BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 356
Offentligt

MAJ 2021

STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

Tværgående evaluering af

projekter for personer med

handicap

- med støtte fra satspuljen 2015-2016

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

ADRESSE

COWI A/S

Parallelvej 2

2800 Kongens Lyngby

TLF

FAX

WWW

+45 56 40 00 00

+45 56 40 99 99

cowi.dk

MAJ 2021

STYRELSEN FOR ARBEJDSMARKED OG REKRUTTERING

Tværgående evaluering af

projekter for personer med

handicap

med støtte fra satspuljen 2015-2016

PROJEKTNR.

DOKUMENTNR.

A081179,

A094447

VERSION

UDGIVELSESDATO

BESKRIVELSE

UDARBEJDET

KONTROLLERET

GODKENDT

04.05.2021

Hle/lilh

lilh

hle

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

INDHOLD

1.1

2.1

2.2

2.3

3.1

3.2

3.3

3.4

4.1

4.2

Indledning

Baggrund og formål

Rapportens opbygning

De 11 projekter

–

målgrupper og kernelementer

Initiativer for personer med handicap, 2015

Initiativer for personer med handicap, 2016

Rum til udsatte på arbejdsmarkedet

Resultater

Initiativer for personer med handicap, 2015

Initiativer for personer med handicap, 2016

Rum til udsatte på arbejdsmarkedet, 2016

Samlet vurdering

Tværgående erfaringer og læringer

Projekternes erfaringer og læringer med

målgruppen

Projekternes erfaringer og læringer med

organisering og samarbejde

Forankring af projekterne

Perspektivering

5.1

BILAG

Bilag A

Forandringsteorier

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Indhold

Indledning

I denne rapport præsenteres resultaterne af en tværgående evaluering af de 11

projekter, som har opnået støtte fra satspuljerne ’Initiativer for personer med

handicap’ og ’Rum til udsatte på arbejdsmarkedet’ i henholdsvis 2015

og 2016.

Projekterne varierer hvad angår målgruppe, indsats, omfang og længde, samt

organisering, men de har alle haft et fælles overordnet mål om at øge inklusio-

nen og fastholdelsen af personer med handicap på arbejdsmarkedet.

Fokus

Fokus i den tværgående evaluering er på projekternes succes med at inkludere

og fastholde personer med handicap på arbejdsmarkedet og på tværgående er-

faringer og læringer.

1.1

Baggrund

Baggrund og formål

Personer med handicap har langt sværere ved at opnå fodfæste på arbejdsmar-

kedet end personer uden handicap. En undersøgelse fra VIVE

viser således, at

kun lidt mere end hver anden af alle personer med et handicap og hver tredje

blandt personer med et større handicap er i beskæftigelse. Til sammenligning

gælder det knap 8 ud af 10 blandt personer uden et handicap. Det viser sig i

denne henseende, at personer med fysiske handicap i højere grad er i beskæfti-

gelse end personer med psykiske lidelser. Tal for 2016 viser således, at mens 62

% af alle personer med fysiske handicap er i beskæftigelse, gælder det kun 38

% af alle personer med psykiske lidelser.

Der foreligger således et stort potentiale for at øge udbuddet af arbejdskraft og

antallet af beskæftigede blandt personer med et handicap og her især blandt

personer med psykiske lidelser. Lykkes det, vil det alt andet lige både kunne øge

Larsen, M. R. og M. Larsen (2017): Handicap, beskæftigelse og uddannelse i 2016. VIVE

Larsen, M. R. og M. Larsen (2018): Personer med fysiske handicap og psykiske lidelser.

–

Viden til Velfærd. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Sammenhæng mellem person karakteristika og beskæftigelsesmuligheder. VIVE

–

Viden til

Velfærd. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

trivslen og selvværdet blandt personerne selv, og samtidigt være med til at re-

ducere risikoen for, at virksomhederne kommer til at mangle arbejdskraft.

Med det mål at opnå større viden om og erfaring med, hvordan personer med

handicap kommer ind på arbejdsmarkedet og fastholdes her, er der i forbindelse

med udmøntningen af satspuljemidlerne i 2015 og 2016, blevet givet støtte til i

alt forskellige 11 projekter.

COWI har ydet processtøtte og sparring til de 11 projekter undervejs og gen-

nemført både en midtvejsevaluering og en slutevaluering af hvert projekt. COWI

har desuden hjulpet projekterne med at opstille forandringsteorier for deres ind-

sats og løbende bistået dem med at fastsætte og kvalificere indsatsernes suc-

ceskriterier. Endelig har COWI afholdt og faciliteret tre tværgående fællessemi-

narer med deltagelse af samtlige projekter. På fællesseminarerne er tværgående

temaer, erfaringer og læringer blevet drøftet.

Formål

Formålet med den afsluttende tværgående evaluering er at præsentere

›

de 11 projekter hvad angår mål, målgruppe og centrale virkemidler.

projekternes succes med at øge inklusionen og fastholdelsen af personer

med handicap på arbejdsmarkedet, og dermed de ændringer i målgrupper-

nes beskæftigelsesmæssige situation, som projektet og projektets virke-

midler har været medvirkende til.

›

tværgående erfaringer og læringer, som projekterne har opnået i forbin-

delse med implementeringen og organiseringen af indsatserne.

Metode

Den tværgående evaluering er gennemført på grundlag af slutevalueringerne af

de 11 projekter.

1.1

Rapportens opbygning

Rapporten består af i alt tre kapitler foruden dette:

Kapitel 2

indeholder en præsentation af de 11 projekter.

Kapitel 3

indeholder en oversigt og kort gennemgang af de 11 projekters succes

med at øge inklusionen og fastholdelsen af personer med handicap.

Endelig indeholder

kapitel 4

en fremstilling af de tværgående erfaringer og læ-

ringer udformet som råd til, hvordan lignende indsatser og/eller metoder kan

implementeres.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Satspuljerne bag

projekterne

De 11 projekter

–

målgrupper og

kernelementer

"Initiativer for personer med handicap",

(2015 og 2016)

"Rum til udsatte på arbejdsmarkedet",

(2016).

De 11 projekter har modtaget bevillinger fra følgende to satspuljer:

Støtten er tildelt på baggrund af en udbudsrunde foretaget af Styrelsen for Ar-

bejdsmarkeds og Rekruttering (STAR) og givet til projekter, der har til formål at

skabe langtidsholdbare løsninger, der fremmer integration og fastholdelse af

personer med handicap på arbejdsmarkedet.

Puljerne har haft fokus på forskellige målgrupper, men har, udover det fælles

overordnede mål, haft det tilfælles, at indsatsen skulle være virksomhedsrettet

og baseret på et tværsektorielt samarbejde, jf. figuren nedenfor.

Figur 2-1

De enkelte puljers målgrupper og fælles mål og indsatskrav

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Hvad angår prioriteringen af tværsektorielle samarbejder har det primært om-

fattet samarbejder mellem følgende tre typer af aktører:

›

Ikke kommunale aktører med særlig viden om målgruppen

Kommuner (Jobcentre/social- og sundhedsforvaltninger/-enheder)

Virksomheder.

Prioriteringen giver mulighed for at afprøve indsatser, der involverer dels nogle

af de aktører, som har en særlig viden om de enkelte målgrupper, dels andre

kompetence- og/eller myndighedsområder end de snævre beskæftigelsesret-

tede, herunder kompetencer og myndigheder inden for sundheds-, social- og det

pædagogiske område.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Figuren nedenfor illustrerer, de tre typer af aktører, som der er blevet lagt vægt

på, bliver inddraget i forbindelsen med udmøntningen af de tre satspuljer i 2015

og 2016.

I det følgende gives en kort beskrivelse af de enkelte puljer og projekter.

2.1

Formål

Initiativer for personer med handicap, 2015

Formålet med satspuljen

"Initiativer for personer med handicap", 2015

var at bi-

drage til at fremme beskæftigelsen for personer med handicap, herunder til ud-

viklingen af nye metoder til at fastholde og bringe personer med handicap ind på

arbejdsmarkedet.

Støttemodtagere

Der er givet støtte til i alt fem projekter:

›

SIND Pårørenderådgivning

– ”Stå ikke i stampe, brug din rampe”

Horsens Kommune

– ”Job, job og job – uden omvej”

Glad Fonden

– ”Arbejdsmarkedsinklusion af unge med handicap –

en ska-

lerbar model”

Hjerneskadecentret

–

BOMI

– ”Ny arbejdsmarkedsindsats til borgere med

erhvervet hjerneskade”

Cabi

– ”Flere personer med psykisk funktionsnedsættelse i job”.

Type af støttemod-

tager, målgruppe og

samarbejdspartner

Fire ud af de fem støttemodtagere i 2015 var ikke-kommunale aktører med en

særlig viden om målgruppen (SIND pårørenderådgivning, Gladfonden, Hjerne-

skadecenteret BOMI og CABI), mens den femte var en kommunal aktør (Handi-

cap, Psykiatri og Socialt udsatte (HPS) i Horsens Kommune).

I fire ud af de fem projekter var målgruppen personer med psykiske sygdommen

og/eller psykiske sårbare. Det gælder de fire projekter, som blev gennemført af

SIND Pårørenderådgivning, HSP i Horsens Kommune, Glad Fonden og Cabi. Mål-

gruppen i BOMIs projekt, og dermed det femte projekt, er personer med erhver-

vet hjerneskade og arbejdsevne rehabiliteringsbehov, samt personer med lang-

varige gener efter hjernerystelse. I Cabi's projekt har den primære målgruppe

været relevante medarbejdere i jobcentrene og 'Social og Psykiatri', som arbej-

der med personer med psykiske funktionsnedsættelser.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Forandringsteorier

og centrale virke-

midler:

Den indsats, som de fem projekter har implementeret i projektperioden, har væ-

ret baseret på forskellige erfaringer med og hypoteser om, hvad der skal til for

at øge personer med handicaps inklusion og fastholdelse på arbejdsmarkedet,

og dermed forskellige forandringsteorier og valg af centrale virkemidler. (Se pro-

jekternes forandringsteorier i Bilag A.).

2.1.1 SIND Pårørenderådgivning

– ”Stå ikke i stampe, brug

din rampe”

Målet

Målet med projektet SIND Pårørenderådgivning

– ”Stå ikke i stampe, brug din

rampe”

har været at sikre fleksjobgodkendte ledige borgere med

psykisk syg-

dom og psykisk sårbarhed

et godt og varigt fleksjob, jf. tabellen neden for.

Tabel 2-1

Basisoplysninger om projektet

Basisoplysninger for projektet

Projektperiode

Samlet støtte fra puljen

01.01.2016

til

31.12.2018

4.752.224

DKK

Overordnet mål

At sikre fleksjobgodkende personer med psykisk

sygdom og psykisk sårbarhed et varigt job. Konkret

har projektet haft et mål om, at 60 % af de visite-

rede borgere skulle være ansat i fleksjob ved pro-

jektafslutning og have været det i minimum 6 mdr.

125 fleksjobgodkendte borgere med psykisk sygdom

og psykisk sårbarhed.

Virksomheder og Jobcentre.

Jobenter Aarhus

Jobcenter Randers

Primære målgruppe

Sekundære målgrupper

Samarbejdspartnere

Jobcenter Odder

Defactum (projekt evaluator ift. modellen)

Centrale virkemidler:

›

Opbygning af en tværfaglig, agil og tillidsbaseret samarbejdsmodel mellem SIND

Pårørenderådgivning, Jobcentrene og virksomhederne, som sikrer fleksibilitet i

indsatsen og hurtig reaktion, når der er behov herfor.

Opbygning og udbredelse af viden om psykiske sygdomme, og de handicapkom-

penserende ordninger.

Brug af metoden "Du bestemmer", der bl.a. er baseret på kerneprincipperne

frivillighed og vurderingsfrihed. Metoden indebærer, at det er op til borgeren selv

at vurdere og beslutte, om de vil deltage i projektet og de konkrete indsatser, som

projektet foreslår. Valget af metoden skal ses som et redskab til at få deltagerne

til at tage ansvar for eget liv og ønskede forandringer.

Inddragelse af frivillige og pårørende i det omfang det er muligt.

›

For en nærmere beskrivelse af projektet henvises til slutevalueringen af projek-

tet.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

2.1.2 Handicap, Psykiatri og Socialt, Horsens Kommune

–

"Job, job og job

–

uden omvej"

Målet

Målet med projektet

”Job, job og job – uden omvej”,

som er blevet gennemført

af Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte (HPS) i Horsens Kommune, har været

at få

sindslidende,

der endnu ikke har fået varigt fodfæste på arbejdsmarkedet, i

job, jf. tabellen neden for.

Tabel 2-2

Basisoplysninger om projektet

Basisoplysninger for projektet

Projektperiode

Samlet støtte fra puljen

01.01.2016

til

31.12.2018

4.608.280 kr

DKK

Overordnet mål

At få sindslidende/psykisk sårbare, der endnu ikke

har fået et varigt fodfæste på arbejdsmarkedet, i job

eller uddannelse. Konkret har projektet haft et mål

om, at 50 procent af de planlagte 50 deltagere kom i

ordinært job eller uddannelse.

50 psykisk sindslidende/psykisk sårbare voksne, der

endnu i

ikke har opnået en fast tilknytning til arbejds-

Primære målgruppe

markedet. Primært unge ml. 16 og 30 år.

I slutningen

af projektperioden blev målgruppen udvidet til også

at omfatte borgere op til 40 år.

Virksomhederne

Jobenter Horsens

Sekundære målgrupper

Samarbejdspartnere

Centrale virkemidler:

›

Handicap-og Ældrerådgivningen

›

Opbygning af borgernes motivation, forudsætninger og evne til at mestre en

hverdag med job, herunder ændring af borgernes selvbillede.

Sikring af det bedst mulige match mellem borgeren og virksomheden, så borgeren

opfylder et reelt behov hos virksomheden, som samtidigt passer til borgerens

kompetencer.

Borgerne ansættes i ordinære jobs med det samme.

Brugen af metoden "Åben dialog", der er en netværksbaseret tilgang til borgere

med psykiske udfordringer.

Introduktion til foreningslivet med henblik på at øge borgerens sundhed og

netværk.

Fokus på at sikre, at det er borgeren selv, der tager ansvar for eget liv, herunder

for de ændringer, der er en forusætning for at komme i job.

Indsatsen varetages af en sygeplejerske og fysioterapeut.

For en nærmere beskrivelse af projektet henvises til slutevalueringen af projek-

tet.

2.1.3 Glad Fonden

– ”Arbejdsmarkedsinklusion af unge

med handicap

– en skalerbar model”

Målet

Målet med projektet har været at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked og

øge beskæftigelsen for

den nye generation af unge med handicap under 40 år,

jf. tabellen neden for.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Tabel 2-3

Basisoplysninger om projektet

Basisoplysninger for projektet

Projektperiode

Samlet støtte fra puljen

01.04.2016

til

30.11.2019

8.423.178

DKK

Overordnet mål

At skabe et mere rummeligt arbejdsmarked og øge be-

skæftigelsen for den nye generation af unge med han-

dicap (<40 år). Konkret har projektet haft et mål om

at etablere minimum 45 job (primært fleksjob) i of-

fentlige og private virksomheder, herunder socialøko-

nomiske virksomheder, til 63 forventede deltagere.

63 unge med handicaps, som modtager kontanthjælp,

uddannelseshjælp eller ressourceforløbsydelse og som

typisk har afsluttet en STU. Personerne kan have kog-

nitive handicaps, fysiske og/eller psykiske handicaps.

Virksomhederne og Jobcenter Kolding

Jobcenter Kolding

Primære målgruppe

Sekundære målgrupper

Samarbejdspartnere

Business Kolding

Højbjerre Brauer Schultz (Projekt evaluator)

De centrale virkemidler:

›

Ændre tilgangen til unge med handicap i både Jobcentret og i virksomhederne,

således der kommer øget fokus på gruppens ressourcer frem for på deres

begrænsninger

Synliggørelse af de funktioner, som personer med handicap kan varetage, samt af

det økonomiske rationale for virksomhederne i at ansætte personer med

handicaps i disse funktioner

Øge de unge med handicaps sociale, personlige og faglige kompetencer set i en

arbejdsmæssig kontekst og dermed deres forudsætninger for at opnå en fast

tilknytning til arbejdsmarkedet.

Brug af projektansatte faginstruktører til at forestå den praksisnære læring og

undervisning ude i de virksomheder, hvor afklaringen og opkvalificeringen sker

forud for visiteringen til/ansættelsen i et fleksjob.

›

For en nærmere beskrivelse af projektet henvises til slutevalueringen af projek-

tet.

2.1.4 BOMI

– ”Ny arbejdsmarkedsindsats til borgere med

erhvervet hjerneskade”

Mål

Målet med projektet har været at afklare

voksne med erhvervet hjerneskade

og/eller personer med langvarige gener efter hjernerystelse

i forhold til deres

muligheder på arbejdsmarkedet og at øge deres sandsynlighed for at blive inklu-

deret og fastholdt arbejdsmarkedet og/eller for at starte på en uddannelse, jf.

tabellen neden for.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Tabel 2-4

Basisoplysninger om projektet

Basisoplysninger for projektet

Projektperiode

Samlet støtte fra puljen

01.01.2016

til

31.10.2020

4.604.498

DKK

Overordnet mål

At voksne med erhvervet hjerneskade bliver afklaret i

forhold til og integreret på arbejdsmarkedet,

fastholdes og/eller starter uddannelse. Konkret har

projektet haft et mål om, at signifikant flere borgere i

interventionsgruppen, som består af 42 borgere,

bliver integreret på arbejdsmarkedet end i kontrol-

gruppen. Målt på baggrund af et case-kontrolstudie.

42 voksne (fra 18 år) med erhvervet hjerneskade og

arbejdsevne rehabliteringsbehov. Undervejs udvidet

til også at omfatte personer med hjernerystelse.

Kommuner (primært jobcentre) og pårørende til den

primære målgruppe.

Københavns Universitet

Jobcenter Gentofte, Jobcenter Gladsaxe, Jobcenter

Allerød og Jobcenter Frederiksberg

Hjerneskadesagen

Hjerneskadeforeningen

Primære målgruppe

Sekundære målgrupper

Samarbejdspartnere

Centrale virkemidler:

›

At udvikle, afprøve og beskrive en ny indsatsmodel, der indeholder

›

en udredningsdel og rehabiliteringsdel, som udvikles og afprøves i regi af

hjerneskadecentret og beskrives på baggrund af "Standard operating

procedure" (SOP) og herved skabe en standardiseret tilgang til målgruppen

baseret på høj neurofaglig viden.

›

en samarbejdsmodel med og kapacitetsopbygning af kommunerne.

inddragelse af civilsamfundet i form af de pårørende.

At sikre smidige og ensartede arbejdsgange både internt og eksternt.

At dokumentere effekten og det økonomiske rationale bag modellen

For en nærmere beskrivelse af projektet henvises til slutevalueringen af projek-

tet.

2.1.5 Cabi

– ”Flere personer med psykisk funktions-

nedsættelse i job”

Mål

Målet med projektet var, at flere med

psykisk funktionsnedsættelse

bliver fast-

holdt eller inkluderet på arbejdsmarkedet gennem en tidlig og helhedsorienteret

indsats og gennem brug af de handicapkompenserende ordninger, jf. tabellen

neden for.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Tabel 2-5

Basisoplysninger om projektet.

Basisoplysninger for projektet

Projektperiode

Samlet projektbudget

01.01.2016

til

31.12.2017

5.034.720

DKK

Overordnet mål

At sikre, at flere borgere med psykiske funktions-

nedsættelser bliver fastholdt eller inkluderet på

arbejdsmarkedet gennem brug af de handicap-

kompencerende ordninger. Konkret har projektet

har et mål om, at 25 procent flere personer i

målgruppen vil blive fastholdt eller inkluderet ved

hjælp af personlig assistance i løbet af projektets

første år.

Borgere med psykisk funktionsnedsættelse på

grund af lettere psykikiske lidelser, opmærksom-

hedsforstyrrelser eller kognitive funktionsnedsættel-

ser, som følge af stress, depression, angst, kræft

eller lignende.

Lokale virksomheder og professionelle partnere i

18 kommuner (Jobcentre).

Jobcenter

–

Favrskov Kommune

Primære målgruppe

Sekundære målgrupper

Samarbejdspartnere

Jobcenter

–

Haderslev Kommune

Jobcenter

–

Vesthimmerland Kommune

Centrale virkemidler:

›

At få synliggjort at de handicapkompenserende ordninger kan hjælpe personer

med psykisk funktionsnedsættelse.

At få etableret og gennemført tværfaglig kompetenceudvikling i kommunerne med

det mål at få klædt relevante medarbejdere i jobcentrene og Social og Psykiatri på

til at bruge de handicapkompenserende ordninger i forbindelse med indsatsen for

at inkludere flere ledige med psykiske funktionsnedsættelser på arbejdsmarkedet.

At få styrket virksomhedernes viden om de handicapkompenserende ordninger og

brugen heraf i forbindelse med ansættelse og fastholdelse af medarbejdere med

psykiske funktionsnedsættelser.

At drøfte og rammesætte indholdet af en lokal handlingsplan for, hvordan den

viden, som deltagerne har opnået på kompetenceforløbet, spredes og forankres og

fastholdes i den enkelte kommune.

›

For en nærmere beskrivelse af projektet henvises til slutevalueringen af projek-

tet.

2.2

Formål

Initiativer for personer med handicap, 2016

Formålet med satspuljen

"Initiativer for personer med handicap", 2016

var at bi-

drage til at fremme beskæftigelsen for personer med handicap, herunder til at

udvikle nye metoder til at fastholde og bringe personer med handicap ind på ar-

bejdsmarkedet

. Puljen er, til forskel fra puljen i 2015, målrettet en afgrænset

målgruppe. Det drejer sig om

personer med progredierende sygdomme.

Støttemodtagere

Der er givet støtte til i alt tre projekter:

Jf.

https://star.dk/puljer/2016/initiativer-for-personer-med-handicap/

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

›

Contra A/S

–

"Mål og muligheder"

lige".

Lejre Kommune

–

"Handicappede i Job"

Dansk Handicap Forbund

–

"De små, de mellemstore og de lokalt ansvar-

Der er ved udvælgelsen af projekterne lagt vægt på, at implementeringen af

indsatserne i projekterne er baseret på et samarbejde mellem offentlige (f.eks.

jobcentre/kommuner) og private parter (private aktører, virksomheder, frivillige

organisationer m.v.), således, at indsatsen udvikles og forankres i et samspil

mellem det offentlige og den private sektor.

Type af støttemod-

tager, målgruppe og

samarbejdspartner

To af de tre støttemodtagere i 2016 var ikke kommunale aktører,

–

Contra og

Dansk Handicap Forbund (DHF) -, mens den tredje var en kommunal aktør -

Jobcenter Lejre.

Begge de to ikke-kommunale aktører har særlig viden om målgruppen. Contra,

der en socialøkonomisk virksomhed, har således siden 1998 har arbejdet med

sygemeldte borgere, herunder borgere med progredierende sygdomme, mens

Dansk Handicap Forbund, i deres rolle som interesseorganisation, i mange år har

arbejdet for lige muligheder for mennesker med bevægelseshandicap.

Alle tre projekter har haft borgere med progredierende handicap som mål-

gruppe. Dog med den forskel, at DHF's projekt alene var rettet mod ledige bor-

gere med progredierende bevægelseshandicap, og Jobcenter Lejres projekt

alene var rettet mod beskæftigede med en progredierende sygdom. Endelig var

Contra's projekt rettet mod borgere, der er på offentlig forsørgelse udløst af år-

sager, der kan relateres til en progredierende neurologisk lidelse eller en "ikke-

erkendt hjerneskade". Dog har DHF i projektperioden været nødt til at udvide

målgruppen til alle med et bevægelseshandicap, da det viste sig, at de involve-

rede jobcentre havde meget svært ved at udsøge målgruppen. Contra har om-

vendt indsnævret målgruppen til kun at omfatte ledige borgere med en progre-

dierende lidelse.

Forandringsteorier

og centrale virke-

midler:

Den indsats, som de tre projekter har implementeret i projektperioden har væ-

ret baseret på forskellige erfaringer med og hypoteser om, hvad der skal til for

at øge personer med handicaps inklusion og fastholdelse på arbejdsmarkedet,

og dermed forskellige forandringsteorier og valg af centrale virkemidler. (Se pro-

jekternes forandringsteorier i Bilag A).

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de tre projekter.

2.2.1 Contra - "Mål og muligheder"

Målet

Målet med projektet var at udvikle et fælles metodekoncept til fremme og fast-

holdelse af

beskæftigelse for personer med progredierende sygdomme

gennem

en tidlig, aktiv og helhedsorienterede beskæftigelsesindsats, jf. tabellen neden-

for.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Tabel 2-6

Basisoplysninger

Basisoplysninger for projektet

Projektets navn

Projektperiode

Samlet støtte fra puljen

"Mål og muligheder

–

en beskæftigelsesrettet

indsats for borgere med progredierende lidelser

01.09.2016

til

31.12.2019

4.932.400

DKK

Overordnet mål

Udvikling af et fælles metodekoncept til fremme af

beskæftigelse og fastholdelse af borgere med pro-

gredierende neurologiske lidelser gennem tidlig

aktiv beskæftigelsesindsats. Konkret havde projek-

tet et mål om, at 80 procent af de forventede 135

deltagerne ville være selvforsørgende ved projek-

tets afslutning, herunder i fleksjob, job med løntil-

skud eller uddannelse.

135 borgere med progredierende lidelser.

N/A

Social og Arbejdsmedicinsk Klinik, Holbæk Sygehus.

Primære målgruppe

Sekundære målgruppe

Samarbejdspartnere

›

Rødovre jobcenter

Ballerup jobcenter

Køge jobcenter

Slagelse jobcenter.

Centrale virkemidler:

›

Tidlig, tværfaglig og helhedsorienterede indsatser målrettet at øge målgruppens

livskvalitet, funktionsevne, arbejdsevne og arbejdsidentitet.

Helhedsorienterede indsatser baseret på en arbejdsmedicinsk udredning foretaget

af Social og Arbejdsmedicinsk Klinik, Holbæk Sygehus, samt øvrige relevante læ-

gefaglige oplysninger.

Brug af ICF-metoden (International Classification of Functioning, Disability and

Health) til afdækning af borgernes funktionsevne, arbejdsevne, trivsel, netværk og

ressourcer.

Sikring af at borgeren erkender egen sygdom og de muligheder og begrænsnin-

ger, sygdommen giver, herunder deres skåne/kompensationsbehov.

Tæt samarbejde med den enkelte borger og stor fokus på borgerens egne ønsker

til mål og delmål og parathed for deltagelse i indsats.

›

For en nærmere beskrivelse af projektet henvises til slutevalueringen af projek-

tet.

2.2.2 Lejre Kommune

–

"Handicappede i Job"

Målet

Målet med projektet er fastholde

beskæftigede borgere med kroniske lidelser,

som er progredierende,

på arbejdsmarkedet og hjælpe dem til at kunne blive i

ordinært arbejde længst muligt, jf. tabellen neden for.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Tabel 2-7

Basisoplysninger om projektet

Basisoplysninger for projektet

Projektperiode

Samlet støtte fra puljen

01.01.2017

til

31.12.2018

935.000

DKK

Overordnet mål

Fastholde borgere med kroniske lidelser, som er

progredierende, på arbejdsmarkedet og hjælpe dem

til at kunne blive i ordinært arbejde længst muligt.

Konkret har projektet haft et mål om, at mere end

90 pct. af de forventede 80 borgere, som modtager

en indsats i forbindelse med projektet, bliver fast-

holdt på arbejdsmarkedet.

80 borgere med kroniske progredierende lidelser,

som er i ordinært arbejde. De kan midlertidigt være

på sygedagpenge, kontanthjælp eller

understøttelse.

Virksomhederne

Kommunens praktiserende læger

Primære målgruppe

Sekundære målgruppe

Samarbejdspartnere

Centrale virkemidler:

›

At opspore og skabe kontakt med beskæftigede og midlertidige ledige borgere

med progredierende lidelser.

Råd og vejledning til de opsporede borgere, som er interesseret heri, samt konkret

hjælp til, hvordan de kan blive i jobbet længst muligt.

Tæt samarbejde med de fire lægehuse i Lejre Kommune.

Afholdelse af interne undervisningssessioner i jobcentret om borgere med funkti-

onsnedsættelser og om brugen af de sociale kapitler og de handicapkompense-

rende ordninger.

Udbredelse af viden om projektet, målgruppen og de handicapkompenserende

ordninger til virksomheder og FOA og 3F.

For en nærmere beskrivelse af projektet henvises til slutevalueringen af projek-

tet

2.2.3 Dansk Handicap Forbund - "De små, de mellemstore

og de lokalt ansvarlige"

Målet

Målet med projektet er udvikle og afprøve netværk og samskabelse som metode

til brug i den virksomhedsrettede indsats overfor små- og mellemstore virksom-

heder (SMV'er), og ved brug af denne metode skabe virksomhedspraktikforløb

og ordinær beskæftigelse til

borgere med progredierende bevægelseshandicap.

jf. tabellen nedenfor.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Tabel 2-8

Basisoplysninger om projektet

Basisoplysninger for projektet

Projektperiode

Samlet støtte fra puljen

01.08.2016

til

31.12. 2019

2.868.691

DKK

Overordnet mål

480 mennesker med progredierende bevægelses-

handicap kommer i virksomhedspraktik i projekt-

perioden. Heraf vil 50 % opnå varig beskæftigelses

gennem virksomhedsklynger/-netværk.

480 mennesker med progredierende bevægelses-

handicap. Senere ændret til 480 med bevægelses-

handicap.

Relevante jobcentermedarbejdere i kommunerne.

Primære målgruppe

Sekundære målgruppe

Små og mellemstore virksomheder, der ønsker at

rekruttere arbejdskraft.

›

Jobcenter Kalundborg

Jobcenter Kolding

Samarbejdspartnere

›

Jobcenter Furesø.

Det/de centrale virkemidler i forhold til den ønskede forandring:

›

At bruge eksisterende relationer og netværk mellem små og mellemstore virksom-

heder, som led i den virksomhedsrettede indsats for at få borgere med bevægel-

seshandicap i beskæftigelse.

At udvikle og afprøve en samskabelsesmodel, hvor Dansk Handicap Forbund

(DHF), som civilsamfundsorganisation og ekspert i forhold til borgere med bevæ-

gelseshandicap, indgår i ledelsen og uddannelsen af relevante jobcentermedarbej-

dere.

›

For en nærmere beskrivelse af projektet henvises til slutevalueringen af projek-

tet.

2.3

Formål

Rum til udsatte på arbejdsmarkedet

Formålet med satspuljen

"Rum til udsatte på arbejdsmarkedet", 2016

var at bi-

drage til at fremme beskæftigelsen for personer med handicap.

Puljen, der blev afsat som en del af satspuljeaftalen for 2015, var i 2016 målret-

tet projekter, der arbejder for at hjælpe

personer med udviklingshæmning

i virk-

somhedsrettede kontanthjælps- og ressourceforløb.

Støttemodtagere

Der er givet støtte til i alt tre projekter:

›

De tre valgte projekter har det til fælles, at de alle har fokus på

Jobcenter Esbjerg - VIRK

Jobcenter Hedensted - MIT JOB

Foreningsfællesskabet Ligeværd

–

ViVirk'R.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2016: "Opfordringsbrev og Opgavebeskri-

velse", Bilag C.3. Udbudsmateriale i forbindelse med evalueringen.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

›

Unge under 30 år med udviklingshæmning og/eller autismespekterforstyr-

relser.

Større tilknytning til arbejdsmarkedet gennem virksomhedsrettede forløb.

Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Type af støttemod-

tager, målgruppe og

samarbejdspartner

Forandringsteorier

og centrale virke-

midler:

To af de tre støttemodtagere i 2016 var jobcentre, mens den i tredje var en

ikke-kommunal aktør (Foreningsfælleskabet Ligeværd).

Den indsats, som de tre projekter har implementeret i projektperioden, har væ-

ret baseret på forskellige erfaringer med og hypoteser om, hvad der skal til for

at øge personer med handicaps inklusion og fastholdelse på arbejdsmarkedet,

og dermed forskellige forandringsteorier og valg af centrale virkemidler. (Se pro-

jekternes forandringsteorier i Bilag A).

2.3.1 Jobcenter Esbjerg

–

VIRK

Målet

Målet med projektet var integrere og fastholde

unge med svære kognitive funk-

tionsnedsættelser

på det ordinære arbejdsmarked, jf. tabellen neden for.

Tabel 2-9

Projektets basisoplysninger

Basisoplysninger for projektet

Projektperiode

Samlet støtte fra puljen

Overordnet mål

01.08.2016

til

30.09.2017

823.186

DKK

At integrere og fastholde 15 unge med kognitive funk-

tionsnedsættelser på det ordinære arbejdsmarked, i

hel- eller delvis selvforsørgelse.

15 unge med svære kognitive funktionsnedsættelser.

Målgruppen var desuden kendetegnet ved at have an-

dre udfordringer såsom fysiske begrænsninger, nedsat

mobilitet, begrænsninger i forhold til kommunikation

eller psykiske belastninger, herunder traumer i forbin-

delse med omsorgssvigt og incest.

Virksomheder, pårørende, hjemmevejledere, rådgivere

og jobmentorer

N/A

Primære målgruppe

Sekundære målgruppe

Samarbejdspartnere

Centrale virkemidler:

›

At afprøve teorien bag Relationel Koordinering til at integrere og fastholde unge

med svære kognitive funktionsnedsættelser på arbejdsmarkedet.

Høj tilgængelighed og adgang til de tre medarbejdere (jobmentorer), som står for

indsatsen i projektet og den daglige kontakt med de unge.

Et ugentligt undervisnings- og mødeforum, hvor de unge kan mødes med ligesin-

dede og undervises i de krav og forventninger, de vil møde arbejdsmarkedet, her-

under i hvordan man siger til og fra på en arbejdsplads og om hvad de selv kan

bestemme og hvad de har medbestemmelse om.

Transporttræning.

For en nærmere beskrivelse af projektet henvises til slutevalueringen af projek-

tet.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

2.3.2 Jobcenter Hedensted

–

MIT JOB

Målet

Målet med projektet var at udvikle en metode baseret på massiv pædagogisk

støtte til at få

unge med autismespekterforstyrrelser (ASF)

i arbejde. Fokus var

på den gruppe af unge, hvor der på daværende tidspunkt ikke eksisterede et

fungerende tilbud. Tabellen neden for indeholder en kort beskrivelse af projek-

tets mål, målgrupper, samarbejdspartnerne og centrale virkemidler, samt pro-

jektets længde og omfang af støtte fra puljen.

Tabel 2-10

Projektets basisoplysninger

Basisoplysninger for projektet

Projektperiode

Samlet projektbudget

01.07.16

til

31.12.18

2.360.382

DKK

Overordnet mål

At få unge med autismespektrumforstyrrelser (ASF) i

arbejde (på ordinære vilkår eller i fleksjob). Målet

var mere konkret at udvikle en metode, der kunne

sikre, at halvdelen af de 20 deltagere i projektet

opnår ansættelse på ordinære vilkår eller under

bestemmelserne for fleksjob.

20 unge mellem 18-30 år med ASF eller symptomer

svarende hertil.

Projektmedarbejderne selv (uddannelse og løbende

pædagogisk opkvalificering)

Region Midtjylland, Specialområdet autisme

Primære målgruppe

Sekundære målgruppe

Samarbejdspartnere

De centrale virkemidler:

›

BHF Gruppen

Batteribyen.dk Aps

›

Massiv pædagogisk støtte i en periode på 6-8 måneder.

Brug af personale med en pædagogisk uddannelse og stort kendskab til målgrup-

pen til at varetage den daglige kommunikation med og støtte til målgruppen, samt

kommunikationen med jobkonsulenterne i jobcentret og virksomhederne.

Brug af følgende principper fra TEACCH:

›

Nysgerrighed og anerkendelse af den "autistiske kultur"

›

Visualisering, struktur og regelmæssighed

Social færdighedstræning, herunder træning i hvordan man begår sig på en

arbejdsplads socialt.

Fokus på de unges ressourcer og kompetencer frem for deres begrænsninger og

diagnoser.

For en nærmere beskrivelse af projektet henvises til slutevalueringen af projek-

tet.

2.3.3 Foreningsfællesskabet Ligeværd

–

ViVirk'R

Målet

Målet med projektet var at øge andelen af

unge med udviklingshæmning,

der

opnår en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Som led i at nå dette mål ville pro-

jektet udvikle og afprøve en model for tværsektorielt samarbejde om virksom-

hedsrettede ressourceforløb målrettet unge med udviklingshæmning, jf. tabellen

nedenfor.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Foreningsfællesskabet Ligeværd har tilknyttet en række specialiserede uddan-

nelsessteder for unge med særlige behov. I dette projekt indgår Erhvervsskolen

Vestjylland, PGU Hornslet, Randers Bo- & Erhvervstræning og PMU Sindal. Sko-

lerne har både varetaget rollen i forhold til at afklare og opkvalificere de unge

samt rollen med at afprøve de unges kompetencer, og dermed ofte også stået

for virksomhedspraktikdelen. De fire specialiserede uddannelsessteder har stået

for gennemførelsen af de unges ressourceforløb, herunder både afklaringen og

afprøvningen af deres kompetencer og funktionsevne, samt dokumentationen af

den unges funktionsnedsættelse og støttebehov.

Tabel 2-11

Projektets basisoplysninger

Basisoplysninger for projektet

Projektperiode

Samlet støtte fra puljen

01.08.2016

5.441.648

til

31.08. 2019

DKK

Overordnet mål

Udvikling af best practice model for tværsektorielt

samarbejde om virksomhedsrettede ressourceforløb,

der kan bringe målgruppen tættere på og i sidste ende

ind på arbejdsmarkedet. Mere konkret var målet, at

35 af de 40 deltagere opnår en tættere tilknytning til

arbejdsmarkedet gennem projektets tværsektorielle

indsats. Det er i denne henseende projektets antag-

else, at det tværsektorielle samarbejde og nyttig-

gørelsen af de specialiserede uddannelsessteders

faglige viden om målgruppen kan bidrage til større

effekt af ressourceforløb for målgruppen.

40 unge mellem 17 og 30 år med udviklingshæmning,

som kan visiteres til Særligt Tilrettelagt Ungdoms-

uddannelse (STU) subsidært et ressourceforløb.

Projektet har fokus på unge med udviklingshæmning,

der har funktionsnedsættelser i sådan en grad, at de

har brug for hjælp og støtte fra omgivelserne i

hverdagen. Der kan i denne henseende være tale om

både kognitive, fysiske og psykiske funktionsnedsæt-

telser og kombinationer heraf, men funktionsnedsæt-

telsen skal være betydelig og varig.

Jobcentre og virksomheder

Samskabelse

analyze!

Primære målgruppe

Sekundære målgruppe

Samarbejdspartnere

Centrale virkemidler:

›

Tidlig nyttiggørelse af den særlige viden, som Ligeværds lokale og specialiserede

uddannelsessteder har om målgruppen og deres beskæftigelsesmuligheder og tæt

samarbejde om såvel planlægningen tilrettelæggelsen som gennemførelsen af res-

sourceforløbet for de unge i målgruppen.

Gennemførelsen af virksomhedsrettede ressourceforløb på de tilknyttede speciali-

serede uddannelsesinstitutioner, hvor den unge tilknyttes stedets socialøkonomi-

ske virksomheder og/eller deltager virksomhedspraktik i ordinære virksomheder.

Nyttiggørelse af de specialiserede uddannelsessteders kompetencer og muligheder

for at kombinere arbejdsprøvning og brancheafklaring af den unge med en faglig

udredning og dokumentation af den unges funktionsnedsættelse og støttebehov.

For en nærmere beskrivelse af projektet henvises til slutevalueringen af projek-

tet.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Indhold

Resultater

I dette kapitel sætter vi fokus på virkningen af den indsats, som de 11 projekter

har gennemført overfor målgruppen, og dermed på

projekternes succes med at

øge inklusionen og fastholdelsen

af personer med handicap på arbejdsmarkedet.

Det skal i denne henseende gøres opmærksom på, at vurderingerne af projek-

ternes resultater alene er baseret på projekternes egne opgørelser af, hvor

mange af deres deltagere, der er kommet i ordinær beskæftigelse eller ordinær

uddannelse eller pension. Der er således ikke foretaget særskilte statistiske ana-

lyser af resultaterne og dermed heller ikke foretaget sammenligninger med en

kontrolgruppe. Det betyder, at vi ikke kan sige noget om, i hvilken grad projekt-

indsatsen har betydet, at målgruppen er kommet tættere på arbejdsmarkedet

end de ville have gjort under normale omstændigheder. Vi kan heller ikke sige

noget om, hvorvidt de er kommet det hurtigere end de ellers ville have gjort.

Fokus i kapitlet er på, i hvilket omfang projekterne har nået de mål de satte i

forbindelse med formuleringen af deres projekter, hvad angår

omfanget delta-

ger,

og andelen der er blevet

inkluderet og fastholdt på arbejdsmarkedet i pro-

jektperioden.

Grundlæggende afhænger projekternes succes med at nå de fastlagte mål af,

om det er lykkes at implementere de aktiviteter, som ligger til grund for den for-

andring hos målgruppen, som de ønsker at skabe med deres projekt (foran-

dringsteori), samt af i hvilket omfang de implementerede aktiviteterne har med-

virket til de forventede forandringer hos målgruppen, og dermed af om de im-

plementerede aktiviteter har haft den forventede forandringskraft.

Evalueringerne af de 11 projekter viser, at projekternes forandringskraft ofte er

blevet begrænset af følgende overordnede barrierer, jf. næste kapitel:

›

Manglende fælles forståelse af mål og roller blandt samarbejdspartnerne, og

viden om hinandens rammebetingelser og kompetencer.

Det har især været

en udfordring hos de projekter, der har været forankret hos ikke-kommu-

nale aktører. Og her især hos de projekter, som ikke i tilstrækkelig grad er

lykkes med

›

at få etableret en gensidig forpligtende samarbejdsaftale fra start med

klare aftaler om ansvar- og rollefordeling mellem de deltagende aktø-

rer

›

at få sikret en entydig organisatorisk forankring af projektet i de job-

centre, der skal levere borgere til projektet

at få sikret ledelsesmæssig opbakning til projektet i den afdeling/en-

hed, der skal levere borgere og hos den overordnede ledelse i jobcen-

tret.

›

Problemer med at få

visiteret et tilstrækkeligt antal borgere

inden for den

valgte målgruppe. Denne udfordring har ligeledes især været udtalt hos de

ikke-kommunale forankrede projekter. Udfordringen er typisk et resultat af

de tre ovennævnte forhold, men har samtidigt især været en udfordring i

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

de projekter, hvor det enten ikke har været muligt direkte at udsøge mål-

gruppen i de administrative systemer og/eller i de tilfælde, at målgruppen

går på tværs af de målgrupper, som jobcentrets indsats er organiseret i for-

hold til.

›

Udfordringer med at

få skabt den nødvendige motivation og parathed for

forandringen

hos målgruppen, herunder den

nødvendige tro på og indsigt i

egne evner og muligheder.

Denne udfordring har især været tydelig i de

projekter, som har haft unge med udviklingshæmning og/eller autisme-

spekterforstyrrelser og/eller psykisk sårbare unge som målgruppe. Målgrup-

pen har bl.a. været kendetegnede ved ofte at have svage sociale færdighe-

der, urealistiske forestillinger om egne evner og manglende forestillings-

evne og/eller en bagage fuld af nederlag og udtalt erfaring med at krybe i

skjul bag en eventuel diagnose eller fastlås syn på sig selv.

›

Udfordringer med at sikre en

stabil progression hos målgruppen og fast-

holde mål.

Denne udfordring har især vist hos de projekter, som har haft

borgere med sindslidelser eller psykisk sygdom som målgruppe. De pågæl-

dende projekter har oplevet, at progressionen hos denne målgruppe i høj

grad bliver påvirket af, at målgruppens sygdom ind imellem forværres

og/eller at tilsvarende sygdomme hos målgruppens tætte familie forværres.

Det kan have betydning for både borgeres progression og evne til at holde

fast i et fast mål.

›

Udfordringer med at

finde passende jobfunktioner til målgruppen

og virk-

somheder, der er parate til at ansætte målgruppen. Dette har været en ud-

fordring for stort set alle projekterne. Om end det ser ud til, at de projekter,

hvor kontakten til virksomhederne er blevet varetaget af personer med et

stort forhåndskendskab til virksomhederne og/eller til virksomhedernes

branche, alt andet lige har haft lettere ved at opnå den nødvendige tillid hos

og relation til virksomhederne.

De ovenfor nævnte erfaringer og læringer uddybes i næste kapitel og er her

alene nævnt for at sætte de enkelte projekters og puljers forandringskraft, og

dermed succes med at nå deres fastsatte mål, i perspektiv.

Som det fremgår ovenfor, har de forskellige barrierer haft forskellig vægt hos de

forskellige projekter og puljer, men de har alle betydet, at det typisk har

taget

længere tid

end projekterne havde forventet fra start at komme i gang med ind-

satsen og få skabt den ønskede forandring hos målgruppen. For enkelte projek-

ter har barriererne været så store, at det slet ikke er lykkes at nå de forventede

mål.

3.1

Antal deltagere og

målopfyldelsesgrad

Initiativer for personer med handicap, 2015

De fem projekter, der har opnået støtte fra puljen

"Initiativer for personer med

handicap" i 2015

har i det store og hele alle nået de forventede mål, hvad angår

både antal deltagere og målene for hvor mange af deltagerne, der er kommet i

enten job eller uddannelse eller fået bevilliget personlig assistance i projektperi-

oden. Horsens Kommune og Glad Fonden har endda haft flere deltagere end for-

ventet, og Cabi nået langt over det forventede mål for, hvor mange, der ville få

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

bevilliget en handicapkompenserende ordning i form af personlig assistance, jf.

tabellen neden for.

Tabel 3-1

Oversigt over de enkelte projekters målgruppe, antal deltagere, mål og opnåede resultater

Antal

deltagere

(måltal)

125 (125)

Mål

Målopfyldelse/resultater

Projektansvarlig

SIND Pårørende-

rådgivning

Horsens Kom-

mune, Handicap,

Psykiatri og Soci-

alt udsatte (HPS)

Glad Fonden

81 (50)

60 %

af deltagerne er an-

sat i fleksjob ved projekt-

afslutning, og har været

det i minimum 6 måneder

eller har opnået pension.

50 %

af deltagerne kom-

mer i ordinært job eller

uddannelse

85 %

af deltagerne har

opnået hel eller delvis

selvforsørgelse

94 (63)

Hjerneskadecen-

teret BOMI

40 (42)

Signifikant flere

borgere

i interventionsgruppen bli-

ver integreret på arbejds-

markedet end kontrolgrup-

pen.

Cabi

18 kompe-

tenceud-

viklingsfor-

løb (18)

25 procent

flere personer

i målgruppen vil blive fast-

holdt eller inkluderet ved

hjælp af personlig assi-

stance i det første år.

af de 125 deltagere har været i et ordi-

nært job i mere end 6 måneder, svarende til

41 %. Samtidigt er der 10, der har opnået

pension, hvilket giver en målopfyldelsesgrad

på

60 %.

af de 75 deltagere, som havde afsluttet

et forløb ved slutevalueringen, var kommet i

ordinært job eller uddannelse, svarende til

en målopfyldelsesgrad på

48 %.

af de 82 borgere, der har gennemført et

forløb havde opnået enten hel eller delvis

selvforsørgelse ved projektafslutningen, når

de borgere, der har fået tildelt pension

medregnes, svarende til en målopfyldelses-

grad på

85 %.

Tælles denne gruppe ikke

med er andelen, som er blevet enten hel el-

ler delvis selvforsørgende 66 procent.

Det har ikke været muligt at opstille en kon-

trolgruppe, og dermed at påvise i hvilken

grad resultatmålet er nået. Projektet har i

stedet vist, at de borgere, som har gennem-

ført et 26 ugers forløb hos BOMI i gennem-

snit har

øget deres arbejdsevne med

16,7 timer om ugen

sammenholdt med før

deres deltagelse på projektet. Herudover vi-

ser resultaterne, at 94% af deltagerne er

tilbage i en eller anden form for beskæfti-

gelse, og at 53% er i ordinær beskæftigelse

ved afslutning af forløbet.

21 flere, der har fået bevilliget en handicap-

kompenserende ordning i form af personlig

assistance det første år af projektperioden,

svarende til en stigning på

150 procent,

sammenlignet med året før.

a: Tallet i parentes angiver projekternes måltal for antal deltagere

Samlet betragtet har

340

borgere deltaget i et forløb i regi af de fem projekter.

Heraf er

188

enten kommet i enten ordinær beskæftigelse, ordinær uddannelse

eller opnået pension i projektperioden, svarende til

55 % af deltagerne

. Ses

bort fra det antal, der har opnået pension (26)

, så er andelen, der er kommet i

enten ordinær beskæftigelse eller uddannelse

48 %.

Ordinær beskæftigelse tæl-

ler i denne henseende primært fleksjob.

De enkelte projekter har ikke opgjort effekterne helt ens, hvilket primært skyldes, at de-

res oprindelige mål ikke har været helt enslydende formuleret, herunder at der ikke fra

start har været stillet krav om enslydende og ens opgjort effektmål. Det betyder, at tal-

lene på tværs af projekterne ikke er 100 % sammenlignelige.

Det er det antal, vi har fået oplyst i forbindelse med slutevalueringerne

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Udover at have omfattet 340 borgere, så har der desuden været involveret 26

kommuner i projekterne, heraf 17 i forbindelse med Cabi's projekt. De ledere og

medarbejdere, der har deltaget i projekterne, giver stort set alle udtryk for at

have opnået større viden om målgruppen og om de ressourcer og kompensati-

onsbehov målgruppen har, herunder også viden om de handicapkompenserende

ordninger. De medvirkende medarbejdere og ledere har således opnået et bedre

grundlag for at tilrettelægge en målrettet indsats overfor målgruppen fremover,

og dermed vurderer vi, at der alt andet lige er skabt styrkede forudsætninger

for, på sigt, at øge andelen af borgere med handicap, der bliver inkluderet og

fastholdt på arbejdsmarkedet fremover.

Målopfyldelse i for-

hold til opnået

støtte

De fem projekter har tilsammen fået bevilget

27,4 millioner kr.

fra puljen "Initia-

tiver for personer med handicap" i 2015, svarende til godt

5 millioner i gennem-

snit pr. projekt.

Heraf har Glad Fonden opnået den største bevilling, jf. figuren

neden for. Fokuseres alene på de fire projekter, der har haft borgere med handi-

cap, som deres primære målgruppe (Der ses bort fra CABI, der har haft kommu-

ner, som deres primære målgruppe), så har det forsimplet beregnet i gennem-

snit "kostet" (målt i antal støttekroner) 150.000 kr. at få en enkelt borger i en-

ten ordinær beskæftigelse eller uddannelse.

Figur 3-1

De enkelte projekters samlede bevilling fra puljen "Initiativer for personer

med handicap", 2015. Opgjort i kr.

9.000.000

8.000.000

7.000.000

6.000.000

5.000.000

4.000.000

3.000.000

2.000.000

1.000.000

Kilde: De enkelte projekters ansøgninger (det antages at projekterne har modtaget det

ansøgte beløb)

Af de fire projekter har Sind Pårørenderådgivning brugt færrest puljekroner på

at få én borger i ordinær beskæftigelse eller uddannelse (93.000 kr./borger i or-

dinær beskæftigelse eller uddannelse), givet den anvendt beregningsmetode.

Herefter kommer Horsens Kommune, HPS (128.000 kr.), Gladfonden (156.000

kr.) og til sidst BOMI (209.000 kr.).

Det skal dog påpeges, at såvel indsatserne (indhold og længde) som opgørelses-

metoderne ikke har været helt ens, hvorfor der ikke kan drages for håndfaste

konklusioner på baggrund af de beregnede udgifter og sammenligningerne af de

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

Kr.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

enkelte projekter. I forhold til sidstnævnte forhold, så er det vigtigt at pointere,

at såvel de enkelte projekters målgrupper som indsatserne har været forskel-

lige.

3.2

Initiativer for personer med handicap, 2016

De tre projekter, som har fået midler fra puljen

"Initiationer for personer med

handicap" i 2016

har både haft sværere ved at nå det planlagte antal deltagere

og de forventede mål end de fem projekter, der opnåede støtte fra puljen året

før. Det gælder dog primært de to projekter, som har været forankret hos eks-

terne aktører, og dermed Contra's og Dansk Handicap Forbunds (DHF) projek-

ter.

Årsagerne hertil har bl.a. været, at det dels har været svært at udsøge målgrup-

pen (ledige med progredierende lidelser) i jobcentrenes administrative systemer,

dels at målgruppen ikke har haft et entydigt organisatorisk ophæng i jobcen-

trene, jf. beskrivelserne af barriererne i det foregående afsnit. Samtidigt har

målgruppen ofte stået i en situation, hvor deres fremtidige funktions- og ar-

bejdsevne har været uklar, og hvor de som følge heraf har været presset psy-

kisk. Modsat en del af de andre projekters målgrupper, har målgruppen i denne

pulje typisk haft en arbejdsidentitet. Men deres sygdom har betydet, at deres

arbejdsidentitet og selvbillede er blevet udfordret. Arbejdet med at få denne

gruppe tilbage på arbejdsmarkedet og/eller fastholdt på arbejdsmarkedet har

således både indebåret tværfaglige indsatser rettet mod at få afklaret deres

funktions- og arbejdsevne, og mod at få dem til at tro på, at de fortsat vil kunne

varetage et job, herunder erkende og accepterer deres fremtidige livsvilkår.

