BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 364
Offentligt

Jobrotationsvikarers

beskæftigelse

EFFEKTANALYSE

En kvantitativ analyse af hvorvidt jobrotationsvikariater fører til øget

beskæftigelse

April 2021

Viden og Analyse / Julie Marie Nielsen (JMNI) og Lisbeth Palmhøj Nielsen (LPN)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Sammenfatning

Jobrotationsordningen har eksisteret i sin nuværende form siden 2006 og er en af flere forskellige aktive

indsatser i beskæftigelsessystemet. Med jobrotationsordningen kan virksomheder få tilskud til ansættelse af en

vikar, mens de efteruddanner deres ansatte. På den måde sikres opkvalificering af de ansatte, og at

virksomheden får vikardækning, samtidig med at ledige får erhvervserfaring, således at alle parter på sigt står

bedre på arbejdsmarkedet.

Analysen belyser udelukkende jobrotationsvikarer, der kommer fra dagpenge, selvom målgruppen for

jobrotation er større. Formålet med analysen er at fastslå, hvorvidt jobrotationsordningen øger beskæftigelsen

blandt ledige dagpengemodtagere, både på kort og langt sigt. Selvom der potentielt kunne være gevinster af

indsatsen både for ansatte i uddannelse, såvel som jobrotationsvikarer, undersøges kun effekten for

jobrotationsvikarer. I analysen undersøges jobrotationsforløb over en treårig periode mellem 1. januar 2015 til

31. december 2017

. I denne periode er der i alt 6.357 personer, som indgår i et jobrotationsforløb.

Rapporten indledes med en beskrivelse af jobrotationsvikarerne og munder ud i en effektanalyse. I den

beskrivende del sammenlignes jobrotationsvikarerne med en

potentiel kontrolgruppe.

Den potentielle

kontrolgruppe er dagpengemodtagere, som har lige så lang dagpengeanciennitet som de ledige, der er i et

jobrotationsvikariat i perioden (indsatsgruppen), og som har en indplaceringsdato i dagpenge i samme kvartal.

Gruppen er en

potentiel

sammenligningsgruppe til vikarerne, når effektanalysen skal udføres, da det først skal

undersøges, om der er eventuelle systematiske forskelle mellem de to grupper, som der bør tages særlige

hensyn til i effektanalysen.

Resultater fra den beskrivende analyse

Om jobrotationsvikarer viser den beskrivende analyse følgende:



Der er en overvægt af

kvindelige

jobrotationsvikarer, hvor ca. tre ud af fire er kvinder.

Fire ud af fem af jobrotationsvikarerne er

faglærte,

og der er en lille overvægt af erhvervsuddannede.

Omkring halvdelen af vikarerne har en forudgående

anciennitet

i dagpengesystemet på mere end et år,

selvom man kan indgå som jobrotationsvikar allerede efter et halvt års ledighed.

Et typisk jobrotationsforløb varer omkring 6 måneder, men der er også en del kortere forløb, hvorfor

den gennemsnitlige varighed af et vikariat er 17 uger.

Jobrotation er mest udbredt i RAR-området Nordjylland.

70 pct. af jobrotationsforløbene foregår i branchen for

Offentlig administration, undervisning og

sundhed.

Sammenligning af potentiel kontrolgruppe og jobrotationsvikarer

Den beskrivende analyse undersøger om den potentielle kontrolgruppe adskiller sig systematisk fra

jobrotationsvikarerne, og viser følgende:



Aldersmæssigt ligner vikarerne den potentielle kontrolgruppe.

Før påbegyndelse af dagpenge ligner de to grupper hinanden på både beskæftigelses-, uddannelses-,

dagpenge-, sygedagpenge- og selvforsørgelsesgrad.

Fra målretningsinitiativerne i forbindelse med beskæftigelsesreformen igangsættes med start januar 2015 og før ordningen igen

ændres i 2018.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen



I løbet af deres dagpengeforløb har ledige i et jobrotationsvikariat oftere været i aktivering, og særligt

oftere i virksomhedsrettet indsats, sammenlignet med den potentielle kontrolgruppe.

Metode og vigtige antagelser i effektanalysen

Effektanalysen tager udgangspunkt i den statistiske metode

matching.

Da man ikke kan observere, hvordan

borgerens beskæftigelse ville have udviklet sig, hvis borgeren

ikke

havde været i et jobrotationsforløb, er det

nødvendigt at finde en kontrolgruppe

–

dvs. en gruppe af personer med samme adfærd som borgerne i

jobrotation

ville

have haft, hvis de ikke havde været vikarer. Metoden tildeler hver enkelt jobrotationsvikar en

kontrolpersonen, som ligner så meget som muligt, ud fra det tilgængelige data. Forskellen mellem vikarers og

kontrolgruppens beskæftigelse tilskrives da jobrotationsvikariatet.

En central antagelse i matching er, at der ikke er udtalte

uobserverbare forskelle

på indsats- og kontrolgruppe,

som kan påvirke, hvem der påbegynder et et forløb. I effektanalysen sammenlignes de to grupper på en række

forskellige observerbare karakteristika, som f.eks. demografi, uddannelse, forudgående beskæftigelse- og

ydelsesanciennitet, a-kasse og RAR område. Derudover betinges der også på, at kontrolgruppen

ikke

er i anden

aktivering ved indsatsstart, for at sandsynliggøre at kontrolgruppen faktisk kunne have påbegyndt ordningen

på det pågældende tidspunkt.

De to grupper er ens på næsten alle observerbare karakteristika, men man bør dog være opmærksom på, at der

kan være selektioner på uobserverbare karakteristika. For eksempel kan man forestille sig, at der er nogle

personer, der selekterer ind i ordningen som har en højere intrinsisk motivation for at finde et arbejde. Denne

selektion vil medføre at der er en forskel på de to grupper, og vil

–

i dette tilfælde

–

formodentlig få resultaterne

til at fremstå mere positive, end det reelt er tilfældet. En anden type af selektion kunne være, at

jobrotationsordningen er en mere langsigtet strategi, som folk kun overvejer, hvis de i forvejen er fjernt fra

arbejdsmarkedet. Det vil modsat betyde, at resultaterne fremstår mere negative, da indsatsgruppen vil være

svagere end kontrolgruppen. Analysens resultater bør læses med ovenstående usikkerheder in mente.

Resultater af effektanalysen

I effektanalysen belyses en periode fra jobrotationsforløbet påbegyndes og to år frem, inddelt i halvårs

intervaller, for både at fastslå effekterne på kort og længere sigt. Der ses på følgende effekter:

Fastholdelseseffekt.

Effekten som findes under deltagelse i indsatsen er en fastholdelseseffekt. Effekten af

aktive indsatser er ofte negativ på kort sigt, fordi de personer som deltager i indsatsen

fastholdes

i dagpenge, i

stedet for at søge job.

Programeffekt.

Effekten som findes efter indsatsen er afsluttet. Spørgsmålet er, om indholdet i vikariatet i form

af tilknytning til arbejdspladsen og oplæring,

programeffekten,

opvejer den fastholdelseseffekt, som indsatsen

har haft indledningsvist.

Nettoeffekt.

Den samlede effekt af indsatsen. Nettoeffekten sammenholder fastholdelses- og programeffekten

og måler derved den akkumulerede effekt. Er denne positiv, opvejer programeffekten fastholdelseseffekten.

Vi er interesserede i nettoeffekten af jobrotation, som måles over tid, og der findes følgende akkumulerede

effekter:



Jobrotationsvikarer har i gennemsnit 8,1 pct.-point

mindre

beskæftigelse end kontrolgruppen i det

første halve år efter vikariatet påbegyndes, hvilket viser, at der er en fastholdelse ved indsatsen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen



Et år efter vikariatet påbegyndes, har jobrotationsvikarerne en beskæftigelsesgrad som er marginalt

højere

(1,2 pct.-point) sammenlignet med kontrolgruppen, hvilket indikerer, at en positiv

programeffekt har indhentet den negative fastholdelseseffekt, således et nettoeffekten samlet er

positiv.

Efter halvandet år er jobrotationsvikarer 4 pct.-point

mere

i beskæftigelse sammenlignet med

kontrolgruppen, og efter 2 år er beskæftigelsesgraden 4,9 pct.-point højere for indsatsgruppen.

Resultaterne viser derved, at der er positive effekter af indsatsen, og at effekterne øges over tid i takt

med at den indledende fastholdelse fylder relativt mindre.

Omsættes beskæftigelsesgraden til uger, svarer det til, at indsatsen øger beskæftigelsen signifikant svarende til

lidt under 5 ugers merbeskæftigelse over en toårig periode. Størrelsen på effekten ligger godt i tråd med andre

studier af beskæftigelsesindsatser (Card, Kluve & Weber, 2018). Metastudiet finder, at beskæftigelsesindsatser

øger sandsynligheden for at komme i arbejde med 3-5 pct. point målt 1-2 år efter indsatsen afsluttes.

For at undersøge om jobrotationsordningen virker bedre for nogle grupper end andre, undersøges også effekter

fordelt på køn, herkomst, faglærte/ufaglærte, anciennitet i dagpengesystemet, beskæftigelse det seneste år og

om vikariatet er i en privat eller offentlig virksomhed. Analysen viser, at der for alle undergrupper er negative

nettoeffekter det første halve år efter jobrotationsvikariatets start men positive og stigende effekter i løbet af

halvandet og to år efter. For enkelte subgrupper, er der allerede positive effekter efter et år, hvilket dog ikke

slår igennem på den samlede effekt. Subgruppeanalyserne viser, at:



Der er større positive effekter for personer langt fra arbejdsmarkedet, målt på om personerne har været

i beskæftigelse det seneste år før indsatsstart samt om personerne har mere end et års anciennitet i

dagpengesystemet.

Der er større positive effekter for personer med anden etnisk herkomst end dansk end for etniske

danskere.

