BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 364
Offentligt

Voksen- og efteruddannelse

(VEU)

EFFEKTANALYSE

En kvantitativ analyse af om VEU-kurser fører til øget beskæftigelse eller

uddannelse

April 2021

Viden og Analyse / Michelle Lillelund Kærgaard (MILK) & Nicoline Nagel Nilsson (NWNA)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Sammenfatning

Det danske voksen-, efter- og videreuddannelsessystem (VEU) giver voksne en række uddannelsesmuligheder

på forskellige niveauer

–

fra korte kurser og forberedende undervisning til en hel erhvervskompetencegivende

uddannelse

–

i takt med, at der efterspørges nye kompetencer på arbejdsmarkedet. VEU-systemet omfatter

både beskæftigede og ledige.

VEU-kurser

dækker over flere forskellige niveauer, fra almen efteruddannelse som forberedende voksenun-

dervisning (FVU) og f.eks. ordblindeundervisning (OBU), over erhvervsrettede efteruddannelse, f.eks. ar-

bejdsmarkedsuddannelser (AMU), til det videregående niveau, f.eks. akademimoduler. Endvidere belyses

alene effekten for de dagpengemodtagere, der får et VEU-kursus, på trods af, at de kun udgør en mindre del af

den samlede VEU-aktivitet, da størstedelen af de borgere, der tager et VEU-kursus, er i beskæftigelse. Poten-

tielt kan der være flere forskellige effekter af at tage et VEU-kursus for dagpengemodtagere. Det kan dels føre

til en højere beskæftigelsesgrad, både i form af flere der kommer i arbejde og i form af flere arbejdede timer

(den ekstensive og intensive margin), hvilket bl.a. kan føre til et højere lønniveau. Dels kan det medføre

afgang

til uddannelse,

f.eks. hvis der er tale om adgangsgivende kurser. I denne analyse undersøges således effekter

på beskæftigelsesgraden og uddannelsesgraden for borgere, der indplaceres på dagpenge fra 1. marts 2017 til

1. marts 2018.

I analysen præsenteres først en beskrivende analyse hvor personer, der modtager et VEU-kursus (den potenti-

elle indsatsgruppe), sammenlignes med personer, der potentielt kunne have modtaget et VEU-kursus (den po-

tentielle kontrolgruppe). Den potentielle kontrolgruppe er dagpengemodtagere, der har lige så lang anciennitet

i dagpenge som de ledige, der modtager et VEU-kursus i perioden, og som er indplaceret på samme tidspunkt.

Ved at udsøge en potentiel sammenligningsgruppe, er det muligt at undersøge, om der er eventuelle systema-

tiske forskelle imellem de to grupper, som der bør tages højde for i effektanalysen.

Resultater fra den beskrivende analyse

Den beskrivende analyse viser følgende om dagpengemodtagere, der har deltaget i et VEU-kursus:



Ca. 90 pct. af kurserne har en varighed på maksimalt 13 uger.



65 pct. af kurserne er erhvervsrettede kurser, 15 pct. videregående og 20 pct. kurser på det almene

niveau.



Der er lidt flere mænd, der modtager et VEU-kursus, og den gennemsnitlige person på et VEU-kursus

er 44 år.



27 pct. har en anden etnisk baggrund end dansk.



33 pct. har grundskole eller gymnasium som højest fuldførte niveau, 45 pct. en erhvervsuddannelse og

22 pct. en videregående uddannelse.



Ca. en fjerdedel af alle personer, der modtager et VEU-kursus er medlem af 3F.

Sammenligning af potentiel kontrolgruppe og indsatsgruppe

Undersøgelsen af, om den potentielle kontrolgruppe adskiller sig systematisk fra den potentielle indsatsgruppe,

som modtager et VEU-kursus, viser følgende:



Modtagere af VEU-kurser er i gennemsnit lidt ældre og en større andel er mænd, sammenlignet med

den potentielle kontrolgruppe.



Uddannelsesniveauet er lavere for den potentielle indsatsgruppe (modtagere af VEU-kurser) og en

større andel har en anden etnisk herkomst end dansk, sammenlignet med den potentielle kontrol-

gruppe.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen



Uddannelsesgraden forud for påbegyndelse af dagpengeforløbet er højere for den potentielle kontrol-

gruppe sammenlignet med den potentielle indsatsgruppe.

En større andel af den potentielle indsatsgruppe er medlem af a-kassen 3F og en mindre del af gruppen

er medlem af a-kasser målrettet akademikere, sammenlignet med den potentielle kontrolgruppe.

Metode og vigtige antagelser i effektanalysen

Effektanalysen tager udgangspunkt i den statistiske metode

matching.

Da man ikke kan observere, hvordan

borgerens beskæftigelse ville have udviklet sig, hvis borgeren

ikke

havde fået et VEU-kursus, er det nødvendigt

at finde en kontrolgruppe

–

en gruppe af personer med samme adfærd som borgerne på VEU-kurser

ville

have

haft, hvis de ikke havde været på kursus. Metoden tildeler hver enkelt kursusmodtager en kontrolperson, som

ligner dem så meget som muligt, ud fra det tilgængelige data. Forskellen mellem kursusmodtagers og kontrol-

gruppens beskæftigelse tilskrives VEU-kurset.

En vigtig forudsætning, for at matching-metoden kan anvendes, er, at det antages, at der ikke er udtalte

uob-

serverbare forskelle

på indsats- og kontrolgruppe, som kan påvirke, hvem der påbegynder et VEU-kursus. I

effektanalysen sammenlignes de to grupper på en række forskellige observerbare karakteristika, som f.eks.

demografi, uddannelse, forudgående beskæftigelse- og ydelsesanciennitet, a-kasse og RAR område. Derud-

over betinges der også på, at kontrolgruppen

ikke

er i anden aktivering ved start af VEU-kurset, for at sand-

synliggøre at kontrolgruppen faktisk kunne have taget et VEU-kursus på det pågældende tidspunkt.

De to grupper er ens på næsten alle observerbare karakteristika, men man bør dog være opmærksom på, at der

kan være selektioner på uobserverbare karakteristika. For eksempel kunne man forestille sig, at der er nogle

personer, der selv-selekterer ind i VEU-kurser, fordi de tror, at de vil have gavn af dem. Denne selektion vil

medføre, at der er en forskel på de to grupper, og vil formodentlig få resultaterne til at fremstå mere positive,

end det reelt er tilfældet, idet indsatsgruppen formodentlig vil være stærkere end kontrolgruppen. En anden

type af selektion kunne være, at VEU-kurser er en mere langsigtet strategi, som folk kun overvejer, hvis de i

forvejen er fjernt fra arbejdsmarkedet. Det vil modsat betyde, at resultaterne vil fremstå mere negative, da

indsatsgruppen vil være svagere end kontrolgruppen. Endvidere ses der i analysen også på uddannelsesgrad

som effektmål. Her bør man desuden være opmærksom på, at indsatsgruppen kan have det uobserverede ka-

rakteristikum, at de har en højere tilbøjelig til at være på en uddannelse sammenlignet med kontrolgruppen, og

således også ville have uddannet sig mere, selv hvis de ikke havde taget VEU-kurset. Analysens resultater bør

ses med ovenstående usikkerheder in mente.

Resultater af effektanalysen

I analysen undersøges to forskellige effektmål, beskæftigelsesgraden og uddannelsesgraden, op til to år efter

VEU-kurset påbegyndes. Beskæftigelsesgraden er målt som andelen af uger i beskæftigelse, og uddannelses-

graden som andelen af uger i SU. Effektanalysen viser følgende:

Beskæftigelsesgrad:



Der er signifikante negative nettoeffekter på beskæftigelsesgraden et halvt, et og halvandet år efter

indsatsen (hhv. 7,2 pct.-point, 4,6 pct.-point og 2,2 pct.-point), og borgeren fastholdes derved indle-

dende i ledighed, efter deltagelse i VEU-kurset. Efter to år er estimatet ikke signifikant, og en eventuel

positiv programeffekt har således endnu ikke opvejet for den negative fastholdelseseffekt.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen



Effekterne varierer på tværs af

typen af VEU-kursus.

Kurser på det almene niveau har en signifikant

negativ effekt på beskæftigelsesgraden over hele perioden, mens de erhvervsrettede kurser har signi-

fikant positiv effekt på beskæftigelsesgraden efter to år. Videregående kurser har en signifikant negativ

nettoeffekt indtil halvandet år efter kurset påbegyndes.

Kurser under 2 uger har en signifikant positiv effekt på beskæftigelsesgraden efter to år. Kurser over

5 uger har signifikante negative effekter over hele perioden. Der skal her bemærkes sammenhængen

med, at erhvervsrettede kurser ofte er korte, mens videregående og almene kurser ofte er længere.

Fordelingen på

subgrupper

viser, at der er stor forskel på tværs af grupperne. For

kvinder

findes sig-

nifikante negative effekter over hele perioden, mens effekterne er signifikant positive for

mænd

efter

to år (2 pct.-point).

Uddannelsesgrad:



De samlede effekter på uddannelsesgraden er ikke signifikante, og der er således ingen forskel på

uddannelsesgraden for indsats- og kontrolgruppe.



Der findes signifikante positive effekter for personer med

anden etnisk herkomst

efter to år.



For uddannelsesgraden findes kun signifikante positive effekter af kurser på det

almene niveau.

Ef-

fekten er signifikant positiv efter halvandet år, og er efter to år på 1,5 pct.-point.



Kun kurser med en varighed på

mere end 13 uger

har en signifikant positiv effekt på uddannelsesgra-

den (2,4 pct.-point).

Ovenstående viser, at effekten af et VEU-kursus i høj grad afhænger af, om der ses på afgangen til beskæfti-

gelses eller uddannelse. For beskæftigelsesgraden er det således indikationer på, at særligt de erhvervsrettede

og korte kurser, har en positiv effekt, og særligt for mænd. For uddannelsesgraden er det derimod særligt kurser

på det almene niveau og med en længere varighed, der har positiv effekt, om end effekten ikke er stor nok til

at slå igennem på de samlede resultater. Resultaterne stemmer godt i tråd med Bolvig, Kristensen & Skipper

(2017), som finder, at deltagelse i erhvervsrettet VEU har en stærk fastholdelseseffekt i løbet af det første år,

men herefter opvejes af positive beskæftigelseseffekter. Tilsvarende finder de, at ledige, der deltager i almen

VEU, ofte går i gang med en uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efterfølgende, hvilket er fint i tråd

med de positive effekter der i denne analyse findes på uddannelsesgraden af almene VEU-kurser.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

1. Indledning

Denne analyse indgår i et større serviceeftersyn af uddannelsesindsatsen for dagpengemodtagere på beskæfti-

gelsesområdet, som blev aftalt af forligskredsen bag beskæftigelsesreformen fra 2014. Fokus er således pri-

mært på de uddannelsestilbud for dagpengemodtagere, som blev etableret i forbindelse med reformen, og eva-

lueringen af VEU-kurser skal ses i relation til de øvrige evalueringer.

VEU-kurser

anvendes både af beskæftigede og ledige, men langt størstedelen af kurserne tages af personer i

beskæftigelse. I denne analyse er fokus dog på ledige dagpengemodtagere, og der indgår kun offentligt finan-

sierede VEU-kurser. Kurserne kan være med til at give ledige de kompetencer, som efterspørges af arbejds-

markedet. VEU-kurser dækker over mange forskellige niveauer, fra forberedende voksenundervisning (FVU)

og arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) til kurser på kandidatniveau.

Uddannelserne i voksen-, efter og videreuddannelsessystemet svarer til uddannelserne i det ordinære uddan-

nelsessystem, men er målrettet voksne over 25 år. I tabel 1 nedenfor opdeles VEU-kurserne i tre hovedgrupper;

det almene niveau, erhvervsrettede niveau og det videregående niveau

Tabel 1

Opdelinger af VEU

Almene niveau

Forberedende voksenundervisning (FVU)

Avu (almen voksenuddannelse, på niveau med 9. klasses afgangsprøve)

Danskuddannelse jf. danskuddannelsesloven

Ordblindeundervisning (OBU)

HF enkeltfag og gymnasiale suppleringskurser

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) (AMU indeholder både uddannelser målret-

tet ufaglærte og faglærte) Erhvervsuddannelser for voksne (euv) (undersøges ikke

i analysen)

VVU/akademikurser

Diplomkurser

Masterkurser

Erhvervsrettede niveau

Videregående niveau

1.1. Analysens opbygning

Afsnit 2 indeholder en kort litteraturgennemgang af området. I afsnit 3 præsenteres data og metode, hvor ud-

faldsmål og identifikationsstrategi for kontrolgruppen beskrives. I afsnit 4 sammenlignes personer på VEU-

kurser med andre ledige personer, der ikke har været på VEU-kursus. I afsnit 5 præsenteres resultaterne af

effektanalysen.

Litteraturgennemgang: Effekter af den aktive beskæftigelsesindsats

Rosholm & Svarer (2020) foretager en systematisk litteraturgennemgang, samt dertilhørende metaanalyse, til

at sammenfatte den eksisterende internationale og danske evidens om uddannelsesindsatser for arbejdsmar-

kedsparate ledige. I litteraturen er der overordnet anledning til at tale om modstridende viden, hvad angår

uddannelsesindsatser (jobeffekter.dk). Tilsvarende konkluderer Rosholm & Svarer (2020) på baggrund af lit-

teraturgennemgangen af 338 studieresultater, at 60 pct. angiver signifikant positive effekter, mens 40 pct. kon-

kluderer ingen eller negative effekter. Trods modstridende evidens, vidner over halvdelen af resultaterne dog

om, at deltagelse i en uddannelsesindsats forbedrer arbejdsmarkedstilknytningen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Studier, der måler nettoeffekter på

længere sigt,

finder signifikant flere positive resultater. Det vidner om en

tendens til, at jo længere tid der går efter en uddannelsesindsats er færdiggjort, jo større er sandsynligheden

for, at den forbedrer tilknytningen til arbejdsmarkedet. På baggrund af metaanalysen konkluderer de desuden,

at der ikke er nogle typer af uddannelsesindsatser, der systematisk finder flere positive resultater end andre.

Det kan overraske, at VEU-kurser ikke klarer sig bedre relativt til andre uddannelsesindsatser, hvilket dog kan

skyldes, at VEU består af en bred række af forskellige kurser, der er på meget forskelligt fagligt niveau og som

spænder fra almen, til erhvervsrettet og til videregående niveau, som kan have forskelligrettede effekter.

Der er tidligere lavet flere effektanalyser af VEU-indsatsen i Danmark. Kristensen & Skipper (2009) ser på

VEU-indsatsen samlet set for både beskæftigede og ledige. Ved hjælp af propensity score matching finder de,

at effekten af VEU-deltagelse på beskæftigelse er positiv for deltagelse i AMU og videregående kurser, men

negativ på det almene niveau. De finder, at den negative effekt på det almene niveau primært skyldes HF-

kurser, da der er ofte er tale om adgangsgivende kurser, som genererer yderligere uddannelse i det ordinære

uddannelsessystem frem for beskæftigelse.

Den seneste omfattende effektevaluering af VEU-indsatsen er foretaget af Bolvig, Kristensen & Skipper

(2017). Ved hjælp af matching, analyseres effekterne af VEU-indsatsen på et bredt udvalg af udfaldsmål. Ana-

lysedesignet følger i høj grad Kristensen & Skipper (2009), dog med en række forbedringer og udvidelser,

herunder et bedre datagrundlag. En af de vigtigste ændringer omfatter, at effektanalysen for ledige håndteres

særskilt fra de beskæftigede. Analysen finder, at almen VEU ikke fører til lavere ledighed for dagpengemod-

tagere. Deltagelse i erhvervsrettet eller videregående VEU har en stærk fastholdelseseffekt i løbet af det første

år, men opvejes efterfølgende af positive beskæftigelseseffekter. De finder ligeledes, at ledige der deltager i

almen VEU ofte går i gang med en uddannelse i det ordinære uddannelsessystem efterfølgende, som dermed

er på bekostning af beskæftigelse.

DEA (2020) undersøger løneffekter af videregående voksen- og efteruddannelse (VVEU), med fokus på be-

skæftigede og særligt hvilke deltagere, der opnår løneffekter. Analysen finder, at deltagere på VVEU i gen-

nemsnit opnår signifikante løngevinster, hvor akademi- og diplomuddannelserne opnår løneffekter på ca. 1000

kr. om måneden, og ca. 40.000 kr., de første fire år efter start. For deltagere på masteruddannelser finder

analysen ingen signifikante effekter på lønniveauet. Analysen finder desuden, at efteruddannelse inden for

erhvervsøkonomi, administration og jura har størst løneffekt, samt at effekterne er størst for personer under 35

år. Effekterne findes for faglærte og personer med korte og mellemlange videregående uddannelser, mens der

ikke findes løneffekter for personer med lang videregående uddannelse.

Både Bolvig, Kristensen & Skipper (2017) og Kristensen & Skipper (2009) følger Trepartsudvalget (2006)

og afgrænser VEU til at omfatte tre overordnede niveauer; almen VEU, erhvervsrettet VEU og videregående

VEU. I denne analyse følges samme overordnede uddannelsesniveauer for bedst muligt at kunne sammenligne

resultaterne med de her præsenterede studier.

Foruden ovennævnte studier, undersøger Rosholm & Svarer (2008) effekten af ordinær uddannelse på ledig-

hedslængden i en timing-of-events model i et varighedsmodel set up. Studiet finder, at ordinær uddannelse

forøger ledighedsperiodens varighed efter påbegyndelse med ca. en halv uge. Dette studie anvendes til at ind-

regne beskæftigelseseffekter generelt for ordinær uddannelse i Beskæftigelsesministeriet, hvor der indregnes

en negativ effekt på en halv uge per berørt ledig per uddannelsesforløb.

Trepartsudvalget blev nedsat i september 2004, for at analysere voksen- og efteruddannelsesindsatsen i Danmark. I Trepartsudvalget (2006), frem-

sættes bl.a. anbefalinger og målsætninger for VEU-indsatsen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

3. Data og metode

Analysen bygger på en række datakilder beskrevet i boks 1 nedenfor. Afsnit 3.1 præsenterer de vigtigste anta-

gelser og forbehold ved analysen. Til at undersøge om VEU-kurser til ledige har beskæftigelseseffekter, an-

vendes metoden

matching,

som beskrives nærmere i afsnit 3.2. Afsnit 3.3 beskriver de effektmål der anvendes

i analysen, afsnit 3.4 vigtige antagelser og forbehold ved metoden, og afsnit 3.5 præsenterer den valgte

matching model.

Boks 1

Data

Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM anvendes som datagrundlag for analysen. Herudover anvendes kur-

sistregisteret til at koble informationer om, hvilket VEU-kursus dagpengemodtageren har fået. Der indgår kun det første

kursus, som borgeren tager i løbet af dagpengeperioden og der er betinget på, at kurset skal ligge indenfor dagpengepe-

rioden. Der tages således ikke højde for, om borgeren tager flere kurser efterfølgende. Endvidere anvendes en række

andre registre til at undersøge baggrundskarakteristika for populationen, heriblandt Danmarks Statistiks uddannelsesre-

gister.

Analysen tager udgangspunkt i dagpengeforløb påbegyndt fra marts 2017 til marts 2018. Periodeafgrænsningen skyldes

ændringer i registreringspraksis af dagpengeforløbene fra 1. marts 2017, som medfører forskelle i registreringen af forløb

der er påbegyndt før og efter 1. marts 2017. Der anvendes kun det første dagpengeforløb for den enkelte borger i perio-

den. Et dagpengeforløb anses for påbegyndt ved at tage udgangspunkt i den nyeste indplaceringsdato og sammenholde

med den første uge, hvor der er registreret en dagpengeudbetaling. Et dagpengeforløb anses for afsluttet, når borgeren i

fire sammenhængende uger ikke længere modtager dagpenge. Desuden afgrænses populationen til dagpengemodtagere

på 25 år eller derover, grundet §30 i LAB-loven om uddannelsespålæg.

I dagpengeforløbet tages desuden højde for, at der kan være kortere forløb med enten barsel, ferie- eller sygedagpenge

i løbet af dagpengeforløbet. Sidstnævnte betyder, at ugerne hvor personen modtager de pågældende ydelser ikke tæller

med i forløbets anciennitet, og heller ikke medfører at dagpengeforløbet betragtes som afsluttet. Indsatsgruppen define-

res som dagpengemodtagere, der i løbet af deres dagpengeperiode har påbegyndt et VEU-kursus. Det betyder, at ind-

satspersonen enten kan være passiv eller aktiv under LAB-loven op til kursets opstart.

3.1. Potentiel kontrolgruppe

Til brug for effektanalysen udføres først en beskrivende analyse af borgere, som påbegynder et VEU-kursus,

sammenlignet med borgere, som på baggrund af deres anciennitet i dagpengesystemet har haft samme mulig-

hed for at være på kursus. Gruppen af personer, som potentielt kunne indgå i et forløb, men som ikke har

været i et forløb, betegnes den

potentielle kontrolgruppe.

Det centrale er her at kortlægge, hvorvidt de to

grupper ligner hinanden tilstrækkeligt til at anvende

matching,

og undersøge, om der er særlige karakteristika,

der bør tages højde for i effektanalysen.

Det samlede antal dagpengemodtagere med en indplaceringsdato i perioden marts 2017 til marts 2018, der

opfylder kravene jf. boks 1, udgøres af ca. 84.000 borgere, hvoraf ca. 12.700 har modtaget mindst et VEU-

kursus i løbet deres ledighedsperiode. Den potentielle indsatsgruppe udgøres derved af ca. 12.700 personer,

mens den potentielle kontrolgruppe udgøres af ca. 71.300 personer. I afsnit 4 undersøges karakteristika for

den potentielle indsatsgruppen, og der sammenlignes med den potentielle kontrolgruppe, for at undersøge i

hvor høj grad personer i indsats- og potentiel kontrolgruppe ligner hinanden.

3.2. Matching som metode

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Når man skal beregne effekter af at deltage i et aktivt tilbud, vil man gerne vide, hvilken adfærd personen

havde haft, hvis personen

ikke

havde deltaget i tilbuddet. Det er desværre ikke muligt at observere begge

situationer for den samme person. En løsning er at finde en person, der ligner kursisten så meget som muligt,

på en række karakteristika, hvor det kan tilstræbes, at den eneste forskel i mellem de to personer er, at den ene

har været på et VEU-kursus og den anden ikke har. Forskellen i mellem de to personers adfærd (bl.a. efterføl-

gende beskæftigelse) tilskrives herefter VEU-kurset.

Ved denne metode

matches

ledige, der har været på et VEU-kursus (indsatsgruppen), med ledige, der ligner

dem mest muligt (kontrolgruppen). Analysen anvender en kombination af

Eksakt matching

Propensity

Score Matching

til at udvælge en kontrolgruppe der ligner indsatsgruppen. Metoden beskrives i boks 2 neden-

for og yderligere i bilag 1. I matchingen kan en kontrolperson godt indgå flere gange, og således være kontrol-

person for flere indsatspersoner. For at tage højde herfor, indgår

clustered standardfejl,

grupperet på id-num-

mer.

Boks 2

Metode: Matching

Ved

Eksakt matching

betinges på, at kontrolgruppen skal ligne indsatsgruppen helt præcist. I denne analyse betinges

på, at personer i indsats- og kontrolgruppe skal have samme indplaceringstidspunkt i dagpengesystemet, samme an-

ciennitet i dagpengesystemet, lige lang tid mellem indplacering og start i indsats, for at sikre, at der er samme sand-

synlighed for at kontrolgruppen kunne have modtaget indsatsen. Derudover matches også eksakt på køn, herkomst,

a-kasse, uddannelsesniveau (7 niveauer) og uddannelsesgrad (5 intervaller). Der matches eksakt på disse variabler,

da de vurderes at have stor betydning for udfaldet på effektmålet.

Propensity Scoren

beregner hver persons sandsynlighed for at modtage indsatsen, ud fra de resterende karakteristika,

som

ikke

indgår i den eksakte matching. Først estimeres alle personers sandsynlighed for at modtage indsatsen, og

herefter matches personer fra indsatsgruppen med personer fra den potentielle kontrolgruppe, som har den samme

sandsynlighed (eller den tættest på) for at modtage indsatsen. De matchede personer, som ikke har modtaget en

indsats, udgør kontrolgruppen.

3.3.

Effektmål

I analysen betragtes effekter på både beskæftigelse og uddannelse. Forskellen i mellem de to grupper opdeles

yderligere i forskellige typer af effekter, se beskrivelsen af begge dele i Boks 3 nedenfor:

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Boks 3

Effektmål og typer af effekter

Effektmål

Der anvendes fire forskellige effektmål i analysen, som alle er målt over hhv. �½, 1, 1�½ og 2 år efter påbegyndt VEU-

kursus. Det første beskæftigelsesmål,

beskæftigelsesgraden (ekstensiv margin),

er defineret som den samlede grad af

beskæftigelse i perioden målt som andelen af uger i beskæftigelse, og tager dermed højde for, at personer kan gå ind

og ud af beskæftigelse. Det andet beskæftigelsesmål,

beskæftigelsesgraden (intensiv margin),

indgår kun som et sup-

plerende effektmål i bilag. Det er defineret som den gennemsnitlige timegrad i løbet af perioden, hvor en grad på 1 i

den enkelte uge svarer til 37 timer. Effektmålet tager derved højde for forskelle i antallet af timer der arbejdes. Det

tredje effektmål måler

uddannelsesgraden,

og måler andelen af uger hvor borgeren modtager SU. Som endnu et

supplerende effektmål indgår den samlede beskæftigelses- og uddannelsesgrad i bilag.

Typer af effekter

Fastholdelseseffekt: Afspejler effekten af aktiveringen under aktiveringsforløbet og er navngivet således, fordi ef-

fekten typisk vil være negativ, da aktiveringen optager tid og dermed fastholder borgeren i ledighed.

Programeffekt: Efter et afsluttet forløb kan man måle effekten af indholdet i aktiveringen/programmet. Denne effekt

ofte

positiv, da langt de fleste aktiveringsforløb øger borgerens evner på den ene eller anden måde.

Nettoeffekt: Effekten beskriver, hvorvidt de positive programeffekter opvejer de negative fastholdelseseffekter, dvs.

om indsatsen i dette tilfælde øger beskæftigelsen for borgeren.

Effekterne skal forstås relativt til kontrolgruppen, som i praksis modtager en blanding af andre aktive tilbud.

Som en del af den danske beskæftigelsespolitik, gives beskæftigelsesindsatser med en relativ høj frekvens,

særligt inden for det første år i ledighed, og det er ikke muligt at sortere personer fra, som modtager andre

tilbud uden at have en meget lille sammenligningsgruppe tilbage. Denne hypotetiske gruppe ville desuden

sandsynligvis være selekteret, da der er en vis pligt til at deltage i aktive tilbud under et dagpengeforløb.

