BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 356
Offentligt

STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

SLUTEVALUERING

af projektet:

"Stå ikke i stampe, brug din

rampe"

NOTAT

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

0.2

14-12-2018

Hle

Sindpårøren-

deRådgivning

Hle

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-

2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

INDHOLD

2.1

3.1

3.2

3.3

3.4

Indledning

Projektet

Forandringsteori

Målopfyldelse

Projektændringer undervejs

Aktivitetsmålene

Resultatmål

Effektmål

Erfaringer og læringer

Samlet vurdering

Indhold

Indledning

Dette notat indeholder resultaterne af slutevalueringen af projektet "Stå

ikke i

stampe, brug din rampe",

som gennemføres af SIND Pårørenderådgivning. Pro-

jektet har fået midler fra puljen "Initiativer for personer med handicap, 2015.

Slutevalueringen er gennemført på baggrund af resultaterne af midtvejsevalue-

ringen og et evalueringsmøde med indsatsgruppen den 4. december 2018. Ind-

satsgruppen omfatter projektledelsen i SIND Pårørenderådgivning og projektets

tætte samarbejdspartnere: Jobcenter Aarhus, Randers og Odder. På mødet blev

der fulgt op på målopfyldelsesgraden på de enkelte målindikatorer samt opsam-

let erfaringer og læringer.

Metode og data-

grundlag

Rent metodisk er slutevalueringen baseret på en opfølgning på den forandrings-

teori og de måltal, der blev fastsat på den indledende workshop i 2016, og som

der også blev fulgt op på i forbindelse med midtvejsevalueringen.

Datagrundlaget består af

›

Indsatsgruppens løbende registreringer

af antal deltagere og status på de

enkelte deltagere.

Start og slut survey blandt deltagerne

i projektet.

Survey blandt nogle af de virksomheder,

der har været involveret i projek-

tet inden for det seneste år.

Indsatsgruppens opgørelse af og tilbagemeldinger på i hvilket omfang de

har implementeret de planlagte aktiviteter.

Indsatsgruppens erfaringer og læringer.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

Der skal gøres opmærksom på, at noget at teksten er den samme, som i forbin-

delse med Midtvejsevalueringen. Det gælder beskrivelsen af projektet, foran-

dringsteorien, og de måltal, der opfyldt, samt nogle af erfaringerne og lærin-

gerne.

Mål med projektet

Projektet

Målet med projektet er at sikre

fleksjobgodkendte ledige med psykisk sygdom

og psykisk sårbarhed,

et godt og varigt fleksjob, og dermed en fast tilknytning

til arbejdsmarkedet. Målet er endvidere at styrke muligheden for en fortsat

tværfaglig og tværsektoriel indsats.

Projektets basisoplysninger fremgår af ta-

bellen neden for.

Projektet gennemføres i tæt samarbejde med de tre involverede jobcentre:

›

Jobcenter Aarhus

Jobcenter Randers

Jobcenter Odder.

Projektet har frikøbt en jobkonsulent i hver af de tre jobcentre, som deltager i

indsatsgruppen. Frikøbet består i ca. 15 timer ugentligt. Indsatsgruppen har af-

holdt møder hver måned, hvor de har drøftet status på projektets fremdrift og

erfaringer og læringer.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-

2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

Der er endvidere nedsat en styregruppen bestående af repræsentanter fra de tre

aktører. Styregruppen mødes hver 6. måned og følger aktivt med i projektet og

projektets fremdrift.

Endelig har der været nedsat en følgegruppe bestående af

›

Thomas Medom, Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus

Kommune (indtil udgangen af 2017)

Vibeke Jensen, Chef for Jobcenter Aarhus

Knud Kristensen, Formand for Landsforening SIND

Peter Nørgaard, Direktør, Creative Company

Knud Åge Rasmussen, Næstformand, Transport, Logistik og Byg, 3F

Jens Peter Hedelund, Kommunaldirektør Ringkøbing

–

Skjern Kommune

Michael Danielsen, Chefpsykolog, Psykiatrifonden (indtil udgangen af 2017)

Lise Thomsen, Brugerrepræsentant

Niels Anders Poulsen, Leder af SIND Pårørenderådgivning

Jonna Winther, Projektleder ”Stå ikke i stampe – brug din rampe”.

Formålet med følgegruppen har været at bringe inspiration og viden ind i projek-

tet, samt at være med til at formidle resultater fra projektet ud til fx virksomhe-

der, den politiske verden, borgerne mm.

2.1

Centrale virkemidler

Forandringsteori

Projektets centrale virkemidler er

›

Opbygning af

tætte relationer

til borgerne og mellem SIND, jobcentrene og

virksomhederne.

Opbygning af en

tværfaglig og agil samarbejdsmodel

mellem SIND, Jobcen-

trene og virksomhederne, som sikre fleksibilitet i indsatsen og hurtig reak-

tion, når der er behov herfor.

Brug af

metoden "Du bestemmer",

der bl.a. er baseret på kerneprincip-

perne frivillighed og vurderingsfrihed

Opsamling og udbredelse af viden om psykiske sygdomme,

og om hvad der

skal til for, at psykiske syge kan mestre et job.

Inddragelse af

frivillige og pårørende.

Brugen af

metoden "Du bestemmer"

indebærer, dels at det er frivilligt om,

den enkelte borger vil deltage i projektet, dels at det er op til borgeren selv frit

at vurdere og træffe egne beslutninger. Projektmedarbejder og jobkonsulen-

terne fungerer således primært som facilitatorer i forhold til at bistå borgerne

med at foretage vurderinger og træffe beslutninger. På denne måde sikres det,

at det er

borgeren selv, der tager ansvar for forløbet,

samt at der gives

den

Kilde:

http://brugdinrampe.dk/om%20projektet/styregruppe%20og%20f%C3%B8lge-

Kilde:

http://brugdinrampe.dk/om%20projektet/styregruppe%20og%20f%C3%B8lge-

Kilde:

http://brugdinrampe.dk/om%20projektet/metoden/teoretisk%20ramme.html

gruppe.html

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

nødvendige tid

til, at borgeren er parat til at tage næste skridt på vejen mod be-

skæftigelse.

I forbindelse med implementeringen af det tætte samarbejde mellem SIND På-

rørenderådgivning, jobcentrene, og virksomhederne er der lagt stor vægt på at

sikre, at de relevante medarbejdere har

den nødvendige viden

dels

psyki-

ske sygdomme,

dels om

hvordan psykiske syge kan mestre et job,

samt om

hvilke muligheder, der er for at gøre brug af

de handicapkompenserende ordnin-

ger.

Samtidigt er der lagt stor vægt på at sikre, at der pågår

en tæt og løbende di-

alog mellem de tre aktører

og med den enkelte borger, således det sikres, at

der kan

reageres relativt hurtigt,

når den enkelte borger er parat til at tage det

næste skridt og/eller hvis der opstår behov for ændringer i indsatsen.

Et centralt element ved projektet er endvidere muligheden for at

inddrage på-

rørende, netværk og/eller frivillige.

I tråd med den overordnede tilgang er

det frivilligt om borgeren ønsker at inddrage og/eller gøre brug af denne mulig-

hed.

De pårørende er i denne henseende ikke tænkt som direkte brobyggere til ar-

bejdspladserne

–

men som støttepersoner i forbindelse med møder, hvis borge-

ren ønsker, de er med.

Forandringsteori

Nedenfor er forandringsteorien bag projektet præsenteret. Forandringsteorien

viser, hvordan projektet vil nå det overordnede mål med projektet, hvilke resul-

tater, der går forud på kort og lang sigt, og hvilke aktiviteter disse resultater

kræver.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-

2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

Nedenfor følger en mere detaljeret gennemgang af opfyldelsen af de enkelte mål

for projektet.

Målopfyldelse

I forbindelse med den indledende workshop blev der fastlagt en række konkrete

aktivitets-, resultat- og effektmål. Målene er fastlagt med udgangspunkt i foran-

dringsteorien og udgør projektets forventninger til i hvilket omfang de planlagte

aktiviteter vil udmønte sig i et ændret kompetence-, videns-, og erkendelsesni-

veau hos målgruppen og de involverede aktører (SIND Pårørenderådgivning,

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

Jobcentrene og virksomhederne) på kort sigt og at det på længere sigt vil med-

føre ændret mestringsevne hos målgruppen og ændret indsats og adfærd hos de

tre involverede aktører, som igen vil medføre, at målgruppen i højere grad op-

når varige ordinære jobs.