Der er større effekter for ledige med ansættelse i private virksomheder

Der er større positive effekter for mænd end for kvinder



For alle undergrupper er der dog en negativ nettoeffekt af indsatsen det første halve år efter indsatstart men

positive effekter efter halvandet og to år. I nogle af subgrupperne er kun et lille antal personer (f.eks. personer

med anden etnisk herkomst end dansk) og samtidig øger subgruppeanalyser risikoen for at identificere falsk

positive resultater, hvorfor man skal være forsigtig med fortolkningen af disse resultater.

1. Indledning

Den nuværende jobrotationsordning blev indført med Velfærdsaftalen i 2006 med virkning fra 1. januar 2007.

Formålet med ordningen er at tilskynde virksomheder til at opkvalificere deres medarbejdere, samtidig med at

ledige får konkret erhvervserfaring ved at vikariere for de medarbejdere, der opkvalificeres.

Jobrotationsordningen adskiller sig dermed fra andre aktive indsatser ved potentielt at have to positive

gevinster. Det er billigere for arbejdsgiveren at efteruddanne sine medarbejdere, og den ledige kommer tættere

på virkeligheden på en konkret arbejdsplads. Formålet med denne analyse er at undersøge om

jobrotationsordningen øger beskæftigelsen blandt ledige dagpengemodtagere. De potentielle opkvalificerings-

effekter for de ansatte, som de ledige vikarierer for, belyses ikke i denne analyse

Data forbinder ikke jobrotationsvikaren til den enkelte ansatte, der vikarieres for, og der findes ikke på nuværende tidspunkt data

for ansatte som efteruddannes tilknyttet jobrotationsordningen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

I afsnit 1.1 gennemgås kortfattet ændringerne af ordningen i forbindelse med beskæftigelsesreformen (2014)

og aktivitetsudviklingen. I afsnit 1.2 præsenteres analysens opbygning. I bilag 1 findes en oversigt over de

seneste ændringer af jobrotationsordningen.

1.1. Målretning af ordningen med beskæftigelsesreformen (2014)

Jobrotationsordningen blev målrettet med fire initiativer fra beskæftigelsesreformen, som trådte i kraft 1.

januar 2015. Baggrunden for initiativerne var at reducere en utilsigtet stigning i de samlede årlige udgifter til

jobrotation i perioden 2007-2014. De fire initiativer indebar, at:



Varigheden af jobrotationstilskud blev afkortet fra 12 til 6 måneder

Kravet til forudgående ledighed blev hævet fra 3 til 6 måneder

Statsrefusionen til arbejdsgiveren blev reduceret fra 100 til 60 pct.

Kombinerede elev- og lærlingeforløb med jobrotationsforløb blev afskaffet permanent

Aktiviteten er faldet kraftigt efter de fire målretningsinitiativer, som det ses i figur 1, der viser udviklingen i

antal personer i jobrotationsforløb i perioden 2014-2018. Aktiviteten stabiliserer sig i 2017 og 2018, hvor den

fluktuerer omkring 500 personer i jobrotation hver uge.

Figur

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.1

Udvikling i antal jobrotationsvikarer i perioden 2014-2018 i interval af uger

7.000

6.000

Målretning

ikrafttræden 1. januar

2015

Antal personer

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

januar

2014

Kilde: DREAM og egne beregninger.

1.2. Analysens opbygning

Afsnit 2 indeholder en kort litteraturgennemgang, både ift. generelle effekter af den aktive beskæftigelses-

indsats og mere specifikt for jobrotationsforløb. I afsnit 3 præsenteres data og metode, hvor udfaldsmål og

identifikationsstrategi for kontrolgruppen beskrives, herunder matching-metoden. I afsnit 4 sammenlignes

personer i jobrotation med ledige personer, der ikke har været i jobrotation. I afsnit 5 præsenteres resultaterne

af effektevalueringen, både samlet set og for forskellige subgrupper.

2. Litteraturgennemgang: Effekter af den aktive beskæftigelsesindsats

Jobrotation er en virksomhedsrettet indsats, hvor jobrotationsvikaren får konkret erhvervserfaring, og de

lovmæssige rammer omkring ordningen er unikke for det danske ledighedssystem. Overordnet set, varierer

januar

2015

januar

2016

januar

2017

januar

2018

januar

2019

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

indsatser til ledige væsentligt i forhold til geografi, indhold, varighed og hvem der får tilbudt indsatsen, og det

er derfor en udfordring at finde indsatser, som er direkte sammenlignelige med jobrotationsordningen i

Danmark. Nedenfor præsenteres derfor hovedsageligt et meta-studie, hvor man har undersøgt de samlede

effekter af aktive beskæftigelsesindsatser, et dansk studie af virksomhedsrettede indsatser fra 2011, samt et

dansk studie, som specifikt omhandler jobrotationsordningen før lovændringen i 2015. Før 2015 kunne

virksomheder have vikarer for medarbejdere i lærlinge- og elevforløb. Det betød, at for et uddannelsesforløb

på flere år, kunne en virksomhed have op til flere jobrotationsvikarer. Efter omlæggelsen i 2015 er det ikke

længere muligt, og evalueringer af ordningen foretaget før 2015 skal derfor ses med forbehold for, at

arbejdsgivere brugte ordningen til at erstatte elever og lærlinges arbejdskraft med fuld refusion.

I en metaanalyse af mere end 200 af de nyeste studier, som evaluerer de aktive beskæftigelsesindsatser,

konkluderer Card, Kluve og Weber (2018), at gennemsnitseffekten på beskæftigelsen på kort sigt efter endt

indsats ofte er nul eller tæt på nul, men at effekten 2-3 år efter indsatsernes afslutning er positiv. Effekterne

opdeles efter indsatstype, og der findes størst positive og stigende effekter efter endt indsats af praktik og

indsatser i den private sektor. Studiet findes også, at effekten af indsatserne varierer med målgruppen, med

større positive effekter for kvinder og langtidsledige.

Rosholm og Svarer (2011) evaluerer den virksomhedsrettede aktivering. De finder, at der generelt er positive

beskæftigelseseffekter af virksomhedsrettede indsatser, på baggrund af empirisk analyse af arbejdsmarkeds-

forsøget

”Hurtigt

i gang”,

forløbsdata, samt

en gennemgang af den danske og internationale litteratur.

Derudover finder analysen, at virksomhedsrettede indsatser i private virksomheder har størst effekt, hvorimod

der både er resultater der peger på negativ og positiv nettoeffekt af offentlige virksomhedsrettede indsatser.

Ved brug af dynamisk matching undersøger Sørensen & Nielsen Arendt (2014), om deltagere i jobrotation

hurtigere kommer i beskæftigelse, har en højere beskæftigelsesandel og højere lønindkomst end

kontrolgruppen. Analysen finder, at ledige fastholdes i ledighed i den periode, hvor personen er i jobrotation,

men at man herefter ser en stigende afgang til beskæftigelse efter endt forløb. Ledige uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse og ledige, der deltager i

offentlige

jobrotationsforløb, finder

signifikant hurtigere beskæftigelse sammenlignet med kontrolgruppen. At effekten kun findes i den offentlige

sektor kan muligvis forklares ved, at virksomheder i den private sektor, før reformen i 2015, i høj grad havde

jobrotationsvikarer ansat for medarbejdere i flerårige uddannelsesforløb; lærlinge- og elevforløb.

3. Data og metode

Analysen bygger på en række datakilder beskrevet i boks 1 nedenfor. I afsnit 3.1 beskrives den potentielle

kontrolgruppe, og til at undersøge om jobrotationsordningen har effekter på beskæftigelsen anvendes metoden

matching,

som beskrives nærmere i afsnit 3.2. Afsnit 3.3 præsenterer de anvendte effektmål, og afsnit 3.4 de

forbehold der er ved analysen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Boks 1

Data og definitioner

Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM anvendes som datagrundlag til at opgøre dagpengemodtagere,

indplaceringsdato, aktivering, anciennitet i dagpenge forud for jobrotationsforløb, afslutning af jobrotationsforløb,

beskæftigelse samt alder, herkomst og bopælskommune. De resterende beskrivende variable stammer i Danmarks

Statistiks befolknings- og uddannelsesregistre. Alle anvendte karakteristika er listet i Bilag 2.

I analysen følges alle personer, der påbegyndte et jobrotationsforløb i løbet af 2015-2017, og som ikke tidligere har

været i et jobrotationsforløb. Borgerne følges to år fra påbegyndelsen af jobrotationsforløbet. Borgerne følges to år

fra påbegyndelsen af jobrotationsforløbet.

I denne analyse anvendes beskæftigelsesgraden over hhv. �½, 1, 1�½ og 2 år efter påbegyndt jobrotationsforløb som

udfaldsmål for efterfølgende beskæftigelse. Beskæftigelsesgraden er defineret som de samlede timer i beskæftigelse

i perioden og tager dermed højde for, at personer kan gå ind og ud af beskæftigelse.

3.1. Potentiel kontrolgruppe

Forud for effektanalysen, udføres en beskrivende analyse af borgere, som har været i jobrotation,

sammenlignet med borgere, som på baggrund af deres anciennitet i dagpengesystemet har haft samme

mulighed for at indgå i et jobrotationsforløb. Gruppen af personer, som potentielt kunne indgå i et forløb, men

som ikke har været i et forløb, betegnes den

potentielle kontrolgruppe.

Det centrale med denne delanalyse er at kortlægge, hvorvidt de to grupper ligner hinanden, for at undersøge

om der er særlige karakteristika, der bør tages højde for i effektanalysen. En mere detaljeret beskrivelse af den

potentielle kontrolgruppe kan findes i bilag 2.

3.2. Matching som metode

Når man skal beregne effekter af at deltage i et aktivt tilbud, vil man gerne vide, hvilken adfærd personen

havde haft, hvis personen

ikke

havde deltaget i tilbuddet. Det er desværre ikke muligt at observere begge

situationer. En løsning er at finde en person, der ligner personen i jobrotation så meget som muligt, på en række

karakteristika, således at personen har samme sandsynlighed for at deltage i tilbuddet. Hvis det antages, at den

eneste forskel i mellem de to personer er, at den ene har været i et jobrotationsforløb, og den anden ikke har,

kan forskellen i mellem de to personers adfærd (i dette tilfælde efterfølgende beskæftigelse) tilskrives

jobrotationsordningen. Metoden hedder matching, fordi man ved denne metode

matcher

ledige i et

jobrotationsvikariat (indsatsgruppen) med andre ledige, der ligner dem mest muligt (kontrolgruppen), se Boks

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Boks 2

Metode: Matching

I denne analyse anvendes en kombination af

Exact Matching

Propensity Score Matching

til at udvælge en

kontrolgruppe, der ligner indsatsgruppen. I analysen er der taget højde for, at personer i kontrolgruppen ikke

modtager et andet tilbud i den uge, hvor indsatspersonen starter i jobrotation, samt at personerne var på dagpenge

i ugen før. Dermed skulle kontrolpersonen have lige mulighed for at være blevet tilbudt et jobrotationsforløb. I

regressionerne anvendes clustered standardfejl (på id-nummer), da en kontrolperson kan være kontrol for flere

indsatspersoner.

Ved

Exact matching

betinges på at kontrolgruppen skal ligne indsatsgruppen helt præcist. I denne analyse betinges

på at personer i indsats- og kontrolgruppe skal have indplacering i dagpengesystemet i samme kvartal og år, samme

anciennitet i dagpengesystemet, lige lang tid mellem indplacering og start i indsats, samme køn og etnisk herkomst,

samt være identisk på, om de har været i en virksomhedsrettet indsats det sidste halve år før start i jobrotation.

Propensity Scoren

beregner hver persons sandsynlighed for at modtage indsatsen, ud fra de resterende udvalgte

karakteristika, som ikke indgår i den eksakte matching. Først estimeres alle personers sandsynlighed for at modtage

indsatsen, og herefter matches personer fra indsatsgruppen med personer fra den potentielle kontrolgruppe, som

har den samme sandsynlighed (eller den tættest på) for at modtage indsatsen. De matchede personer, som ikke har

modtaget en indsats, udgør kontrolgruppen.

3.3.

Effektmål

Forskellen i mellem de to grupper opdeles i forskellige typer af effekter, se Boks 3 nedenfor:

Boks 3

Typer af effekter

Fastholdelseseffekt

Afspejler effekten af aktiveringen under aktiveringsforløbet, og er navngivet således, fordi effekten typisk vil være

negativ, da aktiveringen optager tid og dermed fastholder borgeren i ledighed.

Programeffekt

Efter et afsluttet forløb kan man måle effekten af indholdet i aktiveringen/programmet. Denne effekt er ofte positiv,

da langt de fleste aktiveringsforløb øger borgerens evner på den ene eller anden måde.

Nettoeffekt

Effekten beskriver hvorvidt de eventuelle positive programeffekter opvejer de negative fastholdelseseffekter, dvs.

om indsatsen i dette tilfælde øger beskæftigelsen for borgeren.

Effektmålene skal forstås relativt til kontrolgruppen, som i praksis modtager en blanding af andre aktive tilbud.

Det er en del af den danske beskæftigelsespolitik, at der gives beskæftigelsesindsatser med en relativ høj

frekvens, særligt inden for det første år i ledighed, og det er ikke muligt at sortere personer fra, som modtager

andre tilbud uden at have en meget lille sammenligningsgruppe tilbage. Denne hypotetiske gruppe ville

desuden sandsynligvis være selekteret, da der er en vis pligt til at deltage i aktive tilbud under et

dagpengeforløb.

Det vil altså sige, at det i analysen

ikke

muligt at måle effekten af jobrotationsforløbet op

i mod ingen indsats, da kontrolpersonen på et senere eller tidligere tidspunkt kan modtage en anden indsats,

dog

ikke

på det tidspunkt, hvor indsatspersonen påbegynder indsats.

3.4. Vigtige antagelser og forbehold ved metoden

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

I matching er en central antagelse, at alle de karakteristika, som kan være afgørende for, om en person

modtager et jobrotationsforløb eller ej, inkluderes. Det er selvsagt en hård antagelse, men med de omfattende

registerdata vurderes det, at analysen kommer så tæt på, som det er muligt. Dertil kommer, at matching-

metodens troværdighed er betydeligt højere hvis det, som her, er muligt at observere de enkelte individer over

tid, da uobserverede karakteristika således kan opfanges i tidligere perioders observationer.

Det er dog vigtigt

at pointere, at der fortsat kan være en risiko for selektioner på uobserverbare karakteristika, selv om de to

grupper er ens på næsten alle observerbare karakteristika. Analysens resultater bør læses med ovenstående

overvejelser in mente. Essentielt for at skabe sammenlignelighed er det, at det er muligt at finde en person,

som ligner personen i jobrotation tilstrækkeligt. I bilag 4 fremgår såkaldte

balancetests,

som viser hvor ens

ledige i et jobrotationsvikariat (indsatsgruppen) gennemsnitligt er med ledige, som ikke indgår i jobrotation

(kontrolgruppen).

Det viser sig at være udfordrende, at finde en stor nok kontrolgruppe som har præcis samme fordeling på

geografisk placering og A-kasser

. Derfor er i bilag 5 fremvist robusthedstests, hvor der er hhv. løsnet op og

strammet op på forskellige antagelser, og som understøtter, at matchingen er retvisende. På denne baggrund

vurderes det, at resultaterne af effektanalysen kan tolkes som egentlige effekter af jobrotationsordningen,

snarere end udslag af andre forhold. Det bør dog også pointeres, at 70 pct. af jobrotationsforløbene foregår i

branchen for ”Offentlig

Administration, undervisning og sundhed”,

hvilket kan være udtryk for, at en bestemt

type af ledige selekteres til at modtage indsatsen.

4. Beskrivende analyse

I dette afsnit præsenteres en række karakteristika for personer i jobrotationsvikariater sammenlignet med den

potentielle kontrolgruppe. Formålet er at undersøge om personer, der modtager et jobrotationsforløb, afviger

fra eller ligner andre dagpengemodtagere, som også potentielt kunne være blevet tilbudt et jobrotationsforløb.

Eventuelle forskelle kan indikere, at en bestemt type dagpengemodtager får tilbudt jobrotationsvikarforløb,

hvilket der efterfølgende kan tages højde for i effektanalysen.

4.1. Kort om jobrotationsforløbene

Det mest almindelige jobrotationsforløb varer omkring 26-27 uger, jf. figur 2, men der også er en del kortere

forløb, hvilket giver en gennemsnitlig varighed på knap 17 uger. Omkring hver fjerde jobrotationsforløb

foregår i privat regi. Langt de fleste forløb (70 pct.) finder dog sted i branchen for

Offentlig administration,

undervisning og sundhed.

Den næststørste branche er

Handel og transport,

hvor ca. 12 pct. af

jobrotationsforløbene foregår. En fuld liste over brancher fremgår af bilag 3.

Eksempelvis er foregående års arbejdsmarkedstilknytning eller indkomst for den enkelte ledige givetvis et godt mål for ellers

uobserverbare karakteristika så som motivation for at arbejde.

For at forsøge at tage højde for problemerne med at matche på geografi, indgår den kommunale ledighedsprocent som proxy for at

personerne står overfor samme type arbejdsmarked.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Figur 2

Antal uger i jobrotation for nye forløb 2015-2017 (indsatsgruppen)

900

800

700

Antal personer

600

500

400

300

200

100

Antal uger

Anm.: Antal uger i et sammenhængende jobrotation for nye forløb påbegyndt 2015-2017 for dagpengemodtagere. Hvis personen

ikke

er i jobrotationsforløb i fire

uger i træk, anses forløbet som afbrudt. Selvom forløbene maksimalt kan vare 26 uger, kan der være lidt upræcis afslutning af forløb i data, og de forløb som løber

over 28 uger kan være nye forløb, hvor det fire-ugers afbrydelseskriterium ikke er opfyldt mellem de to forløb.

Kilde: DREAM og egne beregninger.

Loven tilsiger, at en dagpengemodtager tidligst kan begynde som jobrotationsvikar efter seks måneders

ledighed. I figur 3 er illustreret frekvenser af anciennitet på dagpenge i perioden op til at personen begynder

som jobrotationsvikar. De fleste forløb starter efter ca. seks måneders anciennitet som dagpengemodtagere,

men en stor andel har længere forløb forud for aktiveringen. Den gennemsnitlige anciennitet i dagpenge er 34

uger forud for jobrotationsforløbet.

Figur 3

Dagpengeanciennitet forud for jobrotationsforløb

J:\VOA\2Vidensteam\Tilgængelig

200

180

160

140

Antal med

anciennitet over

134 uger

Antal personer

120

100

Anm.: Antal ugers dagpengeanciennitet forud for jobrotation siden indplacering. At nogle personer har færre end 26 ugers anciennitet, som man skal have for at komme i et

jobrotationsforløb, kan skyldes uger med selvforsørgelse eller andre ydelser, som også tæller med, når anciennitet i ledighed beregnes. Der indgår ikke personer, som har

modtaget kontanthjælp i det seneste halve år op til start på jobrotationsforløb, da analysen udelukkende beskæftiger sig med dagpengeforløb. Personer, der har modtaget

dagpenge i mere end to år, kan f.eks. være personer der har arbejdet i løbet af dagpengeperioden, og derved forlænget den, eller personer, der har været på deltids-dagpenge.

Kilde: DREAM og egne beregninger.

