BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 52
Offentligt

Handicap og beskæftigelse 2019

Viden til at understøtte, at flere personer med handicap kommer i

beskæftigelse

Mona Larsen, Vibeke Jakobsen og Christian Højgaard Mikkelsen

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Handicap og beskæftigelse 2019 – Viden til at understøtte, at flere

personer med handicap kommer i beskæftigelse

e-ISBN: 978-87-7119-804-1

Forsidefoto: Lars Degnbol/VIVE

Projekt: 301353

VIVE – Viden til Velfærd

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K

www.vive.dk

VIVEs publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Forord

Personer med handicap er i væsentligt mindre omfang i beskæftigelse end personer uden han-

dicap i Danmark. Denne undersøgelse skal bidrage med viden til at understøtte, at beskæfti-

gelsessituationen for personer med handicap forbedres.

Rapportens formål er a) at kortlægge beskæftigelsessituationen og -udviklingen blandt perso-

ner med handicap og b) at belyse en række centrale beskæftigelsespolitiske indikatorer af be-

tydning for beskæftigelsessituationen for denne gruppe. Der er i rapporten et særligt fokus på

personer med et større selvoplevet handicap, fordi de har de største udfordringer og er længst

væk fra arbejdsmarkedet.

Til undersøgelsen har der været knyttet en følgegruppe, som takkes for konstruktive kommen-

tarer og diskussioner undervejs. Rapporten er blevet læst og kommenteret af to anonyme re-

ferees, der takkes for grundige og konstruktive kommentarer.

Rapporten er udarbejdet af analytiker Christian Højgaard Mikkelsen, seniorforsker Vibeke Ja-

kobsen og seniorforsker Mona Larsen, der også har været projektleder på undersøgelsen.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt VIVE – Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd om at gennemføre undersøgelsen. Undersøgelsen er

iværksat som en del af satspuljeaftalen for 2019 og er den første af en række årligt tilbageven-

dende analyser af handicap og beskæftigelse.

Lisbeth Pedersen

Forsknings- og analysechef, VIVE Arbejde og Ældre

2020

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

Sammenfatning .................................................................................................. 6

Undersøgelsens hovedresultater ............................................................................ 6

Om undersøgelsen.................................................................................................. 7

Sammenfatning af resultaterne ............................................................................... 8

Om undersøgelsen ................................................................................. 14

1.1

1.2

1.3

1.4

1.5

Baggrund og formål .................................................................................... 14

‘Handicap’: Definition og operationalisering ............................................... 15

Indikatorer ................................................................................................... 16

Datagrundlag og metode ............................................................................ 22

Opsamling: Kontinuitet og fornyelse ........................................................... 28

Personer med handicap og deres baggrundskarakteristika ..................... 30

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

2.7

Hvor mange har et handicap? .................................................................... 30

Type af handicap ........................................................................................ 32

Alder ved handicappets opståen ................................................................ 34

Handicap som barriere for ligeværdig deltagelse ....................................... 34

Arbejdsevne ................................................................................................ 36

Køn, alder og etnisk oprindelse .................................................................. 37

Opsamling ................................................................................................... 39

Beskæftigelsessituation .......................................................................... 40

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

Arbejdsmarkedsstatus ................................................................................ 40

Beskæftigelsesudvikling ............................................................................. 41

Ansættelse på særlige vilkår....................................................................... 44

Udvikling i arbejdsmarkedsstatus ............................................................... 46

Ikke-beskæftigedes modtagelse af offentlige ydelser ................................. 49

Opsamling ................................................................................................... 51

Beskæftigelsespolitiske indikatorer: Personer med handicap .................. 53

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

Kompetencer og mestringsforventninger .................................................... 53

Jobsøgning ................................................................................................. 57

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ......................................................... 66

Fritids- og studiejob..................................................................................... 68

Opsamling ................................................................................................... 70

Beskæftigelsespolitiske indikatorer: Arbejdspladser ................................ 72

5.1

5.2

5.3

5.4

5.5

5.6

Personalelederes kendskab til ordninger og lovgivning ............................. 72

Personalelederes holdninger til at ansætte personer med handicap ......... 74

Kollegaers holdning til at arbejde sammen med personer med handicap.. 76

Hensyntagen til personer med handicap .................................................... 78

Begrænsninger af udviklingsmuligheder for personer med handicap ........ 80

Opsamling ................................................................................................... 81

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsespolitiske indikatorer: Indsatser og jobcentre .................... 83

6.1

6.2

6.3

6.4

Har personer med handicap kendskab til ordninger? ................................. 83

Brug af hjælpemidler og personlig assistance og udækkede behov .......... 85

Erfaringer med støtte i jobcentret ............................................................... 91

Opsamling ................................................................................................... 93

Litteratur........................................................................................................... 95

Bilag 1

18-64-åriges arbejdsmarkedsstatus og modtagelse af offentlige

ydelser ........................................................................................... 98

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Sammenfatning

Denne rapport handler om beskæftigelsen blandt personer med handicap. Personer med han-

dicap er i væsentligt mindre omfang i beskæftigelse end personer uden handicap. Der er en

politisk målsætning om, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse frem mod 2025.

Rapporten skal – i tråd med den politiske målsætning – bidrage med viden til at understøtte, at

beskæftigelsessituationen for personer med handicap forbedres. I forlængelse heraf er formå-

let med rapporten for det første at kortlægge beskæftigelsessituationen og -udviklingen blandt

personer med handicap. For det andet at belyse en række centrale beskæftigelsespolitiske

indikatorer af betydning for beskæftigelsessituationen for denne gruppe.

Der er i rapporten et særligt fokus på personer med et større selvoplevet handicap, fordi de har

de største udfordringer, er længst væk fra arbejdsmarkedet og er i fokus i forhold til den politi-

ske målsætning om at forøge beskæftigelsen blandt personer med handicap.

Undersøgelsens hovedresultater

De væsentligste resultater af undersøgelsen er:



Næsten 700.000 personer i befolkningen i alderen 16-64 år har et handicap svarende til

21 pct. Andelen af personer med handicap er større i 2019 end i perioden 2008-2014.

45 pct. af personerne med handicap, svarende til 313.000 personer, har et større handicap.

Det vil sige, at ca. 10 pct. af de 16-64-årige har et større handicap. Denne andel har været

relativt stabil i perioden 2008-2019, mens andelen af personer med et mindre handicap er

steget.

45 pct. af personerne med handicap oplever, at deres handicap begrænser dem i sociale

sammenhænge, mens 66 pct. oplever væsentlige arbejdsmarkedsmæssige begrænsnin-

ger som følge af handicappet. De tilsvarende andele for personer med større handicap er

henholdsvis 75 og 90 pct.

58 pct. af personerne med handicap er i beskæftigelse i 2019 mod 84 pct. af personerne

uden handicap. Blandt personer med større handicap er 37 pct. i beskæftigelse.

Ledigheden er større blandt personer med handicap end blandt personer uden handicap.

Blandt personer med handicap, der er i arbejdsstyrken, er næsten 7 pct. ledige mod 4,5

pct. blandt personer uden handicap. Blandt personer med større handicap er næsten 10

pct. af personerne i arbejdsstyrken ledige.

Markant flere af personerne med handicap end af personerne uden handicap er uden for

arbejdsstyrken (38 mod 12 pct.). Blandt personer med større handicap drejer det sig om

59 pct.

Beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap steg fra 30 procentpoint i

2008 til 35 procentpoint i 2012, hvor beskæftigelsen generelt faldt. Fra 2012 til 2019, hvor

beskæftigelsen generelt steg, faldt beskæftigelsesgabet mellem de to grupper fra 35 til 26

procentpoint. Faldet i beskæftigelsesgabet fra 2012 til 2019 var størst for personer med

større handicap. Den seneste udvikling tyder på, at der har været et uudnyttet beskæfti-

gelsespotentiale blandt personer med handicap med en placering uden for arbejdsstyrken.

Beskæftigelsen for personer med handicap ser ud til at være mere påvirket af konjunktur-

udsving end beskæftigelsen for personer uden handicap.



BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren



Mange af de ikke-beskæftigede med større handicap er meget langt fra arbejdsmarkedet.

Afhængigt af opgørelsesmetode drejer det sig om 55-76 pct. af denne gruppe.

Kun 1 ud af 10 af de ikke-beskæftigede med større handicap har søgt job inden for de

seneste fire uger mod 1 ud af 4 af personerne med mindre handicap og 1 ud af tre af

personerne uden handicap.

Kun få af de ikke-beskæftigede med større handicap (8 pct.) forventer at få et arbejde

senere på ordinære vilkår.

Især personer med større handicap står svagt som gruppe, når det gælder faktorer, der er

væsentlige for at opnå og fastholde beskæftigelse: basale færdigheder som evnen til at

læse og skrive, formel uddannelse og mestringsforventninger (dvs. deres tillid til, at de kan

løse de problemer, de møder).

Hver femte af personalelederne har i høj grad betænkeligheder ved at ansætte en person

med handicap, hvis personen kræver skånehensyn, arbejder langsommere eller måske

har flere sygedage.

Op mod hver tredje af personalelederne er umiddelbart parate til at ansætte en person

med handicap, selvom der ikke følger penge med fra kommunen.

De beskæftigede giver udtryk for større betænkeligheder ved at arbejde sammen med fx

en person, der lider af store humørsvingninger, end en person, der sidder i kørestol.

Næsten halvdelen af personalelederne ved ifølge eget udsagn slet ikke, hvad § 56 i syge-

dagpengeloven og forskelsbehandlingsloven går ud på.

Både blandt personaleledere og personer med handicap er der relativt mange, der ifølge

eget udsagn slet ikke kender de handicapkompenserende ordninger. For eksempel anfører

66 pct. af personalelederne og 71 pct. af personerne med handicap, at de slet ikke ved,

hvad ordningen ’fortrinsadgang for personer med handicap’ går ud på.

12 pct. af de beskæftigede med handicap gør brug af hjælpemidler i forbindelse med job

pga. handicappet, mens 4 pct. gør brug af personlig assistance. De tilsvarende andele for

beskæftigede med større handicap er 19 og 8 pct.

6 pct. af de beskæftigede med handicap har et udækket behov for hjælpemidler, mens 2

pct. af dem har et udækket behov for personlig assistance. Flertallet af dem, der har et

udækket behov, har slet ikke eller kun et begrænset kendskab til de relevante handicap-

kompenserende ordninger.

39 pct. af de personer med handicap, der har erfaringer med jobcentret, oplever, at den

vejledning og hjælp, de får i jobcentret, kun i ringe grad er en støtte til at komme i beskæf-

tigelse.



Om undersøgelsen

Denne undersøgelse tager afsæt i WHO’s handicapbegreb, hvor handicap er ”et paraplybegreb

for funktionsnedsættelser, aktivitetsbegrænsninger og deltagelsesbegrænsninger. Det beteg-

ner de negative aspekter af interaktionen mellem en person (med en given helbredstilstand)

og personens kontekstuelle faktorer (miljø- og personlige faktorer)” (WHO, 2001: 221). Vi har

operationaliseret personer med handicap som personer, der ifølge eget udsagn har et længere

helbredsproblem eller handicap. Operationaliseringen sikrer kontinuitet i forhold til tidligere SFI-

undersøgelser af handicap og beskæftigelse.

I rapporten belyses tre hovedemner:



Andel og antal personer med handicap og disse personers baggrundskarakteristika

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren



Arbejdsmarkedstilknytning

Beskæftigelsespolitiske indikatorer, her forstået som faktorer, der kan virke enten frem-

mende eller hæmmende i forhold til, at personer med handicap kommer i og fastholder

beskæftigelse.

Til brug for undersøgelsen af de beskæftigelsespolitiske indikatorer skelner vi mellem tre ak-

tørgrupper:



Personer med handicap

Arbejdspladser, herunder personaleledere og kolleger

Indsatser og jobcentre.

Vi inddrager en række beskæftigelsespolitiske indikatorer, som har indgået i de tidligere SFI-

undersøgelser af handicap og beskæftigelse, men også en række nye indikatorer, som fx ev-

nen til at læse og skrive, mestringsforventninger, personalelederes kendskab til ordninger og

lovgivning og deres holdninger til at ansætte personer med handicap samt erfaringer med

støtte i jobcentret blandt personer med handicap.

Undersøgelsens primære datagrundlag er Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse

(AKU) for fjerde kvartal 2019. Vi har fået tilknyttet et tillægsmodul til AKU for dette kvartal med

spørgsmål til brug for denne undersøgelse af handicap og beskæftigelse. AKU-data er koblet

med registeroplysninger om køn, alder, etnisk oprindelse, uddannelse og modtagelse af over-

førselsindkomster. Desuden trækker vi på AKU-data fra udvalgte kvartaler i perioden 2008-

2016, hvor der også har været tilknyttet et tillægsmodul om handicap og beskæftigelse. Vores

datagrundlag består af 14.037 respondenter i alderen 16-64 år, hvoraf 2.902 har et handicap.

Vi anvender AKU-definitionerne af beskæftigelse og ledige (for nærmere beskrivelse heraf, se

afsnit 1.4.5). Personer uden for arbejdsstyrken omfatter dem, der hverken kategoriseres som

AKU-beskæftigede eller AKU-ledige.

Rapporten indeholder beskrivende, binære analyser. Det skal derfor understreges, at rappor-

tens resultater ikke er kausale, dvs. at de siger ikke noget om, hvad der er årsag, og hvad der

er virkning.

Sammenfatning af resultaterne

I det følgende sammenfattes rapportens resultater.

Hvor mange har et handicap, og hvad karakteriserer personer med handicap?

Næsten 700.000 personer i befolkningen i alderen 16-64 år har et handicap. Dette svarer til, at

21 pct. i denne aldersgruppe har et handicap. Til sammenligning havde 16-19 pct. et handicap

i perioden 2008-2014.

313.000 personer svarende til ca. 10 pct. af de 16-64-årige har et større handicap. Knap halv-

delen af personerne med handicap har med andre ord et større handicap. Andelen af personer

med større handicap har været relativt stabil i perioden 2008-2019. Cirka 12 pct. har et mindre

handicap. Denne andel er steget fra 7-9 pct. i perioden 2008-2014.

Personerne med handicap har forskellige typer af handicap og sygdomme. Fordelt på perso-

nernes væsentligste handicap har 35 pct. et mobilitetshandicap, 24 pct. har en sygdom, 16 pct.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

har et psykisk handicap, 5 pct. har et kognitivt handicap, og 3 pct. har et sanse- eller kommu-

nikationshandicap. De resterende 17 pct. har et andet helbredsproblem eller handicap.

Der er forskel på, hvornår handicappet opstod. Flertallet (71 pct.) af personerne med handicap

har fået deres handicap, da de var 16 år eller ældre, mens kun 8 pct. har et medfødt handicap.

Personer med større handicap har typisk et handicap, der er opstået senere, end det er tilfæl-

det for personer med mindre handicap. Blandt dem, der har fået deres handicap før 16-årsal-

deren, finder vi især personer med sanse- og kommunikationshandicap og personer med kog-

nitive handicap. Dem, der har fået et handicap som 40-årig eller senere, omfatter især personer

med sygdom og personer med mobilitetshandicap. Tidspunktet for handicappets opståen kan

have betydning for, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet. Ifølge tidligere studier kan

personer, der har et medfødt handicap eller har fået handicappet i en tidlig alder, fx være sær-

ligt udfordret i forhold til overgangen fra uddannelse til beskæftigelse.

Mange af personerne med handicap oplever, at handicappet udgør en barriere i forhold til lige-

værdig deltagelse i samfundslivet. Omkring halvdelen af personerne med handicap oplever, at

deres handicap begrænser dem i sociale sammenhænge, mens op mod to ud af tre ser ud til

at opleve væsentlige arbejdsmarkedsmæssige begrænsninger som følge af deres handicap.

Især personer med større handicap oplever, at deres handicap forhindrer dem i at deltage i

samfundslivet på lige fod med andre: 75 pct. oplever begrænsninger i sociale sammenhænge,

mens hele 90 pct. ser ud til at opleve væsentlige arbejdsmarkedsmæssige begrænsninger. De

tilsvarende andele for personer med mindre handicap er henholdsvis 37 og 46 pct.

De arbejdsmarkedsmæssige begrænsninger viser sig ved, at personer med handicap vurderer

deres arbejdsevne lavere end personer uden handicap. Målt på en skala fra 1-10 (hvor 1 be-

tyder, at man slet ikke kan arbejde, og 10 betyder, at man har fuld arbejdsevne) har personer

med handicap ifølge eget udsagn en arbejdsevne på 6 i gennemsnit, mens personer uden

handicap i gennemsnit angiver en arbejdsevne på 9,5. Personer med større og mindre handi-

cap anfører en arbejdsevne på henholdsvis 4 og 8 i gennemsnit.

De adspurgte personer med handicap er ældre end de adspurgte personer uden handicap (45

vs. 40 år i gennemsnit). Personer med større handicap er lidt ældre end personer med mindre

handicap (48 vs. 43 år i gennemsnit).

Lidt færre af personerne med handicap end af personerne uden handicap har et andet oprin-

delsesland end Danmark (8 vs. 11 pct.). Heraf kommer flertallet fra ikkevestlige lande. Perso-

ner, der har oprindelse i et ikkevestligt land, udgør 6 pct. blandt personer med handicap og 8

pct. blandt personer uden handicap.

Beskæftigelsessituation

Der er stor forskel på, hvor mange af personerne med og uden handicap, der er i beskæftigelse.

58 pct. af personerne med handicap er i beskæftigelse i 2019 mod 84 pct. af personerne uden

handicap. Markant færre af personerne med større handicap end af personerne med mindre

handicap er i beskæftigelse (37 mod 75 pct.).

En del af de beskæftigede med handicap er ansat på særlige vilkår. Dette gælder 37 pct. af de

beskæftigede med større handicap og 10 pct. af de beskæftigede med mindre handicap. De

fleste af dem, der er ansat på særlige vilkår, har et fleksjob.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Ledige udgør en større andel af arbejdsstyrken blandt personer med handicap end blandt per-

soner uden handicap (næsten 7 mod 4,5 pct.). Blandt personer med større handicap udgør

ledige næsten 10 pct. af arbejdsstyrken.

Markant flere af personerne med handicap end af personerne uden handicap er uden for ar-

bejdsstyrken (38 mod 12 pct.). Blandt personer med større handicap drejer det sig om 59 pct.

mod 21 pct. blandt personer med mindre handicap

Beskæftigelsessituationen er blevet forbedret mere for personer med handicap end for perso-

ner uden handicap i højkonjunkturperioden siden 2012. Beskæftigelsesgabet mellem de to

grupper – dvs. forskellen mellem, hvor mange af personerne i de to grupper, der er i beskæfti-

gelse – faldt fra 35 procentpoint i 2012 til 26 procentpoint 2019. Til sammenligning steg be-

skæftigelsesgabet mellem de to grupper fra 30 procentpoint i 2008 til 35 procentpoint i 2012,

hvor der var lavkonjunktur. Resultaterne tyder på, at beskæftigelsen for personer med handi-

cap er mere påvirket af konjunkturudsving end beskæftigelsen for personer uden handicap.

Siden 2012 er beskæftigelsen er især steget for personer med større handicap. Stigningen er

på 10 procentpoint fra 27 pct. i 2012 til 37 pct. i 2019. Stigningen for personer med mindre

handicap er på 7 procentpoint fra 68 pct. i 2012 til 75 pct. i 2019.

Faldet i beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap i højkonjunkturperioden

hænger sammen med, at andelen af personer med handicap, der er uden for arbejdsstyrken,

i sammen periode faldt med 12 procentpoint. Det tilsvarende fald blandt personer med større

handicap var på 7 procentpoint. Resultaterne indikerer, at der har været et uudnyttet beskæf-

tigelsespotentiale blandt personer med handicap med en placering uden for arbejdsstyrken.

En stor andel af især de ikke-beskæftigede med større handicap modtager ydelser, hvilket

tyder på, at de er meget langt fra arbejdsmarkedet. Afhængigt af opgørelsesmetode drejer det

sig om 55-67 pct. af denne gruppe mod 14-18 pct. af de ikke-beskæftigede uden handicap.

Kapacitet hos personer med handicap

Personer med handicap står som gruppe svagere med hensyn til en række faktorer, der er

væsentlige i forhold til at opnå og fastholde beskæftigelse, end personer uden handicap: basale

færdigheder som evnen til at læse og skrive, formel uddannelse og mestringsforventninger

(dvs. tilliden til, at man kan klare de problemer, man møder). Dette gælder især personer med

større handicap.

6 pct. af personerne med handicap har meget svært ved eller kan slet ikke læse og skrive på

papir eller skærm. Blandt personer med større handicap drejer det sig om 10 pct. Til sammen-

ligning har 2 pct. af personerne uden handicap store problemer med at læse og skrive. Et

lavere uddannelsesniveau viser sig bl.a. ved, at 33 pct. af personerne med handicap har grund-

skole som højeste fuldførte uddannelse mod 22 pct. af personer uden handicap. Blandt perso-

ner med større handicap drejer det sig om 39 pct. Lavere mestringsforventninger viser sig bl.a.

ved, at 11 pct. af personerne med handicap har begrænset tillid til, at de kan klare de proble-

mer, de møder, mod kun 1 pct. af personerne uden handicap. Blandt personer med større

handicap drejer det sig om 19 pct.

Evnen til at læse og skrive, formel uddannelse og mestringsforventninger ser ud til at spille en

større rolle for beskæftigelsen for personer med handicap, end det er tilfældet for personer

uden handicap.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Jobsøgning

Ikke-beskæftigede med handicap søger job i mindre omfang end ikke-beskæftigede uden han-

dicap. 14 pct. af personerne med handicap har søgt job inden for de seneste fire uger før

interviewtidspunktet mod 32 pct. af personerne uden handicap. Blandt personer med større

handicap gælder dette kun 9 pct. Blandt de personer med større handicap, der ikke søger job,

angiver 82 pct. sygdom eller uarbejdsdygtighed som begrundelse for fraværet af jobsøgning.

Ikke-beskæftigede med og uden handicap anvender stort set de samme jobsøgningskanaler.

Dog henvender ikke-beskæftigede med handicap sig i lidt større omfang til de offentlige job-

centre.

Beskæftigede med handicap søger job i lige så stort omfang som beskæftigede uden handicap.

De to grupper angiver også de samme årsager til at søge andet job: Omkring 20 pct. søger,

fordi de risikerer at miste deres job, eller fordi de kun har en midlertidig ansættelse, mens

omkring 33 pct. søger, fordi de ønsker bedre arbejdsvilkår. En mulig forklaring på de fundne

resultater kan være, at beskæftigede med handicap er lige så sikre i deres ansættelse og lige

så tilfredse med deres job som beskæftigede uden handicap.

Personer med handicap skal søge flere job for at få en stilling end personer uden handicap.

Over en tiårig periode har personer med handicap i gennemsnit søgt 5,4 andre stillinger per

job, de har haft, mod 3,3 for personer uden handicap. Den højere andel søgte stillinger per job

hænger sammen med, at en lille gruppe af personer med handicap har søgt relativt mange

stillinger for at få et job.

Forventninger om tilbagevenden til arbejde

Kun få af de ikke-beskæftigede med større handicap (8 pct.) forventer at få et job på ordinære

vilkår. 33 pct. af denne gruppe regner med at komme i arbejde senere mod 68 pct. af de ikke-

beskæftigede med mindre handicap og 76 pct. af de ikke-beskæftigede uden handicap. Tre ud

af fire af de ikke-beskæftigede med større handicap, som regner med at komme i arbejde igen,

forventer at få et job på særlige vilkår.

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Personer med større handicap forventer at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end

personer med mindre handicap og personer uden handicap. For eksempel forventer 65 pct. af

de 50-64-årige med større handicap, der endnu ikke har forladt arbejdsmarkedet permanent,

at de trækker sig tilbage, før de er fyldt 65 år, mod 19 pct. af personerne med et mindre handi-

cap og 16 pct. af personerne uden et handicap. Især personer med større handicap forventer,

at deres helbredsproblem eller handicap har betydning for, hvornår de trækker sig tilbage.

Holdninger til at ansætte og arbejde sammen med personer med handicap

60 pct. af personalelederne

har ifølge eget udsagn ingen eller næsten ingen betænkeligheder

ved at ansætte personer med handicap, hvis de kan varetage et job på normale vilkår, mens

14 pct. i høj eller meget høj grad er betænkelige ved det. Hvis personen med handicap kræver

skånehensyn, arbejder langsommere eller måske har flere sygedage, har omkring 35 pct. af

personalelederne slet ikke eller næsten ikke betænkeligheder, mens ca. 20 pct. i høj eller me-

get høj grad er betænkelige ved det.

Betegnelsen ’personaleledere’ omfatter her personer, der har personaleledelse som en af deres arbejdsopgaver.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Op mod hver tredje af personalelederne er umiddelbart parate til at ansætte en person med et

handicap, selvom der ikke følger penge med fra kommunen, mens 21 pct. helt sikkert ikke eller

formentligt ikke vil gøre dette.

Cirka 60 pct. af de beskæftigede vil helt sikkert gerne arbejde sammen med en person med

handicap, hvis det kræver lidt tid, mens 6-8 pct. af dem ikke er villige til at gøre dette eller

mener ikke, at det kan lade sig gøre.

De beskæftigedes betænkeligheder ved at arbejde sammen med personer med handicap af-

hænger af, hvilken type handicap der er tale om. Vi skelner mellem personer, der a) er blinde,

b) sidder i kørestol, c) har store humørsvingninger og d) har ADHD. Godt halvdelen af de be-

skæftigede (uanset handicap eller ej) har betænkeligheder ved at arbejde sammen med per-

soner, der lider af store humørsvingninger, mod ca. hver tredje, hvis det handler om en blind

person, ca. hver fjerde, hvis personen har ADHD, og ca. hver femte, hvis personen sidder i

kørestol.

Personaleledere og kollegaer ønsker potentielt at fremstå som mere positive over for personer

med handicap, end de reelt er. Resultaterne afspejler med andre ord ikke nødvendigvis, hvor-

dan personaleledere og kollegaer vil agere i praksis.

Hensyntagen til ansatte med handicap og begrænsninger af udviklingsmuligheder

De beskæftigede med handicap oplever, at både arbejdsgiver og kollegaer i høj grad tager

hensyn til deres handicap. Kun ca. 8 pct. oplever, at arbejdsgiveren ikke tager tilstrækkeligt

hensyn, mens omkring 5 pct. oplever, at kollegaerne ikke tager tilstrækkeligt hensyn.

En mindre andel af personerne med handicap oplever, at deres handicap har hæmmet dem i

at udvikle sig i deres arbejde, når det gælder a) avancement, b) bedre overensstemmelse mel-

lem arbejde og kvalifikationer samt (c) mere selvstændigt arbejde. 21-29 pct. af personerne

med større handicap har oplevet, at handicappet har begrænset deres udviklingsmuligheder

mod 10-11 pct. af personerne med mindre handicap.

Kendskab til ordninger og lovgivning

Både blandt personaleledere og personer med handicap er der relativt mange, der ifølge eget

udsagn slet ikke kender de handicapkompenserende ordninger: bevilling af hjælpemidler i form

af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, personlig assistance til handicap-

pede i erhverv, løntilskud til nyuddannede med handicap (isbryderordningen) og fortrinsadgang

for personer med handicap.

Der er især mange af såvel personaleledere som personer med handicap, der giver udtryk for,

at de slet ikke ved, hvad ordningen ’fortrinsadgang for personer med handicap’ går ud på. Dette

gælder 66 pct. af personalelederne og 71 pct. af personerne med handicap. Tilsvarende ved

70 pct. af personerne med handicap ifølge eget udsagn slet ikke, hvad isbryderordningen går

ud på – her er andelen for personaleledere 57 pct. Den af ordningerne, som personaleledere

og personer med handicap har bedst kendskab til, er bevilling af hjælpemidler. ”Kun” 50 pct. af

personalelederne og 45 pct. af personerne med handicap anfører, at de slet ikke ved, hvad

denne ordning går ud på.

Både personaleledere og personer med handicap har bedre kendskab til fleksjobordningen.

Kun 16 pct. i begge grupper ved ifølge eget udsagn slet ikke, hvad denne ordning går ud på.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Derimod giver næsten halvdelen af personalelederne udtryk for, at de slet ikke ved, hvad hen-

holdsvis § 56 i sygedagpengeloven og forskelsbehandlingsloven går ud på.

Brug af hjælpemidler og personlig assistance og udækkede behov

12 pct. af de beskæftigede med handicap gør brug af hjælpemidler i forbindelse med deres job

pga. handicappet. Blandt beskæftigede med større handicap er andelen 19 pct. Det er lidt mere

udbredt at have hjælpemidler med økonomisk støtte fra kommunen efter beskæftigelseslov-

givningen end at have hjælpemidler uden denne støtte. 6 pct. af de beskæftigede med handi-

cap har udækkede behov for hjælpemidler. Tre ud af fire ud af denne gruppe har ikke eller kun

begrænset kendskab til den handicapkompenserende ordning ’hjælpemidler’.

4 pct. af de beskæftigede med handicap har personlig assistance. Blandt beskæftigede med

større handicap er andelen 8 pct. Det er lidt mere udbredt at have personlig assistance med

økonomisk støtte fra kommunen efter beskæftigelseslovgivningen end at have personlig assi-

stance uden denne form for støtte. 2 pct. af de beskæftigede med handicap (og 5 pct. af de

beskæftigede med større handicap) har et udækket behov for personlig assistance. Op mod

2/3 af denne gruppe kender ikke den handicapkompenserende ordning ’personlig assistance’

eller har kun et meget begrænset kendskab til ordningen.

Erfaringer med støtte i jobcentret

En del af de personer med handicap, der har erfaringer med jobcentret, er ikke tilfredse med

jobcentrets indsats. 39 pct. af dem oplever ifølge eget udsagn, at den vejledning og hjælp, de

får i jobcentret kun i ringe eller meget ringe grad er en støtte til at komme i beskæftigelse. 28

pct. af dem anfører, at deres sagsbehandler kun i ringe eller meget ringe grad har taget højde

for deres ønsker, når indsatsen er blevet tilrettelagt. Endelig anfører 16 pct., at de kun i ringe

eller meget ringe grad oplever, at der er et samarbejde mellem jobcentret og social- eller han-

dicapforvaltningen. Personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelse er den gruppe,

der ser ud til at være mest tilfredse med jobcentrets indsats i forhold til at yde vejledning og

hjælp. Resultatet kan være udtryk for, at denne indsats er mest vellykket for personer med

grundskole, men det kan også afspejle, at personer med grundskole har en mindre kritisk til-

gang til jobcentrets indsats end andre grupper.

Vi har ikke undersøgt, om personer med handicap har kendskab til § 56 i sygedagpengeloven og forskelsbehandlings-

loven.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Om undersøgelsen

Denne undersøgelse er iværksat som en del af satspuljeaftalen for 2019 og er den første af en

række årligt tilbagevendende analyser af handicap og beskæftigelse.

I dette kapitel har vi beskrevet undersøgelsens baggrund og formål, definitionen af handicap

og vores operationalisering heraf, de beskæftigelsespolitiske indikatorer, der anvendes i rap-

porten, samt rapportens datagrundlag og metode.

1.1

Baggrund og formål

En høj arbejdsmarkedsdeltagelse i befolkningen er det økonomiske grundlag for vores vel-

færdssamfund og en forudsætning for at sikre den enkeltes levestandard og livsudfoldelse.

Personer med handicap er i væsentligt mindre omfang i beskæftigelse end personer uden han-

dicap i Danmark. Dette fremgår af en række kortlægninger, som SFI (nu VIVE) har gennemført

over en årrække (Miiller et al., 2006; Larsen & Høgelund, 2009; Thomsen & Høgelund, 2011;

Kjeldsen et al., 2013; Larsen & Høgelund, 2014, 2015; Larsen & Larsen, 2017). Kun lidt mere

end hver anden person med et handicap i den arbejdsdygtige alder var i beskæftigelse i 2016,

mens det gjaldt 8 ud af 10 personer uden handicap (Larsen & Larsen, 2017). Mellem 2002 og

2014 ændrede dette gab i beskæftigelsen mellem personer med og uden handicap sig stort

set ikke ifølge Larsen og Høgelund (2015).

Den daværende VLAK regering indgik i 2018 en bred politisk aftale om, at ’flere mennesker

med handicap skal i beskæftigelse’ (Beskæftigelsesministeriet, 2018). Frem til 2025 er mål-

sætningen, at flere af de personer med et større selvoplevet handicap, som er på midlertidig

ydelse, kommer ind på arbejdsmarkedet. Det kan enten være i ordinær beskæftigelse eller i et

fleksjob (Beskæftigelsesministeriet & Børne- og Socialministeriet, 2018).

Nærværende rapport skal – i tråd med den politiske plan – bidrage med viden til at understøtte,

at beskæftigelsessituationen for personer med handicap forbedres. Rapportens formål er:



at kortlægge beskæftigelsessituationen og -udviklingen blandt personer med handicap

at belyse en række centrale beskæftigelsespolitiske indikatorer af betydning for beskæfti-

gelsessituationen for denne gruppe.

Der er i rapporten et særligt fokus på personer med et større selvoplevet handicap, fordi de har

de største udfordringer, er længst væk fra arbejdsmarkedet og er i fokus i forhold til den politi-

ske målsætning.

I tillæg til denne rapport er der udarbejdet en bilagsrapport med en tabelsamling, hvor en lang

række af denne rapports resultater er præsenteret for personer med forskellige typer af handi-

cap. For de undersøgte typer af handicap, se afsnit 2.2.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

1.2

‘Handicap’: Definition og operationalisering

Der findes ikke én definition af handicap, der anvendes i alle sammenhænge. I FN’s konvention

om rettigheder for personer med handicap fra 2006

defineres personer med handicap som:

”Personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk funktions-

nedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre dem i fuldt og ef-

fektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.”

(FN, 2017: Art. 1).

FN’s handicapdefinition, der sætter den internationale standard på området, har to centrale

komponenter, nemlig en

langvarig funktionsnedsættelse,

som i samspil med forskellige barrie-

rer

hindrer ligeværdig deltagelse i samfundslivet.

