BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 356
Offentligt

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET

"DE SMÅ, DE MELLEMSTOR OG

DE LOKALT ANSVARLIGE"

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

INDHOLD

2.1

2.2

2.3

2.4

2.5

2.6

3.1

3.2

3.3

Indledning

Projektet

Overordnet mål og målgruppe

Projektets forandringsteori

Status på aktivitetsmålene

Status på resultatmålene på kort sigt

Status på resultatmålene på lang sigt

Status på effektmålene

Læringer og erfaringer

Etablering og brug af virksomhedsnetværk

Samarbejdet med jobcentret

Den primære målgruppe

Forankringen

Samlet vurdering

PROJEKTNR. DOKUMENTNR.

A094477

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET KONTROLLERET

GODKENDT

31102020

hle

Projektet/STAR hle

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJETKET "DE SMÅ, DE MELLEMSTORE OG DE LOKALT ANSVARLIGE"

Indhold

Indledning

Dette notat indeholder resultaterne af slutevalueringen af projektet "De små, de

mellemstore og de lokalt ansvarlige", som er blevet gennemført af

Dansk Handi-

cap Forbund.

Projektet har fået midler fra puljen "Initiativer for personer med

handicap", 2016.

Slutevalueringen er gennemført i januar 2020 på baggrund af et møde mellem

evaluator og Dansk Handicap Forbund (DHF) og er primært baseret på DHFs

egen vurdering af, hvordan projektet er gået og Discus' evaluering af projektet

Forud for slutevalueringsmødet, har evaluator gennemført en midtvejsevaluering

af projektet i juni 2018, samt afholdt en indledende forandringsteoriworkshop,

samt to opfølgende møder. De data, som indgår i slutevalueringen, er indsamlet

af projektet. De kvalitative vurderinger af projektets målopfyldelsesgrad er sam-

tidigt alene baseret på interview med projektet, herunder projektets egen vurde-

ring af målopfyldelsesgraden, samt Discus´ evaluering af projektet.

Metode

Rent metodisk er slutevalueringen baseret på en opfølgning på den forandrings-

teori, der blev fastsat på den indledende forandringsteoriworkshop i august

2017.

Fokus i slutevalueringen er på

›

endelig status på implementeringen af de planlagte

aktiviteter

endelig status på de opnåede

resultater

på kort og lang sigt.

læringer

projektet har gjort i forbindelse med implementeringen af pro-

jektets kerneelementer, herunder de læringer og erfaringer projektet har

gjort i forbindelse med samarbejdet med jobcentrene og virksomhederne.

de læringer projektet har gjort i forbindelse med indsatsen overfor målgrup-

pen.

forankringen af projektets indsats og erfaringer.

Der skal gøres opmærksom på, at noget af teksten er den samme, som i forbin-

delse med midtvejsevalueringen. Det gælder bl.a. beskrivelsen af projektet, for-

andringsteorien, og de måltal, der var opfyldt på det tidspunkt midtvejsevalue-

ringen blev gennemført, samt flertallet af erfaringerne og læringerne.

Indhold

Projektet

Dette afsnit indeholder en nærmere beskrivelse af projektet, herunder af hvad

det er for en forandring hos projektets primære og sekundære målgrupper, pro-

jektet ønsker at opnå og hvordan. Afsnittet indeholder både en beskrivelse af,

Discus, 2019: Evaluering af projektet: De små, de mellemstore og de lokalt ansvarlige.

August 2019

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJETKET "HANDICAPPEDE I JOB"

hvordan projektet var tænkt fra start og af hvordan det har udviklet sig frem til

slutevalueringen, idet der er sket en række ændringer af projektet undervejs.

Selve beskrivelsen af de konkrete aktiviteter, som projektet har gennemført i

projektperioden og de konkrete resultater og effekter, projektet har opnået, fin-

des i afsnit 3.

2.1

Baggrund

Overordnet mål og målgruppe

Den bagvedliggende antagelse i projektet er, at små og mellemstore virksomhe-

der (SMV'er) i Danmark har et

stort uudnyttet potentiale for at beskæftige bor-

gere med bevægelseshandicap,

dels i egen virksomhed, dels gennem deres net-

værk med andre små og mellemstore virksomheder. Et potentiale, som jobcen-

trene ifølge projektet baggrundstese ikke får udnyttet tilstrækkeligt. Årsagerne

hertil er bl.a., at de har svært ved at håndtere SMV'er, fordi de typisk ikke har

en HR eller CSR-funktion, og dermed en naturlig indgang. Herudover er jobcen-

trene ifølge projektet typisk ikke tilstrækkelige opmærksomme på potentialet

ved at bruge virksomhedsnetværk i forbindelse med den virksomhedsrettede

indsats.

Tabel 2-1 Projektets basisoplysninger

Basisoplysninger for projektet

Projektperiode

Budget der er søgt

støtte om

1. august 2016

Til

31. december 2019

Overordnet mål

Primære målgruppe

Sekundære målgruppe

Samarbejdspartnere

4.932.400 DKK

480 borgere med bevægelseshandicap kommer i

virksomhedspraktik i projektperioden. Heraf vil 50 pct.

opnå varig beskæftigelses gennem virksomhedsklynger.

Fire jobcentre vil med metoden kunne omstille deres

virksomhedsrettede indsats og opnå bedre resutater.

Jobcentrene vil kunne implemente metoden for at

håndtere kontakten til SMV´erne.

Borgere med bevægelseshandicap på ledighedsydelse,

kontanthjælp eller førtidspension.

A. Jobcentermedarbejdere i kommunerne

B. Små og mellemstore virksomheder, der ønsker at

rekruttere arbejdskraft.

Styregruppe: DHFs bestyrelses, DA, DI, KL og Dansk

Erhverv og de deltagende kommuner.

Kolding Kommune, Furesø Kommune og Kalundborg

Kommune.

Mål

Målet med projektet er

udvikle

afprøve

netværk og samskabelse som me-

tode til brug i den virksomhedsrettede indsats

overfor SMV'er, og ved brug af

denne metode skabe virksomhedspraktikforløb og ordinær beskæftigelse til bor-

gere med bevægelseshandicap.

Konkret har projektets mål været, at

480 borgere kommer i virksomhedspraktik

i projektperioden og at

50 procent heraf opnår ordinær beskæftigelse

gennem

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJETKET "DE SMÅ, DE MELLEMSTORE OG DE LOKALT ANSVARLIGE"

de virksomhedsnetværk/-klynger, der er blevet skabt i projektperioden, jf. ta-

bellen oven for.

Målet var oprindeligt, at 1500 borgere med progredierende bevægelseshandicap

kom i virksomhedspraktik i projektperioden og at 50 procent heraf ville opnå or-

dinær beskæftigelse. Men måltallet blev ændret, da Aalborg sprang fra inden

projektet, kom rigtigt i gang. Samtidigt blev

målgruppen udvidet til alle borgere

med bevægelseshandicap,

idet det viste sig, at jobcentrene havde svært ved at

finde borgere med progredierende bevægelseshandicap i deres fagsystem.

Målgruppe

Den primære målgruppe er mere konkret

borgere med bevægelseshandicap,

som enten er på ledighedsydelse, kontanthjælp eller førtidspension. De sekun-

dære målgrupper er henholdsvis jobcentermedarbejdere i de tre deltagende

kommuner og små og mellemstore virksomheder, der ønsker at rekruttere ar-

bejdskraft, jf. tabellen oven for.

De deltagende kommuner omfattede oprindeligt:

›

Aalborg

Kolding

Faxe

Frederiksberg

Kalundborg

Aalborg Kommune valgte inden start at springe fra. Dernæst og meget tidligt i

forløbet sprang også Frederiksberg Kommune fra og blev erstattet af Sønder-

borg Kommune. I februar 2018 valget Faxe Kommune også at stoppe og er ef-

terfølgende blevet erstattet af Furesø Kommune. Senest i juni måned 2018 er

også Sønderborg sprunget fra. Projektsamarbejderne blev afbrudt til trods for,

at der var indgået en skriftlig aftale med de involverede parter, oplyser projekt-

lederen. Afbruddene er bl.a. sket i forbindelse med ledelsesskift i de enkelte job-

centre, men har også været begrundet i manglende ressourcer internt i jobcen-

tret og udfordringer med at engagere virksomhederne, fortæller projektlederen

fra DHF.

Projektet har efterfølgende været i dialog med både Vejle Kommune og Born-

holms Regions Kommune i forhold til at høre, om de kunne være interesseret i

at deltage i projektet. Men ingen af disse to kommuner har takket ja til at del-

tage.

2.2

De oprindelige cen-

trale virkemidler

Projektets forandringsteori

Projektet indeholder

to centrale virkemidler/kerneelementer:

Klynge/netværksmetoden i forhold til små og mellemstore virksom-

heder

Projektets primære virkemiddel er

brugen af eksisterende relationer og netværk

mellem små og mellemstore virksomheder,

som led i den virksomhedsrettede

indsats for at få borgere med bevægelseshandicap i beskæftigelse. Den oprinde-

lige grundidé var at forpligtige virksomhederne inden for en klynge af fire alle-

rede eksisterende netværk af i alt 32-40 små og mellemstore virksomheder til at

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJETKET "HANDICAPPEDE I JOB"

gå sammen om at stille en række praktikpladser og efterfølgende ordinære

jobs/fleksjobs til rådighed for borgere med progredierende bevægelseshandi-

caps. Det bagvedliggende rationale er, at borgere med progredierende bevægel-

seshandicap hermed vil kunne

overflyttes til andre virksomheder i klyngen,

som

har bedre muligheder for at udnytte borgerens arbejdsevne og kompetencer i

takt med, at de ændres som følge af borgerens sygdom.

Samskabelse og tværsektorielt samarbejde om katalysatorrolle

I tilknytning til brugen af klynge/netværksmetoden var det desuden oprindeligt

tanken at udvikle og afprøve en

samskabelsesmodel,

hvor DHF, som civilsam-

fundsorganisation og ekspert i forhold til bevægelseshandicap, indgår i ledelsen

og uddannelsen af kommunens virksomhedsrettede indsats og stiller sig til rå-

dighed i forhold til virksomhedernes behov for viden og rådgivning. Uddannelsen

af kommunens virksomhedsrettede indsats omfatter undervisning af jobcenter-

medarbejdere i opsporingen af relevante virksomhedsnetværk og i dannelsen af

klynger af virksomhedsnetværk, samt i betydningen af bevægelseshandicaps i et

arbejdsmarkedsperspektiv.

Indsatsen er som udgangspunkt tænkt som håndholdt med fokus på målet, frem

for de delprocesser, som skal føre dertil. Det betyder, at der fra start er lagt op

til, at jobcentrene kan springe delprocesser over og tilpasse indsatsen så den

passer til jobcentrets behov og organisering, så længe

målet om beskæftigelse

for borgere med bevægelseshandicap forfølges.

De faktiske centrale

virkemidler

I løbet af projektperioden er projektet desuden gået væk fra

idéen om, at klyn-

ger af netværk af virksomheder

skal deles om ansvaret for ansættelsen af bor-

gere med progredierende bevægelseshandicaps. Årsagerne hertil er dels at det

ikke har været muligt at implementere i praksis, dels at der har været tvivl om

hvorvidt det er muligt inden for de lovgivningsmæssige rammer.

Grundidéen om at

bruge eksisterende netværk

og idéen om

samskabelse

og tværsektorielt samarbejde

har til gengæld været

bibeholdt

gennem hele

projektperioden og afprøvet på forskelligvis i de tre deltagende kommuner.

Idéen om at

uddanne jobcentermedarbejdere

(virksomhedsmentorer) til at vare-

tage opgaven med at opspore relevante eksisterende virksomhedsnetværk

blandt små og mellemstore virksomheder og få dem til at ansætte borgere med

bevægelseshandicaps i enten virksomhedspraktik og/eller fleksjob har

også væ-

ret bibeholdt.

Uddannelsen af jobcentermedarbejderne (virksomhedsmentorerne) forestås i

udviklingsfasen af projektlederen fra Dansk Handicap Forbund. Forud herfor er

der blevet afholdt to hele undervisningsdage i forbindelse med projektets op-

start.

Den løbende uddannelse af virksomhedsmentorerne i udviklingsfasen har be-

stået i undervisning i at finde relevante virksomheder og få gjort dem interesse-

ret i at ansætte borgere med bevægelseshandicaps, dels i hvilke typer af jobs

borgere med bevægelseshandicaps med fordel kan varetage. Endelig indeholder

undervisningen, undervisning i de kompenserende ordninger og mulighederne

for at gør brug af disse i forhold til målgruppen. Undervisningen forgår primært i

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJETKET "DE SMÅ, DE MELLEMSTORE OG DE LOKALT ANSVARLIGE"

form af løbende sparringsmøder med virksomhedsmentorerne og ved, at pro-

jektlederen tager med ud på virksomhedsbesøg. Herudover er der blevet afholdt

halvårlige opsamlings-, erfaringsudvekslings- og videreudviklingsmøder, hvor

relevante temaer tages op, samt et afsluttende møde ved udgangen af projekt-

perioden.

Det har været tanken, at der udover undervisningen i udviklingsfasen, skulle

etableres

lokale sparringsgrupper

med deltagelse af virksomhedsmentorerne (de

jobcentermedarbejder, der sidder med opgaven vedrørende opsporing af rele-

vante virksomheder) og repræsentanter fra de lokale afdelinger af Dansk Handi-

cap Forbund. Målet hermed var, at disse løbende skulle sparre med de relevante

jobcentermedarbejdere om indsatsen og følge op på de registrerede og opnåede

resultater. Det har imidlertid vist sig ikke at være muligt at etablere i praksis, da

de lokale afdelinger ikke har haft den nødvendige kapacitet.

Forandringsteori

Tabellen neden for viser forandringsteorien bag projektet, og dermed hvordan

projektet vil nå det overordnede mål med projektet (effekt), hvilke resultater,

der skal gå forud på kort og lang sigt, og hvilke aktiviteter disse resultater kræ-

ver. Forandringsteorien blev udarbejdet i august 2017 og spejler projektet, som

det så ud på det tidspunkt.

Der er flere af de beskrevne aktiviteter, der er blevet ændret undervejs, hvilket

har haft betydning for målopfyldelsen. Det vender, vi tilbage til i næste kapitel.

Tabel 2-2 Projektets forandringsteori

Hovedaktiviteter

Resultat på kort sigt

Virksomhedsmento-

rerne er blevet

mere bevidste om

fordelene ved at

bruge eksisterende

samarbejder mel-

lem virksomheder i

forbindelse med

skabelsen af virk-

somhedspraktik for

målgruppen.

Jobcentrene/virk-

somhedsmento-

rerne og virksomhe-

der er mere bevid-

ste om de små jobs,

som målgruppen

kan varetage.

Jobcentrene har et

præcist billede af,

hvordan de vil im-

plementere arbej-

det med virksom-

hedsklynger og af

hvilke målgrupper

af ledige, der er om-

fattet af projektet.

Resultat på lang sigt

Effekter

›

Udvælgelse og ud-

›

dannelse af virk-

somhedsmentorer

i etablering af

klynger og i at

arbejde med per-

soner med pro-

gredierende be-

vægelseshandi-

cap.

›

Etablering af lo-

kale sparrings-

grupper

›

Virksomhedsmento-

rerne er i stand til at

etablere og vedlige-

holde klynger af

virksomheder, som

kan arbejde tvær-

fagligt om at skabe

varige arbejdsplad-

ser for personer

med progredierende

bevægelseshandi-

caps.

Virksomhedsmento-

rerne kan etablere

relevante virksom-

hedspraktikker for

borgere med pro-

gredierende bevæ-

gelseshandicaps.

Sparringsgrupperne

bliver selvkørende

og en naturlige del

af jobcentrenes ar-

bejdsmetoder.

Jobcentrene, virk-

somhederne og DHF

kan i samarbejde

›

480 personer med

progredierende

bevægelseshandi-

cap kommer i

virksomhedsprak-

tik i projektperio-

den. Heraf opnår

50 % varig be-

skæftigelses gen-

nem virksomheds-

klynger.

›

Etablering af 4

klynger af virk-

somheder

›

Udarbejdelse af

logbøger (til regi-

strering af bl.a.

antal praktikplad-

ser og antal varige

jobs) og handle-

planer og i de fire

jobcentre

›

Månedlige spar-

ringsmøder med

›

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJETKET "HANDICAPPEDE I JOB"

virksomhedskon-

sulenterne, hvor

DHF bidrager med

ekspertviden

›

Udvælgelse af

borgere, som skal

i virksomheds-

praktik

›

Afholdelse af op-

samlings-, erfa-

ringsudvekslings-

og videreudvik-

lingsmøder

Jobcentrene, virk-

somhederne og DHF

har opnået erfarin-

ger med at samar-

bejde om at få men-

nesker med bevæ-

gelseshandicap i

virksomhedspraktik

og efterfølgende i

fast beskæftigelse.

Jobcentrene, virk-

somhederne og

Dansk Handicap

Forbund har opnået

viden om effekterne

af deres indsats.

De øvrige jobcentre

har opnået viden

om projektets me-

toder og resultater

›

Metode og effekt-

evaluering

›

Forankring af ind-

sats i fire jobcen-

tre

›

finde jobs til borgere

med progredierende

lidelser. (DHF's lo-

kale afdelinger ind-

går som lokale spar-

ringsgrupper for

Jobcentrene og bi-

står med viden om

målgruppen og om

hvilke typer jobs, de

kan varetager, her-

under hjælper med

at få virksomhe-

derne til at få øj-

nene op de jobfunk-

tionerne, som mål-

gruppen kan vare-

tage).

›

Virksomhederne har

fået øjne op for mål-

gruppen er en rekrut-

teringskilde

›

Formidling af re-

sultaterne til de

øvrige jobcentre

2.3

Overordnet status

ved slutevaluerin-

gen

Status på aktivitetsmålene

Projektlederen fortæller i forbindelse med slutevalueringen af projektet, at der

har været

begrænset aktivitet siden august 2019,

og dermed de sidste fem må-

neder af projektets levetid. Konkret er der ikke blevet afholdt styregruppemøder

i de enkelte projekter, ligesom den planlagte afsluttende konference ikke er ble-

vet gennemført. Der er dog blevet gennemført afsluttende møder med alle tre

kommuner.

Der er fastlagt i alt

12 aktivitetsmål for projektet.

Slutstatus på aktivitetsmålene

fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 2-3

Status på aktivitetsmålene

Kvantitativ målsætning

Aktivitetsmål:

A1: Der er udpeget virksomhedsmentorer

i de medvirkende jobcentre

A2: Virksomhedsmentorerne har opnået

uddannelse

A3: Der er etableret lokale sparringsgrup-

per

for hele projektperioden

Status ved slut-

vejsevaluering-en

Kalundborg: 5

4-8 i alt

Furesø: 3

Kolding:5

100 pct.

Etableret i Kolding.

Et i hvert jobcenter

Kalundborg og Fu-

resø har fravalgt.

Udarbejdet i alle

A4: Der er udarbejdet logbøger og hand-

lingsplaner

2X3

tre jobcentre, samt

i Sønderborg før de

sprang fra.

Status på aktivitets-

målene

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJETKET "DE SMÅ, DE MELLEMSTORE OG DE LOKALT ANSVARLIGE"

A5: Der er gennemført kvartalsvise spa-

ringsmøder, når sparringsgrupperne er

etableret

A6: Der er udvalgt borgere

A7: De udvalgte borgere er startet i virk-

somhedspraktik som led i projektet

A8: Der er afholdt opsamlings-, erfarings-

udvekslings- og videreudviklingsmøder

A9: Projektet er evalueret (DISCUS)

A10: Der er udviklet et metodekoncept til

tværfagligt samarbejde mellem jobcentre,

virksomheder og den civile sektor om at

bringe personer med bevægelseshandicap

i arbejde

A11: Metodekonceptet er formidlet til de

øvrige jobcentre

A12: Projektet er forankret i de delta-

gende jobcentre

Nej

480

Halvårligt

392

Ja, på nær det sid-

ste halve år

1 pr. kvartal

Delvis

Anm.: Aktivitetsmålene er blevet ændret, idet der er taget højde for, at der kun

har deltaget tre jobcentre i projektet og ikke som planlagt fire.

Overordnet status

Status på aktivitetsmålene er forskellige i de tre deltagende kommuner

(Kolding,

Kalundborg og Furesø), idet de dels har valgt at implementere og organisere

indsatserne forskelligt, dels fordi de er startet op på forskellige tidspunkter. Fu-

resø Kommune startede først op i projektet i foråret 2018.

Efter lidt opstartsvanskeligheder tog

Kolding Kommune

relativ hurtigt projek-

tet og projektets kerneelementer til sig.

Her er der bl.a. blevet indgået et samarbejde med Sygehus Lillebælt om ansæt-

telse af borgere med bevægelseshandicap. Aftalen gik bl.a. ud på, at Sygehuset

skulle fungere som en slags "klynge", og at de enkelte afdelinger som led i im-

plementeringen af klynge-tilgangen skulle "deles" om praktikkerne. Aftalen mel-

lem Sygehus Lillebælt og Jobcenter Kolding blev desuden indgået som led i Re-

gion Syddanmarks målsætning om at øge antallet af ansatte på særlige vilkår

med 50 procent inden udgangen af 2019. Projektet har således været med til at

understøtte denne målsætning.

Den oprindelige samarbejdsaftale var tiltænkt borgere med bevægelseshandicap

i fleksjob, løntilskud, skånejob og servicejob. Efter indgåelsen af aftalen, er bor-

gere i virksomhedspraktik også blevet en del af målgruppen. Konkret har Syge-

hus Lillebælt i projektperioden haft fem borger i praktik med det mål, at disse

skulle i job.

De fem borgere er kommet i virksomhedspraktik, som led i projektet, men de er

ikke efterfølgende blevet ansat i fleksjob. Grundideen om at sygehuset skulle

fungere som en "klynge", hvor de enkelte afdelinger var fælles om at stille prak-

tikpladser og efterfølgende fleksjob til rådighed for målgruppen, har således kun

været praktiseret i forbindelse med virksomhedspraktikkerne.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJETKET "HANDICAPPEDE I JOB"

Tre af de fem er efterfølgende kommet i fleksjob i andre virksomheder. Jobcen-

teret har i forbindelse med DHF's afsluttende møde med Jobcentret givet udtryk

for, at det er deres vurdering, at praktikforløbet på Sygehus Lillebælt har bety-

det, at de alle fem har fået større selvtillid.

Sygehus Lillebælt har fra den 16. marts 2020 ikke længere midler til en ekstra

indsats inden for dette område. Indsatsen er således ikke blevet en forankret på

Sygehuset. Sygehuset forsætter dog kontakten og samarbejdet med Jobcenter

Kolding.

I Kolding har der desuden været afholdt en workshop med 35 kommunale virk-

somheder inden for Idræt og Kultur på Slotsøbadet i uge 38 i 2017, samt en

workshop primo oktober 2017 for enkelt stående virksomheder. Det var menin-

gen, at workshopperne skulle resultere i etableringen af klynger af virksomhe-

der, men det lykkedes ikke i praksis.

Herudover nævner DHF's projektleder, at Birkemose Golf Club efter at have del-

taget i en af workshopperne efterfølgende har søgt lokale midler fra en social-

økonomisk pulje til at gennemføre et projekt, hvor de hjælper udfordrede ledige

tilbage på arbejdsmarkedet. I projektet fungerer Golfklubben bl.a. som bindeled

mellem jobcentret og alle de kontakter, de har til omverdenen, herunder de ca.

150 virksomheder, som de samarbejder med. Birkemose Golf Club har således

implementeret DHF's idé om at gøre brug af klynge/netværk af virksomheder i

forbindelse med indsatsen for at bringe udfordrede ledige tættere på arbejds-

markedet. Om end dette er sket inden for rammerne af et selvstændigt projekt.

I starten lå indsatsen i fleksjobteamet, hvor der var tilknyttet en kontaktperson

og yderligere to personer, hvor den ene havde ansvaret for at finde borgere, den

anden for at finde virksomheder. Indsatsen blev efterfølgende flyttet til virksom-

hedsservice, hvilket kortvarigt skabte et ophold i visiteringen af borgere til pro-

jektet. Her ligger indsatsen og kontakten til Slotsøbadet og Sygehus Lillebælt

fortsat. Det er projektlederens vurdering, at der nok ikke sættes nye lignende

initiativer i gang i virksomhedsservice, men at fleksjobgruppen fortsætter med

at have fokus på gruppen af ledige med bevægelseshandicaps.

Projektet har ifølge projektlederen været utrolig selvkørende i

Kalundborg

Kommune.

DHF har haft faste statusmøde med Kalundborg hver tredje måned

frem til sommeren 2019. Kalundborg bruger i høj grad etablerede virksomheds-

netværk, og har som udgangspunkt fravalgt etableringen af nye netværk og

hele klyngetankegangen. Og er i forbindelse med deltagelsen i projektet blevet

langt mere bevidste om at bruge eksisterende virksomhedsnetværk til at ud-

brede kendskabet til jobcentrets serviceydelser og til målgruppen.

Kommunen fortalte i forbindelse med et erfaringsopsamlingsmøde i foråret

2018, hvor evaluator deltog, at de allerede har fat i alle de store virksomheder i

kommunen, men ikke de små, hvilket var årsagen til, at de valgte at gå ind i

projektet. Hertil kom, at de kunne se et perspektiv i tanken om at bruge net-

værk, som indgang til virksomhederne og idéen om at etablere klynger af net-

værk. Sidstnævnte er de, som sagt gået væk fra, da de ikke kunne få det til at

lykkes og der samtidigt blev stillet spørgsmålstegn fra kommunens side ved om

det var lovligt at dele fleksjobs mellem virksomheder.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJETKET "DE SMÅ, DE MELLEMSTORE OG DE LOKALT ANSVARLIGE"

Kommunen har haft god succes med at skabe kontakt til og servicere etablerede

netværk gennem fyraftensmøder mv. og via den vej opnået kontakt med rele-

vante virksomheder. Projektet har bl.a. deltaget i et foreningsmøde den 2. maj

2018 med deltagelse af 40-50 virksomheder (håndværkerforeninger, handels-

standsforeninger mv.). Projektet har også haft succes med at stille op i lokale

butikscentre og andre steder med pop-up stander og via den vej fået kontakt

med relevante små og mellemstore virksomheder. Endelig bruger projektet Lin-

kedIn til at reklamere for projektet, og har her bl.a. brugt den pjece, som DHF

har udarbejdet, og som kommunen har gjort lokal.

Status ved slutevalueringen er, at tilgangen med at gøre brug af virksomheder-

nes netværk nu er en metode, der er implementeret som en central del af den

måde Jobcentret går til virksomhederne på. Jobcentret har lavet en plan for,

hvor mange netværk, de skal kontakte og hvor mange virksomhedsrettede ar-

rangementer såsom messer og lignende, de skal deltage i, i 2020. Det er ifølge

projektlederen noget projektet har været med til at skubbe på og noget, som de

ikke tidligere har gjort.

Den sidste ting, der er implementeret i regi af projektet er, et dialogforum for

20-30 små- og mellemstore virksomheder. Dialogforummet mødtes fire gange i

2019 og har planlagt at mødes to gange i 2020. Dialogforummet har bl.a. drøf-

tet samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentret. Som et resultat af arbej-

det i dialogforummet er der blevet udviklet

et ”Adfærdskodeks og arbejds-

gange”.

Udviklingen er sket i samarbejde mellem 25 virksomheder, Jobcenter

Kalundborg og DHF. Papiret indeholder både en understregning af, at Jobcenter

Kalundborg arbejder ud fra den grundholdning, at alle kan bidrage på arbejds-

markedet og at mennesker har bedst af at være en del af fællesskabet ude på

virksomhederne, og en beskrivelse af de arbejdsgange Jobcentret skal følge i

forbindelse med virksomhedsbesøg. Papiret er efterfølgende delt med de øvrige

relevante medarbejdere i Jobcenter Kalundborg.

Furesø Kommune

er først kommet med i foråret 2018. Det har betydet, at

projektet har kunnet bygge oven på nogle af de erfaringer, de andre to projekt-

kommuner og DHF havde gjort på det tidspunkt. DHF har, i andre kommuner,

oplevet, at jobcentrene i et vist omfang forventede, at det var DHF, der skulle

være den, der tog initiativ og skubbede projekterne. Da det ikke er meningen

med projektet, har DHF i forbindelse med projektet i Furesø Kommune valgt fra

starten at gøre en særlig indsats for, at Furesø Jobcenter selv varetager projekt-

ledelsen og rollen som initiativtager.

Furesø forsøgte også fra start at etablere klynger, men måtte ligesom de to an-

dre kommuner opgive det igen.

Kernen i projektet i Furesø har været at sætte fokus på og aktivt gøre brug af de

netværk, som virksomhederne er en del af. Konkret har de tre udpegede virk-

somhedsmentorer gjort det til en vane at spørge ind til virksomhedernes net-

værk, når de er på virksomhedsbesøg, herunder til om de kender til en virksom-

hed i deres netværk, som eventuelt kan ansætte eller tage en borger i praktik.

Herudover har de deltaget i de netværk, virksomheder kommer i, og på deres

vilkår. Hver måned har en af de tre virksomhedsmentorer morgenmøder med

Furesø Erhvervsforening.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJETKET "HANDICAPPEDE I JOB"

I det følgende ses kort på

status på de enkelte aktivitetsmål.

Udpegning af virk-

somhedsmentorer

Det var oprindeligt tanken, at der skulle udpeges en til to virksomhedsmentorer

i de fire tilknyttede jobcentre, hvorfor målet hedder 4-8 virksomhedsmentorer.

De tre kommuner, som har været en del af projektet, har alle udpeget flere en

to virksomhedsmentorer. Kalundborg har udpeget 5. Det samme gælder Kol-

ding, mens Furesø har udpeget 3.

Dette aktivitetsmål er således

opfyldt.

Virksomhedsmento-

rerne har fået ud-

dannelse

Samtlige af de 13 udpegede virksomhedsmentorer har ifølge DHF fået uddan-

nelse i virksomhedskontakt med SMV'er og øget viden om personer med bevæ-

gelseshandicaps og deres muligheder på arbejdsmarkedet, herunder viden om

de handicap kompenserende ordninger. Alle virksomhedsmentorerne har således

deltaget i et indledende kursusforløb afholdt af DHF. Herudover har DHF's pro-

jektleder deltaget i møder og workshops med virksomheder i alle tre kommuner

og i løbende møder med virksomhedsmentorerne. I forbindelse med såvel de lø-

bende møder med virksomhederne og de separate møder med virksomheds-

mentorerne har projektlederen bistået med sin særlig viden om virksomheds-

kontakt og om målgruppen.

Dette aktivitetsmål er således

opfyldt.

Der er etableret lo-

kale sparringsgrup-

per

Der har været etableret lokalsparringsgruppe i Kolding og Furesø. Kalundborg

har fravalgt at have en sparringsgruppe.

Oprindeligt var det tanken, at det arbejde, som projektlederen har forestået i

projektperioden i form af at bistå projekterne med særlig viden om målgruppen,

og med at finde egnede virksomheder og jobfunktioner, skulle forankres i lokale

sparringsgrupper med deltagelse af personer fra DHF's lokalafdelinger og det lo-

kale jobcenter. Det har imidlertid vist sig ikke at kunne lade sig gøre, da de lo-

kale afdelinger, ifølge projektlederen, ikke har tilstrækkelige ressourcer og kom-

petencer til at løfte opgaven, herunder tilstrækkelig viden om arbejdsmarkedet.

Dette element er derfor heller ikke blevet forankret lokalt. Et aspekt, som DHF

set i bakspejlet burde have haft undersøgt på forhånd.

Dette aktivitetsmål er således kun delvis

opfyldt.

Der er udarbejdet

logbøger og hand-

lingsplaner

Alle tre deltagende kommuner har udarbejdet handlingsplaner. I Kalundborg og

Kolding skete det efter et styregruppemøde i oktober 2017, hvor DHF stillede

eksplicit krav om, at de skulle udarbejdes.

Alle de deltagende kommuner har udarbejdet logbøger fra start. Men da der i

starten var stor tvivl om, hvem registreringerne skulle omfatte, herunder hvor

grænsen gik mellem normalindsatsen og den indsats, som er et resultat af pro-

jektet, er registreringerne ikke blevet gennemført i ensartet i hele projektperio-

den. Med det mål at drøfte, hvilke ledige de jobcentrene skulle tælle med, blev

der afholdt et udviklingsmøde i primo april 2018. Her blev der opnået enighed

om, at kun de borgere i målgruppen, som opnår virksomhedspraktik og/eller or-

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJETKET "DE SMÅ, DE MELLEMSTORE OG DE LOKALT ANSVARLIGE"

dinær ansættelse i de netværk af SMV' er, som projektet har kontakt med, tæl-

ler med. Dermed er der ikke nødvendigvis tale om nye praktiksteder, men sna-

rere nye måder at opnå praktikpladser og ordinære jobs til målgruppen på. I til-

fældet med Jobcenter Koldings aftale med Sygehus Lillebælt er det projektlede-

rens vurdering, at den aftale ikke ville have været indgået, hvis projektet ikke

havde været der. Denne måde at opgøre aktivitetsmålet på betyder, at det ikke

er muligt at sige noget om, hvor stor målgruppen reelt er, og dermed hvor

mange borgere, der opfylder kriterierne for at indgå i målgruppen. Det betyder

samtidigt, at det ikke er muligt at sige noget om, hvorvidt der er sket en selek-

tion af de borgere, der er visiteret til praktikstederne.

Selvom der er etableret logbøger og der er blevet enighed om, hvordan der regi-

stres og hvem, der skal tælles med, har projektlederen haft svært ved løbende

at indhente tallene. Det er ifølge projektlederen kun Furesø, der har anvendt

logbogen i praksis.

Dette aktivitetsmål er således kun

delvis opfyldt.

Der er gennemført

kvartalsvis spar-

ringsmøde

Projektlederen har skullet følge mere op og været mere direkte involveret i ind-

satsen i de enkelte kommuner end det var forventet fra start. Projektlederen har

således i både Kolding og Kalundborg også været med til at finde relevante virk-

somheder og hjælpe jobcentrene med de første dialoger med virksomhederne,

hvilket ikke var meningen fra start.

Dette aktivitetsmål er således

opfyldt.

Der er udvalgt bor-

gere og borgerne er

kommet i virksom-

hedspraktik

COWI har i forbindelse med slutevalueringen modtaget nedenstående oversigt

over antal borgere, der er kommet i henholdsvis virksomhedspraktik og job i de

tre kommuner i projektperioden. Opgørelserne er udarbejdet af de enkelte kom-

muner og videresendt til DHF's projektleder. Evaluator forudsætter, at registre-

ringerne er foretaget som aftalt på erfaringsudvekslingsmødet i det tidlige forår

2018, og dermed alene omfatter det antal borgere, som er kommet i enten virk-

somhedspraktik og/eller job i de netværk, som er etableret/skabt kontakt med i

regi af projektet.

Tabel 2-4

Måltal og realiserede tal for antal deltagere i virksomhedsparktik og i job

pr. 31. december 2019.

Projektlederen har som minimum afholdt kvartalsvise sparringsmøder og ofte

også flere møder med de enkelte kommuner.

Kalundborg

Kolding

Furesø

I alt

Mål for

antal del-

tagere i

virksom-

heds-

praktik

168

173

139

480

Status

pr. 31/12-

2019

Målopfyl-

delses-

grad

Mål for

delta-

gere i

job

Status

pr. 31/12-

2019

Målopfyl-

delses-

grad

201

392

55%

116%

71%

82%

240

154

36%

100%

54%

64%

Kilde: Dansk Handicap Forbund

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJETKET "HANDICAPPEDE I JOB"

Af oversigten fremgår, der ikke hvor mange borgere, der har været visiteret til

projektet. Dette antal svarer til antal deltagere i virksomhedspraktik.

Virksomhedspraktikkerne er blevet etableret på to måder. Dels er der blevet

fundet en række virksomheder, som enten havde jobåbninger eller en praktik-

plads. Derefter har jobcentret fundet en borger, som passede til jobbet. Dels har

jobcentrene haft konkrete borgere, som de er gået ud i netværket og fundet en

praktikplads og/eller ordinært job til.

Som det fremgår af tallene i tabellen overfor, så er det ikke lykkes projektet at

nå de forventede mål for hverken antal deltagere i virksomhedspraktik eller for

antal deltagere, der er kommet i job efterfølgende. Det kan samtidigt konstate-

res, at det realiserede antal deltagere i virksomhedspraktik, er højere end det

realiserede antal, som er kommet i job. Det indikerer, at det har været sværere

at få målgruppen det sidste skridt i forhold til at opnå en mere fast tilknytning til

arbejdsmarkedet.

Ser vi alene på antallet af oprettede virksomhedspraktikker i de netværk, som

projektet har haft kontakt med, var målet, at 480 borgere, skulle i virksomheds-

praktik i de deltagende kommuner. Ved projektets afslutning havde 392 borgere

været i virksomhedspraktik, svarende til en målopfyldelsesgrad på 82 procent.

Set i lyset af, at måltallet blev fastlagt ud fra en forudsætning om, at der skulle

deltage fire kommuner i alt og Furesø Kommune først er kommet med i foråret

2018, er det positivt, at det trods alt er lykkedes at opnå en så høj målopfyldel-

sesgrad, som tilfældet er. Samtidigt skal det nævnes, at det siden midtvejseva-

lueringen, der blev gennemført i juni 2018, er lykkes at bringe 318 flere i virk-

somhedspraktik, svarende til en stigning på ca. 430 procent. I juni 2018 havde

alene 74 borgere været i virksomhedspraktik.

Målopfyldelsesgraden er særlig høj i Kolding, hvor målet var, at 173 borgere

skulle i virksomhedspraktik. I alt har 201 borgere ifølge Jobcenter Kolding været

i virksomhedspraktik i regi af projektet, svarende til en målopfyldelsesgrad på

116 procent. Samtidigt er det lykkes at nå målet om at bringe 87 borgere i job.

I Kalundborg Kommune er der kun opnået en målopfyldelsesgrad på 55 procent

hvad angår antallet af borgere i virksomhedspraktik. Det skal dog i den forbin-

delse nævnes, at antallet af borgere, som har deltaget i virksomhedspraktik i

Kalundborg Kommune, ligger meget tæt på det oprindelige mål for Kalundborg,

som var 94 borgere, som blev ændret af styregruppen i forbindelse med, at

Faxe og Sønderborg sprang fra. Det oprindelige mål var således mere realistisk

end det opjusterede mål. Hvad angår antallet af borgere, som er kommet i job i

regi af projektet, er det kun lykkes at bringe 30 borgere i job mod de forventede

84 borgere, svarende til en målopfyldelsesgrad på 36 procent.

Furesø Kommune placerer sig midt imellem Kolding og Kalundborg med i alt 98

borgere i virksomhedspraktik, svarende til en målopfyldelsesgrad på 77 procent.

Af de 98 borgere er det lykkes at bringe 37 i job i projektperioden, svarende til

en målopfyldelsesgrad på 54 procent.

Aktivitetsmålet for antal visiterede borgere og antal borgere i virksomhedsprak-

tik er således kun

delvis nået.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJETKET "DE SMÅ, DE MELLEMSTORE OG DE LOKALT ANSVARLIGE"

Der er afholdt op-

samlings-, erfa-

ringsudvekslings-

og videreudviklings-

møder

Projektet er evalue-

ret af DISCUS (in-

tern evaluator)

Projektet har ifølge projektlederen afholdt halvårlige opsamlings- og erfarings-

udvekslingsmøder gennem hele projektperioden på nær det sidste halve år.

Dette aktivitetsmål er således kun

delvis opfyldt.

Projektet har indgået aftale med DISCUS om at forestå den interne evaluering af

projektet. DISCUS har fulgt projektet tæt og har deltaget i flere møder med pro-

jektkommunerne, herunder opstartsseminaret, og været facilitator på det op-

samlings- og erfaringsudvekslingsmøde, der blev afholdt i april 2018, og hvor

registreringspraksis blev fastlagt.

DISCUS har gennemført en intern afsluttende evaluering af projektet.

Dette aktivitetsmål er således

opfyldt.

Der er udviklet me-

todekoncept

DHF har udviklet et metodekoncept i form af en pjece, som kommunerne bru-

gerforskelligt. Kalundborg Kommune har valgt at tage udgangspunkt i pjecen og

gjort den til deres egen.

Jobcentrene har på den ene side givet udtryk for, at de har været glade for me-

todepapiret, men at samtidigt

har

savnet de gode historier fra projektet som kan

udsendes til virksomheder, samarbejdspartnere m.v. i form af nyhedsbreve, på

hjemmesider m.v. Sidstnævnte er kommet til udtryk i den interne evaluering,

som Discus har gennemført i august 2019

Illustration 2-1 Blue Paper

Discus, 2019: Evaluering af projektet: De små, de mellemstore og de lokalt ansvarlige.

August 2019

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJETKET "HANDICAPPEDE I JOB"

Udover metodepapiret har DHF i samarbejde med de enkelte kommuner udar-

bejdet et Blue Paper indeholdende en beskrivelse af, hvordan jobcentre kan ar-

bejde med virksomhedsrelationer i deres lokalområde. Papiret, der er gengivet

neden for, indeholder desuden en oplistning af, hvad der virker, og af hvad der

ikke virker i forbindelse med kontakten til virksomhederne, fastholdelsen af kon-

takten og i forhold til indgåelsen af det gode match.

Dette aktivitetsmål er således

opfyldt.

Metodepapiret er

formidlet til de øv-

rige jobcentre

Det var planen, at der skulle afholdes en afsluttende konference, hvor de øvrige

jobcentre skulle inviteres. Konferencen er imidlertid blevet opgivet, oplyser pro-

jektlederen.

Det betyder også, at erfaringerne fra projektet og metodepapiret, samt det ud-

arbejdede Blue Paper ikke er blevet formidlet til de øvrige jobcentre.

Dette aktivitetsmål er således

ikke opfyldt.

Projektet er foran-

kret i de deltagende

jobcentre

Alle de tre jobcentre arbejder videre med de elementer i projektet, som de kan

se en værdi i. Det gælder primært det element, som drejer sig om at gøre aktivt

brug af allerede eksisterende netværk i forbindelse med dels udbredelsen af in-

formation om målgruppen og Jobcentrenes muligheder for at bistå virksomhe-

derne i forbindelse med ansættelse af målgruppen, dels brugen af virksomhe-

dernes netværk til opsporing af relevante virksomhedspraktikpladser.

Oprindeligt var det desuden meningen, at jobcentrene efter projektets afslutning

skulle gøre brug af de lokale afdelinger af DHF og bruge dem som sparringspart-

ner. Dette element, blev imidlertid allerede opgivet i projektperioden, da det vi-

ste sig, at de ikke kunne løfte opgaven.

Dette aktivitetsmål er

delvis opfyldt.

2.4

Status på resultatmålene på kort sigt

Der er fastlagt i alt

seks mål for de forventede resultater på kort sigt,

jf. tabellen

nedenfor. De resultatmål, der vedrører virksomhedsmentorerne, har Discus fulgt

op på i forbindelse med deres interne evaluering

, de øvrige er vurderet på

grundlag at interview med projektlederen.

Discus, 2019: Evaluering af projektet: De små, de mellemstore og de lokalt ansvarlige.

August 2019

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJETKET "DE SMÅ, DE MELLEMSTORE OG DE LOKALT ANSVARLIGE"

Tabel 2-5 Status på resultatmålene på kort sigt

Målsæt-

ning for

hele pro-

jektperi-

Resultatmål

–

kort sigt:

B1: Virksomhedsmentorerne har opnået brugbar viden om etab-

lering af klynger af virksomheder blandt SMV'er (dvs. de kan

selv etablere dem efter projektperioden er afsluttet)

B2: Virksomhedsmentorerne har opnået større viden om bevæ-

gelseshandicap og om hvilke typer af job de kan bestride

B3: Virksomhederne har fået større viden om betydningen be-

vægelseshandicap i arbejdssammenhænge

B4: Virksomhederne opnået større viden om, hvilke typer af job,

som målgruppen kan varetage

B5: Virksomhedsmentorerne har haft et præcist billede af, hvor-

dan de vil implementere arbejdet med at etablere klynger

B6: Jobcentrene, virksomhederne og Dansk Handicap Forbund

kan se en fordel i at samarbejde om at få personer med bevæ-

gelseshandicap i job

Kvalitativt

Opfyldt

Kvalitativt

Delvis

oden.

Status ved

midtvejs-

evaluerin-

gen.

Kvalitativt

Opfyldt

80%

Opfyldt

80%

Opfyldt

Kvalitativt

Ikke opfyldt

Virksomhedsmento-

rerne har opnået

brugbar viden om

etablering af klyn-

ger af virksomheder

Discus har i forbindelse med interne evaluering

interviewet de projektansvarlige

i de tre deltagende jobcentre. Jobcentrene giver samstemmende udtryk for, at

projektet har inspireret dem til at udvikle nye metoder til virksomhedssamarbej-

det, og betydet, at de er blevet bedre til at se på hvad etablerede virksomheds-

netværk kan bidrage med.

Hvad angår etableringen af klynger af virksomheder, har det ifølge de interview-

ede jobcentre vist sig ikke at være muligt i praksis, da det kræver mange ressour-

cer af både virksomhederne og jobcentrene. Jobcentrene peger i forlængelse

heraf på, at

det ville have været nyttigt med endnu mere hjælp fra DHFs side til

at komme i kontakt med virksomhederne og til at få netværkene op og stå i

praksis, idet de samtidigt understreger, at de generelt har fået god bistand af

DHF i forhold til kontakten med virksomhederne.

Det er på denne baggrund evaluators vurdering, at dette mål kun er

delvis op-

fyldt.

Vurderingen er baseret på det rationale, at jobcentrene har fået brugbar viden

om etablering af klynger, men det har ikke kunnet lade sig gøre i praksis. Den

opnåede viden har i stedet givet inspiration til at kontakte allerede etablerede

virksomhedsnetværk.

Discus, 2019: Evaluering af projektet: De små, de mellemstore og de lokalt ansvarlige.

August 2019

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJETKET "HANDICAPPEDE I JOB"

Virksomhedsmento-

rerne har opnået

større viden om be-

vægelseshandicap

Jobcentrene fremhæver i forbindelse med Discus evaluering

af projektet, at det

har været en succes for projektet, at de har fået opkvalificeret medarbejderne

og fået viden om borgere med bevægelseshandicap.

Discus skriver bl.a. i deres evaluering:

"De

tre jobcentre vurderer, at DHF gennem projektet har bidraget til en

større forståelse af mennesker med handicap, blandt medarbejderne. Medar-

bejderne forventer nu mere af borgerne, og de har fået gode historier at for-

tælle, som er helt afgørende i kommunikationen med både virksomhederne,

borgernes omgangskreds og internt i jobcentret. Som en af de interviewede

ledere udtrykker det. I forlængelse heraf udtrykker en leder at det vigtigste

der er sket i projektet er, at det har været med til at ændre mindsettet blandt

medarbejderne".

Det er på baggrund heraf evaluators vurdering, at målet om, at projektet skulle

give virksomhedsmentorerne større viden om bevægelseshandicap og om hvilke

typer af job personer med bevægelseshandicap kan bestride, er

opfyldt.

Virksomhederne har

fået større viden om

bevægelseshandi-

cap og betydningen

heraf i arbejdssam-

menhæng

Det er projektlederens vurdering, at størstedelen af de virksomheder, der har

været berørt at projektet enten gennem deltagelse i møder eller gennem ansæt-

telse af personer med bevægelseshandicap i enten virksomhedspraktik og/eller i

fleksjob har fået større viden om bevægelseshandicap og betydningen heraf i ar-

bejdssammenhænge. Det hænger bl.a. snævert sammen med, at Jobcentrenes

medarbejdere er blevet mere opmærksomme på at italesætte borgernes res-

sourcer frem for deres begrænsninger, herunder på at finde det rigtige match

mellem borgerne og virksomhederne.

Det vurderes, at dette mål er

opfyldt,

om end der ikke er foretaget en måling

heraf.

Hvad angår sidstnævnte aspekt er det blevet fravalgt at foretage målinger af

ressourcemæssige årsager.

Virksomhederne op-

nået større viden

om, hvilke typer af

job, som målgrup-

pen kan varetage

I forlængelse heraf og på baggrund af projektlederens udsagn er det samtidigt

vurderingen, at størstedelen af de virksomheder, der har haft borgere i enten

virksomhedspraktik og/eller fleksjob har fået større viden om, hvilke typer af

jobs, som borgere med bevægelseshandicap kan varetage.

Det vurderes, at dette mål er

opfyldt.

Virksomhedsmento-

rerne har haft et

præcist billede af,

hvordan de vil im-

plementere arbejdet

med at etablere

klynger

Som før omtalt, så har det været sværere end først antaget at etablere klynger

af virksomheder i form af nye netværk, hvorfor dette kerneelement har måtte

opgives. De deltagende jobcentre har i stedet gjort brug af allerede eksisterende

virksomhedsnetværk og blevet mere opmærksomme på værdien af disse i for-

hold til både udbredelsen af viden om målgruppen og ansættelsen af målgrup-

pen i virksomhedspraktik og/eller fleksjob.

Discus, 2019: Evaluering af projektet: De små, de mellemstore og de lokalt an-

svarlige. August 2019

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJETKET "DE SMÅ, DE MELLEMSTORE OG DE LOKALT ANSVARLIGE"

Det vurderes således, at dette mål

ikke er opfyldt.

Jobcentrene, virk-

somhederne og

Dansk Handicap

Forbund kan se en

fordel i at samar-

bejde

Projektet har ifølge projektlederen betydet, at de deltagende jobcentre og virk-

somheder kan se en fordel i at samarbejde med Dansk Handicap Forbund om at

få personer med bevægelseshandicap i job. Det der i denne henseende har givet

særlig værdi for jobcentrene, er den større indsigt i målgruppen og måden at

italesætte deres ressourcer og udfordringer på, jf. citatet ovenfor. Det skal sam-

tidigt nævnes, at de jobcentre, som er hoppet fra undervejs, ikke er hoppet fra

fordi de ikke har kunnet se en fordel i at samarbejde med DHF, men primært

fordi, de enten ikke har haft de nødvendige ressourcer til at gennemføre projek-

tet og/eller har skiftet ledelse. Fordelen ved samarbejdet er således sandsynlig-

vis blevet overskygget af projektets kompleksitet og umiddelbare realiserbarhed

for de pågældende jobcentre.

Samarbejdet har især betydet, at såvel virksomhederne som jobcentrene har

fået større viden om målgruppen og mulighederne for at nyttiggøre målgruppens

ressourcer i jobsammenhænge, herunder for hvordan, der kan kompenseres for

målgruppens konkrete begrænsninger.

Det vurderes på den baggrund, at dette mål er

opfyldt.

2.5

Status på resultatmålene på lang sigt

Der er fastlagt i alt

fire mål for de forventede resultater på lang sigt,

jf. tabellen

nedenfor. Alle fire mål er kvalitative.

Tabel 2-6 Status på resultatmålene på lang sigt

Målsætning

for projekt-

Resultatmål:

C1: Virksomhedsmentorerne kan etablere og vedligeholde

klynger af virksomheder, som kan arbejde tværfagligt om

at skabe varige arbejdspladser for personer med bevægel-

seshandicap

perioden.

Status ved

midtvejseva-

lueringen.

Projektlede-

rens vurde-

ring

Ikke opfyldt

C2: Virksomhedsmentorerne kan etablere relevante virk-

somhedspraktikker for borgere med bevægelseshandicap.

Projektlede-

rens vurde-

ring

Projektlede-

rens vurde-

ring

Projektlede-

rens vurde-

ring

Opfyldt

Ikke opfyldt

Opfyldt

C3: Sparringsgrupperne er selvkørende og en naturlige del

af jobcentrenes arbejdsmetoder.

C4: Virksomhederne har fået øjne op for, at målgruppen er

en rekrutteringskilde

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJETKET "HANDICAPPEDE I JOB"

Virksomhedsmento-

rerne kan etablere

og vedligeholde

klynger af virksom-

heder

Som beskrevet ovenfor, så har etableringen af virksomhedsklynger været et af

de kerneelementer, som har været særlig svær at implementere for de medvir-

kende jobcentre. Der er således ingen af de medvirkende jobcentre, der har op-

nået erfaring med at etablere og vedligeholde egentlige klynger af selvstændige

virksomheder i den form, som det var tænkt fra start. Dog har Jobcenter Kol-

ding, som nævnt ovenfor, erfaring med at etablere og vedligeholde et klyngelig-

nende netværk mellem afdelinger på et sygehus, men ikke mellem selvstændige

virksomheder.

Målet vurderes dermed

ikke som værende opfyldt.

Virksomhedsmento-

rerne kan etablere

relevante virksom-

hedspraktikker for

borgere med bevæ-

gelseshandicap

Virksomhedsmentorerne har, som nævnt, opnået større viden om borgere med

bevægelseshandicap og om de ressourcer og barrierer denne gruppe har i for-

hold til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet. Det har ifølge projektlederen be-

tydet, at de i dag er bedre i stand til at etablere relevante virksomhedspraktik-

ker for målgruppen og samtidigt har haft stor fokus på. Således siger projektle-

deren: "De

har fået større viden om målgruppens kompetencer og der har været

meget fokus på at finde de rigtige job og de jobfunktioner, som de kan vare-

tage

Discus har i deres evaluering

medtaget følgende citat fra en af de interviewede

ledere, som understøtter dette:

”Projektet har været med til at få øjnene op for

borgernes ressourcer, vi pakker dem ikke ind i vat mere”

Sparringsgrupperne

er selvkørende og

en naturlige del af

jobcentrenes ar-

bejdsmetode

Som nævnt ovenfor, så var det meningen fra start, at lokale afdelinger af Dansk

Handicap Forbund skulle tage over i forhold til bistå de lokale jobcentre med vi-

den om målgruppen og om hvordan der kan findes relevante jobs til målgrup-

pen.

I praksis har det, som nævnt, været projektets projektleder, der har ageret

sparringspartner for de enkelte jobcentre. De 47 lokalafdelinger og 4 special-

kredse har således ikke været involveret i denne opgave. Det betyder, at spar-

ringsgrupperne dør med afslutningen af projektet.

I Kalundborg er, der ifølge projektlederen, etableret et dialogforum med virk-

somhederne, som kører videre efter projektets afslutning, men uden deltagelse

af Dansk Handicap Forbund. Det der har givet mening, er således at fortsætte

det tætte samarbejde med virksomhederne.

Dette mål er

ikke opfyldt.

Virksomhederne har

fået øjne op for, at

målgruppen er en

rekrutteringskilde

De virksomheder, som på den ene eller anden måde har været involveret i pro-

jektet, har ifølge projektlederen, fået større viden om målgruppen og om hvilke

jobfunktioner, de kan varetage, herunder hvilke muligheder der er for at få

hjælp til at kompensere for målgruppens forskellige typer af funktionsnedsættel-

ser. Hermed har virksomhederne fået øjnene op for, at målgruppen kan være en

mulig rekrutteringskilde.

Discus, 2019: Evaluering af projektet: De små, de mellemstore og de lokalt ansvarlige.

August 2019

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJETKET "DE SMÅ, DE MELLEMSTORE OG DE LOKALT ANSVARLIGE"

Målet vurderes dermed at være

opfyldt.

2.6

Status på effektmålene

Projektet har et mål om, at der skal etableres

480 virksomhedspraktikforløb

til

borgere med bevægelseshandicap, heraf skal

50 pct. i ordinær beskæftigelse.

Pr. 31. december 2019 havde 392 borgere været i virksomhedspraktik som led i

projektet. Det er 88 færre end forventet, svarende til en målopfyldelsesgrad på

82 procent, jf. Tabel 2-4.

Af de 392 borgere, som har været i virksomhedspraktik, er 154 kommet i ordi-

nær beskæftigelse, svarende 39 procent. Målet var, at 240 skulle være kommet

i beskæftigelse. Målopfyldelsesgraden er dermed 64 procent, jf. Tabel 2-4.

Andelen, der er kommet i beskæftigelse, er lavest i Kalundborg (18%) og Furesø

(27%) og højst i Kolding (50%). Kolding er dermed den eneste af de tre kom-

muner, som har opnået målet om, at 50 procent af de, der har været i virksom-

hedspraktik kommer i ordinær beskæftigelse, jf. Tabel 2-4.

Tabel 2-7 Status på effektmålene

Målsæt-

ning for

projekt-

perio-

Effektmål:

den

Status

ved

sluteva-

luerin-

gen

D1: Borgere med bevægelseshandicap er kommet i virksom-

hedspraktik, som led i projektet

D2: Borgere med bevægelseshandicap er kommet i varig be-

skæftigelse, som led i projektet

480

82 pct.

50 pct.

39 pct.

Effektmålet er således på nuværende tidspunkt

ikke opnået.

Læringer og erfaringer

Projektet har gjort en række læringer og erfaringer i projektperioden. Erfarin-

gerne er kategoriseret i nedenstående tre hovedoverskrifter, som er udfoldet i

bullet form i afsnit 3.1 - 3.3.

›

Etablering og brug af virksomhedsnetværk

Samarbejdet med jobcentrene

Den primære målgruppe.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJETKET "HANDICAPPEDE I JOB"

3.1

Etablering og brug af virksomhedsnetværk

Organiseringen af virksomhedsnetværk mellem små og mellemstore virksomhe-

der i klynger,

som gensidigt forpligtiger sig til at beskæftige borgere med bevæ-

gelseshandicap, har været

et af projektets to kerneelementer.

DHF havde en hy-

potese om, at klyngesamarbejdet ville give de små og mellemstore virksomhe-

der større muligheder for at bruge målgruppen som rekrutteringskilde, idet de

hermed dels løber en mindre økonomisk risiko, dels har mulighed for at bruge

målgruppens ressourcer mere målrettet. Realiseringen af potentialet byggede

samtidigt på projektets anden kerneelement, som bestod i, at den netværksba-

serede styring skal baseres på samskabelse mellem den offentlige, den private

og den civile sektor. Vigtigheden af dette kerneelement skal ses i lyset af, at de

små og mellemstore virksomheder typisk ikke selv har en HR og/eller CSR-

funktion, der kender mulighederne og vilkårene for at opnå støtte til ansættelse

og fastholdelse af målgruppen. Muligheden for at kunne trække på eksterne med

særlig viden om målgruppen og om de regler og love, der er gældende i forhold

til ansættelse og fastholdelse af målgruppen, er derfor vigtig.

›

Erfaringerne fra projektet er, at det har været

langt sværere end først anta-

get at implementere klynger af netværk

mellem små- og mellemstore virk-

somheder. Projektet har således måtte erkende, at det ikke har været mu-

ligt for hverken jobcentrene eller virksomhederne at afsætte de nødvendige

ressourcer til etableringen af klynger af netværk. Virksomhederne har sam-

tidigt har haft svært ved at købe ind på idéen i praksis, mens et af de tre

jobcentre har stillet spørgsmålstegn ved om, det var muligt rent lovgiv-

ningsmæssigt at flere virksomheder deler om en borger i fleksjob. Projektet

har i stedet gjort brug af eksisterende netværk og etableret netværkstanke-

gangen mellem afdelinger på et sygehus.

›

Brugen af eksisterende virksomhedsnetværk

har givet jobcentrene adgang

til en række virksomheder samtidigt og ofte til virksomheder, som jobcen-

trene ikke nødvendigvis har haft samme fokus på tidligere. Samtidigt er det

ifølge projektlederen erfaringen, at jobcentrene ved at introducere net-

værkstanken overfor virksomhederne, får dem til at tænke bredere og se

nye muligheder i forhold til, hvordan de kan være med til at understøtte, at

flere med bevægelseshandicap kommer i job, herunder hvordan de kan

gøre aktivt brug af deres netværk på en anden måde. Det har ifølge jobcen-

trene været afgørende, at der har været en indgang til netværkene, der kan

laves aftaler med, og meget gerne en ildsjæl, der kan få projektet til at

leve

›

Tilgangen til netværkene har bl.a. bestået i

deltagelse i fyraftensmøder

og/eller andre allerede besluttede arrangementer,

hvor virksomhederne var

samlet alligevel. På den måde er jobcentrene blevet synlige overfor et rela-

tivt stort antal virksomheder på en og samme tid, og samtidigt kunnet for-

tælle om målgruppen og de muligheder, der er for at ansætte dem. Jobcen-

Dicus, 2019: Evaluering af projektet: De små, de mellemstore og de lokalt an-

svarlige". August 2019.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJETKET "DE SMÅ, DE MELLEMSTORE OG DE LOKALT ANSVARLIGE"

ter Kalundborg har blandt andet indledt et samarbejde med Kalundborg Er-

hverv, hvor jobcenterets medarbejder deltager i de netværk Kalundborg Er-

hverv driver.

›

Det er projektets erfaringer, at det er meget

vigtigt, hvordan de små og

mellemstore virksomheder tilgås.

Det er ifølge projektlederen i denne hen-

seende helt centralt, at jobcentret både har forberedt sig godt forud for mø-

det, og bruger mødet til at spørge ind og være nysgerrig på virksomheden.

På den måde er det lettere at åbne op for dialogen om ansættelsen af bor-

gere med bevægelseshandicap. Projektlederen har erfaret, at jobcentrene

ofte har en for statisk dagsorden og eventuelt også en borger med i tasken,

når de besøger virksomhederne og det kan få virksomhederne til at slå bak.

På dette område har projektlederen været med til at give inspiration til virk-

somhedsmentorerne.

3.2

Samarbejdet med jobcentret

Som nævnt ovenfor, så består projektets

anden kerneelement

i samskabelse

mellem den offentlige, den private og den civile sektor. Konkret beskriver pro-

jektet dette kernelement på følgende måde i sin ansøgning: "Der

udvikles og af-

prøves en samskabelsesmodel, hvor Dansk Handicap Forbund, som civilsam-

fundsorganisation og ekspert i forhold til progredierende bevægelseshandicap,

indgår i ledelsen og uddannelsen af kommunens jobcentermedarbejdere i forbin-

delse med kommunens virksomhedsrettede indsats og stiller sig til rådighed i

forhold til virksomhedernes behov for viden og rådgivning"

. Dansk Handicap

Forbund har således været tænkt ind som en central aktør i forhold til at for-

midle viden om både målgruppen og den virksomhedsrettede indsats.

›

Der er ingen tvivl om, at Dansk Handicap Forbund har været med at

øge de

deltagende jobcentres viden om målgruppen

og om, hvilke typer af jobs,

som målgruppen vil kunne varetage, men samskabelsen har i høj grad væ-

ret udfordret af, at målgruppen har været svær både at udsøge og placere

rent organisatorisk i jobcentrene. Dette betød, at projektet relativt tidligt

måtte udvide målgruppen til at omfatte alle ledige med bevægelseshandi-

caps, og at det tog længere tid at få etableret og igangsat samarbejdet.

›

Samskabelsen har desuden været udfordret af interne organisationsændrin-

ger og manglende ressourcer, hvilket har fået flere de jobcentre, der var

med fra start til at springe fra.

›

Det er samtidigt projektlederens oplevelse, at ledelsen i jobcentrene ikke i

alle tilfælde i tilstrækkelig grad har

rammesat og skabt ejerskab til projek-

tet i organisationen,

hvilket ifølge projektlederen har været en af de største

udfordringer for projektet. Det er således projektlederens oplevelse, at de

gode snakke og imødekommenheden på chefniveau ofte ikke er kommet

længere ned i systemet i jobcentret

–

hvilket også har medvirket til, at det

har taget længere tid og kostet flere besøg hos de enkelte jobcentre end

forventet at få "de udøvende" (jobcentermedarbejderne) til opnå ejerskab

Dansk Handicap Forbund, 2016: Ansøgning om støtte fra Finanslovens konto:

17.59.21.20: Initiativ for handicappede.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJETKET "HANDICAPPEDE I JOB"

til projektet. Det har i denne henseende samtidigt været projektets ople-

velse, at medarbejderne har haft svært ved at forstå metoden.

›

Projektlederen erkender dog også, at Dansk Handicap Forbund

ikke været

tilstrækkeligt opmærksomme på Jobcentrenes rammebetingelser og organi-

sering

fra start, herunder på hvordan projektet kunne understøtte de lov-

givningsmæssige indsatser og mål, som jobcentret er underlagt, og dermed

hvordan projektet kunne skabe værdi i forhold til jobcentrets almindelige

drift. Projektet var heller ikke fra start klar over, at målgruppen ikke kunne

udsøges.

›

Projektet har været søsat, som både et

udviklingskoncept og et samar-

bejdsprojekt,

hvor det har været meningen, at såvel organiseringen som af-

prøvningen af projektets kerneelementer har skullet forgå i et tæt samar-

bejde mellem de involverede jobcentre og DHF. Det har imidlertid været

DHF's oplevelse, at de i højere grad end forventet, har skullet trække for i

samarbejdsrelationen og også ofte skullet presse på for, at der skete noget

i de enkelte jobcentre. Projektlederen har desuden ligeledes været dybere

involveret i opsøgningen af virksomheder og dermed i selve implementerin-

gen end det var forventet fra start. Det er i denne sammenhæng projektle-

derens erfaring, at det er meget vigtigt, at der gennem hele projektperio-

den er

opbakning til projektet i jobcentrets ledelse og politiske bagland,

at projektet hviler på et gensidigt forpligtende samarbejde.

›

Det er dog DHF's oplevelse, at projektforløbet har

givet DHF god læring

–

særligt det forhold, at jobcentrene har haft mulighed for at til-, og fravælge

elementer i metoden. DHF har imidlertid måtte erkende, at de ikke har haft

mulighed for at spille deres lokale organisationer på banen i forhold til

kunne overtage samskabelseselementet og sparringen med jobcentrene og

virksomhederne, hvorfor meget har hængt på projektlederen.

›

Hvad angår jobcentrenes udbytte af at have deltaget i projektet, så nævner

jobcentrene ifølge Discus selv

›

at de har

fået etableret en del fleksjob

for borgere med bevægelses-

handicap

at de har fået

opkvalificeret medarbejderne

og fået viden om borgere

med bevægelseshandicap

at de er blevet

inspireret til at udvikle nye metoder til virksomheds-

samarbejdet,

og er blevet bedre til at se på hvad virksomhedsnetværk

kan bidrage med

at de gennem projektet er blevet

mere skarpe til at lave det rette

match

mellem borgerne i projektet og virksomhederne

at de nu kan

se forskellighederne i både virksomhederne og borgerne

som en styrke.

Discus, 2019: Evaluering af projektet: De små, de mellemstore og de lokalt

ansvarlige". August 2019.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJETKET "DE SMÅ, DE MELLEMSTORE OG DE LOKALT ANSVARLIGE"

›

Endelig nævner jobcentrene, at de er

blevet bedre til at se kompetencer

frem for begrænsninger

og til fokusere herpå i forbindelse med den virk-

somhedsrettede indsats.

›

Organisatorisk er det læringen, at det er meget vigtigt, at der foregår et

tæt samarbejde mellem både de rådgivere, der skal udsøge målgruppen og

de konsulenter, der skal opspore og/eller etablere netværkene,

samt en klar

ansvarsfordeling i forhold til, der forestår registreringen af antal visiterede

borgere og andelen heraf, der kommer i virksomhedspraktik og/eller i ordi-

nær beskæftigelse. Viden om både virksomheden og målgruppen er forud-

sætningen for det gode match, herunder evnen til at kunne kommunikere

med virksomheden og forstå deres rammebetingelser og særlige behov.

3.3

›

Den primære målgruppe

Den primære målgruppe var oprindeligt borgere med progredierende bevæ-

gelseshandicaps på ledighedsydelse, kontanthjælp eller førtidspension. Som

nævnt flere gange blev målgruppen ændret undervejs i projektet, da job-

centrene ikke kunne udsøge målgruppen i deres sagssystemer, og samtidigt

havde svært ved at afgøre, hvornår en lidelse var progredierende.

›

Projektet har endvidere gjort den erfaring, at det er svært at finde den helt

rigtige placering af projektet i Jobcentret, når projektets målgruppe går på

tværs af, de målgrupper, som er defineret i LAB loven og den måde som

jobcentrene er organiseret på. Projektlederen erkender i denne sammen-

hæng, at DHF har haft lidt viden om jobcentrenes rammebetingelser og or-

ganisering fra start, og at det har været en barriere i forhold til at få projek-

tet ordentligt fra start.

›

Læringen her er således, at det er svært at gennemføre projekter for mål-

grupper, som dels går på tværs af ydelsesgrupper, og som ikke umiddelbart

kan udsøges i Jobcentrenes sagssystemer, samt at det er vigtigt, at få en

klar aftale med jobcentret fra start om, hvor projektet skal forankres orga-

nisatorisk og hvilke borgere, det er der skal visiteres til projektet.

›

Forankringen

Det er klart Dansk Handicap Forbunds (DHF) indtryk, at de kommuner, som

har deltaget i projektet og som ikke er hoppet fra undervejs, har kunnet se

værdi i de metodiske redskaber og den viden omkring målgruppen,

som

DHF har kunnet bidrage med. De har hver især tilpasset deres eget meto-

dedesign og valgt at køre videre med de elementer, som de kan se en

værdi i. Men det er også klart, at der er elementer, som jobcentrene ikke

går videre med, da de har vist sig ikke at være realiserbar i praksis. Her

tænkes på projektets primære virkemiddel og dermed idéen om at forplig-

tige virksomhederne inden for en klynge af fire allerede eksisterende net-

værk af små og mellemstore virksomheder til at gå sammen om at stille en

række praktikpladser og efterfølgende ordinære jobs/fleksjobs til rådighed

for borgere med bevægelseshandicaps.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJETKET "HANDICAPPEDE I JOB"

›

I Furesø arbejder man videre med udgangspunkt i de enkelte virksomheder

og deres netværk

. Derudover er man blevet bekræftet i, at det hjælper, at

medarbejdere fra jobcenteret deltager i de netværk, virksomheder kommer

i, og på deres vilkår. Man arbejder konkret med at spørge ind til virksomhe-

dernes netværk, når man er på virksomhedsbesøg. I forhold til om virksom-

hederne i deres netværk kender til en virksomhed, som evt. kan ansætte

eller tage en borger i praktik.

›

I Kalundborg fortsætter de med det det dialogforum med 25 lokale virksom-

heder, som blev etableret i samarbejdet med Dansk Handicap Forbund, og

hvor der blandt andet blev

udviklet et ”Adfærdskodeks og arbejdsgange”. I

hvilken form, det etablerede dialogforum forsætter i Kalundborg, er der

imidlertid endnu ikke taget stilling til fortæller DHFs projektleder

›

Kolding fortsætter ligeledes arbejdet med netværkstilgangen og samarbej-

det med socialøkonomiske virksomheder, og her virksomheder med adgang

til et større netværks af virksomheder.

Det var meningen, at projektets resultater skulle formidles videre til andre

jobcentre via to afslutningskonferencer. Det betyder, at projektets erfarin-

ger ikke er blevet videreformidlet til andre jobcentre, som lovet i projektan-

søgningen.

›

Samlet vurdering

Implementeringen af projektet og projektets to kerneelementer har i høj grad

været præget af, at projektet

ikke har haft et naturligt organisatorisk ophæng

jobcentret og af, at DHF ikke har haft et

tilstrækkelig dybdegående kendskab til

jobcentrenes vilkår og rammebetingelser

på forhånd, samt og ikke mindst af, at

flere af de deltagende jobcentre har gennemgået interne organisationsændringer

i projektperioden, herunder lederskifte. Disse forhold har betydet, at det har

været svært at sikre den nødvendige forankring af og opbakning til projektet fra

start, og det trods en meget ihærdig indsats fra DHF's side.

Implementeringen har desuden været præget af, at der har været tale om en

målgruppe,

som går

på tværs af ydelsesgrupperne,

og som samtidigt har været

svær at afgrænse og udsøge,

hvilket har betydet, at målgruppen undervejs i

projektet har måtte udvides til at omfatte alle ledige med bevægelseshandicaps.

Samtidigt og i sammenhænge hermed har det været uklar for de enkelte job-

centre, hvordan de skulle

opgøre,

hvor mange af målgruppen, der kom i virk-

somhedspraktik og ordinær beskæftigelse, som led i projektet. Dette kom først

endelig på plads et stykke henne i projektperioden (marts 2018). Jobcentrene

var blevet introduceret til det ved starten af projektet, men ændringerne i til-

gangen og i nogle tilfælde ændringer i den organisatoriske placering af projektet

betød, at ansvarlige for optællingerne bl.a. var blevet usikre på,

hvem de skulle

tælle med.

Kort notat fra DHF's afsluttende møde med Jobcenter Furesø.

Kort notat fra DS afsluttende møde med Jobcenter Kalundborg.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJETKET "DE SMÅ, DE MELLEMSTORE OG DE LOKALT ANSVARLIGE"

Endelig har implementeringen været præget af, at det

ikke har kunnet lade sig

gøre i praksis at implementere projektets kerneelement

om at etablere klynger

af fire virksomhedsnetværk blandt små og mellemstore virksomheder. Idéen og

det rationale, som idéen er baseret på, må dog begge betegnes, som værende

både innovative og nytænkende, herunder ikke mindst idéen om, at virksomhe-

derne i klyngen går sammen om at stille et antal praktikpladser til rådighed til

borgere med progredierende handicaps, som borgeren vil kunne flyttes mellem i

takt med at deres arbejdsevne ændres. Idéen om at

udvikle og afprøve en sam-

skabelsesmodel

mellem jobcentrene, virksomhederne og DHF og dermed idéen

om at inddrage en civilsamfundsorganisation med særlig ekspertise i målgrup-

pen giver tilsvarende rigtig god mening. Samtidigt har dette kernelement alt an-

det lige være lettere at implementere, idet det har understøttet et konkret be-

hov hos jobcentrene og ikke nødvendigvis krævet ekstra ressourcer at imple-

mentere.

Tankerne bag projektet har således på mange måder været rigtig gode og langt

hen ad vejen understøttet et behov hos jobcentrene. Det gælder især behovet

for yderligere viden om målgruppen og behovet for en ændret tilgang til mål-

gruppen og til den virksomhedsrettede indsats. Men der er ingen tvivl om, at

projektet ville have været kommet hurtigere i gang og sandsynligvis undgået

nogle af de udfordringer, som projektet har mødt undervejs, hvis projektet i hø-

jere grad havde

udviklet projektidéerne sammen med jobcentrene

enten forud

for ansøgningen eller i den indledende fase, således at der på forhånd var sikret

et naturligt organisatorisk ophæng og en klar afgrænsning af målgruppen, samt

en klar forventningsafstemning i forhold til, hvem blandt de tre aktører i sam-

skabelsesmodellen, der skulle løfte hvilke opgaver og hvordan. Uklarhederne har

betydet, at DHF's projektleder er kommet til at løfte en meget stor del af opga-

verne, herunder både ageret rådgiver, vidensformidler, projektleder og "indpi-

sker".

Når det er sagt, så er der samtidigt heller

ingen tvivl om, at projektet har gjort

en forskel i de tre deltagende jobcentre.

Således giver de tre jobcentre sam-

stemmende udtryk for, at de har fået større viden om målgruppen og i kraft

heraf ændret deres tilgang målgruppen. De tre jobcentre giver samtidigt udtryk

for, at de har opnået inspiration til at udvikle nye metoder til virksomheds-sam-

arbejdet, og er blevet bedre til at se på hvad virksomhedsnetværk kan bidrage

med

. De tre deltagende kommuner har således alle købt grundidéen om at

bruge netværk mellem små og mellemstore virksomheder som indgang til at

finde praktikpladser og ordinære jobs til målgruppen, og kan alle se et perspek-

tiv heri. De har også alle tre ændret tilgang og har nu i højre grad end tidligere

fokus på målgruppens ressourcer frem for deres begrænsninger og på at itale-

sætte dette i forbindelse med dialogen med virksomhederne.

Det er ligeledes evaluators vurdering, at DHF og her projektlederen har gjort en

meget stor indsats for at få jobcentrene med ombord og for få implementeret

projektets kernelementer i de deltagende kommuner.

Discus, 2019: Evaluering af projektet: De små, de mellemstore og de lokalt

ansvarlige". August 2019.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

MIDTVEJSEVALUERING AF PROJETKET "HANDICAPPEDE I JOB"

Den ihærdige indsats hos både projektlederen og de tre deltagende jobcentre

har betydet, at projektet trods startvanskelighederne og færre deltagende job-

centre end forventet er kommet relativ tæt målet om, at bringe 480 borgere i

målgruppen i virksomhedspraktik. Det er således lykkes at bringe 392 borgere i

virksomhedspraktik i regi af projektet, svarende til en målopfyldelsesgrad på

godt 80 procent. Heraf er 154 kommet i ordinær beskæftigelse efterfølgende

svarende til 39 procent. Målet var, at 50 procent skulle ansættes i ordinær be-

skæftigelse efterfølgende.

Det var meningen, at DHF skulle have holdt samtlige jobcentre, løbende infor-

meret via elektronisk nyhedsbrev og afholdt to afsluttende konferencer. Dette er

ikke sket, hvilket skyldes projektets udfordringer med at fastholde jobcentrene

og med at implementere projektets kerneelementer, samt med at afgrænse og

udsøge målgruppen. Der udestår således en samlet formidling af projektets erfa-

ringer og læringer.