BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 413
Offentligt

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om syge-

dagpenge, m.fl.

(Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen: En styrket og forenklet ungeind-

sats og samtaler over video eller telefon)

§1

I lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret

bl.a. ved § 1 i lov nr. 1557 af 27. december 2019 og senest ved § 1 i lov nr.

1437 af 29. juni 2021, foretages følgende ændringer:

§ 30, stk. 7,

affattes således:

»Stk.

Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at perso-

nen er pålagt at begynde og gennemføre uddannelsen, jf. stk. 5, herunder

oplyse om jobcenterets vurdering af personens behov for støtte til at gen-

nemføre uddannelsen, om relevante kontaktoplysninger i jobcenteret samt

om øvrige væsentlige oplysninger. For en person omfattet af stk. 2 eller 3,

som optages på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse,

som personen ikke er pålagt at begynde og gennemføre, jf. stk. 5, skal job-

centeret vurdere, om personen har behov for støtte til at kunne gennemføre

uddannelsen og i så fald underrette uddannelsesinstitutionen om støttebe-

hov, relevante kontaktoplysninger i jobcenteret samt om øvrige væsentlige

oplysninger.«

§ 30

indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

»Stk. 8.

Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når en person

optages på en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. stk. 7,

samt oplyse jobcenteret om relevante kontaktoplysninger på uddannelsesin-

stitutionen, og hvis uddannelsesinstitutionen efter påbegyndt uddannelse

vurderer, at personen er i risiko for frafald.

Stk. 9.

Jobcenteret skal tage kontakt til personen ved underretning fra ud-

dannelsesinstitutionen om risiko for frafald de første 6 måneder efter stu-

diestart.«

Stk. 8-9 bliver herefter stk. 10-11.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Efter § 31 indsættes:

»§

31 a.

Jobsamtalerne holdes ved personligt fremmøde, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2.

For personer omfattet af § 6, nr. 10 og 11, kan jobsamtaler holdes

telefonisk eller digitalt.

Stk. 3.

Deltager personer i tilbud efter kapitel 11-14, kan jobsamtalen hol-

des telefonisk, digitalt eller pr. brev. Tilsvarende gælder for personer, der er

i job eller driver selvstændig virksomhed, og som er omfattet af § 6, nr. 7,

og er vendt delvis tilbage til jobbet eller virksomheden.

Stk. 4.

Jobsamtaler for personer på barsel efter § 27, stk. 2, skal holdes te-

lefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom.

Stk. 5.

Kontaktforløbet for en sygemeldt kan foregå uden kontakt til perso-

nen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig

eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved

vurderingen af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen

er livstruende.

Stk. 6.

Arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt digitalt

fremmøde i de fælles jobsamtaler efter § 31, stk. 2, medmindre personen

anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde.«

Overskriften

før § 33 ophæves.

§ 33

affattes således:

»§ 33.

Personen vælger om jobsamtalen skal holdes ved personligt frem-

møde, telefonisk eller personligt digitalt fremmøde, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal

holdes ved personligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er be-

hov for det. Jobsamtaler for personer på barsel efter § 27, stk. 2, skal dog

holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom.

Stk. 3.

Kontaktforløbet for en sygemeldt kan foregå uden kontakt til perso-

nen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig

eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved

vurderingen af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen

er livstruende.

Stk. 4.

Arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt digitalt

fremmøde i den fælles jobsamtale efter § 32, stk. 2, medmindre personen

anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde

sammen med personen.«

§ 57, stk. 3,

ændres »§ 6, nr. 1-3« til: »§ 6, nr. 1-5«.

§ 57, stk. 3,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Det gælder dog ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst

uddannelsesparate.«

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

§ 66, stk. 2,

ændres »§ 6, nr. 1-3« til: »§ 6, nr. 1-5«.

§ 66, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Det gælder dog ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst

uddannelsesparate.«

10.

§ 105, stk. 2,

ændres »4 uger« til: »4 måneder«.

11.

§ 167

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Personer, som er omfattet af § 6, nr. 4 og 5, har ret til mentorstøtte i

op til 6 måneder fra tidspunktet, hvor personen optages på en studie- eller

erhvervskomepetencegivende uddannelse. Mentorstøtten gives i en periode

på op til 6 måneder fra det tidspunkt, hvor personen benytter sig af retten til

mentorstøtte Perioden med mentorstøtte kan forlænges, jf. stk. 1.«

§2

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1712 af 20. august 2021,

foretages følgende ændringer:

§ 13 b, stk. 1, 6. pkt.,

indsættes efter »Opfølgningen«: »inden for de

første 6 måneder«.

§ 13 b, stk. 1,

indsættes som

8. pkt.:

»Efter de første 6 måneder kan den sygemeldte vælge, om opfølgningen skal

ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller personligt digitalt fremmøde.

Kommunen kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal af-

holdes med personligt fremmøde, såfremt kommunen vurderer, at der er be-

hov for det, jf. dog stk. 5.«

§3

I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 1482 af 23. december 2014, foretages følgende æn-

dring:

§ 22

ændres »Workindenmarkcentrene« til: »Kommuner, der er udpeget

som International Citizen Service kommuner,«.

§4

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

I lov nr. 1160 af 8. juni 2021 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen

m.v., lov om aktiv social politik, lov om social pension og lov om kompen-

sation til handicappede i erhverv m.v. (Bedre ressourceforløb m.v.), foreta-

ges følgende ændring:

§ 7, stk. 2,

indsættes som

3. pkt.:

»Det gælder dog ikke, hvis særlige grunde taler imod, at sagen skal forelæg-

ges for rehabiliteringsteamet. Regler fastsat i medfør af § 115 a, stk. 1, i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse for opgø-

relsen af indsatserne m.v., når en person har påbegyndt et ressourceforløb

før den 1. januar 2022.«

§5

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

§6

Personer, som er optaget på og påbegyndt en studie- eller erhvervskompe-

tencegivende uddannelse i perioden fra 1. juli 2021 til 31. december 2021,

og som på tidspunktet for optagelse for uddannelsen var omfattet af § 6, nr.

4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til mentorstøtte i

perioden fra 1. januar 2022 til og med 30. juni 2022. Perioden med mentor-

støtte kan forlænges efter § 167, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats.

Stk. 2.

Personer, omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, som afslutter et tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv be-

skæftigelsesindsats i perioden 1. til og med 31. december 2021, har senest 4

måneder efter tilbuddet er afsluttet, ret og pligt til at påbegynde næste tilbud

efter kapitel 11- 14 og fortsætte kontinuerligt hermed, jf. § 105 i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

§7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Færre proceskrav for indsatsen til uddannelseshjælpsmodtagere

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Ret til mentorstøtte i overgangen til uddannelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Jobcenteret forpligtes til at reagere på beskeder om risiko for frafald

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Ny ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud for

uddannelseshjælpsmodtagere

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Samtaler over video eller telefon

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Jobsamtaler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

2.5.1.2. Rådighedssamtaler efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.5.1.3. Opfølgningssamtaler efter lov om sygedagpenge

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.2.1. Jobsamtaler efter 6 måneder efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats

2.5.2.2. Rådighedssamtaler

arbejdsløshedsforsikring m.v.

efter

måneder

efter

lov

2.5.2.3. Opfølgningssamtaler efter 6 måneder efter lov om sygedagpenge

2.6. Videreudvikling af International Citizen Service (ikke en del af

Nytænkning)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Mere struktureret og bedre kommunikation om unge der starter på en

uddannelse - ikke en del af aftale om Nytænkning

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1 Færre proceskrav for indsatsen til uddannelseshjælpsmodtagere

3.2 Ret til selvfunden virksomhedsrettet indsats

3.3 Styrket understøttelse af overgang til og gennemførelse af uddannelse

3.4 Samtaler over telefon eller video

3.5 Work in Denmark

3.6 Implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1 Færre proceskrav for indsatsen til uddannelseshjælpsmodtagere

4.2 Ret til selvfunden virksomhedsrettet indsats

4.3 Styrket understøttelse af overgang til og gennemførelse af uddannelse

4.4 Samtaler over telefon eller video

4.5 Work in Denmark

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Aftalepartierne (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-

parti og Enhedslisten) har den 19. juni 2021 indgået ”Første delaftale om

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”. Med aftalen nytænkes beskæfti-

gelsesindsatsen, så det understøttes, at jobcentrene bruger ressourcerne

der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn.

Som led i ’Aftale om ret til tidlig pension’ (2020) blev det aftalt, at ny-

tænkningen af beskæftigelsesindsatsen skulle tilvejebringe en besparelse

inden for jobcentrenes samlede indsatsområde. Med dette lovforslag tilve-

jebringes den første besparelse, der skal realiseres fra januar 2022. Den re-

sterende del af besparelsen vil blive forhandlet i 2022.

Lovforslaget har til formål at udmønte aftalen, der handler om at proces-

krav i indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere lempes, så der er mere

fleksible rammer for at tilrettelægge den rette indsats. Derudover får unge

bedre rettigheder og støtte i deres overgang til uddannelse. Der blev med

aftalen også fulgt op på de positive erfaringer, der er gjort med at afholde

samtaler i jobcentre og a-kasser digitalt under covid-19. Ledige får med

lovforslaget mulighed for at afholde samtaler telefonisk eller over video

efter seks måneders ledighed.

Aftalepartierne ønsker at styrke og forenkle ungeindsatsen, så uddannel-

seshjælpsmodtagere får en målrettet indsats i jobcenteret, som gør dem i

stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse. Med lovforslaget fo-

reslås det, at lempe proceskravene for indsatsen til uddannelseshjælpsmod-

tagere. Fra 1. januar 2022 må der være fire måneder mellem hvert tilbud,

hvor der i dag højest må være fire uger mellem hvert tilbud. Den unge skal

fortsat have første tilbud inden for første måned, så den tidlige hjælp til

den unge fastholdes. Forslaget skal understøtte, at de unge i højere grad

oplever, at de får indsatser, som er med til at forberede dem til at påbe-

gynde en uddannelse, og at kommunerne får mere fleksible rammer for at

igangsætte tilbud med afsæt i den enkelte unges behov og ressourcer.

Dertil får uddannelseshjælpsmodtagere ret til selvfunden virksomheds-

praktik og løntilskud. Dermed får uddannelseshjælpsmodtagere bedre mu-

ligheder for at tage et større ansvar for deres eget forløb. Forslaget gælder

ikke åbenlyst uddannelsesparate.

Endelig styrkes den unges overgang fra uddannelseshjælp til uddannelse,

da der for unge kan være svære overgange, når de påbegynder en uddan-

nelse. Derfor foreslås det, at uddannelseshjælpsmodtagere får ret til men-

torstøtte i overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse, for at under-

støtte, at den unge fastholdes i uddannelsen. I forlængelse heraf foreslås

det, at jobcentrene forpligtes til at reagere på beskeder om risiko for fra-

fald, der kommer fra uddannelsesinstitutionerne inden for minimum de

første seks måneder efter studiestart. Begge forslag bidrager til at etablere

en styrket og entydig ramme for samarbejdet om fastholdelse af udsatte

unge, som overgår til uddannelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Der blev med aftalen også fulgt op på de positive erfaringer, der er gjort

med at afholde samtaler i jobcentre og arbejdsløshedskasser digitalt under

COVID-19. Ledige får mulighed for at vælge, om samtaler med jobcente-

ret eller arbejdsløshedskassen skal holdes ved personligt fremmøde, telefo-

nisk eller over video efter seks måneders ledighed.

Lovforslaget indeholder endvidere en række mindre ændringer, der ikke

er en del af ”Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”:



I lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

overføres en række af de statslige opgaver i de fire International Citi-

zen Service Centre til kommunerne pr. 1. januar 2022. Det gælder for

de opgaver, som i dag varetages af Workindenmark og Skattestyrelsen

jf. Aftale om kommunernes økonomi for 2022 mellem mellem rege-

ringen og KL.

Lovforslaget indeholder endvidere en mindre ændring af en overgangs-

regel vedrørende indsatsgarantien i lov om ændring af blandt andet lov

om en aktiv beskæftigelse (Bedre ressourceforløb). Ændringen bety-

der, at der kommer til at gælde samme regler for en person, der er om-

fattet af overgangsreglen, som for en person, der påbegynder et res-

sourceforløb efter lovens ikrafttræden 1. januar 2022 for så vidt angår

opgørelse af indsatser i ressourceforløbet m.v.