3.1

Ændringer

Projektændringer undervejs

I forbindelse med implementeringen af aktiviteterne er der foretaget nogle få

ændringer

af dels organiseringen af indsatsen, dels af måltallet for antallet af vi-

siterede borgere, samt af arbejdsfordelingen mellem SIND Pårørenderådgivning

og de tre jobcentre.

Hvad angår

organiseringen,

så er der kun sket tre udskiftninger i indsatsgruppen

i projektperioden. Den ene skete tidligt i projektperioden og omfattede en af

SIND Pårørenderådgivnings medarbejdere (Jobstøtteperson). Den anden omfat-

tede jobkonsulenten fra Jobcenter Odder, der gik på pension ved årsskiftet

2017/2018. Endelig så har Jobcenter Aarhus i den sidste del af projektperioden

valgt at tilknytte en jobkonsulent mere. Det skete i forbindelse med, at en af

SIND Pårørenderådgivnings medarbejdere gik på barsel i sommeren 2018. Det

team, som har implementeret projektet har således været relativ stabil igennem

hele projektperioden.

Hvad angår

måltallet for antal visiterede

borgere til projektet, så bad projektet i

forbindelse med midtvejsevalueringen om, at få nedsat måltallet fra 165 til 125

borgere og stoppe indtaget af borgere i april 2018, hvor de forventede at være

nået op på 125 borgere. På det tidspunkt midtvejsevalueringen blev gennemført

(november 2017) omfattede projektet 110 borgere. Baggrunden for ønsket om

at stoppe indtaget af borgere i april 2018, var et ønske om at have den nødven-

dige tid i den resterende projektperiode frem til 31. december 2018 til at sikre,

at 60 procent fastholdes i jobbet i minimum 6 måneder. STAR imødekom øn-

sket. Bag ønsket lå endvidere den erkendelse, at det tager relativ lang tid at

gøre de enkelte borgere i målgruppen klar til at starte i et fleksjob og det især

når målet er, at der skal være tale om varige jobs.

Projektet har endvidere ændret på

arbejdsfordelingen

siden starten, hvor det

var planen, at de personer, der sidder i SIND Pårørenderådgivning (SPR) alene

skulle stå for de individuelle forløb og jobstøttepersonen for kontakten med virk-

somhederne. I dag har alle i projektet både individuelle forløb og kontakt til

virksomhederne, idet det har vist sig, at der gik både viden og den tætte rela-

tion med borgeren tabt ved den oprindelige model. Erfaringen er, at det er vig-

tigt, at det er dem, der kender de enkelte borgere bedst, der også har kontakten

med virksomhederne og med borgerne i virksomhedsforløbet. Herved sikres det,

at den tætte relation bevares, og den særlige viden om den enkelte borger kan

videreformidles til virksomheden.

3.2

Aktivitetsmålene

Projektet har fastlagt i alt 10 konkrete aktivitetsmål, som

alle er nået ved pro-

jektets afslutning.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-

2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

I det følgende gennemgås de enkelte mål kort enkeltvis. De fremgår ligeledes af

tabellen neden for.

Udvikling af en

samarbejdsmodel

Projektet havde fra start et mål om tidligt i projektperioden at udvikle en fast

samarbejdsmodel mellem Sind Pårørenderådgivning, de tre jobcentre og virk-

somhederne.

Dette mål er

opfyldt.

I forhold hertil er det SIND Pårørenderådgivnings (SPR) erfaring, at det har væ-

ret en fordel, at lederen af SPR tidligere har arbejdet i jobcentreregi, og at han

inden projektstart tog rundt til de enkelte jobcentre og fik samarbejdsaftalerne

på plads, herunder faste aftaler om hvor mange borgere hver af jobcentrene

skulle visitere til projektet. Samarbejdsmodellen har indebåret, at SPR og de tre

jobcentre igennem hele projektperioden har haft en tæt og løbende dialog i form

af bl.a. månedlige sparrings- og erfaringsudvekslingsmøder. De månedlige mø-

der har typisk taget udgangspunkt i en konkret case.

Herudover har projektlederen fra SIND Pårørenderådgivning to gange om året

besøgt hver af de tre jobcentre, og her holdt møder med lederne og repræsen-

tanten fra indsatsgruppen. Formålet hermed er at få udbredt de opnåede erfa-

ringer og skabt ejerskab i jobcentret.

Visitering af 125

borgere til projektet

Oprindeligt havde projektet et mål om at visitere 165 borgere til projektet, men

det blev som nævnt ovenfor, ændret til 125 ved årsskiftet 2017/2018.

Ved afslutningen af projektet har der været visiteret 125 borgere til projektet,

og målet dermed nået.

Dette mål er

opfyldt.

Rekrutteringen

er foregået lidt forskelligt i de tre jobcentre:

I Randers er det sagsbehandlerne i fleksjob afdelingen, der har fundet borgerne

og forholder dem projektet. Hvis de var interesseret, blev de visiteret til projek-

tet.

I Odder fik de borgere, der er visiteret til fleksjob, og som har psykiske proble-

mer, tilbud om at deltage i projektet. Nogle sagde nej, fordi det var for angst

provokerende. Det var kun, dem der vurderes at kunne profitere af at deltage,

der fik tilbuddet.

I Aarhus har det været sagsbehandlerne, der udvalgte, hvem der skulle deltage.

Nogle er blevet fravalgt, fordi de er for dårlige.

Opkvalificeringskur-

ser for indsats-

gruppe

Indsatsgruppen har deltaget i tre konkrete opkvalificeringsforløb i starten af pro-

jektperioden. Det ene forløb blev afholdt af Psykiatrifonden og omhandlede psy-

kiske sygdomme. Det andet omhandlede metoden "Du bestemmer" og det

tredje viden om de handicapkompenserende ordninger, jf. tabellen neden for.

Dette mål er

opfyldt.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

I forbindelse med slutevalueringen gav indsatsgruppen udtryk for, at det set i

bakspejlet, ville have været bedre, hvis kurset om psykiske sygdomme havde

lagt senere i projektperioden, og dermed på et tidspunkt hvor indsatsgruppen

selv havde opnået erfaring med at bringe gruppen tættere på arbejdsmarkedet.

Gennemført fasthol-

delsessamtaler med

virksomhederne

Projektet har igennem hele projektperioden som minimum haft kontakt med

både virksomhederne og de borgerne, der er kommet i job, hver 3. måned og

ofte oftere alt efter borgerens behov. Der har i denne forbindelse typisk været

oftere kontakt med borgerne.

Dette mål er

opfyldt.

Udarbejdet formid-

lingsmateriale, pro-

jekthjemmeside og

facebookside

Før rekrutteringen af borgerne blev påbegyndt, udarbejdede projektet

informati-

onspjecer til borgerne og virksomhederne,

samt

oprettede en Facebook side

projekthjemmeside.

På projektets hjemmeside findes der både en beskrivelse

af projektet, projektets organisering og metoder, samt link til de to pjecer. Her-

udover indeholder hjemmesiden kontaktoplysninger på indsatsgruppen.

Målene A5-A7 er

opfyldt.

Udarbejdelse af ret-

ningslinjer

Projektet har fra start udarbejdet konkrete retningslinjer for sagsbehandlernes

arbejde.

Dette mål er

opfyldt.

Udarbejdet en sam-

arbejdskontrakt

med frivillige men-

torer

Projektet har udarbejdet samarbejdskontrakter med de frivillige mentorer, der

har indgået i projektet. Der har imidlertid været knyttet færre frivillige til projek-

tet end det var forventet fra start, hvilket dels skyldes, at det har været svært

at rekruttere frivillige til denne målgruppe, dels at der ikke har været tilstrække-

lige ressourcer til at iværksætte den ekstra indsats, som har været nødvendig

for at rekruttere frivillige til målgruppen, jf. afsnittet om erfaringer og læringer.

Dette mål er

opfyldt.

Afholdt informa-

tionsmøder for de

frivillige på de tre

friviligecentre

Projektet afholdte i starten af projektperioden informationsmøder i alle tre frivil-

lighedscentre.

Dette mål er

opfyldt.

Tabel 3-1

Status på aktivitetsmålene

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-

2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

AKTIVITETSMÅL

Aktiviteter

Mål

Status ved slutevalueringen

✓:

Der blev udviklet en sam-

arbejdsmodel tidligt i projekt-

perioden med månedlige møder i

indsatsgruppen og halvårlige

møder med styregruppen og

ledelsen i de enkelte jobcentre.

✓:

125

A1:

Udvikling af samarbejdsmodel

A2:

Antal personer med psykisk syg-

dom, som skal deltage i projektet

125

Ændret

ifb. midt-

vejseva-

lueringen

A3:

Gennemført tre opkvalificerings-

forløb/kurser for indsatsgruppen

✓:

Der er i 2016 afholdt tre kurser

for indstsatsgruppen. 1.) en-dags

kursus med Psykiatrifonden, og 2.)

et to-dagskursus i metoden "Du

bestemmer", samt 3.) et en-dags

kursus med Specialfunktionen for

Job og Handicap om de

handicapkompenserende ordninger.

✓:

Projektet har minimum kontakt

med virksomhederne hver 3.

måned, når borgeren er i job. Når

borgeren er i virksomhedspraktik

er kontakten hyppigere.

✓:

Der er udviklet en pjece til

virksomhederne, som er lagt ud på

projektets hjemmeside og som

også bliver udleveret ved

henvendelse.

✓:

Projektet har oprettet en fyldig

hjemmeside og en åben facebook

side.

✓:

Der er udviklet en pjece til

borgerne, som er lagt ud på

projektets hjemmeside, samt

udleveret til borgerne i forbindelse

med første kontakt.

✓:

Der er udarbejdet retningslinjer

for sagsbehandlernes arbejde.

✓:

Der er udarbejdet og under-

skrevet samarbejdskontrakter med

de frivillige.

✓:

Der er afholdt informations-

møder i de tre frivilligecentre og

opsat opslag.

A4:

Gennemført fastholdelsesdialog

med virksomhederne

1 /virk.

A5:

Udarbejdet formidlingsmateriale

til virksomhederne (pjece)

A6:

Udarbejdet hjemmeside om

projektet også facebooke side

A7:

Udarbejdet

informationsmateriale til

borgerne/målgruppen (pjece)

A8:

Udarbejdet retningslinjer til

sagsbehandlerne

A9:

Udarbejdet en samarbejds-

kontrakt med frivillige mentorer

A10:

Afholdt informationsmøder for

de frivillige på de tre friviligecentre

Angiver at målet er opfyldt.

Angiver at målet er delvis opfyldt.

Angiver at målet ikke er opfyldt.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

3.3

Resultatmål

3.3.1 Resultatmål på kort sigt

Der er fastlagt i alt fem resultatmål på kort sigt, som ligeledes

alle er nået ved

slutevalueringen.

I det følgende gennemgås de enkelte resultatmål.

Antal deltagere, der

oplever, at de har

fået

øget viden om,

hvordan de skal

mestre en dagligdag

med job

Et af projektets centrale fokuspunkter har været at sikre, at deltagerne opnår

øget viden om, hvordan de skal mestre en dagligdag med job. Dette spørgsmål

er de deltagere, der var i projektet i sidste kvartal blevet spurgt om i forbindelse

med en survey undersøgelse.

Blandt de 80 personer, der har svaret på spørgsmålet angiver 75 procent, at de i

enten meget høj grad, høj grad eller i nogen grad oplever, at de har fået redska-

ber til at mestre deres hverdag, jf. tabellen neden for.

Figur 3-1

I hvilken grad oplever du, at du har fået redskaber/viden til at mestre din

hverdag? n=80

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

I meget høj

grad

I høj grad

23%

43%

19%

I nogen grad I mindre grad

Slet ikke

Kilde: Survey blandt 80 deltagere i 4 kvartal 2018

Målet var, at 50 procent af deltagerne skulle opleve, at de havde fået øget viden

om, hvordan de skal mestre en hverdag med job. Målet er således opnået.

Dette mål er

opfyldt.

Antal personer i

indsatsgruppen, der

har fået øget viden

om, hvordan de

un-

derstøtter borgere

med psykisk syg-

dom

Projektet har anvendt metoden "Du bestemmer", som metodiske afsæt for til-

gangen til borgerne, herunder som redskab til sikre, at borgerne selv tager an-

svar for at opnå en hverdag med job. Hele indsatsgruppen har deltaget i et 2-

dagskursus i metoden i starten af projektperioden og efterfølgende brugt meto-

den konsekvent i forbindelse med indsatsen overfor projektdeltagerne.

Indsatsgruppen giver alle udtryk for, at de har fået øget og relevant viden om,

hvordan de understøtter personer med psykisk sygdom i forhold til at opnå et

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-

2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

dagligdagsliv med job via dels kurset, dels den daglige kontakt med målgrup-

pen.

Dette mål er

opfyldt.

Antal personer i

indsatsgruppen, der

har fået øget og

relevant viden om,

hvad der skal til for

at personer med

psykisk sygdom kan

mestre et job

Indsatsgruppen og andre intereesserede medarbejdere fra de tre jobcentre

deltog i starten af projektperioden (23. maj 2016) i et en-dags kursus afholdt af

Psykiatrifonden, som omhandlede psykiske sygdomme og hvad der skal til for,

at personer med psykisk sygdom kan mestre et job.

Alle i indsatsgruppen er enige i, at kurset har givet dem en øget indsigt i, hvad

der skal til for, at personer med psykisk sygdom kan mestre et job.

Indsatsgruppen gav i forbindelse med slutevalueringen udtryk for, at projektet

og det fokuserede arbejde med personer med psykisk sygdom generelt har givet

dem et øget indsigt i dette emne.

Dette mål er

opfyldt.

Antal personer i

indsatsgruppen, der

har fået

øget og re-

levant viden om de

handicap-kompen-

serende ordninger

Indsatsgruppen er ligeledes enige i, at de har fået øget og relevant viden om de

handicapkompenserende ordninger, og fortæller i denne henseende, at det især

er personlig assistance og muligheden for at anvende mentor i starten, der

anvendes, om end det ikke har anvendt det i udprægt grad.

Specialfunktionen Job og Handicap afholdt i starten et kursus for indsatsgruppen

om de handicapkompenserende ordninger.

Dette mål er

opfyldt.

Antal arbejdsplad-

ser, som har fået

øget viden om

håndteringen af de

skåne hensyn den

psykiske sårbare

har

Projektet har i forbindelse med slutevalueringen af projektet gennemført en sur-

vey blandt de virksomheder, som har haft borgere fra projektet ansat. Surveyen

er blevet besvaret af i alt 24 virksomheder.

Figur 3-2

Oplever I, at projektet har været med til at give jer den indsigt, I har brug

for i forhold til at have en medarbejder med psykisk sygdom/sårbarhed i

praktik/fleksjob - samt i forhold til at fastholde medarbejderen? n=24.

40%

35%

30%

38%

29%

21%

25%

20%

15%

10%

I meget høj

grad

I høj grad

I nogen grad I mindre grad

Slet ikke

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

I forhold til spørgsmålet om, i hvilket omfang projektet har bidraget til, at de in-

volverede virksomheder har fået øget viden om håndteringen af de skåne hen-

syn den psykiske sårbare har, så svarer 75 procent af de 24 adspurgte virksom-

heder, at de i enten meget høj grad (8%), i høj grad (38%) eller i nogen grad

(29%) har fået den indsigt, de har brug for i forhold til at have en medarbejder

med psykisk sygdom/sårbarhed i praktik/fleksjob - samt i forhold til at fastholde

medarbejderen. En af de virksomheder, der svarer "I nogen grad", skriver uddy-

bende, at årsagen hertil er, at de i forvejen har en del erfaringer med at have

målgruppen ansat. En anden virksomhed skriver: "Vi

har fået større blik for de

hensyn og den opmærksomhed, en psykisk sårbar har behov for."

På baggrund af virksomhedernes svar vurderes det, at dette resultatmål ligele-

des er opfyldt.

Dette mål er

opfyldt.

Tabel 3-2

Status på resultatmålene på

kort sigt

RESULTATMÅL PÅ KORT SIGT

Resultatmål

–

kort sigt:

B1:

Antal deltagere (målgruppen),

der oplever, at de har fået øget

viden om, hvordan de skal mestre

en dagligdag med job

–

handlekompetencer.

B2:

Antal personer i

indsatsgruppen, der oplever, at de

har fået øget og relevant viden om,

hvordan de understøtter personer

med psykisk sygdom i forhold til at

opnå et dagligdagsliv med job

(opnået viden om pædagogiske

metoder i forhold til at empower

målgruppen).

