BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Henvendelse af 13/11-20 fra Dansk Energi om Dansk Energis konsekvensanalyse af beskæftigelseseffekterne af investeringerne ved at gennemføre sektorkøreplanen for energi og forsyning.

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 48
Offentligt

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Beskæftigelses-

effekter

investeringerne

i den grønne omstilling

Konsekvensanalyse

Oktober 2020

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 48: Henvendelse af 13/11-20 fra Dansk Energi om Dansk Energis konsekvensanalyse af beskæftigelseseffekterne af investeringerne ved at gennemføre sektorkøreplanen for energi og forsyning.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Indhold

Klima og arbejdskraft går hånd i hånd

1. Arbejdsstyrkens kompetencer og størrelse er et vigtigt

grundlag for den grønne omstilling

2. Den grønne omstilling skaber nye job

2.1 Investeringerne skaber behov for 290.000 ekstra årsværk

2.2 Havvind er hoveddriver bag arbejdskraftefterspørgslen

2.3 Arbejdskraftefterspørgslens fordeling

2.4 Der bliver især brug for ikke-faglærte, smede, elektrikere og VVS’ere

2.5 Investeringerne kommer beskæftigelsen i alle regioner til gode

3. Kan efterspørgslen imødekommes af det forventede

arbejdskraftudbud?

3.1 Er der faglærte nok?

3.2 Er der ikke-faglærte nok?

4. Klimamålets øvrige effekter på arbejdsmarkedet

4.1 Klimatiltag gavner hele arbejdsmarkedet

4.2 Grønne virksomheder eksporterer mere, er ofte mere

produktive og har mere tilfredse medarbejdere

4.3 Grøn omstilling ændrer jobmarkedet

5. Næste skridt – fra analyse til handling

5.1 Udfordringen

5.2 Beslutninger og handling

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Klima og

arbejdskraft går

hånd i hånd

Den 18. juni 2020 vedtog Folketinget en af verdens mest

ambitiøse klimalove. Danmark skal reducere sin samlede

drivhusgasudledning med 70 pct. i 2030 sammenlignet med

1990. Det betyder, at Danmark over de næste 10 år skal reducere

tæt på samme mængde CO2, som vi har formået at gøre over de

seneste 30 år. Hver dag tæller, og ambitionerne er høje.

Vi kan nå det bindende mål for 2030. Ikke mindst fordi Danmark allerede har opnået

en international førerposition på det grønne område, og fordi vi baserer os på en solid

og fleksibel samfundsmodel med tryghed og uddannelse for den enkelte, som gør det

muligt at udvikle nye løsninger og varetage nye opgaver.

Regeringens 13 klimapartnerskaber har allerede leveret et solidt vidensgrundlag, der

viser, hvordan målet kan indfries. Men ingen af dem – heller ikke Klimapartnerskabet

for energi og forsyning – har foretaget en samlet vurdering af, om det danske arbejds-

marked kan servicere den enorme omstilling, der ligger og venter i de kommende år.

Med denne rapport sætter vi fokus på beskæftigelseseffekterne af de nødvendige

investeringer i den grønne omstilling. Og på hvordan det sikres, at den nødvendige

arbejdskraft med de rette kvalifikationer og kompetencer er til rådighed. Det er en

afgørende forudsætning for, at omstillingen kan finde sted, og det bindende 2030-

mål kan nås.

At nå 70 pct.-målsætningen kræver en markant forceret skalering af kendte tekno-

logiske svar. Olie- og naturgasfyr skal udskiftes med varmepumper, fjernvarmerør og

elkabler skal graves ned, vindmøller skal bygges på land og til havs, ladestandere til

elbiler i tusindvis skal sættes op, bygninger skal energioptimeres mv. Alt dette kræver

mange kompetente hænder og hoveder, og behovet forstærkes selvfølgelig af, at det

hele skal ske samtidigt. Vi skal derfor som samfund også have fokus på, at arbejds-

markedet er klar til den opgave, der skal løses.

Med dette fokus har Dansk Energi inviteret repræsentanter for Dansk Industri, Fag-

bevægelsens Hovedorganisation, 3F, Dansk Metal og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

med i arbejdsgruppen, der står bag rapportens tilblivelse. Dialog med og gode forslag

fra disse organisationer udgør en meget vigtig del af rapporten. Vi kunne ikke have

gjort det alene.

At nå 70 pct.-

målsætningen

kræver en markant

forceret skalering

af kendte tekno-

logiske svar.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Beskæftigelseseffekterne af den grønne omstilling har ikke fyldt nok i klima- og

arbejdsmarkedsdebatten:

•

2030-målsætningen sætter gang i historisk store økonomiske investeringer.

investeringerne vil skabe vækst og efterspørgsel efter arbejdskraft og kompetencer

af hidtil usete dimensioner.

arbejdskraften skal være til rådighed i tilstrækkeligt omfang og med de rette

kompetencer – og have den nødvendige fleksibilitet, så man hurtigt og nemt kan

tilegne sig de efterspurgte kompetencer – for at investeringerne kan implementeres

i den nødvendige takt.

hvis det omvendte er tilfældet, er der risiko for, at momentum i den grønne

omstilling går tabt, at 70 pct.-målet tabes af syne, og den nødvendige arbejdskraft i

udpræget grad skal importeres.

•

At nå klimalovens bindende 2030-mål om 70 pct. reduktion af det danske udslip

af drivhusgasser tager tid. Kommer vi for sent i gang, presser vi omstillingen ned på

for få år. Det vil presse arbejdsmarkedet så meget desto mere med alle de negative

konsekvenser, det kan få for den danske økonomi.

Den grønne omstilling kræver samarbejde på tværs af mange sektorer og mellem

mange forskellige aktører. Dansk Energi vil gerne bidrage til en åben debat om ud-

fordringerne, og om hvordan vi løser dem. Målet med denne rapport er at inspirere og

invitere til dialog om, hvordan vi sikrer en arbejdsstyrke af et tilstrækkeligt omfang og

med de rette kvalifikationer og kompetencer, så flest mulige danskere bliver del af den

beskæftigelse, der følger af 70 pct.-målsætningen.

Alle aktører har en rolle at spille. Det gælder Folketingets partier, regeringen,

arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner samt ledelser, tillidsmænd og

medarbejdere i energi- og forsyningssektoren, industrien og andre sektorer, som

kommer til at drive omstillingen.

Vi glæder os til sammen med alle disse aktører at tage de næste skridt i den grønne

omstilling. Den grønne omstilling udgør i sig selv en fremtidssikring for vores sam-

fund. Vi håber, at de fleste af de mange spændende og meningsfulde job, der

bliver skabt, kommer danskerne til gode.

Den grønne om-

stilling kræver sam-

arbejde på tværs

af mange sektorer

og mellem mange

forskellige aktører.

Lars Aagaard, adm. direktør

Dansk Energi

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

1. Arbejdsstyrkens

kompetencer og

størrelse er et vigtigt

grundlag for den

grønne omstilling

Analyserne i denne rapport sætter fokus på et hidtil overset

emne i debatten om den grønne omstilling: Sammenhængen

mellem de investeringer og tiltag, der skal til for at indfri

klimaovensbindendeCO₂-målsætning,efterspørgslenefter

arbejdskraft, som investeringerne medfører, og arbejdsstyrkens

størrelse,kompetencerogkvalifikationer.

Analyserne bygger på Klimapartnerskabet for energi og forsynings beregninger af

ekstrainvesteringerne i den grønne omstilling, der følger som konsekvens af klima-

loven. Beløbet anslås at blive 316 mia. kr. over de næste 10 år. Det er seks gange så

meget som de 55 mia. kr., der skal investeres i Femern-forbindelsen, som er den hidtil

største danske infrastrukturinvestering. Der er tale om politisk drevne investeringer i en

størrelsesorden, som ikke tidligere er set inden for en 10-årig periode.

Skal 70 pct.-reduktionen indfries i 2030, skal de omfattende investeringer igangsættes

nu. Investeringerne kommer til at medføre en betydelig arbejdskraftefterspørgsel.

Det er en vigtig opgave for det danske samfund at sikre, at den tilstrækkelige

mængde arbejdskraft med de rette kompetencer og kvalifikationer er til rådighed.

Klimapolitikkens konsekvenser rykker dermed for alvor fra Christiansborg og ud på

arbejdspladserne og ind i beskæftigelsespolitikken.

Denne fase af den grønne omstilling involverer en lang række små og store be-

slutninger og aktiviteter, som skal implementeres af rigtig mange forskellige aktører.

Beslutninger og investeringer er gensidigt afhængige af hinanden. Alle beslutninger

er afgørende for, at vi kommer i mål, og alle år, måneder, uger og dage frem mod

2030 tæller. Hvis vi fordeler omstillingen jævnt, skal der f.eks. dagligt udskiftes flere

end 150 olie- eller gasfyr i private hjem og opstilles flere end 250 ladestandere. Der

skal være kvalificeret arbejdskraft med de rette kompetencer til at varetage opgaverne

– og for hver dag, vi ikke handler, betyder det blot, at vi skal nå så meget desto mere

dagen efter.

Den danske energi- og forsyningssektor beskæftiger allerede i dag et stort antal med-

arbejdere. Rapporten peger på, at der kommer en betydelig merefterspørgsel efter

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

arbejdskraft som resultat af de meget store ekstrainvesteringer. Men efterspørgslen vil

ikke kun komme i selve energi- og forsyningssektoren. Virksomhederne i sektoren

er del af en værdikæde, hvor det i høj grad vil være f.eks. mindre og mellemstore

håndværksvirksomheder, der som underleverandører vil mærke den voksende efter-

spørgsel efter varer og ydelser. Samtidig vil der ligeledes komme en betydelig arbejds-

kraftefterspørgsel, som vil kunne mærkes i produktions- og anlægssektorerne.

Analyserne i rapporten baserer sig på Dansk Energis indgående indsigt i og erfaringer

med energisektoren. Analyserne baserer sig også på indgående indsigt i arbejds-

markedet via inddragelse af repræsentanter for Dansk Industri, Fagbevægelsens

Hovedorganisation, 3F, Dansk Metal og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i arbejds-

gruppen bag rapporten. På den baggrund kan analysen kvantificere omfanget af de

krav, som klimaloven stiller os overfor. Det gælder både, hvad angår investeringernes

omfang og efterspørgslen efter og det forventede udbud af arbejdskraft. Dermed kan

Dansk Energi med denne rapport sætte konkret fokus på beskæftigelseseffekternes

omfang.

Rapporten kvantificerer og sætter tal på:

• Omfanget af de nødvendige investeringer.

Med afsæt i rapporten fra Klima-

partnerskabet for energi og forsyning

og klimaaftalen af 22. juni 2020

kan vi

beregne, at klimamålet kræver investeringer her og nu på 316 mia. kr.

• Arbejdskraftefterspørgslen som konsekvens af investeringerne i den grønne

omstilling.

Investeringerne indebærer en arbejdskraftefterspørgsel på 290.000

årsværk i de næste 10 år.

• Arbejdskraftudbuddet på de områder, hvor efterspørgslen bliver særligt udtalt.

Rapporten viser omfanget af hvor mange faglærte, ikke-faglærte, specialarbejdere

og personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse, der vil være

til rådighed på arbejdsmarkedet. Rapporten kan dermed pege på, at der vil være

en betydelig efterspørgsel efter udvalgte kompetencer blandt faglærte og ikke-

faglærte.

Alle år, måneder,

uger og dage frem

mod 2030 tæller.

‘I mål med den grønne omstilling 2030’. Klimapartnerskabet for energi og forsyning. 16. marts, 2020.

‘Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 af 22. juni 2020’ mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Omfatter bl.a. etableringen af to energiøer.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Grundlag for rapportens beregninger

Investeringsbehovet – dvs. de 316 mia. kr. – er beregnet på baggrund af sektorkøreplanen ‘I mål med

den grønne omstilling 2030’. Den lægger til grund, at 70 pct.-målsætningen skal realiseres, og giver

et estimat på det fremtidige grønne energibehov på tværs af sektorer.

Denne tilgang er valgt for at kunne nå frem til en vurdering af, hvilke investeringer det vil kræve at

understøtte den grønne omstilling i alle sektorer. Der er flere usikkerheder og faktorer, som spiller

ind. Det er f.eks. usikkerheder forbundet med spredning og udvikling af teknologier og forbruger-

præferencer, men da de bærende teknologier i grove træk har grønne energikilder til fælles,

vurderes niveauet for de bærende investeringer i energi- og forsyningssektoren at være robuste.

Beregningerne af beskæftigelseseffekterne og mulighederne for at kunne imødekomme den

merefterspørgsel efter arbejdskraft, som investeringerne på 316 mia. kr. afstedkommer, er baseret

på to solide og velafprøvede beregningsmodeller. De to modeller er udviklet og løbende valideret af

COWI over en 15-årig periode. Modellerne er anvendt i forbindelse med beregninger af de beskæf-

tigelsesmæssige konsekvenser af flere end 60 større offentlige investeringer for både styrelser,

regioner, beskæftigelsesregioner og fagforbund. Modellerne er bl.a. blevet anvendt til at kortlægge

arbejdskraftbehovet i forbindelse med de store infrastrukturprojekter for Ekspertudvalget vedrørende

infrastrukturinvesteringer (Leo Larsen-udvalget)

. Metodisk tager modellerne bl.a. afsæt i indsigt i de

teknologier, som investeringerne vedrører, og i multiplikatorer udledt fra nationalregnskabets input-

output-tabeller samt konvergensprogrammet for 2019.

Der foreligger en omfattende metodebeskrivelse i et separat notat, som kan rekvireres hos Dansk Energi.

Ekspertudvalget vedrørende infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft og kvalifikationsbehov (Leo Larsen-udvalget), 2013: Beskæftigelses- og uddannelsesindsatsen

for ledige. Rapporten omhandler større planlagte investeringer i perioden 2013-2022, herunder bl.a. de 16 store sygehusbyggerier, Metro Cityringen, letbaneprojekterne

i Odense, Aarhus og Storkøbenhavn, samt moderniseringen og udbygningen af jernbane- og motorvejsnettet.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

2. Den grønne

omstilling skaber

nye job

Klimalovensbindende2030-målsætningkommertilatstille

store krav til det danske samfund. Dansk Energi har med

afsæt i beregningerne fra Klimapartnerskabet for energi og

forsyningidentificeretinvesteringerfor316mia.kr.,derover

de kommende 10 år

indfrier målsætningen om at reducere

udledninger af drivhusgasser med 70 pct. i forhold til 1990.

Valget af tiltag fra Klimapartnerskabet for energi og forsyning sikrer et sammen-

hængende og konsistent grundlag til at beregne det investeringsbehov, som

indfrielsen af 70 pct.-målsætningen vil kræve jf. tabel 2 1.

Størrelsen af investeringerne svarer til seks gange anlægsbudgettet for Femern-

forbindelsen

. Der er således tale om investeringer af en meget betydelig størrelse –

investeringer, som tilmed skal ske inden for en relativ kort tidshorisont. Investeringerne

retter sig mod energiproduktion, infrastruktur, nye teknologier, industri, bygninger og

transport.

Investeringerne vil både skabe nye job og kræve, at nye opgaver løses. Den følgende

analyse sætter fokus på, hvor meget arbejdskraft investeringerne i den grønne om-

stilling kræver, og på hvilke kompetencer der især vil blive efterspurgt for at realisere

disse investeringer. Det ligger ikke inden for analysen at se på de permanente job,

som ny grøn produktion og grønne eksportmuligheder også vil medføre.

Ud over at se på den samlede effekt forholder analysen som noget nyt sig også til

profilen for investeringer i årene frem til 2030. Det vil sige, hvilke investeringer og

dermed hvilket arbejdskraftbehov, der kommer og hvornår. Tidsprofilen tager afsæt

i både en omkostningseffektiv indfasning men også, hvad der fysisk er muligt.

Der tages hermed også højde for den nødvendige sammenhæng mellem udbygning

af infrastruktur og VE-produktion.

Merinvesteringer som følger af de krav, klimaloven opstiller. Beregninger foretaget af Dansk Energi med udgangspunkt i tal fra regeringens Klimapartnerskabet for

energi og forsyning, 2020: I mål med den grønne omstilling 2030. Sektorkøreplan for energi- og forsyningssektorens bidrag til 70 pct.-målsætningen.

Marts 2020. Anlægsbudgettet for Femern Bælt er 52,6 mia. kr. i 2015-priser: https://femern.com/da/Tunnel/Finance

Anlægsbudgettet for Femern Bælt er 52,6 mia. kr. i 2015-priser: https://femern.com/da/Tunnel/Finance

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Tabel 2.1

Mer- og ekstrainvesteringer der opfylder 70 pct.-målsætningen

i 2030

Investeringer

Energiproduktion

Havvind

Landvind

Sol

Biogas

Elinfrastruktur

Distribution (El)

Transmission (El)

Ladestandere

Nye teknologier

CCS

Power-to-X

Øvrige investeringer

Fjernvarmenet

Erstatning af kul, olie og gas i fjernvarmen

Erstatning af olie og gas i individuelle fyr

Varmepumper i industriprocesser

Energieffektivisering industri

Energieffektivisering boliger

Gensorteringsanlæg

I alt

9,0

8.6

8,8

5,3

7,3

0,7

316,1

11,9

15,0

12,2

138,4

31,2

21,5

15,0

Mia. kr. 2021-2030

Mer- og ekstrainvesteringer er opgjort på samme vis som Klimapartnerskabet for energi og forsyning. En merinvestering beregnes ved investeringen i grøn

teknologi fratrukket den tilsvarende investering i fossilbaseret teknologi, som ikke foretages. Merinvesteringen betegner dermed de ekstra ressourcer, der skal

investeres for at sikre den grønne omstilling. En ekstrainvestering er den ekstra investering, som foretages af energi- og forsyningssektoren i vedvarende energi

(vindmøller på land og hav, solceller og biogas) og energiinfrastruktur (el, varme og gas) med henblik på at kunne møde den forventede grønne energiefterspørgsel.

Havvindsinvesteringer er med afsæt i Analyseforudsætninger 2020 fra Energinet.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Metode for analyse: Fra 70 pct. til investeringer

Afsæt for analysen er de tiltag, som Klimapartnerskabet for energi og forsyning pegede på, der kunne

indfri målet om at nå 70 pct. CO2-reduktion i 2030.

Der har været flere bud på, hvordan målet om 70 pct. kunne indfries, hvor Klimapartnerskabet for

energi og forsyning kun er ét bud. Til gengæld er der også en relativ stor konsensus i de officielle

bud på hvilke elementer, der kommer til at indgå i omstillingen. Der er altså forskelle i detaljen og

i vægtningen mellem tiltag, men de overordnede elementer er de samme.

Fordelen ved alene at anvende tal fra Klimapartnerskabet for energi og forsyning er, at tiltagene

samlet når 70 pct. reduktion og er beregnet konsistent, hvilket giver sammenlignelige investerings-

størrelser for de enkelte tiltag.

I oversigten over investeringer er to områder fravalgt: landbrug og skiftet til nye transportmidler.

De står begge for en betydelig andel af de nuværende drivhusgasudledninger, men den direkte

beskæftigelseseffekt af deres omstilling vurderes ikke at være betydelig.

Omstilling til nye grønne køretøjer er en væsentlig del af den grønne omstilling. Men det kommende

skift er investeringsbeslutninger, som primært vil blive dækket ved import af nye grønne biler. Det

antages som i dag, at de biler, varevogne og lastbiler, som kører på de danske veje, vil være importeret

fra udlandet, uagtet om de kører på benzin, diesel, el, brint eller biogas. Denne relative store merin-

vestering, som Klimapartnerskabet for energi og forsyning opgjorde til ca. 50 mia. kr. fra 2020 til 2030

forventes derfor at få begrænsede direkte beskæftigelseseffekter. Effekten af, at der skal udrulles ny

infrastruktur til at sikre energi til den grønne transport – både for el, for biogas og for brint – er inklu-

deret i rapporten.

Det andet større element, som er en del af omstillingen, men som ikke er inkluderet, er effekt på

beskæftigelsen af landbrugets omstilling. Som udgangspunkt forventes selve omstillingen af land-

bruget ikke at afføde et betydeligt investeringsbehov. Der er dog også for landbruget en større

usikkerhed om hvilke tiltag, der i sidste ende kan og vil blive gennemført.

Investeringsbehovet er opgjort til 316,1 mia. kr. i de næste 10 år. Det tal svarer til investeringsvurderin-

gen fra Klimapartnerskabet for enegi og forsyning. Der er dog lavet en tilpasning i lyset af klimaaftalen

af 22. juni 2020, der udstak en anden og mere omfattende udbygning af havvind end beskrevet i

klimapartnerskabets rapport med bl.a. 2 energiøer frem mod 2030. Denne udbygning er inddraget i

fremskrivningen.

De anvendte investeringstal er tal for mer- og ekstrainvesteringer (de termer er nærmere uddybet

s. 83 i klimapartnerskabets rapport). Pointen er, at der med de beskrevne investeringer ses på et be-

hov, der ligger ud over, hvad der allerede kan forventes af investeringer frem til 2030. Som eksempel

kræver omstilling af naturgasfyr til varmepumper en større investering, da varmepumper er mere

kapitaltunge. Den beregnede investering er opgjort som differencen mellem de to investeringer –

altså mellem naturgasfyret og varmepumpen. Arbejdskraftbehovet er derfor det ekstra behov ud

over den servicering, som den eksisterende teknologi ville have krævet.

Der er samtidig alene fokus på de investeringer, som medfører en klimamæssig fortrængning. Det

gør, at nogle af investeringerne beregnet her alene udgør en mindre andel af et andet og større hele.

Det drejer sig f.eks. om energieffektiviseringer af boliger, der udgør en lille del af den generelle reno-

vering af bygningsmassen. Der indgår en betydelig arbejdsstyrke til at vedligeholde og renovere den

danske boligmasse på godt 150.000 årsværk. Det er tilfældet i dag og i 2030. Det drejer sig f.eks. også

om de godt 50 mia. kr., der skal investeres i eldistributionsnettet de næste 10 år for alene at fastholde

den eksisterende infrastruktur. Men som investeringer i denne analyse indgår kun de investeringer,

der direkte reducerer drivhusgasudledninger og leverer den nødvendige grønne energi til samme.

Baggrunden for beregninger til denne analyse er nærmere beskrevet i metodenotatet.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

2.1

Investeringerne skaber behov

for 290.000 ekstra årsværk

Investeringerne i den grønne omstilling betyder, at der i de kommende 10 år (2021 -

2030) skal udføres en lang række anlægsopgaver samt opgaver inden for projektering

og tilsyn. Samlet vil det skabe efterspørgsel efter i alt 290.000 ekstra årsværk i

perioden frem til 2030.

De 290.000 årsværk dækker dels arbejdskraft i de virksomheder, som skal fremstille

eller installere og bygge de anlæg, der indgår i investeringerne (direkte behov),

og dels den arbejdskraft, som skal beskæftiges hos underleverandører, der leverer

materiel og serviceydelser (indirekte behov

Behovet vil være stigende over den 10-årige periode og højest i 2028, hvor der vil være

behov for 43.000 årsværk (fuldtidsstillinger).

De 290.000 årsværk svarer til i gennemsnit 29.000 fuldtidsstillinger pr. år. Behovet

opstår allerede nu: De næste fire år (2021-2024) skaber de forventede investeringer

et samlet behov på over 80.000 årsværk svarende til i gennemsnit 21.000 fuldtids-

stillinger i hvert af årene 2021, 2022, 2023 og 2024..

