Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 4093
Orientering om ny opkvalificeringsmåling
17. juni 2021
Kære Beskæftigelsesudvalg
Jeg skriver til jer for at orientere om, at der er blevet lavet en ny måling omkring
opkvalificering på jobindsats. Målingen skal bruges til løbende opfølgning på op-
kvalificeringsindsatsen i de enkelte kommuner og på landsplan. Målingen vil blive
offentliggjort på jobindsats.dk inden sommerferien.
På baggrund af den nye jobindsatsmåling har STAR udviklet en månedlig monito-
reringsrapport, der viser brugen af uddannelsesordningerne blandt kommuner og a-
kasser. Hensigten bag monitoreringsrapporterne er dels at danne grundlag for ar-
bejdsmarkedskontorenes dialog med jobcentrene om anvendelse af ordningerne, og
dels at skabe fokus på ordningerne i både jobcentre og a-kasser. A-kasserne kan
ikke selv anvende ordningerne, men de kan dog understøtte implementeringen.
Rapporten vil kunne findes på Jobindsats, så både kommuner og a-kasser kan følge
anvendelsen af uddannelsesordningerne blandt deres ledige. Arbejdsmarkedskonto-
rene sender månedligt rapporten til landets kommuner. Rapporten er ikke et bench-
marking-værktøj, men skal alene understøtte implementeringen af ordningerne.
Målingen vil blandt andet vise, at knap 2.000 færre personer har påbegyndt opkva-
lificering i 2020 end i 2019. Dette fald skal ses i sammenhæng med COVID19-situ-
ationen, der har begrænset mulighederne inden for den aktive indsats over for le-
dige. Dog vil man også kunne se, at ordninger, som er blevet styrket gennem politi-
ske aftaler i 2020, har oplevet et øget brug i forhold til 2019.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard