Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 452
Offentligt
2454511_0001.png
Ase
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Frederikskaj 4
2450 København SV
Tlf. 70 13 70 13
Fax 70 13 70 12
www.ase.dk
Den 30. september 2021
Kære Beskæftigelsesudvalg
Ase fremsender hermed en række forslag til forbedring af dagpengesystemet i
forbindelse med evaluering
af dagpengereformen ”Et nyt og tryggere
dagpengesystem”
jf. aftaleteksten om løbende at drøfte udmøntningen og
vurdere konsekvenserne af aftalen samt de igangværende drøftelser og debat
om dagpengesystemets indretning.
Ase har særligt fokus på den del af dagpengesystemet, som vedrører
”Et nyt
dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked”,
herunder især forhold i
dagpengesystemet, der vedrører selvstændige erhvervsdrivende, og specifikt
de områder, hvor selvstændige erhvervsdrivende stilles ringere end
lønmodtagere.
Generelt har reformen øget digitaliseringen i dagpengesystemet, hvilket har
været yderst positivt både for medlemmer og a-kasser. Adgangen og
umiddelbar anvendelse af data fra indkomstregistre, CVR-data med mere har
effektiviseret sagsbehandlingen i a-kasserne og gjort behandlingen af de
lediges dagpengeansøgninger langt hurtigere. Nu mangler vi bare, at også
beskæftigelsesindsatsen digitaliseres.
Samtidig har anvendelsen af mindre skøn i sagsbehandlingen kombineret
med lempeligere dokumentationskrav haft den positive effekt, at antallet af
klager over afgørelser vedrørende retten til dagpenge og efterløn er mindsket.
Men reformen har også vist sig på væsentlige områder at stille selvstændige
dårligere i dagpengesystemet, ligesom der også er områder, hvor
udmøntningen falder ud på en måde, der er stik imod hensigten med
reformen.
Ase peger nedenfor på de nuværende udfordringer og giver samtidig bud på
nogle tiltag, der vil rette op på problemerne:
Satsberegning
Beregningsreglerne blev i 2018 ændret, så satsberegningen kunne foretages
på baggrund af både indtægt fra selvstændig virksomhed og
lønmodtagerarbejde i de 12 bedste måneder i en periode på de sidste 24
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 452: Henvendelse af 30/9-21 fra Ase evaluering af dagpengereformen
måneder forud for ledigheden. Princippet var godt i forhold til de gamle regler,
fordi al arbejdsindtægt fremover kunne indgå i satsberegningen. Der har dog
vist sig nogle alvorlige svagheder ved de nye beregningsregler.
Lønmodtagere har en reel mulighed for at vælge mellem den bedste indtægt i
fulde 24 måneder, fordi lønnen kan anvendes til beregning det samme øjeblik
indkomsten er registreret i indkomstregistret. Det foregår i princippet uden
forsinkelse og kan opgøres umiddelbart.
For selvstændige forholder det sig anderledes. Selvstændige kan nemlig kun
fremvise en indtægt i en del af 24 måneders perioden, fordi den
selvstændiges årsopgørelse for sidste indkomstår først er gyldig fra den 2. juli
i det efterfølgende år ved personligt drevne virksomheder.
Derfor er realiteten for selvstændige, at de ofte kun har et enkelt indkomstår,
der kan lægges til grund for satsberegning. Hvis indtægten her har været ringe
–
hvad den typisk er i det sidste år inden lukning af selvstændig virksomhed
–
får medlemmet dermed beregnet en lavere sats end hvis man havde kunnet
lægge indtægt til grund fra en 24 måneders periode som gældende for
lønmodtagere.
I dag gælder, at ovennævnte beregningsperiode på de 12 bedste måneder
indenfor de sidste 24 måneder anvendes, hvis indkomstkravet opfyldes
indenfor de seneste 3 år (trin 1).
Hvis ikke indkomstkravet opfyldes indenfor de sidste 3 år, kan indkomstkravet
i stedet opfyldes indenfor de sidste 5 indkomstår, men kun med indkomst fra
selvstændig virksomhed (trin 2). Og opfyldes indkomstkravet på trin 2, skifter
satsberegningen princip, således at satsen nu udregnes på baggrund af
virksomhedens overskud i de 2 bedste indkomstår indenfor de sidste 5 år.
Reformenes nye beregningsregler har ført til, at langt de fleste selvstændige
kan opfylde det relativt lempelige indkomstkrav på 243.996 kr. (2021) indenfor
3 år, og kun ganske få er nødsaget til at anvende til trin 2.
Det betyder, at langt de fleste selvstændige derfor får en dagpengesats
udregnet på baggrund af de sidste 24 måneders indtægt, hvilket er en stor
forringelse
–
jf. ovenstående udfordringer
–
i forhold til de gamle
beregningsregler, der var gældende før reformen.
Kort sagt straffes selvstændige unødigt hårdt med en langt lavere
dagpengesats efter beregningsreglerne i den nye reform, end hvad der var
gældende tidligere.
Det var selvsagt ikke et mål med reformen, som netop skulle kunne omfavne
de mange nye arbejdsformer
–
herunder selvstændige
–
og også sikre, at det
var attraktivt for disse grupper at forsikre sin indkomst mod ledighed i
arbejdsløshedsforsikringssystemet.
Side 2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 452: Henvendelse af 30/9-21 fra Ase evaluering af dagpengereformen
2454511_0003.png
Ase foreslår følgende løsning:
Ase foreslår, at der altid bør være valgfrihed mellem satsberegning på trin 1
eller trin 2. På denne måde kan den selvstændige vælge mellem at anvende
de sidste 24 måneder, hvor der også kan indgå lønmodtagerarbejde, eller de
to bedste indkomstår indenfor de sidste 5 år, hvor der kun kan anvendes
indkomst fra selvstændig virksomhed.
Ase foreslår endvidere, at beregningsperioden på trin 1 udvides fra 24
måneder til 36 måneder, så beregningsperioden svarer til perioden, hvor
indkomstkravet skal opfyldes. Dette er allerede indført som en COVID-
særregel for de selvstændige, der har haft over/underskud i 2020.
Satsberegning ved genindplacering
Reformen gjorde det relativt nemt at genoptjene retten til dagpenge, fordi alle
arbejdsindkomster kunne medtages til opgørelsen over en 3-årig periode. Men
satsberegningsreglerne har betydet, at genoptjeningen af dagpengeretten har
resulteret i en dårligere dagpengesats for mange medlemmer.
Stik imod hensigten med dagpengereformen
–
at det altid skulle betale sig at
tage småjobs undervejs
–
straffer satsberegningsreglerne de ledige, når de
skal genindplaceres efter netop at have taget småjobs undervejs.
Adskillige ledige har følt sig snydt og bagefter fortrudt, at de tog småjobs
undervejs, for herefter at kunne konstatere, at det økonomisk var en rigtig
dårlig idé, idet deres genindplacerede dagpengesats blev lavere ved at tage
småjobs, end hvis de havde fortsat i fuld ledighed.
Denne satsberegningsregel er undergravende for reformens formål, nemlig at
flere ledige skulle arbejde også i begrænset eller supplerende omfang.
Den konkrete årsag er, at beregningsperioden på de 12 bedste måneder af de
seneste 24 måneder kommer til at ramme dem, der har taget småjobs, og
som har optjent en ny dagpengeret over flere år.
For selvstændige gælder altid, at uanset, hvornår virksomheden ophører, vil
virksomhedsoverskud fra arbejde, udført før indplaceringen, indgå til
genindplacering på et senere tidspunkt.
Årsagen er, at indkomsten fra virksomheden først senere kan dokumenteres,
når årsopgørelsen er gyldig. Ophører en virksomhed for eksempel 1. januar
2021, vil overskuddet fra 2020 først være gyldig og anvendelig til en ny
dagpengeret den 2. juli 2021.
Dette kan afstedkomme nogle ejendommelige situationer, hvor medlemmer får
en helt ny dagpengeret med lavere sats uden overhovedet at have haft
arbejde det halve år, der er gået siden sidste indplacering.
Side 3
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 452: Henvendelse af 30/9-21 fra Ase evaluering af dagpengereformen
2454511_0004.png
Ase foreslår følgende løsning:
De nye regler for beregning af genindplaceret dagpengesats undergraver
motivationen for at tage tilgængelige småjobs undervejs.
Ase foreslår derfor, at ledige valgfrit kan beholde sin gamle dagpengesats,
hvis den nye sats i forbindelse med genoptjeningen af dagpengeretten er
lavere end den gamle.
På denne måde straffes ledige ikke ved at tage arbejde. Samtidig kommer
man de mærkelige situationer med selvstændige til livs, hvor dannelsen af en
årsopgørelse har negativ konsekvens for dagpengesatsen.
Optagelse i a-kasse for selvstændige erhvervsdrivende
En lønmodtager, der optages i en a-kasse, kan som udgangspunkt blive
dagpengeberettiget efter et års medlemskab, såfremt indkomstkravet opfyldes
i medlemsperioden.
En selvstændig erhvervsdrivende kan derimod tidligst opfylde indkomstkravet i
en medlemsperiode, når der foreligger gyldige årsopgørelser for arbejdet i
medlemsperioden. Da en årsopgørelse tidligst er gyldig 2. juli
(enkeltmandsvirksomhed) kan en selvstændig erhvervsdrivende reelt ikke
blive dagpengeberettiget efter et års medlemskab og stilles derfor ringere end
lønmodtageren i selvsamme arbejdsløshedsforsikringssystem.
Forskelsbehandlingen mellem en lønmodtager og en selvstændig bliver særlig
grel, hvis eksempelvis en selvstændig erhvervsdrivende melder sig ind i en a-
kasse 1. februar, for så vil der gå hele 2 år og 5 måneder, før medlemmet
tidligst kan dokumentere 12 måneders indkomst i en medlemsperiode og blive
dagpengeberettiget.
Selvstændige erhvervsdrivende er med disse regler klart ringere stillet end
lønmodtagere, fordi de skal betale kontingent i meget længere tid, før de er
dagpengeberettigede. 1-årsreglen er under alle omstændigheder illusorisk for
denne gruppe.
Ase mener, at der i det mindste bør være lige regler for alle, således at der
ikke kræves længere medlemskab for nogle fremfor andre for at blive
dagpengeberettiget.
Ase foreslår følgende løsning:
Medlemmer af a-kasser, der driver personligt ejet virksomhed, kan i stedet for
at anvende en årsopgørelse, fremvise en forskudsregistrering som
dokumentation for indkomsten i virksomheden. Denne model er kendt i
forvejen og eksempelvis anvendt ved modregning af selvstændig virksomhed
på Tidlig Pension.
Side 4
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 452: Henvendelse af 30/9-21 fra Ase evaluering af dagpengereformen
2454511_0005.png
Medlemmer af a-kasser, der driver virksomhed i selskabsform, aflønner sig
selv med A-indkomst. Med de gældende regler er lønnen fra et indkomstår
dog først gyldig den 2. maj, når årsopgørelsen er gyldig det følgende år.
Ase foreslår, at hvis lønnen i indkomstregistret var umiddelbart gældende på
lige fod med almindelige lønmodtagere, der ikke har afgørende indflydelse i
selskabet, kan selvstændige, der driver virksomhed i selskabsform, få
dagpengeret på samme vilkår som lønmodtagere efter indmeldelse.
Omfattende brug af dagpengesystemet
Reglerne om omfattende brug af dagpengesystemet blev indført i forbindelse
med dagpengereformen i 2017 for delvist at finansiere nogle af de tiltag, der
medførte ekstra udgifter.
Reglerne betyder, at medlemmer, der har fået udbetalt dagpenge i 4 år
indenfor 8 år, skal have skåret en måned af deres dagpengeret. Reglerne blev
sammenfattet på en måde, så selve opgørelsen af udbetalingen i de sidste 8
år, blev unødvendigt kompliceret.
Desuden blev det vedtaget, at den måned, medlemmerne skulle miste, var
den sidste måned i dagpengeretten.
Det betyder, at mange af de medlemmer, der har fået afgørelse om afkortning
på en måned, aldrig har mærket afkortningen, da de er gået i varigt lønarbejde
inden dagpengeretten udløb.
Ase har truffet afgørelse om afkortning overfor 227 medlemmer i perioden 1.
juli 2017 til og med 30. juni 2021
–
altså på 4 år. Det seneste år har der ikke
været så mange afgørelser som normalt, da udbetalte dagpenge i
suspensionsperioderne ikke tæller med til opgørelsen af 4 års udbetalte
dagpenge.
Af de 227 medlemmer er der en stor del, der aldrig har mærket afkortningen,
da de ikke har opbrugt deres dagpengeret. Det vil sige, at der ikke har været
en reel besparelse i de sager.
Ase har i forbindelse med overflytning aldrig modtaget et medlem fra en anden
a-kasse med en afkortet dagpengeret som følge af langvarigt forbrug.
Ase foreslår følgende løsning:
Ase foreslår, at reglerne om omfattende brug af dagpengesystemet bliver
afskaffet, da intet tyder på, at de har den effekt, der var intentionen med
reglerne.
Vedligeholdelse og rettelse af den automatiske opgørelse af 4 års udbetalte
dagpenge koster a-kasserne mange ressourcer, og de står slet ikke i forhold til
udbyttet.
Side 5
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 452: Henvendelse af 30/9-21 fra Ase evaluering af dagpengereformen
2454511_0006.png
Tekniske belægninger
I forbindelse med beskæftigelsesministerens præsentation af udspillet
”Danmark kan mere
1”,
noterede vi, at der er blevet regnet på, hvad det koster
at ændre reglerne om tekniske belægninger i dagpengesystemet.
Ase har længe gjort opmærksom på problemerne med teknisk belægning, og
vi er helt enige i, at disse regler skal ændres. Med reglerne om midlertidig
arbejdsfordeling blev der rettet op på reglerne om tekniske belægninger
–
men
kun for de medlemmer, der var på midlertidig arbejdsfordeling.
Ase foreslår derfor, at disse regler bliver udbredt til at omfatte alle
ydelsesmodtagere.
Ase håber, at de ovenstående forslag kan indarbejdes i ny lovgivning jf. den
forestående evaluering af dagpengereformen.
Med venlig hilsen
Adm. direktør, Karsten Mølgaard Jensen
Side 6