Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 352
Offentligt
2421109_0001.png
ll
Et mere rummeligt arbejdsmarked
for borgere med handicap II
Evalueringsrapport
April 2021
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0002.png
Evaluering af:
”Et
mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II”
Marselisborg Consulting
Hauser Plads 32, 3th
1127 København K
www.marselisborg.org
Eftertryk med tydelig
kildeangivelse er tilladt
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
01
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0003.png
Indholdsfortegnelse
1:
Et mere rummeligt arbejdsmarked II
Baggrund og formål
Evalueringsdesign
Læsevejledning
4
4
5
6
2:
Sammenfatning
Om evalueringen
Hovedkonklusioner
7
7
7
3:
4:
Profil af deltagergruppen
Implementering og kvalificering af indsatsmodellen
Kerneelement 1
–
Screening
Kvalificering af kerneelement 1
Kerneelement 2
–
Jobnet CV og Min Plan
Kvalificering af kerneelement 2
Kerneelement 3 - Personlig jobformidler
Kvalificering af kerneelement 3
Kerneelement 4
–
Fast track for de handicapkompenserende ordninger
Kvalificering af kerneelement 4
Kerneelement 5
–
Den virksomhedsrettede indsats og jobmatch
Kvalificering af kerneelement 5
Delkonklusion
12
16
17
19
20
22
22
25
26
29
30
32
33
5:
Resultater
Projektets beskæftigelsesresultater
Forhold der understøtter positive beskæftigelsesresultater
Afledte resultater af indsatsmodellen fra et jobcenter- og brugerperspektiv
Delkonklusion
35
35
36
38
41
6:
Organisatoriske forudsætninger
Ledelsens rammer og understøttelse
Ko pete e ehov hos s ree ere og jo for idlere
Organisering, styring og opfølgning
Delkonklusion
42
42
44
45
46
7:
Bilag 1: Projektpræsentationer
Frederi ia: ”Det ru
Glostrup: ”Ru
Haderslev: ”Et
Ja
elige ar ejds arked”
eligt ar ejds arked . ”
ere ru
eligt ar ejds arked”
48
49
50
51
52
53
54
55
er ugt: ” St rker i Spil –
Et mere rummeligt arbejdsmarked
II”
ed ha di ap”
Koldi g: ”Målrettet i dsats for orgere
Lyngby-Taar
æk: ”Plads til alle”
Nordf : ”Et ru
eligt ar ejds arked i Nordf ”
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
02
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0004.png
Ra ders: ”Perso er ed ha di ap so
Stev s: ”Et
ere ru
e ressour e på ar ejds arkedet”
56
57
58
59
eligt ar ejds arked for orgere ed ha di ap II”
Aa e raa: ”Flere ha di appede i jo ”
Aarhus: ”I jo
ed ha di ap”
8:
9:
Bilag 2: Metode og datagrundlag
Bilag 3: Screeningsmodellen
Trin 1: Opsporing
Trin 2: Visitation
Opsporingsskema
Vejledning til opsporingsskema
Dialogskema
Vejledning til visitationssamtalen
60
69
70
70
72
73
77
81
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
03
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0005.png
1: Et mere rummeligt arbejdsmarked II
Denne rapport er en evaluering af satspuljeprojektet
”Et ere ru
eligt ar ejds arked for orgere ed ha di ap
II”,
som er igangsat af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Evalueringen omfatter puljens anden
programperiode fra 2018-2020.
Baggrund og formål
Beskæftigelsesgraden blandt personer med handicap er væsentligt lavere end blandt personer uden handicap. Den
seneste opgørelse fra VIVE
1
viser, at kun 58 procent af landets borgere med handicap var i beskæftigelse i 2019, og
til sammenligning gjaldt det 84 procent af borgerne uden handicap. Dette afsæt har skabt et stærkt politisk ønske
om at forbedre mulighederne for, at personer med handicap kan integreres på arbejdsmarkedet og bidrage med
deres kompetencer, ligesom virksomhederne får øget adgang til kvalificeret arbejdskraft.
For at øge arbejdsmarkedstilknytningen blandt personer med handicap blev der som led i aftale om satspuljen for
2017 afsat 38,8 mio. kr. til perioden 2017-2020. Midlerne blev reserveret til at forbedre
arbejdsmarkedstilknytningen for personer med handicap gennem etablering af en håndholdt og virksomhedsrettet
indsats. Med titlen
”Et ere ru
eligt ar ejds arked til orgere ed ha di ap”
har denne pulje således haft til
formål at integrere og fastholde personer med handicap uanset ydelsesgrundlag på arbejdsmarkedet.
Målgruppen for projektet
”Et ere ru
eligt ar ejds arked til orgere ed ha di ap II”
er ledige borgere med
handicap uanset ydelsesgrundlag. Handicap skal forstås ud fra WHO
s relatio elle ha di ap egre , hvor ha di ap
defineres som
en funktionsnedsættelse der udgør en barriere i forhold til beskæftigelse, fordi det påvirker borgerens
arbejdsevne.
2
Målgruppen indbefatter således borgere med både fysiske, psykiske, kognitive og sensoriske
handicap.
Indsatsmodellen for projektet består af fem kerneelementer, som har været implementeret og afprøvet i 11
deltagerkommuner. For en mere udfoldende indsigt i indsatsmodellen henvises til puljeudmelding
Et mere
rummeligt arbejdsmarked II
–.
3
Figur 1: Projektets indsatsmodel
Indsatsmodellen
Et mere rummeligt arbejdsmarked til borgere med handicap
er rullet ud af foreløbigt to omgange.
Den første programperiode forløb i perioden 2017-2018, og nærværende programperiode har videreført og
videreudviklet den fælles indsatsmodel, som dannede udgangspunkt for første projektperiode. På baggrund af
erfaringer fra første runde er indsatsmodellen i videreførelsen af projektet blevet skærpet, og mens første
programperiode tillod en lokal screeningsmodel, har anden runde
af ’Et ere ru
eligt ar ejds arked’
taget afsæt
i en
fælles screeningsmodel
på tværs af deltagerkommuner. Den fælles screeningsmodel er beskrevet i bilag 3.
Foruden ovenstående kernelementer har der i projektets indsatsmodel været krav om inddragelse og samarbejde
med en eller flere relevante handicaporganisationer. Samarbejdets tilrettelæggelse har været op til den enkelte
deltagerkommune at etablere.
2
Det nationale forsknings-og analysecenter for velfærd (2019): Handicap og beskæftigelse 2019.
FN s ha di apko ve tio , Artikel
3
Puljeud eldi g for Et
ere ru
eligt ar ejds arked for orger ed ha di ap II:
https://star.dk/puljer/2018/et-mere-rummeligt-arbejdsmarked/
1
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
04
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0006.png
Puljeprojektet omfatter 11 deltagende kommuner, som er
geografisk spredt på tværs af landet og som både omfatter større
og mindre kommuner listet i alfabetisk rækkefølge:
Figur 2: Geografisk spredning
Fredericia
Glostrup
Haderslev
Jammerbugt
Kolding
Lyngby-Taarbæk
Nordfyn
Randers
Stevns
Aabenraa
Aarhus
Covid-19
To afledte konsekvenser af nedlukningen af Danmark i 2020 som følge af Covid-19 har haft betydning for projektet:
suspenderingen af beskæftigelsesindsatsen og den fysiske nedlukning af jobcentre og arbejdspladser. Dette har skabt
direkte eller indirekte ændringer i prioritering, fokus og afviklingen af aktiviteter og/eller implementeringen af
indsatsmodellen i en periode på 7 måneder fra marts 2020 til og med september 2020
–
dvs. i det sidste halve år af
projektperioden.
Screenings- og visitationssamtaler har ikke kunne foregå fysisk (kernelement 1), kravene til Jobnet CV og Min Plan har
været suspenderet (kernelement 2). Dertil har samtaler eller forløb med den personlige jobformidler i en periode
været suspenderet eller ændret format i form af digitale eller telefoniske samtaler, og nedlukningen af arbejdspladser
har haft betydning for etableringen og afviklingen af virksomhedsrettede forløb (kerneelement 5). På landsplan skete
der et fald i antal etablerede virksomhedspraktikker på 5 pct. fra 4. kvartal 2019 til 1. kvartal 2020 og yderligere et
fald på 56 pct. fra 1. kvartal 2020 til 2. kvartal 2020
4
.
Evalueringen af deltagerkommunernes implementering og resultatskabelse skal fortolkes med ovenstående forhold
in mente.
Evalueringsdesign
Evalueri ge er tilrettelagt efter STAR s evalueri gs odel for i spiratio sprojekter. Det et der, at evalueri ge
skal
sikre indblik i erfaringer, viden og resultater
fra de 11 projekter i puljen. Herunder er der fokus på at kvalificere
kerneelementerne gennem afdækning af de forhold og forudsætninger, som er afgørende for en succesfuld
implementering
–
herunder også at pege på drivere og barrierer i indsatserne.
Evalueringen har dermed til formål at skabe klarhed om målgruppen, måling af fidelitet på projekternes
kernelementer i forhold til at synliggøre drivere og barriere i indsatserne samt en resultatanalyse der kvantitativt
kan afdække om, og i hvilket omfang, indsatsen øger målgruppens arbejdsmarkedstilknytning. Evalueringen
afdækker desuden indfrielsen af de opsatte
succeskriterier
for projektet
–
præsenteret nedenfor.
At kommuner når deres måltal med hensyn til antallet af borgere der screenes, deltager og opnår ordinær
virksomhedsplacering/beskæftigelse.
At der udvikles et screeningsværktøj, som afprøves med stor volumen i samtlige projekter med det formål, at der ved
afslutning ligger en velafprøvet model, som kan understøtte en mere systematisk screening af borgere med handicap.
At kvalificere den opstillede indsatsmodel og skabe bedre viden om, hvordan arbejdsmarkedstilknytningen hos
personer med handicap kan styrkes.
4
Data i dhe tet fra jo i dsats.dk ”virksomhedsrettet
aktivering”
på la dspla . Data fra . kvartal
skal fortolkes ko servativt
ed for ehold for efterregistreri ger.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
05
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0007.png
Evaluator har lagt følgende evalueringsspørgsmål til grund for evalueringen af projekt
”Et
ar ejds arked for orgere ed ha di ap II”:
ere ru
eligt
1. Profil af målgruppen
Hvad karakteriserer deltagergruppen?
2. Implementering og kvalificering
I hvilken grad har deltagerkommunerne anvendt de fem forudsatte kerneelementer i indsatsmodellen?
(Implementeringsgrad)
Hvordan har deltagerkommunerne organiseret sig omkring kerneelementet? (Implementeringsform)
Hvordan kan indsatsmodellen på baggrund af analysen af implementeringsgrad og implementeringsform
kvalificeres?
3. Resultater
Hvor stor en andel af de visiterede borgere i projektet er kommet i beskæftigelse?
Hvilke borgerspecifikke og organisatoriske forhold hænger sammen med en øget arbejdsmarkedstilknytning?
Hvilke andre afledte resultater af projektet fremhæves set fra et brugerperspektiv?
4. Forudsætninger
Hvilke forhold understøtter en succesfuld implementering af indsatsmodellen?
Evalueringsspørgsmålene besvares ud fra et mixed methods design. Datagrundlaget bygger på nedenstående kilder,
og bilag 2 beskriver mere uddybende undersøgelsens metode, datakilder og analysestrategier:
Det Fælles Datagrundlag (DFDG) og DREAM:
Leverer data om indsatser og beskæftigelse til brug for vurdering af
fidelitet, målopfyldelse og resultater på alle fem kernelementer.
Marselisborg Tools:
Leverer de øvrige kvantitative data, som ikke kan trækkes i eksisterende systemer. Marselisborg
Tools er et webbaseret registreringssystem, som projektets evaluator har stillet til rådighed for deltagerkommunerne.
Processtøtteaktiviteter:
Evaluator har leveret processtøtte til opstart og implementering af projektet og foretaget
løbende dataindsamling samt erfaringsopsamling.
Interviews:
Med alle led i implementeringskæden herunder screenere
5
, jobformidlere, ledelse, borgere og
virksomheder.
Læsevejledning
I kapitel 2 sammenfattes rapportens hovedkonklusioner.
I kapitel 3 beskrives deltagergruppens karakteristika.
I kapitel 4 afdækkes fidelitet i implementeringen for hvert kerneelement i indsatsmodellen. På baggrund af analysen
kvalificeres indsatsmodellen.
I kapitel 5 analyseres de resultater der er opnået i projektet. Kapitlet afrundes med en præsentation af de afledte
resultater, som fremhæves fra et jobcenterperspektiv, borger-og arbejdsgiverperspektiv.
I kapitel 6 beskrives de organisatoriske forudsætninger for succesfuld implementering af indsatsmodellen.
Bilag 1 beskriver de 11 projekter, som danner afsæt for evalueringen. Hvert projekt præsenteres på én side, hvor
der fremgår fakta om det enkelte projekts målgruppe, måltal og målopfyldelse samt deltagerkommunens lokale
implementering af indsatsmodellens fem kerneelementer.
Bilag 2 belyser evalueringsdesignet med en uddybende beskrivelse af metode og datagrundlag herunder
registreringspraksis, dataforudsætninger og analysestrategi.
Bilag 3 præsenterer projektets screeningsmodel herunder opsporing og visitation. Kapitlet afsluttes med
screeningsmodellens opsporingsskema.
Bilagsrapport der samler resultaterne fra de kvantitative analyser udarbejdet i forbindelse med evalueringen
–
særligt i relation til resultater samt profil af deltagergruppen.
5
Screenere udgør de jobcentermedarbejdere der har foretaget screeningsmodellens første trin
–
dvs. den indledende opsporing.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
06
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0008.png
2:
Sammenfatning
En række undersøgelser har de seneste år vist, at borgere med handicap (målgruppen) har en begrænset
arbejdsmarkedstilknytning.
6
Med henblik på at øge målgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet blev der
–
som led
i aftale om satspuljen for 2017
–
afsat puljemidler
til projekt Et ere ru
eligt ar ejds arked for orgere ed
ha di ap
.
Projekterne har med afsæt i en systematisk
screening
og dialog om eventuelle handicap haft fokus på at
tilrettelægge en realistisk
plan
(Min Plan) for borgers vej mod beskæftigelse med afsæt i borgers
Jobnet CV.
Deltagergruppen er blevet tildelt en
personlig jobformidler,
som gennem en ressourceorienteret tilgang, kendskab
til det lokale arbejdsmarked og vejledning om de
handicapkompenserende ordninger
(HKO) har arbejdet med
etableringen af
virksomhedsrettede forløb
og
jobmatch.
Formålet med nærværende evaluering er at samle op på erfaringerne fra de 11 deltagerkommuner i puljens anden
programperiode fra 2018-2020, og herigennem bidrage med
ny viden
om, hvad der understøtter øget
arbejdsmarkedstilknytning for borgere med handicap.
Om evalueringen
Marselisborg Consulting har på vegne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) gennemført en
evaluering af projektet i perioden december 2018 til oktober 2020. Evalueringen har til formål at afdække følgende
temaer og tilhørende evalueringsspørgsmål:
1. Profil af målgruppen:
Hvad karakteriserer deltagergruppen?
2. Implementering og kvalificering:
I hvilken grad har deltagerkommunerne anvendt de fem forudsatte
kerneelementer i indsatsmodellen? (Implementeringsgrad) Hvordan har deltagerkommunerne organiseret sig
omkring kerneelementet? (Implementeringsform) Hvordan kan indsatsmodellen på baggrund af analysen af
implementeringsgrad og implementeringsform kvalificeres?
3. Resultater:
Hvor stor en andel af de visiterede borgere i projektet er kommet i beskæftigelse? Hvilke
borgerspecifikke og organisatoriske forhold hænger sammen med en øget arbejdsmarkedstilknytning?
Hvilke andre afledte resultater af projektet fremhæves set fra et brugerperspektiv?
4. Forudsætninger:
Hvilke forhold understøtter en succesfuld implementering af indsatsmodellen?
Evalueringen baserer sig på et omfangsrigt kvalitativt og kvantitativt datagrundlag, herunder registerdata (DFDG og
DREAM), data registreret i evaluators webbaserede registreringsværktøj
Marselisborg Tools,
interviews med ledere,
projektteam, screenere, borgere og arbejdsgivere i de 11 deltagende kommuner samt løbende vidensopsamling fra
processtøtten i hele projektperioden. Metode- og datagrundlaget er præsenteret nærmere i bilag 2.
Hovedkonklusioner
Evalueringen viser overordnet set, at indsatsmodellen opleves meningsfuld og understøtter jobcenterets
kerneopgave, hvilket også slår igennem i
forankringsvilligheden.
7 ud af 11 deltagerkommuner har positivt
tilkendegivet, at de agter at videreføre indsatsmodellen i lokale varianter.
I det følgende sammenfattes evalueringens væsentligste fund i forhold til det udbytte og de læringspunkter, der er
skabt af den samlede indsatsmodel og de tilhørende fem kerneelementer.
6
Det nationale forsknings-og analysecenter for velfærd (2019): Handicap og beskæftigelse 2019. Ankestyrelsen og Det Centrale Handicapråd (2016): Befolkningens holdninger
og handlinger i relation til personer med handicap.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
07
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0009.png
Unikt indblik i målgruppens omfang og karakteristika
Projektet har tilvejebragt et unikt indblik i, hvad der karakteriserer ledige borgere med handicap samt omfanget af
målgruppen i jobcenterregi.
Af de
15.228
screenede i projektet, har 13 pct. tilkendegivet, at de har en funktionsnedsættelse med betydning for
deres job- eller uddannelsesmuligheder. Det svarer til mere end hver
10. borger.
For dagpengemodtagere er
andelen 18 pct. og for jobparate kontanthjælpsmodtagere 22 pct.
Ud af de 1.017 i deltagergruppen
–
hvoraf 59 pct. udgøres af dagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere
–
vurderer
40 pct.
deres tro på sig selv oge lu de
, mens
89 pct.
vurderer,
at deres fu ktio s edsættelse har stor
eller elle
et d i g for deres jo
- eller uddannelsesmuligheder.
Den hyppigste handicaptype i deltagergruppen udgøres af fysiske handicaps (38
pct.)
efterfulgt af psykiske
handicaps (27
pct.).
Hertil har ca. to tredjedele mere end ét handicap (64 pct.), mens mere end halvdelen har et
komplekst handicap (52 pct.)
–
dvs. et handicap der går på tværs af de fire overordnede handicapgrupper
jf. WHO s
handicapbegreb.
Arbejdet i projektet har nuanceret jobcentermedarbejdernes forståelse af handicapbegrebet, som en
heterogen
gruppe
af funktionsnedsættelser, der spænder bredt på tværs af både fysiske, psykiske, intellektuelle og sensoriske
funktionsnedsættelser
–
med
forskellig betydning
for den enkelte borger. Tilsvarende er jobcentermedarbejdernes
forforståelse blevet udfordret,
herunder særligt antagelsen om de jobparate grupper, som ledige uden
funktionsnedsættelser med væsentlig betydning for deres job- og uddannelsesmuligheder.
En bred og systematisk screening understøtter kerneopgaven
I forhold til screeningmodellens form peger erfaringerne og statistiske analyser fra seneste projektrunde på, at
screeningen
–
dvs. den indledende afdækning af eventuelle funktionsnedsættelser
–
med fordel kan organiseres i
en fuldskalamodel. Karakteristisk for denne model er en bred og systematik screening af alle ledige.
Selvom fuldskalamodellen
og de
e opgaveportefølje
kan opleves starttung i form af at kræve ekstra fokus og
ressourcer, er fortællingen på baggrund af hvert projektforløb tydelig: en bred og systematisk screening giver viden
om den ledige, som ellers ikke ville være kommet frem, og som vurderes vigtig for at kunne tilrettelægge en
realistisk beskæftigelses- eller uddannelsesplan.
Deltagerkommunerne fremhæver, at den brede og systematiske screening særligt har understøttet
et blik for ikke-
synlige handicap,
som ellers først ville være spottet senere i den lediges forløb. Det sker fordi
alle
borgere
–
også de
ikke åbenlyse tilfælde
–
proaktivt er spurgt ind til eventuelle funktionsnedsættelser.
I forhold til screeningmodellens indhold er det en generel oplevelse, at
det relationelle handicapbegreb
er af central
betydning. Det relationelle handicapbegreb forholder sig ikke alene til afdækningen af en eventuel
funktionsnedsættelse, men også til betydningen heraf i forhold til borgers job- eller uddannelsesmuligheder.
Et dobbeltblik som jobcentermedarbejderne oplever, klæder dem bedre på til en
balanceret og
arbejdsmarkedsrettet
dialog om borgers barrierer, der understøtter forudsætningerne for at kunne udarbejde en
mere realistisk beskæftigelses- eller uddannelsesplan. Et udbytte som bekræftes af erfaringerne fra første runde af
projektet.
7
Kombinationen af ovenstående forhold i relation til screeningsmodellens form og indhold bidrager ifølge
projektdeltagerne til at understøtte kerneopgaven og en
kortere vej mod beskæftigelse eller uddannelse
for den
ledige.
7
Marselisborg Consulting (2019) på vegne af STAR: Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap I
.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
08
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0010.png
De jobrettede redskaber øger evnen til at se ud over handicappet
Omend regelforenklingens ikrafttrædelse har øget deltagerkommunernes fokus på de jobrettede redskaber Jobnet
CV og Min Plan, peger de projektspecifikke erfaringer fortsat på behovet for et større fokus på brugen og de afledte
effekter heraf.
Arbejdet med Jobnet CV
et
og den tilhørende kompetenceafdækning giver jobcentermedarbejderne bedre
forudsætninger for at sammenholde borgers ressourcer
på den ene side
med borgers funktionsnedsættelse og
konkrete skånebehov
på den anden side.
Forhold der øger både jobcentermedarbejdernes og borgers evne til
at se
ud over handicappet.
For jobcentermedarbejderen øger det evnerne til at tænke i et
udvidet jobperspektiv
og herigennem en flerstrenget
job- eller uddannelsesplan (Min Plan). For borger styrker det
opfattelsen af egne ressourcer og handlemuligheder
ift. at komme i job.
Jobformidlerens profil spiller en rolle
Det er en generel oplevelse blandt jobcentermedarbejdere og borgere i nærværende projekt, at jobformidlerrollen
qua sin hyppige kontakt og sit lave sagstal giver
bedre forudsætninger for at etablere det gode jobmatch.
Det sker, fordi man som jobcentermedarbejder oplever at have mere tid til at skabe sig et
detaljeret helhedsbillede
af borgers situation
og øget mulighed for at kunne arbejde mere intensivt med den enkelte borger og herigennem
sikre en anden hurtighed i sagen. Fra et borgerperspektiv vurderes jobformidlerrollen ligeledes værdifuld, hvor
oplevelsen er, at de mødes af en
anderledes, målrettet og jobrettet indsats.
Det kvalitative datamateriale peger på, at jobformidlerrollen med fordel kan
organiseres i mikroteams.
Karakteristisk
for denne organiseringsform er, at myndigheds- og virksomhedsfunktionen er adskilt mellem flere, og hvor
personerne med tæt og løbende sagskoordinering tilsammen varetager dobbeltrollen. Projektdeltagerne peger på,
at denne organiseringsform giver de bedste forudsætninger for at vægte borgerkontakten og det
virksomhedsopsøgende arbejde ligeligt.
Evalueringen finder en statistisk sammenhæng mellem deltagerkommuner med en
virksomhedsvendt
jobformidlerprofil
og øget beskæftigelsessandsynlighed
–
justeret for deltagergruppens karakteristika
–
sammenlignet med deltagerkommuner med en borgervendt jobformidlerprofil og indikerer herigennem, at
jobformidlerprofilen har betydning.
Sammenhængen understøttes af de kvalitative fund og skal ses i lyset af, at den virksomhedsvendte profil i højere
grad har et virksomhedsnetværk og opdateret indblik i arbejdsmarkedets arbejdskraftbehov. Kompetencer der giver
de bedste forudsætninger for at udvide borgers jobperspektiv og herigennem etablere det gode match.
Der er begrænset brug af HKO trods en handicapspecifik indsats
Evalueringen har vist en begrænset anvendelse af HKO. Der er gennemsnitligt bevilliget HKO til 1 ud af 8 borgere i
projektet. På tværs af kommuner varierer dette på en skala fra 1-53 pct. Den begrænsede bevilling af HKO kan ifølge
projektdeltagerne tilskrives en kombination af flere forhold.
Den mest udbredte forklaring på den begrænsede anvendelse af HKO er det forhold, at screeningen
–
dvs. den
grundige afdækning af borgers funktionsnedsættelse og tilhørende skånebehov
–
gør det muligt at udvide
jobperspektivet og tænke i jobmatch, hvor handicappet kan rummes uden brug af HKO. Med andre ord
matcher
man sig ud af handicappet
og behovet for HKO.
Derudover er der en udbredt forestilling om, at de handicapkompenserende ordninger
–
bl.a. qua sit navn
–
kan
eksponere handicappet/funktionsnedsættelsen, sygeliggøre borgere eller
forstærke eksisterende stigma.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
09
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0011.png
Endelig kan den begrænsede anvendelse skyldes, at der til trods for forsøg på at udbrede viden om ordningerne og
styrke samarbejdet med nøglepersonerne stadig er en
manglende fortrolighed med ordningerne.
Ligesom
foreliggende analyser i krydsfeltet mellem handicap og beskæftigelse har påpeget,
8
bekræfter nærværende
evaluering potentialet i at øge viden om og kendskabet til de handicapkompenserende ordninger både blandt
jobcentermedarbejdere, borgere og arbejdsgivere.
Deltagerkommunerne har arbejdet med forskellige metoder til at udbrede viden om HKO. Det har vist sig at være
særligt virkningsfuldt at
udbrede dele af bevillingskompetencen
til flere personer end blot nøglepersonen med
henblik på at sikre en bredere vidensdeling og fortrolighed med ordningerne.
Næsten halvdelen af deltagergruppen er kommet i beskæftigelse
Evalueringen viser, at de 11 deltagerkommuner i forskellig grad er lykkedes med at etablere jobmatch for
målgruppen af ledige borgere med handicap (20-60 pct.) Samlet set er.46,6
pct
kommet i beskæftigelse.
Overordnet set er der bred enighed om på tværs af deltagerkommunerne, at den virksomhedsrettede indsats bør
bygge på JobFirst-metoden.
9 10
Omend deltagerkommunerne kan have svært ved at omsætte metoden i praksis,
når de møder virksomhederne i forhandlingen af ordinære timer. Derudover bekræfter projektdeltagerne og
arbejdsgivere, at det er arbejdskraftbehovet, der er det centrale for arbejdsgivernes ansættelsesvillighed, snarere
end spørgsmålet om virksomhedens rummelighed eller muligheder for kompensation.
Evaluator har med afsæt i en række sammenhængsanalyser undersøgt hvilke individuelle karakteristika og
organisatoriske forhold, der kan forklare beskæftigelsesresultaterne. Tre indledende dataforbehold i tolkningen af
evalueringens resultater er væsentlige at fremhæve.
Først og fremmest giver eksisterende dataforudsætninger ikke mulighed for at teste det kontrafaktiske scenarie for
deltagergruppen. Fundene kan således kun sige noget om de borgere, der har deltaget i projektet. Sekundært
varierer visitationskriterierne på tværs af deltagerkommunerne, og kommunernes resultater kan derfor ikke
sammenlignes på tværs. For det tredje kan sammenhængsanalyserne i relation til de organisatoriske forhold og den
tilhørende opdeling af data på gruppeniveau, være forbundet med en større sensitivitet og statistisk usikkerhed.
Dette skal der tages forbehold for i tolkningen af resultaterne.
De individuelle karakteristika
der er statistisk sammenhængende med et positivt beskæftigelsesudfald og som er
værd at fremhæve, udgør borgerens tro på sig selv og sagsbehandlerens tro på borger (ligesom
Beskæftigelsesindikatorprojektet bl.a. har vist)
11
.
De organisatoriske forhold,
som er statistisk sammenhængende med et positivt beskæftigelsesudfald, knytter sig til
screeningsmodellen (kerneelement 1) og jobformidlerrollen (kerneelement 3). Med ovenstående dataforbehold in
mente finder evalueringen, at deltagerkommuner der har organiseret sig med: en bred og systematisk screening af
alle ledige og virksomhedsvendte jobformidlerprofiler, lykkes bedst med at rykke indsatsen mod beskæftigelse.
De resterende kerneelementer i indsatsmodellen
–
herunder Jobnet CV og Min Plan (kernelement 2), HKO
(kernelement 4) og de virksomhedsrettede indsatser (kernelement 5)
–
slår sig
ikke
signifikant igennem i forhold til
beskæftigelse som udfald. Evaluator tolker ikke den manglende signifikans som et udtryk for, at kerneelementerne
ikke er virksomme ift. at understøtte målgruppens arbejdsmarkedstilknytning.
Snarere kan det anses som et udtryk for, at vi i det tilgængelige datamateriale analyserer en række forhold, hvor
kvalitet
i indholdet frem for
kvantitet
i omfanget er bærende for at lykkes med at understøtte borgernes vej mod
beskæftigelse. Evaluators argument er, at den manglende information om kvaliteten af f.eks. indholdet i Min Plan
betinger disse nulfund og understøtter behovet for et kvalitativt blik i evalueringen.
Marselis org Co sulti g
og
på veg e af STAR: Evalueri g af Et ere ru
eligt ar ejds arked for orgere ed ha di ap I .og Kortlæg i ge af ko
u er es
praksis på handicapområdet. Det nationale forsknings-og analysecenter for velfærd (2019): Handicap og beskæftigelse 2019.
9
Rambøll og Metrica APS (2018) på vegne af STAR: Evaluering af Jobfirst.
10
Jo first
etode dækker over ratio alet o , at ”Virkelighede virker” og at virkso hedsforlø fra dag ét på e ordi ær ar ejdsplads
med rigtige arbejdsopgaver, kolleger og
ordinære timer øger tilknytningen til arbejdsmarkedet
11
Væksthusets forskningscenter (2016): Beskæftigelsesindikatorprojektet. Marselisborg Consulting (2019 og 2021) på vegne af STAR:
Evalueri g af Et
ere ru
eligt
arbejdsmarked
for orgere ed ha di ap I .og Kortlæg i ge af ko
u er es praksis på ha di apo rådet.
8
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
10
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0012.png
Kvalificering af indsatsmodellens kerneelementer
Opsamlende viser evalueringen og det tilhørende datagrundlag, at der er variation i hvorvidt og hvilke dele af
indsatsmodellens fem kernelementer,
der signifikant understøtter målsætningen om øget
arbejdsmarkedstilknytning for målgruppen.
For det første er der en række borgerspecifikke forhold som i sig selv er befordrende for at øge
arbejdsmarkedstilknytningen. For det andet viser evalueringen, at kerneelementerne ikke alene kan forklare en
øget arbejdsmarkedstilknytning, men at det er betinget af indholdet og organiseringen heraf
–
som de statiske
sammenhængsanalyser af screeningsmodellen og jobformidlerrollen har vist.
Evalueringens fund giver således anledning til en række anbefalinger til kvalificering af den oprindelige
indsatsmodel, som forventes fremadrettet at kunne understøtte arbejdsmarkedstilknytningen for målgruppen i
højere grad:
En systematisk, ensartet og bred
screening
af alle ledige på tværs af samtlige ydelsesgrupper og som tager afsæt
i det relationelle handicapbegreb, som understøtter en balanceret og arbejdsmarkedsrettet dialog om borgers
barrierer og forudsætninger for at kunne tilrettelægge en realistisk job- eller uddannelsesplan.
Tydeliggørelse af de jobrettede redskabers formål, potentialer og værdi samt faglige pejlemærker for god
kvalitet i
Jobnet CV og Min Plan.
Det skal understøtte jobcentrenes arbejde med redskaberne som dynamiske
værktøjer, der skal sikre borgers progression mod beskæftigelse.
Rekruttering og tilknytning af
jobformidlere
med en virksomhedsvendt profil, som har et aktuelt indblik i
arbejdsmarkedets arbejdskraftbehov. Et lavt sagsantal giver mulighed for en hyppig kontaktkadence og lige
vægtning af virksomheds- og borgervendte opgaver, der tilsammen giver de bedste forudsætninger for at
udvide borgers jobperspektiv og etablere det gode jobmatch.
Udbredelse af bevillingskompetencen til jobformidler med henblik på at understøtte øget viden om og
herigennem større fortolighed med
HKO
bredt i jobcenteret. Etablering af kompetenceløft med henblik på, at
jobformidler kan oversætte borgers funktionsnedsættelse til konkrete skånebehov med betydning for borgers
beskæftigelsesplan. Desuden at jobformidler er klædt på til at kunne udvide borgers jobperspektiv med eller
uden brug af HKO.
Målrettet strategi for jobformidlers
virksomhedskontakt
med fokus på en fælles tilgang og systematik, der tager
afsæt i Jobfirst-tilgangen. Forudsætningen herfor er en detaljeret og bred behovsafdækning af
virksomhedernes erkendte og ikke-erkendte arbejdskraftbehov.
Evalueringen har desuden vist, at en vigtig betingelse for at rykke beskæftigelsesindsatsen for borgere med
handicap er, at der er
ledelsesmæssig opbakning
på de øverste ledelsesniveauer.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
11
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0013.png
3: Profil af deltagergruppen
Projektet har givet et unikt indblik i ledige borgere med handicap, og nærværende kapitel giver en profil af
deltagergruppen på aggregeret, kommune- og ydelsesniveau. Formålet med kapitlet er at skabe klarhed om
deltagergruppen og et afsæt for at vurdere, hvorvidt deltagergruppen er hhv. heterogen og homogen på tværs af
de tre niveauer.
Kapitlet bygger på data fra Marselisborg Tools, DFDG og DREAM-data. Karakteristikken af deltagergruppen gives ud
fra både objektive og subjektive karakteristika. Kapitlet er struktureret kronologisk efter de tre niveauer. For et
fuldstændigt indblik i deltagergruppen på hhv. aggregeret, kommune og ydelsesniveau henvises til bilagsrapporten.
Den gennemsnitlige profil på aggregeret niveau
Den gennemsnitlige deltager er kvinde, 40 år, dagpengemodtager og grundskoleuddannet. Den
gennemsnitlige deltager har en ydelseshistorik på 59 uger på tværs af ydelseskategorier, har mere
end ét fysisk handicap, som vurderes at have en stor betydning, og har en nogenlunde tro på sig selv.
(N = 1.017)
Majoriteten af deltagergruppen er kvinder med 53 pct. (49-62 pct.) og med et aldersgennemsnit på 40 år (30-45
år).
Deltagere med en kort videregående uddannelse udgør majoriteten med 32 pct. (8-47 pct.) efterfulgt af kort en
grundskoleuddannelse med 30 pct. (10-65 pct.).
Den primære ydelsesgruppe er forsikrede ledige, som samlet udgør 48 pct. af deltagergruppen (0-72 pct.),
efterfulgt af jobparate kontanthjælpsmodtagere med 11 pct. (0-16 pct.)
–
det betyder at de jobparate grupper
samlet set udgør 59 pct. af deltagergruppen.
Den gennemsnitlige ledighedshistorik er 59 uger (21-195 uger).
Den hyppigste type handicap i deltagergruppen er fysiske handicap med 38 pct. (20-70 pct.) efterfulgt af psykiske
med 27 pct. (11-38 pct.), intellektuelle med 15 pct. (5-31 pct.) og sensoriske med 5 pct. (0-11 pct.).
46 pct. (19-65 pct.) af deltagergruppen vurderer ved visitationstidspunktet, at deres funktionsnedsættelse har stor
betydning for deres job- eller uddannelsesmuligheder efterfulgt af mellem betydning med 43 pct. (21-63 pct.).
64 pct. af deltagergruppen har mere end et handicap (47-83 pct.), mens 52 pct. har et komplekst handicap (18-62
pct.), dvs. et handicap der går på tværs af de fire overordnede handicapgrupper (fysiske, psykiske, intellektuelle
og sensoriske handicaps)
41 pct. af deltagergruppen vurderer ved projektstart deres tro på sig selv som værende
oge lu de
-50 pct.)
efterfulgt af en god tro på sig selv med 31 pct. (26-50 pct.).
Anm.: Den deskriptive fordeling vises for baggrundsvariablene køn, alder, uddannelse, ydelsesgruppe, ydelseshistorik, handicaptype, borgers vurdering af handicappets
betydning for job- og uddannelsesmuligheder, multiple handicap, komplekse handicap og borgers tro på sig selv. Fordelingerne er både beregnet aggregeret og på tværs af
projektkommunerne. Ved numeriske variable er gennemsnittet beregnet på aggregeret niveau og på projektkommuneniveau. Ved kategoriske variable er der summeret
indenfor kommunerne. Det vil sige tallet angiver fordelingen af baggrundskarakteristika indenfor kommunen. N: 1.017. Kilde: Marselisborg Tools, DFDG, DREAM.
På næste side gives indledningsvist et overblik over deltagergruppens karakteristika på kommuneniveau for hver af
de 11 deltagerkommuner og derefter på tværs af ydelser herunder dagpenge, kontanthjælp (jobparate og
aktivitetsparate), uddannelseshjælp (uddannelsesparate og aktivitetsparate), sygedagpenge og jobafklaring,
fleksjob og ledighedsydelse, integrationsydelse samt ressourceforløb.
Overblikkene indeholder en deskriptiv fordeling på en række baggrundsvariable: køn, alder, uddannelse,
ydelsesgruppe, ydelseshistorik, handicaptype, multihandicap (kompleks af handicap), borgers tro på sig selv samt
borgers vurdering af handicappets betydning for job- og uddannelsesmuligheder ved visitationstidspunktet på
tværs af kommune (kommuneprofiler) og ydelse (ydelsesprofiler). For et fuldstændigt variabeloverblik henvises til
rapportens bilagsrapport.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
12
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0014.png
Tabel 1
–
Oversigt over kommuneprofiler
Køn
Alder
Uddannelse
Målgruppe
Ydelses-
historik
Handicap
Komplekse
handicaps
Borgers
tro
Funktions-
nedsættelsens
betydning
3,2
Fredericia
62 pct.
kvinder
44 år
46 pct. m.
KVU
71 pct.
ADP
40
uger
51 pct.
m. fysisk
handicap
39 pct.
m. fysisk
handicap
54 pct.
m. fysisk
handicap
38 pct.
m.
psykisk
handicap
32 pct.
m. fysisk
handicap
29 pct.
m. fysisk
handicap
70 pct.
m. fysisk
handicap
39 pct.
m. fysisk
handicap
36 pct.
m. fysisk
handicap
41 pct.
m. fysisk
handicap
24 pct.
m.
psykisk
handicap
58 pct.
3,6
Glostrup
52 pct.
mænd
44 år
57 pct. m.
grundskole
57 pct.
KTH-A
156
uger
36 pct.
3,0
3,5
Haderslev
60 pct.
kvinder
43 år
50 pct. m.
KVU
33 pct.
SDP/JAF
71
uger
55 pct.
3,1
3,6
Jammerbugt
52 pct.
kvinder
30 år
65 pct. m.
grundskole
29 pct.
UDD-A.
122
uger
62 pct.
3,2
3,6
Kolding
54 pct.
kvinder
38 år
38 pct. m.
KVU
56 pct.
ADP
23
uger
55 pct.
3,6
3,7
Lyngby-
Taarbæk
52 pct.
mænd
38 år
29 pct. m.
grundskole
58 pct.
ADP
50
uger
45 pct.
3,2
3,5
Nordfyn
61 pct.
kvinder
45 år
48 pct. m.
KVU
55 pct.
ADP
37 uger
18 pct.
2,9
3,6
Randers
50 pct.
kvinder
38 år
48 pct. m.
gymnasial/.
erhvervsudd.
39 pct. m.
grundskole
68 pct.
ADP
55 uger
24 pct.
3,5
3,0
Stevns
51 pct.
kvinder
41 år
59 pct.
KTH-A
195
uger
50 pct.
3,2
3,3
Aabenraa
56 pct.
kvinder
44 år
47 pct. m.
KVU
63 pct.
ADP
21
uger
37 pct.
3,2
3,2
Aarhus
52 pct.
mænd
38 år
34 pct. m.
MVU
72 pct.
ADP
23
uger
53 pct.
3,1
3,2
Anm.: Tabellen angiver den deskriptive fordeling af baggrundsvariablene køn, alder, uddannelse, ydelsesgruppe, ydelseshistorik, handicaptype, komplekse handicap,
borgers tro på sig selv samt borgers vurdering af handicappets betydning for job- og uddannelsesmuligheder inden for hver kommune og hver ydelsesgruppe. Ved
numeriske variable er gennemsnittet angivet og ved kategoriske variable er der summeret indenfor kommunerne og ydelsesgrupperne. Det vil sige, at tallet angiver
fordelingen af baggrundskarakteristika indenfor hhv. kommunen og ydelsesgruppen. N: 1.017. Kilde: Marselisborg Tools, DFDG, DREAM. Note: I tabellen fremgår
forkortelser for uddannelsesniveau, KVU: Kort Videregående Uddannelse, MVU: Mellemlang Videregående Uddannelse, LVU: Lang Videregående Uddannelse. I tabellen
fremgår endvidere forkortelser for ydelsesgrupper, ADP: A-dagpengemodtagere, KTH-A: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, UDD-A: Aktivitetsparate
uddannelseshjælpsmodtagere, SDP: Sygedagpengemodtagere, JAF: Personer i jobafklaringsforløb. Det er kun majoritetsgruppen, der er angivet i tabellen, dvs. den kategori
indenfor hver variabel hvor størstedelen af deltagergruppen placerer sig. Alder, ydelseshistorik, borgers tro (1-5) og betydning af funktionsnedsættelsen (1-4) er
gennemsnitsværdier.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
13
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0015.png
På tværs af kommuner ses den største variation i forhold til alder, uddannelsesniveau, ydelsesgruppe,
ledighedshistorik, fordeling på handicaptype, kompleksiteten i handicappet samt borgers tro på sig selv.
Eksempelvis har deltagergruppen i Kolding kommune en gennemsnitlig tro på sig selv på 3,7 på en skala fra 1-5 og
en gennemsnitlig ledighed på 23 uger, mens deltagergruppen i Glostrup Kommune har en gennemsnitlig tro på sig
selv på 3 samt en gennemsnitlig ledighed på 156 uger.
På ydelsesniveau tegner sig følgende tendenser i deltagergruppen. Ledighedshistorikken er ikke overraskende
længst for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere (211 uger) og ressourceforløb (136 uger).
Uddannelsesniveau er lavest for uddannelseshjælpsmodtagere, hvilket skal ses i lyset af deres alder.
Tabel 2
–
Oversigt over ydelsesprofiler
Køn
Alder
Uddannelse
Ydelses-
historik
Handicap
Komplekse
handicaps
Borgers
tro
Funktions-
nedsættelsens
betydning
3,2
Dagpenge
56 pct.
kvinder
41 år
26 pct. m.
MVU
21 uger
41 pct. m.
fysisk
handicap
48 pct. m.
fysisk
handicap
48 pct. m.
fysisk
handicap
35 pct. m.
psykisk
handicap
41 pct. m.
intellektuelt
handicap
56 pct. m.
fysisk
handicap
33 pct. m.
fysisk
handicap
50 pct. m.
fysisk
handicap
47 pct. m.
psykisk
handicap
42 pct.
3,3
Kontanthjælp (jobparate)
58 pct.
mænd
44 år
37 pct. m.
KVU
61 uger
54 pct.
3,1
3,2
Kontanthjælp (aktivitets-
parate)
53 pct.
mænd
44 år
50 pct. m.
grundskole
211
uger
46 pct.
3,0
3,6
Uddannelses-hjælp
(uddannelsesparate)
57 pct.
mænd
24 år
74 pct. m.
grundskole
37 uger
59 pct.
3,4
3,3
Uddannelses-hjælp
(aktivitetsparate)
56 pct.
mænd
25 år
75 pct. m.
grundskole
130
uger
76 pct.
3,2
3,5
Sygedagpenge/Jobafklaring
67 pct.
kvinder
43 år
40 pct. m.
MVU
35 uger
31 pct.
3,1
3,6
Fleksjob/
Ledighedsydelse
62 pct.
kvinder
46 år
39 pct. m.
grundskole
45 uger
52 pct.
3,2
3,4
Integrationsydelse
87 pct.
mænd
41 år
50 pct. m.
grundskole
83 uger
0 pct.
3,1
3,4
Ressourceforløb
63 pct.
kvinder
38 år
34 pct. m.
grundskole
136
uger
52 pct.
2,8
3,7
Anm: Tabellerne viser kommuneprofilerne for de 11 deltagerkommuner samt ydelsesprofilerne for de 9 ydelsesgrupper: Dagpenge, kontanthjælp (jobparate og
aktivitetsparate), uddannelseshjælp (uddannelsesparate og aktivitetsparate), SDP/JAF, fleksjob/LY, integrationsydelse og ressourceforløb. Tabellen angiver den deskriptive
fordeling af baggrundsvariablene køn, alder, uddannelse, ydelsesgruppe, ydelseshistorik, handicaptype, komplekse handicap, borgers tro på sig selv samt borgers vurdering
af handicappets betydning for job- og uddannelsesmuligheder inden for hver kommune og hver ydelsesgruppe. Ved numeriske variable er gennemsnittet angivet og ved
kategoriske variable er der summeret indenfor kommunerne og ydelsesgrupperne. Det vil sige tallet angiver fordelingen af baggrundskarakteristika indenfor hhv.
kommunen og ydelsesgruppen. N: 1.017. Kilde: Marselisborg Tools, DFDG, DREAM. Note: I tabellen fremgår forkortelser for uddannelsesniveau, KVU: Kort Videregående
Uddannelse, MVU: Mellemlang Videregående Uddannelse, LVU: Lang Videregående Uddannelse. Det er kun majoritetsgruppen, der er angivet i tabellen, dvs. den kategori
indenfor hver variabel hvor størstedelen af deltagergruppen placerer sig. Alder, ydelseshistorik, borgers tro (1-5) og betydning af funktionsnedsættelsen (1-4) er
gennemsnitsværdier.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
14
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0016.png
Den største andel af borgere med komplekse handicap findes iblandt uddannelseshjælpsmodtagere, både de
aktivitetsparate og uddannelsesparate (hhv. 76 og 59 pct.). Funktionsnedsættelsens betydning for borgerens
beskæftigelsesmuligheder vurderes størst for ressourceforløbsmodtagere (72 pct.), ligesom at borgerens tro på sig
selv er lavest for denne gruppe.
På tværs af
kommuneprofiler og ydelsesprofiler
viser analysen, at deltagerkommunerne har omfavnet en heterogen
gruppe af borgere med meget forskellige udgangspunkter med hensyn til uddannelsesniveau, ledighedshistorik,
kompleksiteten af handicap og troen på sig selv, som naturligt får betydning for kommunernes arbejde med
indsatsmodellens kerneelementer og forudsætningerne for at opnå positive beskæftigelsesresultater.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
15
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0017.png
4: Implementering og kvalificering af
indsatsmodellen
I kapitel 4 belyses deltagerkommunernes implementering af indsatsmodellen som afsæt for kvalificeringen af den
afprøvede indsatsmodel med følgende evalueringsspørgsmål som omdrejningspunkt:
I hvilken grad har deltagerkommunerne anvendt de fem forudsatte kerneelementer i indsatsmodellen?
(Implementeringsgrad)
Hvordan har deltagerkommunerne organiseret sig omkring kerneelementet?
(Implementeringsform)
Hvordan kan indsatsmodellen på baggrund af analysen af implementeringsgrad og implementeringsform
kvalificeres?
Dobbeltblikket på både implementeringsgrad og implementeringsform skal bidrage med viden om
implementerbarheden af indsatsmodellen og understøtte muligheden for at konkludere, hvad der understøtter og
kvalificerer deltagerkommunernes implementering af hvert kerneelement.
Kapitlet læner sig både op af en række
kvantitative og kvalitative datakilder
i vurderingen af fidelitet herunder data
fra Marselisborg Tools, DREAM og DFDG-registeret, kvalitative interviews med screenere, projektteams og ledelse
samt viden opsamlet undervejs i processtøtten.
Definition af fidelitet:
Fidelitet er målt ift., hvor tro deltagerkommunerne har været mod indsatsmodellens intentioner, både i forhold til i hvilken grad de
har anvendt de forudsatte kerneelementer (implementeringsgrad), og hvordan de har organiseret sig omkring kernelementerne
(implementeringsform). Fidelitet læner sig således både op af en række kvantitative og kvalitative forhold i vurderingen af fidelitet.
Kapitlet er struktureret i
fem delafsnit
–
ét for hvert kerneelement i indsatsmodellen. Hvert delafsnit indeholder en
række fidelitetsindikatorer af både kvantitativ og kvalitativ karakter, med puljens intentioner som målestok og
reference (jf. puljeudmeldingen). Dernæst præsenteres implementeringsgraden og implementeringsformen for
kerneelementet, herunder hvilke lokale variationer der er identificeret i udmøntningen. Afsnittet opsummeres med
en fidelitetsvurdering på en skala fra lav-høj med henblik på en afsluttende kvalificering af kerneelementet og et
fremadrettet blik på indsatsmodellen.
Det er indledningsvist også værd at bemærke, at evalueringen af deltagerkommunernes implementering af
kerneelementerne viser stor variation på tværs af deltagerkommuner. Variationen skal ses i lyset af, at
indsatsmodellen sætter en konkret, men samtidig overordnet ramme for indsatsen, hvilket efterlader et vist
fortolkningsrum i forhold til i hvilken grad (implementeringsgrad), og hvordan (implementeringsform)
deltagerkommunerne har operationaliseret indsatsmodellen.
Det har naturligt også medført en vis heterogenitet i de tilhørende læringsbidrag og resultater af indsatsmodellen.
En sådan heterogenitet er en væsentlig del af inspirationsprojekter, hvor fokus er at levere erfaring og læring, som
kan understøtte den videre kvalificering af indsatsmodellen.
Heterogeniteten udfordrer imidlertid også mulighederne for at sammenligne på tværs af deltagerkommuner.
Derfor er det i evalueringen af indsatsmodellen prioriteret at vurdere deltagerkommunernes
fidelitet
i
implementeringen, herunder at synliggøre fællestræk og variationer på tværs af kommunerne for et
sammenligningsgrundlag.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
16
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0018.png
Kerneelement 1
–
Screening
Indsatsmodellens intentioner
Screeningsværktøjet skal anvendes i alle deltagerkommuner og 1) sikre systematisk screening, der indfanger en bred
målgruppe på tværs af handicap, 2) bygge på eksisterende erfaringer fra igangværende projekter og 3) være
implementerbar på tværs af ydelsesgrupper. Screeningsværktøjet udarbejdes som en to-trinmodel, hvor den
indledende screening foretages af sagsbehandleren, som herefter sender borgeren videre til en visitationssamtale. På
baggrund af visitationssamtalen vurderes det, om borgeren skal deltage i projektet.
Fidelitetsindikatorer
Implementeringsgrad
Antal screenede
Antal der på bagkant af screeningen har sagt ja til en visitationssamtale
Antal der har gennemført en visitationssamtale
Antal visiterede til indsatsen
Organisering af screeningsmodellen
Introduktionsform- og tidspunkt af screeningsværktøjet
Visitationskriterier for inklusion af deltagere
Målgruppeheterogenitet i forhold til ydelse
Implementeringsform
Implementeringsgrad
Totalmængde
Sc reenede
Ja til visitation
Gennemført visitation
Visiterede
80.506
(2.123-47.109)
19 %
(8 -32 %)
15.228
(1 07-7.054)
13 %
(4 -90 %)
1.983
(5 7-328)
76 %
(5 0-100 %)
1.511
(4 2-284)
67 %
(3 9-93 %)
1.017
(3 7-176)
Anm: Figuren viser screeningsprocessens flow fra screening til deltagelse i indsatsen. Figurens 5 cirkler præsenterer: 1) Totalmængden - angiver det totale antal af
borgere som har påbegyndt forløb i projektperioden, 2) Screenede - angiver det totale antal borgere som er screenet i projektperioden, 3) Ja til visitation - angiver det
totale antal af borgere, som har sagt ja til at deltage i en visitationssamtale, 4) Gennemført visitation
–
angiver det totale antal af borgere som har gennemført
visitationssamtale og 5) Visiterede
–
angiver det totale antal borgere, som er blevet visiteret til at deltage i indsatsen. Tallene i parentes angiver variationsbredden blandt
deltagerkommunerne. Derudover angiver figuren, imellem hver cirkel, den procentvise andel. Således angiver de 19 pct. screeningsgraden, dvs. den procentdel af
totalmængden som bliver screenet. De 13 pct. angiver andelen af screenede borgere som takker ja til visitation. 76 pct. angiver den procentvise andel af borgere som
har sagt ja til visitation, der gennemfører visitation og de 67 pct. angiver andelen af de borgere, som har gennemført visitation, der bliver visiteret til indsatsen.
Kilde: Marselisborg Tools.
Målopfyldelsesgraden, dvs. forholdet mellem kommunernes respektive måltal og det faktiske antal borgere, som er
hhv. screenet og visiteret er hhv. 97 og 89 pct..
Når vi ser på målgruppeheterogeniteten i screeningsprocessen, viser det sig, at de jobparate grupper udgør 60 pct.
af de screenede borgere, 60 pct. af de borgere, som har takket ja til en visitationssamtale, 58 pct. af de borgere, som
har gennemført en visitationssamtale og 57 pct. af de visiterede borgere (deltagergruppen).
På tværs af projektets målgrupper varierer andelen af de screenede, som har sagt ja til en visitationssamtale på en
skala mellem 12-39 pct. For dagpengemodtagere er andelen 18 pct., for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
17 pct., for jobparate kontanthjælpsmodtagere 22 pct., for aktivitetsparate uddannelseshjælp 39 pct., for
uddannelsesparate uddannelseshjælp 21 pct. og for integrationsydelse 12 pct.
Inklusionsgraden
–
dvs. andelen af screenede borgere, som er henvist til en visitationssamtale
–
giver desuden en
indikation af, at der som minimum er 13 pct. af de screenede borgerne i de 11 deltagerkommuner, som har
tilkendegivet, at de har en funktionsnedsættelse med betydning for deres job- og uddannelsesmuligheder. Det vil
sige mere end hver 10. borger.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
17
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0019.png
Implementeringsform
I deltagerkommunernes arbejde med screeningsmodellen er der identificeret tre overordnede tilgange i
operationaliseringen af screeningsmodellen.
Fuldskalamodellen. Kendetegnende for fuldskalamodellen er, at den har fulgt den intenderede
screeningsmodel. Screeningsværktøjet er anvendt i to trin, hvor den indledende screening er foretaget af
sagsbehandler (screener), og hvor borger herefter er sendt videre til en visitationssamtale ved jobformidler.
Fuldskalamodellen har foruden de to trin også været anvendt obligatorisk på alle borgere uden en
forudgående selektion. Det er udelukkende jobformidler, der har vurderet, hvorvidt indsatsen er
meningsfuld for borger. Tilgangen spotter barrierer hos borgere, som jobformidler ikke umiddelbart havde
forventet ville have en funktionsnedsættelse, netop fordi alle systematisk screenes (8 ud af 11
deltagerkommuner).
Selektionsmodellen. Selektionsmodellen er kendetegnet ved, at der har været en selekteret anvendelse af
den indledende screening ved sagsbehandler (screener). Screener har i et ekstra trin foretaget en faglig
vurdering af, hvorvidt det har givet mening at præsentere opsporingsskemaet for borger. I tilfælde hvor de
har fundet det relevant, er de to trin i screeningsmodellen foretaget. Opsporingen er ikke sket systematisk,
men på baggrund af en indledende vurdering og selektion (3 ud af 11 deltagerkommuner).
Metodemodellen. I metodemodellen er screening foretaget obligatorisk og bredt som ved
fuldskalamodellen. Metodemodellen adskiller sig ved fuldskalamodellen, idet rollen som screener og
jobformidler har ligget i én funktion. Screeningsmodellens to trin er således implementeret metodisk, men
opsporing og visitationen er foretaget i en samlet proces af samme person (jobformidleren) (2 ud af 11
deltagerkommuner).
Anm: Deltagerkommuner kan have organiseret screeningsmodellen ved flere af de fremstillede typologier. Derfor står enkelte deltagerkommuner angivet under
mere end en typologi.
Organisering
Introduktionsform og -tidspunkt
Intentionen med screeningsmodellen er at der tidligt i forløbet sættes ord på borgers eventuelle
funktionsnedsættelse i forbindelse med de almindelige samtaler i beskæftigelsesindsatsen. Evalueringen viser,
at der er stor variation dels på tværs af kommuner og dels internt i deltagerkommunerne på tværs af teams ift.,
hvordan borgers besvarelser er indhentet og brugt i opsporingssamtalen, og dermed hvordan
vurderingsgrundlaget for visitation er foregået. Der findes to modeller for, hvordan screeningsmodellen er
introduceret:
Dialogbaseret model. 9 ud af 11 kommuner har udelukkende benyttet en dialogbaseret tilgang til
præsentation og udfyldelse af screeningsværktøjet, som kan uddybe og forklare baggrunden og formålet
med spørgsmålene i screeningsværktøjet undervejs.
Ikke-dialogbaseret model. 2 ud af 11 kommuner har afprøvet en ikke-dialogbaseret model, hvor borger via e-
Boks har fået tilsendt skemaet inden første samtale eller udleveret opsporingsskemaet fysisk til borger som
en del af introduktionspakken. I en enkelt kommune er opsporingen for dagpengemodtagere foregået i
stormøder, hvor alle har fået udleveret opsporingsskemaet og selv har stået for at udfylde skemaet til
aflevering inden mødets afslutning.
Der findes tilsvarende to modeller for introduktionstidspunktet:
Ved først mulige samtale. 8 ud af 11 deltagerkommuner har konsekvent introduceret opsporingsskemaet ved
første
mulige
samtale. Når der ikke skrives ved første samtale, er det fordi, der blandt de screenede både
indgår ledige med lang ledighed og nyledige, hvor screeningen også vurderes værdifuld.
Ad-hoc baseret. 3 ud af 11 deltagerkommuner peger imidlertid på en model, hvor opsporingen bevidst er
fravalgt i første samtale, fordi de oplever, at der er for meget på dagsordenen og derfor ikke finder plads til
også at skulle rumme opsporingssamtalen. Her er værktøjet blevet anvendt mere ad hoc, og når samtaletiden
tillader det.
Samtlige kommuner har efterlevet de oplistede visitationskriterier i screeningsmodellen. I takt med
udbredelsen af screeningsmodellen og en øget erfaringsbase har flere kommuner
enten
skærpet forståelsen
og vurderingen af de eksisterende kriterier
eller
udarbejdet lokale og supplerende visitationskriterier med
henblik på at visitere
de rigtige
ind
–
en gruppe der defineres lokalt.
Flere deltagerkommuner har desuden suppleret med en række lokale visitationskriterier til afgrænsning og
skærpelse af, hvem der er i målgruppen og ud fra et hensyn til borgers parathed, dvs. om indsatsen ville være
Visitationskrite
rier
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
18
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0020.png
realistisk og gavnlig for borger givet borgers aktuelle sociale situation (fx hjemløshed, misbrugsproblemer,
parallelindsats under SEL mv.).
Som det fremgår af puljeudmeldingen, er formålet med screeningsmodellen at opspore en bred gruppe af
borgere på tværs af ydelse og handicaptyper
–
for yderligere indsigt i deltagergruppen henvises til kapitel 3. På
tværs af ydelse, har det været udfordrende at udbrede screeningsmodellen til de oprindeligt tiltænkte
ydelsesgrupper. Hvad der har udfordret udbredelsen, er imidlertid forskelligt på tværs af kommuner og på tværs
af målgrupper:
1 ud af 11 deltagerkommuner har oplevet, at projektet kolliderede med Flere skal med II , som dækker over
samme målgruppe og skaber overlap mellem kerneelementerne.
3 ud af 11 deltagerkommuner har omfavnet integrationsydelsesmodtagere i opsporingen, men ingen
visiterede fra målgruppen. Det har vist sig udfordrende at udbrede til denne målgruppe, dels grundet
sproglige udfordringer i relation til oversættelsen af de listede funktionsnedsættelser i screeningsværktøjet,
dels grundet en række kulturelle forhold og barrierer, som knytter sig til bekymringen for stigmatisering, der
beskrives som forstærkende for borgere med en anden kulturel baggrund.
4 ud af 11 deltagerkommuner har haft svært ved at udbrede modellen til de teams, der varetager
sygedagpenge, fleksjob og ledighedsydelse. Screenere der repræsenterer disse målgrupper forklarer den
manglende implementering af opsporingsskemaet med, at indsatsen ikke kan noget særligt i forhold til den
indsats, som teamet i forvejen selv varetager. Det er en generel oplevelse, at man i forvejen laver en grundig
afdækning af borgers funktionsnedsættelse, og at man også i forvejen har en bevågenhed i forhold til brugen
af de handicapkompenserende ordninger.
Fidelitetsvurdering
I forhold til intentionen om at omfavne et stort antal borgere (volumen) vurderes fideliteten
høj,
mens intentionen
om at omfavne en bred målgruppe på tværs af ydelse vurderes
lav.
Dette skal ses i lyset af, at de på tværs af
deltagerkommuner ikke har formået at skabe en solid erfaringsbase for de ikke-jobparate grupper, hvorfor
ambitionen om en velafprøvet model ikke er opfyldt. 59 pct. af deltagergruppen udgøres af de jobparate grupper
(dagpenge og kontanthjælp).
12
Målgruppeheterogenitet
12
Kvalificering af kerneelement 1
Overordnet bekræfter processtøtten og interviews, at screeningsmodellen i sin nuværende form har medført den
forventede screening og opsporing samt visitation af ledige borgere med handicap. Screeningsmodellen og
deltagerkommunernes tilhørende erfaringer fremhæver en række væsentlige forudsætninger for at lykkes med
intentionerne med screening af borgere med handicap.
Evalueringen viser, at der med fordel kan anvendes en
fuldskalamodel,
idet de statistiske analyser indikerer, at der
er en sammenhæng mellem positive beskæftigelsesresultater, og viden fra processtøtte og interviews viser, at
med fuldskalamodellen opspores flere personer med handicap. Med fuldskalamodellen foregår screeningen
fortsat i to trin for at sikre et nuanceret blik på borger. Den indledende screening foretages af sagsbehandler
(screener), hvorefter borger sendes videre til en visitationssamtale ved jobformidler. Fuldskalamodellen har
foruden de to trin også været anvendt obligatorisk på alle borgere uden en forudgående selektion. Fordelen er, at
tilgangen spotter de ikke-synlige barrierer hos borgere, som jobformidler ikke umiddelbart havde forventet ville
have en funktionsnedsættelse, netop fordi alle systematisk screenes.
Det er endvidere evaluators klare vurdering, at screeningsmodellen skal foretages med afsæt i en
dialogbaseret
tilgang
både i opsporing- og visitationssamtalen. Vigtigheden kan præciseres med afsæt i to centrale forhold: 1. at
det tager tid at forklare paletten af de oplistede funktionsnedsættelser og forståelsen af handicap som en
heterogen størrelse med afsæt i det relationelle handicapbegreb. Og 2. at det ofte kræver uddybende forklaringer
om intentionerne bag herunder at motivere borgerne til at udfylde skemaet, hvilket kan forebygge borgers
oplevelse
af stigma, borgers
forståelse
af hvad handicap er samt borgers
bekymring
for konsekvenserne af
screeningen
–
særligt i relation til spørgsmålet om rådighed for de forsikrede ledige.
For et generelt indblik i hvor stor en andel af de ledige de forskellige ydelsesgrupper udgør i de 11 deltagerkommuner
–
dvs. proportionaliteten
–
henvises til bilagsrapporten.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
19
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0021.png
Med hensyn til introduktionstidspunktet viser evalueringen, at en konsekvent anvendelse af opsporingsskemaet
sker, år i troduktio e i dgår so e fast esta ddel i
først ulige sa tale
. Når der ikke skrives ved første
samtale, er det fordi, at der blandt de screenede både indgår ledige med lang ledighed og nyledige, hvor
screeningen også vurderes værdifuld.
Evalueringen viser, at samtlige deltagerkommuner undervejs i projektperioden har foretaget justeringer af de
oprindeligt tilsigtede målgrupper, fordi det har vist sig udfordrende at udbrede screeningsmodellen. Særligt for de
målgrupper, hvor
der er e oplevelse af, at de allerede er udredt .
Argumentationen om at borger allerede er udredt uden en egentlig screening kan få den utilsigtede konsekvens, at
der netop ikke i udredningen har været blik for de skjulte handicaps, men kun for de åbenlyse lidelser. Dette kan
være bekymrende for, at flere borgere med handicap ikke inkluderes i indsatsen, som tiltænkt med
screeningsmodellen. Det er derfor evaluators vurdering, at såfremt screeningen skal udføres ensartet på tværs af
kommuner, er der behov for at tydeliggøre eksklusionskriterier
–
og ikke blot inklusionskriterier for deltagelse. Dette
gælder særligt i de tilfælde, hvor borger foruden deres funktionsnedsættelse også står overfor komplekse
problemstillinger af mere social karakter (fx hjemløshed).
Kerneelement 2
–
Jobnet CV og Min Plan
Indsatsmodellens intentioner
Alle borgere skal sikres en plan for deres vej mod beskæftigelse med afsæt i borgerens ressourcer og jobmål samt
eventuelle barrierer. Som led i indsatsen skal borgerens CV derfor udarbejdes, herunder en kortlægning af borgerens
ressourcer. En plan for det videre forløb skrives ind i borgerens Min Plan på Jobnet, med udgangspunkt i de ressourcer
og begrænsninger, der er anskueliggjort. Det er op til det enkelte projekt, om dette kerneelement skal udføres i
samarbejde med den enkelte borgers sagsbehandler eller som led i forløbet med den personlige jobformidler.
Fidelitetsindikatorer
Implementeringsgrad
Andel visiterede med opdateret Jobnet CV efter visitationstidspunkt
Andel visiterede med opdateret Min Plan jobmål efter visitationstidspunkt
Andel visiterede med opdateret Min Plan aktivitet efter visitationstidspunkt
Afdækning af borgers ressourcer
Arbejdet med mål og plan
Ansvarsfordeling i arbejdet med de jobrettede redskaber
Implementeringsform
Implementeringsgrad
73 pct. med opdateret Jobnet CV
efter visitationstidspunkt
(31-92 pct.)
66 pct. med opdateret Min Plan
jobmål efter visitationstidspunkt
(44-86 pct.)
89 pct. med opdateret Min Plan
aktivitet efter visitationstidspunkt
(67-100 pct.)
Anm: Figuren angiver den samlede andel af visiterede borgere, der har fået oprettet eller opdateret deres Jobnet CV, jobmål i Min Plan samt aktivitet i Min Plan efter
visitation til indsatsen. Tallene i parentes angiver variationsbredden blandt deltagerkommunerne. N: 1.017.
Kilde: DFDG.
Det er værd at bemærke, at analysen viser, at der er stor variation i deltagerkommunernes arbejde med Jobnet CV
på tværs fra 31-92 pct.
De kommunale variationer kan forklares ved deltagerkommunernes målgrupper. Der er en højere andel af
opdaterede Jo et CV er la dt deltagerko
u er ed e høj a del af jo parate sa
e lig et ed
deltagerkommuner med en lille andel af jobparate.
71 pct. af deltagergruppen med et opdateret Jobnet CV udgøres af de jobparate målgrupper.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
20
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0022.png
Det er centralt at præcisere, at der er sket en stigning i udviklingen i andelen af borgere med et opdateret Jobnet CV
over tid i projektperioden.
Eksempelvis var der på et aggregeret niveau 36 pct. af de visiterede borger, der havde et opdateret Jobnet CV i
september 2019 til sammenligning med 73 pct. ved projektafslutning.
Det vid er o , at der i lø et af projektperiode er ko
et et øget fokus på ruge af Jo et CV et som
et centralt
omdrejningspunkt i indsatsen. Ikke mindst fordi det også er blevet obligatorisk at arbejde med Jobnet CV og Min
Plan fra og med d. 1. januar 2020, som følge af ny Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats.
Ved projektperiodens afslutningsdato er der imidlertid stadig 27 pct. af deltagergruppen, som ikke har opdateret
deres Jobnet CV efter visitationstidspunkt. Det kan dels skyldes, at man har vurderet ved visitationstidspunktet, at
Jo et CV et var tilstrækkeligt udf ldt. Det ka for det a det skyldes,
at man som jobformidler ikke anvender Jobnet
CV et s ste atisk og so et o drej i gspu kt for sa taler e.
Implementeringsform
Evalueringen viser, at der er betydelig variation i fokus og brug af Jobnet CV i forbindelse med afdækning af
borgers kompetencer og ressourcer.
ud af
deltagerko
u er har a ve dt Jo et CV et so et s ste atisk, til ageve de de
omdrejningspunkt for
de ressour e aserede tilga g. Jo for idler e a ve der Jo et CV et so
dialogredskab. Jobformidlerne vurderer Jobnet CV værdifuldt og gavnligt for borger, idet det giver
mulighed for en bred kompetenceafdækning og ydermere åbner for borgers bevidsthed om egne
ressourcer og muligheder på arbejdsmarkedet.
8 ud af 11 deltagerkommuner anvender ikke Jobnet CV som omdrejningspunkt i den jobrettede samtale.
De anskuer modsat Jobnet CV, som et indledende værktøj, som udarbejdes tidligt i borgers kontaktforløb,
så de fornødne lovpligtige aktiviteter er opfyldt. I stedet anvendes andre værktøjer. De mest
fremherskende alternativer er det personlige CV eller de såkaldte styrkekort, som er et understøttende
redskab til at hjælpe borgerne på vej til at se deres styrker og ressourcer.
4 ud af 11 deltagerkommuner har som en del af den ressourcebaserede tilgang og motivationsarbejdet
gode erfaringer med at præsentere konkrete jobopslag og jobmuligheder i samtalen. Det er det første
motiverende og håndgribelige skridt mod job. Hertil giver de konkret sparring på udfyldelse af CV,
udarbejdelse af jobansøgning, vejledning i præsentationsteknik og ageren i jobsamtale med henblik på at
gøre det så virkelighedsnært for borger som muligt.
Indsatsmodellens screeningsmodel (afdækning af barrierer) og arbejdet med Jobnet CV (afdækning af
ressourcer) bør, som puljeudmeldingen beskriver, være fundamentet og afsættet for det videre planarbejde.
Det er imidlertid begrænset, hvor meget Min Plan har været anvendt som centralt omdrejningspunkt i
indsatsen.
Det kan forklares ved, at der fortsat eksisterer forskellige anskuelser af redskabets værdi, og forståelser af Min
Plan som
systemets vs. borgers plan.
Der er på baggrund af den begrænsede anvendelse identificeret to tilgange
til arbejdet med mål og plan.
ABC jobstrategi som omdrejningspunkt for mål og plan. 3 ud af 11 deltagerkommuner har anvendt ABC
jobstrategien som dialog- og procesværktøj til at visualisere borgers ressourcer og barrierer med henblik
på en oversættelse til konkrete og realistiske jobmål, som skal sætte retningen i Min Plan. Jobformidlerne
opnår en ensartet, systematisk og balanceret tilgang til dialogen om borgers kompetencer og ønsker
sammenholdt med arbejdsmarkedets behov.
Forpligtende og handlingsbærende aftaler. 4 ud af 11 deltagerkommuner har gode erfaringer med at
mobilisere og styrke borgers vej mod job gennem en klar plan med forpligtende og handlingsbærende
aftaler. Aftalerne skal være meningsfulde og værdiskabende for borger, hvilket understøtter ejerskabet til
udførelsen af aftalen. Det har to affødte effekter: For det første at borger aktiverer sine
kompetencer/ressourcer til at udføre opgaven, og for det andet at borger bliver mere aktiv i sin jobsøgning.
Flere arbejder med SMART-modellen som systematik til at lave konkrete og forpligtende aftaler.
Evalueringen viser, at der er variation i, hvor ansvaret er placeret med hensyn til arbejdet med de jobrettede
og digitale redskaber.
Når jobformidleren har haft myndighedsansvar, har ansvaret for Min Plan ligget i indsatsregi.
For jobformidlere uden myndighedsansvar har borgers sagsbehandler været ansvarlig for Min Plan.
Ansvar
Arbejdet med mål og plan
Afdækning af borgers ressourcer
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
21
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0023.png
I 5 ud af 11 deltagerkommuner har ansvaret i forhold til opdatering af Jobnet CV været fordelt.
Fidelitetsvurdering
I forhold til intentionen om at der som led i indsatsen skal udarbejdes borgers CV, og at en plan for det videre forløb
skal skrives ind i borgerens Min Plan på Jobnet, vurderes fideliteten
middel.
Det skal ses i lyset af, at der er ca. 3/4 af de visiterede borgere, som har et Jobnet CV og Min Plan. Det skal hertil
bemærkes, at det særligt udgøres af de jobparate målgrupper. Endvidere ses en stor variation i
deltagerkommunernes arbejde med Jobnet CV (31-92 pct.) og Min Plan (Jobmål: 44-86 pct. Aktivitet: 67-100 pct.) på
tværs af deltagerkommunerne.
Kvalificering af kerneelement 2
I takt med regelforenklingens ikrafttrædelse undervejs i projektperioden er der i deltagerkommunerne kommet et
øget fokus på de jobrettede, digitale redskaber i form af Jobnet CV og Min Plan, med en forståelse af, at de
understøtter det jobrettede blik.
Det sker fordi Jo et CV et og de tilhøre de ko pete eafdæk i g giver jo e ter edar ejder e edre
forudsætninger for at sammenholde borgers ressourcer på den ene side med borgers funktionsnedsættelse og
konkrete skånebehov på den anden side. Forhold der øger både jobcentermedarbejdernes og borgers evne til
at
se ud over handicappet.
For jobformidleren øger det evnerne til at tænke i et
udvidet jobperspektiv
og herigennem
en flerstrenget job- og uddannelsesplan (Min Plan). For borger styrker det
opfattelsen af egne ressourcer og
handlemuligheder
ift. at komme i job.
Det er evaluators vurdering, at der fortsat er et potentiale for en mere kvalificeret, hyppig og dynamisk brug af de
jobrettede redskaber, hvor de løbende ajourføres og justeres med afsæt i borgers aktuelle situation. I tilknytning
hertil viser evalueringen, at det er et fåtal af deltagerkommunerne, der har arbejdet med den grundlæggende
kvalitet i redskaberne. Det er evaluators erfaring, at potentialet kan fremmes ved særligt fire tiltag, som præciseres
yderligere i kapitel 6 om organisatoriske forudsætninger:
1) At tydeliggøre
redskabernes formål og værdi
2) At fastlægge
faglige pejlemærker for god kvalitet
3) At styrke
fælles metodebevidsthed
og præcisere en
fælles systematisk
v. oplæring i en jobrettet skriftlighed
4) At sikre
ledelsesbåret opfølgning
på kvaliteten af Jobnet CV og Min Plan
Det er evaluators vurdering, at potentialet ovenfor kan overføres til samtlige ledige borgere med udfordringer
udover deres ledighed, og hvor behovet for at kunne se ud over barriererne
–
uagtet type
–
kan være størst.
Erfaringerne er således
ikke særlige for målgruppen af ledige borgere med handicap.
Kerneelement 3 - Personlig jobformidler
Indsatsmodellens intentioner
Jobformidler skal sikre, at borger støttes gennem en ressourcebaseret tilgang. Den personlige jobformidler skal have
kendskab til både arbejdsmarkedet, målgruppen og de handikapkompenserende ordninger. Den personlige
jobformidler skal være den samme over tid og have regelmæssig og hyppig kontakt til borger. Organiseringen af den
personlige jobformidler er op til det enkelte projekt, herunder hvor i jobcenterets funktion jobformidlerrollen skal
forankres, samt hvordan jobformidlers opgaver konkret skal tilrettelægges.
Fidelitetsindikatorer
Implementeringsgrad
Andel visiterede som har haft en samtale med en jobformidler
Antal gennemsnitlige samtaler med en jobformidler
Antal gennemsnitlige samtaler pr. borger pr. uge
Antal gennemsnitlige sagsantal pr. jobformidler på tværs af kommuner
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
22
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0024.png
Implementeringsform
Antal gennemsnitlige dage fra visitationssamtale til første samtale med en
jobformidler
Antal gennemsnitlig varighed for kontakten
Organisering af jobformidlerrollen
Profil og funktion af jobformidleren
Jobformidlerends viden om arbejdsmarkedet, målgruppen og HKO
Kontakt og samtaleintensitet mellem borger og jobformidler
Opgavetilrettelæggelse og prioritering af jobformidlers opgaver
Implementeringsgrad
100 % af de visiterede borgere har
haft en samtale med en jobformidler
Hver borger har i gennemsnit haft
9 samtaler med en jobformidler
(variation: 7-14)
Der er i gennemsnit afholdt 0,6
samtaler pr. borger pr. uge (variation:
0,3-1,4)
Gennemsnitligt sagsantal på tværs af
kommuner er 42 sager pr.
jobformidler (variation: 18-82)
Der er i gennemsnit gået 7 dage fra
en borger er visiteret til den første
samtale med en jobformidler
Jobformidler har i gennemsnit haft
kontakt med en borger i 22 uger
(variation: 10,5-37)
Anm: Figuren angiver andelen af de visiterede borgere, der har afholdt samtaler med en jobformidler. Derudover angiver figuren det gennemsnitlige antal samtaler med
en jobformidler og det gennemsnitlige antal ugentlige antal samtaler, som en borger har haft med en jobformidler. Desuden angiver tabellen det gennemsnitlige sagsantal
pr. jobformidler, det gennemsnitlig antal dage fra en borger er visiteret til den første samtale med en jobformidler, og det gennemsnitlige antal uger som jobformidler
er i kontakt med en borger. Tallene er beregnet aggregeret og inden for de 11 projektkommuner. Variationsbredden på tværs af kommunerne er angivet i parentes.
N=1.017. Kilde: Marselisborg Tools.
Det er værd at bemærke, at den største variation på tværs af kommunerne findes for det gennemsnitlige sagsantal,
som varierer på en skala fra 18-82 sager pr. jobformidler. Forudsætningen for at være gennemgående jobformidler
med en hyppig kontakt til borger er et lavt sagsantal.
Jobformidlerne har haft en regelmæssig og hyppig kontakt til borgerne med et gennemsnitligt antal samtaler pr.
borger pr. uge på 0,6 samtaler.
Det gennemsnitlige antal dage på 7 dage fra en borger visiteret til den første samtale kan med fordel bruges som
pejlemærke fremadrettet.
Implementeringsform
Evalueringen viser, at deltagerkommunerne har valgt at organisere jobformidlerrollen ud fra tre typologier i
organiseringen.
Dobbeltrolle: Kendetegnende for dobbeltrollen er, at en medarbejder varetager funktionen som både
myndighedssagsbehandler og virksomhedskonsulentrollen. Denne model følger derfor intentionen i
puljemeldingen om, at jobformidler er gennemgående og den samme over tid i hele projektperioden. (6 ud
af 11 deltagerkommuner)
Mikroteams: består af medarbejdere, som besidder hver deres funktion (myndighedssagsbehandler og
virksomhedskonsulent) og med kontorfællesskab og løbende tæt sagskoordinering
–
dvs. hvor to-tre
medarbejdere tilsammen udfylder rollen. (2 ud af 11 deltagerkommuner)
Koordinerende medarbejdere: Kendetegnet ved denne model er, at de hverken besidder myndighedsansvar
eller agerer virksomhedskonsulent, men hver deres funktioner og er forankret i forskellige afdelinger, hvor
der er behov for en mere koordinerende funktion i form af jobformidlerrollen. (3 ud af 11
deltagerkommuner)
Organisering
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
23
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0025.png
På tværs af de valgte organiseringer tegner sig et billede af, at jobformidlerrollen er repræsenteret ved et bredt
spektrum af forskellige funktioner og faglige profiler med varierende anciennitet i jobcenterregi.
Virksomhedsvendt profil: Kendetegnende for de virksomhedsvendte profiler er, at som tidligere
virksomhedskonsulenter har de et eksisterende bredt og aktuelt kendskab til det lokale og regionale
arbejdsmarked, herunder erfaring med kontakt og dialog med virksomhederne om muligheder for et godt
jobmatch. (7 ud af 11 deltagerkommuner)
Socialfaglig profil: Kendetegnende for de socialfaglige profiler er, at de oftest kender til målgruppen og har
et mere indgående kendskab til de forskellige nuancer til den tilhørende lovgivning for de enkelte
målgrupper. De har kendskab til relations- og motivationsarbejde, som sikrer et helhedsbillede af borgerens
livssituation. Ofte er deres viden om arbejdsmarkedet mindre end de øvrige profilers. (5 ud af 11
deltagerkommuner)
Profil fra det private erhvervsliv: Denne profil er kendetegnet ved, at de har en alsidig profil ofte med
kendskab og erfaring med at agere i de lokale virksomheder. Samtidig er de ikke skolet i en kommunal
tænkning og ses derfor ofte at operere mere auto
o t ofte ed afsæt i et salgsge og ev e til at etværke.
(3 ud af 11 deltagerkommuner)
Anm.: Deltagerkommuner kan have flere af de fremstillede jobformidlerprofiler afhængig af antal jobformidler i de enkelte deltagerkommuner. Derfor tæller
enkelte deltagerkommuner med under mere end en profil.
Profil og funktion
Viden
Kontakt
Den personlige jobformidler skal jævnfør puljeudmeldingen have kendskab til arbejdsmarkedet og målgruppen
samt have kendskab til de handicapkompenserende ordninger
Samtlige deltagerkommuner peger på, at målgruppekendskabet ikke vægtes i samme grad som den aktuelle
og opdaterede viden om arbejdsmarkedets behov, idet det gode og realistiske jobmatch skal skabes ud fra
virksomhedernes reelle behov.
Evalueringen viser, at viden om de handicapkompenserende ordninger oftest er afhængig af jobformidlernes
deltagelse i opkvalificeringsforløb ved de danske handicap organisationer og lignende udbydere. Desuden
via et tæt samarbejde med nøglepersoner, som løbende styrker jobformidlernes viden om de
handicapkompenserende ordninger. Dertil vurderes screeningsarbejdet at have styrket jobformidlernes
viden.
Samtlige kommuner har efterlevet intentionen om en hyppig og regelmæssig samtalekontakt. Kontakten har på
tværs af de 11 deltagerkommuner været tilrettelagt ud fra tre forskellige modeller.
Gruppeforløb: De består af fælles undervisningssessioner og har karakter af generel viden om
arbejdsmarkedet, viden om forskellige brancher, og om de handicapkompenserende ordninger.
Jobformidlerne fremhæver, at gruppeforløbene skaber mulighed for netværksdannelse blandt de ledige og
gruppedynamik ift. jobsøgning og sparring herom. (3 ud af 11 deltagerkommuner)
Tæt ugentlig kontakt og behovsbestemt: Kendetegnede for den tætte ugentlige kontakt er, at der er kontakt
minimum ugentligt og suppleres derudover af kontakt ved behov. (5 ud af 11 deltagerkommuner)
Individuelt kontaktforløb, som er behovsbestemt: Kendetegnende for det individuelle kontaktforløb er, at
hyppigheden bestemmes af borgers konkrete behov for sparring og rådgivning. (5 ud af 11
deltagerkommuner)
Samlet set og på tværs af deltagerkommuner har logistikken og prioriteringen af afvikling af hyppige samtaler
med borger medført en begrænsning ift. prioriteret tid til den opsøgende virksomhedskontakt.
Alle jobformidlere med en dobbeltrolle og/eller en socialfaglig profil har vægtet borgerkontakten højere end
den virksomhedsrettede kontakt. For de social-faglige
profiler har det være ”ke dt stof”, og det falder de
derfor mere naturligt at have borgerkontakten.
For jobformidlere organiseret i mikroteams er borgerkontakten i de fleste tilfælde vægtet højere end den
virksomhedsrettede kontakt. Det er imidlertid også afhængigt af profilerne i mikroteamet.
Opgaver
Fidelitetsvurdering
I forhold til intentionen om at jobformidleren skal være den samme over tid, vurderes fideliteten
lav,
hvilket skal ses
i lyset af de forskellige organiseringer og profiler, der er valgt, hvor der sker udskiftning på individniveau. Intentionen
om at jobformidleren har en regelmæssig og hyppig kontakt til borgeren vurderes
høj.
Det skal ses i lyset af, at der
gennemføres 0,6 samtaler pr. borger pr. uge.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
24
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0026.png
Kvalificering af kerneelement 3
Evalueringen viser, at jobformidlerrollen på sin vis er velkendt, men rummer også for hovedparten af
deltagerkommunerne en ny rolle, som skal implementeres i den daglige drift.
Det skal indledningsvist bemærkes, at det er evaluators vurdering med afsæt i praksiserfaring, at nedenstående
fund vedrørende organisering og profil for jobformidlerrollen ikke er unik for målgruppen, men også kan overføres
til andre ydelsesgrupper. Det særlige skal derimod findes i
jobformidlerens tilgang
og evne til at ressourcespotte,
motivere og
klæde orger på til at sælge sig selv i e a sættelsessituatio –
uagtet funktionsnedsættelse. Det
handler dertil om at kunne motivere og rådgive borgere med handicap om muligheden for et brancheskifte og
branchespecifikke forhold, som en måde hvorpå borgers funktionsnedsættelse kan rummes i et job.
Det kvalitative datamateriale peger på, at jobformidlerrollen med fordel kan
organiseres i mikroteams.
Karakteristisk
for denne organiseringsform er, at myndigheds- og virksomhedsfunktionen er adskilt mellem flere og hvor
personerne med tæt og løbende sagskoordinering tilsammen varetager dobbeltrollen. Projektdeltagerne peger på,
at denne organiseringsform giver de bedste forudsætninger for at vægte borgerkontakten og det
virksomhedsopsøgende arbejde ligeligt. Jobformidlernes erfaringer viser, at fordelene ved mikroteams er, at: 1.
Borger møder medarbejdere, der er specialiserede inden for deres respektive ansvarsområder ift. lovgivning,
skriftlighed, koordinering ift. evt. tværfaglige problemstillinger, relations-arbejde, jobsamtalen og det opsøgende
virksomhedsvendte arbejde mv. 2. Det tætte samarbejde i et mikroteam skaber konsensus i plan, tilgang og højt
fælles vidensniveau, idet forskellige profiler i teamet styrker og supplerer hinanden. 3. Der er mulighed for at skabe
et tillidsbaseret forhold, hvor jobformidleren alene kan koncentrere sig om den jobrettede rådgivning og sparring,
frem for spørgsmål og vejledning om lovgivning, rådighedsforpligtelse og sanktionering. Det er vigtigt, at teamet
sørger for en løbende tæt koordinering, således jobperspektivet inddrages systematisk og på samme måde gennem
hele kontaktforløbet, og så der ikke opstår transaktionsomkostninger eller ventetider, når aktiviteter i relation til
sagen skifter hænder.
På tværs af deltagerkommunerne peger projektledere og jobformidlere på, at det er afgørende, at mikroteamet
placeres fysisk tæt med virksomhedsservice. Dette med henblik på løbende deling af viden og mulige jobordrer.
Desuden peger projektledere og jobformidlere på, at et nyt team kræver ekstra tiltag til at styrke samarbejdet med
de øvrige afdelinger i form af nye arbejdsgange og snitfladebeskrivelser, løbende italesættelse af projektteamets
indsats og resultater samt fysisk placering på samme lokation. Det er derfor også evaluators vurdering, at det vil
være est he sigts æssigt at orga isere og fora kre i dsatse so e del af or ali dsatse fre for i e
særskilt projektenhed.
Med afsæt i de kvantitative og kvalitative fund viser evalueringen, at der er en sammenhæng mellem positive
beskæftigelsesresultater og jobformidlere med
virksomhedsvendte profiler
sammenlignet med en socialfaglig profil.
Dette gælder uagtet målgruppe. I analyserne har evaluator taget højde for vægtningen i deltagergruppen, hvor der
er en overvægt af de jobparate målgrupper. Sammenhængen uddybes af de kvalitative fund og skal ses i lyset af, at
denne profil for det første har et virksomhedsnetværk og opdateret og aktuelt indblik i arbejdsmarkedets
arbejdskraftbehov og dermed bedre forudsætninger for at udvide borgers jobperspektiv og etablere det gode
match. For det andet viser erfaringer fra processtøtte og interviews, at denne profiltype i højere grad prioriterer tid
til det virksomhedsrettede arbejde i form af den brede opsøgende kontakt. For det tredje har personer med denne
profil erfaring med at varetage den virksomhedsrettede kontakt. Det er evaluators vurdering, at der med fordel kan
rekrutteres efter en forholdsvis præcis stillings- og profilbeskrivelse, som imødekommer de præsenterede fordele.
Evaluator vurderer, at der i rekrutteringen af jobformidlerprofilen bør vægtes jobformidlerens aktuelle og
opdaterede viden om arbejdsmarkedets behov i højere grad, frem for målgruppekendskabet og viden om de
handicapkompenserende ordninger, idet det gode og realistiske jobmatch skal skabes ud fra virksomhedernes reelle
behov. Der findes på baggrund af evalueringen ikke indikationer på, at viden om de handicapkompenserende
ordninger afhænger af jobformidlerens profil. Det er derfor evaluators klare vurdering, at der bør tænkes i
opkvalificeringsforløb og et tæt samarbejde med nøglepersonerne i kommunen med hensyn til at sikre
jobformidlerens viden om de handicapkompenserende ordninger.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
25
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0027.png
Jobformidleren har en afgørende rolle i at gennemføre en hyppig og regelmæssig samtalekontakt med borger, idet
evalueringen viser, at den hyppige samtalekontakt vurderes værdifuld af jobformidlere og borgere. Hovedparten af
jobformidlerne oplever, at det ikke er en fast kontaktkadence, der er afgørende, men en tydelig og vedholdende
jobrettet dagsorden og ramme. Der kan være behov for at differentiere og tilrettelægge den hyppige
samtalekontakt individuelt og fleksibelt på baggrund af borgers konkrete behov for rådgivning og sparring i
jobsøgningen. Det er evaluators klare vurdering, at der er afgørende at være opmærksom på at vægte borger-og
virksomhedskontakten ligeligt, idet en målrettet og jobrettet rådgivning ved jobformidlerne forudsætter
prioritering af en hyppig opsøgende virksomhedskontakt, således indsatsen altid tager afsæt i virksomhedernes
aktuelle behov for arbejdskraft.
Kerneelement 4
–
Fast track for de handicapkompenserende ordninger
Indsatsmodellens intentioner for kernelement 4
–
Fast track for de handicapkompenserende ordninger
Der skal etableres en fast track-ordning for handicapkompenserende ordninger så kommunen, hvor det er relevant for
den enkelte borger, sikrer en hurtig proces for bevilling.
Handicapkompenserende ordninger (HKO) omfatter her: Personlig assistance, isbryderordning, fortrinsadgang samt
hjælpemidler, som er beskrevet i hhv. Lov om kompensation til handicappede i erhverv og LAB.
Fidelitetsindikatorer
Implementeringsgrad
Antal bevilligede handicapkompenserende ordninger i alt og for antallet borgere
Gennemsnitlig anvendelsesgrad i projektet og på kommuneniveau
Sagsbehandlingstid
Afdækning af skånebehov
Inddragelse af nøgleperson
Udbredelse af viden om HKO
Implementeringsform
Implementeringsgrad
136 handicapkompenserede
ordninger er i alt bevilliget (2-50) til
94 borgere (1-26)
Der er en gennemsnitlig
anvendelsesgrad på 13 % i projektet
(1-53 %) og 0,33 % på
kommuneniveau (0,1-0,5 %)
I gennemsnit går der 107 dage fra
visitationstidspunkt til ansøgning om
HKO (67-162). I gennemsnit går der
13 dage fra ansøgningsdato til
bevillingsdato (0,5-26)
Anm: Figuren angiver antallet af visiterede borgere der har fået bevilliget en handikapkompenserende ordning og det samlede antal bevilligede handicapkompenserende
ordninger i projektet (N=1.017).. Dernæst angiver figuren den gennemsnitlige anvendelsesgrad i projektet og på kommuneniveau. Slutteligt angiver figuren det
gennemsnitlige antal dage der går mellem en borger visiteres til indsatsen og ansøgning af en handicapkompenserende ordning (N=105) samt det gennemsnitlige antal
dage der går mellem ansøgning af en handicapkompenserende ordning og bevillingsdatoen (N=100). Tallene er beregnet aggregeret og på tværs af de 11
projektkommuner. Variationsbredden på tværs af kommunerne er angivet i parentes. Kilde: Marselisborg Tools. Note: Anvendelsesgraden på kommuneniveau er
defineret som antallet af bevillinger sammenholdt med antallet af indbyggere i kommunen. Anvendelsesgraden i projektet er defineret som antallet af bevillinger
sammenholdt med antal borgere i projektet.
Evalueringen viser en begrænset anvendelse af de handicapkompenserende ordninger. HKO bevilliges i højere grad
til dagpengemodtagere sammenlignet med andre ydelsesgrupper, hvilket kan forklares ved, at det er denne
målgruppe, som også primært har været omfattet af projektet.
Gennemsnitligt er der bevilliget HKO til 1 ud af 8 borgere i projektet. På tværs af kommuner varierer dette på en
skala fra 1-53 pct. Ca. 1/4 borgerne har fået bevilliget flere ordninger
–
både på tværs og indenfor samme ordning..
12 borgere har fået to bevillinger, mens 15 borgere har fået bevilliget tre ordninger.
Fortrinsretten udgør den mest benyttede ordning i projektet med 46 pct. af bevillingerne samlet. Personlig
assistance, hjælpemidler og isbryderordning udgør hhv. 27, 26 og 6 pct.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
26
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0028.png
Ud over de handicapkompenserende ordninger har 47 borgere i projektet fået bevilliget en mentor (LAB). Der er 7
borgere, som har fået bevilliget en mentor i kombination med en handicapkompenserende ordning. I 86 pct. af de
tilfælde er en handicapkompenserende ordning bevilliget efter en mentor.
Der går i gennemsnit 107 dage (67-162) fra en borger bliver visiteret til ansøgning om en handicapkompenserende
ordning. Det vidner om, at de handicapkompenserende ordninger først bringes i spil sent i borgers indsatsperiode,
hvilket af deltagerkommunerne forklares af hensynet til princippet om mindst mulig indgriben. Det kan samtidig
også være et udtryk for, at man ikke tidligt nok får afklaret borgers kompensationsbehov og/eller grundet manglende
kendskab til ordningerne.
38 pct. af de handicapkompenserende ordninger kompenserer for et fysisk handicap. Dernæst kompenserer 28 pct.
for et sensorisk handicap, 12 pct. for et intellektuelt handicap og 10 pct. for et psykisk handicap. 32 pct. af de borgere,
der har fået bevilliget en handicapkompenserende ordning, er mellem 31-40 år. 26 pct. er mellem 18-30 år, 28 pct.
er over 50 år, mens 14 pct. er mellem 41-50 år. 62 pct. af de borgere, der har fået bevilliget handicapkompenserende
ordninger, er dagpengemodtagere, mens 13 pct. er kontanthjælpsmodtagere
Der er en signifikant
13
negativ sammenhæng mellem ydelsesgrupper og anvendelsesgrad, når referencekategorien
er dagpengemodtagere. Konkret betyder det, at anvendelsesgraden er signifikant lavere for
kontanthjælpsmodtagere, borgere på uddannelseshjælp, på sygedagpenge/jobafklaringsforløb, i fleksjob og
ressourceforløb sammenlignet med dagpengemodtagere. Den største signifikante forskel findes mellem
dagpengegruppen og ressourceforløb. Hvis en borger går fra at være ressourceforløbsborger til dagpengemodtager
øges anvendelsesgraden med 12 procentpoint. Der er en signifikant positiv sammenhæng mellem kommunernes
anvendelsesgrad og anvendelsesgraden i projektet.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 10 dage. Sagsbehandlingstiden er afhængig af hvilken type HKO, borger
får bevilliget. For fortrinsadgang er sagsbehandlingstiden 3 dage, for isbryderordningen 2 dage, for hjælpemidler 40
dage og for personlig assistance 20 dage. Sagsbehandlingstiden skal ses i lyset af, at bevillingssager i relation til
personlig assistance og hjælpemidler oftest opleves mere komplekse i bevillingsprocessen, der ofte kræver mere
dokumentation forinden bevilling sammenlignet med fortrinsadgang, der kan ansøges om uden om jobcenteret.
Implementeringsform
Det er en forudsætning for bevilling af HKO, at jobformidler sammen med borger foretager en konkret og
individuel vurdering af borgerens skånebehov og dertilhørende kompensationsbehov, som kan kompenseres i en
arbejdssituation. Evalueringen har vist, at vurderingen ofte tager afsæt i tre trin:
Trin 1
–
Støtte og opstartsvilkår: Der er i samtlige 11 deltagerkommuner sket et skifte fra udelukkende at
afdække funktionsnedsættelser og barrierer til at oversætte disse til fremadrettet støtte og opstartsvilkår
uagtet jobfunktion.
Trin 2
–
Jobmatch: Gennem en grundig afdækning af borgers konkrete skånebehov i en bestemt
a sættelsessituatio forsøger jo for idler e ”at
matche sig ud af”
ehov for e ha di apko pe sere de
ordning. Det betyder helt konkret, at jobformidlerne med afsæt i virksomhedens arbejdskraftbehov, de
arbejdsfunktioner og -opgaver borger kan varetage på den ene side og borgerens konkrete skånehensyn på
den anden side, har haft fokus på at udarbejde en beskæftigelsesplan og tilhørende jobmål, hvor
arbejdsopgaver og arbejdstid er blevet tilpasset borgers funktionsevne. Således tilpasses jobmålene og de
tilhørende arbejdsopgaver, så de rummer borgers skånehensyn frem for at tilpasse arbejdspladsen.
Trin 3
–
Mindst mulig indgriben: Vurdering af tiltag
iga gsættes ed ratio alet o
i dst ulig i dgri e .
Det betyder i praksis, at jobformidlerne på tværs af deltagerkommunerne forsøger at begå sig uden særlige
løsninger af hensyn til borgers selvopfattelse og for at undgå eventuel stigmatisering. Jobformidlerne
vurderer det som
et mindre indgribende tiltag
at justere i arbejdsopgaver i relation til fx tilknytning af en
personlig assistent som kompenserer for de opgaver, borger ikke selv kan varetage. Alle deltagerkommuner
udtr kker, at ordet ha di ap
i begrebet HKO kan medføre en stigmatisering af målgruppen, som afholder
orgere fra at gøre rug af ord i ger e, fordi egre et ”ha di ap/fu ktio s edsættelse” ka være ed til
at sygeliggøre borgere, der ikke nødvendigvis opfatter deres barrierer som et
ha di ap .
Nøglepersonerne betegner de medarbejdere i jobcenteret, som er specialiseret i handicapkompenserende
ordninger og hjælpemidler, og som oftest også besidder bevillingskompetencen. Overordnet set er
nøglepersonens rolle at fungere som 1) konsulent på handicapområdet internt i jobcentret og eksternt med
13
Signifikansniveauet er p<0.005
Inddr
agels
e af
nøgle
perso
n
Afdækning af skånebehov
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
27
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0029.png
øvrige samarbejdspartnere og 2) bindeled mellem jobcentret og Specialfunktionen Job og Handicap under
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
14
I deltagerkommunernes arbejde med de handicapkompenserende ordninger og tilrettelæggelsen af fast-track er
der identificeret tre overordnede samarbejdsformer i relation til nøglepersonen.
Nøgleperson som en del af projektteamet. Denne samarbejdsform er kendetegnet ved at nøglepersonen
deltager i visitationssamtalen, hvilket har givet mulighed for en tidlig præsentation, dialog og afdækning af
kompensationsbehov (2 ud af 11 deltagerkommuner). Det er oplevelsen blandt jobcentermedarbejdere, at
det er et komplekst område, fordi både personlig assistance og hjælpemidler lægger op til høj grad af fagligt
skøn. Denne organisering trækker netop på de ressourcer i jobcenteret, som i forvejen har indgående viden
og erfaring med kompleksiteten på området, hvilket kan være med til at give tryghed for jobformidleren.
Jobformidler med bevillingskompetence og som uofficielle nøglepersoner. Bevillingskompetencen fordeles på
flere personer herunder jobformidler/projektleder, der fungerer som uofficielle nøglepersoner dvs. i praksis
fungerer som nøglepersoner, uden at have den officielle titel. (6 ud af 11 deltagerkommuner). Ordningerne
liver herved per auto atik e i tegreret del af de al i delige ”værktøjskasse”
uanset målgruppe, som
sikrer en anden hurtighed og mindre bureaukratisk sagsgang, fordi sagen ikke skal skifte hænder undervejs.
Det betyder også, at der kommer et mere udbredt kendskab til ordningerne i organisationen.
Samarbejde med nøgleperson. Tæt og direkte samarbejde mellem jobformidlerne i projektet og kommunens
nøglepersoner, som har bevillingsmyndigheden i forhold til de handicapkompenserende ordninger (3 ud af
11 deltagerkommuner). De har benyttet sig af den eksisterende organisering og har herved ved projektstart
allerede haft en etableret erfaringsbase og enhed med indgående viden og erfaring med kompleksiteten på
området samt eksisterende arbejdsgange. Det har ifølge jobformidlerne betydet en tæt, effektiv og direkte
indgang til nøglepersonerne.
Deltagerkommunerne har arbejdet med forskellige måder at udbrede kendskabet til og viden om de
handicapkompenserende ordninger både internt i jobcenteret og eksternt i forhold til at øge virksomhedernes
viden om de handicapkompenserende ordninger. Erfaringerne med de forskellige udbredelsesformer er meget
forskellige. Samlet set kalder de på et samlet overblik over kilder til viden om HKO. Nedenfor gives et overblik
over de interne og eksterne formidlingstyper.
For jobcentermedarbejdere:
Vidensoplæg ved eksterne oplægsholdere som fx DHF, SUMH, CABI
Fællesmøder på jobcenter- og teamniveau, faciliteret af nøglepersonen
Informationsmateriale i form af bordkort, pjecer, plakater, roll-ups mv. til at skabe opmærksomhed
om de handicapkompenserende ordninger
For borgere og virksomheder
Informationsmateriale i form af bordkort, pjecer, plakater, roll-ups mv. til at skabe opmærksomhed
om de handicapkompenserende ordninger
Kompensationskort til borgere og arbejdsgivere med forhåndsgodkendelser og overblik over
kompensationsmuligheder
Dialogforum for lokale virksomheder med henblik på at oplyse om kompensationsmuligheder
Fidelitetsvurdering
På baggrund af analysen vurderes fideliteten i forhold til fast-track
middel til lav,
idet den gennemsnitlige
sagsbehandlingstid er 10 dage. Samtidig viser data, at der i gennemsnit går 107 dage fra visitation til ansøgning om
HKO, som kalder på et potentiale for også at tænke fast track i forhold til, hvor hurtigt deltagerkommunerne bringer
HKO i spil. Fast track i forhold til sidstnævnte dimension vurderes
lav.
Den lave implementeringsgrad kan delvist skyldes forhold i selve implementeringen (implementeringsfejl), men kan
også delvist skyldes teorifejl, idet fast-track bliver overflødig, når jobformidleren formår at lave en hurtig og mere
jobrettet afdækning af borgers funktionsnedsættelse.
14
Specialfunktionen for Job og Handicap, STAR:
https://star.dk/indsatser-og-ordninger/handicapomraadet/noeglepersoner-i-jobcentrene/
Udbredelse af viden om HKO
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
28
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0030.png
Kvalificering af kerneelement 4
Evalueringen har vist en begrænset anvendelse af de handicapkompenserende ordninger. Det kan skyldes en
kombination af flere forhold, hvor det ikke er muligt at rangere med hensyn til de enkelte forholds betydning.
Evalueringen viser for det første, at der er en udbredt forestilling om, at de handicapkompenserende ordninger kan
eksponere handicappet / funktionsnedsættelsen og dermed forstærke stigma. Det kan være én af årsagerne til den
relativt begrænsede anvendelse, når denne holdes op imod det forhold, at samtlige borgere i projektet er visiteret
grundet deres funktionsnedsættelse. En anden interessant årsag til den begrænsede anvendelse er det forhold, at
jo dygtigere jobformidlerne bliver til at foretage en grundig og balanceret afdækning af ressourcer og
kompensationsbehov, jo større er sandsynligheden for at matche borgerens funktionsevne og arbejdsopgaver med
det konkrete arbejdskraftbehov. Paradoksalt nok har den grundige afdækning af borgers skånebehov derfor også
mindsket
anvendelsen af HKO.
Endelig kan den begrænsede anvendelse skyldes, at der til trods for forsøg på udbredelse af viden om ordningerne
og samarbejdet med nøglepersonerne stadig ikke er fortrolighed med ordningerne
–
dvs. de kender ikke
ordningerne godt nok. Såfremt man ønsker konkret viden herom, er det evaluators vurdering, at kan det overvejes,
om der skal foretages en
markering i sagen
om, at der er taget stilling til anvendelse af HKO, og at dette ikke er
fundet nødvendigt, idet borger kan varetage en palette af opgaver uden støtte.
Evaluator vurderer på baggrund af analysen, at der dertil er et potentiale i at udbrede
bevillingskompetencen til
jobformidler
med henblik på at understøtte fast track for HKO og med henblik på at udbrede viden og de særlige
kvalifikationer, som følger med bevillingskompetencen. Det kan mindske tab af hurtighed og momentum i sagen
ved fx sygdom eller jobskifte, når bevillingskompetencen kun er placeret ved nøglepersonerne.
Forudsætningen for bevilling af de handicapkompenserende ordninger er, at jobformidler sammen med borger
foretager en konkret og individuel vurdering af borgers skånebehov og dertilhørende kompensationsbehov, som
kan kompenseres i en arbejdssituation. Evalueringen har vist, at vurderingen med fordel kan tage afsæt i tre trin: 1)
Jobformidler afdækker funktionsnedsættelser og barrierer og oversætter disse til fremadrettet støtte og
opstartsvilkår uagtet jobfunktion. 2) Gennem en grundig afdækning af borgers konkrete skånebehov i en bestemt
ansættelsessituation forsøger jobformidlerne med afsæt i virksomhedens arbejdskraftbehov de arbejdsfunktioner
og -opgaver borger kan varetage på den ene side og borgerens konkrete skånehensyn på den anden side at skabe
matchet. Her tilpasses arbejdsopgaver og arbejdstid borgers funktionsevne, og så de rummer borgers skånehensyn
frem for at tilpasse arbejdspladsen. 3) Tiltag
iga gsættes ed ratio alet o
i dst ulig i dgri e . Det et der,
at jobformidlerne vurderer det som
et mindre indgribende tiltag
at justere i arbejdsopgaver i relation til fx tilknytning
af en personlig assistent som kompenserer for de opgaver, borger ikke selv kan varetage. En afledt effekt heraf er
et udvidet jobperspektiv både med og uden brug af HKO.
Det fordrer naturligvis en fælles systematik og opkvalificering at udbrede bevillingskompetencen til jobformidler, så
der sikres en ensartet sagsbehandling og bevillingspraksis, som går på to ben: kvalitet og hastighed. Kvalitet i
bevillingen har betydning for, at borger kompenseres og kan varetage sine arbejdsopgaver i videst mulige omfang.
Hastigheden, hvormed HKO bevilges, har betydning for, at borgere og arbejdsgivere ikke mister arbejdskapacitet.
Nøglepersonerne spiller en vigtig rolle
i forhold til at opkvalificere jobformidlernes bevillingspraksis og
vidensgrundlag. Nøglepersonerne besidder en afgørende specialistviden ift. forvaltningen af loven, som er med til
at understøtte borgernes retssikkerhed. Desuden kan det begrænse borgernes muligheder på arbejdsmarkedet,
hvis jobformidlerne ikke besidder den nødvendige viden om de mange muligheder, som er beskrevet i hhv. Lov om
kompensation til handicappede i erhverv og LAB. Evalueringen har vist, at deltagerkommunerne har anvendt
forskellige udbredelsesformer
i forhold til den interne og eksterne formidling af de handicapkompenserende
ordninger. Evaluators vurdering er, at der er behov for tre ting i udbredelsen af ordningerne og viden herom. For
det første er der behov for et strategisk fokus på anvendelsen af de handicapkompenserende ordninger. For det
andet er der behov for et samlet overblik over kilder til viden om HKO og listen af forskellige formidlingstyper. For
det tredje er der behov for en tydelig ansvarsfordeling mellem nøgleperson og jobformidler ift. placering af det
primære ansvar for den interne og eksterne formidling af de handicapkompenserende ordninger.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
29
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0031.png
Kerneelement 5
–
Den virksomhedsrettede indsats og jobmatch
Indsatsmodellens intentioner
Med udgangspunkt i en helhedsbetragtning af borgerens jobmål, ønsker og ressourcer samt eventuelle barrierer,
arbejdes der hen imod at etablere et jobmatch med lokale arbejdspladser. Der sigtes som udgangspunkt altid mod
ordinære timer. For nogle vil det være relevant at starte med et virksomhedsrettet forløb (praktik eller løntilskud) for
at prøve et jobmatch af. For andre vil det være relevant at gå direkte efter en ordinære ansættelse. Borger skal
herunder have mulighed for at få en kontaktperson på virksomheden, der sikrer udvikling i arbejdsopgaver og i
opbygning af borgers relation til kollegaer. Derudover skal jobformidler følge op på borgere i virksomhedsrettede
forløb/ansættelse en gang månedligt i løbet af projektperioden. Det er op til det enkelte projekt at udarbejde en
konkret strategi for det virksomhedsrettede arbejde herunder for opstart af praktikforløb.
Fidelitetsindikatorer
Implementeringsgrad
Andel visiterede som er kommet i beskæftigelse eller uddannelse
Antal etablerede virksomhedspraktikker og løntilskud i alt
Andel visiterede borger i et virksomhedsrettet forløb
Samlet målopfyldelsesgrad for beskæftigelse
Andel visiterede borgere der er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, som har
fået en virksomhedsrettet indsats forinden
Andel afholdte opfølgningssamtaler for borgere, der er kommet i beskæftigelse, og
antal gennemsnitlige opfølgningssamtaler
Strategi for det virksomhedsrettede samarbejde
Tilgang til jobmatch og sigte på ordinære timer
Opfølgning i virksomhederne med fokus på udvikling og progression
Implementeringsform
Implementeringsgrad
46 % af de visiterede borgere er
kommet i beskæftigelse eller
uddannelse (22-60 %)
Der er i alt etableret 467
virksomhedspraktikker (20-68) og 47
løntilskud (1-11)
35 % af de visiterede borgere har
været i et virksomhedsrettet forløb
(22-56 %)
Der er en samlet målopfyldelsesgrad
på 74 % på beskæftigelse (22-163 %)
21 % af de borgere der er kommet i
beskæftigelse eller uddannelse har
fået en virksomhedsrettet indsats
forinden (11-47 %)
Der er afholdt opfølgningssamtaler
for 41 % af de borgere, der er
kommet i beskæftigelse (4-62 %) med
et gennemsnit på 4
opfølgningssamtaler
Anm: Figuren angiver andelen af de visiterede borgere, som efter visitation til indsatsen er kommet i beskæftigelse eller uddannelse. Derudover viser figuren antal
etablerede virksomhedspraktikker og løntilskud samt andelen af visiterede borgere, der har været i et virksomhedsrettet forløb. Dernæst angiver figuren den samlede
målopfyldelsesgrad ift. beskæftigelse. Dernæst viser figuren, hvor stor en andel af de borgere som er kommet i beskæftigelse eller uddannelse, der har fået en
virksomhedsrettet indsats forinden. Slutteligt angives den andel af opfølgningssamtaler, som er afholdt for borgere der er kommet i beskæftigelse og gennemsnittet for
antallet af opfølgningssamtaler. Tallene er beregnet aggregeret og på tværs af de 11 projektkommuner. Variationsbredden på tværs af kommunerne er angivet i parentes.
N: 1.017. Kilde: Marselisborg Tools. Note: Målopfyldelsesgraden er et udtryk for forholdet mellem kommunernes måltal for antal borgere, der som en del af indsatsen
opnår uddannelse eller beskæftigelse og det realiserede antal borgere, som er kommet i uddannelse eller beskæftigelse efter visitation til indsatsen.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
30
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0032.png
Det er centralt at præcisere, at hhv. 60 og 100 pct. af de etablerede praktikker og løntilskud har været for dagpenge-
eller kontanthjælpsmodtagere, hvilket hænger sammen med, at deltagerkommunerne hovedsageligt har visiteret
disse grupper til projektindsatsen.
