BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Forlængelse af dagpengeperioden og retten til sygedagpenge samt genindførelse af forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen) fremsættet 10/11, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 40
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om syge-

dagpenge og lov om aktiv socialpolitik

(Forlængelse af dagpengeperioden og retten til sygedagpenge samt genind-

førelse af forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen)

§1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af

11. marts 2020 som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 274 af 26. marts 2020, § 2

i lov nr. 473 af 22. april 2020, § 1 i lov nr. 960 af 26. juni 2020 og senest

ved § 1 i lov nr. 1337 af 11. september 2020, foretages følgende ændringer:

§ 55

indsættes som

stk. 8:

»Stk. 8.

Uanset stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, har et medlem i umiddelbar for-

længelse af udløbet af dagpengeperioden i stk. 1, 1. pkt., og eventuel for-

længet dagpengeperiode efter stk. 2, i perioden fra og med den 1. november

2020 til og med den 31. oktober 2021, ret til dagpenge inden for en periode

på 2 måneder svarende til højst 320,66 timer.§ 55, stk. 2 og 5, finder ikke

anvendelse efter udløbet af perioden med dagpenge i 1. pkt.«

§ 60

indsættes som

stk. 10:

»Stk. 10.

Ved opgørelsen af perioderne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, medregnes

udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke.«

§ 73

indsættes som

stk. 11:

»Stk. 11.

Ved opgørelsen af perioderne i stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, medregnes

udbetaling af dagpenge efter § 55, stk. 8, 1. pkt., ikke.«

§2

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020,

som ændret bl.a. ved lov nr. 275 af 26. marts 2020, § 3 i lov nr. 473 af 22.

april 2020, § 2 i lov nr. 960 af 26. juni 2020, § 1 i lov nr. 1335 af 11. sep-

tember 2020 og senest ved § 2 i lov nr. 1337 af 11. september 2020, foreta-

ges følgende ændring:

Efter § 26 e indsættes i

kapitel 8 a:

»§ 26 f.

En sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1,

eller § 27, stk. 3, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med

den 31. januar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressource-

forløbsydelse, har i de første 3 måneder fra det tidspunkt, hvor personen

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 40: Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Forlængelse af dagpengeperioden og retten til sygedagpenge samt genindførelse af forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen) fremsættet 10/11, fra beskæftigelsesministeren

skulle overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt sygedag-

penge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer

ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, §

24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, samtidig afgørelse om forlængelsen efter 1.

pkt., samt om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafkla-

ringsforløbet med ressourceforløbsydelse.«

§3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september

2019, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 473 af 22. april 2020, § 1 i lov nr.

525 af 27. april 2020 og senest ved 1 i lov nr. 959 af 26. juni 2020, foretages

følgende ændringer:

I §

13 h

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke::

»Stk. 3.

Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f,

stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, vil ud

over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk.

12, og stk. 2 kunne forlænges med perioden fra og med den 1. november

2020 til og med den 31. januar 2021 på grund af covid-19.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 13 h, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 2 og 3«.

§ 13 h, stk. 4,

der bliver stk. 5, ændres »Stk. 1-3« til: »Stk. 1-4«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 20. november 2020.

Stk. 2.

Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

§5

For personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik,

hvor kommunen forud for ikrafttrædelsen efter stk. 1 har truffet en afgørelse

om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, der

endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen, og skal

samtidig skriftligt orientere personen om, at der er grundlag for en udsky-

delse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.

§6

Kommunen skal genoptage sager, hvor kommunen har truffet afgørelse

efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge om,

at en sygedagpengemodtager pr. 1. november 2020 eller senere skal overgå

til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse med henblik på at for-

længe retten til sygedagpenge efter § 26 f. Hvis personen fortsat er uarbejds-

dygtig på grund af egen sygdom, har personen ret til at få udbetalt sygedag-

penge efter § 26 f i lov om sygedagpenge i 3 måneder fra datoen, hvor per-

sonen efter den allerede trufne afgørelse skulle overgå til jobafklaringsfor-

løb. Herefter overgår den sygemeldte til jobafklaringsforløbet.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Forlænget dagpengeret til ledige, der opbruger deres dagpen-

geret frem til den 1. november 2021

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Forlænget dagpenge medregnes ikke ved opgørelsen af forbrug

af supplerende dagpenge

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Genindførelse af forlængelse af 12-månedersperioden til at op-

fylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-

ser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet har den 27. oktober

2020 indgået aftale om udvidelse af hjælpepakker.

Det fremgår af aftalen, at Corona-smitten lige nu raser over det meste af

Europa. Mange lande er langt hårdere ramt end Danmark, og sundhedssy-

stemer i lande, vi samarbejder tæt med, er meget pressede.

Også Danmark er ramt af den nye bølge Corona-virus, og udviklingen kan

ifølge Sundhedsmyndighedernes vurderinger hurtigt forværres, hvis der

ikke gribes ind. Derfor har regeringen videreført og udvidet en række re-

striktioner, blandt andet en væsentlig skærpelse af forsamlingsforbuddet,

der trådte i kraft den 26. oktober 2020.

Når restriktionerne skærpes, skal hjælpen følge med. Forlængelse og ud-

videlse af restriktionerne skal derfor også føre til bedre muligheder for øko-

nomisk hjælp til de virksomheder, som er og bliver hårdt ramt af de nye

restriktioner. Aftalepartierne er samtidig enige om, at skulle nogle af restrik-

tionerne bortfalde i perioden, bortfalder også de dele af hjælpepakkerne, der

relaterer sig hertil.

Det gælder fortsat, at virksomheder og selvstændige mv. under kompen-

sationsordningerne skal være direkte eller indirekte omfattet af følgende be-

grænsninger:



Forbud mod at holde åbent, herunder begrænsninger på åbningsti-

den, alkoholforbud mv.



Forsamlingsforbud (både det store og det lille forsamlingsforbud).



Grænselukninger.



Udenrigsministeriets rejsevejledning.

Som en del af udvidelsen af hjælpepakkerne er aftalepartierne på denne

baggrund enige om bl.a. følgende initiativer:



Forlænget dagpengeret til ledige, der opbruger deres dagpengeret

frem til den 1. november 2021

Personer, der opbruger deres dagpengeret i perioden fra den 1. no-

vember 2020 og indtil den 1. november 2021, vil få forlænget deres

dagpengeret med to måneder. Personer, der opbruger dagpengeret-

ten, vil automatisk få forlænget dagpengeretten. Dagpengeretten

kan kun forlænges én gang.

Personer, der i perioden fra den 1. november 2020 og indtil ikraft-

trædelsestidspunktet for det udmøntende lovforslag har opbrugt de-

res dagpengeret og har meldt sig ud af deres a-kasse, vil kunne

genindmelde sig og herved opnå ret til dagpenge med virkning fra

den 1. november og to måneder fra denne dato. Det er en forudsæt-

ning, at de genindmelder sig senest den 31. december 2020 og ef-

terbetaler kontingent for den udmeldte periode. Regler herom vil

blive fastsat i en bekendtgørelse.



Yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge

Retten til sygedagpenge forlænges med tre måneder, således at in-

gen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsforløb til og

med den 31. januar 2021.

Udvidelsen vil ske ved, at sygedagpengemodtagere kan få forlæn-

get deres sygedagpengeperiode med 3 måneder efter en midlertidig

forlængelsesregel, hvis de når revurderingstidspunktet, eller den

nugældende forlængelse ophører, og udbetalingen ikke kan forlæn-

ges efter de almindelige regler, i perioden fra og med den 31. okto-

ber 2020 til og med den 31. januar 2021.



Genindførsel af suspension af 225-timersreglen

Suspensionen af 225-timersreglen for kontanthjælpsmodtagere

genindføres fra den 1. november 2020 til den 31. januar 2021.

Personer, der har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfal-

det, og som i perioden har ordinære arbejdstimer, kan tælle disse

med til opfyldelse af arbejdskravet på 225 timer.

Dette lovforslag udmønter ovennævnte elementer.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1.

Forlænget dagpengeret til ledige, der opbruger deres dagpengeret

frem til den 1. november 2021

2.1.1. Gældende ret

Dagpengeperiodens længde er reguleret i de gældende regler i § 55, stk. 1,

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11.

marts 2020. Det følger af bestemmelsen, at et medlem, der har opnået ret til

dagpenge, herunder opfylder et indkomst- eller beskæftigelseskrav, kan

modtage dagpenge i en periode (dagpengeperioden), der er sammenlagt 2 år

(ydelsesperioden) inden for en periode på 3 år (referenceperioden). Der op-

nås ret til påbegyndelse af en ny dagpengeperiode, hvis medlemmet doku-

menterer på ny at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem, som har ret til at få forlænget

dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæfti-

gelseskontoen, efter udløbet af perioden på 2 år inden for 3 år, modtage dag-

penge i højst 1 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 1�½ år (referen-

ceperioden).

I bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september 2018 om dagpengeperioden er

der i § 3 fastsat nærmere regler om, at dagpengeperioden svarer til sammen-

lagt 3.848 timer for fuldtidsforsikrede og 3.120 timer for deltidsforsikrede

(ydelsesperiode) inden for 36 måneder (referenceperiode).

Der er videre fastsat regler om, at efter udløbet af dagpengeperioden kan

et medlem, som har ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af

løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, modtage dagpenge

svarende til højst 1.924 timer for fuldtidsforsikrede og 1.560 timer for del-

tidsforsikrede inden for 18 måneder.

Efter § 5 i bekendtgørelse om dagpengeperioden bliver et medlem, som

genoptjener retten til dagpenge, indplaceret i en ny dagpengeperiode fra den

1. i måneden efter den måned, hvori de sidste løntimer til brug for opfyldelse

af beskæftigelseskravet er indberettet til indkomstregisteret. Medlemmer,

som ikke har ret til dagpenge i hele den måned, hvori dagpengeretten gen-

optjenes, indplaceres dog i en ny dagpengeperiode med virkning fra den før-

ste i den måned, hvori dagpengeretten er optjent.

