BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 443
Offentligt

Evaluering af KLAPjob

2021

[Skriv her]

Jesper Pedersen

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

Indledning ............................................................................................................................................... 3

1.1 Formål, målgruppe og organisering ....................................................................................... 4

1.1.1 KLAPjobs målgruppe ....................................................................................................... 4

1.1.2 Projektorganisering ......................................................................................................... 5

Konklusion, sammenfatning og anbefalinger til fremtidig indsats ..................................... 6

2.1 KLAPjobs resultater ...................................................................................................................... 6

2.2 KLAPjobs samarbejde med virksomheder............................................................................. 7

2.3 KLAPjobs samarbejde med kommuner .................................................................................. 8

2.4 KLAPjobs samarbejde med STU-skoler .................................................................................. 8

2.5 Anbefalinger til fremtidig indsats............................................................................................ 8

Implementering af KLAPjob ............................................................................................................ 11

3.1 Implementeringsgreb 1: Samarbejde med virksomheder ............................................. 11

3.1.1 Jobskabelse med udgangspunkt i virksomhedernes behov ............................. 11

3.1.2 Skal KLAPjob i højere grad skræddersy jobs ud fra borgerens behov? ....... 14

3.1.3 Hvorfor ansætter virksomhederne en KLAPjobber? ........................................... 15

3.1.4 Klare rammer og fast kontaktperson sikrer det gode match .......................... 16

3.2 Implementeringsgreb 2: Screening af ansøgere............................................................... 17

3.2.1 Screening af ansøgere inden samtale ..................................................................... 17

3.2.2 Afprøvning i praktik ....................................................................................................... 19

3.2.3 Opfølgning på ansættelser i KLAPjob ..................................................................... 20

3.2.4 Fastholdelse i KLAPjob ................................................................................................ 21

3.3 Implementeringsgreb 3: Samarbejde med jobcentrene................................................. 22

3.3.1 KLAPjob – en vigtig nicheopgave ............................................................................ 22

3.3.2 Samarbejdsaftaler med kommunerne ..................................................................... 23

3.4 Implementeringsgreb 4: Kommunikationstiltag ............................................................... 24

Beskæftigelsesmæssige resultater ............................................................................................... 27

4.1 Kortsigtede resultater ................................................................................................................ 27

4.2 Langsigtede resultater............................................................................................................... 28

Perspektivering: KLAPjobs samarbejde med STU .................................................................... 29

5.1 Beskæftigelsesperspektivet i STU ......................................................................................... 29

5.2 Sådan arbejder KLAPjob med STU-området ...................................................................... 31

5.3 Muligheder i det fremtidige arbejde med STU ................................................................. 31

5.4 Udviklingsperspektiver før og efter STU-forløb................................................................ 34

Bilag 1

KLAPjobs forandringsstrategi 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Indledning

KLAPjob er en landsdækkende beskæftigelsesindsats, der laver løntilskudsjob (såkaldte skåne-

job) til førtidspensionister med udviklingshandicap og andre kognitive vanskeligheder.

KLAPjob laver i mindre grad også fleksjobs til målgruppen. KLAPjob har en årlig bevilling fra

satspuljen på 10,6 mill. kr. om året, som udløber i juni 2022.

Kommuner, virksomheder og

borgere modtager indsatsen uden beregning. Som led i den sidste forlængelse af KLAPjobs

bevilling blev det besluttet, at KLAP skulle evalueres, og resultatet skulle forelægges satspul-

jekredsen. Det er anledningen til denne evaluering.

I afsnit 1.1

beskriver evalueringen KLAPjobs formål, målgruppe og organisering.

I afsnit 2

præ-

senteres en sammenfatning af evalueringens resultater, og der foretages en refleksion over

indsatsens drivere og barrierer, og hvilke udfordringer der har været. På baggrund heraf kom-

mer evaluator med anbefalinger til den fremadrettede indsats.

Afsnit 3

sætter fokus på de im-

plementeringsgreb, kerneelementer og aktiviteter, som afvikles i KLAPjob. KLAPjob har et in-

tegreret samarbejde med virksomheder og kommunale jobcentre i hele landet, og derfor inde-

holder afsnittet også disse centrale aktørers syn på samarbejdet. Afsnittet struktureres efter de

fire implementeringsgreb, KLAPjob har formuleret i sin forandringsstrategi (se bilag 1).

I afsnit

præsenteres de beskæftigelsesmæssige resultater på baggrund af de kortsigtede og langsig-

tede mål, der er formuleret i forandringsstrategien.

I afsnit 5

foretages der en refleksion over

KLAPjobs indsats på STU-området, som i den seneste tid har haft et særligt fokus i KLAPjob.

Evalueringen bygger videre på Cabis evaluering af KLAPjobs samarbejde med jobcentre i

2017.

Den består af både kvantitative og kvalitative elementer: Førstnævnte er baseret på

data fra KLAPweb (det centrale dokumentations- og sagshåndteringssystem i KLAPjob) og re-

gistreringer fra KLAPjob-konsulenterne, og anvendes til at beskrive målgruppen og KLAPjobs

resultater.

Den kvalitative del af evalueringen består af analyser af KLAPjobs samarbejde med

virksomheder og kommuner med det formål at give et billede af KLAPjobs rolle og funktion

set med samarbejdspartnernes øjne. Det gøres gennem interview med udvalgte virksomheder,

kommuner, STU-skoler og KLAPjobs projektledelse, og behandles hovedsageligt i afsnit 3 og

Evalueringen er gennemført i perioden 1/6-31/8 2021 af seniorkonsulent Jesper Pedersen

med bistand fra seniorkonsulent Annette Juul Jensen og souschef Ea Nielsen, Cabi.

Bevillingen var på 10,3 millioner kr. i 2018, 10,4 i 2019 og 10,5 i 2020. Bevillingen administreres af Sty-

relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Den kan anvendes til lønudgifter, udvikling og plan-

lægning af vejlednings- og informationsarbejde samt erfaringsudveksling.

https://klapjob.dk/wp-content/uploads/13942_19.02_Evaluering-Cabi_Brochure_K1.pdf

Borgerdata (alder og geografi), resultater for jobskabelse, oprettelse af praktikker, jobtype, involverede

borgere i indsatsen, fastholdelse i job, jobtyper og brancher, samt antal og udvikling af kommune- og

virksomhedssamarbejdet.

I 2017 blev der gennemført 20 telefoninterviews med medarbejdere og ledere i 11 jobcentre, og der

blev gennemført fokusgrupper med KLAPjobs konsulenter og projektledelse. I 2021 er der blevet gen-

nemført supplerende telefoninterviews med tre jobcenterchefer, en beskæftigelseschef og en handicap-

og psykiatrichef. Og der er blevet gennemført telefoninterviews med to STU-ledere, to butikschefer og to

centrale medarbejdere i kædevirksomheder. Endelig er der afholdt møder med projektledelsen.

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

1.1

Formål, målgruppe og organisering

KLAPjob beskriver sig selv som en beskæftigelsesindsats under foreningen Lev

, der laver løn-

tilskudsjob til førtidspensionister (skånejob) og fleksjob til mennesker med udviklingshandicap

og andre kognitive vanskeligheder. Det vil sige job til mennesker, der for eksempel har au-

tisme, ADHD, spasticitet, epilepsi, muskelsvind eller erhvervet hjerneskade, der gør, at de har

behov for støtte til at komme ind på det ordinære arbejdsmarked.

Formålet

med KLAPjob er at skaffe målgruppen i varig beskæftigelse på det ordinære arbejds-

marked med mulighed for valg af karrierevej, jobskifte og personlig og faglig udvikling – med

de dertil hørende forandringer i retning af forbedret økonomi og levevilkår for den enkelte.

Målgruppen skal have en reel mulighed for at vælge et liv med arbejde ligesom alle andre.

Projektet skal vise forskellige typer af job, som mennesker med udviklingshandicap og andre

kognitive handicap kan mestre, samt vise, hvordan man kan realisere sin drøm om et liv med

arbejde.

1.1.1 KLAPjobs målgruppe

Fælles for KLAPjobberne er, at de har nogle af de største begrænsninger i arbejdsevne ift. ar-

bejdsmarkedet.

Det er en begrænset målgruppe, KLAPjob taler til. De er de dårligst fungerende

med kognitive begrænsninger.

Kommunal centerchef

Målgruppen

er personer med udviklingshandicap, autisme, sindslidelse eller andre kognitive

handicap som fx epilepsi, ADHD, CP og hjerneskade, som berettiger dem til et job med løntil-

skud til førtidspensionister (såkaldte skånejob) eller et mindre fleksjob. Derudover kan der

være personer, fx STU-elever, der har en funktionsnedsættelse, der forventes at berettige til

førtidspension eller fleksjob. Som det fremgår af figuren på næste side, kan målgruppen være

tilknyttet forskellige kommunale dagtilbud som aktivitets- og samværstilbud efter servicelo-

ven eller beskyttet beskæftigelse (§103). Herudover vil målgruppen også benytte andre sociale

tilbud og ydelser som fx socialpædagogisk støtte (§ 85), midlertidige botilbud (§107) eller

længerevarende botilbud (§108). Hvis borgeren selv er i stand til at søge et job og kan vare-

tage et ordinært job eller et fleksjob, der ligger langt fra et skånejob (job med løntilskud til

førtidspensionister), er han/hun ikke en del af målgruppen. Det illustrerer de blå, horisontale

kasser i figuren.

Aldersgennemsnittet for en KLAPjobber var i 2020 knap 40 år (39,6 år) med en fordeling på

12% i gruppen 18-25 år, 29% i gruppen 26-35 år, 27% i gruppen 36-45 år, 21% i gruppen 45-

55 år og 11% i gruppen 56-66 år

KLAPjobmedarbejdernes bopæl fordeler sig med 40% i

Lev er en privat landsdækkende forening for mennesker med udviklingshandicap, pårørende og andre

interesserede – dannet i 1952. Se

https://www.lev.dk/

https://klapjob.dk/klapjob/hvad-er-klapjob/

Fra aktivitetsbeskrivelse til STAR Pulje: Styrket indsats for unge udviklingshæmmede.

Fra beskrivelse i finanslovsbevillingen.

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Østdanmark og 60% i Vestdanmark.

Til sammenligning bor ca. 51,3% af befolkningen i Øst-

danmark og 48,7% i Vestdanmark.

1.1.2 Projektorganisering

KLAPjob har ansat 12 jobkonsulenter, der dækker hele landet ved at have ca. 6-9 kommuner

hver. Konsulenterne er i dialog med borgere, virksomheder og kommunale medarbejdere. Pro-

jektledelsen sidder sammen med sekretariatet hos Lev. Projektledelsen har dialogen med de

landsdækkende virksomheder og hjælper med etablering af kontakt og formalisering af samar-

bejdet med kommunerne, herunder udarbejdelse af lokale samarbejdsaftaler. Projektledelsen

indgår også regelmæssigt i dialog med politikere, repræsentanter for diverse myndigheder,

organisationer og interessenter på området, hvor erfaringer fra KLAPjobs arbejde formidles.

En god del af den mere tekniske og administrative drift af KLAPjob bliver løst ved, at KLAPjob

køber timer og bistand af medarbejdere, der har lignende opgaver i Lev. Det medfører, at

KLAPjob fleksibelt, hurtigt og effektivt kan tilkøbe sig kvalificeret bistand på vidt forskellige

områder som ledelse, telefonbetjening, løn og regnskab, kommunikation, viden og rådgivning

fremfor at pulje disse meget forskellige opgaver i samlede stillinger. Det medfører, at KLAPjob

kan tilkoble den bistand, som der er brug for, til en lavere omkostning. Også den faglige bi-

stand, der kan være brug for ift. arbejdet med målgruppen.

21% i Region Sjælland, 19% i Region Hovedstaden, 18% i Region Syddanmark, 29% i Region Midtjyl-

land og 13% i Region Nordjylland

https://klapjob.dk/wp-content/uploads/KLAPjob-i-tal-2020.pdf

Udover projektlederen og jobkonsulenterne er der også tilknyttet medarbejdere i KLAPjob med admini-

strative funktioner som fx løn, bogholderi, telefonpasning, håndtering af borgerhenvendelser samt drift

og udvikling af KLAPjobs kommunikation. Der er også tilknyttet en studentermedhjælp, der arbejder med

håndtering af data og dokumentation af KLAPjobs arbejde.

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Konklusion, sammenfatning og anbefalin-

ger til fremtidig indsats

KLAPjob har etableret et fast koncept med opslåede jobs på det ordinære arbejdsmarked over

hele landet i samarbejde med landsdækkende kæder og lokale virksomheder, som borgere

med udviklingshandicap og andre kognitive handicap kan søge. På denne måde medvirker

KLAPjob til at sikre arbejdskraft til virksomheder og give et meningsfuldt indhold i livet til

borgere med disse handicaps.

KLAPjob har fundet en nicheopgave, som jobcentrene ikke er forpligtede til at løse, nemlig at

finde job til førtidspensionister. KLAPjob er i mange kommuner det eneste tilbud, hvor førtids-

pensionister kan få hjælp til at finde et job. Da KLAPjob er statsfinansieret, kan man sige, at

staten med KLAPjob går ind og udfylder en opgave, der som udgangspunkt ikke ville blive va-

retaget, hvis KLAPjob ikke fandtes.

KLAPjob har 12 jobkonsulenter tilknyttet, som samarbejder med lokale virksomheder, borgere

og kommuner over hele landet. KLAPjob har etableret 59 samarbejdsaftaler med kommuner,

hvoraf KLAPjob har udvidet samarbejdet med 29 kommuner. Disse kommuner orienterer og

motiverer borgerne igennem deres daglige kontakt, fx på bosteder, beskyttede værksteder,

STU-skoler mm. KLAPjob-konsulenterne arbejder efter faste procedurer ift. samtaler, match-

ning, praktikker, ansættelser og opfølgning. Endelig er KLAPjob begyndt at etablere konceptet

på STU-skoler og har i skrivende stund indgået otte samarbejdsaftaler med tre kommunale

STU-skoler.

2.1

KLAPjobs resultater

På trods af corona-epidemien og den suspenderede beskæftigelsesindsats i foråret 2020 og

2021 har KLAPjob formået at etablere relativt mange jobs. Nedgangen i 2020 er relativt lille,

og KLAPjob er godt på vej i 2021, jf. følgende figur.

Antal ansættelser i KLAPjob

503

381

226

617

562

2017

2018

2019

2020

Første

halvår

2021

Figuren viser, hvor mange KLAPjob der er

etableret siden 2017. Nedgangen i 2018

skyldes ifølge KLAPjob, at der var usikker-

hed om finansieringen i slutningen af

2017. Tallene for 2020 og 2021 skal ses i

lyset af, at beskæftigelsesindsatsen har

været suspenderet i hhv. tre og fire måne-

der, hvor praktikker og job med løntilskud

til førtidspensionister ikke kunne etableres.

Hovedparten (95%) af jobetableringerne sker til KLAPjobs hovedmålgruppe, førtidspensioni-

ster, mens en mindre andel (5%) går til fleksjobbere.

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

KLAPjob har en relativt høj fastholdelsesprocent på 68%. Det er positivt for virksomhederne,

fordi de får en stabil arbejdskraft, og det er positivt, når man tænker på, at det er en sårbar

målgruppe, der har brug for stabilitet i deres liv. 15 % af dem, som ikke er i job på tidspunktet

for opfølgning, angiver, at de ønsker et nyt job og dermed en fortsat tilknytning til det ordi-

nære arbejdsmarked, mens 17 % ikke længere ønsker et job. Ifølge KLAPjob-sekretariatet, der

har ringet borgerne op, skyldes det som oftest, at borgerne er så udfordret psykisk og fysisk, at

de ikke har det fornødne overskud til jobbet. Det skyldes sjældent dårlige forhold på arbejds-

pladsen.

Fastholdelse i job efter 6 måneder

66%

Figuren viser, hvor mange der er fastholdt

i job efter seks måneder, enten i samme

job eller i et nyt job. Og den viser, hvor

mange der ikke længere er i job, og som

enten ønsker eller ikke ønsker et nyt job.

Data stammer fra 265 borgere, som

KLAPjob fik i job i perioden juli-november

2020. KLAPjob-sekretariatet har ringet

borgerne op og noteret deres status.

17%

Fastholdt i

samme

KLAPjob

15%

Fastholdt i

Ikke

nyt KLAPjob tilknytning - tilknytning -

ønsker nyt ønsker pt.

job

ikke nyt job

2.2

KLAPjobs samarbejde med virksomheder

De fire interviewede virksomheder er glade for samarbejdet. De giver udtryk for, at der er klare

rammer og jobbeskrivelser for, hvordan ansættelserne skal etableres. De lægger vægt på

KLAPjob-konsulentens kendskab til virksomhedens opgaveløsning og kultur, samtidig med at

han/hun har et kendskab til målgruppens handicap og kompetencer. De roser KLAPjob for at

lave gode og holdbare match. Fastholdelsesprocenten på 68% indikerer ligeledes, at der er

tale om gode match.

Samarbejdet er superfint og meget professionelt. De har god responstid og

overholder aftaler. De er gode til opfølgning i praktikken. De har i det hele ta-

get et højt informationsniveau og højt kontaktniveau. Jeg er ikke i tvivl om, at

jeg hører fra dem. De er til at få fat i. De svarer på sms, mail, telefon. Der er al-

tid hurtig respons. … Jeg bliver kontaktet hver anden dag af et eller andet bu-

reau. Der sker bare ikke noget. Det gør der hos KLAP.

Butikschef

Virksomhederne ser nogle klare fordele ved at ansætte en KLAPjobber:



De ser ofte jobbet som deres første prioritet, mens yngre medarbejdere ofte ser jobbet

som noget sekundært.

De er nogle stabile medarbejdere, der kan løse nogle afgrænsede opgaver, og som

kan aflaste chefen og andre af de faste medarbejdere.

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren



De sikrer mangfoldighed og afspejler det omkringliggende samfund. De bidrager ofte

med glæde og andre skæve vinkler og bidrager til at gøre arbejdspladsen spændende

og sjov at komme på.

2.3

KLAPjobs samarbejde med kommuner

KLAPjob etablerer jobs i alle kommuner. I nogle kommuner etableres KLAPjobbet kun, hvis

borgeren selv henvender sig. I andre kommuner er der over årene etableret et samarbejde,

hvor jobcentret og socialforvaltningen ved, at KLAPjob findes, og rådgiver målgruppen til at

søge et KLAPjob. Det understøttes i særlig grad af de udvidede samarbejdsaftaler, som

KLAPjob indtil nu har etableret i 29 kommuner. Her forpligter kommunen sig til, at kommu-

nens organisationer (beskyttede værksteder, STU-skoler, jobcenter, socialforvaltning og reha-

biliteringsteam m.m.) orienterer om og motiverer borgere med udviklingshandicap til et

KLAPjob.

2.4

KLAPjobs samarbejde med STU-skoler

De elever, der visiteres til STU, har som oftest et udviklingshandicap eller andre kognitive han-

dicap. Meget få (6%) kommer efterfølgende i beskæftigelse, mens 28% bliver afklaret til før-

tidspension, hvoraf 1% kommer i job.

Derfor er det relevant, at KLAPjob gør STU-skoler op-

mærksomme på muligheden for et KLAPjob. KLAPjob har i 2021 ansat en STU-beskæftigelses-

konsulent og har indtil nu etableret aftaler med otte STU-skoler, og der er kontakt til ca. 60

flere. Derudover er KLAPjob begyndt at skrive STU’en ind i samarbejdsaftalerne med kommu-

ner.

2.5

Anbefalinger til fremtidig indsats

På baggrund af evalueringen har evaluator udformet en række anbefalinger til KLAPjobs frem-

tidige indsats:

Jobs til førtidspensionister:

Det anbefales, at der fortsat sikres en indsats, der på den ene side

giver førtidspensionister over hele landet adgang til det ordinære arbejdsmarked og på den

anden side giver virksomheder adgang til en arbejdskraft, der med glæde vil løse værdifulde

opgaver dag ud og dag ind. KLAPjob løfter i dag denne opgave, en opgave, der ellers ikke ville

blive løftet. KLAPjobs tilknytning til Lev giver nogle gode rammevilkår, bl.a. i forhold til en

specialiseret viden om målgruppen, herunder hvilke arbejdsfunktioner de trives i, og hvilke

skånebehov målgruppen har.

KLAPjobs jobkoncept:

Det anbefales, at KLAPjob fastholder sit koncept med standardiserede

jobs til målgruppen. Det giver en synlighed for målgruppen i forhold til, hvilke muligheder der

er på arbejdsmarkedet, og samtidig en synlighed for virksomhederne (og potentielt nye) i for-

hold til, hvilke opgaver de kan ansætte en KLAPjobber til at løse. Det giver endvidere

https://www.ligevaerd.dk/wp-content/uploads/2020/09/2020_09_08_Tilknytning-til-arbejde-og-uddan-

nelse-efter-STU-forl%C3%B8b.pdf

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

stordriftsdele, der kan gøre arbejdet mere effektivt. Det passer godt til bemanding af 12

KLAPjob-konsulenter, der skal dække hele landet.

Fireugers praktik?

Det anbefales, at KLAPjob som hovedregel fastholder sit koncept med fire-

ugers praktik, men i tilfælde, hvor det giver mening for borgeren og virksomheden, forkorter

praktikken eller ansætter borgeren direkte. Praktik for målgruppen af førtidspensionister har

ofte karakter af introduktion og bidrag til borgerens reelle forståelse for arbejdsmarkedet,

mens praktik for fleksjobbere i kommunerne ofte tilrettelægges med et udviklingsperspektiv

ift. både opgaver, skånehensyn og effektivitet.

Evt. udvidelse af målgruppen:

KLAPjobs primære kandidater er førtidspensionister med kogni-

tivt handicap, som kan ansættes i et KLAPjob (95% i 2020). Dernæst kommer fleksjobberne

(5%). Da der ofte er et overlap i målgrupperne mellem de borgere, der får bevilget såkaldte

skånejobs og små fleksjobs, vil Klapjobs kandidater være at finde i begge kategorier. KLAPjob

kan derfor overveje at slå KLAPjob op til fleksjobbere med kognitive handicap.

Endvidere foreslås det, at KLAPjob også kan overvejes som et slutmål for borgere med kogni-

tive handicap, som er tilkendt et ressourceforløb. Mange ressourceforløb ender op med tilken-

delse af et fleksjob eller en førtidspension. Her vil KLAPjob kunne tænkes ind som en mulig-

hed sidst i ressourceforløb for den del af målgruppen, der ikke kan arbejdsmarkedsforankres

på ordinære vilkår, men som stadig ønsker et arbejdsliv på det åbne arbejdsmarked. Her kan

KLAPjob synliggøre mulighederne på arbejdsmarkedet for mennesker med kognitive handicap

og de professionelle, der arbejder med deres udvikling og afklaring.

Udvikling af trænings- og afklaringsforløb:

Det anbefales

ikke,

at KLAPjob begynder at arbejde

med at etablere trænings- og afklaringsforløb for målgruppen. Det ligger bedst hos kommu-

nerne eller STU-skoler og andre aktører, der har specialiseret sig i dette. Det kræver flere res-

sourcer, end hvad en enkelt KLAPjob-konsulent kan udrette.

Jobs til STU-elever:

Det anbefales, at KLAPjob fortsat har et særligt fokus på STU ved at gå i

dialog med og påvirke kommuner og STU-skoler til at tænke arbejdsmarkedsperspektivet ind i

STU’en og i forbindelse hermed give rådgivning om arbejdsmarkedet og hvilke jobs der er til

elever med udviklingshandicap og andre med kognitive handicap. Kerneopgaven i KLAPjob er

fortsat at tilbyde målgruppen jobs efter endt STU.

KLAPjob udvider vores blik for arbejdsmarkedet for mennesker med særlige be-

hov. Vores medarbejdere er tit socialpædagoger, der har brug for denne viden –

en viden, som de ikke altid har.

Leder af selvejende STU-skole

Da KLAPjob og deres samarbejdsvirksomheder har begrænsede ressourcer til at gå ind og på-

virke og informere om mulighederne til elever og personale på STU-skoler, foreslås det endvi-

dere, at KLAPjob udarbejder noget undervisningsmateriale, fx i form af film og spil, hvor ele-

verne lærer om mulighederne på arbejdsmarkedet.