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ændres reglerne, så kommu-

nerne oversender de mest relevante oplysninger om den unge til uddan-

nelsesinstitutionerne samt udveksling af relevante kontaktoplysninger

mellem jobcenteret og uddannelsesinstitutionen. Ændringerne følger af

anbefalingerne fra Eftersyn af understøttelsen af den digitale ungeind-

sats.



2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Færre proceskrav for indsatsen til uddannelseshjælpsmodtagere

2.1.1. Gældende ret

Reglerne om ret og pligt til tilbud for uddannelseshjælpsmodtagere og in-

tegrationsydelsesmodtagere under 30 år uden erhvervskompetencegivende

uddannelse uden for integrationsprogrammet efter integrationsloven blev

indført ved kontanthjælpsreformen ved lov nr. 895 af 4. juli 2013.

Efter den gældende § 105 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har per-

soner omfattet af § 6, nr. 4 og 5, hurtigst muligt og senest efter 1 måned ret

og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 11-14 og fortsætte kontinuerligt

hermed, indtil de påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

uddannelse på ordinære vilkår. Den kontinuerlige aktivering betyder, at der

højst må være 4 uger mellem hvert tilbud, jf. § 105, stk. 2.

De personer, der er omfattet af § 6, nr. 4 og 5, er uddannelsesparate og

aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende

uddannelse, som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter

lov om socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet

efter integrationsloven.

Af praktiske grunde benævnes disse målgrupper ”uddannelseshjælpmodta-

gere” i dette lovforslag. Samme begreb anvendes også i ”Første delaftale om

nytænkning af beskæftigelsesindsatsen”.

§ 6, nr. 4, omfatter både uddannelsesparate og åbenlyst uddannelsesparate.

Det fremgår af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 4, stk. 3,

at en person er uddannelsesparat, hvis personen vurderes

–

med den rette

støtte og aktive indsats - at kunne påbegynde en uddannelse inden for ca. et

år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår. Vurderes personen

ikke at have nogen barrierer, og dermed ikke at have behov for støtte og

hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen kan gennemføre

på almindelige vilkår, er personen åbenlyst uddannelsesparat.

Personer omfattet af § 6, nr. 5, er aktivitetsparate. Det fremgår af bekendt-

gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 4, stk. 4, at en person er aktivi-

tetsparat, hvis personen vurderes at have problemer af faglig, social og/eller

helbredsmæssig karakter og dermed har behov for ekstra støtte og hjælp i

længere tid end ca. et år, inden personen kan påbegynde en uddannelse og

gennemføre denne på almindelige vilkår.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Med

Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats

fra 2018, blev det beslut-

tet, at der skulle igangsættes en analyse af mulighederne for at forenkle de

gældende regler for indsatsen for uddannelseshjælpsmodtagere.

Analyse af

beskæftigelsesindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet

(2019), der under-

søgte beskæftigelsesindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet, viste bl.a.,

at kommunerne vurderer, at den tidligere og kontinuerlige aktivering under-

støtter den unges progression mod uddannelse. Dog kan der ifølge kommu-

nerne med fordel lempes på rettidigheden, blandt andet fordi kravet kan

stresse kommunerne unødigt og resultere i, at der etableres tilbud, som i

mindre grad understøtter den unges plan. I forlængelse heraf viste Rigsrevi-

sionens beretning

Indsatsen for at fastholde udsatte unge i uddannelse

(2020), at kommunerne har udfordringer med at overholde fristen for, at der

maksimalt må være fire uger mellem tilbud.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Med aftalen om nytænkning er aftalepartierne enige om at lempe og for-

enkle kravene til uddannelseshjælpsmodtageres deltagelse i intensiv, konti-

nuerlig aktivering, så der fremover må være 4 måneder (17 uger) mellem

hvert tilbud. Det skal understøtte, at de unge i højere grad oplever, at de får

indsatser, som er med til at forberede dem til at påbegynde en uddannelse -

og at de ikke får tilbud for tilbuddets skyld. Forslaget giver kommunerne

bedre og mere fleksible rammer for at igangsætte tilbud for de unge med

afsæt i den enkelte unges behov og ressourcer.

Den foreslåede ændring giver ligeledes kommunerne mere fleksibilitet til

at tilrettelægge indsatsen for de unge, der har parallelle sociale og/eller

sundhedsmæssige indsatser.

De øvrige regler for tilbud og kontaktforløbet til uddannelseshjælpsmodta-

gere ændres ikke. Den unge skal således fortsat have første tilbud inden for

1 måned efter henvendelse til kommunen, så den tidlige hjælp til den unge

fastholdes. Den unge har også ret til en læse-, skrive- og regnetest som reg-

lerne er i dag. Med forslaget fastholdes fokus på en tidlig hjælp til unge,

men rammerne for den efterfølgende indsats lempes, så indsatsen ikke styres

af ufleksible proceskrav.

Beskæftigelsesministeriet vil medio 2023 følge op på erfaringerne med

færre proceskrav for uddannelseshjælpsmodtagere, herunder forelægge

disse for aftalepartierne.

2.2. Ret til mentorstøtte i overgangen til uddannelse

2.2.1. Gældende ret

Efter den gældende § 167 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der

med henblik på at fremme, at en person kan opnå eller fastholde aktiviteter,

tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse,

gives mentorstøtte i en periode på højst 6 måneder. Personerne kan efter en

konkret vurdering gives mentorstøtte i en ny periode på op til 6 måneder ved

udløb af en periode.

Det betyder, at jobcentrene efter en konkret vurdering kan give mentorstøtte

som understøttende indsats til personer, der har brug for en personlig støtte

for at kunne opnå eller fastholde en aktivitet, et tilbud, en ansættelse eller en

uddannelse. Mentorstøtten kan anvendes alene eller sammen med andre red-

skaber og understøttende indsatser. Personen har således efter de gældende

regler ikke ret til mentorstøtte.

