BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 356
Offentligt

STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

AFSLUTTENDE EVALUERING AF

PROJEKTET VIRK

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

INDHOLD

3.1

4.1

4.2

5.1

5.2

Indledning

Projektet

Mål og succeskriterier

Forandringsteori

Resultater og effekter

Aktivitetsmålene

Resultater og effekter

Erfaringer, læringer og forankring

Erfaringer og læringer

Forankring

Konklusion

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

0.2

hle

Projektet

Hle

0.2https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/VIRK- Esbjerg Kommune/Afsluttende evaluering af projeket

-Virk-FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

AFSLUTTENDE EVALUERING AF PROJEKTET VIRK

Indhold

Indledning

Dette notat indeholder den afsluttende evaluering af

projektet Virk

–

virksom-

hedsrettet indsats med relationelkoordinering. Virk er et af de tre projekter, som

modtog støtte fra satspuljen

"Rum til udsatte på arbejdsmarkedet" i 2016.

Projektet har været gennemført af Jobcenter Esbjerg i perioden 1. august 2016

til og med 30. september 2017.

Evalueringen

COWI har været tilknyttet, som ekstern evaluator på projektet siden foråret

2017. Evalueringen af projektet er baseret på en

forandringsteoretisk tilgang.

Forandringsteorien er fastlagt sammen med projektholdet i april 2017 og der er

fulgt op på status, resultater og læringer i juli og september. I september er der

endvidere gennemført interview med to grupper af unge og med projektgrup-

pen. COWI har endvidere bistået med udviklingen af et spørgeskema til de virk-

somheder, der har medvirket i projektet. Projektet har selv sendt spørgeskema-

et ud til de involverede virksomheder. Resultaterne af spørgeskemaundersøgel-

sen er gennemført af COWI i november 2017.

Baggrund

Projektet

Førtidspensions- og fleksjobreformen har betydet, at en ny målgruppe skal

integreres på arbejdsmarkedet. Det drejer sig bl.a. om unge med kognitive

funktionsnedsættelser. Erfaringerne viser, ifølge Jobcenter Esbjerg

, at største-

delen af denne gruppe kan blive hel- eller delvis selvforsørgende, men at der

samtidigt er en mindre gruppe, som har brug for mere vidtgående støtte for at

kunne opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenter Esbjerg ønsker

med projektet at afprøve en model for denne gruppe, som også involvere de

unges netværk og virksomhederne.

Formål og målgruppe

Formålet med projektet er mere konkret at

integrere og fastholde 15 unge med

svære kognitive funktionsnedsættelser på det ordinære arbejdsmarked,

i hel-

eller delvis selvforsørgelse. Målgruppen er endvidere kendetegnet ved at have

andre udfordringer udover de kognitive funktionsnedsættelser, såsom fysiske

begrænsninger, nedsat mobilitet, begrænsninger i forhold til kommunikation

eller psykiske belastninger. På det tidspunkt de unge visiteres til projektet, vil de

typisk have afsluttet et STU-forløb og være på kontanthjælp. De vil ikke kunne

komme i en virksomhedspraktik uden massiv støtte, denne mulighed var ikke til

stede inden dette projekt. Det der ligger før projektet, er forløb med STAFF

konsulenter/jobmentorer, der udplacerer i virksomhedspraktikker. Projektet er

således den sidste mulighed for denne gruppe borgere.

Teoretisk afsæt

Som led i projektet afprøves teorien bag Relationel Koordinering. Teorien

Rela-

tionel Koordinering

er udviklet af den amerikanske forsker Jody Gittell, og har

fokus på

koordinering og kommunikation i arbejdsprocesser,

der går på tværs af

faglige funktioner og afdelinger, og som samtidigt er præget af gensidig af-

Kilde: Jobcenter Esbjergs ansøgning om støtte fra satspuljen "Rum til udsatte på ar-

bejdsmarkedet" 2016.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/VIRK- Esbjerg Kommune/Afsluttende evaluering af projeket -Virk-FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

AFSLUTTENDE EVALUERING AF PROJEKTET VIRK

hængighed, en høj grad af uforudsigelighed og tidspres

. Teorien definerer tre

dimensioner for relationer: fælles viden, fælles mål og gensidig respekt og fire

dimensioner for kommunikation: hyppig, rettidig, præcis og problemløsende

Disse syv egenskaber har ifølge Gittells forskning en signifikant betydning for

den samlede produktivitet, kerneydelsens kvalitet samt de ansattes arbejdsglæ-

Kerneelementer

I projektet er teorien

Relationel Koordinering

blevet bragt i anvendelse i forbin-

delse med samarbejdet mellem borgerne, jobcentret, virksomhederne og de un-

ges netværk. Et af kerneelementerne i projektet er således, at samarbejdet om

den unge skal fungere for, at integrationen på arbejdsmarkedet kan lykkes.

Et andet (tænkt) kerneelement i projektet er udvikling af

digitale kommunikati-

ons- og informationsformer

i forhold til at understøtte den unge, herunder styrke

struktur i hverdagen, varetagelse af arbejdsopgaver og oplæsning af manualer

mv.

Et tredje kerneelement er

høj tilgængelighed og adgang til jobmentorerne,

dermed de tre personer, som har stået for projektet.

Endelig udgør

ugentlig undervisnings- og mødeforum

et fjerde kerneelement.

Det ugentlige undervisnings- og mødeforum anvendes dels til at de unge kan

mødes med ligesindede, dels til at undervise om krav og forventninger om ar-

bejdsmarkedet.

Projektenheden

Projektenheden består af tre medarbejdere, som er startet i projektet 1. januar

2016. De kommer oprindeligt fra Social og Tilbud. Integrationen i og samarbej-

det med jobcentret er derfor ny. Projektenheden omtales i det følgende virk-

somhedsmentorerne.

Styregruppe

Det var meningen, at projektet skulle have en styregruppe bestående af Kraft-

centret og Social og Tilbud. Ved opstart var der dog ikke mange borgere, og de

havde ikke et stort professionelt netværk

–

derfor gav styregruppen ikke me-

ning. Der blev i stedet nedsat en følgegruppe bestående af Væksthusets leder

Lene Damgaard samt sektionsleder Lene Lund og to rådgivere fra jobcentret.

Kilde:

http://www.fairproces.dk/wp-content/uploads/2012/12/Relationel-

koordinering_en-teoretisk-introduktion-Version-21-december_header-Fair-proces.pdf

(Bo

Vestergaard, ledelses- og organisationskonsulent, UCN act2learn)

Kilde:

http://www.nyt-om-arbejdsliv.dk/images/pdf/2014/nr4/tfa4_2014_050_068.pdf

Kilde:

http://www.fairproces.dk/wp-content/uploads/2012/12/Relationel-

koordinering_en-teoretisk-introduktion-Version-21-december_header-Fair-proces.pdf

(Bo

Vestergaard, ledelses- og organisationskonsulent, UCN act2learn)

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/VIRK- Esbjerg Kommune/Afsluttende evaluering af projeket -Virk-

FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

AFSLUTTENDE EVALUERING AF PROJEKTET VIRK

3.1

Mål og succeskriterier

Forandringsteori

Forandringsteorien for projektet er fastlagt sammen med projektenheden, og

har til formål at

synliggøre den forandring, som projektet ønsker af skabe for

målgruppen,

herunder hvordan den ønskede forandring opnås og hvilke resulta-

ter, der går forud på henholdsvis kort og lang sigt, samt hvilke aktiviteter, det

kræver at skabe disse resultater.

I den tilgang, vi har valgt, skelner vi mellem fire niveauer

–

aktiviteter, resulta-

ter på kort sigt, resultater på lang sigt og effekt:

Figuren nedenfor viser forandringsteorien for dette projekt.

Figur 3-1

Forandringsteori

Hovedaktiviteter

Resultat på kort sigt

Resultat på lang sigt

Effekter -

›

De unge visiteres til

projektet

Der udarbejdes en

indsatsplan med pro-

gressionsmål

De unge deltager i 3

måneders introforløb (i

gennemsnit)

Der afholdes temamø-

der for virksomheder-

nes mentorer

Jobmentorer klædes

på til at understøtte

principperne i Relatio-

nel koordinering

›

De unge har viden om

forventninger og krav

på arbejdsmarkedet

De unge har viden

om, hvordan man kan

sige til og fra på en

arbejdsplads

›

De unge kan fungere

på en arbejdsplads

De unge er mødestabi-

De unge kan italesætte

egne ønsker og forstår

helt basale krav

–

man skal møde til tiden

›

Integration og fast-

holdelse af unge

med svære kogniti-

ve funktionsned-

sættelser på det

ordinære arbejds-

marked

›

De unge har opnået

erfaringer med at

transportere sig

De unge har opnået

erfaring/viden

med/om at klare en

hverdag med arbejde

›

De unge er blevet selv-

transporterende

De unge kan mestre en

hverdag med job (med

støtte)

Jobmentorerne kan

understøtte de unges

integration og fasthol-

delse på arbejdsmar-

kedet

›

De unge har opnået

erfaring/viden

med/om i forhold til

selvbestemmelse og

medbestemmelse

›

De unge deltager i

praktikforløb

De unge deltager i

ugentlige møder i for-

bindelse med praktik-

forløbet

›

Jobmentorerne har

viden om principperne

i Relationel koordine-

ring

›

Virksomhederne kan

rumme målgruppen

›

Der udarbejdes en

handlingsplan (plan for

hvad der skal ske efter

projektets afslutning)

›

Virksomhedernes

mentorer har viden

om målgruppens ud-

fordringer og ressour-

cer

›

Videre formidling af

erfaringer til andre i

Jobcentret og lokale

virksomheder

›

Andre i Jobcenteret,

og lokale virksomhe-

der har fået viden om

projektets erfaringer

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/VIRK- Esbjerg Kommune/Afsluttende evaluering af projeket -Virk-FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

AFSLUTTENDE EVALUERING AF PROJEKTET VIRK

Aktiviteterne

omfatter de konkrete aktiviteter, som projektet har planlagt iværk-

sat i projektperioden.

Resultaterne på kort sigt

de kompetencer, viden eller ind-

sigter, som projektets primære og sekundære målgrupper opnår, som følge af

de gennemførte aktiviteter.

Resultaterne på lang sigt

de ændringer i den primæ-

re og sekundære målgrupper adfærd, som de nye kompetencer, viden eller ind-

sigter afstedkommer. Endelig omfatter

effekter

de forandringer af den primære

målgruppes livssituation, som adfærdsændringerne forventes at medføre.

Aktiviteter

Projektets aktiviteter er dels rettet mod de unge (den primære målgruppe), dels

mod jobmentorerne, virksomhederne og de øvrige medarbejdere i Jobcentret

(de sekundære målgrupper).

aktiviteterne,

der er rettet mod

de unge

omfatter visitation til projektet, ud-

arbejdelse af indsatsplan med progressionsmål, tre måneders introforløb, virk-

somhedspraktik, ugentlige møder i forbindelse med praktikforløbet, og endelig-

afsluttende handlingsplan.

De forskellige aktiviteter forventes

på kort sigt

at resultere i, at de unge i mål-

gruppen har opnået viden om forventninger og krav på arbejdsmarkedet og om,

hvordan man siger til og fra på en arbejdsplads, samt om hvad de selv kan be-

stemme og hvad de har medbestemmelse om. Endelig forventes aktiviteterne at

resultere i, at målgruppen opnår erfaringer med at transportere sig selv.

På lang sigt

forventes de unge at kunne fungere på en arbejdsplads, være mø-

destabile, kunne italesætte egne ønsker, blevet selvtransporterende og kunne

mestre en hverdag med job (med støtte).

Fokus i projektet er således i høj grad på at

styrke borgernes mestringsev-

ne.

Resultater og effekter

Da målgruppen er relativ begrænset, er der ikke fastlagt kvantitative mål for

resultaterne på kort og lang sigt, men alene for aktivitetsmålene. Baggrunden

herfor har endvidere været, at det er meget svært at måle om, de kompetencer,

som de unge har opnået, giver anledning til egentlige adfærdsændringer, idet en

stor del af VIRKs målgruppe af unge har svært ved at indlære.

Selvom, der ikke er fastsat kvantitative mål, er der fulgt op på i hvilket omfang

det er lykkes at opnå de forventede forandringer hos målgruppen på kort og

lang sigt.

4.1

Aktivitetsmålene

Tabellen neden for viser de aktivitetsmål, der blev fastsat i forbindelse med den

indledende workshop.

Nogle af disse mål er blevet nået, andre er ikke. I de tilfælde målene ikke er

blevet nået, skyldes det som regel et bevidst valg om at gøre tingene anderle-

des end tænkt før projektstart. Der har således været flere ting, som har vist sig

ikke give mening i praksis eller som er blevet grebet anderledes an i praksis.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/VIRK- Esbjerg Kommune/Afsluttende evaluering af projeket -Virk-

FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

AFSLUTTENDE EVALUERING AF PROJEKTET VIRK

Tabel 4-1

Aktivitetsmålene

Aktivitetsmål:

Kvantitativ

målsætning

for hele

projekperioden

Status ved projektets

afslutning

A1: Der er visiteret unge til projektet

A2: Der er udarbejdet en indsatsplan

med progressionsmål for alle unge

–

en er dog meldt

ud igen

Det har vist sig ikke at

give mening i praksis at

udarbejde indsats-

planer med pro-

gressionsmål for alle

–

men for nogle har

der været taleom

individuelle forløb

5 ud af 12-15

3 - alle

De stopper ikke nød-

vendigvis i forløbet

–

bliver indtil tilkendt

førtidspension/fleksjob

Udbredt til sam-

arbejdsvirksomheder.