Vi tager her, i lighed med SFI’s undersøgelser af handicap og beskæftigelse, udgangspunkt i

WHO’s (2001) handicapbegreb (se fx Larsen & Larsen, 2017: 25-27). Ifølge WHO (2001: 221)

er handicap ”et paraplybegreb for funktionsnedsættelser, aktivitetsbegrænsninger og deltagel-

sesbegrænsninger. Det betegner de negative aspekter af interaktionen mellem en person (med

en given helbredstilstand) og personens kontekstuelle faktorer (miljø- og personlige faktorer)”.

Både FN’s og WHO’s handicapbegreber er relationelle handicapbegreber i den forstand, at

handicap defineres i forhold til omgivelserne. Et diagnosticeret helbredsproblem (funktionsned-

sættelse) fører ikke nødvendigvis til et handicap – fx en velbehandlet sukkersyge. Det forud-

sætter, at funktionsnedsættelsen har en negativ indvirkning på personens virke i sociale og

arbejdsmæssige sammenhænge. Omvendt kan en fysisk svækkelse, der ikke er diagnosticeret

medicinsk, godt udgøre et handicap, hvis den begrænser personen socialt eller arbejdsmæs-

sigt (Larsen & Larsen, 2017: 26).

Vi har valgt at anvende samme fremgangsmåde som i de forudgående undersøgelser om han-

dicap og beskæftigelse, hvor handicap er blevet målt som selvvurderet handicap. Selvvurderet

handicap er tidligere blevet opgjort med afsæt i følgende spørgsmål (svarmuligheder angivet i

parentes):



Har du et længerevarende helbredsproblem eller handicap? (ja, nej)

Vil du sige, at der er tale om et mindre helbredsproblem/handicap eller et større helbreds-

problem/handicap? (Mindre helbredsproblem/handicap, større helbredsproblem/ handi-

cap)

Hvilket helbredsproblem eller handicap er der tale om? (nævnt kun det væsentligste) ([En

liste på 20 handicap og helbredsproblemer])



I den resterende del af rapporten har vi brugt betegnelsen ‘personer med handicap’ om perso-

ner, der ifølge eget udsagn har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem.

Den operationalisering af handicap, som de tre spørgsmål er udtryk for, er meget bred. Perso-

ner med kroniske sygdomme – fx sukkersyge eller bipolar lidelse – inkluderes også, selvom

deres helbredsproblemer ikke nødvendigvis begrænser dem i deres daglige aktiviteter. Fore-

komsten af handicap overvurderes derfor potentielt blandt bestemte grupper. Omvendt risike-

rer forekomsten af handicap at blive undervurderet blandt andre grupper. Det kan fx skyldes,

at de pga. deres handicap ikke kan deltage i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse, se

afsnit 1.4, eller at de ikke selv oplever at have et handicap eller ikke ønsker at oplyse det, fordi

det er forbundet med stigma. Alt i alt er der en risiko for, at det brede selvrapporterede mål for

Vedtaget 2006 i FN; ratificeret 2009 af Danmark.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

helbredsproblemer og handicap afstedkommer bias i forekomsten af handicap mellem grupper

(Larsen & Larsen, 2017: 26-27).

På trods af udfordringerne har vi valgt at bibeholde den hidtil anvendte operationalisering af

handicapbegrebet. Operationaliseringen er simpel og sikrer kontinuitet i forhold til de tidligere

undersøgelser – en kontinuitet, der indebærer, at vi i denne undersøgelse har kunnet belyse

udviklingen over tid i forhold til, hvor mange personer, der har et handicap, hvor stor en andel

af dem, der er i beskæftigelse, og hvordan de er fordelt på beskæftigelse, ledighed og en pla-

cering uden for arbejdsstyrken.

Samtidig har vi lavet to typer af udvidelser i forhold til tidligere undersøgelser. For det første

har vi spurgt mere detaljeret til, hvad der er det væsentligste handicap – listen med helbreds-

problemer/handicap er således udvidet fra 20 til 26 kategorier, se også kapitel 2.

For det andet har vi – for i højere grad at leve op til den internationale standard – tilføjet to

spørgsmål, der afdækker, om personer med handicap har oplevet, at handicappet bidrager til

at begrænse deres muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Disse

spørgsmål har gjort det muligt for os at måle mere præcist, om personens handicap rent faktisk

medfører aktivitetsbegrænsninger, som er en central delkomponent i FN’s handicapbegreb. Vi

får dermed også et indblik, i hvilket omfang vores simple måling af handicap og sværhedsgra-

den heraf også indfanger den relationelle dimension, altså om man både har et handicap og

oplever begrænsninger i forhold til ens virke i sociale og arbejdsmæssige sammenhænge.

1.3

Indikatorer

Der er belyst tre hovedemner i denne rapport:

1. Andel og antal personer med et handicap og disse personers baggrundskarakteristika, se

kapitel 2

2. Arbejdsmarkedstilknytning for personer med handicap, se kapitel 3

3. Faktorer, der kan virke enten fremmende eller hæmmende i forhold til, at personer med

handicap kommer i og fastholder beskæftigelse, se kapitel 4-6.

I dette afsnit redegør vi for de indikatorer, som vi har anvendt til at belyse rapportens tre ho-

vedemner. I forlængelse heraf anfører vi, hvad vi ved fra eksisterende (typisk danske) studier

om disse indikatorer, når det gælder personer med handicap.

1.3.1

Hvor mange personer har et handicap, og hvilke baggrundskarakteristika

har de?

Med det formål at belyse, hvor mange i befolkningen i alderen 16-64 år der har et handicap,

og hvilke baggrundskarakteristika de har, har vi valgt at anvende følgende indikatorer:



Andel og antal personer, der har et handicap, og udviklingen heri siden 2008

Sværhedsgrad og type af handicap

Hvornår handicappet opstod

Handicap som barriere for ligeværdig deltagelse i samfundslivet

Arbejdsevne

Køn, alder og etnisk oprindelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Vi betragter de anførte baggrundskarakteristika som givne forudsætninger – forudsætninger,

som på den ene side kan spille en rolle for den enkeltes beskæftigelsessituation, men som på

den anden side ikke er (umiddelbart) påvirkelige.

I 2016 havde ca. 22 pct. af befolkningen i alderen 16-64 år ifølge Larsen og Larsen (2017) et

handicap – en gruppe, der var nogenlunde ligeligt fordelt på personer med større og mindre

handicap. Resultater i Larsen og Høgelund (2015) tyder på, at andelen af personer med han-

dicap er faldet lidt i perioden 2002-2014. Vi præsenterer i denne rapport resultater for udviklin-

gen i andelen af personer med handicap i perioden 2008-2019 med særligt fokus på, hvordan

andelen af personer med større handicap har udviklet sig.

Sværhedsgrad og type af handicap, samt hvornår handicappet opstod, bidrager til at sætte

rammerne for, om og i hvilket omfang personer med handicap kan deltage aktivt på arbejds-

markedet. Den relativt lave beskæftigelsesfrekvens for personer med handicap kan primært

tilskrives, at personer med større handicap i væsentlig mindre omfang er i beskæftigelse end

personer uden handicap. Typen af handicap spiller også en rolle: Personer med psykiske lidel-

ser skilte sig i 2016 ud som den gruppe, hvor relativt færrest er i beskæftigelse (se fx Larsen &

Larsen, 2017). Baseret på tal for 2006 er der også tegn på, at personer med synlige handicap

– opgjort som handicap, som personer, man ikke kender, vil opdage ved fem minutters samvær

– i mindre omfang er i beskæftigelse end personer med ikke-synlige handicap (Larsen et al.,

2008). Endelig kan det gøre en forskel, hvornår handicappet opstod. Hvis handicappet fx er

medfødt eller opstået i en tidlig alder kan det gøre overgangen fra uddannelse til beskæftigelse

særlig vanskelig pga. mangel på erhvervserfaring (Bredgaard & Shamshiri-Petersen, 2018). I

denne rapport viser vi, hvordan personer med handicap fordeler sig i 2019, når det gælder

sværhedsgrad og type af handicap, samt på alderen, hvor handicappet opstod. Vi viser også,

hvilken sammenhæng der er mellem sværhedsgraden af handicappet og oplevelsen af, at han-

dicappet udgør en barriere i forhold til ligeværdig deltagelse i samfundslivet. Sidstnævnte har

– så vidt vi ved – ikke tidligere været belyst.

Vi har set på, hvor meget arbejdsevne personer med handicap har. Ifølge Larsen & Larsen

(2017) har beskæftigede med handicap ikke overraskende en højere selvvurderet arbejdsevne

end ikke-beskæftigede med handicap. For ikke-beskæftigede med handicap er der endvidere

en klar positiv sammenhæng mellem, hvordan man selv vurderer sin arbejdsevne, og om man

søger efter eller ønsker at komme i arbejde.

Vi har også set på, hvad der karakteriserer personer med handicap, når det gælder køn, alder

og etnisk oprindelse. Sandsynligheden for at have et handicap stiger markant med alderen

(Bredgaard & Shamshiri-Petersen, 2018). Tidligere studier tyder endvidere på, at kvinder har

lidt større sandsynlighed for at have et handicap end mænd, og at personer med vestlig oprin-

delse har lidt større sandsynlighed end personer med ikkevestlig oprindelse. Forskellene kan

dog blot afspejle forskellig tilbøjelighed til at oplyse, at man har et handicap eller – når det

gælder etnisk oprindelse – kulturelle forskelle i opfattelsen af, hvad der er et handicap (Larsen

& Larsen, 2017).

Alder ser ud til at spille en rolle for mulighederne for, at personer med handicap kommer i

beskæftigelse. Wik og Tøssebro (2013) finder, at alder er den vigtigste faktor for ikke-beskæf-

tigede med handicap i forhold til viljen og holdningen til at finde arbejde i den forstand, at ar-

bejdsmotivationen falder med alderen. Resultater for 2016 tyder på, at køn og etnisk oprindelse

ikke kan bidrage til at forklare, hvorfor personer med handicap i mindre grad er i beskæftigelse

end andre grupper (Larsen & Larsen, 2017).

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

1.3.2

Beskæftigelsessituation

Vi har kortlagt beskæftigelsessituationen for personer med handicap med afsæt i følgende in-

dikatorer:



Hvor mange der er i beskæftigelse, og udviklingen heri siden 2008

Fordeling på selvstændige, lønmodtagere, arbejdsløse og personer uden for arbejdsmar-

kedet

Ansættelse på særlige vilkår

Hvor tæt ikke-beskæftigede er på arbejdsmarkedet.



Af Larsen & Høgelund (2015) fremgår det, at ca. 43 pct. af personerne med handicap var i

beskæftigelse i 2014. Den tilsvarende andel for personer med større handicap var ca. 28 pct.

Tidligere studier viser endvidere, at forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med og

uden handicap er på ca. 30 procentpoint – et billede, der ikke ser ud til at have ændret sig

nævneværdigt i perioden 2002-2014 (Larsen & Høgelund, 2015). Vi præsenterer i denne rap-

port resultater, der viser, hvordan beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap har

udviklet sig i perioden 2008-2019.

Vi viser også, hvordan de beskæftigede med handicap er fordelt på lønmodtagere og selv-

stændige. I 2016 var mindre end 10 pct. af de beskæftigede med handicap selvstændige –

dette gælder uanset handicappets sværhedsgrad. Andelen af selvstændige blandt beskæfti-

gede med handicap svarede til deres andel blandt beskæftigede uden handicap (Larsen &

Larsen, 2017).

Vi viser endvidere, hvor stor en andel af personerne med handicap, der er hhv. ledige og uden

for arbejdsstyrken. Af Larsen & Larsen (2017) fremgår det, at relativt mange af personerne

med handicap ikke var i beskæftigelse i 2016, og langt størstedelen af dem var uden for ar-

bejdsmarkedet. Personer med handicap adskilte sig derimod ikke fra personer uden handicap,

når det gjaldt, hvor mange af de 16-64-årige, der var ledige (Larsen & Larsen, 2017).

Vi har også undersøgt, i hvilket omfang personer med handicap er ansat på særlige vilkår, og

hvilke ansættelsesformer der typisk er tale om. Ifølge Larsen & Larsen (2017) var ca. hver

fjerde af de beskæftigede med handicap i støttet beskæftigelse i 2016. Dette gjaldt hele 46 pct.

af de beskæftigede med større handicap. Resultater for perioden 2002-2014 viser, at andelen

af beskæftigede med handicap i støttet beskæftigelse er steget relativt markant over tid (Larsen

& Høgelund, 2015). I 2016 var fleksjob den langt mest udbredte form for støttet beskæftigelse

for personer med handicap (Larsen & Larsen, 2017).

I forlængelse heraf har vi set på udviklingen over tid for personer med handicap, hvad angår

a) fordelingen af beskæftigede på ordinær og støttet beskæftigelse og b) de bevægelser i le-

dighed og placering uden for arbejdsstyrken, der ligger bag den fundne beskæftigelsesudvik-

ling.

Endelig viser vi for ikke-beskæftigede, hvor tæt denne gruppe er på arbejdsmarkedet. Som mål

herfor har vi anvendt oplysninger om modtagelse af overførselsindkomst. Ifølge Larsen & Lar-

sen (2017) modtog ikke-beskæftigede i 2016 især ydelser, der signalerede, at de var relativt

langt fra arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

1.3.3

Beskæftigelsespolitiske indikatorer

Den politiske målsætning er at få flere personer med handicap i beskæftigelse. For at bidrage

med viden til at understøtte denne målsætning – og herunder at forstå de faktorer, som kan

virke fremmende eller hæmmende for gruppens beskæftigelsessituation – har vi i tråd med

Bredgaard & Shamshiri-Petersen (2018) opdelt en række udvalgte beskæftigelsesindikatorer i

tre grupper, afhængig af hvilken aktør de er relateret til. Aktørerne er: personer med handicap,

arbejdspladser samt indsatser og jobcentre, se også Figur 1.1. Der er i sagens natur et samspil

mellem de tre aktører, hvilket er illustreret med pile i figuren.

Som eksempler på, hvordan hver af de tre aktørgrupper kan bidrage til at forøge beskæftigel-

sen blandt personer med handicap, anfører Bredgaard & Shamshiri-Petersen (2018) følgende:



Personer med handicap: Forøge den individuelle kapacitet

Arbejdspladser: Forøge viljen og evnen til at ansætte og fastholde personer med handicap

og udvikle deres arbejdsevne

Indsatser og jobcentre: Forøge informationen og evnen til matching.



Figur 1.1

Centrale aktører i forhold til at få flere personer med handicap i beskæftigelse.

1. Personer

med handicap

3. Indsatser og

jobcentre

Kilde:

Bredgaard & Shamshiri-Petersen (2018).

2. Arbejds-

pladser

Fokus i denne rapport er netop på at belyse en række af de faktorer, der kan virke enten frem-

mende eller hæmmende i forhold til, at personer med handicap kommer i og fastholder be-

skæftigelse. Vi har i denne forbindelse særligt fokus på at belyse situationen for personer med

større handicap.

I det følgende er det skitseret, hvilke beskæftigelsespolitiske indikatorer vi har valgt at arbejde

med for de tre grupper af aktører. I forlængelse heraf er anført, hvad vi ved fra eksisterende

(typisk danske) studier om disse indikatorer, når det gælder personer med handicap.

Personer med handicap

Vi har i kapitel 4 fokus på en række beskæftigelsespolitiske indikatorer, når det gælder perso-

nerne med handicap selv, nemlig:



Uddannelsesniveau og evne til at læse og skrive

Mestringsforventninger

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren



Jobsøgning

Forventninger om tilbagevenden til arbejde og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Arbejdserfaring fra studie- og fritidsjob.

Som centrale mål for kapaciteten hos personer med handicap har vi undersøgt deres uddan-

nelsesniveau, deres evne til at læse og skrive og deres tro på, at de kan klare de problemer,

de møder – her kaldet

mestringsforventninger.

Forbedringer heraf kan potentielt bidrage til at

forbedre beskæftigelsesmulighederne – ikke mindst for personer med handicap.

Tidligere studier viser, at den positive sammenhæng mellem beskæftigelsessandsynlighed og

uddannelsesniveau isoleret set – altså når der også tages højde for andre forhold – er mest

udtalt blandt personer med handicap. I lyset heraf er det særligt problematisk, at personer med

handicap er mindre uddannet end personer uden handicap (Larsen & Høgelund, 2014; Larsen

& Larsen, 2017). Tidligere studier tyder endvidere på, at der isoleret set er en positiv sammen-

hæng mellem evnen til at læse og sandsynligheden for at være i beskæftigelse (se fx Sørensen

& Krassel, 2019). Det er os bekendt ikke tidligere belyst, hvordan evnen til at læse og skrive

hænger sammen med at have et handicap, og om sammenhængen mellem denne evne og

beskæftigelsessandsynligheden er den samme for personer med og uden handicap.

Begrebet

mestringsforventninger

er knyttet til identitet og vedrører en persons tro på egen for-

måen i forskellige situationer og evne til at organisere og løse et problem (Væksthuset, 2012).

Tidligere studier viser, at mestringsforventninger har en stor betydning for, hvilke opgaver en

person vil tage på sig for at nå et mål, den ihærdighed og vedholdenhed, hvormed personen

påtager sig opgaverne, og hvordan personen reagerer på nederlag. Har man som arbejdsløs

fx en stor tro på, at man kan opnå beskæftigelse, vil man være mere tilbøjelig til at fortsætte

med at søge job, selvom man fx har fået afslag på jobsansøgninger (Creed et al., 2001). Me-

stringsforventninger ser også ud til at gøre en forskel for personer med handicap. Et svensk

studie blandt unge voksne med handicap viser, at der isoleret set er en positiv sammenhæng

mellem graden af tro på, at man kan håndtere de problemer, man møder, og sandsynligheden

for at overgå fra ledighed til beskæftigelse (Andersén et al., 2018). Vi har undersøgt, om og i

givet fald hvordan mestringsforventningerne blandt personer med handicap adskiller sig fra

forventningerne blandt personer uden handicap samt om sammenhængen mellem mestrings-

forventninger og beskæftigelsessandsynlighed er den samme for de to grupper.

Vi har også undersøgt jobsøgning blandt personer med handicap. For det første har vi under-

søgt, i hvilket omfang ikke-beskæftigede personer med handicap søger job, og hvilke søgeka-

naler de anvender. Larsen og Larsen (2017) viser baseret på tal for 2016, at ikke-beskæftigede

med handicap i markant mindre omfang har søgt efter arbejde end ikke-beskæftigede uden

handicap. Det fremgår også af Larsen og Larsen (2017), at ikke-beskæftigede jobsøgende

med handicap i større omfang har kontaktet jobcentret, kontaktet arbejdsgiverne direkte eller

søgt uopfordret og i større omfang venter på tilbud fra jobcentret end ikke-beskæftigede jobs-

øgende uden handicap, mens de i mindre omfang har indrykket eller svaret på stillingsannon-

cer. For det andet har vi undersøgt, i hvilket omfang beskæftigede personer med handicap

søger job. For det tredje har vi undersøgt, hvor mange arbejdspladser personer med handicap

har haft de seneste 10 år, og hvor mange stillinger de har søgt for at få disse job. Ifølge Larsen

og Larsen (2017) er der tegn på, at personer med handicap i gennemsnit skal søge flere stil-

linger for at få et job end personer uden handicap – forskellen kan imidlertid primært tilskrives,

at en lille gruppe af personer med handicap har søgt relativt mange stillinger for at få et job.

Mestringsforventning kan siges at være selvoplevet mestringsevne, hvor sidstnævnte er den enkeltes kapacitet til at

klare eller håndtere nye problemer og situationer.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Endvidere har vi undersøgt, i hvilket omfang ikke-beskæftigede med handicap forventer at

komme i beskæftigelse. Vi har ikke fundet tidligere studier, der har undersøgt dette. Vi har også

undersøgt, hvor længe personer med handicap, som er i beskæftigelse eller regner med at

komme i beskæftigelse igen, forventer at blive ved med at arbejde. I 2016 forventede personer

i denne gruppe med handicap i gennemsnit at trække sig lidt tidligere tilbage end den tilsva-

rende gruppe blandt personer uden handicap. Op mod hver fjerde forventede, at deres handi-

cap betyder, at de trækker sig tidligere tilbage, end de ellers ville have gjort (Larsen & Larsen,

2017). De anførte forventninger til tilbagetrækning er belyst for hele aldersgruppen 16-64 år,

mens tilbagetrækning i denne undersøgelse alene er undersøgt for personer over 50 år.

Endelig har vi set på, i hvilket omfang personer med handicap har arbejdserfaring fra studie-

og fritidsjob. Vi har ikke kendskab til tidligere undersøgelser, der har belyst denne problemstil-

ling.

Arbejdspladser

De beskæftigelsespolitiske indikatorer, der vedrører arbejdspladser, er målt med afsæt i

spørgsmål til personer med personaleledelse og kollegaer samt spørgsmål til personer med

handicap om deres egne oplevelser på arbejdspladsen. De valgte indikatorer, der er belyst i

kapitel 5, er:



Personalelederes kendskab til ordninger og lovgivning

Personalelederes holdninger til at ansætte personer med handicap

Kollegaers holdninger til at arbejde sammen med personer med handicap

Hensyntagen til personer med handicap

Begrænsninger af udviklingsmuligheder for personer med handicap.

Vi har undersøgt, i hvor høj grad personer med personaleledelse har kendskab til ordninger og

lovgivning af relevans for ansættelse og fastholdelse af personer med handicap. Vi har også

set på, hvilken holdning personer med personaleledelse har til at ansætte personer med han-

dicap. En række studier viser, at virksomhedernes har begrænset kendskab til deres forpligtel-

ser i forhold til personer med handicap og til de eksisterende støtte- og kompensationsordnin-

ger (se fx Dansk Handicap Forbund, 2018; Bredgaard & Shamshiri-Petersen, 2018). Tidligere

studier tyder endvidere på, at økonomiske forhold og medarbejderes opbakning er vigtige for,

at virksomheder vil ansætte personer med handicap (Thomsen & Høgelund, 2011; Dansk Han-

dicap Forbund, 2018). En udbredt angivet hindring for at ansætte er, at personer med handicap

ikke har de rette kvalifikationer. Af andre hindringer kan nævnes, at det kræver for mange

særlige hensyn at ansætte personer med handicap, og at man er nervøs for, om personer med

handicap kan fungere på arbejdspladsen (se fx Thomsen & Høgelund, 2011; Jakobsen et al.,

2015).

Vi har set på, i hvilket omfang beskæftigede generelt er villige til at arbejde sammen med per-

soner med handicap, og i hvilket omfang de er betænkelige ved at arbejde sammen med per-

soner, der har forskellige typer af handicap. Opgørelser for 2016 viser, at beskæftigede – uan-

set om de har et handicap eller ej – ifølge eget udsagn er positivt indstillede over for at arbejde

sammen med personer med handicap, selvom det kræver, at de bruger lidt ekstra tid på ved-

kommende. Typen af handicap ser dog ud til at spille en rolle: Beskæftigede ser fx ud til oftere

at være betænkelig ved at arbejde sammen med en person med et handicap, hvis personen

lider af meget store humørsvingninger (fx har en bipolar lidelse), end hvis personen er blind

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

eller sidder i kørestol. Der er tegn på, at beskæftigede, der har et familiemedlem eller en kollega

med et handicap, er mindre betænkelige end andre beskæftigede (Larsen & Larsen, 2017).

Vi har også set på, om personer med handicap oplever, at arbejdsgivere og kollegaer tager

tilstrækkeligt hensyn til dem på arbejdspladsen. Kun 7-9 pct. af de beskæftigede med handicap

angav i 2016, at dette ikke er tilfældet (Larsen & Larsen, 2017).

Endelig har vi undersøgt, om beskæftigede med handicap oplever, at handicappet har hæm-

met dem, når det gælder om at avancere, at opnå bedre overensstemmelse mellem arbejde

og kvalifikationer og om at få mere selvstændigt arbejde. Tal for 2016 viser, at ca. hver femte

af de beskæftigede med handicap oplever, at handicappet har hæmmet deres muligheder for

at avancere og for at opnå et mere selvstændigt arbejde (Larsen & Larsen, 2017). Det er så

vidt vides ikke tidligere undersøgt, hvor mange der oplever, at handicappet har hæmmet dem,

når det gælder om at opnå bedre overensstemmelse mellem arbejde og kvalifikationer.

Indsatser og jobcentre

Vores beskæftigelsespolitiske indikatorer vedrørende indsatser og jobcentre, der er belyst i

kapitel 6, er:



Kendskab til ordninger blandt personer med handicap

Brug af hjælpemidler mv. og personlig assistance og udækkede behov

Erfaringer med støtte i jobcentret

Vi har set på, i hvilket omfang personer med handicap har kendskab til ordninger og lovgivning,

der kan bidrage til at forbedre deres beskæftigelsessituation. Tal for 2016 viser, at fire ud af

fem har kendskab til fleksjobordningen, mens kun en ud af fire kender til de handicapkompen-

serende ordninger, der vedrører personlig assistance og hjælpemidler (Larsen & Larsen,

2017).

Vi har også belyst, i hvilket omfang beskæftigede med handicap bruger forskellige typer af

hjælpemidler, arbejdsredskaber eller arbejdspladsindretninger og forskellige typer af personlig

assistance, og om de har udækkede behov i den forbindelse. Cirka 4 ud af 10 af de beskæfti-

gede med handicap havde i 2016 fået iværksat mindst én indsats af arbejdsgiveren, mens ca.

1 ud af 5 havde et udækket behov for en eller flere af sådanne indsatser (Larsen & Larsen,

2017). Nærværende undersøgelse giver os mere detaljeret indsigt i, hvilke typer af hjælpemid-

ler mv. og personlig assistance, som beskæftigede med handicap gør brug af, hvilke af disse,

de har fået bevilliget støtte til fra kommunen, hvilke de mangler, og hvilke de uden held har

søgt om støtte til.

Endelig har vi undersøgt, hvilke erfaringer personer med handicap har gjort sig, når det gælder

deres kontakt med jobcentret. Dette fokus skal ses i lyset af, at personer med handicap i højere

grad end andre ledige finder job via jobcentrene (se fx DA, 2017: 25). Jobcentrene udgør med

andre ord et væsentligt bindeled mellem personer med handicap, der søger beskæftigelse, og

arbejdsgiverne (Bredgaard & Shamshiri-Petersen, 2018). Vi har ikke kendskab til andre studier,

der har belyst, hvilke erfaringer personer med handicap har med jobcentrene.

1.4

Datagrundlag og metode

Det primære datagrundlag for denne undersøgelse er Danmarks Statistiks Arbejdskraftunder-

søgelse (AKU) for fjerde kvartal 2019. Vi har fået tilknyttet et tillægsmodel til AKU for dette

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

kvartal med spørgsmål vedrørende handicap og beskæftigelse. De indsamlede data for fjerde

kvartal 2019 er koblet med registeroplysninger. Det drejer som om årsoplysninger om køn,

alder og etnisk oprindelse fra befolkningsstatistikken (BEF), årsoplysninger om uddannelse fra

registret over befolkningens uddannelse (BUE) og ugeoplysninger om modtagelse af overfør-

selsindkomster (DREAM)

. Derudover har vi også trukket på data fra tillægsmoduller til AKU

for tidligere kvartaler, der ligeledes indeholder spørgsmål vedrørende handicap og beskæfti-

gelse.

I det følgende beskriver vi datagrundlaget nærmere, herunder redegør for, hvad det betyder at

bruge selvrapporterede oplysninger, og hvordan resultaterne opregnes, så de svarer til resul-

tater for befolkningen. Vi redegør også for, hvordan vi afgrænser beskæftigede, ledige og per-

soner uden for arbejdsstyrken, og for, hvornår vi betegner resultater for to grupper som (stati-

stisk signifikant) forskellige.

1.4.1

AKU for fjerde kvartal 2019 med tillægsmodul

Arbejdskraftundersøgelsen er en interviewundersøgelse, som belyser befolkningens tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet. Undersøgelsespopulationen er den 15-74-årige befolkning i Dan-

mark. Interviewene er indhentet enten via web-skema eller som telefoninterview, og invitati-

onsbreve til undersøgelsen er udsendt via e-Boks

(Danmarks Statistik, 2020a).

Det primære formål med AKU er at opgøre, hvor mange, der er hhv. beskæftigede, arbejdsløse

(kaldet AKU-ledige) eller uden for arbejdsstyrken (Danmarks Statistik, 2020a). Desuden af-

dækker undersøgelsen en lang række emner af relevans for analyser af beskæftigelse og le-

dighed.

Undersøgelsen er stikprøvebaseret og i trækningen af stikprøven har Danmarks Statistik an-

vendt en række registre, der indeholder baggrundsoplysninger om interviewpersonerne. For at

måle arbejdsløshed bedst muligt, overrepræsenterer Danmarks Statistik tidligere arbejdsløse.

Der er således en sammenhæng mellem, hvem der har været arbejdsløse i et tidligere kvartal,

og hvem der er det i referencekvartalet. Når de udtrukne personer opregnes, så antallet passer

til hele befolkningen, korrigeres for denne overrepræsentation af tidligere arbejdsløse. Desu-

den korrigeres resultaterne for befolkningens sammensætning (Danmarks Statistik, 2020a). Vi

beskriver opregningen nærmere nedenfor.

Tillægsmodulet har til formål at indsamle information om mange af de indikatorer, vi har rede-

gjort for i afsnit 1.3. I denne forbindelse er det i sagens natur helt centralt at få indkredset, hvor

mange der har et handicap, sværhedsgraden af handicappet og hvilke typer af handicap, der

er tale om.

Den uvægtede, kvartalsvise stikprøve for AKU for fjerde kvartal 2019 bestod ifølge Danmarks

Statistik (2020a) af 33.346 personer. Heraf deltog 18.088 personer i undersøgelsen. Det vil

sige, at den opnåede svarprocent var på 54. Bortfaldet bestod bl.a. af personer, der ikke er

opnået kontakt med, personer, der var for syge eller handicappede til at deltage, og personer,

som nægtede at deltage (Danmarks Statistik, 2020a). Med andre ord er ikke alle personer med

store handicap repræsenteret i denne undersøgelse.

I denne undersøgelse har vi fokus på personer, der er 16-64 år. Af de 18.088 personer, der

deltog i AKU i fjerde kvartal 2019, har vi derfor frasorteret dem, der var under 16 år eller over

Til brug for sammenkoblingen af AKU med ugeoplysninger fra DREAM anvender vi oplysninger fra DREAM for den uge,

hvor respondenten er blevet interviewet.

Personer, der ikke er tilmeldt e-boks, får tilsendt invitationsbrevet som almindeligt brev.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

64 år. Desuden har vi frasorteret de personer, hvor en anden har besvaret spørgsmålene for

dem (kaldet ”proxy-interview”). Vi står dermed tilbage med en stikprøve på 14.037 personer.

Af Tabel 1.1 fremgår det, hvor mange af disse personer, der har et handicap, og hvor mange

heraf, der har hhv. et større og et mindre handicap.

Tabel 1.1

16-64 årige respondenter, der selv har besvaret spørgeskema. I alt og særskilt

efter, om respondent har et handicap eller ej og underopdelt efter sværhedsgrad

af handicappet. Arbejdskraftundersøgelsen, fjerde kvartal 2019. Uvægtet og op-

regnet antal.

Større

handicap

Uvægtet antal

Opregnet antal

1.289

312.683

Mindre

handicap

1.613

377.061

Handicap,

i alt

2.902

689.744

Intet

handicap

11.135

2.585.333

I alt

14.037

3.275.077

For at præsentere et givet resultat forudsætter det, at mindst fem respondenter har afgivet det

pågældende svar. Denne afgrænsning er foretaget for at sikre, at det ikke er muligt at identifi-

cere enkeltpersoner. I de tilfælde, hvor mindre end fem respondenter har angivet et givet svar,

er svarkategorier enten lagt sammen, eller også er de pågældende besvarelser udeladt af op-

gørelserne. Sidstnævnte er markeret med ”-”. Hvis der er for få observationer i en enkelt kate-

gori i en fordeling, er vi nødsaget til også at fjerne procenttallet i en ekstra kategori, fordi man

ellers vil kunne regne sig frem til procenttallet i den kategori, hvor observationstallet er for lille.

I sådanne tilfælde har vi fjernet procenttallet i den ekstra kategori, hvor procenttallet er mindst.

1.4.2

AKU for tidligere kvartaler med tillægsmodul

Vi har også trukket på data fra tidligere AKU-undersøgelser fra 2008 og frem, hvor der også

har været et tillægsmodul om handicap og beskæftigelse. Det drejer sig om data fra følgende

kvartaler:



Første kvartal 2008

Første kvartal 2010

Første kvartal 2012

Første kvartal 2014

Første og andet kvartal 2016.

For nærmere beskrivelse af disse data, se Larsen & Høgelund (2009), Thomsen & Høgelund

(2011), Kjeldsen et al. (2013), Larsen & Høgelund (2014, 2015) og Larsen & Larsen (2017).

Som i data for fjerde kvartal 2019 har vi også her fokus på personer, der er 16-64 år. Også her

har vi frasorteret besvarelser baseret på proxy-interview. Uvægtede og opvægtede antal for

hvert af kvartalerne i alt, for personer med handicap (i alt og afhængigt af sværhedsgrad) og

for personer uden handicap fremgår af Tabel 1.2.

