BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 331: Orientering af Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 331
Offentligt

NOTAT

Redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet i

2020

Marts 2021

Arbejdstilsynet afgiver hvert år en redegørelse for tilsynets behandling af klagesa-

ger. Neden for følger redegørelsen for behandlingen af klagesager i 2020.

Sammenfatning

Arbejdstilsynet har gennem flere år haft en lav klageprocent, og også i 2020 er det

kun få af tilsynets afgørelser, der påklages. I år ligger klageprocenten på 1,7 pct.

Antallet af afgørelser, som er blevet ophævet eller omgjort, er faldet i 2020. Ar-

bejdstilsynet har selv ophævet 27 pct. af de påklagede afgørelser, hvilket er et fald

ift. 2019, hvor det var 34 pct. Samtidig er antallet af afgørelser, som omgøres af

Arbejdsmiljøklagenævnet, faldet fra 11 pct. til 10 pct.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for klagesager er 42 dage, hvilket er cirka

på niveau med 2019, hvor den var 41 dage.

Arbejdstilsynet vurderer, at faldet i antallet af ophævede og omgjorte sager bl.a.

skyldes det fortsatte fokus på kvalitet i afgørelser, som Arbejdstilsynet har haft de

seneste 4-5 år. Arbejdstilsynet har arbejdet målrettet med at understøtte, at der træf-

fes juridisk rigtige og forståelige afgørelser i forhold til virksomhederne.

Arbejdstilsynet fortsætter også frem over dette arbejde, bl.a. med tilbagevendende

kvalitetsmålinger af afgørelser med efterfølgende målrettede opfølgningstiltag.

Nedenfor følger en mere detaljeret redegørelse for behandlingen af klagesager i Ar-

bejdstilsynet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 331: Orientering af Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Del 1. Antal afgørelser ophævet af Arbejdstilsynet i remonstrati-

onsperioden i 2020 og baggrunden herfor

Arbejdstilsynets har i 2020 afgivet

14.980

afgørelser

inden for arbejdsmiljøområ-

det. I alt 8.280

af afgørelserne vedrører problemer inden for de prioriterede områ-

der (2020), heraf 589 vedrørende muskel- og skeletbesvær, 360 vedrørende psykisk

arbejdsmiljø og 7.331 vedrørende ulykkesrisici.

Arbejdstilsynet

modtog

i 2020 klage over 264 arbejdsmiljøafgørelser. Det svarer

til en klageprocent

på 1,8 pct.

Af de 264 påklagede afgørelser blev 11 trukket tilbage af virksomheden. De reste-

rende 253 påklagede afgørelser svarer til en faktisk klageprocent på

1,7 pct.

Klage-

procenten var for 2019 beregnet til 2,1 pct. Der er således sket et lille fald i klage-

procenten.

I alt 151 af de 264 påklagede afgørelser vedrører problemer inden for de dengang 3

prioriterede områder. Heraf er 8 klager trukket tilbage af klageren. De resterende

143 påklagede afgørelser på de prioriterede områder (2020) fordeler sig med 4 ved-

rørende muskel- og skeletbesvær, 15 vedrørende psykisk arbejdsmiljø og 124 ved-

rørende ulykkesrisici.

Nedenstående tabel viser udviklingen i antallet af påklagede afgørelser de seneste

år.

Tabel 1. Udviklingen i antallet af påklagede afgørelser

Påklagede afgørelser

2017

375

2018

336

2019

360

2020

264

I 2020

behandlede

Arbejdstilsynet klage over 271 afgørelser, heraf 43 afgørelser

påklaget i 2019.

Af de 271 behandlede påklagede afgørelser blev 190 oversendt til Arbejdsmiljøkla-

genævnet, 11 blev trukket tilbage af klageren, mens Arbejdstilsynet valgte at op-

hæve 70 påklagede afgørelser og dermed ikke videresende disse til klagenævnet.

Tabel 2. Behandlede klager i 2020

Oversendt til AMK

Ophævet af AT

Trukket af klager

I alt

190

271

Sager ophævet i remonstrationsperioden

De 70 ophævede afgørelser svarer til en ophævelsesprocent på 27

pct.

Det bemær-

kes hertil, at ophævelsesprocenten er beregnet på baggrund af de reelt behandlede

klager. Dvs. antal behandlede afgørelser fratrukket de klager, som er trukket tilbage

af klager.

Inklusiv afgørelser om rådgiver.

Do.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 331: Orientering af Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Ophævelsesprocenten har i årene 2017, 2018 og 2019 været henholdsvis 45 pct., 38

pct. og 34 pct., så ophævelsesprocenten i 2020 ligger under gennemsnittet for de

forudgående år.

Gennemgangen viser, at cirka 33 pct. (i alt 23) af de afgørelser, der blev ophævet i

remonstrationsperioden, blev ophævet på grund af indholdsmæssige mangler i af-

gørelserne, som fx mangelfuld beskrivelse eller uklarhed.

27 pct. (i alt 19) er ophævet som følge af nye oplysninger i sagerne.

19 pct. af afgørelserne (i alt 13) er ophævet på grund af et ændret fagligt skøn.

16 pct. (i alt 11) blev ophævet på grund af formelle fejl. Dette drejer sig bl.a. om, at

der ikke er sket fornøden partshøring.

4 pct. af afgørelserne (i alt 3) er ophævet som konsekvens af ophævelse af under-

liggende påbud, fx rådgivningspåbud, hvor det materielle påbud er ophævet, og 1

pct. (1 afgørelse) er ophævet på grund af skabelonfejl

Del 2. Antal afgjorte klagesager fra Arbejdsmiljøklagenævnet i

2020 og baggrunden for hjemvisninger og ophævelser

Det fremgår af oplysninger til brug for Arbejdsmiljøklagenævnets årsberetning for

2020, at klagenævnet i 2020 traf i alt 235 afgørelser. En del af disse (59) vedrørte

afgørelser om overskridelse af klagefrister og spørgsmål om nævnets kompetence,

som Arbejdstilsynet ikke har kompetence til at træffe afgørelse om.

Desuden har Arbejdsmiljøklagenævnet truffet 3 afgørelser i sager efter rygeloven.

Klagenævnet behandlede således 176 klager over afgørelser efter arbejdsmiljølo-

ven, truffet af Arbejdstilsynet. Af disse 176 klager gav 18 anledning til en ændring

af Arbejdstilsynets afgørelse.

Dette svarer til en omgørelsesprocent på 10 pct. Omgørelsesprocenten har i årene

2017

–

2019 været henholdsvis 20 pct., 17 pct. og 11 pct. Omgørelsesprocenten for

2020 er således faldet en smule i forhold til året før og ligger under gennemsnittet

for de forudgående 3 år.

Tabel 3. Oversigt over udviklingen i klagesager i årene 2017 - 2020

Antal:

Afgørelser efter AML

Indgående klager/

påklagede afgørelser efter AML

Klageprocent

Påklagede afgørelser behandlet i AT

Klager trukket tilbage

Påklagede afgørelser ophævet af AT

Påklagede afgørelser sendt til AMK

2017

19.186

375

1,9

389

170

212

2018

17.844

336

1,8

358

129

211

2019

16.321

360

2,1

366

117

231

2020

14.980

264

1,7

261

190

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 331: Orientering af Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Ophævelsesprocent AT

Klager behandlet af AMK

Afgørelser fastholdt af AMK

Afgørelser ændret af AMK

Omgørelsesprocent AMK

338

271

263

219

234

207

176

158

Årsager til omgørelse i Arbejdsmiljøklagenævnet

Arbejdstilsynet har foretaget en gennemgang af afgørelser

omgjort af klagenæv-

net. Den viser, at:

53 pct. af afgørelserne (i alt 9) blev ændret med begrundelsen indholdsmæssige

fejl, fx mangelfulde oplysninger, mangler ved begrundelsen eller et mangelfuldt

grundlag for afgørelserne.

12 pct. (2 afgørelser) blev ændret med begrundelsen ændring af fagligt skøn.

23 pct. (4 afgørelser) blev ophævet med begrundelsen formelle forvaltningsretlige

fejl, fx manglende høring, begrundelse etc.

Endelig blev 6 pct. (1 afgørelse) ændret med begrundelsen konsekvensophævelse,

som dækker over fx rådgivningspåbud (mange påbud), som ophæves, da det under-

liggende påbud bortfalder og 6 pct. (1 afgørelse) med begrundelsen nye oplysnin-

ger.

Del 3. Arbejdstilsynets sagsmål og sagsbehandlingstid

Med virkning fra 1. januar 2020 arbejder Arbejdstilsynet efter 2 interne sagsbe-

handlingsfrister: 3 uger for klager over efterkommelsesfrist, fratagelse af opsæt-

tende virkning og behandling af for sent indgivet klage, og 6 uger for øvrige kla-

ger.

Fristerne på 3 og 6 uger blev i 2020 overholdt for henholdsvis 58 pct. og 82 pct. af

klagerne.

Fristoverholdelsen er beregnet på baggrund af antal påklagede afgørelser behandlet

i Arbejdstilsynet i 2020. Tilsvarende var fristoverholdelsen i redegørelserne for

2017, 2018 og 2019 beregnet på baggrund af behandlede klager i de pågældende

år.

Gennemgangen omfatter de sager, som Arbejdstilsynet selv har registreret som omgjort i

2019 (i alt 17 sager). Arbejdstilsynet har ikke mulighed for at finde direkte tilbage til de en-

keltsager, der ligger bag nævnets samlede tal for omgørelser, idet Arbejdstilsynet ikke har

en samlet liste med sagsnumrene for disse sager. Forskellen på tallene skyldes bl.a., at

nogle af nævnets sager kan tælle dobbelt i nævnets beregning, men ikke gør det i Arbejds-

tilsynets opgørelse.

Der har i 2020 været behandlet sager, som indkom i 2019, hvorfor klager med den tidli-

gere eksisterende 4 ugers frist (klage over forbud og strakspåbud) stadig fremgår af over-

sigten i redegørelsen for 2020.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 331: Orientering af Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de påklagede afgørelser behandlet i Ar-

bejdstilsynet i 2020 var 42 dage mod 41 dage i 2019, 55 dage i 2018 og 58 dage i

2017. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er således nogenlunde den samme

som året før.

Tabel 4. Oversigt over udvikling i sagsbehandlingstid for klagesager

2017

Overholdelse af 3 ugers frist

Overholdelse af 4 ugers frist

Overholdelse af 6 ugers frist

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

41 %

56 %

52 %

58 dage

2018

53 %

48 %

51 %

55 dage

2019

77 %

51 %

70 %

41 dage

2020

58 %

56 %

82 %

42 dage

Arbejdstilsynet har fortsat opmærksomhed på udviklingen i sagsbehandlingstiden.

Del 4. Arbejdstilsynets arbejde med kvalitet i afgørelser

Arbejdstilsynet har gennem flere år haft stort fokus på vigtigheden af, at de afgø-

relser, som Arbejdstilsynet træffer, både har en høj juridisk kvalitet og er fagligt

korrekte samtidig med, at afgørelserne er forståelige og kan danne udgangspunkt

for virksomhedernes forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer. Arbejdstilsynet har

særlig opmærksomhed på de grundlæggende forvaltningsretlige rammer omkring

afgørelsesvirksomheden.

Arbejdet med kvalitet i afgørelser er sket i flere faser over de senere år. For arbejdet

i tidligere år henvises til del 4 i redegørelsen for klagesager i 2015 - 2019.

Arbejdstilsynet fortsætter arbejdet med fokus på kvalitet i afgørelser:



Der gennemføres målinger af kvaliteten af afgørelser i alle tilsynscentre i Ar-

bejdstilsynet, hvor der udtages sager, som kvalitetsvurderes og danner grundlag

for læring både individuelt og organisatorisk.

De landsdækkende målinger følges op både i de enkelte tilsynscentre og på

tværs mellem centrene. De følges op med læringsinitiativer og understøttende

initiativer. Opfølgningen i centrene følges bl.a. ved jævnlige erfaringsudvekslin-

ger mellem centrene, herunder i forhold til gensidig læring og fornyelse af kva-

litetstiltag.

Systematisk vidensopsamling og koordinering, bl.a. i forhold til afgørelser fra

Arbejdsmiljøklagenævnet. Arbejdet foregår bl.a. i regi af en landsdækkende ju-

ragruppe, som mødes jævnligt, og hvor der er fokus på afgørelser fra Arbejds-

miljøklagenævnet, praksisopsamling, læring og videndeling på tværs af Ar-

bejdstilsynet.



I forlængelse af politisk aftale om ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede

forhold på arbejdsmarkedet fra april 2019, er der ansat en del nye tilsynsførende i

Se note 4.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 331: Orientering af Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdstilsynet.

Jurister kvalitetssikrer fortsat alle påbud fra nye tilsynsførende i en

periode, herunder med fokus på de forvaltningsretlige regler og rammer.

Det kan også nævnes, at Arbejdstilsynet fortsat er i gang med at implementere et

digitalt

værktøj til de tilsynsførende kaldet ”Hovedvej”. Ud over hjælp til forbere-

delse af tilsyn, dialog og kommunikation med virksomhederne, indeholder dette

værktøj også systematiseret støtte til indsamling af data og formulering af korrekte

afgørelser på forskellige fokusområder.

Endelig fortsætter samarbejdet med Arbejdsmiljøklagenævnets sekretariat, dels

gennem en løbende dialog, dels gennem møder, hvor udviklingen på klagesags-

området følges, og hvor der opsamles viden og erfaringer, som kan danne grund-

lag for yderligere initiativer.

Del 5. Principielle klagenævnsafgørelser med Arbejdstilsynets

kommentarer

Denne del af redegørelsen indeholder resumé af afgørelser af almen og principiel

interesse.

afsnit 5.1.

er gennemgået 2 principielle afgørelser, hvor klagenævnet har tiltrådt

Arbejdstilsynets afgørelser.

afsnit 5.2.

er opregnet de afgørelser, som er medtaget i klagenævnets nyheds-

breve samt i nævnets resumeer heraf. Der er medtaget 2 afgørelser, hvor klagenæv-

net har ophævet Arbejdstilsynets afgørelse.

5.1. Klagenævnet tiltræder 2 afgørelser

Sag nr. 1: Fastholdelse af afgørelse uden handlepligt om at virksomhe-

den havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om at forebygge

ulykkesrisiko ved manuel håndtering af gulvvaskemaskine på trappe

Ved et tilsynsbesøg hos et supermarked undersøgte Arbejdstilsynet en arbejds-

ulykke, hvor en ansat faldt ned ad en trappe og fik en gulvvaskemaskine med en

vægt på ca. 200 kg ned over sig, da han ville bære gulvvaskemaskinen ned i kælde-

ren. Skadelidte havde været ansat i virksomhedspraktik gennem kommunen i ca. 2

uger, da arbejdsulykken skete. Den ansatte var instrueret i at udføre arbejde med

oprydning, rengøring mv. på lageret, og betjening af gulvvaskemaskinen var en af

den ansattes arbejdsopgaver.

På tidspunktet for tilsynsbesøget havde virksomheden bragt forholdene i orden, da

alle ansatte var geninstrueret i sikker færdsel på trappe, og da det var indskærpet

over for de ansatte, at der ikke måtte foretages manuel håndtering eller bæres byr-

der på trappe. På baggrund af oplysningerne om arbejdsulykken traf Arbejdstilsy-

net afgørelse om, at virksomheden havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens reg-

ler om at forebygge ulykkesrisiko ved manuel håndtering på trappe.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 331: Orientering af Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

I klagen over afgørelsen blev det anført, at en arbejdsulykke ikke i sig selv doku-

menterer en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Det blev anført, at den an-

satte på eget initiativ havde valgt at bære gulvvaskemaskinen ned ad trappen, og at

den ansatte havde handlet direkte i strid med arbejdsgivers instruktioner i udførel-

sen af arbejdet på lageret. Det blev også anført, at dette måtte betragtes som en ab-

norm handling, som var helt upåregnelig for arbejdsgiver, og at der derfor ikke var

grundlag for en afgørelse til virksomheden om overtrædelse af arbejdsmiljøreg-

lerne.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelsen med henvisning til, at arbejdsulyk-

ken skete i forbindelse med udførelse af arbejde for virksomheden som arbejdsgi-

ver. Arbejdsmiljøklagenævnet fandt, at den ansattes arbejde på ulykkestidspunktet

lå inden for det arbejde, som den ansatte var instrueret i at udføre. Arbejdsmiljøkla-

genævnet fandt også, at det var virksomheden, der havde den reelle mulighed for at

drage omsorg for, at arbejdet blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for-

svarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastslog i afgørelsen, at afgørelser og påbud efter ar-

bejdsmiljøloven gives til den ansvarlige virksomhed (arbejdsgiver), når der er kon-

stateret en overtrædelse af arbejdsmiljøloven forudsat, at overtrædelsen kan tilreg-

nes en eller flere personer, der er ansat hos eller tilknyttet virksomheden. Det er så-

ledes virksomheden, der er ansvarlig for, at ansatte udfører arbejdet i overensstem-

melse med arbejdsmiljølovens regler. Spørgsmålet om, hvorvidt en ansat måtte

have handlet i strid med virksomhedens instruktion, har ikke betydning for, om der

kan træffes en afgørelse efter arbejdsmiljøloven, men kan have betydning ved en

eventuel straffesag.

Sag nr. 2: Fastholdelse af strakspåbud om at sikre, at arbejde med op-

stilling af tavlevogne ved opsamling af tabt gods, afhjælpning af skader

på vej og udstyr, samt afmærkning og trafikregulering ved uheld, plan-

lægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt

Den 10. marts 2020 besøgte Arbejdstilsynet en virksomhed på baggrund af en ar-

bejdsulykke sket den 21. februar 2020, hvor en af virksomhedens ansatte kom til

skade under udførelse af akut arbejde på en motorvejsstrækning.

På tilsynet blev det over for Arbejdstilsynet oplyst af virksomhedens repræsentan-

ter, at skadelidte var ved at opstille en tavlevogn i 1. vognbane på en motorvejs-

strækning. Skadelidte havde gradvist nedbremset til lav hastighed, og ved egen ha-

stighed på mellem 30 og 50 km/t havde skadelidte rejst tavlen på tavlevognen, som

var en anhænger påmonteret en firehjulstrukken VW pickup, forud for endelig

standsning. Signalgivning med lys tændtes under rejsning af tavlen.

Da skadelidte havde standset bilen med tavlevognen og var steget ud og på vej til

at slå en vinge på tavlevognens højre side ud manuelt, blev tavlevognen påkørt

bagfra af en bilist, der ramte tavlevognen med høj fart. Tavlevognen med bil foran

blev påkørt og skubbet, og det stod på besøgstidspunktet ikke klart, hvad der havde

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 331: Orientering af Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

ramt skadelidte, der blev ramt på benene og slynget ud på marken ved siden af mo-

torvejen.

Arbejdstilsynet afgav den 23. marts 2020 strakspåbud til virksomheden, idet det

blev vurderet, at arbejdet med opstilling af tavlevogne ved opsamling af gods, af-

hjælpning af skader på vej og udstyr, samt afmærkning og trafikregulering ved

uheld, ikke var planlagt og tilrettelagt, så det kan udføres fuldt forsvarligt under

alle forhold.

Til grund for denne vurdering lagde Arbejdstilsynet vægt på, at der var risiko for

påkørsel af ansatte og materiel ved opstilling af kegler mellem tavlevogn og ar-

bejdssted, samt under opstilling i position med signalhorn, der tager 3-4 minutter at

udføre. Herudover var der risiko for, at udslyngede løsdele fra påkørsel kunne

ramme ansatte, når disse færdedes tæt ved opstillede tavlevogne, herunder ved ind-

og udstigning af tavlevogne, og når vinge på tavlevogn slås ud.

Arbejdstilsynet lagde endvidere vægt på, at tavlevogne, både enkeltvogne og trai-

lere med tavler ikke i sig selv yder fysisk beskyttelse af de ansatte, og at vognene

ikke er konstrueret til at absorbere energi fra en påkørsel.

I begrundelsen for strakspåbuddet tog Arbejdstilsynet stilling til, at virksomheden

den 21. februar 2020 lige efter ulykken fandt sted indførte nye retningslinjer på

området, der betingede brug af 2 tavlevogne på motorvejsstrækninger samt andre

udsatte strækninger, hvor den bagerst holdende tavlevogn har til opgave at give

signal med horn til den ansatte ved forreste tavlevogn, ved risiko for påkørsel.

Arbejdstilsynet fandt ikke, at dette var en tilstrækkelig løsning, da der i forbindelse

med opstilling af bagerste tavlevogn er en periode, hvor den ansatte er udsat for på-

kørselsrisiko uden tilstrækkelig beskyttelse, mens tavlevogn opstilles og indtil den

ansatte er i position med signalhorn.

I klagen til Arbejdsklagenævnet henviste virksomhedens partsrepræsentant til, at

virksomheden havde handlet i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens formål,

der er kendetegnet ved et ”sikkert og sundt fysisk og psykisk

arbejdsmiljø, der til

enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfun-

det”, og til § 38, stk. 1, og § 38, stk. 2, hvori det er præciseret, at ”anerkendte nor-

mer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal

følges.

Partsrepræsentanten anførte, at da virksomheden følger og skal følge ”Vejledning

om indsats på motorveje”, der er udarbejdet i regi af Rigspolitiet og Vejdirektoratet

og således samtidig udtrykkende ”den tekniske og sociale udvikling i samfundet”,

kan der ikke konstateres en overtrædelse af lov om arbejdsmiljø.

Et flertal i klagenævnet lagde vægt på det af Arbejdstilsynet anførte i begrundelsen

for påbuddet og bemærkede til det af virksomhedens partsrepræsentant fremførte

om, at virksomheden

havde fulgt den gældende vejledning på området, at ”arbejds-

giver, uanset om arbejdet blev udført efter de gældende vejregler, har ansvar for at

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 331: Orientering af Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

sørge for at arbejdet bliver udført forsvarligt under overholdelse af arbejdsmiljølo-

vens regler. Det kan betyde, at man skal beskytte ud over det i vejreglerne angivne

niveau.”

Arbejdstilsynet skal til denne sag bemærke, at der i november 2020 udkom en ny

håndbog om afmærkning af akutte, trafikale hændelser på motorveje og motortra-

fikveje, hvori der er ændret i, hvordan den i ovenstående afgørelse omhandlede ar-

bejdsopgave skal håndteres, således at dette kan ske sikkerhedsmæssigt fuldt for-

svarligt.

