Vi er meget bekymret for:
Manglende specialiserede tilbud på ungeområdet, til unge med fysiske og psykiske
problemer. (Special Mindes, Bo Skole Job, Asp-it, PH-Aktiv (Psykiatrisk tilbud i
Silkeborg)
længere sagsforløb til sårbare og syge unge (både på grund af manglende
relevante tilbud - men også i forhold til hvor mange unge en enkelt sagsbehandler
kommer til at sidde med)
Markant dårligere services i samarbejde med ikke blot den unge, men også den
unges netværk.
Lange afklaringsforløb frem til rehabiliteringsteam indstillinger
Øget ulighed blandt unge,
Øget mistrivsel
Passiv forsørgelse
Vi undres os over:
Hvordan beregningerne er lavet og på baggrund af hvad, ift. vurdering af, at
mulighed for omlægning af jobsamtaler samt ny rettidighed på tilbud genererer
mulighed for besparelse på 334 mio. på Ungeområdet? Hvorfor er der ikke andre
proceskrav i spil?
Vi har tidligere i forbindelse med ungeanalysen forud for forenklingsreformen bl.a.
indgivet manglende mening for de unge samt professionel forståelse for følgende
proceskrav på ungeområdet:
ALLE unge på uddannelseshjælp skal have et uddannelsespålæg: Det er især svært
for aktivitetsparate at forstå, da vi jo netop har vurderet, at der er lang vej for dem ift.
ordinær uddannelse. Vejen for mange af dem er desuden mod job, hvilket gør det
endnu sværere at forklare. Der kunne evt. laves en opdeling af, at man fik udsted
uddannelsespålæg, når man bliver vurderet uddannelsesparat, da der herefter arbejdes
mere målrettet mod vejen til uddannelse.
Krav om læse-, skrive- og regnetest: Vi forstår godt hensigten med dette krav
–
altså at vi skal understøtte de unge i at opnå de faglige kompetencer, der skal til for at
kunne søge ind på uddannelse. Vi møder dog mange unge
–
især i målgruppen af
aktivitetsparate, hvor fokus på faglig opkvalificering langt fra er første skridt på vejen.
Mange har desuden ikke de kognitive/begavelsesmæssige forudsætninger for at kunne
opnå tilknytning til uddannelsessystemet. I den forbindelse bruger de unge, vi som
system og vores samarbejdspartnere, der udfører disse test unødige ressourcer på et
krav, vi lang hen ad vejen kun opfylder for lovgivningen skyld. Så snart de unge, der
har forudsætningerne for og ønsket om uddannelse, bliver i stand til at arbejde mere
målrettet mål uddannelse vil vi altid have for øje, hvad de har brug for for at blive klar
til dette
–
herunder evt. behov for faglig opkvalificering.
Hvilke overvejelser ligger til grund for, at der fremover vil være to ret store og dyre
ordninger ift. at hjælpe en større gruppe tidligere ud af arbejdsmarkedet
(seniorførtidspension samt ’Arnepension’) og som følge heraf været nødsaget til at lave
så store besparelser på en ungegruppe, som vi gerne skulle kunne hjælpe godt ind på
arbejdsmarkedet på trods af udfordringer?
–
Der er meget fokus på, at unge på trods af fysiske eller psykiske
begrænsninger skal hjælpes til at kunne indgå i ’normalsamfundet’ samt fokus
på at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Når der spares så meget på
et område, vil dette få betydning for medarbejderressourcer og ressourcer til
relevante indsatse, om vi kan tilbyde til denne målgruppe. Selvom det pakkes
ind i en forklaring og færre proceskrav, kan besparelser i denne størrelsesorden