BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Opfølgning fra besøget hos Jobcenter København torsdag den 24. september 2020.

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 5
Offentligt

FA K T A A R K

4 ud af 10 akademiske

dimittender i Danmark

i dag er ledige

Beskæftigelse og ledighed

Akademikere udgør en stigende del af den samlede arbejdsstyrke i

Danmark, og er i dag en gruppe på godt en halv million personer. Samtidig er andelen af ledige

akademikere steget til tæt på en fjerdedel af den samlede ledighed. Især de nyuddannede er ramt;

en situation som er blevet kraftigt forværret af coronakrisen.

Faktaarket belyser forholdene for akademiske dimittender på tværs af de relevante områder:

beskæftigelse, ledighed, uddannelse samt erhverv og efterspørgsel.

Eksplosiv stigning i ledigheden

blandt akademiske dimittender

Ledigheden blandt akademiske dimittender

Nøglepointer

Antallet af ledige akademi-

ske dimittender er steget

med mere end 1.200 perso-

ner fra juli 2019 til juli 2020.

Ledigheden blandt dimit-

tender er rekordhøj: Næsten

11.000 var berørt af ledighed

i juli måned 2020.

Ledighedsprocenten blandt

akademiske dimittender er

steget med 24 procentpoint

fra 2010 til 2020.

10.000

Fuldtidspersoner (venstre akse)

Ledighedsprocent (højre akse)

7.500

Fuldtidspersoner

Ledighedsprocent

5.000

2.500

2004

2008

2012

2016

2020

—

Dimi ender de neres her som nyuddannede med en kandida-

talder på 0-12 måneder. Peaket i 2016-2017 skyldes, at den fulde e ekt af

Fremdri sreformen træder igennem her.

—

Akademikernes ledighedsstatistik. Data fra AKA, CA, AJKS

og MA. Fuldtidsledige, ikke sæsonkorrigeret.

SEPTEMBER

2020

•

TÆ N K ETA N K E N

M A N DAG MORGEN

—

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Opfølgning fra besøget hos Jobcenter København torsdag den 24. september 2020.

FA K T A A R K

Akademikere fylder

mere i ledighedsstatistikkerne

Akademikernes andel af den samlede ledighed

Nøglepointer

Samlet ledighed

Siden 2010 er antallet af

ledige akademikere vokset

med 13.891 fuldtidspersoner

Langtidsledigheden blandt

akademikere stiger også: I

juni 2020 havde mere end

4.000 akademikere været

ledige mere end ét år; en

vækst på 44 pct. ift. 2019.

Akademikerledighed

120.000

113.244

107.258

90.000

60.000

30.000

26.642

12.751

Juli 2010

Juli 2020

Akademikerledigheden udgør en markant større andel af den

samlede ledighed i dag. Næsten hver erde ledig i dag er akademiker, mens

de øvrige gruppers andel er faldet i samme periode.

—

Jobindsats.dk, fuldtidsledige. Note: Ledige medlemmer af hhv.

AKA, CA, AJKS og MA.

Akademikere

søger

mod den private sektor

Andelen af akademikere i den private sektor

Nøglepointer

Andelen af akademikere i

den private sektor er vokset

med ca. 5 procentpoint

siden 2008.

I 2020 er 156.550 akademi-

kere beskæftigede i den of-

fentlige sektor. Det er 48.250

personer mere end i 2010 –

en stigning på 45 pct.

312.700 akademikere var

privatansatte i 2018. Det er

knap 100.000 mere end i

2008 – en stigning på 46 pct.

Akademikerbeskæftigel-

sen i den private sektor er

stigende i alle regioner og

topper i Hovedstaden med

godt 166.600 beskæftigede i

den private sektor i 2018. En

stigning på 7,1 procentpoint

fra 2008.

2.000.000

1.500.000

Øvrige

1.000.000

500.000

Akademikere

2008

2010

2012

2014

2016

2018

Beskæftigelsen blandt akademikere er steget massivt de

seneste 10-12 år; både på det offentlige og det private område.

—

Egne beregninger på grundlag af registerdata fra Danmarks

Statistik (AC), 2018. Note: Akademikere de neres ved de uddannelses-

grupper, som organiseres af Akademikernes medlemsorganisationer.

›

—

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Opfølgning fra besøget hos Jobcenter København torsdag den 24. september 2020.

FA K T A A R K

Uddannelse

Siden 2010 er antallet af kandidater fra de lange videregående uddannelser steget.

