Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 349
Offentligt
2418459_0001.png
ÅRSREDEGØRELSEN OM UDVIKLINGEN
PÅ ERHVERVSSYGDOMSOMRÅDET
2020
Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om Erhvervssygdomsudvalgets årlige redegørelse for 2020, fra beskæftigelsesministeren
2418459_0002.png
Udviklingen på erhvervssygdomsområdet i 2020
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Erhvervssygdomsudvalgets
årsredegørelse til beskæftigelsesministeren og Folketinget
Indholdsfortegnelse
Indledning ........................................................................................................................................... 1
Generelt om Erhvervssygdomsudvalgets arbejde........................................................................... 2
Sammenfatning af Erhvervssygdomsudvalgets arbejde i 2020 ..................................................... 3
Drøftelser i 2021 ................................................................................................................................. 5
Temaer i 2020 .................................................................................................................................. 6
Tema 1: Psykisk sygdom ................................................................................................................. 6
1.1. Opdateret viden om psykisk sygdom efter længerevarende stresspåvirkninger på arbejdet og
udviklingen af psykisk sygdom i form af depression og belastningsreaktion fraset PTSD ............. 6
1.1.1. Drøftelser af konkrete sager ............................................................................................... 7
1.2.Konsekvenser af Vestre Landsrets dom af 26. juni 2020 i en PTSD-sag. ................................. 7
Tema 2: Kræft .................................................................................................................................. 8
2.1. Ny viden om kræft som følge af udsættelse for styren, styren-7,8-oxid ................................... 8
2.1.1. Praksis for behandling af sager vedrørende blod- og lymfekræft efter udsættelse for
styren og styren-7,8-oxid ............................................................................................................. 8
2.1.2. Praksis for behandling af sager om øvrig kræft efter udsættelse for styren og styren -7,8-
oxid .............................................................................................................................................. 8
2.2. Ny viden om kræft som følge af farmaka (lægemidler)............................................................ 8
2.2.1 Praksis for behandling af sager om kræft efter udsættelse for farmaka (lægemidler) ........ 9
2.3. Ny viden om kræft som følge af natarbejde: ............................................................................. 9
Tema 3: Astma ............................................................................................................................... 10
Bilag A: Retspraksis og principmeddelelser fra Ankestyrelsen .................................................. 11
Bilag B: Oversigt over ændringer på fortegnelsen siden 2005..................................................... 12
Bilag C: Oversigt over medlemmerne i Erhvervssygdomsudvalget per 31. december 2020 .... 15
Indledning
I henhold til § 15, stk. 3, i lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
(AES), skal Erhvervssygdomsudvalget afgive en årlig redegørelse til beskæftigelsesministeren om
udviklingen på erhvervssygdomsområdet, herunder om udviklingen i retspraksis. Herved
videreføres den forpligtelse til en årlig afrapportering til ministeren, som blev besluttet i forbindelse
med vedtagelsen af arbejdsskadereformen i 2003 for at sikre politikerne en orientering om
reformens effekter. Beskæftigelsesministeren sender redegørelsen til et af Folketingets nedsatte
udvalg.
Redegørelsen beskriver drøftelserne på de 4 principielle møder, der blev afholdt i
Erhvervssygdomsudvalget i 2020, konklusionerne herfra og derigennem også væsentlige dele af
udviklingen på erhvervssygdomsområdet. Redegørelsen præsenterer derudover de indtil nu
1
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om Erhvervssygdomsudvalgets årlige redegørelse for 2020, fra beskæftigelsesministeren
2418459_0003.png
planlagte drøftelser i Erhvervssygdomsudvalget i 2021. Redegørelsen indeholder tre bilag, som
Erhvervssygdomsudvalget har anmodet om. Se nærmere om bilagene nedenfor.
Erhvervssygdomsudvalgets praksis ved behandling af konkrete sager er fra 2005 beskrevet gennem
offentliggørelse af enkelte af de konkrete sager i anonymiseret form på www.aes.dk. Interesserede
kan således følge udvalgets praksis, da der på hjemmesiden er et større antal af disse resuméer fra
konkrete sager. Der bliver løbende offentliggjort nye resuméer.
De opgjorte tal for erhvervssygdomsområdet indeholder som sædvanligt tal dels fra 2005 og dels
for de seneste 10 år tilbage i tid. Dermed er ikke alle tal fra 2005-2020 medtaget. Året 2005 er
medtaget som baseline for anvendelsen af den aktuelle fortegnelse over erhvervssygdomme, som
finder anvendelse for sygdomme anmeldt fra 1. januar 2005.
AES udgiver hvert år en arbejdsskadestatistik. Denne statistik udgives nogenlunde samtidig med
årsredegørelsen og indeholder fyldestgørende informationer om blandt andet tal for anmeldelser og
anerkendelser fordelt på diagnose, branche, køn, geografi og alder. Arbejdsskadestatistikken kan
findes
her.
AES har desuden et statistikværktøj på hjemmesiden, hvor det er muligt at søge blandt
de anmeldte arbejdsskadesager ud fra konkret behov. Dette værktøj supplerer den årlige arbejds-
skadestatistik. Statistikken opdateres løbende, og det er muligt at udsøge særlige emner, perioder
eller geografiske områder.
Bilag A beskriver retspraksis og principafgørelser fra Ankestyrelsen.
Bilag B Oversigt over ændringerne på fortegnelsen
1
siden 2005.
Bilag C indeholder en oversigt over medlemmerne i Erhvervssygdomsudvalget per 31. december
2020.
Generelt om Erhvervssygdomsudvalgets arbejde
Erhvervssygdomsudvalget består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Sundhedsstyrelsen
og Arbejdstilsynet. Formanden for Erhvervssygdomsudvalget er AES’ direktør. Udvalget har til-
knyttet en række arbejdsmedicinske og andre lægefaglige eksperter.
Erhvervssygdomsudvalget har til opgave løbende at indstille til beskæftigelsesministeren, hvilke
sygdomme, der opfylder kravene for at blive optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, og dermed
kan anerkendes administrativt af AES. Udvalget har også mulighed for at indstille sager om
sygdomme til anerkendelse som erhvervssygdomme, selvom disse ikke er optaget på fortegnelsen
over erhvervssygdomme.
AES og Erhvervssygdomsudvalgets arbejde har siden arbejdsskadereformen i 2004 medført, at 18
sygdomme er blevet optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Desuden er betingelserne for
at anerkende sygdomme ændret for 40 af de sygdomme, der allerede var optaget på fortegnelsen. Se
nærmere i bilag B, hvor oversigten over alle ændringerne på fortegnelsen fremgår.
1
I denne rapport refererer ”erhvervssygdomsfortegnelsen” til ”Erhvervssygdomsfortegnelsen for sygdomme anmeldt fra
1. januar 2005”. Der eksisterer to sideløbende fortegnelser, en for
erhvervssygdomme anmeldt
før
1. januar 2005
og en
for
erhvervssygdomme anmeldt
fra
1. januar 2005.
2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om Erhvervssygdomsudvalgets årlige redegørelse for 2020, fra beskæftigelsesministeren
AES forelægger konkrete sager for Erhvervssygdomsudvalget, når AES skønner, at der er mulighed
for, at sygdommen vil kunne anerkendes som en arbejdsskade. Dette følger af arbejdsskade-
sikringslovens § 7, stk. 3. AES forelægger den konkrete sag for udvalget, hvis ét af følgende forhold
er til stede i sagen:
•
•
•
•
•
Sagen vurderes at være til anerkendelse ud fra udvalgets praksis i tilsvarende sager.
Sagen vurderes at ligge tæt på anerkendelse i forhold til udvalgets praksis.
Sagen vedrører en sygdom eller en belastning, hvor der ikke tidligere er taget stilling til,
hvorvidt de beskrevne forhold i sagen er tilstrækkelige til at opfylde kravene til anerken-
delse som følge af arbejdets særlige art.
Sagen ligger inden for et fokusområde, som Erhvervssygdomsudvalget har bedt AES
være opmærksom på at få forelagt.
Sagen er hjemvist af Ankestyrelsen til forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
Sammenfatning af Erhvervssygdomsudvalgets arbejde i 2020
Erhvervssygdomsudvalget har i 2020 afholdt 4 principielle møder. På møderne blev psykisk
sygdom, kræft og erhvervsbetinget astma drøftet, hvilket førte til ændring af den aktuelle
fortegnelse, idet blod- og lymfekræft efter udsættelse for styren og styren-7,8-oxid blev optaget på
fortegnelsen som nye punkter K. 1.1.d, K 1.2.c, K 1.3.b, K 1.4.c.
De væsentligste principielle drøftelser, som AES og Erhvervssygdomsudvalget har haft i 2020, be-
skrives i redegørelsen under 3 temaer:
1. Psykisk sygdom
2. Kræftsygdomme
3. Erhvervsbetinget astma
Der er i alt afholdt 10 møder om konkrete sager i løbet af 2020. Erhvervssygdomsudvalget har på
disse møder i alt behandlet 233 konkrete sager. Her har 193 af sagerne omhandlet psykiske syg-
domme, hvoraf 8 sager var sager om psykisk sygdom hos veteraner. De resterende 40 sager har
omhandlet sygdomme i bevægeapparatet, lunger og kræftsygdomme, hvoraf 5 har handlet om
brystkræft efter natarbejde.
214 sager er blevet indstillet til anerkendelse af udvalget, mens 19 er blevet indstillet til afvisning.
Derudover er 6 sager enten udsat eller trukket på mødet.
Erhvervssygdomsudvalgets møder har i 2020 også været påvirket af COVID-19. Derfor har 3 ud af
4 principielle møder været afviklet virtuelt, og et af møderne kom i skriftlig høring i udvalget og 5
konkrete sagsmøder blev ligeledes afviklet virtuelt.
3
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om Erhvervssygdomsudvalgets årlige redegørelse for 2020, fra beskæftigelsesministeren
2418459_0005.png
Tabel 1
2
: Antal sager på erhvervssygdomsudvalgsmøde per år – indstillet til anerkendelse
Antal anerkendte
sager forelagt
2005 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I alt
**
Fysiske sygdomme
241
50
31
33
21
14
28
43
25
27
917
Brystkræft
-
7
4
3
11
1
3
6
2
2
150
Stress og depression
-
8
25
8
7
8
5
6
7
2
97
Veteransager
-
-
5
33
20
32
18
8
5
8
137
Mobning
-
-
-
10
9
13
22
43
25
16
138
Andre psykiske sager
*
52
85
84 104
54
64 109 243 154
159 1.470
I alt
293 150 149 191 122 132 185 349 218
214 2.909
* Psykiske sager blev først senere opdelt yderligere på møderne i stress og depression, veteran, mobning. Herefter udgør
kategorien andre psykiske sager primært belastningen vold og trusler, mens den også tidligere omfattede fx mobning.