B3:

Antal personer i

indsatsgruppen, der oplever, at de

har fået øget og relevant viden om,

hvad der skal til for at personer

med psykisk sygdom kan mestre et

job (kursus afholdt

psykiatrifonden).

B4:

Antal personer i indsats-

gruppen, der oplever, at de har

fået øget og relevant viden om de

handicap-kompenserende

ordninger.

B5:

Antal arbejdspladser, der har

ansat en person med psykisk

sygdom, som har fået øget viden

om håndteringen af de skåne

hensyn den psykiske sårbare har

(Måles i forbindelse med

opfølgningssamtalen)

Angiver at målet er opfyldt.

Angiver at målet er delvis opfyldt.

Angiver at målet ikke er opfyldt.

Mål

Status ved slutevalueringen

✓:

75% svarer, at de i meget høj

(9%)/høj grad (23%) eller nogen grad

(43%) har fået

redskaber/viden til at

50 %

mestre deres hverdag.

✓:

Indsatsgruppen fortæller, at de har fået

øget og relevant viden om, hvordan de

understøtter personer med psykisk

sygdom i forhold til at opnå en dagligdag

med job. De understreger i relation hertil,

at det i høj grad

handler om tilgangen

ressourcerne og mulighederne at

spotte og tage de rigtige

skånehensyn.

✓:

Indsatsgruppen er ligeledes enige i, at

de har fået øget og relevant viden om,

hvad der skal til for at personer med

psykisk sygdom kan mster et job.

100 %

100%

✓:

Indsatsgruppen er også enige i, at de

har fået øget og relevant viden om de

handicapkompenserende ordninger.

✓:

75 % af virksomhederne angiver, at

projektet i meget høj grad (8%) eller i høj

grad (38%) eller i nogen grad (29%) har

været med til at give dem den indsigt, de

har brug for i forhold til at have en

medarbejder med psykisk

sygdom/sårbarhed i praktik/fleksjob -

samt i forhold til at fastholde

medarbejderen.

60 %

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-

2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

3.3.2 Resultatmål på lang sigt

På lang sigt handler det om egentlige adfærdsforandringer. I forhold hertil er der

fastlagt i alt 5 resultatmål, hvoraf 4 ud af fem er nået. Det sidste resultatmål er

der ikke fulgt op på.

I det følgende gennemgås de enkelte resultatmål enkeltvis.

Antal personer, der

oplever, at de kan

bruge deres

handlingskompeten-

cer i hverdagen

Projektet har som mål, at halvdelen af de borgerne, der har deltaget i projektet,

skal opleve, at de kan bruge de handlingskompetencer, de har opnået i projektet

i forhold til, hvordan de mestrer en dagligdag med job. Der er ikke spurgt

direkte ind til, om deltagerne

kan bruge

den viden de har opnået i projektet,

men alene om de har opnået viden eller redskaber til at mestre en hverdag.

Som angivet under mål B1 ovenfor, så angiver 75 % svarer, at de i meget høj

(9%) eller i høj grad (23%) eller i nogen grad (43%) har fået redskaber/viden til

at mestre deres hverdag.

I forbindelse med de surveys, der er gennemført med deltagerne ved opstart og

i forbindelse med afslutningen af projektet, har projektet stillet en række andre

spørgsmål vedrørende

udviklingen i deltagerne handlingskompetence.

Deltagerne er blandt andet blevet spurgt om, hvor godt en række konkrete ud-

sagn passer på dem:

›

Jeg kan altid løse vanskelige problemer, hvis jeg prøver ihærdig nok

Jeg er sikker på, at jeg kan håndtere uventede hændelser

Når jeg støder på et problem, kan jeg finde flere løsninger

Lige meget hvad der sker, kan jeg som regel klare det.

Figurerne nedenfor viser udviklingen i borgernes vurdering af de fire ovenfor li-

stede udsagn fra starten af projektperioden til slutningen af projektperioden. Det

skal i denne forbindelse nævnes, at der i start surveyen indgik 114 deltagere,

mens der i slut surveyen indgik 80 deltagere. Der er således ikke alle blandt de,

der svarede på start surveyen, som også har svaret på slut surveyen.

Figur 3-3

Jeg kan altid

løse vanskelige opgaver,

hvis jeg prøver ihærdigt nok.

(Start n=112, slut: n=80)

Passer præcist

10%

20%

30%

40%

50%

60%

15%

46%

49%

43%

Passer nogenlunde

Passer en smule

30%

Passer slet ikke

Start

Slut

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

Figur 3-4

Jeg er sikker på, at jeg kan

håndtere uventede hændelser

(Start

n=114, slut: n=80)

Passer præcist

10%

20%

30%

40%

50%

Passer nogenlunde

18%

34%

Passer en smule

35%

19%

44%

41%

Passer slet ikke

Start

Figur 3-5

Slut

Når jeg støder på et problem, kan jeg

finde flere løsninger.

(Start

n=114, slut: n=80)

Passer præcist

10%

20%

30%

40%

50%

20%

38%

36%

46%

40%

Passer nogenlunde

Passer en smule

Passer slet ikke

Start

Slut

Figur 3-6

Lige meget hvad der sker,

kan jeg som regel klare det.

(Start n=112,

slut: n=80)

Passer præcist

10%

20%

30%

40%

50%

Passer nogenlunde

28%

38%

42%

44%

25%

Passer en smule

Passer slet ikke

10%

Start

Slut

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-

2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

De fire figurer ovenfor viser, at projektdeltagerne har øget deres handlingskom-

petencer i løbet af den periode, de har deltaget i projektet. De er især blevet

bedre til at finde løsninger på vanskelige opgaver og/eller opståede problemer,

men også til at håndtere uventede hændelser og problemer mere generelt.

På denne baggrund er det vurderingen, at målet om, at halvdelen af deltagerne

skal opleve, at de kan bruge deres handlingskompetencer i hverdagen

Dette mål er

opfyldt.

Antal arbejdsplad-

ser, der oplever, at

den opnåede viden

betyder, at de i dag

er bedre i stand til at

fastholde målgruppen

Projetket har fra start haft et mål om, at 65 procent af virksomhederne skal

opleve, at den viden de har opnået gennem projektet har betydet, at de i dag er

bedre i stand til at fastholde målgruppen.

Dette spørgsmål har projetket stillet virksomhederne i forbindelse med det

survey, der blev udsendt i 4. kvartal 2018. Det relevante spørgsmål er det

samme spørgsmål, som blev afrapporteret i forbindelse med opfølgningen på

resultatmål B5, jf. ovenfor. Konkret blev virksomhederne spurgt om, hvorvidt de

oplever, at projektet har været med til at give dem den indsigt, de har brug for i

forhold til at have en medarbejder med psykisk sygdom/sårbarhed i prak-

tik/fleksjob - samt i forhold til at fastholde medarbejderen. Der er her stillet to

spørgsmål i et.

Som nævnt under opfølgningen på resultatmål B5, så angiver 75 % af virksom-

hederne, at projektet i meget høj grad (8%) eller i høj grad (38%) eller i nogen

grad (29%) har været med til at give dem den indsigt, de har brug for i forhold

til at have en medarbejder med psykisk sygdom/sårbarhed i praktik/fleksjob -

samt i forhold til at fastholde medarbejderen.

På baggrund heraf vurderes dette mål at være opfyldt.

Dette mål er

opfyldt.

Personer i ind-

satsgruppen, der

oplever, at de kan

bruge den viden de

har opnået til at

støtte målgruppen i

at opnå og fastholde

et fleksjob

Det er alle i indsatsgruppens vurdering, at de kan bruge den viden, de har

opnået i forbindelse med projektet til at støtte målgruppen i at opnå og

fastholde et fleksjob. Det gælder både den viden, de har opnået i forbindelse

med kurserne i starten af projektperioden, og den viden de har fået i forbindelse

med indsatsen overfor deltagerne, herunder de løbende dialoger med

deltagerne.

Dette mål er

opfyldt.

Endelig har projektet haft et mål om, at 40 procent af de personer, der som led i

projektet har deltaget borgerens netværk, skulle opleve, at de var blevet bedre

istand til at støtte målgruppen i forhold til at få hverdagen med job til at

fungere.

Projektet har imidlertid ikke gjort særligt meget brug af hverken deltagernes

egne pårørende eller af frivillige, hvorfor det ikke har været relevant at følge op

på dette mål. De primære årsager til, at projektet ikke har gjort brug af delta-

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

gernes pårørende i det omfang, som det var tænkt fra start, er dels, at delta-

gerne typisk ikke selv har haft lyst til at have dem tilknyttet, dels at en del ikke

har haft et særligt stort netværk at trække på, jf. afsnittet om erfaringer og læ-

ringer. Årsagerne til, at projektet i mindre grad end tiltænkt har anvendt frivil-

lige er bl.a., at det har krævet flere ressourcer end forventet at rekruttere frivil-

lige til målgruppen. Ressourcer som projektet ikke har haft.

Tabel 3-3

Status på resultatmålene på

lang sigt

RESULTATMÅL PÅ LANG SIGT

Resultatmål

–

lang sigt:

C1: Antal personer i målgruppen, der

oplever, at de kan bruge deres

handlingskompetencer i hverdagen

(mestre en dagligdag med job)

Mål

Status ved slutevalueringen

✓:

75 % svarer, at de i meget høj

(9%) eller i høj grad (23%) eller i

nogen grad (43%) har fået

red-

50 %

skaber/viden til at mestre de-

res hverdag, jf. resultatmål B1.

✓:

75 % af virksomhederne

angiver, at projektet i meget høj

grad (8%) eller i høj grad (38%)

eller i nogen grad (29%) har været

med til at give dem den indsigt, de

har brug for i forhold til at have en

medarbejder med psykisk

sygdom/sårbarhed i

praktik/fleksjob - samt i forhold til

at fastholde medarbejderen, jf.

resultatmål B5.

✓:

Indsatsgruppen giver udtryk for,

at de kan bruge den viden, de har

opnået i forbindelse med projektet

til at støtte målgruppen i at opnå

og fastholde et fleksjob.

Der er ikke blevet fulgt op på dette

mål, da projektet ikke har gjort

brug af borgernes netværk i det

omfang, som det var tiltænkt.

C2: Antal arbejdspladser, der

oplever, at den opnåede viden

betyder, at de i dag er bedre i stand

til at fastholde målgruppen

65 %

C3: Antal personer i indsatsgrup-

pen, der oplever, at de kan bruge

den viden de har opnået i forbindelse

med projektet til at støtte

målgruppen i at opnå og fastholde et

fleksjob

C4: Antal personer i netværket, der

oplever, at de er bedre istand til at

støtte målgruppen i forhold til at få

hverdagen med job til at fungere.

Angiver at målet er opfyldt.

100 %

40 %

Angiver at målet er delvis opfyldt.

Angiver at målet ikke er opfyldt.

3.4

Antal oprettede

varige fleksjob

målrettet

målgruppen

Effektmål

Målet for projektet er, at 60 procent af de visiterede fleksjobgodkendte borgere

er ansat i fleksjob ved projektafslutning i 2018 og har været det i minimum 6

måneder. I starten af projektperioden blev det endvidere aftalt, at det antal bor-

gere, som blev afklaret til pension ligeledes skulle tælles med i effektmålet.

Indsatsgruppen har i hele projektperioden løbende gennemført registreringer af,

deltagernes beskæftigelsesstatus, herunder af hvor mange, der har været i et

ordinært job i mere end 6 måneder.

Ved slutevalueringen i starten af december 2018 havde

51 af de 125 deltagere i

projektet været i et ordinært job i mere end 6 måneder, svarende til 41 procent.

Samtidigt er der 10, som enten har fået en pension eller er i proces i forhold

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-

2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

hertil, jf. tabellen neden for. Dermed er der i alt 61 borgere, der ikke længere er

omfattet af jobcentrenes indsats, svarende til 60 procent af det samlede antal

deltagere.

Tabel 3-4

Beskæftigelsesstatus på de 125 deltagere. Opgjort ultimo 2018

Beskæftigelse status ultimo november 2018

›

50 i ordinære job

75 som har været i job på et eller andet tidspunkt

51 har været i job i mere end 6 måneder

10 har enten fået pension eller er i proces i forhold til at få pension

15 er i virksomhedspraktik

3 er på barsel

4 er flyttet ud af kommunerne, heraf har en fået job

1 er død

11 er sygemeldte pga. deres psykiske sygdom

5 overgået til anden aktør i forbindelse med, at projektet afsluttes

26 ledige. Disse arbejdes der fortsat på, at de kommer i job.

Kilde: Sind Pårørenderådgivning

I øjeblikket er der 15, som er i virksomhedspraktik, hvoraf det forventes, at fler-

tallet opnår et fleksjob. Der er således udsigt til, at effekten kan øges yderligere.

Opgjort lige her og nu og hvis vi regner det antal med, at har fået pension eller

er i proces i forhold hertil er målet

nået.

Effektmål:

Mål

Status ved slutevalueringen

D1:

Antal personer i målgruppen, som

fastholdes i jobbet i seks måneder eller

som har fået pension.

Ledighedslængde

forud for deltagelse

og omfang af psy-

kisk sygdom i den

nære familie

Med til historien hører, at

60%

›

28 procent havde været ledige i mere end 3 år, da de startede i projektet

39 procent havde været ledige i mere end 2 år før de startede i projektet

45 procent er barn af forældre med psykisk sygdom

36 procent har søskende med psykisk sygdom

29 procent (11 ud af 38) af de, der lever i et parforhold/ægteskab har en

samlever/ægtefælle, der har psykisk sygdom

61 procent (11 ud af 36) af de, der har børn, har børn med psykiske udfor-

dringer.

En relativ stor del af projektdeltagerne har således været

ledige i meget lang tid,

da de startede i projektet. Direkte adspurgt fortæller indsatsgruppen, at det har

taget mellem 3 måneder og 2 år at bringe deltagerne tættere på arbejdsmarke-

det og/eller i job eller at blive afklaret til pension. Størstedelen har taget op mod

2 år. Årsagerne hertil er bl.a., at der er behov for at give plads til at deltagerne

kan træde et skridt tilbage og så begynde igen, når de er klar. Det kan ske, når

borgernes sygdom stikker hovedet frem og/eller i forbindelse med medicinregu-

lering. Flere af deltagerne har således været indlagt på psykiatrisk sygehus i

projektperioden.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

Indsatsgruppen fortæller bl.a. i denne henseende om en deltager med OCD, som

fik tvangstanker, da han var ude til samtale. Det betød, at han efterfølgende

skulle begynde på en ny medicin, som det tog 1�½ måned før den virkede.

Den lange afklaringsperiode hænger endvidere sammen med, at der ofte er psy-

kisk sygdom i deltagernes nære omgangskreds, herunder blandt deres børn,

samlever/ægtefælle og/eller forældre. Det betyder, at deltagerne ofte har opga-

ver, de skal varetage i relation til hertil.

Andre effekter

Udover selve beskæftigelseseffekten, så har projektet rykket deltagerne på en

række andre områder, herunder i forhold til deres

handlingskompetence,

jf.

ovenfor.

Resultaterne af start og slut surveyene vidner endvidere om, at deltagernes

mentale helbred

ligeledes er blevet forbedret i projektperioden.

Konkret er de deltagere, der er

kommet i job

blevet bedt om at svare på, hvor-

dan de oplever, at deres

generelle trivsel

er blevet påvirket efter de er kommet i

job. Her svarer størstedelen af de 50 deltagere, som er kommet i job, at deres

trivsel er blevet enten meget bedre eller bedre (92%), jf. figuren neden for.

Figur 3-7

Hvordan oplever du, at

din generelle trivsel

er blevet påvirket, efter du

er kommet i job? Opgjort november 2018. (n=50)

Meget bedre

Bedre

10%

20%

30%

40%

50%

42%

50%

60%

Dårligere

Meget dårligere

Uændret

Betragtes det samlede antal deltagere, så giver de ligeledes udtryk for, at deres

helbred

er blevet forbedret, efter de har været en del af projektet. Der er såle-

des langt flere, der i forbindelse med slut surveyen (21%) end i forbindelse med

start surveyen (10%) svarer, at deres helbred er vældig godt. Der er samtidigt

langt færre, der vurderer, at deres helbred er dårligt i forbindelse med slut sur-

veyen (5%) end i forbindelse med start surveyen (10%), jf. figuren neden for.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-

2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

Figur 3-8

Hvordan synes du dit

helbred er alt i alt?

