Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 4
Offentligt
Giv arbejdsskadera te bedre vilkår
- ikke forsikri gsselskaber e
Af advokat Berit Lenschow, Erstatningsretten og advokat Solveig Værum Nørgaard, ADVOFAIR.
Forsikring & Pension har i indlæg af den 29. september 2020 på Altinget.dk foreslået, at
forsikringsselskaberne skal overtage beføjelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og gives ret til at
træffe afgørelser i arbejdsskadesager.
Tanken om at effektivisere processen og forbedre sagsbehandlingen er der næppe nogen som er uenig i, men
løsningen er ikke at tillægge forsikringsselskaberne yderligere beføjelser
–
tværtimod, sagsbehandlingen vil
ganske givet blive effektiviseret, hvis forsikringsselskaberne tager over, men det vil ske på bekostning af de
tilskadekomne, som allerede i dag oplever at blive ladt i stikken af selskaberne. I stedet bør der skabes et
incitament for forsikringsselskaberne til at hjælpe de skadelidte.
I strid med grundlæggende retssikkerhedsmæssige principper
Det første helt grundlæggende problem er, at forslaget strider mod helt grundlæggende
retssikkerhedsmæssige principper.
Afgørelser, skal ikke træffes af private aktører, som har en selvstændig økonomisk interesse i sagens udfald.
Det er som at sætte ræven til at vogte gæs og en konstruktion, som tilsidesætter alle retsgarantier.
I forvejen problemer med speciallægeerklæringer og overvågning af de tilskadekomne.
Vi ser allerede i dag massive problemer på ansvars
–
og ulykkesforsikringsområdet med mangelfuld
sagsoplysning.
Der har været megen debat om de lægeerklæringer, som indhentes af forsikringsselskaberne og som bliver
indhentet hos forsikringsselska ernes ”favorit-læger”.
Sidste år var bl.a. nogle forsikringsansatte fremme med, at forsikringsselskaberne bevidst vælger læger, som
underkender den pågældende skadelidtes gener. Der har været en lang række udsendelser herom i bl.a. DR
Kontant, bl.a. har medført, at Erhvervsminister Simon Kollerup gik ind i sagen. Der arbejdes fortsat med at få
bedre vilkår for de skadelidte.
Man kan are gå ind på fa e ook gruppen, ”svigtet af forsikringen” og se,
hvordan debatten raser.
Forsikringsselskabernes håndtering af processen ved valg speciallæge i andre sager viser med al tydelighed,
at der er en klar risiko for, at sagsoplysningen bliver skævvredet til fordel for selskaberne, uden at de
tilskadekomne reelt har mulighed for at gennemskue, hvad der er rigtigt og forkert og hvilke rettigheder, de
har.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Artikel af advokat Berit Lenschow, Erstatningsretten og advokat Solveig Værum Nørgaard, ADVOFA om bedre vilkår for arbejdsskaderamte.
2257984_0002.png
Foruden speciallægevalgsdiskussionen benytter selskaberne sig ofte af, hvad de kalder interne
lægekonsulenter.
Fa e ook gruppen ”Svigtet af forsikringen” har lige offentliggjort
nogle eksempler på
hvorledes forsikringsselskaberne stiller spørgsmål til deres lægekonsulenter, spørgsmål som langt fra kan
siges at være neutralt formulereret og ej heller synes, at gå efter det objektivt korrekte svar.
Selskaberne er efterhånden store koncerner, som hænger sammen på kryds og på tværs og også her får de
medhold i , at de må udveksle oplysninger med hinanden. Noget der ikke er helt så oplagt i den offentlig
forvaltning, hvor skodder er (skal være) mere vandtætte.
Overvågning
Selskaberne benytter sig af overvågning, som et redskab i deres sagsoplysning.
Forsikring og pension har tidligere i forbindelse med DRs belysning af, hvordan selskaberne overvåger
forsikringskunder, udtalt at iværksættelse af en overvågning kræver en bestyrket mistanke. Se mere her
https://www.forsikringogpension.dk/temaer/forsikringssvindel/
Forleden kontaktede en af min kunder (en tilskadekommen i en arbejdsskadesag) mig, da han over 2 dage
havde oplevet at blive forfulgt af hhv. en mand i en opel astra og dagen efter af en mand i en Golf. Det synes
han har var meget ubehageligt. Den ene dag havde min kunde sågar sin søn på 9 år med bilen, som var noget
forskrækket og bange . Min kunde havde held til at antaste en mand sidst i 30érne, der dog ikke ville give sig
til kende.
Det aktuelle selskab gav sig samme dag til kende over for advokaten, Berit Møller Lenschow. Man beklagede,
at agenten ikke ville give sig til kende og undskyldte med at det havde skyldtes den forvirring, der var opstået.
Selskabet har meddelt, at der var tale om indledende screening af min kundes forhold og at man ikke ville
foretage sig yderligere. Det skal for god ordens skyld oplyses, at selskabet har afvist, at der var tale om mere
end én dags screening/overvågning.
Det er den slags historier, der gør det meget svært at have tillid til at selskaberne kan forvalte det
samfundsansvar, der følger med at administrere det arbejde, der i dag ligger hos Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring. Det er svært at se, hvordan selskaberne er i stand til at sikre borgernes rettigheder med den
ene hånd og med den anden hånd administrere deres egen økonomi, hvor der er hensyn til aktionærerne at
tage.
Forsikringsselskaberne har ingen interesse i hurtig sagsbehandling
Det som der reelt er behov for, er en nytænkning af systemet. Et system, hvor forsikringsselskaberne får et
incitament til hurtigst muligt at få foretaget udbetalingerne til gavn for de skadelidte.
I dag kan en skadelidt med en oplagt sag alligevel vente flere år uden afgørelser.
Som det fremgår af grafen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, så tager en afgørelse om tab af
erhvervsevne i gennemsnit 25 mdr. fra anmeldelsestidspunktet!! Dvs. at en skadelidt kan have mistet sit job
og være endt på ressourceforløbsydelse (kontanthjælpsniveau) uden at modtage en krone i perioden fra
arbejdsskadeforsikringen. Forsikringsselskabet har i dag ingen interesse i at fremme sagsbehandlingen, da de
først har pligt til at betale, når der er truffet afgørelse. I mellemtiden må den skadelidte bære den økonomiske
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Artikel af advokat Berit Lenschow, Erstatningsretten og advokat Solveig Værum Nørgaard, ADVOFA om bedre vilkår for arbejdsskaderamte.
2257984_0003.png
risiko, hvilket kan indebære en økonomisk deroute med deraf følgende personlige problemer, både psykiske
og for familien.
I de senere år har det endvidere været en stigende tendens, at forsikringsselskaberne oftere og oftere
påklager afgørelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og endvidere fortsætter sagerne ved
domstolene ved også at anlægge retssager mod Ankestyrelsen, for også at få prøvet sagerne der, hvilket
betyder, at der kan gå årevis uden at skadelidte får en krone.
Incitament til at hjælpe skadelidte
Det er efter vores opfattelse, det økonomiske incitament, der driver selskaberne til at håndtere sagerne, som
det sker i dag, hvor den offentlige forvaltning i langt højere grad har et incitament til at træffe materielt
rigtige afgørelse. Der er behov for i loven, at give forsikringsselskaberne et incitament til at hjælpe de
skadelidte i stedet for at stresse dem.
Som det er i dag, er der ikke en tydelig konsekvens for selskaberne, hvis man vælger at klage, tværtimod kan
man udsætte betalingen til forvaltningen eller domstolene har truffet en ny afgørelse og forretningen af den
tilskadekomnes krav udløses først efter at erstatningen er tilkendt, jf. arbejdsskadesikringsloven § 26, stk. 3.
Renteforpligtelsen skal ifølge vores opfattelse udløses tidligere.
Et forslag kunne være, at forsikringsselskaberne i lighed med bestemmelsen i Forsikringsaftalelovens § 24
skal forrente en erstatning 14 dage efter, at de har været i stand til at indhente de fornødne oplysninger. Det
vil efter vores opfattelse motivere forsikringerne til at foretage acontoudbetalinger/ minimumserstatninger,
således at skadelidte ikke presses økonomisk unødigt.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Artikel af advokat Berit Lenschow, Erstatningsretten og advokat Solveig Værum Nørgaard, ADVOFA om bedre vilkår for arbejdsskaderamte.
Forsikringsselskaberne skal selvfølgelig godskrives udbetalingerne, men de vil spare forrentningen, hvis de
foretager en loyal udbetaling, når dokumentationen faktisk foreligger.
Flere historier om overvågning….
I en konkret sag, hvor X er kommet voldsomt til skade har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring truffet afgørelse
om et midlertidig erhvervsevnetab på 50 %. Afgørelsen blev ikke påklaget af selskabet og man udbetalte i
første omgang løbende erstatning i overensstemmelse med afgørelsen. Forsikringen valgte dog
efterfølgende at overvåge min klient og standse udbetalingerne.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skrev i sagen:
” Vi gør op ærkso på, at
forsikringsselskabet ikke har ret til at stoppe udbetaling til tilskadekomne, hvis
der ikke er tale om en klage og hvis der ikke er truffet afgørelse om dette af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
A kestyrelse eller do stole e.”
Forsikringsselskabet sidder alligevel meddelelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overhørig
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ingen sanktionsmuligheder i forhold til selskabet.
og
Efter orientering af Finanstilsynet, vender Tilsynet tilbage med meddelelse om, at man ikke kan gå ind i
enkeltsager og i øvrigt ej heller har kompetence til at pålægge et selskab at udbetale iht. en afgørelse
–
og
det på trods af, at retten til at tegne arbejdsskadeforsikringer baserer sig på en tildelt koncession.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får ca. 15 mdr. efter den ulovlige standsning af udbetalinger truffet ny
afgørelse om tab af erhvervsevne. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hæver erhvervsevnetabet til 65 % indtil
tilkendelsen af fleksjob og lægekonsulenten bemærker, at videoen ikke dokumenterer, at tilstanden skulle
være bedre. Men-graden forhøjes i øvrigt også fra 15 % til 25 %.
Status er nu, at Forsikringsselskabet har påklaget afgørelserne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og at
min klient kan se frem til endnu en langvarig sagsbehandling det næste år hos Ankestyrelsen. I værste fald
fortsætter selskabet sagen ved domstolene. Imens har skadelidte udsigt til årelang fattigdom og social
deroute og det selv om alle afgørelser og udtalelser fra lægerne gang på gang giver ham ret.
En hjælpende hånd til skadelidte, som er fanget i systemet
Man kunne ønske sig, at Ankestyrelsen havde beføjelser til at skride ind overfor selskaberne, der hvor
selskaberne ikke efterlever afgørelserne og som i eksemplet ovenfor ikke overholder lovgivningen.
Dernæst kunne det ønskes, at de skadelidte, i de sager, hvor arbejdsskadesagen udvikler sig til retssager, får
mulighed for at få en udbetaling fra en central pulje, svarende til den afgørelse som Ankestyrelsen har truffet,
således at skadelidte ikke skal vente i årevis på en afgørelse af deres sager.
Puljen vil efter retssagen kunne hente pengene hos forsikringsselskaberne + renter, som skadelidte ellers
skulle have haft
Endelig er der i retssagerne behov for at etablere en ordning, hvor de skadelidte får mulighed for at få
beskikket en bistandsadvokat i lighed med det system, man kender fra straffesagerne, hvor en forurettet,
skal afgive vidneforklaring. For som det er i dag, kan der sagtens køre en retssag mellem forsikringsselskabet
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 4: Artikel af advokat Berit Lenschow, Erstatningsretten og advokat Solveig Værum Nørgaard, ADVOFA om bedre vilkår for arbejdsskaderamte.
2257984_0005.png
og Ankestyrelsen uden skadelidte er involveret, desuagtet at resultatet er afgørende for deres ret til
erstatning efterfølgende.
Berit Møller Lenschow
Advokat hos Erstatningsretten
Solveig Værum Nørgaard
Advokat hos ADVOFAIR
[email protected]
tlf. 33 60 87 88
[email protected]
tlf. 71 745 795