Efter § 6 i bekendtgørelse om dagpengeperioden sker indplacering i den

forlængede dagpengeperiode for såvel ydelses- som for referenceperioden

fra den 1. i den måned, hvor medlemmets ret til dagpenge er udløbet. For-

længelse af den forlængede dagpengeperiode sker løbende uden ny indpla-

cering.

Forbrug af ydelsesperioden er reguleret i de gældende regler i § 55, stk. 4,

i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter denne bestemmelse opgøres

forbruget af perioden på 2 år (ydelsesperioden) eller på højst 1 år (den for-

længede dagpengeperiode) i timer. Ved forbruget af perioden medregnes

1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge, bortset fra dagpenge

udbetalt under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december

2020 og bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige ar-

bejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlerti-

dig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, i højst 4 måne-

der,

2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapi-

tel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 16. maj 2020,

3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løntil-

skud hos offentlige eller private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om

kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

108 af 3. februar 2020,

4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får ud-

betalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesmi-

nisteren,

5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager

sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107

af 2. februar 2020 eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. §

62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,

7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og

8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr.

2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er regi-

streret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser dermed

er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, i lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v. inden for medlemmets dagpengeperiode.

Udtrykket ”dagpenge” omfatter også feriedagpenge, jf. § 75 h i lov

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Indplacering i dagpengesystemet sker altid fra den første i den måned,

hvori personen tilmelder sig som ledig og starter med at modtage dagpenge.

Der kan dog først udbetales dagpenge fra den dato, hvor personen er tilmeldt

jobcenteret som arbejdssøgende. Forbruget af ydelsesperioden begynder fra

det tidspunkt, hvor der udbetales dagpenge.

Referenceperioden på 3 år henholdsvis 1�½ år for den forlængede dagpen-

geperiode løber fra den 1. i den måned, hvori personen begynder at modtage

arbejdsløshedsdagpenge (indplacering).

Dagpengeretten anses for opbrugt alt efter hvilken dato for udløb af ydel-

sesperioden eller udløb af referenceperioden, der kommer først. Tilsvarende

gælder for forbrug og udløb af den forlængede dagpengeperiode efter § 56

i loven.

Forlængelse af referenceperioden sker efter de gældende regler i § 55, stk.

5, i loven. Efter denne bestemmelse opgøres referenceperioden på 3 år eller

højst 1�½ år i hele måneder, og der medregnes ikke

sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modta-

ger sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de

første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i loven,

perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til or-

lov og dagpenge ved barsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 2. februar

2020,

perioder med støtte efter lov om social service, jf. lovbekendtgørelse

nr. 798 af 7. august 2019 til pasning af handicappet eller alvorligt sygt

barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og

4) perioder under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31. de-

cember 2020 og perioder under den midlertidige arbejdsfordelingsord-

ning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling

som led i håndteringen af covid-19, i højst 4 måneder.

Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et udtryk for, at det

ikke skal komme medlemmet til skade, at personen ikke har haft mulighed

for at gøre brug af dagpengeretten som følge af de situationer, der er omfat-

tet af forlængelsesmulighederne.

Fleksibel forlængelse af dagpengeperioden sker efter de gældende regler i

§ 56, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Efter denne bestemmelse

har et medlem, hvis dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dag-

pengeperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på beskæftigel-

seskontoen, jf. § 55 a i loven.

Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode

er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer

på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste opgørelse af den

forlængede dagpengeperiode.

Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret til at modtage

dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer ved opgørelsen af den

forlængede dagpengeperiode.

Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af den ordinære

dagpengeperiode, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1�½

år, hvis personen har ret til at få forlænget. dagpengeperioden efter § 56, og

medlemmet ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode.

Det er valgfrit for medlemmet, om personen ønsker forlængelse eller ej.

Medlemmet kan løbende fremsætte sit ønske om udbetaling af dagpenge og

dermed forlængelse af dagpengeperioden. Dette sker ved indsendelse af

dagpengekortet, hvilket betyder, at forlængelsen sker for én måned ad gan-

gen.

Indplacering i den forlængede dagpengeperiode for såvel ydelses- som re-

ferenceperioden sker fra den 1. i den måned, hvor medlemmets ret til dag-

penge er udløbet.

Efter § 55, stk. 7, i loven medregnes der ved opgørelsen af forbrug af dag-

pengeperioden ikke perioder fra og med den 1. marts 2020 til og med den

31. august 2020 (suspensionsperiode).

I forhold til ovennævnte gennemgang skal fremhæves de elementer, der

som følge af covid-19 situationen allerede er gennemført i forhold til reg-

lerne om dagpengeperiodens længde. Det drejer sig om følgende:



Ved § 1, nr. 1, i lov nr. 274 af 26. marts 2020 om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om lønmodtagernes retsstilling ved

lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19 (Perioder,

der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.) blev der indført regler om,

at der ved opgørelsen af forbrug af dagpengeperioden ikke medregnes

perioder fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 (su-

spensionsperiode).



Suspensionsperioden blev ved § 2 i lov nr. 473 af 22. april 2020 om

ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. og lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-månedersperioden i

225-timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af perioder, der ses

bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v., og udvidelse af

perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af sygedagpengepe-

rioden) forlænget til og med den 30. juni 2020



Suspensionsperioden blev ved § 1, nr. 2, i lov nr. 960 af 26. juni 2020

om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikringen m.v. og lov om syge-

dagpenge (Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved for-

brug af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selv-

stændige og yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedag-

penge) yderligere forlænget til og med den 31. august 2020.



Endvidere er der ved § 1, nr. 5, i lov nr. 1337 af 11. september 2020 om

ændring af lov om sygedagpenge og barselsloven (Midlertidig dagpen-

geret, højere dagpengemaksimum, beregning på grundlag af ikke-med-

lemsperioder, suspension af dagpengeforbrug, bedre uddannelsesmulig-

heder til personer omfattet af en arbejdsfordeling og fast arbejdsgiverbi-

drag) indført regler om, at der ved opgørelsen af dagpengeforbruget

bortses fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordeling til og med den

31. december 2020 og bortses fra udbetaling af dagpenge under den mid-

lertidige arbejdsfordeling, jf. lov nr. 1336 af 11. september 2020 om ad-

gang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndte-

ringen af covid-19, i højst 4 måneder. Ændringen omfatter forbrug af

den 2-årige ydelsesperiode herunder eventuel forlængelse heraf med

højst 1 år, samt forbrug af den 3-årige referenceperiode herunder en

eventuel forlængelse heraf med højst 1�½ år.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet er ved aftale af 27.

oktober 2021 om udvidelse af hjælpepakker blevet enige om bl.a. at forlæn-

get dagpengeretten til ledige, der opbruger deres dagpengeret frem til den 1.

november 2021.

Aftalens element om opbrug af dagpengeretten frem til den 1. november

2021 fortolkes således, at sidste dag med ret til dagpenge er den 31. oktober

2021.

Det foreslås derfor, at personer, der opbruger deres dagpengeret i perioden

fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021, vil få

forlænget deres dagpengeret med to måneder. Personer, der opbruger dag-

pengeretten, vil automatisk få forlænget dagpengeretten. Dagpengeretten

kan kun forlænges én gang.

Forslaget betyder, at dagpengemodtagere, som opbruger deres dagpenge-

ret herunder en eventuel forlænget dagpengeret, kan få forlænget deres dag-

pengeperiode med 2 måneder svarende til 2 x 160,33 timer = 320,66 timer.

Timer med beskæftigelse, som den ledige har registreret på sin beskæftigel-

seskonto, skal således være udnyttet til at forlænge personens dagpengepe-

riode efter § 56 i loven, jf. § 55 a i loven.

Som det fremgår under gældende ret, kan dagpengeretten opbruges enten

ved, at den 2-årige dagpengeperiode

–

herunder en eventuel forlænget dag-

pengeperiode

–

udløber eller ved, at den 3-årige referenceperiode

–

herunder

en eventuel forlænget referenceperiode

–

udløber alt efter hvilket tidspunkt,

der kommer først. Det følger videre, at indplaceringen sker med virkning fra

den første i indplaceringsmåneden, og at dagpenge-/referenceperioden ud-

løber ved udgangen af den måned, hvori dagpengeretten er opbrugt. Tilsva-

rende gælder for indplaceringen i den forlængede dagpengeperiode.

Den foreslåede forlængelse af dagpengeperioden skal ske i umiddelbar

forlængelse af udløbet af den oprindelige dagpenge-/referenceperiode, her-

under en eventuel forlænget dagpenge-/referenceperiode.

Det betyder, at

et medlem med den foreslåede forlængede dagpengeret

rent teknisk indplaceres fra den 1. i den måned, hvor retten til dagpenge,

herunder eventuelt forlænget dagpenge, opbruges. Dette gælder uanset, at

der eventuelt måtte være en del af den oprindelige referenceperiode fra den

ordinære dagpengeperiode

–

eller en eventuel forlænget referenceperiode

–

tilbage. Dette skyldes, at hvis der ikke var nogen oprindelig referenceperi-

ode tilbage, så ville personen ikke kunne benytte den foreslåede forlængede

dagpengeperiode. Det betyder samtidigt, at den eksisterende referenceperi-

ode i den ordinære eller forlængede dagpengeperiode efter lovens § 55, stk.

1 og 2, bortfalder.

Retten til dagpenge udløber ved udgangen af den kalendermåned, hvor

den foreslåede forlængede ret til dagpenge ophører. Det betyder, at medlem-

met kan bruge de ekstra 320,66 dagpengetimer i løbet af samlet 3 kalender-

måneder fra og med den måned, hvor personen indplaceres i den foreslåede

forlængede dagpengeperiode.

Forslaget betyder videre, at en forlængelse af dagpengeperioden kun kan

ske én gang.

Det foreslås, at der ikke vil kunne gøres brug af muligheden for at for-

længe dagpengeperioden til at forlænge den foreslåede forlængede dagpen-

geperiode ud over de 2 måneder. Eventuel beskæftigelse i den foreslåede

forlængede dagpengeperiode vil blive registreret på personens beskæftigel-

seskonto, jf. § 55 a i loven, og vil dermed kunne indgå til at genoptjene

dagpengeretten efter § 53, stk. 13, i loven. Den foreslåede forlængede dag-

pengeperiode vil ikke kunne forlænges yderligere ved brug af den fleksible

forlængelse, jf. § 55, stk. 2, i loven.