Samfundsvidenskaberne

udgør størstedelen af akademikere

Antal dimittender fordelt på længere videregående uddannelse‚ 2019

Nøglepointer

Antallet nyuddannede kan-

didater er steget fra 11.300 i

2010 til ca. 17.000 kandida-

ter i 2019. En stigning på ca.

50 pct.

38 pct. af de akademiske

dimittender er uddannet

inden for samfundsviden-

skab – 20 pct. inden for

humaniora.

364

Jordbrug, natur

og miljø

354

Kunstnerisk

Fødevarer, Bio- og

laboratorieteknik

6.000

4.000

3.369

2.014

2.000

6.531

1.826

1.679

Sundheds-

videnskab

780

Naturvidenskab

Samfunds-

videnskab

Teknisk

videnskab

Humanistisk

og teologisk

Pædagogisk

Siden 2010 er antallet af kandidater fra de lange videregående

uddannelser steget.

—

Danmarks Statistik, 2019.

Nøglepointer

Størst

dimittendledighed blandt historikere,

biologer og kommunikationsuddannede

Gennemsnitlig ledighed i procent for nyuddannede kandidater i til

kvartal efter endt uddannelse fordelt på de

største kandidatuddannelser

Arkitekt

Biologi

Dansk

Erhvervssprog og int. virks.komm.

Erhvervsøkonomi, cand.merc.

Historie

Idræt

Journalistik

Jura

Kommunikation

Medicin

Psykologi

Revisorkandidat, cand.merc.aud.

Statskundskab

Økonomi

10 måneder efter akade-

mikernes dimission er

gennemsnitligt 80 pct. af

akademikerne i beskæfti-

gelse, mens 20 pct. af aka-

demikerne stadig er ledige.

Dimittender med en kunst-

nerisk eller humanistisk

uddannelsesbaggrund er

typisk ledige i længere tid,

inden de kommer i job. For

de humanistiske faglighe-

der går der f.eks. 19 måneder

efter dimission, før 80 pct.

er i beskæftigelse.

Flere af de 15 mest populære

kandidatuddannelser har

lav ledighedsprocent. Blandt

medicinere, økonomer og

revisorer er blot 1- 2 pct.

ledige i 4. til 7. kvartal efter

deres dimission.

Historie og biologi er nogle

af de populære uddannelser

med størst ledighed. 27 pct.

af dimittenderne fra historie

er ledige i 4. til 7. kvartal

efter dimission, 24. pct. for

biologi.

—

Datagrundlaget er personer, der har færdiggjort en kandidat-

uddannelse i 2016-2019.

—

Uddannelses- og Forskningsministeriet – Uddannelseszoom.

SEPTEMBER

2020

•

TÆ N K ETA N K E N

M A N DAG MORGEN

—

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Opfølgning fra besøget hos Jobcenter København torsdag den 24. september 2020.

FA K T A A R K

Erhverv og efterspørgsel

Inden for alle brancher ansættes i stigende omfang akademikere.

Ansættelse af akademikere

stiger på tværs af brancher

Andel akademikere beskæftiget i branchen procent

Nøglepointer

Akademikernes andel af de

beskæftigede i virksomhe-

derne er steget fra 11,3 pro-

cent i 2012 til 14,6 procent

i 2018.

De store virksomheder be-

skæftiger flest akademikere.

Her stiger antallet mest.

2012

2015

2018

I små og mellemstore

virksomheder er der også en

stabil vækst ifølge Akademi-

kernes egne registerdata.

Bygge og anlæg

Sociale institutioner

Hoteller og restauranter

Vandforsyning og renovation

Transport

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Handel

Rejsebureauer, rengøring mv.

Ejendomshandel og udlejning

Uoplyst aktivitet

Industri

Alle brancher

Kultur og fritid

Andre serviceydelser mv.

Finansiering og forsikring

Råstofindvinding

Sundhedsvæsen

Undervisning

Energiforsyning

Kommunikation og IT

Offentlig adm., forsvar og politi

Rådgivning, erhvervsservice

—

Danmarks Statistik, HFUDD16.

Dårligt

match mellem

dimittendtidspunkt og jobopslag

Antal

jobopslag målrettet kandidater fra

–

Nøglepointer

Som en konsekvens af frem-

driftsreformen dimitterer

langt hovedparten af kandi-

daterne i juni. Virksomhe-

derne har færrest jobopslag

i juli, hvor dimittenderne

starter jobsøgning.

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2010

2012

2014

2016

2018

2020

—

Punkter markeret med røde cirkler angiver juli måned for det

pågældende år.

—

Labor Intelligence Tool, DAMVAD Analytics (2019).