Det er samtidig værd at bemærke, at af de 472 borgere, som er kommet i uddannelse eller beskæftigelse, har en
femtedel (21 pct.) samlet set været i et virksomhedsrettet forløb forinden
Det varierer hvor stor en andel borgere, der har opnået beskæftigelse som følge af et virksomhedsrettet forløb på
tværs af de 11 deltagerkommuner.
Implementeringsform
Projektet har jævnfør puljeudmeldingen haft til intention, at deltagerkommunerne har sikret en konkret strategi
for det virksomhedsrettede samarbejde, herunder for etablering af praktikpladser samt udbredelse af viden om
målgruppen og HKO. Evalueringen viser, at deltagerkommunerne har grebet strategien an med afsæt i fire
forskellige tilgange, som oftest ikke står alene, men suppleres:
Dialogforum: Etablering af dialogforum og netværkssamarbejde med udvalgte ofte 15-30 virksomheder,
initieret af samarbejde med Dansk Handicap Forbund (8 ud af 11 deltagerkommuner). Hensigten er at
skærpe kvaliteten i den service, som jobcenteret leverer til virksomheden
–
med særligt fokus på borgere
med handicap. Samarbejdet bygger på vidensudveksling og netværksdannelse, hvor virksomhedslederne
fungerer som ambassadører og videnspersoner til gavn for andre virksomheder, som overvejer at ansætte
en medarbejder med funktionsnedsættelse.
Ny samarbejdsaftale: Konkretisering af ny samarbejdsaftale med virksomheder med tilhørende fast key-
account manager i jobcenteret. Med samarbejdet følger en aftale om et antal stående pladser til
virksomhedspraktik for målgruppen og et nyere krav om, at virksomheden forpligter sig på, at med
virksomhedspraktikken følger også en aftale en lønnede timer. (2 ud af 11 deltagerkommuner)
Kampagnetilgang: Gennemførelse af kampagne på flere platforme såsom rundringning, opslag på LinkedIn
og udsendelse af fælles mail (2 ud af 11 deltagerkommuner). Erfaringen er, at den generelle kampagne kan
bane vejen og skabe afsæt for den direkte kontakt med virksomhederne.
Individuel opsøgende kontakt i virksomhederne: Jobformidler og virksomhedskonsulenter gennemfører
individuelt opsøgende arbejde (Alle 11 deltagerkommuner). Der kan imidlertid ikke på baggrund af
evalueringen genfindes en tydelig strategi og prioritering af den individuelle opsøgende virksomhedskontakt.
Puljeudmeldingen foreskriver, at der skal etableres et jobmatch med lokale arbejdspladser, og at der som
udgangspunkt altid sigtes mod ordinære timer. Tilrettelæggelsen heraf sker med afsæt i hovedsageligt 5
forskellige tilgange, som suppleres i indsatsen.
Jobmatch skal tage afsæt i en detaljeret afdækning og identificering af ikke-erkendte behov. Der er en bred
forståelse blandt samtlige deltagerkommuner om, at en grundig og detaljeret afdækning af virksomhedens
arbejdskraftbehov på opgaveniveau, borgers kompetencer og funktionsnedsættelse er forudsætningen for
et godt match. Hertil fremhæver 2 ud af 11 deltagerkommuner vigtigheden af at kunne identificere
virksomhedens ikke-erkendte behov for at kunne skabe flere jobåbninger. Jobformidlerne oplever, at mange
virksomheder har mindre og afgrænsede opgaver, som de ikke har blik for, og som ikke løses aktuelt. Her
bringes småjobs-tankegangen i spil.
JobFirst-metode. Samtlige jobformidlere peger på, at det gode jobmatch bygger på en JobFirst-metode, hvor
ordinære timer italesættes fra start og der sker en klar forventningsafstemning med borger og arbejdsgiver
om, at borger skal løse reelle arbejdsopgaver, som skaber reel værdi for virksomheden og som derfor også
bør vurderes ift. lønsomhed.
Virksomhedspraktik som indgang til det gode match. 6 ud af 11 deltagerkommuner vurderer, at
virksomhedspraktik som indgang er afgørende for, at en række borgere opnår tilknytning til arbejdsmarkedet
–
det gælder særligt for borgere, som har en funktionsnedsættelse af psykisk karakter, vurderer
jobformidlerne. Virksomhederne kan i større udstrækning have brug for at se medarbejderen an, opbygge
en relation og konstatere, om borgernes funktionsnedsættelse kan rummes i virksomheden.
Jobmatchet bør ikke være særligt for målgruppen af borgere med handicap
–
7 ud af 11 deltagerkommuner
peger på, at ua set o
orger e kategoriseres u der refere er læ gere væk fra ar ejds arkedet eller
jo parate vurderes det gode at h ikke særligt for ålgruppe . Jo for idler e lægger
vægt på, at matchet
handler om at få kompetencer i spil med den rette virksomhed, som søger de kompetencer. Det centrale i
denne tilgang kan relateres til screeningen og det relationelle handicapbegreb, som giver et målrettet,
balanceret og jobrettet blik på borgers barrierer og betydningen heraf.
Tilgang til jobmatch og sigte på ordinære timer
Strategi for det virksomhedsrettede samarbejde
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
31
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0033.png
Jobmatch bør tage afsæt i åbenhed om borgers funktionsnedsættelse. 3 ud af 11 deltagerkommuner
fremhæver, at borgers funktionsnedsættelse altid bør italesættes overfor arbejdsgiver med konkrete og med
klare anvisninger til, hvordan arbejdet kan tilrettelægges, så funktionsnedsættelsen kan rummes, og
vedkommende kan indgå på lige vilkår med øvrige medarbejdere. Herved findes en reel balance mellem
virksomhedens krav, borgerens kompetencer og funktionsnedsættelse i jobmatchet.
Evalueringen viser, at der er betydelig variation i deltagerkommunernes fokus og brug af opfølgning på jobmatch
og udviklingen.
Samtlige deltagerkommuner peger på, at opfølgningerne tilrettelægges individuelt og ud fra jobformidlers
vurdering af, hvad der giver mening i det enkelte praktikforløb/ansættelsesforhold.
Samtlige deltagerkommuner angiver, at den første opfølgende kontakt er vigtig ift. at følge op på, om der er
skabt et godt match, og om der er behov for justeringer i matchet og/eller understøttende tiltag samt
anvendelse af de handicapkompenserende ordninger for at kunne rumme borgers funktionsnedsættelse.
Evalueringen viser samtidig, at intentionen om at sikre opfølgning én gang om måneden, har været svære at
efterleve for samtlige deltagerkommuner grundet fokus på drift af de øvrige kerneelementer i
indsatsmodellen
–
særligt prioriteringen af den hyppige borgerkontakt.
Fidelitetsvurdering
I forhold til intentionen om, at der sigtes som udgangspunkt altid mod ordinære timer vurderes fideliteten
middel.
Det skal ses i lyset af, at en femtedel (21 pct.) samlet set har været i et virksomhedsrettet forløb forinden, hvilket
kan hænge sammen med, at deltagerkommunerne har arbejdet med de jobparate grupper, som har større
forudsætninger for at gå direkte i job. Dertil skal det bemærkes, at den nye LAB-lov §59 præciserer anvendelsen af
virksomhedspraktik, som skal tilrettelægges, så den så vidt muligt kombineres med eller efterfølges af timer, hvor
personen ansættes ordinært som lønmodtager. Evalueringen vidner om et fåtal af kombinationsforløb.
Intentionen om, at jobformidler skal følge op på borgere i virksomhedsrettede forløb/ansættelse en gang månedligt
i løbet af projektperioden vurderes
lav.
Evalueringen viser, at der for borgere, som allerede er gået i beskæftigelse,
ikke prioriteres en opfølgning i en række af deltagerkommunerne. Den fragmenterede opfølgning er også et
eksempel på, hvor prioriteringerne i indsatsen skrider, og man vælger at satse på tæt opfølgning med de borgere,
der e d u ikke er ko
et ud på e ar ejdsplads fre for at jagte de resultater, der ligger lige for –
i form af lønnede
timer/ansættelse i de virksomhedsforløb/jobmatch, der allerede er etableret.
Opfølgning i
Kvalificering af kerneelement 5
Evalueringen har vist, at det kræver et øget og strategisk fokus på at få startet dialogen med virksomhederne med
afsæt i en klar jobrettet dagsorden og sigte på ordinære timer. Det er evaluators vurdering, at virksomhedsrettet
forløb og det gode match understøttes af en
proaktiv kontaktstrategi
med henblik på sikre størst værdi og de bedste
beskæftigelsesresultater for borgere med handicap. Kontaktstrategien kan blandt andet med fordel udmøntes i et
tværgående dialogforum med en række strategisk udvalgte virksomheder i kommunen. Samt via mere generelle
informationskampagner som kan bane vejen og skabe afsæt for den direkte opsøgende kontakt med
virksomhederne.
Det er evaluators klare vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt at satse på en individuel, opsøgende indsats, der ikke
også understøttes af en mere overordnet og tværgående kontaktstrategi, der rækker ud til flere virksomheder og
brancher med kommunen som afsender. Evalueringen har vist, at det for den enkelte jobformidler har været svært
at prioritere tid til at få skabt jobåbninger, skabt jobmatch og sikre opfølgning på de virksomhedsrettede forløb
samtidig med at jobformidlerne også varetager borgerkontakten. Evaluators vurdering er derfor, at det er
afgørende, at den virksomhedsrettede indsats tager afsæt i en tydelig og
tværgående strategi for den individuelle
opsøgende kontakt og opfølgninger
i virksomhederne. Strategien skal bygge på et samspil på tværs af
jobformidlere/virksomhedskonsulenter forankret i mikroteamet versus virksomhedskonsulenter forankret i
Virksomhedsservice. Det er afgørende, at strategien omsættes, så den opsøgende individuelle virksomhedskontakt
prioriteres. Dette for at kunne følge med virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft, at opdage mangel- og
paradoksområder samt at understøtte den lette adgang til jobåbninger. Hertil bør der i strategien også indtænkes
løbende opfølgninger på de igangværende forløb
–
dels med sigte på en bred behovsafdækning og dels med sigte
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
32
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0034.png
på opfølgning på de resultater, som ligger lige for
–
i form af lønnede timer/ansættelse i de
virksomhedsforløb/jobmatch, der allerede er etableret.
Evalueringen har vist, at der bør sikres en fælles tilgang og systematik med afsæt i
JobFirst-metoden,
hvor
forudsætningen herfor er en detaljeret og bred behovsafdækning af virksomhedernes arbejdskraftbehov. JobFirst-
metoden stiller store krav til begge parter, som har været vant til en anden samarbejdsform. Hvor der med JobFirst-
metoden stilles andre krav om, at arbejdsgiver i højere grad end før forpligter sig på at betale løn for udførte
arbejdsopgaver og/eller konvertere praktikken til en ordinær ansættelse. Det stiller også krav om, at jobformidlerne
skal kunne værdiansætte den potentielle medarbejder og være forberedte på at kunne forhandle med
virksomheden om medarbejderens opgaveløsning og vurdering af lønsomhed.
Evalueringen har synliggjort forskellige perspektiver ift. hvorvidt og i hvilket omfang funktionsnedsættelsen skal
være et tema i virksomhedsindsatsen eller ej. Evaluators vurdering er, at det er mere holdningsbaseret end
erfaringsbaseret, og at der måske ikke er ét svar, men at det netop handler om at kunne aflæse situationen og
tilpasse kommunikation, rådgivning og indslusningen i jobbet individuelt.
Delkonklusion
I nærværende kapitel er deltagerkommunernes implementeringsgrad og implementeringsform for hvert
kernelement belyst. I det følgende opsummeres evaluators bud på kvalificering af de fem kerneelementer og
suppleringen af et ekstra kerneelement i form af stærk og synlig ledelse.
Målgruppen
for projektet har primært bestået af de jobparate grupper (59 pct.). Det betyder samtidig, at
erfaringsbasen for de resterende målgrupper er begrænset i projektet. Det er derfor evaluators vurdering, at der
ikke er empirisk grundlag for at udelukke bestemte ydelsesgrupper fra indsatsmodellen. Evalueringen giver dog
tydelige indikationer af, at især opsporingselementet kan gøre en (tidlig) forskel i beskæftigelsesindsatsen for de
jobparate grupper. For målgrupperne længere fra arbejdsmarkedet gælder, jf. evalueringens indhentede data fra
interviews og processtøtte, at der er blandt jobcentermedarbejderne er en udbredt opfattelse af, at der allerede
foretages en bred udredning af borgers barrierer og ressourcer, hvilket har den utilsigtede konsekvens, at der netop
ikke i udredningen er blik for de skjulte handicaps, men kun for de åbenlyse funktionsnedsættelser. Flere
deltagerkommuner fremhæver samtidig, at der kan være et uudnyttet potentiale for netop disse målgrupper, og
særligt præ iseres pote tialet for de grupper, so zapper elle s gedagpe ge og dagpe ge og so oftest ”falder
mellem
to stole”.
For
screeningsmodellen
vurderer evaluator, at fideliteten i relation til at omfavne et stort antal borgere (volumen)
høj,
mens fideliteten i relation til intentionen om at omfavne en bred målgruppe på tværs af ydelse vurderes
lav.
Evalueringen viser, at den valgte screeningsmodel fungerer efter intentionerne, og at der med fordel kan
anvendes fuldskalamodellen, herunder at screeningen fortsat foregår i to trin for at sikre et nuanceret blik på
borger. Fordelen ved denne model er, at alle screenes systematisk, som betyder, at de ikke-synlige barrierer
spottes. Det er desuden evaluators klare vurdering, at screeningsmodellen skal foretages med afsæt i en
dialogbaseret tilgang både i opsporing- og visitationssamtalen. Med hensyn til introduktionstidspunktet viser
evalueringen, at en konsekvent anvendelse af opsporingsskemaet sker, når introduktionen indgår som en fast
esta ddel i først ulige sa tale .
For
Jobnet CV og Min Plan
vurderer evaluator, at fideliteten i forhold til intentionen om, at der som led i indsatsen
skal udarbejdes borgers CV, og at en plan for det videre forløb skal skrives ind i borgerens Min Plan på Jobnet
middel.
Det er evaluators vurdering, at der fortsat er et potentiale for en mere kvalificeret, hyppig og dynamisk
brug af de jobrettede redskaber i form af Jobnet CV og Min Plan, som kan fremmes ved 1) en tydeliggørelse af
redskabernes formål og værdi, 2) opstilling af faglige pejlemærker for god kvalitet 3) en styrket fælles
metodebevidsthed og systematik samt 4) ledelsesmæssig opfølgning på brugen af de digitale redskaber. Det er
evaluators vurdering, at potentialet ovenfor kan overføres til samtlige ledige borgere med udfordringer udover
deres ledighed, og hvor behovet for at kunne se ud over barriererne
–
uagtet type
–
kan være størst. Erfaringerne
er således ikke særlige for målgruppen af ledige borgere med handicap.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
33
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0035.png
I forhold til intentionen om, at
jobformidleren
skal være den samme over tid, vurderes fideliteten
lav.
Intentionen
om, at jobformidleren har en regelmæssig og hyppig kontakt til borgeren, vurderes
høj.
Det er evaluators vurdering
med afsæt i praksiserfaring, at fund vedrørende organisering og profil for jobformidlerrollen ikke er unik for
målgruppen, men også kan overføres til andre ydelsesgrupper. Det særlige skal derimod findes i
jobformidlerens
tilgang
og evne til at ressourcespotte, motivere og
klæde orger på til at sælge sig selv i e a sættelsessituatio –
uagtet funktionsnedsættelse. Det kvalitative datamateriale peger på, at den personlige jobformidler med fordel kan
organiseres i mikroteams. Karakteristisk for denne organiseringsform er, at myndigheds-og virksomhedsfunktionen
er adskilt mellem flere. Erfaringerne viser, at mikroteams har den bedste forudsætning for at vægte borgerkontakt
og virksomhedsopsøgende arbejde ligeligt. Evalueringen indikerer med afsæt i både kvantitative og kvalitative data,
at der er en større sammenhæng mellem positive beskæftigelsesresultater og jobformidlere med
virksomhedsvendte profiler sammenlignet med jobformidlere med en socialfaglig profil. Jobformidleren har en
afgørende rolle i at gennemføre en hyppig og regelmæssig samtalekontakt med borger, hvor det vurderes, at det
ikke er en fast kontaktkadence, der er afgørende, men en tydelig og vedholdende jobrettet dagsorden og ramme.
På baggrund af analysen vurderes fideliteten i forhold til fast-track for HKO
middel til lav
.
Det er evaluators vurdering,
at der er et potentiale i at udbrede bevillingskompetencen till jobformidler med henblik på at understøtte
fast track
for HKO
og med henblik på at udbrede viden og de særlige kvalifikationer, som følger med bevillingskompetencen.
Det fordrer naturligvis en fælles systematik og opkvalificering at udbrede bevillingskompetencen. Heri spiller
nøglepersonerne en vigtig rolle. Evaluators vurdering er desuden, at der er behov for tre ting i udbredelsen af
ordningerne og viden herom. 1) Et strategisk fokus, 2) et samlet overblik over videnskilder og 3) tydelig
ansvarsfordeling ml. jobformidler og nøgleperson ift. placering af det primære ansvar.
I forhold til intentionen om, at der sigtes som udgangspunkt altid mod ordinære timer vurderes fideliteten
middel.
Intentionen om, at jobformidler skal følge op på borgere i virksomhedsrettede forløb/ansættelse en gang månedligt
i løbet af projektperioden vurderes
lav.
Det er evaluators vurdering, at
virksomhedsrettet forløb og det gode match
understøttes af en proaktiv kontaktstrategi, herunder brug af virksomhedsnetværk og informationskampagner. Det
er samtidig afgørende, at den virksomhedsrettede indsats tager afsæt i en tydelig og tværgående strategi for den
individuelle opsøgende kontakt og opfølgninger. Dette for at kunne følge med virksomhedernes efterspørgsel på
arbejdskraft, at opdage mangel og paradoksområder samt at understøtte den lette adgang til jobåbninger for
målgruppen af borgere med handicap. Evalueringen har vist, at der bør sikres en fælles tilgang og systematik med
afsæt i JobFirst-metoden, hvor forudsætningen herfor er en detaljeret og bred behovsafdækning af
virksomhedernes arbejdskraftbehov.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
34
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0036.png
5: Resultater
Indsatsmodellen er udviklet med det formål at understøtte jobcentrene i at opspore, målrette og tilpasse indsatsen
for borgere med handicap, således de i højere grad end tidligere opnår
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Derfor
omfatter evalueringen også en afdækning af projektets resultater. Evalueringen af projektets resultater er centreret
om følgende tre evalueringsspørgsmål:
Hvor stor en andel af de visiterede borgere i projektet er kommet i
beskæftigelse?
Hvilke
borgerspecifikke
og
organisatoriske
forhold hænger sammen med en øget arbejdsmarkedstilknytning?
Hvilke andre
afledte resultater
af projektet fremhæves set fra et jobcenter-, borger- og arbejdsgiverperspektiv?
Beskæftigelse:
målt som 1. udfald efter visitationsdato. Beskæftigelse er tredelt og knytter sig til følgende tre udfald:
ordinære timer (uagtet løntimeniveau), fleksjob og SU-berettiget uddannelse sammenlignet med borgers
udgangspunkt ved visitationstidspunktet. Der indgår 475 borgere i populationen.
Borgerspecifikke forhold:
er en samlebetegnelse for en lang række karakteristika på individniveau af både demografisk,
helbredsmæssig og arbejdsmarkedsrettet karakter. De borgerspecifikke forhold er således uafhængig af projektet.
Der indgår 1.017 personer i populationen.
Organisatoriske forhold:
omfavner en lang række projektspecifikke og strukturelle forhold, som er grupperet på
kommuneniveau, hvorfor nævneren udgør 11
–
jf. antallet af deltagerkommuner. Dataforudsætningerne er således
anderledes, og antallet af observationer medfører naturligt en anden sensitivitet i data. Dette skal der tages forbehold
for i tolkningen af resultaterne.
Afledte resultater:
refererer til de gevinster, som fremhæves af: jobcentermedarbejdere, hhv. borgere som har opnået
som er kommet i beskæftigelse, deres tilhørende arbejdsgivere samt borgere der i løbet af projektperioden ikke har
opnået beskæftigelse. Gevinsterne knytter sig ikke nødvendigvis direkte til øget arbejdsmarkedstilknytning, men
fremhæves som afledte resultater, der forventes at forbedre målgruppens muligheder for beskæftigelse.
Kapitlet er struktureret kronologisk efter ovenstående evalueringsspørgsmål og bygger på kvantitative data fra
DREAM, DFDG og Marselisborg Tools samt kvalitative data fra interviews med projektledere, jobformidlere og
screenere i de 11 deltagerkommuner samt 23 borgere og 13 arbejdsgivere, der har deltaget i projektet. For
yderligere indsigt i, hvad der karakteriserer de interviewede borger og arbejdsgivere, henvises der til bilag 2.
Evaluator fremhæver tre væsentlige
dataforbehold
i tolkningen af kapitlets resultater. Først og fremmest giver
eksisterende dataforudsætninger ikke mulighed for at teste det kontrafaktiske scenarie for deltagergruppen i
indsatsen, idet der ikke har indgået en kontrolgruppe i projektet. Med andre ord, kan vi ikke udtale os om, hvorvidt
en borger havde opnået beskæftigelse, hvis borger ikke var en del af indsatsen. Fundene kan således kun sige noget
om de borgere, der har deltaget i projektet. Sekundært varierer visitationen på tværs af deltagerkommunerne, og
kommunernes resultater kan derfor ikke sammenlignes på tværs. For det tredje kan sammenhængsanalyserne i
relation til de organisatoriske forhold og den tilhørende opdeling af data på gruppeniveau, være forbundet med en
større sensitivitet og statistisk usikkerhed. Fornævnte skal der tages forbehold for i tolkningen af resultaterne.
Projektets beskæftigelsesresultater
Ud af de 1.017 borgere, som har deltaget i projektet, er
næsten halvdelen (46,7 pct.) kommet i beskæftigelse
svarende til 475 personer. Vurderingen af hvorvidt en andel på ca. 46 pct. er en høj eller lav beskæftigelsesgrad er
et naturligt næste skridt i evalueringen af projektets resultater. En sådan vurdering fordrer imidlertid et
sammenligningsgrundlag.
Når vi taler om målgruppen af ledige borgere med et handicap giver eksisterende dataforudsætninger imidlertid
ikke mulighed for at sammenholde med en relevant normalpopulation, da målgruppen for projektet er udvalgt på
baggrund af selektion, og der foreligger ikke data på borgere med handicap i jobcenterregi. Det er derfor ikke muligt
for evaluator at perspektivere projektets resultater med en sammenlignelig referencegruppe, og dermed heller ikke
muligt at vurdere, om de projektspecifikke resultater er høje eller lave.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
35
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0037.png
Kaster man imidlertid
et lik på resultater e fra første ru de af Et ere ru
eligt ar ejds arked for orgere ed
ha di ap –
med de projektspecifikke variationer på tværs af projektperioderne in mente
–
gælder der, at 50 pct.
har forladt offentlig forsørgelse, heraf er 42 pct. overgået til ordinære timer, 2 pct. til fleksjob og 6 pct. er påbegyndt
uddannelse.
Nedenfor ses fordelingen på aggregeret niveau for andelen af borgere, der samlet set har opnået beskæftigelse i de
11 deltagerkommuner fordelt på de tre beskæftigelsesudfald: ordinære timer, uddannelse og fleksjob. For
yderligere indsigt i deltagerkommunernes beskæftigelsesresultater henvises til bilagsrapporten.
Figur 3
–
Resultatskabelse på aggregeret niveau
46 % af deltagergruppen er
kommet i beskæftigelse
(20,5-60 pct.)
39,4 % af deltagergruppen
har opnået ordinære timer
(15,7-56,4 pct.)
4,7 % af de visiterede
deltagergruppen er kommet i
uddannelse (0-12 pct.)
2,6 % af deltagergruppen
er kommet i fleksjob
(0-5,5 pct.)
Anm.: Figuren viser andelen af visiterede borgere som er kommet i beskæftigelse efter de er visiteret til projektet. Endvidere er det udfoldet, hvor stor en andel af de visiterede
borgere, som hhv. har opnået ordinære timer i beskæftigelse, er påbegyndt en SU-berettiget uddannelse eller blevet ansat i fleksjob på tværs af de 11 deltagerkommuner.
Den kommunale variation er angivet i parentes. N: 1.017.
Kilde:
DFDG og Marselisborg Tools
.
Som det fremgår af figur 3, varierer andelen af visiterede borgere, som har opnået beskæftigelse i projektet mellem
20,5-60 pct., hvilket svarer til en forskel på ca. 40 procentpoint på tværs af de 11 deltagerkommuner. Hvad der kan
forklare den kommunale variation afdækkes i det næste delafsnit. Helt konkret er der testet en række
sammenhænge mellem borgespecifikke og organisatoriske forhold
på den ene side,
og beskæftigelse
på den anden
side.
Sammenhængsanalyserne er
ikke
et udtryk for kausale sammenhænge eller effekt, men giver et dybdegående
indblik i hvilke forhold, som øger beskæftigelsessandsynligheden for deltagergruppen i nærværende projekt. Der er
således udelukkende tale om
indikationer
på sammenhænge
–
også når der refereres til signifikansniveauer i de
pågældende regressionsanalyser.
Forhold der understøtter positive beskæftigelsesresultater
Der er foretaget logistiske regressionsanalyser for at afdække hvilke borgerspecifikke og organisatoriske forhold, der
øger arbejdsmarkedstilknytningen for deltagergruppen. For yderligere indsigt i evaluators metodiske tilgang til
regressionsanalyserne henvises til bilag 2 samt bilagsrapporten afsnit, hvor kodningen og fordelingen på samtlige
variable fremgår.
Regressionsanalyserne giver et indblik i, hvad der karakteriserer de borgere, der er kommet i beskæftigelse
sammenlignet
med de borgere, der ikke har opnået beskæftigelse i projektperioden på hhv. individ-
(borgerspecifikke forhold) og gruppeniveau (organisatoriske forhold), kontrolleret for relevante kontrolvariable. Det
er kun i de tilfælde, hvor de borgerspecifikke og organisatoriske forhold samvarierer med beskæftigelsesudfaldet,
at det er beskrevet og udfoldet i det følgende.
Figur 4
–
Signifikante borgerspecifikke og organisatoriske forhold der understøtter beskæftigelse
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
36
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0038.png
Sagsbehandlers tro på borger og borgers tro på sig selv:
sandsynligheden for at komme i beskæftigelse stiger
med 24 procentpoint, når en borger har stor tro på sig selv sammenlignet med når borger har lille tro på sig
selv. For sagsbehandlers tro på borger stiger sandsynligheden med
27 procentpoint
ved en tilsvarende
sammenligning.
Køn:
kvinders sandsynlighed for beskæftigelse er
7 procentpoint
højere end for mænd.
Uddannelse:
jo højere uddannelsesniveau, jo større beskæftigelsessandsynlighed. Borgere med en
grunduddannelse har en beskæftigelsessandsynlighed på
39 pct.
sammenlignet med
64 pct.
for borgere der
har en gymnasial/erhvervsuddannelse, svarende til en forskel på
25 procentpoint.
Sammenholder man
borgere med grundskole med borgere, der har en videregående uddannelse, ses imidlertid ingen signifikant
forskel.
Ydelsesgruppe og ydelseshistorik:
sandsynligheden for beskæftigelse er
21 procentpoint
lavere for
aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere sammenlignet med dagpengemodtagere. Tilsvarende har længere
ydelseshistorik negativ indflydelse på beskæftigelsesudfaldet. Det vil sige, at sandsynligheden for at komme i
beskæftigelse falder med varigheden af offentlig forsørgelse.
Borgerspecifikke forhold (trin 1)
Organisatoriske forhold (trin 2)
15
16
Organisering af screeningsmodellen:
kommuner som benytter en fuldskalamodel, har
17 procentpoint
større beskæftigelsessandsynlighed sammenlignet med kommuner, som har benyttet en selektionsmodel.
Jobformidlerprofil:
kommuner med en virksomhedsvendt jobformidlerprofil har
28 procentpoint
højere
beskæftigelsessandsynlighed end kommuner med en borgervendt jobformidlerprofil.
Ledelsesmæssig opbakning:
kommuner med en aktiv styregruppe har
19 procentpoint
højere
beskæftigelsessandsynlighed end kommuner med end en ikke-aktiv styregruppe. Kommuner der har
borgere med handicap på beskæftigelsesplanen (politisk prioritering) har
38 procentpoint
højere
beskæftigelsessandsynlighed end kommuner, som ikke i samme grad har en politisk prioritering af
området/målgruppen.
Faglig sparring:
kommuner der har etableret arbejdsgrupper, teammøder mv. hvor medarbejdere på tværs
af jobcenteret har haft mulighed for at reflektere og sparre om styrker og udfordringer i indsatsen, har
20
procentpoint
højere sandsynlighed for at skabe positive beskæftigelsesresultater, sammenlignet med
kommuner hvor de faglige sparringsfora ikke i samme grad er etableret.
Udbredelseshastighed
15
:
de kommuner, som har screenet 20 pct. af deres samlede deltagergruppe
indenfor de første tre måneder af projektperioden, har 22 procentpoint højere sandsynlighed for at skabe
positive beskæftigelsesresultater sammenlignet med dem, der først har screenet en femtedel 3-6
måneder efter projektstart.
Anm: I regressionerne, hvor de borgerspecifikke forhold indgår er der overordnet kontrolleret for borgernes køn, alder, bopælskommune, uddannelsesniveau,
ydelsesgruppe og ydelseshistorik. I regressionerne, hvor de organisatoriske forhold indgår er der overordnet kontrolleret for ydelsesgruppe, rammevilkår,
kommunestørrelse, kommunal anvendelsesgrad og erfaring fra RUM I. Se bilag 2 for beskrivelse af specifikke forbehold.
Sammenhængsanalyserne i relation til de
borgerspecifikke forhold
peger på, der er en række karakteristika, som
uafhængigt af projektet hænger sammen med en øget sandsynlighed for at opnå beskæftigelse i projektet: køn,
uddannelse, ledighedsperiode, borgers tro på egne job- og uddannelsesmuligheder samt sagsbehandlers tro på
borgers job- og uddannelsesmuligheder. Forhold der bekræftes af eksisterende undersøgelser på
beskæftigelsesområdet uanset om man er ledig med eller uden handicap, bl.a. Beskæftigelsesindikatorprojektet.
16
Særligt to interessante fund er værd at fremhæve i analysen af de statistiske sammenhænge af de
organisatoriske
forhold.
Det første er den organisatoriske parathed og prioritering af målgruppen og projektet på topledelsesniveau
(både politisk og i styregruppe), hvilket slår igennem i udbredelses- og implementeringshastigheden. Det betyder
helt konkret, at de der haft fokus på en hurtig implementering af indsatsmodellens første kernelement er lykkedes
bedre i forhold til målsætningen. Derudover er det, hvorvidt man har valgt at rekruttere jobformidlere med
virksomhedsvendte profiler, fremfor hvordan jobformidlerfunktionen organiseres. Forhold der understøttes af
processtøtten og det kvalitative datagrundlag i evalueringen.
I regressionsanalyserne er der imidlertid også en række borgerspecifikke og organisatoriske forhold, som ikke
signifikant understøtter beskæftigelse i projektet. Hverken borgernes alder eller funktionsnedsættelse har en
betydning. Endvidere gør det sig gældende, at et opdateret CV, aktivitet på Min Plan, samtaler med jobformidler,
Udbredelseshastighed er et udtryk for hvor tidligt man har screenet en 1/5 af den samlede deltagergruppe ved projektafslutning.
Væksthuset forskningscenter (2016): Beskæftigelsesindikatorprojektet.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
37
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0039.png
bevilling af handicapkompenserende ordninger og etableringen af virksomhedsrettede indsatser ikke signifikant
understøtter beskæftigelse, når vi tager højde for de borgerspecifikke forhold.
Evaluator tolker ikke den manglende signifikans som et udtryk for, at redskaberne ikke er virksomme ift. at
understøtte borgernes arbejdsmarkedstilknytning. Snarere kan det anses som et udtryk for, at vi i det tilgængelige
datamateriale analyserer en række forhold, hvor kvalitet i indholdet frem for kvantitet i omfanget er bærende for at
lykkes med at understøtte borgernes vej mod arbejdsmarkedstilknytning. Evaluators argument er, at den manglende
i for atio o kvalitete af ekse pelvis i dholdet i de virkso hedsrettede i dsatser, Jo et CV et v. eti ger
disse nulfund og understøtter behovet for et kvalitativt blik i evalueringen (jf. afsnit 5.3).
Opsamlende finder evalueringen og de tilhørende regressionsanalyser, at der er variation i hvorvidt og hvilke dele
af
indsatsmodellens fem kernelementer,
der signifikant understøtter målsætningen om øget
arbejdsmarkedstilknytning for borgerne i projektet. For det første er der en række borgerspecifikke forhold som i
sig selv er befordrende for at øge arbejdsmarkedstilknytningen. For det andet giver analysen af de statistiske
sammenhænge af de organisatoriske forhold et blik på, at kerneelementerne ikke alene kan forklare en øget
arbejdsmarkedstilknytning, men at det er betinget på indholdet og organiseringen heraf.
Afledte resultater af indsatsmodellen fra et jobcenter- og brugerperspektiv
Som led i projektet har implementering af indsatsmodellen også afledt en række øvrige resultater, der ikke har
været en del af de definerede succeskriterier fra projektets start, men som alligevel har betydning i vurderingen af
de samlede resultater af projektet. Konkret har evaluator identificeret følgende afledte resultater fra hhv. et
jobcenterperspektiv, borger- og arbejdsgiverperspektiv.
Resultaterne er identificeret ved de hyppigst fremkommende perspektiver fra interview med projektledere,
screenere og jobformidlere, borgere og arbejdsgivere i forbindelse med de afsluttende evalueringsaktiviteter. For
yderligere indsigt i, hvad der karakteriserer de interviewede borgere og arbejdsgiver henvises til bilag 2.
Det bør nævnes, at det er kendetegnende for arbejdsgiverperspektivet, at de har svært ved at udpege, hvad der
har været særligt og resultatskabende for indsatsen, som knytter sig til projektindsatsen i Et mere rummeligt
arbejdsmarked for borgere med handicap II . Det skyldes, at de ofte har haft et forudgående og bredt samarbejde
med jobcenteret gennem mange år, og ofte bliver de præsenteret for konkrete kandidater ved jobformidleren
frem et bredere samarbejde om deres arbejdskraftbehov.
Tabel 3 - 14
afledte resultater af indsatsmodellen set fra et jobcenterperspektiv, borger- og arbejdsgiverperspektiv
Udfoldelse af det afledte resultat fra et jobcenterperspektiv
Screeningsmodellen
sikrer et balanceret og
arbejdsmarkedsrettet
fokus og en kortere vej til
job/uddannelse
8 ud af 11
deltagerkommuner fremhæver, at screeningsmodellen understøtter en mere
grundig og balanceret afdækning af borgers kompetencer versus funktionsnedsættelser
med et jobrettet fokus som omdrejningspunkt. I den sammenhæng vurderes
anvendelsen af det relationelle handicap begreb
–
dvs. forståelsen af handicap som
relationel i forhold til omgivelserne og borgers deltagelse på arbejdsmarkedet
–
som
afgørende. Screeningsmodellens fokus på oversættelsen fra kompetencer til konkrete
jobfunktioner samt oversættelsen fra funktionsnedsættelse til konkrete og operationelle
skånebehov, har tilsammen givet et mere realistisk og retvisende blik på borgers
jobmuligheder og konkrete jobmål, som har understøttet et mere realistisk og
retvisende afsæt for beskæftigelses- eller uddannelsesplanen og dermed en kortere vej
til beskæftigelse eller uddannelse.
6 ud af 11
deltagerkommuner fremhæver, at registreringen af borgere med handicap
vha. persongruppemarkeringer har skabt et detaljeret datagrundlag, som giver mulighed
for at synliggøre funktionsnedsættelsernes omfang, herunder hvor mange ledige der har
et handicap/funktionsnedsættelse, og hvem de er, samt hvad de medfølgende
udfordringer ift. at sikre beskæftigelse dækker over. Et afledt resultat af datagrundlaget
er, at det skaber gennemsigtighed og har gjort det muligt at understøtte den
Projektet har givet et
bedre indblik i og ny viden
om målgruppen, som
fremmer
investeringstænkningen
på handicapområdet
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
38
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0040.png
lokalpolitiske prioritering af handicapområdet, der ofte opleves at være overskygget af
andre beskæftigelsespolitiske agendaer. Hermed er forudsætningerne for
investeringstækningen på handicapområdet blevet fremmet.
Den øgede
samtaleintensitet og
ekstra tid
understøtter
kerneopgaven
11 ud af 11
deltagerkommuner fremhæver, at man med den hyppige samtaleintensitet
og ekstra tid op år et detaljeret helheds illede af orgere s situatio , ko pete er og
kvalifikationer og herigennem bedre forudsætninger for at etablere gode jobmatch.
Jobformidlerne oplever desuden, at de opnår et andet momentum og kan arbejde mere
intensivt med et vedvarende fokus på at tale job, som sikrer en anden hurtighed i sagen i
forhold til at lykkes med kerneopgaven.
