BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 364
Offentligt

Voksenlærlingeordningen

Deskriptiv analyse

April 2021

Viden og Analyse / Nicoline Nagel Nilsson (NWNA) & Magnus Andreas Bødker Jensen (MABJ)

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Resumé af resultater

Voksenlærlingeordningen har både et uddannelses- og beskæftigelsespolitisk formål, og sigter mod at give

voksne bedre mulighed for at tage en erhvervsuddannelse. Ordningen styrker både den enkeltes kvalifikationer

og kompetencer og bidrager samtidig til at imødekomme behovet for faglært arbejdskraft. Personer i et vok-

senlærlingeforløb kan både komme fra ledighed (ufaglært eller faglært og faglært med forældet uddannelse)

eller fra beskæftigelse (ufaglærte).

Denne analyse af voksenlærlingeordningen er en

beskrivende analyse,

hvorfor der f.eks. ikke kan siges noget

om deciderede effekter på beskæftigelse af at have været i et voksenlærlingeforløb. Analysen undersøger der-

imod, om der deskriptivt kan findes sammenhænge i typen af virksomheder, der ansætter lærlinge med et

voksenlærlingetilskud, samt hvilke personer, der påbegynder et voksenlærlingeforløb, fordelt på om personen

kommer fra hhv. ledighed eller beskæftigelse.

Analysens resultater viser, at:



Tre ud af fire (77 pct.) voksenlærlingeforløb finder sted i en privat virksomhed, og ca. halvdelen i branchen

for

bygge og anlæg

eller

handel og transport.

Omkring en fjerdedel (24 pct.) færdiggør ikke den erhvervsuddannelse, som voksenlærlingeforløbet er en

del af. Det er i data ikke muligt at se, hvor mange der gennemfører voksenlærlingeforløbet, som er en del

af uddannelsen. Andelen ligger dog på niveau med den generelle afbrydelse af erhvervsuddannelser (24

pct.).

Halvdelen (48 pct.) har grundskole som højest fuldførte uddannelsesniveau (dvs. er ufaglærte), 23 pct. er

faglærte og 11 pct. har en videregående uddannelse. Den resterende andel har en gymnasial uddannelse

som højest fuldførte (19 pct.).

Lidt over halvdelen (51 pct.) er mænd, og mere end 80 pct. har dansk herkomst.

Gennemsnitsalderen er 34 år, og 7 pct. er over 50 år, når de påbegynder voksenlærlingeforløbet.



Endvidere viser analysen vedrørende løn og beskæftigelse, at:



Den forudgående

beskæftigelsesgrad

er, som forventet, højere for de borgere, der påbegynder et voksen-

lærlingeforløb fra beskæftigelse (0,5) sammenlignet med dem, der påbegynder fra ledighed (0,3).

Ca. 63 pct. afgår til beskæftigelse efter forløbet, herunder ca. 38 pct. i samme virksomhed, som de var i

voksenlærlingeforløb i. De resterende 37 pct. afgår til ledighed.

Den

gennemsnitlige timeløn

ved et nedslag et år

før

påbegyndt uddannelse er 149 kr. og ved et nedslag et

år

efter

afsluttet uddannelse 182 kr., hvor borgere der påbegynder fra ledighed, som forventet, ligger la-

vere både før og efter, sammenlignet med borgere fra beskæftigelse. Den relative ændring er dog nogen-

lunde tilsvarende.

Beskæftigelsesfrekvensen

52 uger

før

påbegyndelse af erhvervsuddannelsen ligger lavere sammenlignet

med 52 uger

efter

afslutning af uddannelsen. For borgere, der kommer fra beskæftigelse, er beskæftigel-

sesgraden ca. 0,5 før og ca. 0,65 efter. For borgere der kommer fra ledighed, er beskæftigelsesgraden ca.

0,2, og altså betydeligt lavere før påbegyndelse af forløbet, mens den et år efter er ca. 0,5.



Andelen af uger i beskæftigelse i løbet af de seneste 3 år.

Andelen i beskæftigelse i den enkelte uge.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

1. Indledning

Voksenlærlingeordningen blev indført som en midlertidig forsøgsordning i 1997, og blev gjort permanent i

1999. Med ordningen har private og offentlige arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftale med voksne,

ret

til

tilskud til den løn, som de betaler personen i praktikperioden. Ordningen har både et uddannelses- og beskæf-

tigelsespolitisk formål, og sigter mod at give voksne bedre mulighed for at tage en erhvervsuddannelse og

derved styrke kvalifikationer og kompetencer, og samtidig bidrage med uddannet arbejdskraft på områder med

gode beskæftigelsesmuligheder og mangel på arbejdskraft.

Denne analyse beskriver brugen af voksenlærlingeordningen og undersøger, om der kan findes sammenhænge

i karakteristika for personer, der påbegynder et voksenlærlingeforløb.

1.1. Lovgivning og rammer for voksenlærlingeordningen

En voksenlærling er en person over 25 år, der har indgået en uddannelsesaftale ifm. en erhvervsuddannelse,

hvor lærlingeforløbet gennemføres med skiftevis skole- og praktikperioder. Ordningen er målrettet tre grupper:

1) Ledige ufaglærte og ledige faglærte med forældet uddannelse,

2) Ledige faglærte med mere end 6 måneders ledighed,

3) Beskæftigede ufaglærte.

Ordningen udgøres af et statsligt tilskud til arbejdsgiveren til den løn, der udbetales til voksenlærlingen i prak-

tikperioden

. For virksomheden er ordningen derved en hjælp til at tiltrække nye medarbejdere, men også at

fastholde og opkvalificere eksisterende medarbejdere. For voksne, der kommer

fra ledighed,

gives tilskud til

alle uddannelser, mens der for voksne der kommer

fra beskæftigelse,

kun gives tilskud til uddannelser på po-

sitivlisten

. Yderligere beskrivelse af ordningen kan findes i bilag 1.

Figur 1

Antal påbegyndte voksenlærlingeforløb fordelt på tilgang, 1998-2019

6000

5000

4000

3000

2000

1000

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Ukendt tilgang

Fra ledighed

Fra beskæftigelse

Anm.: Kun det første påbegyndte voksenlærlingeforløb for den enkelte borger indgår (unikke personer). Det skal bemærkes, at der er skift i data-

kilder i løbet af perioden. Særligt data fra 2009-2015 vurderes ikke at være af tilstrækkelig kvalitet.

Kilde: Voksenlærlinge baseret på Bestand, Plandata og manuel indberetning fra jobcentre.

En arbejdsgiver kan modtage løntilskud efter voksenlærlingeordningen til en elev på social- og sundhedsuddannelserne, hvis eleven ikke har ret til

voksenelevløn.

https://star.dk/media/12028/2020-17-02-voksenlaerlingeliste-1-halvaar-2020.pdf

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Figur 1 viser udviklingen i antallet af personer, der påbegynder et voksenlærlingeforløb i perioden 1998-2019.

Før 2016 er der ikke registreret oplysninger i jobcentrenes systemer om voksenlærlingens tilknytning til ar-

bejdsmarkedet, før påbegyndelsen af forløbet. Fra 2016 til 2019 fremgår det, at omkring halvdelen kommer

fra beskæftigelse. Størstedelen er i et voksenlærlingeforløb hos private virksomheder, jf. figur 2 i bilag 1. Der

påbegyndes ca. 4.000 voksenlærlingeforløb hvert år i perioden 2016 til 2019. Det skal bemærkes, at der i

perioden fra 2009-2015 er betydelige udfordringer med data, hvorfor analysen kun beskæftiger sig med forløb

påbegyndt efter 2015.

Nedenfor fremgår længden af voksenlærlingeforløb i perioden fra 2016-2019. Der tages udgangspunkt i det

år, voksenlærlingeforløbet påbegyndes. De længere forløb på 1-2 år udgør omtrent halvdelen af de påbegyndte

voksenlærlingeforløb, mens korte voksenlærlingeforløb på under ét år udgør cirka 30 pct. De resterende 20

pct. udgøres af påbegyndte voksenlærlingeforløb med en varighed på mere end 2 år. Voksenlærlingeforløb har

derved generelt en lang varighed, sammenlignet med den aktive indsats i beskæftigelsessystemet, hvor der

typisk er tale om kortere forløb. Det skal dog bemærkes, at der er variation i om virksomheden indberetter

længden på selve voksenlærlingeforløbet, eller længden på den uddannelse, som forløbet er en del af.

Figur 2

Længde af voksenlærlingeforløb, 2016-2019

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2016

2017

Under 2 måneder 3 - 6 måneder

19 - 24 måneder

25 - 30 måneder

2018

7 - 12 måneder

31 - 36 måneder

13 - 18 måneder

Over 36 måneder

2019

Anm.: Kun det første påbegyndte voksenlærlingeforløb for den enkelte borger indgår. Det skal bemærkes, at den faktiske slutdato er registre-

ret i data, hvorfor det er muligt at se længden af forløb, der påbegyndes i 2019.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af voksenlærlingeregisteret, der er baseret på Bestand, Plandata og manuel indberetning fra jobcentre.

1.2. Analysens opbygning

I analysen præsenteres først en kort litteraturgennemgang i

Litteraturgennemgang: Analyser af voksenlærlin-

geordningen,

herefter beskrives datagrundlaget og de anvendte definitioner i afsnittet

Data og definitioner,

hvorefter karakteristika for personer i voksenlærlingeordningen præsenteres i den beskrivende analyse, afsnit-

tet

Beskrivende analyse.

2. Litteraturgennemgang: Analyser af voksenlærlingeordningen

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Der findes ikke meget litteratur om voksenlærlingeordningen, hvilket bl.a. kan skyldes, at der tidligere har

været betydelige udfordringer med datakvaliteten. Deloitte foretog i september 2013 en evaluering af voksen-

lærlingeordningen. Analysen er baseret på registerdata og kvalitative data i form af interviews med virksom-

heder, voksenlærlinge, jobcentre, beskæftigelsesregioner og erhvervsskoler

Den deskriptive analyse viser, at mere end halvdelen af voksenlærlinge er ufaglærte, og påbegynder forløbet

fra beskæftigelse, og at ca. 40 pct. har en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse når de påbegynder

forløbet. Analysen viser endvidere, at ordningen er blevet mindre attraktiv for virksomhederne i løbet af peri-

oden, grundet en gradvis nedsættelse af løntilskuddet til voksenlærlinge. Derudover undersøges fortrængnings-

effekter, hvor der ikke findes indikationer på, at antallet af voksenlærlinge har påvirket tilgangen af unge lær-

linge, og at voksenlærlingeordningen derimod har medvirket til at øge det samlede antal lærlingepladser.

Data og definitioner

Boks 1 nedenfor beskriver kort datagrundlag og definitioner, som anvendes i analysen.

Boks 1

Data og definitioner

Datagrundlag

Voksenlærlinge er registeret i voksenlærlingeregisteret, som er baseret på oplysninger fra Bestand, Plandata og

manuelle indberetninger fra jobcentrene. I registeret findes oplysninger om start- og sluttidspunkt for lærlingeforløb,

og fra 2016 også hvilken tilgang lærlingen har til forløbet, samt oplysninger om virksomheden. Voksenlærlingere-

gisteret kobles med oplysninger fra Danmarks Statistisk elevregister, som indeholder oplysninger om alle påbe-

gyndte uddannelsesforløb. Det antages at voksenlærlingeforløbet er en del af en given uddannelse, hvis voksenlær-

lingeforløbet ligger inden for uddannelsens start- og sluttidspunkt. Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase

DREAM anvendes som datagrundlag for oplysninger om beskæftigelse og offentlige ydelser for målgruppen, samt

alder, herkomst, a-kasse og bopælskommune. Herudover anvendes Danmarks Statistiks befolkningsregister, fami-

lieregister, uddannelsesregister samt lønoplysninger fra e-Indkomst.

Definitioner

Beskæftigelses-, ydelses-, uddannelses-, og selvforsørgelsesgrad er defineret som den samlede grad (andel af uger

i løbet af en periode) af f.eks. beskæftigelse i den valgte periode, og tager dermed højde for, at personer kan gå ind

og ud af beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvens indikerer andelen i beskæftigelse i en given uge.

Beskrivende analyse

Nedenfor undersøges hvordan voksenlærlingeforløbene kan karakteriseres og hvilke personer der påbegynder

voksenlærlingeforløb, ved at se på en række baggrundskarakteristika. Opgørelser af karakteristika fordeles på

om borgeren påbegynder voksenlærlingeforløbet fra ledighed eller fra beskæftigelse. For alle opgørelser gæl-

der det, at der tages udgangspunkt i personer, der påbegynder et voksenlærlingeforløb i perioden fra 2016 til

2018, og der tages udgangspunkt i en beskrivelse af karakteristika, på det tidspunkt hvor voksenlærlingeforlø-

bet starter. For karakteristika, hvor der undersøges beskæftigelse mv. tilbage og frem i tid, tages udgangspunkt

i uddannelsen, som voksenlærlingeforløbet er en del af.

Ud over en deskriptiv analyse, indgår også en effektanalyse af de isolerede beskæftigelses- og indkomsteffekter, hvor Propensity Score Matching

anvendes som metode. Det skal dog bemærkes, at der er udfordringer i forhold til data- og metodevalg i effektanalysen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

3.1. Karakteristika for voksenlærlingeforløb

I tabel 1 nedenfor fremgår antallet af voksenlærlinge, der påbegynder et forløb i perioden 2016-2018, fordelt

på om tilgangen er fra ledighed, fra beskæftigelse eller ukendt. Det fremgår, at der er ca. 15.650 personer i

perioden, hvor lidt over halvdelen påbegynder et forløb fra ledighed, mens lidt under halvdelen påbegynder et

forløb fra beskæftigelse. For ca. 3 pct. findes der ikke oplysninger om status ved tilgangen til forløbet.

Tabel 1

Antal personer der påbegynder et forløb i perioden 2016-2018

Voksenlærlinge fra ledighed

Antal personer

Andel

8.011

51 pct.

Voksenlærlinge fra beskæftigelse

7.199

46 pct.

Ukendt tilgang

437

3 pct.

Voksenlærlinge i alt

15.647

100 pct.

Anm.: I populationen indgår personer, der påbegynder et voksenlærlingeforløb i perioden fra 2016-2018. * Det er ikke i data muligt at se om voksenlærlinge-

forløbet færdiggøres, men det er muligt at se om uddannelsesforløbet færdiggøres ud fra Danmarks Statistiks uddannelsesregister. Der indgår kun

afsluttede uddannelsesforløb (men også uddannelsesforløb, der ikke færdiggøres).

Kilde: Egne beregninger på baggrund af voksenlærlingeregisteret og Danmark Statiks kursistregister.

I tabel 2 nedenfor præsenteres en række karakteristika for selve voksenlærlingeforløbet:

Tabel 2

Karakteristika for voksenlærlingeforløbet

Voksenlær-

linge fra ledig-

hed

Fordeling på virksomhedstyper

Privat

76 pct.

Kommune

16 pct.

Region

4 pct.

Stat

5 pct.

Fordeling på brancher

Landbrug, skovbrug og fiskeri

1 pct.

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

15 pct.

Bygge og anlæg

23 pct.

Handel og transport mv.

25 pct.

Information og kommunikation

2 pct.

Finansiering og forsikring

0 pct.

Ejendomshandel og udlejning

1 pct.

Erhvervsservice

6 pct.

Offentlig administration, undervisning og sundhed

25 pct.

Kultur, fritid og anden service

2 pct.

Fordeling på uddannelser

Gastronomuddannelser, bager, konditor, slagter mv.

7 pct.

Chauffør

2 pct.

Gartneruddannelser

2 pct.

Smedeuddannelser

3 pct.

Elektriker, elektronik- og svagstrømsuddannelsen

8 pct.

Cykel-, auto-, og skibsmekanikere mv.

3 pct.

Murer, snedker, maskinsnedker, tømrer, maler mv.

12 pct.

VVS-teknik

3 pct.

Social- og sundhedsuddannelse

11 pct.

Detailhandelsuddannelser

7 pct.

Kontor- og handelsuddannelser

17 pct.

Andre teknik- eller byggeuddannelser

12 pct.

Andre uddannelser

13 pct.

Gennemførelse af uddannelse

Andel, der ikke færdiggør uddannelse som voksenlærlingeforløb er en del af*

28 pct.

Voksenlær-

linge fra be-

skæftigelse

77 pct.

14 pct.

5 pct.

4 pct.

1 pct.

17 pct.

23 pct.

26 pct.

1 pct.

0 pct.

5 pct.

23 pct.

2 pct.

7 pct.

5 pct.

2 pct.

7 pct.

2 pct.

12 pct.

3 pct.

9 pct.

6 pct.

12 pct.

15 pct.

18 pct.

19 pct.

Ukendt tilgang

Voksenlær-

linge i alt

77 pct.

15 pct.

4 pct.

1 pct.

16 pct.

