BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 325
Offentligt

Ydelses

kommissionen

Samlede anbefalinger til et

nyt ydelsessystem

2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Forord

Ydelseskommissionen blev nedsat af regeringen i december 2019 med den opgave at komme med

udgiftsneutrale anbefalinger til et mere enkelt og gennemskueligt ydelsessystem, hvor der især tages

hensyn til børnefamilier, og hvor der er en tilskyndelse til arbejde, uddannelse og forsikring mod

arbejdsløshed.

Kontanthjælpssystemet dækker over en sammensat gruppe af borgere med forskellige udfordringer

og med en uens levestandard afhængig af familiesammensætning og type af ydelse. Samtidig har

kontanthjælpssystemet de seneste årtier løbende været genstand for en række ændringer. Samlet set

står vi i dag med et ganske komplekst kontanthjælpssystem, hvor de indbyggede incitamenter til

at uddanne sig og til at forsørge sig selv gennem arbejde ikke altid har haft den ønskede virkning,

måske fordi borgerne har haft svært ved at navigere efter incitamenterne.

Det er nyttige og nødvendige erfaringer, der er gjort de seneste årtier blandt andet med fokus på, at

kontanthjælpssystemet er et midlertidigt system, som skal understøtte borgeren i at komme videre

med uddannelse eller i arbejde. Det har rustet Ydelseskommissionen til at anbefale dels nogle prin-

cipielle forenklinger af systemet i forhold til optjening og adgangen til den fulde ydelse, dels til at

bruge økonomiske incitamenter også på en mere positiv måde såvel som på en mere forståelig måde

for den enkelte borger i systemet.

Endelig har erfaringerne rustet Ydelseskommissionen til at tage fat på at udvikle en model for mål-

rettet økonomisk hjælp til børn af forældre i kontanthjælpssystemet. Modellen understøtter, at børn

kan få et fritidsliv på lige fod med deres jævnaldrende, selv om de lever i familier med lav indkomst.

Den lave indkomst vil der i sagens natur ikke kunne ændres afgørende på inden for rammerne af et

kontanthjælpssystem, der skal fungere som det underliggende økonomiske sikkerhed i samfundet.

København, maj 2021

Torben Tranæs, formand

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Ydelseskommissionen

Holmens Kanal 20

1060 København K

Mail: [email protected]

ISBN 87-91892-43-0

Maj 2021

I rapporten henvises der til en række bilag. Bilagene er

ikke indeholdt i rapporten, men kan hentes her

bm.dk/ydelseskommissionen

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1:

Indledning

Kapitel 2:

Om Ydelseskommissionen

Kapitel 3:

Sammenfatning af anbefalinger og konsekvenser

Kapitel 4:

Regler og satser i kontanthjælpssystemet i dag

Kapitel 5:

Hvem er borgerne i kontanthjælpssystemet?

Kapitel 6:

Indsats for borgerne i kontanthjælpssystemet

Kapitel 7:

Integration og indvandring

Kapitel 8:

Levestandard

Kapitel 9:

Incitamenter i kontanthjælpssystemet

Kapitel 10:

Administrationen af kontanthjælpssystemet

Kapitel 11:

Børneliv, udsatte borgere og de mange hensyn

- Udfordringerne for et nyt ydelsessystem

Kapitel 12:

Anbefalinger

Litteraturliste

227

303

215

199

167

113

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 1:

Indledning

Kontanthjælpssystemet er samfundets underliggende økonomiske sikkerhedsnet. Sammen med en

række supplerende ydelser som fx boligstøtte, børne- og ungeydelse samt børnetilskud sikrer kon-

tanthjælpssystemet en grundlovssikret ret til hjælp fra det offentlige, hvis man ikke kan forsørge sig

selv eller sin familie. Kontanthjælpen træder til, hvis man har mistet sit forsørgelsesgrundlag som

følge af en social begivenhed. Det kan fx være arbejdsløshed, hvis man ikke er forsikret i en a-kasse,

eller det kan være samlivsophør med en partner, som man blev forsørget af.

De økonomiske vilkår for modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet er ikke alene afhængige af

reglerne for selve forsørgelsesydelsen, men også af reglerne for andre ydelser uden for kontant-

hjælpssystemet. Blandt andet derfor er kontanthjælpssystemet i dag meget komplekst.

Kontanthjælpssystemet har derudover været genstand for en række ændringer gennem nyere tid.

Det gælder fx indførelse af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen som økonomiske incitamenter

til arbejde. Både kontanthjælpsloftet og timereglen er blevet indført, ændret, ophævet og genindført

flere gange gennem de seneste årtier.

Det gælder også indførelsen af særlige regler for nyankomne borgere, der skal opfylde et opholds-

krav og/eller beskæftigelseskrav for at opnå ret til fulde ydelser både i og (ved børneydelser) uden

for kontanthjælpssystemet. Også disse regler øger kompleksiteten og har gennemgået mange æn-

dringer siden indførelsen af det første opholdskrav i 2002.

Endelig har man med kontanthjælpsreformen fra 2014 sikret et økonomisk incitament for unge un-

der 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse til at påbegynde og gennemføre en uddan-

nelse ved at sørge for, at uddannelseshjælpen som udgangspunkt svarer til SU.

Mange mennesker er i berøring med kontanthjælpssystemet. I 2019 modtog knap 170.000 personer

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

hjælp i kontanthjælpssystemet. Regner man tallet om til ”fuld tid”, svarer det knap 118.000 fuldtids-

personer. De samlede udgifter til forsørgelsesydelser og supplerende ydelser til borgere i kontant-

hjælpssystemet beløb sig til godt 17 milliarder kroner i 2019, jf. tabel 1.1.

Tabel 1.1:

Samlede offentlige udgifter til forsørgelsesydelser og supplerende ydelser til

borgere i kontanthjælpssystemet, personer og fuldtidspersoner, 2019, mio.

kroner (2020-pl.)

2019

Udgifter i kontanthjælpssystemet

Kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrations-

ydelse*

Enkeltydelser

Særlig støtte

Udgifter uden for kontanthjælpssystemet

Boligstøtte

Børnetilskud

Børne- og ungeydelse

Samlede udgifter i alt

Antal fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet

Antal berørte personer i kontanthjælpssystemet

442

190

1.201

17.083

117.773

169.948

14.783

175

282

Kapitel 1

Anm.: For nogle udgifter er der tale om skønsmæssige opgørelser. Derfor skal tallene tages med forbehold herfor.

Antal berørte personer i kontanthjælpssystemet er personer, som modtog enten kontanthjælp, uddannelseshjælp eller

integrationsydelse (*nu selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse). Personer, der har modtaget flere

af de pågældende ydelser, tæller kun med én gang.

Kilde: Jobindsats, kommunale regnskabstal fra Danmarks Statistik, finansloven, statsregnskabstal, Skatteministeriet,

lovmodellen og egne beregninger.

I 2018 var lidt over 70 procent af den danske arbejdsstyrke forsikret i en a-kasse. De ikke-forsikrede

er blandt andet karakteriseret ved lidt oftere at være mænd og ved at være unge med deltidsjobs.

Andelen af ikke-forsikrede er desuden størst i gruppen af personer under 25 år, hvor kun én ud af

fire er forsikret. Blandt personer med dansk herkomst i arbejdsstyrken er hver fjerde ikke forsikret,

mens lidt under halvdelen af personerne i arbejdsstyrken med ikke-vestlig herkomst er uden forsik-

ring mod arbejdsløshed. Yderligere karakteristika af forsikrede og ikke-forsikrede i arbejdsstyrken

findes i bilag 1.1.

Denne rapport indeholder en præsentation af Ydelseskommissionens anbefalinger til et nyt kontant-

hjælpssystem. Den indeholder også en gennemgang af den kortlægning, som Ydelseskommissionen

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 1

har foretaget, så anbefalingerne kan tage udgangspunkt i et solidt grundlag af viden. Rapporten er

bygget op på følgende måde:

Kapitel 2 handler om baggrunden og rammerne for Ydelseskommissionens arbejde. Her finder man

også Ydelseskommissionens kommissorium.

Kapitel 3 indeholder en sammenfatning af Ydelseskommissionens anbefalinger og konsekvenser.

Kapitlerne 4-10 indeholder en kortlægning af kontanthjælpssystemet, som det er i dag. Kortlægnin-

gen afdækker følgende temaer: regler og satser i kontanthjælpssystemet (kapitel 4), karakteristika

af borgerne, der modtager hjælp i systemet (kapitel 5), den aktive indsats, der skal hjælpe borgerne

videre (kapitel 6), integration og indvandring (kapitel 7), levestandard (kapitel 8), økonomiske in-

citamenter (kapitel 9) og administration (kapitel 10). Hvert kortlægningskapitel afsluttes med en

opsummering af de overvejelser, som kommissionen har gjort sig på baggrund af kortlægningen.

Kapitel 11 indeholder en opsummering af, hvad kommissionen anser som udfordringer i kontant-

hjælpssystemet generelt og hvilke barrierer, systemet indeholder i forhold til at tage hånd om udfor-

dringerne.

Kapitel 12 indeholder en grundig præsentation af Ydelseskommissionens anbefalinger og baggrun-

den herfor. Kapitlet indeholder også en gennemgang af anbefalingernes fordelingsmæssige og øko-

nomiske konsekvenser samt en perspektivering.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 1

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 2:

Om Ydelseskommissionen

Baggrund

Ydelseskommissionen blev annonceret den 25. juni 2019 i den politiske forståelse ”Retfærdig ret-

ning for Danmark” mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkepar-

ti og Enhedslisten. Det fremgår af følgende uddrag fra forståelsespapiret:

”En ny regering vil bekæmpe fattigdom, og vil derfor indføre en fattigdomsgrænse, så udviklingen

kan følges. Blandt andet med henblik på at bekæmpe fattigdom nedsættes endvidere en ydelseskom-

mission, som efter senest 12 måneder skal foreslå anbefalinger på ydelsesområdet. Anbefalingerne

skal afhjælpe problemerne med børnefattigdom og understøtte, at flere kommer i beskæftigelse, og

at ydelsessystemet indrettes mere enkelt. Anbefalingerne skal også anvise en erstatning for kontant-

hjælpsloftet, således at det afskaffes, uden at det omvendt bliver muligt at modtage offentlige ydelser

i ubegrænset omfang.”

Partierne bag forståelsespapiret indgik den 25. september 2019 en aftale om at indføre et nyt midler-

tidigt børnetilskud målrettet børn fra 0-14 år i familier, der er berørt af kontanthjælpsloftet og/eller

modtager integrationsydelse. Af aftalen om børnetilskuddet fremgår det blandt andet, at tilskuddet

på kort sigt skal ”være med til at afhjælpe problemerne med børnefattigdom, indtil en ydelseskom-

mission har fremlagt sine anbefalinger, og et nyt ydelsessystem er trådt i kraft.”

I december 2019 blev Ydelseskommissionen nedsat med formand, medlemmer, kommissorium og

sekretariat. Regeringen gav her kommissionen et år til at gentænke kontanthjælpssystemet og kom-

me med sine anbefalinger.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Sammensætning

Ydelseskommissionens formand er Torben Tranæs, som er forskningsdirektør og professor for Det

Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Torben Tranæs er tidligere vismand i

De Økonomiske Råd og forskningschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed (RFF). Derudover

består kommissionen af følgende medlemmer:

•

Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune, forhenværende socialminister og for-

henværende medlem af Folketinget

•

Jon Kvist, professor, Roskilde Universitet

Jytte Andersen, forhenværende minister for ligestilling, by- og boligminister, arbejdsmini-

ster og forhenværende medlem af Folketinget

•

Lisbeth Pedersen, forsknings- og analysechef, VIVE

Mette Ejrnæs, professor i økonomi, Københavns Universitet

Kapitel 2

Der har desuden været nedsat en følgegruppe bestående af repræsentanter for Fagbevægelsens Ho-

vedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Følgegruppen har mødtes med kom-

missionen to gange.

Kommissionen har afdækket kontanthjælpssystemet i bred forstand ved ikke kun at se på ydelserne

i kontanthjælpssystemet, men også på de universelle ydelser, som alle borgere kan modtage, når

betingelserne herfor er opfyldt. Kommissionen har også set på, hvad der kendetegner borgerne og

deres forløb i systemet, den indsats og de regler om ret og pligt, som borgerne bliver mødt med,

ligesom kommissionen har set på den administration, der ligger til grund for systemet. Det har givet

kommissionen et solidt grundlag for at udarbejde anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem, hvor

ydelserne er tænkt ind i en større sammenhæng. Det er kommissionens klare intention, at det både

vil komme borgere i kontanthjælpssystemet til gavn såvel som de børn, hvis forældre modtager

hjælp i kontanthjælpssystemet, samt de fagprofessionelle, der til dagligt arbejder med borgerne.