** I alt indeholder antal sager indstillet til anerkendelse i Erhvervssygdomsudvalget for hele perioden fra 2005 til 2020.
Det skal bemærkes, at anerkendte sager i perioden 2005-2012 ikke fremgår af denne tabel, men er medregnet i
totalopgørelsen i kolonnen, der er benævnt ”I alt”.
Tabel 2
3
: Antal sager på erhvervssygdomsudvalgsmøde per år – indstillet til afvisning
Antal afviste sager
forelagt
2005 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I alt**
Fysiske sygdomme
110
38
50
51
42
12
19
41
20
10
657
Brystkræft
-
24
2
3
13
2
2
2
3
1
224
Stress og depression
-
11
19
12
19
31
12
15
5
1
149
Veteransager
-
-
0
12
3
9
1
2
2
0
29
Mobning
-
-
-
3
15
3
5
6
2
2
36
*
Andre psykiske sager
28
14
15
33
40
39
17
16
4
5
316
I alt
138
87
86 114 132
96
56
82
36
19 1.411
* Psykiske sager blev først senere opdelt yderligere på møderne i stress og depression, veteran, mobning. Herefter udgør
kategorien andre psykiske sager primært belastningen vold og trusler, mens den også tidligere omfattede fx mobning.
** I alt indeholder antal sager indstillet til afvisning i Erhvervssygdomsudvalget for hele perioden fra 2005 til 2020.
Det skal bemærkes, at anerkendte sager i perioden 2005-2012 ikke fremgår af denne tabel, men er medregnet i
totalopgørelsen i kolonnen, der er benævnt ”I alt”.
2
3
Manuel opgørelse på årsbasis på baggrund af mødernes dagsordner – for procentvis fordeling se tabel 3.
Manuel opgørelse på årsbasis på baggrund af mødernes dagsordner.
4
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om Erhvervssygdomsudvalgets årlige redegørelse for 2020, fra beskæftigelsesministeren
2418459_0006.png
Tabel 3: Antal sager på erhvervssygdomsudvalgsmøde per år – indstillet til afvisning i
procent
4
Antal afviste sager
forelagt - i procent
2005 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Gns.
**
Fysiske sygdomme
31% 43% 62% 61% 67% 46% 40% 49% 44% 27% 42%
Brystkræft
- 77% 33% 50% 54% 67% 40% 25% 60% 33% 60%
Stress og depression
- 58% 43% 60% 73% 79% 71% 71% 42% 33% 61%
Veteransager
-
-
- 27% 13% 22% 5% 20% 29% 0% 17%
Mobning
-
-
- 23% 63% 19% 19% 12% 7% 11% 21%
Andre psykiske
3% 3%
14% 15% 24% 43% 38% 13% 6%
18%
*
sager
35%
Gennemsnit
**
32% 37% 37% 37% 52% 42% 23% 19% 14% 8% 33%
* Psykiske sager blev først senere opdelt yderligere på møderne i stress og depression, veteran, mobning. Herefter udgør
kategorien andre psykiske sager primært belastningen vold og trusler, mens den tidligere også omfattede fx mobning.
**Gennemsnittet er udregnet på baggrund af det samlede antal sager, som har været behandlet på udvalgsmøderne fraset
udsatte sager og sager, der er blevet trukket fra møderne.
På sagsmøderne blev der afgivet dissens fra enten arbejdsgiver- eller lønmodtagersiden i et
forholdsvis lille antal sager i lyset af sagernes kompleksitet. Det gennemsnitlige antal dissenser var
ca. 4 pr. møde i 2020. Dette antal skal ses i forhold til et gennemsnitligt antal sager på mødernes
dagsorden på godt 24.
En dissens er typisk begrundet i den konkrete vurdering af belastningens eller dokumentationens
karakter.
Drøftelser i 2021
Der er indtil videre planlagt fire principielle møder i Erhvervssygdomsudvalget i 2021. På møderne
forventes det, at følgende emner vil blive drøftet:
•
•
•
•
•
Forelæggelsespraksis om stress og depression
Udredningsrapport om erhvervsbetinget astma
Udredningsrapport/forskningsredegørelse om belastninger og efterfølgende udvikling af
posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), herunder tidsmæssig sammenhæng
Udredningsrapport om lungeasbestose
Årsredegørelse 2021 til beskæftigelsesministeren
Derudover har udvalget i 2020 bestilt forskningsprojekt vedrørende slidgigt i hofterne og
lænderygsygdom. Rapporterne forventes tidligst at kunne drøftes i 2022.
Udvalget følger, men har ikke selv bestilt yderligere forskningsprojekter vedrørende sygdomme, der
kan opstå som følge af arbejdsmæssige belastninger for løbende at sikre overblik og opdateret viden
på området.
Ud over ovenstående områder vil udvalget samtidig have fokus på mulighederne for at afdække
medicinsk dokumentation om nye eller tidligere udredte områder, herunder viden og forskning, der
afdækker årsagssammenhænge mellem arbejdsmæssige belastninger og udvikling af sygdomme i
bevægeapparatet, psykiske sygdomme og kræftsygdomme.
4
Tabellen viser sager indstillet til afvisning – eksklusive de sager, som blev udsat eller trukket fra udvalgsmødet.
5
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om Erhvervssygdomsudvalgets årlige redegørelse for 2020, fra beskæftigelsesministeren
Erhvervssygdomsudvalget drøfter derfor løbende på de principielle møder en status for forsknings-
og videnssituationen, herunder hvilke udredningsarbejder, der efter udvalgets opfattelse bør
udbydes via Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Temaer i 2020
Tema 1: Psykisk sygdom
Spørgsmålet om sammenhængen mellem arbejdsmæssige belastninger og udvikling af psykisk
sygdom er fortsat et meget væsentligt emne for drøftelserne i Erhvervssygdomsudvalget.
Posttraumatisk belastningsreaktion (i det følgende benævnt PTSD) efter traumatiske begivenheder
eller situationer af kortere eller længere varighed, og af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig
natur, er ikke længere den eneste psykiske sygdom, der er optaget på fortegnelsen over erhvervs-
sygdomme. Drøftelserne i 2016 førte til, at depression efter tilsvarende helt exceptionelle
belastninger under krigsdeltagelse blev optaget på fortegnelsen.
Mange af sagerne til Erhvervssygdomsudvalget handler om psykiske sygdomme. I de sager er det
en særlig udfordring at vurdere om den psykiske sygdom skyldes arbejdet og at få de konkrete
arbejdsmæssige belastninger beskrevet og i tilstrækkelig grad sandsynliggjort. Det gælder blandt
andet ved sager om mobning og chikane, hvor belastningen ofte er den enkeltes oplevelse.
Udvalgets konkrete stillingtagen vanskeliggøres ofte i de enkelte sager om psykiske sygdomme,
fordi årsagen til sygdommen sjældent er entydig. Udvalget skal derfor ved behandlingen af disse
sager også tage stilling til betydningen af eventuelle konkurrerende forhold lige som i andre sager.
Erhvervssygdomme anerkendes kun som arbejdsskader efter forelæggelse for
Erhvervssygdomsudvalget i det omfang, at sygdommen i udelukkende eller overvejende grad
skyldes arbejdets særlige art.
AES og Erhvervssygdomsudvalget følger det psykiske område nøje for at sikre, at udvalgets praksis
svarer til den nyeste viden.
1.1. Opdateret viden om psykisk sygdom efter længerevarende stresspåvirkninger på
arbejdet og udviklingen af psykisk sygdom i form af depression og belastningsreaktion
fraset PTSD
I 2017 besluttede AES og Erhvervssygdomsudvalget at iværksætte en udredning om
sammenhængen mellem belastende og længerevarende stresspåvirkninger på arbejdet og udvikling
af psykisk sygdom i form af depression og belastningsreaktion fraset PTSD. Udredningen blev
drøftet i maj 2020.
Erhvervssygdomsudvalget drøftede på mødet den 19. maj 2020 det videnskabelige reference-
dokument ” Eksplorerende review om sammenhængen mellem belastende og længerevarende
stresspåvirkninger på arbejdspladsen og udvikling af belastningsreaktion (fraset posttraumatisk
belastningsreaktion)” fra januar 2020.
Referencedokumentet skulle belyse årsagssammenhænge mellem belastende og længerevarende
stresspåvirkninger på arbejdet og udviklingen af diagnoserne depression og belastningsreaktion
fraset PTSD i forhold til tidligere udredningsrapport fra 2008.
6
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om Erhvervssygdomsudvalgets årlige redegørelse for 2020, fra beskæftigelsesministeren
Forfatterne fastslog i rapporten, at
•
Udredningen bidrager ikke til forståelse af en årsagssammenhæng mellem psykosociale
faktorer og depression, idet der blev anvendt meget forskellige metoder i de forskellige
undersøgelser.
•
Man har ikke konstateret at nogen af de omtalte psykosociale faktorer er en klar årsag til
depression
•
Der har i løbet af de seneste 10 år været i alt 6 reviews, som heller ikke har været konklusive
angående sammenhæng mellem psykosociale stressfaktorer og depression.
•
Man ikke kunne konkludere på de få relevante undersøgelser om belastende og
længerevarende stresspåvirkninger på arbejdspladsen og udvikling af belastningsreaktion
Samlet set vurderede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Erhvervssygdomsudvalget derfor, at
udredningsrapporterne ikke kunne føre til ændringer på aktuelle fortegnelse.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har således fortsat fokus på at forelægge sager, hvor der er tvivl
om, hvorvidt den arbejdsmæssige belastning har medført psykisk sygdom.
1.1.1. Drøftelser af konkrete sager
AES og Erhvervssygdomsudvalget drøfter fortsat løbende, hvorvidt en konkret sag om en psykisk
sygdom, der ikke opfylder fortegnelsens krav til anerkendelse, kan anerkendes som en arbejdsskade
som følge af de særlige arbejdsmæssige belastninger.
Erhvervssygdomsudvalget besluttede også på det principielle møde i maj 2020, at drøfte ordlyden af
den praksis der handler om forlæggelse af konkrete sager om depression efter langvarige og
alvorlige stressbelastninger. Baggrunden herfor, var et ønske om at tydeliggøre denne praksis, som
skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget. Disse drøftelser fortsættes i 2021. Herudover blev
behandlingen af sygdommen tilpasningsreaktion præciseret i kapitel 8 i vejledningen om
erhvervssygdomme.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i 2020 behandlet 3.481 sager om psykisk sygdom i alt.
1.2.Konsekvenser af Vestre Landsrets dom af 26. juni 2020 i en PTSD-sag.
