BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 356
Offentligt

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

ADRESSE

STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

SLUTEVALUERING AF "VIVIRK'R"

INDHOLD

2.1

2.2

3.1

3.2

3.3

3.4

4.1

4.2

Indledning

Projektet

Overordnet mål og målgruppe

Projektets forandringsteori

Målopfyldelse

Status på aktivitetsmålene

Status på resultatmålene på kort sigt

Status på resultatmålene på lang sigt

Status på effektmålene

Erfaringer og læring

Erfaringer med det tværsektorielle samarbejde

Erfaringer med målgruppen

Forankring

Samlet vurdering

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

A094447

1.0

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

0.2

06.02.2020

Slutevaluering

LILH

HLE

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET VIVIRK'R

Indhold

Indledning

Dette notat indeholder resultaterne af slutevalueringen af projektet "ViVirk'R",

som gennemføres af Foreningsfællesskabet Ligeværd i perioden august 2016 til

september 2019 (projektet er blevet forlænget fra juli 2019 til og med septem-

ber 2019). Projektet har fået midler fra puljen "Rum til udsatte på arbejdsmar-

kedet" 2016.

Slutevalueringen er gennemført i september 2019

på baggrund af et møde mel-

lem evaluator og projektlederen, samt interviews med to jobcentre. Herudover

indgår resultaterne fra to statusmøder og fra midtvejsevalueringen.

Der skal indledningsvis gøres opmærksom på, at enkelte afsnit stort set vil være

de samme som i midtvejsevalueringen. Det gælder bl.a. de indledende afsnit om

projektet og projektets forandringsteori. Ligeledes vil midtvejsevalueringens be-

tragtninger ift. projektets læring og erfaringer også fremgå af slutevalueringen.

Rent metodisk er slutevalueringen baseret på en opfølgning på den forandrings-

teori, der blev fastsat på den indledende workshop.

Fokus i slutevalueringen er på

›

status på

implementeringen af de planlagte aktiviteter

status på de

opnåede resultater

på kort og lang sigt (i det omfang der er fo-

retaget målinger herpå)

den

læring som projektet har gjort i forbindelse med implementeringen

projektet, herunder erfaringerne med samarbejdet med jobcentrene og

virksomhederne

den

læring projektet har gjort med målgruppen

projektets overvejelser om, hvad der skal stå tilbage, når projektet er slut

(forankringen).

Projektet

Dette afsnit indeholder en nærmere beskrivelse af projektet, herunder den for-

andring hos projektets primære og sekundære målgrupper, som projektet øn-

sker at opnå og hvordan. Afsnittet indeholder således en beskrivelse af, hvordan

projektet var tænkt fra start.

2.1

Mål

Overordnet mål og målgruppe

Det overordnede mål er at

øge andelen af unge med udviklingshæmning, der

opnår en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Som led i at nå dette mål vil pro-

jektet udvikle og afprøve en model for tværsektorielt samarbejde om virksom-

hedsrettede ressourceforløb målrettet unge med udviklingshæmning.

Projektet gennemføres i samarbejde med de to virksomheder 'Samskabelse' og

'analyze!'. 'Samskabelse' er tilknyttet som en proceskonsulentressource, mens

'analyze!' er ansvarlig for dokumentationen og den interne evaluering af projek-

tet.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Vi Virk - Ligeværd/Slutevaluering VIVirkR_2.0.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET VIVIRK'R

Efter midtvejsevalueringen i 2018, blev der ansat ny projektleder på projektet.

Vi vurderer ikke, at det har haft negativ betydning for projektets fremdrift.

Målgruppe

Målgruppen for projektet er

unge under 30 år med udviklingshæmning,

som kan

visiteres til STU subsidiært ressourceforløb. Forsørgelsesgrundlaget forud for in-

volvering i projektet vil typisk være ressourceforløbsydelse eller uddannelses-

hjælp.

Projektet har fokus på unge med udviklingshæmning, der har funktionsnedsæt-

telser i sådan en grad, at de har brug for hjælp og støtte fra omgivelserne i

hverdagen

. Der kan i denne henseende være tale om både kognitive, fysiske og

psykiske funktionsnedsættelser og kombinationer heraf, men

funktionsnedsæt-

telsen skal være betydelig og varig.

Tabel 2-1

Projektets basisoplysninger

Basisoplysninger for projektet

Projektperiode

Samlet projektbudget

September 2019

5.441.648 DKK

Udvikling af best practice model for tværsektorielt

samarbejde om vidensbaserede virksomhedsrettede

ressourceforløb, der kan bringe målgruppen tættere på

og i sidste ende ind på arbejdsmarkedet.

Det er i denne henseende projektets antagelse, at de

specialiserede uddannelsessteders faglige viden om

målgruppen kan bidrage til større effekt af

ressourceforløb for unge med udviklingshæmning.

Unge mellem 17 og 30 år med udviklingshæmning, som

kan visiteres til Særligt Tilrettelagt

Ungdomsuddannelse (STU) subsidært et

ressourceforløb

Jobcentre og virksomheder (som skal have viden om,

hvordan man skaber og fastholder beskæftigelse for de

unge)

Virksomheden 'Samskabelse'

Virksomheden 'analyze!'

August 2016

til

Overordnet mål

Primære målgruppe

Sekundære målgruppe

Samarbejdspartnere

2.2

Forandringsteori

Projektets forandringsteori

Tabellen nedenfor viser forandringsteorien bag projektet, og dermed hvordan

projektet vil nå det overordnede mål med projektet (effekt), hvilke resultater,

der skal gå forud på kort og lang sigt, og hvilke aktiviteter disse resultater kræ-

ver. Forandringsteorien viser ligeledes, hvilken forandring projektet ønsker at

skabe for målgruppen, så en større andel opnår en tættere tilknytning til ar-

bejdsmarkedet, og hvordan.

Ligeværd, 2018: Model ViVirk'R 1.0

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Vi Virk - Ligeværd/Slutevaluering VIVirkR_2.0.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET VIVIRK'R

Tabel 2-2

Projektets forandringsteori

Hovedaktiviteter

Resultat på kort sigt

Resultat på lang sigt

Effekter

›

Etablering af fire

lokale partnerska-

ber mellem en

kommune og et

uddannelsessted

›

Målgruppen (pro-

jektdeltagerne) har

opnået større viden

om, hvordan man

begår sig socialt

›

Målgruppen er kom-

met tættere på ar-

bejdsmarkedet (at

der kan måles en

progression)

›

De unge opnår fast

tilknytning til ar-

bejdsmarkedet

Der er udviklet en

best practice mo-

del for tværsekto-

rielt samarbejde

omkring virksom-

hedsrettede res-

sourceforløb

›

Etablering af fire

lokale virksom-

hedsnetværk

›

Målgruppen har op-

nået indsigt i, hvor-

dan de kan mestre

en hverdag med job

›

Målgruppen kan me-

stre en hverdag med

job

›

Visitation af 40

unge til projektets

ressourceforløb

–

10 pr. partnerskab

›

Målgruppen har op-

nået indsigt i, hvor-

dan de kan mestre

de udfordringer de

har (herunder støt-

temuligheder/kom-

penserende ordnin-

ger, som er nødven-

dige)

›

Målgruppen har op-

nået et job (eller or-

dinære timer) eller er

startet på en uddan-

nelse

›

Uddannelsesste-

dernes pædagogi-

ske viden og

kendskab til unge

med udviklings-

hæmning inddra-

ges i planlægnin-

gen og tilrette-

læggelsen af res-

sourceforløbene.

›

Jobcentrene gen-

nemfører i højere

grad virksomhedsret-

tede ressourceforløb

for målgruppen

›

Målgruppen har op-

nået større selvind-

sigt

›

Der etableres af-

taler med lokale

virksomheder om

målet med det

virksomhedsret-

tede ressourcefor-

løb og om unge-

koordinatorens

vejledning og op-

følgning i løbet af

forløbet

›

Målgruppen (pro-

jektdeltagerne) er

blevet mere afklaret

om deres erhvervs-

›

mæssige retning

Uddannelsescentret

og jobcenteret opnår

i fællesskab et smidi-

gere samarbejde om

ressourceforløb - fast

praksis.

Virksomhederne an-

sætter i højere grad

målgruppen (LAB-

loven)

›

Målgruppen er ble-

vet mere motiveret

til at deltage i et ar-

bejdsliv

›

Målgruppen har i

højere grad opnået

en realistisk arbejds-

identitet

›

De unge gennem-

fører det virksom-

hedsrettede res-

sourceforløb

›

Jobcentre og uddan-

nelsessteder har op-

nået erfaringer med

at samarbejde om at

planlægge og tilret-

telægge virksom-

hedsrettede res-

sourceforløb for

unge med udvik-

lingshæmning

›

Løbende uddan-

nelse af arbejdsgi-

verne i forhold til

at se mulighe-

derne i målgrup-

pen og håndterin-

gen heraf inklusiv

støttemuligheder

›

Løbende uddan-

nelse af jobcen-

trene ift. at af-

klare og beskæf-

tige målgruppen

›

Virksomhederne har

opnået øget indsigt i

mulighederne for at

beskæftige målgrup-

pen (skal beskrives)

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Vi Virk - Ligeværd/Slutevaluering VIVirkR_2.0.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET VIVIRK'R

via ressourcefor-

løb

›

Samarbejdsmo-

dellen bliver lø-

bende justeret

›

Der udarbejdes en

manual for virk-

somhedsrettede

ressourceforløb

›

Manualen formid-

les på kommuni-

kationsplatforme

til relevante vi-

dens- og praksis-

netværk

›

Udvikling og brug

af redskab til pro-

gressionsmåling

Centrale virkemiddel

Projektets kerneelementer

består bl.a. i at nyttiggøre Ligeværds specialiserede

uddannelsessteders særlige viden om målgruppen i forbindelse med planlægnin-

gen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af ressourceforløb for de unge i mål-

gruppen. Nøgleordet i denne henseende er samskabelse. Inddragelsen i plan-

lægningen og tilrettelæggelsen sker gennem et tæt samarbejde og dialog mel-

lem ungekoordinatoren fra uddannelsesinstitutionerne og de relevante koordine-

rende sagsbehandlere i jobcentret. Inddragelsen af ungekoordinatoren sker så

tidligt som muligt således, at uddannelsesstedets indgående viden om unge med

udviklingshæmning og deres beskæftigelsesmuligheder sættes i spil allerede i

forbindelse med planlægningen af de unges ressourceforløb. Selve gennemførel-

sen af ressourceforløbet foregår på de tilknyttede specialiserede uddannelsesin-

stitutioner, hvor den unge tilknyttes stedets socialøkonomiske virksomheder el-

ler virksomhedspraktik i ordinære virksomheder. I forbindelse med ressourcefor-

løbet kombinerer uddannelsesinstitutionerne arbejdsprøvning og brancheafkla-

ring af den unge med en faglig udredning og dokumentation af den unges funk-

tionsnedsættelse

og en helhedsorienteret beskrivelse af den unges støttebehov.

Aktiviteter

Hovedaktiviteterne består af

›

Tværsektoriel

samarbejdsmodel

Etablering af partnerskaber

mellem de specialiserede uddannelsesinstitutio-

ner og lokale jobcentre

Etablering af lokale virksomhedsnetværk,

hvor afklaringen af de unge kan

finde sted

Visitation af 40 unge

til virksomhedsrettede ressourceforløb

–

10 pr. part-

nerskab

Gennemførelse af de virksomhedsrettede ressourceforløb

Udvikling af samarbejdsmodel

mellem uddannelsessted og kommune, samt

virksomhederne

Udvikling af manual

for virksomhedsrettede ressourceforløb målrettet unge

med udviklingshæmning

Ligeværd, 2018: Model ViVirk'R 1.0

›

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Vi Virk - Ligeværd/Slutevaluering VIVirkR_2.0.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET VIVIRK'R

›

Udvikling og brug af redskab til progressionsmåling.

Forud for opstart er projektperioden blevet opdelt i to faser, hvor aktiviteterne

løbende implementeres.

Den første fase af projektperioden bestod i at få rammerne på plads, herunder

etableringen af partnerskaberne og organiseringen af samarbejdet mellem de

enkelte partnere, samt udviklingen af redskaber til progressionsmåling og lø-

bende opsamlinger af erfaringer med implementeringen af de virksomhedsret-

tede ressourceforløb.

Visitationen af unge til projektet sker som led i udviklingen, afprøvningen og ju-

stering af samarbejdsmodellen. Det er udgangspunktet, at der skal visiteres 20

unge i fase 1 og 20 i fase 2.

Erfaringerne fra etableringen af partnerskaberne og samarbejdet mellem de tre

partnere om planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af virksom-

hedsrettede ressourceforløb dokumenteres løbende. Samtidigt gennemføres der

løbende målinger af de unges progression. Dokumentationen og målingerne af

de unges progression udgør grundlaget for udviklingen af den tværsektorielle

samarbejdsmodel for virksomhedsrettede ressourceforløb for unge med udvik-

lingshæmning, idet dokumentationen og erfaringerne fra de fire partnerskaber

syntetiseres på tværs af partnerskaberne.

Resultater

Det er forventningen, at de gennemførte aktiviteter medfører følgende foran-

dringer hos målgruppen på kort sigt

›

større viden om, hvordan man begår sig socialt

større selvindsigt

indsigt i, hvordan de kan mestre en hverdag med job

indsigt i, hvordan de kan mestre de udfordringer de har med eventuelle

nødvendige støttemuligheder/kompenserende ordninger

blevet mere afklaret om deres erhvervsmæssige retning

motiveret til at deltage i et arbejdsliv

opnået en realistisk arbejdsidentitet

Der er tale om en forandrings- og afklaringsproces, som sætter fokus på både

de unges

personlige, sociale og faglige kompetencer

i et arbejdsmarkedsper-

spektiv. I forbindelse hermed afklares det desuden, om den enkelte har brug for

konkrete støtteordninger og/eller kompenserende ordninger i forhold til at kunne

bruge sine kompetencer på en arbejdsplads.

Projektet forventes desuden at skabe forandringer for de tre aktører, som indgår

i samarbejdsmodellen:

›

Jobcentrene og de specialiserede uddannelsesinstitutioner forventes at opnå

erfaringer med at samarbejde om at planlægge og tilrettelægge virksom-

hedsrettede ressourceforløb for unge med udviklingshæmning, herunder at

inddrage uddannelsesinstitutionernes viden om målgruppen og kontakt med

lokale virksomheder.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Vi Virk - Ligeværd/Slutevaluering VIVirkR_2.0.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET VIVIRK'R

›

Endelig forventes de virksomheder, der indgår i afklaringen og den efterføl-

gende ansættelse af målgruppen, at opnå øget indsigt i mulighederne for at

beskæftige målgruppen. De virksomheder, der indgår i afklaringen, har så-

ledes typisk erfaringer med at afklare unge uddannelsesmæssigt, idet de

samarbejder med uddannelsesinstitutionerne om STU-forløb. Gennem pro-

jektet får de øget indsigt i mulighederne for at beskæftige målgruppen.

Det skal bemærkes, at der for den unge i forløbet, er tale om både beskæftigel-

ses- og uddannelsesrettet afklaring idet uddannelsesstederne arbejder værk-

stedsorienteret og helhedsorienteret enten via interne socaløkonomiske

virksomheder eller i samarbejde med ordinære virksomheder.

Effekter

Det er forventningen, at de øgede kompetencer, indsigt og mestringsevner hos

målgruppen i samspil med den øgede viden og erfaringer hos de tre aktører,

som indgår i samarbejdsmodellen, vil medføre, at målgruppen kommer tættere

på arbejdsmarkedet og på sigt opnår en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Vi Virk - Ligeværd/Slutevaluering VIVirkR_2.0.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET VIVIRK'R

Målopfyldelse

I forbindelse med den indledende workshop blev der fastlagt en række

konkrete

aktivitets-, resultat- og effektmål.

Målene er fastlagt med udgangspunkt i foran-

dringsteorien og udgør projektets forventninger til, i hvilket omfang de planlagte

aktiviteter vil udmønte sig i et ændret kompetence-, videns-, og erkendelsesni-

veau hos målgruppen på kort sigt og ændret mestringsevne og adfærd på læn-

gere sigt.

3.1

Aktivitetsmålene

Status på aktivitetsmålene

Målopfyldelsen på de enkelte aktivitetsmål fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 3-1

Status på aktivitetsmålene ved slutevalueringen

Kvantitativ mål-

sætning for hele

Aktivitetsmål:

A1: Der er etableret lokale partnerskaber

A2: Der er etableret lokale virksomhedsnetværk

A3: Der er visiteret unge til projektet

A4: Der er inddraget specialistviden via ungekoordina-

tor om målgruppen i forbindelse med planlæggelsen

og tilrettelæggelsen af de virksomhedsrettede res-

sourceforløb (uddannelsesstedernes særlige viden om

målgruppen)

A6: Der er indgået aftaler med virksomhederne om

målet med ressourceforløbene og om kontakten med

ungekoordinatoren

A7: De unge gennemfører det virksomhedsrettede

ressourceforløb

A8: Virksomhederne er uddannet i (har opnået erfa-

ringer med) at se mulighederne i målgruppen og

håndteringen heraf (inkl. støttemuligheder)

A9: Jobcentrene (de koordinerende sagsbehandlere)

har opnået erfaring med at afklare og beskæftige mål-

gruppen via virksomhedsrettede ressourceforløb

A10: Der er udarbejdet en manual for samarbejdsmo-

dellen (virksomhedsrettede ressourceforløb)

A11: Manualen er formidlet på projektets kommunika-

tionsplatforme

A12: Der er udviklet og anvendt redskab til progressi-

onsmåling

** De resterende 23 forløb er fortsat i gang.

40 (I forbindelse

med alle forløb)

40 (I forbindelse

med alle forløb)

100 % (De delta-

gende virksom-

heder)

100 %

36*

40 (I forbindelse

med alle forløb)

projektperioden

Status ved

slutevaluerin-

gen

13**

* Der er i overvejende grad tale om forløb på socialøkonomiske virksomheder.

A1: Etablering af

lokale partnerskaber

Projektet har etableret lokale partnerskaber mellem fire følgende uddannelses-

steder og kommuner:

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Vi Virk - Ligeværd/Slutevaluering VIVirkR_2.0.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET VIVIRK'R

›

Erhvervsskolen Vestjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune

PGU Hornslet og Aarhus Kommune

Randers Bo- & Erhvervstræning og Randers Kommune

PMU Sindal og Frederikshavn Kommune.

Alle institutioner er specialiserede uddannelsessteder for unge med særlige be-

hov. Alle fire steder udbyder botilbud

til de unge.

Fælles for alle fire uddannel-

sessteder er, at de tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang til de unge

og derfor er vant til at have fokus på både de unges faglige, sociale og person-

lige kompetencer og udfordringer. I forhold til at sikre det virksomhedsrettede

har uddannelsesinstitutionerne både tilknyttet socialøkonomiske arbejdspladser

og et stort netværk af lokale virksomheder, hvor arbejdsprøvningen og branche-

afklaringen kan finde sted. Endelig er alle fire uddannelsessteder vant til at sam-

arbejde med kommunerne.

De enkelte partnerskaber har alle nedsat en udviklingsgruppe bestående af un-

gekoordinatoren og lederen fra uddannelsesinstitutionen samt den koordine-

rende sagsbehandler og lederen af ressourceforløbsteam/ungeenhed i jobcen-

tret

Vi vurderer, at dette aktivitetsmål er

opfyldt,

idet partnerskaberne er etableret.

A2: Etablering af

virksomhedsnet-

værk

Projektet har formået at etablere fire virksomhedsnetværk af forskellig karakter.

Randers Bo & Erhvervstræning har som den eneste uddannelsesinstitution arbej-

det direkte ud i det ordinære arbejdsmarked, hvor

udviklingen af de unges ar-

bejdsmarkedsidentitet og arbejdspladskompetencer på de øvrige tre uddannel-

sesinstitutioner er foregået på uddannelsesstedernes socialøkonomiske arbejds-

pladser.

Vi kan hermed konstatere, at projektet har haft et overvejende fokus på social-

økonomiske virksomheder, hvilket skaber stor værdi hos målgruppen, da de

interne socialøkonomiske virksomheder med værkstedsbaseret undervisning og

vejledning sammen med uddannelsesinstitutionens specialiserede viden om de

unge, bidrager til udvikling af arbejdsidentitet og skaber en deltagelse i et

arbejdsfællesskab. Dog vurderer vi, at projektet ville have stået stærkere ift.

den unges jobafklaring, hvis der havde været etableret en stærkere relation til

flere ordinære virksomheder, da der her er et potentiale for fastholdelse af den

unge på arbejdsmarkedet gennem ordinært arbejde. Dog anerkender vi projek-

tets præmis om, at der altid skal foretages en individuel vurdering af, hvad der

vil fremme den unges progression og jobafklaring. Et praktikforløb på en ordi-

nær arbejdsplads, kan, hvis den unge ikke er klar til det, skabe negativ udvikling

og være direkte hæmmende for den unges jobafklaring. Et praktikforløb på en

socialøkonomisk virksomhed, som er bedre trænet til at tage hensyn til den un-

ges behov, kan i denne henseende skabe et godt fundament for den unge, og

klæde den unge på til på sigt at komme i et praktikforløb på en ordinær virk-

somhed.

Ligeværd, 2018: Model ViVirk'R 1.0

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Vi Virk - Ligeværd/Slutevaluering VIVirkR_2.0.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET VIVIRK'R

Vi vurderer, at dette aktivitetsmål er

opfyldt,

idet der er etableret fire virksom-

hedsnetværk.

A3: Visitation af

unge til projektet

Projektet havde fra start et mål om at visitere 40 unge i målgruppen til projek-

tet. Ved midtvejsevalueringen i 2018 havde projektet visiteret 16 unge til pro-

jektet. Ved projektets afslutning i efteråret 2019 har der i alt været visiteret 36

unge til projektet.

De 36 deltagere fordeler sig som følger på de deltagende kommuner:

›

Frederikshavn: 14

Randers: 7

Ringkøbing-Skjern: 8

Aarhus: 7

Tre af de fire uddannelsesinstitutioner har indgået en samarbejdsaftale med kom-

munerne om hver at visitere 10 unge til projektet. Frederikshavn Kommune har

imidlertid kun villet skrive under på at visitere fem unge til projektet i første om-

gang, men som tallene ovenfor viser, er Frederikshavn Kommune den kommune,

der har visiteret flest unge til projektet. Projektet har imidlertid ikke formået at få

de øvrige tre kommuner til at visitere de ønskede 10 unge hver til projektet.

På baggrund af interviews med sagsbehandlere i jobcentrene, kan vi konstatere,

at en succefuld visitation af borgere fra jobcentrene, er afhængig af en tæt

kontakt og høj grad af tillid mellem projektet og medarbejderne i jobcentret. Vi

vurderer, at projektet har formået at skabe et godt samarbejde med de

deltagende jobcentre. At tre ud af fire kommuner ikke har formået hver at

visitere de aftalte 10 borgere til projektet, vurderer vi dog ikke skyldes

samarbejdet mellem projektet og jobcentrene, men derimod snarere kan

skyldes dels jobcentrets volumen af antal borgere i målgruppen, og dels løbende

udskiftning i personale på jobcentrene. Derudover har nogle kommuner været

omfattet af en omstrukturering, og lederskift, hvilket projektledelsen vurderer

har givet væsentlige forsinkelser. I den forbindelse har projektledelsen udfoldet

målene i skabelonen til partnerskabet, som fremgår i modelbeskrivelsen

Randers Kommune

har undervejs i projektet valgt at trække nogle af de unge

hjem fra projektet. Årsagen er et politisk ønske fra kommunen om selv at varetage

jobformidlingen, når de unge er afklaret i forhold til branche.

Deruover har projektet har oplevet, at uddannelsesinstitutionernes geografiske

placering i nogle tilfælde har været en udfordring for de unge. Både transport-

mæssigt og mentalt. Det er typisk deres første barriere, når projektet er

kommet i dialog med dem. Projektet har derfor undervejs muliggjort, at de unge

kan komme på snusebesøg på uddannelsesstedet sammen med deres

koordinerende sagsbehandler, før de afgør, om de har lyst til at blive en del af

projektet. Herefter kan de endvidere starte op på et for-forløb/prøveperiode på

uddannelsesstedet, så det sikres, at den unge er motiveret og klar, hvis de siger

ja til at deltage.

Ligeværd, 2019: Model ViVirk'R

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Vi Virk - Ligeværd/Slutevaluering VIVirkR_2.0.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET VIVIRK'R

Vi vurderer, at dette aktivitetsmål kun er

delvis opfyldt,

idet projektet ikke er

lykkes med at få 3 ud af 4 kommuner til at visitere de aftalte 10 unge til

projektet. Projektet har dog formået at få 36 ud af 40 unge visiteret til

projektet, og derudover skal det nævnes, at Erhvervsskolen Vestjylland har op-

taget flere unge, som er over 30 år, og derfor ikke tælles med i projektet.

A4: Inddragelse af

specialist viden via

ungekoordinator om

målgruppen

Ungekoordinatoren har været involveret i såvel planlægning, tilrettelæggelse

samt gennemførelsen af alle 36 virksomhedsrettede ressourceforløb.

Ungekoordinatoren på uddannelsesinstitutionen, som i projektet har fået titlen

'Den helhedsorienterede jobkonsulentfunktion", udgør en central rolle i forhold

til den unges progression og jobafklaring. Ungekoordinatoren er bindeledet

mellem de op til flere forskellige aktører, der kan være involveret i den unges

forløb (bosted, jobcentret, uddannelsesinstitution og evt. virksomhed). Formålet

med den helhedsorienterede jobkonsulentfunktion er således at skabe den røde

tråd i den unges forløb, samt at muliggøre, at relevant information om den unge

videregives til den unges øvrige sagsbehandlere/kontaktpersoner, hvilket er en

forudsætning for at arbejde helhedsorienteret med den unge.

Planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af ressourceforløbet sker

dermed i tæt samarbejde med den unges koordinerende sagsbehandler i

jobcentret. Ligesom det var tilfældet ift. jobcenterets visitation af unge til

projektet, er det projektets erfaring, at det er vigtigt, at samarbejdet er

tillidsbaseret og baseret på løbende dialog.

Samarbejdet med ungekoordinatoren giver ifølge projektet forløbet et fagligt løft

og bidrager til større sammenhæng mellem den beskæftigelsesrettede indsats,

bostøtten og den unges livs- og hverdagsmestring. Det letter den koordinerende

sagsbehandlers arbejde, at denne koordinering kan ske gennem dialog med un-

gekoordinator på uddannelsesstedet, fortæller projektet.

Vi vurderer, at dette aktivitetsmål er

opfyldt.

A6: Indgåelse af af-

taler med virksom-

hederne om målet

med ressourceforlø-

bene

I forhold til målet om, at der skal være indgået aftaler med virksomhederne om

målet med ressourceforløbet og kontakten med ungekoordinatoren, fortæller

projektet, at det er forskelligt for de fire partnerskaber i hvilket omfang dette

mål er nået. Som nævnt ovenfor, er Randers i denne henseende længst fremme,

da de i højere grad har formået at få de unge i virksomhedspraktikker på ordi-

nære virksomheder. I de øvrige tre partnerskaber er de unge på nuværende

tidspunkt ikke kommet så langt i deres forløb, at de er afklarede til en virksom-

hedspraktik. Dog fortæller projektledelsen, at alle unge i forløbet sigter mod at

skulle i virksomhedspraktik.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Vi Virk - Ligeværd/Slutevaluering VIVirkR_2.0.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET VIVIRK'R

Vi vurderer, at dette aktivitetsmål er

opfyldt.

A7: Gennemførelse

af det virksomheds-

rettede ressource-

forløb

Projektet havde fra start et mål om, at alle unge som visiteres til projektet, gen-

nemfører ressourceforløbet.

Ud af de 36 unge som er blevet visiteret til projektet, er 23 fortsat i gang

(seneste opgørelse pr. juni 2019). De resterende 13 har gennemført forløbet.

Vi vurderer, at dette aktivitetsmål er

delvist opfyldt.

Vi ser ingen indikatorer på,

at disse unge skulle klare sig anderledes end de andre unge der har gennemført,

hvorfor vi vurderer, at der er gode forudsætninger for, at de 23 unge, der

fortsat er i gang, også gennemfører ressourceforløbet.

A8: Virksomhederne

opnår erfaring med

at se mulighederne i

målgruppen

Størstedelen af de unge på evalueringstidspunktet har ikke været i virksom-

hedspraktik på ordinære virksomheder, men har i stedet været/er på forløb hos

uddannelsesinstitutionernes socialøkonomiske virksomheder. Vi vurderer i høj

grad, at de interne socialøkonomiske virksomheder med værkstedsbaseret

undervisning og vejledning sammen med uddannelsesinstitutionens

specialiserede viden om de unge, bidrager til udvikling af arbejdsidentitet. De

socialøkonomiske virksomheder, er vant til at samarbejde med uddannelsesste-

derne, derfor vurderer vi, at de som udgangspunkt har erfaring med at se mu-

lighederne i målgruppen.

Ifølge projektet, har ungekoordinatoren fra Randers Bo- & Erhvervstræning en

tæt kontakt til den unge, som er i virksomhedspraktik på den ordinære arbejds-

plads. Derudover har ungekoordinatoren samarbejdet med mentorer på virk-

somhederne gennem mange år. Disse mentorer har en meget stor viden om ar-

bejdet med målgruppen og tilmed i en virksomhedskontekst. Så selvom model-

len ser anderledes ud i Randers, har de også stor erfaring med at se muligheder

i målgruppen og det i forbindelse med ordinære jobs.

Vi vurderer, at dette aktivitetsmål er

opfyldt.

A9: Jobcentrene op-

når erfaring med at

afklare og beskæf-

tige målgruppen via

virksomhedsrettede

ressourceforløb

På baggrund af interviews med sagsbehandlere i jobcentrene i Ringkøbing-

Skjern og Frederikshavn kan vi konstatere, at der er stor tilfredshed med Lige-

værds tilbud.

