BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 443
Offentligt

Evaluering af Videnscenter om handicap

Aftale om udmøntning af satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet

REALIZE

August 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

Resumé

Indledning

2.1

2.2

Forandringsteorien for evalueringen

Læsevejledning

Datagrundlaget for rapporteringen

Udbyttet af indsatsen for borgere, praksis og virksomheder

4.1

4.2

4.3

Udbyttet for borgerne

Udbytte for praksisfeltet og civilsamfundet

Udbyttet for virksomheder

Drivkræfter og barrierer i indsatsen

5.1

5.2

Centrale drivkræfter i videnscentrets indsats

Barrierer i Videnscentrets indsats

Fokusområder for det fremadrettede arbejde i Videnscentret

6.1

6.2

6.3

6.4

6.5

6.6

Tiltag 1: En endnu tydeligere profil for Videnscenter om Handicap

Tiltag 2: Styrke et tværfagligt arbejde på området for mennesker med handicap

Tiltag 3: Systematik i data på området for mennesker med handicap

Tiltag 4: Synlighed i landskabet

Tiltag 5: Videreudvikling af strategi for vidensformidling

Tiltag 6: Kvalificering af arbejdet med formidling af viden og brobygningen mellem viden og praksis

Bilagsmateriale

7.1

Forandringsteorien for evalueringen

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Resumé

Videnscenter om handicap (herefter VOH) fik i satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet midler til at gennemføre en

række indsatser, der skal sikre lettilgængelige og kvalificerede indsatser til mennesker med handicap. Formålet er at un-

derstøtte mennesker med handicaps muligheder for at komme i job eller tættere på arbejdsfællesskaber og deltagelse i

samfundets fællesskaber. Evalueringen er foretaget af konsulentfirmaet Realize ApS.

Evalueringen tager afsæt i en forandringsteori, som er en kondenseret udgave af de tre forandringsteorier, som videns-

centret har udformet i projektperioden. Forandringsteorien viser, at VOH overordnet set arbejder i tre forandringsspor,

som retter sig mod den borgernære indsats, den praksisrettede indsats og den policyrettede indsats, og at VOH gør det

gennem videns-, data- og erfaringsopsamling, vidensudvikling, videns- og kapacitetsopbygning gennem formidling, råd-

givning og undervisning samt netværksfacilitering, netværksdeltagelse og relationsdannelse.

Evalueringens fund, analyser og konklusioner beror på en trianguleret brug af datakilder, dels VOH’s eget skriftlige mate-

riale, herunder aktivitetsskemaer og rapporteringer vedrørende indsatser og progression i forhold til uddannelse og be-

skæftigelse, dels 38 kvalitative interviews, der dækker over borgere, praksisfeltet i form af kommuner, civilsamfundet,

handicaporganisationer, virksomheder og uddannelses- og forskningsinstitutioner. Dertil afholdelse af en kvalificerings-

workshop med deltagelse af udvalgte fageksperter og borgere.

Nedenfor følger et kort resumé af de væsentligste fund fra evalueringen opdelt i evalueringens tre hovedafsnit, som er:

1) et afsnit, der beskriver det udbytte, som de forskellige målgrupper har fået af deres samarbejde med VOH, 2) et afsnit

om de centrale drivkræfter og barrierer i VOH’s arbejde og 3) et afsnit om de fokusområder, evalueringen ser for VOH’s

fremadrettede arbejde.

Udbyttet af samarbejdet med VOH

Evalueringens centrale fund i relation til udbyttet for borgerne, for praksis og for virksomhederne centrerer sig om ne-

denstående pointer:

Udbytte for borgerne

Evalueringen tegner et billede af, at borgerne har oplevet følgende udbytte af indsatsen i regi af VOH

Borgerne oplever, at mødet med kommunen og øvrige indsatser lettes, når VOH indgår i samarbejdet

Borgerne mødes i højere grad et helhedsperspektiv – både i deres problembillede og i deres muligheder for deltagelse

Indsatsen har styrket borgernes motivation, tro på egne evner og mulighedsrum

Borgerne oplever, at indsatsen har bidraget til deres udvikling og trivsel

Borgerne er kommet i job eller tættere på uddannelse og beskæftigelse.

Udbytte for praksis

Evalueringen peger også på, at praksisfeltet, herunder kommuner, organisationer i civilsamfundet og handicaporganisationer, har

oplevet et udbytte af et samarbejde med VOH. Her viser evalueringen, at:

VOH understøtter en vidensfundering af den faglige praksis og indsatsen til mennesker med handicap

VOH medvirker til at facilitere et paradigmeskifte, som gradvist vinder indpas i praksis

VOH understøtter en praksisnær omsætning af videnstung teori, som skaber handlinger i praksis og nye måder at gøre

tingene på

VOH møder praksisfeltet nærværende, relevant, meningsfuldt og fleksibelt

VOH skubber på udviklingen af et mere helhedsorienteret og tværfagligt samarbejde i praksis.

Udbytte for virksomheder

Endeligt viser evalueringen også, at virksomheder, der har indgået i samarbejde med VOH, oplever et konkret udbytte. De ople-

ver, at:

VOH har understøttet en videreudvikling af alle led af virksomhedens rekrutteringsproces

VOH understøtter en dybere forståelse af målgruppen af mennesker med handicap blandt virksomheder

VOH forstår og handler efter virksomhedernes ståsted og situation.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Centrale drivkræfter og barrierer i VOH’s arbejde

På tværs af de fund, som evalueringen gør sig i forhold til udbyttet af VOH’s indsats, ses fem centrale drivkræfter for at

lykkes med indsatsen. Det drejer sig om:

VOH som medvirkende til at understøtte positive forandringsdrivkræfter hos mennesker med handicap i de borgerrettede indsatser,

som VOH har. I samarbejde mellem de fagprofessionelle i VOH og borgerne tilpasses indsatsen og målrettes de forskellige årsager,

der kan være til de udfordringer, som borgeren har. Der er et fokus på systematisk at undersøge borgerens situation og sammen

prioritere, hvad der er vigtigt at arbejde med, således indsatsen sker med afsæt i borgerens ønsker og behov.

Den ekspertdrevne og vidensbaserede tilgang, som aktørerne på området peger på som ganske nødvendig, og som giver mulighed

for at hente viden og rådgivning på handicapområdet. Det er både viden, der har karakter af statistikker og andet talmæssigt data.

Det er nyeste viden om virkningsfulde indsatser, som VOH selv har undersøgt, ny forskningsmæssig viden på området og praksis-

viden og -erfaringer, som VOH formidler til områdets aktører og øvrigt interesserede.

Den neutrale netværksfacilitator, som bringer mennesker på tværs af området sammen, og som sikrer, at de rette mennesker mødes

til at drøfte udfordringer, der ikke løses med én tilgang. VOH beskrives som en uvildig eller neutral aktør, der kan få forskellige

vidensområder, sektorer og organisationsformer ind i et netværk, hvor forskellige forståelser og rationaler kan drøftes gennem

dialog og et fælles ønske om at sikre deltagelse for mennesker med handicap.

Helhedsperspektivet og dagsordenen om aktiv deltagelse i det hele levede liv, hvor VOH ses som afgørende i at drive og insistere

på, at mennesker med handicap mødes i et helhedsorienteret perspektiv, og at deltagelse og fællesskaber kan komme i forskellige

udgaver. VOH har en bred forankring, der gør det muligt også at formidle, hvordan deltagelse indenfor fritid, idræt og natur kan

være veje til at turde prøve sig selv af i arbejdsfællesskaber, og at mennesker med handicap med den rette støtte kan være vær-

difulde medarbejdere for virksomhederne.

Brobygningen mellem det forsknings- og vidensbaserede og den praksismæssige anvendelighed, som handler om VOH’s unikke

rolle

både at have et ben i den videnstunge lejr med fokus på forskning og aktuel bedste viden og samtidigt at være i praksis og i

direkte relation til fagpersoner og borgere på området. Det gør VOH i stand til både at være opdateret på nyeste viden og forskning

på området og at have kendskabet og dybdeforståelsen til praksis via initiativer og tiltag.

Ligeledes peger evalueringen på fire barrierer i VOH’s arbejde:

Videnscentret møder en ‘siloopdelt virkelighed’ med mange forskellige fagligheder og lovgivninger, der er institutionelt forankret i

forskellige styrelser, kommunale forvaltninger og kan også have forskellige mål med de indsatser, der kan iværksættes inden for

de pågældende lovgivningsmæssige rammer. Det er en virkelighed, som VOH møder, der kan kollidere med den forståelse, som

et videnscenter, der ikke er forankret i et sektormæssigt område, kan tillade sig at have.

Et område med mange stærke og tydelige aktører, der alle ønsker at sikre de bedste betingelser for mennesker med handicap, men

som har forskellige dagsordener og behov for at gøre opmærksomme på sig selv. Der er mange ’stærke stemmer’ på området, og

særligt handicaporganisationerne er naturligt meget politisk orienterede i deres arbejde, hvilket rejser spørgsmålet om, hvad

VOH’s plads er på området, og hvordan videncentret kan positionere sig selv.

Den svære rolle og balance i at være en ekspertdrevet aktør og samtidigt at sikre omsætning og forankring af viden, som kræver

forskellige kvalifikationer og kompetencemæssige profiler i et videnscenter, ligesom det kræver forskellige tiltag og tilgange.

Manglende dokumentation af effekter og systematisk indhentning af viden handicapområdet. Der har ikke traditionelt set på om-

rådet sket en udbredt dokumentation af indsatser og systematisk indhentning af data om borgere med handicap og beskæfti-

gelse, som betyder, at der ikke altid er veldokumenteret viden at formidle, og som betyder et fokus på at alliere sig med uddan-

nelses- og forskningsverdenen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Fremadrettede fokusområder

En endnu tydeligere profil for VOH, som handler om udviklingspotentialet i at skærpe profilen som center gennem en mere tydelig

fortælling om, hvorfor centret er til, hvilken værdi VOH bibringer området, hvilken rolle centret har, og hvad de tilbyder området

konkret.

Fortsat styrkelse af det helhedsorienterede perspektiv og det tværfaglige samarbejde, hvor VOH medvirker til at udbrede modeller

og metoder til tværfagligt samarbejde lokalt i kommuner og organisationer, der arbejder med mennesker med handicap. En tilgang

som VOH selv afspejler med en tværfaglig sammensætning af medarbejdere og et fokus på at se helheder på tværs af områder og

fagligheder.

Mere systematik i data på området for mennesker med handicap, hvor VOH går ind i arbejdet og medvirker til at italesætte et behov

for at få skabt endnu større systematik i dataindsamling og opbevaring af data på området for mennesker med handicap. Både i

videreudvikling af dataopsamling om målgruppens problemkompleks og deres deltagelse i aktive fællesskaber, og i opsamling af

data og analyse af data, der kan kaste lys over effektiviteten af forskellige metoder og indsatser, som er målrettet mennesker med

handicap.

Øget synlighed i landskabet af organisationer, der arbejder med mennesker med handicap, som handler om gennem en effektiv og

målrettet strategi for synlighed, at styrke kendskabet til VOH blandt offentlige, private og frivillige organisationer, der arbejder

med mennesker med handicap, og som kan få et udbytte af den viden, rådgivning og støtte, som VOH kan levere.

Videreudvikling af VOH’s strategi for formidling, som har fokus på, at VOH kan vinde endnu større indpas og gennemslagskraft

gennem et arbejde med mere systematisk og målrettet formidlingsindsats, da det kan være en udfordring at finde den rette viden

og orientere sig i forhold til den store vidensbase, som er skabt af VOH. Dette gennem udforskning af, hvilke målgrupper, der er

for vidensspredning og brug af viden og materiale, og hvilke behov, der er for at målrette viden og materialer.

Kvalificering af arbejdet med formidling af viden og materialer og brobygning mellem viden og praksis, som handler om, at det er

afgørende, at viden og materialer kan omsættes og forankres i praksis. Det er ikke alene er en kommunikationsopgave, men også

en opgave i at kontekstualisere og konkretisere med øje for den praksis, som viden omsættes ind i. VOH har kompetence til at

bygge bro mellem videnstung teori og praksis og vil kunne kvalificere dette gennem løbende involvering og dialog med de ledere,

fagpersoner og øvrige relevante, der skal gøre brug af materialer.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Indledning

Videnscenter om handicap (herefter VOH) har i satspuljen for 2019 på beskæftigelsesområdet fået midler til at gennem-

føre en række indsatser, som skal evalueres forud for forhandlingerne om finansloven for 2022. VOH ønsker i samarbejde

med konsulenthuset Realize ApS at evaluere de indsatser i VOH, der er etableret inden for VOH’s bevilling på satspuljen.

Indsatsener skal sikre lettilgængelige og kvalificerede indsatser til mennesker med handicap med det formål, at under-

støtte deres muligheder for at komme i job eller tættere på arbejdsfællesskaber og deltagelse i samfundets fællesskaber.

Realize vil være ansvarlig for at sikre en solid summativ evaluering af indsatserne. Det overordnede formål med evalue-

ringen er at vurdere, hvorvidt målsætningerne i det tre et halvt-årige (målsætningerne for 2019, 2020 samt første halvår

2021) projekt er realiseret.