11 ud af 11
deltagerkommuner peger på, at screeningsmodellen har understøttet dem i
en mere nuanceret forståelse af handicapbegrebet som en paraply for en heterogen
gruppe af funktionsnedsættelser, der spænder bredt på tværs af både fysiske, psykiske,
intellektuelle og sensoriske funktionsnedsættelser. Screeningsmodellens pallette af
funktionsnedsættelser har således været med til at åbne op for, at medarbejderne har
fået et bedre indblik i, hvilke barrierer handicapbegrebet dækker over.
8 ud af 11 deltagerkommuner
peger på, at screeningsmodellen understøtter et blik på ikke-
synlige handicap. Screeningsmodellen har betydet en mere proaktiv tilgang og åbenhed
ved at spørge aktivt ind til borgers eventuelle funktionsnedsættelser. Det har
–
ifølge
screenere og jobformidlere betydet, at de tidligt har fået et større indblik i de barrierer,
som ikke er åbenlyse
–
dvs. ikke synlige handicap.
7 ud af 11 deltagerkommuner
fremhæver, at screeningsmodellen har været med til at
nuancere og udfordre sagsbehandleres forforståelse af de jobparate grupper, som dem
der er tættest på arbejdsmarkedet og ofte antages ikke at have barrierer med væsentlig
betydning for deres job-og uddannelsesmuligheder. Den proaktive dialog om borgers
funktionsnedsættelse har således givet mulighed for at opdage de ikke-åbenlyse barrierer,
som ellers ikke ville være spottet, tidligt i forløbet.
9 ud af 11 deltagerkommuner
peger også på, at medarbejderne har fået større viden om
de handicapkompenserende ordninger, og at der generelt er kommet større
opmærksomhed og bevågenhed på ordningerne i deltagerkommunerne bredt set.
Konkret har det givet jobformidlerne større indsigt i jobcenterets muligheder for at bringe
de handicapkompenserende ordninger i spil i relation til de enkelte
funktionsnedsættelser. Det har desuden skærpet jobformidlernes blik for, hvornår en
handicapkompenserende ordning er relevant, og hvornår den ikke er. Det vil sige, om der
alene på baggrund af borgers kompetencer og ved at imødekomme borgers skånehensyn
kan skabes et godt jobmatch uden behov for en kompenserende ordning. Det øgede
kendskab og brug af de handicapkompenserende ordninger kan imidlertid ikke genfindes
på tværs af interview med arbejdsgivere og borgere.
Projektet har nuanceret
forståelsen af
handicapbegrebet
Screeningsmodellen har
tilvejebragt viden om den
ledige, som ellers ikke ville
være kommet frem
Projektet har udfordret
jobcentermedarbejdernes
forforståelse
Projektet har øget viden
om HKO i jobcenteret
Udfoldelse af det afledte resultat fra et borgerperspektiv
Borgerne oplever, at
jobformidleren øger deres
beskæftigelseschancer
14 ud af 23 borgere
tilkendegiver, at jobformidleren øger borgers jobchancer, idet de
oplever at blive mødt med et målrettet og jobrettet fokus, hvor omdrejningspunktet fra
den allerførste samtale har været at lave en plan for at komme i job eller uddannelse.
Udtryk i tråd med
”Vi
snakker mere om job og praktik”,
Vi lægger e pla sa
e , og de
lytter til, hvad jeg kan, hvad jeg gerne vil”
og ”Det har været sparri g, a ellers ikke ville
ku e få” går ige i flere orger es eskrivelser af, hvad der har været a derledes i
samtaleforløbet med jobformidler kontra deres tidligere forløb.
18 ud af 23 borgere
fremhæver jobformidlernes udvidede rammer for at gennemføre en
hyppig samtalekontakt og tilgængelighed. Det skaber ifølge borgerne et mere værdifuldt
forløb. Borgerne udtrykker, at de oplever fremdrift i forløbet i kraft af, at der følges tæt
op ved ugentlig kontakt, hvor der arbejdes med en plan, hvor der hele tiden er fokus på
Borgerne oplever, at den
hyppige samtalekontakt
skaber fremdrift
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
39
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0041.png
de indgående aftaler og på næste skridt. Fleksibilitet vurderes i relation hertil at være
værdifuldt for borger. Borgerne oplever, at jobformidlerne har været meget fleksible,
både ift. hvornår de har kunnet kontaktes, og hvor lang tid de har til borgeren, hvilket
skaber en oplevelse af en mere individuel tilpasset rådgivning, hvor borger får hjælp til
det, han/hun har behov for.
Borgerens tro på egne
evner og muligheder på
arbejdsmarkedet er
styrket
12 ud af 23 borgere
tilkendegiver, at dialogen om omfanget og kvalitete
af CV et st rker
troen på egne evner og muligheder på arbejdsmarkedet. Kompetenceafdækningen ud fra
Jo et CV ets fu ktio er st rker orgere s evidsthed og ev e til at sætte ord på
kompetencer, som mobiliserer borgers ressourcer og tro på egne evner. Funktionerne
bidrager derudover til, at borger får en mere grundig og udtømmende liste af
kvalifikationer.
17 ud af 23 borgere
fremhæver, at de oplever, at jobformidlerne er aktivt lyttende og
spørger nysgerrigt og anerkendende ind til deres historik, deres tidligere jobs, ressourcer
og funktionsnedsættelser og forudsætninger. Borgernes beskrivelse af at blive lyttet til af
jobformidlerne, står hyppigt i kontrast til tidligere oplevelser:
Når borgerne oplever, at de bliver lyttet til og forstået ift. deres situation, tager deres plan
også udgangspunkt i deres egne mål og perspektiv på jobmuligheder. Derfor fremhæver
borgerne også, at indsatsen opleves langt mere målrettet og meningsfyldt end hvad
borgerne tidligere har oplevet. Borgerne oplever det særligt værdifuldt, når
jobformidlerne leverer reel jobformidling i form af formidling af CV, etablering af kontakt
til virksomhederne eller formidling af jobsamtale.
11 ud af 23 borgere
tilkendegiver, at jobformidlernes tilgang har betydet, at de aktiveres
mere i at udvide og tænke i muligheder for job og derudover får mere klarhed om vejen
til job, hvilket øger motivationen for at være hurtigere jobsøgende. Det bidrager til, at de
i højere udstrækning re-orienterer sig og søger mere fagligt og geografisk bredt. Et udvidet
jobperspektiv kan således bidrage til en hurtigere vej i beskæftigelse.
Borger peger på en mere
meningsfyldt og målrettet
indsats
Borgernes jobperspektiv
udvides
Udfoldelse af det afledte resultat fra et arbejdsgiverperspektiv
Virksomhederne oplever
jobcenteret som en
attraktiv
samarbejdspartner
7 ud af 13 arbejdsgivere
oplever, at samarbejdet med jobcenteret er værdifuldt, når der
er en fast kontaktperson, en kort svartid og løbende kontakt til virksomheden samt klare
aftaler, som overholdes
–
oftest i form af jobformidleren. Der findes enkelte indikationer
på, at virksomhederne gør brug af jobcentrene som rekrutteringspartner. Vi ser forskellige
eksempler herpå, bl.a. større virksomheder med en bevidst CSR-strategi og tilgang til at
ville ansætte personer med funktionsnedsættelser. Vi ser også eksempler på mindre
virksomheder, der aktivt vælger at tage et socialt ansvar, som ønsker at hjælpe personer
med en funktionsnedsættelse i praktik eller job
–
oftest på baggrund af forudgående
kendskab til funktionsnedsættelsens betydning. Der findes også enkelte eksempler på, at
virksomhederne kontakter jobcenteret, fordi de har arbejdsopgaver og stillinger, som de
har behov for at få besat, og de vurderer, at et match oftest findes i gruppen af borgere i
jobcenteret.
7 ud af 13 arbejdsgivere
påpeger, at en mere proaktiv tilgang og åbenhed om borgers
funktionsnedsættelse er afgørende for et godt samarbejde. I relation hertil fremhæver
ar ejdsgiver e dog også vigtighede af, at orger ikke ærer ha di appet fora sig , e
i stedet lægger vægt på, hvordan man som medarbejder vil indgå i virksomheden som en
hvilken som helst anden medarbejder.
Åbenhed om
funktionsnedsættelsen er
kodeordet til
ansættelsesvillighed
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
40
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0042.png
Delkonklusion
Den første analyse af den reelle resultatskabelse
(beskæftigelse) i kommunerne viser, at næsten halvdelen af
deltagerne er kommet i uddannelse eller beskæftigelse (46 pct. af de visiterede borgere). Eksisterende
dataforudsætninger tillader ikke mulighederne for at sammenholde resultatskabelsen med en sammenlignelig
referencegruppe.
I den anden analyse
viser logistiske regressionsanalyser, hvordan en række borgerspecifikke og organisatoriske
forhold er statistisk sammenhængende med et positivt beskæftigelsesudfald. Borgerspecifikke variable med
betydning for beskæftigelse udgør borgers tro på sig selv og sagsbehandlers tro på borger. Andre relevante variable
der er sammenhængende med positive resultater er; ydelsesgruppe, køn, indsatsperiode og uddannelse.
Der er endvidere en række organisatoriske forhold, der er statistisk sammenhængende med et positivt
beskæftigelsesudfald. Særligt står det frem som en vigtig betingelse for at rykke beskæftigelsesindsatsen for borgere
med funktionsnedsættelse, at der er ledelsesmæssig opbakning
–
både politisk og lokalt. Desuden viser analysen
også, at kommuner som er organiseret med virksomhedsrettede jobformidlerprofiler i højere grad lykkes med at
rykke indsatsen mod beskæftigelse sammenholdt med deltagerkommuner med borgervendte jobformidlerprofiler.
Den tredje analyse tydeliggør de afledte resultater,
som ikke har været en del af de definerede succeskriterier fra
projektets start, men som alligevel har betydning for vurderingen af de samlede resultater af projektindsatsen på
tværs af de 11 deltagerkommuner og for indsatsmodellens intention om at øge arbejdsmarkedstilknytningen for
borgere med handicap.
Fra et jobcenter perspektiv fremhæves positive resultater afledt af hovedsageligt screeningsmodellen og
jobformidlerrollen. Screeningsmodellen skaber en mere arbejdsmarkedsrettet afdækning af borgernes
funktionsnedsættelse, mens jobformidleren vurderes at øge borgers jobchancer ved en mere målrettet og jobrettet
indsats. Gennem en hyppig samtalekadence skabes en anden hurtighed og fremdrift mod beskæftigelse. Projektet
har dertil bidraget til at nuancere forståelsen af handicapbegrebet, de handicapkompenserende ordninger og skabt
en øget åbenhed om funktionsnedsættelser
–
også i dialogen med virksomhederne. Screeningen og projektet har
derudover samlet set bidraget til større viden om målgruppen og et gennemsigtigt datagrundlag, hvilket kan fremme
investeringstænkningen på området. Alt i alt viser analysen fra et kvalitativt jobcenterperspektiv, at indsatsmodellen
bidrager til at sikre en kortere vej til job/uddannelse for borgere med funktionsnedsættelse.
Fra et brugerperspektiv viser analysen, at lidt over halvdelen af borgerne bekræfter, at jobformidleren øger deres
beskæftigelseschancer og udvider jobperspektivet mod nye faglige og geografiske jobmuligheder, som kan bidrage
til en hurtigere vej i beskæftigelse eller uddannelse. Den hyppige samtalekadence og en målrettet plan fremhæves
endvidere som betydningsfulde for at sikre fremdrift mod beskæftigelse eller uddannelse. Den tillidsbaserede
relation til jobformidler og fokus på ressourcer har endvidere øget borgers tro på egne evner og muligheder på
arbejdsmarkedet.
Kendetegnende for arbejdsgiverperspektivet er, at de har svært ved at udpege, hvad der har været særligt og
resultatskabende for indsatsen, som knytter sig til projektindsatsen. Arbejdsgiverne vurderer imidlertid, at
jobcentret ses som en attraktiv samarbejdspartner, og enkelte arbejdsgivere fremhæver jobcenteret som
rekrutteringspartner for gruppen af borgere med handicap. Desuden bekræfter virksomhederne
jobcentermedarbejdernes perspektiv om, at åbenhed om funktionsnedsættelsen er kodeordet og afgørende for et
godt samarbejde.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
41
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0043.png
6: Organisatoriske forudsætninger
Den løbende processtøtte samt evalueringsaktiviteter peger entydigt på, at der er væsentlige forudsætninger for
en succesfuld implementering af indsatsmodellen. Dette kapitel omhandler de organisatoriske forudsætninger som
i løbet af projektperioden er identificeret til at understøtte en succesfuld implementering af indsatsmodellen.
Kapitlet bygger både på processtøttelogs fra samtlige deltagerkommuner samt interviews med ledelse og
projektteam.
Budskabet i evalueringen er, at de væsentlige forudsætninger eller forhold, som skal iagttages i forbindelse med
implementeringen af indsatsmodellen, er kendte både i jobcentrenes praksis og i implementeringsteorien.
Kapitlet er opbygget i tre afsnit, der gennemgår de tre dimensioner, 1) Ledelsens rammer og understøttelse 2)
kompetencebehov, 3) organisering og styring - som understøtter succesfuld implementering og er illustreret i figur
5 nedenfor.
Figur 5: Forhold, der understøtter en succesfuld implementering
Ko pete e ehov hos
screenere
og
jobformidlere:
•
Funktionsbeskrivelser
•
Kompetencebehov
•
Målretning af kompetenceudvikling
•
Udrulning af kompetenceløft
Organisering og styring
•
Organisering af indsatsen
•
Arbejdsgange og redskaber
•
Samarbejdsmodel (sb, jf, vk)
•
Vidensdeling
Et mere
rummeligt arbejdsmarked for
borgere med handicap II
LEDELSE
Ledelsens rammer og understøttelse:
•
Strategisk og organisatorisk ledelse
(ressourcer og kompetencer)
•
Driftsledelse (flow)
•
Faglig ledelse (opfølgning)
•
Forandringsledelse (kommunikation)
Inspireret af bl.a. Dean Fixsen
Ledelsens rammer og understøttelse
Samtlige deltagerkommuner fremhæver, at et vedholdende ledelsesmæssigt fokus er en afgørende forudsætning
for implementering af indsatsmodellen. Evaluators vurdering er på den baggrund, at der konkret er behov for, at
ledergruppen forholder sig til niveauet og typen af ledelse: Strategisk ledelse, driftsledelse, faglig ledelse og
forandringsledelse herunder særligt kommunikationen og tværgående koordination.
På det strategiske niveau
skal ledelsen - udover at definere det overordnede formål med implementeringen af
indsatsmodellen
–
særligt forholde sig til, hvad investeringen i projektet konkret skal indebære i form af
ressourceallokering og mandat på projekt- og medarbejderniveau. Det gælder både ift. at sikre opmærksomhed på
indsatsen og sætte den i forhold til den kommunale prioritering af handicapområdet og ift. ressourcer fra de
tilstødende teams. Erfaringerne på tværs af 11 projektledere viser, at dette er med til at sikre opbakning til
implementering af indsatsmodellen bredt set i organisationen og på flere niveauer.
Driftsledelse
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
42
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0044.png
Et andet aspekt af det ledelsesmæssige fokus drejer sig om
driftsledelse
og prioritering af arbejdet med
indsatsmodellens kerneelementer. Driftsledelse hænger derfor sammen med, at de nødvendige ressourcer
allokeres til opgaverne, og at der sker den nødvendige opgaveprioritering ud fra et samlet billede af, hvilke øvrige
opgaver medarbejderen i øvrigt varetager. Det vedrører særligt arbejdet med screeningsmodellen (kerneelement
1) og med jobformidlerrollen (kerneelement 3), hvor der for mange medfølger en helt ny opgaveportefølje. Det er
nye elementer i indsatsen og kræver tid dels at lære at forstå og anvende screeningsmodellen og dels at varetage
rollen som jobformidler, så de to kerneelementer omsættes og skaber reel værdi i organisationen.
Faglig ledelse og synlighed
Forankringen af nye metoder, redskaber i form af screeningsmodellens elementer samt ny opgaveportefølje som
følge af rollen som jobformidler kræver, at medarbejderne kan honorere kompetencekravene. Det stiller krav til
den løbende sparring og feedback til medarbejderne. På tværs af de 11 deltagerkommuner peger erfaringer derfor
på vigtigheden af
faglig ledelse
(om hvordan de nye opgaver løses). Dette fordi indsatsmodellen indebærer et skifte
i både den faglige og den kultur- og holdningsmæssige dimension i arbejdet:
Faglig dimension:
Brede kompetencer ift. både at skabe jobåbninger og
Kultur- og holdningsdimension:
jobmatch og varetage såvel den borgerrettede
som
virksomhedsrettede kontakt og endelig have tilstrækkelig
viden om de handicapkompenserende ordninger til at
kunne vejlede og sætte dem i spil.
Balancere et ressourceorienteret fokus
–
som de seneste
års reformer og initiativer har initieret
–
og en målrettet
opmærksomhed på barrierer i form af borgers
funktionsnedsættelse. Det fordrer en balanceret
kompetenceafdækning, hvor det også er tilladt at
fokusere på borgers barrierer i større grad end hidtil som
led i at skabe det gode jobmatch for borgere med
handicap.
Jobformidleren skal endvidere kunne arbejde metodisk
bevidst ift. at styrke borgerens vej mod job.
Fokus på metodebevidsthed stiller krav til den enkeltes faglige
nysgerrighed og evne til at agere i en arbejdsdag uden en
entydig facitliste ift. hvad der virker/ikke virker.
Ha di ap so
egre har rejst e række spørgs ål. Flere
projektledere og jo for idlere udtr kker, at ordet ha di ap
kan medføre en stigmatisering af målgruppen, som afholder
borgerne fra at takke ja til en visitationssamtale
–
og dermed
indsatsen
–
hvilket afholder dem fra at gøre brug af de
handicapkompenserende ordninger. Dette fordi begrebet
ha di ap/fu ktio s edsættelse ka
være med til at
sygeliggøre borger, der ikke nødvendigvis opfatter deres
arrierer so ha di ap .
Indsatsmodellen kræver derfor også, at man som leder står i spidsen for den faglige ændring, som indsatsmodellen
lægger op til. Det er evaluators vurdering, at den faglige ledelse hænger tæt sammen med evnen til at forklare
medarbejderne, hvordan screeningsmodellen skal anvendes, hvad udbyttet heraf er. Det er dertil vigtigt at kunne
forklare, hvad der er vigtigt at fokusere på fagligt for jobformidlerne for at kunne tilrettelægge en målrettet og
individuel tilpasset indsats, som sikrer åbninger og jobmatch til gruppen af borgere med handicap. Enten ved
individuel sparring eller ved tematiserede teammøder, hvor man på systematisk måde deler viden og reflekterer
over egen praksis og resultater.
Kommunikationsstrategi: Udbredelse og formidling
7 ud af 11 deltagerkommunerne har oplevet udfordringer med hensyn til udbredelsen af projektet i organisationen
samt med hensyn til formidlingen af indholdselementer i indsatsmodellen. Dette gælder særligt i de tilfælde, hvor
indsatsen drives i en særskilt projektenhed, som er afkoblet den øvrige drift. Udfordringerne hænger ofte sammen
med en vis projekttræthed generelt i organisationen, en manglende forståelse for projektets meningsfuldhed og
sammenhæng med lignende projekter, hvor målgrupper kan overlappe.
På den baggrund vurderer evaluator, at et andet vigtigt greb består i at fastlægge en
kommunikationsstrategi,
der
skal sikre målrettet udbredelse og struktureret formidling i organisationen. I kommunikationsstrategien er det
vigtigt at tage stilling til formidlingen af følgende:
Kommunikation i opstarten af projektet:
Kommunikation undervejs i projektet:
Systematiser udbredelsen af de gode historier som følge af
Vær tydelig på formålet med deltagelse i projektet og
hvilket forventet udbytte implementeringen af
screening og jobformidlers rolle.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
43
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0045.png
indsatsmodellen skal medføre for jobcenteret,
medarbejderne og borgere og arbejdsgivere.
Sammentænk og tydeliggør eventuelle ligheder og
forskelle med lignende indsatsmodeller som følge af
deltagelse i andre puljeprojekter.
Tydeliggør den investering som projektet medfører og
baggrunden herfor, herunder hvilke opgaver som er nye
og ka karakteriseres so ekstra opgaver , og hvilke
opgaver der allerede er i den daglige drift. Hertil er det
vigtigt
at
italesættelse
spørgsmålet
om
opgaveprioritering, og hvorvidt der følger ekstra
ressourcer med projektet.
Oprids indsatsmodellens kerneelementer: Hvem gør
hvad og hvornår.
Systematiser udbredelsen af teamets reelle resultatskabelse
i projektet.
Tydeliggøre hvordan det relationelle handicapbegreb
anvendes i dialogen med borger.
T deliggør hvorda
ha di ap so
egre anvendes
i
dialogen med borger og arbejdsgiver.
Kommunikationsstrategien kan med fordel integreres på en række platforme. I opstarten af projektet bør de
overstående punkter, som knytter sig til opstart indgå i planlagte stormøder/tværgående personalemøder i
jobcenteret. De ovenstående nedslag der vedrører
u dervejs i projektet ka i dgå so særskilte pu kter på
dagsordenen i de eksisterende afdelings-og teammøder. Dertil kan jobcentrenes intranet med fordel anvendes til
at dele viden og de gode historier affødt af screeningen og/eller indsatsen ved jobformidler.
Kompetencebehov hos ’screenere og jobformidlere’
Den anden afgørende forudsætning er, at de rigtige kompetencer er til stede. I forhold til indsatsmodellen fra
Et
mere rummeligt arbejdsmarked til borgere med handicap
er der særligt to jobfunktioner, som kræver kompetencer,
der sa ds ligvis ikke er fuldt til rådighed i jo e tret. For det første s ree er-fu ktio e og for det a det
jobformidlerrollen. Det gælder altså særligt det frontpersonale, som skal gennemføre screeningen, og de
medarbejdere som rekrutteres til rollen som jobformidlere.
Samtlige projektledere peger på, at screening for handicap med henblik på opsporing af borgere i målgruppen for
projektet er helt nyt for alle involverede i projektet. De kender ikke til screeningsredskabet, og de oplever måske
også, at de ikke har kompetencer til at gennemføre screeningen uden undervisning og træning. Erfaringen fra
projekterne er, at medarbejderne skal introduceres til screeningsredskabet i god tid, og at der med fordel kan indgå
træning,
inden de skal tage det i brug. Samtalerne med borgerne om deres funktionsnedsættelser kan være
vanskelige at tage hul på, når erfaringsbasen er begrænset og derfor anbefales det også, at der som led i et
kompetenceløft gennemføres supervision og sparring på screeningssamtaler
–
mest i begyndelsen men også i
løbende.
Evaluators vurdering er, at for jobformidlerrollen gælder, at der bør udarbejdes en
tydelig funktionsbeskrivelse,
som
også indbefatter snitflader til sagsbehandlerne og virksomhedskonsulenter, såfremt der ikke er tale om en
dobbeltrolle. Desuden
ør det være et særligt op ærkso hedspu kt, at jo for idlerprofile ikke ødve digvis
er kompatibel med de medarbejdere, der allerede er ansat. Med andre ord anbefaler vi, at man med fordel kan slå
stillingen op, idet man derved sikrer, at det er kandidater, der brænder for jobfunktionen og ikke eksisterende
medarbejdere, der flyttes rundt uden at være helt trygge ved opgavesammensætningen.
En række ledere har dermed også valgt at supplere deres
faglige sparring med opkvalificering af jobformidlerne.
Opkvalificeringen kan indebære, at jobformidlerne deltager i teammøder med virksomhedsservice i jobcenteret,
eller at de har en fast kontaktperson i virksomhedsservice, som de sparrer med for at få et øget kendskab til det
lokale arbejdsmarked. Flere projektledere har også involveret nøglepersonen som sparringspartner med henblik på
at styrke jobformidlernes viden og anvendelse af de handicapkompenserende ordninger. Opkvalificeringen kan også
indebære mere formaliserede opkvalificeringsforløb, som bl.a. sætter fokus på arbejdet med virksomhederne
særligt ift. italesættelsen og forhandlingen om ordinære timer samt undervisning i handicaptyper og tilhørende
handicapkompenserende ordninger.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
44
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0046.png
Organisering, styring og opfølgning
Organiseringen omkring implementeringen af indsatsmodellen er den tredje afgørende forudsætning, som
evalueri ge peger på. U der orga iseri g he hører også
produktionsstyring og opfølgning på indsatsens
implementeringsgrad og fremdrift samt samarbejdet med eksterne parter.
Indsatsmodellen involverer en række medarbejdere på tværs af afdelinger. Det er derfor vigtigt, at ledere og
projektleder har forberedt medarbejderne på, hvornår og hvordan de involveres. Det kalder på stillingtagen til og
konkretisering af arbejdsgange og snitfladebeskrivelser, som nedskrives i et
opdateret administrationsgrundlag.
Samtlige projektledere tilkendegiver, at der fx er behov for at tydeliggøre overgangen fra en visitationssamtale til
reel deltagelse i projektindsatsen ved jobformidlerrollen; hvordan foregår overleveringen, hvem har ansvar for
hvad, og hvornår inviteres borger til jobsamtale ved jobformidleren efter deltagelse i visitationssamtale. Flere
projektledere peger på, at det bidrager til at sikre et godt og smidigt samarbejde medarbejderne imellem.
Opgaveprioritering og ressourceallokering
Jobformidlerne har en stor opgaveportefølje, og flere af projektlederne har erfaret, at trods en nedsat sagsstamme,
så nedprioriteres nogle arbejdsopgaver til fordel for andre. Derudover er der også opstået arbejdsopgaver
undervejs, som ikke har været indtænkt fra starten af projektperioden. Det kan fx være i forbindelse med afklaring
af snitflader, hvor opgaven i udgangspunktet var placeret anderledes
–
fx har flere jobformidlere overtaget
myndighedsansvaret og dermed særligt opgaven ift. at opdatere Min Plan. Hvad angår førstnævnte er der flere
eksempler på, at jobformidlerne er nødsaget til at nedprioritere den opsøgende virksomhedskontakt til fordel for
fx at bevare en hyppig samtalekontakt med borgere. Der er desuden eksempler på, at ressourceforbruget til
afholdelse af visitationssamtaler ikke er afklaret, hvorfor samtalerne nedprioriteres. Det medfører flaskehalse og en
længere overgangsperiode til indsatsen eller manglende visitering af nye deltagere.
Samtlige projektledere vurderer derfor, at prioritering af arbejdsopgaver eller tilføjelse af øvrige arbejdsopgaver
bør indtænkes tidligt i projektstarten. Det kalder samtidig på, at projektledere og faglige ledere forhold sig aktivt til
prioriteringen og allokeringen af ressourcer i opgaveløsningen. Som led i processtøtten har processtøttekonsulent
og evaluator anbefalet, at der med fordel kan skabes et overblik over allokering af ressourcer til hhv. de
borgervendte og virksomhedsvendte opgaver og tages konkret stilling til prioriteringer af såvel allokeringer som
centrale opgaver.
Ift. den borgervendte kontakt kan der være behov for at skærpe produktionskrav ud fra følgende:
Afdækning af gennemførte jobsamtaler på ugentlig og månedlig basis
Afdækning af ad-hov henvendelser, der kommer fra borgere, og hvordan jobformidlerne praktiserer og
håndterer disse samt den registreringspraksis, som følger med
Praksis for gennemførelse af korte og målrettede samtaler
Praksis for udarbejdelse af korte og præcise journalnotater/Min Plan
Praksis for udarbejdelse af korte og præcise opfølgninger og praktikbeskrivelser
Ift. den virksomhedsvendte kontakt kan der være behov for at skærpe produktionskrav ud fra følgende
Afdækning af tilvejebringelse af jobåbninger og formidlinger til job
Afdækning af iværksættelse af virksomhedsrettede forløb
Praksis
for ge e førelse af de opsøge de virkso hedsko takt ved perso lige øder og kold ka vas
Praksis for gennemførelse af jobsamtaler med arbejdsgiver og borger
Praksis for gennemførelse af opfølgende besøg og efterværn
På baggrund heraf kan der foretages en reel vurdering af ressourcetræk og behov for at prioritere opgaveudførelsen
i teamet, således jobformidlerrollen har bedre og mere transparente forudsætninger for at lykkes med opgaven om
at ”gå på to e ” de orgerrettet og virkso hedsrettet
kontakt).
Projektledere og jobformidlere i 5 ud af 11 deltagerkommuner kalder endvidere på en
datadrevet opfølgningsmodel
for resultatskabelsen, som synliggøres i teamet.
Formålet er at få overblik over implementeringen af indsatsen og
de afledte resultater for derigennem at kunne sætte ind, hvor behovet er størst for at styrke implementeringen og
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
45
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0047.png
resultatskabelsen. Samtidig kan en løbende datadrevet opfølgning også indgå som et aktivt element på afdelings-
og teammøder, hvor resultaterne er udgangspunkt for at fejre succeser og anerkende screenernes og
jobformidlernes indsats for at implementere indsatsen.
Derudover kan data fungere som afsæt for faglige drøftelser om, hvorfor jobformidlerne vurderer, at det er svært
at arbejde med ét eller flere af kerneelementerne i indsatsmodellen.
Opfølgningsmodellen kan med fordel berøre følgende forhold:
Hvilke mål følger vi som medarbejder og team ift. resultater, flow og kvalitet i indsatsen?
Hvordan ser teamets reelle resultatskabelse ud?
Hvordan ser teamets flow ift. aktivitetsniveau ud?
I hvilken grad er metoder og redskaber implementeret i praksis i teamet ift. efterlevelsen af indsatsmodellens
kerneelementer (kvalitetsstandarder for arbejdet med jobmål, Min Plan og CV)?
Hvordan sikres balance mellem gode tal for fidelitet, resultater og meningsfulde indsatser i projektets
slutperiode?
Samarbejde med eksterne aktører i form af A-kasserne og handicap organisationerne
I 7 ud af 11 deltagerkommuner har projektet omfattet a-dagpengemodtagere, hvor en generel
orientering til a-
kasserne
om projektets formål og indhold bør iværksættes. Erfaringen fra projektlederne er, at det bidrager til at
øge modtagertilfredsheden og rydde eventuelle misforståelser af vejen, der primært kan opstå i forbindelse med
screeningsarbejdet. Enkelte borgere har indledningsvist
–
grundet usikkerhed omkring projektets betydning for a-
kassens rådighedsvurdering
–
være tilbageholdende med at tale åbent om funktionsnedsættelser over for job-
centret. Enkelte jobcentre har haft gode erfaringer med at drøfte projektet med a-kassen med henblik på at få en
fælles forståelse af, at projektet ikke stiller tvivl om rådighed, men er en håndsrækning til at målrette indsatsen med
målet om at finde et job på ordinære vilkår. Herved oplever flere af projektlederne, at rollefordelingen mellem a-
kasse medarbejder og jobformidler bliver tydeligere.
Orienteringen kan med fordel initieres af projektlederen for projektet, som kan orientere a-kasserne i et åbent
nyhedsbrev/mail, og de kan inviteres ind til en drøftelse af projektet i et fælles mødeforum.
Puljeudmeldingen foreskriver, at der i projektets indsatsmodel skal inddrages og samarbejdes med en eller flere
relevante
handicaporganisationer.
Det er op til det enkelte projekt, hvordan samarbejdet tilrettelægges.
Erfaringerne med inddragelse af handicaporganisationerne er derfor også vidt forskellige. Det kan med fordel
præciseres hvornår og hvordan handicaporganisationerne involveres.
Konkret bør det defineres:
Hvornår og hvordan inddrages handicaporganisationerne i sparringsøjemed og for hvem?
Hvilken sparring skal handicaporganisationerne konkret levere: Konkret viden om bestemte
funktionsnedsættelser, mødet med borgerne ift. italesættelsen af handicap, hvilke hensyn der i en
arbejdssituation skal tages for hvilke funktionsnedsættelser
Er der behov for opkvalificering ved egentlige uddannelsesdage og for hvem og med hvilket indhold: Emner af
ere overord et karakter so f vide o WHO s ha di ap egre eller
ere konkret og anvendelig viden ift.
målgruppens funktionsnedsættelser, skånehensyn og løsninger via de handicapkompenserende ordninger.
Delkonklusion
Analysen af organisatoriske forudsætninger har vist, at forudsætningen for en succesfuld implementering af
indsatsmodellen er en stærk og synlig ledelse. Konkret er der behov for, at ledelsen aktivt forholder sig til niveauet
og typen af ledelse ud fra fire dimensioner: Strategisk ledelse, driftsledelse, faglig ledelse og forandringsledelse.
Med indsatsmodellen følger en anden strategisk prioritering af området, en ny opgaveportefølje og skifte i den
faglige og holdningsmæssige dimension i arbejdet, som stiller krav om et andet kompetencebehov og en prioritering
i arbejdet med indsatsmodellens kerneelementer. Implementeringen af indsatsmodellen kalder endvidere på en
bred forankring i organisationen, som kræver at ledergruppen står i spidsen for en kommunikationsstrategi, der
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
46
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0048.png
skal sikre udbredelse af projektet både internt og eksternt til samarbejdspartnere i form af blandt andre a-kasserne
og de danske handicaporganisationer.
Dertil viser evalueringen, at der er behov for understøttende implementeringsredskaber i form af en datadrevet
opfølgningsmodel for resultatskabelsen. Formålet er at skabe overblik over implementeringen af indsatsen og de
afledte resultater for derigennem at kunne sætte ind, hvor behovet er størst for at styrke implementeringen og
resultatskabelsen.
Implementeringen af indsatsmodellen har undervejs vist en forskydning i opgaveprioritering, hvor de borgervendte
opgaver ofte er prioriteret til fordel for de virksomhedsvendte opgaver. Der er derfor behov for en aktiv stillingtagen
til prioritering af opgaver og ressourceallokering til hhv. de borgervendte og virksomhedsvendte opgaver.
Opsummerende har evalueringen vist, at en stærk og synlig ledelse er en afgørende forudsætning for succesfuld
implementering af indsatsmodellen, hvorfor det er evaluators vurdering, at dette bør indgå som et gennemgående
kerneelement på tværs af indsatsmodellens øvrige fem kerneelementer.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
47
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0049.png
7: Bilag 1: Projektpræsentationer
Bilag 1 giver en introduktion til de 11 projekter, som har fået bevilget tilskud fra puljen. Formålet med
præsentationen er at beskrive de enkelte projekters fokus og udlægning af indsatsmodellen. Kapitlet giver et
overblik over variationen i de 11 projekters fokus samt de centrale erfaringer og resultater, som evalueringen af
inspirationsprojektet står på.
Projektbeskrivelserne er bygget op som 1-siders faktaark for hvert projekt og indeholder en beskrivelse af følgende
dimensioner i de lokale projekter:
Figur 11: opbygning af fakta-arkene
Demografiske
forhold
Rammevilkår
Anvendelsesgrad
–
HKO
Målgruppe
Måltal og
målopfyldelse
Indsatsmodel
Punkt 1-3 præsenterer karakteristika af deltagerkommunerne på baggrund af kvantitative data om
kommunestørrelse
17
, kommunens rammevilkår
18
samt anvendelsesgraden af de handicapkompenserende
ordninger.
19
Punkt 4-5 tager afsæt i de lokale projektplaner. Indledningsvist beskrives målgruppen. Herefter vises
de
kvantitative
resultater, hvor målopfyldelsen sammenlignes med de måltal, som deltagerkommunerne har
arbejdet efter i det enkelte projekt. Punkt 6 beskriver indsatsmodellen, som den er implementeret. Beskrivelsen er
lavet med udgangspunkt i den lokale projektplan og suppleret med de justeringer, der på baggrund af de opnåede
erfaringer i projektperioden er foretaget undervejs. Beskrivelserne fokuserer således på den faktiske
implementering af indsatsmodellen i de 11 projekter. Punkt 7 er evaluators kondensering af deltagerkommunernes
læringspunkter med implementeringen af indsatsmodellen. Disse resultater er væsentlige input til
sammenfatningen, hypotesegenereringen og den generelle kvalificering af indsatsmodellen.
Systematik for præsentation af data
Projektbeskrivelserne tager afsæt i nedenstående kommunerækkefølge, som er alfabetisk sorteret. Samme
kronologi gør sig gældende hele vejen igennem rapporten, når data knyttet til deltagerkommunernes variation,
fidelitet og målopfyldelse præsenteres.
Kommuner og projekttitler
Fredericia:
”Det ru
elige ar ejds arked”
Glostrup:
”Ru
eligt ar ejds arked . ”
Haderslev:
”Et ere ru
eligt ar ejds arked”
Jammerbugt:
” St rker i Spil – Et ere ru
eligt ar ejds arked II”
Kolding:
”Ru
elig i dsats for orgere ed ha di ap”
Lyngby-Taarbæk:
”Plads til alle”
Nordfyn:
”Et ere ru
eligt ar ejds arked i Nordf ”
Randers:
”Perso er ed ha di ap so e ressour e på ar ejds arkedet”
Stevns:
”Et ere ru
eligt ar ejds arked for orgere ed ha di ap ll”
Aabenraa:
”Flere ha di appede i jo ”
Aarhus:
”I jo
ed ha di ap”
17
Kommunestørrelse er opgjort på baggrund af kommunernes indbyggertal. Kommunestørrelsen er kategoriseret som 1) Lille, hvis indbyggertallet = <40.000, 2) Mellem hvis
indbyggertallet = 40.001-80.000, og 3) Stor hvis indbyggertallet = >80.001.