Det

vil altså sige, at det i analysen

ikke

muligt at måle effekten af VEU-kurset op i mod ingen indsats, da

kontrolpersonen på et senere eller tidligere tidspunkt kan modtage en anden indsats, dog

ikke

på det tidspunkt,

hvor indsatspersonen påbegynder indsats.

3.4. Vigtige antagelser og forbehold

I matching er det vigtigt, at man kontrollerer for alle karakteristika, som kan være afgørende for, om personen

påbegynder et VEU-kursus, og at der ikke er uobserverbare faktorer, der har betydning for hvem der modtager

indsatsen. Hvis der er stor forskel på indsats- og kontrolgruppe, er der derfor en potentiel overtrædelse af

antagelsen om, at alle har samme sandsynlighed for at få indsatsen. I analysen kontrolleres for en lang række

karakteristika, men der vil altid være flere faktorer, der kan have indflydelse på, om en person modtager en

indsats. En central antagelse i denne analyse er derfor, at der kontrolleres for

tilstrækkelige karakteristika

til,

at den sande sandsynlighed for at modtage indsatsen kan estimeres.

Det er dog vigtigt at pointere, at der fortsat kan være en risiko for selektioner på uobserverbare karakteristika,

selv om de to grupper er ens på næsten alle observerbare karakteristika. For eksempel kunne man forestille

sig personer, der selv-selekterer ind i VEU-kurser, fordi de tror, at de vil have gavn af dem. Denne selektion

vil medføre, at der er en forskel på de to grupper, og vil formodentlig få resultaterne til at fremstå mere posi-

tive, end det reelt er tilfældet, idet indsatsgruppen formodentlig vil være stærkere end kontrolgruppen. En

anden type af selektion kunne være, at VEU-kurser er en mere langsigtet strategi, som folk kun overvejer, hvis

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

de i forvejen er fjernt fra arbejdsmarkedet. Det vil modsat betyde, at resultaterne vil fremstå mere negative,

da indsatsgruppen vil være svagere end kontrolgruppen. I analysen ses også på uddannelsesgrad som et ef-

fektmål. Her bør man være opmærksom på, at indsatsgruppen kan have det uobserverede karakteristikum, at

de har en højere tilbøjelig til at være på en uddannelse sammenlignet med kontrolgruppen, og således også

ville have uddannet sig mere, selv hvis de

ikke

havde taget VEU-kurset. For at tage højde for dette eventuelle

uobserverede karakteristika, kunne man f.eks. inddrage pjækkehistorik eller tidligere karakterer. En indikation

på at det dog ikke er tilfældet, er, hvis det f.eks. ikke er de højest uddannede, der påbegynder VEU-kurser,

men også f.eks. personer med grundskole som højest fuldførte, da denne gruppe netop må vurderes

ikke

ge-

nerelt at have en højere tilbøjelighed til uddannelse. Analysens resultater bør ses med ovenstående overvejelser

in mente.

I analysen er det valgt at se to år frem, efter borgeren påbegynder et VEU-kursus. Da der til dels er tale om

kortere kurser, kan det diskuteres, om det fortsat er muligt at tilskrive VEU-kurset effekten på beskæftigelses-

graden over en længere tidshorisont. Samtidig er der dog også en række af VEU-kurserne, som har en bety-

delig længere varighed, hvor det kan diskuteres, om der er tale om en tilstrækkelig lang tidshorisont. I en

række tidligere analyser af kortere kurser (se afsnit 2), betragtes ligeledes en længere tidshorisont. Uddannel-

sesindsatser har typisk en betragtelig fastholdelseseffekt, og det er derfor nødvendigt at se lang nok frem, til

at indsatsens programeffekter gives tid til at opveje fastholdelseseffekten.

3.5. Den valgte matching model

I matching er det således essentielt, at det er muligt at finde en kontrolperson som ligner indsatspersonen

tilstrækkeligt. I bilag 2 fremgår

balancetests,

som viser hvor ens kontrolpersonerne gennemsnitligt er med

indsatsgruppen, og i bilag 3 fremgår en visualisering af balancetestene. Ud fra disse balancetests indikeres

det, at grupperne er tilstrækkeligt ens til, at det kan antages, at kontrolgruppen havde samme sandsynlighed

for at tage et VEU-kursus og ville have haft samme adfærd som indsatsgruppen, hvis det var tilfældet. I den

endelige model matches eksakt på køn, herkomst, a-kasse, uddannelsesniveau og uddannelsesgrad i fem in-

tervaller, mens en lang række andre variable indgår i beregningen af propensity scoren. Den valgte model

balancerer på alle karakteristika, der indgår i propensity scoren. Som beskrevet i afsnit 3.4, kan der dog fortsat

være uobserverbare karakteristika, som det ikke er muligt at kontrollere for, hvilket bør tages i betragtning i

fortolkningen af analysens resultater. I bilag 4 fremgår robusthedstests, hvor resultaterne fra en række andre

modeller præsenteres. Det vælges, at præsentere resultaterne fra model 5, da balancen mellem antal observa-

tioner og afvigelser i balancetest her er bedst.

4. Beskrivende analyse

I dette afsnit præsenteres en række karakteristika for den potentielle indsatsgruppe sammenlignet med den

potentielle kontrolgruppe, hvor førstnævnte er modtagere af VEU-kurser og sidstnævnte er personer, der ikke

modtager et VEU-kursus i perioden. Begge grupper indsnævres i effektanalysen til den endelige indsats- og

kontrolgruppe. Formålet er at undersøge om personer, der har været på et VEU-kursus, afviger fra eller ligner

andre dagpengemodtagere, som også potentielt kunne være blevet tilbudt et VEU-kursus. Eventuelle forskelle

kan antyde, at det er en bestemt type dagpengemodtagere der får tilbudt VEU-kurser. Hvordan den potentielle

kontrolgruppe adskiller sig fra den potentielle indsatsgruppe (alle modtagere af VEU-kurser) kan bruges til at

indikere, om det er muligt at finde en passende kontrolgruppe via matching, og hvilke karakteristika det er

nødvendigt at tage ekstra højde for.

4.1. Kort om VEU-kurser

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

I tabel 2 nedenfor fremgår en fordeling af, hvor ofte de forskellige typer af VEU kurser anvendes i indsats-

gruppen. Her fremgår det, at over 65 pct. af borgere, der får et VEU-kursus, får et erhvervsrettet kursus, der i

denne analyse udelukkende består af AMU. Kurserne på det almene niveau udgør ca. 20 pct., og ca. 15 pct. er

kurser i forbindelse med uddannelse på videregående niveau.

Tabel 2

Personer med VEU kurser, fordelt på kursustype

Antal

Grundskole og forberedende uddannelse, herunder også ordblindeundervisning, forbere-

dende voksenundervisning (FVU) og almen voksenuddannelse (AVU)

Gymnasiale uddannelser

Alment niveau

Danskundervisning ved sprogcentre

Erhvervsfaglige uddannelser

Adgangsgivende grundforløb

I alt

Erhvervsrettede kurser (AMU)

I alt

KVU

MVU

Videregående niveau

Bachelor

LVU

I alt

1440

914

2498

8246

1783

121

1924

12.668

Andel

11 pct.

1 pct.

7 pct.

0 pct.

pct.

65 pct.

14 pct.

1 pct.

0 pct.

pct.

100

pct.

Anm.: Populationen udgøres af personer, der påbegynder et dagpengeforløb i perioden marts 2017 til marts 2018, og som modtager et VEU-kursus i løbet af deres

dagpengeforløb. Kurserne er på niveau med det angivne uddannelsesniveau.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks kursistregister VEUV, befolkningsdata og uddannelsesdata og egne beregninger.

Figur 1 neden for illustrerer varigheden af aktiveringsforløbene for den potentielle indsatsgruppe. Her fremgår

det, at størstedelen af kurserne er relativt korte. Lidt over 30 pct. af kurserne har en varighed på under 2 uger,

ca. 25 pct. på 2-4 uger, mens ca. 90 pct. af kurserne har en varighed på maksimalt 13 uger. Under 10 pct. har

VEU-kurser på mere end 13 uger.

Figur 1

Varighed af aktiveringsforløbet for potentiel indsatsgruppe

70%

60%

50%

Andel

40%

30%

20%

10%

Under 2 uger

2-4 uger

5-13 uger

Over 13 uger

Antal uger

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Anm.: Populationen udgøres af personer, der påbegynder et dagpengeforløb i perioden marts 2017-marts 2018, og som modtager et VEU-kursus i løbet af sit dagpenge-

forløb. Der indgår ikke personer med uafsluttede aktiveringsforløb.

Kilde: DREAM og egne beregninger

Figur 2 viser, hvor længe borgeren modtager dagpenge, før VEU-kurset påbegyndes. Her fremgår det, at der

er stor forskel på, hvornår i dagpengeforløbet borgeren påbegynder et kursus. For de fleste borgere gælder

det dog, at der går mellem 5-18 uger, før et kursus påbegyndes.

Figur 2

Varigheden fra starten af dagpenge til påbegyndelsen af VEU-kurset

900

800

700

Antal personer

600

500

400

300

200

100

Antal uger

Anm: Varigheden til aktivering er beregnet som forskellen mellem starten på dagpenge og starten på VEU-kurset. Personer der er registreret med påbegyndelse af VEU-

kursus 0 uger efter dagpengestart, inkluderer også personer, der påbegynder VEU-kursus før påbegyndelse af dagpenge.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks kursistregister VEUV, befolkningsdata og uddannelsesdata og egne beregninger.

4.2. Demografi og uddannelse

Tabel 3 viser gennemsnittet for en række karakteristika for den potentielle indsats- og kontrolgruppe. Igen skal

det bemærkes, at den potentielle indsatsgruppe udgøres af alle dagpengemodtagere der i perioden påbegynder

et VEU-kursus, mens den potentielle kontrolgruppe er alle, der påbegynder et dagpengeforløb i perioden, og

ikke

påbegynder et VEU-kursus. De to grupper sammenlignes for at undersøge, om der er særlige karakteristika

der bør tages højde for i matchingen, når den endelige indsats- og kontrolgruppe udvælges. Der fordeles på de

samlede grupper, og efter om varigheden af dagpengeforløbet er på under eller over 3 måneder, når borgeren

modtager den første aktive indsats.

Tabel 3

Demografiske karakteristika for den potentielle indsats- og kontrolgruppe fordelt efter om dag-

pengeforløbet har en varighed på under eller over 3 måneder ved den første aktive indsats

I alt

Potentiel ind-

sats

45 pct.

27 pct.

35 pct.

0,68

25 pct.

8 pct.

45 pct.

Potentiel

kontrol

52 pct.

16 pct.

37 pct.

0,63

16 pct.

6 pct.

35 pct.

Anciennitet < 3 mnd.

Potentiel indsats

41 pct.

27 pct.

34 pct.

0,69

27 pct.

7 pct.

45 pct.

Potentiel

kontrol

52 pct.

14 pct.

36 pct.

0,62

16 pct.

5 pct.

37 pct.

Anciennitet >= 3 mnd.

Potentiel indsats

50 pct.

27 pct.

37 pct.

0,68

23 pct.

9 pct.

44 pct.

Potentiel

kontrol

53 pct.

18 pct.

38 pct.

0,63

17 pct.

7 pct.

32 pct.

Alder

Andel kvinder

Andel med anden etnisk baggrund

Andel enlige

Antal børn (gennemsnit)

Folkeskole eller uoplyst

Højest fuldførte ud-

Gymnasial uddannelse

dannelse

Erhvervsuddannelse

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

RAR-områder

KVU

MVU

Bach.

LVU

RAR Nordjylland

RAR Vestjylland

RAR Østjylland

RAR Sydjylland

RAR Fyn

RAR Sjælland

RAR Hovedstadsområdet

Antal observationer

6 pct.

9 pct.

1 pct.

6 pct.

15 pct.

6 pct.

14 pct.

9 pct.

13 pct.

28 pct.

12.668

6 pct.

18 pct.

3 pct.

16 pct.

10 pct.

5 pct.

17 pct.

12 pct.

8 pct.

14 pct.

34 pct.

71.327

6 pct.

8 pct.

1 pct.

5 pct.

15 pct.

7 pct.

14 pct.

16 pct.

9 pct.

13 pct.

25 pct.

6.975

5 pct.

18 pct.

3 pct.

16 pct.

11 pct.

5 pct.

16 pct.

12 pct.

8 pct.

13 pct.

34 pct.

39.628

7 pct.

9 pct.

2 pct.

7 pct.

14 pct.

5 pct.

15 pct.

12 pct.

9 pct.

13 pct.

31 pct.

5.693

6 pct.

18 pct.

3 pct.

17 pct.

10 pct.

4 pct.

17 pct.

11 pct.

8 pct.

14 pct.

34 pct.

31.699

Anm.: Ved fordelingen på anciennitet ved tidspunktet for første aktive indsats er de passive fordelt efter hele dagpengeforløbets varighed. * Målt tre år forud for

dagpengeforløbets påbegyndelse. Der måles først fra personen er fyldt 18 år. Beskæftigelsesgraden tæller antallet af uger, hvor de både har haft beskæftigelse

jf. DREAM og en branchekode. Selvforsørgelse defineres som en uge uden en ydelse og branchekode i DREAM. Uddannelsesgraden indeholder SU-beretti-

gede personer (med og uden ydelse), samt statens voksen uddannelsesstøtte. Ydelsesgraden tæller alle ydelser i DREAM med inkl. dagpenge, bortset fra SU

og folkepension. Den potentielle indsatsgruppe udgøres af alle dagpengemodtagere der påbegynder et VEU-kursus i perioden, mens den potentielle kontrol-

gruppe udgøres af alle dagpengemodtagere, der påbegynder et dagpengeforløb i samme periode, men ikke påbegynder et VEU-kursus.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks befolkningsdata, VEUV-register, uddannelsesdata og egne beregninger.