Som metodisk afsæt har Realize anlagt virkningsevalueringen. Denne tilgang er særlig anvendelig på områder, hvor virk-

ninger ofte opstår i et komplekst samspil mellem forskellige faktorer, der har betydning for udbyttet af den samlede

indsats, både for mennesker med handicap og praksisfeltet, der arbejder med mennesker med handicap. I virkningseva-

lueringen anvendes en hypotesedrevet tilgang, som søger at bekræfte eller afkræfte en række videns- og erfaringsbase-

rede hypoteser om forventede sammenhænge mellem indsatsens forskellige elementer og de resultater, som de skaber

for mennesker med handicap. Samtidigt er virkningsevalueringen egnet til at undersøge indsatser, som dem i regi af VOH,

hvor der er tale om en række indsatser, som er en del af et større set up. Der kan derfor ikke for denne indsats i regi af

VOH foretages en effektmåling, der lever op til evalueringsteoretiske standarder og gør brug af for eksempel validerede

måleredskaber. Men med virkningsevalueringen kan det sandsynliggøres, at positive resultater hos borgerne og praksis

skabes af det ’input’, indsatsen i regi af VOH, ligesom det kan undersøges, hvordan de positive resultater skabes, for hvem

de virker og under hvilke omstændigheder.

Afsættet for virkningsevalueringen er en forandringsteori, som er et visuelt kort, der viser de videns- og erfaringsunder-

byggede antagelser om sammenhængen mellem aktiviteterne i indsatsen og indsatsens resultater på kort og lang sigt.

Det er denne teoretiske forståelse, og de hypoteser, som den giver anledning til, som udgør afsættet for at teste, om vi i

virkeligheden kan se denne sammenhæng (jf. figur 1 nedenfor). Evalueringen har derfor fokus på systematisk at kvalifi-

cere, afprøve og teste de hypoteser, som indgår i forandringsteorien, og som forventes at have indflydelse på resultaterne

af indsatsen.

Udgangspunktet for evalueringen er følgende fire spørgsmål:

UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL I EVALUERINGEN

En refleksion over formålet med indsatsen, herunder forandringsteorien for indsatsen, dens antagelser, mekanismer og

sammenhænge

En redegørelse for den indsats der er implementeret, herunder hvilke typer af aktiviteter og initativer der er implementeret

Analyse af output og outcome, særligt med fokus på de beskæftigelsesmæssige resultater og borgernes progression i det

omfang det er muligt. Det vil sige om indsatserne har virket, for hvem og under hvilke omstændigheder?

En refleksion over indsatsen, drivere og barrierer i indsatsen og implementeringen af denne, samt hvilke udfordringer har

der været, og hvilke refleksioner er der i forhold til den fremadrettede indsats

Dertil kommer, at VOH herudover har indlagt en større bredde i evalueringen. Her er fokus på det arbejde, som VOH har

igangsat med udvikling af deres vidensfunktion med fokus på en let omsætning af vidensformidling, hvor ønsket er at

styrke VOH videns- og kapacitetsopbygningsindsats, så aktuelt bedste viden om aktiv deltagelse i samfundets fællesska-

ber for mennesker med handicap i endnu højere grad informerer de organisationer, der arbejder med mennesker med

handicap, og omsættes i de borgernære, praksisrettede og organisatoriske indsatser.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Evalueringen har således også et også fokus på at opsamle og bearbejde viden, som kan understøtte VOH i det fremad-

rettede udviklings- og kapacitetsopbygningsarbejde – til gavn for målgrupper i de mange arenaer, hvor VOH arbejder og

har indsatser.

2.1

Forandringsteorien for evalueringen

Forandringsteorien, som er anvendt som afsæt for evalueringen, er en konceptualisering af de tre forandringsteorier fra

hhv. 2019, 2020 og 2021. Samtidig er den et udtryk for en bearbejdning af de tre forandringsteorier, hvor vi har identifi-

ceret og operationaliseret tre forandringsspor med hver deres kerneelementer og aktiviteter samt resultater på kortere

og længere sigte.

Den konceptualiserede forandringsteori er dermed loyal overfor de tre oprindelig og operationelle forandringsteorier fra

2019, 2020 og 2021, men er bearbejdet i en form, hvor konkrete aktiviteter er operationaliseret i mere evaluérbare

kerneelementer, og hvor resultater er sat i sammenhæng i mere tematisk format. Det er denne konceptualiserede for-

andringsteori, som evalueringen har sit afsæt i – og som der løbende refereres tilbage til i afsnittene med de centrale

fund i de resterende kapitler i rapporten.

I figuren nedenfor ses et overblik over forandringsteorien. I bilagsmaterialet er en endnu mere udfoldet forandringsteori,

hvor de enkelte aktiviteter også er udfoldet og beskrevet.

Figur 1: Overblik over forandringsteori

De tre forandringsspor er:

Den borgernære indsats, som er direkte målrettet mennesker med handicap, og hvor målet er at støtte disse i

at komme tættere på beskæftigelse og aktiv deltagelse i samfundets fællesskaber.

Den praksisrettede indsats, som er målrettet de fagprofessionelle i kommuner, herunder jobcentre, og regioner,

og øvrige samarbejdende virksomheder, handicaporganisationer, civilsamfundsorganisationer samt uddannel-

ses- og forskningsinstitutioner

Den policyrettede indsats, som er rettet mod ledere og beslutningstagere i den private og den offentlige sektor.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

De tre forandringsspor er gensidigt understøttende og har til formål samlet set at løfte indsatsen til mennesker med

handicap med særligt fokus på deltagelse, aktivt liv og beskæftigelse. Sporene skal således ses i sammenhæng og er udtryk

for en samlet indsats i regi af VOH.

Det fremgår også af forandringsteorien, at der er knyttet forskellige kerneelementer og aktiviteter til hver de tre foran-

dringspor, ligesom resultater på kort og langt sigt fremgår. Disse er udfoldet og beskrevet yderligere i bilagsmaterialet.

2.2

Læsevejledning

Udover nærværende kapitel rummer rapporten følgende kapitler:

I kapitel 3 fremgår et overblik over datagrundlaget bag evalueringen.

I kapitel 4 beskriver og analyserer vi udbyttet af VOH’s indsatser, herunder for borgere, praksis og virksomheder.

I kapitel 5 tegner vi et billede af de centrale drivkræfter og barrierer i indsatsen, herunder muligheder og udfor-

dringer for at lykkes med indsatsen.

I kapitel 6 har vi operationaliseret en række fokusområder til det fremadrettede samarbejde, som kan under-

støtte VOH i en videreudvikling af indsatsen.

I bilagsmaterialet fremgår som nævnt en forandringsteori for indsatsen i regi af VOH, herunder et overblik over forskellige

typer af aktiviteter, som er iværksæt og forventede sammenhænge mellem indsatser, kerneelementer og resultater.

Datagrundlaget for rapporteringen

Evalueringen beror på forskellige former for datakilder, som præsenteres nedenfor.

Vi har indledningsvist modtaget en større mængde skriftligt materiale fra VOH, som vi har gennemlæst forud for gennem-

førelse af interviews. Der er tale om følgende:

SKRIFTLIGT MATERIALE DER INDGÅR I EVALUERINGEN

Tre forandringsteorier for henholdsvis 2019, 2020 og 2021

VOH’s årsrapporter, som tegner et billede over gennemførte aktiviteter, herunder aktivitets- og resultatrapporter

Øvrigt projektmateriale

Dernæst har vi i samarbejde med VOH udvalgt en lang række informanter til at indgå i kvalitative interviews. Vi har i alt

foretaget 38 interviews, som udgør det centrale datagrundlag for evalueringen. Der er tale om følgende informanter:

Målgruppe

Borgere

Kommuner

Fem interviews med borgere.

Ti enkeltinterviews med:

Aalborg Kommune

Sønderborg Kommune

Antal

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Civilsamfund

Roskilde Kommune

Københavns Kommune

Thisted Kommune

Frederikshavn Kommune

Ringsted Kommune

Region Midt

PTSD-klinikken

Otte enkeltinterviews med:

Hverdagsaktiviteterne

Marselisborgcentret

Parasport

Soldaterlegatet

Naturkonsulenterne

Veluxfonden

Dansk skoleidræt

Specialsport

Handicaporganisationer

Fem enkeltinterviews med:

Danske Handicaporganisationer

Muskelsvindfonden

Friluftsrådet

Det Centrale Handicapråd

Sammenslutningen af Unge med Handicap

Virksomheder

Syv enkeltinterviews med:

Danish Crown

TDC

Instituttet for Blinde og Svagtsynede

Landbrug og Fødevarer

Klap Job

Team Arbejdsliv

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Uddannelses- og forskningsinstitutioner

Tre enkeltinterviews med:

Aalborg Universitet

VIA University College

VIVE

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Forud for endelig rapportering har vi afholdt en online kvalificeringsworkshop med det formål at præsentere de centrale

fund fra evalueringen og drøfte dem i kredsen af udvalgte aktører på området. Til workshoppen deltog følgende personer:

DELTAGERE PÅ KVALIFICERINGSWORKSHOP

Mikkel Christensen – Repræsentant for målgruppen med handicap

Frederik Olsen – Repræsentant for målgruppen med handicap

Sønderborg Kommune – Konsulent i fritidsforvaltningen Asger Romme Andersen:

PTSD-klinikken på Skejby – Socialrådgiver på PTSDindsatsen Sidsel Jacobsen

Parasport DK – Udviklingschef Søren Jul Kristensen

Sammenslutningen af Unge med Handicap – Sekretariatsleder: Ditte Rudolfsen

Ligeværd – Sekretariatschef Esben Lindequist Kullberg

Danish Crown – Socialrådgiver i Group HR Gitte Ferslev Pedersen

Castbjerggård – Job og udviklingskonsulent Karina Winther

VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – Seniorforsker Leif Olsen

Som et led i at understøtte videnscentret i det fremadrettede arbejde afholdes i forlængelse af afrapporteringen en intern

workshop med fysisk tilstedeværelse af VOH og Realize, hvor særligt de tiltag, der præsenteres i kapitel 5 drøftes og

faciliteres ind i en læringskontekst, der kan styrke videnscentret yderligere i sin indsats.

Udbyttet af indsatsen for borgere, praksis og virksomheder

I kapitel 3 præsenterer vi evalueringens fund i relation til de forskellige former for udbytte af VOH’s indsats, som de

forskellige målgrupper fremhæver, at de har fået. Kapitlet er struktureret i tre underafsnit.

I første afsnit er der fokus på at beskrive og analysere udbyttet af indsatsen set fra et borgerperspektiv. I afsnittet herefter

ses på, hvilket udbytte praksisfeltet, herunder særligt fagprofessionelle i kommuner og regioner samt medarbejdere i

civilsamfund og handicaporganisationer har oplevet i samarbejdet med VOH. Endeligt afrundes kapitlet med en beskri-

velse og analyse af udbyttet af samarbejdet med VOH set fra virksomhedernes perspektiv.

I boksen nedenfor ses de centrale konklusioner i kapitlet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

DE CENTRALE KONKLUSIONER I KAPITLET

Udbytte for borgerne

Evalueringen tegner et billede af, at borgerne har oplevet følgende udbytte af indsatsen i regi af VOH

Borgerne oplever, at mødet med kommunen og øvrige indsatser lettes, når VOH indgår i samarbejdet

Borgerne mødes i højere grad et helhedsperspektiv – både i deres problembillede og i deres muligheder for deltagelse

Indsatsen har styrket borgernes motivation, tro på egne evner og mulighedsrum

Borgerne oplever af indsatsen har bidraget til deres udvikling og trivsel

Borgerne er kommet i job eller tættere på uddannelse og beskæftigelse.

Udbytte for praksis

Evalueringen peger også på, at praksisfeltet, herunder kommuner, organisationer i civilsamfundet og handicaporganisationer,

har oplevet et udbytte af samarbejde med VOH. Her viser evalueringen, at:

VOH understøtter en vidensfundering af den faglige praksis og indsatsen til mennesker med handicap

VOH medvirker til at facilitere et paradigmeskifte, som gradvist vinder indpas i praksis

VOH understøtter en praksisnær omsætning af videnstung teori, som skaber handlinger i praksis og nye måder at gøre

tingene på

VOH møder praksisfeltet nærværende, relevant, meningsfuldt og fleksibelt

VOH skubber på udviklingen af et mere helhedsorienteret og tværfagligt samarbejde i praksis.

Udbytte for virksomheder

Endeligt viser evalueringen også, at virksomheder, der har indgået i samarbejde med VOH, oplever et konkret udbytte. De ople-

ver, at:

VOH har understøttet en videreudvikling af alle led af virksomhedens rekrutteringsproces

VOH understøtter en dybere forståelse af målgruppen af mennesker med handicap blandt virksomheder

VOH forstår og handler efter virksomhederne ståsted og situation.

4.1

Udbyttet for borgerne

Undervejs i evalueringen er der indsamlet viden og erfaringer blandt de borgere, som har været en del af en borgernære

indsats i VOH-regi. Det drejer sig om borgere, der har været en del af enten jobindsats eller veteranindsatsen. Som vist i

figuren nedenfor peger evalueringen på fem centrale former for udbytte for borgerne. De uddybes i de efterfølgende

underafsnit.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

4.1.1

Mødet med kommunen og øvrige indsatser lettes for borgerne:

Blandt de borgere, der har indgået i interview, er det en entydig oplevelse, at samarbejdet med VOH har understøttet

dem i deres møde med kommunen og øvrige indsats. Flere af borgene fortæller, at de har samarbejdet med medarbej-

dere fra VOH i en rolle, hvor medarbejdere har fungeret som bisidder eller rådgiver i borgerens møde med kommunen.