Mentorstøtten er ikke begrænset til målgrupperne i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats. Jobcenteret har derfor også mulighed for at give mentor-

støtte til personer, der har brug for mentorstøtte til at opnå eller fastholde

aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse eller ordinær ansættelse. Jobcenteret

har endvidere mulighed for at tilbyde unge mentorstøtte i overgangen fra

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

uddannelseshjælp til uddannelse på ordinære vilkår. Der kan tillige gives

mentorstøtte til unge i uddannelse, så risikoen for at frafalde uddannelsen

mindskes.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Uddannelseshjælpsmodtagere skal efter gældende regler have en indsats,

der understøtter, at de kan påbegynde og gennemføre en studie- eller er-

hvervskompetencegivende uddannelse. Flere undersøgelser peger på, at der

er store udfordringer i overgangen fra uddannelseshjælp til uddannelse. Der

er en risiko for, at de unge ikke får den støtte, de har behov for. Det kan være

nogle vanskelige overgange for den unge både at påbegynde en uddannelse

og få fodfæste på en uddannelse.

Det fremgår af den politiske aftale, at aftalepartierne er enige om, at indsat-

sen til unge, der overgår fra uddannelseshjælp til uddannelse skal styrkes.

Det fremgår endvidere, at uddannelseshjælpsmodtagere, der påbegynder en

studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, skal have ret til men-

torstøtte, der kan understøtte, at den unge fastholdes i uddannelse.

Det foreslås derfor, at de personer under 30 år uden en erhvervskompeten-

cegivende uddannelse, der er uddannelses- eller aktivitetsparate, og som op-

tages på en sådan uddannelse, får ret til mentorstøtte i 6 måneder fra tids-

punktet, hvor den unge optages på en uddannelse med henblik på at under-

støtte, at den unge fastholdes i uddannelsen. Med den foreslåede ændring vil

unge have ret til mentorstøtte i overgangen til uddannelse. Mentorstøtten

kan tilrettelægges efter den unges behov, dvs. den kan igangsættes allerede,

når den unge er optaget på uddannelsen, således at den unge også får men-

torstøtte i perioden op mod uddannelsesstart. Perioden med ret til mentor-

støtte kan også iværksættes ved uddannelsens start eller senere i uddannel-

sesforløbet, hvis behovet for mentorstøtte først viser sig efter uddannelsens

start.

Mentorstøtten kan gives i en periode på op til 6 måneder, som løber fra det

tidspunkt, hvor den unge benytter sig af retten til mentorstøtte, dvs. fra det

tidspunkt, hvor støtten iværksættes. Hvis en ung fx beder om mentorstøtte 5

måneder efter, at uddannelsen er påbegyndt

–

og dette tidspunkt ligger inden

for 6 måneder fra optagelsestidspunktet - vil mentorstøtten løbe i 6 måneder

fra iværksættelsen. Hvis der er behov for mentorstøtte i en længere periode

end 6 måneder, kan jobcenteret efter en konkret vurdering forlænge perio-

den med mentorstøtte i op til 6 måneder.

Retten gælder også hvis den unge i en periode frem til studiestart forsørger

sig selv. Det vil fx kunne aftales, at hvis den unge bliver optaget på en ud-

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

dannelse i juni måned, skal den unge modtage mentorstøtte ved uddannel-

sesstart i august/september, selvom den unge forsørger sig selv i mellemti-

den.

Jobcenteret har i øvrigt altid mulighed for at bevilge mentorstøtte, hvis det

vurderes relevant, både før og efter perioden, hvor den unge har ret til men-

torstøtte.

Forslaget betyder, at kommunen skal oplyse den unge om, at den unge har

ret til mentorstøtte i op til seks måneder fra det tidspunkt, hvor den unge er

optaget på uddannelsen. Hvis den unge starter på en studie- eller kompeten-

cegivende uddannelse uden at gøre kommunen opmærksom herpå, foreslås

det, at kommunen skal oplyse den unge om retten til mentorstøtte, hvis kom-

munen senerere i forløbet bliver opmærksom på, at den unge skal starte på

en uddannelse. Oplysningen om retten til mentorstøtte følger af den almin-

delige vejledningsforpligtelse.

Det er kommunen, der vurderer, hvem der har de rette kompetencer til at

varetage mentorstøtten for den enkelte unge. Der er viden om, at en borgers

primære kontaktperson spiller en central rolle i forhold til at hjælpe den unge

i uddannelse eller job. Mange skift af den primære kontaktperson kan påvir-

ker borgerens jobchancer negativt. Kommunen skal derfor i videst muligt

omfang finde en mentor, som den unge i forvejen har en tillidsbaseret rela-

tion til. For unge, der har fået tildelt en kontaktperson efter

lov om kommu-

nal indsats for unge under 25 år,

kan mentorrollen varetages af den samme

person, hvis det vurderes relevant.

Beskæftigelsesministeriet vil medio 2023 følge op på anvendelsen af og

erfaringerne med retten til mentorstøtte for unge, der overgår til en uddan-

nelse, herunder forelægge erfaringerne for aftalepartierne.

2.3. Jobcenteret forpligtes til at reagere på beskeder om risiko for fra-

fald

2.3.1. Gældende ret

Efter den gældende § 30, stk. 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal

uddannelsesinstitutionen underrette jobcenteret, når en person optages på en

uddannelse, og hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er risiko for

frafald. Uddannelsesinstitutionen skal i dag underrette kommunen, hvis

unge, der er påbegyndt uddannelsen med et uddannelsespålæg, er i risiko

for frafald. Der er i dag ingen opfølgningsforpligtigelse i jobcenteret, og der

er ikke fastsat en konkret handlingsforpligtigelse i forlængelse af en besked

om, at en ung er i risiko for at falde fra en uddannelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

For at sikre, at der altid sker en opfølgning på en underretning om risiko for

frafald fra uddannelsen, foreslås det, at jobcenteret forpligtes til at tage kon-

takt til den unge ved underretninger fra uddannelsesinstitutionen om risiko

for frafald de første 6 måneder efter studiestart.

Kontakten til den unge kan f.eks. være en telefonopringning eller en e-mail,

men det kan også være en samtale, hvis jobcenteret vurderer, at det er mest

hensigtsmæssigt. Med forslaget tydeliggøres ansvarsfordelingen mellem

jobcenter og uddannelsesinstitution. Forslaget vil betyde, at jobcenteret på

baggrund af underretningen om risiko for frafald skal gå i dialog med den

unge og uddannelsesinstitutionen. Jobcenteret skal herefter tage stilling til,

om relevante fastholdelsesinitiativer skal iværksættes. Det betyder, at job-

centeret hurtigt efter, at en underretning modtages - og med inddragelse af

både den unge og uddannelsesinstitutionen

–

vurdere, om relevante fasthol-

delsesinitiativer kan igangsættes. For unge under 25 år vil der være tale om

den kommunale ungeindsats, da jobcenterets opgaver er omfattet af den

kommunale ungeindsats for disse unge.

