Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 43
Offentligt
Udkast
til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre
love
(Indførelse af ret til Tidlig Pension)
§1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. september
2019, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og
senest ved § 21 i lov nr. 869 af 14. juni 2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1
indsættes efter »seniorpension«: », Tidlig Pension«.
2.
I
§ 3, stk. 5,
ændres »førtidspension og seniorpension« til:
»førtidspension, seniorpension og Tidlig Pension«.
3.
I
§ 3, stk. 5,
indsættes som
2. pkt.:
»Retten til at modtage Tidlig Pension i udlandet gælder dog alene ved
bopæl i et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.«
4.
I
§ 5, stk. 4,
ændres »førtidspensionist eller seniorpensionist« til:
»førtidspensionist, seniorpensionist eller tidlig pensionist«, og
»førtidspensionen eller seniorpensionen« ændres til: »førtidspensionen,
seniorpensionen eller den Tidlige Pension«.
5.
I
§ 5
indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Stk. 4 finder ikke anvendelse for personer, der når
folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, og som har fået beregnet en
procentandel Tidlig Pension efter § 6, stk. 2.«
6.
I
§ 6, stk. 1,
og
§ 56 a, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »førtidspension og
seniorpension« til: »førtidspension, seniorpension og Tidlig Pension«.
7.
I
§ 7, 1. pkt.,
ændres »kapitel 2 a, 4 og 4 a.« til: »kapitel 2 a, 4, 4 a og 4
b.«
1
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
8.
Efter kapitel 3 a indsættes:
»Kapitel 3 b
Tidlig Pension
§ 26 f.
Personer, der er 3 år eller mindre fra folkepensionsalderen, kan
modtage Tidlig Pension, hvis de opfylder betingelserne i §§ 26 g-26 n samt
§ 26 r.
Anciennitet
§ 26 g.
Retten til Tidlig Pension er betinget af, at en person har optjent
anciennitet på arbejdsmarkedet i Danmark mellem det fyldte 16. år og det
tidspunkt, hvor personen er 6 år fra at opnå folkepensionsalderen. Personer,
som er født i 1963, 1964, 1967 og 1968, vil dog få fastlagt deres ret til
Tidlig Pension på det tidspunkt, hvor de er 7 år eller mindre fra at opnå
folkepensionsalderen.
Stk. 2.
En person, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1955 til og
med den 31. december 1964, kan modtage Tidlig Pension i
1) 1 år ved 42 års anciennitet,
2) 2 år ved 43 års anciennitet, og
3) 3 år ved 44 års anciennitet.
Stk. 3.
En person, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1965 til
og med den 31. december 1968, kan modtage Tidlig Pension i
1) 1 år ved 43 års anciennitet,
2) 2 år ved 44 års anciennitet, og
3) 3 år ved 45 års anciennitet.
Stk. 4.
En person, der er født i perioden fra og med 1. januar 1969 til og
med den 31. december 1970, kan modtage Tidlig Pension i
1) 1 år ved 44 års anciennitet,
2) 2 år ved 45 års anciennitet, og
3) 3 år ved 46 års anciennitet.
Stk. 5.
For personer der er født den 1. januar 1971 eller senere, reguleres
anciennitetskravet, jf. stk. 4, således at anciennitetskravet for Tidlig
Pension følger den til enhver tid gældende pensionsalder, jf. stk. 1.
Anciennitet som lønmodtager, når der er indbetalt ATP-bidrag
§ 26 h.
Ved beskæftigelse som lønmodtager optjenes anciennitet på
grundlag af det antal timer med beskæftigelse som pågældende har haft i de
enkelte kalenderår, jf. stk. 3-9.
Stk. 2.
Til brug for beregningen af anciennitet i det enkelte kalenderår,
anvendes den årlige bidragssats for månedslønnede, som personens ATP-
bidrag indbetales på baggrund af.
2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Stk. 3.
Fra og med 1971 til og med 1977 optjenes 1 års anciennitet, hvis
personen i et kalenderår har indbetalt mindst halvdelen af et fuldt årligt
ATP-bidrag.
Stk. 4.
Fra og med 1978 til og med 1992 optjenes 1 års anciennitet, hvis
personen i et kalenderår har indbetalt mindst 2/3 af et fuldt årligt ATP-
bidrag, og �½ års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt
ATP-bidrag.
Stk. 5.
Fra og med 1993 optjenes 1 års anciennitet, hvis personen i et
kalenderår har indbetalt mindst 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag og �½ års
anciennitet, hvis personen har indbetalt et 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.
Stk. 6.
Fra og med 1978 til og med 1992 optjenes 1 års anciennitet for en
person fra det fyldte 16. år frem til det fyldte 18. år, hvis personen i et
kalenderår har indbetalt et fuldt årligt ATP-bidrag, 2/3 års anciennitet, hvis
personen har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og 1/3 års
anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.
Stk. 7.
Fra og med 1993 optjenes 1 års anciennitet for en person fra det
fyldte 16. år frem til det fyldte 18. år, hvis personen i et kalenderår har
indbetalt et fuldt årligt ATP-bidrag, 2/3 års anciennitet, hvis personen har
indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag og 1/3 års anciennitet, hvis
personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.
Stk. 8.
Fra det fyldte 18. år omfattes personen af stk. 3-5 eller 9 for den
andel af året, hvor personen har været 18 år.
Stk. 9.
Personer, der har indbetalt ATP-bidrag, men hvor ATP-bidraget
ikke svarer til stk. 3-8 i et kalenderår, vil få beregnet optjeningen af
anciennitet på baggrund af det ATP-bidrag, som personen har indbetalt i
kalenderåret sat i forhold til det fulde årlige ATP-bidrag for det pågældende
år, som der højst kan indbetales i kalenderåret. Personer, der er fyldt 18 år,
vil få den beregnede anciennitet, jf. 1. pkt., ganget med 2 i perioden fra 1971
til og med 1977, mens den beregnede anciennitet, jf. 1. pkt., fra og med
1978 vil blive ganget med 1,5.
Stk. 10.
Ansættelse i fleksjob før den 1. januar 2013 medfører uanset det
indbetalte ATP-bidrag altid 1 års anciennitet.
Stk. 11.
I det år, hvor en person fylder 16 år og i det år, hvor der er 6 eller
7 år til personens pensionsalder, jf. § 26 g, stk. 1, kan der højst optjenes
anciennitet for den andel af året, personen har haft den pågældende alder.
Anciennitet som lønmodtager, når der ikke er indbetalt ATP-bidrag
§ 26 i.
En lønmodtager, der ikke har indbetalt bidrag til ATP, men som
kan dokumentere beskæftigelse som lønmodtager i Danmark eller et
EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien optjener anciennitet for disse
perioder.
Stk. 2.En
lønmodtager, som er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer, jf.
stk. 1, optjener i perioden fra og med 1971 frem til 1. september 1977
følgende anciennitet:
3
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
1) 2 måneder for hver måned, hvor personen har haft mindst 130
arbejdstimer pr. måned.
2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 65 og under
130 arbejdstimer pr. måned.
3) 0 måned for hver måned, hvor personen har haft under 65
arbejdstimer pr. måned.
Stk. 3.
En lønmodtager, som er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer,
jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1. september 1977 til og med 1992
følgende anciennitet:
1) 1,5 måneder for hver måned, hvor personen har haft mindst 130
arbejdstimer pr. måned.
2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 87 og under
130 arbejdstimer pr. måned.
3) 0,5 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 43 og
under 87 arbejdstimer pr. måned
4) 0 måned for hver måned, hvor personen har haft under 43
arbejdstimer pr. måned.
Stk. 4.
En lønmodtager, som er fyldt 18 år, og som har haft arbejdstimer,
jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1993 og frem følgende anciennitet:
1) 1,5 måneder for hver måned, hvor personen har haft mindst 117
arbejdstimer pr. måned.
2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 78 og under
117 arbejdstimer pr. måned.
3) 0,5 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 39 og
under 78 arbejdstimer pr. måned
4) 0 måned for hver måned, hvor personen har haft under 39
arbejdstimer pr. måned.
Stk. 5.
En lønmodtager, som ikke er fyldt 18 år, og som har haft
arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1971 frem til den 1.
september 1977 følgende anciennitet:
1) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130
arbejdstimer pr. måned.
2) 1/2 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 65 og
under 130 arbejdstimer pr. måned.
3) 0 måned for hver måned, hvor personen har haft under 65
arbejdstimer pr. måned.
Stk. 6.
En lønmodtager, som ikke er fyldt 18 år, og som har haft
arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1. september 1977 til
og med 1992 følgende anciennitet:
1) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130
arbejdstimer pr. måned.
2) 2/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 87 og
under 130 arbejdstimer pr. måned.
3) 1/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 43 og
under 87 arbejdstimer pr. måned.
4
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
4) 0 måned for hver måned, hvor personen har haft under 43
arbejdstimer pr. måned.
Stk. 7.
En lønmodtager, som ikke er fyldt 18 år, og som har haft
arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener i perioden fra og med 1993 og frem
følgende anciennitet:
1) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 117
arbejdstimer pr. måned.
2) 2/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 78 og
under 117 arbejdstimer pr. måned.
3) 1/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 39 og
under 87 arbejdstimer pr. måned.
4) 0 måned for hver måned, hvor personen har haft under 39
arbejdstimer pr. måned.
Stk. 8.
En lønmodtager, som har indbetalt ATP-bidrag, men ikke opnået
ret til 1 fuldt års anciennitet, som samtidig er ansat hos en anden
arbejdsgiver med et antal arbejdstimer, som ikke medfører indbetaling af
ATP-bidrag, jf. § 26 h, kan få beregnet anciennitet efter stk. 2-7 for det
samlede antal arbejdstimer, som lønmodtageren har haft i en måned.
Stk. 9.
Fra det fyldte 18 år omfattes personen af stk. 2-4 for den andel af
året, hvor personen har været 18 år.
Stk. 10.
I det år, hvor en person fylder 16 år og i det år, hvor der er 6 eller
7 år til personens pensionsalder, jf. § 26 g, stk. 1, kan der højst optjenes
anciennitet for den andel af året, personen har haft den pågældende alder.
Stk. 11.
Ancienniteten for en lønmodtager, som kan dokumentere
beskæftigelse fra et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien tæller med i
hele optjeningsperioden.
Anciennitet for 16-17 årige i perioden før 1. september 1977
§ 26 j.
Der tildeles op til 1,125 års anciennitet til personer, der er født før
den 1. september 1959. Personer, der er født i perioden fra den 1. september
1959 til og med den 1. september 1961, tildeles 9/16 måneders fuld
anciennitet for hver måned som 16-17 årig, der ligger før den 1. september
1977.
Stk. 2.
Personer, der tildeles anciennitet efter stk. 1, vil kunne medregne
anciennitet som lønmodtager fra det fyldte 16. år, hvis de kan dokumentere
beskæftigelse som lønmodtager, som overstiger den tildelte anciennitet efter
stk. 1, jf. § 26 h, stk. 5 og 6, og § 26 i, stk. 5-7.
Stk. 3.
Personer, der tildeles anciennitet efter stk. 1, vil kunne medregne
anciennitet, hvis de kan dokumentere at have deltaget i uddannelse med løn,
lærlingeløn eller elevløn før den 1. januar 1978, som overstiger den tildelte
anciennitet efter stk. 1.
Anciennitet for selvstændigt erhvervsdrivende
5
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
§ 26 k.
Ved beskæftigelse som selvstændigt erhvervsdrivende optjenes 1
års anciennitet for hvert år, virksomhedens nettooverskud er større end den
maksimale årlige dagpengesats, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Udgør virksomhedens nettooverskud mindre end den maksimale årlige
dagpengesats, reduceres beskæftigelsesancienniteten forholdsmæssigt. Hvis
der i et år ikke er opnået et nettooverskud, optjenes der ikke anciennitet.
Den selvstændigt erhvervsdrivende har mulighed for at flytte et
nettooverskud, der overstiger den maksimale dagpengesats, til et andet år,
hvor nettooverskuddet ikke giver ret til 1 års fuld anciennitet med henblik
på at opnå yderligere anciennitet for disse år. Der kan højst flyttes 0,25 års
anciennitet (25 pct. af dagpengeniveauet) i et givent kalenderår, hvor
nettooverskuddet overstiger den maksimale dagpengesats. Der kan højst
flyttes 0,25 års anciennitet 20 gange i optjeningsperioden, således at der
samlet set ikke flyttes mere end 5 års anciennitet.
Stk. 2.
Virksomhedens nettooverskud opgøres på grundlag af det
skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig
erhvervsvirksomhed.
Stk. 3.
For personer, som har fået tilbud om støtte i form af tilskud til drift
af selvstændig virksomhed på grund af en væsentlig og varigt nedsat
arbejdsevne, jf. §§ 126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil få
et års anciennitet, hvis den selvstændige virksomhed har været drevet i hele
kalenderåret. En person, som er omfattet af 1. pkt., og som alene har
modtaget tilskud i en del af kalenderåret, vil få beregnet ancienniteten
forholdsmæssigt.
Stk. 4.
Den selvstændigt erhvervsdrivende kan optjene anciennitet for
perioden før den 1. januar 1974, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende
fremlægger dokumentation for, at vedkommende har været selvstændigt
erhvervsdrivende.
Stk. 5.
En selvstændigt erhvervsdrivende, som driver den selvstændige
virksomhed i selskabsform og udbetaler løn til sig selv, eller en ægtefælle,
ansat i den anden eller begge ægtefællers selvstændige virksomhed, hvor der
er indgået en lønaftale med skattemæssig virkning, herunder ansættelse i
fleksjob før den 1. januar 2013 vil få beregnet anciennitet efter § 26 h på
baggrund af det indbetalte ATP-bidrag.
Stk. 6.
Drift af selvstændig virksomhed i EU/EØS-lande, Schweiz eller
Storbritannien medfører også optjening af anciennitet i hele
optjeningsperioden.
Stk. 7.
I det år, hvor en person fylder 16 år og i det år, hvor der er 6 eller 7
år til personens pensionsalder, jf. § 26 g, stk. 1, kan der højst optjenes
anciennitet for den andel af året, personen har haft den pågældende alder.
Anciennitet ved fødsel eller adoption
6
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
§ 26 l.
Begge forældre optjener 52 ugers anciennitet for hver fødsel eller
adoption. Ancienniteten optjenes fra og med dagen for fødslen eller
modtagelsen af barnet.
Stk. 2.
Kvinder, der har født, optjener yderligere 4 ugers anciennitet for
hver fødsel. Ancienniteten optjenes i ugerne op til fødslen.
Stk. 3.
Adoptanter optjener yderligere 2 ugers anciennitet for hver
adoption fra Danmark eller 8 ugers anciennitet for hver adoption fra
udlandet. Ancienniteten optjenes i ugerne op til modtagelsen.
Stk. 4.
Personer, der har modtaget ydelser efter bistandsloven, lov om
dagpenge under sygdom og fødsel eller barselsloven i perioder med
graviditetsbetinget sygdom, udskudt barsel og pasning af alvorligt sygt barn,
der ligger ud over de i stk. 1 og stk. 2 nævnte perioder, optjener anciennitet
for disse perioder.
Stk. 5.
Der kan alene optjenes anciennitet i forbindelse med fødsel og
adoptioner for personer, der er omfattet af reglerne i EU/EØS-lande,
Schweiz eller Storbritannien.
Stk. 6.
Anciennitet ved fødsel eller adoption i EU/EØS-lande, Schweiz
eller Storbritannien tæller med i hele optjeningsperioden.
Anciennitet af offentlige ydelser m.v.
§ 26 m.
Ved opgørelse af anciennitet i Danmark kan perioder, hvor en
person har modtaget følgende ydelser, medregnes som optjening af
anciennitet:
1) Arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
2) Aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
3) Uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
4) Feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
5) Særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
6) Midlertidig Arbejdsmarkedsydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
7) Kontantydelse efter lov om kontantydelse,
8) Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og lov om dagpenge
under sygdom og fødsel.
9) Barselsdagpenge efter barselsloven og lov om dagpenge under
sygdom og fødsel.
10) Ydelser ved pasning af alvorligt sygt barn efter bistandsloven.
11) Feriegodtgørelse efter lov om ferie.
12) Flekslønstilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
13) Plejevederlag til pasning af døende nærtstående efter serviceloven og
bistandsloven.
14) Tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens fra før 2003
7
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
15) Løn under værnepligtsuddannelse og tid som militærnægter
16) Ydelser under skolepraktik og praktikpladskompenserende
uddannelse.
17) Perioder med skolepraktik på SU-berettigede uddannelser.
18) Perioder i det ordinære uddannelsessystem påbegyndt efter det fyldte
40 år.
Stk. 2.
Personer, der er fyldt 18 år, vil få den beregnede anciennitet i
perioden fra 1971 til og med 1977 ganget med 2, mens den beregnede
anciennitet fra og med 1978 vil blive ganget med 1,5, hvis personen er
omfattet af stk. 1, nr. 11 og 13-17. Personer, der modtager fleksløntilskud
efter stk. 1, nr. 12, vil ligeledes få den beregnede anciennitet beregnet efter
1. pkt. Fra det fyldte 18 år foretages beregningen af anciennitet efter 1. og 2.
pkt. for den andel af året, hvor personen har været 18 år.
Stk. 3.
I det omfang der findes tilsvarende ydelser i et EU/EØS-land,
Schweiz eller Storbritannien, der er omfattet af Europaparlamentets og
Rådets Forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af
sociale sikringsordninger, vil disse ydelser indgå i optjeningen af
anciennitet.
Anciennitet som sidestilles med anciennitet som lønmodtager i Danmark
§ 26 n.
§§ 26 h og 26 i om optjening af anciennitet som lønmodtager i
Danmark finder tilsvarende anvendelse, når en person har
1) forhyring med dansk skib,
2) beskæftigelse i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk
offentlig myndighed,
3) beskæftigelse i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk
interesse og
4) beskæftigelse i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller
datterselskab.
Beregning af samlet anciennitet
§ 26 o.
En person, som optjener anciennitet som lønmodtager, selvstændigt
erhvervsdrivende og anciennitet fra en eller flere andre ydelser, jf. §§ 26 h-
26 n, vil få beregnet en samlet anciennitet på baggrund af de enkelte ydelser,
som vil indgå hver især med en forholdsmæssig andel på baggrund af
timetal eller perioder, som ydelsen er udbetalt i, dog således at der alene kan
optjenes 1 års samlet anciennitet per kalenderår.
Bemyndigelsesbestemmelser vedrørende optjening af anciennitet
8
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
§ 26 p.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse
og beregning af samt dokumentation for anciennitet på arbejdsmarkedet
efter bestemmelserne i dette kapitel.
Ansøgning om Tidlig Pension
§ 26 q.
En person, der er 6 år eller mindre fra folkepensionsalderen, kan
ansøge om Tidlig Pension. Ansøgning skal indgives via den
selvbetjeningsløsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed.
Stk. 2.
En person, der har fået tilkendt førtidspension efter lov om social
pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., eller fået tilkendt seniorpension efter lov om social
pension, har ikke ret til Tidlig Pension. En person har endvidere ikke ret til
Tidlig Pension, hvis personen har ret til social pension udbetalt efter
lovgivningen i et andet land.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark træffer snarest muligt afgørelse om ret til
Tidlig Pension efter stk. 1, herunder om hvorvidt personen opfylder kravet
om arbejdsmarkedsanciennitet for ret til Tidlig Pension, jf. § 26 g.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse senest 6 måneder efter
Udbetaling Danmarks modtagelse af ansøgningen. Hvis fristen i særlige
tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for,
hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om,
hvornår sagen forventes afgjort.
Stk. 4.
I en afgørelse om ret til Tidlig Pension skal Udbetaling Danmark
vejlede om kravet om arbejdsmarkedstilknytning efter § 26 r.
Krav om arbejdsmarkedstilknytning inden overgang til Tidlig Pension
§ 26 r.
Det er en betingelse for ret til Tidlig Pension, at personen bevarer
en tilknytningen til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse eller som
medlem af en arbejdsløshedskasse, efter Udbetaling Danmark har truffet
afgørelse efter § 26 q, stk. 3. Tilknytningen til arbejdsmarkedet skal være
opfyldt i en sammenhængende periode på 6 måneder, der ligger umiddelbart
før det tidspunkt, hvor der er 3 måneder til, at personen tidligst kan overgå
til Tidlig Pension, jf. dog stk. 6.
Stk. 2.
Ved beskæftigelse forstås
1) beskæftigelse som lønmodtager,
2) ansættelse i fleksjob,
3) perioder med sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse i
jobafklaringsforløb,
9
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
4) perioder hvor en forælder modtager tabt arbejdsfortjeneste efter
servicelovens §§ 42 og 43,
5) perioder med barselsdagspenge,
6) beskæftigelse med B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en
selvstændig virksomheds overskud eller underskud, eller
7) beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende.
Stk. 3.
Beskæftigelseskravet, jf. stk. 1, nr. 1, anses for opfyldt, hvis
personen har fået indberettet 39 løntimer om måneden til indkomstregistret,
jf. lov om et indkomstregister. Ved beskæftigelse, hvor der ikke er
indberettet løntimer, omregnes indtægten med omregningssatsen, jf. § 53,
stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelseskravet, jf. stk.
1, nr. 7, anses endvidere for opfyldt, hvis den pågældende kan dokumentere
at have drevet selvstændig virksomhed.
Stk. 4.
En person, der kan dokumentere beskæftigelse, jf. stk. 2 og 3, eller
som kan dokumentere at være arbejdsløshedsforsikret i et andet EU/EØS-
land, Schweiz eller Storbritannien, anses for at opfylde kravet om
arbejdsmarkedstilknytning, jf. stk. 1.
Stk. 5.
En person, der ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som
bliver ledig i 6 måneders perioden efter stk. 1, 2. pkt., kan opfylde kravet i
stk. 1 ved senest 7 dage efter ledighedens indtræden at melde sig ind i en
arbejdsløshedskasse. Medlemskabet skal bevares uafbrudt frem til udløbet
af 6 måneders perioden efter stk. 1, 2. pkt.
Stk. 6.
Træffer Udbetaling Danmark afgørelse efter § 26 q, stk. 1, mindre
end 9 måneder før, en person kan overgå til Tidlig Pension, regnes perioden
efter stk. 1, 2. pkt., fra 7dage efter tidspunktet for afgørelsen om ret til
Tidlig Pension, jf. § 26 q, stk. 3, til overgang til Tidlig Pension.
Stk. 7.
Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde se bort fra kortvarige
afbrydelser af tilknytningen til arbejdsmarkedet i perioden efter stk. 1.
Overgang til Tidlig Pension
§ 26 s.
Udbetaling Danmark skal senest 3 måneder før, en person overgår
til Tidlig Pension, oplyse personen om tidspunktet for overgang til Tidlig
Pension og om værdien af pensionsrettigheder, der er indberettet efter § 32
j. Udbetaling Danmark anmoder samtidig personen om at bekræfte
overgang til Tidlig Pension samt at indsende dokumentation for
arbejdsmarkedstilknytning, jf. § 26 r i det omfang, dette ikke fremgår af
offentlige systemer og registre. Træffer Udbetaling Danmark afgørelse om
ret til Tidlig Pension mindre end 3 måneder før, at personen kan overgå til
Tidlig Pension, skal oplysningerne fremgå af afgørelsen.
10
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Stk. 2.
Udbetaling Danmark træffer afgørelse om afslag på Tidlig Pension,
når der ikke er dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning, jf. § 26 r, i
offentlige systemer eller registre, og personen heller ikke fremlægger
dokumentation for tilknytningen.
Forbud mod at modtage andre forsørgelsesydelser
§ 26 t.
Der kan ikke udbetales Tidlig Pension, hvis personen samtidig får
udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Der kan ikke udbetales Tidlig Pension, hvis personen har fået
tilkendt førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension. Der
kan ikke udbetales Tidlig Pension, hvis personen har ret til en tilsvarende
udenlandsk pension, eller hvis personen har ret til udenlandsk pension, der
svarer til folkepension efter lov om social pension.
Stk. 3.
Uanset stk. 1 kan der udbetales Tidlig Pension, hvis personen
modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, barselsdagpenge efter
barselsloven, invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller hjælp efter § 27 a i lov
om aktiv socialpolitik.
§ 26 u.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om
indgivelse og behandling af ansøgning om Tidlig Pension efter § 26 q, om
kravet om arbejdsmarkedstilknytning efter § 26 r og om overgang til Tidlig
Pension efter 26 s.«
9.
Efter kapitel 4 a indsættes:
»Kapitel 4 b
Beregning af Tidlig Pension
Nedsættelse af Tidlig Pension for arbejdsindtægter m.v.
§ 32 e.
Pensionistens indtægter ved personligt arbejde medfører
nedsættelse af Tidlig Pension med 64 pct. af indtægterne, når indtægten
overstiger 24.000 kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag (2020-niveau) pr. år.
Stk. 2.
Nedsættelsen for lønindkomst foretages på baggrund af oplysninger
fra indkomstregisteret efter lov om et indkomstregister. Nedsættelsen for
selvstændig virksomhed foretages på baggrund af forskudsopgørelsen til
told- og skatteforvaltningen af den forventede årsindtægt i den selvstændige
virksomhed. Den forventede årsindtægt i virksomheden fordeles med 1/12
pr. kalendermåned.
11
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Stk. 3.
Når indtægter fra arbejde eller selvstændig virksomhed ikke
fremgår af indkomstregisteret eller forskudsopgørelsen fra told- og
skatteforvaltningen, skal pensionisten selv oplyse om disse indtægter ved
personligt arbejde, herunder indtægter i EU/EØS-lande, Schweiz og
Storbritannien, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Det beregnede beløb, som Tidlig Pension skal nedsættes med efter
stk. 2-3 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 5.
Beløbsgrænsen i stk. 1 nedsættes forholdsmæssigt i det kalenderår,
hvor personen overgår til at modtage Tidlig Pension.
§ 32 f.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning
og nedsættelse af Tidlig Pension for pensionistens indtægter ved personligt
arbejde. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere nærmere regler om,
hvilke indtægter ved personligt arbejde, herunder hvilke ydelser, der træder
i stedet for indtægter ved personligt arbejde, der skal indgå i beregningen af
Tidlig Pension.
Nedsættelse af Tidlig Pension for pensionsordninger
§ 32 g.
Tidlig Pension nedsættes af følgende pensionsordninger:
1) Pensionsordninger, som er omfattet af afsnit I i
pensionsbeskatningsloven, og tilsvarende udenlandske
pensionsordninger, jf. dog stk. 2.
2) Opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 2.
Tidlig Pension nedsættes ikke af pensioner, som er omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra c-f.
§ 32 h.
Ved behandling af ansøgningen om overgang til Tidlig Pension
opgør Udbetaling Danmark den samlede værdi af ansøgerens
pensionsordninger på tidspunktet, hvor der er 3 år til personen når
folkepensionsalderen. Opgørelsen foretages på grundlag af oplysninger, som
er indberettet efter § 32 j, stk. 2, om i de § 32 g, stk. 1, nævnte ordninger
samt på grundlag af ansøgerens erklæring, jf. § 32 j, stk. 4.
Stk. 2.
For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger
foretages nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af
den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse, jf. § 32 j, stk. 2, 1. pkt.
For alle øvrige ordninger beregner Udbetaling Danmark en årlig ydelse som
5 pct. af det indberettede depot, jf. § 32 j, stk. 2, 2. pkt. Tidlig Pension
nedsættes i hele ydelsesperioden med det beregnede beløb, der overstiger et
fradragsbeløb på 100.000 kr. (2020-niveau). Nedsættelsen efter denne
bestemmelse foretages, uanset om pensionen udbetales i perioden med
Tidlig Pension.
12
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Stk. 3.
Nedsættelsen af Tidlig Pension for pensionsordninger opgøres på
årsbasis og omregnes til et månedsbeløb, der afrundes til nærmeste hele i
kroner, og som trækkes fra i den månedlige udbetaling.
§ 32 i.
Pensionsopgørelsen efter § 32 j, stk. 2, tillægges pensionsbeløb,
som i overensstemmelse med den pågældende pensionsordnings aldersvilkår
er udbetalt efter personens 60. år, men inden 3 år før folkepensionsalderen.
Reglerne i §§ 32 h og 32 j finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Reglerne i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse for udbetaling af
pension, i det omfang pensionen har medført fradrag i anden offentlig
forsørgelsesydelse.
§ 32 j.
Pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v.
samt offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er
omfattet af § 32 g, har pligt til at foretage indberetning af værdien af de
omfattede pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor personen har 3 år
til folkepensionsalderen.
Stk. 2.
For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger
indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det
tidspunkt, hvor der er 3 år til personen når folkepensionsalderen. For alle
øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Reglerne om redegørelse for
indeholdelse efter skatteindberetningslovens § 9 og § 11, stk. 1, jf. § 59, stk.
1, nr. 3, og kildeskattelovens §§ 85 og 86 finder tilsvarende anvendelse på
indberetninger efter 1. pkt. Indberetning sker elektronisk til told- og
skatteforvaltningen, der videregiver oplysningerne i elektronisk form til
Udbetaling Danmark.
Stk. 3.
Ved indberetning af depotet, jf. stk. 2, 2. pkt., af aldersforsikring
efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter
pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum efter
pensionsbeskatningslovens § 29 skal pengeinstitutter,
livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., foretage en bruttoficering
af depotet, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra
indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1979, og afkast, der
vedrører tiden efter denne dag, bruttoficeres ved at dividere depotværdien af
denne del med 0,627, mens resten bruttoficeres ved at dividere med 0,767,
jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra en arbejdstagers egne
indbetalinger før den 1. januar 1972, og afkastet heraf bruttoficeres ikke. 1.
og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for LD-aldersopsparing efter § 2 a i
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 4.
En person, der ansøger om overgang til Tidlig Pension skal give
oplysning til Udbetaling Danmark om alle pensioner m.v., der ikke er
indberettet elektronisk, herunder pensioner omfattet af
13
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af
firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. Det gælder
også pensioner m.v. fra udenlandske pensionsinstitutter m.v. Oplysning om
pensioner m.v. efter 1. og 2. pkt. skal afgives med værdien ved det
tidspunkt, hvor der er 3 år til personen når folkepensionsalderen. Ansøgeren
har endvidere pligt til at erklære over for Udbetaling Danmark, om
oplysningerne, der er indberettet efter stk. 2 er fyldestgørende.
§ 32 k.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om nedsættelse af
Tidlig Pension på grund af pensionsopsparing.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
beskæftigelsesministeren nærmere regler om indberetningen, jf. § 32 j, stk.
1, herunder om tidspunktet for indberetningen.«
10.
I
§ 33
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Udbetaling Danmark udbetaler Tidlig Pension månedsvis bagud
med virkning fra den 1. i måneden efter at der er truffet afgørelse om Tidlig
Pension. Træffes afgørelse om Tidlig Pension efter udløbet af fristen i § 26
q, stk. 3, udbetales Tidlig Pension, med virkning fra den 1. i måneden efter,
at der er forløbet 6 måneder fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget
i Udbetaling Danmark. Tidlig Pension udbetales tidligst fra den 1. i
måneden efter, at betingelserne for Tidlig Pension er opfyldt.«
Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.
11.
I
§ 33, stk. 3
og
6,
der bliver stk. 4 og 7, ændres »stk. 7« til: »stk. 8«.
12.
To steder i
§ 33, stk. 4,
der bliver stk. 5, og i
§ 33, stk. 6,
der bliver stk.
7, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
13.
I
§ 33 a, stk. 1, 3
og
4, § 33 f, stk. 1, § 37, § 41 a, stk. 1,
og
§ 56 a, stk.
1, 2. pkt.,
ændres »førtidspension eller seniorpension« til: »førtidspension,
seniorpension eller Tidlig Pension«.
14.
I
§ 33 a, stk. 4,
ændres »førtidspensionen eller seniorpensionen« til:
»førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension«.
15.
I
overskriften
til kapitel 6 indsættes efter »tilbagebetaling m.v.«: »af
folkepension, førtidspension og seniorpension«.
16.
Efter kapitel 6 indsættes:
14
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
»Kapitel 6 a
Månedlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v. af Tidlig
Pension
§ 48 a.
Tidlig Pension udgør 13.550 kr. pr. måned (2020-niveau).
Stk. 2.
Udbetaling Danmark skal forud for udbetaling af Tidlig Pension
nedsætte pensionen med de beregnede beløb efter §§ 32 e-32 k.
§ 48 b.
Udbetaling Danmark kan fradrage for meget udbetalt pension og
boligstøtte i udbetalingen af Tidlig Pension.
§ 48 c.
Udbetaling Danmark foretager en gang årligt en omregning af
Tidlig Pension, hvis pensionistens indtægter ved arbejde, indtægt ved drift
af selvstændige virksomhed eller indtægt ved drift af selvstændig
bibeskæftigelse, jf. § 32 e, har ændret sig. Omregningen foretages på
baggrund af pensionistens endelige årsopgørelse for det pågældende år, når
denne foreligger.
Stk. 2.
Viser omregningen, at modtageren af Tidlig Pension har fået for
lidt udbetalt i pension, udbetaler Udbetaling Danmark den resterende
pension. Har modtageren af Tidlig Pension fået for meget udbetalt i pension,
skal en overskydende pension tilbagebetales til Udbetaling Danmark, med
mindre tilbagebetalingskravet er mindre end 250 kr., jf. dog § 48 b.
§ 48 d.
Modtageren af Tidlig Pension skal hver måned oplyse Udbetaling
Danmark om sin aktuelle bopælsadresse og indtægter fra personligt arbejde
som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, jf. dog stk. 2. Hvis
Udbetaling Danmark ikke har modtaget oplysningerne senest den 10. i den
følgende måned, vil udbetaling af Tidlig Pension bortfalde fra den 1. i denne
måned. Udbetaling Danmark foretager partshøring og træffer afgørelse efter
1. og 2. pkt. samlet i en agterskrivelse. Når der foreligger dokumentation for
oplysningerne nævnt i 1. pkt., vil udbetalingen af Tidlig Pension kunne
genoptages fra den 1. i måneden efter, at dokumentationen foreligger.
Stk. 2.
Modtageren af Tidlig Pension skal ikke oplyse om ændringer i
indtægter fra personligt arbejde som lønmodtager og aktuel bopælsadresse,
jf. stk. 1, i opgørelsesperioden, hvis indkomstændringerne vedrører
indkomster for arbejde, som beskattes i Danmark og fremgår af
indkomstregisteret, eller hvis den aktuelle bopælsadresse fremgår af cpr-
registeret.
Stk. 3.
Modtageren af Tidlig Pension skal ud over oplysninger nævnt i stk.
1, oplyse Udbetaling Danmark om øvrige forandringer i sine forhold, der
kan forventes at medføre ændringer af Tidlig Pension, jf. kapitel 3 a i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 4.
Hvis modtageren af Tidlig Pension ikke opfylder sin
oplysningspligt efter stk. 3, vil Tidlig Pension ikke kunne udbetales. Når der
15
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
foreligger dokumentation for oplysninger efter stk. 3, vil Udbetalingen af
Tidlig Pension kunne genoptages fra den 1. i måneden efter, at
dokumentationen foreligger, hvis betingelserne for modtagelse af Tidlig
Pension fortsat er opfyldt.
Stk. 5.
Udbetaling Danmark kan anmode modtageren af Tidlig Pension om
oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen. Hvis
oplysningerne ikke modtages senest 1 måned fra anmodningen, ophører
pensionsudbetalingen helt eller delvist med udgangen af den måned, hvori
fristen er udløbet. Pensionsudbetalingen kan genoptages med virkning fra
den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark har modtaget oplysningerne.
Hvis en tidlig pensionist på grund af særlige omstændigheder ikke har
mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden for risten, kan fristen
forlænges.
§ 48 e.
Bestemmelserne i §§ 40, 41 a, 42 og 46-48 finder tilsvarende
anvendelse for en modtager af Tidlig Pension.«
17.
I
§ 49, stk. 3, 2. pkt.,
indsættes efter »nr. 9-12,«: »§ 32 e, stk. 1, § 32 h,
stk. 2, 3. pkt., og § 48 a, stk. 1,«.
18.
I
§ 49, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »nr. 1, 3, 9, 10 og 13, «: »§ 48 a,
stk. 1,«.
19.
I
§ 49, stk. 4, 2. pkt.,
indsættes efter »nr. 2, 5-8, 11 og 12,«: » § 32 e,
stk. 1, og § 32 h, stk. 2, 3. pkt.,«.
20.
I
§ 49 a, stk. 1,
indsættes efter »nr. 1, 3 og 9«: », og § 48 a, stk. 1«.
21.
I
§ 50, stk. 4,
ændres »kapitel 3 og 3 a« til: »kapitel 3-3 b«
22.
I
§ 52, stk. 1,
ændres »§ 12, stk. 1, § 14 e og kap. 2 a« til: »§ 12, stk. 1,
§ 14 e, kap. 2 a og § 26 f.«
23.
I
§ 52
indsættes efter stk. 2 som nyt stk.:
»Stk. 3.
Staten afholder udgifter til administration af Tidlig Pension
gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling
Danmark.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
24.
I
§ 56 a, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »vedrørende folkepension,«:
»Tidlig Pension,«.
16
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
2278665_0017.png
25.
I
§ 56 a, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter » modtage folkepension«: »og
Tidlig Pension«.
26.
I
§ 56 a, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »førtidspensionist eller
seniorpensionist« til: »førtidspensionist, seniorpensionist eller tidlig
pensionist«.
§2
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september
2019, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og
senest ved lov nr. 959 af 26. juni 2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 11, stk. 10, 2. pkt.,
ændres »førtidspensionister og seniorpensionister,
der ikke modtager fuld førtidspension eller seniorpension« til: »
førtidspensionister, seniorpensionister og tidlige pensionister, der ikke
modtager fuld førtidspension, seniorpension eller Tidlig Pension«.
2.
I
§ 13 f, stk. 5,
indsættes efter »seniorpension,«: »Tidlig Pension,«.
3.
I
§ 27 a, stk. 1
og
stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 82 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres
»førtidspension eller seniorpension« til: »førtidspension, seniorpension eller
Tidlig Pension«.
4.
I
§ 27 a, stk. 1,
og
stk. 2, 2. og 3. pkt.,
ændres »førtidspensionen eller
seniorpensionen« til: »førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige
pension«.
§3
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af
11. marts 2020, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1337 af 11. september
2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 56 a, stk. 4, 2. pkt.,
ændres »førtidspension eller seniorpension« til:
»førtidspension,
seniorpension eller Tidlig Pension«.
2.
I
§ 74 m, stk. 13,
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»For hver måned, der er udbetalt Tidlig Pension efter lov om social
pension, fradrages der 160,33 timer i de 5.772 timer, som er nævnt i 1. pkt.«
17
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
3.
I
§ 77 a, stk. 2, nr. 1,
ændres »førtidspension eller seniorpension på
grund af nedsat erhvervsevne« til: »førtidspension, seniorpension eller
Tidlig Pension«.
§4
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110
af 10. oktober 2014, som ændret bl.a. ved § 10 i lov nr. 1559 af 27.
december 2019 og senest ved § 7 i lov nr. 641 af 19. maj 2020, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 2 a, stk. 6,
ændres »§ 16 eller § 26 a« til: »§§ 16, 26 a eller 26 f«.
2.
I
§ 17 s, stk. 1, nr. 7,
ændres »Førtidspension og seniorpension« til:
»Førtidspension, seniorpension og Tidlig Pension«.
§5
I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 17. september 2015,
som ændret ved § 30 i lov nr. 701 af 8. juni 2018 og § 6 i lov nr. 1559 af 27.
december 2019, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 11
ændres »førtidspension eller seniorpension« til: »førtidspension,
seniorpension eller Tidlig Pension«.
§6
I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og senest ved § 1 i lov nr.
1054 af 30. juni 2020, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 116, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »og som er under
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«: », eller som ikke
har udnyttet sin ret til Tidlig Pension, jf. § 26 f i lov om social pension«.
2.
I
§ 126, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »er under folkepensionsalderen, jf.
§ 1 a i lov om social pension«: », eller som ikke har udnyttet sin ret til
Tidlig Pension, jf. § 26 f i lov om social pension«.
§7
18
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 1. november 2019,
som ændret ved § 5 i lov nr. 339 af 2. april 2019, § 8 i lov nr. 551 af 7. maj
2019, § 12 i lov nr. 1558 af 27. december 2019 og § 5 i lov nr. 1559 af 27.
december 2019, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 31, stk. 2, nr. 1,
ændres »førtidspension eller seniorpension« til:
»førtidspension, seniorpension eller Tidlig Pension«.
§8
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020,
som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1337 af 11. september 2020, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 25, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »social pension«: »eller er overgået
til Tidlig Pension«.
§9
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 16. januar
2019, som ændret ved § 11 i lov nr. 337 af 2. april 2019, § 12 i lov nr. 551
af 7. maj 2019, § 20 i lov nr. 1550 af 27. december 2019, § 3 i lov nr. 1558
af 27. december 2019 og § 20 i lov nr. 1559 af 27. december 2019, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 5
indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1-
3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område i
elektronisk form.«
2.
Efter Kapitel 3 e indsættes:
»Kapitel 3 f
Indhentning af oplysninger til brug for Tidlig pension
§ 12 k.
Udbetaling Danmark indhenter efter § 11 a, stk. 1, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område til brug for opgørelse
af anciennitet efter kapitel 3 b i lov om social pension følgende nødvendige
oplysninger på individniveau fra Danmarks Statistik:
1) Oplysninger fra CRAM-registret til brug for opgørelse af
arbejdsløshedsdagpenge for personer, der ikke har været i aktivering,
for perioden 1985-1993, og feriedagpenge for perioden 1985-1997.
19
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
2) Oplysninger om perioder i uddannelse for årgang 1955 og frem.
3) Oplysninger om årlig ledighedsgrad for perioden 1980-1984 og
oplysninger om A-kassemedlemsskab for perioden 1980-1984.
4) Oplysninger om udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste for pasning af
syge børn efter serviceloven og bistandsloven før 2003.
Stk. 2.
Udbetaling Danmark kan efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område indhente nødvendige oplysninger
på individniveau, der er overført til bevaring i Rigsarkivet, til brug for
opgørelse af anciennitet efter kapitel 3 b i lov om social pension.«
3.
I
§ 12 j, stk. 2, nr. 4,
ændres »og seniorpension« til: », seniorpension og
Tidlig Pension«.
§ 10
I ejendomsværdiskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 14. maj
2013, som ændret bl.a. ved § 15 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og
senest ved § 2 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 9, stk. 1, nr. 2,
ændres »førtidspension eller seniorpension« til:
»førtidspension, seniorpension eller Tidlig Pension«.
§ 11
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som
ændret bl.a. ved § 123 i lov nr. 1703 af 27. december 2017, § 17 i lov nr.
551 af 7. maj 2020 og § 16 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og senest
ved § 2 i lov nr. 871 af 14. juni 2020, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 49 A, stk. 3, nr. 2, litra d,
ændres »førtidspension eller
seniorpension« til: »førtidspension, seniorpension eller Tidlig Pension«.
§ 12
I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 944 af 5. august 2015, som ændret ved § 2 i lov nr.
191 af 27. februar 2017, § 2 i lov nr. 1724 af 27. december 2018 og § 17 i
lov nr. 1559 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 1, stk. 1, 7. pkt., stk. 2, 6. pkt.,
og
§ 2, stk. 2, 7. pkt.,
ændres
»førtidspension eller seniorpension« til: »førtidspension, seniorpension eller
Tidlig Pension «.
20
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
§ 13
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som
ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, § 5 i lov nr. 1420 af 17.
december 2019, § 18 i lov nr. 1559 af 27. december 2019 og § 3 i lov nr.
1577 af 27. december 2019 og senest ved lov nr. 881 af 16. juni 2020,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7, nr. 23,
ændres » førtidspension eller seniorpension« til: »
førtidspension, seniorpension eller Tidlig Pension«.
2.
I
§ 12 A, stk. 1, 4. pkt.,
indsættes efter »seniorpensionist,«: »tidlig
pensionist,«.
§ 14
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10.
september 2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 49 B, stk. 2,
ændres »førtidspension eller seniorpension« til:
»førtidspension, seniorpension eller Tidlig Pension«.
§ 15
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 9, stk. 18, 1. pkt.,
og
§ 11, stk. 6, 1. pkt.,
ændres »førtidspension eller
seniorpension« til: »førtidspension, seniorpension eller Tidlig Pension«.
§ 16
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
§ 17
Stk. 1.
Ansøgning efter denne lovs § 26 q, stk. 1, kan indgives til
Udbetaling Danmark fra og med den 1. august 2021.
Stk. 2.
Der kan opnås ret til Tidlig Pension fra og med den 1. januar 2022.
21
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Stk. 3.
Tidlig Pension udbetales fra den 1. januar 2022, til personer, der
ansøger om Tidlig Pension i august 2021, og som opfylder betingelserne for
Tidlig Pension fra den 1. januar 2022.
Stk. 4. For personer født i 1959, som i 2021 søger om Tidlig Pension, og
for personer født i 1960 eller senere, som i 2021 eller 2022 søger om Tidlig
Pension, træffer Udbetaling Danmark snarest muligt og senest 12 måneder
efter Udbetaling Danmark modtagelse af ansøgning afgørelse om ret til
Tidlig Pension efter § 26 q. Hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan
overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag
til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen
forventes afgjort.
§ 18
Indberetning af værdien af pensionsrettigheder, jf. § 32 j, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 8, for en person, der er født før den 1. juli 1959, skal ske
kort før den fastsatte efterlønsalder for den aldersgruppe, som personen
tilhører, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 19
Stk. 1.
Personer, der inden den 1. januar 2022 er overgået til efterløn eller
fleksydelse, har ret til en kompensation ved overgang fra efterløn eller
fleksydelse til Tidlig Pension. Udbetaling Danmark beregner og udbetaler
kompensationen, som udgør et beløb, der på udbetalingstidspunktet svarer
til 3 gange dagpengenes højeste beløb for en dag, jf. § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. for hver hele måned der er efter overgangen
til Tidlig pension, indtil den 1. i måneden efter, at personen når
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Stk. 2.
Der kan ikke udbetales kompensation, hvis personen har fået
tilbagebetalt sine efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag.
Stk. 3.
Der kan ikke udbetales skattefri præmie efter § 74 m i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. til en person, der har fået udbetalt
kompensation efter stk. 1.
Stk. 4.
Der svares en afgift på 30 pct. af det beløb, der udbetales efter stk. 1.
Pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6-9, finder tilsvarende anvendelse for
personer, der overgår fra efterløn eller fleksydelse til Tidlig Pension.
Stk. 5.
Udbetaling Danmark udbetaler kompensationen senest 3 måneder
efter, at personen er overgået til Tidlig Pension og har anmodet om
udbetaling af kompensation.
22
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Stk. 6.
Udbetaling Danmark underretter personens arbejdsløshedskasse om
overgang til Tidlig Pension, og kan indhente oplysninger til brug for
behandling af udbetaling af kompensation.
§ 20
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens § 15 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholdsvis
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
23
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
2278665_0024.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets hovedpunkter
2.1.
Mulighed for Tidlig Pension op til 3 år før
folkepensionsalderen
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.2.
Optjening af anciennitet på arbejdsmarkedet for ret til
Tidlig Pension (beskæftigelse m.v.)
2.2.1.
Gældende ret
2.2.1.1.
Krav om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet som
betingelse for seniorpension
2.2.1.2.
Oplysninger om indbetaling af bidrag til ATP
2.2.2
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.2.2.1.
Ydelsens varighed og anciennitetskravets længde
2.2.2.2.
Anciennitetskravets indhold
2.2.2.2.1.
Lønmodtagerbeskæftigelse
2.2.2.2.2.
Selvstændigt erhvervsdrivende
2.2.2.2.3.
Perioder med barsel m.v.
2.2.2.2.4.
Perioder med dagpenge, sygedagpenge m.v.
2.2.2.3.
Højst ét års anciennitet i løbet af et kalenderår
2.2.2.4.
Opgørelse af anciennitet på baggrund af forskellige ydelser
2.3.
Ansøgning om Tidlig Pension og krav om
arbejdsmarkedstilknytning frem til overgang til Tidlig
Pension samt administration af ordningen
2.3.1.
Gældende ret
2.3.1.1.
Ansøgning om social pension
2.3.1.2.
Udbetaling Danmark som administrator
2.3.1.3.
Forvaltningslovens regler om partshøring, begrundelse for
og genoptagelse af en afgørelse m.v.
2.3.2.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.3.2.1.
Administration og sagsbehandlingsregler
2.3.2.2.
Ansøgning om Tidlig Pension
2.3.2.3.
Krav om arbejdsmarkedstilknytning frem til overgang til
Tidlig Pension
2.3.2.4.
Overgang til Tidlig Pension
2.3.2.5.
Genoptagelse af afgørelser om ret til Tidlig Pension
2.3.2.6.
Forbud mod at modtage andre forsørgelsesydelser
24
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
2278665_0025.png
2.4.
2.4.1.
2.4.1.1.
2.4.1.2.
2.4.1.3.
2.4.1.4.
2.4.2.
2.5.
2.5.1.
2.5.2.
2.6.
2.6.1.
2.6.1.1.
2.6.1.2.
2.6.1.3.
2.6.1.4.
2.6.1.5.
2.6.1.6.
2.6.2.
2.6.2.1.
2.6.2.2.
2.6.2.3.
2.7.
2.7.1.
2.7.2.
2.8.
2.8.1.
2.8.2.
2.9.
2.9.1.
Opgørelse af bopælstid for ret til Tidlig Pension
Gældende ret
Generelt om optjeningskrav som betingelse for åbning af
ret til sociale ydelser
Krav om mindst 3 års fast bopæl her i riget som betingelse
for åbning af ret til pension
Optjening af ret til social pension
Fravigelse af betingelser om indfødsret, bopæl og optjening
på baggrund af EU-retten og overenskomster med andre
stater
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Forholdet til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Beregning af Tidlig Pension
–
nedsættelse for
arbejdsindtægter og nedsættelse af pensionen
Gældende ret
Indtægtsregulering af folkepension
Opgørelse af folkepensionisters indtægter ved personligt
arbejde
Skatteordninger for selvstændige
Fradrag i fleksydelse
Fradrag for pension i eksisterende
tilbagetrækningsordninger
Indbetaling af ATP-bidrag og bidrag til den obligatoriske
pensionsordning af førtids- og seniorpension
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Nedsættelse af Tidlig Pension ved pensionistens indtægter
ved personligt arbejde
Nedsættelse af Tidlig Pension for pensionsordninger
Indbetaling af ATP-bidrag og bidrag til den obligatoriske
pensionsordning af Tidlig Pension
Månedlig regulering af Tidlig Pension
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Satsregulering af Tidlig Pension
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Kompensation ved overgang fra efterløn eller fleksydelse
til Tidlig Pension
Gældende ret
25
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
2278665_0026.png
2.9.2.
2.10.
2.10.1.
2.10.2
2.11.
2.11.1.
2.11.1.1.
2.11.1.2.
2.11.2.
2.11.2.1.
2.11.2.2.
2.11.3.
2.11.3.1.
2.11.3.2.
2.11.4.
2.11.4.1.
2.11.4.2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Optjening af anciennitet i udlandet og eksportabilitet af
ydelsen
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Konsekvensændringer i anden lovgivning
Lov om aktiv socialpolitik
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Lov om sygedagpenge
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Gældende ret
Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Konsekvensændringer på Udlændinge- og Integrations-
ministeriets område
Gældende ret
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet) har den 10. oktober 2020 indgået Aftale
om en ny ret til tidlig pension med Dansk Folkeparti, Enhedslisten og
Socialistisk Folkeparti. Formålet med aftalen er at give dem, der har været
mange år på arbejdsmarkedet, mulighed for en værdig tilbagetrækning.
Tidlig Pension er således til dem, der er startet på arbejdsmarkedet som helt
unge, og som ofte har haft hårde job. Herudover indeholder aftalen
initiativer, der skal forbedre seniorpensionsordningen ved at sikre, at flere
kan visiteres til ordningen. Endelig indeholder aftalen initiativer til at
26
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
prioritere et styrket arbejdsmiljø og forebyggelse af nedslidning samt
forskningsbaseret viden om de økonomiske effekter af et godt arbejdsmiljø.
Nærværende lovforslag udmønter de initiativer i Aftale om en ny ret til
tidlig pension, der vedrører indførelse af ret til Tidlig Pension.
Med lovforslaget indføres Tidlig Pension for personer, der har tre år eller
mindre til folkepensionsalderen, og som har haft en langvarig tilknytning til
arbejdsmarkedet. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de eksisterende
ordninger for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. For at sikre, at ordningen
med Tidlig Pension målrettes de personer, der er startet tidligt med at
arbejde, og som har haft et langt og ofte fysisk hårdt arbejdsliv, vil
ordningen blive baseret på, hvor mange år, man har været på
arbejdsmarkedet seks år før folkepensionsalderen.
Ordningen vil tage udgangspunkt i, at man for at opnå ret til tre års Tidlig
Pension skal være startet på arbejdsmarkedet som 16-årig. Det betyder, at
der for personer, der kan gå på Tidlig Pension i 2022 i henholdsvis 1, 2 eller
3 år vil det være en betingelse, at man har henholdsvis 42, 43 eller 44 års
anciennitet på arbejdsmarkedet, når man er 61 år. Alderen for opgørelse og
antallet af år vil følge udviklingen i folkepensionsalderen.
Tidlig Pension er en ny ordning, der giver en ny rettighed, som modsat
førtidspension og seniorpension ikke afhænger af visitation og
tilkendelseskriterier, men baserer sig på objektivt konstaterbare kriterier i
form af tid på arbejdsmarkedet som det bærende element
Et helt centralt element i Tidlig Pension er antallet af år på
arbejdsmarkedet opgjort seks år forud for folkepensionsalderen. Årene med
beskæftigelse på arbejdsmarkedet vil som udgangspunkt blive opgjort på
baggrund af ATP-indbetalinger. Det er lovpligtigt for arbejdsgivere at
indbetale ATP-bidrag for ansatte, der er fyldt 16 år, og derfor vil
lønmodtagerbeskæftigelsen i ordningen blive opgjort fra det 16. år. De
objektivt konstaterbare registerdata vil blive suppleret af et manuelt spor i
form af fremlagt dokumentation for optjent anciennitet på arbejdsmarkedet,
for eksempel for beskæftigelse i et andet EU-land eller ved drift af
selvstændig erhvervsvirksomhed.
Der er også andre måder at optjene anciennitet på, så retten til Tidlig
Pension har de rette balancer og tager højde for forskellige arbejdsliv og
brancheforskelle. Det gælder for eksempel tid som selvstændig
erhvervsdrivende, deltidsbeskæftigelse, i fleksjob, i job med løntilskud eller
ledighedsperioder med arbejdsløshedsdagpenge og perioder med
sygedagpenge, hvilke også tæller med som anciennitet på arbejdsmarkedet,
og bidrager til at opnå ret til Tidlig Pension. Desuden tæller perioder i
uddannelse, som f.eks. skolepraktik, også med i forhold til opgørelse af
retten til Tidlig Pension. Med henblik på at sikre ligestilling mellem
kønnene tager ordningen endvidere højde for, at personer, ofte moderen, kan
27
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
være væk fra arbejdsmarkedet i en længere periode, når de bliver forældre.
Derfor vil begge forældre blive tildelt et års anciennitet ved fødslen eller
adoption af et barn.
Seks år før folkepensionsalderen vil man efter ansøgning kunne få afgjort,
om man opfylder betingelserne for at kunne gå på Tidlig Pension. Det
betyder, at man i god tid kender sine pensionsmuligheder og kan indrette sin
tilværelse derefter.
Tidlig Pension bliver en ny form for pension, som vil udgøre et månedligt
beløb på 13.550 kr. (2020-niveau). Retten til Tidlig Pension og ydelsen
afhænger af den enkeltes tid på arbejdsmarkedet, og ydelsens størrelse vil
ikke afhænge af hverken ægtefælles eller samlevers indkomst eller formue.
Der vil derimod ske nedsættelse af ydelsen ved pensionistens egen
arbejdsindkomst og pensionsformue.
Tidlig Pension vil blive reguleret i lov om social pension. Det betyder, at
de eksisterende regler om indfødsret, bopæl og opgørelse af bopælstid samt
undtagelserne hertil efter §§ 2-10 lov om social pension også vil finde
anvendelse ved tildeling af Tidlig Pension. Det vil dog alene være muligt at
eksportere ydelsen til EU/EØS, Schweiz, Storbritannien og Tyrkiet. Tidlig
Pension vil således ikke blive omfattet af de bilaterale aftaler om social
sikring, som Danmark har indgået med en række tredjelande.
Aftalepartierne er enige om, at modellen for Tidlig Pension afspejler det
arbejdsmarked, der var engang. Aftalepartierne forpligter sig til senest i
2030 at genbesøge modellen med henblik på at vurdere, om udviklingen på
arbejdsmarkedet har ændret forudsætningerne for ordningen, og om
ordningen omfatter de personer, den er tiltænkt. Samtidig vil aftalepartierne
følge ordningen tæt, så det bliver muligt at fremrykke serviceeftersynet, hvis
anvendelsen af ordningen afviger væsentligt fra forventningen.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mulighed for Tidlig Pension op til 3 år før folkepensionsalderen
2.1.1. Gældende ret
Folkepensionsalderen er fastlagt i § 1 a i lov om social pension.
Med Velfærdsaftalen af 20. juni 2006 mellem den daværende regering
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti og Det Radikale Venstre samt aftalen af 13. maj 2011 mellem
den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk
Folkeparti og De Radikale Venstre om senere tilbagetrækning er
folkepensionsalderen i perioden 2019-2022 gradvist blevet forhøjet fra 65 år
til 67 år, således at folkepensionsalderen ved fremsættelsen af dette
lovforslag er 65,5 år.
I 2013 blev folkepensionsalderen ændret ved lov nr. 1386 af 28. december
2011 om ændring af lov om social pension, men dog således, at personer,
28
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
der var 57 år og ældre ved udgangen af 2010, fortsat ville kunne modtage
folkepension efter de tidligere gældende regler.
Ved lov nr. 1810 af 23. december 2015 om ændring af lov om social
pension, lov om arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af
arbejdsulykkeserstatninger m.v. (Regulering af folkepensionsalderen,
ændring af revisionsbestemmelse m.v.) blev folkepensionsalderen
indekseret, således at folkepensionsalderen fra 1. januar 2030 er 68 år. Det
følger således af § 1 a, stk. 1, i lov om social pension, at
folkepensionsalderen er:
1) 65 år for personer, der er født før den 1. januar 1954.
2) 65 1/2 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954
til den 30. juni 1954.
3) 66 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til den
31. december 1954.
4) 66 1/2 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955
til den 30. juni 1955.
5) 67 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til den
31. december 1962.
6) 68 år for personer, der er født efter den 31. december 1962.
Fra 2015 og herefter hvert 5. år vurderes, om folkepensionsalderen skal
forhøjes for personer, der er født efter den 31. december 1962, jf.
bestemmelsens stk. 2.
Det følger endvidere af § 1 a, stk. 3, at folkepensionsalderen forhøjes, hvis
den gennemsnitlige levetid for de 60-årige i de seneste 2 år overstiger
levetiden i 2004-2005 81,4 år. Levetiden fastsættes på grundlag af
Danmarks Statistiks opgørelse heraf og opgøres som et simpelt gennemsnit
for mænd og kvinder.
Folkepensionsalderen fastsættes til levetiden for 60-årige i de seneste 2 år,
tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år, og fratrukket en forudsat
pensionsperiode på 14,5 år. Der afrundes til nærmeste halve år.
Folkepensionsalderen fastsættes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret til
15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.
Med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om social
pension (Regulering af folkepensionsalderen og ændring af
revisionsbestemmelse), jf. L nr. xx af xx, foreslås det, at
folkepensionsalderen fra 1. januar 2035 er 69 år for alle, der er født efter den
31. december 1966.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som udmøntning af Aftale om en ny ret til tidlig pension foreslås det, at
der i lov om social pension skal indføres en ny pensionsordning under
29
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
navnet Tidlig Pension, som vil være målrettet personer, som fra en tidlig
alder har tilbragt mange år på arbejdsmarkedet.
Det fremgår af aftalen, at aldersgrænsen for ret til Tidlig Pension skal
følge reguleringen af aldersgrænsen for folkepension ud fra de samme
hensyn til udvikling i levetid, som ligger bag reguleringen af
folkepensionsalderen.
Det foreslås på den baggrund, at personer, der er 3 år eller mindre fra
folkepensionsalderen, vil have ret til Tidlig Pension forudsat at de i øvrigt
opfylder betingelserne for at modtage Tidlig Pension, med den virkning, at
aldersgrænsen for Tidlig Pension følger den til enhver tid gældende
folkepensionsalder for aldersgruppen.
Muligheden for at modtage Tidlig Pension gælder fra den 1. januar 2022.
Det betyder, at personer, som har ret til Tidlig Pension fra 1. januar 2022, jf.
lovforslagets § 18, vil skulle være født den 1. juli 1955 eller senere.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 8, forslag til ny § 26 f, og de
specielle bemærkninger hertil.
2.2. Optjening af anciennitet på arbejdsmarkedet for ret til Tidlig Pension
(beskæftigelse m.v.)
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Krav om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet som betingelse
for seniorpension
Der er efter de gældende regler for folkepension ikke knyttet et krav om
optjening af ret til pension på grundlag af en periode med tilknytning til
arbejdsmarkedet eller lignende.
Seniorpensionsordningen giver mulighed for, at personer med nedsat
arbejdsevne på 15 timer eller mindre kan trække sig tilbage fra
arbejdsmarkedet 6 år før folkepensionsalderen.
Vurderingen af arbejdsevnen skal foretages med udgangspunkt i personens
nuværende arbejdsevne, hvilket betyder, at der ikke skal iværksættes
indsatser, der har til formål at udvikle arbejdsevnen
Ordningen stiller krav om, at en person skal have en langvarig tilknytning
til arbejdsmarkedet, svarende til 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse. Ved
langvarig arbejdsmarkedstilknytning skal forstås 20-25 års sammenlagt
beskæftigelse, hvor en ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer betragtes som
fuldtidsbeskæftigelse. Deltidsbeskæftigelse skal omregnes forholdsmæssigt
til fuldtidsbeskæftigelse dvs. i forhold til en ugentlig arbejdstid på mindst 27
timer. Ved opgørelsen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt,
sammenlægges alle forudgående perioder med fuldtidsbeskæftigelse. Hvis
ansøgeren sammenlagt har haft fuldtidsbeskæftigelse i mere end 20 år men
mindre end 25 år, skal der foretages en konkret vurdering af, om ansøgeren
kan anses for at opfylde beskæftigelseskravet. Der kan ved vurderingen
30
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
f.eks. lægges vægt på det faktiske eller skønnede antal ugentlige
arbejdstimer i perioden, f.eks. om ansøgeren har arbejdet mange timer over
mindstekravet til indbetaling af fuldt ATP-bidrag i hele eller store dele af
beskæftigelsesperioden, arbejdets karakter, dvs. om arbejdet må anses for at
være fysisk eller psykisk belastende og nedslidende, eller om ansøgerens
helbred er påvirket efter mange år på arbejdsmarkedet.
Perioder med deltidsbeskæftigelse, herunder sæsonarbejde, kan efter en
konkret vurdering tælles med ved opgørelsen af omfanget af
fuldtidsbeskæftigelse, hvis længden af perioden med
arbejdsmarkedstilknytning er forholdsmæssigt øget.
Beskæftigelse i fleksjob anses som fuldtidsbeskæftigelse, idet personer
ansat i fleksjob formodes at udnytte deres fulde resterende arbejdsevne. Det
betyder, at en person ansat i fleksjob på få timer om ugen, vil blive anset for
at være fuldtidsbeskæftiget.
2.2.1.2. Oplysninger om indbetaling af bidrag til ATP
Reglerne om Arbejdsmarkedet Tillægspension (ATP) er reguleret i lov om
Arbejdsmarkedet Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10.
oktober 2014. Der er for lønmodtagere i Danmark indbetalt bidrag til ATP,
siden ordningen blev indført i 1964.
Bidrag til ATP indbetales med forskellige bidragssatser, afhængigt af
hvordan medarbejderen aflønnes. Der er således forskellige satser for
månedslønnede, 14-dageslønnede, ulønnede og løsarbejdere. Desuden er der
medarbejdere, for hvem antallet af arbejdstimer ikke kan opgøres, såkaldt
ukendt arbejdstid. I disse tilfælde vil man enten indbetale et bidrag på
grundlag af et kendt timeinterval eller indbetale bidrag med en beregnet sats
på grundlag af bl.a. oplysninger om månedsløn.
Ud over de forskellige bidragssatser er der også forskellige kategorier af
bidrag, alt efter om der er tale om en privat eller offentlig arbejdsgiver, og
for offentlige arbejdsgivere er der desuden en række forskellige
bidragskategorier, alt efter hvilken overenskomst en medarbejder er ansat
på.
Det fremgår af § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af
årsbidraget. Det følger af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1385 af 25.
november 2015 om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at det almindelige
årsbidrag, jf. lovens § 15, stk. 1, udgør 3.408 kr. (2016-niveau) og er
grundlaget for beregning af A-satsen, jf. bekendtgørelsens bilag 1.
Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 3, stk. 2, at for visse offentlige
ansatte, jf. lovens § 15, stk. 2, udgør årsbidraget (2016):
1) 1.166,40 kr. og er grundlaget for beregning af B-satsen i bilag 2.
2) 2.241,60 kr. og er grundlaget for beregning af C-satsen i bilag 3.
31
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
3) 1.896 kr. og er grundlaget for beregning af D-satsen i bilag 4.
4) 2.630,40 kr. og er grundlaget for beregning af E-satsen i bilag 5.
5) 3.019,20 kr. og er grundlaget for beregning af F-satsen i bilag 6.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, at ATP-bidraget beregnes på grundlag
af det samlede antal timer i den enkelte lønperiode. Det fremgår af
bekendtgørelsens § 4, hvilke timer arbejdsgiveren skal medregne.
Det fremgår videre, at ATP-bidraget beregnes med A-sats, eller for visse
offentligt ansatte med B-, C-, D-, E- eller F-sats, jf. bilag 1
–
6 til
bekendtgørelsen. Satserne er beregnet på grundlag af et årsbidrag, der er det
ATP-bidrag, som årligt skal betales for en lønmodtager, der er
fuldtidsbeskæftiget hos samme arbejdsgiver. Ved fuldtidsbeskæftigelse
forstås beskæftigelse hos samme arbejdsgiver i et antal timer, der mindst
svarer til timegrænserne for fuldt bidrag, jf. bekendtgørelsens bilag.
I den enkelte lønperiode kan der ikke betales mere end et fuldt ATP-bidrag
for lønmodtagerens beskæftigelse hos samme arbejdsgiver. En arbejdsgiver
er årligt ikke forpligtet til for den enkelte lønmodtager at indbetale mere,
end hvad der svarer til et årsbidrag for månedslønnede beregnet med A-sats.
Det følger videre af bekendtgørelsen, at for løsarbejdere betales for hver
time det bidrag, der er anført i bekendtgørelsens bilag, uanset antallet af
arbejdstimer. Ved løsarbejdere forstås personer med korte afsluttede
ansættelsesforhold hos én eller flere arbejdsgivere inden for en enkelt uge,
og som typisk aflønnes fra dag til dag.
For personer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede, betales der for
beskæftigelse hos samme arbejdsgiver enten 2/3, 1/3 eller intet bidrag,
afhængig af beskæftigelsens omfang, jf. bekendtgørelsens bilag.
Lønmodtagerens andel af ATP-bidraget er 1/3 og arbejdsgiverens 2/3.
Arbejdsgiveren tilbageholder lønmodtagerens andel af bidraget ved hver
lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter hvert kvartals udløb.
Hvis en lønmodtagers arbejdstimer ikke kan opgøres, beregnes det timetal,
der skal betales ATP-bidrag for, ved at dividere indtægten i lønperioden hos
samme arbejdsgiver med en timeløn for henholdsvis mænd og kvinder.
Timelønnen udgør i 2016 194,45 kr. for mænd og 175,60 kr. for kvinder.
Timelønnen reguleres hvert år med en procentsats svarende til stigningen i
den gennemsnitlige fortjeneste pr. time, ekskl. genetillæg, som senest er
offentliggjort i Dansk Arbejdsgiverforenings Lønstatistik, Strukturstatistik.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, at når arbejdsgiveren skal beregne
det samlede antal timer i lønperioden, medregnes både arbejdstimer og de
timer under ansættelsesforholdets beståen, der kan sidestilles med
arbejdstimer, uanset at der ikke præsteres nogen arbejdsydelse, jf. stk. 2, 3
og 4.
32
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Arbejdsgiveren medregner efter § 4, stk. 2, timer, som sidestilles med
arbejdstimer, når arbejdsgiveren udbetaler løn eller yder anden betaling,
herunder:
1) afspadseringstimer og fritimer til opvejning af ubekvem arbejdstid,
2) barselsfravær,
3) fravær på grund af barns sygdom,
4) fravær på omsorgsdage, feriefridage, børnefamiliefridage og
seniorfridage,
5) fravær på grund af orlov,
6) genindkaldelse til aftjening af værnepligt,
7) skole- eller kursusophold,
8) rådighedsvagt eller lignende,
9) perioder, hvor lønmodtageren modtager rådighedsløn eller
ventepenge ifølge lov om tjenestemænd eller i henhold til de
kommunale tjenestemandsregulativer eller reglementer, jf. lovens §
2, stk. 1, litra b,
10) opsigelsesperioder, hvor lønmodtageren er opsagt, jf. lovens § 2,
stk. 1, litra c, uanset om den pågældende er fritstillet, og
11) perioder, hvor arbejdsgiveren ikke kan eller vil benytte
medlemmets arbejdskraft, men har pligt til at betale lønnen.
Sygdomsperioder og fraværstimer på grund af forebyggende
graviditetsundersøgelser medregnes, hvad enten arbejdsgiveren udbetaler
løn eller dagpenge, jf. bekendtgørelsens stk. 3.
Når lønnen udbetales månedsvis, og ATP-bidrag beregnes efter reglerne
for månedslønnede, jf. bekendtgørelsens bilag, medregnes timer, hvor
lønmodtageren holder ferie med løn eller feriegodtgørelse. Timer med
feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver medregnes dog ikke, jf.
bekendtgørelsens § 4, stk. 4.
Det følger af bestemmelsens stk. 5, at når ATP-bidrag beregnes efter
reglerne for 14-dages lønnede eller ugelønnede, jf. bekendtgørelsens bilag,
medregnes ferietimer og søgnehelligdage ikke.
Det betyder, at indbetaling af to ens bidrag til ATP kan dække over en
forskellig arbejdstid.
Hertil kommer, at bidragssatserne løbende er blevet ændret siden
indførelsen af ordningen i 1964, hvilket medfører, at satserne i forskellige
perioder ikke er umiddelbart sammenlignelige. F.eks. blev der for en
månedslønnet i 1976 med arbejde i mindst 30 timer om ugen indbetalt fuldt
bidrag til ATP, mens timetallet for fuldt bidrag i 1992 var 27 timer.
Oplysninger om indbetaling af bidrag til ATP kan derfor ikke omsættes
direkte til et udtryk for beskæftigelse i f.eks. et bestemt antal timer, dage,
uger eller måneder.
33
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2.1. Ydelsens varighed og anciennitetskravets længde
Det fremgår af Aftale om en ny ret til tidlig pension, at Tidlig Pension skal
kunne ydes personer, der har 3 år eller mindre til folkepensionsalderen.
Anciennitetskravet vil endvidere ændre sig i takt med folkepensionsalderen.
Baggrunden for, at aldersgrænsen for ret til Tidlig Pension skal følge
aldersgrænsen for folkepension, jf. herom afsnit 2.1.2., er, at hvis
anciennitetskravet var statisk, ville det i takt med reguleringen af
folkepensionsalderen, og dermed af aldersgrænsen for Tidlig Pension,
medføre, at yngre årgange ville have en tilsvarende længere årrække til at
opfylde det statiske anciennitetskrav i.
Det foreslås, at der optjenes anciennitet fra det 16. år og frem til personen
som hovedregel har 6 år til folkepensionsalderen.
Den foreslåede optjeningsperiode indebærer, at dem, der ikke når at
opfylde anciennitetskravet på arbejdsmarkedet 6 år før
folkepensionsalderen, ikke kan optjene anciennitet i de efterfølgende år på
arbejdsmarkedet. Ved at opgøre anciennitetskravet 6 år før
folkepensionsalderen sikres det, at den enkelte kan blive varslet i god tid og
nå at planlægge de resterende år på arbejdsmarkedet.
For personer, som er født i 1963, 1964, 1967 og 1968, foreslås det, at de
vil få fastlagt deres ret til Tidlig Pension, 7 år eller mindre fra de opnår
folkepensionsalderen. Baggrunden for dette er at sikre, at ordningen får lov
at virke de første år uden de store ændringer, hvorfor opgørelsesalder og
anciennitetskrav blive fastholdt til og med 2025. Herefter vil
opgørelsesalder og anciennitetskrav stige med et år gældende til og med
2030. Fra 2030 og frem vil opgørelsesalder og anciennitetskrav følge den til
enhver tid gældende folkepensionsalder. Der er således tale om en
indfasning af ordningen frem til og med 2030.
Det foreslås derfor, at ret til Tidlig Pension betinges af, at en person, der er
født i perioden fra og med den 1. juli 1955 til og med den 31. december
1964, skal have optjent 42-44 års anciennitet på arbejdsmarkedet, og at
ancienniteten vil kunne opgøres fra det tidspunkt, hvor personen fylder 61
år. 42 års anciennitet vil give ret til at modtage ydelsen i 1 år, 43 års
anciennitet vil give ret til at modtage ydelsen i 2 år, og 44 års anciennitet vil
give ret til at modtage ydelsen i 3 år. En person vil dermed kunne trække sig
tilbage som 64-årig, hvis den pågældende borger har optjent 44 års
anciennitet, dvs. ret til Tidlig Pension i 3 år, som 65-årig med 43 års
anciennitet og 2 års ret Tidlig Pension, og endelig som 66-årig med 42 års
anciennitet og 1 års ret Tidlig Pension.
Det foreslås videre, at for personer, der er født i perioden fra og med den
1. januar 1965 til og med den 31. december 1968, vil ancienniteten kunne
34
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
opgøres fra det tidspunkt, hvor personen fylder til 62 år, og
anciennitetskravene vil blive ændret til 45, 44 og 43 år.
For personer, der er født i perioden fra og med den 1. januar 1969 til og
med den 31. december 1970, foreslås det, at ancienniteten vil kunne opgøres
fra det tidspunkt, hvor personen fylder 63. år, mens anciennitetskravet vil
blive 46, 45 og 44 år.
Endelig foreslås det, at for personer, der er født den 1. januar 1971 eller
senere, vil opgørelsen af anciennitet kunne ske fra det tidspunkt, hvor der er
6 år til folkepensionsalderen, og kravene til tiden på arbejdsmarkedet vil
automatisk stige med en senere folkepensionsalderen.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres mulighed for at indeksere
anciennitetskravet sammen med indeksering af folkepensionsalderen.
Tidlig Pension kan alene udbetales for hele år, dvs. at en person, som har
42,5 års anciennitet alene vil have ret til Tidlig Pension i ét år.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, forslag til ny § 26 g,
overgangsbestemmelsen og de specielle bemærkninger hertil.
2.2.2.2. Anciennitetskravets indhold
Anciennitetskravet opgøres på baggrund af tilknytning til arbejdsmarkedet
over en meget lang årrække. Det vil i langt de fleste tilfælde være meget
vanskeligt for den enkelte ansøger om ret til Tidlig Pension at dokumentere,
at arbejdsmarkedstilknytningen er opfyldt mere end 42 år tilbage i tid, især
for de ældste årgange, hvor anciennitetskravet skal opgøres fra 1971
Det fremgår derfor af den politiske aftale, at Tidlig Pension i videst muligt
omfang skal kunne administreres digitalt på grundlag af beregninger på
baggrund af oplysninger fra en række offentlige systemer og registre, først
og fremmest oplysninger om indbetaling af bidrag til ATP, som afspejler en
tilknytning til arbejdsmarkedet. Baggrunden for dette valg er, at store
grupper af lønmodtagere siden 1964 via deres arbejdsgiver har indbetalt
bidrag til ATP. Det er endvidere en del af de økonomiske forudsætninger for
aftalen, at administrationen af ordningen, hvor det er muligt, skal kunne
administreres digitalt på baggrund af registerdata, og det kun skal være i
tilfælde, hvor der ikke foreligger registerdata, at der skal kunne anvendes
anden dokumentation for at fastlægge anciennitetskravet.
Der er således i vidt omfang tilgængelige oplysninger i offentlige systemer
og registre om tilknytning til arbejdsmarkedet langt tilbage i tid, og
oplysningerne omfatter store grupper af personer, der har haft tilknytning til
det danske arbejdsmarked. Oplysningerne vil i forbindelse med
administration af ordningen kunne indgå i en digital sagsoplysning.
Det indgår som et element i den politiske aftale, at der skal tages højde for,
at forholdsvis flere kvinder end mænd er og har været deltidsbeskæftiget, og
at der er en højere andel af mænd, der har arbejdet fra de var 16-17 år.
35
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Perioder med barsel skal endvidere efter forslaget også medregnes i
anciennitetsopgørelsen bl.a. for at sikre en mere ligelig kønsbalance.
Det fremgår desuden af den politiske aftale, at perioder med beskæftigelse
som selvstændig erhvervsdrivende skal medregnes i opgørelsen af
anciennitet, når virksomheden har givet overskud.
Det fremgår endelig, at der skal tages højde for, at man i løbet af et
arbejdsliv kan blive ramt af ledighed eller sygdom, og at perioder med
dagpenge, fleksjob, job med løntilskud, sygedagpenge og ledighedsydelse
derfor som udgangspunkt skal medregnes ved opgørelsen af, om
anciennitetskravet er opfyldt. I det omfang der ikke foreligger registerdata
om f.eks. perioder med arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, vil
disse perioder alligevel kunne tælle med ved opgørelsen af
anciennitetskravet i det omfang personen selv kan dokumentere at have
modtaget ydelsen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, forslag til §§ 26 h-26 p, samt de
specielle bemærkninger hertil.
2.2.2.2.1. Lønmodtagerbeskæftigelse
Det foreslås, at anciennitetskravet i videst muligt omfang vil skulle
administreres digitalt på grundlag af oplysninger i offentlige systemer og
registre, navnligt oplysninger om indbetaling af bidrag til ATP, der for
mange lønmodtagergruppers vedkommende indeholder data tilbage fra
1964. Fra 2008 er der desuden tilgængelige oplysninger i
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, der vil kunne indgå i en
digital administration af ansøgninger om ret til Tidlig Pension, og som vil
kunne supplere data fra ATP. Oplysninger i indkomstregisteret slettes efter
10 år.
Det foreslås således, at anciennitetskravet for lønmodtagerbeskæftigelse
udformes på en sådan måde, at det helt eller delvist kan dokumenteres
opfyldt på grundlag af oplysninger om indbetalinger af bidrag til ATP,
uanset at der for de seneste 10 år er tilgængelige oplysninger i
indkomstregisteret. Baggrunden for dette er, at opgørelsen i anciennitet
derved bliver opgjort på samme måde i hele opgørelsesperioden, hvilket vil
lette administrationen af ordningen, idet der dermed alene vil skulle
beregnes anciennitet på baggrund af det gennemsnitlige årlige antal
arbejdstimer fastsat på baggrund af det indbetalte bidrag til ATP for de
enkelte år.
