Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 352
Offentligt
2421108_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for
borgere med handicap 2"
CVR 10172748
24. juni 2021
Kære beskæftigelsesordførere
Der foreligger nu en evaluering af
”Et mere rummeligt arbejdsmarked
for borgere
med handicap 2”, hvor en række kommuner systematisk har screenet udvalgte
ydelsesmodtagere for funktionsnedsættelse mhp. at afdække behov for særlig støtte
og skånehensyn.
Screeningen kan hjælpe til at klargøre borgerens funktionsnedsættelse og belyse
eventuelle begrænsninger og barrierer for beskæftigelse relateret til funktionsned-
sættelsen. Dette gør, at der kan tages højde for eventuelle kompensationsbehov,
meget tidligere i ledighedsforløbet.
I de tilfælde, hvor en borger har tilkendegivet at have en funktionsnedsættelse, er
borgeren blevet tildelt en personlig jobformidler, som har ydet vejledning om de
handicapkompenserende ordninger og etableret virksomhedsrettede forløb og job-
match.
Projektet har kørt først i en pilotversion i 2017-2018, dernæst i en runde 2 fra 2018-
2020 og kører i øjeblikket og frem til 2022 i en runde 3, hvor en digitaliseret model
for screening afprøves.
Evalueringen af runde 2 viser bl.a., at ud af de ca. 15.000 screenede borgere har 13
pct. en funktionsnedsættelse, og at handicap af fysisk art er hyppigst forekom-
mende. Screeningen
dvs. den grundige afdækning af borgers funktionsnedsæt-
telse og tilhørende skånebehov
gør det bl.a. muligt at udvide jobperspektivet og
tænke i jobmatch, hvor handicappet kan rummes.
Derudover peger evalueringen på, at borgerne er positive over for at få en personlig
jobformidler, som de oplever har bidraget til at give en målrettet indsats i projektet.
Evalueringen viser endvidere, at jobcentermedarbejderne vurderer screening som et
godt redskab til at opnå opmærksomhed om ikke-synlige handicap, der ellers først
ville være afdækket senere i forløbet.
J.nr.
2019-207
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 352: Evaluering af projekt "Et mere rummeligt arbejdsmarked for borgere med handicap 2, fra beskæftigelsesministeren
Det er vigtigt, at vi hele tiden afprøver og identificerer nye metoder, som kan bi-
drage til, at flere med handicap får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor ser
jeg frem til resultaterne af den igangværende afprøvning af en digital model, som
skal gøre det mere enkelt at screene.
Jeg vedlægger rapporten til jeres orientering.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2