A3: De unge har deltaget i 3 måneders

introforløb

A4: De unge har deltaget i praktikforløb

A5: De unge har deltaget i et ugentligt

møde ifb. praktikforløb

A6: De deltagende virksomhederne har

deltaget i temamøder

A7: Jobmentorerne har deltaget i

kursusforløb om Relationel Koordinering

A8: Der er udarbejdet handlingsplaner

for de unge

A9: Erfaringerne fra projektet er udbredt

til andre målgrupper i Jobcentret og

lokale virksomheder

1: Der blev ikke fastsat et mål for dette fra start.

Flere deltagere end

forvente

Projektet havde et mål om 15 deltagere. I starten blev der kun visiteret 4-5,

men i takt med at projektet blev mere kendt af rådgiverne i jobcentret, er antal-

let af deltagere steget. I alt har der været visiteret 19 unge til projektet, hvoraf

en er blevet meldt ud igen. Der har i modsætning til, hvordan projektet var

tænkt fra start været

løbende optag.

Projektet har således omfattet tre unge mere end målet var fra start.

Indsatsplaner med

progressionsmålin-

ger er ikke blevet

gennemført konse-

kvent

Fra start havde projektet endvidere en målsætning om, at alle unge skulle have

udarbejdet en indsatsplan med progressionsmål som led i visitationsfasen, og

om at der løbende skulle følges op på progressionsmålene. Det har imidlertid

vist sig, at det har

taget noget længere tid end forventet at opnå en relation til

de unge

og at opnå den tillid, som har været en nødvendig forudsætning for

kunne afdække, hvad det mere konkret er, de unge slås med og hvilke kompe-

tencer, de har, der kan bygges videre på. Der har ifølge projektholdet typisk

været mange andre grundlæggende ting, der skulle bringes i orden (fx tildeling

af bolig), inden det har været muligt at fastlægge en egentlig indsatsplan og

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/VIRK- Esbjerg Kommune/Afsluttende evaluering af projeket -Virk-FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

AFSLUTTENDE EVALUERING AF PROJEKTET VIRK

iværksætte praktikken. Gruppen har således været karakteriseret ved massive

og komplekse psykiske og sociale udfordringer. Mange har samtidigt typisk ikke

lært de grundlæggende regler for, hvordan man begår sig i selskab med andre

og været udfordret af en lav intellektuel udrustning. En del har endvidere haft

ubearbejdede traumer bl.a. som følge af omsorgssvigt og incest.

Det har i sammenhæng hermed vist sig, at det ikke i alle tilfælde har givet me-

ning at fastlægge progressionsmål, da målgruppen har haft svært ved at forhol-

de sig hertil. I stedet har projektgruppen italesat progressionsmål i deres dialog

med de unge og typisk, når de unge havde opnået konkrete mål såsom bl.a. at

kunne transportere sig selv og/eller møde ind hver dag. Italesættelsen af de op-

nåede mål har været brugt til at motivere de unge og vise dem, at de har rykket

sig.

Introduktionsforløb

og praktik har væ-

ret fast bestandde-

le, men været tilret-

telagt individuelt

Det var meningen, at introduktionsforløbet på tre måneder skulle have foregået

fra 1. oktober og frem til jul 2016, hvorefter de unge efterfølgende skulle starte i

praktik kun afbrudt af ugentlige undervisningsdage. Grundet det løbende optag

og deltagernes forskellige og meget komplekse udfordringer har det imidlertid

været nødvendigt med en mere fleksibel og håndholdt indsats

tilpasset

den enkeltes behov og forudsætninger. Der er dog blevet

holdt fast i den faste

struktur med introduktionsforløb, praktik og ugentlige møder,

men varigheden

og indholdet har typisk været forskellig fra individ til individ, om end den, der

har kunnet har deltaget i fælles ugentlige møder (se næste afsnit).

Planen om

at afvikle en ens og fællesstruktur har således måttet opgives.

Hver tirsdag er der blevet afholdt fælles undervisningsdage, hvor der er under-

vist i bl.a. arbejdspladskultur og i hvordan, man siger henholdsvis fra og til på

en arbejdsplads, samt giver positiv feed-back til hinanden. Projektet har haft en

generel forløbsstruktur med ugeprogrammer fastlagt tre uger frem.

Ugeplanerne

er blevet hængt op i undervisningslokalet, så deltagerne hele tiden har kunnet

holde sig ajour med ugens program. Nogle gange er der blevet byttet rundt på

elementer og hyppighed af aktiviteter, så det passer til den enkeltes evner og

temperament. Enkelte af deltagerne har ikke kunnet følge de fælles forløb, og

derfor kun deltaget i individuelle forløb. Udover de ugentlige undervisningsdage

har der endvidere været iværksat virksomhedsbesøg hos potentielle praktikste-

der, samt udflugter. Sidstnævnte har mere haft karakter af sociale arrangemen-

ter, og været iværksat for at give gruppen fælles oplevelser og indsigt i og viden

om deres lokalområde. Endelig har der i den sidste del af projektperioden været

iværksat ture i svømmehallen hver fredag med det mål dels at tilbyde de unge

fysiske aktiviteter, dels at have et rum, hvor der kan tales mere uformelt.

Projektet har som planlagt

afholdt et temamøde med deltagelse af nogle af de

virksomheder, der har haft unge fra projektet i praktik.

Formålet med temamø-

det var at aftale rammerne for Relationel Koordinering, samt at fortælle om un-

gegruppen og de særlige udfordringer, de står overfor. Der blev inviteret 12-15

virksomheder, men der mødte kun fem op. Kontakten med virksomhederne er

herudover primært foregået ude på virksomhederne og i forbindelse med dels

indgåelsen af konkrete praktikaftaler, dels i forbindelse med den løbende opfølg-

ning.

Ugentlige undervis-

ningsdage og klare

uge ugeprogrammer

En mindre del af

virksomhederne har

deltaget i temamø-

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/VIRK- Esbjerg Kommune/Afsluttende evaluering af projeket -Virk-

FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

AFSLUTTENDE EVALUERING AF PROJEKTET VIRK

Jobmentorerne har

deltaget i kursus om

Relationel Koordine-

ring

Alle tre jobmentorer har som planlagt deltaget i et kursusforløb om Relationel

Koordinering, og fortæller, at de har haft stor gavn af den systematiske map-

ping-øvelse af målgruppens relationer ift. arbejdet med målgruppen. Mapping-

øvelsen har givet jobmentorerne et værdifuldt indblik i de unges relationer eller

nærmere mangel på samme.

Som udgangspunkt var det planlagt, at alle de unge skulle have udarbejdet en

plan for, hvad der skulle ske efter projektets afslutning. På det tidspunkt den

afsluttende evaluering blev gennemført var størstedelen af projektdeltagerne

fortsat en del af projektet, hvorfor der endnu ikke var blevet udarbejdet endeli-

ge handlingsplaner. Dette hænger ligeledes sammen med, at ikke alle endnu var

fuldt afklaret. Flere stod overfor at skulle have deres sag for rehabiliteringstea-

met med henblik på førtidspension, se afsnittet neden for.

Samlet betragtet så har de iværksatte aktiviteter i høj grad båret præg af, at der

har været tale om en meget ressourcesvag gruppe, som det har taget lang tid at

opnå den nødvendige relation til og som har haft mange andre grundliggende

problemer, som de skulle have hjælp til inden det var muligt at tale mål og

praktik med dem. De unges udfordringer har bl.a. betydet, at ikke alle har kun-

net deltage i de planlagte fælles aktiviteter. Projektgruppen (de tre jobmentorer)

har derfor været nødt til at opgive at følge den faste fælles struktur, som der var

lagt op til i ansøgningen i form af først en visitationsfase på 2 måneder efterfulgt

af introduktionsforløb på 3 måneder og derefter en praktikperioden på 6 måne-

der med ugentlige møder. De aktiviteter, der har været iværksat, har i lang hø-

jere grad end det var tænkt fra starten været håndholdt og individuel. Det er

dog lykkes at få gennemført kerneaktiviteterne, dvs. introduktionsforløb, prak-

tikforløb og ugentlige møder, men indholdet af forløbene og møderne, samt ve-

jen til praktikforløbene har været noget anderledes end forventet fra start.

Der er ikke udarbej-

det handlingsplaner

endnu

4.2

Resultater og effekter

I forbindelse med den afsluttende evaluering er der fulgt op på status på de for-

ventede resultater og effekter for hver af de enkelte projektdeltagere.

Resultaterne og effekterne skal ses i lyset af, at de 18 projektdeltagere alle, som

nævnt ovenfor, er udfordret af en række komplekse psykiske og sociale proble-

mer samt store indlæringsproblemer.

4.2.1 Resultater

Målet har været, at de unge efter deltagelse i projektet

›

kan udføre arbejdsopgaver tilfredsstillende

er selvtransporterende

er mødestabile

kan italesætte egne ønsker

kan fungere på en arbejdsplads.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/VIRK- Esbjerg Kommune/Afsluttende evaluering af projeket -Virk-FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

AFSLUTTENDE EVALUERING AF PROJEKTET VIRK

Deres evner til at

udføre arbejdsopga-

ver tilfredsstillende

afhænger af hvem

man spørge

Grundet de unges udfordringer og her især deres manglende indlæringsevner og

sociale kompetencer, har det været svært at finde praktiksteder, der har kunnet

rumme projektdeltagerne. Det har typisk været nødvendigt at have en person

knyttet tæt på dem hele tiden for, at de har kunnet klare arbejdet. De er ofte

meget distræte og har meget svært ved at omsætte anvisninger til praksis og

dermed ofte svært ved selv relativ simple opgaver. Nogle møder ikke op og/eller

skal hjælpes med transport til praktikstedet.

Kendetegnede for de unge er ifølge projektgruppen, at de ofte mangler selvind-

sigt, og giver andre skylden for, at ting ikke lykkes for dem. Flere af de unge har

således det billede, at det er praktikstedet, der har været noget i vejen med, når

det har været nødvendigt at stoppe et praktikforløb.

Det er kun enkelte, der i dag kan udføre arbejdsopgaver tilfredsstillende, givet

det foregår i trygge rammer. Den ene afhænger i høj grad af status på ved-

kommendes psykiske sygdom.

Fortsat tre der skal

hjælpes med trans-

port

Fire er blevet møde-

stabile

I projektet har de tre jobmentorer trænet med de projektdeltagere, der har haft

svært at transportere sig. Der er fortsat tre, der har brug for hjælp, mens en er

blevet selvtransporterende. De øvrige har godt kunnet transportere sig selv.

Fire af deltagerne er i løbet af projektperioden blevet mødestabile. For hoved-

parten er det fortsat en udfordring, men det afhænger til dels at det sted de er i

praktik.

Et af de unges store udfordringer har været at kunne italesætte egne ønsker.

Det har været noget, der har været stor fokus på i projektet, herunder på hvor-

når man skal sige til og fra. Ved projektafslutningen er billedet, at der typisk

fortsat skal en del støtte til for, at de unge kan italesætte egne ønsker. Dog er

der en, der har kunnet det hele tiden og fire, der til dels har kunnet det med

støtte.

Hovedparten har fortsat ved projektafslutningen svært ved at kunne fungere på

en arbejdsplads. De kræver, som nævnte ovenfor, relativ meget støtte og vil

ofte kun kunne fungere på mindre arbejdspladser. Det er som sagt især deres

manglende indlæringsevner og svage sociale kompetencer, samt manglende

mødestabilitet, der især gør det svært for dem at fungere på en arbejdsplads.

Hertil kommer at enkelte endvidere har problemer med hygiejnen.

Fortsat svært ved at

italesætte egne øn-

sker

Hovedparten har

svært ved at kunne

fungere på en ar-

bejdsplads

4.2.2 Effekter

Målet med projektet var oprindeligt, at alle de unge skulle have en tilknytning til

det ordinære arbejdsmarked ved projektafslutning.

Dette mål har det ikke været muligt at opnå. Ved projektafslutningen så billedet

således ud:

›

7 forventes at komme i fleksjob

de resterende forventes at blive visiteret til pension.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/VIRK- Esbjerg Kommune/Afsluttende evaluering af projeket -Virk-

FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

AFSLUTTENDE EVALUERING AF PROJEKTET VIRK

Hvorvidt de ender med at opnå fleksjob eller førtidspension afhænger af rehabi-

literingsteamets afgørelser.

Hvis 7 opnår fleksjob vurderes det at være en succes, når de unges forudsæt-

ninger tages i betragtning. Dermed også sagt, at målet om at bringe hele mål-

gruppen i varig beskæftigelse har været for ambitiøs.

Samlet betragtet kan det konkluderes, at det ikke i det omfang, som det var

målet fra start, er lykkes hverken at ændre projektdeltagernes mestringsevne

eller bringe dem i varig beskæftigelse. Taget i betragtning, at der er tale om en

gruppe af unge med meget komplekse udfordringer og begrænset arbejdsevne

må det samtidigt konkluderes, at målene og det især målet om at bringe hele

gruppen i varig beskæftigelse har været for ambitiøs. De unges udfordringer

taget i betragtning må det dog samtidigt vurderes at være en succes, hvis det

lykkes at få tre i fleksjob.

Erfaringer, læringer og forankring

Der har i forbindelse med evalueringen af dette projekt været særlig fokus på at

opsamle de

erfaringer og læringer,

som projektet har gjort i forbindelse med de

iværksatte aktiviteter og indsatser for at få målgruppen i varig beskæftigelse.

Fokus har endvidere været på at afdække dels målgruppens egne oplevelser af

at have deltaget i projektet, dels virksomhedernes erfaringer med at have mål-

gruppen i praktik.

Dette afsnit indeholder en redegørelse for de erfaringer og læringer, som hen-

holdsvis de unge selv og virksomhederne, samt projektholdet (de tre jobmento-

rer) har gjort i projektperioden.

5.1

Erfaringer og læringer

5.1.1 De unges erfaringer og oplevelser

Hovedparten har en

STU bag sig

Hovedparten af de unge har gennemført en STU og typisk gået ledige derefter. I

den periode, de har været ledige, har flere været i forskellige praktikforløb

og/eller arbejdet på et værksted med tilknytning til deres bosted.

Flere af deltagerne bor på bosteder, mens enkelte bor i egen lejlighed eller

hjemme hos deres forældre. De fleste får endvidere ofte hjælp ved siden af i

form af bostøtte/hjemmevejleder.

De unge drømmer

om at få et job

Alle de 9 unge, der er gennemført interview med, har en drøm om at komme i

beskæftigelse. Flere forklarer i denne henseende, at de

gerne vil tjene deres

egne penge.

Eksempelvis siger en af de unge; "Jeg

vil gerne have noget at stå

op til og tjene mine egne penge. Jeg gider ikke være på kontanthjælp hele mit

liv".

En anden siger lignende: "Jeg

vil også gerne tjene mine egne penge. Så kan

jeg være stolt over at tjene mine egne penge og ikke få af staten".

De konkrete jobdrømme går i retning af tømmer, folkeskolelærer, lastbil-

chauffør, lagerarbejder, maler, vicevært og fabriksarbejder. Og endelig er der

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/VIRK- Esbjerg Kommune/Afsluttende evaluering af projeket -Virk-FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

AFSLUTTENDE EVALUERING AF PROJEKTET VIRK

en, der bare gerne vil i fleksjob uden at præcisere dette yderligere. Hovedparten

har således konkrete jobdrømme. Flere siger samtidigt, at de

helst vil arbejde

steder, hvor der ikke er så mange.

Fået hjælp til at for-

følge drømme og til

at finde praktikste-

der

Når de skal sætte ord på deres udbytte af at have deltaget i projektet, så peger

hovedparten på

den hjælp, som de tre jobmentorer har givet dem i forbindelsen

projektforløbet,

og her især på hjælpen til at finde praktiksteder. Flere nævner i

forlængelse heraf, at det har været godt, at det stort set altid har været muligt

at få fat i en af de tre jobmentorer.

Når snakken falder på de konkrete mål med projektet, så giver især drengene

udtryk for, at de har været afklaret hele tiden, og godt har vidst det meste af

det, de er blevet undervist i. De giver samtidigt udtryk for, at de ikke har pro-

blemer med at transportere sig. Flere giver dog uddybende udtryk for, at de ikke

bryder sig om at tage offentlig transport og slet ikke, hvis der er mange med. En

af drengene fortæller i den forbindelse, at han har købt en scooter, så han kan

transportere sig selv, da han ikke tør tage offentlig transport. En anden siger, at

han er nød til at tage offentlig transport, fordi han ikke har andre muligheder,

men han kan følges med en af de andre fra det bosted, hvor han bor, og så er

det ikke et problem. Endelig er der en, der fortæller, at hun oftest går til de ste-

der hun skal. Og endelige så er der en enkelt, der har egen bil og som indimel-

lem tager nogle af de andre med i bilen. Det ser således ud til, at de unge, der

ikke er trygge ved at tage offentlig transport, langt hen af vejen søger at kom-

pensere herfor.

Fælles sociale ud-

flugter og aktiviteter

særlig værdsat

Det de fremhæver som særligt godt ved projektet har især været

de fælles soci-

ale udflugter, herunder turene i svømmehallen,

hvor de har kunnet være sam-

men under mindre formelle rammer. Hovedparten

nævner også det venskab, de

har fået med de andre, som noget særligt.

Flere fortæller i denne sammenhæng,

at de har dårlige oplevelser med at knytte relationer fra tidligere uddannelses-

/aktiveringsforløb. Det at de unge, som har deltaget i dette projekt, har opnået

tillid til hinanden og knyttet venskaber på tværs, betyder meget for dem. En

fortæller i denne sammenhæng; "I

starten var det meget svært og jeg var ner-

vøs for, hvordan de andre var. Jeg var bange for om, jeg kunne stole på nogen.

Selv kommunen."

En anden siger samstemmende, at han var bange for, at der

skulle opstå "drama" i starten. En af de unge, fremhæver bl.a. turene til svøm-

mehallen, som noget af det, der i særlig grad har betyder, at de har lært hinan-

den bedre at kende. En anden fremhæver både svømmehalsturene og den

ugentlige undervisningsdag, som aktiviteter, der har været med til at knytte

bånd mellem deltagerne. Vedkommende siger bl.a.: "Det

er pissehyggeligt, især

når vi er få".

Endelig fremhæver en enkelt, at det bedste for ham har været, at

han har fået et pusterum i projektet. Det har han ikke derhjemme på det bo-

sted, hvor han bor.

En af piger fortæller, at hun har været særlig glad den undervisning, de har fået

om tirsdagen, hvor de er blevet undervist i arbejdsmarkedet. Den pågældende

giver udtryk for, at hun synes det er spændende at have noget om job og have

opgaver. Det kan hun bedre lide end at være på virksomhedsbesøg.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/VIRK- Esbjerg Kommune/Afsluttende evaluering af projeket -Virk-

FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

AFSLUTTENDE EVALUERING AF PROJEKTET VIRK

Gerne færre gåture

og koncentrations-

øvelser

Når de unge skal sætte ord på, hvad de omvendt har været mindre glade for, så

handler det især de fysiske aktiviteter såsom

gåturene, samt undervisningen i

Mindfulness.

I forhold til sidstnævnte har en af drengene følgende kommentar:

"Det

der koncentrationspis, det gider jeg ikke. Hvis jeg skal have et job, så sæt-

ter jeg mig ikke ned og siger, at jeg lige skal meditere".

De unge fortæller, at de har set film flere gange, som omhandler, hvad man må

og ikke må. Holdningerne til disse er forskellige. Nogle synes det er okay, andre

synes, ikke det giver dem ny viden. Men filmene er ikke noget af det, der fylder i

deres indtryk fra forløbet.

Virksomhedsbesø-

gene har fyldt me-

get siden sommer-

ferien

Det er imidlertid tydeligt, at

virksomhedsbesøgene har fyldt meget siden slut-

ningen af sommerferien.

Nogle synes, det har fyldt for meget. Andre synes, det

er spændende. Enkelte nævner, at det er ligegyldigt med besøgene, for de ved,

hvad de vil, så for dem er det spild af tid.

Samlet betragtet er indtrykket, at de unge, der har indgået i interviewene, har

været glade for forløbet, og her især for hjælpen med at finde praktiksteder og

den tætte kontakt med de tre jobmentorer, samt for de relationer, de har fået

opbygget i gennem forløbet. De har samtidigt især været særlige glade for de

mere uforpligtende aktiviteter, hvor der har været mulighed for at komme tæt-

tere på hinanden og tale mere uformelt med jobmentorerne. Det at opbygge

tillid er meget væsentlig for dem, og noget de sætter særlig pris på, når det lyk-

kes. Men det er også klart noget, som tager tid, idet de på forhånd har parader-

ne oppe. Det er samtidigt indtrykket, at det de unge er mindst glade for, er nog-

le af de ting, hvor de skal ud af deres komfort zone. Det gælder både gåturene

og mindfulness øvelserne. Endelig er det billedet, at ikke alle de unge har et lige

realistisk billede af deres kompetencer og muligheder. Det må dog i høj grad

vurderes som positivt, at alle ønsker et job og ønsker at blive selvforsørgende.

Da de gik ind i projektet, ønskede hovedparten en pension. Så på det område er

de blevet rykket.

5.1.2 Virksomhedernes erfaringer og oplevelser

Fem virksomheder

har svaret. De fire

har haft flere end

tre i praktik

Der er sendt et spørgeskema ud til de virksomheder, der har haft unge i praktik

i forbindelse med projektet. Der er kun kommet svar ind fra fem virksomheder,

hvorfor datagrundlaget er for svagt til at kunne drage konklusioner på grundlag

af, hvorfor vi alene her vil præsentere nogle få resultater. Det skal i denne

sammenhæng dog nævnes, at

fire af de fem virksomheder har haft flere end tre

deltagere fra projektet i praktik i forbindelse med projektet.

Så det må antages,

at de fem virksomheder, der har svaret, er nogle af dem, der har været brugt

mest i forbindelse med praktikforløbene. De tre af de fem virksomheder har alle-

rede i dag eller har tidligere haft personer med funktionsnedsættelser ansat i

ordinære stillinger. De resterende to har aldrig haft det.

Tre af de fem virksomheder tilhører branchen detailhandel og engros, en under-

visningssektoren og endelig en branchen landbrug, fiskeri, skovbrug og gartneri.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/VIRK- Esbjerg Kommune/Afsluttende evaluering af projeket -Virk-FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

AFSLUTTENDE EVALUERING AF PROJEKTET VIRK

Motivation, god hy-

giejne, mødestabili-

tet og sociale kom-

petencer er vigtige

for ansættelse

De fem virksomheder er blevet spurgt om, hvilket krav borgere medfunktions-

nedsættelse skal leve op til, for at deres virksomhed er interesseret i at ansætte

dem i ordinære job (fleksjob, ordinært job). Hertil er alle fem helt enige i, at

borgerne

skal være motiverede

og at

deres personlige hygiejne skal være i or-

den.

Fire af de fem virksomheder er endvidere helt enige i, at de skal være

mø-

destabile,

kunne kommunikere og begå sig socialt med de andre medarbej-

dere

i virksomheden. De fem virksomheder er imidlertid ikke enige i, om bor-

gerne skal kunne arbejde selvstændigt uden gentagen instruktion eller ej. To er

helt enig heri, mens to er helt uenig og en delvis enig.

Konkret svarer to af de fem virksomheder, at de unge, de har haft i praktik i

forbindelse med projektet i høj grad har levet op til disse krav, mens de tre øv-

rige svarer i lav grad.

Det at det kræver

ekstra tid at in-

struere de unge,

udgør en barrierer

for fastansættelse

Virksomhederne er endvidere blevet spurgt om, hvilke faktorer, der udgør en

barrierer for, at deres virksomhed vil være parat til at ansætte personer med

funktionsnedsættelser i ordinære jobs inkl. fleksjob? Hertil svarer de fem virk-

somheder, at det i meget høj grad og i høj grad udgør en barrierer, at det

kræ-

ver ekstra tid af deres fastansatte at instruere de pågældende medarbejdere.

Herudover peger fire virksomheder på, at det i meget høj grad eller i høj grad er

en barrierer, at de har svært ved at indgå i det normale sociale samspil på virk-

somheden. At virksomheder potentiel er nød til at indrette deres virksomheds

lokaler anderledes eller investere i kompenserende hjælpemidler udgør imidler-

tid ikke en barrierer.

I forhold til det konkrete udbytte af at have de unge ansat i praktik peger de

fem virksomheder oftest på, at de har opnået

større viden om, hvilke opgaver

personer med funktionsnedsættelser/nedsat arbejdsevne kan påtage sig

og om

de udfordringer, som personer med funktionsnedsættelser/nedsat arbejdsevne

har i en arbejdsmæssig sammenhæng. Herudover nævner fire af de fem virk-

somheder, at de har påtaget sig et socialt ansvar. Tre at de har opnået en god

relation til jobcentret og to at de har fået ekstra ressourcer til at løse almindelige

opgaver.

Det som især fylder, er således øget viden om målgruppen og målgruppens ud-

fordringer og muligheder.

Udbyttet for virk-

somhederne er stør-

re viden om mål-

gruppens udfordrin-

ger og muligheder

Virksomhederne er

blevet mere åbne

overfor at ansætte

målgruppen

To af de fem virksomheder svarer samtidigt, at de i meget høj grad eller i høj

grad er blevet

mere åbne overfor at ansætte personer med funktionsnedsættel-

ser

efter at have haft de unge fra projektet i praktik. To svarer, at de i nogen

grad er blevet mere åbne overfor at ansætte personer med funktionsnedsættel-

ser efter, de har haft unge fra projektet i praktik. Den sidste virksomhed angi-

ver, at deres indstilling ikke har ændret sig.

I forhold til samarbejdet med jobcentret er de fire enten meget tilfredse (2) eller

tilfreds (2), mens en er utilfreds. Den virksomhed, som er utilfreds ønsker, at

jobcentret havde spurgt mere ind til den unges arbejdsgang. Den pågældende

virksomhed fortæller bl.a., at de syntes, at det var forkert, at praktikanten skul-

le sidde og overhøre, hvad der var gået skidt i forbindelse med den afsluttende

evaluering af forløbet.

Tilfredshed med

samarbejdet med

jobcentre

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/VIRK- Esbjerg Kommune/Afsluttende evaluering af projeket -Virk-

FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

AFSLUTTENDE EVALUERING AF PROJEKTET VIRK

Samlet betragtet så har deltagelsen i projektet betydet, at de fem virksomheder,

som har deltaget i surveyen, har fået mere viden om personer med funktions-

nedsættelser/nedsat arbejdsevne og de udfordringer og muligheder, de står

overfor på arbejdsmarkedet. De er samtidigt blevet mere åbne for at ansætte

personer med funktionsnedsættelser, men de skal være motiverede og have

deres personlige hygiejne i orden, samt kunne kommunikere og begå sig sam-

men med de øvrige medarbejdere. Det ser endvidere ud til, at det er vigtigt, at

de eksisterende medarbejdere ikke skal bruge for meget tid på at instruere dem.

Det er dog kun to af de tre virksomheder, der mener, at projektdeltagerne har

levet op til kravene.

Selvom der her er for få besvarelser til, at der kan drages håndfaste konklusio-

ner, indikerer resultaterne, at virksomhederne trods den øgede viden om mål-

gruppen og større åbenhed i forhold til at ansætte personer med funktionsned-

sættelser, vil være tilbageholdende med at ansætte projektdeltagerne, da de vil

have svært ved at leve op til kravene.

