BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 364
Offentligt

KVANTITATIV ANALYSE AF UDDANNELSESLØFT

STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

MAJ 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

INDHOLD

1. INDLEDNING .................................................................................................3

1.1 KORT OM PULJEN TIL UDDANNELSESLØFT ........................................................ 3

1.2 ANALYSENS BAGGRUND OG INDHOLD .............................................................. 4

1.3 ANALYSENS DATAGRUNDLAG ....................................................................... 4

2. SAMMENFATNING ..........................................................................................5

3. ANALYSERESULTATER ....................................................................................6

3.1 ANTAL BORGERE VISITERET TIL UDDANNELSESLØFT............................................. 6

3.2 HVEM VISITERES TIL UDDANNELSESLØFT .......................................................... 7

3.3 FORLØBSSTATUS ...................................................................................... 8

3.4 VARIGHED AF GENNEMFØRTE UDDANNELSESLØFT ............................................... 9

3.5 OVERGANG TIL UDDANNELSESAFTALER ......................................................... 10

3.6 UDDANNELSESVALG ................................................................................ 11

3.7 BESKÆFTIGELSESSTATUS EFTER ENDT UDDANNELSE .......................................... 12

Side 2

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

1. INDLEDNING

I denne rapport præsenteres resultaterne af en deskriptiv analyse af puljen til uddannelsesløft, der

blandt andet skal afdække, hvordan puljen benyttes, og hvor mange borgere der gennemfører et

uddannelsesløft. Nedenfor følger først en kort beskrivelse af puljen til uddannelsesløft, en beskri-

velse af analysens baggrund og indhold samt en gennemgang af analysens datagrundlag.

1.1 KORT OM PULJEN TIL UDDANNELSESLØFT

Puljen til uddannelsesløft blev indført med beskæftigelsesreformen i 2014. Fra puljen kan dagpen-

gemodtagere

, der er fyldt 30 år, få en erhvervsuddannelse. Frem til implementeringen af den po-

litiske aftale

om styrket opkvalificering af ufaglærte den 31. august 2021 gjaldt det, at en dagpen-

gemodtager i uddannelsesløft modtager 80 pct. af højeste dagpengesats med mulighed for at låne

op til den dagpengesats, personen modtog, før vedkommende startede uddannelse. Hvis uddannel-

sesløftet er inden for et mangelområde, (jf. positivlisten), fik dagpengemodtageren – som en mid-

lertidig ordning fra 2017 til udgangen af 2020 – 100 pct. af sin ydelse, jf. trepartsaftale II fra 2016

om tilstrækkelig og styrket arbejdskraft. 3/4 af uddannelsen skulle være gennemført i dagpengepe-

rioden.

Med den politiske aftale om styrket opkvalificering af ufaglærte fra juni 2020 blev der med virkning

fra 31. august 2020 aftalt en række justeringer, som skulle gøre det mere fleksibelt og attraktivt at

gennemføre et uddannelsesløft:

Dagpengemodtagere fik i 2020-2021 ret til at påbegynde en erhvervsuddannelse inden for fag,

hvor der forventes behov for arbejdskraft med 110 pct. af deres hidtidige dagpengesats (mid-

lertidigt tiltag i 2020-2021, som efterfølgende er forlænget i hele 2022

). For øvrige fag vil et

uddannelsesløft – som hidtil – kunne påbegyndes med 80 pct. af den maksimale dagpengesats.

Dagpengemodtagere fik mulighed for at fortsætte deres uddannelse, selv om den i varighed

strækker sig længere end dagpengeperioden. Sidste del af uddannelsen gennemføres i så fald

gennem voksenlærlingeordningen eller på den ydelse, som den ledige er berettiget til (varigt

tiltag).

Dagpengemodtagere fik mulighed for at tage særskilte dele af en erhvervsuddannelse, f.eks.

et grundforløb, gennem puljen til uddannelsesløft (varigt tiltag).

Jobparate kontanthjælpsmodtagere

, der er fyldt 30 år og er ufaglærte eller faglærte med

forældet uddannelse, fik mulighed for at tage et grundforløb gennem puljen til uddannelsesløft

(varigt tiltag).

Puljen til uddannelsesløft gav adgang til alle erhvervsuddannelser. Herunder uddannelser, som

ikke udbyder skolepraktik, f.eks. til slagter (varigt tiltag).

Dagpengemodtagere, der er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse.

Indgået af aftalepartierne bag beskæftigelsesreformen (S, V, DF, RV og K).

Jf. aftale af 9. februar 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-

sten, Konservative og Alternativet om yderligere forbedringer af hjælpepakkerne for ikke mindst de mindre erhvervsdrivende.