Opgjort i forbindelse med del-

tagernes start og afslutning i projektet. (Start n=118, slut n=80)

Fremragende

Vældig godt

Godt

Mindre godt

Dårligt

10%

20%

30%

40%

50%

10%

21%

42%

39%

36%

33%

10%

Start

Slut

Endelig har en stor del af projektdeltagerne fået det

mentalt bedre

efter at have

deltaget i projektet. Der er således en del flere, der angiver, at de har

følt sig

rolig og afslappet

det meste af tiden de sidste 4 uger i forbindelse med slut sur-

veyen end i forbindelse md start surveyen, jf. Figur 3-9.

Figur 3-9

Hvor stor en del af tiden i de seneste 4 uger har du følt dig

rolig og af-

slappet?

(Start n=118, slut n=80)

Hele tiden

Det meste af tiden

Noget af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

10%

20%

30%

40%

50%

15%

33%

42%

39%

23%

37%

Start

Slut

Der er samtidigt langt flere, der angiver, at de på intet tidspunkt eller kun lidt af

tiden har

følt sig trist til mode

inden for de seneste fire uger i forbindelse med

slut surveyen end i forbindelse med start surveyen, jf. Figur 3-10.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

Figur 3-10

Hvor stor en del af tiden i de seneste 4 uger har du følt dig

trist til mode?

(Start n=118, slut n=80)

Hele tiden

Det meste af tiden

Noget af tiden

Lidt af tiden

På intet tidspunkt

10%

20%

30%

40%

50%

13%

22%

44%

31%

27%

36%

18%

Start

Slut

Det forhold, at deltagerne har fået det bedre både helbredsmæssigt og mentalt,

samt har styrket deres handlingskompetencer betyder, at de alt andet lige er

kommet tættere på arbejdsmarkedet. Nogle af dem er kommet i job og andre vil

måske komme det på den lidt længere bane. Interessant i denne sammenhæng

er, at størstedelen af de, der er kommet i job angiver, at de har fået det enten

meget bedre eller bedre trivselsmæssige efter de er kommet i job, jf. Figur 3-7.

Et job kan således i sig selv være et middel i forhold til øget trivsel.

Borgernes udsagn i forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt de i øvrigt har

bemærkninger til projektet, vidner endvidere om, at deltagerne har været glade

for at deltage og for projektets tilgang:

"Jeg er meget positiv overfor projektet. Det gør en stor forskel at ens kontakt-

person er en projektmedarbejder, der arbejder efter "du bestemmer" metoden, i

stedet for en almindelig sagsbehandler. Man han brug for mere støtte, hjælp og

sparring med at komme tilbage på arbejdsmarkedet, når man har psykiske ud-

fordringer, og det har jeg oplevet at få i projektet. Jeg tror det hele sikkert ville

betale sig på bundlinjen at implementere projektet permanent i landets kommu-

ner".

"Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at uden dette forløb ville jeg have haft meget

svært ved at finde det perfekte job, som jeg har nu og det perfekte job betyder

næsten alt fht. at finde en ny balance i livet".

"Jeg har hidtil ikke oplevet noget bedre projekt som kan måle sig med dette. Tu-

sind tak".

"Jeg oplever at være for syg særligt fysisk i forhold til at få noget særligt ud af

et arbejdsliv. Ville ønske at jeg for 5-10 år siden var blevet præsenteret for et

projekt som dette"

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-

2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

Erfaringer og læringer

Projektet har gennem projektperioden gjort en række værdifulde erfaringer og

læringer i forhold til både samarbejdsmodellen, indsatsen overfor borgerne, her-

under med brugen af metoden "Du bestemmer" og med rekrutteringen og ind-

dragelsen af frivillige og pårørende. Nogle af de neden for præsenterede erfarin-

ger er blevet opsamlet i forbindelse med midtvejsevalueringen andre i forbin-

delse med slutevalueringen. Der vil således være en del gentagelser fra midt-

vejsevalueringen.

Samarbejdsmodellen

–

SIND Pårørende rådgivning-de tre jobcentre-

virksomhederne:

›

Det er projektets erfaring og læring, at det er vigtigt, at der på forhånd og

dermed inden projektstart, er indgået konkrete aftaler om

rolle- og an-

svarsfordelingen

og om, hvor

mange borgere de enkelte jobcentre er for-

pligtede til at visitere til projektet.

I forhold til sidstnævnte har det betydet,

at projektet ikke har skullet bruge tid på at drøfte dette spørgsmål efterføl-

gende.

Det er endvidere projektets erfaring, at det er vigtigt, at

tilliden til og re-

spekten overfor hinanden er etableret fra start,

så ressourcerne kan bruges

på den fælles indsats i forhold til at få borgerne afklaret og i job. Det er i

denne henseende endvidere projektets erfaring, at det har været en fordel,

at lederen af SIND Pårørenderådgivning

tidligere har været ansat i et job-

center,

samt at de øvrige projektmedarbejdere fra Sind Pårørenderådgiv-

ning tidligere har samarbejdet med jobcentre. Lederen var den, der tog de

første snakke med jobcentrene inden ansøgningen om midler til projektet

blev udarbejdet og sendt.

Den aktive

inddragelse af en medarbejder fra hver af de tre deltagende job-

centre i indsatsgruppen,

samt de halvårlige møder mellem SIND Pårørende-

rådgivning og repræsentanten fra jobcentret og dennes leder, har haft stor

betydning for ejerskabet i de tre jobcentre, herunder ikke mindst for den lø-

bende udbredelse af de erfaringer, der er gjort i projektperioden. Den lø-

bende og aktive inddragelse af de tre jobkonsulenter fra de tre tilknyttede

jobcentre har været muliggjort af, at projektet har frikøbt dem ca. 15 timer

pr uge. De har således været frikøbt til at indgå i projektet.

›

I forhold til samarbejdet i indsatsgruppen giver de tre jobcenter medarbej-

dere udtryk for, at det har været

tidskrævende,

at de både har skullet regi-

strere alle aktiviteterne i projektet i projektets registreringssystem og i de-

res eget system. Men registreringerne i projektets registreringssystem har

muliggjort, at projektet løbende har kunnet følge med i fremdriften både

hvad angår antal deltagere i alt og beskæftigelsesstatus på de enkelte del-

tagere. Derudover har projektets egne registreringer været vigtige som do-

kumentation ift. hvor meget målgruppen har behov for af kontakt og op-

følgning.

›

Samarbejdet har ifølge indsatsgruppen endvidere givet dem

mulighed for at

reflektere over, hvad det er, der gør en forskel

i forhold til at få målgruppen

tættere på arbejdsmarkedet og i job. Det har ifølge indsatsgruppen været

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

med til at

løfte indsatsen kvalitetsmæssigt

højnet deres faglighed enkelt-

vis.

Der bliver i denne henseende peget på, at det har givet meget, at de

enkelte i indsatsgruppen har haft forskellige kasketter på og har kunnet bi-

drage med forskellig viden og erfaring.

›

Endelig peger de tre jobcentre på, at samarbejdet med SIND har været

med til at legalisere, at de har kunnet se ud over det politiske fokus og ud-

fordret de lovgivningsmæssige rammer. Samarbejdet har endvidere været

med til at åbne flere døre hos virksomhederne.

›

Det er endvidere erfaringen og læringen, at det har været meget nyttigt at

have en

følgegruppe

bestående af både politiker, øverste leder i Jobcenter

Aarhus, virksomhedsejer m.m., samt en styregruppe med repræsentanter

fra ledelsen i de deltagende Jobcentre og fra SIND Pårørenderådgivning.

Det har givet den nødvendige ledelsesopbakning og -fokus.

›

I forhold til virksomhederne er det læringen, at

virksomhederne tager godt

imod projektet,

og at de som hovedregel gerne vil have målgruppen i prak-

tik. Det er samtidigt en væsentlig læring, at det er vigtigt, at der skabes

tætte relationer

til virksomheder og relationer, som er baseret på

gensidig

tillid.

Det er projektets erfaringer, at det forudsætter løbende dialog med

virksomhederne og tæt opfølgning, samt at det er den samme konsulent,

som har dialogen med virksomheden over tid.

Projektet havde fra start planer om at

gøre virksomhederne meget klogere

hvad angår psykisk sygdom,

men dels har der ikke været den efterspørgsel

efter konkret viden, som projektet havde forventet, dels har projektet heller

ikke haft de nødvendige ressourcer til at gennemføre informationsmøder på

alle de involverede virksomheder. Så det blev fravalgt relativ tidlig i pro-

jektperioden. Projektet har dog løbende og som minimum haft kontakt med

de virksomheder, der har haft borger i job hver tredje måned, hvilket bl.a.

er noget af det hovedparten af de 24 virksomheder, der indgår i surveyen

roser projektet for.