Med afsæt i de nye data for fjerde kvartal 2019 koblet med data for de tidligere kvartaler har vi

i denne rapport undersøgt udviklingen i perioden 2008-2019, hvad angår:



Hvor mange, der har et handicap

Hvor stor en andel af personerne med handicap, der er i beskæftigelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1.2

16-64-årige respondenter, der selv har besvaret spørgeskema. I alt og særskilt

efter, om respondent har et handicap eller ej, og underopdelt efter sværheds-

grad af handicappet. Arbejdskraftundersøgelsen, første kvartal 2008, første

kvartal 2010, første kvartal 2012, første kvartal 2014 og første og andet kvartal

2016. Uvægtet og opregnet antal.

Første kvartal

2008

Første kvartal

2010

Første kvartal

2012

Første kvartal

2014

Første og andet

kvartal 2016

I alt

Uvægtet antal

Opregnet antal

Personer med

handicap

Uvægtet antal

Opregnet antal

Personer med

større handicap

Uvægtet antal

Opregnet antal

Personer med

mindre handicap

Uvægtet antal

Opregnet antal

Personer uden

handicap

Uvægtet antal

Opregnet antal

14.543

2.876.121

14.482

2.913.563

15.234

2.796.306

15.265

2.826.516

14.695

3.334.565

1.533

298.444

1.142

226.128

1.314

261.786

1.146

228.550

2.018

492.801

1.541

353.964

1.584

334.783

1.395

355.031

1.433

348.238

1.598

474.341

3.074

652.407

2.726

560.911

2.709

616.817

2.579

576.788

3.616

967.142

17.621

3.529.361

17.208

3.474.474

17.943

3.413.124

17.844

3.403.304

18.312

4.302.054

1.4.3

Selvrapporterede oplysninger

Vores datagrundlag indebærer, at størstedelen af rapportens resultater er baseret på respon-

denternes egen oplevelse og vurdering af deres situation. Vi viser her med afsæt i tre eksem-

pler, hvad man skal være opmærksom på, når resultaterne er baseret på denne type data.

For det første er respondenterne blevet bedt om at beskrive, hvordan de opfatter deres ar-

bejdsevne på interviewtidspunktet på en skala fra 1 til 10. Den selvoplevede arbejdsevne er

ikke objektiv og kan fx være påvirket af, om den adspurgte er i beskæftigelse eller ej, eller om

vedkommende har fået mange afslag på jobansøgninger. Derfor kan den selvvurderede ar-

bejdsevne bl.a. også afvige fra en arbejdsevnevurdering gennemført for kommunen. Den selv-

oplevede arbejdsevne er dog stadig interessant at belyse, da den formentlig har betydning for

den enkeltes adfærd, herunder fx hvor meget vedkommende søger job eller uddanner sig.

For det andet har vi spurgt respondenter, der har været i kontakt med jobcenteret, om deres

oplevelse af den vejledning og hjælp, som de har fået fra jobcentret. Her er det vigtigt at være

opmærksom på, at hvis de fx udtrykker utilfredshed med jobcentrets indsats, kan det selvføl-

gelig skyldes, at jobcentret ikke yder god nok vejledning og hjælp, men det kan også skyldes,

at respondenten har urealistiske forventninger til, hvad jobcentret kan gøre for dem. Uanset

hvad er det en væsentlig viden at få frem, hvis fx nogle grupper i ringere grad end andre op-

lever, at vejledningen og hjælpen fra jobcentret er en støtte for dem.

For det tredje har vi spurgt respondenter, der er personaleledere, om de er betænkelige ved at

ansætte en person med et handicap. Her skal man være opmærksom på, at deres svar på

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

spørgsmålet ikke nødvendigvis afspejler, hvad de rent faktisk vil gøre, hvis de får en ansøger

med et handicap.

1.4.4

Opregning

Svarprocenten for forskellige grupper af personer, der er udtrukket til at deltage i AKU, er for-

skellig. Det vil sige, at bortfaldet (altså dem, der ikke har svaret) er skævt fordelt på forskellige

grupper. For eksempel er svarprocenten højere for de udtrukne personer, der ifølge register-

oplysninger har et lønmodtagerjob, end for de udtrukne personer, der ifølge registeroplysninger

er uden for arbejdsmarkedet. Med det formål at sikre, at grupperne får den størrelse i AKU,

som de udgør i virkeligheden, tildeles grupperne forskellig opregningsvægt: Jo højere svarpro-

cent, jo mindre vægt. På denne måde forsøger man at korrigere resultaterne for det skæve

bortfald. Opregningsvægten korrigerer som nævnt oven for også for, at tidligere arbejdsløse er

overrepræsenteret i stikprøven.

Det har tidligere ikke været muligt at korrigere tilstrækkeligt for, at personer med lønmodtager-

job har en højere svarprocent end andre grupper. Det har betydet, at størrelsen af denne

gruppe har været systematisk overvurderet, mens størrelsen af forskellige grupper uden for

arbejdsmarkedet har været undervurderet. I 2019 blev der indført en ny opregningsmetode,

der inddrager mere aktuel og relevant information fra registre, der ikke tidligere har været til

rådighed. Det drejer sig om oplysninger fra følgende registre: Beskæftigelse for lønmodtagere

(BFL), eIndkomst-Registret og Danmarks Statistiks erhvervsregister. Den nye opregningsme-

tode gør brug af oplysninger om køn, alder, bopælsregion, uddannelse og arbejdsmarkedssta-

tus baseret på registeroplysninger. Analyser gennemført af Danmarks Statistik viser, at man

med den nye metode er blevet bedre til at korrigere for det skæve bortfald. Den nye opreg-

ningsmetode er ført tilbage i tid med det formål at skabe en tidsserie uden brud tilbage til 2008.

Af Danmarks Statistik (2019a) fremgår det dog, at den nye opregning ikke justerer fuldt ud for

databrud mellem 2015 og 2016 og mellem 2016 og 2017.

Den nye opregningsmetode betyder, at vi til brug for denne undersøgelse kan lave brugbare

sammenligninger af resultater tilbage fra og med 2008, jf. ovenfor. Udviklingen omkring 2016

skal dog fortolkes med varsomhed.

1.4.5

Arbejdsmarkedsstatus: Definitioner

I det følgende redegør vi for, hvem vi har valgt at definere som hhv. beskæftigede, ledige og

personer uden for arbejdsstyrken i denne undersøgelse.

Beskæftigede

Vi har valgt at definere beskæftigelse som

AKU-beskæftigelse.

Det vil sige, at beskæftigede

omfatter:

Personer, der i referenceugen

har arbejdet minimum én betalt time, eller som er

selvstændige eller medarbejdende familiemedlemmer, samt personer, som er mid-

lertidigt fraværende fra jobbet pga. fx ferie, sygdom eller barselsorlov (Danmarks

Statistik, 2020a).

Afsnittet om opregning er baseret på Danmarks Statistik (2019a; 2019b).

Alle personer interviewes om deres forhold til arbejdsmarkedet i en bestemt uge. Denne uge betegnes ’referenceugen’

(Danmarks Statistik, 2020a).

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Nærværende undersøgelse for 2019 er baseret på tal for fjerde kvartal, mens SFI-undersøgel-

serne om handicap og beskæftigelse som nævnt var baseret på data fra første kvartal (bortset

fra 2016, hvor der også indgik data for 2. kvartal). Det er potentielt en udfordring i forbindelse

med vores opgørelse af beskæftigelsesudviklingen, at data stammer fra forskellige kvartalet i

året. En opgørelse baseret på

AKU-beskæftigelse

kan således være påvirket af sæsonudsving.

For at få et indblik i, om den fundne beskæftigelsesudvikling er robust over for sæsonudsving,

har vi undersøgt, om vi kommer frem til andre resultater, når vi anvender følgende alternative

definition af beskæftigelse:

AKU-beskæftigede bortset fra personer, der har et midlertidigt job af højest seks

måneders varighed, og som hverken er selvstændige eller under uddannelse.

Med denne definition undlader vi med andre ord at betragte personer med lønmodtagerjob af

kortere varighed som beskæftigede. En tilsvarende fremgangsmåde er anvendt i tidligere SFI-

undersøgelser til belysning af beskæftigelsesudviklingen fra 2002 og frem (Larsen & Høgelund,

2009; Thomsen & Høgelund, 2011; Kjeldsen et al., 2013; Larsen & Høgelund, 2015).

Ledige og personer uden for arbejdsstyrken

Vi definerer ledighed som

AKU-ledighed.

Det vil sige, at ledige omfatter:

Ubeskæftigede personer, som aktivt har søgt arbejde inden for fire uger

forud for

referenceugen og som kan tiltræde et job inden for to uger efter referenceugen

(Danmarks Statistik, 2020a).

Personer uden for arbejdsstyrken omfatter dem, der hverken kategoriseres som AKU-beskæf-

tigede eller som AKU-ledige.

1.4.6

Analyser og signifikanstest

For at få et retvisende billede af, hvilke faktorer der kan gøre en forskel for beskæftigelsessitu-

ationen for personer med handicap, ville det kræve, at vi gennemførte kausale analyser. Det

er imidlertid ikke muligt at gennemføre denne type analyser på det foreliggende datagrundlag.

Det skal derfor understreges, at rapportens resultater ikke er kausale, dvs. at de ikke siger

noget om, hvad der er årsag, og hvad der er virkning.

Rapporten indeholder beskrivende analyser, hvor binære sammenhænge belyses. For at sand-

synliggøre, at fundne sammenhænge også gælder, når der tages højde for andre forhold, sup-

plerer vi med henvisninger til anden litteratur.

Analyserne er gennemført ved brug af STATA, hvor den såkaldte SVY-kommando kombineret

med ’pweight’ er anvendt for at vægte data op til populationen.

Vi undersøger i rapporten, om resultater for henholdsvis personer med handicap, personer

med større handicap og personer med mindre handicap adskiller sig fra resultater for personer

uden handicap. Dermed får vi et billede af de særlige forhold, der gør sig gældende for perso-

ner med handicap. Nogle problemstillinger vedrører alene personer med handicap. I dette til-

fælde undersøger vi, om resultater for personer med større og mindre handicap er forskellige.

Ifølge Danmarks Statistik (2020a) omfatter aktiv jobsøgning bl.a. kontakt med et jobcenter, henvendelser til arbejdsgi-

vere, kontakt til venner, slægtninge, fagforeninger eller læsning og evt. besvarelse af annoncer. Ansøgninger om tilla-

delse, støtte eller konkrete aktiviteter som søgning efter lokaler mv. for at etablere sig som selvstændig regnes også

som aktiv søgning.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Endelig undersøger vi, hvordan a) andelen af personer med handicap, b) beskæftigelsen og c)

fordelingen på beskæftigelse, ledighed og en placering uden for arbejdsstyrken har udviklet sig

over tid for de undersøgte grupper. I disse tilfælde undersøger vi, om resultatet for et givet

undersøgelsesår adskiller sig fra resultatet for det forudgående undersøgelsesår.

For at afgøre, om der er en væsentlig (statistik signifikant) forskel mellem resultater for to grup-

per, har vi i rapporten støttet os til en statistisk test, som populært sagt fortæller os, hvor sikre

vi kan være på, at de målte forskelle er reelle. Testen giver en såkaldt p-værdi, som altid er

mellem 0 og 1, og jo mindre p-værdien er, desto mere sikre kan vi være på, at der er reel

forskel på resultaterne for de grupper, vi sammenligner.

Vi har valgt at konkludere, at der er statistisk signifikant forskel på resultater for to grupper, hvis

p-værdien er mindre end 0,05. Signifikante resultater er, hvor tabeldesignet har muliggjort det,

angivet med en stjerne (*) i rapportens tabeller. Hvor det på grund af pladsmangel ikke har

været muligt at angive signifikans med en stjerne, fremgår dette i en anmærkning til rapportens

figurer og tabeller.

Der er forskel på, hvad ”*” er udtryk for, afhængig af, hvilke grupper der sammenlignes:



I opgørelser, hvor personer uden handicap indgår, angiver ”*” ud for ”større handicap”,

”mindre handicap” eller ”handicap i alt”, at forskellen mellem resultatet for den pågældende

gruppe og resultatet for personer uden handicap er statistisk signifikant.

I opgørelser, hvor personer uden handicap ikke indgår, angiver ”*” ud for ”større handicap”,

at der er statistisk signifikant forskel på resultatet for personer med større og mindre han-

dicap.

I opgørelser over tid angiver ”*” ud for et givet undersøgelsesår, at resultatet for det pågæl-

dende år er statistisk signifikant forskelligt fra resultatet for det forudgående undersøgel-

sesår.



1.5

Opsamling: Kontinuitet og fornyelse

I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport har vi tilstræbt at sikre både fornyelse og

kontinuitet i forhold til SFI-undersøgelserne på feltet.

Kontinuiteten består først og fremmest i, at vi har bibeholdt den hidtidige operationalisering af

handicapbegrebet. Dette har gjort det muligt for at os at foretage sammenligninger over tid, når

det gælder andelen af personer, der har et handicap, og andelen af personer med et handicap,

der er i beskæftigelse. Desuden har vi (helt eller delvist) videreført en række af indikatorer, der

har været anvendt i SFI-rapporterne på feltet, herunder:

Baggrundskarakteristika:



Sværhedsgrad og type af handicap

Hvornår handicappet opstod

Arbejdsevne

Køn, alder og etnisk oprindelse.

I denne rapport er resultaterne baseret på en delmængde af de indsamlede surveydata (14.037 ud af 18.088 observati-

oner, jf. ovenfor). De beregnede standardafvigelser er imidlertid baseret på det fulde datasæt for at få retvisende signi-

fikanstest, se fx Stata (2020).

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsessituation:



Hvor mange der er i beskæftigelse, og udviklingen heri siden 2008

Fordeling på selvstændige, lønmodtagere, arbejdsløse og personer uden for arbejdsmar-

kedet

Ansættelse på særlige vilkår

Hvor tæt ikke-beskæftigede er på arbejdsmarkedet.



Beskæftigelsespolitiske indikatorer:



Uddannelsesniveau

Jobsøgning

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Kollegaers holdninger til at arbejde sammen med personer med handicap

Hensyntagen til personer med handicap på arbejdspladsen

Begrænsninger af udviklingsmuligheder for personer med handicap

Kendskab til ordninger blandt personer med handicap.

Fornyelsen består i, at vi i denne rapport har særligt fokus på personer med større handicap.

Desuden har vi struktureret en række beskæftigelsespolitiske indikatorer, der belyses i rappor-

ten, med afsæt i tre centrale aktørgrupper, nemlig personer med handicap, arbejdspladser

samt indsatser og jobcentre. Af nye indikatorer kan nævnes:

Baggrundskarakteristika:



Handicap som barriere for ligeværdig deltagelse i samfundslivet

Beskæftigelsespolitiske indikatorer:



Evne til at læse og skrive

Mestringsforventninger

Tilbagevenden til arbejde

Arbejdserfaring fra studie- og fritidsjob

Personalelederes kendskab til ordninger og lovgivning

Personalelederes holdninger til at ansætte personer med handicap

Brug af hjælpemidler mv. og personlig assistance og udækkede behov

Erfaringer med støtte i jobcentret.

Ved at inddrage både ”gamle” og nye beskæftigelsespolitiske indikatorer giver denne rapport

detaljeret indsigt i en række af de faktorer, der kan virke enten fremmende eller hæmmende i

forhold til beskæftigelsessituationen for personer med handicap. Rapporten bidrager dermed

med viden til at understøtte, at flere personer med handicap kommer i beskæftigelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Personer med handicap og deres

baggrundskarakteristika

Dette kapitel har for det første til formål at vise, hvor mange personer der har et handicap, og

hvordan størrelsen af denne gruppe har udviklet sig siden 2008. For det andet er formålet at

redegøre for gruppens baggrundskarakteristika. Ved at belyse baggrundskarakteristika får vi

et indblik i en række forhold, som på den ene side kan spille en rolle for den enkeltes beskæf-

tigelsessituation, men som på den anden side ikke er (umiddelbart) påvirkelige.

De undersøgte baggrundskarakteristika er sværhedsgrad og type af handicap, alderen for han-

dicappets opståen, oplevelsen af handicap som barriere for ligeværdig deltagelse i samfunds-

livet, arbejdsevne samt køn, alder og etnisk oprindelse.

Vi har i dette og de efterfølgende kapitler et særligt fokus på personer med større handicap.

Undervejs skelner vi derfor løbende mellem personer med større og mindre handicap.

2.1

Hvor mange har et handicap?

Ca. 21 pct. af befolkningen i alderen 16-64 år i 2019 har ifølge eget udsagn et handicap, se

Figur 2.1. Heraf har de næsten 10 pct. et større handicap. Det vil sige, at personer med større

handicap udgør knap halvdelen (45 pct.) af dem, der oplever at have et handicap. Opregnet til

befolkningen svarer dette til, at næsten 690.000 personer i alderen 16-64 år ifølge eget udsagn

har et handicap. Heraf har ca. 313.000 personer har et større handicap.

Figur 2.1

Befolkningen i alderen 16-64 år fordelt på, om de har et større, et mindre eller

ikke noget handicap, 2019. Vægtet procent.

9,5

11,5

78,9

Større handicap

Anm.:

Mindre handicap

Intet handicap

Uvægtet antal: 2.902. Opregnet antal: 3.275.077. For spørgsmålsformuleringer, se afsnit 1.2.

Andelen af personer, der oplever at have et handicap, er større i 2019 end i perioden 2008-

2014, se Figur 2.2. I perioden 2008-2014 angav 16-19 pct., at de havde et handicap. Denne

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

andel steg til næsten 23 pct. i 2016, men faldt igen til 21 pct. i 2019.

Resultatet for 2016 skal

dog fortolkes med varsomhed, se afsnit 1.4.4.

Figur 2.2

Andel af befolkningen i alderen 16-64 år, der har et handicap, 2008, 2010, 2012,

2014, 2016

og 2019.

Vægtet procent.

22,5

21,1

20,0

18,5

16,1

Procent

15,0

18,1

16,9

25,0

10,0

5,0

0,0

2008

2010

2012

År

Anm.:

Note:

For uvægtet og opregnet antal, se afsnit 1.4. Ændringen fra år til år er i alle tilfælde statistisk signifikant.

Tal for 2016 skal fortolkes med varsomhed, se afsnit 1.4.4.

Tallene for 2008, 2010, 2012 og 2014 er fra første kvartal, tallet for 2016 er fra første og andet kvartal, mens tallet

for 2019 er fra fjerde kvartal, se også afsnit 1.4.

2014

2016

2019

Figur 2.3

Befolkningen i alderen 16-64 år fordelt på, om de har et større eller et mindre

handicap, 2008, 2010, 2012, 2014, 2016

og 2019. Vægtet procent.

25,0

20,0

11,5

Procent

15,0

8,5

6,5

10,0

7,7

11,5

6,7

5,0

10,0

9,6

10,4

10,2

11,0

9,5

0,0

2008

2010

2012

År

Større handicap

Anm.:

2014

2016

2019

Mindre handicap

Note:

For uvægtet og opregnet antal, se afsnit 1.4. Andelen af personer med større handicap ændrer sig statistisk signifi-

kant fra 2014 til 2016 og fra 2016 til 2019. Andelen af personer med mindre handicap ændrer sig statistisk signifikant

mellem alle år undtagen fra 2016 til 2019.

Tal for 2016 skal fortolkes med varsomhed, se afsnit 1.4.4.

Det relativt høje niveau i 2016 kan hænge sammen med, at der var et databrud i AKU i dette år, se også afsnit 1.4.4.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Personer med større handicap udgør en relativt stabil andel af befolkningen i alderen 16-64 år

i den undersøgte periode, se

Figur 2.3. I alle de undersøgte år udgør denne gruppe således 10-11 pct. Den fundne udvikling

i andelen af personer med handicap kan med andre ord primært tilskrives udviklingen i andelen

af personer med mindre handicap. I perioden 2008-2014 angav 7-9 pct., at de havde et mindre

handicap, mod næsten 12 pct. i 2016 og 2019.

Den opgjorte andel af personer med handicap i 2016 skal som nævnt fortolkes med varsom-

hed. Imidlertid er andelen af personer med mindre handicap højere i både 2019 og 2016 end i

de forudgående år. Udviklingen kan potentielt bl.a. hænge sammen med den stigning i antallet

af personer med en psykisk lidelse, der har fundet sted i de senere år (se fx Sundhedsstyrelsen

& SDU Statens Institut for Folkesundhed, 2020).

2.2

Type af handicap

Vi har spurgt personer med handicap, hvad der er deres væsentligste handicap eller længere-

varende helbredsproblem. Vi har grupperet de anførte handicap og helbredsproblemer i seks

hovedtyper:



Mobilitetshandicap

Sanse- og kommunikationshandicap

Psykisk handicap

Kognitivt handicap

Sygdom

Andet.

Fordelingen af personer med handicap på hovedtyper og specifikke typer af væsentligste han-

dicap fremgår af Tabel 2.1.

Den største gruppe af personer med handicap er kategoriseret under ’mobilitetshandicap’.

Denne gruppe udgør 35 pct. af personerne med handicap. Heraf udgør personer med ‘proble-

mer med ryg eller nakke’ de 21 pct. ’Problemer med ryg eller nakke’ er dermed det handicap,

der er nævnt af flest. 24 pct. af personerne har en sygdom. Heraf udgør personer med ’proble-

mer med hjerte, blodtryk eller kredsløb’ de 5 pct. 16 pct. af personerne med handicap har et

psykisk handicap. I dette tilfælde er de mest udbredte lidelser ‘depression, mani eller bipolar

lidelse’ og ‘fobier, panikangst, socialfobi, OCD, kronisk/alvorlig stress eller PTSD’, der begge

anføres af 5 pct. af personerne med handicap. Personer med et kognitivt handicap udgør 5

pct. Heraf udgør personer med ‘ADD og ADHD’ og personer, der er ‘udviklingshæmmet’ eller

‘hjerneskadet’ begge 2 pct. 3 pct. har et sanse- eller mobilitetshandicap. Den største gruppe

er her personer, der har nedsat hørelse, selvom de bruger høreapparat. Denne gruppe udgør

ca. 1 pct. af alle personerne med handicap. Endelig angiver 17 pct., at de har et ’andet hel-

bredsproblem eller handicap’.

Resultaterne i Tabel 2.1 er ikke direkte sammenlignelige med resultaterne af SFI-undersøgelserne af handicap og be-

skæftigelse (se fx Larsen & Larsen, 2017: 49-50). Det skyldes for det første, at listen med helbredsproblemer/handicap

er udvidet fra 20 til 26 kategorier, se også afsnit 1.2. For det andet er grupperingen i hovedtyper ændret: ’Kognitivt

handicap’ er tilføjet. Desuden er rækken af helbredsproblemer/handicap under ’psykisk handicap’ (der tidligere blev

benævnt ’psykiske lidelser’) udvidet. Endelig er ’andet’, der omfatter personer, der har svaret ’Andet helbredsproblem

eller handicap’ placeret i en kategori for sig selv.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2.1

Personer med handicap fordelt på hovedtyper af væsentligste handicap og un-

deropdelt på specifikke typer af væsentligste handicap, i alt og særskilt for større

og mindre handicap, 2019. Vægtet procent.

Større han-

dicap*

Mindre

handicap

36,2

20,0

10,4

5,8

2,9

0,7

1,8

0,4

13,3

0,6

4,4

4,9

3,4

5,1

1,7

2,5

0,9

27,0

5,1

5,4

3,1

5,5

1,7

3,0

1,3

1,0

15,6

100,0

1.613

377.061

Handicap,

i alt

34,7

20,8

8,6

5,3

2,6

0,9

1,3

0,4

15,7

1,3

5,2

5,1

0,2

3,9

5,3

1,5

2,0

1,8

24,4

3,7

4,9

3,0

4,0

1,2

1,8

0,9

1,2

3,8

17,3

100,0

2.902

689.744

Mobilitetshandicap

Problemer med ryg eller nakke

Problemer med ben eller fødder

Problemer med arme eller hænder

Sanse- og kommunikationshandicap

Blindhed eller synsnedsættelse (også ved brug af briller etc.)

Nedsat hørelse selvom brug af høreapparat

Døv eller talebesvær

Psykisk handicap

Stemmehøring, skizofreni eller psykose

Depression, mani eller bipolar lidelse

Forbier, panikangst, socialfobi, OCD

, kronisk/alvorlig stress, PTSD

Spiseforstyrrelse

Anden psykisk lidelse

Kognitivt handicap

Autisme eller Aspergers Syndrom

ADD eller ADHD

Udviklingshæmmet eller hjerneskadet

6,7

Sygdom

Åndedrætsproblemer

Problemer med hjerte, blodtryk eller kredsløb

Problemer med mave, lever, nyrer eller fordøjelse

Sukkersyge, diabetes

Hudlidelse

Allergi

Epilepsi, anfald

Ordblindhed

Anden sygdom

Andet

Andet helbredsproblem eller handicap

I alt

Uvægtet antal

Opregnet antal

Note:

33,0

21,8

6,4

4,8

2,3

1,1

0,8

0,5

18,6

2,2

6,1

5,3

5,0

5,6

1,4

1,3

3,0

21,1

1,9

4,3

2,8

2,1

0,5

1,5

7,5

19,3

100,0

1.289

312.683

Inkl. gigt.

Der er spurgt særskilt til, om man er døv eller har talebesvær. Som følge af for få observationer er de to

kategorier lagt sammen.

Obsessive Compulsive Disorder, der er en psykisk lidelse med tilbagevendende tvangs-

tanker og/eller tvangshandlinger.

Posttraumatisk stresssyndrom.

Personer med hhv. større og mindre handicap,

der har en spiseforstyrrelse, indgår under ‘anden psykisk lidelse’ pga. for få observationer.

Der er spurgt særskilt

til, om man er udviklingshæmmet eller har en hjerneskade. Som følge af for få observationer er de to kategorier lagt

sammen.

Hjerneskade kan fx hænge sammen med en blodprop i hjernen, spasticitet, mv.

Personer med større

handicap, der har allergi, indgår under ‘anden sygdom’ pga. for få observationer.

Under ’anden sygdom’ indgår bl.a.

personer, der har en fremadskridende sygdom, fx kræft, sklerose, HIV eller Parkinsons sygdom.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Der er ikke den helt store forskel på, hvordan personer med større og mindre handicap er

fordelt på hovedtyper af væsentligste handicap. De mest markante forskelle er, at relativt flere

af personerne med større handicap har et psykisk handicap (19 mod 13 pct.) eller et andet

helbredsproblem eller handicap (19 vs. 16 pct.), mens relativt færre har en sygdom (21 vs. 27

pct.) eller et mobilitetshandicap (33 mod 36 pct.).

Når det gælder de specifikke typer af handicap har relativt flere af personerne med større han-

dicap end af personerne med mindre handicap følgende typer af handicap: ‘Stemmehøring,

skizofreni eller psykose’, ‘depression, mani eller bipolar lidelse’, ‘anden psykisk lidelse’, ‘udvik-

lingshæmmet’, ‘hjerneskadet’ eller ‘anden sygdom’. Omvendt har relativt færre af personerne

med større handicap ‘problemer med ben og fødder’, ‘åndedrætsproblemer’, ‘sukkersyge, dia-

betes’ eller ‘allergi’.

2.3

Alder ved handicappets opståen

Vi har også undersøgt, hvornår det væsentligste handicap opstod. Vi finder, at de fleste (71

pct.) har fået deres handicap, efter at de fyldte 16 år, se Tabel 2.2. Kun 8 pct. har et medfødt

handicap.

Tabel 2.2

Personer med handicap fordelt på alder ved handicappets opståen, i alt og sær-

skilt for større og mindre handicap, 2019. Vægtet procent.

Større handicap*

Medfødt

1-15 år

16-29 år

30-39 år

40-49 år

50-64 år

Ved ikke

I alt

Uvægtet antal

Opregnet antal

7,6

8,7

21,1

15,1

20,4

18,2

8,9

100,0

1.289

312.683

Mindre handicap

8,0

13,0

20,7

15,4

16,0

10,8

100,0

1.613

377.061

Handicap, i alt

7,8

11,1

20,9

15,3

18,0

17,0

9,9

100,0

2.902

689.744

En sammenligning af personer med større og mindre handicap viser, at relativt flere af perso-

nerne med et større handicap fik handicappet, efter at de fyldte 40 år (39 vs. 32 pct.), mens

relativt færre fik handicappet før 16-årsalderen (16 mod 21 pct.).

Især personer med sanse- og kommunikationshandicap samt personer med kognitive handi-

cap fik handicappet før 16-årsalderen. Især personer med sygdom og mobilitetshandicap fik

handicappet, efter at de fylde 40 år, se tabel 2.2 i bilagsrapporten.

2.4

Handicap som barriere for ligeværdig deltagelse

Oplysninger om sværhedsgrad og type af handicap samt alder ved handicappets opståen giver

kun indirekte information om, hvorvidt et handicap rent faktisk medfører aktivitetsbegrænsnin-

ger. Med det formål at få et mere præcist billede heraf, har vi undersøgt, i hvilket omfang per-

soner med handicap oplever, at deres handicap begrænser dem i a) sociale og b) arbejdsmar-

kedsmæssige sammenhænge.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Omkring halvdelen (54 pct.) af personerne med handicap oplever, at deres handicap i høj eller

nogen grad begrænser dem i sociale sammenhænge, se Figur 2.4. Der er stor forskel på per-

soner med større og mindre handicap i denne forbindelse: Markant flere af personerne med

større handicap anfører, at de i høj eller nogen grad oplever begrænsninger som følge af han-

dicappet i sociale sammenhænge (75 vs. 37 pct.).

Figur 2.4

Personer med handicap fordelt efter, i hvilket omfang de oplever, at handicappet

begrænser dem i sociale sammenhænge, i alt og særskilt for større og mindre

handicap, 2019. Vægtet procent.

Procent

100,0

8,7

90,0

80,0

70,0

60,0

50,0

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0

Større handicap

Slet ikke

Anm.:

21,9

37,9

28,5

32,5

24,4

37,3

17,9

10,0

14,9

38,3

27,7

Mindre handicap

I ringe grad

I nogen grad

Handicap, i alt

I høj grad

For uvægtet og opregnet antal, se Tabel 2.1. Personer med større handicap adskiller sig statistisk signifikant fra

personer med mindre handicap.

43 pct. af personerne med handicap oplever, at deres handicap i høj eller nogen grad medfører

arbejdsmæssige begrænsninger, se Figur 2.5. Dertil kommer, at 23 pct. er ’helt uden for ar-

bejdsmarkedet’ (for definition heraf, se note 1 til Figur 2.5), og derfor er spørgsmålet om ar-

bejdsmarkedsmæssige begrænsninger ikke stillet til dem. Dette taler for, at op mod to ud af tre

oplever væsentlige arbejdsmæssige begrænsninger som følge af deres handicap.

Blandt personer med større handicap er det halvdelen (49 pct.), der i høj eller nogen grad

oplever, at handicappet begrænser dem i arbejdsmæssige sammenhænge. Dertil kommer, at

41 pct. er helt uden for arbejdsmarkedet. Der er således tegn på, at 90 pct. af personerne med

større handicap oplever, at handicappet fører til væsentlige arbejdsmarkedsmæssige be-

grænsninger. Den tilsvarende andel (inkl. personer uden arbejdsmarkedet) for personer med

mindre handicap er 46 pct.

Resultaterne tyder på, at især personer med større handicap i vid udstrækning oplever, at de-

res handicap forhindrer dem i ’fuldt

og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med an-

dre’,

se også afsnit 1.2. Det ser med andre ord ud til, at vi med vores simple måling af forekomst

og sværhedsgrad af handicap også indfanger det, som vi i afsnit 1.2 betegner det relationelle

handicapbegreb, altså at man

både

har et handicap

oplever begrænsninger i forhold til ens

virke i sociale og arbejdsmæssige sammenhænge. Dermed ser vores måling ud til at leve op

til den internationale standard på området.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Figur 2.5

Personer med handicap fordelt efter, i hvilket omfang de oplever, at handicappet

begrænser dem i arbejdsmæssige sammenhænge

, i alt og særskilt for større og

mindre handicap, 2019. Vægtet procent.

Procent

100,0

8,1

90,0

80,0

70,0

60,0

50,0

40,0

30,0

16,7

20,0

10,0

0,0

Slet ikke

Anm.:

Note:

10,0

40,5

28,1

22,8

19,6

31,1

23,5

26,0

18,0

27,9

5,4

5,0

Større handicap

I ringe grad

Mindre handicap

I nogen grad

I høj grad

17,5

Handicap, i alt

Helt uden for arbejdsmarkedet

For uvægtet og opregnet antal, se Tabel 2.1. Personer med større handicap adskiller sig statistisk signifikant fra

personer med mindre handicap.

Spørgsmålet er stillet til beskæftigede, ledige og personer uden for arbejdsstyrken, der enten har lovning på arbejde

(om mere end tre måneder) eller ønsker at arbejde. De resterende personer, der her betegnes som ‘Helt uden for

arbejdsmarkedet’, er tilføjet til beregningsgrundlaget for at få et billede af de arbejdsmæssige begrænsninger i grup-

pen af personer med handicap som helhed.

2.5

Arbejdsevne

Personer med handicap har ifølge deres egen vurdering baseret på en skala fra 1-10 (hvor 1

betyder, at man slet ikke kan arbejde, mens 10 betyder, at man har fuld arbejdsevne) i gen-

nemsnit en arbejdsevne på 6, se Tabel 2.3. 31 pct. af dem har en arbejdsevne på 1-3, mens

26 pct. har en arbejdsevne på 10. Den gennemsnitlige arbejdsevne for personer med større

handicap er næsten 4. For denne gruppe gælder, at 55 pct. har en arbejdsevne på 1-3, mens

kun 8 pct. har en arbejdsevne på 10.

Til sammenligning har personer uden handicap i gennemsnit en arbejdsevne på 9,5. I denne

gruppe har kun 2 pct. en arbejdsevne på 1-3, mens hele 83 pct. har en arbejdsevne på 10

(resultat fremgår ikke af tabel).

Det skal bemærkes, at personernes egen vurdering af deres arbejdsevne kan være påvirket af

deres arbejdsmarkedssituation. For eksempel vil personer, der er i beskæftigelse, formentlig

typisk vurdere deres arbejdsevne højere end personer, der er ledige. Et andet eksempel er, at

beskæftigedes selvvurdering af arbejdsevnen kan afhænge af, hvor svært det har været for

dem at få et job.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2.3

Personer med handicap fordelt efter selvvurderet arbejdsevne opgjort på en

skala fra 1-10. I alt og særskilt for større og mindre handicap, 2019. Vægtet pro-

cent og gennemsnit.

Større handicap*

Mindre handicap

5,1

1,4

4,1

3,3

6,0

5,6

8,0

13,0

40,4

100,0

7,8

1.313

377.061

Handicap, i alt

16,5

6,0

8,3

5,5

7,9

5,1

6,5

9,6

8,9

25,7

100,0

6,0

2.902

689.744

I alt

Gennemsnit

Uvægtet antal

Opregnet antal

Anm.:

30,2

11,6

13,4

8,2

10,2

4,5

4,7

5,4

4,0

7,9

100,0

3,9

1.289

312.683

Spørgsmålsformulering: ”Hvordan opfatter du din arbejdsevne nu. Angiv på en skala fra 1 til 10, hvor 1 betyder, at

man slet ikke kan arbejde, og 10 betyder, at man har fuld arbejdsevne”.