Her fortæller borgerne, at medarbejderne fra VOH understøttede mødet på flere måder. For det første oplever borgerne,

at medarbejderne kan hjælpe med dem at få en forståelse af ”kommune-sproget” og et overblik over det væld af indsat-

ser og tilbud, der tales om i kommunalt regi. For det andet fortæller borgerne, at de oplevede en større grad af anerken-

delse fra kommunens fagprofessionelle i møder, hvor medarbejdere fra VOH deltager. Det betyder ifølge borgerne, at

deres sag behandles mere anerkendende, responsivt og seriøst. Endelig giver borgerne udtryk for, at deltagelse af med-

arbejdere fra VOH i mødet med kommune bidrager til ro og forudsigelighed. Medarbejderne for VOH kan tale for bor-

gerne, ligesom borgerne fortæller, at medarbejderne fra VOH udstråler viden, ekspertise og praksiserfaringer, som de

fagprofessionelle i kommunen anerkender og møder responsivt.

Ovenstående understreges af nedenstående citat fra en borger, som fortæller:

”Tilgangen til mig som menneske, hvor jeg bliver set, hørt og forstået. Det oplevede jeg i VOH. Og det havde jeg ikke

mødt særlig meget de foregående år. Jeg følte mig derfor i live igen. Der var nogle, der troede på mig. Og de troede på,

at jeg stadig havde noget at tilbyde arbejdsmarkedet. Anerkendt som menneske og med værdighed. Herudover den vi-

den og erfaring, som VOH havde fik jeg gavn af. De kunne forklare mig kommune-sproget. Og de kunne bruge det i mø-

det med kommunen. Det var guld værd”

4.1.2

Borgerne mødes i et helhedsperspektiv – både i deres problembillede og i deres muligheder for deltagelse

Som det også fremgår af forandringsteorien, er det en klar ambition for indsatsen i VOH at understøtte en udvikling af

praksis, så denne er mere helhedsorienteret. Et vigtigt fund i evalueringen er også, at alle de interviewede borgere ople-

ver, at de er blevet mødt i et helhedsperspektiv. Ifølge borgerne omhandler det både, at de bliver mødt med en forståelse

og et blik for deres samlede problembillede, men også et helhedsperspektiv i de muligheder de har for deltagelse, her-

under arbejdsfællesskaber, for eksempel deltagelse i arbejdsfællesskaber på skånevilkår, brug af hjælpemidler og støtte

igennem de handicapkompensationsordninger, der er til rådighed for mennesker med handicap.

Borgerne fortæller, at de i mødet med medarbejdere fra VOH, men også nogle af støttepersonerne i jobindsatsen og

veteranindsatsen, mødes på en måde, hvor der tages højde for de komplekse sociale, fysiske og psykiske processer, der

kendetegner borgeren og forbinder borgere med dets nære og knapt så nære omgivelser. Og de fortæller, at en forståelse

af disse forhold hos de medarbejdere de mødes af, har afgørende betydning for, hvordan de fagprofessionelle handler i

forhold til dem, for eksempel en øget forståelse af, hvorfor det kan være svært at deltage i møder og deltage i fællesska-

ber, som stiller særlige krav til borgerne.

Samtidig fortæller borgerne også, at mødet med særligt medarbejdere fra VOH har medvirket til, at der i indsatsen er

arbejdet med et bredere perspektiv på deltagelse, herunder hvordan samspillet mellem deltagelse i andre fællesskaber

end beskæftigelsesorienterede fællesskaber også kan være en arena, hvor de lærer og opbygger kompetencer, der kan

bringes i spil på arbejdsmarkedet.

4.1.3

Indsatsen har styrket borgernes motivation, tro på egne evner og mulighedsrum

De borgere, der indgår i evalueringen, giver også udtryk for, at de indsatser, de har indgået i, og den støtte de har fået

gennem videnscentret, har bidraget til at styrke deres motivation, tro på egne evner og givet dem nye muligheder for

deltagelse, særligt deltagelse i arbejdsfællesskaber, herunder konkrete jobs (jf. også afsnit 3.1.5 nedenfor). Dette er i tråd

med målet for indsatsen i VOH om, at borgerresultater på kort sigt er, at støtte borgerne i deres motivation og tro på

egne evner, som et skridt på vejen til deltagelse i fællesskaber.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Flere af borgene fortæller, at de er blevet mere motiveret for deltagelse i fællesskaber, herunder arbejdsfællesskaber, og

at denne motivation understøtter dem i at handle på nye måder. På den ene side giver de udtryk for, at motivationen

skærper én i at se, hvilke følelsesmæssige reaktioner, behov og vaner, der måske har været en barriere for deltagelse, og

herigennem også se hvilke forandringer, der skal til for at ændre egen situation. Samtidig fortæller de, at motivationen

kommer til udtryk ved, at de i højere grad er motiveret for planlægning, bliver mere bevidste om egne intentioner med

deltagelse i fællesskaber og opnår en større overbevisning om, at det kan lykkes for dem.

Ligeledes fortæller borgerne, at deltagelse i indsatsen har styrket deres tro på egne evner og understøttet en udvikling af

deres kapabiliteter. De fortæller, at det handler om øget udholdenhed i forhold til deltagelse i fællesskaber og udvikling

af helt konkrete praktiske kundskaber, som kan bruges i deres deltagelse i fællesskaber. De fortæller også, at det handler

om psykologiske og mentale processer, hvor de har fået ny viden, de kan anvende i deres proces mod at komme tættere

på arbejdsfællesskaber og i deres arbejde med styrke og udholdenhed i den mentale proces, det kan være at gå fra ikke

at være en del af fællesskaber til i højere grad at blive inkluderet i fællesskaber, herunder arbejdsfællesskaber.

Endeligt giver borgerne udtryk for, at de gennem indsatsen, og herunder samarbejdet med VOH og indsatsen i regi af

VOH, har fået blik for nye muligheder i deres proces mod deltagelse. De fortæller, at det dels drejer sig om muligheder i

omgivelserne, der fremmer en forandring, herunder flere ressourcer, nye rum de kan træde ind i og større forståelse for

deres forskellige muligheder for deltagelse i fællesskaber. Dels drejer det sig om styrkede relationer gennem samarbejdet

med VOH, og den konkrete støtte og rådgivning i indsatsen, både i det professionelle og private netværk.

4.1.4

Borgerne oplever, at indsatsen har bidraget til deres udvikling og trivsel

En ting er, at indsatsen har understøttet en udvikling i borgernes motivation og tro på egne evner. En anden ting er om

der skabt et mere bæredygtigt udgangspunkt for borgernes rejse og indsats mod beskæftigelse og deltagelse i fællesska-

ber.

Her tegner evalueringen også et billede af, at indsatsen i regi af VOH har tilvejebragt et positivt udbytte for borgerne.

Således fortæller flere af borgerne, at de har ”fået deres liv tilbage”, og at det har bidraget positivt til udviklingen af deres

selvværd, at de er blevet mindre økonomisk afhængig af systemet og igen oplevede at blive en del af samfundet. Som en

borger fortæller:

”Jeg blev en del af samfundet igen. Nu er jeg ikke bare sådan en, der går rundt på kommunen og går til møder. Jeg følte,

jeg fik mit liv tilbage. Jeg føler, jeg bliver set på en anden måde i samfundet. Når man er ude blandt andre mennesker, så

bliver man også glad. Man kommunikerer med andre, man lærer nye ting og man får en bedre forankring i sig selv og sin

væren og kunnen”.

Citatet understreger, at borgerne ikke bare har fået en tro på egne evner og nye muligheder, men at indsatsen, herunder

samarbejdet med VOH, også har styrket deres selvværd og understøttet en positiv udvikling i deres trivsel og tilværelses-

forankring, som kommer til udtryk ved, at borgerne oplever sig inkluderet i samfundet, og at samfundet opleves som et

trygt, rart, gennemskueligt og meningsfuldt sted at være. Samtidig fortæller borgerne også, at denne udvikling har un-

derstøttet dem i bedre deltagelsesforudsætninger, hvor de oplever at kunne udfolde og udvikle egne kompetencer og

interesser i samspil med omgivelserne.

Således tegner der sig et billede af, at indsatsen har skubbet på en udvikling, der fremmer et robust greb om egen tilvæ-

relse blandt borgerne. Flere af de fagprofessionelle bakker op om dette perspektiv, blandt andet fagprofessionelle der

har arbejdet med behandling af PTSD-ramte veteraner; PTSD-teamet i Region Midt, som har haft en parallel behandlings-

indsats. De fortæller, at de i langt mindre grad oplever genhenvendelser til behandlingsindsatsen fra veteraner, som har

modtaget en indsats i regi af veteranprojektet, som VOH har samarbejdet med øvrige aktører om, ligesom de fortæller,

at der er sket et fald i genindlæggelser i psykiatrien blandt borgerne.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

4.1.5

Borgerne er kommet i job eller tættere på uddannelse og beskæftigelse

Vi har i evalueringen ikke mange kvantitative data, der kan belyse borgernes progression i forhold til at komme tættere

på beskæftigelse eller en form for beskæftigelse. Dog fremgår det af de årlige aktivitet- og resultatrapporter udarbejdet

af VOH, at alle de veteraner, der har modtaget en indsats, har oplevet forbedringer i deres hverdag, for eksempel at de

er kommet i beskæftigelse, påbegyndt uddannelse eller virksomhedspraktik eller er tilkendt førtidspension.

Interviews med borgere, som vi har foretaget som led i evalueringen, tegner ligeledes et billede af, at indsatsen i regi af

VOH har understøttet dem i deres rejse mod job og deltagelse i beskæftigelsesfællesskaber, herunder også fastholdelse

i job. Det kommer til udtryk ved enten, at de er kommet tættere på en afklaring af uddannelses- og/eller beskæftigelses-

muligheder eller er kommet i egentlig beskæftigelse, herunder fleksjob eller fuldtidsjob.

Evalueringen viser således, at indsatsen har haft et positivt udbytte for de fleste af borgerne, da de er kommet i beskæf-

tigelse eller tættere på arbejdsmarkedet, for eksempel gennem afklaring af jobsituation eller deltagelse i uddannelse,

ligesom de generelt har fået mere mod på deltagelse i de beskæftigelsesfællesskaber, de er afklaret til. En borger fortæller

blandt andet:

”Samarbejdet med VOH og den indsats jeg var en del af, gav mig chancen for et flexjob på 4 timer ugentligt. Og gennem

samarbejdet med VOH fik virksomheden rådgivning og jeg fik rådgivning. Og det har betyder, at jeg nu er blevet fastan-

sat receptionist i virksomheden, hvor jeg arbejder 12 timer ugentligt”.

En anden borger fortæller:

”VOH hjalp mig med at have dialogen med kommunen om antallet timer og jobfunktion jeg skulle have. Det betød jeg

kom i skånejob med det rette antal timer. Det gør ikke bare, at jeg nu er i job. Men det giver mig også det overskud jeg

har brug i hverdagen, blandt andet til min familie og øvrige interesser”.

4.2

Udbytte for praksisfeltet og civilsamfundet

I det foregående afsnit tegner evalueringen et billede af det udbytte, som borgere, der har indgået i konkrete indsatser,

herunder jobindsats og veteranindsatsen, har oplevet. I dette afsnit retter evalueringen fokus på udbyttet for praksisfel-

tet, særligt fagprofessionelle i kommuner og regioner, civilsamfundsorganisationer og handicaporganisationer. Fokus er

på deres udbytte af samarbejdet med VOH om både konkrete indsatser til mennesker med handicap og bredere videns-

og udviklingssamarbejde.

4.2.1

Vidensfundering af den faglige praksis og indsatsen til mennesker med handicap

Data fra evalueringen viser også, at langt hovedparten af interviewpersonerne, særligt fra kommuner og civilsamfundet,

oplever at samarbejde med VOH, herunder VOH’s systematiske indsamling og formidling af viden, understøtter en vi-

densfundering af deres faglige praksis og i indsatsen til mennesker med handicap.

Ifølge interviewpersonerne kommer denne vidensfundering af praksis og konkrete indsatser til udtryk på flere måder. For

det første fortæller de, at viden fra VOH understøtter dem i at styrke eksisterende metoder til mennesker med handicap

eller informerer udviklingen af helt nye metoder. Her giver interviewpersonerne udtryk for, at de gennem samarbejde

med VOH får indspark til udvikling af eksisterende eller nye metoder, hvor særligt rehabiliteringsperspektivet er i cen-

trum, men også indspark til at arbejde yderligere med videnselementer, som forskning og praksis viser er lovende, her-

under:

Beskrivelse af egne metoder og indsatser, herunder arbejdet med at få beskrevet indsatsen systematisk, hvilke

grupper af mennesker med handicap indsatsen er rettet mod, samt hvilke kernelementer og aktiviteter metoden

består af, og hvilke overordnede mål indsatsen har.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdet med individuelle mål, hvor der arbejdes med udviklingen af klare og relevante mål for borgernes udvik-

ling, som indsatsen er målrettet.

Datainformeret tilgang, herunder hvordan der kan arbejdes med data i en faglig refleksiv praksis omkring arbej-

det med indsatsen samt en styrket opmærksomhed på løbende kvalitetsudvikling i arbejdet med indsatsen.

Tværfagligt og relationelt samarbejde, herunder understøttelse til udvikling af de fagprofessionelles relations-

kompetencer til at samarbejde konstruktivt med borgere og øvrige fagprofessionelle, som indgår i og arbejder

med indsatsen.

Individuel tilrettelæggelse, hvor der er fokus på at udvikle indsatsen, så denne tager udgangspunkt i borgerens

ressourcer og borgerens ønsker og drømme samt tilrettelæggelse, som sikrer borgeren en høj grad af deltagelse.

Opfølgning på arbejdet med borgeren, herunder arbejdet med udvikling af indsatsen, så der sker en løbende

opfølgning på arbejdet med indsatsen og samarbejdet med borgeren og på den baggrund en konkrete tilpasning

af indsatsen.

