Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 415
Offentligt
2444311_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
[email protected]
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 3772
Orientering om høring af bekendtgørelse om vedtægter for
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
13. september 2021
Kære udvalgsmedlemmer
Til jeres orientering vedlægger jeg udkast til ændring af bekendtgørelse om vedtæ-
ger for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Bekendtgørelsen er en udmøntning af lov Lønmodtagernes Garantifond, som fast-
sætter, at beskæftigelsesministeren fastsætter vedtægter for fonden, herunder nær-
mere regler om udbetalingen af beløb efter loven og om information til lønmodta-
gerne om beløb, forrentning, omkostninger, skat m.v.
Bekendtgørelsen opdateres bl.a. som følge af overgangen til et nyt feriesystem,
hvor lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler blev indefrosset. I den forbindelse
blev Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler oprettet som en sær-
skilt økonomisk enhed i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der har til opgave at admini-
strere midlernes indbetaling, forvaltning og udbetaling i henhold til lov om forvalt-
ning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Bekendtgørelsen opdateres med regler om fondens forvaltning af midler, herunder
at fonden tilpligtes at holde tilgodehavende dyrtidsmidler adskilt fra tilgodeha-
vende feriemidler.
Bekendtgørelsen opdateres desuden med regler om fondens navn og formål. Her-
udover opdateres regler om bestyrelsens sammensætning samt regler om udbeta-
ling af indestående dyrtidsmidler, omlægning af LD-opsparing til LD-aldersopspa-
ring og om information til lønmodtagerne om beløb, forrentning og omkostninger.
Høringen har frist 29. september 2021 kl. 12.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft 1. januar 2022.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard