Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 419
Offentligt
2446737_0001.png
København 2021
SeniorArbejdsLiv –
Muligheder og barrierer
for et langt og sundt
arbejdsliv i Danmark
Tidsudvikling fra 2018 til 2020
Lars L. Andersen, Annette Meng, Karen Albertsen, Flemming Pedersen og Emil Sundstrup
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
2446737_0003.png
SeniorArbejdsLiv - Muligheder og
barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i
Danmark
 
 
Tidsudvikling fra 2018 til 2020
 
 
 
 
 
Lars L. Andersen
1
,
Annette Meng
1
,
Karen Albertsen
2
,
Flemming Pedersen
2
,
Emil Sundstrup
1
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2021
                                                      
1
2
 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København, Danmark 
 Team Arbejdsliv, Valby, Danmark 
 
1
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
2446737_0004.png
NFA-rapport
Titel
SeniorArbejdsLiv - Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i
Danmark
Tidsudvikling fra 2018 til 2020
Lars L. Andersen
1
, Annette Meng
1
, Karen Albertsen
2
, Flemming Pedersen
2
og
Emil Sundstrup
1
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
2021
TrygFonden
978-87-7904-387-9
nfa.dk
 
Undertitel
Forfattere
Udgiver
Udgivet
Finansiel støtte
ISBN
Internetudgave
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
Tlf.: 39165200
Fax: 39165201
e-post: [email protected]
Hjemmeside:
nfa.dk
2
 
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
Forord
TrygFonden etablerede i 2018 et konsortium bestående af Det Nationale 
Forskningscenter for Arbejdsmiljø, TeamArbejdsliv ApS og Aalborg Universitet med 
henblik på at gennemføre en undersøgelse af barrierer og muligheder for seniorers 
tilknytning til arbejdsmarkedet. Baggrunden for projektet var en udbredt bekymring i 
den danske befolkning for, om helbredet kan holde frem til pensionsalderen, om det vil 
lykkes at afslutte arbejdslivet på en værdig måde, samt en bekymring for, hvordan 
tilværelsen som pensioneret vil forme sig. Udover at gennemføre en grundig 
forskningsmæssig afdækning af området indebar indsatsen også et fokus på at 
kommunikere undersøgelsens fund til relevante policy‐miljøer. 
 
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har ansvaret for spørgeskemaet, der i 
henholdsvis 2018 og 2020 er sendt til 30.000 +50‐årige danskere. I rapporten her gives 
tidsudviklingen fra 2018 til 2020 i forhold til muligheder og barrierer for seniorers 
arbejdsmarkedstilknytning.  
 
 
 
 
 
God læselyst 
 
Professor Lars L. Andersen 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
3
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
Indhold
Forord ........................................................................................................... 3
 
Indhold ......................................................................................................... 4
 
Sammenfatning............................................................................................. 5
 
Indledning .................................................................................................... 6
 
Metoder ........................................................................................................ 8
 
Resultater og fortolkning .............................................................................. 9
 
Forventet tilbagetrækningsalder .................................................................... 9
 
Helbred ................................................................................................... 10
 
Push - helbred og krav i arbejdet ................................................................ 11
 
Jump – ønske om mere frihed og fritid ......................................................... 13
 
Pull – når muligheden for efterløn lokker ...................................................... 14
 
Normer ................................................................................................... 16
 
Stay – hvad skal der til for at blive længere? ................................................ 18
 
Muligheder på arbejdspladsen..................................................................... 22
 
Diskrimination .......................................................................................... 26
 
Konklusion .................................................................................................. 27
 
Referencer .................................................................................................. 29
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
4
 
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
Sammenfatning
Årsagerne til, at man enten forlader arbejdsmarkedet tidligt eller vælger at arbejde til en 
meget høj alder, er komplekse og dynamiske, og afgang fra arbejdsmarkedet kan både 
foregå frivilligt og ufrivilligt. Rapporten her kortlægger udviklingen fra 2018 til 2020 i 
helbred, forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet, hvad der skal til for at få 
beskæftigede seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet, samt hvilke muligheder 
seniorerne har på arbejdspladsen for at tilpasse seniorarbejdslivet. Tallene i rapporten er 
fra SeniorArbejdsLiv‐projektet og repræsentative for +50‐årige lønmodtagere i Danmark. 
   
Analysen viser, at mange faktorer har været stabile fra 2018 til 2020, men der er dog 
nogle væsentlige ændringer: 
1. Andelen af beskæftigede seniorer med dårligt eller mindre godt helbred er steget 
fra 10 % til 13 %.  
2. Andelen af beskæftigede seniorer, der forventer at dårligt fysisk helbred bliver 
årsagen til, at de forlader arbejdsmarkedet, er steget fra 18 % til 23 %.  
3.
Andelen af beskæftigede seniorer, der forventer at forlade arbejdsmarkedet, fordi 
de ikke længere vil kunne klare arbejdet, er steget fra 25 % til 30 %. 
4. Andelen af beskæftigede seniorer, der forventer, at ønsket om mere fritid bliver 
årsagen til, at de forlader arbejdsmarkedet, er steget fra 43 % til 46 %. 
5. Andelen af beskæftigede seniorer, der har oplevet diskrimination pga. alder, er 
steget fra 5% til 7%, mens andelen af ledige seniorer, der har oplevet 
diskrimination pga. alder, er steget fra 23% til 31%.  
 
Ved opdeling af disse resultater på typen af arbejde ses de største stigninger fra 2018 til 
2020 mht. helbredsmæssige årsager blandt dem, der arbejder med mennesker eller 
produktion, sammenlignet med dem, der har kontorarbejde, mens den største stigning 
mht. ønsket om mere fritid ses for dem, der arbejder med mennesker.   
 
Når man spørger seniorerne om, hvad der skal til, hvis de skulle vælge at blive længere 
tid på arbejdsmarkedet end planlagt, spiller faktorer som mulighed for nedsat tid, mere 
fritid, øget fleksibilitet, økonomi og bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø ind.  
 
Når man spørger seniorerne om, hvilke muligheder de har på arbejdspladsen for at 
tilpasse seniorarbejdslivet, er de mest udbredte muligheder fleksible arbejdstider, 
behandlingsordning, nedsat tid uden økonomisk kompensation, ekstra fridage, 
kompetenceudvikling og fysisk træning. I perioden 2018 til 2020 er den mest markante 
ændring, at flere har fået mulighed for kompetenceudvikling/efteruddannelse, hvor der 
ses en stigning fra 16 % til 21 %.  
 
Samlet set skal resultaterne ses i lyset af den udvikling, der har været i samfundet i 
perioden. Tallene fra 2020 er indsamlet lige efter første. COVID‐19‐bølge i Danmark, og 
den verdensomspændende pandemi har sandsynligvis påvirket svarene i forhold til 
helbred og bekymringer i relation til dette. Endvidere har der kørt en omfattende debat i 
medierne mellem 2018 og 2020 i forhold til den stigende folkepensionsalder og 
muligheden for at komme ud af arbejdsmarkedet før tid (Arne‐pension og 
seniorpension). Endvidere steg ledigheden i starten af pandemien.  
 
5
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
2446737_0008.png
 
 
Indledning
Den demografiske udvikling i Danmark går mod en øget middellevetid og en større 
andel af personer i befolkningen over 65 år. Som konsekvens havde Velfærdsforliget fra 
2006 til formål at fremtidssikre velfærdsstaten set i lyset af den demografiske udvikling 
og indebar bl.a. en gradvis udfasning af efterlønsordningen og en hævelse af 
folkepensionsalderen med det formål at få danskerne til at blive længere på 
arbejdsmarkedet. Dette har ført til en række offentlige debatter om seniorers deltagelse 
på arbejdsmarkedet. Opmærksomheden fra samfundets side er derfor specielt rettet mod 
at få flere seniormedarbejdere til at blive længere på arbejdsmarkedet, og hvordan man 
kan hjælpe dem, der ikke kan holde til det. Der er positive tendenser i forhold til 
seniorernes arbejdsmarkedstilknytning, da mange seniorer allerede i dag bliver længere 
på arbejdsmarkedet end tidligere. Men mens nogle seniorer er i stand til at imødekomme 
et længere arbejdsliv, kan det for andre være for hårdt og dermed øges risikoen for 
ufrivillig førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. ’Ret til tidlig pension’, for dem 
der har været mange år på arbejdsmarkedet, og ’Seniorpension’, for dem der er nedslidte 
og har mindre end 6 år til folkepensionsalderen, er nye muligheder for at trække sig 
tilbage før den lovbestemte folkepensionsalder for dem, der ikke vil eller kan mere. Det 
vil dog være en mindre del af befolkningen, der vil blive omfattet af disse ordninger.  
 
Overordnet set er årsagerne til, at seniorer enten forlader arbejdsmarkedet tidligt eller 
vælger at arbejde til en meget høj alder, komplekse og dynamiske, og afgang fra 
arbejdsmarkedet kan både foregå frivilligt og ufrivilligt.     
  
Frivillig
JUMP
  PULL
Tidlig
Tilbagetrækning 
fra arbejds-
markedet
STAY
Sen
PUSH
STUCK
Ufrivillig
Figur 1:
Begreberne push, stay, jump, pull og stuck i forbindelse med tidlig/sen og
ufrivillig/frivillig tilbagetrækning.
6
 
 
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
For at forstå og beskrive de mekanismer, der spiller ind, anvendes begreberne push, stay, 
jump, pull og stuck (Figur 1) (Andersen et al. 2020 Jan 4).  
Push refererer til mekanismer, der skubber personer ud af arbejdsmarkedet før 
tid, eksempelvis dårligt helbred, for hårdt arbejde eller aldersdiskrimination 
(Andersen et al. 2021 May 10).  
Stay refererer til mekanismer, der fremmer valget om at blive længe på 
arbejdsmarkedet, eksempelvis gode relationer til kolleger og spændende og 
meningsfyldt arbejde (Andersen et al. 2020 May 28).  
Jump og pull refererer til mekanismer, der fremmer valget om at forlade 
arbejdsmarkedet (frivilligt) før tid, f.eks. et ønske om mere fritid (jump) eller 
mulighed for at få efterløn (pull).  
Stuck refererer til mekanismer, der fastlåser folk på arbejdsmarkedet i længere 
tid, end de selv ønsker eller føler, at de er i stand til, f.eks. følelsen af at være 
nedslidt uden at have muligheden for at forlade arbejdsmarkedet før 
folkepensionsalderen. 
 
Formålet med denne rapport er, baseret på SeniorArbejdsLiv, at analysere 
tidsudviklingen fra 2018 til 2020 i de muligheder og barrierer for et langt og sundt 
arbejdsliv, som seniorer i Danmark oplever.  
 
 
 
7
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
Metoder
Metoderne er beskrevet detaljeret i de videnskabelige artikler, der kan findes på PubMed 
med søgeordet ’Seniorworkinglife’. Kort fortalt er datagrundlaget for undersøgelsen 
spørgeskemabesvarelser koblet med danske registre af høj kvalitet. Der er i 2018 og igen 
i 2020 udtrukket stikprøver gennem Danmarks Statistik blandt forskellige grupper af 
+50‐årige i Danmark. I 2018 blev der udtrukket en stikprøve på 30.000 personer, hvoraf 
18.000 var beskæftigede med kriterierne, at de skulle have arbejdet i minimum 20 timer 
om ugen i mindst halvdelen af det seneste år samt have været i arbejde den seneste 
måned. Alle personer fra 2018, der svarede på spørgeskemaet, har modtaget 
spørgeskema igen i 2020, og der er yderligere suppleret op med en stikprøve, så det 
samlede antal, der blev inviteret, også var 30.000 i 2020. Ud af de 18.000 inviterede 
beskæftigede har ca. 12.000 besvaret spørgeskemaet i hver runde, altså ca. 2/3. Alle tal i 
rapporten er vægtet, hvilket betyder, at de er repræsentative for +50‐årige beskæftigede i 
Danmark. De enkelte spørgsmål, respondenternes besvarelser og fortolkningen af disse 
besvarelser gives i det følgende.  
 
 
 
 
 
8
 
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
2446737_0011.png
Resultater og fortolkning
Gennemsnitsalderen for de +50‐årige lønmodtagere, der danner basis for tallene i denne 
rapport, var henholdsvis 56,6 år og 57,0 år i 2018 og 2020. Den lille stigning i 
gennemsnitsalder skyldes primært, at folkepensionsalderen steg fra 65 til 66 år i samme 
periode.  
 
Forventet tilbagetrækningsalder
Forventet tilbagetrækningsalder
Efter folkepensionsalderen
Ved folkepensionsalderen
Før folkepensionsalderen
0
10
2020
20
2018
30
40
50
20
19
27
30
52
51
60
 
Figur 2:
Ved hvilken alder forventer du at forlade arbejdsmarkedet helt?
Både i 2018 og 2020 var det ca. hver anden senior, der forventede at trække sig fra 
arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen
3
, og ca. hver femte, der forventede at arbejde 
til efter folkepensionsalderen (Figur 2).  
En af de mest almindelige og allerede kendte årsager til at forlade arbejdsmarkedet 
tidligt er dårligt helbred. Vi vil i det følgende først gennemgå selvoplevet helbred blandt 
seniormedarbejderne og dernæst dykke ned i nogle af de forventede årsager til at forlade 
arbejdsmarkedet, som seniorerne selv peger på, og hvad der skulle til, hvis de skulle 
blive i længere tid på arbejdsmarkedet.  
 
                                                      
3
 
Folkepensionsalder i henhold til hvornår man er født, eksempelvis vil folkepensionsalderen stige til 68 år i 2030
 
 
9
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
2446737_0012.png
Helbred
Selvvurderet helbred
Dårligt eller mindre godt helbred
13
10
0
2
2020
4
2018
6
8
10
12
14
16
 
Figur 3:
Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt?
Figur 3 viser, at andelen af +50‐årige lønmodtagere med dårligt eller mindre godt 
helbred er steget fra 10 % i 2018 til 13 % i 2020. Der kan være flere mulige årsager til 
dette. At de +50‐årige lønmodtagere i Danmark bliver lidt ældre (56,6 år i 2018 og 57,0 år 
i 2020) kan ikke i sig selv forklare stigningen i andelen med dårligt helbred.  Data fra 
2020 er indsamlet lige efter første bølge af COVID‐19‐pandemien, og de generelle 
helbredsbekymringer, som pandemien har skabt, kan muligvis have påvirket 
seniorernes opfattelse af eget helbred. Det er også muligt, at ændrede arbejdsforhold 
under pandemien har påvirket vurderingen af eget helbred.  
 
Dårligt eller mindre godt selvvurderet helbred
Kontorarbejde, administration, analyse,
IT
Arbejde med mennesker, service, omsorg
Arbejde med at bearbejde, producere
eller flytte ting
0
2020
5
2018
10
7
9
11
15
15
15
20
20
25
 
Figur 4:
Dårligt eller mindre godt selvvurderet helbred, opdelt efter jobtype.
Når man dykker mere ned i helbredsdata og deler op efter jobtype (Figur 4), ses generelt, 
at dem med det mere fysisk betonede arbejde generelt har dårligere helbred end dem 
med kontorarbejde. I perioden fra 2018 til 2020 ses endvidere den største stigning i 
dårligt helbred blandt dem, der arbejder med henholdsvis mennesker og produktion, 
sammenlignet med dem, der har kontorarbejde. Det kan muligvis skyldes, at der i 
starten af pandemien har været meget pres på personer med disse jobtyper (f.eks. 
sygeplejersker og lagerarbejdere) sammenlignet med de mange hjemsendte 
kontormedarbejdere. Nylige forskningsresultater fra NFA’s undersøgelse Arbejdsmiljø & 
10
 
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
2446737_0013.png
Helbred har vist, at høje fysiske krav i arbejdet påvirker de ældre arbejdstageres helbred 
(risiko for langtidssygefravær) i højere grad end de yngre (Andersen et al. 2021 May 10).  
Push - helbred og krav i arbejdet
Forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet
Dårligt psykisk helbred
6
5
8
9
23
18
30
25
0
2020
5
10
2018
15
20
25
30
35
 
At du ikke trives på arbejdspladsen
Dårligt fysisk helbred
At du ikke længere vil kunne klare
arbejdet
Figur 5:
Forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet – push-faktorer.
Seniorerne er spurgt til hvilke helbreds‐ og arbejdsmæssige faktorer, de forventer, der 
bliver årsag til, at de forlader arbejdsmarkedet (Figur 5). Generelt spiller dårligt fysisk 
helbred en større rolle end dårligt psykisk helbred. I perioden 2018 til 2020 er der 
endvidere en stigning fra 18 % til 23 % af lønmodtagerne, der forventer, at dårligt fysisk 
helbred bliver årsagen til, at de forlader arbejdsmarkedet. Samme stigning ses for, at 
man ”ikke længere ville kunne klare arbejdet” som forventet årsag til at forlade 
arbejdsmarkedet. Dette stemmer overens med, at der i samme periode er kommet flere, 
som selv svarer, at de har dårligt helbred, og at helbredsbekymringer som følge af 
COVID‐19 muligvis har påvirket besvarelserne. Der kan dog også være andre 
underliggende årsager. I perioden mellem 2018 og 2020 har der kørt en heftig debat i 
medierne om den stigende folkepensionsalder, seniorpension og ret til tidlig pension 
(”Arne‐pension”). Det er muligt, at seniorerne er blevet påvirket af, at vi som helhed 
forventes at arbejde til en højere alder og er blevet mere bekymrede for, om det kan lade 
sig gøre for dem selv.   
 
 
11
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
2446737_0014.png
 
Ikke længere ville kunne klare arbejdet
Kontorarbejde, administration, analyse,
IT
Arbejde med mennesker, service,
omsorg
Arbejde med at bearbejde, producere
eller flytte ting
0
2020
10
2018
20
30
20
17
38
32
40
34
40
50
 
Figur 6:
Forventer at forlade arbejdsmarkedet, fordi man ikke længere kan klare arbejdet,
opdelt efter jobtype.
Når man deler svarene op efter jobtyper, er det tydeligt, at det primært er dem med det 
mere fysisk betonede arbejde og arbejde med mennesker, der forventer, at årsagen til at 
forlade arbejdsmarkedet vil være, at de ikke længere kan klare arbejdet (Figur 6). Det er 
endvidere disse jobtyper, hvor den største stigning sker fra 2018 til 2020. Arbejde med at 
bearbejde, producere eller flytte ting er generelt karakteriseret ved manuelt arbejde med 
f.eks. løft af byrder, arbejde med arme over skulderhøjde, arbejde med ryggen vredet og 
foroverbøjet. Arbejde med mennesker, service og omsorg involverer f.eks. håndtering af 
patienter på hospitaler eller borgere i eget hjem, hvilket også kan være fysisk krævende, 
hvis ikke de rette hjælpemidler bliver brugt. Stigning i andelen, der forventer at forlade 
arbejdsmarkedet, fordi de ikke længere vil kunne klare kravene, er fra 2018 til 2020 også 
størst blandt dem, der arbejder med mennesker og produktion.     
 
12
 
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
2446737_0015.png
Jump – ønske om mere frihed og fritid
Forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet
At kunne få mere tid til fritidsinteresser
43
46
At du selv vil bestemme, hvad du skal
foretage dig
49
48
0
2020
10
2018
20
30
40
50
60
 
Figur 7:
Forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet – jump-faktorer.
Ønske om mere fritid og selvbestemmelse er meget udbredte forventede årsager til at 
forlade arbejdsmarkedet, og således svarer næsten halvdelen af lønmodtagerne, at de 
forventer at forlade arbejdsmarkedet for at kunne få mere tid til fritidsinteresser (figur 7). 
Fra 2018 til 2020 skete der en stigning fra 43 % til 46 % i ’at kunne få mere tid til 
fritidsinteresser’ som forventet årsag til at forlade arbejdsmarkedet.  
 
 
At kunne få mere tid til fritidsinteresser
Kontorarbejde, administration, analyse,
IT
Arbejde med mennesker, service,
omsorg
Arbejde med at bearbejde, producere
eller flytte ting
0
2020
10
2018
20
30
34
34
40
50
60
 
55
52
43
38
Figur 8:
Forlade arbejdsmarkedet for at få mere tid til fritidsinteresser, opdelt efter jobtype.
 
 
13
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
2446737_0016.png
Når man deler svarene op efter jobtyper, ses det, at det er blandt dem, der arbejder med 
mennesker, at den største stigning sker (Figur 8). Det kan muligvis hænge sammen med 
et øget pres på ansatte i sundhedssektoren under COVID‐19‐pandemien, som har skabt 
en større længsel efter mere fritid. Der sker dog også en let stigning blandt dem, der har 
kontorarbejde, muligvis udløst af hjemsendelse under pandemien, hvor mange måske 
har fået øjnene op for de muligheder, der er for andre ting i livet end arbejde. Det kan 
dog også tænkes, at den generelt stigende folkepensionsalder og den tilhørende 
samfundsdebat har fået flere til at tænke over, at der skal være tid til at nyde livet efter 
pensionsalderen.  
Pull – når muligheden for efterløn lokker
Forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet
19
Mulighed for at få efterløn
20
0
5
2020
10
2018
15
20
25
 
Figur 9:
Forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet – pull-faktorer.
Seniorerne er spurgt til, hvorvidt mulighed for efterløn er en forventet årsag til at forlade 
arbejdsmarkedet. Efterløn betragtes generelt set som en pull‐faktor, der på grund af 
økonomiske incitamenter til en attraktiv pensionsordning kan trække folk ud af 
arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Imidlertid er det blevet foreslået, at valget om 
at bruge sin mulighed for efterløn kan være stimuleret af push‐faktorer, f.eks. det at man 
oplever ikke længere at kunne klare arbejdet (Pedersen et al. 2012). Figur 9 viser, at ca. 
hver femte seniormedarbejder angiver mulighed for efterløn som en årsag til at forlade 
arbejdsmarkedet, og at denne andel er stort set uændret fra 2018 til 2020, på trods af at 
efterlønsordningen er under gradvis udfasning. 
 
14
 
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
2446737_0017.png
Mulighed for efterløn
Kontorarbejde, administration, analyse,
IT
Arbejde med mennesker, service,
omsorg
Arbejde med at bearbejde, producere
eller flytte ting
0
2020
5
2018
10
15
20
14
15
26
24
23
24
25
30
 
Figur 10:
Forlade arbejdsmarkedet pga. muligheden for efterløn, opdelt efter jobtype.
Når man deler svarene op på jobtyper, er det tydeligt, at det primært er dem med det 
mere fysisk betonede arbejde, der forventer, at mulighed for efterløn kan være en årsag 
til at forlade arbejdsmarkedet (Figur 10), hvilket stemmer godt overens med tidligere 
forskning og analyser. Efterløn kan altså være en vej ud af arbejdsmarkedet før 
folkepensionsalderen, hvis push‐faktorerne er dominerende, f.eks. eksponering for fysisk 
betonet arbejde og/eller uhensigtsmæssige psykosociale arbejdsforhold. Dette er i 
overensstemmelse med tidligere nordiske undersøgelser, der viser, at efterlønsordningen 
i højere grad benyttes blandt dem med fysisk krævende arbejde (Fridriksson et al. 2017).  
 
Hvis vi vender blikket mod ændringerne over tid, viser figuren ikke store forskelle i 
andelen indenfor de enkelte jobtyper, der angiver mulighed for efterløn som forventet 
årsag til at forlade arbejdsmarkedet. Dog ses en lille tendens til, at en større andel af de 
seniorer, der arbejder med mennesker, angiver efterløn som årsag til at forlade 
arbejdsmarkedet i 2020. Dette afspejler muligvis at medarbejdere i sundhedssektoren har 
oplevet øget pres på menneskelige og organisatoriske ressourcer under den 
differentierede nedlukning under første fase af COVID‐19 (Chew et al. 2020). 
 
 
15
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
2446737_0018.png
Normer
Forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet
For at gøre plads til yngre medarbejdere
11
13
Det er almindeligt at man går på det
alderstrin inden for dit arbejdsområde
16
11
0
2020
2
2018
4
6
8
10 12 14 16 18
 
Figur 11:
Forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet – normer.
Det er velkendt indenfor adfærdsforskning, at normer påvirker adfærd. Normer kan 
ligeledes påvirke, hvornår seniorer forlader arbejdsmarkedet (Fisher 2016; Topa et al. 
2018). I SeniorArbejdsLiv spurgte vi seniorerne, hvorvidt ønsket om at give plads til de 
yngre, og at det er almindeligt at gå på pension på det alderstrin, var forventede årsager 
til, at de forlader arbejdsmarkedet (Figur 11). For begge af disse årsager var der i 2018 ca. 
en tiendedel af seniorerne, der mente, at det ville være blandt deres årsager til at forlade 
arbejdsmarkedet. I 2020 var andelen, der angav, at det er almindeligt, at man går på 
pension på det alderstrin, som årsag, steget med 5 procentpoint. En mulig forklaring på 
denne stigning kan være den føromtalte debat i medierne om folkepensionsalder, 
seniorpension og ret til tidlig pension, der måske har gjort arbejdstagerne mere 
opmærksomme på deres pensionsalder og måske medført samtaler på arbejdspladsen 
om, hvornår man tænker at trække sig tilbage. Normerne for tidspunktet for 
tilbagetrækning kan således være blevet tydeligere, og det kan tænkes, at kombinationen 
af den stigende pensionsalder og dette fokus på, hvornår man kan trække sig tilbage, 
medvirker til et ønske om at trække sig tilbage, så snart man har opnået denne alder. 
 
I forhold til at give plads til de yngre som forventet årsag til at forlade arbejdsmarkedet 
har der kun været en sparsom stigning mellem 2018 og 2020 (2 procentpoint). Man 
kunne ellers forestille sig, at den øgede ledighed forårsaget af COVID‐19‐pandemien, 
kunne medvirke til, at flere af seniorerne ville føle, at de burde trække sig for at give 
plads til de yngre. 
 
 
 
16
 
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
2446737_0019.png
Det er almindeligt, at man går på det alderstrin inden for 
dit arbejdsområde
Kontorarbejde, administration, analyse,
IT
Arbejde med mennesker, service,
omsorg
Arbejde med at bearbejde, producere
eller flytte ting
0
2020
2018
5
16
11
19
12
13
8
10
15
20
 
Figur 12:
Forlade arbejdsmarkedet pga. normer, opdelt efter jobtype.
Når man deler svarene op efter jobtyper, kan man se, at det særligt er blandt seniorer, 
der arbejder med mennesker, at der har været en stigning fra 2018 til 2020 i andelen, der 
angiver, at det er almindeligt at gå på pension på det alderstrin som forventet årsag til at 
forlade arbejdsmarkedet (Figur 12). En forklaring på, at stigningen har været lidt større i 
disse jobtyper kan være, at det særligt er blandt dem, at der har været ekstra arbejdspres 
under COVID‐19‐pandemien, og at debatten om folkepensionsalderen måske i kraft af 
dette har været endnu mere presserende. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
17
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
2446737_0020.png
 
Stay – hvad skal der til for at blive længere?
Ville blive længere på arbejdsmarkedet, hvis ...
... dine muligheder for efter- og
videreuddannelse var bedre
... der var opbakning fra
ægtefælle/samlever/partner
... du fik betalt et uddannelsesforløb til
at kunne varetage et andet job
... du fik større indflydelse på arbejdets
tilrettelæggelse
... der var mindre krav til omstilling og
forandring
... der blev sat større pris på dit arbejde
... ledelsen ønskede at jeg blev længere
... arbejdet var mindre psykisk
anstrengende
... arbejdet var mindre fysisk
anstrengende
... dit helbred havde været bedre
... det økonomisk bedre kunne betale sig
... der var mulighed for længere ferier
... arbejdstiden blev bedre tilrettelagt i
forhold til dine behov
... der var mulighed for flere seniordage
... der var mulighed for at gå på nedsat
tid/deltid (kun 2020)
0
2020
10
2018
20
30
40
5
5
6
6
6
6
10
12
11
10
12
12
15
14
15
14
18
16
18
15
23
29
27
28
28
34
38
40
48
50
60
 
Figur 13:
Vælg de grunde, der kunne gøre, at du ville blive længere på arbejdsmarkedet. Hvis
…
 
18
 
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
2446737_0021.png
Seniorerne har forestillet sig en række mulige grunde til at blive længere tid på 
arbejdsmarkedet end oprindeligt planlagt (Figur 13). Som det fremgår af figuren, var 
”mulighed for at gå på nedsat tid”, ”mulighed for flere seniordage”, ”at arbejdstiden 
blev tilrettelagt efter ens behov”, ”der var mulighed for længere ferier”, samt ”at det 
økonomisk bedre kunne betale sig” de grunde, flest tænkte, kunne medvirke til, at de 
ville blive i længere tid på arbejdsmarkedet. Dette er fint i tråd med litteraturen, der 
peger på, at ønsker om mere fritid og fleksibilitet er stærke incitamenter for at trække sig 
fra arbejdsmarkedet (Reeuwijk et al. 2013; Carlstedt et al. 2018), og at økonomi også 
spiller ind i denne beslutning (Proper et al. 2009). Muligheden for at kunne gå på nedsat 
tid/deltid (kun målt i 2020) er den mest udbredte årsag, som seniorerne kan forestille sig 
til at blive i længere tid. Knap halvdelen af seniorerne mener, at den mulighed ville 
bidrage til, at de blev længere på arbejdsmarkedet. Der ligger altså et enormt potentiale i 
samfundet i at få flere til at arbejde længere ved at tilpasse mulighederne for at gå på 
nedsat tid. Sådanne muligheder eksisterer allerede mange steder, men det kan muligvis 
gøres endnu mere tydeligt for seniorerne hvilke muligheder der er og hvordan disse 
muligheder udnyttes bedst muligt.   
 
Når man kigger på udviklingen fra 2018 til 2020, kan man se, at andelene, der angiver 
økonomi og bedre tilrettelagt arbejdstid i forhold til ens behov, som potentielle grunde 
til at blive længere på arbejdsmarkedet, er faldet, mens andelen, der siger, at hvis deres 
helbred havde været bedre, ville de blive længere, er steget. Som beskrevet i afsnittet 
længere oppe, er andelen, der angiver dårligt helbred, steget fra 2018 til 2020, hvilket 
stemmer overens med, at flere siger, at de ville blive længere, hvis helbredet havde været 
bedre. Stay‐faktorer såsom økonomi og fleksibilitet i forhold til arbejdstid får dermed 
mindre betydning, fordi disse muligheder ganske enkelt ikke løser problemet med 
dårligt helbred som begrænsende faktor. Det er derfor vigtigt at tænke praktiske 
løsninger ind, såsom at tilpasse kravene i arbejdet eller foretage et sporskifte til et mindre 
fysiske krævende arbejde, når alder og helbred gør, at man ikke længere føler, at man 
kan varetage nuværende arbejdsfunktioner.   
 
Hvis arbejdet var mindre fysisk anstrengende 
Kontorarbejde, administration, analyse,
IT
Arbejde med mennesker, service,
omsorg
Arbejde med at bearbejde, producere
eller flytte ting
0
2020
5
10
15
20
25
30
3
3
27
22
36
34
35
40
 
2018
Figur 14:
Ville blive længere på arbejdsmarkedet, hvis arbejdet var mindre fysisk
anstrengende, opdelt efter jobtype.
 
19
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
2446737_0022.png
 
Når man deler svarene op efter jobtyper, kan man se, at det særligt er blandt seniorer, 
der arbejder med mennesker, at der har været en stigning fra 2018 til 2020 i andelen, der 
angiver, at det potentielt kunne få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet, hvis 
deres arbejde var mindre fysisk anstrengende (Figur 14). Denne tendens kan 
sandsynligvis forklares med det pres, der var på sundhedsvæsnet i forbindelse med  
første bølge af COVID‐19‐pandemien.  
 
Hvis arbejdet var mindre psykisk anstrengende 
Arbejde med at bearbejde, producere
eller flytte ting
Arbejde med mennesker, service, omsorg
Kontorarbejde, administration, analyse, IT
0
2020
5
2018
10
14
13
15
20
25
 
9
9
21
23
Figur 15:
Ville blive længere på arbejdsmarkedet, hvis arbejdet var mindre psykisk
anstrengende, opdelt efter jobtype.
Til sammenligning kan man se, at der ikke er nævneværdige forskelle mellem 
jobtyperne, hvad angår udviklingen fra 2018 til 2020, i forhold til hvorvidt at det 
potentielt ville medvirke til, at de ville blive længere på arbejdsmarkedet, hvis arbejdet 
var mindre psykisk anstrengende (Figur 15). Det er dog vigtigt at være opmærksom på, 
at en relativ stor andel af seniorer, der arbejder med mennesker, angiver, at det potentielt 
kunne være en grund til at blive længere, hvis arbejdet var mindre psykisk 
anstrengende. Det er veldokumenteret, at det psykosociale arbejdsmiljø spiller en 
væsentlig rolle for tidlig tilbagetrækning (Poulsen 2017). Bl.a. har forhold knyttet til 
ledelseskvalitet (Thorsen et al. 2016) og forhold som lav jobtilfredshed, lav indflydelse, 
dårlige relationer til kolleger og konflikter mellem arbejde og privatliv vist sig at hænge 
sammen med tidlig tilbagetrækning (Sewdas et al. 2020). Kognitive krav i arbejdet kan 
være en barriere for at forlænge arbejdslivet (Carlstedt et al. 2018)), og resultater fra 
kvalitative undersøgelser tyder på, at arbejdspres er en medvirkende faktor til tidlig 
tilbagetrækning (Reeuwijk et al. 2013). Ny forskning har dog vist en positiv vej fremad 
og dokumenteret, at et godt psykosocialt arbejdsmiljø stimulerer valget om at arbejde 
udover folkepensionsalderen (Andersen et al. 2020 May 28). Fokus på såvel det fysiske 
som det psykosociale arbejdsmiljø er derfor vigtigt i forhold til at fastholde og forlænge 
arbejdslivet for seniorerne, specielt fordi det både mindsker push‐ og fremmer stay‐
faktorerne.  
 
 
20
 
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
2446737_0023.png
Hvis arbejdstiden blev bedre tilrettelagt i forhold til dine 
behov
Kontorarbejde, administration, analyse,
IT
Arbejde med mennesker, service,
omsorg
Arbejde med at bearbejde, producere
eller flytte ting
0
2020
5
20
25
28
33
40
33
10 15 20 25 30 35 40 45
 
2018
Figur 16:
Ville blive længere på arbejdsmarkedet, hvis arbejdstiden blev bedre tilrettelagt i
forhold til behov, opdelt efter jobtype.
Et af de potentielle forhold, som mange seniorer mente kunne få dem til at blive længere 
på arbejdsmarkedet, var, hvis arbejdstiden blev tilrettelagt bedre i forhold til deres 
behov (Figur 16). Der har dog været et fald i andelen, der peger på denne faktor i 
perioden 2018 til 2020. Når man sammenligner jobtyperne, kan man se, at det største fald 
er sket blandt seniorer, der arbejder med kontor, administration, analyse og IT. En mulig 
forklaring kan være, at disse jobgrupper i større udstrækning har været hjemsendt under 
COVID‐19‐pandemien og i kraft af dette har oplevet større fleksibilitet i forhold til at 
tilrettelægge deres arbejdstid. Et yderligere behov for dette gør sig derfor gældende i 
mindre grad. Man skal huske på, at mange på tværs af jobgrupper var hjemsendte under 
første bølge af pandemien, og at dette muligvis har påvirket svarene for mange af 
seniorerne. Alt i alt er det formodentlig en kombination af den tidligere nævnte stigning 
i push‐faktorerne og den øgede fleksibilitet oplevet af mange hjemsendte under 
pandemien, der er forklaringen på udviklingen fra 2018 til 2020. 
 
 
 
 
21
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
2446737_0024.png
Muligheder på arbejdspladsen
Muligheder på arbejdspladsen
Bonus stillet i udsigt, hvis du trækker dig
senere tilbage
Lønforbedring
Nedsat arbejdstid med økonomisk
kompensation
Seniorrådgivning, fx fra intern eller
ekstern konsulent
At skifte jobområde
Rygestopskursus
Sundhedscheck
Fysisk træning/motion
Kompetenceudvikling/efteruddannelse
Ekstra fridage/mere ferie
Nedsat arbejdstid uden økonomisk
kompensation
Behandlingsordning
Fleksible arbejdstider
0
2020
5
2018
 
2
2
5
4
7
7
7
8
8
7
10
14
14
16
21
21
21
27
27
25
28
29
35
12
13
16
27
10
15
20
25
30
Figur 17:
Hvilke af følgende har du mulighed for på din arbejdsplads?
Muligheder for at tilpasse seniorarbejdslivet til, hvad man kan klare og har lyst til, kan 
være vigtige faktorer i forbindelse med at arbejde til en høj alder. Seniorerne er blevet 
spurgt ind til, hvilke specifikke muligheder de har på arbejdspladsen (Figur 17). De mest 
udbredte muligheder, seniorerne angiver, er fleksible arbejdstider, behandlingsordning, 
22
 
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
2446737_0025.png
nedsat arbejdstid uden økonomisk kompensation, ekstra fridage/mere ferie og 
kompetenceudvikling/efteruddannelse.  
Generelt ser det ud til, at seniorerne angiver flere muligheder på arbejdspladsen i 2020 
sammenlignet med 2018. Det gælder især for mulighederne: 
Kompetenceudvikling/efteruddannelse, behandlingsordning, fysisk træning/motion og 
rygestopkursus, hvor der mindst har været en stigning på 3 % point fra 2018 til 2020. For 
eksempel angiver 21 % af seniorerne at have mulighed for 
kompetenceudvikling/efteruddannelse i 2020, mens dette blev angivet af 16 % i 2018. En 
mulig forklaring på denne positive udvikling kan være, at der har været fokus på 
opkvalificering i forbindelse med hjemsendelse af medarbejdere i løbet af COVID‐19‐
pandemien. Dertil har pandemien også ført til væsentligt mere hjemmearbejde – især 
kontorarbejde – hvilket sandsynligvis har stillet større krav til medarbejdernes evner til 
at betjene nye IT‐systemer og programmer. Endvidere har den samfundsmæssige debat i 
forbindelse med folketingsvalget haft fokus på opkvalificering og livslang læring som et 
redskab til at fastholde flere seniorer i arbejde. 
 
Vi ser også en stigning i muligheden for fysisk træning/motion på arbejdspladsen fra 
2018 til 2020, hvilket stemmer overens med den stigning, vi tidligere har observeret 
blandt den generelle arbejdende befolkning i undersøgelserne Arbejdsmiljø og Helbred i 
Danmark fra 2012 til 2018 (https://at.dk/arbejdsmiljoe‐i‐tal/arbejdsmiljoe‐og‐helbred‐
2012‐2018/om‐undersoegelsen‐arbejdsmiljoe‐og‐helbred/). Især i betragtning af at 
helbredet og den fysiske kapacitet falder med alderen, synes det positivt, at denne 
tendens ser ud til at fortsætte også blandt seniormedarbejderne.  
 
Fra 2018 til 2020 ses også en stigning i muligheder knyttet til behandlingsordning og 
sundhedstjek. En af grundene kan være den negative udvikling i generelt helbred fra 
2018 til 2020, som blev beskrevet ovenfor. Disse ordninger kan derfor være relevante for 
flere, og derved kan kendskab til og udbredelse af disse ordninger være steget. Andelen, 
der har mulighed for rygestopkursus, er også steget i samme periode muligvis pga. af 
helbredsbekymringer relateret til lungefunktion i forbindelse med pandemien.  
 
 
 
23
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
2446737_0026.png
Mulighed for fysisk træning/motion
Kontorarbejde, administration, analyse,
IT
Arbejde med mennesker, service,
omsorg
Arbejde med at bearbejde, producere
eller flytte ting
0
2020
5
2018
10
12
11
12
10
15
20
25
 
22
18
Figur 18:
Mulighed for fysisk træning/motion på arbejdspladsen, opdelt efter jobtype.
Når man deler svarene op efter jobtyper, bliver det tydeligt, at det primært er dem med 
kontorarbejde, der angiver at have mulighed for fysisk træning/motion (Figur 18). 
Stigningen i muligheden for fysisk træning/motion, som vi så ovenfor, ser ud til at 
dække over en større stigning netop blandt denne gruppe arbejdstagere sammenlignet 
med seniorer, der har mere fysisk betonet arbejde. Under pandemien har der været 
fokus på at udbrede fysisk træning/hjemmetræning til arbejdstagere med kontorarbejde, 
der netop varetager meget af deres arbejde hjemmefra (eks. 
https://niva.org/course/video‐work‐from‐home‐exercise‐program/). 
 
Forskning fra NFA har tidligere vist, at seniorer såvel som unge kan få gavn af fysisk 
træning på arbejdspladsen målrettet mod de områder af kroppen, der belastes mest 
under arbejdet (Andersen 2011; Jakobsen et al. 2017), det kræver dog en indsats og 
prioritering fra arbejdspladsens side at organisere det. Tal fra Arbejdsmiljø & Helbred i 
Danmark viser, at dem med længere uddannelser i højere grad får sådanne tilbud, og 
der kan derfor være et uudnyttet potentiale i at promovere denne form for 
sundhedsfremmende tilbud til mere udsatte grupper af seniorer med fysisk betonet 
arbejde, som netop kan have gavn af at få styrket kapaciteten. Et nyligt systematisk 
review viser høj evidens for, at styrketræning på arbejdspladsen kan reducere smerter 
blandt arbejdstagere med fysisk betonet arbejde (Sundstrup et al. 2020). Dette potentiale 
ser stadig ud til at eksistere, men det er positivt, at vi i denne undersøgelse ser små 
stigninger på 1‐2 % i muligheden for fysisk træning/motion fra 2018 til 2020 blandt 
seniorer med mere fysisk betonet arbejde. 
 
 
24
 
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
2446737_0027.png
Mulighed for kompetenceudvikling/efteruddannelse
Kontorarbejde, administration, analyse,
IT
Arbejde med mennesker, service,
omsorg
Arbejde med at bearbejde, producere
eller flytte ting
0
2020
5
2018
10
10
15
15
15
20
25
30
 
21
19
27
Figur 19:
Mulighed for kompetenceudvikling/efteruddannelse, opdelt efter jobtype.
Når man deler svarene op efter jobtyper, ses en klar stigning i muligheden for 
kompetenceudvikling/efteruddannelse på tværs af de tre jobtyper, dog mest udtalt 
blandt de kontoransatte (Figur 19). Den større stigning på dette område skyldes 
sandsynligvis, at mange med hjemmearbejde under pandemien har haft behov for 
efteruddannelse i at betjene nye IT‐systemer og platforme som fx Zoom, Teams og 
Skype, og at en del har fået mulighed for at bruge overskydende arbejdstid til 
opkvalificering. Indenfor området arbejde med mennesker har mange medarbejdere 
skullet kvalificere sig yderligere i relation til at håndtere krav forårsaget af pandemien, 
fx til hygiejne, afstand og behandlingsprocedurer. Det er meget positivt, at vi fra 2018 til 
2020 ser en stigning i muligheder for kompetenceudvikling/efteruddannelse blandt alle 
seniorerne på tværs af jobtyper.  
 
Mulighed for fleksible arbejdstider
Kontorarbejde, administration, analyse,
IT
Arbejde med mennesker, service,
omsorg
Arbejde med at bearbejde, producere
eller flytte ting
0
2020
10
2018
13
14
18
19
20
30
40
50
60
 
43
49
Figur 20:
Mulighed for fleksible arbejdstider, opdelt efter jobtype.
Når man deler svarene op efter jobtyper, ses det tydeligt, at der har været en stigning i 
muligheden for fleksible arbejdstider blandt seniorerne, der har kontorarbejde (Figur 20). 
Dette ses ikke for de to andre jobtyper. Selvom data ikke kan belyse de underliggende 
mekanismer, kan det sandsynligvis hænge sammen med, at en større del af de 
 
25
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
2446737_0028.png
kontoransatte har arbejdet hjemmefra under pandemien. Dette har formentligt ført til en 
mere fleksibel arbejdsdag for mange seniorer med denne jobtype. Afsnittet ovenfor 
fremhæver netop, at seniorerne ville blive længere, hvis arbejdstiden blev bedre 
tilrettelagt i forhold til deres behov.  
Diskrimination
Dette afsnit er, som det eneste i rapporten, suppleret med tal for de ledige, der indgår i 
SeniorArbejdsLiv. Seniorerne er blevet spurgt, om de har oplevet at blive diskrimineret 
på arbejdsmarkedet på grund af deres alder. I 2018 var der blandt de beskæftigede 5% 
der havde oplevet diskrimination, og dette steg til 7% i 2020. Vi har suppleret med 
tilsvarende tal fra de ledige seniorer. Her oplevede 23% i 2018 at blive diskrimineret pga. 
deres alder, og dette steg til 31% i 2020. Tallene skal ses i den sammenhæng, at 
ledigheden steg under første bølge af pandemien, og der var derfor givetvis færre, der 
blev inviteret til jobsamtale, når de søgte et job. Det er muligt, at dette har påvirket 
oplevelsen af diskrimination.   
 
Har du oplevet, at blive diskrimineret på arbejdsmarkedet 
på grund af din alder?
Ledige
31
23
7
5
0
5
10
2020
15
2018
20
25
30
35
 
Beskæftigede
Figur 21:
Oplevelse af diskrimination pga. alder blandt de beskæftigede og ledige.
 
 
 
 
26
 
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
Konklusion
Årsagerne til, at man enten forlader arbejdsmarkedet tidligt eller vælger at arbejde til en 
meget høj alder, er komplekse og dynamiske, og afgang fra arbejdsmarkedet kan både 
foregå frivilligt og ufrivilligt. Rapporten her kortlægger udviklingen fra 2018 til 2020 i 
helbred, forventede årsager til at forlade arbejdsmarkedet, hvad der skal til for at få 
beskæftigede seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet, samt hvilke muligheder 
seniorerne har på arbejdspladsen for at tilpasse seniorarbejdslivet. Tallene i rapporten er 
fra SeniorArbejdsLiv‐projektet og repræsentative for +50‐årige lønmodtagere i Danmark. 
   
Analysen viser, at mange faktorer har været stabile fra 2018 til 2020, men der er dog 
nogle væsentlige ændringer: 
1. Andelen af beskæftigede seniorer med dårligt eller mindre godt helbred er steget 
fra 10 % til 13 %.  
2. Andelen af beskæftigede seniorer, der forventer, at dårligt fysisk helbred bliver 
årsagen til, at de forlader arbejdsmarkedet, er steget fra 18 % til 23 %.  
3. Andelen af beskæftigede seniorer, der forventer at forlade arbejdsmarkedet, fordi 
de ikke længere vil kunne klare arbejdet, er steget fra 25 % til 30 %. 
4. Andelen af beskæftigede seniorer, der forventer, at ønsket om mere fritid bliver 
årsagen til, at de forlader arbejdsmarkedet, er steget fra 43 % til 46 %. 
5. Andelen af beskæftigede seniorer, der har oplevet diskrimination pga. alder, er 
steget fra 5% til 7%, mens andelen af ledige seniorer, der har oplevet 
diskrimination pga. alder, er steget fra 23% til 31%.  
 
Ved opdeling af disse resultater efter typen af arbejde, ses de største stigninger fra 2018 
til 2020 mht. helbredsmæssige årsager blandt dem, der arbejder med mennesker eller 
produktion, sammenlignet med dem, der har kontorarbejde, mens den største stigning 
mht. ønsket om mere fritid ses for dem, der arbejder med mennesker.   
 
Når man spørger seniorerne om, hvad der skal til, hvis de skulle vælge at blive længere 
tid på arbejdsmarkedet end planlagt, spiller faktorer som mulighed for nedsat tid, mere 
fritid, øget fleksibilitet, økonomi og bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø ind.  
 
Når man spørger seniorerne om, hvilke muligheder de har på arbejdspladsen for at 
tilpasse seniorarbejdslivet, er de mest udbredte muligheder fleksible arbejdstider, 
behandlingsordning, nedsat tid uden økonomisk kompensation, ekstra fridage, 
kompetenceudvikling og fysisk træning. I perioden 2018 til 2020 er den mest markante 
ændring, at flere har fået mulighed for kompetenceudvikling/efteruddannelse, hvor der 
ses en stigning fra 16 % til 21 %.  
 
Samlet set skal resultaterne ses i lyset af den udvikling, der har været i samfundet i 
perioden. Tallene fra 2020 er indsamlet lige efter første COVID‐19‐bølge i Danmark, og 
den verdensomspændende pandemi har sandsynligvis påvirket svarene i forhold til 
helbred og bekymringer i relation til dette. Endvidere har der kørt en omfattende debat i 
medierne mellem 2018 og 2020 i forhold til den stigende folkepensionsalder og 
muligheden for at komme ud af arbejdsmarkedet før tid (Arne‐pension og 
seniorpension). Endvidere steg ledigheden i starten af pandemien. 
 
27
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
 
 
28
 
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
Referencer
Andersen LL. Influence of psychosocial work environment on adherence to workplace 
exercise. Journal of Occupational and Environmental Medicine 2011;53(2):182–184. 
doi:10.1097/JOM.0b013e3181207a01f. 
 
Andersen LL, Jensen PH, Sundstrup E. Barriers and opportunities for prolonging 
working life across different occupational groups: The SeniorWorkingLife study. 
European Journal of Public Health 2020 Jan 4. doi:10.1093/eurpub/ckz146.  
 
Andersen LL, Pedersen J, Sundstrup E, Thorsen SV, Rugulies R. High physical work 
demands have worse consequences for older workers: Prospective study of long‐term 
sickness absence among 69 117 employees. Occupational and Environmental Medicine 
2021 May 10. doi:10.1136/oemed‐2020‐107281. 
 
Andersen LL, Thorsen SV, Larsen M, Sundstrup E, Boot CR, Rugulies R. Work factors 
facilitating working beyond state pension age: Prospective cohort study with register 
follow‐up. Scandinavian Journal of Work Environment & Health 2020 May 28. 
doi:10.5271/sjweh.3904. 
 
Carlstedt AB, Brushammar G, Bjursell C, Nystedt P, Nilsson G. A scoping review of the 
incentives for a prolonged work life after pensionable age and the importance of “bridge 
employment.” Work 2018;60(2):175–189. doi:10.3233/WOR‐182728. 
 
Chew NWS, Lee GKH, Tan BYQ, Jing M, Goh Y, Ngiam NJH, Yeo LLL, Ahmad A, 
Ahmed Khan F, Napolean Shanmugam G, et al. A multinational, multicentre study on 
the psychological outcomes and associated physical symptoms amongst healthcare 
workers during COVID‐19 outbreak. Brain Behavior and Immunity 2020;88:559–565. 
doi:10.1016/j.bbi.2020.04.049. 
 
Fisher G. Retirement timing: A review and recommendations for future research. Work, 
Aging and Retirement 2016;2(2):230‐261. doi: 10.1093/workar/waw001. 
 
Fridriksson JF, Tómasson K, Midtsundstad T, Mehlum IS, Hilsen AI, Nilsson K, Albin M. 
2017. Working environment and work retention. Nordisk Ministerråd. [accessed 2019 
Apr 25]. http://urn.kb.se/resolve?urn=urn:nbn:se:norden:org:diva‐5061. 
 
Jakobsen MD, Sundstrup E, Brandt M, Andersen LL. Factors affecting pain relief in 
response to physical exercise interventions among healthcare workers. Scandinavian 
Journal of Medicine and Science in Sports 2017;27(12): 1854‐1863. doi:10.1111/sms.12802. 
 
Pedersen J, Bjorner JB, Burr H, Christensen KB. Transitions between sickness absence, 
work, unemployment, and disability in Denmark 2004‐2008. Scandinavian Journal of 
Work Environment & Health 2012;38(6):516–526. doi:10.5271/sjweh.3293. 
 
Poulsen OM. Arbejdsmiljøets betydning for fastholdelse af ældre arbejdstagere, 2017. 
[accessed 2017 Jul 11]. 
 
29
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/da/projekter/arbejdsmiljoets‐betydning‐for‐
fastholdelse‐af‐aeldre‐arbejdstagere. 
 
Proper KI, Deeg DJH, van der Beek AJ. Challenges at work and financial rewards to 
stimulate longer workforce participation. Human Resources for Health 2009;7:70. 
doi:10.1186/1478‐4491‐7‐70. 
 
Reeuwijk KG, de Wind A, Westerman MJ, Ybema JF, van der Beek AJ, Geuskens GA. 
“All those things together made me retire”: Qualitative study on early retirement among 
Dutch employees. BMC Public Health 2013;13:516. doi:10.1186/1471‐2458‐13‐516. 
 
Sewdas R, Thorsen SV, Boot CRL, Bjørner JB, Van der Beek AJ. Determinants of 
voluntary early retirement for older workers with and without chronic diseases: A 
Danish prospective study. Scandinavian Journal of Public Health 2020;48(2):190–199. 
doi:10.1177/1403494819852787. 
 
Sundstrup E, Seeberg KGV, Bengtsen E, Andersen LL. A systematic review of workplace 
interventions to rehabilitate musculoskeletal disorders among employees with physical 
demanding work. Journal of Occupational Rehabilitation 2020;30(4):588–612. 
doi:10.1007/s10926‐020‐09879‐x. 
 
Thorsen SV, Jensen PH, Bjørner JB. Psychosocial work environment and retirement age: 
A prospective study of 1876 senior employees. International Archives of Occupational 
and Environmental Health 2016;89(6):891–900. doi:10.1007/s00420‐016‐1125‐7. 
 
Topa G, Depolo M, Alcover C‐M. Early retirement: A meta‐analysis of its antecedent and 
subsequent correlates. Frontiers in Psychology 2018;8. doi:10.3389/fpsyg.2017.02157. 
 
30
 
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
2446737_0034.png
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
T 39 16 52 00
F 39 16 52 01
E [email protected]
W www.nfa.dk