For det andet giver interviewpersonerne udtryk for, at VOH’s vidensindsamling og vidensformidling bidrager til, at inter-

viewpersonerne udvikler deres forståelse af målgruppen af mennesker med handicap. Det drejer sig om en udvikling i

forståelse af, dels problembilledet hos mennesker med handicap i forhold til deltagelse i fællesskaber, herunder arbejds-

fællesskaber, dels en forståelse af hvordan der kan arbejdes med en tilpasset bevægelse for mennesker med handicap.

Endeligt siger interviewpersonerne også, at viden og rådgivning fra VOH bidrager til at løfte deres viden om mulighederne

i hjælpemiddelordninger og handicapkompensationsordninger, som understøtter dem i at være endnu mere proaktive i

indsatsen til mennesker med handicap, for eksempel ved at søge om hjælpemidler eller støtte gennem handicapkom-

pensationsordninger, for eksempel forud for at borgeren indgår i praktikforløb på en virksomhed.

En interviewperson fra en kommune fortæller:

”Vi oplever, at VOH har styrket vores praksis gennem helt konkrete samtaleteknikker og guides til arbejdet. Men også

gennem rådgivning om kompensationsordninger og via uddannelsesdage, hvor vi har fået indblik i både metoder og

hjælpemiddelordninger”.

4.2.2

VOH medvirker til at facilitere et paradigmeskifte, som gradvist vinder indpas i praksis

Interviewpersoner fra civilsamfundet og særligt kommuner giver udtryk for, at samarbejdet med VOH understøtter en

forandring i det paradigme eller det perspektiv, som de fagprofessionelle i deres praksis og indsats møder mennesker

med handicap med.

De fortæller her, at der i praksis og i indsatsen til mennesker med handicap kan spores en forandring fra det, der kan

kaldes et kronicitets-paradigme til et rehabiliterende paradigme. Fra et kronicitetsparadigme, hvor borgeren skal hjælpes

til at leve med sin funktionsnedsættelse gennem en tilbudsvifte, der tilbyder forskellige positive oplevelser og aktiviteter

med afsæt i borgerens funktionsnedsættelse. Til et nyt paradigme, som vinder indpas, og som VOH ifølge interviewper-

soner skubber på for, hvor der i stedet er fokus på at opbygge borgerens mulighed for deltagelse, og der er en tro på, at

borgeren kan fastholde, udvikle og udnytte sine evner og kompetencer. Det betyder, ifølge de forskellige interviewper-

soner, også et markant skifte i, hvilke indsatser der skal iværksættes, og at praksis i stigende grad bygger indsatser til

borgerne på viden om en effektiv rehabiliterende tilgang til at understøtte borgerens udvikling i forhold til sociale relati-

oner, selvbestemmelse, deltagelse, uddannelse og beskæftigelse.

En interviewperson fra civilsamfundet fortæller:

”I Danmark er udgangspunktet, at alle behandles lige. Men forudsætningen for, at vi kan behandle alle lige, er, at vi be-

handler dem forskelligt. Møder dem med udgangspunkt i deres vilkår og deres livssituation. Og på den baggrund ser

menneskets ressourcer, kompetencer og muligheder. I VOH er de med til at udbrede dette tankegods i praksis.”

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Især de kommunale interviewpersoner fortæller, at det er blandt de fagprofessionelle i jobcentret og særligt i dagpenge-

afsnittet, at et nye paradigme og perspektiv på mennesker med handicap vinder indpas, som led i et samarbejde med

VOH. Her var man før i højere grad forankret i kronicitetsparadigmet og handlede ud fra det i kontakten med borgerne.

4.2.3

VOH understøtter en praksisnær omsætning af videnstung teori, som skaber handlinger i praksis og nye må-

der at gøre tingene på

Et centralt formål med VOH er produktion af viden med relevans for området for mennesker med handicap. Ideen er, at

for at lykkes med den understøttende indsats til mennesker med handicap ift. at øge deltagelse i samfundets fællesska-

ber, er der behov for, at praksis kontinuert baseres på aktuelt bedste viden fra forskning og lovende praksis om, hvad der

virker.

Evalueringen viser imidlertid, at der ikke alene er behov for at forsyne ledere og fagprofessionelle i praksis med viden. De

mange fagprofessionelle, der har indgået i interviews, fortæller også, at der behov for at hjælpe dem med at få viden

omsat til nye handlinger i praksis. Nye handlinger, der er funderet i viden, men tilpasset praksis. Det kræver, at der bygges

bro mellem på den ene side forskningsviden og viden om lovende praksis og på den anden side den daglige praksis. I

dette er viden om, hvad der virker, ikke det samme som, at dette kan omsættes effektivt i praksis. Der er derfor også

behov for viden om, hvordan indsatsen kan udmøntes i praksis, og for hvem den vil være virkningsfuld. Og her tegner

interviewpersonerne et entydigt billede af, at VOH spiller en vigtig rolle og i høj grad lykkes med dette arbejde. De for-

tæller, at det netop er i omsætningen af viden, at medarbejdere fra VOH - i tæt samspil med praksis - spiller en vigtig

rolle. Det kan være i form af en rolle som såkaldt ”Knowledge Broker”, som står på en strategi for anvendelse af viden og

facilitering af vidensdeling, som er mere konceptuel og kontekstuel end instrumentel. Med det menes, at medarbejdere

fra VOH, i samspillet med praksis, ikke alene har øje for, at den fagprofessionelle praksis foregår kontekstuelt, i nuet, i det

ubestemte og i mødet mellem mennesker, som er kendetegnet ved at forandre sig konstant, men også har et stærkt

fokus på, hvordan forskningsviden og viden om lovende praksis kan nuancere ledelsens og de fagprofessionelles forstå-

else af en situation, åbne op for nye indsigter og perspektiver.

Evalueringen viser således, at VOH i høj grad er lykkes med at forsyne praksis med den viden, som de ikke altid selv har

tid til at hente. Evalueringen viser også, at der er et stort behov for at give ledelse og de fagprofessionelle solid viden,

som kan medvirke til at forbedre praksis og støtte dem i at bringe viden i anvendelse, så de bliver i endnu bedre stand til

at levere virksomme og bæredygtige løsninger til gavn mennesker med handicap.

4.2.4

VOH møder praksisfeltet nærværende, relevant, meningsfuldt og fleksibelt

Blandt de mange fagprofessionelle fra kommuner, civilsamfundsorganisationer og handicaporganisationer tegnes der et

klart billede af, at VOH samarbejder med dem på en måde, hvor medarbejdere fra VOH opleves nærværende og fleksible

i deres tilgang til samarbejde.

Ifølge flere interviewpersoner gavner det både dem selv, men også borgeren. Det giver borgerne en oplevelse af tryghed

og kontinuitet i indsatsen, fordi de oplever, at de kan trække på VOH’s indsats hele vejen igennem forløbet og indsatsen

- fra opstart, over opfølgning til afslutning.

Samtidig giver interviewpersonerne udtryk for, at VOH møder dem med en specialiseret rådgivning og en ekspertise, som

er relevant, meningsfuld og nyttig. Det betyder, at de kan skræddersy egen praksis og indsats til mødet med borgerne,

ligesom det også har den indvirkning, at deres egen praksis løbende udvikles og målrettes de specifikke behov, de fag-

professionelle selv har for at kunne levere den bedste tænkelige indsats – og de behov og ønsker som borgerne har.

En fagprofessionel fra en kommune fortæller:

”Når en borger har det svært, skal vi udvise fleksibilitet og opjustere indsatsen omkring den enkelte borger. Dette så vi

både forebygger en forværring af situationen og understøtter borgerens rejse og forandringsproces. Og her oplever jeg,

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

at vi kan have det svært i kommunen. Men når vi samarbejder med VOH, har vi den mulighed. Det gavner både os og

borgerne”.

4.2.5

VOH skubber på udviklingen af et mere helhedsorienteret og tværfagligt samarbejde i praksis

Et sidste vigtigt fund i evalueringen i relation til praksisfeltet er, at der tegnes et billede af, at indsatsen i VOH har en

positiv indvirkning på praksis, idet VOH skubber til udviklingen af et mere helhedsorienteret perspektiv på mennesker

med handicap - og dermed også på udviklingen af mere bæredygtige modeller for tværfagligt samarbejde i praksis.

Alle interviewpersoner peger på, at det er et vigtigt udviklingsområde, da borgere med handicap stadig oplever, at ind-

satsen ikke nødvendigvis er koordineret og sammenhængende på tværs af de fagområder, som indgår i indsatsen.

På den ene side kommer udbyttet til

Figur 2: De mange fagområder der arbejdes med

udtryk ved, at området for mennesker

med handicap er kendetegnet ved, dels

at borgerne har et komplekst problem-

billede, som ofte kræver indsatser fra

forskellige fagområder, dels er et om-

råde præget af mange forskellige aktø-

rer, som hver især varetager specifikke

interesser, for eksempel målgruppespe-

cifikke handicaporganisationer. Her for-

tæller flere interviewpersoner, at VOH

er med til at udbrede et mere helheds-

orienteret perspektiv, hvor området til-

gås ud fra tilgang med en samlet indsats,

hvor ’helheder’ er nøgleordet, og hvor

ambitionen er, at mennesker med han-

dicap får bedre mulighed for at leve et aktivt liv og opleve deltagelse i samfundslivet – i skolen, under uddannelse, på

arbejdsmarkedet og i fritiden.

På den anden side kommer det til udtryk ved, at VOH har stor ekspertise i og viden om, hvordan der både ledelsesmæssigt

og medarbejdermæssigt kan arbejdes på en måde, hvor en tværfaglig tilgang understøtter mere sammenhængende for-

løb og indsatser for mennesker med handicap.

Ifølge samme interviewpersoner formår VOH at løfte mere silo-forankret viden knyttet til et specifikt fagområde op, be-

arbejde denne og rekonstekstualisere denne viden, så den flyder på tværs af silo-forankrede fagområder. Dette til gavn

for både praksis, hvor tværfagligt samarbejde udvikles, og for borgerne som oplever mere sammenhængende og koordi-

nerede forløb og indsatser, som har positiv indvirkning på deres trivsel og udvikling. Det tyder således på, at det ønskede

resultater, som fremgår i forandringsteorien om udviklingen af en mere helhedsorienteret indsat og et helhedsorienteret

blik på borgernes muligheder for aktiv deltagelse, er indfriet i regi af indsatsen i VOH.

4.3

Udbyttet for virksomheder

I dette sidste afsnit af kapitel 3 med fokus på udbyttet af de forskellige indsatser og aktiviteter i VOH-regi, er fokus mål-

rettet, hvilket udbytte virksomhederne oplever i samarbejdet med VOH.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

4.3.1

VOH har understøttet en videreudvikling af alle led af virksomhedens rekrutteringsproces

Alle interviewpersoner fra virksomhederne peger på, at samarbejdet med VOH har bidraget til en videreudvikling af deres

rekrutteringsproces. Det drejer sig både om ansøgningsprocessen, onboarding af ledere og medarbejdere og indsatsen

for fastholdelse af mennesker med handicap i beskæftigelse.

Citatet fra et interview understreger dette:

”Vi fik nogle helt nye briller at se verden igennem efter vores møde med VOH. Vi fik konkrete input til selve ansøgnings-

processen og helt specifikke ideer til, hvordan vi kunne udarbejde mere inkluderende jobopslag, så jobbet fremstår at-

traktivt, vedkommende og meningsfuldt for mennesker med handicap. Vi blev også langt mere opmærksom på, hvordan

vi kan samtale med mennesker med handicap. Spørge dem om deres oplevelse af virksomheden? Hvad de ønsker sig?

Hvad der virker i de fysiske og psykiske arbejdsprocesser på virksomheden? De konkrete rundbordssamtaler, hvor VOH

faciliterede dialoger mellem os og mennesker med handicap, gav os et solidt indblik i, hvad de oplevede af barrierer og

muligheder, helt fra start i ansøgningsprocessen og undervejs i samarbejdet på virksomheden. Et indblik vi på ingen må-

der havde før, og et indblik vi ikke kunne have fået, hvis ikke VOH havde faciliteret rundbordssamtaler med borgerne”.

Citatet ovenfor viser tydeligt, at VOH har været med til at skubbe på en udvikling i virksomhedernes rekrutteringsproces,

så denne i endnu højere grad bygger på indsigter fra en rehabiliterende og inkluderende tilgang til arbejdet.

4.3.2

VOH understøtter en dybere forståelse af målgruppen af mennesker med handicap blandt virksomheder

Interviewpersonerne fra virksomhederne giver også udtryk for, at samarbejdet med VOH har understøttet dem i en bedre

forståelse af målgruppen af mennesker med handicap.

På den ene side handler det om at få en bedre forståelse af, hvilke problematikker mennesker med handicap kan bære

på i et helhedsbillede, og hvilken betydning disse problematikker har for borgerens beskæftigelsessituation. På den anden

side handler det om, at VOH har støttet virksomhederne med operationelle guides og værktøjer, for eksempel samtale-

teknikker til, hvordan de kan gribe dialogen med mennesker med handicap an samt procedurer og værktøjer, der under-

støtter fastholdelse og løbende opfølgning.

Citatet her understreger denne to-leddet understøttelse, som VOH har bidraget med, af udbytte hos virksomhederne.