Disse forhold har betydet, at det både har taget længere tid at få visiteret bor-

gere, og at der er blevet visiteret færre til Contra's og DHFs projekter. Begge

projekter har samtidigt haft svært ved at opnå det nødvendige ejerskab i de del-

tagende jobcentre, hvilket sandsynligvis både hænger sammen med det mang-

lende entydige organisatoriske ophæng og problemerne med at udsøge mål-

gruppen, samt det forhold, at målgruppen er relativ lille. Begge projekter har

imidlertid samtidigt lidt under et manglende dybdegående forhåndskendskab til

jobcentrenes rammebetingelser. En udfordring som sandsynligvis ville kunne

have været reduceret ved en klarere forventningsafstemning og tydeligere afkla-

ring af roller og forpligtelser fra start, herunder sikring af et entydigt organisato-

risk og ledelsesmæssigt ophæng i jobcentrene.

Antal deltagere og

målopfyldelsesgrad

I alt har de tre projekter omfattet

544 deltagere

mod forventet 761 deltagere.

Heraf var 464 deltagere ledige borgere (deltagerne i Contra's og DHF´s projek-

ter). Ved projektafslutning var det lykkes Contra og DHF at bringe 171 af de 464

deltagere i deres projekter i ordinær beskæftigelse (inkl. småjob) eller ordinær

uddannelse, svarende til

37 %.

Samtidigt var det lykkes Jobcenter Lejre at

fast-

holde 83 %

af de 120 deltagere, der var i beskæftigelse fra start.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Tabel 3-2

Oversigt over de enkelte projekters målgruppe, antal deltagere, mål og opnåede resultater

Antal

deltagere

(måltal)

72 (135)

Mål

Målopfyldelse/resultater

Projektansvarlig

Contra A/S

80 %

af deltagerne er

selvforsørgende ved pro-

jektets afslutning.

Jobcenter Lejre

146 (80)

Dansk Handicap

Forbund

392 (480)

Mere end

90 %

af de bor-

gere, som modtager en

indsats, bliver fastholdt på

arbejdsmarkedet

50 %

af deltagerne skal

have opnået ordinær be-

skæftigelse.

Af de 64 borgere, som har gennemført et

forløb i regi af projekt, er 17 borgere enten

kommet i fleksjob, ordinær beskæftigelse,

ordinær uddannelse eller småjob ud af de

64 deltagere, svarende til

27 %.

Ved projektafslutning var 99 af de 120 be-

skæftigede deltagere, fortsat i beskæftigelse

og dermed fastholdt på arbejdsmarkedet,

svarende til

83 %.

Af de 392 deltagere (antallet, der har været

i virksomhedspraktik), er 154 kommet i or-

dinær beskæftigelse, svarende

39 %.

a: Tallet i parentes angiver projekternes måltal for antal deltagere

Herudover har de deltagende jobcentre og virksomheder opnået større viden om

målgruppen og de handicapkompenserende ordninger. Alt andet lige kan dette

betyde, at endnu flere blandt målgruppen inkluderes og fastholdes på arbejds-

markedet fremover.

Målopfyldelse i for-

hold til opnået

støtte

De tre projekter har samlet fået bevilget

8,7 millioner

kr. fra puljen "Initiativ er

for personer med handicap", svarende til

2,9 millioner kr. i gennemsnit

pr. pro-

jekt. Den gennemsnitlige støtte har således været mindre end størrelsen af den

gennemsnitlige støtte, som de fem projekter modtog fra puljen i 2015, jf. oven

for.

Støtten har været forskellige fra projekt til projekt. Contra har i denne hen-

seende modtaget den største bevilling, og Jobcenter Lejre den mindste, jf. figu-

ren på næste side.

Beregnes den gennemsnitlige pris målt i antal støtte kroner, som det har "ko-

stet" at få en borger i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse i projekt-

perioden, kan det konstateres, at det på Contra's projekt har kostet ca. 290.000

kr. at få én borger i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannelse, mens det i

DHF's projekt har kostet knap 19.000 kr. at bringe en borger i ordinær beskæfti-

gelse. Det skal i denne henseende nævnes, at en stor del af indsatsen i DHFs

har ligget hos de medvirkende jobcentre. Endelig har det i gennemsnit "kostet"

9.500 kr. at fastholde en borger i beskæftigelse i Jobcenter Lejres projekt.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Figur 3-2

De enkelte projekters samlede bevilling fra puljen "Initiativer for personer

med handicap", 2016. Opgjort i kr.

6.000.000

5.000.000

4.000.000

Kr.

3.000.000

2.000.000

1.000.000

Contra A/S

Jobcenter Lejre

Dansk Handicap Forbund

Kilde: De enkelte projekters ansøgninger (det antages at projekterne har modtaget det

ansøgte beløb)

Igen skal der tages forbehold i forhold til at drage for hastige konklusioner på

baggrund af denne type beregninger og sammenligninger af projekter med for-

skellige målgrupper og indsatser. Dels er der forskel på de enkelte projekters

opgørelser af deres målopfyldelse, dels på hvor stor en del af den samlede ind-

sats støtten har dækket, samt på afgrænsningen af de målgrupper, som de tre

projekter har omfattet. DHF har bl.a. i projektperioden udvidet deres målgruppe

til at omfatte alle med et bevægelseshandicap og dermed ikke kun ledige med

progredierende sygdomme. Samtidigt skal det nævnes, at de borgere, som har

været en del af Jobcenter Lejres projekt alt andet lige har været mere ressour-

cestærke, givet at de som hovedregel var i beskæftigelse.

3.3

Rum til udsatte på arbejdsmarkedet, 2016

De tre projekter, som har modtaget støtte fra satspuljen

"Rum til udsatte på ar-

bejdsmarkedet"

i 2016, er de tre projekter ud af de 11 projekter, som har haft

sværest ved at øge inklusionen og fastholdelsen af målgruppen, som her har

omfattet unge under 30 år med udviklingshæmning og/eller autismespekterfor-

styrrelser.

Årsagerne hertil har bl.a. været, at der er tale om en målgruppe, som har meget

komplekse udfordringer og som typisk samtidigt ikke tidligere har haft en til-

knytning til arbejdsmarkedet, og ingen arbejdsidentitet. Målgruppens udfordrin-

ger har bl.a. bestået i, at de ofte har begrænsede kognitive forudsætninger og

sociale kompetencer, samt manglende forestillingsevne og selverkendelse, jf. af-

snit 3.0. Herudover har en del af målgruppen samtidigt haft et svagt netværk

og/eller en svag familiebaggrund, samt forskellige former for traumer. Det har

betydet, at det har krævet lang tid og intensiv støtte at opnå den nødvendige

relation til målgruppen og give dem et realistisk billede af deres jobmuligheder

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

og af de krav, der stilles på arbejdsmarkedet i dag, herunder af kravene til al-

mindelig social adfærd. Projekterne har måtte konkludere, at selv med fortsat

intensiv støtte og opfølgning, vil der være nogle blandt denne målgruppe, der

ikke vil kunne honorere arbejdsmarkedets krav, og som det ikke vil være muligt

at inkludere og fastholde på det ordinære arbejdsmarked. Men der vil bestemt

også være en del, hvor det vil være muligt, men det vil typisk kræve intensiv

støtte og virksomheder, der er villige til og har mulighed for at rumme målgrup-

pen.

Antal deltagere og

målopfyldelsesgrad

Samlet har de tre projekter omfattet i alt

74 unge,

hvilket stort set svarer til det

forventede antal, jf. tabellen neden for. Det er imidlertid kun lykkes at bringe

syv af de unge i enten ordinær beskæftigelse eller uddannelse i projektperioden,

svarende til en effekt på

9 %.

Medregnes de syv, som Jobcenter Esbjerg forven-

ter vil komme i fleksjob efter projektets afslutning, opnås en målopfyldelsesgrad

på

19 %,

hvilket fortsat er relativt lav.

Det er især Jobcenter Esbjerg eller Jobcenter Hedensted, der har haft svært ved

at nå de fastsatte mål, mens Ligeværd har nået en målopfyldelsesgrad på 70 %

mod forventet 87 %, jf. tabellen neden for. Det skal her bemærkes, at målene

er forskellig formuleret og derfor ikke er umiddelbare sammenlignelig.

Tabel 3-3

Oversigt over de enkelte projekters målgruppe, antal deltagere, mål og opnåede resultater.

Antal

deltagere

(måltal)

Jobcenter Esbjerg

18 (15)

Integrere og fastholde

samtlige deltagere (100

på det ordinære ar-

bejdsmarked, i hel- eller

delvis selvforsørgelse

Ved projektafslutningen var ingen af de 18

deltagere kommet i ordinær beskæftigelse,

men der var en forventning om, at 7 ville

starte i fleksjob og at de resterende 11 ville

blive visiteret til førtidspension. Lykkes det

at få visiteret 7 til fleksjob giver det en

målopfyldelsesgrad på

39 %.

På projektaf-

slutningstidspunktet var den 0 %.

Ingen af de 20 unge var kommet i ordinær

beskæftigelse ved projektafslutningen.

Målopfyldelsesgraden er dermed

0 %.

Seks

af de unge er imidlertid startet i uddannelse

(primært på STX, HF og Hf-enkeltfag) og er

dermed alt andet lige kommet tættere på

arbejdsmarkedet. Andelen af selvforsør-

gende er dermed

30 %.

14 af de 20 unge, som har været i projektet

i mindst et år, har haft en positiv udvikling i

forbindelse med projektet, svarende til en

målopfyldelsesgrad på

70 %.

Ved projekt-

afslutning var 23 fortsat i gang med res-

sourceforløbet. Af de 13 afsluttede var én

blevet afsluttet til ordinært job eller uddan-

nelse.

Mål

Målopfyldelse/resultater

Projektansvarlig

Jobcenter Heden-

sted

20 (20)

50 %

af de 20 unge opnår

ansættelse på ordinære

vilkår eller under bestem-

melserne for fleksjob.

Foreningsfælles-

skabet Ligeværd

36 (40)

87 %

af de deltagere, der

har været med i projektet i

mindst et år, har opnået

en tættere tilknytning til

arbejdsmarkedet.

a: Tallet i parentes angiver projekternes måltal for antal deltagere

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Målopfyldelse pr

krone opnået i

støtte

De tre projekter har i alt modtaget

8,6 millioner kr.

i støtte til deres projekter,

svarende til

i gennemsnit 2,9 millioner kr. pr. projekt,

og dermed samme gen-

nemsnitlige beløb som de tre projekter, der har modtaget støtte fra "Initiativer

for personer med i handicap" i 2016.

Fordelingen på de enkelte projekter meget forskellig. Ligeværd har modtaget i

alt 5,4 millioner kr., Jobcenter Hedensted 2,4 millioner kr. og Jobcenter Esbjerg

0,8 millioner kr., se figuren neden for.

Indsatsen i regi af Ligeværd har således alt andet lige været relativ dyrere end

indsatsen i regi af Jobcenter Esbjerg og Jobcenter Hedensted, men projektet har

dels omfattet flere borgere, dels haft en længere varighed end de to andre pro-

jekter.

Givet de lave realiserede resultater (målopfyldelse) af de tre projekter, giver det

ikke mening at beregne prisen på at bringe de unge i ordinær uddannelse eller

beskæftigelse.

Figur 3-3

De enkelte projekters samlede bevilling fra puljen "Rum til udsatte på ar-

bejdsmarkedet", 2016. Opgjort i kr.

6.000.000

5.000.000

4.000.000

Kr.

3.000.000

2.000.000

1.000.000

Jobcenter Esbjerg

Jobcenter Hedensted

Foreningsfællesskabet

Ligeværd

Kilde: De enkelte projekters ansøgninger

3.4

Samlet vurdering

Resultaterne i dette afsnit vidner om, at der er relativ stor forskel på, i hvilket

omfang det er lykkes projekterne at rekruttere den relevante målgruppe, og på

hvor godt de enkelte projekter er lykkes med at øge inklusionen og fastholdel-

sen af målgruppen på arbejdsmarkedet.

Forskellene beror bl.a. dels på, i hvilket omfang projekterne er lykkes med at

etablere et klart og forpligtende samarbejde med de jobcentre og/eller afdelin-

ger i kommunerne, der skulle visitere borger til projektet, dels på forskelle i

kompleksiteten af de enkelte delmålgruppers udfordringer, herunder på i hvilket

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

omfang deres kognitive, intellektuelle og sociale funktionsevner er påvirket og

på sværhedsgraden af en eventuel psykisk sygdom/lidelse.

Hvad angår betydningen af de organisatoriske rammer, er det tydeligt, at flere

af de projekter, der har været forankret hos eksterne aktører, har skullet bruge

uforholdsmæssig lang tid på at få samarbejdet med jobcentrene til at fungere

optimalt og på at opbygge den nødvendige gensidige tillid. Det har haft betyd-

ning for både antallet af visiterede borgere og for de opnåede resultater. Det

gælder især de projekter, som ikke havde et tilstrækkeligt godt forhåndskend-

skab til jobcentrenes rammebetingelser og/eller en målgruppe, som ikke havde

et naturligt organisatorisk ophæng i jobcentret og/eller som ikke lod sig udsøge i

de administrative systemer. De projekter, som har haft ledige med progredie-

rende sygdomme som målgruppe, har således haft særlige store vanskeligheder

med både at rekruttere det ønskede antal deltagere og med at opnå de forven-

tede resultater.

Hvad angår målgruppen har stort set alle projekterne måtte erkende, at det har

taget længere tid end forventet at opbygge den nødvendige tillid til målgruppen

og at afklare deres jobønsker og ikke mindst deres jobmuligheder. Det gælder

især den del af målgruppen, som omfatter unge med udviklingshæmning og/el-

ler autismespekterforstyrrelser, men også nogle af de andre grupper af unge,

som aldrig har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet, og som er blevet eksper-

ter i at mestre et liv uden for arbejdsmarkedet og et liv med fastlåste selvbille-

der af hvad de kan og ikke kan.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Indhold

Tværgående erfaringer og læringer

Dette kapitel indeholder en præsentation af en række

tværgående erfaringer og

læringer,

som vi har observeret og indsamlet i forbindelse med midtvejs- og

slutevalueringer af de 11 projekter. Erfaringerne og læringerne har haft forskel-

lig tyngde i de enkelte projekter. Vi har her valgt at medtage de erfaringer og

læringer, som har været gennemgående på tværs af enten bestemte typer af

delmålgrupper og/eller på tværs af den måde projekterne har været organiseret

på. Erfaringerne og læringerne er formuleret som læringspunkter og er rettet

mod lignende fremtidige projekter.

Fokusområder

Kapitlet er struktureret efter følgende to overordnede fokusområder:

Projekternes erfaringer og læringer i forhold til

målgruppen

(læringspunkter

1-5)

Projekternes erfaringer og læringer i forhold til

organisering

samarbejde

(læringspunkter 6-17).

4.1

Indhold

Projekternes erfaringer og læringer med

målgruppen

Fokus i dette afsnit er på de erfaringer og læringer, som projekterne har gjort

med hensyn til målgruppen, herunder betydningen af såvel de fælles som de

forskellige udfordringer, som de enkelte delmålgrupper har i forhold til at blive

inkluderet og fastholdt på arbejdsmarkedet. Målgrupperne for de 11 projekter

kan overordnet grupperes i følgende forskellige delmålgrupper:

›

Unge med autismespektre forstyrrelser og/eller kognitive - og/eller psykiske

funktionsnedsættelser

Voksne med psykiske funktionsnedsættelser

Personer med progredierende sygdomme

Personer med hjerneskade og/eller varige men efter en hjernerystelse.

Funktionsnedsættelserne blandt de fire delmålgrupper spænder således over

både kognitive-, psykiske- og fysiske funktionsnedsættelser. Det er i denne hen-

seende de kognitive- og psykiske funktionsnedsættelser, der fylder mest, mens

de fysiske funktionsnedsættelser primært er at finde blandt målgruppen med

progredierende sygdomme. Vægten vil i det følgende blive lagt på de erfaringer

og læringer, der går på tværs af de fire grupper, men i det omfang, der er væ-

sentlige forskelle, vil de blive nævnt.

Indledningsvist skal det bemærkes, at stort set alle 11 projekter har givet ud-

tryk for, at målgruppen har været mere udfordret end forventet. Det har blandt

andet vist sig, at målgruppen ofte har haft mere komplekse psykiske funktions-

nedsættelser og/eller sociale og personlige udfordringer end forventet, hvilket

har påvirket projekternes kortsigtede målopnåelses.

Vi har udledt følgende fem centrale tværgående læringspunkter fra de 11 pro-

jekter:

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Læringspunkt 1

Tid og tillid

er afgørende for at rykke borgeren tættere på job eller ud-

dannelse.

Alle projekter siger samstemmende, at det er afgørende, at der bru-

ges

tilstrækkelig tid på at opbygge den nødvendige tillid hos borgeren

i starten

af projektperioden. Det er en afgørende forudsætning for at få borgeren til at

åbne op om, hvad det mere præcist er, der spænder ben for, at de kan opnå en

fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og for at få dem til at tro på, at det er mu-

ligt, samt for at få dem til at tage ansvar for nødvendige forandringer. Jo større

kendskab til borgeren, jo bedre fundament har projektet/jobcentret samtidigt for

at finde det bedst mulige jobmatch, herunder for at tage hensyn til de begræns-

ninger, som borgeren har.

Flere af projekterne har i denne henseende erfaret, at målgruppens funktions-

nedsættelser ofte kan være belastet af en række funktionsforstyrrelser, som

ikke nødvendigvis er direkte relateret til borgerens funktionsnedsættelse, men

som borgeren har erhvervet gennem deres opvækst, skolegang og tidligere for-

søg på at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet mv. Der kan være tale om for-

styrrelser i form af angst, depression, social forbi, modløshed, manglende selv-

tillid, isolation og ensomhed mv. For at beskytte sig selv har mange samtidigt

opbygget mere eller mindre fastlåste selvbilleder af, hvad de kan og ikke kan.

Disse funktionsforstyrrelser og fastlåste selvbilleder kan skygge for borgerens

reelle funktionsniveau og kompetencer, hvilket kan udgøre store barriere for at

få borgeren i job eller uddannelse, og ikke mindst for at få dem til at tage an-

svar for eget liv.