Den potentielle indsatsgruppe er i gennemsnit lidt ældre (44 år i forhold til 41 år), en større andel har en anden

etnisk herkomst end dansk (27 pct. i forhold til 16 pct.) og en større andel er mænd (55 pct. sammenlignet med

48 pct.) sammenlignet med den potentielle kontrolgruppe. Derudover har den potentielle indsatsgruppe i gen-

nemsnit lidt flere børn, og en mindre andel af den potentielle indsatsgruppe end den potentielle kontrolgruppe

bor i RAR hovedstadsområdet (28 pct. i forhold til 34 pct.). Derudover har den potentielle indsatsgruppe et

lavere uddannelsesniveau end den potentielle kontrolgruppe, hvilket er væsentligt at bemærke, idet både al-

ment og erhvervsrettet VEU er målrettet personer uden en videregående uddannelse. Dette bør der tages højde

for i matchingen.

Når man sammenligner karakteristika på tværs af anciennitet, fremgår det, at forskellen på kønsfordelingen er

større for dagpengeforløb med en varighed under 3 måneder, når den første aktive indsats gives. I gruppen af

VEU-modtagere er 41 pct. kvinder, mens 52 pct. er kvinder i den potentielle kontrolgruppe, dvs. en forskel på

11 pct.-point. Ved en anciennitet på mere end tre måneder, er kønsfordelingen mere lige, og forskellen i mellem

indsats og potentiel kontrolgruppe er 3 pct.-point.

I figur 3 fordeles VEU-kurserne på det højest fuldførte uddannelsesniveau. Figuren viser, at der klart er flest

med en erhvervsuddannelse, der tager erhvervsrettede kurser, men også en stor andel med grundskole som

højest fuldførte uddannelsesniveau. Figuren indikerer, at det ikke kun er personer med kortere uddannelser,

der tager VEU-kurser. Der er således ikke indikationer på, at personer der tager VEU-kurser har større tilbø-

jelighed til at tage en uddannelse, som diskuteret i afsnit 3.4.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Figur 3

Fordeling af kurser på højest fuldførte uddannelsesniveau

5000

4000

3000

2000

1000

Almene niveau

Grundskole

Gymnasium

Erhvervsrettet

Erhverv

KVU

MVU

Bach.

Videregående

LVU

Anm: Der indgår kun det første VEU-kursus der er taget i dagpengeforløbet for forløb, påbegyndt i perioden fra marts 2017 til marts 2018.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks befolkningsdata, VEUV-register, uddannelsesdata og egne beregninger.

4.3. Beskæftigelses- og ydelseshistorik

I tabel 4 fremgår det, at ydelses- og selvforsørgelsesgrad er på nogenlunde samme niveau for potentiel indsats-

og kontrolgruppe, men at der er stor forskel på uddannelsesgraden, som er betydeligt højere for den potentielle

kontrolgruppe. Det hænger sandsynligvis sammen med, at uddannelsesniveauet er højere i den potentielle kon-

trolgruppe sammenlignet med den potentielle indsatsgruppe. Det kan også ses i sammenhæng med, at beskæf-

tigelsesgraden er lavere 3 år op til den første aktive indsats for den potentielle kontrolgruppe. Den store forskel

på uddannelsesgraden mellem de to potentielle grupper indikerer, at der bør kontrolleres herfor i matching-

modellen.

Tabel 4

Arbejdsmarkedskarakteristika for den potentielle indsats- og kontrolgruppe fordelt efter om dag-

pengeforløbet har en varighed på under eller over 3 måneder ved den første aktive indsats.

I alt

Potentiel indsats

Ydelsesgrad (gns.)*

Selvforsørgelsesgrad (gns.)*

Uddannelsesgrad (gns.)*

Beskæftigelsesgrad (gns.)*

Antal observationer

0,18

0,05

0,04

0,72

12.668

Potentiel kontrol

0,17

0,04

0,14

0,63

71.327

Anciennitet < 3 mnd.

Potentiel

indsats

0,17

0,04

0,03

0,74

6.975

Potentiel kontrol

0,16

0,04

0,15

0,64

39.628

Anciennitet >= 3 mnd.

Potentiel

indsats

0,19

0,05

0,04

0,70

5.693

Potentiel kontrol

0,19

0,04

0,13

0,62

31.699

Anm.: Ved fordelingen på anciennitet ved tidspunktet for første aktive indsats er de passive fordelt efter hele dagpengeforløbets varighed. * Målt tre år forud for

dagpengeforløbets påbegyndelse. Der måles først fra personen er fyldt 18 år. Beskæftigelsesgraden tæller antallet af uger, hvor de både har haft beskæftigelse

jf. DREAM og en branchekode. Selvforsørgelse defineres som en uge uden en ydelse og branchekode i DREAM. Uddannelsesgraden indeholder SU-berettigede

personer (med og uden ydelse), samt statens voksen uddannelsesstøtte. Ydelsesgraden tæller alle ydelser i DREAM med inkl. dagpenge, bortset fra SU og

folkepension. Den potentielle indsatsgruppe udgøres af alle dagpengemodtagere der påbegynder et VEU-kursus i perioden, mens den potentielle kontrolgruppe

udgøres af alle dagpengemodtagere, der påbegynder et dagpengeforløb i samme periode, men ikke påbegynder et VEU-kursus.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks kursistregister VEUV, befolkningsdata og uddannelsesdata og egne beregninger.

Figur 4 og 5 nedenfor illustrerer hhv. beskæftigelses- og uddannelsesfrekvens i den enkelte uge, efter borgerne

påbegynder dagpenge og 52 uger frem. I figurerne fordeles på potentiel indsats- og kontrolgruppe, og den

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

potentielle kontrolgruppe er yderligere opdelt efter, om dagpengemodtageren har modtaget anden form for

indsats, eller om de har haft et passivt dagpengeforløb uden indsats.

Figur 4 viser, at andelen af den potentielle kontrolgruppe uden aktiv indsats, har den højeste beskæftigelses-

frekvens, mens andelen af den potentielle kontrolgruppe, der har været i anden aktivering end uddannelsesret-

tet, har den laveste beskæftigelsesfrekvens. Den potentielle indsatsgruppes beskæftigelsesfrekvens ligger lidt

højere end andelen af den potentielle kontrolgruppe, der har modtaget anden aktiv indsats. At borgere, der ikke

har modtaget aktiv indsats, har den højeste beskæftigelsesfrekvens, og at frekvensen stiger kraftigt i starten af

dagpengeforløbet, indikerer, at der indgår en stor andel borgere i denne gruppe, som afgår hurtigt fra dagpenge

til beskæftigelse, og derfor ikke når at blive aktiveret.

Figur 5 viser andelen af dagpengemodtagere i SU-berettigede uddannelser i den enkelte uge, efter der gives en

aktiv indsats. Det er interessant at undersøge, om borgere, der har deltaget i en uddannelsesrettet indsats, har

et større incitament til at påbegynde en uddannelse, end personer, der har modtaget en anden form for aktive-

ring. Umiddelbart giver figur 5 indikationer af, at personer der påbegynder VEU-kurser ikke afgår oftere til

SU, sammenlignet med personer, der får en anden form for aktivering i løbet af dagpengeforløbet.

Figur 4

Figur 5

Beskæftigelsesfrekvens

80,00

70,00

60,00

50,00

Uddannelsesfrekvens

3,00

2,50

2,00

pct

Pct.

Potentiel indsats

Potentiel kontrol(anden aktivering)

Potentiel kontrol (passiv)

40,00

30,00

20,00

10,00

Potentiel kontrol(alle)

1,50

1,00

0,50

Potentiel indsats

Potentiel kontrol(alle)

Potentiel kontrol(anden

aktivering)

Potentiel kontrol (passiv)

0,00

12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52

Uger efter dagpengeforløbets start

0,00

8 12 16 20 24 28 32 36 40 44 48 52

Uger efter dagpengeforløbets start

Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort for 4-ugersintervaller, hvor personen tæller med, hvis han/hun har været i beskæftigelse i en af ugerne inden for intervallet.

Uddannelsesfrekvensen er opgjort for 4-ugersintervaller, hvor personen tæller med, hvis han/hun har været i en SU-berettiget uddannelse i en af ugerne indenfor

intervallet. Den potentielle indsatsgruppe udgøres af alle dagpengemodtagere der påbegynder et VEU-kursus i perioden, mens den potentielle kontrolgruppe

udgøres af alle dagpengemodtagere, der påbegynder et dagpengeforløb i samme periode, men ikke påbegynder et VEU-kursus.

Kilde: DREAM og egne beregninger.

For figur 4 og 5 skal man dog være opmærksom på, at der ikke kontrolleres for forskelle i baggrundskarakte-

ristika i indsatsgruppen og den potentielle kontrolgruppe. Figur 4 giver imidlertid en indikation af, at borgere

i indsatsgruppen i højere grad afgår til hhv. beskæftigelse end borgere, der modtager anden aktivering.

4.5. A-kassefordeling

A-kassetilhørsforhold kan fungere som en form for approksimation for, hvilken type uddannelse den ledige

har, men også for på hvilken type arbejdsmarked, den ledige søger efter beskæftigelse. Det skal dog bemærkes,

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

at der sagtens kan være forskelle i uddannelsesniveau inden for enkelte A-kasser

. Figur 6 nedenfor viser for-

delingen af A-kasse tilhørsforhold for den potentielle indsats- og kontrolgruppe. A-kasserne er grupperet i ti

forskellige grupper, hvorfor større repræsenterede a-kasser fremgår i sin egen gruppe. Her fremgår det, at der

i den potentielle indsatsgruppe er flest der er medlem af 3F, Kristelig A-kasse, selvstændige/ledernes og HK.

De samme A-kasser udgør også nogle af de største andele i den potentielle kontrolgruppe. A-kasserne udgør

tilsammen ca. 63 pct. for den potentielle indsatsgruppe og ca. 43 pct. for den potentielle kontrolgruppe. Her-

udover udgør Akademikernes A-kasse også en stor andel i den potentielle kontrolgruppe. I den potentielle

indsatsgruppe er ca. 5 pct. medlem af a-kasse-grupperingen af akademikere, mens der i den potentielle kon-

trolgruppe er 19 pct. Sidstnævnte peger på, at akademikere i mindre grad deltager i VEU-kurser, når de er på

dagpenge. Derudover kan det også bemærkes, at 6 pct. af den potentielle indsatsgruppe er medlem af FTF,

lærere, BUBL, DSA og socialpædagoger, mens der er 15 pct. i den potentielle kontrolgruppe, hvilket også

tyder på at denne gruppe deltager mindre i VEU-kurser. De store forskelle på tværs af a-kasse tilhørsforhold

indikerer, at der bør tages højde herfor i matching-modellen.

Figur 6

A-kasse fordeling for indsats og potentiel kontrolgruppe

30%

Potentiel indsats

25%

20%

15%

10%

Potentiel kontrol

Øvrige/ikke

forsikrede

Akademikere:

AKA, Magistrene,

Journalist, CA

Min, Frie funk.

Krifa

FTF, Lærere,

BUPL, DSA,

Socialpæd

Anm.: A-kasserne er grupperet sammen med a-kasser, der minder om hinanden, mens større repræsenterede a-kasser i data er beholdt for sig selv. Øvrige/ikke-

forsikrede inkluderer personer med oplyst a-kasse, hvilket også indebærer ikke-forsikrede personer, mens øvrige inkluderer FOA, FSA, Teknikerne BDA

og NNF. Den potentielle indsatsgruppe udgøres af alle dagpengemodtagere der påbegynder et VEU-kursus i perioden, mens den potentielle kontrolgruppe

udgøres af alle dagpengemodtagere, der påbegynder et dagpengeforløb i samme periode, men ikke påbegynder et VEU-kursus.

Kilde: DREAM, kursistregisteret VEUV og egne beregninger

4.6. Sammenfatning af den beskrivende analyse

Den beskrivende analyse viser overordnet, at der, som ventet, er forskelle i karakteristika for den potentielle

indsats- og kontrolgruppe, om end forskellene for hovedparten er relativt små. Indsatsgruppen er i gennemsnit

lidt ældre, har lidt flere børn, et lavere uddannelsesniveau, en større andel har en anden etnisk herkomst end

dansk og en større andel er mænd, sammenlignet med den potentielle kontrolgruppe. Endvidere er uddannel-

sesgraden forud for påbegyndelse af dagpengeforløbet større for kontrolgruppen sammenlignet med indsats-

gruppen, og der er forskelle i a-kassefordelingen for potentiel indsats- og kontrolgruppe. Ovennævnte indike-

rer, at områder med stor variation på tværs af de to grupper bør indgå i matching-modellen, når de endelige

For eksempel udgøres hovedparten af 3F af ufaglærte og faglærte, men der er også en del personer med videregående uddannelser, som de ikke

anvender i deres 3F-jobfunktion.

Byggefag: El, byg,

metal

Selvstændige /

lederernes

Det faglige hus

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

indsats- og kontrolgrupper er udvalgt, og at det på nogle områder vil give mening at matche eksakt, således at

indsats- og kontrolperson har ens karakteristika. Ved at se på beskæftigelsesfrekvenser er der små indikationer

af, at borgere i den potentielle indsatsgruppe i højere grad afgår til beskæftigelse sammenlignet med borgere,

der modtager anden aktivering.

