Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Konges Vænge 8
3400 Hillerød
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-3185
Tilsynsbrev til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring vedrørende regnskabsåret 2020
21. juni 2021
Kære bestyrelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
Som led i mit lovfastsatte tilsyn fremsender jeg hermed det årlige tilsynsbrev, der
indeholder tilsynets vurdering af, om bestyrelsen har sikret, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring (AES) administreres hensigtsmæssigt og forsvarligt og under be-
hørig hensyntagen til borgerens retssikkerhed.
Jeg vil indledningsvis kvittere for tilsynsmaterialet og takke for indsatsen i 2020,
særligt
AES’ hurtige og professionelle håndtering af sagsbehandlingen på arbejds-
skadeområdet i kølvandet på udfordringerne, som covid-19 har medført. Jeg aner-
kender den betydelige indsats, der har dannet baggrund for den professionelle
håndtering. Jeg vil også takke for, at AES i 2020 varetog opgaven med at udbetale
de ekstraordinære hædersgaver i anledning af de 75 år for befrielsen.
Tilsynets vurderinger af udviklingen i 2020 bygger primært på de lovfastsatte leve-
rancer, som er modtaget fra bestyrelsen, men også bestyrelsens brev af 19. april
2021 om kvaliteten i sagsbehandlingen og prognoser for de lovfastsatte frister er
inddraget i vurderingerne.
Det er på baggrund af det fremsendte materiale overordnet tilsynets opfattelse, at
AES løser opgaverne økonomisk forsvarligt samtidigt med, at AES har fokus på at
leve op til de retssikkerhedsmæssige krav i lovgivningen og på at sikre en god kun-
deoplevelse. Retssikkerheden og kvaliteten i sagsbehandlingen er fastholdt på et
stabilt niveau, hvilket bl.a. ses ved, at Ankestyrelsens stadfæstelsesprocent i klage-
sager er stabil og endda let stigende. Endvidere har jeg forhåbninger om, at AES’
nye sagsbehandlingssystem (ANS) vil være med til at øge kvaliteten yderligere, og
jeg ser derfor frem til at følge idriftsættelsen af ANS.
Tilsynets vurdering på baggrund af tilsynsmaterialet fremgår i det følgende med
udgangspunkt i bestyrelsens parametre
stabil drift, sund økonomi
og
tilfredse kun-
der.