Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 347
Offentligt
2418306_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om regulering af arbejde med montering og nedrivning
af mineraluld efter bemærkninger fra EU-Kommissionen
Til orientering forventer Arbejdstilsynet at udstede revideret bekendtgørelse om ar-
bejde med montering og nedrivning af isoleringsmaterialer med indhold af synteti-
ske mineralfibre (mineraluldsbekendtgørelsen) med ikrafttrædelse den 1. juli 2021.
I forhold til det tidligere fremsendte udkast, jf. BEU alm. del
bilag 74, er der fo-
retaget enkelte ændringer. Det skyldes, at bekendtgørelsesudkastet har været til no-
tifikation hos Europa-Kommissionen. Kommissionen er kommet med bemærknin-
ger om dobbeltregulering i forhold til udkastets bestemmelser om pligter for produ-
center og leverandører i forhold til EU's kemikalieforordning REACH og CLP-for-
ordningen, der vedrører klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blan-
dinger. Endvidere er mineraluld
omfattet af EU’s byggevareforordning, der harmo-
niserer erhvervsdrivendes forpligtelser ved markedsføring af byggevarer.
De pågældende bestemmelser var en videreførelse fra den nugældende mineral-
uldsbekendtgørelse fra 1988, og før den pågældende EU-regulering trådte i kraft.
Konsekvensrettelserne i forhold til dobbeltregulering ændrer ikke på den model for
regulering af arbejde med henholdsvis ny og gammel mineraluld, som der er i maj
2020 blev opnået enighed om i arbejdsmiljøforligskredsen.
Reguleringen i bekendtgørelsen betyder, at arbejde med montering og nedrivning
af ny mineraluld (typisk fremstillet efter 1997) bliver reguleret på niveau med an-
dre kemiske stoffer og materialer, mens arbejde med montering og nedrivning af
gammel mineraluld (typisk fremstillet før 1997) med enkelte undtagelser bliver re-
guleret på niveau med kræftbekendtgørelsen.
Den endelige bekendtgørelse vil fremgå af Retsinformation ultimo juni.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
J.nr. 20205000775
21. juni 2021