Folketingets beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering om videnskabelig artikel om kemiske udsættelser
og mulige helbredseffekter hos ansatte på en militær flyversta-
tion
CVR 10172748
13. september 2021
J.nr. 2021 - 2654
Til Beskæftigelsesudvalget
Til jeres orientering vedlægger jeg en artikel fra Det Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljø (NFA), der undersøger udsættelse for flyemissioner og tegn på
eventuelle helbredspåvirkninger blandt ansatte på en militær flyvestationen.
Undersøgelsen finder ikke tegn på, at udsættelse for partikler, sod og gasser har
medført helbredsskadende påvirkninger for de undersøgte ansatte på flyvestatio-
nen. Studiet viser, at den udsættelse, som selv de mest eksponerede medarbejdere
på flyvestationen havde, ikke medførte målelige tegn på helbredseffekter sammen-
lignet med de lavere eksponerede medarbejdere. Det kan hænge sammen med, at
de målte eksponeringsniveauer var forholdsvist lave. De lave udsættelser kan skyl-
des, at der på den undersøgte militære flyvestation
–
i modsætning til større kom-
mercielle lufthavne - kun var få daglige flyafgange med mindre partikeludledning
til følge.
Undersøgelsen omfattede 79 ansatte fordelt på jobfunktioner med forventet høj ke-
misk eksponering for partikler, gasser og sod (bl.a. klarmeldere, tankvognsoperatø-
rer og flymekanikere) og jobfunktioner med forventet lav eksponering (kontorar-
bejdere og elektronikarbejdere).
Et tidligere studie fra NFA (2019) viste, at opsamlede partikler fra lufthavne ligner
dieselpartikler og har tilsvarende helbredseffekter i mus. Et omfattende litteratur-
studie bekræftede, at udsættelse for flyemissioner i lufthavne medførte tegn på hel-
bredspåvirkninger hos ansatte.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard