BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 356
Offentligt

STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET

"MIT JOB"

SLUTEVALUERING

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

INDHOLD

2.1

2.2

3.1

3.2

3.3

3.4

4.1

4.2

4.3

4.4

Indledning

Projektet

Overordnet mål og målgruppe

Projektets forandringsteori

Status

på

projektets mål og effekter

aktivitetsmålene

resultatmålene på kort sigt

aktivitetsmålene på lang sigt

effektmålet

Projektets erfaringer og læringer

Målgruppen

Samarbejdet med SAU

Samarbejdet med virksomhederne

Dokumentation af metode og udarbejdelse af

business case og drejebog

Forankring

Konklusion

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

A094447

VERSION

UDGIVELSESDATO

06-01-2020

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

PROJEKTET

GODKENDT

HLE

Hle

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mit Job - Jobcenter Hedensted/Slutevaluering-Mit Job-FINAL-

V1.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKTET "MIT JOB"

Indhold

Indledning

Dette notat indeholder resultaterne af

slutevalueringen

af projektet "Mit Job",

som er blevet gennemført af

Ungeenheden i Jobcenter Hedensted.

Projektet har

fået midler fra puljen "Rum for udsatte på arbejdsmarkedet", 2016.

Slutevalueringen er gennemført i marts 2019 på baggrund af et skypemøde mel-

lem evaluator og projektet, og dermed 3 måneder efter projektafslutning.

Metode

Rent metodisk er slutevalueringen baseret på en opfølgning på den forandrings-

teori, der blev fastsat på den indledende workshop i maj 2017 og midtvejsevalu-

eringen, som blev gennemført i september 2018.

Fokus i slutevalueringen er på

›

Slutstatus på implementeringen af de planlagte

aktiviteter

Slutstatus på de opnåede

resultater

på kort og lang sigt

læringer

projektet har gjort i forbindelse med implementeringen af pro-

jektet, herunder erfaringerne med at samarbejde med Regionen (SAU) og

virksomhederne om målgruppen

De læringer projektet har gjort med

målgruppen

Forankringen af de læringer og erfaringer, projektet har gjort.

Datagrundlaget er:

›

Interview med den projektansvarlige, projektlederen og en af projektmed-

arbejderne

Midtvejsevalueringen.

Der skal gøres opmærksom på, at noget af teksten er den samme, som i forbin-

delse med Midtvejsevalueringen. Det gælder bl.a. beskrivelsen af projektet, for-

andringsteorien, og de måltal, der er opfyldt, samt nogle af erfaringerne og læ-

ringerne.

Indhold

Projektet

Dette afsnit indeholder en nærmere beskrivelse af projektet, herunder af hvad

det er for en forandring hos projektets primære og sekundære målgrupper, pro-

jektet ønsker at opnå og hvordan.

Kilderne hertil er dels projektets puljeansøgning, dels den indledende workshop,

statusmødet i august 2017 samt midtvejsevalueringen.

Selve beskrivelsen af de konkrete aktiviteter, som projektet har gennemført og

de konkrete resultater og effekter, projektet har opnået i forbindelsen med gen-

nemførelsen af projektet, findes i afsnit 3.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mit Job - Jobcenter Hedensted/Slutevaluering-Mit Job-FINAL-V1.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKTET "MIT JOB"

2.1

Baggrund

Overordnet mål og målgruppe

Baggrunden for Jobcenter Hedensteds ansøgning om støtte fra satspuljen "Rum

til udsatte på arbejdsmarkedet" i 2016 var, at Jobcentret på den ene side ople-

vede en

stigende tilgang af unge med autismespekterforstyrrelser

(ASF) af di-

vergerende grad, og på den anden side kunne konstatere, at

ikke alle grupper af

unge med ASF profiterer af de mange tilbud på autismeområdet.

Målet med projektet har været at udvikle

en metode,

som virker for en gruppe-

ring af unge med ASF, som der ikke findes tilbud til i dag. Ifølge projektets an-

søgning om støtte fra satspuljen er denne gruppe af unge kendetegnet ved, at:

Mål og målgruppe

›

bor ikke i et etableret botilbud

efter Serviceloven, men som har brug for

at andre rammer og støtte til at skabe et velfungerende liv med en dertil

hørende arbejdsidentitet.

De har en

intelligenskvotient, som ligger i normalområdet eller derover,

hvilket har givet forventninger om et højere funktionsniveau hos både den

unge selv og den unges omgivelser end de har kunnet leve op til

›

De er anderledes eller senere udviklet hvad angår områderne

socialt sam-

spil, social kommunikation, adfærd og interesser.

Skal denne gruppe have en højere grad af tilknytning til arbejdsmarkedet kræ-

ver det ifølge projektets ansøgning, at de får den

nødvendige støtte til at skabe

et velfungerende liv med en dertil hørende arbejdsidentitet.

Støtten skal være

individuel og bl.a. bestå i at

skabe stabile rammer og struktur,

samt en

større grad af

selvindsigt i egne styrker, kompetencer og udfordringer.

Tabel 2-1 Projektets basisoplysninger

Basisoplysninger for projektet

Projektperiode

Samlet projektbudget

Overordnet mål

01.07.16

til

31.12.18

DKK

3.076.932 (ansøgt 2.360.382)

Primære målgruppe

Sekundære målgruppe

At få unge med autismespektrumforstyrrelser (ASF) i arbejde

(på ordinære vilkår eller i fleksjob).

Unge mellem 18-30 år med ASF eller symptomer svarende

hertil, hvor der ikke i dag eksisterer et fungerende tilbud.

Ydelsen vil være uddannelseshjælp eller

ressourceforløbsydelse.

Projektmedarbejdere (uddannelse og løbende pædagogisk

opkvalificering)

Region Midtjylland, Specialområdet autisme

BHF Gruppen

Batteribyen.dk Aps

Samarbejdspartnere

De unge har været projektets

primær målgruppe.

Ydelsesmæssigt vil typisk

enten modtage uddannelseshjælp eller ressourceforløbsydelse, jf. tabellen neden

for med projektets basisoplysninger.

Projektets

sekundære målgruppe

har været projektmedarbejderne, der for-

uden projektlederen, består af to medarbejder, som begge er uddannet pæda-

gog.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mit Job - Jobcenter Hedensted/Slutevaluering-Mit Job-FINAL-V1.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKTET "MIT JOB"

Organisatorisk pla-

cering

Projektet har

organisatorisk været placeret i ungeenheden,

der bl.a. huser den

alemrettede uddannelses- og beskæftigelsesindsats og STU til bud for unge med

særlige behov. Ungeenheden er desuden garant for undervisningstilbud udviklet

til unge under 18 år, der har omfattende skolevægring

Samarbejdspartnere

Projektet har som del af designet haft et tæt samarbejde med Specialområdet

Autisme i Region Midtjylland (SAU). SAUs rolle i projektet har været at bistå

med autismefaglig konsulentbistand og undervisning i forbindelse med gennem-

førelse af projektet.

Styregruppe

Til projektet er der knyttet en styregruppe bestående af:

›

Kompetencegruppeleder af Ungeenheden

Lederen af UU-vejledningen

Repræsentanter fra private virksomheder

Konsulent fra SAU, Region Midtjylland.

Styregruppen har afholdt møder hver tredje måned og ad hoc. Projektet fortæl-

ler, at virksomhederne typisk ikke har prioriteret at deltage i møderne.

2.2

Tilgang

Projektets forandringsteori

Projektet har været funderet på en

ressourcetilgang

og fokuseret på at udnytte

de kompetencer den enkelte unge har under overskriften "Alle

unge er lige for-

skellige".