Vestre Landsret afsagde den 26. juni 2020 dom i en sag om en tidligere udsendt soldat, hvor
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen tidligere havde afvist PTSD som arbejdsskade.
Vestre Landsret fandt det godtgjort, at en veterans PTSD-lidelse i overvejende grad var forårsaget
af arbejdets særlige art i forbindelse med veteranens udsendelse til Bosnien i efteråret 1997.
Sygdommen blev dermed anset som en erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringslovens § 7, stk.
1, nr. 2, 2. led.
Som følge af dommen har Erhvervssygdomsudvalget og AES via Arbejdsmiljøforskningsfonden
udbudt en medicinsk forskningsudredning/ en uafhængig medicinsk forskningsredegørelse til
belysning af, om nyere medicinsk forskning understøtter en ændret tilgang til vurderingen af sager om
PTSD, specifikt i forhold til kravet om tidsmæssig sammenhæng. Desuden forelægges de PTSD-sager
løbende, hvor det tidsmæssige aspekt er det helt centrale på de konkrete sagsmøder i
Erhvervssygdomsudvalget til konkret og individuel afgørelse. Det betyder således, at tidligere afgjorte
sager af den karakter også kan genoptages.
7
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om Erhvervssygdomsudvalgets årlige redegørelse for 2020, fra beskæftigelsesministeren
2418459_0009.png
Tema 2: Kræft
Kræftsygdomme var et særligt fokusområde, da politikerne forhandlede reformen af arbejdsskade-
systemet i 2003. De lempeligere krav til optagelse af nye sygdomme på fortegnelsen har i årene
efter reformen medført, at blandt andet flere nye kræftsygdomme er optaget på fortegnelsen, og at
betingelserne for anerkendelse af flere kræftsygdomme er lempet, eksempelvis for næse- og
bihulekræft samt hudkræft.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Erhvervssygdomsudvalget holder løbende øje med ny
forskning inden for kræftområdet.
2.1. Ny viden om kræft som følge af udsættelse for styren, styren-7,8-oxid
Tilbage i 2018 blev Erhvervssygdomsudvalget bekendt med, at IARC’s monografi 121 ville blive
udarbejdet. Erhvervssygdomsudvalget besluttede på den baggrund, at sager ville blive forelagt for
Erhvervssygdomsudvalget vedrørende blod- eller lymfekræft samt næse- og bihulekræft efter
udsættelse for styren svarende til skønsmæssigt mere end 46mg/m
3
-år hhv. 37mg/mm
3
år frem til
IARC’s monografi 121 blev offentliggjort.
Læs eventuelt mere herom i
årsberetningen fra 2019.
Erhvervssygdomsudvalget drøftede i marts 2020 med udgangspunkt i IARC’s monografi 121 den
nyeste viden om styreneksponering og udvikling af kræft. Drøftelserne førte til optagelse af blod-
og lymfekræft efter udsættelse for styren og styren-7,8-oxid på fortegnelsen som nye punkter
K.
1.1.d, K 1.2.c, K 1.3.b, K 1.4.c.
2.1.1. Praksis for behandling af sager vedrørende blod- og lymfekræft efter udsættelse for
styren og styren-7,8-oxid
Ved udvalgets drøftelse blev det besluttet at indstille til ministeren, at blod- og lymfekræft efter
udsættelse for styren og styren-7,8- kunne optages på fortegnelsen, når den tilskadekomne dagligt
har været udsat for styren og/eller styren-7,8-oxid i højere koncentrationer gennem en længere
årrække skønsmæssigt svarende til mere end 46mg/m
3
-år hhv. 37mg/mm
3
år. Disse sygdomme blev
optaget på fortegnelsen pr. 29. juni 2020.
2.1.2. Praksis for behandling af sager om øvrig kræft efter udsættelse for styren og styren -
7,8-oxid
På baggrund af den foreliggende forskning fra IARC besluttede udvalget i forbindelse med drøftel-
serne, at alle sager om kirtelcellekræft i næse og bihuler efter udsættelse for styren og styren-7,8-
oxid fremadrettet fortsat skal forelægges Erhvervssygdomsudvalget til behandling. Dette skyldes, at
der med IARC’s gennemgang er påvist en vis sandsynlighed for årsagssammenhæng.
2.2.
Ny viden om kræft som følge af farmaka (lægemidler)
Erhvervssygdomsudvalget drøftede i maj 2020 IARC’s monografi 100a om den nyeste viden om
farmaka og udvikling af kræft. Drøftelserne førte ikke til ændringer af fortegnelsen.
IARC’s monografi 100a gennemgår mere end 20 forskellige stoffer, der alle er klassificeret i gruppe
1 som sikkert kræftfremkaldende. Monografien beskriver risikoen ved indtagelse af stofferne og
ikke om kræftrisiko, når stofferne anvendes arbejdsmæssigt/er i arbejdsmiljøet. De fleste af
8
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om Erhvervssygdomsudvalgets årlige redegørelse for 2020, fra beskæftigelsesministeren
lægemidlerne anvendes til kræftbehandling og har en kemoterapeutisk, immunsuppressiv eller
antineoplastisk virkning.
Stofferne blev ikke indstillet til optagelse på erhvervssygdomsfortegnelsen, da stofferne først er
kræftfremkaldende, når de foreligger i doser, der i meget høj grad overstiger de doser, som særligt
sundhedspersonalet i Danmark kan være udsat for i deres arbejde.
