Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 339
Offentligt
2415034_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
14. juni 2021
J.nr. 2021 - 4141
Kære udvalgsmedlemmer
Som sædvanligt fremsender jeg hermed den seneste status for de to satspuljefinan-
sierede veteraninitiativer om nedbringelse af sagsbehandlingstiden og indhentelse
af ekstra speciallægeerklæringer (second opinion) i veteransager. Den kvartalvise
affrapportering er udarbejdet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) efter 1.
kvartal 2021. Afrapporteringen er vedlagt.
De væsentligste tendenser, som fremgår af materialet fra AES, er følgende:
Den gennemsnitlige alder på alle verserende sager er i slutningen af 1. kvartal
2021 på 6,6 måneder. I 4. kvartal 2020 var alderen på 7,1 måneder.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for nye sager er i 1. kvartal 2021 på ca.
13,2 måneder. AES begrunder stigningen i sagsbehandlingstiden med, at sager
der har været
eller potentielt kunne være berørt af Vestre Landsretsdommen
fra 2020, har været sat i bero frem til september 2020, hvor Erhvervssygdoms-
udvalgets havde en principielle drøftelse. AES kan på nuværende tidspunkt ikke
vurdere, hvad den forventede gennemsnitlige sagsbehandlingstid vil ende på i
2021, idet Erhvervssygdomsudvalget endnu ikke har fastlagt, hvilken betydning
udredningen om forsinket PTSD, som udvalget bestilte i efteråret, får for den
fremtidige praksis i PTSD-sagerne. Erhvervssygdomsudvalget forventes at
drøfte fremadrettet praksis i slutningen af juni.
Siden januar 2018 er der anmodet om ekstra speciallægeerklæringer (second
opinion) i 216 sager, som ellers stod til afvisning. I 1. kvartal 2021 blev der an-
modet om ni ekstra second opinions. Foreløbigt er i alt 17 sager anerkendt med
brug af second opinion siden januar 2018.
Der er endvidere fortsat et mindreforbrug i forhold til den samlede afsatte sats-
puljebevilling.
Jeg følger området tæt, og jeg vil på næste kvartalsmøde med AES bede dem uddybe
deres vurdering af den forventede sagsbehandlingstid for 2021 og høre til mulighe-
derne for at igangsætte yderligere initiativer, der kan forbedre sagsbehandlingstiden
for veteransagerne. Jeg vil fortsat holde jer orienteret. Som jeg tidligere har nævnt,
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 339: Orientering om status for to satspuljefinansierede veteraninitiativer om nedbringelse af sagsbehandlingstiden og indhentelse af ekstra speciallægeerklæringer (second opinion) i veteransager, fra beskæftigelsesministeren
vil I modtage en invitation til en drøftelse om veteranområdet på den anden side af
sommerferien, hvor vi kan drøfte den fremtidige veteranindsats.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2