›

Projektet fortæller i denne henseende, at den

tætte opfølgning og løbende

dialog med virksomhederne,

er noget af det, de har lagt stor vægt på, her-

under på at facilitere en god relation mellem borgeren og virksomheden.

Det er i denne henseende projektets erfaring, at den tætte relation har væ-

ret afgørende for, at det har kunnet lade sig gøre at få virksomheder til at

bidrage i det omfang, de har gjort.

›

Flere af virksomhederne har endvidere tilkendegivet, at det har været en

stor fordel, at de medarbejdere, der har haft kontakten med virksomhe-

derne, har haft et

stort kendskab til den enkelte borger,

og har siddet med

ved bordet, når der skulle træffes beslutninger. Eksempelvis siger en virk-

somhed: "Det

har haft en særlig betydning, at Jane fra Rampen har været

en del af processen siddet med ved bordet og sikret, at borgeren har været

med og haft indflydelse på alle aftaler vi undervejs har besluttet - og hun

har været tæt på borgeren i processen".

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-

2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

›

Nogle af virksomhederne har efterlyst

informationer om, hvad borgerne fej-

ler.

Men det er en central regel fra projektets og jobcentrenes side, at de

ikke italesætter borgernes diagnoser overfor virksomhederne, men alene

hvilke skånehensyn den enkelte har udover deres faglige og personlige kva-

lifikationer. Det skyldes dels, at det kræver borgeres samtykke at omtale

deres diagnose, dels og i overensstemmelse hermed og med projektets

grundprincip, at det er borgeren selv, der bestemmer om, de har lyst til at

sætte ord på deres diagnose. Projektet har hjulpet dem med at formulere,

hvad de kunne sige, hvis de har efterspurgt det.

›

Det er projektets erfaringer, at virksomhederne ofte efterspørger

individuel

rådgivning

om den enkelte, herunder sparring om, hvad der er det rigtige at

gøre i konkrete situationer.

Indsatsen overfor borgerne:

›

Det er projektets erfaringer, at

›

67 procent af deltagerne er

kvinder

63 procent af deltagerne er

40 år eller derover

32 procent har en videregående uddannelse

28 procent har højst en 9. eller 10. klasse afgangseksamen

71 procent har mere end 5 år erhvervserfaring

8 procent har ingen eller mindre end et års erhvervserfaring.

37 procent har været ledige i mere end 2 år

28 procent har været ledige i mere end 3 år.

Det er endvidere erfaringen, at en relativ stor del af borgerne er

børn af

psykisk syge forældre og selv har børn, som har psykisk sygdom.

Konkret

er 45 procent barn af en eller to forældre med psykisk sygdom og 61 pro-

cent af dem der har børn, har børn med psykiske udfordringer. En del har

endvidere

misbrugsproblemer.

Der er således typisk tale om en gruppe med

relative massive problemer og et

svag netværk.

›

I forhold til spørgsmålet om, hvad der kendetegner de borgere, som det har

været

sværest at rykke,

peger indsatsgruppen på følgende karakteristika:

›

dem der har en faglig ambition, som er helt urealistisk.

dem der ikke har den nødvendige selvindsigt.

dem der har manglende vilje i forhold til at tage ansvar for egen situa-

tion. Det er typisk, dem der har været for længe i systemet

dem der har social angst (De er svære at få ud)

dem der helt har opgivet og kun vil have pension.

Udfordringen er, at give dem den

nødvendige selvindsigt

realistiske mål

fortsat bevare deres motivation.

Det vigtigste er, at de har

viljen og en

tilstrækkelig selvindsigt.

›

Det er læringen, at det er meget vigtigt at have fokus på at

finde frem til,

hvad det er, der motiverer den enkelte

og i den forbindelse have fokus på

det hele menneske.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

›

Det er endvidere ifølge indsatsgruppen vigtigt, at de

selv tager ansvar

for at

finde frem til, det de gerne vil i det omfang de har ressourcerne hertil. Her

har brugen af metoden "Du bestemmer" været meget central, jf. omtalen af

metoden neden for. Indsatsgruppen understreger i den forbindelse, at det

samtidigt er vigtigt at

vise, at man tror på dem og har forventninger til dem.

Det er også en læring, at målgruppen i takt med at de bliver afklaret og

motiveret kan

ændre syn på, hvad det er de vil.

Indsatsgruppen fortæller i

denne henseende om en af borgerne, som har været i projektet i 2 år. Ved-

kommende gav i starten udtryk for, at hun aldrig ville tilbage til sit oprindelige

erhverv som pædagog. Men her små 2 år senere er hun kommet så langt, at

hun italesætter, at hun savner sig faglige identitet, og at hun måske gerne

vil tilbage til pædagogerhvervet igen.

›

Det er projektets generelle erfaring, at

der skal bruges relativ lang tid på at

motivere og afklare de enkelte borgere,

inden de er klar til at deltage i

praktikforløb. Det er i denne henseende erfaring, at deltagerne typisk er

langt fra arbejdsmarkedet, når de starter i projektet. De har samtidigt ofte

tidligere været i flere kortvarende virksomhedspraktikker uden det har ført

til noget. Det betyder, at der ofte skal bruges en del tid på at motivere dem

til at starte på endnu et praktikforløb og/eller fleksjob på få timer.

›

Når det tager lang tid at afklare dem, skyldes det endvidere, som nævnt, at

borgerne indimellem kan være nødt til at

træde et skridt tilbage igen

eventuelt holde en pause, hvis deres sygdom pludselig forværres og/eller

de skal have indkørt ny medicin, som tager tid før det virker. Forværrin-

gerne kan i nogle tilfælde være relateret til indsatsen og her til, at borgerne

ikke selv er helt klar over præcis, hvad det er der vil stresse dem i en jobsi-

tuation før de oplever det.

›

Det er samtidigt erfaringen og læringen, at det er afgørende, at der bruges

den nødvendige tid

til at opbygge en tillidsbaseret relation og til at gøre

dem klar til at tage deres egne beslutninger og vurderinger. Det er i denne

henseende projektets erfaring, at det kan være en fordel, at afklaringen

sker i regi af SIND Pårørenderådgivning, da borgerne så ikke på samme

måde frygter, at det de fortæller kan få konsekvenser for deres forsørgelse

og/eller børn.

I tråd hermed er det erfaringen, at det er nødvendigt, at

indsatsen er fleksi-

bel,

idet afklaringsfasen er forskellig fra person til person, herunder behovet

for antal møder og tidspunkterne for afholdelsen af møderne. Fleksibiliteten

er endvidere nødvendig, idet der kan være nogle, som får det værre syg-

domsmæssigt undervejs og/eller som har behov for tage sig af egne pårø-

rende med psykisk sygdom.

Projektet har rigtig

gode erfaringer med tilgangen "Du bestemmer"

i forhold

til denne målgruppe, idet den giver mulighed for, at der er den nødvendige

rum og tid til, at borgeren kan "følge med". Metoden understøtter således

fleksibiliteten

i indsatsen. Det understøtter samtidigt opbygningen af en til-

lidsbaseret relation og dermed grundlaget for, at der kan arbejdes videre

med borgerens mål. Indsatsgruppen påpeger i relation hertil, at metoden i

›

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-

2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

høj grad også er med til at give borgeren et

medansvar for indsatsen og for

eget liv,

samt en erkendelse af, at de har ret til at komme til orde.

›

Projektet har også gode erfaringer med at

nedskrive de aftaler, der indgås.

Konkret foregår det ved, at aftalerne indskrives i indsatsplanen og at borge-

ren får en kopi heraf ved hvert møde. På den måde er det begge (borger og

kontaktperson), der har ansvar for at følge indsatsen ud i livet. Indsats-

gruppen fortæller i forbindelse hermed, at de giver borgerne opgaver fra

gang til gang, og at borgerne i tråd med den metodiske tilgang er med til at

definere, hvad der kan lade sig gøre.

›

En vigtig læring ifølge indsatgruppen er, at man skal kunne lide at arbejde

med målgruppen.

Endelig er det erfaringen og læringen, at det er meget

vigtigt, at den lø-

bende og tætte kontakt fortsætter, når borgerne er ude i virksomhederne,

således det er muligt at forebygge tilbagefald.

