BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 356
Offentligt

OKTOBER 2020

STYRELSEN FOR ARBEDJSMARKED OG REKRUTTERING

SLUTEVALUERING AF

PROJEKTET "JOB OG

MULIGHEDER"

SLUTEVALUERING

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

OKTOBER 2020

STYRELSEN FOR ARBEDJSMARKED OG REKRUTTERING

SLUTEVALUERING AF

PROJEKTET "JOB OG

MULIGHEDER"

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

A094447

VERSION

UDGIVELSESDATO

30.10.2020

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

HLE/ESES

KONTROLLERET

HLE

GODKENDT

HLE

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET "JOB OG MULIGHEDER"

INDHOLD

2.1

2.2

2.3

2.4

3.1

Indledning

Projektet

Overordnede mål og målgruppe

Forandringsteorien

Målopfyldelse

Status på effektmålet

Erfaringer og læringer

Erfaringer og læringer i forbindelse med

samarbejdet med jobcentrene og Social-og

Arbejdsmedicinsk Klinik

Erfaringer og læringer om målgruppen

Forankring

Samlet vurdering

3.2

3.3

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mål og muligheder - Contra/Slutevaluering-Contra-FINAL-v2.docx

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET "JOB OG MULIGHEDER"

Indhold

Indledning

Dette notat indeholder resultaterne af slutevalueringen af projektet "Mål og mu-

ligheder", som gennemføres af

Contra.

Projektet har fået midler fra puljen "Rum

til udsatte på arbejdsmarkedet", 2016.

Slutevalueringen er gennemført i december 2019 på baggrund af midtvejsevalu-

eringen og et møde mellem evaluator og Contra. Herudover indgår data og vi-

den indsamlet i forbindelse med en indledende workshop, samt to opfølgende

møder (september 2017 og januar 2018) med projektet. De to opfølgende mø-

der har haft karakter af status møder. Der skulle også have indgået kvantitative

data om deltagernes progression, men disse data er ikke blevet gjort tilgængelig

for evalueringen.

Metode

Rent metodisk er slutevalueringen baseret på en opfølgning på den forandrings-

teori, der blev fastsat på den indledende workshop, og som der også blev fulgt

op på i forbindelse med midtvejsevalueringen.

Fokus i slutevalueringen har været på implementerings- og målopfyldelsesgra-

den, samt på at indsamle de læringer og erfaringer projektet har opnået i for-

hold til:

›

samarbejdet med jobcentrene

samarbejdet med Social- og Arbejdsmedicinske Klinik

rekrutteringen af målgruppen

indsatsen overfor målgruppen

brugen af ICF-skemaet.

Datagrundlaget består af:

›

Projektledelsens kvalitative tilbagemeldinger på status på de gennemførte

aktiviteter (implementeringsgrad).

Projektledelsens kvantitative registreringer af de opnåede resultater på kort

-og lang sigt, og af effekten af indsatsen (målopfyldelsesgrad).

Projektledelsens erfaringer og læringer.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mål og muligheder - Contra/Slutevaluering-Contra-FINAL-v2.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET "JOB OG MULIGHEDER"

2.1

Overordnede mål

Projektet

Overordnede mål og målgruppe

Det overordnede mål med projektet er at udvikle et

fælles metodekoncept

til

fremme og fastholdelse af beskæftigelse for personer med

progredierende

sygdomme

gennem en

tidlig, aktiv

helhedsorienterede

beskæftigelsesind-

sats, jf. tabellen med basisoplysningerne om projektet neden for.

Tabel 2-1

Basisoplysninger

Basisoplysninger for projektet

Projektets navn

Projektperiode

Samlet projektbudget

"Mål og muligheder

–

en beskæftigelsesrettet indsats

for borgere med progredierende lidelser

1. november 2016 til 31. januar 2019

6.066.400 (heraf ansøgt tilskud: 4.932.400)

DKK

Udvikling af et

fælles metodekoncept

til fremme af

beskæftigelse og fastholdelse af

borgere med

progredierende neurologiske lidelser

gennem

tidlig aktiv og helhedsorienteret beskæftigelsesindsats.

Borgere med progredierende lidelser og som som følge

heraf tillige har kognitive vanskeligheder, nedsat

funktionsevne og/eller sociale og psykiske vanske-

ligheder. Oprindeligt var borgere med en "ikke-erkendt

hjerneskade" ligeldes en del af målgruppen, men

denne gruppe blev taget ud meget tidligt i

projektforløbet.

N/A

Social og Arbejdsmedicinsk Klinik, Holbæk Sygehus

Samarbejdspartnere

Overordnet mål

Primære målgruppe

Sekundære målgruppe

›

Jobcenter

Slagelse

Ballerup

Rødovre

Køge

Frederiksberg.

Målet var, at metodekonceptet skulle udvikles i et tæt samarbejde mellem

Contra, regional klinisk enhed, udvalgte jobcentre og lokale virksomheder, såle-

des det kom til at fremstå som et fælles koncept.

Der har deltaget i alt fem jobcentre i projektet:

›

Jobcenter Slagelse

Jobcenter Ballerup

Jobcenter Rødovre

Jobcenter Køge

Jobcenter Frederiksberg.

Den regionale kliniske enhed udgøres af

Social og Arbejdsmedicinsk Klinik på

Holbæk Sygehus.

Herfra deltager en professor i klinisk socialmedicin, hvis rolle

er at bistå med sparring om målgruppen og tilrettelæggelsen af indsatsen, samt

med den efterfølgende evaluering.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET "JOB OG MULIGHEDER"

Målgruppen

Målgruppen er borgere, som er på offentlig forsørgelse som følge af en

progredi-

erende sygdom.

Målgruppen er endvidere kendetegnet ved, at de har tillige har

kognitive vanskeligheder, nedsat funktionsevne og sociale og psykiske

vanskeligheder som følge af eller i sammenhæng med den progredierende

sygdom.

Contra

Contra er en socialøkonomisk virksomhed, der har eksisteret siden 1998. Contra

er specialiseret i at bringe sygemeldte og udsatte borgere, herunder borgere

med progredierende lidelser, tilbage på arbejdsmarkedet gennem en helhedsori-

enteret indsats, hvor fokusset hele tiden er på beskæftigelsesperspektivet.

2.2

Centrale virkemidler

Forandringsteorien

Projektets centrale virkemidler er tværfaglige og helhedsorienterede indsatser

målrettet mod at øge både målgruppens

livskvalitet

funktionsevne

og mål-

gruppens

arbejdsidentitet og arbejdsevne.

De helhedsorienterede indsatser til-

rettelægges med udgangspunkt i en

arbejdsmedicinsk udredning

foretaget af

Social og Arbejdsmedicinsk Klinik, Holbæk Sygehus. Indsatserne beskrives i en

individuel plan

og iværksættes af Contra. Projektet lægger stor vægt på, at

indsatsen tilrettelægges i et

tæt samarbejde med borgeren

og at der gives tid

til, at borgerne erkender både de begrænsninger og de muligheder, som deres

sygdom giver, herunder deres skåne-/kompensationsbehov.

Forandringsteori

Nedenfor er forandringsteorien bag projektet præsenteret. Forandringsteorien

viser, hvordan projektet vil nå det overordnede mål med projektet (fremme og

fastholdelse af arbejdsmarkedstilknytning), hvilke resultater, der går forud på

kort og lang sigt, og hvilke aktiviteter disse resultater kræver.

Hvad angår aktiviteterne, så omfatter de:

›

Løbende visitation

af borgere fra de fem jobcentre.

Indledende samtaler

med de visiterede borgere med det mål at afklare om de er i

målgruppen og motiveret for at deltage.

Udarbejdelse af individuelle planer

for samtlige de borgere, der er i målgruppen

og har takket ja til at deltage. Udarbejdelsen sker inden for de første 1-4 uger. Den

individuelle plan baseres på lægefaglige oplysninger, og dialog med Social og Ar-

bejdsmedicinsk Klinik, Holbæk Sygehus. Planen kan rumme forløb med fitnesstræ-

ning, psykologhjælp, psykoedukation, praktik mv.

Gennemførelse af individuelle vejlednings- og opkvalificeringstilbud,

herun-

der vejledning om beskæftigelsesmuligheder.

Gennemførelse og opfølgning på

virksomhedspraktik.

Løbende

metodeudvikling.

Løbende

styregruppemøder.

›

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mål og muligheder - Contra/Slutevaluering-Contra-FINAL-v2.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET "JOB OG MULIGHEDER"

Tabel 2-2

Forandringsteorien bag projektet

Hovedaktiviteter

Vejledning, un-

dervisnings- og

opkvalificerende

forløb for 135

borgere i mål-

gruppen

Resultat på kort sigt

›

Målgruppen har

erkendt sin syg-

dom og ser nye

muligheder

Resultat på lang sigt

›

Målgruppen kan

mestre en hver-

dag med job

Målgruppen har

opnået bedre

funktionsevne

(bl.a. vha. fysio-

terapi)

Målgruppen har

opnået bedre

livskvalitet

Målgruppen er i

beskæftigelses-

rettet tilbud

eventuelt kombi-

neret med forsat

genoptræning

som led i fortsat

rehabilitering

Der er udviklet

et best practice

metodekoncept

til beskæftigel-

sesrettede reha-

biliteringsindsat-

ser for målgrup-

pen

Tværfaglige og

tværsektorielle

samarbejder om

at fremme be-

skæftigelse og

fastholdelse af

borgere med

handikap og an-

dre diagnoser er

udbredt

Effekter

›

Hovedparten af

målgruppen er i

job, job med

løntilskud eller

uddannelse og

opnår arbejds-

markedstilknyt-

ning

›

Målgruppen har

fået afklaret deres

arbejdsidentitet og

skånebehov

›

Løbende

visita-

tion

af borgere

til projektet

›

Målgruppen del-

tager i en

ind-

ledende sam-

tale

mhp. af-

dækning af nu-

værende situa-

tion og udfor-

dringer

›

Målgruppen har

fået værktøjer til

forbedre sin funk-

tionsevne og livs-

situation (har

til-

lært sig me-

stringsstrategier

vha. psykolog-

samtaler, coa-

ching ift. hver-

dagsliv, smerte-

håndtering, bear-

bejdning af krise-

situation, træ-

ningsforløb

–

fy-

sioterapi, fitness)

›

Målgruppen del-

tager i en ræk-

undervis-

nings- og op-

kvalificerende

tilbud

samt

træning og psy-

koedukative

forløb

›

Målgruppen har

fået karriereråd-

givning

–

optimalt

med arbejdsmedi-

cinsk udredning,

der tager højde

for de fysiske be-

grænsninger i ar-

bejdsmæssig sam-

menhæng

›

Målgruppen får

udarbejdet en

individuel plan

(status, funkti-

onsevne, for-

slag til beskæf-

tigelsesrettet

indsats) inden

for fire uger

›

Målgruppen har

fået afklaret mål

og muligheder i

forhold til beskæf-

tigelse

›

Målgruppen får

kortlagt mål og

vejledes i be-

skæftigelsesmu-

ligheder

›

Contra har opnået

erfaring med at

arbejde med mål-

gruppen, der føder

ind i den tværfag-

lige metodeudvik-

ling

›

Målgruppen del-

tager i et virk-

somhedsrettet

tilbud

›

Løbende meto-

deudvikling og

udvikling af

borgernes for-

løb (cases)

›

Styregruppemø-

der med henblik

på at følge, ju-

stere og evalu-

ere projektet

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET "JOB OG MULIGHEDER"

Metodeudviklingen

Udviklingen af et fælles metodekoncept er en aktivitet, som er tænkt skulle fo-

regå parallelt med indsatsen, men som samtidigt er afhængig af, at der er et vis

antal deltagere, og at deltagerne gennemføre forløbet. Først herefter er det mu-

ligt at sige noget om, hvorvidt indsatsen har en effekt og hvilke indsatser, der

især rykker målgruppen.

2.3

Målopfyldelse

I forbindelse med den indledende workshop blev der fastlagt en række konkrete

aktivitets-, resultat- og effektmål. Målene er fastlagt med udgangspunkt i foran-

dringsteorien og udgør projektets forventninger til i hvilket omfang de planlagte

aktiviteter vil udmønte sig i et ændret kompetence-, videns-, og erkendelsesni-

veau hos målgruppen og de involverede aktører (Contra, Jobcentrene og Ar-

bejdsmedicinsk klinik) på kort sigt og at det på længere sigt vil medføre ændret

adfærd, som igen vil medføre at målgruppen i højere grad inkluderes og fasthol-

des på arbejdsmarkedet.

I det følgende vurderes, i hvilket omfang projektet har nået de forventede resul-

tater og effekter. Først vurderes det, om projektet har gennemført de planlagte

aktiviteter, og dermed selve fundamentet for den ønskede forandring. Dernæst

vurderes de opnåede resultater på kort og lang sigt, og de opnåede effekter.

Det skal indledningsvis nævnes, at projektet rent organisatorisk har været ud-

fordret af skiftende projektledere og intern omorganisering i Contra. Den pro-

jektleder, der udformede ansøgningen, stoppede i Contra inden projektet for al-

vor kom i gang. Hermed gik en del viden og ideer bag projektet tabt. Det har

bl.a. givet nogle udfordringer ift. ejerskab og fremdrift, understreger Contra

selv. I projektperioden har der været i alt tre forskellige projektledere af projek-

tet. Det vurderes at have været en selvstændig udfordring for projektet.

2.3.1 Status på aktivitetsmålene

Antal visiterede bor-

ger

Projektet har gennem hele projektperioden haft meget

svært ved at få visite-

ret det ønskede antal borgere

til projektet. Det oprindelige mål var, at der

skulle visiteres minimum 60 borgere årligt, svarende til i alt 180 borgere i pro-

jektperioden. Dette antal blev ændret til 135 i forbindelse med, at målgruppen

"borgere med ikke erkendt hjerneskade" blev udtaget af projektet inden den en-

delig igangsættelse.

På tidspunktet for midtvejsevalueringen (april 2018 (1�½ år efter opstart af pro-

jektet)) var der kun visiteret 35 borgere til projektet. Dette tal var steget til

december 2019, hvor slutevalueringen blev gennemført, svarende til en målop-

fyldelsesgrad på 53 procent. Sagt med andre ord er det

kun lykkes projektet at

visitere godt halvdelen af det forventede antal borgere til projektet.

Dette mål er dermed

ikke opfyldt.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mål og muligheder - Contra/Slutevaluering-Contra-FINAL-v2.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET "JOB OG MULIGHEDER"

Tabel 2-3

Status på aktivitetsmålene

Status ved slut-

evaluering

(53% af målet)

Aktivitetsmål:

A1: Antal borgere, der er visitereret til

projektet generelt

A2: Antal borgere der har haft en indle-

dende samtale

A3: Antal der inden for 1-4 uger fået

udarbejdet en individuel plan

A4: Antal der har fået kortlagt beskæf-

tigelsesmål

A5: Antal der har deltaget i virksom-

hedsrettede tilbud

Mål for hele perioden

135 borgere

100% af de visiterede bor-

gere

100 % af de borgere der visi-

teres

100 % af de borgere der visi-

teres

100 % af de borgere der visi-

teres

2-3 opstartsmøder, derefter

Ca. 60 %

A6: Der er afholdt styregruppemøder

1 møde hvert kvartal i perio-

den

Internt projektmøde en gang

om måneden i forhold til op-

samling af viden.

A7: Løbende udvikling af metodekon-

cept

Forsøgt, men

ikke systema-

tisk

Opgivet

da det

A5: Nyhedsmail til styregruppemedlem-

mer mhp. videreformidling lokalt på

jobcentrene

Løbende, med særligt fokus

på de jobcentre med lav re-

kruttering

Deltagelse af projektholdet

og relevante virksomheds-

konsulenter

Der foreligger et endeligt me-

todepapir

Hver tredje måned

har vist sig ikke

at give den for-

ventede effekt.

A6: Løbende informationsmøder på de

fem jobcentre

A7: Deltagelse i Specialfunktionens kur-

ser

A8: Der er udviklet et best practice me-

todekoncept til beskæftigelsesrettede

rehabiliteringsindsatser for målgruppen

Nej

Årsagerne til, at det ikke er lykkes at komme i mål med antallet af visiterede

borgere, er flere:

For det første kan Jobcentrene

ikke udsøge de borgere, der har progredie-

rende sygdomme

i deres it-systemer, hvilket har betydet, at de medvir-

kende jobcentre har haft svært ved at finde frem til målgruppen.

For det andet har jobcentrene været

usikre på, hvilke sygdomme, der er

progredierende.

Det særligt i starten. For at afhjælpe denne udfordring ud-

arbejdede projektet en liste over progredierende sygdomme, som de gav til

de deltagende jobcentre.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET "JOB OG MULIGHEDER"

For det tredje er det projektets vurdering, at det også har haft en betyd-

ning, at det har været Contra, som har bestemt, hvilke borgere, der skulle

deltage i projektet med udgangspunkt i sparring med Social- og Arbejdsme-

dicinsk klinik. Det strider med den måde Jobcentrene typisk samarbejder

med eksterne leverandører på, hvor det er jobcentrene, der bestemmer

hvilke borgere, der skal deltage i de eksterne indsatser og dermed Jobcen-

trene, der er bestiller. Sagt med andre ord har det forhold, at der her er

tale om et

samarbejdsprojekt

mellem de deltagende jobcentre og Contra

ikke i alle tilfælde været helt tydeligt for de medarbejdere, der sidder med

de relevante borgere i jobcentrene, herunder den præmis, at det er

Contra,

der afgør om en borger tilhører målgruppen eller ej,

dvs. om borgeren har

en progredierende sygdom og samtidigt er motiveret for at deltage i den

indsats, som deltagelse i projektet indebærer. Det indikerer, at der ikke har

været en tilstrækkelig forventningsafstemning mellem Contra og de delta-

gende jobcentre og/eller internt i de deltagende jobcentre fra start.

For det fjerde har det forhold, at

progredierende sygdomme ikke kan af-

grænses til et bestemt forsørgelsesgrundlag

og dermed ikke til bestemte

enheder i jobcentrene samtidigt udgjort en barriere for visitationen af bor-

gere. Det har betydet, at oplysningerne om målgruppen og samarbejdet

med jobcentret ikke har kunnet afgrænses til en enkelt enhed. Samtidigt

har det betydet, at det har været svært for Contra at have en enstrenget

strategi for det organisatoriske samarbejde med jobcentrene. En udfor-

dring, som ligeledes burde have været afklaret fra start mellem Contra og

de enkelte jobcentre.

Samarbejdet med jobcentrene har desuden, ifølge Contra, endvidere været

udfordret af, at jobcentrene er underlagt krav om "hurtig

ekspedition af

borgeren",

hvilket, påpeger Contra, strider imod projektets grundprincip om

at imødekomme målgruppens behov for tid og behandling. Det er Contras

oplevelse, at jobcentermedarbejderne har svært ved at se fidusen i Contras

indsats, bl.a. fordi den tager forholdsmæssig lang tid set i jobcentrets per-

spektiv og kun vedrører en relativ lille og tværgående delgruppe blandt de

målgrupper, som jobcentret har fokus på. Contra understreger i forbindelse

hermed, at deres indsats samlet betragtet ikke tager længere tid end job-

centrets, men at jobcentrets alt andet lige er mere fragmenteret. Dette ty-

der ligeledes på, at der ikke har været en tilstrækkelig forventningsafstem-

ning fra start og undervejs i projektet.

Endelig skal det nævnes, at det forhold, at borgerne skal være motiveret for

at deltage, og det forhold, at dele af indsatserne foregår i Contras lokale i

København, endvidere har haft en betydning for

antallet af aktive forløb

dermed for hvor mange af de visiterede, der har takket ja til at deltage.

Lukningen af Contras Næstved afdeling forstærkede denne udfordring. Det

betød, at det har været nødvendigt at afvikle nogle af samtalerne som

hjemmebesøg. Projektet har desuden også sendt både psykologer og fysio-

terapeuter på hjemmebesøg. Det har især været relevant i forhold til de

borgere, der bor i Køge og Slagelse, men også i forhold til de borgere, der

har haft særligt tungtvejende psykiske barrierer udover den progredierende

sygdom.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mål og muligheder - Contra/Slutevaluering-Contra-FINAL-v2.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET "JOB OG MULIGHEDER"

Projektet har været meget opmærksom på den nævnte række af barrierer, og

har italesat dem på styregruppemøderne og iværksat forskellige initiativer for at

øge antallet, men har samtidigt måtte erkende, at det har været gennemgående

udfordringer, som det har været svært at løse. En af udfordringerne her har

bl.a. været, at det har været svært at få de relevante ledere fra de deltagende

jobcentre til at deltage styregruppemøderne.

Siden midtvejsevalueringen har Contra arbejdet struktureret på at få borgere

ind på forskellige måder. De har bl.a. siden starten af 2019 forsøgt en model,

hvor de sad på jobcentrene hver anden uge for at gøre projektet synligt og til-

gængeligt. Projektet fortæller, at initiativet er blevet vel mødt i jobcentrene,

men at har været svært at få til at fungere i praksis grundet bl.a. manglende tid

og en naturlig plads i jobcentret. Initiativet blev derfor droppet igen.

Projektets medarbejdere har desuden prioriteret at deltage i rehabiliteringsmø-

der, hvis den enkelte borger har sagt god for det. Det har givet synlighed over

for de deltagende medarbejdere og lederen af rehabiliteringsmødet. Det har

især været en succes i Rødovre og Ballerup, hvor medarbejderne har haft en

tættere relation til projektet og projektets medarbejdere end i de andre kommu-

ner.

Årsagerne til, at der ikke er blevet visiteret flere borgere til projektet, er således

en kombination af målgruppespecifikke -, indsatsspecifikke - og implemente-

ringsspecifikke årsager. De målgruppespecifikke omfatter afgræsningen og ud-

søgningen af borgerne, samt det forhold, at der er tale om en relativ lille mål-

gruppe, som går på tværs af jobcentrenes organisering af indsatsen. De indsats-

specifikke omfatter dels det forhold, at indsatsen primært er foregået i Contras

lokaler i København, dels det forhold, at indsatsen har været relativ lang og haft

en anden vægtning af på den ene side de sociale- og sundhedsmæssige indsats-

områder og på den anden de beskæftigelsesmæssige indsatsområder end den

jobcentrene anvender, jf. neden for. Endelig omfatter de implementeringsmæs-

sige udfordringer de forhold, at der ikke er skabt en tilstrækkelig forventningsaf-

stemning mellem Contra og de deltagende jobcentre fra start og ej heller til-

strækkelige tætte relationer med de involverede medarbejdere i jobcentrene og

Contra, herunder et stærkt ledelsesophæng. Det er i denne henseende tydeligt,

at Contra ikke har haft en tilstrækkelig dybdegående viden om jobcentrenes

rammebetingelser og organisering fra start, samt at Jobcentrene ikke i tilstræk-

kelig grad er gået ind i projektet, som egentlige samarbejdspartnere.

Indsatsen

De borgere, som er startet og som ikke er blevet frasorteret efter den indle-

dende samtale, har stort set alle

fået den planlagte indsats

bestående af en ind-

ledende samtale, udarbejdelse af en individuel plan, kortlægning af beskæftigel-

sesmål og deltagelse i virksomhedsrettede tilbud. Der er i alt 8 borgere som er

blevet fra sorteret, hvor af 3 var fejlhenvist og 5 var for syge til at deltage. Del-

tager antallet er dermed nede på 64.

Alle de deltagende borgere har således fået udarbejdet en

individuel plan

base-

ret på lægefaglige oplysninger (fra behandlingssteder, psykiatriske specialerklæ-

ringer) og fra Social- og Arbejdsmedicinsk klinik i Holbæk, samt den score bor-

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET "JOB OG MULIGHEDER"

geren har fået i forbindelse med udfyldelsen af det spørgeskema, der skal af-

dække borgerens funktionsevne og trivsel (ICF-spørgeskema). Den individuelle

plan og den række af aktiviteter, der igangsættes som led heri, har været for-

skellig fra borger til borger og har bl.a. været afhængig af borgerens behov for

indsats og parathed i forhold til deltagelse i indsatser. Der er også eks. med en

borger, som blot havde brug for støttende samtaler og vejledning og efter tre

gange endte med en §56 aftale.

Alle de deltagende borgere har ligeledes alle fået en fastlagt et beskæftigelses-

mål, men det er ifølge Contras vurdering kun omkring 60 procent, der har været

i virksomhedsrettede tilbud. Årsagen hertil er bl.a., at det har taget forholds-

mæssig lang tid at få gjort deltagerne parate til at deltage i virksomhedsrettede

indsatser. Med parate menes her afklarede i forhold til, hvad det er for type jobs

og jobfunktioner, de kan varetage, givet de udfordringer deres sygdom giver.

Noget af det, som, i denne henseende har taget forholdsmæssig lang tid, er be-

arbejdningen af den enkelte borgers selvbillede og sorg over de begrænsninger

og perspektiver, som diagnosen indebærer. Projektlederen fortæller, at noget af

det, der desuden kan tage noget tid, er at finde frem til det rigtige niveau af me-

dicineringen, når borgerne lige har fået deres diagnose, samt hvilke eventuelle

træningstiltag, de skal deltage i med henblik på at optimere deres funktions-

evne.

Styregruppemøder

Der er afholdt en række styregruppe møder, herunder 2-3 opstartsmøder.

Det har imidlertid været meget forskelligt, hvilke personer der har deltaget i

Styregruppen fra de deltagende jobcentre hvad angår deres bemyndigelse i for-

hold til både målgruppen og projektet som helhed, hvilket i følge projektlederen

har gjort det meget vanskeligt at få styregruppen til at fungere efter hensigten.

I projektets ansøgning står der, at "Contra

udpeger en projektleder, som i sam-

arbejde med styregruppen vil detailplanlægge projektet og være ansvarlig for

projektets progression og dokumentation. Styregruppen sammensættes af pro-

jektleder, beslutningsdygtig repræsentant fra involverede jobcentre/kommunale

indsatser samt Professor i klinisk socialmedicin overlæge Ole Steen Mortensen

fra Social og Arbejdsmedicinsk Klinik, Holbæk Sygehus".

Det var således inten-

tionen fra start, at det skulle have været beslutningsdygtige repræsentanter fra

Jobcentrene, der skulle have siddet i styregruppen, samt at de sammen med

den øvrige styregruppe, skulle have været med til at detailplanlægge og monito-

rere indsatsen. Projektlederen havde således også håbet på, at de i højere grad

kunne have brugt styregruppen til at opnå feedback og sparring, men erkender,

at det kan være svært at få de relevante personer til at prioritere projektet, når

der er så få borgere fra nogle af jobcentrene.

I forbindelse med slutevalueringen fortæller projektet, at der typisk kun har del-

taget to repræsentanter fra jobcentrene i styregruppemøderne. Så projektet har

oplevet, at det ikke er noget jobcentrene har prioriteret særligt højt.

Det er vurderingen at dette aktivitetsmål er

opfyldt.

Udvikling af meto-

dekoncept

Hvad angår udviklingen af metodekonceptet, så har projektet afholdt to hele

dage sammen Social og Arbejdsmedicinsk Klinik, Holbæk Sygehus, henholdsvis

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mål og muligheder - Contra/Slutevaluering-Contra-FINAL-v2.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET "JOB OG MULIGHEDER"

den 27. november og den 15. marts 2018, hvor der var fokus på metodedelen.

Projektlederen fortæller, at det i forbindelse med afholdelsen af disse dage, blev

tydeligt, at Social- og Arbejdsmedicinsk klinik og Contra havde forskellige til-

gange til metodeudviklingen. Hvor Social- og Arbejdsmedicinsk klinik har en

mere klinisk tilgang, har Contra en mere socialfaglig og hermeneutisk tilgang og

en tilgang, der er baseret på løbende læring og tilpasning af indsatsen i forhold

til den enkelte i målgruppen. Contra påpeger i denne forbindelse, at borgere

med ens diagnoser er meget forskellige og derfor har brug for forskellige indsat-

ser, hvorfor det kan være svært at opnå den grad af standardisering af indsat-

sen, som Arbejdsmedicinsk klinik ønsker for at kunne måle effekten.

Contra har i forbindelser med statusmødernes med evaluator givet udtryk for, at

de har fundet en balance mellem de forskellige hensyn og en metode, som giver

Social- arbejdsmedicinsk klinik de nødvendige data for at kunne vurdere borge-

rens progression og af effekten af den implementerede indsats.

I forbindelse med slutevalueringen kan det imidlertid konstateres, at det tilsyne-

ladende ikke er lykkes at finde den rette balance mellem de to hensyn. Contra

fortæller, at de har brugt ICF skemaet, som grundlag for at iværksætte indsat-

serne overfor de enkelte deltagere, men at der ikke har været en entydig sam-

menhæng mellem resultaterne af ICF-målingerne og den valgte indsats. Valget

af den konkrete indsats er sket med udgangspunkt i borgerens score på de en-

kelte elementer, og en dialog med borgeren om, hvad borgeren selv vurderede

ville være mest nyttigt. Typisk har indsatsen været rettet mod et indsatsområde

ad gangen. De valgte indsatser er blevet evalueret hver 3 måned, men uden

yderligere brug af ICF-målingerne. Dermed er projektet ikke gået struktureret til

værks med udgangspunkt i ICF-scoren, hvilket har gjort det svært at udvikle et

egentligt metodekoncept.

Der er dog ingen tvivl om, at projektet løbende er blevet klogere på, hvilke typer

af indsatser, der har givet bedst mening i forhold til den enkelte borger, og at

Contra har opnået et bedre grundlag for at igangsætte indsatserne ved at tage

udgangspunkt i ICF-målingerne. Men den manglende systematiske tilgang og

det manglende tætte samarbejde med jobcentrene og virksomhederne har bety-

det, at projektet ikke har udmøntet sig i et fælles metodekoncept. Dette var et

af hovedformålene med projektet:

"Projektets

formål er at udvikle et fælles metodekoncept til fremme af beskæfti-

gelse og fastholdelse af borgere med progredierende neurologiske lidelser og

"ikke-erkendt hjerneskader" gennem tidlig aktiv beskæftigelsesindsats. Metode-

konceptet udvikles i tæt samarbejde mellem Contra, regional kliniks enhed,

samarbejdende kommuner og virksomheder".

Evaluator er blevet oplyst om, at Contra med udgangspunkt i de erfaringer, de

har gjort med målgruppen, er kommet frem til en metodetilgang, men at den på

tidspunktet for slutevalueringen ikke var blevet nedskrevet endnu.

Contras ansøgning om midler fra Finanslovens konto 17.59.21.20. Initiativer

for personer med handicap.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET "JOB OG MULIGHEDER"

Informationsindsats

Contra har igennem projektperioden opprioriteret den løbende en informations-

indsats ude på jobcentrene med det mål at øge antallet af borgere, der visiteres

til projektet.

Contra har som led heri været på flere

besøgsrunder

hos de deltagende jobcen-

tre og her holdt møder med relevante medarbejdere og deres ledere. Contra har

bl.a. brugt møderne til at informere om projektet og projektets målgruppe. I for-

hold til sidstnævnte aspekt har Contra opfordret jobcentrene til også at henvise

de borgere, de er i tvivl om tilhører målgruppen, og hermed lade det være op til

Contra, at afgøre om borgerne er i målgruppen eller ej. Contra har typisk kon-

takt med sygedagpengeafdelingen, men også ressourceforløb, fleksjob og jobaf-

klaring. Meldingen er ofte, at de ikke har tid til at sortere og udsøge borgere i

målgruppen.

Contra har, som nævnt, desuden udarbejdet et faktaark til jobcentrene om pro-

gredierende sygdomme og brochurer til henholdsvis sagsbehandlere og borgere

(går gennem sagsbehandlere) om projektet. Faktaarket og brochurerne er ble-

vet til efter, at projektet er blevet opmærksom på, at det var en udfordring for

medarbejderne på jobcentrene at udsøge målgruppen.

Selvom det ikke er lykkes at få medarbejderne i jobcentrene i tale, i det omfang,

som projektet havde håbet, så har projektet gjort et forsøg.

Evaluator vurderer på denne baggrund at målet

er opfyldt.

Deltagelse i Special-

funktionens kurser

Projektholdet og relevante virksomhedskonsulenter har deltaget i Specialfunk-

tion for Job og Handicaps kursus om handicapkompenserende ordninger og haft

stor glæde heraf. Kurset har ifølge projektlederen givet deltagerne en god ind-

sigt i de handicapkompenserende ordninger.

Dette aktivitetsmål er dermed

opfyldt.

2.3.2 Status på resultatmålene

På den indledende workshop blev der fastlagt en række konkrete måltal for re-

sultaterne på kort og lang sigt. Måltallene fremgår af tabel 2-4 og tabel 2-5.

Det var meningen, at resultatmålingen bl.a. skulle baseres på det spørgeskema,

som Social- og Arbejdsmedicinsk klinik har anvendt til at måle borgernes pro-

gression. Spørgeskemaet anvender den internationale standard til klassificering

af helbred og helbredsrelaterede tilstande ICF og måler i overensstemmelse her-

med borgernes funktionsevne, arbejdsevne, trivsel, netværk og ressourcer. Re-

sultaterne af ICF-målingerne har skullet dannet grundlag for vurderingerne af B2

og B5, samt C1 og C2 i to nedenstående tabeller, men evaluator har, som

nævnt i indledningen, ikke fået adgang til de pågældende data.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mål og muligheder - Contra/Slutevaluering-Contra-FINAL-v2.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET "JOB OG MULIGHEDER"

Tabel 2-4

Status på

resultaterne på KORT sigt

Mål for hele pro-

Resultatmål

–

kort sigt:

B1:

Antal borgere, der erkender deres syg-

dom og ser nye muligheder

B2:

Antal der har fået nye kompetencer i

forhold til at klare en hverdag med job -

mestringsstrategier

B3:

Antal der har fået afklaret mål og mu-

ligheder i forhold til beskæftigelse

B4:

Antal der er afklaret om deres arbejds-

markedsidentitet og skånebehov

B5:

Antal der har fået værktøjer til at for-

bedre deres funktionsevne og livssituation

jektperioden

100%

Slutevalueringen

Er ikke blevet målt

Kan ikke vurderes,

100%

grundet manglende

data

100%

Kan ikke vurderes,

100%

grundet manglende

data

Sygdomserkendelse

Projektet har oprindeligt haft et mål om, at alle deltagerne, som et resultat af

deltagelsen, skulle opnå en erkendelse af deres sygdom og se nye muligheder.

Projektet har måtte erkende, at de ikke er kommet i mål i forhold hertil. De kan

se, at borgerne har opnået en eller anden grad af sygdomserkendelse, men de

har haft svært ved at finde en metode til at måle graden af sygdomserkendelse.

Det var de fortsat i gang med i forbindelse med slutevalueringen, men havde

ikke fundet en løsning herpå. En af udfordringerne er, at sygdommen bliver

værre over tid, og at det derfor ofte er svært for borgerne at holde modet oppe

og fastholde erkendelsen af sygdommen og af de begrænsninger af borgerens

funktionsevne, som den betyder. Erkendelsen er typisk knyttet til det selvbillede

borgeren har af sig selv på den korte bane. Tilsvarende kan borgere, der har en

sygdom, der forværres over tid og som ikke præcis ved hvornår og hvor stærkt,

samtidigt have svært ved at se nye muligheder, idet mulighederne ligeledes for-

andres over tid. Begge parametre er centrale, men de er ikke stationære eller

målbare.

På den baggrund er det evaluators vurdering, at målet

ikke er opnået.

Set i bak-

spejlet er det samtidigt evaluators vurdering, at målet hverken er målbart eller

realistisk. Om end det er et meget centralt emne at italesætte i forbindelse med

igangsættelsen af indsatser over for denne målgruppe.

Afklaret mål og mu-

ligheder i forhold til

beskæftigelse

Ifølge Contra har alle deltagerne får afklaret deres beskæftigelsesmål og mulig-

hederne for at nå målet.

Dette mål er således

opfyldt.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET "JOB OG MULIGHEDER"

Afklaret om deres

arbejdsmarkeds-

identitet og skåne-

behov

Tilsvarende oplyser Contra, at alle deltagerne er blevet afklaret om deres ar-

bejdsmarkedsidentitet og skånehensyn.

Dette mål er således

opfyldt.

Tabel 2-5

Status på

resultaterne på LANG sigt

Målsætning for

Resultatmål -

lang sigt:

C1: Andel der oplever at de i højere grad kan

mestre en hverdag med ordinært job, fleksjob

eller uddannelse

70%

projektperioden

Slutevaluering

Kan ikke vurde-

res, grundet

manglende data

Kan ikke vurde-

70%

res, grundet

manglende data

C2: Andel der oplever bedring mestringsevne

(generelt)

C4: Målgruppen er i job eller uddannelse inden

for en periode på 6-20 uger i forløbet

60-70 %

Ikke opfyldt

C5: Målgruppen er i beskæftigelsesrettet tilbud

kombineret med forsat genoptræning

Kan ikke vurde-

30-40 %

res, grundet

manglende data

Målgruppen er i job

eller uddannelse in-

den for en periode

på 6-20 uger i forlø-

bet

Projektet har haft et mål om, at 60-70 procent af deltagerne var i job eller ud-

dannelse inden for en periode på 6-20 uger i forløbet.

Forløbet og mødet med målgruppen har imidlertid vist, at dette mål ikke har

været realistisk. Det har således i praksis taget noget længere tid end forventet

at afklare borgerne, herunder først at sikre, at borgernes hverdag fungerede og

den nødvendige træning og den rigtige medicinering blev fastlagt og igangsat.

Først derefter var borgerne parate til at tage stilling til beskæftigelsesperspekti-

vet eller snarere mere parate. Contra fortæller, at de har måtte erkende, at det

ikke er muligt at igangsætte parallelle indsatser over for denne grupper af bor-

gere, idet de ofte først skal have ændret deres selvbillede og fundet frem til den

rette medicinering og de rette træningsindsatser før de har et billede af, hvad

deres muligheder er. Givet at sygdommen forværres over tid vil dette billede

hele tiden ændre sig, hvilket gør det svært at finde frem til den helt rigtige ud-

dannelse eller det rigtige job. Der er ofte tale om personer, der har et mere eller

mindre langt arbejdsliv bag sig, og som skal til at finde en ny vej og identitet

som kronisk syg og afhængig af hjælp fra bl.a. jobcentret. Contra fremhæver i

forbindelse hermed, at de bl.a. har hjulpet borgeren med at forstå og agere i

forhold til de mange nye aktører, der pludselig er den del af deres liv.

Der er således ingen af deltagerne, der har kunnet starte i job eller uddannelse

inden for en periode på 6-20 uger i forløbet, hvorfor dette mål

ikke er opfyldt.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mål og muligheder - Contra/Slutevaluering-Contra-FINAL-v2.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET "JOB OG MULIGHEDER"

Målgruppen er i be-

skæftigelsesrettet

tilbud kombineret

med forsat genop-

træning

Projektet har ligeledes haft et mål om, at 30-40 procent af målgruppen skulle

være i et beskæftigelsesrettet tilbud kombineret med fortsat genoptræning på

det tidspunkt de afsluttes i projektet, men det har imidlertid ikke været muligt

for projektet at opnå viden om, hvorvidt borgeren efterfølgende er startet i gen-

optræning i form af vedligeholdelsestræning efter, at de har afsluttet dem. Det

er dermed ikke muligt at vurdere opfyldelsen af dette mål.

2.4

Status på effektmålet

Projektet forventede ved start, at 80 procent af deltagerne ville være selvforsør-

gende ved projektets afslutning, herunder i fleksjob, job med løntilskud eller ud-

dannelse.

Af de 64 borgere, som har deltaget i projektet, så status pr. 4. december 2019

ud som følger:

›

4 af deltagerne var i ordinært job

1 i ordinær uddannelse

10 i fleksjob

2 var i småjob (den ene venter på godkendelse til fleksjob, den anden skal

på pension til sommer (2020))

12 var på førtidspension

4 var på ledighedsydelse

4 var raskmeldt i systemet og skal påbegynde en indsats

13 var startet i anden beskæftigelsesrettet indsats

14 var fortsat i forløb hos Contra og ikke afsluttet endnu.

Der er således kun 17 borgere, der er enten i fleksjob, ordinær beskæftigelse,

ordinær uddannelse eller småjob ud af de 64 deltagere, svarende til en målop-

fyldelsesgrad på 27 procent, hvilket er

meget langt fra de forventede 80 pro-

cent.

Det skal samtidigt bemærkes, at det er relativ mange, som endnu ikke var

afsluttet, taget i betragtning, at projektet lukkede ned ved udgangen af året.

Effektmålet er således

ikke opfyldt.

Tabel 2-6

Status på

effektmålet

Målsætning for

Effektmål:

D1: Målgruppen er i job, herunder fleksjob,

job med løntilskud eller uddannelse og opnår

arbejdsmarkedstilknytning

projektperioden

Opgørelsestids-

punkt

80 % af målgrup-

pen

27 %

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET "JOB OG MULIGHEDER"

Erfaringer og læringer

Der er i forbindelse med projektforløbet og implementeringen af projektets akti-

viteter gjort en række erfaringer i forhold til både samarbejdet med jobcentrene

og Social- og arbejdsmedicinsk klinik, samt i forhold til målgruppen. Erfarin-

gerne er listet neden for i bulletform. Mange af pointerne har været nævnte i

teksten ovenfor, men præsenteres her i samlet form.

3.1

Erfaringer og læringer i forbindelse med

samarbejdet med jobcentrene og Social-og

Arbejdsmedicinsk Klinik

Projektet har gjort følgende erfaringer og læringer i forbindelse med samarbej-

det med de deltagende jobcentre og Social- og Arbejdsmedicinsk Klinik i Hol-

bæk.

›

Til trods at projektet har status af et

samarbejdsprojekt

mellem Contra, de

fem deltagende jobcentre og Social- og Arbejdsmedicinsk Klinik i Holbæk,

og jobcentrene har skrevet under på, at de indgår i projektet som samar-

bejdspartner, har det været svært at få samarbejdet med jobcentrene til at

fungere optimalt. Det har haft konsekvenser for antallet af visiterede bor-

gere. Nogle af barriererne herfor er institutionelle og hænger sammen med

at målgruppen ikke umiddelbart kan udsøges og ikke kun er at finde inden

for en af de målgrupper, som jobcentret arbejder med. Andre hænger ifølge

projektet sammen med, at jobcentrene kan have svært ved at se nytten af

den indsats, som projektet tilbyder målgruppen, idet den umiddelbart er re-

lativ langvarig, og ikke nødvendigvis tilstrækkelig virksomhedsrettet på den

korte bane. Projektets grundprincip om først at imødekomme målgruppens

behov for tid og behandling, inden den virksomhedsrettede indsats for alvor

igangsættes, strider således mod den tilgang, som jobcentrene praktiserer,

og jobcentrenes grundprincip om, at den virksomhedsrettede indsats skal

foregå parallelt med den øvrige indsats. Endelig har projektet oplevet, at

jobcentrene har svært ved at få tænkt projektet og projektets målgruppe

ind i en travl hverdag.

›

Der hvor samarbejdet har fungeret godt, er i de tilfælde, hvor projektet har

fået opbygge tætte relationer med konkrete medarbejdere i jobcentret og

hvor medarbejderne har kunnet se relevansen i projektets indsats overfor

målgruppen.

›

De oplevede samarbejdsproblemer hænger i tråd hermed efter evaluators

vurdering således også i høj grad sammen med, at er opnået en tilstrække-

lig klar forventningsafstemning, hvad angår både målgruppen, den organi-

satoriske forankring og det løbende samarbejde der ikke i den indledende

fase. Var dette sket havde det være lettere at opbygge de nødvendige rela-

tioner og den nødvendige gensidige tillid.

›

Hvad angår samarbejdet med Social- og Arbejdsmedicinsk Klinik, så har det

ifølge projektet været rigtigt godt. Projektet har især haft stor glæde af de

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mål og muligheder - Contra/Slutevaluering-Contra-FINAL-v2.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET "JOB OG MULIGHEDER"

løbende sparringsmøder om indsatserne overfor konkrete borgere og af de

to hele dage, hvor de har drøftet metodeudvikling.

›

Projektet har dog samtidigt oplevet, at det har været svært at forene Social

og Arbejdsmedicinsk Kliniks og Contras tilgang i forbindelse med den fælles

konceptudvikling, da de har et forskelligt afsæt. Den tilgang Social og

Arbejdsmedicinsk Klinik står for er klinisk og forudsætter mere standardise-

rede og strukturerede indsatser overfor de enkelte målgrupper end de der

er blevet afprøvet i regi af projektet i dag, herunder en mere standardise-

rede tilgang i forhold til brugen af ICF-målingerne og den efterfølgende

igangsatte indsats.

›

ICF-skemaerne har til trods for uenigheden om brugen af resultaterne, væ-

ret et kerneelement i projektet og været med til at sikre en mere strukture-

ret tilgang til borgerne end Contra tidligere har haft. Projektet fortæller

bl.a., at det har givet dem et godt grundlag for dialogen med borgerne og

her været med til at pege på nogle af de områder, hvor borgeren har ikke

erkendte udfordringer. Herudover så har ICF-skemaet været med til at

sætte fokus på, hvad de kunne før og hvad de kan nu, samt på, at det ikke

er alt der kan tilskrives sygdommen. Endelig har brugen af ICF-skemaet og

dialogen med Social- og Arbejdsmedicinsk klinik været med til at tydelig-

gøre overfor jobcentret, hvad det er for skånehensyn, den enkelte har. Bru-

gen af ICF-skemaerne har således været værdifuld i forbindelse med Con-

tras tilbagemeldinger til jobcentre.

›

Endelig har projektet, som nævnt, oplevet, at det har været svært at få no-

get fagligt indhold ind i styregruppemøderne og få styregruppen medind-

draget i den faglig udvikling af projektet og de anvendte metoder.

3.2

›

Erfaringer og læringer om målgruppen

Projektet har gjort følgende erfaringer og læringer om målgruppen.

Det er projektets erfaring, at gruppen med progredierende sygdomme er

meget forskellige og at det derfor har været svært at udvikle et metodekon-

cept for, hvordan indsatsen overfor gruppen skal tilrettelægges, herunder

især at fastlægge en standardiseret indsats. Målgruppen kommer fra vidt

forskellige brancher og omfatter både helt ny diagnosticeret og borgere, der

har haft deres sygdom i en længere periode. Hertil kommer at gruppen kan

have andre samtidige sygdomme, hvoraf nogle kan være udviklet som en

konsekvens af den progredierende sygdom. Der er dog også ting, som er

fælles for målgruppen, og som det er vigtigt at være opmærksom på:

›

For det første er det projektets erfaring, at målgruppen ofte har været aktiv

på arbejdsmarkedet frem til de enten er blevet diagnosticeret og/eller deres

sygdom har nedsat deres arbejdsevne så meget, at de ikke har været i

stand til at fastholde deres job på samme vilkår som tidligere eller helt har

mistet deres job. Målgruppen kommer således ofte med en klar arbejds-

identitet og et selvbillede, som er relateret til den rolle, som de tidligere har

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET "JOB OG MULIGHEDER"

haft på deres arbejdsplads og i hjemmet. Alt efter hvor fremskredet deres

sygdom er, så har den betydet, at borgeren ikke kan det samme som tidli-

gere, og at de kan imødese en fremtid, hvor sygdommen sandsynligvis vil

nedsætte deres funktions- og arbejdsevne yderligere. Projektets erfaring er

i denne henseende, at det er vigtigt, at der i forbindelse med afklaringen af

borgerens funktions- og arbejdsevne er tilstrækkelig tid til at arbejde med

borgeren og borgerens "sorg" over deres sygdom og nuværende situation,

herunder borgerens sygdomserkendelse. Sygdomserkendelsen betragtes

som en vigtig led i processen i forhold til afklaringen af, hvilke typer jobs

målgruppen vil kunne varetage fremadrettet. Det gælder især den gruppe

af borgere, der er diagnosticeret for relativ nylig, og som har været i ar-

bejde indtil da.

›

For det andet er det projektets erfaring, at målgruppen ofte har stress

og/eller depression, og at de som følge deraf kan have svært ved selv at

tage initiativ til at deltage i de af behandlingstilbud, som deres egen læge

eller andre har visiteret dem til. Projektet erfaring er derfor, at det i afkla-

ringsprocessen ligeledes er vigtigt at bruge tid til på at udrede, hvad det er

for behandlingstilbud de enkelte borgere er henvist til og på at motivere

dem til at gå i gang med den anviste behandling/genoptræning således bor-

gerens funktionsevne kan øges eller vedligeholdes. Projektet påpeger i

denne henseende, at de oplever, at en del af borgerne ikke handlekapacite-

ten til at gå i gang med de sundhedsrettede tilbud grundet chokket over di-

agnosen og fremtidsperspektiverne.

›

For det tredje er det projektets erfaring, at en stor del af målgruppen ikke

tidligere har haft den store erfaring med hverken sundheds- eller beskæfti-

gelsessystemet eller kun begrænset erfaringer hermed. Det gælder i højere

grad den del af målgruppen, som modtager sygedagpenge end den del, der

modtager kontanthjælp. Projektet har således brugt en del tid på at hjælpe

dele af målgruppen med at finde rundt i og forstå de to systemer. Projektet

fortæller uddybende følgende om, hvad det mere præcist er, de har hjulpet

den del af målgruppen, som ikke kender systemet, med:

"Vi har hjulpet

dem med at finde rundt i systemet, og været med til at sikre, at de er kom-

met i gang med de rigtige behandlingstilbud og fået hverdagslivet til at fun-

gere, samt med at genvinde kontrollen over eget liv og skabe forudsigelig-

hed".

›

Endelig er det projektets erfaring, at det er vigtigt, at der findes et praktik-

sted/job, hvor borgerens arbejdsevne kan udnyttes fuldt ud. Det kræver

ofte, at virksomhederne skal hjælpes til at få øje på de jobfunktioner, hvor

borgerne kan gøre en forskel og det eventuelt ved at aflaste dem, der sid-

der med kerneopgaverne.

3.3

Forankring

Projektet blev afsluttet d. 31/12 2019. Selvom projektet officielt er afsluttet, ta-

ger Contra flere aspekter med sig.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mål og muligheder - Contra/Slutevaluering-Contra-FINAL-v2.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET "JOB OG MULIGHEDER"

›

Helt overordnet finder projektet ICF-skemaet og hele metodikken derom-

kring det nyttig og det især i komplekse sager. Skemaet er godt til at af-

dække, hvad det er for særlige udfordringer målgruppen har, herunder også

de udfordringer, som den enkelte ikke har erkendt, samt som grundlag for

dialogen med borgerne om, hvad det er for en indsats, der skal igangsættes

og i hvilken rækkefølge.

›

Det er projektets vurdering, at samarbejdet med jobcentrene om målgrup-

pen bliver begrænset fremover. Det er ikke en gruppe, som har et særligt

fokus i jobcentrene og det heller ikke den forebyggende indsats, som er

særlig relevant i forhold til denne gruppe, argumenterer projektet. Dog vil

Contra fortsætte med at lave faglige oplæg et par gange om året om det at

arbejde med ledige syge på en hensigtsmæssig måde, herunder om vigtig-

heden af at sætte ind så tidligt som muligt med forebyggende indsatser, så

flest mulig kan fastholdes på arbejdsmarkedet længst muligt.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET "JOB OG MULIGHEDER"

Samlet vurdering

Samlet er det evaluators vurdering, at projektet desværre ikke er lykkes med at

skabe den forandring for målgruppen, som de stillede i udsigt i forbindelse med

projektansøgningen og ej heller med at få udarbejdet det fælles metodekoncept,

som skulle have været et centralt resultat af projektet. Metodekonceptet ville el-

lers kunne have med til at sikre, at projektets erfaringer var blevet viderefor-

midlet og nyttiggjort af andre aktører og jobcentre til fordel for målgruppen.

Projektet er heller ikke lykkes med at få visiteret det antal deltagere, som det

var målet fra start og ej heller med at gennemføre effektmålingen af indsatsen

overfor målgruppen.

Der er således kun blevet visiteret i alt 72 borgere til projektet mod forventet

135. Heraf er der 8 borgere, som enten var fejlvisiteret eller for syge til at del-

tage. Af de resterende 64 borgere er det kun 17 som enten er i ordinær beskæf-

tigelse, fleksjob, småjob eller ordinær uddannelse ved projektets afslutning,

svarende til en målopfyldelsesgrad på 27 procent. Dette er langt fra det fast-

satte mål på 80 procent.

Årsagerne til den manglende målopfyldelse er mange og omfatter både flere

projektlederskift i Contra og manglende fælles fodslag og tilgang blandt de tre

forskellige samarbejdspartnere, der på forhånd havde givet tilsagn om at samar-

bejde om at få målgruppen, inkluderet og fastholdt på arbejdsmarkedet. Den

manglende fælles fodslag kommer både til udtryk i forhold til samarbejdet mel-

lem Contra og Social- og arbejdsmedicinsk klinik i Holbæk og i forhold til samar-

bejdet mellem Contra og jobcentrene. Det indikerer, at der ikke har været en til-

strækkelig grundig forventningsafstemning mellem de deltagende samarbejds-

partnere fra start og en tilstrækkelig og vedholdende ledelsesmæssige opbak-

ning i de deltagende jobcentrene. I forhold til sidstnævnte aspekt har projektet

gennem hele projektperioden arbejdet målrettet på at gøre projektet synlig hos

både ledelsen og de relevante medarbejdere i de deltagende jobcentre, herun-

der på at få de relevante ledere til at deltage i styregruppemøderne. Det har

krævet en del ressourcer, men ikke i tilstrækkeligt omfang sikret en øget tilgang

af deltagere.

Det forhold at jobcentrene ikke har kunnet udsøge gruppen og gruppen samti-

digt ikke kan afgrænses til en bestemt ydelse og/eller alder, har helt sikkert væ-

ret medvirkende til, at projektet ikke har opnået det antal deltagere, som de

havde håbet på fra start. Det har bl.a. betydet, at projektet ikke har haft et en-

tydigt ophæng i jobcentrene og at der i ingen af de enkelte enheder i jobcen-

trene har været et naturligt og særskilt fokus på gruppen. Det har betydet, at

projektet har haft svært ved at opnå en tilstrækkelig opmærksomhed om mål-

gruppen i jobcentrene. Det forhold at målgruppen ikke kan afgrænses til en be-

stemt ydelse eller alder har desuden betydet, at målgruppen har været under-

lagt forskellige krav og regler alt efter ydelse og alder. At projektet samtidigt har

haft en anden tilgang til borgerne end den, der praktiseres i jobcentrene, har

ikke gjort opgaven med at få flere borgere lettere.

https://cowi.sharepoint.com/sites/A094447-project/Shared Documents/03 Project documents/Slutevaluering/Mål og muligheder - Contra/Slutevaluering-Contra-FINAL-v2.docx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SLUTEVALUERING AF PROJEKTET "JOB OG MULIGHEDER"

Det skal understreges, at projektet har haft fokus på at gennemføre helhedsori-

enterede indsatser med fokus på det virksomhedsrettede, men at målgruppens

situation ofte har betydet, at den social- og sundhedsmæssige indsats har fyldt

relativ meget i begyndelsen. Det gælder især blandt de borgere som har været

relativ ny diagnosticeret og endnu ikke fuld ud har erkendt konsekvenserne af

deres sygdom og som typisk heller ikke endnu har fundet frem til den rigtige

medicinering. Men også den gruppe, der har været diagnosticeret længe, idet

nogle af disse kan have udviklet symptomer på depression. Hertil kommer at det

kan være svært for borgerne at tage stilling til, hvilke typer af jobs, de vil kunne

bestride, når de ikke nødvendigvis kender progressionen af deres sygdom, men

kun ved at den bliver værre over tid.

Der er i denne henseende ingen tvivl om, at det er en relevant målgruppe at

opnå mere viden om og konkrete erfaringer med, hvordan man bedst muligt

sikre, at de opnår og fastholder en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil

typisk være en målgruppe, som har en arbejdsidentitet, men som har oplevet,

at deres arbejdsevne er blevet mindre i forbindelse med deres sygdom, hvilket

ofte samtidigt har givet anledning til forskellige former for psykiske påvirknin-

ger. Det er dermed en gruppe, som det vil være vigtigt opspores så tidligt som

muligt inden de psykiske påvirkninger påvirker arbejdsevnen og selvbilledet

yderligere. Målet om at afprøve en rehabiliterende indsats så tidligt som muligt i

borgerens ledighedsforløb, synes således ligeledes relevant. Men det forudsætter

at der sættes særskilt fokus på gruppen, herunder på at opspore dem så tidligt

som muligt.

Der er heller ingen tvivl om, at Contra har opnået en række vigtige læringer i

forbindelse med projektet og samtidigt har gjort en forskel for den række af bor-

gere, der har været tilknyttet projektet. Contra har bl.a. fået skærpet virksom-

hedens opmærksomhed på fordelen ved at have en mere struktureret tilgang til

borgere med langvarigt sygefravær, herunder skærpet opmærksomhed om for-

delen ved at bruge ICF.

Det vil være nyttigt, hvis projektets erfaringer kom flere jobcentre til gode. Det

gælder både erfaringerne med håndteringen af målgruppen og de særlige udfor-

dringerne denne gruppe har og erfaringerne med samarbejdet med Social- og

Arbejdsmedicinsk klinik. Her tænkes bl.a. på det forhold, at en stor del af mål-

gruppen typisk har haft en mere eller mindre lang tilknytning til arbejdsmarke-

det, når de får deres diagnose, og dermed ofte har en stærk arbejdsidentitet. De

har derfor typisk brug for hurtig hjælp til at kunne se, hvordan de fremadrettet

kan bibeholde en tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder hjælp til hvordan de

kan mestre et job med sygdom. En anden vigtig læring fra projektet er, at en

del af de som får en progredierende sygdom udvikler depression i lettere eller

sværere grad, og derfor skal have målrettet hjælp til bl.a. at få genetableret de-

res selvbillede og til at kunne se muligheder trods sygdommen. En stafet Contra

opfordres til at bære videre.