I tråd hermed har projektet lagt stor vægt på, at det ikke er diagno-

sen, der er afgørende for indsatsen, men derimod den enkelte unges ressourcer

og kompetencer: "Målgruppen

er mennesker med kompetencer og så har de au-

tisme"

understreger lederen af Ungeenheden. Omdrejningspunkt for projektet

har således været at

minimere barriererne og understøtte de unges muligheder

med det mål at sikre, at de kan opnå et job og fungere på en arbejdsplads. Der

har i den forbindelse været sat særskilt fokus på at

minimere målgruppens om-

fang af frustration

og på at

øge deres sociale kompetencer,

herunder deres ind-

sigt i omgangs- og kommunikationsformerne mellem mennesker på en arbejds-

plads.

Metodemæssigt har projektet taget udgangspunkt i et TEACCH menneskesyn,

der handler om at anerkende menneskets måde at være på med respekt for

vedkommendes interesser og særpræg

. Projektet har benyttet følgende princip-

per fra

TEACCH:

›

Centrale virkemid-

ler/kernelementer

Nysgerrighed og anerkendelse af den "autistiske kultur"

Visualisering, struktur og regelmæssighed

Social færdighedstræning.

Kilde: Jobcenter Hedensteds ansøgning om midler fra Finanslovens konto 17.59.21.60.

Rum til udsatte på arbejdsmarkedet.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mit Job - Jobcenter Hedensted/Slutevaluering-Mit Job-FINAL-V1.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKTET "MIT JOB"

Et af projektets centrale virkemidler har været, at det anvender

personale med

en pædagogisk uddannelse

og stort kendskab til målgruppen til både at vare-

tage den daglige kommunikation med og støtte til målgruppen, og til at varetage

kommunikationen med jobkonsulenterne og virksomhederne. Den daglige støtte

har både bestået i løbende dialog og støtte til at få hverdagen til at fungere, så

de unge har kunnet påtage sig et job.

Grundlæggende har projektet bestået følgende overordnede aktiviteter i forhold

til de unge, jf. forandringsteorien neden for:

›

Indledende afklaringssamtaler

med det mål at komme til at lære hver en-

kelt bedre at kende og opnå et afsæt for tilrettelæggelsen af det videre for-

løb

Gennemførelse af

socialkompetence udviklingsforløb

Udarbejdelse af jobplaner

Visitation til

virksomhedspraktikforløb

Løbende

pædagogisk støtte og opfølgning

i praktikforløbet.

Aktiviteterne i forhold til den enkelte unge er blevet

tilrettelagt individuelt

med

afsæt i den enkelte unges behov

for kompetenceudvikling og støtte. Det

har vist sig at være helt centralt, da de unge trods fælles diagnose har vist sig

at være meget forskellige.

Forandringsteori

Tabellen neden for viser forandringsteorien bag projektet, og dermed hvordan

projektet fra start havde planlagt, hvordan de ville nå det overordnede mål med

projektet (effekt), hvilke resultater, der skulle gå forud på kort og lang sigt, og

hvilke aktiviteter disse resultater krævede. Forandringsteorien viser ligeledes,

hvilken forandring projektet ønskede at skabe for målgrupperne, og hvordan.

Tabel 2-2 Projektets forandringsteori

Hovedaktiviteter

Resultat på kort sigt

Resultat på lang sigt

Effekter

›

Der er visiteret eg-

nede unge (Rådgi-

verne visiterer)

Tilrettelæggelse af

forløb med afsæt i

den enkelte unge

Gennemførelse af

social kompetence-

udvikling

Udarbejdelse af in-

dividuelle job-pla-

ner

Den unge modtager

pædagogisk støtte

og opfølgning

Den unge påbegyn-

der virksomheds-

praktik

Primære medarbej-

dere superviseres

på månedlig basis

og efter behov

›

Den unge er motiveret

for en forandring

Den unge er mindre

frustreret og stresset

(fast struktur og genta-

gelser sikre det)

Den unge har realisti-

ske forventninger til

sig selv (udgør en stor

del af arbejdet med de

unge)

Den unge har opnået

erfaringer med en for-

udsigelig og stabil

hverdag, herunder en

fordelagtig døgnryt-

mer

Den unge kan inter-

agere kommunikativt

med sine kollegaer

Den unge har opnået

erfaring med at klare

en hverdag med job

›

Den unge kommer i

større omfang uden

for egen bolig

Den unge kan mestre

en virksomhedspraktik

alene med støtte fra

en mentor

Den unge kan fungere

på en arbejdsplads og i

den socialsammen-

hæng som en arbejds-

plads er (ikke nødven-

digvis indgå i det soci-

ale på arbejdspladsen,

men stole på mentor).

Den unge kan mestre

en dagligdag med job

(fleksjob/ordinære ti-

mer) (Støtten efter

§85 nedsættes)

Der er udviklet en me-

tode til at støtte unge

med ASF i en bevæ-

gelse mod arbejds-

markedet.

›

Den unge opnår an-

sættelse på ordinære

vilkår eller i fleksjob

(hvor vedkommende

har været i praktik)

Integration og fast-

holdelse i arbejde

›

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mit Job - Jobcenter Hedensted/Slutevaluering-Mit Job-FINAL-V1.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKTET "MIT JOB"

›

Ugentligt koordine-

ringsmøde på tværs

af projektgruppen

med inddragelse af

interessenter efter

behov

Udvikling og doku-

mentation af me-

tode, herunder

business case og

drejebog

Indbydelse til oplæg

hos KL og i andre

kommuner

›

Den unge er afklaret

om sin arbejdsevne

›

Indsatsen overfor målgruppen forventedes at resultere i, at målgruppen på kort

sigt bliver

motiveret for en forandring samt mindre stresset og frustreret.

Her-

udover forventes det, at målgruppen på kort sigt får

erfaringer med en stabil og

forudsigelige hverdag

og med at

inteagere kommunikativt med kollegaer på en

arbejdsplads.

Endelig er det forventningen, at målgruppen på kort sigt bliver

af-

klaret om deres arbejdsevne.

På lang sigt er det forventningen, at indsatsen i regi af projektet medfører, at

målgruppen i højere omfang kommer

uden for egen bolig

og kan

mestre en dag-

ligdag med job med støtte fra en mentor,

herunder mestre at indgå i den sociale

sammenhæng, som en arbejdsplads er. Dog er det ikke forventningen, at den

unge vil kunne indgå i de sociale sammenhænge på lige vilkår som de øvrige

medarbejdere.

Samlet er det forventningen, at de tilførte kompetencer og øget mestringsevne

på sigt vil betyde, at målgruppen i højere grad

opnår og fastholder ordinær

beskæftigelse.

Status på projektets mål og effekter

I forbindelse med den indledende workshop blev der fastlagt en række konkrete

aktivitets-, resultat- og effektmål. Målene er fastlagt med udgangspunkt i foran-

dringsteorien og udgør projektets forventninger til, i hvilket omfang de planlagte

aktiviteter vil udmønte sig i den ovenfor beskrevne ændrede kompetence-, vi-

dens-, og erkendelsesniveau hos målgruppen på kort sigt og ændret mestrings-

evne og adfærd på længere sigt.

3.1

Status på aktivitetsmålene

Der er fastlagt i alt

10 aktivitetsmål for projektet.