Dette materiale kan med fordel også anvendes til

specialskoleelever

med kognitive handicap.

De interviewede STU-skoler modtager i stigende grad elever direkte fra 9. klasse, hvor nogle

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

har været i skolevægring og derfor er meget lidt skolemodne. Et arbejdsmarkedsperspektiv på

specialskoleområdet vil kunne motivere og modne elever med kognitive handicap. Her kunne

KLAPjob bidrage med undervisnings- og informationsmateriale og give adgang til praktikker i

KLAPjob-virksomhederne.

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Implementering af KLAPjob

KLAPjob har i samråd med Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering (STAR) udarbejdet en

forandringsstrategi, der består af fire implementeringsgreb (se bilag 1), og som indeholder

KLAPjobs kerneelementer og aktiviteter. I det følgende beskrives samarbejdet med virksomhe-

der (implementeringsgreb 1), screeningen af kandidater (implementeringsgreb 2), samarbejdet

med jobcentre (implementeringsgreb 3) og endelig kommunikationen til bl.a. STU-skoler og

beskyttede værksteder (implementeringsgreb 4).

Beskrivelsen er lavet på baggrund af materiale fra KLAPjob, interview med virksomheder, kom-

munale samarbejdspartnere og projektledelsen i KLAPjob.

3.1

Implementeringsgreb 1: Samarbejde med virksomhe-

der

Implementeringsgreb 1:

På basis af tæt kontakt til landsdækkende virksomheder formuleres reelle

jobbeskrivelser baseret på virksomhedernes behov.

Jeg synes, samarbejdet kører, som det skal. Jeg er glad for, at der er den lokale

dialog. Jeg har aldrig hørt klager over konsulenterne.

Central medarbejder i

kædevirksomhed

3.1.1 Jobskabelse med udgangspunkt i virksomhedernes behov

KLAPjobs koncept bygger på, at der i samarbejde med virksomheder udvikles konkrete jobs, der

er tilpasset målgruppen.

Konceptet tager udgangspunkt i virksomhedernes behov for arbejds-

kraft og opgaveløsning og omsætter det til konkrete og særligt tilrettelagt job med opgaver, der

kan løses af medarbejdere med kognitive handicap over hele landet. Det finder sted igennem et

samarbejde med landsdækkende virksomheder og deres lokalafdelinger.

Der er tale om standardiserede funktionsbeskrivelser, som der tages udgangspunkt i, når virk-

somheder laver jobopslag.

Det giver stordriftsfordele og konkrete jobs, som målgruppen kan søge – gennemsnitligt 200-

300 jobs dagligt på Jobnet. På en tilfældig dag (d. 4. august) var der 236 jobopslag på Jobnet.

De 236 opslag repræsenterer både landsdækkende kæder og lokale virksomheder, som KLAPjob

samarbejder med. Lokalafdelingen kan ligeledes henvende sig direkte til KLAPjob og efter-

spørge kandidater, når de har ledige jobs.

Aktivitet 1 i forandringsstrategien

Se det aktuelle antal jobopslag her:

https://job.jobnet.dk/CV/FindWork?SearchString=KLAPjob&Off-

set=0&SortValue=BestMatch

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

I det følgende gengives jobbeskrivelsen fra to jobopslag fra henholdsvis Bilka og Meny:

Bilka Slagelse - Medarbejder til pakkeopgaver i bageriet

Ansøgere skal være tilkendt førtidspension.

Har du lyst til at arbejde som butiksmedhjælper i bageren hos Bilka i Slagelse, så er det måske

lige dig, vi har brug for. Jobbet er slået op i samarbejde med KLAPjob og kan derfor kun søges

via KLAPjob. Henvendelse direkte i butikken frabedes.

Det er en forudsætning for at kunne komme i betragtning til jobbet, at man er tilkendt før-

tidspension. Jobbet er særligt designet og tilpasset mennesker med kognitive handicap. An-

søgere, der ikke er i målgruppen, vil derfor ikke kunne forvente svar på deres henvendelser.

Arbejdsopgaverne kan fx være:



Pakke brød og kager fra bageren



Tømme skralde/pap-bure



Køre med stik (brød) fra bager til arkade



Tømme skraldespande



Lettere opvask



Andre forefaldende arbejdsopgaver

Meny i Charlottenlund - Medarbejder til lager/flaskeautomat

Ansøgere skal være tilkendt førtidspension.

Har du lyst til at arbejde som servicemedarbejder hos Meny i Gentofte, hvor dine primære

opgaver vil være på lageret, ved flaskeautomaten og på udendørsarealerne, så er det måske

lige dig, vi har brug for.

Det er en forudsætning for at kunne komme i betragtning til jobbet, at man er tilkendt før-

tidspension. Jobbet er særligt designet og tilpasset mennesker med kognitive handicap. An-

søgere, der ikke er i målgruppen, vil derfor ikke kunne forvente svar på deres henvendelser.

Arbejdsopgaverne kan fx være:



Sætte flasker på plads



Holde orden i flaskerummet



Holde orden på lageret



Holde orden på udendørsarealerne



Andre forefaldende opgaver

KLAPjob udvælger de landsdækkende virksomheder på baggrund af størrelse, efterspørgsel på

arbejdskraft, udbredelse af filialnet samt CSR-politik og etik. Igennem dialogen med virksom-

hederne vurderer KLAPjob, om virksomhederne generelt set er egnede som arbejdsplads for

mennesker med kognitive handicap i forhold til arbejdsopgaver, generelle arbejdsforhold og

medarbejderpleje i lokalafdelingerne. Sammen med HR-afdelingen defineres og beskrives

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

jobfunktioner, som virksomheden har behov for bliver løst, og som målgruppen kan varetage.

Der er tale om standardiserede jobbeskrivelser, som alle virksomhedens lokalafdelinger kan

benytte. 57% af KLAPjobbene etableres efter denne metode i samarbejde med landsdækkende

virksomheder. Jobbeskrivelserne fra de landsdækkende kæder har med tiden inspireret lokale

små og mellemstore virksomheder, der ikke er en del af en landsdækkende aftale. 43% etable-

res i samarbejde med mindre virksomheder via kontakt med den lokale KLAPjob-konsulent.

Et eksempel kan være en selvstændig lokal tankstation med en tilhørende kiosk.

I praksis kan der være tilfælde, hvor virksomheden henvender sig direkte til KLAPjob-konsu-

lenten og hører, om der er potentielle kandidater, ligesom KLAPjob-konsulenten kontakter lo-

kale virksomheder, hvis der er en potentiel kandidat.

Det kan gå begge veje. Nogle gange spørger konsulenten, om jeg kan bruge en

bestemt. Det kan også være, jeg har brug for hjælp, fx her under corona, hvor

jeg har fået flere opgaver. Så tager jeg fat i konsulenten.

Butikschef

Vi gør det på to måder: Enten opsøger de mig med en kandidat og drøfter mu-

lighederne. Eller jeg tager fat i dem, når jeg har et behov. Fx når jeg har brug

for kassehjælp.

Butikschef

Følgende graf viser, hvordan KLAPjobbene fordeler sig på virksomhederne i 2020. Som det

ses, skabes de fleste jobs i detailkæder, særligt Rema 1000 med 112 jobs, Salling Group (Bilka,

Føtex og Netto) med 69 jobs og Coop (Kvickly, fakta, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen og Irma)

med 40 jobs.

KLAPjob fordelt på virksomheder i 2020

https://klapjob.dk/wp-content/uploads/KLAPjob-i-tal-2020.pdf

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

KLAPjobbene etableres inden for en lang række brancher med detailhandel som den domine-

rende jobtype. I 2020 var fordelingen således:



Detailbutikker: 53,4 %

Horesta, restaurant, kro, grill, pizza, bar og hotel: 13 %

Lager, kantine og industri: 7,3 %

Frisører, rengøring, affaldshåndtering og servicefag: 5,7 %

Kontor og administration: 5 %

Skole, børnehave, vuggestue, plejehjem og SFO: 3,9 %

Landbrug og gartneri: 3 %

Håndværkere mm.: 2,1 %

Rideskoler og dyrepension: 2 %

Autoværksteder: 1,4 %

Andet: 5,7 %

3.1.2 Skal KLAPjob i højere grad skræddersy jobs ud fra borgerens be-

hov?

I nogle tilfælde hjælper KLAPjob-konsulenten borgerne med at afsøge jobs hos virksomheder,

der ikke har opslået et job, hvis borgeren har en interesse og kompetencer, der ikke matcher

de opslåede job. Det kan være virksomheder, der p.t. ikke har opslåede job, men det kan også

være andre virksomheder, der ikke er i netværket. Det sidste er mere ressourcekrævende ar-

bejde og derfor ikke et arbejde, der prioriteres, idet man skal tænke på, at hver konsulent dæk-

ker 6-8 kommuner og dermed har kontakt med mange borgere, virksomheder og kommunale

medarbejdere. Stordriftsfordelen ved, at virksomheder henvender sig med konkrete job, gør, at

den enkelte konsulent kan arbejde mere effektivt, og at borgerne får et reelt billede af, hvad

der er af jobmuligheder.

Nogle af de kommuner, Cabi har interviewet, kunne godt tænke sig, at KLAPjob arbejder mere

med at skræddersy job til borgerne i målgruppen, dvs. at de med udgangspunkt i borgerens

interesser og kompetencer former et job til borgeren.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi så på, hvad det er for en målgruppe, socialfor-

valtningen har, og hvordan jobbene kan skræddersyes individuelt til disse bor-

gere. Så tror jeg, vi kunne få flere i arbejde.

Kommunal Handicap- og Psyki-

atrichef

Andre kommuner (de fleste jobcenterinterviewede i 2017 og 2021) peger på, at det er nødven-

digt at arbejde med individuelt skræddersyede jobs, når det drejer sig om fleksjobbere. Og de

mener, at den opgave er jobcentrene bedst til, fordi de har et godt og dybdegående kendskab

til det lokale arbejdsmarked med mange medarbejdere, der har ressourcer til både at arbejde

med borgerens udvikling og virksomhedernes udskillelse af opgaver til målgruppen.

https://klapjob.dk/wp-content/uploads/KLAPjob-i-tal-2020.pdf

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Derfor er konklusionen på de fleste af interviewene, at KLAPJob skal holde sig til at tilbyde

førtidspensionister og fleksjobbere foruddefinerede job, hvor fleksjobberen søger opslåede job

på Jobnet eller lignende job i KLAPjob-konsulentens netværk. Hvis fleksjobberen har brug for

en særlig indsats, er det en kommunal opgave.

Vi har ikke KLAPjob på lystavlen, når det handler om fleksjob. Normalt er det

håndholdt, og dér skaber vi selv jobbet.

Jobcenterchef.

Det er sjældent, vi ser opslået fleksjob. Der er ikke samme tradition på fleksjob-

området.

Kommunal centerchef

3.1.3 Hvorfor ansætter virksomhederne en KLAPjobber?

Cabi har interviewet to medarbejdere i centrale funktioner i kædevirksomheder og to butiks-

chefer i lokale virksomheder.

Butikscheferne lægger vægt på KLAPjobbernes engagement og loyalitet i den daglige opgave-

løsning. KLAPjobberne ser ifølge butikscheferne ofte jobbet som deres førsteprioritet, mens

yngre medarbejdere ofte ser ufaglærte jobs som noget sekundært ift. andre prioriteter i livet

som uddannelse, karrierer og fritid. Det er således medarbejdere, som virksomheden kan be-

holde i længere tid, jf. afsnit 3.2.3 om opfølgning og afsnit 3.2.4 om fastholdelse

En af de store fordele ved klapjob er, at jeg kan få én til at komme 9 timer om

ugen som hans eneste arbejde. Det er deres første prioritet.

Butikschef

Der er stor forskel på, om det er fastansatte og ungarbejdere. Det er hans

[KLAPjobberens] prioritet nr. 1. Så han prioriterer det højere. De ved, hvordan

man begår sig på arbejdsmarkedet, det har de lært.

Butikschef

De centrale medarbejdere i kædevirksomhederne giver udtryk for det samme:

En gennemsnitsmedarbejder har vi i tre år. Mit indtryk er, at de (KLAPjobbere)

bliver længere hos os. Kan de først blive oplært og ansat, så er det deres pri-

mære job. Det er det ikke altid for de unge. Flertallet af de unge læser videre.

