Ase
Til Beskæftigelsesudvalget
Frederikskaj 4
2450 København SV
Tlf. 70 13 70 13
Fax 70 13 70 12
www.ase.dk
Den 24. juni 2021
Kære medlem af beskæftigelsesudvalget
I Ase har vi med stor undren erfaret, at muligheden for digitale samtaler med
ledige udfases pr. 1. august 2021. Dette fremgår af høring af 23. juni 2021
over udkast til bekendtgørelse om genåbning og fortsat delvis suspension af
beskæftigelsesindsatsen som følge af Covid-19 m.v.
Det kommer bag på os, at ministeren ikke benytter sig af den hjemmel, som
Epidemiloven giver for at forlænge muligheden for digitale samtaler med
ledige borgere i landets jobcentre og a-kasser, mens vi venter på
konklusionen angående de digitale samtalers beskæftigelseseffekt i
ministerens igangværende registeranalyse, der er lige på trapperne, og som
kan danne grundlag for en politisk beslutning om permanent mulighed for
digitale samtaler med ledige.
Jeg vil på det kraftigste opfordre medlemmerne af beskæftigelsesudvalget til
at lægge pres på regeringen for en bevarelse af de digitale muligheder i
kontakten med de ledige, så Covid-19-periodens største digitale succes ikke
kastes over bord. Om nødvendigt, at Folketinget tager lederskabet på området
og træffer beslutning, således at den nødvendige og tiltrængte modernisering
af beskæftigelsesindsatsen via den digitalisering, som allerede er sket på eget
initiativ i a-kasser og jobcentre, kan fortsætte.
Det vil efter vores vurdering være særdeles uklogt at vende den digitale
indsats ryggen og gå tilbage til et gammeldags samtaleforløb med fysisk
fremmøde, der både er markant dyrere og tilfredshedsmæssigt ringere, end
det digitale kontaktforløb, der er realiteten i dag.
Samtidig er det vores opfattelse, at der er bred politisk enighed om, at digitale
samtaler er fremtiden. Det gælder generelt i hele den offentlige sektor.
Digitaliseringen er uundgåelig, fordi den øger kvaliteten, moderniserer den
offentlige sektor og giver store effektiviseringsgevinster. Derfor virker det helt
ude at trit med det politiske landskab og den digitale udvikling, at man på
beskæftigelsesområdet, der netop allerede i dag er digitaliseret og har været
det i snart halvandet år, skulle rulle denne digitalisering tilbage.
Og det giver slet ikke mening, at regeringen netop har indgået en politisk
aftale om at gøre muligheden for digitale samtaler for langtidsledige
permanent med det formål at effektivisere indsatsen med 39 millioner kroner