Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 338
Offentligt
2412787_0001.png
Vurdering og anerkendelse af
udenlandske
uddannelseskvalifikationer m.v.
Beretning for 2020
Maj 2021
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0002.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Udgivet af
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Tlf.: 7231 7800
[email protected]
www.ufm.dk
Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer
ISSN (elektronisk publikation): 2245-9995
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
2
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Indhold
1. Indledning
2. Vurdering af udenlandske uddannelser
2.1 Vurderingstilbud
2.2 Personlige vurderinger af udenlandske uddannelser
2.3 Online-information om udenlandske uddannelser
2.4 Internationalt samarbejde om vurdering og anerkendelse
4
5
5
7
11
11
3. Kvalifikationsnævnet
3.1 Modtagne og behandlede klagesager
13
13
4. Anerkendelse til lovregulerede erhverv
4.1 Introduktion
4.2 Brexit
4.3 Transparens og proportionalitet i reguleringen
4.4 De kompetente myndigheders afgørelser om autorisation m.v.
4.5 Midlertidige tjenesteydere fra EU/EØS-lande
16
16
18
18
19
21
5. Bilag
5.1 Personlige vurderinger af udenlandske uddannelser
5.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv
23
23
24
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
3
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0004.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
1. Indledning
Uddannelseskvalifikationer, som udlændinge eller danskere har erhvervet i udlandet, er
en ressource for det danske samfund. For at de udenlandske uddannelseskvalifikationer
kan anerkendes og anvendes bedst muligt på arbejdsmarkedet og i uddannelses-
systemet, er det vigtigt, at de kan blive vurderet på en hurtig, relevant og konsistent
måde. Derfor har personer med udenlandsk uddannelse, myndigheder, arbejdsgivere,
uddannelsesinstitutioner og a-kasser de sidste 20 år haft en lovfæstet ret til at få
foretaget en vurdering.
For at sikre en sammenhængende indsats for vurdering og anerkendelse af udenlandske
uddannelseskvalifikationer fungerer Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
1
som
—
vurderingsmyndighed for udenlandske uddannelseskvalifikationer
—
informations- og videncenter for vurdering og anerkendelse
—
sekretariat for Kvalifikationsnævnet, der behandler klager vedrørende merit m v.
—
koordinator og støttecenter i forhold til EU's anerkendelsesdirektiv vedrørende
lovregulerede erhverv.
Den årlige beretning har til formål at følge, hvordan det går med brugen og videreudvik-
lingen af ordningerne for vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifi-
kationer m.v.
I 2020 leverede styrelsen i alt 3.887 vurderinger og lignende udtalelser om udenlandske
uddannelser, herunder 2.556 personlige vurderinger, som den enkelte kan bruge til at
forklare og dokumentere sine kvalifikationer over for arbejdsgivere, uddannelsesinstitu-
tioner m.v. Efterspørgslen efter vurderinger har været stabil de seneste år
–
også i 2020
som helhed, til trods for et dyk i starten af corona-pandemien.
Kvalifikationsnævnet modtog 29 klagesager i 2020. Klagerne er imødekommet i 40 pro-
cent af de sager, der er afsluttet med en indholdsmæssig afgørelse.
Inden for de lovregulerede erhverv traf de ansvarlige myndigheder i 2020 ca. 2.300 af-
gørelser i sager om autorisation eller lignende godkendelse af udenlandske erhvervs-
mæssige kvalifikationer, heraf tre fjerdedele efter EU’s anerkendelsesdirektiv.
Antallet
af sager var noget lavere end de foregående år.
1
Styrelsen blev oprettet den 1. oktober 2020 ved en organisationsændring i Uddannelses- og Forskningsministeriet og
overtog opgaverne vedrørende vurdering og anerkendelse fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
4
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0005.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2. Vurdering af uden-
landske uddannelser
Uddannelses- og Forskningsstyrelsens vurderinger og
udtalelser om udenlandske uddannelseskvalifikationer
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er det centrale sted, hvor borgere, virksomheder,
institutioner og myndigheder kan få vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifika-
tioner og anden rådgivning om international anerkendelse af kvalifikationer og
kompetencer. Styrelsen varetager opgaverne som vurderingsmyndighed og som
informations- og videncenter for vurdering og anerkendelse på grundlag af lov om
vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. og Lissabonkonventionen.
2
2.1 Vurderingstilbud
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen tilbyder vurderinger og andre udtalelser om
udenlandske uddannelseskvalifikationer tilpasset brugernes behov:
Personlige vurderinger,
som borgere med udenlandsk uddannelse kan benytte på
arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og til anden afklaring og vejledning.
Vurderingsdokumentet oplyser, hvilket dansk uddannelsesniveau og så vidt mu-
ligt hvilket dansk uddannelsesområde en afsluttet udenlandsk uddannelse svarer
til. Læs mere i afsnit 2.2 og på
ufm.dk/vur.
Vejledende udtalelser,
som er et tilbud til flygtninge, der ikke kan fremskaffe
tilstrækkelig dokumentation til at få en vurdering. Se
ufm.dk/anerkendelse/vu.
Turbovurderinger
til virksomheder i forbindelse med ansættelse
–
leveres i løbet
af højst fem arbejdsdage med henblik på at kunne understøtte udvælgelsen af
ansøgere til jobsamtaler. Se
ufm.dk/anerkendelse/turbo.
Ph.d.-kvikvurderinger
for universiteter til brug for deres afgørelser om optagelse
af ph.d.-studerende. Se
ufm.dk/vur/blanket-phd.
Hotline-udtalelser til uddannelsesinstitutioner
i forbindelse med optag på vide-
regående uddannelser, erhvervsuddannelser m.v. Se
ufm.dk/ehb/kontakt.
Hotline-udtalelser til kommuner,
bl.a. til brug for integration af flygtninge. Se
ufm.dk/anerkendelse/hotline.
Pligtmæssige vurderinger
for autorisationsmyndigheder. Se
ufm.dk/anerkendelse/kompetente-myndigheder.
I 2020 leverede styrelsen i alt 3.887 vurderinger m.v., hvilket var stort set uændret i
forhold til året før. Se nærmere i figur 2.1 og tabel 2.1 nedenfor.
2
Se lovbekendtgørelse nr. 579 af 1. juni 2014 og bekendtgørelse af konvention af 11. april 1997 om anerkendelse af kva-
lifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (BKI nr. 28 af 2. oktober 2003).
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
5
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0006.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Figur 2.1
Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype, antal, 2016-2020
Antal vurderinger m.v.
5.000
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2016
Personlige vurderinger
Turbovurderinger for virksomheder
Ph.d.-kvikvurderinger
2017
2018
2019
2020
Vejledende udtalelser
Hotline-udtalelser Integration/Kommuner
Pligtmæssige vurderinger
Hotline-besvarelser Studieadgang
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Tabel 2.1
Afsluttede vurderinger m.v. efter sagstype, 2016-2020
Sagstype
Personlige vurderinger
Vejledende udtalelser
Turbovurderinger for
virksomheder
Hotline-udtalelser
–
kommuner
Hotline-udtalelser
–
studieadgang
Ph.d.-kvikvurderinger
Pligtmæssige vurderinger
I alt
2016
(antal)
3.192
171
223
80
672
69
74
4.481
2017
(antal)
2.833
101
282
115
613
59
96
4.099
2018
(antal)
2.623
28
264
60
635
74
73
3.757
2019
(antal)
2.600
25
340
25
582
240
86
3.898
2020
(antal)
2.556
12
358
16
614
244
87
3.887
Ændring seneste år
(procent)
-2
-52
5
-36
5
2
1
0
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I forbindelse med ansøgninger om uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet og ud-
landsstipendium tager styrelsen desuden stilling til, om uddannelser og uddannelsesin-
stitutioner er offentligt anerkendte i studielandet. Det skete i ca. 2.700 sager i 2020,
omtrent det samme antal som året før.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
6
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0007.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2.2 Personlige vurderinger af udenlandske uddannelser
I 2020 gennemførte styrelsen 2.556 vurderinger for 2.195 personer. Ansøgertallet tog et
dyk i foråret 2020, men var resten af året højere end normalt.
I det følgende beskrives uddannelsesindehavernes og uddannelsernes oprindelse, ud-
dannelsernes niveau og faglige retning samt styrelsens sagsbehandlingstid. Tabel 5.1 i
bilaget viser udviklingen i mængden og behandlingen af ansøgninger.
2.2.1 Nationalitet
Danske statsborgere er den største gruppe og har de sidste to år ligget relativt højt: De
udgjorde 13 procent af uddannelsesindehaverne i de personlige vurderinger i 2020 mod
knap 10 procent de foregående år. Efter Danmark er de største nationaliteter
Rumænien, Polen, Ukraine og Filippinerne. Det er især personer fra EU/EØS og Asien, der
får en vurdering. Andelen af statsborgere fra Asien er faldet fra 40 procent i 2016 til 23
procent i 2020. Se figur 2.2 nedenfor.
Figur 2.2
Vurderingsmodtagere efter statsborgerskab, 2020
Nordamerika
2%
Oceanien
1%
Ikke oplyst
Afrika
5%
Syd- og Mellemamerika
8%
Europa i øvrigt
10%
EU/EØS
38%
Danmark
13%
Asien
23%
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
2.2.2 Uddannelsernes oprindelse
Styrelsen vurderede i 2020 uddannelser fra 123 lande. Der blev vurderet flere uddannel-
ser fra Polen, Storbritannien, Tyskland og Argentina, og færre fra Rumænien, Filippi-
nerne, Syrien og Iran. Figur 2.3 nedenfor viser de hyppigst forekommende lande.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
7
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0008.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Figur 2.3
Personlige vurderinger efter uddannelsesland, top 20 (2020), antal, 2016-2020
Antal vurderinger
700
600
500
400
300
200
100
0
2016
2017
2018
2019
2020
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
4 ud af 10 vurderinger handlede om uddannelser fra EU/EØS-lande, ligesom de to
foregående år. Se Tabel 2.2 nedenfor.
Tabel 2.2
Personlige vurderinger efter uddannelsernes oprindelse, 2016-2020
Region
Færøerne og Grønland
EU/EØS
Tredjelande
Europa i øvrigt
Asien
Afrika
Nordamerika
Syd- og
Mellemamerika
Oceanien
I alt
2016 (pct.)
0
34
66
12
39
5
3
5
1
100
2017 (pct.)
0
35
64
12
37
6
3
5
1
100
2018 (pct.)
0
41
59
12
30
5
4
5
2
100
2019 (pct.)
0
42
58
13
27
6
3
8
2
100
2020 (pct.) 2020 (antal)
0
41
59
13
24
5
5
10
2
100
5
1.047
1.504
333
625
130
117
251
48
2.556
2.2.3 Uddannelsernes niveau
67 procent af vurderingerne i 2020 pegede på et helt eller delvist niveau inden for vide-
regående uddannelse, og 36 procent på et niveau inden for ungdomsuddannelse. I for-
hold til året før var flere på videregående uddannelsesniveauer og færre på grundskole-
og ungdomsuddannelse. Tabel 2.3 nedenfor viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig
efter nærmeste generelle niveau.
Uddannelserne svarede til et dansk bachelorniveau (inkl. professionsbachelor) i 27
procent af vurderingerne (mod 25 procent året før), til en bacheloruddannelse plus 1 års
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
8
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0009.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
kandidatstudier i 13 procent af vurderingerne, til et fuldt kandidatniveau i 16 procent, og
til ph.d.-niveau i 2 procent.
12 procent af vurderingerne angav et helt eller delvist niveau inden for erhvervs-
uddannelse (heraf var de 6 procent på niveau med en lang, dvs. typisk fireårig
erhvervsuddannelse), mens 21 procent angav et helt eller delvist gymnasialt niveau.
Tabel 2.3
Personlige vurderinger efter nærmeste generelle uddannelsesniveau, 2016-2020
Niveaubetegnelse
Grundskoleniveau
–
7.-10. uddannelsesår
10. uddannelsesår
Ungdomsuddannelsesniveau
–
11.-12. ud-
dannelsesår
Korte videregående uddannelser
–
13.-14.
uddannelsesår
Mellemlange videregående uddannelser
–
15.-16. uddannelsesår
Lange videregående uddannelser
–
17.-18.
uddannelsesår
Forskerniveau
–
19.- uddannelsesår
I alt
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
2016
(pct.)
1
1
29
9
32
26
1
100
2017
(pct.)
1
3
30
9
31
25
1
100
2018
(pct.)
1
4
28
9
30
27
1
100
2019
(pct.)
1
4
32
8
25
29
1
100
2020
(pct.)
1
2
30
9
27
29
2
100
2020
(antal)
22
56
773
219
689
749
48
2.556
2.2.4 Uddannelsernes faglige retning
Figur 2.4
Personlige vurderinger 2020 efter fagligt hovedområde
Social og sundhed
10%
Jordbrug, skovbrug og fiskeri
2%
Service
3%
Almene (grundskole,
gymnasium)
20%
Naturvidenskab
6%
Undervisning og
læring
3%
Humanistisk
7%
Tekniske områder
19%
Kunstnerisk
3%
Erhvervsøkonomi,
administration og jura
19%
Samfundsvidenskab
8%
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
9
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0010.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
De vurderede uddannelser er først og fremmest almene uddannelser, tekniske uddan-
nelser og uddannelser inden for erhvervsøkonomi, administration og jura. Figur 2.4
ovenfor viser, hvordan vurderingerne i 2020 fordelte sig efter uddannelsernes faglige
hovedområder. Tabel 5.2 i bilaget viser udviklingen i de seneste fem år.
2.2.5 Sagsbehandlingstid
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for personlige vurderinger var 31 dage netto i
2020. Dermed var sagsbehandlingstiden 2,7 dage kortere end året før.
3
96 procent af vurderingerne blev i 2020 gennemført på mindre end to måneder (mod 92
procent året før). Tabel 2.4 nedenfor viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig efter
sagsbehandlingstiden i antal måneder.
Tabel 2.4
Personlige vurderinger efter sagsbehandlingstid i måneder, 2016-2020
Sagsbehandlingstid
Mindre end 1 måned
Mellem 1 og 2 mdr.
Mellem 2 og 3 mdr.
Mellem 3 og 4 mdr.
Mellem 4 og 5 mdr.
Mellem 5 og 6 mdr.
Over 6 mdr.
I alt
2016 (pct.)
21
56
21
1
0
0
0
100
2017 (pct.)
23
53
23
1
0
0
0
100
2018 (pct.)
36
58
5
1
0
0
0
100
2019 (pct.)
41
51
7
0
0
0
0
100
2020 (pct.)
49
47
4
0
0
0
0
100
2020 (antal)
1.251
1.198
102
2
1
0
2
2.556
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
2.2.6 Brugertilfredshed
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen måler løbende tilfredsheden blandt de borgere,
der har fået en vurdering af deres uddannelse. Det sker ved hjælp af et spørgeskema,
som i 2020 blev besvaret af ca. 48 procent. Generelt viser besvarelserne en høj grad af
tilfredshed.
61 procent var alt i alt ”meget
tilfredse”
og 34 procent ”ret
tilfredse” med
vurderingen.
Når det gælder ansøgningsprocessen, angav 94 procent, at de ikke havde oplevet
vanskeligheder med at ansøge om vurderingen. Information og service blev også
bedømt positivt af langt de fleste, med 96 procent meget eller ret tilfredse blandt dem,
der havde brugt hjemmesiden, søgt svar før ansøgningen eller kontaktet styrelsen om
deres sag. 91 procent var meget eller ret tilfredse med sagsbehandlingstiden.
Styrelsen samler regelmæssigt op på undersøgelsens resultater og søger at forbedre
vurderinger, ansøgningsproces og information på baggrund af brugernes bemærkninger.
I november 2020 lancerede styrelsen således et digitalt ansøgningssystem både for at
efterkomme ansøgeres ønsker om bedre service og for at effektivisere de interne
processer.
3
Sagsbehandlingstiden for vurderingssager er den tid, der går fra modtagelsen af de nødvendige dokumenter og oplys-
ninger fra ansøgeren til afgivelsen af en vurdering. Ifølge den henstilling om kriterier og procedurer for vurdering, der er
vedtaget under Lissabonkonventionen, bør sagsbehandlingstiden ikke overstige fire måneder.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
10
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0011.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2.3 Online-information om udenlandske uddannelser
På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside tilbydes en række selvbetje-
ningsredskaber. De gør det muligt for borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner
og myndigheder selv at finde vej til de ønskede oplysninger og erstatter dermed i en del
tilfælde en henvendelse om vurdering. Det drejer det sig navnlig om følgende:
Eksamenshåndbogen beskriver adgangsgivende eksaminer fra 134 lande samt 18
regioner/provinser og 5 internationale studentereksaminer. For hvert land kan
man finde en oversigt over de eksaminer, der er adgangsgivende i Danmark,
oplysninger til brug for karakteromregning og fagniveauvurdering samt en
beskrivelse af uddannelsessystemet. Eksamenshåndbogen stilles til rådighed for
uddannelsesinstitutioner og uddannelsessøgende. Se
ufm.dk/ehb.
Landehåndbogen oplyser om styrelsens generelle vurderinger af gængse
uddannelser fra udvalgte lande og beskriver deres uddannelsessystemer:
ufm.dk/lhb.
Vurderingsdatabasen viser mange af styrelsens konkrete vurderinger af
udenlandske uddannelser:
ufm.dk/vdb.
2.4 Internationalt samarbejde om vurdering og anerkendelse
2.4.1 ENIC/NARIC-samarbejdet
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen samarbejder med andre landes informations-
centre gennem to internationale netværk:
ENIC-netværket, som hører under Europarådet og UNESCO, består af europæiske
lande samt Australien, New Zealand, Israel, Canada og USA.
NARIC-netværket, der hører under Europa-Kommissionen, omfatter alle EU- og
EØS-lande.
ENIC- og NARIC-netværkene arbejder på grundlag af Lissabonkonventionen
4
for at
højne kvaliteten i anerkendelsesarbejdet. I regi af netværkene afholdes årlige
konferencer, seminarer og peer learning activities..
5
Styrelsen udveksler løbende informationer om udenlandske uddannelser til brug for
konkrete vurderinger og deltager i projekter sammen med andre ENIC/NARIC-kontorer
for at udvikle vurderingsmetoderne og -principperne for fair anerkendelse.
2.4.2 Europæisk samarbejde i øvrigt
Som led i Bologna-processen har styrelsen i 2020 repræsenteret Danmark i en arbejds-
gruppe, hvor formålet er at udvikle ensartede principper og retningslinjer for anerken-
delse på europæisk plan.
4
5
Danmark ratificerede Lissabonkonventionen i 2003. Læs om konventionen på ufm.dk/anerkendelse/lk.
Læs mere på ENIC/NARIC-hjemmesiden: enic-naric.net.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
11
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Styrelsen er også repræsenteret i Lissabonkonventions-komitéen, der løbende overvå-
ger implementeringen af Lissabonkonventionen i de 55 medlemslande og udvikler ret-
ningslinjerne for at sikre, at konventionen er på linje med nye udviklinger inden for euro-
pæisk samarbejde om videregående uddannelser.
2.4.3 Nordisk samarbejde
Det nordiske netværk for anerkendelse af videregående uddannelser, NORRIC, omfatter
de fem nordiske ENIC/NARIC-kontorer. Kontorerne udveksler løbende informationer og
erfaringer for at understøtte kvaliteten i vurderingsarbejdet. Det understøttes af tema-
tiske møder og kvartalsvise møder mellem lederne af de nordiske kontorer, hvor også de
mere overordnede og strategiske sigtelinjer for samarbejdet drøftes.
Styrelsen har medvirket som projektleder i et projekt i regi af Nordisk Ministerråd om
automatisk anerkendelse af uddannelseskvalifikationer fra Grønland, Færøerne og
Ålandsøerne. Projektet var en opfølgning på et tidligere projekt om automatisk anerken-
delse for de fem nordiske lande afsluttet i 2019. Automatisk anerkendelse indebærer, at
uddannelseskvalifikationer på forhånd er godkendt på et tilsvarende niveau i andre
lande, såfremt en række forudsætninger er opfyldt. Hermed opnår man en hurtigere an-
erkendelsesproces, idet niveauet af uddannelserne ikke skal undersøges ved hver an-
søgning om anerkendelse.
Arbejdsgruppen bag projektet udarbejdede samtidig et udkast til revision af Reykjavik-
deklarationen, som er en nordisk aftale om gensidig anerkendelse. Revisionen tilsigter at
indskrive begrebet automatisk anerkendelse i deklarationen og at fremhæve Norden
som et foregangsområde for anerkendelse og fri mobilitet. Den reviderede tekst forven-
tes godkendt i Nordisk Ministerråd i 2021.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
12
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0013.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
3. Kvalifikationsnævnet
Behandling af klager over uddannelsesinstitutioners afgø-
relser om merit og realkompetenceanerkendelse.
Kvalifikationsnævnet behandler klager over danske uddannelsesinstitutioners afgørel-
ser om merit på baggrund af danske og udenlandske uddannelseskvalifikationer, om
forhåndsmerit og om anerkendelse af realkompetence. Inden for universitetsuddannel-
serne kan der dog kun klages til Kvalifikationsnævnet over afgørelser om merit på
baggrund af udenlandsk uddannelse. For universitetsstuderende gælder, at afgørelser
om merit på baggrund af dansk uddannelse og afgørelser om forhåndsmerit skal
påklages til det pågældende universitets eget meritankenævn.
Kvalifikationsnævnet består af nævnets formand og en række medlemmer, som
tilsammen har sagkundskab inden for alle de uddannelsesområder, der hører under
Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet samt
Kulturministeriet. I hver enkelt klagesag består nævnet af formanden og mindst to
sagkyndige medlemmer, som således udvælges fra sag til sag.
Kvalifikationsnævnet tager udgangspunkt i Lissabonkonventionen, hvis bærende prin-
cip er, at en udenlandsk uddannelse eller studieperiode skal anerkendes, medmindre der
kan påvises væsentlige forskelle i forhold til den tilsvarende uddannelse eller studie-
periode i værtslandet. Kvalifikationsnævnet sekretariatsbetjenes af Uddannelses- og
Forskningsstyrelsen. Styrelsen informerer om nævnet på Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets hjemmeside, hvor man kan orientere sig om nævnets praksis gennem en
database over de behandlede klager.
6
3.1 Modtagne og behandlede klagesager
Kvalifikationsnævnet modtog 29 klagesager i 2020, hvilket var 33 procent færre end
året før, men på niveau med tidligere år. Mens antallet af sager om merit på baggrund af
dansk uddannelse blev næsten halveret, steg antallet af sager om merit på baggrund af
udenlandsk uddannelse til det højeste siden 2014. Figur 3.1 nedenfor viser udviklingen de
sidste ti år og fordelingen på sagstyper.
6
Se ufm.dk/kn.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
13
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0014.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Figur 3.1
Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter sagstype og år, antal, 2011-2020
Antal sager
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Anerkendelse af realkompetence
Merit på baggrund af udenlandsk uddannelse
Merit på baggrund af dansk uddannelse
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Kvalifikationsnævnet har truffet indholdsmæssige afgørelser i 25 af de 29 sager, der
blev indgivet i 2020, idet 1 sag er frafaldet af klager, 1 er afvist af formelle årsager, og 2
endnu ikke er afsluttet. Ud af de 25 sager er 10 imødekommet, dvs. 40 procent. Figur 3.2
nedenfor viser udviklingen i sagernes udfald gennem de sidste ti år.
Figur 3.2
Modtagne sager afsluttet med indholdsmæssig afgørelse, efter år og udfald, pct., 2011-2020
Procent af afgørelser
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2011
Imødekommet
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Delvist imødekommet
Ikke imødekommet
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Andelen af 2020-sager, hvor klagen er imødekommet, er 47 procent for sager om dansk
uddannelse og 25 procent for sager om udenlandsk uddannelse. Tabel 3.1 nedenfor viser
det seneste års sager opdelt efter deres type og udfald.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
14
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0015.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Tabel 3.1
Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter type og udfald, antal, 2020
Behandling
Afvist af formelle årsager
Frafaldet af klager
Ikke imødekommet
Imødekommet
Uafsluttet
Modtaget i alt
Merit på baggrund af dansk ud-
dannelse
1
0
9
8
1
19
Merit på baggrund af udenlandsk
uddannelse
0
1
6
2
1
10
I alt
1
1
15
10
2
29
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
De afgørelser, der blev påklaget i 2020, var truffet af 9 videregående uddannelsesinsti-
tutioner, heriblandt 4 professionshøjskoler og 3 universiteter. Alle sagerne om merit på
baggrund af udenlandsk uddannelse vedrørte afgørelser fra universiteter.
55 procent af klagerne drejede sig om at opnå merit ind i en professionsbacheloruddan-
nelse (navnlig læreruddannelsen), 10 procent i en diplomuddannelse og 34 procent i en
universitetsuddannelse. Figur 3.3 nedenfor viser udviklingen de seneste ti år.
Figur 3.3
Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter uddannelsestype og år, antal, 2011-2020
Antal sager
50
45
40
35
30
25
20
15
10
5
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Gymnasiale uddannelser
Akademiuddannelser
Universitetsuddannelser
Erhvervsuddannelser m.v.
Professionsbacheloruddannelser
Kunstneriske uddannelser
Erhvervsakademiuddannelser
Diplomuddannelser
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
15
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0016.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
4. Anerkendelse til
lovregulerede erhverv
Anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige
kvalifikationer med henblik på udøvelse af lovregulerede
erhverv
4.1 Introduktion
For at få adgang til at udøve et lovreguleret erhverv (også kaldet autorisationserhverv)
skal man typisk have bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer ifølge lovgivningen.
For erhvervsudøvere med udenlandske kvalifikationer betyder reguleringen blandt
andet, at man skal have anerkendt sine udenlandske kvalifikationer for at kunne
etablere sig. Ansvaret for adgangen til udøvelse af de enkelte lovregulerede erhverv er
forankret hos de kompetente danske myndigheder, som har ansvaret for de enkelte
lovregulerede erhverv og den sektorspecifikke lovgivning.
4.1.1 Regler for anerkendelse på det lovregulerede område
Reglerne for anerkendelse på det lovregulerede område er hovedsagelig nedfældet i
anerkendelsesloven
7
på baggrund af EU’s anerkendelsesdirektiv
samt i lovgivningen for
de enkelte erhvervsområder.
4.1.1.1 EU-regler: anerkendelsesdirektivet
Anerkendelsesdirektivet sigter mod at øge den frie bevægelighed for personer og
tjenesteydelser inden for de lovregulerede erhverv. Et bærende princip er derfor, at en
EU/EØS-borger, der er kvalificeret til at udøve et erhverv i sit hjemland, har ret til at
udøve det samme erhverv i et andet EU-land. For at lette anerkendelsen stiller direk-
tivet en række krav til medlemsstaternes procedurer, f.eks. grænser for sagsbehand-
lingstiden og automatisk anerkendelse inden for visse erhverv, hvor der er vedtaget
mindstekrav til uddannelse: læge, speciallæge, tandlæge, specialtandlæge, farmaceut,
sygeplejerske med ansvar for almen sygepleje, jordemoder, dyrlæge og arkitekt.
8
Inden for udvalgte erhvervsområder tilbydes det europæiske erhvervspas (European
Professional Card, EPC), som er en hurtigere, elektronisk procedure til at få sine
erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt i andre EU-lande. Det gælder indtil videre
erhvervene sygeplejerske, fysioterapeut, farmaceut, ejendomsmægler og bjergfører.
Se lov nr. 1871 af 29. december 2015 om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
(retsinformation.dk/eli/lta/2015/1871) og bekendtgørelse nr. 53 af 14. januar 2016 om anerkendelse af visse
uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. (retsinformation.dk/eli/lta/2016/53).
8
Direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Læs mere på
ufm.dk/uddannelse/anerkendelse-og-dokumentation/mere-om-anerkendelse/eu-regler..
7
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
16
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0017.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Et advarselssystem er indført på bestemte områder for at forebygge, at personer, der er
frakendt retten til at udøve erhvervet i én medlemsstat, fortsætter med at udøve det i
andre medlemsstater. Systemet anvendes inden for sundhedsområdet, dyrlægeerhver-
vet samt området for uddannelse og pasning af mindreårige.
4.1.1.2 Andre EU-regler og internationale regler
På nogle erhvervsområder såsom revisorområdet og advokatområdet gælder der
sektorspecifikke EU-regler, og anerkendelsesdirektivet gælder subsidiært. For maritime
erhverv, der har tilknytning til handelsflåden, gælder der specifikke EU-direktiver om
minimumsuddannelseskrav for søfarende. Inden for visse søfartserhverv gælder der
desuden særlige internationale konventioner, som har fortrinsret i forhold til andre
retsregler.
4.1.1.3 Nordiske overenskomster
Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har indgået overenskomster om gensidig
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, navnlig inden for undervisnings-
erhverv og sundhedserhverv.
9
På sundhedsområdet trådte en ændret nordisk overenskomst i kraft den 1. februar
2020.
10
I stedet for en automatisk konvertering af nordiske autorisationer efter betin-
gelser fastsat i overenskomsten anvendes EU’s anerkendelsesdirektiv, herunder be-
stemmelserne om automatisk anerkendelse inden for bestemte sundhedserhverv. Over-
enskomsten sikrer grønlandsk uddannede sygeplejersker og sundhedsassistenter og
færøsk uddannede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter anerkendelse af
deres erhvervsmæssige kvalifikationer i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, Fæ-
røerne og Grønland efter de samme krav, som stilles i EU's anerkendelsesdirektiv. Til-
svarende sikrer den sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der er uddannet i
Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige, anerkendelse af deres erhvervsmæssige
kvalifikationer i Færøerne og Grønland.
4.1.2 Funktioner i forbindelse med anerkendelsesdirektivet
4.1.2.1 Koordinatorfunktionen
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen koordinerer og overvåger de danske kompetente
myndigheders administration af direktivet. Det indebærer, at styrelsen formidler
Europa-Kommissionens retningslinjer til de relevante myndigheder, driver et netværk
med embedsmænd fra de berørte ministerier, fortolker direktivets regler og vejleder
danske myndigheder om anvendelsen af direktivet på de enkelte erhvervsområder.
Styrelsen sørger for løbende opdatering af danske uddannelser i direktivets bilag V om
automatisk anerkendelse på grundlag af koordinering af mindstekrav til uddannelse.
Nordiske overenskomster kan findes via ufm.dk/uddannelse/anerkendelse-og-dokumentation/mere-om-
anerkendelse/internationalt/nordisk.
10
Overenskomst af 11. december 2018 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer for visse personalegrupper
inden for sundhedsvæsenet og om udveksling af oplysninger om tilsyn med visse sundhedspersoner mellem de nordi-
ske lande (retsinformation.dk/eli/ltc/2020/1).
9
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
17
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0018.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Som koordinator varetager styrelsen også interesser for visse erhvervsområder, der ikke
er regulerede her i landet, men som på grund af regulering i andre EU-lande har brug for
teknisk støtte, f.eks. ingeniører og arkitekter.
4.1.2.2 Støttecenterfunktionen
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen tilbyder information til udenlandske borgere og
virksomheder, koordinatorer, støttecentre, faglige organisationer m.fl. i de øvrige
medlemsstater om betingelserne for adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i
Danmark.
Styrelsen besvarer forespørgsler fra andre medlemsstaters kompetente myndigheder
gennem Informationssystemet for det Indre Marked.
11
Det gælder også, når erhvervet
ikke er lovreguleret i Danmark, f.eks. for arkitekterhvervet og for det europæiske
erhvervspas for danske bjergguider.
Styrelsen driver en webportal, hvorigennem der informeres på dansk og engelsk om
adgangen til at udøve de enkelte erhverv.
12
4.1.2.3 Artikel 58-udvalget
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er medlem af EU's såkaldte artikel 58-udvalg.
Udvalget bistår Europa-Kommissionen vedrørende anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, bl.a. ved at ajourføre de regler om uddannelseskrav, der gælder inden for
visse erhverv.
4.2 Brexit
Storbritannien forlod EU den 31. januar 2020. I en overgangsperiode frem til udgangen
af 2020 gjaldt
EU’s regler fortsat for britiske borgere og
virksomheder. Fra 1. januar
2021 behandles borgere fra Storbritannien således ikke længere efter reglerne i
anerkendelsesdirektivet, men efter de danske regler, der gælder borgere fra tredjelande.
4.3 Transparens og proportionalitet i reguleringen
Transparensinitiativet, som indgår i anerkendelsesdirektivet, stiller krav til medlems-
staterne om at undersøge begrundelserne for og omfanget af lovregulerede erhverv.
Formålet er at sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede erhverv i
medlemsstaterne og derigennem styrke vækst og mobilitet i EU.
Som led i transparensinitiativet redegør medlemsstaterne for anvendelsen af proportio-
nalitetsprincippet ved lovregulering af det enkelte erhverv. Det gør de ved hjælp af
Europa-Kommissionens database over lovregulerede erhverv, REGPROF.
13
Erhvervsstyrelsen er dansk koordinator for
IMI. Læs mere om IMI på Europa-Kommissionens hjemmeside:
ec.europa.eu/internal_market/imi-net/index_da.htm
12
Se ufm.dk/le.
13
REGPROF indeholder offentligt tilgængelige oplysninger om de lovregulerede erhverv, landenes støttecentre og
kompetente myndigheder, statistik over migrerende arbejdskraft i lovregulerede erhverv m.v. Se
ec.europa.eu/growth/tools-databases/regprof
11
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
18
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0019.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Transparensinitiativet blev i 2018 suppleret af et direktiv om proportionalitetstest forud
for vedtagelse af ny regulering af erhverv.
14
Det skal sikre, at nationale foranstaltninger
er forholdsmæssige og ikke unødigt begrænser adgangen til erhverv eller skaber urime-
lige byrder på det indre marked. Medlemsstaterne skal vurdere berettigelsen af nye eller
ændrede regler og disse reglers indvirkning på interesserede parter og virksomheder.
Folketinget vedtog i juni 2020 en lov, som implementerer proportionalitetstest-
direktivet.
15
4.4 De kompetente myndigheders afgørelser om autorisation m.v.
Loven om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer
finder aktuelt anvendelse på 129 lovregulerede erhverv samt en række medicinske
specialer, og ansvaret for adgangen til at udøve erhvervene fordeler sig på 21
kompetente myndigheder.
16
Ifølge myndighedernes indberetninger blev der i 2020 truffet 2.263 afgørelser om aner-
kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på etablering i Danmark. Det
er et fald på 16 procent, men en del af det skyldes, at Styrelsen for Patientsikkerhed kun
har kunnet optælle en del af årets betingede afgørelser som følge af tekniske vanske-
ligheder ved et skift af administrationssystem. Cirka 75 procent af afgørelserne er
truffet efter EU-reglerne, de øvrige efter de danske regler for de enkelte erhverv.
Udviklingen de seneste ti år fremgår af Figur 4.1 nedenfor.
Figur 4.1
Afgørelser efter år og regelsæt, antal, 2011-2020
Antal afgørelser
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2011
2012
2013
EU/EØS
2014
2015
2016
2017
Øvrige
2018
2019
2020
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/958 af 28. juni 2018 om en proportionalitetstest forud for vedta-
gelse af ny regulering af erhverv: eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:32018L0958.
15
Lov nr. 884 af 16.6.2020 om ændring af lov om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner: retsinformation.dk/eli/lta/2020/884.
16
De seneste oplysninger om erhvervene og deres kompetente myndigheder findes på Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriets hjemmeside: ufm.dk/le.
14
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
19
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0020.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
75 procent af afgørelserne vedrører uddannelser fra EU/EØS-lande, med Polen som
største uddannelsesland (27 procent) efterfulgt af Sverige og Tyskland (9 procent hver).
I de øvrige sager kommer uddannelserne primært fra lande i Asien (14 procent, heraf
Iran 6 procent). Figur 4.2 nedenfor viser tal for de 20 hyppigst forekommende
uddannelseslande i 2020.
Figur 4.2
Afgørelser efter uddannelsesland, top 20 (2020), antal, 2018-2020
Antal afgørelser
800
700
600
500
400
300
200
100
0
2018
2019
2020
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.
Der blev i 2020 truffet i alt 1.664 positive afgørelser, dvs. givet adgang til at udøve det
pågældende erhverv. 95 procent af de positive afgørelser blev truffet efter EU-reglerne.
Tre myndigheder har langt størsteparten af sagerne: Arbejdstilsynet, Styrelsen for
Patientsikkerhed samt Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Tabel 4.1 nedenfor viser,
hvordan de enkelte myndigheders afgørelser fordelte sig i 2020 efter myndighed og
udfald. Tabel 5.3 i bilaget viser fordelingen på erhvervsområder.
Tabel 4.1
Afgørelser efter myndighed og afgørelsens art, 2020
Myndighed
Arbejdstilsynet
Styrelsen for Patientsikkerhed**
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen (tidlige-
re Styrelsen for Forskning og Uddannelse)
Psykolognævnet
Fødevarestyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Lægemiddelstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Miljøstyrelsen
Civilstyrelsen
Positive* Betingede
(pct.)
(pct.)
98
60
49
67
45
76
18
100
91
100
67
0
12
36
11
0
0
75
0
0
0
0
Negative
(pct.)
2
28
14
22
55
24
7
0
9
0
33
I alt Ændring sene-
(antal)
ste år (pct.)
894
841
335
46
44
29
28
21
11
9
3
-12
-28
-1
-2
22
53
-20
62
120
-36
50
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
20
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0021.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Myndighed
Geodatastyrelsen
Beredskabsstyrelsen
Alle myndigheder
Positive* Betingede
(pct.)
(pct.)
0
0
74
100
0
11
Negative
(pct.)
0
100
15
I alt Ændring sene-
(antal)
ste år (pct.)
1
1
2.263
0
-
-16
Anm.: I tabellen optræder kun de myndigheder, der har truffet afgørelser på området i 2020.
Der kan være flere afgørelser for samme person..
* Tallene for positive afgørelser inkluderer tildeling af delvis adgang til erhvervsudøvelse.
** Styrelsen for Patientsikkerheds tal er behæftede med en vis usikkerhed som følge af et skift af
administrationssystem i 2020.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.
4.4.1 Sagsbehandlingstid
I afgørelser efter EU’s anerkendelsesdirektiv er fristen
som udgangspunkt tre måneder.
De kompetente myndigheder traf i 2020 afgørelse på under tre måneder i ca. 94
procent af EU/EØS-sagerne og i ca. 83 procent af de øvrige sager. Tabel 4.2 nedenfor
viser den omtrentlige fordeling af sagerne efter antal måneders sagsbehandlingstid.
Tabel 4.2
Afgørelser efter sagsbehandlingstid i måneder, procent, 2020
Sagsbehandlingstid
Mindre end 1 måned
Mellem 1 og 2 mdr.
Mellem 2 og 3 mdr.
Mellem 3 og 4 mdr.
Mellem 4 og 5 mdr.
Mellem 5 og 6 mdr.
Over 6 mdr.
I alt
EU/EØS-sager
85
7
3
2
1
1
2
100
Øvrige sager
47
25
11
4
1
1
12
100
I alt
78
10
4
2
1
1
4
100
Anm.: Tallene for sagsbehandlingstid oplyses med forbehold for forskelle i opgørelsesmetoder og mang-
lende indberetning af sagsbehandlingstider for en del af sagerne.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.
4.5 Midlertidige tjenesteydere fra EU/EØS-lande
Hvis man er statsborger og etableret som erhvervsudøver i et andet EU/EØS-land, har
man efter EU’s anerkendelsesdirektiv ret til at udøve
sit erhverv midlertidigt og lejlig-
hedsvist i Danmark. Inden for visse erhverv er det fastsat i den sektorspecifikke
lovgivning, at tjenesteyderen, før tjenesteydelsen leveres første gang, sender en skriftlig
anmeldelse til den kompetente myndighed. Er der ikke et hjemlet krav til anmeldelse,
kan erhvervet udøves frit og uden forudgående anmeldelse.
I 2020 blev der indgivet 1.092 anmeldelser om levering af tjenesteydelser. 96 procent af
dem rettede sig mod erhverv under Arbejdstilsynet, navnlig gaffeltruckfører, fører af
gaffelstabler og svejser. Tabel 5.4 i bilaget viser den nærmere fordeling på erhverv.
Hovedparten af erhvervsudøverne var fra Polen (39 procent), Tyskland, Italien,
Nederlandene, Tjekkiet og Litauen.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
21
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0022.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Antallet af anmeldelser faldt 20 procent i forhold til året før og har været faldende de
seneste tre år, som det fremgår af Figur 4.3 nedenfor.
Figur 4.3
Tjenesteyderes forudgående anmeldelser efter myndighed, antal, 2011-2020
Antal anmeldelser
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Andre
2019
2020
Arbejdstilsynet
Sikkerhedsstyrelsen
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetning fra de ansvarlige myndigheder.
87 procent af anmeldelserne blev i 2020 behandlet med kontrol af tjenesteyderens
kvalifikationer. 1,5 procent af anmeldelserne førte til afslag på adgang til at levere
tjenesteydelser.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
22
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0023.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
5. Bilag
5.1 Personlige vurderinger af udenlandske uddannelser
5.1.1 Afsluttede vurderingssager
Tabel 5.1
Afsluttede personlige vurderingssager efter resultat af behandling, 2016-2020
Status
Vurdering afsluttet
Besvaret ved
information/vejledning
Videresendt eller henvist
Behandling afvist
Ansøgning trukket tilbage
I alt
2016
(antal)
3.192
29
119
132
16
3.488
2017
(antal)
2.833
15
109
75
8
3.040
2018
(antal)
2.623
29
103
108
10
2.873
2019
(antal)
2.600
16
98
90
14
2.818
2020
(antal)
2.556
27
82
74
9
2.748
Ændring seneste år
(procent)
-2
69
-16
-18
-36
-2
Anm.: Tallene omfatter ikke sager, der er henlagt på grund af manglende dokumentation fra ansøgeren.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
5.1.2 Uddannelsernes faglige retning
Tabel 5.2
Personlige vurderinger efter fagligt hovedområde ifølge vurdering, 2016-2020
Kode
Fagligt hovedområde
2016
(pct.)
1
18
0
4
7
0
2
7
19
8
3
12
3
4
3
8
2
2017
(pct.)
1
19
0
4
8
1
2
7
17
7
3
10
3
4
3
9
2
2018
(pct.)
1
17
0
3
7
1
2
8
19
7
3
10
2
4
2
11
3
2019
(pct.)
1
21
0
3
6
0
3
8
17
7
3
10
2
4
2
10
2
2020
(pct.)
1
19
0
3
7
1
3
7
18
6
3
9
2
4
2
10
3
2020
(antal)
22
491
3
82
177
18
65
191
472
159
82
233
60
97
57
256
78
10 Grundskole
12 Gymnasiale uddannelser
15 Forberedende uddannelser
20 Undervisning og læring
25 Humanistisk
27 Audiovisuel teknik og medieproduktion
30 Kunstnerisk
35 Samfundsvidenskab
40 Erhvervsøkonomi, administration og jura
45 Naturvidenskab
50 Informations- og kommunikationsteknologi
55 Teknik, teknologi og industriel produktion
57 Mekanik, jern og metal
58 Bygge- og anlægsteknik
60 Jordbrug, skovbrug og fiskeri
65 Social og sundhed
70 Service
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
23
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0024.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Kode
Fagligt hovedområde
2016
(pct.)
0
0
100
2017
(pct.)
0
0
100
2018
(pct.)
0
0
100
2019
(pct.)
0
0
100
2020
(pct.)
0
0
100
2020
(antal)
2
11
2.556
75 Forsvar, politi og sikkerhed
80 Transport
I alt
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
5.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv
5.2.1 Afgørelser om autorisation m.v.
Tabel 5.3
Afgørelser efter erhverv og afgørelsens art, 2020
Erhverv
Advokat
Ambulancebehandler med særlig kompe-
tence (paramediciner)
Ambulancebehandler
Asbestnedrivning
Bandagist
Bioanalytiker
Brandmand
Lærer i dansk for voksne udlændinge
Driftsansvarlig person på elektrisk anlæg
Dyrlæge
Elevatormontør
Erhvervsmæssig anvendelse af godkendel-
sespligtige kemiske bekæmpelsesmidler til
beskyttelse, bekæmpelse og regulering af
plantevækst (sprøjtecertifikat)
Fagligt ansvarlig på elinstallationsområdet
(elinstallatør)
Arbejde med epoxy og isocyanater
Ergoterapeut
Erhvervsdykker
Farmaceut
Farmakonom
Fodterapeut
Folkeskolelærer
Fysioterapeut
Fører af gaffelstabler
Lærer i de gymnasiale uddannelser
Inseminør
Jordemoder
Kabel- og rørmontør
Positive
(antal)
2
2
11
107
0
5
0
1
2
17
2
9
Betingede
(antal)
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Negative
(antal)
1
0
1
0
1
7
1
0
3
18
0
0
I alt (antal)
3
2
13
107
1
12
1
1
5
35
2
9
Ændring
seneste
år (pct.)
50
-85
-24
-49
-
-61
-
0
-
13
-
-31
14
2
3
2
5
0
0
94
19
41
46
3
7
1
0
0
1
0
13
8
0
77
2
0
44
0
1
0
2
0
0
0
0
2
1
16
12
1
19
0
15
1
16
2
4
2
18
10
1
187
33
42
109
3
23
2
0
-
-33
-60
29
-52
0
-5
-53
-46
-5
-
-4
-
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
24
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0025.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Erhverv
Kiropraktor
Klinisk diætist
Kranfører
Kølemontør
Landinspektør
Læge
Maskinchef i fiskeskibe
Optometrist
Osteopat
Psykolog
Radiograf
Koordinator på byggepladser
Pædagog i folkeskolens børnehaveklasse
og 1.- 3. klassetrin
Social- og sundhedsassistent
Speciallæge
Specialsygeplejerske
Stilladsopstiller
Navigatør i fiskeskib (skipper/styrmand)
Arbejde med styren
Arbejde med svejsning
Sygeplejerske
Tandlæge
Tandplejer
Fører af teleskoplæsser, kran over 8 tm
Fører af teleskoplæsser
Fører af gaffeltruck
Veterinærsygeplejerske
Fagligt ansvarlig inden for gas-, vand- og
afløbsinstallationer (afløb i bygninger og
over jord)(vvs-installatør)
I alt
Positive
(antal)
2
1
144
3
0
210
7
0
30
31
5
1
24
5
119
10
79
12
1
9
58
28
1
17
128
339
0
5
1.664
Betingede
(antal)
0
0
0
0
1
36
0
0
0
5
0
0
1
3
0
0
0
0
0
0
50
9
0
0
0
0
0
0
252
Negative
(antal)
0
3
3
0
0
52
0
2
0
10
6
0
13
23
0
1
2
0
0
3
71
37
1
2
6
4
6
1
347
I alt (antal)
2
4
147
3
1
298
7
2
30
46
11
1
38
31
119
11
81
12
1
12
179
74
2
19
134
343
6
6
2.263
Ændring
seneste
år (pct.)
0
-50
35
-
0
-18
-
-75
-39
-2
-21
0
52
-24
-8
120
170
-
-
-50
-17
-54
-80
36
47
-25
20
100
-16
Anm.: I tabellen optræder kun de erhverv, for hvilke der er truffet afgørelser i 2020. Mere detaljeret
statistik for sager, der er behandlet efter anerkendelsesdirektivet, kan findes i Europa-
Kommissionens database over lovregulerede erhverv:
ec.europa.eu/growth/tools-
databases/regprof.
Der kan være flere afgørelser for samme fagperson.
Tallene for de fleste sundhedserhverv er behæftede med en vis usikkerhed som følge af Styrelsen
for Patientsikkerheds skift af administrationssystem i 2020.
Tallene for positive afgørelser inkluderer 24 tildelinger af delvis adgang til erhvervsudøvelse.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetninger fra de ansvarlige myndigheder.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
25
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 338: Beretning for 2020 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v., fra uddannelses- og forskningsministeren
2412787_0026.png
Vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
5.2.2 Anmeldelser fra midlertidige tjenesteydere
Tabel 5.4
Tjenesteyderes anmeldelser efter myndighed og erhverv, 2019-2020
Myndighed
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Erhvervsstyrelsen
Miljøstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Styrelsen for Patientsik-
kerhed
Fødevarestyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Arbejdstilsynet
I alt
Erhverv
Arbejde med asfaltmaterialer
Arbejde med epoxy og isocyana-
ter
Arbejde med styren
Asbestnedrivning
Elevatormontør
Fører af gaffelstabler
Fører af teleskoplæsser
Fører af teleskoplæsser, kran
over 8 tm
Fører af tårnkran
Gaffeltruckfører
Gaffeltruckfører offshore
Koordinator på byggepladser
Kran basis offshore
Kranfører
–
mobile kraner over
30 tm
Kranfører
–
mobile kraner over 8
tm
Kranfører basis
Stillads
–
beregning
Stillads
–
inddækning
Stillads
–
rulle og bukke
Stillads
–
system
Svejser
Svejser offshore
Statsautoriseret revisor
Brøndborer
Driftsansvarlig person på elek-
trisk anlæg
Elinstallatør
Gasinstallatør
Vvs-installatør
Læge
Dyrlæge
Festfyrværker
Kølemontør
2019 (antal)
0
37
0
59
0
27
193
23
48
438
0
9
0
30
12
36
16
3
21
38
329
2
0
3
0
22
2
7
4
1
2
1
1.363
2020 (antal)
3
14
2
30
4
38
162
16
22
372
1
7
8
74
11
22
2
1
13
35
208
1
1
2
3
30
3
6
1
0
0
0
1.092
Ændring se-
neste år (pct.)
–
-62
–
-49
–
41
-16
-30
-54
-15
–
-22
–
147
-8
-39
-88
-67
-38
-8
-37
-50
–
-33
–
36
50
-14
-75
-100
-100
-100
-20
Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen på basis af indberetninger fra de ansvarlige myndigheder.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
26