Central medarbejder i kædevirksomhed

KLAPjobberne er nogle gode og stabile medarbejdere, fordi vi får sat rammerne

ordentligt. Vi har mange med lang anciennitet.

Central medarbejder i kæde-

virksomhed

De fire interviewede virksomhedsrepræsentanter lægger endvidere vægt på, at KLAPjobberne

sikrer mangfoldighed og afspejling af det omkringliggende samfund. Butikscheferne giver ud-

tryk for, at KLAPjobberne ofte bidrager med glæde og andre skæve vinkler og bidrager til at

gøre arbejdspladsen spændende og sjov at komme på.

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Jeg kan godt lide at have nogle inde, der skiller sig lidt ud. Vi er meget forskel-

lige og skal afspejle samfundet. Og så kan jeg godt lide, at de kommer, så de

har noget meningsfuldt at lave.

Butikschef

Der er en god forståelse for, at vi gør noget for andre. De skaber en anden stem-

ning på den måde, at de ikke har samme indgangsvinkel. De er måske ikke så

fokuserede på målet, men mere på at være i nu’et. De er mere fokuserede på

livet, og hvad der er af glæde i livet. Det skaber også noget positivt over for

kunden. Jeg har én ved kassen, der griner af alt. Når han kommer ind, så er man

bare glad. Det er skønt.

Butikschef

Det giver meget til arbejdspladsen, at der er den her diversitet, at alle føler, de

bidrager. Når alle ved, hvad de skal bidrage med, giver det en god kultur.

Bu-

tikschef

Dertil påpeger butikscheferne, at det er rart at have nogle medarbejdere, der kan løse nogle

afgrænsede opgaver, og som kan aflaste butikschefen og andre af de faste medarbejdere.

Jeg synes, det er en fantastisk løsning. Jeg ved godt, jeg får en medarbejder, der

ikke er så hurtig. Hvis du kan leve med det, får du en god arbejdskraft. Jeg har

én, der fx bruger 3 timer på en opgave, der normalt tager en halv time.

Butiks-

chef

3.1.4 Klare rammer og fast kontaktperson sikrer det gode match

Virksomhedernes centrale hovedkontor har en fast kontaktperson i KLAPjobs projektledelse,

ligesom de lokale virksomheder har en fast kontaktperson i form af den lokale KLAPjob-konsu-

lent. Det samme gælder de borgere, der henvises til konsulenten. Det giver ifølge virksomhe-

derne den fordel, at KLAPjob kender virksomhedernes opgavetyper og kultur og kan matche

det med en målgruppe, som KLAPjob har specialiseret sig i.

Det har fungeret godt. Jeg er glad for, at det er en fast konsulent. Hun ved,

hvilke opgaver vi har, sådan så vi ikke får nogle forkerte sendt ud.

Butikschef

De interviewede medarbejdere fra de to landsdækkende virksomheder understreger, at de fa-

ste rammer, kendskabet til virksomhedens kerneopgaver og kultur, og kendskabet til målgrup-

pens handicap og kompetencer gør samarbejdet meget lettere og mere målrettet.

Rammeaftalen betød meget i starten, hvor vi og købmændene så vidste, hvem

de var. Vi har meldt ud fra centralt hold, at dem har vi tillid til. Vi har samme

værdier. Begge parter arbejder med, at alle kan bidrage, og at der skal sættes

nogle rammer for, at det kan lade sig gøre.

Central medarbejder i kædevirk-

somhed

Købmændene er virkelig glade for samarbejdet med KLAPjob-konsulenterne.

Det er et unikt samarbejde. De sætter sig ind i vores virksomhed. De har en god

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

forståelse for, hvem vi er, og kan på den måde finde de rette kandidater til vo-

res virksomheder. … KLAPjob ved, hvad borgerne kan, og kan gå til købmanden.

Central medarbejder i kædevirksomhed

KLAPjob-konsulenterne er gode til at sætte skånehensyn ind i kontekst ift. de

opgaver, købmanden har brug for at få løst.

Central medarbejder i kædevirk-

somhed

Grunden til, at vi har fastholdt samarbejdet, er, at vi har et godt samarbejde. Vi

har prøvet andre organisationer, hvor det er sværere ... Vi har altid været glade

for samarbejdet. De forstår vores forretning. Det er trist, når der er forkerte

match. Det er KLAPjob rigtig gode til.

Central medarbejder i kædevirksomhed

De to butikschefer, der er interviewet, er også glade for samarbejdet. De lægger som de cen-

trale medarbejdere vægt på KLAPjob-konsulentens kendskab til virksomhedens opgaveløsning

og kendskab til målgruppens handicap og kompetencer.

Det har fungeret godt. Jeg er glad for, at det er en fast konsulent. Hun ved,

hvilke opgaver vi har, sådan så vi ikke får nogle forkerte sendt ud.

Butikschef

Det har været fedt, at vi har den samme faste kontaktperson. Det er vores hol-

depunkt. Vi er virkelig glade for samarbejdet. … KLAPjob arbejder lidt ud fra det

samme som os. Vi tror, alle kan gøre en forskel. Vi skal finde de rette rammer,

så kan alle bidrage.

Central medarbejder i landsdækkende kæde.

3.2

Implementeringsgreb 2: Screening af ansøgere

Implementeringsgreb 2:

Lokale jobkonsulenter med speciale i kognitive handicap screener ansø-

gerne.

3.2.1 Screening af ansøgere inden samtale

Som det fremgår af forandringsstrategien (bilag 1), ansøger jobkandidater konkrete jobtilbud

via simple ansøgningsskemaer på klapjob.dk (aktivet 3), ligesom der er mulighed for, at det

lokale jobcenter screener egnede kandidater (aktivitet 4).

Fordelen ved KLAPjob er, at det er meget mere baseret på, at medarbejderne

passer ind. De er gode til at screene på forhånd, om medarbejderne passer ind,

også menneskeligt.

Butikschef

Borgere, der søger et KLAPjob på KLAPjob.dk eller jobnet.dk, screenes centralt i KLAPjob-se-

kretariatet, før de gives videre til den lokale KLAPjob-konsulent. KLAPjob vurderer, at ca. 60%

går via sekretariatet, mens resten kommer lokalt via jobcentrene og medarbejdere på social-

området.

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

KLAPjobs kriterier for at komme i job med løntilskud til førtidspensionister (skånejob)

For at få hjælp til et skånejob gennem KLAPjob skal kandidaten opfylde to krav:



Være tildelt en førtidspension



Være interesseret i at arbejde i de virksomheder, som KLAPjob har samarbejde

med

KLAPjobs kriterier for at komme i betragtning til et fleksjob i en KLAPjob-virksomhed

For at få hjælp til et fleksjob har KLAPjob følgende proces:

For at få et fleksjob skal borgeren gennem en ”visitation” af KLAPjob. Denne ´visitation´ fo-

retages som udgangspunkt af den lokale KLAPjob-konsulent i samarbejde med lederen af

KLAPjob. Dette er nødvendigt for at afklare, om kandidaten er i KLAPjobs målgruppe.

For at tilhøre KLAPjobs målgruppe skal en fleksjobkandidat som udgangspunkt opfylde et

eller flere af følgende fem punkter:



Kandidaten har fået en STU-uddannelse



Kandidaten har haft en tæt kontakt til PPR inden det fyldte 18. år



Kandidaten er visiteret til et §85-, §107- eller §108-tilbud



Kandidaten skal af jobcentret være vurderet til en arbejdsintensivitet på omkring

25% af normalområdet (dvs. kandidaten får løn for 1 arbejdstime, for hver gang

vedkommende er 4 timer i virksomheden)



Kandidaten skal være interesseret i at komme i arbejde i de virksomheder, KLAPjob

har samarbejde med

Borgere, der henvises fra jobcentret eller socialområdet, screenes i samarbejde med KLAPjob-

konsulenten. I takt med, at samarbejdspartnerne lærer betingelserne for et KLAPjob at kende,

kan de mere målrettet henvise de borgere, der kan komme i betragtning til et KLAPjob.

Borgere, der søger et KLAPjob direkte, screenes i sekretariatet. Projektledelsen fortæller, at

der har været ca. 4.300 fleksjobansøgere, hvor ca. 100 kom videre i processen. Det lave antal

skyldes, at resten ikke lever op til ovenstående kriterier. De skal ikke være i stand til at søge et

job selv, deres arbejdsevne skal være meget svag, og de skal have et kognitivt handicap for at

komme i betragtning til et KLAPjob.

Når vi modtager en ansøgning fra en kandidat, ser vi bl.a. på den sproglige for-

måen, evnen til at formulere sig mv. Er kandidaten i stand til at lave en fyldest-

gørende ansøgning til et job, er vedkommende højst sandsynligt ikke i målgrup-

pen for vores service.

Projektleder i KLAPjob

I skrivende stund har KLAPjob 890 borgere på en venteliste. Det skyldes ifølge projektledelsen

for det første, at suspenderingen af beskæftigelsesindsatsen og den deraf manglende mulig-

hed for at etablere løntilskudsjob har medført en ophobning af borgere. For det andet har

KLAPjob oplevet en stigende efterspørgsel de senere år, hvilket ifølge projektledelsen

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

medfører, at de ikke kan dække helt med 12 jobkonsulenter. Derudover kan der være borgere,

der ikke er specifikke og afklarede nok ift. jobønsker. Hvis de ikke bliver klar til et job, henviser

KLAPjob dem til andre tilbud, fordi KLAPjob ikke arbejder med at træne og udvikle borgere til

job.

3.2.2 Afprøvning i praktik

En central og fast aktivitet i KLAPjobs koncept er, at KLAPjob-konsulenterne matcher jobkandi-

dater med virksomheder, og matchet testes i fire ugers praktik.

Hvis praktikken er tilfredsstil-

lende for begge parter, bistår jobkonsulenten med ansættelsesprocedurerne. Hvis den ikke er

tilfredsstillende, arbejdes der med et nyt jobmatch.

Det er en fast del af KLAPjobs koncept, at borgerne, inden de bliver ansat, skal i fire uges

ulønnet praktik. Der etableres kun en praktik, såfremt arbejdsgiveren har et job til borgeren

efterfølgende. Under praktikken har borgeren mulighed for at finde ud af, om vedkommende

kan lide at arbejde i virksomheden, og virksomheden har ligeledes mulighed for at sige fra.

Du henter mennesker fra beskyttet beskæftigelse ud på det ordinære arbejds-

marked, så de har brug for at se, om det er noget for dem … En KLAPjob-praktik

kan ikke vare mere end fire uger, netop for at sikre en ansættelse. Det er cen-

tralt, at virksomheden har sagt ja til at ansætte borgerne efter praktikken.

Pro-

jektleder i KLAPjob

Borgere med udviklingshandicap overvurderer ifølge butikscheferne ofte sig selv, fordi de ikke

kender det ordinære arbejdsmarked. Derfor er praktikken med til at give dem en reel forståelse

for, hvad de kan bidrage med.

Det starter med, at jeg får dem i praktik. De tror ofte, de kan mere, end de kan.

De er her 3-4 uger i praktik, så ansætter vi dem, hvis vi passer sammen. Det er

helt almindeligt, som var det fra jobcentret. Når de første tre uger er gået, kom-

mer konsulenten og taler om, hvordan det går med opgaverne. Så tager vi en

uge til og laver aftalen.

Butikschef

Praktikken er først og fremmest til for at beskytte borgeren, så borgeren har mulighed for at

prøve sig af. Fireugers-praktikken skal ligeledes beskytte borgerne mod at komme i for lange

praktikker. Der er både kommuner, der ønsker længere praktikker, og kommuner, der ønsker

praktikken helt fjernet. Det er ifølge projektledelsen meget forskelligt.

Der er rimelig meget standard over, at der altid er praktik … Der er et udvik-

lingspotentiale i at se nærmere på behovet for fireugers-praktikken og brede

viften af beskæftigelsesmuligheder ud, fx i form af ordinære timer … Når det

gælder fleksjob, undgår vi i langt de fleste tilfælde praktik.