5. Resultater af effektevaluering

I dette afsnit fremgår resultaterne af VEU-kursernes effekt på beskæftigelsesgraden hhv. et halvt, et, halvandet

og to år efter påbegyndelse af indsatsen. Først præsenteres de samlede resultater, og herefter fordelt på under-

grupper, for at undersøge, om der er forskel på effekterne for forskellige grupper af ledige. Foruden effekten

på beskæftigelsesgraden (andelen af uger i beskæftigelse), undersøges også uddannelsesgraden (andelen af

uger på SU), som beskrevet i boks 3. Uddannelsesgraden undersøges, da det forventes, at en række af VEU-

kurserne kan have betydning for, om borgeren efterfølgende vælger at søge ind på en SU-givende uddannelse.

I bilag 5 fremgår desuden resultater for to supplerende effektmål, hvor der frem for andelen af uger i beskæf-

tigelse ses på graden af beskæftigelse i den enkelte uge, og ses samlet på andelen af uger i beskæftigelse og

SU. Resultaterne understøtter resultaterne ved beskæftigelsesmålet, som præsenteres nedenfor.

5.1.Overordnede resultater

I afsnit 5.1.1 præsenteres effekter på beskæftigelsesgraden og i afsnit 5.1.2 effekter på uddannelsesgraden.

5.1.1. Effekter på beskæftigelsesgraden

Nedenfor præsenteres den akkumulerede beskæftigelsesgrad for indsatsgruppen relativt til kontrolgruppen

over tid. Det fremgår tydeligt, at der initialt er en stor fastholdelse, hvor beskæftigelsesgraden er lavere for

indsatsgruppen end for kontrolgruppen. Det første halve år efter indsatsen findes en signifikant negativ effekt

på -0,068, svarende til, at indsatsgruppen er 7,2 pct.-point

mindre

i beskæftigelse. Efter et år er effekten fortsat

signifikant negativ, men næsten halveret. Den akkumulerede effekt i løbet af det første år efter indsatsen er -

0,046, og indsatsgruppen er således 4,6 pct.-point mindre i beskæftigelse, sammenlignet med kontrolgruppen.

Effekten er fortsat signifikant negativ efter halvandet år, men ligger nu på 2,2 pct.-points forskel for de to

grupper. Efter to år er effekten ikke signifikant, og en eventuel positiv programeffekt har derved endnu ikke

overhalet en negativ fastholdelseseffekt, således at der samlet er tale om en positiv nettoeffekt. Som tidligere

nævnt, fremgår robusthedstests i bilag 4. Her findes overordnet tilsvarende resultater.

Tabel 5

Akkumuleret beskæftigelsesgrad for indsatsgruppen relativt til kontrolgruppen

�½ år

Beskæftigelsesgrad

-0,072***

(0,005)

1 år

-0,046***

(0,005)

1�½ år

-0,022***

(0,005)

2 år

-0,007

(0,005)

Anm.: * angiver 10 pct. signifikans niveau, ** angiver 5 pct. signifikans niveau, *** angiver 1 pct. signifikans niveau. Standardfejl er angivet i parentes, og er clustered på

id-nummer, da samme person kan være kontrol for flere indsatspersoner.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks kursistregister VEUV, befolkningsdata og uddannelsesdata og egne beregninger.

For at illustrere effekternes størrelse, fremgår beskæftigelsesgraden for hhv. indsats- og kontrolgruppe i peri-

oder over et halvt, et, halvandet og to år efter indsatsstart. I figuren fremgår også konfidensintervaller for

estimaterne. Det ses her, at beskæftigelsesgraden for indsatsgruppen ligger lavere end for kontrolgruppen det

første halvandet år efter påbegyndelse af VEU-kurset, men forskellen bliver mindre og mindre. Efter to år,

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

ligger de to grupper på niveau. Efter halvandet år svarer forskellen til, at indsatsgruppen er 9 dage mindre i

beskæftigelse i løbet af det første halvandet år, efter indsatsen påbegyndes.

Figur 7

Akkumuleret beskæftigelsesgrad for indsats- og kontrolgruppen i tid efter indsatsstart

Anm.: Standardfejl er clustered på id-nummer, da samme person kan være kontrol for flere indsatspersoner. Konfidensbånd omrammer estimaterne.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks kursistregister VEUV, befolkningsdata og uddannelsesdata og egne beregninger.

I figuren nedenfor fremgår beskæftigelsesfrekvensen i den enkelte uge et år før start på indsats, op til to år

efter. Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort som andelen af borgere i beskæftigelse i en given uge. Det skal

bemærkes, at der ikke i denne figur er undersøgt, om der er signifikant forskel på beskæftigelsesgraden i den

enkelte uge i mellem de to grupper. Den lodrette linje indikerer starttidspunktet for VEU-kurset. Figuren viser,

at kontrol- og indsatsgruppe har nær identiske beskæftigelsesfrekvenser i året forud for indsatsstart. I det første

års tid efter indsatsen, fremgår fastholdelsen i ledighed tydeligt. Efter ca. et år, skærer kurven for indsatsgrup-

pen over kontrolgruppens, og denne ligger efterfølgende på et lidt højere niveau. Forskellen imellem de to

kurver ligger herefter nogenlunde på samme niveau. At indsatsgruppen ser ud til at opleve et løft i beskæfti-

gelsesgraden allerede inden for det første år, indikerer at tidshorisonten på to år er passende, og at det ikke er

urimeligt at undersøge forskellen i mellem de to grupper over en længere tidshorisont, jf. afsnit 3.4. Som

figuren nedenfor illustrerer, er der heller ikke indikationer på udsving i forskellene længe efter at indsatsen har

fundet sted.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Figur 8

Beskæftigelsesfrekvenser for indsats- og kontrolgruppen før og efter indsatsstart

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen måler, hvor stor en andel af populationen, der er i beskæftigelse i den pågældende uge, uanset hvor mange timer personen har arbejdet.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks kursistregister VEUV, befolkningsdata og uddannelsesdata og egne beregninger.

5.1.2. Effekter på uddannelsesgraden

Som ovenfor nævnt, er det muligt, at VEU-kurser også kan have en effekt på afgangen til uddannelse. I tabellen

nedenfor fremgår derfor den akkumulerede uddannelsesgrad for indsatsgruppen relativt til kontrolgruppen, for

samme periode. Tabellen neden for viser, at der ikke findes signifikante forskelle i mellem de to grupper i

løbet af de første to år efter VEU-kurset påbegyndes. Der findes dog heller ingen signifikant negativ nettoef-

fekt.

Tabel 6

Akkumuleret uddannelsesgrad for indsatsgruppen relativt til kontrolgruppen

�½ år

Uddannelsesgrad

-0,001*

(0,001)

1 år

-0,0003

(0,001)

1�½ år

0,0004

(0,001)

2 år

0,001

(0,001)

Anm.: * angiver 10 pct. signifikans niveau, ** angiver 5 pct. signifikans niveau, *** angiver 1 pct. signifikans niveau. Standardfejl er angivet i parentes, og er clustered på

id-nummer, da samme person kan være kontrol for flere indsatspersoner. Personer, der ikke modtager SU i løbet af perioden, indgår i opgørelsen med en uddannelsesgrad

på 0.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks kursistregister VEUV, befolkningsdata og uddannelsesdata og egne beregninger.

For at illustrere effekternes størrelse, fremgår uddannelsesgraden for hhv. indsats- og kontrolgruppe i perioder

over et halvt, et, halvandet og to år efter indsatsstart. I figuren fremgår også konfidensintervaller for estima-

terne. Det fremgår tydeligt, at der er stort overlap i mellem indsats- og kontrolgruppe i løbet af hele perioden.

Efter to år er der indikationer på, at indsatsgruppen overhaler kontrolgruppen, men resultaterne er endnu ikke

signifikant forskellige fra hinanden.

52 uger før

48 uger før

44 uger før

40 uger før

36 uger før

32 uger før

28 uger før

24 uger før

20 uger før

16 uger før

12 uger før

8 uger før

4 uger før

Indsatsuge

4 uger efter

8 uger efter

12 uger efter

16 uger efter

20 uger efter

24 uger efter

28 uger efter

32 uger efter

36 uger efter

40 uger efter

44 uger efter

48 uger efter

52 uger efter

56 uger efter

60 uger efter

64 uger efter

68 uger efter

72 uger efter

76 uger efter

80 uger efter

84 uger efter

88 uger efter

92 uger efter

96 uger efter

100 uger efter

104 uger efter

Kontrol

Indsats

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Figur 9

Akkumuleret uddannelsesgrad for indsats- og kontrolgruppen i tid efter indsatsstart

Anm.: Standardfejl er clustered på id-nummer, da samme person kan være kontrol for flere indsatspersoner. Konfidensbånd omrammer estimaterne. Personer, der ikke

modtager SU i løbet af perioden, indgår i opgørelsen med en uddannelsesgrad på 0.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks kursistregister VEUV, befolkningsdata og uddannelsesdata og egne beregninger.

I figur 10 fremgår uddannelsesfrekvensen i den enkelte uge et år før start på indsats, op til to år efter. Uddan-

nelsesfrekvensen er opgjort, som andelen af borgere der modtager SU i en given uge. Igen skal det bemærkes,

at det ikke er undersøgt, om der er signifikant forskel på beskæftigelsesfrekvensen i mellem de to grupper i de

enkelte uger. Uddannelsesfrekvensen ligger på samme niveau for de to grupper, forud for indsats start. Allerede

efter ca. 4 måneder, ser det ud til at uddannelsesfrekvensen for indsatsgruppen overstiger kontrolgruppen.

Forskellen er stigende over tid, men som resultaterne indikerer, er forskellen ikke stor nok til at der kan måles

en signifikant forskel.

Figur 10

Uddannelsesfrekvenser for indsats- og kontrolgruppen før og efter indsatsstart

Anm.: Uddannelsesfrekvensen måler hvor stor en andel af populationen, der modtager SU i den pågældende uge. Personer, der ikke modtager SU i løbet af perioden, indgår

i opgørelsen med en uddannelsesgrad på 0.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks kursistregister VEUV, befolkningsdata og uddannelsesdata og egne beregninger.

52 uger før

48 uger før

44 uger før

40 uger før

36 uger før

32 uger før

28 uger før

24 uger før

20 uger før

16 uger før

12 uger før

8 uger før

4 uger før

Indsatsuge

4 uger efter

8 uger efter

12 uger efter

16 uger efter

20 uger efter

24 uger efter

28 uger efter

32 uger efter

36 uger efter

40 uger efter

44 uger efter

48 uger efter

52 uger efter

56 uger efter

60 uger efter

64 uger efter

68 uger efter

72 uger efter

76 uger efter

80 uger efter

84 uger efter

88 uger efter

92 uger efter

96 uger efter

100 uger efter

104 uger efter

Kontrol

Indsats

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

5.2.Resultater for subgrupper

Nedenfor præsenteres i afsnit 5.2.1 resultater for beskæftigelsesgraden på subgruppeniveau, og i afsnit 5.2.2

resultater for uddannelsesgraden på subgruppeniveau. Det skal dog bemærkes, at der ved subgruppeanalyser

kan være tale om nedbrydning i meget små grupper, hvorfor man skal være varsom med fortolkningen.

5.2.1. Resultater for subgrupper på beskæftigelsesgraden

I tabel 7 fremgår en fordeling på en række forskellige subgrupper. Det fremgår tydeligt, at der er stor forskel

på resultaterne på tværs af subgrupper. For næsten alle subgrupper er der en fastholdelse i ledighed efter et

halvt år. Efter et år er resultaterne lidt mere blandede. Effekterne er signifikant negative for en stor andel, mens

de for mænd, grundskole, KVU, bach., erhvervsrettede kurser, og kurser under 4 uger ikke er signifikante.

Estimaterne er dog fortsat negative for alle grupper. Derved er fastholdelsen større for f.eks. kvinder og for

personer, der tager lange VEU-kurser, mens den er mindre, for personer med grundskole som højest fuldførte

niveau.

For mænd er effekterne signifikante og

positive

efter to år (2 pct.-point), mens effekterne for kvinder er signi-

fikante og

negative

(4,3 pct.-point). Det kan muligvis forklares af forskelle imellem typen af kurser, der tages

af de to køn. En fordeling på herkomst viser tilsvarende estimater, som dog ikke er signifikant positive efter to

år.

En fordeling på uddannelsesniveau viser, at der efter to år kun findes positive estimater på beskæftigelsesgra-

den for personer, der har grundskole eller uoplyst som højest fuldførte niveau. Estimatet er dog ikke signifikant

på 5 pct. signifikansniveau. For personer med lang videregående uddannelse findes fortsat negative nettoef-

fekter efter halvandet år, og personerne er således fortsat fastholdt i ledighed.

Da en stor andel af indsatsgruppen er medlem af a-kassen 3F, er det undersøgt, om der er forskelle på tværs af

denne gruppe og den resterende del af populationen. For gruppen, der

ikke

er medlem af 3F, findes fortsat

signifikante negative effekter efter halvandet år, mens der for begge grupper findes negative, men ikke signi-

fikante, estimater efter to år.

En opdeling på de tre typer af VEU-kurser viser, at der er stor variation i effekten på beskæftigelse, alt efter

hvilket kursus borgeren deltager i. For borgere med kurser på det almene niveau, findes der tydelige signifi-

kante og negative effekter i hele perioden. Efter to år er effekten fortsat negativ på -0,10, svarende til, at ind-

satsgruppen er 10 pct. mindre i beskæftigelse, sammenlignet med kontrolgruppen. For videregående kurser er

effekterne fortsat signifikant negative efter halvandet år (-0,045), men ikke efter to år. Anderledes ser resulta-

terne dog ud, hvis man ser på dem, der har fået erhvervsrettede VEU-kurser (AMU). Her findes signifikante

positive effekter på beskæftigelsen efter to år på 0,021. Det svarer til, at indsatsgruppen er 2,1 pct. mere i

beskæftigelse, sammenlignet med indsatsgruppen.