De beskrevne funktionsforstyrrelser optræder især blandt de målgrupper, som

ikke tidligere har haft en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, men findes også i

varierende grad hos de målgrupper, som har mistet eller opnået en ændret til-

knytning til arbejdsmarkedet grundet opstået sygdom eller ulykke. Her vil arten

og tyngden af funktionsforstyrrelserne typisk afhænge af, hvor lang tid det er si-

den, de mistede tilknytningen til arbejdsmarkedet, og ofte have form af mang-

lende handlingskraft og sorg over at have mistet deres tidligere funktions- og

arbejdsevne.

For at fastholde den tillidsfulde relation til borgeren og borgerens motivation, er

det afgørende, fortæller flere projekter, at det er de samme personer, som har

kontakten med borgen gennem hele forløbet, og som agerer brobygger til såvel

jobcentret/andre medarbejdere i jobcentret/kommunen og virksomhederne.

Læringspunkt 2

Indsatsen overfor borger med funktionsnedsættelser skal være

helheds-

orienteret, individuel og fleksibel.

Erfaringerne fra de 11 projekter viser, at

borgere med funktionsnedsættelser er en

heterogen gruppe med forskellige res-

sourcer og udfordringer.

Arten og tyngden af de udfordringer, som den enkelte

borger står overfor i forhold til at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet,

har således vist sig ofte at være forskellig fra borger til borger. Nogle af udfor-

dringerne er direkte relateret til deres funktionsnedsættelse, mens andre, som

nævnt ovenfor, er følgevirkninger og ofte et resultat af mange års erfaringer

med at mestre et liv med funktionsnedsættelse. Endelig kan nogle af udfordrin-

gerne være relateret til borgerens familiemæssige - og/eller sociale situation.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Evalueringen af de 11 projekter har i tråd hermed vist, at

der ikke findes entydig

skabelon

for, hvordan indsatsen overfor borgere med enslydende funktionsned-

sættelser og/eller diagnoser skal tilrettelægges eller for hvordan de skal kom-

penseres. Erfaringerne på tværs af projekterne er, at indsatsen skal tage ud-

gangspunkt i den enkelte borger og være rettet mod at afdække de

ressourcer

og kompensationsbehov

den enkelte har, idet der samtidigt tages højde for, at

borgeren ofte vil have behov for indsatser, der går på tværs af de kommunale

myndighedsområder (beskæftigelse, sundhed og social) og indsatser, som giver

plads til, at borgerens sygdom kan forværres midlertidigt eller over tid. Sagt

med andre ord er erfaringerne, at indsatsen skal være

individuel, helhedsorien-

teret og fleksibel.

Behovet for fleksibilitet dækker bl.a. over helt lavpraktiske forhold, som forskel-

lige behov for antal møder med rådgiverne og for individuelle møder versus

gruppemøder. Fleksibiliteten er desuden nødvendig i forhold til at rumme, at der

kan være nogle, som får behov for at træde et skridt tilbage og eventuelt holde

en pause i indsatsforløbet, som følge af at deres sygdom pludselig forværres

og/eller de skal have indkørt ny medicin, som tager tid før det virker. Det er så-

ledes vigtigt at være opmærksom på, at indsatsen overfor borger med funkti-

onsnedsættelser og her især borgere med psykiske og/eller progredierende syg-

domme, ikke nødvendigvis altid foregår af en snor lige vej. De kan således have

behov for at arbejde færre timer i en periode og/eller have svært ved at indfri

krav om stigning i antal timer i fleksjob over tid. Det er i denne henseende desu-

den vigtigt at være opmærksom på, at borgere med psykiske sygdomme kan

have nære familiemedlemmer, herunder børn, som også er ramt af psykisk syg-

dom, og som de kan have behov for at tage sig ekstra af i perioder og/eller som

påvirker deres ressourcer og mestringsevner i perioder.

Hvad angår mulighederne for at kompensere for borgernes funktionsnedsættel-

ser er de

handicapkompenserende ordninger

helt centrale redskaber, og her ikke

mindst muligheden for at bruge personlig assistance i forbindelse med psykiske

funktionsnedsættelser.

Læringspunkt 3

For den del af målgrupperne, som har kognitive og/eller mentale udfor-

dringer, er det nødvendigt, at indsatsen indeholder elementer målrettet

at ændre borgernes

motivation, selvværd, selvbillede og sociale færdig-

heder,

samt

evne til selv at tage ansvar for eget liv,

idet der samtidigt

holdes fast i, at endemålet er job.

En del af de borgere, der har deltaget i de

11 projekter, har været relative ressourcesvage og ikke været vant til at tage

ansvar for eget liv. Det gælder især unge under 30 år med udviklingshæmning

og/eller autismespekterforstyrrelser og/eller andre former for psykiske lidelser.

En del af disse unge lever en parallel tilværelsen, hvor de sidder og spiller com-

putere eller ser tv hele natten og sover om dagen, og hvor de typisk ikke får en

normal sund og nærende kost og/eller er fysisk aktive regelmæssigt. Samtidigt

er der mange, der har et begrænset socialt netværk og en manglende arbejds-

identitet. Endelig har en del af denne gruppe valgt at flygte ind i forskellige gra-

der af misbrug og/eller at gemme sig bag deres diagnoser. Disse borgeres væ-

sentligste barrierer, udover deres diagnose/funktionsnedsættelse, er typisk, dels

deres selvbillede og, dels deres manglende erfaringer med at varetage et almin-

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

deligt liv, hvor søvn (om natten), nærende kost og fysisk aktivitet er en selv-

følge og en erkendt forudsætning for at kunne varetage et job eller tage en ud-

dannelse. Hertil kommer den række af barrierer, som typisk er relateret til deres

diagnose/funktionsnedsættelse. Her blandt er borgerens begrænsede sociale

kompetencer og forestillingsevne, samt deres evne til at vurdere egne kompe-

tencer i en arbejdssammenhæng, nogle af de barrierer, det er særligt vigtigt at

være opmærksom på i forbindelse med indsatsen for at inkludere og fastholde

dem på arbejdsmarkedet.

Hvad angår deres

selvbillede,

så har de typisk en fast fortælling om sig selv og i

sammenhæng hermed faste begrundelser for, hvorfor de ikke kan gøre eller del-

tage i bestemte ting. Målgruppens selvbillede er typisk funderet i deres diagnose

og/eller mange års nederlag og andres fortællinger om, hvem de er, og hvad de

ikke kan. De har samtidigt mange års erfaring med at udleve deres selvbillede,

og med at mestre et liv, hvor de ikke behøves at blive konfronteret med en an-

den måde at leve tilværelsen på og eller nye potentielle nederlag. Selvbilledet og

deres livsførelse bruges således ofte som et redskab/flyverskjul til at skærme sig

selv.

Hvad angår deres

begrænsede forestillingsevne

og evne til at vurdere egne

kompetencer i en arbejdssammenhæng, har det den betydning, at det kan være

svært for dem at sætte ord på, hvad det er for typer job/jobfunktioner, de godt

kunne tænke sig og/eller mener, de vil kunne klare. De har således ofte svært

ved at foreholde sig abstrakt til ting, som de ikke har prøvet i virkeligheden,

hvorfor det typisk tager relativ lang tid at finde frem til det rigtige jobmatch,

herunder afklare deres arbejdsevne.

I forhold til denne målgruppe er det generelt afgørende at arbejde med borge-

rens

motivation, selvværd og selvbillede,

samt

sociale færdigheder,

herunder de

almindelige regler for, hvordan man begår sig på en arbejdsplads og i de sociale

sammenhænge, som findes på en arbejdsplads. Projekternes erfaringer er i

denne henseende mere eller mindre samstemmende, at det er vigtigt, at der

ikke tales om diagnoser, men at de psykiske udfordringer og - funktionsnedsæt-

telser italesættes og accepteres som vilkår, som der eventuelt kan vendes til en

kompetence og/eller kompenseres for. Det gælder især i forbindelse med dialo-

gen med virksomhederne.

Læringspunkt 4

Fokus på

medbestemmelse og ejerskab

for borgeren.

Flere projekter har

oplevet, at det både er nødvendigt og velmodtaget, at der stilles krav til bor-

gerne, og at det tydeliggøres, at borgerne selv har et ansvar for den nødvendige

forandring. Det gælder især de projekter, som har været rettet mod unge og/el-

ler borgere, som i mange år har levet en paralleltilværelse, hvor de har skærmet

sig selv for en normal tilværelse med uddannelse og job, jf. beskrivelsen under

læringspunkt 2. Kravene stilles for, at få borgerne til at forstå, at normalitet in-

debærer, at de skal i job, hvilket igen betyder, at der kan være ting, som de ple-

jer at gøre, som de må opgive. Det er således projekternes erfaringer, at det

vigtigt, at borgerne konfronteres med de ting, der skal forandres for, at de vil

kunne varetage en hverdag med job. Kravene kan bl.a. omfatte krav om møde-

tid, forberedelse, deltagelse i konkrete indsatser eller personlig fremtoning mv.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Kravene skal samtidigt følges op af hjælp til at se vejen til målet og støtte til at

både selv at vælge og til at gennemføre den ønskede forandringsproces.

Flere af projekterne giver udtryk for, at det er vigtigt, at det er den enkelte bor-

ger selv, der træffer valget om at ændre deres liv og selv tager de nødvendige

skridt. Men de vil som hovedregel alle have behov for mere eller mindre intensiv

støtte i forbindelse med, at de gennemfører forandringen. De mest udsatte

grupper vil typisk også have brug for løbende støtte, når de er kommet i job.

Læringspunkt 5

Vælg så vidt muligt

målgrupper, der kan identificeres i jobcentrenes ad-

ministrative systemer og som har et naturligt organisatorisk ophæng.

Det er ikke muligt at fremsøge personer med funktionsnedsættelser i jobcentre-

nes fagsystemer, ud fra typen af deres funktionsnedsættelse. Det betyder, at

borgere med funktionsnedsættelser ikke har et naturligt organisatorisk ophæng i

jobcentrene, og at der som udgangspunkt heller ikke er en entydig enhed i job-

centret, som projekterne kan samarbejde med. Flere af de 11 projekter har så-

ledes gjort sig den erfaring, at det er svært at finde den helt rigtige placering af

projektet i Jobcentret, når projektets målgruppe går på tværs af, de målgrupper

og ydelsesgrupper, som er defineret i LAB loven og den måde som jobcentrene

er organiseret på. Det har bl.a. haft konsekvenser for både antallet af visiterede

borgere og for det løbende samarbejde mellem projektet og jobcentret.

De tre projekter, som har haft borgere med progredierende sygdomme, som de-

res målgrupper, har oplevet, at det både har været svært at udsøge gruppen, og

at finde en entydig organisatorisk forankring af projektet i jobcentret. Udsøgnin-

gen er desuden blevet vanskeliggjort af, at der har været usikkerhed om, hvilke

sygdomme, der var progredierende. Men der er også flere af de andre projekter,

der har været udfordret i forhold til at finde den rette organisatoriske placering

af deres projekt og i forhold til at få udsøgt den ønskede målgruppe.

Det er derfor en fordel, hvis der på forhånd vælges målgrupper, som kan af-

grænses overordnet i jobcentrenes administrative systemer, og som i projektpe-

rioden kun er tilknyttet en enhed i jobcentret. Den overordnede afgrænsning

kan være forsørgelsesydelse og/eller alder, mens den specifikke afgræsning er

nødt til at være kvalitativ og baseret på jobcentremedarbejdernes viden om de

enkelte målgrupper.

Forhåndskendskab til jobcentrenes rammebetingelser og organisering har i

denne henseende vist sig at være meget vigtig, jf. næste afsnit.

4.2

Indhold

Projekternes erfaringer og læringer med

organisering og samarbejde

Fokus i dette afsnit er på de erfaringer og læringer, de 11 projekter har gjort

hvad angår dels

organiseringen

af deres projekter, dels

samarbejdet

med job-

centret og/eller andre afdelinger i kommunen og med virksomhederne.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Det har været et selvstændigt formål med de tre puljer, at projekterne udvikler

og forankrer deres indsats i samspillet mellem den offentlige og den private sek-

tor

. For alle 11 projekter har den virksomhedsrettede indsats og relationen til

virksomhederne samtidigt stået centralt for projekternes målopnåelse. Såvel det

tværfaglige samspil mellem offentlige og private aktører, som samspillet med

virksomhederne har således begge været centrale fokusområder i forbindelse

med evalueringerne af de 11 projekter.

Evalueringerne af projekterne viser, at erfaringerne og læringerne er forskellige

alt efter, hvor projekterne har været forankret. Fire af projekterne har i denne

henseende været forankret i det kommunale (Jobcenter Hedensted, Jobcenter

Lejre, Horsens Kommune og Esbjerg Kommune), mens de resterende syv pro-

jekter har været forankret hos private aktører med særlig viden om målgruppen

(CABI, CONTRA, BOMI Hjerneskadecenter, Glad Fonden, Foreningsfællesskabet

Ligeværd, Dansk Handicapforening, SIND pårørenderådgivning).

I de følgende tre afsnit, præsenteres hhv. de syv ikke-kommunalt forankrede

projekters erfaringer med samarbejdet med jobcentrene, de fire kommunalt for-

ankrede projekters erfaringer med internt samarbejde, samt alle 11 projekters

erfaringer med virksomhedssamarbejdet.

4.2.1 Samarbejdet med jobcentrene

For de syv projekter som har været

forankret hos private aktører,

har samarbej-

det med kommunerne/jobcentrene været en forudsætning for projektets målop-

nåelse. Det gælder både i forhold til at få visiteret et tilstrækkeligt antal borgere

inden for målgruppen, og i forhold til at videndele omkring de borgere, som har

været visiteret til projekterne.

Indledningsvist skal det bemærkes, at det for stort set alle syv projekter har

ta-

get længere tid end forventet

at få rammerne for det gensidige og forpligtende

samarbejde med kommunerne/jobcentrene på plads. Projekterne har oplevet, at

samarbejdet har været udfordret af jobcentrenes forskellige organiseringer og

forskellige tilgange til det at samarbejde. I den forbindelse har nogle projekter

oplevet, at det har været svært at få kommunerne/jobcentrene til at forstå pro-

jekternes rolle som samarbejdspartner, og ikke blot som anden aktør og leve-

randør i kommunernes beskæftigelsesindsats. Samarbejdet har desuden været

udfordret af, at jobcentrene har været presset af den daglige drift og krav om at

nå konkrete måltal, jf. læringspunkt 9. Endelig skal det bemærkes, at projek-

terne ikke i alle tilfælde har haft en tilstrækkelig indsigt i jobcentrenes ramme-

betingelser fra start, og det hverken i de gældende lovmæssige krav til deres

målgrupper eller i jobcentrenes organisering, jf. læringspunkt 7. De udfordrin-

ger, som sidstnævnte problemstilling, har givet anledning til kunne være mini-

meret, hvis jobcentrene i højere grad havde været involveret tidligere i proces-

sen, og her allerede i forbindelse med ansøgningen og formuleringen af projek-

tet, jf. læringspunkt 6.

https://star.dk/puljer/2016/initiativer-for-personer-med-handicap/

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Vi har udledt følgende seks centrale tværgående læringspunkter fra de syv pro-

jekters samarbejde med jobcentrene:

Læringspunkt 6

Sørg for

ledelsesmæssig involvering og opbakning

fra start.

Det en cen-

tral læring fra alle projekterne, at det er vigtigt at have ledelsen i de deltagende

kommuner og/eller jobcentre med fra start, således de opnår indsigt i og ejer-

skab til projektet tidligt i processen. Det gælder både den overordnet ledelse og

lederen af den enhed/afdeling, hvor projektet er forankret.

Ledelsesmæssig forankring og i særdelelseshed forventningsafstemning i og

med jobcentrene har været afgørende for visitationen af borgere til projekterne.

Som påpeget ovenfor bør involveringen af de relevante ledere og forventnings-

afstemningen allerede finde sted i forbindelse med formuleringen og udformnin-

gen af projektet, så det på forhånd sikres, at det dels er muligt at udsøge mål-

gruppen, dels at projektet kan forankres entydigt i jobcentret, samt at jobcen-

trets bidrag til og præmisser for samarbejdet er fuldkommen klar inden ansøg-

ningen sendes og ikke mindst inden, der skrives under på samarbejdsaftaler.

Her kunne STAR samtidigt med fordel spille en mere aktiv rolle i deres egenskab

af bevillingsmyndighed, og kræve, at der var

udarbejdet klare samarbejdsaftaler

fra start, og understrege overfor de jobcentre, som har skrevet under på samar-

bejdsaftaler, at der er tale om et forpligtende samarbejde og at det forventes, at

de med indgåelsen af samarbejdsaftalen har været med til at fastlægge ram-

merne og målgruppen, samt sikret en entydig forankring af projektet.

Den løbende involvering af ledelsen kan ske gennem repræsentation i projektets

styregruppe/følgegruppe og aktiv brug heraf. Styregruppen/følgegruppen kan

med fordel samtidigt omfatte repræsentanter fra relevante politiske udvalg og

virksomheder m.m. Samtidigt er det vigtigt, at styregruppen/følgegruppen lø-

bende inddrages og informeres om projektets fremdrift, og er med til at tage ak-

tive beslutninger om, hvordan eventuelle udfordringer løses.

Læringspunkt 7

Jobcentrenes rammebetingelser

skal indarbejdes i projektets samar-

bejdsmodel.

I nogle projekter, fremhæves det, at ledelsen i jobcentrene ikke i

alle tilfælde i tilstrækkelig grad har rammesat og skabt ejerskab til projektet i

organisationen, og dermed hos de ledere og medarbejdere, som skal forestå

samarbejdet med de eksterne projektmedarbejdere. Projekterne oplever såle-

des, at de gode snakke og imødekommenheden på chefniveau ikke altid er kom-

met længere ned i systemet i jobcentret

–

hvilket bl.a. har medvirket til, at det

har taget længere tid og krævet flere besøg hos de enkelte jobcentre end for-

ventet at få jobcentermedarbejderne til at opnå ejerskab til projektet. En pro-

blemstilling, som har været særligt udtalt i de jobcentre, hvor der er sket orga-

nisatoriske ændringer, og her særligt i de jobcentre, hvor der er sket udskiftnin-

ger i ledelseslaget efter indgåelsen af samarbejdsaftalen.