5.2 Klagenævnet tiltræder ikke/kun delvist afgørelse (2 ophævet)

Sag nr. 1: Ophævelse af påbud om at sikre, at arbejdet med at ranke

varebure på arbejdsstedet, kunne udføres, så det var sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at Arbejdstilsynet ikke havde dokumenteret,

at arbejdet med at ranke varebure hos en virksomhed ikke var planlagt, tilrettelagt

og udført sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet vurderede, at Arbejdstilsynets oplysninger om antallet af knæbøjninger

samt de kortere perioder med knælende arbejdsstillinger ikke udgjorde en doku-

menteret fysisk belastning i et omfang, der kunne danne grundlag for et påbud om

unødige fysiske belastninger.

Nævnet lagde vægt på, at 302 knæbøjninger fordelt over 4 timer med en beregnet

frekvens på 1,26 knæbøjninger i minuttet ikke udgjorde en dokumenteret fysisk be-

lastning.

Det var ikke oplyst, hvor ofte der forekom knæliggende arbejde i kortere perioder i

op til 30 sekunder ad gangen.

Et mindretal på 5 af nævnets medlemmer fandt, at Arbejdstilsynet havde dokumen-

teret, at der er tale om en unødig belastning, idet der findes både tekniske og orga-

nisatoriske løsninger, som kan tages i anvendelse.

(j.nr. 19-50960) - Arbejdstilsynets j. nr. 20190028835.

Arbejdstilsynets bemærkninger.

Arbejdstilsynet har taget Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse til efterretning, og

Arbejdstilsynet har ikke foretaget sig yderligere i den konkrete sag. Det er vurde-

ret, at et tilsynsbesøg hos virksomheden og en fornyet besigtigelse af arbejdet med

at ranke varebure ikke vil tilvejebringe konstateringer eller oplysninger, som vil

gøre Arbejdstilsynet i stand til at dokumentere, at arbejdet ikke er planlagt, tilrette-

lagt og udført sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 331: Orientering af Arbejdstilsynets årlige redegørelse for klagesager på arbejdsmiljøområdet, fra beskæftigelsesministeren

Sag nr. 2: Ophævelse af påbud om at beregne og dokumentere mol-

vægten af epoxyindholdsstofferne i et givet produkt (epoxyprimer), her-

under medsende opdateret dansk sikkerhedsblad

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at der ikke er hjemmel i arbejdsmiljølovgivnin-

gen til, at Arbejdstilsynet kunne give et påbud om at beregne og dokumentere mol-

vægten af epoxyindholdsstofferne i et givet produkt, herunder medsende opdateret

dansk sikkerhedsblad.

Nævnet lægger vægt på, at virksomheden har købt et produkt, som er anvendt i

overensstemmelse med sikkerhedsdatabladet, som virksomheden modtog fra pro-

ducenten.

Efter henholdsvis REACH forordningen og CLP forordningen er det producen-

ten/leverandøren, der skal udarbejde sikkerhedsdatablade og har ansvaret for at

mærkning og klassificering af produktet, herunder at oplysningerne i sikkerhedsda-

tabladet er korrekte primer, herunder medsende opdateret dansk sikkerhedsblad.

Nævnet har ikke med denne afgørelse taget stilling til, om der var grundlag for at

give et sådant påbud til producenten/leverandøren efter arbejdsmiljølovens bestem-

melser om leverandører m.fl. af stoffer (§ 30, stk. 3, jf. § 34).

Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.

(j.nr. 20-20057) - Arbejdstilsynets j. nr. 20190067233.

Arbejdstilsynets bemærkninger.

Arbejdstilsynet har efter Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse trukket øvrige epoxy-

relaterede påbud til virksomheden tilbage. Arbejdstilsynet vurderer dog, at der

fortsat kan foreligge et arbejdsmiljøproblem på virksomheden, og har derfor aflagt

et nyt tilsynsbesøg i januar 2021.

I første omgang vil Arbejdstilsynet via Markedsovervågningen kontakte leverandø-

ren for oplysninger om produktsammensætning.

Sagen er ikke afsluttet.