Afdækningen af kontanthjælpssystemet har baseret sig på en indsamling af eksisterende viden, li-

gesom kommissionen er blevet forelagt en række notater og analyser udarbejdet til brug for kom-

missionens arbejde. De centrale dele herfra er indarbejdet i rapporten. Også direkte dialog med

fagprofessionelle, administratorer og repræsentanter fra interesseorganisationer fra både Danmark

og Sverige har bidraget til at afdække kontanthjælpssystemet. Endelig har løbende drøftelser med

eksperter og følgegruppen yderligere bidraget til at styrke det vidensgrundlag, som kommissionens

anbefalinger baserer sig på.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 2

Kommissionen er blevet betjent af et sekretariat med repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet,

Finansministeriet, Social- og Ældreministeriet samt Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Kommissorium

Rammerne for kommissionens arbejde er fastlagt i kommissionens kommissorium:

”Kontanthjælpssystemet er det underste økonomiske sikkerhedsnet og målrettet borgere, der ikke

er i stand til at forsørge sig selv eller deres familie. Det skaber tryghed, og kontanthjælpen udgør

derved en af grundpillerne i den danske velfærdsmodel.

Det samlede kontanthjælpssystem skal balancere en række hensyn. Der skal være et midlertidigt

økonomisk sikkerhedsnet til dem, der står i en svær situation. Samtidig skal princippet om ret og

pligt være et bærende element. Det betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal stå til rådighed for ar-

bejdsmarkedet og bidrage i det omfang, det er muligt. Det skal også kunne betale sig at arbejde eller

tage en uddannelse. Derfor er det også sund fornuft, at nyankomne udlændinge mv. skal bidrage, og

at vi stiller krav, før de får de samme rettigheder til ydelser.

Det nuværende kontanthjælpssystem er kommet i ubalance. Det skyldes en række løbende justerin-

ger og knopskydninger – ikke mindst indførelsen af kontanthjælpsloftet. Kontanthjælpsloftet ram-

mer bl.a. nogle børnefamilier hårdt: Uanset børns baggrund og deres forældres situation bør et frem-

tidigt kontanthjælpssystem understøtte, at alle børn i Danmark vokser op under rimelige forhold og

med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.

Et nyt kontanthjælpssystem kræver et grundigt forarbejde. Kontanthjælpssystemet er komplekst, og

der kan opstå nye ubalancer, hvis fx kontanthjælpsloftet afskaffes, uden at der sættes noget andet

i dets sted. Derfor nedsætter regeringen en ydelseskommission, som efter senest 12 måneder skal

levere konkrete anbefalinger på kontanthjælpsområdet, herunder i forhold til integrationsydelsen.

Ydelseskommissionen skal se på forsørgelsesydelser, enkeltydelser og løbende tillægsydelser, som

personer i kontanthjælpssystemet kan modtage, herunder boligsikring, særlig støtte, børnetilskud

mv. På den baggrund skal kommissionen i sine anbefalinger til et nyt ydelsessystem:

•

Sikre, at ret og pligt er det bærende princip i kontanthjælpssystemet. Alle borgere, herunder

gruppen af ikke-vestlige indvandrere, skal deltage i det arbejdende fællesskab i videst muligt

omfang.

•

Sikre, at borgere og familier i kontanthjælpssystemet, der ikke har andre forsørgelsesmulig-

heder, har en nogenlunde ens levestandard.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

•

Tage højde for, at børn i Danmark skal vokse op med mulighed for at være en aktiv del af

fællesskabet.

Kapitel 2

•

Sikre balance mellem en rimelig levestandard, samtidig med at ydelsesmodtagere skal have

en tilstrækkelig tilskyndelse til at arbejde eller uddanne sig, herunder i integrationsgrundud-

dannelse (IGU) for nytilkomne.

•

Sikre, at der er en tilskyndelse til at forsikre sig gennem en a-kasse.

Finde en erstatning for kontanthjælpsloftet, der sikrer, at det ikke er muligt at modtage of-

fentlige ydelser i ubegrænset omfang.

•

Gøre sig overvejelser om et balanceret optjeningsprincip for nytilkomne på linje med inte-

grationsydelsen, så nytilkomne først skal bidrage i en periode, før de kan få fuld gavn af de

danske overførselsindkomster. Et optjeningsprincip skal sikre, at ydelsesniveauet ikke bliver

en selvstændig tiltrækningsfaktor, tilskynde til selvforsørgelse, men samtidig understøtte

rimelige levevilkår.

•

Sikre et mere enkelt, gennemskueligt og sammenhængende ydelsessystem. Gennemsigtige

regler understøtter borgernes retsstilling og forståelse af rettigheder og pligter.

•

Undersøge betydningen af personlig gæld for ydelsesmodtageres levestandard og overveje

initiativer, som kan understøtte, at personlig gæld ikke modvirker tilskyndelsen til at arbejde

eller tage uddannelse.

•

Sikre, at et nyt ydelsessystem er sammentænkt med en pligt til at bidrage 37 timer svarende

til en almindelig arbejdsuge for nytilkomne og andre udlændinge med et integrationsbehov.

•

Sikre et hensigtsmæssigt samspil med andre overførselsindkomster.

Anbefalingerne skal være i overensstemmelse med intentionerne bag regeringens nærhedsreform.

Kommissionen kan beslutte, om den for at løse opdraget også vil foreslå ændringer inden for kon-

tanthjælpssystemet i bred forstand, herunder indsatser.

Det er væsentligt, at kommissionen anbefaler løsninger, der kan understøttes digitalt, er lette at

administrere i praksis, og som udgør en robust og fremtidssikret ramme om kontanthjælpssystemet.

Ydelseskommissionen skal vurdere konsekvenserne af deres anbefalinger, herunder:

•

Fordelingsmæssige og økonomiske konsekvenser for ydelsesmodtagere, herunder for forsør-

gere i kontanthjælpssystemet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 2

•

Økonomiske konsekvenser for kommuner og stat.

Beskæftigelse og tilskyndelse til uddannelse.

Administrative konsekvenser.

Anbefalingerne skal samlet set være udgiftsneutrale og må ikke svække beskæftigelsen. Såfremt der

er behov for finansiering, kan kommissionen pege på finansieringsforslag inden for kontanthjælps-

systemet bredt set. Vurderingen af anbefalingerne skal ske på baggrund af ministeriernes gældende

regneprincipper.

Kommissionen skal i så vid udstrækning som muligt tage udgangspunkt i eksisterende viden. Hvor

det er relevant, kan der inddrages internationale erfaringer, herunder fx forskelle i ydelsesniveauer

for nyankomne flygtninge mv. i Danmark og vores nabolande samt de svenske erfaringer med en

rigsnorm.

Det lægges til grund, at centrale aktører inddrages i kommissionens arbejde, og der nedsættes derfor

en følgegruppe med formænd og direktører for arbejdsmarkedets parter, der bl.a. skal mødes 2-3

gange med hele kommissionen.

Kommissionen betjenes af et sekretariat, som ledes af Beskæftigelsesministeriet med deltagelse fra

Finansministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Andre

ministerier inddrages efter behov.

Kommissionen skal afslutte sit arbejde med afrapportering til regeringen ved udgangen af 2020.”

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kommissionsmøder, høring, virtuelle mø-

der med kommuner og studieture

Ydelseskommissionen påbegyndte sit arbejde i januar 2020 og har siden holdt 29 møder.

Kommissionen afholdt den 28. august 2020 en høring, hvor der deltog repræsentanter fra cirka 60

forskellige organisationer. Formålet var at få forskningsbaseret viden og praksisnære perspektiver

på udfordringer og dilemmaer i det eksisterende kontanthjælpssystem og på hvilke hensyn, det er

vigtigt at have fokus på ved indretningen af et nyt system. Høringen var oprindeligt planlagt til at

skulle afholdes i marts 2020, men blev udskudt til august som følge af COVID-19. Program og del-

tagerliste fra høringen fremgår af bilag 2.1 og 2.2.

Kommissionen har derudover været på studietur i Sverige og i Helsingør Kommune og har afholdt

virtuelle møder med Hvidovre, Herning og Silkeborg kommuner, ligesom kommissionen har holdt

møder med KL og Udbetaling Danmark. I forbindelse hermed har kommissionen fået kendskab til

udfordringer ved det nuværende kontanthjælpssystem set fra kommunale sagsbehandleres og le-

deres virkelighed. Det har været kommissionens ønske at mødes direkte og fysisk med nogle af de

borgere, som modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, for at høre, hvordan de oplever mødet med

kontanthjælpssystemet. På grund af situationen med COVID-19 har det desværre kun været muligt i

begrænset omfang, og kommissionen har måttet basere sit arbejde på input fra borgernes repræsen-

ter på høringen og den heldigvis betydelige forskningslitteratur og anden litteratur, der behandler og

beskriver borgernes perspektiver på det at være ydelsesmodtager.