Det følger videre af lovens almindelige regler, at forbrug af de ekstra

320,66 timers dagpenge vil skulle ske efter de gældende regler i § 55, stk.

4, i loven. Det betyder bl.a., at perioder med arbejdsløshedsdagpenge, her-

under perioder med dagpenge under de første 14 dages sygdom, forbruger

af perioden med de ekstra dagpenge. På samme måde vil sygedagpenge i op

til 6 uger forbruge af dagpengeperioden.

Det foreslås, at den foreslåede forlængede dagpengeperiode ikke vil

kunne forlænges som følge af sammenhængende perioder med dagpenge

under de første 14 dages sygdom og perioder med sygedagpenge udover 6

uger, perioder med barselsdagpenge og perioder med støtte efter lov om so-

cial service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nært-

stående, der ønsker at dø i eget hjem. Dette er en følge af, at den foreslåede

forlængede dagpengeperiode som sådan ikke indeholder en referenceperi-

ode, som ifølge § 55, stk. 5, i loven er den periode, der forlænges.

Det er en generel betingelse for ret til dagpenge, at personen skal være

medlem af en arbejdsløshedskasse, jf. § 53, stk. 1, i loven. Det er derfor en

betingelse, at personen skal være medlem af arbejdsløshedskassen i perio-

den, hvor der kan være ret til en forlænget dagpengeperiode.

Personer, hvis dagpengeret blev opbrugt i periode fra den 1. november

2020 og til lovens ikrafttræden, og eventuelt har meldt sig ud af deres ar-

bejdsløshedskasse, vil kunne genindmelde sig frem til og med den 31. de-

cember 2020.

Det er hensigten, at der med hjemmel i § 41, stk. 7, i loven vil blive fastsat

regler således, at genindmeldelse vil kunne ske i ovennævnte periode, og at

medlemmet skal efterbetale medlemsbidrag for perioden.

Det betyder, at medlemskabet vil kunne genoprettes med virkning fra ud-

meldelsestidspunktet således, at medlemmet vil opnå ret til den foreslåede

forlængede dagpengeperiode fra den 1. november 2020 og 2 måneder frem

svarende til højst 320,66 timer. Personen vil fra genindmeldelsestidspunktet

skulle melde sig ledig hos jobcenteret, såfremt medlemmet ikke allerede er

det.

Det foreslås, at lovens øvrige regler vil skulle finde anvendelse for udbe-

taling af dagpenge.Det betyder f.eks.:



At medlemmet skal udfylde et månedligt dagpengekort, som dan-

ner grundlag for dagpengeudbetalingen, og at der efterfølgende fo-

retages en eventuel efterregulering på grundlag af oplysninger om

løntimer i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

At beskæftigelse i perioden med den foreslåede forlængede dag-

pengeperiode registreres på personens beskæftigelseskonto.

At effektive karantæner også vil kunne afvikles i den forlænget

dagpengeperiode. Det drejer sig om karantæner for personer, der

uberettiget har modtaget dagpenge (svig og uagtsomhed) og ved

selvforskyldt ledighed, f.eks. personer, der selv opsiger deres job.

At regler, der i øvrigt gælder for dagpengemodtagere på beskæfti-

gelsesområdet, dvs. bl.a. indsatsreglerne i lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats og de regler, der fraviges i anledning af covid-19,

finder anvendelse.



For nærmere om beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr.

1, og bemærkningerne hertil.

2.2.

Forlænget dagpenge som følge af covid-19 medregnes ikke ved opgø-

relsen af forbrug af supplerende dagpenge

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., for fuldtidsforsikrede og §

73, stk. 2, 1. pkt., for deltidsforsikrede i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har arbejdet på

nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden

for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt sup-

plerende dagpenge.

Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end

37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. En uge ind-

går dog ikke i opgørelsen, hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af

dagpenge for mindst 37 for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsik-

rede vedrørende ugen. For et medlem, der driver selvstændig virksomhed,

jf. § 57 a i loven, indgår alle uger i måneder, hvor medlemmet har fået ud-

betalt dagpenge, i opgørelsen, uanset om der har været fradrag i dagpengene

for den selvstændige virksomhed.

Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, (fuldtidsforsikrede) og § 73, stk.

4, (deltidsforsikrede) i loven, har et medlem, hvis ret til supplerende dag-

penge er udløbet, ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbej-

der på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til

12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse.

Forlængelsen sker på baggrund af:

1. Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, i loven som i de

seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov

om et indkomstregister og ikkeindberetningspligtig B-indkomst som op-

lyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved

opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en må-

nedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetnin-

ger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 7, ret til yderligere 4 uger,

hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supple-

rende dagpenge.

2. Måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter § 57 a i

loven og ikke har modtaget dagpenge inden for de seneste 12 måneder.

Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dag-

penge med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været re-

gistreret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for udløb af pe-

rioden i stk. 1.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet er ved aftale af 27.

oktober 2020 om udvidelse af hjælpepakker blevet enige om bl.a. at for-

længe dagpengeretten til ledige, der opbruger deres dagpengeret frem til den

1. november 2020.

Aftalens element om opbrug af dagpengeretten frem til den 1. november

2021 fortolkes således, at sidste dag med ret til dagpenge er den 31. oktober

2021.

Det foreslås, at forlængelsen af dagpengeperioden også kommer til at om-

fatte opgørelsen af forbrug af supplerende dagpenge.

Konkret foreslås, at der ved opgørelsen af forbrug af perioderne med sup-

plerende dagpenge for fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede medlemmer i

perioden fra og med den 1. november 2020 til og med 31. oktober 2021,

ikke medregnes udbetaling af dagpenge efter den foreslåede forlænget dag-

pengeperiode i § 55, stk. 8, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Forslaget betyder, at udbetaling af dagpenge efter udløb af den ordinære

dagpengeperiode, herunder en eventuel forlængelse heraf, som følge af den

forlængede dagpengeperiode på grund af covid-19 situationen, ikke vil have

indflydelse på tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge for

fuldtids- henholdsvis deltidsforsikrede medlemmer. Konsekvensen heraf er,

at tidsbegrænsningen teknisk set fortsat gælder i hele den foreslåede forlæn-

gede dagpengeperiode på 320,66 timer, men at disse timer - hvis de udbeta-

les som supplerende dagpenge - ikke vil have betydning for opgørelsen af

tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge. Der vil således ikke være no-

gen, som mister retten til supplerende dagpenge under den foreslåede for-

længede dagpengeperiode.

Det bemærkes, at opgørelsen af karens hver fjerde måned efter lovens §

56 a ikke vil komme til at omfatte udbetaling af dagpenge som følge af for-

længelsen af dagpengeperioden på grund af Covid-19, jf. pkt. 2.1. Dette er

en følge af, at § 56 a i loven alene henviser til udbetaling af dagpenge i den

ordinære dagpengeperiode og i en eventuel forlænget dagpengeperiode og

ikke til den foreslåede nye § 55, stk. 8, om forlængelsen af dagpengeperio-

den på grund af Covid-19.

For nærmere om beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr.

2 og 3, og bemærkningerne hertil.

2.3. Yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge

2.3.1. Gældende ret

Efter § 7 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. fe-

bruar 2020, er retten til sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejds-

dygtig på grund af egen sygdom. Denne vurdering sker på grundlag af en

samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes

arbejdsevne.

Sygedagpenge er som udgangspunkt en korttidsydelse, og der er derfor en

tidsmæssig afgrænsning af udbetalingen heraf.

Efter lovens § 24, stk. 1, ophører udbetalingen af sygedagpenge efter ud-

løbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder ned-

satte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 for-

udgående kalendermåneder (revurderingstidspunktet). Ved ”kalendermå-

ned” forstås dagene fra og med den første dag og til og med den sidste dag

i en måned.

Samlet set betyder det, at udbetalingen af sygedagpenge standses ved ud-

gangen af måneden, hvis der til og med den sidste dag i den indeværende

måned er udbetalt sygedagpenge i 22 uger og 1 dag eller mere. Er der kun

udbetalt i 22 uger eller mindre, fortsætter sygedagpengene endnu en måned.

Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge ud over revurde-

ringstidspunktet, jf. lovens § 24, stk. 1, at betingelserne i mindst en af for-

længelsesreglerne i lovens § 27, stk. 1, er opfyldt. Det betyder, at en syge-

meldt, der opfylder betingelserne i en af forlængelsesreglerne, fortsat vil

være berettiget til sygedagpenge. Det forudsættes dog, at den sygemeldte

fortsat opfylder de grundlæggende betingelser for ret til sygedagpenge, her-

under bestemmelserne i lovens §§ 7 og 21 (om uarbejdsdygtighed og bort-

fald).

Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlæn-

gelsesreglerne i lovens § 27, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed

på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourcefor-

løbsydelse, jf. kapital 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. syge-

dagpengelovens § 24, stk. 2.

Efter lovens § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sy-

gedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunk-

tet i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt,

at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedsprak-

tik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det or-

dinære arbejdsmarked,

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller

andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den

sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlæn-

ges i op til 69 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den på-

gældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genop-

tage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra

revurderingstidspunktet,

4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliterings-

teamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe af-

gørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,

5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig

sygdom,

6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesik-

ring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, eller

7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2,

1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har vurderet,

at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres

og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18,

stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

Udbetalingen af sygedagpenge kan først standses ved revurderingstids-

punktet eller udløbet af en af forlængelsesreglerne, når der er truffet en gyl-

dig afgørelse.

Den omstændighed, at kommunen har forlænget efter en af forlængelses-

bestemmelserne, udelukker ikke, at der senere i sygeforløbet kan ske for-

længelse efter en af de andre bestemmelser, hvis der kommer nye væsentlige

oplysninger til sagen, der kan begrunde en sådan forlængelse.

Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine syge-

dagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i lovens § 27, stk. 1, ikke

kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på

grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-

ydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. sygedag-

pengelovens § 27, stk. 3.