18
Kommunernes rammevilkår tager afsæt i
kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen,
VIVE 2018, som indeholder en rangorden af kommunernes rammevilkår for
beskæftigelsesindsatsen. På baggrund heraf er kommunerne inddelt i tre kategorier: 1) Mindst favorable rammevilkår = nr. 1-33, 2) Mellem favorable rammevilkår = nr. 34-66,
og 3) Mest favorable rammevilkår = nr. 67-98.
19
Anvendelsesgraden i kommunerne er defineret som antallet af bevillinger (personlig assistance og hjælpemidler) i kommunen sammenholdt med antallet af indbyggere i
kommunen. Anvendelsesgraden er dermed et udtryk for kommunernes relative antal sager ift. kommunestørrelse. Anvendelsesgraden er kategoriseret 1) Lille hvis
anvendelsesgraden er <0.1, 2) Mellem hvis anvendelsesgrad er 0.1-0.3, og 3) Høj hvis anvendelsesgraden er >0.4.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
48
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0050.png
Fredericia: ”Det rummelige arbejdsmarked”
Kommunestørrelse
Mellem
Rammevilkår
Mindst
Anvendelsesgrad for HKO
0,46%
Høj
Målgruppe
Fredericias målgruppe er dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere med handicap eller
funktionsnedsættelse. Fælles for målgrupperne er, at de har under 2 års ledighed.
Måltal og målopfyldelse
Oprindelige
Justerede
Indfriede
Screenet
350
280
504
Visiteret
200
89
94
Beskæftigelse
75
34
55
Den lokale implementering af indsatsmodellens fem kerneelementer
Sagsbehandlerne for målgrupperne har stået for screeningen, og ansvaret har været forankret i Dagpenge og
vækst. Projektleder og jobformidler har stået for udførelse af visitationssamtalen, og de har været forankret i
Job og Erhverv. Screeningsmodellen blev præsenteret for sagsbehandlerne i 1. kvartal 2019 og der blev etableret
en fælles opkvalificering. Der har været en stor ledelsesmæssig bevågenhed ift. at sikre at screeningen er blevet
anvendt systematisk.
Sagsbehandleren har været ansvarlig for jobmål i Min Plan og CV. Jobformidleren har arbejdet videre med emner
i CV, og sagsbehandlerne har løbende arbejdet med at synliggøre ressourcer og funktionsnedsættelser i Min
Plan. CV er blevet opdateret ifm. Screening og Min Plan senest 2 hverdage efter visitering.
Der indgik to jobformidlere i projektet, hvoraf den ene også var projektleder. Projektleder er samme som i RUM1,
og der blev rekrutteret en ny jobformidler ifm. dette projekt. Den personlige jobformidler har været forankret i
Dagpenge og Vækst. Gruppevejledningen og de individuelle samtaler forløb så længe der var progression i
samarbejdet, dog højest 8 uger.
Med fokus på fast-track ordningen blev der arbejdet videre med formidling af viden på tværs af Jobcentret
omkring borgere med handicap og funktionsnedsættelse. Der har været øget fokus på virksomhedsservice
internt i organisationen og eksternt med erhvervslivet ifm. anvendelse af og omsætningshastighed på HKO. Der
er blevet nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe i Jobcentret, der har udarbejdet et koncept med fokus på hurtigere
og mere smidige arbejdsgange ift. at bevillige HKO.
I gruppeforløbene er der blevet arbejdet med et virksomhedsrettet perspektiv. I det virksomhedsrettede forløb
er der blevet arbejdet med relations arbejde og vidensdeling om funktionsnedsættelser internt i jobcenteret og
eksternt med erhvervslivet. Med henblik på formidling blev der etableret et dialogforum, hvor der arbejdedes
med virksomhedernes kendskab til målgruppen og HKO. Ydermere er skabt dialog om ordinære løntimer med
Business Fredericia. I den formidlende jobsøgende funktion for målgruppen er der blevet arbejdet ud fra et fokus
på 1) Job, 2) løntilskud, 3) Praktik.
1
2
3
4
5
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
49
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0051.png
Glostrup: ”Rummeligt arbejdsmarked 2.0”
Kommunestørrelse
Lille
Rammevilkår
Mest
Anvendelsesgrad- HKO
0,20%
Mellem
Målgruppe
Kontanthjælp, ledige sygedagpengemodtagere, borgere i ressourceforløb og jobafklaring med mellem seks måneder og
fem års ledighed bag sig.
Måltal og målopfyldelse
Screenet
Oprindelige
Justerede
Indfriede
480
210
209
Visiteret
68
70
67
Beskæftigelse
36
12
15
Den lokale implementering af indsatsmodellens fem kerneelementer
Screeningen har været organisatorisk forankret hos myndighedsbehandlerne i de respektive afdelinger, som har
kontakt med målgruppe og ansvar for opfølgningssamtaler. Jobformidlerne har holdt visitationssamtaler med de
screenede borgere. Der er afholdt 2-4 kompetencedage i 1 kvartal. Derudover er der afholdt kvartalsvise møder
med ledelsen, jobformidlerne og teamlederne mht. implementeringen af screeningsmodellen.
Jobformidlerne har stået for udarbejdelsen og opdateringen af CV og Min Plan, og opdateringen af disse har
skulle ske senest 14 dage efter visiteringen til projektet.
Der har indgået to jobformidlere i projektet, som har været forankret i Job- og Udviklingsenheden. Der var fra
projektets start en forventning om en sagsnormering på 30-45 sager. Jobformidleren og borgeren har haft hyppig
kontakt
–
mindst én gang ugentligt. Møderne har bestået af henholdsvis individuelle møder og borgerstyrede
netværksgrupper.
For at levere en effektiv sagsbehandling med fast-track ordningen har jobformidler og borger udarbejdet en
oversigt over de kompenserende ordninger, som borger var berettiget til. Oversigten tog udgangspunkt i de jobs,
som borger ønskede at søge. Dette dannede grundlag for kompensationsbeviset, der skulle oplyse
virksomhederne om borgers støttemuligheder. Ordningen var ligeledes med til at sikre, med
bevillingsmyndighed til jobformidler, at de kompenserende ordninger kunne bevilliges inden 72 timer.
Der er blevet arbejdet med flere forskellige virksomhedsrettede strategier: 1) Der er blevet etableret et
dialogforum og 2) der er blevet arbejdet systematik i jobcenterets alm. opsøgende besøg ift. at informere om
mulighederne for at slå stillinger op med småjobs målrettet mennesker med handicap. 3) Der er desuden blevet
igangsat en kampagne ift. at øge virksomhedernes kendskab til målgruppen og HKO. For at sikre formidling på
tværs
er der levet afholdt å edlige korte ”stå op øder” l. virkso heder, jo for idlere og DHF ed det
formål at sikre jobmatch og inklusion på det lokale arbejdsmarked.
1
2
3
4
5
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
50
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0052.png
Haderslev: ”Et mere rummeligt arbejdsmarked”
Kommunestørrelse
Mellem
Rammevilkår
Mindst
Anvendelsesgrad- HKO
0,27%
Høj
Målgruppe
Dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, ledighedsydelse, integrationsydelse
og ressourceforløb.
Måltal og målopfyldelse
Screenet
Oprindelige
Justeret
Indfriede
125
125
107
Visiteret
100
70
83
Beskæftigelse
75
12
17
Den lokale implementering af indsatsmodellens fem kerneelementer
Screeningen har været forankret ved projektlederen med henblik på at sikre en ensartet screening og
implementering i alle afdelinger. I praksis er screeningen foretaget af sagsbehandlerne i de enkelte afdelinger
indarbejdet i den eksisterende sagsbehandling, så alle borgere screenes så tidligt som muligt. Ved nyledige, har
screeningen indgået som en del af den 1. samtale mellem borger og sagsbehandler. Visitationssamtalen har
været organisatorisk forankret i Sygedagpengeafdelingen og er blevet udført af handicapkonsulenten og to
jobformidlere.
Det har primært være jobformidler, der har haft ansvar for opdatering og udarbejdelse af CV og Min Plan sammen
med borger. Den koordinerende sagsbehandler har haft medansvar, da det fortsat er denne der har
myndighedsansvaret. Kvalificeringen af borgers CV er påbegyndt med det samme ved visitation, og Min Plan er
blevet opdateret senest en uge efter.
Der har indgået 1,5 fuldtidsjobformidlere i projektet. De har haft et tæt samarbejde med Jobcentrets øvrige
jobformidlere og virksomhedskonsulenter. Jobformidlerne har været forankret i virksomhedsservice og har haft
35-40 sager hver. Sagerne har også været tilknyttet en sagsbehandler, der har myndighedsansvaret. Samtaler
med borger er blevet afholdt minimum hver 3. uge, og der er indgået gruppeforløb efter behov.
Der er lavet en arbejdsgang for fast-track ordningen, så alle medarbejdere har haft viden om, hvordan de skulle
handle i praksis. Der har været tilknyttet en handicapkonsulent, som med ordningen kunne inddrages i sagerne
med kort varsel. Handicapkonsulenten deltog desuden i samtlige visitationssamtaler af nyledige.
Kontakten til virksomhederne er etableret via virksomhedsservices eksisterende strategier. Jobcentrets
handicapkonsulent har afholdt fyraftensmøder ved Kommunens virksomheder, hvor handicapforeninger samt
kommunens konsulenter indenfor forskellige handicapområder var inviteret med. Der er udarbejdet skriftligt
materiale til virksomhederne og delt information om ordningerne via kommunens hjemmeside.
Virksomhedskonsulenterne er blevet involveret i erfaringsudveksling og koordinering af indsatsen. Der er
desuden indledt et tæt samarbejde med Erhvervsrådet med fokus på at inspirere og udbrede projektet.
1
2
3
4
5
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
51
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0053.png
Jammerbugt: ”’Styrker i Spil’ – Et mere rummeligt arbejdsmarked II”
Kommunestørrelse
Lille
Rammevilkår
Mellem
Anvendelsesgrad- HKO
0,43%
Høj
Målgruppe
Uddannelseshjælp og kontanthjælp ledighedsydelse og ressourceforløb.
Måltal og målopfyldelse
Screenet
Oprindelige
Justerede
Indfriede
790
613
643
Visiteret
150
132
98
Beskæftigelse
90
79
35
Den lokale implementering af indsatsmodellens fem kerneelementer
Ansvaret for screeningen har været ledelsesmæssigt forankret i visitationen for kontanthjælp og i Ungeenheden,
hvor første del af screeningen har fundet sted. Selve screeningen er foretaget af fire medarbejdere og er
integreret i visitationen. Borgere med længere ydelsesforløb er visiteret via en sagsgennemgang. Anden del af
screeningen er den egentlige visitationssamtale, som er blevet foretaget af tre jobformidlere med specialviden
på området.
Rådgiver har for alle målgrupper været ansvarlig for udarbejdelse af CV og Min Plan. I Ungeenheden er dette sket
i forbindelse med screening, Introuge og vejledningsforløb i visitationsperioden. For kontanthjælpsmodtagere
og borgere på ledighedsydelse og ressourceforløb blev der afholdt en CV-workshop. Jobformidler har haft ansvar
for, i samarbejde med borger, at udarbejde og vedligeholde præsentations CV og Styrkekort, som er udarbejdet
inden for 14 dage efter visitationssamtalen. Både CV og Min Plan er blevet opdateret løbende.
Der har indgået tre jobformidlere i projektet. To af jobformidlerne har været organisatorisk tilknyttet
Ungeenheden og den sidste Job og Kompetenceteamet. Den forventede sagsnormering var 20 forløb pr.
jobformidler. Jobformidleren har minimum haft kontakt med borgerne én gang om ugen via enten individuelle
samtaler, telefonmøder eller gruppeforløb.
Fast-track ordningen har sikret hurtigere bevillings- og sagsbehandlingstid ift. hjælpemidler ved at delegere
bevillingskompetencen til jobformidleren. Dette afviger fra tidligere sagsbehandling, hvor rådgiver og
virksomhedskonsulent har samarbejdet med rådgiver for de handicapkompenserende ordninger med fire ugers
tidsfrist.
I virksomhedsindsatsen blev der arbejdet målrettet på at opnå løntimer for alle borgere. Der er bl.a. blevet
etableret tre typer virksomhedscentre. Virksomhederne har været forpligtet på og udvalgt efter, at de var
indstillede på at tilbyde borgerne løntimer ved kvalificering herfor. Der har været indarbejdet konkrete mål for,
hvad der forventes ift. udsigt til løntimer. Jobformidler har været til stede på virksomheden minimum én gang
pr. uge i de første uger eller efter behov.
1
2
3
4
5
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
52
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0054.png
Kolding: ”Målrettet indsats for borgere med handicap”
Kommunestørrelse
Stor
Rammevilkår
Mellem
Anvendelsesgrad- HKO
0,52%
Høj
Målgruppe
Kontanthjælp, dagpenge og sygedagpenge.
Måltal og målopfyldelse
Screenet
Oprindelige
Justerede
Indfriede
2695
997
2437
Visiteret
336
67
65
Beskæftigelse
124
36
39
Den lokale implementering af indsatsmodellens fem kerneelementer
Jobrådgiveren, der har ansvar for samtaler med ny-ledige og opfølgningssamtaler med ledige på sygedagpenge
og dagpenge har stået for screeningen. På baggrund af screeningsprocessen er borgeren sendt videre til
visitationssamtale med jobformidleren. Jobformidleren er organisatorisk en del af Råd og Vejledningsteamet,
som varetager de første samtaler med jobklare kontanthjælpsmodtager og dem som kommer i målgruppen for
aktivitetsparate.
Jobformidleren har været ansvarlig for udarbejdelse og opdatering af CV og Min Plan og har ved første samtale
efter visiteringen gennemgået CV og Min Plan med borger. Dette har senest fundet sted en uge efter visitation.
Funktion som jobformidler har været fordelt på 2 medarbejdere, der har samarbejdet med nøglepersonerne.
Jobformidlerne har haft kompetence til at bevilge de kompenserende ordninger og har været forankret i
afdelingen for Job & Uddannelse under jobcentret. De har mødtes med borgeren efter behov - dog minimum
hver 14. dag, enten ved individuelle møder eller lukkede borgerstyrede netværksgrupper.
1
2
3
4
For at levere en effektiv sagsbehandling med fast-track ordningen har jobformidler og borger udarbejdet en
oversigt over de kompenserende ordninger, som borger var berettiget til. Oversigten tog udgangspunkt i de jobs,
som borger ønskede at søge. Dette dannede grundlag for kompensationsbeviset, der skulle oplyse
virksomhederne om borgers støttemuligheder. Ordningen var ligeledes med til at sikre
–
med
bevillingsmyndighed til jobformidler
–
at de kompenserende ordninger kunne bevilliges inden 72 timer.
I den virksomhedsrettede indsats blev der i samarbejde med Dansk Handicap Forbund etableret et dialogforum
med virksomheder. Virksomhederne i dialogforummet blev samtidig ambassadører og kunne dermed være med
til at udbygge netværket af virksomheder. Jobformidlerne har matchet ud fra de kompetencer, som borgeren
har, og i samarbejde med virksomhederne udpeget en fast kontaktperson. For nogle af borgerne har der været
aftalt en hyppigere opfølgningskadence end andre, men alle har haft besøg af jobformidleren minimum én gang
om måneden.
5
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
53
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0055.png
Lyngby-Taarbæk:
”Plads til alle”
Kommunestørrelse
Mellem
Rammevilkår
Mest
Anvendelsesgrad- HKO
0,10%
Lav
Målgruppe
Dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge og integrationsydelse.
Måltal og målopfyldelse
Screenet
Oprindelige
Justerede
Indfriede
1500
1210
1161
Visiteret
75
60
48
Beskæftigelse
45
30
18
Den lokale implementering af indsatsmodellens fem kerneelementer
Alle jobcenterets medarbejdere har stået for screeningen af de unge ledige i målgruppen, som har været
organisatorisk forankret i Ungeenheden. Screeningen har været en integreret del af den første samtale med
ledige i målgruppen. Jobformidlerne har stået for visitationssamtalen og derefter overtaget kontaktforløbet for
borgeren. Der blev afholdt kompetencedage, hvor de jobcentermedarbejdere, der er i kontakt med målgruppen,
ledelsen i jobcenteret og projektlederen blev undervist i brugen af screeningsmodellen, og hvor medarbejderne
samtidig blev opkvalificeret til at identificere målgruppen.
Udarbejdelse af CV og Min Plan har været et led i forløbet med den personlige jobformidler, der også har været
ansvarlig for at opdatere CV og Min Plan sammen med borgerne. Målsætningen for udarbejdelsen har været
inden for de første 5
–
10 dage efter visitationen.
Der har indgået to halvtidsmedarbejdere som personlige jobformidlere i projektet. For at styrke jobformidlerens
profil og kendskab til målgruppen blev der afholdt månedlige møder mellem Dansk Handicap Forbund og
jobformidlerne. Ligeledes blev erfaringer fra et tidligere, lignende projekt formidlet mellem jobformidlere i
forskellige kommuner på erfaringsudvekslingsmøder. Møderne med borgerne er blevet tilrettelagt efter
borgerens behov, hvor der blev lagt op til regelmæssige og hyppige møder mellem jobformidleren og borgeren
–
særligt i opstartsperioden. Som udgangspunkt har der været tale om individuelle møder, men projektet har
også haft til hensigt at etablere netværksgrupper.
Fast-track ordningen bestod i projektet af fire elementer. Det første element var at udarbejde et
kompensationsbevis som viser, hvilke kompensationsordninger borgeren er berettiget til. Det andet element var
et effektivt samarbejde mellem jobformidleren og nøglepersonen på handicapområdet. Det tredje element var
en tidsfrist på 3 arbejdsdage for bevillingen af de kompenserende ordninger. Det sidste element var en generel
udbredelse af viden til alle medarbejdere i Jobcenter Lyngby-Taarbæk.
I projektet blev der arbejdet med en ny kontaktstrategi i den virksomhedsrettede indsats.
Der blev i samarbejde med Dansk Handicap Forbund etableret et dialogforum med virksomheder.
Jobformidlerne har desuden deltaget i lokale virksomhedsnetværk med det formål at sætte fokus på målgruppen
og de kompenserende ordninger.
1
2
3
4
5
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
54
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0056.png
Nordfyn: ”Et rummeligt arbejdsmarked i Nordfyn”
Kommunestørrelse
Lille
Rammevilkår
Mindst
Anvendelsesgrad- HKO
0,31%
Mellem
Målgruppe
Dagpenge, kontant- eller uddannelseshjælp og ledighedsydelse eller dagpenge.
Måltal og målopfyldelse
Screenet
Oprindelige
Justerede
Indfriede
1205
610
626
Visiteret
120
80
75
Beskæftigelse
61
32
35
Den lokale implementering af indsatsmodellens fem kerneelementer
Ansvaret for screeningen har varieret ved ydelsesgruppe. For kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere
foregik screeningen ved tilmeldingen til jobcenteret. For dagpengemodtagere foretages screeningen efter 22
ugers ledighed og udføres af beskæftigelsessagsbehandlerne. Den indledende screening er organisatorisk
forankret hos sagsbehandlerne i de enkelte afdelinger, som borgerne fra målgruppen er tilknyttet.
Jobformidleren har stået for visitationssamtalen og er organisatorisk forankret i afdelingen for Job og
Virksomhed.
Opdateringen og udarbejdelsen af både CV og Min Plan har i projektet været et led i forløbet med den personlige
jobformidler. Med baggrund i visitationssamtalen har jobformidleren allerede et haft kendskab til borgerens
funktionsnedsættelse og eventuelle barrierer og har derfor haft et godt udgangspunkt for at vejlede borgeren i
udarbejdelsen af CV og Min Plan. Udarbejdelsen skulle ske hurtigst muligt.
Der har indgået to jobformidlere i projektet. Kontakten har været baseret på borgers behov
–
dog med krav om
en regelmæssig og hyppig kontakt. Der har primært været tale om individuelle møder dog også få gruppemøder.
På disse møder var der også være mulighed for, at borgerne kunne erfaringsudveksle og komme med input til
hinandens jobsøgning. Dansk Handicap Forbund deltog på disse gruppemøder med deres specialviden om
handicap og beskæftigelse.
Fast-track ordningen har bestået af forskellige elementer såsom udarbejdelse af kompensationsbevis, effektivt
samarbejde mellem jobformidleren og nøglepersonen på handicapområdet og tidsfrist på 3 arbejdsdage for
bevillingen af de kompenserende ordninger.
Der blev arbejdet med flere virksomhedsrettede strategier: Der blev foretaget en målrettet opsøgende indsats
på potentielle virksomheder og brancher. Der blev ligeledes arbejdet systematisk i jobcenterets almindelige
opsøgende besøg med at informere om mulighederne for at slå stillinger op med småjobs målrettet mennesker
med handicap. Sidst blev der arbejdet med et dialogforum af virksomheder.
1
2
3
4
5
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
55
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0057.png
Randers: ”Personer med handicap som en ressource på arbejdsmarkedet”
Kommunestørrelse
Stor
Rammevilkår
Mindst
Anvendelsesgrad- HKO
0,47%
Høj
Målgruppe
Dagpengemodtagere,
kontanthjælpsmodtagere
uddannelseshjælpsmodtagere (aktivitetsparate)
Måltal og målopfyldelse
Screenet
Oprindelige
Justerede
Indfriede
1970
1130
1093
Visiteret
198
130
109
Beskæftigelse
100
65
60
(jobparate),
sygedagpengemodtagere
(ledige)
og
Den lokale implementering af indsatsmodellens fem kerneelementer
Screeningen er blevet foretaget i de fire afdelinger, der har myndighedsansvaret for de udpegede målgrupper i
Arbejdsmarkedsafdelingen. Visitation af screenede borgere har været til de personlige jobformidlere, som har
været organisatorisk placeret i afdelingen Jobcenter Randers Erhverv. På baggrund af visitationssamtalen blev
det vurderet, om borgeren skulle deltage i projektet.
Når borgers jobkonsulent/sagsbehandler har visiteret borger til en visitationssamtale hos de to personlige
jobformidlere, har den personlige jobformidler overtaget udarbejdelsen af CV og Min Plan i samarbejde med
borger. Min Plan er gennemgået med borgeren ved første møde, hvor der også er afsat tid til udarbejdelse af
CV. Der blev indkaldt til første møde senest 5 dage efter at borgeren blev visiteret til projektet.
Der har indgået to jobformidlere i projektet. De to personlige jobformidlere har været placeret i Jobcenter
Randers Erhverv. Jobformidlerne har indgået i faglig sparring med både jobkonsulenter, virksomhedskonsulenter
og rekrutteringskonsulenter og være en myndighedsfri samtalepartner for de visiterede borgere i projektet.
Møderne mellem borger og den personlige jobformidler har bestået af individuelle møder og lukkede,
borgerstyrede netværksgrupper med andre visiteret til projektet.
Fast-track ordningen sikrede at de kompenserende ordninger bevilgedes indenfor 72 timer. Jobformidleren og
borgeren har desuden arbejdet med at lave en oversigt over de kompenserende ordninger, som borgeren er
berettiget til med udgangspunkt i de jobs, som borgeren ønsker at søge.
I arbejdet med den virksomhedsrettede indsats er der arbejdet med en kontaktstrategi, hvor
alle virksomhedskonsulenter og rekrutteringskonsulenterne har været involveret i matchet mellem job og de
visiterede borgere i projektet. Indsatsen for at skabe flere jobåbninger til personer med handicap blev taget
med i vejledningen af virksomheder som et fokuseret indsatsområde. Som et nyt tiltag er der afprøvet
sambesøg mellem virksomhedskonsulenter og de personlige jobformidlere. Herudover blev der suppleret med
en håndholdt opsøgende indsats og formidling af målgruppens kompetencer og potentialer
–
fx via
Nyhedsbreve, LinkedIn, etablering af et virksomhedsdialogforum mv.
1
2
3
4
5
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
56
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0058.png
Stevns: ”Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II”
Kommunestørrelse
Lille
Rammevilkår
Mest
Anvendelsesgrad- HKO
0,17%
Mellem
Målgruppe
Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og tilsvarende målgrupper omfattet af integrationsloven.
Måltal og målopfyldelse
Screenet
Oprindelige
Justerede
Indfriede
684
435
400
Visiteret
63
50
37
Beskæftigelse
37
29
11
Den lokale implementering af indsatsmodellens fem kerneelementer
Screening har foregået ved 2. samtale i jobcentret på tværs af involverede målgrupper og gennemføres af den
sagsbehandler, der tager imod borgeren. Screening gennemføres derefter minimum efter et års ledighed eller
før, såfremt der er behov for det. Resultatet af borgerens screening journaliseres på borgerens sag og borgerens
sag får en persongruppe-markering, der indikerer hvorvidt screening er gennemført, og hvorvidt borger skal have
en visitationssamtale.
Jobformidler og jobcenterets nøgleperson gennemfører visitationssamtalen, som er forankret i Team Job og
Rehabilitering.
Jobformidler har været borgers primære kontakt til jobcentret og har således også været tovholder ift. borgers
udfærdigelse /opdatering af CV og udarbejdelse af Min Plan. Senest en måned efter visitation er arbejdet med
CV og Min Plan påbegyndt og senest to måneder efter visitation er CV og Min Plan færdiggjort.
Der har indgået 1 jobformidler i projektet, som har været forankret i Team Brobygning. Jobformidleren har
mødtes med borgerne minimum én gang pr. måned. Dette har enten været et individuelt møde eller et
netværksmøde.
Nogle af de centrale elementer i fast-track ordningen har været at ændre proceduren omkring indhentning af
samtykke til indhentning af lægelige oplysninger for at nedbringe sagsbehandlingstiden samt hjemtagelse af
udfærdigelse af APV er if . evilli g af personlig
assistance.
1
2
3
4
5
Ift. det virksomhedsrettede forløb har en kontaktstrategi været det digitale redskab Virego, der benyttes af alle
jobcentermedarbejdere med virksomhedskontakt. Her er det muligt at søge virksomheder ud, der er særligt
gode til at tage hensyn til borgere med psykiske og fysiske udfordringer. Derudover har
en
lokalt forankret SoMe-
kampagne været medvirkende til at udbrede kendskabet hos potentielle arbejdsgivere. Derudover har
virksomhedskonsulenter fra REKB (Rekruttering Køge Bugt) haft relevant materiale om handicapkompenserende
ordninger med på virksomhedsbesøg og ud fra det oplyst og vejledt interesserede virksomheder om div.
Ordninger.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
57
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0059.png
Aabenraa: ”Flere handicappede i job”
Kommunestørrelse
Mellem
Rammevilkår
Mindst
Anvendelsesgrad- HKO
0,43%
Høj
Målgruppe
Kontant- eller uddannelseshjælp, ledighedsydelse eller dagpenge.
Måltal og målopfyldelse
Screenet
Oprindelig
Justerede
Indfriede
1650
910
994
Visiteret
330
156
165
Beskæftigelse
288
60
98
Den lokale implementering af indsatsmodellens fem kerneelementer
De ansvarlige for den systematiske screening har varieret efter ydelsesgruppe. For kontanthjælps- og
uddannelseshjælpsmodtagere har screeningen foregået ved tilmeldingen til jobcenteret. For personer der
modtager ledighedsydelse har screeningen foregået inden for de første 12 uger af ledighedsperioden. For
dagpengemodtagere er screeningen foretaget ved 22 ugers ledighed. Screeningen har været organisatorisk
forankret på tværs af de tre afdelinger, som borgerne fra målgruppen har været tilknyttet. I 2019 er der afholdt
kompetencedage for de jobcentermedarbejdere, der er i kontakt med målgruppen, hvor de blev undervist i
brugen af screeningsmodellen.
Jobformidleren har stået for udarbejdelsen og opdateringen af CV og Min Plan, og opdateringen af disse har
skulle ske hurtigst muligt visiteringen til projektet.
Der har indgået 2 jobformidlere i projektet. For at styrke jobformidlerens profil afholdtes månedlige møder med
Dansk Handicap Forbund. Erfaringer fra tidligere lignende projekter er ligeledes formidlet mellem jobformidlere
i forskellige kommuner på erfaringsudvekslingsmøder.
Jobformidlerne har været forankret i afdelingen Job og Virksomhed, da jobcenterets nøglepersoner på
handicapområdet også er forankret her.
Formålet med fast-track ordningen har været at sikre en hurtig proces for bevillingen af ordningerne. Et af
elementerne har været at foretage konkrete vurderinger af borgernes skånebehov, som kan kompenseres i en
arbejdssituation. Derudover er der arbejdet med en tidsfrist for bevilling af de kompenserende ordninger på 3
dage fra modtagelse af ansøgning, og til bevillingen er givet
–
dog med det forbehold at alt
dokumentation/information foreligger.
Der er blevet arbejdet med flere forskellige virksomhedsrettede strategier. Der er foretaget en målrettet
opsøgende indsats på potentielle virksomheder og brancher. Der er også blev arbejdet systematisk i jobcenterets
almindelige opsøgende besøg med at informere om mulighederne for at slå stillinger op med småjobs. Der blev
derudover arbejdet med et dialogforum af virksomheder i samarbejde med Dansk Handicap Forbund.
1
2
3
4
5
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
58
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0060.png
Aarhus: ”I job med handicap”
Kommunestørrelse
Stor
Rammevilkår
Mellem
Anvendelsesgrad- HKO
0,32%
Mellem
Målgruppe
Uddannelseshjælp, AC-dimittender, dagpenge og ledighedsydelse.
Måltal og målopfyldelse
Oprindelige
Justerede
Indfriede
Screenet
10300
7050
7054
Visiteret
240
172
176
Beskæftigelse
144
144
89
Den lokale implementering af indsatsmodellens fem kerneelementer
Den enkelte jobkonsulent/sagsbehandler har stået for trin 1 i screeningsmodellen. Screeningsmodellens trin 2 er
benyttet i det videre arbejde med borgeren efter at pågældende er visiteret til projektet og blev varetaget af
jobformidleren, som er forankret i Center for Fleksjob og Særlige Virksomhedsindsatser, men også har arbejdet
på tværs af alle ydelsesgrupper/afdelinger. Der har været en stor ledelsesmæssig bevågenhed på tværs af
ydelsesgrundlag ift. at sikre, at screeningen er blevet anvendt systematisk
1
2
Borgeren har ved visiteringen til projektet som udgangspunkt et opdateret CV på Jobnet, da dette er lovpligtigt.
Jobformidlerne har fungeret som sparringspartner, hvis der har været behov for opdatering/videreudvikling af
CV. Jobformidlerne har desuden hjulpet med udvikling af en personlig plan for forløbet, der skal fremgå af Min
Plan efter visitationssamtalen til projektet.
Der indgik 4 jobformidlere i projektet
–
heriblandt var der virksomhedskonsulenter med viden inden for
anvendelse af handicapkompenserende ordninger og erfaring med at udføre håndholdte indsatser på
beskæftigelsesområdet. Jobformidlerne var forankret under Center for Fleksjob og Særlige
Virksomhedsindsatser, hvor de var tilknyttet et driftsområde hver
–
dvs. 2 jobformidlere var tilknyttet Dagpenge
& Kontanthjælp, mens 2 var tilknyttet Unge & Uddannelse. Jobformidlerne har desuden fungeret som rådgivere
for kolleger i de afdelinger.
Med fokus på fast-track for de kompenserende ordninger blev der arbejdet med et tæt og direkte samarbejde
mellem jobformidlerne og kommunens Fastholdelsesteam i Job & Sundhed, da de har bevillingsmyndigheden ift.
ordningerne. På den måde kunne der hurtigt og effektiv bevilges støtte i form af personlig assistance,
hjælpemidler mv.
I de virksomhedsrettede forløb er der blevet arbejdet med at anvende det eksisterende netværk af virksomheder
samt udbygge netværket med fokus på at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Kontraktstrategien har
bestået af en håndholdt indsats med personlig og direkte kontakt til virksomhederne. Virksomhederne har
desuden haft en enkel og klar indgang til kommunen, hvis de har haft spørgsmål mv. Derudover har der været
forskellige tiltag som f.eks. formidling af de gode virksomhedscases, korte videofilm der lægges på kommunens
website, LinkedIn osv.
3
4
5
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
59
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0061.png
8: Bilag 2: Metode og datagrundlag
Bilag 2 omhandler den metode og datagrundlag, som danner baggrund for evalueringen af Et mere rummeligt
arbejdsmarked for borgere med handicap I I. Indledningsvis præsenteres de evalueringsspørgsmål, som ligger til
grund for nærværende rapport og dernæst uddybes samtlige kvantitative og kvalitative datakilder som danner
datagrundlaget for rapporten. Herefter beskrives registreringspraksis og dataforudsætninger, og efterfølgende
præsenteres grundlaget for evalueringens delanalyser. Kapitlet slutter af med at præsentere baggrunden for den
kvalificerede indsatsmodel.
Evalueri ge er tilrettelagt efter STAR s evalueri gs odel for i spiratio sprojekter.
Det betyder, at evalueringen
har fokus på at kvalificere kerneelementerne gennem afdækning af drivere og barrierer i indsatserne. Evaluator har
lagt følgende temaer og tilhørende evalueringsspørgsmål til grund for evalueringen, jf. opdraget fra STAR:
Evalueringsspørgsmål
1. Profil af målgruppen
Hvad karakteriserer deltagergruppen?
2. Implementering og kvalificering
I hvilken grad har deltagerkommunerne anvendt de fem forudsatte kerneelementer i indsatsmodellen?
(Implementeringsgrad)
Hvordan har deltagerkommunerne organiseret sig omkring kerneelementet? (Implementeringsform)
Hvordan kan indsatsmodellen på baggrund af analysen af implementeringsgrad og
implementeringsform kvalificeres?
3. Resultater
Hvor stor en andel af de visiterede borgere i projektet er kommet i beskæftigelse?
Hvilke
borgerspecifikke og organisatoriske forhold hænger sammen med en øget
arbejdsmarkedstilknytning?
Hvilke andre afledte resultater af projektet fremhæves set fra et brugerperspektiv?
4. Forudsætninger
Hvilke forhold der understøtter en succesfuld implementering af indsatsmodellen.
Besvarelsen af evalueringsspørgsmålene er baseret på et mixed-methods design. De fire evalueringsspørgsmål
besvares igennem tre delanalyser, der tilsammen munder ud i en kvalificering af indsatsmodellen, dvs. de
underliggende antagelser om hvad der virker i en målrettet job- og virksomhedsrettet indsats for borgere med
handicap.
8.1: Datagrundlag
Evalueringen er baseret på registerdata fra Det fælles datagrundlag (DFDG) og DREAM, registreringer i
registreringsværktøj
Marselisborg Tools
samt kvalitativ viden indhentet igennem processtøtteaktiviteterne i
projektperioden og interviews med projektteam, ledelse, borgere og arbejdsgiver i de syv deltagerkommuner i
forbindelse med de afsluttende evalueringsaktiviteter.
I det følgende gives der et mere indgående indblik i evalueringens datagrundlag, projekt-kommunernes
registreringspraksis og de tilhørende dataforudsætninger.
DFDG og DREAM
En central del af det kvantitative datagrundlag i evalueringen baserer sig på data fra DFDG og DREAM. DREAM-data
er udelukkende brugt til at give indblik i deltagergruppens ledighedsforløb. DFDG-data omfavner information om
samtlige kerneelementer og er igennem hele projektperioden anvendt til den løbende monitorering af
deltagerkommunernes implementering og resultater. De relevante data fra DFDG er udtrukket på baggrund af
persongruppemarkeringer, som deltagerkommunerne har foretaget i deres fagsystemer. Der blev i forbindelse med
projektet oprettet følgende fire persongruppemarkeringer:
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
60
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0062.png
Persongruppemarkering 1:
Ru . ha di ap – ge e ført opspori gssa tale –
der angiver, når sagsbehandler i
screeningsmodellens første trin har gennemført en opsporingssamtale med borger.
Persongruppemarkering 2:
Ru . ha di ap – takket ja til visitatio ssa tale –
der angiver, når borger har takket ja til
en opsporingssamtale på bagkant af opsporingssamtalen og desuden opfylder de to visitationskriterier: 1) borger har
en funktionsnedsættelse med selvvurderet betydning for borgers job- og uddannelsesmuligheder og 2) borger er
motiveret for en visitationssamtale.
Persongruppemarkering 3:
Ru . ha di ap – ge e ført visitatio ssa tale –
der angiver når jobformidler i
screeningsmodellens andet trin har gennemført en visitationssamtale med borger.
Persongruppemarkering 4:
Ru . ha di ap – visiteret –
der angiver, når borger er visiteret til indsatsen og stadigvæk
opfylder visitationskriterierne.
Ved hjælp af anvendelsen af persongruppemarkeringerne blev der indhentet viden om antal screenede, antal
visiterede og antal borgere med tildelt jobformidler. Persongruppemarkering 4 blev brugt som afsæt for at
udtrække data på deltagergruppen, hvorigennem data på andel med opdateret Jobnet CV og Min Plan samt
information om deltagruppens virksomhedsrettede forløb og beskæftigelsesgrad blev indhentet. Data er foruden i
evalueringssammenhæng anvendt til udarbejdelse af månedlige statusrapporter, som er udsendt til
deltagerkommunerne, og som har ugjort en central del af monitoreringen samt processtøtten.
Marselisborg Tools
De øvrige kvantitative data, der indgår i monitoreringen og evalueringen, er indhentet igennem et webbaseret
registreringssystem som projektets evaluator Marselisborg Consulting har stillet til rådighed i projektperioden.