2.6

Køn, alder og etnisk oprindelse

Der er generelt lidt flere kvinder end mænd, der har et handicap. Kvindeandelen i gruppen som

helhed er 54 pct., se Figur 2.6. Blandt personer med større handicap er kvindeandelen 57 pct.

Til sammenligning er 48 pct. af personerne uden handicap kvinder (resultat fremgår ikke af

figuren).

Figur 2.6

Personer med handicap fordelt efter køn, i alt og særskilt for større og mindre

handicap, 2019. Vægtet procent.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Større handicap

Kvinder

Anm.:

56,7

52,3

54,3

43,3

47,7

45,7

Mindre handicap

Mænd

Handicap, i alt

Oplysninger om køn er baseret på registerdata. For uvægtet og opregnet antal, se Tabel 2.1. Personer med større

handicap adskiller sig statistisk signifikant fra personer med mindre handicap.

Personer med handicap er i gennemsnit 45 år, se Tabel 2.4. Personer med større handicap er

i gennemsnit lidt ældre end personer med mindre handicap (48 vs. 43 år). Forskellen mellem

de to grupper viser sig også ved, at relativt flere af personerne med større handicap er 50-64

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

år (53 vs. 40 pct.), mens relativt færre er under 30 år (11 vs. 23 pct.). Aldersforskellen mellem

de to grupper hænger sammen med, at større handicap som nævnt lidt hyppigere opstår, når

man har passeret 40-årsalderen, mens mindre handicap lidt oftere opstår før de 16 år. Til sam-

menligning er gennemsnitsalderen for personer uden handicap 39,6 år. I denne gruppe er 29

pct. i alderen 50-64 år, mens ligeledes 29 pct. er under 30 år (resultat fremgår ikke af tabel).

Den laveste gennemsnitsalder finder vi blandt personer med et kognitivt handicap. Personer i

denne gruppe er 34 år i gennemsnit, se tabel 2.7 i bilagsrapporten. Den lave gennemsnitsalder

hænger sammen med, at halvdelen af denne gruppe er 16-29 år. Gennemsnitsalderen er hø-

jest blandt personer med mobilitetshandicap og personer med sygdom (hhv. 48 og 46 år), der

som nævnt er blandt dem, der har fået handicappet i en relativt høj alder. I begge disse grupper

er halvdelen af personerne 50 år eller derover.

Tabel 2.4

Personer med handicap fordelt efter alder, i alt og særskilt for større og mindre

handicap, 2019. Vægtet procent og gennemsnit.

Større handicap*

16-29 år

30-39 år

40-49 år

50-64 år

I alt

Gennemsnit

Uvægtet antal

Opvægtet antal

Anm.:

Oplysninger om alder er baseret på registerdata.

Mindre handicap

23,2

17,8

19,3

39,6

100,0

42,7

1.613

377.061

Handicap, i alt

17,7

16,3

20,3

45,6

100,0

45,1

2.902

689.744

11,1

14,5

21,6

52,7

100,0

48,0

1.289

312.683

8 pct. af personerne med handicap har et andet oprindelsesland end Danmark, se Tabel 2.5.

Heraf kommer flertallet fra ikkevestlige lande. Andelen af personer fra ikkevestlige lande er

størst blandt personer med større handicap (7 pct. vs. 5 pct. blandt personer med mindre han-

dicap).

Tabel 2.5

Personer med handicap fordelt efter oprindelsesland, i alt og særskilt for større

og mindre handicap, 2019. Vægtet procent.

Større handicap*

Danmark

Vestlige lande

Ikkevestlige lande

I alt

Uvægtet antal

Opvægtet antal

Anm.:

Note:

Vestlige

Mindre handicap

93,0

2,3

4,7

100,0

1.613

377.061

Handicap, i alt

91,8

2,3

5,9

100,0

2.902

689.744

90,4

2,2

7,4

100,0

1.289

312.683

Oplysninger om oprindelsesland er baseret på registerdata.

lande er alle 28 EU-lande, Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikan-

staten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Ikkevestlige lande er alle øvrige lande.

Til sammenligning har 11 pct. af personerne uden handicap et andet oprindelsesland end Dan-

mark. Heraf kommer de 8 pct. fra ikkevestlige lande (resultat fremgår ikke af tabel). Det vil sige,

at der er færre med handicap blandt personer med ikkevestlig oprindelse end blandt personer

med dansk oprindelse. En mulig forklaring herpå kan være, at ikkevestlige indvandrere i gen-

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

nemsnit er yngre end personer med dansk oprindelse (se Danmarks Statistik 2019c), da an-

delen af personer med handicap jo som vist i Tabel 2.4 stiger med alderen. Der kan dog også

være forskellige tilbøjeligheder til at afrapportere handicap i de to grupper, hvis der fx er for-

skellige kulturelle opfattelser af, hvad handicap er

2.7

Opsamling

Næsten 700.000 personer i befolkningen i alderen 16-64 år har et handicap. Dette svarer til, at

21 pct. i denne aldersgruppe har et handicap. Til sammenligning havde 16-19 pct. et handicap

i perioden 2008-2014.

313.000 personer i aldersgruppen har et større handicap, svarende til ca. 10 pct. af alle. Denne

andel har været relativt stabil i perioden 2008-2019. Derimod er andelen af personer med min-

dre handicap steget fra 7-9 pct. i perioden 2008-2014 til 12 pct. i 2019.

35 pct. af personerne med handicap har et mobilitetshandicap, 24 pct. har en sygdom, 16 pct.

har et psykisk handicap, 5 pct. har et kognitivt handicap mens 3 pct. har et sanse- eller kom-

munikationshandicap. De resterende 17 pct. har et andet helbredsproblem eller handicap.

Flertallet (71 pct.) af personerne med handicap har fået deres handicap, efter at de fyldte 16

år, mens kun 8 pct. har et medfødt handicap. Personer med større handicap adskiller sig fra

personer med mindre handicap ved, at deres handicap typisk er opstået senere: Relativt flere

havde fået handicappet efter 40-årsalderen (39 vs. 32 pct.), mens relativt færre havde fået

handicappet før de 16 år (16 mod 21 pct.).

Omkring halvdelen af personerne med handicap oplever, at deres handicap begrænser dem i

sociale sammenhænge, mens op mod 2 ud af 3 ser ud til at opleve væsentlige arbejdsmar-

kedsmæssige begrænsninger som følge af deres handicap.

Især personer med større handicap ser ud til at opleve, at deres handicap forhindrer dem i at

deltage i samfundslivet på lige fod med andre: 75 pct. oplever begrænsninger i sociale sam-

menhænge, mens hele 90 pct. ser ud til at opleve væsentlige arbejdsmarkedsmæssige be-

grænsninger. De tilsvarende andele for personer med mindre handicap er henholdsvis 37 og

46 pct. Resultaterne tyder på, at vores måling af handicap lever op til den internationale stan-

dard på området, i det vi – ud over at måle forekomst af handicap – med sværhedsgrad af

handicap også ser ud til at måle, omfanget af begrænsninger i forhold til ens virke i sociale og

arbejdsmarkedsmæssige sammenhænge.

Personer med handicap har – målt på en skala fra 1-10 (hvor 1 betyder, at man slet ikke kan

arbejde, og 10 betyder, at man har fuld arbejdsevne) – i gennemsnit en arbejdsevne på 6.

Gennemsnittet for personer med større handicap er 4. Til sammenligning har personer uden

handicap i gennemsnit en arbejdsevne på 9,5.

Lidt flere kvinder end mænd har et handicap. Gennemsnitsalderen i gruppen er 45 år. Personer

med større handicap er lidt ældre end personer med mindre handicap (48 vs. 43 år i gennem-

snit). 8 pct. af personerne med handicap har et andet oprindelsesland end Danmark. Heraf

kommer flertallet fra ikkevestlige lande. Andelen af personer fra ikkevestlige lande er 7 pct.

blandt personer med større handicap.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsessituation

Den daværende VLAK-regering indgik i 2018 en bred politisk aftale om, at ’flere mennesker

med handicap skal i beskæftigelse’ (Beskæftigelsesministeriet, 2018). Med denne aftale blev

det en målsætning frem mod 2025, at flere af de personer, der har en større handicap, og som

modtager en midlertidig ydelse, skal i beskæftigelse (Beskæftigelsesministeriet & Børne- og

Socialministeriet, 2018).

Formålet med dette kapitel er at beskrive, hvilken arbejdsmarkedstilknytning personer med et

handicap har sammenlignet med personer uden et handicap. I beskrivelserne deles personer

med handicap op efter sværhedsgraden af handicappet. Vi viser, hvordan personer med og

uden handicap er fordelt på arbejdsmarkedsstatus i 2019, dvs. om de er beskæftigede, ledige

eller uden for arbejdsstyrken. I forlængelse heraf viser vi, hvordan beskæftigelsen for de un-

dersøgte grupper har udviklet sig i perioden 2008-2019, og herunder, om beskæftigelsesgabet

mellem personer med og uden handicap har ændret sig i denne periode. Dernæst ser vi på,

hvor udbredt job på særlige vilkår er blandt personer med handicap, der er i beskæftigelse i

2019. Vi viser også, hvordan fordelingen af personer med handicap på beskæftigelse (herun-

der ordinær og støttet beskæftigelse), ledighed og en placering uden for arbejdsstyrken har

ændret sig over tid. Det giver os et nærmere indblik i bevægelserne bag den fundne beskæfti-

gelsesudvikling. Til sidst viser vi, hvilke ydelser personer, der ikke er i beskæftigelse i 2019,

modtager. Formålet med at se på fordelingen på ydelser er at få et indtryk af, hvor langt de

ikke-beskæftigede med handicap er fra arbejdsmarkedet.

3.1

Arbejdsmarkedsstatus

Vi starter med at vise, hvordan personer med og uden et handicap er fordelt på beskæftigede,

ledige og personer uden for arbejdsstyrken i 2019. Vi anvender AKU-definitionerne af beskæf-

tigelse og ledighed til dette formål, se også afsnit 1.4.4.

Som forventet finder vi, at andelen af beskæftigede generelt er væsentligt lavere for personer

med handicap end for personer uden handicap, se Tabel 3.1. 58 pct. af personerne med han-

dicap er i beskæftigelse mod 84 pct. af personerne uden handicap. Blandt personer med større

handicap er blot 37 pct. i beskæftigede.

Beskæftigede kan enten være lønmodtagere eller selvstændige. Andelen af selvstændige er

omkring 4 pct. for personer med handicap uanset sværhedsgrad, mens den er 7 pct. for per-

soner uden et handicap.

Inden for

gruppen af beskæftigede er andelen af selvstændige stort

set den samme for personer med og uden handicap (7-8 pct.). Dette svarer til resultaterne af

tidligere studier, se afsnit 1.3. Imidlertid dækker resultatet over, at der er relativt flere selvstæn-

dige blandt personer med større end blandt personer med mindre handicap (10 vs. 5 pct.). En

medvirkende årsag til den fundne forskel kan være, at personer med større handicap i gen-

nemsnit er ældre end personer med mindre handicap, se afsnit 2.6. Selvstændige er således

generelt ældre end lønmodtagere (Danmarks Statistik, 2020b). En yderligere årsag kan være,

at selvstændig virksomhed potentielt kan give bedre muligheder for at tilpasse arbejdsvilkårene

til ens behov, hvilket kan være særligt attraktivt for personer med større handicap.

Tidligere studier viser, at andelen af ledige er stort den samme i de undersøgte grupper, mens

der er stor forskel på andelen af personer uden for arbejdsstyrken, se afsnit 1.3. Vi finder de

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

samme resultater her: Andelen af ledige udgør omkring 4 pct. af alle uanset handicap eller ej

og uanset handicappets sværhedsgrad, mens er der stor forskel på, hvor stor en andel der står

uden for arbejdsstyrken. 59 pct. af personerne med større handicap står uden for arbejdsstyr-

ken mod 21 pct. blandt personer med mindre handicap og blot 12 pct. blandt personer uden

handicap.

Tabel 3.1

Personer fordelt efter arbejdsmarkedsstatus og beskæftigelsestype (lønmodta-

ger eller selvstændig). Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og om han-

dicappet er større eller mindre, 2019. Vægtet procent.

Større handicap*

Beskæftigede

Lønmodtagere

Selvstændige

Ikke-beskæftigede

Ledige

Uden for arbejdsstyrken

I alt

Opregnet antal personer

Uvægtet antal personer

36,8

32,9

3,8

63,2

3,9

59,4

100,0

1.289

312.683

Mindre handicap*

74,8

70,6

4,1

25,2

4,4

20,8

100,0

1.613

377.061

Handicap, i alt*

57,6

53,5

4,0

42,4

4,2

38,3

100,0

2.902

689.744

Intet handicap

84,0

77,4

6,6

16,0

4,0

12,0

100,0

11.135

2.585.333

Selvom andelen af ledige er den samme i de undersøgte grupper, er der forskel på, hvor stor

en andel de ledige udgør af arbejdsstyrken, dvs. af summen af beskæftigede og ledige. Bereg-

ninger baseret på tallene i Tabel 3.1 viser, at de ledige udgør næsten 7 pct. af personerne i

arbejdsstyrken blandt personer med handicap mod 4,5 pct. blandt personer uden handicap.

Den tilsvarende andel blandt personer med større handicap er næsten 10 pct.

3.2

Beskæftigelsesudvikling

Vi ser dernæst på, hvordan beskæftigelsen har udviklet sig for personer med og uden handicap

i perioden 2008-2019. Det skal indledningsvis bemærkes, at de opgjorde beskæftigelsesfre-

kvenser ikke stemmer helt overens med de publicerede beskæftigelsestal, der fremgår af tidli-

gere undersøgelser, se Larsen og Høgelund (2015) og Larsen og Larsen (2017). Forklaringen

er for det første, at mens vi her definerer beskæftigelse som AKU-beskæftigelse, se afsnit

1.4.5, følger de tidligere studier kun tilnærmelsesvist denne definition (se Larsen & Høgelund,

2015:62). For det andet anvender vi i denne undersøgelse nye opregningsvægte for at sikre,

at opgørelserne for de enkelte år tilbage i tid bliver mere sammenlignelige, se afsnit 1.4.3.

Den beskæftigelsesudvikling, som vi præsenterer i dette afsnit, stemmer i høj grad overens

med den overordnede udvikling, der opgøres af Danmarks Statistik baseret på registerdata

(Danmarks Statistik, 2020b). Den fundne udvikling for personer med handicap kan derfor med

stor sandsynlighed tilskrives reelle ændringer og ikke blot tilfældige ændringer i data henover

årene.

De seneste år er beskæftigelsen steget generelt, og det gælder også for personer med handi-

cap, uanset sværhedsgrad, se Tabel 3.2. Efter finanskrisen faldt beskæftigelsen for alle de

undersøgte grupper, men siden 2014 er beskæftigelsen steget igen. Beskæftigelsen er således

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

højere i 2019 end i 2008 for alle grupper undtagen personer med mindre handicap. For perso-

ner med handicap gælder, at beskæftigelsen steg fra 44 pct. i 2014 til 58 pct. i 2019. I samme

periode steg beskæftigelsen for personer med større handicap fra 29 til 37 pct.

Det varierer lidt for årerne, i hvilket kvartal datagrundlaget er indsamlet, jf. afsnit 1.4.2. Derfor

kan beskæftigelsesudviklingen vist i Tabel 3.2 været påvirket af sæsonudsving. Vi har derfor

også set på beskæftigelsesudviklingen i en opgørelse, hvor vi har prøvet at tage højde for

sæsonudsving. Det har vi gjort ved at anvende en alternativ definition af beskæftigelse, hvor vi

ikke betragter lønmodtagerjob af kortere varighed som beskæftigelse (se afsnit 1.4.4). Det viser

sig dog, at udviklingen og niveauet for beskæftigelse er stort set det samme, uanset hvilken af

de to beskæftigelsesdefinitioner, vi anvender. Vi har derfor valgt kun at vise beskæftigelsesud-

viklingen baseret på AKU-definitionen af beskæftigelse svarende til opgørelsen i Tabel 3.2.

Tabel 3.2

Andel beskæftigede i 2008, 2010, 2012, 2014, 2016

og 2019. Særskilt efter, om

de har et handicap eller ej, og om handicappet er større eller mindre. Vægtet

procent.

2008

Større handicap

Mindre handicap

Handicap, i alt

Intet handicap

Anm.:

Note:

2010

30,4*

68,1*

45,6*

77,8*

2012

27,1*

67,8

44,3

78,9

2014

29,2*

66,5

44,0

77,9

2016

31,7*

69,6*

51,0*

80,6*

2019

36,8*

74,8*

57,6*

84,0*

32,0

74,5

51,4

81,8

Her angiver *, at beskæftigelsesfrekvensen er statistisk signifikant forskellig fra året før, inden for den enkelte gruppe.

For uvægtet og opregnet antal for hver år, se Tabel 1.1og Tabel 1.2 i afsnit 1.4.

Tal for 2016 skal fortolkes med varsomhed, se afsnit 1.4.4.

Udviklingen i beskæftigelsen for personer med og uden handicap er vist i Figur 3.1. Desuden

fremgår beskæftigelsesgabet mellem de to grupper i de enkelte år. Beskæftigelsesgabet er her

defineret som forskellen mellem beskæftigelsesfrekvensen mellem personer med og uden han-

dicap. Det fremgår, at forskellen i beskæftigelsen mellem personer med og uden handicap steg

under lavkonjunkturen efter finanskrisen fra 30 procentpoint i 2008 til 35 procentpoint i 2012.

Siden 2012 er beskæftigelsesgabet mellem de to grupper imidlertid blevet mindre. I 2019 er

beskæftigelsesgabet på 26 procentpoint mod 35 procentpoint i 2012. Beskæftigelsessituatio-

nen for personer med handicap ser med andre ord ud til at være blevet relativt forbedret i denne

periode.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.1

Andel beskæftigede for personer med og uden et handicap og beskæftigelses-

gabet mellem de to grupper, 2008, 2010, 2012, 2014, 2016

og 2019. Vægtet

pct.

Procent

100

2008

2010

Intet handicap

Anm.:

Note:

2012

2014

Handicap, i alt

2016

Beskæftigelsesgap

2019

For uvægtet og opregnet antal for hver år, se Tabel 2.1 afsnit 1.4.2.

Tal for 2016 skal fortolkes med varsomhed, se afsnit 1.4.4.

Beskæftigelsesgabet ser især ud til at være blevet reduceret for personer med større handicap,

se Figur 3.2, der viser beskæftigelsesgabet mellem personer uden handicap og personer med

henholdsvis større og mindre handicap. Vi finder, at beskæftigelsesgabet mellem personer

med større handicap og personer uden handicap er faldet siden 2012 fra 52 procentpoint i

2012 til 47 procentpoint i 2019. I samme periode faldt det tilsvarende beskæftigelsesgab for

personer med mindre handicap fra 11 procentpoint i 2012 til 9 procentpoint i 2019.

Figur 3.2

Andel beskæftigede blandt personer med og uden handicap og beskæftigelses-

gabet mellem de to grupper for a) personer med større handicap og b) personer

med mindre handicap, 2008, 2010, 2012, 2014, 2016

og 2019. Vægtet procent.

b) Personer med mindre handicap vs.

personer uden handicap

Procent

a) Personer med større handicap vs.

personer uden handicap

Procent

2008

2010

2012

2014

2016

2019

2008

2010

2012

2014

2016

2019

Intet handicap

Beskæftigelsesgap

Anm.:

Note:

Større handicap

Intet handicap

Beskæftigelsesgap

Mindre handicap

For uvægtet og opregnet antal for hver år, se Tabel 2.1 afsnit 1.4.2.

Tal for 2016 skal fortolkes med varsomhed, se afsnit 1.4.4.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

I afsnit 3.4 ser vi nærmere på de bevægelser i ledighed og placering uden for arbejdsstyrken,

der ligger bag den fundne beskæftigelsesudvikling for personer med handicap.

3.3

Ansættelse på særlige vilkår

Resultaterne oven for viste, at personer med handicap – og især personer med et større han-

dicap – har en lavere beskæftigelsesfrekvens end personer uden handicap. I dette afsnit viser

vi først, i hvilket omfang beskæftigede med handicap er ansat på særlige vilkår på grund af

helbredsproblemer eller handicappet.

Job på særlige vilkår kan fx være fleksjob, løntilskuds-

job for førtidspensionister, aftalebaseret skånejob uden offentlig tilskud, virksomhedspraktik,

arbejdsprøvning, virksomhedsrevalidering, job under isbryderordningen eller beskyttet beskæf-

tigelse.

Som det fremgår af Figur 3.3 har 37 pct. af de beskæftigede med større handicap et job på

særlige vilkår, mens det samme er tilfældet for knap 10 pct. af de beskæftigede med mindre

handicap. Langt de fleste i job på særlige vilkår har et fleksjob.

48 pct. af de beskæftigede med et kognitivt handicap er ansat på særlige vilkår mod 11 pct. af

de beskæftigede med sygdom og 14 pct. af de beskæftigede med sanse- og kommunikations-

handicap, se tabel 3.2 i bilagsrapporten.

Blandt personer med et handicap, der har et job på særlige vilkår, arbejder omkring en tredjedel

(35 pct.) på samme arbejdsplads, som før de fik tilbudt deres nuværende job på særlige vilkår.

Omkring en femtedel (22 pct.) arbejdede slet ikke, før de fik tilbudt deres nuværende job (Figur

3.4). Der er ikke statistisk signifikant forskel på personer med større handicap og personer med

mindre handicap med hensyn til, hvad de lavede før de fik tilbudt deres nuværende job på

særlige vilkår.

Personer uden handicap er ikke blevet spurgt, om de arbejder på særlige vilkår

Af diskretionshensyn kan vi ikke for personer med større handicap og for personer med mindre handicap opdele kate-

gorien ”Ja, anden type job på særlige vilkår” på underkategorierne: ”løntilskudsjob for førtidspensionister”, ”aftalebaseret

skånejob uden offentlig tilskud”, ”virksomhedspraktik, arbejdsprøvning, virksomhedsrevalidering”, ”job under isbryder-

ordningen”, ”beskyttet beskæftigelse” og ”andre job på særlige vilkår”. For handicap i alt er personerne i ”Ja, anden type

job på særlige vilkår” dog jævnt fordelt over underkategorierne.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.3

Beskæftigede personer med handicap fordelt på, om de pga. af helbredsproble-

mer eller handicappet har et job på særlige vilkår i form af et fleksjob, en anden

type job på særlige vilkår eller et job på ordinære vilkår. Særskilt efter, om handi-

cappet er større eller mindre. 2019. Vægtet procent

100,0

90,0

80,0

70,0

59,2

88,0

79,6

Procent

60,0

50,0

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0

Større handicap

Ja, et fleksjob

29,9

2,9

6,6

Mindre handicap

Ja, anden type job på særlige vilkår

Nej

7,3

4,1

13,4

Handicap ialt

Ved Ikke

Anm.:

Personer med større handicap adskiller sig statistisk signifikant fra personer med mindre handicap. Uvægtet antal:

Større handicap: 522, Mindre handicap: 1.234. Opregnet antal: Større handicap: 114.912, Mindre handicap: 281.799.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Figur 3.4

Personer med handicap ansat på særlige vilkår fordelt efter, om de arbejder på

samme arbejdsplads som, før de fik tilbudt deres nuværende på særlige vilkår,

eller ej. Særskilt efter, om handicappet er større eller mindre. 2019. Vægtet pro-

cent.

100,0

90,0

80,0

70,0

19,9

25,5

22,0

Procent

60,0

50,0

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0

40,9

35,0

38,7

36,8

32,4

35,2

Større handicap

Ja, arbejdede på samme arbejdsplads

Nej, arbejdede slet ikke

Anm.:

Mindre handicap

Handicap i alt

Nej, arbejdede på anden arbejdsplads

Ved ikke

Personer med større handicap adskiller sig ikke statistisk signifikant fra personer med mindre handicap. Uvægtet

antal: Større handicap:188, Mindre handicap: 111. Opregnet antal: Større handicap: 40.010, Mindre handicap:

23.778.

3.4

Udvikling i arbejdsmarkedsstatus

Resultaterne i afsnit 3.2 viste, at både faldet i beskæftigelsen i perioden 2008-2012 og stignin-

gen i beskæftigelsen i perioden 2014-2019 var større for personer med handicap end for per-

soner uden handicap. Afsnit 3.3 viste endvidere, at en stor andel af de beskæftigede med

handicap er i støttet beskæftigelse. Det gælder især personer med større handicap, hvor lidt

over en tredjedel af de beskæftigede med større handicap i 2019 var i støttet beskæftigelse.

Vi har derfor i dette afsnit først undersøgt, i hvilket omfang de ændrede beskæftigelsesandele

for personer med handicap kan tilskrives ændringer i henholdsvis andelen af ordinært beskæf-

tigede og andelen af personer i støttet beskæftigelse. Den støttede beskæftigelse er opdelt i

fleksjob og anden type job på særlige vilkår.

For det andet har vi i dette afsnit undersøgt, hvordan andelen af ledige og andelen af personer

uden for arbejdsstyrken har ændret sig som følge af ændringerne i beskæftigelsesandelene

for personer med og uden handicap. Dette giver bl.a. en indikation af, om der er et beskæfti-

gelsespotentiale blandt personer med handicap, der er placeret for arbejdsstyrken.

Faldet fra 2008 til 2012 i andelen af beskæftigede med handicap på 7 procentpoint var især et

resultat af, at andelen af personer i denne gruppe, der var ordinært beskæftigede, faldt med 6

procentpoint. Tilsvarende kunne faldet i andelen af beskæftigede med større handicap på 5

procentpoint især tilskrives, at andelen af ordinært beskæftigede i denne gruppe faldt med

mere end 4 procentpoint. Stigningen fra 2014-2019 i andelen af beskæftigede med handicap

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

var udelukkende et resultat af, at andelen af personer i ordinær beskæftigelse steg.

Stort set

det samme gjaldt blandt personer større handicap. For denne gruppe gjaldt dog også, at an-

delen af personer i støttet beskæftigelse steg med 1 procentpoint.

Resultaterne viser, at både den faldende beskæftigelse i perioden 2008-2012 og den stigende

beskæftigelse i perioden 2014-2019 blandt personer med handicap i vid udstrækning er en

følge af ændringer i andelen af ordinært beskæftigede. Resultaterne tyder dermed på, at be-

skæftigelsen for denne gruppe i høj grad er påvirket af konjunkturudviklingen. I forlængelse

heraf tyder de relativt store udsving over tid i beskæftigelsen for personer med handicap på, at

beskæftigelsen er mere konjunkturfølsom for denne gruppe end for personer uden handicap.

Faldet i andelen af beskæftigede med handicap i perioden 2008-2012 resulterede både i, at

andelen af personer i denne gruppe, der var uden for arbejdsstyrken, og andelen af ledige

steg. Et fald i andelen af beskæftigede på 7 procentpoint betød således, at andelen af personer

uden for arbejdsstyrken steg med 4 procentpoint, mens andelen af ledige steg med 3 procent-

point. Tilsvarende resulterede et fald i andelen af beskæftigede med større handicap på 5 pro-

centpoint i, at andelen af personer i denne gruppe, der var uden for arbejdsstyrken, steg med

3 procentpoint, mens andelen af ledige steg med 2 procentpoint. Til sammenligning førte faldet

i andelen af beskæftigede uden handicap i samme periode udelukkende til en stigning i ande-

len af personer i denne gruppe, der var ledige, mens andelen af personer uden for arbejdstyr-

ken samtidig faldt en smule.

Andelen af personer med handicap, der er i fleksjob, faldt i samme periode. Dette er overraskende set i lyset af, at antallet

af personer i fleksjob steg i perioden (Danmarks Statistik, 2020b). Udviklingen kan givetvis tilskrives, at andelen af per-

soner med mindre handicap samtidig er steget, se afsnit 2.1 – en gruppe, der i mindre omfang er i fleksjob end personer

med større handicap, se Tabel 3.3.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.3

Personer fordelt efter arbejdsmarkedsstatus og beskæftigelsestype (ordinær be-

skæftigelse, fleksjob eller ansat på andre særlige vilkår

). Særskilt efter, om de

har et handicap eller ej, og om handicappet er større eller mindre, 2008, 2010,

2012, 2014, 2016

og 2019, vægtet procent, og ændring i perioden 2008-2012

og 2014-2019, vægtet procentpoint.

2008

2010

2012

2014

2016

2019

2008-

2012

29,2

16,4

10,5

2,3

4,4

66,4

100,0

31,7

17,4

10,6

3,6

4,0

64,4

100,0

36,8

23,1

11,0

2,7

3,9

59,4

100,0

67,8

61,9

4,3

1,7

7,0

25,2

100,0

44,3

36,2

6,5

1,6

5,4

50,2

100,0

66,5

58,6

5,3

2,6

7,7

25,9

100,0

44,0

33,1

8,4

2,4

5,7

50,3

100,0

78,9

6,6

14,4

100,0

77,9

5,8

16,2

100,0

69,6

63,3

5,0

1,4

6,2

24,2

100,0

51,0

40,8

7,8

2,5

5,1

43,9

100,0

80,6

4,8

14,6

100,0

74,8

67,7

4,9

2,1

4,4

20,8

100,0

57,6

47,5

7,7

2,4

4,2

38,3

100,0

84,0

4,0

12,0

100,0

-2,9

3,5

-0,6

6,1

-1,9

-4,2

-7,1

-6,2

0,0

-0,9

3,1

4,0

13,6

14,3

-0,8

0,0

-1,5

-12,1

-6,7

-5,2

-1,3

-0,2

4,6

2,1

8,4

9,1

-0,4

-3,3

-5,1

-4,9

-4,3

0,9

-1,5

2,0

2,9

7,5

6,7

0,5

0,3

-0,5

-7,0

2014-

2019

Større handicap

Beskæftiget

Ordinær beskæftigelse

Fleksjob

Andre særlige vilkår

Ledige

Udenfor arbejdsstyrken

I alt

Mindre handicap

Beskæftiget

Ordinær beskæftigelse

Fleksjob

Andre særlige vilkår

Ledige

Uden for arbejdsstyrken

I alt

Handicap, i alt

Beskæftiget

Ordinær beskæftigelse

Fleksjob

Andre særlige vilkår

Ledige

Uden for arbejdsstyrken

I alt

Intet handicap

Beskæftiget

Ledige

Udenfor arbejdsstyrken

I alt

Anm.

Note:

32,0

21,6

7,3

3,0

2,2

65,8

100,0

30,4

18,1

8,5

3,8

4,3

65,3

100,0

74,5

67,1

5,6

1,8

2,4

23,1

100,0

68,1

61,3

4,8

2,1

5,1

26,8

100,0

51,4

42,4

6,5

2,5

2,3

46,3

100,0

45,6

35,5

7,0

3,1

4,6

49,8

100,0

81,8

3,1

15,1

100,0

77,8

6,8

15,5

100,0

27,1

17,3

8,2

1,5

4,3

68,7

100,0

For uvægtet og opregnet antal for hvert år, se Tabel 1.1og Tabel 1.2 i afsnit 1.4.

Vi har ikke oplysninger om, hvorvidt personer uden handicap er ansat i støttet beskæftigelse.

Tal for 2016 skal

fortolkes med varsomhed, se afsnit 1.4.4.

Stigningen i andelen af beskæftigede med handicap i perioden 2014-2019 betød især, at an-

delen af personer i denne gruppe, der var uden for arbejdsstyrken, faldt. Som resultat af, at

beskæftigelsesandelen i denne gruppe steg med 14 procentpoint, faldt andelen af personer

med handicap, der var uden for arbejdsstyrken, med 12 procentpoint, mens andelen af ledige

faldt med 2 procentpoint. Stigningen i andelen af beskæftigede med større handicap på næsten

8 procentpoint førte tilsvarende til et fald på 7 procentpoint i andelen af personer i denne

gruppe, der var uden for arbejdsstyrken. En lignende tendens viste sig blandt personer uden

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

handicap, hvor en stigning i andelen af beskæftigede på 6 procentpoint resulterede i, at ande-

len af personer i denne gruppe, der var uden for arbejdsstyrken, faldt med 4 procentpoint, mens

andelen af ledige faldt med 2 procentpoint.

Resultaterne viser, at det indsnævrede beskæftigelsesgab mellem personer med og uden han-

dicap i højkonjunkturperioden hænger sammen med, at andelen af personer med handicap,

der er uden for arbejdsstyrken, er faldet markant. Dette fald kan ikke blot tilskrives, at sammen-

sætningen af gruppen af personer med handicap har ændret sig over tid til at bestå af relativt

flere med mindre handicap, se afsnit 2.1. Der er således også sket et fald i andelen af personer

uden for arbejdsstyrken inden for gruppen af personer med større handicap. Resultaterne in-

dikerer dermed, at der har været et uudnyttet beskæftigelsespotentiale blandt personer med

handicap med en placering uden for arbejdsstyrken.

3.5

Ikke-beskæftigedes modtagelse af offentlige ydelser

I dette afsnit ser vi på, hvilke typer af offentlige ydelser ikke-beskæftigede modtager. Formålet

er få nogle indikationer på, hvor langt ikke-beskæftigede med handicap er fra arbejdsmarkedet.

Da personer under 18 år ikke modtager offentlige ydelser, afgrænser vi analyserne i dette afsnit

til personer i alderen 18-64 år (modsat 16-64 år som i det meste af den øvrige rapport). Tabel

3.4 viser, hvordan ikke-beskæftigede med og uden handicap er fordelt på ydelser. Modtagelsen

af ydelser er opgjort i den uge, hvor respondenten er interviewet til AKU, se også afsnit 1.4.1.

Der er forholdsvis mange af de ikke-beskæftigede, som ikke modtager en ydelse – især blandt

personer uden handicap. Vi har set nærmere på aldersfordelingen for dem, der ikke modtager

en ydelse, og finder, at en stor andel af dem enten er 18-21 år eller 60-64 år. Dette taler for, at

’ingen ydelse’ typisk afspejler, at man bliver forsørget af enten forældre eller ægtefælle.