Jobparate borgere, som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som ikke er omfattet af

introduktionsprogrammet efter integrationsloven.

Side 3

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

1.2 ANALYSENS BAGGRUND OG INDHOLD

Det har gennem årene løbende været en udfordring, at der er igangsat meget få uddannelsesløft i

forhold til det forventede antal. Der er gennemført to evalueringer, som har undersøgt og givet

anbefalinger til, hvordan ordningen kan gøres mere fleksibel og attraktiv, hhv. en kvalitativ evalu-

ering fra 2018 af, hvorfor brugen af puljen til uddannelsesløft har været begrænset samt en evalu-

ering fra 2019 af Projekt Uddannelsesambassadør I

Den kvalitative evaluering fra 2018 pegede bl.a. på manglende information og vejledning til ledige

om uddannelsesløftet samt på komplicerede regler, herunder særligt på den manglende mulighed

for at færdiggøre et uddannelsesløft efter dagpengeperiodens udløb.

De to evalueringer har bidraget med viden om, hvilke barrierer der historisk har knyttet sig til puljen

til uddannelsesløft – og har dermed dannet grundlag for nogle af de varige ændringer. Der mangler

dog fortsat mere håndfast og deskriptiv viden om, hvor mange ledige der har gennemført et uddan-

nelsesløft, hvilke uddannelser de har taget, og hvordan deres vej igennem uddannelsesforløbet har

været.

Formålet med nærværende analyse er at tilvejebringe denne viden, herunder at belyse følgende

konkrete analysespørgsmål:

•

Hvor mange uddannelsesløft er der indberettet, og hvordan har udviklingen været siden 2015,

hvor ordningen blev etableret?

Hvad kendetegner de borgere, der påbegynder et uddannelsesløft, med hensyn til forhold som

køn, alder, herkomst, arbejdsmarkedstilknytning mv.?

Hvad er status for de borgere, der er visiteret til et uddannelsesløft, herunder hvor mange har

gennemført grundforløb og hovedforløb, hvor mange er i gang med en uddannelse, og hvor

mange har afbrudt deres uddannelse?

Hvor mange er undervejs i deres uddannelse overgået til en uddannelsesaftale med en offentlig

eller en privat arbejdsgiver, herunder med støtte fra voksenlærlingeordningen?

Hvad er den gennemsnitlige varighed af de gennemførte uddannelsesforløb?

Hvilke uddannelser er påbegyndt under puljen til uddannelsesløft, herunder hvilke uddannelser

er påbegyndt under 110 pct. ordningen.

Hvad er borgernes beskæftigelsesstatus, hhv. 1, 6 og 12 måneder efter endt uddannelse?

•

1.3 ANALYSENS DATAGRUNDLAG

Analysen er baseret på registerdata fra DFDG (Det Fælles Datagrundlag), DREAM samt et særudtræk

fra Styrelsen for IT og Lærings (STIL) uddannelsesstatistik.

Data fra DFDG er trukket den 9. december 2020. De er brugt til at identificere de borgere, som

jobcentrene har visiteret til uddannelsesløft fra anden halvdel af 2015 til starten af 2020. Det er i

alt 2.718 borgere.

Data fra STIL er anvendt til at belyse de enkelte borgeres uddannelsesforløb, herunder hvilken ud-

dannelse de er startet på, gennemførte grund- og hovedforløb, frafald, forløbsvarigheder mv. Data-

grundlaget dækker alene borgere, som er påbegyndt en erhvervsuddannelse før 31. oktober 2020.

Det drejer sig om 2.581 ud af de 2.718 visiterede borgere. De 137 borgere, der har planlagt uddan-

nelsesstart eller denne dato, er der ikke oplysninger om i datasættet.

Data fra DREAM er bl.a. anvendt til at belyse borgernes baggrundsdata – køn, alder, herkomst mv. -

samt borgernes beskæftigelsesstatus efter endt uddannelse.

Evalueringerne er udarbejdet af Discuss og Epinion.

Side 4

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

2. SAMMENFATNING

Den kvantitative analyse af puljen til uddannelsesløft viser følgende:

•

Siden etableringen af puljen til uddannelsesløft i 2015 har kommunerne visiteret 2.718 borgere

til uddannelsesløft. Datagrundlaget for denne analyse dækker imidlertid kun de 2.581 borgere,

der har haft uddannelsesstart eller planlagt uddannelsesstart før 31. oktober 2020. Af disse har

2.307 borgere reelt påbegyndt et uddannelsesløft, idet 274 visiterede borgere ikke er påbe-

gyndt den erhvervsuddannelse, som de var visiteret til.

Der har gennem årene været igangsat færre uddannelsesforløb under puljen til uddannelsesløft

end forventet. Med de justeringer af puljen, der trådte i kraft den 31. august 2020, herunder

retten til uddannelsesløft på 110 pct. af dagpengesatsen, er der imidlertid sket en markant

stigning i antallet af borgere, der er blevet visiteret til et uddannelsesløft.

Alene i 2. halvår af 2020 blev der visiteret 387 borgere til uddannelsesløft på den nye midler-

tidige ordning, hvilket var væsentligt flere, end de 243 borgere der i hele 2020 blev visiteret

til 80 pct. Ordningen, og de 276 borgere der i hele 2020 blev visiteret til 100 pct. ordningen.

Det ser således ud til, at de gennemførte justeringer af uddannelsesløftet for alvor har pustet

nyt liv i ordningen.

Puljen til uddannelsesløft har sikret, at i alt knap 900 borgere har fået en erhvervsuddannelse,

og dermed er overgået fra ufaglært til faglært. 70 borgere (dagpengemodtagere) har alene

gennemført et grundforløb uden at starte et hovedforløb. 911 borgere var ultimo 2020 i gang

med et uddannelsesløft på én af de tre ordninger, hvoraf mange vil fuldføre en erhvervsuddan-

nelse.

Gennem realkompetencevurderinger (RKV’er) er det i høj grad lykkes at reducere varigheden

af uddannelsesforløbene. 60 pct. af de gennemførte uddannelsesløft har haft en samlet varig-

hed (inklusiv inaktive studieperioder) på under 12 måneder, og 80 pct. har varet mindre end 18

måneder.

Et stort flertal (63 pct.) af de borgere, som skal i praktik under deres hovedforløb, overgår til

en uddannelsesaftale med en privat eller offentlig arbejdsgiver, mens 37 pct. kommer i skole-

praktik. Blandt de, der har indgået en uddannelsesaftale, er der markant flere, som kommer i

beskæftigelse umiddelbart efter afslutningen af deres uddannelse end blandt de, der er i sko-

lepraktik.

Top-3 uddannelserne på uddannelsesløftet er industrioperatør, som udgør 16 pct. af de påbe-

gyndte uddannelsesløft, efterfulgt af lager- og terminaluddannelse samt serviceassistent, som

udgør hhv. 10 pct. og 9 pct. af de påbegyndte uddannelser. Blandt de 319 borgere, der er

startet på et uddannelsesløft på 110 pct. af dagpengesatsen før 31. oktober 2020, er hele 31

pct. startet på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Herefter følger industrioperatør (25

pct.), handelsuddannelse (11 pct.) og serviceassistent (10 pct.).

24 pct. af de knap 900 borgere, som har gennemført en uddannelse under puljen til uddannel-

sesløft, var i beskæftigelse i måneden efter det gennemførte uddannelsesløft, mens 59 pct. er

ledige

. Herefter sker der en gradvis stigning i andelen af beskæftigede til 46 pct. efter 6

måneder og 55 pct. efter 12 måneder.

Der er ikke nævneværdige forskelle i uddannelsesvalget blandt gruppen af borgere, der hen-

holdsvis var i beskæftigede og ledige seks måneder efter endt uddannelse. Således kan forskelle

i uddannelsesvalget mellem de to grupper ikke forklare forskellen i beskæftigelsesstatus.

De borgere, der afbryder deres uddannelse på enten grundforløbet eller hovedforløbet, kom-

mer typisk tilbage til ledighed. 71 pct. var ledige i måneden efter de stoppede, mens de reste-

rende enten var i beskæftigelse eller selvforsørgende.

•

Ledige er borgere, der modtager en ydelse og har en beskæftigelsesgrad under 80%. Beskæftigede er selvforsørgende med en

beskæftigelsesgrad over 80 pct. Selvforsørgende modtager ikke ydelse og har en beskæftigelsesgrad under 80 pct.

Side 5

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

3. ANALYSERESULTATER

I det følgende præsenteres resultaterne af den kvantitative analyse af puljen til uddannelsesløft. I

afsnit 3.1 sættes fokus på udviklingen i antallet af borgere visiteret til uddannelsesløft. I afsnit 3.2

laves en karakteristik af de borgere, der er visiteret til et uddannelsesløft. I afsnit 3.3 beskrives

borgernes vej igennem uddannelsesforløbet, bl.a. med fokus på antallet af gennemførte hoved- og

grundforløb, frafald mv. I afsnit 3.4 belyses varigheden af de gennemførte uddannelsesforløb, mens

afsnit 3.5 sætter fokus på andelen af borgere, der under forløbet overgår til en uddannelsesaftale.