En fordeling på kursuslængde viser også, at der er forskelle. Kurser der varer under 2 uger har positive og

signifikante effekter efter to år. For kurser over 5 uger, findes fortsat en signifikant negativ effekt efter to år,

hvor effekten er størst for kurser over 13 uger.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Tabel 7

Effekter på beskæftigelsesgraden for subgrupper

Andel

Kvinder

Mænd

44 pct.

56 pct.

�½ år

Køn

-0,109

***

(0,007)

-0,045

***

1 år

-0,089

***

(0,008)

-0,014

1�½ år

-0,062

***

(0,008)

0,008

(0,007)

0,007

(0,011)

-0,062

-0,021

2 år

-0,043

***

(0,008)

0,020

***

(0,007)

0,019

(0,011)

-0,038

(0,025)

-0,005

(0,007)

-0,023

(0,025)

-0,026

(0,020)

-0,139

(0,104)

-0,090

***

(0,024)

0,002

(0,006)

-0,038

***

(0,012)

-0,002

(0,007)

-0,015

(0,008)

-0,002

(0,010)

-0,009

(0,006)

-0,101

***

(0,013)

0,021

***

(0,006)

-0,021

(0,013)

0,020

(0,009)

0,011

(0,010)

-0,026

***

(0,009)

-0,140

***

(0,021)

(0,007)

Uddannelsesniveau

Grundskole eller uoplyst

Gymnasium

Erhvervsuddannelse

KVU

MVU

Bach.

LVU

27 pct.

5 pct.

52 pct.

4 pct.

7 pct.

< 1 pct.

5 pct.

-0,036

***

(0,010)

-0,086

-0,080

***

(0,007)

-0,012

(0,010)

-0,086

-0,047

***

(0,021)

***

(0,024)

***

(0,024)

***

(0,007)

-0,067

***

(0,025)

-0,099

***

(0,008)

-0,046

(0,026)

-0,074

***

(0,008)

-0,029

(0,026)

-0,046

(0,018)

-0,194

(0,093)

-0,135

***

(0,020)

-0,193

(0,101)

-0,123

***

(0,020)

-0,162

(0,105)

-0,110

***

(0,020)

Herkomst

Dansk

Anden herkomst

81 pct.

19 pct.

-0,069

***

(0,006)

-0,083

***

(0,023)

-0,038

***

(0,006)

-0,075

***

(0,024)

-0,013

(0,006)

-0,053

***

(0,010)

Anciennitet i dagpenge ved indsatsstart

Under 3 måneder

Over 3 måneder

61 pct.

39 pct.

-0,065

***

(0,006)

-0,084

***

(0,012)

-0,037

***

(0,007)

-0,059

***

(0,012)

-0,015

(0,007)

-0,034

***

(0,008)

Medlem af a-kassen 3F

Medlem af 3F

Ikke medlem af 3F

28 pct.

72 pct.

-0,059

***

(0,010)

-0,078

***

(0,006)

Type af VEU-kursus

Alment kursus

Erhvervsrettet kursus

Videregående kursus

16 pct.

68 pct.

16 pct.

-0,142

***

(0,010)

-0,045

***

(0,006)

-0,119

***

(0,008)

-0,033

***

(0,010)

-0,051

***

(0,006)

-0,143

***

(0,012)

-0,014

(0,006)

-0,080

***

(0,008)

-0,012

(0,010)

-0,027

***

(0,006)

-0,121

***

(0,012)

0,008

(0,007)

-0,045

***

(0,012)

Længde af VEU-kursus

Under 2 uger

Mellem 2-4 uger

Mellem 5-13 uger

Over 13 uger

35 pct.

27 pct.

32 pct.

5 pct.

-0,036

***

(0,008)

-0,040

-0,112

-0,216

***

(0,013)

-0,013

(0,009)

-0,014

(0,010)

-0,078

-0,206

***

(0,013)

0,008

(0,009)

0,001

(0,010)

-0,045

-0,174

***

(0,009)

***

(0,008)

***

(0,009)

***

(0,009)

***

(0,016)

(0,019)

(0,020)

Anm.: .: * angiver 10 pct. signifikans niveau, ** angiver 5 pct. signifikans niveau, *** angiver 1 pct. signifikans niveau. Standardfejl er angivet i parentes, og er clustered

på id-nummer, da samme person kan være kontrol for flere indsatspersoner.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks kursistregister VEUV, befolkningsdata og uddannelsesdata og egne beregninger.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

5.2.2. Resultater for subgrupper på uddannelsesgraden

I tabel 8 fremgår en fordeling på en række forskellige subgrupper. Ligesom for effekterne på beskæftigelses-

graden, er der variation på tværs af subgrupper, men for størstedelen af grupperne, findes ingen signifikante

effekter.

Fordelingen på uddannelse viser, at der kun findes signifikante resultater for personer med videregående ud-

dannelse. Her er effekterne positive og signifikante allerede efter et år. Efter to er effekten på 0,010. Det kan

formentlig forklares ved, at der er en relativt stor gruppe af personer med anden etnisk herkomst, som har en

lang videregående medbragt uddannelse, som tager almene kurser for at have mulighed for at opkvalificere sig

til muligheden for at tage en uddannelse i Danmark. Det underbygges af, at en stor andel af denne gruppe,

tager danskkurser.

Ligesom for effekterne på beskæftigelsesgraden, findes der også forskelle i effekterne, alt efter hvilken type

af VEU-kursus borgeren har taget. For VEU-kurser på det almene niveau findes positive og signifikante ef-

fekter allerede efter et år, og efter to år er effekten på 0,015, svarende til, at uddannelsesgraden for indsats-

gruppen er 1,5 pct.-point højere end for kontrolgruppen. For videregående kurser er estimaterne positive, men

ikke signifikante. For de erhvervsrettede AMU-kurser er estimaterne derimod negative over hele perioden,

men først signifikante efter et år. En fordeling på længde af VEU-kurset viser, at der kun findes signifikante

effekter for kurser der varer mere end 13 uger. Her er effekterne signifikante og positive efter et år, og er efter

to år på 0,024.

Tabel 8

Effekter på uddannelsesgraden for subgrupper

Andel

Kvinder

Mænd

44 pct.

56 pct.

�½ år

Køn

-0,001

(0,001)

-0,002

(0,001)

Uddannelsesniveau

Grundskole eller uoplyst

Gymnasium

Erhvervsuddannelse

KVU

MVU

Bach.

LVU

27 pct.

5 pct.

52 pct.

4 pct.

7 pct.

< 1 pct.

5 pct.

-0,002

(0,001)

-0,010

(0,006)

-0,001

(0,001)

0,001

(0,004)

0,001

(0,003)

0,000

(0,000)

0,003

(0,004)

Herkomst

Dansk

Anden herkomst

81 pct.

19 pct.

-0,001

(0,001)

-0,001

(0,002)

Anciennitet i dagpenge ved indsatsstart

Under 3 måneder

61 pct.

-0,003

(0,001)

-0,002

(0,001)

-0,001

(0,002)

-0,001

(0,002)

-0,0005

(0,001)

0,002

(0,002)

-0,0002

(0,001)

0,004

(0,002)

0,0001

(0,002)

0,007

(0,003)

-0,001

(0,002)

-0,010

(0,007)

-0,0004

(0,002)

0,002

(0,006)

0,004

(0,005)

0,010

(0,011)

0,009

1 år

0,001

(0,002)

-0,001

(0,001)

1�½ år

0,001

(0,002)

-0,0003

(0,002)

-0,0005

(0,002)

-0,007

(0,008)

0,00004

(0,002)

0,002

(0,007)

0,004

(0,006)

0,018

(0,017)

0,011

2 år

0,003

(0,002)

-0,0001

(0,002)

0,001

(0,002)

-0,007

(0,008)

0,0004

(0,002)

0,002

(0,007)

0,006

(0,006)

0,022

(0,022)

0,010

(0,005)

(0,004)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Andel

Over 3 måneder

39 pct.

�½ år

0,0002

(0,001)

Medlem af a-kassen 3F

1 år

0,002

(0,002)

-0,001

(0,002)

-0,0001

(0,001)

0,005

(0,004)

-0,002

0,002

(0,003)

-0,0005

(0,002)

-0,002

(0,002)

0,0004

(0,002)

0,007

(0,005)

1�½ år

0,003

(0,002)

0,0005

(0,002)

0,0003

(0,002)

0,010

***

(0,004)

-0,003

2 år

0,004

(0,002)

0,001

(0,002)

0,001

(0,002)

0,015

***

(0,004)

-0,003

(0,001)

0,005

(0,004)

-0,001

(0,002)

-0,002

(0,002)

0,002

(0,002)

0,024

***

(0,007)

Medlem af 3F

Ikke medlem af 3F

28 pct.

72 pct.

-0,002

(0,001)

-0,001

(0,001)

Type af VEU-kursus

Alment kursus

Erhvervsrettet kursus

Videregående kursus

16 pct.

68 pct.

16 pct.

-0,002

(0,003)

-0,002

(0,001)

-0,001

(0,002)

Længde af VEU-kursus

Under 2 uger

Mellem 2-4 uger

Mellem 5-13 uger

Over 13 uger

35 pct.

27 pct.

32 pct.

5 pct.

-0,0003

(0,001)

-0,002

(0,002)

-0,002

(0,001)

-0,006

(0,004)

(0,001)

0,004

(0,003)

-0,001

(0,002)

-0,002

(0,002)

0,002

(0,002)

0,015

(0,006)

Anm.: * angiver 10 pct. signifikans niveau, ** angiver 5 pct. signifikans niveau, *** angiver 1 pct. signifikans niveau. Standardfejl er angivet i parentes, og er clustered

på id-nummer, da samme person kan være kontrol for flere indsatspersoner. Personer, der ikke modtager SU i løbet af perioden, indgår i opgørelsen med en uddannelsesgrad

på 0.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks kursistregister VEUV, befolkningsdata og uddannelsesdata og egne beregninger.

5.3.Opsummering af resultater

Analysen af effekterne på beskæftigelsesgraden viser, at der er en fastholdelse i ledighed det første halvandet

år efter indsatsen. Effekterne er signifikante. Efter to år, er der ingen forskel på indsats- og kontrolgruppen.

Fordelingen på subgrupper viser, at der er stor forskel på tværs af grupperne. For kvinder findes signifikante

negative effekter, mens effekterne er signifikant positive for mænd. Typen af VEU-kursus har også stor be-

tydning, idet der findes signifikante negative effekter af kurser på det almene niveau, og signifikante positive

effekter af de erhvervsrettede kurser efter to år. Fordelingen på varighed viser, at det er de korte kurser der har

størst effekt på beskæftigelsesgraden. De samlede effekter på uddannelsesgraden er ikke signifikante i løbet af

de to år, men der findes signifikante resultater, når man ser på tværs af kursustyper. Her fremgår det, at der

findes signifikante positive effekter af kurser på det almene niveau efter halvandet år. Fordelingen på varighed

af VEU-kurset viser, at der kun findes signifikante effekter af kurser, der varer mere end 13 uger. Som tidligere

beskrevet, skal det bemærkes, at analysens resultater bør ses med det forbehold, at der er anvendt matching-

metoden, og der således er risiko for selektion på uobserverbare karakteristika, som det ikke er muligt at kon-

trollere for, der potentielt kan have betydning for resultaterne.

Resultaterne stemmer godt i tråd med Bolvig, Kristensen & Skipper (2017), som finder, at deltagelse i er-

hvervsrettet VEU har en stærk fastholdelse i løbet af det første år, men herefter opvejes af positive beskæfti-

gelseseffekter. Tilsvarende finder de, at ledige der deltager i almen VEU, ofte går i gang med en uddannelse i

det ordinære uddannelsessystem efterfølgende, hvilket er fint i tråd med de positive effekter der i denne analyse

findes på uddannelsesgraden af almene VEU-kurser. Endvidere er resultaterne også fint i tråd med Svarer og

Rosholm (2008), som finder at ordinær uddannelse forøger ledighedsperiodens varighed efter påbegyndt akti-

vering med ca. en halv uge. Da der er tale om et andet effektmål end anvendt i denne analyse, er det dog ikke

muligt at sammenligne effektstørrelsen direkte.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Litteraturliste

Bolvig, I., Kristensen, N., & Skipper, L. (2017):

”Effektevaluering

af voksen-og efteruddannelsesindsatsen”.

KORA.

Imai, K., King, G. & Stuart, E.A., (2008): ”Misunderstandings

between experimentalists and observationalists

about causal inference”,

Journal of the royal statistical society: series A

(statistics in society), 171(2) 481-502.

Kristensen, N., & Skipper, L. (2009):

”Effektanalyser

af voksenefteruddannelse: Analyse af individeffekter

samt cost-benefit-analyse”.

AKF.

Rosholm, M., & Svarer, M. (2020):

”Litteraturreview

og metaanlyse om uddannelsesindsatser for arbejds-

markedsparate ledige”.

METRICA.

Rosholm, M., & Svarer, M. (2008): ”The

threat effect of active labour market programmes”,

Scandinavian

Journal of Economics, 2008, 110(2) 385-401

Stuart, E. A. (2010): “Matching

methods for causal inference: A review and a look forward”,

Statistical sci-

ence: a review journal of the Institute of Mathematical Statistics, 25(1), 1.

Zubizarreta,

J. R., & Keele, L. (2017): “Optimal

multilevel matching in clustered observational studies: A case

study of the effectiveness of private schools under a large-scale voucher system”,

Journal of the American

Statistical Association, 112(518) 547-560.