100

103

106

109

112

115

118

121

124

127

130

133

Uger

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

4.2. Demografi og uddannelse

Kønsfordelingen er ujævn mellem indsats- og potentiel kontrolgruppe, jf. tabel 1. Kvinder udgør 73 pct. af

indsatsgruppen, men blot 55 pct. af den potentielle kontrolgruppe. Der er en overvægt af personer med dansk

herkomst i begge grupper, hhv. 87 pct. af indsatsgruppen og 77 pct. af den potentielle kontrolgruppe.

Aldersfordelingen er nogenlunde ens i de to grupper med en gennemsnitsalder på 39 år. Ca. 47 pct. af

indsatsgruppen er mellem 30 og 50 år gamle, mens 24 pct. er over 50 år og 30 pct. er under 30 år.

Aldersfordelingen for den potentielle kontrolgruppe er nogenlunde tilsvarende. I indsatsgruppen har 44 pct.

hjemmeboende børn, mens det kun er 35 pct. af den potentielle kontrolgruppe.

Tabel 1

Demografi og uddannelse

Indsats

Kvinder

Dansk herkomst

Alder (gns.)

Under 30 år

Mellem 30 og 50 år

Over 50 år

Har hjemmeboende børn

Gift/Samboende

Personer i alt

73 pct.

87 pct.

39 år

29 pct.

47 pct.

24 pct.

44 pct.

39 pct.

6.357

Potentiel kontrol

55 pct.

77 pct.

39 år

30 pct.

45 pct.

25 pct.

35 pct.

38 pct.

144.513

Anm.: Indsatsgruppen indeholder udelukkende personer, som ikke tidligere har været i et jobrotationsforløb. Personer som tidligere har været i jobrotation optræder hverken

i indsatsgruppe eller potentiel kontrolgruppe. Se nærmere beskrivelse af den potentielle kontrolgruppe i bilag 2.

Kilde:

DREAM, e-indkomst, og Danmarks Statistiks registre BOERN og UDDA, samt egne beregninger.

Fordelingen af den højeste fuldførte uddannelse for de to grupper fremgår af figur 4. Indsatsgruppen består i

høj grad af ufaglærte med grundskole som højest fuldførte uddannelse, og herudover personer med en

erhvervsfaglig eller mellemlang videregående uddannelse. Det samme billede tegner sig for den potentielle

kontrolgruppe mht. grundskole og erhvervsfaglige uddannelser, men der er en højere andel af den potentielle

kontrolgruppe, der har en bachelor eller en lang videregående uddannelse.

Figur 4

Højest fuldførte uddannelse for indsats og potentiel kontrolgruppe

Lange videregående uddannelser, inkl. PhD

Bacheloruddannelser

Mellemlange videregående uddannelser

Korte videregående uddannelser

Adgangsgivende uddannelsesforløb

Erhvervsfaglige uddannelser

Gymnasiale uddannelser

Grundskole

Uoplyst

Indsats

10%

Potentiel kontrol

20%

30%

40%

Anm.:

Indsatsgruppen indeholder udelukkende personer, som ikke tidligere har været i et jobrotationsforløb. Personer som tidligere har været i jobrotation optræder

hverken i indsatsgruppe eller potentiel kontrolgruppe.

Kilde:

DREAM, e-indkomst, og Danmarks Statistiks registre BOERN og UDDA, samt egne beregninger.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

4.3. Beskæftigelses- og ydelseshistorik

I tabel 2 ses det, at forløbet op til dagpengeforløbet i gennemsnit er stort set identisk for indsats- og potentiel

kontrolgruppe. Begge grupper har været i beskæftigelse omkring halvdelen af tiden og 1/5 af tiden i

uddannelse.

Tabel 2

Ydelses- og beskæftigelseshistorik

Personer i alt

Historik fra indplacering på dagpenge og 5 år tilbage

Beskæftigelsesgrad

Uddannelsesgrad

Dagpengegrad

Selvforsørgelsesgrad

SDP- & jobafklaringsgrad

Anden ydelsesgrad

Indsats

6.357

52 pct.

19 pct.

10 pct.

6 pct.

5 pct.

8 pct.

Potentiel kontrol

144.513

52 pct.

20 pct.

8 pct.

7 pct.

4 pct.

8 pct.

Anm.:

Indsatsgruppen indeholder udelukkende personer, som ikke tidligere har været i et jobrotationsforløb. Personer som tidligere har været i jobrotation optræder hverken

i indsatsgruppe eller potentiel kontrolgruppe. Beskæftigelsesgrad, uddannelsesgrad, dagpengegrad, selvforsørgelsesgrad, sygedagpenge- og jobafklaringsgrad samt anden

ydelsesgrad er alle målt i perioden primo 2012 til personens indplaceringsdato i det dagpengeforløb op til indsats.

Kilde:

DREAM, e-indkomst, og Danmarks Statistiks registre BOERN og UDDA, samt egne beregninger.

4.4. Forudgående aktivering

Der er forskel på, hvilken aktivering de to grupper har fået

inden

indsatsgruppen påbegynder et

jobrotationsforløb, mens de har modtaget omtrent lige meget aktivering det første halve år af deres

dagpengeforløb, jf. tabel 3. I begge grupper har 66 pct. modtaget en aktiv indsats. Omkring 32 pct. af

indsatsgruppen har modtaget en virksomhedsrettet indsats i løbet af de første seks måneders dagpengeforløb,

mens det er 24 pct. af den potentielle kontrolgruppe. Blandt indsatsgruppen har 21 pct. modtaget en

virksomhedsrettet indsats i offentligt regi, mens det kun er 8 pct. af den potentielle kontrolgruppe. Antallet af

uger i aktivering er samlet set næsten det samme for de to grupper. Det konkluderes ud fra tabel 2, at det er

nødvendigt at kontrollere for forudgående aktivering i effektanalysen, når der skal udvælges en endelig

kontrolgruppe.

Tabel 3

Aktiveringshistorik

Indsats

Personer i alt

Aktivering første seks måneder fra indplacering

Har været i aktiv indsats i alt

Virksomhedsrettet indsats

Virksomhedsrettet - privat

Virksomhedsrettet - offentlig

Anden aktivering

Aktiveringsgrad første seks måneder fra indplacering

Gns. antal uger

6.357

66 pct.

32 pct.

11 pct.

21 pct.

49 pct.

4,1 uger

Potentiel kontrol

144.513

66 pct.

24 pct.

16 pct.

8 pct.

53 pct.

4,2 uger

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Anm.: Indsatsgruppen indeholder udelukkende personer, som ikke tidligere har været i et jobrotationsforløb. Personer som tidligere har været i jobrotation optræder

hverken i indsatsgruppe eller potentiel kontrolgruppe. Virksomhedsrettede indsatser dækker over løntilskud og virksomhedspraktik fra indplacering til den dag de opnår 6

måneders anciennitet i dagpenge.

Kilde: DREAM, e-indkomst, og Danmarks Statistiks registre BOERN og UDDA, samt egne beregninger.

4.5. Geografi

Geografisk placerer 27 pct. af indsatsgruppen sig i Nordjylland jf. figur 5. Omkring 27 pct. placerer sig i RAR-

områderne Sjælland og Hovedstaden, mens der er færrest personer, som er bosat i RAR-områderne Fyn,

Vestjylland og Bornholm. Blot 10 pct. af den potentielle kontrolgruppe placerer sig i Nordjylland mens

størstedelen er placeret i Hovedstaden. Figur 5 afspejler altså, at indsats- og potentiel kontrolgruppe er skævt

geografisk fordelt. Dette kan være fordi, at man på udvalgte tidspunkter tildeler en stor gruppe et

jobrotationsforløb, hvis kommunen f.eks. opkvalificerer en større gruppe medarbejdere. For at kompensere for

at man ikke kan finde matches i egen kommune, indgår kommunens ledighedsprocent som en proxy for adgang

til arbejdsmarkedet. Gennemsnitsalderen er nogenlunde ens fordelt for indsats- og potentiel kontrolgruppe på

geografisk placering, jf. figur B.2 i bilag.

Figur 5

RAR områder

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Indsats

Potentiel kontrol

Bornholm

Hovedstaden

Østjylland

Anm.:

Indsatsgruppen indeholder udelukkende personer, som ikke tidligere har været i et jobrotationsforløb. Personer som tidligere har været i jobrotation optræder hverken

i indsatsgruppe eller potentiel kontrolgruppe.

Kilde:

DREAM, e-indkomst, og Danmarks Statistiks registre BOERN og UDDA, samt egne beregninger.

4.6. A-kasser

A-kassetilhørsforholdet siger noget om, hvilken branche den ledige har arbejdet i før påbegyndelse af

dagpengeforløbet. Fordelingen af A-kasse tilhørsforhold i figur 6 viser, at der er flest medlemmer fra

indsatsgruppen organiseret i FOA, BUPL, 3F og HK. De fire A-kasser organiserer omkring halvdelen af

indsatsgruppen. Personer fra den potentielle kontrolgruppe er mest organiseret i 3F, HK, Akademikernes A-

kasse og Kristelig fagforening. At en tredjedel af indsatsgruppen er organiseret i FOA og BUPL, hvor kun 8

pct. af indsatsgruppen er organiseret, kan have indflydelse på beskæftigelseseffekterne af jobrotation, hvis

indsatspersonerne arbejder i brancher, hvor det er lettere at finde arbejde. Der bør derfor kontrolleres for a-

kasse i effektanalysen.

Nordjylland

Sydjylland

Sjælland

Vestjylland

Fyn

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Figur 6

A-kasse fordeling

18%

16%

14%

12%

10%

Indsats

Potentiel kontrol

Funk. og Tjm.s

Fælles

Fag og Arbejdes

(FOA)

HK/Danmarks

Selvst.

Erhv.drivende

Min A-kasse

Kristelig

Socialpæd.

Landsdæk.

Magistrenes

Nær.- og

Nyd.mid.arb.