Marselisborg registreringsværktøj
Marselisborg Tools
er et målstyrings- og planlægningsværktøj, som dels
understøtter projektdeltagerne i resultatskabelse og dels understøtter måling af fidelitet på CPR-niveau. Systemet
skaber overblik over sagsstammer på både medarbejder- og teamniveau og indeholder informationer om
deltagergruppen, herunder baggrundskarakteristika, samtalekadence med jobformidler, borgers tro og
sagsbehandlers tro på borger, selvvurderet betydning af handicap, handicaptype, handikapkompenserende ord-
ninger og fast-track mv.
Processtøtteaktiviteter
Foruden de kvantitative data står evalueringen også på væsentlige kvalitative bidrag, der er indhentet dels via
processtøtteaktiviteter, dels igennem de afsluttende evalueringsaktiviteter. Evaluator har i den månedlige
opfølgning med projektleder i de 11 deltagende kommuner anvendt en fast opfølgningssystematik, som har været
tredelt som beskrevet nedenfor.
Månedlig opfølgning
Status
•
•
•
•
Status på projektet v. projektleder
Gennemgang og drøftelse af de månedlige monitoreringsdata, som indgår i statusrapporten, herunder
datavalidering og forklaringsfaktorer ved afgivelser
Fælles udvælgelse af fokusområder til handling med afsæt i statusdrøftelserne
Konkrete aftaler til opfølgning til næste gang
Fokusområder
Aftaler
Interviews
De afsluttende evalueringsaktiviteter består af en række kvalitative interviews med både leder-, medarbejder-,
borger- og arbejdsgiverniveau. Udvælgelsen af borgere og arbejdsgivere er foretaget af kommunerne selv ud fra et
kriterium om, at det skulle være en borger, som var robust til at deltage, og som forventeligt gerne ville bidrage.
Helt konkret har Marselisborg gennemført følgende interviews:
1 fokusgruppeinterview med screenere, dvs. dem der har hjulpet med rekruttering af deltagergruppen, men ikke har
haft den opfølgende kontakt med borger eller den endelige beslutningskompetence i forhold til visitering af borger (1,5
time).
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
61
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0063.png
1 fokusgruppeinterview med projektteam dvs. projektleder og et udsnit af jobformidlere (ca. 3-4 personer) for hver af
deltagerkommunerne (1,5 time).
1 interview med ledelsesrepræsentanter dvs. de respektive ledelsesrepræsentanter, som har det endelige ansvar for
projektet og beslutningskompetencen i forhold til den videre forankring af projektet. Der kan være tale om
jobcenterchefen ellers afdelingsledere (1 time).
2-3 individuelle interviews med borgere, som har deltaget i projektet, herunder en 2/3 fordeling på borgere som er
kommet i beskæftigelse mod en 1/3 fordeling på borgere som ikke er kommet i beskæftigelse (1 time).
Interview med 1-2 arbejdsgivere, dvs. tilhørende arbejdsgivere for borgere, som er kommet i beskæftigelse (1 time).
Viden fra aktører, der er placeret forskelligt i implementeringskæden, har tilvejebragt en bred og nuanceret indsigt
i implementeringen af projektet, herunder hvordan kontekstuelle faktorer på både strukturelt (fx ressourcer),
organisatorisk (fx samarbejdsvanskeligheder) og individuelt (fx borgers motivation) niveau kan forklare
implementeringen og dermed udbyttet af projektet.
Karakteristik af interviewpersoner
I alt er der foretaget 23 interviews med borgere, hvoraf 17 er med borgere i beskæftigelse, og 6 er med borgere
der ikke er i beskæftigelse. Derudover er der foretaget 13 interviews med arbejdsgivere i de 11 case kommuner,
som alle har medvirket til besvarelse af undersøgelsesspørgsmålene. For at tydeliggøre hvad der
karakteriserer den
interviewede gruppe
er der listet en række nøgletal nedenfor:
Blandt de interviewede borgere er den primære funktionsnedsættelse hos 43,5 pct. en fysisk
funktionsnedsættelse, hos 43,5 pct. en psykisk funktionsnedsættelse og hos 13 pct. en kognitiv eller
sensorisk funktionsnedsættelse.
39 pct. af de interviewede borgere har mere en én funktionsnedsættelse.
Gennemsnitsalderen i borgergruppen er 39 år.
Borgergruppen udgøres af 48 pct. kvinder og 52 pct. mænd
78 pct. af de interviewede borgere er faglærte/har en uddannelse, mens 22 pct. af borgerne ikke har
en uddannelse.
Størstedelen af de borgere som er kommet i beskæftigelse har fundet arbejde i den private sektor.
40 pct. af de interviewede borgere har selv fået bevilliget hjælpemidler, størstedelen i form af personlig
assistance og hjælpemidler.
Karakteristik af borgernes handicap:
Borgere med fysiske handicaps er i høj grad kendetegnet ved, at de har skader på bevægeapparatet
såsom knæ-, ryg-, skulderskader, diskusprolaps mv. Andre har fysiske gener pga. hjerteproblemer eller
som følge af hjerneblødning eller operation i hjernen.
Blandt de interviewede borgere med psykiske udfordringer har størstedelen udfordringer som stress,
Aspergers, depression eller bipolar lidelse.
Kognitive/sensoriske handicaps tæller i høj grad borgere, som er ordblinde eller har kognitive
udfordringer.
8.2: Registreringspraksis og dataforudsætninger
Evalueringens kvantitative datagrundlag
–
herunder deltagerkommunernes anvendelse af persongrup-
pemarkeringer i fagsystem og registrering i Marselisborg Tools fordrer en høj registreringsdisciplin.
De to registreringsplatforme har igennem projektperioden gjort det muligt at sammenholde og herigennem
trykteste kvaliteten af data, da data på f.eks. antal visiterede, visitationsdato og antal borgere med jobformidler er
opgjort begge steder.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
62
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0064.png
Den største udfordring med implementering af nye IT-værktøjer er ofte, at de ikke bliver anvendt, og
registreringspraksis har også i projektperioden vist sig udfordrende på tværs af deltagerkommunerne. Evaluator
har i processtøtten haft særligt fokus på at understøtte deltagerkommunernes registreringspraksis og har på
månedlig basis, jf. den telefoniske opfølgning med projektledere, drøftet registreringspraksis og præsenteret
afvigelserne. Databehandlingen i forbindelse med den endelige afrapportering vidner imidlertid om, at der på tværs
af data fra Marselisborg Tools og DFDG stadigvæk har været en høj datadisciplin fra deltagerkommunernes side.
Der er imidlertid et par afvigelser, når data på tværs af Marselisborg Tools sammenkøres på CPR-numre.
Tabel 1: Diskrepans i data
DFDG
Antal observationer
Antal observationer med gyldige værdier
Diskrepans (DFDG vs. Tools)
1046
1025
21
Marselisborg Tools
1049
1046
Note: De 1025 observationer i DFDG udgøres af det samlede antal borgere, som har kunne samkøres fra Tools på baggrund af et ID-nummer. Vi har et samlet N på 1017 i
DFDG. Det skyldes, at 29 af de 1046 observationer har været tilknyttet en anden kommune end de 11 projektkommuner ved dato for registrering.
Tabel 13 viser det samlede antal registrerede observationer i hhv. DFDG og Marselisborg Tools. I det samlede antal
observationer findes en diskrepans på 3, hvilket svarer til 3 testpersoner, som er registreret i Marselisborg Tools til
afprøvning af systemet. Afvigelsen på de 21 personer, der fremgår i Marselisborg Tools, men som ikke fremgår af
DFDG, kan tilskrives tastefejl af borgers CPR-nummer i Marselisborg Tools. Der altså 21 personer, hvis CPR-nummer
ikke matcher et ID-nummer, der er en forudsætning for samkørslen. 8 ud af 11 kommuner har lavet minimum 1
fejlregistrering af et CPR-nummer. Der synes derfor ikke at være systematik i tastefejl blandt specifikke
projektkommuner, hvorfor evaluator antager data valide på tværs af de 11 projektkommuner.
Uoverensstemmelserne betyder, at evaluator har været nødt til at træffe et metodisk valg om, hvilke observationer
der skal indgå i det samlede kvantitative data. For at være sikker på at vi tilskriver borgerne i de forskellige
kommuner de korrekte værdier, frasorteres observationer, som har registreret tastefejl i CPR-nummer. Desuden
frasorteres borgere, som har registreret en anden bopælskommune end de 11 projektkommuner i DFDG.
I den deskriptive statistik er frekvensfordelinger på enkelte variable indenfor hhv. DFDG og Tools behandlet adskilt,
så kun de faktiske registreringer tæller med. I krydsanalyser er der taget afsæt i fællesmængden, dvs. borgere som
er registeret i både DFDG og Tools. Det betyder, at nævneren varierer i de kvantitative opgørelser afhængigt af, om
vi ser på data fra DFDG, Tools eller fællesmængden.
8.3: Målgruppeanalyse
Formålet med målgruppeanalysen er at skabe klarhed om målgruppen, dvs. hvad der karakteriserer deltager-
gruppen i projektet og bidrager således til evalueringsspørgsmål 1 om, hvem indsatsen synes at virke for. De
undersøgelsesspørgsmål, der skal sikre besvarelse af det overordnede evalueringsspørgsmål og som danner ramme
for det kvantitative og kvalitative datagrundlag i relation til målgruppeanalysen, er listet nedenfor.
Undersøgelsesspørgsmål
•
•
•
•
•
Hvilke baggrundskarakteristika (køn, alder og uddannelse) har projektdeltagerne?
Hvad er projektdeltagernes ledighedsforløb/ ydelsesgruppe forud for deltagelse i projektet
–
og med hvilken
varighed?
Hvilke ydelser modtager projektdeltagerne ved visitationstidspunkt?
Hvilken type handicap har projektdeltagerne?
Hvordan vurderes projektdeltagernes tro på sig selv?
Målgruppeanalysen baserer sig på et kvantitativt og kvalitativt datagrundlag. De kvantitative datakilder består af
data fra DREAM og Marselisborg Tools, hvorunder der er indhentet information om deltagergruppens: køn, alder,
uddannelse, handicap, ydelsesgrundlag, ydelseshistorik, borgers tro på sig selv og selvvurderet betydning af
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
63
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0065.png
handicap. De kvantitative data er suppleret af input fra de kvalitative interviews, der er foretaget med både projekt-
ledere og jobformidlere. Sidstnævnte har haft direkte kontakt med målgruppen og har særligt bidraget med viden
om borgernes ressourcer, barrierer og incitamenter generelt set og særligt tilvejebragt viden om borgernes
motivation for deltagelse.
For at skabe klarhed om målgruppen er der foretaget en række frekvensanalyser, der viser fordelingen på de
oplistede karakteristika på tværs af deltagerkommuner. Indsigten i deltagergruppens karakteristika danner afsæt
for vurderingen af, om der er fidelitet mellem målgruppeafgrænsningen, som den er formuleret af STAR
på den ene
side
og den faktiske deltagergruppe
på den anden side.
Dette uddybes i næste afsnit, hvor vi kigger ind i fidelitet
–
herunder også målgruppefidelitet.
8.4: Implementeringsanalyse
Formålet med implementeringsanalysen er at afdække, i hvilken grad deltagerkommunernes efterlevelse af
målgruppeafgrænsningen og kerneelementerne er i overensstemmelse med puljens intentioner (fidelitet).
Evaluator arbejder ud fra et fidelitetsbegreb der udelukkende er implementeringsorienteret, dvs. at det alene
udelukkende belyses om implementeringen er i overensstemmelse med intentioner, og ikke hvorvidt måltallene er
indfriet. Ydermere skal analysen bidrage med viden om, hvorfor implementeringen er forløbet, som den er,
herunder beskrive drivere og barrierer for implementeringen (læringspunkter). Implementeringsanalysen bidrager
således til evaluerings-spørgsmål 2.
Undersøgelsesspørgsmål
De undersøgelsesspørgsmål, der skal sikre besvarelse af det overordnede evalueringsspørgsmål og som danner
ramme for det kvantitative og kvalitative datagrundlag i relation til implementeringsanalysen, er listet nedenfor.
Hvad karakteriserer deltagerkommunernes screeningsmodeller?
Hvad karakteriserer deltagerkommunernes anvendelse af de jobrettede redskaber Jobnet CV og Min Plan?
Hvad karakteriserer deltagerkommunernes jobformidlerrolle?
Hvad karakteriserer deltagerkommunernes anvendelse af HKO og Fast-track?
Hvad karakteriserer deltagerkommunernes virksomhedsrettede indsats?
I hvilken grad er kerneelementerne implementeret i overensstemmelse med puljeudmeldingens intention?
Hvad har udgjort driverne og barriererne i implementeringsprocessen for hver af de fem kerneelementer og
projektet som hele?
Implementeringsanalysen baserer sig på et kvantitativt og kvalitativt datagrundlag. De kvantitative datakilder består
af data fra DFDG, DREAM og Marselisborg Tools, hvorunder der er indhentet information om målgruppens
karakteristika, jobformidler, Jobnet CV, Min Plan, handicapkompenserende ordninger og fast-track. De kvalitative
kilder til belysning af projektets implementering
–
herunder drivere og barrierer
–
består af den viden, der er
indsamlet kontinuerligt igennem projektperioden i forbindelse med evaluators processtøtteaktiviteter samt en
række kvalitative interviews med projektledere, jobformidlere, screenere, ledelsesrepræsentanter, arbejdsgivere
og borgere i hver af de syv deltagerkommuner.
Der er for hvert interview udarbejdet aktørspecifikke interviewguides. Interviewguides er bygget op omkring
indsatsmodellens kerneelementer samt drivere og barrierer i implementeringen af disse. Interviewspørgsmålene
er vægtet og tilpasset informanternes viden og forudsætninger og varierer således på tværs af aktørgruppe.
Nedenstående giver et overblik over de indikatorer, evaluator har udvalgt i fidelitetsvurderingen
–
med afsæt i
opdraget fra STAR er udvalgt
–
samt hvilke datakilder, der har bidraget til fidelitetsvurderingen for hver af de tre
kerneelementer.
Tabel 2: overblik over fidelitetsindikatorer
FIDELITETSINDIKATORER
DATAKILDER
Køn, alder, uddannelse, bopælskommune mv.
Målgruppe
Fordeling på type af væsentligste handicap jf. SFI-kategorier og ICD 10 kategorier
DFDG + Tools
Tools
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
64
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0066.png
Funktionsnedsættelsens betydning for borgers job- og uddannelsesmuligheder (baseline)
Ydelsesgrundlag ved visitationstidspunkt
Andel borgere der har selvoplevet progression mod beskæftigelse (månedlig kadence)
Antal borgere som er blevet screenet i opsporingen (opsporingssamtale)
Screening
Antal borgere som er blevet screenet i visitationen (visitationssamtale)
Visitationsdato
Måltal/milepæle for antal screenet og visiteret
Andel borgere visiteret til projektet, hvis Jobnet CV er oprettet/opdateret efter
visitationstidspunktet
Andel borgere visiteret til projektet, hvor Min Plan er udfyldt/opdateret med jobmål og
aktiviteter efter visitationstidspunkt
Andel borgere visiteret til projektet, som har fået tilknyttet en personlig jobformidler
Dato for samtaler med personlig jobformidler
Jobformidlers tro på borger (baseline + slutmåling)
Antal borgere visiteret til projektet, der har ansøgt om HKO + dato
Fast Track
A tal orgere visiteret til projektet, der har fået evilliget é eller flere HKO er + dato
Fordeling på HKO
Gennemsnitstid fra ansøgning til bevilling af kompenserende ordning
Antal borgere visiteret til projektet, der aktuelt er i et virksomhedsrettet forløb
(virksomhedspraktik eller løntilskud)
Antal jobsamtaler med virksomhed (borger) + dato
Antal opfølgningssamtaler med virksomheder (jobformidler) + dato
Beskæftigelsesgraden hos borgere visiteret til projektet
Gennemsnitstid fra visitation til virksomhedsrettet indsats og job/uddannelse
Tools
DFDG
Tools
DFDG
DFDG
Tools
Projektplaner
DFDG
DFDG
Tools
Tools
Tools
Tools
Tools
Tools
Tools
DFDG
Tools
Tools
DFDG
DFDG
CV og Min Plan
Jobformidler
Virksomhedsrettede
forløb og jobmatch
For de fidelitetsindikatorer der baserer sig på kvantitative data fra DREAM og DFDG er der foretaget
frekvensanalyser, der benchmarker deltagerkommunernes tal overfor hinanden. Sammen med de kvalitative data
indhentet fra interviews, projektplaner og processtøtteaktiviteter er der for målgruppen og de fem kerneelementer
foretaget en fidelitetsvurdering med afsæt i de oplistede fidelitetsindikatorer, der tager direkte afsæt i
puljeudmeldingens intentioner. Foruden fidelitetsvurderingen i implementeringsanalysen er der også en
forklarende dimension, som graver et spadestik dybere og kigger ind i hvorfor implementeringen af
kernelementerne er foregået som den er, herunder hvad der hhv. fremmer og hæmmer succesfuld implementering
af indsatsmodellen
–
denne dimension indgår i de afsnit, der omhandler implementeringsform.
Kommunernes måltal og målopfyldelse
Deltagerkommunerne har ved ansøgningstidspunktet forpligtet sig på en række måltal i forhold til screening,
visitation og beskæftigelse. Af puljeudmeldingen fremgår det, at succeskriteriet for projektet bl.a. er, at kommuner
når deres
måltal
med hensyn til antallet af borgere der
screenes, deltager
og opnår ordinær
beskæftigelse.
Nedenstående figur giver et overordnet indblik i deltagerkommunernes målopfyldelsesgrad.
Måltallene blev for alle deltagerkommuner nedjusteret i forbindelse med suspenderingen af
beskæftigelsesindsatsen som følge af Covid-19 i foråret 2020. De endelige måltal samt målopfyldelsesgrader er
fremstillet i tabel 13 nedenfor.
Figur 1: Målopfyldelsesgraden for antal screenede, visiterede og beskæftigede
MÅLOPFYLDELSE:
97 PCT.
15.228 SCREENEDE
(Kommunevariation 86-244 pct.)
MÅLOPFYLDELSE: 89 PCT.
1.017 VISITEREDE
MÅLOPFYLDELSE: 74 PCT.
472 I BESKÆFTIGELSE
(Kommunevariation 38-162 pct.)
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
65
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0067.png
(Kommunevariation 74-106 pct.)
Anm: Figur 10 angiver målopfyldelsesgraden samt det totale antal screenede (N=15.228), visiterede (N=1.017) og beskæftigede (N=472). Variationsbredden for
kommunernes målopfyldelsesgrad på tværs af de 11 projektkommuner er angivet i parentes.
Kilde:
Marselisborg Tools
Som det fremgår af tallene i figur 10, er der overordnet set en høj målopfyldelsesgrad i projektet. I alt er 15.228
borgere blevet screenet i forbindelse med
’Et ere ru
eligt ar ejds arked II’.
Det svarer til en samlet
målopfyldelsesgrad på 97 pct., mens der på kommuneniveau ses et spænd i målopfyldelsesgraden på mellem 84-
244 pct. Ud af de 15.228 borgere, der er screenet, er 1.017 blevet visiteret, hvilket svarer til en visitationsgrad på 7
pct. og en samlet målopfyldelsesgrad på 89 pct. På tværs af kommuner varierer målopfyldelsesgraden for antal
visiterede fra 74-106 pct. Afslutningsvis er 472 ud af de 1.017 visiterede kommet i beskæftigelse, hvilket svarer til
en samlet målopfyldelsesgrad på 74 pct. med en kommunal variation i målopfyldelsesgrad i et spænd fra 38-162
pct.
Målopfyldelsesgraden på tværs af de tre forhold viser en nedadgående tendens, jo længere i indsatsmodellens
værdikæde man bevæger sig. Ydermere viser de kommunespecifikke målopfyldelsesgrader, at der er stor
kommunal variation. Nedenstående tabel giver et overblik over de kommunespecifikke måltal og
målopfyldelsesgrader på tværs af screenede, visiterede og beskæftigede.
Tabel 3: Overblik over måltal og målopfyldelsesgrader for screenede, visiterede og beskæftigede i de 11
deltagerkommuner
Måltal
Fredericia
Glostrup
Haderslev
Jammerbugt
Kolding
Lyngby-Taarbæk
Nordfyn
Randers
Stevns
Aabenraa
Aarhus
I alt
Antal screenede
504
209
107
643
2437
1161
626
1093
400
994
7054
15228
Målopfyldelse
180%
100%
86%
105%
244%
96%
103%
97%
92%
109%
100%
97%
Antal visiterede
94
67
83
98
65
48
75
109
37
165
176
1017
Målopfyldelse Antal beskæftigede Målopfyldelse
106%
96%
83%
74%
97%
80%
94%
84%
74%
106%
102%
89%
55
15
17
35
39
18
35
60
11
98
89
472
162%
125%
23%
44%
108%
60%
109%
92%
38%
163%
62%
74%
Anm: Tabellen angiver måltallet og den procentvise målopfyldelsesgrad af hhv. screenede og visiterede borgere samt borgere i beskæftigelse i alt og i hver af de 11
deltagerkommuner.
Kilde:
Marselisborg Tools.
Som det fremgår af tabellen, er der kommuner, der er lykkedes bedre end forudset i måltallene, og ligeledes
kommuner der ikke har opnået deres måltal. Tabellen viser også måltallene opgjort i absolutte tal og med stor
variation på tværs af de 11 deltagerkommuner.
Måltallene er således et udtryk for den enkelte kommunes ambitionsniveau ift. udbredelse af indsatsmodellen og
forventningerne til de beskæftigelsesrettede resultater. Undervejs i projektet har processtøtten og
deltagerkommunerne således haft fokus på at indfri de opstillede måltal - dels antal screenede borgere og dels
antal visiterede borgere. Måltallene har dermed haft til formål at sikre, at deltagerkommunerne fra start til slut har
haft et kontinuerligt fokus på at skabe flow ind og ud af projektet
–
og på screeningsprocessens to trin.
Der er en positiv statistisk signifikant sammenhæng mellem kommunernes ambitionsniveau for antal screenede
samt antal visiterede og målopfyldelsesgraden, når man tager højde for, om kommunerne er gengangere fra RUM
I. Det vil sige, at de kommuner som løbende har haft den største procentuelle justering af deres måltal, også har
den højeste målopfyldelsesgrad. Omvendt vil det sige, at de kommuner, der har haft den mindste justering af deres
måltal, også i mindre grad opnår en høj målopfyldelsesgrad. Dette indikerer, at måltallet er sensitivt overfor
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
66
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0068.png
kommunerne konkrete og løbende implementering
–
er man lykkedes godt, justeres måltallet, og er man ikke
lykkedes godt, er man mindre tilbøjelig til at justere måltallet. Derfor udgør målopfyldelsesgraden ikke nødvendigvis
en objektiv målestok at vurdere kommunerne ud fra.
8.4: Resultatanalyse
Indsatsmodellen er udviklet med det formål at understøtte jobcentrene i at opspore, målrette og tilpasse indsatsen
for borgere med handicap, således de i højere grad end tidligere opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor
omfatter evalueringen også en undersøgelse af projektets resultater.
Begrebsafklaring - Målopfyldelse vs. resultater
Målopfyldelsesgraden er et udtryk for deltagerkommunernes tilstræbte måltal holdt op imod de faktisk realiserede tal.
Målopfyldelsesgraden er således et udtryk for deltagerkommunernes lokale ambitionsniveauer og skal ydermere ses i lyset af de
åltalsjusteri ger, der er foretaget i projektperiode Målopf ldelsesgrader e liver derfor et ku stigt su eskriteriu at
sammenligne kommunerne ud fra, hvorfor vi i evalueringen skelner mellem målopfyldelse (ambitionsniveau) og resultater (output
af indsatsmodellen).
Resultaterne knytter sig således til indsatsmodellens mål om øget arbejdsmarkstilknytning for borgere med handicap.
Evalueringens blik for resultater knytter sig således til, hvor stor en andel af de visiterede borgere i indsatsen, der har opnået
beskæftigelse målt som 1. udfald i indsatsperioden både i forhold til ordinære timer, fleksjob og SU-berettiget uddannelse.
Undersøgelsesspørgsmål
De undersøgelsesspørgsmål, der skal sikre besvarelse af de overordnede evalueringsspørgsmål og som danner
ramme for det kvantitative datagrundlag i relation til resultatanalysen, er listet nedenfor.
Evalueringen af projektets resultater er centreret om følgende tre evalueringsspørgsmål:
1. Hvor stor en andel af de visiterede borgere i projektet er kommet i beskæftigelse?
2. Hvilke borgerspecifikke og organisatoriske forhold hænger sammen med en øget
arbejdsmarkedstilknytning?
3. Hvilke andre afledte resultater af projektet fremhæves set fra et brugerperspektiv?
Resultatanalysen tager afsæt et kvantitativt datagrundlag til at besvare undersøgelsesspørgsmål 1 og 2. Det
kvantitative datagrundlag består af data fra DFDG, hvorunder der på baggrund af persongruppemarkering i
fagsystemer er indhentet information om antal screenede og visiterede samt antal visiterede i virksomhedsrettet
indsats og beskæftigelse. Evalueringsspørgsmål 3 har et mere induktivt sigte og hviler derfor på kvalitative data fra
processtøtteaktiviteter og interviews med projektteam, ledelse, borgere og arbejdsgivere.
Analysestrategi for resultatanalysens spørgsmål 1 og 2
Sammenhængene er testet med afsæt i logistiske regressionsanalyser med et binært beskæftigelsesudfald. Det
betyder, at de borgere, der efter visitation til indsatsen er kommet i ordinær beskæftigelse, uddannelse eller
fleksjob repræsenterer et positivt beskæftigelsesudfald. Vi medtager alle borgere, som har været en del af
indsatsen uanset afslutningsårsag. Dette er gjort ud fra en betragtning om, at indsatsen alt andet lige har været en
del af borgerens forløb mod beskæftigelse.
Det er vigtigt at pointere, at dataforudsætningerne ikke gør det muligt at teste det kontrafaktiske scenarie for
borgerne i indsatsen. Med andre ord, kan vi ikke udtale os om, hvorvidt en borger havde opnået
arbejdsmarkedstilknytning i den kontrafaktiske situation, at de ikke var en del af indsatsen. Resultatanalysen har
derfor heller ikke som ambition hverken at tale om effekt eller kausale sammenhænge, men forsøger at give et
dybdegående indblik i de projektspecifikke forhold, som har fremmet beskæftigelsesresultaterne. Der er således
tale om indikationer på sammenhænge
–
også når der anvendes signifikansniveauer og regressionsanalyser.
Vi har derfor et todelt fokus i resultatanalysen. Dels interesserer vi os for 1) hvilke individuelle karakteristika, der
har været befordrende for et positivt beskæftigelsesudfald
i indsatsen
og 2) hvilke organisatoriske forhold, der har
været befordrende for et positivt beskæftigelsesudfald
i indsatsen.
Dette er gjort ved hjælp af følgende spørgsmål:
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
67
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0069.png
•
•
Hvilke individuelle karakteristika korrelerer signifikant (p<0.5) med et positivt beskæftigelsesudfald?
Hvilke organisatoriske forhold korrelerer signifikant (p<0.5) med et positivt beskæftigelsesudfald?
Således har vi med afsæt i det tilgængelige data testet 16 organisatoriske variable og 21 individuelle variable, som
vi teoretisk forventer kan være forklarende for et positivt beskæftigelsesudfald. For overblik, kodning og fordeling
af samtlige variable henvises til bilagsrapportens afsnit 2.4.
Udvælgelse af relevante kontrolvariable
En vigtig forudsætning for regressionsanalyser er kontrol for mulige 3. variable, som kan påvirke den sammenhæng,
der testes. Forudsætningen er ikke at inddrage alle tænkelige kontrolvariable, men at inddrage
relevante
kontrolvariable. Relevante kontrolvariable defineres som variable, som teoretisk kan påvirke den sammenhæng,
der testes. Det vil sige, at en kontrolvariabel teoretisk kan påvirke både den forklarende variabel (X) og den
afhængige variabel (Y). En variabel kan per definition ikke påvirke X, hvis den kommer
efter
X i tid. Vi inddrager
derfor kontrolvariable efter følgende kriterier: 1) De skal have en teoretisk påvirkning på både X og Y, 2) de må ikke
komme efter X i tid. Vi kan kun teste for de kontrolvariable, vi har til rådighed i data. Derfor er et naturligt forbehold
i resultaterne, at vi ikke kan holde alle observerede og uobserverede variable kontant, og at der dermed kan være
noget statistisk usikkerhed forbundet med de forudsagte sandsynligheder, der afrapporteres.
Forbehold for udeladt variabel bias for organisatoriske variable
Når vi behandler de organisatoriske variable, er der foretaget en gruppering med afsæt i de 11 projektkommuner.
Dette udfordrer forudsætningen om inddragelse af relevante 3. variable i nogle tilfælde. For at illustrere et
eksempel findes der i flere tilfælde teoretiske argumenter for, at nogle organisatoriske variable bør inddrages som
kontrol for andre. Eksempelvis kan man forestille sig, at udberedelseshastigheden af screeningmodellen kan påvirke
både det gennemsnitlige sagsantal pr. jobformidler og beskæftigelsesudfaldet og derfor bør indgå som kontrol i
testen af den sammenhæng. Når vi anvender grupperede variable, vil der i flere tilfælde være perfekt
multikollinartiet mellem de forklarende variable. Det betyder, at flere af de forskellige organisatoriske karakteristika
er en perfekt lineær funktion af en anden. Fx kan man forestille sig, at en aktiv styregruppe er en funktion af politisk
opbakning. Når dette er tilfældet, er det ikke er muligt at skelne effekterne fra hinanden. I de tilfælde hvor der er
inddraget kontrolvariable for organisatoriske variable, som har medført perfekt multikollinariet, er kontrolvariablen
udeladt, hvilket skaber udeladt variabel bias. Der kan derfor være noget statistisk usikkerhed forbundet med de
resultater, der er afrapporteret. Vores centrale interessefelt er imidlertid korrelationer og ikke kausalitet, og
dermed hvilke organisatoriske faktorer, der synes at hænge sammen med kommunernes resultater. Vi kan dog ikke
udtale os om, hvorvidt disse forhold kan stå alene til at forklare beskæftigelsesudfaldet.
8.5: Kvalificering af indsatsmodellen
De tre delanalyser, som er beskrevet ovenfor, danner baggrund for den endelige kvalificering af indsatsmodellen,
som inspirationsprojekter ligger op til. De tre delanalyser (målgruppeanalyse, implementeringsanalyse og
resultatanalyser) skal således tilsammen svare på, hvad der forudsætter en virksom indsatsmodel.
Førnævnte fokus skal danne afsæt for en vurdering af, hvor der er potentiale for udvikling og dermed kvalificering
af indsatsmodellen. Som redskab til at understøtte hypotesegenereringen og kvalificering af indsatsmodellen har
evaluator taget afsæt i modellen for implementering og/eller teorifejl.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
68
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0070.png
9: Bilag 3: Screeningsmodellen
Bilag 3 præsenterer screeningsmodellen, herunder udviklingen af og formålet med screeningsmodellen.
Efterfølgende uddybes de to trin i screeningsmodellen: Opsporing og visitation. Herefter følger de skemaer som
deltagerkommunerne har benyttet i arbejdet med screeningsmodellen: Opsporingsskema, vejledning til
opsporingsskema, dialogskema med dialogtemaer og vurderingsskema til visitationssamtalen samt vejledning til
visitationssamtalen.
Omdrejningspunktet for nærværende projekt har været udvikling, implementering og test af en screeningsmodel,
som dels understøtter frontpersonalets opsporing af borgere med funktionsnedsættelser, dels understøtter en
bred og udvidet screening af den konkrete funktionsnedsættelses betydning for borgerens arbejdsevne og
mulighederne på arbejdsmarkedet
–
givet:
borgerens kompetencer
efterspørgslen på arbejdsmarkedet
muligheden for at kompensere for skånebehov eller opkvalificere til andre arbejdsfunktioner
ed ha di ap I”
Screeningsværktøjet bygger på erfaringerne fra
”Et ere ru
eligt ar ejds arked for orgere
igennem følgende proces med afsæt i udvalgte kommuner fra 1. og 2. runde af projektet.
Gennemgang af eksisterende viden
Analyse af eksisterende viden og
værktøjer
Komparativ analyse af den
indsamlede viden og erfaringer
med at anvende screening til
opsporing af funktionsnedsættelser
Fokus 1: Indhold og
vurderingskriterier
Fokus 2: Implementerbarhed
Fokus 3: Udbytte af screening i
form af data og grundlag for videre
proces
Opstilling af anbefalinger til
screeningsværktøj
Udvikling og pilottest af
screeningsværktøj
Udvikling af screeningsværktøj med
afsæt i viden og analyse
Screeningsværktøjet udvikles med
følgende fokus: a) en tidlig
opsporing, b) en uddybende
screening, c) en målretning af
indsats på baggrund af screening
Screeningsværktøjet pilottestes i 6
kommuner med forskellig erfaring,
organisering og målgrupper
Kvalificeringsworkshop pba.
erfaringer fra testperioden
Screeningsværktøj justeres og er
klar til anvendelse
Litteraturgennemgang af
screeningsmetoder og redskaber
fra tilstødende fagområder
Ekspertinterviews med fokus på
screening som redskab til opsporing
og målretning af indsatser
Indsamlet data fra evaluering af
erfaringer med screeningsværktøj i
første runde
Udviklingsworkshop med
repræsentanter fra igangværende
projekter
Uddybende lederinterviews
Formålet med screeningsmodellen er tidligt i kontaktforløbet at opspore eventuelle helbredsmæssige
udfordringer, der kan have betydning for den lediges job- og uddannelsesmuligheder og herigennem understøtte
udarbejdelsen af en målrettet og realistisk beskæftigelses- eller uddannelsesplan, som skal understøtte at flere
borgere med handicap integreres og fastholdes på arbejdsmarkedet.
Screeningsmodellen er udarbejdet som en to-trinsmodel, hvor den indledende screening foretages af
sagsbehandleren, som herefter sender borgeren videre til en visitationssamtale, som gennemføres af en
jobformidler i indsatsen. På baggrund af visitationssamtalen vurderes det, om borgeren skal deltage i projektet jf.
nedenstående figur. Opsporingen og visitationen sker gennem en systematisk screening, der kan indfange en bred
målgruppe på tværs af handicap og ydelse.
Figur 13: Screeningsmodellen
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
69
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0071.png
Borger
Aktør
Understøttende værktøjer
1
Opsporing
SCREENINGSMODEL
2
Sagsbehandler
Opsporingsv ærkt øj
Vejledning
Visitation
Jobformidler
Dialogt emaer
Vurderingsskema
Vejledning
Opsporingen og visitationen sker gennem en systematisk screening, der kan indfange en bred målgruppe på tværs
af handicap og ydelsesgrupper. I det følgende udfoldes screeningsmodellens form, indhold og vurderingskriterier
i hver af de to screeningstrin.
Trin 1: Opsporing
I screeningsmodellens første trin: opsporing, har sagsbehandlerne
screeningsværktøjer til rådighed: opsporingsskema og vejledning.
følgende
understøttende
Opsporingsskemaet er blevet anvendt af sagsbehandler i samtalen med ledige borgere uanset ydelsesgrundlag
20
og har haft til formål at understøtte, at en eventuel funktionsnedsættelse, med betydning for borgers job-
/uddannelsesmuligheder, opspores tidligst muligt i borgers ledighedsforløb og dermed kvalificere
sagsbehandlernes vurdering af, om borger skal videregives til en visitationssamtale med jobformidler eller ej.
Opsporingsskemaet har således hjulpet sagsbehandler med at afgøre, hvilke borgere der skal henvises til en
udd e de og afklare de visitatio ssa tale ed jo for idler i relatio til projekt ”Et
mere rummeligt
arbejdsmarked for borgere med handicap 2018-
”. Det er jo for idlere , der har foretaget vurderi ge af,
om borgeren er i målgruppen for indsatsen.
Skemaet udfyldes i fællesskab med borgeren, hvis det ikke har været udfyldt på forhånd og har fokus på at
afdække nedenstående forhold, med henblik på at vurdere om borger skal henvises videre til en
visitationssamtale ved jobformidler.
Vurderingskriterier
borger har en funktionsnedsættelse med betydning for borgers job/uddannelsesmuligheder
borger ønsker
–
dvs. er motiveret for
–
at deltage i en visitationssamtale
Derudover kan borgers tidligere brug af handicapkompenserende ordninger og borgers oplevelse af, hvorvidt
funktionsnedsættelsen tidligere har begrænset deres job- og uddannelsesmuligheder også indgå i afdækningen.
Sagsbehandlerne har fået udleveret en vejledning med formål og baggrund for opsporingsskemaet, samt
vejledning til anvendelse og vurdering af om borgeren skal henvises til jobformidler.
Trin 2: Visitation
I screeningsmodellen andet trin: visitation, har jobformidlerne følgende understøttende værktøjer til rådighed:
dialogtemaer, vurderingsskema og vejledning (se bilag x). Dialogværktøjerne på dette trin skal give anledning til en
mere udfoldende og omfattende vurdering end i screeningsmodellens trin 1.
Visitationssamtalen har fokus på fem temaer som skal understøtte en dialog mellem den ledige og jobformidleren
med fokus på kompetencer, jobmuligheder og relevante hensyn og opstartsvilkår. Nedenstående er et overblik
over de konkrete temaer og det tilhørende samtaleflow, der er lagt op til i visitationssamtalen.
Dialogtemaer
Hvis der indgår borgere, som har været igennem en grundig forudgående screening i forbindelse med rehabiliteringsteamet (fx borgere på ledighedsydelse eller i
ressourceforløb), kan disse springe første led af screeningen over og gå direkte til visitationssamtalen
20
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
70
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0072.png
CV/erhvervserfaring: der indledes med en afdækning af de erfaringer, som borger har fra sit CV. Såfremt borger ikke
har et CV, startes der med at opliste de erfaringer borgeren har fra fx tidligere jobs, uddannelse, dagligdagen,
fritidsinteresser eller eventuelle tidligere virksomhedspraktikker. Der er således tale om det brede kompetencebegreb.
