BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 443
Offentligt

Jobkundernes udvikling

efter forløbsstart hos

Jobbanken

November 2020

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

Indledning ...................................................................................................................... 2

Samlede konklusioner og perspektivering ...................................................................... 4

Præsentation af Jobbanken og indsatsmodellen ........................................................... 8

Beskrivelse af målgruppen generelt og jobkunder specifikt ......................................... 12

Deskriptiv beskrivelse af Jobbankens målgruppe .............................................................12

Registerbaseret beskrivelse af jobkunderne .....................................................................14

Registerbaserede analyser af jobkundernes udvikling ................................................. 17

Registeranalyse af beskæftigelse .....................................................................................17

Registeranalyse af sundhed .............................................................................................20

Registeranalyse af kriminalitet ..........................................................................................24

Registeranalyse af økonomi .............................................................................................27

Jobkundernes oplevelse af forløbet hos Jobbanken .................................................... 31

Selvvurderede gevinster for jobkunden .............................................................................31

Best pracitice/ forudsætninger ..........................................................................................37

Virksomhedernes oplevede værdi af samarbejdet med Jobbanken ............................. 40

Selvvurderede gevinster for virksomheder ........................................................................40

Best practice/forudsætninger ............................................................................................41

Jobbanken i fremtiden .................................................................................................. 45

Bilag 1: Beskrivelse af metode ..................................................................................... 51

Registerbaseret analyse ...................................................................................................51

Kvalitative analyse ............................................................................................................53

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

1. Indledning

Epinion har i perioden maj til august 2020 gennemført en evaluering af udviklingen blandt sindsli-

dende førtidspensionister, der har begyndt et beskæftigelsesrettet forløb hos Jobbanken.

Jobbanken er en NGO med fysiske adresser i Herning, Aarhus og København. Deres vision er at få

integreret, reintegreret og fastholdt sindslidende personer med en førtidspension på arbejdsmarke-

det, og dermed flytte sindslidende førtidspensionister fra en passiv tilværelse til at kunne tage aktivt

del i samfundslivet. Det gør de med en kombination af individuel vejledning og coaching, idræts- og

netværksaktiviteter, uddannelse og opkvalificering med det formål, at forløbsdeltageren kommer i

job, job med løntilskud eller fleksjob. De førtidspensionister, som anvender Jobbankens tilbud, be-

tegnes af Jobbanken som

’jobkunder’,

hvilket de også vil blive benævnt som i denne rapport.

Evalueringen har ved hjælp af registerbaseret og kvalitativ analyse fokuseret på at belyse betydnin-

gen af forløbet hos Jobbanken for jobkundernes efterfølgende udvikling. I evalueringen er det kon-

kret blevet undersøgt:

•

Hvordan jobkunderne har udviklet sig på en række parametre, herunder beskæftigelse,

sundhed, kriminalitet og økonomi, efter deres forløbsstart hos Jobbanken.

Hvordan jobkunderne personligt har oplevet forløbet hos Jobbanken.

Hvilken værdi Jobbanken skaber hos virksomheder, der indgår i samarbejdet med Jobban-

ken om at få jobkunder i praktikforløb, løntilskud eller ordinært arbejde.

Hvilken rolle Jobbanken spiller på beskæftigelses- og socialområdet nu og i fremtiden, her-

under hvilke konsekvenser, det vil have, hvis Jobbankens bevilling ikke fastholdes.

Evalueringen er baseret på en kombination af flere datakilder:

•

Eksisterende skriftligt materiale fra Jobbanken, herunder beskrivelse af indsatser og aktivite-

ter, tal for målopfyldelse, tidligere evalueringsrapporter mv.

Registeranalyse, der visualiserer 933 aktive jobkunders udvikling over tid på en række rele-

vante parametre, samt estimerer forskellen i bl.a. jobkundernes beskæftigelsesgrad før og

efter forløbsstart hos Jobbanken.

I alt 20 interviews med seks jobkunder, seks virksomheder, tre medarbejdere fra tre forskel-

lige kommunale jobcentre, to politikere, to fagforeningsfolk og én pårørende.

•

Den kvalitative dataindsamling er foretaget i juni 2020, og har, som så meget andet, været påvirket

af den generelle nedlukning som følge af COVID-19. Det har i særlig grad været en udfordring i for-

bindelse med rekrutteringen af jobkunder og virksomheder til interviews. Det er tydeligt, at jobkun-

derne har haft fokus på deres job eller på at deltage i Jobbankens aktiviteter, da beskæftigelsesind-

satsen blev genåbnet efter i en længere periode at have været suspenderet. Af den årsag har de i

mindre grad ikke haft lyst eller overskud til at deltage i interview. Også virksomhederne har pga.

den usædvanlige situation haft ekstra svært ved at prioritere at afsætte tid til et interview. Det vurde-

res dog ikke, at den data, der er fremkommet på baggrund de gennemførte interview, har været

synderligt påvirket af COVID-19.

I det følgende findes i kapitel 2 et resumé af evalueringens hovedkonklusioner. I kapitel 3 præsente-

res Jobbanken som organisation og indsatsmodel. I kapitel 4 beskrives Jobbankens målgruppe. I

kapitel 5 gennemgår vi den registerbaserede analyse indeholdende jobkundernes udvikling på en

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

række parametre efter forløbsstart hos Jobbanken. I kapitel 6 ser vi nærmere på jobkundernes per-

sonlige oplevelser med forløbet hos Jobbanken. I kapitel 7 præsenteres virksomhedernes oplevel-

ser af værdi ved samarbejdet med Jobbanken. I kapitel 8 ser vi nærmere på Jobbankens position

nu og fremover, herunder konsekvenserne hvis Jobbanken ikke længere støttes med bevilling. Ka-

pitel 9 indeholder bilag med uddybende beskrivelser af evalueringens metode.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

2. Samlede konklusioner og perspektivering

Samlet set viser evalueringen, at deltagelse i et forløb hos Jobbanken har en positiv udvikling på

parametre indenfor beskæftigelse, sundhed, kriminalitet og livskvalitet for sindslidende førtidspensi-

onister (jobkunder). Jobkunderne beskriver selv, at forløbet hos Jobbanken har haft afgørende be-

tydning for, at de er kommet i beskæftigelse, har fået et sundere liv og generelt mere mod på tilvæ-

relsen. Stakeholdere oplever Jobbanken som én af de eneste aktører, der specifikt arbejder på at

hjælpe målgruppen af sindslidende førtidspensionister med at få en fod indenfor arbejdsmarkedet.

Det tilsammen vidner om, at Jobbanken leverer et forløb af høj kvalitet, lige så vel som de er en ak-

tør, der medvirker til tilvejebringelsen af et mere rummeligt, velfungerende og socialt ansvarligt ar-

bejdsmarked, hvor der også er plads til psykisk sårbare.

Ud fra den registerbaserede og kvalitative analyse af jobkundernes udvikling og Jobbankens ar-

bejde kan følgende konkluderes:

•

Jobkunderne har fået en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Andelen af jobkunder med

beskæftigelse

er 25 procentpoint højere efter forløbsstart hos Jobbanken. Forud for forlø-

bet

hos Jobbanken var 31 pct. af jobkunderne i beskæftigelse, mens 56 pct. af jobkunderne

var i beskæftigelse efter forløbsstart. Dette er en relativ stigning på 81 pct.

Jobkunderne har flere ordinære arbejdstimer efter forløbsstart hos Jobbanken. Jobkunder-

nes beskæftigelsesgrad er 0,0323 point højere efter forløbsstart hos Jobbanken, hvilket sva-

rer til ca. 1,2 ekstra ugentlige arbejdstimer (lønnet). Forud for forløbet hos Jobbanken arbej-

dede jobkunderne i gennemsnit ca. 3,5 timer om ugen, men efter forløbsstart hos Jobban-

ken arbejder jobkunderne i gennemsnit ca. 4,7 timer om ugen. Dette er en relativ stigning på

34 pct. Det er ikke muligt at måle, om der er sket en stigning i antallet af ulønnede timer,

som jobkunderne arbejder, men ud fra det kvalitative data er dette vores forventning.

Der er sket et fald i andelen af påbegyndte psykiatriske sygdomsforløb hos jobkunderne.

Andelen af jobkunder med påbegyndte psykiatriske sygdomsforløb er 7,5 procentpoint la-

vere efter forløbsstart hos Jobbanken. 25 pct. af jobkunderne påbegyndte i et gennemsnitligt

år før forløbet et psykiatrisk sygdomsforløb, men efter forløbsstart hos Jobbanken er ande-

len på 17,5 pct. Dette er et relativt fald på 30 pct.

Der er sket et fald i andelen af jobkunder, der sigtes for kriminalitet efter forløbsstart hos

Jobbanken. Andelen af jobkunderne med kriminelle sigtelser falder med ca. 1,4 procentpoint

fra 5,5 pct. før forløbet til 4,2 pct. efter forløbsstart. Hvis der ses specifikt på sigtelser i hen-

hold til straffeloven, er der ligeledes sket et fald på ca. 1,4 procentpoint, der sigtes

–

et fald

fra 2,7 pct. før forløbet til 1,4 pct. efter forløbsstart. Dette er et relativt fald på 48 pct.

•

Beskæftigelse er målt som deltagelse i ordinært arbejde i minimum én måned af et givent kalenderår.

Jobkundernes udvikling måles ud fra et årligt gennemsnit over en femårig periode op til forløbsstart hos Jobbanken.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

•

Jobkundernes økonomiske situation er generelt styrket efter forløbsstart hos Jobbanken. I

registeranalysen ses det, at jobkundernes årlige disponible indkomst i gennemsnit er steget

med ca. 21.000 kr. efter skat fra før forløb til efter forløbsstart. Ud fra en antaget indkomst-

skat på 38 pct. betyder dette, at jobkunder betaler ca. 12.900 kr. mere i skat end før forløbs-

start. Derudover er jobkundernes opsparinger i form af indestående i pengeinstitutter steget

med ca. 14.000 kr., og jobkunderne indbetaler årligt ca. 1.500 kr. mere i pensionsopsparing.

Mængden af årligt modtaget offentlig overførsel er steget, men dette forventes primært, at

skyldes at flere af jobkunderne overgår til førtidspension fra en lavere takseret ydelse i ana-

lyseperioden, og at flere har fået deres lejligheder totalrenoveret, hvilket har betydet højere

lejeudgifter og dermed også højere boligtilskud.

Jobkunderne fortæller selv i de kvalitative interviews, at de helt overordnet oplever at have

fået mere meningsfuldt indhold i deres liv, efter deres forløbsstart hos Jobbanken og kom-

met i beskæftigelse. De beskriver en øget livskvalitet, som kommer til udtryk i, at de har fået

det bedre med sig selv samt fået en større tro på, at de kan bidrage med noget i en virksom-

hed og til samfundet generelt. Jobkunderne opbygger en arbejdsidentitet, som de har gavn

af i sociale relationer, hvor de ikke længere behøver beskrive sig selv som

”førtidspensio-

nist”, men derimod kan sætte en profession på. Nogle jobkunder har opnået bedre sociale

kompetencer og fået et socialt netværk enten i Jobbanken eller på arbejdspladsen. Nogle

jobkunder har desuden opnået sundhedsgevinster såsom vægttab, mere energi og nedtrap-

ning af medicin. De interviewede jobkunder oplever typisk at få en indkomststigning på mel-

lem 2000-4000 kr. månedligt, som dog reduceres af lavere boligstøtte og andre eventuelle

støtteforanstaltninger. Nogle jobkunder er motiverede af indkomststigningen, mens andres

økonomiske motivation snarere går på den afledte følelse af at bidrage til samfundet (mere

skat, færre ydelser).

De interviewede virksomheder peger på, at de med ansættelse af en jobkunde kan få en

loyal arbejdskraft, som kan dække et behov, de ikke nødvendigvis kan dække med anden

arbejdskraft (fx ungarbejdere). Virksomheden får mulighed for at løfte et samfundsansvar,

som de er bevidste om. Ingen af de interviewede virksomheder anvender dog ansættelsen

af en jobkunde i en overordnet CSR-strategi. Der peges på, at en forudsætning for at få suc-

ces med at inddrage psykisk sårbare medarbejdere på arbejdspladsen er, at virksomheden

har mulighed for at modtage løbende vejledning ift. medarbejderens personlige udfordringer

samt service til administrative byrder særligt i forbindelse med ansættelsen.

På samfundsniveau peger jobkunder, virksomheder og interessenter såsom fagforenings-

folk, medarbejdere i jobcentre og politikere på, at den væsentligste værdi af jobbankens ar-

bejde er af menneskelig karakter for den enkelte jobkunde. Der er fra alle parter en klar for-

ventning om, at et forløb hos Jobbanken, og deraf beskæftigelse, for jobkunden medfører

øget livskvalitet generelt samt bedre trivsel, sundhedsfremme, bedre økonomi og større so-

cialt netværk specifikt.

Som samfundsmæssig gevinst peges der endvidere på, at Jobbanken arbejde medvirker til

at udbrede kendskabet til at kunne inkludere sindslidende og førtidspensionister på arbejds-

markedet. Jobbanken er, ifølge flere interviewpersoner, med til at nedbryde fordomme og

•

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. En virksomhed peger desuden på, at jobkunder er

arbejdskraft, som kan dække timer, der ellers er svære at besætte. Når flere jobkunder kom-

mer i arbejde, er der samlet set flere danskere, der kommer i beskæftigelse.

Perspektivering

Sundhedsstyrelsen har på deres hjemmeside en række anbefalinger til, hvad der kan fremme den

mentale sundhed i Danmark. Det er punkter såsom god fysisk sundhed, tro på egne evner, følelse

af socialt tilhørsforhold, evne til at etablere relationer, økonomisk sikkerhed, adgang til uddannelse,

adgang til et støttende og trygt uddannelses- og arbejdsmiljø samt mulighed for beskæftigelse.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger flugter fint med Jobbankens metode og de deraf afledte gevinster

for den enkelte jobkunde. Med knap 199.900 personer på førtidspension

og en stigning i antallet af

personer med psykiske lidelser og dårligt mentalt helbred, vil der også fortsat være potentiale for

Jobbankens indsats til målgruppen.

I lyset af COVID-19 har økonomiprofessor og tidligere økonomisk vismand Nina Smith til A4 Ar-

bejdsliv udtalt, at regningen for coronakrisen og regeringens hjælpepakker vil betyde forringede for-

hold for udsatte ledige. Hvis dette bliver tilfældet, kan et udfald blive, at Jobbankens målgruppe i

fremtiden bliver dårligere stillet.

”Prisen for

coronakrisen er, at der bliver mindre råd til velfærd i den offentlige sektor i de næste ti år.

Regningen sendes ikke kun til de ufaglærte, men lige så meget til dem, der har brug for offentlige

ydelser.”

Jobbankens bevilling fra Satspuljen udløber efter 2. kvartal 2022, hvorefter Jobbankens fremtidige

virke afhænger af evt. oprettelse af en midlertidig pulje inden et nyt fordelingssystem er udarbejdet

eller muligheden for at søge andre eksterne midler. Jobbankens usikre fremtidige finansiering kan

få konsekvenser for deres fremtidige virke.

De interviewede vejledere oplever ikke, at de i deres dagligdag er berørte af den mere eller mindre

usikre finansiering af Jobbanken

–

og dermed deres arbejdsplads. Men det påvirker derimod le-

delse og dedikerede medarbejdere, som må anvende mange ressourcer på at søge midler, som i

stedet kunne være anvendt på kerneopgaven.

Sundhedsstyrelsen (2020): Hvad fremmer mental sundhed.

Ifølge Danmarks Statistik modtog 199.900 personer (5,7 pct.) af den danske befolkning førtidspension i januar 2019.

Omkring 12.500 nye modtagere kom til i 2018, hvilke er 28 pct. flere end i 2017

–

og den mest markante årsvækst siden

den nye førtidspensionsreform trådte i kraft i 2013. I dag er det i udgangspunktet ikke muligt at få førtidspension, hvis man

er under 40 år, så stigningen i antallet af førtidspensioner er drevet af en stigning for personer mellem 60-64 år, mens an-

tallet af førtidspensioner for de yngre grupper, særligt personer under 40 år, er nedadgående. https://www.dst.dk/da/Stati-

stik/nyt/NytHtml?cid=28595

TV2 (2020) https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-05-06-coronakrisen-kan-koste-dansk-velfaerd-i-ti-aar-vi-bliver-fattigere

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Jobbankens ønske om en geografisk udbredelse af deres metode kræver finansiering. Således er

en afledt konsekvens af manglende bevillinger også, at der formentligt hverken vil være tid eller

penge til at ekspandere til andre kommuner.

Ved manglende fremtidig finansiering vil de positive effekter, som denne rapport over de kommende

kapitler beskriver, naturligvis bortfalde. Ganske overordnet er Jobbankens indsats overfor jobkun-

derne særegen idet metoden er helhedsorienteret og i stand til at koble både sundhedsfremme, so-

ciale kompetencer og beskæftigelsessigte. Jobbankens arbejde er således ikke blot et beskæftigel-

sesprojekt, men et projekt med et bredere perspektiv, der sigter på at forbedre livskvaliteten for

denne målgruppe i det hele taget. Flere jobkunder beskriver, at de ikke ved, hvor de skulle gå hen,

hvis de ikke kunne henvende sig til Jobbanken, når de møder modstand.

For virksomheder kan manglende fremtidig bevilling betyde, at færre små og mellemstore virksom-

heder får mulighed for at ansætte fleksibel arbejdskraft til at dække tidsrum, de ellers kan have

svært ved at dække.

På et samfundsniveau peger interviewene fra denne analyse på, at Jobbankens arbejde bidrager

med at skabe opmærksomhed om førtidspensionister og personer med en sindslidelses på arbejds-

markedet. Det har i sig selv en værdi, fordi det er en gruppe, som har tendens til at blive glemt. Et

større kendskab til gruppen kan på sigt også bidrage til et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der

er plads til alle. Samtidig med at reel flytningen af folk fra passiv forsørgelse over til beskæftigelse

har store positive samfundsøkonomiske effekter.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

3. Præsentation af Jobbanken og indsatsmodellen

Jobbankens vision er, at Jobbanken får integreret, reintegreret og fastholdt sindslidende personer

med en førtidspension på arbejdsmarkedet, og dermed flytte sindslidende førtidspensionister fra en

passiv tilværelse til at kunne tage aktivt del i samfundslivet.

Endvidere arbejdes der ud fra følgende mål:

•

At arbejde for varig beskæftigelse og uddannelse for førtidspensionister.

At opfordre virksomheder til at tage et socialt ansvar og dermed være med til skabe et mere

rummeligt arbejdsmarked.

At det både er fordelagtigt for den enkelte førtidspensionist, virksomheden og samfundet at

reintegrere førtidspensionisten på arbejdsmarkedet.

At nyudvikle og skabe evidens for fordelene ved at etablere en national strategi, hvor førtids-

pensionister kommer i arbejde og/eller uddannelse.

Jobbankens organisering

Jobbanken er en NGO som blev stiftet i 2003. Jobbanken har i dag kontorer i både Herning, Aarhus

og København. Lokationerne er kendetegnet ved at være centralt beliggende i nærheden af jobkun-

der, idrætsfaciliteter og virksomheder.

Hver afdeling er sin egen, men der er stort fokus på, at Jobbankens koncept og metode/tilgang er

den samme i alle tre afdelinger, så jobkunderne oplever den samme service uanset hvor de bor.

Der har de seneste år været fokus på at professionalisere og konceptualisere organisationen, for at

sikre denne ensartethed i de nuværende afdelinger og til fremtiden.