Nogle af de ikke-beskæftigede modtager SU, dvs. at de er under uddannelse. Denne ydelse

har en lidt anden karakter end de øvrige ydelser i Tabel 3.4. Personer på SU er formentlig

typisk ikke ubeskæftigede, fordi de ikke kan få et job, men fordi de forbereder sig til fremtidig

beskæftigelse. 9 pct. af de ikke-beskæftigede med handicap modtager SU. Dette dækker over

store forskelle afhængigt af sværhedsgraden af handicappet: 4 pct. med større handicap og

18 pct. med mindre handicap modtager SU. Sammenlignet hermed modtager 31 pct. af de

ikke-beskæftigede uden handicap SU.

Der er også stor forskel på, hvilke ydelser ikke-beskæftigede med og uden handicap i øvrigt

modtager – især personer med større handicap adskiller sig fra personer uden handicap. Kun

2 pct. af de ikke-beskæftigede med et større handicap modtager arbejdsløshedsdagpenge mod

17 pct. af de ikke-beskæftigede uden et handicap. Omvendt modtager 13 pct. af de ikke-be-

skæftigede med større handicap og kun 3 pct. af de ikke-beskæftigede uden handicap kon-

tanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp, samtidig med at de er visiteret som akti-

vitetsparate. En markant større andel af de ikke-beskæftigede med et større handicap end af

de ikke-beskæftigede uden handicap modtager endvidere sygedagpenge, revalidering, res-

sourceforløb, jobafklaringsforløb, eller førtidspension. 53 pct. af de ikke-beskæftigede med et

større handicap mod 5 pct. de ikke-beskæftigede uden handicap modtager fx førtidspension.

Bilagstabel 1.1 indeholder fordelinger for alle personer – både beskæftigede og ikke-beskæftigede, hvor de ikke-be-

skæftigede er opdelt på de samme ydelseskategorier som i Tabel 3.4. Heraf fremgår det, hvor stor en andel personer

med en bestemt ydelse udgør af hele af gruppen, fx gruppen af personer med et større handicap.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3.4

18-64-årige ikke-beskæftigede, fordelt efter, hvilken ydelse de modtager. Sær-

skilt efter, om de har et handicap eller ej, og om handicappet er større eller min-

dre, 2019. Vægtet procent

Større

handicap*

Mindre

handicap*

4,3

2,0

1,5

12,5

4,3

4,1

9,3

53,0

1,5

5,8

1,9

100,0

196.063

757

18,0

6,7

5,6

13,6

5,8

7,4

20,5

4,6

14,4

100,0

90.522

357

Handicap

i alt*

8,6

3,5

2,8

12,9

4,6

8,7

42,7

2,5

8,5

100,0

286.585

1.114

Intet

handicap

31,3

17,2

4,3

3,4

1,7

1,2

5,4

8,2

26,9

100,0

372.420

1.594

A-dagpenge og barselsdagpenge

Kontanthjælp mv. – jobparat

Kontanthjælp mv. – aktivitetsparat

Ledighedsydelse

Sygedagpenge

Revalidering, ressourceforløb og

jobafklaring

Førtidspension

Efterløn og fleksydelse

Ingen ydelse

Uoplyst

I alt, procent

Opvægtet antal personer

Uvægtet antal personer

Anm.:

Note:

Oplysninger om ydelser er baseret på registerdata.

Modtager kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp og er visiteret som job- eller (åbenlyst) uddan-

nelsesparat.

Modtager kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp og er visiteret som aktivitetsparat.

Der er forholdsvis mange, som er i kategorien ”Ingen ydelse”. For alle de ikke-beskæftigede med ”Ingen ydelse” er

26 pct. 18-21 år og 23 pct. 60-64 år. Personer med et større handicap skiller sig ud fra de øvrige grupper, ved at 6

pct. er 18-21 år og 44 pct. er 60-64 år for ikke-beskæftigede med ”Ingen ydelse”.

Uoplyst grundet uoverensstemmelse mellem AKU og registeroplysninger.

Men hvad siger fordelingen på ydelser så om, hvor langt de ikke-beskæftigede er fra arbejds-

markedet? Det er otte kategorier af ydelser (ud over SU) vist i Tabel 3.4, og det er svært at

rangordne disse fra 1 til 8 ud fra, hvor langt modtagerne af ydelsen er fra arbejdsmarkedet. For

eksempel må sygedagpengemodtagere formodes at være en meget bredt sammensat kate-

gori, hvor nogle hurtigt vil vende tilbage til et arbejde efter endt sygdom, mens andre er på vej

ud af arbejdsmarkedet. Man kan dog sige, at personer på efterløn og fleksydelse typisk har

trukket sig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet (selvom nogle har en høj arbejdsevne)

og vil for de flestes vedkommende ikke vende tilbage til arbejdsmarkedet i nævneværdigt om-

fang (Larsen et al., 2012). Kun få af personerne med større handicap modtager disse ydelser,

hvilket formentlig hænger sammen med, at relativt mange af dem allerede har forladt arbejds-

markedet på førtidspension. Omkring halvdelen af de ikke-beskæftigede med et større handi-

cap modtager førtidspension, der jo som udgangspunkt er en varig ydelse, som man modtager,

fordi man har en varigt nedsat arbejdsevne. Personer på førtidspension kan derfor også siges

at være meget langt fra arbejdsmarkedet.

De ydelsesmodtagere, der må forventes at være tættest på beskæftigelse, er personer på ar-

bejdsløshedsdagpenge og herefter jobparate kontanthjælpsmodtagere mv. Aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere mv. må forventes at være længere væk fra beskæftigelse, og det

samme gælder personer på revalidering, ressourceforløb og jobafklaringsforløb. For at under-

bygge, at dagpengemodtagere er tættere på beskæftigelse end kontanthjælpsmodtagere mv,

der er jobparate eller aktivitetsparate, har vi set på, hvor stor en andel inden for de tre grupper

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

af ydelsesmodtagere, som ifølge den anvendte AKU-definition er ledige, dvs. at de er ubeskæf-

tigede personer, som aktivt har søgt arbejde inden for de seneste fire uger og kan tiltræde et

job inden for de kommende to uger, se også afsnit 1.4.5. Andelen af AKU-ledige inden for de

enkelte grupper giver med andre ord et billede af, i hvilket omfang modtagere af forskellige

typer af ydelser står til rådighed for arbejdsmarkedet. De ikke-beskæftigede, der ikke er AKU-

ledige, er uden for arbejdsstyrken. Både for personer med handicap som helhed og for perso-

ner uden handicap finder vi, at 80 pct. af dagpengemodtagerne og 45 pct. af de jobparate

kontanthjælpsmodtagere mv. er ledige ifølge AKU-definitionen. For de aktivitetsparate kontant-

hjælpsmodtagere mv. er 5 pct. af personerne med handicap og 11 pct. af personerne uden

handicap AKU-ledige (resultat fremgår ikke af tabel).

Alt i alt tyder fordelingerne i Tabel 3.4 på, at især en stor andel af de ikke-beskæftigede med

større handicap (måske ikke overraskende) er meget langt fra arbejdsmarkedet. Hvis vi alene

medregner personer, der modtager førtidspension, efterløn eller fleksydelse, drejer det sig om

55 pct. af denne gruppe. Hvis vi også medregner personer på revalidering, ressourceforløb og

jobafklaringsforløb samt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mv., drejer det sig om 76

pct. af dem.

Blandt ikke-beskæftigede med mindre handicap udgør personer, der modtager førtidspension,

efterløn eller fleksydelse, 25 pct. Når personer på revalidering, ressourceforløb og jobafkla-

ringsforløb og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere mv. medregnes, drejer det sig om 46

pct. De tilsvarende andele for ikke-beskæftigede uden handicap er 14 pct., når personer, der

modtager førtidspension, efterløn eller fleksydelse, indgår, og 18 pct., når personer på revali-

dering, ressourceforløb og jobafklaringsforløb samt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

mv. også medregnes.

3.6

Opsamling

Andelen af beskæftigede er væsentligt lavere blandt personer med handicap end blandt per-

soner uden handicap. 58 pct. af personerne med handicap er i beskæftigelse mod 84 pct. af

personerne uden handicap i 2019. Blandt personer med større handicap er blot 37 pct. i be-

skæftigelse. Beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap er dermed 26 pro-

centpoint, mens beskæftigelsesgabet mellem personer med et større handicap og personer

uden handicap er 47 procentpoint i 2019.

Muligheder for ansættelse på særlige vilkår ser ud til at spille en stor rolle for beskæftigelsen

for personer med handicap. 37 pct. af de beskæftigede med større handicap og 10 pct. af de

beskæftigede med mindre handicap er ansat på særlige vilkår. De fleste af dem, der er ansat

på særlige vilkår, har et fleksjob.

Ledigheden er større blandt personer med handicap end blandt personer uden handicap.

Blandt personer med handicap, der er i arbejdsstyrken, er næsten 7 pct. ledige mod 4,5 pct.

blandt personer uden handicap. Blandt personer større handicap udgør ledige næsten 10 pct.

af dem, der er i arbejdsstyrken.

Markant flere af personerne med handicap end af personerne uden handicap er uden for ar-

bejdsstyrken (38 mod 12 pct.). Blandt personer med større handicap drejer det sig om 59 pct.

Især ikke-beskæftigede med større handicap modtager ydelser, der indikerer, at de er længere

fra arbejdsmarkedet end ikke-beskæftigede uden handicap. Dette viser sig for det første ved,

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

at de i mindre omfang modtager dagpenge og i større omfang modtager kontanthjælp, integra-

tionsydelse eller uddannelseshjælp, samtidig med at de er visiteret som aktivitetsparate, end

ikke-beskæftigede uden handicap.

Den større afstand til arbejdsmarkedet viser sig for det andet ved, at omkring halvdelen af de

ikke-beskæftigede med et større handicap modtager førtidspension, og 10 pct. modtager re-

validering, ressource- eller jobafklaringsforløb. Kun ganske få personer med et større handicap

modtager A-dagpenge (2 pct. af de ikke-beskæftigede). Hvis vi alene medregner personer, der

modtager førtidspension, efterløn eller fleksydelse som personer, der er langt fra arbejdsmar-

kedet, drejer det sig om 55 pct. af de ikke-beskæftigede med større handicap. Hvis vi også

medregner personer på revalidering, ressourceforløb og jobafklaringsforløb og aktivitetsparate

kontanthjælpsmodtagere mv., drejer det sig om 76 pct. af de ikke-beskæftigede med større

handicap. De tilsvarende andele for ikke-beskæftigede uden handicap er henholdsvis 14 og 18

pct.

Tal for beskæftigelsen i perioden 2008-2019 viser, at beskæftigelsesudviklingen for personer

med handicap i et stort omfang følger konjunkturerne, ligesom det er tilfældet for personer uden

et handicap. Efter finanskrisen faldt beskæftigelsen for alle de undersøgte grupper, men be-

skæftigelsen steg igen i perioden 2014-2019. I samme periode faldt andelen af personer med

handicap, der er uden for arbejdsstyrken, med 12 procentpoint. Det tilsvarende tal for personer

med større handicap er 7 procentpoint. Dette tyder på, at der har været et uudnyttet beskæfti-

gelsespotentiale blandt personer med handicap uden for arbejdsstyrken.

Beskæftigelsessituationen for personer med handicap er blevet relativt forbedret siden 2012.

Beskæftigelsesgabet mellem personer med og uden handicap steg under lavkonjunkturen i

perioden 2008-2012, men siden 2014 er beskæftigelsesgabet mellem de to grupper blevet

mindre. I 2019 er beskæftigelsesgabet på 26 procentpoint mod 35 procentpoint i 2012. Resul-

taterne tyder på, at beskæftigelsen for personer med handicap er mere påvirket af konjunktur-

udsving end beskæftigelsen for personer uden handicap.

Beskæftigelsesgabet er især reduceret for personer med større handicap. Beskæftigelsesga-

bet mellem personer med større handicap og personer uden handicap er faldet fra 52 procent-

point i 2012 til 47 procentpoint i 2019. Til sammenligning er beskæftigelsesgabet mellem per-

soner med mindre handicap og personer uden handicap faldet fra 11 procentpoint i 2012 til 9

procentpoint i 2019.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsespolitiske indikatorer: Personer

med handicap

Formålet med dette og de efterfølgende kapitler er at forøge den eksisterende viden om de

faktorer, der kan virke fremmende eller hæmmende for beskæftigelsessituationen for personer

med handicap. Fokus i dette kapitel er på beskæftigelsespolitiske indikatorer, der er knyttet til

personerne selv.

For det første har vi belyst en række indikatorer, der giver et indblik i kapaciteten hos personer

med handicap (afsnit 4.1). For det andet har vi belyst jobsøgning hos personer med handicap

– både for beskæftigede og ikke-beskæftigede (afsnit 4.2). For det tredje har vi belyst, om

personer med handicap, der ikke er i beskæftigelse, regner med at komme tilbage i job, og

hvornår 50-64 årige personer med handicap, der er i beskæftigelse eller regner med at komme

i beskæftigelse igen, forventer at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet (afsnit 4.3). For det

fjerde har vi belyst, om personer med handicap har haft fritids- og studiejob (afsnit 4.4). Vi har

løbende sammenlignet personer med handicap med personer uden handicap.

4.1

Kompetencer og mestringsforventninger

Som mål for kapaciteten hos personer med handicap har vi belyst deres kompetencer – som

her omfatter deres uddannelsesniveau og deres evne til at læse og skrive – og deres tillid til,

at de kan løse de problemer, de møder (her kaldet

mestringsforventninger).

Tidligere studier

viser, at der isoleret set – altså, når der også tages højde for andre forhold – er en positiv

sammenhæng mellem sandsynligheden for at være i beskæftigelse og hvert af de tre anvendte

mål for kapacitet, se afsnit 1.3. Vi har undersøgt, hvordan personer med handicap (med særligt

fokus på personer med større handicap) adskiller sig fra personer uden handicap, når det gæl-

der de nævnte mål for kapacitet. I forlængelse heraf har vi set på, hvilken sammenhæng der

er mellem de undersøgte gruppers beskæftigelsesfrekvens – altså andelen af personer i de

enkelte grupper, der er i beskæftigelse – og de forskellige mål for kapacitet, afhængig af om

man har et handicap eller ej.

4.1.1

Kompetencer

Personer med handicap har et lavere uddannelsesniveau end personer uden handicap, se

Tabel 4.1. Dette svarer til resultater af tidligere studier, se afsnit 1.3. Mens 33 pct. af personerne

med handicap har grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau, gælder det 22 pct. af

personerne uden handicap. Den tilsvarende andel for personer med større handicap er 39 pct.

Omvendt har kun 6 pct. af personerne med handicap en lang videregående uddannelse mod

14 pct. af personerne uden handicap. Den tilsvarende andel for personer med større handicap

er i dette tilfælde 4 pct. Det er vigtigt at understrege, at resultaterne både afspejler, at det at

have et handicap påvirker sandsynligheden for at få en uddannelse (Larsen & Larsen, 2017),

og at uddannelsesniveauet påvirker sandsynligheden for at få et handicap senere i livet, fx via

en arbejdsulykke. Personer, der har manuelt arbejde, har fx en større risiko for at komme ud

for en ulykke end personer med ledelsesarbejde eller med arbejde, der kræver et højt eller et

mellemhøjt kvalifikationsniveau (se fx DA, 2018).

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4.1

Personer fordelt efter højeste fuldførte uddannelsesniveau. Særskilt efter, om de

har et handicap eller ej, og om handicappet er større eller mindre, 2019. Vægtet

procent.

Større

handicap*

Mindre

handicap*

28,2

10,1

33,0

4,4

16,1

8,3

100,0

1.604

374.671

Handicap,

i alt*

33,1

8,7

33,5

4,0

14,5

6,2

100,0

2.867

680.159

Intet

handicap

21,6

12,4

28,5

4,8

18,8

13,9

100,0

11.035

2.555.261

Grundskole

Gymnasial uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Kort videregående uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

I alt

Uvægtet antal

Opvægtet antal

Anm.:

39,2

6,9

34,1

3,4

12,7

3,7

100,0

1.263

305.488

Oplysninger om uddannelsesniveau er baseret på registerdata.

Figur 4.1

Beskæftigelsesfrekvens

afhængig af personernes højeste fuldførte uddannel-

sesniveau. Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og om handicappet er

større eller mindre, 2019. Vægtet procent.

81 83

100

Procent

Større handicap

Grundskole

Mindre handicap

Handicap, i alt

Gymnasial uddannelse

Intet handicap

Erhvervsfaglig uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Anm.:

Kort videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Note:

Oplysninger om uddannelsesniveau er baseret på registerdata. For uvægtet og opregnet antal, se Tabel 4.1. Af

pladshensyn er de anførte procenttal afrundet til heltal. Personer med handicap (større, mindre og i alt) adskiller sig

statistisk signifikant fra personer uden handicap bortset fra ”mindre handicap” for kort, mellemlang og lang videregå-

ende uddannelse og ”handicap, i alt” for lang videregående uddannelse.

Beskæftigelsesfrekvens angiver, hvor stor en andel af en befolkningsgruppe, der er i beskæftigelse.

Personer med handicap er typisk i mindre grad i beskæftigelse end personer uden handicap

uanset uddannelsesniveau, se Figur 4.1. Eneste undtagelse er personer med lang videregå-

ende uddannelse, hvor beskæftigelsesfrekvensen for de to grupper er på samme niveau (hhv.

89 og 92 pct.). Den tilsvarende beskæftigelsesfrekvens for personer med større handicap er

dog lidt lavere, nemlig 79 pct., hvilket alligevel må siges at vær en ret høj beskæftigelse for

denne gruppe. Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at beskæftigelsen stiger mere

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

med stigende uddannelsesniveau for personer med end for personer uden handicap – et bil-

lede, der især er udtalt for personer med større handicap. Dette resultat svarer til resultaterne

af tidligere studier, hvor der også er taget højde for betydningen af andre forhold, se afsnit 1.3.

Vi har også set på, i hvilket omfang personer med handicap har problemer med at læse og

skrive. Resultaterne viser, at flere af personerne med handicap har svært ved eller slet ikke

kan læse og skrive på papir eller skærm end af personerne uden handicap, se Tabel 4.1. Blandt

personer med handicap udgør denne gruppe 6 pct. mod 2 pct. blandt personer uden handicap.

Blandt personer med større handicap drejer det sig om 10 pct. Tilsvarende er der relativt færre

af personerne med handicap, der kan læse og skrive uden besvær, nemlig 80 pct. mod 93 pct.

af personerne uden handicap. Blandt personer med større handicap gælder dette 70 pct.

Tabel 4.2

Personer fordelt efter, om de kan læse og skrive på papir eller skærm. Særskilt

efter, om de har et handicap eller ej, og om handicappet er større eller mindre,

2019. Vægtet procent.

Større handicap*

Ja, uden besvær

Ja, med lidt besvær

Ja, med meget besvær

Nej, slet ikke

I alt

Uvægtet antal

Opregnet antal

69,7

20,7

7,1

2,5

100,0

1.289

312.683

Mindre handicap*

87,8

8,8

1,8

1,6

100,0

1.313

377.061

Handicap, i alt*

79,6

14,2

4,2

2,0

100,0

2.902

689.744

Intet handicap

92,9

4,6

1,0

1,4

100,0

11.135

2.585.333

Der ser ud til at være en positiv sammenhæng mellem evnen til at læse og skrive og beskæf-

tigelsessituationen for personer med handicap (uanset sværhedsgrad), se Tabel 4.2: Jo bedr,

de er til at læse og skrive, jo flere af dem er i beskæftigelse. For personer uden handicap

gælder, at beskæftigelsen ganske vist er større blandt dem, der læser og skriver uden besvær,

men der er ikke flere i beskæftigelse blandt dem, der læser og skriver med lidt besvær, end

blandt dem, der enten læser og skriver med meget besvær eller som slet ikke kan dette. Re-

sultaterne kan afspejle, at evnen til at læse og skrive spiller en relativt større rolle for beskæf-

tigelsesmulighederne for personer med handicap. Resultaterne ligner dermed resultaterne for

uddannelse ovenfor, hvilket stemmer overens med, at der er en positiv sammenhæng mellem

læsefærdigheder og uddannelsesniveau (se fx Rosdahl et al., 2013). Den positive sammen-

hæng mellem beskæftigelse og evnen til at læse og skrive kan dog også være en følge af, at

beskæftigede læser og skriver mere end andre og derfor er bedre i stand til at vedligeholde

disse færdigheder.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.2

Beskæftigelsesfrekvens

afhængig af, om personer kan læse og skrive på papir

eller skærm. Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og om handicappet er

større eller mindre, 2019. Vægtet procent.

85,1

77,0

69,0 70,7

64,2

63,3

90,0

80,0

70,0

60,0

Procent

50,0

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0

Større handicap

Ja, uden besvær

Anm.:

46,0

42,3

39,7

27,2

16,8

25,6

Mindre handicap

Ja, med lidt besvær

Handicap, i alt

Intet handicap

Ja, med meget besvær/Nej, slet ikke

Note:

For spørgsmålsformulering samt uvægtet og opregnet antal, se Tabel 4.2. Personer med handicap (større, mindre

og i alt) adskiller sig statistisk signifikant fra personer uden handicap bortset fra ”mindre handicap” for ”Ja, med lidt

besvær”.

Beskæftigelsesfrekvens angiver, hvor stor en andel af en befolkningsgruppe der er i beskæftigelse.

4.1.2

Mestringsforventninger

Vi har undersøgt, i hvilket omfang personer med og uden handicap har tillid til, at de kan klare

de problemer, de møder. Vi kalder dette

mestringsforventninger,

se afsnit 1.3.

Tabel 4.3

Personer fordelt efter mestringsforventninger. Særskilt efter, om de har et handi-

cap eller ej, og om handicappet er større eller mindre, 2019. Vægtet procent.

Større handicap*

Meget enig

Lidt enig

Hver enig eller uenig

Lidt uenig

Meget uenig

I alt

Uvægtet antal

Opregnet antal

Anm.:

Mindre handicap*

72,6

15,2

7,8

3,6

0,9

100,0

1.313

377.061

Handicap, i alt*

57,5

17,0

14,4

7,1

4,0

100,0

2.902

689.744

Intet handicap

86,7

8,6

3,3

0,7

100,0

11.135

2.585.333

39,3

19,3

22,4

11,3

7,7

100,0

1.289

312.683

Spørgsmålsformulering: ”Hvor enig eller uenig er du i følgende: Jeg har tillid til, at jeg kan klare de problemer, jeg

møder”.

Vi finder, at forventningerne til mestring er lavere blandt personer med handicap end blandt

personer uden handicap, og at den især er udtalt blandt personer med større handicap, se

Tabel 4.3. 58 pct. af personerne med handicap og kun 39 pct. af personerne med større han-

dicap er meget enige i udsagnet om, at de tillid til, at de kan løse de problemer, de møder –

den tilsvarende andel for personer uden handicap er 87 pct. Det peger i samme retning, at 11

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

pct. af personerne med handicap og 19 pct. af personerne med større handicap er (lidt eller

meget) uenige i dette udsagn mod kun 1 pct. af personerne uden handicap.

Det er endvidere tegn på, at den positive sammenhæng mellem mestringsforventninger og

beskæftigelse er mere udtalt for personer med handicap – og især personer med større han-

dicap – end for personer uden handicap, se Figur 4.3. Beskæftigelsen falder trinvist for perso-

ner med (især større) handicap, jo mindre enige de er i det undersøgte udsagn. Samme trinvise

fald er mindre udtalt blandt personer uden handicap. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at

forskellen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap (uanset sværhedsgrad) mel-

lem dem, der er ’meget enig’ og de øvrige grupper er større end for personer uden handicap.

Det er her vigtigt at være opmærksom på, at resultaterne ikke siger noget om, hvad der er

årsag, og hvad der er virkning. Den positive sammenhæng mellem mestringsforventninger og

beskæftigelse kan både afspejle, at høje mestringsforventninger forøger beskæftigelsesmulig-

hederne, men også at beskæftigelse kan forøge mestringsforventningerne.

Figur 4.3

Beskæftigelsesfrekvens afhængig af personernes mestringsforventninger. Sær-

skilt efter, om de har et handicap eller ej, og om handicappet er større eller min-

dre, 2019. Vægtet procent.

100,0

90,0

80,0

70,0

Procent

60,0

50,0

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0

Større handicap

Meget enig

Anm.:

83,1

74,9

63,9

56,7

48,9

34,7

22,1

18,5

9,5

43,3

37,5 39,1

26,7

25,3

13,0

86,3

74,2

62,0

55,7

52,8

Mindre handicap

Lidt enig

Handicap, i alt

Lidt uenig

Intet handicap

Meget uenig

Hver enig eller uenig

Note:

For spørgsmålsformulering samt uvægtet og opregnet antal, se Tabel 4.3. Personer med handicap (større, mindre

og i alt) adskiller sig statistisk signifikant fra personer uden handicap, bortset fra ved ”lidt uenig” og ”meget uenig” for

”mindre handicap”.

Beskæftigelsesfrekvens angiver, hvor stor en andel af en befolkningsgruppe der er i beskæftigelse.

4.2

Jobsøgning

Jobsøgning er oftest en forudsætning for at få et nyt job. I dette afsnit ser vi på, om jobsøg-

ningsmønstrene er forskellige for personer med et større handicap, personer med et mindre

handicap og personer uden handicap. Vi ser først på jobsøgning inden for en fireugersperiode

for ikke-beskæftigede (afsnit 4.2.1) og beskæftigede (afsnit 4.2.2.). Personer med og uden

handicap har ikke nødvendigvis samme succes med jobsøgningen. Til sidst ser vi derfor på,

hvor mange arbejdspladser personer med og uden handicap har haft de seneste 10 år, og hvor

mange stillinger de har søgt for at få disse job (afsnit 4.2.3).

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

4.2.1

Ikke-beskæftigedes jobsøgning

Gruppen af ikke-beskæftigede er større blandt personer med handicap end blandt personer

uden handicap, se afsnit 3.1. Især mange af personerne med et større handicap er ikke i be-

skæftigelse. Spøgsmålet er, hvorvidt ikke-beskæftigede med handicap søger job, og hvorvidt

de ønsker at få et job.

Ikke-beskæftigede er blevet spurgt, om de har søgt job inden for den seneste fireugersperiode.

Hvis de ikke har søgt job, er de endvidere blevet spurgt, om de ønsker at få et job. På baggrund

af besvarelserne af disse to spørgsmål inddeler vi de ikke-beskæftigede i tre grupper afhængigt

af, om de:



søger job eller har et job på hånden

ikke søger job, selvom de ønsker et job

ikke søger job, og heller ikke ønsker et job.

Fordelingen af ikke-beskæftigede med og uden handicap på disse tre grupper fremgår af Tabel

4.4. I overensstemmelse med tidligere undersøgelser (se afsnit 1.3) viser tabel 4.4, at andelen

af ikke-beskæftigede, der søger job, er markant mindre for personer med handicap (14 pct.)

end for personer uden handicap (32 pct.). Særligt få personer med større handicap søger job.

Blandt ikke-beskæftigede med større handicap, søger omkring 1 ud af 10 (9 pct.) mod næsten

en 1 ud af 4 (23 pct.) blandt ikke-beskæftigede med et mindre handicap.

Tabel 4.4

Ikke-beskæftigede fordelt efter, om de: (1) søger job eller har et job på hånden,

(2) søger ikke job, selvom de ønsker et job, og (3) søger ikke job og ønsker hel-

ler ikke et job.

Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og om handicappet

er større eller mindre. 2019. Vægtet procent.

Større

handicap*

Søger job eller har et job på hånden

Søger ikke job, selvom de ønsker et job

Søger ikke job, og ønsker heller ikke et job

I alt, procent

Opregnet antal personer

Uvægtet antal personer

Note:

Personer

Mindre

handicap*

9,0

21,1

69,9

22,9

32,6

44,5

100,0

94.885

378

Handicap

i alt*

13,5

24,8

61,6

100,0

292.656

1.145

Intet

handicap

32,2

24,4

43,4

100,0

413.338

1.805

100,0

197.771

767

uden beskæftiget er blevet spurgt, om de har søgt job inden for de seneste fire uger før interviewtidspunk-

tet. De ikke-beskæftigede, der ikke har søgt job, er blevet spurgt, om det ønsker at få et job.

Det er kun omkring 1 procent, der har et job på hånden.

En del af de ikke-beskæftigede søger ikke job, selvom de ønsker at få et job. Dette gælder 21

pct. af personerne med større handicap, 33 pct. af personerne med mindre handicap og 24

pct. af personerne uden handicap. Det vil sige, at især ikke-beskæftigede med et mindre han-

dicap undlader at søge job, selvom de gerne vil have et job. Til gengæld er det især ikke-

beskæftigede med et større handicap, som slet ikke ønsker at få et job, og som (derfor) heller

ikke søger efter job. Omkring 70 pct. af de ikke-beskæftigede med større handicap ønsker ikke

et job – de tilsvarende andele for ikke-beskæftigede med mindre handicap og ikke-beskæfti-

gede uden handicap er henholdsvis 43 og 45 pct.

Blandt ikke-beskæftigede med sygdom er der 68 pct., der ikke søger og heller ikke ønsker job,

se tabel 4.4 i bilagsrapporten. De tilsvarende andele for personer med et psykisk eller et kog-

nitivt handicap er henholdsvis 51 og 53 pct.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

En forholdsvis stor andel af de ikke-beskæftigede med større handicap er på førtidspension

eller i gang med revalidering, ressource- eller jobafklaringsforløb, se kapitel 3. Dårligt hel-

bred/handicap kan dermed bidrage til at forklare, at få af de ikke-beskæftigede med større

handicap søger job. Dette fremgår også af Figur 4.4, der viser forskellige selvrapporterede

grunde til, at ikke-beskæftigede ikke søger job. Af de ikke-beskæftigede, som ikke søger job,

begrunder 82 pct. med større handicap, 47 pct. med mindre handicap og 11 pct. uden handicap

fraværet af jobsøgning med sygdom eller uarbejdsdygtighed. Til gengæld angiver 48 pct. af de

ikke-beskæftigede uden handicap, at de ikke søger job, fordi de er under uddannelse. Det

stemmer godt overens med, at en stor andel i denne gruppe modtager SU, se kapitel 3. Ud-

dannelse som begrundelse anvendes af få af de ikke-beskæftigede med større handicap (6

pct.).

Det vil sige, at forskelle i situation (uarbejdsdygtighed og deltagelse i uddannelse) er

med til at forklare forskelle i jobsøgning på tværs af de undersøgte handicapgrupper.

Figur 4.4

Ikke-beskæftigede, der ikke har søgt job, fordelt efter grunden til, at de ikke sø-

ger job.

Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og om handicappet er

større eller mindre. 2019. Vægtet procent.

100,0

90,0

80,0

70,0

7,5

4,7

5,5

16,3

10,0

11,4

6,4

27,6

27,7

8,6

82,3

47,4

13,4

11,3

Større handicap

Mindre handicap

Handicap i alt

Uddannelse

Intet handicap

Andre grunde

72,2

Procent

60,0

50,0

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0

Sygdom el uarbejdsdygtighed

Pensionering

47,7

Anm.:

Note:

Personer med handicap (større, mindre og i alt) adskiller sig statistisk signifikant fra personer uden handicap. Uvæg-

tet antal: Større handicap: 703, Mindre handicap: 287, intet handicap: 1.230. Opregnet antal: Større handicap:

179,973, Mindre handicap: 73.163, intet handicap: 280.366.

”Andre grunde” inkluderer fx, at personen passer familiemedlemmer, der er handicappede, at personen forventer

at blive genansat (på en arbejdsplads, hvor de har været tidligere), og at de ikke mener, der er arbejde at finde. På

grund af få observationer i nogle af svarkategorierne har vi været nødt til at slå dem sammen med svarkategorien

”andre grunde” i en fælles ”andre grunde”-kategori. De fleste i denne fælles ”andre grunde”-kategori har dog ikke

angivet en specifik grund, men svaret ”andre grunde”.

Der er lidt forskel på begrundelserne for ikke at søge job, afhængig af om man ønsker et job

eller ej (ikke vist i figur eller tabel). Andelen af personer med handicap, der ikke søger job pga.

sygdom eller uarbejdsdygtighed, er fx lidt lavere blandt dem, der ønsker job, end blandt dem,

der ikke ønsker job (61 pct. vs. 77 pct.). Disse tal viser dog også, at der blandt personer med

handicap, som ikke søger job pga. sygdom eller uarbejdsdygtighed, både er personer, der

ønsker et job, og personer, der ikke ønsker et job.

Der er formentligt et stort overlap mellem de forskellige svarkategorier, fx kan der være personer, som ikke mener, der

er arbejde at finde for dem, fordi de er uarbejdsdygtige, men de har valgt svarkategorien ”sygdom og uarbejdsdygtighed”

frem for svarekategorien ”mener ikke, der er arbejde at finde” (sidstnævnte har vi kategoriseret under ”andre grunde”).

Ligeledes må der være et overlap mellem kategorierne ”pensionering” og ”sygdom og uarbejdsdygtighed”.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

I forlængelse af at mange – især af personerne med større handicap – angiver sygdom og

uarbejdsdygtighed som grunden til, at de ikke søger job, viser vi i Figur 4.5, hvordan den selv-

vurderede arbejdsevne varierer for de tre grupper vist i Tabel 4.4. Det fremgår, at den selvvur-

derede arbejdsevne er størst for de personer, der søger job, og mindst for de personer, der

ikke ønsker et job og ikke søger job – dette gælder, uanset om man har et handicap eller ej.

For personer med større handicap er den gennemsnitlige selvvurderede arbejdsevne eksem-

pelvis 4,8 for personer, der søger job, 3,3 for personer, der ikke søger job, selvom de ønsker

et job, og 2,2. for personer, der ikke søger job, og heller ikke ønsker et job. De tilsvarende

gennemsnit for personer uden handicap er henholdsvis 9,3, 8,8 og 8,1.