Børne- og U.pæd.

Landsd.

Metalarbejdernes

Det Faglige Hus

Danske

Sundhedsorg.

Anm.:

Indsatsgruppen indeholder udelukkende personer, som ikke tidligere har været i et jobrotationsforløb. Personer som tidligere har været i jobrotation optræder hverken

i indsatsgruppe eller potentiel kontrolgruppe.

Kilde:

DREAM, e-indkomst, og Danmarks Statistiks registre BOERN og UDDA, samt egne beregninger.

4.7. Sammenfatning af den beskrivende analyse

Sammenfattende kan det ud fra den beskrivende statistik konkluderes, at indsatsgruppen afviger fra den

potentielle kontrolgruppe på flere områder, som det er nødvendigt at kontrollere for i den endelige udvælgelse

af kontrolgruppen. Indsatsgruppen består bl.a. af langt flere kvinder, flere med dansk herkomst og en større

andel har børn. Derudover er der flere i indsatsgruppen med en historik i offentlige virksomhedsrettede tilbud

og færre i private sammenlignet med den potentielle kontrolgruppe. Geografisk placerer langt størstedelen af

indsatsgruppen sig i Nordjylland, mens størstedelen blandt den potentielle kontrolgruppe placerer sig i

hovedstadsområdet. A-kassefordelingen er også skæv på de to grupper, og så er der en lille overvægt af

erhvervsuddannede i indsatsgruppen. I de første seks måneder af deres dagpengeforløb, har indsats- og

kontrolgruppen nogenlunde den samme mængde aktivering, men af lidt forskellig type. De to grupper har dog

samme aldersfordeling, og når man ser tilbage forud for indplacering i dagpengeforløbet, har de to grupper

gennemsnitligt været lige lang tid i beskæftigelse, uddannelse eller modtaget andre ydelser.

5. Resultater af effektevaluering

I dette afsnit fremgår resultaterne af jobrotationsvikariatets effekt på beskæftigelsesgraden hhv. et �½, 1, 1�½ og

2 år efter påbegyndelse af indsatsforløbet. Der fremstilles både samlede resultater, samt resultater fordelt på

en række undergrupper, for at undersøge, om jobrotationsordningen er særligt gavnlig for nogle grupper af

ledige. Resultaterne viser, at jobrotationsordningen generelt øger beskæftigelsen.

Jobrotationsforløb medfører, som de fleste andre aktiver indsatser, en fastholdelse i ledighed på kort sigt (inden

for det første halve år), men halvandet år efter forløbets start har indsatsgruppen en højere beskæftigelsesgrad

end kontrolgruppen. Det indikerer, at der er en positiv programeffekt, som er stigende over den toårige periode,

der evalueres. Det betyder at det (forventede) positive udbytte af at være jobrotationsvikar (programeffekten)

overstiger den negative effekt af at blive fastholdt i indsatsen (fastholdelseseffekten) mellem et år og halvandet

Danmarks Læreres

Fælles

Akademikernes

Ledernes

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

år efter forløbets start. Det er vigtigt at sammenholde begge effekter for at finde den samlede effekt af

jobrotationsforløbet (nettoeffekten). I det følgende gennemgås resultaterne samlet og fordelt på en række

undergrupper.

5.1 Jobrotation øger beskæftigelsen over tid

Resultaterne af analysen fremgår af tabel 4, hvor det ses, at beskæftigelsesgraden stiger mere over tid for

indsatsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Det betyder, at et jobrotationsvikarforløb samlet set øger

beskæftigelsen for dagpengemodtagere.

I den første periode på et halvt år lige efter start i jobrotation fastholdes vikarerne i ledighed, hvorfor

beskæftigelsesgraden er 8,1 pct. -point signifikant

lavere

for indsatsgruppen end for kontrolgruppen. Da et

gennemsnitligt jobrotationsforløb varer knap 17 uger, er det forventeligt med en vis fastholdelse, og den

negative nettoeffekt er således ikke overraskende. Efter et år er der dog indikationer på, at der er en positiv

programeffekt af jobrotationsforløbet, som har indhentet fastholdelsen af indsatsen. Beskæftigelsesgraden for

indsatsgruppen er 1,2 pct.-point højere end for kontrolgruppen, men differencen er ikke signifikant på et 5 pct.

signifikansniveau. Nettoeffekten er dog signifikant positiv efter halvandet år, hvor beskæftigelsesgraden er 4

pct.-point signifikant

højere

for indsatsgruppen, og to år efter er beskæftigelsesgraden 4,9 pct.-point signifikant

højere for indsatsgruppen.

Der er altså positive signifikante netto-beskæftigelseseffekter af et

jobrotationsforløb fra halvandet år og op til mindst to år efter indsatsens start. De positive effekter svarer til 3

uger gennemsnitlig merbeskæftigelse inden for halvandet år og knap 5 uger inden for to år.

Tabel 4

Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad (akkumuleret)

�½ år

Beskæftigelsesgrad

-0,081***

(0,006)

1 år

0,012*

(0,007)

1�½ år

0,040***

(0,007)

2 år

0,049***

(0,007)

Anm.: Indsatsgruppen indeholder udelukkende personer, som ikke tidligere har været i et jobrotationsforløb. Personer som tidligere har været i jobrotation optræder hverken

i indsatsgruppe eller potentiel kontrolgruppe. * angiver 10 pct. signifikans niveau, ** angiver 5 pct. signifikans niveau, *** angiver 1 pct. signifikans niveau. Standardfejl

er clustered på id-nummer, da en kontrol kan være kontrolpersoner for flere indsatspersoner, og er angivet i parentes. Antal observationer: 9.028.

Kilde: DREAM, e-indkomst, og Danmarks Statistiks registre BOERN og UDDA, samt egne beregninger.

For at illustrere effekternes størrelse, viser figur 7 beskæftigelsesgraden for hhv. indsats- og kontrolgruppen i

perioder over �½, 1, 1�½ og 2 år efter indsatsstart. Estimaterne er omgivet af konfidensintervaller. Både indsats-

og kontrolgruppens beskæftigelsesgrad stiger, men som allerede beskrevet stiger beskæftigelsesgraden mere

for jobrotationsvikarerne.

I Bilag 6 præsenteres også resultater 2 �½ år fra indsatsstart. Her er forskellen 5,8 pct. Det er ikke overraskende at den

positive effekt vokser en smule, da den indledende fastholdelseseffekts betydning er relativt mindre over en længere

tidshorisont.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Figur 7

Akkumuleret beskæftigelsesgrad for indsats- og kontrolgruppen i tid efter indsatsstart

Anm.: Indsatsgruppen indeholder udelukkende personer, som ikke tidligere har været i et jobrotationsforløb. Personer som tidligere har været i jobrotation optræder

hverken i indsatsgruppe eller potentiel kontrolgruppe. Beskæftigelsesgraden for kontrolgruppen er et gennemsnit for hele gruppen og er udregnet som antal

uger i beskæftigelse ud af det samlede antal uger i tidsperioden. Tidsperioderne er hhv. et halvt år, et år, halvandet år og to år efter den uge indsatspersonen

starter i jobrotation. Beskæftigelsesgraden for indsatsgruppen er udregnet som kontrolgruppens beskæftigelsesgrad tillagt den estimerede effekt af at være

jobrotationsvikar. De angivne konfidensintervaller om estimaterne er på 95 pct. niveau.

Kilde:

DREAM, e-indkomst, og Danmarks Statistiks registre BOERN og UDDA, samt egne beregninger.

For at få et øget indblik i eventuelle fastholdelses- og programeffekter af jobrotation, vises i figur 8 deskriptive

beskæftigelsesgrader for indsats- og kontrolgruppen inden for kvartalsvise intervaller (ikke akkumuleret)

. Det

ses af figuren, at der er tydelige indikationer på en fastholdelseseffekt inden for de første 26 uger, og ligeledes

indikationer på at der er en positiv programeffekt, som træder ind allerede mellem 26 og 39 uger efter

jobrotationsforløbets start i gennemsnit. I alle efterfølgende intervaller, er der en højere beskæftigelsesgrad for

indsatsgruppen, om end differencen mellem indsats- og kontrolgruppe bliver mindre over tid.

Med deskriptiv refereres til, at det ikke er testet hvorvidt forskellen er signifikant forskellig mellem de to grupper.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Figur 8

Beskæftigelsesgraden for indsats- og kontrolgruppen opdelt på intervaller

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1 til 13 uger

13 til 26 uger

26 til 39 uger

39 til 52 uger

Kontrol

52 til 65 uger

Indsats

65 til 78 uger

78 til 91 uger

91 til 104 uger

Anm.: Indsatsgruppen indeholder udelukkende personer, som ikke tidligere har været i et jobrotationsforløb. Personer som tidligere har været i jobrotation optræder

hverken i indsatsgruppe eller potentiel kontrolgruppe. Søjlerne angiver beskæftigelsesgraden for kontrol- og indsatsgruppen i kvartalsvise intervaller for det

matchede datasæt.

Kilde:

DREAM, e-indkomst, og Danmarks Statistiks registre BOERN og UDDA, samt egne beregninger.

En tredje måde at få indblik i jobrotationsvikarers beskæftigelse sammenlignet med kontrolgruppens er ved at

sammenligne de to gruppers beskæftigelsesfrekvens, hvilket er gjort i figur 9. Figuren viser andelen i

beskæftigelse i den enkelte uge fra jobrotationsforløbets start, fordelt på indsats- og kontrolgruppe. Figuren

illustrerer, at de to grupper har en næsten identisk beskæftigelsesfrekvens op til indsatsstarten. Herefter er

indsatspersonernes beskæftigelsesfrekvens lavere de første 26 uger, hvorefter der sker en kraftig stigning i

andelen af indsatspersoner, der er i beskæftigelse i en given uge, sammenlignet med kontrolgruppen. Det

stemmer godt overens med de indikationer der er på positive programeffekter, idet der ses en højere

beskæftigelsesgrad for indsatsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen, et halvt år til to år efter indsatsen

påbegyndes, som illustreret i figur 8.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Figur 9

Beskæftigelsesfrekvenser for indsats- og kontrolgruppe i tidsperioder siden indsatsstart, for den matchede

population

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Anm.:Beskæftigelsesfrekvensen måler, hvor stor en andel af populationen, der har beskæftigelse i den pågældende uge, uanset hvor mange timer personen har arbejdet.