DEA

(2020): ”Løneffekter

af videregående voksen- og efteruddannelse”.

Notat, august 2020, tænketanken

DEA

Trepartsudvalget (2006): ”

Livslang opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet

–

rapport fra Trepartsudval-

get

–

Bind 1: Den fremtidige voksen- og efteruddannelse”.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Bilag 1: Uddybende beskrivelse af matching-strategi

Matching

betegner en række metoder til at identificere en sammenlignelig gruppe af personer i henholdsvis

indsats- og kontrolgruppe. Metoden anvendes dermed til at udvælge en kontrolgruppe, som ligner indsatsgrup-

pen mest muligt baseret på observerbare karakteristika.

I denne analyse anvendes en kombination af eksakt og propensity score matching. Et eksakt match på en vari-

abel sikrer, at indsatsperson og den matchede kontrolperson er fuldstændig identiske. Dermed sikres perfekt

balance mellem indsats- og kontrolgruppen. Forudsætningen for at matche eksakt på flere baggrundsvariable

er derfor, at der for hver person i indsatsgruppen skal eksistere en person i kontrolgruppen med præcis samme

værdier for de variable, hvor der matches eksakt. Hvis det ikke er muligt at finde en sammenlignelig kontrol-

person, frasorteres indsatspersonen. Det er ikke hensigtsmæssigt af hensyn til både ekstern validitet og sam-

plestørrelse. Der er derfor et trade-off mellem at matche eksakt på flest mulige variable og bevare så mange

personer i indsatsgruppen som muligt.

I kombination med eksakt matching anvendes en

propensity score matching estimator.

Estimatoren modellerer

sandsynligheden for at deltage i ordningen på baggrund af information om baggrundskarakteristika. Derved

matches hver indsatsperson med en kontrolperson, som har samme forventede sandsynlighed for at deltage i

VEU-kurset baseret på de resterende baggrundsvariable, som indgår i matchingen. Hver indsatsperson matches

med én kontrolperson. Dette gøres ved brug af 1:1

Nearest Neighbor

algoritmen, som matcher én indsatsperson

med én kontrolperson, som ligger tættest på indsatspersonen. Matchingen gennemføres i statistikprogrammet

R med pakken MatchIt. Caliper er i Nearest Neighbor defineret som en andel af standardafvigelsen af pro-

pensity scoren. I robusthedsanalysen undersøges den valgte model også med en caliper specificeret til 0,1. I

matchingen kan en kontrolperson godt indgå flere gange, og således være kontrolperson for flere indsatsper-

soner. For at tage højde herfor, indgår clustered standardfejl, grupperet på id-nummer.

I tabel B1.1 fremgår en oversigt over de anvendte variable i matchingen:

Tabel B1.1

Oversigt over variable samt anvendelse i matching

Variabel

Køn

Beskrivelse

Indikatorvariabel. Tager værdien 1 hvis kvinde

Bemærkning

Matches eksakt

Alder

Civilstatus

Børn

Etnicitet

Geografisk placering

Måler alderen ved starttidspunktet for indplacering

Indikatorvariabel for samlivsstatus.

Tager værdien 1 hvis enlig.

Indikatorvariabel. Tager værdien 1 hvis forælder.

Indikatorvariabel for etnicitet. Tager værdien 1 for anden herkomst end dansk.

RAR-områder:

Hovedstaden, Bornholm, Fyn, Sjælland, Østjylland, Vestjylland, Nordjylland

Indgår i propensity score

Matches eksakt

Indgår i propensity score

Uddannelse

Indikatorvariabel for kategorierne grundskole, gymnasium, erhvervsuddannelse og vi-

deregående uddannelse. Ved de 7 niveauer opdeles videregående uddannelse i KVU,

MVU, bach. samt LVU.

Beskæftigelsesgrad 3 år forud for indplacering

Ydelsesgrad 3 år forud for indplacering

Uddannelsesgrad 3 år forud for indplacering (uger med SU)

Målet antallet af ledighedsforløb forud for indplacering

Indikatorvariabel som angiver medlemskab af de ni største a-kasser

samt ”anden”.

Matches eksakt på 4 eller 7 ni-

veauer

Indgår i propensity score

Matches eksakt på 5 niveauer

Indgår i propensity score

Matches eksakt

Beskæftigelsesgrad

Ydelsesgrad

Uddannelsesgrad

Antal ledighedsforløb

A-kasse

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Bilag 2. Balance

For at vurdere kvaliteten af matchingen, gennemføres en række balancetests. Tabellen nedenfor præsenterer

differencen mellem den standardiserede middelværdi (SMD) for alle baggrundsvariable for hhv. indsats- og

kontrolgruppen. I litteraturen vil man typisk se matchingen som succesfuld, hvis SMD ikke overstiger 0,2,

mens en mere konservativ grænse er 0,1 (Stuart, 2010, Zubizarreta & Keele, 2017). Det har tidligere været

udbredt at anvende t-test som balance-diagnostik. Det er imidlertid udeladt af denne analyse, da det vurderes

at være en uhensigtsmæssig metodik til at diagnosticere ubalancer (se eksempelvis Imai et al., 2008)

Tabel B2.1

Balancetest for den matchede population

Kontrolgruppe

Antal observationer

Kvinde

Alder

Forælder

Enlig

Anden herkomst

A-kasse akademikere

A-kasse 3F

A-kasse fag.

A-kasse bygge

A-kasse lærere

A-kasse Min Frie

A-kasse HK

A-kasse kristelig

A-kasse selvstændig

A-kasse anden

RAR Nordjylland

RAR Vestjylland

RAR Østjylland

RAR Sydjylland

RAR Fyn

RAR Sjælland

RAR Hovedstadsområdet

RAR Bornholm

Folkeskolen

Gymnasium

Erhvervsuddannelse

KVU

MVU

Bach.

LVU

Ydelsesgrad de seneste 3 år

Beskæftigelsesgrad de seneste 3 år

Uddannelsesgrad de seneste 3 år

Uddannelsesgrad 5 intervaller

Antal ledighedsforløb

Kilde: DREAM og egne beregninger.

9.015

0,44 (0,50)

44,52 (11,15)

0,70 (0,46)

0,36 (0,48)

0,19 (0,39)

0,05 (0,21)

0,28 (0,45)

0,07 (0,26)

0,05 (0,22)

0,06 (0,24)

0,06 (0,23)

0,10 (0,30)

0,13 (0,34)

0,14 (0,34)

0,06 (0,24)

0,13 (0,33)

0,06 (0,23)

0,14 (0,35)

0,09 (0,29)

0,15 (0,36)

0,29 (0,45)

0,01 (0,08)

0,27 (0,44)

0,05 (0,22)

0,52 (0,50)

0,04 (0,20)

0,07 (0,26)

0,00 (0,06)

0,05 (0,21)

0,19 (0,22)

0,74 (0,26)

0,02 (0,13)

1,10 (0,56)

1,08 (1,64)

Indsatsgruppe

9.015

0,44 (0,50)

44,99 (10,90)

0,70 (0,46)

0,35 (0,48)

0,19 (0,39)

0,05 (0,21)

0,28 (0,45)

0,07 (0,26)

0,05 (0,22)

0,06 (0,24)

0,06 (0,23)

0,10 (0,30)

0,13 (0,34)

0,14 (0,34)

0,06 (0,24)

0,16 (0,36)

0,07 (0,25)

0,14 (0,35)

0,15 (0,36)

0,09 (0,29)

0,13 (0,34)

0,25 (0,44)

0,01 (0,09)

0,27 (0,44)

0,05 (0,22)

0,52 (0,50)

0,04 (0,20)

0,07 (0,26)

0,00 (0,06)

0,05 (0,21)

0,18 (0,21)

0,75 (0,27)

0,02 (0,13)

1,10 (0,56)

0,96 (1,56)

< 0,001

0,042

0,008

0,019

< 0,001

0,089

0,045

0,015

0,031

0,006

0,047

0,076

0,012

< 0,001

0,060

0,044

0,003

< 0,001

0,079

SMD

t-test

er sensitiv ift. samplestørrelse og en reduktion i data vil således føre til flere insignifikante test. Dermed kan

t-testen

indikere at balancen

forbedres, selvom det omvendte reelt er tilfældet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Bilag 3: Visualisering af balance

Figur B3.1

Figur B3.2

Køn

Uddannelsesbaggrund

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks kursistregister VEUV, befolkningsdata og uddannelsesdata og egne beregninger.

Figur B3.3

Figur B3.4

Andel enlige

Andel forældre

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks kursistregister VEUV, befolkningsdata og uddannelsesdata og egne beregninger.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Figur B3.5

Figur B3.6

Aldersfordeling

Andel med anden herkomst

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks kursistregister VEUV, befolkningsdata og uddannelsesdata og egne beregninger.

Figur B3.7

Figur B3.8

Ydelsesgrad 3 år før

Antal ledighedsforløb

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks kursistregister VEUV, befolkningsdata og uddannelsesdata og egne beregninger.

Figur B3.9

Figur B3.10

Beskæftigelsesgrad 3 år før

Uddannelsesgrad 3 år før

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks kursistregister VEUV, befolkningsdata og uddannelsesdata og egne beregninger.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Bilag 4: Robusthedstjek

Tabel B4.1

Robusthed: Sammenligning af forskellige modeller

Variable der

matches eksakt på

Antal observationer i Ubalancerede

hver gruppe

variable

Effekt på beskæfti-

gelsesfrekvens

Et halvt år:

-0,072*** (0,004)

Et år:

-0,044*** (0,005)

Halvandet år:

-0,021*** (0,005)

To år:

-0,005

(0,005)

Effekt på beskæfti-

gelsesgrad

Et halvt år:

-0,051*** (0,004)

Et år:

-0,029*** (0,004)

Halvandet år:

-0,013*** (0,005)

To år:

-0,004

(0,005)

Et halvt år:

-0,046*** (0,004)

Et år:

-0,022*** (0,005)

Halvandet år:

-0,008

(0,005)

To år:

0,001

(0,005)

Et halvt år:

-0,055*** (0,004)

Et år:

-0,032*** (0,005)

Halvandet år:

-0,018*** (0,005)

To år:

-0,009*

(0,005)

Et halvt år:

-0,051*** (0,004)

Et år:

-0,030*** (0,005)

Halvandet år:

-0,017*** (0,005)

To år:

-0,008

(0,005)

Et halvt år:

-0,055*** (0,005)

Et år:

-0,034*** (0,005)

Halvandet år:

-0,016*** (0,005)

To år:

-0,007

(0,005)

Et halvt år:

-0,053*** (0,004)

Et år:

-0,033*** (0,005)

Halvandet år:

-0,015*** (0,005)

To år:

-0,006

(0,005)

Et halvt år:

-0,054*** (0,007)

Et år:

-0,027*** (0,008)

Halvandet år:

-0,011

(0,009)

To år:

0,001

(0,009)

Uddannelsesfrekvens Uddannelses-og be-

skæftigelsesfrekvens

Et halvt år:

-0,002** (0,001)

Et år:

-0,001

(0,001)

Halvandet år:

-0,0001

(0,001)

To år:

0,001

(0,001)

Et halvt år:

-0,002** (0,001)

Et år:

0,0004

(0,001)

Halvandet år:

0,002

(0,001)

To år:

0,003*

(0,002)

Et halvt år:

-0,002** (0,001)

Et år:

-0,0004

(0,001)

Halvandet år:

0,00002

(0,001)

To år:

0,0003

(0,001)

Et halvt år:

-0,001

(0,001)

Et år:

0,001

(0,001)

Halvandet år:

0,001

(0,001)

To år:

0,002

(0,001)

Et halvt år:

-0,001*

(0,001)

Et år:

-0,0003

(0,001)

Halvandet år:

0,0004

(0,001)

To år:

0,001

(0,001)

Et halvt år:

-0,002** (0,001)

Et år:

-0,0004

(0,001)

Halvandet år:

-0,0004

(0,001)

To år:

0,001

(0,001)

Et halvt år:

-0,003** (0,001)

Et år:

-0,003*

(0,002)

Halvandet år:

-0,003

(0,002)

To år:

-0,002

(0,002)

Et halvt år:

-0,074*** (0,004)

Et år:

-0,044*** (0,005)

Halvandet år:

-0,021*** (0,005)

To år:

-0,004

(0,005)

Et halvt år:

-0,070*** (0,005)

Et år:

-0,042*** (0,005)

Halvandet år:

-0,021** (0,005)

To år:

-0,007

(0,005)

Et halvt år:

-0,077*** (0,005)

Et år:

-0,046*** (0,005)

Halvandet år:

-0,023*** (0,005)

To år:

-0,006

(0,005)

Et halvt år:

-0,072*** (0,005)

Et år:

-0,043*** (0,005)

Halvandet år:

-0,023** (0,005)

To år:

-0,008

(0,005)

Et halvt år:

-0,074*** (0,005)

Et år:

-0,046*** (0,005)

Halvandet år:

-0,022

(0,005)

To år:

-0,006

(0,005)

Et halvt år:

-0,072*** (0,005)

Et år:

-0,046*** (0,005)

Halvandet år:

-0,022*** (0,005)

To år:

-0,007

(0,005)

Et halvt år:

-0,076*** (0,008)

Et år:

-0,043*** (0,008)

Halvandet år:

-0,020* (0,008)

To år:

-0,002

(0,008)

Model

(1)

Køn

Herkomst

A-kasse

11.615

(2)

Køn

Herkomst

A-kasse

RAR-område

8953

Et halvt år:

-0,067*** (0,005)

Et år:

Antal ledigheds- -0,043*** (0,005)

forløb (0,149) Halvandet år:

-0,023*** (0,005)

To år:

-0,010

(0,005)

Et halvt år:

-0,075*** (0,005)

Et år:

-0,046*** (0,005)

Halvandet år:

-0,023*** (0,005)

To år:

-0,007

(0,005)

(3)

Køn

Herkomst

A-kasse

Uddannelsesgrad (5 in-

tervaller)

11.049

(4)

Køn

Herkomst

RAR-område

Uddannelsesniveau (7

niveauer)

Uddannelsesgrad (5 in-

tervaller)

Herkomst

Køn

A-kasse

Uddannelsesniveau (7

niveauer)

Uddannelsesgrad (5

intervaller)

Køn

Herkomst

A-kasse

Uddannelsesniveau (4

niveauer)

Uddannelsesgrad (5 in-

tervaller)

Herkomst

Køn

A-kasse

Uddannelsesniveau (7

niveauer)

Uddannelsesgrad (5 in-

tervaller)

Caliper = 0,15

9154

Et halvt år:

-0,071*** (0,005)

Et år:

Antal ledigheds- -0,044*** (0,005)

forløb (0,12)

Halvandet år:

-0,024*** (0,005)

To år:

-0,010*

(0,005)

Et halvt år:

-0,072*** (0,005)

Et år:

-0,046*** (0,005)

Halvandet år:

-0,022*** (0,005)

To år:

-0,007

(0,005)

Et halvt år:

-0,072*** (0,005)

Et år:

-0,046*** (0,005)

Halvandet år:

-0,022*** (0,005)

To år:

-0,007

(0,005)

Et halvt år:

-0,073*** (0,008)

Et år:

-0,040*** (0,008)

Halvandet år:

-0,017**

(0,008)

To år:

0,0001

(0,008)

(5)

9015

(6)

9480

(7)

3452

Anm.: * angiver 10 pct. signifikans niveau, ** angiver 5 pct. signifikans niveau, *** angiver 1 pct. signifikans niveau. Caliper angiver antallet af standardafvi-

gelser for afstandsmålet hvorfra der skal trækker kontroller. Standardfejl er angivet i parentes, og er clustered på id-nummer, da samme person kan være

kontrol for flere indsatspersoner.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks kursistregister VEUV, befolkningsdata og uddannelsesdata og egne beregninger.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Bilag 5: Supplerende resultater

–

beskæftigelsesgraden på den intensive margin

I tabel B5.1 præsenteres et supplerende effektmål i forlængelse af de to effektmål, der præsenteres i afsnit 5.

I dette effektmål ses der på beskæftigelsesgraden i den enkelte uge, frem for andelen af uger i beskæftigelse,

dvs. dette effektmål belyser den intensive margin.

Tabel B5.1

Effekter på beskæftigelsesgraden (den intensive margin)

Andel

I alt

100 pct.

�½ år

Samlede resultater

-0,055***

(0,005)

Køn

Kvinder

Mænd

44 pct.

56 pct.

-0,083

***

(0,006)

-0,033

***

(0,006)

Uddannelsesniveau

Grundskole eller uoplyst

Gymnasium

Erhvervsuddannelse

KVU

MVU

Bach.

LVU

27 pct.

5 pct.

52 pct.

4 pct.

7 pct.

< 1 pct.

5 pct.

-0,021

(0,008)

-0,052

***

(0,018)

-0,065

-0,061

***

1 år

-0,034***

(0,005)

-0,070

***

(0,007)

-0,006

(0,007)

-0,002

(0,010)

-0,041

(0,022)

-0,040

***

1�½ år

-0,016***

(0,005)

-0,054

***

(0,008)

0,014

(0,008)

0,010

(0,010)

-0,024

(0,023)

-0,019

2 år

-0,007

(0,006)

-0,042

***

(0,008)

0,021

***

(0,008)

0,015

(0,010)

-0,005

(0,024)

-0,011

(0,008)

-0,032

(0,029)

-0,009

(0,019)

0,011

(0,117)

-0,055

(0,024)

-0,002

(0,006)

-0,017

(0,011)

0,002

(0,007)

-0,019

0,002

-0,001

(0,010)

-0,009

(0,007)

-0,072

***

(0,012)

0,016

(0,007)

-0,028

(0,014)

0,014

(0,009)

-0,002

(0,010)

(0,007)

***

(0,007)

-0,041

(0,026)

-0,057

***

(0,018)

-0,027

(0,101)

-0,083

***

(0,021)

-0,029

***

(0,006)

-0,045

***

(0,010)

-0,025

***

(0,007)

-0,046

-0,025

***

(0,008)

-0,032

(0,028)

-0,030

(0,019)

0,001

(0,113)

-0,073

***

(0,023)

-0,012

(0,006)

-0,025

(0,011)

-0,007

(0,007)

-0,029

***

(0,023)

-0,073

***

(0,016)

-0,031

(0,079)

-0,089

***

(0,018)

Herkomst

Dansk

Anden herkomst

81 pct.

19 pct.

-0,053

***

(0,005)

-0,057

***

(0,009)

Anciennitet i dagpenge ved indsatsstart

Under 3 måneder

Over 3 måneder

61 pct.

39 pct.

-0,048

***

(0,006)

-0,065

-0,048

Medlem af 3F

Ikke medlem af 3F

28 pct.

72 pct.

***

-0,007

-0,004

(0,010)

-0,021

***

Medlem af a-kassen 3F

-0,039

***

(0,009)

-0,061

***

-0,018

(0,010)

-0,040

***

(0,005)

Type af VEU-kursus

Alment kursus

Erhvervsrettet kursus

Videregående kursus

16 pct.

68 pct.

16 pct.

-0,103

***

(0,009)

-0,035

***

(0,006)

-0,098

***

(0,011)

-0,009

(0,006)

-0,068

***

(0,013)

-0,009

(0,008)

-0,015

(0,009)

(0,006)

-0,085

***

(0,011)

0,009

(0,007)

-0,044

***

(0,013)

0,008

(0,009)

-0,005

(0,010)

(0,006)

-0,088

***

(0,011)

Længde af VEU-kursus

Under 2 uger

Mellem 2-4 uger

35 pct.

27 pct.

-0,026

***

(0,008)

-0,036

***

(0,008)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Andel

Mellem 5-13 uger

Over 13 uger

32 pct.

5 pct.

�½ år

-0,083

-0,146

***

1 år

-0,057

-0,127

***

1�½ år

-0,033

-0,087

***

2 år

-0,019

(0,009)

-0,064

***

(0,020)

(0,007)

***

(0,008)

***

(0,009)

***

(0,014)

(0,017)

(0,019)

Anm.: * angiver 5 pct. signifikans niveau, ** angiver 1 pct. signifikans niveau, *** angiver 0,1 pct. signifikans niveau. Standardfejl er angivet i parentes, og er clustered

på id-nummer, da samme person kan være kontrol for flere indsatspersoner.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks kursistregister VEUV, befolkningsdata og uddannelsesdata og egne beregninger.

Figur B5.1

Beskæftigelsesgrad (intensiv margin) for indsats- og kontrolgruppen før og efter indsatsstart

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Anm.: Uddannelsesfrekvensen måler hvor stor en andel af populationen, der modtager SU i den pågældende uge.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks kursistregister VEUV, befolkningsdata og uddannelsesdata og egne beregninger.

Bilag 6: Supplerende resultater

–

samlet effekt på beskæftigelses- og uddannelsesgrad

I tabel B6.1 præsenteres endnu et supplerende effektmål i forlængelse af de to effektmål, der præsenteres i

afsnit 5. I dette effektmål ses der samlet på andelen af uger i beskæftigelse eller SU.

Tabel B6.1

Effekter på samlet uddannelses- og beskæftigelsesgrad

Andel

I alt

100 pct.

�½ år

Samlede resultater

-0,074

(0,005)

Køn

Kvinder

Mænd

44 pct.

56 pct.

-0,110

***

(0,007)

-0,047

***

Grundskole eller uoplyst

Gymnasium

52 uger før

48 uger før

44 uger før

40 uger før

36 uger før

32 uger før

28 uger før

24 uger før

20 uger før

16 uger før

12 uger før

8 uger før

4 uger før

Indsatsuge

4 uger efter

8 uger efter

12 uger efter

16 uger efter

20 uger efter

24 uger efter

28 uger efter

32 uger efter

36 uger efter

40 uger efter

44 uger efter

48 uger efter

52 uger efter

56 uger efter

60 uger efter

64 uger efter

68 uger efter

72 uger efter

76 uger efter

80 uger efter

84 uger efter

88 uger efter

92 uger efter

96 uger efter

100 uger efter

104 uger efter

Kontrol

Indsats

1 år

-0,046

***

(0,005)

-0,088

***

(0,008)

-0,014

1�½ år

-0,022

***

(0,005)

-0,061

***

(0,008)

0,008

(0,007)

0,007

(0,011)

-0,069

***

2 år

-0,006

(0,005)

-0,040

***

(0,008)

0,020

***

(0,007)

0,020

(0,011)

-0,045

(0,025)

(0,007)

Uddannelsesniveau

27 pct.

5 pct.

-0,038

***

(0,010)

-0,096

***

(0,007)

-0,013

(0,010)

-0,096

***

(0,021)

(0,024)

(0,025)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Andel

Erhvervsuddannelse

KVU

MVU

Bach.

LVU

52 pct.

4 pct.

7 pct.

< 1 pct.

5 pct.

�½ år

-0,081

***

1 år

-0,048

***

1�½ år

-0,021

***

2 år

-0,004

(0,007)

-0,020

(0,025)

-0,021

(0,020)

-0,117

(0,102)

-0,079

***

(0,024)

0,002

(0,006)

-0,031

(0,012)

-0,002

(0,007)

-0,011

(0,008)

-0,002

(0,010)

-0,008

(0,006)

-0,087

***

(0,013)

0,018

***

(0,006)

-0,016

(0,013)

0,019

(0,009)

0,009

(0,010)

-0,023

***

(0,009)

-0,116

***

(0,021)

(0,007)

-0,066

***

(0,025)

-0,098

***

(0,007)

-0,044

(0,026)

-0,070

***

(0,007)

-0,027

(0,025)

-0,042

(0,018)

-0,194

(0,093)

-0,132

***

(0,020)

-0,183

(0,100)

-0,114

***

(0,020)

-0,144

(0,103)

-0,100

***

(0,021)

Herkomst

Dansk

Anden herkomst

81 pct.

19 pct.

-0,070

***

(0,006)

-0,084

***

(0,024)

-0,038

***

(0,006)

-0,074

***

(0,024)

-0,014

(0,006)

-0,049

***

(0,010)

Anciennitet i dagpenge ved indsatsstart

Under 3 måneder

Over 3 måneder

61 pct.

39 pct.

-0,067

***

(0,006)

-0,084

***

(0,012)

-0,039

***

(0,007)

-0,057

***

(0,012)

-0,016

(0,007)

-0,031

***

(0,008)

Medlem af a-kassen 3F

Medlem af 3F

Ikke medlem af 3F

28 pct.

72 pct.

-0,061

***

(0,010)

-0,079

***

(0,006)

Type af VEU-kursus

Alment kursus

Erhvervsrettet kursus

Videregående kursus

16 pct.

68 pct.

16 pct.

-0,144

***

(0,011)

-0,046

***

(0,006)

-0,119

***

(0,008)

-0,034

***

(0,010)

-0,052

***

(0,006)

-0,137

***

(0,012)

-0,016

(0,006)

-0,078

***

(0,008)

-0,012

(0,010)

-0,026

***

(0,006)

-0,111

***

(0,012)

0,005

(0,006)

-0,041

***

(0,012)

Længde af VEU-kursus

Under 2 uger

Mellem 2-4 uger

Mellem 5-13 uger

Over 13 uger

35 pct.

27 pct.

32 pct.

5 pct.

-0,036

***

(0,008)

-0,042

-0,114

-0,222

***

(0,013)

-0,014

(0,009)

-0,016

-0,078

-0,200

(0,013)

0,007

(0,009)

-0,001

(0,010)

-0,044

-0,158

***

(0,009)

***

(0,010)

***

(0,008)

***

(0,009)

***

(0,009)

***

(0,016)

(0,020)

Anm.: * angiver 5 pct. signifikans niveau, ** angiver 1 pct. signifikans niveau, *** angiver 0,1 pct. signifikans niveau. Standardfejl er angivet i parentes, og er clustered

på id-nummer, da samme person kan være kontrol for flere indsatspersoner.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks kursistregister VEUV, befolkningsdata og uddannelsesdata og egne beregninger.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Anm.: Uddannelsesfrekvensen måler hvor stor en andel af populationen, der modtager SU i den pågældende uge.

Kilde: DREAM, Danmarks Statistiks kursistregister VEUV, befolkningsdata og uddannelsesdata og egne beregninger.

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

Samlet uddannelses- og beskæftigelsesfrekvens for indsats- og kontrolgruppen før og efter indsatsstart

Figur B6.1

52 uger før

48 uger før

44 uger før

40 uger før

36 uger før

32 uger før

28 uger før

24 uger før

20 uger før

16 uger før

12 uger før

8 uger før

4 uger før

Indsatsuge

4 uger efter

8 uger efter

12 uger efter

16 uger efter

20 uger efter

24 uger efter

28 uger efter

32 uger efter

36 uger efter

40 uger efter

44 uger efter

48 uger efter

52 uger efter

56 uger efter

60 uger efter

64 uger efter

68 uger efter

72 uger efter

76 uger efter

80 uger efter

84 uger efter

88 uger efter

92 uger efter

96 uger efter

100 uger efter

104 uger efter

Kontrol

Indsats