Det bemærkes, at også andre oplysninger vil kunne lægges til grund som
dokumentation for, at anciennitetskravet er opfyldt, jf. nærmere herom
nedenfor under omtalen af andre oplysninger, og det fremsatte forslag om
opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelse.
36
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Den nærmere udformning af anciennitetskravet for beskæftigelse som
lønmodtager beskrives i de følgende afsnit.
Oplysninger om indbetaling af bidrag til ATP
Administrationen af Tidlig Pension skal så vidt muligt baseres på
registerdata, således at ordningen bliver så enkel og digital at administrere
som muligt.
Da ATP-bidrag betales med forskellige satser og efter forskellige
kategorier af bidrag på baggrund af, om man er ansat hos en privat eller
offentlig arbejdsgiver, og da bidragssatserne har ændret sig løbende siden
indførelsen i 1964, kan oplysninger om indbetaling af bidrag til ATP ikke
omsættes direkte til et udtryk for beskæftigelse i f.eks. et bestemt antal
timer, dage, uger eller måneder. Indbetaling af to ens bidrag til ATP kan
således dække over forskellig arbejdstid.
Det foreslås, at anciennitetskravet vil skulle opgøres på baggrund af de
samlede årlige indbetalinger til ATP. Det betyder, at der ikke skelnes
mellem, hvornår på året beskæftigelsen har fundet sted. Det medfører, at en
person, der har arbejdet på fuld tid i 4 måneder, vil optjene samme
anciennitet som en person, der har arbejdet i 9-18 timer om ugen i hele året.
Det foreslås endvidere, at beregningen af anciennitet i det enkelte
kalenderår skal ske ved anvendelse af den årlige bidragssats for
månedslønnede, som personens ATP-bidrag indbetales på baggrund af.
Opgørelsen af anciennitet vil skulle ske på årsbasis i hele
opgørelsesperioden (anciennitetsperioden) for at sikre en ensartet måde at
opgøre beskæftigelsen på og for at sikre at 14-dageslønnede, ugelønnede og
løsarbejdere ikke stilles dårligere end månedslønnede. Når ancienniteten vil
blive opgjort årligt, vil de højere ATP-bidrag om måneden kompensere for
de perioder, hvor 14-dagslønnede, ugelønnede og løsarbejdere holder ferie
med feriegodtgørelse.
Det foreslås videre, at indbetaling af ATP-bidrag svarende til
deltidsbeskæftigelse på 18 timer pr. uge skal sidestilles med
fuldtidsbeskæftigelse fra og med 1993. For perioden fra og med 1971 til og
med 1977 vil deltidsbeskæftigelse på 15 timer om ugen blive sidestillet med
fuldtidsbeskæftigelse og fra og med 1978 til og med 1992 vil
deltidsbeskæftigelse på 20 timer blive sidestillet med fuldtidsbeskæftigelse.
De forskellige ATP-intervaller over tid betyder, at antallet af timer, der
sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse, vil variere over tid, jf. tabel 1.
Baggrunden for dette er for at sikre, at personer, der af forskellige årsager
arbejder på nedsat tid, ikke udelukkes fra at få gavn af ordningen. Den
såkaldte deltidskorrektionen skal bl.a. sikre en bedre kønsbalance i
adgangen til Tidlig Pension, da kvinder i højere grad end mænd er
deltidsbeskæftiget, både nu og historisk set.
37
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
2278665_0038.png
Deltidskorrektionen betyder, at den anciennitet, en person har optjent ved
indbetaling af f.eks. halvdelen af et fuldt årligt ATP-bidrag, ganges med 2 i
perioden før 1978, mens det ganges med 1,5 fra og med 1978. Det betyder,
at en person, som har indbetalt halvdelen af et fuldt årligt ATP-bidrag,
bliver stillet som personen har indbetalt et fuldt årligt ATP-bidrag. Det
samme gælder for personer, som har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-
bidrag, idet de også bliver stillet, som havde de indbetalt et fuldt ATP-
bidrag.
Deltidskorrektion svarer til, at ancienniteten i forhold til det årlige ATP-
bidrag vil skulle vægtes med faktor 2 i perioden fra 1964-1977 og med
faktor 1,5 fra og med 1978.
Den højere faktor frem til 1977 medfører, at der tages højde for, at ATP-
bidrag til og med 1977 alene var opdelt i to timeintervaller. Før 1978
medførte beskæftigelse på mellem 15-30 timer således �½ ATP-bidrag. Hvis
der blev anvendt en faktor 1,5, ville det medføre, at en person, som arbejder
på deltid i 30 timer, ville blive sidestillet med en person, som arbejder på
fuld tid. For at sikre et mere ensartet niveau for deltidskorrektionen er det
derfor besluttet at anvende en højere faktor før 1978.
Deltidskorrektionen vil dog ikke skulle gælde for personer, som optjener
anciennitet mellem deres fyldt 16. år og frem til det fyldte 18. år.
Korrektionen for deltidsarbejde medfører, at en person har mulighed for i
en kortere periode ikke at være i beskæftigelse i løbet af året, fordi personen
f.eks. deltager i et kortere uddannelsesforløb, og samtidig vil kunne opnå et
fuldt års anciennitet. F.eks. vil en person ved 8 måneders
fuldtidsbeskæftigelse, optjene et års anciennitet, selvom personen de
resterende 4 måneder deltager i uddannelse.
Tabel 1. Sammenhæng mellem timeantal/ATP bidrag
og deltidskorrektion
Periode
1964-1977
Ugentligt
timeantal
Bidrag
Deltidskorrektion
1 års anciennitet
1 års anciennitet
Dvs. mindst
15
timer om
ugen giver 1
års anciennitet
Dvs. mindst
20
timer om
ugen giver 1
års anciennitet
Mindst 30 timer Fuldt bidrag
15-29 timer
�½ bidrag
1978-1992
Mindst 30 timer Fuldt bidrag
20-29 timer
10-19 timer
2/3 bidrag
1/3 bidrag
1 års anciennitet
1 års anciennitet
�½ års anciennitet
1 års anciennitet
1993-
Mindst 27 timer Fuldt bidrag
38
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
2278665_0039.png
18-26 timer
9-17 timer
2/3 bidrag
1/3 bidrag
1 års anciennitet
�½ års anciennitet
Dvs. mindst
18
timer om
ugen giver 1
års anciennitet
Det bemærkes, at den foreslåede deltidskorrektionen vil indebære, at en
person, der f.eks. har været deltidsbeskæftiget i 42 år, og som i opgørelsen
af lønmodtagerbeskæftigelse opfylder de foreslåede betingelser og opnår
deltidskorrektion i hele perioden, opfylder anciennitetskravet. Samtidig vil
en person, der har været fuldtidsbeskæftiget i 41 år ikke opfylde
anciennitetskravet, der er på mindst 42 år, heller ikke, selvom den
pågældende i nogle år f.eks. har arbejdet langt mere end det foreslåede
timekrav, jf. afsnit 2.2.2.3, loft over optjening af anciennitet. Den foreslåede
deltidskorrektion sikrer en mere ligelig kønsbalance i adgangen til Tidlig
Pension, og at den tager højde for, at mænd og kvinder typisk har et
forskelligt arbejdsliv.
Det foreslås derfor, at fra og med 1971 til og med 1977 vil der kunne
optjenes 1 års anciennitet, hvis personen i et kalenderår har indbetalt et
mindst halvdelen af et fuldt årligt ATP-bidrag. Det betyder, at personer, der
i et kalenderår har indbetalt mindst halvdelen af et fuldt ATP-bidrag. Det
svarer til en person med ugentlig arbejdstid på mellem 15-29 timer, hvis der
er indbetalt halvdelen af et fuldt årligt ATP-bidrag til og med et fuldt ATP-
bidrag eller derover, svarende til en ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer,
på grund af deltidskorrektionen, vil kunne optjene 1 års anciennitet.
Det foreslås videre, at fra og med 1978 til og med 1992 vil der kunne
optjenes 1 års anciennitet, hvis personen i et kalenderår har indbetalt mindst
2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag og �½ års anciennitet, hvis personen har
indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag. Det betyder, at personer, der i
kalenderåret har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag svarende til en
ugentlig arbejdstid på mellem 20-29 timer, til og med er fuldt årligt ATP-
bidrag eller derover, svarende til en ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer,
på grund af deltidskorrektionen vil kunne optjene 1 års anciennitet.
Personer, der har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, svarende til en
ugentlig arbejdstid på mellem 10-19 timer, vil kunne optjene �½ års
anciennitet på baggrund af deltidskorrektionen.
Endelig foreslås det, at fra og med 1993 vil der kunne optjenes 1 års
anciennitet, hvis personen i et kalenderår har indbetalt mindst 2/3 af et fuldt
årligt ATP-bidrag, og �½ års anciennitet, hvis personen har indbetalt et 1/3 af
et fuldt årligt ATP-bidrag. Det betyder, at personer, der i et kalenderår har
indbetalt mindst 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, svarende til en ugentlig
arbejdstid på mellem 18-26, til og med et fuldt årligt ATP-bidrag eller
derover, svarende til en ugentlig arbejdstid timer på mindst 27 timer, på
grund af deltidskorrektionen vil kunne optjene 1 års anciennitet. Personer,
der har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, svarende til en ugentlig
39
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
arbejdstid på mellem 9-17 timer vil kunne optjene �½ års anciennitet på
baggrund af deltidskorrektionen.
Det foreslås, at fra og med 1978 til og med 1992 vil der kunne optjenes 1
års anciennitet for en person fra det fyldte 16. år frem til det fyldte 18. år,
hvis personen i et kalenderår har indbetalt et fuldt årligt ATP-bidrag, 2/3 års
anciennitet, hvis personen har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og
1/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-
bidrag. Det betyder, at personer, der har indbetalt fuldt ATP-bidrag svarende
til en ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer, vil kunne optjene ret til 1 års
anciennitet. Hvis der er indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, svarende
til en arbejdstid på mellem 20-29 timer, vil der kunne optjenes 2/3 års
anciennitet og hvis der er indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag,
svarende til en arbejdstid på 10-19 timer, vil der kunne optjenes 1/3 års
anciennitet.
Det foreslås videre, at fra og med 1993 vil kunne optjenes 1 års anciennitet
for en person fra det fyldte 16. år frem til det fyldte 18. år, hvis personen i et
kalenderår har indbetalt et fuldt årligt ATP-bidrag, 2/3 års anciennitet, hvis
personen har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag og 1/3 års
anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag. Det
betyder, at personer, der har indbetalt et fuldt årligt ATP-bidrag svarende til
en ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer, vil kunne optjene ret til 1 års
anciennitet. Hvis der er indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, svarende
til en arbejdstid på mellem 18-26 timer, vil der kunne optjenes 2/3 års
anciennitet og hvis der er indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag,
svarende til en arbejdstid på 9-17 timer, vil der kunne optjenes 1/3 års
anciennitet.
Det foreslås, at personer, der har indbetalt ATP-bidrag, men hvor ATP-
bidraget ikke svarer til de ovenfor nævnte ATP-bidrag i et kalenderår, vil få
beregnet optjeningen af anciennitet på baggrund af det ATP-bidrag, som
personen har indbetalt i kalenderåret sat i forhold til det fulde årlige ATP-
bidrag for det pågældende år, som der højst kan indbetales i kalenderåret.
Personer, der er fyldt 18 år, vil få den beregnede anciennitet, jf. 1. pkt.,
ganget med 2 i perioden fra 1971 til og med 1977, mens den beregnede
anciennitet, jf. 1. pkt., fra og med 1978 vil blive ganget med 1,5 gange.
Det foreslås, at ansættelse i fleksjob før den 1. januar 2013 vil medføre
optjening af fuld anciennitet uanset det indbetalte ATP-bidrag, hvis
personen har været ansat i et helt kalenderår. Hvis personen alene har været
ansat i en del af året, vil ancienniteten blive beregnet på baggrund af den
andel af året, som personen har været ansat i fleksjobbet ganget med 1,5,
idet fleksjob først blev indført i 1998.
Samtidigt foreslås det, at i det år, hvor en person fylder 16 år, og i det år
hvor der er 6 år henholdsvis 7 år til personens pensionsalder, vil der højst
kunne optjenes ancienniteten for den del af kalenderåret, personen har haft
den pågældende alder.
40
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det foreslås desuden, at en lønmodtager, der ikke har indbetalt bidrag til
ATP, men som kan dokumentere beskæftigelse som lønmodtager i Danmark
eller et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien optjener anciennitet for
disse perioder.
Det foreslås, at en lønmodtager, som er fyldt 18 år, og som har haft
arbejdstimer, jf. stk. 1, i perioden fra og med 1971 frem til 1. september
1977 optjener følgende anciennitet:
1) 2 måneder for hver måned, hvor personen har haft mindst 130
arbejdstimer pr. måned.
2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 65 og
under 130 arbejdstimer pr. måned.
3) 0 måned for hver måned, hvor personen har haft under 65
arbejdstimer pr. måned.
Dette svarer til optjeningen af anciennitet, som sker på baggrund af
indbetaling af ATP-bidrag, således at personer, som ikke har indbetalt ATP-
bidrag sidestilles med personer, som har indbetalt ATP-bidrag, herunder at
der er foretaget deltidskorrektion med en faktor 2.
Hvis lønmodtageren har haft ansættelse hos flere arbejdsgivere, og
arbejdstimerne er omfattet af nr. 1 eller 2, optjenes ancienniteten på samme
måde, som hvis lønmodtageren havde været ansat hos en enkelt
arbejdsgiver.
Personen vil kunne dokumentere sine præsterede arbejdstimer med f.eks.
lønsedler, udbetalingsspecifikationer, indbetalinger til pensionsordninger i
EU/EØS-lande, Schweiz og Storbritannien.
Det foreslås også, at en lønmodtager, som er fyldt 18 år, og som har haft
arbejdstimer, jf. stk. 1, i perioden fra og med 1. september 1977 til og med
1992 optjener følgende anciennitet:
1) 1,5 måneder for hver måned, hvor personen har haft mindst 130
arbejdstimer pr. måned.
2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 87 og under
130 arbejdstimer pr. måned.
3) 0,5 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 43 og
under 87 arbejdstimer pr. måned
4) 0 måned for hver måned, hvor personen har haft under 43
arbejdstimer pr. måned.
Det foreslås endvidere, at en lønmodtager, som er fyldt 18 år, og som har
haft arbejdstimer, jf. stk. 1, i perioden fra 1993 og frem optjener følgende
anciennitet:
1) 1,5 måneder for hver måned, hvor personen har haft mindst 117
arbejdstimer pr. måned.
2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 78 og
under 117 arbejdstimer pr. måned.
3) 0,5 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 39 og
under 78 arbejdstimer pr. måned
41
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
4) 0 måned for hver måned, hvor personen har haft under 39
arbejdstimer pr. måned.
Dette svarer til optjeningen af anciennitet, som sker på baggrund af
indbetaling af ATP-bidrag, således at personer, som ikke har indbetalt ATP-
bidrag sidestilles med personer, som har indbetalt ATP-bidrag, herunder at
der er foretaget deltidskorrektion med en faktor 1,5.
Hvis lønmodtageren har haft ansættelse hos flere arbejdsgivere, og
arbejdstimerne er omfattet af nr. 1-3, optjenes ancienniteten på samme
måde, som hvis lønmodtageren havde været ansat hos en enkelt
arbejdsgiver.
Personen vil kunne dokumentere sine præsterede arbejdstimer med f.eks.
lønsedler, udbetalingsspecifikationer, indbetalinger til pensionsordninger i
EU/EØS-lande, Schweiz og Storbritannien.
Det foreslås, at en lønmodtager, som ikke er fyldt 18 år, og som har haft
arbejdstimer, jf. stk. 1, i perioden fra og med 1971 frem til den 1. september
1977 optjener følgende anciennitet:
1) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130
arbejdstimer pr. måned.
2) 1/2 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 65 og
under 130 arbejdstimer pr. måned.
3) 0 måned for hver måned, hvor personen har haft under 65
arbejdstimer pr. måned.
Hvis lønmodtageren har haft ansættelse hos flere arbejdsgivere, og
arbejdstimerne er omfattet af nr. 1 eller 2, optjenes ancienniteten på samme
måde, som hvis lønmodtageren havde været ansat hos en enkelt
arbejdsgiver.
Det foreslås endvidere, at en lønmodtager, som ikke er fyldt 18 år, og som
har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, i perioden fra og med den 1. september 1977
til og med 1992 optjener følgende anciennitet:
1) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130
arbejdstimer pr. måned.
2) 2/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 87 og
under 130 arbejdstimer pr. måned.
3) 1/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 43 og
under 87 arbejdstimer pr. måned.
4) 0 måned for hver måned, hvor personen har haft under 43
arbejdstimer pr. måned.
Det foreslås endeligt, at en lønmodtager, som ikke er fyldt 18 år, og som
har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, i perioden fra og med 1993 og frem optjener
følgende anciennitet:
1) 1 måned i hver måned, hvor personen har haft mindst 117
arbejdstimer pr. måned.
2) 2/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 78 og
under 117 arbejdstimer pr. måned.
42
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
3) 1/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 39 og
under 87 arbejdstimer pr. måned.
4) 0 måned for hver måned, hvor personen har haft under 39
arbejdstimer pr. måned.
Dette svarer til optjeningen af anciennitet, som sker på baggrund af
indbetaling af ATP-bidrag, således at personer, som ikke har indbetalt ATP-
bidrag side stilles med personer, som har indbetalt ATP-bidrag.
Hvis lønmodtageren har haft ansættelse hos flere arbejdsgivere, og
arbejdstimerne er omfattet af nr. 1-3, optjenes ancienniteten på samme
måde, som hvis lønmodtageren havde været ansat hos en enkelt
arbejdsgiver.
Personen vil kunne dokumentere sine præsterede arbejdstimer med f.eks.
lønsedler, udbetalingsspecifikationer, indbetalinger til pensionsordninger i
EU/EØS-lande, Schweiz og Storbritannien.
Det foreslås videre, at hvis en lønmodtager har indbetalt ATP-bidrag, men
ikke har opnået ret til 1 fuldt års anciennitet, hvor personen samtidigt er
ansat hos en anden arbejdsgiver med et antal arbejdstimer, som ikke
medfører indbetaling af ATP-bidrag, vil kunne få beregnet anciennitet for
det samlede antal arbejdstimer, som personen har haft i en måned.
Ancienniteten vil blive beregnet på samme måde, som hvis lønmodtageren
ikke havde indbetalt ATP-bidrag fra nogle af ansættelserne.
En person, som således i 1978 har haft 60 arbejdstimer i en måned hos en
arbejdsgiver (ATP-bidrag) og 35 arbejdstimer hos en anden arbejdsgiver,
dvs. i alt 95 arbejdstimer på en måned, vil optjene 1 måneds anciennitet for
hver måned, hvor personen har haft mindst 87 arbejdstimer og under 130
arbejdstimer pr. måned.
Det foreslås endeligt, at i det år, hvor en person fylder 16 år, og i det år,
hvor der er 6 år henholdsvis 7 år til personens pensionsalder, optjenes
ancienniteten som en forholdsmæssig andel af antal timer i beskæftigelse i
kalenderåret.
Det foreslås, at ancienniteten for en lønmodtager, som kan dokumentere
beskæftigelse fra et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, tæller med
i hele optjeningsperioden uanset tidspunktet for indtræden i aftalen.
Optjening af anciennitet i Storbritannien vil blive behandlet på samme måde
som optjening i EU/EØS-lande.
Det vil ikke i medfør af aftalen af 12. september 1963 mellem Det
Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet (associeringsaftalen) være
muligt at optjene anciennitet for beskæftigelse i Tyrkiet, jf. afsnit 2.10.2.
Det foreslås, at det ikke skal være muligt at optjene mere end ét års
anciennitet i et kalenderår.
Særligt om personer under 18 år i beskæftigelse før 1977 og ATP
43
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Siden 1. september 1977 er der indbetalt bidrag til ATP ved
lønmodtagerbeskæftigelse for personer, der er fyldt 16 år. Før 1. september
1977 blev der ikke indbetalt bidrag til ATP for personer under 18 år.
Det foreslås, at der tildeles op til 1,125 års anciennitet til personer, der er
født før den 1. september 1959. For personer, der er født i perioden fra den
1. september 1959 til og med den 1. september 1961, foreslås det, at der
tildeles 9/16 måneders fuld anciennitet for hver måned som 16-17 årig, der
ligger før den 1. september 1977. Dette sker for at tilgodese personer, der er
startet tidligt på arbejdsmarkedet, at de tildeles anciennitet uanset i perioder,
hvor der ikke blev indbetalt ATP-bidrag fra det 16. til og med det 18. år.
Tildelingen af anciennitet sker alene på grundlag af alder uden
dokumentation for beskæftigelse.
Det foreslås endvidere, at personer, der tildeles anciennitet mellem det 16.
og det fyldte 18. år, vil kunne medregne anciennitet som lønmodtager fra det
fyldte 16. år, hvis de kan dokumentere beskæftigelse som lønmodtager, som
overstiger den tildelte anciennitet.
Hvis der er andre tilgængelige oplysninger, som vil kunne dokumentere, at
der for en person, der er fyldt 16 år inden den 1. september 1977, er optjent
en højere anciennitet end den, der følger af den foreslåede regel om
automatisk tildeling af anciennitet for perioden, forudsættes det, at den for
ansøgeren mest gunstige optjening af anciennitet lægges til grund ved
opgørelsen af den samlede anciennitet.
Det foreslås videre, at personer, der kan dokumentere at have deltaget i
uddannelse med løn, lærlingeløn eller elevløn før den 1. januar 1978, vil få
anciennitet tildelt for den periode, hvor de har deltaget i uddannelsen. Hvis
der er indbetalt ATP-bidrag af lønnen, vil ancienniteten blive beregnet som
for lønmodtagere, som har indbetalt ATP-bidrag, mens ancienniteten for
perioder, hvor der ikke er indbetalt ATP-bidrag vil blive beregnet som for
lønmodtagere, hvor der ikke er indbetalt ATP-bidrag.
2.2.2.2.2. Selvstændigt erhvervsdrivende
Det følger af Aftale om ny ret til tidlig pension, at perioder med
beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende skal medregnes i
optjeningen af anciennitet.
Der findes ikke generelle opgørelser over antal arbejdstimer eller lignende
for selvstændige erhvervsdrivende i offentlige registre. Selvstændige
erhvervsdrivende indbetaler således som udgangspunkt ikke bidrag til ATP,
medmindre de frivilligt vælger dette. Desuden skal selvstændige
erhvervsdrivende ikke indberette timer til indkomstregisteret, som det er
tilfældet for lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren har pligt til at indberette
timer og indkomst.
44
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det er således ikke muligt at opgøre anciennitet for beskæftigelse som
selvstændig erhvervsdrivende på baggrund af ATP-data og data fra
indkomstregisteret på samme måde, som ved beskæftigelse som
lønmodtager.
Det foreslås derfor, at anciennitet af selvstændige erhvervsdrivendes
beskæftigelsesomfang opgøres på baggrund af nettooverskuddet i
virksomheden, dvs. overskuddet før renter og andre finansielle aktiviteter
fra virksomheden eller selskabet, som omregnes til en beskæftigelsesgrad
for året.
I omregningen foreslås der taget udgangspunkt i den maksimale
dagpengesats for de enkelte år. Hvis nettooverskuddet er større end den
maksimale dagpengesats, opnås der et års anciennitet. Hvis
nettooverskuddet svarer til halvdelen af den maksimale dagpengesats, opnås
et halv års anciennitet.
Selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager tilskud på grund af en varig
og væsentlig nedsat arbejdsevne efter §§ 126 og 136 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, optjener et års anciennitet, hvis virksomheden har
været drevet i hele kalenderåret.
Det foreslås videre, at den selvstændige erhvervsdrivende har mulighed
for at flytte et nettooverskud, der overstiger den maksimale dagpengesats, til
et andet år, hvor nettooverskuddet ikke giver ret til 1 fuldt års anciennitet
med henblik på at opnå yderligere anciennitet for disse år. Der kan ikke
flyttes mere end 0,25 års anciennitet (25 pct. af dagpengeniveauet) fra et
givent kalenderår. Endvidere kan der samlet set ikke flyttes mere end 5 års
anciennitet.
Forslaget skal tilgodese selvstændiges mulighed for at optjene anciennitet
i år med underskud eller optjene yderligere anciennitet i år med overskud
under dagpengeniveauet, således at overskud over dagpengegrænsen i et
givet kalenderår giver anciennitet i år, hvor der ikke er opnået fuld
anciennitet som selvstændig.
Den overskydende anciennitet som personen har optjent, kan kun benyttes
i de år, hvor personen har været selvstændig.
Det foreslås, at oplysninger om selvstændige erhvervsdrivendes
nettooverskud sker på baggrund af skatteoplysninger, som findes tilbage til
1974. For årene før 1974 kan anciennitet tildeles ved, at borgeren
fremlægger dokumentation for, at man har været selvstændigt
erhvervsdrivende.
Hvis man driver virksomhed i selskabsform (ApS eller A/S) beskattes
selskabet særskilt af sit over-/underskud, og ejeren betragtes i den
henseende som ansat lønmodtager. Derved vil der blive optjent anciennitet,
som om de var lønmodtagere på baggrund af deres indbetalinger til ATP.
45
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Medarbejdende ægtefæller, hvor der er indgået lønaftale med
skattemæssig virkning, vil opnå anciennitet på samme måde som
lønmodtagere. I de tilfælde, hvor der ikke er indgået lønaftale, vil der opnås
anciennitet som selvstændig erhvervsdrivende på baggrund af det overførte
overskud.
Der kan ikke opnås mere end et års anciennitet i løbet af et år.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, forslag til § 26 k, samt de specielle
bemærkninger hertil.
2.2.2.2.3. Perioder med barsel m.v.
Det følger af Aftale om en ny ret til tidlig pension, at der i videst muligt
omfang skal sikres en ligelig kønsbalance i betingelserne for adgang til
Tidlig Pension.
Mænd og kvinder har typisk forskellige arbejdsliv i forbindelse med
forældreskab og barsel, og kvinder afholder gennemsnitligt set længere
orlov end mænd.
For at sikre, at adgangen til at optjene anciennitet er i tråd med den særlige
beskyttelse af retten til barsel, som har en lang historie både internationalt
og nationalt, og for at sikre, at mænd og kvinder får en mere lige adgang til
at opnå ret til Tidlig Pension, foreslås det derfor, at perioder med barsel skal
medregnes i opgørelsen af anciennitet.
Tilgængelige oplysninger om perioder med barsel m.v.
Der er ikke forud for 1993 tilgængelige oplysninger i offentlige registre,
der kan lægges til grund som dokumentation for perioder med fravær som
følge af graviditet, barsel eller adoption.
Der er derimod tilgængelige oplysninger om forældreskab i CPR, men
disse oplysninger siger ikke noget om, hvorvidt en person har haft fravær fra
arbejde pga. barsel.
Der er desuden fra og med 1993 tilgængelige oplysninger om, hvilke
personer der har modtaget barselsdagpenge. Disse oplysninger er udtryk for,
om en person har haft fraværsperioder som følge af graviditet, fødsel eller
adoption. Oplysningerne udgøres navnlig af indbetalinger af bidrag til ATP.
Kommunerne havde forud for 1993 myndighedsansvaret for udbetaling af
barselsdagpenge, og det antages, at sager om barselsdagpenge forud for
1993 i vidt omfang er kasserede, fordi der ikke længere er et administrativt
eller retligt behov for sagerne.
Der kan desuden være forældre, der har holdt barsel, men uden at være
berettiget til barselsdagpenge, og der findes ikke oplysninger om sådanne
fraværsperioder i offentlige registre.
Nærmere om reglerne om fraværsperioder ved forældreskab
46
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
2278665_0047.png
Reglerne om ret til fravær og dagpenge ved barsel har ændret sig flere
gange siden starten af 1970’erne. Frem til 1984 var det alene mødre, der
havde ret til barsel med dagpenge. Samtidig er barselsperioden forlænget
flere gange fra at være 14 uger til i dag at være 52 uger sammenlagt for
moderen og faderen/ medmoderen.
Tabel 2. Historisk udvikling af retten til dagpenge ved graviditet, fødsel og
adoption
År
April 1973
Mor
14 uger fra det tidspunkt,
hvor der det blev skønnet,
at der var 8 uger til
fødslen
4 ugers graviditetsorlov
før fødslen og
14 ugers barselsorlov
efter fødslen
10 uger
Far
Mor og far til
deling
Januar 1981
1984 og 1985 4 ugers graviditetsorlov 2 uger i forbindelse
før fødslen og 14 ugers
med fødslen
barselsorlov efter fødslen
1997
4 ugers graviditetsorlov 2 uger i forbindelse
før fødslen og 14 ugers
med fødslen
barselsorlov efter fødslen 25. og 26. uge efter
fødslen
4 ugers graviditetsorlov 2 uger i forbindelse
før fødslen og 14 ugers
med fødslen
barselsorlov efter fødslen
10 uger
2002-
32 uger
Anciennitet ved forældreskab (fødsel og adoption)
Det er
–
bl.a. i lyset af de tilgængelige registeroplysninger
–
i den politiske
aftale forudsat, at ancienniteten vil skulle medregnes på grundlag af
oplysninger om forældreskab, samt at både mødre og fædre vil optjene
samme anciennitet tilbage fra 1971 og fremadrettet, uanset at reglerne om
ret til barselsfravær løbende har ændret sig, herunder at mødre har haft ret til
længere fraværsperioder end fædre, dog således at der for mødre medregnes
4 ugers anciennitet forud for fødslen.
Det fremgår således af den politiske aftale, at der er et ønske om at tage
højde for, at nogle forældre kan have valgt at være uden beskæftigelse i en
47
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
længere periode, end reglerne om barsel gennem tiden har givet ret til. Det
antages samtidig, at der er en vis sandsynlighed for, at perioder uden
beskæftigelse
–
i umiddelbar tilknytning til et barns fødsel eller modtagelse
–
har været tilbragt sammen med barnet.
Det foreslås på denne baggrund, at reglen om optjening af anciennitet
udformes på en sådan måde, at den umiddelbart kan dokumenteres på
grundlag af oplysninger fra CPR-registeret, og at den optjente anciennitet
svarer til de nuværende barselsregler.
Det foreslås således, at personer med børn optjener 52 ugers anciennitet
for hver fødsel eller adoption, regnet fra dagen for fødslen eller
modtagelsen. I tilfælde af flerbørnsfødsler eller -adoptioner f.eks. tvillinger,
vil der alene optjenes samlet 52 ugers anciennitet.
Det foreslås desuden, at kvinder, der har født, optjener yderligere 4 ugers
anciennitet for hver fødsel, regnet i ugerne op til fødslen. Personer, der har
adopteret et barn, optjener yderligere to ugers anciennitet for hver adoption
fra Danmark, eller 8 ugers anciennitet for hver adoption fra udlandet, regnet
i ugerne op til modtagelsen. Ved at lade ancienniteten regnes i tilknytning til
fødsel eller modtagelse kan der alene opnås anciennitet én gang, selv om der
er tale om fødsel eller modtagelse af flere børn samme dag. I forhold til
perioder forud for fødsel eller adoption vil oplysninger om barnets fødsel
samt fødeland skulle lægges til grund, herunder om barnet er adopteret eller
ej.
Optjening af de 52 ugers anciennitet er ikke afhængigt af, at personen har
forældremyndigheden over barnet. Det er således alene registrering i CPR-
registeret, som lægges til grund ved vurderingen af, om der kan tildeles 52
ugers anciennitet på baggrund af forældreskab.
Det foreslås, at en forælder automatisk vil blive tildelt anciennitet, som
hvis barnet var personens biologiske barn. Det vil sige, at ancienniteten vil
blive tildelt ud fra barnets fødselsdato, som det står anført i CPR-registreret,
og kvinder vil få tildelt 4 ugers anciennitet umiddelbart forud for fødslen,
mens mænd og kvinder vil få tildelt 52 uger efter barnets fødsel. Dette
skyldes, at CPR-registeret ikke indeholder oplysninger om adoptioner,
herunder tidspunktet for adoption. Forældre, som har adopteret et eller flere
børn vil derfor kunne indsende dokumentation for adoption, således at
ancienniteten vil kunne flyttes til tidspunktet for adoptionens
gennemførelse, eller hvis der skal tildeles anciennitet for adoption fra
udlandet. Det foreslås samtidigt, at der for kvinder, som har fået tildelt 4
ugers anciennitet, jf. ovenstående, hvor en efterfølgende dokumentation
viser, at pågældende alene skulle have haft to ugers anciennitet som følge af,
at barnet var adopteret fra Danmark, ikke vil få nedsat
anciennitetsopgørelsen med de yderligere 2 ugers anciennitet, som
pågældende har fået, mens den anciennitet, som ikke er medregnet på grund
48
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
af ovennævnte, vil blive tildelt på baggrund af forældrenes oplysninger, dvs.
at mænd får tildelt 2 ugers anciennitet ved adoption fra Danmark og 8 ugers
anciennitet for adoption fra udlandet. Kvinder, som har adopteret fra
udlandet, får tildelt yderligere 4 ugers anciennitet.
For personer, der bor i et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, vil
der ligeledes blive tildelt 52 ugers anciennitet på baggrund af forældreskab
eller adoption. I forhold til børn født i Tyrkiet af forældre bosiddende i
Tyrkiet vil der ikke blive tillagt anciennitet ved fødsel eller adoption, jf.
associeringsaftalen med EU. Tildeling af anciennitet for fødsel eller
adoption sker for hele perioden, hvori der optjenes anciennitet uanset, at
indtræden i eller aftalen først er indgået efter 1971.
For andre udenlandske statsborgere eller danske statsborgere, der har boet
i lande uden for EU/EØS, Schweiz eller Storbritannien vil der ikke blive
tildelt anciennitet for forældreskab, uanset at de efter børnenes fødsel flytter
til Danmark. Der vil endvidere ikke blive tillagt anciennitet for fødsel eller
adoption i det tilfælde, hvor børn af flygtningen er født i hjemlandet eller
under processuelt ophold i Danmark.
De foreslåede regler om optjening af anciennitet ved fødsel og adoption
stiller ikke krav om forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet inden
fødslen eller modtagelsen af barnet.
Yderligere anciennitet ved perioder med barselsdagpenge
Det fremgår af Aftale om ny ret til tidlig pension, at perioder med ydelser
efter bistandsloven, lov om dagpenge under sygdom og fødsel eller
barselsloven i perioder med graviditetsbetinget sygdom, udskudt barsel og
pasning af alvorligt sygt barn som ligger ud over den ovennævnte periode,
skal medregnes i ancienniteten i det omfang, det er muligt at understøtte
sagsoplysningen digitalt med oplysninger fra offentlige registre, eller
personen selv kan dokumentere at have modtaget ydelser efter
bistandsloven, lov om dagpenge under sygdom og fødsel eller barselsloven
om perioder med graviditetsbetinget sygdom, udskudt barsel og pasning af
alvorligt sygt barn .
Det foreslås derfor, at perioder med ret til ydelser, som ligger ud over
ovennævnte periode, medregnes i opgørelsen af anciennitet, således at
opgørelse af yderligere barselsrelateret anciennitet kan understøttes digitalt
fra og med 1993, og forud for dette kan dokumenteres af personen selv
f.eks. i form af udbetalingsmeddelelser vedrørende barselsdagpenge.
Det betyder, at der kan optjenes anciennitet for perioder under
graviditetsbetinget sygdom, udskudt barsel og pasning af alvorligt sygt barn
efter barselsreglerne, hvor der samtidig er ret til en ydelse efter
bistandsloven, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller barselsloven.
49
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Kravet om samtidig dagpengeret til den supplerende optjening af
anciennitet indebærer, at der implicit stilles krav om forudgående
tilknytning til arbejdsmarkedet, for at der optjenes anciennitet i ordningen
for perioder med fravær.
Sammenlægning af anciennitetsperioder
Anciennitet for at have fået et barn eller flere børn i et givent år samt
perioder med barselsdagpenge lægges sammen med andre
anciennitetsperioder det pågældende år, f.eks. perioder med beskæftigelse
eller arbejdsløshedsdagpenge, dog under forudsætning af, at den samlede
anciennitet inden for året ikke overstiger ét år, jf. nærmere herom afsnit
2.2.2.3.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at kunne
fastsætte regler om, hvordan de 52 ugers anciennitet som følge af
forældreskab skal fordeles på forskellige år, alt afhængigt af hvornår
barnet/børnene er født. Hvis barnet f.eks. er født den 8. august i et år,
tildeles ancienniteten på de 52 uger frem til den 6. august året efter.
Anciennitet optjent som lønmodtager i perioden den 1. januar til og med den
6. august og anciennitet optjent som lønmodtager fra den 7. august til og
med den 31. december indgår i anciennitetsoptjeningen, således at der
tilsammen optjenes 2 års anciennitet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, forslag til ny § 26 l, samt de
specielle bemærkninger hertil.
2.2.2.2.4. Perioder med dagpenge, sygedagpenge m.v.
Aftalepartierne bag Aftale om ny ret til tidlig pension er enige om, at
ordningen skal tage højde for, at man i løbet af et arbejdsliv kan blive ramt
af perioder med ledighed, sygdom eller nedsat arbejdsevne. Der skal derfor
under visse betingelser kunne optjenes anciennitet i perioder med ledighed,
sygdom eller nedsat arbejdsevne, og optjening af anciennitet i disse perioder
skal i videst muligt omfang kunne dokumenteres med oplysninger fra
offentlige registre.
Det fremgår på den baggrund af aftalen, at en række offentlige
forsørgelsesydelser, der er karakteriseret ved, at modtageren har en
forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet, skal medregnes i den optjente
anciennitet. Dette skal ses i forhold til kontanthjælpslignende ydelser, hvor
der ikke stilles krav om forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet for at
opnå ret til ydelsen, og som derfor ikke vil kunne udløse anciennitet.
For at en periode med modtagelse af visse offentlige forsørgelsesydelser
skal kunne medregnes i optjeningen af anciennitet, vil det være en
betingelse, at modtageren opfylder et krav om forudgående beskæftigelse,
som er stillet for at opnå ret til den konkrete ydelse, samt at modtageren
50
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
opfylder de krav, der stilles i perioden, den pågældende modtager ydelsen,
f.eks. om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller at deltage i forskellige
tilbud, opfølgningsforløb og lignende.
Det fremgår endvidere af aftalen, at der kan optjenes anciennitet for
perioder med tilskudsberettiget beskæftigelse, som viser en tilknytning til
arbejdsmarkedet af et vist omfang, såfremt modtageren opfylder de krav, der
stilles for at blive omfattet af de pågældende ordninger, f.eks. at den
pågældende har en ansættelse i en stilling med løntilskud.
Det foreslås, at ved opgørelse af anciennitet i Danmark kan perioder, hvor
en person har modtaget følgende ydelser, medregnes som optjening af
anciennitet:
1) Arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
2) Aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
3) Uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
4) Feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
5) Særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
6) Midlertidig Arbejdsmarkedsydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
7) Kontantydelse efter lov om kontantydelse,
8) Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og lov om dagpenge
under sygdom og fødsel.
9) Barselsdagpenge efter barselsloven og lov om dagpenge under
sygdom og fødsel.
10) Ydelser ved pasning af alvorligt sygt barn efter bistandsloven.
11) Feriegodtgørelse efter lov om ferie,
12) Flekslønstilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
13) Plejevederlag ved pasning af døende nærtstående efter
serviceloven og bistandsloven.
14) Tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens fra før 2003.
15) Løn under værnepligtsuddannelse og tid som militærnægter.
16) Ydelser under skolepraktik og praktikpladskompenserende
uddannelse.
17) Perioder med skolepraktik på SU-berettigede uddannelser.
18) Perioder i det ordinære uddannelsessystem påbegyndt efter det
fyldte 40 år.
Den første årgang, der har mulighed for at kunne gå på Tidlig Pension i
2022, er personer født i juli måned 1955. Disse personer fyldte 16 år i 1971,
og der vil derfor være behov for at kunne opgøre perioder med
beskæftigelse eller visse offentlige forsørgelsesydelser tilbage til 1971.
51
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Der findes dog ikke tilgængelige registeroplysninger for offentlige
forsørgelsesydelser til at have et dækkende datagrundlag i hele
opgørelsesperioden. Der er f.eks. kun tilgængelige oplysninger om
arbejdsløshedsdagpenge fra 1985 og sygedagpenge fra 1993. I det omfang,
personerne selv kan dokumentere at have modtaget en af de ovenfornævnte
forsørgelsesydelser, som tæller med til anciennitetsopgørelsen, kan disse
perioder indgå i opgørelsen af anciennitetskravet.
Personer, der er fyldt 18 år, vil få den beregnede anciennitet i perioden fra
1971 til og med 1977 ganget med 2 (deltidskorrektion), mens den beregnede
anciennitet fra og med 1978 vil blive ganget med 1,5 (deltidskorrektion),
hvis personen er omfattet af stk. 1, nr. 11 og 13-17. Personer, der modtager
fleksløntilskud efter stk. 1, nr. 12, vil ligeledes få den beregnede anciennitet
beregnet efter 1. pkt. Fra det fyldte 18 år foretages beregningen af
anciennitet efter 1. og 2. pkt. for den andel af året, hvor personen har været
18 år.
Baggrunden for at deltidskorrigere de nævnte ydelser er, at de er
sammenlignelige med lønmodtagerbeskæftigelse, idet der ydes en
arbejdsindsats, mens man modtager ydelserne.
I det omfang der findes tilsvarende ydelser i et EU/EØS-land, Schweiz
eller Storbritannien, der er omfattet af Europaparlamentets og Rådets
Forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af sociale
sikringsordninger, vil disse ydelser indgå i optjeningen af anciennitet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, forslag til ny § 26 m og de
specielle bemærkninger hertil.
2.2.2.3. Højst ét års anciennitet i løbet af et kalenderår
Det er som udgangspunkt forudsat, at modellen for optjening af
anciennitet skal sikre, at beskæftigelsen så vidt muligt er spredt ud over den
samlede anciennitetsperiode.
Hertil kommer, at der, som nærmere gennemgået ovenfor, foreslås at
indføre mulighed for at optjene anciennitet alene på grundlag af
forældreskab uden dokumentation for, at der rent faktisk er afholdt barsel.
Desuden kan der være personer, der f.eks. både har haft
lønmodtagerbeskæftigelse og har arbejdet som selvstændig
erhvervsdrivende i samme periode.
Det foreslås på den baggrund, at derfor indføres et loft over optjening af
anciennitet således, at der ikke kan optjenes mere end ét års anciennitet i
løbet af et kalenderår. Det årlige loft for optjening af anciennitet i løbet af et
kalenderår skal være med til at sikre sammenhæng mellem de foreslåede
muligheder for at optjene anciennitet og samtidig sikre, at beskæftigelsen
m.v. i videst muligt omfang er tilbagelagt løbende i løbet af den samlede
anciennitetsperiode.
52
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det foreslåede årlige loft over optjening af anciennitet i løbet af et
kalenderår indebærer, at det ikke er muligt at ”spare op” eller overføre
anciennitet til andre år, hvis anciennitetskravet i løbet af et år er overopfyldt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, forslag til ny § 26 o, og de
specielle bemærkninger hertil.
2.2.2.4. Opgørelse af anciennitet på baggrund af forskellige ydelser
For en person, som har arbejdet på fuld tid i hele optjeningsperioden, vil
ancienniteten kunne dokumenteres med oplysninger om indbetalinger af
ATP-bidrag og disse oplysninger vil således kunne lægges til grund for
myndighedens opgørelse af anciennitet.
For en person, der har haft skiftende arbejdstider i løbet af
optjeningsperioden, men hvor der i hele perioden er indbetalt ATP-bidrag,
vil få lagt ancienniteten fra de forskellige perioder sammen, og det vil
herefter være muligt at fastlægge, hvor mange års anciennitet på
arbejdsmarkedet personen har optjent.
For personer, som har optjent anciennitet som lønmodtager og har haft
perioder med barsel eller ledighed, vil få beregnet anciennitet på baggrund
af dels ATP-bidrag, dels de enkelte ydelser, som vil indgå i beregningen
med en forholdsmæssigt andel på baggrund af timetal eller perioder, som
ydelsen er udbetalt i. Ved beregningen af ancienniteten vil der alene kunne
optjenes ét års anciennitet pr. kalenderår.
Der henvises til lovforslaget § 1, nr. 8, forslag til ny § 26 o og de specielle
bemærkninger hertil.
2.3. Ansøgning om Tidlig Pension og krav om arbejdsmarkedstilknytning
frem til overgang til Tidlig Pension samt administration af ordningen
2.3.1. Gældende ret
2.3.1.1. Ansøgning om social pension
Lov om social pension indeholder regler for, hvordan ansøgning om
pension efter loven skal indgives og behandles. Ansøgning om folkepension
skal indgives til Udbetaling Danmark, jf. § 13 i lov om social pension.
Ansøgningen anses for indgivet den dato, den modtages i Udbetaling
Danmark, jf. bekendtgørelse om social pension (førtidspension,
seniorpension og folkepension) § 1.
Sager om førtidspension behandles af kommunalbestyrelsen, jf. lov om
social pension § 17, stk. 1. Det følger af lovens § 21, pkt. 1., at
kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse senest 3 måneder efter
tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om
førtidspension, jf. § 17, stk. 2, 3. pkt., og § 18.
Seniorpension kan tilkendes personer, som har højst 6 år til
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension § 26 a, stk. 1. Ansøgning om
53
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
seniorpension skal indgives til bopælskommunen, jf. § 26 b, 1. pkt.
Ansøgning kan indgives, tidligst 6 måneder før betingelsen om højst 6 år til
folkepensionsalderen er opfyldt, jf. § 26 b, 2. pkt. Endvidere følger det af §
26 d, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om
seniorpension senest 6 måneder efter tidspunktet for kommunens
modtagelse af ansøgning om seniorpension. Ved § 1, nr. 5, i lovforslag L
21, som er fremsat den 7. oktober 2020, om forslag til lov om ændring af
lov om social pension og forskellige andre love (Overførsel af
myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.)
(Folketingstidende 2020-21, A L 21, som fremsat), foreslås det, at
behandling af ansøgninger om seniorpension fra den 1. januar 2021 skal
overgå til Seniorpensionsenheden, der blev oprettet ved lov nr. 869 af 14.
juni 2020.
Det følger af § 1, 1. og 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 1309 af 25. november
2015 om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og
meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., at ansøgninger efter lov om social
pension skal indgives til Udbetaling Danmark ved anvendelse af den
digitale løsning, som Udbetaling Danmark stiller til rådighed (digital
selvbetjening) inden for eget myndighedsområde. En digital ansøgning eller
meddelelse m.v. anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
modtageren, jf. § 13, stk. 8, i lov om Udbetaling Danmark.
Efter de gældende regler i lov om social pension findes ikke en tilsvarende
ordning om, at en person som udgangspunkt 6 år før folkepensionsalderen
kan anmode om at få opgjort sin anciennitet på arbejdsmarkedet. Der findes
ligeledes ikke regler om, at en person skal bevare sin
arbejdsmarkedstilknytning umiddelbart forud for overgang til pension som
betingelse for at kunne gå på pension.
2.3.1.2. Udbetaling Danmark som administrator
Udbetaling Danmark er en offentligt reguleret, selvejende institution med
myndighedsansvar. Rammevilkårene for myndigheden er reguleret i lov om
Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges Udbetaling
Danmark i henhold til lov.
Opgaverne varetages med administrativ og teknisk bistand fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som leverer bistanden på
omkostningsdækket basis.
Efter § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten udgifterne til
Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområder, der finansieres af staten,
gennem indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark.
Bidragene skal kunne afholdes inden for bevillingen til opgaven på
54
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
finansloven for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen for
Udbetaling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.
Efter § 19 i lov om Udbetaling Danmark fører beskæftigelsesministeren
tilsyn med, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark udfører sit hverv i
overensstemmelse med lovgivningen. Tilsynet sker i samarbejde med
vedkommende minister for de sagsområder, der administreres af Udbetaling
Danmark. Som led i dette tilsyn skal Ankestyrelsen en gang årligt udarbejde
en redegørelse om sagsbehandlingen i Udbetaling Danmark på baggrund af
de sager, der indbringes for henholdsvis Ankestyrelsen og Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg. Redegørelsen skal indeholde statistik over de ankede
sager og angive årsagerne til, at Udbetaling Danmarks afgørelser ikke
stadfæstes. Redegørelsen følger kalenderåret og indsendes senest 6 måneder
efter årets afslutning. Redegørelsen skal forelægges for Udbetaling
Danmarks bestyrelse, der skal have lejlighed til at afgive sine bemærkninger
til redegørelsen, inden den sendes til beskæftigelsesministeren.
2.3.1.3. Forvaltningslovens regler om partshøring, begrundelse for og
genoptagelse af en afgørelse m.v.
Forvaltningslovens § 19 indeholder en bestemmelse om partshøring, der
har til formål at sikre, at den, der er part i en afgørelsessag, får lejlighed til
at gøre sig bekendt med og kommentere det faktiske afgørelsesgrundlag,
inden sagen afgøres, jf. Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 93.
Endvidere fremgår det af forarbejderne til forvaltningslovens § 19, at
reglerne om partshøring er af betydning for tilliden til den offentlige
forvaltning, idet parten får lejlighed til at kontrollere myndighedens
beslutningsgrundlag, inden afgørelsen træffes. Det fremgår videre af
forarbejderne til forvaltningslovens § 19, at partshøring ikke kun er til fordel
for parten selv. En ret for parten til at få lejlighed til at påpege, hvad
vedkommende anser for misforståelser, unøjagtigheder eller
ufuldstændigheder i det foreliggende oplysningsmateriale, vil også i nogle
tilfælde medvirke til at sikre, at forvaltningens afgørelser træffes på det
bedst mulige faktiske grundlag.
Det følger af bestemmelsens stk. 1, at hvis en part ikke kan antages at
være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger
om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke
træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med
oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme
med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller
vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig
betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for
afgivelsen af udtalelsen.
55
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det følger af forvaltningslovens § 22, at en afgørelse, når den meddeles
skriftligt, skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt
ud giver den pågældende part medhold.
En skriftlig afgørelse, der ikke fuldt ud giver parten medhold, skal således
ledsages af en begrundelse. Det er kun en part, der efter forvaltningsrettens
almindelige regler har krav på at få en individuel underretning om
afgørelsen, som har krav på en begrundelse efter forvaltningslovens § 22.
Det følger af forvaltningsloves § 25, stk. 1, at skriftlige afgørelser, som
kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal være ledsaget af en
vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om
fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist,
medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.
Efter almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger må en
borger i almindelighed antages at have retskrav på, at den myndighed, der
har truffet afgørelsen, efter begæring (remonstration) genoptager og på ny
realitetsbehandler sagen, hvis der i forbindelse med
genoptagelsesanmodningen fremkommer nye faktiske oplysninger af så
væsentlig betydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen
ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i
forbindelse med myndighedens oprindelige stillingtagen til sagen. Efter
omstændighederne bør det også tillægges betydning, om de nye
oplysningers senere fremkomst er et i forhold til vedkommende part
undskyldeligt forhold.
Ligeledes må borgeren antages at have retskrav på genoptagelse, hvis der
(typisk efterfølgende) fremkommer væsentlige nye retlige forhold
–
dvs. en
væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft i det retsgrundlag, der forelå
på tidspunktet for den oprindelige afgørelse.
Myndigheden har endvidere som udgangspunkt en pligt til ex officio at
genoptage sådanne sager, af egen drift. Denne pligt antages dog ikke at være
ubetinget. Hvis identifikationen af de sager, der vil skulle omgøres, vil
kræve en administrativt meget byrdefuld manuel gennemgang af et
omfattende antal sager, antages myndighedens genoptagelsespligt af egen
pligt almindeligvis at være begrænset til de sager, som myndigheden er
umiddelbart bekendt med, forudsat at myndigheden på behørig vis
informerer og vejleder offentligheden om muligheden for genoptagelse efter
begæring, jf. Gammeltoft-Hansen m.fl., Forvaltningsret, 2. udgave, 2002, s.
946-949.
En myndighed kan endvidere have pligt til at genoptage sagen, hvis der
foreligger en ikke uvæsentlig sagsbehandlingsfejl.
2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
56
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det fremgår af Aftale om en ny ret til tidlig pension, at ATP skal
administrere ret til Tidlig Pension.
Det fremgår endvidere, at ancienniteten som et grundlæggende princip
skal opgøres fra det fyldte 16. år og frem til 6 år før vedkommendes
folkepensionsalder, hvilket skal sikre, at den enkelte er varslet i god tid
inden tilbagetrækningstidspunktet. Det fremgår desuden af aftalen, at den
enkelte kan sende en ansøgning om ret til Tidlig Pension ved
vedkommendes opgørelsesalder, dvs. det tidspunkt, hvor ancienniteten kan
blive opgjort, jf. nærmere afsnit. 2.2.2.1 om ydelsens varighed og
anciennitetskravets længde, hvilket som udgangspunkt skal ske via en
digital selvbetjeningsløsning, hvorefter myndigheden skal vurdere, hvorvidt
personen lever op til kriterierne for anciennitet på arbejdsmarkedet.
Sagsbehandlingstiden kan efter aftalen maksimalt være op til et halvt år, når
ordningen er fuldt systemunderstøttet, dog kan den være længere for
selvstændige, da det er virksomhedens nettooverskud, der lægges til grund.
Det fremgår desuden af aftalen, at det vil kræve en tilknytning til
arbejdsmarkedet via beskæftigelse eller medlemskab af en
arbejdsløshedskasse i perioden frem til overgang til ydelsen for at bibeholde
retten til Tidlig Pension.
2.3.2.1. Administration og sagsbehandlingsregler
Udbetaling Danmark administrerer i dag en lang række ydelser og tilskud,
der primært afgøres på et objektivt grundlag. Det vil sige, at der træffes
afgørelser uden skøn, og som er baseret på primært oplysninger fra registre.
Det foreslås på den baggrund, at Tidlig Pension administreres af
Udbetaling Danmark.
Da reglerne om Tidlig Pension foreslås indsat i lov om social pension, vil
ordningen indgå i opregningen af de områder, som administreres af
Udbetaling Danmark efter § 1 i lov om Udbetaling Danmark. Det betyder, at
reglerne i lov om Udbetaling Danmark vil gælde ved Udbetaling Danmarks
varetagelse af administrationen af Tidlig Pension, og at Udbetaling
Danmark skal følge de særlige bestemmelser, der gælder for
lovgivningsområder, der er omfattet af § 1 i lov om Udbetaling Danmark.
Det betyder blandt andet, de særlige regler i lov om Udbetaling Danmark
om vejledning og hjælp i kommunen til borgere med særlige behov,
herunder hjælp til digital selvbetjening og eventuel undtagelse herfra, finder
anvendelse i forhold til Tidlig Pension.
Det betyder også, at en række regler i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) vil finde
anvendelse. F.eks. finder retssikkerhedslovens §§ 3 og 4 om personens ret
til medvirken og om fastsættelse af frister tilsvarende anvendelse, jf. § 2 i
lov om Udbetaling Danmark. Desuden finder reglerne i
57
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
retssikkerhedslovens § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b, § 11 c, stk. 1,
nr. 4, og § 12 om bl.a. myndighedens oplysningspligt, personens pligt til
medvirken og om samtykke i forbindelse med indhentning af oplysninger
tilsvarende anvendelse, jf. § 5 i lov om Udbetaling Danmark.
Herudover vil ordningen blive omfattet af bestemmelsen i § 12 i lov om
Udbetaling Danmark om registersamkøringer af ikke-følsomme oplysninger
i kontroløjemed uden samtykke fra personen.
Dette medfører også, at personen vil blive omfattet af en oplysningspligt
over for Udbetaling Danmark og vil skulle oplyse om ændringer, der vil
kunne have betydning for udbetaling af ydelser og tilskud, jf. § 4 i lov om
Udbetaling Danmark samt muligheden for at kunne ifalde straf efter § 14 i
lov om Udbetaling Danmark.
Tidlig Pension vil endvidere blive omfattet af § 29 i lov om Udbetaling
Danmark, hvor det fremgår, at Udbetaling Danmark skal indsende
oplysninger, når en minister anmoder om det på sit sagsområde, herunder
statistiske oplysninger og andre oplysninger om udviklingen på særlige
områder til brug for andre ministerbetjeningsopgaver.
Det foreslås, at staten vil skulle afholde alle udgifter til Tidlig Pension og
til Udbetaling Danmarks administration af Tidlig Pension efter denne lov.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22 og 23, samt de specielle
bemærkninger hertil.]
2.3.2.2. Ansøgning om Tidlig Pension
Det foreslås, at en person, der er 6 år eller mindre fra
folkepensionsalderen, vil kunne anmode Udbetaling Danmark om at opgøre
og træffe afgørelse om, hvorvidt personen opfylder kravet om
arbejdsmarkedsanciennitet for Tidlig Pension. Ansøgning vil skulle indgives
via den selvbetjeningsløsning, Udbetaling Danmark vil stille til rådighed,
dvs. svarende til den måde, man ansøger om folkepension.
I forbindelse med ansøgningen vil personen skulle samtykke til, at
Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger hos andre myndigheder m.v.,
herunder data fra offentlige systemer og registre om personenes tid på
arbejdsmarkedet til brug for opgørelse af anciennitetskravet. Udbetaling
Danmark vil herefter på baggrund af personens samtykke skulle indhente de
relevante oplysninger til brug for anciennitetsopgørelsen, herunder f.eks.
oplysninger om ATP-indbetalinger, fra slutregisteret fra Skatteforvaltningen
og fra CRAM-registeret, jf. nærmere herom afsnit 2.2.2.2 om
anciennitetskravets indhold og afsnit 2.5.2 om forholdet til
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Hvis opgørelsen af den opgjorte anciennitet viser, at personen opfylder
betingelserne om arbejdsmarkedsanciennitet til at blive berettiget til Tidlig
Pension i den maksimale periode, dvs. i 3 år, jf. den foreslåede bestemmelse
58
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
i § 26 g, kan Udbetaling Danmark træffe afgørelse på det foreliggende
grundlag.
I andre tilfælde vil Udbetaling Danmark sende en opgørelse af den
opgjorte anciennitet til personen i partshøring, jf. forvaltningslovens § 19.
Personen vil i den forbindelse vil blive bedt om at indsende eventuelle
yderligere oplysninger inden for en høringsfrist på 4 uger, f.eks. hvis de
indhentede oplysninger om anciennitet efter personens opfattelse ikke er
retvisende.
Det også kan være tilfældet, hvis den pågældende mener at have haft
perioder, som tæller med i anciennitetsopgørelsen, jf. de foreslåede
bestemmelser i §§ 26 h-26 n, men som ikke fremgår af de indhentede
registeroplysninger, f.eks. hvis den pågældende har arbejdet en periode i en
anden EU-medlemsstat, eller hvis personen har modtaget sygedagpenge før
1993, hvor der ikke foreligger offentlige registerdata. Det kan endvidere
være nødvendigt at fremlægge dokumentation for deltagelse i uddannelse
med obligatoriske praktikperioder, eller deltagelse i uddannelse med løn,
lærlingeløn eller elevløn før den 1. januar 1978, hvor der ikke foreligger
registerdata, eller dokumentation for at have været militærnægter.
Fristen for at indsende yderligere oplysninger kan i særlige tilfælde
forlænges, hvis personen anmoder Udbetaling Danmark herom. Det kan
f.eks. være tilfældet, hvis det er nødvendigt for personen at indhente
dokumentation fra udlandet.
Fremgår det af oplysninger af CPR-registret, at personen er forælder, vil
der skulle tildeles anciennitet for forældreskab, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 26 1 og afsnit 2.2.2.2.3. I disse tilfælde vil der som
udgangspunkt blive tildelt anciennitet som var barnet personens biologiske
barn. Det vil sige, at ancienniteten vil blive tildelt ud fra barnets fødselsdato,
som det står anført i CPR-registreret, og kvinder vil få tildelt 4 ugers
anciennitet umiddelbart forud for fødslen, mens mænd og kvinder vil få
tildelt 52 uger efter barnets fødsel. CPR-registeret indeholder ikke
oplysninger om adoptioner, herunder om tidspunktet for adoption, og det vil
derfor være nødvendigt selv at fremlægge dokumentation for at opnå
anciennitet for adoptioner. Det vil særlig være relevant, hvis ancienniteten
skal flyttes til tidspunktet, hvor adoptionen blev gennemført, eller hvis der
skal tildeles anciennitet for adoption fra udlandet forud for adoptionen.
I sådanne tilfælde vil det blive nødvendigt at foretage en konkret og
individuel vurdering af, om den fremlagte dokumentation er tilstrækkelig til
at underbygge de nye oplysninger, således at der kan tildeles anciennitet på
baggrund af oplysningerne. Oplysninger, der er egnede til at dokumentere
eller sandsynliggøre sådanne oplysninger kan f.eks. være ansættelsesbevis,
opsigelsesbrev og/ eller lønsedler, eventuelt suppleret med oplysninger fra
skatteforvaltningen, der kan dokumentere arbejde i en given periode og
59
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
omfanget heraf. Dette kan også være oplysninger fra indkomstregisteret om
månedlige indberetninger af lønoplysninger, som på timeniveau viser en
persons beskæftigelse. Det bemærkes i den forbindelse, at perioder med
lønmodtagerbeskæftigelse fra og med 2008 vil fremgå af indkomstregisteret,
som således vil kunne danne grundlag for opgørelse af anciennitet, hvis
personen f.eks. mener, at oplysningerne om ATP-bidrag ikke er
fyldestgørende, f.eks. hvis arbejdsgiveren ikke har indberettet korrekt.
Har den pågældende haft perioder med beskæftigelse i et andet EU/EØS-
land, Schweiz eller Storbritannien, der skal indgå i opgørelsen af, om der er
optjent tilstrækkelig anciennitet, vil det endvidere kunne være nødvendigt at
indhente yderligere oplysninger fra andre danske eller udenlandske
myndigheder, eller fra danske eller udenlandske arbejdsgivere m.v. I nogle
tilfælde vil beskæftigelse i udlandet, når denne beskæftigelse i medfør af
EU/EØS-reglernes sammenlægningsprincip skal medregnes som optjening
af anciennitet, kunne dokumenteres med f.eks. pensionsindbetalinger i
lande, hvor pensionssystemet i det pågældende land er bygget op som en
opsparings- eller forsikringsordning, hvor personer i beskæftigelse som led i
ansættelsen løbende skal indbetale til egen pension.
Det bemærkes, at det følger af officialmaksimen, at en
forvaltningsmyndighed Danmark er forpligtet til at oplyse sagen
tilstrækkeligt, inden den træffer afgørelse i sagen. Det betyder, at
Udbetaling Danmark kan indhente yderligere oplysninger fra danske eller
udenlandske myndigheder, hvis det vil være relevant til brug for sagens
oplysning.
Den nærmere regler om indhentelse af dokumentation for anciennitet på
arbejdsmarkedet, der ikke følger af data for offentlige registre og systemer,
vil blive udmøntet i en bekendtgørelse, jf. den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i § 26 p.
Personen vil skulle indsende dokumentation for de nye oplysninger, i det
omfang dokumentationen ikke er indhentet af Udbetaling Danmark, samt på
tro og love erklære, at den fremlagte dokumentation er korrekt.
Når Udbetaling Danmark har indhentet og modtaget alle de nødvendige
oplysninger, vil sagen kunne afgøres. Afgørelsen vil skulle overholde
forvaltningslovens krav til begrundelse, herunder indeholde en opgørelse
over hvad og i hvilke perioder, personen er tildelt anciennitet for på
baggrund af de indhentede oplysninger.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark snarest muligt og senest 6 måneder
efter modtagelse af ansøgningen vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt
personen opfylder anciennitetskravet for ret til Tidlig Pension. Kan fristen i
særlige tilfælde ikke overholdes, vil Udbetaling Danmark skulle underrette
den pågældende om årsagen til den forlængede sagsbehandlingstid samt
oplyse, hvornår Udbetaling Danmark forventer at kunne træffe afgørelse i
60
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
sagen. Det svarer til bestemmelsen i § 3, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. Det vil f.eks. kunne være tilfældet,
hvis det er nødvendigt for sagens oplysning at personen indhenter
oplysninger fra udenlandske myndigheder eller arbejdsgivere om
beskæftigelse i EU/EØS, Schweiz eller Storbritannien. Derudover kan der
forventes en længere sagsbehandlingstid i det første år, hvor op til 6 årgange
kan anmode om Tidlig Pension, samt inden ordningen er fuldt
systemunderstøttet. Endelig vil der for personer, der driver selvstændig
erhvervsvirksomhed, kunne forventes en længere sagsbehandlingstid.
I afgørelsen vil personen få at vide, om vedkommende har opnået ret til
Tidlig Pension, og i så fald fra hvilket tidspunkt. dvs. fra enten 1, 2, eller 3
år før folkepensionsalderen. Har personen opnået ret til Tidlig Pension, vil
personen endvidere blive vejledt om kravet om arbejdsmarkedstilknytning
forud for overgangen til Tidlig Pension, jf. den foreslåede bestemmelse i §
26 r.
Afgørelsen vil skulle opfylde forvaltningslovens krav til en afgørelse,
herunder indeholde en begrundelse for afgørelsen samt en klagevejledning,
jf. forvaltningslovens §§ 22 og 25.
Som en konsekvens af det foreslåede krav om arbejdsmarkedstilknytning
frem til overgangen til Tidlig Pension, jf. nærmere den foreslåede
bestemmelse i § 26 r samt afsnit 2.3.2.3. nedenfor, vil personer, der
modtager en social pension, blive betragtet som pensionerede og dermed
ikke at opfylde kravet om arbejdsmarkedstilknytning. Det foreslås på den
baggrund, at en person, der har fået tilkendt førtidspension efter lov om
social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v., eller fået tilkendt seniorpension efter lov om
social pension, ikke har ret til Tidlig Pension. Det samme vil være tilfældet,
hvis personen har ret til en tilsvarende udenlandsk pension, eller hvis
personen har ret til udenlandsk pension, der svarer til folkepension Forslaget
skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 26 t, stk. 2,
samt bemærkningerne hertil, jf. afsnit 2.3.2.6.
Det foreslås endelig, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om indgivelse og behandling af ansøgning om
Tidlig Pension samt om kravet om arbejdsmarkedstilknytning efter den
foreslåede bestemmelse i § 26 r og om overgang til Tidlig Pension, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 26 s.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, forslag til ny §§ 26 q og 26 u, og
de specielle bemærkninger hertil.
2.3.2.3. Krav om arbejdsmarkedstilknytning frem til overgang til Tidlig
Pension
61
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det foreslås, at retten til Tidlig Pension, hvis kravet om
arbejdsmarkedsanciennitet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 g, er
opfyldt, endvidere vil være betinget af, at personen bevarer tilknytning til
arbejdsmarkedet. Tilknytning til arbejdsmarkedet kan bevares gennem
beskæftigelse eller som medlem af en arbejdsløshedskasse.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at betingelsen om tilknytning til
arbejdsmarkedet først vil gælde, når kravet om arbejdsmarkedsanciennitet er
konstateret opfyldt.
Det foreslås, at tilknytningen til arbejdsmarkedet skal være opfyldt i en
sammenhængende periode på 6 måneder, der ligger umiddelbart før det
tidspunkt, hvor der er 3 måneder til, at personen tidligst kan overgå til Tidlig
Pension. Det betyder, at tilknytningskravet således vil skulle opfyldes i
perioden fra 9 måneder før overgang til ydelsen frem til 3 måneder før
overgang til ydelsen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 26
s, hvorefter Udbetaling Danmark 3 måneder før, en person vil kunne overgå
til Tidlig Pension, vil underrette personen herom, og de 6 måneder regnes
dermed fra Udbetaling Danmarks udsendelse af brev til personen om
overgang til ydelsen.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at en person, der har ansøgt og
opnået ret til at kunne gå på Tidlig Pension fra den 1. november 2025, vil
skulle opfylde kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet i perioden fra den
1. februar 2025 til den 1. august 2025. Personen vil således senest skulle
være i beskæftigelse eller være meldt ind i en arbejdsløshedskasse den 1.
februar 2025 samt opretholde beskæftigelsen eller medlemskabet i hele
perioden.
Med henblik på at sikre, at personen er bekendt med kravet om
arbejdsmarkedstilknytning forud for overgangen til Tidlig Pension, vil
Udbetaling Danmark vejlede personen herom i afgørelsen, hvis den
pågældende har opnået ret til Tidlig Pension, jf. den foreslåede bestemmelse
i § 26 q, stk. 4, samt afsnit 2.3.2.2 ovenfor. Det er desuden hensigten i
bekendtgørelsesform at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark
endvidere 10 måneder før, at personen har opnået ret til at kunne overgå til
Tidlig Pension, på ny vil skulle vejlede om kravet om
arbejdsmarkedstilknytning med henblik på at bringe kravet i erindring over
for personen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 u. Det betyder, at en
person vil få et yderligere varsel på en måned til at opfylde kravet om
arbejdsmarkedstilknytning, ud over det varsel, som den pågældende fik i
forbindelse med afgørelsen.
Den foreslåede periode for arbejdsmarkedstilknytning vil betyde, at
personer, der anmoder om og modtager en afgørelse mindre end 9 måneder
før, at overgang til Tidlig Pension, ikke vil kunne nå at opfylde
62
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
arbejdsmarkedstilknytningen i en samlet 6 måneders periode, der regnes
bagud fra 3 måneder inden overgang til Tidlig Pension. Det vil bl.a. omfatte
personer, der søger sidste halvår af 2021 med henblik på at gå på Tidlig
Pension primo 2022.
Det foreslås på den baggrund, at i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark
træffer afgørelse om ret til Tidlig Pension mindre end 9 måneder før, at en
person vil kunne overgå til Tidlig Pension, vil kravet om
arbejdsmarkedstilknytning skulle foreligge fra 7 dage efter tidspunktet for
afgørelsen om ret til Tidlig Pension til overgang til Tidlig Pensionen.
Forslaget vil betyde, at kravet om arbejdsmarkedstilknytning vil skulle
opfyldes i perioden fra tidspunktet for afgørelsen og 6 måneder frem, hvis
afgørelsen om ret til Tidlig Pension, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 q,
stk. 1, bliver truffet mindre end 9 måneder før, personen har ret til at gå på
Tidlig Pension.
Det vil endvidere indebære, at kravet om arbejdsmarkedstilknytning skal
opfyldes i perioden fra tidspunktet for afgørelsen og frem til overgang til
Tidlig Pension, hvis afgørelsen bliver truffet mindre end 6 måneder før,
personen har ret til at gå på Tidlig Pension. Det betyder, at en person, i et
sådan tilfælde vil skulle opretholde en arbejdsmarkedstilknytning i en
kortere periode end udgangspunktet på 6 måneder.
I begge tilfælde vil borgeren skulle eftersende dokumentation for
arbejdsmarkedstilknytning for den periode, der ligger efter brevet fra
Udbetaling Danmark om overgang til Tidlig Pension, som vil blive sendt 3
måneder før overgang til ydelsen.
Forslaget vil desuden indebære, at kravet om arbejdsmarkedstilknytning
ikke vil omfatte personer, der først anmoder om vurdering af ret til Tidlig
Pension så sent, at en afgørelse bliver truffet umiddelbart samtidig med eller
efter, at den pågældende vil have ret til at gå at overgå til Tidlig Pension.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at betingelsen om
tilknytning til arbejdsmarkedet først vil skulle gælde, når kravet om
arbejdsmarkedsanciennitet er konstateret opfyldt og frem til overgangen til
Tidlig Pension.
Det er vurderingen, at det
–
bortset for de første årgange, der vil opnå ret
til Tidlig Pension
–
vil være relativt få personer, der først søger om Tidlig
Pension umiddelbart før muligheden for at gå på Tidlig Pension. Det
bemærkes, at idet der som udgangspunkt vil kunne være en
sagsbehandlingstid på op til 6 måneder, og idet Tidlig Pension tidligst vil
kunne udbetales fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse, vil en
person have en egeninteresse i at indgive Tidlig Pension i god tid med
henblik på ikke at risikere at miste eventuelle måneder med ret til Tidlig
Pension.
Det foreslås, at der ved beskæftigelse forstås
63
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
1) beskæftigelse som lønmodtager,
2) ansættelse i fleksjob,
3) perioder med sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse i
jobafklaringsforløb,
4) perioder hvor en forælder modtager tabt arbejdsfortjeneste efter
servicelovens §§ 42 og 43,
5) perioder med barselsdagspenge,
6) beskæftigelse med B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en
selvstændig virksomheds overskud eller underskud, eller
7) beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelseskravet anses for opfyldt, hvis
personen har fået indberettet 39 løntimer om måneden til indkomstregistret.
Ved beskæftigelse, hvor der ikke er indberettet løntimer, foreslås det, at
indtægten omregnes med omregningssatsen, jf. § 53, stk. 12, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Omregningssatsen er i 2020 på 123,96 kr.
Driver personen selvstændig virksomhed vil det være tilstrækkeligt for at
opfylde beskæftigelseskravet at dokumentere dette samt at dokumentere, at
den selvstændige virksomhed beskattes efter reglerne om
erhvervsbeskatning. Oplysninger, der kan være egnede til at dokumentere
selvstændig virksomhed kan f.eks. være oplysninger fra CVR-registret, Det
Offentlige Ejerregister, forskudsopgørelse der dækker perioden m.v. Der
stilles derimod ikke krav om et vist overskud eller omsætning i
virksomheden i løbet af året.
Det foreslås desuden, at en person endvidere vil kunne bevare
arbejdsmarkedstilknytningen gennem medlemskab af en
arbejdsløshedskasse.
Det foreslås, at en ansøger, der har været i beskæftigelse, jf. stk. 1, og
efterfølgende mister sit arbejde, skal melde sig ind i en arbejdsløshedskasse
inden for 7 dage regnet fra første ledighedsdag, for at bevare tilknytningen
til arbejdsmarkedet, hvis ikke dette bevares på anden vis.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark i særlige tilfælde vil kunne se bort fra
kortvarige afbrydelser af tilknytningen til arbejdsmarkedet i den 6 måneders
periode.
Forslaget vil betyde, at en person
–
på baggrund af en konkret og
individuel vurdering af sagens faktiske omstændigheder
–
undtagelsesvist
vil kunne anses for at have bevaret tilknytningen til arbejdsmarkedet,
selvom personen i en kortere periode ikke er i beskæftigelse eller medlem af
en arbejdsløshedskasse. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis personen
har været ramt af en alvorlig sygdom, der har bevirket, at vedkommende
ikke har fået meldt sig ind i en arbejdsløshedskasse, eller hvis personen
f.eks. har skiftet bank i perioden, og derfor uforvarende har overset en
64
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
opkrævning af kontingent. I sådanne tilfælde vil det være en betingelse, at
personen hurtigst muligt har søgt at rette op herpå, f.eks. ved at efterbetale
det manglende kontingent.
En person, der kan dokumentere beskæftigelse eller at være
arbejdsløshedsforsikret i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller
Storbritannien, anses for at opfylde kravet om arbejdsmarkedstilknytning.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, forslag til nye §§ 26 r og 26 u, og
de specielle bemærkninger hertil.
2.3.2.4. Overgang til Tidlig Pension
Det foreslås, at en person, der har anmodet om og opnået ret til Tidlig
Pension, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 q, senest 3 måneder før
overgangstidspunktet vil modtage et brev, hvori Udbetaling Danmark vil
oplyse om tidspunktet for, hvornår den pågældende har mulighed for at gå
på Tidlig Pension. Udbetaling Danmark vil samtidig oplyse om den
forventede ydelse efter en eventuel nedsættelse på baggrund af
pensionsformue på baggrund af de oplysninger, som Udbetaling Danmark
har modtaget fra Skatteforvaltningen.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark samtidig vil bede personen bekræfte,
at vedkommende ønsker at gå på Tidlig Pension på tidspunktet, som der er
opnået ret til. Udbetaling Danmark vil endvidere orientere om, at i tilfælde
af, at personen ikke ønsker at gå på Tidlig Pension på det tidspunkt, hvor
vedkommende har ret til det, vil den pågældende løbende kunne bekræfte
ønske om overgang til Tidlig Pension fra førstkommende måned efter
alderen for Tidlig Pension er nået.
I brevet vil ansøger herudover blive bedt om at bekræfte størrelsen af sin
pensionsformue, som Udbetaling Danmark forinden vil have fået oplyst af
Skatteforvaltningen eller korrigere og eventuelt supplere oplysningerne,
hvis de indhentede oplysninger ikke er korrekte eller tilstrækkelige.
Personen vil endvidere blive bedt om at oplyse om sin forventede indtægt
fra eventuel selvstændig virksomhed samt eventuel forventet
lønmodtagerindkomst efter overgangen til Tidlig Pension. Disse oplysninger
vil være nødvendige for at beregne størrelsen af den pension, ansøger vil
have ret til.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark kan anmode personen om at indsende
dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 26 r, i det omfang, Udbetaling Danmark ikke har adgang til
oplysninger herom. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis personen har været
beskæftiget eller arbejdsløshedsforsikret i EU/EØS, Schweiz eller
Storbritannien i perioden.
Bekræftelse eller korrektion af oplysningerne samt indsendelse af eventuel
dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning vil skulle ske via den digitale
65
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
selvbetjeningsløsning. Her vil personen også skulle oplyse, hvor mange år
den pågældende har boet eller arbejdet i Danmark. Oplysningerne skal
Udbetaling Danmark bruge til at vurdere, om personen vil have ret til det
fulde beløb eller alene en forholdsmæssig andel af pensionen, jf. afsnit 2.4.2
om optjening af fuld pension.
De relevante oplysninger vil stamme fra en periode mellem ansøgers 15.
år frem til tidspunktet for overgang til Tidlig Pension. Denne periode er
således længere end perioden, hvor personen kan optjene retten til Tidlig
Pension. Derfor vil en persons handlinger efter det 61. år, dvs.
opgørelsestidspunktet, til tidspunktet for overgang til Tidlig Pension, dvs. 1,
2 eller 3 år før folkepensionsalderen, i særlige tilfælde kunne have
betydning for størrelsen af den tidlige pension, som Udbetaling Danmark
har afgjort, at den pågældende har ret til,
–
f.eks. hvis vedkommende har
boet i udlandet i denne periode.
Det foreslås endelig, at hvis Udbetaling Danmark træffer en ny afgørelse i
sagen, hvis der ikke foreligger dokumentation for personens
arbejdsmarkedstilknytning i perioden. Afgørelsen vil skulle opfylde
forvaltningslovens krav til en afgørelse, herunder indeholde en begrundelse
for afgørelsen samt en klagevejledning, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 25.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, forslag til ny § 26 s, samt de
specielle bemærkninger hertil.
2.3.2.5. Genoptagelse af afgørelser om ret til Tidlig Pension
Det foreslås, at genoptagelse af afgørelser om ret til Tidlig Pension følger
de almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger for
genoptagelse, og at der således ikke fastsættes særregler herom.
Det betyder, at en person, som har fået afslag på ret til Tidlig Pension,
eller som har fået ret til Tidlig Pension i mindre end den maksimale periode
på 3 år, vil kunne anmode Udbetaling Danmark om at genoptage sagen,
f.eks. hvis den pågældende er i besiddelse af nye faktiske oplysninger om
anciennitet på arbejdsmarkedet, som betyder, at sagen sandsynligvis ville
have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse
med Udbetaling Danmarks oprindelige afgørelse.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis personen efter sagens afgørelse får
fremskaffet dokumentation for anciennitet optjent i en anden EU-
medlemsstat, som ikke forelå på tidspunktet for sagens behandling, og hvor
den nye anciennitetsperiode sandsynligvis ville kunne medføre, at sagen
ville få et andet udfald.
Det bemærkes, at anciennitetsopgørelsen som udgangspunkt beror på
indhentelse af data fra en række offentlige systemer og registre hos andre
myndigheder, CRAM-registret under Danmarks Statistik og
slutningsligningsregistret under Skatteministeriet, samt at disse
66
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
myndigheder kan foretage rettelser og korrektioner i de data, der hører under
dem.
Udbetaling Danmark vil ikke, som følge af en myndigheds eventuelle
rettelser i data i egne registre, være forpligtet til af egen drift at genoptage
afgørelser som følge heraf. Dette skyldes, at det vil være forbundet med en
administrativ meget byrdefuld gennemgang af et potentielt meget
omfattende antal sager at identificere de sager, der vil skulle omgøres.
Udbetaling Danmarks vil således alene være forpligtet til af egen drift at
genoptage sager, vil i disse tilfælde således være begrænset til de sager,
hvor der er truffet afgørelse på baggrund af fejlagtige datakilder, som
Udbetaling Danmark selv er bekendt med.
En person vil dog altid selv kunne anmode Udbetaling Danmark om at
genoptage en afgørelse, hvis vedkommende henviser til, at der er sket
rettelser i de data, som Udbetaling Danmark indhenter fra andre
myndigheder til brug for anciennitetsopgørelsen.
Genoptagelsesafgørelsen vil efter almindelige forvaltningsretlige regler i
forvaltningslovens §§ 22 og 24 skulle meddeles individuelt til den
pågældende og ledsages af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud
giver den pågældende medhold.
2.3.2.6. Samspil med andre offentlige ydelser
Det er et grundlæggende princip i dansk ret, at det som udgangspunkt ikke
er muligt at modtage en offentlig ydelse for en periode, der er dækket af en
anden offentlig ydelse eller anden indtægt.
Det foreslås på den bagrund, at der ikke kan udbetales Tidlig Pension, hvis
personen samtidig får udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse.
Det betyder, at hvis en person, der har fået tilkendt Tidlig Pension efter
den foreslåede bestemmelse i § 26 q, stk. 3, efter afgørelsen om ret til Tidlig
Pension får udbetalt efterløn, arbejdsløshedsdagpenge, eller feriedagpenge,
vil der ikke kunne udbetales Tidlig Pension.
Det foreslås desuden, at der ikke vil kunne udbetales Tidlig Pension, hvis
personen har fået tilkendt førtidspension eller seniorpension efter lov om
social pension, eller hvis personen har ret til en tilsvarende udenlandsk
pension eller har ret til udenlandsk pension, der svarer til folkepension efter
lov om social pension.
Forslaget medfører, at en person, der efter at have fået tilkendt Tidlig
Pension, jf. den foreslåede § 26 q, får tilkendt førtidspension eller
seniorpension, ikke vil kunne få udbetalt Tidlig Pension. Dette gælder også,
hvis førtidspensionen eller seniorpensionen er gjort hvilende. Bestemmelsen
skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 26 q, stk. 2, hvorefter en
person, der før opgørelsestidspunktet har fået tilkendt førtidspension efter
lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
67
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
og almindelig førtidspension m.v., eller seniorpension efter lov om social
pension, ikke har ret til Tidlig Pension.
Med forslaget ligestilles social pension, der ydes efter både dansk og
udenlandsk lovgivning. En person, der efter afgørelsen om ret til Tidlig
Pension opnår ret til en udenlandsk social pension, der svarer til
førtidspension, seniorpension eller folkepension, vil således heller ikke
kunne få udbetalt Tidlig Pension.
Der er dog visse ydelser, hvor det ikke vil forekomme rimeligt at afskære
modtageren fra at kunne få Tidlig Pension.
Sygedagpenge og barselsdagpenge har således karakter af midlertidige
indkomsterstattende ydelser, og udbetalingen af disse ydelser vil medføre
nedsættelse af Tidlig Pension efter reglerne om nedsættelse af Tidlig
Pension for arbejdsindtægter, jf. den foreslåede bestemmelse i § 32 e.
Invaliditetsydelse er bevilget til personer, der i princippet opfyldte
betingelserne for mellemste eller højeste førtidspension, men som havde en
tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed en erhvervsindtægt, og ydelsen
bevares ved bevilling af fleksjob og ved overgang til fleksydelse og efterløn.
Hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik gives til personer, der ikke
modtager fuld førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension
på grund af betingelserne om optjening, og hjælpen kan pr. måned højst
udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været
berettiget til fuld førtidspension eller seniorpension. Det foreslås i
lovforslagets § 2, nr. 4, at modtagerkredsen for hjælp efter lovens § 27 a
udvides til også omfatte Tidlig Pension.
Det foreslås på den baggrund, at der kan udbetales Tidlig Pension, hvis
personen modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge,
barselsdagpenge efter barselsloven, invaliditetsydelse efter lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller hjælp
efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik.
Den foreslåede bestemmelse udgør en undtagelse til hovedreglen om, at
der ikke kan udbetales Tidlig Pension, hvis personen modtager en anden
offentlig forsørgelsesydelse, og betyder, at der vil kunne udbetales Tidlig
Pension, selvom personen modtager sygedagpenge, barselsdagpenge,
invaliditetsydelse eller hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises til § 1, nr. 8, forslag til ny § 26 t, samt de specielle
bemærkninger hertil.
2.4. Opgørelse af bopælstid for ret til Tidlig Pension
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Generelt om optjeningskrav som betingelse for åbning af ret til
sociale ydelser
68
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Med et optjeningsprincip menes, at en person gennem objektivt målbare
kriterier for en aktivitet i en given periode optjener ret til en velfærdsydelse,
og at retten til velfærdsydelsen i en periode vil være helt eller delvist
begrænset. Rettigheder til velfærdsydelser kan bl.a. reguleres med et
optjeningsprincip i forhold til erhvervelse/åbning af adgang til ydelsen eller
i forhold til udmåling af ydelsens størrelse eller varighed af ydelsen.
Optjeningsprincipper påvirker såvel udlændinge som danske statsborgere,
idet det ikke er muligt at betinge adgangen til en velfærdsydelse til
statsborgerskab alene. Optjeningsprincipper er indført for en række danske
velfærdsydelser for at sikre, at ydelsesmodtagerne har en reel tilknytning til
det danske samfund og dermed mindske trækket på velfærdssamfundets
ressourcer. Modtagelsen af permanente sociale ydelser, der skal erstatte
indkomst, er typisk forbundet med langvarige optjeningsperioder.
Nedenor gennemgås gældende regler om optjening i relation til åbning af
ret til social pension.
2.4.1.2. Krav om mindst 3 års fast bopæl her i riget som betingelse for
åbning af ret til pension
Ret til folkepension, førtidspension og seniorpension er efter de gældende
regler som udgangspunkt betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget
mellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen, jf. § 4 i lov om social
pension. Åbning af retten til folkepension, førtidspension og seniorpension
optjenes således på grundlag af bopæl i Danmark.
Det er et grundlæggende princip efter Europaparlamentets og Rådets
Forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af sociale
sikringsordninger (herefter forordning 883/04), at en fuld pension skal
kunne sammenstykkes med optjeningsperioder (forholdsmæssig
ydelse/brøkpension) fra flere forskellige lande, jf. forordningens artikel 52.
Princippet er grundlæggende i sikring af arbejdskraftens fri bevægelighed,
idet en person dermed ikke mister rettigheder som følge af at have benyttet
den fri bevægelighed. Der kan dog ses bort for optjeningsperioder, der
sammenlagt er på under 12 måneder, jf. artikel 57 i forordning 883/04.
Bopælskravet for at åbne retten til dansk social pension kan derfor
sammenstykkes ved bopæl i Danmark og andre EU/EØS-lande, Schweiz og
Storbritannien. For en nærmere beskrivelse af forordning 883/04 henvises til
afsnit 2.10.1.
2.4.1.3. Optjening af ret til social pension
Optjening af ret til social pension er baseret på fast bopæl her i riget i
optjeningsperioden, jf. lov om social pension §§ 5 og 6.
Hvis en person ikke har haft bopæl i Danmark i det antal år, der kræves
efter loven for at få ret til en fuld dansk pension, kan der alene udbetales en
69
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
brøkpension eller procentandel af pensionen. Procentandelen af pensionen
bliver fastsat efter forholdet mellem antallet af bopælsår og det antal år, der
kræves efter loven for at få udbetalt fuld dansk pension.
Optjening af ret til fuld folkepension er betinget af fast bopæl her i riget i
mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til
folkepensionsalderen, jf. lov om social pension § 5, stk. 1. Der gælder dog
lempeligere regler for personer, der når folkepensionsalderen inden den 1.
juli 2025, eller som har fået beregnet en førtidspension efter lempeligere
regler, jf. overgangsbestemmelserne i § 6 i lov nr. 442 af 8. maj 2018 om
ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, pensionsbeskatningsloven og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (Skærpede krav til optjening af
folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat
pension m.v.).
Optjening af ret til fuld senior- eller førtidspension er betinget af fast
bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til
det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes, jf. lov om social pension § 6, stk. 1.
Der gælder lempeligere regler for optjening af førtidspension for personer,
der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, eller som er tilkendt
førtidspension eller har fået påbegyndt en sag om førtidspension efter lov
om social pension inden den 1. juli 2018, hvor lov nr. 442 af 8. maj 2018
trådte i kraft. Efter de lempeligere optjeningsregler for ret til fuld
førtidspension skal bopælstiden alene udgøre mindst 4/5 af årene fra det
fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.
Overgår en førtids- eller seniorpensionist til folkepension ved
folkepensionsalderen, udbetales folkepensionen med samme brøk eller
procentandel som den, der blev fastsat ved tilkendelse af førtidspension eller
seniorpension, jf. lov om social pension § 5, stk. 4.
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om social pension, at følgende perioder kan
sidestilles med bopæl her i riget ved opgørelse af bopælstid:
1) forhyring med dansk skib,
2) ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig
myndighed,
3) ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk
interesse,
4) ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller
datterselskab og
5) ophold i udlandet med henblik på uddannelse.
Det følger dog af § 8, stk. 2, at der ved opgørelsen af bopælstid ikke
medregnes den tid, i hvilken der samtidig optjenes sociale
pensionsrettigheder i udlandet.
70
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
I tilfælde, hvor bopælstiden i optjeningsperioden udgør mindre end 12
måneder, udbetales der ikke pension, jf. lov om social pension § 7 a. Det er i
overensstemmelse med artikel 57 i forordning 883/04, hvorefter
medlemslandene ikke er forpligtet til at tilkende ydelser på grundlag af
perioder, der sammenlagt er på under ét år.
Personer, der ikke har optjent ret til fuld pension, har mulighed for at søge
om økonomisk hjælp efter §§ 27 eller 27 a i lov om aktiv socialpolitik. Det
følger af § 27, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen for personer,
der opfylder betingelserne i aktivlovens § 11, stk. 3 og 8, jf. dog § 11, stk.
10, 2. pkt., udgør et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift
folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer, 1)
der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., og 2) som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om
optjening.
Til personer, der ikke modtager fuld førtidspension eller seniorpension
efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, skal
hjælpen sammenlagt med førtidspensionen eller seniorpensionen pr. måned
udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været
berettiget til at modtage hjælp efter §§ 22-25, jf. aktivlovens § 27 a, stk. 1.
Kommunen kan endvidere udmåle yderligere supplerende økonomisk hjælp,
hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at
personen har behov for det. Den yderligere supplerende økonomiske hjælp
kan sammenlagt med førtidspensionen eller seniorpensionen pr. måned højst
udgøre det beløb, der ville kunne udmåles, hvis ansøgeren havde været
berettiget til fuld førtidspension eller seniorpension. For personer, der ikke
opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, kan
hjælpen sammenlagt med førtidspensionen eller seniorpensionen pr. måned
højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse efter § 22, jf. § 27 a, stk. 2.
2.4.1.4. Fravigelse af betingelser om indfødsret, bopæl og optjening på
baggrund af EU-retten og overenskomster med andre stater
Der gælder en række fravigelser fra betingelserne om indfødsret, bopæl og
optjening.
I medfør af forordning 883/04 om koordinering af de sociale
sikringsydelser er Danmark forpligtet til at iagttage bl.a. forordningens
sammenlægningsprincip, hvilket indebærer, at personer omfattet af
forordningen har ret til at medregne perioder fra andre EU-/EØS-lande til
optjeningsperioder for at åbne ret til pension. Personer, der er omfattet af
forordning 883/04, optjener således pension på grundlag af antal år med
beskæftigelse eller bopæl i Danmark. Det betyder, at for en person, der
71
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
f.eks. bor i Tyskland men arbejder i Danmark, optjener ret til pension i
Danmark.
Danmark har desuden indgået en række bilaterale aftaler med andre lande,
hvori der kan være fastsat regler om fravigelse af bestemmelserne om
indfødsret, bopæl og optjening efter lov om social pension, jf. lovens § 11.
Der henvises til afsnit 2.10, i de almindelige bemærkninger, for en
nærmere beskrivelse af EU-retten og overenskomster med andre stater.
2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af Aftale om en ny ret til tidlig pension, at optjening af ret til
Tidlig Pension vil skulle følge principperne for optjening af ret til
førtidspension og seniorpension.
Der foreslås på den baggrund, at Tidlig Pension bliver omfattet af
optjeningsreglerne for førtidspension og seniorpension, jf. lov om social
pension § 6, således at ret til fuld Tidlig Pension vil blive betinget af fast
bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til
det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.
Er betingelsen for fuld pension ikke opfyldt, vil pensionen skulle
fastsættes efter forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden
fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.
Der er tale om en indførelse af en ny ordning, hvorfor der ikke skal tages
højde for tidligere tilkendelser eller tidligere erhvervede rettigheder. Det
foreslås derfor, at der ikke skal være lempeligere regler for personer, der når
folkepensionsalderen inden 1. juli 2025. På det punkt adskiller Tidlig
Pension sig fra seniorpension og førtidspension.
Det foreslås, at retten til Tidlig Pension bliver omfattet af reglerne om
fastholdelse af procentandelen ved overgang til folkepension, jf. § 5, stk. 4,
dog således, at pensionister, der har fået beregnet en procentandel Tidlig
Pension, og som når folkepensionsalderen før den 1. juli 2025, får beregnet
en brøkpension efter reglerne om optjening af folkepension ved
folkepensionsalderen.
Det foreslås endvidere, at retten til Tidlig Pension bliver omfattet af
reglerne om, at der ikke udbetales pension, hvis bopælstiden i
optjeningsperioden udgør mindre end 12 måneder, jf. § 7 a i lov om social
pension, samt reglerne om særlige perioder der medregnes ved opgørelse af
bopælstid, jf. § 8 i lov om social pension.
Der er med ændringen ikke tilsigtet anden ændring af indholdet af reglerne
om optjening af brøk eller procentandel m.v. Der er således alene tale om en
tilføjelse, som vil betyde, at reglerne
–
der i dag gælder for førtidspension
og seniorpension
–
med forslaget fremover også vil omfatte Tidlig Pension.
72
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det foreslås desuden, at personer, der på baggrund af optjeningsreglerne
ikke vil være berettigede til at modtage fuld Tidlig Pension og således alene
vil modtage procentandel af Tidlig Pension, vil få mulighed for at ansøge
om supplerende hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik. Hjælpen efter
§ 27 a til personer, der ikke modtager fuld Tidlig Pension, vil sammenlagt
med den tidlige pension pr. måned skulle udgøre det beløb, der ville kunne
udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til at modtage hjælp efter
aktivlovens §§ 22-25.
Der er ikke tiltænkt andre ændringer af § 27 a i lov om aktiv socialpolitik,
og hjælp efter § 27 a vil derfor som hidtil blive ydet efter reglerne i lov om
aktiv socialpolitik. Det betyder eksempelvis, at ansøgeren ikke vil være
berettiget til hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, der kan dække
det økonomiske behov. Det betyder endvidere, at der fradrages for såvel
egne som ægtefælleindtægter, herunder de beløb, ansøgeren modtager i
pension fra Danmark eller fra udlandet. Ydelse af hjælpen forudsætter i
lighed med andre ydelser efter loven, at modtageren opholder sig her i
landet. Herudover er det som ved anden hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik en grundlæggende betingelse for at få hjælp til forsørgelse, at
ansøger har været ude for en social begivenhed som betyder, at den
pågældende ikke kan forsørge sig selv.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4-7, og de specielle bemærkninger
hertil.
2.5. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
2.5.1. Gældende ret
Udbetaling Danmark har efter § 5 i lov om Udbetaling Danmark adgang til
kræve oplysninger fra andre myndigheder mv. efter de gældende regler i lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område til brug for
behandlingen af sager inden for sine sagsområder efter § 1 i lov om
Udbetaling Danmark. De fleste af oplysningerne skal efter de gældende
regler i § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område indhentes med borgerens samtykke. Samtykket har til formål at
sikre borgerens rettigheder og indflydelse ved behandling af sager om
seniorpension. Der er således ikke tale om en samtykke efter
databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, og artikel 7.
Efter § 11 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område skal myndigheden behandle sagen på det foreliggende grundlag,
hvis borgeren ikke medvirker eller ikke giver samtykke til, at myndigheden
kan indhente de nødvendige oplysninger, medmindre oplysningerne kan
indhentes uden samtykke. Bestemmelsen gælder også for Udbetaling
Danmark.
73
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Efter gældende § 12 j, stk. 2, nr. 4, i lov om Udbetaling Danmark,
anvender Udbetaling Danmark cpr-numre til gennem registersamkøring at
udsøge kunder, der selv modtager, eller hvis ægtefælle, samlever eller
husstandsmedlem modtager en eller flere indkomstafhængige ydelser, hvor
kundens indbetaling til aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende
engangssum indgår i den personlige indkomst, herunder folkepension og
førtidspension efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Udsøgningen
foretages med henblik på at videregive oplysninger til pensionsinstitutter,
som har leveret cpr-numrene til Udbetaling Danmark, om, hvilke kunder der
er identificeret med henblik på institutternes rådgivning af disse kunder. Der
er tale om samkøring og videregivelse af ikke-følsomme oplysninger om
ydelsesmodtagere, og pensionsinstitutterne og Udbetaling Danmark må ikke
anvende oplysningerne fra registersamkøringen til andre formål end det
nævnte.
Efter § 45, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v. er der adgang til behandling af
personoplysninger i form af udveksling af oplysninger mellem relevante
offentlige myndigheder bl.a. til brug for statistik, overvågning af
udviklingen på arbejdsmarkedet samt analyse og forskning. Oplysningerne
indgår bl.a. i Det Statistiske Datavarehus i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, som Styrelsen har fået pålagt at drive. Her samles data af
betydning for arbejdsmarkedsovervågning samt styring af og opfølgning på
beskæftigelsesindsatsen på nationalt, regionalt og kommunalt plan, jf. § 38 i
lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv., og
oplysningerne samkøres med de øvrige data fra Det Statistiske Datavarehus.
Behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp
af automatisk databehandling, og anden ikke-automatisk behandling af
personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, skal ske
under iagttagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (generel forordning om databeskyttelse), herefter
databeskyttelsesforordningen, og lov om supplerende bestemmelser til
forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesloven).
De grundlæggende principper for behandling af personoplysninger
fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og gælder for alle behandlinger af
personoplysninger omfattet af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a.,
at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig
måde i forhold til den registrerede, jf. litra a, (»lovlighed, rimelighed og
74
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
gennemsigtighed«), at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt
angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er
uforenelig med disse formål (»formålsbegrænsning«), jf. litra b.
Det følger dog af forordningens artikel 6, stk. 4, at behandling af
personoplysninger til et andet formål end det, oplysningerne er indsamlet til,
kan baseres på EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som udgør en
nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af
hensyn til de mål, der er fastsat i forordningens artikel 23, stk. 1.
Efter forordningens artikel 23, stk. 1, er der mulighed for ved
lovgivningsmæssige foranstaltninger i EU-retten eller medlemsstaternes
nationale ret at , begrænse rækkevidden af de forpligtelser og rettigheder,
der er omhandlet i artikel 12-22 og 34 samt artikel 5, for så vidt
bestemmelserne heri svarer til rettighederne og forpligtelserne i artikel 12-
22, når begrænsningen respekterer det væsentligste indhold af de
grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og er en nødvendig og
forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til en
række nærmere oplistede hensyn.
Det fremgår bl.a. af artikel 23, stk. 1, litra e, at begrænsningerne kan ske af
hensyn til vigtige målsætninger i forbindelse med beskyttelse af Unionens
eller en medlemsstats generelle samfundsinteresser, navnlig Unionens eller
en medlemsstats væsentlige økonomiske eller finansielle interesser,
herunder valuta-, budget- og skatteanliggender, folkesundhed og social
sikkerhed, og i litra h nævnes kontrol-, tilsyns- eller reguleringsfunktioner,
herunder opgaver af midlertidig karakter, der er forbundet med offentlig
myndighedsudøvelse i bl.a. de tilfælde, der er omhandlet i litra e.
Forordningens artikel 23, stk. 2, indeholder desuden krav til de
lovgivningsmæssige foranstaltninger, der fastsættes efter bestemmelsen i §
23, stk. 1.
Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger fremgår af
forordningens artikel 6. Der kan blandt andet ske behandling af almindelige
oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig
forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk.
1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf.
forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.
Behandlingsgrundlaget for fortrolige oplysninger i form af personnumre
følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, hvorefter offentlige
myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på
entydig identifikation eller som journalnummer.
Databeskyttelsesforordningens artikel 13 indeholder regler om
oplysningspligt for den dataansvarlige, når personoplysninger er indsamlet
75
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
hos den registrerede, mens artikel 14 indeholder regler om
oplysningspligten, når personoplysningerne ikke er indsamlet hos den
registrerede.
Det fremgår af forordningens artikel 13 og 14, at den dataansvarlige skal
give den registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsernes litra a–f.
Den registrerede skal bl.a. have besked om, hvem der er dataansvarlig, om
formålet med behandlingen, om eventuelle modtagere af oplysningerne m.v.
Derudover skal der gives en række yderligere oplysninger, der er
nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling.
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af Aftale om ret til tidlig pension, at der skal etableres en
systemunderstøttelse af anmodning og afgørelse om ret til Tidlig Pension,
som så vidt muligt sikrer en digital og automatiseret administration af
ordningen.
Den administrerende myndighed vil således have behov for at behandle,
herunder indsamle oplysninger om personer, der søger om eller kan søge om
Tidlig Pension.
Lovforslaget indebærer derfor, at Udbetaling Danmark kan indsamle og
behandle almindelige personoplysninger til brug for vurderingen af, om
personen opfylder betingelserne om anciennitet efter kapitel 3 b i lov om
social pension. Der kan også være behov for at behandle fortrolige
oplysninger i form af f.eks. personnumre for de personer, som søger om
Tidlig Pension.
Oplysningerne vil så vidt muligt blive indhentet efter de gældende regler i
§ 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som
Udbetaling Danmark er omfattet af, i forbindelse med en konkret ansøgning
om Tidlig Pension.
Det vurderes, at behandlingen af almindelige og eventuelt fortrolige
personoplysningerne er nødvendig for at kunne fastlægge, om en person har
ret til at få tilkendt Tidlig Pension, som tilkendes på baggrund af
oplysninger om personen anciennitet på arbejdsmarkedet 42-44 år tilbage i
tid, jf. forslaget til § 26 q i lov om social pension.
Det vurderes derfor, at det er nødvendigt for den myndighed, som skal
administrere ordningen, at kunne behandle almindelige og eventuelt
fortrolige personoplysninger fra en række myndigheder og registre.
Idet det foreslås, at Udbetaling Danmark ved lov får pålagt
myndighedsopgaven med at varetage administrationen af Tidlig Pension,
vurderes det, at Udbetaling Danmarks behandling af almindelige
personoplysninger, kan ske med hjemmel i databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra e, om behandling, som hører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.
76
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Efter lovforslaget til § 5, stk. 2, foreslås det, at Udbetaling Danmark kan
indhente oplysningerne efter retssikkerhedsloven i elektronisk form.
Oplysningerne vil således så vidt muligt blive indhentet via en web-
løsning. Det gælder bl.a. oplysninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions
indbetalingsoversigt over indbetalte ATP-bidrag, Det Centrale
Personregister, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske
datavarehus og fra Skattestyrelsens Slutligningsregister.
Det forventes, at der kan etableres adgang for Udbetaling Danmark til
Slutligningsregistret via en eksisterende SFTele-adgang. SFTele-adgangen
er imidlertid en forældet løsning, hvor det vil være vanskeligt at begrænse
adgangen til de relevante data til brug for beregning af anciennitet.
Udbetaling Danmarks adgang vil imidlertid være begrænset til opslag
vedrørende de relevante personer i forbindelse med en konkret ansøgning
om Tidlig Pension. Udbetaling Danmark vil have pligt til at slette de data,
der indhentes, men som ikke skal benyttes til at træffe afgørelse om
anciennitet i forbindelse med en ansøgning om Tidlig Pension.
Det forventes, at SFTele-adgangen på sigt vil blive erstattet af en mere
tidssvarende løsning, hvor det vil være muligt at begrænse adgangen til data
yderligere.
Oplysningerne vil skulle indhentes og indsamles, selv om de oprindeligt er
indsamlet til et andet formål. I langt de fleste tilfælde vurderes
indhentningen at skulle ske til et andet
–
men dog foreneligt formål
–
f.eks.
når der skal genanvendes oplysninger fra STARs ydelsesregister eller
oplysninger om overskud eller underskud fra Skattestyrelsen via
årsopgørelsen, idet oplysningerne oprindeligt er indhentes til brug for
myndighedsudøvelse i en anden myndighed. Det er
Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den behandling, der lægges op til, i
overvejende grad vil være i overensstemmelse med forordningens artikel 5,
litra b, vedrørende formålsbegrænsning.
Da der er tale om en ordning, som indeholder betingelser om op til 46 års
anciennitet på arbejdsmarkedet, og da optjeningen af anciennitet vil kunne
opnås på mange forskellige måder, vil Udbetaling Danmark i forbindelse
med vurderingen i nogle tilfælde også være nødt til at anvende oplysninger
fra Danmarks Statistik, som er indsamlet til statistisk brug, eller historiske
data, der er overført til bevaring i Rigsarkivet. Der er tale om nødvendige
oplysninger, som det ikke kan forventes, at borgeren ligger inde med, og
som ikke vil være at finde i gængse registre, arkiver m.v. hos de relevante
myndigheder.
Det vil således i nogle tilfælde være nødvendigt at indhente data til brug
for beregningen af anciennitet i forbindelse med administrationen af Tidlig
Pension, der må anses for at være uforenelige med det oprindelige formål, i
77
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
form af historiske data fra Rigsarkivet, og data, som er alene er indhentet
med henblik til statistisk brug hos Danmarks statistik.
Efter forordningens artikel 6, stk. 4, kan behandling af personoplysninger
til et andet formål end det, oplysningerne er indsamlet til, baseres på EU-
retten eller medlemsstaternes nationale ret, som udgør en nødvendig og
forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til de
mål, der er fastsat i forordningens artikel 23, stk. 1.
Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark efter § 11 a, stk. 1, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område til brug for opgørelse
af anciennitet efter kapitel 3 b i lov om social pension kan indhente
nødvendige oplysninger på individniveau fra Danmarks Statistik i form af
oplysninger fra CRAM-registret til brug for opgørelse af
arbejdsløshedsdagpenge for personer, der ikke har været i aktivering, for
perioden 1985-1993, og feriedagpenge for perioden 1985-1997, oplysninger
om perioder i uddannelse for årgang 1955 og frem, oplysninger om årlig
ledighedsgrad og om A-kassemedlemsskab for perioden 1980-1984, og
oplysninger om udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste for pasning af syge
børn efter serviceloven og bistandsloven før 2003.
Der forventes ligeledes, at der vil blive etableret en web-adgang til de
nævnte registre i Danmarks Statistik, så oplysningerne kan indhentes i
elektronisk form i forbindelse med den konkrete behandling af en ansøgning
om Tidlig Pension.
Desuden foreslås det, at Udbetaling Danmark efter § 11 a, stk. 1, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område kan indhente
nødvendige oplysninger på individniveau, som ikke kan findes andre steder,
fra Rigsarkivet til brug for opgørelse af anciennitet efter kapitel 3 b i lov om
social pension.
Det kan efter de foreslåede regler i kapitel 3 b i lov om social pension
være oplysninger om skolepraktik, perioder med økonomisk støtte efter
serviceloven ved pasning af handicappede eller alvorligt syge børn,
plejevederlag ved pasning af nærtstående døende, perioder med
beskæftigelse for 16-17 årige eller som lærling før 1977 i det omfang der
foreligger sådanne oplysninger i Rigsarkivet. Det kan også være oplysninger
om perioder med værnepligt før 1976 og for dele af værnepligtstjenesten
efter 1990 og frem, hvor der ikke foreligger ATP-oplysninger. Der er blevet
indbetalt fuldt ATP-bidrag for værnepligt i perioden fra 1976-1990. Efter
1990 er der ikke blevet indbetalt ATP-bidrag af de første fire måneder som
værnepligtig.
Det bemærkes, at hvis oplysningerne ikke kan indhentes fra andre
myndigheder, og Rigsarkivet ikke er i besiddelse af oplysningerne, vil
borgeren selv skulle fremskaffe og indsende dokumentationen.
78
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at viderebehandlingen af de
relevante oplysninger fra Danmarks Statistik, som oprindeligt er indsamlet
til statistiske formål, og fra Rigsarkivet, som er bevaret til arkivformål i
samfundets interesse, er nødvendig for at sikre tilstrækkelig dokumentation
for anciennitet for de borgere, som har ret til Tidlig Pension, jf. Aftale om
ret til tidlig pension og forslaget kapitel 3 b i lov om social pension. I
vurderingen er indgået, at der er tale om et anciennitetskrav på op til 46 år
og dermed data, som ligger langt tilbage i tid, og som ikke kan findes hos
andre myndigheder, og som borgeren ikke selv kan forudsættes at have
liggende. Det vurderes således, at de foreslåede bestemmelser er afgørende
for, at borgernes anciennitet og dermed ret til Tidlig Pension vil kunne
dokumenteres i tilstrækkeligt omfang, og at Aftale om ret til tidlig pension
kan gennemføres. Den foreslåede viderebehandling af oplysninger, som er
indhentet til statistiske og arkivformål, vil således ske af hensyn til generelle
samfundsinteresser for at sikre borgerens muligheder for at opnå ret til
Tidlig Pension.
Det bemærkes, at lovforslagets § 12 k, stk. 1 og 2, er afgrænset til alene at
omfattede oplysninger, som er nødvendige for Udbetaling Danmark at
kunne indhente fra hhv. Danmarks Statistik og fra Rigsarkivet til brug for
beregningen af anciennitet for en borger, som anmoder Udbetaling Danmark
om at få foretaget en sådan beregning efter forslaget til § 26 q i lov om
social pension. Andre nødvendige oplysninger til brug for
anciennitetsberegningen skal indhentes fra andre myndigheder eller fra
borgeren selv. Der er tale om almindelige personoplysninger, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, som indhentes på baggrund
af ansøgerens cpr.-nummer eller personnummer, som anvendes til at fastslå
ansøgerens identitet.
Det forudsættes, at en ansøger om Tidlig Pension, som giver samtykke til
indhentelse af relevante oplysninger hos de relevante myndigheder efter
reglerne i § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, specifikt oplyses om, at samtykket også gives til at indhente og
genanvende de relevante oplysninger fra Danmarks Statistik og fra
Rigsarkivet, som oprindeligt er indhentet til statistiske- og arkivformål.
Herved sikres det, at borgeren er oplyst om og indforstået med, at statistiske
og arkivoplysninger om borgeren, som behandles hos Danmarks Statistik og
Rigsarkivet, anvendes i forbindelse med Udbetaling Danmarks vurdering af
og afgørelse om Tidlig Pension. Samtykket efter lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område har til formål at sikre borgerens
rettigheder og indflydelse ved behandling af sager om seniorpension. Der er
således ikke tale om en samtykke efter databeskyttelsesforordningens artikel
4, nr. 11, og artikel 7.
79
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Borgeren skal også oplyses om, at hvis Udbetaling Danmark ikke kan
indhente de nødvendige oplysninger til brug for behandlingen af en
ansøgning om Tidlig Pension hos de relevante myndigheder, vil
konsekvensen være, at borgeren selv skal indsende den nødvendige
dokumentation for, at kravene om anciennitet efter lov om social pension er
opfyldt. Hvis borgeren herefter ikke indsender den nødvendige
dokumentation, skal Udbetaling Danmark afgøre sagen på det foreliggende
grundlag efter de gældende regler i § 11 b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
I de tilfælde, hvor det ikke vil være muligt at etablere en web-adgang, fx
til en række historiske data, vil oplysningerne efter forslaget skulle
indhentes fra Rigsarkivet eller fra borgeren selv.
Udbetaling Danmark vil efter de gældende regler i § 11 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område kunne bede borgeren
om at indsende oplysninger til brug for dokumentation af anciennitetskravet
til Udbetaling Danmark, f.eks. i tilfælde hvor oplysningerne ikke kan
indhentes hos andre myndigheder af Udbetaling Danmark.
Desuden vil borgeren have mulighed for at indsende anden
dokumentation, som borgeren finder nødvendig i forbindelse med
behandlingen af en konkret sag, f.eks. som følge af fejlregistreringer i de
nævnte registre. Det kan bl.a. ske, at ATP-data ikke er retvisende, f.eks. hvis
arbejdsgiveren ikke har indberettet oplysningerne korrekt.
Samlet set vurderes det, at lovforslagets § 12 k, stk. 1 og 2, kan fastsættes
inden for rammerne af forordningens artikel 23.
Herudover vil ordningen indebære behandling af personnumre inden for
rammerne af databeskyttelseslovens § 11, hvorefter offentlige myndigheder
kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig
identifikation eller som journalnummer. Oplysningerne fra CPR-registret
skal bl.a. anvendes til dokumentation for forældreskab.
Efter forslaget til ændringen af § 12 j i lov om Udbetaling Danmark vil
Udbetaling Danmark desuden kunne anvende cpr-numre til gennem
registersamkøring at udsøge kunder, der selv modtager, eller hvis ægtefælle,
samlever eller husstandsmedlem modtager Tidlig Pension efter lov om
social pension, hvor kundens indbetaling til aldersforsikring,
aldersopsparing eller supplerende engangssum indgår i den personlige
indkomst, og videregive oplysninger til pensionsinstitutterne om, hvilke
kunder der i den forbindelse er identificeret med henblik på rådgivning af
kunderne.
Forslaget giver pensionsinstitutterne samme mulighed for at yde
rådgivning i forhold til personer, der fremadrettet vil modtage Tidlig
Pension, som personer, der modtager andre indkomstafhængige ydelser. Der
henvises til de specielle bemærkninger til § 9, nr. 3.
80
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
vedrørende § 12 j i lov om Udbetaling Danmark henvises der til
bemærkningerne i lovforslag nr. L 87 af 6. november 2018 om forslag til lov
om ændring af Udbetaling Danmark (Udsøgning af målgrupper til brug for
rådgivning om aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende
engangssum i obligatoriske arbejdsmarkedspensioner) (Folketingstidende
…..)
Udbetaling Danmark skal i forbindelse med behandlingen af
personoplysningerne generelt iagttage reglerne i forordningens artikel 5,
herunder at der kun indhentes personoplysninger, som er tilstrækkelige,
relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål,
hvortil de behandles (dataminimering). Der skal f.eks. kun indhentes
oplysninger fra Danmarks Statistik om, hvorvidt ansøgeren er medlem af en
A-kasse, jf. forslaget til § 26 r i lov om social pension, og ikke hvilken A-
kasse ansøgeren er medlem af. Det forudsættes i den forbindelse, at de it-
løsninger, som skal etableres til administration af ordningen, og som bl.a.
også skal sikre udveksling af oplysninger fra de involverede myndigheder så
vidt muligt indrettes, så de sikrer, at der kun behandles personoplysninger,
der er nødvendige til hvert specifikt formål med behandlingen, og at
oplysningerne kun stilles til rådighed.
Desuden skal oplysningerne opbevares på en sådan måde, at det ikke er
muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er
nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger
behandles. Det er således op til Udbetaling Danmark som dataansvarlig at
vurdere, hvor længe det er nødvendigt at opbevare oplysningerne. Samtidig
skal Udbetaling Danmark som myndighed overholde offentlighedslovens
regler om dokumentationspligt og har pligt til at overholde arkivlovens
regler om arkivering. Disse regler kan have betydning for, hvor lang tid
Udbetaling Danmark skal opbevare oplysningerne.
Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,
herunder reglerne om oplysningspligt m.v., forudsættes i øvrigt at blive
iagttaget i forbindelse med den nævnte behandling af personoplysningerne.
2.6. Beregning af Tidlig Pension
–
nedsættelse for arbejdsindtægter og
nedsættelse af pensionen
2.6.1. Gældende ret
2.6.1.1. Indtægtsregulering af folkepension
Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg. Hertil kommer en
række tillægsydelser efter lov om social pension målrettet folkepensionister.
Folkepensionen og nogle tillægsydelser indtægtsreguleres ved indtægter ud
over pensionen.
81
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Formålet med indtægtsreguleringen er hovedsagligt at målrette de varige
forsørgelsesydelser til personer med størst økonomisk behov.
Beregningsreglerne er bygget således op, at man for de forskellige
pensionsdele opgør et indtægtsgrundlag, og herefter nedsætter pensionen
med en fast andel af det beløb, indtægtsgrundlaget overstiger en række
bundfradrag.
I hovedtræk er beregningen af folkepension bygget således op, at
grundbeløbet alene kan nedsættes ved pensionistens egen indtægt fra
personligt arbejde, jf. lov om social pension § 27, mens udbetalinger fra
arbejdsmarkedspensioner, firmapensioner, private pensionsordninger og
kapitalindkomst er uden betydning for grundbeløbet. Grundbeløbet
nedsættes først efter et årligt bundfradrag.
Indtægtsgrundlaget for pensionstillægget opgøres på grundlag af
pensionistens og en eventuel ægtefælle eller samlevers samlede indtægt, jf.
§ 29 i lov om social pension. Nedsættelsen af pensionstillægget sker med
forskellige andele af indtægtsgrundlaget, alt efter om man er enlig eller
gift/samlevende med en ikke-pensionist eller en pensionist. Derudover
nedsættes pensionstillægget først efter et årligt bundfradrag.
Når indtægtsgrundlaget er gjort op, og indtægterne overstiger
bundfradragene, nedsættes grundbeløb og pensionstillæg, jf. lovens § 49,
stk. 1, nr. 2. Det følger af lov om social pension § 31, stk. 1 og 2, at
grundbeløb til folkepensionister nedsættes med 30 pct. af
indtægtsgrundlaget, jf. § 27, mens pensionstillæg nedsættes med en fast
procent af indtægtsgrundlaget, som udgør 30, 9 pct. for enlige pensionister,
32,0 pct. for pensionister, hvis ægtefælle eller samlever ikke har ret til social
pension, 16 pct. for pensionister, hvis ægtefælle eller samlever også har ret
til social pension, og endelig 32,0 pct. for samlevende pensionister, der
betragtes som enlige, jf. lovens § 29, stk. 2.
Får en person kun folkepension en del af året, reduceres fradragsbeløbene
forholdsmæssigt.
Opgørelsesperiode for indtægtsgrundlaget for folkepension er det
kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen
vedrører, og de enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til den
måned og det år, som de skattemæssigt henføres til, jf. lov om social
pension § 27, stk. 2, og § 29, stk. 1, nr. 2. Indkomster, herunder
fradragsberettigede udgifter, der ikke indgår af indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister, fordeles ligeligt over kalenderåret, jf. lov om social
pension § 27, stk. 3, og § 29, stk. 1, nr. 3. Indtægtsgrundlaget opgøres
foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen, når
opgørelsesperioden er et helt kalenderår. Er opgørelsesperioden kortere end
kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget på baggrund af oplysninger fra
borgeren til Udbetaling Danmark, jf. § 27, stk. 4, og § 29, stk. 1, nr. 4. Den
82
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge
indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge enten forskudsopgørelsen
eller oplysninger fra borgeren. Overstiger den registrerede indkomst i
opgørelsesperioden indtægtsgrundlaget opgjort efter henholdsvis § 27, stk.
4, og § 29, stk. 1, nr. 4, opgøres indtægtsgrundlaget hver måned på grundlag
af den registrerede indkomst i opgørelsesperioden, jf. § 27, stk. 5, og § 29,
stk. 1, nr. 5.
2.6.1.2. Opgørelse af folkepensionisters indtægter ved personligt arbejde
Grundbeløbet til folkepensionister indtægtsreguleres på grundlag af
pensionistens indtægt ved personligt arbejde, jf. lov om social pension § 27.
Indtægt ved personligt arbejde kan
f.eks.
bestå af:
Lønindtægt,
honorarer, mødediæter
m.v.
,
indtægt der midlertidigt træder i stedet for lønindtægt,
indtægt ved pensionistens personlige arbejde i egen virksomhed.
Indtægt ved personligt arbejde indgår i indtægtsgrundlaget i den periode,
hvor udbetalingen sker. Forudsætningen for, at indkomsten kan indgå i
indtægtsgrundlaget som indtægt ved personligt arbejde, er, at indkomsten
indgår i den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, og at
indkomsten knytter sig til en aktiv arbejdsindsats i det år, hvor indkomsten
indtjenes.
Indtægt ved selvstændig virksomhed indgår i indtægtsgrundlaget, hvis
pensionisten tager aktivt del i virksomhedens drift.
Indtægt ved personligt arbejde omfatter også indtægt, der midlertidigt
træder i stedet for arbejdsindtægt -
f.eks.
sygedagpenge.
For lønmodtagere indgår hele arbejdsindtægten i den personlige indkomst.
Der er ikke fradrag for udgifter til at sikre, erhverve og vedligeholde
indkomsten. Arbejdsmarkedsbidrag af lønindtægter, som pensionisten har
uden for ansættelsesforhold,
f.eks.
B-indkomst, fradrages, se ligningslovens
§ 8 M. Arbejdsindtægten for lønmodtagere er således typisk lig med det
beløb, der indgår i den personlige indkomst, dvs. efter
arbejdsmarkedsbidrag, jf. § 7 L i Ligningsloven.
Indtægt ved beskæftigelse om bord på et skib, der er registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister, er i princippet skattefri, hvilket der er taget
hensyn til ved lønfastsættelsen på området. Ved beregning af sociale ydelser
foretages som hovedregel en omregning af indtægten på samme måde som
ved beregningen af arbejdsfortjenesten i § 10 i bekendtgørelse nr. 1584 af
18. december 2018 om beregning af dagpengesatsen om fremgangsmåden
ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse ydelser for lønmodtagere, der
gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).
83
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Ydelser efter lov om besættelsestidens ofre indgår ikke i
indtægtsgrundlaget, når man beregner grundbeløbet til folkepensionister, da
der ikke er tale om midlertidige ydelser, der træder i stedet for en
arbejdsindtægt.
Ejere af de pensionsordninger, der er omfattet af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1, har efter personskatteloven (§ 3, stk. 2,
nr. 3) adgang til ved opgørelsen af den personlige indkomst at fradrage egne
bidrag og præmier til ordningen i et efter personbeskatningsloven nærmere
angivet omfang. Disse fradrag foretages ikke, når man opgør
indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb, jf. § 33 i
bekendtgørelse om social pension.
Selvstændige erhvervsdrivende kan trække udgifter fra, når de er med til at
sikre, erhverve og vedligeholde indkomst ved selvstændig
erhvervsvirksomhed, se personskattelovens § 3, stk. 2. Disse fradrag kan
også foretages ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 33, stk. 2, i
bekendtgørelse om social pension. Arbejdsmarkedsbidrag trækkes fra i
samme omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M. Bidrag og præmier til
pensionsordninger kan dog ikke trækkes fra ved opgørelsen af den
selvstændiges arbejdsindtægt, jf. § 33, stk. 2, i bekendtgørelse om social
pension.
2.6.1.3. Skatteordninger for selvstændige
En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed,
beskattes efter personskatteloven, men den selvstændige har herudover
mulighed for at anvende andre ordninger efter skattelovene.
Størrelsen af den selvstændigt erhvervsdrivendes personlige indkomst, der
indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb,
vil afhænge af, om den selvstændige alene beskattes efter personskatteloven,
eller om den selvstændigt erhvervsdrivende samtidig er omfattet af
virksomhedsordningen eller af kapitalafkastordningen.
En forudsætning for, at en indtægt fra egen virksomhed kan anses for
indtægt ved personligt arbejde, er, at den pågældende tager aktivt del i
virksomhedens drift i det år, indkomsten optjenes og at indkomsten
beskattes som personlig indkomst.
Ved opgørelsen af den personlige indkomst for en selvstændig
erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsordningen, medregnes kun den
del af virksomhedens overskud, der overføres til beskatning som personlig
indkomst hos den erhvervsdrivende.
Opsparet overskud indgår i den personlige indkomst i det år, hvor
overskuddet overføres til personlig beskatning. Overførte beløb indgår
således i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb i
84
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
udbetalingsåret, såfremt pensionisten har taget aktivt del i driften af
virksomheden i den periode, hvor overskuddet optjenes.
Overskud af udlejningsejendom medregnes kun i indtægtsgrundlaget, når
pensionisten i det daglige deltager i driften af ejendommen,
f.eks.
ved at
denne forestår ejendomsadministration på erhvervsmæssig basis.
Det indtægtsgrundlag, der er opgjort efter lov om social pension § 27,
afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.
2.6.1.4. Fradrag i fleksydelse
Efter den gældende § 20, stk. 1, i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1097 af 1. november 2019 med senere ændringer, kan en
fleksydelsesmodtager mod fradrag i fleksydelsen have erhvervsarbejde uden
begrænsning. Arbejdet må dog ikke udføres i et fleksjob eller i en
selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af modtagerens ægtefælle,
eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af modtageren eller af
modtagerens ægtefælle. Efter lovens § 20, stk. 2, foretages fradraget
forholdsmæssigt i fleksydelsen afhængig af den gennemsnitlige ugentlige
arbejdstid. Nedsættelsen foretages efter, at der er foretaget fradrag for
pension.
Med hjemmel i lovens § 21, stk. 1, er det fastsat i § 31, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1187 af 5. august 2020 om fleksydelse, at der sker
fradrag i fleksydelse for lønarbejde efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1588
af 18. december 2018 om udbetaling af dagpenge. Det vil sige, at fradraget
som udgangspunkt sker time for time. Hvis der ikke er indberettet løntimer
til indkomstregistret for arbejdet, og arbejdet dermed anses for
ukontrollabelt, eller hvis der ydes vederlag som B-indkomst, sker fradraget
med et beregnet timetal, som beregnes ved at omregne den indberettede
indkomst med den til enhver tid gældende omregningssats efter § 52 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. Omregningssatsen er i 2020 på 247,53 kr.
Hvis der er tale om kontrollabelt arbejde, dvs. arbejde, hvor der er
indberettet løntimer, og timelønnen er mindre end omregningssatsen efter
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lempes fradraget. Det sker ved, at
timelønnen divideres med omregningssatsen, og det timetal, der derved
fremkommer nedsætter fleksydelsen med et mindre antal timer end det, der
faktisk er arbejdet. For at undgå, at der udbetales fleksydelse samtidig med,
at der arbejdes fuld tid under det lempede fradrag, er det fastsat, at der ikke
kan udbetales fleksydelse for en måned, hvis den faktiske arbejdstid
overstiger 128 timer i måneden. Det lempede fradrag gælder, indtil der er
tjent 39.878 kr. (2020) i kalenderåret. Derefter sker fradraget time for time.
En person, der modtager fleksydelse, har ret til uden begrænsning at
udføre frivillige aktiviteter og frivilligt ulønnet arbejde her i riget, i et andet
85
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
EØS-land, Schweiz eller Storbritannien efter principperne i reglerne i
bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge.
En person, der er selvbygger eller medbygger i perioden med fleksydelse,
ved såvel mindre som større byggearbejder, skal have fradrag for antallet af
arbejdstimer, som personen har anvendt på byggearbejdet.
Der kan kun udbetales fleksydelse samtidig med selvstændig virksomhed,
hvis virksomhedens samlede tidsmæssige omfang ikke overstiger 400 timer
i kalenderåret og indtægten i virksomheden ikke overstiger 82.242 kr.
(2020). Ved indtægt forstås virksomhedens dækningsbidrag 1, det vil sige
nettoomsætning fratrukket vareforbrug. Modtageren af fleksydelse skal én
gang årligt oplyse om virksomhedens indtægt m.v., og oplysningerne skal
være attesteret af en statsautoriseret revisor.
Arbejdet i den selvstændige virksomhed medfører fradrag i fleksydelsen
time for time. Der skal ske fradrag for den faktiske tid,
fleksydelsesmodtageren har brugt på alle arbejdsfunktioner i virksomheden,
herunder administration og transport.
2.6.1.5. Fradrag for pension i eksisterende tilbagetrækningsordninger
I de to gældende tilbagetrækningsordninger, efterløn og fleksydelse,
medfører pensioner fradrag i ydelsen. Fradraget er som udgangspunkt ens i
de to ordninger.
Efter § 74 j, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medfører
pensionsordninger, som er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af
pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 238 af 12. marts 2020, fradrag i efterløn.
De pensionsordninger, der medfører fradrag, er blandt andet:
1) Alderspensionsordninger med løbende udbetalinger.
2) Rateforsikringer i pensionsøjemed.
3) Kapitalforsikringer i pensionsøjemed.
4) Rateopsparing i pensionsøjemed.
5) Opsparing i pensionsøjemed.
6) Indeksordninger og indekskontrakter.
7) Aldersforsikring.
8) Aldersopsparing.
9) Supplerende engangssum.
Tilsvarende udenlandske pensionsordninger samt opsparing i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder LD-aldersopsparing, medfører også
fradrag i efterlønnen.
Pension fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, invalidepension, ægtefælle-
eller samleverpension eller børnepension, jf. § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra c-f,
i pensionsbeskatningsloven medfører dog ikke fradrag i efterlønnen.
86
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Efter § 74 j, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opgøres
værdien af personens pensionsordninger af a-kassen kort tid før personen
når efterlønsalderen. Opgørelsen sker på grundlag af de
pensionsoplysninger, som pensionsselskaber m.v. har indberettet.
Efter § 74, j, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har
pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt
offentlige myndigheder, der forvalter omfattede pensionsordninger pligt til
at foretage indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort
før det tidspunkt, hvor personen når efterlønsalderen.
For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes et
beregnet årligt livsvarigt pensionsbeløb ved udbetaling fra det tidspunkt,
hvor personen når efterlønsalderen. Det vil sige, at pensionskassen m.v. på
tidpunktet for indberetning fremskriver værdien af pensionsordningen til det
tidpunkt, hvor personen når efterlønsalderen.
For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Der skal ikke ske
fremskrivning af værdien af depotet til det tidspunkt, hvor personen når
efterlønsalderen og depotet indberettes således med værdien ved
indberetningstidspunktet 6 måneder før efterlønsalderen.
Indberetning sker elektronisk til et særligt pensionsregister (PERE), som
administreres af Skatteforvaltningen. Oplysningerne videregives i
elektronisk form til Beskæftigelsesministeriet og eventuelt andre offentlige
myndigheder.
Efter § 74 j, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal
pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. ved
indberetning af depotet af aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens
§ 10 A, aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og
supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, foretage
en bruttoficering af depotet. Bruttoficeringen sker ved at dividere
depotværdien med følgende faktorer:
1) 0,627 for den del af ordningen, som hidrører fra indbetalinger, der
forfaldt efter den 31. december 1979, og afkast, der vedrører tiden
efter denne dag
2) 0,767 for den del af ordningen, der forfaldt i perioden fra den 1.
januar 1972 til og med den 31. december 1979, og afkast, der
vedrører denne periode.
Den del af ordningen, som hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger
før den 1. januar 1972 og afkastet heraf, bruttoficeres ikke.
LD-aldersopsparing efter § 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond
bruttoficeres efter principperne i nr. 1 og 2.
Med hjemmel i § 74 j, stk. 13, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er
det fastsat i § 3 i bekendtgørelse nr. 1188 af 5. august 2020, at personen
skriftligt skal oplyse til a-kassen, om der i perioden fra indberetningen til
87
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
efterlønsalderen er sket ekstraordinære indbetalinger til pension m.v. Som
en ekstraordinær indbetaling anses følgende:
1) indbetaling ud over det aftalte til livsvarig alderspension (livrente
eller lignende),
2) indbetaling ud over det aftalte i henhold til ikke-livsvarig pension,
hvor ordningen er indberettet med størrelsen af depotet på
indberetningstidspunktet, tillagt forrentning og aftalte bidrag frem
til efterlønsalderen,
3) indbetaling til ikke-livsvarig pension, hvor ordningen er opgjort og
indberettet med størrelsen af depotet �½ år før efterlønsalderen, og
4) indbetaling til nyoprettet pension efter tidspunktet for indberetning
af pensioner.
Fradraget i efterløn for pensionsordningen afhænger af, om personen er
født før den 1. januar 1956, eller om personen er født den 1. januar 1956
eller senere.
Efter § 74 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal opgørelsen af
pensionsordninger tillægges pensionsbeløb, der i overensstemmelse med
den pågældende pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter medlemmets
fyldte 60. år, men inden efterlønsalderen. Dette gælder dog ikke, hvis
pensionsbeløbet har medført fradrag i anden offentlig forsørgelsesydelse.
Efter § 74 j, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. foretages
fradraget i efterlønnen for personer, der er født den 1. januar 1956 eller
senere, for pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger med
udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede
livsvarige årlige pensionsbeløb ved efterlønsalderen. For alle øvrige
ordninger beregner a-kassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det
indberettede depot. Fradraget foretages herefter med 80 pct. af det
beregnede årlige pensionsbeløb. Fradrag efter denne bestemmelse foretages,
uanset om pensionen udbetales i efterlønsperioden.
Hvis pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold, udbetales
løbende i efterlønsperioden foretages fradraget for den pensionsordning med
64 pct. af det til enhver tid løbende udbetalte beløb fra det tidspunkt, hvor
den kommer til udbetaling. Det følger af § 74 j, stk. 7, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Hvis pensionsordningen har indgået i de
pensionsordninger, der er opgjort ved efterlønsalderen, trækkes
pensionsordningen ud af opgørelsen ved efterlønsalderen, og der foretages
en ny beregning af fradraget for de tilbageblevne ordninger.
Princippet om, at pensionsordningen kun opgøres kort før
efterlønsalderen, gælder dog ikke for pensionsordninger, som er omfattet af
§ 15 A i pensionsbeskatningsloven. Efter § 74 j, stk. 8 og 9, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. skal indbetalinger efter, at efterlønsalderen er
nået til pensionsordninger, som er omfattet af § 15 A i
88
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
pensionsbeskatningsloven, indberettes af pengeinstituttet, pensionskassen
m.v., og a-kassen skal foretage en omberegning af fradraget i efterlønnen i
forbindelse med hver indbetaling til pensionsordningen.
Efter § 74 j, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. foretages
fradraget i efterlønnen for personer, der er født før den 1. januar 1956, for
pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger med udgangspunkt i
et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede livsvarige årlige
pensionsbeløb ved efterlønsalderen. For alle øvrige ordninger beregner a-
kassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot. Inden
fradraget i efterlønnen beregnes, fratrækkes et bundfradrag i det samlede
årlige pensionsbeløb på 16.300 kr. (2020). Bundfradraget reguleres årligt
med satsreguleringsprocenten. Fradraget foretages herefter med 60 pct. af
den del af beregningsgrundlaget, der overstiger bundfradraget.
Hvis pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold, udbetales
løbende i efterlønsperioden foretages fradraget for den pensionsordning med
50 pct. af det til enhver tid løbende udbetalte beløb fra det tidspunkt, hvor
den kommer til udbetaling. Bundfradraget finder ikke anvendelse i den
forbindelse. Det følger af § 74 j, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Hvis pensionsordningen har indgået i de pensionsordninger, der er
opgjort ved efterlønsalderen, trækkes pensionsordningen ud af opgørelsen
ved efterlønsalderen, og der foretages en ny beregning af fradraget for de
tilbageblevne ordninger.
Udskyder en person, der er født før den 1. januar 1956, overgangen til
efterløn til der er 3 år eller mindre til folkepensionsalderen samt opfylder et
beskæftigelseskrav, foretages der alene fradrag i efterlønnen for
pensionsordninger, som er led i et ansættelsesforhold, og som udbetales
løbende i efterlønsperioden. Fradraget foretages med 55 pct. af det til enhver
tid løbende udbetalte beløb fra det tidspunkt, hvor den kommer til
udbetaling. Bundfradraget finder ikke anvendelse i den forbindelse. Det
følger af § 74 j, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det betyder,
at private pensionsordninger og pensionsordninger, der er led i et
ansættelsesforhold, og som ikke udbetales i efterlønsperioden, ikke
medfører fradrag i efterlønnen.
2.6.1.6. Indbetaling af ATP-bidrag og bidrag til den obligatoriske
pensionsordning af førtids- og seniorpension
Efter den gældende § 33 a i lov social pension indbetales der et ATP-
bidrag af førtids- og seniorpension. Det samlede bidrag er på 283 kr. pr.
måned, svarende til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget finansieres af førtids- eller
seniorpensionisten med 1/3, og de resterende 2/3 finansieres af staten.
89
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Der indbetales derudover et bidrag til den obligatoriske pensionsordning,
jf. § 33 f, stk. 1, i lov om social pension. Bidraget udgør en procentsats af
førtids- eller seniorpensionen på grundlag af den beregnede pension efter
reglerne i lovens kapitel 4 a efter fradrag af modtagerens eget ATP-bidrag,
jf. lovens § 33 a, stk. 3, og efter fradrag af modtagerens eventuelle eget
bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. lovens § 33 b, stk. 2.
Det betyder, at bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af
skat.
Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med 0,3 pct. i
2020, og procentsatsen stiger i de efterfølgende år med 0,3 procentpoint,
indtil den i 2030 er 3,3.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning skal indbetales til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, og bidraget administreres og forvaltes af
Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med Arbejdsmarkedets
Tillægspensions øvrige formue.
Indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning fratrækkes ikke
i førtids- eller seniorpensionen, men er i stedet finansieret ved en fast
nedsættelse af satsreguleringen af førtids- og seniorpension således, at
satsen for førtids- og seniorpension én gang årligt reguleres med 1,7 pct.
tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Førtids- og seniorpensionister har efter § 33 b i lov om social pension
endvidere mulighed for at vælge, at der skal ske indbetaling af bidrag til en
supplerende arbejdsmarkedspension. Det samlede bidrag er på 543 kr. pr.
måned (2020-niveau). Modtageren af førtids- eller seniorpension betaler
selv 1/3 af bidraget, og staten betaler de resterende 2/3 af bidraget. Bidraget
indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til et pensionsselskab
efter førtids- eller seniorpensionistens eget valg.
2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af Aftale om ny ret til tidlig pension, at beregning af Tidlig
Pension ikke
–
modsat de øvrige forsørgelsesydelser i lov om social pension
–
skal være ægtefælleafhængig. Det skyldes navnlig, at retten til Tidlig
Pension hovedsagligt er knyttet an til den berettigede persons
arbejdsmarkedsanciennitet, samtidig med at det antages, at målgruppen for
Tidlig Pension som udgangspunkt ikke ville være afskåret fra fortsat at
forsøge sig selv via arbejde. Hertil kommer, at der er tale om en
tidsbegrænset forsørgelsesydelse, hvilket sammenholdt med formålet med
ydelsen i mindre grad taler for at målrette ydelsen til dem, der har størst
behov set i forhold til husstandens samlede økonomi.
Ved alene at lade den berettigede persons egne økonomiske midler indgå i
beregningen af ydelsen ved Tidlig Pension forventes det, dels at reglerne
90
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
bliver enklere og mere forståelige for borgerne, dels at ordningen bliver
lettere at administrere.
Det følger således af aftalen, at der vil skulle ske nedsættelse af ydelsen
ved ydelsesmodtagerens arbejdsindkomst og overskud ved selvstændig
erhvervsvirksomhed, jf. afsnit 2.6.2.1 nedenfor, og ved pensionsformue
samt aktie- og kapitalindkomst, jf. afsnit 2.6.2.2.
2.6.2.1. Nedsættelse af Tidlig Pension ved pensionistens indtægter ved
personligt arbejde
Det foreslås, at der vil skulle ske nedsættelse i Tidlig Pension for
pensionistens indtægter ved personligt arbejde, som er udført, mens
personen har modtaget Tidlig Pension. Det foreslås videre, at nedsættelsen
sker hver måned. Dette svarer ikke til de gældende regler for folkepension,
som følger kalenderårsmodellen, og hvor nedsættelsen sker foreløbigt hver
måned og efterreguleres én gang årligt.
Det foreslås, at der først sker nedsættelse i Tidlig Pension, når indtægten
ved personligt arbejde overstiger 24.000 kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag
(2020-niveau), det såkaldte bundfradrag.
Det foreslås desuden, at der skal ske procentuel nedsættelse af Tidlig
Pension på 64 pct. for pensionistens indtægter ved personligt arbejde, når
indtægten overstiger bundfradraget på 24.000 kr. (2020-niveau). Det svarer
til, at ydelsen vil være fuldt aftrappet ved supplerende arbejdsindkomst på
ca. 23.200 kr. (2020-niveau) pr. måned.
Da der ikke sker nedsættelse for indtægter før bundfradraget på 24.000 kr.
inkl. arbejdsmarkedsbidrag (2020-niveau) er opbrugt i et kalenderåret,
medfører det, at pensionister, der arbejder vil kunne få udbetalt mere i Tidlig
Pension i starten af hvert år, indtil bundfradraget er opbrugt.
Det foreslås på den baggrund, at Tidlig Pension vil skulle nedsættes med
64 pct. af indtægtsgrundlaget, samt at bundfradraget fastsættes til 24.000 kr.
inkl. arbejdsmarkedsbidrag.
Beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om, hvilke indtægter, der indgår i opgørelsen af pensionistens indtægter ved
personligt arbejde. Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte regler om
opgørelse af indtægter ved personligt arbejde, der svarer til opgørelsen af
folkepensionisters indtægtsgrundlage for grundbeløb efter pensionistens
indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27, i lov om social pension, dog således
at arbejdsmarkedsbidraget indgår i indtægtsgrundlaget ved beregning af
Tidlig Pension.
Bemyndigelsen vil desuden blive brugt til at fastsætte nærmere regler om,
hvorledes indtægterne skal henføres til de enkelte måneder, på samme måde
som det sker ved nedsættelse af fleksydelse.
91
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Definition af indtægter ved personligt arbejde
Det foreslås, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om, hvilke indtægter
ved personligt arbejde, der skal indgå i opgørelsen af indtægten, vil blive
anvendt til at fastsætte regler, som svarer til de regler om indtægter ved
personligt arbejde, der kan påvirke folkepensionens grundbeløb, jf. § 27, i
lov om social pension.
Det foreslås på den baggrund, at følgende indtægter skal anses som en
arbejdsindkomst ved personligt arbejde:
Indtægt ved personligt arbejde kan
f.eks.
bestå af:
Lønindtægt,
honorarer, mødediæter
m.v.
,
indtægt der midlertidigt træder i stedet for lønindtægt,
indtægt ved pensionistens personlige arbejde i egen virksomhed.
Lønindtægter svarer til A- eller B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag.
Honorarer og mødediæter indgår i den personlige indkomst og anses for
arbejdsindtægt, da de indtjenes ved personligt arbejde. Vederlag som
domsmand vil skulle indgå som indkomst ved personligt arbejde, da
indtægten skyldtes pensionistens egen arbejdsindsats.
Løbende indtægter i form af licensrettigheder (royalty) og andre indtægter
fra immaterielle rettigheder (
f.eks.
ophavsretten til litterære og kunstneriske
værker, fotografiretten og patentretten) indgår i indtægtsgrundlaget i
udbetalingsåret, hvis arbejdsindsatsen er udført i en periode, for hvilken der
udbetales Tidlig Pension, og hvis indkomsten knytter sig til en aktiv
arbejdsindsats i det pågældende år, hvor indkomsten indtjenes.
For lønmodtagere vil hele arbejdsindtægten skulle indgå i den personlige
indkomst. Der vil ikke være fradrag for udgifter til at sikre, erhverve og
vedligeholde indkomsten.
Indtægt ved personligt arbejde vil også skulle omfatter indtægt, der
midlertidigt træder i stedet for arbejdsindtægt -
f.eks.
sygedagpenge.
Indtægt ved beskæftigelse om bord på et skib, der er registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister, er i princippet skattefri, hvilket der er taget
hensyn til ved lønfastsættelsen på området. Ved beregning af sociale ydelser
foretages som hovedregel en omregning af indtægten på samme måde som
ved beregningen af arbejdsfortjenesten i § 10 i bekendtgørelse nr. 1584 af
18. december 2018 om beregning af dagpengesatsen om fremgangsmåden
ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse ydelser for lønmodtagere, der
gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).
Erstatninger m.v. udbetalt efter lov om arbejdsskadesikring, lov om
besættelsestidens ofre m.fl. love, vil ikke skulle indgå i opgørelsen af
indtægt ved personligt arbejde. Tilsvarende vil Tidlig Pension ikke påvirke
udmålingen af erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om
92
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
arbejdsskadesikring m.fl. love. Sager om udmåling af erstatning til personer,
der overgår eller er overgået til Tidlig Pension, forudsættes at blive
behandlet efter den praksis, som gælder for efterløn og fleksydelse.
Ejere af de pensionsordninger, der er omfattet af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1, har efter personskatteloven (§ 3, stk. 2,
nr. 3) adgang til ved opgørelsen af den personlige indkomst at fradrage egne
bidrag og præmier til ordningen i et efter personbeskatningsloven nærmere
angivet omfang. Disse fradrag vil ikke skulle foretages, når man opgør
indtægten ved personligt arbejde.
Indtægt ved selvstændig virksomhed vil skulle indgå i indtægtsgrundlaget,
hvis pensionisten tager aktivt del i virksomhedens drift.
Selvstændige erhvervsdrivende kan trække udgifter fra, når de er med til at
sikre, erhverve og vedligeholde indkomst ved selvstændig
erhvervsvirksomhed, se personskattelovens § 3, stk. 2. Disse fradrag skal
også kunne foretages for indtægt ved personligt arbejde, ligesom det gælder
i reglerne om folkepension, jf. § 33, stk. 2, i bekendtgørelse om social
pension. Arbejdsmarkedsbidrag vil ligeledes skulle trækkes fra i samme
omfang som nævnt i ligningslovens § 8 M. Bidrag og præmier til
pensionsordninger vil dog ikke skulle trækkes fra ved opgørelsen af den
selvstændiges arbejdsindtægt.
Skatteordninger for selvstændige
En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed,
beskattes efter personskatteloven, men den selvstændigt erhvervsdrivende
har herudover mulighed for at anvende andre ordninger efter skattelovene.
Størrelsen af den selvstændigt erhvervsdrivendes personlige indkomst, der
vil skulle indgå i opgørelsen af indtægter ved personligt arbejde, vil
afhænge af, om den selvstændige alene beskattes efter personskatteloven,
eller om den selvstændige samtidig er omfattet af virksomhedsordningen
eller af kapitalafkastordningen.
En forudsætning for, at en indtægt fra egen virksomhed kan anses for
indtægt ved personligt arbejde, er, at den pågældende tager aktivt del i
virksomhedens drift i det år, indkomsten optjenes og at indkomsten
beskattes som personlig indkomst.
Ved opgørelsen af den personlige indkomst for en selvstændig
erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsordningen, medregnes kun den
del af virksomhedens overskud, der overføres til beskatning som personlig
indkomst hos den erhvervsdrivende.
Opsparet overskud indgår i den personlige indkomst i det år, hvor
overskuddet overføres til personlig beskatning. Overførte beløb indgår
således i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb i
93
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
udbetalingsåret, såfremt pensionisten har taget aktivt del i driften af
virksomheden i den periode, hvor overskuddet optjenes.
Overskud af udlejningsejendom medregnes kun i indtægtsgrundlaget, når
pensionisten i det daglige deltager i driften af ejendommen,
f.eks.
ved at
denne forestår ejendomsadministration på erhvervsmæssig basis.
Opgørelse af indtægter ved personligt arbejde vil således svare til den
måde man efter gældende regler opgør indtægtsgrundlaget for indtægter ved
personligt arbejde til brug for indtægtsregulering af folkepensionens
grundbeløb.
Indhentelse af oplysninger om indtægter
Det foreslås, at oplysninger om indtægter fra arbejde som udgangspunkt
skal indhentes fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i det
omfang, dette er muligt. Udbetaling Danmark kan uden samtykke fra en
person, der modtager Tidlig Pension indhente oplysninger om økonomiske
forhold om den, som modtager hjælp fra andre offentlige myndigheder.
Udbetaling Danmark kan samkøre og sammenstille oplysninger med data
fra Udbetaling Danmarks egne, andre myndigheders og a-kassernes it-
systemer, når det er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at
yde hjælpen er opfyldt. Udbetaling Danmark kan få terminaladgang til de
nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et
indkomstregister. Udbetaling Danmark skal indhente oplysningerne i
indkomstregisteret, hvis de findes der. Dette følger af § 11 a, stk. 2 og 5, i
lov om retssikkerhed og administration på det social område.
Det foreslås videre, at Udbetaling Danmark skal indhente oplysninger om
selvstændigt erhvervsdrivendes indtægter via forskudsopgørelsen og den
endelige årsopgørelse i skatteforvaltningen.
I det omfang oplysningerne ikke fremgår af indkomstregisteret eller i
skatteforvaltningen, skal Udbetaling Danmark indhente oplysninger om
indtægter fra arbejde eller selvstændig virksomhed i udlandet fra
modtageren af Tidlig Pension. Det samme gælder oplysninger om indtægter
for personligt arbejde, jf. forslaget til §§ 32 e og 32 f, som ikke fremgår af
indkomstregisteret.
Det foreslås, at dokumentationen for oplysninger om indtægter for
personligt arbejde f.eks. kan være lønsedler, bankudskrifter, papirer fra
skattemyndighederne i Danmark eller EU/EØS-lande, Schweiz eller
Storbritannien, eller regnskaber, der er attesteret af en revisor.
Månedlig nedsættelse af Tidlig Pension
Beskæftigelsesministeren forventes at benytte bemyndigelsen til at
fastsætte nærmere regler om, hvordan beregningen af Tidlig Pension skal
foretages, når pensionisten har arbejdsindtægter, som lægger sig op af de
94
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
gældende regler for fleksydelse, dog således at indtægten ikke vil blive
omregnet til et timetal, men at selve lønindtægten m.v. fradrages i Tidlig
Pension.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal indhente oplysninger fra
indkomstregisteret om arbejdsindtægter, som skal indgå i beregningen fra
indkomstregisteret. Indtil modtageren af Tidlig Pension har en
arbejdsindtægt på over 24.000 kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag (2020-
niveau), vil der ikke skulle foretages fradrag i den månedlige udbetaling af
Tidlig Pension.
Det foreslås videre, at Udbetaling Danmark skal nedsætte Tidlig Pension
med 64 pct. af arbejdsindtægten, når pågældende har udnyttet sit
bundfradrag på 24.000 kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag (2020-niveau).
Oplysningerne om indtægten trækkes som udgangspunkt fra
indkomstregisteret. Fradraget foretages på baggrund af indberetningen af
bruttoløn og arbejdsmarkedsbidrag fratrukket personens eget ATP-bidrag.
Det foreslås, at i det omfang arbejdsgiveren har indberettet
arbejdsindkomster til indkomstregistreret, således at Udbetaling Danmark
vil have mulighed for at foretage beregningen af Tidlig Pension i samme
måned, som lønnen dækker, skal Udbetaling Danmark foretage
beregningen, således at Tidlig Pension kan udbetales senest den sidste
bankdag i måneden.
For arbejdsindtægter, som først indberettes inden den 10.i den
efterfølgende måned, foreslås det, at Udbetaling Danmark anvender den
forudgående måneds arbejdsindtægter som grundlag for fradraget i Tidlig
Pension. Dette svarer til de regler, som anvendes ved beregning af
fleksløntilskud.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, at beregningen af Tidlig Pension
vil kunne blive omregnet, hvis der sker ændringer i forhold til de
indberettede beløb i indkomstregisteret, jf. forslaget til § 1, nr. 16, til ny §
48 c og bemærkningerne hertil.
Det foreslås videre, at personer, hvor indtægterne fra arbejde ikke er
indberettet til indkomstregisteret efter lov om en indkomstregister, vil skulle
sende dokumentation for arbejdsindtægterne til Udbetaling Danmark hver
måned. Dette gælder også for personer, som modtager Tidlig Pension i et
EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien. Modtagerne af Tidlig Pension
skal lægge dokumentationen ind i den selvbetjeningsløsning, som
Udbetaling Danmark stiller til rådighed.
Fradrag for indtægt fra selvstændig virksomhed
Det foreslås, at nedsættelsen af indtægter fra selvstændig virksomhed
fastsættes på baggrund af forskudsopgørelsen fra skatteforvaltningen om
den forventede årsindtægt i den selvstændige virksomhed. Årsindtægten
95
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
defineres som det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle
poster af den selvstændige virksomhed og A-indkomst udbetalt til ejeren af
et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, og/eller B-indkomst,
hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i
opgørelsen af den selvstændige virksomheds oveskud eller underskud.
Den forventede årsindtægt i virksomheden fordeles med 1/12 pr.
kalendermåned.
Hvis den reelle årsindtægt er højere eller lavere end den forventede
årsindtægt, vil der blive fastsat regler om, at Udbetaling Danmark foretager
en omregning af Tidlig Pension.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, forslag til nye §§ 32 e og 32 f,
samt de specielle bemærkninger hertil.
2.6.2.2. Nedsættelse af Tidlig Pension for pensionsordninger
Det følger af Aftale om en ny ret til tidlig pension, at de samme
pensionsordninger, som medfører fradrag i efterløn og fleksydelse også skal
kunne medføre nedsættelse af Tidlig Pension. Der skal dog være et
bundfradrag ved beregning af nedsættelsen af Tidlig Pension, således at
pensionsformuer med et samlet beløb på 2 mio. kr. eller mindre ikke vil
medføre nedsættelse af Tidlig Pension. Pensionsformue, der er over 2 mio.
kr. vil skulle nedsætte Tidlig Pension med et beløb, der svarer til 5 pct. af
pensionsformuen.
Som følge af forskelligheder i pensionsordninger, herunder at ikke alle
pensionsordninger kan opgøres med en depotværdi, som f.eks.
tjenestemandspensioner, anvendes et bundfradrag på 100.000 kr. Den
procentsats, der anvendes i forhold til de forskellige pensionsordninger, jf.
nedenfor, betyder, at der ikke vil skulle ske nedsættelse af Tidlig Pension,
før pensionsformuen
–
efter evt. omregning
–
overstiger 2 mio. kr.
Opgørelsen af pensionsformuen vil blive foretaget kort før det tidspunkt,
hvor der vil være 3 år til folkepensionsalderen, og det vil være uden
betydning for nedsættelsen af Tidlig Pension, om pensionen udbetales
efterfølgende. Det vil sige, at beregningen af nedsættelsen kort før det
tidspunkt, hvor der er 3 år til folkepensionsalderen, vil være uforandret i
hele perioden med Tidlig Pension, bortset fra den regulering, der vil skulle
foretages ved den årlige satsregulering af bundfradraget.
Det følger af aftalen, at Tidlig Pension nedsættes efter samme principper
som i efterløns- og fleksydelsesordningen, for personer, der er født den 1.
januar 1956 eller senere. Dog sker nedsættelsen efter et bundfradrag på
100.000 kr., og med en anden nedsættelsesprocent.
Det foreslås på den baggrund, at Tidlig Pension vil skulle nedsættes af
pensionsordninger, som er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven,
96
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
og tilsvarende udenlandske pensionsordninger samt af opsparing fra
Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Det foreslås videre, at Tidlig Pension ikke vil skulle nedsættes af
pensioner, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og § 2,
nr. 4, litra c-f.
Det foreslås herudover, at pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og
pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter omfattede
pensionsordninger, vil få pligt til at foretage indberetning af værdien af de
omfattede pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor personen har 3 år
til folkepensionsalderen.
Det foreslås desuden, at opgørelsen af pensionsordninger vil skulle
tillægges pensionsbeløb, der i overensstemmelse med den pågældende
pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter medlemmets fyldte 60. år,
men inden tidspunktet, hvor personen har 3 år til folkepensionsalderen.
Dette gælder dog ikke, hvis pensionsbeløbet har medført fradrag i anden
offentlig forsørgelsesydelse.
Det foreslås endelig, at nedsættelsen af Tidlig Pension for
pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger vil skulle foretages
med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede
beregnede livsvarige årlige pensionsbeløb ved efterlønsalderen. For alle
øvrige ordninger vil Udbetaling Danmark skulle beregne et årligt
pensionsbeløb som 5 pct. af det indberettede depot. Inden nedsættelsen af
Tidlig Pension beregnes, fratrækkes et bundfradrag i det samlede årlige
pensionsbeløb på 100.000 kr. (2020). Nedsættelsen vil herefter skulle
foretages med den del af beregningsgrundlaget, der overstiger
bundfradraget. Det betyder, at den del af beregningsgrundlaget, der
overstiger bundfradraget, nedsætter Tidlig Pension krone for krone.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til §§ 32 g-32 k, som
affattet ved lovforslagets § 1, nr. 9.
2.6.2.3. Indbetaling af ATP-bidrag og bidrag til den obligatoriske
pensionsordning af Tidlig Pension
Det foreslås, at der på samme måde som for førtids- og seniorpension
indbetales ATP-bidrag af Tidlig Pension. Det betyder, at det samlede bidrag
er på 283 kr. pr. måned, svarende til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og at bidraget finansieres af den
tidlige pensionist med 1/3, og de resterende 2/3 finansieres af staten.
Det foreslås også, at der på samme måde som for førtids- og seniorpension
indbetales bidrag til den obligatoriske pensionsordning af Tidlig Pension.
Det betyder, at der indbetales et bidrag til den obligatoriske
pensionsordning af Tidlig Pension før beregning af skat. Det forventes, at
det vil være muligt at overgå til Tidlig Pension i 2022, hvor bidraget til den
97
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
obligatoriske pensionsordningen vil udgøre 0,9 pct. af
beregningsgrundlaget, gradvist stigende til 3,3 pct. i 2030. Det foreslås, at
bidraget til den obligatoriske pensionsordning ikke nedsætter Tidlig
Pension.
I modsætning til førtids- og seniorpension vil der ikke blive givet
mulighed for at indbetale bidrag til supplerende arbejdsmarkedspension af
Tidlig Pension.
2.7. Månedlig regulering af Tidlig Pension
2.7.1. Gældende ret
Da Tidlig Pension er en helt ny ordning findes der ingen gældende ret at
beskrive. Da ordningen imidlertid lægger sig tæt op af reglerne for
folkepension, beskrives udvalgte regler om folkepension i dette afsnit.
Efter de gældende regler i § 39 fastsættes pensionen hver 1. januar på
grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers
indtægter.
Efter de gældende regler i § 40 udbetales pensionen ikke, når den ikke er
hævet i et år. Udbetalingen kan genoptages efter anmodning herom.
Efter den gældende § 41 a skal personer, der modtager folkepension eller
førtidspension og har fast bopæl i Danmark, give Udbetaling Danmark
meddelelse om et midlertidigt ophold af mere end 2 måneders varighed i
lande uden for EU/EØS og Schweiz, dog ikke ved ophold i Grønland eller
på Færøerne.
Efter bestemmelsens stk. 2, skal personer, der er omfattet af stk. 1, før
afrejsen give Udbetaling Danmark meddelelse om afrejsedato og forventet
dato for hjemkomst.
Det følger videre af den gældende § 41 a, stk. 3, at hvis et midlertidigt
ophold uden for de lande, der er nævnt i stk. 1, mod forventning ved
afrejsen eller senere forventes at få eller får en varighed af mere end 2
måneder, meddeles afrejsedato og forventet dato for hjemkomst hurtigst
muligt til Udbetaling Danmark.
Efter den gældende bestemmelses stk. 4, skal personer, der er omfattet af
stk. 1, give Udbetaling Danmark meddelelse om datoen for hjemkomst
umiddelbart efter hjemkomsten.
Efter den gældende § 41 a, stk. 5, fremgår det, at personer, der er omfattet
af stk. 1, som opholder sig i et land uden for EU/EØS og Schweiz, dog ikke
i Grønland eller på Færøerne, i mere end 2 måneder, og som under
udlandsopholdet har eller får udenlandske indtægter, skal give Udbetaling
Danmark oplysning herom og under udlandsopholdet hver måned oplyse
Udbetaling Danmark om indtægtens størrelse.
Af den gældende § 42, fremgår det, at hvis en pensionist har tilsidesat sin
oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har
98
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det
beløb, der er modtaget med urette, jf. dog stk. 2.
Det fremgår af den gældende bestemmelses stk. 2, at ved omregning i
løbet af kalenderåret, jf. § 39, og ved den årlige endelige efterregulering af
pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 39 b, finder stk. 1 ikke
anvendelse, medmindre der er tale om omregning og efterregulering på
grund af ændringer af personlige forhold, jf. § 39, stk. 2, nr. 2.
Efter den gældende § 43, stk. 1, fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan
undtagelsesvis kan træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg.
Tilbagebetaling kan kræves, 1) når der må ydes personligt tillæg på grund af
uforsvarlig økonomi, 2) når der på det tidspunkt, da der ydes personligt
tillæg, foreligger forhold, der viser, at pensionisten i løbet af kortere tid vil
være i stand til at tilbagebetale hjælpen, eller 3) når en pensionist, der har
modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme
tidsrum og samme formål som det personlige tillæg.
Det følger af den gældende § 43, stk. 2, at i de tilfælde, der er nævnt i stk.
1, nr. 1-2, kan tilbagebetaling kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved
ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med
tilbagebetalingspligten.
Efter den gældende § 46 fremgår det, at indsættes en person til
strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen indtil udgangen
af den måned, hvor strafafsoningen påbegyndes. Hvis pensionisten inden
opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales pensionen indtil udgangen
af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen påbegyndes. 1.
og 2. pkt. gælder også varetægtsfængsling.
Efter den gældende bestemmelse § 46, stk. 2, fremgår det, at er der rimelig
udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af
omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan
kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at den pågældende af pensionen
kan få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign.
Udbetaling Danmark overfører beløbet til kommunen. Under
varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 1. pkt. forlænges.
Efter den gældende § 46, stk. 3, fremgår, at efterfølges
varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af
pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.
Efter den gældende § 46, stk. 4, fremgår, at fængslet eller arresthuset skal
give Udbetaling Danmark og kommunen meddelelse om indsættelsen og om
tidspunktet for løsladelsen, hvis opholdet må påregnes at have en varighed
ud over den periode, for hvilken der udbetales pension, jf. stk. 1 og 2.
Det fremgår af den gældende § 46, stk. 5, fremgår, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om
99
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
1) udbetaling af pension til personer, der har ophold i de institutioner
m.v., der er nævnt i stk. 1,
2) udbetaling af pension til personer, der er anbragt i pleje i private hjem
eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 107, stk. 1, i lov om social
service,
3) udbetaling af pension til personer, der har ophold i boformer omfattet
af lov om social service, men for hvilke der ikke er fastsat regler om
pensionens udbetaling, og
4) udbetaling af pension ydet efter lovgivning i et andet land.
Efter den gældende § 46 a, stk. 1, fremgår det, at udbetaling af pension
ophører for personer, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet
i tilfælde, hvor
1) den pågældende er varetægtsfængslet,
2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling,
eller
3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.
Efter den gældende § 46 a, stk. 2, fremgår det, at udbetaling af pension
endvidere ophører for personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse
her i landet, hvis den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Efter den gældende § 46 a, stk. 3, fremgår det, at udbetaling af pension
ophører efter stk. 1 og 2 med virkning fra det tidspunkt, hvor personen
unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Hvis personen inden
unddragelsen fik sin pension udbetalt forud, udbetales pensionen indtil
udgangen af den måned, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller
straffuldbyrdelse.
Efter den gældende § 46 a, stk. 4, fremgår det, at efterfølges en
strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales den del af
pensionen, der ikke er udbetalt, mens personen unddrog sig strafforfølgning.
Pensionen efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved
døden, inden der er afsagt dom i sagen.
Efter den gældende § 46 b, stk. 1, fremgår det, at udbetaling af pension
ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes
pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v.,
fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter,
hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre
staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Efter den gældende § 46 b, stk. 2, fremgår det, at udbetaling af pension
ophører efter stk. 1 med virkning fra politiets afgørelse. Fik personen inden
pasinddragelsen sin pension udbetalt forud, udbetales pensionen indtil
udgangen af den måned, hvor politiet traf afgørelsen.
100
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Efter den gældende § 46 b, stk. 3, fremgår det, at omgøres en afgørelse om
inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske
statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende
domstolsprøvelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt
under ophøret, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af pension
var opfyldt i perioden.
Efter den gældende § 46 c, stk. 1, fremgår det, at en pensionist ikke har ret
til pension for en periode, hvor personen ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller
114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en
periode, hvor personen ved endelig dom findes at have været i udlandet i
strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til
danske statsborgere m.v.
Efter den gældende § 46 c, stk. 2, fremgår det, at Udbetaling Danmark
som følge af en dom, jf. stk. 1, skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af
pension for de dage, hvor pensionisten er dømt for overtrædelse af de
bestemmelser, der er nævnt i stk. 1. Det gælder, uanset om Udbetaling
Danmark tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af pension for
samme periode.
Efter den gældende § 46 c, stk. 3, fremgår det, at Udbetaling Danmark
skal underrette kommunen, når der er truffet afgørelse efter stk. 2.
Kommunen skal vurdere, om der skal træffes afgørelse om frakendelse af
førtidspension, jf. § 44, stk. 1, 1. pkt.
Efter den gældende § 46 d, stk. 1, fremgår det, at pensionen efter §§ 31
eller 32 c kan i en periode på 3 år højst kan udgøre et beløb, der svarer til
integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis
personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a,
stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i
udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør
af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen for den
periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:
1) Dagpenge efter barselsloven.
2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.
3) Pension efter denne lov.
4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.
5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp,
revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb,
101
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse
efter lov om aktiv socialpolitik.
8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed
efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens
voksenuddannelsesstøtte.
Efter den gældende § 46 d, stk. 2, fremgår det, at perioden i stk. 1 regnes
fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget
fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke
frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen,
medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis personen idømmes
bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden nævnt i stk. 1 fra
tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.
Efter den gældende § 46 d, stk. 3, fremgår det, at Udbetaling Danmark
skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden
nævnt i stk. 1, hvis den udbetalte pension overstiger integrationsydelse efter
§ 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i 3-årsperioden.
Efter den gældende § 46 e, stk. 1, skal politiet eller kriminalforsorgen
underrette Udbetaling Danmark og kommunen om unddragelsen, når
myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig
strafforfølgning, jf. § 46 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. § 46 a, stk. 2,
samtidig modtager pension. For personer med bopæl i udlandet skal
Udbetaling Danmark underrettes.
Efter den gældende § 46 e, stk. 2, skal politiet skal underrette Udbetaling
Danmark og kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af
pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får
formodning om samtidig modtager pension. Politiet skal endvidere
underrette Udbetaling Danmark og kommunen, hvis afgørelsen efter § 2,
stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller
ophæves.
Efter den gældende § 46 e, stk. 3, skal anklagemyndigheden skal
underrette Udbetaling Danmark og kommunen, hvis anklagemyndigheden
får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller
114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske
statsborgere m.v., modtager eller har modtaget pension.
Efter den gældende § 46 f, stk. 1, kan pensionen efter §§ 31 eller 32 c i en
periode på 3 år højst udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv
102
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter
for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a. Perioden regnes,
jf. stk. 2, fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter.
Efter den gældende § 46 f, stk. 3, skal Udbetaling Danmark træffe
afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden, hvis den
udbetalte pension overstiger selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i 3-
årsperioden.
Efter den gældende § 47 kan krav på pension ikke gøres til genstand for
udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre
måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne
krav er ugyldige. Tilbagebetalingskravet opkræves af Udbetaling Danmark
og kommunen, jf. stk. 2, efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i
samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en
betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med
ydelser.
Det følger af den gældende § 48, at hvis den ene af to samlevende
ægtefæller eller samlevere, der begge modtager social pension, dør,
fortsætter udbetalingen af pensionisternes sammenlagte pensioner
(efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter
dødsfaldet. Udbetalingen af efterlevelsespension sker til den længstlevende
pensionist, jf. dog § 33, stk. 8, hvorefter for meget udbetalt pension for
dødsmåneden indgår i opgørelsen af efterlevelsespensionen.
2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I forhold til fastsættelse af ydelsesstørrelsen for Tidlig Pension, adskiller
dette sig fra bestemmelserne om fastsættelse af folkepension, idet Tidlig
Pension forslås således fastsat til et beløb på 13.550 kr. (2020-niveau) om
måneden. Ydelsen svarer ca. til størrelsen for folkepensionens grundbeløb
og pensionstillæg.
Tidlig pension vil være uafhængig af en eventuelt ægtefælle eller
samlevers indkomst og formue. Det vil således alene være pensionistens
egne arbejdsindtægter og pensionsformue, som vil skulle medføre fradrag i
ydelsen.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal foretage fradrag for de
beregnede beløb som følge af arbejdsindtægter og indtægter fra drift af
selvstændig virksomhed samt pensionsformue, før Tidlig Pension udbetales
til pensionisten, jf. forslaget i § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
103
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Udbetaling Danmark vil således skulle foretage en beregning af pensionen
i de måneder, hvor personen har indtægter, eller der er pensionsformue, som
skal fradrages.
Det foreslås videre, at Udbetaling Danmark vil foretage fradrag af for
meget udbetalt Tidlig Pension eller boligstøtte i fremtidige udbetalinger af
Tidlig Pension. Udbetaling Danmark vil således kunne foretage fradrag i
Tidlig Pension, hvis det f.eks. viser, at en person har modtaget for meget i
boligstøtte eller at der på grund af en efterregulering af modtageren af Tidlig
Pension løn burde være foretaget et større fradrag af Tidlig Pension end på
baggrund af oplysningerne fra indkomstregisteret.
Baggrunden for bestemmelsen er, at Tidlig Pension løbende kan reguleres
ved ændringer, således at det beløb, der er udbetalt i Tidlig Pension i løbet
af året, så vidt muligt kommer til at svare til det beløb, som modtageren af
Tidlig Pension vil være berettiget til og det derfor ikke vil være nødvendigt
med en efterbetaling eller tilbagebetaling af Tidlig Pension ved den årlige
omregning, jf. nedenfor.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark en gang årligt foretager en
omregning af Tidlig Pension, således at pension omregnes på baggrund af
de arbejdsindtægter, indtægter ved selvstændig virksomhed eller
selvstændig bibeskæftigelse, som pensionisten reelt har haft i løbet af
kalenderåret. Dette kan få betydning, hvis pensionistens indtægter ved
arbejde, overskud i den selvstændige virksomhed eller overskud ved
selvstændig bibeskæftigelse har ændret sig, f.eks. hvis overskuddet i den
selvstændige virksomhed er væsentligt større end forudsat. Det kan også
være, at modtageren af Tidlig Pension får udbetalt et varigt tillæg, som
første gang det udbetales skal dække flere måneder. Det forventes, at det
især vil være overskud som følge af personligt arbejde i selvstændig
virksomhed, som vil medføre, at der vil være forskel på det beløb, som
skulle være udbetalt i Tidlig Pension og det beløb, som rent faktisk er
udbetalt. Omregningen foretages på baggrund af pensionistens årsopgørelse,
når denne foreligger.
Det foreslås videre, at hvis omregningen viser, at, at modtageren af Tidlig
Pension har fået for lidt udbetalt i pension, udbetaler Udbetaling Danmark
den resterende pension. På denne måde sikres det, at modtageren af Tidlig
Pension får den ydelse, som pågældende er berettiget til.
Har modtageren af Tidlig Pension fået for meget udbetalt i pension, skal
en overskydende pension tilbagebetales til Udbetaling Danmark, med
mindre tilbagebetalingskravet er mindre end 250 kr. Baggrunden for
forslaget er, at modtageren af Tidlig Pension alene skal have udbetalt det
beløb, som personen er berettiget til, samidigt med at der tages hensyn til
administrationen af ordningen ved at fastsætte et mindste beløb i forbindelse
med tilbagebetaling.
104
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det foreslås, at modtageren af Tidlig Pension hver måned skal oplyse
Udbetaling Danmark om sin aktuelle bopælsadresse og indtægter fra
personligt arbejde som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende
med mindre oplysningerne findes i et offentligt register.
En lønmodtager, som f.eks. arbejder i Frankrig, skal således sende
oplysninger til Udbetaling Danmark via den digitale løsning, som
Udbetaling Danmark stiller til rådighed, hver måned, uanset om der er sket
ændringer i modtageren af Tidlig Pensions forhold. Forslaget skal sikre, at
der ikke udbetales Tidlig Pension til f.eks. en fransk modtager af Tidlig
Pension, som pågældende ikke er berettiget til f.eks. på grund af større
lønindtægter eller fordi personen er flyttet til et land uden for et EU/EØS-
land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet.
En selvstændig erhvervsdrivende skal ligeledes sende oplysninger til
Udbetaling Danmark hver måned om sine indtægter ved personsligt arbejde
i den selvstændige virksomhed, da oplysninger om disse indtægter ikke
fremgår af indkomstregisteret. Det kan være oplysninger om, at den
selvstændige erhvervsdrivende fortsat har en forventning om, at indtægten
ved det personlige arbejde i virksomheden forsat svarer til det, som blev
beregnet, jf. forslaget til § 1, nr. 9, til ny § 32 e.
Det foreslås, at hvis Udbetaling Danmark ikke har modtaget oplysningerne
senest den 10. i den følgende måned, vil udbetaling af Tidlig Pension
bortfalde fra den 1. i denne måned.
Baggrunden for dette er, at der modtageren af Tidlig Pension ikke har
opfyldt sin oplysningspligt og Udbetaling Danmark derfor ikke har
mulighed for at vurdere, om modtageren af Tidlig Pension fortsat er
berettiget til pensionen eller ej. Tidlig Pension kan således alene udbetales
til personer, som bor i et EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller
Tyrkiet. Det er derfor en forudsætning for at modtage Tidlig Pension, at
Udbetaling Danmark kan konstatere, at modtageren af Tidlig Pension ikke
er flyttet til f.eks. U.S.A.
Hvis oplysningerne om lønindtægter eller bopælsadresse ikke er indsendt
senest den 10. i den følgende måned, dvs. måneden efter, at indtægterne er
optjent, vil udbetalingen af Tidlig Pension bortfalde fra den 1. i måneden,
således at der ikke udbetales Tidlig Pension for denne måned og eventuelt
de følgende måneder. Inden udbetalingen af Tidlig Pension bortfalder, skal
Udbetaling Danmark træffe afgørelse om dette.
Det foreslås derfor videre, at Udbetaling Danmark skal foretage
partshøring og træffer afgørelse efter 1. og 2. pkt. samlet i en agterskrivelse.
Det vurderes at være afgørende, at der er en tæt tidsmæssig
sammenhæng mellem at en modtager af Tidlig Pension ikke har opfyldt
sin oplysningspligt i forhold til det tidspunkt, hvor Tidlig Pension
105
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
bortfalder, således at Tidlig Pension ikke udbetales med mindre
modtageren af Tidlig Pension er berettiget til pensionen.
Hvis man først skulle parthøre personen og derefter sende en afgørelse på
baggrund af eventuelle oplysninger i partshøringen vil der gå længere tid,
gør afgørelsen får virkning end ved at sende partshøring og afgørelse samlet
som en agterskrivelse, hvorefter afgørelsen straks får virkning ved udløbet
af fristen.
Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark skal have mulighed for at
partshøre og meddele en afgørelse i samme ekspedition ved brug af
agterskrivelser i sager om bortfald af Tidlig Pension på grund af manglende
overholdelse af den månedlige oplysningspligt. Agterskrivelsen vil udgøre
den endelige afgørelse, som vil blive sat i kraft uden yderligere meddelelser
til modtageren af Tidlig Pension, hvis personen ikke fremkommer med
bemærkninger inden for fristen.
Forslaget vil medføre, at Udbetaling Danmark vil kunne foretage
partshøring, og træffe og meddele afgørelse i samme brev, idet Udbetaling
Danmark med en agterskrivelse vil kunne meddele modtageren af Tidlig
Pension, at udbetalingen af Tidlig Pension vil bortfalde, hvis modtageren af
Tidlig Pension ikke inden for en nærmere angiven frist fremkommer med
oplysninger om indtægter og bopælsadresse, samt at agterskrivelsen vil
skulle anses som den endelige afgørelse, hvis ikke den pågældende inden
fristen kommer med bemærkninger.
Af agterskrivelsen vil det klart og tydeligt skulle fremgå,
at der er tale om en partshøring, hvornår der er frist for bemærkninger,
og hvilken afgørelse kommunen på det foreliggende grundlag agter at
træffe, hvis ikke modtageren af Tidlig Pension inden for en angiven
frist kommer med oplysninger om indtægter og bopælsadresse til sagen. Det
vil endvidere skulle fremgå, at agterskrivelsen skal anses som den endelige
afgørelse, og at afgørelsen vil træde i kraft uden yderligere meddelelser til
personen, hvis den pågældende ikke fremkommer med bemærkninger inden
for fristen
Det foreslås videre, at når der foreligger dokumentation for oplysningerne
nævnt i 1. pkt., vil udbetalingen af Tidlig Pension kunne genoptages fra den
1. i måneden efter, at dokumentationen foreligger.
Udbetalingen af Tidlig Pension vil således genoptages fra den 1. i
måneden efter, at modtageren af Tidlig Pension har indsendt oplysninger om
indtægter og bopæl. Tidlig Pension i den periode, hvor der ikke har
foreligget de krævede oplysninger, vil ikke blive efterbetalt.
Det foreslås videre, at modtageren af Tidlig Pension ikke skal oplyse om
ændringer i indtægter fra personligt arbejde som lønmodtager og aktuel
bopælsadresse i opgørelsesperioden, hvis indkomstændringerne vedrører
indkomster for arbejde, som beskattes i Danmark og fremgår af
106
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
indkomstregisteret, eller den aktuelle bopælsadresse fremgår af cpr-
registeret.
En modtager af Tidlig Pension vil således ikke skulle sende oplysninger
om indtægter og bopælsadresse til Udbetaling Danmark i de tilfælde, hvor
lønindtægter indberettes til indkomstregisteret eller cpr-registeret.
Baggrunden for dette er, at Udbetaling Danmark har adgang til selv at
indhente de ønskede oplysninger i de nævnte registre. Det er forventningen
af hovedparten af modtagerne af Tidlig Pension dermed ikke skal indsende
oplysninger til Udbetaling Danmark hver måned. Det vil således være
modtagere af Tidlig Pension, hvor oplysningerne ikke fremgår af de nævnte
registre, som selv skal indsende oplysningerne. Det gælder f.eks. personer,
som ikke har bopæl eller arbejder i Danmark eller modtagere af Tidlig
Pension, som driver selvstændigt virksomhed.
Det foreslås videre, at modtageren af Tidlig Pension ud over oplysninger
om indtægter ved personsligt arbejde eller bopælsadresse skal oplyse
Udbetaling Danmark om øvrige forandringer i sine forhold, der kan
forventes at medføre ændringer af Tidlig Pension, jf. kapitel 3 a i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Oplysninger efter kapitel 3 i retssikkerhedsloven kan være oplysning om,
at pensionisten vil kunne modtage en social pension i bopælslandet. F.eks.
vil en Tidlig Pensionist skulle oplyse, hvis personen vil kunne modtage en
alderspension i bopælslandet. I det omfang en modtager af Tidlig Pension
vil være berettiget til f.eks. en alderspension i bopælslandet, vil personen
ikke længere være berettiget til Tidlig Pension. Der henvises til afsnit
2.3.2.6. og forslaget til § 1, nr. 8, til ny § 26 t.
Det foreslås videre, at hvis modtageren af Tidlig Pension ikke opfylder sin
oplysningspligt, jf. ovenstående, vil Tidlig Pension ikke kunne udbetales.
Udbetaling skal træffe afgørelse om, at Tidlig Pension ikke kan udbetales.
Når der foreligger dokumentation for oplysninger efter stk. 3, vil
Udbetalingen af Tidlig Pension kunne genoptages fra den 1. i måneden
efter, at dokumentationen foreligger.
Det foreslås videre, at Udbetaling Danmark vil kunne anmode den tidlige
pensionist om oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen.
Hvis oplysningerne ikke modtages senest 1 måned fra anmodningen,
ophører pensionsudbetalingen helt eller delvist med udgangen af den
måned, hvori fristen er udløbet. Pensionsudbetalingen kan genoptages med
virkning fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark har modtaget
oplysningerne. Hvis en tidlig pensionist på grund af særlige
omstændigheder ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden
for risten, kan fristen forlænges.
Det foreslås videre, at bestemmelserne i §§ 40, 41 a, 42 og 46-48 vil
skulle finde tilsvarende anvendelse for en modtager af Tidlig Pension.
107
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Der henvises til gennemgangen af de gældende regler i afsnit 2.7.1.
2.8. Satsregulering af Tidlig Pension
2.8.1. Gældende ret
Ved indførelsen af den obligatoriske pensionsordning med virkning fra
2020 blev satsreguleringen af de ydelser, der er omfattet af den obligatoriske
pensionsordning, ændret til at blive foretaget med lønudviklingen, fratrukket
en fast nedsættelse med 0,3 procentpoint. Det vil sige, at satsreguleringen af
de ydelser, der er omfattet af den obligatoriske pensionsordning, én gang
årligt reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Derudover afdæmpes satsreguleringen med en fastsat procentsats, som for
hvert af årene i perioden 2018-2023 er på 0,75.
Efter bekendtgørelse nr. 855 af 20. august 2019 om
satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten
for finansåret 2020 er tilpasningsprocenten for 2020 på 0,2 pct. Det vil sige,
at satsreguleringen for 2020 af ydelser, der er omfattet af den obligatoriske
pensionsordning, er 1,7 pct.+0,2 pct., fratrukket 0,75 pct., dvs. 1,15 pct.
For førtids- og seniorpension er det således fastsat i § § 49, stk. 3, 2. pkt.,
at størrelsen af førtids- og seniorpension, pensionstillæg og fradrags- og
grænsebeløb reguleres én gang årlig med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Efter § 49 a, stk. 1, i lov om social pension afdæmpes satsreguleringen for
førtids- og seniorpension med 0,75 i hvert af årene til og med 2023 med
0,75 pct. Afdæmpningen gælder dog kun for selv pensionens størrelse og
pensionstillæg. Reguleringen af fradrags- og grænsebeløb afdæmpes ikke.
Efter § 49, stk. 4, 1. pkt., i lov om social pension afrundes af størrelsen af
førtids- og seniorpension samt fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for
ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, ved
reguleringen til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12.
Efter § 49, stk. 4, 2. pkt., afrundes de øvrige fradrags- og grænsebeløb i
forbindelse med førtids- og seniorpension ved reguleringen til nærmeste
hele kronebeløb, der kan deles med 100.
2.8.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det er foreslået, at der skal indbetales bidrag til den obligatoriske
pensionsordning af Tidlig Pension.
Det foreslås derfor, at størrelsen af Tidlig Pension samt bundfradraget for
lønarbejde og pensioner reguleres én gang årligt med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at
den årlige regulering af Tidlig Pension sker med den samme procentsats
som gælder for førtids- og seniorpension. Det bemærkes, at satser og beløb i
108
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
denne lovforslag er angivet i 2020-niveau, og de vil den 1. januar 2021 blive
reguleret med satsreguleringen, der gælder for 2021.
Det foreslås også, at reguleringen af størrelsen af Tidlig Pension
afdæmpes på samme måde som førtids- og seniorpension, dvs. med 0,75
pct. i hvert af årene til og med 2023. Det foreslås videre, at reguleringen af
bundfradraget for lønarbejde og pensioner ikke afdæmpes.
Det foreslås, at størrelsen af Tidlig Pension ved reguleringen afrundes til
nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12, og at bundfradraget for
lønarbejde og pensioner ved reguleringen afrundes til nærmeste hele
kronebeløb, der kan deles med 100.
2.9. Kompensation ved overgang fra efterløn eller fleksydelse til Tidlig
Pension
2.9.1. Gældende ret
Efter § 77 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person,
der har nået efterlønsalderen og som ikke er gået på efterløn, få udbetalt sine
indbetalte efterlønsbidrag kontant. I perioden, hvor der skal indbetales
efterlønsbidrag for at være omfattet af efterlønsordningen, indbetales
bidraget med et beløb, der svarer til 7 dagpengesatser pr. år (dog kun 3
dagpengesatser i 1999 og 6 dagpengesatser i 2000). Efter lovens § 77 a, stk.
5, udgør tilbagebetalingsbeløbet det antal dagpengesatser, som personen har
indbetalt som efterlønsbidrag. Efter § 49 A, stk. 3, i pensionsbeskatnings-
loven medregnes tilbagebetalingsbeløbet som udgangspunkt i den
skattepligtige indkomst. Efter § 49 A, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven
skal der dog betales en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet, hvis
personen har fået tilkendt førtidspension eller seniorpension.
En person, der er overgået til efterløn, er ikke afskåret fra at få indbetalte
efterlønsbidrag tilbage, hvis personen ophører med at modtage efterløn og
melder sig ud af efterlønsordningen. Efter § 77 a, stk. 6, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. fradrages der blot et beløb svarende til 20
dagpengesatser for hver måned, der er udbetalt efterløn. Det betyder, at der
ikke længere vil være et tilbagebetalingsbeløb, hvis personen har modtaget
efterløn i 8 måneder.
En person, der får sine efterlønsbidrag betalt tilbage, kan ikke få udbetalt
skattefri præmie.
Der gælder tilsvarende regler i fleksydelsesordningen.
2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af Aftale om en ny ret til tidlig pension, at personer, der er
overgået til efterløn eller fleksydelse inden den 1. januar 2022, får ret til en
kompensation, hvis personen overgår til Tidlig Pension fra efterløn eller
fleksydelse.
109
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det foreslås, at Udbetaling Danmark beregner og udbetaler
kompensationen.
Det foreslås, at kompensationen svarer til 3 gange dagpengenes højeste
beløb for en dag, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (2.643 kr. i
2020-niveau), for hver hele måned, der er efter overgangen til Tidlig
Pension, indtil den 1. i måneden efter, at personen har nået
folkepensionsalderen. Størrelsen af kompensationen fastsættes på grundlag
af dagpengenes højeste beløb for en dag på udbetalingstidspunktet
Det vil f.eks. betyde, at en person, der er født den 19. februar 1958, og
som overgår fra efterløn til Tidlig Pension den 1. marts 2022, får ret til et
beløb, der svarer til 108 dagpengesatser, da der er 36 måneder fra
overgangen til Tidlig Pension, indtil den 1. i måneden efter, at personen når
folkepensionsalderen. Det foreslås, at der ikke kan udbetales kompensation,
hvis personen har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag eller
fleksydelsesbidrag.
Det foreslås endvidere, at der ikke kan udbetales skattefri præmie til en
person, der har fået udbetalt kompensation efter stk. 1.
Med forslaget er en person, der overgår fra efterløn til Tidlig Pension ikke
afskåret fra at få udbetalt sine efterlønsbidrag efter de almindelige regler i
stedet for kompensation, hvis dette er mere fordelagtigt for personen.
Tilsvarende kan en person, der har optjent skattefri præmie, fravælge at få
udbetalt sine efterlønsbidrag eller kompensation, og i stedet få udbetalt
skattefri præmie efter, at folkepensionsalderen er nået, hvis dette beløb er
højere end efterlønsbidragene eller kompensationen.
Det foreslås også, at personen skal betale en afgift på 30 pct. af
tilbagebetalingsbeløbet. Det foreslås, at § 49 A, stk. 6-9, i
pensionsbeskatningsloven finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af
kompensation ved overgang fra efterløn til Tidlig Pension, og § 49 B, stk. 6-
9, i pensionsbeskatningsloven finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling
af kompensation ved overgang fra fleksydelse til Tidlig Pension.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal opgøre og udbetale
kompensationen senest 3 måneder efter, at personen er overgået til Tidlig
Pension.
For at sikre, at personens arbejdsløshedskasse ikke fortsætter med at
udbetale efterløn efter overgangen til Tidlig Pension foreslås det, at
Udbetaling Danmark underretter personens arbejdsløshedskasse om
overgangen til Tidlig Pension.
Det foreslås også, at Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger til
brug for behandlingen af udbetaling af kompensation. Den adgang til at
indhente oplysninger omfatter bl.a. forespørgsel til Det Fælles
DataGrundlag (DFDG) med henblik på at fastslå, hvis arbejdsløshedskasse,
110
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
som personen er medlem af og forespørgsel til arbejdsløshedskassen, om
efterlønsbidragene er tilbagebetalt.
Der henvises til lovforslagets § 19 samt de specielle bemærkninger hertil.
2.10. Optjening af anciennitet i udlandet og eksportabilitet af ydelsen
2.10.1. Gældende ret
Forordning 883/04 om koordinering af de sociale sikringsydelser
indeholder regler, der koordinerer EU-medlemsstaternes lovgivning om
social sikring for personer, der udnytter retten til fri bevægelighed inden for
EU. Reglerne skal sikre, at disse personer ikke mister optjente rettigheder til
social sikring, og samtidig forhindre, at der optjenes ret til social sikring i
flere medlemsstater samtidig.
Forordningen koordinerer bl.a. sociale sikringsydelser i form af ydelser
ved alderdom (pension), jf. forordningens artikel 3, stk. 1.
Udmålingen af og formålet med ydelsen er afgørende for, hvorvidt
ydelsen er en social sikringsydelse og omfattet af koordineringsreglerne. Jo
mere skønsmæssig og trangsbestemt en ydelse er, jo mere peger det på, at
det er en forsorgsmæssig ydelse. Til gengæld peger det på at være en social
sikringsydelse, jo mere objektivt udmålt ydelsen er uden en individuel og
skønsmæssig bedømmelse af personlige behov, men efter lovbestemte
kriterier.
EU-domstolen har flere gange udtalt, at ydelser ved alderdom væsentligst
er kendetegnet ved, at de skal sikre et udkomme for personer, der ophører
med at arbejde, når de når en vis alder, og som herefter ikke længere er
forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
I EU-domstolens praksis er ordninger, som er begrundet i en arbejdstagers
aldringsproces og ikke angiver noget formål om f.eks. frigivelse af
arbejdspladser til fordel for yngre personer, blevet betragtet som ydelser ved
alderdom. Hvis ydelsen er begrundet i frigivelse af arbejdspladser til yngre
personer, og således har et beskæftigelsespolitisk sigte, taler det for at
kategorisere ydelsen som efterløn.
Ifølge forordning 883/04 artikel 9 skal hvert medlemsland give
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber meddelelse om de love og
bestemmelser, der er nævnt i forordningens artikel 3.
Danmark har givet meddelelse om, at lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension og lov om social pension er
omfattet fra anvendelsestidspunktet for forordningen. Endvidere er lov om
ATP og tjenestemandspensioner omfattet. Disse love omhandler:
Ydelser ved invaliditet
Ydelser ved alderdom
Ydelser til efterladte
111
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Forordningernes regler om social sikring hviler bl.a. på
ligebehandlingsprincippet, sammenlægningsprincippet og
eksportabilitetsprincippet.
Ligebehandlingsprincippet sikrer, at statsborgere i en medlemsstat i
relation til sociale sikringsydelser ligestilles med statsborgere i den
medlemsstat, i hvilken de er bosat eller beskæftiget. Omvendt er de også
forpligtede til at bidrage til de ordninger, de er dækket af. Forordningen
medfører derfor, at et eventuelt krav om statsborgerskab i de nationale
sikringslovgivninger ikke kan gøres gældende over for de personer, som er
omfattet af forordningen. Ligebehandlingsprincippet indebærer således et
forbud mod både direkte og indirekte diskrimination, f.eks. ved at opstille
tildelingskriterier, som uanset at disse formelt fremstår som neutrale, reelt
gør det lettere for statens egne statsborgere at opfylde dem end for andre
EU/EØS-borgere og borgere fra Schweiz og Storbritannien.
Sammenlægningsprincippet sikrer, at personer ikke mister rettigheder
under erhvervelse, fordi de flytter til en anden medlemsstat eller får arbejde
i en anden medlemsstat. Sammenlægningsprincippet anvendes både ved
åbning af ret til ydelser og ved beregning af ydelser. Sammenlægning for at
erhverve ret til en ydelse betyder, at hvis et lands lovgivning indeholder
bestemmelser om, at en person skal have været f.eks. forsikret eller
beskæftiget en vis tid, inden den pågældende kan opnå ret til ydelser, skal
der ved afgørelsen af, om sådanne betingelser er opfyldt, tages hensyn til, at
personen har været forsikret eller beskæftiget m.v. i en anden medlemsstat.
Forsikrings-, beskæftigelses- og bopælsperioder (kvalifikationsperiode), der
er gennemført under en anden medlemsstats lovgivning, skal med andre ord
tages i betragtning, som om de var gennemført i henhold til lovgivningen i
det pågældende land.
Eksportabilitetsprincippet indebærer, at sociale sikringsydelser kan
udbetales overalt inden for EU/EØS, Schweiz og Storbritannien.
Eksportabilitetsprincippet beskytter dermed erhvervede rettigheder og sikrer
mod indtægtstab som fælge af flytning til eller ophold i en anden
medlemsstat end den, hvorfra ydelsen udredes. Det har f.eks. relevans for
pensionister, der flytter til en anden medlemsstat, men som dermed fortsat
kan få udbetalt deres optjente pension.
Pro rata temporis-princippet giver den berettigede ret til en
forholdsmæssig ydelse, hvis den pågældende
–
fordi han eller hun skifter
arbejdssted
–
ikke har nået at optjene tilstrækkelige rettigheder til at
modtage en fuld ydelse. Princippets anvendelse er begrænset til
pensionsordninger og fordelingen af udgifterne til visse erstatninger efter
lovgivningen om erhvervssygdomme og sikrer, at en person som arbejder
successivt i flere lande, indtil pensionsalderen indtræder, kan optjene
brøkpensioner i de enkelte EU/EØS-lande, Schweiz eller Storbritannien.
112
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Princippet sikrer sammenholdt med eksportabilitetsprincippet, at en
pensionist kan sammenstykke sin pension fra de medlemslande, i hvilken
den pågældende har optjent rettigheder, og efterfølgende få den
sammenstykkede pension udbetalt overalt i EU/EØS eller i Schweiz og
Storbritannien. Optjeningsprincippet
–
i form af en aktivitet en person skal
opfylde hen over en periode for at være berettiget til en social ydelse
–
blev
indført i pensionslovene i forbindelse med Danmarks tiltræden til EF den 1.
januar 1973.
Der blev i 1972 foretaget ændringer i folke- og invalidepensionslovene
med henblik på Danmarks tilslutning til EF, jf. lov nr. 257 af 7. juni 1972
om ændring af lov om folkepension og lov nr. 258 af 7. juni 1972 om
ændring af lov om invalidepension. Lovændringerne sigtede på at gøre
pensionens størrelse betinget af bopælstiden i Danmark. Forordning
1408/71, der senere blev afløst af forordning 883/04, havde det
grundprincip, at arbejdstagerens sociale sikring følger beskæftigelseslandets
lovgivning. Arbejdstageren ville dermed som hovedregel være bosat i den
stat, hvor arbejdstageren var beskæftiget, og ville dermed være omfattet af
denne stats lovgivning om social sikring. Der ville imidlertid være
situationer, hvor arbejdstageren var beskæftiget i én medlemsstat og bosat i
en anden medlemsstat. Det var f.eks. tilfældet for grænsearbejdere. I denne
situation ville arbejdstageren optjene pension i Danmark, når Danmark er
beskæftigelsesland og ikke bopælsland. Dermed blev beskæftigelse i
Danmark ligestillet med bopæl i Danmark med hensyn til optjening af dansk
social pension. Ligebehandlingskravet i forordning 1408/71 og dermed også
i traktaten medførte, at det gældende krav i folke- og
invalidepensionslovene om dansk indfødsret for ret til dansk pension ikke
kunne gøres gældende over for statsborgere fra andre EF- medlemsstater.
Da forordningen ville gælde umiddelbart for Danmark ved indtræden i EF,
ville pensionslovenes krav om dansk indfødsret blive fortrængt af
forordningens regler, og dermed ville det retligt set ikke være nødvendigt at
ændre bestemmelsen herom i pensionslovene. For at undgå at personer uden
for forordningens personkreds ville blive berettiget til dansk pension, blev
indfødsretskravet dog opretholdt. Sammenholdt med forordningens øvrige
regler medførte ligebehandlingsprincippet, at statsborgere fra andre EF-
medlemsstater, og som i øvrigt opfyldte betingelserne herfor, efter de
gældende regler ville kunne modtage fuld dansk folke- eller invalidepension
efter kun 1 års bopæl i Danmark. På denne baggrund blev det besluttet at
ændre pensionslovene, så der blev indført et optjeningsprincip. Retten til
fuld pension blev betinget af bopæl eller beskæftigelse i Danmark i 40 år
mellem det 15. og det 67. år, således at der ved kortere tid end 40 år ville
blive ydet en brøkpension, beregnet i forholdet mellem længden af
bopælstiden og fyrre år. Optjeningskravet er siden blevet ændret, således at
113
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
ret til fuld pension nu er betinget af bopæl i 9/10 af optjeningsperioden fra
det fyldte 15. år til folkepensionsalderen, jf. lov nr. 442 om ændring af lov
om social pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
pensionsbeskatningsloven og lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område (Skærpede krav til optjening af folkepension og
førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v.) af 8.
maj 2018.
Det følger endvidere af § 3, stk. 1, i lov om social pension, at retten til
pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl i Danmark eller hyre på
dansk skib, medmindre modtageren falder ind under undtagelserne efter
bestemmelsens stk. 2-4. Det følger af lovens § 3, stk. 5, at retten til at
modtage pension i udlandet efter stk. 2, 3 eller 4 omfatter folkepensionens
grundbeløb, førtidspension og seniorpension bortset fra førtidspensionens
og seniorpensionens pensionstillæg og tillæg efter lovens §§ 14 og 69,
engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og tillæg efter §§ 15 f og 15 g beregnet på
grundlag af folkepensionens grundbeløb.
Hvad angår tredjelandsborgere har Danmark ratificeret en række
multilaterale konventioner, f.eks. Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, der i forskelligt omfang har betydning for
adgangen til at indføre optjeningsprincipper. Flygtninge udgør en særlig
kategori af tredjelandsstatsborgere, for hvilke ligebehandlingsprincippet i
FN's flygtningekonvention gælder.
Endelig har Danmark indgået bilaterale aftaler om social sikring med
Australien, Bosnien-Herzegovina, Canada, Chile, Indien, Israel, Kroatien,
Makedonien, Marokko, Montenegro, New Zealand, Pakistan, Quebec,
Republikken Korea, Serbien, Tyrkiet og USA, som i et vist omfang giver ret
til eksport af ydelserne.
2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det følger af Aftale om en ny ret til tidlig pension, at det skal være muligt
at kunne modtage Tidlig Pension i udlandet, hvis man er bosat i et EU/EØS
land, Schweiz eller Storbritannien, hvis man i øvrigt opfylder betingelserne
for at modtage Tidlig Pension.
Det er
–
navnlig i lyset af EU-domstolens praksis om ordninger, der er
begrundet i en arbejdstagers aldringsproces uden angivelse af formål om
frigivelse af arbejdspladser
–
Beskæftigelsesministeriets vurdering, at
nærværende lovforslag, der skal give ret til Tidlig Pension før
folkepensionsalderen, vil være omfattet af forordning 883/04
anvendelsesområde, jf. forordningens artikel 3, stk. 1, hvorefter
forordningen bl.a. finder anvendelse på enhver lovgivning om social sikring,
der vedrører ydelser ved alderdom. Det betyder, at Tidlig Pension vil være
omfattet af reglerne i forordning 883/04, herunder
114
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
ligebehandlingsprincippet, sammenlægningsprincippet og
eksportabilitetsprincippet. Det betyder bl.a., at perioder med beskæftigelse i
en anden medlemsstat tæller med ved optjening af anciennitet, samt at
Tidlig Pension vil kunne blive udbetalt i andre medlemsstater. Derimod vil
optjening af pension ikke blive omfattet af sammenlægningsprincippet.
Der foreslås på den baggrund, at Tidlig Pension bliver omfattet af
undtagelsesbestemmelserne efter lov om social pension § 3, stk. 2-4, jf. § 3,
stk. 5, i lov om social pension, hvorefter pension efter lov om social pension
under visse omstændigheder kan modtages i udlandet.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i § 3, hvorefter
retten til at modtage Tidlig Pension i udlandet begrænses til at omfatte
bopæl i et EU/EØS-land, Schweiz og Storbritannien.
Det betyder, at det ikke vil være muligt at søge om at kunne modtage
ydelsen ved bopæl i andre lande end de nævnte. Det vil således ikke være
muligt at flytte til f.eks. Thailand og samtidig bevare retten til at modtage
Tidlig Pension.
Det betyder endvidere, at Tidlig Pension ikke bliver omfattet af de
bilaterale aftaler om social sikring, som Danmark har indgået med en række
lande. Det vil således ikke være muligt at optjene anciennitet på
arbejdsmarkedet i disse lande, ligesom det ikke vil være muligt at få
udbetalt ydelsen ved bopæl i disse lande. I medfør af aftalen af 12.
september 1963 om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet (associeringsaftalen) vil det dog være
muligt at modtage ydelsen ved bopæl i Tyrkiet.
Med henblik på i videst muligt omfang at sikre, at modtagere af Tidlig
Pension har tilknytning til det danske samfund, og dermed mindske trækket
på velfærdssamfundets ressourcer, foreslås det, i lighed med det gældende
principielle krav om fast bopæl her i Danmark, jf. lov om social pension § 3,
at Tidlig Pension principielt vil blive betinget af, at ancienniteten skal
optjenes i Danmark, men at anciennitet optjent i EU/EØS, Schweiz og
Storbritannien ligeledes vil tælle med i anciennitetsopgørelsen. Der henvises
herved til de foreslåede bestemmelser i § 26 i, §§ 26 k- 26 l samt afsnit
2.2.2.2.1-2.2.2.3.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-3, samt de specielle bemærkninger
hertil.
2.11. Konsekvensændringer i anden lovgivning
2.11.1. Lov om aktiv socialpolitik
2.11.1.1. Gældende ret
Det følger af § 11, stk. 10, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kravet
om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de
seneste 10 år ikke gælder for førtidspensionister og seniorpensionister, der
115
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
ikke modtager fuld førtidspension eller seniorpension efter lov om social
pension på grund af betingelserne om optjening eller på grund af en
tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-land, eller for personer, der har
nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Det følger af § 13 f, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at en ægtefælle, der
modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse , og
som er gift med en person, der modtager en anden offentlig
forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at den pågældende udnytter sine
arbejdsmuligheder, f.eks. i form af folkepension, førtidspension,
seniorpension, SU eller efterløn, eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6
a og 6 b, anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, uanset at
vedkommende ikke opfylder betingelserne i stk. 3, dvs. om mindst 225
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Det følger af § 27 a, stk.1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til
personer, der ikke modtager fuld førtidspension eller seniorpension efter lov
om social pension på grund af betingelserne om optjening, skal sammenlagt
med førtidspensionen eller seniorpensionen pr. måned udgøre det beløb, der
ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til at modtage
hjælp efter §§ 22-25.
Videre følger det af § 27 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., at yderligere supplerende
økonomiske hjælp sammenlagt med førtidspensionen eller seniorpensionen
pr. måned højst kan udgøre det beløb, der ville kunne udmåles, hvis
ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension eller seniorpension.
For personer, der ikke opfylder opholdskravet i lov om aktiv socialpolitik §
11, stk. 3, kan hjælpen sammenlagt med førtidspensionen eller
seniorpensionen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22.
Det følger af § 82 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at
kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager
ydelser efter loven svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-,
overgangsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau. Personer,
der modtager særlig hjælp efter lovens § 27 a, har ret til tilskuddet, hvis
hjælpen inklusive førtidspension eller seniorpension efter lov om social
pension svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses-
eller kontanthjælpsniveau.
2.11.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at § 11, stk. 10, 2. pkt., § 13 f, stk. 5, § 27 a, stk. 1 og 2, 2. og
3. pkt., og § 82 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, ændres således,
at de også kommer til at omfatte Tidlig Pension.
116
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1-4, samt de specielle bemærkninger
hertil.
2.11.2. Lov om sygedagpenge
2.1.2.1. Gældende ret
Efter § 25, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af
2. februar 2020, ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en
kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte
sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12
forudgående kalendermåneder til personer, der
1) modtager seniorpension eller førtidspension bortset fra
invaliditetsydelse,
2) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension
bortset fra invaliditetsydelse eller
3) har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Det betyder, at revurderingstidspunktet for de personer, der er omfattet af
bestemmelsen, indtræder ved udgangen af den kalendermåned, hvor der er
udbetalt sygedagpenge i mere end 26 uger inden for de forudgående 12
kalendermåneder. Det følger af lovens § 29, at kommunen kan forlænge
sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af § 25, når det efter en
lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26 uger vil kunne
stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.
§ 25, stk. 1, omfatter personer, der har nået folkepensionsalderen. Hvis en
person når folkepensionsalderen i en løbende sygeperiode, er personen
omfattet fra den 1. i den efterfølgende kalendermåned.
Bestemmelsen omfatter endvidere personer, der modtager seniorpension
eller førtidspension (bortset fra invaliditetsydelse), herunder personer, som
har fået tilkendt pension, men hvor den er bortreguleret på grund af indtægt
eller lign. Bestemmelsen omfatter endelig personer, der opfylder de
helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension
2.11.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Personer, der modtager Tidlig Pension, vil - ligesom personer, der har nået
folkepensionsalderen, eller som modtager førtidspension eller seniorpension
- have et sikret indkomstgrundlag efter pensionslovgivningen.
Det foreslås derfor, at sygedagpengelovens § 25, stk. 1, nr. 1, ændres, så
personer, der er er overgået til Tidlig Pension, bliver omfattet af
bestemmelsen.
Forslaget betyder, at personer, der er overgået eller overgår til Tidlig
Pension, vil have ret til sygedagpenge med det samme
revurderingstidspunkt som folkepensionister, førtidspensionister og
117
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
seniorpensionister. Det gælder også, selvom personen evt. på tidspunktet for
sygdommens indtræden arbejder så meget, at den Tidlige Pension helt eller
delvist er aftrappet pga. indkomsten ved arbejdet.
Det vil endvidere betyde, at personer, der er overgået eller overgår til
Tidlig Pension, ligesom andre pensionister kun vil kunne få ret til
forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter den begrænsede
forlængelsesbestemmelse i sygedagpengelovens § 29.
Der henvises til lovforslagets § 8, nr. 1, samt de specielle bemærkninger
hertil.
2.11.3. Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik
2.11.3.1. Gældende ret
Efter § 116, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er
fleksjob en ordning for personer, som ikke kan opnå eller fastholde
beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, som ikke modtager
førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som er under
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Efter § 126, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret
give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver
selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet.
Det følger videre, at det bl.a. er en betingelse, at der er tale om personer,
som er under folkepensionsalderen, jf. lovens § 126, stk. 1, nr. 3.
2.11.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at det kommer til at fremgå af § 116, stk. 1, 1. pkt., i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, at personer, der har udnyttet deres ret til
Tidlig Pension efter § 26 f i lov om social pension, ikke kan være omfattet
af fleksjobordningen. Disse personer bliver hermed ligestillet med personer,
der har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, i forhold
til fleksjobordningen.
Det foreslås videre, at den gældende § 126, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, om, at jobcenteret kan give tilbud om støtte i form af
tilskud i 5 år til personer, som driver selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse her i landet, ikke skal gælde for personer, der har
udnyttet deres ret til Tidlig Pension efter § 26 f i lov om social pension. Det
foreslås derfor, at personer på Tidlig Pension
–
ligesom personer, der har
nået folkepensionsalderen
–
undtages fra reglerne.
Der henvises til lovforslagets § 7 samt de specielle bemærkninger hertil.
118
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
2278665_0119.png
2.11.4. Konsekvensændringer på Udlændinge- og Integrationsministeriets
område
2.11.4.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 9, stk. 18, anses herboende udlændinge, som har
nået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension eller
seniorpension, for at opfylde betingelserne om beskæftigelse og indkomst i
§ 9, stk. 15, nr. 7 og 8, og § 9, stk. 16, nr. 2 og 3, i forbindelse med en
ansøgning om ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1,
nr.1, litra e.
Bestemmelsens indhold svarer til udlændingelovens § 11, stk. 6,
vedrørende betingelserne for førtidspensionister, seniorpensionister og
folkepensionister for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter
udlændingelovens § 11, stk. 6, skal udlændinge, som har nået
folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension eller seniorpension,
således ikke opfylde kravene om beskæftigelse og indkomst i
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 og 9, og § 11, stk. 4, nr. 2 og 3.
2.11.4.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det foreslås, at § 9, stk. 18, og § 11, stk. 6, i udlændingeloven ændres
således, at udlændinge, der modtager Tidlig Pension, vil blive omfattet af
bestemmelserne.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 15, nr. 1.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Med lovforslaget udmøntes dele af Aftale om ny ret til tidlig pension, der
samlet set vurderes at indebærer udgifter efter skat, tilbageløb og adfærd for
200 mio. kr. i 2021 stigende til 3.590 mio. kr. i 2025, og herefter i
gennemsnit 3.505 mio. kr. årligt. Udgifterne er fuldt finansieret, jf. tabel 1.
Tabel 1: Samlede økonomiske konsekvenser for den offentlige saldo som følge af
Aftale om ny ret til tidlig pension
Beløb i mio. kr.,
2020-niveau
2021
2022
2023
2024
2025 2026-35
1. Udgifter til initiativer
200
2.390
2.870
3.600
3.590
3.505
Ny ret til Tidlig Pension
200
2.300
2.750
3.250
3.400
3.300
Lempet arbejdsevnekrav
0
0
0
450
450
450
for seniorpension
Initiativer på
0
36
136
36
6
0
arbejdsmiljøområdet
119
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
2278665_0120.png
Styrket kontrol med
udbetaling af sociale
ydelser i udlandet
Mulighed for skattefri
efterlønsudbetaling
2. Finansierings-
elementer
Træk på råderum
Særlig selskabsskat for
den finansielle sektor
Beskatning af selskabers
ejendomsavancer samt
justeringer af
skattefradrag.
Nytænkning af den
kommunale
beskæftigelsesindsats
3. Saldovirkning (2-1)
0
0
5
50
5
-20
5
-140
5
-270
5
-250
200
150
0
2.390
2.006
0
2.940
0
1.000
3.650
0
1.260
3.650
0
1.260
3.650
0
1.260
50
85
1.190
1.290
1.290
1.290
0
300
750
1.100
1.100
1.100
0
0
70
50
60
145
Anm: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen. *Tiltaget gælder for alle, som ikke har nået
efterlønsalderen 1. januar 2022. Tiltaget indebærer yderligere merudgifter for den faktiske saldo på ca. 1,6
mia. kr. efter tilbageløb i 2022, som ikke indgår i finansieringsbehovet i forhold til strukturel saldo.
Arbejdsudbuddet skønnes med aftalen at blive reduceret med 5.000
fuldtidspersoner i 2022 stigende til ca. 9.800 fuldtidspersoner i 2025, hvoraf
finansieringselementerne isoleret set skønnes at reducere arbejdsudbuddet,
svarende til knap 500 fuldtidspersoner.
3.1. Økonomiske konsekvenser som følge af indførsel af ny ret til Tidlig
Pension
De første personer som får tilkendt ret til Tidlig Pension, vil kunne få
udbetalt ydelsen fra 1. januar 2022. Det forventes, at 41.300 helårspersoner
får mulighed for at gå på Tidlig Pension i 2022. Det er lagt til grund, at
omkring 60 pct. af de berettigede i 2022 vil vælge at gå på Tidlig Pension.
Dermed forventes 24.500 helårspersoner at benytte Tidlig Pension i 2022. I
2025 skønnes det, at 28.700 helårspersoner vil modtage Tidlig Pension, jf.
tabel 2.
Tabel 2: Antalsforudsætning ved indførelse af Tidlig Pension
Antal i tusinde
2021
2022
2023
Berettigede til Tidlig
-
41,3
49,4
Pension
-
24,5
29,3
Benytter Tidlig Pension
Heraf fra:
2024
56,6
32,3
2025
55,9
28,7
120
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
2278665_0121.png
Beskæftigelse (ekskl.
-
6,4
8,6
10,8
11,9
fleksjob)
Dagpenge, sygedagpenge
-
0,3
0,4
0,4
0,5
og fleksjob
Efterløn
-
16,4
18,4
18,6
13,7
Andre overførsler samt
-
1,4
1,9
2,4
2,6
selvforsørgende
Anm: Afrundet til nærmeste 100 helårspersoner. Afrunding kan medføre, at tallene ikke
summer til totalen.
Indførelse af en ny ret til Tidlig Pension vil medføre, at en række personer
kan overgå fra beskæftigelse til Tidlig Pension. Ydermere skønnes
ordningen at medføre færre personer på en række øvrige ydelser, da de som
følge af lovforslaget vil modtage Tidlig Pension i stedet for andre ydelser.
Det skyldes, at de pågældende personer enten overgår fra en anden ydelse til
Tidlig Pension eller ville have fået tilkendt en anden ydelse, såfremt Tidlig
Pension ikke var indført.
Den nye ret til Tidlig Pension vil således medfører merudgifter til den nye
ordning, der delvis modvirkes af mindreudgifter til en række
overførelsesindkomster, herunder efterløn, dagpenge og sygedagpenge samt
kontanthjælp og fleksjob. Der forventes som følge heraf endvidere afledte
mindreudgifter til aktivering og ATP-bidrag for overførselsmodtagere.
Derudover forventes der merudgifter til boligstøtte og social pension, idet en
lavere samlet husstandsindkomst som følge af mulighed for en tidligere
tilbagetrækning kan medføre en stigning i eventuel udbetalt boligstøtte og
en partners social pension. Hertil er der indregnet effekten ved en forventet
fremrykning af udbetaling af private pensioner ved Tidlig Pension, der efter
overgangen til folkepension vil medføre lavere løbende private
pensionsudbetalinger, og dermed en mindre indtægtsregulering som
folkepensionist. De samlede økonomiske konsekvenser er sammenfattet i
tabel 3.
Tabel 3: Økonomiske konsekvenser ved indførelse af Tidlig Pension
Merudgifter i mio. kr.,
2020-niveau.
2021
2022
2023
2024
2025
Statslige udgifter
0,0 1.873,4 2.002,9 2.255,2 2.336,5
Heraf:
Tidlig pension
0,0 3.344,3 3.960,8 4.351,1 3.819,8
Efterløn
0,0 -2.609,0 -2.866,9 -2.855,1 -2.031,9
Tilbagebetaling af
0,0 1.050,1
803,4
637,6
435,7
efterlønsbidrag
Dagpenge
0,0
-8,1
-10,7
-13,4
-14,8
Sygedagpenge
0,0
-13,5
-17,6
-22,4
-24,5
2026-35
2.128,6
2.371,6
-552,4
191,5
-13,3
-22,0
121
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
2278665_0122.png
Fleksjob
Kontanthjælp
Ledighedsydelse
ATP-bidrag for
overførselsmodtagere
Folkepension
Førtidspension
Boligsikring
Obligatorisk
pensionsordning
Kommunale udgifter
Heraf:
Budgetgaranti
Beskæftigelsestilskud
Øvrige
indkomstoverførsler
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,6
-3,4
-2,0
-2,0
104,1
3,0
5,0
5,5
-44,4
-11,5
-15,4
-17,5
-0,8
-4,9
-3,1
-2,7
125,7
3,2
5,5
11,0
-65,8
-21,1
-20,2
-24,5
-1,0
-6,0
-3,8
-3,3
142,0
3,8
6,5
19,2
-82,9
-26,5
-25,5
-30,9
-1,0
-6,6
-4,1
-3,6
131,4
3,2
5,0
27,9
-95,9
-31,8
-27,9
-36,2
2.240,6
3.322,7
-1,0
-6,0
-3,7
-3,3
112,3
2,0
4,0
48,8
-90,7
-32,3
-25,2
-33,2
2.037,9
3.208,8
I alt (inkl. adfærd)
0,0 1.829,0 1.937,1 2.172,3
Virkning (inkl. adfærd)
0,0 2.108,3 2.579,2 3.109,4
efter skat og tilbageløb
Anm: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen.
Tidlig pension omfattes af Obligatorisk Pensionsordning, som det også
gælder for øvrige indkomsterstattende ydelser, der udbetales før
folkepensionsalderen. Virkningen heraf er ligeledes indregnet i de
økonomiske konsekvenser.
Samlet set skønnes lovforslaget at indebære ydelsesmæssige merudgifter
(inkl. adfærd) på 1.829,0 mio. kr. i 2022, 1.937,1 mio. kr. i 2023, 2.172,3
mio. kr. i 2024 og 2.240,6 mio. kr. i 2025, samt herefter i gennemsnit årligt
2.037,9 mio. kr. Efter skat og tilbageløb skønnes merudgifterne til 2.108,3
mio. kr. i 2022, 2.579,2 mio. kr. i 2023, 3.109,4 mio. kr. i 2024 og 3.322,7
mio. kr. i 2025, samt herefter i gennemsnit årligt 3.208,8 mio. kr.
Myndighedsansvaret for administrationen af den nye ret til Tidlig Pension
forankres i ATP under Udbetaling Danmark og ydelsen udbetales med en
statslig finansiering på 100 procent. Der skal etableres en
systemunderstøttelse af ansøgning og afgørelse af retten til Tidlig Pension,
som så vidt muligt sikrer en digital og automatiseret administration af
ordningen.
Til systemudvikling og implementering samt den løbende administration,
herunder sagsbehandling og understøttende dataleverancer mv., er der afsat
en ramme på 200 mio. kr. årligt i hhv. 2021 og 2022, 150 mio. kr. årligt i
hhv. 2023 og 2024 og herefter årligt 100 mio. kr. Den faldende profil skal
122
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
ses i lyset af etablering af systemunderstøttelse og indfasning af ordningen i
de første år.
Af den med aftalen afsatte ramme på 200 mio. kr. til administration mv. i
2021 forventes 7,0 mio. kr. anvendt i 2020 til lovforberedende aktiviteter i
regi af ATP. Der overføres derfor 7,0 mio. kr. fra § 35.11.01. Merudgifter
ved nye bevillingsforslag til § 17.11.01. Departementet i 2020 til
lovforberedende aktiviteter i ATP. Rammen for 2021 nedsættes tilsvarende
til 193 mio. kr.
De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal
forhandles med de kommunale parter.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for
digitaliseringsklar lovgivning jf. aftale om digitaliseringsklar lovgivning
indgået af Folketingets partier i januar 2018, da der foretages automatisk
sagsbehandling så vidt dette er muligt. Lovteksten er i videst muligt omfang
udformet med objektive kriterier, så lovgivningen er digitaliseringsklar, og
der er mulighed for effektiv it-anvendelse i kontroløjemed.
Lovforslagets indhold understøtter endvidere muligheden for digital
administration under hensyntagen til borgernes data- og retssikkerhed. Det
forudsættes i lovforslaget, at der gøres brug af eksisterende registre som
allerede er digitaliserede.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 2 om, at kommunikation
skal ske digitalt, idet borgeren vil skulle ansøge om Tidlig Pension digitalt
hos Udbetaling Danmark, ligesom øvrige kommunikation mellem borgeren
og Udbetaling Danmark, herunder fremsendelse af supplerende
dokumentation, som udgangspunkt vil skulle ske digitalt via
selvbetjeningsløsninger eller Digital Post. Borgeren kan efter de gældende
regler i lov om Udbetaling Danmark anmode kommunen om at blive fritaget
for digital post, hvorefter borgeren kan ansøge via f.eks. brev. Får borgeren
afslag på indgivelse af ansøgning på anden måde end ved digital
selvbetjening, vil borgeren kunne klage over dette til Ankestyrelsen.
Lovforslaget vurderes derudover at være i overensstemmelse med princip
3, 4, 5 og 6 om automatisk sagsbehandling, genbrug af data, tryg og sikker
datahåndtering og mulig anvendelse af offentlig infrastruktur.
ATP vil som teknisk og administrativ leverandør til Udbetaling Danmark
etablere en ny it-løsning til brug for administrationen af vurdering af ret til
Tidlig Pension, som bygger oven på et allerede eksisterende it-system, der
anvendes til administration af fleksydelse. Derudover vil der blive brugt
123
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
fællesoffentlige it-løsninger til udbetaling og administration, f.eks.
Nemkonto og Digital Post.
Lovforslaget bygger på objektive kriterier, og langt hovedparten af
oplysninger til brug for afgørelser om Tidlig Pension vil skulle indhentes via
en digital online-løsning ved opslag fra allerede eksisterende registre.
Lovforslaget sikrer, at Udbetaling Danmark kan få elektronisk adgang til de
relevante registre efter forudgående samtykke fra borgeren.
Etableringen af it-løsningen, som vil skulle anvendes til beregning af
borgeren anciennitet på arbejdsmarkedet mange år bagud i tid, er forbundet
med en vis kompleksitet, fordi der skal indhentes oplysninger fra mange
registre til brug for administrationen, herunder at der vil skulle etableres
online adgangen til andre myndigheders registre. Dette medfører blandt
andet usikkerhed i forhold til de anførte estimater vedrørende lovforslagets
afledte udgifter til administration og it-understøttelse. ATP har som teknisk
og administrativ leverandør vurderet, at der vil kunne etableres en løsning
forud for, at det tidspunkt, hvor der åbnes op for ansøgninger, men at der er
tale om en presset proces.
Borgeren kan supplere med dokumentation i de tilfælde, hvor der f.eks. er
fejl i data, eller der ikke findes et datagrundlag for en periode. De
automatiserede afgørelser forventes at kunne blive gennemført hurtigt inden
for en samlet frist på 6 måneder. I sager, hvor borgeren selv skal indhentes
data, vil der dog kunne gå længere tid.
Udbetaling Danmark vil skulle varetage opgaven med kontrol og
forebyggelse af snyd og fejl i forbindelse med afgørelse om og udbetaling af
Tidlig Pension og kontrollere, om betingelserne for at få tilkendt Tidlig
Pension er opfyldt. Borgeren får i forbindelse med partshøringen et indblik i
hvilke oplysninger fra registrene, Udbetaling Danmark lægger til grund for
en afgørelse. Samtidig får borgeren mulighed for at gøre opmærksom på
eventuelle fejl og korrigere disse ved at forelægge anden dokumentation i
stedet for de forkerte eller mangelfulde data. Det er forventningen at denne
dokumentation vil kunne sendes via en elektronisk selvbetjeningsløsning.
Det forventes, at der på sigt vil blive udviklet et it-system, der vil kunne
præsentere borgeren for de oplysningerne, der lægges til grund for
afgørelserne.
Det er under overvejelse, om det på sigt vil være mulighed for at etablere
en digital udstillingsløsning, som vil give borgerne, i god tid før de når
anciennitetsalderen, mulighed for at kunne følge med i hvor meget
anciennitet, der er opnået på et givet tidspunktet i en selvbetjeningsløsning,
således at borgerne løbende kan tage stilling til validiteten af de data, som
lægges til grund for anciennitetsberegningen. Dette vil kun være muligt i
forhold til registerbaserede oplysninger. Løsningen vil således ikke kunne
tage højde for oplysninger, som f.eks. skal indsendes af borgeren, men den
124
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
vil give borgeren mulighed for at vurdere, hvilke supplerende oplysninger,
der er brug for til at dokumentere, at anciennitetskravet er opfyldt.
Der er i selve udformning af ordningen taget hensyn til, at borgeren op til
6 år før folkepensionsalderen
–
dvs. 3 år før mulighed for ret til at gå på
Tidlig Pension tidligst vil kunne indtræde
–
vil få ret til en afgørelse om
anciennitet og via denne opgørelse vil få mulighed for at få indblik i data og
at korrigere disse. Borgeren har således god tid til at få korrigeret eventuelle
fejl og mangler i datagrundlaget.
For så vidt angår de løbende udbetalinger af Tidlig Pension vil Udbetaling
Danmark få mulighed for at foretage registersamkøringer til brug for kontrol
af borgerens indtægt ved at samkøre udbetalingerne med oplysninger fra
Skattestyrelsen.
Det vurderes således, at lovforslaget er i overensstemmelse med princip 7
(forebygge snyd og fejl).
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det
lettere at anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller, herunder
1) muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, 2) teknologineutral, 3)
mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer
brugervenlig digitalisering, vurderes ikke at være relevante i forhold til
indeværende lovforslag.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Når borgeren har ansøgt om Tidlig Pension, vil så mange oplysninger til
brug for opgørelsen af borgerens anciennitet på arbejdsmarkedet som muligt
blive indhentet automatisk af Udbetaling Danmark fra de myndigheder, der
har oplysningerne. Der vil dog være oplysninger, som ikke er understøttet af
tilgængelige registerdata fra offentlige myndigheder, eller som kan
indhentes på anden vis fra andre myndigheder. I disse tilfælde vil borgerne
selv skulle finde og indsende relevant dokumentation. Der vil således være
borgere, der ikke selv skal dokumentere oplysninger i forbindelse med
ansøgning om Tidlig Pension, men der vil også være borgere, der afhængig
af deres aktivitet på arbejdsmarkedet og forhold i øvrigt selv vil skulle
indhente og indsende relevant dokumentation. Borgere, der selv skal
indhente oplysninger, vil kunne opleve en længere sagsbehandlingstid end
de 6 måneder, der er forudsat i loven, idet perioden, hvor oplysningerne
indhentes, skal tillægges sagsbehandlingstiden.
Alle borgere vil i forbindelse med fremsendelse af parthøringer og
eventuelle agterskrivelser skulle tage stilling til oplysningerne og reagere,
hvis oplysningerne skal korrigeres.
125
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forhold til EU-retten
Det er vurderet, at en ny ret til Tidlig Pension, som indføres med dette
lovforslag udgør en ydelser ved alderdom, som defineret i forordning
883/04 om koordinering af medlemslandenes sociale sikringsordninger i
EU/EØS og Schweiz.
Det væsentligste formål med koordineringsreglerne er at sikre, at personer
ikke mister rettigheder, når de bevæger sig over landegrænserne. Dette
sikres især gennem sammenlægning af tilbagelagte forsikringsperioder i
medlemslandene, udbetaling af ydelser til personer, der bor i et andet
medlemsland samt ligebehandling ved anvendelse af medlemslandenes
lovgivning.
Forordningen indeholder ikke bestemmelser om harmonisering af
medlemslandenes lovgivning om social sikring. Det er op til det enkelte
medlemsland selv at fastlægge indholdet af de sociale sikringsordninger,
herunder betingelserne for ret til ydelser.
Pensionsreglerne i forordningen tager udgangspunkt i, at der gælder
optjeningsprincipper for ret til pension. Forordningen fastsætter ikke regler
for, hvordan denne optjening skal indrettes.
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med forordningens
regler, idet ligebehandlingsreglerne, eksportretten og reglerne om
sammenlægning sikres.
Lovforslaget indeholder et krav om arbejdsmarkedstilknytning forud for
overgang til Tidlig Pension,
For EU/EØS-borgere vil der skulle ske anerkendelse af tilsvarende
ligeværdige forsikring- ordninger og perioder i andre EU/EØS-lande, da
dette følger af artikel 5 i forordning 883/04 om koordinering af de sociale
sikringsordninger. En EU/EØS-borger, der befinder sig i et andet EU/EØS-
land op til perioden for Tidlig Pension, vil opfylde kravet, hvis
vedkommende er beskæftiget og eller social sikret, eller hvis vedkommende
under den sociale sikring modtager arbejdsløshedsdagpenge eller
sygedagpenge.
Derimod vil det gælde, at i det omfang, en EU/EØS borger modtager
social pension (folke-, førtids-, seniorpension eller tilsvarende) fra et eller
flere EU/EØS-lande, vil dette være at betragte, som en
tilbagetrækningsordning og vedkommende vil således ikke have tilknytning
til arbejdsmarkedet fra det tidspunkt, hvor vedkommende modtager social
pension. Hertil bemærkes, at der som ofte ikke stilles krav om at man skal
være til rådighed for arbejdsmarkedet for at modtage social pension. Det
forhold, at der måtte være mulighed for at arbejde ved siden af sin sociale
126
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
2278665_0127.png
pension, kan ikke føre til en anden vurdering, da det ikke er en betingelse
for at modtage ydelsen.
Det vurderes på den baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med
EU-rettens grundlæggende princip om fri bevægelighed.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Forud for lovens fremsættelse har det ikke været muligt at afslutte den
eksterne høring på grund af tidspunktet for indgåelsen af Aftale om en ny ret
til tidlig pension og den efterfølgende lovproces. Et udkast til lovforslag er i
perioden fra den 4. november 2020 til den 18. november 2020 sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
3F
–
Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademikerne,
Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE),
Arbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP), Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Kommunernes
Revision, Bedre Psykiatri, Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk
Arbejdsgiverforening, Danske A-kasser, Danske Advokater, Dansk El-
Forbund, Danmarks Frie Fagforening, Danske Handicaporganisationer,
Dansk Metal, Dansk Social-rådgiverforening, Danske Patienter, Danske
Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Seniorer, Datatilsynet,
Deloitte, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det
Centrale Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Faglige seniorer, FH -
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finansrådet, Finanstilsynet, FOA,
Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Foreningen Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring &
Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, FSR - Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Fødevareforbundet NNF, Institut for
Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommunernes
Revision, Kooperationen, Kristelig Fagbevægelse, LAFS
–
Landsforeningen
Af Fleks- og Skånejobbere, Landsforeningen for førtidspensionister, LAP -
Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, Lederne,
Lægeforeningen, Malerforbundet, Pension Danmark, Psykiatrifonden,
Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for psykisk sårbare på
arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND, SIND,
Sundhedskartellet, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen,
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
127
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
2278665_0128.png
Stat:
Lovforslaget skønnes samlet
set at medføre
Kommuner:
ydelsesmæssige merudgifter
Lovforslaget skønnes samlet set (inkl. adfærd) på
at medføre ydelsesmæssige
0,0 mio. kr. i 2021,
mindreudgifter (inkl. adfærd) 1.873,4 mio. kr. i 2022,
på
2.002,9 mio. kr. i 2023 og
0,0 mio. kr. i 2021,
2.255,2 mio. kr. i 2024, samt
-44,4 mio. kr. i 2022,
2.336,5 mio. kr. i 2025 og
-65,8 mio. kr. i 2023 og
herefter årligt 2.128,6 mio.
-82,9 mio. kr. i 2024, samt
kr.
-95,9 mio. kr. i 2025 og
herefter årligt -90,7 mio. kr.
Kommuner:
-
Regioner:
Ingen
Regioner:
Ingen
Implementeringskonsekvenser Ingen
Stat:
Lovforslaget skønnes samlet
for stat, kommuner og regioner
set at medføre administrative
konsekvenser på
7 mio. kr. i 2020,
193 mio. kr. i 2021,
200 mio. kr. i 2022,
150 mio. kr. i 2023 og
150 mio. kr. i 2024, samt
herefter årligt 100 mio. kr.
Kommuner:
Ingen
Regioner:
Ingen
Ingen
Ingen
I det omfang opgørelsen af
anciennitet ikke kan
systemunderstøttes, påhviler
det borgeren selv at finde og
indsende relevant
dokumentation. Borgere, der
selv skal indhente
oplysninger, vil kunne
Økonomiske konsekvenser for Stat:
stat, kommuner og regioner -
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
128
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
2278665_0129.png
Miljømæssige konsekvenser Ingen
Forholdet til EU-retten
opleve en længere
sagsbehandlingstid end de 6
måneder, der er forudsat i
loven, idet perioden, hvor
oplysningerne indhentes,
skal tillægges
sagsbehandlingstiden.
Alle borgere vil i forbindelse
med fremsendelse af
parthøringer og eventuelle
agterskrivelser skulle tage
stilling til oplysningerne og
reagere, hvis oplysningerne
skal korrigeres.
Ingen
Lovforslaget er i overensstemmelse med forordning 883/04
om koordinering af medlemslandenes sociale
sikringsordninger i EU/EØS og Schweiz og EU-rettens
grundlæggende princip og fri bevægelighed.
Ja
Nej
Er i strid med de principper for
implementering
af
erhvervsrettet
EU-
regulering/
Går videre end minimumskrav
i EU-regulering
(sæt X)
X
129
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af § 1 i lov om social pension, at pension efter loven er
folkepension, førtidspension, seniorpension og tillæg efter kapitel 2, 2 a og
11.
En række af bestemmelserne i lov om social pension er fælles for
folkepension, førtidspension og seniorpension, medmindre andet er anført.
»Pension« anvendes i loven som overordnet begreb i de af lovens
bestemmelser, der omfatter både folkepension, førtidspension og
seniorpension, f.eks. en række af lovens almindelige betingelser for at være
berettiget til pension, samt en række af lovens bestemmelser om
administration af pension.
Efter gældende regler er der ikke lovgivning om Tidlig Pension.
Det foreslås at ændre § 1 i lov om social pension ved efter seniorpension
at tilføje »Tidlig Pension« til bestemmelsen.
Den foreslåede ændring vil betyde, at Tidlig Pension vil blive omfattet af
lov om social pension.
Som konsekvens heraf vil Tidlig Pension blive omfattet af alle de
bestemmelser i loven, der regulerer pension, medmindre andet er anført i
forbindelse med de enkelte bestemmelser. Det vil bl.a. indebære, at de
almindelige betingelser for ret til pension efter lov om social pension også
vil gælde for ret til Tidlig Pension.
De almindelige betingelser for ret til pension er i hovedtræk krav om
indfødsret, jf. lov om social pension § 2, krav om fast bopæl i Danmark, jf.
lovens § 3, krav om mindst 3 års bopæl her i riget, jf. lovens § 4, samt
reglerne om optjening, jf. lovens §§ 5-7 a.
Desuden vil Tidlig Pension blandt andet også blive omfattet af § 8-10 om
opgørelse af bopælstid.
Den foreslåede ændring af lov om social pension § 1 vil desuden
indebære, at henvisninger til pension efter lov om social pension i anden
lovgivning også vil omfatte Tidlig Pension, medmindre andet er anført.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger
Til nr. 2
Det følger af § 3, stk. 1, i lov om social pension, at retten til pension er
betinget af, at modtageren har fast bopæl i Danmark eller hyre på dansk
skib. I § 3, stk. 2-4, er der fastsat en række undtagelser fra dette
udgangspunkt, hvorefter det under visse omstændigheder er muligt at
modtage pension i udlandet. Det følger således af § 3, stk. 2, at betingelsen
130
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
om fast bopæl i Danmark, jf. bestemmelsens stk. 1, dog ikke gælder
personer med dansk indfødsret, som har nået folkepensionsalderen, og som
har haft fast bopæl i Danmark i mindst 30 år mellem det fyldte 15. år og
folkepensionsalderen.
Af § 3, stk. 3, fremgår, at personer med dansk indfødsret, som tager bopæl
i udlandet efter at have fået tillagt pension, bevarer retten til pension, hvis de
efter det fyldte 15. år har haft bopæl i Danmark i mindst 10 år eller i mindst
¼ af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.
Bopælskravet skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra
pensionen ydes. Er ansøgningen indgivet ved folkepensionsalderen, skal
bopælskravet være opfyldt ved folkepensionsalderen.
Nær særlige omstændigheder taler derfor, kan Udbetaling Danmark
tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet
efter at have fået tillagt pension, jf. § 3, stk. 4.
Det følger af lovens § 3, stk. 5, at retten til at modtage pension i udlandet
efter stk. 2, 3 eller 4, omfatter folkepensionens grundbeløb, førtidspension
og seniorpension bortset fra førtidspensionens og seniorpensionens
pensionstillæg og tillæg efter lovens §§ 14 og 69, engangsbeløb efter § 15 d,
stk. 4, og tillæg efter §§ 15 f og 15 g beregnet på grundlag af
folkepensionens grundbeløb.
Efter gældende regler er der ikke lovgivning om Tidlig Pension.
Det foreslås at § 3, stk. 5, ændres således, at retten til at modtage pension i
udlandet efter § 3, stk. 2-4 også vil omfatte Tidlig Pension.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Tidlig Pension vil kunne
modtages i udlandet, i det omfang betingelserne efter lovens § 3, stk. 2, 3
eller 4, er opfyldt.
Der er ikke med den foreslåede ændring tiltænkt ændring af
bestemmelsens indhold i øvrigt. Der er således alene tale om en tilføjelse,
som vil betyde, at bestemmelsen også vil komme til at omfatte Tidlig
Pension.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 3, stk. 1, i lov om social pension, at retten til pension er
betinget af, at modtageren har fast bopæl i Danmark eller hyre på dansk
skib. I § 3, stk. 2-4, er der fastsat en række undtagelser fra dette
udgangspunkt, hvorefter det under visse omstændigheder er muligt at
modtage pension i udlandet. Det følger således af § 3, stk. 2, at betingelsen
om fast bopæl i Danmark, jf. bestemmelsens stk. 1, dog ikke gælder
personer med dansk indfødsret, som har nået folkepensionsalderen, og som
131
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
har haft fast bopæl i Danmark i mindst 30 år mellem det fyldte 15. år og
folkepensionsalderen.
Af bestemmelsens stk. 3 fremgår, at personer med dansk indfødsret, som
tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, bevarer retten til
pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft bopæl i Danmark i mindst 10
år eller i mindst ¼ af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra
pensionen ydes. Bopælskravet skal være opfyldt umiddelbart inden det
tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Er ansøgningen indgivet ved
folkepensionsalderen, skal bopælskravet være opfyldt ved
folkepensionsalderen.
Nær særlige omstændigheder taler derfor, kan Udbetaling Danmark
tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet
efter at have fået tillagt pension, jf. § 3, stk. 4.
Det følger af lovens § 3, stk. 5, at retten til at modtage pension i udlandet
efter stk. 2, 3 eller 4 omfatter folkepensionens grundbeløb, førtidspension og
seniorpension bortset fra førtidspensionens og seniorpensionens
pensionstillæg og tillæg efter lovens §§ 14 og 69, engangsbeløb efter § 15 d,
stk. 4, og tillæg efter §§ 15 f og 15 g beregnet på grundlag af
folkepensionens grundbeløb.
Ved dette lovforslags § 1, nr. 2. foreslås det, at retten til at modtage
pension i udlandet efter lovens § 3, stk. 2-4 også vil omfatte Tidlig Pension.
Det foreslås, at der i § 3, stk. 5, indsættes et nyt punktum, hvorefter retten
til at modtage Tidlig Pension i udlandet alene gælder ved bopæl i et
EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kun vil være muligt at
modtage ydelsen ved bopæl i et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien,
og at det ikke
–
som ved f.eks. folkepension
–
vil være muligt at modtage
ydelsen ved bopæl i andre lande, herunder f.eks. Australien, Canada, USA
eller Pakistan.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden indebære, at Tidlig Pension ikke
vil blive omfattet af de bilaterale aftaler om social sikring, som Danmark har
indgået med en række lande. Det vil således heller ikke være muligt at
modtage Tidlig Pension ved bopæl i de lande, som Danmark har indgået
bilaterale aftaler om social sikring med. Det vil dog, som følge af aftalen af
12. september 1963 om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet (associeringsaftalen), være muligt at
modtage Tidlig Pension ved bopæl i Tyrkiet. Det vil dog ikke være muligt at
optjene anciennitet på arbejdsmarkedet i Tyrkiet.
Der henvises i øvrig til afsnit 2.10.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
132
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det følger af lov om social pension § 5, stk. 4, at en førtidspensionist eller
seniorpensionist, der overgår til folkepension, får udbetalt folkepensionen
med samme procentandel, som den, hvormed førtidspensionen eller
seniorpensionen hidtil har været fastsat.
Det foreslås i § 5, stk. 4, at ændre »førtidspensionist eller
seniorpensionist« til: »førtidspensionist, seniorpensionist eller tidlig
pensionist« og »førtidspensionen eller seniorpensionen« til:
»førtidspensionen, seniorpensionen eller den Tidlige Pension«. Forslaget
skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at
Tidlig Pension skal være omfattet af lov om social pension.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 4, vil medføre, at en person, der er
blevet tilkendt ret til Tidlig Pension, vil skulle overgå til folkepension med
den samme procentandel (brøkpension), som blev fastsat ved afgørelse af ret
til Tidlig Pension.
Der henvises i øvrig til afsnit 2.4.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Det følger af lov om social pension § 5, stk. 4, at en førtidspensionist eller
seniorpensionist, der overgår til folkepension, får udbetalt folkepensionen
med samme procentandel, som den, hvormed førtidspensionen eller
seniorpensionen hidtil har været fastsat.
Efter gældende regler i § 5, stk. 1, er ret til fuld folkepension betinget af
fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningstiden fra det fyldte 15. år til
folkepensionsalderen. Der gælder lempeligere regler for optjening af
folkepension for personer, der når folkepensionsalderen inden 1. juli 2025,
jf. overgangsbestemmelsen i § 6, stk. 2, i lov nr. 442 af 8. maj 2018. For
disse personer gælder et optjeningskrav på 40 år for ret til fuld folkepension.
Er betingelsen for fuld pension ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter
forholdet mellem bopælstiden og 40 år.
Det foreslås i nyt
§ 5, stk. 5,
at § 5, stk. 4, ikke skal finde anvendelse for
personer, der når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, og som har
fået beregnet en procentandel Tidlig Pension efter § 6, stk. 2.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det
foreslås, at Tidlig Pension omfattes af optjeningskravet om 9/10
optjeningsperiode fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen
ydes, og lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås, at når en person overgår
fra Tidlig Pension til folkepension, sker det med samme procentandel som
den, hvormed Tidlig Pension hidtil har været fastsat.
Forslaget i § 5, stk. 5, vil betyde, at personer, der når folkepensionsalderen
inden den 1. juli 2025, og som er omfattet af kravet om 40 års optjening for
ret til fuld folkepension, ikke vil få overført en fastsat procentandel fra
133
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Tidlig Pension, der er mindre end fuld pension, og som har været beregnet
ud fra 9/10 optjeningsprincippet. Personen vil i stedet få opgjort optjeningen
på ny ved folkepensionsalderen efter de gældende regler med krav om 40
års bopælstid for ret til fuld folkepension.
Der henvises i øvrig til afsnit 2.4.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 6
Det følger af lov om social pension § 6, stk. 1, at ret til fuld førtidspension
og seniorpension er betinget af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af
optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen
ydes.
Hvis betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke er opfyldt, fastsættes
pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden
fra det fyldte 15. år, til det tidspunkt, hvor pensionen ydes (såkaldt
brøkpension), jf. § 6, stk. 2. Forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af
optjeningsperioden beregnes som en procentandel, der afrundes til nærmeste
hele procenttal, jf. bestemmelsens stk. 3.
Der gælder lempeligere regler for optjening af førtidspension for personer,
der når folkepensionsalderen inden 1. juli 2025, eller som er tilkendt
førtidspension eller har fået påbegyndt en sag om førtidspension efter lov
om social pension inden den 1. juli 2018, hvor lov nr. 442 af 8. maj 2018
trådte i kraft. Det lempeligere krav for ret til fuld førtidspension er, at
bopælstiden alene skal udgøre mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det
tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.
Er betingelsen for fuld førtidspension ikke opfyldt for en person, der alene
skal opfylde det lempeligere optjeningskrav på 4/5 af bopælstiden,
fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra
det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del
af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld
pension.
Det følger af lovens § 7 a, at pensionen ikke udbetales, hvis
optjeningstiden udgøre mindre en 12 måneder.
Det fremgår af § 56 a, stk. 1, 3. pkt., at Udbetaling Danmark varetager alle
opgaver vedrørende beregning og udbetaling af førtidspension og
seniorpension.
Det foreslås at ændre § 6, stk. 1, ved at tilføje »Tidlig Pension« til
bestemmelsen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det
foreslås, at Tidlig Pension skal være omfattet af lov om social pension.
Den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, vil betyde, at optjening af
henholdsvis fuld pension og procentandel af Tidlig Pension ved ret til Tidlig
134
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Pension vil skulle opgøres efter de samme principper, som gælder for
førtidspension og seniorpension. Det betyder, at ret til fuld Tidlig Pension er
betinget af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det
fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Der vil dog ikke
gælde lempeligere regler for personer, der når folkepensionsalderen før den
1. juli 2025.
For eksempel vil optjeningsperioden for en person, der er født den 18.
november 1960, som har optjent ret til 1 års Tidlig Pension på baggrund af
40 års beskæftigelse i et andet EU-medlemsland samt 2 års beskæftigelse i
Danmark, løbe fra det fyldte 15. år til 66 år, hvorfra Tidlig Pension vil
kunne ydes. Vedkommende skal altså have boet i Danmark i 9/10 af 51 år,
dvs. 45,9 år, for at få ret til fuld ydelse. Har den pågældende person alene
boet i Danmark i 3 år i Danmark i perioden, vil ydelsen således udgøre
3/45,9, svarende til 7 pct., af den fulde ydelse.
Som konsekvens af den foreslåede ændring i § 6, stk. 1, vil Tidlig Pension
endvidere blive omfattet af bestemmelsen i lovens § 7 a om kravet til
mindsteoptjening for udbetaling af pension, med den virkning, at Tidlig
Pension ikke vil skulle udbetales, hvis bopælstiden i optjeningsperioden
udgør mindre end 12 måneder.
Tidlig Pension vil desuden som konsekvens af den foreslåede tilføjelse
blive omfattet af de almindelige regler om opgørelse af bopælstid m.v. i
lovens §§ 8-10, som også finder anvendelse for de øvrige sociale pensioner.
Der er ikke med de foreslåede ændringer tiltænkt ændring af
bestemmelsernes indhold i øvrigt. Der er således alene tale om en tilføjelse,
som vil betyde, at bestemmelserne også vil komme til at omfatte Tidlig
Pension.
Der henvises i øvrig til afsnit 2.4.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7
Det følger af lov om social pension § 7, at ved beregning af en
procentandel af fuld pension beregnes først en fuld pension ved anvendelse
af reglerne i kapitel 2 a, 4 og 4 a, om beregning af folkepension,
førtidspension og seniorpension. Det følger endvidere, at det beregnede
pensionsbeløb nedsættes ved at gange beløbet med den beregnede procent
efter § 5, stk. 3, og § 6, stk. 3. Det følger endelig, at tillæg efter §§ 14, 14 a
og 14 e ikke nedsættes.
Med den foreslåede ændring af § 7 foreslås det at tilføje en henvisning til
kapitel 4 b om beregning af Tidlig Pension, som foreslås indsat i lov om
social pension, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
135
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Den foreslåede ændring vil medføre, at de regler om beregning af Tidlig Pension, der foreslås
indsat som nyt kapitel 4 b i lov om social pension, vil skulle finde anvendelse ved nedsættelse af
Tidlig Pension for arbejdsindtægter m.v.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8
De almindelige betingelser for ret til social pension fremgår af lov om
social pension kapitel 1, og foreslås i relevant omfang også at finde
anvendelse for ret til Tidlig Pension, jf. navnlig lovforslagets § 1, nr. 1.
De specielle betingelser for ret til folkepension, seniorpension og
førtidspension er reguleret i selvstændige kapitler i lovens kapitel 2, 3 og 3
a.
Efter de gældende regler findes der ikke specielle betingelser for ret til
Tidlig Pension.
Det foreslås at indsætte et nyt kapitel i loven om de specielle betingelser
ret til Tidlig Pension.
Ved at indføre et nyt selvstændigt kapitel, der regulerer de specielle
betingelser for ret til Tidlig Pension, opretholdeles loven systematik.
Til § 26 f
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse om, at ret til Tidlig Pension
kan gives personer, der er tre år eller mindre fra at opnå
folkepensionsalderen.
Det foreslås således i
§ 26 f,
at personer, der er 3 år elle mindre fra
folkepensionsalderen, kan modtage Tidlig Pension, hvis de opfylder
betingelserne i §§ 26 g-26n samt § 26 r.
Folkepensionsalderen ændres som følge af indeksering af aldersgrænsen.
Folkepensionsalderen er reguleret i lovens § 1 a, og afhænger af
fødselstidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse vil have den virkning, at aldersgrænsen for
Tidlig Pension følger den konkrete aldersgrænse for ret til folkepension,
også når folkepensionsalderen ændres som følge af indeksering.
Aldersgrænsen for ret til Tidlig Pension vil derfor afhænge af
fødselstidspunkt på samme måde som aldersgrænsen for ret til folkepension.
Der henvises til afsnit 2.1., i de almindelige bemærkninger, om
indeksering.
Til § 26 g
Da der er tale om en ny ordning findes der ingen gældende regler i forhold
til optjening til Tidlig Pension.
136
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det foreslås i
§ 26 g, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om social pension, at retten til
Tidlig Pension er betinget af, at en person har optjent anciennitet på
arbejdsmarkedet i Danmark mellem det fyldte 16. år og det tidspunkt, hvor
personen er 6 år fra at opnå folkepensionsalderen.
Det foreslås videre i
§ 26 g,
stk.
1, 2. pkt.,
at for personer, der er født i
1963, 1964, 1967 og 1968, vil få fastlagt deres ret til Tidlig Pension, 7 år
eller mindre fra at opnå pensionsalderen.
Den foreslåede optjeningsperiode indebærer, at de, der ikke når at opfylde
anciennitetskravet, som f.eks. er på 42-44 år på arbejdsmarkedet for
personer født mellem den 1. juli 1955 til og med den 31.december 1964, 6/7
år før folkepensionsalderen, ikke kan optjene anciennitet i de efterfølgende
år på arbejdsmarkedet. De vil dermed ikke få ret til Tidlig Pension.
Det foreslås i § 26 g,
stk. 2,
i loven, at en person, der er født fra og med
den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1964, kan modtage Tidlig
Pension i
1) 1 år ved 42 års anciennitet,
2) 2 år ved 43 års anciennitet, og
3) 3 år ved 44 års anciennitet.
Det foreslås derfor, at ret til Tidlig Pension betinges af, at en person, der er
født fra og med den 1. juli 1955 til og med den 31. december 1964, skal
have optjent 42-44 års anciennitet på arbejdsmarkedet, og at ancienniteten
vil kunne opgøres fra det tidspunkt, hvor personen fylder 61 år. 42 års
anciennitet vil give ret til at modtage ydelsen i 1 år, 43 års anciennitet vil
give ret til at modtage ydelsen i 2 år, og 44 års anciennitet vil give ret til at
modtage ydelsen i 3 år. En person vil dermed kunne trække sig tilbage som
64-årig, hvis den pågældende borger har optjent 44 års anciennitet, dvs. ret
til Tidlig Pension i 3 år, som 65-årig med 43 års anciennitet og 2 års ret
Tidlig Pension, og endelig som 66-årig med 42 års anciennitet og 1 års ret
Tidlig Pension.
Det er med forslaget til § 26 g, stk. 2, alene muligt at optjene ret til Tidlig
Pension for hele år. En person, som f.eks. har optjent 42,5 års anciennitet,
vil efter forslaget alene få ret til 1 års Tidlig Pension.
Eksempler
En person, der er født i 2. halvår 1955, vil kunne optjene ret til ét års
Tidlig Pension og vil derfor kunne gå på pension som 66 årig.
En person, som er født i 1964 vil kunne optjene ret til tre års Tidlig
Pension og vil derfor kunne gå på pension, når pågældende fylder 65 år, da
folkepensionsalderen er 68 år. Da denne person er omfattet af en
overgangsordning, vil personen kunne søge om Tidlig Pension 7 år før
folkepensionsalderen.
137
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det foreslås i § 26 g,
stk. 3,
at en person, der er født fra og med den 1.
januar 1965 til og med den 31. december 1968, kan modtage Tidlig Pension
i
1) 1 år ved 43 års anciennitet,
2) 2 år ved 44 års anciennitet, og
3) 3 år ved 45 års anciennitet.
En person, som er født i 1964 vil kunne optjene ret til tre års Tidlig
Pension og vil derfor kunne gå på pension, når pågældende fylder 65 år, da
folkepensionsalderen er 68 år. Da denne person er omfattet af en
overgangsordning, vil personen kunne søge om Tidlig Pension 7 år før
folkepensionsalderen.
Det foreslås videre, at for personer, der er født fra og med den 1. januar
1965 til og med den 31. december 1968, vil ancienniteten kunne opgøres fra
det tidspunkt, hvor personen fylder til 62 år, og anciennitetskravene vil blive
ændret til 45, 44 og 43 år.
Det er med forslaget til § 26 g, stk. 3, alene muligt at optjene ret til Tidlig
Pension for hele år. En person, som f.eks. har optjent 43,5 års anciennitet,
vil efter forslaget alene få ret til 1 års Tidlig Pension.
Eksempler
En person, der er født i 1965, vil kunne optjene ret til tre års Tidlig
Pension og vil derfor kunne gå på pension som 65 årig, da
folkepensionsalderen er 68 år.
En person, som er født i 1967 vil kunne optjene ret til tre års Tidlig
Pension og vil derfor kunne gå på pension, når pågældende fylder 66 år, da
folkepensionsalderen er 69 år. Da denne person er omfattet af en
overgangsordning, vil personen kunne søge om Tidlig Pension 7 år før
folkepensionsalderen.
Det foreslås i § 26 g,
stk. 4,
i loven, at en person, der er født fra og med 1.
januar 1969 til og med den 31. december 1970, kan modtage Tidlig Pension
i
1) 1 år ved 44 års anciennitet,
2) 2 år ved 45 års anciennitet, og
3) 3 år ved 46 års anciennitet.
For personer, der er født fra og med den 1. januar 1969 til og med den 31.
december 1970, foreslås det, at ancienniteten vil kunne opgøres fra det
tidspunkt, hvor personen fylder 63. år, mens anciennitetskravet vil blive 46,
45 og 44 år.
Det er med forslaget til § 26 g, stk. 4, alene muligt at optjene ret til Tidlig
Pension for hele år. En person, som f.eks. har optjent 44,5 års anciennitet,
vil efter forslaget alene få ret til 1 års Tidlig Pension.
Eksempler
138
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
En person, som er født i 1969 vil kunne optjene ret til tre års Tidlig
Pension og vil derfor kunne gå på pension, når pågældende fylder 66 år, da
folkepensionsalderen er 69 år. Personen kan søge om Tidlig Pension, når
pågældende fylder 63 år.
Endelig foreslås det i
§ 26 g, stk. 5,
at for personer, der er født den 1.
januar 1971 eller senere, vil opgørelsen af anciennitet kunne ske fra det
tidspunkt, hvor der er 6 år til folkepensionsalderen og kravene til tiden på
arbejdsmarkedet vil automatisk stige med en senere folkepensionsalderen.
Det foreslås på den baggrund, at der indføres mulighed for at indeksere
anciennitetskravet sammen med indeksering af folkepensionsalderen.
Det foreslås således i § 26 g, stk. 5, i loven, at for personer der er født den
1. januar 1971 eller senere reguleres anciennitetskravet, jf. stk. 4, for Tidlig
Pension efter bestemmelserne i § 1 a, stk. 2 og 3, således at
anciennitetskravet for Tidlig Pension følger den til enhver tid gældende
pensionsalder, jf. stk. 1.
Det følger af forslaget til § 26 g, stk. 1, at for personer, der er født den 1.
januar 1971 eller senere, vil opgørelsen af anciennitet kunne ske fra det
tidspunkt, hvor der er 6 år til folkepensionsalderen, mens kravene til tiden
på arbejdsmarkedet automatisk vil stige med en senere
folkepensionsalderen, jf. forslaget til § 26 g, stk. 5.
Fra 2015 og herefter hvert 5. år vurderes det, om folkepensionsalderen
skal forhøjes for personer, der er født efter den 31. december 1962, jf. § 1 a,
stk. 2, i lov om social pension.
Det følger endvidere af § 1 a, stk. 3, i loven, at folkepensionsalderen
forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid for de 60-årige i de seneste 2 år
overstiger levetiden i 2004-2005 81,4 år. Levetiden fastsættes på grundlag
af Danmarks Statistiks opgørelse heraf og opgøres som et simpelt
gennemsnit for mænd og kvinder.
Folkepensionsalderen fastsættes til levetiden for 60-årige i de seneste 2 år,
tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år, og fratrukket en forudsat
pensionsperiode på 14,5 år. Der afrundes til nærmeste halve år.
Folkepensionsalderen fastsættes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret til
15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.
I det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om social pension
(Regulering af folkepensionsalderen og ændring af revisionsbestemmelse),
foreslås det, at folkepensionsalderen fra 1. januar 2035 skal være 69 år for
alle, der er født efter den 31. december 1966.
Til § 26 h
Da der er tale om en ny ordning findes der ingen gældende regler i forhold
til optjening af anciennitet.
139
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det foreslås i
§ 26 h, stk. 1,
i lov om social pension, at ved beskæftigelse
som lønmodtager optjenes anciennitet på grundlag af det antal timer med
beskæftigelse som pågældende har haft i de enkelte kalenderår, jf. stk. 3-8.
Det foreslås, at anciennitetskravet i videst muligt omfang vil skulle
administreres digitalt på grundlag af oplysninger i offentlige systemer og
registre, navnligt oplysninger om indbetaling af bidrag til ATP, der for
mange lønmodtagergruppers vedkommende indeholder data tilbage fra
1964. Fra 2008 er der desuden tilgængelige oplysninger i
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, der vil kunne indgå i en
digital administration af ansøgninger om ret til Tidlig Pension, og som vil
kunne supplere data fra ATP.
Det foreslås således, at anciennitetskravet for lønmodtagerbeskæftigelse
udformes på en sådan måde, at det helt eller delvist kan dokumenteres
opfyldt på grundlag af oplysninger om indbetalinger af bidrag til ATP,
uanset at der fra 2008 er tilgængelige oplysninger i indkomstregisteret.
Baggrunden for dette er, at opgørelsen i anciennitet derved bliver opgjort på
samme måde i hele opgørelsesperioden, hvilket vil lette administrationen af
ordningen, idet der dermed alene vil skulle beregnes anciennitet på
baggrund af det gennemsnitlige årlige antal arbejdstimer fastsat på baggrund
af det indbetalte bidrag til ATP for de enkelte år.
Det bemærkes, at også andre oplysninger vil kunne lægges til grund som
dokumentation for, at anciennitetskravet er opfyldt, jf. nærmere herom
nedenfor under omtalen af andre oplysninger, samt under omtalen af den
samlede vurdering og det fremsatte forslag om opgørelse af
lønmodtagerbeskæftigelse.
Det foreslås i § 26 h,
stk. 2,
at til brug for beregningen af anciennitet i det
enkelte kalenderår anvendes den årlige bidragssats for månedslønnede, som
personens ATP-bidrag indbetales på baggrund af.
Da ATP-bidrag betales med forskellige satser og efter forskellige
kategorier af bidrag på baggrund af, om man er ansat hos en privat eller
offentlig arbejdsgiver, og da bidragssatserne har ændret sig løbende siden
indførelsen i 1964, kan oplysninger om indbetaling af bidrag til ATP ikke
omsættes direkte til et udtryk for beskæftigelse i f.eks. et bestemt antal
timer, dage, uger eller måneder. Indbetaling af to ens bidrag til ATP kan
således dække over forskellig arbejdstid.
Hvis oplysninger om indbetalinger af bidrag til ATP skal kunne lægges til
grund som dokumentation for, at anciennitetskravet er opfyldt, er det
nødvendigt at tage højde for disse forskelle i udformningen af reglerne.
Det foreslås, at anciennitetskravet vil skulle opgøres på baggrund af de
årlige indbetalinger til ATP. Det betyder, at der ikke skelnes mellem,
hvornår på året beskæftigelsen har fundet sted. Det medfører, at en person,
140
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
der har arbejdet på fuld tid i 4 måneder, vil optjene samme anciennitet som
en person, der har arbejdet i 9-18 timer om ugen i hele året.
Opgørelsen af anciennitet vil skulle ske på årsbasis i hele
opgørelsesperioden for at sikre en ensartet måde at opgøre beskæftigelsen på
og for at sikre at 14-dageslønnede, ugelønnede og løsarbejdere ikke stilles
dårligere end månedslønnede. Dette er valgt uanset, at ATP-bidrag fra 2007
kan opgøres månedsvis. Baggrunden for dette valg er, at 14-dageslønnede,
ugelønnede og løsarbejdere ikke indbetaler ATP-bidrag under ferien. De
betaler til gengæld et højere ATP-bidrag hver måned med beskæftigelse.
Hvis ancienniteten blev opgjort på månedsbasis efter 2007, og man
maksimalt kunne optjene en måneds anciennitet per måned, ville det betyde,
at 14-dagslønnede, ugelønnede og løsarbejdere ikke vil få fuld anciennitet i
de måneder, hvor de afholder ferie med feriegodtgørelse. En opgørelse af
beskæftigelsen på månedsbasis efter 2007 ville derfor betyde, at de blev
stillet dårligere end månedslønnede. Når ancienniteten derimod vil blive
opgjort årligt, vil de højere ATP-bidrag om måneden kompensere for de
perioder, hvor 14-dagslønnede, ugelønnede og løsarbejdere holder ferie med
feriegodtgørelse.
Det foreslås videre, at deltidsbeskæftigelse på 18 timer pr. uge skal
sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse fra og med 1992. Det er for at sikre, at
personer, der af forskellige årsager arbejder på nedsat tid, ikke udelukkes fra
at få gavn af ordningen. Deltidskorrektionen skal bl.a. sikre en bedre
kønsbalance i adgangen til Tidlig Pension, da kvinder i højere grad end
mænd er deltidsbeskæftiget, både nu og historisk set.
Deltidskorrektionen vil dog ikke skulle gælde for personer, som optjener
anciennitet mellem deres fyldt 16. år og frem til det fyldte 18. år.
De forskellige ATP-intervaller over tid betyder, at antallet af timer, der
sidestilles med fuldtidsbeskæftigelse, vil variere over tid.
Det foreslås i § 26 h,
stk. 3,
i loven, at fra og med 1971 til og med 1977
optjenes 1 års anciennitet, hvis personen i et kalenderår har indbetalt mindst
halvdelen af et fuldt årligt ATP-bidrag.
Det foreslås derfor, at fra og med 1971 til og med 1977 vil der kunne
optjenes 1 års anciennitet, hvis personen i et kalenderår har indbetalt mindst
halvdelen af et fuldt årligt ATP-bidrag. Det betyder, at personer, der i et
kalenderår har indbetalt mindst halvdelen af et fuldt ATP-bidrag, svarende
til en ugentlig arbejdstid på mellem 15-29, til og med et fuldt årligt ATP-
bidrag eller derover, svarende til en ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer,
på grund af deltidskorrektionen, vil kunne optjene 1 års anciennitet.
I forhold til optjening af anciennitet under ferie er der i det månedlige
indbetalte ATP-bidrag taget højde for, at der holdes ferie, således at ferie
indgår i opgørelsen af anciennitet. Personer, der er 14-dages lønnede,
ugelønnede eller er løsarbejdere indbetaler et højere ATP-bidrag, som når
141
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
ancienniteten opgøres på årsbasis kompenserer for, at der ikke indbetales
ATP-bidrag under ferie med feriegodtgørelse. ATP-bidragets størrelse er
fastsat således, at hvis en månedslønnet i 1993 eller senere har indbetalt
ATP-bidrag med mindst 117 timer pr. måned i kalenderåret vil der være
indbetalt et fuldt års ATP-bidrag, uanset afholdelse af ferie, mens ATP-
bidragets størrelse for 14-dages lønnede, ugelønnede og løsarbejdere tager
højde for at ferien ikke medregnes i ATP-opgørelsen. Reglerne er fastsat
som en sikring for, at der indbetales nogenlunde det samme ATP-bidrag i et
kalenderår for lønmodtagere med samme beskæftigelsesgrad, uanset deres
aflønning.
En person skal derfor som hovedregel ikke indsende dokumentation for
ferieafholdelse med feriegodtgørelse. I nogle tilfælde vil det dog være
nødvendigt at indsende dokumentation for, at man har afholdt ferie med
feriegodtgørelse for at få beregnet den korrekte anciennitet i et kalenderår.
Det kan
f.eks.
være, hvis en person har skiftet arbejde og derfor skal afholde
ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver. Der indbetales ikke
ATP-bidrag af feriegodtgørelsen og hvis det har betydning for opgørelsen af
personens anciennitet i et givent år, vil personen selv skulle dokumentere, at
personen har afholdt ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver,
således at ferieafholdelsen bliver inkluderet i anciennitetsopgørelsen. I langt
de fleste tilfælde vil dette dog ikke have betydning for opgørelsen af
anciennitet på baggrund af, at der foretages en deltidskorrektion af
anciennitets opgørelsen for personer, der er fyldt 18 år.
Det foreslås i § 26 h,
stk. 4,
i loven, at fra og med 1978 til og med 1992
optjenes 1 års anciennitet, hvis personen i et kalenderår mindst har indbetalt
2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, og �½ års anciennitet, hvis personen har
indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag.
Det foreslås således, at fra og med 1978 til og med 1992 vil der kunne
optjenes 1 års anciennitet, hvis personen i et kalenderår har indbetalt mindst
2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag og �½ års anciennitet, hvis personen har
indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag. Det betyder, at personer, der i
kalenderåret har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag svarende til en
ugentlig arbejdstid på mellem 20-29 timer, til og med er fuldt ATP-bidrag
eller derover, svarende til en ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer, på
grund af deltidskorrektionen vil kunne optjene 1 års anciennitet. Personer,
der har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, svarende til en ugentlig
arbejdstid på mellem 10-19 timer vil kunne optjene �½ års anciennitet på
baggrund af deltidskorrektionen.
I forhold til optjening af anciennitet under ferie er der i det månedlige
indbetalte ATP-bidrag taget højde for, at der holdes ferie, således at ferie
indgår i opgørelsen af anciennitet. Personer, der er 14-dages lønnede,
ugelønnede eller er løsarbejdere indbetaler et højere ATP-bidrag, som når
142
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
ancienniteten opgøres på årsbasis kompenserer for, at der ikke indbetales
ATP-bidrag under ferie med feriegodtgørelse. ATP-bidragets størrelse er
fastsat således, at hvis en månedslønnet i 1993 eller senere har indbetalt
ATP-bidrag med mindst 117 timer pr. måned i kalenderåret vil der være
indbetalt et fuldt års ATP-bidrag, uanset afholdelse af ferie, mens ATP-
bidragets størrelse for 14-dages lønnede, ugelønnede og løsarbejdere tager
højde for at ferien ikke medregnes i ATP-opgørelsen. Reglerne er fastsat
som en sikring for, at der indbetales nogenlunde det samme ATP-bidrag i et
kalenderår for lønmodtagere med samme beskæftigelsesgrad, uanset deres
aflønning.
En person skal derfor som hovedregel ikke indsende dokumentation for
ferieafholdelse med feriegodtgørelse. I nogle tilfælde vil det dog være
nødvendigt at indsende dokumentation for, at man har afholdt ferie med
feriegodtgørelse for at få beregnet den korrekte anciennitet i et kalenderår.
Det kan
f.eks.
være, hvis en person har skiftet arbejde og derfor skal afholde
ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver. Der indbetales ikke
ATP-bidrag af feriegodtgørelsen og hvis det har betydning for opgørelsen af
personens anciennitet i et givent år, vil personen selv skulle dokumentere, at
personen har afholdt ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver,
således at ferieafholdelsen bliver inkluderet i anciennitetsopgørelsen. I langt
de fleste tilfælde vil dette dog ikke have betydning for opgørelsen af
anciennitet på baggrund af, at der foretages en deltidskorrektion af
anciennitets opgørelsen for personer, der er fyldt 18 år.
Det foreslås i
§ 26 h, stk. 5,
i loven, at fra og med 1993 optjenes 1 års
anciennitet, hvis personen i et kalenderår mindst har indbetalt 2/3 af et fuldt
årligt ATP-bidrag og �½ års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et
fuldt årligt ATP-bidrag.
Det foreslås således, at fra og med 1993 vil der kunne optjenes 1 års
anciennitet, hvis personen i et kalenderår har indbetalt mindst 2/3 af et fuldt
årligt ATP-bidrag, og �½ års anciennitet, hvis personen har indbetalt et 1/3 af
et fuldt årligt ATP-bidrag. Det betyder, at personer, der i et kalenderår har
indbetalt mindst 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, svarende til en ugentlig
arbejdstid på mellem 18-26, til og med et fuldt ATP-bidrag eller derover,
svarende til en ugentlig arbejdstid timer på mindst 27 timer, på grund af
deltidskorrektionen vil kunne optjene 1 års anciennitet. Personer, der har
indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, svarende til en ugentlig arbejdstid
på mellem 9-17 timer vil kunne optjene �½ års anciennitet på baggrund af
deltidskorrektionen.
I forhold til optjening af anciennitet under ferie er der i det månedlige
indbetalte ATP-bidrag taget højde for, at der holdes ferie, således at ferie
indgår i opgørelsen af anciennitet. Personer, der er 14-dages lønnede,
ugelønnede eller er løsarbejdere indbetaler et højere ATP-bidrag, som når
143
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
ancienniteten opgøres på årsbasis kompenserer for, at der ikke indbetales
ATP-bidrag under ferie med feriegodtgørelse. ATP-bidragets størrelse er
fastsat således, at hvis en månedslønnet i 1993 eller senere har indbetalt
ATP-bidrag med mindst 117 timer pr. måned i kalenderåret vil der være
indbetalt et fuldt års ATP-bidrag, uanset afholdelse af ferie, mens ATP-
bidragets størrelse for 14-dages lønnede, ugelønnede og løsarbejdere tager
højde for at ferien ikke medregnes i ATP-opgørelsen. Reglerne er fastsat
som en sikring for, at der indbetales nogenlunde det samme ATP-bidrag i et
kalenderår for lønmodtagere med samme beskæftigelsesgrad, uanset deres
aflønning.
En person skal derfor som hovedregel ikke indsende dokumentation for
ferieafholdelse med feriegodtgørelse. I nogle tilfælde vil det dog være
nødvendigt at indsende dokumentation for, at man har afholdt ferie med
feriegodtgørelse for at få beregnet den korrekte anciennitet i et kalenderår.
Det kan
f.eks.
være, hvis en person har skiftet arbejde og derfor skal afholde
ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver. Der indbetales ikke
ATP-bidrag af feriegodtgørelsen og hvis det har betydning for opgørelsen af
personens anciennitet i et givent år, vil personen selv skulle dokumentere, at
personen har afholdt ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver,
således at ferieafholdelsen bliver inkluderet i anciennitetsopgørelsen. I langt
de fleste tilfælde vil dette dog ikke have betydning for opgørelsen af
anciennitet på baggrund af, at der foretages en deltidskorrektion af
anciennitets opgørelsen for personer, der er fyldt 18 år.
Det foreslås i
§ 26 h, stk. 6,
i loven, at fra og med 1978 til og med 1992
optjenes 1 års anciennitet for personer fra det fyldte 16. år til og med det
fyldte 18. år, hvis personen i et kalenderår har indbetalt et fuldt årligt ATP-
bidrag, 2/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt
ATP-bidrag, og 1/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et
fuldt årligt ATP-bidrag.
Det foreslås således, at fra og med 1978 til og med 1992 vil der kunne
optjenes 1 års anciennitet for personer fra det fyldte 16. år til og med det
fyldte 18. år, hvis personen i et kalenderår har indbetalt et fuldt årligt ATP-
bidrag, 2/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt
ATP-bidrag, og 1/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et
fuldt årligt ATP-bidrag. Det betyder, at personer, der har indbetalt fuldt
ATP-bidrag svarende til en ugentlig arbejdstid på mindst 30 timer, vil kunne
optjene ret til 1 års anciennitet. Hvis der er indbetalt 2/3 af et fuldt årligt
ATP-bidrag, svarende til en arbejdstid på mellem 20-29 timer, vil der kunne
optjenes 2/3 års anciennitet og hvis der er indbetalt 1/3 af et fuldt årligt
ATP-bidrag, svarende til en arbejdstid på 10-19 timer, vil der kunne
optjenes 1/3 års anciennitet.
144
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
I forhold til optjening af anciennitet under ferie er der i det månedlige
indbetalte ATP-bidrag taget højde for, at der holdes ferie, således at ferie
indgår i opgørelsen af anciennitet. Personer, der er 14-dages lønnede,
ugelønnede eller er løsarbejdere indbetaler et højere ATP-bidrag, som når
ancienniteten opgøres på årsbasis kompenserer for, at der ikke indbetales
ATP-bidrag under ferie med feriegodtgørelse. ATP-bidragets størrelse er
fastsat således, at hvis en månedslønnet i 1993 eller senere har indbetalt
ATP-bidrag med mindst 117 timer pr. måned i kalenderåret vil der være
indbetalt et fuldt års ATP-bidrag, uanset afholdelse af ferie, mens ATP-
bidragets størrelse for 14-dages lønnede, ugelønnede og løsarbejdere tager
højde for at ferien ikke medregnes i ATP-opgørelsen. Reglerne er fastsat
som en sikring for, at der indbetales nogenlunde det samme ATP-bidrag i et
kalenderår for lønmodtagere med samme beskæftigelsesgrad, uanset deres
aflønning.
En person skal derfor som hovedregel ikke indsende dokumentation for
ferieafholdelse med feriegodtgørelse. I nogle tilfælde vil det dog være
nødvendigt at indsende dokumentation for, at man har afholdt ferie med
feriegodtgørelse for at få beregnet den korrekte anciennitet i et kalenderår.
Det kan
f.eks.
være, hvis en person har skiftet arbejde og derfor skal afholde
ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver. Der indbetales ikke
ATP-bidrag af feriegodtgørelsen og hvis det har betydning for opgørelsen af
personens anciennitet i et givent år, vil personen selv skulle dokumentere, at
personen har afholdt ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver,
således at ferieafholdelsen bliver inkluderet i anciennitetsopgørelsen. I langt
de fleste tilfælde vil dette dog ikke have betydning for opgørelsen af
anciennitet.
Det foreslås i
§ 26 h, stk. 7,
i loven, at fra og med 1993 optjenes 1 års
anciennitet for personer fra det fyldte 16. år til og med det fyldte 18. år, hvis
personen i et kalenderår har indbetalt et fuldt årligt ATP-bidrag, 2/3 års
anciennitet, hvis personen har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag og
1/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-
bidrag.
Det foreslås således, at fra og med 1993 vil kunne optjenes 1 års
anciennitet for personer fra det fyldte 16. år til og med det fyldte 18. år, hvis
personen i et kalenderår har indbetalt et fuldt årligt ATP-bidrag, 2/3 års
anciennitet, hvis personen har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag og
1/3 års anciennitet, hvis personen har indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-
bidrag. Det betyder, at personer, der har indbetalt fuldt ATP-bidrag svarende
til en ugentlig arbejdstid på mindst 27 timer, vil kunne optjene ret til 1 års
anciennitet. Hvis der er indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, svarende
til en arbejdstid på mellem 18-26 timervil der kunne optjenes 2/3 års
anciennitet og hvis der er indbetalt 1/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag,
145
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
svarende til en arbejdstid på 9-17 timer, vil der kunne optjenes 1/3 års
anciennitet.
I forhold til optjening af anciennitet under ferie er der i det månedlige
indbetalte ATP-bidrag taget højde for, at der holdes ferie, således at ferie
indgår i opgørelsen af anciennitet. Personer, der er 14-dages lønnede,
ugelønnede eller er løsarbejdere indbetaler et højere ATP-bidrag, som når
ancienniteten opgøres på årsbasis kompenserer for, at der ikke indbetales
ATP-bidrag under ferie med feriegodtgørelse. ATP-bidragets størrelse er
fastsat således, at hvis en månedslønnet i 1993 eller senere har indbetalt
ATP-bidrag med mindst 117 timer pr. måned i kalenderåret vil der være
indbetalt et fuldt års ATP-bidrag, uanset afholdelse af ferie, mens ATP-
bidragets størrelse for 14-dages lønnede, ugelønnede og løsarbejdere tager
højde for at ferien ikke medregnes i ATP-opgørelsen. Reglerne er fastsat
som en sikring for, at der indbetales nogenlunde det samme ATP-bidrag i et
kalenderår for lønmodtagere med samme beskæftigelsesgrad, uanset deres
aflønning.
En person skal derfor som hovedregel ikke indsende dokumentation for
ferieafholdelse med feriegodtgørelse. I nogle tilfælde vil det dog være
nødvendigt at indsende dokumentation for, at man har afholdt ferie med
feriegodtgørelse for at få beregnet den korrekte anciennitet i et kalenderår.
Det kan
f.eks.
være, hvis en person har skiftet arbejde og derfor skal afholde
ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver. Der indbetales ikke
ATP-bidrag af feriegodtgørelsen og hvis det har betydning for opgørelsen af
personens anciennitet i et givent år, vil personen selv skulle dokumentere, at
personen har afholdt ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver,
således at ferieafholdelsen bliver inkluderet i anciennitetsopgørelsen. I langt
de fleste tilfælde vil dette dog ikke have betydning for opgørelsen af
anciennitet.
Det foreslås i
§ 26 h, stk. 8,
at fra det fyldte 18. år omfattes personen af
stk. 3-5 for den andel af året, hvor personen har været 18 år.
Det foreslås således, at er skal foretages deltidskorrektion af optjeningen
af anciennitet fra det tidspunkt, hvor en person fylder 18 år.
Hvis personen fylder 18 år den 1. april, vil der skulle foretages
deltidskorrektion i 9 måneder, dvs. fra 1. april til 31. december.
Hvis personen har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, vil personen
således for månederne januar til og med marts optjene 2/3 anciennitet, mens
personen for månederne fra og med april til og med december vil optjene
fuld anciennitet på grund af deltidskorrektionen.
Det foreslås i
§ 26 h, stk. 9,
i loven, at personer, der har indbetalt ATP-
bidrag, men hvor ATP-bidraget ikke svarer til stk. 3-8 i et kalenderår, vil få
beregnet optjeningen af anciennitet på baggrund af det ATP-bidrag, som
personen har indbetalt i kalenderåret sat i forhold til det fulde årlige ATP-
146
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
2278665_0147.png
bidrag for det pågældende år, som der højst kan indbetales i kalenderåret.
Personer, der er fyldt 18 år, vil få den beregnede anciennitet, jf. 1. pkt.
ganget med 2 i perioden fra 1971 til og med 1977, mens den beregnede
anciennitet, jf. 1. pkt. fra og med 1978 vil blive ganget med 1,5.
Tabel 1 ATP-bidrag
Periode
01.04.1964-
30.09.72
01.10.1972-
31.12.1981
01.01.1982-
31.12.1987
01.01.1988-
31.12.1989
Bidrag pr. måned/år
A-sats
B-sats
C-sats
21,60 kr. /
259,20 kr.
36,00 kr. /
432.00 kr.
97,20 kr. /
1.166,40
kr.
145,80 kr. 97,20 kr. /
/
1.166,40
1.749,60
kr.
kr.
194,40 kr. 97,20 kr. /
/
1.166,40
2.332,80
kr.
kr.
223,65 kr. 97,20 kr. / 124,45 kr.
/
1.166,40
/
2.683,80
kr.
1.493,40
kr.
kr.
243,90 kr. 97,20 kr. / 146,70
/
1.166,40
kr./
2.926,80
kr.
1.760,40
kr.
kr.
270,00 kr. 97,20 kr. / 172,80 kr.
/
1.166,40
/
3.240,00
kr.
2.073,60
kr.
kr.
284,00 kr.
186,70 kr.
/
/
3.408,00
2.240,40
kr.
kr.
D-sats
E-sats
F-sats
01.01.1990-
31.12.1995
01.01.1996-
31-12.2005
01.01.2006-
31.12.2008
01.01.2008-
31.12.2015
01.01.2016-
117,45 kr.
/
1.409,40
kr.
144,00 kr.
/
1.728,00
kr.
158,00 kr.
/
1.896,00
kr.
205,20 kr.
/
2.462,40
kr.
219,20 kr.
/
2.630,40
kr.
237,60
kr. /
2.851,20
kr.
251,60
kr. /
3.019,20
kr.
En person, der er fyldt 18 år, og som f.eks. har indbetalt 291,60 kr. i ATP-
bidrag i kalenderåret 1982, vil optjene følgende anciennitet: 291,60/97,20
=3 x 1,5 0 4,5/12=0,375 års anciennitet.
Hvis personer er under 18 år, vil personen ved samme indbetaling af ATP-
bidrag i kalenderåret optjene 3/12= 0,250 års anciennitet.
147
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
I forhold til optjening af anciennitet under ferie er der i det månedlige
indbetalte ATP-bidrag taget højde for, at der holdes ferie, således at ferie
indgår i opgørelsen af anciennitet. Personer, der er 14-dages lønnede,
ugelønnede eller er løsarbejdere indbetaler et højere ATP-bidrag, som når
ancienniteten opgøres på årsbasis kompenserer for, at der ikke indbetales
ATP-bidrag under ferie med feriegodtgørelse. ATP-bidragets størrelse er
fastsat således, at hvis en månedslønnet i 1993 eller senere har indbetalt
ATP-bidrag med mindst 117 timer pr. måned i kalenderåret vil der være
indbetalt et fuldt års ATP-bidrag, uanset afholdelse af ferie, mens ATP-
bidragets størrelse for 14-dages lønnede, ugelønnede og løsarbejdere tager
højde for at ferien ikke medregnes i ATP-opgørelsen. Reglerne er fastsat
som en sikring for, at der indbetales nogenlunde det samme ATP-bidrag i et
kalenderår for lønmodtagere med samme beskæftigelsesgrad, uanset deres
aflønning.
En person skal derfor som hovedregel ikke indsende dokumentation for
ferieafholdelse med feriegodtgørelse. I nogle tilfælde vil det dog være
nødvendigt at indsende dokumentation for, at man har afholdt ferie med
feriegodtgørelse for at få beregnet den korrekte anciennitet i et kalenderår.
Det kan
f.eks.
være, hvis en person har skiftet arbejde og derfor skal afholde
ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver. Der indbetales ikke
ATP-bidrag af feriegodtgørelsen og hvis det har betydning for opgørelsen af
personens anciennitet i et givent år, vil personen selv skulle dokumentere, at
personen har afholdt ferie med feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver,
således at ferieafholdelsen bliver inkluderet i anciennitetsopgørelsen. I langt
de fleste tilfælde vil dette dog ikke have betydning for opgørelsen af
anciennitet på baggrund af, at der foretages en deltidskorrektion af
anciennitets opgørelsen for personer, der er fyldt 18 år.
Efter de gældende regler i §§ 133 og 134 i lov nr. 548 af 7. maj 2019 om
en aktiv beskæftigelsesindsats, kan en person, som har en varig og væsentlig
nedsat arbejdsevne blive visiteret til fleksjob. Hvis personen er ansat i et
fleksjob før den 1. januar 2013, betaler arbejdsgiveren fuld
overenskomstmæssig løn til pågældende. Arbejdsgiveren modtager et
tilskud til lønnen som skal kompensere arbejdsgiveren for den ansatte i
fleksjobbets nedsatte arbejdsevne. Der indbetales ATP-bidrag af lønnen.
Det foreslås i
§ 26 h, stk. 10,
i loven, at ansættelse i fleksjob før den 1.
januar 2013, medfører, uanset det indbetalte ATP-bidrag altid 1 års
anciennitet.
Det foreslås således, at ansættelse i fleksjob før den 1. januar 2013, altid
vil medføre et fuldt års anciennitet uanset det indbetalte ATP-bidrag, hvis
personen har været ansat i fleksjobbet i hele kalenderåret. Hvis personen har
været ansat i fleksjobbet under 6 måneder, vil der blive beregnet en
forholdsmæssig andel af ancienniteten, som vil blive deltidskorrigeret.
148
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det foreslås i
§ 26 h, stk. 11,
i loven, at i det år, hvor en person fylder 16
år, og i det år, hvor der er 6 eller 7 år til personens pensionsalder, jf. § 26 g,
stk. 1, kan der højst optjenes anciennitet for den andel af året, som personen
har haft den pågældende alder.
Det betyder, at en person alene kan opnå anciennitet for den periode, hvor
personen f.eks. har været 16 år. Hvis personen fyldte 16 år den 1. april, vil
der således kunne medregnes anciennitet for 9 måneder. Personen vil
således kunne få anciennitet for 9/12 af det ATP-bidrag, der er indbetalt for
året divideret med det fulde årlige anciennitetsbidrag.
Det samme vil gælde for personer, der vil være 6/7 år fra pensionsalderen
år i løbet af et kalenderår.
Til § 26 i
Da der er tale om en ny ordning findes der ingen gældende regler i forhold
til optjening af anciennitet.
Det foreslås i
§ 26 i, stk. 1,
i lov om social pension, at en lønmodtager, der
ikke har indbetalt bidrag til ATP, men som kan dokumentere beskæftigelse
som lønmodtager i Danmark eller et EU/EØS-land, Schweiz eller
Storbritannien optjener anciennitet for disse perioder.
Det foreslås desuden, at en lønmodtager, der ikke har indbetalt bidrag til
ATP, men som kan dokumentere beskæftigelse som lønmodtager i Danmark
eller et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien optjener anciennitet for
disse perioder. En person, der er bosiddende i Tyrkiet, som EU har en
associeringsaftale med, vil ikke kunne optjene ved beskæftigelse i Tyrkiet,
jf. assorcieringsaftalen.
Det foreslås i § 26 i,
stk. 2,
i loven, at en lønmodtager, som er fyldt 18 år,
og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener anciennitet på baggrund af
de præsterede arbejdstimer, optjener i perioden fra og med 1971 frem til 1.
september 1977 følgende anciennitet:
1) 2 måneder for hver måned, hvor personen har haft mindst 130
arbejdstimer pr. måned.
2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 65 og
under 130 arbejdstimer pr. måned.
3) 0 måned for hver måned, hvor personen har haft under 65
arbejdstimer pr. måned.
Dette svarer til optjeningen af anciennitet, som sker på baggrund af
indbetaling af ATP-bidrag, således at personer, som ikke har indbetalt ATP-
bidrag sidestilles med personer, som har indbetalt ATP-bidrag, herunder at
der vil blive foretaget deltidskorrektion med en faktor 2.
Hvis lønmodtageren har haft ansættelse hos flere arbejdsgivere, og
arbejdstimerne er omfattet af nr. 1 og 2, optjenes ancienniteten på samme
149
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
måde, som hvis lønmodtageren havde været ansat hos en enkelt
arbejdsgiver.
Personen vil kunne dokumentere sine præsterede arbejdstimer med f.eks.
lønsedler, udbetalingsspecifikationer, indbetalinger til pensionsordninger i
EU/EØS-lande, Schweiz eller Storbritannien.
Hvis personen afholder ferie med feriepenge, skal personen selv
dokumentere dette, således at ferietimer tæller med i opgørelsen af
anciennitet, hvis ferietimerne ikke indgår i de opgjorte arbejdstimer pr.
måned.
Eksempel
En person, der har arbejdet 32 timer om ugen i 3 måneder, vil således
optjene 6 måneders anciennitet (3 måneder x 2). Dette svarer til samme
princip for en person, der har indbetalt fuldt ATP-bidrag i 3 måneder. Hvis
personen f.eks. har indbetalt 291,60 kr. i ATP-bidrag/1166,40 (årligt ATP-
bidrag) = 0,250 x 2 (deltidskorrektion) = 0,500 år, dvs. 6 måneders
anciennitet.
Det foreslås i § 26 i,
stk. 3,
i loven, at en lønmodtager, som er fyldt 18 år,
og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener anciennitet på baggrund af
de præsterede arbejdstimer, optjener i perioden fra og med 1. september
1977 til og med 1992 følgende anciennitet:
1) 1,5 måneder for hver måned, hvor personen har haft mindst 130
arbejdstimer pr. måned.
2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 87 og
under 130 arbejdstimer pr. måned.
3) 0,5 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 43 og
under 87 arbejdstimer pr. måned
4) 0 måned for hver måned, hvor personen har haft under 43
arbejdstimer pr. måned.
Dette svarer til optjeningen af anciennitet, som sker på baggrund af
indbetaling af ATP-bidrag, således at personer, som ikke har indbetalt ATP-
bidrag sidestilles med personer, som har indbetalt ATP-bidrag, herunder at
der er foretaget deltidskorrektion med en faktor 1,5.
Hvis lønmodtageren har haft ansættelse hos flere arbejdsgivere, og
arbejdstimerne er omfattet af nr. 1-3, optjenes ancienniteten på samme
måde, som hvis lønmodtageren havde været ansat hos en enkelt
arbejdsgiver.
Personen vil kunne dokumentere sine præsterede arbejdstimer med f.eks.
lønsedler, udbetalingsspecifikationer, indbetalinger til pensionsordninger i
EU/EØS-lande, Schweiz eller Storbritannien. Hvis personen afholder ferie
med feriepenge skal personen selv dokumentere dette, således at ferietimer
tæller med i opgørelsen af anciennitet, hvis ferietimerne ikke indgår i de
opgjorte arbejdstimer pr. måned.
150
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Eksempel
En person, der har arbejdet 32 timer om ugen i 3 måneder, vil således
optjene 4,5 måneders anciennitet (3 måneder x 1,5). Dette svarer til samme
princip for en person, der har indbetalt fuldt ATP-bidrag i 3 måneder. Hvis
personen f.eks. har indbetalt 291,60 kr. i ATP-bidrag/1166,40 (årligt ATP-
bidrag) = 0,250 x 1,5 (deltidskorrektion) = 0,375 år, dvs. 4,5 måneders
anciennitet.
Det foreslås i § 26 i,
stk. 4,
i loven, at en lønmodtager, som er fyldt 18 år,
og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener anciennitet på baggrund af
de præsterede arbejdstimer, optjener i perioden fra og med 1993 og frem
følgende anciennitet:
1) 1,5 måneder for hver måned, hvor personen har haft mindst 117
arbejdstimer pr. måned.
2) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 78 og
under 117 arbejdstimer pr. måned.
3) 0,5 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 39 og
under 78 arbejdstimer pr. måned
4) 0 måned for hver måned, hvor personen har haft under 39
arbejdstimer pr. måned.
Dette svarer til optjeningen af anciennitet, som sker på baggrund af
indbetaling af ATP-bidrag, således at personer, som ikke har indbetalt ATP-
bidrag sidestilles med personer, som har indbetalt ATP-bidrag, herunder at
der er foretaget deltidskorrektion med en faktor 1,5.
Hvis lønmodtageren har haft ansættelse hos flere arbejdsgivere, og
arbejdstimerne er omfattet af nr. 1-3, optjenes ancienniteten på samme
måde, som hvis lønmodtageren havde været ansat hos en enkelt
arbejdsgiver.
Personen vil kunne dokumentere sine præsterede arbejdstimer med f.eks.
lønsedler, udbetalingsspecifikationer, indbetalinger til pensionsordninger i
EU/EØS-lande, Schweiz og Storbritannien. Hvis personen afholder ferie
med feriepenge skal personen selv dokumentere dette, således at ferietimer
tæller med i opgørelsen af anciennitet, hvis ferietimerne ikke indgår i de
opgjorte arbejdstimer pr. måned.
Eksempel
En person, der har arbejdet 32 timer om ugen i 3 måneder, vil således
optjene 4,5 måneders anciennitet (3 måneder x 1,5). Dette svarer til samme
princip for en person, der har indbetalt fuldt ATP-bidrag i 3 måneder. Hvis
personen f.eks. har indbetalt 291,60 kr. i ATP-bidrag/1166,40 (årligt ATP-
bidrag) = 0,250 x 1,5 (deltidskorrektion) = 0,375 år, dvs. 4,5 måneders
anciennitet.
Det foreslås i § 26 i,
stk. 5,
i loven, at en lønmodtager, som ikke er fyldt 18
år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener anciennitet på baggrund
151
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
af de præsterede arbejdstimer, optjener i perioden fra og med 1971 frem til
1. september 1977 følgende anciennitet:
1) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130
arbejdstimer pr. måned.
2) 1/2 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 65 og
under 130 arbejdstimer pr. måned.
3) 0 måned for hver måned, hvor personen har haft under 65
arbejdstimer pr. måned.
Dette svarer til optjeningen af anciennitet, som sker på baggrund af
indbetaling af ATP-bidrag, således at personer, som ikke har indbetalt ATP-
bidrag sidestilles med personer, som har indbetalt ATP-bidrag.
Hvis lønmodtageren har haft ansættelse hos flere arbejdsgivere, og
arbejdstimerne er omfattet af nr. 1 og 2, optjenes ancienniteten på samme
måde, som hvis lønmodtageren havde været ansat hos en enkelt
arbejdsgiver.
Personen vil kunne dokumentere sine præsterede arbejdstimer med f.eks.
lønsedler, udbetalingsspecifikationer, indbetalinger til pensionsordninger i
EU/EØS-lande, Schweiz eller Storbritannien. Hvis personen afholder ferie
med feriepenge skal personen selv dokumentere dette, således at ferietimer
tæller med i opgørelsen af anciennitet, hvis ferietimerne ikke indgår i de
opgjorte arbejdstimer pr. måned.
Eksempel
En person, der har arbejdet 32 timer om ugen i 3 måneder, vil således
optjene 3 måneders anciennitet. Dette svarer til samme princip for en
person, der har indbetalt fuldt ATP-bidrag i 3 måneder. Hvis personen f.eks.
har indbetalt 291,60 kr. i ATP-bidrag/1166,40 (årligt ATP-bidrag) = 0,250
år, dvs. 3 måneders anciennitet.
Det foreslås i § 26 i,
stk. 6,
i loven, at en lønmodtager, som ikke er fyldt 18
år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener anciennitet på baggrund
af de præsterede arbejdstimer, optjener i perioden fra og med 1. september
1977 til og med 1992 følgende anciennitet:
1) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 130
arbejdstimer pr. måned.
2) 2/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 87 og
under 130 arbejdstimer pr. måned.
3) 1/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 43 og
under 87 arbejdstimer pr. måned.
4) 0 måned for hver måned, hvor personen har haft under 43
arbejdstimer pr. måned.
Dette svarer til optjeningen af anciennitet, som sker på baggrund af
indbetaling af ATP-bidrag, således at personer, som ikke har indbetalt ATP-
bidrag sidestilles med personer, som har indbetalt ATP-bidrag.
152
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Hvis lønmodtageren har haft ansættelse hos flere arbejdsgivere, og
arbejdstimerne er omfattet af nr. 1-3, optjenes ancienniteten på samme
måde, som hvis lønmodtageren havde været ansat hos en enkelt
arbejdsgiver.
Personen vil kunne dokumentere sine præsterede arbejdstimer med f.eks.
lønsedler, udbetalingsspecifikationer, indbetalinger til pensionsordninger i
EU/EØS-lande, Schweiz eller Storbritannien. Hvis personen afholder ferie
med feriepenge skal personen selv dokumentere dette, således at ferietimer
tæller med i opgørelsen af anciennitet, hvis ferietimerne ikke indgår i de
opgjorte arbejdstimer pr. måned.
Eksempel
En person, der har arbejdet 32 timer om ugen i 3 måneder, vil således
optjene 3 måneders anciennitet. Dette svarer til samme princip for en
person, der har indbetalt fuldt ATP-bidrag i 3 måneder. Hvis personen f.eks.
har indbetalt 291,60 kr. i ATP-bidrag/1166,40 (årligt ATP-bidrag) = 0,250
år, dvs. 3 måneders anciennitet.
Det foreslås i § 26 i,
stk. 7,
i loven, at en lønmodtager, som ikke er fyldt 18
år, og som har haft arbejdstimer, jf. stk. 1, optjener anciennitet på baggrund
af de præsterede arbejdstimer, optjener i perioden fra og med 1993 og frem
følgende anciennitet:
1) 1 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 117
arbejdstimer pr. måned.
2) 2/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 78 og
under 117 arbejdstimer pr. måned.
3) 1/3 måned for hver måned, hvor personen har haft mindst 39 og
under 87 arbejdstimer pr. måned.
4) 0 måned for hver måned, hvor personen har haft under 39
arbejdstimer pr. måned.
Dette svarer til optjeningen af anciennitet, som sker på baggrund af
indbetaling af ATP-bidrag, således at personer, som ikke har indbetalt ATP-
bidrag sidestilles med personer, som har indbetalt ATP-bidrag.
Personen vil kunne dokumentere sine præsterede arbejdstimer med f.eks.
lønsedler, udbetalingsspecifikationer, indbetalinger til pensionsordninger i
EU/EØS-lande, Schweiz eller Storbritannien. Hvis personen afholder ferie
med feriepenge skal personen selv dokumentere dette, således at ferietimer
tæller med i opgørelsen af anciennitet, hvis ferietimerne ikke indgår i de
opgjorte arbejdstimer pr. måned.
Eksempel
En person, der har arbejdet 32 timer om ugen i 3 måneder, vil således
optjene 3 måneders anciennitet. Dette svarer til samme princip for en
person, der har indbetalt fuldt ATP-bidrag i 3 måneder. Hvis personen f.eks.
153
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
har indbetalt 291,60 kr. i ATP-bidrag/1166,40 (årligt ATP-bidrag) = 0,250
år, dvs. 3 måneders anciennitet.
Det foreslås i
§ 26 i, stk. 8,
at en lønmodtager, som har indbetalt ATP-
bidrag, men ikke opnået ret til 1 fuldt års anciennitet, som samtidig er ansat
hos en anden arbejdsgiver med et antal arbejdstimer, som ikke medfører
indbetaling af ATP-bidrag, jf. § 26 h, kan få beregnet anciennitet efter stk.
2-7 for det samlede antal arbejdstimer, som lønmodtageren har haft i en
måned.
Ancienniteten vil blive beregnet på samme måde, som hvis lønmodtageren
ikke havde indbetalt ATP-bidrag fra nogle af ansættelserne.
En person, som således i 1978 har haft 60 arbejdstimer i en måned hos en
arbejdsgiver (ATP-bidrag) og 35 arbejdstimer hos en anden arbejdsgiver,
dvs. i alt 95 arbejdstimer på en måned, vil optjene 1 måneds anciennitet for
hver måned, hvor personen har haft mindst 87 arbejdstimer og under 130
arbejdstimer pr. måned.
Det foreslås i
§ 26 i, stk. 9,
at fra det fyldte 18. år omfattes personen af stk.
2-4 for den andel af året, hvor personen har været 18 år.
Det foreslås således, at er skal foretages deltidskorrektion af optjeningen
af anciennitet fra det tidspunkt, hvor en person fylder 18 år.
Hvis personen fylder 18 år den 1. april, vil der skulle foretages
deltidskorrektion i 9 måneder, dvs. fra 1. april til 31. december.
Hvis personen har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, vil personen
således for månederne januar til og med marts optjene 2/3 anciennitet, mens
personen for månederne fra og med april til og med december vil optjene
fuld anciennitet på grund af deltidskorrektionen.
Det foreslås i
§ 26 i, stk. 10,
at i det år, hvor en person fylder 16 år, og i
det år, hvor der er 6 eller 7 år til personens pensionsalder, jf. § 26 g, stk. 1,
kan der højst optjenes anciennitet for den andel af året, som personen har
haft den pågældende alder.
Det betyder, at en person alene kan opnå anciennitet for den periode, hvor
personen f.eks. har været 16 år. Hvis personen fyldte 16 år den 1. april, vil
der således kunne medregnes anciennitet for 9 måneder. Personen vil
således kunne få anciennitet for 9/12 af det ATP-bidrag, der er indbetalt for
året divideret med det fulde årlige anciennitetsbidrag.
Det samme vil gælde for personer, der vil være 6/7 år fra pensionsalderen
år i løbet af et kalenderår.
Det foreslås i
§ 26 i, stk. 11,
i loven, at ancienniteten for en lønmodtager,
som kan dokumentere beskæftigelse fra et EU/EØS-land, Schweiz eller
Storbritannien tæller med i hele optjeningsperioden uanset tidspunktet for
indtræden i aftalen.
Det foreslås, at ancienniteten for en lønmodtager, som kan dokumentere
beskæftigelse fra et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, tæller med
154
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
i hele optjeningsperioden uanset tidspunktet for indtræden i aftalen.
Optjening af anciennitet i Storbritannien vil blive behandlet på samme måde
som optjening i EU/EØS-lande.
I forhold til Tyrkiet, som har en associeringsaftale med EU, vil der ikke
kunne optjenes anciennitet for beskæftigelse i Tyrkiet.
Til § 26 j
Da der er tale om en ny ordning findes der ingen gældende regler i forhold
til optjening af anciennitet.
Det foreslås i
§ 26 j, stk. 1,
i lov om social pension, at der tildeles op til
1,125 års anciennitet til personer, der er født før den 1. september 1959.
Personer, der er født i perioden fra den 1. september 1959 til og med den 1.
september 1961, tildeles 9/16 månedens fuld anciennitet for hver måned
som 16-17 årig, der ligger før den 1. september 1977.
En person, der er født mellem den 1. januar 1959 og 1. oktober 1959, vil
derfor opnå 1,125 års anciennitet.
Hvis personen er født den 1. januar 1961, vil pågældende opnå følgende
anciennitet. Der er 243 dage i perioden fra den 1. januar 1977 til den 1.
september 1977, dvs. det antal dage, hvor personen har været mellem 16 og
17 år før den 1. september 1977. Personen opnår derfor 243/9/16/365
=0.375 års anciennitet.
Det foreslås i § 26 j,
stk. 2,
i loven, at personer, der tildeles anciennitet
efter stk. 1, vil kunne medregne anciennitet som lønmodtager fra det fyldte
16. år, hvis de kan dokumentere beskæftigelse som lønmodtager, som
overstiger den tildelte anciennitet efter stk. 2, jf. § 26 h, stk. 5 og 6, og § 26
i, stk. 5-7.
Hvis der er andre tilgængelige oplysninger, som vil kunne dokumentere, at
der for en person, der er fyldt 16 år inden den 1. september 1977, er optjent
en højere anciennitet end den, der følger af den foreslåede regel om
automatisk tildeling af anciennitet for perioden, forudsættes det, at den for
ansøgeren mest gunstige optjening af anciennitet lægges til grund ved
opgørelsen af den samlede anciennitet.
Eksempel
Hvis personen var omfattet af stk. 1, 1. pkt., og har haft
fuldtidsbeskæftigelse i 1 år og 8 måneder, og dette kan dokumenteres, vil
personen optjene 1 år og 8 måneders anciennitet på baggrund af sin
beskæftigelse.
Hvis personen var omfattet af stk. 1, 1. pkt., og kun havde arbejdet i 1 år,
vil personen optjene 1,125 års anciennitet, da det vil være dette, som stiller
personen bedst.
Det foreslås i § 26 j,
stk. 3,
i loven, at personer, der tildeles anciennitet
efter stk. 1, vil kunne medregne anciennitet, hvis de kan dokumentere at
155
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
have deltaget i uddannelse med løn, lærlingeløn eller elevløn før den 1.
januar 1978, som overstiger den tildelte anciennitet i stk. 1.
Det foreslås videre, at personer, der tildeles anciennitet efter stk. 1, vil
kunne medregne anciennitet, hvis de kan dokumentere at have deltaget i
uddannelse med løn, lærlingeløn eller elevløn før den 1. januar 1978, og
perioden med lærlingeløn m.v. overstiger den tildelte anciennitet efter stk. 1.
Opgørelsen af anciennitet vil ske på baggrund af ATP-data i det omfang
dette er muligt, jf. forslaget til § 26 h. Hvis der ikke er indbetalt ATP-
bidrag, vil opgørelsen ske efter principperne i forslaget til § 26 i.
Hvis der er andre tilgængelige oplysninger, som vil kunne dokumentere, at
der for en person, der er fyldt 16 år inden den 1. september 1977, er optjent
en højere anciennitet end den, der følger af den foreslåede regel om
automatisk tildeling af anciennitet for perioden, forudsættes det, at den for
ansøgeren mest gunstige optjening af anciennitet lægges til grund ved
opgørelsen af den samlede anciennitet.
Eksempel
Hvis personen var omfattet af stk. 1, 1. pkt., og har haft
fuldtidsbeskæftigelse i 1 år og 8 måneder, og dette kan dokumenteres, vil
personen optjene 1 år og 8 måneders anciennitet på baggrund af sin
beskæftigelse.
Hvis personen var omfattet af stk. 1, 1. pkt., og kun havde arbejdet i 1 år,
vil personen optjene 1,125 års anciennitet, da det vil være dette, som stiller
personen bedst.
Til § 26 k
Da der er tale om en ny ordning findes der ingen gældende regler i forhold
til optjening af anciennitet.
Det foreslås i
§ 26 k, stk. 1,
i lov om social pension, at ved beskæftigelse
som selvstændig erhvervsdrivende optjenes 1 års anciennitet for hvert år,
virksomhedens nettooverskud er større end den maksimale årlige
dagpengesats, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Udgør
virksomhedens nettooverskud mindre end den maksimale årlige
dagpengesats, reduceres beskæftigelsesancienniteten forholdsmæssigt. Hvis
der i et år ikke er opnået et nettooverskud, optjenes der ikke anciennitet.
Den selvstændige erhvervsdrivende har mulighed for at flytte et
nettooverskud, der overstiger den maksimale dagpengesats, til et andet år,
hvor nettooverskuddet ikke giver ret til 1 års fuld anciennitet med henblik
på at opnå yderligere anciennitet for disse år. Der kan højst flyttes 0,25 års
anciennitet (25 pct. af dagpengeniveauet) i et givent kalenderår, hvor
nettooverskuddet overstiger den maksimale dagpengesats. Der kan højst
flyttes 0,25 års anciennitet 20 gange i optjeningsperioden, således at der
samlet set ikke flyttes mere end 5 års anciennitet.
156
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Der findes ikke generelle opgørelser over antal arbejdstimer eller lignende
for selvstændige erhvervsdrivende i offentlige registre. Selvstændige
erhvervsdrivende indbetaler således som udgangspunkt ikke bidrag til ATP,
medmindre de frivilligt vælger dette. Desuden skal selvstændige
erhvervsdrivende ikke indberette timer til indkomstregisteret, som det er
tilfældet for lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren har pligt til at indberette
timer og indkomst.
Det er således ikke muligt at opgøre anciennitet for beskæftigelse som
selvstændig erhvervsdrivende på baggrund af ATP-data og data fra
indkomstregisteret på samme måde, som ved beskæftigelse som
lønmodtager.
Det foreslås derfor, at anciennitet af selvstændige erhvervsdrivendes
beskæftigelsesomfang opgøres på baggrund af nettooverskuddet i
virksomheden, dvs. overskuddet før renter og andre finansielle aktiviteter
fra virksomheden eller selskabet, som omregnes til en beskæftigelsesgrad
for året.
I omregningen foreslås der taget udgangspunkt i den maksimale
dagpengesats for de enkelte år. Hvis nettooverskuddet er større end den
maksimale dagpengesats, opnås der et års anciennitet. Hvis
nettooverskuddet svarer til halvdelen af den maksimale dagpengesats, opnås
et halv års anciennitet.
Eksempel
Hvis en selvstændig erhvervsdrivende har haft et overskud på 55.900 kr. i
2018, hvor den maksimale dagpengesats var 223.596 kr. vil den
selvstændige erhvervsdrivende opnå følgende anciennitet: 55.900/223.596 =
0,25 års anciennitet.
Det foreslås, at der som udgangspunkt ikke tildeles anciennitet for år, hvor
der ikke er opnået overskud.
Det foreslås videre, at den selvstændige erhvervsdrivende vil få mulighed
for at flytte et nettooverskud, der overstiger den maksimale dagpengesats til
et andet år, hvor nettooverskuddet ikke giver ret til 1 års anciennitet med
henblik på at opnå yderligere anciennitet for disse år.
Der vil højst kunne flyttes 0,25 års anciennitet (25 pct. af
dagpengeniveauet) i et givent kalenderår, hvor nettooverskuddet overstiger
den maksimale dagpengesats. Der vil højst kunne flyttes 0,25 års anciennitet
20 gange i optjeningsperioden, således at der samlet set ikke flyttes mere
end 5 års anciennitet.
Der kan således optjenes i alt 5 års anciennitet ved at flytte en andel af
overskuddet fra år, hvor overskuddet overstiger den maksimale
dagpengesats til år, hvor der er underskud eller der ikke optjenes fuld
anciennitet på grund af overskuddets størrelse.
157
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Forslaget skal tilgodese selvstændiges mulighed for at optjene anciennitet
i år med underskud eller optjene yderligere anciennitet i år med overskud
under dagpengeniveauet, således at overskud over dagpengegrænsen i et
givet kalenderår giver anciennitet i år, hvor der ikke er opnået fuld
anciennitet som selvstændig.
Eksempel
I 2018 var den maksimale dagpengesat årligt på 223.596 kr. En
selvstændig erhvervsdrivende har i samme år et nettooverskud på 447.192
kr. Personen vil således have et overskud, som svarer til 2 års anciennitet
(447.192/223.597 = 2 års anciennitet). Da der maksimalt kan flyttes 25 pct.
over dagpengeniveauet, vil der derfor i 2018 kunne flyttes 0,25 års
anciennitet til et andet år, hvor der ikke er optjent ret til 1 års anciennitet
eller der er underskud i virksomheden.
Der vil kunne flyttes flere års overskydende anciennitet til f.eks. et år med
underskud eller et år med et lille overskud.
Overskud over dagpengeniveauet (dvs. over det niveau, som medfører fuld
anciennitet i et givet år), kan således flyttes fra gode regnskabsår til år, hvor
personen ikke har opnået fuld anciennitet som selvstændig.
Eksempel
En person har været beskæftiget som selvstændig i 9 år.
Med den mulige justering, hvor overskud kan flyttes til andre år, har
personen i alt mulighed for at flytte 0,7 års anciennitet fra år med overskud
over dagpengesatsen til år med underskud eller overskud under
dagpengesatsen.
Personen har opnået �½ års anciennitet i det første år som selvstændig.
Derfor benyttes der �½ års anciennitet af den overskydende anciennitet fra år
3 og år 5. I år 2 har personen ikke opnået anciennitet som selvstændig, da
personen har haft et nettounderskud. Personen får dog 0,2 års anciennitet i
dette år ved at benytte de resterende 0,2 års overskydende anciennitet fra år
9.
Personen har heller ikke opnået fuld anciennitet i år 6, 7 og 8, hvor
personen har haft et overskud svarende til hhv. 50, 60 og 90 pct. af det
maksimale dagpengeniveau for året, som giver anciennitet svarende til hhv.
0,5, 0,6 og 0,9 år. Da personen allerede har benyttet den ”overskydende”
anciennitet på 0,7 år, kan personen ikke øge den allerede optjente
anciennitet i år 6, 7 og 8. Der kan derfor ikke opnås fuld anciennitet i disse
år. Da ancienniteten tildeles proportionalt med graden af overskud ift.
Dagpengemaksimum, har det ingen betydning for personen, hvorvidt der
bliver fyldt op med anciennitet i
f.eks.
år 1 eller år 8. I eksemplet vises en
mulig fordeling af det overskydende overskud, men myndigheden vil også
kunne fordele overskuddet over andre år, så den selvstændige stilles bedst
muligt
f.eks.
i lyset af øvrig anciennitet fra
f.eks.
barsel
m.v.
158
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Samlet set vil personen opnå 7,2 års anciennitet. Eksemplet forudsætter, at
der ikke foreligger anciennitet fra lønmodtagerbeskæftigelse, dagpenge eller
barsel
m.v.
Der gælder fortsat, at der ikke kan optjenes mere end 1 års
anciennitet pr. kalenderår.
Den overskydende anciennitet som personen har optjent, kan kun benyttes
i de år, hvor personen har været selvstændig. Dette fastlægges ud fra, om
personen har haft over/underskud i året. Det indebærer, at den yderligere
optjente anciennitet alene vil kunne benyttes i perioder som selvstændig,
selvom der kun har været en mindre aktivitet i virksomheden.
Det foreslås, at år med nettounderskud ikke skal tælle negativt med i
anciennitetsoptællingen, men at sådanne år tæller som nul, således at der
ikke skal udfyldes et nettounderskud, før der vil kunne optjenes anciennitet.
Det foreslås i
§ 26 k, stk. 2,
i loven, at virksomhedens nettooverskud
opgøres på grundlag af det skattemæssige overskud før renter og andre
finansielle poster af selvstændig virksomhed.
Det betyder, at nettooverskuddet svarer til der reelle overskud i forhold til
driften af virksomheden. Udgangspunktet ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget er virksomhedens skattemæssige overskud/underskud
før renter og andre finansielle poster. Beløbet skal svare til det, der fremgår
af selvangivelsen og seneste årsopgørelse. Opgørelsen sker uden hensyn til
eventuel anvendelse af virksomhedsskattelovens regler
(virksomhedsordningen, kapitalafkastordningen og
konjunkturudligningsordningen) for så vidt angår personligt drevne
virksomheder.
Det foreslås i
§ 26 k, stk. 3,
at for personer, som har fået tilbud om støtte i
form af tilskud til drift af selvstændig virksomhed på grund af en væsentlig
og varigt nedsat arbejdsevne, jf. §§ 126 og 136 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, vil få et års anciennitet, hvis den selvstændige
virksomhed har været drevet i hele kalenderåret året. Det betyder, at
personer, der har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig
virksomhed på grund af en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne efter §§
126 og 136 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil kunne optjene
anciennitet, når driver den selvstændige virksomhed som
hovedbeskæftigelse.
Den selvstændige erhvervsdrivende vil således med forslaget kunne
medregne et års anciennitet for hvert kalenderår, personen har drevet
virksomheden.
Det foreslås i
§ 26 k, stk. 3, 2. pkt.,
at en person, som er omfattet af 1. pkt.,
og som alene har modtaget tilskud i en del af kalenderåret, vil få beregnet
ancienniteten forholdsmæssigt.
Det medfører, at hvis personen overgår til at modtage tilskud til den
selvstændige virksomhed midt i et år, vil der alene kunne optjenes �½ års
159
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
anciennitet. Det samme vil være tilfældet, hvis den selvstændige
erhvervsdrivende ophører med at drive virksomheden som
hovedbeskæftigelse.
Det foreslås i
§ 26 k, stk. 4,
i loven, at den selvstændigt erhvervsdrivende
kan optjene anciennitet for perioden før den 1. januar 1974, hvis den
selvstændigt erhvervsdrivende fremlægger dokumentation for, at
vedkommende har været selvstændigt erhvervsdrivende. Det foreslås, at
oplysninger om selvstændige erhvervsdrivendes nettooverskud sker på
baggrund af skatteoplysninger, som findes tilbage til 1974. For årene før
1974 kan anciennitet tildeles ved, at borgeren fremlægger dokumentation
for, at man har været selvstændigt erhvervsdrivende.
Det foreslås i
§ 26 k, stk. 5,
at en selvstændigt erhvervsdrivende, som
driver den selvstændige virksomhed i selskabsform og udbetaler løn til sig
selv, eller en ægtefælle, ansat i den anden eller begge ægtefællers
selvstændige virksomhed, hvor der er indgået en lønaftale med
skattemæssig virkning, herunder ansættelse i fleksjob før den 1. januar
2013, vil få beregnet anciennitet efter § 26 h på baggrund af det indbetalte
ATP-bidrag. Hvis der ikke er indbetalt ATP-bidrag, vil der blive beregnet
anciennitet efter § 26 i.
Det betyder, at hvis man driver virksomhed i selskabsform (ApS eller A/S)
beskattes selskabet særskilt af sit over-/underskud, og ejeren betragtes i den
henseende som ansat lønmodtager. Derved vil der blive optjent anciennitet,
som om de var lønmodtagere på baggrund af deres indbetalinger til ATP.
Medarbejdende ægtefæller, hvor der er indgået lønaftale, herunder også i
forhold til ansatte i fleksjob før den 1. januar 2013, vil opnå anciennitet på
samme måde som lønmodtagere. I de tilfælde, hvor der ikke er indgået
lønaftale, vil der opnås anciennitet som selvstændig erhvervsdrivende på
baggrund af det overførte overskud.
Det foreslås i
§ 26 k, stk. 6,
i loven, at selvstændig virksomhed i EU/EØS-
lande, Schweiz eller Storbritannien også vil medføre optjening af anciennitet
i hele optjeningsperioden. En person, som har drevet selvstændig
virksomhed i et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien skal
dokumentere virksomheden overskud ved f.eks. revisorgodkendte
regnskaber, skatteoplysninger eller andet.
Det foreslås i
§ 26 k, stk. 7,
at i det år, hvor en person fylder 16 år og i det
år, hvor der er 6 eller 7 år til personens pensionsalder, jf. § 26 g, stk. 1, kan
der højst optjenes anciennitet for den andel af året, personen har haft den
pågældende alder.
Det medfører, at hvis personen f.eks. har haft selvstændig virksomhed i 6
måneder i det år, hvor pågældende fylder 61 år, vil der alene kunne opnås 6
måneders anciennitet.
160
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Til § 26 l
Da der er tale om en ny ordning findes der ingen gældende regler i forhold
til optjening af anciennitet.
Det foreslås i
§ 26 l, stk. 1,
i lov om social pension, at begge forældre
optjener 52 ugers anciennitet for hver fødsel eller adoption. Ancienniteten
optjenes fra og med dagen for fødslen eller modtagelsen af barnet.
Ved at lade ancienniteten regnes i tilknytning til fødsel eller modtagelse af
barnet kan der alene opnås anciennitet én gang, selv om der er tale om
fødsel eller modtagelse af flere børn samme dag.
Optjening af de 52 ugers anciennitet er ikke afhængigt af, at personen har
forældremyndigheden over barnet. Det er således alene registrering i CPR-
registeret, som lægges til grund ved vurderingen af, om der kan tildeles 52
ugers anciennitet på baggrund af forældreskab.
Det foreslås, at en forælder vil automatisk blive tildelt anciennitet, som
hvis barnet var personens biologiske barn. Det vil sige, at ancienniteten vil
blive tildelt ud fra barnets fødselsdato, som det står anført i CPR-registreret,
og kvinder vil få tildelt 4 ugers anciennitet umiddelbart forud for fødslen,
mens mænd og kvinder vil få tildelt 52 uger efter barnets fødsel. Dette
skyldes, at CPR-registeret ikke indeholder oplysninger om adoptioner,
herunder tidspunktet for adoption. Forældre, som har adopteret et eller flere
børn vil derfor kunne indsende dokumentation for adoption, således at
ancienniteten vil kunne flyttes til tidspunktet for adoptionens
gennemførelse, eller hvis der skal tildeles anciennitet for adoption fra
udlandet. Det foreslås samtidigt, at der for kvinder, som har fået tildelt 4
ugers anciennitet, jf. ovenstående, hvor en efterfølgende dokumentation
viser, at pågældende alene skulle have haft to ugers anciennitet som følge af,
at barnet var adopteret fra Danmark, ikke vil få nedsat
anciennitetsopgørelsen med de yderligere 2 ugers anciennitet, som
pågældende har fået, mens den anciennitet, som ikke er medregnet på grund
af ovennævnte, vil blive tildelt på baggrund af forældrenes oplysninger, dvs.
at mænd får tildelt 2 ugers anciennitet ved adoption fra Danmark og 8 ugers
anciennitet for adoption fra udlandet. Kvinder, som har adopteret fra
udlandet, får tildelt yderligere 4 ugers anciennitet.
De foreslåede regler om optjening af anciennitet ved fødsel og adoption
stiller ikke krav om forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet inden
fødslen eller modtagelsen af barnet. Hvis et par bosiddende i Danmark har
været i udlandet f.eks. på en længere rundrejse i Brasilien vil også få tillagt
anciennitet på baggrund af fødslen, selv om barnet fødes i Brasilien.
Eksempel
For at bestemme tidspunktet for barnets fødsel og periodiseringen af
tildeling af anciennitet for forældreskab benyttes data fra CPR-registeret.
Barnets fødselsdato afgør, hvordan ancienniteten fordeles over året.
161
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Hvis barnet eksempelvis er født 2. januar 1991, vil begge forældre få
tildelt 0,997 års anciennitet i 1991:
(364 dage/ 365 dage) =0,997 års anciennitet. Moderen vil endvidere få
tildelt 4 ugers anciennitet før fødslen, der bliver derfor i 1990, tildelt: (28 /
365) = 0,077 års anciennitet.
Var barnet eksempelvis født 1. april ville fordelingen af anciennitet i 1991
stedet beregnes fra den 1. april 1991
–
31. december 1991, hvilket svarer til
275 dage i 1991. Der tildeles derfor 275/365=0,753 års anciennitet i år 1991.
I 1992 tildeles der anciennitet fra den 1.januar 1992 til den 29. marts 1992,
svarende til 89 dage i 1992. Der tildeles derfor 89/366=0,243 års anciennitet
i 1992. Dette tildeles til begge forældre.
Derudover tildeles der 4 ugers anciennitet før fødslen til moderen, hvilket
giver 28/365 = 0,077 års anciennitet i 1991.
Samlet opnås for moderen 0,753 + 0,077 = 0,83 års anciennitet i 1991 og
0,243 års anciennitet i 1992, mens faderen opnår 0,753 års anciennitet i
1991 og 0,243 års anciennitet i 1992.
Det foreslås i § 26 l,
stk. 2,
i loven, at kvinder, der har født, optjener
yderligere 4 ugers anciennitet for hver fødsel. Ancienniteten optjenes i
ugerne op til fødslen.
Dette svarer til den periode, hvor en kvinde efter barselsloven kan gå på
barsel. I forhold til perioder forud for fødsel vil oplysninger om barnets
fødsel samt fødeland skulle lægges til grund.
Det foreslås i § 26 l,
stk. 3,
i loven, at adoptanter optjener yderligere 2
ugers anciennitet for hver adoption fra Danmark eller 8 ugers anciennitet for
hver adoption fra udlandet. Ancienniteten optjenes i ugerne op til
modtagelsen.
Dette svarer til de perioder, som en adoptant kan holde barsel i efter
barselsloven i forbindelse med adoptioner.
I forhold til perioder forud for fødsel eller adoption vil oplysninger om
barnets fødsel samt fødeland skulle lægges til grund, herunder om barnet er
adopteret eller ej.
Det foreslås i § 26 l,
stk. 4,
i loven, at personer, der har modtaget ydelser
efter bistandsloven, lov om dagpenge under sygdom og fødsel eller
barselsloven i perioder med graviditetsbetinget sygdom, udskudt barsel og
pasning af alvorligt sygt barn, der ligger ud over de i stk. 1 og stk. 2 nævnte
perioder, optjener anciennitet for disse perioder.
Perioder med ydelser efter bistandsloven, lov om dagpenge under sygdom
og fødsel eller barselsloven i perioder med graviditetsbetinget sygdom,
udskudt barsel og pasning af alvorligt sygt barn som ligger ud over den
ovennævnte periode, skal medregnes i ancienniteten i det omfang, det er
muligt at understøtte sagsoplysningen digitalt med oplysninger fra offentlige
registre, eller personen selv kan dokumentere at have modtaget ydelser efter
162
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
bistandsloven, lov om dagpenge under sygdom og fødsel eller barselsloven
om perioder med graviditetsbetinget sygdom, udskudt barsel og pasning af
alvorligt sygt barn .
Det foreslås derfor, at perioder med ret til ydelser, som ligger ud over
ovennævnte periode, medregnes i opgørelsen af anciennitet, således at
opgørelse af yderligere barselsrelateret anciennitet kan understøttes digitalt
fra og med 1993, og forud for dette kan dokumenteres af personen selv
f.eks. i form af udbetalingsmeddelelser vedrørende barselsdagpenge.
Fra den 2. april 1990 har der kunne udbetales sygedagpenge ved pasning
af alvorligt syge børn, til forældre, hvis de i forbindelse med barnets
sygdom helt eller delvist opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i
selvstændig virksomhed. Der kunne højst ydes dagpenge i 52 uger inden for
de forudgående 18 kalendermåneder. Dette fremgår af bistandsloven. Der
vil også kunne optjenes anciennitet for de perioder, som en forældre har
modtaget efter bistandsloven. Bestemmelsen blev overflyttet til lov om
dagpenge ved sygdom og barsel den 1. juli 1998 og fremgår i dag af
barselsloven.
Det betyder, at der kan optjenes anciennitet for perioder under
graviditetsbetinget sygdom, udskudt barsel og pasning af alvorligt sygt barn
efter barselsreglerne, hvor der samtidig er ret til en ydelse efter
bistandsloven, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller barselsloven.
Kravet om samtidig dagpengeret til den supplerende optjening af
anciennitet indebærer, at der implicit stilles krav om forudgående
tilknytning til arbejdsmarkedet, for at der optjenes anciennitet i ordningen
for perioder med fravær.
Eksempel
I perioder fra og med 1993, hvor der også kan opnås anciennitet for
perioder med barselsdagpenge, lægges denne anciennitet oven i
ancienniteten, der tildeles ved fødsel. Baggrunden for dette er, at man ikke
kan se periodiseringen af barselsdagpenge f.eks., hvis en kvinde modtager
barselsdagpenge under graviditetsbetinget sygdom, udskudt barsel og
pasning af alvorligt sygt barn.
Ancienniteten, der opnås ved barselsdagpenge, udregnes på samme måde
som for dagpenge. Der tages således udgangspunkt i ATP-bidraget
vedrørende
barselsdagpenge. I ATP-registret fremgår ATP-bidraget for
barselsdagpenge, man har indbetalt i perioden. Der indbetales et ATP-bidrag
pr. time, man er på barselsdagpenge, men beløbet bliver opgjort som et
samlet bidrag for året. For at beregne ancienniteten opnået i perioder på
barselsdagpenge, holdes bidraget op imod ATP-bidragssatsen for
barselsdagpenge for det pågældende år.
163
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Dette giver ancienniteten målt i timer. Dette tal omregnes til en grad ved at
holde det op imod det antal timer, man normalt skal være beskæftiget på
fuldtid i et år.
Eksempelvis var bidragssatsen i 1996 1,62 kr. pr. time. En person, der
fremgår med et ATP-bidrag fra barselsdagpenge på 1.000 kr. i 1996, vil
opnå følgende anciennitet: 1.000 kr. (ATP-Bidrag fra barselsdagpenge) /
1,62 (Bidragssats fra barselsdagpenge) = 617,284 (anciennitet i timer).
Timetallet divideres derefter med det årlige timetal for ordinær
beskæftigelse, hvorfor der opnås 617,284 (anciennitet i timer fra dagpenge) /
1924 (beskæftigelse timer i året) = 0,321 års anciennitet.
Denne anciennitet vil skulle lægges oven i ancienniteten opnået fra
”fødsels” ancienniteten. Havde personen i ovenstående eksempel, f.eks. født
sit barn 1. april i 1996 ville personen have opnået 0,751 års i 1996 fra
fødslen. Den samlede anciennitet der ville blive tildelt for barsel, ville
således være 0,751 (fra fødslen) + 0,321 (fra barselsdagpenge) = 1,072.
Da der ikke kan opnås mere end 1 års anciennitet på et år, vil personen
således blive tillagt 1 års anciennitet.
For perioder før 1993 skal personen selv dokumentere, at personen har
modtaget ydelser efter bistandsloven, lov om dagpenge under sygdom og
barsel eller barselsloven.
Det foreslås i
§ 26 l, stk. 5,
i loven, at der kan alene optjenes anciennitet i
forbindelse med fødsel og adoptioner for personer, der er omfattet af
reglerne i EU7EØS-lande, Schweiz eller Storbritannien.
For personer, der bor i EU/EØS, Schweiz eller Storbritannien vil der
ligeledes blive tildelt 52 ugers anciennitet på baggrund af forældreskab eller
adoption. I forhold til børn født i Tyrkiet af forældre bosiddende i Tyrkiet
vil der ikke blive tillagt anciennitet ved fødsel eller adoption, jf.
associeringsaftalen med EU.
For andre udenlandske statsborgere eller danske statsborgere, der har boet
i lande uden for EU/EØS, Schweiz eller Storbritannien vil der ikke blive
tildelt anciennitet for forældreskab, uanset at de efter børnenes fødsel flytter
til Danmark. Der vil endvidere ikke blive tillagt anciennitet for fødsel eller
adoption i det tilfælde, hvor børn af flygtningen er født i hjemlandet eller
under processuelt ophold i Danmark.
Det foreslås i
§ 26 l, stk. 7,
i loven, at anciennitet ved fødsel eller adoption
i EU/EØS-lande, Schweiz eller Storbritannien tæller med i hele
optjeningsperioden uanset tidspunktet for indtræden i aftalen.
Tildeling af anciennitet for fødsel eller adoption sker for hele perioden,
hvori der optjenes anciennitet.
Til § 26 m
164
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Da der er tale om en ny ordning findes der ingen gældende regler i forhold
til optjening af anciennitet.
Det fremgår af de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts
2020, kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i
sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år med mulighed for forlængelse
i et år, hvis personen har arbejdet 962 timer i ledighedsperioden. Ret til
dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en a-kasse og opfyldelse af
indkomst- og beskæftigelseskrav.
Efter kapitel 9 a i den dagældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
som blev indsat ved lov nr. 420 af 10. juni 2003, blev aktiveringsydelse
udbetalt i perioden 1. juli 2003 til 31. juli 2009, mens den ledige deltog i
tillbud om vejledning og opkvalificering. Det var en forudsætning for
udbetaling af aktiveringsydelsen, at medlemmet ville have ret til dagpenge
under ledighed.
Fremadrettet modtager ledige, der deltager i tilbud om vejledning og
opkvalificering arbejdsløshedsdagpenge.
Efter kapitel 8 a i den dagældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
som blev indsat med lov nr. 478 af 12. juni 2009, og som var gældende i
perioden 1. august 2009
–
5. marts 2009, kunne et medlem, der deltager i
selvvalgt uddannelse, få uddannelsesydelse. Det var en forudsætning for at
få uddannelsesydelse, at medlemmet i tilfælde af ledighed ville have ret til
arbejdsløshedsdagpenge.
Fremadrettet udbetales der arbejdsløshedsdagpenge under deltagelse i
selvvalgt uddannelse.
Efter de gældende regler i § 75 h i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf.
lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020 kan et medlem af en a-kasse
som lønmodtager eller ledig få udbetalt feriedagpenge, hvis man ikke har
optjent ferie efter ferieloven. Der kan højst udbetales 25 dage med
feriedagpenge pr. ferieafholdelsesperiode, som er fastsat til 1. september-31.
december det følgende år.
Efter lov om uddannelsesordning jf. lov nr. 1374 af 23. december 2012 om
uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret med
senere ændringer kan særlig uddannelsesordning udbetales til ledige, som
opbrugte deres dagpengeret i perioden fra 30. december 2012 til og med den
31. december 2013, hvor personer, havde ret til deltage i uddannelse fra det
tidspunkt de havde opbrugt retten til arbejdsløshedsdagpenge.
Den samlede ydelsesperiode arbejdsløshedsdagpenge og særlig
uddannelsesydelse kunne højst udgøre 4 år.
Efter kapitel 9b i den dagældende lov om arbejdsløshedsforsikring, som
indsat ved lov nr. 1610 af 26. december 2013, kan midlertidige
arbejdsmarkedsydelse udbetales til ledige, der opbruger retten til
165
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
uddannelsesordningen i 1. halvår 2014, og ledige, der opbrugte
dagpengeretten i 1. halvår 2014 og frem til udgangen af 1. halvår 2016.
Den samlede ydelsesperiode på arbejdsløshedsdagpenge, særlig
uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan højst udgøre 4
år.
Efter lov nr. 174 af 24. februar 2015 om kontantydelse har en person, som
fra den 5. januar 2015 har opbrugt den samlede ret til
arbejdsløshedsdagpenge og perioder med ret til midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, ret til kontantydelse, hvis personen var ledig og
havde søgt om tilbud m.v. efter kapitel 13 e i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det var en betingelse for at modtage kontantydelse, at personen ikke
samtidig var omfattet af en anden ordning med ret til offentlig
forsørgelsesydelse efter Beskæftigelsesministeriets lovgivning eller modtog
førtids- eller folkepension efter lov om social pension eller lov om højeste,
mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Den samlede periode med arbejdsløshedsdagpenge, kontantydelse,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse og
kontantydelse kunne højst udgøre 3 år.
Efter den gældende lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af
2. februar 2020, udbetales der sygedagpenge til sygemeldte personer med
tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder lønmodtagere, selvstændige og
ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge, der opfylder lovens betingelser
for ret til sygedagpenge.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er
berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge (refusion), som lønmodtageren
ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold. I
sager, som er omfattet af bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende, er
det Søfartsstyrelsen, som udbetaler sygedagpenge under sygefravær.
Tidligere blev der udbetalt sygedagpenge efter lov om dagpenge ved
sygdom og fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004.
Efter de gældende regler i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2.
februar 2020, udbetales der dagpenge til forældre med tilknytning til
arbejdsmarkedet under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og
adoption, herunder midlertidig placering, og pasning af alvorligt syge børn.
Derudover kan der f.eks. efter loven udbetales ferieydelse.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær fra arbejdet, er berettiget
til at få udbetalt de dagpenge (refusion), som lønmodtageren ellers ville
have ret til fra Udbetaling Danmark vedrørende samme arbejdsforhold. I
sager, som er omfattet af bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende,
er det Søfartsstyrelsen, som udbetaler dagpenge under fraværet.
166
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Tidligere blev der udbetalt dagpenge under barsel efter lov om dagpenge
ved sygdom og fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004.
Efter § 48 a i den tidligere gældende lov om socialbistand (bistandsloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 (historisk) kunne forældre
til alvorligt syge børn under 14 år få ret til en økonomisk godtgørelse, hvis
de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist opgiver lønarbejde
eller personligt arbejde ved selvstændig virksomhed. Godtgørelsen svarede
til de sygedagpenge modtageren i tilfælde af egen sygdom ville være
berettiget til. Godtgørelsen kunne højst ydes i 52 uger.
Efter de gældende regler i ferieloven får en lønmodtager feriegodtgørelse
på 12,5 pct. af lønnen, hvis lønmodtageren ikke får ferie med løn. Der er
nemlig 2 former for feriebetaling i ferieloven.
Den ene er ferie med løn, som gives til lønmodtagere, der er antaget
månedsvis eller for længere tid og som har ret til fuld lån på søgnedage og
sygedage. De får deres normale løn, når de holder ferie, som når de er på
arbejde. De har også efter ferieloven ret til et ferietillæg på 1 pct. af lønnen.
Alle andre får feriegodtgørelse på 12,5 pct. af lønnen. Den beregnes som
udgangspunkt af ethvert indkomstskattepligtigt lønbeløb, herunder af
lønmodtagerens bidrag til bl.a. pensionsordninger og arbejdsmarkedsbidrag.
Der beregnes ikke feriegodtgørelse af feriegodtgørelse, løn under ferie eller
ferietillæg.
Efter de gældende regler i § 123-125 i lov nr. 548 af 7 maj 2019 om en
aktiv beskæftigelsesindsats modtager en person, der er ansat i et fleksjob
efter fra og med den 1. januar 2013 løn fra arbejdsgiveren for sin
arbejdsindsats. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, som skal
kompensere den fleksjobansattes nedsatte arbejdsevne.
Efter de gældende regler i § 74 i lov om aktiv socialpolitik udbetales der
ledighedsydelse til en person, som er visiteret til et fleksjob, og som er
ledig.
Efter de gældende regler i §§ 119-121 i serviceloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1287 af 28. august 2020 kan personer, som passer en nærtstående, der
ønsker at dø i eget hjem, modtage et plejevederlag. Plejevederlaget udgør
1,5 gange det beløb, som personen ville have kunnet modtage i
sygedagpenge. Efter §§ 57 a-57 c i den tidligere gældende bistandslov, jf.
lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 (historisk) kunne en person,
der passer en nærtstående, som ønsker at dø i eget hjem modtage
plejevederlag. Plejevederlagt kunne højst svare til den højeste
hjemmehjælperløn med stedtillæg med et tillæg på 12,5 pct. af det
beregnede beløb.
Efter de gældende regler om tabt arbejdsfortjeneste fra før 2003 blev der
ikke indbetalt ATP-bidrag af beløbet, som en forælder fik for at passe et
alvorligt sygt barn.
167
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det foreslås i
§ 26 m, stk. 1,
i lov om social pension, at ved opgørelse af
anciennitet i Danmark kan perioder, hvor en person har modtaget følgende
ydelser, medregnes som optjening af anciennitet:
1) Arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
2) Aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
3) Uddannelsesydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
4) Feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
5) Særlig uddannelsesydelse efter lov om uddannelsesordning for
ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.
6) Midlertidig Arbejdsmarkedsydelse efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
7) Kontantydelse efter lov om kontantydelse,
8) Sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og lov om dagpenge
under sygdom og fødsel.
9) Barselsdagpenge efter barselsloven og lov om dagpenge under
sygdom og fødsel.
10) Ydelser ved pasning af alvorligt sygt barn efter bistandsloven
11) Feriegodtgørelse efter lov om ferie,
12) Flekslønstilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.
13) Plejevederlag ved pasning af døende nærtstående efter
serviceloven og bistandsloven.
14) Tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven fra før 2003
15) Løn under værnepligtsuddannelse og tid som militærnægter
16) Ydelser under skolepraktik og praktikpladskompenserende
uddannelse.
17) Perioder med skolepraktik på SU-berettigede uddannelser.
18) Perioder i det ordinære uddannelsessystem påbegyndt efter det
fyldte 40 år.
Ordningen skal tage højde for, at man i løbet af et arbejdsliv kan blive
ramt af perioder med ledighed, sygdom eller nedsat arbejdsevne. Der skal
derfor under visse betingelser kunne optjenes anciennitet i perioder med
ledighed, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og optjening af anciennitet i
disse perioder skal i videst muligt omfang kunne dokumenteres med
oplysninger fra offentlige registre.
Det fremgår på den baggrund af aftalen, at en række offentlige
forsørgelsesydelser, der er karakteriseret ved, at modtageren har en
forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet, skal medregnes i den optjente
anciennitet. Dette skal ses i forhold til kontanthjælpslignende ydelser, hvor
der ikke stilles krav om forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet for at
opnå ret til ydelsen, og som derfor ikke vil kunne udløse anciennitet.
168
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
For at en periode med modtagelse af visse offentlige forsørgelsesydelser
skal kunne medregnes i optjeningen af anciennitet, vil det være en
betingelse, at modtageren opfylder et krav om forudgående beskæftigelse,
som er stillet for at opnå ret til den konkrete ydelse, samt at modtageren
opfylder de krav, der stilles i perioden, den pågældende modtager ydelsen,
f.eks. om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller at deltage i forskellige
tilbud, opfølgningsforløb og lignende.
Den første årgang, der har mulighed for at kunne gå på Tidlig Pension i
2022, er personer født i juli måned 1955. Disse personer fyldte16 år i 1971,
og der vil derfor være behov for at kunne opgøre perioder med
beskæftigelse eller visse offentlige forsørgelsesydelser tilbage til 1971.
Der findes dog ikke tilgængelige registeroplysninger for offentlige
forsørgelsesydelser til at have et dækkende datagrundlag i hele
opgørelsesperioden.
Efter den foreslåede
§ 26 m, stk. 1, nr. 1,
skal arbejdsløshedsdagpenge
indgå i opgørelsen af anciennitet til Tidlig Pension.
Når der skal beregnes anciennitet af a-dagpenge bruges 5 forskellige
kilder.
Frem til og med 1979 vil personen selv skulle dokumentere, at personen
har modtaget dagpenge. Dagpengene vil blive håndteret på samme måde,
som vedrørende CRAM-registeret, jf. nedenfor.
I perioden fra og med 1980 til og med 1984 vil personen optjene
anciennitet på baggrund af a-kassemedlemsskab og ledighedsgraden som
fremgår af IDA databasen. Det vil være påkrævet, at der oplyses om a-
kassemedlemsskab, da IDA-databasen indeholder oplysninger om både a-
dagpenge og kontanthjælp. Det er således en forudsætning for at kunne tælle
anciennitet for denne periode med, at personen er medlem af en a-kasse.
Ledighedsgraden er beregnet som antallet af ledige timer sat i forhold til
antallet af forsikrede timer og for ikke-forsikrede personer sat i forhold til en
normal arbejdsuge på 37 timer. For kontanthjælpsmodtagere vil
ledighedsgraden i en uge dermed altid være 0 eller 1, mens den for
dagpengemodtagere kan ligge mellem 0 og 1. Ledighedsgraden i IDA-
databasen er regnet sammen til en grad af året, hvor man har været ledig.
Ledighedsgraden kombineres med krav om a-kassemedlemskab for at
frasortere perioder på kontanthjælp. I IDA databasen er der oplysninger om
’seneste startår som medlem af en a-kasse’ (startår for seneste a-
kassemedlemskab) og ’seneste år som medlem af en a-kasse’ (slutår for
seneste a-kassemedlemskab). Det betyder dog, at det ikke er muligt at se,
hvornår på året eller hvor længe personen har været medlem af en a-kasse.
Det er alene muligt at identificere, at personen på et tidspunkt i året har
været medlem.
169
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Ledighedsgraden fra IDA databasen tæller med i opgørelsen af anciennitet
i følgende tilfælde:
Personen har et startår for a-kassemedlemskab, som er lig med det
indeværende år og har et slutår for a-kassemedlemskab, som enten
ikke eksiterer eller er lig med det indeværende år.
Personen har et startår for a-kassemedlemskab, som ligger før det
indeværende år og har et slutår for a-kassemedlemskab, som enten
ikke eksiterer eller er lig med det indeværende år.
Personen har et startår for a-kassemedlemskab, som er lig det
indeværende år og har et slutår for a-kassemedlemskab, som ligger
før det indeværende år (tilfældet, når personen har påbegyndt et
nyt a-kassemedlemskab).
Personen har et startår for a-kassemedlemskab, som ligger før det
indeværende år og har et slutår for a-kassemedlemskab, som ligger
før det indeværende år (tilfældet, når personen har påbegyndt et
nyt a-kasse medlemskab).
Der er ved beregningen taget udgangspunkt i en person med en
ledighedsgrad på 750 i 1982. Personen har et startår for a-kasse medlemskab
på 1980 og et ikke eksisterende slut år. Personen opfylder derfor krav om a-
kassemedlemsskab.
750 (grad i året) / 1000 = 0,75 års anciennitet.
Havde personen ikke oplysninger om a-kassemedlemsskab ville
pågældende have opnået 0 års anciennitet.
I perioden fra 1985 til 1993 vil opgørelsen af anciennitet ske via CRAM-
registeret. CRAM-registeret registerer for hver uge, om man har været på
dagpenge opgjort en graf på fra 0-1000 alt efter om man er fuld- eller
deltidsforsikret. Graden er beregnet på baggrund af antallet af ledige timer i
forhold til forsikrede timer. Hvis en person har modtaget dagpenge i 37
timer i en uge opnås en grad på 1000. Hvis personen f.eks. havde modtaget
dagpenge i 10 timer, vil graden være 10 timer /37 timer x 1000 = 271. I
beregningen sammenlægges graden i ugerne man har været på dagpenge og
derefter beregnes andelen af året, som man har modtaget dagpenge i. Hvis
personen har modtaget a-dagpenge på fuldtid (37 timer) i 12 uger i perioden
fra og med 1985 til og med 1994, vil personen opnår 0,231 års anciennitet.
Anciennitet findes på følgende måde: 12.000 (samlet grad på dagpenge i
året) /52.000 (Samlet grad i året) = 0,231 års anciennitet.
I perioden fra og med 1994 til og med 1998 benyttes oplysninger om a-
dagpenge på baggrund af indbetalinger til ATP. I ATP-registeret fremgår
det ATP-bidrag, som en person har betalt i den periode, som pågældende
har modtaget a-dagpenge. Der indbetales et bidrag pr. time, som personen
modtager a-dagpenge i, men beløbet bliver opgjort som et samlet beløb for
året. For at beregne anciennitet skal man derfor holde det samlede årlige
170
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
2278665_0171.png
bidrag op mod den bidragssats, som gælder for det enkelte år. Hermed
finder man det antal timer, som personen har modtaget dagpenge for i året.
Dette tal omregnes til en anciennitetsgrad ved at holde det op imod det antal
timer man skal arbejde i et givent år. Da arbejdstiden har ændret sig
løbende, skal man anvende det antal arbejdstimer, som man skal arbejde på
ordinære vilkår i det enkelte år.
Bidragssatsen var i 1997 2,43 kr. pr. time. Det fremgår af ATP-registeret,
at en person har indbetalt i alt 2.332,80 kr. i ATP-bidrag fra a-dagpenge.
Personen vil dermed have modtaget dagpenge for 2.332,800/2.430 = 960
timer. 960 (anciennitet i timer fra dagpenge) / 1924 (beskæftigede timer i
året) = 0,499 års anciennitet.
Da deltidsforsikrede betaler et lavere bidrag til ATP end
fuldtidsforsikrede, vil deltidsforsikrede opnå en lavere anciennitet for
perioder på dagpenge.
Tabel 2. ATP-bidragssatser for a-dagpenge, barselsdagpenge og
sygedagpenge
Periode
Bidragssats
01.10.1993-31.12.1995
1,35 kr.
01.01.1996-31.12.1996
1,62 kr.
01.01.1997-31.12.1997
2,43 kr.
01.01.1998-31.12.2005
3.24 kr.
01.01.2006-31.12.2008
3,48 kr.
01.01.2009-31.12.2015
3,84 kr.
01.01.2016
4,02 kr.
Ydelsesregister fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Efter 1998 vil ancienniteten blive opgjort på baggrund af
Ydelsesregistrene fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I
ydelsesregistrene (DUR/RAM/FLEUR) er der for hver måned angivet en
grad for, hvor stor en del af måneden, man har været på ydelsen. For at
beregne ancienniteten opnået i perioder, hvor der er modtaget dagpenge,
beregnes den gennemsnitlige grad for året. Hvis en person har været på
dagpenge i hele januar og februar og halvdelen af april vil ancienniteten
blive beregnet på følgende måde: 1+1+�½/12=0,208 års anciennitet.
Har man været registeret som deltidsforsikret i en måned, registreres man
med en lavere grad end 1. Beregningen for deltidsforsikrede sker efter
samme principper som for fuldtidsforsikrede.
Det foreslås i
§ 26 m, stk. 1, nr. 2,
at aktiveringsydelse skal indgå i
beregningen af anciennitet til Tidlig Pension.
171
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Personen skal selv dokumentere perioder med aktiveringsydelse.
Beregningen af aktiveringsydelse sker som ved lønmodtagerbeskæftigelse,
dvs. efter principperne i § 26 i.
Det foreslås i
§ 26 m, stk. 1, nr. 3, 6, 7 og 12,
at særlig uddannelsesydelse,
midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse og ledighedsydelse skal
indgå i beregningen af anciennitet til Tidlig Pension
Særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse,
kontantydelse og ledighedsydelse beregnes på samme måde som
arbejdsløshedsdagpenge, som bliver beregnet på baggrund af data fra
ydelsesregisteret i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
I Ydelsesregisteret er for hver måned angivet en grad for, hvor stor en del
af måneden, man har været på ydelsen. For at beregne ancienniteten
beregnes den gennemsnitlige grad for året.
Det foreslås i
§ 26 m, stk. 1, nr. 4,
at feriedagpenge skal indgå i
beregningen af anciennitet til Tidlig Pension
I perioden fra 1985 til 1997 opgøres feriedagpenge på baggrund af
CRAM-registerret. Derefter beregnes anciennitet af feriedagpenge på
baggrund af oplysninger fra Ydelsesregisteret fra Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering.
Det foreslås i
§ 26 m, stk. 1, nr. 8,
at sygedagpenge skal indgå i
beregningen af anciennitet til Tidlig Pension
Sygedagpenge opgøres på samme måde som barselsdagpenge, jf.
nedenfor.
Det foreslås i
§ 26 m, stk. 1, nr. 9,
at barselsdagpenge skal indgå i
beregningen af anciennitet til Tidlig Pension
Ancienniteten (fra 1993), der opnås ved barselsdagpenge, udregnes på
samme måde som for dagpenge. Der tages således udgangspunkt i ATP-
bidraget
vedrørende
barselsdagpenge. I ATP-registret fremgår ATP-bidraget
for barselsdagpenge, man har indbetalt i perioden. Der indbetales et ATP-
bidrag pr. time, man er på barselsdagpenge, men beløbet bliver opgjort som
et samlet bidrag for året. For at beregne ancienniteten opnået i perioder på
barselsdagpenge, holdes bidraget op imod ATP-bidragssatsen for
barselsdagpenge for det pågældende år.
Dette giver ancienniteten målt i timer. Dette tal omregnes til en grad ved at
holde det op imod det antal timer, man normalt skal være beskæftiget på
fuldtid i et år.
Eksempelvis var bidragssatsen i 1996 1,62 kr. pr. time. En person, der
fremgår med et ATP-bidrag fra barselsdagpenge på 1.000 kr. i 1996, vil
172
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
opnå følgende anciennitet: 1.000 kr. (ATP-Bidrag fra barselsdagpenge) /
1,62 (Bidragssats fra barselsdagpenge) = 617,284 (anciennitet i timer).
Timetallet divideres derefter med det årlige timetal for ordinær
beskæftigelse, hvorfor der opnås 617,284 (anciennitet i timer fra dagpenge) /
1924 (beskæftigelse timer i året) = 0,321 års anciennitet.
Hvis man har modtaget barselsdagpenge under barsel forud for 1993, vil
disse perioder også kunne indgå i anciennitetsopgørelse, i det omfang
personen kan dokumenterer dette.
Det foreslås i
§ 26 m, stk. 1, nr. 10,
at ydelser ved pasning af alvorligt sygt
barn efter bistandsloven skal indgå i beregningen af anciennitet til Tidlig
Pension
Personen skal selv dokumentere, at pågældende har modtaget ydelser efter
bistandsloven i forbindelse med pasning af alvorligt sygt barn. Beregningen
sker som for lønmodtagerbeskæftigelse efter principperne i § 26 i.
Det foreslås i
§ 26 m, stk. 1, nr. 11,
at feriegodtgørelse under ferie skal
indgå i beregningen af anciennitet til Tidlig Pension
For månedslønnede indbetales der ATP-bidrag under afholdt ferie,
hvorved der vil opnås anciennitet. For 14-dagslønnede, ugelønnede og
løsarbejdere gælder det, at de betaler et højere ATP-bidrag, som
–
når
anciennitet opgøres på årsbasis - kompenserer for, at der ikke indbetales
ATP bidrag i forbindelse med ferie for personer på feriegodtgørelse. ATP-
bidragets størrelse er fastsat således, at en månedsafregnet med mindst 117
t/mdr. på årsplan opnår et fuldt årsbidrag, uanset afholdelse af ferie, modsat
ATP-bidragets størrelse for uge- og 14-dages-lønnede, hvor der i satsen er
taget højde for, at ferietimer ikke skal medregnes i ATP-beregningen. Disse
regler er fastsat til sikring af, at der indbetales nogenlunde det samme
årsbidrag for lønmodtagere med samme beskæftigelsesgrad, uanset om de
aflønnes månedsvis eller hver uge/14. dag.
Det vil derfor generelt ikke være nødvendigt, at borgeren skal indsende
dokumentation for ferieafholdelse med feriegodtgørelse. Det vil som
udgangspunkt alene kunne være relevant at indsende dokumentation i de
tilfælde, hvor en person har skiftet arbejde
f.eks.
fra 14-dages lønnet til
månedslønnet og får udbetalt feriegodtgørelse ved ferieafholdelse. Der
betales ikke ATP-bidrag af feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver, og
såfremt det har betydning for opgørelsen af personens anciennitet i et givent
år, kan personen selv dokumentere, at vedkommende har afholdt ferie med
feriegodtgørelse fra en tidligere arbejdsgiver og derved få perioden
inkluderet i anciennitetsopgørelsen. I de fleste tilfælde vil det dog ikke være
nødvendigt, da det de manglende perioder vil blive fanget af del-
tidskorrektionen.
173
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Hvis personen selv skal dokumentere ferie med feriegodtgørelse vil
opgørelsen ske efter § 26 i.
Det foreslås i
§ 26 m, stk. 1, nr. 12,
at fleksjob med fleksløntilskud skal
indgå i beregningen af anciennitet til Tidlig Pension
Personer, der er ansat i fleksjob fra og med den 1. januar 2013, indbetaler
ATP-bidrag dels af deres løn og dels af deres fleksløntilskud. Derudover
indbetales der er særligt ATP-bidrag for at kompensere for ændringen i
pensionsindbetalingen som følge af, at en ansat i fleksjob ikke længere
modtager fuld løn fra arbejdsgiveren. ATP-bidrag kan derfor ikke benyttes
til beregning af anciennitet i fleksjobbet.
Ydelsesregister benyttes i forhold til beregning af anciennitet for personer
ansat i fleksjob fra og med den 1. januar 2013 og frem. Det fremgår af
ydelsesregisteret, om personen har været i fleksjob i den pågældende
måned. Der tildeles fuld anciennitet med deltidskorrektion for de måneder,
hvor personen har været i fleksjob.
Ancienniteten beregnes således, hvis personen f.eks. har været ansat i
fleksjob i 4 måneder i et år: 4 måneder (tid i fleksjob) x 1,5
(deltidskorrektion) / 12 (måneder i året) = 0,5 års anciennitet.
Det foreslås i
§ 26 m, stk. 1, nr. 13,
at plejevederlag til pasning af døende
nærtstående efter serviceloven og bistandsloven skal indgå i beregningen af
anciennitet til Tidlig Pension
Personen skal selv dokumentere, at personen har modtaget ydelser efter
serviceloven eller bistandsloven i forbindelse med pasning af nærtstående,
som ønsker at dø i eget hjem.
Beregningen foretages som for lønmodtagerbeskæftigelse efter
principperne i § 26 i.
Det foreslås i
§ 26 m, stk. 1, nr. 14,
at tabt arbejdsfortjeneste forud for
2003 skal indgå i beregningen af anciennitet til Tidlig Pension
Der blev først indbetalt ATP-bidrag for tabt arbejdsfortjeneste i
serviceloen fra 2003. Frem til det tidspunkt, hvor der indbetales ATP-bidrag
af tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse af pasning af handicappet eller
alvorligt sygt barn, skal personen selv dokumentere, at personen har
modtaget tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven.
Beregningen foretages som for lønmodtagerbeskæftigelse efter
principperne i § 26 i.
For personer, der har modtaget tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven
fra og med 2003, optjenes anciennitet efter § 26 h, idet der indbetales
anciennitet i forbindelse med udbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste.
Det foreslås i
§ 26 m, stk. 1, nr. 15,
at perioder med værnepligt og som
militærnægtere skal indgå i beregningen af anciennitet til Tidlig Pension
174
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
For personer, som har været værnepligtige fra 1976 til og med 1990 vil
værnepligt som udgangspunkt tælle med i anciennitets opgørelse, da der er
indbetalt bidrag til ATP under perioden med værnepligt.
Hvis en person har aftjent værnepligt til perioden fra 1973 til og med
1975, vil personen selv skulle dokumentere, at personen har aftjent
værnepligt, for at værnepligten indgår i anciennitetsberegningen.
I forhold til personer, der har aftjent værnepligt efter 1990 vil der ikke
blive indbetalt ATP-bidrag for de første fire måneder, hvorefter der
indbetales ATP-bidrag for de øvrige måneder som værnepligtig. Personen
skal således selv dokumentere de først fire måneder med værnepligt for at
denne periode indgår i anciennitets optjeningen.
Værnepligt opgøres som fuldtidsbeskæftigelse i den periode, hvor de har
aftjent værnepligt.
Personer, som har været militærnægtere skal selv dokumentere i hvilken
periode, da har været militærnægtere.
I forhold til militærnægtere opgøres deres anciennitet som
fuldtidsbeskæftigelse i den periode, der har været militærnægtere.
Beregningen foretages som for lønmodtagerbeskæftigelse efter
principperne i § 26 i.
Det foreslås i
§ 26 m, stk. 1, nr. 16,
at skolepraktikydelse og ydelse ved
praktikpladskompenserende uddannelse skal indgå i beregningen af
anciennitet til Tidlig Pension
Perioder med skolepraktik og ved praktikkompenserende uddannelse
indgår i opgørelsen af ancienniteten. Personen selv dokumentere, at
pågældende har været i skolepraktik.
Ancienniteten for perioder med skolepraktik opgøres som dage med
skolepraktikydelse sat i forhold til året.
Der tildeles anciennitet som ved lønmodtagerbeskæftigelse efter
principperne i § 26 i.
Det foreslås i
§ 26 m, stk. 1, nr. 17,
at
p
erioder med skolepraktik på SU-
berettigede uddannelser skal indgå i beregningen af anciennitet til Tidlig
Pension.
Der optjenes anciennitet for perioder med obligatorisk praktik som led i en
uddannelse. Der kan kun optjenes anciennitet i det omfang, at personen ikke
har modtaget løn under praktikperioden, da der i denne situation vil være
beregnet anciennitet på baggrund af lønmodtage beskæftigelse.
Det foreslås i
§ 26 m, stk. 1, nr. 18,
at perioder i det ordinære
uddannelsessystem påbegyndt efter det fyldte 40 år skal indgå i beregningen
af anciennitet.
Der tildeles anciennitet for perioder med uddannelse i det ordinære
uddannelsessystem efter man er fyldt 40 år.
175
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
De ordinære uddannelse omfatter: Erhvervsuddannelser og euv,
gymnasiale uddannelser, erhvervsakademiuddannelser,
professionsbacheloruddannelser, bacheloruddannelser kandidatuddannelser
og forskeruddannelser.
Der benyttes oplysninger fra elevregistret (Danmarks Statistik) til
opgørelsen af perioderne. I registret findes der en startdato og en slutdato for
de enkelte uddannelser.
Der beregnes anciennitet på følgende måde:
Personen fyldte 40 år den 10. april 1992. Personen var indskrevet på en
ordinær uddannelse i perioden fra den 1. januar 1991 til den 1.januar 1993.
Personen opnår anciennitet fra pågældende fyldte 40 år til personen har
afsluttet sin uddannelse.
10. april-31. januar 1992 = 266 dage = 266 / 366 (skudår) = 0,727 års
anciennitet
Det foreslås i
§ 26 m, stk. 2,
at personer, der er fyldt 18 år, vil få den
beregnede anciennitet i perioden fra 1971 til og med 1977 deltidskorrigeret
med en faktor 2, mens den beregnede anciennitet fra og med 1978 vil blive
deltidskorrigeret med en faktor 1,5. stk. 1, hvis personen er omfattet af stk.
1, nr. 11 og 13-17. Personer, der modtager fleksløntilskud efter stk. 1, nr.
12 vil ligeledes få den beregnede anciennitet deltidskorrigeret efter 1. pkt.
Fra det fyldte 18 år foretages der deltidskorrektion af anciennitets
optjeningen for den andel af året, hvor personen har været 18 år.
Den foreslåede deltidskorrektion svarer til de regler, som gælder i forhold
til lønmodtagere, Det foreslås således, at er skal foretages deltidskorrektion
af optjeningen af anciennitet fra det tidspunkt, hvor en person fylder 18 år.
Hvis personen fylder 18 år den 1. april, vil der skulle foretages
deltidskorrektion i 9 måneder, dvs. fra 1. april til 31. december.
Hvis personen har indbetalt 2/3 af et fuldt årligt ATP-bidrag, vil personen
således for månederne januar til og med marts optjene 2/3 anciennitet, mens
personen for månederne fra og med april til og med december vil optjene
fuld anciennitet på grund af deltidskorrektionen.
Det foreslås i
§ 26 m, stk. 3,
at i det omfang der findes tilsvarende ydelser i
et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, der er omfattet af
Europaparlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april
2004 om koordinering af sociale sikringsordninger, vil disse ydelser indgå i
optjeningen af anciennitet.
Det betyder, at hvis der i Tyskland er en ordning for personer, som er
ledige, og denne ordning er omfattet af Europaparlamentets og Rådets
Forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af sociale
sikringsordninger, vil ydelser udbetalt efter den tyske ordning tælle med i
anciennitetsberegningen på samme måde som f.eks. danske
arbejdsløshedsdagpenge.
176
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Til § 26 n
Da der er tale om en ny ordning findes der ingen gældende regler i forhold
til optjening af anciennitet.
Det foreslås i
§ 26 n, stk. 1,
i lov om social pension, at §§ 26 h-26 i om
optjening af anciennitet som lønmodtager i Danmark finder tilsvarende
anvendelse, når en person har
1) forhyring med dansk skib,
2) beskæftigelse i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk
offentlig myndighed,
3) beskæftigelse i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk
interesse og
4) beskæftigelse i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller
datterselskab.
Der bliver ikke stillet krav om, hvilken form for dokumentation en person
skal kunne fremvise for at dokumentere, at den pågældende opfylder
betingelserne i stk. 1, nr. 1-4. Myndigheden skal derfor konkret vurdere
dokumentationen forud for stillingtagen til, hvorvidt den pågældende har
bopælstider i udlandet, der kan sidestilles med bopæl i Danmark.
Dette svarer til de gældende regler vedrørende folkepension og skal
administreres på samme måde.
Til § 26 o.
Da der er tale om en ny ordning findes der ingen gældende regler i forhold
til optjening af anciennitet.
Det foreslås i
§ 26 o
i lov om social pension, at en person, som optjener
anciennitet som lønmodtager, selvstændigt erhvervsdrivende og anciennitet
fra en eller flere andre ydelser, jf. §§ 26 h-26 n, vil få beregnet samlet
anciennitet på baggrund af de enkelte ydelser, som vil indgå hver især med
en forholdsmæssig andel på baggrund af timetal eller perioder, som ydelsen
er udbetalt i, dog således at der alene kan optjenes 1 års samlet anciennitet
per kalenderår.
For en person, som har arbejdet på fuld tid i hele optjeningsperioden, vil
ancienniteten kunne dokumenteres med oplysninger om indbetalinger af
ATP-bidrag og disse oplysninger vil således kunne lægges til grund for
myndighedens opgørelse af anciennitet.
For en person, der har haft skiftende arbejdstider i løbet af
optjeningsperioden, men hvor der i hele perioden er indbetalt ATP-bidrag,
vil få lagt ancienniteten fra de forskellige perioder sammen, og det vil
herefter være muligt at fastlægge, hvor mange års anciennitet på
arbejdsmarkedet personen har optjent.
177
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Hvis personen f.eks. i perioden fra og med 1971 til og med 1975 har
arbejdet 20 timer om ugen, og dermed alene indbetalt halvdelen af et fuldt
årligt ATP-bidrag, vil personen på grund af deltidskorrektionen få tillagt 4
års fuld anciennitet. Herefter arbejder personen på fuldtid i perioden fra og
med 1975 til og med 1990, og vil derfor få tillagt 15 års anciennitet. I
perioden fra og med 1990 til og med 1991 arbejder personen 25 timer om
ugen og vil på grund af deltidskorrektionen blive tillagt 1 fuldt års
anciennitet. Personen arbejder i perioden fra og med 1991 til og med 1995
16 timer om ugen og vil på grund af deltidskorrektion blive tillagt �½ års
anciennitet for hvert år, svarende til i alt 2 års anciennitet. Fra og med 1995
og frem til og med 2014 arbejder personen frem til opgørelsestidspunktet
som 61 årig på fuld tid og tillægges derfor 20 ås anciennitet. Personen vil
således som 61-årigt have optjent 42 års anciennitet på arbejdsmarkedet og
vil derfor være berettiget til Tidlig Pension i et år.
Hvis personen er født før den 1. september 1959 og fylder 18. år den 1.
januar 1976, vil pågældende få tillagt 1,125 års anciennitet. Personen er
herefter fuldtidsansat fra og med 1976 til og med 1986 og indbetaler fuldt
ATP-bidrag. Personen bliver derfor tillagt 10 års fuld anciennitet. I perioden
fra og med 1986 til og med 1990 arbejder pågældende 20 timer om ugen. På
grund af deltidskorrektionen bliver personen tildelt 1 fuldt års anciennitet i 4
år. I perioden fra og med 1990 til og med 1994 arbejder personen 12 timer
om ugen og tillægges på grund af deltidskorrektionen �½ års anciennitet for
hvert år, svarende til 2 års samlet anciennitet. Endelig arbejder personer på
fuld tid fra og med 1994 og frem til personen bliver 61 år den 1. januar
2019, og optjener således i denne periode 24 års anciennitet. Sammenlagt
har personen dermed optjent 41,250 års anciennitet og vel dermed ikke være
berettiget til at modtage Tidlig Pension.
En person arbejder på fuldtid i 30 år og får dermed 30 års anciennitet.
Personen er endvidere på fulde dagpenge i 4 år i alt og får dermed 4 års
anciennitet. Personen får endvidere fire børn og tillægges dermed
anciennitet i 4 gange 4 uger samt i 4 gange 52 uger, svarende til 4,308 års
anciennitet, og endelige arbejder personen i 25 timer om ugen frem til
pågældende fylder 61 år, og får tillagt fuld anciennitet for disse år, svarende
til 4,692 års anciennitet. Personen har hermed optjent 43 års anciennitet og
vil have ret til Tidlig Pension i 3 år.
Hvis man ser på de enkelte år, kan ancienniteten bestå af flere forskellige
ydelser.
Personen arbejde 10 timer i to måneder og indbetaler 48,60 kr. i ATP-
bidrag hver måned. Herefter arbejder personen i 37 timer om ugen i 2
måneder og indbetalt 97,20 kr. i ATP-bidrag pr. måned. I en måned arbejder
personen i 8 timer om ugen og indbetaler derfor ikke ATP-bidrag for denne
måned. Herefter modtager personen arbejdsløshedsdagpenge i 8,666 uger,
178
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
svarende til 2 måneder. Herefter arbejder personen 2 måneder på 18 timer
og indbetaler 48,60 kr. i ATP-bidrag pr. måned. Pågældende arbejder
herefter i 8 timer om ugen i 2 måneder og indbetaler derfor ikke ATP-bidrag
og optjener ikke anciennitet for disse måneder. Endelig arbejde personen 37
timer i en måned og indbetaler 97,20 kr. i ATP-bidrag.
Det samlede ATP-bidrag udgør 486 kr. i alt. Dette beløb deles med 97,20,
hvilket svarer til 5 måneders anciennitet. Hvis personen er over 18 år, skal
dette ganges med 1,5, hvilket giver i alt 7,5 måneders anciennitet, svarende
til en anciennitetsgrad på 7,5/12=0,625. Personen har endvidere modtaget a-
dagpenge i 8,666 uger opgjort på baggrund af CRAM-registeret, som opgør
dagpengeperioder på ugebasis. Det svarer til 8.666 x 37= 320,642 timer.
Anciennitetsbrøken udgør således 320,642 timer/1924 timer= 0,166. Den
samlede anciennitet udgør 0,625 + 0,166 = 0,791 års anciennitet.
En person under 18 år arbejder i henholdsvis 30 timer, 20 timer og 30
timer i løbet af 3 måneder og indbetaler 97,20 kr. i ATP-bidrag pr. måned.
Personen går herefter på barsel 4 uger før forventet fødsel og som
barselsperioden, skal dette tælle med i anciennitets opgørelsen.
Personen har indbetalt i alt 291,60 kr. i samlet ATP-bidrag, svarende til 3
måneders ATP-bidrag. Anciennitetsbrøken udgår 3/12=0,250.
Personen får 28 dages anciennitet ved forældreskab før fødslen, svarende
til en anciennitetsbrøk på 28/365=0.077 og herefter 275,310 dages
anciennitet ved forældreskab fra fødselstidspunktet, svarende til en
anciennitetsbrøk på 275,310/365=0,755. Det svarer til anciennitet for
forældreskab på i alt 0,832.
Barslen beregnes som 4 uger x 37 timer x 1,620 (ATP-satsen) =239,60 kr.
Anciennitetsbrøken udgør 239,760 kr./1924 timer=0,125. Efter fødslen
holdes 34,997 ugers barsel x 37 timer x 1.620=1294,889 kr./1924 timer=
0,673. Barslen svarer til sammenlagt 0,798 års anciennitet.
I alt er det optjent 0.250, 0.832 og 0,798 års anciennitet, svarende til i alt
1,888 års anciennitet.
Til § 26 p
Det foreslås i
§ 26 p,
at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om opgørelse og beregning af samt dokumentation for anciennitet på
arbejdsmarkedet efter bestemmelserne i det foreslåede kapitel 3 b.
Den foreslåede bemyndigelse forventes at blive udmøntet i en
bekendtgørelse og vil indebære mulighed for at fastsætte nærmere regler om
omregning af diverse ydelser og anciennitetsgivende perioder til en fælles
faktor, som vil gøre det muligt at summere de forskellige
anciennitetsperioder, så det vil kunne fastslås, om de foreslåede krav til
beskæftigelsesanciennitet m.v. er opfyldt.
179
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Opgørelsen af anciennitet på arbejdsmarkedet vil efter den foreslåede
ordning hovedsagligt skulle bero på offentligt tilgængelige registerdata.
Det forventes, at anciennitet primært vil blive baseret på
registeroplysninger fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, Det Centrale
Personregister, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske
datavarehus og fra Skattestyrelsens Slutligningsregister.
Beskæftigelse på arbejdsmarkedet, herunder lønmodtagerbeskæftigelse,
løntilskud, ferie med løn eller feriegodtgørelse, fleksjob (støttet
beskæftigelse), beskæftigelse i udlandet, hvor der betales til ATP, f.eks.
beskæftigelse på danske skibe i andet end indenrigsfart, samt tid som
værnpligtig, vil som altovervejende udgangspunkt blive opgjort på baggrund
af administrative oplysninger om ATP-indbetalinger, som vil blive stillet til
rådighed af ATP.
Perioder som selvstændig vil som altovervejende udgangspunkt blive
opgjort på baggrund af oplysninger fra Skattestyrelsens
Slutligningsregisteret, mens anciennitet for forældreskab vil blive baseret på
oplysninger fra Det Centrale Personregister.
Opgørelse af anciennitet på baggrund af arbejdsløshedsdagpenge vil blive
baseret på oplysninger fra CRAM-registeret i perioden 1985-1993, på
oplysninger om ATP-indbetalinger i perionde fra 1994-1997, og endelig på
oplysninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
Ydelsesregister i perioden fra 1998 og frem. Tilsvarende vil oplysninger om
feriedagpenge hidrøre fra CRAM-registeret for så vidt angår perioden fra
1985-1997 og herefter fra Ydelsesregisteret fra 1998 og frem, hvor også
oplysninger om ledighedsydelse samt oplysninger om midlertidige ydelser
til forlængelse af dagpengeperioden, dvs. særlig uddannelsesydelse i 2013-
2014, arbejdsmarkedsydelse i 2014-2016 og kontantydelse i 2015-2017, vil
blive hentet fra.
Endelig vil perioder med sygedagpenge og barselsdagpenge blive opgjort
på baggrund af oplysninger om ATP-indbetalinger.
I en række tilfælde vil der dog kunne være behov for, at personen vil
kunne supplere disse oplysninger med dokumentation for anciennitet på
arbejdsmarkedet, herunder f.eks. ved perioder på sygedagpenge før 1993
eller ved beskæftigelse i udlandet, hvor der ikke er indbetalt til ATP.
Bestemmelsen omfatter derfor også adgang til at kunne fastsætte regler om
indgivelse af dokumentation for anciennitet på arbejdsmarkedet, herunder
hvad der vil kunne anses som tilstrækkelig dokumentation for at
sandsynliggøre personens oplysninger. Det vil f.eks. kunne være
dokumentation i form af ansættelses- og opsigelsesbrev, lønsedler,
dagpengekort eller kontoudtog samt supplerende dokumentation fra f.eks.
skatteoplysninger, der vil kunne understøtte anden fremlagt dokumentation
180
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
og sandsynliggøre personens oplysninger om anciennitet på
arbejdsmarkedet.
Bestemmelsen giver endvidere mulighed for at fastsætte nærmere regler
om hvilke registeroplysninger og datakilder, Udbetaling Danmark vil kunne
anvende til opgørelse af anciennitet på arbejdsmarkedet. Det vil f.eks. kunne
være tilfældet, hvis det skulle vise sig, at andre datakilder eller offentlige
sagsregistre hensigtsmæssigt vil kunne supplere eller erstatte førnævnte,
f.eks. fordi data viser sig mere fyldestgørende eller sikker. I et sådan tilfælde
vil beskæftigelsesministeren i medfør af den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse kunne fastsætte nærmere regler om anvendelse
af oplysninger fra disse til brug for anciennitetsopgørelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 26 q
Det foreslås i
§ 26 q, stk. 1, 1. pkt.,
at en person, der er 6 år eller mindre
fra folkepensionsalderen, vil kunne søge om Tidlig Pension.
Forslaget betyder, at en person, hvis folkepensionsalder er 67 år, kan søge
om Tidlig Pension, fra personen fylder 61 år.
Det foreslås endvidere i
§ 26 q, stk. 1, 2. pkt.,
at ansøgning vil skulle
indgives via den selvbetjeningsløsning, Udbetaling Danmark vil stille til
rådighed.
I forbindelse med indgivelse af ansøgningen vil personen blive bedt om at
samtykke til, at Udbetaling Danmark vil kunne indhente oplysninger hos
andre myndigheder, herunder fra offentlige systemer og registre, om
personens tid på arbejdsmarkedet til brug for opgørelse af
anciennitetskravet.
Det foreslås i
§ 26 q, stk. 2, 1, pkt.,
at en person, der har fået tilkendt
førtidspension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., eller fået tilkendt
seniorpension efter lov om social pension, ikke vil have ret til Tidlig
Pension.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at personer, der har fået tilkendt
førtidspension eller seniorpension ikke vil kunne få ret til Tidlig Pension.
Det foreslås i
§ 26 q, stk. 2, 2. pkt.,
at en person endvidere ikke vil have ret
til Tidlig Pension, hvis personen har ret til en social pension udbetalt efter
lovgivningen i et andet land.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at personer, der modtager eller
som har fået tilkendt en udenlandsk pension, der svarer til en dansk
førtidspension eller seniorpension, eller som har ret til en udenlandsk
pension, der svarer til en dansk folkepension, ikke vil kunne få ret til Tidlig
Pension.
181
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Den foreslåede bestemmelse i
§ 26 q, stk. 2,
vil skulle ses i sammenhæng
med den foreslåede bestemmelse i § 26 t, stk. 2, hvorefter en person som
udgangspunkt ikke vil kunne modtage Tidlig Pension, hvis personen
modtager en anden offentlig ydelse eller, hvis personen efter afgørelsen om
ret til Tidlig Pension bliver tilkendt førtidspension eller seniorpension.
Det foreslås i
§ 26 q, stk. 3, 1. pkt.,
at Udbetaling Danmark snarest muligt
skal træffe afgørelse efter stk. 1, herunder om hvorvidt personen opfylder
kravet om arbejdsmarkedsanciennitet for ret til Tidlig Pension, jf. den
foreslåede § 26 g.
Det foreslås i
§ 26 q, stk. 3, 3. pkt.,
at hvis fristen i særlige tilfælde ikke
kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er
årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen
forventes afgjort.
Afgørelsen vil skulle overholde forvaltningslovens krav, herunder om
partshøring. Det vil betyde, at Udbetaling Danmark på baggrund af
personens samtykke vil skulle indhente oplysninger fra datakilder om
anciennitetsgivende perioder, som Udbetaling Danmark vil skulle lægge
sammen til brug for en opgørelse af personens samlede anciennitet på
arbejdsmarkedet. Denne opgørelse vil Udbetaling Danmark herefter skulle
sende til personen i partshøring, jf. forvaltningslovens § 19, med henblik på
personens eventuelle yderligere oplysninger inden for en høringsfrist på 4
uger.
Hvis den pågældende ikke finder, at de indhentede oplysninger om
anciennitet er retvisende, vil personen således have mulighed for at
korrigere disse ved at fremlægge yderligere oplysninger. Det vil f.eks.
kunne være tilfældet, hvis den pågældende person mener at have haft
perioder, som tæller med i anciennitetsopgørelsen, jf. de foreslåede
bestemmelser i §§ 26 h-26 n, men som ikke fremgår af de indhentede
registeroplysninger, f.eks. hvis den pågældende har arbejdet en periode i en
anden EU-medlemsstat, eller hvis personen har modtaget sygedagpenge før
1993, hvor der ikke foreligger offentlige registerdata. Det kan endvidere
være nødvendigt at fremlægge dokumentation for deltagelse i uddannelse
med obligatoriske praktikperioder, eller deltagelse i uddannelse med løn,
lærlingeløn eller elevløn før den 1. januar 1978, hvor der ikke foreligger
registerdata, eller dokumentation for at have været militærnægter, som der
heller ikke er registerdata på.
Fristen for at indsende yderligere oplysninger vil i særlige tilfælde kunne
forlænges, hvis personen anmoder Udbetaling Danmark herom. Det vil
f.eks. kunne være tilfældet, hvis det vil være nødvendigt for personen at
indhente dokumentation fra en tidligere arbejdsgiver i udlandet.
Hvis opgørelsen af den opgjorte anciennitet viser, at personen opfylder
betingelserne om arbejdsmarkedsanciennitet til at blive berettiget til Tidlig
182
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Pension i den maksimale periode, dvs. i 3 år, jf. den foreslåede bestemmelse
i § 26 g, vil Udbetaling Danmark kunne træffe afgørelse på det foreliggende
grundlag uden at foretage partshøring af personen forinden. Dette skyldes, at
personen ikke vil kunne opnå ret til Tidlig Pension i længere end 3 år.
Afgørelsen vil skulle opfylde forvaltningslovens krav til en afgørelse,
herunder indeholde en begrundelse for afgørelsen samt en klagevejledning,
jf. forvaltningslovens §§ 22 og 25.
Af afgørelsen vil det fremgå, om personen på baggrund af den opgjorte
anciennitet opnået ret til Tidlig Pension, og i så fald fra hvilket tidspunkt.
dvs. fra enten 1, 2, eller 3 år før folkepensionsalderen og senest 6 måneder
efter modtagelsen af ansøgningen
Det foreslås i
§ 26 q, stk. 3, 2. pkt.,
at Udbetaling Danmark skal træffe
afgørelse om ret til Tidlig Pension senest 6 måneder efter modtagelsen af
ansøgningen.
Forslaget betyder, at ansøgeren får ret til at få en afgørelse senest 6
måneder efter ansøgningen. Overskrider Udbetaling Danmark fristen på 6
måneder, kan vil det ikke få betydning for tidspunktet for retten til Tidlig
Pension.
Det foreslås i
stk. 3, 3. pkt.,
at hvis fristen i særlige tilfælde ikke kan
overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er årsag
til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen
forventes afgjort.
Forslaget betyder, at hvis Udbetaling Danmark ikke kan overholde fristen
på 6 måneder, skal Udbetaling Danmark kontakte ansøgeren og fortælle,
hvorfor fristen bliver overskredet, og hvornår ansøgeren så kan forvente at
få en afgørelse.
Det foreslås i
stk. 4,
at Udbetaling Danmark ved afgørelse om ret til Tidlig
Pension skal vejlede om kravet til arbejdsmarkedstilknytning efter § 26 r.
Forslaget betyder, at en person, der har opnået ret til Tidlig Pension, vil
blive vejledt af Udbetaling Danmark om kravet om
arbejdsmarkedstilknytning forud for overgangen til Tidlig Pension, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 26 r.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 26 r
Det foreslås i
§ 26 r, stk. 1, 1. pkt.,
at det er en betingelse for ret til Tidlig
Pension, at personen bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet gennem
beskæftigelse eller som medlem af en arbejdsløshedskasse, efter Udbetaling
Danmark har truffet afgørelse om ret til Tidlig Pension efter den foreslåede
bestemmelse i § 26 q, stk. 3, jf. stk. 1
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at en person vil skulle bevare en
tilknytning til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse eller
183
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
arbejdsløshedskassemedlemskab for ret til Tidlig Pension, selvom den
pågældende vil opfylde kravet om arbejdsmarkedsanciennitet efter den
foreslåede bestemmelse i § 26 g.
Det foreslås i
stk. 1, 2. pkt.,
at tilknytningen til arbejdsmarkedet vil skulle
være opfyldt i en sammenhængende periode på 6 måneder, der ligger
umiddelbart før det tidspunkt, hvor der er 3 måneder til, at personen tidligst
kan overgå til Tidlig Pension, jf. dog den foreslåede stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at kravet om tilknytning til
arbejdsmarkedet som udgangspunkt vil skulle opfyldes i en
sammenhængende periode fra 9 måneder før overgang til Tidlig Pension
frem til 3 måneder før overgangen. Der vil gælde særlige regler, jf. den
foreslåede stk. 6, når Udbetaling Danmark træffer afgørelse om ret til Tidlig
Pension mindre end 9 måneder før overgang til Tidlig Pension.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 26
s, hvorefter Udbetaling Danmark 3 måneder før, en person overgår til Tidlig
Pension, vil underrette personen om tidspunktet for overgang til Tidlig
Pension. Perioden på de 6 måneder vil dermed skulle regnes fra udsendelsen
af Udbetaling Danmarks brev til personen om overgang til ydelsen.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en person, der har modtaget
en afgørelse fra Udbetaling Danmark om, at personen vil overgå til Tidlig
Pension fra den 1. november 2025, vil skulle opfylde det foreslåede krav om
tilknytning til arbejdsmarkedet i perioden fra den 1. februar 2025 til den 1.
august 2025. Personen vil således senest skulle være i beskæftigelse eller
være meldt ind i en arbejdsløshedskasse den 1. februar 2025 samt
opretholde beskæftigelsen eller medlemskabet i hele perioden.
Det foreslås i
§ 26 r, stk. 2,
at der ved beskæftigelse forstås
beskæftigelse som lønmodtager,
ansættelse i fleksjob,
perioder med sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse i
jobafklaringsforløb,
perioder hvor en forælder modtager tabt arbejdsfortjeneste efter
servicelovens §§ 42 og 43,
perioder med barselsdagspenge,
beskæftigelse med B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en
selvstændig virksomheds overskud eller underskud, eller
beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende.
Det foreslås i
§ 26 r, stk. 3, 1. pkt.,
at beskæftigelseskravet vil skulle anses
som for opfyldt, hvis personen har fået indberettet 39 løntimer om måneden
til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.
184
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det foreslås i
§ 26 r, stk. 3, 2. pkt.,
at der ved beskæftigelse, hvor der ikke
er indberettet løntimer, omregnes indtægten med omregningssatsen, jf. § 53,
stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det vil betyde, at indtægten ved beskæftigelse, hvor der ikke er indberettet
løntimer, vil skulle omregnes med omregningssatsen efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. (123,96 kr. i 2020-niveau).
Det foreslås i
§ 26 r, stk. 3, 3. pkt.,
at beskæftigelseskravet vil anses for
opfyldt, hvis personen kan dokumentere at have drevet selvstændig
virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil det være tilstrækkeligt
for at opfylde beskæftigelseskravet, at personen vil kunne dokumentere at
have drevet selvstændig virksomhed samt at dokumentere, at den
selvstændige virksomhed beskattes efter reglerne om erhvervsbeskatning.
Oplysninger, der kan være egnede til at dokumentere selvstændig
virksomhed kan f.eks. være oplysninger fra CVR-registret, Det Offentlige
Ejerregister, forskudsopgørelse der dækker perioden m.v.
Det foreslås i
§ 26 r, stk. 4,
at en person, der kan dokumentere
beskæftigelse, jf. stk. 2 og 3, eller som kan dokumentere at være
arbejdsløshedsforsikret i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller
Storbritannien, anses for at opfylde kravet om arbejdsmarkedstilknytning, jf.
stk. 1.
Det foreslås i
§ 26 r, stk. 5, 1. pkt.,
at en person, der ikke er medlem af en
arbejdsløshedskasse, og som bliver ledig i den 6 måneders periode efter stk.
1, 2. pkt., kan opfylde kravet i stk. 1 ved senest 7 dage efter ledighedens
indtræden at melde sig ind i en arbejdsløshedskasse.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at medlemskabet skal bevares uafbrudt frem
til overgangen af den 6 måneders periode efter stk. 1, 2. pkt.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at en person, der har haft til
hensigt at bevare sin tilknytning til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse,
men som f.eks. pludselig bliver ledig, ikke vil fortabe sin mulighed for at
opfylde tilknytningskravet, hvis den pågældende drager omsorg for at melde
sig ind i en arbejdsløshedskasse inden for en frist på 7dage efter ledighedens
indtræden.
Det foreslås i
§ 26 r, stk. 6,
at træffer Udbetaling Danmark afgørelse efter
§ 26 q, stk. 1, mindre end 9 måneder før, en person kan overgå til Tidlig
Pension, regnes perioden efter stk. 1, 2. pkt., fra 7 dage fra tidspunktet for
afgørelsen om ret til Tidlig Pension, jf. § 26 q, stk. 3, til overgang til Tidlig
Pension.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at i tilfælde, hvor Udbetaling
Danmark træffer afgørelse om ret til Tidlig Pension mindre end 9 måneder
før, at en person vil kunne overgå til Tidlig Pension, vil kravet om
arbejdsmarkedstilknytning skulle foreligge senest 7 dage fra tidspunktet for
185
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
afgørelsen til overgang til Tidlig Pension. Kravet om
arbejdsmarkedstilknytning vil således skulle opfyldes i perioden fra
tidspunktet for afgørelsen og 6 måneder frem, hvis afgørelsen om ret til
Tidlig Pension, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 q, stk. 1, vil blive
truffet mindre end 9 måneder før, personen har ret til at gå på Tidlig
Pension.
Det vil betyde, at i tilfælde, hvor Udbetaling Danmark den 1. februar 2024
træffer afgørelse om, at en person vil have ret til at overgå til Tidlig Pension
fra den 1. september 2024, vil den pågældende person skulle opfylde kravet
om tilknytning til arbejdsmarkedet i den 6 måneders periode fra og med den
9. februar 2024 og frem til overgangen til Tidlig Pension den 1. september
2024.
Falder den 8. dag fra tidspunktet for afgørelsen på en helligdag eller i en
weekend, regnes perioden fra den førstkommende hverdag.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at kravet om
arbejdsmarkedstilknytning vil skulle opfyldes i perioden fra tidspunktet for
afgørelsen og frem til overgang til Tidlig Pension, hvis afgørelsen bliver
truffet mindre end 6 måneder før, personen har ret til at overgå til Tidlig
Pension.
Har Udbetaling Danmark således den 1. februar 2024 truffet afgørelse om,
at en person vil have ret til at overgå til Tidlig Pension fra den 1. juni 2024,
vil den pågældende person skulle opfylde kravet om tilknytning til
arbejdsmarkedet i perioden fra den 9. februar 2024 og frem til overgangen
til Tidlig Pension den 1. juni 2027.
Det vil betyde, at en person i et sådan tilfælde vil skulle bevare
tilknytningen til arbejdsmarkedet i en kortere periode end udgangspunktet
på 6 måneder.
Forslaget vil desuden indebære, at i tilfælde, hvor afgørelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 26 q om ret til Tidlig Pension først vil blive
truffet umiddelbart samtidig med eller efter, at den pågældende vil have ret
til at gå at overgå til Tidlig Pension, vil personen ikke skulle opfylde et krav
om arbejdsmarkedstilknytning i perioden før overgang til Tidlig Pension.
Det vil bl.a. være tilfældet før de første årgange, som vil kunne opnå ret til
Tidlig Pension, og som vil kunne indgive ansøgning om ret til Tidlig
Pension fra august 2021 med henblik på overgang til Tidlig Pension fra den
1. januar 2022.
Den foreslåede bestemmelse vil endeligt indebære, at personen vil skulle
eftersende dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning for den periode,
der ligger efter brevet fra Udbetaling Danmark om overgang til Tidlig
Pension, som vil blive sendt 3 måneder før overgang til ydelsen, i det
omfang, Udbetaling Danmark ikke vil være i besiddelse af oplysninger
herom.
186
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det foreslås i
§ 26 r, stk. 7,
at Udbetaling Danmark i særlige tilfælde vil
kunne se bort fra kortvarige afbrydelser af tilknytningen til arbejdsmarkedet
i den 6 måneders periode.
Forslaget vil betyde, at en person
–
på baggrund af en konkret og
individuel vurdering af sagens faktiske omstændigheder
–
undtagelsesvist
vil kunne anses for at have bevaret tilknytningen til arbejdsmarkedet,
selvom personen i en kortere periode ikke er i beskæftigelse eller medlem af
en arbejdsløshedskasse. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis personen
har været ramt af en alvorlig sygdom, der har bevirket, at vedkommende
ikke har fået meldt sig ind i en arbejdsløshedskasse, eller hvis personen
f.eks. har skiftet bank i perioden, og derfor uforvarende har overset en
opkrævning af kontingent. I sådanne tilfælde vil det være en betingelse, at
personen hurtigst muligt har søgt at rette op herpå, f.eks. ved at efterbetale
det manglende kontingent.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2.3 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
§ 26 s, stk. 1, 1. pkt.,
at Udbetaling Danmark senest 3
måneder før, en person overgår til Tidlig Pension, oplyse personen om
tidspunktet for overgang til Tidlig Pension og værdien af
pensionsrettigheder, der er indberettet efter § 32 j.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at en person vil blive mindet om
overgangen til Tidlig Pension senest 3 måneder før, at personen
–
i henhold
til den afgørelse, som Udbetaling Danmark har truffet, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 26 q
–
har opnået ret til at kunne gå på Tidlig Pension.
Personen vil samtidig blive orienteret om, hvor stor den værdien af de
indberettede pensionsrettigheder er efter § 32 j. Den pågældende vil på den
baggrund have mulighed for at supplere pensionsoplysningerne.
Det foreslås i
§ 26 s, stk. 1, 2. pkt.,
at Udbetaling Danmark samtidig vil
anmode personen om at bekræfte ønsket om overgang til Tidlig Pension
samt at indsende dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 26 r, stk. 1, i det omfang,
arbejdsmarkedstilknytningen ikke fremgår af offentlige systemer og registre.
Forslaget vil indebære, at Udbetaling Danmark vil bede personen
bekræfte, at vedkommende fortsat ønsker at gå på Tidlig Pension på den
oplyste dato, som den pågældende har opnået ret til. Udbetaling Danmark
vil endvidere orientere om, at i tilfælde af, at personen ikke ønsker at gå på
Tidlig Pension på det tidspunkt, hvor vedkommende har ret til det, vil den
pågældende løbende over for Udbetaling Danmark kunne bekræfte ønske
om overgang til Tidlig Pension fra førstkommende måned efter alderen for
Tidlig Pension er nået.
Den foreslåede bestemmelse vil desuden medføre, at Udbetaling Danmark
vil kunne anmode personen om at indsende dokumentation for
187
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
arbejdsmarkedstilknytning, jf. den foreslåede bestemmelse i § 26 r, i det
omfang, Udbetaling Danmark ikke har adgang til oplysninger herom. Det
kan f.eks. være tilfældet, hvis personen har været beskæftiget eller
arbejdsløshedsforsikret i et EU/EØS-land, Schweiz eller Storbritannien i
perioden, og at Udbetaling Danmark derfor ikke umiddelbart vil kunne
konstatere dette ved et opslag i danske datakilder.
Bekræftelse eller korrektion af oplysningerne samt indsendelse af eventuel
dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning vil skulle ske via den digitale
selvbetjeningsløsning.
Bekræfter personen ønsket om at gå på Tidlig Pension på den oplyste dato,
vil personen endvidere skulle bekræfte størrelsen af den af Skattestyrelsen
oplyste pensionsformue samt oplyse om forventet arbejdsindkomst fra
eventuel selvstændig virksomhed samt eventuel forventet
lønmodtagerindkomst efter overgangen til Tidlig Pension. Disse oplysninger
vil være nødvendige for, at Udbetaling Danmark vil kunne beregne
størrelsen af den pension, personen vil have ret til.
Personen vil desuden skulle oplyse, hvor mange år den pågældende har
boet eller arbejdet i Danmark i perioden fra det fyldte 15. år til overgangen
til Tidlig Pension. Oplysningerne vil være nødvendige for Udbetaling
Danmarks vurdering af, om personen vil have ret til det fulde beløb eller
alene en forholdsmæssig andel af pensionen.
Det foreslås i
§ 26 s, stk. 1, 3. pkt.,
at når Udbetaling Danmark træffer
afgørelse om ret til Tidlig Pension mindre end 3 måneder før, personen kan
overgå til Tidlig Pension, skal oplysningerne efter 1. pkt. fremgå af
afgørelsen.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at Udbetaling Danmark sammen
med afgørelsen om ret til Tidlig Pension i den foreslåede bestemmelse i § 26
q, stk. 3, også skal oplyse om indberettede pensionsrettigheder efter § 32 j,
når der træffes afgørelse om Tidlig Pension mindre end 3 måneder fra
overgangen til Tidlig Pension. Det foreslås i
§ 26 s, stk. 2,
at Udbetaling
Danmark træffer afgørelse om afslag på Tidlig Pension, når der ikke er
dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 26 r, i offentlige systemer eller registre, og personen heller
ikke fremlægger dokumentation for tilknytningen.
Forslaget betyder, at når der ikke er dokumentation i offentlige systemer
eller registre for personens tilknytning til arbejdsmarkedet efter den
foreslåede bestemmelse i § 26 r, og personen heller ikke fremlægger
dokumentation for den tilknytningen, skal Udbetaling Danmark træffe
afgørelse om afslag på Tidlig Pension. Afgørelsen vil skulle opfylde
forvaltningslovens krav til en afgørelse, herunder indeholde en begrundelse
for afgørelsen samt en klagevejledning, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 25.
188
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 26 t
Der er i dansk ret et grundlæggende princip, at man som udgangspunkt
ikke kan modtage en offentlig ydelse for en periode, der er dækket af en
anden offentlig ydelse eller anden indtægt. Der findes i særlovgivningen i et
vist omfang regler, der fastsætter i hvilket omfang en offentlig ydelse kan
udbetales samtidig med anden offentlig ydelse. Det er f.eks. tilfældet i § 74
c, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter ”Et medlem, som
modtager ydelser efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende
udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet
af reglerne om fleksjob i kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
kan ikke samtidig
modtage efterløn.”
Det foreslås i
§ 26 t, stk. 1,
at der ikke kan ”udbetales Tidlig Pension, hvis
personen samtidig får udbetalt en anden offentlig forsørgelsesydelse.”
Det betyder, at der ikke kan udbetales Tidlig Pension, hvis personen f.eks.
får udbetalt
efterløn,
arbejdsløshedsdagpenge, eller
feriedagpenge.
Det foreslås i
§ 26 t, stk. 2,
at der ikke kan ”udbetales Tidlig Pension, hvis
personen har fået tilkendt førtidspension eller seniorpension efter lov om
social pension. Der kan ikke udbetales Tidlig Pension, hvis personen har ret
til en tilsvarende udenlandsk pension, eller hvis personen har ret til
udenlandsk pension, der svarer til folkepension efter lov om social pension.
Det betyder, at en person, der efter at have fået en afgørelse om ret til
Tidlig Pension, jf. den foreslåede § 26 q, får tilkendt førtidspension eller
seniorpension, ikke vil kunne få udbetalt Tidlig Pension. Dette gælder også,
hvis førtidspensionen eller seniorpensionen er gjort hvilende. Bestemmelsen
skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 26 q, stk. 2, hvorefter en
person, der før opgørelsestidspunktet har fået tilkendt førtidspension efter
lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v., eller seniorpension efter lov om social
pension, ikke har ret til Tidlig Pension.
Hvis personen efter afgørelsen af ret til Tidlig Pension opnår ret til en
udenlandsk social pension, der svarer til førtidspension eller seniorpension,
kan personen ikke få udbetalt Tidlig Pension. Tilsvarende gælder, hvis
personen efter afgørelsen af ret til Tidlig Pension opnår ret til en social
pension, der kan sidestilles med folkepension efter lov om social pension.
189
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det foreslås videre i
§ 26 t, stk. 3,
at der ”uanset stk. 1, ikke kan udbetales
Tidlig Pension, hvis personen modtager sygedagpenge efter lov om
sygedagpenge, barselsdagpenge efter barselsloven, invaliditetsydelse efter
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. eller hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik.”
Sygedagpenge og barselsdagpenge er indkomsterstattende ydelser for en
midlertidig periode, og udbetalingen af disse ydelser vil nedsætte Tidlig
Pension efter reglerne om nedsættelse af Tidlig Pension for
arbejdsindtægter, jf. den foreslåede § 32 e.
Invaliditetsydelse er bevilget til personer, der i princippet opfyldte
betingelserne for mellemste eller højeste førtidspension, men som havde en
tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed en erhvervsindtægt.
Invaliditetsydelsen bevares ved bevilling af fleksjob og ved overgang til
fleksydelse og efterløn, og ud fra lighedshensyn foreslås det, at
invaliditetsydelse også bevares ved overgang til Tidlig Pension. Det
forudsætter, at personen ikke er tilkendt førtidspension, som er gjort
hvilende.
Hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik gives til personer, der ikke
modtager fuld førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension
på grund af betingelserne om optjening, og hjælpen kan pr. måned højst
udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været
berettiget til fuld førtidspension eller seniorpension. Det er foreslået i
lovforslagets § 2, nr. 4, at modtagerkredsen for hjælp efter lovens § 27 a
udvides til også omfatte Tidlig Pension, og som konsekvens heraf foreslås
det, at hjælp efter lovens § 27 a kan udbetales samtidig med Tidlig Pension.
Det foreslås i
§ 26 u,
at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at kunne
fastsætte nærmere regler om indgivelse og behandling af ansøgning om
Tidlig Pension efter § 26 q, om kravet om arbejdsmarkedstilknytning efter §
26 r og om overgang til Tidlig Pension efter 26 s.
Den foreslåede bemyndigelse forventes at blive udmøntet i en
bekendtgørelse og vil indebære mulighed for at fastsætte nærmere regler om
indgivelse og behandling af en ansøgning om Tidlig Pension, herunder hvis
personen ikke vil have adgang til digital selvbetjening eller Digital Post.
Det er endvidere forventningen, at der vil blive fastsat regler om, at når
Udbetaling har truffet afgørelse om ret til Tidlig Pension mere end
12måneder før overgang til Tidlig Pension, vil Udbetaling Danmark 10
måneder før, at en personen kan overgå til Tidlig Pension, skulle vejlede
den pågældende om kravet om arbejdsmarkedstilknytning efter den
foreslåede bestemmelse i § 26 u.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2.3 og 2.3.2.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
190
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Til nr. 9.
Til § 32 e
Tidlig Pension er en ny ordning og der er derfor ikke gældende regler om
nedsættelse af Tidlig Pension for indtægter ved personligt arbejde.
De foreslåede regler tager imidlertid deres udspring fra dels reglerne om
folkepension, og hvilke arbejdsindtægter, som medfører fradrag i
folkepensionens grundbeløb og dels fra fradragsreglerne om fleksydelse.
Der henvises til de gældende regler i afsnit 2.6.1.4.
Det foreslås, at der efter kapitel 4 a indsættes et nyt kapitel 4 b om
beregning af Tidlig Pension.
Det foreslås i
§ 32 e, stk. 1,
at pensionistens indtægter ved personligt
arbejde medfører nedsættelse af Tidlig Pension med 64 pct. af indtægterne,
når indtægten overstiger 24.000 kr. inkl. arbejdsmarkedsbidrag (2020-
niveau) pr. år.
Det foreslås, at der vil skulle ske nedsættelse i Tidlig Pension for
pensionistens indtægter ved personligt arbejde, som er udført, mens
personen har modtaget Tidlig Pension. Det foreslås videre, at nedsættelsen
sker hver måned. Dette svarer ikke til de gældende regler for folkepension,
som følger kalenderårsmodellen, og hvor nedsættelsen sker foreløbigt hver
måned og efterreguleres én gang årligt.
Det foreslås, at der først sker nedsættelse i Tidlig Pension, når indtægten
ved personligt arbejde overstiger 24.000 kr. (2020-niveau), det såkaldte
bundfradrag.
Det foreslås desuden, at der skal ske procentuel nedsættelse af Tidlig
Pension på 64 pct. for pensionistens indtægter ved personligt arbejde, når
indtægten overstiger bundfradraget på 24.000 kr. (2020-niveau). Det svarer
til, at ydelsen vil være fuldt aftrappet ved supplerende arbejdsindkomst på
ca. 27.000 kr. (2020-niveau) pr. måned.
Da der ikke sker nedsættelse for indtægter før bundfradraget på 24.000 kr.
(2020-niveau) er opbrugt i et kalenderåret, medfører det, at pensionister, der
arbejder vil kunne få udbetalt mere i Tidlig Pension i starten af hvert år,
indtil bundfradraget er opbrugt.
Eksempel
En person, der modtager Tidlig Pension, og som har en fast løn på 24.000
kr. pr. måned, vil kunne modtage fuld Tidlig Pension i januar, og vil til
gengæld ikke modtage Tidlig Pension i resten af året, da Tidlig Pension
bliver nedsat med 64 procent af 24.000 kr. pr. måned svarende til 15.360 kr.,
som overstiger fuld Tidlig Pension på 13.550 kr.
Det foreslås i
§ 32 e, stk. 2,
at nedsættelsen for lønindkomst foretages på
baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret efter lov om et
indkomstregister. Nedsættelsen for selvstændig virksomhed foretages på
191
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
baggrund af forskudsopgørelsen til skatteforvaltningen af den forventede
årsindtægt i den selvstændige virksomhed. Den forventede årsindtægt i
virksomheden fordeles med 1/12 pr. kalendermåned.
Det foreslås således, at oplysninger om indtægter fra arbejde som
udgangspunkt skal indhentes fra indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, i det omfang, dette er muligt. Udbetaling Danmark kan
uden samtykke fra en person, der modtager Tidlig Pension indhente
oplysninger om økonomiske forhold om den, som modtager hjælp fra andre
offentlige myndigheder. Udbetaling Danmark kan samkøre og sammenstille
oplysningerne med data fra Udbetaling Danmarks egne, andre
myndigheders og a-kassernes it-systemer, når det er nødvendigt for at
kontrollere, om betingelserne for at yde hjælpen er opfyldt. Udbetaling
Danmark kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i
indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Udbetaling
Danmark skal indhente oplysningerne i indkomstregisteret, hvis de findes
der. Dette følger af § 11 a, stk. 2 og 5, i lov om retssikkerhed og
administration på det social område.
Det foreslås, at nedsættelsen af indtægter fra selvstændig virksomhed
fastsættes på baggrund af forskudsopgørelsen fra skatteforvaltningen om
den forventede årsindtægt i den selvstændige virksomhed. Indtægten ved
selvstændig virksomhed indgår i opgørelsen af indtægt ved personligt
arbejde, når pensionisten tager aktiv del i virksomhedens drift. Årsindtægten
defineres på baggrund af de gældende regler i forhold til beregning af skat.
Den forventede årsindtægt i virksomheden fordeles med 1/12 pr.
kalendermåned.
Det foreslås i
§ 32 e, stk. 3,
at når indtægter fra arbejde eller selvstændig
virksomhed ikke fremgår af indkomstregisteret eller forskudsopgørelsen fra
skatteforvaltningen, skal pensionisten selv oplyse om indtægter ved
personligt arbejde, herunder indtægter i EU/EØS-lande, Schweiz og
Storbritannien, jf. stk. 2.
I det omfang oplysningerne ikke fremgår af indkomstregisteret eller i
skatteforvaltningen, skal Udbetaling Danmark indhente oplysninger om
indtægter fra arbejde eller selvstændig virksomhed i udlandet fra
modtageren af Tidlig Pension. Det samme gælder oplysninger om indtægter
for personligt arbejde, jf. forslaget til §§ 32 e og 32 f, som ikke fremgår af
indkomstregisteret.
Det foreslås, at dokumentationen for oplysninger om indtægter for
personligt arbejde f.eks. kan være lønsedler, bankudskrifter, papirer fra
skattemyndighederne i Danmark eller EU/EØS-lande, Schweiz eller
Storbritannien, regnskaber, der er attesteret af en revisor m.v.
Det foreslås videre, at personer, hvor indtægterne fra arbejde ikke er
indberettet til indkomstregisteret efter lov om en indkomstregister, vil skulle
192
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
sende dokumentation for arbejdsindtægterne til Udbetaling Danmark hver
måned. Dette gælder også for personer, som modtager Tidlig Pension i et
EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet. Modtagerne af Tidlig
Pension skal lægge dokumentationen ind i den selvbetjeningsløsning, som
Udbetaling Danmark stiller til rådighed.
Det foreslås i
§ 32 e, stk. 4,
at det beregnede beløb, som Tidlig Pension
skal nedsættes med efter stk. 2-3 afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Det betyder, at det beregnede beløb, som skal udbetales i Tidlig Pension
altid vil udgøre et helt kornebeløb.
Det foreslås i
§ 32 e, stk. 5,
at beløbsgrænsen i stk. 1 nedsættes
forholdsmæssigt i det kalenderår, hvor personen overgår til at modtage
Tidlig Pension.
Det betyder, at beløbet på 24.000 kr. (2020-niveau) inkl.
arbejdsmarkedsbidrag nedsættes i forhold til den del af året, som personen
har modtaget Tidlig Pension i. Hvis personen f.eks. overgår til folkepension
den. 1. april, vil beløbet på de 24.000 kr. udgøre 3/12 af kalenderårets beløb,
svarende til at beløbet udgør 6.000 kr.
Det foreslås i
§ 32 f,
at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om beregning og nedsættelse af Tidlig Pension for pensionistens indtægter
ved personligt arbejde. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere
nærmere regler om, hvilke indtægter ved personligt arbejde, herunder hvilke
ydelser, der træder i stedet for indtægter ved personligt arbejde, der skal
indgå i beregningen af Tidlig Pension.
Det foreslås, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om, hvilke indtægter
ved personligt arbejde, der skal indgå i opgørelsen af indtægten, vil blive
anvendt til at fastsætte regler, som svarer til de regler om indtægter ved
personligt arbejde, der kan påvirke folkepensionens grundbeløb, jf. § 27, i
lov om social pension.
Det foreslås på den baggrund, at følgende indtægter skal anses som en
arbejdsindkomst ved personligt arbejde:
Indtægt ved personligt arbejde kan
f.eks.
bestå af:
Lønindtægt,
honorarer, mødediæter
m.v.
,
indtægt der midlertidigt træder i stedet for lønindtægt,
indtægt ved pensionistens personlige arbejde i egen virksomhed.
Lønindtægter svarer til A- eller B-indkomst, hvoraf der skal betales
arbejdsmarkedsbidrag.
Honorarer og mødediæter indgår i den personlige indkomst og anses for
arbejdsindtægt, da de indtjenes ved personligt arbejde. Vederlag som
domsmand vil skulle indgå som indkomst ved personligt arbejde, da
indtægten skyldtes pensionistens egen arbejdsindsats. Indtægter, som træder
i stedet for arbejdsindtægter, vil også medføre fradrag i Tidlig Pension. Der
193
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
vil således blive foretaget fradrag i Tidlig Pension, hvis pensionisten f.eks.
får udbetalt sygedagpenge eller tabt arbejdsfortjeneste.
Løbende indtægter i form af licensrettigheder (royalty) og andre indtægter
fra immaterielle rettigheder (
f.eks.
ophavsretten til litterære og kunstneriske
værker, fotografiretten og patentretten) indgår i indtægtsgrundlaget i
udbetalingsåret, hvis arbejdsindsatsen er udført i en periode, for hvilken der
udbetales Tidlig Pension, og hvis indkomsten knytter sig til en aktiv
arbejdsindsats i det pågældende år, hvor indkomsten indtjenes. For
lønmodtagere vil hele arbejdsindtægten skulle indgå i den personlige
indkomst. Der vil ikke være fradrag for udgifter til at sikre, erhverve og
vedligeholde indkomsten.
Indtægt ved personligt arbejde vil også skulle omfatter indtægt, der
midlertidigt træder i stedet for arbejdsindtægt f.eks. sygedagpenge.
Indtægt ved beskæftigelse om bord på et skib, der er registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister, er i princippet skattefri, hvilket der er taget
hensyn til ved lønfastsættelsen på området. Ved beregning af sociale ydelser
foretages som hovedregel en omregning af indtægten på samme måde som
ved beregningen af arbejdsfortjenesten i § 10 i bekendtgørelse nr. 1584 af
18. december 2018 om beregning af dagpengesatsen om fremgangsmåden
ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for visse ydelser for lønmodtagere, der
gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).
Det medfører, at ved beregning af arbejdsfortjenesten for et medlem, der gør
tjeneste på et skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), skal
der ske regulering af den månedlige DIS-hyre. Regulering sker på grundlag
af den månedlige indtjening og den tilsikrede skattefrihed eksklusiv
kompensationstillæg, medlemmets bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension som lønmodtager og medlemmets bidrag til
pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af
pensionsordninger m.v. Regulering finder sted hvert år pr. 1. januar. Ved
tjeneste under 30 dages varighed sker der en forholdsmæssig regulering af
hyren.
Efter omregning, tillægges den beregnede indtægt medlemmets bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension som lønmodtager og medlemmets bidrag
til pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af
pensionsordninger m.v.
Skalatrin og omregningsfaktorer fastsættes på grundlag af:
1) statsskat og sundhedsbidrag, jf. personskattelovens § 5,
2) landsgennemsnittet af kommune- og kirkeskat,
3) personfradraget, jf. personskattelovens § 10, og
4) sømandsskattefradraget, jf. § 3 i lov om beskatning af søfolk.
Skalatrin og omregningsfaktorer offentliggøres i forbindelse med den
årlige regulering af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, stk. 1, i lov om
194
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
arbejdsløshedsforsikring m.v. Skalatrinene fremgår af vejledning nr. 10240
af 17. december 2019 om vejledning om satser mv. på
arbejdsløshedsforsikringens område 2020, kapitel 6.
Ejere af de pensionsordninger, der er omfattet af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1, har efter personskatteloven (§ 3, stk. 2,
nr. 3) adgang til ved opgørelsen af den personlige indkomst at fradrage egne
bidrag og præmier til ordningen i et efter personbeskatningsloven nærmere
angivet omfang. Disse fradrag vil ikke skulle foretages, når man opgør
indtægten ved personligt arbejde.
Indtægt, dvs. nettooverskuddet ved selvstændig virksomhed vil skulle
indgå i indtægtsgrundlaget, hvis pensionisten tager aktivt del i
virksomhedens drift.
Selvstændige erhvervsdrivende kan trække udgifter fra, når de er med til at
sikre, erhverve og vedligeholde indkomst ved selvstændig
erhvervsvirksomhed, se personskattelovens § 3, stk. 2. Disse fradrag skal
også kunne foretages i indtægt ved personligt arbejde, ligesom det gælder i
reglerne om folkepension, jf. § 33, stk. 2, i bekendtgørelse om social
pension. Bidrag og præmier til pensionsordninger vil dog ikke skulle
trækkes fra ved opgørelsen af den selvstændiges arbejdsindtægt.
En skattepligtig person, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed,
beskattes efter personskatteloven, men den selvstændige har herudover
mulighed for at anvende andre ordninger efter skattelovene.
Størrelsen af den selvstændiges personlige indkomst, der vil skulle indgå i
opgørelsen af indtægter ved personligt arbejde, vil afhænge af, om den
selvstændige alene beskattes efter personskatteloven, eller om den
selvstændige samtidig er omfattet af virksomhedsordningen eller af
kapitalafkastordningen.
En forudsætning for, at en indtægt fra egen virksomhed kan anses for
indtægt ved personligt arbejde, er, at den pågældende tager aktivt del i
virksomhedens drift i det år, indkomsten optjenes og at indkomsten
beskattes som personlig indkomst.
Ved opgørelsen af den personlige indkomst for en selvstændig
erhvervsdrivende, der benytter virksomhedsordningen, medregnes kun den
del af virksomhedens overskud, der overføres til beskatning som personlig
indkomst hos den erhvervsdrivende.
Opsparet overskud indgår i den personlige indkomst i det år, hvor
overskuddet overføres til personlig beskatning. Overførte beløb indgår
således i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb i
udbetalingsåret, såfremt pensionisten har taget aktivt del i driften af
virksomheden i den periode, hvor overskuddet optjenes.
195
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Overskud af udlejningsejendom medregnes kun i indtægtsgrundlaget, når
pensionisten i det daglige deltager i driften af ejendommen,
f.eks.
ved at
denne forestår ejendomsadministration på erhvervsmæssig basis.
Opgørelse af indtægter ved personligt arbejde vil således svare til den
måde man efter gældende regler opgør indtægtsgrundlaget for indtægter ved
personligt arbejde til brug for indtægtsregulering af folkepensionens
grundbeløb.
Beskæftigelsesministeren forventes at benytte bemyndigelsen til at
fastsætte nærmere regler om, hvordan beregningen af Tidlig Pension skal
foretages, når pensionisten har arbejdsindtægter, som lægger sig op af de
gældende regler for fleksydelse, dog således at indtægten ikke vil blive
omregnet til et timetal.
Det foreslås, at i det omfang arbejdsgiveren har indberettet
arbejdsindkomster til indkomstregistreret, således at Udbetaling Danmark
vil have mulighed for at foretage beregningen af Tidlig Pension i samme
måned, som lønnen dækker, skal Udbetaling Danmark foretage
beregningen, således at Tidlig Pension kan udbetales senest den sidste
bankdag i måneden.
For arbejdsindtægter, som først indberettes inden den 10.i den
efterfølgende måned, foreslås det, at Udbetaling Danmark anvender den
forudgående måneds arbejdsindtægter som grundlag for fradraget i Tidlig
Pension. Dette svarer til de regler, som anvendes ved beregning af
fleksløntilskud.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, at beregningen af Tidlig Pension
vil kunne blive omregnet, jf. forslaget til § 48 c, hvis der sker ændringer i
forhold til de indberettede beløb i indkomstregisteret.
Det foreslås videre, at personer, hvor indtægterne fra arbejde ikke er
indberettet til indkomstregisteret efter lov om en indkomstregister, vil skulle
sende dokumentation for arbejdsindtægterne til Udbetaling Danmark hver
måned. Dette gælder også for personer, som modtager Tidlig Pension i et
andet EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet. Modtagerne af
Tidlig Pension skal lægge dokumentationen ind i den selvbetjeningsløsning,
som Udbetaling Danmark stiller til rådighed. Der henvises endvidere til
bemærkningerne til forslaget til § 48 d.
Til §§ 32 g-32 k
Tidlig Pension er en ny ordning og der findes derfor ikke gældende regler
om nedsættelse af Tidlig Pension for pensionsordninger.
I de to gældende tilbagetrækningsordninger efterløn og fleksydelse
medfører pensionsordninger nedsættelse af ydelsen. De pensionsordninger,
der medfører nedsættelse af efterløn og fleksydelse er pensionsordninger,
som er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
196
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 238 af 12. marts 2020,
herunder:
1) Alderspensionsordninger med løbende udbetalinger.
2) Rateforsikringer i pensionsøjemed.
3) Kapitalforsikringer i pensionsøjemed.
4) Rateopsparing i pensionsøjemed.
5) Opsparing i pensionsøjemed.
6) Indeksordninger og indekskontrakter.
7) Aldersforsikring.
8) Aldersopsparing.
9) Supplerende engangssum.
Tilsvarende udenlandske pensionsordninger samt opsparing i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, herunder LD-aldersopsparing, medfører også
nedsættelse af ydelsen.
Pension fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, invalidepension, ægtefælle-
eller samleverpension eller børnepension, jf. § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra c-f,
i pensionsbeskatningsloven medfører dog ikke nedsættelse af ydelsen.
Tilgodehavende feriemidler, som indestår i LD Fonde og ikke udbetales i
efterløns- eller fleksydelsesperioden, skal ikke anses for en
pensionsordning, og medfører dermed ikke fradrag.
Værdien af pensionsordningerne opgøres af pensionsselskaber m.v. ca. �½
år før efterløns- og fleksydelsesalderen. Pensionsordningerne opgøres med
bruttobeløb, og ordninger, der er beskattet ved indbetalingen til
pensionsordningen bruttoficeres med en fastsat faktor.
For personer, der er født den 1. januar 1956 eller senere, nedsættes
ydelsen for pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger med
udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af det indberettede beregnede
livsvarige årlige pensionsbeløb ved efterlønsalderen. For alle øvrige
ordninger beregner a-kassen et årligt pensionsbeløb som 5 pct. af det
indberettede depot. Nedsættelsen foretages herefter med 80 pct. af det
beregnede årlige pensionsbeløb. Nedsættelsen foretages, uanset om
pensionen udbetales i ydelsesperioden.
Hvis en pensionsordning, som er led i et ansættelsesforhold, udbetales
løbende i ydelsesperioden foretages fradraget for den pensionsordning med
64 pct. af det til enhver tid løbende udbetalte beløb fra det tidspunkt, hvor
den kommer til udbetaling. Hvis pensionsordningen har indgået i de
pensionsordninger, der er opgjort ved efterlønsalderen, trækkes
pensionsordningen ud af opgørelsen ved efterlønsalderen, og der foretages
en ny beregning af fradraget for de tilbageblevne ordninger.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af de gældende regler for nedsættelse
af efterløn for pensioner i de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.1.2.
197
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det foreslås i § 32 g, stk. 1, at Tidlig Pension nedsættes af følgende
pensionsordninger:
1) Pensionsordninger, som er omfattet af afsnit I i
pensionsbeskatningsloven, og tilsvarende udenlandske
pensionsordninger, jf. dog stk. 2.
2) Opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Det foreslås videre i § 32 g. stk. 2, at Tidlig Pension nedsættes ikke af
pensioner, som er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og § 2,
nr. 4, litra c-f.
Det betyder, at Tidlig Pension nedsættes på grundlag af de samme
pensionsordninger, som medfører nedsættelse af efterløn og fleksydelse.
Det foreslås i § 32 h,
stk. 1, at ”ved behandling af ansøgningen om
overgang til Tidlig Pension opgør Udbetaling Danmark den samlede værdi
af ansøgerens pensionsordninger på tidspunktet, hvor der er 3 år til personen
når folkepensionsalderen. Opgørelsen foretages på grundlag af oplysninger,
som er indberettet efter § 32 j, stk. 2, om i de § 32 g, stk. 1, nævnte
ordninger samt på grundlag af ansøgerens erklæring, jf. § 32 j,
stk. 4.”
Det betyder, at opgørelsen af, om personens pensionsordninger medfører
nedsættelse af Tidlig Pension foregår på samme tidspunkt som opgørelsen
af fradraget i efterløn og fleksydelse. Der henvises til bemærkninger til den
foreslåede § 32 j, stk. 1 og 2, med hensyn til, hvad pensionsselskabernes
m.v. indberetning skal vedrøre og indeholde.
Opgørelsen foretages 3 år før personen når folkepensionsalderen, uanset
om personen har ret til Tidlig Pension i kortere tid end 3 år.
Det foreslås i § 32 h,
stk. 2, at ”for pensionsordninger med løbende
livsvarige udbetalinger foretages nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb,
der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige årlige ydelse,
jf. § 32 j, stk. 2, 1. pkt. For alle øvrige ordninger beregner Udbetaling
Danmark en årlig ydelse som 5 pct. af det indberettede depot, jf. § 32 j, stk.
2, 2. pkt. Tidlig Pension nedsættes i hele ydelsesperioden med det
beregnede beløb, der overstiger et fradragsbeløb på 100.000 kr. (2020-
niveau). Nedsættelsen efter denne bestemmelse foretages, uanset om
pensionen udbetales i
perioden med Tidlig Pension.”
Det betyder, at nedsættelsen af Tidlig Pension på grundlag af pensioner
bygger på en sondring mellem livsvarige og ikke-livsvarige pensioner.
Beregning af fradrag for livsvarige pensioner sker med udgangspunkt i en
årlig beregnet livsvarig ydelse.
Beregning af fradrag for ikke-livsvarige pensioner sker med udgangspunkt
i en beregnet depotværdi.
De ikke-livsvarige pensioner kan både omfatte engangsudbetalinger samt
pensioner, der kommer løbende til udbetaling i en begrænset periode. Det er
f.eks. en ratepension over 10 år.
198
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
2278665_0199.png
For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger, herunder
tjenestemandspensioner, oplyser pensionsselskaberne m.v. en beregnet årlig
ydelse ved udbetaling. Vurderingen af, om der er tale om en aftale med
livsvarig udbetaling, skal afgøres af det pensionsinstitut, der indberetter
pensionen.
Udbetaling Danmark skal foretage opgørelsen af den livsvarige årlige
ydelse, hvori indgår personens egne oplysninger om pensioner, der ikke er
indberettede, herunder pensioner i udlandet.
Som beregningsgrundlag for nedsættelse af Tidlig Pension for pensioner
med løbende livsvarige ydelser benyttes 80 pct. af værdien af den livsvarige
årlige ydelse, personen kan få 3 år før folkepensionsalderen.
For kapitalpensioner og ratepensioner m.v. skal oplyses depotet. Som et
depot forstås i denne forbindelse pensionshensættelserne, hvis der er tale om
en pensionskasse, livsforsikringshensættelserne, hvis der er tale om et
livsforsikringsselskab, og indeståendet, hvis der er tale om et pengeinstitut.
For alle disse ordninger beregner Udbetaling Danmark den årlige ydelse
ud fra depotet 3 år før folkepensionsalderen. Den årlige ydelse opgøres som
5 pct. af depotet.
Dertil lægges eventuelle udbetalinger fra pensionsordninger mellem
personens 60. år og tidspunktet, hvor der er 3 år til folkepensionsalderen.
For en beskrivelse af opgørelsen af disse beløb henvises til bemærkningerne
til den foreslåede § 32 i.
Når beregningsgrundlagene for nedsættelsen af Tidlig Pension
–
dvs.
beregningsgrundlaget for pensioner med livsvarige udbetalinger og
beregningsgrundlaget for pensionsordninger med en depotværdi samt
eventuelle pensionsudbetalinger mellem personens 60. år og tidspunktet,
hvor der er 3 år til folkepensionsalderen
–
er lagt sammen fratrækkes
bundfradraget på 100.000 kr. (2020).
Nedsættelsen af Tidlig Pension sker med 80 pct. af det beløb, der
overstiger bundfradraget. Det vil sige, at Tidlig Pension nedsættes krone for
krone med den del af beregningsgrundlaget, der overstiger bundfradraget
I tabel 3 er en oversigt over nedsættelsen af Tidlig Pension for de enkelte
pensionsordninger.
Tabel 3. Nedsættelsen af Tidlig Pension for de enkelte pensionsordninger
Pensionsordninger:
Livsvarige pensioner (uden depotværdi),
Beregningsgrundlaget er 80 pct. af den
som er led i et ansættelsesforhold
indberettede årlige ydelse 3 år før
folkepensionsalderen.
Bundfradrag
’)
benyttes
Heraf trækkes det beløb, der overstiger
bundfradraget, fra i Tidlig Pension
199
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
2278665_0200.png
Livsvarige pensioner (uden depotværdi),
som er private
Beregningsgrundlaget er 80 pct. af den
indberettede årlige ydelse 3 år før
folkepensionsalderen.
Bundfradrag benyttes
’)
Heraf trækkes det beløb, der overstiger
bundfradraget, fra i Tidlig Pension
Beregningsgrundlaget er 5 pct.
pensionsformuen 3 år før
folkepensionsalderen.
Bundfradrag benyttes
’)
Heraf trækkes det beløb, der overstiger
bundfradraget, fra i Tidlig Pension
Beregningsgrundlaget er 5 pct.
pensionsformuen 3 år før
folkepensionsalderen.
Bundfradrag benyttes
’)
Heraf trækkes det beløb, der overstiger
bundfradraget, fra i Tidlig Pension
Påvirker ikke Tidlig Pension
Pensioner med depotværdi, som er led i et
ansættelsesforhold
Pensioner med depotværdi, som er private
ATP, ægtefælle- og samleverpension,
børnepension og invalidepension
*)
Bundfradraget på 100.000 kr. (2020) anvendes, når beregningsgrundlaget for alle
pensioner er fundet
Eksempel
Person P har en kapitalpension på 600.000 kr., en ratepension med et
depot på 710.000 og en livrente med en årlig udbetalingsværdi på 54.000 kr.
Nedsættelsen af Ps Tidlige Pension er:
Kapitalpension: 5 pct. af 600.000 kr.
Ratepension: 5 pct. af 710.000 kr.
Livrente: 80 pct. af 54.000 kr.
Beregningsgrundlag
Beregningsgrundlag efter bundfradrag
(100.000 kr.)
Nedsættelse af Tidlig Pension: 100 pct. af
8.700 kr.
30.000 kr.
35.500 kr.
43.200 kr.
108.700 kr.
8.700 kr.
8.700 kr.
I modsætning til efterløns- og fleksydelsesordningen nedsættes Tidlig
Pension kun på grundlag af pensionsordningernes værdi, som er opgjort ved
200
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
tidspunktet, hvor der er 3 år til folkepensionsalderen. Dog medregnes
pensionsudbetalinger efter personens 60. år, men inden 3 år før
folkepensionsalderen.
Det betyder, at en forøgelse eller en formindskelse af pensionsordningen
efter opgørelsestidspunktet ikke får betydning for nedsættelsen af Tidlig
Pension. Endvidere påvirkes nedsættelsen af Tidlig Pension af udbetaling af
en pensionsordning, herunder udbetaling fra en pensionsordning, der er
oprettet som led i et ansættelsesforhold, eller af et ophør af en
pensionsordning.
Det foreslås i
§ 32 h, stk. 3,
”nedsættelsen af Tidlig Pension for
pensionsordninger opgøres på årsbasis og omregnes til et månedsbeløb, der
afrundes til nærmeste hele i kroner, og som trækkes fra i den månedlige
udbetaling.”
I eksemplet vil det betyde, at den årlige nedsættelse på 8.700 kr. omregnes
til et månedsbeløb på 725 kr. Det vil sige, at personens Tidlige Pension er
13.550 kr. minus 725 kr.= 12.825 kr.
Det foreslås i
§ 32 i, stk. 1,
at ”pensionsopgørelsen efter § 32 m, stk. 2,
tillægges pensionsbeløb, som i overensstemmelse med den pågældende
pensionsordnings aldersvilkår er udbetalt efter personens 60. år, men inden
3 år før folkepensionsalderen. Reglerne i §§ 32 k og 32 m finder tilsvarende
anvendelse.”
Det betyder, at beregningsgrundlaget for nedsættelse af Tidlig Pension for
pensionsordningen 3 år før folkepensionsalderen skal tillægges
pensionsbeløb, som er udbetalt i overensstemmelse med pensionsordningens
aldersvilkår i perioden mellem personens 60. år og tidspunktet, hvor der er 3
år til folkepensionsalderen.
Der findes tilsvarende bestemmelser i reglerne for fradrag i efterløn og
fleksydelse
Reglen skal ses i sammenhæng med, at pensionsordninger, der blev
indgået aftale om før 2007, som udgangspunkt kunne udbetales fra det 60.
år, dvs. fra den daværende efterløns- og fleksydelsesalder. Reglen blev
indført som led i Velfærdsaftalen fra 2006 med den begrundelse, at
udbetaling fra allerede oprettede pensionsordninger, som foretages efter
personen er fyldt 60 år, men før efterløns- eller fleksydelsesalderen, skal
medføre fradrag i efterlønnen eller fleksydelsen for at forebygge utilsigtet
brug af skattebegunstigede pensionsordninger til at finansiere
tilbagetrækning, før personen kan gå på efterløn eller fleksydelse. De
samme hensyn vil gøre sig gældende i forhold til Tidlig Pension.
Pensionsinstitutter
m.v.
skal indberette om udbetalinger fra sådanne
pensioner i forbindelse med indberetning af pensionsformuen 3 år før det
tidspunkt, hvor personen har 3 år til folkepensionsalderen. Reglerne om
201
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
opgørelse af pensionsformuen, indberetning, nedsættelsesberegning m.v., jf.
de foreslåede §§ 32 h og 32 j finder fortsat anvendelse.
Beregningen af nedsættelsen af Tidlig Pension afhænger af, om der er tale
om en pensionsordning med et depot, hvor depotet eller dele heraf
udbetales, eller om der er tale om en livsvarig pensionsordning med løbende
udbetaling.
Hvis der er tale om en pensionsordning med et depot, hvor depotet eller
dele heraf udbetales, medregnes det udbetalte bruttobeløb i
beregningsgrundlaget sammen med eventuelle beløb fra andre pensioner
med en depotværdi efter reglerne i den foreslåede § 32 h.
Hvis der er tale om en livsvarig pensionsordning med løbende udbetaling,
divideres det udbetalte bruttobeløb i perioden fra personens 60. år indtil det
tidspunkt, hvor der er 3 år til folkepensionsalderen, med det maksimale antal
år med Tidlig Pension, dvs. 3 år. Beløbet, der derved fremkommer,
medregnes sammen med andre livsvarige pensionsordninger med en
løbende udbetalingsværdi efter reglerne i den foreslåede § 32 h.
Eksempel
Person P har ret til Tidlig Pension i 3 år. P har fået udbetalt 55.000 kr. pr.
år som 60, 61, 62 og 63-årig fra en privat livsvarig, løbende
pensionsordning. I alt 220.000 kr. P får fortsat udbetalt 55.000 kr. pr. år i
løbende pension. P har også fået udbetalt en kapitalpension på 125.000 kr.
som 62 årig, og P har derudover en ratepension med et depot på 450.000 kr.
Nedsættelsen af P Tidlige Pension er herefter:
Almindelig indberetning - privat løbende pensionsordning
Supplerende indberetning, 60-63 år, privat løbende
pensionsordning (220.000 kr.)
220.000 kr.: 3 år (den maksimale periode med Tidlig
Pension)
Beregningsgrundlag for pensioner med løbende
udbetaling i alt:
80 pct. af 128.333 kr.
Almindelig indberetning - ratepension
Supplerende indberetning, udbetalt kapitalpension
Beregningsgrundlag for pensioner med depotværdi i alt:
5 pct. af 128.333 kr.
Beregningsgrundlag efter bundfradrag: (102,666 kr.+28.750
kr.)
–
100.000 kr.
55.000 kr.
73.333 kr.
102.666 kr.
450.000 kr.
125.000 kr.
28.750 kr.
31.416 kr.
202
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Nedsættelse af Tidlig Pension pr. år 100 pct. af 31.416
kr.
31.416 kr.
Det foreslås i § 32 i,
stk. 2, at ”reglerne i stk. 1, 1. pkt., ikke finder
anvendelse for udbetaling af pension, i det omfang pensionen har medført
fradrag i anden offentlig forsørgelsesydelse.”
Det betyder, at opgørelsen af beregningsgrundlaget for pensionsfradrag 3
år før folkepensionsalderen ikke skal tillægges udbetalinger fra
pensionsordninger, i det omfang pensionsordningen rent faktisk har medført
fradrag i anden offentlig forsørgelsesydelse efter medlemmets fyldte 60. år,
men inden tidspunktet, hvor personen har 3 år til folkepensionsalderen. Med
anden offentlig forsørgelsesydelse menes:
Arbejdsløshedsdagpenge.
Kompensation efter lov om seniorjob.
Kontanthjælp.
Uddannelseshjælp.
Ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.
Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
Ledighedsydelse.
Opregningen er ikke udtømmende.
Hvis pensionen ikke har medført fradrag i en anden offentlig ydelse på
grund af f.eks. manglende udbetalt kontanthjælp på grund af ægtefællens
indtægt, afholdt ferie, manglende rådighed eller lignende i en
dagpengeperiode, anses den ikke for at have medført fradrag i en anden
offentlig ydelse.
Det foreslås i § 32 j,
stk. 1, at ”pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og
pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der forvalter
pensionsordninger, som er omfattet af § 32 g, har pligt til at foretage
indberetning af værdien af de omfattede pensionsrettigheder kort før det
tidspunkt, hvor personen har 3 år til folkepensionsalderen.”
Indberetningen vil ske til det samme register, PERE, som anvendes til
beregning af fradrag i efterløn og fleksydelse for pensionsordninger. Det
betyder, at indberetningen skal foretages på samme tidspunkt, som
pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. indberetter
oplysninger om pensionsordninger til brug for fradrag i efterløn og
fleksydelse, hvilket også er kort før det tidspunkt, hvor der er 3 år til
folkepensionsalderen.
Det foreslås i § 32 j,
stk. 2, at ”for pensionsordninger med
løbende
livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved
udbetaling fra det tidspunkt, hvor der er 3 år til personen når
folkepensionsalderen. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet.
203
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Reglerne om redegørelse for indeholdelse efter skatteindberetningslovens §
9 og § 11, stk. 1, jf. § 59, stk. 1, nr. 3, og kildeskattelovens §§ 85 og 86
finder tilsvarende anvendelse på indberetninger efter 1. pkt. Indberetning
sker elektronisk til told- og skatteforvaltningen, der videregiver
oplysningerne i elektronisk form til Udbetaling Danmark.”
Det betyder, at der for pensionsordninger med løbende livsvarige
udbetalinger indberettes et beregnet årligt livsvarigt pensionsbeløb ved
udbetaling fra det tidspunkt, hvor der er 3 år til personen når
folkepensionsalderen. Det vil sige, at pensionskassen m.v. på tidpunktet for
indberetning fremskriver værdien af pensionsordningen til det tidpunkt,
hvor personen har 3 år til folkepensionsalderen.
For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet. Der skal ikke ske
fremskrivning af værdien af depotet til det tidspunkt, hvor personen har 3 år
til folkepensionsalderen, og pensionsformuen indberettes således med
værdien ved indberetningstidspunktet, hvor der er 3�½ år til personens
folkepensionsalder.
Indberetning sker elektronisk til et særligt pensionsregister (PERE), som
administreres af skatteforvaltningen. Oplysningerne videregives i
elektronisk form til Udbetaling Danmark.
Der vil med hjemmel i den foreslåede § 32 k blive fastsat administrative
regler om personens pligt til at oplyse Udbetaling Danmark om
ekstraordinære indbetalinger til pensionsordningerne i perioden fra
indberetningen fra pensionsselskabet m.v., indtil der er 3 år til personens
folkepensionsalder. Personen skal også oplyse om eventuelle ændringer i
indbetalingerne til de pensionsordninger, som er indberettet med en
fremskrevet værdi.
Som en ekstraordinær indbetaling anses følgende:
1) indbetaling ud over det aftalte til livsvarig alderspension (livrente
eller lignende),
2) indbetaling ud over det aftalte i henhold til ikke-livsvarig pension,
hvor ordningen er indberettet med størrelsen af depotet på
indberetningstidspunktet, tillagt forrentning og aftalte bidrag frem
til efterlønsalderen,
3) indbetaling til ikke-livsvarig pension, hvor ordningen er opgjort og
indberettet med størrelsen af depotet �½ år før efterlønsalderen, og
4) indbetaling til nyoprettet pension efter tidspunktet for indberetning
af pensioner.
Det foreslås i § 32 j,
stk. 3, at ”ved indberetning af depotet, jf. stk. 4,
2.
pkt., af aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A,
aldersopsparing efter pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende
engangssum efter pensionsbeskatningslovens § 29 skal pengeinstitutter,
livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v., foretage en bruttoficering
204
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
af depotet, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra
indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1979, og afkast, der
vedrører tiden efter denne dag, bruttoficeres ved at dividere depotværdien af
denne del med 0,627, mens resten bruttoficeres ved at dividere med 0,767,
jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra en arbejdstagers egne
indbetalinger før den 1. januar 1972, og afkastet heraf bruttoficeres ikke. 1.
og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for LD-aldersopsparing efter § 2 a i
lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.”
De omfattede ordninger bliver beskattet ved indbetalingen til
pensionsordningen, og der skal ikke betales skat, når der sker udbetaling fra
ordningerne i overensstemmelse med ordningernes aldersvilkår. Da de
øvrige pensionsordninger indberettes med et bruttobeløb, er der derfor
behov for at omregne de indestående nettobeløb til bruttobeløb, før de kan
indgå i beregningsgrundlaget for en eventuel nedsættelse af Tidlig Pension.
Omregningen af den indestående nettobeløb til bruttobeløb sker ved at
dividere depotværdien med følgende faktorer:
1) 0,627 for den del af ordningen, som hidrører fra indbetalinger, der
forfaldt efter den 31. december 1979, og afkast, der vedrører tiden
efter denne dag
2) 0,767 for den del af ordningen, der forfaldt i perioden fra den 1.
januar 1972 til og med den 31. december 1979, og afkast, der
vedrører denne periode.
Den del af ordningen, som hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger
før den 1. januar 1972 og afkastet heraf, bruttoficeres ikke.
LD-aldersopsparing efter § 2 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond
bruttoficeres efter principperne i nr. 1 og 2.
Det foreslås i § 32 j,
stk. 4, at ”en person, der ansøger om overgang til
Tidlig Pension skal give oplysning til Udbetaling Danmark om alle
pensioner m.v., der ikke er indberettet elektronisk, herunder pensioner
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 2, samt pensioner omfattet af
firmapensionskasselovens § 1, stk. 2, nr. 2-4, og § 2, stk. 3-5. Det gælder
også pensioner m.v. fra udenlandske pensionsinstitutter m.v. Oplysning om
pensioner m.v. efter 1. og 2. pkt. skal afgives med værdien ved det
tidspunkt, hvor der er 3 år til personen når folkepensionsalderen. Ansøgeren
har endvidere pligt til at erklære over for Udbetaling Danmark, om
oplysningerne, der er indberettet efter
stk. 2 er fyldestgørende.”
Det betyder, at en person, som ansøger om at gå på Tidlig Pension altid
skal afgive oplysning om eventuelle udenlandske pensionsforhold eller
andre pensioner, som ikke er indberettet via edb til Udbetaling Danmark.
Pensionen skal oplyses med værdien på det tidspunkt, hvor der er 3 år til
folkepensionsalderen.
205
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
En persons oplysninger om pensioner, der ikke indberettes elektronisk,
skal suppleres med alle nødvendige oplysninger. Om fornødent skal
personen selv sørge for en dansk oversættelse af oplysninger om pensionen.
En person skal desuden oplyse om alle pensionsudbetalinger, der er sket i
overensstemmelse med ordningens aldersvilkår efter personen er fyldt 60 år,
men inden tidspunktet, hvor der er 3 år til folkepensionsalderen, i
overensstemmelse med aldersvilkårene i pensionsordningen i det omfang
sådanne udbetalinger ikke er indberettet. Det gælder også udbetalinger fra
udenlandske pensionsinstitutter.
Pensionsordninger
m.v.
, som en person typisk selv skal oplyse om:
1) Ordninger i udenlandske livsforsikringsselskaber.
2) Pension fra udenlandske arbejdsgivere.
3) EU-pensioner, FN-pensioner og lign.
4) Uafdækkede pensioner til direktører.
5) Særskilte lovregulerede pensionsordninger,
f.eks.
for lodser.
6) Folketings-, minister- og borgmesterpensioner.
En person kan fra indberetningstidspunktet til det tidspunkt, hvor der er 3
år til folkepensionsalderen, få overført en allerede bestående pension fra en
ægtefælle i forbindelse med en bodeling eller lignende. Da denne pension
ikke er indberettet elektronisk på personen, skal pensionen altid oplyses af
personen selv.
Hvis personen har oprettet en ordning, som er omfattet af § 10 A, § 12 A
eller § 29 A i pensionsbeskatningsloven, skal personen oplyse den
bruttoficerede værdi til Udbetaling Danmark. Det sker ved, at personen
indhenter oplysning om pensionsordningen ved pensionsinstituttet, som
oplyser den bruttoficerede værdi til personen.
Først når der er en samlet endelig opgørelse af pensioner
m.v.
, og den er
skriftligt bekræftet af personen, kan Udbetaling Danmark træffe afgørelse
om personens overgang til Tidlig Pension.
Det foreslås i
§ 32 k, stk. 1,
at ”beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om nedsættelse af Tidlig Pension på grund af pensionsopsparing.”
Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte regler
om oplysninger om ekstraordinære indbetalinger til pensionsordninger og
andre forandringer i personens pensionsordninger i perioden fra
indberetningen af værdien af pensionsrettigheder til der er 3 år til
folkepensionsalderen, samt regler om opgørelse af værdien af
pensionsrettigheder.
Det foreslås i § 32 k,
stk. 2, at ”skatteministeren efter forhandling med
beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indberetningen, jf. §
32 m, stk. 1, herunder om tidspunktet for indberetningen.”
206
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Med hjemmel i § 74 j, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020 med senere ændringer, § 18,
stk. 2, i lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 1. november
2019 med senere ændringer, og § 4 a, stk. 2, i lov om delpension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1120 af 17. september 2015 med senere ændringer, er
der i bekendtgørelse nr. 1205 af 13. december 2012 om indberetning af
værdien af pensionsordninger m.v. til brug for opgørelse af fradrag i
efterløn, delpension og fleksydelse fastsat regler om indberetning af værdien
af pensionsrettigheder og tidspunktet for indberetningen. Forslaget betyder,
at bekendtgørelsen skal udvides til også at gælde i forhold til nedsættelsen
af Tidlig Pension.
Til nr. 10
Tidlig Pension er en ny ordning, og der findes derfor ikke gældende regler
om udbetaling af Tidlig Pension.
Det følger af § 33, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, at Udbetaling
Danmark udbetaler førtidspension og seniorpension månedsvis bagud fra
den 1. i måneden, efter der er truffet afgørelse om at personen opfylder
betingelsen for pension. Efter stk. 2, 2. og 3. pkt., skal pensionen udbetales
med virkning fra udløbet af sagsbehandlingsfrister, hvis de er overskredet
og efter stk. 2, 4. pkt., kan pensionen tidligst udbetales fra den 1. i måneden
efter at betingelserne for tilkendelse af pension er opfyldt.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 8 (§ 26 q, stk. 3), at Udbetaling Danmark
skal træffe afgørelse om opfyldelse af anciennitetskravet for ret til Tidlig
Pension 6 måneder efter tidspunktet for Udbetaling Danmarks modtagelse af
ansøgning om opgørelsen. Tidspunktet for modtagelse af ansøgningen skal
fremgå af sagen og meddeles den pågældende. Hvis fristen i særlige tilfælde
ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for, hvad der er
årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om, hvornår sagen
forventes afgjort.
Det foreslås i nyt
§ 33, stk. 3, 1. pkt.,
at Tidlig Pension skal udbetales
månedsvis bagud fra den 1. i måneden, efter der er truffet afgørelse om, at
personen opfylder betingelserne for Tidlig Pension.
Forslaget betyder, at Tidlig Pension kan udbetales med virkning fra den 1.
i måneden, efter Udbetaling Danmark har truffet afgørelse om Tidlig
Pension. Bestemmelsen svarer til, hvad der i dag gælder for førtidspension.
Det foreslås i
§ 33, stk. 3, 2. pkt.,
at hvis den foreslåede fristen på 6
måneder i
§ 26 q, stk. 3, ikke kan overholdes, vil Tidlig Pension skulle
udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 6 måneder,
fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er modtaget i Udbetaling Danmark.
Forslaget betyder, at en person der har ret til Tidlig Pension, og som ansøger
om Tidlig Pension 6 måneder eller mindre før aldersbetingelsen for ret til Tidlig
Pension er opfyldt, har ret til Tidlig Pension med virkning fra senest fra 6
207
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
måneder fra ansøgningen er indgivet. Det gælder uanset om Udbetaling
Danmark først træffer afgørelse om ret til Tidlig Pension efter 6 måneders
fristen er udløbet.
Det foreslås i
§ 33, stk. 3, 2. pkt.,
at Tidlig Pension tidligst kan udbetales fra
det tidspunkt, hvor betingelserne for Tidlig Pension er opfyldt.
Forslaget betyder, at en person, de anmoder om opgørelse af anciennitet for
ret til Tidlig Pension 6 år før folkepensionsalderen, tidligst vil kunne få udbetalt
Tidlig Pension fra det tidspunkt, hvor personen opfylder betingelserne for ret til
Tidlig Pension, herunder aldersbetingelsen og tilknytningskravet.
Til nr. 11 og 12
Efter lov om social pension § 33, stk. 3, ophører retten til pension med
virkning fra dagen efter pensionistens dødsfald, jf. dog stk. 7.
Det fremgår af § 33, stk. 4, at hvis pensionen for den måned, hvori
dødsfaldet faldt sted, ikke er udbetalt, udbetales beløbet, jf. stk. 3, til
pensionistens ægtefælle, hvis ægtefællerne samlede ved dødsfaldet. For
andre pensionister udbetales beløbet, jf. stk. 3, til pensionistens dødsbo.
Videre følger det af § 33, stk. 6, at er der udbetalt pension for tiden efter,
at retten til pension er ophørt efter stk. 3, skal det for meget udbetalte
tilbagebetales, jf. stk. 7. Kravet om tilbagebetaling rettes mod pensionistens
dødsbo.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 10, at der efter § 33, stk. 1, i lov om
social pension, foreslås at indsætte et nyt stykke 2 om udbetaling af Tidlig
Pension, hvorefter stk. 3-9 herefter bliver stk. 4-10.
Med de foreslåede ændringer af § 33, stk. 3, 4 og 6, der bliver stk. 4, 5 og
7, foreslås det at henvisningerne til § 33, stk. 3 og 7, ændres til stk. 4 og 8.
Der er alene tale om konsekvensrettelser som følge af det foreslåede det
nye § 33, stk. 3, som medfører, at gældende stk. 3-9 bliver stk. 4-10, og der
er ikke med de foreslåede ændringer tiltænkt ændringer af bestemmelsernes
indhold i øvrigt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 13
Tidlig Pension er en ny ordning og der findes derfor ikke gældende regler
om indbetaling af ATP-bidrag og indbetaling af bidrag til den obligatoriske
pensionsordning af Tidlig Pension. Der findes endvidere ikke gældende
regler om overgang fra Tidlig Pension til folkepension, eller om indsendelse
af meddelelse om midlertidigt ophold af mere end 2 måneders varighed i
lande uden for EU/EØS og Schweiz. Der findes ikke regler om, at
Udbetaling Danmark varetager opgaver vedrørende om retten til at medtage
Tidlig Pension ved fast bopæl i udlandet, på Færøerne og i Grønland.
208
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det følger af § 33 a, stk. 1, i lov om social pension, at der for personer, der
modtager førtidspension eller seniorpension, indbetales ATP-bidrag, jf. § 2
a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP-bidraget udgør det i §
15, stk. 1.i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte bidrag, jf. dog
stk. 3.
Efter § 33 a, stk. 3, betaler modtageren af førtidspension eller
seniorpension 1/3 af ATP-bidraget, mens 2/3 af bidraget betales af staten.
Hver bidragsandel for en måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb. TP-
bidraget fra modtageren af førtidspension eller seniorpension indeholdes
månedsvis ved udbetalingen af førtidspensionen eller seniorpension, jf. § 33
a, stk. 4.
Det foreslås, at der skal indbetales ATP-bidrag af Tidlig Pension efter de
samme regler, som gælder for førtids- og seniorpension. Det betyder, at der
indbetales et månedligt beløb på 283 kr. (2020), hvor 1/3 betales af den
tidlige pensionist og 2/3 betales af staten. Hver bidragsandel for en måned
afrundes til nærmeste hele kronebeløb, og den del af bidraget, som den
tidlige pensionist skal betale, indeholdes af Udbetaling Danmark ved
udbetalingen af Tidlig Pension.
Det følger af lovens § 33 f, stk. 1, der for personer, der modtager førtids-
eller seniorpension, indbetales et bidrag til den obligatoriske
pensionsordning. Bidraget udgør en procentsats af førtids- eller
seniorpensionen på grundlag af den beregnede pension efter reglerne i
lovens kapitel 4 a efter fradrag af modtagerens eget ATP-bidrag, jf. lovens §
33 a, stk. 3, og efter fradrag af modtagerens eventuelle eget bidrag til en
supplerende arbejdsmarkedspension, jf. lovens § 33 b, stk. 2. Det betyder, at
bidraget beregnes på grundlag af ydelsen før beregning af skat.
Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med 0,3 pct. i
2020, og procentsatsen stiger årligt i de efterfølgende år med 0,3
procentpoint, indtil den i 2030 er 3,3.
Bidraget til obligatorisk pensionsordning indbetales til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, og bidraget administreres og forvaltes af Arbejdsmarkedets
Tillægspension sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige
formue.
Indbetaling af bidrag til den obligatoriske pensionsordning fratrækkes ikke
i førtids- eller seniorpensionen, men er i stedet finansieret ved en fast
nedsættelse af satsreguleringen af førtids- og seniorpension således, at
satsen for førtids- og seniorpension én gang årligt reguleres med 1,7 pct.
tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Det foreslås, at der skal indbetales bidrag til den obligatoriske
pensionsordning af Tidlig Pension efter de samme regler for gælder for
førtids- og seniorpension. Det betyder, at der indbetales bidrag til den
obligatoriske pensionsordning med en procentsats, der i 2022 er på 0,9 pct.,
209
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
i 2023 på 1,2 pct., i 2024 på 1,5 pct. osv., indtil den i 2030 er på 3,3 pct.
Bidraget betales af den beregnede Tidlige Pension efter reglerne i lovens
kapitel 4 a efter fradrag af modtagerens eget ATP-bidrag, jf. lovens § 33 a,
stk. 3. Da der ikke bliver mulighed for indbetaling af bidrag til den
supplerende pensionsopsparing af Tidlig Pension, vil beregningsgrundlaget
for bidrag til den obligatoriske pensionsordning om blive nedsat på grundlag
heraf.
Det foreslås, at bidraget til den obligatoriske pensionsordning ikke
nedsætter Tidlig Pension.
Det følger af lovens § 37, at personer, der har ret til førtidspension eller
seniorpension, uden ansøgning overgår til at modtage folkepension fra den
1. i måneden efter at have nået folkepensionsalderen.
Det følger endvidere af lovens § 41 a, stk. 1, at personer, der modtager
folkepension, førtidspension eller seniorpension og har fast bopæl i
Danmark, skal give Udbetaling Danmark meddelelse om midlertidigt
ophold af mere end 2 måneders varighed i lande uden for EU/ØS og
Schweiz, dog ikke ved ophold i Grønland og på Færøerne.
Af § 56 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om social pension fremgår det, at
Udbetaling Danmark varetager opgaver vedrørende om retten til at medtage
en tilkendt folkepension, førtidspension eller seniorpension ved fast bopæl i
udlandet, førtidspension ved fast bopæl på Færøerne og i Grønland og
opgaver om retten til at modtage folkepension ved fast bopæl i udlandet.
Det foreslås at ændre § 33 a, stk. 1, 3 og 4, § 33 f, stk. 1, § 37, § 41 a, stk.
1, og § 56 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om social pension ved efter at tilføje Tidlig
Pension til bestemmelserne.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der vil blive indbetalt ATP-
bidrag, jf. § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, for personer,
der modtager Tidlig Pension, samt at modtageren af Tidlig Pension vil
skulle betale 1/3 af ATP-bidraget, mens 2/3 af bidraget vil blive betalt af
staten, jf. lov om social pension § 33 a, stk. 1 og 3. Desuden vil ATP-
bidraget fra modtageren af Tidlig Pension blive indeholdt månedsvis ved
udbetalingen af Tidlig Pension, jf. § 33 a, stk. 4.
Den foreslåede ændring af lov om social pension § 37 vil endvidere
betyde, at personer, der efter de foreslåede bestemmelser har opnået ret til
Tidlig Pension, uden ansøgning vil overgå til folkepension fra den 1. i
måneden efter at have nået folkepensionsalderen.
Den foreslåede ændring af § 41 a, stk. 1, vil indebære, at modtagere af
Tidlig Pension, som har fast bopæl i Danmark, vil skulle give Udbetaling
Danmark meddelelse om et midlertidigt ophold af mere end 2 måneders
varighed i lande uden for EU/EØS og Schweiz, dog ikke ved ophold i
Grønland eller på Færøerne, det vil sige i samme omfang der modtager
folke-, førtids- eller seniorpension.
210
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Tidlig Pension
–
tilsvarende de
øvrige pensionsordninger
–
foreslås betinget af udgangspunktet om bopæl i
Danmark som betingelse for at modtage pensionen i lovens § 3, jf. herved
lovforslaget § 1, nr. 5-7, og de specielle bemærkninger hertil.
Endelig vil den foreslåede ændring af § 56 a, stk. 1, 2. pkt. indebære, at
Udbetaling Danmark vil skulle varetage opgaver om retten til at medtage en
tilkendt Tidlig Pension ved fast bopæl i udlandet.
Der er ikke med de foreslåede ændringer tiltænkt ændringer af
bestemmelsernes indhold i øvrigt. Der er således alene tale om tilføjelser,
som vil betyde, at bestemmelserne også vil komme til at omfatte Tidlig
Pension.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 14
Det fremgår af § 33 a, stk. 4, i lov om social pension, at ATP-bidraget fra
modtageren af førtidspension eller seniorpension indeholdes månedsvis ved
udbetalingen af førtidspension eller seniorpension.
Det foreslås i
§ 33 a, stk. 4,
at ændre »førtidspensionen eller
seniorpensionen« til: »førtidspensionen, seniorpensionen eller den Tidlige
Pension«.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det
foreslås, at Tidlig Pension skal være omfattet af lov om social pension.
Den foreslåede ændring i § 33, stk. 4, vil medføre, at Tidlig Pension vil
blive omfattet af bestemmelserne på lige fod med førtidspension og
seniorpension. Det betyder, at ATP-bidraget fra en modtager af Tidlig
Pension vil blive indeholdt månedsvis ved udbetalingen af Tidlig Pension.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.2.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 15
Kapitel 6 i lov om social pension har overskriften: »Årlig fastsættelse,
omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v. «
I lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås det at indsætte et nyt kapitel 6 a om den
månedlige fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v. af Tidlig
Pension.
Det foreslås på den baggrund at ændre overskriften til kapitel 6, således at
det af overskriften tydeligt fremgår, at kapitlet omhandler årlig fastsættelse,
omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v. af folke-, førtids- og
seniorpension.
Til nr. 16
211
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Der findes ingen gældende regler om månedlig fastsættelse, omregning,
bortfald, tilbagebetaling m.v. af Tidlig Pension, Reglerne vil imidlertid tage
sit udspring i reglerne om folkepension m.v. Der henvises til de gældende
regler i afsnit 2.7.1.
Det foreslås, at der efter kapitel 6 indsættes et nyt kapitel 6 a med titlen:
Månedlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v. af Tidlig
Pension
Det foreslås i
§ 48 a, stk. 1,
at Tidlig Pension vil skulle udgøre 13.550 kr.
pr. måned (2020-niveau).
Beløbet svarer stort set til folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg
for enlige.
Det foreslås videre i
§ 48 a, stk. 2,
at Udbetaling Danmark forud for
udbetaling af Tidlig Pension skal nedsætte pensionen med de beregnede
beløb efter §§ 32 e-32 m.
Udbetaling Danmark vil således skulle foretage en beregning af pensionen
i de måneder, hvor personen har indtægter fra arbejde eller selvstændig
virksomhed eller der er pensionsformue, som skal fradrages, jf. forslaget til
§ 1, nr. 9, til nye §§ 32 e-32 l. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslaget nr. 9 vedrørende forslagene til §§ 32 e-32 l for den nærmere
beregning af det beløb, som der skal ske fradrag for.
Der vil således ikke skulle ske fradrag i Tidlig Pension for en ægtefælles
eller samlevers indtægter og formue. I forhold til en ægtefælle eller
samlever, som selv modtager pension efter lov om social pension, vil de
almindelige regler for beregning og fradrag i pensionen gælde, jf. kapitel 4
og 4 a. Det samme vil være tilfældet med en person, hvis ægtefælle
modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Her vil beregningen af hjælp skulle
foretages efter § 26, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, således at der ikke
beregnes hjælp til den ægtefælle, som modtager Tidlig Pension. Der vil
skulle foretages fradrag i hjælpen for indtægter, jf. § 30, stk. 2, og § 31, i lov
om aktiv socialpolitik.
Det foreslås i
§ 48 b,
at Udbetaling Danmark kan foretage fradrag af for
meget udbetalt Tidlig Pension eller boligstøtte i fremtidige udbetalinger af
Tidlig Pension. Udbetaling Danmark vil således kunne foretage fradrag i
Tidlig Pension, hvis det f.eks. viser, at en person har modtaget for meget i
boligstøtte eller at der på grund af en efterregulering af modtageren af Tidlig
Pension løn burde være foretaget et større fradrag af Tidlig Pension end på
baggrund af oplysningerne fra indkomstregisteret.
Baggrunden for bestemmelsen er, at Tidlig Pension løbende kan reguleres
ved ændringer, således at det beløb, der er udbetalt i Tidlig Pension i løbet
af året, så vidt muligt kommer til at svare til det beløb, som modtageren af
Tidlig Pension vil være berettiget til og det derfor ikke vil være nødvendigt
212
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
med en efterbetaling eller tilbagebetaling af Tidlig Pension ved den årlige
omregning, jf. nedenfor.
Det foreslås i
§ 48 c, stk. 1,
at Udbetaling Danmark en gang årligt skal
foretage en omregning af Tidlig Pension, hvis pensionistens indtægter ved
personligt arbejde, indtægter ved drift af den selvstændige virksomhed eller
Indtægter ved drift selvstændig bibeskæftigelse, jf. forslaget til § 32 e, har
ændret sig. Omregningen foretages på baggrund af pensionistens endelige
årsopgørelse for det pågældende, når denne foreligger. Ved en
indkomstændring omregnes Tidlig Pension for de pågældende
opgørelsesperioder, som typisk vil være på månedsbasis. Er der ændringer i
forhold til den forventede årsindtægt i en virksomheden, der har ligget til
grund for udbetalingen, vil ændringerne skulle opgøres og fordeles med
1/12 pr. kalendermåned.
Baggrunden for, at Udbetaling Danmark en gang årligt skal foretage en
omregning af Tidlig Pension, er således at pension omregnes på baggrund af
de arbejdsindtægter, indtægter ved selvstændig virksomhed eller
selvstændig bibeskæftigelse, som pensionisten reelt har haft i løbet af
kalenderåret. Dette kan få betydning, hvis pensionistens indtægter ved
arbejde, indtægter ved drift i den selvstændige virksomhed eller indtægter
ved drift af selvstændig bibeskæftigelse har ændret sig, f.eks. hvis indtægten
ved drift i den selvstændige virksomhed er væsentligt større end forudsat.
Det kan også være, at modtageren af Tidlig Pension får udbetalt et varigt
tillæg, som første gang det udbetales skal dække flere måneder. Det
forventes, at det især vil være overskud som følge af personligt arbejde i
selvstændig virksomhed, som vil medføre, at der vil være forskel på det
beløb, som skulle være udbetalt i Tidlig Pension og det beløb, som rent
faktisk er udbetalt.
Det foreslås i § 48 c,
stk. 2,
at hvis omregningen viser, at modtageren af
Tidlig Pension har fået for lidt udbetalt i pension, vil Udbetaling Danmark
skulle udbetale den resterende pension. Har modtageren af Tidlig Pension
fået for meget udbetalt i pension, skal den overskydende pension
tilbagebetales til Udbetaling Danmark, med mindre tilbagebetalingskravet er
mindre end 250 kr.
Der vil således ske en årlig omregning af Tidlig Pension, i det omfang, der
er sket ændringer i pensionistens indtægter ved arbejde eller selvstændig
virksomhed. Hvis pensionisten har fået for lidt udbetalt i Tidlig Pension
f.eks. fordi den pågældende i sin forskudsopgørelse har forventet et større
nettooverskud i virksomheden, vil der ske en omregning af Tidlig Pension
på baggrund af det reelle nettooverskud i virksomheden, således at der sker
en efterbetaling af Tidlig Pension. Hvis overskuddet derimod har været
større end forudset i den selvstændige erhvervsdrivendes forskudsopgørelse,
vil der skulle ske en tilbagebetaling af Tidlig Pension, således at der
213
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
korrigeres for at der i løbet af året er udbetalt et for stort beløb i Tidlig
Pension end det, som pensionisten var berettiget til.
Baggrunden for forslaget er, at modtageren af Tidlig Pension alene skal
have udbetalt det beløb, som personen er berettiget til, samidigt med at der
tages hensyn til administrationen af ordningen ved at fastsætte et mindste
beløb i forbindelse med tilbagebetaling.
Det foreslås i
§ 48 d, stk. 1,
at modtageren af Tidlig Pension hver måned
skal oplyse Udbetaling Danmark om sin aktuelle bopælsadresse og
indtægter fra personligt arbejde som lønmodtager eller selvstændigt
erhvervsdrivende, jf. dog stk. 2. Hvis Udbetaling Danmark ikke har
modtaget oplysningerne senest den 10. i den følgende måned, vil udbetaling
af Tidlig Pension bortfalde fra den 1. i denne måned. Udbetaling Danmark
foretager partshøring og træffer afgørelse efter 1. og 2. pkt. samlet i en
agterskrivelse. Når der foreligger dokumentation for oplysningerne nævnt i
1. pkt., vil udbetalingen af Tidlig Pension kunne genoptages fra den 1. i
måneden efter, at dokumentationen foreligger.
Modtageren af Tidlig Pension skal således hver måned oplyse Udbetaling
Danmark om sin aktuelle bopælsadresse og indtægter fra personligt arbejde
som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende med mindre
oplysningerne findes i et offentligt register.
En lønmodtager, som f.eks. arbejder i Frankrig, skal således sende
oplysninger til Udbetaling Danmark via den digitale løsning, som
Udbetaling Danmark stiller til rådighed, hver måned, uanset om der er sket
ændringer i modtageren af Tidlig Pensions forhold. Forslaget skal sikre, at
der ikke udbetales Tidlig Pension til f.eks. en fransk modtager af Tidlig
Pension, som pågældende ikke er berettiget til f.eks. på grund af større
lønindtægter eller fordi personen er flyttet til et land uden for et EU/EØS-
land, Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet.
En selvstændig erhvervsdrivende skal ligeledes sende oplysninger til
Udbetaling Danmark hver måned om sine indtægter ved personsligt arbejde
i den selvstændige virksomhed, da oplysninger om disse indtægter ikke
fremgår af indkomstregisteret. Det kan være oplysninger om, at den
selvstændige erhvervsdrivende fortsat har en forventning om, at indtægten
ved det personlige arbejde i virksomheden forsat svarer til det, som blev
beregnet, jf. forslaget til § 1, nr. 9 til ny § 32 e.
Det foreslås, at hvis Udbetaling Danmark ikke har modtaget oplysningerne
senest den 10. i den følgende måned, vil udbetaling af Tidlig Pension
bortfalde fra den 1. i denne måned.
Baggrunden for dette er, at der modtageren af Tidlig Pension ikke har
opfyldt sin oplysningspligt og Udbetaling Danmark derfor ikke har
mulighed for at vurdere, om modtageren af Tidlig Pension fortsat er
berettiget til pensionen eller ej. Tidlig Pension kan således alene udbetales
214
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
til personer, som bor i et EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller
Tyrkiet. Det er derfor en forudsætning for at modtage Tidlig Pension, at
Udbetaling Danmark kan konstatere, at modtageren af Tidlig Pension ikke
er flyttet til f.eks. U.S.A.
Hvis oplysningerne om lønindtægter eller bopælsadresse ikke er indsendt
senest den 10. i den følgende måned, dvs. måneden efter, at indtægterne er
optjent, vil udbetalingen af Tidlig Pension bortfalde fra den 1. i måneden,
således at der ikke udbetales Tidlig Pension for denne måned og eventuelt
de følgende måneder. Inden udbetalingen af Tidlig Pension bortfalder, skal
Udbetaling Danmark træffe afgørelse om dette.
Det foreslås derfor videre, at Udbetaling Danmark skal foretage
partshøring og træffer afgørelse efter 1. og 2. pkt. samlet i en agterskrivelse.
Det vurderes at være afgørende, at der er en tæt tidsmæssig
sammenhæng mellem at en modtager af Tidlig Pension ikke har opfyldt
sin oplysningspligt i forhold til det tidspunkt, hvor Tidlig Pension
bortfalder, således at Tidlig Pension ikke udbetales med mindre modtageren
af Tidlig Pension er berettiget til pensionen.
Hvis man først skulle parthøre personen og derefter sende en afgørelse på
baggrund af eventuelle oplysninger i partshøringen vil der gå længere tid,
gør afgørelsen får virkning end ved at sende partshøring og afgørelse samlet
som en agterskrivelse, hvorefter afgørelsen straks får virkning ved udløbet
af fristen.
Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark skal have mulighed for at
partshøre og meddele en afgørelse i samme ekspedition ved brug af
agterskrivelser i sager om bortfald af Tidlig Pension på grund af manglende
overholdelse af den månedlige oplysningspligt. Agterskrivelsen vil udgøre
den endelige afgørelse, som vil blive sat i kraft uden yderligere meddelelser
til modtageren af Tidlig Pension, hvis personen ikke fremkommer med
bemærkninger inden for fristen.
Forslaget vil medføre, at Udbetaling Danmark vil kunne foretage
partshøring, og træffe og meddele afgørelse i samme brev, idet Udbetaling
Danmark med en agterskrivelse vil kunne meddele modtageren af Tidlig
Pension, at udbetalingen af Tidlig Pension vil bortfalde, hvis modtageren af
Tidlig Pension ikke inden for en nærmere angiven frist fremkommer med
oplysninger om indtægter og bopælsadresse, samt at agterskrivelsen vil
skulle anses som den endelige afgørelse, hvis ikke den pågældende inden
fristen kommer med bemærkninger.
Af agterskrivelsen vil det klart og tydeligt skulle fremgå, at der er tale om
en partshøring, hvornår der er frist for bemærkninger, og hvilken afgørelse
kommunen på det foreliggende grundlag agter at træffe, hvis ikke
modtageren af Tidlig Pension inden for en angiven frist kommer med
oplysninger om indtægter og bopælsadresse til sagen. Det vil endvidere
215
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
skulle fremgå, at agterskrivelsen skal anses som den endelige afgørelse, og
at afgørelsen vil træde i kraft uden yderligere meddelelser til personen, hvis
den pågældende ikke fremkommer med bemærkninger inden for fristen
Det foreslås videre, at når der foreligger dokumentation for oplysningerne
nævnt i 1. pkt., vil udbetalingen af Tidlig Pension kunne genoptages fra den
1. i måneden efter, at dokumentationen foreligger.
Udbetalingen af Tidlig Pension vil således genoptages fra den 1. i
måneden efter, at modtageren af Tidlig Pension har indsendt oplysninger om
indtægter og bopæl. Tidlig Pension i den periode, hvor der ikke har
foreligget de krævede oplysninger, vil ikke blive efterbetalt.
Det foreslås i § 48 d,
stk. 2,
at modtageren af Tidlig Pension ikke skal
oplyse om ændringer i indtægter fra personligt arbejde som lønmodtager og
aktuel bopælsadresse, jf. stk. 1, i opgørelsesperioden, hvis
indkomstændringerne vedrører indkomster for arbejde, som beskattes i
Danmark og fremgår af indkomstregisteret, eller hvis den aktuelle
bopælsadresse fremgår af cpr-registeret.
En modtager af Tidlig Pension vil således ikke skulle sende oplysninger
om indtægter og bopælsadresse til Udbetaling Danmark i de tilfælde, hvor
lønindtægter indberettes til indkomstregisteret eller cpr-registeret.
Baggrunden for dette er, at Udbetaling Danmark har adgang til selv at
indhente de ønskede oplysninger i de nævnte registre. Det er forventningen
af hovedparten af modtagerne af Tidlig Pension dermed ikke skal indsende
oplysninger til Udbetaling Danmark hver måned. Det vil således være
modtagere af Tidlig Pension, hvor oplysningerne ikke fremgår af de nævnte
registre, som selv skal indsende oplysningerne. Det gælder f.eks. personer,
som ikke har bopæl eller arbejder i Danmark eller modtagere af Tidlig
Pension, som driver selvstændigt virksomhed.
Det foreslås i § 48 c,
stk. 3,
modtageren af Tidlig Pension ud over oplysninger
om indtægter ved personsligt arbejde eller bopælsadresse skal oplyse Udbetaling
Danmark om øvrige forandringer i sine forhold, der kan forventes at medføre
ændringer af Tidlig Pension, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Oplysninger efter kapitel 3 i retssikkerhedsloven kan være oplysning om,
at pensionisten vil kunne modtage en social pension i bopælslandet. F.eks.
vil en Tidlig Pensionist skulle oplyse, hvis personen vil kunne modtage en
alderspension i bopælslandet. I det omfang en modtager af Tidlig Pension
vil være berettiget til f.eks. en alderspension i bopælslandet, vil personen
ikke længere være berettiget til Tidlig Pension. Der henvises til afsnit
2.3.2.6. og forslaget il § 1, nr. 8, til ny § 26 t.
Det foreslås i § 48 d,
stk. 4,
at hvis modtageren af Tidlig Pension ikke
opfylder sin oplysningspligt efter stk. 3, vil Tidlig Pension ikke kunne
udbetales. Når der foreligger dokumentation for oplysninger efter stk. 3, vil
216
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Udbetalingen af Tidlig Pension kunne genoptages fra den 1. i måneden
efter, at dokumentationen foreligger, hvis betingelserne for at modtage
Tidlig Pension fortsat er opfyldt.
I det omfang en pensionist ikke har indsendt oplysninger om indtægt eller
bopæl, vil Udbetaling Danmark skulle træffe afgørelse om, at pensionisten
ikke har ret til Tidlig Pension fra det tidspunkt, hvor oplysningerne om
indtægter skulle være indsendt og frem til det tidspunkt, hvor personen
indsender oplysninger om sine indtægter. Hvis pensionisten indsender
oplysninger om indtægter for en længere periode på en gang, vil der alene
blive foretaget fradrag i Tidlig Pension i forhold til den fremtidige
udbetaling. Pensionisten vil således ikke få efterbetalt Tidlig Pension, selv
om pensionisten oplyser om indtægter for hele den periode, som der ikke er
udbetalt Tidlig Pension for. Pensionisten vil endvidere først kunne få ret til
Tidlig Pension igen, når pensionisten opfylder betingelserne for at få
udbetalt Tidlig Pension, herunder bopæl i Danmark, EU/EØS-lande,
Schweiz, Storbritannien eller Tyrkiet.
Det foreslås i
§ 48 c, stk. 5,
at Udbetaling Danmark vil kunne anmode den
tidlige pensionist om oplysninger til brug for beregning og udbetaling af
pensionen. Hvis oplysningerne ikke modtages senest 1 måned fra
anmodningen, ophører pensionsudbetalingen helt eller delvist med
udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet. Pensionsudbetalingen kan
genoptages med virkning fra den 1. i måneden efter, at Udbetaling Danmark
har modtaget oplysningerne. Hvis en tidlig pensionist på grund af særlige
omstændigheder ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden
for fristen, kan fristen forlænges.
Baggrunden for bestemmelsen er, at Udbetaling Danmark skal kunne
anmode om oplysninger fra pensionisten, hvis Udbetaling Danmark f.eks. i
forbindelse med beregning af Tidlig Pension konstaterer, at det ikke længere
fremgår af cpr-registeret, hvor pensionisten har ophold. Udbetaling
Danmark vil i denne situation kunne anmode om oplysninger fra
pensionisten i forhold til, hvor pensionisten opholder sig, herunder om
pensionisten opholder sig i et EU/EØS-land, Schweiz, Storbritannien eller
Tyrkiet, og således fortsat vil være berettiget til Tidlig Pension. Pensionisten
har en måned til at besvare Udbetaling Danmarks forespørgsel. Hvis
pensionisten ikke inden for fristen har besvaret Udbetaling Danmarks
anmodning, ophører pensionsudbetalingen helt ved udgangen af den måned,
hvori fristen udløbet. I det omfang at fristen ikke kan overholdes, fordi
pensionisten på grund af særlige omstændigheder ikke kan fremskaffe
oplysningerne f.eks. fordi pensionisten er indlagt, vil fristen kunne
forlænges.
Det foreslås i
§ 48 e,
at bestemmelserne i §§ 40, 41 a, 42 og 46-48 finder
tilsvarende anvendelse for en modtager af Tidlig Pension.
217
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det betyder, at pensionen til en tidlig pensionist ikke vil blive udbetalt, når
pensionen ikke er blevet hævet i et år. Udbetalingen af pensionen vil kunne
genoptages efter anmodning herom.
Det betyder videre, at modtageren af Tidlig Pension vil blive omfattet af §
41 a om, at personer, der modtager folkepension, førtidspension,
seniorpension eller Tidlig Pension og har fast bopæl i Danmark, skal give
Udbetaling Danmark meddelelse om et midlertidigt ophold af mere end 2
måneders varighed i lande uden for EU/EØS og Schweiz, dog ikke ved
ophold i Grønland eller på Færøerne. Baggrunden for dette er, at en
pensionist, som modtager Tidlig Pension skal have mulighed for at holde
ferie uden for Danmark eller et EU/EØS-land eller Schweiz i en begrænset
periode.
Det betyder videre, at personer, der er omfattet af stk. 1, før afrejsen efter
bestemmelsens stk. 2, skal give Udbetaling Danmark meddelelse om
afrejsedato og forventet dato for hjemkomst. Baggrunden er, at det skal
være muligt at kontrollere, om personen alene opholder sig i 2 måneder
uden for Danmark, EU/EØS-lande eller Schweiz.
Det medfører videre, jf.§ 41 a, stk. 3, at hvis et midlertidigt ophold uden
for de lande, der er nævnt i stk. 1, mod forventning ved afrejsen eller senere
forventes at få eller får en varighed af mere end 2 måneder, meddeles
afrejsedato og forventet dato for hjemkomst hurtigst muligt til Udbetaling
Danmark. Baggrunden for dette er, at Udbetaling Danmark skal have
oplysninger om, hvornår personen forventes at returnere til Danmark mv.,
og om der er omstændigheder, som medfører, at pensionisten vil fortsat vil
kunne modtage Tidlig pension, uanset at personen opholder sig i et land,
hvor pensionisten som udgangspunkt ikke vil kunne modtage Tidlig
Pension.
Det betyder også, at personen, der er omfattet af stk. 1, skal give
Udbetaling Danmark meddelelse om datoen for hjemkomst umiddelbart
efter hjemkomsten. Hermed vil det kunne konstateres, at personen igen
opfylder betingelserne for at modtage Tidlig Pension.
Det betyder ligeledes, at personer, der er omfattet af stk. 1, efter § 41 a,
stk. 5, som opholder sig i et land uden for EU/EØS og Schweiz, dog ikke i
Grønland eller på Færøerne, i mere end 2 måneder, og som under
udlandsopholdet har eller får udenlandske indtægter, skal give Udbetaling
Danmark oplysning herom og under udlandsopholdet hver måned oplyse
Udbetaling Danmark om indtægtens størrelse. Indtægterne skal fradrages
efter de foreslåede regler i forslaget til § 32 e.
Det medfører, jf. § 42, at hvis en modtager af Tidlig Pension har tilsidesat
sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget
har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale
det beløb, der er modtaget med urette, jf. dog stk. 2.
218
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det fremgår af den gældende bestemmelses stk. 2, at ved omregning i
løbet af kalenderåret, jf. § 39, og ved den årlige endelige efterregulering af
pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 39 b, finder stk. 1 ikke
anvendelse, medmindre der er tale om omregning og efterregulering på
grund af ændringer af personlige forhold, jf. § 39, stk. 2, nr. 2.
En modtager af Tidlig Pension vil blive omfattet af § 46, hvor det fremgår,
at indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales
pensionen indtil udgangen af den måned, hvor strafafsoningen påbegyndes.
Hvis pensionisten inden opholdet fik udbetalt sin pension forud, udbetales
pensionen indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor
strafafsoningen påbegyndes. 1. og 2. pkt. gælder også varetægtsfængsling.
Det medfører ligeledes, at hvis er der rimelig udsigt til, at den pågældende
vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at
strafafsoningen er påbegyndt, kan kommunalbestyrelsen dog træffe
afgørelse om, at den pågældende af pensionen kan få udbetalt et beløb til
dækning af udgifter til husleje og lign. Udbetaling Danmark overfører
beløbet til kommunen. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 1.
pkt. forlænges.
Det betyder videre, jf. § 46, stk. 3 og 4, at efterfølges
varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af
pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen og at fængslet
eller arresthuset skal give Udbetaling Danmark og kommunen meddelelse
om indsættelsen og om tidspunktet for løsladelsen, hvis opholdet må
påregnes at have en varighed ud over den periode, for hvilken der udbetales
pension, jf. stk. 1 og 2.