Kontrolgruppen har en beskæftigelsesfrekvens på nul 1 uge før indsatsstart, da der er betinget på dette i udvælgelsen af kontrolgruppen. Indsatsgruppen indeholder

udelukkende personer, som ikke tidligere har været i et jobrotationsforløb. Personer som tidligere har været i jobrotation optræder hverken i indsatsgruppe eller

potentiel kontrolgruppe.

Kilde:

DREAM, e-indkomst, og Danmarks Statistiks registre BOERN og UDDA, samt egne beregninger.

5.2 Effekter for forskellige undergrupper

For at få indblik i om nogle grupper af ledige har større gavn af jobrotationsordningen end andre, undersøges

effekterne separat for forskellige undergrupper. I tabel 5 ses resultaterne af subgruppeanalyserne. Det bør dog

bemærkes, at subgruppeanalyser i nogle tilfælde medfører meget små sammenligningsgrupper

–

og samtidig

øges sandsynligheden for at finde såkaldt falsk positive resultater

–

og resultaterne skal derfor anvendes med

forsigtighed.

For alle undergrupper er der en negativ nettoeffekt det første halve år, og for alle grupper er der positive

effekter efter halvandet og to år. For nogle undergrupper ser der ud til at være positive beskæftigelseseffekter

allerede efter et år: Mænd, personer uden beskæftigelse det seneste år, personer med anden etnisk herkomst

end dansk samt langtidsledige. Det er samtidig for disse grupper, at der ses de størst positive effekter af

ordningen efter halvandet og to år.

Der findes stor forskel i effekter, når der opdeles på, om personerne har været i beskæftigelse det seneste år,

samt om personerne har over et års anciennitet i dagpengesystemet (langtidsledige). Efter halvandet år er

effekten 6,1 pct.-point højere for personer, der ikke har været i beskæftigelse og 7,3 pct.-point højere for

langtidsledige. Efter to år er effekten 7,3 pct.-point højere for personer, der ikke har været i beskæftigelse, og

8,6 pct.-point højere for langtidsledige. Omregnet til uger, svarer det for gruppen af langtidsledige til mere end

7 ugers merbeskæftigelse to år efter start i jobrotation, samt at personer, der ikke har været i beskæftigelse det

seneste år, har ca. 8 ugers merbeskæftigelse to år efter start i jobrotation. Disse resultater tyder på, at der er

størst effekt af jobrotationsordningen for dagpengemodtagere, der er langt fra arbejdsmarkedet.

Dagpengemodtagere med anden etnisk herkomst end dansk har større positive beskæftigelseseffekter af

indsatsen sammenlignet med etniske danskere, med 13 pct.-point mere beskæftigelse end kontrolgruppen efter

52 uger før

48 uger før

44 uger før

40 uger før

36 uger før

32 uger før

28 uger før

24 uger før

20 uger før

16 uger før

12 uger før

8 uger før

4 uger før

Indsatsuge

4 uger efter

8 uger efter

12 uger efter

16 uger efter

20 uger efter

24 uger efter

28 uger efter

32 uger efter

36 uger efter

40 uger efter

44 uger efter

48 uger efter

52 uger efter

56 uger efter

60 uger efter

64 uger efter

68 uger efter

72 uger efter

76 uger efter

80 uger efter

84 uger efter

88 uger efter

92 uger efter

96 uger efter

100 uger efter

104 uger efter

kontrol

indsats

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

halvandet år og 14,3 pct.-point mere efter to år. Det skal dog bemærkes, at populationen af personer med anden

etnisk herkomst er meget lille (993 personer), hvorfor det kan være problematisk at generalisere disse effekter.

Tabel 5

Resultater for forskellige grupper - beskæftigelsesgrader

Antal

Samlede effekter

I alt

Køn

Kvinder

Mænd

Uddannelse

Faglært

Ufaglært

Beskæftigelse seneste år

Nej

Andet virksomhedsrettet tilbud

Nej

Herkomst

Anden

Dansk

Anciennitet i dagpenge

Ledig i mindre end et år

Ledig mere end et år

Privat eller offentlig jobrotation

Offentlig

Privat

6.570

2.458

73 pct.

27 pct.

-0,082

***

(0,007)

-0,080

***

(0,011)

0,001

(0,008)

0,043

***

(0,013)

0,025

***

(0,008)

0,085

***

(0,014)

0,032

***

(0,008)

0,101

***

(0,014)

5.436

3.592

60 pct.

40 pct.

-0,093

***

(0,008)

-0,061

***

Andel i jobrotation

100 pct.

Et halvt år

-0,081***

(0,006)

Et år

0,012*

(0,006)

0,001

(0,008)

0,040

***

(0,013)

0,011

(0,008)

0,011

(0,012)

0,032

***

(0,010)

-0,007

(0,009)

0,001

(0,009)

0,027

***

Halvandet år

0,040***

(0,007)

0,027***

(0,008)

0,072

***

(0,013)

0,039

***

(0,008)

0,038

***

To år

0,049***

(0,007)

0,036***

(0,009)

0,083

***

(0,014)

0,048

***

(0,009)

0,048

***

(0,014)

0,073

***

(0,011)

0,027

***

(0,009)

0,039

***

(0,010)

0,062

***

(0,011)

0,143

***

(0,021)

0,038

***

(0,008)

0,028

***

(0,009)

0,086

***

(0,011)

6.540

2488

72 pct.

28 pct.

-0,082***

(0,007)

-0,078

***

(0,011)

6.416

2.612

71 pct.

29 pct.

-0,083

***

(0,007)

-0,078

***

(0,011)

3.945

5.083

44 pct.

56 pct.

-0,052

***

(0,008)

-0,106

***

(0,013)

0,061

***

(0,010)

0,020

(0,008)

5.070

3.938

57 pct.

43 pct.

-0,089

***

(0,008)

-0,069

***

(0,009)

0,029

***

(0,009)

0,054

***

(0,009)

960

8.068

11 pct.

89 pct.

-0,011

(0,016)

-0,088

***

(0,010)

0,100

***

(0,019)

0,002

(0,007)

-0,004

(0,009)

0,038

***

(0,011)

0,130

***

(0,021)

0,030

***

(0,006)

(0,008)

0,020

(0,009)

0,073

***

(0,009)

(0,010)

(0,011)

Anm.: * angiver 10 pct. signifikans niveau, ** angiver 5 pct. signifikans niveau, *** angiver 1 pct. signifikans niveau. Standardfejl er clustered på id-nummer, da en kontrol

kan være kontrolpersoner for flere indsatspersoner og er angivet i parentes. Samlet antal observationer: 9.028. Anm.: Indsatsgruppen indeholder udelukkende personer, som

ikke tidligere har været i et jobrotationsforløb. Personer som tidligere har været i jobrotation optræder hverken i indsatsgruppe eller potentiel kontrolgruppe.

Kilde: DREAM, e-indkomst, og Danmarks Statistiks registre BOERN og UDDA, samt egne beregninger

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Litteraturliste

Card, D., Kluve, J. & Weber, A. (2018),

“What

Works? A Meta Analysis of Recent Active Labor Market

Program Evaluations”,

Journal of the European Economic Association,

Volume 16, Issue 3, 894–931.

Normand, S. L. T., Landrum, M. B., Guadagnoli, E., Ayanian, J. Z., Ryan, T. J., Cleary, P. D. and McNeil, B.

J (2001),

“Validating

recommendations for coronary angiography following an acute myocardial infarction in

the elderly: A matched analysis using propensity scores”,

Journal of Clinical Epidemiology,

54: 387–398.

Paul R. Rosenbaum, Donald B. Rubin (1983),

“The

central role of the propensity score in observational studies

for causal effects”,

Biometrika,

Volume 70, Issue 1, Pages 41–55.

Rosholm, M., & Svarer, M. (2011). Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive

arbejdsmarkedspolitik.

SFI (2015) Ressourceforløb-Koordinerende sagsbehandleres og borgeres erfaringer.

København.

Sørensen, K. & Nielsen Arendt, J.

(2014), ”Effekter af ansættelse som jobrotationsvikar”, KORA

- Det

Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Bilag 1: Seneste ændringer af ordningen

De seneste år er der foretaget flere ændringer af jobrotationsordningen. Med vedtagelse af finansloven for

2019, blev den tidligere særlige pulje til jobrotation for personer med videregående uddannelser omlagt til en

lovbunden bevilling i lighed med den eksisterende ordinære jobrotationsordning.

Med

Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats

fra august 2018 blev det aftalt, at jobrotationsordningen

skulle udvides til flere ledige, herunder personer i ressourceforløb og sygedagpengemodtagere, som ikke er i

et ansættelsesforhold. Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2020.

Med

Aftale om opkvalificering

fra november 2019 til og med 2020 blev der etableret en midlertidig pulje, så

medarbejdere, der er 25 år og har mindst to

års relevant erhvervserfaring (såkaldte euv1’ere), kan tage en

erhvervsuddannelse som en del af et jobrotationsforløb. Med

Aftale om styrket opkvalificering

fra juni 2020

videreføres denne mulighed som forsøg fra 1. januar 2021 til og med 31. december 2022.

Bilag 2: Metode og definitioner i analysen

Der belyses en treårig periode 2015-2017, fra målretningsinitiativerne igangsættes til ordningen igen ændres i

2018. Der indgår kun dagpengemodtagere i analysen. I denne periode er der i alt 6.357 personer, som indgår i

et jobrotationsforløb, og denne gruppe betegnes indsatsgruppen

Potentiel kontrolgruppe

Som sammenligningsgrundlag i den beskrivende del af analysen udvælges en

potentiel kontrolgruppe,

som vil

være grundlaget for den endelige kontrolgruppe til effektmålingen. Udvalgte personer skal have følgende

karakteristika til fælles med indsatsgruppen for at indgå i den potentielle kontrolgruppe. Disse fire kriterier er

yderligere illustreret i figur B.1.:



Den potentielle kontrolgruppe skal have modtaget dagpenge i perioden 2015-2017, så de kan kobles

med indsatspersoner i dette tidsrum.

Indplaceringstidspunktet ligger i samme kvartal i samme år for indsats- og potentiel kontrolperson for

at sikre, at de har haft nogenlunde samme forløb op til evalueringstidspunktet.

Personerne i indsats- og potentiel kontrolgruppe har samme tidsrum mellem indplaceringsdato og

tidspunktet for indsatspersonens forløb i jobrotation

–

kontrolperson

skal

være i dagpenge på dette

tidspunkt, men må ikke være i aktivering. Se

Afstand

på figur B.1.

Personerne i indsats- og potentiel kontrolgruppe har samme anciennitet i dagpenge i tidsrummet

mellem indplaceringsdato og startmåned for indsatspersonens forløb i jobrotation, illustreret med lige

lange perioder i dagpenge i figur B.1.



Efter at have betinget på disse krav, udgør den potentielle kontrolgruppe 144.513 personer. Som man kan se i

figur B.1 har indsats- og kontrolperson ikke nødvendigvis identiske forløb, men variablen, Afstand,

kombineret med anciennitet gør, at der tages højde for sæsonudsving.

For at sikre, at gruppen kun består af dagpengemodtagere, betinges der på, at personerne har en indplaceringsdato forud for forløbet

–

det har kun dagpengemodtagere -, at de ikke har modtaget kontanthjælp et halvt år forud for jobrotation, samt at de har modtaget

dagpenge i minimum seks måneder, som reglerne foreskriver.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Figur B.1

Potentiel kontrolperson som matches en indsatsperson

Kilde: Egen illustration. Forløb behøver ikke have identisk indplaceringsdato, som eksemplet illustrerer, blot være indplaceret i samme år og

kvartal.

Endelig kontrolgruppe

Den endelige kontrolgruppe udvælges fra den potentielle kontrolgruppe på baggrund af den beskrivende

statistik. Karakteristika, som der matches på, kan ses i bilag 3, i tabel B.3.

Hvad der anvendes i praksis



Matchingen løses ved brug af pakken MatchIt i R Studio.

Personer matches på baggrund af distancen mellem deres propensity score. Denne findes ved brug af

Nearest Neighbour algoritmen.

Hvor tæt propensity scores må ligge på hinanden, kan betinges ved brug af parameteren Caliper.

Caliper er i Nearest Neighbor defineret, som en andel af standardafvigelsen af propensity score’en.

Der justeres på denne parameter, så den tager hhv. værdierne 0, 0,1 og 0,2 i denne analyse.

Der anvendes Ratio = 1, så hver indsatsperson kun matches med én kontrolperson. Én kontrolperson,

kan godt være match til flere indsatspersoner. Der anvendes derfor clustered standardfejl på id-

nummer.



Bilag 3: Yderligere beskrivende tabeller

Nedenfor præsenteres ydereligere information om jobrotations-vikarerne og tabeller, hvor vikarerne

sammenlignes med den potentielle kontrolgruppe.

Branche i jobrotation

Tabel B.1 viser fordelingen i forskellige brancher, og fordelt på private og offentlige jobrotationsforløb. Det

mest almindelige forløb er i branchen

Offentlig administration, undervisning og sundhed,

hvor de fleste forløb

foregår i offentligt regi. Det mest almindelige forløb i privat regi foregår i branchen: Handel og transport mv.

Tabel B.1

Brancher for jobrotationsforløb

Antal i alt

Offentlig administration,

undervisning og sundhed

Handel og transport mv.

4.445

747

Andel i alt

70 pct.

12 pct.

Antal privat

132

701

Antal offentlige

4313

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Antal i alt

Industri, råstofudvinding og

forsyningsvirksomhed

Erhvervsservice

Kultur, fritid og anden service

Bygge og anlæg

Ejendomshandel og udlejning

Landbrug, skov og fiskeri

Information og

kommunikation

Finansiering og forsikring

Uoplyst

363

344

150

120

Andel i alt

6 pct.

5 pct.

2 pct.

0 pct.

Antal privat

329

118

>115

Antal offentlige

126

Anm.: Indsatsgruppen indeholder udelukkende personer, som indgår i et jobrotationsforløb i 2015-2017 og som ikke tidligere har været i et

jobrotationsforløb. Personer som tidligere har været i jobrotation optræder hverken i indsatsgruppe eller potentiel kontrolgruppe.

–

angiver at der er

mindre end 3 observationer.

Kilde: DREAM, e-indkomst, og Danmarks Statistiks registre BOERN og UDDA, samt egne beregninger.

Aldersfordeling på RAR-områder

Figur B.2

Gennemsnitsalder fordelt på RAR områder

Indsats

Potentiel kontrol

Gennemsnitsalder

Hovedstaden

Bornholm

Sydjylland

Anm.: Indsatsgruppen indeholder udelukkende personer, som indgår i et jobrotationsforløb i 2015-2017 og som ikke tidligere har været i et

jobrotationsforløb. Personer som tidligere har været i et jobrotationsforløb optræder hverken i indsats eller potentiel kontrolgruppe.

Kilde: DREAM, e-indkomst, og Danmarks Statistiks registre BOERN og UDDA, samt egne beregninger.

Bilag 4: Uddybning af metode

Først foretages matchingen for finde en egnet kontrolgruppe til indsatsgruppen. De forskellige modeller, der

er undersøgt, er listet i tabel B.3 i bilag 5. Den endelige model er markeret med fed.

Når matchingen er lykkedes, udføres en lineær regression for hvert af udfaldsmålene (beskæftigelsesgrader for

�½, 1, 1�½ og 2 år). Effekten er forskellen mellem indsats- og kontrolgruppen for de forskellige udfaldsmål.

Med OLS testes, om forskellen er signifikant, dvs. om den er forskellig fra nul. Vi er derfor interesserede i

fortegnet og størrelsen af koefficienten for indsats for hver af de 4 regressioner, og om denne er signifikant på

minimum et 5 pct. signifikans niveau.

Nordjylland

Sjælland

Vestjylland

Fyn

Østhylland

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Den matchede population består af indsatsgruppen og den endelige kontrolgruppe. Hver indsatsperson er

matchet med én kontrolperson og gruppen består samlet af 9.028 personer, 4.514 personer i indsatsgruppe og

4.514 personer i kontrolgruppen. Dette betyder, at 1.943 indsatspersoner i den endelige model

ikke

er blevet

matchet, fordi der ikke fandtes en kontrolperson, som havde de samme karakteristika som indsatspersonen.

Disse personer ekskluderes fra analysen. Indsats- og kontrolgruppen afviger fra hinanden på især geografisk

placering, forældrestatus, køn, tidligere virksomhedsrettet tilbud, A-kasse tilhørsforhold og herkomst. Til at

undersøge om de to grupper er ens, udføres en række balancetests, som er listet i tabel B.2, i bilag 5.

Bilag 5: Robusthed af resultater

Balancetest

For at vurdere om den endelige matching lykkedes, laves tests for om det matchede data er balanceret på

kontrolvariablene. Balancetesten består i at udregne forskellen mellem den standardiserede middelværdi

(SMD) for alle kontrolvariable for hhv. indsats- og kontrolgruppen. I litteraturen er der bred enighed om at

matchingen har bestået balancetesten, hvis SMD ikke overstiger 0,1 for samtlige variable (Normand et. al.,

2001).

Det matchede datasæt er balanceret på alle kontrolvariable bortset fra andelen af personerne, der bor i RAR-

området Nordjylland, Sjælland samt Hovedstaden, hvor meget personerne har været i aktivering 6 mdr. op til

indsatsstart (med en difference på lidt over 1 uge) samt andelen der har indgået i vejleding og opkvalificering.

Indsatsgruppen er altså i højere grad bosat i RAR Nordjylland (29 pct. af indsatsgruppen mod 13 pct. af

kontrolgruppen), mens kontrolgruppen i lidt højere grad er bosat på Sjælland (16 pct. af kontrolgruppen mod

11 pct. af indsatsgruppen) og endelig er indsatsgruppen i mindre grad bosiddende i Hovedstaden (15 pct. mod

24 pct.). Samtidig er den gennemsnitlige længde af aktivering 6 mdr. op til indsatsstart lidt højere for

indsatsgruppen (5,6 uger mod 4,35 uger), ligesom andelen i vejledning og opkvalificering er lidt højere for

indsatsgruppen (32 pct. mod 26 pct.). For alle andre variable ligger forskellen mellem den standardiserede

middelværdi mellem de to grupper under 0,1.

Tabel B.2

Balance af den matchede population

Kontrolgruppe

Indsatsgruppe

SMD

Antal observationer

Køn

Alder

Forældrestatus

Gift

Akademikernes A-kasse, BUPL og Magistrenes

BUPL, Social Pæd,, og lærernes A-kasse

FOA

Kristelig A-kasse

4.12

0,28 (0,45)

41.05 (13.04)

0,38 (0,49)

0,40 (0,49)

0,07 (0,25)

0,20 (0,40)

0,13 (0,34)

0,11 (0,31)

0,10 (0,30)

0,08 (0,27)

4.512

0,28 (0,45)

39.76 (12.17)

0,41 (0,49)

0,39 (0,49)

0,07 (0,26)

0,20 (0,40)

0,13 (0,34)

0,12 (0,32)

0,10 (0,30)

< 0,001

0,102

0,058

0,034

0,010

< 0,001

0,062

0,059

0,081

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Kontrolgruppe

Selvstændige erhvervsdrivende

RAR Nordjylland

RAR Vestjylland

RAR Østjylland

RAR Sydjylland

RAR Fyn

RAR Sjælland

RAR Bornholm

RAR Hovedstaden

Ledighedsrate

Dummy hvis manglede kommunal ledighedstal*

Grunduddannelse

Bachelor uddannelse

Længerevarende uddannelse

Herkomst

Aktivering i uge 1

Aktivering op til indsats

Beskæftigelse op til indsats

Vejledning og opkvalificering

Virksomhedsrettet tilbud

Aktivering siden indplacering

0,04 (0,21)

0,13 (0,33)

0,06 (0,24)

0,17 (0,38)

0,14 (0,34)

0,09 (0,29)

0,16 (0,37)

0,01 (0,07)

0,24 (0,43)

0,03 (0,01)

0,00 (0,02)

0,29 (0,45)

0,28 (0,45)

0,06 (0,23)

0,89 (0,31)

0,00 (0,00)

4.35 (4.88)

1.63 (3.85)

0,26 (0,44)

0,44 (0,50)

0,87 (0,33)

Indsatsgruppe

0,05 (0,22)

0,29 (0,45)

0,06 (0,25)

0,19 (0,40)

0,13 (0,33)

0,07 (0,26)

0,11 (0,31)

0,00 (0,04)

0,15 (0,35)

0,03 (0,01)

0,00 (0,00)

0,29 (0,45)

0,26 (0,44)

0,05 (0,21)

0,89 (0,31)

0,00 (0,00)

5.60 (6.08)

1.63 (3.73)

0,32 (0,47)

0,44 (0,50)

0,88 (0,32)

SMD

0,030

0,399

0,007

0,053

0,029

0,067

0,147

0,072

0,249

0,053

0,030

0,014

0,033

0,040

< 0,001

0,226

< 0,001

0,123

< 0,001

0,026

Anm.: Dummy for manglende ledighedstal indgår for at tage højde for de kommuner, hvor der mangler ledighedsprocenter. SMD står for differencen i den

standardiserede middelværdi mellem indsats- og kontrolgruppen.

Kilde: DREAM, e-indkomst, og Danmarks Statistiks registre BOERN og UDDA, samt egne beregninger.

I tabel B.3 er præsenteret resultaterne af de forskellige modeller, der er kørt. Det fremgår hvor mange

observationer den endelige population består af, hvilke variable der ikke balancerer samt

beskæftigelseseffekterne af jobrotationsforløbet. Generelt er der en afvejning mellem en tilstrækkeligt

balanceret population og en tilstrækkeligt stor population. I de forskellige modeller har vi særligt forsøgt at

tage højde for de variable, der ikke balancerer mellem indsats-og kontrolgruppen; A-kasse fordeling,

geografisk placering, vejledning og opkvalificering samt antal uger i aktivering.

Afvigelsen i kategorien RAR Nordjylland kan potentielt betyde, at indsats- og kontrolpersonerne står overfor

to forskellige typer arbejdsmarked, hvilket kan drive effekterne af indsatspersonernes beskæftigelse. Dette

undersøges ved at køre en model, hvor der matches eksakt på RAR Nordjylland. Dette er gjort i model 3, se

tabel B.3. Det ses, at resultaterne er næsten ens, når der matches eksakt på RAR Nordjylland. Derudover er

der i matchingen inkluderet en variabel for den kommunale ledighedsprocent. Da denne variabel balancerer

(se tabel B.2), tages der til dels højde for, at personerne står over for det samme type arbejdsmarked. Tidligere

aktivering kan også spille en rolle for effekterne. Dette undersøges ved at matche eksakt om personerne har

modtaget aktivering af typen vejledning og opkvalificering (model 5).

Den endelige model (afrapporteret i analysen) er valgt ud fra at kunne beholde flest mulige observationer og

stadig have et rimeligt balanceret datasæt, samt at effekterne på beskæftigelsesgraden ikke afviger markant fra

et gennemsnit af de effekter vi finder ved at bruge forskellige modeller. Da a-kasse tilhørsforhold kan have

central betydning

–

da det siger noget om, hvilket branche personerne arbejder i

–

har vi i den endelige model

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

matchet eksakt på A-kasse gruppe 2 samt gruppe 3. Derudover matches eksakt på køn, virksomhedsrettet

tilbud, herkomst samt aktivering i uge 1.

Tabel B.3

Robusthed: Sammenligning af forskellige modeller

Hyper-

parametre

Variable der

matches exact på

Antal observationer

efter matching

Ubalancerede

variable

A-kasse gruppe 2,

RAR Nordjylland.

Bachelor uddannelse,

Antal uger i aktivering op til

indsats,

Vejledning og

opkvalificering

A-kasse gruppe 2,

RAR Nordjylland.

Antal uger i aktivering op til

indsats,

Effekt af jobrotation på

beskæftigelsesgrad

Model 1

Virksomhedsrettet tilbud,

Køn,

Aktivering i uge 1,

Herkomst

10,702 obs.

Et halvt år: -0,082***

Et år: 0,015**

Halvandet år: 0,043***

To år: 0,054***

Model 2

Caliper=0,1

Virksomhedsrettet tilbud,

Køn,

Aktivering i uge 1,

Herkomst

5.392 obs.

Et halvt år: -0,077***

Et år: 0,023***

Halvandet år: 0,054***

To år: 0,064***

Model 3

Virksomhedsrettet tilbud,

Køn,

Aktivering i uge 1,

Herkomst, akasse-gruppering

Virksomhedsrettet tilbud,

Køn,

Aktivering i uge 1,

Herkomst

RAR Nordjylland

A-kasse gruppe 2,

A-kasse gruppe 3

A-kasse gruppe 2,

A-kasse gruppe 3,

Virksomhedsrettet tilbud,

Køn,

Aktivering i uge 1,

Herkomst,

Vejledning og opkvalificering

7.652 obs.

RAR Nordjylland,

RAR Sjælland,

Antal uger i aktivering op til

indsats,

Et halvt år: -0,076**

Et år: 0,02**

Halvandet år: 0,047***

To år: 0,056***

Model 4

7.916 obs.

RAR Sjælland,

Antal uger i aktivering op til

indsats,

Vejledning og

opkvalificering

Et halvt år: -0,08**

Et år: 0,015**

Halvandet år: 0,04***

To år: 0,05***

Model 5

8.138 obs.

RAR Nordjylland,

RAR Sjælland

Et halvt år: -0,091***

Et år: 0,006

Halvandet år: 0,034***

To år: 0,044***

Anm.: Indsatsgruppen indeholder udelukkende personer, som indgår i et jobrotationsforløb i 2015-2017 og som ikke tidligere har været i et jobrotationsforløb. Personer

som tidligere har været i et jobrotationsforløb optræder hverken i indsats eller potentiel kontrolgruppe. * angiver 10 pct. signifikans niveau, ** angiver 5 pct. signifikans

niveau, *** angiver 1 pct. signifikans niveau. Standardfejl er clustered på id-nummer, da en kontrol kan være kontrolpersoner for flere indsatspersoner, og er angivet i

parentes. Antal uger i aktivering op til indsatsstart er her opdelt i intervaller af: 0 uger, 1-3 uger, 4-6 uger, over 6 uger.

Kilde: DREAM, e-indkomst, og Danmarks Statistiks registre BOERN og UDDA, samt egne beregninger.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Bilag 6: Resultater efter 2 �½ år

I Tabel B6 samt figur B6 afrapporteres resultater for 2 �½ år fra indsatsstart. Som forventeligt, idet fastholdelsen

bliver relativt mindre, øges nettoeffekten en smule til 5,8 pct. point.

Tabel B6

Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad (akkumuleret)

�½ år

Beskæftigelsesgrad

-0,081***

(0,006)

1 år

0,012*

(0,006)

1�½ år

0,040***

(0,007)

2 år

0,049***

(0,007)

2 �½ år

0,058***

(0,007)

Anm.: Indsatsgruppen indeholder udelukkende personer, som ikke tidligere har været i et jobrotationsforløb. Personer som tidligere har været i jobrotation optræder hverken

i indsatsgruppe eller potentiel kontrolgruppe. * angiver 10 pct. signifikans niveau, ** angiver 5 pct. signifikans niveau, *** angiver 1 pct. signifikans niveau. Standardfejl

er angivet i parentes. Antal observationer: 9.028.

Kilde: DREAM, e-indkomst, og Danmarks Statistiks registre BOERN og UDDA, samt egne beregninger.

Figur B6

Akkumuleret beskæftigelsesgrad for indsats- og kontrolgruppen i tid efter indsatsstart

Anm.: Indsatsgruppen indeholder udelukkende personer, som ikke tidligere har været i et jobrotationsforløb. Personer som tidligere har været i jobrotation optræder

hverken i indsatsgruppe eller potentiel kontrolgruppe. Beskæftigelsesgraden for kontrolgruppen er et gennemsnit for hele gruppen og er udregnet som antal

uger i beskæftigelse ud af det samlede antal uger i tidsperioden. Tidsperioderne er hhv. et halvt år, et år, halvandet år og to år efter den uge indsatspersonen

starter i jobrotation. Beskæftigelsesgraden for indsatsgruppen er udregnet som kontrolgruppens beskæftigelsesgrad tillagt den estimerede effekt af at være

jobrotationsvikar. De angivne konfidensintervaller om estimaterne er på 95 pct. niveau.

Kilde:

DREAM, e-indkomst, og Danmarks Statistiks registre BOERN og UDDA, samt egne beregninger.