Jobbanken har i dag 26 medarbejdere, heraf 8 vejledere med forskellig uddannelsesbaggrund, per-

sonlighed, alder og erfaring. Det sikrer, at det altid er muligt at lave et passende match, vejleder og

jobkunde imellem. Jobbanken er endvidere karakteriseret ved en meget flad organisationskultur,

hvor hver enkelt vejleder har stor beslutningskompetence til selv at tilrettelægge det enkelte forløb i

samarbejde med jobkunden. Det bidrager med frihed, fleksibilitet og motivation til vejlederens ar-

bejde, at de selv kan træffe beslutninger og igangsætte initiativer, de brænder for. Det er vigtigt for

Jobbankens koncept (beskrevet i næstkommende afsnit), at vejlederne kan agere frit, så de kan

sikre, at der fortsat er tid til de håndholdte forløb til den enkelte jobkunde.

Jobbankens indsatser og aktiviteter

Jobbankens metode til at forberede jobkunderne til arbejdsmarkedet er et individuelt tilrettelagt for-

løb med beskæftigelse som det overordnede mål, men med en filosofi om, at beskæftigelsessituati-

onen kun kan ændres med en helhedsorienteret tilgang, der tager højde for det hele menneske

fremfor beskæftigelsesudfordringen. Jobbankens målgruppe er præget af en række forskellige ud-

fordringer (se mere i afsnit 4), hvorfor det er væsentligt, at forløbet tilrettelægges netop efter deres

behov. Et grundvilkår for at starte i arbejde gennem Jobbanken er, at jobkunden også skal have det

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

godt i det hele taget. Det inkluderer fx at den psykiske lidelse er under kontrol, man er velmedicine-

ret, uden fysiske gener, økonomien er på plads, og at der i det hele taget er en grundlæggende ro

og overskud i livet til at igangsætte en forandring.

For nogle jobkunder er disse nødvendige forudsætninger allerede til stede, når de træder ind i Job-

banken for første gang. For andre er det en kortere eller længere proces at nå dertil. Det er en del

af Jobbankens model, at det allerede ved det første møde mellem jobkunde og vejleder afklares,

hvordan Jobbanken kan hjælpe jobkunden med at blive parat til at træde ind på arbejdsmarkedet.

Jobbankens personale har en tilgang, hvor de tager venligt og imødekommende imod jobkunderne,

ligesom de til enhver tid ser dem i en ligeværdig relation. Det prioriteres, at forløbet for den enkelte

jobkunde samles på så få hænder som muligt, så jobkunden oplever at vejlederen og Jobbanken er

en stabil partner, som man kan være tryg ved og have tillid til. Når Jobbanken omvendt lærer

jobkunderne at kende gennem de løbende vejledninger og evt. uddannelse, netværks- og idrætsak-

tiviteter, får de bedre mulighed for sammen med jobkunden at ”time” og matche dem med en pas-

sende virksomhed på det rette tidspunkt. Målet er således at opbygge en tillidsfuld relation, som er

befordrende for jobkundens motivation, mulighed og ønske for beskæftigelse. Tilgangen roses af

jobkunderne, som fortæller, at de føler sig velkomne og trygge i deres relation til Jobbanken

–

og at

det er vigtigt for den fortsatte motivation, for at få det bedre generelt og for at komme i arbejde spe-

cifikt.

Jobbankens metode er firstrenget og består af fire forskellige overordnede aktiviteter/indsatsområ-

der, som jobkunden kan deltage i efter ønske. De er beskrevet nedenfor:

Individuel vejledning og coaching:

Alle jobkunder, der starter i et forløb i Job-

banken, vil modtage individuel vejledning med en af Jobbankens vejledere. Vej-

ledningssamtalerne har til formål at styrke jobkundens tro på egne evner ved at

(gen)finde kompetencer, men har også som funktion at lade vejlederen lære

jobkunden at kende og skabe en tryg og tillidsfuld relation. Vejlederen støtter

jobkunden i at finde den karrierevej, som passer til jobkundens ønsker og behov.

Vejlederen hjælper fx med at udarbejde CV, finde potentielle praktikvirksomheder,

deltage i ansættelsessamtaler og vejlede ift. lovgivning el.lign.

Idrætsaktiviteterne

har til formål at træne fysiske, sociale og personlige kompe-

tencer, og tjener også som et første skridt mod et arbejde, da det kan bidrage

med både struktur og indhold i hverdagen. Det er muligt at deltage i fx svømning,

cykelture, yoga og styrketræning. Idrætsaktiviteterne bygger på en anerkendende

tilgang med fokus på empowerment.

Netværksaktiviteter

giver mulighed for at spejle sig i andre jobsøgende eller ar-

bejdende førtidspensionister, hvorigennem et nyt netværk og sociale kompetencer

kan opbygges. Netværksaktiviteterne har primært et socialt formål, men ofte vil

der også være et fagligt fokus, som kan give jobkunderne mere viden om beskæf-

tigelse og samfund generelt. Netværksaktiviteternes indhold kan antage forskel-

lige former, såsom sammenkomster i Jobbankens lokaler, museumsbesøg eller 3-

dages vandreture på Anholt.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Opkvalificerende uddannelsesforløb

har til formål at give jobkunderne arbejds-

markedsrettede kompetencer og for nogles vedkommende udvikle de sociale

kompetencer. Jobkunderne har forskellige behov til opkvalificerende uddannel-

sesforløb, da de kommer med forskellige udgangspunkter ift. viden, uddannelse

og erhvervserfaring. Af den årsag tilbydes både introducerende kurser fx til sam-

fund og CV samt ansøgningskurser til mere specifikke kurser i fx Office-pakken el-

ler iværksætteri.

Selvom de fire aktiviteter ovenfor er præsenteret hver for sig, er en vigtig pointe, at samspillet mel-

lem dem er væsentligt. De fire elementer træner således hver især på forskellige måder de samme

kompetencer

–

det være sig jobkundens faglige, sociale, erhvervsmæssige eller fysiske kompeten-

cer. Styrkelsen af de forskellige kompetencer har alle til formål at forbedre jobkundens muligheder

for på sigt at komme i beskæftigelse.

Da alle jobkunder er forskellige, er det dog væsentligt, at forløbet bliver tilpasset den enkelte alt ef-

ter personens behov og kompetencer. Derfor er alle indsatser tilgængelige for alle jobkunder, men

det kan være meget forskelligt, i hvilken grad de benyttes.

Jobbankens metode er helhedsorienteret og i stand til at koble både sundhedsfremme, sociale

kompetencer og beskæftigelsessigte. Jobbankens arbejde er således ikke blot et beskæftigelses-

projekt, men et projekt med et bredere perspektiv, der sigter på at forbedre livskvaliteten for denne

målgruppe i det hele taget.

Jobbankens forandringsteori

Jobbanken udarbejdede i samarbejde med Epinion i 2018 en forandringsteori, som består af ekspli-

citte antagelser om, hvilke virksomme mekanismer og moderatorer, der forbinder Jobbankens ind-

sats med resultaterne. Jobbankens forandringsteori er medtaget her som en kvalitativ opsummering

af Jobbankens virke og de forventede resultater heraf, som de næstkommende afsnit vil udfolde. En

forenklet version af forandringsteorien ses nedenfor.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Figur 1: Forandringsteori

Kilde: Efter Epinion 2018, opdateret 2020.

Helt kort handler forandringsteorien om, at Jobbanken hjælper den enkelte jobkunde fra deres ud-

gangspunkt

–

uanset hvad det er

–

til beskæftigelse. Jobbanken slipper ikke jobkunden så snart an-

sættelseskontrakten er underskrevet (medmindre jobkunden ønsker det), hvilket giver et bedre ud-

gangspunkt for fastholdelse. Resultaterne af Jobbankens arbejde og en konsekvens af at have fået

en relation til arbejdsmarkedet er personlige, sociale og økonomiske gevinster for den enkelte

jobkunde. Der er ligeledes gevinster for den enkelte virksomhed i form af større rummelighed og

mulighed for at få fleksibel arbejdskraft. Endelig er der en akkumuleret samfundsmæssig gevinst af,

at mere end 300 førtidspensionister årligt får en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af bl.a. færre

udgifter til førtidspension, aflastning af de pårørende, større diversitet på arbejdsmarkedet samt

øget mangfoldighed i befolkningen generelt.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

4. Beskrivelse af målgruppen generelt og jobkunder specifikt

Kapitel fire beskriver Jobbankens målgruppe først deskriptivt i form af lovgivningen på området ge-

nerelt, for derefter at lede videre til en mere specifik, registerbaseret gennemgang af karakteristika

hos Jobbankens jobkunder.

Beskrivelse af Jobbankens målgruppe

Jobbankens målgruppe er førtidspensionister med en sindslidelse. Det er personer, som har fået

tilkendt en førtidspension pba. fx depression, skizofreni, spiseforstyrrelse, PTSD eller stress. For

nogle er sindslidelsen opstået sent i livet, mens den for andre i varierende grad altid været til stede.

Jobbankens målgruppe kommer med forskellige forudsætninger, behov og ønsker til et forløb. Den

dårligst fungerende gruppe af psykisk sårbare, som ingen eller svingende arbejdsmarkedstilknyt-

ning har haft, er kendetegnet ved et lavt funktionsniveau i forhold til hverdagslivet. Det betyder, at

de, foruden det følsomme sind, kan have udfordringer som ustabile boligforhold, dårlig økonomi,

manglende netværk, ensomhed, overvægt, usund livsstil i det hele taget, social isolation samt mis-

brug af forskellig art.

Andre igen har fysiske gener i hverdagen, som derudover nedsætter deres

arbejdsevne.

Jobbanken har siden 2003 arbejdet med en model, der forsøger at imødegå de multiple udfordrin-

ger, som mange

–

men ikke alle

–

i Jobbankens målgruppe kæmper med. Jobbanken tilbyder be-

skæftigelsesrettede forløb til en målgruppe, som ifølge lov om aktiv beskæftigelsesindsats, ikke har

krav på at modtage en beskæftigelsesrettet indsats i og med, at deres ydelse er varig. Det betyder,

at Jobbanken i mange tilfælde kan tilbyde en service, som er særegen.

4.1.1

Lovgivning

Til Jobbankens målgruppe, sindslidende førtidspensionister, stilles der ikke i lovgivningen krav om,

at de skal være til rådighed for arbejdsmarkedet, og derfor stilles der heller ikke krav om, at kommu-

nerne skal aktivere eller stille beskæftigelsesrettede tilbud til rådighed for denne målgruppe. Nogle

førtidspensionister ønsker imidlertid ganske frivilligt at komme i arbejde. Det er den gruppe, som

Jobbanken kan hjælpe.

Nogle førtidspensionister er i stand til at opnå og fastholde beskæftigelse på nedsat tid på ordinære

vilkår på arbejdsmarkedet. For de, der ikke kan varetage et job på ordinære vilkår, kan man i stedet

få løntilskud til ansættelsen. Formålet er iflg. §67 stk. 2 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats netop,

at ”løntilskud

gives mhp. at opnå eller fastholde beskæftigelse”.

Det er den eneste målgruppe

i lo-

ven, hvor løntilskuddet er varigt, og hvor hensigten ikke nødvendigvis er overgang til anden type be-

skæftigelse. Førtidspensionister er omfattet af reglerne for revalidering og har derfor mulighed for at

Socialstyrelsen (2011): Evaluering af Nye veje til arbejde

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

blive revalideret, så de kan udnytte deres restarbejdsevne i et job med løntilskud (tidl. kaldet skåne-

job). Det er jobcenteret, som bevilliger løntilskuddet til den private eller offentlige virksomhed. Løntil-

skuddet i skrivende stund på 28,56 kr. pr time, og kan i særlige tilfælde hæves til 50,01 kr. pr. time.

Løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstid, aftales mellem arbejdsgiveren og førtidspensioni-

sten i samarbejde med den faglige organisation.

Personer på førtidspension kan komme i virksomhedspraktik, som, jf. §61 stk. 2, maksimalt kan

have en varighed på 13 uger. I Jobbanken vil førtidspensionisten som regel starte i en virksomheds-

praktik, så både arbejdsgiver og førtidspensionisten selv kan se, om ansættelsen i den pågældende

virksomhed er et godt match.

Endeligt er der nogle med en førtidspension, som på sigt genvinder så meget arbejdsevne, at de

kan visiteres til et fleksjob. Førtidspension og fleksjob er gensidigt udelukkende

–

man kan ikke få

løntilskud, hvis man er i fleksjob. De får dog fleksløntilskud, som maksimalt kan beløbe sig til en

fuldtidsansættelse på ordinære vilkår (løn fra arbejdsgiver + fleksløntilskud).

Førtidspensionisten har mulighed for at søge mentorstøtte, når vedkommende starter i arbejde, og

der er mulighed for at få bevilget nødvendige hjælpemidler eller arbejdspladsindretning. Begge dele

bevilges af jobcentret.

4.1.2

Rekruttering

–

vejen ind til det første møde med Jobbanken

De kvalitative interviews viser, at jobkundens kendskab til Jobbanken kommer fra forskellige kilder.

Blandt de ti interviewede jobkunder fortæller seks af dem, at de mere eller mindre tilfældigt har fået

kendskab til

Jobbanken gennem ”Jobbankens kanaler” såsom

at Jobbankens flyers har hængt ste-

der, de er kommet af andre årsager, at familiemedlemmer har hørt radiospots for Jobbanken, at de

selv er gået forbi Jobbankens fysiske lokaler eller haft venner, som har anbefalet dem Jobbanken.

De resterende fire interviewede jobkunder hørte første gang om Jobbanken gennem

”offentlige

ka-

naler” i form af det etablerede beskæftigelses-

og sundhedssystem. Der er således nogle, der hen-

vises til Jobbanken gennem en sagsbehandler på kommunen, via personale i psykiatrien under ind-

læggelse eller forløb eller via særlige støtte- eller kontaktpersoner.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats:https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/548

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/548

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Figur 2: Illustration af jobkunders kendskab til Jobbanken

Kilde: Egen illustration pba. interviews med jobkunder

Der er dog bred enighed blandt de interviewede jobkunder om, at det etablerede system, oftest i

form af kommunen, i højere grad burde henvise til Jobbanken. Imidlertid påpeger tre medarbejdere i

tre forskellige jobcentre, at selvom de personligt henviser relevante borgere til Jobbanken, så er det

ikke alle, der på informationstidspunktet er parate til hverken at tage imod eller lagre den informa-

tion. Informationen gennem de offentlige kanaler er præget af en modsatrettethed, fordi førtidspen-

sionister, der netop har fået tilkendt en førtidspension, nu ikke længere er en del af det aktive be-

skæftigelsessystem, og fordi de ikke selv anser beskæftigelse som en mulighed på dette tidspunkt.

Registerbaseret beskrivelse af jobkunderne

I forbindelse med den registerbaserede analyse har Jobbanken overleveret en liste til Epinion med

alle aktive jobkunder og starttidspunkterne for deres forløb hos Jobbanken. Den overleverede liste

består af 993 jobkunder. Jobkunderne har startet deres forløb mellem år 2004 og 2020, men hoved-

parten af jobkunderne (ca. 90 pct.) har startet deres forløb efter år 2012.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Jobbanken har grundet gældende regler for databeskyttelse ikke kunne overlevere oplysninger på

703 udmeldte jobkunder, som har stoppet deres forløb hos Jobbanken. Beskrivelsen af jobkun-

derne og den senere analyse af jobkundernes udviklinger (kapitel 5) baseres derfor alene på 993

jobkunder med aktivt forløb.

Der kan være en række årsager til, at jobkunder udmelder sig fra forløbet hos Jobbanken, men ofte

hænger det sammen med, at jobkunden har ønsket at stå på egne ben, fx hvis de er blevet selvkø-

rende på en arbejdsplads. I kapitel 9 fremgår uddybning af årsager. Det er vigtigt at være opmærk-

som på, at frafaldet af jobkunder kan medføre en underestimering af positive udviklinger hos

jobkunderne, fordi en del af dem, som udmelder sig hos Jobbanken er kommet i beskæftigelse.

I figur 3 visualiseres jobkundernes baggrundskarakteristika ved starttidspunktet for deres forløb hos

Jobbanken. I figuren præsenteres jobkundernes fordelinger på køn, alder, herkomst, civilstand, kri-

minalitet, lønindkomst, antal børn, bopæl og højest gennemførte uddannelse.

Figur 3: Jobkundernes baggrundskarakteristika ved forløbsstart

Køn

100%

80%

60%

40%

20%

Kvinde

Mand

52%

100%

80%

60%

40%

Alder

100%

Herkomst

84%

80%

60%

48%

34%

23%

34%

40%

20%

16%

20%

Under 30 30-39 år

år

40-49 år

50+ år

Dansker

Indvandrer eller

efterkommer

Civilstand

100%

80%

60%

40%

24%

20%

Enlig

Gift

76%

100%

Børn

Højest gennemførte uddannelse

LVU

80%

60%

40%

20%

Ingen børn

1 barn

2 eller flere

børn

13%

12%

76%

MVU

KVU

Erhvervsfaglig

Gymnasium

Grundskole

10%

24%

13%

47%

20% 40% 60% 80% 100%

Sigtet for kriminalitet i året før forløb

100%

80%

60%

40%

20%

Nej

95%

Har haft lønindkomst i året før forløb

100%

80%

60%

40%

20%

Nej

100%

80%

70%

60%

Bopæl

41%

40%

21%

30%

20%

21%

11%

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Note: Ovenstående figur visualiserer køn, alder, herkomst, civilstand, kriminalitet, lønindkomst, antal børn, bopæl og højest gennemførte

uddannelse hos jobkunderne ved starttidspunktet for deres forløb hos Jobbanken.

Det fremgår af figuren, at:

•

Kønsfordelingen blandt jobkunderne er meget lige med 48 pct. kvinder og 52 pct. mænd.

Jobkundernes alder ved forløbsstart er derimod mere varieret, med 9 pct. på under 30 år, 23

pct. på 30-39 år, 34 pct. på 40-49 år og 34 pct. på 50 år eller ældre. Den gennemsnitlige al-

der for en jobkunde er ved starttidspunktet for et forløb 44 år.

Hovedparten af jobkunderne har dansk herkomst (84 pct.), mens 16 pct. er indvandrere eller

efterkommere.

76 pct. af jobkunderne er ved starttidspunktet for deres forløb enlige, mens 24 pct. er gifte. I

sammenhæng hermed har 76 pct. af jobkunderne ingen børn, 13 pct. har ét barn og 12 pct.

har to eller flere børn.

Næsten halvdelen af jobkunderne (47 pct.) har grundskole som deres højest gennemførte

uddannelse. 13 pct. har gymnasium, 24 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse, og de reste-

rende 16 pct. har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. Jobkundernes

uddannelsesniveau er således lavt sammenlignet med den generelle danske befolkning. For

eksempel er det kun 18 pct. af den danske befolkning mellem 20-64 år, der har grundskole

som deres højest gennemførte uddannelse, hvilket er 29 procentpoint lavere end jobkun-

derne.

Andelen af jobkunderne der er sigtet for kriminalitet i året optil de begynder deres forløb hos

Jobbanken er på 5 pct.

30 pct. af jobkunderne har modtaget lønindkomst i mindst en måned i året optil de begynder

deres forløb hos Jobbanken.

21 pct. af jobkunderne har bopæl i Herning, 21 pct. i Aarhus, 11 pct. i København, 9 pct. i

Storkøbenhavn (eksklusiv København) og 41 pct. i en anden by.

•

Det overordnede billede af gruppen af jobkunder er, at jobkunderne generelt har et lavere uddan-

nelsesniveau, ligesom flere er enlige sammenlignet med den samlede danske befolkning, hvilket er

forventeligt ift. den eksisterende viden

. Og netop disse to karakteristika - lav uddannelse og enlig-

hed

–

er problematiske, da de udgør risikofaktorer ift. fx ensomhed, diverse livsstilssygdomme og

tidligere død

Fx Rockwool Fondens Forskningsenhed (2012): Et liv i periferien

Fx SDU (2018): Kortuddannelse har

flere usunde vaner https://www.sdu.dk/da/sif/ugens_tal/15_2018

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

5. Registerbaserede analyser af jobkundernes udvikling

Dette afsnit indeholder den registerbaserede analyse af jobkundernes udvikling efter forløbsstart

hos Jobbanken. Jobkundernes udvikling præsenteres på en række parametre for beskæftigelse,

sygdom, kriminalitet og økonomiske faktorer. I analyserne indledes med en kort beskrivelse af den

eksisterende forskning. Derefter visualiseres først jobkundernes udviklinger på de forskellige para-

metre og til sidst estimeres jobkundernes udvikling før og efter forløbsstart hos Jobbanken.