Får jobcenteret underretning om risiko for frafald efter de første 6 måneder

efter uddannelsesstart, skal kommunen vurdere, hvorvidt der skal tages kon-

takt til den unge og uddannelsesinstitutionen på baggrund af underretningen,

men jobcenteret er ikke forpligtiget til at tage kontakt til den unge.

Det er en konkret vurdering, hvad der er relevante fastholdelsesinitiativer

for den enkelte unge. Selvom forpligtelsen til at reagere på beskeder om

risiko for frafald ligger hos jobcenteret, skal opgaven med at fastholde den

unge ske i et samarbejde mellem den unge, jobcenteret og uddannelsesinsti-

tutionen. Det betyder, at de konkrete initiativer, der iværksættes, både kan

ligge hos jobcenteret eller hos uddannelsesinstitutionen.

Får jobcenteret underretning om risiko for frafald om en ung, der fx allerede

har mentorstøtte, skal jobcenteret også i disse tilfælde reagere på underret-

ninger om risiko for frafald, herunder vurdere om det er den rigtige støtte,

der allerede er iværksat, eller om der skal iværksættes yderligere initiativer.

Forslaget omfatter alle personer under 30 år uden en erhvervskompetence-

givende uddannelse, der er uddannelses- eller aktivitetsparate, og som på-

begynder en uddannelse. Forslaget ændrer ikke på de forpligtelser, som

kommunen i øvrigt har i forhold til unge under 25 år i regi af den kommunale

ungeindsats, og forslaget skal således ses som et supplement til eksisterende

indsatser.

Beskæftigelsesministeriet vil medio 2023 følge op på erfaringerne med

overgangen til uddannelse for de unge, herunder forelægge dette for aftale-

partierne.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

2.4. Ny ret til selvfunden virksomhedspraktik og løntilskud for uddan-

nelseshjælpsmodtagere

2.4.1. Gældende ret

Virksomhedspraktik

Efter den gældende § 57, stk. 3, har personer omfattet af § 6, nr. 1-3, ret til

tilbud om virksomhedspraktik, som de selv har fundet, hvis betingelserne i

kapitel 11 om virksomhedspraktik og regler fastsat i medfør heraf er opfyldt.

Dette betyder bl.a., at tilbuddet om virksomhedspraktik skal bringe perso-

nen tættere på sit uddannelsesmål, jf. § 58, stk. 2, i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats. Hvis ikke dette formål er opfyldt, vil jobcenteret kunne afslå

at give tilbud om selvfunden virksomhedspraktik. Arbejdsgiveren og perso-

nen aftaler varigheden af forløbet, dog højst den maksimale varighed angi-

vet i § 61. De personer, der er omfattet af § 6, nr. 1, er personer, som mod-

tager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Personer omfat-

tet af § 6, nr. 2, er jobparate personer, som er fyldt 30 år, og jobparate per-

soner under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som

modtager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpoli-

tik, om som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrations-

loven. Personer, omfattet af § 6, nr. 3, er aktivitetsparate personer, som er

fyldt 30 år, og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskom-

petencegivende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller overgangs-

ydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduk-

tionsprogrammet efter integrationsloven.

Det betyder, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt overgangsydel-

sesmodtagere uden for introduktionsprogrammet efter § 57, stk. 3, har ret til

tilbud om virksomhedspraktik, som de selv har fundet, hvis reglerne om

virksomhedspraktik i kapitel 11 i øvrigt er opfyldt. Arbejdsgiveren og per-

sonen skal selv aftale varigheden af det selvfundne tilbud, dog højst den

maksimale varighed angivet i § 61.

Der er tale om en ret for personen. De generelle regler for tildeling af virk-

somhedspraktik om, at jobcenteret skal foretage en vurdering af personens

ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov med henblik på, at

personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selv-

forsørgelse, skal dermed ikke være opfyldt for selvfunden virksomheds-

praktik. Jobcenteret skal alene påse, at betingelserne i øvrigt er opfyldt, her-

under formålsbestemmelsen for virksomhedspraktik og rimelighedskravet.

Dette betyder bl.a., at tilbuddet om virksomhedspraktik skal bringe personen

tættere på sit uddannelsesmål, jf. § 58, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats. Hvis ikke dette formål er opfyldt, vil jobcenteret kunne afslå at

give tilbud om selvfunden virksomhedspraktik.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Jobcenteret har endvidere mulighed for at give et supplerende tilbud side-

løbende den selvfundne virksomhedspraktik, forudsat at det ikke hindrer, at

personen kan deltage i den selvfundne virksomhedspraktik. Et supplerende

tilbud kan fx gives, hvis det selvfundne tilbud er på få timer dagligt. Under

deltagelse i et selvfundet tilbud vil en person desuden fortsat kunne formid-

les et ordinært job.

Løntilskud

Efter den gældende § 66, stk. 2, har personer omfattet af § 6, nr. 1-3, ret til

tilbud om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som de selv har

fundet, såfremt betingelserne i kapitel 12 og regler fastsat i medfør heraf

samt de overordnede betingelser for tilbud i kapitel 10 er opfyldt. Arbejds-

giveren og personen aftaler varigheden af ansættelse med løntilskud, jf. dog

højst den maksimale varighed angivet i § 68. De personer, der er omfattet af

§ 6, nr. 1, er personer, som modtager dagpenge efter lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v. Personer omfattet af § 6, nr. 2, er jobparate personer, som er

fyldt 30 år, og jobparate personer under 30 år med en erhvervskompetence-

givende uddannelse, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse ef-

ter lov om aktiv socialpolitik, om som ikke er omfattet af introduktionspro-

grammet efter integrationsloven. Personer, omfattet af § 6, nr. 3, er aktivi-

tetsparate personer, som er fyldt 30 år, og aktivitetsparate personer under 30

år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, som modtager kontant-

hjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er

omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Det betyder således, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samt over-

gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet har ret til tilbud

om ansættelse med løntilskud, som de selv har fundet, hvis betingelserne i

kapitel 12 i øvrigt er opfyldt. Arbejdsgiveren og personen skal selv aftale

varigheden af perioden med ansættelse med løntilskud, som dog højst den

maksimale varighed angivet i § 68.

