Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 38
Offentligt
2275708_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 8478
7. november 2020
Orientering om håndtering af beskæftigelsesindsatsen ifm. re-
striktioner i syv nordjyske kommuner
Kære beskæftigelsesordførere
Som I sikkert ved, har regeringen på baggrund af sundhedsmyndighedernes anbefa-
linger indført en række tiltag for at reducere smitteudviklingen i syv nordjyske
kommuner, hvor borgere er smittet med mink-virus-varianter af COVID-19.
I den forbindelse vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udmelde en
række anbefalinger om, at jobcentre og a-kasser foretager en række konkrete for-
holdsregler i forbindelse med varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen.
Restriktioner i syv nordjyske kommuner
De syv nordjyske kommuner, der er underlagt restriktioner er Hjørring, Frederiks-
havn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Læse kommuner. Re-
striktionerne og tiltagene gælder til og med den 3. december 2020.
Restriktionerne vedrører bl.a.:
Alle beboere i de berørte kommuner opfordres kraftigt til alene at krydse kom-
munegrænser, hvis væsentlige og uopsættelige hensyn tilsiger det, herunder va-
retagelse af kritiske funktioner.
Alle med bopæl uden for de berørte kommuner opfordres kraftigt til ikke at ind-
rejse i de berørte kommuner, medmindre væsentlige og uopsættelige hensyn til-
siger det, herunder varetagelse af kritiske funktioner.
Offentlige og private arbejdspladser i de berørte kommuner opfordres kraftigt til
at hjemsende alle ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner.
Offentlige og private arbejdspladser uden for de pågældende kommuner opfor-
dres til at sende alle ansatte med bopæl i de pågældende kommuner, der ikke
varetager kritiske funktioner, hjem.
Produktionsvirksomheder skal ikke holde lukket, men arbejdsgivere opfordres
kraftigt til ikke at lade ansatte med bopæl i en anden kommune møde fysisk på
arbejde.
Styrelsen skal bemærke, at jobcentrene og a-kasserne ikke anses for at udgøre kriti-
ske funktioner.
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 38: Orientering om håndtering af beskæftigelsesindsatsen ifm. restriktioner i syv nordjyske kommuner, fra beskæftigelsesministeren
2275708_0002.png
Håndtering af beskæftigelsesindsatsen
I forhold til jobcentre og a-kasser beliggende i de berørte nordjyske kommuner op-
fordrer Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kraftigt til, at der tages føl-
gende konkrete forholdsregler i forbindelse med varetagelse af beskæftigelsesind-
satsen:
Medarbejdere i jobcentre og a-kasser bør
i overensstemmelse med den natio-
nale udmelding - i videst muligt omfang arbejde hjemmefra. Der skal dog op-
retholdes en mulighed for, at borgere kan melde sig ledige i fysisk form, fx ved
at jobcenteret angiver mulighed for at aflevere fysisk brev med de nødvendige
oplysninger på jobcentrets adresse.
Alle møder og samtaler med borgere bør afholdes digitalt/telefonisk. Jobcen-
trene opfordres til at holde kontakt (primært digitalt/telefonisk) til udsatte bor-
gere, som kan være særligt sårbare.
Borgere skal som udgangspunkt ikke formidles til arbejde eller sendes i nye
virksomhedsrettede tilbud/indsatser, fx virksomhedspraktik, løntilskudsjob og
jobrotationsforløb, medmindre der er tale om digitale tilbud, tilbud eller ansæt-
telse i produktionsvirksomheder i egen kommune, eller varetagelse af kritiske
funktioner.
Borgere kan sendes i uddannelsestilbud i egen kommune i det omfang, den na-
tionale udmelding om uddannelsesinstitutioner følges, eller hvis tilbud kan
gennemføres digitalt.
Tilbud/indsatser inden for kommunens grænser, der allerede er igangsat, kan i
nogle tilfælde fortsætte, men jobcenteret skal vurdere, om formålet med tilbud-
det fortsat kan opfyldes, fx hvis den virksomhed, hvor forløbet gennemføres,
sender medarbejderne hjem.
Jobcenteret skal vurdere, om tilbud/indsatser, som afholdes i andre kommuner,
skal afbrydes eller sættes i bero, hvis arbejdsgiverne/uddannelsesstederne ikke
hjemsender/afholder undervisning for borgere i tilbud/indsats i overensstem-
melse med den nationale udmelding. En grund til, at det ikke bør afbrydes, kan
være, at der er tale om kritiske funktioner.
Jobcentre og a-kasser skal i deres fastlæggelse af krav til og opfølgning på bor-
gernes jobsøgning og deltagelse i den aktive indsats tage de nødvendige hensyn
til den begrænsede mulighed for jobsøgning og deltagelse i tilbud m.v. i området
i perioden.
Øvrige kommuner
Styrelsen opfordrer endvidere kraftigt til, at jobcentre og a-kasser, som er beliggende
i landets øvrige kommuner tager følgende konkrete forholdsregler i forbindelse med
varetagelse af beskæftigelsesindsatsen:
Borgere skal som udgangspunkt ikke formidles til arbejde eller sendes i nye
virksomhedsrettede tilbud/indsatser, fx virksomhedspraktik, løntilskudsjob og
jobrotationsforløb eller uddannelsestilbud i Hjørring, Frederikshavn, Brønders-
lev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Læsø kommuner, medmindre
der er tale om digitale tilbud/forløb eller varetagelse af kritiske funktioner.
Jobcenteret skal vurdere, om et tilbud/indsats, som allerede er igangsat, og som
afholdes i en af de syv nævnte kommuner, skal afbrydes eller sættes i bero,
hvis arbejdsgiverne/uddannelsesstederne i disse kommuner ikke hjemsen-
der/afholder undervisning for borgere i tilbud/indsats i overensstemmelse med
2
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 38: Orientering om håndtering af beskæftigelsesindsatsen ifm. restriktioner i syv nordjyske kommuner, fra beskæftigelsesministeren
den nationale udmelding eller afholder digital undervisning. En grund til, at det
ikke bør afbrydes, kan være, at der er tale om kritiske funktioner.
Jobcentre, kommuner og a-kasser opfordres generelt til at være særligt opmærk-
somme på at tage særligt hensyn til borgere i risikogruppen.
Spørgsmål til anbefalingerne kan rettes til STARs hovedpostkasse eller et af
STARs regionale arbejdsmarkedskontorer. Henvendelserne vil blive besvaret hur-
tigst muligt.
Jeg vedlægger til jeres orientering brevet, som STAR sender til kommuner og a-
kasser.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
3