I Sverige fik kommissionen et indblik i det svenske bistandssystem, som blandt andet indeholder den

svenske rigsnorm, der udgør et nationalt fastsat minimumsniveau for økonomisk bistand. Studietu-

ren til Sverige og det svenske system er beskrevet nærmere i bilag 2.3.

Kapitel 2

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 3:

Sammenfatning

af anbefalinger og

konsekvenser

Dette kapitel indeholder en kort sammenfatning af Ydelseskommissionens anbefalinger. Kapitel 12

indeholder en uddybet præsentation af anbefalingerne samt baggrunden herfor, ligesom det indehol-

der en gennemgang af anbefalingernes fordelingsmæssige og økonomiske konsekvenser.

Rammer og principper

Rammerne for Ydelseskommissionens anbefalinger er beskrevet i Ydelseskommissionens kommis-

sorium. Det betyder blandt andet, at kommissionen har fået til opgave at gøre sig overvejelser om

et balanceret optjeningsprincip for nyankomne på linje med selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen

samt overgangsydelsen (SHO-ydelsen), og at kommissionens anbefalinger skal være udgiftsneutra-

le.

Ydelseskommissionen har udmøntet kommissoriet i en række principper, som ligger bag kommissi-

onens anbefalinger. Det drejer sig om:

•

Et rimeligt ydelsesniveau,

som tager udgangspunkt i familiernes behov,

sikkerhed

om ydelsesmodtagerens økonomi,

den

retfærdighed,

der ligger i ensartede ydelser for ydelsesmodtagere i samme situation,

at sikre, at der er tydelige og positive

økonomiske incitamenter

til job og uddannelse og

endelig

•

enkelthed og gennemskuelighed

både af hensyn til retssikkerheden og af hensyn til borgere

og de sagsbehandlere, som skal træffe vigtige beslutninger baseret på systemet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kommissoriets særlige fokus på børns muligheder for at være en aktiv del af fælleskabet og princip-

pet om ensartethed har kommissionen udmøntet i et princip og en ambition om, at:

•

Børn med forældre i kontanthjælpssystemet skal have mulighed for det samme fritidsliv som

andre børn. Et fritidsliv, som er almindeligt blandt deres jævnaldrende.

I umiddelbar forlængelse af disse principper og kommissoriet i øvrigt følger en række principper for

den praktiske indretning af ydelsessystemet. Et centralt princip er, at:

•

Ydelser og indsatser skilles ad. Ydelsesniveauerne fastsættes efter familiernes behov for

forsørgelse med et konkret budget som pejlemærke, mens understøttende indsatser vælges

ud fra, hvad der støtter borgeren på vejen mod selvforsørgelse.

Ligeledes skal det kunne betale sig at arbejde eller tage en uddannelse, og det bør være en ambition,

at der er økonomiske incitamenter, som alle kan reagere på.

Kapitel 3

Anbefalingerne i overordnede træk

Ydelseskommissionens anbefalinger kan beskrives under fem overskrifter:

1. Et enkelt og gennemskueligt system, som giver bor-

geren økonomisk sikkerhed om sin økonomi

Kontanthjælpssystemet er et komplekst system af ydelser. Det består af både kontanthjælp, uddan-

nelseshjælp og SHO-ydelse. Læg dertil en række særlige satser og tillæg for hver ydelse. Det består

af kontanthjælpsloftet, der i alt indeholder 29 individuelle lofter. 225-timersreglen, som de mest

udsatte borgere skal undtages fra. Samtidig er ydelserne ikke adskilt fra den indsats, der skal hjælpe

borgerne videre. Fx vil unge under 30 år, som modtager aktivitetstillæg, opleve en nedgang i deres

indkomst, hvis de med den rette indsats gør fremskridt og bliver visiteret uddannelsesparate frem

for aktivitetsparate.