Figur 4.5 viser også, at den selvvurderede arbejdsevne blandt ikke-beskæftigede, der søger

job, i gennemsnit er lavere for personer med end for end personer uden handicap. Det gælder

især personerne med større handicap, hvor de jobsøgende har en gennemsnitlig selvvurderet

arbejdsevne på 4,8 sammenlignet med en gennemsnitlig selvvurderet arbejdsevne på 9,3 for

jobsøgende uden handicap. For at belyse sammenhængen mellem selvvurderet arbejdsevne

og jobsøgning nærmere har vi undersøgt, hvor stor en andel af de ikke-beskæftigede, der sø-

ger job, givet værdien for arbejdsevne. For personer med en lav selvvurderet arbejdsevne (un-

der 7) er tendensen, at andelen, der søger job, er større blandt personer med end blandt per-

soner uden handicap, se

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.6. De fundne forskelle er dog ikke statistisk signifikante. Resultaterne tyder (i overens-

stemmelse med Figur 4.4) på, at forskelle i jobsøgning for personer med og uden handicap

hænger sammen med forskelle i selvvurderet arbejdsevne.

Figur 4.5

Ikke-beskæftigede: gennemsnitlig selvvurderet arbejdsevne. Særskilt efter, om

de søger job og/eller ønsker job, og særskilt efter, om de har et handicap eller

ej, og om handicappet er større eller mindre. 2019. Vægtet procent.

9,3

8,8

8,1

7,3

5,9

4,8

4,3

3,3

2,7

2,2

6,1

4,4

10,0

9,0

Gennemsnitlig arbejdsevne

8,0

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

Større handicap

Mindre handicap

Handicap i alt

Intet handicap

Søger job eller har et job på hånden

Søger ikke job, og ønsker heller ikke job

Anm.:

Søger ikke job, selvom de ønsker job

Personer med handicap (større, mindre og i alt) adskiller sig statistisk signifikant fra personer uden handicap inden

for hver jobsøgningskategori. Personer der søger job adskiller sig statistisk signifikant fra personer, der ikke søger

job (ønsker job, ønsker ikke job) inden for hver handicap-kategori.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.6

Andel ikke-beskæftigede, der har søgt job inden for de seneste fire uger. Sær-

skilt efter grupperede værdier for selvvurderet arbejdsevne og særskilt efter, om

de har et handicap eller ej, og om handicappet er større eller mindre. 2019.

Vægtet procent.

31,4

31,3

28,8

22,2

19,5

15,8

9,1

4,9

4,8

5-6

7-8

9-10

Intet handicap

32,8

32,9

26,2

Procent

1-4

Selvvurderet arbejdsevne

Større handicap

Mindre handicap

Anm.:

Der er ikke statistisk signifikant forskel i andelen, der søger job, inden for hver (grupperet) værdi for selvvurderet

arbejdsevne. Bemærk, at værdien for arbejdsevne er grupperet, og at de (ikke-statistisk signifikante) forskelle, der

er i andelen, som søger job, fx for personer kategoriseret med en selvvurderet arbejdsevne på 9 eller10, kan hænge

sammen med, at der er forholdsvis flere blandt personer uden handicap end blandt personer med handicap, der har

en selvvurderet arbejdsevne på 10.

Tabel 4.5

Andelen af personer uden beskæftigelse, som har søgt job inden for de seneste

fire uger, der har anvendt udvalgte jobsøgningskanaler. Særskilt efter, om de

har et handicap eller ej, og om handicappet er større eller mindre. 2019. Vægtet

procent.

Større han-

dicap

Mindre

handicap

Handicap

i alt

Intet han-

dicap

Andel der …

… har henvendt sig til jobcentret

… har henvendt sig til et privat arbejdsformidlingskontor

… har henvendt sig direkte til arbejdsgivere

… har henvendt sig til venner, familie, fagforeninger osv.

… har indrykket eller svaret på annoncer i dagblade eller

tidsskrifter

… har læst annoncer i dagblader eller tidskrifter

… har været til test, samtale eller eksamen

… afventer svar på jobansøgning

… afventer henvendelse fra jobcentret

Anden metode

I alt, procent

Opregnet antal personer

Uvægtet antal personer

Anm.:

61,9*

12,0

73,0

74,4

65,7

86,6

19,5

37,9*

21,5*

24,8

100,0

16.487

54,8

83,8

70,8

69,9

82,5

16,6

54,0

27,0*

16,8

100,0

20.638

58,0*

6,5

79,0

72,4

68,0

84,4

17,9

46,9

24,5*

20,3

100,0

37.125

146

46,0

6,0

75,6

66,6

70,0

88,5

24,2

54,3

7,7

13,2

100,0

120.072

518

Test af forskelle på personer med og uden handicap: der er statistisk signifikant forskel på de to grupper for ” hen-

vendt sig til en offentlig arbejdsformidling” og ”afventer henvendelse fra et offentlig arbejdsformidlingskontor”.

Til sidst i dette afsnit om ikke-beskæftigedes jobsøgning ser vi på, om personer med handicap

anvender de samme jobsøgningskanaler som personer uden handicap (

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4.5). I store træk anvender personer med og uden handicap de samme kanaler til deres

jobsøgning. En væsentlig undtagelser er dog, at personer med handicap i større omfang end

personer uden handicap har henvendt sig til jobcentret. Dette er i overensstemmelse med re-

sultaterne af tidligere studier (se afsnit 1.3).

4.2.2

Beskæftigedes jobsøgning

Det er ikke kun ikke-beskæftigede, der søger job. Også personer i beskæftigelse søger andet

arbejde, fx fordi deres ansættelse er tidsbegrænset, eller fordi de er utilfredse med deres ar-

bejdsvilkår. I dette afsnit ser vi på, om beskæftigede med handicap søger andet job i mindre

eller større omfang end beskæftigede uden handicap. Tabel 4.6 viser, at dette ikke er tilfældet

– der er ikke statistisk signifikant forskel på, hvor mange af de beskæftigede, som søger et

andet job, blandt personer med og uden handicap.

Tabel 4.6

Personer i beskæftigelse fordelt efter, om de har søgt andet job eller ej inden for

de seneste 4 uger. Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og om handi-

cappet er større eller mindre. 2019. Vægtet procent.

Større handicap

Har ikke søgt andet arbejde

Har søgt andet arbejde

I alt, procent

Opregnet antal personer

Uvægtet antal personer

95,6

4,4

100

114.912

522

Mindre handi-

cap

93,1

6,7

100

282.176

1.235

Handicap i alt

93,8

6,1

100

397.088

1.757

Intet handicap

93,0

7,0

100

2.171.996

9.330

Figur 4.7

Personer i beskæftigelse, der søger andet arbejde, fordelt på grunden til at søge

andet arbejde. Særskilt efter, om de har et handicap eller ej. 2019. Vægtet pro-

cent.

60,0

50,0

40,0

46,5

48,0

Procent

33,8

32,6

30,0

19,7

20,0

10,0

0,0

Handicap i alt

Risikerer at miste job/midlertidig job

Intet handicap

Ønsker bedre arbejdsvilkår

Andre grunde

19,4

Anm.:

Personer med handicap adskiller sig ikke statistisk signifikant fra personer uden handicap. Uvægtet antal: Handicap:

98, intet handicap: 649. Opregnet antal: Handicap:

24.071,

intet handicap:

151.344

Figur 4.7 viser, at der heller ikke er forskel på personer med og uden handicap med hensyn til

de grunde, de angiver til at søge et andet job. Omkring 20 pct. svarer, at de søger et andet job,

fordi de risikerer at miste deres job, eller fordi de kun har en midlertidig ansættelse, og omkring

33 pct. angiver, at de søger andet arbejde, fordi de ønsker bedre arbejdsvilkår. En forklaring

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

på, at de to grupper søger andet arbejde i samme omfang og af de samme grunde, kan være,

at personer med handicap er lige så sikre i deres ansættelse og lige så tilfredse med deres job

som personer uden handicap.

4.2.3

Antal arbejdspladser og jobsøgning inden for de seneste 10 år

I de to foregående afsnit har fokus været på jobsøgning inden for en periode på fire uger før

interviewtidspunktet. Vi fandt, at færre ikke-beskæftigede har søgt job blandt personer med

handicap end blandt personer uden handicap, mens der ikke er forskel på, hvor mange af de

beskæftigede i de to grupper, der har søgt job. Disse analyser viser dog ikke, om der er forskel

på, hvor stor succes personer med og uden handicap har med deres jobsøgning. For en tiårig

periode ser vi derfor i dette afsnit på forholdet mellem antal job, en person har haft, og antal

stillinger, den pågældende har søgt.

Vi starter med at belyse, hvor mange arbejdspladser personer med og uden handicap har haft

i den seneste periode på 10 år. For en del af de personer, der har oplyst, at de har et handicap

i fjerde kvartal 2019, gælder, at handicappet er opstået i løbet af den seneste 10-årig periode.

For at opnå den bedst mulige sammenligning mellem personer med og uden handicap afgræn-

ser vi i dette afsnit gruppen af personer med handicap til dem, der har haft handicappet i de 10

seneste år eller mere.

Tabel 4.7

Personer med handicap, som er opstået mindst 10 år tidligere, og personer

uden handicap: Fordeling på antal arbejdspladser, personerne har været æret

ansat på inden for de 10 seneste år.

Særskilt efter, om de har et handicap eller

ej, og om handicappet er større eller mindre. 2019. Vægtet procent og

gennemsnit-

lig

antal arbejdspladser.

Større

handicap*

5 eller flere

Ved ikke

I alt

Opregnet antal personer

Uvægtet antal personer

Gennemsnit, antal arbejdspladser (inkl. per-

soner med 0 arbejdspladser)

Gennemsnit, antal arbejdspladser (ekskl.

personer med 0 arbejdspladser)

Note:

Mindre

handicap*

7,9

30,1

21,3

14,8

8,7

13,3

3,9

100

169.687

710

2,5*

2,7*

Handicap,

i alt*

19,8

26,2

18,0

13,6

6,2

10,5

5,7

100

332.471

1382

2,1*

2,7*

Intet

handicap

2,2

26,4

19,9

16,2

9,5

18,5

7,3

100

2.585.333

11135

3,0

3,1

32,1

22,2

14,6

12,3

3,6

7,6

100

162.784

672

1,7*

2,6*

Antal arbejdspladser inkluderer beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende.

Personer, der har svaret ”ved

ikke”, indgår ikke i beregningen af gennemsnittet.

Tabel 4.7 viser, at en langt større andel af personer med handicap – især personer med større

handicap – end af personer uden handicap ikke har haft en arbejdsplads inden for de seneste

ti år. Dette gælder 32 pct. af personerne med større handicap, 8 pct. af personerne med mindre

handicap og kun 2 pct. af personerne uden handicap. Det stemmer godt overens med de be-

skæftigelsestal, vi viste i afsnit 3.1, og understreger, at mange personer med større handicap

har en meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

De to nederste rækker i Tabel 4.7 viser det gennemsnitlige antal arbejdspladser for alle perso-

ner og for personer, der har haft mindst én arbejdsplads. Uanset hvordan vi opgør det, er det

gennemsnitlige antal arbejdspladser lidt større for personer uden handicap end for personer

med handicap.

Tabel 4.8 viser antal andre søgte stillinger per job, personerne har haft. Per-

soner med handicap har i gennemsnit søgt 5,4 andre stillinger per job, de har haft, mens det

tilsvarende tal for personer uden handicap er 3,3. Dette indikerer, at personer med handicap i

gennemsnit skal søge flere job for at få en stilling end personer uden handicap, og at der er

særlige barrierer for personer med handicap i forhold til at opnå beskæftigelse. Det fremgår

endvidere, at personer med handicap oftere end personer uden handicap ikke har søgt stillin-

ger ud over de job, de har erhvervet, men også, at de oftere har søgt mere end 10 andre

stillinger per job, de har haft. Samlet ser det ud til, at den højere andel søgte stillinger per job

kan tilskrives, at en lille gruppe af personer med handicap har søgt relativt mange stillinger for

at få et job. Dette svarer til resultaterne af tidligere studier (se afsnit 1.3). Det er i øvrigt bemær-

kelsesværdigt, at personer med mindre handicap søger flere stillinger per job end personer

med større handicap. En mulig fortolkning kan være, at beskæftigede med mindre handicap er

mere udfarende med hensyn til jobsøgning end beskæftigede med større handicap, dvs. at de

måske i højere grad søger job, selvom chancen for at få jobbet er relativt lav.

Tabel 4.8

Personer med handicap, som er opstået mindst 10 år tidligere, og personer

uden handicap, der har været på mindst én arbejdsplads inden for de 10 sene-

ste år: Fordeling på antal andre søgte stillinger pr. erhvervet job.

Særskilt efter,

om de har et handicap eller ej, og om handicappet er større eller mindre. 2019.

Vægtet procent og gennemsnit.

Større handicap*

Antal andre søgte stillinger pr. er-

hvervet job

0-1 (ekskl. 0, inkl.1)

1-2 (ekskl. 1, inkl. 2)

2-10 (ekskl. 2, inkl. 10)

Mere end 10

I alt, procent

Opregnet antal personer

Uvægtet antal personer

Gennemsnit, antal andre søgte

stillinger pr. erhvervet job.

Note:

Mindre handicap*

Handicap i alt*

Intet handicap

48,5

28,9

4,6

10,5

7,5

100

80.598

328

39,7

22,1

10,6

17,9

9,7

100

119.517

506

43,3

24,8

8,2

14,9

8,8

100,0

200.115

834

35,8

31,2

10,9

16,7

5,4

100

1.868.192

8.095

5,1

5,5*

5,4*

3,3

Et job svarer her til en arbejdsplads. Har personen fx haft to forskellige stillinger på den samme arbejdsplads, tæller

dette som et job.

Til sidst ser vi på, om personer, der ikke har haft en arbejdsplads gennem de seneste ti år, har

søgt et eller flere job i tiårsperioden. Langt de fleste har ikke søgt job. Det gælder dog – ligesom

vi så i afsnit 4.2.1 – at en større andel af personerne med handicap end af personerne uden

handicap ikke har søgt job: 89 pct. af personerne med større handicap, 78 pct. af personerne

med mindre handicap og 70 pct., af personerne uden handicap har ikke søgt job inden for de

seneste ti år.

Ud fra tabellen kan vi ikke sige, om forskellen for personer, der har haft mindst et job, skyldes, at personer uden handicap

har nemmere ved at få job og derfor har skiftet arbejde oftere (og måske været mere beskæftigede i perioden) end

personer med handicap, eller om forklaringen er, at personer med handicap har mere stabil beskæftigelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4.9

Personer med handicap, som er opstået mindst 10 år tidligere, og personer

uden handicap, der ikke har været ansat på nogen arbejdspladser inden for de

10 seneste år: Fordeling på, om de har søgt inden for de seneste 10 år. Særskilt

efter, om de har et handicap eller ej, og om handicappet er større eller mindre.

2019. Vægtet procent.

Større

handicap*

Mindre han-

dicap

77,8

100,0

13.473

Handicap i alt*

86,6

6,1

7,3

100,0

65.778

273

Intet handi-

cap

70,1

19,2

10,7

100,0

57.032

258

Har ikke søgt job

Har søgt job

Ved Ikke

I alt

Opregnet antal personer

Uvægtet antal personer

88,9

5,8

5,3

100,0

52.305

218

4.3

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

I dette afsnit ser vi først på, om ikke-beskæftigede tror på, at de kommer i arbejde igen, se

Tabel 4.10. Skelner vi mellem typer af handicap finder vi, at 61 pct. af de ikke-beskæftigede

med et kognitivt handicap regner med at komme i arbejde igen mod 35 pct. af de ikke-beskæf-

tigede med sygdom, se tabel 4.9 i bilagsrapporten. Blandt dem, der tror på, at de kommer i

arbejde igen, regner næsten 2 ud af 3 af de ikke-beskæftigede med sygdom med, at de kom-

mer i ordinær beskæftigelse mod lidt mere end 1 ud af 3 blandt personer med mobilitetshandi-

cap og personer med kognitivt handicap.

Personer med større handicap adskiller sig markant fra både personer med mindre handicap

og personer uden handicap. Kun 33 pct. af personerne med større handicap regner med, at de

kommer i arbejde senere, mens den tilsvarende andel er 68 pct. for personer med mindre

handicap og 76 pct. for personer uden handicap. Blandt personer med større handicap, der

tror på, at de kommer i arbejde senere, regner 3 ud af 4 med, at de finder et job på særlige

vilkår. Blandt personer med mindre handicap, der tror på, at de kommer i arbejde senere, reg-

ner de fleste med at finde et job på ordinære vilkår (”kun” 1 ud af 3 regner med at finde et job

på særlige vilkår). Disse resultater stemmer godt overens med resultaterne i afsnit 4.2.1, der

viser, at en stor andel af personerne med større handicap ikke søger job pga. sygdom og uar-

bejdsdygtighed.

Skelner vi mellem typer af handicap, finder vi, at 61 pct. af de ikke-beskæftigede med et kog-

nitivt handicap regner med at komme i arbejde igen mod 35 pct. af de ikke-beskæftigede med

sygdom, se tabel 4.9 i bilagsrapporten. Blandt dem, der tror på, at de kommer i arbejde igen,

regner næsten 2 ud af 3 af de ikke-beskæftigede med sygdom med, at de kommer i ordinær

beskæftigelse mod lidt mere end 1 ud af 3 blandt personer med mobilitetshandicap og personer

med kognitivt handicap.

Personer uden handicap er ikke blevet spurgt, om de regner med at komme i et job på ordinære eller særlige vilkår, men

udelukkende blevet spurgt, om de regner med at komme i arbejde, eller om de regner med, at de helt har trukket sig

tilbage fra arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4.10

Personer uden beskæftigelse fordelt på, om de regner med at komme i arbejde

senere eller regner med helt at have trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og om handicappet er større eller

mindre. 2019. Vægtet procent.

Større

handicap*

Regner med at komme i arbejde:

på ordinære vilkår

på særlige vilkår

Regner ikke med at komme i arbejde

Ved ikke

I alt

Opregnet antal personer

Uvægtet antal personer

32,6

8,0

24,5

59,7

7,7

100,0

197.771

767

Mindre

handicap*

67,6

46,2

21,5

24,4

7,9

100,0

94.885

378

Handicap,

i alt*

43,9

20,4

23,5

48,3

7,8

100,0

292.656

1.145

Intet

handicap

76,0

15,3

8,8

100,0

413.338

1.805

Tabel 4.11 viser, hvornår personer, der enten er i beskæftigelse eller regner med at komme i

beskæftigelse igen, forventer at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Personer med større

handicap forventer at trække sig tilbage tidligere end personer med mindre handicap og per-

soner uden handicap. For eksempel forventer 65 pct. af personerne med større handicap, at

de trækker sig tilbage, før de er fyldt 65 år, mod 19 pct. af personerne med mindre handicap

og 16 pct. af personerne uden handicap.

Ser vi på forskellige typer af handicap, finder vi, at 58 pct. af personerne med sygdom forventer

at trække sig tilbage som 65-årig eller senere, mod 37 pct. af personerne med psykisk handicap

og 41 pct. af personerne med et kognitivt handicap, se tabel 4.10 i bilagsrapporten.

Tabel 4.11

50-64-årige, der er i beskæftigelse eller regner med at komme i arbejde igen,

fordelt efter, hvor gamle de regner med at være, når de trækker sig tilbage fra

arbejdsmarkedet. Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og om handicap-

pet er større eller mindre. 2019. Vægtet procent.

Større

handicap*

Yngre end 60 år

60-64 år

65-69 år

70 år eller ældre

Ved ikke

I alt

Opregnet antal personer

Uvægtet antal personer

4,1

20,8

32,7

4,2

38,2

100

75.005

369

Mindre

handicap

1,6

17,1

47,3

9,1

24,8

100

128.883

636

Handicap,

i alt*

2,5

18,5

41,9

7,3

29,7

100

203.888

1.005

Intet

handicap

1,6

14,3

47,4

12,1

24,6

100

673.129

3.293

Der er endvidere flere af personerne med større handicap end af personerne med mindre han-

dicap, der forventer, at deres helbredsproblem eller handicap har betydning for, hvornår de

trækker sig tilbage (Figur 4.8). 50 pct. af personerne med større handicap mod 22 pct. af per-

sonerne med mindre handicap svarer, at deres helbredsproblem eller handicap betyder, at de

trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end de ellers ville have gjort. Resultaterne

viser dermed, at helbredsproblemer/handicap har stor betydning for, at 50-64-årige personer

med et større handicap forventer at trække sig forholdsvis tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.8

50-64-årige, der er i beskæftigelse eller regner med at komme i arbejde igen i

alderen 50-64 år, fordelt efter, om deres helbredsproblem eller handicap bety-

der, at de trækker sig tidligere eller senere tilbage fra arbejdsmarkedet, end de

ellers ville have gjort.

Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og om han-

dicappet er større eller mindre. 2019. Vægtet procent.

100,0

90,0

80,0

70,0

34,5

54,6

2,6

64,3

13,2

12,4

12,6

Procent

60,0

50,0

40,0

30,0

49,7

20,0

10,0

0,0

Større handicap

Mindre handicap

1,9

2,1

30,6

21,5

Handicap i alt

Ja, betyder at jeg trækker mig tidligere tilbage

Nej

Anm.:

Note:

Ja, betyder at jeg trækker mig senere tilbage

Ved ikke/har ikke tænkt over det

Personer med et større handicap adskille sig statistisk signifikant fra personer med mindre handicap. Uvægtet antal:

Større handicap: 233, Mindre handicap: 480. Opregnet antal: Større handicap: 46.368, Mindre handicap: 96.877.

Kun personer, der har oplyst en forventet tilbagetrækningsalder (se Tabel 4.11), indgår i denne tabel.

Der kan dog også være andre forklaringer på, at personer med større handicap forventer at

trække sig tidligt tilbage. For eksempel kan det spille en rolle, at denne gruppe har et relativt

lavt uddannelsesniveau, se afsnit 4.1. Personer uden en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse er den gruppe, der trækker sig tidligst tilbage fra arbejdsmarkedet (Larsen & Amilon,

2019).

4.4

Fritids- og studiejob

En dansk undersøgelse af de kausale effekter af fritidsjob for elever i grundskolen viser, at

fritidsjob har en positiv effekt på karaktererne i skolen og på deltagelsen i ungdomsuddannelse

efter grundskolen (Lesner et al., 2018). Vi har ikke kendskab til studier, der undersøger den

direkte kausale effekt af fritids- og studiejob på den unges beskæftigelse efter endt skolegang

og uddannelse. Der er dog nogle beskrivende studier som har vist, at der for unge generelt er

en positiv sammenhæng mellem fritidsjob i grundskoleårene og uddannelses- og beskæftigel-

sesforløb efter grundskolen, og for studerende på videregående uddannelser en positiv sam-

menhæng mellem studiejob og beskæftigelsessandsynligheden efter fuldført uddannelse (se

fx Foreningen Nydansker, 2013; Danmarks Evalueringsinstitut, 2016; Den Sociale Kapitalfond,

2017). I denne undersøgelse er det udelukkende personer, der er eller har været beskæftiget

inden for det seneste år, der er blevet spurgt, om de på et tidspunkt har haft fritids- eller stu-

diejob. Vi kan derfor ikke belyse sammenhængen mellem fritids- og studiejob og efterfølgende

beskæftigelse, men vi har kortlagt, i hvilket omfang beskæftigede med og uden handicap har

haft fritids- eller studiejob.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Personer, der har været under uddannelse i mange år, har alt andet lige en større sandsynlig-

hed for at have haft et fritid- eller studiejob. Vi har derfor lavet analyserne særskilt for henholds-

vis personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse (Tabel 4.12) og personer,

der har grundskolen, en ungdomsuddannelse eller en kort videregående uddannelse som hø-

jeste fuldførte uddannelse (

Tabel 4.13). Blandt personer, der er eller har været beskæftiget inden for det seneste år, har

en mindre andel af personer med større handicap end af personer uden handicap haft et stu-

die- eller fritidsjob. Forskellen på de to grupper er dog kun statistisk signifikant for dem, som

har grundskolen, en ungdomsuddannelse eller en kort videregående uddannelse som højeste

fuldførte uddannelse. Samlet set tegner resultaterne i Tabel 4.12 og

Tabel 4.13 dog et billede af, at personer med større handicap i mindre omfang har haft fritids-

eller studiejob end personer uden handicap. I fremtidige undersøgelser vil det være interessant

at belyse, om sammenhængen mellem fritids- og studiejob og efterfølgende beskæftigelse er

forskellig for personer med og uden handicap.

Tabel 4.12

Personer, der er i beskæftigelse eller har været i beskæftigelse inden for det se-

neste år, og som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse som

højeste fuldførte uddannelse fordelt efter, om de på noget tidspunkt har haft et

fritidsjob eller et studiejob.

2019. Vægtet procent.

Større

handicap

Nej

Total

Opregnet antal personer

Uvægtet antal personer

Anm.:

Note:

Mindre

handicap

78,9

21,1

100

85.117

400

Handicap

i alt

76,9

23,1

100

118.917

564

Intet handicap

77,6

22,4

100

801.678

3.583

71,9

28,1

100

33.800

164

Oplysninger om uddannelsesniveau er baseret på registerdata.

Interviewpersonerne har fået oplyst følgende definition på studiejob og fritidsjob: Et job, man varetager sideløbende

med, at man går i skole eller er under uddannelse.

Tabel 4.13

Personer, der er i beskæftigelse eller har været i beskæftigelse inden for det se-

neste år, og som har en grundskoleuddannelse, ungdomsuddannelse

eller en

kort videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse fordelt efter, om

de på noget tidspunkt har haft et fritidsjob eller et studiejob.

2019. Vægtet pro-

cent.

Større handicap*

Nej

Total

Opregnet antal personer

Uvægtet antal personer

Anm.:

Note:

Mindre handicap

58,6

41,4

100

227.256

958

Handicap i alt

56,2

43,8

100

354.367

1.500

Intet handicap

58,4

41,6

100

1.510.427

6.387

52,0

48,0

100

127.111

542

Oplysninger om uddannelsesniveau er baseret på registerdata.

En ungdomsuddannelse er en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse.

Interviewpersonerne har fået oplyst følgende definition på studiejob og fritidsjob: Et job, man varetager sideløbende

med, at man går i skole eller er under uddannelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

4.5

Opsamling

Fokus i dette kapitel er på beskæftigelsespolitiske indikatorer, der er knyttet til personerne selv.

De beskæftigelsespolitiske indikatorer er en række faktorer, der kan virke enten fremmende

eller hæmmende, i forhold til at personer med handicap kommer i og fastholder beskæftigelse,

og som kan påvirkes ved forskellige indsatser. De beskæftigelsespolitiske indikatorer knyttet til

personerne selv, som vi samler op på i dette afsnit, er følgende:



Kapaciteten hos personer med handicap:

―

Uddannelsesniveau og evne til at læse og skrive

Mestringsforventninger



Jobsøgning

Forventninger om tilbagevenden til arbejde og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Kapaciteten hos personer med handicap

Personer med handicap har et lavere uddannelsesniveau og oplever større problemer i forhold

til at læse og skrive end personer uden handicap. For eksempel har 39 pct. med større handi-

cap, 28 pct. med mindre handicap og 22 pct. uden handicap grundskolen som højeste fuldførte

uddannelse.

Personer med større handicap har endvidere en lavere beskæftigelsesfrekvens end personer

uden handicap, selv når vi sammenligner personer i de to grupper, der har a) samme uddan-

nelsesniveau og b) samme læse- og skrivefærdigheder.

Resultaterne tyder på, at den lavere beskæftigelse blandt især personer med større handicap

både

hænger sammen med, at de har et lavere uddannelsesniveau og færre læse- og skrive-

færdigheder end personer uden handicap,

at deres beskæftigelsesfrekvens er lavere givet

uddannelsesniveau og læse- og skrivefærdigheder.

Personer med handicap har lavere mestringsforventninger (dvs. mindre tillid til, at de kan klare

de problemer, de møder) end personer uden handicap. 19 pct. af personerne med større han-

dicap, 4 pct. af personerne med mindre handicap og kun 1 pct. af personerne uden handicap

er uenige i udsagnet om, at de har tillid til, at de kan klare de problemer, de møder. Ligesom

med kompetencer er der også en stærk sammenhæng mellem mestringsforventninger og be-

skæftigelsesfrekvens.

Samlet kan man sige, at personer med handicap – især personer med et større handicap –

som gruppe står svagt med hensyn til en række faktorer, der er væsentlige i forhold til at opnå

og fastholde beskæftigelse: Basale færdigheder som evnen til at læse og skrive, formel uddan-

nelse og mestringsforventninger. Samtidig ser sammenhængen mellem på den ene side kom-

petencer og mestringsforventninger og på den anden side beskæftigelsesfrekvens ud til at

være stærkere for især personer med større handicap end for personer uden handicap.

Jobsøgning

Blandt ikke-beskæftigede har færre af personerne med handicap end af personerne uden han-

dicap søgt job inden for de seneste fire uger før interviewtidspunktet. Især få ikke-beskæftigede

med større handicap søger job: 1 ud af 10 med større handicap har søgt job i perioden mod 1

ud af 4 med mindre handicap og 1 ud af 3 uden handicap.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Dårligt helbred/handicap kan bidrage til at forklare, at relativt få af de ikke-beskæftigede med

større handicap søger job. Dette fremgår bl.a. af, at hele 82 pct. af personerne med større

handicap angiver sygdom eller uarbejdsdygtighed som begrundelse for ikke at søge job.

Ikke-beskæftigede med og uden handicap anvender stort set de samme jobsøgningskanaler.

Dog henvender personer med handicap sig i lidt større omfang til de offentlige jobcentre.

Der er ikke forskel på, hvor mange af de beskæftigede med og uden handicap, der har søgt et

andet arbejde inden for de seneste fire uger. Der er heller ikke forskel på de årsager, de angiver

til at søge job. Omkring 20 pct. søger et andet job, fordi de risikerer at miste deres job, eller

fordi de kun har en midlertidig ansættelse, og omkring 33 pct. søger andet arbejde, fordi de

ønsker bedre arbejdsvilkår. En mulig forklaring på, at de to grupper søger andet arbejde i

samme omfang og af de samme grunde kan være, at personer med handicap er lige så sikre

i deres ansættelse og lige så tilfredse med deres job som personer uden handicap.

Der er tegn på, at personer med handicap i gennemsnit skal søge flere job for at få en stilling

end personer uden handicap, og at der er særlige barrierer for personer med handicap for at

opnå beskæftigelse. Over en tiårig periode har personer med handicap i gennemsnit søgt 5,4

andre stillinger per job, de har haft, mod 3,3 for personer uden handicap. Den højere andel

søgte stillinger per job hænger sammen med, at en lille gruppe af personer med handicap har

søgt relativt mange stillinger for at få et job.

Forventninger om tilbagevenden til arbejde og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Kun ganske få af de ikke-beskæftigede med større handicap forventer at få et job på ordinære

vilkår. 33 pct. af de ikke-beskæftigede med større handicap regner med at komme tilbage til

arbejdsmarkedet mod 68 pct. af de ikke-beskæftigede med mindre handicap og 76 pct. de ikke-

beskæftigede uden handicap. Blandt ikke-beskæftigede med større handicap, som regner med

at komme i arbejde igen, forventer 3 ud af 4, at de får et job på særlige vilkår.

Blandt 50-64-årige, der endnu ikke har forladt arbejdsmarkedet permanent, forventer personer

med større handicap at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end personer med

mindre handicap og personer uden handicap. For eksempel forventer 65 pct. af personerne

med større handicap, at de trækker sig tilbage, før de er fyldt 65 år, mod 19 pct. af personerne

med et mindre handicap og 16 pct. af personerne uden et handicap. Desuden er der relativt

flere af personerne med større handicap end af personerne med mindre handicap, der forven-

ter, at deres helbredsproblem eller handicap har betydning for, hvornår de trækker sig tilbage.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsespolitiske indikatorer:

Arbejdspladser

I dette kapitel fokuserer vi på de faktorer på selve arbejdspladsen, der kan virke fremmende

eller hæmmende for beskæftigelsessituationen for personer med handicap. Disse faktorer

knytter sig især til arbejdsgiveren og kollegaerne på arbejdspladsen.

Vi viser først i hvor høj grad personer med personaleansvar kender til lovgivning, der har til

formål at hjælpe personer med handicap i beskæftigelse (afsnit 5.1). Herefter viser vi, i hvor

høj grad personer med personaleansvar er villige til at ansætte personer med handicap i for-

skellige scenarier (afsnit 5.2).

Kollegaer udgør en stor og vigtig del af en arbejdsplads. Derfor viser vi, i hvor høj grad beskæf-

tigede er villige til at arbejde sammen med personer med handicap i forskellige scenarier, som

for eksempel, hvis man skal bruge tid på at hjælpe personen med handicap (afsnit 5.3).

Vi viser også, hvordan beskæftigede personer med handicap oplever deres arbejdsplads, og

mere præcist, om de oplever, at arbejdsgivere og kollegaer tager tilstrækkeligt hensyn til deres

handicap (afsnit 5.4). Endelig viser vi, i hvor høj grad personer med handicap oplever, at deres

handicap har begrænset deres muligheder for at udvikle sig på arbejdspladsen (afsnit 5.5).

5.1

Personalelederes kendskab til ordninger og lovgivning

Vi har undersøgt, hvor godt et kendskab personer, der har personaleledelse som en af deres

arbejdsopgaver, har dels til handicapkompenserende ordninger og dels til fleksjobordningen.

Begge ordninger kan understøtte, at personer med handicap opnår og fastholdes i beskæfti-

gelse.

De handicapkompenserende ordninger har ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

(2020b) til formål at ”medvirke til at kompensere for de barrierer, som en person med en fysisk

eller psykisk funktionsnedsættelse kan møde i forhold til job, uddannelse eller et tilbud iværksat

af jobcentret”.

De handicapkompenserende ordninger omfatter fire ordninger:



Bevilling af hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger

Personlig assistance til handicappede i erhverv

Løntilskud til nyuddannede med handicap (isbryderordningen)

Fortrinsadgang for personer med handicap.

Fleksjob er ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2020a) ”et tilbud til personer,

der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, på grund af en varig og

væsentlig nedsat arbejdsevne”.

