Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 364
Offentligt
EVALUERING AF DEN MIDLERTIDIGE RET TIL UDDAN-
NELSESLØFT OG KORTE KURSER
STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING
MAJ 2021
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen
INDHOLD
1. INDLEDNING .................................................................................................3
1.1 KORT OM EVALUERINGENS METODE ............................................................... 3
1.2 LÆSEVEJLEDNING .................................................................................... 4
2. SAMMENFATNING ..........................................................................................5
3. MIDLERTIDIG RET TIL UDDANNELSESLØFT MED 110 PCT. DAGPENGE ............................6
3.1 KORT OM RETTEN TIL UDDANNELSESLØFT ........................................................ 6
3.2 HVORDAN PÅVIRKER DEN MIDLERTIDIGE RET KOMMUNERNES FOKUS PÅ
UDDANNELSESLØFT ....................................................................................... 7
3.3 HVORDAN ER DEN MIDLERTIDIGE RET IMPLEMENTERET ......................................... 8
3.4 HVORDAN ER VEJLEDNINGEN OM UDDANNELSESLØFT ORGANISERET I PRAKSIS. ............. 9
3.5 HVORDAN OPLEVER BORGERNE RETTEN TIL OG VEJLEDNINGEN OM UDDANNELSESLØFT 11
4. MIDLERTIDIG RET TIL KORTE ERHVERVSRETTEDE KURSER MED ARBEJDSGIVERERKLÆRING12
4.1 KORT OM RETTEN TIL KORTE ERHVERVSRETTEDE KURSER VED
ARBEJDSGIVERERKLÆRING ............................................................................ 12
4.2 HVORDAN PÅVIRKER DEN MIDLERTIDIGE RET KOMMUNERNES FOKUS PÅ KORTE KURSER . 13
4.3 HVORDAN ER DEN MIDLERTIDIGE RET IMPLEMENTERET ....................................... 13
4.4 HVORDAN ER VEJLEDNINGEN OM KORTE KURSER ORGANISERET I PRAKSIS. ................ 14
Side 2
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen
1. INDLEDNING
Denne evaluering har fokus på at afdække virkningen af to midlertidige rettigheder, der blev imple-
menteret 1. august 2020.
Den ene ret handler om at styrke brugen af uddannelsesløft gennem en forbedring af deltagernes
økonomiske vilkår under uddannelse. Der blev således pr. 1. august 2020 indført en midlertidig ret til
at gennemføre uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge. Med ændringen var målet at understøtte, at
endnu flere ledige vælger at få et kompetenceløft på vejen mod beskæftigelse.
Den anden ret vedrører en midlertidig ret til korte erhvervsrettede kurser, hvis der foreligger en
arbejdsgivererklæring om ansættelse uden løntilskud.
Målet med evalueringen er at samle op på, hvordan de to midlertidige rettigheder er implementeret,
og hvilken betydning de har haft for praksis og anvendelsen af uddannelsesløft og korte kurser i den
beskæftigelsesrettede indsats.
1.1 KORT OM EVALUERINGENS METODE
Det er kommunernes jobcentre, der har vejledningsforpligtigelsen omkring mulighederne ift. uddan-
nelsesløft. Kommunerne vejleder godkender, iværksætter og følger op på ordningerne. Kommunerne
finansierer også en andel af dagpengene under uddannelse og 20 pct. af selve kursusudgiften. Resten
af kursusudgiften er puljefinansieret. Kommunerne er således en helt central aktør ift. implemente-
ringen af ordningerne.
Evalueringen har derfor haft fokus på at indhente erfaringer fra landets kommuner ift. de to ordnin-
ger. Der er dels indhentet detaljerede oplysninger om kommunale prioriteringer og
kommunal praksis
og implementeringsfokus fra ledere og medarbejdere i 10 kommuner,
og dels indsamlet data fra
alle landets kommuner gennem et
spørgeskema til ledere i alle landets jobcentre.
Svarprocenten
er på 77
1
.
I dataindsamlingen hos kommunerne har der især været fokus på:
•
•
•
Hvad er jobcentrenes erfaringer med de to rettigheder?
Hvordan har jobcentrene organiseret arbejdsgange og administration vedr. de nye initiativer?
Hvordan oplever jobcentrene, at de to rettigheder påvirker lediges motivation?
Derudover er borgere, som har været i berøring med uddannelsesløft, også spurgt til deres oplevelser
ift. at gøre brug af ordningen, og hvordan de har oplevet vejledningen om mulighederne. Denne da-
taindsamling er gennemført gennem
telefoninterview med borgere
i de involverede kommuner. Der
er gennemført interview med 38 borgere om deres deltagelse i uddannelsesløft med 110 pct. dag-
penge.
Kommunerne er også bedt om at finde deltagere til interview om de korte kurser. Det har været
vanskeligt at finde borgere, der har deltaget i korte kurser under ordningen. Der er kun interviewet
nogle få borgere, og derfor anvendes materialet herfra ikke i afrapporteringen.
Interviewene sætter fokus på de lediges perspektiv på rettighederne, herunder bl.a.:
•
•
•
•
1
Hvordan fik borgeren kendskab til sine nye rettigheder?