23 pct.

25 pct.

2 pct.

0 pct.

1 pct.

5,7 pct.

24 pct.

2 pct.

7 pct.

3 pct.

2 pct.

3 pct.

8 pct.

3 pct.

12 pct.

3 pct.

10 pct.

6 pct.

15 pct.

14 pct.

15 pct.

24 pct.

80 pct.

14 pct.

3 pct.

11 pct.

33 pct.

26 pct.

2 pct.

6 pct.

19 pct.

2 pct.

5 pct.

2 pct.

1 pct.

2 pct.

14 pct.

6 pct.

16 pct.

4 pct.

12 pct.

5 pct.

10 pct.

13 pct.

11 pct.

37 pct.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Anm.: I populationen indgår personer, der påbegynder et voksenlærlingeforløb i perioden fra 2016-2018. * Det er ikke i data muligt at se om voksenlærlingeforløbet

færdiggøres, men det er muligt at se om uddannelsesforløbet færdiggøres ud fra Danmarks Statistiks uddannelsesregister. Der indgår kun afsluttede uddannelses-

forløb.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af voksenlærlingeregisteret, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Danmarks Statistiks befolknings-, familie-,

og uddannelsesregister.

En fordeling på brancher viser, at ca. halvdelen af voksenlærlingeforløbene finder sted i branchen for

bygge

og anlæg

handel og transport.

Lidt mere end tre fjerdedele af alle forløb, er hos en privat virksomhed.

Voksenlærlingeforløbene fordeles på en række overordnede uddannelsesgrupper for at undersøge, om der er

forskel i hvilken type uddannelse, en voksenlærling typisk påbegynder. Fordelingen viser tydeligt, at der er en

stor andel af håndværksmæssige eller tekniske uddannelser, som f.eks. elektriker, murer, snedker, tømrer mv.

Derudover er der også en stor andel kontor-, handels-, og detailhandelsuddannelser samt social- og sundheds-

uddannelser.

Andelen af personer, der

ikke

færdiggør den uddannelse, som voksenlærlingeforløbet er en del af, er højere for

personer, der påbegynder voksenlærlingeforløbet

fra ledighed

(28 pct.), i forhold til dem der påbegynder

fra

beskæftigelse

(19 pct.). I gennemsnit færdiggør omtrent en fjerdedel af alle voksenlærlinge ikke den uddan-

nelse, som voksenlærlingeforløbet er en del af. Det ligger på samme niveau, som den generelle færdiggørelse

af erhvervsuddannelse (Danmarks Statistik, 2020). I bilag 2 fremgår en fordeling tilsvarende tabel 2, for per-

soner, der ikke færdiggør uddannelsen, som voksenlærlingeforløbet er en del af. Her ses det, at andelen, der er

voksenlærling i en privat virksomhed ligger lidt højere (84 pct. i forhold til 77 pct.), branchefordelingen er lidt

anderledes med lidt flere lærlingeforløb i branchen for hhv.

Handel og Transport mv.

og lidt færre i branchen

for

Offentlig Administration, undervisning og sundhed

(hhv. 32 og 17 pct. sammenlignet med 25 og 24 pct.).

Uddannelsesfordelingen viser, at flere afbryder en gastronomuddannelse (12 pct. i forhold til 7 pct.), og lidt

færre kontor- og handelsuddannelser (10 pct. i forhold til 15 pct.).

3.2. Demografi, geografi og uddannelse

I tabel 3 nedenfor fremgår en række karakteristika for demografi og uddannelse for borgere i et voksenlærlin-

geforløb, fordelt på om forløbet er påbegyndt fra ledighed eller fra beskæftigelse. Da voksenlærlinge både kan

påbegynde forløb fra ledighed og beskæftigelse, sammenlignes med hele arbejdsstyrken.

Tabel 3

Demografi, geografi og uddannelse

Voksenlærlinge fra

ledighed

Antal personer

8.011

Voksenlærlinge fra

beskæftigelse

7.199

Demografi

Mænd

Dansk herkomst

Alder (gns,)

Under 30 år

Mellem 30 og 50 år

Over 50 år

Forsørger

Enlig

Enlig forsørger

53 pct.

86 pct.

35 år

33 pct.

62 pct.

6 pct.

52 pct.

44 pct.

14 pct.

60 pct.

78 pct.

34 år

40 pct.

52 pct.

8 pct.

45 pct.

40 pct.

10 pct.

Geografi

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

21 pct.

14 pct.

24 pct.

26 pct.

14 pct.

21 pct.

31 pct.

6 pct.

28 pct.

24 pct.

14 pct.

23 pct.

34 pct.

14 pct.

20 pct.

63 pct.

78 pct.

34 år

36 pct.

59 pct.

5 pct.

45 pct.

44 pct.

13 pct.

57 pct.

82 pct.

34 år

36 pct.

57 pct.

7 pct.

48 pct.

42 pct.

12 pct.

52 pct.

86 pct.

44 år

13 pct.

55 pct.

33 pct.

53 pct.

29 pct.

10 pct.

Ukendt tilgang

437

Voksenlærlinge i alt

15.647

Arbejdsstyrken

2.378.326

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Region Midtdanmark

Region Norddanmark

24 pct.

16 pct.

26 pct.

13 pct.

Uddannelse

16 pct.

19 pct.

25 pct.

15 pct.

22 pct.

10 pct.

Grundskole eller uoplyst

Gymnasial uddannelse

Erhvervsuddannelse

Videregående uddannelse

42 pct.

14 pct.

29 pct.

15 pct.

55 pct.

24 pct.

15 pct.

7 pct.

48 pct.

19 pct.

22 pct.

11 pct.

48 pct.

19 pct.

23 pct.

11 pct.

16 pct.

6 pct.

36 pct.

42 pct.

Anm.: I populationen indgår personer, der påbegynder et voksenlærlingeforløb i perioden fra 2016-2018. I arbejdsstyrken indgår personer mellem 25-64 år, der

ved et nedslag i uge 48 november er i beskæftigelse eller modtager en ydelse, der defineres som værende en del af arbejdsstyrken.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af voksenlærlingeregisteret, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Danmarks Statistiks befolknings-, familie-,

og uddannelsesregister.

I den pågældende periode er lidt over halvdelen af personerne i voksenlærlingeforløbet mænd, og ca. 80 pct.

er af dansk herkomst. Andelen med dansk herkomst, der kommer fra ledighed, ligger lidt højere end for dem

der kommer fra beskæftigelse (86 pct. ift. 78 pct.). Andelene ligger nogenlunde på niveau med hele arbejds-

styrken. Hovedparten af borgerne er i alderen 30 til 50 år, med en gennemsnitsalder på knap 35 år. Til sam-

menligning er den gennemsnitlige alder i arbejdsstyrken 44 år. Lidt over halvdelen af borgere, der kommer fra

ledighed, er forsørgere, mens lidt under halvdelen af borgere, der kommer fra beskæftigelse, er forsørgere. Ca.

42 pct. er enlige, hvor det kun er 28 pct. i hele arbejdsstyrken.

Ser man på uddannelsesniveau, har omtrent halvdelen grundskole som højest fuldførte uddannelse (dvs. er

ufaglærte), mens relativt få har gennemført en videregående uddannelse. Andelen med grundskole som højest

fuldførte uddannelse er størst for borgere, der kommer fra beskæftigelse. Knap 30 pct. af voksenlærlinge, der

påbegynder deres forløb fra ledighed, har en erhvervsuddannelse som højest fuldførte niveau (dvs. er faglærte).

Af personer, der påbegynder deres forløb fra beskæftigelse, har knap en fjerdel en gymnasial uddannelse som

højest fuldførte niveau. Uddannelsesniveauet er meget anderledes end hele arbejdsstyrken, hvor kun 16 pct.

har grundskole som højest fuldførte, og 42 pct. har en videregående uddannelse. Der er ikke variation i geo-

grafi, alt efter om voksenlærlingeforløbet påbegyndes fra ledighed eller beskæftigelse.

3.3. Beskæftigelse- og ydelseshistorik

I tabel 4 nedenfor præsenteres karakteristika i forhold til beskæftigelses- og ydelseshistorik for personer, i et

voksenlærlingeforløb. Igen sammenlignes med hele arbejdsstyrken. Her fremgår det, at

beskæftigelsesgraden

(andelen af uger i beskæftigelse i løbet af de seneste 3 år), er samlet ca. 0,4, og er højere for de borgere, der

påbegynder et voksenlærlingeforløb fra beskæftigelse (0,49) sammenlignet med dem, der påbegynder fra le-

dighed (0,29). Beskæftigelsesgraden for hele arbejdsstyrken er til sammenligning 0,74. Tilsvarende er den

offentlige ydelsesgrad

højere for personer, der kommer fra ledighed (0,48), sammenlignet med personer, der

kommer fra beskæftigelse (0,18). Til sammenligning, ligger både uddannelsesgraden og den offentlige ydel-

sesgrad betydeligt lavere for hele arbejdsstyrken.

Tabel 4

Beskæftigelses- og ydelseshistorik

Voksenlærlinge

Ukendt tilgang

fra ledighed

fra beskæftigelse

Seneste 3 år inden uddannelsen påbegyndes

Beskæftigelsesgrad (andel)

Offentlig ydelsesgrad (andel)

Selvforsørgelsesgrad (andel)

Uddannelsesgrad (andel)

0,29

0,48

0,07

0,16

0,49

0,18

0,08

0,23

0,40

0,33

0,08

0,18

Voksenlærlinge i

alt

0,39

0,33

0,07

0,19

Arbejdsstyrken

0,74

0,13

0,06

0,05

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Anm.: I populationen indgår personer, der påbegynder et voksenlærlingeforløb i perioden fra 2016-2018. Beskæftigelsesstatus er angivet ud fra oplysninger

i eIndkomst. Personer angives som ledige, hvis der ikke findes lønoplysninger, angivet som beskæftiget i samme virksomhed, hvis der udbetales løn

fra samme CVR nummer som angivet i voksenlærlingeregisteret, og angivet som i samme branche hvis branchenummeret er ens. * Der indgår kun

forløb, der er afsluttet mindst 52 uger før nedslaget. Timeløn er angivet som gennemsnitlig timeløn om måneden. Beskæftigelsesgraden er defineret

ud fra uger, hvor der er registreret en udbetaling i e-Indkomst i en måned, at der samtidig er registreret udbetaling af en ydelse i den enkelte uge. I

ydelsesgraden indgår alle offentlige ydelser. Selvforsørgelse er defineret som uger, hvor der ikke er registreret en udbetaling i e-Indkomst i måneden,

samtidig med at der ikke er registreret en udbetaling af ydelse i den pågældende uge. Uddannelsesgraden er beregnet ud fra uger hvor der udbetales

SU.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af voksenlærlingeregisteret, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM samt lønoplysninger fra e-indkomst.

Ved et nedslag 3 måneder efter forløbets afslutning, er lidt under 40 pct. beskæftigede i samme virksomhed,

som de var i voksenlærlingeforløb i. Lidt over halvdelen er ledige, mens de resterende 10 pct. er beskæftiget i

en anden virksomhed. Den gennemsnitlige timeløn ved et nedslag et år før påbegyndt uddannelse er 149 kr.

og ved et nedslag et år efter afsluttet uddannelse 182 kr., hvor borgere der påbegynder forløbet fra ledighed

ligger lavere både før og efter, sammenlignet med borgere fra beskæftigelse.