Kommunal center-

chef

Jf. aktivitet 5 i forandringsstrategien

Jf. aktivitet 7 i forandringsstrategien

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Når vi har oplevet problemer med KLAPjob, så er det i praktikken. Så er der no-

get med formålsbeskrivelse og forholdstallene. KLAPjob har en model, hvor de

altid skal i praktik. Det er vi uenige i. Vi anfægter, at man SKAL i praktik. Vi går

benhårdt efter de ordinære timer.

Beskæftigelseschef

Arbejdet med praktik for målgruppen af førtidspensionister adskiller sig ifølge KLAPjob ofte fra

arbejdet med praktik for fx fleksjobbere. Hvor praktik for målgruppen af førtidspensionister

ofte har karakter af introduktion og bidrag til borgerens reelle forståelse for arbejdsmarkedet,

er praktik for fleksjobbere ofte tilrettelagt med et udviklingsperspektiv ift. både opgaver, skå-

nehensyn og effektivitet.

Kritikken af praktik som en standarddel af jobforløbet hos KLAPjob kan efter Cabis vurdering

give anledning til overvejelser om et kommende udviklingspunkt i KLAPjobs koncept. Praktik

skal naturligvis anvendes i de tilfælde, hvor det er meningsfuldt, fortsat med fokus på borge-

rens beskyttelse. Men det kan med fordel overvejes, om praktikken kan afkortes eller udelades

i de tilfælde, hvor både borger og virksomhed finder praktikken overflødig. Det ville på denne

måde gøre konceptet mere agilt i forhold til individuelle løsninger, uden at man går på kom-

promis med de fordele, som et fast koncept giver.

3.2.3 Opfølgning på ansættelser i KLAPjob

KLAPjob opererer med det princip, at når borgeren er ansat på det ordinære arbejdsmarked, så

er det primært en opgave for virksomhederne at fastholde deres medarbejdere, lige som det er

tilfældet med alle andre medarbejdere. KLAPjob-konsulenten står dog til rådighed, hvis virk-

somheden har spørgsmål, og KLAPjob-konsulenten hjælper også med at afklare, om der er

brug for et jobskifte, hvis borgeren er ved at blive træt af sit arbejde.

Konsulenten ringer en gang hver tredje måned og spørger, hvordan det går.

Men det er ikke skemalagt. Det fungerer meget fint. Når jeg har ansat dem, så

er de mine medarbejdere og ikke en del af KLAPjob. Jeg har haft en enkelt syge-

melding, hvor de hjalp med kontakt til kommunens kontaktperson.

Butikschef

Jeg har prøvet nogle aktører, hvor det næsten er sådan, at de bare skal af med

dem, så de er ude af systemet. KLAPjob har mere fokus på fastholdelsesdelen

end de mange andre, jeg har forsøgt at samarbejde med.

Butikschef

Når der er jobs nok, kan du hurtigt flytte borgeren over i et nyt job.

Projektle-

der

Når de er ansat, er der kun kontakt, hvis der er behov. Fx havde jeg én, der ikke

passede ind alligevel. Så fandt vi sammen en god måde at få det afsluttet på, så

han kom videre.

Butikschef

En enkelt butikschef nævner ifølge ham et lille behov:

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Jeg kunne måske godt tænke mig lidt mere efterfølgende opfølgning. Lidt sta-

tusmøde hver 3. eller 6. måned. De får ikke altid sagt, hvis der er noget, de har

på hjerte.

Butikschef

Han understreger, at det er ham, der har ansvaret, når medarbejdere er ansat, men at KLAPjob

har en viden om målgruppen, som han ikke har. Cabis vurdering er, at virksomhederne og bor-

gerne har forskellige behov, og at det i nogle tilfælde vil være relevant at aftale fast opfølg-

ning. Det vigtigste er, at KLAPjob-konsulenten er til rådighed, hvis der opstår nogle udfordrin-

ger.

3.2.4 Fastholdelse i KLAPjob

KLAPjob-sekretariatet er begyndt at ringe borgerne op seks måneder efter ansættelsen. Der

spørges til status og trivsel i jobbet.

KLAPjobs data fra 265 borgere viser, at to tredjedele

(68%) er fastholdt i job, heraf er 1,5% (svarende til fire personer) fastholdt i et nyt KLAPjob. De

fleste borgere udtrykker ifølge sekretariatet en stor glæde ved jobbet og det forhold, at de er

blevet en del af et arbejdsfællesskab.

66%

Fastholdelse i job efter 6

måneder

17%

Fastholdt i

samme

KLAPjob

15%

Figuren viser, hvor mange der er fast-

holdt i job efter seks måneder, enten i

samme job eller i et nyt job. Og den

viser, hvor mange der ikke længere er

i job, og som enten ønsker eller ikke

ønsker et nyt job.

Data stammer fra 265 borgere, som

KLAPjob fik i job i perioden juli-no-

vember 2020

Fastholdt i

Ikke

nyt KLAPjob tilknytning - tilknytning -

ønsker nyt ønsker pt.

job

ikke nyt job

En tredjedel (32%) har ikke aktuelt en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der kan være flere for-

skellige typer forklaringer på, hvorfor en borger ikke er i job. Derfor spørger sekretariatet også

ind til, hvorvidt borgeren ønsker et nyt job på det åbne arbejdsmarked. 17,4% er p.t. ikke i job,

men ønsker et nyt. I nogle af disse tilfælde handler det om, at borgerens arbejdsplads er luk-

ket. Corona-pandemien har helt sikkert haft en betydning her. I andre tilfælde handler det om,

at borgeren ganske enkelt ønsker at prøve sig af i en anden branche eller en anden butik.

Data kommer fra 265 borgere, som KLAPjob fik i job i perioden juli-november 2020. Fastholdelsen i

KLAPjob måles ved, at borgerne ringes op seks måneder efter etableringen af en ansættelse. Udover at få

afklaret aktuel jobstatus udnyttes lejligheden også til at spørge ind til borgerens trivsel i jobbet. Meto-

den har vist sig at være effektiv. Det er muligt at få kontakt til langt de fleste borgere. Kun i enkelte til-

fælde er viden om aktuel jobstatus kommet fra enten virksomhed eller den jobkonsulent, der har etable-

ret jobbet. KLAPjob har sendt tallene og en kvalitativ beskrivelse af besvarelserne til Cabi, som er inte-

greret i dette afsnit.

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Tallene kan også fremstilles sådan, at 85% gennem KLAPjob får en positiv oplevelse i mødet

med det åbne arbejdsmarked, som de fortsat ønsker at være en del af. Projektledelsen er posi-

tivt overrasket over tallene.

Set i lyset af KLAPjobs målgruppe, der består af mennesker, der har fået til-

kendt en førtidspension på grund af et kognitivt handicap, psykiske vanske-

ligheder og/eller helbredsmæssige udfordringer, så må det siges at være et be-

mærkelsesværdigt tal. Mange af disse borgere kommer fra segregerede miljøer

som fx et beskyttet værksted, og på den baggrund kunne man godt have en

indledende bekymring i forhold til gruppens trivsel på det åbne arbejdsmarked.

Sekretariatsmedarbejder i Lev.

Ifølge sekretariatets registreringer ønsker 15% ikke at få en tilknytning til arbejdsmarkedet i

den umiddelbare fremtid. I disse tilfælde er det ifølge sekretariatet ofte borgerens helbred, der

spænder ben. Jobbet viser sig at være for hårdt, og borgeren er udfordret af sygdom og andre

fysiske lidelser. Nogle angiver også stress og for meget pres i jobbet. En del i gruppen angiver

faktorer som psykisk ustabilitet og begivenheder i privatlivet, som medfører, at man ikke har

haft det fornødne overskud i jobbet. I enkelte tilfælde er ansættelsen ophørt, fordi borgeren

ikke magtede funktionerne i jobbet. I ganske få tilfælde er forklaringen på ophøret ifølge se-

kretariatet, at borgeren føler sig dårligt behandlet af kollegaer/chefen, og at arbejdsmiljøet

således har været dårligt. Enkelte har sagt jobbet op af økonomiske årsager, fordi der modreg-

nes i boligstøtte.

3.3

Implementeringsgreb 3: Samarbejde med jobcen-

trene

Implementeringsgreb 3:

Tæt lokal kontakt til jobcentrene gennem samarbejdsaftaler gør jobkon-

sulenten i stand til at finde egnede jobkandidater og varetage alt administrativt arbejde for virk-

somheden.

3.3.1 KLAPjob - en vigtig nicheopgave

Som det fremgår af Cabis evaluering af KLAPjobs samarbejde med jobcentrene fra 2017, har

KLAPjob fundet en nicheopgave, som jobcentrene som udgangspunkt ikke er forpligtet til at

løse, nemlig at finde job til førtidspensionister.

KLAPjob er i mange kommuner det eneste

tilbud, hvor førtidspensionister kan få hjælp til at finde et job. Det bekræfter interviewene fra

2021. Da KLAPjob er statsfinansieret, kan man sige, at staten med KLAPjob går ind og udfylder

en opgave, der som udgangspunkt ikke ville blive varetaget, hvis KLAPjob ikke fandtes.

Med den bemanding vi har i jobcentret, vil vi ikke selv kunne prioritere den ind-

sats, som KLAPjob står for. Vi har ikke selv prioriteret at finde skånejob til

https://klapjob.dk/wp-content/uploads/13942_19.02_Evaluering-Cabi_Brochure_K1.pdf

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

borgerne. Vi laver ikke en offensiv indsats. Der er andre målgrupper, der er vig-

tige at prioritere.

Jobcenterchef

Det er et fantastisk tilbud. Jeg synes som handicap- og psykiatrichef, at vi rela-

tivt nemt kan gøre noget for vores borgere via KLAPjob. Vi ved, det ikke er før-

steprioritet for jobcentret. På den måde fylder KLAPjob et hul ud.

Kommunal

handicap- og psykiatrichef.

Det kræver et tæt samarbejde med jobcentrene og de kommunale afdelinger, der har borgere i

målgruppen tilknyttet, at gøre borgere og medarbejdere opmærksomme på muligheden. Dette

samarbejde varierer fra kommune til kommune, jf. følgende afsnit.

3.3.2 Samarbejdsaftaler med kommunerne

Ifølge KLAPjobs projektledelse har KLAPjob etableret job i alle landets kommuner. En kom-

mune kan i princippet ikke fravælge KLAPjob. Hvis en førtidspensionist kommer med et job i

hånden, og tingene er i orden, skal jobcentret ifølge lovgivningen foretage sagsbehandling og

godkende jobbet.

KLAPjob har pr. august 2021 et formaliseret samarbejde med 59 kommuner.

Samarbejdet

mellem KLAPjob og den enkelte kommune kan have forskellige konstruktioner i forskellige

dele af den kommunale administration. Aftalen kan være alt lige fra en meget simpel, lavprak-

tisk aftale med ´hvem-gør-hvad´, når et job etableres i kommunen, til en højt profileret politisk

aftale.

29 af de 59 kommuner har et udvidet samarbejde med KLAPjob.

Når KLAPjob og en kom-

mune indgår et udvidet samarbejde, bliver der udarbejdet en fælles folder, der forklarer om

muligheden for at få et skåne- eller fleksjob på det ordinære arbejdsmarked gennem KLAPjob.

I folderen udtaler en borgmester eller anden politiker sig om samarbejdet med KLAPjob.

Kommunefolderne er henvendt til:



Borgere, der er tildelt førtidspension eller fleksjob, og som ønsker at få et job

Relevante medarbejdere i den kommunale administration

Beskyttede værksteder

STU-skoler og deres elever

De kommunale rehabiliterings- og pensionsudvalg.

KLAPjob har i skrivende stund et

formaliseret samarbejde

med disse kommuner: Esbjerg, Favrskov, Fu-

resø, Faaborg-Midtfyn, Greve, Guldborgsund, Haderslev, Hedensted, Helsingør, Herlev, Herning, Hillerød,

Holbæk, Horsens, Hvidovre, Kolding, Lyngby-Taarbæk, Nordfyn, Nyborg, Odsherred, Rudersdal, Samsø,

Silkeborg, Skanderborg, Slagelse, Syddjurs, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejle, Vesthimmerland, Vording-

borg. KLAPjob har

udvidet samarbejdet

med disse kommuner: Aalborg, Aarhus, Assens, Brønderslev, Faxe,

Fredericia, Frederikshavn, Glostrup, Hjørring, Høje-Taastrup, Ikast-Brande, Kalundborg, København,

Køge, Lemvig, Lolland, Morsø, Næstved, Odder, Odense, Rebild, Roskilde, Skive, Struer, Svendborg,

Tårnby, Viborg.

Det udvidede samarbejde med hver enkelt kommune beskrives her:

https://klapjob.dk/kommune/sa-

marbejdskommuner/

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Folderen anvendes af kommunens organisationer til at motivere førtidspensionisterne med

kognitive handikap til at vælge at få et arbejde gennem KLAPjob. I forhold til fleksjob bruges

folderen også som et virksomhedstilbud, hvor fleksjobbere, der er inden for målgruppen, har

mulighed for at komme i betragtning til et KLAPjob, jf. afsnit 3.2.1 om screening af borgere.

På den måde udgør disse kommuner en ’forlænget arm’ ud til deres forskellige organisationer

og medarbejdere, som gør, at flere og flere bliver bevidste om muligheden for et KLAPjob. De

kommunale samarbejdsaftaler er således afgørende for, at borgere henvises til KLAPjob. Som

tidligere beskrevet henvises ca. 40% fra kommunale medarbejdere eller andre professionelle,

jf. afsnit 3.2.1 om screening af borgere.

KLAPjobs jobkonsulent trækkes i højere grad ind i den kommunale sagsbehand-

ling som ressourceperson i processen, fra borgeren viser interesse, til opfølgnin-

gen på jobbet.

Projektleder i KLAPjob

Der kan være forskellige årsager til, at KLAPjob ikke har et formelt samarbejde med de reste-

rende kommuner i Danmark. For det første er KLAPjob en mindre organisation, både hvad an-

går projektledelsen, administrative medarbejdere og KLAPjob-konsulenter, så det er begræn-

set, hvor mange kommuner KLAPjob kan tilskynde til et samarbejde. For det andet kan der

være kommuner, der ønsker at løse opgaven selv, eller som ikke ønsker opgaven med førtids-

pensionister synligt prioriteret i kommunen. Det kan være ud fra et ønske om at prioritere jobs

med lave indgangsforudsætninger til borgere på midlertidige ydelser (kontanthjælp, ressour-

ceforløb, sygedagpenge, ledighedsydelse). Fx kan landdistriktskommuner have den udfordring,

at der kun er få virksomheder med et begrænset antal jobåbninger til deres borgere. En KLAP-

jobber på førtidspension kan potentielt tage denne plads fra andre borgere på fx midlertidig

forsørgelse eller fleksjobbere, der har behov for et job med lave indgangsforudsætninger.

3.4

Implementeringsgreb 4: Kommunikationstiltag

Implementeringsgreb 4:

Der gennemføres kommunikationstiltag i forhold til STU-skoler og beskyt-

tede værksteder mm., så målgruppen og kontaktpersoner er opmærksomme på muligheden for et

KLAPjob.

KLAPjob har hen over årerne afprøvet mange forskellige tiltag, hvor man fx i samarbejde med

en kommune og dets handicapråd lavede kampagner over for førtidspensionister. Det tager

lang tid og kan opleves som intenst, når det foregår, men går i sig selv med tiden, fordi job-

centret og KLAPjob-konsulenten har sit daglige arbejde, samtidig med at KLAPjob-konsulen-

ten har flere kommuner og virksomheder at servicere.

Rimelighedskravet gælder ikke ved løntilskudsansættelse af førtidspensionister, så det er ikke en barri-

ere ift., hvor mange borgere virksomheden kan tage ind fra jobcentret.

Aktivitet 2 i forandringsstrategien: Jobkandidater opsøges via beskyttede værksteder, STU-skoler og

lignende (se bilag 1).

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

KLAPjobs kommunikation har ændret sig meget over de seneste år. Fra en simpel indsats, der

primært var baseret på den enkelte jobkonsulent, der holdt et oplæg (jobkaravaner), til i dag,

hvor kommunikationen er sat i et mere overordnet system og varetages af professionelle kom-

munikationsfolk i sekretariatet og lokalt sker gennem det formaliserede samarbejde med kom-

muner og STU-skoler.

KLAPjobs kommunikation er primært rettet mod:



Borgerne og deres pårørende:

KLAPjobs facebook-side har p.t. 3006 følgere og er den primære kanal, når

det drejer sig om kommunikation med borgerne. Her bliver der opslået om-

kring 100 jobetableringer om året, hvor KLAPjob fortæller om nye borgere,

der er kommet i arbejde. Yderligere bliver der lavet opslag, når der indgås en

udvidet samarbejdsaftale med en ny kommune.

Der bliver afholdt informationsmøder, både på beskyttede værksteder, STU-

skoler og i samarbejde med jobcentre. Det rammer ifølge projektledelsen

langt færre borgere, da Facebook er borgernes foretrukne sociale medie.

Virksomheder og kommunale aktører:

LinkedIn er blevet en væsentlig kanal for KLAPjob, der fortæller, at deres se-

neste virksomhedssamarbejder kommer derfra. Målet på LinkedIn er at positi-

onere KLAPjob som en relevant aktør på dette område for kommuner, virk-

somheder og formidle viden om KLAPjobs arbejde til andre relevante organi-

sationer. Hele KLAPjob-teamet har som opgave at ´være på´ LinkedIn, og det

er væsentligt både for KLAPjob overordnet og den enkelte at holde fast på –

og udbygge – sit kontaktnet via LinkedIn, fortæller projektledelsen.



Kendskabsgraden er ifølge projektledelsen stigende. Det viser sig via de 29 udvidede samar-

bejdsaftaler, KLAPjob har indgået med kommuner, og de otte aftaler, der er lavet med STU-

skoler. Her er strategien, at de kommunale medarbejdere bliver KLAPjobs forlængede arm, så

den lokale KLAPjob-konsulent kan koncentrere sig om at møde op til lokale angementer og

ellers tage sig af de henvendelser, der kommer fra borgere, virksomheder og kommunale med-

arbejdere. KLAPjob-konsulenterne besøger gerne beskyttede værksteder, hjemmevejledere,

bostøtter og deltager i såkaldte jobkaravaner og informationsmøder, de inviteres til i kommu-

nerne.

De kommunale medarbejdere repræsenteres af en bred vifte, der har kontakt med målgruppen.

Det kan være alt lige fra rehabiliteringsteamet, der bevilger førtidspension, og borgerens sags-

behandler, til medarbejdere og kontaktpersoner i jobcentret, på beskyttede værksteder, i botil-

bud, i sociale aktivitetstilbud mv., samt STU-skoler, der har potentieller elever, der på sigt kan

drage nytte af et KLAPjob.

Vi er i kontakt med alle dem, der har en indsats, hvor vi tager KLAPjob med,

hvis vi finder det relevant i socialindsatsen. Internt er der ca. 75-80 medarbej-

dere i forvaltningen, der jævnligt får information. Dér har vi materiale, som

KLAPjob er en fast del af.

Kommunal handicap- og psykiatrichef i en mindre

kommune.

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

I forbindelse med bevillingen af førtidspension orienterer vi om muligheden.

Men det rigtige arbejde ligger i tilbuddet, hvor man motiverer dem og finder

kandidater.

Jobcenterchef.

Som de to citater beskriver, ligger en stor del af arbejdet i tilbuddene, hvor kommunerne er i

kontakt med borgerne. Det kræver løbende information til medarbejderne, så de er oplyst om

mulighederne, så de kan give informationen videre til borgerne og sætte dem i forbindelse

med KLAPjob.

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesmæssige resultater

KLAPjob har i samråd med STAR formuleret nogle kortsigtede og langsigtede mål i sin foran-

dringsstrategi (se bilag 1). I højre side beskrives resultatet med de forskellige succeskriterier.

4.1

Kortsigtede resultater

Resultat

KLAPjob har et mål om, at der løbende er 200-300 opslåede job

på Jobnet. Frem til og med corona-epidemien har der altid været

over 200-300 opslåede job. I april 2020 blev Jobnet nulstillet. Si-

den da har antallet af opslåede job været 100-300 jobs. Pr. 4. au-

gust 2021 var der slået 236 jobs op.

I 2020 var målet 800 samtaler. Der blev gennemført 719 samtaler

på trods af, at beskæftigelsesindsatsen var suspenderet i ca. tre

måneder. I 2021 var beskæftigelsesindsatsen suspenderet fire

måneder i foråret, hvorfor der ikke er lavet en opgørelse for 2021.

Ved samtalen vil borgeren altid blive præsenteret for forskellige

jobopslag. Der er naturligvis tilfælde, hvor der ikke er et job lo-

kalt, som passer borgerens interesser og kompetencer. Potentielle

jobs afsøges derfor efterfølgende af KLAPjob-konsulenten.

I 2020 var målet 700 praktikker. KLAPjob-konsulenterne registre-

rer ikke praktikker i deres registreringssystem. De skønner, at må-

let er opfyldt, idet de vurderer, at ca. 80% af praktikkerne fører til

job (562 kom i job, jf. punkt 5).

Når praktikken ikke fører til job, er det konsulenternes vurdering,

at det i 90% af tilfældene er borgerne, der alligevel ikke ønsker

jobbet. Borgerne kan ifølge konsulenterne ofte have for høje for-

ventninger til det ordinære arbejdsmarked, og høje forventninger

til, hvad virksomheden kan give af pædagogisk støtte sammenlig-

net med den, de eksempelvis kan få på et beskyttet værksted.

Langt de fleste er opvokset med deres handicap og har derfor

ikke erfaringer med arbejdsmarkedet.

Succeskriterie

1. Konkrete jobtilbud

slås op på Job-

net.dk

2. Jobkandidater

kommer til sam-

tale hos en jobkon-

sulent og kan alle-

rede ved samtalen

vælge mellem kon-

krete jobopslag

3. Konkrete praktik-

ker for mennesker

med kognitive

handicap

4. Fastansættelse på

ansættelseskon-

trakt med virksom-

heden

I 2020 var målet 550 ansættelser. Der blev etableret 562 ansæt-

telser. I første halvdel af 2021 blev der etableret 226 ansættelser.

Til sammenligning blev der etableret 247 ansættelser i første

halvdel af 2020. Dette skal ses i lyset af, at beskæftigelsesindsat-

sen blev suspenderet ca. tre måneder i 2020 og fire måneder i

2021, hvor der ikke kunne etableres praktikker og ansættelser til

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

førtidspensionister. Kun ansættelser i fleksjob blev ikke suspen-

deret. Fordelingen af job til henholdsvis førtidspensionister og

fleksjobbere var i 2020 532 skånejobs (95%) og 30 fleksjobs (5%).

4.2

Langsigtede resultater

Resultat

KLAPjob har formuleret et mål om, at 60% fortsat har tilknytning

til arbejdsmarkedet seks måneder efter ansættelsen.

68% er fastholdt i jobbet efter seks måneder. Heraf er knap 2%

fastholdt i et nyt KLAPjob. 32% har aktuelt ikke en tilknytning til

arbejdsmarkedet, men over halvdelen af denne gruppe har angi-

vet, at de fortsat ønsker en tilknytning til det åbne arbejdsmarked

i form af et nyt KLAPjob. Det efterlader en gruppe på 15%, der ak-

tuelt ikke har en tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke øn-

sker et nyt job

KLAPjob har etableret et fast koncept med opslåede jobs til mål-

gruppen over hele landet i samarbejde med landsdækkende kæ-

der og lokale virksomheder, som borgere med udviklingshandicap

og andre kognitive handicap kan søge. Også hvis de vil skifte job.

KLAPjob har ansat 12 konsulenter, der samarbejder med lokale

virksomheder, borgere og kommuner over hele landet. Igennem

de seneste år har KLAPjob udvidet samarbejdet med 29 kommu-

ner, der forpligter sig til at orientere og motivere borgerne igen-

nem deres daglige kontakt, fx på bosteder, beskyttede værkste-

der, STU-skoler mm. KLAPjob-konsulenterne arbejder efter faste

procedurer ift. samtaler, matchning, praktikker, ansættelser og

opfølgning.