Hvordan har rettigheden påvirket borgers motivation og ejerskab for opkvalificering/uddan-
nelse?
Ville borgeren være påbegyndt uddannelsen under alle omstændigheder?
Hvad var det afgørende for valget om, at borger påbegyndte opkvalificeringen/uddannelsen?
Spørgeskemaet er sendt til 94 jobcentre, da enkelte jobcentre varetager indsatsen for to kommuner. Spørgeskemaet er sendt til
jobcenterchef/arbejdsmarkedschef med henblik på en ledelsesmæssig vurdering af spørgsmålene. 77 pct. har svaret. Der synes ikke
at være systematisk frafald i undersøgelsen, når der ses på kommunestørrelse, geografi og kommuner, der har fået støtte fra ”Pul-
jen for uddannelsesambassadører”. Dog er der en lidt højere deltagelsesgrad i Region Syd.
Side 3
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen
1.2 LÆSEVEJLEDNING
I denne afrapportering er der samlet op på resultaterne af evalueringen. Det gøres særskilt for de to
ordninger, da indholdet og mulighederne i de to ordninger er forskellige. Rapporten indledes med en
sammenfatning på tværs af de to ordninger og følges derefter af to kapitler, som samler op på resul-
taterne for hver af de to ordninger.
Side 4
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen
2. SAMMENFATNING
Evalueringen af de midlertidige rettigheder til uddannelsesløft og korte kurser peger på, at begge
ordninger har haft en gennemslagskraft på aktiviteten ift. uddannelse. Begge ordninger bidrager efter
kommunernes vurdering til at understøtte fokus på uddannelse – et fokus der efter kommunernes
vurdering allerede var stort inden implementeringen af de nye rettigheder
Den største ændring i den kommunale praksis ligger i implementeringen af uddannelsesløft med 110
pct. dagpenge. Kommunerne vurderer, at den midlertidige ret til uddannelsesløft med 110 pct. dag-
penge giver et løft til mulighederne for at igangsætte flere forløb. Der er også iværksat en række
initiativer for at implementere retten.
De ledige oplever også en god adgang til uddannelse. Borgerne tager ofte selv initiativ til uddannel-
sesløft, men oplever, at de får støtte til at søge uddannelsesvejen, når det er et ønske, eller det er
relevant.
Det registrerede aktivitetsniveau og kommunernes forventninger til fremtiden peger på, at retten til
uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge vil medføre et betydeligt løft i aktiviteten.
Retten til korte kurser ændrer kun i begrænset omfang kommunal praksis. 96 pct. af kommunerne
har også forud for ikrafttrædelse af den midlertidige ret bevilget korte kurser, hvis der forelå en
arbejdsgivererklæring. Gennem mulighed for finansiering af de korte kurser via Den regionale uddan-
nelsespulje og den generelt forbedrede adgang til de korte kurser, som ordningen er udtryk for, så
vurderer kommunerne alligevel, at de har øget fokus på ordningen, og at aktiviteten kommer til at
stige fremadrettet.
Fremadrettet peger kommunerne på, at ordningerne kan få yderligere virkning på aktiviteten, hvis
kommunernes implementering og arbejde med uddannelse understøttes med centralt udarbejdede
fælles informationsmaterialer – pjecer, informationsvideoer, information via uddannelsesguiden eller
lignende.
Side 5
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen
3. MIDLERTIDIG RET TIL UDDANNELSESLØFT MED 110 PCT. DAG-
PENGE
Formålet med dette kapitel er at samle op på, hvilken betydning den midlertidige ret til 110 pct.
dagpenge under puljen til uddannelsesløft har haft for brugen af uddannelsesløft i kommunerne. Vi
sætter i kapitlet fokus på, hvordan den midlertidige ret har påvirket kommunernes praksis, hvordan
ordningen er implementeret og formidlet til borgerne, samt hvordan borgerne har modtaget retten
og oplever vejledningen og rådgivningen om ordningen.
Evalueringens resultater og hovedkonklusioner om ret til uddannelsesløft med 110 pct. Dag-
penge:
•
•
Retten til 110 pct. dagpenge under uddannelsesløft har medført et løft i kommunernes
fokus på at få flere til at gennemføre et uddannelsesløft, mens de er ledige.
Kommunerne vurderer, at retten til 110 pct. dagpenge styrker mulighederne for at mo-
tivere de ledige til et uddannelsesløft. Med den nye ordning er det blevet lettere for
borgerne at tilvælge uddannelse.
•
Både det allerede registrerede aktivitetsniveau og kommunernes forventninger til frem-
tiden peger på, at retten til uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge vil medføre et be-
tydeligt løft i aktiviteten under puljen.
•
Initiativet til uddannelsesløft kommer primært fra jobcentret og understøtter billedet
af, at jobcentrene yder en aktiv vejledning og rådgivende indsats omkring mulighederne
i uddannelsesløftet.
•
For en del af borgerne har muligheden for 110 pct. dagpenge betydning for, at uddan-
nelsesvejen bliver en mulighed. Det er dog overvejende troen på, at der er gode jobmu-
ligheder efterfølgende, der motiverer de ledige til et uddannelsesløft.
