Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 419
Offentligt
2446736_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Orientering
om ’SeniorArbejdsLivs rapport –
Muligheder og
barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’
16. september 2021
CVR 10172748
J.nr.
Kære Beskæftigelsesudvalg
Til jeres orientering vedlægger jeg rapporten
’SeniorArbejdsLiv –
Muligheder og
barrierer for et langt og sundt
arbejdsliv i Danmark’,
som Det Nationale Forsk-
ningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udarbejdet i regi af SeniorArbejdsLiv.
Rapporten kortlægger udviklingen fra 2018 til 2020 i selvvurderet helbred, forven-
tede årsager til at forlade arbejdsmarkedet, hvad der skal til for at få beskæftigede
seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet, samt hvilke muligheder seniorerne
har på arbejdspladsen for at tilpasse seniorarbejdslivet.
Rapporten viser, at mange faktorer har været stabile fra 2018 til 2020, men der er
dog nogle væsentlige ændringer:
Andelen af beskæftigede seniorer med dårligt eller mindre godt selvvurderet
helbred er steget fra 10 pct. til 13 pct.
Andelen af beskæftigede seniorer, der forventer, at dårligt fysisk helbred bliver
årsagen til, at de forlader arbejdsmarkedet er steget fra 18 pct. til 23 pct. De
største stigninger ses blandt dem, der arbejder med mennesker eller produktion,
sammenlignet med dem, der har kontorarbejde.
Andelen af beskæftigede seniorer, der forventer at forlade arbejdsmarkedet,
fordi de ikke længere vil kunne klare arbejdet af andre årsager end alene dårligt
fysisk helbred, er steget fra 25 pct. til 30 pct.
Andelen af beskæftigede seniorer, der forventer, at ønsket om mere fritid bliver
årsagen til, at de forlader arbejdsmarkedet er steget fra 43 pct. til 46 pct. Den
største stigning ses for dem, der arbejder med mennesker.
Andelen af beskæftigede seniorer, der har oplevet diskrimination pga. alder, er
steget fra 5 pct. til 7 pct., mens andelen af ledige seniorer, der har oplevet dis-
krimination pga. alder, er steget fra 23 pct. til 31 pct.
Når man spørger seniorerne om, hvad der skal til, hvis de skulle vælge at blive læn-
gere tid på arbejdsmarkedet end planlagt, spiller faktorer som mulighed for nedsat
tid, mere fritid, øget fleksibilitet, økonomi og bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø
ind.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 419: Orientering om ’SeniorArbejdsLivs rapport – Muligheder og barrierer for et langt og sundt arbejdsliv i Danmark’, fra beskæftigelsesministeren
Når man spørger seniorerne om, hvilke muligheder de har på arbejdspladsen for at
tilpasse seniorarbejdslivet, er de mest udbredte muligheder fleksible arbejdstider,
behandlingsordning, nedsat tid uden økonomisk kompensation, ekstra fridage,
kompetenceudvikling og fysisk træning. I perioden 2018 til 2020 er den mest mar-
kante ændring, at flere har fået mulighed for kompetenceudvikling/efteruddannelse,
hvor der ses en stigning fra 16 pct. til 21 pct.
Rapporten er baseret på spørgeskemaer udsendt i 2018 og 2020 til 30.000 +50-
årige danskere, heraf ca. 18.000 beskæftigede, og ud af disse har ca. 2/3 besvaret
spørgeskemaet.
Rapporten bekræfter behovet for et vedvarende arbejde med at forbedre både det
fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, for at så mange som muligt får et sundt og
langt arbejdsliv. Det har vi sat retning for gennem den brede politiske aftale om ar-
bejdsmiljø fra 2019 ligesom arbejdsmarkedets parter tager et stort medansvar ved
at tage del i at fastsætte og følge op på målene for arbejdsmiljøet. Samtidig under-
støtter resultaterne vigtigheden af, at vi fik en indført en ret til tidlig pension, for
dem med lange og ofte hårde arbejdsliv.
Jeg vil desuden sende rapporten til Kommissionen om tilbagetrækning og nedslid-
nings orientering.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2