Vi kan konstatere, at de koordinerende sagsbehandlere i jobcentrene som

udgangspunkt har stor erfaring med at gennemføre ressourceforløb, idet deres

job er, at sikre at der sker en koording af den helhedsorienterede indsats i

ressourceforløb. Vi vurderer dog, at de gennem dette projekt har fået specifik

erfaring med at samarbejde med specialiserede uddannelsesinstitutioner om

varetagelsen af virksomhedsrettede ressourceforløb for målgruppen og samtidigt

som udgangspunkt opnået en større viden om denne målgruppe generelt og om

målgruppens muligheder på arbejdsmarkedet mere specifikt.

Vi vurderer, at projektet har formået at skabe en tæt relation til jobcentrene

hvor alle relevante aktører er blevet inddraget til beslutninger/kontakten

–

noget

som jobcentrene har set stor værdi i.

Vi vurderer, at dette aktivitetsmål er

opfyldt.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Vi Virk - Ligeværd/Slutevaluering VIVirkR_2.0.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET VIVIRK'R

A10: Udarbejdelse

af en manual for

samarbejdsmodel-

len

Projektet brugte, som planlagt, en del af den første projektperiode på at udvikle

en manual/model for det tværsektoriselle samarbejde om virksomhedsrettede

ressourceforløb. Det skete sideløbende med, at der blev indgået partnerskaber

mellem uddannelsesinsitationerne og jobcentrene, herunder sideløbende med at

partnerskaberne fik fastlagt rammerne for samarbejdet og udviklet mere

konkrete samarbejdsaftaler.

Dette aktivitetsmål er således

opfyldt.

A11: Manualen er

formidlet på projek-

tets kommunikati-

onsplatforme

Manualen er blevet formidlet på projektets kommunikationsplatforme, herunder

CABIs hjemmeside. Derudover er manualen blevet fremlagt på fællesseminar for

de fire partnerskaber - på Folkemødet på Bornholm.

Derudover er manualen blevet yderligere videreformidlet i forbindelse med del-

tagelse på KL's jobcamp.

Vi vurderer, at dette aktivitetsmål er

opfyldt.

A12:Udarbejdelse af

progressionsmålings

redskab

Virksomheden 'analyze!' har bistået projektet med at udvikle et

progressionsredskab, som anvendes både i forbindelse med de unges start i

projektet og i forbindelse med halvårlige opfølgninger. Dataene herfra er blevet

opsamlet hver tredje måned i et statusnotat. Statusnotatet har dannet grundlag

for drøftelser mellem ungekoordinator og den koordinerende sagsbehandler,

samt i forbindelse med netværksmøder med den unge og dennes netværk.

Vi vurderer, at dette aktivitetsmål er

opfyldt.

3.2

Status på resultatmålene på kort sigt

Der er fastlagt ni målsætninger for de forventede resultater på kort sigt. Der er

ikke sat målindikatorer på de enkelte mål, da der er tale om relativ få unge. De

ni mål er:

De unge oplever, at de har opnået større viden om, hvordan man begår sig

socialt

De unge oplever, at de har opnået indsigt i, hvordan de kan mestre en

hverdag med job

De unge oplever, at de har opnået indsigt i, hvordan de kan mestre de ud-

fordringer de har

De unge oplever, de har opnået større selvindsigt

De unge oplever, at de er blevet mere afklaret om deres erhvervsmæssige

retning

De unge oplever, at de er mere motiveret til at deltage i et arbejdsliv

De unge oplever, at de har opnået en realistisk arbejdsidentitet

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Vi Virk - Ligeværd/Slutevaluering VIVirkR_2.0.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET VIVIRK'R

De deltagende jobcentre oplever, at de har opnået erfaringer med at sam-

arbejde om at planlægge og tilrettelægge virksomhedsrettede ressourcefor-

løb for unge med udviklingshæmning

De deltagende virksomheder oplever, at de har opnået øget indsigt i mulig-

hederne for at beskæftige målgruppen

Dokumentationen herfor består primært i data fra intern evaluering baseret på

redskabet til progressionsmåling og interview med projektledelsen og de tilhø-

rende uddannelsesinstitutioner. Herudover er der blevet gennemført telefonin-

terview med to jobcentre ud af de tre deltagende jobcentre.

Virksomheden 'analyze!' har bistået projektet med at udvikle et progressions-

redskab, som anvendes både i forbindelse med de unges start i projektet og i

forbindelse med halvårlige opfølgninger.

Ved opstart, undervejs og ved afslutning på projektet er alle unge blevet

placeret ift. følgende fire spørgsmål:

Motivation / ønske og tro

på en fremtid på

arbejdsmarkedet

Har ingen tiltro til egne kvalifikationer

Har en begyndende tiltro til egne kvalifikationer

Kan se nogle kvalifikationer / kompetencer, som på sigt

kan anvendes på arbejdsmarkedet

Udtaler sig realistisk og konkret om sine ønsker

Bringer uopfordret relevante kompetencer og interesser

i spil

Arbejdsidentitet

Kan ikke se en fremtid på arbejdsmarkedet

Ser overvejende begrænsninger over for at blive

selvforsørgende

Viser åbenhed over for at blive selvforsørgende, men

ser begrænsninger

Kan se flere muligheder end begrænsninger ift. at blive

selvforsørgende

Kan ikke forestille sig et liv uden arbejde

Afklaring af ønsker om

arbejde/uddannelse

Har ingen forestillinger om, hvad han/hun har lyst til at

arbejde med / uddanne sig til

Har diffuse/urealistiske ønsker om arbejde

Nævner overordnede realistiske arbejdsområder, som

han/hun har lyst til at beskæftige sig med

Nævner mere specifikke realistiske brancher, som

han/hun har lyst til at arbejde i

Jobønsker konkretiseres yderligere til specifikke job og

specifikke arbejdspladser, som matcher hans/hendes

kompetencer og kvalifikationer

Viden om arbejdsmarked

beskæftigelsesmuligheder

Kender ikke muligheder og formelle krav på det danske

arbejdsmarked

Har et begyndende kendskab til muligheder og formelle

krav på arbejdsmarkedet, men kan ikke sætte mange

ord på det

Har begrænset, men nyere egen erfaring

De unge

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Vi Virk - Ligeværd/Slutevaluering VIVirkR_2.0.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET VIVIRK'R

Har et godt kendskab til muligheder og formelle krav på

arbejdsmarkedet generelt

Har detaljeret kendskab til muligheder, arbejdsvilkår og

kvalifikationskrav i en eller flere realistiske brancher og

har overblik over lokale arbejdspladser inden for

denne/disse brancher

2 ud af de 36 deltagere har ikke ønsket at give samtykke til, at der foretages og

videregives registreringer om deres forløb, hvorfor kun

34 indgår i de efterføl-

gende opgørelser.

Igennem den unges placering ift. ovenstående spørgsmål kan deres eventuelle

progression i forbindelse med projektet belyses.

Data fra progressionsredskabet ift.

motivation og ønske/tro på en fremtid på ar-

bejdsmarkedet

viser, at 20 ud af 34 samlet set har gennemgået en positiv

udvikling i perioden fra opstart på forløbet hos Ligeværd til projektets afslutning

–

og altså har rykket sig positivt på skalaen mod uopfordret at bringe relevante

kompetencer og interesser i spil. For 11 unge har den samlede score ikke

ændret sig, mens der for tre unge har været en negativ udvikling.

Data fra progressionsredskabet ift.

arbejdsidentitet

viser, at 18 ud af 34 samlet

set har gennemgået en positiv udvikling i perioden fra opstart på forløbet hos

Ligeværd til projektets afslutning

–

og altså har rykket sig positivt på skalaen

mod ikke at kunne forestille sig et liv uden arbejde. For 12 unge har den

samlede score ikke ændret sig, mens der for fire unge har været en negativ

udvikling.