3.1 KORT OM RETTEN TIL UDDANNELSESLØFT
Puljen til uddannelsesløft blev indført med beskæftigelsesreformen i 2014. Fra puljen kan dagpenge-
modtagere
2
, der er fyldt 30 år, få en erhvervsuddannelse. Frem til den politiske aftale
3
om styrket
opkvalificering af ufaglærte i juni 2020 gjaldt det, at en dagpengemodtager i uddannelsesløft modta-
ger 80 pct. af højeste dagpengesats med mulighed for at låne op til den dagpengesats, personen
modtog, før vedkommende startede uddannelse.
Hvis uddannelsesløftet er inden for et mangelområde, (jf. positivlisten), fik dagpengemodtageren –
som en midlertidig ordning fra 2017 til udgangen af 2020 – 100 pct. af sin ydelse,
jf. trepartsaftale II
fra 2016 om tilstrækkelig og styrket arbejdskraft.
3/4 af uddannelsen skulle være gennemført i dag-
pengeperioden.
Med den politiske aftale om styrket opkvalificering af ufaglærte fra juni 2020 blev der med virkning
fra 31. august 2020 aftalt en række justeringer, som skulle gøre det mere fleksibelt og attraktivt at
gennemføre et uddannelsesløft:
2
3
Dagpengemodtagere, der er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse.
Indgået af aftalepartierne bag beskæftigelsesreformen (S, V, DF, RV og K).
Side 6
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen
1.
Dagpengemodtagere fik i 2020-2021
4
ret til at påbegynde en erhvervsuddannelse inden for fag,
hvor der forventes behov for arbejdskraft, med 110 pct. af deres hidtidige dagpengesats (mid-
lertidigt tiltag i 2020-2021). For øvrige fag vil et uddannelsesløft – som hidtil – kunne påbegyndes
med 80 pct. af den maksimale dagpengesats.
Dagpengemodtagere fik mulighed for at fortsætte deres uddannelse, selv om den i varighed
strækker sig længere end dagpengeperioden. Sidste del af uddannelsen gennemføres i så fald
gennem voksenlærlingeordningen eller på den ydelse, som den ledige er berettiget til (varigt
tiltag).
Dagpengemodtagere fik mulighed for at tage særskilte dele af en erhvervsuddannelse, f.eks. et
grundforløb, gennem puljen til uddannelsesløft (varigt tiltag).
Jobparate kontanthjælpsmodtagere
5
, der er fyldt 30 år og er ufaglærte eller faglærte med for-
ældet uddannelse, fik mulighed for at tage et grundforløb gennem puljen til uddannelsesløft
(varigt tiltag).
Puljen til uddannelsesløft gav adgang til alle erhvervsuddannelser. Herunder uddannelser, som
ikke udbyder skolepraktik, f.eks. til slagter (varigt tiltag).
2.
3.
4.
5.
Denne evaluering har især fokus på punkt 1, som midlertidigt giver ret til 110 pct. dagpenge under
uddannelsesløft. Når kommunerne er spurgt til virkningen, er det dog også sket i sammenhæng med
de øvrige ændringer for at kunne vurdere, hvordan den midlertidig ret virker ift. de øvrige varige
tiltag.
3.2 HVORDAN PÅVIRKER DEN MIDLERTIDIGE RET KOMMUNERNES FOKUS PÅ UD-
DANNELSESLØFT
Rammen for implementering af den nye midlertidige ret har været gunstig. Igennem den gennemførte
spørgeskemaundersøgelse i landets jobcentre er det tydeligt, at der i øjeblikket er et meget højt
fokus på opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. 80 pct. af kommunerne har, ifm.
denne undersøgelse, vurderet, at ordinær uddannelse har et højt fokus i kommunens beskæftigelses-
indsats – også før implementeringen af den nye ret.
Figur 3.1: Aktørernes fokus på retten til uddannelsesløft med
110 pct. dagpenge
Ca. 80 pct. af kommunerne angi-
ver samtidig, at de er enige eller
meget enige i, at de har øget le-
delsesfokus på anvendelse af ud-
dannelsesløft efter implemente-
ringen af retten. Godt 80 pct. af
kommunerne angiver også, at de
har øget deres indsats for at vej-
lede de ledige om mulighederne,
jf. figur 3.1.
Kilde: Spørgeskema til ledere i landets jobcentre.
Anm: 72 jobcentre har svaret med en svarpct. på 77.
4
Retten er blevet forlænget til og med 2022 i forbindelse med en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om ”yderligere forbedringer af hjælpepakkerne for ikke
mindst de mindre erhvervsdrivende” fra den 9. februar 2021
Jobparate personer, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af
introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
5
Side 7
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen
Det afspejler sig også i aktiviteten i ordningen. Aktiviteten i 2020 lå således 50 pct. Højere end i 2019,
hvilket alene er drevet af nye forløb under ordningen med 110 pct. dagpenge
6
.
Interview med kommunerne peger på, at fokus i nogle kommuner er understøttet af et politisk fokus
på brugen af opkvalificering, i andre kommuner ved, at der er givet en relativ fri økonomisk ramme
til at iværksætte opkvalificering. I 4 ud af 10 kommuner understøttes fokus af strategiske samarbejder
med faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer om udvikling af konkret opkvalificeringssam-
arbejder eller aftaler ift. fælles strategiske tiltag for at opkvalificere arbejdsstyrken. Et samarbejde
der typisk har afsæt i at sikre de rette kvalifikationer til områdets virksomheder og sikre et godt
match mellem udbud og efterspørgsel efter kompetencer.
3.3 HVORDAN ER DEN MIDLERTIDIGE RET IMPLEMENTERET
Figur 3.2: Kommunernes initiativer ift. implementering af ret-
ten
Resultater fra spørgeskemaun-
dersøgelsen peger på, at kommu-
nernes fokus på uddannelsesløft
kommer til udtryk ved en række
forskellige initiativer for at im-
plementere uddannelsesløft med
110 pct, jf. figur 3.2.
Det er kun en enkelt kommune,
der har angivet, at der ikke er ta-
get særlige initiativer ift. imple-
menteringen af uddannelsesløft
med 110 pct. dagpenge.
Flest kommuner arbejder med at
styrke medarbejdernes kompe-
tencer til at vejlede og motivere
de ledige.
Kilde: Spørgeskema til ledere i landets jobcentre.
Anm: 72 jobcentre har svaret med en svarpct. på 77.
Fra interview med kommuner er der givet udtryk for, at en målrettet vejledning kræver både et godt
kendskab til jobmuligheder på det lokale arbejdsmarked og en stor indsigt i uddannelsesområdet og
uddannelsesordningerne. En række kommuner vælger at opbygge specialistfunktioner, og en del kom-
muner har fået støtte fra STAR til en uddannelsesambassadør
7
, som kan bidrage til at styrke viden i
jobcenteret. I nogle kommuner bidrager de specialiserede medarbejdere til at udbrede viden om
mulighederne. I andre kommuner kan borgerne visiteres til en specialistfunktion. Der er således for-
skellige veje til kompetenceopbygning, jf. boks 1.
Godt 80 pct. af kommunerne angiver i spørgeskemaet, at de også sætter fokus på brugen af uddan-
nelsesløft på løbende teammøder. De fleste kommuner, der har indgået nærmere afdækning af prak-
sis, registrerer løbende detaljerede oplysninger om uddannelsesløftet for de enkelte borgere. Det
anvendes også til løbende at sætte fokus på omfanget og resultaterne af indsatsen løbende.
70 pct. at kommunerne screener de ledige ift. behov for fokus på uddannelsesløft mhp. målrettet
vejledning om uddannelsesløftet, jf. figur 3.2. Interviewene med kommuner peger på, at det kan
være med henblik på, at sagsbehandler sætter særligt fokus på uddannelse i kontaktforløbet, men i
en række kommuner er der også oprettet egentlige målrettede forløb eller tilbud til at sikre afklaring
om uddannelse for den enkelte.
6
Aktivitetsbilledet er afdækket ifm. en deskriptiv analyse af uddannelsesløft, der er udarbejdet parallelt med nærværende evalue-
ring. (”Kvantitativ analyse af uddannelsesløft ”, Maj 2021).
Bevillingen er givet fra ”puljen for uddannelsesambassadører”.
7
Side 8
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen
60 pct. af kommunerne har i spørge-
skemaet angivet, at der er iværksat
et særligt forløb/tilbud med fokus på
at motivere relevante ledige til ud-
dannelsesløft, jf. figur 3.2. Iblandt
de interviewede kommuner er der
eksempler på, at det kan bestå i visi-
tation til en medarbejder med speci-
alkompetencer – f.eks. en uddannel-
sesambassadør. Der er også set ek-
sempler på, at der opbygges et
egentligt tilbud med gruppebaserede
og individuelle aktiviteter med fokus
på afklaring af de lediges ønsker og
muligheder ift. uddannelse. Forlø-
bene kan omfatte praktik som en vej
til at afklare målet for uddannelses-
forløbet.
Flere kommuner oplever, at der har
været et hurtigt tempo i ændrin-
gerne til uddannelsesordningerne,
hvilket gør det vanskeligt at imple-
mentere de nye ordninger med den
hastighed, som er intentionen.
Boks 1 Eksempler på veje til at styrke medarbejder-
nes kompetencer
For at kunne vejlede de ledige er der brug for en solid viden
hos den enkelte medarbejder ift. både det arbejdsmarked,
der uddannes til, de uddannelsesmuligheder der er og ud-
dannelsesordningerne og de vilkår, som den enkelte ledige
har adgang til.
Ca. 80 pct. af kommunerne arbejder med at styrke kompe-
tencerne til at vejlede de ledige om uddannelse. I de 10
kommuner er der set eksempler på, hvordan der arbejdes
med at styrke kompetencerne.
1.
2.
I en stor del af kommune kan sagsbehandler trække på
viden hos en medarbejder med spidskompetencer ift.
uddannelsesmuligheder og uddannelsesordningerne.