Jobfunktioner: efterfølgende oversættes borgerens CV/erfaringer til konkrete arbejdsopgaver, borgeren har erfaring
med at udføre.
Funktionsnedsættelse: når ressourcerne er afdækket, indledes en dialog om eventuelle funktionsnedsættelser eller
andre helbredsbarrierer hos borger.
Støtte og opstartsvilkår: efterfølgende oversættes borgerens funktionsnedsættelse ift., hvilke skånehensyn der vil
kunne imødegå/mindske funktionsnedsættelsens betydning for borgers job- og uddannelsesmål.
Job/uddannelsesmål: afslutningsvis opstilles tre job-/uddannelsesmål for borgeren med afsæt i borgerens
kompetencer, ønsker og støttebehov samt arbejdsmarkedets arbejdskraftbehov.
De fem dialogtemaer har dannet baggrund for en helhedsvurdering af om borger er I målgruppen for indsatsen.
På baggrund af dialogen har jobformidler udfyldt et vurderingsskema, som har hjulpet til en mere grundig
afdækning af, hvad funktionsnedsættelsen betyder for borgers job-/uddannelsesmuligheder, og har således haft
til formål at understøtte jobformidlers vurdering af, om borgeren er i målgruppen for indsatsen, og hvilken konkret
indsats eller særlige hensyn, der bør tages. Jobformidlerens vurdering af om borger er i målgruppen for indsatsen
baserer sig på en helhedsvurdering ud fra følgende kriterier:
Eksisterende funktionsnedsættelse: Borger skal have en funktionsnedsættelse for at være i målgruppen for indsatsen.
Der opereres med et bredt handicapbegreb med funktionsnedsættelser af både fysisk, psykisk, kognitiv og sensorisk
karakter med afsæt i SFI og ICD-10. Borger kan godt have flere funktionsnedsættelser på én gang, og det er vigtigt, at
der skelnes mellem primære og sekundære funktionsnedsættelser.
Funktionsnedsættelsens betydning for job/uddannelse: Borger skal have en funktionsnedsættelse med betydning for,
hvorvidt han/hun kan påbegynde job/uddannelse
–
uanset om betydningen er lille, mellem eller stor, for at være i
målgruppen for indsatsen. Betydningen måles i to dimensioner: 1) en bagudrettet dimension, der kortlægger, hvilken
betydning funktionsnedsættelsen tidligere har haft for borgers job/uddannelse, og 2) en fremadrettet dimension, der
vurderer, hvilken betydning funktionsnedsættelsen har for borgers fremadrettede job-/uddannelsesplan.
Behov for handicapkompenserende ordning: Borger skal ikke nødvendigvis have behov for en handicapkompenserende
ordning for at være i målgruppen, men er pr. definition i målgruppen, hvis der er et behov. Der er tale om følgende
handicapkompenserende ordninger: 1) personlig assistance, 2) hjælpemidler, 3) fortrinsadgang, 4) isbryderordning og
5) mentor (LAB).
Borgers job- og uddannelsesmuligheder: Borgers vurdering af egne job-/uddannelsesmuligheder kan i visse tilfælde
indikere, om der er andre faktorer, som gør at borger er i risiko for langtidsledighed. Dimensionen kan ikke stå alene
som visitationskriterie, men skal ses som supplement til de andre dimensioner og helhedsvurderingen. Det samme gør
sig gældende for jobformidlers vurdering, der i modsætning til borgers egen vurdering, skal basere sig på en faglig
vurdering med afsæt i den dialog, der har været.
Borgers motivation for deltagelse: Hvis det med afsæt i ovenstående dimensioner vurderes, at borger er i målgruppen
for projektet, så er sidste skridt at vurdere borgers motivation for deltagelse. Borger skal være motiveret for at deltage
for at være i målgruppen for indsatsen. Er borger ikke aktuelt motiveret for deltagelse, har jobformidleren vurderet,
om borger bør indkaldes til en visitationssamtale på et senere tidspunkt.
Med udgangspunkt i ovenstående kriterier har det været jobformidlers opgave at foretage en faglig vurdering af,
hvorvidt borger skal visiteres til indsatsen.
Jobformidlerne har fået udleveret en vejledning med formål og baggrund for visitationsværktøjet samt vejledning
til anvendelse og vurdering af visitationsværktøjet, som skal understøtte en systematisk og ensartet praksis på
tværs af deltagerkommuner.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
71
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0073.png
Opsporingsskema
Har du en funktionsnedsættelse med
betydning for din job- og uddannelsesmuligheder?
Mange mennesker har en funktionsnedsættelse, som kan udfordre deres job- og uddannelsesmuligheder.
Udfordringerne er imidlertid ikke altid synlige, så for at vurdere, om du har udfordringer, som jobcenteret skal være
opmærksomme på i forhold til din job- og uddannelsesplan, bedes du svare på nedenstående spørgsmål.
Er du i tvivl, eller har du spørgsmål til skemaet, er du velkommen til at kontakte XXXXXXXXXXXX XXXXXXXXXXX fra Jobcenter XX på
tlf. 12 34 56 78 eller e-mail: [email protected]
Personoplysninger
CPR:
Funktionsnedsættelse
–
sæt kryds hvis du har en eller flere af
nedenstående funktionsnedsættelser
Navn:
Hvilken betydning har funktionsnedsættelsen
for dine job-/uddannelsesmuligheder?
(har det ingen betydning, skal du ikke sætte et kryds)
Lille
Mellem
Stor
(1-3)
(4-7)
(8-10)
Nedsat bevægelighed (fx problemer med ryg, arme, ben)
Åndedrætsbesvær (fx astma, allergi, KOL)
Allergi eller hudlidelser (fx eksem, psoriasis)
Psykiske lidelser (fx angst, depression, PTSD, borderline,
skizofreni)
ADHD/ADD
Autisme (fx, asperger, infantil autisme )
Udviklingshæmning
Hjerneskade
Ordblindhed eller talblindhed
Syns- eller hørenedsættelse
Andet, angiv: ______________________________
Jeg har ikke en funktionsnedsættelse
Uddyb din funktionsnedsættelses betydning for dine job-/uddannelsesmuligheder:
Andre relevante forhold
Er din funktionsnedsættelse lægeligt dokumenteret?
Har du tidligere gjort brug af handicapkompenserende ordninger og/eller lignende
ordninger i forbindelse med job/uddannelse?
Har du tidligere oplevet, at din funktionsnedsættelse har begrænset dine job-/uddannelsesmuligheder eller været årsag
til længevarende sygemeldinger?
Udfyldes af sagsbehandler
Ønsker borger at deltage i en visitationssamtale med en jobformidler?
Vurderer sagsbehandler, at borger er i målgruppen for tilbud om visitationssamtale?
Ja
Nej
Ja
Nej
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
72
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0074.png
Vejledning til opsporingsskema
Vejledning til opsporingsskema
Opsporingsskemaet anvendes af sagsbehandler i samtalen med ledige borgere uanset ydelsesgrundlag
21
.
Opsporingsskemaet skal bruges til at kvalificere din vurdering af, om borger skal videregives til en visitationssamtale
med jobformidler eller ej.
Det er vigtigt, at du læser hele vejledningen igennem, før du går i gang med at anvende opsporingsskemaet, så du
kender opsporingsskemaets opbygning og logik.
1. OPSPORINGSSKEMAETS FORMÅL
Brugen af opsporingsskemaet skal understøtte, at en eventuel funktionsnedsættelse, med betydning for borgers job-
/uddannelsesmuligheder, opspores tidligst muligt i borgers ledighedsforløb.
Opsporingsskemaet hjælper dig med at afgøre, hvilke borgere der skal henvises til en uddybende og afklarende
visitationssamtale med jobformidler i relation til projekt
”Et ere ru
eligt ar ejds arked for orgere ed ha di ap
2018-
”. Det er jo for idler, der vurderer, o
orgere er i ålgruppe for i dsatse .
Til projektet er udviklet en screeningsmodel bestående af to trin: 1) opsporing og 2) visitation. Nedenfor skitseres den
samlede projektmodel, samt tilknyttede aktører og understøttende værktøjer. Opsporingsskemaet indgår således i
modellens trin 1.
Borger
1
Aktør
Understøttende værktøjer
Opsporing
SCREENINGSMODEL
2
Sagsbehandler
Opsporingsv ærkt øj
Vejledning
Visitation
Jobformidler
Dialogt emaer
Vurderingsskema
Vejledning
3
Indsatsen
Jobformidler,
myndigheds-
personer,
nøglepersoner mv.
HKO
CV og Min Plan
2. ANVENDELSE AF OPSPORINGSSKEMAET
Opsporingsskemaet udfyldes som udgangspunkt i en kort dialog og i samarbejde med borger, men kan også udfyldes af
borger selv forinden samtalen. Det er din egen vurdering, hvornår i samtalen du inddrager opsporingsskemaet.
Skemaet er opbygget, så der først tages stilling til, om borger har en funktionsnedsættelse, og efterfølgende vurderes,
om og i så fald hvilken betydning funktionsnedsættelsen har for borgers job-/uddannelsesmuligheder.
Hjælpeformuleringer til præsentationen af opsporingsskemaet for borger
Når du præsenterer opsporingsskemaet for borger, kan du tage udgangspunkt i følgende hjælpeformuleringer:
Vi er interesseret i din egen vurdering af, om du har en funktionsnedsættelse, og i så fald hvilken betydning
funktionsnedsættelsen har for dine job- og uddannelsesmuligheder.
Dine besvarelser i skemaet skal hjælpe os med at undersøge, hvordan vi bedst muligt tilrettelægger vores
rådgivning og indsats til dine behov.
Hvis der indgår borgere, som har været igennem en grundig forudgående screening i forbindelse med rehabiliteringsteamet (fx borgere på ledighedsydelse eller i
ressourceforløb), kan disse springe første led af screeningen over og gå direkte til visitationssamtalen
21
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
73
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0075.png
Det er vigtigt at understrege, at visitationssamtalen og det evt. videre forløb blot er et tilbud, du kan takke ja
eller nej til, hvis vi vurderer, at det kan hjælpe dig.
Hvis du takker ja til en visitationssamtale, kan vi ikke garantere dig, at du bliver visiteret til indsatsen, da det er
jobformidleren, der vurderer det ud fra visitationssamtalen.
Hvis opsporingsskemaet sendes til borger forinden, kan I medsende følgende intro- og hjælpetekst:
Kære X
Mange mennesker med en funktionsnedsættelse, oplever begrænsninger i forhold til at varetage et job eller en
uddannelse på lige vilkår med andre.
Vi ønsker at sætte endnu mere fokus på at skabe de bedste forudsætninger for netop borgere med en
funktionsnedsættelse.
Til formålet har vi udarbejdet et skema, der skal hjælpe os med at finde ud af, om du har en funktionsnedsættelse, der
har betydning for dine muligheder for at varetage et job eller en uddannelse.
Du bedes derfor udfylde skemaet og tage det med til din sagsbehandler, som på baggrund af dine svar i skemaet
foretager en vurdering af, om du skal tilbydes en visitationssamtale med en jobformidler.
Med
Jobcenter X
Afdækning af borgers funktionsnedsættelse
Afdækningen tager udgangspunkt i borgers egen vurdering af en eventuel funktionsnedsættelse. Din rolle som
sagsbehandler er alene at spørge ind til eventuelle udfordringer.
Når du har præsenteret skemaet og efterfølgende spørger ind til en eventuel funktionsnedsættelse, kan du
tage udgangspunkt i en af følgende måder at spørge på:
-
Har du nogle særlige udfordringer, som der skal tages hensyn til i et job? Det kunne f.eks. være en af de
ting, som er på listen over funktionsnedsættelser i opsporingsskemaet.
-
I forhold til at vi sammen skal lægge en plan for enten uddannelse eller job for dig, er der så noget, som vi
skal vide, for at vi bedre kan hjælpe dig?
-
Er der nogle ting, der gør det svært for dig at få et job eller en uddannelse, som vi skal vide på forhånd,
inden vi begynder at fastlægge en fælles plan?
venlig
hilsen
Vurdering af funktionsnedsættelsens betydning for job-/uddannelsesmuligheder
Funktionsnedsættelsens betydning for borgers job-/uddannelsesmuligheder baserer sig på
borgers egen vurdering.
Det
vil sige, at det er borger selv, der vurderer, om og i så fald hvilken betydning funktionsnedsættelsen har for pågældendes
job- og uddannelsesmuligheder.
Bed borger om at vurdere, hvorvidt funktionsnedsættelsen har betydning for vedkommendes job-
/uddannelsesmuligheder. Hvis borger ikke vurderer, at funktionsnedsættelsen har betydning, skal der ikke
sættes noget kryds på skalaen.
Såfremt funktionsnedsættelsen vurderes at have betydning for borgers job-/uddannelsesmuligheder, bed da
borger om at tage stilling til, hvilken betydning funktionsnedsættelsen har på skalaen (lille, mellem eller stor
betydning).
Hvis du vurderer, at det er en hjælp for borger at vurdere betydningen på en skala fra 0-10, kan du italesætte
muligheden over for borger. Oversæt da borgers svar til skalaen på opsporingsskemaet ud fra nedenstående:
-
0 = ingen betydning (og sæt da intet kryds i skemaet)
-
1-3 = lille betydning
-
4-7 = mellem betydning
-
8-10 = stor betydning
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
74
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0076.png
Bed orger egru de sit kr ds på skalae og otér svaret i feltet ”Udd
for dine job-/udda
elses uligheder”.
di fu ktio s edsættelses et d i g
Afslut med at fortælle, at du giver informationerne videre til en jobformidler, som efterfølgende kontakter
borger, såfremt borger skal videre til en visitationssamtale.
3. KRITERIER FOR AT VIDEREGIVE BORGER TIL VISITATIONSSAMTALE
Ved hjælp af opsporingsskemaet skal du som sagsbehandler vurdere, om borger skal videre til en visitationssamtale
med en jobformidler. Vurderingen foretages på baggrund af borgers svar, og det er således i sidste ende din vurdering,
om borger skal videre til en visitationssamtale.
Borger skal dog opfylde kriterie a og b, hvis du videregiver borger til en visitationssamtale:
a.
Borgeren har en funktionsnedsættelse med betydning for job-/uddannelsesmuligheder
Det betyder, at borger har sat kryds ved, at funktionsnedsættelsen har betydning for borgers job-
/uddannelsesmuligheder
–
uanset om betydningen er lille, mellem eller stor.
Borgeren ønsker at deltage i en visitationssamtale
Det betyder, at borger har tilkendegivet, at borger ønsker at deltage i en visitationssamtale for at uddybe og
drøfte sine svar med en jobformidler i visitationssamtalen.
b.
Derudover kan følgende to kriterier indgå i din samlede vurdering af, om borger skal videregives til en
visitationssamtale:
c.
Borgeren har tidligere gjort brug af handicapkompenserende ordninger eller lignende
Hvis borger tidligere har brugt handicapkompenserende ordninger eller lign., kan det skyldes, at borger har
en funktionsnedsættelse med betydning for borgers job-/uddannelsesmuligheder, og borger kan derfor have
gavn af at tale med en jobformidler.
Borgeren tidligere har oplevet, at funktionsnedsættelsen har begrænset vedkommendes job-
/udannelsesmuligheder
Hvis borger tidligere har oplevet at funktionsnedsættelsen har begrænset borgers job- og
uddannelsesmuligheder eller været årsag til længevarende sygemeldinger, kan borger have gavn af at tale
med en jobformidler. Ydermere anbefales det, at sagsbehandler orienterer sig i borgerens
forsørgelseshistorik, herunder om borgeren har haft flere: korte ansættelser, uafsluttede uddannelsesforløb
eller sygdomsperioder.
d.
Når du som sagsbehandler foretager en vurdering af, om borger skal videre til en visitationssamtale med jobformidler,
skal du krydse dit svar af i opsporingsskemaet.
4. ARBEJDSGANG OG REGISTRERING EFTER ANVENDELSE AF OPSPORINGSSKEMAET
Hvis du vurderer, at borger skal videre til en visitationssamtale med jobformidler, skal du følge de interne
arbejdsgange for overlevering af borger til jobformidler. Er der behov for sprogtolk eller tegnsprogstolk så husk at
orientere jobformidler herom.
Er du i tvivl, eller har du spørgsmål til den videre arbejdsgang, er du velkommen til at kontakte jobformidler XXXXXXXX
XXXXXXXXXXX fra Jobcenter XXXXXXXXXXX på tlf. 12 34 56 78 eller e-mail: [email protected]
Når du har udfyldt opsporingsskemaet, og opsporingssamtalen er slut, skal du foretage en eller flere af følgende
registreringer i fagsystemet:
Registrér vha. perso gruppe arkeri g: ”Ru . ha di ap
-
ge
screenet.
e ført opspori gssa tale”, at orger er
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
75
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0077.png
Registrér
vha. perso gruppe arkeri g: ”Ru . ha di ap
-
takket ja til visitatio ssa tale”, hvis orger er
blevet tilbudt og har takket ja til en visitationssamtale.
Se vejledning for anvendelse af persongruppemarkering, hvis du er tvivl.
5. TJEKLISTE TIL BRUGEN AF OPSPORINGSSKEMAET
฀
Du har som sagsbehandler præsenteret formålet med opsporingsskemaet for borger og gjort klart, at der blot
er tale om et tilbud
฀
Borgers av og CPR er udf ldt u der perso opl s i ger
฀
Borger har taget stilling til, om vedkommende har en funktionsnedsættelse
฀
Borger har vurderet, om og i så fald hvilken betydning funktionsnedsættelsen har for vedkommendes job-
/uddannelsesmuligheder (sæt kun kryds, hvis den har en betydning)
฀
Borger har begrundet sin vurdering, såfremt vedkommende har vurderet at funktionsnedsættelsen har lille,
mellem eller stor betydning
฀
Borger har krydset af, om funktionsnedsættelsen er eller ikke er lægelig dokumenteret
฀
Borger har svaret på, om vedkommende tidligere har gjort brug af handicapkompenserende ordninger eller
lignende
฀
Borgeren har taget stilling til om funktionsnedsættelsen tidligere har begrænset job-
/uddannelsesmulighederne
฀
Du har som sagsbehandler orienteret dig i borgerens forsørgelseshistorik
฀
Du har som sagsbehandler krydset af, hvis borger har tilkendegivet at vedkommende ønsker at deltage i
visitationssamtale
฀
Du har som sagsbehandler krydset af, om borger skal videre til en visitationssamtale
฀
Du har som sagsbehandler foretaget relevante persongruppemarkeringer i fagsystemet
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
76
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0078.png
Dialogskema
Dialogtemaer og vurderingsskema
til visitationssamtalen
Dialogte aer e og vurderi gsske aet a ve des ved visitatio ssa tale til projekt ”Et ere ru
handicap 2018-
”.
eligt ar ejds arked for orgere
med
Dialogtemaerne understøtter en systematisk dialog om kompetencer, jobfunktioner og funktionsnedsættelser og skal være med til at
sikre, at du som jobformidler får indblik i, hvilke jobfunktioner borgeren kan varetage under hvilke hensyn og opstartsvilkår med henblik
på at vurdere, om borger er i målgruppen for indsatsen.
Dokumentet består af 1) dialogtemaer som visitationssamtalen tager afsæt i samt en tilhørende referatskabelon, hvor drøftelserne kan
noteres og 2) et vurderingsskema hvor den endelige visitationsvurdering foretages.
DIALOGTEMAER
CV/erfaringer
Start med at liste de erfaringer borgeren har fra sit CV. Hvis borgeren ikke har et CV, start da med at liste de erfaringer borgeren har
fra fx tidligere jobs, uddannelse, dagligdagen, fritidsinteresser eller eventuelle tidligere virksomhedspraktikker. Nedenstående
hjælpespørgsmål kan hjælpe i dialogen:
Hvilke jobs og virksomhedspraktikker, herunder stillingsbetegnelse, har du haft?
Hvilke uddannelser har du påbegyndt eller gennemført?
Hvad interesserer du dig for i fritiden?
Jobfunktioner
Oversæt
orgere s CV/erfari ger til ko krete ar ejdsopgaver,
hjælpespørgsmål kan hjælpe i dialogen:
orgere
har erfari g
ed at udføre. Nede ståe de
Hvilke arbejdsopgaver har du løst eller haft ansvar for i dit tidligere job?
Hvordan så en typisk arbejdsdag ud for dig?
Hvilke opgaver har du i hverdagen hjemme hos dig?
Funktionsnedsættelse
Lad borgeren få lov til at fortælle om eventuelle funktionsnedsættelser eller andre helbredsbarrierer. Tag afsæt i udfyldte
opsporingsskema. Nedenstående hjælpespørgsmål kan hjælpe i dialogen:
Hvad kan stå i vejen for, at du kommer i job eller i gang med en uddannelse?
Er der noget fysisk eller psykisk, der hindrer dig?
Hvad har været svært i tidligere jobs/uddannelse? (fx de fysiske rammer, tilrettelæggelsen af opgaver, sociale
sammenhænge)
Støtte og opstartsvilkår
Oversæt borgerens funktionsnedsættelse ift., hvilke skånehensyn der vil kunne imødegå/mindske funktionsnedsættelsens betydning
for borgers job- og uddannelsesmål. Nedenstående hjælpespørgsmål kan hjælpe i dialogen:
Hvilken støtte har du tidligere fået på arbejdspladsen/under uddannelse?
Er der taget højde for nogle skånehensyn i dit tidligere job/uddannelse?
Hvad kunne gøre det lettere for dig at komme i job/uddannelse?
Er der nogle hensyn, som du ser, at vi kan tage højde for i forhold til din job-/uddannelsesplan?
Job-/uddannelsesplan
Opstil tre job-/uddannelsesmål for borgeren eller hold de eksisterende mål op imod borgerens kompetencer og ønsker og med afsæt
i arbejdsmarkedets arbejdskraftbehov. De tre job-/uddannelsesmål skal desuden tage højde for de jobfunktioner, borgeren kan
håndtere
u der de giv e skå ehe s
eskrevet u der ”støtte og opstartsvilkår”.
1.
2.
Job-/uddannelsesmål
Job-/uddannelsesmål
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
77
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0079.png
3.
Job-/uddannelsesmål
REFERATSKABELON
CV/erfaringer
Jobfunktioner
Funktionsnedsættelse
Støtte og opstartsvilkår
Job-/uddannelsesplan
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
78
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0080.png
1.
Job-/uddannelsesmål:
2.
Job-/uddannelsesmål:
3.
Job-/uddannelsesmål:
VURDERINGSSKEMA
Personoplysninger
Navn:
CPR:
Borgers funktionsnedsættelse
(vælg mellem nedenstående typer)
Arme/hænder, Ben/fødder, Ryg/nakke, Svagsynet/blind, Døv/nedsat hør., Talebesvær, Allergi, Hudlidelse, Åndedræt, Hjerte/kredsløb,
Mave/lever/nyre, Diabetes, Epilepsi, Kognitiv lidelse, Ordblindhed, Sklerose, Parkinsons, ADHD, Angst/fobi, Bipolar, Borderline, Demens,
Depression, Misbrug, OCD, Psykoser, Personlighedsforstyrrelse, Autisme, Asperger, Selvskade, Skizofreni, Spiseforstyrrelse, Stress, Andet.
Primær
Sekundær
Andre
Angiv: __________________________________________________________________
Angiv: _________________________________________________________________
Angiv:__________________________________________________________________
Ingen
Lille
Mellem
Stor
Funktionsnedsættelsens betydning for job/uddannelse
Hvilken betydning har borgers funktionsnedsættelse
tidligere haft for borgers job/uddannelse?
Hvilken betydning har borgers funktionsnedsættelse for de
nuværende job-/uddannelsesmål?
Handicapkompenserende ordning
Ja
Nej
Har borger tidligere haft behov for en handicapkompenserende ordning for at kunne varetage
job/uddannelse?
Har borger behov for en handicapkompenserende ordning for at kunne varetage sine nuværende
job-/uddannelsesmål?
Beskæftigelses-/uddannelsesmuligheder
Hvordan vurderer borger sine egne
beskæftigelses-
/uddannelsesmuligheder?
Hvordan vurderer jobformidler borgers
beskæftigelses-
/uddannelsesmuligheder?
Motivation for deltagelse
Er borger motiveret for at deltage i indsatsen?
Ja
Nej
Meget
dårlige
Dårlige
Nogen-
lunde
Gode
Meget gode
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
79
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0081.png
Hvis nej til ovenstående spørgsmål: Vurderer jobformidler, at borger kunne være i målgruppen for
indsatsen på et senere tidspunkt?
Jobformidlers vurdering
Vurderer jobformidler, at borger skal henvises videre til indsatsen?
Begrundelse for jobformidlers vurdering:
Ja
Nej
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
80
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0082.png
Vejledning til visitationssamtalen
Vejledning til visitationssamtalen
Visitationssamtalen afholdes med borgere, der er videregivet fra sagsbehandler i opsporingsfasen (trin 1).
Visitationssamtalen skal hjælpe dig med at vurdere, hvilken betydning en given funktionsnedsættelse har for borgers job-
/uddannelsesmuligheder, samt hvilke arbejdsfunktioner og -opgaver borger kan varetage, og hvilken støtte og hensyn,
der er behov for ved ansættelse eller uddannelse.
Det er vigtigt, at du læser hele vejledningen igennem, før du går i gang med visitationssamtalen. Ligeledes bør du
gennemgå dialogtemaerne og vurderingsskemaet samt de hjælpespørgsmål og formuleringer, der fremgår inden for
hver underoverskrift, så du kender visitationssamtalens opbygning og logik.
1. VISITATIONSSAMTALENS FORMÅL
Til projekt ”Et ere ru
eligt ar ejds arked for orgere ed ha di ap
-
” er der udviklet e s ree i gs odel
bestående af to trin: 1) opsporing og 2) visitation. Nedenfor skitseres den samlede projektmodel, samt tilknyttede aktører
og understøttende værktøjer.
Formålet med projekt er tidligt at opspore eventuelle funktionsnedsættelser med betydning for borgers job-og
uddannelsesmuligheder. Opsporingen skal understøtte, at borger får en mere målrettet og tidlig indsats, og der tages de
relevante hensyn.
Personer med funktionsnedsættelser, der opspores af sagsbehandler jf. trin 1, indkaldes til en visitationssamtale, såfremt
sagsbehandler har vurderet at borger skal videre til en visitationssamtale jf. trin 2. Ud fra visitationssamtalen vurderer du
som jobformidler, om borger er i målgruppen for indsatsen, der er illustreret i trin 3.
Borger
1
Aktør
Understøttende værktøjer
Opsporing
SCREENINGSMODEL
2
Sagsbehandler
Opsporingsv ærkt øj
Vejledning
Visitation
Jobformidler
Dialogt emaer
Vurderingsskema
Vejledning
3
Indsatsen
Jobformidler,
myndigheds-
personer,
nøglepersoner mv.
HKO
CV og Min Plan
2. FREMGANGSMÅDE I VISITATIONSSAMTALEN
Visitationssamtalen er en dialog mellem borger og jobformidler, og består af to dele: 1) dialogtemaer som
visitationssamtalen tager afsæt i samt en tilhørende referatskabelon, hvor drøftelserne kan noteres og 2) et
vurderingsskema hvor den endelige visitationsvurdering foretages. I følgende afsnit beskrives fremgangsmåden i
visitationssamtalen, og hvad du som jobformidler bør være opmærksom på undervejs.
Mødeindkaldelse til borger
Når du indkalder borgeren til visitationssamtalen, er det vigtigt, at du kort præsenterer formålet med
visitationssamtalen. I mødeindkaldelsen kan du tage udgangspunkt i følgende intro- og hjælpetekst:
Kære X
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
81
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0083.png
Du inviteres på baggrund af den indledende dialog om din funktionsnedsættelse til visitationssamtale med en jobformidler,
hvor du får mulighed for at drøfte og uddybe dine svar.
I samtalen skal vi sammen lægge en fælles plan for dine job-/uddannelsesmål, hvor vi samtidig også kortlægger den støtte
og de hensyn, der skal til for at begrænse din funktionsnedsættelses betydning for dine job-/uddannelsesmuligheder.
Det er på baggrund af denne plan, at vi vurderer, om du har behov for en mere målrettet og tidlig indsats, der tager de
relevante hensyn for, at din funktionsnedsættelse mindst muligt begrænser dine muligheder for at varetage et job eller en
uddannelse.
Med
Jobcenter X
venlig
hilsen
Præsentér formålet med visitationssamtalen
Det er vigtigt, at du først præsenterer borgeren for, hvad formålet med visitationssamtalen er, således det står klart for
borgeren, hvorfor I skal tale de pågældende temaer og tilhørende underspørgsmål igennem. Det skal forklares for
borger, at I sammen skal have lagt en plan, hvor I samtidig også kortlægger den støtte og hensyn, der kan imødegå
borgers funktionsnedsættelse. Det er på baggrund af denne plan, at det vurderes, om borger har behov for indsatsen.
Anvend dialogtemaerne og notér løbende i referatskabelonen
Dialogtemaerne og de tilhørende spørgsmål, skal tilsammen danne en kompetencebeskrivelse af, hvilke arbejdsfunktioner
borger kan håndtere under hvilke hensyn og opstartsvilkår. Det er vigtigt, at I kommer omkring alle temaer, da temaerne
sikrer, at borgers kompetencer og skånebehov afdækkes, før der opstilles job- og uddannelsesmål. Referatskabelonen kan
løbende bruges til at notere i, eller den kan bruges som en struktur for de informationer, der noteres i fagsystemet.
Nedenfor følger en beskrivelse af dialogtemaerne. Såfremt borger allerede har en job-/uddannelsesplan, skal man stadig
tale temaerne igennem, men i de tilfælde handler det i højere grad om at kvalificere borgers job-/uddannelsesplan vha.
temaerne.
CV/erfaringer
Tag udgangspunkt i borgers CV og de erfaringer, som fremgår heraf. Såfremt borger ikke har et CV, tal da mere bredt om
borgers erfaringer fra tidligere job/uddannelse. Har borger ikke tidligere haft et job, inddrag da borgers erfaringer fra
virksomhedspraktikker, skole og dagligdag, herunder borgers fritidsinteresser.
Jobfunktioner
Med udgangspunkt i de erfaringer, I har oplistet, skal I nu udfolde borgers CV og erfaringer til konkrete arbejdsfunktioner
og -opgaver, som borger kan varetage i et job. Det er således vigtigt, at I skifter fra at tale om jobtitler og stillinger til at
tale konkrete arbejdsfunktioner og -opgaver, som borger tidligere har løst.
Funktionsnedsættelse
Tal med borger om vedkommendes funktionsnedsættelse(r), oplevede helbredsbarrierer eller andre udfordringer, som
borger oplever. Når I taler om borgers funktionsnedsættelse er det vigtigt, at du som jobformidler får italesat, at borger
allerede har talt med en sagsbehandler om emnet, men at du gerne vil have en mere uddybende snak om, hvordan
funktionsnedsættelsen begrænser borger. Samtidig er det vigtigt, at I sætter borgers funktionsnedsættelse,
helbredsbarrierer mv. i relation til arbejdsmarkedet, og de konsekvenser det kan have for borgers job-
/uddannelsesmuligheder.
Støtte og opstartsvilkår
I skal nu sammen oversætte borgers funktionsnedsættelse(r), oplevede helbredsbarrierer mv. til støtte og opstartsvilkår,
som er nødvendige for borger med henblik på at påbegynde job/uddannelse. Det er således vigtigt, at I skifter fra at tale
om funktionsnedsættelser og barrierer til at tale om fremadrettet støtte og opstartsvilkår, der kan mindske
funktionsnedsættelsens betydning for borgers job- og uddannelsesplan.
Job-/uddannelsesplan
Med afsæt i de arbejdsfunktioner og -opgaver, borger kan varetage, og de opstartsvilkår borger har, skal I sammen
opstille tre job-/uddannelsesmål for borger. Job-/uddannelsesmålene skal være ligestillede, hvilket betyder, at der ikke er
tale om en 1., 2. og 3. prioritet, og samtidig skal job-/uddannelsesmålene have en tilpas bredde og dermed variere i
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
82
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0084.png
forhold til brancher. Målene skal både tage afsæt i borgers arbejdsfunktioner og -opgaver, som I har afdækket vha.
ovenstående temaer, borgers ønsker og arbejdsmarkedets efterspørgsel.
Udfyld vurderingsskemaet inden visitation
Vurderingsskemaet udfyldes med afsæt i den forudgående dialog. Skemaet skal hjælpe dig med at foretage en mere
grundig afdækning af, hvad funktionsnedsættelsen betyder for borgers job-/uddannelsesmuligheder, og således
understøtte din vurdering af, om borgeren er i målgruppen for indsatsen, og hvilken konkret indsats eller særlige hensyn,
der bør tages.
I følgende afsnit uddybes de visitationskriterier, der fremgår af vurderingsskemaet, og som skal danne grundlag for
visitationsvurderingen.
3. VISITATIONSKRITERIER OG VURDERING
Ved hjælp af vurderingsskemaets spørgsmål foretages en helhedsvurdering af, om borger er i målgruppen for indsatsen.
Din vurdering af om borger er i målgruppen for indsatsen baserer sig således på en helhedsvurdering ud fra følgende
kriterier:
a.
Eksisterende funktionsnedsættelse
Borger skal have en funktionsnedsættelse for at være i målgruppen for indsatsen. Der opereres med et bredt
handicapbegreb med funktionsnedsættelser af både fysisk, psykisk, kognitiv og sensorisk karakter med afsæt i
SFI og ICD-10. Borger kan godt have flere funktionsnedsættelser på én gang, og det er vigtigt, at der skelnes
mellem primære og sekundære funktionsnedsættelser.
Funktionsnedsættelsens betydning for job/uddannelse
Borger skal have en funktionsnedsættelse med betydning for, hvorvidt han/hun kan påbegynde job/uddannelse
–
uanset om betydningen er lille, mellem eller stor, for at være i målgruppen for indsatsen. Betydningen måles i
to dimensioner: 1) en bagudrettet dimension, der kortlægger, hvilken betydning funktionsnedsættelsen
tidligere har haft for borgers job/uddannelse, og 2) en fremadrettet dimension, der vurderer, hvilken betydning
funktionsnedsættelsen har for borgers fremadrettede job-/uddannelsesplan. Når borger har vurderet
funktionsnedsættelsens betydning, er det vigtigt, at du som jobformidler spørger ind til begrundelsen for denne
vurdering.
Behov for handicapkompenserende ordning
Borger skal ikke nødvendigvis have behov for en handicapkompenserende ordning for at være i målgruppen,
men er pr. definition i målgruppen, hvis der er et behov. Der er tale om følgende handicapkompenserende
ordninger: 1) personlig assistance, 2) hjælpemidler, 3) fortrinsadgang, 4) isbryderordning og 5) mentor.
Såfremt borgeren tidligere har gjort brug af handicapkompenserende ordninger, bør du undersøge, hvilken
ordning borgeren anvendte og i hvilken sammenhæng, idet det kan have betydning for den samlede
visitationsvurdering.
d.
Borgers job- og uddannelsesmuligheder
Borgers vurdering af egne job-/uddannelsesmuligheder kan i visse tilfælde indikere, om der er andre faktorer,
som gør at borger er i risiko for langtidsledighed. Dimensionen kan ikke stå alene som visitationskriterie, men
skal ses som supplement til de andre dimensioner og helhedsvurderingen. Det samme gør sig gældende for
jobformidlers vurdering, der i modsætning til borgers egen vurdering, skal basere sig på en faglig vurdering med
afsæt i den dialog, der har været. Når borger har vurderet sine egne job-/uddannelsesmuligheder, er det vigtigt,
at du som jobformidler spørger ind til begrundelsen for denne vurdering.
Borgers motivation for deltagelse
Hvis det med afsæt i kriterierne a-d vurderes, at borger er i målgruppen for projektet, så er sidste skridt at
vurdere borgers motivation for deltagelse (e). Borger skal være motiveret for at deltage for at være i
målgruppen for indsatsen. Er borger ikke aktuelt motiveret for deltagelse, skal du vurdere, om borger bør
indkaldes til en visitationssamtale på et senere tidspunkt.
b.
c.
e.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
83
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0085.png
Med udgangspunkt i ovenstående kriterier er din opgave som jobformidler at foretage en faglig vurdering af, hvorvidt
borger skal visiteres til indsatsen. Vurderingen af, om borger skal visiteres til indsatsen, skal foretages, inden du afslutter
samtalen med borger.
4. REGISTRERING AF BORGER EFTER SAMTALEN
Registreringer i fagsystemet
Når du har afholdt visitationssamtalen, skal du foretage en eller flere af følgende registreringer i fagsystemet:
Registrér vha. perso gruppe arkeri g: ”Ru . ha di ap
-
ge e ført visitatio ssa tale”, at visitatio ssa tale
med borger er gennemført.
Registrér vha. perso gruppe arkeri g: ”Ru . ha di ap
-
visiteret”, hvis orger visiteres til i dsatse .
Registrering i Marselisborg Tools
Såfremt borger visiteres til indsatsen, registreres oplysningerne fra vurderingsskemaet i Marselisborg Tools. Se vejledning
for anvendelse af Marselisborg Tools.
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
84
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
2421109_0086.png
Marselisborg Consulting
Hauser Plads 32, 3. th
1127 København K
www.marselisborg.org
Evaluering af Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap II. April 2021
85