—

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Opfølgning fra besøget hos Jobcenter København torsdag den 24. september 2020.

L Ø S N I NGS K ATA L O G

Flere dimittender i job

LØSNINGSKATALOG TIL POLITIKERE

Behov for handling

Coronakrisen og det medfølgende økonomiske chok har sat

sine klare spor i dansk økonomi. I andet kvartal af 2020 tyder

alt på et fald i BNP på 7,4 pct. – et historisk højt tal. Samtidig

træder ca. 40.000 dimittender fra de videregående uddannel-

ser ud på arbejdsmarkedet. Det er en farlig cocktail. Faldet i

økonomien går bl.a. ud over dimittenderne, da de endnu ikke

har opbygget solid erhvervserfaring. Det er derfor svært at

træde ind på arbejdsmarkedet, når mange arbejdsgivere be-

grænser eller stopper nyansættelser.

De politiske ledere på beskæftigelsesområdet i de fire store

universitetsbyer (Odense, Aalborg, Aarhus og København)

ønsker i samarbejde med Akademikerne at få folketingspoli-

tikerne i tale for at etablere ekstraordinære initiativer og sætte

fokus nye tiltag i indsatsen for de ledige dimittender. Selvom

det er lokalt, man står med indsatsen og ansvaret for at hjælpe

de unge dimittender, er det så stor og vigtig en samfundsop-

gave, at det kræver handling fra centralt hold.

tet potentiale, som vi skal have gavn af. Både af hensyn til

samfundet, som har investeret i uddannelserne, af hensyn til

virksomhederne, som har brug for arbejdskraft med de rette

kompetencer og af hensyn til det enkelte menneske, som er

ramt af ledighed.

Forslag til handling

De fire store uddannelsesbyer (Aalborg, Odense, Aarhus og

København) og Akademikerne kommer her med en række

konkrete forslag til regeringens centrale prioriteringer af

dansk økonomi. Nogle af forslagene kan sættes i værk og hjæl-

pe ledige dimittender i job nu og her.

Der skal sættes ind i forhold til uddannelse, beskæftigelse og

erhvervsfremme. Tre indsatsområder, som alt for ofte eksi-

sterer adskilt fra hinanden, men som skal spille meget bedre

sammen både lokalt, regionalt og nationalt. Kun på den måde

letter vi overgangen fra uddannelsesinstitutionerne og ud på

arbejdsmarkedet i konkrete jobs.

Og så skal vi se sammenhængene på tværs. Løsninger på pro-

blemer i den ene sektor, skaber nogle gange problemer i den

anden. Fremdriftsreformen er et eksempel på, at ønsket om at

forkorte studietiden til gengæld betyder, at rigtigt mange di-

mittender bliver færdige i sommermånederne, hvor der typisk

er få jobopslag og ikke rekrutteres mange nye medarbejdere.

Før var dimittender i højere grad spredt ud over året, lige som

virksomhedernes efterspørgsel er det. Nu skal dimittenderne

på samme tid kæmpe om at finde fodfæste på arbejdsmarke-

det. Det er ikke optimalt.

På samme måde kan beskæftigelsespotentialet for ledige

med fordel være en integreret del af de mange gode tiltag i

erhvervsfremmesystemet. Tiltag, der kan bringe ledige dimit-

tender i spil, så de kan være med til at sikre kvalificeret ar-

bejdskraft til virksomheder og dermed øge virksomhedernes

vækstmuligheder.

En brændende platform

Ledigheden blandt dimittender er rekordhøj: Næsten 11.000

var berørt af ledighed i juli 2020. Det er ikke en ny udfordring,

men den er blevet forværret af corona-pandemien:

• I løbet af juli 2020 var over 33.000 akademikere berørt af

ledighed. En vækst på næste 6.000 flere akademikere i for-

hold til samme tidspunkt i 2019.

• Langtidsledigheden stiger. I juni 2020 var der mere end

4.000 akademikere med en ledighed på mere end et år – en

vækst på 44 pct. i forhold til 2019.

Vi må ikke tabe dimittenderne og de mange ledige akademi-

kere. Tallene taler for sig selv. Det er tid til at handle – og nu

der skal bygges bro mellem uddannelse og arbejdsmarked.

De mange ledige akademikere repræsenterer et stort uudnyt-

SEPTEMBER

2020

•

TÆ N K ETA N K E N

M A N DAG MORGEN

—

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Opfølgning fra besøget hos Jobcenter København torsdag den 24. september 2020.