5.1.3 Projektholdets erfaringer og læringer

Kendskab og tillid

skulle opbygges før

der blev visiteret

unge til projektet

Projektet startede op en måned før planlagt (1. september 2016), da der allere-

de var borgere, som var klar. Men projektet startede ikke som planlagt op med

15 borgere i starten, men kun med 4-5. Årsagen hertil var bl.a., at projektmed-

arbejderne var ubekendte for de rådgivere, der skulle visitere unge til projektet,

og sandsynligvis har været i tvivl om, hvorvidt projektet kunne håndtere mål-

gruppen. Sidenhen kom der, som sagt, kommet flere til, hvilket bl.a. skyldes, at

projektmedarbejderne havde været rundt og fortælle om projektet til de enkelte

rådgivere. Herved er der både opnået øget kendskab til projektet og en større

grad af tillid. Det har i denne henseende været en

fordel, at projektet var place-

ret på samme adresse, som den del af Jobcentret, som visiterede unge til pro-

jektet.

Projektholdet har

med succes vareta-

get flere funktioner

samtidigt

Projektets form beror på en

helhedsorienteret tilgang

med en gennemgående

person over for de unge. Tilgangen indebærer, at de enkelte projektmedarbejde-

re varetager

flere forskellige roller på en gang,

herunder både jobkonsulent, un-

derviser og mentor. Disse roller varetages ellers særskilt i resten af jobcenteret.

Ideen er hentet fra socialfunktionen, hvor projektmedarbejderne tidligere har

været ansat. Projektmedarbejderne vurderer, at det giver stor fleksibilitet ift.

borgernes særlige behov at have flere roller og dermed kunne arbejde helheds-

orienteret. Samarbejdet med de unge vurderes således at blive nemmere og

tættere. Det tætte samarbejde med de unge betyder, at projektmedarbejderne

ofte bliver

tovholder på de enkelte unges liv,

men giver også den fordel, at de

ved, hvornår de er klar til at komme i praktik og hvad der skal arbejdes med før

og under praktikforløbet. Projektmedarbejderne kan derfor også

klæde virksom-

hederne grundigt på

i forhold til, hvad det er for en person, de får ud. Projekt-

medarbejderne understreger, at de ikke forhaler perioden inden de unge sendes

i praktik. Målet er hele tiden, at de skal i praktik, når de er klar.

Projektholdet har

været overrasket

over omfanget af de

unges udfordringer

Projektgruppen har været overrasket over

omfanget og kompleksiteten af de

udfordringer, som de unge står overfor,

herunder hvor mange, der har været

udsat for omsorgssvigt. De har endvidere været overrasket over, hvor lang tid

det har taget at finde ud af, hvad der var på spil i forhold til de enkelte unge.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/VIRK- Esbjerg Kommune/Afsluttende evaluering af projeket -Virk-FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

AFSLUTTENDE EVALUERING AF PROJEKTET VIRK

Konkret kommer 12 af de 18 unge fra socialt belastede familier

–

heraf har 6

været udsat for overgreb. Det har derfor, som nævnt flere gange ovenfor, i

langt højere grad end forventet været nødvendigt med en håndholdt og fleksibel

indsats. Her har den helhedsorienterede tilgang vist sig at være et stort plus.

Iværksættelse af

sociale aktiviteter

modner de ung

Projektmedarbejderne fremhæver, de fælles sociale arrangementer, som også

de unge har været meget glade for. Fritidsaktiviteter og naturoplevelser har ofte

typisk ikke været en del af de unges opvækst.

Mange af dem kender knap nok

deres lokalområde,

hvilket viser noget om ressourcerne og deres bagland. Ud-

flugter og oplevelser kan inkludere, at man tager til en nærliggende gratis kul-

turoplevelse eller tager på tur til et storcenter og køber gaver til familien

–

hvil-

ket i sig selv kan være nyt for mange. På den måde lærer de, i følge projekt-

medarbejderne, samtidig

glæden ved at glæde andre og styre økonomien i et

køb.

Vurderingen fra projektmedarbejdernes side er, at denne simple aktivitet

har stor positiv effekt på målgruppen, da deres baggrunde i høj grad er præget

af omsorgssvigt.

Ved projektets afslutning har projektmedarbejderne et tydeligt billede af

delmålgrupper, der har sværest ved at indgå i arbejdsmarkedet.

Ifølge projekt-

medarbejderne er det ikke borgernes motivation, der fejler noget, hvilket også

fremgår af interviewene med de unge.

De allermest udfordrede borgere er, ifølge projektmedarbejderne, karakteriseret

af meget

lav intelligens og manglende kognitive forudsætninger.

De kan sagtens

lære at blive mødestabile og følge simple instrukser på den korte bane, men de

kan ikke omsætte indlæring til handling og rutine på sigt, uddyber projektmed-

arbejderne. De har dermed ikke kapacitet til at varetage et jobindhold eller vide-

reudvikle sig i jobbet. Borgerne bliver derfor ofte en for stor belastning for virk-

somheden frem for en ressource, hvis de konstant skal bruge kræfter på at assi-

stere den enkelte, vurderer projektmedarbejderne. At skulle bruge meget tid på

at instruere nyansatte vurderer virksomhederne i tråd hermed, som en væsent-

lig barrierer for fastansættelse, jf. ovenfor. For de fleste af personerne med in-

telligensmæssige vanskeligheder vil førtidspensionen imidlertid være et nederlag

påpeger projektmedarbejderne, fordi de rent faktisk

gerne vil have et job, men

de kan ikke løfte en faglig opgave på grund af lav intelligens.

Interviewene med

de unge viser med alt tydelighed, at de gerne vil have et job og også er relative

afklaret med, hvilket job de gerne vil have, jf. ovenfor.

Derudover er en del af de unge ifølge projektmedarbejderne ofte også karakteri-

seret ved

manglende selverkendelse

(de har svært ved at se meningen med at

deltage i forløbet og erkender ikke deres egne problemer),

manglende evne til

selvkontrol og egocentricitet.

Nogle af disse unge har været placeret i individuel-

le forløb, fordi de har svært ved at være sammen med andre

–

og har svært

med at indgå i sociale sammenhænge. Den gruppe heraf, som samtidigt har ud-

adreagerende adfærdsmæssige problemer og som døjer med traumer/konflikter

fra barndommen, skal der arbejdes særligt meget medfortæller projektmedar-

bejderne. De kan være svære at komme i kontakt med. Omvendt er det nogle af

dem, der ifølge projektmedarbejderne vil kunne udvikles, hvis man få lov til at

komme tæt på og arbejde med dem. De kommer ikke nødvendigvis på førtids-

pension.

Lav intelligens og

manglende kogniti-

ve færdigheder er

de største udfor-

dringer

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/VIRK- Esbjerg Kommune/Afsluttende evaluering af projeket -Virk-

FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

AFSLUTTENDE EVALUERING AF PROJEKTET VIRK

Det er kendetegnende for de unge, at de har været mange andre steder før pro-

jektets tilbud, som er set som den bedste mulighed for at kunne blive integreret

på arbejdsmarkedet. Projektets erfaringer er, at selv med intensiv opfølgning og

intensiv støtte i praktikken, er der nogle, der ikke kan honorere arbejdsmarke-

dets krav.