Modtageren af Tidlig Pension bliver endvidere omfattet af de regler, som
fastsættes efter § 46, stk. 5, om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om
1) udbetaling af pension til personer, der har ophold i de institutioner
m.v., der er nævnt i stk. 1,
2) udbetaling af pension til personer, der er anbragt i pleje i private
hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 107, stk. 1, i lov om
social service,
3) udbetaling af pension til personer, der har ophold i boformer
omfattet af lov om social service, men for hvilke der ikke er fastsat
regler om pensionens udbetaling, og
4) udbetaling af pension ydet efter lovgivning i et andet land.
Da den tidlige pensionist efter forslaget bliver omfattet af § 46 a betyder
det, at udbetaling af pension ophører for personer, som bevidst unddrager
sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
1) den pågældende er varetægtsfængslet,
219
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
2) politiet eftersøger den pågældende med henblik på
varetægtsfængsling, eller
3) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.
Med forslaget vil udbetaling af Tidlig Pension endvidere ophøre for
personer, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den
pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Dette
følger af § 46 a, stk. 2.
Forslaget medfører, jf. § 46 a, stk. 3, at udbetaling af pension ophører efter
stk. 1 og 2 med virkning fra det tidspunkt, hvor personen unddrog sig
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Hvis personen inden unddragelsen
fik sin pension udbetalt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den
måned, hvor personen unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.
Det medfører videre, jf. § 46 a, stk. 4 f, at hvis en strafforfølgning, jf. stk.
1, ikke efterfølges af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der
ikke er udbetalt, mens personen unddrog sig strafforfølgning. Pensionen
efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis personen afgår ved døden, inden
der er afsagt dom i sagen.
Da modtageren af Tidlig Pension foreslås omfattet af § 46 b betyder det, at
udbetaling af pension ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse
af den pågældendes pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske
statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet
deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens
sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den
offentlige orden og efter stk. 2, ophører udbetaling af pension efter stk. 1
med virkning fra politiets afgørelse. Fik personen inden pasinddragelsen sin
pension udbetalt forud, udbetales pensionen indtil udgangen af den måned,
hvor politiet traf afgørelsen.
Forslaget betyder videre, jf. § 46 b, stk. 3, at omgøres en afgørelse om
inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske
statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende
domstolsprøvelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt
under ophøret, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af pension
var opfyldt i perioden.
Modtageren af Tidlig Pension bliver efter forslaget omfattet af § 46 c om,
at en pensionist ikke har ret til pension for en periode, hvor personen ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c,
stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor personen ved endelig
dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i
medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
220
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Efter bestemmelsen stk. 2, skal Udbetaling Danmark som følge af en dom,
jf. stk. 1, træffe afgørelse om tilbagebetaling af pension for de dage, hvor
pensionisten er dømt for overtrædelse af de bestemmelser, der er nævnt i
stk. 1. Det gælder, uanset om Udbetaling Danmark tidligere har truffet
afgørelse om tilbagebetaling af pension for samme periode. Dette vil efter
forslaget også gælde for en modtager af Tidlig Pension.
Det betyder videre, jf. § 46 c, stk. 3, at Udbetaling Danmark skal
underrette kommunen, når der er truffet afgørelse efter stk. 2. Kommunen
skal vurdere, om der skal træffes afgørelse om frakendelse af førtidspension,
jf. § 44, stk. 1, 1. pkt.I forhold til en modtager af Tidlig Pension vil det være
Udbetaling Danmark, som skal træffe afgørelse om frakendelse af
pensionen.
Efter forslaget, bliver en modtager af Tidlig Pension omfattet af § 46 d
om, at pensionen efter §§ 31 eller 32 c kan i en periode på 3 år højst udgøre
et beløb, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om
aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for
forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud
fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og
personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af
følgende ydelser:
1) Dagpenge efter barselsloven.
2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.
3) Pension efter denne lov.
4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.
5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp,
revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb,
ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse
efter lov om aktiv socialpolitik.
8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed
efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens
voksenuddannelsesstøtte.
Efter den gældende bestemmelse stk. 2 fremgår det, at perioden i stk. 1
regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget
fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke
frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen,
221
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis personen idømmes
bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden nævnt i stk. 1 fra
tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1. Dette vil også omfatte en
modtager af Tidlig Pension.
Det betyder videre, jf. § 46 d, stk. 3 at Udbetaling Danmark skal træffe
afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden nævnt i stk. 1,
hvis den udbetalte pension overstiger selvforsørgelses- og hjemrejseydelse
eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i 3-
årsperioden.
Efter forslaget medfører § 46 e, at politiet eller kriminalforsorgen skal
underrette Udbetaling Danmark og kommunen om unddragelsen, når
myndigheden får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig
strafforfølgning, jf. § 46 a, stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. § 46 a, stk. 2,
samtidig modtager pension. For personer med bopæl i udlandet skal
Udbetaling Danmark underrettes.
Det medfører videre, jf. § 46 e, stk. 2, at politiet skal underrette Udbetaling
Danmark og kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af
pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får
formodning om samtidig modtager pension. Politiet skal endvidere
underrette Udbetaling Danmark og kommunen, hvis afgørelsen efter § 2,
stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller
ophæves.
Forslaget betyder videre, jf. § 46 d, stk. 3, at anklagemyndigheden skal
underrette Udbetaling Danmark og kommunen, hvis anklagemyndigheden
får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller
114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et
udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske
statsborgere m.v., modtager eller har modtaget pension.
For en modtager af Tidlig Pension medfører det, jf. § 46 f, at Tidlig
Pension i en periode på 3 år højst udgøre et beløb, der svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2
og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom er idømt
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a. Perioden regnes, jf. stk. 2, fra det tidspunkt, hvor
personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter.
Det betyder videre, jf. § 46 f, stk. 3, at Udbetaling Danmark skal træffe
afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt pension i perioden, hvis den
udbetalte pension overstiger selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
222
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik i 3-
årsperioden.
Forslaget betyder også, jf. § 47, at krav på pension ikke kan gøres til
genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er
forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om
sådanne krav er ugyldige. Tilbagebetalingskravet opkræves af Udbetaling
Danmark og kommunen, jf. stk. 2, efter regler fastsat af
beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder
fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav
udebliver med ydelser.
Endelig betyder forslaget, jf. § 48, at hvis den ene af to samlevende
ægtefæller eller samlevere, der begge modtager social pension, dør,
fortsætter udbetalingen af pensionisternes sammenlagte pensioner
(efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter
dødsfaldet. Udbetalingen af efterlevelsespension, jf. dog § 33, stk. 8, om for
meget udbetalt pension, sker til den længstlevende pensionist.
Til nr. 17
Ved indførelsen af den obligatoriske pensionsordning med virkning fra
2020 blev satsreguleringen af de ydelser, der er omfattet af den obligatoriske
pensionsordning, ændret til at blive foretaget med lønudviklingen, fratrukket
en fast nedsættelse med 0,3 procentpoint. Det vil sige, at satsreguleringen af
de ydelser, der er omfattet af den obligatoriske pensionsordning, én gang
årligt reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Derudover afdæmpes satsreguleringen med en fastsat procentsats, som for
hvert af årene i perioden 2018-2023 er på 0,75.
Efter bekendtgørelse nr. 855 af 20. august 2019 om
satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten
for finansåret 2020 er tilpasningsprocenten for 2020 på 0,2 pct. Det vil sige,
at satsreguleringen for 2020 af ydelser, der er omfattet af den obligatoriske
pensionsordning, er 1,7 pct.+0,2 pct., fratrukket 0,75 pct., dvs. 1,15 pct.
For førtids- og seniorpension er det således fastsat i § § 49, stk. 3, 2. pkt.,
at størrelsen af førtids- og seniorpension, pensionstillæg og fradrags- og
grænsebeløb reguleres én gang årlig med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Efter § 49 a, stk. 1, i lov om social pension afdæmpes satsreguleringen for
førtids- og seniorpension med 0,75 i hvert af årene til og med 2023 med
0,75 pct. Afdæmpningen gælder dog kun for selv pensionens størrelse og
pensionstillæg. Reguleringen af fradrags- og grænsebeløb afdæmpes ikke.
Efter § 49, stk. 4, 1. pkt., i lov om social pension afrundes af størrelsen af
førtids- og seniorpension samt fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for
223
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, ved
reguleringen til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12.
Efter § 49, stk. 4, 2. pkt., afrundes de øvrige fradrags- og grænsebeløb i
forbindelse med førtids- og seniorpension ved reguleringen til nærmeste
hele kronebeløb, der kan deles med 100.
Det foreslås, at størrelsen af Tidlig Pension samt bundfradraget for
lønarbejde og pensioner reguleres én gang årligt med 1,7 pct. tillagt
tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det betyder, at
den årlige regulering af Tidlig Pension sker med den samme procentsats
som gælder for førtids- og seniorpension.
Det foreslås også, at reguleringen af størrelsen af Tidlig Pension
afdæmpes på samme måde som førtids- og seniorpension, dvs. med 0,75
pct. i hvert af årene til og med 2023. Det foreslås videre, at reguleringen af
bundfradraget for lønarbejde og pensioner ikke afdæmpes.
Det foreslås, at størrelsen af Tidlig Pension ved reguleringen afrundes til
nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12, og at bundfradraget for
lønarbejde og pensioner ved reguleringen afrundes til nærmeste hele
kronebeløb, der kan deles med 100.
Det er fastsat i § 49 i lov om social pension hvilke beløb, der skal
anvendes ved fastsættelse af pension for kalenderåret, og hvordan de skal
reguleres. Reguleringen af beløb m.v. efter § 49 omfatter også beløb i andre
bestemmelser, herunder beløb efter lovens § 69 om ventetillæg for enlige
kvinder, der den 30. juni 1975 har opsat begæring om folkepension.
Det fremgår af lovens § 49, stk. 3, 1. pkt., at de beløb, der er nævnt i
lovens § 49, stk. 1, nr. 1-3 og 5-8, samt § 69, reguleres en gang årligt den 1.
januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår,
jf. lov om en satsreguleringsprocent og § 49 a.
Ved indførelsen af den obligatoriske pensionsordning med virkning fra
2020 blev satsreguleringen af de ydelser, der er omfattet af den obligatoriske
pensionsordning, ændret til at blive foretaget med lønudviklingen, fratrukket
en fast nedsættelse med 0,3 procentpoint. Det vil sige, at satsreguleringen af
de ydelser, der er omfattet af den obligatoriske pensionsordning, én gang
årligt reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Efter lovens § 49, stk. 3, 2. pkt., reguleres de beløb,
der er nævnt i stk. 1, nr. 9-12, dvs. størrelsen af førtids- og seniorpension,
pensionstillæg og fradrags- og grænsebeløb, en gang årligt den 1. januar
med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov
om en satsreguleringsprocent og § 49 a.
Det fremgår af lovens § 49, stk. 3, 3. pkt., at de beløb, der er nævnt i stk.
1, nr. 4 og 13, dvs. mediecheck efter lovens § 14 e og bidrag til den
224
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
supplerende arbejdsmarkedspension efter lovens § 33 b, reguleres en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Reguleringen efter lovens § 49, stk. 3, sker første gang den 1. januar 2020.
Det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 12, at der skal indbetales bidrag til
den obligatoriske pensionsordning af Tidlig Pension.
Det foreslås derfor, at størrelsen af Tidlig Pension, jf. den foreslåede § 48
a, samt bundfradraget for lønarbejde på 24.000 kr. (2020) og bundfradraget
for pensioner på 100.000 kr. (2020), jf. den foreslåede § 32 e, stk. 1,
henholdsvis § 32 k, stk. 2, 3. pkt., reguleres én gang årligt med 1,7 pct.
tillagt tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det
betyder, at den årlige regulering af Tidlig Pension sker med den samme
procentsats som gælder for førtids- og seniorpension.
Til nr. 18
Det fremgår af § 49, stk. 4, 1. pkt., i lov om social pension, at de beløb,
der er nævnt i lovens § 49, stk. 1, nr. 1, 3, 9, 10 og 13, samt i § 69, dvs.
blandt andet størrelsen af førtids- og seniorpension samt fradragsbeløbet i
den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social
pension, afrundes til nærmeste kronebeløb der kan deles med 12.
Det foreslås, at størrelsen af Tidlig Pension, jf. den foreslåede § 48 a, ved
reguleringen afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12
Til nr. 19
Det fremgår af § 49, stk. 4, 2. pkt., i lov om social pension, at de beløb,
der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 2, 5-8, 11 og 12, dvs. blandt andet de øvrige
fradrags- og grænsebeløb i forbindelse med førtids- og seniorpension,
afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100, jf. § 49, stk. 4, 2.
pkt.
Det foreslås, at bundfradraget for lønarbejde på 24.000 kr. (2020) og
bundfradraget for pensioner på 100.000 kr. (2020), jf. den foreslåede § 32 e,
stk. 1, henholdsvis § 32 k, stk. 2, 3. pkt., ved reguleringen afrundes til
nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 100.
Til nr. 20
Efter § 49 a, stk. 1, i lov om social pension afdæmpes satsreguleringen for
førtids- og seniorpension med 0,75 i hvert af årene til og med 2023 med
0,75 pct. Afdæmpningen gælder dog kun for selv pensionens størrelse og
pensionstillæg. Reguleringen af fradrags- og grænsebeløb afdæmpes ikke.
Det foreslås, at reguleringen af størrelsen af Tidlig Pension afdæmpes på
samme måde som førtids- og seniorpension, dvs. med 0,75 pct. i hvert af
årene til og med 2023.
225
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det vil f.eks. sige, at eftersom, at tilpasningsprocenten for 2020 er på 0,2
pct., jf. bekendtgørelse nr. 855 af 20. august 2019 om
satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten
for finansåret 2020, betyder det, at satsreguleringen for 2020 af ydelser, der
er omfattet af den obligatoriske pensionsordning, er 1,7 pct.+0,2 pct.,
fratrukket 0,75 pct., dvs. 1,15 pct.
Det foreslås videre, at reguleringen af bundfradraget for lønarbejde og
pensioner ikke afdæmpes.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 21
Reglerne om klageadgang efter lov om social pension er reguleret i lovens
§ 50. Det følger af bestemmelsens stk. 4, at afgørelser efter lovens kapitel 3
(førtidspension) og 3 a (seniorpension) samt efter § 43 a (afgørelser om
hvilende førtidspension) og 44 (afgørelser om frakendelse af førtidspension)
kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Det følger endvidere,
at klager behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 8, at indsætte et nyt kapitel 3 b om
Tidlig Pension i lov om social pension.
Det foreslås at ændre § 50, stk. 4, således, at det fremgår, at afgørelser
efter lovens kapitel 3 b kan påklages til Ankestyrelsens
Beskæftigelsesudvalg.
Den foreslåede ændring vil medføre, at afgørelser om Tidlig Pension, som
vil blive truffet i medfør af de foreslåede regler i kapitel 3 b, vil kunne
påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 22
Det følger § 52, stk. 1, 1. pkt. i lov om social pension, at staten afholder
udgifterne til pension efter lovens § 12, stk. 1 (folkepensionens grundbeløb
og pensionstillæg), § 14 e (mediecheck) og kapitel 2 a (opsat pension
–
optjening af venteprocent).
Det foreslås at § 52, stk. 1, pkt. 1, ændres ved at tilføje § 26 f til
bestemmelsen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 8, forslag til
ny § 26 f, hvor det foreslås, at Personer, der er 3 år eller mindre fra
folkepensionsalderen, kan modtage Tidlig Pension, hvis de opfylder
226
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
betingelserne i §§ 26 g-26 m samt § 26 r. Den foreslåede ændring vil
medføre, at staten vil skulle afholde udgifterne til Tidlig Pension.
Som konsekvens af den foreslåede tilføjelse vil staten også skulle afholde
udgifterne til Tidlig Pension til personer, der har fast bopæl i udlandet, jf.
lovens § 52, stk. 3, der med lovforslagets § 1, nr. 23, bliver stk. 4.
Personer, der flytter mellem rigsdelene, er ikke omfattet af de
pensionsregler, der gælder i fraflytningsrigsdelen, men omfattes derimod af
pensionsreglerne i den rigsdel, som den pågældende aktuelt er bosat i. Det
betyder, at for personer, der er tilkendt folkepension på Færøerne, i
Grønland eller i Danmark, og som tager fast bopæl i en anden rigsdel,
ophører udbetalingen af den tilkendte folkepension, og den pågældende
person skal ansøge om folkepension i den tilflyttede rigsdel efter de regler,
der gælder i denne rigsdel. Det betyder, at personer, der har fast bopæl på
Færøerne og i Grønland, ikke kan modtage Tidlig Pension, jf. lovens § 52,
stk. 3, sidste led.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 23
Det følger § 52, stk. 1, 1. pkt. i af lov om social pension § 52, stk. 1, 1.
pkt., at staten afholder udgifterne til pension efter lovens § 12, stk. 1
(folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg), § 14 e (mediecheck) og
kapitel 2 a (opsat pension
–
optjening af venteprocent).
Et følger af § 25, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark, at staten dækker
udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområder, der overføres
fra staten, gennem indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling
Danmark. Bidragene skal kunne afholdes inden for bevillingen til opgaven
på finansloven for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen for
Udbetaling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene. I bidragene indgår
Udbetaling Danmarks øvrige omkostninger, der er et led i driften af
Udbetaling Danmark, f.eks. bestyrelseshonorarer, revisionshonorar, porto og
eventuelle over- eller underskud fra tidligere år.
Det fremgår af § 25, stk. 2, at Udbetaling Danmark hvert år meddeler det
ressortministerium, som har det bevillingsmæssige ansvar for statslige
opgaver, der er overført til Udbetaling Danmark, et skøn over det
kommende års administrationsbidrag senest den 1. august. Når det
kommende års finanslov er vedtaget, fastsætter bestyrelsen for Udbetaling
Danmark endeligt administrationsbidraget.
Det følger af bestemmelsens stk. 3, at staten hæfter for de til enhver tid
forfaldne tilgodehavender, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte
have som følge af varetagelse af administrationen af Udbetaling Danmark
227
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
for varetagelse af opgaver på sagsområder, der er overført fra staten til
Udbetaling Danmark.
Det følger endelig af § 25, stk. 4, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om administration, beregning, opkrævning og betaling af
bidrag, jf. bestemmelsens stk. 1-3.
Det følger af § 26, stk. 1, 1. pkt., i lov om Udbetaling Danmark, at
Udbetaling Danmark ved udbetaling af kontante ydelser og økonomiske
tilskud opkræver kommunernes og statens andel af ydelserne og tilskuddene
direkte fra kommunerne og staten, jf. § 27, efter de procentmæssige
fordelinger, der er fastsat i de i § 1 nævnte love.
Det følger af stk. 5, at tab, som alene skyldes fejlagtig administration i
Udbetaling Danmark, herunder som følge af manglende ret til betaling fra
staten efter stk. 2 eller manglende dokumentation efter stk. 3, dækkes af
kommunerne på sagsområder, der er overført fra kommunerne. Tab efter 1.
pkt. dækkes som en del af kommunernes udgifter til betalingen for ydelser
og tilskud. Tab på sagsområder, der er overført fra staten, dækkes af staten.
Tab efter 3. pkt. dækkes som en del af statens udgifter til betalingen for
ydelser og tilskud.
Det fremgår af § 26, stk. 6, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om administration, beregning, opkrævning, betalinger og
tilbagebetalinger. Det følger endvidere, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark skal have ret til betaling fra
staten i ganske særlige tilfælde, selv om fejludbetalingen ikke skyldes
modtagerens svigagtige forhold eller skyldes en kommunes fejl.
§ 27 i lov om Udbetaling Danmark fastslås, at betalinger mellem
Udbetaling Danmark, staten og kommunerne sker via henholdsvis Statens
Koncernbetalinger (SKB) og Offentligt Betalingssystem (OBS), jf. lov om
offentlige betalinger m.v.
Det foreslås, at der i § 52 efter stk. 2 indsættes et nyt stk. 3, hvoraf det
fremgår, at staten afholder udgifter til administrationen af Tidlig Pension
gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling
Danmark.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at Tidlig
Pension vil være en ny ordning, og at Tidlig Pension således ikke uden
udtrykkelig henvisning til § 25 i lov om Udbetaling Danmark vil blive
omfattet af bestemmelsen om statslige administrationsbidrag.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at §§ 26 og 27 i lov om
Udbetaling Danmark vil finde anvendelse. Udbetaling Danmark vil således
kunne opkræve statens finansiering af ordningen direkte fra staten via
Statens Koncernbetalinger (SKB).
Med konsekvens af forslaget om indsættelse af et nyt stk. 3 i § 52 vil stk. 3
herefter blive stk. 4.
228
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 24-25
Det følger af § 56 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om social pension, at Udbetaling
Danmark varetager opgaverne vedrørende folkepension, varmetillæg,
petroleumstillæg, mediecheck, opsat pension, supplerende pensionsydelse
og øvrige tillæg efter lovens kapitel 11 (ret til tillæg i medfør af
overgangsordninger).
Udbetaling Danmark varetager endvidere opgaver om retten til at medtage
en tilkendt folkepension, førtidspension eller seniorpension ved fast bopæl i
udlandet, førtidspension ved fast bopæl på Færøerne og i Grønland og
opgaver om retten til at modtage folkepension ved fast bopæl i udlandet.
Ved lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det bl.a. at indsætte § 26 f som ny
bestemmelse i lov om social pension, hvorved Tidlig Pension bliver indført i
loven som en ny pensionsordning.
Det foreslås at ændre § 56 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., således at det fremgår, at
Udbetaling Danmark varetager opgaverne vedrørende Tidlig Pension samt
opgaver om retten til at modtage Tidlig Pension ved fast bopæl i udlandet.
De foreslåede ændringer vil betyde, at Udbetaling Danmark vil skulle
varetage administrationen med den
foreslåede
ordning om ret til Tidlig
Pension.
Som konsekvens af den foreslåede ændring af § 56 a, stk. 1, 1. pkt., vil
kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, i medfør af lovens § 56 a, stk. 4,
uden at borgeren vil skulle indgive ansøgning herom, skulle vurdere om
borgeren har ret til anden hjælp fra kommunen, hvis Udbetaling Danmark
skulle meddele afslag på Tidlig Pension på baggrund af optjeningsreglerne,
eller hvis Udbetaling Danmark skulle tilkende ansøger en andel af fuld
pension, jf. lovforslagets § 1, nr. 5-7, samt afsnit 2.4.1.3., i de almindelige
bemærkninger, om procentandel pension.
Hermed sikres det, at personer, der vil blive meddelt afslag på Tidlig
Pension på grund af optjeningsreglerne eller vil få tilkendt en brøkpension,
automatisk vil få vurderet deres situation.
Med henblik på at sikre, at kommunalbestyrelsen vil kunne opfylde sine
forpligtelser efter reglen, skal Udbetaling Danmark i medfør af
bestemmelsen i lovens § 56, stk. 4, 3. pkt., give meddelelse til
kommunalbestyrelsen om personer, der har fået afslag på Tidlig Pension på
grund af regler om optjening eller er blevet tilkendt en andel af Tidlig
Pension.
Det bemærkes, at bestemmelsen alene omfatter de almindelige
optjeningsregler i lovens §§ 5-7 a, og der er ikke tilsigtet en udvidelse af de
tilfælde, der forpligter kommunalbestyrelsen i opholdskommunen til at
229
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
vurdere ansøgerens situation. De tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen vil
skulle foretage en sådan vurdering, og hvor Udbetaling Danmark vil skulle
videregive oplysninger om afslag eller tilkendelse af brøkpension, svarer
således til gældende ret for de øvrige pensioner.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.1.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 25
Af § 56 a, stk. 4, 2. pkt., fremgår det, at kommunalbestyrelsen i
opholdskommunen skal tilbyde at give vejledning efter § 5 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, når en
førtidspensionist eller seniorpensionist overgår til folkepension.
Det foreslås i § 56 a, stk. 4, 2. pkt., at Tidlig Pensionister bliver omfattet af
bestemmelsen.
Forslaget betyder, at kommunalbestyrelsen i opholdskommunen også vil
skulle tilbyde at give vejledning efter § 5 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, når en tidlig pensionist overgår til
folkepension.
Der er ikke med den foreslåede ændring tiltænkt ændringer af
bestemmelsens indhold i øvrigt. Der er således alene tale om en tilføjelse,
som vil betyde, at bestemmelsen også vil komme til at omfatte Tidlig
Pension.
Der henvises i øvrig til afsnit 2.3.2.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af § 11, stk. 10, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at kravet
om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de
seneste 10 år ikke gælder for førtidspensionister og seniorpensionister, der
ikke modtager fuld førtidspension eller seniorpension efter lov om social
pension på grund af betingelserne om optjening eller på grund af en
tilsvarende pension fra et andet EU-/EØS-land, eller for personer, der har
nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.
Det foreslås, at ændre § 11, stk. 10, 2. pkt., således at Tidlig Pension bliver
omfattet af bestemmelsen. Forslaget vil medføre, at kravet om ordinær
fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10
år ikke gælder for tidlige pensionister, der ikke modtager fuld Tidlig
Pension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening
eller på grund af en tilsvarende pension fra et andet EU/EØS-land.
230
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at
indføre en ret til Tidlig Pension i lov om social pension, jf. lovforslagets § 1,
og der er ikke med den foreslåede ændring tiltænkt ændring af
bestemmelsens indhold i øvrigt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11.1.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af § 13 f, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, at en ægtefælle, der
modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse , og
som er gift med en person, der modtager en anden offentlig
forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at den pågældende udnytter sine
arbejdsmuligheder, f.eks. i form af folkepension, førtidspension,
seniorpension, SU eller efterløn, eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6
a og 6 b, anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, uanset at
vedkommende ikke opfylder betingelserne i stk. 3.
Det foreslås, at ændre § 13 f, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, ved at
tilføje Tidlig Pension til bestemmelsen.
Der er tale om en tilføjelse til den gældende regel i § 13 f, stk. 5, som
medfører, at reglen også vil gælde for Tidlig Pension, og der er ikke med
den foreslåede ændring tiltænkt ændring af bestemmelsens indhold i øvrigt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11.1.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af § 27 a, stk.1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til
personer, der ikke modtager fuld førtidspension eller seniorpension efter lov
om social pension på grund af betingelserne om optjening, skal sammenlagt
med førtidspensionen eller seniorpensionen pr. måned udgøre det beløb, der
ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til at modtage
hjælp efter §§ 22-25.
Det fremgår af § 27 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., at yderligere supplerende
økonomiske hjælp sammenlagt med førtidspensionen eller seniorpensionen
pr. måned højst kan udgøre det beløb, der ville kunne udmåles, hvis
ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension eller seniorpension.
For personer, der ikke opfylder opholdskravet i lov om aktiv socialpolitik §
11, stk. 3, kan hjælpen sammenlagt med førtidspensionen eller
seniorpensionen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22.
Det følger af § 82 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik, at
kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager
ydelser efter loven svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-,
231
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
overgangsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau. Personer,
der modtager særlig hjælp efter lovens § 27 a, har ret til tilskuddet, hvis
hjælpen inklusive førtidspension eller seniorpension efter lov om social
pension svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses-
eller kontanthjælpsniveau.
Det foreslås at ændre § 27 a, stk. 1 og 2, 2. pkt., og § 82 a, stk. 1, 2. pkt.,
ved at tilføje Tidlig Pension til bestemmelserne.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om at indføre en ret
til Tidlig Pension, jf. lovforslagets § 1, og vil medføre, at Tidlig Pension
bliver omfattet af bestemmelserne på samme måde, som førtidspension og
seniorpension.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11.1.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af § 27 a, stk.1, i lov om aktiv socialpolitik, at hjælpen til
personer, der ikke modtager fuld førtidspension eller seniorpension efter lov
om social pension på grund af betingelserne om optjening, skal sammenlagt
med førtidspensionen eller seniorpensionen pr. måned udgøre det beløb, der
ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til at modtage
hjælp efter §§ 22-25.
Af bestemmelsens stk. 2, 2. og 3. pkt., følger, at yderligere supplerende
økonomiske hjælp sammenlagt med førtidspensionen eller seniorpensionen
pr. måned højst kan udgøre det beløb, der ville kunne udmåles, hvis
ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension eller seniorpension.
For personer, der ikke opfylder opholdskravet i lov om aktiv socialpolitik §
11, stk. 3, kan hjælpen sammenlagt med førtidspensionen eller
seniorpensionen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22.
Det foreslås at ændre § 27 a, stk. 1 og 2, 2. og 3. pkt., ved at tilføje den
tidlige pension til bestemmelserne.
De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om at indføre en ret
til Tidlig Pension, jf. lovforslagets § 1, og vil medføre, at Tidlig Pension
bliver omfattet af bestemmelserne på samme måde, som førtidspension og
seniorpension.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11.1.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
232
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Efter § 56 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., nedsættes
arbejdsløshedsdagpengene hver fjerde måned med et beløb svarende til 1
dags dagpenge medmindre pågældende inden for perioden på de 4 måneder
har haft beskæftigelse i et vist omfang. Nedsættelsen sker ved udbetalingen
af dagpenge for den fjerde måned. En ikke afviklet nedsættelse bortfalder,
hvis pågældende påbegynder en ny dagpengeperiode.
Har medlemmet i måneden modtaget førtidspension eller seniorpension
efter lov om social pension, skal der dog ske nedsættelse i den
førstkommende måned, hvor medlemmet modtager dagpenge.
Det foreslås, at Tidlig Pension omfattes af § 56 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Der er tale om en tilføjelse til den gældende
regel, som medfører, at reglen også gælder for Tidlig Pension.
Forslaget betyder, at hvis en person skal have nedsat
arbejdsløshedsdagpengene som følge af karens, og pågældende i
nedsættelsesmåneden modtager Tidlig Pension, så udsættes nedsættelsen til
den førstkommende måned, hvor pågældende modtager dagpenge.
Til nr. 2
Efter § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem, der
har udskudt overgangen til efterløn, indtil der er 3 år eller mindre til
folkepensionsalderen, og som i perioden i gennemsnit har arbejdet 30 timer
om ugen, optjene ret til skattefri præmie. Der optjenes en skattefri
præmieportion for hver 481 timer arbejde, som medlemmet har haft i
optjeningsperioden.
Efter lovens § 74 m, stk. 13, kan der højst medregnes 5.772 timer til
optjening af skattefri præmie, hvilket giver ret til 12 præmieportioner. Hvis
medlemmet i optjeningsperioden har fået udbetalt efterløn eller
arbejdsløshedsdagpenge, nedsættes de 5.772 timer med antallet af timer med
efterløn eller dagpenge. Det vil sige, at hvis medlemmet f.eks. har fået
udbetalt efterløn for 250 timer, kan der højst optjenes skattefri præmie på
grundlag af 5.522 timer, uanset at medlemmet i optjeningsperioden har haft
flere arbejdstimer end 5.522.
Det vil være muligt for en person, der opfylder betingelserne for ret til
efterløn, at bevare medlemskabet i en arbejdsløshedskasse samtidig med, at
personen overgår til Tidlig Pension. Hvis personen arbejder i perioden med
Tidlig Pension, vil arbejdstimerne kunne medgå til optjening af skattefri
præmie. Det vil sige, at personen vil kunne få både Tidlig Pension og
skattefri præmie.
Det foreslås, at der for hver måned, der er udbetalt Tidlig Pension,
nedsættes de 5.772 timer, der kan medgå til optjening af skattefri præmie,
med 160,33 timer. Det betyder, at udbetaling af Tidlig Pension sidestilles
233
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
med udbetaling af efterløn eller dagpenge i relation til nedsættelse af antallet
af timer, der kan medgå til optjening af skattefri præmie.
Til nr. 3
Efter § 77 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har en person,
der har indbetalt bidrag til efterlønsordningen og som skriftligt fravælger
muligheden for at gå på efterløn, ret til at få det indbetalte bidrag tilbage.
Bidraget skal som udgangspunkt overføres til en pensionsordning, som er
omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk
pensionsordning efter eget valg.
Efterlønsbidraget kan efter § 77 a, stk. 2, nr. 1, dog udbetales kontant til
personen, hvis personen får tilkendt førtidspension eller seniorpension efter
lov om social pension. Ved udbetalingen fratrækkes der en afgift til staten
på 30 pct.
Det foreslås, at Tidlig Pension tilføjes i § 77 a, stk. 2, nr. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Der er tale om en tilføjelse til den gældende
regel i § 77 a, stk. 2, nr. 1, som medfører, at reglen også gælder for Tidlig
Pension.
Forslaget betyder, at personer, der overgår til Tidlig Pension får den
samme mulighed for at få efterlønsbidragene udbetalt kontant som personer,
der får tilkendt førtidspension eller seniorpension efter lov om social
pension.
Det fremgår af § 49 A, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven, at bl.a. kontante
udbetalinger af indbetalte bidrag efter § 77 a, stk. 2, nr. 1, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., det vil sige tilbagebetaling af efterlønsbidrag
ved tilkendelse af førtidspension eller seniorpension, svares der en afgift på
30 pct. til staten.
Tilføjelsen af seniorpension i § 77 a, stk. 2, nr. 1, betyder, at kontant
tilbagebetaling af efterlønsbidrag ved overgang til Tidlig Pension omfattes
af afgiftspligten efter § 49 A, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven.
Til § 4
Til nr. 1
I § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, opregnes
personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension for modtagere af
forskellige offentlige ydelser, herunder modtagere af førtidspension eller
seniorpension.
Det foreslås, at personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter
lovens § 2 a, stk. 6, udvides til også at omfatte modtagere af Tidlig Pension
efter § 26 f i lov om social pension.
234
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Dette er en følge af forslaget til ændring af § 33 a, stk. 1, 3 og 4, i lov om
social pension, som affattet ved § 1, nr. 13 om, at personer, der modtager
Tidlig Pension, skal have indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter de samme regler, som gælder for førtidspensionister og
seniorpensionister.
Til nr. 2.
I § 17 s, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension er der fastsat
regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal modtage bidrag til den
obligatoriske pensionsordning for modtagere af en række
overførselsindkomster, som er opregnet i bestemmelsen. Det fremgår af §
17 s, stk. 1, nr. 7, at modtagere af førtidspension eller seniorpension, jf. § 33
f i lov om social pension og § 33 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. er omfattede.
Det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 13, at der skal indbetales bidrag til
den obligatoriske pensionsordning for modtagere af Tidlig Pension. Som
følge heraf foreslås det, at modtagerkredsen i § 17 s, stk. 1, nr. 7, udvides til
også at omfatte modtagere af Tidlig Pension.
Dette er en følge af forslaget til ændring af § 33 f, stk. 1, i lov om social
pension, som affattet ved § 1, nr. 13 om, at personer, der modtager Tidlig
Pension, skal have indbetalt bidrag til den obligatoriske pensionsordning
efter de samme regler, som gælder for førtidspensionister og
seniorpensionister.
Til § 5
Til nr. 1
Efter § 11 i lov om delpension, kan delpension ikke udbetales sammen
med førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension eller
førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.
Det foreslås, at Tidlig Pension tilføjes i § 11, i lov om delpension. Der er
tale om en tilføjelse til den gældende regel, som medfører, at reglen også
gælder for Tidlig Pension.
Det betyder, at der ikke kan udbetales delpension sammen med Tidlig
Pension. Det betyder, at Tidlig Pension får den samme konsekvens for
udbetaling af delpension som førtidspension og seniorpension.
Til § 6
Til nr. 1
Efter § 116, stk. 1, 1. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er
fleksjob en ordning for personer, som ikke kan opnå eller fastholde
235
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, som ikke modtager
førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension eller lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
og som er under folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Det følger af Aftale om en ny ret til tidlig pension, at personer, der
opfylder et krav til anciennitet på arbejdsmarkedet, kan opnå ret til Tidlig
Pension enten 1, 2 eller 3 år før den til enhver tid gældende
folkepensionsalder.
Det foreslås derfor, at § 116, stk. 1, 1. pkt., ændres i overensstemmelse
hermed, således at det fremgår, at personer, som har udnyttet deres ret til
Tidlig Pension, bliver omfattet af bestemmelsen.
Der er tale om en tilføjelse, der vil betyde, at personer, som har fået
tilkendt og udnyttet deres ret til Tidlig Pension efter § 26 f i lov om social
pension
–
i lighed med personer, der har nået folkepensionsalderen efter § 1
i lov om social pension
–
ikke kan være omfattet af fleksjobordningen.
Baggrunden for dette er, at personer, som udnytter deres ret til at modtage
Tidlig Pension, må anses for at have trukket sig tilbage fra arbejdslivet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11.3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Efter § 126, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret
give tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år til personer, som driver
selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet.
Det følger videre af bestemmelsen, at en række persongrupper ikke kan
modtage denne støtte. Det gælder blandt andet personer, som er under
folkepensionsalderen, jf. § 126, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Det følger af Aftale om en ny ret til tidlig pension, at personer, der
opfylder et krav til anciennitet på arbejdsmarkedet, kan opnå ret til Tidlig
Pension enten 1, 2 eller 3 år før den til enhver tid gældende
folkepensionsalder. Det foreslås derfor, at § 126, stk. 1, nr. 3, ændres i
overensstemmelse hermed, således at det fremgår, at personer, som ikke har
udnyttet deres ret til Tidlig Pension, bliver omfattet af bestemmelsen.
Der er tale om en tilføjelse, der betyder, at personer, der driver
selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse her i landet, og som har
opnået og udnyttet deres ret til Tidlig Pension efter § 26 f i lov om social
pension
–
i lighed med personer, der har nået folkepensionsalderen efter § 1
i lov om social pension
–
ikke kan få tilbud om støtte i form af tilskud i 5 år.
Baggrunden for dette er, at personer, som udnytter deres ret til at modtage
Tidlig Pension, må anses for at have trukket sig tilbage fra arbejdslivet.
236
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.11.3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 7
Efter § 31, stk. 1, i lov om fleksydelse, har en person, der har indbetalt
bidrag til fleksydelsesordningen, og som skriftligt fravælger muligheden for
at gå på fleksydelse, ret til at få det indbetalte bidrag tilbage. Bidraget skal
som udgangspunkt overføres til en pensionsordning, som er omfattet af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning
efter eget valg.
Fleksydelsesbidraget kan efter § 31, stk. 2, nr. 1, dog udbetales kontant til
personen, hvis personen får tilkendt førtidspension eller seniorpension efter
lov om social pension. Ved udbetalingen fratrækkes der en afgift til staten
på 30 pct.
Det foreslås, at Tidlig Pension tilføjes i § 31, stk. 2, nr. 1, i lov om
fleksydelse. Der er tale om en tilføjelse til den gældende regel i § 31, stk. 2,
nr. 1, som medfører, at reglen også gælder for Tidlig Pension.
Forslaget betyder, at personer, der går på Tidlig Pension får den samme
mulighed for at få fleksydelsesbidragene udbetalt kontant som personer, der
får tilkendt førtidspension eller seniorpension efter lov om social pension.
Det betyder, at en person, der går på Tidlig Pension, får mulighed for at
anmode om at få sine indbetalte fleksydelsesbidrag udbetalt kontant.
Det følger af lovforslagets § 16, nr. 2 om ændring af
pensionsbeskatningsloven, at personer, der går på Tidlig Pension pension
skal betale en afgift på 30 pct. af det kontante fleksydelsesbidrag, der betales
tilbage.
Til § 8
Til nr. 1
Efter § 25, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af
2. februar 2020, ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en
kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte
sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12
forudgående kalendermåneder til personer, der
1) modtager seniorpension eller førtidspension bortset fra
invaliditetsydelse,
2) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få
førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller
3) har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Det følger af Aftale om en ny ret til tidlig pension, at personer, der
opfylder et krav til anciennitet på arbejdsmarkedet, kan opnå ret til Tidlig
237
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Pension enten 1, 2 eller 3 år før den til enhver tid gældende
folkepensionsalder.
Det foreslås derfor, at § 25, stk. 1, nr. 3, ændres i overensstemmelse
hermed, således at personer, der er overgået til Tidlig Pension, bliver
omfattet af bestemmelsen.
Det betyder, at personer, der er overgået til Tidlig Pension, vil være
omfattet af det særlige revurderingstidspunkt i § 25, som indtræder ved
udgangen af den kalendermåned, hvor der er udbetalt sygedagpenge i mere
end 26 uger inden for de forudgående 12 kalendermåneder.
I forhold til § 25, stk. 1, vil en person anses for at være overgået til Tidlig
Pension fra det tidspunkt, hvor retten i medfør af Udbetaling Danmarks
(eller klageinstansens) afgørelse indtræder, forudsat at personen har
bekræftet sin overgang som fastsat i reglerne i kapitel 3 b i lov om social
pension. F.eks. en person, der 6 år eller mindre fra folkepensionsalderen
efter den foreslåede § 26 q i pensionsloven anmoder om, at Udbetaling
Danmark opgør og træffer afgørelse om, hvorvidt personen opfylder kravet
om arbejdsmarkedsanciennitet for ret til Tidlig Pension. Her vil det
–
når
personen efterfølgende når til det tidspunkt, hvor der er ret til Tidlig pension
- være en betingelse for, at overgangen rent faktisk sker, at ansøger
bekræfter overgangen til Tidlig Pension, jf. den foreslåede § 26 s, stk. 1, og
herunder indsender dokumentation for arbejdsmarkedstilknytning i perioden
efter afgørelsen. Det vil sige, at hvis en person i denne situation ikke
bekræfter overgangen til Tidlig Pension, og/eller ikke indsender
dokumentation for arbejdsmarkedstilknytningen, vil personen ikke overgå
til Tidlig Pension, og vil derfor ikke være omfattet af § 25, stk. 1, i lov om
sygedagpenge.
Personer, der er overgået eller i løbet af et sygeforløb overgår til Tidlig
Pension, vil være omfattet af § 25, stk. 1, uanset om pensionsudbetalingen
er helt eller delvist nedsat på grund af indtægter ved personligt arbejde.
For personer, der er overgået eller i løbet af et sygeforløb overgår til Tidlig
Pension, vil udbetalingen af sygedagpenge dermed som udgangspunkt
ophøre efter udløbet af den kalendermåned, hvor der er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for
mere end 26 uger inden for de 12 forudgående kalendermåneder, ligesom
den efter gældende regler gør for personer, der modtager seniorpension eller
førtidspension, eller som har nået folkepensionsalderen. Efter
sygedagpengelovens § 29 vil kommunen kunne forlænge
sygedagpengeperioden for personer, der er overgået til Tidlig Pension, når
det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26
uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage
beskæftigelse.
238
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Til § 9
Til nr. 1
Det fremgår af § 5 i lov om Udbetaling Danmark, at ved Udbetaling
Danmarks behandling af sager efter kapitel 2 finder § 10, § 11, stk. 1, § 11
a, stk. 1-5, § 11 b og § 12, nr. 1 og 3, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område tilsvarende anvendelse.
Efter § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
har myndigheden ansvaret for, at sagerne er oplyst i tilstrækkeligt omfang
til, at myndigheden kan træffe afgørelse. Myndigheden kan dog anmode
personer, der søger om eller får hjælp, om at medvirke til at få de
oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er
berettiget til, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område.
Efter § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område kan Udbetaling Danmark med borgerens samtykke indhente
oplysninger fra andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner,
sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og
personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser,
pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det
offentlige, der er nødvendige for at behandle en sag. Dette gælder også
oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige
oplysninger.
Det foreslås som et nyt
§ 5, stk. 2,
at Udbetaling Danmark kan indhente
oplysninger efter § 11 a, stk. 1-3, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område i elektronisk form.
Forslaget medfører, at det fremgår eksplicit af loven, at relevante og
nødvendige oplysninger efter § 11 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven på det
sociale område kan indhentes i elektronisk form.
Bestemmelsen giver Udbetaling Danmark mulighed for at indhente de
nødvendige oplysninger til brug for sagsbehandlingen i elektronisk form.
Oplysningerne forventes primært at blive stillet til rådighed via en
webservice, men bestemmelsen giver også mulighed for terminaladgang i
øvrigt, fx via on-lineopslag og system-til system integration. Udbetaling
Danmark skal indgå en aftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension om
tilgængeligheden af oplysningerne.
Det forventes som konsekvens af forslaget om, at Udbetaling Danmark
fremover også skal varetage opgaven med at tilkende Tidlig Pension, at
bestemmelserne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område fremover vil blive brugt til at indhente relevante og nødvendige
oplysninger fra de relevante myndigheder til brug for Udbetaling Danmarks
239
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
afgørelse af, om ansøgeren lever op til betingelserne om bl.a. anciennitet på
arbejdsmarkedet, jf. forslaget til kapitel 3 b i lov om social pension.
De relevante og nødvendige oplysninger vil i forhold til tilkendelse af
Tidlig Pension bl.a. være oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions
indbetalingsoversøgt over indbetalte ATP-bidrag og oplysninger om
forældreskab i Det Centrale Personregister. Herudover vil der være behov
for at indhente oplysninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings ydelsesregistre om modtagelse af arbejdsløshedsdagpenge,
ledighedsydelse, særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse,
kontantydelse, fleksjob og feriedagpenge, samt oplysninger om overskud og
underskud for selvstændig virksomhed og B-indkomst fra Skattestyrelsens
Slutligningsregister. Det forventes, at der kan etableres adgang for
Udbetaling Danmark til Slutligningsregistret via en eksisterende SFTele-
adgang.
Udbetaling Danmark vil således allerede efter de gældende regler med
borgerens samtykke efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område via en elektronisk adgang f.eks. kunne
indhente relevante oplysninger direkte hos Arbejdsmarkedets
Tillægspension, Det Centrale Personregister, Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering og Skattestyrelsen i forbindelse med behandlingen af en
ansøgning om Tidlig Pension.
Derudover vil Udbetaling Danmark efter de gældende regler uden
samtykke kunne indhente oplysninger om økonomiske forhold om
ansøgerens årsopgørelse i Generel Udstillings Løsning hos
Skattemyndighederne efter § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Desuden vil § 11 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område om terminaladgang
–
det vil sige elektronisk adgang
–
til
indkomstregistret gælde tilsvarende ved Udbetaling Danmarks behandling
af ansøgninger om Tidlig Pension, jf. § 5 i lov om Udbetaling Danmark.
Det bemærkes, at det vil være op til de dataansvarlige for de relevante
registre at holde oplysningerne i registrene ajourførte. Hvis borgeren, som
søger om Tidlig Pension, fremlægger dokumentation for, at de oplysninger,
som Udbetaling Danmark har indhentet fra sådanne registre, er fejlagtige,
vil Udbetaling Danmark skulle lægge de korrekte oplysninger fra borgeren
til grund for en afgørelse om Tidlig Pension. Borgeren, som er registreret i
de relevante registre, kan eventuelt bede de dataansvarlige for registrene om
at berigtige oplysningerne efter artikel 16 i databeskyttelsesforordningen.
Til nr. 2
Efter forslaget til kapitel 3 b i lov om social pension forudsættes
Udbetaling Danmark at indhente en række oplysninger til brug for
240
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
beregning af anciennitet op til 46 år tilbage i tid for borgere, som søger om
Tidlig Pension.
Efter § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område kan Udbetaling Danmark med borgerens samtykke indhente
oplysninger fra andre offentlige myndigheder mv., der er nødvendige for at
behandle en sag. Det vil i forbindelse med beregningen af borgerens
anciennitet på arbejdsmarkedet i op til 46 år tilbage i tid i et vist omfang
være nødvendigt at indhente oplysninger fra Danmarks Statistik og fra
Rigsarkivet i det omfang oplysningerne ikke kan indhentes hos andre
myndigheder.
Det følger af § 1 i lov om Danmarks Statistik, at Danmarks Statistik
indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger vedrørende
samfundsforhold, eventuelt i samarbede med kommunale og andre statistisk
organer, og at Danmarks Statistik kan påtage sig indsamling, bearbejdelse
og offentliggørelse af statistiske oplysninger for kommuner, organisationer
og private virksomheder m.v. Danmarks Statistik forestår eller medvirker
endvidere ved indretning og udnyttelse af offentlige myndigheders centrale
registre, der tjener til varetagelse ad administrative opgaver for det
offentlige og erhvervslivet, og som kan anvendes til statistiske formål.
Danmarks Statistik kan ligeledes bistå udvalg og kommissioner i statistiske
spørgsmål og kan udarbejde statistiske analyser og prognoser. Endelig
varetager Danmarks Statistik opgaver vedrørende internationalt statistisk
samarbejde.
Det fremgår af § 4 i arkivloven, at Rigsarkivet har til formål at sikre
bevaringen af arkivalier, der har historisk værdi eller tjener til
dokumentation af forhold af væsentlig administrativ eller retlig betydning
for borgere og myndigheder, at sikre muligheden for kassation af
ikkebevaringsværdige offentlige arkivalier i samarbejde med de
myndigheder, der er omfattet af loven, at stille arkivalier til rådighed for
borgere og myndigheder, herunder til forskningsformål, at vejlede borgere
og myndigheder i benyttelse af arkivalier og at udøve forskning og udbrede
kendskabet til forskningens resultater.
Oplysningerne, som skal anvendes til brug for beregning af anciennitet, vil
således i disse tilfælde blive brugt til et andet formål end det oprindelige.
Efter artikel 5 i Databeskyttelsesforordningen, skal personoplysninger
indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke
viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål;
viderebehandling til arkivformål i samfundets interesse, til videnskabelige
eller historiske forskningsformål eller til statistiske formål i
overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, skal ikke anses for at være
uforenelig med de oprindelige formål (formålsbegrænsning).
241
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det følger dog af forordningens artikel 6, stk. 4, at behandling af
personoplysninger til et andet formål end det, oplysningerne er indsamlet til,
kan baseres på EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som udgør en
nødvendig og forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af
hensyn til de mål, der er fastsat i forordningens artikel 23, stk. 1.
Det foreslås derfor, at der inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 23, stk. 1, i et nyt kapitel 3 f i lov om
Udbetaling Danmark, fastsættes specifikke regler om, hvilke oplysninger
Udbetaling Danmark kan indhente fra Danmarks Statistik og fra Rigsarkivet
til brug for administration af Tidlig Pension.
Det foreslås som en ny
§ 12 k, stk. 1,
at Udbetaling Danmark efter § 11,
stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område til
brug for opgørelsen af anciennitet efter kapitel 3 b i lov om social pension
indhenter nødvendige oplysninger på individniveau fra følgende registre fra
Danmarks Statistik:
1) Oplysninger fra CRAM-registret til brug for opgørelse af
arbejdsløshedsdagpenge for personer, der ikke har været i
aktivering, for perioden 1985-1993, og feriedagpenge for perioden
1985-1997.
2) Oplysninger om perioder i uddannelse for årgang 1955 og frem.
3) Oplysninger om årlig ledighedsgrad for perioden 1980-1984 og
oplysninger om A-kassemedlemsskab for perioden 1980-1984.
4) Oplysninger om udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste for pasning af
syge børn efter serviceloven og bistandsloven før 2003.
Der forventes, at der vil blive etableret en elektronisk adgang til at
indhente de nødvendige og relevante oplysninger hos Danmarks Statistik.
Desuden foreslås det som en ny § 12 k, stk. 2, at Udbetaling Danmark
efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område kan indhente nødvendige oplysninger på individniveau, der er
overført til bevaring i Rigsarkivet, til brug for opgørelse af anciennitet efter
kapitel 3 b i lov om social pension.
Udbetaling Danmark til således have mulighed for i forbindelse med
behandlingen af en konkret sag at rette henvendelse til Rigsarkivet med
henblik på at få almindelige personoplysninger om en borgers anciennitet på
arbejdsmarkedet, som Rigsarkivet formodes at ligge inde med, og som ikke
kan findes andetsteds.
Det kan efter reglerne i kapitel 3 b i lov om social pension være
oplysninger om skolepraktik, perioder med økonomisk støtte efter
serviceloven ved pasning af handicappede eller alvorligt syge børn,
plejevederlag ved pasning af nærtstående døende, perioder med
beskæftigelse for 16-17 årige eller som lærling før 1977, perioder med
værnepligt før 1976 og for dele af værnepligtstjenesten efter 1990 og frem,
242
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
hvor der ikke foreligger ATP-oplysninger. Der er blevet indbetalt fuldt
ATP-bidrag for værnepligt i perioden fra 1976-1990. Efter 1990 er der ikke
blevet indbetalt ATP-bidrag af de første fire måneder som værnepligtig.
Hvis oplysningerne ikke kan indhentes fra andre myndigheder, og
Rigsarkivet ikke er i besiddelse af oplysningerne, vil borgeren selv skulle
fremskaffe og indsende dokumentationen.
Det er endnu uafklaret, om indsamlingen af oplysninger fra Rigsarkivet
kan ske i elektronisk form.
Udbetaling Danmark vil efter de gældende regler i § 11 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område kunne bede borgeren
om at indsende dokumentation for de perioder, som det ikke er muligt for
Udbetaling Danmarks at få oplysninger om hos andre myndigheder.
Desuden har borgeren mulighed for at indsende oplysninger, som borgeren
finder nødvendig i forbindelse med behandlingen af en konkret sag, f.eks.
som følge af fejlregistreringer i de nævnte registre. Det kan bl.a. ske, at
ATP-data ikke er retvisende, f.eks. hvis arbejdsgiveren ikke har indberettet
oplysningerne korrekt.
Borgeren skal således på baggrund af de datakilder og perioder, som
angives i anciennitetsberegningen, have mulighed for at rette eller supplere
med relevante oplysninger til brug for Udbetaling Danmarks afgørelse om
Tidlig Pension.
Udbetaling Danmark skal ikke i den forbindelse sørge for, at
oplysningerne i de relevante registre rettes. Der henvises til bemærkningerne
til nr. 1.
Desuden henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5. om
forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven og
bemærkningerne til § 1, nr. 8, om den foreslåede § 26 p om fastsættelse af
nærmere regler om opgørelse og beregning af samt dokumentation for
anciennitet på arbejdsmarkedet.
Til nr. 3
Efter gældende § 12 j, stk. 2, nr. 4, i lov om Udbetaling Danmark,
anvender Udbetaling Danmark cpr-numre til gennem registersamkøring at
udsøge kunder, der selv modtager, eller hvis ægtefælle, samlever eller
husstandsmedlem modtager en eller flere indkomstafhængige ydelser, hvor
kundens indbetaling til aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende
engangssum indgår i den personlige indkomst, herunder folkepension og
førtidspension efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Udsøgningen
foretages med henblik på at videregive oplysninger til pensionsinstitutter,
som har leveret cpr-numrene til Udbetaling Danmark, om, hvilke kunder der
er identificeret med henblik på institutternes rådgivning af disse kunder. Der
243
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
er tale om samkøring og videregivelse af ikke-følsomme oplysninger om
ydelsesmodtagere, og pensionsinstitutterne og Udbetaling Danmark må ikke
anvende oplysningerne fra registersamkøringen til andre formål end det
nævnte.
Det foreslås, at § 12 j, stk. 2, nr. 4, ændres således, at bestemmelsen også
omfatter personer, som er tilkendt Tidlig Pension.
Ændringen vil medføre, at Udbetaling Danmark også vil kunne anvende
cpr-numre til gennem registersamkøring at udsøge kunder, der selv
modtager, eller hvis ægtefælle, samlever eller husstandsmedlem modtager
Tidlig Pension efter lov om social pension, hvor kundens indbetaling til
aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum indgår i den
personlige indkomst, og videregive oplysninger til pensionsinstitutterne om,
hvilke kunder der i den forbindelse er identificeret.
Til § 10
Til nr. 1
Efter ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2, kan ejendomsværdiskatten
for pensionister, herunder førtidspensionister og seniorpensionister, jf.
ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 1, nr. 2, der inden udgangen af
indkomståret er fyldt 60 år, som udgangspunkt maksimalt stige med 500 kr.
fra det ene år til det andet, dog altid med 20 pct. minus 900 kr.
Ejendomsværdiskatten for ikke-pensionister kan som udgangspunkt stige
med 2.400 kr. fra det ene år til det andet, dog altid med 20 pct., jf.
ejendomsværdiskattelovens § 9 a.
Det foreslås at ligestille modtagere af Tidlig Pension med andre
pensionister, således at stignings-begrænsningsreglen i
ejendomsværdiskattelovens § 9 også kommer til at gælde modtagere af
Tidlig Pension. Det foreslås således at tilføje modtagere af Tidlig Pension til
den personkreds, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 1, nr. 2.
Det følger af den foreslåede ændring af ejendomsværdiskattelovens § 9,
stk. 1, nr. 2, at ejendomsværdiskatten for en modtager af Tidlig Pension,
maksimalt vil kunne stige med 500 kr. fra det ene år til det andet, dog altid
med 20 pct. minus 900 kr. Til sammenligning kan ejendomsværdiskatten for
ikke-pensionister stige med 2.400 kr. fra det ene år til det andet, dog altid
med 20 pct.
Til § 11
Til nr. 1
244
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Indbetalinger foretaget af en arbejdsgiver, en tidligere arbejdsgiver eller af
offentlige myndigheder til bortseelsesberettigede pensionsordninger er
arbejdsmarkedsbidragspligtige, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1,
nr. 4. Det vil, som arbejdsmarkedsbidragsloven er formuleret, også gælde
indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages for
modtagere af Tidlig Pension. Det bemærkes, at det i lovforslagets § 4, nr. 1,
foreslås gjort muligt for modtagere af Tidlig Pension at foretage
indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Efter gældende ret, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, litra d, skal
der indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger, som foretages for
modtagere af forskellige offentlige ydelser, herunder førtidspension og
seniorpension. Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der indeholder
arbejdsmarkedsbidraget.
Det foreslås at ændre kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2, således at
Arbejdsmarkedets Tillægspension vil skulle indeholde
arbejdsmarkedsbidrag også af indbetalinger til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, som foretages for modtagere af Tidlig Pension.
Til § 12
Til nr. 1
Efter § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og
miljøafgifter, ydes der en skattefri kompensation for forhøjede energi- og
miljøafgifter (den grønne check). Den grønne check udgør for pensionister
875 kr. årligt. For ikke-pensionister udgør den grønne check 525 kr. årligt.
Derudover ydes der efter § 1, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for
forhøjede energi- og miljøafgifter, en supplerende grøn check til personer,
som har barn eller børn, der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år.
Den supplerende grønne check udgør for pensionister, herunder
førtidspensionister, 200 kr. årligt. For ikke-pensionister udgør den
supplerende grønne check 120 kr. årligt.
Det foreslås at ligestille modtagere af Tidlig Pension med andre
pensionister i relation til beregningen af grøn check og supplerende grøn
check. Således foreslås det at ændre § 1, stk. 1, 7. pkt., og stk. 2, 6. pkt., i
lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, så
seniorpensionister vil skulle have beregnet grøn check og supplerende grøn
check med samme sats som andre pensionister, herunder førtidspensionister.
Efter gældende ret indkomstaftrappes den supplerende grønne check, jf. §
2, stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og
miljøafgifter, hvis topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 424.200
kr. (2021) med tillæg af et fast beløb. Det faste beløb udgør for pensionister,
245
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
herunder førtidspensionister og seniorpensionister 11.667 kr. For ikke-
pensionister udgør tillægget til bundfradraget 7.000 kr.
Det foreslås at ligestille modtagere af Tidlig Pension med andre
pensionister også for så vidt angår det faste beløb. Det foreslås således at
ændre § 2, stk. 2, 7. pkt., i lov om skattefri kompensation for forhøjede
energi- og miljøafgifter, så det faste beløb også for seniorpensionister vil
udgøre 11.667 kr.
Ændringerne af § 1, stk. 1 og 2, og § 2, stk. 2, i lov om skattefri
kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, betyder samlet set, at
modtagere af Tidlig Pension fuldt ud vil blive ligestillet med andre
pensionister, herunder førtidspensionister, ved beregningen af grøn check og
supplerende grøn check.
Til § 13
Til nr. 1
Efter ligningslovens § 7, nr. 23, er elevstøtte ydet i henhold til lov om
folkehøjskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler til pensionister,
herunder førtidspensionister og seniorpensionister, skattefri.
Det foreslås at ligestille modtagere af Tidlig Pension med andre
pensionister. Det foreslås således at udvide ligningslovens § 7, nr. 23, til
modtagere af Tidlig Pension, således at elevstøtte ydet i henhold til lov om
folkehøjskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler til modtagere af
Tidlig Pension, vil være skattefri.
Til nr. 2
Efter ligningslovens § 12 A, skal ejeren af en ejerbolig betale
ejendomsværdiskat, når den pågældendes forældre eller svigerforældre m.fl.
uden eller mod delvis betaling får boligen stillet til rådighed. Til gengæld
indkomstbeskattes ejeren kun af den del af en eventuel lejebetaling, der
overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten.
Det er bl.a. en betingelse for anvendelsen af reglen i ligningslovens § 12
A, at mindst en af forældrene eller svigerforældrene m.fl. er
førtidspensionist, seniorpensionist, efterlønsmodtager eller er fyldt 65 år.
Det foreslås at ligestille modtagere af Tidlig Pension med andre
pensionister m.v. Det foreslås således at udvide personkredsen omfattet af
ligningslovens § 12 A til modtagere af Tidlig Pension.
Udvidelsen af personkredsen vil betyde, at ejeren af en ejerbolig vil skulle
betale ejendomsværdiskat, når forældre eller svigerforældre m.fl. uden eller
mod delvis betaling får boligen stillet til rådighed ikke kun i tilfælde, hvor
mindst en af forældrene eller svigerforældrene m.fl. er førtidspensionist,
seniorpensionist, efterlønsmodtager eller er fyldt 65 år, men også i tilfælde,
246
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
hvor mindst en af forældrene eller svigerforældrene m.fl. modtager Tidlig
Pension. Det vil samtidig betyde, at ejeren kun vil skulle beskattes af den
del af en eventuel lejebetaling, der overstiger 250 pct. af
ejendomsværdiskatten.
Til § 14
Til nr. 1
Efter pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2, betales der af kontante
tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag efter tilkendelse af førtidspension,
seniorpension eller efter dødsfald, jf. § 31, stk. 2, nr. 1, og stk. 4, i lov om
fleksydelse, en afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet. Det samme er
tilfældet for kontante udbetalinger af efterlønsbidrag, jf.
pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 2.
Det foreslås, at kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag efter
opnåelse af Tidlig Pension i afgiftsmæssig henseende ligestilles med
kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag efter tilkendelse af
førtidspension eller seniorpension. Det foreslås således at ændre
pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2, så der af kontante
tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag efter opnåelse af Tidlig Pension
svares en afgift på 30 pct. Det bemærkes, at som pensionsbeskatningslovens
§ 49 A, stk. 2, er formuleret, vil dette allerede efter gældende ret gælde
kontante udbetalinger af efterlønsbidrag efter opnåelse af Tidlig Pension.
§ 15
Til nr. 1
Efter udlændingelovens § 9, stk. 18, anses herboende udlændinge, som har
nået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension eller
seniorpension, for at opfylde betingelserne om beskæftigelse og indkomst i
udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 7 og 8, og § 9, stk. 16, nr. 2 og 3, i
forbindelse med en ansøgning om ægtefællesammenføring efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra e.
Bestemmelsens indhold svarer til udlændingelovens § 11, stk. 6,
vedrørende betingelserne for førtidspensionister, seniorpensionister og
folkepensionister for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Efter
udlændingelovens § 11, stk. 6, skal udlændinge, som har nået
folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension eller seniorpension,
således ikke opfylde kravene om beskæftigelse og indkomst i
udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 og 9, og § 11, stk. 4, nr. 2 og 3.
247
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det foreslås, at Tidlig Pension tilføjes i § 9, stk. 18, og i § 11, stk. 6,
således at udlændinge, der modtager Tidlig Pension, omfattes af
bestemmelserne.
Forslaget indebærer, at udlændinge, som har fået tildelt Tidlig Pension,
ikke skal opfylde kravene om beskæftigelse og indkomst i
udlændingelovens § 9, stk. 15, nr. 7 og 8, og § 9, stk. 16, nr. 2 og 3, for at
kunne få ægtefællesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1,
litra e, eller kravene i udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 8 og 9, og § 11, stk.
4, nr. 2 og 3, for at kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse. Udlændinge,
som har fået tildelt Tidlig Pension, ligestilles således med
førtidspensionister, seniorpensionister og folkepensionister i denne
henseende.
Til § 16
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Til § 17
Det foreslås i
stk. 1,
at ansøgning om vurdering af ret til Tidlig Pension kan
indgives til Udbetaling Danmark fra den 1. august 2021.
Det foreslås i
stk. 2,
at det tidligst er muligt at overgå til Tidlig Pension ved
virkning fra den 1. januar 2022.
Det foreslås i
stk. 3,
at Tidlig Pension udbetales fra den 1. januar 2022, til
personer, der søger om Tidlig Pension i august 2021, og som opfylder
betingelserne for Tidlig Pension fra den 1. januar 2022.
Forslaget betyder, at personer, der søger om Tidlig Pension i august 2021,
som er den første måned, der kan søges om Tidlig Pension i, får ret til
udbetaling af Tidlig Pension med virkning fra den 1. januar 2022, hvis
personen opfylder betingelserne. Bestemmelsen skal sikre, at personer ikke
mister ret til Tidlig Pension i de første måneder af 2022, når Udbetaling
Danmark træffer afgørelse om ret til Tidlig Pension inden for 6 måneder efter
ansøgningen, men efter 31. december 2021.
Det foreslås i
stk. 4,
at For personer født i 1959, som i 2021 søger om Tidlig
Pension, og for personer født i 1960 eller senere, som i 2021 eller 2022 søger
om Tidlig Pension, træffer Udbetaling Danmark snarest muligt og senest 12
måneder efter Udbetaling Danmark modtagelse af ansøgning afgørelse om ret
til Tidlig Pension efter § 26 q. Det foreslås videre, at hvis fristen i særlige
tilfælde ikke kan overholdes, skal den pågældende have en redegørelse for,
hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og besked om,
hvornår sagen forventes afgjort.
248
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Til § 18
Efter den foreslåede § 32 j, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 8,
skal pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt
offentlige myndigheder, der forvalter pensionsordninger, som er omfattet af
den foreslåede § 32 g, foretage indberetning af værdien af de omfattede
pensionsrettigheder kort før det tidspunkt, hvor personen har 3 år til
folkepensionsalderen.
Efter lovforslagets § 18, stk. 2, kan en person, der har ret til Tidlig Pension
tidligst overgå til Tidlig Pension med virkning fra den 1. januar 2022. Det
vil alene være personer, der født i perioden fra den 1. juli 1955 til og med
den 31. december 1958, der vil kunne overgå til Tidlig Pension i 2022. For
disse aldersgrupper vil der den 1. januar 2022 allerede være foretaget
indberetning af værdien af pensionsrettigheder, da indberetningen for disse
aldersgrupper sker kort før efterlønsalderen, som for de pågældende
aldersgrupper er 4-5 år før folkepensionsalderen. Det tilsvarende gør sig
gældende for personer, der er født i 1. halvår 1959, idet deres efterlønsalder
er 3�½ år før folkepensionsalderen, dvs. i perioden fra den 1. juli 2022 til og
med den 31. december 2022.
Det foreslås, at ”indberetning af værdien af pensionsrettigheder,
jf. § 32 j,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, for en person, der er født før den 1.
juli 1959, skal ske kort før den fastsatte efterlønsalder for den aldersgruppe,
som personen tilhører, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ”
Forslaget skal sikre, at der ikke skal foretages fornyet indberetning
umiddelbart før overgangen til Tidlig Pension, herunder 3 år før det
tidspunkt, hvor folkepensionsalderen nås. I stedet anvendes den
indberetning, der er foretaget kort før efterlønsalderen for den pågældende
aldersgruppe.
Fra den 1. juli 2023 er forhøjelsen af efterlønsalderen fuldt indfaset, og
efterlønsperioden er herefter 3 år, svarende til den maksimale periode, der
kan modtages Tidlig Pension. Det betyder, at der fra det tidspunkt vil være
det samme indberetningstidspunkt i forhold til efterløn, fleksydelse og
Tidlig Pension.
Til § 19
Efter § 77 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person,
der har nået efterlønsalderen og som ikke er gået på efterløn, få udbetalt sine
indbetalte efterlønsbidrag kontant. I perioden, hvor der skal indbetales
efterlønsbidrag for at være omfattet af efterlønsordningen, indbetales
bidraget med et beløb, der svarer til 7 dagpengesatser pr. år (dog kun 3
249
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
dagpengesatser i 1999 og 6 dagpengesatser i 2000). Det vil sige, at en
person, der f.eks. når efterlønsalderen den 1. oktober 2020, vil have
indbetalt efterlønsbidrag svarende til i alt 147,25 dagpengesatser i perioden
fra den 1. april 1999 til og med den 30. september 2020.
Efter lovens § 77 a, stk. 5, udgør tilbagebetalingsbeløbet det antal
dagpengesatser, som personen har indbetalt som efterlønsbidrag. Efter
lovens § 77, stk. 7, opgøres tilbagebetalingsbeløbet på grundlag af
dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet. Det vil sige, at en
person, som f.eks. skal have tilbagebetalt 147,25 dagpengesatser i 2020, får
udbetalt 129.727,25 kr. før skat eller afgift.
Efter § 49 A, stk. 3, i pensionsbeskatningsloven medregnes
tilbagebetalingsbeløbet som udgangspunkt i den skattepligtige indkomst.
Efter § 49 A, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven skal der dog betales en
afgift på 30 pct. af tilbagebetalingsbeløbet, hvis personen har fået tilkendt
førtidspension eller seniorpension.
En person, der er overgået til efterløn, er ikke afskåret fra at få indbetalte
efterlønsbidrag tilbage, hvis personen ophører med at modtage efterløn og
melder sig ud af efterlønsordningen. Efter lovens § 77 a, stk. 6, fradrages
der blot et beløb svarende til 20 dagpengesatser for hver måned, der er
udbetalt efterløn. Det betyder, at der ikke længere vil være et
tilbagebetalingsbeløb, hvis personen har modtaget efterløn i 8 måneder.
En person, der får sine efterlønsbidrag betalt tilbage, kan ikke få udbetalt
skattefri præmie.
Det foreslås i stk. 1, at ”personer, der inden den 1. januar 2022 er overgået
til efterløn eller fleksydelse, har ret til en kompensation ved overgang fra
efterløn eller fleksydelse til Tidlig Pension. Udbetaling Danmark beregner
og udbetaler kompensationen, som udgør et beløb, der på
udbetalingstidspunktet svarer til 3 gange dagpengenes højeste beløb for den
dag, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for hver hele måned der
er efter overgangen til Tidlig pension, indtil den 1. i måneden efter, at
personen når folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.”
De personer, der har nået efterlønsalderen den 1. januar 2022, er personer,
er er født før den 1. januar 1959. En person, der er født før den 1. januar
1959, og som overgår til efterløn eller fleksydelse den 1. januar 2022 eller
senere, får ikke mulighed for at få udbetalt kompensation ved overgang til
Tidlig Pension. De vil, hvis de kun i kort tid har været på efterløn eller
fleksydelse før overgangen til Tidlig Pension, have mulighed for at få deres
indbetalte efterløns- eller fleksydelsesbidrag udbetalt med fradrag for den
tid, de har været på efterløn eller fleksydelse.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark beregner og udbetaler
kompensationen.
250
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Det foreslås, at kompensationen svarer til 3 gange dagpengenes højeste
beløb for en dag, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (2.643 kr. i
2020-niveau), for hver hele måned, der er efter overgangen til Tidlig
Pension, indtil den 1. i måneden efter, at personen har nået
folkepensionsalderen. Størrelsen af kompensationen fastsættes på grundlag
af dagpengenes højeste beløb for en dag på udbetalingstidspunktet.
Det vil f.eks. betyde, at en person, der er født den 19. februar 1958, og
som overgår fra efterløn til Tidlig Pension den 1. marts 2022, får ret til et
beløb, der svarer til 108 dagpengesatser, da der er 36 måneder fra
overgangen til Tidlig Pension, indtil den 1. i måneden efter, at personen når
folkepensionsalderen.
Det foreslås i stk. 2, at ”der kan ikke udbetales kompensation, hvis
personen har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag.”
Med forslaget vil en person, der overgår fra efterløn til Tidlig Pension ikke
være afskåret fra at få udbetalt sine efterlønsbidrag efter de almindelige
regler i stedet for kompensation, hvis dette er mere fordelagtigt for
personen.
Det foreslås i stk. 3, at ”der kan ikke udbetales skattefri præmie efter § 74
m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til en person, der har fået udbetalt
kompensation efter stk. 1.”
En person, der har optjent skattefri præmie, vil kunne fravælge at få
udbetalt sine efterlønsbidrag eller kompensation, og i stedet få udbetalt
skattefri præmie efter, at folkepensionsalderen er nået, hvis dette beløb er
højere end efterlønsbidragene eller kompensationen.
Eksempel
Person P, er født den 19. august 1958, og arbejder på fuld tid efter
udstedelsen af efterlønsbeviset den 19. august 2021 indtil overgang til
efterløn den 1. maj 2022, kunne vælge mellem at få udbetalt følgende ved
overgang til Tidlig Pension den 1. september 2022:
Efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 til den 19. august 2021, med
fradrag for tid på efterløn: (152,86-80) x 881 kr.= 64.189,66 kr.
(44.932,76 kr. efter fradrag for afgift).
Skattefri præmie: 0 præmieportioner, da udskydelsesreglen ikke er
opfyldt ved overgangen til efterløn.
Kompensation på baggrund af perioden fra den 1. september 2022
til og med den 31. august 2025: 36 x 2.643 kr. = 95.148 kr. (66.604
kr. efter fradrag for afgift).
Det vil således bedst kunne betale sig for personen at få udbetalt
kompensationen. Det bemærkes, at dagpengesatsen, der er anvendt i
eksemplet, er opgjort i 2020-niveau, da satsen for 2022 endnu ikke kendes.
251
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Eksempel
Person P, er født den 10. april 1957, og arbejder på fuld tid efter
udstedelsen af efterlønsbeviset den 10. april 2020 indtil overgang til efterløn
den 10. oktober 2021, kunne vælge mellem at få udbetalt følgende ved
overgang til Tidlig Pension den 1. januar 2022:
Efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 til den 10. februar 2020, med
fradrag for tid på efterløn: (143,94-40) x 881 kr.= 91.571,14 kr.
(64.099,80 kr. efter fradrag for afgift).
Skattefri præmie: 2 præmieportioner for perioden 10. april 2021 til
10. oktober 2021 = 27.480 kr.
Kompensation på baggrund af perioden fra 1. januar 2022 til 1.
maj 2024: 28 x 2.643 kr. = 74.004 kr. (51.803 kr. efter fradrag for
afgift).
Det vil således bedst kunne betale sig for personen at få udbetalt
efterlønsbidragene. Det bemærkes, at dagpengesatsen, der er anvendt i
eksemplet, er opgjort i 2020-niveau, da satsen for 2022 endnu ikke kendes.
Eksempel
Person P, er født den 15. februar 1956, og arbejder på fuld tid efter
udstedelsen af efterlønsbeviset den 15. august 2018 indtil overgang til
efterløn den 1. august 2021, vil kunne vælge mellem at få udbetalt følgende
ved overgang til Tidlig Pension den 1. januar 2022:
Efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 til den 15. februar 2018, med
fradrag for tid på efterløn: (128,87-100) x 881 kr.= 27.381,48 kr.
(19.167 kr. efter fradrag for afgift).
Skattefri præmie: 5 præmieportioner for perioden 15. februar 2020
til 1. august 2021 = 68.700 kr.
Kompensation på baggrund af perioden fra 1. januar 2022 til 1.
marts 2023: 14 x 2.643 kr. = 37.002 kr. (25.901 kr. efter fradrag
for afgift).
Det vil således bedst kunne betale sig for personen at få udbetalt den
skattefri præmie. Det bemærkes, at dagpengesatsen, der er anvendt i
eksemplet, er opgjort i 2020-niveau, da satsen for 2022 endnu ikke kendes.
Det foreslås i
stk. 4,
at ”der svares en afgift på 30 pct. af det beløb, der
udbetales efter stk. 1. Pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6-9, finder
tilsvarende anvendelse for personer, der overgår fra efterløn eller
fleksydelse
til Tidlig Pension.”
Henvisningen til § 49 A, stk. 6-9, i pensionsbeskatningsloven betyder, at
inden afgiftsberegningen afrundes det afgiftspligtige beløb nedad til det
nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Er beløbet mindre end 100
kr., svares der ingen afgift.
252
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
Afgiften på 30 pct. skal svares, selv om personen ikke har været
skattepligtigt her i landet i den periode, hvor indbetaling af bidragene til
efterlønsordningen eller fleksydelsesordningen har fundet sted.
Afgiftspligten påhviler den, der er berettiget til den kontante udbetaling.
Afgiften tilbageholdes ved den udbetalingen og skal indbetales til
statskassen inden 3 hverdage (bankdage) efter udbetalingen. Den
afgiftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen.
Afgiften tilfalder staten.
Det foreslås i
stk. 5,
at ”Udbetaling Danmark udbetaler kompensationen
senest 3 måneder efter, at personen er overgået til Tidlig Pension og har
anmodet om udbetaling af kompensation.”
Efter bestemmelsen skal en
person, der overgår fra efterløn til Tidlig Pension med virkning fra den 1.
marts 2022, senest have modtaget kompensationen den 31. maj 2022.
Det foreslås i
stk. 6,
at ”Udbetaling Danmark underretter personens
arbejdsløshedskasse om overgang til Tidlig Pension, og kan indhente
oplysninger
til brug for behandling af udbetaling af kompensation.”
For at sikre, at personens arbejdsløshedskasse ikke fortsætter med at
udbetale efterløn efter overgangen til Tidlig Pension foreslås det, at
Udbetaling Danmark underretter personens arbejdsløshedskasse om
overgangen til Tidlig Pension.
Det foreslås også, at Udbetaling Danmark kan indhente oplysninger til
brug for behandlingen af udbetaling af kompensation. Den adgang til at
indhente oplysninger omfatter bl.a. forespørgsel til Det Fælles
DataGrundlag (DFDG) med henblik på at fastslå, hvis arbejdsløshedskasse,
som personen er medlem af og forespørgsel til arbejdsløshedskassen, om
efterlønsbidragene er tilbagebetalt.
Til § 20
Til stk. 1
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov
om social pension, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv
socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse, lov
om delpension, lov om sygedagpenge, lov om kommunernes finansiering af
visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og
arbejdsløshedskasserne, lov om individuel boligstøtte, lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om arbejdsskadesikring, lov om
frikommunenetværk, lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, ejendomsværdiskatteloven, lov om skattefri kompensation for
forhøjede energi- og miljøafgifter, ligningsloven, pensionsbeskatningsloven
og lov om Udbetaling Danmark i øvrigt ikke finder anvendelse for disse
253
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 43: Lovudkast: Høring om forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Indførelse af ret til Tidlig Pension)
landsdele. Derfor finder denne lov ikke anvendelse for Færøerne og
Grønland, jf. dog stk. 2.
Til stk. 2
Efter udlændingelovens § 66 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse
landsdele med de ændringer, som de henholdsvis færøske eller grønlandske
forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse, der vedrører udlændingelovens territoriale
gyldighedsområde, vil betyde, at lovforslagets § 15 ikke gælder for
Færøerne og Grønland, men at lovforslagets § 15 ved kongelig anordning
vil kunne sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de henholdsvis færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
254