Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 354
Offentligt
2421394_0001.png
NOTAT
Opfølgning på Rigsrevisionens beretning om at
fastholde udsatte unge i uddannelse
./.
KL har som opfølgning på Rigsrevisionens beretning udsendt en survey til
alle kommuner for at få et samlet opdateret overblik over indsatsen for de
udsatte unge, og hvad der kan ligge til grund for Rigsrevisionens kritik af
kommunerne. KL har også spurgt kommunerne, om de kan genkende
Rigsrevisionens konklusioner i beretningen. Surveyen er medsendt som
bilag.
1. Tilbagemelding på Rigsrevisionens beretning
Hvad siger kommunerne?
–
Over halvdelen af kommunerne nikker til, at de godt kan genkende
konklusionerne.
–
Kommunerne peger på, at de største udfordringer ift. at lykkes med de
unge er, at mange unge har psykiske og/eller sociale udfordringer, og så
er der også mange unge som ikke har afsluttet folkeskolen.
–
Der er tale om meget udsatte unge, som har svært ved at leve op til de
krav der stilles. Det er også derfor, at kommunerne flere gange, har gjort
opmærksom på, at uddannelsespålægget ikke er det rigtige for alle unge.
–
Kommunerne peger på, at der ift. læse-, skrive- og regnetestene er nogle
udfordringer. Det største problem er, at de unge ikke møder op til testen,
men der er også udfordring med ordentlig dataunderstøttelse.
–
Mange unge har dårlige erfaringer med test, og ser det som en stor
barriere at skulle testes, da de vil føle det som et nederlag, hvis de ikke
klarer det godt.
Hvad har beretningen givet anledning til i kommunerne?
–
Rigsrevisionens beretning har været medvirkende til, at knap 9 ud af 10
kommuner har set nærmere på deres indsats.
–
For at forbedre indsatsen har nogle kommuner gennemgået sager, andre
har set på deres registreringspraksis, og en del kommuner har også
igangsat kompetenceudvikling af deres medarbejdere.
–
Helt konkret er der kommuner, der har gennemgået deres tilbud til de
unge, for at sikre at de unge får de tilbud der er de rigtige for at få dem
uddannelse.
–
Der er også kommuner, som arbejder med fastholdelsesindsatser, efter
de unge ophører med at være på uddannelseshjælp.
–
Beretningen har også givet anledning til, at mange kommuner er gået i
dialog med ungdomsuddannelserne om opstart og frafald. Det er hos
nogle kommuner sket ved at nedsætte en arbejdsgruppe på tværs af
kommune og erhvervsskole for at få mere viden om, hvorfor unge
afbryder deres uddannelse, og hvordan der kan gøres mere for, at de
unge kan fastholdes i uddannelse.
Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne
Dato: 18. marts 2021
Sags ID: SAG-2021-00815
Dok. ID: 3060177
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3444
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 4
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Afrapportering af eftersynet af den digitale understøttelse af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2421394_0002.png
NOTAT
–
Kommunerne peger på, at en af de helt store udfordringer i samarbejdet
med uddannelsesinstitutionerne er, at kommunerne ikke får besked, når
de unge er frafaldstruet.
–
Hvis de unge skal fastholdes i uddannelse, så peger kommunerne på, at
de unge skal have mere støtte i den første tid på uddannelsen, og at der
er behov for et mere forpligtende samarbejde mellem jobcenter og
uddannelsesinstitutioner.
–
Derfor bakker KL op om det arbejde, der er igangsat på tværs af
Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet om at
understøtte et tættere samarbejde mellem kommune og
uddannelsesinstitutionerne om de unge med et uddannelsespålæg.
–
KL er også medunderskriver på et brev til kommuner og
uddannelsesinstitutioner, der er ved at blive udarbejdet af de to
ministerier, hvor der opfordres til en styrket dialog.
De vigtigste resultater fra surveyen
–
86 pct. af kommunerne har læst rapporten.
–
6 ud af 10 kommuner kan genkende konklusionerne fra deres egen
kommune.
o
70 pct. mener i høj grad eller i nogen grad, at konklusionerne om
samtaler og uddannelsespålæg stemmer overens med virkeligheden
o
64 pct. mener I høj grad eller i nogen grad, at konklusionerne om
aktivering af de unge stemmer overens med virkeligheden
o
78 pct. mener i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad, at
konklusionerne om samarbejdet med erhvervsskolerne stemmer
overens med virkeligheden
–
Halvdelen peger på, at når 41 pct. af de udsatte unge ikke har fået en
uddannelsespålæg ved første samtale, skyldes det, at de unge er så
udfordret, at de ikke kan efterkomme kravet om uddannelsespålæg. En
tredjedel kender ikke til problematikken.
–
Halvdelen har svaret, at de ikke kender til, at 42 pct. af de udsatte unge
ikke får den første samtale indenfor lovens frister. En tredjedel peger dog
på, at de unge kan være så udfordret, at de ikke kan efterkomme kravet
om at møde op til en samtale.