Enkelte (især store) kommuner har udarbejdet ret-
ningslinjer og værktøjer til sagsbehandlerne, som kan
støtte deres rådgivning og vejledning, fx et løbende
overblik til medarbejdere og ledige over, hvor der ak-
tuelt findes af gode jobmuligheder, og hvilke kompe-
tencer der kvalificerer til job i området. Overblikket
opdateres løbende og baserer sig især på indmeldinger
fra virksomhedskonsulenter om jobmuligheder i lokal-
området.
I enkelte kommuner overtager en uddannelsesambas-
sadør kontaktforløbet, når borger er interesseret i ud-
dannelse.
3.
Flere kommuner har i interview pe-
get på, at der, for at understøtte im-
plementeringen på dette område, med fordel fra centralt hold kan udarbejdes pjecer, videoer og
andet vejledningsmateriale for at understøtte kommunerne i implementeringen. Centralt initierede
kampagner for at styrke opmærksomheden på mulighederne kan også være en vej til at få gang i mere
aktivitet under puljen. STAR har imens evalueringen er pågået publiceret et ”Inspirationskatalog til
medarbejdere, der arbejder målrettet med uddannelse af ledige”. Kataloget er publiceret i marts
2021 og er et resultat at opsamling af gode erfaringer fra jobcentre, som deltog i Projekt Uddannel-
sesambassadører II
3.4 HVORDAN ER VEJLEDNINGEN OM UDDANNELSESLØFT ORGANISERET I PRAKSIS
Kommunernes indsats er typisk organiseret omkring 5 faser i arbejdet med uddannelsesløft. 10 kom-
muner har bidraget med at give indsigt i den administrative praksis omkring uddannelsesløft og disse
faser. Kommunerne har disse faser som aktive elementer i deres indsats, men der kan være stor
forskel på tyngden i aktiviteterne i de forskellige faser. De 5 faser er:
1.
2.
3.
4.
5.
Information og vejledning
Screening til uddannelsesløft
Afklaring af uddannelsesvejen for den enkelte
Bevilling af uddannelsesløft
Opfølgning under forløbet
I ca. halvdelen af de kommuner, der er indgået i afdækningen, er den lediges sagsbehandler ansvarlig
for alle faser i forløbet. I de øvrige dele af kommunerne sker der et skifte i, hvem der vejleder og
rådgiver undervejs i forløbet. I de 8 ud af 10 kommuner er der specialkompetencer til rådighed for
sagsbehandlerne, hvis der er brug for at inddrage viden om uddannelsesmulighederne og uddannel-
sesløftordningen. I enkelte kommuner overgår sagsansvaret også til en medarbejder med specialist-
viden, hvis uddannelse er vejen for den enkelte ledige.
Side 9
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen
Generelt er indtrykket fra dialogen med udvalgte kommuner, at der er et stor fokus på at støtte de
ledige, som er motiveret for uddannelsesvejen. Der er investeret i at understøtte alle faser, og især
i fase 3: afklaring, og fase 5: opfølgning, er der investeret en del i kommunerne for at sikre den rette
støtte til de ledige, som er motiverede for uddannelsesløft.
Kommunerne starter informationen om uddannelse (fase 1) tidligt i ledighedsforløbet og typisk gen-
nem informationsmøder i løbet af den første måned af ledighedsforløbet. Her er der en generel in-
troduktion til regler og rettigheder. Der er i interviewene med borgerne eksempler på, at ledige
allerede her fanger muligheden og bliver motiveret for uddannelse. Herefter tager de fleste kommu-
ner vejledningen og screening af borgere ift. uddannelsesmotivation på ad-hoc basis i det almindelige
kontaktforløb (fase 1 og 2). Nogle kommuner har også udsøgt borgere systemmæssigt med henblik på
en gennemgang og screening af borgerne, der er i forløb, med henblik på systematisk vurdering af,
om uddannelsesperspektivet skal bringes mere i spil.
Figur 3.3: Kommunernes vurdering af regelændringernes ind-
virkning på de lediges valg af uddannelsesløft
7 ud af 10 af kommunerne har
egentlige specialistfunktioner,
som kan konsulteres ift. at råd-
give den enkelte ledige eller give
sparring (fase 3). I enkelte kom-
muner overdrages sagsansvaret,
eller der iværksættes et egent-
ligt afklarende forløb.
I alle interviewede kommuner er
der sagsbehandlere, som iværk-
sætter bevillingen af uddannelse
og tager de nødvendige admini-
strative skridt til bevilling og til-
melding til uddannelse. (fase 4).
Mange kommuner registrerer for-
løbene i et særskilt regneark og
fører på den måde en opgørelse
over forløbene og status på for-
løbene.
Kilde: Spørgeskema til ledere i landets jobcentre.
Anm: 72 jobcentre har svaret med en svarpct. på 77.
De fleste kommuner følger hyppigt op under uddannelse og arbejder med fokus på at sikre uddannel-
sesaftaler og voksenlærlingepladser undervejs i forløbet, når det er relevant (fase 5). Enkelte kom-
muner arbejder meget systematisk med opfølgning og styring af uddannelsesforløbene. Det kommer
f.eks. til udtryk gennem en løbende overvågning af, hvem der står over for en overgang til hovedfor-
løb. Her tages der kontakt til den enkelte ledige i uddannelse med henblik på at sikre, at der er fokus
på at få etableret en uddannelsesaftale.