Status på aktivitetsmålene

fremgår af tabellen nedenfor.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mit Job - Jobcenter Hedensted/Slutevaluering-Mit Job-FINAL-V1.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKTET "MIT JOB"

Tabel 3-1

Status på aktivitetsmålene ved slutevalueringen

Kvantitativ

Status ved projekt-

afslutningen

(To er flyttet)

Aktivitetsmål:

A1: Der er visiteret unge til projektet

A2: Der er tilrettelagt individuelle forløb for

de unge

A3: Der er gennemført et socialt kompeten-

cetræningsforløb

A4: Der er udarbejdet individuelle jobplaner

målsætning

A5: De unge har modtaget 6-8 måneders

pædagogisk støtte

A6: De unge er startet i virksomhedspraktik

Det er ikke sket må-

nedligt. Kun fire til

fem gange. Men der

er sket supervision i

forbindelse med del-

A7: Primære medarbejdere er blevet super-

viseret månedligt

12 pr. år

tagelse i kursus og

heldagsmøder med

SAU og i forbindelse

med uddannelse,

sparring ved SAU, au-

tismefokus og leder af

Ungeenheden.

A8: Der er afholdt koordineringsmøde ugent-

ligt

A9: Der er udarbejdet business case, dreje-

bog og beskrivelse af metode

Der er udarbejdet en

business case og en

drejebog, men ikke

en beskrivelse af me-

toden

Projektet er blevet

A10: Projektet er blevet indbudt til oplæg

hos KL og i andre kommuner (ved vellykket

metode)

formidlet på Job

CAMP og HTK har væ-

ret på besøg.

Visitation af 20 bor-

gere til projektet

Projektet havde fra start et mål om et deltagerantal på 20 fordelt over den 2�½

årige perioden.

Dette mål er

opfyldt,

da der har været 20 unge tilknyttet projektet.

Projektmedarbejderne nævner i denne forbindelse, at det ikke har været et pro-

blem at rekruttere et tilstrækkeligt antal. Allerede i slutningen af august 2017

var der 15 unge tilknyttet projektet.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mit Job - Jobcenter Hedensted/Slutevaluering-Mit Job-FINAL-V1.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKTET "MIT JOB"

Alle har fået et indi-

viduelt tilrettelagt

forløb

Alle de 20 unge har fået tilrettelagt et individuelt forløb

i starten af projektet.

Dette aktivitetsmål er

opfyldt.

Ifølge projektet er det

afgørende, at forløbene tilrettelægges individuelt,

idet

målgruppen er meget forskellig. De understreger i denne henseende, at der

ikke

kan udarbejdes en generisk model for indsatsen,

men at det, der er afgørende

er, at der er den

nødvendige tid

til dels at skabe en tillidsfuld relation, dels til

at afdække den unges udfordringer og ressourcer, herunder til at motivere den

unge.

Alle har gennemført

et socialt kompeten-

cetræningsforløb

Alle de 20 unge har gennemført et træningsforløb,

hvor der har været fokus på

de unges sociale kompetencer.

Dette aktivitetsmål er

opfyldt.

Fokus i træningsforløbet har primært været på at afdække den enkelte unges

ressourcer og på at

lære dem basale høflighedsfraser

såsom bl.a., at man skal

sige godmorgen og farvel, når man kommer og går.

Alle har fået udar-

bejdet en individuel

jobplan

18 af de unge har fået udarbejdet en jobplan.

Jobplanen igangsættes i forbin-

delse med visiteringen og opdateres hver tredje måned for de borgere, der er

aktive i projektet.

Når ikke alle 20 har fået en jobplan skyldes det, at det i to tilfælde ikke har givet

mening, da de to pågældende er flyttet.

Snævert betragtet er aktivitetsmålet kun delvis opfyldt, men taget i betragtning,

at alle de unge, hvor det har været relevant, har fået en jobplan er det vurderin-

gen af målet er

opfyldt.

Alle har fået 6-8

måneders pædago-

gisk støtte

Alle de unge har fået mindst 6-8 måneders pædagogisk støtte.

De fleste har fået

et længere forløb,

da det har taget længere tid dels at motivere de unge og gøre

dem klar til at kunne starte i en virksomhedspraktik, dels at finde passende

praktikpladser. Projektet understreger i denne sammenhæng, at de unge har

haft flere udfordringer end forventet, hvorfor det har været nødvendigt at støtte

dem i længere tid. Deres udfordringer har bl.a. bestået i, at de har haft en me-

get

lille tro på egne evner

begrænsede forestillingsevner

sociale kompe-

tencer,

samt haft

svært ved at tage kollektiv trafik.

Det er i denne henseende samtidigt projektets forventninger, at de unge vil

have

brug for støtte i mange år fremover

i form af en fastholdelsesmentor,

hvis de skal kunne fastholde et job. Samtidigt understreges det, at det er

muligt

at flytte de unge, hvis de får

massiv pædagogisk støtte.

Udviklingen sker

over tid og kommer bl.a. til udtryk ved, at de unge bliver villige til at påtage sig

mere og mere arbejde og mere avancerede opgaver, samt ved at de bliver min-

dre rigide i deres opfattelse af, hvad det er de kan og ikke kan.

Projektet fortæller, at det er deres erfaring, at den støtte de unge har brug for

typisk

lægger udover det, en mentor typisk varetager,

idet de unge ofte også

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mit Job - Jobcenter Hedensted/Slutevaluering-Mit Job-FINAL-V1.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKTET "MIT JOB"

har brug for ad hoc hjælp til at mestre opgaver derhjemme. Behovet vurderes

dog ikke at være så stort, at der er brug for en støtte kontaktperson.

Endelig understreger projektet, at der ikke eksisterer en fast form for den pæda-

gogiske støtte, men at det bl.a. handler om at komme tæt på den enkelte unge

og finde ud af, hvordan man bedst spørger ind til relevante forhold. De perso-

ner, der varetager den pædagogiske støtte, fungerer således typisk også som

brobygger mellem den enkelte borger og de øvrige i jobcentret, som skal have

en kontaktflade til borgeren, i forhold til at klæde dem på til, hvordan de bedst

tackler den unge.

Aktivitetsmålet er

opfyldt.

Alle de unge er star-

tet i virksomheds-

praktik

I alt har

12 været i virksomhedspraktik,

heraf nogle i flere praktikker. Seks er

under uddannelse, to er flyttet. Der er imidlertid ingen, der er kommet i ordinær

beskæftigelse, jf. afsnittet om projektets effekt neden for.

Når ikke alle har været i virksomhedspraktik, så skyldes det, at nogle af de unge

i stedet ønskede at tage en uddannelse og få papir på deres kompetencer.

De uddannelser, som de unge er startet på, er typisk ungdomsuddannelser og

her primært STX, HF og Hf-enkeltfag. En er startet i projektet KLAR TIL START,

der er et projekt målrettet unge med Autisme og som i Midtjylland er et samar-

bejde mellem SAU og COOP (FAKTA). Fem af de seks er således på SU.

Dette aktivitetsmål er således kun

delvis opfyldt.

Primære medarbej-

dere er blevet su-

perviseret månedlig

De to primære medarbejdere er

ikke blevet supervisiteret månedlig,

som tænkt

fra start. Konkret har de to projektmedarbejdere modtaget supervision fire til

fem gange, men det er ikke noget, de har manglet, påpeger de. Det skyldes

bl.a., at det har vist sig, at det sparringsbehov, de har haft, i høj grad har drejet

sig om

konkrete forhold og problematikker.

Det behov har de bl.a. fået dækket i

forbindelse med deres deltagelse i Region Midtjyllands kursus om autisme, Au-

tismepilot, og gennem deltagelse i flere heldagsmøder med Autismefokus, der er

Specialområde Autismes (SAUs) konsulentenhed. Begge steder har der således

været mulighed for at tage udgangspunkt i konkrete cases, hvilket har givet

særligt meget.

Dette aktivitetsmål vurderes at være

delvis opfyldt.

Der er afholdt koor-

dineringsmøde

ugentligt

Der har fra start været afholdt løbende koordineringsmøder mellem de to pro-

jektmedarbejdere. Det har ikke været så formelt og sket efter behov, da de går

op og ned ad hinanden i det daglige.