KLAPjob går ind og udfylder en opgave, der ikke nødvendigvis bli-

ver prioriteret og varetaget af kommunerne, og som ingen andre

løser landsdækkende. Uden KLAPjob ville målgruppen angiveligt

ikke få hjælp til at få et job på det ordinære arbejdsmarked, da

jobcentrene ikke som udgangspunkt er forpligtede til at løse

denne opgave.

Endelig er KLAPjob begyndt at etablere konceptet på STU-skoler

og har i skrivende stund indgået otte samarbejdsaftaler med tre

kommunale STU-skoler.

Succeskriterie

1. Mennesker med

kognitive handicap

fastholdes i be-

skæftigelse på det

ordinære arbejds-

marked

2. Projektet får im-

plementeret

KLAPjob/ et sær-

ligt tilrettelagt job

– som type og et

fast integreret ele-

ment på det ordi-

nære arbejdsmar-

ked. Det medfører,

at målgruppen har

mulighed for fast-

holdelse og job-

skifte som alle an-

dre

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Perspektivering: KLAPjobs samarbejde

med STU

KLAPjob har bedt Cabi om at se nærmere på muligheder og perspektiver i STU (Særligt Tilret-

telagt Ungdomsuddannelse). Det er en treårig, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for

unge med udviklingshandicap og andre kognitive handicap. Unge, der kan betragtes som en

del af KLAPjobs målgruppe, hvis de ønsker job efter endt STU og kan profitere af en KLAPjob-

indsats.

En analyse fra Ligeværd viser, at blot 6% af de unge, der gennemfører en STU, er i job eller

uddannelse efter endt forløb. Efter fire år er det knap hver fjerde ung, der har fundet en plads

på arbejdsmarkedet eller en uddannelse, hvoraf de fleste kommer i job (21%) og færre i ud-

dannelse (3%). Langt de fleste, der kom i job, kom i støttet beskæftigelse (fleksjob eller job

med løntilskud til førtidspensionister). Det er også bemærkelsesværdigt, at andelen af ordi-

nært beskæftigede ikke udviser nogen særlig progression hen over årene i modsætning til fx

fleksjob. 28% af de personer, der fuldførte et STU-forløb i 2018, var på førtidspension efter

fuldført forløb. Af dem kom 1% i job med løntilskud til førtidspensionister. Tal fra tidligere år-

gange viser, at blot 4% kom i job som førtidspensionist fire år efter.

Analysen viser med andre ord, at der er et potentiale for KLAPjob i STU-målgruppen og for, at

flere elever i deres STU får afklaret deres forsørgelsesgrundlag. Og at der undervejs og efter

endt STU arbejdes med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Man skal huske på, at eleverne al-

lerede ved visitationen har et udviklingshandicap eller lignende, der for mange betyder, at de-

res fremtidsperspektiv på arbejdsmarkedet vil være begrænset til et job med skånebehov

(fleksjob eller job med løntilskud til førtidspensionister). Et job, der meget vel kan være et

KLAPjob.

I det følgende beskrives, hvordan et beskæftigelsesperspektiv kan bidrage til en positiv udvik-

ling i STU. Derefter beskrives det, hvordan KLAPjob er begyndt at arbejde med STU’en, hvoref-

ter det beskrives, hvilke muligheder evaluator ser for KLAPjob i STU’en. Endelig beskrives

nogle perspektiver på, hvor KLAPjob kan spille en rolle før og efter STU’en.

5.1

Beskæftigelsesperspektivet i STU

Tallene fra Ligeværds analyse viser, at relativt få får afklaret deres forsørgelsesgrundlag efter

endt STU (6% kommer i job og uddannelse, og 28% får bevilget førtidspension), og at mål-

gruppen for KLAPjob stiger væsentligt efter endt STU, hvor flere får tilkendt førtidspension el-

ler bliver godkendt til fleksjob. En undersøgelse fra Undervisningsministeriet peger på, at en

del af målgruppen for STU på sigt vil kunne indgå i beskæftigelse, hvortil virksomhedsforløb

vil være relevant – dels ud fra et dannelsesperspektiv (hvad vil det sige at have et arbejde?)

og dels ud fra et afklaringsperspektiv (hvordan kan den unge evt. bidrage i en virksomhed

https://www.ligevaerd.dk/wp-content/uploads/2020/09/2020_09_08_Tilknytning-til-arbejde-og-uddan-

nelse-efter-STU-forl%C3%B8b.pdf

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

efter STU?). Undersøgelsen peger videre på, at virksomhedsforløb vil bidrage til at give job-

centret bedre betingelser for at tilrettelægge et godt forløb i jobcenterregi efter STU – eller i

bedste fald helt undlade at skulle gennemføre afklaringsforløb efter STU.

STU’en skal særligt tilrettelægges efter den unges behov og uddannelsesmål, med mulighed

for skræddersyede skole- og virksomhedsforløb til den enkelte unge. Beskæftigelse er ikke re-

levant for hele målgruppen, men en del vil godt kunne varetage et job på det åbne arbejds-

marked med udgangspunkt i et fleksjob eller et job med løntilskud til førtidspensionister. Der

er således et potentiale i, at flere elever får afklaret deres forsørgelsesgrundlag og kommer i

beskæftigelse eller anden meningsfuld aktivitet efter endt STU. Virksomhedsforløbene bidra-

ger desuden positivt til de unges dannelse og livsmestring.

En af de interviewede STU-skoler, som KLAPjob har et samarbejde med, fortæller, hvordan de

arbejder med et arbejdsmarkedsperspektiv i STU’en

En stor del af vores arbejde går ud på at fortælle de unge, at vi øver os i at gå

på arbejde. Vi har meget lidt undervisning. Vi har værkstedsbaseret undervis-

ning på syv værksteder. Den faglighed, de unge laver, skal kunne sættes i an-

vendelse, så der bliver et produkt ud af det. Et produkt, vi sælger eller laver for

en kunde. Vi forsøger at simulere det at have en kunde. Du skal lave noget, an-

dre har bestemt …

Vi arbejder meget med praktik. Det er en forberedelse til at komme videre. De

kommer på virksomhedsbesøg. Vi har en særskilt medarbejder, der koordinerer

praktikker. På ungeområdet er der et specialteam med ungevejledere og sags-

behandlere fra jobcentret. De er automatisk inde hele det tredje år. Hvad skal

det her slutte med? De er klar til at tage imod de unge via Rehab, enten som

afslutning på STU eller som en del af den videre indsats.

Leder af kommunal

STU-institution.

I 2020 kom Cabi med følgende anbefalinger til virksomhedsforløb i STU:

At eleverne de(t) første år stifter bekendtskab med forskellige branchespor. Det giver ele-

verne mulighed for at vælge en vej mod beskæftigelse, hvis det er relevant for dem.

At eleverne de(t) sidste år deltager i et virksomhedsforløb (fx en praktik), hvor der er job-

muligheder. Når eleverne er klar til det, kan de i STU’en og evt. i forlængelse af STU’en

tilknyttes et trænings- og uddannelsesforløb i en virksomhed med efterfølgende ansæt-

telse.

At STU’en involverer jobcentret eller ungeindsatsen tidligt i forløbet for at sikre afklaring

af forsørgelsesgrundlag og jobmuligheder efter STU-forløbet.

Benchmarkanalyse af STU, Epinion for Undervisningsministeriet, 2019

https://www.cabiweb.dk/media/3881/cabis-anbefalinger-til-virksomhedsforloeb-i-stu-2020.pdf

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

At der i uddannelsesplanen arbejdes med dannelse i en erhvervskontekst. Uddannelses-

planen er et godt redskab til at arbejde med personlige, sociale, faglige og praktiske kom-

petencer med en ordinær arbejdsplads som ramme og en rolle som lønmodtager.

5.2

Sådan arbejder KLAPjob med STU-området

KLAPjob tilbyder STU-skoler og STU-elever følgende (uden beregning):



Få eleverne i skåne- eller fleksjob på det almindelige arbejdsmarked efter STU



Rådgive om afklaring af eleverne hos rehabiliteringsteamet med fokus på arbejdsmu-

ligheder



Lave praktikaftaler på det almindelige arbejdsmarked



Holde oplæg om beskæftigelse, fx som klasseundervisning eller til forældremøder

KLAPjob har i 2021 ansat en STU-beskæftigelseskonsulent. Der er på tidspunktet for denne

evaluerings udarbejdelse indgået otte samarbejdsaftaler med tre kommunale STU-skoler. Her-

udover er der kontakt til ca. 60 overvejende kommunale STU-skoler, så forventningen er, at

flere aftaler kommer til. Derudover er KLAPjob begyndt at skrive STU’en ind i samarbejdsafta-

lerne med kommuner:

Kommunal samarbejdsaftale med KLAPjob om STU

KLAPjob deltager i møder med STU-eleven på flere tidspunkter i uddannelsen:



Møde på 2. og 3. år vedr. valg af retning for arbejdsmarkedsønsker.



Møde i sidste halvår af uddannelsen for at tilrettelægge den sidste virksom-

hedspraktik mhp., at denne eventuelt kan fortsætte i skånejob efter endt prak-

tik og endt uddannelse, såfremt borgerens forsørgelsesgrundlag er afdækket.

KLAPjob kan via sit virksomhedsnetværk tilbyde en række ledige job og deltager ved

jobsamtalen sammen med STU-eleven og eventuel støttekontaktperson. Aftalen med

virksomheden etableres efter KLAPjob-metoden også med de opfølgningsmøder, der

etableres normalt.

KLAPjob står for al kontakt til jobcenter og kommune i forbindelse med etablering af

jobbet. KLAPjob udarbejder ligeledes de nødvendige papirer i VITAS.

5.3

Muligheder i det fremtidige arbejde med STU

Det er vigtigt at være opmærksom på, at STU-elever er meget forskellige, og at de netop har

brug for særligt tilrettelagte forløb i deres uddannelse. Derfor er der ikke to STU-uddannelser,

der er ens.

Det er ligeledes forskelligt, hvor meget arbejdsmarkedet er en integreret del af

uddannelsen, og hvor stort et samarbejde der er med jobcentret eller den kommunale

Cabis fire anbefalinger til virksomhedsspor i STU.

https://www.cabiweb.dk/media/3881/cabis-anbefa-

linger-til-virksomhedsforloeb-i-stu-2020.pdf

Se fx STU-guiden, der beskriver 228 forskellige uddannelser:

https://stuguiden.dk/

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

ungeindsats om afklaring af eleverne, sådan som Undervisningsministeriets benchmarkingana-

lyse anbefaler.

Hver enkelt ung har brug for et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, der ikke kun indeholder

en beskæftigelsesafklaring. Som Lev pointerer i en artikel:

Hverken reelt eller formelt set er det jo formålet med STU-uddannelsen, at den

skal afklare elevernes forsørgelse og dokumentere deres arbejdsevne. Tværti-

mod må en organisation som Lev netop fastholde, at STU’en ikke kun handler

om arbejdsmarkedet og afklaring.

En samarbejdspartner har fået skrevet STU-samarbejdet ind i deres samarbejdsaftale med

KLAPjob, men er endnu ikke begyndt at samarbejde. Efter interviewet undersøgte vedkom-

mende, om deres STU-institution havde et samarbejde med KLAPjob. Svaret viser, at beskæfti-

gelsesperspektivet ikke altid fylder så meget i STU:

Jeg har ikke vidst, at denne aftale eksisterede. Og så tænker jeg, at der er en

klar balancegang, som LEV også beskriver, nemlig at STU er en ungdomsuddan-

nelse og ikke kun en arbejdsmarkedsafklarende indsats.

STU-leders mailsvar.

En af de interviewede STU-ledere fortæller, at de ikke har brug for KLAPjob i den afklarende

del. Det er mere ift. de jobs, som KLAPjob har etableret, som eleverne kan have gavn af. Til

gengæld peger lederen på, at det kan være godt for de mere skoleprægede STU’er, at KLAPjob

går ind og påvirker:

Det er måske godt for de mere skoleprægede STU’er, der har brug for inspira-

tion og et arbejdsmarkedsperspektiv. Vi har rimeligt styr på det.

Leder af kom-

munal STU-skole.

Beskæftigelsesperspektivet kan altså være en mindre eller større del af STU’en. Det kan både

være relevant for elever, der kan indgå i ordinær beskæftigelse eller støttet beskæftigelse ef-

ter endt STU – fx i fleksjob eller skånejob (job med løntilskud til førtidspensionister).