Alle kommuner tilkendegiver, at der er et stort fokus på at sikre, at flest mulige overgår til uddan-
nelsesaftale eller en voksenlærlingeordning undervejs i forløbet, så der gennem forløbet opnås en
stabil tilknytning til en virksomhed.
Side 10
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen
3.5 HVORDAN OPLEVER BORGERNE RETTEN TIL OG VEJLEDNINGEN OM
UDDANNELSESLØFT
Interview med 38 borgere, der har valgt uddannelsesløftet
8
, peger på, at det har haft en afgørende
betydning for de ledige, at der har været mulighed for at tage uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge.
Det har for 9 ud af 10 af de ledige været en afgørende forudsætning for beslutningen om uddannel-
sesløft.
Adspurgt om borgerens motivation for at uddannelsesløft, så er det de gode jobmuligheder efter et
uddannelsesløft, der primært motiverer de ledige. 64 pct. har angivet, at gode jobmuligheder er en
primær årsag til valget om at gå uddannelsesvejen.
Behov for et sporskifte er den anden væsentlige årsag.
45 pct. af de ledige, der er interviewet, er blevet opmærksomme på deres ret til uddannelsesløft via
information fra jobcentret – enten ifm. kontaktforløbet eller ifm. informationsmøder i jobcentret. En
lige så stor gruppe oplever selv at tage initiativet og er fx blevet opmærksomme på deres ret gennem
netværk, familie eller ved deres egen opsøgning af viden. Ca. 10 pct. får præsenteret mulighederne
i uddannelsesløft fra A-kassen.
I hovedparten af forløbene synes det at være jobcentret, der varetager vejledningen og rådgivningen
om uddannelsesløftet, når uddannelse er kommet på banen. 8 ud af 10 ledige vurderer, at jobcentret
i høj grad har tilbudt en god vejledning. Og 8 ud af 10 vurderer også, at jobcentret i høj grad har
været engagerede i at støtte den ledige på vejen til uddannelse og bidrage til afklaring af, om ud-
dannelse er den rigtige vej for den ledige. Når A-kassen initierer dialogen om uddannelsesløft, så
oplever den ledige også en god vejledning og rådgivning fra A-kassen. Hvis uddannelsesløftet skal
understøttes yderligere, kan der evt. ligge et potentiale i at aktivere A-kasserne mere i indsatsen.
Kommunerne vurderer, at retten generelt vil føre til, at flere ledige træffer valget om uddannelses-
løft. Det er i kommunernes vurdering primært retten til 110 pct., der motiverer til uddannelsesløftet.
Muligheden for at vælge uddannelse inden for nye fagområder og fuldføre uddannelsen efter dagpen-
geperiodens udløb bidrager også til, at flere går uddannelsesvejen. Enkelte kommuner har nævnt, at
de ikke oplever, at det er afgørende, at dagpengesatsen er 110 pct., men at de ledige også ville
tilvælge uddannelse med 100 pct. dagpenge. De ledige selv giver udtryk for, at det er vigtigt ikke at
skulle gå ned i indtægt.
8
De interviewede borgere er borgere, der er i gang med eller har afsluttet et forløb med uddannelsesløft. Langt de flest interview-
ede er fortsat i gang med uddannelse.
Side 11
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen
4. MIDLERTIDIG RET TIL KORTE ERHVERVSRETTEDE KURSER
MED ARBEJDSGIVERERKLÆRING
Formålet med dette kapitel er at præsentere, hvilken betydning den midlertidige ret til korte er-
hvervsrettede kurser ved arbejdsgivererklæring har haft for brugen af korte kurser i kommunerne. Vi
sætter i kapitlet fokus på, hvordan den midlertidige ret har påvirket kommunernes fokus og praksis,
samt hvordan ordningen er implementeret og formidlet til borgerne.
Evalueringens resultater og hovedkonklusioner om ret til korte kurser ved arbejdsgiverer-
klæring:
•
•
•
•
•
•
Ca. 98 pct. af kommunerne har i forvejen haft en praksis om at bevilge kurser ved ar-
bejdsgivererklæring – også når kurset ikke er på positivlisten.
De fleste kommuner ser mest ændringen som en administrativ ændring af finansierings-
muligheder og ikke en ændring, der har større betydning for den borgerrettede indsats.
Alligevel vurderer ca. 36 pct. af kommunerne, at ændringen har understøttet et øget
fokus på korte kurser i jobcentret.
Også A-kasser og uddannelsesinstitutioner bidrager til et øget fokus på korte kurser ved
arbejdsgivererklæring i ca. 1/3 af landets kommuner.
45 pct. af jobcentrene vurderer, at brugen af ordningen vil stige fremadrettet.
Drøftelserne med case-kommuner peger på, at retten er godt implementeret for dag-
pengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere, og at der kan være et potenti-
ale for at styrke fokus på brugen for de øvrige målgrupper.