Flere projekter, har, som nævnt, ikke i tilstrækkelig grad været opmærksom på

jobcentrenes rammebetingelser og organiseringer fra start, herunder på hvordan

projektet kunne

understøtte de lovgivningsmæssige indsatser og mål,

som job-

centret er underlagt, og dermed hvordan projektet kan skabe værdi i forhold til

jobcentrets almindelige drift. Et vilkår, der, som påpeget, kan afhjælpes, hvis

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

formuleringen af projektet sker i et tæt samarbejde med de involverede jobcen-

tre. Herved kan der samtidigt fra start tages højde for mulige forskelle i arbejds-

gange og organisering på tværs af kommuner.

Det kan i den forbindelse være en stor fordel for det løbende samarbejde, at

jobcentrene inddrages allerede i projektets ansøgningsfase, og herved er med til

at sætte nogle relevante og realistiske rammer for samarbejdet og projektaktivi-

teterne.

Læringspunkt 8

Prioritér

tydelig rolle- og ansvarsfordeling,

både mundtligt og skriftligt

fra start.

Det er afgørende for det succesfulde samarbejde, at der på forhånd er

indgået konkrete samarbejdsaftaler om rolle- og ansvarsfordelingen og om, hvor

mange borgere de enkelte jobcentre er forpligtede til at visitere til projektet,

herunder aftaler om, hvor i jobcentret projektet/samarbejdet skal forankres, jf.

læringspunkt 5.

Samarbejdsaftalerne skal indeholde konkrete aftaler om mål og succeskriterier,

roller og opgavefordeling, samarbejde og vidensdeling, dokumentations- og op-

følgningskrav, aktiviteter og tidsplan. Aftalerne skal underskrives af begge par-

ter inden påbegyndelse af aktiviteterne. Udover de nedskrevne samarbejdsafta-

ler, har flere projekter også gode erfaringer med at nedskrive de aftaler, der

indgås løbende mellem parterne. Skriftlig kommunikation og opfølgning på afta-

ler kan bidrage til en tydelig forventningsafstemning i forhold til, hvem der er

ansvarlig for at føre indsatsen ud i livet og for at følge op på og dokumentere

fremdrift.

Det er afgørende, at der indledningsvist sættes nogle gode rammer for den lø-

bende dialog og mundtlige forventningsafstemning, så eventuelle udfordringer i

projektet hurtigt kan afklares og imødekommes. F.eks. i forhold til praktiske ud-

fordringer med visitation af borgere til projektet eller arbejdsgange for virksom-

hedskontakt. Det vil være oplagt at afholde månedlige statusmøder med rele-

vante medarbejdere og ledelsesrepræsentant, hvor der tages en temperaturmå-

ling på projektets fremdrift og samarbejde.

Læringspunkt 9

Tillidsopbygning

mellem projekt og jobcenter skal prioriteres.

En tillids-

baseret relation opstår ikke af sig selv. Det har vist sig udfordrende for flere af

projekterne at opbygge en god relation til jobcentrene, hvor der er et naturligt

flow i både visitation af, sparring om og data på borgerne. Det gælder især de

projekter, der ikke har haft et dybdegående kendskab til jobcentrene rammebe-

tingelser fra start.

Flere projekter har bl.a. oplevet, at jobcentrene grundet travlhed og omorgani-

seringer har valgt at nedprioritere leverancer på de indgåede aftaler, f.eks. visi-

tation af borgere til projektet. Det kan således være en løsning at frikøbe med-

arbejdere i jobcentret (se også læringspunkt 11).

En anden årsag til den manglende visitation af borgere, har i nogle tilfælde væ-

ret, at jobcentrene i begyndelsen af projektperioden, ikke havde tillid til at pro-

jekterne ville kunne løfte opgaven inden for de rammebetingelser, som indsat-

sen overfor målgruppen var underlagt. For at imødekomme denne udfordring,

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

og skabe tillid mellem projektet, jobcentret og andre aktører, kan der med fordel

afholdes fælles arrangementer (socialt som fagligt), hvor der gennem både for-

mel og uformel snak kan skabes et fælles fodslag og kendskab til hinanden. Som

et eksempel herpå, har Glad Fonden og Arbejdsmarkedschefen i Jobcenter Kol-

ding afholdt tre workshop for udvalgte ledere og medarbejdere fra jobcentret.

De omhandlede følgende emner: "Samarbejdet om de fleksjobafklarede", "Det

gode forløb for målgruppen" og "Virksomhedssamarbejdet". Da Glad Fondens

projekt samtidigt beviste, at de kunne finde fleksjobs til de første fem fleksjob-

bere, som de fik visiteret, blev tilliden mellem projektet og jobcentrets fleksjob-

gruppe forseglet. Tillidsrelationen mellem medarbejdere i jobcentret og projekt-

medarbejdere skal altså kickstartes og faciliteres gennem f.eks. afholdelsen af

nogle fælles arrangementer hvor medarbejderne kan nærme sig hinanden, og

lære hinanden at kende.

Læringspunkt 10

Rekruttér kommuner til projektet efter deres

interne organisering.

Et par

projekter fortæller, at det har været nemmere at samarbejde med de kommu-

ner, som har haft sagsbehandlere med særlig viden om deres målgruppe. Det

gælder bl.a. de kommuner, som har udpeget hjerneskadekoordinatorer. Her har

indgangen været entydig for de projekter, der har haft borgere med hjerneska-

der som målgruppe. Det har betydet, at det i højre grad har været muligt at få

en dybdegående faglig dialog om borgernes udfordringer og indsats. For nogle

kommuner, særligt de små, kan det dog være svært at skabe volumen nok i de

forskellige sagstyper til at organisere sig efter "diagnoser"/særlig udfordringer.

Vi vurderer, at det er afgørende, at det allerede i ansøgningsfasen afklares og

forventningsafstemmes, hvordan samarbejdet skal faciliteres, herunder hvem

der er de relevante indgange i jobcentret. Et

solidt forarbejde i ansøgningsfasen

står centralt for en succesfuld målopnåelse.

Læringspunkt 11

Samarbejdet styrkes af

frikøbte medarbejdere i jobcentrene.

Der er ingen

tvivl om, at frikøbte medarbejdere i jobcentrene styrker relationen ind i jobcen-

tret, og ejerskabet for projektet. SIND Pårørenderådgivning har f.eks. i deres

projekt frikøbt tre medarbejdere i jobcentret ca. 15 timer pr. uge. Om det er en

relevant løsning for alle projekter, afhænger af projektets aktiviteter og indsat-

ser, men det kan særligt reducere risikoen for, at drift og travlhed tager over og

nedprioriterer projektrelaterede opgaver.

4.2.2 Internt samarbejde i kommunerne

For de fire projekter som har været

forankret i jobcentrene,

har det tværgående

samarbejde internt i kommunen været afgørende for projektets fremdrift og

målopnåelse. En overordnet erfaring er, at det er

lettest at samarbejde, når der

ikke er indblandet økonomi i samarbejdet.

Herved undgår afdelingerne at disku-

tere finansiering af borgerens indsats, hvilket opleves som en stor barriere i

samarbejdet om borgeren.

Vi har udledt følgende to centrale tværgående læringspunkter fra de fire projek-

ters interne samarbejde:

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Læringspunkt 12

Prioritér

inddragelse af chefniveauet

i alle de afdelinger, der indgår i pro-

jektet.

I nogle tilfælde kan det være lige så udfordrende at samarbejde internt i

kommunen som at samarbejde ud af kommunen (med eksterne aktører). For at

få et internt samarbejde i kommunen til at lykkedes, er det også her læringen,

at alle

relevante chefer skal med fra start

og prioritere samarbejdet. Projektet

skal kommunikeres ud til alle afdelinger, så samarbejdet er baseret på en fælles

tilgang og prioritering. Som nævnt ovenfor, vurderer vi, at der med fordel kan

afholdes månedlige statusmøder, hvor også relevante ledelsesrepræsentanter i

jobcentret inddrages. Dette kan bidrage til at holde projektets momentum fra

forventningsafstemningen i opstarts- og evt. ansøgningsfasen. Det er vigtigt, at

der altid er en klar dagsorden til møderne, som gerne kan afholdes virtuelt for at

spare tid.

Læringspunkt 13

Projektmedarbejdere med en

sundhedsfaglig baggrund

er afgørende for

et helhedsorienteret perspektiv på borgeren.

For flere projekter, har det

været en stor fordel, at deres projektansatte har haft en sundhedsfaglig bag-

grund. F.eks. har det været værdifuldt for projektet i Horsens Kommune, at de

to medarbejdere, der har haft den daglige kontakt med borgerne, har haft en

sundhedsfaglig baggrund, og at projektet samtidigt har haft tilknyttet en virk-

somhedskonsulent med stor erfaring i at tilgå og samarbejde med virksomhe-

derne. Projektmedarbejdernes sundhedsfaglige baggrund har både betydet, at

projektet har kunnet tage afsæt i en række velafprøvede metoder indenfor syge-

plejefaglig, fysiologisk og fysioterapeutisk viden. Det har bl.a. betydet, at de i

det daglige har kunnet vejlede de unge, når de har oplevet fysiske smerter i for-

bindelse med træning og/eller har været bekymret for om, de har kunnet del-

tage i konkrete fysiske aktiviteter qua deres diagnose/sygdom. Det har været et

stort plus i forhold til den gruppe af unge, som ofte har ondt i både livet og

kroppen, og som ikke har været vant til at være aktive fysiske og/eller til at

overveje betydningen af motion, kost og søvn for deres fysiske og mentale for-

måen.

Alle projekter fremhæver den helhedsorienterede tilgang som værende absolut

afgørende for at få målgruppen tættere på beskæftigelse eller uddannelse, jf.

læringspunkt 2. I Esbjerg Kommune f.eks., beror projektet på en helhedsorien-

teret tilgang med en gennemgående person over for de unge med udviklings-

hæmning. Tilgangen indebærer, at de enkelte projektmedarbejdere varetager

flere forskellige roller på en gang, herunder både jobkonsulent, underviser og

mentor. Disse roller varetages ellers særskilt i resten af jobcenteret. Ideen er

hentet fra socialfunktionen, hvor projektmedarbejderne tidligere har været an-

sat. Projektmedarbejderne vurderer, at det giver stor fleksibilitet ift. borgernes

særlige behov, at samme medarbejder har flere roller og dermed kan arbejde

helhedsorienteret. Samarbejdet med de unge vurderes således at blive nem-

mere og tættere. Det tætte samarbejde med de unge betyder, at projektmedar-

bejderne ofte bliver tovholder på de enkelte unges liv, men giver også den for-

del, at de ved, hvornår de er klar til at komme i praktik, og hvad der skal arbej-

des med før og under praktikforløbet. Projektmedarbejderne kan derfor også

klæde virksomhederne grundigt på i forhold til, hvad det er for en person, de får

ud. Projektmedarbejderne understreger, at de ikke forhaler perioden inden de

unge, sendes i praktik. Målet er hele tiden, at de skal i praktik, når de er klar.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

4.2.3 Samarbejdet med virksomhederne

Som nævnt indledningsvist, har det været et særskilt formål med puljerne, at

projekterne udvikler og forankrer deres indsats i samspillet mellem den offent-

lige og den private sektor. For alle 11 projekter har

den virksomhedsrettede ind-

sats

og samarbejdet med virksomheder således stået centralt i projekternes ak-

tiviteter.

Vi har udledt følgende fire centrale tværgående læringspunkter fra de 11 projek-

ters samarbejde med virksomheder:

Læringspunkt 14

Viden om

de handicapkompenserende ordninger

skal formidles ud til

virksomhederne.

Det er helt centralt, at alle, der har virksomhedskontakt, har

kendskab til de handicapkompenserende ordninger, og de muligheder de giver

for både at inkludere og fastholde medarbejdere med såvel psykiske som fysiske

funktionsnedsættelser. Mange virksomheder kender ikke til de muligheder, der

ligger i de handicapkompenserende ordninger. Flere af projekterne oplever såle-

des, at arbejdsgiverne er glade for sparring ift., hvordan et konkret behov hos

en medarbejder kan gribes an, og ser ordningerne, som et godt tilbud ift. at

kunne beholde medarbejderen. Ligeledes oplever medarbejderen, at virksomhe-

den er villig til at gøre en personalemæssig indsats, hvilket ligeledes er medvir-

kende til at fastholde medarbejdere på arbejdspladsen.

Jobcenter Lejre har i denne forbindelse gode erfaringer med at tage udgangs-

punkt i de borgere, som har en § 56 aftale og kontakte dem direkte, samt med

at informere kommunens læger om mulighederne for, at jobcentret kan træde til

med hjælp, hvis en borger ikke fortsat kan varetage sit job, fordi vedkommende

er blevet ramt af en progredierende sygdom eller har været ude for en ulykke.

Læringspunkt 15

Skabe en

tæt og tillidsbaseret relation

til virksomhederne.

I forhold til

virksomhederne er det læringen, at virksomhederne tager godt imod projek-

terne, og at de som hovedregel gerne vil have de forskellige målgrupper i prak-

tik.

Som det gjaldt i samarbejdet med jobcentrene, er det også her afgørende for

samarbejdet, at der skabes tætte relationer til virksomheder og relationer, som

er baseret på gensidig tillid. Det er projekternes erfaringer, at det forudsætter

løbende dialog

med virksomhederne og

tæt opfølgning,

samt at det er den

samme konsulent, som har dialogen med virksomheden over tid. Det er i sam-

menhæng hermed erfaringen, at den tætte relation med virksomhederne er af-

gørende for, at virksomhederne har bidraget i det omfang, de har gjort.

En af de helt centrale læringer er desuden, at det er vigtigt, at der

tages ud-

gangspunkt i virksomhedernes behov

for arbejdskraft og i at skabe ordinære

jobs. Uafhængigt af målgruppen, handler det om at skabe det bedst mulige

match mellem virksomhedernes behov og borgernes kompetencer. Der findes

imidlertid ikke en entydig opskrift på, hvad det rigtige match indeholder. Det af-

hænger af både den enkelte borger og den enkelte virksomhed, og her af de

personer, som borgeren skal omgås i det daglige. Det er imidlertid entydigt, at

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

det

tager tid at finde det rigtige match

og herunder villighed hos virksomhe-

derne til at se muligheder og afprøve dem. En metode, som flere projekter har

gjort brug af, er at arrangere workshops eller events, hvor virksomhederne kan

møde borgerne i et forum med plads til både formel og uformel snak, f.eks.,

match-making-events eller workshops ude på virksomheden. Dette giver virk-

somheden og kandidaten mulighed for at se hinanden personligt an og selv vur-

dere potentialet for et fremtidigt samarbejde.

Projekterne har desuden gjort den erfaring, at det er meget vigtigt, hvordan de

små og mellemstore virksomheder tilgås. Det er i denne henseende erfaringen,

at det er vigtigt, at virksomhedskonsulenten både har forberedt sig godt forud

for mødet, og bruger mødet til at spørge ind og være nysgerrig på virksomhe-

den. På den måde er det lettere at åbne op for dialogen om ansættelsen af bor-

gere med funktionsnedsættelser. Dialogen med virksomhederne skal være åben

og ærlig, og med

fokus på borgernes potentialer og udfordringer,

så matchet

med virksomheden bliver optimalt for alle parter.

Læringspunkt 16

Virksomhedskonsulent skal have

kendskab til borgerne.

Ligesom det ud

fra et borgerperspektiv kan være værdifuldt, at projektmedarbejdere varetager

forskellige roller på en gang (f.eks. både jobkonsulent, underviser og mentor),

har flere virksomheder oplevet det som en stor fordel, at de medarbejdere, der

har haft kontakten med virksomhederne, også har haft et stort kendskab til den

enkelte borger, og har siddet med ved bordet, når der skulle træffes beslutnin-

ger.

Enkelte virksomheder er blevet spurgt til, hvilket krav borgere med funktions-

nedsættelse skal leve op til, for at deres virksomhed er interesseret i at ansætte

dem i ordinære job (fleksjob, ordinært job). Her er alle enige i, at borgerne skal

være

motiverede

og at deres

personlige hygiejne skal være i orden.

Flere virk-

somheder er desuden enige i, at borgeren skal være

mødestabil,

kunne kom-

munikere

begå sig socialt

med de andre medarbejdere i virksomheden. Det

er en klar barriere for virksomhederne, hvis det kræver ekstra tid af deres fast-

ansatte at instruere de pågældende medarbejdere. At virksomheden potentiel er

nødt til at indrette deres lokaler anderledes eller investere i kompenserende

hjælpemidler udgør imidlertid ikke en barriere.

For at få oversat virksomhedens behov og krav til borgeren, er der brug for en

projektmedarbejder, som har opbygget en tillidsbaseret relation til borgeren,

hvor det er muligt at tale om personlige og potentielt set følsomme emner, som

personlig hygiejne og personlig fremtoning.

Læringspunkt 17

Fokusér på virksomheder der har en

tydelig CSR-politik.

I forhold til hvilke

virksomheder, det giver mest mening at inddrage og have et tæt samarbejde

med, peger flere af projekterne på, at det er en fordel, at det er virksomheder

med en tydelig CSR-politik og et særskilt fokus på at gøre en forskel. Det kan

desuden være en fordel, at det er større virksomheder og virksomheder med re-

lativ mange ufaglærte jobs og løbende jobåbninger, da de alt andet lige har let-

tere ved at finde relevante jobs til målgruppen, og for at flytte borgerne til andre

jobs i takt med, at de opnår nye kompetencer.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Forankring af projekterne

I forbindelse med såvel opstartsworkshoppen, som midtvejs- og slutevaluerin-

gerne af de 11 projekter er vigtigheden af, at projekterne hele tiden har fokus

på forankringen af projektets erfaringer og læringer, blevet italesat. Det har så-

ledes været et selvstændigt tema på hvert møde med de enkelte projekter.

Udvalgte elementer

fra projekterne im-

plementeres i drif-

ten.

På baggrund af slutevalueringerne af de 11 projekter, kan det imidlertid konklu-

deres, at de fleste projekter

ikke er lykkes med at forankre projektets indsats

som en helhed i driften. Stort set alle projekter har dog valgt at forankre delele-

menter af deres indsatser, samt taget udarbejdede indsatsbeskrivelser i brug (se

overblik over projekternes estimerede forankring i Tabel 5-1 på næste side).

I tabellen herunder har vi ud fra slutevalueringerne af projekterne estimeret

projekternes forankring. Alle projekter bygger i større eller mindre grad videre

på den de erfaringer og læringer, der har opnået i projektperioden. På den bag-

grund vurderer vi, at alle projekter har opnået mindst 25 % forankring.

De tre projekter, som har opnået 100 % forankring, har mere eller mindre im-

plementeret projektet i deres drift. De seks projekter, som har opnået 50/75 %

forankring, har fastansat projektmedarbejderne eller fastholdt leverandørsamar-

bejder med jobcentrene. De resterende tre projekter, som har opnået 25 % for-

ankring, bygger videre på de erfaringer med målgruppen og organiseringen i de-

res fortsatte arbejde med målgruppen.

Tabel 5-1

Projekt

Jobcenter Esbjerg - VIRK

Jobcenter Hedensted - MIT JOB

SIND Pårørenderådgivning

– ”Stå ikke i stampe, brug

din rampe”

Cabi

– ”Flere personer med psykisk funktionsnedsæt-

telse i job”.

Lejre Kommune

–

"Handicappede i Job"

Horsens Kommune

– ”Job, job og job – uden omvej”

Dansk Handicap Forbund

–

"De små, de mellemstore og

de lokalt ansvarlige, Dansk Handicapforbund".

Foreningsfællesskabet Ligeværd

–

ViVirk'R.

Contra A/S

–

"Mål og muligheder"

handicap

– en skalerbar model”

BOMI

– ”Ny arbejdsmarkedsindsats til borgere med er-

hvervet hjerneskade”

25 %

50 %

25 %

75 %

50 %

75 %

Estimeret forankring af projekterne (25 %, 50 %, 75 % eller 100 %)

Estimeret forankring

100 %

Glad Fonden

– ”Arbejdsmarkedsinklusion af unge med

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Enkelte projekter har givet udtryk for, at de vil søge nye puljemidler for at fort-

sætte indsatsen, og dermed på sigt forankre deres projektmodeller og udvide

porteføljen af samarbejdskommuner.

Styrket relation

mellem private ak-

tører og kommuner.

Det er vores vurdering, at projekterne har styrket og udvidet samarbejdsrelatio-

nerne mellem de private aktører og jobcentrene, og herigennem bidraget til en

øget viden om, hvilke borgere der kan profitere mest af et forløb hos en ekstern

aktør, og hvilke der med fordel kan få en intern indsats i jobcentret (f.eks. på

hjerneskadeområdet). I flere tilfælde, nævner jobcentremedarbejderne, at sam-

arbejdet i regi af projekterne, har gjort dem bedre til at se kompetencer frem for

begrænsninger og til at fokusere herpå i forbindelse med den virksomhedsret-

tede indsats.

Stort set alle de eksterne aktører giver udtryk for, at de forventer at bygge vi-

dere på de nyetablerede, samarbejder med kommunerne, som er sket i regi af

projekterne. Flere giver endda udtryk for, at de vil forsøge at bruge projektets

resultater til at indgå samarbejder med nye kommuner. Et projekt har f.eks. bi-

stået kommunerne med at udarbejde handleplaner for, hvordan den opnåede vi-

den og læring efterfølgende skal implementeres i de enkelte kommuner. Stør-

stedelen af projekterne havde imidlertid ikke en strategisk plan for det fremad-

rettede rekrutteringsarbejde blandt kommunerne på det tidspunkt, vi gennem-

førte slutevalueringen af deres projekt.

Risiko for at det

borgernære virk-

somhedssamarbej-

der går tabt.

Vi kan konstatere, at kontakten til virksomhederne har været meget borgerdre-

vent, hvilket positivt har bidraget til at skabe en reel forskel for de enkelte bor-

gere. Det er dog vores vurdering, at en sådan relation til virksomhederne er af-

hængig af, at der er nogle virksomhedskonsulenter eller projektmedarbejdere,

som håndholdt rækker ud og faciliterer samarbejdet om borgeren med virksom-

hederne. Da kun få projekter kører videre i normal drift, er der en risiko for, at

de enkelte samarbejder med virksomhederne, går tabt, når borgerens forløb af-

sluttes. Dog er der modsat sandsynlighed for, at centrale læringer og erfaringer

fra projekterne og samarbejdet med virksomhederne lever videre på projekt-

medarbejdernes øvrige projekter og indsatser på området. Det er tilmed vores

vurdering, at flere projekter har formået at formidle viden til virksomhederne

om de handicapkompenserende ordninger, som er blevet forankret i de givne

virksomheder.

Potentiale for en

mere proaktiv og di-

gital markedsføring

af resultater

Ligeledes har de fleste projekter udarbejdet artikler eller andet skriftligt materi-

ale for at dokumentere projektets resultater og målopnåelse. Disse er som oftest

blevet offentliggjort på projektholderens hjemmeside. Enkelte projekter har del-

taget på konferencer eller selv afholdt konferencer for at skabe fokus på projek-

tets resultater og målgruppens potentiale. Et par af projekterne har kørt målret-

tede kampagner på de sociale medier med videoer med deltagere og virksomhe-

der. Det er dog langt fra alle projekter, der har mestret et digitalt markedsfø-

ringsfokus af projekternes resultater. COVID-19 har uden tvivl udfordret afhol-

delsen af og deltagelsen på fysiske konferencer, men vi vurderer, at der med

fordel kunne have været mere opmærksomhed på netop den digitale formidling

af projekternes resultater på sociale medier eller gennem en mere proaktiv mar-

kedsføringsindsats, snarere end via passive markedsføringskanaler som aktører-

nes hjemmesider.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

5.1

Perspektivering

De tre puljer har haft til formål at opnå større viden om og erfaring med, hvor-

dan personer med funktionsnedsættelser kan inkluderes og fastholdes på ar-

bejdsmarkedet. Som nævnt indledningsvist, har puljerne haft fokus på forskel-

lige målgrupper, men har udover det fælles overordnede mål, haft det tilfælles,

at indsatsen skulle være virksomhedsrettet og baseret på et tværsektorielt sam-

arbejde.

Det er samlet betragtet vores vurdering, at projekterne har at skabt øget viden

om målgruppen og om de handicapkompenserende ordninger, samt om hvad

der skal til, for at få et godt samarbejde mellem private og offentlige aktører til

at lykkes til gavn for borgerne. Projekterne har imidlertid i høj grad også tydelig-

gjort de mange faldgruber, der eksisterer og nødvendigheden af, at såvel indsat-

sen som samarbejdet mellem de involvererede aktører er baseret på tillid, fleksi-

bilitet og accept af rammer og muligheder.

På baggrund af projektevalueringerne, har vi identificeret to centrale opmærk-

somhedspunkter, som lignende fremtidige projekter bør være opmærksomme på

i forbindelse med fremadrettede puljebevillinger på området:

›

solidt forarbejde

i ansøgnings- og opstartsfasen er afgørende for

en succesfuld målopnåelse.

En stor del af projekterne har haft en van-

skelig opstart. Der har bl.a. været stor usikkerhed om roller og ansvar på

projekterne, hvilket vi i høj grad tilskriver en utilstrækkelig forventningsaf-

stemning og forarbejde i både projekternes ansøgningsfase og opstartsfase.

Det har således taget uforholdsmæssig lang tid for især de ikke-kommunale

projekter at få samarbejdet med jobcentrene til at fungere smidigt og få op-

bygget den nødvendige gensidige tillid. Det har haft betydning for projek-

ternes tidsplaner, antal visiterede borgere og målopnåelse. Det er derfor

centralt, at rolle- og ansvarsfordelingen såvel internt i projektet, som mel-

lem projektet og samarbejdspartnerne er klart og forventningsafstemt fra

start. Herudover er det vigtigt, at det samtidigt sikres, at projektets aktivi-

teter er funderet på et realistisk set-up set i forhold jobcentrenes rammer

og målgrupper, herunder at kriterierne for hvilke målgrupper, der skal visi-

teres til projekterne, er klare og realiserbare. Et solidt forarbejde i ansøg-

ningsfasen og sikring af klare og realistiske rammer er afgørende for en

succesfuld målopnåelse.

›

Der skal være metodiske

projektlederkompetencer

på projekterne.

Det er vores vurdering, at der på flere projekter har manglet projektleder-

kompetencer inden for projektstyring, risikovurdering, kommunikation, kri-

sehåndtering mv. Vi oplever således, at der har været behov for en større

understøttelse fra ekstern evaluator end der har været afsat ressourcer til.

Der kan med fordel fremover stilles eksplicitte krav til projektledernes kom-

petencer og/eller til projektledernes projektstyring og løbende risikovurde-

ring.

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

Bilag A

B.1

Forandringsteorier

SIND Pårørenderådgivning

–

"Stå ikke i

stampe, brug din rampe"

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

B.2

Handicap, Psykiatri og Socialt, Horsens Kom-

mune

–

"Job, job og job

– uden omvej”

Resultat på kort sigt

›

Medarbejderne har

større viden om meto-

den "Åben dialog".

›

Borgeren er mere be-

vidste om deres kom-

petencer, potentialer,

motivation og jobøn-

sker

›

Borgeren er blevet in-

troduceret til et ar-

bejdsrelateret netværk

›

Borgeren er blevet in-

troduceret til for-

eningslivet

›

Virksomhederne er be-

vidste om CSR-

perspektivet

›

Virksomhederne har

større viden om borge-

rens ønsker og kompe-

tencer

Resultat på lang sigt

›

Medarbejderne arbej-

der med åben dialog

›

Borgeren kan mestre

og fastholde et job

›

Borgeren er aktiv i for-

eningslivet

›

Borgeren kan mestre

eget liv

›

Borgeren har fået en

arbejdsidentitet

›

Borgeren har fået en

højere livskvalitet

›

Borgerne har øget de-

res mestrings- og funk-

tionsevne.

›

Virksomhederne an-

sætter i højere grad

borgerne i ordinære

jobs end tidligere, dvs.

med løn

Effekter

›

Målgruppen er fast-

holdt og integreret

på arbejdsmarkedet

Hovedaktiviteter

›

Beskrivelse og af-

grænsning af ind-

sats, metode og det

tværfaglige samar-

bejde.

›

Etablering af mobil

jobbutik

›

Afholdelse af infor-

mationsmøder med

sagsbehandlerne i

Jobcentret og unge-

enheden

›

Udvikling af medar-

bejderne i de rele-

vante enheder i

Horsens Kommunes

og Regionshospita-

let Horsens´ kompe-

tencer hvad angår

brugen af Åben Dia-

log

›

Udarbejdelse af in-

formationsmateri-

ale til rekruttering

af borgere og virk-

somheder

›

Rekruttering af bor-

gere og virksomhe-

der

›

Afklaring af mål-

gruppens kompe-

tencer og jobøn-

sker, samt funkti-

onsniveau

›

Udredning af bor-

gerne i Resultat og

effektmål -CSC

›

Afholdelse af 2

workshops af ca. 2-

3 timer med 4-7

dage i mellem med

deltagelse af bor-

gere og virksomhe-

der

›

Målgruppen gen-

nemfører et indivi-

duelt tilrettelagt

forløb på virksom-

heden

›

Anvendelse af vir-

tuel rådgivning

›

Systematisk opsam-

ling af erfaringer.

›

Afholdelse af evalu-

erende workshop

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

midtvejs med delta-

gelse af borgere og

virksomheder

›

Etablering af ordi-

nære jobs til borge-

ren

B.3

Glad Fonden -

”Arbejdsmarkedsinklusion af

unge med handicap

– en skalerbar model”

Resultater på kort sigt

›

De unge får øget viden

om personlige og soci-

ale kompetencer i en

arbejdskontekst

›

De unge får øget fag-

specifikke kvalifikatio-

ner

›

Virksomhederne får

øget viden om unge

med handicap

›

Virksomhederne får

øget viden om, hvilke

typer af jobs unge med

handicap kan mestre

Resultater på lang sigt

›

De unge mestrer de

sociale og personlige

kompetencer i en

grad, så de indgår lige-

værdigt på arbejds-

pladsen

›

De unge mestrer fag-

specifikke funktioner

›

Virksomhederne me-

strer de kompetencer

(viden og inklude-

rende kultur), der skal

til for at fastholde de

unge

›

Virksomhederne op-

retter permanente

jobs til målgruppen

Effekter

›

Øget beskæftigelse

blandt de deltagende

unge med handicap

›

Øget rummelighed

på de deltagende

virksomheder

Hovedaktiviteter

›

Opbygning af sam-

arbejdsmodel mel-

lem Glad Fonden,

Kolding Kommune

og de deltagende

virksomheder

›

Visitation af bor-

gere til projektet

›

Gennemførelse af

opkvalificerings- og

indslusningsforløb

›

Etablering af jobs til

de deltagende unge

med handicap

(eventuel i samar-

bejde med SØV)

›

Udvikling af medar-

bejdernes kompe-

tencer i virksomhe-

derne

B.4

BOMI -

”Ny arbejdsmarkedsindsats til borgere

med erhvervet hjerneskade”

Resultat på kort sigt

›

De professionelle i job-

centrene, civilsamfun-

det (pårørende) og

BOMI har øget viden

om og metoder til

tværfagligt samar-

bejde om målgruppen

›

Borgerne i målgruppen

er blevet udredt

›

Borgerne i målgruppen

er blevet rehabiliteret

›

Jobcentermedarbej-

derne har fået mere vi-

den om hjerneskade

›

De pårørende har fået

viden om hjerneskade,

og om hvordan man

giver praktisk støtte.

Hovedaktiviteter

›

Opbygning

af tvær-

faglig samarbejds-

model mellem job-

center, civilsamfun-

det og BOMI

›

Udvikling og beskri-

velse af nyt arbejds-

evneafklarings- og

arbejdsmarkedsre-

habiliteringsforløb

med udgangspunkt i

SOP

›

Udredning af mål-

gruppen med ud-

gangspunkt i den

beskrevne arbejds-

evneafklaringsme-

tode

Resultat på lang sigt

›

De relevante professi-

onelle i kommunerne

mestre at samarbejde

om og iværksætte ar-

bejdsevnerehabilite-

rings tilbud for mål-

gruppen, herunder

nedsætte tiden for

sagsbehandling og ar-

bejdsevneafklaring.

›

Hjerneskadecenteret

mestrer at samarbejde

med kommune og ci-

vilsamfund omkring

rehabilitering af bor-

gere med hjerneskade

›

Borgerne i målgrup-

pen har opnået højere

livskvalitet

Effekter

›

At voksne med er-

hvervet hjerneskade

bliver integreret på

arbejdsmarkedet,

fastholdes og/eller

starter uddannelse

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

›

Udarbejdelse af re-

habiliteringsplan for

de enkelte borgere

sammen med Job-

centret

›

Gennemførelse af

specialiseret rehabi-

literingsindsats med

udgangspunkt i den

beskrevne arbejds-

evnerehabiliterings-

forløb

›

Jobcenterets med-

arbejdere modtager

sparring og under-

visning om hjerne-

skade

›

Inddragelse og un-

dervisning af pårø-

rende

›

Case-kontrol studie

forsøg i fire kommu-

ner

›

Dokumentation af

økonomisk fordel-

agtig model (Cost-

effectiveness)

›

Oprettelse af vi-

densportal og kur-

ser tilgængelig for

landets kommuner

›

Landet kommuner har

fået mulighed for at

opsøge tilgængelig vi-

den om samarbejdet

om borgere med er-

hvervet hjerneskade.

›

BOMI og de delta-

gende jobcentre har

fået viden om de øko-

nomiske aspekter

(cost/benefit) af det

udviklede arbejdsev-

neafklarings- og ar-

bejdsmarkedsrehabili-

teringsforløb

›

Borgerne i målgrup-

pen har opnået højere

funktionsniveau

(GOSE)

›

Jobcentermedarbej-

dere kan anvende de-

res viden om hjerne-

skade til at lave ar-

bejdspraktikker med

afklaring af arbejds-

evne af senhjerneska-

dede.

›

Bedre samarbejde

mellem Jobcentrene

og de specialiserede

hjerneskadecentre

›

De pårørende mestrer

at understøtte den

hjerneskadede i at an-

vende og implemen-

tere opnåede færdig-

heder i hverdagen og

håndtering af proble-

matikker på arbejds-

pladsen

›

SOP-skabelon har re-

sulteret i en ensartet-

hed i behandlingen,

tydelig formidling og

støttet forankring ef-

ter endt projektperi-

ode

B.5

CABI

– ”Flere personer med psykisk funktions-

nedsættelse i job”

Resultater på kort sigt

›

De professionelle i

kommunerne har øget

viden om og metoder

til tværgående samar-

bejde i forhold til mål-

gruppen og de kom-

penserende ordninger

›

De professionelle i

kommunerne har øget

viden om psykiske

funktionsnedsættelser

og deres betydning i

en arbejdssammen-

hæng

›

De professionelle i

kommunerne har øget

viden om de handicap-

kompenserende ord-

ninger og om, hvornår

det er relevant at

bruge dem i forhold til

borgere med psykiske

funktionsnedsættelser

›

De professionelle i

kommunerne og virk-

somhederne har erfa-

ringer med at bruge

Resultater på lang sigt

›

De relevante professio-

nelle i kommunerne me-

stre at iværksætte den

rette tværgående ar-

bejdsrettede indsats

over for borgere med

psykiske funktionsned-

sættelser tidligt i ledig-

hedsforløbet

›

De professionelle i kom-

munerne mestre (i hø-

jere grad) at bruge de

handicapkompense-

rende ordninger som

middel til at inkludere

og fastholdelse borgere

med psykiske funktions-

nedsættelser på ar-

bejdsmarkedet (og som

led i den helhedsorien-

terede indsats)

›

De involverede virksom-

heder henvender sig i

højere grad til Jobcen-

tret om de handicap-

kompenserende ordnin-

ger

Effekter

›

Øget fastholdelse

og inklusion af bor-

gere med psykiske

funktionsnedsæt-

telser på arbejds-

markedet.

Hovedaktiviteter

›

Opbygning af tvær-

gående samarbejde

mellem aktørerne;

professionelle fra

kommunerne og

virksomhederne,

herunder udvikling

af implementerbare

ledelsesforankrede

handleplaner.

›

Gennemførelse af

kompetence- og ac-

tionslæringsforløb

for de professio-

nelle aktører i kom-

munerne (kompe-

tenceudviklingshol-

det)

›

Udvikling og afprøv-

ning af anvendelsen

af handicapkom-

penserende ordnin-

ger for borgere med

forskellige typer af

psykiske funktions-

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

nedsættelser i sam-

arbejde med lokale

virksomheder

›

Gennemførelse af

lokale virksomheds-

arrangementer (af-

holdes af Jobcen-

trene)

›

Udvikling og formid-

ling af inspirations-

materiale til virk-

somhederne og

Kommuner

›

Udrulning af et kon-

cept i 15 nye kom-

muner.

handicapkompense-

rende ordninger over-

for borgere med psyki-

ske funktionsnedsæt-

telser

›

Virksomhederne i de

deltagende kommu-

ner har øget kendskab

til mulighederne for

inklusion og fasthol-

delse af personer med

psykiske funktions-

nedsættelser.

B.6

Contra

–

"Mål og muligheder"

Resultat på kort sigt

›

Målgruppen har er-

kendt sin sygdom og

ser nye muligheder

Hovedaktiviteter

›

Vejledning, under-

visnings- og opkvali-

ficerende forløb for

135 borgere i mål-

gruppen

Resultat på lang sigt

›

Målgruppen kan me-

stre en hverdag med

job

Målgruppen har op-

nået bedre funkti-

onsevne (bl.a. vha.

fysioterapi)

Målgruppen har op-

nået bedre livskvali-

tet

Målgruppen er i be-

skæftigelsesrettet til-

bud eventuelt kom-

bineret med forsat

genoptræning som

led i fortsat rehabili-

tering

Der er udviklet et

Best practice meto-

dekoncept til be-

skæftigelsesrettede

rehabiliteringsind-

satser for målgrup-

pen

Tværfaglige og tvær-

sektorielle samarbej-

der om at fremme

beskæftigelse og

fastholdelse af bor-

gere med handikap

og andre diagnoser

er udbredt

Effekter

›

Hovedparten af

målgruppen er i

job, job med løntil-

skud eller uddan-

nelse og opnår ar-

bejdsmarkedstil-

knytning

›

Målgruppen har fået

afklaret deres arbejds-

identitet og skånebe-

hov

›

Løbende visitation

af borgere til pro-

jektet

›

Målgruppen har fået

værktøjer til forbedre

sin funktionsevne og

livssituation (har

tillært

sig mestringsstrategier

vha. psykologsamtaler,

coaching ift. hverdags-

liv, smertehåndtering,

bearbejdning af krisesi-

tuation, træningsforløb

–

fysioterapi, fitness)

›

Målgruppen delta-

ger i en indledende

samtale mhp. af-

dækning af nuvæ-

rende situation og

udfordringer

›

Målgruppen delta-

ger i en række un-

dervisnings- og op-

kvalificerende til-

bud samt træning

og psykoedukative

forløb

›

Målgruppen har fået

karriererådgivning

–

med arbejdsmedicinsk

udredning, der tager

højde for de fysiske be-

grænsninger i arbejds-

mæssig sammenhæng

›

Målgruppen får ud-

arbejdet en indivi-

duel plan (status,

funktionsevne, for-

slag til beskæftigel-

sesrettet indsats)

inden for fire uger

›

Målgruppen har fået

afklaret mål og mulig-

heder i forhold til be-

skæftigelse

›

Målgruppen får

kortlagt mål og vej-

ledes i beskæftigel-

sesmuligheder

›

Contra har opnået er-

faring med at arbejde

med målgruppen, der

føder ind i den tvær-

faglige metodeudvik-

ling

›

Målgruppen delta-

ger i et virksom-

hedsrettet tilbud

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

›

Løbende metode-

udvikling og udvik-

ling af borgernes

forløb (cases)

›

Styregruppemøder

med henblik på at

følge, justere og

evaluere projektet

B.7

Lejre Kommune

–

"Handicappede i job"

Resultat på kort sigt

›

De praktiserende læ-

ger har fået viden

om jobcentrets mu-

ligheder for at

hjælpe beskæftigede

borgere med progre-

dierende lidelser, så-

ledes de kan fasthol-

des i deres job

Målgruppen har fået

øget viden om de

handicapkompense-

rende ordninger og

de sociale kapitler og

dermed de mulighe-

der, der eksisterer

for, at de vil kunne få

hjælp til at blive i

jobbet

Målgruppen har fået

afklaret mulighe-

derne for at kunne

blive i deres job

Arbejdsgiverne har

fået øget viden om

mulighederne for at

fastholde medarbej-

dere med progredie-

rende lidelser

Jobcentret har op-

nået erfaring med at

udbrede oplysning

om sociale kapitler

og handicapkompen-

serende ordninger i

forhold til borgere

med progredierende

lidelser, som er i be-

skæftigelse eller mid-

lertidigt på sygedag-

penge.

Hovedaktiviteter

›

Etablering af kon-

takt til målgrup-

pen vha. struktu-

reret og tæt sam-

arbejde med de

praktiserende læ-

ger og fastholdel-

seskonsulent

Orientering af de

faglige organisati-

oner om de handi-

capkompense-

rende ordninger

og jobcenterets

mulighed for at

hjælpe

Visitering af 80

borgere til projek-

tet

Der er afholdt til-

lidsbaseret og fo-

rebyggende sam-

taler med borgere

med progredie-

rende lidelser, der

har en §56 aftale,

fået tildelt hjælpe-

midler eller per-

sonlig assistance

og deres arbejds-

givere

Iværksættelse af

hurtige møder på

arbejdspladsen for

sygemeldte bor-

gere med progre-

dierende lidelser

Resultat på lang sigt

›

Borgere har fået

støtte til at blive i

jobbet

Arbejdsgivere har

opnået erfaring med

at bruge de handi-

capkompenserende

ordninger som led i

at fastholde medar-

bejdere med progre-

dierende lidelser

Jobcentrets erfaring

med sociale kapitler

og handicapkompen-

serende ordninger er

overført til arbejdet

med andre målgrup-

per

Effekter

›

Borgere med

kroniske lidelser,

som er progredie-

rende, er fastholdt

på arbejdsmarkedet

og er i stand at

varetage ordinære

timer i lang tid.

›

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

B.8

Dansk Handicap Forbund

–

"De små, de mel-

lemstor og de lokalt ansvarlige"

Resultat på kort sigt

Resultat på lang sigt

Effekter

Hovedaktiviteter

›

Udvælgelse og ud-

dannelse af virksom-

hedsmentorer i

etablering af klynger

og i at

arbejde med perso-

ner med progredie-

rende bevægelses-

handicap.

sparringsgrupper

›

Etablering af lokale

›

Etablering af 4 klyn-

ger af virksomheder

bøger (til registre-

ring af bl.a. antal

praktikpladser og

antal varige jobs) og

handleplaner og i de

fire jobcentre

ringsmøder med

virksomhedskonsu-

lenterne, hvor DHF

bidrager med ek-

spertviden

Virksomhedsmento-

rerne er blevet mere

bevidste om fordelene

ved at bruge eksiste-

rende samarbejder

mellem virksomheder i

forbindelse med ska-

belsen af virksomheds-

praktik for målgrup-

pen.

Jobcentrene/virksom-

hedsmentorerne og

virksomheder er mere

bevidste om de små

jobs, som målgruppen

kan varetage.

Jobcentrene har et

præcist billede af,

hvordan de vil imple-

mentere arbejdet med

virksomhedsklynger og

af hvilke målgrupper af

ledige, der er omfattet

af projektet.

Jobcentrene, virksom-

hederne og DHF har

opnået erfaringer med

at samarbejde om at

få mennesker med be-

vægelseshandicap i

virksomhedspraktik og

efterfølgende i fast be-

skæftigelse.

Jobcentrene, virksom-

hederne og Dansk

Handicap Forbund har

opnået viden om ef-

fekterne af deres ind-

sats.

De øvrige jobcentre

har opnået viden om

projektets metoder og

resultater

›

Virksomhedsmento-

rerne er i stand til at

etablere og vedlige-

holde klynger af virk-

somheder, som kan ar-

bejde tværfagligt om at

skabe varige arbejds-

pladser for personer

med progredierende

bevægelseshandicaps.

Virksomhedsmento-

rerne kan etablere re-

levante virksomheds-

praktikker for borgere

med progredierende

bevægelseshandicaps.

Sparringsgrupperne

bliver selvkørende og

en naturlige del af job-

centrenes arbejdsme-

toder.

Jobcentrene, virksom-

hederne og DHF kan i

samarbejde finde jobs

til borgere med pro-

gredierende lidelser.

(DHF's lokale afdelin-

ger indgår som lokale

sparringsgrupper for

Jobcentrene og bistår

med viden om mål-

gruppen og om hvilke

typer jobs, de kan va-

retager, herunder

hjælper med at få virk-

somhederne til at få øj-

nene op de jobfunktio-

nerne, som målgrup-

pen kan varetage).

›

480 personer med

progredierende be-

vægelseshandicap

kommer i virksom-

hedspraktik i pro-

jektperioden. Heraf

opnår 50 % varig be-

skæftigelses gen-

nem virksomheds-

klynger.

›

Udarbejdelse af log-

›

Månedlige spar-

›

Udvælgelse af bor-

›

Afholdelse af op-

gere, som skal i virk-

somhedspraktik

samlings-, erfarings-

udvekslings- og vide-

reudviklingsmøder

›

Metode og effekt-

evaluering

›

Forankring af indsats

i fire jobcentre

›

Formidling af resul-

›

Virksomhederne har

taterne til de øvrige

jobcentre

fået øjne op for mål-

gruppen er en rekrutte-

ringskilde

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

B.9 Jobcenter Esbjerg

–

"VIRK"

Hovedaktiviteter

›

De unge visiteres til

projektet

Resultat på kort sigt

›

De unge har viden om

forventninger og krav

på arbejdsmarkedet

›

De unge har viden om,

hvordan man kan sige

til og fra på en arbejds-

plads

›

De unge har opnået er-

faringer med at trans-

portere sig

›

De unge har opnået er-

faring/viden med/om

at klare en hverdag

med arbejde

›

De unge har opnået er-

faring/viden med/om i

forhold til selvbestem-

melse og medbestem-

melse

›

Jobmentorerne har vi-

den om principperne i

Relationel koordinering

›

Virksomhedernes men-

torer har viden om

målgruppens udfor-

dringer og ressourcer

Resultat på lang sigt

en arbejdsplads

Effekter

delse af unge med

svære kognitive funkti-

onsnedsættelser på det

ordinære arbejdsmar-

ked

›

De unge kan fungere på

›

Integration og fasthol-

›

De unge er mødestabile

›

De unge kan italesætte

egne ønsker og forstår

helt basale krav

–

man skal møde til tiden

›

Der udarbejdes en

indsatsplan med

progressionsmål

›

De unge deltager i 3

måneders introfor-

løb (i gennemsnit)

›

Der afholdes tema-

møder for virksom-

hedernes mentorer

›

De unge er blevet selv-

transporterende

›

De unge kan mestre en

hverdag med job (med

støtte)

›

Jobmentorer klæ-

des på til at under-

støtte principperne

i Relationel koordi-

nering

›

Jobmentorerne kan un-

derstøtte de unges in-

tegration og fasthol-

delse på arbejdsmarke-

det

›

De unge deltager i

praktikforløb

›

De unge deltager i

ugentlige møder i

forbindelse med

praktikforløbet

›

Virksomhederne kan

rumme målgruppen

›

Der udarbejdes en

handlingsplan (plan

for hvad der skal

ske efter projektets

afslutning)

›

Videre formidling af

erfaringer til andre i

Jobcentret og lokale

virksomheder

›

Andre i Jobcenteret, og

lokale virksomheder

har fået viden om pro-

jektets erfaringer

B.10 Jobcenter Hedensted

–

"MIT JOB"

Hovedaktiviteter

›

Der er visiteret eg-

nede unge (Rådgi-

verne visiterer)

›

Tilrettelæggelse af

forløb med afsæt i

den enkelte unge

›

Gennemførelse af

social kompetence-

udvikling

Resultat på kort sigt

›

Den unge er motiveret

for en forandring

›

Den unge er mindre

frustreret og stresset

(fast struktur og genta-

gelser sikre det)

›

Den unge har realisti-

ske forventninger til

sig selv (udgør en stor

del af arbejdet med de

unge)

Resultat på lang sigt

›

Den unge kommer i

større omfang uden

for egen bolig

›

Den unge kan mestre

en virksomhedspraktik

alene med støtte fra

en mentor

›

Den unge kan fungere

på en arbejdsplads og i

den socialsammen-

hæng som en arbejds-

Effekter

›

Den unge opnår an-

sættelse på ordinære

vilkår eller i fleksjob

(hvor vedkommende

har været i praktik)

›

Integration og fast-

holdelse i arbejde

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

›

Udarbejdelse af in-

dividuelle job-pla-

ner

›

Den unge modtager

pædagogisk støtte

og opfølgning

›

Den unge påbegyn-

der virksomheds-

praktik

›

Primære medarbej-

dere superviseres

på månedlig basis

og efter behov

›

Ugentligt koordine-

ringsmøde på tværs

af projektgruppen

med inddragelse af

interessenter efter

behov

›

Udvikling og doku-

mentation af me-

tode, herunder

business case og

drejebog

›

Indbydelse til oplæg

hos KL og i andre

kommuner

›

Den unge har opnået

erfaringer med en for-

udsigelig og stabil

hverdag, herunder en

fordelagtig døgnryt-

mer

›

Den unge kan inter-

agere kommunikativt

med sine kollegaer

›

Den unge har opnået

erfaring med at klare

en hverdag med job

›

Den unge er afklaret

om sin arbejdsevne

plads er (ikke nødven-

digvis indgå i det soci-

ale på arbejdspladsen,

men stole på mentor).

›

Den unge kan mestre

en dagligdag med job

(fleksjob/ordinære ti-

mer) (Støtten efter

§85 nedsættes)

›

Der er udviklet en me-

tode til at støtte unge

med ASF i en bevæ-

gelse mod arbejds-

markedet.

B.11 Foreningsfællesskabet Ligeværd

–

"VIVIRK´R"

Hovedaktiviteter

›

Etablering af fire lo-

kale partnerskaber

mellem en kom-

mune og et uddan-

nelsessted

›

Etablering af fire lo-

kale virksomheds-

netværk

›

Visitation af 40 unge

til projektets res-

sourceforløb

–

pr. partnerskab

›

Uddannelsessteder-

nes pædagogiske vi-

den og kendskab til

unge med udvik-

lingshæmning ind-

drages i planlægnin-

gen og tilrettelæg-

gelsen af ressource-

forløbene.

›

Der etableres aftaler

med lokale virksom-

heder om målet

Resultat på kort sigt

›

Målgruppen (projekt-

deltagerne) har opnået

større viden om, hvor-

dan man begår sig soci-

alt

›

Målgruppen har op-

nået indsigt i, hvordan

de kan mestre en hver-

dag med job

›

Målgruppen har op-

nået indsigt i, hvordan

de kan mestre de ud-

fordringer de har (her-

under støttemulighe-

der/kompenserende

ordninger, som er nød-

›

vendige)

›

Målgruppen har op-

nået større selvindsigt

›

Målgruppen (projekt-

deltagerne) er blevet

mere afklaret om deres

Resultat på lang sigt

›

Målgruppen er kommet

tættere på arbejdsmar-

kedet (at der kan måles

en progression)

›

Målgruppen kan mestre

en hverdag med job

›

Målgruppen har opnået

et job (eller ordinære ti-

mer) eller er startet på

en uddannelse

›

Jobcentrene gennemfø-

rer i højere grad virk-

somhedsrettede res-

sourceforløb for mål-

gruppen

Uddannelsescentret og

jobcenteret opnår i fæl-

lesskab et smidigere

samarbejde om res-

sourceforløb - fast prak-

sis.

Effekter

›

De unge opnår fast

tilknytning til ar-

bejdsmarkedet

›

Der er udviklet en

Best practice model

for tværsektorielt

samarbejde omkring

virksomhedsrettede

ressourceforløb

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 356: Orientering om evaluering af satspuljeprojekter igangsat i 2015 og 2016 på handicapområdet, fra beskæftigelsesministeren

SAMLET SLUTEVALUERING AF DE HANDICAPPROJEKTER - 2015-2017

med det virksom-

hedsrettede res-

sourceforløb og om

ungekoordinatorens

vejledning og op-

følgning i løbet af

forløbet

›

De unge gennemfø-

rer det virksomheds-

rettede ressource-

forløb

›

Løbende uddan-

nelse af arbejdsgi-

verne i forhold til at

se mulighederne i

målgruppen og

håndteringen heraf

inklusive støttemu-

ligheder

›

Løbende uddan-

nelse af jobcentrene

ift. at afklare og be-

skæftige målgrup-

pen via ressource-

forløb

›

Samarbejdsmodel-

len bliver løbende

justeret

›

Der udarbejdes en

manual for virksom-

hedsrettede res-

sourceforløb

›

Manualen formidles

på kommunikations-

platforme til rele-

vante videns- og

praksisnetværk

›

Udvikling og brug af

redskab til progres-

sionsmåling

erhvervsmæssige ret-

›

ning

›

Målgruppen er blevet

mere motiveret til at

deltage i et arbejdsliv

›

Målgruppen har i hø-

jere grad opnået en re-

alistisk arbejdsidentitet

›

Jobcentre og uddan-

nelsessteder har op-

nået erfaringer med at

samarbejde om at

planlægge og tilrette-

lægge virksomhedsret-

tede ressourceforløb

for unge med udvik-

lingshæmning

›

Virksomhederne har

opnået øget indsigt i

mulighederne for at

beskæftige målgrup-

pen (skal beskrives)

Virksomhederne ansæt-

ter i højere grad mål-

gruppen (LAB-loven)

C:\Program Files (x86)\neevia.com\docConverterPro\temp\NVDC\00B8585C-3219-4DF4-AF3B-F9CED49DC0A0\x2421819_1_0.DOCX