Endelig omhandler afsnit 3.6 borgernes uddannelsesvalg, mens afsnit 3.7 belyser borgernes beskæf-

tigelsesstatus efter endt uddannelse.

3.1 ANTAL BORGERE VISITERET TIL UDDANNELSESLØFT

Siden anden halvdel af 2015 har jobcen-

trene visiteret 2.718 borgere til uddan-

nelsesløft.

Figur 3.1 viser den årlige udvikling i an-

tallet af borgere visiteret til uddannel-

sesløft i perioden fra ordningens ikraft-

træden i anden halvdel af 2015 til 2020

Det fremgår, at antallet af visiterede ud-

dannelsesløft i 2016 var 253. Herefter

skete der fra 2016-2019 en stigning i an-

tallet af visiterede uddannelsesløft til et

årligt niveau mellem 462-520. I 2020 steg

antallet af visiterede uddannelsesløft

igen markant til 906.

Stigningen i antallet af borgere visiteret

til uddannelsesløft falder tidsmæssigt

sammen med en række forskellige tiltag

og justeringer af ordningen:

•

Stigningen i antallet af visiterede til

uddannelsesløft fra 2017 til 2019 faldt

tidsmæssigt sammen med implemen-

teringen af Projekt Uddannelsesam-

bassadør I samt muligheden for at

tage uddannelsesløft inden for man-

gelområder på 100 pct. af dagpenge-

satsen, jf. figur 3.2.

•

Stigningen i antallet af visiterede til

uddannelsesløft i 2020 faldt tidsmæs-

sigt sammen med retten til at tage et

uddannelsesløft på 110 pct. af dag-

pengesatsen samt de øvrige justerin-

ger, som blev indført 31. august 2020.

Figur 3.1: Antal borgere visiteret til uddannelsesløft

2015-2020

1000

906

900

800

700

600

500

400

300

200

100

2015

2016

2017

2018

2019

2020

253

462

497

520

Kilde: DFDG

Anm: Af de 2.718 visiterede forløb indgår i tabellen kun 2.656 med opstart

til og med 2020. 62 forløb med planlagt opstart i 2021 indgår ikke.

Figur 3.2: Antal borgere visiteret til uddannelsesløft

2015-2020 opdelt på ordninger

450

400

350

300

250

200

163

253

299

259

238

264256

276

243

387

150

100

2015

2016

2017

2018

2019

110% af dagpenge

2020

80% af dagpenge

100% af dagpenge

Kilde: DFDG

Anm: Af de 2.718 visiterede forløb indgår i tabellen kun 2.656 med opstart

til og med 2020. 62 forløb med planlagt opstart i 2021 indgår ikke.

I alt 62 forløb med planlagt opstart i 2021 indgår ikke i figuren.

Side 6

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Således blev der alene i 2. halvår af 2020 registreret 387 uddannelsesløft på den nye midlertidige

ordning, hvilket var væsentligt flere, end de 243 borgere der i hele 2020 blev visiteret til 80 pct.

Ordningen, og de 276 borgere der i hele 2020 blev visiteret til 100 pct. ordningen.

Trods de beskrevne stigninger i antallet af visiterede uddannelsesløft har der gennem årene været

visiteret færre uddannelsesløft end forventet. Den markante stigning i antallet af uddannelsesløft i

2020 tyder dog på, at de justeringer, der er sket af ordningen, for alvor har været med til at puste

nyt liv i den.

3.2 HVEM VISITERES TIL UDDANNELSESLØFT

Figur 3.3 og 3.4 sammenfatter en

række baggrundsdata om de 2.714

borgere, som jobcentrene siden 2015

har visiteret til et uddannelsesløft.

Blandt de, der er visiteret til et ud-

dannelsesløft, er der en mindre over-

vægt af kvinder. 58 pct. af de 2.714

borgere, der er registreret på uddan-

nelsesløft, er således kvinder, mens

42 pct. er mænd. 34 pct. af borgerne

er enten mellem 35 og 44 år eller mel-

lem 45 og 54 år.

Figur 3.3: Kendetegn ved borgere visiteret til uddannel-

sesløft

Køn

Mand

Kvinde

Herkomst

Dansk

Ikke vestlig

Vestlig

Beskæftigelsesgrad

0-40

40-80

80-100

42%

58%

81%

14%

Alder

30-34

35-44

45-54

55-64

19%

34%

13%

12%

34%

44%

11%

Godt 80 pct. af borgerne er af dansk

herkomst, 14 pct. er indvandrere el-

ler efterkommere med ikke vestlig baggrund, og 5 pct. er indvandrere eller efterkommere med

vestlig baggrund.