Kapitel 6.1 udfolder jobkundernes selvvurderede udvikling efter forløbsstart hos Jobbanken.

Registeranalyse af beskæftigelse

5.1.1

Det ved vi allerede

Der synes grundlæggende at mangle viden om førtidspensionisters beskæftigelse, da denne

gruppe er udeladt af en række af de større undersøgelser og potentialeberegninger om samfunds-

gevinster ved at få flere i arbejde. Førtidspensionister er formentligt ofte udeladt af denne type ana-

lyser fordi deres forsørgelsesgrundlag er varigt og passivt, og den overordnede forventning dermed

ikke er, at gruppen indtræder på arbejdsmarkedet igen

En analyse af SFI fra 2014 kigger på førtidspensionisters incitament til at tage lønarbejde ved siden

af førtidspensionen. Analysen viser, at andelen på førtidspension med en lønindkomst er lille på

både kort og lang sigt. En del af forklaringen er naturligvis, at førtidspensionisten har en funktions-

nedsættelse. Analysen viser dog også, at førtidspension i sig selv har en stærk negativ effekt på

lønindkomsten sammenlignet med en lignende gruppe, der ikke fik tilkendt førtidspension. Det er

bemærkelsesværdigt, idet systemet indeholder et økonomisk incitament for at tjene lidt ekstra ud-

over sin førtidspension (fordi man ikke modregnes 1:1)

Arendt og Bolvig fra KORA har lavet en potentialeberegning af udsatte ledige i 2015, som giver et

skøn over det økonomiske gevinstpotentiale, der måtte være ved at få forskellige typer af ledige i

beskæftigelse eller fleksjob (analysen indeholder ikke førtidspensionister). Analysen foretages på

tre udvalgte grupper af udsatte ledige, herunder ledige med psykiske lidelser. Resultaterne viser, at

der potentielt er store økonomiske gevinster at hente både kommunalt, statsligt og for samfundet

som helhed. Gevinsten ved at komme i ordinær beskæftigelse er dog mindst for gruppen af ledige

med psykiske lidelser blandt de forskellige grupper. Omvendt er det dog den gruppe, der oplever

den største gevinst ved at komme i fleksjob (i min. 14 uger), idet dette beløber sig til en merværdi

for samfundet på 37.000-41.000 kr. pr. år.

Lov om aktiv

beskæftigelsesindsats: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/548

SFI (2014): Hvilken forskel gør tilkendelse af førtidspension

VIVE (2019): Potentialeberegning af beskæftigelse for udsatte ledige

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

I 2017 lavede COWI en registeranalyse af udviklingen hos jobkunder efter deres forløbsstart hos

Jobbanken. Her fandt COWI, at jobkunder, som startede forløb i 2014, 2015 og 2016, havde øget

deres beskæftigelsesgrad, hvilket dermed også gavner samfundsøkonomien i takt med at flere per-

soner flyttes fra passiv forsørgelse.

Jobbankens egne analyser viser at 80 pct. af jobkunderne kommer i arbejde indenfor det første år i

forløb. Det skal nævnes at deltagelse i praktik også medregnes i Jobbankens opgørelse.

5.1.2

Registeranalyse af jobkunders beskæftigelse efter forløbsstart i Jobbanken

I dette underafsnit præsenteres resultater af jobkundernes beskæftigelse før og efter deres opstart i

et forløb hos Jobbanken. Først præsenteres visualiseringer af beskæftigelse i perioden 2000 til

2020 for jobkunder, der har startet forløb hos Jobbanken mellem 2013 og 2018, og derefter præ-

senteres en statistisk estimation af jobkundernes beskæftigelsesudvikling efter forløbsstart hos Job-

banken.

Beskæftigelse måles i analysen både på den ekstensive og intensive margin, hvor den ekstensive

margin forklarer andelen af jobkunder, der er i arbejde, mens den intensive margin forklarer, hvor

meget jobkunderne i gennemsnit arbejder. Analysen er lavet ved brug af forløbsdatabasen DREAM,

der indeholder information om alle personers ydelses- og beskæftigelseshistorik frem til år 2020. I

metodebilaget kan en uddybende beskrivelse af parametrene ses.

I figur 4 fremgår visualiseringer af udviklingen i beskæftigelsen for jobkunder, der har startet forløb

hos Jobbanken mellem 2013 og 2018. Jobkundernes udvikling er vist i seks forskellige grupper/figu-

rer efter tidspunkt for forløbsstart. Den blå linje viser andelen i gruppen med beskæftigelse i et gi-

vent år, den blommefarvede linje viser gruppens gennemsnitlige beskæftigelsesgrad, og den skra-

verede vertikale sorte linje viser starttidspunktet for gruppens forløb hos Jobbanken.

Figur 5: Visualisering af jobkundernes beskæftigelse

Forløbsstart i 2013

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Forløbsstart i 2014

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Forløbsstart i 2015

Beskæftigelsesgrad

Andel beskæftigede

Beskæftigelsesgrad

Andel beskæftigede

Beskæftigelsesgrad

Andel beskæftigede

COWI for STAR (2017): Evaluering af fire satspuljeprojekter

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Forløbsstart i 2016

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Forløbsstart i 2017

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Forløbsstart i 2018

Beskæftigelsesgrad

Andel beskæftigede

Beskæftigelsesgrad

Andel beskæftigede

Beskæftigelsesgrad

Andel beskæftigede

Note: Figuren visualiserer udviklinger i beskæftigelse for jobkunder, der har startet forløb mellem 2013 og 2018. Beskæftigelse vises som

hhv. andel i beskæftigelse og gennemsnitlig beskæftigelsesgrad. Andel i beskæftigelse viser andelen af jobkunderne, der i et givent år

har registreret lønindkomst i mindst en måned. Beskæftigelsesgraden viser den gennemsnitlige tid jobkunder er i arbejde i et givent år.

Hvis beskæftigelsesgraden er 100 pct., er det ensbetydende med fuldtidsarbejde. Beskæftigelsesgraden kan omregnes til månedlige

arbejdstimer ved at gange med 160,33.

Som det fremgår af figur 4, sker der en markant stigning i andelen af jobkunderne, der er i beskæfti-

gelse efter forløbsstart hos Jobbanken. Stigningen er robust og forekommer hos alle grupper på

tværs af starttidspunkt for forløbet. Desuden ses det, at stigningen i beskæftigelse allerede sker

samme år som jobkundernes forløb begynder, hvilket indikerer, at Jobbanken hurtigt får jobkun-

derne i arbejde. Dette var desuden også det Jobbanken fandt i egne undersøgelser, der viste at 80

pct. kom i job (inkl. praktik) i første år efter start på forløb.

Jobkundernes beskæftigelsesgrad ændrer sig ikke lige så meget som andelen i beskæftigelse, og

visuelt er det svært at se tydelig ændring hos jobkunderne fra før til efter forløbsstart, men hvis man

ser godt efter på årene før starttidspunktet, sker der en lille positiv stigning

Det er i den forbindelse

vigtigt at gøre opmærksom på, at beskæftigelsesgraden udregnes ud fra lønnede arbejdstimer, og

at antallet af timer jobkunderne arbejder uden løn kan være steget markant uden af fremgå af figu-

rerne. Jobbankens indsatsmodel har fokus på indledningsvist at etablere praktikforløb til jobkun-

derne, som indgås med det formål at opnå varig beskæftigelse. Praktikforløb i virksomheder eller

organisationer vil oftest være ulønnet i en afgrænset periode på maksimalt 13 uger

Tabel 1 viser en statistisk estimation af jobkundernes udvikling i beskæftigelsesandel og beskæfti-

gelsesgrad fra før til efter deres forløbsstart hos Jobbanken. I tabellen sammenlignes jobkundernes

gennemsnit på de to parametre over en femårig periode op til forløbsstart, med deres gennemsnit i

årene efter forløbsstart. Der anvendes en Student’s t-test

til at undersøge, hvorvidt ændringer i

jobkundernes beskæftigelsesandel og beskæftigelsesgrad er statistisk signifikante.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (2019): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/548

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1: Statistisk estimation af jobkundernes beskæftigelse før og efter forløbsstart

Før forløbsstart (N=913)

Gennemsnit

Beskæftigelsesandel

Beskæftigelsesgrad

0,3111

0,0940

SD-afvigelse

0,3716

0,1691

Efter forløbsstart (N=695)

Gennemsnit

0,5600

0,1263

SD-afvigelse

0,4301

0,2534

Udvikling

Gennemsnit

0,2489***

0,0323***

Note: Tabellen viser jobkundernes beskæftigelsesandel og beskæftigelsesgrad før og efter forløbet hos Jobbanken. Gennemsnittet før

forløbet hos Jobbanken er udregnet som et samlet gennemsnit over en femårig periode optil året for forløbsstart. Gennemsnittet efter

forløbet hos Jobbanken er udregnet som et samlet gennemsnit for alle datapunkter, der ligger et år efter forløbsstart. Andel i beskæfti-

gelse viser andelen af jobkunderne, der i et givent år har registreret lønindkomst i mindst en måned. Beskæftigelsesgraden viser den

gennemsnitlige tid jobkunder er i arbejde i et givent år. Hvis beskæftigelsesgraden er 1, er det ensbetydende med fuldtidsarbejde. Be-

skæftigelsesgraden kan omregnes til månedlige arbejdstimer ved at gange med 160,33.

Forud for jobkundernes forløbsstart var lidt under hver tredje (31 pct.) i beskæftigelse, målt som del-

tagelse i ordinært arbejde i minimum én måned af et givent kalenderår. Efter jobkundernes forløbs-

start er over halvdelen (56 pct.) i arbejde, hvilket er en stigning i beskæftigelsesandelen på hele 25

procentpoint. Stigningen i beskæftigelsesandelen er statistisk signifikant.

Jobkundernes beskæftigelsesgrad er forud for forløbsstart på 0,094, hvilket svarer til 9,4 pct. af en

fuldtidsstilling eller ca. 3,5 time om ugen. Efter jobkundernes forløbsstart er deres beskæftigelses-

grad på 0,1263, hvilket svarer til 12,63 pct. af en fuldtidsstilling eller ca. 4,7 time om ugen. Jobkun-

dernes beskæftigelsesgrad er steget med 0,0323, og denne stigning er ligeledes statistisk signifi-

kant. Så selvom der visuelt i figur 4 ikke kunne ses nogen tydelig udvikling i jobkundernes beskæfti-

gelsesgrad, så viser resultaterne i tabel 1, at der er sket en signifikant stigning i beskæftigelsesgra-

den efter jobkundernes forløbsstart hos Jobbanken.

Opsummerende viser registeranalysen af beskæftigelse, at flere jobkunder er i arbejde efter deres

forløbsstart hos Jobbanken, og antallet af arbejdstimer samtidig er højere end før forløbet. Disse

resultater indikerer, at Jobbankens arbejde med at hjælpe jobkunder i beskæftigelse virker.

Registeranalyse af sundhed

5.2.1

Det ved vi allerede

Dette indledende afsnit beskriver sundhedstilstanden for hele befolkningen, og altså ikke på førtids-

pensionister specifikt.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Antallet af psykiske lidelser har hen over en årrække har været stødt stigende.

Det Nationale

Forskningscenter for Arbejdsmiljø anslår, at de samlede direkte og indirekte samfundsmæssige om-

kostninger ved mentale helbredsproblemer i Danmark årligt udgør 55 mia. kr.

OECD skønner der-

imod, at psykisk sygdom og dårlig mental sundhed koster det danske samfund op mod 110 mia. år-

ligt

Mental sundhed har en afgørende betydning for helbred og sundhed på både kort og lang sigt, for

vores evne til at klare os godt socialt, uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt og økonomisk, og der-

med for vores evne til at bidrage positivt til samfundet

. De direkte omkostninger til behandling ud-

gør kun ca. 10 pct. Hovedparten af omkostningerne skyldes førtidspensionering, langvarigt sygefra-

vær og nedsat individuel arbejdsevne

–

og dermed manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Psy-

kiske lidelser er årsag til 48 pct. af alle tilfælde, hvor der tildeles en førtidspension. I fire ud af fem

tilfælde tildeles unge på 30 år en førtidspension grundet psykiske lidelser

. Dårlig mental sundhed

er således ikke blot dyrt for samfundet økonomisk, men kan også have store menneskelige konse-

kvenser.

Sundhedsstyrelsen finder i en registeranalyse,

der bygger på ”Sundhedsprofilen” fra 2010, en

tyde-

lig sammenhæng mellem mental sundhed og en række helbredsmæssige og sociale udfald. Perso-

ner med dårlig eller moderat mental sundhed har en overrisiko for både indlæggelser, ambulante

hospitalsbesøg og skadestuebesøg i forhold til personer med god mental sundhed. Dette gælder

både somatiske og psykiatriske kontakter, men især overrisici for psykiatriske kontakter vejer tungt

(Sundhedsstyrelsen 2017: 6)

I tillæg hertil viser forskning fra Vidensråd for Forebyggelse i en litteraturgennemgang fra 2013/15,

at mænd og kvinder med alvorlige psykiske lidelser lever et usundere liv sammenlignet med den

generelle befolkning. Personer med psykisk sygdom har ifølge landsdækkende tal dobbelt så hyp-

pigt usunde kostvaner (20,5 pct. vs. 12,8 pct.), en stillesiddende adfærd (34,7 pct. vs. 14,5 pct.) og

er svært overvægtige (20,9 pct. vs. 12,9 pct.)

Heri konkluderes også, at der en udbredt opfattelse af, at det er meget svært eller ligefrem umuligt

at ændre personer med en psykisk lidelses livsstil til en sundere. Ligeledes er det en udbredt hold-

ning, at personer med psykiske lidelser ikke selv ønsker at ændre deres livsstil. Vidensråd for Fore-

byggelse viser dog, at der er stærk evidens for, at gruppebaserede, superviserede motionsprogram-

mer til ikke-indlagte patienter med depression fx kan forbedre patienternes kondital (+9 pct.) eller

Sundhedsstyrelsen (2017): Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv.

17 Sundhedsstyrelsen, (2012): Forebyggelsespakke Mental Sundhed

18 OECD (2018): Health at a Glance: Europe 2018

19 Sundhedsstyrelsen (2017): Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv.

20 Det Nationale Center for Arbejdsmiljø (2010):

Mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde”,

Sundhedsstyrelsen (2017): Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv: Samme mønster ses, når der

justeres for uddannelse, langvarig sygdom samt rygning, BMI, fysisk inaktivitet og alkohol, men der sker en reduktion i

risikoen i alle aldersgrupper for både mænd og kvinder. Ser man på faktorerne enkeltvis, er det især langvarig sygdom

samt rygning, alkohol, BMI og fysisk inaktivitet, der har betydning, og kan forklare en del af den øgede risiko. Efter juste-

ring ses der dog stadig en stærk sammenhæng mellem den mentale sundhedstilstand og risikoen for kontakter i hospi-

talsvæsenet

Vidensråd for forebyggelse (2013): Kort om psykisk sygdom og ændret livsstil.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

øge deres muskelstyrke (+12-37 pct.). Kun få studier har undersøgt, om deltagelse i motionspro-

grammer kan øge konditallet hos mennesker med skizofreni, og evidensen på dette område er der-

for svag. De få studier, der foreligger, finder dog en stigning i kondital efter deltagelse i træning.

Litteraturgennemgangen fra Vidensråd for Forebyggelse peger på, at de største barrierer for at fore-

tage en livsstilsændring er knyttet til symptomer på den psykiske sygdom samt bivirkninger ved den

medicinske behandling. Herudover kan livssituationen være præget af social isolation og vanske-

ligheder ved at skabe struktur. Resultaterne peger på, at individuelle hensyn er et nøglepunkt i plan-

lægningen og gennemførelsen af livsstilsinterventioner. Støtte fra professionelle, familie og venner

er ligeledes betydningsfuldt.

Der synes således at være gevinster på både individ- og samfundsniveau forbundet med at for-

bedre den overordnede sundhedstilstand. Netop gruppeforløb, struktur, støtte og individuelle hen-

syn er metoder, Jobbanken arbejder fokuseret med.

5.2.2

Registeranalyse af jobkunders sundhed efter forløbsstart i Jobbanken

Dette afsnit præsenterer en registeranalyse af udviklinger i jobkundernes sundhed målt som andele

af jobkunderne med påbegyndte psykiatriske, ambulante og somatiske sygdomsforløb.

•

Ambulante sygdomsforløb indebærer behandling på sygehus uden indlæggelse.

Somatiske sygdomsforløb indebærer behandling på sygehus med indlæggelse.

Psykiatriske sygdomsforløb indebærer behandling på psykiatrisk afdeling, hvor det kan både

være med og uden indlæggelse.

Registeranalysen er lavet ved brug af data fra Landspatientregistret, der indeholder information om

alle personers undersøgelser og behandlinger frem til år 2018.

I figur 5 visualiseres sygehusbenyttelsen hos jobkunder, der har startet forløb hos Jobbanken mel-

lem 2013 og 2017. Jobkunderne er vist i fem forskellige grupper/figurer efter starttidspunkt for forløb

hos Jobbanken. Den blå linje viser andelen i gruppen, der har modtaget ambulant behandling i et

givent år, den mørkegrønne linje viser andelen i gruppen, der har påbegyndt et somatisk behand-

lingsforløb i et givent år, og den blommefarvede linje viser andelen i gruppen, der har påbegyndt et

psykiatrisk sygdomsforløb i et givent år. Den skraverede vertikale sorte linje viser starttidspunktet

for gruppens forløb hos Jobbanken.

Vidensråd for forebyggelse (2013): Kort om psykisk sygdom og ændret livsstil.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Figur 5: Visualisering af jobkundernes sundhed

Forløbsstart i 2013

40%

30%

20%

10%

40%

30%

20%

10%

Forløbsstart i 2014

40%

30%

20%

10%

Forløbsstart i 2015

2015

2017

2018

2017

2016

2017

2015

2014

2015

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

Psykiatiske forløb

Ambulante forløb

Somatiske forløb

Psykiatiske forløb

Ambulante forløb

Somatiske forløb

2006

2007

2008

2009

Forløbsstart i 2016

40%

30%

20%

10%

40%

30%

20%

10%

Forløbsstart i 2017

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

2010

2011

2009

2008

2007

2006

Psykiatiske forløb

Ambulante forløb

Somatiske forløb

2006

2007

2008

2009

Note: Figuren visualiserer udviklinger i sygehusbenyttelse blandt jobkunder, der har startet forløb mellem 2013 til 2018. Sygehusbenyt-

telse måles som andel, der har modtaget ambulant behandling og andel med påbegyndte psykiatriske og somatiske sygdomsforløb i et

givent år.

Ud fra ovenstående visualisering fremgår det, at andelen af jobkunderne, der modtager ambulant

behandling på et sygehus er størst, efterfulgt af andelen med påbegyndte somatiske sygdomsforløb

og psykiatriske sygdomsforløb.

Der ses ikke noget konsistent visuelt mønster i jobkundernes udviklingen i sygehusbenyttelse, og

der ses heller ikke nogen tydelig ændring i udviklingen efter jobkundernes start på forløb hos Job-

banken.

Tabel 2 viser en statistisk estimation af jobkundernes udvikling i sygehusbenyttelse fra før til efter

deres forløbsstart hos Jobbanken. I tabellen sammenlignes jobkundernes gennemsnit på de tre pa-

rametre over en femårig periode op til deres forløbsstart i Jobbanken, med deres gennemsnit i

årene efter deres forløbsstart. Der anvendes en

Student’s

t-test til at undersøge, hvorvidt eventuelle

ændringer i jobkundernes sygehusbenyttelse er statistisk signifikante.