4.1 KORT OM RETTEN TIL KORTE ERHVERVSRETTEDE KURSER VED ARBEJDSGI-
VERERKLÆRING
Den midlertidige ret til korte erhvervsrettede kurser trådte i kraft pr. 1. august 2020. Retten giver
ledige (alle LAB-målgrupper undtaget fleksjobbere, sygemeldte samt selvforsørgede ledige) ret til ét
kort erhvervsrettet kursus, hvis der er en hensigtserklæring om ansættelse uden løntilskud fra en
arbejdsgiver. Kurserne finansieres af kommunerne, men 80 pct. af udgiften dækkes af den regionale
uddannelsespulje.
Retten var et supplement til den eksisterende ordning om mulighed for korte, erhvervsrettede kurser
under den regionale uddannelsespulje, hvor Jobcentret kan give tilbud om korte, erhvervsrettede
kurser, som fremgår af den regionale positivliste.
Med den midlertidige ret til korte erhvervsrettede kurser skal jobcentret bevilge et kort, erhvervs-
rettet kursus, hvis der kan fremvises en arbejdsgivererklæring om efterfølgende ansættelse uden
løntilskud. Det skal fremgå af arbejdsgivererklæringen, at kurset er aftalt, og at ansættelsen skal ske
i umiddelbar forlængelse af kurserne. Det nye i ordningen ligger primært i, at det er en ret for bor-
geren, og at det ikke er et krav, at kurset ikke behøver fremgå af de regionale positivlister for at
kunne finansieres under den regionale uddannelsespulje
Forsøget løber fra 1. august 2020 til 31. december 2021.
Side 12
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen
4.2 HVORDAN PÅVIRKER DEN MIDLERTIDIGE RET KOMMUNERNES FOKUS PÅ
KORTE KURSER
Ligesom med retten til uddannelsesløft har rammen for implementering af den midlertidig ret været
gunstig. De interviewede kommuner giver udtryk for, at der opleves et meget højt fokus på brugen af
opkvalificering i beskæftigelsesindsatsen i disse kommuner. 80 pct. af kommunerne har, ifm. denne
undersøgelse, vurderet, at ordinær uddannelse har et højt fokus i kommunens beskæftigelsesindsats
– også før implementeringen af den nye ret.
Figur 4.1: Aktørernes fokus på retten til korte kurser ved ar-
bejdsgivererklæring
96 pct. af kommunerne angiver,
at de også før retten har bevilget
korte kurser, hvis der har været
en arbejdsgivererklæring, og at
retten ikke medfører en ændring
i praksis.
Interviewene med kommuner pe-
ger på, at der typisk ses meget
positivt på bevilling af kurser,
når arbejdsgiver tilkendegiver,
at der vil være en ansættelse i
den anden ende.
Selv om retten ikke opleves som
en ændret praksis, så er der alli-
gevel 36 pct af kommunerne, der
vurderer, at retten har øget le-
delsesfokus på anvendelse af
korte kurser med arbejdsgiverer-
klæring, jf. figur 4.1.
Kilde: Spørgeskema til ledere i landets jobcentre.
Anm: 72 jobcentre har svaret med en svarpct. på 77.
Det afspejler sig også i aktiviteten under Den regionale uddannelsespulje. Aktiviteten i perioden au-
gust til november 2020 ligger 60 pct. højere end samme periode i 2019
9
.
Stigningen er formentlig ikke alene drevet af muligheden for at finansiere kurser med arbejdsgiver-
erklæring under den regionale uddannelsespulje, men må forventes også at være drevet af, at der er
åbnet for at finansiere uddannelse til flere målgrupper under puljen, og der er blevet mulighed for
at anvende tilstødende regioners positivlister. Derudover er der ved årsskiftet til 2021 også trådt en
generel ret til ét kort kursus for alle målgrupper i kraft. Disse ændringer vurderer mange af de inter-
viewede kommuner har haft en stor betydning for anvendelsen af puljen.
Ca. 30 pct. af kommunerne vurderer, at også A-kasser og uddannelsesinstitutioner har øget deres
fokus på korte kurser ved arbejdsgivererklæring efter ikrafttrædelse af retten, jf. figur 4.1.
4.3 HVORDAN ER DEN MIDLERTIDIGE RET IMPLEMENTERET
Selv om retten ikke direkte ændrer praksis, har mange kommuner alligevel taget initiativer for at
sikre, at de ledige informeres om deres ret. Initiativerne ligger primært på at informere og vejlede
de ledige via det almindelige kontaktforløb om retten og at følge op på aktiviteten via teammøder i
jobcentret. I de fleste kommuner er der fast fokus på mulighederne i uddannelse undervejs i kontakt-
forløbet for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere. 66 pct. af kommunerne har
arbejdet med målrettet udsøgning af relevante målgrupper for at kunne informere mere målrettet
om de lediges ret, jf. figur 4.2.
9
Beregnet ud fra opgørelser af aktivitet under den regionale uddannelsespuljer.
https://star.dk/viden-og-tal/noegletal-om-reformer-
paa-beskaeftigelsesomraadet/noegletal-for-beskaeftigelsesreformen/tal-om-den-regionale-uddannelsespulje-puljen-til-uddannelses-
loeft-og-puljen-til-opkvalificering-inden-for-mangelomraader/
Side 13
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen
En række kommuner har specialistfunktioner omkring uddannelse, som kan bruges bredt for at under-
støtte sagsbehandlerne i vejledningen af borgere.