Data fra progressionsredskabet ift.

afklaring af ønsker om arbejde/uddannelse

viser, at 13 ud af 34 samlet set har gennemgået en positiv udvikling i perioden

fra opstart på forløbet hos Ligeværd til projektets afslutning

–

og altså har

rykket sig positivt på skalaen mod at konkretisere jobønsker mod specifikke job

og arbejdspladser, som matcher han/hendes kompetencer og kvalifikationer. For

19 unge har den samlede score ikke ændret sig, mens der for to unge har været

en negativ udvikling.

Data fra progressionsredskabet ift.

viden om arbejdsmarkedet og beskæftigel-

sesmuligheder

viser, at 16 ud af 34 samlet set har gennemgået en positiv

udvikling i perioden fra opstart på forløbet hos Ligeværd til projektets afslutning

–

og altså har rykket sig positivt på skalaen mod at besidde detaljeret kendskab

til muligheder, arbejdsvilkår og kvalifikationskrav i en eller flere realistiske

brancher. For 15 unge har den samlede score ikke ændret sig, mens der for tre

unge har været en negativ udvikling.

På trods af, at størstedelen af de unge har gennemgået en positiv udvikling som

led i forløbet, viser tallene også, at der stadig er en gruppe unge som efter

deltagelse på projektet, fortsat er relativt langt fra arbejdsmarkedet. Det skal

her bemærkes, at 26 ud af de 34 har fået tilkendt et ressourceforløb på mindst 3

år, hvilket indikerer, at størstedelen af de unge, der har været vistiteret ind på

projektet, udgør en del af en gruppe, som fra start har været meget langt fra

arbejdsmarkedet. Progression for denne målgruppe består i at komme tættere

på arbejdsmarkedet, og progressionen bør dermed måle de små skridt, som

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Vi Virk - Ligeværd/Slutevaluering VIVirkR_2.0.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET VIVIRK'R

gruppen tager i den retning. Bare det at komme ud af døren om morgenen, kan

være et trin på denne gruppe borgeres progressionsskala.

I den forbindelse er det en central observering, at 22 unge ud af de 34 visite-

rede unge (65 %), på tværs af de fire parametre, har rykket sig positivt i pro-

jektperioden. Det vil sige, at de, på trods af at det stadig er en stor udfordring

for dem at se sig selv på det ordinære arbejdsmarked, er kommet tættere på en

jobafklaring. Det kan være ift. at få større indsigt i, at der er arbejdspladser,

som kan imødekomme deres særlige hensyn/behov, eller ift. en afklaring af,

hvilken type job / hvilken branche der er realistisk.

Jobcentrene

På baggrund af interviews med sagsbehandlere i jobcentrene i Ringkøbing-

Skjern og Frederikshavn kan vi konstatere, at der er stor tilfredshed med pro-

jektets indsats/tilbud. De to sagsbehandlere, vi har talt med, udtrykker, at de i

høj grad oplever, at projektet arbejder helhedsorienteret og formår at italesætte

den unges individuelle ressourcer og potentiale.

Derudover udtrykker sagsbehandlerne, at de ser det som meget positivt for den

unge, at deres virksomhedsrettede praktikforløb foregår på uddannelses-

institutionen. Herigennem får den unge muligheden for at prøve nogle forskellige

ting af, uden at skulle rykke sig fysisk

–

hvilket kan være en stor udfordring for

den unge.

Vi vurderer derfor, at de deltagende jobcentre har opnået erfaringer med at

samarbejde om at planlægge og tilrettelægge virksomhedsrettede ressource-

forløb for unge med udviklingshæmning.

Virksomhederne

Projektet har i høj grad benyttet sig af uddannelsesinstitutionernes allerede

etablerede virksomhedsnetværk og -kontakter (både ift. ordinære arbejdsplad-

ser og socialøkonomiske virksomheder). Vi vurderer, at der er etableret en solid

kontakt hertil, som skaber gode forudsætninger ift. en fremtidig ansættelse af

målgruppen.

Vi vurderer dog, at projektet med fordel kunne have skabt en stærkere relation

til de ordinære virksomheder (se vurdering af aktivitetsmål 2).

3.3

Status på resultatmålene på lang sigt

Der er fastlagt syv målsætninger for de forventede resultater på lang sigt. Der

er sat måltal på én af de syv målsætninger

–

at 87 % af de unge som deltager

på projektet, skal være kommet tættere på arbejdsmarkedet.

Tabel 3-2

Status på resultatmålene på lang sigt

Målsætning

for projekt-

Resultatmål:

C1: Andel af de unge der er kommet tættere på arbejdsmarke-

det (opnået progression)

perioden

87 %

Status ved

slutevalu-

eringen

70 %

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Vi Virk - Ligeværd/Slutevaluering VIVirkR_2.0.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET VIVIRK'R

Dokumentationen herfor består ligeledes primært i data fra intern evaluering ba-

seret på redskabet til progressionsmåling og interview med projektledelsen og

de tilhørende uddannelsesinstitutioner. Herudover er der blevet gennemført tele-

foninterview med to jobcentre ud af de tre deltagende jobcentre.

De unge

Andelen af unge der er kommet tættere på arbejdsmarkedet (har opnået positiv

udvikling) opgøres blandt deltagere, der ved udgangen af juni 2019 har været

på projektet i mindst ét år. Ud af de 20 unge, som falder under dette kriterie,

viser den kvantitative opgørelse, at

14 unge (70 pct.) har haft en positiv

udvikling i forbindelse med projektet.

Det vil sige, at 14 unge har rykket sig

tættere på arbejdsmarkedet. For 3 unge har placeringen ift. spørgsmålene ikke

ændret sig fra start til slut, mens de sidste 3 unge har oplevet en negativ

udvikling.

Målet på de 86 % er derfor ikke opfyldt.

Som tidligere nævnt er projektets målgruppe en del af en gruppe af unge, som

har mange og komplekse udfordringer ift. at kunne indgå på det ordinære

arbejdsmarked. Projektledelsen giver udtryk for, at den manglende målopnåelse

kan indikere, at der kan være behov for at arbejde med denne målgruppe over

en længere tidsperiode, end det har været muligt i projektperioden. Dette har

kommunen ligeledes anerkendt i og med, at størstedelen af de unge er tilkendt

et ressourceforløb på mindst 3 år.

Jf. den seneste opgørelse er 23 af de 36 igangsatte ressourceforløb fortsat i

gang, 12 unge har afsluttet forløbet og er overgået til anden aktivitet (for 7

borgere har kommunen trukket sig fra samarbejdet (Randers), 1 er i behandling

for misbrug, 1 er i psykiatrisk behandling, 1 er fraflyttet kommunen og 2 har

haft ønsker om afklaring ift. konkrete erhverv, som uddannelsesstedet ikke har

kunne indfri), mens 1 ung er blevet afsluttet til beskæftigelse eller uddannelse.

Jobcentrene

På baggrund af interviews med sagsbehandlere i jobcentrene i Ringkøbing-

Skjern og Frederikshavn kan vi konstatere, at sagbehandlerne har stor tillid til

projektets faglighed og til de vurderinger, der bliver gjort af borgeren. De

angiver, at de i høj grad vil arbejde for at etablere flere virksomhedsrettede

ressourceforløb for målgruppen.

Vi kan konstatere, at sagsbehandlerne oplever, at der fra starten af har været et

godt samarbejde, faciliteret af projektet, hvor alle relevante aktører som

samarbejder om den unges forløb (bosted, jobcenter, uddannelsesinstitution og

evt. virksomhed) er blevet inddraget. Vi vurderer derfor i høj grad, at projektet

har faciliteret og muliggjort et smidigt samarbejde på tværs om den unges

virksomhedsrettede ressourceforløb.