Tabel 2: Statistisk estimation af jobkundernes sundhed før og efter forløbsstart

Før forløbsstart (N=913)

Gennemsnit

Psykiatriske forløb

Ambulante forløb

Somatiske forløb

0,2491

0,3510

0,1674

SD-afvigelse

0,3032

0,3122

0,2346

Efter forløbsstart (N=695)

Gennemsnit

0,1743

0,3384

0,1460

SD-afvigelse

0,2965

0,3514

0,2851

Udvikling

Gennemsnit

-0,0748***

-0,0126…

-0,0214…

Note: Tabellen viser jobkundernes sygehusbenyttelse målt som andel, der har modtaget ambulant behandling og andel med påbegyndte

psykiatriske og somatiske sygdomsforløb før og efter forløbet hos Jobbanken. Gennemsnittet før forløbet hos Jobbanken er udregnet

2010

Psykiatiske forløb

Ambulante forløb

Somatiske forløb

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2010

Psykiatiske forløb

Ambulante forløb

Somatiske forløb

2011

2012

2013

2014

2016

2018

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

som et samlet gennemsnit over en femårig periode optil året for forløbsstart. Gennemsnittet efter forløbet hos Jobbanken er udregnet

som et samlet gennemsnit for alle datapunkter, der ligger et år efter forløbsstart.

Det fremgår af ovenstående tabel, at der er sket et statistisk signifikant fald i andelen af jobkunder,

der påbegynder psykiatriske sygdomsforløb efter deres forløbsstart hos Jobbanken. Forud for

jobkundernes forløb hos Jobbanken påbegyndte hver fjerde (25 pct.) et psykiatrisk sygdomsforløb i

et gennemsnitligt kalenderår, men efter jobkundernes forløbsstart hos Jobbanken er andelen på

17,5 pct., hvilket er et fald på 7,5 procentpoint.

Andelen af jobkunder med ambulante og somatiske sygdomsforløb falder også efter starttidspunktet

for forløbet hos Jobbanken, men disse fald er ikke statistisk signifikante, og kan derfor være tilfæl-

digt opstået. Det er dog værd at nævne, at det er naturligt, at folk anvender sundhedssystemet

mere i takt med de bliver ældre, så det at der ikke ses en stigning i benyttelse af sundhedssystemet

hos jobkunderne er i sig selv et positivt resultat.

Det kan være vanskeligt at tolke disse resultater, da der er tale om registerbaserede helbredsmål,

og en del af Jobbankens arbejde også består i at vejlede jobkunder til at søge den fornødne hjælp.

Dette kan have den betydning, at selvom Jobbanken muligvis forbedrer jobkundernes sundhed b.la.

igennem idrætsaktiviteter, er der risiko for det ikke slå igennem i registermålet, fordi Jobbanken

også vejleder jobkunder til at få behandling for eksisterende helbredsproblemer, som de tidligere

ikke har fået håndteret. Jobbankens vejledning kan således også have den effekt, at jobkunderne

hyppigere vil optræde i statistikken over kontakt med sundhedsvæsenet.

Opsummerende viser registeranalysen af jobkundernes sundhed før og efter forløbsstart hos Job-

banken, at der ikke ses noget konsistent visuelt mønster for jobkundernes udvikling i sygehusbenyt-

telse. Der er dog sket et statistisk signifikant fald i andelen af jobkunder, der påbegynder psykiatri-

ske sygdomsforløb efter deres forløbsstart hos Jobbanken, men andelen af ambulante og somati-

ske forløb kan der ikke konkluderes noget entydigt om.

Registeranalyse af kriminalitet

5.3.1

Det ved vi allerede

I både Danmark og udlandet er psykiatriske patienter overrepræsenterede i kriminalitetsstatistik-

kerne.

I analysen ”Et liv i periferien” fra

2012 af Rockwoolfonden, ses det, at der er forskel på, hvilke

kriminalitetstyper, der er begået blandt de dømte personer med og uden en sindslidelse. Blandt de

dømte personer med en sindslidelse er der en større andel, der er dømt for volds-, ejendoms- og

sædelighedsforbrydelser samt forbrydelser relateret til stoffer og overtrædelse af offentlig orden (in-

kluderer bl.a. vold mod personer i offentlig tjeneste), i forhold til når man ser på de dømte, der ikke

har en sindslidelse.

Rockwool Fondens Forskningsenhed (2012): Et liv i periferien, s. 108

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Ca. 2 pct. af den voksne danske befolkning har fået en dom i forbindelse med overtrædelse af straf-

feloven. For voksne med psykiske lidelser gælder dette ca. 10 pct. med stor variation alt efter diag-

noser (4 pct. blandt folk med angst og 23 pct. blandt folk med skizofreni)

. Det er dog vigtigt at på-

pege, at selvom der er en overrepræsentation, så er den absolutte risiko for at begå kriminalitet

lav

. Derudover viser engelsk og amerikanske studier at sandsynligheden for at psykiske syge er

ofre for kriminalitet også er markant større sammenlignet med den generelle befolkning

Der findes ikke én forklaring på denne overrepræsentation, men en mulig forklaring kan ifølge

Rockwoolfonden tillægges misbrug som bi-diagnose. De beskriver fx hvordan hver tredje med en

sindslidelse også har et misbrug som bi-lidelse

5.3.2

Registeranalyse af kriminalitet blandt jobkunder efter forløbsstart i Jobbanken

I følgende afsnit beskrives jobkundernes udvikling i andele med kriminelle sigtelser målt som alle

typer sigtelser (straffelov, færdselslov og øvrige særlove) og sigtelser i henhold til straffeloven. Sig-

telsesstatistik er udvalgt til denne analyse, da den sammenlignet med afgørelsesstatistik i mindre

grad er præget af forsinkelse fra tidspunktet en (potentiel) forbrydelse er begået. Dette er væsent-

ligt, når formålet er at undersøge udvikling i kriminalitet over tid. Kriminalstatistikken, der er anvendt,

er dannet på baggrund af indberetninger fra det centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale

kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (Politiets sags-analyse-system).

I Figur visualiseres andelen af sigtelser og straffelovssigtelser hos jobkunder, der har startet forløb

hos Jobbanken mellem 2013 og 2018. Jobkunderne er vist i seks forskellige grupper/figurer efter

starttidspunkt for forløb hos Jobbanken. Den blommefarvede linje viser andelen i gruppen, der er

sigtet i det givne år, mens den blå linje viser andelen i gruppen, der er sigtet i henhold til straffelo-

ven. Den skraverede vertikale sorte linje viser gruppens starttidspunkt for forløbet hos Jobbanken.

Figur 6: Visualisering af jobkunder med kriminelle sigtelser

Forløbsstart i 2013

12%

10%

12%

10%

Forløbsstart i 2014

12%

10%

Forløbsstart i 2015

Andel med sigtelser

Andel med straffesigtelser

Andel med sigtelser

Andel med straffesigtelser

Andel med sigtelser

Andel med straffesigtelser

OECD (2018): Health at a Glance: Europe 2018, s. 13

Rockwool Fondens

Forskningsenhed (2012): Et liv i periferien, s. 107

Sundheds- og Ældreministeriet: https://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/psykisk_sygdom/Kapitel%206.aspx

Rockwool Fondens Forskningsenhed (2012): Et liv i periferien, s. 107

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Forløbsstart i 2016

12%

Forløbsstart i 2017

12%

Forløbsstart i 2018

10%

Andel med sigtelser

Andel med straffesigtelser

Andel med sigtelser

Andel med straffesigtelser

Andel med sigtelser

Andel med straffesigtelser

Note: Figuren visualiserer udviklinger i andel med sigtelser og straffelovssigtelser hos jobkunderne, der har startet forløb mellem 2013 og

2018.

Andelen af jobkundernes med sigtelser og straffelovssigtelser er meget varierende fra år til år. Visu-

elt er det vanskeligt at se et konsistent mønster eller en ændring i udviklingen efter jobkunderne på-

begynder deres forløbsstart hos Jobbanken. For de jobkunder, der påbegynder deres forløb mellem

2016 og 2018, er der dog en mindre tendens til, at andelen af jobkunder med sigtelser falder efter

forløbsstart hos Jobbanken begynder.

Tabel 3 viser en statistisk estimation af jobkundernes udvikling i andelen med sigtelser og straffe-

lovssigtelser fra før til efter deres forløbsstart hos Jobbanken. I tabellen sammenlignes jobkunder-

nes gennemsnit på de to parametre over en femårig periode op til deres forløbsstart, med deres

gennemsnit i årene efter deres forløbsstart. Der anvendes en

Student’s

t-test til at undersøge, hvor-

vidt eventuelle ændringer i andelen af jobkunder med sigtelser og straffelovssigtelser er statistisk

signifikante.

Tabel 3: Statistisk estimation af andel af jobkunder med kriminelle sigtelser før og efter forløbsstart

Før forløbsstart (N=913)

Gennemsnit

Alle sigtelser

Straffelovssigtelser

0,0553

0,0274

SD-afvigelse

0,1455

0,1023

Efter forløbsstart (N=695)

Gennemsnit

0,0415

0,0138

SD-afvigelse

0,1460

0,0870

Udvikling

Gennemsnit

-0,0138***

-0,0136***

Note: Tabellen viser andele af jobkunderne med sigtelser og straffelovssigtelser før og efter forløbet hos Jobbanken. Gennemsnittet før

forløbet hos Jobbanken er udregnet som et samlet gennemsnit over en femårig periode optil året for forløbsstart. Gennemsnittet efter

forløbet hos Jobbanken er udregnet som et samlet gennemsnit for alle datapunkter, der ligger et år efter forløbsstart.

Som det fremgår af tabel 3, ses der statistisk signifikante fald i både andelen af jobkunder med sig-

telser og andelen af jobkunder med straffelovssigtelser efter forløbsstart hos Jobbanken. Andelen af

jobkunderne med sigtelser falder med ca. 1,4 procentpoint fra 5,5 pct. før forløbet til 4,2 pct. efter

forløbsstart. Ligeledes falder andelen af jobkunderne med straffelovssigtelser med ca. 1,4 procent-

point fra 2,7 pct. før forløbet til 1,4 pct. efter forløbsstart.

Opsummerende kan det dermed konkluderes, at det generelle fald i andelen med sigtelser (alle ty-

per), næsten dækkes fuldt ud af faldet i andelen med straffelovssigtelser. Dette er særligt positivt,

da straffeloven generelt dækker over den mest alvorlige type af kriminalitet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Registeranalyse af økonomi

5.4.1

Det ved vi allerede

Personer med en sindslidelse har generelt lavere indkomst en den gennemsnitlige dansker. Det

skyldes langt hen ad vejen at færre er i beskæftigelse, hvilket selvsagt påvirker den personlige ind-

komst. I 2010 havde 76-80 pct. af sindslidende (dermed ikke kun folk med en førtidspension) en

bruttoindkomst blandt den laveste kvartil i Danmark (hvilket cirka svarer til førtidspension)

Som beskrevet under afsnittet med beskæftigelse, er der kun ganske få blandt dem, som får tilkendt

en førtidspension, der faktisk vælger/har mulighed for at tage et lønnet arbejde ved siden af deres

førtidspension. Det gælder på både kort og lang sigt, og påvirker naturligvis førtidspensionistens

indkomst. Samme undersøgelse undersøgte også, hvorvidt tilkendelse af førtidspension i sig selv

lægger et låg på indkomsten omkring 200.000 kr. (den daværende førtidspensionssats). Selvom re-

sultaterne går i retning af, at indkomsten stagnerer ved niveauet for førtidspension, er resultaterne

ikke stærke nok til at være signifikante

For personer med en tilkendt førtidspension opstår endvidere en udfordring når de når folkepensi-

onsalderen, da der sker et tab i indtægt ved overgang fra førtidspension til folkepension.

Som før-

tidspensionist har man mulighed for at indgå i en frivillig ordning om Supplerende arbejdsmarkeds-

pension (SUPP), som giver mulighed for at lave et supplement til folkepensionen.

SUPP er særlig

attraktiv, fordi staten giver to kroner for hver krone førtidspensionisten selv indbetaler. En analyse

fra ATP (som forvalter pensionsordningen) viser imidlertid, at færre og færre førtidspensionister

vælger at indbetale til SUPP. I 2017 er det 53 pct., et fald fra 65 pct. i 2012. ATP peger selv på, at

faldet efter 2012 skyldes førtidspensionsreformen fra 2013

. Foruden den frivillige SUPP skal før-

tidspensionister i dag (2020) indbetale til Den Obligatoriske Pensionsopsparing (OP).

5.4.2

Registeranalyse af jobkundernes økonomi efter forløbsstart i Jobbanken

I forbindelse med den kvantitative registeranalyse er jobkundernes udvikling på en række økonomi-

ske parametre også blevet analyseret. I dette afsnit præsenteres estimationer af jobkundernes ud-

viklinger før og efter påbegyndelse af forløbet hos Jobbanken, og konkret vil der præsenteres resul-

tater for udviklinger i:

•

Disponibel indkomst (heraf beregning af indkomstskat)

Indestående i pengeinstitut og indbetaling til pension

Modtagelse af offentlig overførsel og boligstøtte

Rockwool Fondens Forskningsenhed (2012): Et liv i periferien, s. 113

SFI (2014): Hvilken forskel gør tilkendelsen af førtidspension, s. 115

Ældresagen (2020): Fleksydelse

STAR (2020): Supplerende arbejdsmarkedspension. https://star.dk/ydelser/pension-og-efterloen/supplerende-arbejds-

markedspension/

ATP Faktum (2019): Færre nye førtidspensionister vælger at indbetale til SUPP

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

•

Modtagelse af bostøtte og alt støtte under Lov om Social Service

Disponibel indkomst måles som jobkundernes indkomst efter skat og eventuelle renteudgifter tillagt

beregnet lejeværdi af egen bolig. Dette beløb er mål for, hvor mange penge Jobkunderne har til-

bage til forbrug eller opsparing mv.

Tabel 4 viser den statistiske estimation af jobkundernes udvikling i disponibel indkomst fra før til ef-

ter deres forløbsstart hos Jobbanken. I tabellen sammenlignes jobkundernes gennemsnit over en

femårig periode op til deres forløbsstart, med deres gennemsnit i årene efter deres forløbsstart. Der

anvendes en Student’s t-test

til at undersøge, hvorvidt en eventuel ændring i jobkundernes dispo-

nible indkomst er statistisk signifikant.

Tabel 4: Statistisk estimation af disponibel indkomst før og efter forløbsstart

Før forløbsstart (N=913)

Gennemsnit

Disponibel indkomst

166.753

SD-afvigelse

42.542

Efter forløbsstart (N=695)

Gennemsnit

187.727

SD-afvigelse

45.073

Udvikling

Gennemsnit

20.974*

Note: Tabellen viser den gennemsnitlige årlige disponible indkomst hos jobkunderne før og efter forløbet hos Jobbanken. Gennemsnittet

før forløbet hos Jobbanken er udregnet som et samlet gennemsnit over en femårig periode optil året for forløbsstart. Gennemsnittet efter

forløbet hos Jobbanken er udregnet som et samlet gennemsnit for alle datapunkter, der ligger et år efter forløbsstart.

Som det fremgår af tabellen, oplever jobkunderne en signifikant stigning på gennemsnitligt 20.974

kr. årligt i disponibel indkomst efter forløbsstart hos Jobbanken fra gennemsnitligt 166.752 kr. før

forløbsstart til gennemsnitligt 187.727 kr. efter forløbsstart.

Baseret på stigningen i disponibel indkomst forventes jobkunderne i gennemsnit at betale 12.855 kr.

mere i indkomstskat om året efter forløbsstart hos Jobbanken, antaget af der gennemsnitligt betales

en skatteprocent på 38 pct.

Jobkundernes udvikling i forhold til opsparing er i forbindelse med analysen blevet undersøgt på to

måder, hhv. gennemsnitlig årligt indestående i pengeinstitut og gennemsnitlig årlig indbetaling til

pension. I tabellen nedenfor præsenteres der for begge parametre en sammenligning af jobkunder-

nes gennemsnit over en femårig periode op til deres forløbsstart, med deres gennemsnit i årene ef-

ter deres forløbsstart. Der anvendes en Student’s t-test

til at undersøge, hvorvidt eventuelle ændrin-

ger i jobkundernes indestående i pengeinstitut og indbetaling til pension er statistisk signifikante.

Tabel 5: Statistisk estimation af indestående i pengeinstitut og indbetaling til pension før og efter forløbsstart

Før forløbsstart

(N=913 og N=667)

Gennemsnit

SD-afvigelse

Indestående i pengein-

stitut

Indbetaling til pension

52.279

5.186

117.229

8.277

Efter forløbsstart (N=513)

Gennemsnit

66.152

6.631

SD-afvigelse

160.899

7.961

Udvikling

Gennemsnit

13.873***

1.445***

Note: Tabellen viser jobkundernes indestående i pengeinstitut og gennemsnitlig årlig indbetaling til pension før og efter forløbet hos Job-

banken. Gennemsnittet før forløbet hos Jobbanken er udregnet som et samlet gennemsnit over en femårig periode optil året for forløbs-

start. Gennemsnittet efter forløbet hos Jobbanken er udregnet som et samlet gennemsnit for alle datapunkter, der ligger et år efter for-

løbsstart.

Jobkundernes indestående i pengeinstitut er steget signifikant med 13.873 kr. i gennemsnit fra

52.279 kr. før forløbsstart til 66.152 kr. efter forløbsstart. Derudover er jobkundernes indbetaling til

pension ligeledes steget signifikant med 1.445 kr. årligt fra 5.186 kr. før forløbsstart til 6631 kr. efter

forløbsstart.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Resultaterne fra tabel 5 stemmer fint overens med den strategi, Jobbanken har haft de senere år,

hvor de i forbindelse med deres vejledning har sat fokus på vigtigheden af at spare op til folkepensi-

onsalderen. En pensionsopsparing sikrer nemlig, at førtidspensionisten ikke oplever stor indkomst-

nedgang, når de går fra førtidspension til folkepension. Og af samme grund vejleder Jobbanken

også jobkunderne om SUPP.

I tabel 6 er jobkundernes udvikling for modtagelse af offentlig overførsel og boligstøtte estimeret før

og efter forløbsstart hos Jobbanken. Modtaget offentlige overførsel måles som det årlige beløb af

alle overførsler, der primært finansieres af det offentlige, dvs. pension, boligstøtte, børnetilskud

m.m., mens modtaget boligstøtte måles som årligt udbetalt støttebeløb inkl. lån.

Jobkundernes udvikling på de to parametre præsenteres i tabellen ved at sammenligne en femårig

periode optil deres forløbsstart med jobkundernes gennemsnit i årene efter deres forløbsstart. Der

anvendes en Student’s t-test

til at undersøge, hvorvidt eventuelle ændringer er statistisk signifi-

kante.

Tabel 6: Statistisk estimation af modtaget offentlig overførsel og boligstøtte før og efter forløbsstart

Før forløbsstart

(N=913 og N=906)

Gennemsnit

SD-afvigelse

Modtaget offentlig

overførsel årligt

Modtaget boligstøtte

årligt

189.255

10.568

47.449

12.502

Efter forløbsstart (N=695)

Gennemsnit

207.404

11.365

SD-afvigelse

39.724

13.772

Udvikling

Gennemsnit

18.149***

798

Note: Tabellen viser jobkundernes gennemsnit for modtaget offentlig overførsel og modtaget boligstøtte før og efter forløbet hos Jobban-

ken. Gennemsnittet før forløbet hos Jobbanken er udregnet som et samlet gennemsnit over en femårig periode optil året for forløbsstart.

Gennemsnittet efter forløbet hos Jobbanken er udregnet som et samlet gennemsnit for alle datapunkter, der ligger et år efter forløbsstart.