Samlet kan

læringerne

fra dette projekt opsummeres i følgende punkter:

›

Det er nødvendigt med en

håndholdt, fleksibel og individuel tilgang

til den-

ne målgruppe

Det er nødvendigt at bruge den nødvendige tid på at

opbygge tillid og en

tæt relation

til målgruppen for at kunne komme at arbejde med de ting,

som udgør de væsentligste barrierer for, at de ikke er i job eller uddannelse

De unge i denne målgruppe har

ofte en række sociale, psykiske og ad-

færdsmæssige problemer,

som det er nødvendigt at få adresseret for, at

det kan lykkes at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Disse problemer

består bl.a. i mangel på bolig/ustabile boligforhold, angst for at være sam-

men med andre/mange, begrænset netværk og problemer med at tage of-

fentlig transport, samt skepsis overfor andre mennesker og deres agenda.

›

En del af de problemer, som de unge står overfor er relateret til

lav intelli-

gens, omsorgssvigt

ubearbejdede traumer.

Gruppen kan typisk

lære at blive mødestabile

følge simple instrukser

på

den korte bane, men de kan ikke omsætte indlæring til handling og rutine

på sigt. Det kræver således typisk konstant støtte, hvis de skal være på en

arbejdsplads. Det kan arbejdspladserne som hovedregel ikke håndtere i

længden. Nogle vil eventuelt kunne fastholdes med hjælp fra en personlig

assistent, givet de kan udføre basale opgaver.

Målgruppen er endvidere typisk karakteriseret ved, at de

ikke har et reali-

stisk billede af egne kompetencer og muligheder.

De vil således gerne i ar-

bejde og har også ofte klare billeder af, hvad de gerne vil, men ikke nød-

vendigvis af, hvad det reelt kræver.

De unge har haft

stor glæde af de fælles sociale aktiviteter,

hvor de har

kunnet komme tættere på hinanden og tale mere uformelt med hinanden.

De fælles sociale aktiviteter har bl.a. betydet, at de er kommet tættere på

hinanden og kunnet opbygge egentlige relationer. Noget som gruppen ge-

nerelt har svært ved. Det har samtidigt givet projektmedarbejderne en mu-

lighed for at komme tættere på de unge.

De unge i målgruppen har som hovedregel brug for nogen, som kan agere

tovholdere i deres liv,

da de ofte har et svagt netværk, herunder usund

kontakt til forældre eller familie. Mange af dem har således i forvejen til-

knyttet bostøtte/hjemmevejleder. Indsatsen for at bringe dem tættere på

arbejdsmarkedet kræver en tæt samarbejde med bostøtte/hjemmevejleder.

›

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/VIRK- Esbjerg Kommune/Afsluttende evaluering af projeket -Virk-FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

AFSLUTTENDE EVALUERING AF PROJEKTET VIRK

›

Projektmedarbejderne har haft

gode erfaringer med at besidde flere roller,

såsom både rollen, som mentor, underviser og jobkonsulent. Det har været

afgørende for at kunne understøtte den helhedsorienterede tilgang, herun-

der at kunne agere brobygger i forhold til virksomhederne og de unges

eventuelle netværk, herunder bostøtte/hjemmevejleder.

Det er vigtigt, at praktikvirksomhederne klædes godt på i forhold til at kun-

ne have de unge i målgruppen i praktik, således at risikoen for misforståel-

ser minimeres.

›

Det er samtidigt vigtigt, at der følges tæt op på de unge i praktikforløbet,

således misforståelser eller andre problemer håndteres med det samme.

5.2

Forankring

Projektet er fortsat med to medarbejdere frem for tre oprindeligt. De to medar-

bejdere skal hver have 12 borgere

–

næsten dobbelt så mange pr. person som i

projektet

–

for at leve om til kravene om normen. Bortset fra den ændrede

medarbejderkapacitet, forsætter projektet i samme form. Det er blevet kendt af

jobcentret, som bl.a. ser meget positiv på den helhedsorienterede tilgang, som

praktiseres i projektet.

Værdifuld indsigt i

målgruppe

Konklusion

Projektet har givet værdifuld indsigt i målgruppen, og i hvordan målgruppen skal

tilgås, samt i hvad der skal til for at flytte den del af målgruppen, som med den

rigtige tilgang og indsats vil kunne opnå et fleksjob. Projektet har imidlertid også

med stor tydelighed vist, at en del af gruppen ikke vil kunne bringes i varig ordi-

nær beskæftigelse. Målet om at bringe alle projektdeltagerne i enten delvis eller

hel selvforsørgelse er således ikke nået. Det forventes, at syv af de 18 projekt-

deltagere indstilles til et fleksjob. De resterende forventes at få førtidspension.

Såvel det overordnede mål, som de forventede resultater af de iværksatte akti-

viteter og indsatser har som udgangspunkt været for ambitiøse målgruppen ta-

get i betragtning. Det er til trods herfor evaluators vurdering, at projektet har

været en succes, idet det har formået at flytte en del af de unge og samtidigt

gjort en række værdifulde læringer.

Den centrale læring i denne henseende har været, at unge med lav intelligens

og manglende kognitive forudsætninger typisk er motiveret for at komme i be-

skæftigelse. De kan også lære at blive mødestabile og følge simple instrukser på

den korte bane, men de kan ofte ikke omsætte indlæring til handling og rutine

på sigt. Det betyder, at de kræver konstant instruktion og støtte i jobbet. Det

kan i nogle tilfælde lade sigt gøre eventuelt med hjælp af personlig assistance,

men ofte har de ikke kapacitet til at varetage et jobindhold eller videreudvikle

sig i jobbet. At komme til den konklusion kræver typisk, at rådgiverne først op-

når den tilstrækkelige tillid til at kunne iværksætte de nødvendige øvrige supple-

rende indsatser inden eller parallelt med den virksomhedsrettede indsats.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/VIRK- Esbjerg Kommune/Afsluttende evaluering af projeket -Virk-

FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

AFSLUTTENDE EVALUERING AF PROJEKTET VIRK

Den gruppe af målgruppen, hvor det i højere grad er de mere adfærdsmæssige

problemer og manglende tillid til andre mennesker og eventuelt udadreagerende

adærd, der er problemet, vil i højere grad med den rette indsats kunne bringes i

beskæftigelse. Men her er det igen vigtigt, at der opbygges tillid først og sættes

ind med en helhedsorienteret indsats.

Den samlede konklusion er, at det er muligt at flytte nogle inden for målgrup-

pen, men det kræver opbygning af tillid og en helhedsorienteret indsats. I for-

hold til den helhedsorienterede indsats har det været værdifuldt, at projektmed-

arbejderne har varetaget flere roller og således kunnet agere brobygger til de

øvrige, som er involveret i de unges liv og til virksomhederne. I denne henseen-

de har redskabet Relation Koordinering vist sig nyttigt, og her især i forhold til

kortlægningen af de unges netværk.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/VIRK- Esbjerg Kommune/Afsluttende evaluering af projeket -Virk-FINAL.docx