Dette aktivitetsmål er

opfyldt.

Udarbejdelse af

business case, dre-

jebog om metode

beskrivelse

Projektet har

udarbejdet en drejebog,

som indeholder dels den række af

under-

støttende skemaer,

som vejlederen bruger i forbindelse med sin kommunikation

med og træning af borgeren (dagsorden for første møde, aftaleskema, skema til

konkretisering af mål, progressionsmålingsredskab, skema til brug for res-

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mit Job - Jobcenter Hedensted/Slutevaluering-Mit Job-FINAL-V1.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKTET "MIT JOB"

source- og motivationsundersøgelse, oversigt over temaer til socialfærdigheds-

træning), dels en række konkrete

hjælpe-/støttemidler

til vejlederen i form af

bl.a. spørgeguide til brug for motivationsundersøgelse og eksempler på, hvordan

der stilles spørgsmål til personer med autisme. Drejebogen har således mere ka-

rakter af en samling af inspirationsmateriale, end en egentlig drejebog for, hvor-

dan et kvalificeringsforløb for unge med autisme skrues sammen. Det hænger

bl.a. sammen med, at der ikke findes en 100 procent generisk model for et så-

dant forløb.

Selvom det ikke er muligt at beskrive en generisk model for et kvalificeringsfor-

løb for denne gruppe, vil drejebogen med fordel kunne udbygges med en nær-

mere beskrivelse af de centrale elementer af forløbet og en række gode råd til

tilgange, samt konkrete cases. Som den foreligger nu, er det ikke vurderingen,

at andre jobcentre, som ønsker at igangsætte et lignende forløb for målgruppen,

umiddelbart vil tage afsæt i den og stå oven på de værdifulde læringer, der er

gjort i projektet i forhold til tilgangen til målgruppen og indholdet af forløbet. I

og med, at et af de centrale mål med projektet var at udvikle en metode til den

målgruppe af unge, som har været i fokus i dette projekt, lever drejebogen ikke

op hertil.

Ud over drejebogen, har projektet gennemført en økonomisk konsekvensbereg-

ning af projektet på basis af den Socialøkonomiske investeringsmodel, SØM, jf.

afsnittet om projektets effekt neden for.

Dette aktivitetsmål er dermed kun delvis

opfyldt.

Projektet er blevet

indbudt til oplæg

hos KL og i andre

kommuner

I ansøgningen skriver projektet:

"Projektet

vil til formålet udarbejde en business case, drejebog og beskrivelse,

ligesom det ved vellykket metode vil indbyde til oplæg hos KL og i andre kom-

muner mv."

Projektet har fortalt om projektet på KLs Job CAMP, som del af temaet "Sam-

menhængende ungeindsats" og haft besøg af Høje Taastrup Kommune, som var

interesseret i at opnå viden om indsatsen overfor målgruppen.

Formidlingsindsatsen har imidlertid endnu ikke været helt så massiv, som der

var lagt op til i ansøgningen, hvorfor det vurderes, at dette aktivitetsmål kun er

delvis opfyldt.

Dette aktivitetsmål er delvis

opfyldt.

3.2

Status på resultatmålene på kort sigt

Der er fastsat i alt 7 resultatmål på kortsigt. Vurderingerne af målopfyldelses-

graden er sket kvalitativ og som led i interview med projektlederen og projekt-

medarbejderne. Der er således tale om projektets egne vurderinger. Resulta-

terne fremgår af tabellen neden for.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mit Job - Jobcenter Hedensted/Slutevaluering-Mit Job-FINAL-V1.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKTET "MIT JOB"

Tabel 3-2 Status på resultatmålene på kort sigt

Resultatmål

–

kort sigt:

Kvantitativ

målsætning

Status ved

slutevaluering

marts 2019

B1: Andel af de unge, der er motiveret for en forandring

B2: Andel af de unge, der er mindre frustreret

B3: Andel af de unge, der har realistiske forventninger

til sig selv

B4: Andel af de unge, der oplever, at dagligdagen er for-

udsigelig

B5: Andel af de unge, der oplever at dagligdagen er sta-

bil

B6: Andel af de unge, der kan forstå og håndtere kom-

munikation med deres kollegaer

B7: Andel af de unge, der er afklarede om deres ar-

bejdsevne

70 %

80 %

60 %

90 %

60 %

65 %

80%

40%

90%.

50%

80-85%

40 %

Andel af de unge,

der er motiveret for

en forandring

–

70%

Det har været centralt i indsatsen at sikre, at alle deltagerne blev

motiveret for

en forandring.

Det er i denne henseende projektmedarbejdernes vurdering, at

hovedparten af deltagerne i større eller mindre grad har været motiveret for en

forandring. Projektmedarbejderne fortæller, at de fleste

higer efter normaliteten,

men de besidder som hovedregel ikke evnen til at planlægge og efterfølgende

udføre det planlagte. Så motivationen for en forandring kan godt være tilstede,

men de kan have

svært ved at gennemføre selve forandringsprocessen

og kan

have en anden opfattelse af forandring end andre. Projektmedarbejderne påpe-

ger i forlængelse heraf, at de unges billede af, hvad der er et godt liv, samtidigt

ikke nødvendigvis er det samme, som vi andre opfatter som et godt liv. Det at

de er motiveret for en forandring, er således heller ikke nødvendigvis ensbety-

dende med, at de er motiveret for at slippe de gøremål, der fylder i deres liv i

dag og som de ser som væsentlige. Så på den ene side er de motiveret for en

forandring og for at få en "normal" tilværelse, men på den anden side kan de

samtidigt

have svært ved at forstå, at de ikke kan gøre de samme ting som før.

Projektmedarbejderne eksemplificerer dette ved at fortælle om en af deltagerne,

som valgte at gå hjem, da vedkommende kom for sent til bussen, for så ville

han hjem og gå videre med sit sædvanlige dagsprogram.

Dette resultatmål er

delvis opfyldt.

Andel af de unge,

der er mindre fru-

strere

–

80%

Det har desuden været et centralt mål med indsatsen at sikre, at de unge blev

mindre frustrerede og stressede. Det er projektmedarbejdernes klare vurdering,

at langt de fleste af de unge er blevet mindre frustrerede i projektperioden. Det

er bl.a. lykkes ved, at projektmedarbejderne har

fået de unge til at reflektere

over deres situation

og hvorfor de i konkrete situationer handler som de gør,

samt over hvordan de vil lykkes med at komme videre. Det har givet de unge et

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mit Job - Jobcenter Hedensted/Slutevaluering-Mit Job-FINAL-V1.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKTET "MIT JOB"

bedre billede af dem selv, og dermed også mere ro. Men det har krævet tid og

opbygning af tillid at komme dertil. Før de startede i projektet, oplevede de

unge typisk et system, der ikke tilgodeså dem og deres behov, hvilket gav gro-

bund for frustrationer, fortæller projektmedarbejderne. Frustrationer som pro-

jektet har skullet forholde sig til i starten, men som de er lykkes med at redu-

cere i projektperioden.

Dette resultatmål er

opfyldt.

Andel unge der har

realistiske forvent-

ninger til sig selv

–

60%

Projektmedarbejderne fortæller, at

de unges forventninger til dem selv, som ho-

vedregel ikke er realistiske,

hvilket i nogen grad hænger sammen med, at de ty-

pisk ikke har nogen forestillingsevne. Samtidigt er det meget forskelligt, hvilke

forventninger, de har til sig selv. Sat på spidsen, så er der nogle, som ingen for-

ventninger har til sig selv, men som kan noget, mens der omvendt er andre, der

tror, de kan en hel masse, men ikke kan så meget, fortæller de to projektmed-

arbejdere. Eksempelvis har nogle af de unge nogle relativt urealistiske forvent-

ninger til, hvad de kan lære, og har samtidig svært ved at forholde sig til at det,

man skal øge sine kompetencer indenfor, skal være jobrelateret og at jobbet

skal være det primær mål.