L Ø S N I NGS K ATA L O G

Initiativer på den korte bane

Styrket kontakt mellem virksomheder

og dimittender – bedre mulighed for

virksomhedspraktik og løntilskud

I dag kan en ledig akademiker komme i virksomhedsprak-

mindre virksomheder kan gøre brug af ved uløste udvik-

lingsopgaver i forretningen.

Den økonomiske ramme for landdistriktsvækstpiloten

(under Innovationsfonden) bør udvides.

tik i 4 uger. Ordningen bør udvides til 8 uger, som det har

været tidligere. Mange opgaver kræver mere end 4 uger til

oplæring og udførelse, og det tager tid at lære nye medarbe-

jder og kulturen på arbejdspladsen godt at kende.

I dag kan en ledig akademiker blive ansat med løntilskud

efter seks måneders ledighed. Det bør kunne ske efter tre

måneder.

Forbedrede muligheder for, at små virksomheder kan

deles om en praktikant eller en ansat i løntilskud, hvis de

ikke har opgaver nok til en fuldtidsakademiker.

On boarding-støtte til dimittender i SMV’er

Flere SMV’er får øjnene op for, hvad en akademiker kan tilføre

virksomhederne, men det kan være en stor opgave at ansætte

den første akademiker.

Konkret foreslår vi:

Flere opkvalificeringsforløb

målrettet fremtidens arbejdsmarked

Der vil i de kommende år være en stigende efterspørgs-

el på akademikere med digitale og tekniske kompetencer

samt forretningsforståelse bl.a. inden for eksport. Gennem

korte opkvalificeringsforløb kan dimittender hjælpe virk-

somheder til grøn omstilling via fx procesoptimering og

projektledelse, anvendelse af data til grøn omstilling, cer-

tificeringer inden for bæredygtighed eller grønne udbud og

indkøb.

Konkret foreslår vi:

En særlig dimittend-mentorordning, eller en onboarding-

støtteordning, hvor man kombinerer økonomisk støtte til

virksomheden med adgang til vejledning og rådgivning af

virksomhed og dimittend og lønrefusion for eksisterende

medarbejdere, som indgår i oplæringsteamet.

Initiativer på den længere bane

Nye alternativer til kandidatoverbygningen

udbygges og promoveres

Folketinget har skabt rammerne for en ny og mere fleksibel

uddannelsesstruktur for universitetsuddannelserne. Her-

med er der mulighed for langt større vekselvirkning mellem

uddannelserne og arbejdsmarkedet. Bachelorers retskrav på

optagelse på den naturlige kandidatuddannelse er forlænget,

hvilket giver bachelorer mulighed for at holde pause i op til

3 år og prøve deres uddannelse af på arbejdsmarkedet, inden

de (måske) vælger at fortsætte på kandidatuddannelsen, eller

på en af de nye typer overbygningsuddannelser på deltid på

universiteterne.

I dag har bachelorer også mulighed for at tage en meritlærer-

uddannelse, ligesom der er forslag om en meritpædagogud-

dannelse for bachelorer, der pt. er til behandling i Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet.

Konkret foreslår vi:

En national ordning, som kan supplere den regionale posi-

tivliste med online kurser indenfor efterspurgte områder,

og hvor ledige med en lang videregående uddannelse kan

udvikle deres kompetencer indenfor fx grøn omstilling,

digitalisering og eksport. Ordningen skal kunne anvendes

af jobcentre, a-kasser, faglige organisationer eller regionale

og lokale branchesamarbejder mellem fx erhvervsorganisa-

tioner, faglige organisationer og jobcentre.

Særlige støtteordninger til virksomhederne

Universiteterne skal forpligte sig på at levere sporskifte- og

I en situation, hvor mange virksomheder har måttet afske-

dige medarbejdere på grund af coronakrisen, er det højaktu-

elt at se på værktøjer til at lette virksomhedernes mulighe-

der for at ansætte nyuddannede.

Isbryderordningen/videnpiloten skal genindføres: Der

karrierevejledning på bacheloruddannelsens 5. semester

for uddannelser med særlige ledighedsudfordringer.

Sporskifte- og karrierevejledning skal give de studerendes

mangler en bred erhvervsstøtteordning, som især de

blik for de muligheder, der er for at stige af med sin bachelor

eller at skifte fagligt spor på overbygningen med henblik på

at forbedre sine beskæftigelsesmuligheder. Universiteterne

›

—

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 5: Opfølgning fra besøget hos Jobcenter København torsdag den 24. september 2020.

L Ø S N I NGS K ATA L O G

skal forpligtes på at indhente relevant viden fra jobcentre, re-

gionale erhvervshuse, faglige organisationer og a-kasser om

karrierevejledning for bachelorstuderende på 5. semester.