Figur 5.1 viser, at en stor andel af personalelederne (50-66 pct.) ikke kender til de fire ordninger

Den ordning, der er bedst kendt blandt personalelederne, er bevilling af hjælpemidler. Omkring

halvdelen af de adspurgte har kendskab til indholdet af denne ordning, heraf er 22 pct. helt

sikre på, hvad ordningen går ud på. Lidt færre (43 pct.) har kendskab til, hvad ordningerne

personlig assistance og løntilskud går ud på. Den ordning, som personalelederne har mindst

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

kendskab til, er fortrinsadgang for personer med handicap. Omkring 35 pct. har en ide om,

hvad den ordning går ud på. For de tre sidstnævnte ordninger er 13-17 pct. af personalelederne

helt sikre på, at de ved, hvad ordningen går ud på.

Figur 5.1

Personer, der har personaleledelse som en af deres arbejdsopgaver, fordelt på,

om de ved, hvad hver af de handicapkompenserende ordninger

går ud på,.

2019. Vægtet procent.

Procent

100

49,9

10,3

Hjælpemidler

Nej

Personlig assistance

Løntilskud til

nyuddannede

Ja, men er ret usikker

Fortrinsadgang

Ja, helt sikkert

21,9

18,0

14,9

15,9

11,0

16,9

15,3

13,4

11,2

11,7

9,4

56,9

57,1

66,3

Ja, men er meget usikker

Anm.:

Note:

Spørgsmålsformulering: ” Ved du, hvad følgende ordninger – kaldet handicapkompenserende ordninger – går ud

på?” Uvægtet antal: 1.366. Opregnet antal: 329.920

I spørgsmålsformuleringerne er hver de fire ordninger benævnt som anført ovenfor.

Der eksisterer en række andre ordninger og lovgivning, som ligesom de fire handicapkompen-

serende ordninger, skal være med til at hjælpe personer med handicap i beskæftigelse. Det

gælder fleksjobordningen, § 56 i sygedagpengeloven og forskelsbehandlingsloven. Derfor

spørger vi personer med personaleansvar som en af deres arbejdsopgaver, hvor godt de ken-

der til disse ordninger.

Fleksjobordningen er, som det ses af Figur 5.2, klart den ordning, personalelederne kender

bedst. 50 pct. svarer, at de er helt sikre på, hvad fleksjobordningen går ud på, mens kun 16

pct. svarer, at de ikke kender til ordningen. Generelt er der blandt personalelederne større

kendskab til fleksjobordningen end til de fire handicapkompenserende ordninger i Figur 5.1.

Personalelederne har endvidere et lidt bedre kendskab til § 56 i sygedagpengeloven end til

forskelsbehandlingsloven. 33 pct. er helt sikre på, hvad § 56 i sygedagpengeloven går ud på,

mens 21 pct. er helt sikre på, hvad forskelsbehandlingsloven går ud på. Der er nogenlunde

samme andel, der ikke har kendskab til § 56 i sygedagpengeloven og forskelsbehandlingsloven

(omkring 48 pct.). Tidligere studer har vist, at virksomheder generelt har et begrænset kend-

skab til handicapkompenserende ordninger og lovgivning, der skal hjælpe personer med han-

dicap i beskæftigelse, jf. afsnit 1.3.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Figur 5.2

Personer, der har personaleledelse som en af deres arbejdsopgaver, fordelt ef-

ter, om de ved, hvad a) fleksjobordningen, b) § 56 i sygedagpengeloven og c)

forskelsbehandlingsloven går ud på, 2019. Vægtet procent.

Procent

100

50,4

Fleksjobordningen

Nej

Anm.:

15,5

11,2

47,8

48,5

23,0

8,0

11,7

17,3

32,6

20,6

§ 56 i sygedagpengeloven

Ja, men er ret usikker

Forskelsbehandlingsloven

Ja, helt sikkert

13,6

Ja, men er meget usikker

Uvægtet antal: 1.545. Opregnet antal: 378.944.

5.2

Personalelederes holdninger til at ansætte personer med

handicap

En vigtig faktor for, at personer med handicap kan finde beskæftigelse, er, at arbejdsgivere er

villige til at ansætte dem. Derfor har vi undersøgt, hvorvidt personer med personaleansvar som

en af deres arbejdsopgaver ifølge eget udsagn er betænkelige ved at ansætte personer med

handicap. Resultaterne i dette afsnit siger dog ikke noget om, hvad personer med personale-

ansvar rent faktisk vil gøre, hvis de får en ansøger med et handicap. Det kan således være, at

de ønsker at fremstå som mere positive over for at ansatte personer med handicap, end de er

i praksis.

Vi har undersøgt personaleledernes betænkeligheder i tre forskellige scenarier: (a) hvis perso-

nen er i stand til at varetage job på almindelige vilkår, (b) hvis personen kræver skånehensyn

eller arbejder langsommere end andre, og (c) hvis personen måske har flere sygedage end

andre.

65 pct. af personalelederne er i ringe eller meget ringe grad betænkelige ved at ansætte per-

soner med handicap, hvis de kan varetage job på samme vilkår som andre, mens 14 pct. i høj

eller meget høj grad har betænkeligheder ved dette, se Figur 5.3.

18 pct. af personalelederne er i høj eller meget høj grad betænkelige ved at ansætte personer

med handicap, hvis personen kræver skånehensyn eller arbejder langsommere. Den tilsva-

rende andel er 22 pct., hvis personen måske har flere sygedage.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Figur 5.3

Personer, der har personaleledelse som en af deres arbejdsopgaver, fordelt på,

i hvor høj grad de vil være betænkelig ved at ansætte en person med et handi-

cap, der a) er i stand til at varetage et job på almindelige vilkår, b) kræver flere

skånehensyn eller arbejder langsommere end andre medarbejdere, og c) som

måske har flere sygedage end andre medarbejdere, 2019. Vægtet procent.

Procent

100

14,5

7,0

7,1

I stand til at varetage job på

almindelige vilkår

Ved ikke

Anm.:

11,6

11,7

16,9

13,3

14,2

42,8

17,4

17,6

17,1

36,0

32,6

10,5

7,5

Kræver skånehensyn eller

arbejder langsommere

I ringe grad

I nogen grad

13,1

9,3

Måske flere sygedage end andre

I høj grad

I meget høj grad

I meget ringe grad

Uvægtet antal: 1.545. Opregnet antal: 378.944.

Tabel 5.1

Personer, der har personaleledelse som en af deres arbejdsopgaver, fordelt på,

om de er parate til at ansætte en person med et handicap, hvis der ikke følger

penge med fra kommunen, 2019. Vægtet procent.

Parat til at ansætte en person med et handicap, hvis der ikke følger penge med

fra kommunen

Ja, helt sikkert

Ja, formentlig

Nej, formentlig ikke

Nej, helt sikkert ikke

Det afhænger af handi-

cappet

Ved ikke

I alt

Uvægtet antal

Opregnet antal

10,8

21,6

14,7

6,7

28,2

18,1

100

1.545

378.944

Hvor villig en arbejdsgiver er til at ansætte en person med handicap, kan også afhænge af, om

arbejdspladsen får økonomisk støtte hertil fra kommunen. I

Tabel 5.1 viser vi, i hvor høj grad personer med personaleansvar er villige til at ansætte perso-

ner med handicap, hvis der ikke følger penge med fra kommunen. Tabellen viser, at ansættelse

af personer med handicap uden penge fra kommunen, i høj grad afhænger af handicappet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Sammenlignet med resultaterne i Figur 5.3 er ’Ved ikke’-kategorien også en del større. Knap

halvdelen har svaret, at det afhænger af handicappet, eller ’Ved ikke’. Dog svarer omkring 32

pct. at de formentlig eller helt sikkert ville ansætte en person med handicap uden at få penge

fra kommunen, mens 21 pct. svarer, at de formentlig ikke eller helt sikkert ikke ville gøre dette.

5.3

Kollegaers holdning til at arbejde sammen med personer med

handicap

Kollegaer kan, ligesom personaleledere, være en vigtig faktor for, om beskæftigelsessituatio-

nen for personer med handicap forbedres. Derfor har vi undersøgt beskæftigedes betænke-

ligheder ved og holdninger til at arbejde sammen med personer med handicap. Det skal ind-

ledningsvis bemærkes, at kollegaernes udsagn ikke nødvendigvis stemmer overens med,

hvordan de vil handle i praksis. Det er tilfældet, hvis nogle af dem ønsker at fremstå som mere

positive, end de reelt er.

64-70 pct. af de beskæftigede (uanset handicap eller ej) vil helt sikkert gerne arbejde sammen

med personer med handicap eller gør det allerede, se Tabel 5.2. 6-8 pct. af de beskæftigede

angiver, at det tror de ikke, at de vil, at det vil de helt sikkert ikke, eller at det kan ikke lade sig

gøre. Endelig svarer 6-7 af de beskæftigede, at det kommer an på handicappet, om de er villige

til at arbejde sammen med personer med handicap.

Tabel 5.2

Personer fordelt efter, om de ville arbejde sammen med personer med handi-

cap, hvis de skulle bruge lidt tid på at hjælpe ham/hende. Særskilt efter, om de

har et handicap eller ej, og om handicappet er større eller mindre, 2019. Vægtet

procent.

Større han-

dicap*

Ja, gør det allerede

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej, tror det ikke

Nej, helt sikkert ikke

Nej, det kan ikke lade sig gøre

Det kommer an på handicappet

Ved ikke/har ikke tænkt over det

I alt

Uvægtet antal

Opregnet antal

Anm.:

Mindre han-

dicap*

7,7

62,0

11,7

2,6

0,9

2,6

5,8

6,7

100,0

1.234

281.799

Handicap, i

alt*

8,7

61,1

10,8

2,5

1,0

2,8

5,7

7,4

100,0

1.756

396.711

Intet handicap

6,3

57,3

13,5

3,3

1,2

3,0

7,1

8,3

100,0

9.328

2.171.390

11,2

58,9

8,6

2,4

1,3

3,2

5,5

9,0

100,0

522

114.912

Spørgsmålsformulering: ”Ville du arbejde sammen med en person med handicap, hvis det betød, at du skulle bruge

lidt tid på at hjælpe ham/hende, fx �½ time om dagen?”

Som det fremgår af ovenstående, er der personaleledere og beskæftigede, som svarer, at det

afhænger af handicappet, om de er villige til at ansætte/arbejde sammen med personer med

handicap. Vi har derfor også set på, i hvor høj grad personer er betænkelige ved at arbejde

sammen med personer med fire forskellige typer af handicap: en blind person, en person, der

sidder i kørestol, en person, der lider af store humørsvingninger, og en person, der har ADHD.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5.3

Personer fordelt efter, om de ville være betænkelige ved at arbejde sammen

med a) en blind person, b) en kollega, der sidder i kørestol, c) en kollega, der li-

der af meget store humørsvingninger, fx har bipolar lidelse (maniodepressiv), og

d) en kollega, der har ADHD. Særskilt efter, om de har et handicap eller ej, og

om handicappet er større eller mindre, 2019. Vægtet procent

Større handi-

cap

Mindre handi-

cap

15,6

15,4

16,2

42,7

10,2

100,0

14,0

7,6

11,0

59,1

8,4

100,0

10,8

10,2

11,0

60,6

7,4

100,0

Handicap, i

alt

17,0

14,8

15,0

42,3

11,0

100,0

11,7

9,4

11,0

60,2

7,7

100,0

12,6

11,6

12,2

55,4

8,2

100,0

17,3

19,3

13,5

37,7

12,2

100,0

Intet handi-

cap

a) Blind person

Ja, i høj grad

Ja, i nogen grad

Nej, næsten ikke

Nej, slet ikke

Ved ikke

I alt

b) Kollega, der sidder i kørestol

Ja, i høj grad

Ja, i nogen grad

Nej, næsten ikke

Nej, slet ikke

Ved ikke

I alt

c) Kollega, der lider af meget store humør-

svingninger

Ja, i høj grad

Ja, i nogen grad

Nej, næsten ikke

Nej, slet ikke

Ved ikke

I alt

d) Kollega, der har ADHD

Ja, i høj grad

Ja, i nogen grad

Nej, næsten ikke

Nej, slet ikke

Ved ikke

I alt

20,3

13,4

12,0

41,3

13,0

100,0

22,8

28,8

14,6

23,9

9,8

100,0

10,1

18,1

12,9

48,0

10,9

100,0

20,5

33,9

14,7

20,4

10,5

100,0

21,2

32,4

14,7

21,4

10,3

100,0

19,5

34,9

13,8

20,0

11,8

100,0

6,8

19,7

21,1

42,6

9,8

100,0

7,8

19,2

18,8

44,1

10,1

100,0

7,7

18,8

20,8

41,9

10,8

100,0

Uvægtet antal

Opregnet antal

522

114.912

1.234

281.799

1.756

396.711

9.328

2.171.390

Vi finder, at der er størst betænkeligheder ved at arbejde sammen med personer, der lider af

meget store humørsvingninger. Dernæst følger kollegaer, der er blinde, kollegaer, der har

ADHD, og til slut kollegaer, der sidder i kørestol, se Tabel 5.3. Denne rækkefølge i forhold til

betænkeligheder gælder uanset, om de adspurgte har et handicap eller ej, og uanset svær-

hedsgrad af deres handicap. Dette billede er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser,

jf. afsnit 1.3.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Der er heller ikke nævneværdige forskelle mellem de undersøgte grupper, når det gælder, hvor

vidt de har betænkeligheder. Med afsæt i personer med og uden handicap, der svarer ’nej,

næsten ikke’ eller ’nej, slet ikke’, finder vi, at ca. 35 pct. ikke er betænkelige ved at arbejde

sammen med personer, der lider af meget store humørsvingninger, 51-57 pct. af de beskæfti-

gede ikke er betænkelige ved at arbejde sammen med en blind person, ca. 63 pct. ikke er

betænkelige ved at arbejde sammen med en person med ADHD, og 68-71 pct. ikke er betæn-

kelige ved at arbejde sammen med personer, der sidder i kørestol.

Det fremgår af Tabel 5.3, at der for nogle sværhedsgrader af handicap er statistisk signifikante

forskelle i svarfordelingerne i forhold personer uden handicap. Vi bemærker dog samtidig, at

de absolutte forskelle inden for de forskellige svarkategorier er relativt små.

Til sidst i dette afsnit ser vi på, om beskæftigede er enige i, at ansættelse af en person med

handicap, betyder, at de og kollegaerne bliver mere belastet end normalt, se Tabel 5.4. Der er

heller ikke de store forskelle på personer med og uden handicap i denne forbindelse. 19-24

pct. af de beskæftigede er overvejende eller helt enige i, at ansættelse af en person med han-

dicap vil belaste dem mere end ellers, mens 23-27 pct. er overvejende eller helt uenige i dette.

Omkring halvdelen af de adspurgte svarer dog enten, at det afhænger af handicappet eller

’Ved ikke/har ikke tænkt over det’. Det vil sige, at mange af de beskæftigede ikke har en klar

opfattelse af, om ansættelse af en person betyder, at de selv og deres kollegaer belastes mere

end ellers.

Tabel 5.4

Personer fordelt efter, hvor enig eller uenig, de er i, om ansættelse af en person

med handicap betyder, at de og deres kollegaer belastes mere end ellers. Sær-

skilt efter, om de har et handicap eller ej, og om handicappet er større eller min-

dre, 2019. Vægtet procent.

Større han-

dicap*

Helt enig

Overvejende enig

Overvejende uenig

Helt uenig

Det afhænger af handicappet

Ved ikke/har ikke tænkt over det

I alt

Uvægtet antal

Opregnet antal

8,3

11,4

7,3

21,8

36,0

15,2

100,0

522

114.912

Mindre han-

dicap*

6,1

13,2

9,8

15,8

43,3

11,9

100,0

1.234

281.799

Handicap, i

alt*

6,7

12,7

9,1

17,5

41,2

12,8

100,0

1.756

396.711

Intet handicap

8,5

15,3

9,7

12,9

40,3

13,4

100,0

9.328

2.171.390

5.4

Hensyntagen til personer med handicap

I dette afsnit viser vi, i hvor høj grad personer med handicap selv oplever, at der bliver taget

hensyn til deres handicap af arbejdsgivere og kollegaer. Indtil videre har vi fokuseret på per-

sonalelederes og kollegaers holdninger til personer med handicap, men hvis personer med

handicap skal overgå til og fastholdes i beskæftigelse, er det også vigtigt, at de oplever, at der

tages tilstrækkeligt hensyn til dem.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5.5

Personer med handicap fordelt efter, om de alt i alt synes, at deres a) arbejdsgi-

ver og b) kollegaer tager tilstrækkeligt hensyn til deres handicap. I alt og særskilt

for større og mindre handicap, 2019. Vægtet procent.

Større

handicap

Mindre

handicap

Handicap,

i alt

Arbejdsgiver

Ja, i høj grad

Ja, i nogen grad

Nej, i ringe grad

Nej, slet

Ikke behov for hensyn til helbredsproblem eller handicap

Ved ikke

I alt

Kollegaer

Ja, i høj grad

Ja, i nogen grad

Nej, i ringe grad

Nej, slet

Ikke behov for hensyn til helbredsproblem eller handicap

Ved ikke

I alt

Uvægtet antal

Opregnet antal

53,2

17,6

2,9

5,2

13,1

8,0

100,0

48,2

19,4

2,5

3,2

17,4

9,3

100,0

522

114.912

37,2

15,4

2,3

2,1

36,0

7,0

100,0

1.234

281.799

40,4

16,6

2,3

2,4

30,7

7,7

100,0

1.756

396.711

37,1

14,2

4,3

3,7

34,6

6,2

100,0

41,7

15,2

3,9

4,1

28,3

6,7

100,0

Af Tabel 5.5 ses det, at der er en større del af personer med større handicap, 53 pct., der i høj

grad oplever, at arbejdsgiveren tager tilstrækkeligt hensyn til deres handicap end blandt per-

soner med mindre handicap, for hvem 37 pct. oplever dette. Disse forskelle på personer med

større og mindre handicap skal dog ses i sammenhæng med, at der er en større andel af

personer med mindre handicap, der svarer, at der ikke er behov for at tage hensyn til deres

handicap. 35 pct. af personerne med mindre handicap mener ikke, der er behov for, at der

tages særligt hensyn til dem, mens 13 pct. af personerne med større handicap har denne hold-

ning.

Blandt både personer med større og mindre handicap er der 8 pct., der oplever, at deres ar-

bejdsgiver slet ikke eller i ringe grad tager hensyn til deres handicap.

Billedet er i høj grad det samme, når der spørges til, om kollegaerne tager tilstrækkeligt hensyn

til handicappet. 48 pct. af personerne med større handicap mener i høj grad, at kollegaerne

tager tilstrækkelig hensyn, mens 37 pct. oplever dette for personer med mindre handicap. 3

pct. af personerne med større handicap føler slet ikke, at kollegaerne tager tilstrækkeligt hen-

syn.

6 pct. af personerne med større handicap oplever, at kollegaerne slet ikke eller i ringe grad

tager hensyn til deres handicap, mens 4 pct. af personerne med mindre handicap svarer dette.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Samlet kan vi konkludere at 6-8 pct. af personer med større handicap og 4-8 pct. af personerne

med mindre handicap oplever, at arbejdsgiverne og kollegaer ikke tager tilstrækkeligt hensyn

til deres handicap.

5.5

Begrænsninger af udviklingsmuligheder for personer med

handicap

I dette afsnit redegør vi for, i hvor høj grad personer med handicap oplever, at deres handicap

begrænser deres udviklingsmuligheder i deres arbejde. Vi har spurgt personer med handicap,

om de oplever, at deres handicap har hæmmet dem med hensyn til tre udviklingsmål: (a) avan-

cement, (b) bedre overensstemmelse mellem arbejde og kvalifikationer samt (c) mere selv-

stændigt arbejde.

Overordnet set ligner svarfordelingerne hinanden for de tre udviklingsmål, se Tabel 5.6.

13-16 pct. af personerne med handicap har en oplevelse af, at handicappet har hæmmet dem

i forhold til udviklingsmålene. Personer med større handicap oplever i større omfang at blive

hæmmet end personer med mindre handicap.

Relativt flest oplever, at de er hæmmet i forhold til avancement. Dette gælder uanset svær-

hedsgraden af handicappet. 29 pct. af personerne med større handicap mener, at deres han-

dicap har hæmmet deres muligheder for avancement. Dette tal er 11 pct. for personer med

mindre handicap.

26 pct. af personerne med større handicap mener, at de er blevet hæmmet med hensyn til at

opnå bedre overensstemmelse mellem arbejde og kvalifikationer, mens 11 pct. med mindre

handicap oplever dette.

Mere selvstændigt arbejde er det udviklingsmål, hvor færrest oplever, at de er hæmmet af

deres handicap. 21 pct. af personerne med større handicap føler sig hæmmet med hensyn til

dette mål, mens 10 pct. af personerne med mindre handicap oplever dette.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 5.6

Personer med handicap fordelt efter, om de mener, at deres handicap har hæm-

met dem med hensyn til a) avancement, b) at opnå bedre overensstemmelse

mellem deres arbejde og deres kvalifikationer samt c) mere selvstændigt ar-

bejde. I alt og særskilt for større og mindre handicap, 2019. Vægtet procent.

Større handicap

Mindre handicap

28,5

47,4

24,1

100,0

11,4

72,1

16,5

100,0

16,4

64,9

18,7

100,0

Handicap, i alt

Avancement

Nej

Ved ikke

I alt

Bedre overensstemmelse

mellem arbejde og kvalifi-

kationer

Nej

Ved ikke

I alt

Mere selvstændigt arbejde

Nej

Ved ikke

I alt

Uvægtet antal

Opregnet antal

26,4

48,5

25,0

100,0

10,8

72,8

16,4

100,0

15,3

65,8

18,9

100,0

21,4

56,1

22,5

100,0

522

114.912

10,2

75,0

14,8

100,0

1.234

281.799

13,4

69,5

17,1

100,0

1.756

396.711

5.6

Opsamling

Undersøgelsen af de beskæftigelsespolitiske indikatorer, der knytter sig til arbejdspladsen, vi-

ser for det første, at en stor andel af personalelederne (50-66 pct.) ifølge eget udsagn ikke

kender til de fire handicapkompenserende ordninger: Bevilling af hjælpemidler i form af ar-

bejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, personlig assistance til handicappede i

erhverv, løntilskud til nyuddannede med handicap (isbryderordningen) og fortrinsadgang for

personer med handicap. For alle fire ordninger er det omkring 13-22 pct. af personalelederne,

der anfører, at de er helt sikre på, at de ved, hvad ordningen går ud på. Personalelederne er

også blevet spurgt, hvor godt de kender fleksjobordningen, § 56 i sygedagpengeloven og for-

skelsbehandlingsloven. Personalelederne har ifølge eget udsagn især kendskab til fleksjob-

ordningen. 50 pct. svarer, at de er helt sikre på, hvad fleksjobordningen går ud på, mens 16

pct. svarer, at de ikke kender til ordningen. Færre kender § 56 i sygedagpengeloven og for-

skelsbehandlingsloven. Analyserne viser dermed, at personaleledere til en vis grad kender til

relevante ordninger og lovgivning, der kan hjælpe personer med handicap i beskæftigelse, men

også, at der er et stort potentiale for øget kendskab til disse ordninger.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

For det andet finder vi, at 60 pct. af personalelederne ikke eller næsten ikke har betænkelighe-

der ved at ansætte personer med handicap, hvis de kan varetage et job på normale vilkår. Hvis

personen kræver skånehensyn, arbejder langsommere eller måske har flere sygedage, har ca.

35 pct. ingen eller næsten ingen betænkeligheder. 14 pct. af personalelederne har betænke-

ligheder, hvis personen kan varetage et job på normale vilkår, mens 18-22 pct. har betænke-

ligheder, hvis de kræver skånehensyn, arbejder langsommere eller måske har flere sygedage.

32 pct. af personalelederne anfører, at de formentligt eller helt sikkert er parate til at ansætte

en person med et handicap, selvom der ikke følger penge med fra kommunen, mens 21 pct.

helt sikkert eller formentlig ikke ville gøre dette. Resultaterne siger dog ikke noget om, hvordan

personaleledere vil agere i praksis. Det kan ikke udelukkes, at nogle af dem ønsker at fremstå

som mere positive over for at ansætte personer med handicap, end de reelt er.

For det tredje finder vi, at 57-61 af de beskæftigede (uanset handicap eller ej) vil helt sikkert

gerne arbejde sammen med en person med handicap, hvis de skal bruge lidt tid på at hjælpe

vedkommende, mens 6-8 pct. ikke er villige til at gøre dette eller mener, det ikke kan lade sig

gøre.

Betænkelighederne afhænger af, hvilken type handicap, der er tale om. Der er flest personer,

ca. 54 pct., der har betænkeligheder ved at arbejde sammen med personer, der lider af store

humørsvingninger. 32-37 pct. har betænkeligheder ved at arbejde sammen med en blind per-

son, mens ca. 27 pct. har betænkeligheder ved at arbejde sammen med en person med ADHD.

Der er færrest, 21-24 pct., der har betænkeligheder ved at arbejde sammen med en kollega,

der sidder i kørestol.

Også her er det vigtigt at være opmærksom på, at nogle beskæftigede potentielt ønsker at

fremstå som mere positive over for at arbejde sammen med personer med handicap, end de

er i praksis.

For det fjerde viser undersøgelsen, at 6-8 pct. af personerne med større handicap og 4-8 pct.

af personerne med mindre handicap oplever, at arbejdsgivere og kollegaer ikke tager tilstræk-

keligt hensyn til deres handicap.

Endelig finder vi, at en mindre del af især personer med større handicap oplever, at deres

handicap har hæmmet dem i at udvikle sig i deres arbejde. Blandt personer med større handi-

cap oplever 21-29 pct., at deres handicap har hæmmet dem i deres arbejde, mens 10-11 pct.

af personerne med mindre handicap har oplevet dette.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsespolitiske indikatorer: Indsatser

og jobcentre

Med det formål at forøge forståelsen af de faktorer, der kan virke fremmende eller hæmmende

for, at beskæftigelsessituation for personer med handicap forbedres, fokuserer vi i dette afsnit

på beskæftigelsespolitiske indikatorer, der dels er knyttet til eksisterende indsatser rettet mod

personer med handicap, dels vedrører jobcentrenes rolle i forhold til denne gruppe.

Vi fandt i kapitel 5, at personaleledernes kendskab til de handicapkompenserende ordninger

er begrænset. 50-66 pct. af personalelederne kender ikke til de til fire handicapkompenserende

ordninger, og kun 13-22 pct. er helt sikre på, at de ved hvad ordningen går ud på. Personale-

ledernes kendskab til fleksjobordningen er større, idet 50 pct. svarer, at de er helt sikre på,

hvad fleksjobordningen går ud på. I dette kapitel redegør vi for, i hvor høj grad personer med

handicap har kendskab til disse ordninger. Mulighederne for, at ordningerne kan bidrage til at

forbedre beskæftigelsessituationen for personer med handicap forbedres, hvis de har et til-

strækkeligt kendskab til dem.

Vi viser endvidere, hvor mange af de beskæftigede med handicap, der gør brug af hjælpemidler

mv. og personlig assistance, om de får støtte hertil eller ej, og om de har udækkede behov i

denne forbindelse. Resultaterne giver et indblik i, om ordningerne i tilstrækkeligt omfang når

ud til dem, der har behov.

Endelig beskriver vi, hvilke erfaringer personer med handicap har gjort sig, når det gælder

deres kontakt med jobcentret. Personer med handicap benytter sig i større omfang af jobcen-

trene i jobsøgningen end personer uden handicap (se kapitel 4), hvilket taler for, at jobcentrene

udgør er et centralt bindeled mellem jobsøgende med handicap og arbejdsgivere. Resultaterne

giver et indblik i, om personer med handicap er tilfredse med jobcentrenes indsats for at få dem

i beskæftigelse.

6.1

Har personer med handicap kendskab til ordninger?

I dette afsnit viser vi, om personer med handicap ved, hvad de handicapkompenserende ord-

ninger og fleksjobordningen går ud på, og om der er forskel på, hvor godt personer med han-

dicap kender ordningerne, afhængig af, om de er beskæftigede eller ej

6.1.1

Handicapkompenserende ordninger

Det generelle billede er, at relativt mange af personerne med handicap ikke eller i meget be-

grænset omfang har kendskab til de handicapkompenserende ordninger, se Tabel 6.1. ’Hjæl-

pemidler’ er den af ordningerne, som flest har kendskab til. 31 pct. af personerne med handicap

anfører, at de ’helt sikkert’ ved, hvad denne ordning går ud på, mens 45 pct. svarer ’nej’ til

spørgsmålet. Personer med større handicap har en smule bedre kendskab til ordningen end

personer med mindre handicap. Der er en svag tendens til, at beskæftigede har et bedre kend-

skab end ikke-beskæftigede. Forskellen mellem de to grupper er dog kun statistisk signifikant

for personer med mindre handicap.

Datagrundlaget er for spinkelt til, at vi kan skelne mellem ledige og personer uden for arbejdsstyrken.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

’Hjælpemidler’ er den af ordningerne, som flest har kendskab til. 31 pct. af personerne med

handicap anfører, at de ’helt sikkert’ ved, hvad denne ordning går ud på, mens 45 pct. svarer

’nej’ til spørgsmålet. Personer med større handicap har en smule bedre kendskab til ordningen

end personer med mindre handicap. Der er en svag tendens til, at beskæftigede har et bedre

kendskab end ikke-beskæftigede. Forskellen mellem de to grupper er dog kun statistisk signi-

fikant for personer med mindre handicap.

Tabel 6.1

Personer med handicap fordelt efter, om de ved, hvad hver af de handicapkom-

penserende ordninger

går ud på, i alt og særskilt for større og mindre handicap,

2019. Vægtet procent.

Større

handicap

Hjælpemidler*

Ja, helt sikkert

Ja, men er ret usikker

Ja, men er meget usikker

Nej

I alt

Personlig assistance

Ja, helt sikkert

Ja, men er ret usikker

Ja, men er meget usikker

Nej

I alt

Løntilskud til nyuddannede med handicap

Ja, helt sikkert

Ja, men er ret usikker

Ja, men er meget usikker

Nej

I alt

Fortrinsadgang

Ja, helt sikkert

Ja, men er ret usikker

Ja, men er meget usikker

Nej

I alt

Uvægtet antal

Opvægtet antal

Note:

Mindre

handicap

Handicap,

i alt

34,0

13,7

9,6

42,6

100,0

29,0

15,3

8,9

46,9

100,0

31,3

14,6

9,2

44,9

100,0

23,3

12,0

10,0

54,7

100,0

21,6

12,4

7,4

58,5

100,0

22,4

12,3

8,6

56,8

100,0

13,6

7,6

7,4

71,3

100,0

13,3

9,2

7,3

70,1

100,0

13,4

8,5

7,4

70,7

100,0

13,4

8,5

6,6

71,5

100,0

1.289

312.683

12,9

8,4

7,6

71,1

100,0

1.613

377.061

13,1

8,5

7,2

71,3

100,0

2.902

689.744

I spørgsmålsformuleringerne er hver af de fire ordninger benævnt som anført i afsnit 5.1.

’Personlig assistance’ er den ordning, som næstflest har kendskab til. I dette tilfælde anfører

22 pct. af personerne med handicap, at de ’helt sikkert’ ved, hvad ordningen går ud på, mens

57 pct. svarer ’nej’. Beskæftigede har lidt bedre kendskab til ’personlig assistance’ end ikke-

Resultater for beskæftigede og ikke-beskæftigede fremgår ikke af nogen tabel.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

beskæftigede blandt både personer med handicap som helhed og blandt personer med større

handicap.

’Løntilskud til nyuddannede med handicap’ og ’Fortrinsadgang’ er de handicapkompenserende

ordninger, som relativt færrest har kendskab til. Kun 13 pct. af personerne med handicap an-

giver, at de ’helt sikkert’ ved, hvad hver af de to ordninger går ud på, mens hele 71 pct. i begge

tilfælde svarer ’nej’ til, at de ved, hvad ordningen går ud på. Der er ikke forskel på, hvor godt

beskæftigede og ikke-beskæftigede har kendskab til de to ordninger

En sammenligning med resultaterne i kapitel 5 viser, at både blandt personaleledere og per-

soner med handicap er ”hjælpemidler” den mest kendte ordning og ”Fortrinsadgang” (sammen

med ”Løntilskud til nyuddannede med handicap” for personer med handicap) den mindst

kendte ordning.

6.1.2

Fleksjobordningen

Personer med handicap har et bedre kendskab til fleksjobordningen, end de har til de handi-

capkompenserende ordninger, se Tabel 6.2. Dette svarer til resultaterne af tidligere studier, se

afsnit 1.3. Halvdelen anfører, at de ’helt sikkert’ ved, hvad fleksjobordningen går ud på, mens

kun 16 pct. svarer ’nej’ til spørgsmålet. Kendskabet er ikke overraskende størst blandt personer

med større handicap, hvor relativt flest er ansat i fleksjob, se afsnit 3.3 I denne gruppe svarer

56 pct. ’ja, helt sikkert’, mens kun 14 pct. svarer ’nej’. De tilsvarende andele for personer med

mindre handicap er henholdsvis 46 og 18 pct. Kendskabet til fleksjobordningen er omtrent den

samme for personer med handicap og for personaleledere, se figur 5.2.

Tabel 6.2

Personer med handicap fordelt efter, om de ved, hvad fleksjobordningen går ud

på, i alt og særskilt for større og mindre handicap, 2019. Vægtet procent.

Større

handicap*

Ja, helt sikkert

Ja, men er ret usikker

Ja, men er meget usikker

Nej

I alt

Uvægtet antal

Opvægtet antal

55,5

20,3

10,5

13,8

100,0

1.289

312.683

Mindre

handicap

45,6

23,6

12,8

18,0

100,0

1.613

377.061

Handicap,

i alt

50,0

22,1

11,8

16,1

100,0

2.902

689.744

Blandt personer med større handicap har beskæftigede et lidt bedre kendskab til fleksjobord-

ningen end ikke-beskæftigede. 60 pct. af denne gruppe svarer ’ja, helt sikkert’ til det stillede

spørgsmål, mens kun 12 pct. svarer ’nej’. De tilsvarende andele for ikke-beskæftigede med

større handicap er henholdsvis 53 og 15 pct.