Projektet har arbejdet målrettet på at

gøre de unges forventninger mere realisti-

ske,

men grundet deres manglende forestillingsevne og konkrete erfaringer med

at være i et job, er det noget af det, der har vist sig sværest at ændre på. De

skal typisk først ud i praksis og afprøve, hvad det er de kan og hvad det er, de

skal have hjælp til, før både de selv og projektmedarbejderne kan se, om deres

forventninger til sig selv er realistiske eller ej.

Dette resultatmål er

delvis opfyldt.

Andel af de unge,

der oplever, at dag-

ligdagen er forudsi-

gelig

–

90 %

De er projektmedarbejdernes vurdering, at langt

de fleste af de unge oplever, at

deres dagligdag er forudsigelig.

Projektet er blevet en del af deres af deres

struktur. Forudsigeligheden er størst de dage, hvor de unge enten skal mødes

med projektmedarbejderne eller de skal i praktik eller deltage i aktiviteter på

enten Daugaard

eller Gudenåkollegiet

Projektet har som et forsøg gjort brug af it-redskabet "Show My Day", som er

udviklet til borgere med autisme, med det mål at understøtte, at deltagernes

dagligdag blev mere forudsigelig. Projektet har dog valgt at opsige abonnemen-

tet igen, da det har vist sig, at deltagerne i projektet er bedre fungerende end

dem, der er målgruppen for værktøjet.

Dette resultatmål vurderes at være

opfyldt.

Andel af de unge,

der oplever at dag-

ligdagen er stabil

–

90 %

Projektet understreger, at det er meget svært at vurdere om deltagernes daglig-

dag er blevet mere stabil, idet det ikke er muligt at graduere stabil i forhold til

denne målgruppe. Selvom dagligdagen er blevet mere forudsigeligt, er den ikke

Daugaard er Ungeenhedens undervisningstilbud for unge med særlige behov. Jf.

Gudenåkollegiet er et bo- og beskæftigelsestilbud for autister, som hører under SAU.

https://jobcenter.hedensted.dk/borger/ungeenheden-15-30-aar/ungeenheden-daugaard

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mit Job - Jobcenter Hedensted/Slutevaluering-Mit Job-FINAL-V1.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKTET "MIT JOB"

nødvendigvis blevet hverken mere eller mindre stabil. Det er dog projektmedar-

bejdernes umiddelbare indtryk, at halvdelen af deltagernes dagligdag er blevet

mere stabil.

Dette resultatmål

er delvis opfyldt.

Andel af de unge,

der kan forstå og

håndtere kommuni-

kation med deres

kollegaer

–

60 %

Det har været et kerneelement i indsatsen at lære de unge at

forstå og håndtere

kommunikation med deres kollegaer.

De unge kan alle ifølge projektmedarbej-

derne være høflige til husbehov, men i forbindelse med projektet er det vurde-

ringen, at de har

rykket sig rigtigt meget i forhold til at kunne mestre de mest

almindelige omgangsformer

på en arbejdsplads såsom bl.a. at hilse, når man

kommer om morgenen og svare, når man bliver spurgt. Projektmedarbejderne

giver udtryk for, at de er overrasket over, hvor meget de har lært og også sam-

tidigt kan mestre. Det er flere end forventet, der har udviklet sig på dette felt.

Dette resultatmål er

opfyldt.

Andel af unge, der

er afklarede om de-

res arbejdsevne

–

60 %

Der er derimod

færre end forventet, der er afklarede om deres arbejdsevne.

Det

er et af de områder, som har det vist sig sværere end forventet at rykke de

unge på. Det hænger bl.a. sammen med, at de unge typisk

ikke har realistiske

forventninger til sig selv

og samtidigt heller

ikke nogen forestillingsevne

om,

hvordan det er at være i et konkret job. Det har derfor taget forholdsvis lang tid

at finde egnede praktikpladser, hvor de har kunnet få deres arbejdsevne afkla-

ret, herunder praktikpladser, som de unge er

trygge ved.

Det er projektets vur-

dering, at

12 ugers praktik ikke er nok

til at afklare denne målgruppe. Det kræ-

ver mellem

20 og 48 uger

og samtidigt praktiksteder, som kan se de særlige ev-

ner, som de unge har. Herudover kræver det, at det er den samme gruppe af

personer i Jobcentret, som har kontakt med dem i løbet af deres praktikperiode.

Dette resultatmål er

ikke opfyldt.

3.3

Status på aktivitetsmålene på lang sigt

Der er fastlagt 5 resultatmål på lang sigt, jf. tabellen neden for.

Tabel 3-3

Status på resultatmålene på lang sigt

Kvantitativ

målsætning

Resultatmål på lang sigt:

C1: Andel unge, der i større omfang kommer uden for

egen bolig

C2: Andel unge, der kan mestre en virksomhedspraktik

alene med støtte fra en vejleder

C3: Andel unge, der kan fungere på en arbejdsplads i

den sociale sammenhæng det er

C4: Andel unge, der i højere grad kan mestre en hver-

dag med job

80 %

60 %

80 %

75 %

Status ved

slutevaluering

Marts 2019

100%

60%

80%

85%

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mit Job - Jobcenter Hedensted/Slutevaluering-Mit Job-FINAL-V1.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKTET "MIT JOB"

C5: Andel af de virksomheder, hvor deltagerne har været

i praktik, som vurderer progression for deltagerne i rela-

tion til arbejdsmarkedet

70%

100 %

Vurderingerne af målopfyldelsesgraden er i tråd med vurderingen af de øvrige

mål kvalitative og et udtryk for projektets egne vurderinger.

Andel unge, der i

større omfang kom-

mer uden for egen

bolig

–

80 %

Projektet har haft et mål om, at hovedparten af de unge i løbet af projektperio-

den skulle blive

bedre til at komme uden for egen bolig.

I forbindelse med slut-

evalueringen er det projektets vurdering, at alle de unge, som har deltaget i

projektet, i større omfang kommer uden for deres bolig og er blevet bedre til at

begå sig end før de deltog i projektet.

Dette resultatmål er

opfyldt.

Andel unge, der kan

mestre en virksom-

hedspraktik alene

med støtte fra en

specialvejleder

–

Når de unge først er kommet godt i gang og er blevet

trygge ved arbejdspladsen

opgaverne er blevet genkendelige,

så vurderer projektet, at ca. 60 procent af

deltagerne kan mestre en virksomhedspraktik alene med hjælp fra en fast kon-

taktperson på virksomheden. Den fast kontaktperson er til gengæld meget vig-

tigt, da de er afhængig af at have en, som kan fortælle dem, hvad de skal gøre,

hvis de går i stå

eller bliver usikker på beskeder fra andre eller på hvordan de

skal forholde sig til invitationer til sociale aktiviteter på arbejdspladsen.

Dette resultatmål

er opfyldt

Andel unge, der kan

fungere på en ar-

bejdsplads i den so-

ciale sammenhæng,

som en arbejds-

plads er

–

75 %

Det er projektets vurdering, at hovedparten af de unge, svarende til ca. 80 pro-

cent, vil kunne fungere på en arbejdsplads i den sociale sammenhæng som en

arbejdsplads er. Det er noget af det, der er sat særskilt fokus på i forbindelse

med projektet. I løbet er projektperioden er de unge således blevet mere bevid-

ste om deres udfordringer i forhold til det at være på en arbejdsplads, samtidigt

med at de har lært de mest basale omgangsformer. De kan således i dag godt

fungere arbejdspladsen og leve op til de mest basale sociale krav, men kan fort-

sat som hovedregel

ikke indgå på lige fod i de sociale sammenhænge.