Figur 3.4: A-kasse-tilknytning for borgere visiteret til

De borgere, der er visiteret til uddan-

uddannelsesløft

nelsesløft, har haft varierende ar-

35%

bejdsmarkedstilknytning i året op til

31%

30%

starten på uddannelsesforløbet.

11 pct. af borgerne havde en beskæf-

tigelsesgrad fra 80-100, og har der-

med haft en stabil fast tilknytning til

arbejdsmarkedet. 46 pct. har haft en

beskæftigelsesgrad under 40 og der-

med en væsentlig mere ustabil til-

knytning til arbejdsmarkedet.

25%

20%

15%

10%

Kilde: DREAM

Anm.: N=2.718; beskæftigelsesgraden er den gennemsnitlige månedlige be-

skæftigelsesgrad fra DREAM i 12 måneder op til uddannelsesstart.

17%

13%

Langt de fleste borgere, der er visite-

Krifa Det Faglige

ASE

FOA

Min A-

Andre

ret til et uddannelsesløft, er fra a-

Hus

kasse

kasserne 3F (31 pct.), Krifa (17 pct.)

Kilde: DREAM

Anm.: N=2.718

eller det Faglige Hus (13 pct.). ASE,

HK og FOA tegner sig for hver 6-9 pct. af de registrerede uddannelsesløft. De resterende fordeler

sig på en lang række forskellige a-kasser.

Side 7

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

3.3 FORLØBSSTATUS

I dette afsnit sættes fokus på, hvad der er sket med de 2.718 borgere, som er visiteret til et uddan-

nelsesløft i årene 2015-21. Af disse borgere indgår alene de 2.581 borgere, som der er uddannelses-

data på, dvs. borgere, hvis forløb havde planlagt opstart før 31. oktober 2020.

Det fremgår, at af de 2.581 visiterede

borgere, som der er uddannelsesdata

på, har 35 pct. (svarende til 898) gen-

nemført en erhvervsuddannelse. 3

pct. (svarende til 70 borgere) har

gennemført et grundforløb uden ef-

terfølgende at påbegynde et hoved-

forløb.

35 pct. (911 borgere) var på opgørel-

sestidspunktet i gang med en er-

hvervsuddannelse, og 16 pct. (428

borgere) havde afbrudt deres uddan-

nelse uden at påbegynde en anden

uddannelse.

Figur 3.5: Forløbsstatus for borgere visiteret til uddan-

nelsesløft

11%

16%

35%

I gang

Kilde: DREAM

Gennemført

Gennemført grundforløb

Afbrudt

Ikke påbegyndt

11 pct. (274) af de registrerede forløb

Anm.: N=2.581

er aldrig blevet påbegyndt. Det skyl-

des kun sjældent, at de pågældende borgere er kommet i job. Af de 274 borgere, som ikke har

påbegyndt den planlagte uddannelse, var ca. 20 pct. i selvforsørgelse i måneden efter det registre-

rede påbegyndelsestidspunkt, mens 80 pct. fortsat var ledige.

Figur 3.6 tegner et mere detaljeret billede af forløbsstatus for de 2.581 visiterede borgere, som

der er uddannelsesdata på, dvs. hvis forløb har planlagt opstart før 31. oktober 2020.

Figur 3.6: Forløbsflow gennem for borgere visiteret til uddannelsesløft

1.047 er startet direkte i HF

Grundforløb (GF)

1.260 startet

765 gennemført

411 i gang

86 afbrudt

Hovedforløb (HF)

1.740 startet

898 gennemført

500 i gang

342 afbrudt

Start

2.581

274 forløb

ikke startet

Gennemført

Grundforløb

Gennemført

hovedforløb

898

1.260 er

startet i GF

Afbrudt under GF

Kilde: DREAM

Anm.: N=2.781

692 fra GF

til HF

428 afbrudte

forløb

Afbrudt under HF

342

Det fremgår, at af de 2.581 visiterede borgere, er 1.047 (ca. 40 pct.) startet direkte i hovedforløbet,

1.260 (ca. 50 pct.) borgere er startet op i et grundforløb, og 274 borgere er ikke startet på deres

uddannelse (ca. 10 pct.).

Af de 1.260 borgere, der har påbegyndt et grundforløb, har 765 (60 pct.) gennemført grundforløbet,

411 (33 pct.) var stadig i gang med grundforløbet på opgørelsestidspunktet, og 86 (7 pct.) har afbrudt

deres uddannelse under grundforløbet. 43 af de borgere, der har påbegyndt et grundforløb, er kon-

tanthjælpsmodtagere, mens de resterende er dagpengemodtagere.