Det er - også omkring retten til korte kurser ved arbejdsgivererklæring - kun få kommuner, der har
angivet, at der ikke er taget særlige initiativer ift. implementeringen af retten, jf. figur 4.2.
Interviewene med kommunerne peger også på, at enkelte kommuner systematisk og strategisk har
arbejdet med at få udbredt viden om retten til teams, der arbejder med andre grupper omfattet af
retten. Det samlede indtryk er dog, at størstedelen af kommunerne primært har haft fokus på dag-
pengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere i implementering.
Figur 4.2: Kommunernes initiativer ift. implementering af ret-
ten til korte kurser ved arbejdsgivererklæring
Knap halvdelen af kommunerne
har også understøttet fokus på
ordningen gennem virksomheds-
konsulenter. Det kan være et af
de redskaber, som virksomheds-
konsulenter har med i værktøjs-
kassen i dialogen når der skal
etableres et match mellem virk-
somheder og ledige.
I enkelte kommuner er specia-
listfunktionen omkring uddan-
nelse placeret organisatorisk
sammen med virksomhedskonsu-
lenter for at sikre et stærkt fokus
på uddannelse i det virksomheds-
vendte arbejde.
Kilde: Spørgeskema til ledere i landets jobcentre.
Anm: 72 jobcentre har svaret med en svarpct. på 77.
4.4 HVORDAN ER VEJLEDNINGEN OM KORTE KURSER ORGANISERET I PRAKSIS
Jobcentrenes indsats er typisk organiseret omkring 3 faser i arbejdet med korte kurser med arbejds-
givererklæring. 10 kommuner har bidraget med at give indsigt i den administrative praksis omkring
korte kurser og disse faser. De 3 faser er:
1. Information og vejledning
2. Bevilling af korte kurser
3. Opfølgning under forløbet
Tyngden i den kommunale aktivitet ligger i fase 1 og 2 omkring information og vejledning af borgerne
og de administrative procedurer omkring bevillingen. Der ligger begrænsede ressourcer i opfølgnin-
gen. I kommuner, der har indgået i afdækningen, er den lediges sagsbehandler ansvarlig for alle faser
i forløbet, men en virksomhedskonsulent kan være inde i forløbet, hvis det er virksomhedskonsulen-
tens initiativ.
Kommunerne starter informationen om uddannelse tidligt i ledighedsforløbet og typisk gennem infor-
mationsmøder i løbet af den første måned af ledighedsforløbet. Her er der en generel introduktion
til regler og rettigheder. Herefter tager de fleste kommuner vejledningen på ad-hoc basis i det al-
mindelige kontaktforløb. Vejledningen handler primært om at sikre, at de ledige kender deres ret, så
de selv er opmærksomme på, at det kan bringes i spil, hvis virksomheden vurderer, at der mangler
specifikke kompetencer for at det kan blive til en ansættelse for den enkelte.
De fleste kommuner følger ikke op efter iværksættelse af forløbet, da det er oplevelsen, at den
aftalte ansættelse effektueres.
Side 14
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen
4.5 HVOR FORVENTES DER ØGET EFTERSPØRGSEL EFTER ORDNINGEN
Samlet set vurderer knap halvdelen af kommunerne i spørgeskemaundersøgelsen, at flere ledige vil
efterspørge de korte kurser i 2021 end tidligere.
Figur 4.3: Kommunernes vurdering af regelændringernes ind-
virkning på de lediges efterspørgsel og brug af korte kurser
ved arbejdsgivererklæring
Knap 30 pct. af kommunerne er
enige eller meget enige i, at den
nye ret har øget de lediges fokus
på muligheden for korte kurser.
De faglærte vurderes i lidt større
omfang at øge deres fokus på
ordningen end ufaglærte og aka-
demikere, jf. figur 4.3.
De interviewende kommuner pe-
ger typisk på, at initiativet til an-
vendelse af retten kommer, når
de ledige selv har haft dialog
med en arbejdsgiver. Kommu-
nerne klæder de ledige på til at
bruge retten gennem generel in-
formation via informationsmøder
og kontaktforløb. Det kan også
inddrages som elementer i job-
søgningsforløb og i virksomheds-
konsulenters dialog med ledige
og virksomheder.
Kilde: Spørgeskema til ledere i landets jobcentre.
Anm: 72 jobcentre har svaret med en svarpct. på 77.
Pr. 1. januar er de lediges rettigheder og mulighederne for at finansiere korte kurser under den re-
gionale uddannelsespulje styrket yderligere. Disse rettigheder vurderer kommunerne også i høj grad
kommer til at øge aktiviteten i ordningen.
Side 15
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og
revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-
baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale
BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er vare-
mærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne.
BDO i Danmark beskæftiger mere end 1.200 medarbejdere, mens det
verdensomspændende BDO netværk har ca. 80.000 medarbejdere i
mere end 160 lande.
Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab,
cvr.nr. 20 22 26 70.