Dette resultatmål

er opfyldt.

Andel unge, der i

højere grad kan me-

stre en hverdag

med job

–

75 %

Det er vurderingen, at

hovedparten af de unge i dag vil kunne mestre en hver-

dag med job

i form af et fleksjob og givet at de har en fast kontaktperson på

virksomheden og fortsat har deres vejleder, som de kan kontakte, hvis der

skulle opstå behov herfor.

Dette resultatmål

er opfyldt.

Andel af virksom-

hederne, der vurde-

rer progression for

deltagerne i relation

til arbejdsmarkedet

–

70 %

Alle de virksomheder, der har haft nogle af de unge i praktik, har ifølge projekt-

medarbejderne, set fremskridt hos de unge. Der hvor de har

rykket sig er i for-

hold til evnen til at være social,

og evnen til at

udføre opgaver,

samt i forhold til

evnen til overskue ting. Virksomhederne er som hovedregel glade for de unge

og kan se en kompetence i den detaljefokus, som mange af de unge med ASF

har. Projektmedarbejderne fortæller i denne sammenhæng, at det har været

vigtigt ikke at tale de unge op på forhånd.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mit Job - Jobcenter Hedensted/Slutevaluering-Mit Job-FINAL-V1.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKTET "MIT JOB"

Dette resultatmål

er opfyldt.

3.4

Status på effektmålet

Projektet har haft som overordnet mål, at halvdelen af de 20 unge opnår ansæt-

telse på ordinære vilkår eller under bestemmelserne for fleksjob. I forbindelse

med slutevalueringen kan det konstateres, at der ved udgangen af projektperio-

den ikke er nogen af deltagerne, der er kommet i ordinær beskæftigelse eller i

fleksjob. Ved afslutningstidspunktet så beskæftigelsesstatus ud på følgende

måde:

›

12 har været i virksomhedspraktik

6 i uddannelse

2 er flyttet.

Målopfyldelsesprocenten er således nul. Men det skal fremhæves, at seks er

kommet i uddannelse. Som beskrevet ovenfor så er de unge typisk startet på

ungdomsuddannelser og her primært på STX, HF og Hf-enkeltfag. En er startet i

projektet KLAR TIL START, der er et projekt målrettet unge med Autisme og

som i Midtjylland er et samarbejde mellem SAU og COOP (FAKTA). Fem af de

seks er således på SU og dermed selvforsørgende. Sagt med andre ord er 25

procent af deltagerne blevet selvforsørgende, hvilket vurderes, som værende en

succes.

Tabel 3-4 Status på resultatmålene på lang sigt

Målsætning

for projekt-

Effektmål:

perioden

Status sep-

tember 2018

D1: Antal unge, der opnår ansættelse på ordinære vil-

kår eller under bestemmelserne for fleksjob

50%

0 ud af de 20

Projektet fortæller, at mange af de unge på den korte bane har været mere mo-

tiveret for at tage en uddannelse end et arbejde, herunder for at opnå papir på

deres kvalifikationer. Samtidigt fortæller projektet, at det har været svært at få

de svageste blandt deltagerne til at forholde sig til det at komme i job, og til

hvad det er de gerne vil arbejde med på den længere bane. Deres manglende

forestillingsevne og relative urealistiske forventninger til egne evner har betydet,

at det har taget længere tid at afklare de unge end forventet, hvilket har bety-

det, at det ikke er lykkes at bringe dem i ordinær beskæftigelse i projektperio-

den.

Der skulle i henhold til ansøgningen have været gennemført

løbende progres-

sionsmålinger

af dels de unges beskæftigelsesgrad og af de unges progression

i henhold til den pædagogiske metode. Der har løbende været ført oversigter

over de unges status i projektet, men projektet har i løbet af projektperioden

opgivet at bruge færdighedsmålingerne,

da det ikke gav mening i forhold til mål-

gruppen.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mit Job - Jobcenter Hedensted/Slutevaluering-Mit Job-FINAL-V1.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKTET "MIT JOB"

Projektet har som afslutning fået gennemført økonomisk konsekvensberegning

af projektet ved brug af Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM)

, der

er udarbejdet af Socialstyrelsen til brug for beregning af de samlede nettoresul-

tater for det offentlige ved en social indsats. Beregningen viser, at projektet for-

ventes at give en nettogevinst på ca. 150.000 kr. pr deltager i perioden 2016 til

2024. Beregningen er baseret på følgende beregningsforudsætninger:

›

Den samlede indsats koster 1.922.007 kr.

Der har deltaget 21 personer

En succesrate på 0,33 (Har oplevet en stigning på 33 % i beskæftigelses-

graden i forhold til det foregående år).

De forudsætninger, der er lagt ind i modellen, er således lidt mere optimistiske

end de realiserede. Det gælder især succesraten, som reelt har været 0, idet det

ikke er lykkes at bringe nogen af deltagerne i beskæftigelse i projektperioden.

Projektets erfaringer og læringer

Projektet har gjort en række læringer og erfaringer i projektperioden. Erfarin-

gerne og læringerne er kategoriseret under nedenstående fire hovedoverskrifter,

som er udfoldet i bullet form i afsnit 4.1 - 4.3.

›

4.1

›

Målgruppen

Samarbejdet med SAU

Samarbejdet med virksomhederne

Dokumentation af metode

Målgruppen

Deltagerne er alle

normaltbegavede

og har kunnet gennemføre en alminde-

lig folkeskole, men de

mangler de basale sociale kompetencer

og har især

svært ved socialt samspil og social kommunikation, samt ved at forstå soci-

ale normer. Det betyder bl.a., at de har svært ved at interagere socialt med

kollegaer på en arbejdsplads og ved at deltage i netværksgrupper og/eller

grupper i almindelighed. De har typisk samtidigt

urealistiske forventninger

til egne kompetencer,

men higer efter normaliteten, om end de kan have

meget svært ved at forstå, at det betyder, at de skal give slip på den hver-

dag og de gøremål, de har i dag. Erfaringen er, at der skal bruges forholds-

mæssigt lang tid på at motivere dem og at mange har mange ting med i

bagagen, som det er vigtigt at tage højde for og/eller have indsigt i.

›

I forhold til målgruppens higen efter normalitet, er det projektets erfarin-

ger, at de unge i første omgang

i højere grad har higet efter at få en ud-

dannelse end at få et job.

Det har bl.a. været vigtigt for dem at få papir på

deres kompetencer.

Jf.

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/socialstyrelsens-viden/som/omkost-

ningsmodel

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mit Job - Jobcenter Hedensted/Slutevaluering-Mit Job-FINAL-V1.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKTET "MIT JOB"

›

Det er desuden projektets erfaring, at målgruppen trods ens grundlæg-

gende diagnose og ens grundlæggende barrierer, samtidigt er

meget for-

skellige

både hvad angår kompetencer, syn på egne evner og motivation.

Det har bl.a. betydet, at det har taget lang tid at afdække de unges kompe-

tencer og arbejdsevne og finde frem til den enkelte unges reelle kompeten-

cer og kompensationsbehov. Generelt har projektmedarbejderne været

overrasket over, hvor udfordret gruppen har været,

og hvor svært det har

været for dem at forholde sig til et job og til de krav, det stiller til en, her-

under hvor svært det har været for dem at danne relationer og kommuni-

kere med andre.