6.2

Brug af hjælpemidler og personlig assistance og udækkede

behov

Vi redegør i dette afsnit for, hvor mange af de beskæftigede med handicap, der – pga. deres

handicap – bruger særlige hjælpemidler, arbejdsredskaber eller arbejdspladsindretninger (her

benævnt ’hjælpemidler’) og personlig assistance i forbindelse med deres erhvervsarbejde. Vi

Resultater for beskæftigede og ikke-beskæftigede fremgår ikke af nogen tabel.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

skelner mellem, om de (som en del af en handicapkompenserende ordning) har fået bevilliget

støtte hertil fra kommunen, eller om hjælpemidlerne og den personlige assistance er finansieret

på anden vis (her benævnt ’uden støtte’). Endvidere viser vi, om de har udækkede behov, når

det gælder hjælpemidler og personlig assistance. Undervejs beskriver vi, hvilke typer af hjæl-

pemidler og personlig assistance beskæftigede med handicap gør brug af og mangler.

Vi har spurgt til følgende typer af hjælpemidler:



IT-udstyr i forbindelse med undervisning

Undervisningsmateriale

IT-udstyr, software, programmer, apps mv. som arbejdsredskab

Værktøj, udstyr og andre redskaber

Tilgængelighedsløsninger som fx rampe, lift, døråbner

Andre hjælpemidler, arbejdspladsredskaber eller arbejdspladsindretninger.

Op til følgende typer af personlig assistance:



Fysisk aflastning

Strukturering og/eller kvalitetssikring af arbejde

Særlig personlig støtte

Tegnsprogstolkning

Fastholdelse i opgaven

Sekretærarbejde

Oplæsning og/eller forklaring af tekst

Fører bil i arbejdstiden

Andet.

Datamaterialet er desværre for spinkelt til, at vi kan få så detaljeret viden om brugen af og

manglen på de forskellige typer af hjælpemidler og personlig assistance. Dette indebærer, at

vi har måttet slå flere kategorier sammen for at udtale os om, hvilke former for hjælpemidler og

personlig assistance, det drejer sig om.

6.2.1

Hjælpemidler

12 pct. af de beskæftigede med handicap har hjælpemidler i forbindelse med deres job pga.

handicappet, se Tabel 6.3. Især beskæftigede med større handicap har hjælpemidler (19 pct.

vs. 9 pct. blandt personer med mindre handicap).

Op mod hver femte, der har hjælpemidler, har både hjælpemidler med økonomisk støtte fra

kommunen og hjælpemidler, som kommunen ikke yder økonomisk støtte til. Især blandt be-

skæftigede med større handicap er det lidt mere udbredt at have hjælpemidler med økonomisk

støtte fra kommunen end at have hjælpemidler uden denne støtte.

Blandt de beskæftigede med handicap, der ikke har hjælpemidler, har ca. halvdelen ikke kend-

skab til den handicapkompenserende ordning ”hjælpemidler”.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 6.3

Beskæftigede med handicap fordelt på, om de har hjælpemidler, underopdelt på,

om det er med og/eller uden støtte fra kommunen, eller ikke har hjælpemidler,

underopdelt på, om de kender den handicapkompenserende ordning ’hjælpe-

midler’ eller ej.

I alt og særskilt for større og mindre handicap, 2019. Vægtet

procent.

Større

handicap*

Mindre

handicap

19,2

3,8

8,8

6,6

80,8

44,7

36,1

100,0

522

114.912

9,0

1,6

3,8

3,6

91,0

47,2

43,8

100,0

1.235

282.176

Handicap,

i alt

11,9

2,2

5,2

4,5

88,1

46,5

41,6

100,0

1.757

397.088

Ja, både med og uden støtte

Ja, med støtte

Ja, uden støtte

Nej

Nej, kender ordning

Nej, kender ikke ordning

I alt

Uvægtet antal

Opvægtet antal

Note:

”Kender ikke ordning” omfatter dem, der har svaret ’nej’ til, at de ved, hvad den handicapkompenserende ordning

’hjælpemidler’ går ud på, mens ”kender ordning” omfatter resten, se også Tabel 6.1.

Der ser ikke ud til at være den store forskel på, hvilke typer af hjælpemidler beskæftigede med

handicap bruger, afhængigt af om de får støtte til dem eller ej, se Tabel 6.4. Cirka 20 pct. har

’værktøj, udstyr og andre redskaber’, ca. 10 pct. har ’IT-udstyr, software, programmer, apps

mv. som arbejdsredskab’, mens de resterende har ’andre hjælpemidler, arbejdsredskaber eller

arbejdspladsindretninger’. Blandt dem, der får hjælpemidler med støtte, har beskæftigede med

større handicap i større omfang ’værktøj, udstyr og andre redskaber’ og i mindre omfang ’IT-

udstyr, software, programmer, apps mv. som arbejdsredskab’ end beskæftigede med mindre

handicap.

Tabel 6.4

Beskæftigede med handicap, der har hjælpemidler, fordelt på typer af hjælpe-

midler. Særskilt for, om hjælpemidlerne er med økonomisk støtte fra kommunen,

i alt og særskilt for større og mindre handicap, eller uden økonomisk støtte fra

kommunen, i alt

, 2019. Vægtet procent.

Med støtte

Større

handicap*

IT-udstyr, software, programmer, apps mv. som arbejdsred-

skab

Værktøj, udstyr og andre redskaber

Andre hjælpemidler, arbejdsredskaber eller arbejdspladsind-

retninger

I alt

Uvægtet antal

Opvægtet antal

Note:

Uden

støtte

Handicap

i alt

11,7

19,0

69,3

100,0

132

29.687

Handicap

i alt

8,6

21,7

69,8

100,0

117

26.560

Mindre

handicap

15,9

16,6

67,4

100,0

15.233

7,3

21,5

71,3

100,0

14.454

Datagrundlaget er for spinkelt til at underopdele ’uden støtte’ på ’større handicap’ og ’mindre handicap’.

I denne kategori indgår enkelte, der har svaret henholdsvis ’IT-udstyr i forbindelse med undervisning’, ’undervis-

ningsmateriale’ og ’tilgængelighedsløsninger’.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

6 pct. af de beskæftigede med handicap oplever, at de har et udækket behov for hjælpemidler,

se Tabel 6.5. Desuden er der 9 pct., der ikke ved, om de mangler hjælpemidler. Flere af de

beskæftigede med større handicap end af de beskæftigede med mindre handicap anfører, at

de mangler hjælpemidler (9 vs. 5 pct.). Desuden er der flere i denne gruppe, der ikke ved, om

de mangler hjælpemidler (14 vs. 7 pct.).

Tabel 6.5

Beskæftigede med handicap fordelt efter, om de har udækkede behov for hjæl-

pemidler, i alt og særskilt for større og mindre handicap, 2019. Vægtet procent.

Større handicap*

Nej

Ved ikke

I alt

Uvægtet antal

Opvægtet antal

8,9

77,3

13,8

100,0

522

114.912

Mindre handicap

5,0

87,8

7,2

100,0

1.234

281.799

Handicap, i alt

6,1

84,7

9,1

100,0

1.756

396.711

18 pct. af de beskæftigede med handicap, der har et udækket behov for hjælpemidler, mangler

’værktøj, udstyr og andre redskaber’, 8 pct. mangler ’IT-udstyr og undervisningsmateriale’, 8

pct. mangler ’tilgængelighedsløsninger’, mens de resterende mangler ’andre hjælpemidler, ar-

bejdsredskaber eller arbejdspladsindretninger’, se Figur 6.1.

Figur 6.1

Beskæftigede med handicap med udækkede behov for hjælpemidler fordelt på

typer af hjælpemidler, i alt, 2019. Vægtet procent.

IT-udstyr,

undervisningsmateriale

Værktøj, udstyr og andre

redskaber

Tilgængelighedsløsninger

18%

66%

Andre hjælpemidler,

arbejdsredskaber eller

arbejdspladsindretninger

Anm.:

Uvægtet antal: 105; opvægtet antal: 24.295.

Kun hver fjerde af de beskæftigede med handicap, der har udækkede behov for hjælpemidler,

giver udtryk for, at de ’helt sikkert’ ved, hvad den handicapkompenserende ordning ’hjælpe-

midler’ går ud på, se Tabel 6.6. Der er ikke nævneværdig forskel på beskæftigede med større

og mindre handicap med hensyn til hvor mange af dem, der svarer ’helt sikkert´.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 6.6

Beskæftigede med handicap med udækkede behov for hjælpemidler fordelt på,

om de ved, hvad den handicapkompenserende ordning ’hjælpemidler’ går ud på,

i alt og særskilt for større og mindre handicap, 2019. Vægtet procent.

Større handicap

Mindre handicap

24,5

19,8

13,0

42,7

100,0

14.117

Handicap, i alt

26,0

23,1

15,8

35,1

100,0

105

24.295

Ja, helt sikkert

Ja, men er ret usikker

Ja, men er meget usikker

Nej

I alt

Uvægtet antal

Opvægtet antal

28,1

27,5

19,7

24,6

100,0

10.178

6.2.2

Personlig assistance

4 pct. af de beskæftigede med handicap har personlig assistance, se Tabel 6.7. Især beskæf-

tigede med større handicap gør brug af personlig assistance (8 vs. 2 pct. blandt beskæftigede

med mindre handicap). Cirka hver sjette af dem, der har personlig assistance, har både per-

sonlig assistance med økonomisk støtte fra kommunen og personlig assistance, som kommu-

nen ikke yder økonomisk støtte til. Det er lidt mere udbredt at have personlig assistance med

støtte end uden støtte.

Tabel 6.7

Beskæftigede med handicap fordelt på, om de har personlig assistance, under-

opdelt på, om det er med og/eller uden støtte fra kommunen, eller ikke har per-

sonlig assistance, underopdelt på, om de kender den handicapkompenserende

ordning ’personlig assistance’ eller ej.

I alt og særskilt for større og mindre han-

dicap, 2019. Vægtet procent.

Større handicap*

Ja, med og uden støtte

Ja, med støtte

Ja, uden støtte

Nej

Nej, kender ordning

Nej, kender ikke ordning

I alt

Uvægtet antal

Opvægtet antal

Note:

Mindre handicap

2,3

97,7

40,3

57,4

100,0

1.235

282.176

Handicap, i alt

4,0

0,6

2,0

1,4

96,0

40,2

55,8

100,0

1.757

397.088

8,2

1,6

3,9

2,6

91,8

39,9

51,9

100,0

522

114.912

’Kender ikke ordning’ omfatter dem, der har svaret ’nej’ til, at de ved, hvad den handicapkompenserende ordning

’personlig assistance’ går ud på, mens ’kender ordning’ omfatter resten, se også tabel 6.1

Blandt de beskæftigede med handicap, der ikke har personlig assistance, har lidt mere end

halvdelen ikke kendskab til den handicapkompenserende ordning ”personlig assistance”.

Af Tabel 6.8 fremgår det, hvilke typer af personlig assistance, beskæftigede med handicap får.

Den personlige assistance ser ud til at være nogenlunde ligeligt fordelt på ’fysisk aflastning’,

’strukturering og/eller kvalitetssikring af arbejde, fastholdelse i opgaven eller sekretærarbejde’,

’særlig personlig støtte’ og ’tegnsprogstolkning og andet’.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Opgørelsen er opdelt på, om personlig assistance er med økonomisk støtte fra kommunen

eller ej. Andelen, der får personlig assistance til ’fysisk aflastning’, ser ud til at være lidt større

blandt dem, der får personlig assistance med økonomisk støtte fra kommunen, mens andelen,

der får personlig assistance til ’strukturering og/eller kvalitetssikring af arbejde, fastholdelse i

opgaven eller sekretærarbejde’ er lidt mindre. Datagrundlaget er dog for spinkelt til at sige

noget håndfast om forskellen mellem typen af personlig assistance afhængigt af støtte eller ej.

Tabel 6.8

Beskæftigede med handicap, der har personlig assistance, fordelt på typer af

personlig assistance. Særskilt for, om den personlige assistance er med økono-

misk støtte fra kommunen eller ej, 2019. Vægtet procent.

Med støtte

Fysisk aflastning

Strukturering og/eller kvalitetssikring af arbejde, fastholdelse i opgaven,

sekretærarbejde

Særlig personlig støtte

Tegnsprogstolkning og andet

I alt

Uvægtet antal

Opvægtet antal

Anm.:

Uden støtte

26,0

27,5

25,9

20,6

100,0

8.070

39,6

16,8

22,9

20,6

100,0

10.242

Datagrundlaget er for spinkelt til at skelne mellem beskæftigede med større og mindre handicap.

Kun 2 pct. af de beskæftigede med handicap har et udækket behov for personlig assistance,

se Tabel 6.9. Denne andel er lidt større blandt beskæftigede med større handicap end blandt

beskæftigede med mindre handicap (5 vs. 1 pct.). Desuden angiver 5 pct. af de beskæftigede

med handicap, at de ikke ved, om de mangler personlig assistance. Også her er andelen størst

blandt beskæftigede med større handicap (8 vs. 4 pct.).

Tabel 6.9

Beskæftigede med handicap fordelt efter, om de har udækkede behov for per-

sonlig assistance, i alt og særskilt for større og mindre handicap, 2019. Vægtet

procent.

Større handicap*

Nej

Ved ikke

I alt

Uvægtet antal

Opvægtet antal

5,4

86,2

8,3

100,0

522

114.912

Mindre handicap

1,1

94,8

4,1

100,0

1.234

281.799

Handicap, i alt

2,3

92,3

5,3

100,0

1.756

396.711

Blandt dem, der angiver at have udækkede behov, er der relativt flest, der mangler personlig

assistance til ’fysisk aflastning’, se Figur 6.2.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Figur 6.2

Beskæftigede med handicap med udækkede behov for personlig assistance for-

delt på typer af personlig assistance, i alt, 2019. Vægtet procent.

Fysisk aflastning

24%

35%

Strukturering og/eller

kvalitetssikring af arbejde,

fastholdelse i opgaven,

sekretærarbejde

Særlig personlig støtte

Andet

16%

25%

Anm.:

Uvægtet antal: 39. Opvægtet antal: 9.229.

Næsten 2/3 af de beskæftigede med handicap, der har et udækket behov for personlig assi-

stance, har ikke eller kun meget begrænset kendskab til den handicapkompenserende ordning

’personlig assistance’.

6.3

Erfaringer med støtte i jobcentret

I dette afsnit viser vi, hvilke erfaringer personer med handicap har gjort sig med den støtte, de

får eller har fået i jobcentret. Vi har undersøgt dette med afsæt i personer med handicap, der

inden for de seneste tre år har været i kontakt med jobcentret for at få et arbejde.

For det første har vi set på, i hvilken grad personer med handicap oplever, at den vejledning

og hjælp, de får i jobcentret, er en støtte til at komme i beskæftigelse. Relativt mange er ikke

tilfredse med jobcentrets indsats på dette område. 39 pct. af de adspurgte anfører, at de kun i

ringe eller meget ringe grad oplever, at vejledningen og hjælpen er en støtte, se Tabel 6.10.

Til sammenligning oplever kun 31 pct., at dette i høj eller meget høj grad er tilfældet. Der er

ikke forskel på personer med større og mindre handicap i denne forbindelse.

Ser vi på forskellige typer af handicap, er der tegn på, at personer med mobilitetshandicap og

personer med sygdom i mindre omfang end andre grupper oplever, at jobcentrets vejledning

og hjælp er en støtte til at komme i beskæftigelse, se tabel 6.7 i bilagsrapporten.

Vi har undersøgt, om de personer med handicap, der kun i ringe eller meget ringe grad oplever,

at vejledningen og hjælpen er en støtte til at komme i beskæftigelse, adskiller sig fra de perso-

ner med handicap, der ikke på samme måde giver udtryk for utilfredshed. Vi finder, at de ”util-

fredse” adskiller sig ved, at relativt flere af dem har en gymnasial uddannelse eller en kort eller

lang videregående uddannelse, mens relativt færre har grundskole som højeste fuldførte ud-

Resultat fremgår ikke af nogen tabel.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

dannelse, se Figur 6.3. Resultatet kan være udtryk for, at jobcentrenes indsats for at få perso-

ner med handicap i beskæftigelse er mest velegnet i forhold til personer med grundskole. Det

kan dog også afspejle, at personer med grundskole har en mindre kritisk tilgang til jobcentrets

indsats. Vi har også undersøgt, om de ”utilfredse” adskiller sig, når det gælder alder og ar-

bejdsevne. Det viser sig ikke at være tilfældet.

Tabel 6.10

Personer med handicap, der inden for de seneste tre år har haft kontakt med

jobcentret for at få arbejde, fordelt efter, i hvilken grad de oplever, at a) den vej-

ledning og hjælp, de får eller har fået i jobcentret, er en støtte til at komme i be-

skæftigelse, b) deres sagsbehandler i jobcentret har taget højde for deres øn-

sker, når indsatsen er blevet tilrettelagt, og c) der er et samarbejde mellem job-

centret og social- eller handicapforvaltningen. I alt og særskilt for større og min-

dre handicap, 2019. Vægtet procent.

Større handicap

Mindre handicap

Handicap, i alt

Jobcentrets vejledning og hjælp er en støtte til at komme i beskæftigelse

I høj/meget høj grad

Delvist

I ringe/meget ringe grad

Ved ikke

I alt

31,9

25,6

38,0

4,5

100,0

30,6

24,3

38,9

6,2

100,0

31,2

24,9

38,5

5,4

100,0

Sagsbehandleren i jobcentret har taget højde for den enkeltes ønsker, når indsatsen er blevet tilrettelagt

I høj/meget høj grad

Delvist

I ringe/meget ringe grad

Ved ikke

I alt

46,0

17,8

26,5

9,7

100,0

40,5

21,2

28,5

9,8

100,0

43,1

19,6

27,5

9,8

100,0

Der er et samarbejde mellem jobcentret og social- eller handicapforvaltningen

I høj/meget høj grad

Delvist

I ringe/meget ringe grad

Ved ikke

Ikke relevant

I alt

Uvægtet antal

Opvægtet antal

10,6

19,5

34,8

24,4

100,0

267

68.443

12,6

7,9

12,6

31,3

35,6

100,0

307

77.117

11,7

9,2

15,8

33,0

30,4

100,0

574

145.560

For det andet har vi undersøgt, i hvilken grad personer med handicap oplever, at deres sags-

behandler i jobcentret har taget højde for deres ønsker, når indsatsen er blevet tilrettelagt.

Personer med handicap er mere tilfredse med indsatsen i dette tilfælde, end når det drejer sig

om den vejledning og hjælp, de får i jobcentret: 43 pct. oplever i høj eller meget høj grad, at

der er taget højde for deres ønsker, mens 28 pct. kun i ringe eller meget ringe grad oplever

dette, se Tabel 6.10. Det er heller ikke her forskel på oplevelsen blandt personer med større

og mindre handicap. Ser vi på forskellige typer af handicap, ser personer med sygdom ud til at

være lidt mindre tilfredse end andre grupper, se tabel 6.7 i bilagsrapporten. Vi har også under-

søgt, om de personer med handicap, der er ”utilfredse”, adskiller sig fra de øvrige, når det

gælder alder, uddannelsesniveau og arbejdsevne. Det viser sig ikke at være tilfældet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Endelig for det tredje har vi set på, i hvilken grad personer med handicap oplever, at der er et

samarbejde mellem jobcentret og social- eller handicapforvaltningen. Relativt mange af de ad-

spurgte anfører enten, at dette ikke er relevant for dem (30 pct.), eller at de ikke ved, om der

er sådan samarbejde (33 pct.), se Tabel 6.10. Blandt de resterende anfører 16 pct., at de kun

i ringe eller meget ringe grad oplever, at der er et samarbejde mellem jobcentret og social- eller

handicapforvaltningen, mens 12 pct. angiver, at de i høj eller meget høj grad oplever, at der er

et sådan samarbejde. Der er heller ikke i dette tilfælde nævneværdig forskel på besvarelserne

fra personer med større og mindre handicap.

Figur 6.3

Personer med handicap, der inden for de seneste tre år har haft kontakt med

jobcentret for at få arbejde fordelt på højeste fuldførte uddannelsesniveau. Sær-

skilt efter, om de i ringe eller meget ringe grad oplever, at den vejledning og

hjælp, de får eller har fået i jobcentret, er en støtte til at komme i beskæftigelse

eller ej, 2019. Vægtet procent.

Procent

100,0

90,0

80,0

70,0

60,0

50,0

40,0

30,0

20,0

10,0

0,0

I ringe/meget ringe grad

Grundskole

Erhvervsfaglig uddannelse

Mellemlang videregående uddannelse

Anm.:

6,1

11,2

5,6

2,9

13,6

2,7

34,0

36,3

5,7

14,1

41,0

26,8

Ikke i ringe grad

Gymnasial uddannelse

Kort videregående uddannelse

Lang videregående uddannelse

Oplysninger om uddannelse er baseret på registerdata. Uvægtet antal: ’I ringe/meget ringe grad’: 226; ’ikke i ringe

grad’: 340. Opvægtet antal: ’I ringe/meget ringe grad’: 55.318; ’ikke i ringe grad’: 87.850. Statistisk signifikant forskel

på ’I ringe/meget ringe grad’ og ’ikke i ringe grad’.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at der er tale om den enkeltes egen oplevelse af jobcentrets

indsats. Det vil sige, at utilfredshed med indsatsen både kan afspejle, at jobcentrets indsats

ikke er tilstrækkelig god, og at respondenten har urealistiske forventninger til, hvad jobcenteret

kan gøre for vedkommende. Det skal i denne forbindelse også bemærkes, at vi ikke ved, at om

personer med handicap er mere eller mindre tilfredse med jobcentrets indsats end personer

uden handicap.

6.4

Opsamling

Vores undersøgelse af beskæftigelsespolitiske indikatorer i tilknytning til indsatser og jobcentre

viser for det første, at relativt mange af personerne med handicap ikke ved, hvad de handicap-

Som følge af de mange ’ved ikke’ og ’ikke relevant’ svar har vi ikke fundet det meningsfuldt at belyse, om de ”utilfredse”

adskiller sig fra de øvrige i denne sammenhæng.

Jobcenter-spørgsmålene er alene stillet til personer med handicap.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

kompenserede ordninger går ud på eller kun har begrænset kendskab til dem. Den af ordnin-

gerne, som personer med handicap har bedst kendskab til, er ’hjælpemidler’. Kun ca. 1/3 ved

’helt sikkert’, hvad denne ordning går ud på. Relativt flere har kendskab til fleksjobordningen.

Halvdelen af personerne med handicap ved ’helt sikkert’, hvad fleksjobordningen går ud på.

Blandt beskæftigede med større handicap gælder dette 60 pct.

Vi finder for det andet, at 12 pct. af de beskæftigede med handicap gør brug af hjælpemidler i

forbindelse med deres job pga. handicappet. Blandt beskæftigede med større handicap er an-

delen 19 pct. Det er lidt mere udbredt at have hjælpemidler med økonomisk støtte fra kommu-

nen end at have hjælpemidler uden denne støtte. 6 pct. af de beskæftigede med handicap har

udækkede behov for hjælpemidler. Tre fjerdedele ud af dem, der har udækkede behov for

hjælpemidler, har ikke eller kun begrænset kendskab til den handicapkompenserende ordning

’hjælpemidler’.

Resultaterne viser for det tredje, at 4 pct. af de beskæftigede med handicap har personlig as-

sistance. Blandt beskæftigede med større handicap er andelen 8 pct. Det er lidt mere udbredt

at have personlig assistance med økonomisk støtte fra kommunen end at have personlig as-

sistance uden denne form for støtte. Den personlige assistance er nogenlunde ligeligt fordelt

på ’fysisk aflastning’, ’strukturering og/eller kvalitetssikring af arbejde, fastholdelse i opgaven

eller sekretærarbejde’, ’særlig personlig støtte’ og ’tegnsprogstolkning og andet’. 2 pct. af de

beskæftigede med handicap (og 5 pct. af de beskæftigede med større handicap) har et udæk-

ket behov for personlig assistance. Hver tredje af dem har et udækket behov for ’fysisk aflast-

ning’. Op mod 2/3 af dem, der har et udækket behov for personlig assistance, kender ikke den

handicapkompenserende ordning ’personlig ’assistance’ eller har kun meget begrænset kend-

skab til ordningen.

Vi finder for det fjerde, at 39 pct. af de personer med handicap, der har erfaringer med jobcen-

tret, oplever, at den vejledning og hjælp, de får i jobcentret, kun i ringe eller meget ringe grad

er en støtte til at komme i beskæftigelse. Personer med gymnasial uddannelse eller med kort

eller lang videregående uddannelse er overrepræsenteret blandt dem, der er utilfredse, mens

personer med grundskole er underrepræsenteret. Resultatet kan være udtryk for, at jobcentre-

nes indsats for at få personer med handicap i beskæftigelse er mest velegnet i forhold til per-

soner med grundskole, eller at denne gruppe har en mindre kritisk tilgang til jobcentrets indsats.

Resultaterne tyder dermed på, at jobcentrets indsats er mest vellykket for personer med grund-

skole som højeste fuldførte uddannelse. 28 pct. af personerne med handicap med erfaringer

med jobcentret oplever, at deres sagsbehandler kun i ringe eller meget ringe grad har taget

højde for deres ønsker, når indsatsen er blevet tilrettelagt. Endelig anfører 16 pct., at de kun i

ringe eller meget ringe grad oplever, at der er et samarbejde mellem jobcentret og social- eller

handicapforvaltningen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Litteratur

Andersén, Å., Larsson. K., Pingel, R., Kristiansson, P. & Anderzén, I. (2018). The relationship

between self-efficacy and transition to work or studies in young adults with disabilities.

Scandinavian Journal of Public Health, 46(2),

272-278.

Beskæftigelsesministeriet (2018).

Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæfti-

gelsesområdet.

København: Beskæftigelsesministeriet.

Beskæftigelsesministeriet & Børne- og Socialministeriet (2018).

Udspil: Flere mennesker med

handicap skal i job.

Tilgængelig på: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelel-

ser/2018/10/nyt-udspil-skal-hjaelpe-tusindvis-af-borgere-med-handicap-i-arbejde/. Be-

søgt: 03-01-2019.

Bredgaard, T. & Shamshiri-Petersen, D. (2018).

Bedre match mellem personer med handicap

og arbejdsmarkedet – En litteraturgennemgang.

Aalborg: Forskningscenter for Handicap

og Beskæftigelse, AAU.

Creed, P.A., Bloxsome, D.T. & Johnston, K. (2001). Self-Esteem and Self-Efficacy Outcomes

for Unemployed Individuals Attending Occupational Skills Training Programs.

Community,

Work & Family, 4(3),

285-303.

DA (2017).

Job og handicap.

København: DA – Dansk Arbejdsgiverforening.

DA (2018).

DA UlykkesStatistik 2018.

København: DA – Dansk Arbejdsgiverforening.

Danmarks Evalueringsinstitut (2016).

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede

forløb. En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne.

København:

EVA Danmarks Evalueringsinstitut.

Danmarks Statistik (2019a).

2019-opregningens effekt på Arbejdskraftundersøgelsens ho-

vedtal.

København: Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik (2019b).

Ændringer i AKU-opregningen 2019.

København: Danmarks

Statistik.

Danmarks Statistik (2019c).

Indvandrere i Danmark 2019.

København: Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik (2020a).

Statistikdokumentation for Arbejdskraftundersøgelsen 2020 1.

kvartal.

København: Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik (2020b).

Statistikbanken.

Tilgængelig på: https://www.statistikban-

ken.dk/statbank5a/default.asp?w=1344. Besøgt 28-04-2020.

Dansk Handicap Forbund (2018).

Fjern barriererne: En undersøgelse af barrierer for inklu-

sion af mennesker med bevægelseshandicap på arbejdsmarkedet.

Taastrup: Dansk Han-

dicap Forbund

Den Sociale Kapitelfond (2017).

Fritidsjob til udsatte unge er en god investering for samfun-

det.

København: Den Sociale Kapitalfond Management ApS.

FN (2017).

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.

København: Uden-

rigsministeriet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Foreningen Nydansker (2013).

Fritidsjob for fremtiden: En undersøgelse af effekten af tidlige

erhvervserfaringer på uddannelse, beskæftigelse og kriminalitet blandt unge.

København:

Foreningen Nydansker.

Jakobsen, V., Larsen, M. & Larsen, S. (2015).

Virksomheders sociale engagement: Årbog

2015.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Kjeldsen, M.M., Houlberg, H.S. & Høgelund, J. (2013).

Handicap og beskæftigelse: Udviklin-

gen mellem 2002 og 2012.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Vel-

færd.

Larsen, B. & Høgelund, J. (2008).

Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og

2008.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Larsen, M. & Amilon, A. (2019).

Tilbagetrækningsalder og tilbagetrækningsårsager: Opgørel-

ser på Ældredatabasen.

København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter

for Velfærd.

Larsen, M., Bach, H.B. & Liversage, A. (2012).

Pensionisters og efterlønsmodtageres ar-

bejdskraftpotentiale: Fokus på genindtræden.

København: SFI – Det Nationale Forsk-

ningscenter for Velfærd.

Larsen, B. & Høgelund, J. (2009).

Handicap og beskæftigelse: Udviklingen mellem 2002 og

2008.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Larsen, M.R. & Høgelund, J. (2014).

Handicap, uddannelse og beskæftigelse.

København:

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Larsen, M.R. & Høgelund, J. (2015).

Handicap og beskæftigelse: Udviklingen mellem 2002-

2014.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Larsen, M.R. & Larsen, M. (2017).

Handicap, beskæftigelse og uddannelse i 2016.

Køben-

havn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Lesner, R.V., Damm, A.P., Bertelsen, P. & Pedersen, M.U. (2018).

Life skills development of

teenagers through spare-time jobs.

Working Paper 2018-8. Aarhus: Department of Eco-

nomics and Business Economics, Aarhus University.

Miiller, M.M., Høgelund, J. & Geerdsen, P.P. (2006).

Handicap og beskæftigelse: Udviklingen

mellem 2002 og 2005.

København: Socialforskningsinstituttet.

Rosdahl, A., Fridberg, T., Jakobsen, V. & Jørgensen, M. (2013).

Færdigheder i læsning, reg-

ning og problemløsning med IT i Danmark: Sammenfatning af resultater fra PIAAC.

Kø-

benhavn: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Stata (2020).

Subpopulation estimation — Subpopulation estimation for survey.

College Sta-

tion, TX: Stata.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2020a).

Andre ordninger til personer med han-

dicap.

Tilgængelig på: https://star.dk/indsatser-og-ordninger/handicapomraadet/andre-

ordninger/. Besøgt: 23-04-2020.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2020b).

Handicapkompenserende ordninger.

Tilgængelig på: https://star.dk/indsatser-og-ordninger/handicapomraadet/handicapkom-

penserende-ordninger/. Besøgt: 23-04-2020.

Sundhedsstyrelsen & SDU Statens Institut for Folkesundhed (2020).

Danskernes sundhed.

Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil.

Tilgængelig på: http://www.danskernessund-

hed.dk/. Besøgt: 11-05-2020.

Sørensen, K.L. & Krassel, C.F. (2019). Childhood and adulthood skill acquisition - importance

for labor market outcomes.

Journal of Economics and Economic Education Research,

20(1),

1-23.

Thomsen, L.B. & Høgelund, J. (2011).

Handicap og beskæftigelse: Udviklingen mellem 2002

og 2010.

København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Væksthuset (2012).

Litteraturreview ifm. BeskæftigelsesIndikatorProjektet.

København:

Væksthusets Forskningscenter.

WHO (2001).

International Classification of Functioning, Disability and Health.

Geneva: WHO

– World Health Organization.

Wik, S.E. & Tøssebro, J. (2013). Motivation for work among non-working disabled people in

Norway in a life course perspective.

Alter, 8(1),

40-52.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

Bilagstabel 1.1

18-64-åriges arbejdsmarkedsstatus og

modtagelse af offentlige ydelser

18-64-årige fordelt efter, om de er beskæftigede eller ej, og hvilken ydelse

ikke-beskæftigede modtager. Særskilt efter, om de har et handicap eller

ej, og om handicappet er større eller mindre, 2019. Vægtet procent

Større

handicap*

Mindre

handicap*

75,5

24,5

4,4

1,6

1,4

3,3

1,4

1,8

1,1

5,0

3,5

100,0

369.742

1.572

Handicap,

i alt*

57,9

42,1

3,6

1,5

1,2

5,4

1,9

3,7

1,0

18,0

3,6

100,0

680.538

2.850

Intet

handicap

85,1

14,9

4,6

2,6

0,6

0,5

0,3

0,2

1,2

0,8

4,0

100,0

2.505.641

10.655

Beskæftigede

Ikke-beskæftigede

A-dagpenge og barselsdagpenge

Kontanthjælp mv. – jobparat

Kontanthjælp mv. – aktivitetsparat

Ledighedsydelse

Sygedagpenge

Revalidering og ressourceforløb og jobafklaring

Efterløn og fleksydelse

Førtidspension

Ingen ydelse

Uoplyst

I alt

Opvægtet antal

Uvægtet antal

Anm.:

Note:

36,9

63,1

2,7

1,2

0,9

7,9

2,7

2,6

5,9

0,9

33,4

3,6

1,2

100,0

310.796

1.278

Oplysninger om ydelser er baseret på registerdata.

Modtager kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp og er visiteret som job- eller (åbenlyst) uddan-

nelsesparat.

Modtager kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp og er visiteret som aktivitetsparat.

Der er forholdsvis mange, som er i kategorien ”Ingen ydelse”. For alle de ikke-beskæftigede med ”Ingen ydelse” er

26 pct. 18-21 år, og 23 pct. 60-64 år. Personer med et større handicap skiller sig ud fra de øvrige grupper ved, at 6

pct. er 18-21 år, og 44 pct. er 60-64 år for ikke-beskæftigede med ”Ingen ydelse”.

Uoplyst grundet uoverensstem-

melse mellem AKU og registre.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 52: Ny analyse af handicap og beskæftigelse, fra beskæftigelsesministeren