Her fortæller en interviewperson fra en virksomhed:

”Vi har fået hel enorm meget viden om, hvordan vi skal forholde os, når en veteran kommer ind ad døren. Det har været

en total øjenåbner. Vi har både fået teoretiske viden om PTSD og de følgevirkninger, der er knyttet hertil, men vi har

også fået hel konkret brugbar viden. Vi ved nu, at man ikke kan sætte veteraner i båd. Indsatsen og samarbejdet med

dem skal tilpasses fleksibelt til deres ståsted. Uden VOH var vi ikke rustet til det arbejde. De har givet os en teoretisk bal-

last, og de har givet os helt konkrete værktøjer til, hvordan vi hos os kan arbejde med veteraner og deres problemkom-

pleks”.

Nedenfor er oplistet en række pointer, som evalueringen peger på ift. VOH’s understøttelse af virksomhederne.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

VOH’S UNDERSTØTTELSE AF VIRKSOMHEDERNE OG INDBLIK I MÅLGRUPPEN

VOH understøtter virksomhederne i en bedre forståelse af, hvilke behov eller problemstillinger hos målgruppen af

mennesker med handicap, deres indsats på virksomheden skal bidrage til at opfylde

VOH understøtter virksomhederne i at få et bedre billede af mennesker med handicap, herunder deres socioøkonomi-

ske situation, funktionsniveau og sociale problemstillinger og ressourcer

VOH understøtter virksomhederne i at kunne forstå og anvende forskellige relevante støtteredskaber til at arbejde

med målgruppen af mennesker med handicap.

VOH understøtter virksomhederne i, hvilke principper eller processer for samspil med eller inddragelse af mennesker

med handicap, der virker godt

VOH understøtter virksomhederne i gode greb til at fastholde mennesker med handicap igennem hele det planlagte

forløb på virksomheden

VOH understøtter virksomhederne i at få et dybdegående indblik i, hvordan indsatsen i regi af virksomheden også kan

påvirke andre forhold i borgerens hverdag og livssituation end den umiddelbare problemstilling

VOH understøtter virksomhederne i, hvordan de kan inddrage og få information om borgerens tilfredshed med arbej-

det og indsatsen i virksomheden.

Samlet set tegner evalueringen altså et billede af, at virksomhedernes samarbejde med VOH i endnu højere grad har

rustet virksomhederne i deres arbejde med at inkludere mennesker med handicap i beskæftigelse.

Virksomhederne oplever, at VOH forstår og handler efter virksomhederne ståsted og situation

De interviewpersoner, der er interviewet fra virksomheder, fortæller, at samarbejdet med VOH har understreget, hvor

vigtigt det er, at de parter, der mødes om en samlet beskæftigelsesindsats til mennesker med handicap, har et kendskab

til hinanden og har sat sig ind i hinandens situation og ståsted. De fortæller, at de i VOH mødes af velforberedte medar-

bejdere, der på forhånd har sat sig godt ind i virksomhedens formål, arbejdsprocesser, arbejdsrammer, virksomheds-

strukturer og arbejdsfunktioner. Ifølge interviewpersonerne fra virksomhederne har det stor betydning, dels for det sam-

arbejde, der pågår, da det giver virksomhederne en oplevelse af, at VOH kan være en sparrings- og samarbejdspartner,

der på egen hånd kan bringe ideer til bordet for bedst mulig inklusion af mennesker med handicap på arbejdsmarkedet,

dels for de mennesker indsatsen er målrettet, da de oplever, at der er sammenhæng i indsatsen mellem VOH, kommune

og virksomheder.

En interviewperson fortæller:

”I

VOH gør de det bedre end andre offentlige tilbud. De har en super forståelse for den virkelighed, vi arbejder i. De kan

rådgive os om, hvor mange vi skal uddanne for at lykkedes. De kan fortælle, hvilken betydning det har vores produktion,

at ansatte mennesker med handicap. De kan hjælpe os med helt konkrete planer. For eksempel anbefalede de et peer-

projekt til os. Vi anede ikke, hvordan vi skulle finde peers blandt vores medarbejdere. Her var VOH gode. De hjalp os med

det. De hjælper os på en måde, hvor vi ikke skal bruge en hel masse ressourcer. De forstår vores virkelighed. Og det er

virkelig afgørende. Her er VOH helt vildt gode”

Samtidig fortæller interviewpersonerne fra virksomhederne, at VOH’s proaktive indsats og arbejde med at sætte sig ind

i virksomheden på forhånd, understøtter udviklingen af fælles forståelser og et fælles sprog de forskellige partnere imel-

lem. Interviewpersonerne giver alle udtryk for, at det hænger sammen med, at VOH arbejder virksomhedsnært. De har

ikke bare en god forståelse for den virksomhed de samarbejder med, men de formår også at omsætte deres store ek-

spertviden om muligheder og barrierer i inklusion af mennesker med handicap på en måde, som ifølge interviewperso-

nerne fra virksomhederne gør det langt mere enkelt for dem at lykkes med deres inklusionsstrategier og lykkes i arbejdet

med at ansætte og positivt fastholde mennesker med handicap, til gavn for dem og for virksomheden.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Drivkræfter og barrierer i indsatsen

I dette kapitel beskriver vi de drivkræfter og barrierer, evalueringen peger på som centrale for at lykkes med VOH’s ind-

sats. Drivkræfterne er udvundet med afsæt i en tværgående analyse af de forskellige former for udbytte, som netop er

præsenteret i kapitel 3, mens den tværgående analyse af barrierer beror på de dele af interviewene, hvor vi har spurgt

ind til, hvilke barrierer på området, som de forskellige interviewpersoner ser for videnscentret generelt.

Først uddyber vi de tværgående drivkræfter. Dernæst uddyber vi de barrierer, som evalueringen peger på.

5.1

Centrale drivkræfter i videnscentrets indsats

Evalueringen peger på fem centrale drivkræfter for, hvorfor videnscentret lykkes i sin indsats. De er skitseret i boksen

nedenfor og uddybet i de næste delafsnit.

DRIVKRÆFTER FOR AT LYKKES

VOH som medvirkende til at understøtte positive forandringsdrivkræfter i de borgerettede indsatser

Den ekspertdrevne og vidensbaserede tilgang, som giver mulighed for at hente viden og rådgivning

Det netværksfaciliterende, som bringer mennesker på tværs af området sammen

Helhedsperspektivet og dagsordenen om aktiv deltagelse i det hele levede liv

Brobygningen mellem det forsknings- og vidensbaserede og den praksismæssige anvendelighed

5.1.1

VOH som medvirkende til at understøtte positive forandringsdrivkræfter i de borgerettede indsatser

Den første drivkraft, der kan spores på tværs af data, relaterer sig til den borgerettede indsats i VOH-regi, herunder de

forandringsdrivkræfter og mekanismer indsatsen iværksætter, som skaber et udbytte for borgerne (jf. kapitel 3).

Udgangspunktet er her, at mennesker med handicap ofte kan have flere forskellige problemstillinger på én gang, hvor

der ikke findes en standardløsning eller bestemt metode til at løse borgeren situation. Her viser evalueringen, at de fag-

professionelle i indsatsen i VOH systematisk prioriterer og estimerer, hvad der er vigtigt at arbejde med, sammen med

den enkelte borger, således indsatsen tilpasses og målrettes de forskellige årsager, der kan være til problemerne. Ved at

prioritere tid til at foretage en mere systematisk kortlægning og analyse af borgerens situation, viser data fra evaluerin-

gen, at de fagprofessionelle i højere grad kan handle på baggrund af en reflekteret og begrundet viden, som flugter med

borgerens ønsker og be-

Figur 3: Forandringsdrivkræfter og mekanismer i indsatsen

hov, og som understøtter

forskellige forandrings-

drivkræfter, som auto-

nomi, muligheder, moti-

vation og kapabiliteter

hos borgeren.

I figuren til højre ses

nogle af de forandrings-

drivkræfter og mekanis-

mer, som er relationsop-

byggende, motiverende,

guidende, rådgivende og

opkvalificerende, og som

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

netop er de elementer, som borgerne, men også de fagprofessionelle, italesætter som virkningsfulde i at bringe borgerne

i job eller tættere på deltagelse og beskæftigelse.

I tæt tilknytning til ovenstående, viser evalueringen også, at der er mekanismer i borgernes omgivelser, som understøtter

dem i deres udvikling og trivsel, herunder deltagelse i fællesskaber og som er i tråd med de mekanismer og kernelemen-

ter, der er udfoldet i forandringsteorien for indsatsen. Det drejer sig om mekanismer som at have et vedholdende fokus

i indsatsen, at sikre tilgængelighed, at have et ressourcerorienteret perspektiv, en nuanceret forståelse af forandrings-

processen, at være forundrende overfor egne fagprofessionelle forforståelser. Disse italesættes af de mange fagprofes-

sionelle, der er interviewet som led i evalueringen.

5.1.2

Den ekspertdrevne og vidensbaserede tilgang som giver mulighed for at hente viden og rådgivning

Den anden drivkraft, som evalueringen entydigt peger på, er behovet for et videnscenter på området, der kan medvirke

til at drive vidensdagsordenen. Handicapområdet er et område, der ikke traditionelt har været domineret af en stærk

evalueringskultur, og hvor der ikke gennem årtier er foretaget studier, som har kunne tilføre evidensbaseret viden om,

hvad der virker for specifikke målgrupper af mennesker med handicap indenfor beskæftigelse, fritid og deltagelse, her-

under også hvorfor, hvordan og under hvilke omstændigheder.

Videnscentret betragtes af mange som netop det sted, hvor det er muligt at hente viden og rådgivning, både via dialog

og sparring med videnscentrets medarbejdere, men særligt ved konkret at kunne gå ét sted hen for at hente anvendeligt

data i form af tal, statistik, analyser og erfaringsopsamlinger. Flere fortæller, at de allerede gør det på nuværende tids-

punkt, og som en interviewperson siger:

”Jeg får viden og inspiration. Sådan noget som, at de tygger en masse ting igennem og laver en rapport om handicap og

beskæftigelse. Jeg har måske ikke set kilderne selv.”

Langt størstedelen fremhæver behovet for viden på handicapområdet. Det er både ift. at generere viden og at fastholde

vidensdagsordenen på området, men særligt at have en aktør, der samler og formidler den viden, der allerede er på

området, så den gøres tilgængelig for andre relevante aktører på handicapområdet og øvrigt interesserede. Som en in-

terviewperson siger:

”Der

er brug for, at vi har et reelt videnscenter, der ved noget om handicap”,

mens en anden udtrykker det således:

”Der

er behov for et videnscenter, der er vidensstærkt […] Der er behov for en neutral aktør på handicapområdet”.

5.1.3

Det netværksfaciliterende, som bringer mennesker på tværs af området sammen

En tredje drivkraft, som evalueringen også entydigt peger på, er den netværksfaciliterende rolle, som VOH har. Videns-

centret driver forskellige netværk, som medvirker til at samle folk på tværs af:

Sektorer som social, beskæftigelse, uddannelse.

Kommune, region og stat.

Små og store organisationer.

Forskellige handicapgrupper.

Fagligt fokus som beskæftigelse, idræt, natur.

Særligt beskæftigelsesnetværket fremhæves, men også konkrete aktiviteter, der samler områdets aktører nævnes. En

interviewperson fortæller:

”Onlineseminar i corona-tiden. Det var en god agil aktivitet fra VOH i situationen. VOH bliver for mig facilitatorerne.

Fordi de lytter rundt i deres netværk. De agerer på det, og de samler os, selvom vi alle sidder med snuden i sporet”.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Netværkene beskrives som konkrete aktiviteter, der medvirker til at bringe relevante aktører sammen og drøfte udfor-

dringer, som ikke løses med én tilgang, og som ofte kræver flere forskellige forståelser og rationaler for at finde løsnings-

modeller eller tiltag til at løse udfordringerne sammen. En interviewperson fortæller:

”Videnscentret har været gode til at se på, hvor er der forskellige former for udfordringer på området. Og i stedet for

bare at adressere det, så føre parterne sammen og drøfte dem. En af deres forcer ligger i, at de ikke kommer fra beskæf-

tigelsesverdenen. De er ikke på samme måde silotænkende”.

En anden siger det sådan her:

”Videnscenter om Handicap

er dem, der har bragt praksisfeltet og staten sammen. Det er vigtigt, at vi forstår begge dele”.

5.1.4

Helhedsperspektivet og dagsordenen om aktiv deltagelse i det hele levede liv

Den fjerde drivkraft, der fremhæves på tværs af interviewene, er VOH’s mulighed for at være garant for og for at bevare

det helhedsorienterede fokus på mennesker med handicap.

Generelt er der på social-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet et ønske om at betragte borgeren i et helhedsorien-

teret perspektiv, ligesom der også gennem de seneste år både centralt og lokalt er igangsat initiativer, der søger at finde

løsninger og modeller på at arbejde helhedsorienteret. Senest med den kommunale ungeindsats (KUI) og den nye hoved-

lov, som forventes at træde i kraft i efteråret 2021. Men hvor delmængden af det fælles perspektiv forankrer sig i flere

monofaglige områder, lovgivninger og økonomiske rationaler, har videnscentret reelt mulighed for at indtage og fast-

holde et fokus på helheden grundet deres rolle som et uafhængigt og uvildigt videnscenter.

En interviewperson sætter ord på VOH’s rolle således:

”En friere rolle. En lidt mere innovativ rolle. Der er også CABI, som er mere strømlinet ift. beskæftigelsesområdet. De

[VOH] kan tillade sig at være lidt mere frit-tænkende. Hvordan er det at leve med handicap over længere tid? Altså det

bredere perspektiv”.

En anden interviewpersoner siger om videnscentret:

”Det, de kan, er at være en aktør, som kaster lys på nogle tværgående emner. Det er der behov for, fordi andre fokuserer

på siloer. Det er enormt styret af økonomi og lovgivning. Der kan vi få den individuelle forståelse ind i lovgivningen”.