Der bør i regi af Uddannelses- og Forskningsministeriet,

forelægges og godkender forslag til reviderede kompetence-

profiler, fx sådan som man arbejder med arbejdsmarkeds-

billetter på IT-universitetet. Det centrale er, at det foregår

årligt i en formaliseret struktur.

Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet igang-

sættes en afdækning af, om der kan laves andre meritud-

dannelser for bachelorer inden for områder, der efterspørger

arbejdskraft.

Universiteter og virksomheder skal arbejde bedre sammen

Flere iværksættere og freelancere

blandt dimittenderne

Det bør blive lettere for studerende og dimittender at finde nye

veje til job. F.eks. ved at blive iværksættere eller freelancere.

Der bør oprettes en iværksætterpulje til universiteterne, så

det muliggøres at oprette tværfaglige iværksætterforløb. Her-

ved kan de studerende få erfaringer med både iværksætteri

og med at samarbejde med andre faggrupper allerede inden

dimission.

Konkret foreslår vi:

om solution camps, projektorienterede forløb og brug af

virksomhedscases i undervisningen.

Større arbejdsmarkedsrelevans

på uddannelserne (employability)

Der skal være krav til kandidatuddannelser med særlige ledig-

hedsudfordringer om at integrere arbejdsmarkedsrelevans i

uddannelserne på en sådan måde, at der støttes op om uddan-

nelsens faglighed, fx efter inspiration fra Aalborg Universitets

arbejde med karriereforløb.

Konkret foreslår vi:

Der bør indføres et krav om praktikum, der har form af sær-

At de lovgivningsmæssige og praktiske barrierer for, at di-

mittender bliver iværksættere eller freelancere, fjernes.

At virksomhederne kommer på banen. Der bør laves en di-

lige ekstra aktiviteter (dvs. ud over den ECTS-givende under-

visning), og som strækker sig over kandidatuddannelsens

fire semestre. Praktikum skal gøre studerende i stand til at

oversætte deres faglighed til konkrete kompetencer, som ef-

terspørges af virksomhederne. En viden som den studerende

kan bruge i forhold til at foretage et beskæftigelsesklogt valg

af fagspecialisering, vælge at have et relevant projektorien-

teret forløb samt gøre kandidatspecialet karriererelevant og

springbræt til første job som nyuddannet.

Der bør være et krav om “Karriere-VIP” på alle uddannelser

gital platform, hvor virksomheder kan præsentere mindre

opgaver, de har behov for at få lavet af højtuddannede free-

lancere. Det vil mindske afstanden mellem akademikerne

og virksomhederne og synliggøre for hvilke opgaver virk-

somhederne efterspørger.

Innovationspulje til virksomheder

Der bør oprettes en national pulje, hvor virksomheder kunne

søge midler til løsning af udviklingsopgaver, forudsat at der re-

krutteres en dimittend til opgaven.

Oplysningskampagne

Der bør igangsættes en oplysningskampagne til virksomhe-

derne via brancheorganisationerne. Kampagnen skal udbrede

kendskabet til de nye muligheder for vekselvirkning mellem

universitetsuddannelserne og arbejdsmarkedet, særligt i for-

hold til at ansætte bachelorer, herunder at øge kendskabet til de

nye muligheder, der er for at tage en overbygningsuddannelse

på deltid i forbindelse med ansættelsen. På samme måde skal

brancheorganisationerne oplyse virksomhederne om fordele-

ne ved projektorienterede forløb, som både kan løse konkrete

problemer for virksomhederne her og nu, men også åbne virk-

somhedernes øjne for, hvad akademikere kan og dermed give

dem mod på at ansætte flere akademikere i fremtiden.

med særlige ledighedsudfordringer. Karriere-VIP er en med-

arbejder (typisk fastansat underviser), der i samarbejde med

studieleder og studienævn har til opgave at sikre, at der i ud-

dannelsens faglige miljø arbejdes med at få skabt en tydelig

arbejdsmarkedsrelevans i undervisningen, herunder virk-

somhedssamarbejder. Det centrale er, at det foregår internt

på uddannelserne, som en integreret del af det faglige miljø.

Som en del af at sikre relevansen af uddannelserne skal der

årligt foretages en revidering af uddannelsens kompetence-

profil således at uddannelsen til stadighed giver de stude-

rende relevante og efterspurgte kompetencer. Det arbejde

skal ske i tæt dialog med uddannelsens aftagerpanel, der

SEPTEMBER

2020

•

TÆ N K ETA N K E N

M A N DAG MORGEN

—