En af grundene til, at vi har etableret et samarbejde, er, at de har nogle job og

samarbejde med større virksomheder. KLAPjob har forstand på målgruppen. Det

er vigtigt, når man finder praktikpladser, der kan rumme de unge. Det sidste år

kan vi bruge KLAPjobs netværk til at finde virksomheden. KLAPjob-konsulenten

kan være med i en samtale om mulighederne. De kender de steder, der ansæt-

ter de unge, så der er et job i enden.

Leder af selvejende STU-skole

Nogle STU-elever vil kunne honorere kravene til et KLAP-job, mens andre vil have brug for

træning på skolen og i virksomheden, både under og evt. også efter endt STU-forløb.

https://www.lev.dk/lev-magasinet/2020/lev-5-september-2020

s. 17.

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Vi skal intensivere samarbejdet med KLAPjob. Langt over halvdelen vil have

svært ved at honorere et KLAPjob, og så er der dem, der har en arbejdsevne,

men de kan ikke selv, og har brug for støtte for at kunne gå på arbejde. De vil

ikke altid være stabile på arbejde … Mens de bor på et stabilt botilbud, kan de

godt honorere et fleksjob, men det bliver svært, når de vil bo selv.

Leder af

kommunal STU-skole

Der er således både et potentiale i, at KLAPjob fortsat rådgiver STU-skoler og deres elever om

arbejdsmarkedspotentialet og stiller jobs til rådighed for elever, der afslutter deres STU-ud-

dannelse. Det er STU-skolens opgave i samarbejde med jobcentret at afklare, hvorvidt eleven

kan indgå i et job som fx et KLAPjob, og om der er brug for forudgående træning i eller efter

et STU-forløb. Hvis der er brug for træning, er det STU-skolens og evt. efterfølgende jobcen-

trets opgave at designe et forløb til eleven, der kan munde ud i job. Det er her, KLAPjobs råd-

givning kan komme ind ift., hvilke muligheder og krav der er på arbejdsmarkedet.

De fleste STU-elever vil skulle have skræddersyede forløb, men måske kan de

nogle basisting, som de kan trænes til.

Leder af selvejende STU-skole

I nedenstående model beskrives KLAPjobs berøringsflade til STU-elever, opdelt på fire typer af

elever:

Dem, der vil og umiddelbart kan komme i KLAPjob efter endt STU-uddannelse

Dem, der vil, men ikke uden træning kan komme i KLAPjob efter endt STU-uddannelse

Dem, der kan, men ikke vil i job

Dem, der ikke kan og ikke vil i job efter endt STU-uddannelse.

Kan

Vil

KLAPjob kan synliggøre mulighe-

derne og tilbyde et job, evt. med

praktikker i STU’en, hvor eleven

ser, om jobbet er noget for

ham/hende.

KLAPjob kan rådgive om mulighe-

der, som eleven ikke kendte til.

Kan ikke

KLAPjob kan rådgive om jobmuligheder

på arbejdsmarkedet og evt. give adgang

til praktikker i KLAPjobs virksomhedsnet-

værk. STU-skolen, den kommunale unge-

indsats/jobcentret eller andre aktører de-

signer træningsforløb rettet mod job.

Hvis eleven er berettiget til førtidspen-

sion efter endt STU, er det frivilligt, om

vedkommende vil i job.

Vil ikke

Derudover kan KLAPjob spille en rolle i de her tre situationer:



STU-elever, der modtager uddannelseshjælp:

KLAPjob kan rådgive om og pege på be-

hovet for afklaring og træning og rådgive om borgerens arbejdsmarkedsperspektiv,

vurdering af arbejdsevne og muligheder på det åbne arbejdsmarked.

Et eksempel på en jobrettet indsats til elever, der gerne vil i job, men som ikke kan af forskellige årsa-

ger, er KLAR TIL START. Her tilbydes unge med autisme forløb både i STU og jobcenterregi:

https://klarti-

lstart.dk/.

Et andet eksempel er Fleksuddannelsen, der tilbyder unge med kognitive handicap en jobrettet

overbygning til STU:

https://www.gladuddannelse.dk/flex/

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren



STU-elever i ressourceforløb:

KLAPjob kan i nogle tilfælde være et slutmål og en job-

mulighed som et langsigtet mål. Det forudsætter tilkendelse af som minimum fleks-

job. KLAPjob kan rådgive om borgerens arbejdsmarkedsperspektiv, vurdering af ar-

bejdsevne og muligheder på det åbne arbejdsmarked.

STU-elever med tilkendt fleksjob:

KLAPjob kan hjælpe med konkrete jobmuligheder

og ansættelse for den del af STU-gruppen, der har tilkendt fleksjob med lav arbejdsin-

tensitet/effektivitet. I tilkendelsesprocessen kan KLAPjob rådgive om vurdering af bor-

gers arbejdsevne.

Da KLAPjob og deres samarbejdsvirksomheder har begrænsede ressourcer til at gå ind og på-

virke og informere om mulighederne til elever og personale på STU-skoler, foreslår projektle-

delsen selv, at det kunne være oplagt at udarbejde noget undervisningsmateriale, fx i form af

film og spil, hvor eleverne lærer om mulighederne på arbejdsmarkedet.

5.4

Udviklingsperspektiver før og efter STU-forløb

De to interviewede STU-skoleledere peger på nogle udviklingsperspektiver, hvor KLAPjob kan

spille en rolle før og efter STU’en. Udviklingsperspektiverne er meget i tråd med, hvad Cabi

hører i andre sammenhænge, når STU-målgruppen og unge med kognitive handicap er på

dagsordenen.

Før STU – elever i specialskoler

STU-skolerne oplever, at der kan være brug for en arbejdsmarkedsrettet indsats, før de kom-

mer på STU. De oplever at modtage elever direkte fra 9. klasse-specialskoler, som har været i

skolevægring i store dele af skolelivet, og som ifølge STU-skolerne er meget lidt modne til et

STU-forløb. Her peger de på, at et arbejdsmarkedsperspektiv med fokus på praktiske opgaver

som dem, KLAPjob repræsenterer, vil kunne motivere og modne nogle specialskoleelever med

kognitive handicap som et alternativ til skole – og på et senere tidspunkt i deres liv som alter-

nativ til passiv forsørgelse.

Vi er begyndt at tale om, hvordan vi arbejder med unge, der er i skolevægring,

inden de kommer på STU’en. Dér kunne et arbejdsmarkedsperspektiv motivere

og modne de unge.

Leder af selvejende STU-skole

Skolerne foreslår således, at KLAPjob spiller en rolle ift. at stille sin viden om arbejdsmarkedet

og mennesker med kognitive handicap til rådighed. De foreslår ligeledes, at der etableres 10.

klasser med dette fokus. Det er i tråd med Cabis generelle anbefalinger til ungeindsatsen:

Fx i Cabis løbende evaluering af KLAR TIL START

https://www.cabiweb.dk/om-cabi/cabis-projek-

ter/job-til-unge-med-autisme-klar-til-start/

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren



Involvér erhvervslivet i ungeindsatsen.

Gerne så tidligt som muligt. Virksomhederne

kan motivere til udvikling og læring. Det bliver konkret, virkeligt og giver mening, så

de unge kan finde vej gennem livet.

Efter STU – fortsat forløb i jobcentret

STU-skolerne oplever ligeledes, at den jobrettede indsats ikke altid fortsætter i jobcenterregi,

eksempelvis når STU-eleven overgår til ressourceforløb. De peger på, at en arbejdsmarkedsret-

tet STU-lignende indsats i ressourceforløb vil kunne få flere af eleverne i job med skånehen-

syn (fleksjob). Her vil KLAPjobs viden om målgruppen og de opgaver, der er på det ordinære

arbejdsmarked, være udgangspunktet for etablering af sådanne forløb, hvor et KLAPjob kunne

være endemålet, sådan at det sikres, at forløbet ikke blot ender med tilkendelse af førtidspen-

sion uden, at det har været forsøgt at sikre borgeren en tilknytning til arbejdsmarkedet i et

skånejob – eller ender med en godkendelse til fleksjob, hvor borgeren overgår til ledigheds-

ydelse, uden der er et job, borgeren kan ansættes i.

KLAPjob skulle være mere opsøgende på jobcenterdelen. De har svært ved at

rumme det specialiserede område. Den sværeste zone at være i er ressourcefor-

løb. Det er den zone, der ikke bliver arbejdet med i dag. Der er unge mennesker

på 20 år, som er færdige med STU, hvor en jobcenterpraktik ikke er nok. Dér

kunne LEV og KLAPjob spille en rolle.

Leder af kommunal STU-skole

https://www.cabiweb.dk/temaer/unge-under-30/ungeanbefalinger-til-professionelle/

Evaluering af KLAPjob 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 443: Evalueringer af driftspuljeprojekter på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Bilag 1

KLAPjobs forandringsstrategi 2021

Implementeringsgreb

Aktivitet/Kerneelement

Resultater (kort sigt)

Resultater (lang sigt)

Instruktion:

Implementeringsgreb 1:

På basis af tæt kontakt til

landsdækkende

virksomheder formuleres

reelle jobbeskrivelser baseret

på virksomhedernes behov.

Implementeringsgreb 2:

Lokale jobkonsulenter med

speciale i kognitive handicap

screener ansøgerne.

Implementeringsgreb 3:

Tæt lokal kontakt til

jobcentrene gennem

samarbejdsaftaler gør

jobkonsulenten i stand til at

finde egnede jobkandidater

og varetage alt administrativt

arbejde for virksomheden.

Implementeringsgreb 4:

Der gennemføres

kommunikationstiltag i

forhold til STU-skoler og

beskyttede værksteder mm.,

så målgruppen og

kontaktpersoner er

opmærksomme på

muligheden for et KLAPjob.

Aktivitet 1:

I samarbejde med

virksomheden/kæden

udvikles et konkret job, som

er tilpasset målgruppen.

Aktivitet 2:

Jobkandidater opsøges via

beskyttede værksteder, STU-

skoler o. lign.

Aktivitet 3:

Jobkandidater ansøger

konkrete jobtilbud via simple

ansøgningsskemaer på

klapjob.dk

Aktivitet 4:

I samarbejde med den lokale

jobcenter screenes der for

egnede kandidater

Aktivitet 5:

Jobkonsulenter matcher

jobkandidater med

virksomheder og matchet

testes i fire ugers praktik

Aktivitet 6:

Jobkonsulenten afstemmer

forventningerne mellem

jobkandidaten og

virksomheden i forhold til

kandidatens skånebehov

Aktivitet 7:

Jobkonsulenten følger op på

praktikken. Hvis den er

tilfredsstillende for begge

parter, bistår jobkonsulenten

med

ansættelsesprocedurerne.

Hvis den ikke er

tilfredsstillende, gås tilbage

til aktivitet 5

Figuren udfyldes fra højre til venstre.

Dvs. start med at overveje, hvilke

resultater I gerne vil opnå med

projektet på lang sigt. Overvej

herefter, hvilke kortsigtede resultater

der skal gå forud, og hvilke aktiviteter,

der skal indgå i projektet for at nå de

ønskede resultater. Endeligt beskrives

det, hvilke implementeringsgreb

(workshops, vejledninger, anvendelse

af data mv.) der skal understøtte

implementeringen af projektet.

Figuren er en skabelon, så lav de pile

og kasser, der giver mening for jeres

projekt.

Kortsigtet resultat 1:

Konkrete jobtilbud slås op

på Jobnet.dk

Kortsigtet resultat 2:

Jobkandidater kommer til

samtale hos en

jobkonsulent og kan

allerede ved samtalen

vælge mellem konkrete

jobopslag

Langsigtet resultat 1:

Mennesker med kognitive

handicap fastholdes i

beskæftigelse på det

ordinære arbejdsmarkedet

Langsigtet resultat 2:

Projektet får

implementeret KLAPjob/ et

særligt tilrettelagt job –

som type og et fast

integreret element på det

ordinære arbejdsmarked,

Det medfører, at

målgruppen har mulighed

for fastholdelse og jobskifte

som alle andre.

Kortsigtet resultat 3:

Konkrete praktikker for

mennesker med kognitive

handicap

Kortsigtet resultat 3:

Fastansættelse på

ansættelseskontrakt med

virksomheden