Til sammenligning kan det bemærkes, at Metro Cityringen i København i hele

sin 8-årige anlægsperiode anvendte knap 10.000 årsværk. Der er altså tale om

betydelige investeringer – og en betydelig merefterspørgsel efter arbejdskraft.

Som figur 2.1 tydeliggør, vil efterspørgslen stige over perioden. Det indebærer,

at presset på arbejdsmarkedet vil stige tilsvarende.

Figur 2.1

Udviklingen i det samlede arbejdskraftbehov (direkte og indirekte behov),

som følge af de valgte investeringer

Årsværk

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2021

KILDE: COWI

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Beregningen af det indirekte arbejdskraftbehov er baseret på multiplikatorer udledt fra nationalregnskabets input-output-tabeller og den samlede investeringssum.

I forbindelse med beregningen er der korrigeret for det direkte arbejdskraftbehov.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Metode for analyse: Fra investeringer til årsværk

Beregningerne af hvor mange ekstra årsværk, som investeringerne i den grønne omstilling vil skabe,

er baseret på en nedbrydning af de enkelte investeringer i hvor meget af investeringerne, der for-

venteligt vil gå til henholdsvis køb af arbejdskraft, køb af ikke-standard komponenter/anlæg og køb af

varer og tjenester i øvrigt samt oplysninger om de enkelte investeringers tidsmæssige placering.

Disse oplysninger er indhentet hos dels COWIs egne eksperter dels hos eksterne eksperter, samt hos

Dansk Energis medlemsvirksomheder. Der er samtidigt taget stilling til, hvor stor en del af de enkelte

investeringer der omfatter henholdsvis anlægsarbejde, installation, byggeri samt projektering og

tilsyn.

Med udgangspunkt i disse oplysninger og COWIs beregningsmodel har COWI beregnet merefter-

spørgslen efter arbejdskraft målt i antal årsværk og fordelt på år og faggrupper.

Merefterspørgslen omfatter både de direkte og de indirekte beskæftigelseseffekter, og dermed både

den arbejdskraftefterspørgsel, som investeringerne skaber i forbindelse med selve gennemførelsen af

investeringen og anskaffelsen af de komponenter/anlæg, som ikke er standardløsninger (den direkte

effekt) og den arbejdskraftefterspørgsel, som investeringerne genererer hos leverandører af varer og

tjenester i øvrigt (indirekte effekt).

Beregningerne af de indirekte effekter baserer sig på multiplikatorer udledt fra nationalregnskabets

input-output-tabeller. Tabellen angiver, hvor meget den enkelte branche (den branche hvor inve-

steringen finder sted) bidrager til produktionen i andre brancher. Der er her taget udgangspunkt i

den mest detaljerede brancheopdeling, som Danmarks Statistik leverer.

For yderligere detaljer henvises til separat metodenotat, som findes på danskenergi.dk.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Elinfrastruktur

i grøn omstilling

Elnettet og ladeinfrastrukturen skal forberedes til

at tilfredsstille danskernes kommende behov for

strøm. Elbiler bliver den billigste bil for forbrugerne

målt på totalomkostninger (samlet køb og drift)

jf.Eldrup-kommissionen,derpegerpåover1mio.

elbiler senest i 2035.

Forstærkning af elnettet og opladningsmuligheder

kræver derfor meget gravearbejde og installation i

de næste 10 år.

38.000 årsværk. Så meget udløser omlægningen

af Danmark til et samfund, der kører på strøm,

fremtil2030.Elektrificeringen,hvorfossilebrænd-

sler som kul, olie og gas erstattes med grøn strøm,

kræver nye og stærkere kabler i både elnettets

motorveje (transmissionsnettet) og på villavejene

(distributionsnettet).

Begge steder skal der lægges nye kabler, og de

eksisterende skal forstærkes, når der som beskrevet

af Klimapartnerskabet for energi og forsyning skal

bruges 71 TWh strøm i 2030 mod de nuværende

35 TWh.

Der er et betydeligt antal arbejdspladser i at

in talleredeflerehundredetusindernyelade-

standere til de elbiler, der skal køre på de danske

veje om kun 10 år. Fra næsten ingen i år fordobles

antallet af årsværk til at installere ladestandere

hvertårforatendepå6.500i2030,viser

beregningerne.

Efterladestandernevildetværedetfintmaskede

distributionsnet, der fører strøm frem til alle

danskere,derfårbrugforflerehænderitakt

med,atdertilsluttesflerevindmøllerogsolceller

og generelt bruges mere strøm. De første fem

årmellem500og600årsværkhvertår,men

fra2025-2030tre oblesbehovettilmellem

1.700 og 2.100 årsværk for de i alt ca. 40 danske

elnetselskaber.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Årsværk til udbygning af infrastruktur

Årsværk

12.000

2020

Det danske elnet

med166.000km

kabler og 800.000

kabelskabe hånd-

terer et samlet

elforbrug på

35 TWh/år.

Ladestandere

servicerer 38.000

el-oghybridbiler.

20.000hjemme-

ladere.

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Ladestandere

Transmission (elnet)

2021 2022 2023 2024 2025

2026

2027 2028 2029 2030

Distribution (elnet)

Faggrupper til udbygning af infrastruktur

Årsværk

2030

Smartogfleksibelt

udbygget distribu-

tionsnet håndterer

etforventetel-

forbrug på 71 THh/

åroglangtflere

vindmøller og

solcelleanlæg.

Ladestandere

vil servicere

mere end 1 mio.

el-oghybridbiler.

4.000 lynladere,

7.500 hurtigladere

og 850.000

hjemmeladere.

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Ikke-faglært

Øvrige

Erhvervsfaglig

Årsværk

Elektrikere

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

2.2

Havvind er hoveddriver bag

arbejdskraftefterspørgslen

Den investering, som er størst, og som forventes at give anledning til den største

arbejdskraftefterspørgsel, er udbygningen af havvind, som især forventes at tage fart

efter 2025. Meget store dele af investeringerne vil dermed finde sted på områder,

hvor danske virksomheder og dansk arbejdskraft allerede i dag har en international

førerposition. En position vi hermed får mulighed for at udvikle yderligere.

Udbygningen kan og bør sandsynligvis ske før. Det vil sikre en mere jævn vej mod

2030 og vil også, som analysen senere vil pointere, reducere presset på de påkrævede

kompetencer. Indfasningsprofilen er lagt fast med afsæt i de offentlige skøn på

udbygning af grøn energiproduktion og ud fra en konservativ indfasning af nye

teknologier.

Figur 2.2

Investeringer fordelt på typer (2021-2030)

Mia. kr.

Nye teknologier

Energiproduktion

Infrastruktur

Øvrige investeringer

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

KILDE: DANSK ENERGI OG COWIS BEREGNINGSMODEL

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Samlet forventes der at blive brug for ca. 120.000 årsværk til at forestå den besluttede

udbygning af havvind i perioden 2021-2030. Udbygningen afstedkommer et samlet

behov for 26.000 årsværk allerede i perioden 2021-2024.

Efter 2025 er det investeringerne i energiøer i Nordsøen og ved Bornholm, som er

den væsentligste driver bag den særligt store arbejdskraftefterspørgsel. I analysen

her er det antaget, at investeringer i energiøer topper i 2027 og 2028. Udbygning

med havvind fortsætter også efter 2028, men energiøerne repræsenterer i sig selv en

ekstraordinær anlægsopgave, som vil indebære en stor efterspørgsel efter arbejdskraft

især i 2027 og 2028.

Antagelsen er baseret på en konservativ vurdering af, hvor hurtigt myndighederne

kan afklare rammerne for investeringerne i energiøerne. Det skal bemærkes, at det i

et beskæftigelsesperspektiv vil være en fordel, hvis myndighedsafklaringen kan finde

sted hurtigere, og investeringerne i energiøerne dermed kan fremrykkes. Det vil i givet

fald sprede arbejdskraftefterspørgslen over en længere periode og dermed medvirke

til at reducere eventuel mangel på arbejdskraft.

Efter 2025 er det

investeringerne

i energiøer i

Nordsøen og ved

Bornholm, som er

den væsentligste

driver.

Figur 2.3

Investeringer i energiøer og havvind

Mia. kr.

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Energiøer

Havvind ekskl. energiøer

KILDE: DANSK ENERGI OG COWIS BEREGNINGSMODEL

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Havvind bliver 2020’ernes

store jobmaskine

En ny havvindmøllepark skaber arbejde til 15.000

medarbejdere i et år. Havvindmøller er ikke kun en

vigtig del af Danmarks og verdens grønne energi-

forsyning i fremtiden. Det er også en stærk driver

for økonomisk aktivitet og leverandør af tusindvis

af arbejdspladser.

En dansk havvindmøllepark på én gigawatt (GW),

som den kommende Nordsøpark Thor der kan

forsyne ca. én million husstande med strøm, skaber

arbejde til 14.500 ansatte i danske virksomheder i

ét år. Heraf er de 4.900 årsværk direkte forbundet

medatinstalleremøllerne,mensderskabes9.600

årsværk hos underleverandører og andre indirekte

ogafledteeffekter.

Den politiske ambition om mindst 5 GW ny dansk

havvind i forbindelse med de planlagte energiøer

i henholdsvis Nordsøen og ved Bornholm i 2030

betyder, at der i runde tal er arbejde til 75.000

medarbejdere i et år. Hertil kommer det, der allere-

de er igangværende, f.eks. Vattenfalls opførelse af

Kriegers Flak i Østersøen. Det er høje tal og bliver

særlig vigtigt, når vi skal have den økonomiske

aktivitet tilbage på sporet i de kommende år.

Dansk søterritorium rummer muligheder for at

producere betydelige mængder af billig, grøn el

til gavn for dansk og europæisk erhvervsliv. Mange

flerehavvindmølleriNordsøen–bådedanske

ogudenlandske–skallevereenstordelafNord-

europas strøm plus grøn brint og brændsler til

lastbiler,skibeogfly.

Danmarks nye

havvindmølleparker

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Årsværk til udbygning af havvind

Årsværk

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

2020

1,7GWdanskkapa-

citet af havvind.

Elproduktion fra

havvindmøller:

7 TWh/år.

Kriegers Flak og

kystnære projekter

øger kapaciteten

med600MWi2021

og 350 MW i 2022.

Tre planlagte udbud

i 2021, 2023 og 2025

bidrager med i alt

1,9 GW.

Faggrupper til havvind

Årsværk

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

Årsværk

10.000

Ikke-faglært

Øvrige

Erhvervsfaglige

Elektrikere

Smede mm.

Omkostninger ved en havmøllepark

10%

2030

Næsten 10 GW

havvind–6gange

så meget som i dag.

To energiøer i

Nordsøen og ved

Bornholm med

5 GW ny havvind.

Elproduktion fra

havvindmøller:

44TWh/år–mere

end det samlede

danske elforbrug

idag–ogca.60%

af det forventede

forbrug i 2030.

Nedtagning

Udvikling og undersøgelser

25%

Drift og

vedligehold

i 25 år

30%

Produktion af

vindmøller

10%

Installation og

nettilslutning

20%

Øvrige arbejder, f.eks.

fundamenter, substations,

transformere og vejarbejder

på land

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Den grønne strøm fra de to energiøer skal dels anvendes direkte af husholdningerne

og industrien, men dels også omdannes til drivmidler via Power-to-X-teknologi.

Der er således en tidsmæssig sammenhæng mellem investeringer i havvind og

investeringerne i udviklingen af Power-to-X-anlæg – og den arbejdskraftefterspørgsel,

som disse investeringer genererer.

Investeringer i udviklingen af Power-to-X antages i tråd hermed først for alvor at efter-

spørge job i 2028 og frem. Det kan dog ske før, hvis investeringer i havvind fremrykkes,

og hvis rammerne for fuldskala Power-to-X, som skal fastlægges i forlængelse af

klimaaftalen fra 22. juni 2020, muliggør tidligere industriel skalering af teknologien.

Samlet forventes investeringer i Power-to-X at skabe godt 12.000 årsværk i den

samlede 10-årige periode, heraf ca. 1.500 i 2028, 3.000 i 2029 og 6.000 i 2030.

Investeringer i fangst og lagring af CO2 (CCS) og i ladestandere forventes på

tilsvarende vis først at generere arbejdskraftefterspørgsel hen mod slutningen af

perioden.

For CCS’ vedkommende forventes behovet at beløbe sig til knap 8.000 årsværk i

alt i perioden, mens investeringer i ladestandere vil indebære et behov for i alt

godt 13.000 årsværk. For begge investeringers vedkommende vil ca. 90 pct. af

efterspørgslen materialisere sig i perioden 2028-2030.

Profilen er skønnet ud fra en konservativ frem for en optimal og hurtigere grøn

omstilling.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Figur 2.4

Efterspørgsel efter arbejdskraft fordelt på typer af investeringer

Årsværk

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

Varmepumper

i industriprocesser

Transmission (elnet)

15.000

SOL

Power-to-X

Landvind

Ladestandere

Havvind

10.000

Gensorteringsanlæg

Fjernvarmenet

Erstatning af olie og gas

i individuelle fyr

Erstatning af kul, olie og gas

i fjernvarme

Energieffektivisering industri

Energieffektiviseing boliger

Distribution (elnet)

CCS

(Carbon Capture and Storage)

5.000

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Biogas

KILDE: DANSK ENERGI OG COWIS BEREGNINGSMODEL

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Nye grønne brændsler

og fangst af CO2

Den grønne omstilling handler om at skalere

kendte teknologier, men også om at etablere

nye teknologier, der kan skubbe yderligere på

omstillingen. De nye teknologier er pt. fangst

og lagring af CO2–såkaldtCarbonCaptureand

Storage(CCS)–ogproduktionafnyegrønne

brændslerafstrømogbrint–populærtkaldet

Power-to-X.

CCS virker ved at opfange CO2frafxaffalds-

forbrændingsanlæg eller kraftværker og pumpe

den ned i permanente underjordiske lagre.

Dermed reduceres den globale CO2-balance.

CCS er en kendt teknologi, men er endnu ikke

udbredtistorskala.Power-to-Xernyenergi-

produktion, der forvandler strøm fra vedvarende

energikilder sol og vind til brint. Derfra kan brinten

forædles til andre brændsler, der kan bruges i

tungtrafik,skibe,fly,industriellerproduktionaf

gødning. Ligesom CCS er teknologien kendt, men

endnu uprøvet i industriel skala.

NårCCSogPower-to-Xskalskaleres,kræverdet

betydelige anlægsinvesteringer. Allerede nu og i

de kommende år skal demonstrationsanlæg bane

vej for, at man mod slutningen af årtiet kan fange

CO2 og producere nye brændstoffer i industriel

skala. Det vil betyde, at der i 2030 vil være op mod

10.000 beskæftigede med at etablere anlæg til

nye brændstoffer og CCS. Det vil for mere end

halvdelens vedkommende dreje sig om faglært ar-

bejdskraft og særligt smede og VVS’ere. Oven i skal

lægges den permanente beskæftigelse, som disse

nye industrier vil skabe.

Industri

CO2

Fabrik

Biogas/biomasse

Brint/brændstof

Tilbage til jorden

Kraftværk

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Årsværk til udbygning nye teknologier

Årsværk

12.000

2020

I dag består

indsatsen for de

nye teknologier

af en betydelig

forskningsindsats

og små prøveanlæg,

der skal bane vej

for, at teknologierne

kan anvendes

bredt i 2030.

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2021 2022 2023 2024 2025

2026

2027 2028 2029 2030

2030

1,9 mio. ton sparet

CO2-udledningfra

Power-to-Xog1,3

mio. ton fra CCS.

Så meget antager

Klimapartner-

skabet for energi

og forsyning, at de

nye teknologier

kan levere i 2030.

Regeringen har i

sit klimaprogram

forventet et endnu

større bidrag fra

disse teknologier.

Underalleom-

stændigheder vil

de nye teknologier

i 2030 skulle

bidrage betydeligt

til opfyldelsen af

70pct.- ålet

og den grønne

omstilling.

Faggrupper til nye teknologier

Årsværk

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Ikke-faglært

Øvrige

Erhvervsfaglig

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

2.3

Arbejdskraftefterspørgslens

fordeling

Ét er omfanget af arbejdskraftefterspørgslen, noget andet er hvilke kvalifikationer,

der bliver brug for til at løse de mange opgaver, som investeringerne afstedkommer.

Der bliver brug for en bred palette af kompetencer. Der bliver dog særlig brug for

kompetencer, der i dag løftes af faglærte og ikke-faglærte. Medarbejderne i de to

grupper udgør også i dag de største grupper på det danske arbejdsmarked med

henholdsvis 28 pct. ikke-faglærte og 32 pct. faglærte. Disse to grupper vil være

i særligt fokus som følge af den grønne omstilling.

Konkret forventes investeringerne i den grønne omstilling at indebære et samlet

behov for 100.000 årsværk fra ikke-faglærte og 130.000 årsværk fra faglærte

medarbejdere i de kommende 10 år frem til 2030.

Figur 2.5

Direkte og indirekte arbejdskraftefterspørgsel fordelt på uddannelser

(2021-2030)

Årsværk

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

Erhvervsfaglig

KVU

(kort videregående

uddannelse)

LVU

(lang videregående

uddannelse)

og ph.d.

MVU

(mellemlang

videregående

uddannelse)

Ikke-faglært

KILDE: DANSK ENERGI OG COWIS BEREGNINGSMODEL

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

I 2028, hvor efterspørgslen er størst, vil der være et ekstra behov for knap 14.000

ikke-faglærte og 19.000 faglærte alene som konsekvens af investeringerne i den

grønne omstilling.

På den korte bane (2021-2023) bliver der behov for ca. 7.000 ikke-faglærte og

ca. 8.000 faglærte pr. år. Behovet for såvel ikke-faglært som faglært arbejdskraft vil

være stigende i det meste af perioden. Især de faglærte kan se frem til en særlig

stor stigning i efterspørgslen efter 2025.

Der er også en stigende behov for kompetencer fra arbejdskraft med lange

videregående uddannelser, men det er ikke den arbejdsgruppe, der er drivende

for udviklingen.

Figur 2.6

Efterspørgsel efter arbejdskraft pr. år fordelt på uddannelse

Årsværk

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

Erhvervsfaglig

Ikke-faglært

LVU og ph.d.

MVU

KVU

KILDE: DANSK ENERGI OG COWIS BEREGNINGSMODEL

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

2.4

Der bliver især brug for

ikke-faglærte, smede,

elektrikere og VVS’ere

Graver man et spadestik dybere og ser på hvilke faggrupper, der konkret bliver

efterspørgsel efter, kan det konstateres, at den grønne omstilling især vil skabe

øget efterspørgsel efter elektrikere og andre faglærte som smede og skibsteknikere

(herefter ‘smede’) og VVS- og gasteknik (herefter ‘VVS’ere’). Efterspørgslen efter disse

tre grupper skal ses i lyset af, at investeringerne indebærer et stort antal installations-

og tilkoblingsopgaver såsom installering af varmepumper, kedler, fornyelse af

industriinstallationer, udvidelse af eltransmissionsnettet, fjernvarmenettet mv.

På kort sigt (2021-2023) er der et merbehov for ca. 1.800 fuldtidselektrikere,

1.000 VVS’ere og 1.700 smede pr. år som konsekvens af de forventede investeringer i

den grønne omstilling. Samlet bliver der behov for 32.000 årsværk elektrikere,

28.000 årsværk af faggruppen smede og 13.000 årsværk af faggruppen VVS’ere i

perioden 2021-2030.

Figur 2.7

Samlet arbejdskraftbehov fordelt på faggrupper (2020-2030)

Årsværk

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

)

ør

(ø

Tø

)

-fa

tri

vil

S-

KILDE: DANSK ENERGI OG COWIS BEREGNINGSMODEL

ANM.: GRUPPERNE “ANDEN – ERHVERVSFAGLIG”, “ANDEN – KVU”, “ANDEN – MVU” OG “ANDEN – LVU OG PH.D.” ER ALLE RESTGRUPPER, SOM INDEHOLDER

DE ØVRIGE FAGGRUPPER INDEN FOR DISSE UDDANNELSESGRUPPER, SOM IKKE ER NÆVNT SÆRSKILT I FIGUREN.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

På den kortere bane er det investeringer i bl.a. erstatningen af kul, olie og gas i fjern-

varmen, der sammen med investeringer i udbygningen af havvind, landvind og sol-

energi forventes at skabe et særlig stort behov for arbejdskraft. Allerede i 2021 og

2022 forventes investeringerne her at skabe 12.000 ekstra fuldtidsstillinger pr. år.

Denne investering er værd at fremhæve, fordi den involverer et relativt stort antal

fra faggrupperne VVS’ere og smede samt ikke-faglærte.

Gruppen af ikke-faglærte, der består af arbejdskraft uden erhvervskompetencegivende

uddannelse, udgør faktisk den største gruppe, der vil blive efterspurgt i den grønne

omstilling. En gruppe, hvis kompetencer inden for særligt byggeri og anlægsarbejde

dækker en væsentlig del af de opgaver, der skal løftes.

Allerede i år og efterfølgende år vil der desuden blive foretaget betydelige investe-

ringer i udbygningen af infrastrukturen, som vil medføre en betydelig efterspørgsel

efter ikke-faglærte. Investeringerne er nødvendige for at kunne servicere en forventet

højere efterspørgsel efter grøn energi og er dermed en forudsætning for at kunne

høste gevinsten af investeringerne i bl.a. grøn energiproduktion.

Investeringer i eltransmissionsnettet forventes at skabe et behov for godt 1.000 ekstra

fuldtidsstillinger pr. år i perioden 2021-2030, mens investeringer i eldistributionsnettet

forventes at skabe et behov for i gennemsnit godt 600 fuldtidsstillinger pr. år i

perioden 2020-2025 og ca. 1.900 fuldtidsstillinger pr. år i perioden 2026-2030.

Behovet for arbejdskraft til udbygning af eldistributionsnettet er således størst efter

2025. Endeligt vil udbygningen af fjernvarmenettet afstedkomme et behov for

ca. 900 ekstra fuldtidsstillinger pr. år i den 10-årige periode.

Der vil også blive efterspørgsel efter flere ekstra diplomingeniører og ingeniører til bl.a.

at udføre projekterings- og tilsynsopgaver. Efterspørgslen efter ingeniører vil dog ikke

være nær så stor som efterspørgslen efter gruppen af ikke-faglærte og de tre nævnte

grupper af faglærte.

Der bliver især brug

for ikke-faglærte,

smede, elektrikere

og VVS’ere.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

2.5

Investeringerne kommer

beskæftigelsen i alle regioner

til gode

Investeringerne kommer alle regioner i hele landet til gode. Arbejdskraftefterspørgslen

vil derfor også blive jævnt fordelt. Grøn energi, energiforsyning og infrastruktur skal

udrulles på tværs af landet.

Figur 2.8

Samlet efterspørgsel efter arbejdskraft fordelt på regioner

Procent

25%

22%

20%

18%

19%

24%

17%

15%

10%

Hovedstaden/

Bornholm

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

KILDE: DANSK ENERGI OG COWIS BEREGNINGSMODEL

Arbejdskraftefterspørgslen i regionerne vil variere over tid. Selvom investeringerne i

havvind er den største drivkraft bag efterspørgslen, er de kendetegnet ved en markant

geografisk spredning, hvor alle regioner er omfattet af den øgede efterspørgsel.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

3. Kan efterspørgslen

imødekommes

af det forventede

arbejdskraftudbud?