Som det fremgår af tabellen, er der sket en signifikant stigning på 18.149 kr. i modtaget offentlig

overførsel til jobkunderne efter forløbsstart hos Jobbanken. Dette er en stigning fra 189.255 kr. før

forløbet til 207.404 kr. efter forløbsstart. Stigningen forventes dog primært, at skyldes at flere af

jobkunderne overgår til førtidspension fra en lavere takseret ydelse i analyseperioden. Førmålingen

er altså påvirket af, at nogle af jobkunderne var på en lavere ydelse i dele af den femårige periode,

hvilke giver udslag i stigningen i modtaget ydelse. Derudover har flere jobkunder fået deres lejlighe-

der totalrenoveret, hvilket har betydet højere lejeudgifter og dermed også højere boligtilskud. Samti-

dig må det forventes, at frafaldet af jobkunder, der har udmeldt sig forløbet, også betyder at resulta-

tet for modtaget ydelse efter forløbsstart er højere end det reelt burde være, da flere af de udmeldte

jobkunder ikke længere modtager ydelse.

For boligstøtte ses der ikke nogen statistisk signifikant udvikling mellem før forløbsstart og efter for-

løbsstart hos Jobbanken.

I tabel 7 fremgår jobkundernes udvikling for modtagelse af bostøtte og modtagelse af alle støttetil-

bud under Lov om Social Støtte.

Udviklingen på de to parametre præsenteres i tabellen ved at sammenligne en femårig periode optil

deres forløbsstart med jobkundernes gennemsnit i årene efter deres forløbsstart. Der anvendes en

Student’s t-test

til at undersøge, hvorvidt eventuelle ændringer er statistisk signifikante.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 7: Statistisk estimation af modtaget bostøtte og alt støtte under LLS før og efter forløbsstart

Før forløbsstart

(N=913 og N=906)

Gennemsnit

SD-afvigelse

Modtaget bostøtte

Alt støtte under Lov om

Social Støtte

0,2101

0,2972

0,3574

0,4115

Efter forløbsstart (N=695)

Gennemsnit

0.2339

0.2717

SD-afvigelse

0.3909

0.4151

Udvikling

Gennemsnit

0,2380

-0.2550

Note: Tabellen viser andelen af jobkunderne, der modtager bostøtte og alle støtte typer under Lov om Social Støtte før og efter forløbs-

start hos Jobbanken. Gennemsnittet før forløbet hos Jobbanken er udregnet som et samlet gennemsnit over en femårig periode optil året

for forløbsstart. Gennemsnittet efter forløbsstart hos Jobbanken er udregnet som et samlet gennemsnit for alle datapunkter, der ligger et

år efter forløbsstart.

Af tabel 7 fremgår det, at der kun er sket små ændringer i andelen af jobkunder, der modtager bo-

støtte, og alle typer af støtte under Lov om Social Støtte mellem før og efter forløbsstart hos Job-

banken. Begge udviklingerne er desuden ikke signifikante, og kan derfor være opstået tilfældigt.

Opsummerende kan det siges, at registeranalysen af jobkundernes udvikling på de økonomiske pa-

rametre, viser at jobkundernes økonomiske situation generelt er styrket efter forløbsstart hos Job-

banken. Jobkundernes årlige disponible indkomst er steget, og det samme er jobkundernes forven-

tet skattebidrag og opsparinger i form af indestående i pengeinstitut og indbetaling til pension. Det

ses også, at mængden af årligt modtagne offentlige overførsler er steget, men dette forventes pri-

mært, at skyldes at flere af jobkunderne overgår til førtidspension fra en lavere takseret ydelse i

analyseperioden. Derudover ses der ikke nogen signifikante udviklinger for modtaget boligstøtte,

bostøtte eller alle typer af støtte under Lov om Social Støtte.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

6. Jobkundernes oplevelse af forløbsstart hos Jobbanken

Afsnittet nedenfor belyser den værdi og de resultater som jobkunderne selv peger på i interviewene.

Fokus er således på den værdi Jobbanken, ifølge de interviewede jobkunder, har haft helt overord-

net for deres selvvurderede livskvalitet og tilværelse. Afsnit seks bygger på interviews med i alt seks

jobkunder.

Selvvurderede gevinster for jobkunden

Figuren nedenfor viser helt overordnet de mest udtalte gevinster, som jobkunderne har peget på

som de væsentligste gevinster i deres liv efter de har haft et forløb i Jobbanken. De forskellige ge-

vinster uddybes særskilt efterfølgende.

Figur 7: Jobkundens oplevede gevinster ved forløb i Jobbanken og beskæftigelse

6.1.1

Tilknytning til arbejdsmarkedet i det rette job

Den mest indlysende gevinst for jobkunden er, at de kommer i et arbejde, og at de er glade for job-

bet. I Jobbankens model arbejdes der ud fra jobkundens ønsker og drømme

–

og så understøtter

og motiverer Jobbanken jobkunden på vejen dertil.

Helt konkret finder jobkunde og vejleder i samarbejde frem til mulige ansættelsessteder med ud-

gangspunkt i jobkundens egne håb, ønsker og drømme til et fremtidigt job. I denne proces forsøger

vejlederen at motivere jobkunden til selv at koble disse drømme med konkrete virksomheder, de

kunne tænke sig at arbejde i. Det tvinger jobkunden til selv at definere, hvad de ser som et tilfreds-

stillende og meningsfuldt arbejdsliv.

For nogle jobkunder kan det være krævende at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, særligt hvis de

ikke har megen arbejdserfaring eller har været væk fra arbejdsmarkedet i mange år. Andre har en

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

længere karriere og en stærk arbejdsidentitet. Uanset kan jobkunderne få den hjælp, de har behov

for. Interviewene viser, at der både findes jobkunder, som kun anvender Jobbanken til at forbinde

dem med et job, mens andre har behov for at arbejde med sig selv gennem alle jobbankens aktivi-

teter, har brug for at have sin vejleder med til jobsamtale og ligeledes er i løbende kontakt efter de-

res ansættelse. Og så er der alle dem midt imellem.

Det har stor værdi i form af ro og sikkerhed, at Jobbanken tilbyder at være med før, under og efter

ansættelsesprocessen.

6.1.2

Livskvalitet

Jobkunderne giver udtryk for, at deres liv i dag, efter de er kommet i arbejde, bærer præg af at være

mere meningsfuldt. Syv ud af ni af de interviewede jobkunder fortæller eksplicit, at deres livskvalitet

er steget. De er alle enige om, at Jobbanken i forskellig grad har været medvirkende hertil. En stig-

ning i livskvaliteten viser sig gennem udstråling. Således beskriver jobkunder, hvordan deres nære

fortæller dem, at ”du stråler jo”. Andre fortæller, at de i det hele taget har mere mod på tilværelsen,

og at de opfatter sig selv som mere lykkelige:

”Lige nu føler jeg mig som verdens lykkeligste”.

Livskvalitet kan i denne forbindelse anses som en effekt af forskellige personlige, sociale, fysiske,

økonomiske eller beskæftigelsesrettede gevinster, som jobkunden har oplevet. De mest udtalte i

interviewene vil blive beskrevet i det kommende afsnit.

6.1.3

Self-efficacy, empowerment, tro på egne evner

–

og turde have ambitioner for fremtiden

En stigning i livskvaliteten hænger i den grad også sammen med jobkundernes tro på, at de kan bi-

drage med noget værdifuldt

–

både på arbejdspladsen, men også mere generelt. Selvtillid, selv-

værd og troen på egne evner er svært at udlede direkte og alene fra Jobbankens rolle, men kom-

mer naturligvis også gennem fastholdelse på en arbejdsplads. Dertil er nogle jobkunders relation til

Jobbanken primært i ansættelsesprocessen, mens andre har deltaget i en bred vifte af Jobbankens

aktiviteter.

Med Jobbankens helhedsorienterede tilgang får vejleder og jobkunde sammen løbende over tid be-

arbejdet de barrierer, der kan stå i vejen for at træde ind på arbejdsmarkedet. For nogle jobkunder

er idræts- og netværksaktiviteterne og/eller opkvalificering gennem Jobbankens kurser medvir-

kende til, at de for det første får mulighed for skabe en struktur og stabilitet ved at møde op til for-

skellige aktiviteter, og for det andet kan jobkunderne finde ud af, at de faktisk kan mere end de gik

og troede. Det er udtalt blandt jobkunderne, at førtidspensionen kan blive en sovepude, hvilket der i

perioder har været behov for, men nu har de et ønske om mere fast indhold i hverdagen

–

noget at

stå op til.

Gennem den individuelle vejledning coacher Jobbankens vejledere jobkunderne i, hvordan de kan

blive klar til beskæftigelse. Vejlederen anvender en anerkendende tilgang

–

og jobkunderne peger

på, at Jobbanken er helt særlig på det område.

”Det

er også en stor hjælpende hånd fra Jobbanken, at jeg har et sted at kunne snakke og få et

skulderklap og anerkendelse.” (Jobkunde)

I den anerkendende tilgang ligger også, at jobkunderne mødes i en lige, respektfuld relation.

Jobkunder behandles faktisk som kunder

–

der modtager en service

–

snarere end klienter, der

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

modtager en ydelse. Det står for nogle i kontrast til den oplevelse, de har fra det etablerede system,

og til de fordomme og forventninger, de møder på deres vej. Erfaringer

fra ”systemet” får mange til

at have ekstremt lave forventninger til andre menneskers velvilje til at hjælpe, men ikke desto min-

dre bidrager det med endnu mere taknemmelighed, når Jobbanken eller en kollega på en arbejds-

plads bryder med denne forventning.

”Jobbanken

har behandlet mig så godt. Jeg har følt at jeg er noget værd. Og det har de hele tiden

fortalt. Når jeg havde det svært, havde de også tid til at lytte.”

(Jobkunde)

Desuden formår vejlederne i Jobbanken at se ressourcer i alle jobkunder, også selvom de ikke selv

tror på det.

”At

man betyder noget for nogen og at man kan bruges til noget. Det, der er godt ved Jobbanken,

er, at de kan se nogle stillinger man måske ikke selv regner med. De er et talerør.”

(Jobkunde)

”Hver

dag vil min vejleder fra Jobbanken høre, hvordan det går [med det nye job].

Hun siger ”du kan

jo!” og det har styrket mig 100

pct.

Jeg kan godt klare det.”

(Jobkunde)

Der er interviewet jobkunder, som er startet med én type arbejdsopgaver, men som med tiden har

påtaget sig andre, mere specialiserede og/eller krævende opgaver. Det er en gevinst i sig selv, at

jobkunder har mulighed for at arbejde sig mod præcist det, de har interesse for og kompetencer til.

Derudover er jobkundernes egne fortællinger om deres udvikling i arbejdsopgaver i sig selv interes-

sante. Jobkundernes fortællinger om deres arbejdsopgaver og arbejdsplads vidner om en stolthed

over at udføre et betydningsfuldt stykke arbejde. Jobkunderne oplever at blive anerkendt af ledere

og kollegaer for det arbejde, de udfører

–

og den anerkendelse og ros har de taget til sig, accepte-

ret og fortalt andre om.

”Bare den der følelse af at chefen ringer til mig: ”kan vi bruge dig til det?” Jeg kan ikke sætte ord på

hvor betydningsfuldt det er for mig.” (Jobkunde)

Det er ganske forskelligt, hvilke ambitioner jobkunderne har for deres fremtid. Mange har i mange år

levet et liv, der i høj grad har været præget af usikkerhed, ustabilitet og op- og nedture. Med et job

oplever mange en form for stabilitet, som de har et håb om skal fortsætte. Det er ikke alle, der føler

sig trygge

–

der skal mere til (se afsnit 6.1.6)

–

men der er dog tegn på, at jobkunderne tør have

nogle ambitioner for fremtiden, hvad end det så er at forblive det samme sted eller udvikle sig i sine

arbejdsopgaver.

6.1.4

Arbejdsidentitet

I tæt relation til self-efficacy og troen på, at man kan noget på arbejdsmarkedet, er det at få en ar-

bejdsidentitet. Nogle jobkunder har aldrig haft en arbejdsidentitet

–

andre har haft en meget stærk

arbejdsidentitet (fx dyrlæger, sygeplejersker, kok mv.). Fælles er de om følelsen af, at det at få til-

kendt en førtidspension påvirker ens identitet. Tilkendelsen af førtidspensionen bibringer modsatret-

tede følelser, fordi jobkunderne på den ene side er taknemmelige over tilkendelsen af førtidspen-

sion og derudover anser den som nødvendig. På den anden side oplever de at miste noget af sig

selv. Dertil påpeger alle de interviewede jobkunder, i mere eller mindre grad, at de skammer sig el-

ler synes det er flovt at modtage førtidspensionen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

”

Særligt de jobkunder, der har en uddannelse eller erhvervserfaring bag sig, er overraskede over,

hvor meget tilkendelsen af førtidspensionen faktisk kommer til at betyde for deres selvforståelse og

for den måde de må beskrive sig selv på i sociale relationer.

”Men det er også det jobbet

gør - at jeg ikke er

flov. Men bare i det hele taget det at bidrage.

Jeg har altid skammet mig over ikke at kunne

bidrage til den mølle der, fordi jeg altid har væ-

ret mit samfund taknemlig for min førtidspen-

sion. Så der har været sådan en flovhed. Men

ja, det er vel noget arbejdsmoral, et eller andet.

Jeg møder stadig rynkede næser når jeg siger

jeg er lykkelig for min stilling, men det fortæller

mere om andre end det gør om mig.”

(Jobkunde)

Uanset uddannelse eller erhvervserfaring, op-

lever alle jobkunder, som er kommet i arbejde,

at det at komme i arbejde betyder, at man får

mulighed for

–

overfor andre og sig selv

–

være en anden end en førtidspensionist. Inter-

viewene viser, at det betyder meget for jobkun-

dernes selvforståelse, at de i sociale sammen-

hænge kan vælge ikke at nævne førtidspensio-

nen, men i stedet sige: jeg arbejder i dén virk-

somhed.

Også det med at kunne gå til sociale arrange-

menter og møde spørgsmålet ”hvad laver du

så?”, uden nødvendigvis at skulle besvare det

med ”ingenting”,

er for interviewpersonerne

enormt vigtigt. Det er en udtalt befrielse, fortæl-

ler jobkunderne, at have noget at sige og tale

om.

Marie tør nu

fortælle ”hvad hun laver”

Historie:

Jobkunde med mellemlang uddan-

nelse der efter et par år på arbejdsmarkedet

rammes af en svær depression og angst. Tilken-

des førtidspension og går hjemme i en årrække.

Jobkunden starter til både uddannelsesforløb,

idræt og netværksaktiviteter. Får efter et lille år

et job, hvor jobkunden i dag, to år efter, arbejder

ca. 20 timer.

”Det

ikke at have arbejdet i lang tid,

plus at man har en angstlidelse og en depres-

sion - det var faktisk ret voldsomt. Så mistede

man jo også sin identitet, for folk identificerer sig

med det, de laver. Det var svært for mig at gå til

sociale arrangementer, for det første man får at

vide er: ”hvad laver du til hverdag” og så står

man der, hvad fanden skal man sige, og skal

man fyre en eller anden løgn af? Det gider man

jo heller ikke…

Jeg har også svært ved at sige til

et bryllup eller barnedåb, at jeg har været igen-

nem en sygdom. Så der meldte jeg fra til nogle

arrangementer.”

Gevinst:

Som Marie fortæller ovenfor, så kan

det at få en arbejdsidentitet

–

og deraf føle at

man har noget at byde ind med og fortælle om til

andre mennesker, have stor betydning for delta-

gelsen i sociale arrangementer i det hele taget

”Jobbet

har betydet meget for mig, det kan min

familie og omgangskreds også mærke.”

Det at komme i Jobbanken eller have et arbejde fjerner ikke fx den sociale angst eller det faktum at

man får en førtidspension, men det giver jobkunden en chance for at definere sig selv som et mere

”almindeligt” menneske, fremfor som en med en kompleks sygdomshistorik eller en førtidspensio-

nist.

6.1.5

Socialt liv og netværk

Afsnittet ovenfor har allerede taget hul på gevinsten for jobkunden i forhold til at have et velfunge-

rende socialt liv. Således blev det beskrevet, at der er den afledte effekt af at have fået et arbejde,

at det for jobkunden føles mindre stigmatiserende og flovt at komme til sociale arrangementer og

møde andre mennesker.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Flere jobkunder oplever imidlertid også mere direkte gevinster i deres sociale liv, efter de er be-

gyndt i Jobbanken. De jobkunder, der anvender jobbankens vejledning, uddannelses- og opkvalifi-

ceringskurser og i særdeleshed idræts- og netværksaktiviteterne, møder også andre i samme situa-

tion som dem selv, som de kan sparre med om diverse ting eller som blot gider lytte.

En gruppe bestående af de jobkunder, der har en uddannelse eller erhvervserfaring, kan ikke se sig

selv indgå i Jobbankens netværksaktiviteter, fordi de andre deltagere er anderledes end dem selv.

Det handler også om, at nogle i forvejen har et socialt netværk og derfor ikke har samme presse-

rende behov. En jobkunde foreslår, at man sammensætter hold og aktiviteter herefter. En enkelt

person med en kortere uddannelse og ingen erhvervserfaring peger dog på, at et kursusforløb

netop var stærkt, fordi:

”vi var meget forskellige, der var ingeniører og bankansatte…”.

En gevinst ved at komme i arbejde er de kollegaer man får. Nogle knytter sig til enkelte personer på

arbejdspladsen, som er deres nærmeste leder, mens andre ser sig selv indgå som mere på lige vil-

kår med de øvrige ansatte. Jobkunderne beskriver,

Ali finder sikkerhed i, at han altid

at de har kollegaer, der er meget rummelige og

kan henvende sig til sin vejleder

åbne. En enkelt peger også på, at det er rart at

have faglige diskussioner indenfor ens interessefelt.

6.1.6

Hjælp til utryghed

Jobbankens målgruppe har i mange tilfælde en

lang historik med offentlige instanser, og de opfatter

ikke nødvendigvis mødet med det offentlige system

som en tillidsfuld relation. Deres fortid har i lange

perioder ofte været usikker og ustabil. For jobkun-

derne er der en tryghed forbundet med at komme i

Jobbanken og en sikkerhed forbundet med at være

i arbejde. Men det at komme i arbejde rejser også

en helt ny række af udfordringer. De fleste af de in-

terviewede jobkunder fortæller, at de oplever at

være nervøse eller bange for at gøre noget forkert,

som kan koste dem rettighedsmæssigt eller økono-

misk. Det er derfor helt afgørende, at Jobbankens

vejledere kan bistå i jobkunderne med vejledning,

så de kan forstå og gennemskue regler og lovgiv-

ning ift. at tage et arbejde og samtidig beholde før-

tidspensionen. Otte ud af ni af de interviewede

jobkunder fortæller også, at de bruger Jobbanken til

at få vejledning ift. løn ved siden af førtidspension,

ferie, refusion, skat mv. For nogle vil det at over-

træde lovgivning i forbindelse med at arbejde ved

siden af sin førtidspension nemlig være så uover-

skueligt og bekymrende, at det ikke er jobbet værd.

”Uden

Jobbanken havde jeg aldrig fundet ud af

hvordan jeg skulle løse de regler ift. hvor mange ti-

”

Historie:

Ali har boet i Danmark i mere

end 30 år, men lider af både fysiske og

psykiske mén fra sin tid før han kom til

Danmark. Selvom Ali har haft en førtids-

pension i mange år, så blev han fristet, da

han tilfældigvis bliver anbefalet Jobban-

ken: ”Jeg

savnede at blive bekendt med

mig selv igen, at få nogle at snakke med,

og få noget hjælp til at forstå, at jeg stadig-

væk kan være en nytte for samfundet.”

Gevinst:

Ali er kommet i Jobbanken i en

årrække og har i dag, efter eget udsagn, et

rimeligt vellønnet og skånsomt løntilskuds-

job med fantastiske kollegaer. Men han ta-

ler stadig jævnligt med sin vejleder i Job-

banken, som han ringer til, når han har ud-

fordringer med lovgivning og regler, som

han stadig er nervøs for. Eller som da han

for nyligt startede nyt arbejde og tvivlede

på om han kunne klare det.

”Psykisk

bliver

jeg meget afslappet af, at jeg kan komme

til Jobbanken. Der er et sted hvor jeg kan

få råd og vejledning. Det er jeg meget glad

for at kunne fortsætte med, selvom jeg har

fået job.”

Det har både stor reel og symbolsk betyd-

ning for Ali, at han kan kontakte Jobban-

ken, når der opstår tvivl og usikkerhed.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

mer jeg må arbejde. Folk sagde hele tiden ”pas nu på

du kan miste førtidspensionen”. Der var in-

gen der fortalte, hvor meget jeg måtte arbejde. Hvis Jobbanken ikke havde været inde over, var det

ikke lykkedes.”

(Jobkunde)

Man kan ikke sige, at Jobbanken og det at få et arbejde alene bidrager til en tryg hverdag, men man

kan sige, at Jobbanken hjælper med at nedbringe utrygheden for jobkunden. Og derudover, at

jobkunderne er meget glade og tilfredse med den vejledning de får ift. lovgivning, regler og rettighe-

der.

6.1.7

Sundhedsfremme

Jobkunderne er meget opmærksomme på deres sundhed både fysisk og mentalt. Det fylder meget i

deres fortællinger om dem selv, at de har og har haft en sygdomshistorik, som har påvirket alle

aspekter af deres liv. Deres fortællinger om og introduktion af dem selv bærer præg af, at deres si-

tuation skal retfærdiggøres ud fra tidligere uheld og sygdom. Det ser ud til, at det at få et arbejde

kan flytte noget af fokus væk fra at se sig selv (herunder også gennem andre mennesker) i et syg-

domsperspektiv, men i stedet se sig som et helt “almindeligt” menneske.

Når ens identitet er eller har været præget af sygdom, så er det også naturligt, at jobkunderne fort-

sat har et stort fokus på deres skånebehov og overholdelsen af dette. Det gælder i og for sig både

at de selv skal sørge for at passe på sig selv i gode perioder, men det handler naturligvis også om

at gøre arbejdsgiveren opmærksom på de særlige vilkår, de er ansat under. Det er en opgave, som

jobkunderne også i høj grad anvender Jobbanken til. Dels foretager Jobbanken en forventningsaf-

stemning med virksomheder i deres netværk. Jobbanken kender i mange tilfælde arbejdsgiveren

rigtig godt, hvorfor det er muligt at matche virksomhed og jobkunde, så det faktisk er muligt for virk-

somheden at rumme skånehensynet. Dels taler Jobbanken og jobkunden løbende om, hvordan det

går både fysisk og mentalt på jobbet. Flere af jobkunderne peger desuden på, at deres generelle

velbefindende på arbejdspladsen også kan tilskrives deres arbejdsgiver, som i mange tilfælde,

ifølge dem, er rummelige og ordentlige.

En stor barriere for, at jobkunderne kan fastholdes i arbejde, er deres fysiske og mentale sundhed.

Jobkunderne peger på, at deres fortsatte ansættelse beror på, at gamle sygdomme og gener ikke

genopstår, og at nye ikke kommer til. Jobbankens rolle er, hvis der opstår sådanne udfordringer, at

berolige og guide jobkunderne, så de ikke giver op på ansættelsesforholdet på forhånd, og så de

ikke lader sig slå ud af disse udfordringer. De kvantitative resultater fra denne undersøgelse peger

på, der sker et fald i andelen af psykiatriske sygdomsforløb efter et forløbsstart hos Jobbanken.

Der er også mere direkte gevinster for jobkunden af at være kommet i arbejde. I interviewene er der

eksempler på jobkunder, som har tabt sig mange kilo ved at deltage i idrætsaktiviteter, og der er

flere, som er trappet ned i eller helt ud af deres medicin.

6.1.8

Økonomiske gevinster

De kvalitative interviews viser, at økonomiske gevinster for jobkunden ikke blot er lig en indkomst-

stigning. Interviewene viser, at for syv ud af de ni interviewede jobkunder er den økonomiske ge-

vinst i sig selv ikke den primære motivation for at komme i arbejde. For de resterende to er økono-

mien den primære årsag. Det betyder selvsagt ikke, at det slet ikke betyder noget for de andre, men

de italesætter selv, at gevinster i form af øget selv-efficacy, arbejdsidentitet og indhold i hverdagen

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

vejer tungere. De interviewede jobkunder for hvem økonomien ikke er altafgørende, fortæller, at de-

res udgifter ikke er tilrettelagt efter indkomsten fra arbejdet. Snarere er det således penge, de kan

anvende som “ekstra” lommepenge til opsparing, fritidsinteresser, sociale arrangementer mv.

Interviewpersonerne forklarer, at de får mellem 2.000-4.500 kr. ekstra månedligt ved at være kom-

met i arbejde (det afhænger naturligvis af ansættelsestype, antal timer og lønniveau), men at de

derefter bliver trukket i boligstøtte. Registeranalysen i afsnit 5.4 viser, at jobkunderne i gennemsnit

får 20.974 kr. årligt i ekstra disponibel indkomst, og det er dermed i rimelig overensstemmelse med

de interviewede jobkunder, selvom lønindkomsten vil variere meget fra jobkunde til jobkunde.

I forbindelse med modtagelsen af en lønindkomst ved siden af sin førtidspension, er en væsentlig

pointe, at det faktisk betyder noget for flere jobkunder, at de får en løn. De oplever, at der sker no-

get med dem, når de overgår fra at være i virksomhedspraktik til at være fastansat. Overgangen be-

tyder dels, at der virkelig er nogle, der aktivt har tilvalgt dem

–

at der er nogle, der faktisk vil betale

dem en løn. Det er vigtigt. Så er der en gruppe af jobkunderne, som efterhånden har fået så meget

erfaring, at de også begynder at have forventninger til, hvad deres arbejdskraft er værd. De kan så

enten selv forhandle sig til en bedre løn eller de kan spørge Jobbanken om råd hertil.

Jobbanken hjælper jobkunderne med at sikre sig, at de får den rette løn. Det sker dels ved, at de

samarbejder med faglige organisationer (iflg. §74 i lov om aktiv beskæftigelse skal fastsættelsen af

løn ske i samarbejde med faglige organisationer) og dels ved, at jobkunder altid kan kontakte Job-

banken, hvis de har tvivlsspørgsmål til enten løn eller øvrige ansættelsesvilkår.

En anden dimension af de økonomiske gevinster er, at jobkunderne fortæller, at de sætter pris på at

kunne bidrage til samfundet. Som det allerede tidligere er beskrevet, så er det vigtigt for langt de

fleste jobkunder, at de dels får mindre passiv forsørgelse, fordi de bidrager mere i form af øget skat-

tebidrag gennem deres beskæftigelse, og dels at de får mindre udbetalt offentlig forsørgelse og bo-

ligstøtte.

Best practice/forudsætninger

Gennem interviewene har jobkunderne peget på en række delelementer fra Jobbankens metoder,

som de oplever som særligt væsentlige for deres nuværende beskæftigelsessituation. Best prac-

tice-anbefalingerne nedenfor beskriver de mest udtalte udsagn fra jobkunderne.

6.2.1

Individuelt tilrettelagte forløb

Hver jobkunde får ved første møde i Jobbanken udarbejdet en foreløbig plan for vejen til beskæfti-

gelse. Planen tager udgangspunkt i jobkundernes egne ønsker, drømme og mål for fremtiden.

Jobkunderne fortæller, at Jobbankens vejledere er dygtige til at anerkende målene samt bryde dem

ned til realistiske delmål, som er overskuelige for jobkunden. I den forbindelse er de gode til at se

muligheder og veje, som jobkunderne ikke selv ville have fundet frem til.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Det er muligt for jobkunderne at sammensætte et forløb med de aktiviteter, de finder relevante for

netop dem. Derfor er der interviewede jobkunder, som har deltaget i både netværks- og idrætsakti-

viteter over en længere periode, mens andre primært har anvendt Jobbanken som jobformidler. Det

er en styrke, at man kan være med, som man har lyst.

Endeligt peger jobkunderne over en bred kam på, at de, modsat ved deres forløbsstart i Jobbanken,

i dag har udviklet sig i en positiv retning på en lang række parametre i deres liv og generelt har op-

levet en forøget livskvalitet. Det indikerer, at Jobbankens helhedsorienterede syn, kombineret med

det faktum, at de formår at koble forskellige fagdiscipliner (fysisk sundhed, mental sundhed og be-

skæftigelse), har en bredere påvirkning på jobkunden end blot arbejdstilknytningen.

6.2.2

Aktiviteter og uddannelse

Det er langt fra alle de interviewede jobkunder, som har valgt at deltage i Jobbankens idrætsaktivi-

teter, netværksaktiviteter eller uddannelsestilbud. De, der har, beskriver det dog som tilbud, de er

glade for at være med i. Indledningsvist peger de jobkunder, der har deltaget i det, på specifikke

sportsgrene eller kurser, men når de skal beskrive, hvad der har været godt ved netop disse, er det

mere overordnet det at have det sjovt med andre mennesker, herunder medarbejderen fra Jobban-

ken, de fremhæver.

Jobbanken kan tilbyde nogle aktiviteter og kurser, som jobkunderne ikke ellers ville have adgang til.

Jobbanken tilbyder et fællesskab og netværk som har et beskæftigelsesrettet fokus og hvor det at

være i beskæftigelse er det ’normale’, modsat hvad nogle færdes i til dagligt.

6.2.3

Support og service før, under og efter

En ting, der bliver fortalt igen og igen i interviewene med jobkunderne er, at Jobbanken altid står til

rådighed, hvis man har brug for hjælp. Det gælder både før, under og efter jobkunden har fundet et

arbejde.

Mere formelt er det en del af Jobbankens metode, at der ydes service og støtte - dels ift. det per-

sonlige i forbindelse med at blive arbejdsmarkedsparat, og dels til det administrative i forbindelse

med fx underskrivelsen af en ansættelseskontrakt. Foruden denne indledningsvise support afholdes

der opfølgningsmøder i et rimeligt fast interval mellem vejleder, jobkunde og virksomhed. Endelig er

det muligt for jobkunden at tage fat i Jobbanken løbende.

Foruden den mere formelle service, som Jobbanken yder til jobkunden, er der også en service af

mere uformel karakter. For alle de interviewede jobkunder påpeges det hvor vigtigt det er, at de

ved, at de kan komme til Jobbanken, skulle der opstå udfordringer, de ikke selv er i stand til at over-

skue. Det er i den forbindelse væsentligt at notere sig, at jobkunderne i nogle perioder vil kunne

finde selv (for udenforstående) simple udfordringer, fx ifm. med løn eller akut opstået sygdom, helt

uoverskuelige. For nogle jobkunder er det helt afgørende for fastholdelse i deres udvikling og/eller

beskæftigelse, at der er et værn til at samle dem op, skulle der opstå udfordringer.

[Om at fortsætte i Jobbanken efter ansættelse]

”Jeg vil altid fortsætte … Jeg har ikke andet end

Jobbanken at gå hen til.” (Jobkunde)

Jobbanken har dels en ”åben

dør”-tilgang, hvor man som jobkunde ved, at man altid kan tage fat i

Jobbanken og få et ”du kan godt!”. Derudover fortæller jobkunderne, at de ved, at når de så faktisk

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

tager fat i Jobbanken, så er der tid og resolut handling, så der bliver arbejdet med udfordringen in-

den den vokser sig uoverkommeligt stor.

”For der kan være en enorm usikkerhed forbundet med hele min situation, og de kender min situa-

tion. Jeg kunne ikke forestille mig at jeg kunne bruge kommunen til det her, fordi de har ikke tid. Her

er der tid,

og ellers finder de tid meget hurtig.” (Jobkunde)

Sker det at ansættelsesforholdet mellem jobkunde og virksomhed ophører, sørger Jobbanken for at

indlede et genplaceringsforløb med jobkunden, så de sammen kan finde et nyt job. Ved ophør af

ansættelsesforhold er der fokus på at tage det positive fra jobbet med videre til det næste job, så

jobkunden ikke oplever ophøret af ansættelsesforholdet som et personligt nederlag.

6.2.4

Ressourceperspektiv

I sammenhæng med den ovenfor beskrevne vejledning, peger jobkunder på, at de altid mødes med

en venlig og imødekommende tilgang. Jobbankens ressourceperspektiv på jobkunden skinner igen-

nem, når jobkunder taler om, at de mødes med værdighed og respekt, fremfor mistro, som nogle

har mødt tidligere i deres møde

med ”systemet”.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

7. Virksomhedernes oplevede værdi af samarbejdet med

Jobbanken

Dette kapitel viser hvilke elementer i Jobbankens metode, som er særligt værdifulde fra et virksom-

hedsperspektiv. Afsnittet bygger på interviews med otte forskellige virksomhedsledere, som alle har

eller har haft jobkunder ansat. Virksomhederne er alle små eller mellemstore, og er placeret i for-

skellige sektorer og landsdele. Jobbanken har udvalgt de virksomheder, som er inviteret til at del-

tage i undersøgelsen.

Selvvurderede gevinster for virksomheder

Kapitlet indledes med en beskrivelse af de gevinster, virksomhedslederne oplever som et resultat af

at have ansat en jobkunde fra Jobbanken. Afsnittet afsluttes med, at virksomhederne peger på en

række ’best practices’ fra samarbejdet med Jobbanken.

Figur 8: Virksomhedernes oplevede gevinster ved ansættelse af jobkunde

7.1.1

Samfundssind

Virksomhederne peger først og fremmest på, at de tager jobkunder ind, fordi de mener de er i en

situation,

hvor de har overskud og er rummelige nok til at kunne ”hjælpe et andet menneske”.

Det

kræver noget af virksomhederne at have en medarbejder på særlige vilkår, men virksomhederne

fortæller også, at det giver dem noget at se disse medarbejdere trives og udvikle sig.

Virksomhedslederne anser helt sikkert deres virksomheder som havende et samfundsansvar. Ingen

af de interviewede virksomhedsledere ansætter dog jobkunder ud fra et åbenlyst CSR-perspektiv.

Virksomhederne skilter heller ikke hermed på deres respektive hjemmesider.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

7.1.2

Fleksibel, loyal arbejdskraft

Tre af virksomhedslederne peger på, at jobkunderne er en måde at få fleksibel arbejdskraft i de

mellemliggende timer, hvor de har svært ved at tiltrække eksempelvis ungarbejdere, fordi de er i

skole. Mange jobkunder ønsker faste dage og timetal, men de er fleksible med i hvilke tidsrum og

dage det skal være.

Der er desuden flere virksomheder, som peger på, at jobkunderne er loyale medarbejdere. Det skyl-

des naturligvis, at mange jobkunder foretrækker stabilitet, men virksomhederne fortæller også, at de

får medarbejdere, som er meget loyale overfor virksomhedens værdier, og generelt meget engage-

rede i deres arbejde.

7.1.3

Billig(ere) arbejdskraft til små virksomheder

Flest virksomhedsledere peger på, at de med jobkunder kan få medarbejdere, der til en rimelig løn,

kan udføre arbejde, som de ellers har svært ved at få udført og ordnet i tilfredsstillende kvalitet. Der

er i interviewene også eksempler på små virksomheder, som ikke ville have råd til så specialiseret

arbejdskraft, som de kan få gennem Jobbanken.

”Jamen det er jo også en måde at få billig arbejdskraft på. Og meget

fleksibel arbejdskraft. For el-

lers er det fuldstændig umuligt, for så skal jeg ansætte med

en ”x-uddannelse” … jeg er primært

alene her og så har jeg én med en

”x-uddannelse” der hjælper, men

det koster jo en formue i time-

løn og har de har i øvrigt to andre jobs, så de

er optaget af alt muligt andet.” (Privat virksomhed)

Best practice/forudsætninger

Jobbanken har efter 17 års erfaring fået udviklet en model for samarbejde mellem dem, virksomhe-

der og jobkunder, som indeholder elementer, der må være til stede for et godt samarbejde. Inter-

viewene med virksomhedsledere peger på

en ’best practice’ for samarbejdet med Jobbanken og for

at ansætte en jobkunde.

7.2.1

Virksomheder skal kende Jobbanken og kunne adskille dem fra andre aktører

En forudsætning for Jobbankens virke er, at virksomhederne kender dem og det, de står for. Indled-

ningsvist bør det derfor nævnes, at ikke alle de interviewede virksomhedsledere havde et fuldstæn-

digt klart billede af, hvem Jobbanken egentligt er. Enkelte virksomhedsledere havde svært ved at

adskille Jobbanken fra det ordinære beskæftigelsessystem, ligesom få havde svært ved at adskille

Jobbanken fra andre lignende udbydere på beskæftigelsesområdet. Det skal formentligt ses som et

symptom på, at der findes mange forskellige parter til forskellige målgrupper, som jævnligt tager fat

i virksomhedslederne med henblik på praktik og ansættelse.

Virksomhederne peger næsten enstemmigt på, at kendskabet til Jobbanken er for lavt blandt andre

virksomheder, og samtidig, at de er så tilfredse med Jobbankens koncept og produkt, at flere burde

kende dem. Til gengæld har de adspurgte svært ved at pege på, hvordan det kan blive bedre.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

7.2.2

Ansættelsesproces

Som afsnittene om gevinsterne for jobkunderne viste, så gennemgår de et forløb hos Jobbanken,

der skal forberede dem på at indtræde på arbejdsmarkedet. Jobkunderne begynder således først i

en virksomhed, når de selv føler sig mentalt parate hertil. For de virksomhedsledere, der kender

Jobbanken godt, er der en tryghed i at vide, at de jobkunder, som Jobbanken forbinder virksomhe-

den med, har fået og får den tilstrækkelige støtte og hjælp, de har behov for, hvad end det er fysisk,

mentalt eller en faglig opkvalificering.

Jobbanken har gennem årene fået skabt et

unikt netværk og gode relationer til en

gruppe af loyale virksomheder, som de kender

indgående. Et godt kendskab betyder, ifølge

flere virksomhedsledere og Jobbanken selv, at

Jobbanken på den ene side kender den en-

kelte virksomheds ønsker og behov til en med-

arbejder, og på den anden side, at Jobban-

ken ved, hvad den enkelte virksomhed kan til-

byde, og hvor deres forcer er ift. at ind-

fri jobkundens behov og ønsker. For virksom-

hederne er det en fordel at Jobbanken, med

deres indgående kendskab til de enkelte

jobkunder og en tæt relation til mange virksom-

heder, er i stand til at matche dem med hinan-

den.

Interviewede repræsentanter fra jobcentre på-

peger i den forbindelse, at Jobbanken har et

virksomhedsnetværk og en goodwill, som det

etablerede beskæftigelsessystem ikke kan mat-

che. Det er desuden en force for virksomhe-

derne at Jobbanken har så stort et virksom-

hedsnetværk, fremfor at benytte de samme få

virksomheder igen og igen og dermed risikere,

at den enkelte virksomhed føler sig overbela-

stet.

”

Jobbanken var velforberedte da de

kontaktede virksomheden første gang

Historie:

Jobkunden har begrænsninger på

sit sprog og er udfordret kognitivt. Virksom-

heden tør ikke ansætte jobkunden, før Job-

banken tager kontakt:

”Jobbanken

gør noget

ekstra. For jeg tror faktisk [jobkunden] var

herude at spørge, og det tænkte jeg ikke

umiddelbart ville gå. Og så tog Jobbanken så

kontakt, og så kom de med nogle konkrete

ting, som han kunne lave hos os. Og så

kunne vi jo prøve. Og så fungerede det jo

egentlig alligevel.”

Herefter vejledte Jobbanken virksomheden i

skånebehov og hjalp med at udfylde ansæt-

telseskontrakt.

”Jobbanken

var gode til at for-

tælle ”det er det her, der er

[jobkundens] pro-

blemer. Det skal I være obs på”. Så hjælper

man jo med det, og så kører det bare

–

det bliver nemmere og nemmere.”

Gevinst:

Virksomheden fortæller, at de har

fået en stabil arbejdskraft, der kan klare

nogle meget rutineprægede opgaver, som de

ellers selv skulle løse. De fortæller at jobkun-

den har udviklet sig meget personligt:

”Per-

sonligt har [jobkunden] virkelig udviklet sig.

[Jobkunden] har også fået et andet skånejob.

Det er godt at de har noget at stå op til. Man

kan tydeligt mærke at [jobkunden] har det

bedre med sig selv.”

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

7.2.3

Jobbanken er til stede og til rådighed både før og under ansættelse

Der ligger en stor vejledningsopgave for Jobbanken i at klæde virksomheder godt på til at

tage modtage jobkunden

–

særligt de virksomheder, der ikke har erfaring med jobkunder. De inter-

viewede virksomhedsledere ytrer et specifikt ønske om en meget grundig indføring i den pågæl-

dende jobkundes skånehensyn inden opstart. Det indebærer ikke (medmindre jobkunden ønsker

det) en redegørelse for jobkundens diagnose. Snarere indebærer det en vejledning i, hvordan virk-

somhederne helt konkret bedst kan agere for at gøre opstart og arbejdsopgaver overskuelige og

gnidningsfrie for jobkunden.

Helt

i tråd med Jobbankens overordnede metode ydes der overfor

både virksomheder og jobkunder en bredspektret support før og under ansættelsesforholdet. De

interviewede virksomhedsledere fortæller, at de oplever et højt serviceniveau fra Jobbankens side

–

og at det har stor værdi for dem gennem hele ansættelsesforholdet. Denne service består blandt

andet i, at Jobbanken er med i selve ansættelsesprocessen (fx CV, jobsamtale, udarbejdelse af

kontrakt, herunder løn- og arbejdsvilkår) i det omfang, der er behov for det fra jobkundens og virk-

somhedens side. I de situationer kan Jobbankens vejledere træde til og hjælpe med ærligt at for-

klare virksomheden, hvad de ville gå ind til, skulle de ønske at opstarte et praktikophold. Det giver

virksomhederne en tryghed, især når de sidder overfor jobkunder, som selv kan have svært ved at

kommunikere deres kompetencer, motivation, ønsker og behov.

Det giver desuden stor værdi for virksomheden, at Jobbanken bærer en del af den administrative

byrde. I forbindelse med ansættelsen beretter samtlige af de interviewede virksomhedsledere, at

der er en væsentlig administrativ byrde forbundet med at indgå et ansættelsesforhold. Virksomhe-

derne er i 90 pct. af tilfældene små og mellemstore virksomheder, som ikke har en dedikeret med-

arbejder til at udarbejde kontrakter mv., og som måske aldrig før har ansat en person på særlige

vilkår. Denne type virksomhed opfatter det som en stor opgave

–

sågar en barriere

–

for at an-

sætte jobkunder nu og i fremtiden, hvis de skal anvende hvad de mener er lang tid, på papirarbejde.

Det er helt afgørende at Jobbanken står klar med telefonisk støtte og vejledning, når der skal opret-

tes praktik eller skånejob i kommunernes CMR-program Vitas.

Afsnit 6.1.6 viste, at jobkunderne havde behov for Jobbankens hjælp til at forstå og fortolke regler

og krav. Det samme gælder for virksomheder, som også ofte har behov for vejledning, når det kom-

mer til regler og lovgivning fx om lønforhold, timetal, ansøgning om hjælpemidler, refusion mv. Virk-

somhedslederne fortæller, at de, ligesom jobkunderne, frygter at gøre noget forkert, som kan få

konsekvenser af økonomisk eller retslig karakter (for særligt jobkunden) fremover. Det er derfor af

stor værdi for virksomhederne, at de fra forløbsstart har en fast kontaktperson hos Jobbanken, som

de nemt kan komme i kontakt med.

Jobbankens ”åben dør”-tilgang

har både en reel og symbolsk værdi for virksomhederne. Jobbanken

har, som det også blev beskrevet i afsnit 6, efterhånden stor erfaring med at jobkunderne kan væl-

tes omkuld af uforudsete hændelser, som andre mennesker måske ikke ville lade sig påvirke af.

Jobbanken ved derfor, at mange problemer og udfordringer kan løses inden de vokser sig ufor-

holdsmæssigt store, hvis de reagerer hurtigt og handlingsorienteret.

Støtten til virksomheder og jobkunder er sat i system på den måde, at der løbende bliver prioriteret

at afholde opfølgningssamtaler. Således er der indenfor de første 14 dage en opsamlingssam-

tale, og efter tre, seks og tolv måneder er der samtaler mellem jobkunde, virksomhed og vejleder fra

Jobbanken. Selvom der er minimumsstandarder, er Jobbankens support på dette område unik,

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

idet vejledningen ikke er underlagt detailstyrede rammer, men ydes efter, hvad der er ønske og be-

hov for i den pågældende situation. Virksomhedslederne ser stor værdi i, at de altid har muligheden

for at tage fat i Jobbanken enten løbende eller ved opfølgningssamtaler, hvis de står med udfordrin-

ger, de ikke selv har en løsning på.

7.2.4

Forløb uden udløbsdato

Endelig har det værdi for virksomhederne, at Jobbankens indsats ikke slutter, når fastansættelses-

kontrakten er underskrevet, men at Jobbanken stiller sig til rådighed så længe parterne ønsker det.

”Jobbankens arbejde er ikke færdigt, når der ligger en ansættelseskontrakt

- det er første fase. Så

kommer der for nogen jo et langt sejt træk med at komme fra meget få timer, fx 2-4 om ugen, og så

finde værdi i at komme op på fx 16 timer om ugen.” (Psykolog)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

8. Jobbanken i fremtiden

Denne analyse har indtil videre beskrevet hvilke resultater Jobbankens arbejde har medført for de

jobkunder og virksomheder, som har været eller er tilknyttet Jobbanken. I dette kapitel beskrives

den kontekst som Jobbankens fremadrettede arbejde spiller ind i.

Ifølge ’Sundhedsprofilen’

fra 2017 er antallet af patienter med kontakt til psykiatriske sygehuse ste-

get med fem pct. årligt fra 2010 til 2016.

En ældre analyse foretaget af det Nationale Center for

Arbejdsmarkedsforskning fra 2010 finder, at 48 pct. af alle førtidspensioner gives til personer med

en psykisk diagnose.

Sundhedsstyrelsen har på deres hjemmeside en række anbefalinger til, hvad der kan fremme den

mentale sundhed i Danmark. Det er punkter såsom god fysisk sundhed, tro på egne evner, følelse

af socialt tilhørsforhold, evne til at etablere relationer, økonomisk sikkerhed, adgang til uddannelse,

adgang til et støttende og trygt uddannelses- og arbejdsmiljø samt mulighed for beskæftigelse.

Med knap 218.000 personer på førtidspension

og en stigning i antallet af personer med psykiske

lidelser og dårligt mentalt helbred,

vil der også fortsat være potentiale for Jobbankens indsats til

målgruppen. I tillæg hertil flugter Jobbankens metode og jobkundens gevinster med Sundhedssty-

relsens overordnede anbefalinger ift. at fremme mental sundhed.

Jobbankens ønske om ekspansion i fremtiden

Jobbanken har i dag tre afdelinger i hhv. Herning, København og Aarhus. Lokationerne er kende-

tegnet ved at være centralt beliggende i nærheden af jobkunder, idrætsfaciliteter, offentlige trans-

portforbindelser og virksomheder.

Hver afdeling er sin egen, men der er stort fokus på, at Jobbankens koncept og metode/tilgang er

den samme i alle tre afdelinger, så jobkunderne oplever den samme service, uanset hvor de bor.

Sundhedsstyrelsen (2018): Styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser. Fagligt oplæg til en samlet plan for

psykiatriens udvikling.

Det Nationale Center for Arbejdsmiljø (2010): Mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til arbejde

Sundhedsstyrelsen (2020): Hvad fremmer mental sundhed?

www.jobeffekter.dk

Sundhedsstyrelsen (2018): Styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser. Fagligt oplæg til en samlet plan for

psykiatriens udvikling.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Jobbanken har et ønske om at blive landsdækkende, så førtidspensionister med en sindslidelse har

mulighed for at komme i arbejde, uanset hvor i landet de er bosat. Jobbanken opererer allerede i et

vist omfang i hele landet, men det er ressourcekrævende for vejledere at transportere sig på tværs

af landet. Desuden forudsætter Jobbankens fir-

Vejleder tager turen til andre lands-

strengede model med idræt, netværk, uddan-

dele

nelse og personlig vejledning, at de potentielle

jobkunder er bosat i umiddelbar nærhed, så de

Historie:

Alice har en psykisk lidelse foruden

realistisk set både har mulighed for og overskud

en række kroniske lidelser. Men Alice er in-

til at deltage i Jobbankens aktiviteter.

geniør og brænder enormt meget for sit om-

”

Virksomhederne peger endvidere på, at det er

essentielt, at Jobbanken har mulighed for at rea-

gere hurtigt, såfremt der opstår udfordringer på

arbejdspladsen. Det vil, alt andet lige, være let-

tere, hvis virksomhed og vejleder er fysisk tæt

på hinanden. I forbindelse med virksomhedsre-

kruttering peges der desuden på, at det er en

fordel, hvis Jobbankens personale har et lokal-

kendskab og -netværk, hvor de kan opdyrke nye

jobåbninger. Desuden er det længerevarende

samarbejde med lokale virksomheder menings-

fuldt ift. at få matchet virksomhed med jobkunde.

råde og for at få lov at bruge sin viden i virke-

ligheden, selvom hun aldrig har været på ar-

bejdsmarkedet. Alices forældre (som er dem,

der er interviewet) har forsøgt at få indsatser

fra deres hjemkommune, som ikke har mulig-

hed for at hjælp. En dag hører de et radio-

spot fra Jobbanken og ringer. Selvom de er

bosat i Syddanmark, deltager Alice i et kur-

sus om hvordan man gebærder sig på en ar-

bejdsplads hos Jobbanken i Herning.

Efterfølgende går vejlederen fra Jobbanken i

gang med at finde en praktikplads. Vejlede-

ren tager til Syddanmark for at deltage i job-

samtalen og Alice ender med at få praktik-

pladsen.

Jobbankens virke bygger, ifølge både jobkunder,

Gevinst:

”Alene det at de ville tage

imod

virksomheder og interessenter, i høj grad på

Alice var en god oplevelse. Og at de kæm-

nogle særlige menneskelige kompetencer hos

pede for at finde det job, vi eller kommunen

Jobbankens vejlederstab. I interviewene med in-

ikke selv har kunnet finde. Det har som sagt

teressenter beskrives Jobbankens vejledere og

løftet hende og gjort hende glad, at hun

kunne få lov at prøve det.”

ledelse som havende en særlig og anerkendel-

sesværdig ildsjælementalitet. Denne er karakte-

Forældrene har fået mere tid til sig selv og

riseret ved, at vejlederen opleves at give noget

har en oplevelse af, at Alice ikke vil være helt

så afhængig af dem i hverdagen, hvis hun

af sig selv, gøre en ekstraordinær indsats og

fortsætter i job.

ved, at jobkunder og virksomheder oplever, at

vejlederne har en helt oprigtig interesse for

jobkunden. Det er, ifølge en lang række af de interviewede, en særegen egenskab ved Jobbanken,

at vejledere og ledelse brænder for sagen, men det gør også Jobbanken særligt sårbar overfor

medarbejderudskiftning.

De sidste år har Jobbanken haft fokus på konceptualisering og professionalisering af deres metode

og tilgang, hvorfor det er ledelsens forventning, at konceptet er klar til udbredelse i andre større

danske byer.

Ved en eventuel ekspansion peger flere interviewpersoner på, at en forudsætning for succes er, at

Jobbanken er i stand til også at finde og udvikle medarbejdere med samme ’ildsjælementalitet’ i nye

afdelinger. I forlængelse af dette er det også en forudsætning, at de er i stand til at udbrede og vide-

reføre den eksisterende model til nye afdelinger.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

”Det er vigtigt at

Jobbanken sørger for at prioritere deres medarbejdere korrekt, og at de ikke kun

får stemplet med logoet med. De

skal også have ånden med.” (Politiker)

En anden forudsætning for fortsat ekspansion i Jobbanken er, at den enkelte vejleders sagsstamme

holdes på et rimeligt niveau. Med en stigning i antallet af jobkunder, er sagsstammen for den en-

kelte vejleder også vokset. Der bør forsat være fokus på, at hver enkelt vejleder har tid og overskud

til at yde en skræddersyet indsats og vejledning overfor jobkunden, da især god tid, fleksibilitet og

hurtig handling netop er kerneværdier for både jobkunde og virksomheder.

Efterspørgsel efter Jobbankens ydelser

Der er interviewet tre medarbejdere fra et jobcenter fra tre forskellige kommuner. Alle tre arbejder i

en afdeling for job på særlige vilkår. Det er således medarbejdere, der bl.a. visiterer borgere til Job-

banken, og som sidder med godkendelsen af job og praktik.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvor meget fokus der er på førtidspensionister, der øn-

sker at arbejde, da det ikke er en

’skal-opgave’

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men der-

imod en

’kan-opgave’.

Kommunerne imellem varierer det desuden, hvor store udgifter den enkelte

kommune har til førtidspensioner.

”Lov

om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling

Danmark og arbejdsløshedskasserne”

fremgår refusionsprocenten mellem stat og kommune for

hhv. førtidspension, fleksjob og job med løntilskud. Ser man alene på refusionsprocenten, synes

der at være et økonomisk incitament (i form af en besparelse i refusion til kommunen) for staten i at

få flyttet folk fra førtidspension til fleksjob (især efter den 53. uge), da de afholder den største udgift

til førtidspensionen. Omvendt er det kommunen, som i overvejende grad må afholde udgiften til løn-

tilskud og fleksjob (efter 53. uge).

Dertil kommer, at kommunen skal afholde udgiften til eventuelle

hjælpemidler førtidspensionisten kunne have behov for på arbejdspladsen.

Overgangen fra ren

førtidspension til fleksjob eller job med løntilskud medfører øgede skatteindtægter som følge af en

indkomststigning. Med i den samlede økonomiske gevinst bør også medregnes øvrige støtteforan-

staltninger, såsom psykosociale indsatser.

Incitamentsstrukturens gennemsigtighed er væsentlig ift. at indgå samarbejde med kommuner, fordi

Jobbankens virke også delvist afhænger af, om kommunen enten ser samarbejdet med Jobbanken

som en økonomisk gevinst eller byrde. Interviews med interessenter viser, at det til tider er svært at

Mandag Morgen (2017): https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/store-udsving-mellem-kommunerne-i-udgifterne-til-foertids-

pension

I Bekendtgørelse af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling

Danmark og arbejdsløshedskasserne §5, stk. 2: Refusionsprocentdel fra stat til kommune for fleksjob og løntilskud: 80

pct. de første 4 uger, 40 pct. fra den 5-26 uge, 30 pct. fra den 27-52 uge, 20 pct. for uger efter uge 53. §5, stk. 3: Refusi-

onsprocentdel fra stat til kommune førtidspension: 20 pct. de første 4 uger, 60 pct. fra den 5-26 uge, 70 pct. fra den 27-52

uge, 80 pct. for uger efter den 53 uge.

Bekendtgørelse af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling

Danmark og arbejdsløshedskasserne. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1086

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

få opbakning til arbejdet med denne målgruppe, som iflg. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats ikke

skal tilbydes en beskæftigelsesrettet aktivitet.

De interviewede medarbejdere fra jobcentre peger imidlertid på, at økonomi ikke er den eneste be-

væggrund for samarbejdet med Jobbanken. Brugen af Jobbanken beror i høj grad også på en for-

ventning om, at kommunen opnår nogle menneskelige gevinster for en gruppe borgere, som de el-

lers ikke har tilbud til.

De interviewede kommuner efterspørger netop tilbud til personer, som fx mangler et socialt netværk

eller har brug for at komme lidt mere ud og/eller udvikle personlige eller sociale kompetencer.

Idræts- og netværksfaciliteterne er fx meget efterspurgte af særligt en af jobcentermedarbejderne,

fordi medarbejderen ikke kan finde lignende tilbud til sindslidende førtidspensionister andre steder.

Faktisk har de interviewede kommunale medarbejdere ikke et udpræget fokus på den deciderede

beskæftigelseseffekt, eksemplificeret ved, at de hver især ikke på stående fod er bekendte med,

hvor mange af de visiterede førtidspensionister, der faktisk ender i job.

”Om

det er økonomisk værdi - det ved jeg ikke. Det er ikke det, der er vigtigst for os. Det er, at vi får

givet nogle mennesker et meningsfyldt liv. Det er det, der er bevæggrunden.”

(Medarbejder fra job-

center)

En enkelt medarbejder efterspørger mere dokumentation for netop antallet af jobkunder, som opnår

beskæftigelse. Det ændrer dog ikke ved, at Jobbanken er en vellidt samarbejdspartner for alle de

tre interviewede jobcentre. Medarbejderne i jobcentret giver derudover udtryk for, at de har stor tillid

til Jobbanken, samt at de ikke oplever et behov for at kontrollere Jobbankens indsats. De kommu-

nale medarbejdere beretter desuden om, at tilbagemeldingerne fra de visiterede førtidspensionister

er positive.

Jobcentrenes medarbejdere peger på, at Jobbanken er i stand til at finde jobs, som de ikke selv har

mulighed for at opdyrke. Det skyldes bl.a., at Jobbanken har et bredere branchekendskab og et

større etableret netværk, som den kommunale medarbejder påstår ikke at have tid til eller mulighed

for at etablere i samme grad.

Endelig fortæller to interviewede fagforeninger, at Jobbanken besidder noget specialiseret viden,

som de ikke nødvendigvis er i stand til at tilbyde deres medlemmer, der står overfor at skulle førtids-

pensioneres eller i fleksjob.

Det politiske landskab

Der er interviewet to forskellige politikere fra to forskellige partier samt repræsentanter fra to faglige

organisationer (hvoraf den ene derudover var kommunalpolitiker i et tredje parti). Interviewene vi-

ser, at der generelt er bred opbakning til Jobbanken. De nærer stor sympati for projektet, fordi Job-

banken arbejder med en målgruppe, som ellers har tendens til at blive glemt. De peger dog også

på, at givet målgruppens varige forsørgelsesgrundlag samt deres psykiske og sociale udfordringer,

er det en målgruppe, som ikke forventes at kunne bidrage med det store i et økonomisk perspektiv.

Snarere er gevinsterne ved Jobbankens arbejde menneskelige i form af forøget livskvalitet.

Det påpeges endvidere, at man som politiker møder mange andre projekter, som på hver deres

måde også udfører et meningsfuldt arbejde indenfor beskæftigelsesområdet, socialområdet eller

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

noget helt tredje. Desuden fremhæver politikerne, at de, uanset hvordan det fremlægges, er be-

grænset af nogle rimelig faste økonomiske rammer. Sat på spidsen kæmper Jobbanken således

mod andre anerkendelsesværdige formål om begrænsede økonomiske midler - men også om dags-

ordenen.

”Det store spørgsmål er, om der er nogen der villige til at sætte det øverst på en liste. Det er jo så-

dan en ting der kan komme til sidst i et finanslovsforløb, og man kan godt være tilhænger og synes

at noget skal prioriteres, men er det lige dét man synes er vigtigst før at fx

’Dyrenes

Beskyttelse’ får

10 mio. Jobbanken er ikke nogen partiers mærkesager... Alle synes det er godt, men der skal være

en der på et afgørende tidspunkt siger ”det er det der jeg prioriterer over alt andet”, og det er svært

at få politikerne til at sidde og love det.” (Politiker)

Jobbanken konkurrerer med både andre lignende

NGO’er

og private virksomheder med andre mål-

grupper for øje, og de konkurrerer med både rene beskæftigelsesrettede tilbud og på socialområ-

det, hvor der allerede findes mange anerkendelsesværdige formål, der, ligesom Jobbanken, også

ønsker fast finansiering. Politikere og medarbejdere i kommuner har sympati for Jobbankens pro-

jekt, men de peger samtidig på, at der er langt fra sympati til reel finansiering. Det nævnes flere

gange, at det er svært at opnå varig finansiering gennem enten finanslov eller kommunale tilskud

–

og at der er mange om buddet.

Jobbanken anvender i dag væsentligt flere ressourcer på dokumentation og fundraising end man

tidligere har gjort. Der anvendes således timer og ressourcer på at søge (midlertidige) midler, som

kunne være anvendt på kerneopgaven.

Verdensmål

I forhold til at tale ind i en eksisterende

dagsorden, så er FN’s 17

Verdensmål noget, der fylder me-

get strategisk og politisk. Især verdensmål 8;

”ret

til anstændige jobs og økonomisk vækst” (særligt

8.3 og 8.5) og verdensmål 10;

”ulighed”

(10.1-4) fremhæves af Jobbanken som verdensmål, hvor

de kan bidrage med at understøtte stat, kommuner og virksomheder i deres arbejde med målsæt-

ningerne. Derfor er virksomheder og interessenter også i interviewene blevet spurgt ind til, hvordan

de arbejder

med FN’s verdensmål

(hvis overhovedet).

Den overordnede tilbagemelding er, at man kender verdensmålene på navn

–

nogle mere end an-

dre

–

men også, at det mere er nogle målsætninger, som ledelsen arbejder ud fra, snarere end det

er målsætninger, den enkelte medarbejder anvender i sit daglige virke.

”Der

må jeg nok sige nej, det er ikke der vi har fokus som medarbejder. Jeg ved ikke med cheferne,

men for os medarbejdere er fokus at få hverdagen til at fungere og overholde beskæftigelseslovgiv-

ningen og -mål. Det følger vist også verdensmålene, men det er ikke noget vi er bevidste om i vores

hverdag.” (Repræsentant fra Jobcenter)

Ganske vist ser det ud til, at større virksomheder, stat og mange kommuner arbejder med

FN’s ver-

densmål. Langt de fleste af de virksomheder, som Jobbanken samarbejder med, er imidlertid små

og mellemstore virksomheder, som

sjældnere vil være interesseret i at arbejde med FN’s verdens-

mål.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

”Udfordringen

for Jobbanken er, at det er de store virksomheder, der arbejder med verdensmål,

ikke så meget SMV’er,

som Jobbanken

arbejder med. Men udadtil tror jeg, det kan være godt at

tale ind i.” (Repræsentant fra fagforening)

I tillæg hertil påpeger de interviewede virksomhedsledere, når de adspørges til deres eventuelle

CSR-strategier, at det ikke er noget, de har i tankerne, når de ansætter en jobkunde. Flere virksom-

heder har deciderede miljø-, personale- og mangfoldighedspolitikker, ligesom de har et generelt fo-

kus på at tage et socialt ansvar, men de fortæller, at de ikke anvender ansættelsen af jobkunder

hverken strategisk eller kommunikationsmæssigt.

Jobbanken kan, hvis muligheden byder sig, med fordel tale ind i en

kontekst af FN’s Verdensmål

nummer 7 og 10, såfremt de aktører, der kommunikeres til, opererer på et mere strategisk niveau.

Jobbanken bør omvendt være opmærksom på, at deres samarbejdspartnere (kommunale medar-

bejdere og

SMV’er især)

ikke oplever verdensmålene som særegne i sig selv, men snarere som be-

greber, der dækker over værdier, de i forvejen langt hen ad vejen arbejder med.

”Jeg

synes vi arbejder med at få folk ud med de barrierer de har. Helt sikkert. Men det er ikke noget

nyt. Det er ikke pga. verdensmål. Det har vi gjort i mange år. Ja, der er kommet fokus på det, og det

er utroligt godt, for det har også noget med ligeværd at gøre. Det skal vi da bare have gang i.”

(Re-

præsentant fra Jobcenter)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

9. Bilag 1: Beskrivelse af metode

Rapporten er baseret på en kombination af kvantitative og kvantitative data.

Det kvantitative data har bestået af en registerbaseret analyse af jobkundernes udvikling på en

række parametre ift. beskæftigelse, sygdom, kriminalitet og økonomi.

Det kvalitative data har bestået af 21 kvalitative dybdeinterview med jobkunder, medarbejdere hos

Jobbanken, virksomheder og kommunale ledere.

Den kvalitative dataindsamling er foretaget i det samme tidsrum, som dele af Danmark har været

lukket ned grundet COVID-19. Dette har ganske naturligt påvirket rekrutteringen til interview og for-

ringet interessenternes lyst for at deltage i interview. Overordnet set anser Epinion dog det indsam-

lede kvalitative data for at være tilstrækkelig validt til at drage konklusioner på baggrund af.

Registerbaseret analyse

Forud for den registerbaserede analyse har Jobbanken overleveret en liste til Epinion med alle ak-

tive jobkunder og deres starttidspunkt for deres forløb hos Jobbanken. Den overleverede liste inde-

holder 933 personer, og det er denne liste som hhv. beskrivelsen af aktive jobkunder og analysen af

udviklingerne for jobkunderne er lavet på baggrund af.

Som nævnt i afsnit 4.2, er der 703 udmeldte jobkunder, som ikke indgår i analysen grundet regler

om databeskyttelse. Der er en række grunde til, at jobkunder udmelder sig for forløbet hos Jobban-

ken, men de mest hyppige er ifølge Jobbanken:

•

Jobkunden ønsker ikke længere hjælp og støtte. Dette kan f.eks. forekomme, hvis vedkom-

mende har opnået varig beskæftigelse.

Jobkunden er overgået til et fleksjob og udgår derfor af Jobbankens målgruppe.

Jobkunden er overgået til folkepension og udgår derfor af Jobbankens målgruppe.

Jobbanken vurderer, at vedkommende er et dårligt match. Dette kan f.eks. forekomme, hvis

vedkommende ikke kan arbejde, ikke samarbejder aktivt for at komme i job, eller hvis

jobkundens kompetencer og jobønsker ikke kan forenes.

Jobkunden har ikke underskrevet erklæring om at vedkommendes oplysninger må anven-

des i statistiske sammenhænge. Dette kan forekomme hvis vedkommende lider af cyber-

skræk eller lignende.

•

Da det ikke er muligt at inkludere de udmeldte jobkunder i analysen, er det væsentligt at nævne, at

det kan være risiko for, at fx positive resultater i analysen underestimeres, da en del af de udmeldte

jobkunder har haft en succesfuld udvikling efter forløbsstart hos Jobbanken.

Efter listen med aktive jobkunder er blevet overleveret, har Epinion i samarbejde med Danmarks

Statistik fået koblet data om beskæftigelse, sygdom, kriminalitet og økonomi på gruppen af jobkun-

der.

I nedenstående tabel fremgår de anvendte dataregistre, variabler, analysetemaer, som det givne

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 7: Oversigt over anvendte dataregistre, variabler og udtræksår

Tema

BEF

Database

Baggrund

Beskæftigelse

Kriminalitet

UDDA

DREAM

KRSI

SYAM

Sygdom

SYHB

PSYK_ADM

BOST

Økonomi

IND

PENSINDB

HANDIC

Variabler

KOEN, ALDER,

IE_TYPE, CIVST, HUS-

TYPE, FAMILIE_TYPE,

ATBOERNF

HFAUDD

YDELSE, GRAD

SIG_BER7,

SIG_GER1DTO

DIAG23,

ANT_BES_AAR,

ANT_BES, INDLAEG-

DTO, UDDO

PDOM, IANTY, IANTS,

PDGS, PDGY

C_ADIAG, D_INDDTO,

D_UDDTO, V_SENG-

DAGE, D_HENDTO

BOST_UDB,

BOST_SATS,

BOST_LAAN,

BOST_SAGGRUP,

BOST_LOFTRED,

BOST_CBOTSAG

BANKAKT, BANK-

GAELD, DISPON_13,

OFF_OVERFOR-

SEL_13, PRE_SOCIO

BLB

FUNK_VURD,

MODT_YDELSE_KODE,

YDELSE_SLUT,

YDELSE_START

Udtræksår

2000-2019

2006-2018

2000-2018

2007-2019

2000-2018

2014-2018

2013-2018

Note: Udtræksår dækker over antallet af år, der er udtrukket datasæt fra pr. register. Fx indeholder perioden fra 2000-2019 ti årlige data-

sæt.

I alt er gruppen af jobkunder blevet koblet til 11 dataregistre med 1-6 variabler, hvor der er udtrukket

op til 10 datasæt pr. register for på den måde at kunne opgøre udviklinger over tid fra år 2000 til

2019. I nogle registre har data ikke været tilgængeligt i hele perioden, fx har sundhedsdata kun væ-

ret tilgængeligt frem til 2018.

I forbindelse med registeranalysen er der lavet en række visualiseringer af hvordan jobkunder, der

har startet forløb hos Jobbanken mellem 2013 og 2018, har udviklet sig på de forskellige parametre.

For at undgå, at undergrupperne af jobkunder bliver for små, vises der ikke udviklinger for jobkun-

der, der har startet deres forløb hos jobbanken før år 2013. Samtidig skal der også være et data-

punkt, der ligger minimum ét år efter gruppens start på forløbet, og af den årsag vises der fx ikke

udviklinger for jobkunder, der har påbegyndt deres forløb i 2020.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

For at analysere udviklingerne hos jobkunderne er det valgt, at definere robuste gennemsnit for

gruppen af jobkunder før og efter deres forløbsstart hos Jobbanken, og derefter signifikanteste for-

skelle mellem disse gennemsnit. Med denne metode har vi kunne inkludere alle jobkunder i samme

udregning uden at begrænses af jobkundernes starttidspunkt på forløb. Jobkundernes baseline-

gennemsnit er baseret på en femårig periode op til jobkundernes forløbsstart, mens gennemsnittet

efter forløbsstart er baseret på alt data efter forløbsstarts året. Alle jobkunder er desuden vægtet

identisk, så der ikke er nogen jobkunder, der tæller mere end andre i det aggregerede gennemsnit.

Ud fra jobkundernes før- og efter-gennemsnit testes eventuelle ændringer for statistisk signifikans

ved brug af Student’s t-test. Student’s t-test

er en statistisk hypotesetest, der kan afgøre hvorvidt

forskellen mellem to gennemsnit er statistik signifikant. Nedenfor kan formlen for testen ses.

Ligning 1: Student's t-test

Note: X1 og X2 er gennemsnit for et givent parameter hhv. før og efter forløbet hos Jobbanken, N er antallet af jobkunder som gennem-

snittene (X1 og X2) er udregnet på baggrund af og S^2 er variansen, hvilket er et mål for den gennemsnitlige afvigelse fra gennemsnit-

tene.

T-testen sammenligner de to gennemsnit (før og efter forløbsstart hos Jobbanken), samt inddrager

standardafvigelsen og gruppernes størrelse i udregningen. Ved hjælp af den udregnede t-værdi kan

signifikansniveauet findes ved at dividere med antallet af frihedsgrader (gruppestørrelse -1).

Kvalitativ analyse

Ud over inddragelsen af eksisterende kilder, baserer rapporten sig på 21 kvalitative dybdeinter-

views gennemført i juni 2020.

Dataindsamlingen er foretaget i juni 2020, og har som så meget andet været påvirket af den gene-

relle nedlukning som følge af COVID-19. Det har i særlig grad været en udfordring i forbindelse

med rekrutteringen af jobkunder og virksomheder til interviews. Det er tydeligt, at jobkunderne har

haft fokus på deres jobs eller på at deltage i Jobbankens aktiviteter, da beskæftigelsesindsat-

sen blev genåbnet efter i en længere periode at have været suspenderet. Af den årsag har de ikke

haft lyst eller overskud til at deltage i interview. Mange jobkunder (sindslidende, der er tilkendt før-

tidspension, og som ofte har alvorlige psykiatriske diagnoser) har været isolerede, bekymrede for

om sundhedsvæsenet ville bryde sammen samt oplevet sig selv som tilhørende den sårbare

gruppe. Mange jobkunder er også overvægtige og derfor i risikogruppen, hvorfor de har været be-

kymrede for deres sikkerhed. Alle interviews er dog foretaget efter gældende retningslinjer og med

de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger som sprit, rengøring, afstand og mulighed for mundbind.

Det vurderes ikke, at kvaliteten af det data, der er fremkommet på baggrund de gennemførte inter-

view, lider under COVID-19.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Med de kvalitative interview ønskes perspektiver på Jobbankens indsats og deraf afledte gevinster

for hhv. jobkunder, virksomheder og samfundet generelt. Det er Jobbanken selv, som har stået for

udvælgelsen af alle interviewpersoner, mens det er konsulenter fra Epinion, der har gennemført in-

terviewene. Jobkunderne er udvalgt på baggrund af en række udvælgelseskriterier

–

heriblandt et-

nicitet, erhvervserfaring og iværksætteri

–

for bl.a. at opnå spredning og validitet. Der er gennemført

i alt 21 interviews á cirka 45 minutters varighed. Interviewene er foretaget på Jobbankens kontorer i

Herning, Aarhus og København samt pr. telefon. Nedenfor ses en liste over de forskellige aktører,

der er blevet interviewet.

Tabel 8: Oversigt over kvalitative interview

Aktør

Jobkunder

Virksomheder

Medarbejdere i Jobcenter

Politikere

Repræsentanter for fagforeninger

Psykolog

Pårørende (forælder til jobkunde)

I alt

Antal interviews

Interviewene med jobkunderne har til formål at tilvejebringe indsigter i jobkundernes egen oplevelse

af deres udvikling, samt den afledte værdi og gevinster, som forløbet hos Jobbanken ifølge dem

selv har medført. Interviewene med jobkunderne er i analysen anvendt til at nuancere registeranaly-

sens fund, udvide med udviklingsaspekter som registeranalysen ikke beskriver samt sætte rigtige

”ansigter” på de forskellige tendenser.

Der er interviewet virksomheder for at undersøge deres oplevelse af jobkundens kunnen og udvik-

ling. Derudover bidrager virksomhederne med kvalitativ viden ift. hvilke elementer i Jobbankens me-

tode, som er særligt essentielle for, at virksomheder også fremover ønsker at samarbejde med Job-

banken. Også virksomhederne har pga. den noget usædvanlige situation haft ekstra svært ved at

prioritere at afsætte tid til et interview, da de har mange opgaver relateret til COVID-19 eller været

lukket helt ned. Det vurderes dog ikke, at kvaliteten af den data, der er fremkommet på baggrund de

gennemførte interview, lider under COVID-19.

Interessenterne er interviewet for at få et bredere samfundsperspektiv på Jobbankens indsats og

målgruppe. Der er både interviewet politikere, kommunale jobcentermedarbejdere og repræsentan-

ter fra fagforeninger for at få et bredt indblik i opbakningen til Jobbankens projekt, herunder den

værdi de forskellige aktører oplever, at Jobbanken bidrager med. Med interessenterne er der også

talt om temaer som dagsordenfastsættelse, politik, økonomi og menneskelig værdi.

Foruden de ovenstående interviews har Epinion i samme periode foretaget yderligere ti interviews

til en anden, lignende undersøgelse, herunder seks interviews med jobkunder og to interviews med

virksomheder, et med ledelsen og et med en vejleder fra Jobbanken. I disse interviews er en anden

interviewguide anvendt, men tematisk berører denne interviewguide også jobkundens historier om

udvikling, deres tilknytning og forhold til Jobbanken. Der anvendes dermed også dele af disse inter-

views i denne analyse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Jobkunderne har haft mulighed for at vælge mellem, om de ville deltage i et interview i et af Jobban-

kens lokaler eller om de ville foretrække pr. telefon. Valgmuligheden er givet som følge af COVID-

19. Alle interviews med virksomheder er under hensyntagen til planlægning og virksomhedernes

tidsforbrug foretaget pr. telefon.

Interviewene er blevet gennemført med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide. Der er

lavet særskilte interviewguides til de forskellige aktører (medarbejdere, jobkunder og virksomhe-

der), men de behandler i store træk de samme emner og temaer.

Alle interviews er transskriberet fuldt ud. For at håndtere arbejdet med interviewene systematisk, er

kvalitativ indholdsanalyse anvendt som analysestrategi. Kvalitativ indholdsanalyse er kort fortalt

en systematisk kategorisering af indholdet i de transskriberede interviews.

Databehandlingen, analyserne og displaykonstruktionen er lavet med udgangspunkt i analysepro-

grammet NVivo.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

10. Litteraturliste

•

Bekendtgørelse af lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommu-

nerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2017/1086

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (2019): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/548

www.jobeffekter.dk

ATP Faktum (2019): Færre nye førtidspensionister vælger at indbetale til SUPP

OECD (2018): Health at a Glance: Europe 2018. https://bedrepsykiatri.dk/wp-content/uplo-

ads/2019/09/2018-OECD-udsnit-af-rapport-Health-at-a-Glance-DK-110-mia-kr.-2.pdf

Det Nationale Center for Arbejdsmiljø (2010): Mentalt helbred, sygefravær og tilbagevenden til ar-

bejde”

Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=28595

Socialstyrelsen (2011): Evaluering af Nye veje til arbejde

Sundhedsstyrelsen (2017): Betydning af dårlig mental sundhed for helbred og socialt liv.

https://www.sdu.dk/sif/-/media/images/sif/sidste_chance/sif/udgivelser/2017/betydning_af_daar-

lig_mental_sundhed_for_helbred_og_socialt_liv.pdf

Sundhedsstyrelsen (2018): Styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser. Fagligt oplæg til en

samlet plan for psykiatriens udvikling. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Styrket-indsats-for-

mennesker-med-psykiske-lidelser,-d-,-Fagligt-opl pct.C3

pct.A6g.ashx?la=da&hash=2872D1674CAF8A6E6A1199CBECF1625A11B62F24

Sundhedsstyrelsen (2020): Hvad fremmer mental sundhed. https://www.sst.dk/da/Viden/Mental-sund-

hed/Fremme-af-mental-sundhed/Hvad-fremmer-mental-sundhed_

Vidensråd for forebyggelse (2013): Kort om psykisk sygdom og ændret livsstil.

http://www.videns-

raad.dk/sites/default/files/kort_om_psykisk_sygdom_og_livsstil.pdf

Sundheds- og Ældreministeriet: https://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/psykisk_sygdom/Kapi-

tel%206.aspx

Fx Rockwool Fondens Forskningsenhed (2012): Et liv i periferien: https://www.rockwoolfon-

den.dk/app/uploads/2015/12/Et-liv-i-periferien.pdf

Fx SDU (2018): Kortuddannelse har flere usudne vaner https://www.sdu.dk/da/sif/ugens_tal/15_2018

SFI (2014): Hvilken forskel gør tilkendelsen af førtidspension https://www.vive.dk/me-

dia/pure/5221/276974

Vive 2019: https://www.vive.dk/da/udgivelser/potentialeberegning-af-beskaeftigelse-for-udsatte-le-

dige-9000/

TV2 (2020) https://nyheder.tv2.dk/samfund/2020-05-06-coronakrisen-kan-koste-dansk-velfaerd-i-ti-

aar-vi-bliver-fattigere

Mandag Morgen (2017): https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/store-udsving-mellem-kommunerne-i-udgif-

terne-til-foertidspension

•

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

•

Ældresagen (2020): Fleksydelse https://www.aeldresagen.dk/viden-og-raadgivning/vaerd-at-vide/f/fol-

kepension-og-foertidspension/faelles-bestemmelser-for-folkepension-og-foertidspension