Der er tale om en ret for personen. Jobcenteret skal derfor ikke foretage en

vurdering af personens ønsker og forudsætninger eller arbejdsmarkedets be-

hov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse

og hel eller delvis selvforsørgelse. Jobcenteret skal alene påse, at betingel-

serne i kapitel 12 i øvrigt samt de overordnede betingelser for tilbud i kapitel

10 er opfyldt, herunder formålsbestemmelsen for løntilskudsansættelse,

merbeskæftigelseskravet og rimelighedskravet. Hvis betingelserne er op-

fyldt, skal jobcenteret give tilbuddet og kan ikke i stedet give personen et

andet tilbud.

Jobcenteret har mulighed for at give et supplerende tilbud sideløbende her-

med, forudsat at det ikke hindrer, at personen kan deltage i det selvfundne

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

tilbud. Et supplerende tilbud kan fx gives, hvis det selvfundne tilbud er på

få timer dagligt. Under deltagelse i et selvfundet tilbud vil en person desu-

den fortsat kunne formidles et ordinært job.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud anvendes i dag

til uddannelseshjælpsmodtagere for bl.a. at konsolidere uddannelsesmål og

understøtte de unges vej mod uddannelse eller job. Unge, der er visiteret åben-

lyst uddannelsesparate kan efter den gældende § 66 ikke få tilbud om ansæt-

telse med løntilskud.

Det fremgår af aftalen, at aftalepartierne ønsker at udvide retten til selvfun-

den virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, som i dag gælder for

dagpenge-, kontanthjælpshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodta-

gere over 30 år uden for introduktionsprogrammet, så retten også omfatter

personer som modtager uddannelseshjælp eller overgangsydelse efter lov

om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet

efter integrationsloven. Dermed får uddannelseshjælpsmodtagere bedre

muligheder for at tage et større ansvar for deres eget forløb. Uddannelses-

hjælpsmodtagere, der er visiteret som åbenlyst uddannelsesparate, bliver

ikke omfattet af retten.

Med bestemmelsen får uddannelses– og aktivitetsparate personer som mod-

tager uddannelseshjælp og overgangsydelses ret til selvfunden virksom-

hedspraktik og ansættelse med løntilskud på samme betingelser, som de øv-

rige målgrupper. Åbenlyst uddannelsesparate får dog ikke ret til selvfunden

virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, da de hurtigst muligt

skal i gang med en uddannelse, og ligeledes er vurderet til ikke at have be-

hov for støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse.

De generelle regler for tildeling af

virksomhedspraktik

om, at jobcenteret

skal foretage en vurdering af personens ønsker og forudsætninger og ar-

bejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår

varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse skal dermed ikke være

opfyldt for selvfunden virksomhedspraktik. Jobcenteret skal alene påse, at

betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder formålsbestemmelsen for virk-

somhedspraktik og rimelighedskravet. Dette betyder bl.a., at tilbuddet om

virksomhedspraktik skal bringe personen tættere på sit uddannelsesmål.

Hvis ikke dette formål er opfyldt, vil jobcenteret kunne afslå at give tilbud

om selvfunden virksomhedspraktik.

Jobcenteret har dog mulighed for at give et supplerende tilbud sideløbende

hermed, forudsat at det ikke hindrer, at personen kan deltage i det selv-

fundne tilbud. Et supplerende tilbud kan fx gives, hvis det selvfundne tilbud

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

er på få timer dagligt. Under deltagelse i et selvfundet tilbud vil en person

desuden fortsat kunne formidles et ordinært job.

De generelle regler for selvfunden løntilskud er, at jobcenteret alene skal

påse, at betingelserne i øvrigt er opfyldt, fx formålsbestemmelsen for løntil-

skudsjob, forudgående ledighed/ydelsesperiode, merbeskæftigelses- og ri-

melighedskrav. Herudover skal de allerede gældende overordnede betingel-

ser for tilbud i kapitel 10, skal være opfyldt, herunder at tilbuddet skal gives

med henblik på, at personer omfattet af § 6, nr. 1 med uddannelsespålæg og

nr. 4 og 5 hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en relevant stuide-

eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, Hvis

ikke dette er opfyldt, vil jobcenteret kunne afslå at give tilbud om selvfun-

den ansættelse med løntilskud. Hvis betingelserne er opfyldt, skal jobcente-

ret give tilbuddet og kan ikke i stedet give personen et andet tilbud. Personen

vil fortsat kunne henvises til et ordinært job uden løntilskud.

2.5. Samtaler over video eller telefon

2.5.1. Gældende ret

2.5.1.1. Jobsamtaler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

De gældende regler om det fleksible kontaktforløb i form af individuelle

jobsamtaler, samtalernes formål, indhold, form og selvbooking fremgår af

kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dagpengemodtagere del-

tager desuden i rådighedssamtaler i deres arbejdsløshedskasse. Der henvises

til beskrivelsen i pkt. 2.5.1.2.

For sygedagpengemodtagere fremgår kontaktforløbet/opfølgningsforløbet

af lov om sygedagpenge. Der henvises til beskrivelsen i pkt. 2.5.1.3.

Efter gældende regler i § 27 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilret-

telægger og gennemfører jobcenteret et fleksibelt kontaktforløb for dagpen-

gemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangs-

ydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet efter integrationslo-

ven (uden for introduktionsprogrammet), personer i jobafklaringsforløb,

personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere og revalidender. Der

er i §§ 31 og 32 regler om antallet af jobsamtaler inden for de første 6 må-

neder og om jobsamtaler herefter.

Derudover gælder der for kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere

samt overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, der er

på barsel, at jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning

skal tilbyde personen en jobsamtale. Førtidspensionister har desuden ret til

mindst tre jobsamtaler med jobcenteret.

Med hjemmel i lovens § 39, er der i bekendtgørelse om en aktiv beskæfti-

gelsesindsats fastsat regler om, at visse persongrupper er undtaget for kon-

taktforløbet. Det gælder fx kontanthjælpsmodtagere m.v., som er på barsel,

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

eller som modtager kontanthjælp m.v. alene fordi de ikke opfylder optje-

ningsbetingelserne for at få folkepension eller førtidspension.

Antallet af jobsamtaler er fastlagt i lovens §§ 31 og 32. For personer om-

fattet af kontaktforløbet holdes der mindst fire jobsamtaler inden for de før-

ste 6 måneders ledighed og for dagpengemodtagere to ekstra jobsamtaler,

hvor personens a-kasse deltager, medmindre personen ikke ønsker, at a-kas-

sen deltager (fælles jobsamtaler).

Efter de første 6 måneders ledighed aftales kontaktforløbet mellem perso-

nen og jobcenteret. Derudover holdes jobsamtaler, når jobcenteret vurderer,

der er behov herfor, eller hvis personen anmoder om en samtale. For dag-

pengemodtagere holdes desuden en fælles jobsamtale, senest når personen

har været ledig i 16 måneder, hvor arbejdsløshedskassen deltager, medmin-

dre personen ikke ønsker, at arbejdsløshedskassen deltager.

Opgørelsen af ledighed sker efter lovens § 9 og de med hjemmel i § 10, stk.

1, fastsatte regler i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. For

dagpengemodtagere sker opgørelsen af ledighed som sammenlagt ledighed

i timer, hvor personen har modtaget dagpenge eller har deltaget i tilbud om

ansættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12. For de øvrige målgrupper

sker opgørelsen af ledighed som en sammenhængende periode, hvor perso-

nen har modtaget samme offentlige forsørgelsesydelse i form af enten kon-

tanthjælp, overgangsydelse, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse un-

der et jobafklaringsforløb, ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb,

ledighedsydelse eller revalideringsydelse eller har deltaget i tilbud om an-

sættelse med løntilskud efter lovens kapitel 12. For revalidender anses peri-

oden fortsat for sammenhængende, når personen har modtaget sin hidtidige

forsørgelsesydelse under forrevalidering. En periode er sammenhængende,

medmindre den afbrydes af en periode på en kalendermåned, hvor personen

hverken modtager forsørgelsesydelse eller deltager i tilbud om ansættelse

med løntilskud efter lovens kapitel 12.

Hovedreglen om jobsamtalernes form fremgår af lovens § 33 stk. 1, hvor-

efter jobsamtaler holdes ved personligt fremmøde, med en række undtagel-

ser i stk. 2-5. Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen skal holdes

ved, at personen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra jobcenteret.

Der er en række undtagelser til hovedreglen om fysisk fremmøde:



Jobcenteret kan beslutte, at jobsamtaler holdes telefonisk eller digitalt

med revalidender og førtidspensionister (§ 33, stk. 2).



For personer, der deltager i tilbud, kan jobcenteret beslutte, at jobsam-

talen holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, og tilsvarende for perso-

ner, der er i job eller driver selvstændig virksomhed, og som er i et job-

afklaringsforløb, og dermed er vendt delvist tilbage til jobbet eller

virksomheden (§ 33, stk. 3).

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST



For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangs-

ydelsesmodtager uden for introduktionsprogrammet, der er på barsel,

skal jobsamtalen

inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning

holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen anmoder herom

(§33, stk. 4).



Opfølgning på baggrund af en konkret vurdering i den enkelte sag fo-

regå uden kontakt til en sygemeldt, hvis der er tale om alvorlig syg-

dom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mu-

lig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vur-

dering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er

livstruende (§ 33, stk. 5).

Efter lovens § 33, stk. 6, kan arbejdsløshedskassen deltage ved personligt

digitalt fremmøde i de fælles jobsamtaler, medmindre personen anmoder

om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde.

Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at der er en

direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen, dvs. video.

Efter lovens § 34 skal personerne under kontaktforløbet selv booke jobsam-

talerne digitalt. Jobcenteret indkalder dog til den første jobsamtale for kon-

tanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt overgangsydelsesmodta-

gere uden for introduktionsprogrammet, som skal holdes inden for 1 uge.

Derudover indkalder jobcenteret til de fælles jobsamtaler med dagpenge-

modtagere og arbejdsløshedskasser.

Med hjemmel i lovens § 39 er der fastsat nærmere regler om selvbooking

af jobsamtaler i kapitel 7 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesind-

sats.

2.5.1.2. Rådighedssamtaler efter lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 12. februar 2021, kan der kun udbeta-

les dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det

er blandt andet en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet kan og

vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen, herunder selv

booker samtaler med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og hos en anden ak-

tør.

Efter gældende regler i § 62, stk. 10, i loven er der hjemmel til at fastsætte

nærmere regler om de betingelser en person, der er medlem af en arbejds-

løshedskasse skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for ar-

bejdsmarkedet, herunder medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen,

jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespo-

litik.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen er der i § 41, stk. 1, i bekendt-

gørelse nr. 1700 af 19. august 2021 om rådighed fastsat regler om, at ar-

bejdsløshedskassen skal vurdere et medlems rådighed ved to personlige

samtaler i arbejdsløshedskassen inden for medlemmets første 6 måneders

sammenlagte ledighed. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at når medlem-

met har haft 6 måneder sammenlagt ledighed, skal arbejdsløshedskassen

herefter i resten af ledighedsperioden undersøge og vurdere medlemmets

rådighed ved en personlig samtale, når arbejdsløshedskassen vurderer, at der

er behov for det. Opgørelsen af sammenlagt ledighed sker efter § 55 i lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v. og de med hjemmel heri udstedte admini-

strative regler. Det betyder f.eks., at perioder med sygedagpenge ved op til

6 ugers sygdom medregnes i opgørelsen af sammenlagt ledighed efter disse

regler modsat opgørelsen af sammenlangt ledighed efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen er der endvidere i § 12, stk. 1,

i bekendtgørelsen fastsat regler om, at et medlem har pligt til selv at booke

2 rådighedssamtaler inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed i

a-kassens digitale selvbookingsystem.

2.5.1.3. Opfølgningssamtaler efter lov om sygeda gpenge

Efter den gældende § 8, stk. 2, i lov om sygedagpenge, skal kommunen i

løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en rask-

melding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølg-

ningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov

og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgnin-

gen.

En del af opfølgningen i sygedagpengesager, består af samtaler med den

sygemeldte.

Efter lovens § 12, stk. 1, visiterer kommunen en sygemeldt til kategori 1, 2

eller 3 på baggrund af sagens oplysninger.

Efter lovens § 13 a, stk. 1, skal kommunen i sager, der er visiteret til kate-

gori 1, iværksætte en opfølgning med opfølgningssamtale og revisitation til

kategori 2 eller 3, hvis sygdommen varer mere end 8 uger.

Efter lovens § 13 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge, skal kommunen i sager,

der er visiteret til kategori 2 og 3, følge op mindst 4 gange inden for det

første halve år regnet fra første fraværsdag. Der følges op første gang senest

inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, medmindre der

er tale om en sag, hvor arbejdsgiver eller den sygemeldte har anmodet om

tidlig opfølgning, jf. § 7 c eller § 7 e. Efter de første 6 måneder aftales op-

følgningen mellem kommunen og den sygemeldte. Herudover følger kom-

munen op, når der vurderes at være behov herfor. Den sygemeldte har ret til

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det. Opfølgningen skal som

udgangspunkt foregå som individuel samtale med personligt fremmøde.

Efter lovens § 13 b. stk. 4, kan samtalen dog foregå telefonisk, digitalt eller

skriftligt, når

1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist,

2) den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i ar-

bejde inden for 4 uger,

3) den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger,

4) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats eller

5) sygdommen er til hinder for, at samtalen skal afholdes ved personligt

fremmøde.

Efter lovens § 13 b, stk. 5, foregår opfølgningen uden kontakt til den syge-

meldte (standby), hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den

sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes

helbredssituation. Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navn-

lig, om sygdommen er livstruende.

Efter den gældende § 13 b, stk. 7, skal sygemeldte, der er visiteret til kate-

gori 2 og 3, efter den første opfølgningssamtale selv booke samtaler digitalt.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

2.5.2.1. Jobsamtaler efter 6 måneder efter lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats

Det fremgår af den politiske aftale

”Første delaftale om nytænkning af be-

skæftigelsesindsatsen”, at

aftalepartierne er enige om, at borgerne skal have

større fleksibilitet og mulighed for selv at vælge, hvilken form en samtale i

jobcenteret eller arbejdsløshedskassen skal have.

Aftalepartierne er derfor enige om, at personen skal have mulighed for at

vælge samtaleform efter 6 måneders ledighed, da borgerens valg i endnu

højere grad end i dag skal kunne lægge op til en fleksibel og individuel løs-

ning gennem en personlig samtale, en telefonisk samtale eller en digital

samtale over video, så længe den valgte form bidrager positivt til borgerens

mulighed for job og uddannelse. Aftalepartierne er endvidere enige om, at

jobcenter og arbejdsløshedskasse kan ændre samtaleformen fra video eller

telefonisk til personligt fremmøde, såfremt de vurderer, at der er behov for

det.

Det foreslås, at personen efter 6 måneders ledighed som udgangspunkt selv

vælger, om jobsamtaler skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk el-

ler personligt digitalt fremmøde (video). De personer, det drejer sig om, er

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, over-

gangsydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet, personer i job-

afklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledighedsydelsesmodtagere,

revalidender og førtidspensionister.

Med forslaget ændres hovedreglen om personligt/fysisk fremmøde, således

at personen vil få mulighed for selv at bestemme, om samtalen skal foregå

ved personligt fremmøde, telefonisk, eller med personligt digitalt fremmøde

i jobcenteret i de tilfælde, hvor personen har været ledig i mindst 6 måneder.

Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at der er en

direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).

Det foreslås dog, at jobcenter ud fra en konkret vurdering kan beslutte at

ændre personens ønskede samtaleform fra telefonisk eller video til person-

ligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det.

Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor jobcenteret vurderer, at der er behov for

personligt fremmøde, således at personen kan vejledes på bedste vis, og man

i dialog kan drøfte og planlægge den videre indsats, herunder hvis der skal

igangsættes længerevarende uddannelses- eller aktiveringsforløb. Det kan

også være i tilfælde, hvor der er tvivl om personens rådighed.

Personen får dermed en individuel ret til som hovedregel at bestemme for-

men på jobsamtaler efter 6 måneders ledighed.

Antallet af jobsamtaler efter 6 måneders ledighed vil fortsat blive aftalt mel-

lem personen og jobcenteret i kontaktforløbet. Som hidtil kan jobsamtaler

endvidere afholdes, når jobcenteret vurderer, at der er behov herfor, og når

personen anmoder herom, jf. de gældende regler.

Det foreslås videre, at kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere

samt overgangsydelsesmodtager uden for introduktionsprogrammet, der er

på barsel, og hvor jobcenteret skal tilbyde dem en jobsamtale

inden for 3

måneder før barselsperiodens afslutning, fortsat har ret til at bestemme, at

jobsamtalen skal

holdes telefonisk, digitalt eller pr. brev, hvis personen an-

moder om det.

Derudover foreslås det, at kontaktforløbet for en sygemeldt fortsat kan fo-

regå uden kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og kon-

takt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes hel-

bredssituation (standby).

Arbejdsløshedskassen kan fortsat vælge at deltage ved personligt digitalt

fremmøde i den fælles jobsamtale, som skal holdes senest, når personen har

været ledig i 16 måneder, medmindre personen anmoder om, at alle parter

deltager i jobsamtalen ved personligt fremmøde.

For jobsamtaler inden for de første 6 måneders ledighed ændres der ikke

på, at hovedreglen er, at de holdes ved personligt fremmøde og med de und-

tagelsesmuligheder, der er efter gældende regler.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 413: Lovudkast til lovforslag vedr. udmøntningen af Første delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, fra beskæftigelsesministeren

UDKAST

Med lovforslaget ændres der ikke på opgørelsen af ledighed. Der ændres

heller ikke på, at dagpengemodtagere, kontanthjælps- og uddannelses-

hjælpsmodtagere, overgangsydelsesmodtagere uden for introduktionspro-

grammet, personer i jobafklaringsforløb, personer i ressourceforløb, ledig-

hedsydelsesmodtagere og revalidender selv skal booke jobsamtaler.

2.5.2.2. Rådighedssamtaler efter 6 mån eder efter lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v.