SKRIFTLIG FREMSÆTTELSE
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Beskæftigelsesministeren
(Peter Hummelgaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik (Forlæn-
gelse af dagpengeperioden og retten til sygedagpenge samt gen-
indførelse af forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timers-
reglen)
(Lovforslag nr. L 76)
CVR 10172748
Lovforslaget udmønter dele af aftale mellem regeringen og Venstre, Radikale Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Der Konservative Folkeparti og Alterna-
tivet om udvidelse af hjælpepakker af den 27. oktober 2020.
På baggrund af aftalen foreslås det, at dagpengeretten forlænges med to måneder
for ledige, der opbruges deres dagpengeret i perioden fra 1. november 2020 til den
1. november 2021.
Det foreslås endvidere, at retten til sygedagpenge forlænges med tre måneder, så
ingen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsforløb til og med den 31.
januar 2021.
Derudover foreslås det, at suspensionen af 225-timersreglen for kontanthjælpsmod-
tagere genindføres fra den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2021. Per-
soner, der har fået nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet, og som i perio-
den har ordinære arbejdstimer, kan tælle disse med til opfyldelse af arbejdskravet
på 225 timer.
På grund af den ekstraordinære situation er der behov for, at lovforslaget hastebe-
handles. Det forudsætter en række dispensationer fra reglerne i Folketingets forret-
ningsorden.
Lovforslagets hastende karakter er også årsagen til, at lovforslaget ikke har været
sendt i høring, og at det ikke har været muligt at sikre vedtagelse af lovforslaget
senest 4 uger før den 1. januar eller den 1. juli.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft hurtigst muligt og får virkning fra den 1.
november 2020.