Tabel 5

Beskæftigelsesstatus 3 måneder efter afslutning og løn et år før og efter uddannelse

Voksenlærlinge fra

ledighed

Ledig

Beskæftiget i samme virksomhed

Beskæftiget anden virksomhed, samme branche

Beskæftiget anden virksomhed og branche

Nedslag et år før uddannelse

Nedsalg et år efter uddannelse

Voksenlærlinge fra

beskæftigelse

Ukendt tilgang

Voksenlærlinge i alt

Beskæftigelsesstatus 3 måneder efter afslutning

32 pct.

17 pct.

40 pct.

58 pct.

4 pct.

5 pct.

24 pct.

20 pct.

Timeløn et år før og efter uddannelse

142 kr.

155 kr.

177 kr.

190 kr.

31 pct.

40 pct.

26 pct.

24 pct.

49 pct.

5 pct.

22 pct.

149 kr.

184 kr.

Anm.: I populationen indgår personer, der påbegynder et voksenlærlingeforløb i perioden fra 2016-2018. Beskæftigelsesstatus er angivet ud fra oplysninger

i eIndkomst. Personer angives som ledige, hvis der ikke findes lønoplysninger, som beskæftiget i samme virksomhed hvis der udbetales løn fra samme

CVR nummer som angivet i voksenlærlingeregisteret, og samme branche hvis branchenummeret er ens. * Der indgår kun forløb der er afsluttet mindst

12 uger før nedslaget. Timeløn er angivet som gennemsnitlig timeløn om måneden. Beskæftigelsesgraden er defineret ud fra uger, hvor der er registre-

ret en udbetaling i e-Indkomst i en måned, at der samtidig er registreret udbetaling af en ydelse i den enkelte uge. I ydelsesgraden indgår alle offentlige

ydelser. Selvforsørgelse er defineret som uger, hvor der ikke er registreret en udbetaling i e-Indkomst i måneden, samtidig med at der ikke er registreret

en udbetaling af ydelse i den pågældende uge. Uddannelsesgraden er beregnet ud fra uger hvor der udbetales SU.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af voksenlærlingeregisteret, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM samt lønoplysninger fra e-indkomst.

I figur 3 fremgår

beskæftigelsesfrekvensen

i året

før

uddannelsen, som voksenlærlingeforløbet er en del af,

påbegyndes, og et år

efter

uddannelsen er afsluttet. Den lodrette streg indikerer selve uddannelsesforløbet.

Beskæftigelsesfrekvensen er her angivet som andelen af personer der er i beskæftigelse i en given uge før og

efter uddannelsen.

Figuren indikerer, at beskæftigelsesfrekvensen ligger på et højere niveau efter uddannelsen, som voksenlær-

lingeforløbet er en del af, er afsluttet. Forskellen ser ud til at være størst for borgere, der påbegynder et vok-

senlærlingeforløb fra

ledighed.

Det skal dog også bemærkes, at der er indikationer på at beskæftigelsesfre-

kvensen for ledige er faldende op til uddannelsesforløbets start, hvilket kan indikere en forventningseffekt,

hvor den ledige er mere afholdende i forhold til at søge job, hvis der ligger en forventning om snart at påbe-

gynde et voksenlærlingeforløb. Det skal desuden bemærkes, at der ikke er tale om en opgørelse af effekten af

voksenlærlingeforløbet på borgerens beskæftigelse, men udelukkende en illustration af de deskriptive resulta-

ter. Forskellen fra før til efter kan derfor også være udtryk for en tidstrend, og kun i nogen grad stamme fra

selve voksenlærlingeforløbet. Endvidere skal det bemærkes, at der kun ses på om borgeren er i beskæftigelse

i en given uge, og der tages derfor ikke højde for eventuelle ændringer i arbejdstiden.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Figur 3

Beskæftigelsesfrekvens i den enkelte uge 52 før og efter påbegyndelse af uddannelse, som indehol-

der voksenlærlingeforløb, fordelt på tilgang til forløb

0,700

0,600

0,500

0,400

0,300

0,200

0,100

0,000

uger

før

uger

før

uger

før

uger

før

Fra ledighed

uger

før

uger

før

efter

Fra beskæftigelse

uger

efter

uger

efter

Ukendt tilgang

uger

efter

uger

efter

uger

efter

Anm.: For den enkelte person undersøges om der er registreret beskæftigelse i den enkelte uge 52 uger før og 52 uger efter påbegyndelse af det uddannel-

sesforløb, som voksenlærlingeforløbet er en del af. Beskæftigelse er defineret som uger, hvor der i DREAM er registreret en branchekode ud fra e-

Indkomst i måneden, samtidig med at der ikke er registreret udbetaling af en ydelse i den pågældende uge. Der indgår ikke oplysninger om beskæfti-

gelse for selvstændige. Der indgår kun forløb, hvor uddannelsen er afsluttet mindst 52 uger før den sidste tilgængelige uge i DREAM.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af voksenlærlingeregisteret samt beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.

