Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 436
Offentligt
2451598_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
28. september 2021
Til Beskæftigelsesudvalget
2021-5184
Udvalget har siden 2012 modtaget halvårlige afrapporteringer af resultaterne af den
fælles myndighedsindsats for at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked
(indsatsen mod social dumping). Tallene i den halvårlige afrapportering fremgår af
Arbejdstilsynets, politiets og Skattestyrelsens hjemmesider. Der linkes til de tre si-
der, så det er let at danne sig et overblik over resultaterne af de tre myndigheders
indsatser.
Til orientering fremsender jeg her links til den halvårlige afrapportering for perioden
1. januar 2012
30. juni 2021:
Arbejdstilsynet
:
J.nr.
https://at.dk/om-os/faelles-myndighedsindsats-mod-social-dumping/
Politiet
:
https://politi.dk/samarbejde/den-faelles-myndighedsindsats-mod-social-dumping
Skattestyrelsen
:
https://www.sktst.dk/social-dumping
Arbejdstilsynet oplyser, at situationen med COVID-19 har haft begrænset betydning
for Arbejdstilsynets resultater i 1. halvår 2021. Det fremgår af tallene for Arbejdstil-
synets tilsyn med social dumping, at antallet af tilsyn med social dumping på danske
og udenlandske virksomheder er steget fra ca. 2.250 tilsyn i 1. halvår 2020 til ca.
2.400 tilsyn i 1. halvår 2021. Niveauet for 1. halvår 2021 ligger samtidig kun lidt
under niveauet for 1. halvår 2018 og 2019.
Arbejdstilsynet beretter i forlængelse heraf om en tilsvarende stigning i det samlede
antal arbejdsmiljøafgørelser til udenlandske virksomheder fra 314 i 1. halvår 2020
til 460 i 1. halvår 2021.
Arbejdstilsynet gennemførte i 1. halvår 2021 to villavejsaktioner. På de to villavejs-
aktioner blev der gennemført 19 besøg og afgivet 42 arbejdsmiljøafgørelser samt 5
afgørelser vedrørende anmeldepligten til RUT.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 436: Orientering om afrapportering af den fælles myndighedsindsats 2012 til og med 1. halvår 2021, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdstilsynet oplyser videre, at de i 1. halvår 2021 ved besøg på 15 arbejdssteder
har registeret, at i alt 29 personer er forsvundet fra deres arbejdsplads, og at tilsynet
har kontaktet politiet 20 gange på grund af mistanke om illegalt arbejde.
Skatteministeriet har oplyst, at Skattestyrelsen under COVID-19-nedlukningen i 1.
halvår 2021, ligesom i 2020, har fokuseret på at få afsluttet flest mulige af de igang-
værende opfølgningskontroller fra tidligere udgående kontroller og at gennemføre
relevante skrivebordskontroller. Denne indsats har medvirket til, at andelen af sager
med reguleringer og det beregnede nettoprovenu har været stigende i 1. halvår 2021.
Hertil er Skattestyrelsen løbende blevet bedre til at sikre en effektiv kontrol og mål-
rette kontrolindsatsen mod de virksomheder, hvor der sker brud på skattereglerne.
Skattestyrelsens træfprocent var i 1. halvår 2021 på 65 pct., og det beregnede netto-
provenu
som følge af Skattestyrelsens kontrol med beskatningsforhold vedrørende
udenlandske virksomheder/arbejdstagere
var i samme periode 160 mio. kr. Det
samlede beregnede nettoprovenu som følge af Skattestyrelsens kontrol er knap 1,4
mia. kr. for perioden 2015-30. juni 2021.
Den fælles myndighedsindsats og indsatsen mod social dumping er meget vigtig for
regeringen. Derfor er jeg glad for, at indsatsen mod social dumping nu er godt på vej
mod samme niveau som før situationen med COVID-19. Den stigende aktivitet og
beskæftigelse på det danske arbejdsmarked efter coronakrisen kalder på en fortsat,
intensiv fælles myndighedsindsats mod social dumping.
Jeg kan afslutningsvist oplyse, at der er sendt identiske breve til Retsudvalget og
Skatteudvalget.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2