En tredje interviewperson giver udtryk for det således:

”Bredere set kan man sige, at der er en tendens til, at den offentlige samtale om mennesker med handicap kommer til at

handle om mennesker, der er marginaliserede, kampen mod systemet, mod kommunen. Mennesker, der føler sig trådt

på. Der er ikke noget af det, der ikke er sandhed i. Men det er utroligt godt at have en vidensaktør, der har blik for, at

livet er mangefacetteret, og at livet ikke kun handler om, hvordan det står til i velfærds-Danmark, men også handler om

deltagelse og inklusion i samfundslivet”.

Andre igen beskriver det som, at VOH kan gøre opmærksom på, at der er fællesskaber på mange måder, og at eksempelvis

fritidslivet betyder noget som en bane, der kan give mulighed for at prøve sig selv af og deraf få mod og lyst til at arbejde

med sig selv og brugen af den støtte, det vil kræve at indgå i en beskæftigelseskontekst og et arbejdsfællesskab.

5.1.5

Brobygningen mellem det forskningsbaserede og den praksismæssige anvendelighed

Den femte tværgående drivkraft for videnscentret, som fremhæves på tværs af størstedelen af interviewene, er VOH’s

nuværende og fremadrettede rolle i at bygge broen mellem forskning og viden – og den praksis, der skal anvende og

omsætte den til gavn for mennesker med handicap.

Her ser en stor del af de interviewede personer VOH have en unik rolle i både at have et ben i den videnstunge og til dels

forskningsbaserede lejr og samtidigt at være i praksis og i direkte relation til fagpersoner og borgere på området. Det

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

betyder, at videnscentret er opdateret på nyeste viden eller forskning på området, som de via forskellige kanaler gør

områdets aktører opmærksomme på findes - og også er i praksis via forskellige initiativer og tiltag.

Flere interviewpersoner fortæller om VOH’s rolle ift. at gøre forskning og viden anvendeligt for praksis. En interviewper-

son siger blandt andet:

”Videnscentret har mulighed for at lave noget mere praksisnært. De får viden ind direkte fra mennesker med handicap”,

mens en anden siger:

”De er gode til at forstå forholdet mellem den oplevede virkelighed hos målgruppen og så praksis.

De er gode til at omsætte viden til noget, der virker i praksis. Det er der en mangel af på området”,

og en tredje siger:

”VOH kan blive en central brobygger mellem forskning og praksis og arbejde systematisk med deres relationer til rele-

vante forskningsmiljøer og vidensinstitutioner samt relevante myndigheder og fagorganisationer”.

5.2

Barrierer i Videnscentrets indsats

Evalueringen peger på fire centrale barrierer for, at VOH lykkes med sin indsats. De er skitseret i boksen nedenfor og

uddybes i de efterfølgende delafsnit.

BARRIERER I INDSATSEN

Videnscentret møder en ‘siloopdelt virkelighed’

Et område med mange stærke og tydelige aktører

Balance i at være en ekspertdrevet aktør og samtidigt at sikre omsætning af viden

Manglende dokumentation af effekter og systematisk indhentning af viden

5.2.1

Videnscentret møder en siloopdelt virkelighed

Handicapområdet rummer mange forskellige fagligheder og lovgivninger, der er indbyrdes sammenhængende og skal

medvirke til at sikre et helhedsorienteret blik på borgeren og på den situation, som borgerens handicap stiller borgeren

i. Samtidigt er fagligheder og lovgivninger institutionelt forankret i forskellige styrelser, kommunale forvaltninger og kan

også have forskellige mål med de indsatser, der kan iværksættes indenfor de pågældende lovgivningsmæssige rammer.

Det betyder, at der naturligt anvendes forskellige monofaglige tilgange og ses med forskellige perspektiver på mennesker

med handicap.

Netop denne virkelighed møder VOH, og det kan kollidere med den forståelse, som et videnscenter, der ikke er forankret

i et sektormæssigt område, kan tillade sig at have. Det kan betyde, at videnscentret kan miste gennemslagskraft med det

helhedsorienterede perspektiv på deltagelse og fællesskaber, fordi det er nemt for siloforankrede aktører at bruge argu-

mentet om, at det ikke kan lade sig gøre i det institutionelle set up, som indsatserne udmøntes indenfor.

5.2.2

Et område defineret af mange stærke og tydelige aktører

Ligesom handicapområdet rummer mange forskellige fagligheder, rummer området også mange aktører, der alle ønsker

at sikre de bedste betingelser for mennesker med handicap, men som har forskellige dagsordener og behov for at gøre

opmærksomme på sig selv. Der er således mange ’stærke stemmer’ på området, og særligt handicaporganisationerne er

naturligt meget politisk orienterede i deres arbejde, nogle benævner sig selv som lobbyister.

Det rejser spørgsmålet om, hvad VOH’s plads er på området, og hvordan videncentret kan positionere sig selv. Det rejser

også spørgsmålet om, hvorvidt den rolle som uvildig, neutral eller upolitisk, som flere beskriver videnscentret som, kan

få plads og taletid i ’konkurrence’ med tydelige og synlige aktører, som allerede er dominerende på området.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Videnscentret opererer på et område, hvor der er en fin balancegang i positivt at positionere sig selv som en relevant og

væsentlig part på området uden at ’træde ind over’ andres domæner. At gøre sig selv synlig som en uundværlig brik i det

større puslespil, og samtidigt at fremhæve de andre aktører som en central del af at sikre sammenhæng på området.

5.2.3

Balance i at være en ekspertdrevet aktør og samtidigt at sikre omsætning af viden

Det afføder en overvejelse om videnscentrets svære rolle og balance i at være vidensbaseret, ’nørdet’ og ekspertdrevet

og samtidigt at sikre spredning, omsætning og forankring af viden i praksis. Det kræver forskellige kvalifikationer og kom-

petencemæssige profiler i et videnscenter at sikre begge dele, ligesom det kræver forskellige tiltag og tilgange. En inter-

viewperson foreslår:

”[VOH

kunne} strukturere viden og lægge det tilgængeligt. Det er en jungle. Der sidder mange, der ved noget om det her,

men folk er travle. Især dem på politisk niveau. Men der sidder også mange, der har interesse for handicap, som har be-

hov for viden, og som ikke har det store overblik”.

I forlængelse heraf peger nogle af de interviewpersoner, der repræsenterer virksomhederne, på, at videnscentret har en

rolle i at understøtte virksomhederne i at formidle ’de gode eksempler’ på, hvordan man som virksomhed arbejder med

inklusion af mennesker med handicap på arbejdspladserne. Nogle af interviewpersonerne giver udtryk for, at de gode

erfaringer fra virksomhederne om inklusion af mennesker med handicap kan inspirere andre virksomheder til at ansætte

mennesker med handicap og kan klæde virksomhederne på med de gode virkemidler til at støtte og fastholde mennesker

med handicap i arbejdsfællesskabet i virksomheden.

En interviewperson fortæller, at udviklingen på arbejdsmarkedet kalder på et fokus på diversitet i arbejdsfællesskaber.

Interviewpersonen siger:

”Det er også drevet af arbejdsmarkedet, som er så trængt. Så de kommer til at interessere sig for det her. Uden tvivl […]

Vi har mange SMV’er [små og mellemstore virksomheder]. Det kan virke som en stor opgave at tage. Det skal afdramati-

seres. De skal klædes på med viden, så de får mod på at hoppe ud i opgaven. Styrke vidensniveauet; hvad er det, der er

svært for de unge? Hvordan kommer det til udtryk. Hvordan skal de støttes?”.

En anden siger:

”De store virksomheder

siger: vi kan brande os på det her. Der er også ressourcer her. Novo har meget glæde af det. Grundfos også. Men hvor-

dan breder vi det ud til mindre og mellemstore virksomheder? Videnscentret kan åbne deres øjne for, hvad det vil sige at

have en ansat med et handicap”.

5.2.4

Manglende dokumentation af effekter og systematisk indhentning af viden

Generelt bliver der på tværs af interviewpersonerne peget på, at handicapområdet er et område, der ikke i traditionelt

set har været præget at dokumentation af indsatser og systematisk indhentning af data om borgere med handicap og

beskæftigelse. En interviewperson beskriver det således:

”[…] vi mangler også generelt et bedre vidensgrundlag, som kan sikre at få flere mennesker med handicap i beskæfti-

gelse. Den viden vi mangler ifht. handicap og beskæftigelse er, at der ikke bliver foretaget dokumentation af forløb for

mennesker med handicap i beskæftigelse. Vi kender derfor ikke de gode og effektive metoder. Der er et statistisk dårligt

grundlag på området, som gør vi ikke helt kan forstå, hvad udfordringer og barrierer er – og hvad der skal til for at un-

derstøtte at flere kommer i beskæftigelse”.

En anden understøtter pointen og siger: ”En

del af forklaringen på manglen

er et manglende politisk fokus på handicapområdet. Der mangler viden om, hvordan det står til. En gang hver tiende år

laver vi analyser af, at det står skidt til, men der mangler et kontinuerligt arbejde med det”.

Den manglende viden betyder, at videnscentret kan have svært ved at møde ønsket om, at aktører kan hente viden hos

dem om virkningsfulde indsatser, idet viden ikke altid er der. Det kræver et kontinuerligt arbejde for videnscentret i at

sikre de rette alliancer med blandt andet uddannelses- og forskningsverdenen for at få nyeste viden og medvirke til at

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

omsætte og sprede viden. Her siger en interviewperson fra forskningsmiljøet:

”De har stået med åbne arme omkring

vores forskning”.

Der er dog også interviewpersoner, der stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt der fortsat mangler viden på området, og i

stedet spørger, om det måske snarere handler om, at det er blevet en fortælling på området. De peger på, at der indenfor

nogle handicapgrupper efterhånden er en stor mængde viden om virkningsfulde indsatser og tilgange, men at der mang-

ler et systematisk arbejde med at omsætte viden i beskæftigelsesindsatsen for mennesker med handicap.

Fokusområder for det fremadrettede arbejde i Videnscentret

På baggrund af de centrale fund i evalueringen, tegner Realize i dette kapitel et billede af tiltag til en fremadrettet styr-

kelse af VOH’s arbejde og indsats på området for mennesker med handicap. Tiltagene er operationaliseret på baggrund

af en samlet integreret analyse af data og på baggrund af en workshop med aktører på området, herunder aktører fra

det kommunale praksisfelt, civilsamfundet, handicaporganisationer og virksomheder på arbejdsmarkedet.

I figuren nedenfor ses et enkelt overblik over de seks forslag til tiltag og fokusområder i VOH’s fremadrettede arbejde.

Efterfølgende er hvert enkelt tiltag og fokusområde udfoldet.

Figur 4: Overblik over fokusområder for det fremadrettede samarbejde

6.1

Tiltag 1: En endnu tydeligere profil for Videnscenter om Handicap

Det første tiltag, som evalueringen peger på, i det fremadrettede arbejde handler om VOH’s profil som et videnscenter.

Der er flere interviewpersoner, der giver udtryk for, at VOH har et udviklingspotentiale i at skærpe deres profil som center.

At have en mere tydelig fortælling om, hvorfor centret er til, hvilken værdi centret bibringer området, hvilken rolle centret

har, og hvad de tilbyder området konkret.

Videnscentret har været i en transformationsproces over de senere år, og det betyder, at der naturligt er behov for at

centret kommer til at stå stærkere i sin profil, og at formidlingen til områdets aktører afspejler den tydelighed. Nogle af

interviewpersonerne giver udtryk for, at dét, der kan medvirke til at ’mudre’ billedet eller profilen af videnscentret er, at

centret, lig andre videnscentre, har vidensproducerende, vidensindsamlende og vidensformidlende opgaver, men også

har indsatser i praksis. Det betyder, at VOH til dels bevæger sig ind i forskningsfeltet og tager en plads i videns- eller

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

uddannelsessektoren, til dels bevæger sig ind i det felt, der i højere grad har profil af at levere konkrete indsatser og

dermed løfter en opgave, som ikke umiddelbart kobles til et videnscenter.

Denne dobbelthed, som VOH har, kan være medvirkende til at svække profilen som et videnscenter. Samtidigt er det

netop dobbeltheden - at VOH så at sige har et ben i ’begge lejre’ - som en stor del af interviewpersonerne fremhæver

som dét, der gør videnscentret unik og har en særegen styrke. De praksisrettede og borgervendte indsatser, som giver

direkte adgang til mennesker med handicap, giver VOH viden og erfaringer ind på første hånd, som kan sikre legitimitet

og dybdeforståelsen for de, dels mennesker som centrets viden skal støtte i at få bedre og mere sammenhængende

indsatser, dels den praksis, hvori indsatsen udøves. Samtidigt er det den stærke kobling til forsker- og vidensmiljøerne,

der giver legitimitet i tyngden og validiteten af den viden, som VOH formidler og understøtter implementeringen af i

praksis.

Samlet set peger det på, at VOH’s profil er alsidig, og at centret fortsat skal arbejde med at alliere sig med praksisfeltet,

såvel som med forskermiljøerne, men at fortællingen om centret med netop denne unikke position med fordel kan skær-

pes og gøres tydelig, formentligt internt såvel som eksternt. I boksen nedenfor ses input til, hvordan videnscentret kan

understøttes i at arbejde yderligere med en kernefortælling i deres profileringsarbejde.

INSPIRATION TIL UDVIKLING AF ARBEJDET MED EN KERNEFORTÆLLING

Med kernefortælling menes en fortælling om, hvorfor indsatsen er sat i værk, hvorfor man tror på den, og hvorfor ens omgivel-

ser, fx ledelseskolleger, medarbejderkolleger og samarbejdspartnere bør interessere sig for den.