Figur 4

Beskæftigelsesfrekvens i den enkelte uge 52 før og efter påbegyndelse af uddannelse, som indehol-

der voksenlærlingeforløb, fordelt på faglært/ufaglært

0,700

0,600

0,500

0,400

0,300

0,200

0,100

0,000

uger

før

uger

før

uger

før

uger

før

uger

før

uger

før

4 uger

før

Ufaglært

4 uger

efter

uger

efter

uger

efter

uger

efter

uger

efter

uger

efter

uger

efter

Faglært

Anm.: For den enkelte person undersøges om der er registreret beskæftigelse i den enkelte uge 52 uger før og 52 uger efter påbegyndelse af det uddannel-

sesforløb, som voksenlærlingeforløbet er en del af. Beskæftigelse er defineret som uger, hvor der i DREAM er registreret en branchekode ud fra e-

Indkomst i måneden, samtidig med at der ikke er registreret udbetaling af en ydelse i den pågældende uge. Der indgår ikke oplysninger om beskæfti-

gelse for selvstændige. Der indgår kun forløb, hvor uddannelsen er afsluttet mindst 52 uger før den sidste tilgængelige uge i DREAM.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af voksenlærlingeregisteret samt beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

I figur 4 fordeles beskæftigelsesfrekvenserne før og efter på faglærte og ufaglærte. Her fremgår det, ligesom i

figur 3, at beskæftigelsesfrekvensen ligger lavere for begge grupper før påbegyndelse af uddannelsen, som

voksenlærlingeforløbet er en del af, og betydeligt højere efterfølgende. Det ser umiddelbart ud til at forskellen

er størst for faglærte, hvilket kan indikere at der bl.a. er tale om personer der anvender voksenlærlingeordnin-

gen til sporskifte.

I figur 5 fremgår den gennemsnitlige timeløn i den enkelte måned et år før og efter påbegyndelse af uddannelse,

som indeholder et voksenlærlingeforløb:

Figur 5

Gennemsnitlig timeløn i den enkelte måned 12 måneder før og efter påbegyndelse af uddannelse,

som indeholder voksenlærlingeforløb

240,00

220,00

200,00

180,00

160,00

140,00

120,00

100,00

Fra ledighed

Fra beskæftigelse

Anm.: Der indgår kun personer, hvor der findes lønoplysninger i e-indkomst for den enkelte måned. Lønniveauet er løn- og priskorrigeret og angivet i 2019-

niveau.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af voksenlærlingeregisteret, beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM samt e-indkomst.

Ligesom figur 3 og 4, indikerer figur 5 at den gennemsnitlige timeløn ligger på et højere niveau efter uddan-

nelsen, som voksenlærlingeforløbet er en del af. Igen indikerer figuren, at forskellen er størst, for personer der

kommer fra ledighed. Det høje lønniveau lige efter uddannelsesafslutning, kan sandsynligvis forklares ved at

der fortsat er lærlinge, der er ansat til den højere løn med lærlingetilskud.

3.4. Resultater fra den beskrivende analyse

Den beskrivende analyse viser, at der er lidt forskel i karakteristika for personer der påbegynder voksenlærlin-

geforløb fra ledighed og fra beskæftigelse. De fleste voksenlærlingeforløb finder sted i private virksomheder,

og ca. halvdelen i branchen for

bygge og anlæg

handel og transport.

Omkring en fjerdedel færdiggør ikke

den uddannelse, som voksenlærlingeforløbet er en del af. Lidt over halvdelen er mænd, og mere end 80 pct.

har dansk herkomst. Gennemsnitsalderen er 34 år, og 7 pct. er over 50 år, når de påbegynder lærlingeforløbet.

Omkring halvdelen er forsørgere, og lidt mere end 40 pct. er enlige. Halvdelen har grundskole som højest

fuldførte uddannelsesniveau, og 11 pct. har en videregående uddannelse. Beskæftigelsesgraden er ca. 0,4, og

er højere for de borgere, der påbegynder et voksenlærlingeforløb fra beskæftigelse sammenlignet med dem,

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

der påbegynder fra ledighed. Lidt under 40 pct. bliver beskæftiget i samme virksomhed, som de var i voksen-

lærlingeforløb i, efter forløbets afslutning. Den gennemsnitlige timeløn ved et nedslag et år før påbegyndt

uddannelse er 149 kr. og ved et nedslag et år efter afsluttet uddannelse 182 kr., hvor borgere der påbegynder

fra ledighed ligger lavere både før og efter, sammenlignet med borgere fra beskæftigelse.

Beskæftigelsesfrekvenserne før og efter indikerer, at voksenlærlinge ligger på et højere beskæftigelsesniveau

efter uddannelsens afslutning. For borgere, der kommer fra beskæftigelse, ligger beskæftigelsesgraden på ca.

0,5 før og ca. 0,65 efter. For borgere der kommer fra ledighed, er graden betydeligt lavere før påbegyndelse af

forløbet (ca. 0,2), mens den et år efter er på ca. 0,5. Det indikerer, at både ledige og beskæftigede, der påbe-

gynder et voksenlærlingeforløb oftere er i beskæftigelse efter forløbet, men forskellen for ledige er størst. Igen

bemærkes, at der ikke er tale om en opgørelse af effekten af voksenlærlingeforløbet på borgerens beskæfti-

gelse, men udelukkende en illustration af de deskriptive resultater. En figur med den gennemsnitlige timeløn

et år før og efter uddannelsesforløbet indikerer ligeledes, at der er tale om et lidt højere lønniveau efter forløbets

afslutning.

Litteraturliste

Danmarks Statistik (2020): ” Fra uddannelse til arbejdsmarked

Flest afbrud på erhvervsuddannelserne”.

NYT fra Danmarks Statistik, nr. 349, 18. september 2020. Tilgængelig på:

https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgi-

velser/nyt/GetPdf.aspx?cid=30749

Deloitte (2013): ”Evaluering

af voksenlærlingeordningen. Effekter, anvendelse og incitamenter”.

Rapport

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2020): ”Validering

af data for voksenlærlinges status forud

for påbegyndelse

af uddannelse”.

Internt notat

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2016): ”Datavalidering

af jobcentrenes registrering af til-

skudsforløb på voksenlærlingeordningen”.

Internt notat

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Bilag

Bilag 1: Ændringer i voksenlærlingeordningen siden indførelse

Voksenlærlingeordningen indført som en forsøgsordning i 1997. Siden da, er ordningen blevet ændret flere

gange. Tidslinjen nedenfor illustrerer ændringerne i perioden fra 1997 til 2020:

Ordning

indføres

som

forsøgs-

ordning

Tilskud

øges fra

40 til 35

kr. per

time

(Flere i

Arbejde)

Tilskudspe

-riode

hæves til

2�½ år

25-29-

årige

ledige kan

i en toårig

forsørs-

periode få

løntil-skud

op til 4 år

Forsøg

med

forenkelt

voksenlær

linge-

ordning i

Rebild

kommune

1997

1999

2003

2006

2007

2008

2012

2013

2018

2020

Ordning

bliver

perma-

nent

(FL99)

Midler

afsættes

til 2000

flere

lærlinge

per år

(Velfærd

saftale)

Tilskud

sænkes

til 30 kr.

per time

tilskuds-

periode

sænkes

til 2 år

(Jobplan

)

Treårig

forsøgspe-

riode hvor

det ikke er

et krav for

ledige, at

uddannelse

er på de

regionale

lister

Tilskud

for

ledige

øges til

45 kr.

per time

De gældende regler fra 1. januar 2020 fremgår af tabel B1 nedenfor. Herudover ændres registreringen af kom-

mune fra at være virksomhedens kommune, til at være voksenlærlingens kommune.

Ledighedsperiode

Fra 1. ledigheds-

dag

Fra 1. ledigheds-

dag

Mere end 6 mdr.

Ledig

Tilskud i timen

45 kr.

Tilskudsperiode

Hele uddannelsesperioden

Uddannelser med tilskud

Alle erhvervsuddannelser

Kun uddannelser på positivlisten*

Ledig og ufaglært

Faglært med forældet uddannelse

Faglært

Beskæftiget og ufaglært

45 kr.

Hele uddannelsesperioden

I beskæftigelse

30 kr.

Op til de første to år af ud-

dannelsesperioden

Tabel B1: Tidslinje for udvikling i voksenlærlingeordning

Tilskudssatsen er ændret flere gange i perioden fra 1997-2020. Tilskuddet til voksenlærlinge fra ledighed har

i hele perioden været på samme niveau, eller højere, end tilskuddet til voksenlærlinge fra beskæftigelse. Fra

2020 øges forskellen i mellem de to tilskud, idet tilskuddet til voksenlærlinge fra ledighed øges til 45 kr. pr.

time, mens det fortsat er på 30 kr. pr. time. for voksenlærlinge fra beskæftigelse. Tilskuddet er ikke pris- og

lønreguleret, og udgør derved en mindre andel i 2019 end i 1997. En figur over andelen fremgår nedenfor:

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Figur B1

Udvikling i satser for tilskud til voksenlærlingeordning, 1997-2020

Kr. pr. time

1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Fra ledighed

Fra beskæftigelse

Anm.: Fra 1. april 2018 indføres en forsøgsordning, hvor tilskuddet til ledige differentieres efter længden på ledigheden. Ufaglærte med ledighed

under 2 måneder gives et tilskud på 30 kr. i timen. Personer med ledighed over 2 måneder får et tilskud på 40 kr. pr. time. Der differentieres

desuden i længden på tilskuddet, hvor ledige kan modtage tilskuddet i hele uddannelsesperioden, mens det for voksenlærlinge fra beskæf-

tigelse kun er i op til 2 år.

Figur B2 viser sektorfordelingen for de påbegyndte voksenlærlingeforløb i perioden fra 1998-2019, fordelt på

privat, selvejende, kommune, stat, region og andet. I løbet af hele perioden er det overvejende flest personer,

der er i voksenlærlingeforløb hos private virksomheder. Omkring finanskrisen ses en lille forskydning i ande-

len af voksenlærlingeforløb i private virksomheder over mod offentlige virksomheder.

Figur B2

Andel påbegyndte voksenlærlingeforløb fordelt på virksomhedsform, 1998-2019

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Privat

Selvejende

Kommune

Stat

Region

Andet

Anm.: Kun det første påbegyndte voksenlærlingeforløb for den enkelte borger indgår (unikke personer).

Kilde: Voksenlærlinge baseret på Bestand, Plandata og manuel indberetning fra jobcentre.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Bilag 2: Supplerende figurer og tabeller

Figur B3

Virksomhedstype, branche og uddannelse for personer med afbrudte forløb

Personer med afbrudt uddannelse

Fordeling på virksomhedstype

Privat

Kommune

Region

Stat

Fordeling på brancher

Landbrug, skovbrug og fiskeri

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed

Bygge og anlæg

Handel og transport mv.

Information og kommunikation

Finansiering og forsikring

Ejendomshandel og udlejning

Erhvervsservice

Offentlig administration, undervisning og sundhed

Kultur, fritid og anden service

Fordeling på uddannelser

Gastronomuddannelser, bager, konditor, slagter mv.

Chauffør

Gartneruddannelser

Smedeuddannelser

Elektriker, elektronik- og svagstrømsuddannelsen

Cykel-, auto-, og skibsmekanikere mv.

Murer, snedker, maskinsnedker, tømrer, maler mv.

VVS-teknik

Social- og sundhedsuddannelse

Detailhandelsuddannelser

Kontor- og handelsuddannelser

Andre teknik- eller byggeuddannelser

Andre uddannelser

266

397

506

263

184

253

150

108

155

214

184

1 pct.

17 pct.

25 pct.

32 pct.

2 pct.

1 pct.

5 pct.

17 pct.

1 pc.

12 pct.

5 pct.

2 pct.

3 pct.

5 pct.

3 pct.

16 pct.

3 pct.

9 pct.

7 pct.

10 pct.

13 pct.

12 pct.

1344

193

84 pct.

12 pct.

2 pct.

1 pct.

Antal

Procent