Virksomhederne

Projektet har i høj grad benyttet sig af uddannelsesinstitutionernes allerede

etablerede virksomhedsnetværk og -kontakter (både ift. ordinære arbejdsplad-

ser og socialøkonomiske virksomheder). Vi vurderer, at der er etableret en solid

kontakt hertil, som skaber gode forudsætninger ift. en fremtidig ansættelse af

målgruppen.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Vi Virk - Ligeværd/Slutevaluering VIVirkR_2.0.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET VIVIRK'R

Vi vurderer dog, at projektet med fordel kunne have skabt en stærkere relation

til de ordinære virksomheder (se vurdering af aktivitetsmål 2).

3.4

Status på effektmålene

Det overordnede mål med projektet er, at målgruppen skal have opnået en tæt-

tere tilknytning til arbejdsmarkedet. Konkret forventes 35 af de 40 deltagere at

have opnået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Målsæt-

ning for

projektpe-

Effektmål:

rioden

35 har op-

nået tæt-

D1: Andel der har opnået en tættere tilknytning til arbejds-

markedet

tere til-

knytning til

arbejds-

markedet

(87 %)

Status

ved slut-

evalue-

ringen

70 %

Som ved vurdering af resultatmål C1 i afsnittet ovenfor, er målet på de 87 %

ikke opfyldt.

Vi vurderer dog, at projektet har gode forudsætninger for på længere sigt, end

efter ét års deltagelse i virksomhedsrettet ressourceforløb, til at skabe en tæt-

tere tilknytning mellem den unge og arbejdsmarkedet. Vi kan konstatere, at det

er en

kompleks gruppe af unge, som er blevet visiteret til projektet,

og vi vurde-

rer hermed, at projektet har været for ambitiøs ift. at kunne påvise en positiv

udvikling for alle unge i projektet igennem ét års deltagelse i et virksomhedsret-

tet ressourceforløb.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Vi Virk - Ligeværd/Slutevaluering VIVirkR_2.0.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET VIVIRK'R

Erfaringer og læring

Projektet har gjort sig en række erfaringer i projektperioden i forhold til:

›

det tværsektorielle samarbejde om virksomhedsrettede ressourceforløb

arbejdet med at bringe målgruppen tættere på arbejdsmarkedet.

Læringen fra en del af disse erfaringer fremgår af den manual for det tværsekto-

rielle samarbejde omkring vidensbaserede og virksomhedsrettede ressourcefor-

løb, som projektet har udarbejdet

Den læring og de erfaringer, der er medtaget i denne evaluering, omfatter både

de ting, som er kommet frem på møderne med projektet, og nogle af de cen-

trale pointer fra manualen. Der skal derudover gøres opmærksom på, at opsam-

lingen fra midtvejsevalueringen ligeledes vil fremgå nedenfor, og vil være ud-

bygget med supplerende betragtninger fra slutevalueringens dataindsamling.

Læringen og erfaringerne præsenteres i bulletform nedenfor (ikke i prioriteret

rækkefølge).

4.1

Erfaringer med det tværsektorielle samarbejde

Projektet har især i opstartsfasen oplevet udfordringer med at få visiteret det

ønskede antal borgere til projektet og efterfølgende at få etableret møderne i

rehabiliteringsteamene, der er en forudsætning for, at de unge kan påbegynde

et ressourceforløb. Her er det tydeligt, at

ledelsesmæssig forankring og

forventningsafstemning

i og med jobcentrene er utrolig vigtig for visitationen af

borgere til projektet.

Udfordringerne med at få visiteret det ønskede antal borgere skyldes flere for-

hold. For det første har det taget længere tid end forventet at få

opbygget den

nødvendige tillid,

herunder at få jobcentrene overbevist om, at de trygt kan

overlade den helhedsorienterede indsats i ressourceforløbet til de specialiserede

uddannelsesinstitutioner. For det andet og i sammenhæng hermed har det desu-

den taget længere tid end forventet at få rammerne for det gensidige og forplig-

tende samarbejde på plads. Projektet har i denne henseende oplevet, at

samarbejdet har været udfordret af jobcentrenes forskellige strukturer og

forskellige tilgange til det at samarbejde. For det tredje har samarbejdet om

visiteringen af borgere og samarbejdet generelt være udfordret af omstrukture-

ringer og udskiftning i personale i jobcentrene.

Jobcentrene har set stor værdi i afholdelsen af tværsektorielle møder, hvor den

helhedsorienterede indsats om den unge kan forankres. Det er i denne hen-

seende projektets erfaringer, at det er afgørende, at partnerskabet mellem job-

centrene og de specialiserede uddannelsesinstitutioner er baseret på fælles fod-

slag, tilgængelighed og handlingsparathed, så der er enighed om retning og mål,

og der kan sættes hurtigt ind, hvis det viser sig, at der behov herfor.

Ligeværd, 2018: Model ViVirk'R 1.0

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Vi Virk - Ligeværd/Slutevaluering VIVirkR_2.0.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET VIVIRK'R

I forhold til fælles fodslag oplever projektet, at det i jobcentrene ofte handler

meget om at få afdækket, hvor mange timer den enkelte kan klare, mens pro-

jektet i højere grad har fokus på at få afdækket, hvordan den unge kan nærme

sig sit jobmåls ønske. Så længe der er åbenhed herom og målet og retningen er

den samme, er det projektets erfaring, at de to tilgange godt kan forenes.

I forhold til at sikre de bedste betingelser for, at det tværsektorielle samarbejde

om virksomhedsrettede ressourceforløb for unge med udviklingshæmning kan

lykkes, er det projektets erfaringer, at det er centralt, at ledelsen i såvel jobcen-

tret som på de specialiserede uddannelsesinstitutioner er tæt inddraget fra start,

og fastlægger aftaler og rammer for samarbejdet, samt deltager i den løbende

opfølgning og udvikling

. Det er i denne henseende projektets erfaring, at det er

vigtigt, at samarbejdsaftalerne indeholder konkrete aftaler om mål og succeskri-

terier, roller og opgavefordeling, samarbejde og vidensdeling, dokumentations-

og opfølgningskrav, aktiviteter og tidsplan

. I den manual, som projektet har ud-

arbejdet, er der en skabelon for udvikling af det lokale partnerskab mellem job-

centret og de specialiserede uddannelsesinstitutioner, som indeholder disse ele-

menter og andre opmærksomhedspunkter.

4.2

Erfaringer med målgruppen

Vi kan konstatere, at de unge, der visiteres til ressourceforløb, typisk har mange

udfordringer i form af misbrug, kognitive vanskeligheder, omsorgssvigt, psykisk

sygdom mv. Det er projektets erfaring, at det ofte kræver en relativ længereva-

rende helhedsorienteret indsats at få de unge afklaret og ud i praktik, hvilket

projektets effekttal ligeledes indikerer.

Blandt de fulgte 34 deltagere har 19 kognitiv og psykisk funktionsnedsættelse, 6

har kognitiv funktionsnedsættelse, 6 har psykisk funktionsnedsættelse, 1 har

kognitiv og fysisk funktionsnedsættelse mens 2 har kognitiv, fysisk og psykisk

funktionsnedsættelse

Det er projektets erfaring, at de unges funktionsnedsættelser ofte er belastet af

en række funktionsforstyrrelser, som den unge har erhvervet gennem sin op-

vækst, skolegang og tidligere forsøg på at opnå en tilknytning til arbejdsmarke-

det mv

. Der er ifølge projektet typisk tale om forstyrrelser i form af angst, de-

pression, social forbi, modløshed, manglende selvtillid, isolation og ensomhed

mv. Disse funktionsforstyrrelser kan skygge for den unges reelle funktionsniveau

og kompetencer og kræver ofte både tid og tillid at få kortlagt og komme bag-

ved. Det er projektets erfaring, at

tid og tillid således er to centrale faktorer i af-

klaringen

af de unge i denne målgruppe, samt ikke mindst struktur og fleksibili-

tet samt handlingsparathed. De to sidstnævnte faktorer er vigtige i forhold til at

kunne sætte konkrete indsatser i gang, så snart den unge er parat og motiveret

og/eller kunne træde et skridt tilbage, hvis der er behov for det i en periode.

Ligeværd, 2018: Model ViVirk'R 1.0

Projektets egne opgørelser.

Ligeværd, 2018: Model ViVirk'R 1.0

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Vi Virk - Ligeværd/Slutevaluering VIVirkR_2.0.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET VIVIRK'R

Det er desuden projektets erfaring, at det, over for den unge, er vigtigt ikke at

fokusere på den unges diagnose(-r), men på, hvad det er de kan og hvordan de-

res kompetencer kan styrkes. Det er noget af det, som uddannelsesinstitutio-

nerne har stor erfaring med gennem deres arbejde med målgruppen, og som

der i høj grad har været brug for i forbindelse med gennemførelsen af de virk-

somhedsrettede ressourceforløb. Hermed ikke sagt, at det faglige personale og

de aktører som samarbejder om den unges indsats, ikke skal forholde sig til den

unges diagnose(-r).

I tilknytning hertil har projektet konstateret, at de unge ofte har

oparbejdet en

række mestringskompetencer i forbindelse med deres funktionsnedsættelser

og/eller funktionsforstyrrelser i forhold til at kunne klare en almindelig hverdag.

Der er typisk tale om en række forholdsregler, som de har lært, at de skal tage

for at kunne klare en hverdag og/eller klare at være sammen med andre. Pro-

jektet lægger stor vægt på, at det er vigtigt, at der gives plads til, at de unge

fortsat kan udøve de forskellige forholdsregler, som de har tillært sig, samtidigt

med at der fokuseres på, om der er behov for yderligere hjælp i form af de kom-

penserende ordninger i forhold til at kunne klare en uddannelse eller et job. Læ-

ringen er her, at det er vigtigt ikke at have som mål, at de unge skal blive lige-

som andre unge og i den proces aflæres de forskellige forholdsregler og/eller

særlige adfærd (mestringskompetencer), som de har tillært sig for at kunne leve

et nogenlunde normalt liv.

Endelig er det projektets erfaringer, at det er vigtigt at

tage små skridt ad gan-

gen

lære de unge rutiner, de kan hvile i

og så lige så stille bygge mere på ef-

terhånden, som de mestrer og hviler i de tillærte rutiner. I forbindelse hermed

er det projektets erfaringer, at det er

vigtigt hele tiden af gentage øvelser som

led i læringen.

På den måde får de unge lært nye rutiner og udvikler deres soci-

ale, personlige og faglige kompetencer.

Forankring

Et af de vigtige fokusområder i forbindelse med evalueringen af projektet er,

hvad der skal stå tilbage, når projektet er afsluttet, og hvordan projektet sikrer,

at den viden, der oparbejdes i projektperioden, bliver bragt i spil efterfølgende.

Udarbejdelsen af

manualen for tværsektorielt samarbejde om vidensbaserede

virksomhedsrettede ressourceforløb

for unge med udviklingshæmninger er i

denne henseende et centralt redskab.

På nuværende tidspunkt er manualen tilgængelig på projektets hjemmeside og

er blevet fremlagt på fællesseminar for de fire partnerskaber og på Folkemødet

på Bornholm i juni 2018. Manualen er sammen med projektets erfaringer i øvrigt

blevet præsenteret på Ligeværds årskonference i november 2018 og på vejle-

derkonferencerne i Roskilde, Odense, Kolding, Aarhus og Aalborg i efteråret

2018.

Det var oprindeligt planlagt, at projektet ville afholde en afsluttende konference

for alle de deltagende uddannelsesinstitutioner og kommuner. Projektet har dog

vurderet, at det vil skabe mere værdi dels at deltage med en stand på KL's job-

camp i november 2019, hvor centrale erfaringer og læring vil blive bredt ud til

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Vi Virk - Ligeværd/Slutevaluering VIVirkR_2.0.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET VIVIRK'R

både de kommuner, der har deltaget i projektet, og nye kommuner, og dels at

formidle modellen/tilbuddet bilateralt med nye kommuner. Bl.a. har Ligeværd al-

lerede skabt kontakt til Esbjerg Kommune og Det Gamle Mejeri (uddannelsesin-

stitution i Esbjerg), som har udvist interesse for at bruge Ligeværd og "Vi-

Virk’R"-modellen som et eksternt leverandørtilbud til målgruppen.

Ligeværd arbejder således videre med "ViVirk’R"-projektet og undersøger i øje-

blikket mulighederne for at søge nye puljemidler til at kunne arbejde videre med

ungekoordinatorfunktionen "den helhedsorienterede jobkonsulentfunktion". I

den forbindelse overvejes det, om målgruppen skal udvides til også at omfatte

borgere over 30 år.

På denne baggrund vurderer vi, at

projektet er godt i gang med at forankre mo-

dellen

og udvide porteføljen af kommuner, som visiterer borgere til projektet.

Samlet vurdering

Det er vores vurdering, at projektet samlet set er nået meget langt ift. at nå de

opsatte mål. Vi vurderer, at der har været sat et meget ambitiøst målniveau, da

målgruppen har vist sig længere fra arbejdsmarkedet end først antaget.

Projektet har således enten nået eller delvist nået samtlige de opstillede aktivi-

tetsmål. Det har af forskellige årsager været en udfordring for projektet at få de

samarbejdende kommuner til at visitere de aftalte 10 unge hver, hvilket i sagens

natur har påvirket projektets målopnåelse. Dette er ofte en udfordring, som vi

ser ved lignende projekter, og vi vurderer, at projektet har forsøgt at håndtere

udfordringen ved at følge op på kontakten og aftalen med kommunerne. Der er

efter midtvejsevalueringen sket en stigning i visitationen af unge til projektet,

hvilket vi anser som positivt.

Idet der er tale om et udviklingsprojekt, hvor der både skal foregå en udvikling i

forhold til, hvordan partnerskabet bedst muligt etableres og fungerer i praksis,

og en udvikling af virksomhedsrettede ressourceforløb overfor unge med udvik-

lingshæmning og her nogle af de svageste grupper, er det forventeligt, at der vil

ske uforudsete ting undervejs, og nogle ting vil tage længere tid end forventet,

og det vurderes at være naturlige trin hen imod en endelig samarbejdsmodel.

Randers Kommunes valg ift. at hjemtage egne borgere i forbindelse med jobpla-

ceringen kan i denne henseende ses, som en afprøvning af en lidt anden varia-

tion af modellen med de fordele og ulemper, det giver.

Det er derudover vores vurdering, at projektet med ungekoordinatorens centrale

rolle ("den helhedsorienterede jobkonsulentfunktion") formår at være brobygger

mellem de inddragede aktører i den unges forløb. For unge i denne målgruppe

kan der være mange aktører inddraget, og det er centralt for den unges positive

udvikling, at overgangene mellem aktører sker gnidningsfrit, og at al relevant

information videregives. Vi vurderer i høj grad, at ungekoordinatoren formår at

skabe systematik og sammenhæng i denne overgang. Herved vurderer vi, at der

er skabt en tryghed for den unge, som positivt bidrager til den unges udvikling

mod en jobafklaring.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Vi Virk - Ligeværd/Slutevaluering VIVirkR_2.0.docx