Kort fortalt er en kernefortælling en kommunikation, der samler indsatsens essens. Det vil sige summen af indsatsens historie,

kultur, viden og værdiskabelse. Men en kernefortælling er mere end bare en historie. Det er indsatsens ankersted, der skal sikre,

at der er bund, attraktionsværdi og troværdighed i kommunikationen om indsatsen.

Ledelse og medarbejdere i VOH kan med fordel arbejde på en kernefortælling om indsatsen, der viser retningen for kommunika-

tion herom. Kernefortællingen bliver således et strategisk værktøj, der sikrer sammenhæng i stil, tone og indhold på tværs af alt,

hvad der foretages i arbejdet med VOH’s indsats.

6.2

Tiltag 2: Styrke et tværfagligt arbejde på området for mennesker med handicap

Det andet tiltag, som evalueringen peger på, er, at det kan være en udfordring at opbygge kapacitet til arbejdet med en

rehabiliterende indsats og det tværfaglige arbejde omkring mennesker med handicap i en lokal kontekst og i de enkelte

organisationer. At styrke og videreudvikle en mere tværfaglig tilgang til arbejdet med mennesker med handicap er en

hovedambition for VOH. En ambition, som også VOH afspejler, hvor der er en tværfaglig sammensætning af medarbej-

dere, hvor der er fokus på at se på tværs af områder og fagligheder, og hvor der over tid er opbygget en effektiv og

værdiskabende måde at arbejde tværfagligt sammen på.

Evalueringen viser også, at et centralt udbytte af VOH’s indsats er, at der er sket en gradvis forbedring i det tværfaglige

samarbejde på området. Til trods for det, viser evalueringen også, at der er udfordring i forankringen af mere systemati-

ske modeller for tværfaglige tilgange til arbejdet - og dermed også fortsat et stort udviklingspotentiale og gevinster at

høste i et endnu mere systematisk arbejde med at styrke en sådan tilgang i praksis, både i kommuner, civilsamfundsor-

ganisationer og virksomheder.

I et fremadrettet arbejde vil det derfor være relevant at gå systematisk til værks i refleksioner om, dels hvordan mindset-

tet og forståelsen af en tværfaglig tilgang, som den ses i VOH’s egen organisation, kan udbredes og forankres i de orga-

nisationer, der arbejder med mennesker med handicap, dels hvordan en mere konkret model for et levedygtigt og bæ-

redygtigt tværfagligt samarbejde kan opbygges i praksis.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Det kræver et vedvarende fokus og tid til opbygning af et mindset, hvor det forebygges, at ”systemerne” vender tilbage

til det velkendte og ser egen verden og omverden udfra et snævert monofagligt perspektiv.

KENDETEGN VED TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE, SOM VOH KAN FREMME I PRAKSIS

At der arbejdes med et fælles mål for indsatsen og koordinering af og sammenhæng i arbejdsrelationer gennem delt

viden, respekt og forundring omkring hinandens fagligheder

At der arbejdes med konstruktiv og anerkendende kommunikation i de mange forskellige arbejdsrelationer

At det tværdisciplinære og tværfaglige samarbejde tilrettelægges på et videns- og datainformeret grundlag

At ledere i organisationen leder udvikling af praksis på tværs - og på et vidensinformeret grundlag

At organisationen driver samarbejdet omkring et eller flere fælles mål og styrker de fagprofessionelles tværdisciplinære

og tværfaglige mindset

At organisationen udvikler et stærkere fællessprog, fælles værdier og fælles standarder for det tværdisiciplinære og

tværfaglige samarbejde om indsatsen

At der er en høj grad af vidensdeling og positiv, løsningsfokuseret og rettidig kommunikation mellem de ledere og fag-

professionelle, der indgår i samarbejdet

En anerkendelse af, at det tager tid af få skabt en fælles forståelse af målgruppen, området, tilgange og metoder – og

en accept af at dette kan være mange forskellige ting og ses fra mange perspektiver, som man forholder sig nysgerrigt

til.

6.3

Tiltag 3: Systematik i data på området for mennesker med handicap

På tværs af de mange interviewpersoner, herunder også særligt interviewpersoner fra uddannelsesområdet og forsk-

ningsverdenen, italesættes dig et behov for at få skabt endnu større systematik i dataindsamling og opbevaring af data

på området for mennesker med handicap. Det handler både om en videreudvikling af dataopsamling på området, for

eksempel data om målgruppens problemkompleks og deres deltagelse i aktive fællesskaber, og det handler om opsamling

af data og analyse af data, der kan kaste lys over effektiviteten af forskellige metoder og indsatser, som er målrettet

mennesker med handicap.

Flere af interviewpersonerne udtrykker et ønske om, at VOH går ind i arbejdet med at få systematisk i data-landskabet

på området for mennesker med handicap. Det kan for eksempel være ved at presse på for, at der skabes platforme for

dataopsamling og dataformidling eller at mulighederne for mere systematisk, ensartede måleparametre udvikles i prak-

sis. Samtidig italesættes blandt interviewpersonerne et ønske om, at VOH i deres vidensopsamling og vidensformidling i

endnu højere grad er fokuseret, dels på opsamling af studier af effektive metoder og indsatser målrettet mennesker med

handicap, dels eventuelt effektevalueringer af allerede igangværende metoder og indsatser i dansk kontekst. Det kan for

eksempel være ved at have et større fokus på at opsamle viden fra effektstudier, eller på egen hånd tage initiativ til at

gennemføre mere systematisk kvantitative effektstudier, for eksempel i samarbejde med uddannelses- og forskningsin-

stitutioner.

6.4

Tiltag 4: Synlighed i landskabet

Som en vigtig del af indsatsen i VOH er der arbejdet systematisk med en profilering af VOH, blandt andet digitalt. Det har

også ført til et øget kendskab til VOH, for eksempel ved, at der i medio 2021 er 30 pct. flere modtagere af nyhedsbreve

end ved udgangen af 2020, ligesom der er kommet 200 flere følgere på VOH’s Facebook-profil og 300 flere følger på

VOH’s Linkedin-profil i samme periode. Samtidig kan det ses, at andele af sidehenvisninger fra sociale medier er steget

fra ca. 10 pct. i 2020 til 15 i 2021. Ligeledes ses en fordobling i antallet af sidehenvisninger på VOH’s hjemmeside i perio-

den fra udgangen af 2020 til medio 2021 ift. samme periode året før.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Flere af de interviewpersoner, der indgår i evalueringen, giver dog et indtryk af, at deres kontakt til og samarbejde med

VOH er opstået tilfældigt, og at de ikke tidligere kendte til VOH. Det peger på, at der er et potentiale i at styrke VOH’s

synlighed i landskabet af offentlige, private og frivillige organisationer, der arbejder med mennesker med handicap, og

som kan få et udbytte af den viden, rådgivning og støtte, som VOH kan levere.

I et fremadrettet arbejdet kan det være en god idé, at VOH arbejder systematisk med at skabe opmærksomhed omkring

centret gennem en effektiv og målrettet strategi for at skabe synlighed omkring organisationen. Erfaringerne viser, at det

drejer sig om mere end at iværksætte en kampagne, men i højere grad om at udarbejde en strategi for markedsføring

med en klar plan for, hvordan VOH ønsker at gøre opmærksom på sig selv. Det handler både om at skabe en rød tråd i

VOH’s strategi for markedsføring, og det handler om at udnytte de forskellige platforme, som VOH har til rådighed, hvor

der kan skabes synlighed. Her kan VOH finde inspiration i nedenstående idepunkter.

IDÉPUNKTER TIL AT SKABE SYNLIGHED OMKRING VOH

Skab en markedsføringsstrategimodel med en klar kommunikationsstrategi, konkrete indsatsområder, angivelse af

ansvarlige og operationelle mål for markedsføring og løbende evaluering herpå

Operationalisering markedsføringsmodellen i konkrete aktiviteter, overvejelser om platforme for markedsføring,

Skab alliancer med uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og handicaporganisationer, hvorigennem der kan

opnås et øget kendskab til VOH, og hvor VOH’s viden og ekspertise kan aktiveres i et fælles arbejde. Det kan for ek-

sempel være gennem faste eller mere ad hoc baserede fora, som muliggør dialog og refleksioner over viden, udvik-

lingstendenser og tilgange på området for mennesker med handicap.

6.5

Tiltag 5: Videreudvikling af strategi for vidensformidling

Evalueringen peger på, at interviewpersoner kan opleve det som en udfordring at finde frem til viden, som er målrettet

dem, ligesom de oplever, at det kan være en udfordring af orientere sig i forhold til den store vidensbase, som er skabt

af VOH. Ligeledes oplever de en udfordring knyttet til orientering og indhentning af målrettet viden på hjemmesiden.

For at VOH kan vinde endnu større indpas og gennemslagskraft, kan det derfor være relevant at arbejde mere systematisk

og målrettet med formidlingsindsatsen i regi af VOH

På den ene side kan det handle om at udforske og gå i dialog om, hvilke målgrupper der er for vidensspredning og brug

af viden og materiale, herunder om der er primære og sekundære målgrupper. Det kan også dreje sig om at gå i dialog

om, hvorvidt der er behov for at fokusere i den viden og de materialer, der skabes af VOH, for eksempel færre materialer

og mere målrettede materialer, som kan sikre VOH, og den viden som skabes, større gennemslagskraft i praksis.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

På den anden side kan det være en

Figur 5: Forandringsteoretisk tilgang til vidensformidling

god ide at gå til formidlingsindsatsen

ud fra en mere systematisk foran-

dringsteoretisk logik, som er illustre-

ret i figuren til højre. Her er ideen, at

formidlingsindsatsen bygger på en sy-

stematisk udforskning og identifika-

tion af, hvilke målgrupper man ønsker

at målrette sin vidensformidling, her-

under fagprofessionelle, undervisere,

ledere eller øvrige målgrupper. Når

målgrupper er identificeret, bør man

gå ind i en refleksion om intentionen

med vidensformidling. Ønsker man

alene at formidle viden til målgruppen

for viden eller ønsker man i højere

grad at præge holdninger med sin viden eller understøtte nye handlinger i praksis med sin vidensformidling?

Først når målgrupper og ønsket intention med vidensformidling er systematisk udforsket og identificeret, vil det næste

skridt være, dels at identificere hvilke effektive virkemidler, der bedst når målgrupperne og understøtter den ønskede

intention med vidensformidling, dels hvilke formater, for eksempel rapporter, videnskort, guides eller værktøjer, herun-

der også om formidlingen skal være eller analog eller digital.

Erfaringen er, at en sådan tilgang bidrager til en mere målrettet vidensformidling med større gennemslagskraft, ligesom

det sikrer, at målgrupper mere enkelt kan søge inspiration givet deres behov for viden og dermed også reducerer en mere

tilfældig fremsøgning af viden om viden og materialer i regi af VOH, da det kan bidrage til et ”landskab” af viden, der er

nemmere at orientere sig i og få gavn af alt efter, om det handler om udvikling af praksis eller mere strategisk arbejde på

området.

6.6

Tiltag 6: Kvalificering af arbejdet med formidling af viden og brobygningen mellem

viden og praksis

I tæt tilknytning til ovenstående viser evalueringen, at såfremt viden og erfaringer fra VOH skal gavne så mange fagpro-

fessionelle i offentlige, frivillige og private organisationer, er det afgørende, at viden og materialer kan omsættes og for-

ankres i praksis. Evalueringen viser, at mange af interviewpersonerne fremhæver VOH’s kompetence til at bygge bro

mellem videnstung teori og praksis, men der er også en efterspørgsel blandt de mange fagprofessionelle, der på den ene

eller anden måde arbejder med mennesker med handicap om, at viden og materialer i endnu højere grad kontekstuali-

seres og konkretiseres. At sprede og omsætte viden er imidlertid ikke blot en simpel kommunikationsopgave. Erfarin-

gerne er, at en effektiv spredning og omsætning af ny forsknings- og udviklingsviden forudsætter, at viden formidles og

bearbejdes betydeligt med øje for den praksis og kontekst, hvori viden skal virke.

I et fremadrettet arbejde med VOH’s vidensproduktion, vidensindsamling og udvikling af materialer til at understøtte

vidensspredning og implementering, kan det være en god idé, at form og indhold for formidling af viden i VOH udforskes

og kvalificeres gennem en løbende involvering og dialog med de ledere, fagpersoner og øvrige relevante, der skal gøre

brug af materialer.

I boksene nedenfor ses dels en række principper, som kan være med til at understøtte det fremadrettede arbejde med

at gøre det faglige indhold målrettet, mindre komplekst og mere omsætteligt i praksis, dels ideer og input til, hvor VOH

kan styrke deres rolle som vigtigt brobygger mellem forskningsviden og praksis.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

PRINCIPPER FOR SPREDNING OG OMSÆTNING AF VIDEN I PRAKSIS



Princip 1: Praksisrelevans er en nødvendig forudsætning for vidensspredning: Forsknings- og udviklingsviden kan sjældent spre-

des og omsættes direkte i praksis. Det skyldes, at forsknings- og udviklingsviden ofte fokuserer på, hvad en bestemt indsats inde-

holder, og om en bestemt indsats virker. Derimod indeholder forsknings- og udviklingsviden sjældent klare svar på, hvordan den

enkelte organisation kan bringe ny viden ind i egen praksis. Dette er dog en forudsætning for succesfuld vidensspredning, og det

er derfor afgørende, at formidlingen indeholder tydelige illustrationer af, hvordan de forskellige indsatser konkret kan tilrette-

lægges og materialer anvendes.



Princip 2: Mundtlig formidling og brug af digitale platforme er effektive: Vi ved af erfaring, at praktikere ofte orienterer sig i

korte publikationer og artikler, der særligt er tilgængelige på digitale platforme og hjemmesider. Vi ved også, at der i høj grad er

tale om en mundtlig videnskultur, hvor ny inspiration og ideer til nye tiltag ofte søges via sparring med kollegaer, på konferencer

og via andre mundtlige formidlingsaktiviteter. Det er i høj grad nødvendigt at supplere evalueringsrapporten og indsatsbeskrivel-

ser med andre formidlingsaktiviteter, hvis viden fra projektet skal spredes og forankres i praksis.



Princip 3: Understøttelse af vidensomsætningen sikrer forankring i praksis: Det kan være en stor udfordring for organisationer

og undervisere at omsætte ny viden til konkrete initiativer i praksis. Derfor er implementeringsstøtte ofte en forudsætning for

en succesfuld overførsel af viden fra forsknings- og udviklingsmiljøer til praksis. Implementeringsstøtte kan tilrettelægges på

mange forskellige måder, men nyere forskning og evalueringer indikerer, at særligt udviklingsforløb med elementer af aktions-

læring kan bidrage til, at viden omsættes og forankres i praksis (Madsen, 2013). Formidlingen skal derfor både have fokus på de

konkrete indsatser og på enkle, intuitive og praksisrelevante understøttende redskaber til implementering og kvalitetsudvikling

af praksis på baggrund af viden om smag og mad.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

IDEER OG INPUT TIL VOH’S ARBEJDE MED AT BYGGE BRO MELLEM FORSKNINGSVIDEN OG PRAKSIS

VOH’s tilgang til spredning og omsætning af viden sker, dels gennem spredning og omsætning af nye metoder og viden om mål-

gruppen af mennesker med handicap, dels gennem spredning og omsætning af mere generiske viden om vigtige principper,

kerneelementer og mekanismer i indsatsen (dvs. hvordan en given indsats eller et tiltag virker, for eksempel fordi det styrker

målgruppens motivation, eller fordi indsatsen bidrager til at opbygge nye kompetencer hos målgruppen).

Støtte til kommuner, organisationer i civilsamfundet og virksomheder i opbygning af en praksis, der er mere vidensbaseret, er

derfor ikke en lineær proces, hvor forskningsviden og viden om lovende praksis automatisk flyttes fra en ”produktionskontekst”

til en ”anvendelseskontekst”. I stedet er der tale om, at medarbejdere i VOH også kan understøtte en transformations- eller

oversættelsesproces. Det vil sige bidrage til at facilitere vidensformidling på en måde, hvor de fagprofessionelle i kommunerne

og aktører i organisationer i civilsamfundet og virksomheder laver koblinger mellem den nye viden og det, de ved i forvejen og

er optaget af, da det øger sandsynligheden for, at viden omsættes til praksis.

I det arbejde kan medarbejdere i VOH have nedenstående ideer og input for øje:

Bringe mennesker sammen med henblik på at facilitere vidensinformeret interaktion og samarbejde, for eksempel ved

brug af små inspirerende videnskort, der udtrykker nye forskning- og praksisbaseret viden på området eller fra be-

slægtede områder.

Hjælpe medarbejdere, teams og grupper med at kommunikere og forstå hinandens behov, ståsteder og kompetencer,

for eksempel ved at facilitere ideudveksling og spille positioner og behov op imod hinanden.

Skubbe på for brugen af forskning og praksisviden i planlægning, klargøring og udførelse af initiativer, for eksempel

ved at have fokus på sammenfletning mellem forskningsviden og kommunernes egen praksisviden fremfor overdra-

gelse af viden.

Understøtte evaluering af praksis med henblik på at identificere succes og lærings- og forbedringspotentialer, for ek-

sempel ved at have evalueringskompetencer i VOH, som kan støtte andre organisationer og praksisfeltet med dette.

Transformere ledelsens og medarbejdernes ”issues” til spørgsmål, hvormed der kan søges viden og identificeres be-

hov for udvikling og forbedring, både på ledelses- og medarbejderniveau, som ny viden kan bidrage til at løse.

Navigere og guide ledelse, medarbejdere og teams gennem videnskilder og vidensfund, for eksempel ved at præsen-

tere dem for nye publikationer, undersøgelser og evalueringer.

Syntetisere og sammenfatte ny viden eller forskning, for eksempel ved at arbejde med kondenserede vidensskriv, små

sammenfatninger eller en oplistning af de fire-fem vigtigste konklusioner i nye forskningspublikationer eller evaluerin-

ger til interesserede aktører på området.

Omsætte, fortolke og oversætte viden responsivt i forhold til konteksten, for eksempel ved at formidle viden til de

forskellige målgrupper, som adresserer deres specifikke udfordringer, potentialer, muligheder og behov.

Bringe viden til kommuner, civilsamfund, handicaporganisationer og virksomheder, ikke alene om, hvad der virker,

men hvorfor, hvordan og under hvilke omstændigheder.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Bilagsmateriale

7.1

Forandringsteorien for evalueringen

I figuren nedenfor ses den konceptualiserede forandringsteori, som operationaliserer de tre forandringsspor, kerneele-

menter knyttet til forandringssporene samt resultater på kort og langt sigt. Samtidig fremgår af forandringsteorien en

lang række af de iværksatte implementeringsgreb til understøttelse af kerneelementer og realisering af de ønskede re-

sultater på kort og langt sigt.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 1: Overblik over detaljeret forandringsteori

Tværgående im-

plementerings-

greb



Videns-,

data- og er-

faringsop-

samling



Vidensud-

vikling

Forandrings-

spor

Aktiviteter

Kerneelementer

Resultater - Kort sigt

Længere sigt

1. Den borger-

nære indsats,

som er direkte

målrettet

mennesker

med handicap

Rehabiliteringsarbejde med 18-20 veteraner pr. år i region Midtjyl-

land ud fra deres individuelt formulerede mål og ønsker samt lø-

bende vidensopsamling på baggrund af dette. / Veteranprojekt:

Drift, samarbejde med Region Syd og udvikling af fælles aktiviteter

/ Veteranindsats ”På vej mod en god hverdag”.

Vidensindsamling og forberedelse af praksisudviklende projekt for

voksendiagnosticerede/sendiagnosticerede med ADHD gennem

desk-research, møder med videnspersoner, praktikere og borgere i

målgruppen.

Dialoger/samtaler og rådgivning af personer med handicap pba.

henvendelser til videnscentret – herunder primært beskæftigelses-

understøttende samtaler med ledige med handicap, der ønsker

rådgivning og sparring i deres indsats for at opnå beskæftigelse,

samt uformelt netværk af ressourcepersoner (mennesker med han-

dicap).

Håndholdt støtte og rådgivning

af personer med handicap, der

ønsker at (gen)finde god hver-

dag og aktiv deltagelse i sam-

fundets fællesskaber – herun-

der arbejdsfællesskabet.

Identificering af barrierer og vi-

denshuller gennem dialoger

med borgere med handicap.

Styrket faglig indsats med fokus på re-

habilitering

Veteraner med PTSD oplever øget triv-

sel og øget mestring af hverdag

Personer med handicap opnår afklaring

og indsigt i muligheder og behov ift. be-

skæftigelse

Afdækket vidensbehov og mulig praksis-

udviklende indsats for voksne med

ADHD

Ny styrket tværfaglig metode til

mennesker med ADHD – styrket

helhedsorienteret indsats

Forankring af rehabiliteringsind-

sats

for PTSD-ramte veteraner

Mennesker med handicap kom-

mer i øget grad i beskæftigelse

eller tættere på beskæftigelse

og deltager i højere grad i sam-

fundets fællesskaber



Videns- og

kapacitets

opbygning

gennem for-

midling, råd-

givning og

undervis-

ning



Netværksfa-

cilitering,

netværks-

deltagelse

og relations-

dannelse

2. Den praksis-

rettede ind-

sats,

som er

målrettet de

fagprofessio-

nelle i kom-

muner, herun-

der jobcentre,

og regioner,

og øvrige sam-

arbejdende

virksomheder,

Vidensopsamling af aktuelt bedste viden i beskæftigelsesindsatsen

for mennesker med handicap.

Vidensformidling og rådgivning om barrierer, metoder og ’best

practice’ i beskæftigelsesindsatsen for mennesker med handicap

gennem oplæg, formidlingsartikler, online seminarer, videofore-

drag, podcasts, oplæg og konsulentsamarbejde ift. virksomheder,

jobcentre og handicaporganisationer mhp. udvikling af rummelige

arbejdsfællesskaber.

Vidensopsamling og tværgå-

ende formidling om barrierer,

deltagelses-muligheder og ind-

satser for mennesker med han-

dicap

Facilitering af faglige og hand-

lingsorienterede netværk.

Vidensformidling, dialog og un-

dervisning af praktikere med

henblik på kapacitetsopbygning,

samt udvikling af kompetencer

og værktøjer, der understøtter

Styrket aktuelt bedste viden-informe-

ring, kapacitetsopbygning samt udvik-

ling af kompetencer blandt virksomhe-

der, praktikere og foreninger

Flere praktikere og virksomheder bru-

ger VOH’s viden om rehabilitering og

deltagelse til at styrke indsatsen

Understøtte helhedsforståelse i rehabi-

literingsindsatser

Øget deltagelse og beskæfti-

gelse for mennesker med han-

dicap

Tilgængelige og rummelige fæl-

lesskaber, herunder arbejdsfæl-

lesskaber, for mennesker med

handicap

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Tværgående im-

plementerings-

greb

Forandrings-

spor

handicaporga-

nisationer, ci-

vilsamfund-

sorg., samt

uddannelses-

og forsknings-

institutioner

Aktiviteter

Kerneelementer

Resultater - Kort sigt

Længere sigt

Udvikling og facilitering af beskæftigelsesnetværk med hovedfokus

på udvikling af samarbejde mellem handicaporganisationer, be-

skæftigelsesaktører og virksomheder.

Kompetenceudvikling/undervisning i beskæftigelsesindsatsen i job-

centre ifm. RUM3-projektet.

Formidling af aktuelt bedste viden om deltagelse i fritid og bevæ-

gelse for personer med handicap gennem nordisk konference, vi-

deoforedrag, litteraturreviews, facilitering af fritidsnetværk, oplæg

og konsulentsamarbejde.

Formidling af aktuelt bedste viden om rehabilitering, herunder ude-

rehabilitering, gennem rådgivning, national konference, bidrag til

hvidbog, antologi, artikler, oplæg og konsulentsamarbejde.

Formidling af aktuelt bedste viden om deltagelse i friluftsliv gen-

nem udvikling af projekt om styrket deltagelse for personer med

handicap i naturen, bidrag til Naturmødet, og facilitering af frilufts-

livsnetværk

Udvikling af metoder og redskaber, der styrker deltagelse i idræt og

bevægelse blandt børn med handicap i grundskolen

Udarbejdelse af vidensoverblik om uddannelse og handicap

Afdækning af forskernetværk på handicapområdet

Udvikling og udbredelse af Solsikkesnoren med sigte på at hjælpe

personer med usynlige handicap til at deltage i hverdagslivet

deltagelsesmuligheder for men-

nesker med handicap.

Konsulentstøtte, rådgivning og

sparring med praksisaktører,

der har fokus på deltagelsesska-

bende aktiviteter for menne-

sker med handicap.

3. Den policy-

rettede ind-

sats,

som er

Vidensformidling om aktuelt bedste viden vedr. handicap og delta-

gelse for mennesker med handicap gennem oplæg, formidlingsar-

tikler, online seminarer,

Udvikling, opdatering og

formidling af aktuelt

bedste viden i form af

Flere uddannelsesinstitutioner, handicapor-

ganisationer og beslutningstagere bruger

Styrket bevidsthed om deltagelse og

inkluderende fællesskaber

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Tværgående im-

plementerings-

greb

Forandrings-

spor

rettet mod le-

dere og be-

slutningsta-

gere i den pri-

vate og den

offentlige sek-

tor

Aktiviteter

Kerneelementer

Resultater - Kort sigt

Længere sigt

Videoforedrag, podcasts, konferencer, publikationer mv.

Udarbejdelse af kronikker/blogindlæg på egne og andre fagrelevant

platforme, sociale medier mv. samt afholdelse af debat fx på Folke-

mødet 2021.

Udvikling af VOH’s strategi, profil og formidling

Omlægning af biblioteksfunktion til videns- og analysefunktion med

fokus på lettilgængelig og brugbar viden om deltagelse og handicap

Udvikling og implementering af en ny version af hjemmeside

www.handivid.dk.

Bidrag høringssvar

Afsøgning af fremtidsmuligheder for irfa.dk

egne temasider, publi-

kationer samt formid-

ling af viden mellem

praksis-, forsknings- og

beslutningstagerni-

veauet.

Sparring med offentlige

aktører/beslutningsta-

gere – deltagelse i føl-

gegrupper, advisory

boards mv.

Dialoger med det politi-

ske aktører

VOH’s viden om rehabilitering og deltagelse

til at styrke indsatsen.

Flere kender og bruger VOH’s hjemmeside

Styrket viden om deltagelsesbarrierer, -mu-

ligheder og virksomme indsatser for men-

nesker med handicap

Udvikling af VOH med tydeligere profil og

flere brugere

Flere aktører bidrager til at skabe og

styrke deltagelse for mennesker

med handicap

En bedre vidensinformeret praksis

og politik udvikling på området

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren