Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 391
Offentligt
2438438_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Orientering om forbedret metode til skøn over tilgang til fast-
holdelsesfleksjob
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-3055
30. august 2021
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst mig om, at der fremadret-
tet anvendes en ny og mere robust metode til at skønne over tilgangen til fasthol-
delsesfleksjob.
Baggrunden herfor er, at der i forbindelse med en analyse af personer i fastholdel-
sesfleksjobs tidligere ansættelser er konstateret, at der ikke er tilstrækkelig præci-
sion i den metode, der hidtil har været anvendt til at skønne over tilgangen til fast-
holdelsesfleksjob.
Der findes ikke registreringer af personer, der tilgår fastholdelsesfleksjob, og det er
derfor nødvendigt at skønne over tilgangen. Den hidtidige metode tog udgangs-
punkt i, om fleksjobberen havde modtaget løn fra samme virksomhed i én af de
sidste to måneder før påbegyndelsen af fleksjobansættelsen. En nærmere analyse af
data har vist, at en mindre gruppe borgere er medregnet som fastholdelsesfleksjob-
bere, fordi de har haft en lille udbetaling fra samme arbejdsgiver i måneden inden
de er registreret til at starte i et fleksjob. Den registrerede udbetaling er formentlig
knyttet til fleksjobbet og ikke et tidligere ansættelsesforhold, og fleksjobbet bør
derfor ikke betragtes som et fastholdelsesfleksjob.
Med den nye metode skønnes det, at der er tale om et fastholdelsesfleksjob, når en
fleksjobber har haft minimum 3 måneders løn inden for de seneste 36 måneder
forud for opstart i et fleksjob i samme virksomhed.
Det nye skøn over tilgangen til fastholdelsesfleksjob ændrer overordnet set ikke på
udviklingen siden 2010.
Der ses således fortsat et fald efter reformen af førtidspension og fleksjob af 2012
og herefter en stigende tilgang, jf. også tabel 1 nedenfor.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 391: Orientering om forbedret metode til skøn over tilgang til fastholdelsesfleksjob, fra beskæftigelsesministeren
2438438_0002.png
Tabel 1
Tilgang til fastholdelsesfleksjob efter aktuel og ny metode.
2010
Fastholdelses-
fleksjob aktuelt
skøn
Fastholdelses-
fleksjob nyt
skøn
1.300
2011
1.100
2012
1.200
2013
500
2014
700
2015
800
2016
1.000
2017
1.200
2018
1.500
2019
1.800
2020
I alt
1.900 13.100
1.400
1.200
1.200
500
700
700
800
1.000
1.300
1.600
1.600 12.000
Kilde Jobindsats, eIndkomst, AMFORA og KMD-aktiv (særkørsel) og egne beregninger.
Jeg har som følge af den nye opgørelsesmetode taget initiativ til at berigtige
spørgsmål nr. 337 og 339 (alm. del), som jeg har svaret på den 7. maj 2021, og som
er vedlagt.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2