Investeringerneidengrønneomstillingkommer,ogarbejds-

kraftefterspørgslen følger efter. Dermed bliver det et centralt

spørgsmål, om det er muligt at rekruttere den nødvendige

arbejdskraftmedderettekvalifikationerogkompetencer?

Spørgsmålet har tre aspekter: Er den tilstrækkelige mængde arbejdskraft til rådighed?

Har arbejdskraften de kvalifikationer og kompetencer, der efterspørges? Og er arbejds-

kraften med de rette kompetencer og kvalifikationer til rådighed på det tidspunkt,

hvor investeringerne skal gennemføres?

Det sidste spørgsmål – timingen – er afgørende. Det skyldes blandt andet, at den

samlede investeringsperiode er relativ kort. Men det skyldes især, at investeringernes

rækkefølge ikke kan være tilfældig. Investeringsområderne hænger sammen og udgør

gensidige forudsætninger for hinanden. Eksempelvis er investeringer i vedvarende

energiproduktion og infrastruktur en forudsætning for den grønne elproduktion, som

gør det muligt for industrien at høste gevinsterne af investeringer i nye teknologier, der

bruger den grønne strøm i stedet for fossile brændsler.

Nedenfor sættes fokus på den forventede udvikling i arbejdsudbuddet af de fag-

grupper, der bliver særlig stor efterspørgsel efter.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

3.1

Er der faglærte nok?

Vil virksomhederne kunne rekruttere det nødvendige antal elektrikere, smede

og VVS’ere til at udføre den grønne omstilling?

Der er allerede i dag stor konkurrence om de tre faggrupper. De er således blandt

nogle af dem, der gennem de senere år har oplevet en stigende efterspørgsel både

inden for industri og bygge- og anlægsvirksomhed. De tre faggrupper er og har været

meget efterspurgte bl.a. i forbindelse med de mange store infrastrukturprojekter,

som gennemføres i disse år (metrobyggerier, supersygehuse, letbaner, udbygning

af jernbane- og motorvejsnettet mv.), ligesom det private boligbyggeri i flere år har

ligget på et højt aktivitetsniveau.

Der er allerede i dag

stor konkurrence

om de tre fag-

grupper.

Metode for analyse: Fra efterspørgsel til udbud af arbejdskraft

For at kunne svare på i hvilket omfang det er muligt at rekruttere den ønskede arbejdskraft til at

gennemføre de opgaver, som investeringerne i den grønne omstilling indebærer, er det nødvendigt

at se på både den forventede udvikling i udbuddet af de efterspurgte faggrupper og på den for-

ventede udvikling i den samlede efterspørgsel efter de pågældende faggrupper, inklusive den

merefterspørgsel som investeringerne medfører.

Den forventede udvikling i udbuddet og efterspørgslen efter de enkelte faggrupper er baseret på

tekniske fremskrivninger af kendt og målbar viden.

Udbuddet

er her defineret som det samlede antal personer, der har en specifik uddannelse f.eks.

elektriker (opgjort som højeste fuldførte), og som står til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs. at

de enten er beskæftigede eller ledige. Udbuddet af en faggruppe svarer således til det samlede

antal personer i arbejdsstyrken med den pågældende uddannelse.

Udbuddet er fremskrevet med udgangspunkt i den demografiske udvikling, tilgangen til de

konkrete uddannelser og produktionen af nyuddannede samt tilbagetrækningsmønstrene blandt

de personer, der befinder sig i arbejdsstyrken.

Efterspørgslen

er defineret som det samlede antal arbejdspladser i Danmark, som er besat af

personer med en specifik uddannelse f.eks. elektriker (opgjort som højeste fuldførte), dvs. samtlige

beskæftigede uanset hvilken branche, de er beskæftiget i.

Efterspørgslen ekskl. merefterspørgslen er fremskrevet med udgangspunkt i Konvergensprogram

2019, og her er taget højde for den forventede udvikling i antallet af arbejdspladser inden for de

brancher, hvor de enkelte faggrupper er beskæftiget.

Efterspørgsel med grøn omstilling

er den fremtidige merefterspørgsel efter arbejdskraft ud over den

skønnede, som de i denne rapport beskrevne tiltag kræver.

For yderligere detaljer henvises til separat metodenotat, som kan rekvireres hos Dansk Energi.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Den øgede konkurrence om de tre faggrupper kommer til udtryk i nedenstående tre

figurer, som viser den historiske og den forventede udvikling i udbud og efterspørgsel.

Det skal bemærkes, at beskrivelsen af ”udbud” betegner et forventet niveau. Der er tale

om fremskrivninger – baseret på antagelser om fremtiden – ikke eksakte fremtidige

antal. De tre figurer kan derfor ikke læses som en indikator for et absolut og konkret

antal personer. Figurerne indikerer forskellen mellem efterspørgsel og udbud: Jo større

afstand mellem kurverne, jo mere ophedet bliver arbejdsmarkedet, og jo sværere kan

det være at sikre de rette kompetencer til den rette tid.

Figur 3.1

Udbud og efterspørgsel efter elektrikere med og uden grønne investeringer

Årsværk

45.000

Historiske tal

40.000

Arbejdsstyrke

Arbejdspladser

35.000

Fremtidig efterspørgsel

med grøn omstilling

Fremtidig efterspørgsel

30.000

Fremtidlig arbejdsstyrke

Fremskrivning

25.000

20.000

2011

2026

2027

2013

2015

2010

2018

2019

2014

2012

2021

2009

2030

2017

2023

2025

2020

2028

2029

2024

2022

2016

KILDE: DANMARKS STATISTIK OG COWIS FREMSKRIVNINGSMODEL

For alle tre faggruppers vedkommende er forskellen mellem udbud og efterspørgsel

over de seneste 10 år blevet indsnævret. Det har betydet, at efterspørgslen efter de

beskrevne kompetencer er steget mere end udviklingen i arbejdsstyrken. Det afspejles

både i en faldende ledighedsprocent og en stigende erhvervsfrekvens. Det vil sige, at

et stigende antal af dem, der er uddannet inden for de respektive områder, har et

job. Det gælder især elektrikere, som der i en længere periode har været omfattende

efterspørgsel på i hele Danmark. Figuren viser fremskrivningerne af både efter-

spørgsel og udbud. Arbejdsstyrken er faldende og vil fortsætte med at falde, mens

efterspørgslen er stigende – og vil vokse endnu mere på grund af investeringerne i

den grønne omstilling. Gabet mellem udbud og efterspørgsel vil opstå selv uden

investeringerne i den grønne omstilling, men de grønne investeringer skaber en ekstra

efterspørgsel efter netop disse faggrupper.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

”Jeg har næsten hver uge en

ny kollega med ud på oplæring”

Frem mod 2030

er der 32.000

års arbejde til

elektrikere i

den grønne

omstilling.

Siden han blev udlært elektriker i 2013, har René Hindborg Rasmussen

været vidt omkring i elektrikerfaget – han har arbejdet med alarmer, lavet

akkordarbejde og kørt service.

Nu er han ansat hos EL:CON, hvor han installerer ladestandere for CLEVER. Der er

rygende travlt, for danskerne har fået smag for elbiler, og René har hver dag to til fire

installationer på sin agenda.

– Jeg kan godt lide at komme ud og møde kunderne, og det gør jeg i det her job.

Når man kører service, er opgaverne mere forskellige, men her er det ladestandere

primært ved private boliger. Kunderne giver udtryk for, at de har valgt en elbil, fordi de

gerne vil bidrage til den grønne omstilling og køre mere klimavenligt – og for nogle er

elbilen også bare lækkert nyt grej.

Der er nok at lave for René og hans kolleger, uanset om de sætter ladestandere op

ved private hjem eller på offentlige og semi-offentlige steder: – Vi får hele tiden flere

kolleger. Interessen for at få en elbil virker stor for os, der sætter laderne op i hvert fald.

De mange nye elbiler kræver flere ladestandere, der kræver elektrikere til at sætte

dem op. For René bliver kollegerne flere, og nye folk skal læres op:

– Vi har masser at lave, og der kommer hele tiden nye folk til. Jeg har næsten hver uge

en ny kollega med ud på oplæring.

Salget af el- og opladningshybridbiler har foreløbigt slået rekord her i 2020. Som led i

indfrielsen af 2030-klimamålet bliver der kun flere grønne biler i fremtiden. Og faktisk

kører René og mange af hans kolleger selv rundt til kunderne i elbiler. EL:CON har

nemlig, som nogle af de første i Danmark, investeret i 27 100 pct. eldrevne varebiler

for at bidrage til den grønne omstilling.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Figur 3.2

Udbud og efterspørgsel efter VVS’ere med og uden grønne investeringer

Årsværk

19.000

18.000

Historiske tal

17.000

16.000

15.000

14.000

13.000

12.000

11.000

10.000

2011

2026

2027

2013

2015

2010

2018

2019

2014

2012

2021

2009

2030

2017

2023

2025

2020

2028

2029

2024

2022

2016

Arbejdsstyrke

Arbejdspladser

Fremtidig efterspørgsel

med grøn omstilling

Fremtidig efterspørgsel

Fremtidlig arbejdsstyrke

Fremskrivning

KILDE: DANMARKS STATISTIK OG COWIS FREMSKRIVNINGSMODEL

Indsnævringen mellem arbejdsstyrke og arbejdspladser gælder også de to andre

faggrupper, som virksomhederne har haft svært ved at rekruttere. Et billede, som til

forveksling ligner det, der er beskrevet ovenfor for elektrikerne, tegner sig også for

både VVS’ere og smede ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings seneste

opgørelser af virksomhedernes rekrutteringsmuligheder

https://arbejdsmarkedsbalancen.dk/ (opgjort i efteråret 2019)

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

”Man skal kunne mere i det her

fag i dag, end da jeg kom ind i det”

Frem mod

2030 er der

14.000 års

arbejde til

VVS’ere

i den grønne

omstilling.

Tommy S. Jeppesen arbejder som VVS’er og energimontør for Finn L.

& Davidsen A/S, der blandt andet løser opgaver inden for energirenovering,

opsætning af varmepumper og en lang række andre fagområder.

Når Tommy kører service i Køge- og Roskildeområderne er opgaverne mangeartede

og ikke altid til at forudse:

– VVS-faget er meget bredt, og mine kolleger og jeg specialiserer os løbende inden

for et felt. Man finder hver især noget, som bliver ens særlige område. Jeg ser mine

opgaver om morgenen, og så går jeg i gang.

Som ung lærling kunne Tommy S. Jeppesen efter eget udsagn nærmest montere

gaskedler i søvne: – Dengang ville man flytte folk fra elhuse og oliefyr til gas. Der kom

en tilskudsordning, og vi satte rigtig mange gaskedler op. Det kunne man til sidst

næsten gøre i søvne.

Som Tommy bemærker, så er det nu ikke længere gasfyr, men derimod varme-

pumper, der er den ”helt store ting.”

Siden han blev udlært i 2002, har VVS-faget ifølge Tommy S. Jeppesen udviklet sig

meget:

– Der er meget mere el i vores opgaver i dag. Det ser vi for eksempel med nybyg – der

har alle folk jo gulvvarme, og det skal vi også kunne håndtere. Man skal kunne mere i

det her fag i dag, end da jeg kom ind i det.

Klimaftalen fra juni 2020 lægger op til en udfasning af olie- og naturgasfyr til

individuel opvarmning til fordel for varme fra vedvarende energikilder.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Figur 3.3

Udbud og efterspørgsel efter smede med og uden grønne investeringer

Årsværk

40.000

Historiske tal

38.000

36.000

34.000

32.000

30.000

28.000

26.000

24.000

22.000

20.000

2011

2026

2027

2013

2015

2010

2018

2019

2014

2012

2021

2009

2030

2017

2023

2025

2020

2028

2029

2024

2022

2016

Fremskrivning

Arbejdsstyrke

Arbejdspladser

Fremtidig efterspørgsel

med grøn omstilling

Fremtidig efterspørgsel

Fremtidlig arbejdsstyrke

KILDE: DANMARKS STATISTIK OG COWIS FREMSKRIVNINGSMODEL

Det må forventes, at COVID-19-pandemien og en deraf følgende økonomisk afmatning

kan betyde en opbremsning i beskæftigelsen. Konsekvenserne er dog endnu uklare.

Der er imidlertid stor vished for, at merinvesteringerne i den grønne omstilling vil øge

efterspørgslen på særligt de tre faggrupper, og det ikke bare på den lange bane,

men også på den helt kort bane.

Merinvesteringerne vil således alt andet lige medføre en skærpelse af den rekrutte-

ringssituation, som virksomhederne oplever i øjeblikket. Det gælder især faggruppen

VVS’ere, men også de to andre faggrupper. I den sammenhæng er det vigtigt at tage

i betragtning, at det tager 3-5 år at uddanne elektrikere, smede og VVS’ere.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

”Det er store ting,

vi går og roder med”

A. P. Møller-Mærsk byggede frem til 2012 store skibe på Lindø-værftet

lidt øst for Odense. Området er i dag omdannet til industripark, og

firmanavne og produkter der kommer ud fra Lindø, er nogle andre.

Men det er stadig stort, og det skal til havs. Det er nemlig her, MHI Vestas

Offshore samler toppen af vindmøllerne – også kaldet nacellerne – der

vejer omkring 400 ton.

– Vi er otte forskellige teams i produktionslinjen, der arbejder på nacellen, og vi har

hver vores opgaver, men står i den samme store produktionshal. Der er blandt andet

et glasfiberteam, og jeg er på skeleton-holdet. Det er det største hold med 32 mand

på dagholdet og 27 på aftenholdet. Vi fylder også mest i hallen, fortæller 25-årige

Stian Austrheim Jensen, der har været ansat hos MHI Vestas Offshore i to år.

Han begyndte på natholdet, men er nu fast mand på dagholdet, der arbejder hver

dag fra kl. 7 til 15:15. Aftenholdet møder ind 15 minutter senere, så de to hold undgår

at mødes. Det er et nyt tiltag, efter corona-virussen har ramt verden.

– Vi samler skelettet af nacellen helt fra bunden af en masse komponenter – både

små og kæmpestore. Der skal derefter monteres både eltavler, gearkasse, hydraulik,

køl og gulv i nacellen, og det er også mig og mine kolleger, der står for det, siger

Stian Austrheim Jensen.

Selvom nacellerne er kæmpestore, så er det typisk almindeligt håndværktøj,

som han og kollegerne bruger og kender fra deres baggrunde som mekanikere,

elektrikere og smede.

Frem mod 2030

er der 28.000 års

arbejde til smede

i den grønne

omstilling.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

3.2

Er der ikke-faglærte nok?

Lidt under en tredjedel af beskæftigede i Danmark er ikke-faglærte. De varetager

et bredt spektrum af arbejdsopgaver på tværs af sektorer. En stor del af arbejds-

kraftefterspørgslen som følge af den grønne omstilling vil vedrøre ikke-faglærte.

Ved ikke-faglært beskæftigelse forstår vi job, hvor der ikke stilles krav om en

erhvervskompetencegivende uddannelse.

Figur 3.4

Beskæftigede ikke-faglærte fordelt på brancher

Årsværk

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

an ebu

de re

n au

op er

gø

ne ri

l s ng

er og

lig

vic

fo m

rs in

va ist

r o ra

g tio

po n

lit ,

isn

væ

itu

tio

ltu

fri

tid

lse

fin

læ

fis

rå

KILDE: DANMARKS STATISTIK / RAS310 (2018)

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Det er dog vigtigt at slå fast, at beskæftigelsesmulighederne for ikke-faglærte, der vil

opstå i forbindelse med implementeringen af den grønne omstilling, i vid udstræk-

ning vil forudsætte specialkompetencer og tekniske færdigheder inden for bl.a. byg-

geri, anlægsarbejde, montage, betjening af store maskiner, transport og logistik mv.

Den grønne omstilling vil stille krav til specialkompetencer og vil altså ikke nødvendig-

vis være en jobfest, som alle – uanset kompetencer – kan få del i.

Selvom man normalt antager, at de ikke-faglærtes beskæftigelse generelt er udsat på

grund af den teknologiske udvikling og globalisering, er der på lige fod med de tre

ovenfor omtalte faglærte grupper også i dag rift om erfarne ikke-faglærte inden for

både industrien og bygge- og anlægsbranchen. Der gennemføres bl.a. fortsat store

infrastrukturprojekter i de kommende år, hvor der vil være stor efterspørgsel efter højt

kvalificerede ikke-faglærte.

Hvis vi ser på rekrutteringsgrundlaget blandt de ikke-faglærte, er der i alt ca. 550.000

med grundskole alene og 250.000 med en gymnasial uddannelse i beskæftigelse i

Danmark. Ud af denne gruppe er det kun ca. hver fjerde, der arbejder inden for, hvad

der kan betegnes som relevante brancher – det vil f.eks. sige industri, bygge- og anlæg,

transport mv.

Hovedparten (ca. 75 pct.) af de ikke-faglærte arbejder inden for servicelignende

brancher. Hvis denne gruppe skal i spil i forbindelse med den grønne omstilling, vil det

tage lang tid at omskole dem, og ikke alle vil have de personlige forudsætninger for at

arbejde med projekter inden for grøn omstilling. Selv for de 25 pct., der arbejder i fag,

der bliver direkte berørt, vil det for mange være med andre kompetencer, der skal i

spil i de kommende år.

Der vil altså som for de faglærte grupper opstå en betydelig udfordring med at dække

den merefterspørgsel efter kompetencer inden for det ikke-faglærte område, som

investeringerne i den grønne omstilling vil skabe.

Den grønne om-

stilling vil stille

krav til special-

kompetencer.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

”Jeg får lov til at lave lidt af hvert”

Frem mod 2030

er der 40.000

års arbejde til

ikke-faglærte i

havvind.

Da slagteriet i Esbjerg lukkede i 2012, stod John Mortensen uden job efter 21

år som slagteriarbejder. Men han har ikke kedet sig siden. De seneste otte år

har han arbejdet som ikke-faglært på forskellige vindprojekter – og det har

bragt ham vidt omkring. Både geografisk og hvad angår arbejdsopgaver.

– Jeg har arbejdet med vind både i Sverige, Finland og Tyskland. Og på flere projekter

herhjemme i Danmark. Jeg har både været på Horns Rev 3 og Kriegers Flak, og jeg

har også gået på havnen i Esbjerg, fortæller John Mortensen.

Da tiden som slagteriarbejder var slut, var der lagt op til, at han skulle arbejde på

Nordsøen i olieindustrien, men det blev vinden, der fik ham. Og siden har han

trukket kabler i vindmølletårne, været med i pre-assembly, spændt og tjekket bolte,

skruet kabelbakker op, lavet småreparationer og malet. Og mere til.

– Jeg går til hånde og løser en masse opgaver. Jeg kan godt lide, at jeg får lov til at

lave lidt af hvert. Kriegers Flak skulle jeg egentlig være på i to uger, men det blev til

1�½ år med arbejde på de to substations. Arbejdssproget er engelsk, for vi har kolleger

fra masser af andre lande. Normalt kommer vi i et team, hvor der kan være forskellige

faggrupper, forklarer John Mortensen.

Jobbet kan være fysisk hårdt og byder på lange arbejdsdage efterfulgt af nætter

på kedelige hotelværelser, når det foregår langt hjemmefra. Men John Mortensen

tager gerne fat – og der bliver nok at tage fat på. Frem mod 2030 får vi brug for

40.000 ikke-faglærte til at arbejde med havvind.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

4. Klimamålets

øvrige effekter

på arbejdsmarkedet

Ud over de direkte og indirekte beskæftigelseseffekter, som er

beskrevet i kapitel 2 og 3, forventes den grønne omstilling at

medføre en række øvrige effekter på det danske arbejdsmarked.

For det første vil det medføre afledte beskæftigelseseffekter. Det vil sige den

økonomiske aktivitet og beskæftigelse som konsekvens af det øgede forbrug,

som den direkte og indirekte beskæftigelseseffekt skaber.

For det andet vil der være positive effekter som f.eks. højere produktivitetsniveau,

forbedret konkurrenceevne og eksportmuligheder i de danske virksomheder, der

driver den grønne omstilling samt større jobtilfredshed og højere lønninger for de

berørte medarbejdere.

For det tredje er det værd at bemærke, at mens den grønne omstilling vil skabe et

betydeligt arbejdskraftbehov, vil også specifikke opgaver ændres og visse jobfunktion-

er bortfalde f.eks. som en konsekvens af automatisering, digitalisering og skiftet fra

grønne til sorte brændsler.

Nedenfor gennemgås eksempler på de tre effekter.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

4.1

Klimatiltag gavner hele

arbejdsmarkedet

Klimatiltagene skaber 290.000 årsværk forstået som direkte og indirekte

beskæftigelseseffekter, som primært rammer de brancher og sektorer, der

gennemfører og leverer til den grønne omstilling. De direkte og indirekte

beskæftigelseseffekter vil derudover også have afledte effekter i form af økonomisk

aktivitet og beskæftigelse i hele samfundet, som opstår ved det ekstra forbrug,

som medarbejdere foretager privat som følge af øget beskæftigelse og indkomst.

Afledte beskæftigelseseffekter

Kaldes også “makroøkonomiske effekter” og beskriver beskæftigelseseffekten, som følger af, at en

given investering vil medføre en øget indkomstdannelse i økonomien, som igen vil afføde et øget

forbrug og hermed øget produktion og beskæftigelse. Effekten er selvforstærkende, da den øgede

produktion igen er med til at skabe øget indkomst i samfundet, hvilket igen øger investeringerne.

Dette giver en yderligere stigning i forbrug og produktion osv.

De afledte beskæftigelseseffekter, som følger med klimatiltagene, er opgjort til ca.

30.000 årsværk i perioden. Disse årsværk vil typisk opstå i erhverv og sektorer som

service og handel.

Figur 4.1

Afledte beskæftigelseseffekter fordelt på regioner

Årsværk

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Hovedstaden/

Bornholm

KILDE: DANSK ENERGI OG COWI

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

De afledte beskæftigelseseffekter kan bidrage til at genoprette økonomien efter

COVID-19, hvor det gælder, at de afledte beskæftigelseseffekter i højere grad vil

komme det danske samfund til gode, når der anvendes dansk arbejdskraft til at

gennemføre investeringerne i den grønne omstilling.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

4.2

Grønne virksomheder eksporterer

mere, er ofte mere produktive og

har mere tilfredse medarbejdere

Danmark er blandt verdens førende lande inden for grøn teknologi, grønne varer,

rådgivning og service. Det har i mange år gavnet danske virksomheder i form af

eksportindtægter.

Grønne virksomheder

Danmarks Statistik definerer en grøn virksomhed som én, der sælger grønne varer/tjenester.

En grøn vare/tjeneste opfylder direkte eller indirekte enten et miljøbeskyttelsesformål eller et

ressourcebesparelsesformål. Eksempler på grønne varer: vindmøller, køleskabe i højeste energiklasse,

termostater til at spare på energien. Eksempler på grønne tjenester: opførelse af lavenergihus,

rensning af spildevand, affaldshåndtering, forskning i miljøbeskyttelse.

Siden 2013 har Danmarks Statistik udgivet et såkaldt grønt nationalregnskab, og med

afsæt heri har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en analyse fra juli 2020 konkluderet,

at grønne virksomheder har øget deres eksport af grønne varer og tjenester med knap

10 mia. kr. siden 2015. Analysen viser også, at de grønne virksomheder eksporterer for

ca. 300.000 kr. mere pr. medarbejder end gennemsnitlige virksomheder.

Figur 4.2

Eksport pr. medarbejder i danske virksomheder

Mio kr. pr. årsværk, 2018

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Grønne virksomheder

Alle virksomheder

KILDE: AE PÅ BAGGRUND AF DANMARKS STATISTIK

NOTE TIL FIGUR: I 2018 HAVDE VIRKSOMHEDERNE GRØN EKSPORT FOR 1,1 MIO. KR. PR. ÅRSVÆRK, MENS DER I DEN SAMLEDE ØKONOMI KUN BLEV EKSPORTERET FOR

0,7 MIO. KR. PR. ÅRSVÆRK. DER MANGLER DOG EKSPORTTAL FOR ET PAR BRANCHER I 2018. HVIS MAN MEDTAGER DISSE BRANCHER TIL DERES SENESTE EKSPORT

(F.EKS. I 2016), SÅ BLIVER EKSPORTEN FOR DEN SAMLEDE ØKONOMI 0,8 MIO. KR. PR. ÅRSVÆRK – SVARENDE TIL AT GRØNNE MEDARBEJDERE EKSPORTERER FOR

300.000 KR. MERE PR. ÅRSVÆRK END ØVRIGE MEDARBEJDERE. VI REGNER DERFOR MED, AT GRØNNE MEDARBEJDERE EKSPORTERER FOR MINDST 300.000 KR.

MERE PR. ÅRSVÆRK.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

De grønne virksomheders stærke globale markedsposition er også et resultat af

Danmarks tidlige politiske satsning på den grønne omstilling. De politiske klima-

målsætninger har været afgørende både historisk set, og er det også for den for-

ventede fremtidige vækst for grønne virksomheder. En fortsat kontinuerlig udbygning

med havvind i Danmark vil styrke de danske virksomheders know how og erfaring,

hvilket er en betydelig konkurrencefordel, når virksomhederne også i fremtiden skal

vinde internationale udbud og sælge varer og tjenester globalt.

Det danske klimamål skaber altså både vækst og beskæftigelse og bidrager samtidig

til at drive en hurtigere omstilling i EU, hvilket kan skabe yderligere beskæftigelse hos

de danske leverandører og underleverandører, der skal forsyne, bygge og levere til den

grønne omstilling globalt.

Ud over øget eksport vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd også, at de grønne

virksomheder er 3 pct. mere produktive end gennemsnittet af virksomheder.

Figur 4.3

Produktivitet pr. medarbejder i danske virksomheder

Mio kr. BVT pr. årsværk, 2018

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Grønne virksomheder

Alle virksomheder

KILDE: AE PÅ BAGGRUND AF DANMARKS STATISTIK

NOTE TIL FIGUR: DA DER KUN ER GRØNNE VARER OG TJENESTER I NOGLE BRANCHER PR. DEFINITION, ER DET KUN DISSE BRANCHER, DER ER MEDTAGET FOR DEN

SAMLEDE ØKONOMI.

På den ene side er det værd at bemærke, at de virksomheder, der defineres som

”grønne virksomheder”, ofte har en anden profil end gennemsnittet af danske

virksomheder. Det er selvfølgelig medvirkende til, at deres produktivitet og eksport

er højere end f.eks. i de fleste service- og handelserhverv.

På den anden side er den næste fase af den grønne omstilling så omfattende, at

den vil involvere en række virksomheder, som ikke i dag kategoriseres som ”grønne”.

I takt med at hele samfundet og den danske industri bliver omstillet, bliver

”Made in Denmark” lig med bæredygtighed uanset sektor, og det kan skabe

værdi og eksport for mange danske virksomheder og deres medarbejdere.

I Fagbevægelsens Hovedorganisations klima- og helhedsplan ”Sammen skaber vi

Danmark – sammen skaber vi grøn omstilling” fra juni 2020 indgår en aktuel survey af

knap 3.000 lønmodtageres og dagpengemodtageres forhold til deres arbejdsliv og

den grønne omstilling.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Figur 4.4

Måling: Hvordan vil grøn omstilling påvirke dit fag positivt?

Procent

60%

53%

50%

40%

30%

20%

10%

Bedre

arbejdsmiljø

Mere interessante

opgaver

Der vil opstå nye,

grønne job

Et mere

meningsfyldt

arbejde

Bedre løn

Ønsker ikke at

svare/ved ikke

20%

48%

46%

KILDE: FH’S SURVEY OM ARBEJDSLIV, 2020

Ca. halvdelen af respondenterne i undersøgelsen vurderer, at den grønne omstilling vil

påvirke deres fag positivt i form af bedre arbejdsmiljø, mere interessante opgaver og

nye grønne job. Samtidig svarer 46 pct., at deres arbejde bliver mere meningsfyldt af

den grønne omstilling, og 20 pct. vurderer, at klimamålet kan bidrage til, at de vil få en

bedre løn.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

4.3

Grøn omstilling

ændrer jobmarkedet

Det er forventeligt, at specifikke jobfunktioner ændres eller helt bortfalder, når vi ser

frem mod 2030 og længere endnu. Denne effekt er ikke beregnet, men den er vigtig

at have for øje, så de pågældende medarbejdere sikres kompetencer til at varetage

andre jobfunktioner.

Det kan illustreres med transportsektoren, hvor der skal ske en massiv udskiftning af

fossile brændsler og køretøjer over de næste 10 år.

Dette har betydelige beskæftigelseseffekter for så vidt angår ladeinfrastruktur

(jf. afsnit 2.1), men selve salget af nye køretøjer vurderes ikke at have direkte

beskæftigelseseffekter i Danmark, da vi ikke er et bilproducerende land.

Dog er det værd at nævne, at der er mange danske arbejdspladser, som indirekte

forsyner bilindustrien, og derfor kan skiftet fra forbrændingsmotorer til elbiler have

væsentlige potentielle effekter på det danske arbejdsmarked. Danmark har f.eks.

styrkepositioner inden for power-elektronik, energilagring og intelligent styring af

energiforbrug mv., som vil betyde, at overgangen fra forbrændingsmotorer til

elmotorer og batterier vil give danske virksomheder en konkurrencefordel.

Konkret gælder det dog, når salget af elbiler stiger, at der vil blive mindre behov for

jobfunktioner, som varetager servicering og vedligehold af forbrændingsmotorer.

Samtidig er der væsentligt mindre vedligehold forbundet med kørsel i en elbil,

hvorfor der ikke fremover kan forventes at være samme omfang af efterspørgsel efter

arbejdskraft til at servicere de nye elbiler.

Det betyder, at medarbejdere, der i dag er specialiserede i service af forbrændings-

motorer, vil skulle opkvalificeres, videreuddannes eller omskoles.

Medarbejdere,

der i dag er

specialiserede

i service af

forbrændings-

motorer, vil skulle

opkvalificeres,

videreuddannes

eller omskoles.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

5. Næste skridt –

fra analyse til handling

Beskæftigelseseffekterne af den grønne omstilling har hidtil ikke fyldt tilstrækkeligt

i debatten. Med afsæt i analyserne i denne rapport ved vi nu, at:

•

de forventede investeringer i den grønne omstilling vil skabe 290.000 ekstra

årsværkoverdenæste10år–29.000nyeårsværkhvertår.

denyejobrettersigisærmodfaglærteogikke-faglærtepånogleafdeområder,

hvor danske virksomheder og dansk arbejdskraft allerede står stærkt i dag.

der også bliver behov for ekstra hænder blandt personer med mellemlang og

lang uddannelsesbaggrund, men næppe i et omfang der vil give udfordringer.

arbejdspladserneergeografiskfordeltoverhelelandet.

der også er faresignaler: Der er betydelig risiko for rekrutteringsproblemer,

mangel på arbejdskraft og endog omfattende mangel på arbejdskraft blandt

flereafdegrupperaffaglærtogikke-faglærtarbejdskraft,somerafgørendeforat

nå70pct.-målsætningen..

•

Sidstnævnte er kritisk. Tilstrækkelig arbejdskraft med de rigtige kompetencer er

afgørende for, at vi lykkes med den grønne omstilling i det tempo, som klimaloven

foreskriver.

Analysen viser tydeligt, at 10 år ikke er lang tid til at gennemføre de mange foran-

dringer, som klimamålet indebærer. Forandringer, som er uhyre konkrete og fysiske.

Presser vi alle de investeringer sammen på færre år, risikerer vi, at det ikke er mangel

på teknologiske svar eller kapital, der bliver den største hindring for realisering af

klimaambitionen. Det kan derimod blive arbejdsmarkedet. Det er derfor nødvendigt

at sætte investeringerne i gang nu og forberede arbejdsmarkedet på den opgave, der

skal løftes over de kommende 10 år.

Analyserne i rapporten viser, at den næste fase i den grønne omstilling i høj grad

vil være en bygge- og anlægsopgave baseret på kendte teknologier. I Dansk Energi

betegner vi det som en skaleringsopgave. Det betyder, at vi skal gøre mere af det,

vi gør i forvejen. Et eksempel er varmepumper, der skal installeres i flere hundrede

tusinde danske hjem, eller ladestandere til elbiler. Havvind er blevet etableret i mange

år, og det fortsætter i højere tempo. Det skal ledsages af energiøerne, som udgør

halvdelen af de nødvendige investeringer. Kendt teknologi skal i større skala end

hidtil set installeres i det danske samfund. Selvfølgeligt skal der opfindes nyt, men

at nå klimamålet er først og fremmest en skaleringsøvelse af allerede kendte svar og

løsninger.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Det er værd at understrege, at investeringerne i den grønne omstilling fører til en

merefterspørgsel efter arbejdskraft, som ligger ud over den efterspørgsel, der er i for-

vejen. Merefterspørgslen ændrer ikke på, at der fortsat vil være behov for arbejdskraft på

andre områder, f.eks. på velfærdsområdet. Den samlede danske arbejdsmarkedspolitik

skal derfor have et bredt sigte. Det nye er, at det brede sigte fremadrettet også skal

inkludere de behov, som en forventet realisering af klimalovens ambitioner kræver.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

5.1

Udfordringen

Udfordringen – eller den brændende platform om man vil – er klar: Det er en forud-

sætning for den grønne omstilling, at der er tilstrækkelig arbejdskraft med de rette

kompetencer til rådighed, og der er betydelig risiko for rekrutteringsproblemer,

mangel på arbejdskraft, endog omfattende mangel på arbejdskraft.

To vigtige faktorer bliver afgørende for at sikre arbejdskraftudbud og gennemførelse

af den grønne omstilling:

•

Tidlig og effektiv igangsættelse af klimainvesteringer med jævn implementering

over hele perioden, så de gensidigt understøtter hinanden.

Gennemførelseafindsatserforatstyrkeudbuddetafdeefterspurgtekompe-

tencerogkvalifikationer.

•

Investeringer i energisektoren og hos energikunderne skal igangsættes og times til

gensidigt at understøtte hinanden. Hvis ikke, er der risiko for, at den grønne omstilling

taber momentum, og for at arbejdskraften ikke, er til rådighed, når den efterspørges.

Det kan øge udfordringen ved den grønne omstilling og vanskeliggøre realiseringen

af de nødvendige tiltag. Det kan også betyde, at den økonomiske vækst reduceres, at

arbejdspladser går tabt, og/eller at udenlandsk arbejdskraft tager en uforholdsmæssig

stor del af arbejdspladserne, og Danmark dermed går glip af nye gode job, vækst og

afledte beskæftigelseseffekter.

Investeringerne i

den grønne om-

stilling, uddannelse

og efter- og videre-

uddannelse er en

fremtidssikring

af det danske

samfund.

Det kan vi undgå ved at sikre en effektiv og jævn timing af klimainvesteringerne samt

ved kontinuerligt i perioden frem mod 2030 at styrke de kompetencer, der bliver

efterspurgt.

Hvad angår indsatser for at styrke arbejdsudbuddet og de efterspurgte kompetencer

og kvalifikationer, er der fire grupper, hvor advarselslamperne især blinker rødt: smede,

elektrikere, VVS’ere og ikke-faglærte. Ikke mindst på disse områder skal vi sætte gang i

uddannelse og efter- og videreuddannelse.