›

Projektet har i tilknytning hertil gjort den erfaring, at afdækningen af de un-

ges kompetencer og arbejdsevne typisk først sker, når de er i praktik, idet

de ikke har kunnet forholde sig til det at være i arbejde, før de var det. Det

skyldes bl.a., at de

mangler forestillingsevne

og evnen til at vurdere egne

kompetencer i forhold til en konkret funktion/stilling. Det betyder også, at

det har været svært at afstemme forventningerne med virksomhederne på

forhånd, hvorfor den løbende opfølgning har været afgørende.

›

Det er projektets konklusion, at det på den ene side er meget vigtigt, at der

i starten bruges den nødvendige

tid

til at opbygge en

tæt relation

til de

unge og til at lære dem godt at kende og sikre, at de

føler sig trygge

inden

der tales uddannelse og job. På den anden side er det samtidigt

nødvendigt

at stille krav

til dem og få dem til at forstå, at normalitet indebærer, at de

skal i job, hvilket igen betyder, at der kan være ting, som de plejer at gøre,

som de må opgive. Det er i denne henseende projektmedarbejdernes ople-

velse, at der er nogle af de unge, som

gemmer sig bag deres diagnose

som er særlig svære at motivere. Det er dog også projektmedarbejdernes

erfaringer, at det er

muligt at rykke de unge, hvis de får massiv pædago-

gisk støtte.

Flere har haft den tilgang, at "bare lige skulle være færdige med

det, de var i gang med", så ville de gerne i job eller uddannelse. Men i før-

ste omgang så fyldte det de, vurderede som vigtigst, meget.

›

Hvad angår den massive pædagogiske støtte, så handler det ifølge projek-

tet om at sætte fokus på at gøre de unge så

livsduelige

som muligt. Den

pædagogiske støtte udgør dermed en mellemting mellem en mentorfunk-

tion og støttekontaktperson, idet de unge i denne målgruppe både har be-

hov for ad hoc støtte i forhold til at kunne mestre en hverdag med job og

samtidigt behov for støtte til at komme i job/uddannelse og i forhold til at

fastholde jobbet/uddannelsen. For denne målgruppe er det i denne hen-

seende vigtigt, at det er de

samme personer, som varetager de forskellige

støttefunktioner rundt om personen,

og at det er personer, som den unge

kender og er tryg ved, og som kender de behov og udfordringer, som den

unge har. Det er i denne henseende projektets erfaring, at det er vigtigt, at

de medarbejdere, der er rundt om målgruppen skal

mestre at kunne tale

med personer med autisme.

Endelig er det projektets konklusion, at de unge, der har gået på Gudenå

kollegiet har haft stor gavn af at

gå sammen med ligesindede

og være et

sted, hvor der var specialiseret personale, som har kunnet skubbe til dem

hver dag.

Denne mulighed har projektmedarbejderne ikke haft, da de ikke

›

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mit Job - Jobcenter Hedensted/Slutevaluering-Mit Job-FINAL-V1.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKTET "MIT JOB"

har haft samme tætte daglige kontakt med dem, som tilfældet har været på

Gudenå kollegiet. På Gudenå kollegiet har de unge desuden haft mulighed

for at

knytte relationer til ligesindede,

noget de typisk ikke har haft mulig-

hed for i de folkeskoler, hvor de har gået.

4.2

›

Samarbejdet med SAU

Projektmedarbejderne har både deltaget i Region Midtjyllands kursus om

autisme, Autismepilot og i heldagsmøder med konsulentenheden Fokus,

samt modtaget fire til fem gange supervision. Her i slutningen af projektpe-

rioden har projektet desuden intensiveret samarbejdet med Gudenåkolle-

giet i Tørning, der er SAUs bo- og beskæftigelsestilbud for unge med au-

tisme, med det mål at trække på deres specialiserede viden om gruppen og

deres tilbud om psykoedukation.

›

Projektmedarbejderne

roser samarbejdet

med SAU meget, og giver udtryk

for, at

læringen er gået begge veje.

Projektets medarbejdere har fået større

viden om autisme, mens medarbejderne hos SAU har fået større viden om,

den gruppe af unge med autisme, som er i jobcentrets målgruppe, herunder

de krav der stilles til denne målgruppe i jobcentreregi.

4.3

›

Samarbejdet med virksomhederne

Projektet har oplevet, at virksomhederne ofte har et

stereotypt syn på per-

soner med autisme.

Et syn som bl.a. ifølge projektmedarbejderne er blevet

understøttet af DR´s udsendelse om personer med autisme ("De skjulte ta-

lenter"). En virksomhed har således sagt: "Jeg

vil gerne have en, der er li-

gesom hende i NOVO".

Det kræver således en selvstændig og målrettet ind-

sats at få virksomhederne til at se det enkelte menneske og ikke kun diag-

nosen. Projektets erfaringer er i denne sammenhæng, at de skal blive

endnu

bedre til at klæde virksomhederne på,

idet de har erfaret, at virk-

somhederne og borgerne ikke altid er så gode til at tale sammen i selve

praktikforløbet. Samtidigt er det erfaringen, at det er vigtigt ikke at over-

sælge de unge.

›

Projektet har generelt haft

svært ved at finde egnede praktikker

til de unge,

hvilket har været et problem, idet de unge dermed ofte ender i en ventepo-

sition. Problemet er typisk, at virksomhederne har så travlt, at de har svært

ved at kunne rumme at tage borgere med særlige behov i virksomheds-

praktik. Derfor har projektet også været nødsaget til at afprøve de unge i

praksisforløb på ungeenhedens eget uddannelsessted for unge med særlige

behov, Daugård.

›

Projektet giver dog samtidigt udtryk for, at de har haft et

fremragende

samarbejde

med de virksomheder, der har været involveret i projektet.

Samarbejdet beskrives som helt ekstraordinært. Virksomhederne er således

gået relativ langt i forhold til at hjælpe med afdækningen af de unges res-

sourcer og arbejdsevne. Virksomhederne har bl.a. købt en cykel til en af de

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mit Job - Jobcenter Hedensted/Slutevaluering-Mit Job-FINAL-V1.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKTET "MIT JOB"

unge, købt materialer og lavet særlige arbejdsopgaver, så projektet har

kunnet prøve de unge af.

4.4

Dokumentation af metode og udarbejdelse af

business case og drejebog

Projektet har, som nævnt ovenfor,

udarbejdet en drejebog,

som indeholder

dels en række

understøttende materialer,

som vejlederen kan bruge i for-

bindelse med sin kommunikation med og træning af borgeren, dels en

række konkrete

hjælpe-/støttemidler

til vejlederen i form af bl.a. spørge-

guide til brug for motivationsundersøgelse og eksempler på, hvordan der

stilles spørgsmål til personer med autisme.

›

Drejebogen er udarbejdet med og brugt sammen med borgerne og har pri-

mært karakter af understøttende inspirationsmateriale til brug i dialogen

med og motivationen af borgere med autisme. Der er således ikke tale om

en drejebog for, hvordan et afklarings- og motivationsforløb med fordel kan

skrues sammen, hvilket til dels hænger sammen med, at det ikke er muligt

at beskrive en generisk model for målgruppen.

Ud over drejebogen, har projektet gennemført en økonomisk konsekvens-

beregning af projektet på basis af den Socialøkonomiske investeringsmodel,

SØM, som viser, at projektet under de givne beregningsforudsætninger for-

ventes at give en nettogevinst på ca. 150.000 kr. pr deltager i perioden

2016 til 2024.

›

Forankring

Projektet har forankret de erfaringer, de har gjort i projektperioden, i projektet

SKUB - Styrkelse af Kompetencer, Udvikling og Bevidsthed. Projektet er bl.a.

tænkt som et modningsår i forhold til at lære unge mellem 15 og 25 år med ud-

viklingsforstyrrelser som ADHD, ADD, Aspergers Syndrom, Autisme mv. sociale

færdigheder og livsmestring mere generelt. Målet med projektet er at gøre de

unge parat til at kunne påbegynde og gennemføre uddannelse og/eller opnå or-

dinær beskæftigelse og samtidigt selv kunne mestre et liv med job og/uddan-

nelse.

I forbindelse med projektet gør medarbejderne bl.a. brug af rollespil og lærer de

unge at tale efter tur. Projektet indeholder desuden

›

Træning i dansk, matematik, engelsk og samfundsfag med mulighed for at

tage afgangsprøve i et eller flere fag.

Træning af studiefærdigheder

Træning i brugen af hjælpemidler - herunder IT-hjælpemidler

Træning af sociale kompetencer

Jf.

https://jobcenter.hedensted.dk/media/5726670/BESKRIVELSE-AF-UNGEENHEDEN-I-

HEDENSTED-KOMMUNE-20190101-.pdf

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mit Job - Jobcenter Hedensted/Slutevaluering-Mit Job-FINAL-V1.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKTET "MIT JOB"

›

Træning til at kunne påbegynde og gennemføre videre uddannelse

Den unge skal gennem projektet opnå erkendelse af egne ressourcer og be-

grænsninger og herigennem opnå faglige og sociale kompetencer i forhold til at

kunne påbegynde og gennem uddannelse med eventuel støtte. Den unge bliver

desuden i projektet klar til at kunne træffe beslutninger om sin fremtid og sam-

men med SKUB lave en plan for, hvordan vedkommende kommer videre, og

hvilken støtte der er behov for

Mål

Konklusion

Projektet har haft som mål at

udvikle en metode

til en gruppering af unge med

ASF, hvor udfordringen er, at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer et til-

bud. Fokus har i denne henseende været på unge, der skiller sig ud ved at være

intellektuelt velbegavede, men om har særligt svært ved at indgå i sociale sam-

menhænge med andre, samt andre udfordringer med de eksekutive funktioner.

Det har desuden været projektets mål, at halvdelen af de forventede 20 delta-

gerne

opnår ansættelse på ordinære vilkår eller i fleksjob

i den virksomhed, hvor

de har været i praktik. Midlerne har bl.a. bestået i massiv pædagogisk støtte og

tværfagligt samarbejde og vidensdeling mellem jobcentrets ungeenhed, Special-

området Autisme Region Midtjylland (SAU) og de lokale virksomheder.

Resultater og effekt

Projektet har opnået erfaringer med

at udvikle en metode

til at gøre målgruppen

parat til at kunne påbegynde og gennemføre uddannelse og/eller opnå ordinær

beskæftigelse og forankret erfaringerne i et nyt tilbud til en lidt bredere mål-

gruppe med samme type udfordringer, som den målgruppe, der har været i fo-

kus i dette projekt. Det er i denne henseende særligt erfaringerne med at

modne de unges sociale færdigheder og mestring af et liv med uddannelse

og/eller job, som projektet har forankret, herunder erfaringerne med at give de

unge massiv pædagogiske støtte.

Det skal dog understreges, at det baseret på de foreliggende resultater ikke er

muligt at sige noget om, hvorvidt metoden virker i forhold til at bringe målgrup-

pen i ordinær beskæftigelse.

I forbindelse med udviklingen af metoden har projektet gjort en

række værdi-

fulde erfaringer

med tilgangen til og håndteringen af de unge. Erfaringerne har

projektet brugt til løbende at tilpasse projektet og metoden.

Projektet har bl.a. gjort den erfaring, at det ikke er muligt at udvikle en generisk

model for tilgangen til målgruppen, idet de er meget

forskellige både hvad angår

motivation, kompetencer og ikke mindst syn på egne evner og muligheder.

Det

har bl.a. betydet, at det har taget lang tid at afdække de unges kompetencer og

arbejdsevne og finde frem til den enkelte unges reelle kompetencer og kompen-

sationsbehov. Læringen her har været, at det er vigtigt, at tilgangen til de en-

kelte er individuel og at der bruges den nødvendige tid til at opbygge tillid og af-

dække den unges afsæt og behov for støtte. Projektet har samtidigt lært, at de

Jf.

https://jobcenter.hedensted.dk/media/5726670/BESKRIVELSE-AF-UNGEENHEDEN-I-

HEDENSTED-KOMMUNE-20190101-.pdf

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mit Job - Jobcenter Hedensted/Slutevaluering-Mit Job-FINAL-V1.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJEKTET "MIT JOB"

unge

generelt

har haft besvær med

forestillingsevne, socialt samspil og kommu-

nikationsevne,

og det har været de udfordringer, som projektet især har adres-

seret. Det er også de udfordringer, som er taget med ind i det nye projekt

–

SKUB.

Projektet har gang på gang understreget, at en af de vigtigste læringer, de har

gjort er, hvad

forudsigelighed

er for denne målgruppe, herunder at målgruppen

ikke kan arbejde med mål, der er alt for konkrete,

idet de bliver forstyrret, hvis

der sker noget andet og samtidigt typisk ikke kan forholde sig til noget, som de

ikke ved hvad er og/eller indebærer. Det er nok for dem at vide, at de skal

møde et sted mellem kl. 10 og 12 og så lade dem stille og roligt vokse med de

opgaver de får. Det at der ikke kan arbejdes med mål der er alt for konkrete og

med mål om at afprøve konkrete jobfunktioner og/eller job har imidlertid også

gjort vejen til job længere end forventet.

Projektet har i sammenhæng hermed gjort den erfaring, at de unge typisk i før-

ste omgang er

mere motiverede for at tage en uddannelse end et job,

hvilket af-

spejler sig i realiseringen af projektets effektmål. Det er således ikke lykkes at

bring nogle af de 20 deltagere i hverken ordinær ansættelse eller i fleksjob. Til

gengæld er det lykkes at bringe seks personer i uddannelse, hvoraf der for de

fem unges vedkommende er tale om ordinære ungdomsuddannelser. Det var

forventningen ved midtvejsevalueringen, at det ville lykkes at bringe flere i ordi-

nær beskæftigelse, men det har ikke vist sig muligt. Projektet refleksion her er,

at de 20 deltagere dels har været svagere end forventet, dels at det de, som

nævnt, har været mere interesseret i uddannelse end i job. Projektet er dog af

den opfattelse, at en del af de unge vil kunne komme i job og fastholdes i et job

på den lange bane, hvis de har en mentor på arbejdspladsen, som forstår deres

udfordringer og behov og samtidigt har en livslinje til personer, som de er

trygge ved i jobcentret.

Det er evaluators vurdering, at projektet har gjort nogle vigtige erfaringer i for-

bindelse med projektet i forhold til, hvordan jobcentrene kan tilgå og bringe

unge med ASF tættere på arbejdsmarkedet, herunder centrale erfaringer med

hvordan der samarbejdes internt i jobcentret og med virksomhederne om mål-

gruppen. Det er desuden evaluators, at det er meget positivt, at disse erfaringer

er blevet forankret i projektet SKUB.

Selvom det ikke er muligt at beskrive en generisk model for et kvalificeringsfor-

løb for denne gruppe, er det evaluators vurdering, at drejebogen med fordel

kunne udbygges med en nærmere beskrivelse af de centrale elementer af forlø-

bet og en række gode råd til tilgange, samt konkrete cases. Som den foreligger

nu, er det ikke umiddelbart muligt for andre jobcentre, som ønsker at igang-

sætte et lignende forløb for målgruppen, at tage afsæt i den og stå oven på de

værdifulde læringer, der er gjort i projektet i forhold til tilgangen til målgruppen

og indholdet af forløbet.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mit Job - Jobcenter Hedensted/Slutevaluering-Mit Job-FINAL-V1.docx