Side 8

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Af de 765 borgere, som har gennemført grundforløbet, er 692 borgere (90 pct.) overgået til et ho-

vedforløb, mens 70 borgere (9 pct.) har gennemført grundforløbet uden at påbegynde et hovedfor-

løb. Alle de 70 borgere er dagpengemodtagere

I alt har 1.740 borgere påbegyndt et hovedforløb. Heraf er 1.047 borgere (60 pct.) startet direkte,

mens 692 borgere (40 pct.) kommer efter et gennemført grundforløb. Blandt de, der har påbegyndt

et hovedforløb, har 898 gennemført dette, og har dermed opnået et uddannelsesløft. 500 borgere

var i gang med hovedforløbet på opgørelsestidspunktet. 342 borgere har afbrudt deres uddannelse

under hovedforløbet.

Langt de fleste afbrudte forløb afbrydes på hovedforløbet. Af de 428 afbrudte forløb er 16 pct.

således afbrudt under grundforløbet, mens 84 pct. er afbrudt under hovedforløbet. 71 pct. af de,

der har afbrudt deres uddannelsesforløb, var ledige i måneden efter de stoppede, mens de 30 pct.

resterende enten var i beskæftigelse (14 pct.), i selvforsørgelse (14 pct.) eller i uddannelse (1 pct.).

3.4 VARIGHED AF GENNEMFØRTE UDDANNELSESLØFT

Størstedelen af de erhvervsuddannelser, som påbegyndes under uddannelsesløftordningen, (jf. af-

snit 3.7), varer mellem 2 og 3 år inkl. grundforløb og hovedforløb. Borgere, der påbegynder et

uddannelsesløft, får imidlertid inden uddannelsesstart foretaget en RKV (realkompetence vurdering)

på en uddannelsesinstitution. Afhængig af deres erfaringsgrundlag har de mulighed for at få merit

og derved få afkortet deres uddannelse.

Figur 3.7 viser varigheden af de 898

gennemførte uddannelsesløft målt i

måneder. Der er tale om den samlede

varighed af forløbene, inkl. eventuelle

inaktive studieperioder, f.eks. som

følge af pauser mellem opstart af ud-

dannelsesmoduler.

Figuren viser, at det i høj grad er lyk-

kedes at reducere varigheden af de

gennemførte uddannelsesløft.

Figur 3.7: Varighed af gennemførte uddannelsesløft

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

20%

19%

40%

12%

Det fremgår, at 60 pct. af de gennem-

førte uddannelsesforløb har haft en

<6 mdr 6-12 mdr 12-18 mdr 18-24 mdr 24-30 mdr 30-36 mdr >36 mdr

samlet varighed på under et år, og

Kilde: DREAM

knap 80 pct. af de gennemførte ud-

Anm: Angiver samlet varighed inkl. inaktive studieperioder N=898

dannelser har varet mindre end 18 måneder.

Uddannelsesforløb med mere end 25 måneders varighed (9 pct.) er typisk kendetegnet ved, at bor-

geren har afbrudt erhvervsuddannelse undervejs, og herefter har påbegyndt og færdiggjort en anden

erhvervsuddannelse. For borgere, som ikke har en uddannelsesaftale, kræver et uddannelsesskift

en godkendelse fra jobcentret.

Der er i alt 43 kontanthjælpsmodtagere, som pr. 9. december 2020 var visiteret til et grundforløb på en erhvervsuddannelse. In-

gen af disse borgere havde afsluttet grundforløbet pr. 31. oktober 2020. De er således enten stadig i gang med deres grundforløb

eller faldet fra.

Side 9

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

3.5 OVERGANG TIL UDDANNELSESAFTALER

Erhvervsuddannelser veksler mellem skoleperioder og praktikperioder. Målet er, at eleverne indgår

uddannelsesaftaler med offentlige eller private arbejdsgivere, så praktikken gennemføres der. Ele-

ver, som ikke får etableret en uddannelsesaftale, har på visse uddannelser mulighed for at gennem-

føre praktikken som skolepraktik på uddannelsesinstitutionerne.

Nogle borgere har så megen praktisk erfaring, når de skal starte på en erhvervsuddannelse, at de

ikke skal i praktik. I stedet kan de færdiggøre deres uddannelse alene gennem deltagelse i skolefor-

løb. Af 1.740 påbegyndte hovedforløb, (jf. figur 3.6), har 831 forløb indeholdt praktik (47 pct.),

mens 909 forløb (53 pct.) ikke har indeholdt praktik.

Figur 3.8 viser andelen

af borgere i henholdsvis

uddannelsesaftale

skolepraktik samt ande-

len af uddannelsesafta-

ler, der er etableret

med støtte fra voksen-

lærlingeordningen.

Figur 3.8: Overgang til uddannelsesaftaler med eller uden støtte fra

voksenlærlingeordningen

Andel borgere i uddannelsesaftale

og skolepraktik (N=831)

Andel voksenlærlinge

(N=524)

37%

Blandt de 831 forløb

43%

med praktik er 63 pct.

57%

63%

overgået til en uddan-

nelsesaftale med en of-

fentlig eller privat ar-

bejdsgiver, mens 37

pct. har gennemført

Voksenlærling

Ikke voksenlærling

Ordinær uddannelsesaftale

Skolepraktik

praktikken som skole-

Kilde: STIL

praktik. Af de 524 ind-

gåede uddannelsesaftaler er 57 pct. etableret med støtte fra voksenlærlingeordningen, mens 43

pct. er etableret på almindelige vilkår. Støtte fra voksenlærlingeordningen er således i mange til-

fælde ikke en forudsætning for indgåelse af uddannelsesaftaler.

Side 10

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

3.6 UDDANNELSESVALG

Af de 2.581 visiterede borgere er 274 ikke startet op i uddannelse, mens 2.307 har påbegyndt den

uddannelse, som de er visiteret til. Heraf har 319 påbegyndt et uddannelsesløft med 110 pct. af

dagpengesatsen. Figuren nedenfor angiver, hvilke uddannelser der er påbegyndt.

Figur 3.9: Top-10 over påbegyndte uddannelser i alt og top-7 over uddannelser på 110 pct. ordningen

Uddannelser på uddannelsesløft i alt (N=2.307)

Industrioperatør

Lager- og terminaluddannelse

Serviceassistent

Handelsuddannelse

Gastronom

Pædagogisk assistentuddannelse

Kontoruddannelse

Social- og sundhedshjælper

Industritekniker

Ernæringsassistent

Andet

I alt

Andel

16%

10%

26%

100%

I alt

100%

Uddannelse på 110 pct. (N=319)

Social- og sundhedshjælper

Industrioperatør

Handelsuddannelse

Serviceassistent

Elektriker

Ernæringsassistent

Industritekniker

Andet

Andel

31%

25%

11%

10%

31%

Uddannelsesområde (N=3.307)

Teknologi, byggeri og transport

Omsorg, sundhed og pædagogik

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

I alt

Andel

57%

16%

15%

12%

100%

Uddannelsesområde (N=319)

Teknologi, byggeri og transport

Omsorg, sundhed og pædagogik

Kontor, handel og forretningsservice

Fødevarer, jordbrug og oplevelser

I alt

Andel

51%

13%

10%

27%

100%

Kilde: DREAM

Anm: Af diskretionshensyn kan der kun vises top-7 over uddannelser på 110 pct. ordningen

Figuren viser, at de 10 mest populære uddannelser tegner sig for 74 pct. af de 2.307 påbegyndte

uddannelsesløft. Top-3 uddannelserne er industrioperatør, som udgør 16 pct. af de påbegyndte ud-

dannelsesløft, efterfulgt af lager- og terminaluddannelse samt serviceassistent, som udgør hhv. 10

pct. og 9 pct. af de påbegyndte uddannelser.

Blandt de 319 borgere, der er startet på et uddannelsesløft på 110 pct. af dagpengesatsen, er hele

31 pct. startet på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Herefter følger industrioperatør (25

pct.), handelsuddannelse (11 pct.) og serviceassistent (10 pct.). De tre sidstnævnte uddannelser

ligger således både i top blandt samtlige påbegyndte forløb og blandt forløb påbegyndt på 110 pct.

ordningen

Efter

Med "Aftale om stimuli og grøn genopretning" er det aftalt, at den eksisterende positivliste til den lovbundne ordning med

110 pct. dagpenge til uddannelsesløft inden for mangelområder, som har været gældende siden august 2020, udvides i 2021 med

SOSU-assistentuddannelsen samt uddannelser, der understøtter grøn omstilling. Udvidelsen af positivlisten gælder for forløb på-

begyndt i perioden fra 1. januar 2021 til 31. december 2021. Borgere, der er startet på disse uddannelser, indgår ikke i opgørelsen,

da den kun omfatter forløb påbegyndt frem til 31. oktober 2020

Side 11

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

57 pct. af alle påbegyndte uddannelser og 51 pct. af de påbegyndte uddannelser på 110 pct. ord-

ningen ligger inden for uddannelsesområderne teknologi, byggeri og transport. Uddannelser påbe-

gyndt med 110 pct. af dagpengesatsen skiller sig dog ud, idet en væsentlig større andel ligger inden

for uddannelsesområderne fødevarer, jordbrug og oplevelser.

3.7 BESKÆFTIGELSESSTATUS EFTER ENDT UDDANNELSE

Af de 2.307 borgere, der har påbe-

gyndt et uddannelsesløft, var mange

borgere på opgørelsestidspunktet den

31. oktober 2020 fortsat under uddan-

nelse. Der er imidlertid i alt 898 bor-

gere, som indtil videre har gennem-

ført deres erhvervsuddannelse, (jf. fi-

gur 3.6). Nedenstående tabel viser

disse borgeres beskæftigelsesstatus,

hhv. 1, 6 og 12 måneder efter det

gennemførte uddannelsesforløb.

Det fremgår, at 24 pct. af de borgere,

som har gennemført en uddannelse

under uddannelsesløftet, er i beskæf-

tigelse i måneden efter det gennem-

førte uddannelsesløft, mens 59 pct.

er ledige. Herefter sker der en grad-

vis stigning i andelen af beskæftigede

til 46 pct. efter 6 måneder og 55 pct.

efter 12 måneder.

I samme periode er der et næsten til-

svarende fald fra 59 pct. til 26 pct. i

andelen af ledige. Andelen af borgere

i selvforsørgelse ligger både 1, 6 og 12

måneder efter endt uddannelse mel-

lem 17 og 20 pct.

Uddannelsesvalget blandt de, som var

ledige 6 måneder efter endt uddan-

nelse,

ligner

uddannelsesvalget

blandt de, der var i beskæftigelse.

Forskelle i uddannelsesvalg kan såle-

des ikke forklare forskellene i borger-

nes beskæftigelsesstatus efter endt

uddannelse.

Figur 3.10: Beskæftigelsesstatus efter gennemført ud-

dannelse

70%

60%

58%

55%

50%

46%

40%

32%

30%

24%

20%

17%

26%

10%

1 mdr.

Beskæftigede

6 mdr.

Selvforsørgede

12 mdr.

Ledige

Uddannelse

Kilde: DREAM

Anm: N=847 efter 1 måned, N=735 efter 6 måneder og N=604 efter 12 måne-

der).

Figur 3.11: Sammenhæng mellem uddannelsesaftale og

beskæftigelsesstatus i måneden efter endt uddannelse

80%

70%

67%

60%

58%

50%

40%

30%

23%

20%

17%

10%

Beskæftigede

Uddannelsesaftale

Skolepraktik

Ledige

Kilde: DREAM

Anm: N=373

Ledige er borgere, der modtager en ydelse og har en beskæftigelsesgrad under 80%. Beskæftigede er selvforsørgende med en

beskæftigelsesgrad over 80 pct. Selvforsørgende modtager ikke ydelse og har en beskæftigelsesgrad under 80 pct. Borgere i ud-

dannelse er borgere, som ifølge data fra STIL, er i gang med en erhvervsuddannelse, eller borgere som er modtagere af SU og er i

gang med en anden uddannelse end en erhvervsuddannelse.

Side 12

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

Arbejdsmarkedstilknytningen blandt de, der var ledige 6 måneder efter endt uddannelse, ligner

ligeledes arbejdsmarkedstilknytningen blandt de, der var i beskæftigelse. Forskelle i arbejdsmar-

kedstilknytning forud for det påbegyndte uddannelsesløft kan således heller ikke forklare forskellene

i borgernes beskæftigelsesstatus efter endt uddannelse.

Der kan identificeres forskel i beskæftigelsesstatus i månederne efter endt uddannelse, hvis man

sammenligner de borgere, som har været i skolepraktik med de borgere, der har haft en uddannel-

sesaftale, jf. figur 3.11. Det fremgår, at 58 pct. af de, der har gennemført deres uddannelse med

en uddannelsesaftale, var i beskæftigelse i måneden efter gennemførelsen. Blandt de, der var i

skolepraktik, var kun 23 pct. i beskæftigelse umiddelbart efter endt uddannelse. Tilsvarende var

andelen af ledige umiddelbart efter endt uddannelse markant større blandt borgere, som var i sko-

lepraktik end blandt borgere, som har haft uddannelsesaftale

Der er tale om relativt små tal

Side 13

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 364: Orientering om offentliggjorte evalueringer i serviceeftersynet af uddannelsesindsatsen

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, danskejet rådgivnings- og

revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-

baseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale

BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er vare-

mærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne.

BDO i Danmark beskæftiger mere end 1.200 medarbejdere, mens det

verdensomspændende BDO netværk har ca. 80.000 medarbejdere i

mere end 160 lande.

cvr.nr. 20 22 26 70.