For ikke-faglært arbejdskraft med de kompetencer, der efterspørges i den grønne om-

stilling, gælder, at medarbejderne ofte er højt specialiseret og har mange års erfaring

fra relevante job og brancher. Denne del af de ikke-faglærte vil relativt hurtigt kunne

efter- og videreuddannes til at varetage de ‘nye’ job, der bliver skabt. Der er imidlertid

allerede i dag rift om denne gruppe af ikke-faglærte, som kun udgør ca. 25 pct. af de

beskæftigede ikke-faglærte.

Hovedparten af den resterende del af de ikke-faglærte arbejder i dag i brancher

(handel, hotel- og restauration, sociale institutioner), hvor de ikke nødvendigvis bruger

og/eller har opnået de kompetencer, som vil blive efterspurgt i forbindelse med den

grønne omstilling. Opkvalificering eller omskoling af denne gruppe ikke-faglærte til

de nye job kræver en målrettet indsats, som vil tage længere tid, og som derfor bør

påbegyndes allerede i dag. Samtidig må omskolingen ikke gå ud over tilgangen af

arbejdskraft til andre områder i f.eks. velfærdssektoren, hvor der også er brug for

arbejdskraft.

Investeringerne i den grønne omstilling, uddannelse og efter- og videreuddannelse

af arbejdskraften og de erfaringer og kompetencer, som de danske virksomheder og

arbejdstagere vil opbygge som konsekvens heraf, er en fremtidssikring for det danske

samfund. Vi ser ind i en fremtid, hvor ikke bare Danmark, men hele Europa skal

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

være fossilfri i 2050. Der er altså ingen grund til at tro, at de nye kompetencer

blive mindre relevante efter 2030. Tværtimod vil vi kunne bevare og udbygge

internationale konkurrencefordele og yderligere udbygge eksportpotentialet også

efter 2030 til gavn for fremtidig beskæftigelse. Det er en opgave, det er værd at

arbejde sammen om.

5.2

Beslutninger og handling

Dansk Energi foreslår, at vi som samfund træffer beslutning og handler på den

brændende platform nu.

Udfordring

Effektiv og jævn timing og

arbejdskraft og kompetencer

bliver afgørende for 70 pct. i 2030

Monitorering

Grønt Erhvervsforums

drøftelser videreføres med

fokus på arbejdskaft og

kompetencer i regi af erhvervs-

organisationer, fagbevægelsen

og ministre

Handling

– Uddannelsesinstitutioner

– Virksomheder

– Fagbevægelse

– Erhvervsorganisationer

– Politikere og Folketing

Der skal foretages prioriteringer og samarbejdes mellem regering og Folketing,

arbejdsmarkedets parter, erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner samt

virksomheder og erhvervsorganisationer. Det er disse aktører, der skal sikre, at der

bliver taget beslutninger, som fører til konkret handling.

Regeringen har allerede med initiativet til

Grønt Erhvervsforum

sikret en halvårlig

kontinuerlig drøftelse af de nødvendige tiltag, initiativer og investeringer, der skal føre

til 70 pct. reduktion i 2030.

Dansk Energi opfordrer til, at der som led i møderne i Grønt Erhvervsforum sættes

yderligere fokus på de arbejdsmarkedsmæssige udfordringer og muligheder, der

knytter sig til realisering af 70 pct.-målsætningen. I forlængelse heraf opfordres

regeringen til at overveje nedsættelse af et supplerende ministerudvalg med

beskæftigelsesministeren, uddannelses- og forskningsministeren samt børne-

og undervisningsministeren, der sammen med repræsentanter fra fagbevægelsen

og erhvervsorganisationerne, som indgår i Grønt Erhvervsforum og sætter fokus på

grøn omstilling og arbejdsmarkedet.

Dansk Energi opfordrer til, at der etableres løbende monitorering på tilstrækkeligt højt

og tværgående niveau af arbejdsudbud og -efterspørgsel på de fagområder, der især

er udfordret af mangel på arbejdskraft. Udbud og efterspørgsel efter kompetencer vil

ændre sig over tid, hvorfor det er nødvendigt løbende at overvåge udviklingen med

henblik på at sikre, at udbud og efterspørgsel balancerer bedst muligt. Dansk Energi

stiller meget gerne rapportens beregninger og bagvedliggende modeller til rådighed

for Grønt Erhvervsforum og regeringen med henblik på at deltage i den løbende

overvågning af arbejdskraftefterspørgsel og -udbud.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Dansk Energi opfordrer desuden til, at arbejdsmarkedsudfordringerne knyttet til

at nå klimalovens mål behandles i regi af de formaliserede trepartsforhandlinger.

Vi ønsker med rapporten at pege på vigtigheden af dette arbejde og at opfordre til,

at det opprioriteres og styrkes med et grønt sigte.

For de tre faglærte grupper, elektrikere, VVS’ere og smede – gælder, at der bliver

mangel på disse og derfor behov for at uddanne og opkvalificere flere. Analysen

viser, at mange af de job, som skal besættes, er i fag med en skæv kønsbalance. At

gøre såvel de faglærte som ikke-faglærte job mere attraktive for kvinder bør være et

tværgående tema. Mange aktører skal samarbejde om at løse udfordringerne. Det er

afgørende, at aktørernes initiativer og tiltag samtænkes. Nedenfor følger Dansk Energis

forslag, som retter sig mod forskellige aktører på området. Forslag som vil være med

til at styrke arbejdsudbuddet med de efterspurgte kompetencer og kvalifikationer.

Flere af forslagene, er i øvrigt stærkt inspireret af forslag, som er fremsat af repræsent-

anterne for Dansk Industri, Fagbevægelsens Hovedorganisation, 3F, Dansk Metal og

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har indgået i arbejdsgruppen bag rapporten.

Uddannelsesinstitutioner kan

•

øge gennemførelsesgraden. Det gælder både på erhvervsskolernes grundforløb,

men særligt i overgangen fra grundforløb til hovedforløb, hvor manglen på

praktikpladser kan være en udfordring.

åbnefornye,alternativevejetilfaglærtekompetencer,f.eks.gennemerhvervs-

uddannelsesforløbog/ellergennemomkvalificering,hvorkandidaternetager

dele af et erhvervsuddannelsesforløb.

•

I forhold til fastholdelse er det værd at bemærke, at samfundsøkonomien i erhvervsuddannelserne

er god. De betaler sig generelt meget hurtigt tilbage. Derfor er der økonomi i at investere i at øge

gennemførelsesgraden af uddannelsesforløbene. Der kan komme flere faglærte, både ved at virksom-

hederne opretter flere lærepladser, men også gennem f.eks særlige indsatser for frafaldstruede elever

på skolerne.

•

gennemføre målrettede kampagner, der øger interessen for erhvervsuddannelser

hos såvel folkeskolens afgangsklasser, som blandt voksne med ønske om en ny

uddannelse.

sætte fokus på perspektiverne for beskæftigelse i relation til den grønne

omstillingpåingeniør-ogdiplomingeniøruddannelserne.

•

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Erhvervsorganisationer og de faglige organisationer kan

•

bidrage til at sikre den nødvendige dialog om arbejdsmarkedets udfordringer

knyttettil70pct.-målsætningpåtværsafdeværdikæder,derindgåriden

grønne omstilling: energi og forsyning, fremstillingsindustri, bygge, anlæg og

konstruktion.

bidrage til, at den nødvendige aktuelle og aggregerede sektorviden bliver bragt

i spil i forbindelse med den løbende arbejdskraftmonitorering og drøftelse i

Grønt Erhvervsforum og især i de eksisterende arbejdsmarkedspolitiske fora.

arbejdeforatetablerevilkår,somgørdetnemmereatopkvalificereledige

medrelevanteforudgåendekvalifikationerogkompetencerog/ellererfaringer,

somgørdetnemmereatopkvalificereikke-faglærtemednyerelevante

specialkompetencer og/eller mulighed for at uddanne sig som faglært.

bidragetildialogmedmedlemsvirksomhederneomatetablereflerelære-og

praktikpladser i virksomhederne.

bidrage til at sikre, at udenlandsk arbejdskraft rekrutteres under danske vilkår og

overenskomster.

•

Virksomheder inkl. virksomheder i energi- og

forsyningssektoren kan

•

investere i ny teknologi, som kan øge produktiviteten og dermed gøre det muligt

atgennemføredengrønneomstillingmedmereeffektivanvendelseafarbejds-

kraften.

investereiefter-ogvidereuddannelseafdeneksisterendearbejdsstyrkeog

planlæggeogprioritereefter-ogvidereuddannelse.

samarbejdemereintensivtmeduddannelsesinstitutionerne,isærerhvervs-

skolerne.

etablereflerelære-ogpraktikpladser.

•

Resultatet af en optimeret uddannelsesindsats vil tidligst vise sig om 2-4 år. Samtidig er der allerede

nu rekrutteringsproblemer, ledigheden er lav og erhvervsfrekvensen meget høj. Der er ikke tilstrække-

lige reserver, der kan trækkes ind på kort sigt. Dermed står det klart, at vi ikke vil kunne imødekomme

den øgede arbejdskraftefterspørgsel uden også at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Det bliver

afgørende for den sociale retfærdighed og opbakningen til den grønne omstilling, at virksomhederne

er med til at sikre, at udenlandsk arbejdskraft rekrutteres under danske regler og overenskomster, og

at virksomhederne samtidigt påtager sig et medansvar for at opkvalificere den danske arbejdskraft.

•

sikre et attraktivt arbejdsmiljø, som samtidig mindsker nedslidning og behov for

tidlig tilbagetrækning. Dermed kan arbejdsudbuddet øges.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

Regering og Folketing kan

•

skabeensammenhængendeplanforrealiseringaf70pct.-målet,der

er detaljeret nok til, at den kan guide investeringer, arbejdsmarked og

uddannelsessystem.

sikre, at de offentlige investeringer i en grøn omstilling times, så de ikke skaber

unødig mangel på arbejdskraft.

arbejde for et øget optag på erhvervsskolerne af især smede, elektrikere og

VVS’ere, så arbejdsmarkedet sikres de faglærte medarbejdere, der er brug for i

forbindelse med den grønne omstilling.

investere i attraktive undervisningsmiljøer og teknologier på erhvervsskolerne,

der kan få unge til vælge en erhvervsfaglig uddannelse og fastholde dem i hele

uddannelsesforløbet.

investere i kompetenceudvikling blandt underviserne på erhvervsskolerne.

etablerelovgivning,f.eks.medkravomlærlingepåoffentligtfinansierede

projekter samt opfølgning på, om lovgivningen følges.

etablere incitamenter til at blive længere på arbejdsmarkedet, f.eks. lempe

reglerne for modregning af arbejdsindkomst i folkepension og efterløn.

investere i erhvervsskolernes undervisere og deres kompetencer, da det kan

påvirke både fastholdelse af eksisterende og tiltrækning af nye elever.

•

Dansk Energi er erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark. Vi håber, at

analysen kan tjene til inspiration og igangsætte egentlig handling på det politiske niveau, blandt

organisationerne, uddannelsesinstitutionerne og i virksomhederne, som sikrer, at arbejdsmarkedet

kan facilitere rejsen mod 70 pct. reduktion i 2030.

BESKÆFTIGELSESEFFEKTER AF INVESTERINGERNE I DEN GRØNNE OMSTILLING

DESIGN: ESSENSEN

Læs mere på

danskenergi.dk

DANSK ENERGI

VODROFFSVEJ 59

1900 FREDERIKSBERG

+45 35 300 400

WWW.DANSKENERGI.DK

[email protected]

FACEBOOK.COM/DANSKENERGI

LINKEDIN.COM/COMPANY/DANSK-ENERGI

TWITTER.COM/DANSKENERGI