Retten til sygedagpenge er betinget af, at sygemeldte ikke er omfattet af

tidsbegrænsningen på første fraværsdag. Ved opgørelsen af tidsbegræns-

ningen ved et nyt sygeforløb, er referenceperioden de 9 kalendermåneder,

der går forud for den måned, hvor den nye første fraværsdag ligger. Det

betyder, at for en person, som bliver syg den 15. november, er referencepe-

rioden februar - oktober måned. Hvis personen inden for denne periode har

modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger, er der ikke ret til sygedagpen-

ge ved det nye fravær. Opgørelsen af de 22 uger sker efter reglerne i lovens

§ 24, stk. 3 og 4. Er den sygemeldte omfattet af tidsbegrænsningen, og i

øvrigt opfylder betingelserne for sygedagpenge, er der ret til et jobafkla-

ringsforløb.

Personer, hvor en læge har vurderet, at de har en livstruende, alvorlig syg-

dom, omfattes af særlige regler i loven. Efter lovens § 24 a, stk. 6, kan en

person, der på første fraværsdag omfattes af tidsbegrænsningen i lovens §

24, stk. 1, i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, (jf.

§ 24 a, stk. 1) vælge at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge

vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom, jf. lovens § 24 a,

stk. 6.

Efter lovens § 24 b, stk. 1, kan en person, der er i jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats, vælge at overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en

læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom, og personen

opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, jf. §§ 32, 34 eller 42,

på det tidspunkt, hvor det vurderes, at uarbejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes

en livstruende, alvorlig sygdom.

Kommunen træffer afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge ef-

ter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, når en læge har vurderet, at personen

ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved

fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er livstruende og

alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf.

kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovens § 24 c, stk. 1.

Begrebet ”livstruende, alvorligt syge” omfatter både personer

med en livs-

truende sygdom i terminalfasen, og personer, der har en livstruende, alvorlig

sygdom i tidligere sygdomsfaser, dvs. personer, for hvem man ikke har klar-

hed over, hvilket forløb sygdommen vil få.

Der er i kapitel 8 a om midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge

i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020,

som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 275 af 26. marts 2020 om ændring af lov

sygedagpenge (Midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge), § 3 i lov

nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge, § 2 i lov nr. 960 af

26. juni 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov

om sygedagpenge, og § 1 i lov nr. 1335 af 11. september 2020 om ændring

af lov om sygedagpenge og barselsloven, bl.a. fastsat regler om følgende:

–

I § 26, stk. 1 og 2, at uanset § 24 og § 27, stk. 1, i loven træffer kommu-

nen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en per-

son, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med den 9. marts

2020 til og med den 30. september 2020 når det tidspunkt, hvor sygedag-

pengene skulle ophøre efter § 24.

–

I § 26 a, stk. 1 og 2, at uanset § 27, stk. 3, i loven træffer kommunen

afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person,

hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, i loven

og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre i perioden

fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. september 2020.

–

I § 26 b, stk. 1 og 2, at uanset § 24 c i loven træffer kommunen afgørelse

om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der får

udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven og

hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den 9. marts 2020

til og med den 30. september 2020, fordi en læge har vurderet, at personen

ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.

–

I § 26, stk. 3, § 26 a, stk. 3, og § 26 b, stk. 3, at for sygemeldte, som når

til udløbet af første forlængelsesperiode i perioden fra og med den 30. juni

2020 til og med den 30. september 2020, træffer kommunen afgørelse om

yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder.

–

I § 26, stk. 4, § 26 a, stk. 4, og § 26 b, stk. 4, at inden udløbet af forlæn-

gelsesperioderne efter §§ 26

–

26 b i loven træffer kommunen afgørelse om,

hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge eller har ret

til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. dog §§ 26 c,

26 d og 26 e i loven.

–

I § 26 c, stk. 1, at uanset § 24 og § 27, stk. 1, i loven træffer kommunen

afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en person,

der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med den 1. oktober

2020 til og med den 31. oktober 2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpen-

gene skulle ophøre efter § 24.

- I § 26 d, stk. 1, at uanset § 27, stk. 3, i loven træffer kommunen afgørelse

om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, hvis syge-

dagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, i loven og hvor

sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og

med den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020.

- I § 26 e, stk. 1, at uanset § 24 c i loven træffer kommunen afgørelse om

at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, der får udbetalt

sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven og hvor syge-

dagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den 1. oktober 2020 til og

med den 31. oktober 2020, fordi en læge har vurderet, at personen ikke læn-

gere har en livstruende, alvorlig sygdom.

–

I § 26 c, stk. 2, § 26 d, stk. 2, og § 26 c, stk. 2, at for sygemeldte, som

allerede har fået forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter §§ 26, 26 a

eller 26 b, i loven og som i perioden fra og med den 30. september 2020

henholdsvis den 1. oktober 2020 til og med den 31. oktober 2020 når til

udløbet af forlængelsesperioden, og der ikke kan forlænges yderligere efter

§§ 26, 26 a eller 26 b, i loven træffer kommunen afgørelse om yderligere at

forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned.

–

I § 26 c, stk. 3, § 26 d, stk. 3, og § 26 c, stk. 3, at inden udløbet af

forlængelsesperioderne efter §§ 26 c

–

26 e i loven træffer kommunen afgø-

relse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge

efter lovens almindelige regler eller har ret til at få et jobafklaringsforløb

med ressourceforløbsydelse.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at ingen sygedagpengemodtagere vil skulle overgå til jobaf-

klaringsforløb til og med den 31. januar 2021.

Det foreslås således, at hvis udbetalingen af sygedagpenge ikke kan for-

længes efter de almindelige regler og personen derfor skulle overgå til job-

afklaringsforløb med ressourceforløbsydelse i perioden til og med den 31.

januar 2021, vil personen få ret til, i de første 3 måneder fra det tidspunkt,

personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, fortsat at få udbetalt syge-

dagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet.

Det foreslås videre, at kommunen ved sin afgørelse om, at sygedagpen-

gene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, i loven

samtidig vil skulle træffer afgørelse om forlængelsen, samt om datoen for,

hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressour-

ceforløbsydelse.

Det vil betyde, at der i perioden fra og med 9. marts 2020 til og med 31.

januar 2021 ikke vil være sygedagpengemodtagere, der overgår fra syge-

dagpenge til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Forslaget vil få betydning for sygedagpengemodtagere, der i perioden 1.

november 2020 til og med 31. januar 2021:

1) Når til det almindelige revurderingstidspunkt (har modtaget syge-

dagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder)

og ikke kan forlænges efter de almindelige forlængelsesregler i §

27, stk. 1,

2) når til det tidspunkt, hvor sygedagpengene ikke længere kan for-

længes efter deres igangværende forlængelsesregel eller en af de

øvrige forlængelsesregler i § 27, stk. 1,

3) skal ophøre med at modtage sygedagpenge, fordi en læge har vur-

deret, at de ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom, eller

4) når til det tidspunkt, hvor sygedagpengene ikke længere kan for-

længes efter de midlertidige forlængelsesregler i kapitel 8 a.

Disse sygedagpengemodtagere vil få ret til, i de første 3 måneder fra det

tidspunkt, de skulle overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbs-

ydelse, fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at skulle overgå til

jobafklaringsforløbet. Ved udløbet af de 3 måneder vil den sygemeldte

skulle overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, uden at

kommunen vil skulle tage stilling til, om en af de øvrige forlængelsesregler

er opfyldte, og uden at kommunen vil skulle træffe en ny afgørelse herom,

jf. nedenfor.

Det er en forudsætning, at personen har ret til sygedagpenge. En person,

der ikke har ret til sygedagpenge på sin første fraværsdag, vil ikke få ret til

at få sygedagpenge, og dermed heller ikke til at få sygedagpengeperioden

forlænget.

Forslaget betyder, at kommunen vil skulle træffe afgørelse om at forlænge

sygedagpengeperioden i 3 måneder for en sygedagpengemodtager, der efter

§ 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, eller § 27, stk. 3, i loven i perioden fra og med 1.

november 2020 til og med 31. januar 2021 skulle overgå til et jobafklarings-

forløb med ressourceforløbsydelse. Personen vil få ret til fortsat at få udbe-

talt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen

vil ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre, samtidig skulle

træffe afgørelse om datoen, hvor den sygemeldte vil skulle overgå til jobaf-

klaringsforløbet med ressourceforløbsydelse. De 3 måneder vil skulle reg-

nes fra det tidspunkt, hvor sygedagpengemodtageren efter de almindelige

regler skulle overgå til jobafklaringsforløbet, dvs. at kommunen som nor-

malt vil skulle have truffet en gyldig afgørelse om ophør af sygedagpenge-

udbetalingen.

Det betyder, at kommunen ikke ved udløbet af den midlertidige forlæn-

gelse igen vil skulle tage stilling til sagen, idet datoen for overgang til job-

afklaringsforløbet allerede vil skulle fastslås ved kommunens afgørelse om

ophør af sygedagpengene. Ved udløbet af de 3 måneders forlængelse over-

går personen således uden ny sagsbehandling eller ny afgørelse fra kommu-

nen til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse. Kommunen vil så-

ledes ikke skulle tage stilling til, om personen undervejs eller efter de 3 må-

neder f.eks. ville kunne opfylde betingelserne i en af forlængelsesreglerne i

§ 27, stk. 1, i loven.

Den sygemeldte vil efter de almindelige regler kunne klage over kommu-

nens afgørelse om ophør af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsfor-

løb med ressourceforløbsydelse. Klagefristen regnes som sædvanligt fra af-

gørelsesdatoen, og dermed ikke fra f.eks. datoen for overgangen til jobaf-

klaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Eksempel:

En person, der har fået forlænget sygedagpengeperioden efter § 27 i loven,

og hvor personen den 15. december 2020 når til udløbet af den forlængel-

sesperiode, der er fastsat i § 27, stk. 1, nr. 2 eller 3, i loven eller ikke længere

opfylder betingelserne for at være omfattet af den regel, sygedagpengene er

forlænget efter. Her må kommunen først tage stilling til, om sygedagpenge-

udbetalingen kan forlænges efter en af de øvrige muligheder i § 27, stk. 1, i

loven. Er dette ikke tilfældet, skulle personen overgå til et jobafklaringsfor-

løb med ressourceforløbsydelse, jf. § 27, stk. 3, i loven, men personen vil i

stedet få ret til at få forlænget sin sygedagpengeudbetaling med 3 måneder

fra den dato, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet.

Det kan være en person, hvor sygedagpengene er forlænget i 69 uger, fordi

personens arbejdsevne skal klarlægges, jf. § 27, stk. 1, nr. 2, i loven. Hvis

personen den 15. december 2020 når til det tidspunkt, hvor sygedagpengene

har været forlænget i 69 uger, og der ikke kan ske forlængelse efter en af de

øvrige bestemmelser i § 27, stk. 1, i loven, vil personen få ret til at få for-

længet sin sygedagpengeudbetaling i 3 måneder fra den dato, hvor personen

skulle være overgået til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Kommunen vil inden da skulle træffe afgørelse om, at personen efter den

15. december 2020 ikke opfylder betingelserne for at få udbetalingen for-

længet efter bestemmelserne i § 27, stk. 1, i loven, og at udbetalingen af

sygedagpenge derfor skal ophøre. Samtidig vil kommunen skulle træffe af-

gørelse om datoen for ophøret af sygedagpenge (dvs. den 15. marts 2021,

og overgang til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse den 16.

marts 2021.

Eksempel:

En person, der på grund af livstruende, alvorlig sygdom har fået ret til

sygedagpenge efter reglerne i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, i loven, og

personen i januar 2021 skulle ophøre med sygedagpenge, fordi personen

ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Personen vil få ret til at få

forlænget sygedagpengene i 3 måneder. Forlængelsen vil skulle regnes fra

kommunen har truffet en gyldig afgørelse, efter at lægen har vurderet, at

personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom.

Forslaget betyder, at når sygedagpengeudbetalingen efter de almindelige

regler skulle ophøre, vil kommunen først skulle undersøge, om en sygedag-

pengemodtager evt. opfylder betingelserne i en af forlængelsesreglerne.

Hvis dette ikke er tilfældet, skal kommunen træffe afgørelse om ophør af

sygedagpengene og ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse,

men således, at overgangen til jobafklaringsforløbet først sker 3 måneder

efter. Den sygemeldte vil efter de almindelige regler kunne klage over afgø-

relsen. Klagefristen regnes som sædvanligt fra afgørelsesdatoen, og dermed

ikke fra f.eks. datoen for overgangen til jobafklaringsforløb med ressource-

forløbsydelse.

Hvis kommunen allerede inden lovens ikrafttræden har truffet afgørelse

om, at en sygedagpengemodtager skal overgå til et jobafklaringsforløb med

ressourceforløbsydelse, må kommunen genoptage sagen og træffe afgørelse

om forlængelsen. Forlængelsen på de 3 måneder regnes i disse sager fra den

dag, hvor personen ifølge kommunens oprindelige afgørelse skulle overgå

til jobafklaringsforløbet.

Eksempel:

En person, der nåede revurderingstidspunktet med udløbet af april 2020,

og som med den gældende, midlertidige ordning har fået forlænget udbeta-

lingen af sygedagpenge først til udløbet af juli 2020 og herefter til udløbet

af oktober 2020. Hvis kommunen har truffet en gyldig afgørelse om, at

denne person ikke kan få forlænget sygedagpengeudbetalingen efter § 27,

stk. 1, i loven, og personen dermed pr. 1. november 2020 skulle overgå til

jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3, i loven,

vil personen nu få ret til at få udbetalt sygedagpenge i yderligere 3 måneder

fra den 1. november 2020. Kommunen vil således skulle genoptage sagen

og træffe afgørelse om midlertidig forlængelse af sygedagpengene i 3 må-

neder. Samtidig vil kommunen skulle træffe afgørelse om datoen for ophø-

ret af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb med ressourcefor-

løbsydelse pr. 1. februar 2021.

Retten til midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalingen giver ikke

ret til dobbeltforsørgelse og gælder således ikke, hvis personen f.eks. får

tilkendt ret til førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Her ophører sy-

gedagpengene efter de almindelige regler.

Sygedagpengelovens almindelige betingelser skal være opfyldt i forlæn-

gelsesperioden. Det vil sige, at sygedagpengene skal ophøre, hvis personen

ikke længere er uarbejdsdygtig efter § 7 i loven, og personen skal medvirke

til sagens opfølgning. Endvidere gælder lovens øvrige bestemmelser, her-

under om arbejdsgivers ret til refusion, kommunens opfølgningsindsats, kla-

gereglerne m.v.

2.4. Genindførelse af forlængelse af 12-månedersperioden til at opfylde kra-

vet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde

2.4.1. Gældende ret

Det fremgår af gældende regler, at hjælpen nedsættes til et ægtepar eller

en ugift person, når ægteparret eller den ugifte person har modtaget hjælp i

sammenlagt 1 år inden for 3 år, og ægtefællen eller den ugifte person ikke

opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de se-

neste 12 kalendermåneder. I visse tilfælde kan perioden på de 12 kalender-

måneder, inden for hvilken arbejdskravet skal være opfyldt, forlænges. En

forlængelse kan bl.a. ske på baggrund af egen sygdom, barsel m.v. Der er 6

grunde, der kan begrunde en forlængelse af 12-månedersperioden, jf. § 13

f, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23.

september 2019.

Som udgangspunkt er alle modtagere af kontanthjælp m.v. omfattet af

225-timersreglen. Dog er personer, hvis arbejdsevne vurderes at være så be-

grænset, at de ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked,

ikke omfattet af kravet.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 1, i loven fremgår det, at en person,

som ansøger om hjælp efter § 11 i loven (kontanthjælp m.v.) i perioden fra

og med den 9. marts 2020 til og med den 8. september 2020, som følge af

covid-19 først vil blive omfattet af § 13 f, stk. 1, nr. 2, stk. 3, nr. 2, og stk.

6, nr. 2, i loven efter periodens udløb.

Af den gældende regel i § 13 f, stk. 1, nr. 2, i loven fremgår det, at for så

vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til uddannel-

ses- eller kontanthjælp efter § 11 i loven, og hvor hjælpen til ægteparret

beregnes efter § 26, stk. 1, i loven på baggrund af satserne i §§ 23-25 i loven

anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne

om rådighedsforpligtelsen i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, i loven når den pågæl-

dende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordi-

nært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Af den gældende regel i § 13 f, stk. 3, nr. 2, i loven fremgår det, at for så

vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til selvfor-

sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 11 i loven, og

hvor hjælpen beregnes efter § 26, stk. 1 eller 2, i loven på baggrund af sat-

serne i §§ 22-25 i loven, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejds-

muligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i § 13, stk. 1-6, og § 13

a i loven og efter reglerne i lov om integration af udlændinge i Danmark

(integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, når den

pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers

ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.

Af den gældende regel i § 13 f, stk. 6, nr. 2, i loven fremgår det, at en ugift

modtager af uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11 i loven, hvis hjælp

beregnes på baggrund af satserne i §§ 23-25 i loven, anses for ikke at udnytte

sine arbejdsmuligheder efter reglerne om rådighedsforpligtelsen i § 13, stk.

1-6, og § 13 a, i loven når den pågældende ikke har dokumenteret at have

haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12

kalendermåneder.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 2, i loven fremgår, at perioden på 12

kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr.

2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, i loven ud over mulighederne

for forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, i loven forlæn-

ges med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. september

2020 på grund af covid-19.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 3, i loven fremgår, at forlængelsen i

stk. 2 indgår i § 13 f, stk. 13, i loven på tilsvarende måde som en forlængelse

efter § 13 f, stk. 12, i loven.

Af den gældende regel i § 13 h, stk. 4, i loven fremgår, at stk. 1-3 finder

tilsvarende anvendelse for modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp,

som er omfattet af § 10 g, stk. 1, og § 10 i, stk. 1, i loven. Baggrunden for

disse bestemmelser er, at personer, som er omfattet af reglerne i §§ 10 f og

10 h i loven om nedsættelse af hjælpen til et niveau svarende til niveauet for

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse for dømte frem-

medkrigere og bandekriminelle, skal have deres ydelsessager behandlet ef-

ter reglerne for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller

overgangsydelse.

Baggrunden for reglen i § 13 h i loven om forlængelse af 12-måneders

perioden som følge af covid-19 er, at rådighedsforpligtelsen og beskæftigel-

sesindsatsen har været helt eller delvist suspenderet i 2020, og at der derfor

ikke skulle holdes jobsamtaler, hvor kommunerne kunne vurdere personens

arbejdsevne med henblik på, om pågældende skal være omfattet af 225-ti-

mersreglen. Fra den 9. september 2020 er denne persongruppe blevet om-

fattet af 225-timersreglen, jf. § 13 f i loven. Dette følger af § 13 h, stk. 1, i

loven.

Bestemmelsen i § 13 h i loven indebærer, at personer i perioden, hvor be-

skæftigelsesindsatsen var suspenderet som følge af covid-19, ikke får nedsat

hjælpen, og at hjælpen ikke bortfaldt i suspensionsperioden som følge af, at

de pågældende ikke opfyldte betingelsen om at have haft 225 timers ordi-

nært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Der er

således sket en forlængelse af 12-månedersperioden med 6 måneder for per-

soner, som var omfattet af 225-timersreglen fra og med den 9. marts 2020

til og med den 8. september 2020.

Med § 13 h, stk. 2, i loven er der således ud over de gældende 6 grunde i

§ 13 f, stk. 12, i loven, der kan forlænge 12-månedersperioden, også sket

forlængelse af 12-månedersperioden med 6 måneder som følge af suspensi-

onen af beskæftigelsesindsatsen.

Eventuelle arbejdstimer med ordinært og ustøttet arbejde i perioden fra og

med den 9. marts 2020 til og med den 8. september 2020 medregnes til at

opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, ligesom det er

gældende for de øvrige forlængelsesgrunde for både personer, som skulle

have haft deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen skulle bortfalde i oven-

nævnte periode, og for personer, som endnu ikke skal have deres hjælp ned-

sat, eller hvor hjælpen ikke skal bortfalde i perioden.

Personer, der før den 9. marts 2020 har fået nedsat hjælpen, eller hvor

hjælpen er bortfaldet som følge af, at de ikke opfylder arbejdskravet på 225

timer, bliver ikke sat op i ydelse til tidligere niveau i suspensionsperioden.

De omfattes dog af en forlængelse af 12-månedersperioden til genoptjening

af det tilstrækkelige antal timer til atter at modtage fuld ydelse. Det betyder,

at eventuelle løntimer, der indtjenes i suspensionsperioden, medregnes til at

genoptjene retten til fuld ydelse for de personer, der har mistet eller har fået

nedsat deres ydelse, og deres periode til genoptjening af 225 timers ordinært

og ustøttet arbejde vil blive forlænget.

Med bestemmelsen i § 13 h, stk. 3, i loven indgår forlængelsen i § 13 h,

stk. 2, i § 13 f, stk. 13, i loven på tilsvarende måde som en forlængelse efter

§ 13 f, stk. 12, i loven. Det betyder, at en forlængelse efter § 13 h, stk. 2, i

loven i lighed med en forlængelse efter § 13 f, stk. 12, i loven medfører, at

hvis der ved opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder

indgår måneder, der ligger mere end 3 år før opgørelsestidspunktet, skal der

ses bort fra sådanne måneder. I et sådant tilfælde får ægtefællen eller den

ugifte person tillagt yderligere måneder fremadrettet svarende til antallet af

måneder, der er set bort fra.

Af § 6, stk. 3, i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv

socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge

(Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af co-

vid-19, forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløs-

hedsdagpenge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig

forlængelse af sygedagpengeperioden) og § 2, stk. 3, i lov nr. 959 af 26. juni

2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Yderligere forlængelse af

12-månedersperioden i 225-timersreglen som led i udfasningen af hjælpe-

pakker i forbindelse med covid-19) fremgår, at for personer, der er omfattet

af § 13 h, stk. 2, i lov om en aktiv socialpolitik, hvor kommunen forud for

lovens ikrafttræden har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af

hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, i loven der endnu ikke er effektueret,

skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere per-

sonen om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge

af forlængelsen af 12-månedersperioden.

Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse forud for ikraft-

træden af lov nr. 473 af 22. april 2020 om lov om ændring af lov om aktiv

socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og sygedagpenge, som

blev ændret ved § 1 i lov nr. 959 af 26. juni 2020 om ændring af lov om

aktiv socialpolitik, om, at pågældendes hjælp vil blive nedsat, eller hjælpen

vil bortfalde som følge af, at personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225

timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, § 13 g og § 26, stk. 5-8, i lov

om aktiv socialpolitik, i perioden fra og med 9. marts 2020 og til og med 8.

september 2020, men hvor afgørelsen endnu ikke er effektueret, skal kom-

munen tilbagekalde afgørelsen og samtidigt skriftligt orientere personen

om, at denne vil få udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af hjælpen

som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden, jf. § 13 h, stk. 2, i loven.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet er ved aftale af 27.

oktober 2020 om udvidelse af hjælpepakker blevet enige om bl.a., at su-

spensionen af 225-timersreglen for kontanthjælpsmodtagere genindføres fra

den 1. november 2020 til den 31. januar 2021. Personer, der har fået nedsat

hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet, og som i perioden har ordinære

arbejdstimer, kan tælle disse med til opfyldelse af arbejdskravet på 225 ti-

mer.

Det foreslås, at § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv social politik ændres således,

at 225-timersreglen fra og med den 1. november 2020 til og med den 31.

januar 2021 igen suspenderes, således at perioden fra og med den 1. novem-

ber 2020 til og med den 31. januar 2021 skal anses for endnu en forlængel-

sesgrund.

Personer vil i perioden fra og med den 1. november 2020 og til og med

den 31. januar 2021 således ikke få nedsat hjælpen, og hjælpen vil ikke bort-

falde i perioden som følge af, at de ikke har opfyldt betingelsen om at have

haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalen-

dermåneder.

Den foreslåede lovændring skal således sikre, at der sker endnu en forlæn-

gelse af 12-månedersperioden med yderligere 3 måneder for personer, som

er omfattet af 225-timersreglen.

Eventuelle arbejdstimer med ordinært og ustøttet arbejde i perioden fra og

med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021 vil skulle med-

regnes til at opfylde kravet om 225 timers arbejde, ligesom det er gældende

for de øvrige forlængelsesgrunde for både personer, som skulle have haft

deres hjælp nedsat, eller hvor hjælpen skulle bortfalde i ovennævnte peri-

ode, og for personer, som endnu ikke skulle have deres hjælp nedsat, eller

hvor hjælpen ikke skulle bortfalde i perioden.

Administrationen af den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 13 h, stk.

3, i loven vil skulle følge de samme regler, som i øvrigt er gældende for

personer, som får forlænget 12-månedersperioden efter § 13 h, i loven, jf.

gennemgangen ovenfor under afsnit 2.4.1. om gældende regler.

Personer, der i perioden fra og med den 9. september 2020 og til og med

den 31. oktober 2020 har fået eller skal have nedsat hjælpen, eller hvor hjæl-

pen er bortfaldet eller skal bortfalde som følge af, at de ikke opfylder ar-

bejdskravet på 225 timer, er ikke omfattet af forslaget om genindførelse af

suspensionen af 225-timersreglen.

Det indebærer, at personer, som har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen

er bortfaldet, først vil få ret til fuld hjælp igen, når de pågældende opfylder

betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste

12 kalendermåneder. Arbejdstimer, der er opnået i perioden fra og med den

9. september 2020 til og med den 31. oktober 2020, vil dog kunne tælle med

til at opfylde arbejdskravet.

Det foreslås videre, at for personer, der er omfattet af det fremsatte lov-

forslag, og hvor kommunen forud for lovens ikrafttræden har truffet en af-

gørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-

8, i loven, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgø-

relsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at der vil være grundlag

for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-måne-

dersperioden.

Det betyder, at hvis en person har modtaget en afgørelse forud for ikraft-

træden af denne lov om, at den pågældendes hjælp vil blive nedsat, eller

hjælpen vil bortfalde som følge af, at personen ikke har opfyldt arbejdskra-

vet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f, § 13 g og § 26, stk.

5-8, i loven i perioden fra og med fra og med 1. november 2020 og til og

med 31. januar 2021, men hvor afgørelsen endnu ikke er effektueret, vil

kommunen skulle tilbagekalde afgørelsen og samtidigt skriftligt orientere

personen om, at denne vil få udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af

hjælpen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden, jf. forslaget til

§ 5, stk. 1.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1 Forlænget dagpengeret til ledige, der opbruger deres dagpengeret frem

til den 1. november 2021

Det foreslås, at personer, der opbruger deres dagpengeret i perioden fra og

med den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021, vil få forlænget

deres dagpengeret med to måneder. Personer, der opbruger dagpengeretten,

vil automatisk få forlænget dagpengeretten. Forlængelse kan kun ske én

gang.

Det foreslås endvidere, at for personer, der i perioden fra den 1. november

2020 og indtil lovforslagets ikrafttrædelsestidspunktet har opbrugt deres

dagpengeret, og har meldt sig ud af deres a-kasse, vil de kunne genindmelde

sig og opnå ret til dagpenge med virkning fra den 1. november 2020 og to

måneder frem. Det er en forudsætning, at de genindmelder sig senest den

31. december 2020, og efterbetaler kontingent for den udmeldte periode.

Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre offent-

lige merudgifter på 9,2 mio. kr. i 2020, 73,7 mio. kr. i 2021 og 9,2 mio. kr.

i 2022 efter skat, tilbageløb og adfærd, jf. tabel 1.

Forslaget dækker over offentlige merudgifter til dagpenge (herunder sup-

plerende dagpenge), samt til aktivering af dagpengemodtagere på i alt 56,9

mio. kr. Forslaget medfører endvidere i mindre omfang offentlige mindre-

udgifter til sygedagpenge, kontanthjælp og seniorjob, samt til aktivering af

modtagere af sygedagpenge og kontanthjælp på i alt 13,9 mio. kr.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af forlænget dagpengeret til le-

dige, der opbruger deres dagpengeret frem til den 1. november 2021,

mio. kr. (2020-pl)

2020 2021 2022 2023

I alt statslige udgifter

1,6

12,3

1,6

0,0

Heraf til dagpenge

1.9

15,5

1,9

0,0

Heraf til sygedagpenge

Heraf til kontanthjælp

Heraf til seniorjob

I alt kommunale udgifter

Heraf beskæftigelsestilskud

Heraf budgetgaranti

Heraf øvrige indkomstoverførsler

Heraf administration

I alt, inkl. adfærd (før skat og tilba-

geløb)

I alt, inkl. adfærd (efter skat og til-

bageløb)

-0,1

2,7

3,7

-0,7

-0,3

0,0

4,3

9,2

1,0

-1,1

22,4

0,0

24,0

-1,9

0,3

34,7

73,7

-0,1

2,7

0,0

3,0

-0,3

0,0

4,7

9,2

0,0

Anm:

Der er foretaget afrundinger. Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og beløbene i ræk-

kerne summer derfor ikke nødvendigvis.

Beløb under beskæftigelsestilskuddet er fra 2021 og frem indeholdt i budgetgarantien

3.2 Yderligere midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge

Det foreslås at forlænge retten til sygedagpengeydelse midlertidigt, så in-

gen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaring i perioden 1. novem-

ber 2020 - 31. januar 2021.

Samlet set skønnes ændringsforslaget med betydelig usikkerhed at med-

føre offentlige merudgifter på ca. 15 mio. kr. i 2020 og 29 mio. kr. i 2021

før skat og tilbageløb, svarende til ca. 7 mio. kr. i 2020 og 15 mio. kr. i 2021

efter skat og tilbageløb.

Ændringsforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre offent-

lige merudgifter til sygedagpengeydelse på ca. 379 mio. kr. i alt, og offent-

lige mindreudgifter til ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb på

ca. 321 mio. kr. i alt. Hertil skønnes der at være offentlige merudgifter til

aktivering for sygedagpengemodtagere på ca. 12 mio. kr. i alt og offentlige

mindreudgifter til aktiveringsudgifter for personer i jobafklaring på ca. 25

mio. kr. i alt.

De samlede merudgifter fordeler sig med ca. 25 mio. kr. vedrørende staten

og ca. 20 mio. kr. vedrørende kommunerne. Merudgifterne til sygedagpen-

geydelse fordeler sig med ca. 106 mio. kr. vedrørende staten og 273 mio. kr.

vedrørende kommunerne, mens mindreudgifterne til ressourceforløbsydelse

under jobafklaringsforløb fordeler sig med ca. 70 mio. kr. til staten og 252

mio. kr. til kommunerne, jf. tabel 2.

Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af yderligere midlertidig forlæn-

gelse af retten til sygedagpenge, mio. kr. (2020-pl)

2020 2021 2022 2023

I alt statslige udgifter

8,2

16,4

0,0

Heraf til sygedagpengeydelse

35,3

70,7

0,0

Heraf til jobafklaringsforløb

-22,9 -45,9 0,0

0,0

Heraf til aktivering ifbm. jobafklaring -4,2

-8,4

0,0

I alt kommunale udgifter

Heraf til sygedagpengeydelse

Heraf til jobafklaringsforløb

Heraf til aktivering ifbm. sygedag-

penge

Heraf til aktivering ifbm. jobafklaring

I alt inkl. adfærd (før skat og tilba-

geløb)

I alt inkl. adfærd (efter skat og til-

bageløb)

6,5

90,8

-84,1

3,9

-4,2

14,7

7,3

13,0

181,

168,2

7,9

-8,4

29,4

14,6

0,0

Anm:

I beregningerne er det antaget, at der ikke er afgang fra sygedagpengeydelse blandt de for-

længede personer, der kommer ind i ordningen i perioden 1/11/20-31/1/21.

Kilde:

Jobindsats og egne beregninger

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca. 8.500 personer,

der får forlænget deres sygedagpengeperiode i tre måneder frem for at

overgå til jobafklaringsforløb i perioden 1. november 2020

–

31. januar

2021. Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre en negativ

arbejdsudbudseffekt på ca. 40 fuldtidspersoner i alt.

3.3 Genindførelse af forlængelse af 12-måneders perioden til at opfylde kra-

vet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde

Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at berøre ca. 15.000 personer,

der får udskudt tidspunktet for, hvornår de reduceres i ydelse som følge af

225-timersreglen.

Samlet set skønnes forslaget med betydelig usikkerhed at medføre umid-

delbare offentlige merudgifter på i alt 6,7 mio. kr. i 2020 og 75,1 mio. kr. i

2021 før skat, tilbageløb og adfærd.

Når der tages højde for skat, tilbageløb og adfærd skønnes forslaget at

svække de offentlige finanser svarende til 4,6 mio. kr. i 2020 og 51,4 mio.

kr. i 2021. Det er skønnet, at forslaget vil medføre en reduktion i beskæfti-

gelsen på ca. 50 fuldtidspersoner over perioden.

Forslaget medfører merudgifter til både ydelse, aktivering og administra-

tion samt et ændret provenu fra skat og tilbageløb.

De offentlige merudgifter til kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvfor-

sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, herunder merudgifter

som følge af ændret adfærd, skønnes at udgøre ca. 6,7 mio. kr. i 2020 og

82,3 mio. kr. i 2021 før skat og tilbageløb.

De offentlige merudgifter til aktivering skønnes at udgøre 1,1 mio. kr. i

2021.

Endeligt skønnes der at være administrative udgifter for kommunerne på

ca. 0,6 mio. kr. i 2020 og 1,0 mio. kr. i 2021, som følge af at kommunerne

skal ændre varslingen for og eventuelt høringen af de borgere, der kan blive

reduceret for følge af 225-timersreglen efter den 1. november 2020.

Tabel 3. Økonomiske konsekvenser af genindførelse af forlængelse af

12-måneders perioden til at opfylde kravet om 225 timers ordinært og

ustøttet arbejde, mio. kr. (2020-pl.)

2020 2021

2022

2023

I alt statslige udgifter

1,3

16,6

Heraf til kontanthjælp inkl. adfærd

1,0

12,2

Heraf til uddannelseshjælp inkl. adfærd 0,2

2,6

Heraf til selvforsørgelses- og hjemrej-

seydelse eller overgangsydelse inkl. ad- 0,1

1,6

færd

Heraf aktiveringsudgifter

0,0

0,2

I alt kommunale udgifter

6,1

67,7

Heraf budgetgaranti

4,9

59,9

Heraf øvrige indkomstoverførsler

0,6

6,8

Heraf administration

0,6

1,0

I alt, inkl. adfærd (før skat og tilbage-

7,4

84,3

løb)

I alt, inkl. adfærd (efter skat og tilba-

4,6

51,4

geløb)

Anm: Tallene er afrundet til nærmest 100.000 kr., og beløbene i rækkerne summer derfor ikke

nødvendigvis.

3.4 Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser

Lovforslaget vil medføre merudgifter for det offentlige (før skat og tilba-

geløb) på 26,4 mio. kr. i 2020, 148,4 mio. kr. i 2021 og 4,3 mio. kr. i 2022.

For fordeling af de økonomiske konsekvenser mellem stat og kommune

henvises til tabellerne under de enkelte delforslag.

Alle beløb er angivet i 2020-pl.

I nedenstående tabel fremgår lovforslagets samlede økonomiske konse-

kvenser fordelt på henholdsvis før og efter skat og tilbageløb, samt adfærds-

mæssige konsekvenser.

Tabel 4. Samlede økonomiske konsekvenser, mio. kr. (2020-pl)

2020 2021 2022 2023

Forlænget dagpengeret til ledige,

der opbruger deres dagpengeret frem

til den 31-10-2021

Før skat og tilbageløb inkl. adfærd

4,3

34,7

4,3

0,0

Efter skat og tilbageløb inkl. adfærd

9,2

73,7

9,2

0,0

Yderligere midlertidig forlængelse

af retten til sygedagpenge

Før skat og tilbageløb inkl. adfærd

14,7

29,4

0,0

Efter skat og tilbageløb inkl. adfærd

Genindførelse af forlængelse af 12-

måneders perioden til at opfylde kra-

vet om 225 timers ordinært og ustøt-

tet arbejde

Før skat og tilbageløb inkl. adfærd

Efter skat og tilbageløb inkl. adfærd

I alt før skat og tilbageløb inkl. ad-

færd

I alt efter skat og tilbageløb inkl. ad-

færd

7,3

14,6

0,0

7,4

4,6

26,4

21,1

84,3

51,4

148,

139,

0,0

4,3

9,2

0,0

Lovforslagets øvrige elementer vurderes ikke at have økonomiske konse-

kvenser.

De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget skal

forhandles med de kommunale parter.

De økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget for 2020 bliver indar-

bejdet på lov om tillægsbevilling for 2020. De økonomiske konsekvenser

for 2021-2022 indarbejdes på forslag til finansloven for 2021.

De økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget finansieres af reserven

til genstart af dansk økonomi og særlige udfordringer afledt af COVID-19

(”krigskasse”).

I forhold til forslaget om forlængelse af dagpengeperioden vurderes lov-

forslaget at følge de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, men

på grund af den meget korte frist for implementering af lovgivningen og

forslagenes kortvarige virkningsperiode vil det ikke være proportionalt for

arbejdsløshedskasserne at udvikle digitale løsninger til brug for administra-

tionen af lovforslagets elementer.

I forhold til forslaget om forlængelse af sygedagpengeperioden følger lov-

forslaget de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforsla-

get understøtter, at administrationen af den midlertidige forlængelse af ret-

ten til sygedagpenge kan ske digitalt og ved brug af de it-systemer, kommu-

nerne allerede har i anvendelse.

I forhold til genindførelsen af suspension af 225-timers reglen i lov om

aktiv socialpolitik vurderes lovforslaget at leve op til de syv principper for

digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslagets indhold understøtter mulig-

heden for digital administration under hensyntagen til borgernes data- og

retssikkerhed.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Der vil være begrænsede positive økonomiske konsekvenser for erhvervs-

livet.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for virksom-

hederne.

Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne baggrund

ikke at være relevante for ændringerne i lovforslaget i øvrigt.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har positive administrative konsekvenser for borgerne, idet det

er kommunerne, som skal underrette borgerne om, at deres hjælp ikke bliver

nedsat eller bortfalder i perioden fra og med den 1. november 2020 og til og

med den 31. januar 2021, jf. lovforslagets § 5.

6. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da regeringen øn-

sker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst muligt. Under hensyntagen til at

lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i

forbindelse med fremsættelsen.

9. Sammenfattende skema

(2020-pl.)

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/Hvis

anfør »Ingen«)

nej, anfør »Ingen«)

Stat

2020: 38,5 mio. kr

2021: 102,8 mio. kr.

2022: 1,9 mio. kr.

Kommuner

2020: 104,6 mio. kr.

2021: 287,3 mio. kr.

2022: 3,7 mio. kr.

Regioner:

Ingen

Økonomiske konsekvenser for Stat

stat, kommuner og regioner 2020: 27,4 mio. kr.

2021: 57,5 mio. kr.

2022: 0,3 mio. kr.

Kommuner

2020: 89,3 mio. kr.

2021: 184,4 mio. kr.