–
Den altoverskyggende årsag til, at Rigsrevisionen finder, at op mod 80
pct. af de unge ikke får en læse-, skrive- og regnetest er, at de unge ikke
møder op til testen. Knap 6 ud af 10 peger på dette som årsagen.
–
Der er flere årsager til, at 38 pct. af de udsatte unge ikke får tilbud
rettidigt. Kommunerne svarer følgende;
o
at de unge er for udfordret til at kunne starte i et tilbud
o
at de unge ikke møder op i tilbud
o
motivationsudfordring hos de unge
o
den unge er på venteliste til behandling
–
Den største udfordring i samarbejdet med erhvervsskolerne er ifølge 8 ud
af 10, at skolerne ikke melder tilbage til jobcentret ved risiko for frafald.
Lidt over halvdelen svarer, at det er svært at gennemføre en
sammenhængende og håndholdt indsats på tværs af jobcenter og skole.
–
Kommunerne peger på, at de største udfordringer for at lykkes med at få
de unge i uddannelse er følgende:
o
at mange unge er psykisk udfordret
o
de unges sociale udfordringer
o
de unge har ikke afsluttet folkeskolen
o
skolernes manglende fastholdelse af de unge
Dato: 18. marts 2021
Sags ID: SAG-2021-00815
Dok. ID: 3060177
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3444
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 4
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Afrapportering af eftersynet af den digitale understøttelse af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2421394_0003.png
NOTAT
2. Forslag til forbedring af ungeindsatsen
Siden den 1. august 2019 har kommunerne arbejdet med de udsatte
unge i regi af den kommunale ungeindsats (KUI). Af kommunernes
besvarelse i surveyen fremgår det, at tre ud af fire kommuner vurderer,
at KUI giver en bedre ramme for at lykkes med de unge. Der er dog
stadig nogle strukturelle udfordringer, der er behov for at få løst.
Bedre sammenhæng i lovgivningerne vedr. de unge
KL har hele vejen gennem implementeringen af den kommunale
ungeindsats gjort opmærksom på, at lovgivninger på sektorområderne
skal spille bedre sammen, bl.a.:
–
Der findes mange forskellige kontaktpersonordninger i de enkelte
sektorlovgivninger.
–
Det skaber forvirring hos de udsatte unge, at de mødes med et
uddannelsespålæg i jobcentret med krav om uddannelse, når de
tidligere i udskolingen er vurderet ikke uddannelsesparat.
–
De uddannelsespolitiske mål spiller ikke sammen med de krav, der er
i LAB-loven om, at alle unge skal have et uddannelsespålæg og en
erhvervskompetencegivende uddannelse.
Bedre samspil med uddannelsesinstitutionerne
For at de unge fastholdes i uddannelse og ikke falder fra, er der bl.a.
behov for følgende:
–
Et gensidigt forpligtende samarbejde mellem jobcenter og
uddannelsesinstitutioner. Det handler både om samarbejdet om risiko
for frafald, om støtteforanstaltninger til de unge og arbejdet med en
mere helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen på tværs.
–
Der skal være krav til uddannelsesinstitutionerne ift. hvornår de skal
give besked til kommunerne om, at den unge er frafaldstruet.
–
En bedre digital understøttelse af samarbejdet mellem kommuner og
uddannelsesinstitutionerne.
Den rette indsats for de mest udsatte unge
Kommunerne har i surveyen peget på, at en af hovedproblemstillingerne
i forhold til at lykkes med de mest udsatte unge det er, at de har
psykiske og/eller sociale udfordringer.
–
Der er behov for at kunne nuancere målsætningerne for de unge.
–
Der er behov for en udvidet redskabsvifte. Mange unge har også
behov for indsatser, der fokuserer på meningsfulde fællesskaber, der
bryder med isolationen og ensomhed, lavt selvværd, angst, og
indsatser, der træner sociale færdigheder.
Mere fleksibilitet i LAB-loven
Der er behov for mere fleksibilitet ift. lovgivningens krav.
–
Mulighed for at arbejde jobrettet med en del af de udsatte unge, da
vejen til uddannelse for nogle unge går gennem job.
–
Det vil være en fordel for de udsatte unge at bløde op for reglerne om
samtaler og tilbud. Det vil gøre det muligt at tilpasse samtaler og
tilbud efter den enkelte unges situation i stedet for at være bundet af
lovmæssige krav.
Dato: 18. marts 2021
Sags ID: SAG-2021-00815
Dok. ID: 3060177
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3444
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 3 af 4
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 354: Afrapportering af eftersynet af den digitale understøttelse af ungeindsatsen, fra beskæftigelsesministeren
2421394_0004.png
NOTAT
Fælles monitorering af den uddannelsespolitiske målsætning
For at kunne lykkes med de unge, er der behov for, at der kan ske en
ordentlig monitorering af de unge mellem 15-25 år. Da der ikke fra
centralt hold er sikret et fælles dataoverblik, er det ikke muligt for
kommunerne at følge med i udviklingen i forhold til den
uddannelsespolitiske målsætning om, at alle 25-årige skal have
gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i
beskæftigelse.
Dato: 18. marts 2021
Sags ID: SAG-2021-00815
Dok. ID: 3060177
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3444
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 4 af 4