›

Det forhold, at det har taget længere tid at afklare målgruppen end forven-

tet har betydet, at projektet har måtte stoppe indtaget af deltagere i april

2018, således der var den nødvendige tid til at bistå deltagerne inden pro-

jektet sluttede. Det har betydet, at projektet måtte lukke for indtaget, da

de nåede 125 deltagere. Målet var 165 deltagere.

I forhold til selve indsatsen er det erfaringen, at det har været godt, at der

har været en

fastlagt en fælles tilgang fra starten

i form af metoden "Du

bestemmer".

›

Cafemøderne har ifølge indsatsgruppen fungeret rigtigt godt. Især når det

har været en af borgerne selv, der har stået for det. Her finder de ud af, at

der er andre ligesom dem. Så brugen af

Peer-guides

er et redskab, som vir-

ker særligt godt i forhold til målgruppen.

Rekrutteringen af frivillige og pårørende:

›

Det er erfaringen, at det har

taget længere tid end forventet at rekruttere

frivillige til projektet.

Projektet har i denne henseende oplevet, at der i dag

er stor konkurrence om brugen af frivillige, herunder at det at være frivillige

i forhold til personer med psykiske sygdomme ikke har været helt så popu-

lært som at være frivillige i forhold til flygtninge og børn/unge generelt.

Det har i denne henseende vist sig heller

ikke at være behov for helt så

mange frivillige som forventet.

Det skyldes dels, at de frivillige

–

i tråd med

metoden "Du bestemmer" - kun bruges i det omfang, den enkelte borger

selv ønsker det og det i øvrigt giver mening, dels at flere af borgerne har

tilknyttet en støtteperson i forvejen, hvorfor det ikke i alle tilfælde har væ-

ret relevant også at have en frivillig tilknyttet.

›

Det er endvidere projektets erfaring, at det tager

lang tid, inden en borger

er klar til at få en frivillig.

Mange af dem, opfatter ikke sig selv, som en der

har behov for at have tilknyttet en frivillig (trods så spinkelt et netværk).

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

Samtidigt har en del svært ved at tror på, at der er frivillige, som vil bruge

tid på dem uden at få penge for det.

›

Projektet har fra start

valgt primært at gå efter modne frivillige,

da det

kræver en vis modenhed at kunne optræde i rollen som frivillig støtteperson

for personer med psykisk sygdom. Det er projektets erfaring, at det har

været et rigtigt valg. Projektet har dog også gjort brug af yngre frivillige i

de tilfælde, hvor det har givet mening at matche unge borgere med unge

frivillige, så de havde nogle de kunne spejle sig mere direkte i.

›

Det har været en udfordring, at der

ikke er en kultur for at anvende frivil-

lige i jobcentrene.

Det har derfor ikke været naturligt at italesætte dette til-

bud i jobcentre regi. De frivillige, der er tilknyttet borgerne, er sket via

SIND Pårørenderådgivning.

Trods det relative lille brug af frivillige mentorer er det erfaringen, at

det gi-

ver god mening,

idet en del af borgerne, som nævnt, næsten ingen social

kontakt har. Det er således også erfaringen, at de borgere, der har haft fri-

villige tilknyttet har været meget glade for det og givet udtryk for, at de var

glade for, at der var nogen, der gad bruge tid på dem.

I forhold til

inddragelsen af de pårørende,

har det vist sig, at langt de fleste

borgere ikke var interesseret i at involvere deres pårørende/nær bekendte i

den del af indsatsen, der vedrører deres vej tilbage på arbejdsmarkedet,

hvorfor der heller ikke har været et så stort behov for pårørende, som først

antaget. Her har projektet været tro mod metoden "Du bestemmer" og la-

det deltagerne helt selv bestemme, om de ønskede deres pårørende invol-

veret. Der er dog flere, der har haft deres pårørende med til de individuelle

samtaler. Derudover har de pårørende haft mulighed for at deltage i gruppe

forløb for pårørende i SIND Pårørenderådgivning (SPR), samt få et kort indi-

viduelt forløb som pårørende i SPR.

›

Samlet vurdering

Det er evaluators vurdering, at der på alle måder er tale om et meget veldrevet

projekt, som både har formået at nå alle de fastsatte mål og samtidigt formået

at få det bedst mulige ud af det tværfaglige samarbejde mellem SIND Erhverv

(som projektet er omdøbt), de tre jobcentre og virksomhederne. Projektet har

samtidigt opnået en række centrale læringer i forhold til, hvordan

fleksjobgod-

kendte ledige med psykisk sygdom og psykisk sårbarhed

kommer tættere på ar-

bejdsmarkedet og/eller opnår et fleksjob, og dermed en fast tilknytning til ar-

bejdsmarkedet.

Taget i betragtning hvor langt målgruppen var fra arbejdsmarkedet fra start, er

det evaluators vurdering, at andelen, som har opnået og fastholdt et ordinært

job i mere end seks måneder, er relativ høj. Det samme gælder andelen som

det er lykkes at flytte, hvad angår borgernes selvopfattede helbred, trivsel og

handlingskompetence. Det er således en relativ stor andel af deltagerne, som i

løbet af projektperioden har

forbedret deres generelle trivsel

mentale hel-

bred,

samt deres

handlingskompetencer,

givet deres udgangspunkt. Hermed er

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-

2018_FINAL.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE"

de alt andet lige kommet tættere på arbejdsmarkedet. Det vidner om, at de me-

toder og tilgange, som projektet har anvendt, har været virkningsfulde, herun-

der det tværfaglige samarbejde.

Evaluator vil især fremhæve det tætte og fokuserede samarbejde mellem SIND

Pårørenderådgivning og de tre jobcentre i indsatsgruppen og mellem indsats-

gruppen og virksomhederne, som værende meget centralt for projektets resulta-

ter, herunder den gensidige tillid, som dette samarbejde har været funderet på.

Herudover er der ingen tvivl om, at brugen af metoden "Du bestemmer" i for-

hold til den konkrete målgruppe har været med til at understøtte både borger-

nes progression og

tilliden

mellem borgerne og projektmedarbejderne i indsats-

gruppen. Den har endvidere muliggjort, at borgerne har fået den

nødvendige tid

rum

til at udvikle deres jobparathed, samtidigt med at den har gjort dem

medansvarlige

for vejen dertil. Såvel tilliden som den nødvendige fleksibilitet og

tid, samt ikke mindst understøtningen af borgerens egne valg har været væ-

sentlige for borgernes efterfølgende sandsynlighed for at komme i beskæftigelse

og blive fastholdt. Projektets centrale erfaring i denne henseende er, at motiva-

tionen kan vokse frem, hvis der er den nødvendige tid hertil, og borgerne får lov

til at selv at bestemme.

Projektet har også opnået lærerige erfaringer med brugen af

frivillige og pårø-

rende.

Om end brugen af hverken frivillige eller pårørende har haft det omfang,

som det var tænkt, at der var behov for fra projektstart. Brugen af pårørende

har i denne henseende vist sig at være mindre relevant end tænkt, mens brugen

af frivillige har vist sig at være relevant under de rette forudsætninger. Det skal

bl.a. helst være voksne og gerne nogle med erhvervsmæssig baggrund. Samti-

digt skal der tages hensyn til, om borgeren i forvejen har tilknyttet en støttekon-

taktperson, som dækker borgerens behov for støtte, samt og ikke mindst om

det er relevant for borgerens afklaring. Projektet er ikke tvivl om at et øget brug

af frivillige ville have været relevant, hvis der havde været de nødvendige res-

sourcer til at finde de rette personer.

Projektet vil efter 1. januar 2019 blive forankret i de to af de tre jobcentre, som

har deltaget i projektet. Det drejer sig om Jobcenter Aarhus og Jobcenter Odder.

Til forskel fra i dag vil det fremover være sagsbehandlerne i fleksjobgrupperne,

der vil have det løbende og tætte samarbejde med SIND Erhverv, og ikke som i

dag jobkonsulenterne. Hvordan samarbejdet skal foregå i praksis, er endnu ikke

helt på plads, herunder heller ikke om og i givet fald hvordan, der kan etableres

et erfaringsudvekslingsforum ligesom det indsatsgruppen har haft og draget stor

nytte af.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/SIND/Slutevaluering-SIND-Pårørenderådgivning-04-12-2018_FINAL.docx