2022: 1,0 mio. kr

Regioner:

Ingen

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for Der vil være begrænsede posi- Ingen

erhvervslivet

tive konsekvenser vedrørende

forslaget om sygedagpenge

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Klima- og miljømæssige kon- Ingen

sekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de principper for

implementering

af erhvervsrettet EU-regule-

ring/

Går videre end minimumskrav

i EU-regulering

(sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige konsekvenser

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i

sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år. Der opnås ret til påbegyndelse

af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde et ind-

komst- eller beskæftigelseskrav.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 2, i loven kan et medlem, som har ret

til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er regi-

streret på beskæftigelseskontoen, efter udløbet af perioden på 2 år inden for

3 år, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1�½ år.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 4, i loven opgøres forbruget af dag-

pengeperioden på 2 år (ydelsesperioden) eller på højst 1 år (den forlængede

dagpengeperiode) i timer. Ved forbruget af perioden medregnes

1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,

2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapi-

tel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats,

3) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får

udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigel-

sesministeren,

4) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager

sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de

første 14 dages sygdom,

5) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,

6) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og

7) perioden efter udløb af perioden på 6 måneder, når et medlem har

erklæret på tro og love ikke at drive en virksomhed, og indtil med-

lemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Er-

hvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er over-

draget eller afsluttet, inden for medlemmets dagpengeperiode.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., opgøres referenceperioden på 3 år eller højst 1�½ år i hele måneder, og

der medregnes ikke

1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet mod-

tager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under

de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i loven,

2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til

orlov og dagpenge ved barsel, og

3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handi-

cappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø

i eget hjem.

Efter de gældende regler i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. har et medlem, hvis dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget

dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på beskæfti-

gelseskontoen.

Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode

er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer

på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste opgørelse af den

forlængede dagpengeperiode.

Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret til at modtage

dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer ved opgørelsen af den

forlængede dagpengeperiode.

Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af den ordinære

dagpengeperiode, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1�½

år, hvis personen har ret til at få forlænget dagpengeperioden efter § 56 og

medlemmet ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode.

Ved lov nr. 274 af 26. marts 2020 om bl.a. ændring af lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v. blev der indført regler om, at der ved opgørelsen af for-

brug af dagpengepeiroden ikke medregnes perioder fra og med den 1. marts

2020 til og med den 31. maj 2020 (suspensionsperiode).

Suspensionsperioden blev efterfølgende ved 2 lovændringer forlænget til

og med den 31. august 2020.

Endvidere er der ved § 1, nr. 5, i lov nr. 1337 af 11. september indført

regler om, at der ved opgørelsen af dagpengeforbruget bortses fra dagpenge

udbetalt under en arbejdsfordeling til og med den 31. december 2020 og

bortses fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling,

jf. lov nr. 1336 af 11. september 2020 om adgang til iværksættelse af mid-

lertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, i højst 4 måne-

der.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1. i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i

§ 55

som et nyt

stk. 8, 1. pkt.,

indsættes, at uanset

stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 vil et medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af

dagpengeperioden i stk. 1, 1. pkt., og eventuel forlænget dagpengeperiode

efter stk. 2, i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31.

oktober 2021, have ret til dagpenge inden for en periode på 2 måneder sva-

rende til højst 320,66 timer.

Forslaget betyder, at personer, der vil opbruge dagpengeretten i perioden

fra og med den 1. november 2020 til og med 31. oktober 2021, vil kunne få

forlænget dagpengeperioden med 2 måneder svarende til 320,66 timer.

Som det fremgår under gældende ret, kan dagpengeretten opbruges enten

ved, at selve den 2-årige dagpengeperiode

–

herunder en eventuel forlænget

dagpengeperiode

–

udløber eller ved, at den 3-årige referenceperiode

–

her-

under en eventuel forlænget referenceperiode

–

udløber alt efter hvilket tids-

punkt, der kommer først. Det følger videre, at indplaceringen sker med virk-

ning fra den første i indplaceringsmåneden og at dagpenge-/referenceperio-

den udløber ved udgangen af den måned, hvori dagpengeretten er opbrugt.

Forlængelse af dagpengeperioden vil skulle ske i umiddelbar forlængelse

af udløbet af den oprindelige dagpenge-/referenceperiode, herunder en

eventuel forlænget dagpenge-/referenceperiode.

Det betyder, at

et medlem med den foreslåede forlængede dagpengeret

rent teknisk vil blive indplaceret fra den 1. i den måned, hvor retten til dag-

penge, herunder eventuelt forlænget dagpenge, vil blive opbrugt. Retten til

dagpenge vil udløbe ved udgangen af den kalendermåned, hvor den foreslå-

ede forlængede dagpengeperiode vil ophøre. Det betyder, at medlemmet vil

kunne bruge de ekstra 320,66 dagpengetimer i løbet af samlet 3 kalender-

måneder fra og med den måned, hvor personen indplaceres i den foreslåede

forlængede dagpengeperiode.

Eksempel:

Medlemmets dagpengeret udløber den 14. november 2020. Medlemmet har

ret til en forlængelse på 2 måneder eller 320,66 timer. Den forlængede dag-

pengeperiode fastsættes således:



De 2. måneder løber fra udløb af den ordinære dagpengeret inklu-

siv forlængelse, det vil sige frem til og med den 14. januar 2021.

Medlemmet indplaceres rent teknisk i den forlængede dagpengepe-

riode den 1. november, det vil sige den 1. i den måned, hvor den

oprindelige dagpengeret udløb. Dette er alene en teknisk foranstalt-

ning med henblik på integration i arbejdsløshedskassernes it-syste-

mer.

Medlemmet har fra den 15. november 2020 ret til 320,66 timers

dagpenge, der ved fuld ledighed udløber den 14. januar 2021 og

skal være brugt inden udgangen af januar 2021(sidste måned i den

foreslåede forlængede dagpengeperiode). Der er intet forbrug af

den forlængede ret forud for den 15. november 2020.

Hvis medlemmet i eksemplet får arbejde i f.eks. de første 4 uger ef-

ter udløbet af dagpengeperioden inklusiv forlængelse, og herefter

skal have dagpenge igen, så skal de 320,66 timer afvikles inden ud-

gangen af januar måned 2021. Det betyder i dette ensempel, at på-

gældende har ret til ca. 94 timer i december måned og 160,33 timer

i januar måned 2021. Pågældende får således ret til ca. 254 timer i

den resterende periode efter arbejdets ophør.



Forslaget betyder videre, at en forlængelse af dagpengeperioden kun kan

ske én gang.

Det foreslås i

stk. 8, 2. pkt.,

at § 55, stk. 2 og 5, ikke vil finde anvendelse

efter udløbet af perioden med dagpenge i 1. pkt.

Forslaget betyder, at der ikke vil kunne gøres brug af muligheden for

fleksibelt at forlænge dagpengeperioden til at forlænge den foreslåede for-

længede dagpengeperiode ud over de 2 måneder. Eventuel beskæftigelse i

den foreslåede forlængede dagpengeperiode vil blive registreret på perso-

nens beskæftigelseskonto, jf. § 55 a i loven, og vil dermed kunne indgå til

at genoptjene dagpengeretten efter § 53, stk. 13, i loven.

Forslaget betyder videre, at den foreslåede forlængede dagpengeperiode

ikke vil kunne forlænges som følge af perioder med dagpenge under de før-

ste 14 dages sygdom, perioder med sygedagpenge udover 6 uger, perioder

med barselsdagpenge og perioder med støtte efter lov om social service til

pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der øn-

sker at dø i eget hjem, ikke vil kunne forlænge den ekstra dagpengeperiode.

Dette er en følge af, at den foreslåede forlængede dagpengeperiode som så-

dan ikke vil indeholde en referenceperiode, som ifølge § 55, stk. 5, i loven

er den periode, der forlænges.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 60, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v. udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har

arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30

uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået ud-

betalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et fuldtidsforsikret

medlem af en arbejdsløshedskasse.

Efter de gældende regler i § 60, stk. 3, i loven har et medlem, hvis ret til

supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, ret til at få forlænget den periode,

hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende

dagpenge med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse i et vist

omfang.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2. i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i

§ 60

som

stk. 10,

indsættes, at der ved opgørelsen

af perioderne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, ikke medregnes udbetaling af dag-

penge efter § 55, stk. 8, 1. pkt.

Forslaget betyder, at udbetaling af dagpenge efter udløb af den ordinære

dagpengeperiode, herunder en eventuel forlængelse heraf, som følge af den

forlængede dagpengeperiode på grund af covid-19 situationen, i perioden

fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021, ikke vil

have indflydelse på tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge,

herunder en eventuel forlænget periode med ret til supplerende dagpenge,

for fuldtidsforsikrede medlemmer.

Personer, som har mistet retten til supplerende dagpenge, herunder en

eventuel ret til en forlænget periode med ret til supplerende dagpenge, forud

for den i forslaget nævnte periode, og som ikke har genoptjent retten til sup-

plerende dagpenge, vil ikke kunne få forlænget perioden med ret til supple-

rende dagpenge efter forslaget. Hvis opgørelsen af tidsbegrænsningen på 30

uger inden for de sidste 104 uger efterfølgende betyder, at retten til supple-

rende dagpenge indtræder, eller medlemmet har genoptjent retten til supple-

rende dagpenge, kan personen imidlertid genindtræde i retten til supple-

rende dagpenge efter den foreslåede bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 73, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsløsheds-

forsikring m.v. udløber retten til supplerende dagpenge, når et medlem har

arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30

uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået ud-

betalt supplerende dagpenge. Bestemmelsen gælder for et deltidsforsikret

medlem af en arbejdsløshedskasse.

Efter de gældende regler i § 73, stk. 4, i loven har et medlem, hvis ret til

supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, ret til at få forlænget den periode,

hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende

dagpenge med op til 12 uger, hvis personen har haft beskæftigelse i et vist

omfang.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2. i de

almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i

§ 73

som

stk.11,

indsættes, at der ved opgørelsen af

perioderne i stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, ikke medregnes udbetaling af dagpenge

efter § 55, stk. 8, 1. pkt.

Forslaget betyder, at udbetaling af dagpenge efter udløb af den ordinære

dagpengeperiode, herunder en eventuel forlængelse heraf, som følge af den

forlængede dagpengeperiode på grund af covid-19 situationen, i perioden

fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021, ikke vil

have indflydelse på tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge,

herunder en eventuel forlænget periode med ret til supplerende dagpenge,

for deltidsforsikrede medlemmer.