2.2.1 Praksis for behandling af sager om kræft efter udsættelse for farmaka (lægemidler)
På baggrund af IARC’s monografi 100a besluttede udvalget, at alle konkrete sager med ansatte, der
har været udsat for disse farmaka i deres arbejde og har udviklet kræftsygdomme, vil blive forelagt
Erhvervssygdomsudvalget til en vurdering af, hvorvidt sygdommen er forårsaget af arbejdets særlige
art i medfør af 2003-lovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.
2.3. Ny viden om kræft som følge af natarbejde:
Erhvervssygdomsudvalget drøftede den 8. december 2020 med udgangspunkt i IARC’s monografi
124 (”IARC 2020. Night shift work. IARC Monographs on the Identification of Carcinogenic
Hazards to humans, Volume 124”) den nyeste viden om kræft som følge af natarbejde.
Konklusionerne af monografi 124 gav ikke anledning til en ændring i fortegnelsen, da der fortsat er
begrænset evidens for, at natarbejde har en kræftfremkaldende effekt på mennesker. Udvalget
fastholdt derfor den nuværende praksis for forelæggelse af sager om brystkræft som følge af
natarbejde. Det betyder, at belastningen fortsat skal vurderes konkret i den enkelte sag.
ARC’s monografi 124 undersøgte også sammenhængen mellem natarbejde og udviklingen af
prostatakræft og tyk - og endetarmskræft. I monografien konkluderes det, at der er fundet begrænset
evidens for udviklingen af disse tre kræftformer som følge af natarbejde. Der var på den baggrund
enighed i udvalget om, at der fremover forelægges konkrete sager om prostatakræft samt tyk- og
endetarmskræft for Erhvervssygdomsudvalget. Det betyder, at belastningen skal vurderes konkret i
den enkelte sag.
Sager vedrørende brystkræft, prostatakræft - og tyk- og endetarmskræft som følge af natarbejde vil
således blive forelagt Erhvervssygdomsudvalget til en konkret, individuel vurdering af, om
sygdommen er forårsaget af arbejdets særlige art i medfør af 2003-lovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.
2.3.1. Praksis vedrørende brystkræft
Brystkræft som følge af natarbejde er ikke optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen. Sager
vedrørende brystkræft skal således forelægges Erhvervssygdomsudvalget til en konkret individuel
vurdering til afgørelse af om sygdommen er forårsaget af arbejdets særlige art i medfør af 2003-
lovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.
Sager vedrørende brystkræft forelægges som udgangspunkt Erhvervssygdomsudvalget hvis:
Der foreligger lægelig dokumentation for brystkræft
Der har været tale om natarbejde i tidsrummet klokken 23-06
Der har været 25 år med natarbejde mindst 1 gang om ugen eller
Der har været 20-25 år med natarbejde flere gange om ugen. I praksis mindst 2 gange om ugen
9
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om Erhvervssygdomsudvalgets årlige redegørelse for 2020, fra beskæftigelsesministeren
Tilskadekomne har været vågen de fleste af nattens timer (svarende til mindst 5-6 timer per
nattevagt)
2.3.2. Praksis vedrørende prostatakræft, tyk og endetarmskræft
Sager vedrørende prostatakræft, tyk- og endetarmskræft som følge af natarbejde vil blive forelagt
Erhvervssygdomsudvalget til en konkret individuel vurdering af om sygdommen er forårsaget af
arbejdets særlige art i medfør af 2003-lovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.
Tema 3: Astma
3.1 Ny viden om erhvervsbetinget astma
Erhvervssygdomsudvalget drøftede på møderne den 15. september 2020 og 8. december 2020
udredningsrapporten om erhvervsbetinget astma (”A reference document of the relation between
potential sensitizing occupational exposures and asthma”).
Det overordnede formål med udredningen var at belyse årsagssammenhængen mellem
arbejdsmæssig påvirkning og efterfølgende udvikling af allergisk astma, idet der ønskedes en
oversigt over alle de allergener, der kan medføre allergisk astma. Der er gennem de senere år
fremkommet nye undersøgelser om sammenhænge mellem udsættelse for allergener og udvikling af
arbejdsbetinget astma, og der er nu mere end 100 kendte allergener, som kan medføre allergisk
astma. Kun en del af disse er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen.
Erhvervssygdomsudvalget vurderede derfor sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
(daværende Arbejdsskadestyrelsen) i foråret 2016, at der var behov for en nærmere udredning om
årsagssammenhæng mellem udvikling af allergisk astma og arbejdsmæssige påvirkninger.
Udredningsrapporten har været drøftet på to møder i 2020, og der forventes en afsluttende drøftelse
af emnet på møde i marts måned 2021.
3.1.1 Praksis for behandling af konkrete sager om astma
AES og Erhvervssygdomsudvalget drøfter, hvorvidt en konkret sag om erhvervsbetinget astma, der
ikke opfylder fortegnelsens krav til anerkendelse, kan anerkendes som en arbejdsskade som følge af
de særlige arbejdsmæssige belastninger i medfør af 2003-lovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.
10
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om Erhvervssygdomsudvalgets årlige redegørelse for 2020, fra beskæftigelsesministeren
Bilag A: Retspraksis og principmeddelelser fra Ankestyrelsen
Der er ikke udsendt nye principmeddelelser fra Ankestyrelsen for området, der ændrer praksis.
Tidligere principmeddelelser er samlet og udstedt i nye principmeddelelser, uden at der herved er
ændret på praksis.
Vestre Landsrets dom af 26. juni 2020
Vestre Landsret har den 26. juni 2020 afsagt en dom om anerkendelse af PTSD i medfør af ASL § 7,
stk. 1, nr. 2, 2. led (arbejdets særlige art). Denne dom har medført, at Erhvervssygdomsudvalget via
Arbejdsmiljøforskningsfonden har udbudt en medicinsk forskningsudredning / en uafhængig
medicinsk forskningsredegørelse til belysning af, om nyere medicinsk forskning understøtter en
ændret tilgang til vurderingen af sager om PTSD, specifikt forhold til kravet om tidsmæssig
sammenhæng.
Derudover forelægges de PTSD-sager løbende, hvor det tidsmæssige aspekt er det helt centrale på de
konkrete sagsmøder i Erhvervssygdomsudvalget til konkret og individuel afgørelse.
Se nærmere under punkt 1.2, hvor dommen i korte træk er beskrevet.
11
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om Erhvervssygdomsudvalgets årlige redegørelse for 2020, fra beskæftigelsesministeren
Bilag B: Oversigt over ændringer på fortegnelsen siden 2005
Nye sygdomme på fortegnelsen i forhold til før 2005:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
Posttraumatisk belastningsreaktion (januar 2005)
Slidgigt i knæ (januar 2005)
Biceps-tendinit (januar 2005)
Golfalbue (januar 2005)
Pleurale plaques (lungehindepletter efter asbest) (januar 2005)
Nyrekræft (koksfremstilling) (januar 2005)
Kræft i skjoldbruskkirtlen (efter udsættelse for ioniserende stråling som eksempelvis røntgen
og gammastråling) (januar 2005)
Brystkræft (efter udsættelse for ioniserende stråling som eksempelvis røntgen og
gammastråling) (januar 2005)
Knoglekræft (efter udsættelse for radium 226-228) (januar 2005)
Mavekræft (efter udsættelse for uorganiske blyforbindelser) (januar 2005)
Kræft i slimhinder i bihuler og processus mastoideus (efter udsættelse for radium-226) (ja-
nuar 2005)
Kræft i bindevæv (efter udsættelse for dioxin) (januar 2005)
Slidgigt i hofteleddene (september 2006)
Springerknæ (november 2008)
Lungebetændelse efter udsættelse for vanadium (marts 2010)
Lungesygdom af obstruktiv type efter udsættelse for isocyanater (marts 2010)
Depression efter krigsdeltagelse F.2. (maj 2016)
Modermærkekræft i øjet efter UV-stråling (1. januar 2020)
Lempelser af påvirkninger eller nye påvirkninger for "gamle" sygdomme:
1.
2.
3.
4.
5.
Sygdom i hånd og underarm (C.1) (januar 2005)
Karpaltunnelsyndrom (C.2) (januar 2005)
Albuesygdom (C.4) (januar 2005)
Skuldersygdom (C.5) (januar 2005)
Nakke-skuldersmerter (B.2)
•
Der stilles ikke længere krav om arbejdsophør eller skift til andet arbejde (januar
2005).
•
Der stilles ikke længere krav om præcisionsarbejde i fastlåste stillinger (foråret
2007). De hidtidige regler, hvor der blev stillet krav om statisk og monotont præ-
cisionsarbejde i mange år, var især rettet mod syerskerne. Dem er der ikke så mange
af i Danmark mere. Til gengæld ses der stadig flere anmeldelser fra andre
faggrupper med manuelt arbejde, og der er flere typer arbejde, der vil kunne opfylde
de nye belastningskrav, end før ændringerne.
Høresygdom (A.1) (januar 2005)
Lænderyg (plejearbejde) (B.1) (januar 2005)
Lungekræft efter passiv rygning (januar 2005)
Lungekræft efter udsættelse for partikler af metallisk kobolt med indhold af wolframkarbid
(tungsten) (januar 2005)
Blærekræft som følge af malerarbejde (januar 2005)
6.
7.
8.
9.
10.
12
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om Erhvervssygdomsudvalgets årlige redegørelse for 2020, fra beskæftigelsesministeren
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
39.
40.
Blærekræft efter udsættelse for arsen (januar 2005)
Blærekræft efter udsættelse for ortho-toluidin (januar 2005)
•
Blærekræft efter udsættelse for 4-Klor-ortho-toluidin stod allerede på fortegnelsen.
Ændringen medførte, at det nu også var muligt at anerkende blærekræft efter
udsættelse for ortho-toluidin.
Blærekræft efter udsættelse for stenkulstjære og stenkulstjærebeg (januar 2005)
Blærekræft efter udsættelse for aluminiumsfremstilling (januar 2005)
Blærekræft efter udsættelse for støvle- og skofremstilling og -reparation (januar 2005)
Næse- og bihulekræft (kromforbindelser) (januar 2005)
Næsesvælgskræft (efter udsættelse for formaldehyd) (september 2005)
•
Flyttet fra gruppe 2a til gruppe 1
Mavekræft (efter udsættelse for bly) (januar 2005)
Strubekræft (sennepsgas samt fremstilling af isopropylalkohol) (januar 2005)
Mesotheliom (talkum med asbestiforme fibre) (januar 2005)
Bughindekræft (talkum med asbestlignende fibre) (januar 2005)
Hudkræft, koksfremstilling og kulforgasning) (januar 2005)
Leverkræft og galdevejskræft (aflatoxiner) (januar 2005)
Lever (angiosarkom) (vinylklorid) (januar 2005)
Leukæmi (gummiindustri) (januar 2005)
Leukæmi efter støvle- og skofremstilling og -reparation (januar 2005)
KOL: Dampe og gasser er tilføjet punkterne om kronisk bronkitis/KOL (marts 2010)
Skuldersygdomme (maj 2012)
•
Tydeliggørelse af, at impingementsyndrom er omfattet af punktet
•
Tale om gener fra og forandringer i rotator cuff-senerne
•
Kravene til diagnosticering blev skærpet, således at der stilles krav om både øm-
hed/smerter og ét yderligere objektivt fund
Lungekræft efter bitumen ved asfalt-tagarbejde (oktober 2012)
Myeloid leukæmi efter udsættelse for formaldehyd (oktober 2012)
Forsinket PTSD omfattet af F.1 (juli 2013)
KOL – forbehold for rygning er slettet på gammel fortegnelse (august 2013)
Nikkeleksem – nu nok med måneders udsættelse (september 2013)
Kirtelcellekræft (næsekræft) belastningskravene nedsat (december 2013)
Hudkræft – præcisering af ordlyden, så forstadier til hudkræft fremgår af fortegnelsens
punkt, samt tilføjelse af beskrivelse af belastningskravet i vejledningen (2014)
Nyrekræft – efter udsættelse for trikloretylen, TRI (2014)
Kræft i urinblæren – efter udsættelse for PERC (2014)
Slidgigt i knæ (marts 2016)
Lungekræft efter udsættelse for svejserøg (juli 2019)
Blod- og lymfekræft efter udsættelse for styren og styren-7,8-oxid (juli 2020)
Sproglige præciseringer
1.
Non-Hodgkins lymfom, lungekræft, bindevæv og kræft uden specifikation – efter udsæt-
telse for dioxin (januar 2005)
•
Tidligere stod der i fortegnelsen, at udsættelse for dioxin kunne medføre alle kræft-
former.
Mindre ændringer i ordlyden af fortegnelsens punkt E.3.3. om pleurale plaques (pletter på
13
2.
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om Erhvervssygdomsudvalgets årlige redegørelse for 2020, fra beskæftigelsesministeren
3.
4.
5.
lungehinderne forårsaget af udsættelse for asbest) (december 2014)
Alle kræftsygdomme bliver placeret i gruppe K (2005)
Praksis for behandling af sager om kirtelcellekræft og pladecellekræft blev præciseret i
vejledningen (2014)
En sætning om behandling af sager om tilpasningsreaktion er blevet præciseret i
vejledningens kapitel 8 om ”psykiske sygdomme” (2020)
Skærpelser
1.
Blærekræft efter frisørarbejde hos mænd (oktober 2012)
•
Ny forskning viste, at det kun er mandlige frisører, der har en forøget risiko for at
udvikle blærekræft på grund af deres arbejde. Tidligere kunne blærekræft efter fri-
sørarbejde hos kvinder også anerkendes.
Fosterskader samt lever- og galdevejskræft udviklet efter udsættelse for PCB opfylder ikke
længere betingelserne for at stå på fortegnelsen. Sygdommene blev derfor taget af
fortegnelsen (april 2013)
Non-Hodgkins lymfom efter udsættelse for PERC tages af fortegnelsen (2014)
2.
3.
Opsamling
Antal ændringer fra 2005 til 2020 er i alt 65
•
Nye sygdomme: 18
•
Lempelser af påvirkninger eller nye påvirkninger for "gamle" sygdomme: 40
•
Sproglige præciseringer: 5
•
Skærpelser: 3
Kilder
Oversigten er udarbejdet på baggrund af en manuel gennemgang af historiske fortegnelser, ny-
heder på hjemmesiden samt tidligere årsredegørelser om udviklingen på erhvervssygdomsområ-
det.
Opgjort per 31. december 2020
14
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 349: Orientering om Erhvervssygdomsudvalgets årlige redegørelse for 2020, fra beskæftigelsesministeren
Bilag C: Oversigt over medlemmerne i Erhvervssygdomsudvalget per 31.
december 2020
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Formand
Direktør Anne Kristine Axelsson
Stedfortræder
Vicedirektør Jesper Hartvig Pedersen
Sundhedsstyrelsen
Medlem
Stedfortrædere
Overlæge Jane Frølund Thomsen
Professor, overlæge, ph.d. Johan Hviid Andersen
Overlæge, klinisk lektor, dr.med. Jesper Bælum
Arbejdstilsynet
Medlem
Stedfortræder
Jurist Gitte Møller Fischer
Psykolog Patricia Pihl
Dansk Arbejdsgiverforening
Medlem
Chefkonsulent Lena Søby
Chefkonsulent Povl-Christian Jensen
Stedfortrædere
Chefkonsulent Annette Hoffmann
Chefkonsulent Katrine Nordbo Jakobsen
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Medlem
Forbundssekretær Peter Poulsen
Advokat Claus Hanghøj
Advokat, konsulent Ann-Beth Kirkegaard
Stedfortrædere
Advokat Anne Bech Nielsen
Forbundssekretær Mette Nielsen
Socialrådgiver Anne Marie Ege Bryde
Jurist Jacob Gjedde
Socialrådgiver Jane Nielsen
De offentlige arbejdsgivere
Medlem
Konsulent Nina Roth
Stedfortrædere
Konsulent Clemens Ørnstrup Etzerodt
Fuldmægtig Stella Stegger
15