Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 4194
Raskmeldinger som følge forlængelse af sygedagpengeretten
28. juni 2021
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
I forbindelse med 1. behandling af L 218 om blandt andet forlængelse af sygedag-
pengeretten, blev der spurgt ind til, hvorvidt folk i højere grad bliver raskmeldt, når
de får forlænget deres sygedagpengeret frem for at overgå til et jobafklaringsforløb.
Der er på den baggrund udarbejdet vedlagte notat, hvori gruppen af sygedagpenge-
modtagere, der nåede revurderingstidspunktet og efterfølgende blev raskmeldt in-
denfor 9 måneder i perioden 1. marts til 31. december 2019, sammenlignes med
den tilsvarende gruppe i samme periode i 2020.
Af notatet fremgår det, at ca. 49 pct. af alle sygedagpengemodtagere, som nåede re-
vurderingstidspunktet i perioden fra marts til december i 2019, efterfølgende blev
raskmeldt indenfor 9 måneder. I samme periode i 2020 blev cirka 37 pct. raskmeldt
indenfor 9 måneder.
Det fremgår desuden, at der umiddelbart ikke er megen variation i den gennemsnit-
lige samlede varighed af sygedagpengeforløb og sygedagpengeforløb efterfulgt af
et jobafklaringsforløb i henholdsvis 2019 og 2020 for personer, som raskmeldes in-
denfor maksimalt 9 måneder. I 2019 var den gennemsnitlige varighed inden rask-
melding 31,6 uger, mens den i 2020 var 32,1 uger.
Da grupperne af sygedagpengemodtagere ikke er identisk i 2019 og 2020, er opgø-
relserne i notatet forbundet med en vis usikkerhed. Opgørelserne skal desuden ses i
lyset af, at samfundet som følge af covid-19 har været delvis nedlukket. Det bety-
der bl.a., at beskæftigelsesindsatsen både i foråret 2020 og henover vinter og forår
2021 har været helt eller delvist suspenderet.
Dog indikerer opgørelserne samlet set, at sygedagpengemodtagere
ikke
i højere
grad bliver raskmeldt, når de får forlænget deres sygedagpengeret frem for at
overgå til et jobafklaringsforløb.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard