BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 356
Offentligt

STYRELSEN FOR REKRUTTERING OG ARBEJDSMARKED

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

SLUTEVALUERING AF

"ARBEJDSMARKEDSINKLUSION

AF UNGE MED HANDICAP

–

SKALERBAR MODEL"

INDHOLD

2.1

2.2

3.1

3.2

4.1

4.2

4.3

4.4

Indledning

Projektet

Overordnet mål og målgruppe

Forandringsteori

Målopfyldelse

Status på aktivitetsmålene

Status på effekt

Erfaringer og læringer

Erfaringer i forhold til samarbejdet med

jobcentret

Erfaringerne i forhold til målgruppen

Erfaringer i forhold til samarbejdet med

virksomhederne

Erfaringer i forhold til opkvalificerings- og

indslusningsforløbet

Forankring

Samlet vurdering

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

A081179

VERSION

UDGIVELSESDATO

22.01.2020

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

HLE

KONTROLLERET

PROJEKTET

GODKENDT

HLE

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "ARBEJDSMARKEDSINKLUSION AF UNGE MED HANDICAP"

Indhold

Indledning

Dette notat indeholder resultaterne af slutvejsevalueringen af projektet "Ar-

bejdsmarkedsinklusion af unge med handicap", som er blevet gennemført af

Glad Fonden.

Projektet har fået midler fra puljen "Initiativer for personer med

handicap", 2015.

Slutevalueringen er gennemført på baggrund af resultaterne af midtvejsevalue-

ringen og et evalueringsmøde mellem evaluator og Glad Fonden medio novem-

ber 2019. I slutevalueringen indgår desuden resultaterne af en indledende work-

shop, hvor projektets forandringsteori blev fastlagt, og to opfølgende møder i

henholdsvis december 2016 og september 2017.

Metode

Rent metodisk er slutevalueringen baseret på en opfølgning på den forandrings-

teori og de måltal, der blev fastsat på den indledende workshop i 2016, og som

der også blev fulgt op på i forbindelse med midtvejsevalueringen.

Fokus i slutevalueringen har været på

›

endelig status på implementeringen af de planlagte

aktiviteter

endelig status på de opnåede

resultater

på kort og lang sigt.

læringer

projektet har gjort i forbindelse med implementeringen af pro-

jektets kerneelementer, herunder de læringer og erfaringer projektet har

gjort i forbindelse med samarbejdet med jobcentret og virksomhederne.

de læringer projektet har gjort i forbindelse med indsatsen overfor målgrup-

pen.

forankringen af projektets indsats og erfaringer.

Der skal gøres opmærksom på, at noget af teksten er den samme, som i forbin-

delse med Midtvejsevalueringen. Det gælder bl.a. beskrivelsen af projektet, for-

andringsteorien, og de måltal, der er opfyldt, samt flertallet af erfaringerne og

læringerne.

Indhold

Projektet

Dette afsnit indeholder en nærmere beskrivelse af projektet, herunder af hvad

det er for en forandring hos projektets primære og sekundære målgrupper, pro-

jektet ønsker at opnå og hvordan.

Selve beskrivelsen af de konkrete aktiviteter, som projektet har gennemført og

de konkrete resultater og effekter, projektet har opnået på nuværende tids-

punkt, findes i afsnit 3.

2.1

Det overordnede mål

Overordnet mål og målgruppe

Det overordnede mål med projektet har været at skabe et

mere rummeligt ar-

bejdsmarked

øge beskæftigelsen

for den nye generation af

unge med han-

dicap under 40 år,

jf. tabellen neden for.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Målet med projektet har desuden været at levere

dokumenteret viden og meto-

der,

som kan overdrages til andre på følgende områder

›

udvikling af jobs til målgruppen

opbygning af kompetencer hos målgruppen og virksomhederne

metoder til styrket samarbejde mellem aktørerne omkring den unge.

Tabellen nedenfor indeholder de væsentligste basisoplysninger om projektet.

Tabel 2-1

Projektets basisoplysninger

Basisoplysninger for projektet

31.12.2019

8.423.178 DKK

At skabe et mere rummeligt arbejdsmarked og øge

Overordnet mål

beskæftigelsen for den nye generation af unge med

handicap (<40 år).

Unge under 40 år med varige handicaps, som modtager

kontanthjælp, uddannelseshjælp eller ressourcefor-

Primære målgruppe

løbsydelser og som typisk har afsluttet en STU.

Personerne kan have kognitive handicaps, fysiske

og/eller psykiske handicaps.

Virksomhederne (nye jobs og mere viden om

målgruppen) og Jobcentret (udfordre de faste

Sekundære målgrupper

tankemønster om denne målgruppe og de redskaber,

der bruges i forhold til gruppen)

Kolding Kommune

Business Kolding

Samarbejdspartnere

Højbjerre Brauer Schultz (Projekt evaluator)

Det/de centrale virkemidler i forhold til den ønskede forandring:

Projektperiode

Samlet projektbudget

Ændre tilgangen til unge med handicap i både Jobcentret og i virksom-

hederne,

således der kommer øget fokus på gruppens ressourcer frem for på

deres begrænsninger

Synliggørelse af de funktioner, som personer med handicap kan varetage,

samt af det økonomiske rationale for virksomhederne i at ansætte personer

med handicaps i disse funktioner

Øge de unge med handicaps sociale, personlige og faglige kompetencer

set i

en arbejdsmæssig kontekst og dermed deres forudsætninger for at opnå en

fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

01.04.2016

til

Målgrupper

Den

primære målgruppe

omfattede

unge under 40 år med et varigt handicap,

som modtager enten kontanthjælp, uddannelseshjælp eller ressourceforløbs-

ydelser og som typisk har afsluttet en STU. Personerne kan have kognitive

handicap, fysiske og/eller psykiske handicap. Målgruppen omfattede således den

gruppe af unge, der med førtidspensions- og fleksjobreformenen ikke længere

kan tilkendesgives førtidspension som udgangspunkt.

Kilde: Glad Fondens ansøgning om midler fra Finanslovens konto 17.59.21.20.

Initiativer for personer med handicap.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/Glad Fonden/Slutevaluering-Glad Fonden-FINAL-22012020.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "ARBEJDSMARKEDSINKLUSION AF UNGE MED HANDICAP"

Udover den primære målgruppe, så ønskede projektet desuden at skabe en for-

andring hos jobcentret og de deltagende virksomheder.

Jobcentret og virksom-

hederne udgjorde såedes projektets

sekundære målgruppe.

Samarbejdspartnere

Projektet er blevet gennemført i tæt samarbejde med Jobcenter Kolding.

Samarbejdet med Jobcenter Kolding har fra start været en grundforudsætning

for projektets succes. Det gælder både i forhold til at sikre, at der

visiteres et til-

strækkeligt antal borgere

til projektet, og i forhold til at undgå,

at der opstår

ventetid

mellem de indsatser, der gennemføres i projektregi og de efterfølgende

indsatser, der gennemføres i jobcenter regi. I projektansøgningen er den proble-

matik beskrevet på følgende måde: "Erfaringsmæssigt

er overgangen mellem

indslusning og job kritisk. Der er en risiko for, at de unge ender i en venteposi-

tion, mens deres sag afventer behandling i rehabiliteringsteam, hvorved syner-

gien og den viden der er opbygget forsvinder. Derfor afprøves forskellige samar-

bejdsstrukturer, der sikrer, at den unge godkendes til fleksjob i et flow, så der

ikke opstår hul mellem afslutning af indslusningsforløb og ansættelse."

Centrale virkemidler

Projektets centrale virkemidler er, dels at

kvalificere målgruppen

til at kunne

mestre et job

på ordinære vilkår, dels at

ændre tilgangen til unge med handicap

i både jobcentrene og i virksomhederne, samt at

synliggøre de jobfunktioner,

som målgruppen med fordel kan varetage ud fra såvel et kompetencemæssigt,

ressourcemæssigt som et økonomisk perspektiv.

2.2

Forandringsteori

Tabellen neden for viser forandringsteorien bag projektet, og dermed hvordan

projektet vil nå det overordnede mål med projektet (effekt), hvilke resultater,

der skal gå forud på kort og lang sigt, og hvilke aktiviteter disse resultater kræ-

ver.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 2-2

Projektets forandringsteori

Hovedaktiviteter

Resultater på kort sigt

Resultater på lang sigt

Effekter

›

Opbygning af

samarbejdsmo-

del

mellem Glad

Fonden, Kolding

Kommune og de

deltagende virk-

somheder

Visitation af bor-

gere til projektet

Gennemførelse

af opkvalifice-

rings- og indslus-

ningsforløb

Etablering af jobs

til de deltagende

unge med handi-

cap (eventuel i

samarbejde med

SØV)

Udvikling af med-

arbejdernes kom-

petencer i virk-

somhederne

›

De unge får øget vi-

den om

personlige

og sociale kompe-

tencer i en arbejds-

kontekst

De unge får øget

fagspecifikke kvali-

fikationer

Virksomhederne får

øget viden om unge

med handicap

Virksomhederne får

øget viden om,

hvilke typer af jobs

unge med handicap

kan mestre

›

De unge mestrer de

sociale og person-

lige kompetencer i

en grad, så de ind-

går ligeværdigt på

arbejdspladsen

De unge mestrer

fagspecifikke funkti-

oner

Virksomhederne

mestrer de kompe-

tencer (viden og in-

kluderende kultur),

der skal til for at

fastholde de unge

Virksomhederne

opretter perma-

nente jobs til mål-

gruppen

›

Øget beskæftigelse

blandt de delta-

gende unge med

handicap

Øget rummelighed

på de deltagende

virksomheder

›

Primære og sekun-

dære mål

Det

primære mål

med projektet var, at deltagerne kommer i ordinært job. For

langt hovedpartens vedkommende vil der i denne henseende være tale om

fleksjob. Det

sekundære mål

var, at målgruppen blev afklaret til uddannelse

eller pension.

Sagt med andre ord, så har den række af aktiviteter, der er blevet iværksat i

regi af projektet som primært mål at

øge borgerens sandsynlighed for at opnå

og fastholde et job eller at få tilkendt et fleksjob.

Aktiviteterne ligger typisk

forud for et eventuelt møde i rehabiliteringsteamet og har karakter af

opkvalifi-

cering

af borgerens personlige, sociale og fagspecifikke kompetencer og

afkla-

ring

af mål, arbejdsevne, kompensationsbehov og jobmuligheder, jf. figuren ne-

den for. I løbet af projektperioden er målgruppen blevet udvidet til også at om-

fatte borgere, der er blevet visiteret til et fleksjob, idet det har givet rigtig god

mening i forhold til denne målgruppe. Aktiviteterne omfatter desuden indsatser i

forhold til at

øge jobcentrets og virksomhedernes viden om målgruppen,

og om

hvilke jobfunktioner og opgaver, målgruppen kan varetage.

Projektets faser

Projektet bestod grundlæggende af fem faser, hvoraf de tre udgjorde selve op-

kvalificerings- og indslusningsforløbet (fase 2, 3 og 4), se figuren neden for:

Fase

Visitation til projektet

Opbygning af tillid, relationer og selvtillid

Opkvalificering og fastlæggelse af målsætninger

Indslusningsforløb

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/Glad Fonden/Slutevaluering-Glad Fonden-FINAL-22012020.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "ARBEJDSMARKEDSINKLUSION AF UNGE MED HANDICAP"

Fase 5:

Etablering af jobs.

Figur 2-1 Projektets faser og samarbejdsrelationer

Møde i rehabiliteringsteam,

hvis målet er fleksjob

Opkvalificerings- og indslusningsforløb

Opbygning af tillid og relationer

Visitation

Indslusningsforløb

Kvalificering og fastlæggelse af målsætninger

1. mdr.

2. mdr.

3. mdr.

4. mdr.

5. mdr.

6. mdr.

7. mdr. 8. mdr. 9. mdr.

Job

I samarbejde med virksomhederne

I samarbejde med jobcentret

Kilde: Glad Fonden

Billedet nedenfor er projektlederens visualisering af projektet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Selve opkvalificerings- og indslusningsforløbet har som udgangspunkt en

varig-

hed af 5-9 måneder,

men i praksis er såvel længden som indholdet afhængig af

den enkelte borgers behov, herunder af hvornår borgeren er klar til at påbe-

gynde et job/fleksjob. Den gruppe borgere, som endnu ikke var blevet visiteret

til et fleksjob, har typisk gennemgået et forløb på 9-10 måneder, medens den

gruppe af borgere, der er blevet visiteret til et fleksjob typisk, har gennemført et

forløb på op til 5 måneder.

Indholdsmæssigt har forløbet bestået af en

kombination af og vekselvirkning

mellem

undervisning

praksislæring

og mellem

individuelle

–

og holdforløb.

Undervisningen

er foregået i Glad Fondens lokaler i Kolding og har typisk forgået

som holdundervisning, men med mulighed for individuel vejledning en gang

ugentlig. Undervisningen og den individuelle vejledning er blevet gennemført af

projektets vejleder.

Holdundervisningen har bl.a. haft fokus på boarding til sa-

marbejdsvirksomhed, personlige ressourcer og kompetencer, kendskab til ar-

bejdsmarkedet og jobsøgning

. Vejlederen har desuden deltaget i visitationen af

borgere sammen med den relevante rådgiver i jobcentret. Herudover har vejle-

deren bistået den unge med at fungere på arbejdspladsen, herunder sikre, at

der bliver stillet de rette handicapkompenserende ordninger til rådighed

Praksislæringen

foregik på en af de tre virksomheder, som projektet havde lavet

en aftale med om at huse den virksomhedsforelagte undervisning. Disse virk-

somheder betegnes i det følgende

samarbejdsvirksomhederne.

Praksislæringen

og dermed den virksomhedsforlagte undervisning er blevet forestået af

tre fag-

instruktører,

som hver har været tilknyttet en af de tre samarbejdsvirksomhe-

der. Faginstruktørerne har haft ansvaret for den fagspecifikke oplæring og for

udarbejdelsen af og opfølgningen på de kompetence- og læringsmål, som den

enkelte unge har skullet nå i løbet af forløbet. For de borgere, som har haft til-

kendelse af fleksjob som mål, udarbejdede faginstruktøren desuden i samar-

bejde med vejlederen den

dokumentation, som skal indgå i rehabiliteringspla-

nens forberedende del.

Faginstruktørerne har typisk været personer med stort kendskab til den bran-

che, som samarbejdsvirksomheden tilhører, og/eller til den konkrete virksom-

hed. Faginstruktørerne har således haft et stort kendskab til de mulige jobfunk-

tioner og opgaver, som de unge er blevet oplært i på samarbejdsvirksomhe-

derne.

Praksislæring på

indslusningsvirk-

somhed

Udover den praksislæring, som foregår på samarbejdsvirksomhederne og sam-

men med faginstruktørerne, omfattede forløbet ligeledes indslusning til arbejds-

markedet via såkaldte

indslusningsvirksomheder.

Indslusningsvirksomhederne

har kunnet være den samme som samarbejdsvirksomheden for nogle af delta-

gerne og for andre har det været en ny virksomhed. Indslusningsfasen har også

kunnet bestå i ventetid til møde med rehabiliteringsteamet

for den del af delta-

gerne, som har haft tilkendelses af fleksjob som mål. Det har været målet, at

indslusningsvirksomhederne også er den virksomhed, som deltageren ansættes i

efterfølgende. Overgangen til ansættelse på indslusningsvirksomheden er sket,

Praksislæring på

samarbejdsvirk-

somhed

Glad Fonden Koldings beskrivelse af Kvalificerings- og indslusningsforløb

Kilde: Glad Fondens beskrivelse af Kvalificerings- og indslusningsforløb

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/Glad Fonden/Slutevaluering-Glad Fonden-FINAL-22012020.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "ARBEJDSMARKEDSINKLUSION AF UNGE MED HANDICAP"

når deltageren har nået de individuelle kompetence- og læringsmål, som er fast-

lagt i samarbejde med faginstruktøren og vejlederen, og som er dokumenteret

og løbende evalueret. Forløbet i indslusningsvirksomheder bestod således i at af-

prøve de opnåede kompetencer i praksis forud for en egentlig ansættelse.

Når deltageren var startet i en indslusningsvirksomhed, var det typisk fagin-

struktøren, der havde den løbende kontakt med deltageren og virksomheden.

Faginstruktørens opgave bestod her både i at understøtte deltageren i forhold til

at kunne varetage jobbet og i at klæde virksomhederne på til at have en medar-

bejder med funktionsnedsættelse.

Antal hold og antal

deltagere

Fra start var det meningen, at

forløbet skulle køres ad tre omgange

med delta-

gelse af 21 unge på hvert af de tre hold. Hvert hold skulle yderligere opdeles i

tre delgrupper af 7 unge, og hver delgruppe tilknyttes en bestemt samarbejds-

virksomhed og tilhørende Glad Fonden-faginstruktør. I projektperioden er det

lykkes at gennemføre forløbet af fire omgange med mellem 14 og 30 deltagere

pr. hold/forløb, jf. næste afsnit.

Visitation

Visitationen til projektet skete i et samarbejde mellem Glad Fondes vejleder og

jobcentret.

Visitationen er sket på baggrund af følgende tre trin:

Rådgiveren fra jobcentret og vejlederen fra Glad Fonden gennemgik kandi-

dater og

vurderede,

hvem der vil kunne have gavn at deltage i forløbet.

Rådgiveren fra jobcentret og vejlederen fra Glad Fonden holdt herefter

samtaler

med de udvalgte deltagere og introducerede dem til forløbet.

Den potentielle deltager traf på baggrund af samtalen

beslutning

om, hvor-

vidt han/hun ville deltage.

Det har således i sidste ende været op til den enkelte deltager, om han/hun øn-

sker at deltage. Det har været et væsentligt visitationskriterie, idet det har væ-

ret vigtigt, at deltagerne var

motiverede.

Målopfyldelse

I forbindelse med den indledende workshop blev der fastlagt en række konkrete

aktivitets-, resultat- og effektmål. Målene blev fastlagt med udgangspunkt i for-

andringsteorien og er et udtryk for projektets forventninger til, i hvilket omfang

de planlagte aktiviteter vil udmønte sig i et ændret kompetence-, videns-, og er-

kendelsesniveau hos målgruppen på kort sigt og ændret mestringsevne og ad-

færd på længere sigt.

3.1

Aktivitetsmålene

Status på aktivitetsmålene

Status på de enkelte aktivitetsmål fremgår af tabellen neden for.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3-1

Aktiviteter

Status på aktivitetsmålene ved midtvejsevalueringen

Kvantitativ

målsætning

Status ved slutevaluering

A1: Udvikling af samarbejdsmodel

√

Hold 1:

Hold 2:

26 (21 uafklar. + 5

fleksjobber)

Hold 3:

30 (16 uafklar. + 14

fleksjobber)

Hold 4:

31 fleksjobber

I alt 100 forløb omfat-

tende 94

borgere

A2: Antal unge som påbegynder et forløb

√

Hold 1:

Hold 2:

19 (14 uafklar. + 5

fleksjobber)

Hold 3:

26 (13 uafklar. + 13

A3: Antal unge som gennemfører forløbet

fleksjobber)

Hold 4:

26 fleksjobber

I alt 81 gennnemførte for-

løb

√

Hold 1:

Hold 2:

12 (7 uafklar. + 5

fleksjobber)

A4: Antal jobs (fleksjob) skabt i virksom-

hederne, som led i projektet

Hold 3:

19 (6 uafklar. + 13

fleksjobber)

Hold 4:

I alt 54 forløb

√

Alle de samarbejdsvirksom-

heder, der har haft delta-

A5: Antal vidensoverførelsesforløb f.eks

workshops, en til en dialog, opkvalifikation

til mentor, og lign.

1 pr. virksom-

hed

gere, som har fuldført deres

afklaringsforløb på virksom-

heden har opnået videns-

overførsel.

√

Anm.: De uafklarede (uafklar.) dækker her over de ledige, som har deltaget i det lange af-

klaringsforløb forud for et eventuelt møde i rehabiliteringsteamet, mens de ledige fleksjob-

ber, dækker den gruppe, der har fået bevilliget et fleksjob, men som endnu ikke har fun-

det et fleksjob, og dermed den gruppe, som har deltaget i det korte afklaringsforløb.

1: Der er syv deltagere, som har deltaget på to forløb. Fem af deltagerne på hold 3 er så-

ledes gengangere, mens det gælder to af deltagerne på hold 4.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/Glad Fonden/Slutevaluering-Glad Fonden-FINAL-22012020.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "ARBEJDSMARKEDSINKLUSION AF UNGE MED HANDICAP"

Udvikling af en

samarbejdsmodel

Projektet har fra start af lagt stor vægt på at sikre et

tæt samarbejde med både

Jobcenter Kolding og virksomhederne,

herunder både samarbejdsvirksomhe-

derne og indslusningsvirksomhederne. Projektet har, som nævnt, allerede i pro-

jektansøgningen, understreget, at et tæt samarbejde med jobcentret og virk-

somhederne er en grundforudsætning for projektets succes.

Fokus i projektet har således bl.a. været på at finde frem til en samarbejdsmo-

del, som både tilgodeser borgernes, jobcentrets, virksomhedernes og Glad Fon-

den Koldings behov og forudsætninger/rammebetingelser, og hvor der samtidigt

drages fordel af de særlige kompetencer og viden, som de enkelte aktører hver

især har.

Figur 3-1

Samarbejdsrelationer

AIK

Virksomhed-

erne

Jobcentret

Samarbejdet med jobcentret

har imidlertid ifølge projektet været en udfordring

lige fra start, og det selvom Jobcenter Kolding på forhånd havde underskrevet

en samarbejdsaftale. Projektet har derfor løbende måtte afholde møder med

jobcentrets medarbejdere og ledelse med det mål at sikre en løbende visitation

af borgere til projektet og et tæt samarbejde om de visiterede borgere. Projek-

tet oplevede i den første lange periode, at jobcentret som hovedregel var imøde-

kommende på møderne, men at de ofte glemte de aftaler, der blev indgået igen

relativt hurtigt

–

også selvom de efterfølgende havde fået skriftlige referater af

møderne.

Set fra Jobcentrets side

oplevede de, at det tog lang tid for jobcentret og pro-

jektet at få opbygget en tæt relation, idet både rådgiverne i jobcentret og pro-

jektets medarbejdere i starten primært havde fokus på hver deres hverdag og

mindre på samarbejdet.

Det manglende tætte samarbejde med jobcentret i starten har ifølge projektet

bl.a. haft som konsekvens, at der

ikke blev visiteret et tilstrækkeligt antal bor-

gere

til projektets to første hold, samt at det har været svært at finde frem til

Højbjerre Brauer Schultz (2020): Evaluering af Gladfondens indsats "Arbejds-

markedsinklusion for unge med handicap

–

en skalérbar model". Januar 2020

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

egnede indslusningsvirksomheder i starten. Sidstnævnte aspekt skyldes, at der

var virksomheder, som jobcentret helst ikke så, at projektet tog kontakt til.

Årsagerne til det svære samarbejde

frem til foråret 2018 har ifølge projektet

været flere. Projektet peger bl.a. selv på følgende årsager:

›

Projektet

druknede i den daglige drift

i jobcentret og i de mange andre pro-

jekter, som jobcentret deltager i.

Organisationsændringer internt i jobcentret.

I projektperioden har Jobcenter

Kolding været igennem en større organisationsændring og bl.a. fået ny di-

rektør.

Den

målgruppe, som projektet omfatter, går på tværs af forskellige afdelin-

ger

i jobcentret.

›

Jobcentret har

tænkt projektet som anden aktør

og ikke som en samar-

bejdspartner.

Problemstillingen omkring samarbejdet med flere afdelinger i jobcentret skyldtes

bl.a., at den unge typisk er underlagt forskellige rettigheder og pligter alt efter

om de er under eller over 30 år, og alt efter om de er på kontanthjælp eller på

ledighedsydelse. Hertil kommer, at der samtidigt har været forskelligt politisk fo-

kus på de enkelte målgrupper og incitamentet til at lægge indsatsen ud til andre

har været påvirket heraf. Projektet oplevede i starten, at de havde særligt svært

ved at opnå et tæt samarbejde med fleksjobafdelingen, og dermed den afdeling,

som de unge overgår til, når de er blevet godkendt til et fleksjob. Som projektet

har været implementeret, så har det været sådan, at den unge stoppede i forlø-

bet, når vedkommende blev godkendt til et fleksjob. Det betød, at nogen har

måtte stoppe tidligere i forløbet end det var tænkt, samt at der er opstået ven-

tetid mellem afslutning af forløbet og starten på fleksjobbet.

Højbjerre Brauer Schultz

(HBS) har i forbindelse med deres slutevaluering af

projektet interviewet nogle af de medarbejdere i jobcentret, som projektet har

samarbejdet med. De pågældende medarbejdere har ifølge HBS peget på føl-

gende udfordringer i forbindelse med samarbejdet om visitationen af ledige til

projektet:

›

Rådgiverne i jobcentret har

ikke mulighed for at udsøge ledige med handi-

cap i deres IT-systemer.

Visitationen har derfor været baseret på rådgiver-

nes viden om de potentielle deltagere. I første omgang var det kun Jobcen-

trets team for aktivitetsparate unge under 30 år, der var involveret i pro-

jektet, og dermed alene rådgiverne i dette team, der var opmærksomme på

at udpege potentielle deltagere til projektet. Senere blev to yderligere te-

ams involveret i projektet - teamet for aktivitetsparate borgere på 30 år og

team fleksjob. Hermed blev rekrutteringsgrundlaget udvidet.

Højbjerre Brauer Schultz (2020): Evaluering af Gladfondens indsats "Arbejds-

markedsinklusion for unge med handicap

–

en skalérbar model". Januar 2020

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/Glad Fonden/Slutevaluering-Glad Fonden-FINAL-22012020.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "ARBEJDSMARKEDSINKLUSION AF UNGE MED HANDICAP"

›

De potentielle deltagere var

typisk i gang med andre aktiviteter i regi af

jobcentret,

som de eller deres pårørende eller deres rådgivere ikke var inte-

resseret i at afbryde, så de kunne starte i Glad Fondens forløb. Det har der-

for været svært at få visiteret et tilstrækkeligt antal til de faste holdopstart

datoer.

›

Manglende datosammenfald mellem afslutning af STU og hold opstart

i Glad

Fondens projekt. Samtidigt var jobcentret begyndt at afklare deres STU-

elever til fleksjob som del af STUen, hvorfor den primære målgruppe var

mindre end forventet.

Typen af de virksomheder,

som deltagerne kunne forvente at skulle ud i,

havde ifølge jobcentret ligeledes en betydning for de potentielle deltageres

interesse for at deltage i projektet. Det forhold, at projektet først kunne ud-

melde hvilke virksomheder, det var hold 1 og hold 2 kunne forvente at

skulle ud i, lige før hold start, gjorde det ifølge jobcentret særligt svært for

rådgiverne at identificere mulige deltagere til disse to hold.

›

Først ca. 1�½-2 år henne i projektforløbet

lykkedes

det projektet at

opnå et

tæt og tillidsfuldt samarbejde med Jobcentret.

Det skete efter afholdelsen

af tre workshops med udvalgte ledere og medarbejdere i jobcentret i foråret

2018. De tre workshop blev igangsat på grundlag af et fælles initiativ fra Glad

Fonden og Arbejdsmarkedschefen i Jobcenter Kolding. Konkret omhandle de tre

workshop følgende emner: "Samarbejdet om de fleksjobafklarede", "Det gode

forløb for målgruppen" og "Virksomhedssamarbejdet".

De tre workshop betød, at misforståelser blev ryddet af vejen, og at der blev op-

nået en større grad af gensidig tillid og forståelse for hinandens roller. Work-

shopperne betød, at jobcentret opnåede et klarere billede af det forløb, som pro-

jektet tilbød og værdien heraf set i jobcentrets perspektiv, herunder et fælles

billede af "det gode forløb". Konkret udmøntede workshopperne sig i, at der blev

etableret et forløb for, fleksjobafklarede borgere på ledighedsydelse.

Det drejer

sig bl.a. om den gruppe, der har været relativ lang tid på ledighedsydelse uden

af være kommet i fleksjob. Denne gruppe har ikke brug for et 9. måneders for-

løb, men et 3 måneders virksomhedsforlagt afklaringsforløb. Projektet har efter-

følgende gennemført et pilotprojekt for fem ledighedsydelsesmodtagere på hold

2. Det lykkedes projektet at få alle fem i fleksjob og dermed var tilliden mellem

fleksjob afdelingen og projektet skabt. Efterfølgende har fleksjobafdelingen visi-

teret 14 ledige fleksjobber (borgere på ledighedsydelse) til hold 3. Succesen

med målgruppen har været så stor, så projektet har oprettet et hold 4, som

udelukkende har bestået af 31 ledighedsydelsesmodtagere, jf. beskrivelsen om

antal visiterede borgere neden for. Der har således inden for en 9 måneders pe-

riode blevet visiteret 50 ledige fleksjobber til projektet.

I forbindelse med den første af de tre workshops har jobcentret og Glad Fonden

fundet frem til en

samarbejdsmodel med fleksjobafdelingen,

som tilgodeser

både afdelingens behov for at få igangsat målrettede initiativer overfor borgere

på langvarig ledighedsydelse, og projektets særlige kompetencer i forhold at

finde jobfunktioner, som målgruppen kan varetage. Hermed har projektet, som

det var hensigten fra start, kunnet være med til at sikre, at de fleksjobafklarede

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

kommer hurtigt i fleksjob, og det vel og mærke i fleksjob, som svarer til deres

kompetenceniveau.

Ved

slutevalueringen

kan det således konstateres, at det er lykkes projektet

gennem en vedvarende og ihærdig indsats at få etableret en velfungerende

samarbejdsmodel med Jobcenter Kolding. Det har dog taget noget længere tid

end forventet.

Målet om

etableringen af en samarbejdsmodel

vurderes således at være

op-

fyldt

Visitation af borgere

Projektet har fra start haft et

mål

om, at der skulle starte ca. 21 unge under 40

år på hvert af de tre hold, dvs.

i alt 63 unge.

Ved midtvejsevalueringen (april

2018) var der visiteret

i alt 40 personer

til projektet. Heraf deltog de 14 på hold

1, og de resterende 26 på hold 2. Af de 26 på hold 2 udgjorde de fem ledige

fleksjobber (ledighedsydelsesmodtagere). På tidspunktet for midtvejsevaluerin-

gen var projektet således en smule bagud i forhold til det fastsatte måltal.

Det har projektet imidlertid mere end indhentet i perioden fra midtvejsevaluerin-

gen til slutevalueringen. På tidspunktet for slutevalueringen har projektet såle-

des

gennemført

i alt 101 forløb omfattende 94 deltagere.

Når antallet af

forløb er højere end antallet af deltagere skyldes det, at nogle af deltagerne har

deltaget på mere end et forløb. Det gælder i alt 7 deltagere.

Siden midtvejsevalueringen er der imidlertid ikke alene sket en stigning i antal-

let af deltagere pr. hold, men der er samtidigt

gennemført et hold mere end

først planlagt.

Det ekstra hold

–

hold 4 - har udelukkende bestået af ledigheds-

ydelsesmodtagere og samlet omfattet 31 forløb. Denne gruppe udgjorde desu-

den knap halvdelen af hold 3 (14 ud af de 30 forløb). Deltagersammensætnin-

gen på de to sidste hold vidner om, at Jobcentret har haft et særligt stort behov

for hjælp til at finde det rette fleksjob til de fleksjobvisiterede ledige, og her især

de ledige, som har været på ledighedsydelse i relativ lang tid.

Ved slutevalueringen kan det således konstateres, at

målet om 64 deltagere i alt

er mere end

opfyldt,

og det selv hvis vi ser bort fra det ekstra hold.

Det kan samtidigt konstateres, at projektet igennem projektperioden har fået

udviklet et tilbud, som har givet mening og skabt værdi for både de to målgrup-

per og for jobcentret. Det ser i denne henseende ud til, at det kortere afklarings-

forløb for de ledige fleksjobvisiterede har ramt et særligt behov hos jobcentret.

Dette ikke mindst set i lyset af, at jobcentret ikke har kunnet udsøge målgrup-

pen i deres IT-systemer, samt det forhold at jobcentret i projektperioden be-

gyndte at afklare STU-elever til fleksjob som en del af STUen.

Projektets samarbejdsflade med jobcentret har, som nævnt ovenfor, haft betyd-

ning for,

hvilke unge, der har deltaget i projektet.

Det gælder både hvad angår

alder, forsørgelsesgrundlag, og ikke mindst hvilke rettigheder og pligter gruppen

er underlagt.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/Glad Fonden/Slutevaluering-Glad Fonden-FINAL-22012020.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "ARBEJDSMARKEDSINKLUSION AF UNGE MED HANDICAP"

Målgruppen for projektet har oprindeligt været den gruppe af unge under 40 år,

som før førtidspensions- og fleksjobreformen typisk fik tilkendt en førtidspen-

sion. Med førtidspensions- og fleksjobreformen skal den del af denne gruppe,

som

vurderes at have en arbejdsevne,

i ressourceforløb og/eller i job. Projektets

fokus har i denne henseende været på den gruppe, som har job som det pri-

mære mål, men som har brug for en afklaring af, hvilke typer af jobfunktioner,

de kan mestre og under hvilke vilkår, hvad angår arbejdstid og eventuel behov

kompenserende ordninger. I forbindelse med implementeringen af projektet har

der dog deltaget 12 borgere, som har været ældre end 40 år, heraf 10 på hold

Tabellen neden for viser, hvordan deltagerne i projektet har fordelt sig på alder.

Tabel 3-2

Aldersfordelingen på de fire hold

Hold 1

19-24 år

25-29 år

30-39 år

> 39 år

I alt (Antal borgere)

Hold 2

Hold 3

Hold 4

I alt

Antal

I alt

42%

26%

19%

13%

100%

Kilde: Glad Fonden, december 2019

*: Af diskretionshensyn angives de værdier, der er lavere end 4 ikke, og som konsekvens

heraf heller ikke "i alt" tallet i de relevante rækker og søjler.

Overordnet betragtet er deltagerne på de fire hold karakteriseret ved typisk at

være mellem 19 og 29 år, jf. tabellen ovenfor. Det gælder godt 2 ud af 3 af det

samlede antal deltagere. Samtidigt kan det konstateres, at der blandt delta-

gerne på hold 4 er væsentlig flere på 30 år og derover. Mere konkret er godt 75

procent af deltagerne på hold 4 ældre end 29 år. Blandt de 21 deltagere, der er

over 29 år er 10 over 40 år, svarende til knap halvdelen.

Størstedelen af gruppen har desuden ifølge projektet typisk en eller flere former

for psykiske funktionsnedsættelser. Blandt de 94 borgere er der kun fem, der

har fysiske funktionsnedsættelser. Resten har enten kognitive funktionsnedsæt-

telser og/eller en eller anden form for personlighedsforstyrrelse (borderline, pa-

ranoid, selvskadende PSTD, fobisk angst).

Der er således tale om en gruppe af borgere med komplekse udfordringer og en

gruppe, som ofte samtidigt har andre udfordringer i form af eksempelvis mang-

lende bolig, lav IQ, misbrug, og svag forældre baggrund.

Antal unge, der

gennemfører forlø-

bet

Projektet har fra start haft et mål om, at

45 af de 63 deltagere

skulle gen-

nemføre afklaring- og inklusionsforløbet,

svarende til 71 procent.

På tidspunktet for midtvejsevaluering (april 2018) havde 10 af de 14 deltagere

på hold 1 og 19 af de 26 deltagere på hold 2 gennemført forløbet, svarende til

en gennemførelsesprocent på 73 procent. Blandt de 19, der gennemførte hold 2

var bl.a. de fem ledige fleksjobvisiterede. Gennemførelsesprocenten for denne

grupper var således 100 procent.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Ved slutevalueringen havde 26 af de 30 deltagere (inkl. de fem revisiterede) på

hold 3 gennemført forløbet og 26 af de 30 deltagere på hold 4 (inkl. to revisite-

rede), svarende til en gennemførelsesprocent på ca. 85 procent for de to hold.

Gennemførelsesprocenten er således steget over tid og andelen, der har afbrudt

dermed faldet. Det vidner om, at matchet mellem projektet indsats og målgrup-

pen over tid er blevet bedre. Det ser i denne henseende ud til, at frafaldet

blandt de ledige fleksjobvisiterede har været mindre end blandt de uafklarede

ledige, dvs. den grupper, der har været igennem det længere forløb og som

endnu ikke er blevet tildelt et fleksjob.

Ved

slutevalueringen

kan det således konkluderes, at projektet har

nået sit

mål

i forhold til

antal unge, der har gennemført afklaring- og inklusionsforløbet.

Samlet ligger gennemførelsesprocenten for antal forløb på

80 procent

og der-

med højere end forventet.

Generelt har projektet kunnet konstatere, at følgende grupper har en højere fra-

faldshyppighed end de andre unge

›

Personer mellem 25-29 år.

Unge som har skizofreni alle andre psykoser eller ADHD.

I tilknytning hertil fortæller projektet, at projektet har været plaget af et

ustabilt

fremmøde.

Det gælder især i forhold til de unge, der har en svag forældre-

baggrund. For en del af denne gruppe er det en udfordring bare at komme ud på

arbejdspladsen. De er ofte overladt til sig selv eller andre rodløse unge. Nogle

har misbrugsproblemer og gæld at slås med. Endelig er der udfordringer med

gruppen af unge med lav IQ.

Antal jobs skabt i

virksomhederne

Projektet har haft et mål om at skabe 45 jobs i virksomhederne, som led i pro-

jektet.

På det tidspunkt, hvor midtvejsevalueringen blev gennemført, var der kun skabt

3 fleksjobs i forbindelse med hold 1.

Ved slutevalueringen var der ifølge projektets opgørelser

skabt i alt 54 fleks-

job.

Udover de tre fleksjob, som blev skabt i forbindelse med hold 1, er der

skabt 12 fleksjob i forbindelse med hold 2, 19 i forbindelse med hold 3 og 20 i

forbindelse med hold 4. Antallet af skabte jobs er således steget efter, at mål-

gruppen er blevet udvidet til også at omfatte de fleksjobvisiterede og i sammen-

hæng hermed efter, at samarbejdet med jobcentret er blevet udvidet til også at

omfatte fleksjob teamet og det team, der varetager indsatsen overfor de aktivi-

tetsparate på 30 år og derover.

På tidspunktet for slutevalueringen var størstedelen af de 54 deltagere ifølge

projektlederen fortsat i job. Det gælder 47 af de 54 deltagere, og dermed 87

procent.

Glad Fonden Kolding, 2019:

Registreringer af deltagernes alder, diagnose og gennemfø-

relse og status

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/Glad Fonden/Slutevaluering-Glad Fonden-FINAL-22012020.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "ARBEJDSMARKEDSINKLUSION AF UNGE MED HANDICAP"

Det kan således konstateres, at projektet ved

slutevalueringen

ligeledes har

nået målet

om at skabe 45 jobs i virksomhederne,

og endda formået

at skabe

54 jobs.

Projektet har i denne henseende især haft succes med at finde fleksjobs til den

gruppe af ledige, som har fået tildelt et fleksjob forud for deltagelsen i projektet

og i sammenhæng hermed især haft succes hermed i projektets sidste år.

Antal videnoverførel-

sesforløb

Projektet har haft som mål at

udbrede viden om målgruppen

og om, hvilke typer

jobs målgruppen kan mestre.

Dette mål er søgt implementeret gennem tæt dialog med såvel samarbejdsvirk-

somhederne og indslusningsvirksomhederne. Dialogen har i denne henseende

været særligt tæt med samarbejdsvirksomhederne, der har omfattet: Olivenha-

ven Plejecenter, OK-Plejecentret Dreyershus, Business Kolding og City Kolding,

REMA 100, Circle K, Designskolen Kolding, IBC, Tobbers, Syddansk Universitet

og Bauhaus.

Dialogen med samarbejdsvirksomhederne har især været forestået af fagin-

struktørerne. Faginstruktørerne har bl.a. haft kontakt med alle Business Kolding

og City Koldings medlemsvirksomheder, og afholdt et større arrangement for

alle medarbejdere og ledere på OK-plejecentret Dreyerhus. I samarbejdet med

Rema1000 har faginstruktøren løbende haft en tæt dialog om muligheder for or-

dinære ansættelse, og alle de tre REMA 1000 butikker, som har indgået i samar-

bejdet, har valgt at tilbyde stillinger til deltagere forudsat, at de tilkendes fleks-

job.

Vidensoverførslen til virksomhederne er således primært sket i den dagligdag,

som faginstruktøren har haft i virksomheden. Et eksempel på vidensoverførsel

mellem den tilknyttede faginstruktør og en virksomhed er en borger, som har

svært ved at komme på arbejde efter sygdom pga. dårlig samvittighed. Det pro-

blem blev løst ved, at faginstruktøren stod klar til at følge hende ind. Heraf for-

stod butikschefen pludselig hendes fravær, og denne læring har også afhjulpet

udfordringer med andre medarbejdere.

Ved

slutevalueringen

vurderer projektlederen, at der er sket vidensoverførsel

til samtlige samarbejdsvirksomheder.

Det er evaluators vurdering, at

målet

om vidensoverførsel hermed er

opfyldt

3.1.1

Status på resultatmålene på kort sigt

Der har været fastlagt tre mål for de forventede resultater på kort sigt, jf. tabel-

len nedenfor.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 3-3

Status på resultatmålene på kort sigt

Status ved

slutevaluerin-

gen

Kvantitativ

Resultatmål

–

kort sigt:

B1: Antal unge der oplever, at de har fået øget viden

om deres sociale og personlige kompetencer og

hvordan de skal bruges i en arbejdskontekst

80 %

målsætning

80%

✓

B2: Antal unge der har opnået konkrete fagspecifikke

kvalifikationer

B3: Antal virksomheder (Primære og sekundære

virksomheder), der oplever, at de har fået øget viden

om unge med handicap

75 %

80%

√

75 %

90-95%

√

Antal unge, der har

fået øget viden om

sociale og person-

lige kompetencer

Det første mål omhandler antal unge, der oplever, at de har fået øget viden om

deres sociale og personlige kompetencer og hvordan de skal bruges i en

arbejdskontekst. Målet er, at det skal gælde 80 procent af deltagerne.

Det er projektets vurdering, at

alle de deltagere, som har gennemført afklaring-

og inklusionsforløbet

har opnået øget viden om deres sociale og personlige kom-

petencer. Som nævnt ovenfor, så har 80 procent af deltagerne gennemført af-

klaring- og inklusionsforløbet.

Ved

slutevalueringen

har projektet således

nået sit mål

om, at 80 procent af

de visiterede unge har fået

øget viden om sociale og personlige kompetencer.

Antal unge, der har

opnået fagspecifikke

kvalifikationer

Det andet resultatmål vedrører andelen af unge, der har opnået konkret fagspe-

cifikke kvalifikationer. Målet er her, at det gælder 75 procent af de unge.

Det er i denne henseende ligeledes projektets vurdering, at alle de unge, som

har gennemført afklarings- og inklusionsforløbet har opnået konkrete fagspeci-

fikke kvalifikationer, idet det har været et af de centrale mål med forløbet. Det

gælder, som nævnt, 80 procent af de visiterede unge.

Ved

slutevalueringen

har projektet således mere end

nået sit mål

om, at 75

procent af de visiterede unge har opnået konkrete fagspecifikke kvalifikationer.

Antal virksomheder,

der har fået øget vi-

den om unge med

handicap

Det tredjeresultatmål på kort sigt omhandler antal virksomheder, som oplever,

at de har fået øget viden om unge med handicap. Målet er her, at 75 procent af

de deltagende virksomheder skal have fået øget viden om unge med handicap.

Projektet vurderer, at

alle de deltagende virksomheder

har fået øget viden om

unge med funktionsnedsættelser. Det gælder således både samarbejdsvirksom-

hederne og indslusningsvirksomhederne. Der er dog ingen tvivl om, at samar-

bejdsvirksomhederne har fået størst erfaring med at have unge med funktions-

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/Glad Fonden/Slutevaluering-Glad Fonden-FINAL-22012020.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "ARBEJDSMARKEDSINKLUSION AF UNGE MED HANDICAP"

nedsættelser ansat, idet de typisk har haft flere ansat ad gangen, og været in-

volveret i at finde egnede opgaver og funktioner, og i vurderingen af de evner til

at løfte de pågældende opgaver.

Da projektet spurgte virksomhederne fra start, sagde de, at de ikke manglede

viden om målgruppen, men ved afslutningen gav de udtryk for, at de var over-

rasket over hvor meget de havde lært og det især om hvilke opgavetyper mål-

gruppen kan varetage.

Ved

slutevalueringen

er det projektlederens vurdering, at 90-95% af

virksom-

hederne har fået øget viden om unge med handicap.

Dette er vurderet ud fra di-

alog med samtlige af virksomhederne.

Det er på den baggrund evaluators vurdering, at

målet er nået.

3.1.2 Status på resultatmålene på lang sigt

Der er fastlagt fire mål for de forventede resultater på lang sigt, jf. tabellen ne-

denfor. Målene vedrører dels de unge, dels samarbejdsvirksomhederne.

Tabel 3-4

Status på resultatmålene på lang sigt

Kvantitativ

målsætning

Resultatmål

–

lang sigt:

Status ved

slutevaluerin-

gen

53% i høj grad

C1: Antal unge der oplever, at de indgår ligeværdigt på

arbejdspladsen

og 33% i middel

75%

grad

86 procent

På hold 1 og 2

41% i meget høj

C2: Antal samarbejdsvirksomheder, der oplever, at de

unge indgår ligeværdigt

grad, 30% i høj

75%

grad, 19 % i no-

gen grad

90 procent

✓

22% i meget høj

C3: Antal samarbejdsvirksomheder, der vurderer, at de

unge kan anvende deres faglige kvalifikationer i en ar-

bejdskontekst

85%

grad, 22 % i høj

grad, 37% i no-

gen grad

81 procent

(

C4: Antal virksomheder, der ikke oplever frafald i job-

forløbsperioden

70%

80%

✓

)

✓

Kilde: Glad Fondens egne målinger og målinger foretaget af Højbjerre Brauer

Schultz (HBS)

Oplysningerne er indsamlet af Glad Fonden og er baseret på interview med 21

deltagere fra hold 1 og hold 2.

Højbjerre Brauer Schultz (2020): Evaluering af Gladfondens indsats "Arbejds-

markedsinklusion for unge med handicap

–

en skalérbar model". Januar 2020

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Antal unge der ople-

ver, at de indgår li-

geværdigt på ar-

bejdspladsen

Projektet har haft som mål, at 75 procent af de unge skal opleve, at de indgår

ligeværdigt på arbejdspladsen. Det er imidlertid ikke noget projektet har fulgt op

på siden hold 2. Projektet har i stedet valgt at lave filmklip med udvalgte unge

og om deres erfaringer med at være en del af projektet.

Projektet fortæller, at det generelt er deres vurdering, at alle deltagerne føler sig

ligeværdigt behandlet på samarbejdsvirksomhederne, men at det ikke er tilfæl-

det på alle indslusningsvirksomhederne. På samarbejdsvirksomhederne er det

faginstruktørerne, der sikrer, at det sker. På indslusningsvirksomhederne hand-

ler det meget om forventningsafstemningen, herunder at virksomheden får en

grundig introduktion til og beskrivelse af, hvad det er for en deltager, de får ud.

Direkte adspurgt, så vurderede godt halvdelen af deltagerne på hold 1 og 2 (Kun

de uafklarede), at de i høj grad følte sig som en ligeværdig medarbejder på den

arbejdsplads, de var på ved afslutningen af forløbet

. 33 procent svarede, at de i

de middel grad følte sig som en ligeværdig medarbejder, mens de resterende 14

procent i lav grad havde en følelse af ligeværdighed på deres seneste arbejds-

plads. Der kan her både have været tale om en samarbejdsvirksomhed eller en

indslusningsvirksomhed.

Da der ikke foreligger opdaterede tal ved

slutevalueringen,

kan det ikke kon-

kluderes, hvorvidt dette mål er nået eller ej.

Antal virksomheder,

der oplever, at de

unge indgår lige-

værdigt

Projektet har desuden haft som mål, at 75 procent af samarbejdsvirksomhe-

derne, skal opleve, at de unge indgår ligeværdigt.

Projektets vurdering ved midtvejsevalueringen var, at alle samarbejdsvirksom-

hederne oplevede, at de unge indgår ligeværdigt. Faginstruktørerne sørger for,

at det sker og det ved bl.a. at udvælge relevante opgaver, som de unge kan va-

retage, og ved at være tilstede og fungere, som både instruktør og vejleder.

Ved

slutevalueringen

fortæller projektlederen, at 90 procent af samarbejds-

virksomhederne, har angivet, at de enten i meget høj grad (41%), eller i høj

grad (30%) eller i nogen grad (19%) oplever, at de unge indgår ligeværdigt på

arbejdspladsen

Det kan således konkluderes, at

målet er mere end nået.

Antal virksomheder,

der vurderer, at de

unge kan anvende

deres faglige kvalifi-

kationer i en ar-

bejdskontekst

Hvad angår målet om, at

85 procent

af samarbejdsvirksomhederne

skal vur-

dere, at

de unge kan anvende deres faglige kvalifikationer i en arbejdskontekst,

så fortæller projektet, at det er virksomhederne, der både fastlægger kompeten-

cemålene og foretager vurderinger af, om de unge kan udføre de beskrevne

funktioner. Når deltagerne kan beherske de enkelte kompetencemål, er det såle-

des vurderingen, at de opfylder virksomhedens krav hertil og dermed målet om,

at de kan bruge deres faglige kvalifikationer i en arbejdskontekst. Projektlederen

fortæller i denne forbindelse, at de har valgt ikke at bruge kompetencemålsvur-

deringen i forbindelse med fleksjobberne, idet de er afklarede.

Højbjerre, Brauer og Schultz (HBS), 2018: Midtvejsevaluering af projektet "Arbejdsmar-

kedsinklusion for unge med handicap - en skalérbar model". Projektets interne evaluering

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/Glad Fonden/Slutevaluering-Glad Fonden-FINAL-22012020.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "ARBEJDSMARKEDSINKLUSION AF UNGE MED HANDICAP"

Ved

slutevalueringen

vurderer 81% af samarbejdsvirksomhederne ifølge pro-

jektlederen, at de unge kan anvende deres faglige kvalifikationer i en arbejds-

kontekst. Mere præcist angiver 22 procent af samarbejdsvirksomhederne, at de

unge i meget høj grad kan anvende deres kvalifikationer i en arbejdskontekst.

Andre 22 procent angiver, at de unge i høj grad kan anvende deres kvalifikatio-

ner i en arbejdskontekst, mens 37 procent svarer i nogen grad. I denne bereg-

ning er samarbejdsvirksomheder, hvor borgeren ikke er frafaldet, også medreg-

net.

Målet

er dermed

delvis nået

om end det er meget tæt på at være fuld nået.

Til slutevalueringen fortæller projektlederen, at flere virksomheder også har er-

faret, at de unge udover at kunne varetage deres kvalifikationer i en arbejds-

kontekst, samtidigt kan overtage opgaver fra nogle af de andre ansatte, som

betyder, at de lettere kan løse deres kerneopgaver.

Antal virksomheder,

der

ikke

oplever

frafald i jobforløbs-

perioden

Projektet havde fra start et mål om, at

70 procent

af samarbejdsvirksomhe-

derne

ikke skal opleve frafald.

I forbindelse med

slutevalueringen

oplyser projektlederen, at det kun er 8 af

de 40 virksomheder, som projektet har samarbejdet med, som har oplevet fra-

fald, svarende til 20 procent. Sagt med andre ord har 80 procent af virksomhe-

derne ikke oplevet frafald.

Målet er således mere end nået.

3.2

Status på effekt

Projektet har som overordnet mål, at der etableres minimum 45 job (primært

fleksjob) i offentlige og private virksomheder, herunder socialøkonomiske virk-

somheder.

Tabel 3-5

Status på effektmål

Kvantitativ

Effektmål:

målsætning

Status sluteva-

luering

85%

(70 inkl.

borgere, som

har fået tildelt

pension ud af 82

D1: Antal har opnået hel eller delvis selvforsørgel-

sen (45)

gennemførte for-

85%

løb)

√

66%

(54 job ud

af 82 gennem-

førte forløb)

√

Kilde: Glad Fondens egne registreringer

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Højbjerre Brauer Schultz

(HBS) har i deres slutevaluering sammenholdt Glad

Fondens resultater med andelen blandt de personer, der har afsluttet en STU,

som var i fleksjob i 2016. Det gjaldt 10 procent. Dette indikerer ifølge HBS, at

"Glad

Fondens beskæftigelsesindsats har bidraget til at øge beskæftigelsen for

mennesker med handicap i Kolding Kommune."

HBS konkluderer desuden, at "hvis

man antager, at ca. 50 pct. af de personer,

der deltager i Glad Fondens beskæftigelsesindsats, kommer i beskæftigelse, sva-

rer det til en gennemsnitlig gevinst pr. deltager på omkring 6.000 kr. pr. må-

ned".

Der er dermed ifølge HBS et stort økonomisk potentiale for de offentlige

finanser ved Glad Fondens indsats, og det selvom, den er lidt dyrere end den

gennemsnitlige aktivering, som målgruppen ville modtage i jobcentret.

På tidspunktet for

slutevalueringen

er der, som nævnt ovenfor, etableret i alt

54 jobs. Samtidigt har 85 procent af deltagere opnået enten hel eller delvis selv-

forsørgelse, når de borgere, der har fået tildelt pension medregnes. Tælles

denne gruppe ikke med er andelen, som er blevet enten hel eller delvis selvfor-

øgende 66 procent.

Det er således evaluators vurdering, at

projektet ligeledes har

nået sit effekt-

mål,

hvilket vurderes at være

meget flot,

ikke mindst taget i betragtning, at

målgruppen har været relativ ressourcesvag også mere ressourcesvag end pro-

jektet havde forventet fra start.

Projektet kan således i høj grad karakteriseres som meget succesfuldt og det på

trods af en svær opstart. Resultatet vidner om, at Glad Fonden har

gjort nogle

værdifulde erfaringer

i forhold til både tilgangen til målgruppen og i forhold til

indholdet af indsatsen og her i forhold til selve afklaringen af borgernes kompe-

tencer og matchet med virksomhederne.

Erfaringer og læringer

Neden for følger en opremsning af de centrale læringer og erfaringer, som pro-

jektet har gjort i projektperioden.

4.1

Erfaringer i forhold til samarbejdet med jobcentret

Projektet har fra start og allerede i puljeansøgningen præciseret, at

et tæt sam-

arbejde med jobcentret var en

forudsætning for, at projektet kunne lykkes.

Det gælder både i forhold til at få visiteret et tilstrækkeligt antal borgere inden

for målgruppen, og i forhold til at sikre målet om at undgå ventetid mellem af-

slutningen af kvalificerings- og indslusningsforløbet og jobstart.

Det har imidlertid taget noget tid at få samarbejdet til at fungere optimalt, her-

under at få skabt en tæt relation mellem jobcentret og projektet.

Projektet oplevede på den ene side, at de druknede i alt muligt andet hos job-

centret, og at jobcentret grundet travlhed og omorganisering glemte, at de

Højbjerre Brauer Schultz (2020): Evaluering af Glad Fondens indsats 'Arbejds-

markedsinklusion for unge med handicap

–

en skalérbar model'. Januar 2020

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/Glad Fonden/Slutevaluering-Glad Fonden-FINAL-22012020.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "ARBEJDSMARKEDSINKLUSION AF UNGE MED HANDICAP"

havde indgået en

samarbejdsaftale

med Glad Fonden. Projektet oplevede såle-

des i en lang periode, at jobcentret behandlede dem som anden aktør, og at der

manglede tillid til, at de ville kunne løfte opgaven inden for de rammebetingel-

ser, som indsatsen overfor målgruppen er underlagt. Jobcentret oplevede på

den anden side, at både projektet og jobcentret i starten havde for meget fokus

på hver deres hverdag og mindre på samarbejdet, hvilket bl.a. betød, at der

ikke blev visiteret det forventede antal til hold 1

. Jobcentret havde samtidigt

svært ved at identificere et tilstrækkeligt antal interesserede deltagere i starten

og det bl.a. grundet, at det dels ikke er muligt at udsøge gruppen i IT-systemet,

dels at samarbejdet i starten var begrænset til det team, der har ansvaret for de

aktivitetsparate under 30 år.

Først ca. 1�½-2 år henne i projektforløbet lykkedes det projektet at opnå et tæt

samarbejde med Jobcentret om målgruppen. Det skete efter afholdelsen af tre

workshops med udvalgte ledere og medarbejdere i jobcentret i foråret 2018. De

tre workshop blev igangsat på grundlag af et fælles initiativ fra Glad Fonden og

Arbejdsmarkedschefen i Jobcenter Kolding. Konkret omhandle de tre workshop

følgende emner: "Samarbejdet om de fleksjobafklarede", "Det gode forløb for

målgruppen" og "Virksomhedssamarbejdet".

Workshopperne afslørede bl.a., at projektet og jobcentret havde et stort set ens

billede af, hvad der kendetegner det gode forløb for målgruppen, samt at det i

høj grad var i tråd med det, projektet tilbød. Herudover fik projektet etableret et

tættere samarbejde med fleksjobgruppen efter den første workshop, hvor de

fandt frem til, at projektets indsats var interessant og relevant for den gruppe af

fleksjobgodkendte borgere, som ikke umiddelbart har været i stand til at finde et

egnet fleksjob, givet at forløbet havde en kortere varighed end 9 måneder. Da

projektet samtidigt beviste, at de kunne finde fleksjobs til de første fem fleks-

jobbere, som de fik visiteret til hold 2, blev tilliden mellem projektet og jobcen-

trets fleksjobgruppe forseglet. I forbindelse med slutevalueringen fortæller pro-

jektlederen, at fleksjobgruppen efterfølgende har givet udtryk for, at projektet

er uundværligt.

Endelig har workshopperne været med til at aflive misforståelser om virksom-

hedssamarbejdet, herunder været med til at give et mere nuanceret billede af,

hvilke virksomheder, der er relevante for målgruppen.

Projektet erkender selv, at de måske trods mange møder med jobcentret kunne

have været endnu bedre til at formidle, hvad det er projektet gik ud på, så job-

centret på et tidligere tidspunkt kunne se, at det, projektet tilbød, i høj grad le-

ver op til det, de selv anser som det gode forløb for borgerne. Samtidigt kunne

projektet have opnået en bedre forståelse for, hvorfor samarbejdet med fleks-

jobgruppen var særligt svært, herunder for de særlige betingelser denne gruppe

arbejder under i forhold til at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse.

Højbjerre Brauer Schultz (2020): Evaluering af Glad Fondens indsats 'Arbejds-

markedsinklusion for unge med handicap

–

en skalérbar model'. Januar 2020

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Ved slutevalueringen fortæller projektlederen, at en af deres væsentligste lærin-

ger i forbindelse med samarbejdet med jobcentret er, at man

aldrig skal arbejde

ud fra formodninger.

Formodninger og forventninger skal afstemmes.

I forhold til samarbejdet med Jobcentret er det evaluators vurdering, at projek-

tet har udvist meget stor ihærdighed og fleksibilitet. Over tid er det således lyk-

kes at få skabt den nødvendige tillid og tætte relation til jobcentret. Her har af-

holdelsen af de tre workshops og det forhold, at projektet har bevidst, at de dels

har kunnet bidrage med en grundig dokumentation af borgerens arbejdsevne

forud for et eventuelt møde i rehabiliteringsteamet, dels har kunnet skaffe fleks-

jobs til målgruppen, været afgørende.

Endelig har projektet gjort den erfaring, at hvis de skal kunne sælge deres forløb

til jobcentrene efter projektets ophør, så er de nødt til at tilpasse indsatsen, så

den kan gennemføres for en

pris på ca. 5.000 kr. pr. borger pr. måned.

Det for-

løb projektet har gennemført for de uafklarede har kostet ca. 15.000 kr. pr bor-

ger pr. måned.

4.2

tet.

Erfaringerne i forhold til målgruppen

Det er projektets erfaring, at målgruppen har været

mere udfordret end forven-

Det har således vist sig, at der blandt målgruppen har været flere med mere

komplekse

psykiske funktionsnedsættelser

end forventet, herunder flere som

har været haft svære personlighedsforstyrrelser.

Deltagerne har udover deres psykiske funktionsnedsættelse typisk også haft

so-

ciale og personlige udfordringer.

En del har således haft svag forældrebaggrund

og/eller et meget lille netværk at trække på og støtte sig til på. Flere har samti-

digt haft rodede boligforhold. Nogle har bl.a. boet sammen med andre rodløse

unge. Grundet dels deres funktionsnedsættelse og dels deres sociale- og person-

lige udfordringer, har mange været ustabile og haft svært ved at knytte kontakt

med faginstruktørerne i starten. Faginstruktørerne har derfor haft stor fokus på

at lære de unge at møde til tiden og være på arbejdspladsen det aftalte antal ti-

mer hver dag, og det sammen med de andre unge. For mange af de unge har

det samtidigt været nødvendigt at starte dem op med relativ få timer om ugen

for at vænne dem til at skulle møde i en fast aktivitet.

Herudover er der flere, der har haft udfordringer med den personlige hygiejne

og andre praktiske hverdagsting, som projektet også har været nødt til at

hjælpe dem med. Projektets ressourcer er således også brugt til andre ting end

alene at kvalificere de unge til at mestre bestemte jobfunktioner. Der har været

brug for at øge de unges mestringsevne i en bredere forstand, herunder det at

mestre de basale ting i forhold til at kunne have en almindelig hverdag med job.

Projektet fortæller, at de har haft stor succes med at bruge kort/knapper med

24 karakter styrker, som de enkelte deltagere har kunnet bruge, når de skulle

fortælle om, hvordan de har det. Det har givet borgerne et sprog, som de også

har kunnet bruge ude på arbejdspladserne.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/Glad Fonden/Slutevaluering-Glad Fonden-FINAL-22012020.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "ARBEJDSMARKEDSINKLUSION AF UNGE MED HANDICAP"

Deltagernes karakteristika har samtidigt betydet, at der har været flere, der er

faldet fra undervejs end forventet og det især i starten af projektperioden, samt

at det har været svært at finde egnede job og virksomheder, der kan rumme

gruppen. Erfaringen er, at frafaldet har været størst blandt de unge med skizo-

freni og psykoser og/eller ADHD, samt blandt de 25-29-årige.

Det er samtidigt erfaringen, at frafaldet er blevet mindre over tid, hvilket sand-

synligvis hænger sammen med, at projektet løbende har indarbejdet de læringer

de har gjort og tilpasset indsatsen, så det passer til målgruppens ressourcer og

behov. I denne sammenhæng skal det samtidigt nævnes, at det ser ud til, at

frafaldet samtidigt er faldet i takt med, at fleksjobberne er kommet til at udgøre

en større andel af projektets samlede deltager gruppe. Det indikerer, at projek-

tet alt andet lige har været særligt relevant for denne målgruppe. Dermed ikke

sagt, at det ikke har været relevant for gruppen af uafklarede, men indsatsen

overfor denne gruppe har ikke på samme måde som indsatsen overfor fleksjob-

berne passet direkte ind i jobcentrets rammer. Således har det ikke på samme

måde været muligt at arbejde direkte mod et fleksjob for denne gruppe, da pro-

jektet ikke har kunnet stille borgeren et fleksjob i sigte. Det er ene og alene re-

habiliteringsteamet, der kan indstille hertil. Det har betydet, at de uafklarede

har kunnet opleve ventetid i indsatsen i form af ventetid til, at borgerens sag

har kunnet behandles af rehabiliteringsteamet. Indsatsen overfor de uafklarede

har således ikke på samme måde som indsatsen overfor fleksjobberne kunnet

følge et kontinuert flow.

Direkte adspurgt om, hvad det mere konkret er projektet har gjort anderledes

og som kan være forklaringerne på deres succes, så svarer projektlederen, at

det bl.a. hænger sammen med den måde, som projektet har tilgået målgruppen

på og har behandlet den enkelte på. Projektet har bl.a. lagt stor vægt på, at

borgeren har skullet opleve indsatsen som

meningsfuld og gennemskuelig,

og på at sikre, at det er borgeren selv, der tilvælger projektet og vil det. Det har

projektet bl.a. søgt opnået ved hele tiden at tale direkte til borgeren og både i

tale og handling fortalt dem, at projektet er til for dem og tilpasser sig deres be-

hov. På denne måde har projektet desuden fået opbygget en

tryg og tillidsba-

seret relation

til borgere, hvilket har været helt afgørende for borgerens delta-

gelse og progression.

I denne henseende fortæller projektlederen, at det samtidigt har været meget

vigtigt, at projektet har haft

en stor viden som muligt om de enkelte deltagere,

inden de mødte dem første gang. På den måde har projektet i højere grad kun-

net opbygge en tryg og tillidsbaseret relation til borgeren, samt skabe et me-

ningsfuldt, gennemskueligt og attraktivt forløb for den enkelte. Jo større kend-

skab til borgeren, jo bedre fundament har projektet samtidigt haft i forhold til at

finde det bedst mulig jobmatch.

Endelig har det været en vigtig læring, at borgeren ikke skal være tilstede, når

der aftales et job, herunder aftales eventuelle skånehensyn. Denne type samta-

ler foregår ofte hen over hovedet på borgeren og det er ikke hverken motivati-

ons- eller tillidsfremmende.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

4.3

Erfaringer i forhold til samarbejdet med

virksomhederne

Erfaringerne fra samarbejdet med virksomhederne er, at det har været vigtigt,

samarbejdsvirksomhederne

har været relative forskellige og samtidigt enkelt-

vis har kunnet tilbyde en god bredde i arbejdsopgaverne. Virksomhederne har

samtidigt skullet kunne rumme 7 borgere med komplekse udfordringer og meget

lidt eller ingen erfaring med at begå sig på en arbejdsplads. Det har imidlertid

været svært at finde virksomheder, som har kunnet leve op til disse kriterier, og

dette ikke mindst fordi jobcentret i starten lagde bånd på, hvilke virksomheder

projektet måtte tage kontakt til.

Det er dog lykkes for projektet at finde egnede samarbejdsvirksomheder, som

har levet op til kriterierne, om end ikke alle kunne rumme 7 deltagere af gan-

gen. Det har i denne henseende været en fordel, at de tilknyttede faginstruktø-

rer har haft et godt kendskab til virksomhederne og opgaverne på virksomhe-

derne. I forbindelse med ansættelsen af en ny faginstruktør til hold 3 har ved-

kommende været med til at åbne dørene til en af de nye samarbejdsvirksomhe-

der, idet faginstruktøren kendte virksomheden i forvejen.

Erfaringerne med samarbejdsvirksomhederne har desuden været, at det er vig-

tigt, at den unge har kunnet overskue opgavemulighederne på den tilknyttede

virksomhed.

Hvad angår

indslusningsvirksomhederne,

så har det også været en udfordring at

finde virksomheder til indslusningsdelen. Det skyldes bl.a., at det har været

nødvendigt at finde virksomhederne inden projektet vidste om, den del af mål-

gruppen, som var uafklarede, fik tildelt et fleksjob eller ej. I forhold til indslus-

ningsvirksomhederne har det samtidigt været erfaringer, at det har været helt

rigtigt at kalde, det indslusningsvirksomheder frem for virksomhedspraktik. Det

har givet et helt andet signal til både borgerne og til virksomhederne.

Samarbejdet med virksomhederne er blevet lettere i 2019, hvor projektet har

taget prototypen til mulig App i brug, som har gjort det mere overskueligt for

potentielle virksomheder at gennemskue fordelene ved forløbet samt finde det

rette match mellem borgere og virksomheder.

4.4

Erfaringer i forhold til opkvalificerings- og

indslusningsforløbet

Erfaringerne fra de gennemførte kvalificerings- og indslusningsforløb er, at forlø-

bet i høj grad er

relevant

i forhold til målgruppen, og det bl.a. fordi der er tale

om en relativ ressourcesvag gruppe af unge. Der er dog, som påpeget ovenfor,

en del grundforudsætninger, som skal være opfyldt, for at det kan lade sig gøre

at gennemføre forløbet, herunder et tæt samarbejde mellem projektet, jobcen-

tret og virksomhederne, og den nødvendige

agilitet og tid

i forhold til at sikre

progression for den enkelte.

Erfaringerne er desuden, at det er

lykkes projektet at rykke de unge

gennem

forløbet ved at tage udgangspunkt i konkrete opgaver, som den enkelte har

kunnet forholde sig til og se sig selv blive bedre til at udføre i løbet af kvalifice-

rings- og indslusningsforløbet. Her har

bistanden fra såvel faginstruktørerne som

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/Glad Fonden/Slutevaluering-Glad Fonden-FINAL-22012020.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "ARBEJDSMARKEDSINKLUSION AF UNGE MED HANDICAP"

vejlederen været afgørende,

idet de har bistået den unge med såvel den faglige-

som den sociale- og personlige udvikling. Faginstruktørerne har desuden ageret

brobygger i forhold til resten af virksomhedens medarbejdere og vejlederen lø-

bende vejledt de unge, og bistået faginstruktørerne med viden om målgruppen.

Det er i tilknytning hertil erfaringen, at såvel opstillingen som den løbende op-

følgning på de individuelle kompetencemål for gruppen af uafklarede har med-

virket til at understøtte den enkelte unges udvikling. De har både sat rammerne

for udviklingen og samtidigt været med til at gøre den unge mere bevidst om

sine kompetencer, herunder også om, hvad det var de ikke kunne fra start, men

har lært i løbet af forløbet.

Dokumentationen

i forbindelse med den løbende opfølgning på kompetencemå-

lene har desuden været værdifuld som input til den forberedende del af rehabili-

teringsplanen for de unge, som har haft fleksjob som mål. Det har dog også væ-

ret en ressourcekrævende opgave for faginstruktørerne at indsamle den nødven-

dige dokumentation til rehabiliteringsteamet. Hertil kommer at faginstruktørerne

ofte har siddet med i rehabiliteringsteamet, som bisidder, når den unges sag

blev forelagt der, hvilket også har taget tid. Erfaringerne viser, at indsatsen på

ingen måder har været spildt, snarere tværtimod. Således har de unge, som har

haft fleksjob som mål relativt hurtigt blevet godkendt til fleksjob, hvilket langt

hen af vejen kan tilskrives Glad Fondens kvalificeringsforløb, herunder doku-

mentationen af den unges kompetencer og progression

I forhold til den gruppe af unge, som har haft fleksjob som mål, har det dog væ-

ret en generel og stor udfordring, at de unge som udgangspunkt skulle afslutte

forløbet, når de var blevet godkendt til fleksjob, idet de hermed overgik til fleks-

jobafdelingen. Herefter kan der gå op til seks måneder, før de unge får tilbud

om en aktivitet. Jo længere tid der går mellem afslutningen af forløbet og op-

starten i fleksjobbet eller andet virksomhedsrettet tilbud, jo større risiko er der

imidlertid for, at de

unge mister den motivation og de nye kompetencer,

de lige

har opnået gennem projektet. Det var netop det, projektet ønskede at undgå

ved at forsøge at sikre, at overgangen mellem forløbet og job/næste tilbud skete

i et flow. Projektet har derfor arbejdet målrettet på at sikre, at så mange af de

unge, som muligt opnår fleksjob i indslusningsvirksomhederne samt på at sikre,

at de unge, som ikke har kunnet fortsætte i en indslusningsvirksomhed, kan

fortsætte tilknytningen til projektet, indtil der er fundet et fleksjob.

Det er projektets erfaring, at der, hvor jobcentret især ser en fordel i at samar-

bejde med projektet, er i forbindelse med

afklaringen og dokumentationen af

målgruppens kompetencer,

samt i forbindelse med sikringen af, at de unge fast-

holdes i de ordinære jobs. Projektet har således formået at afklare nogle af de

svageste grupper af unge relativ hurtigt og i forbindelse hermed undersøgt om,

der var brug for at tage de kompenserende ordninger i brug i forbindelse med

varetagelsen af konkrete jobfunktioner, samt og ikke mindst dokumenteret bor-

gerens kompetencer og arbejdsevne. Rehabiliteringsteamet har således haft et

relativt solidt grundlag at træffe deres afgørelse på.

Højbjerre, Brauer og Schultz (HBS), 2018: Midtvejsevaluering af projektet "Arbejds-

markedsinklusion for unge med handicap - en skalérbar model". Projektets interne evalue-

ring

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Erfaringerne fra de sidste to hold har desuden vist, at projektet i særdeleshed

har været relevant i forhold til den gruppe af ledige, som har fået tildelt et fleks-

job. I forhold til denne gruppe har det vist sig, at det er tilstrækkeligt med et 3

til 5 måneders forløb.

Projektets succes

ligger således, dels i processen med at udarbejde dokumenta-

tion til deltagernes rehabiliteringsplaner med godkendelse til fleksjob som resul-

tat, dels i at finde egnede fleksjob til de ledige, der er blevet tildelt et fleksjob.

Forankring

Hvad angår forankringen, så lukker projektet ned den 31. december 2019.

Projektet har det sidste halve år været rundt og tale med forskellige jobcentre

for at fortælle dem om projektet og om den indsats Glad Fonden vil kunne til-

byde overfor målgruppen. Det har imidlertid endnu ikke lykkes at få forankret

projektets indsats.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/Glad Fonden/Slutevaluering-Glad Fonden-FINAL-22012020.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET: "ARBEJDSMARKEDSINKLUSION AF UNGE MED HANDICAP"

I forbindelse med projektets afslutning har projektet afholdt en

konference

for

fleksjobbere og kandidater til fleksjob med 100 deltagere, jf. programmet oven-

for. Konferencen var ifølge projektet en stor succes og gav fleksjobberne mulig-

hed for at erfaringsudveksle.

Konferencen blev fulgt op af interne og eksterne formidlingsmøder med ledere

og medarbejdere indenfor uddannelse og beskæftigelse. Herudover har projektet

i november og december kørt SOME kampagne med videoer, hvor deltagere og

virksomheder i projektet formidler forskellige vinkler i forløbet. Der er desuden

skabt politisk kontakt angående mulighederne for at udbredeerfaringer i regi af

konferencer og andre tiltag som led i den politiske beskæftigelsesstrategi.

Samlet vurdering

Det er evaluators vurdering, at Glad Fonden har gennemført et

meget relevant,

lærerigt og vel tilrettelagt projekt.

Glad Fonden har samtidigt gennem stor ihær-

dighed og engagement formået at nå stort set alle de fastsatte mål og i de fleste

tilfælde nået en højere målopfyldelsesgrad end det var forventet fra start, og det

på trods af, at det først lykkes projektet at et velfungerende samarbejde med

jobcentret efter 1�½-2 år. Projektet har samtidigt vist, at det er muligt at

knække koden i forhold til at bringe målgruppen i beskæftigelse ved bl.a. at op-

bygge en tryg, tæt og tillidsbaseret relation til borgerne og ved at sikre gennem-

skuelighed og meningsfuldhed for borgerne, samt ved at give borgerne den nød-

vendige tid til både at danne tillidsbaseret relationer til projektets medarbejdere

og til at blive afklaret.

Taget i betragtning hvor langt målgruppen var fra arbejdsmarkedet fra start, er

det imponerende, at det er lykkes projektet at understøtte, at 54 af de delta-

gere, der har gennemført forløbet, har opnået et job i projektforløbet, herunder

at 47 fortsat var i job ved projektafslutningen. Sammenholdt med, at det kun

var 10 procent af de personer, der har afsluttet en STU, som var i fleksjob i

2016

, fremstår resultaterne ligeledes som særdeles gode.

At det samtidigt er lykkes at rekruttere 94 borgere og dermed 31 flere borgere

end forventet, er ligeledes imponerende, og det ikke mindst set i lyset af, at det

ikke kan lade sig gøre at udsøge målgruppen i jobcentrets systemer direkte.

Projektets centrale læring er, at det er vigtigt

aldrig at handle på baggrund af

formodninger,

og her på formodningen om, at når der er indgået en samar-

bejdsaftale, så kommer samarbejdet og visitationen af borgere til at fungere

gnidningsfrit. Løbende kommunikation og forventningsafstemning er helt afgø-

rende og det ikke mindst, når der som her er tale om en gruppe, som går på

tværs af jobcentrets teams og som ikke lader sig direkte udsøge.

Det er desuden evaluators vurdering, at projektet i høj grad er relevant for såvel

målgruppen som jobcentrene, og ikke mindst for de virksomheder, som ansæt-

ter målgruppen i ordinære jobs/fleksjobs. Projektet har således haft som mål og

har vist, at det er muligt at afklare og kvalificere samt finde relevante jobs til

Højbjerre Brauer Schultz (2020): Evaluering af Glad Fondens indsats 'Arbejds-

markedsinklusion for unge med handicap

–

en skalérbar model'. Januar 2020

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

nogle af de mest ressourcesvage borgere under 40 år med varige funktionsned-

sættelser, og dermed den gruppe, som tidligere typisk ville have fået tildelt før-

tidspension.

Der, hvor projektet har sin særlige styrke set i et jobcenterperspektiv, er i for-

hold til 1) at varetage opgaven med at afklare unge med varige funktionsned-

sættelser, og dokumentere deres kompetencer til brug for rehabiliteringsplanens

forberedende del, 2) at finde meningsfulde og egnede fleksjobs til de ledige

fleksjobvisiterede.

I forhold til at varetage opgaven med at afklare unge med varige funktionsned-

sættelser har projektets faginstruktører og vejleder været helt centrale, idet de

både har kunnet understøtte den praksisnære kvalificering og kvalificeringen af

de unges sociale- og personlige kompetencer. Faginstruktørernes deltagelse i re-

habiliteringsmøderne vurderes samtidigt som centrale, idet det er dem, der har

haft det bedste billede af de unges kompetencer i en jobsammenhæng. Prisen

for denne del af indsatsen ligger imidlertid højere end det jobcentrene typisk er

indstillede på at betale. Samtidigt kan denne gruppe være svære at udsøge,

hvorfor visitationen af gruppen typisk vil tage noget tid og det ikke mindst taget

i betragtning, at deltagerne selv skal vælge tilbuddet til og føle sig tryg ved til-

buddet. Sidstnævnte aspekt forudsætter, at de personer, der visiterer borgerne,

har en stor viden om borgerne inden visitationsmødet.

I forhold til at varetage opgaven med at finde egnede fleksjobs til ledige fleks-

jobber, så har det vist sig at være det område, hvor projektet var mest udfor-

dret fra start, men hvor det efter tilpasningen af indsatsen overfor målgruppen

og etableringen af en fælles og gensidig forståelse mellem projektet og fleksjob-

afdelingen, er opnået størst succes. Udsøgningen af målgruppen blandt denne

gruppe har samtidigt været enklere, om end det fortsat har været vigtigt, at

borgerne levede op til kriterierne for at deltage.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A081179-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevalueringer/Glad Fonden/Slutevaluering-Glad Fonden-FINAL-22012020.docx