Ydelseskommissionen ønsker at gøre op med det komplekse system og erstatte det af et mere en-

kelt og gennemskueligt system. Hvorfor er det vigtigt? Et enkelt og gennemskueligt system gør det

nemmere for borgeren at forstå, hvad man kan få af hjælp. Det er nemmere for sagsbehandleren at

forklare borgeren. Det styrker borgerens retssikkerhed og understøtter, at borgeren har tillid til sy-

stemet. Et enkelt og gennemskueligt system indebærer også, at det er nemmere for borgeren at forstå

og reagere på det økonomiske incitament til at tage et arbejde eller en uddannelse.

Ydelseskommissionens anbefaling til et enkelt og gennemskueligt system består i at indføre én

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 3

kontanthjælpsydelse på to niveauer i form af en grundsats og forhøjet sats baseret på et optjenings-

princip, hvor ordinær beskæftigelse eller uddannelse og opholdstid i riget giver ret til forhøjet sats.

Det betyder samtidig en afskaffelse af blandt andet:

•

Kontanthjælpsloftet

225-timersreglen

Særlig støtte

Aktivitetstillægget for unge under 30 år

Særlige satser for unge med visse psykiske lidelser

Med den foreslåede ydelsesstruktur er der ikke behov for et kontanthjælpsloft. Afskaffelsen af

225-timersreglen, der er et skærpet rådighedskrav, er led i en klar arbejdsdeling mellem ydelser og

indsatser. Ydelserne skal dække et behov for forsørgelse, mens den aktive indsats skal understøtte

borgerne i at komme videre og teste borgerens rådighedsforpligtelse. Afskaffelsen af aktivitetstil-

lægget bidrager til adskillelsen af ydelser og indsatser samtidig med, at det skaber mere hensigts-

mæssige incitamenter for borgeren.

Både afskaffelsen af 225-timresreglen og en klar arbejdsdeling mellem ydelser og indsatser bidrager

til at skabe sikkerhed om ydelsesmodtagerens økonomiske situation.

2. En mere ensartet levestandard på et rimeligt niveau

Ydelseskommissionens har fået til opgave at sikre en rimelig og nogenlunde ensartet levestandard

for de borgere, som modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, og at der samtidig er et økonomisk

incitament til arbejde, uddannelse og forsikring mod arbejdsløshed.

En rimelig levestandard er for Ydelseskommissionen et spørgsmål om at få dækket behovet for livs-

førelse på et rimeligt niveau i en midlertidig periode for mennesker, der ikke kan forsørge sig selv

eller deres familie. Derfor

anbefaler

Ydelseskommissionen, at fastlæggelsen af den nedre grænse

for kontanthjælpsydelsen – grundsatsen – sker med udgangspunkt i et kortsigtet minimumsbudget

som pejlemærke. Et kortsigtet minimumsbudget – herefter kaldet grundbudget – blev introduceret

og videreudviklet af Rockwool Fondens Forskningsenhed (RFF) i 2012 og 2016 og baserer sig i

begge tilfælde på budgetter udviklet af Center for Alternativ Samfunds Analyse (CASA). Grund-

budgettet er defineret ved, at det muliggør et beskedent, men sundt liv med mulighed for at deltage i

familie- og samfundsmæssige sammenhænge. Grundbudgettet tager også højde for stordriftsfordele,

der er ved at bo flere sammen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

For at sikre, at der er et økonomisk incitament til uddannelse,

anbefaler

Ydelseskommissionen, at

SU udgør et pejlemærke for den øvre grænse af grundsatsen. For at sikre, at der også er et økono-

misk incitament til beskæftigelse og forsikring mod arbejdsløshed, anbefaler kommissionen, at 85

procent af den overenskomstfastsatte mindsteløn for ufaglærte på HK-området og den maksimale

dagpengesats udgør pejlemærker for den øvre grænse af forhøjet sats. Disse niveauer giver den ba-

lance mellem en rimelig levestandard og økonomiske incitamenter til uddannelse, beskæftigelse og

forsikring mod arbejdsløshed, som Ydelseskommimssionen samlet set finder mest hensigtsmæssig.

Ved at skele til pejlemærkerne i fastlæggelsen af ydelsesniveauet opnår man ud over rimelighed også

en mere ensartet levestandard på tværs af forskellige familietyper. I dag kan enlige, som modtager en

af de lavere ydelser (uddannelseshjælp eller SHO-ydelse), og som har tre eller fire børn, have en hø-

jere disponibel indkomst end et par med samme antal børn. Det er hverken ensartet eller retfærdigt,

og det anbefaler Ydelseskommissionen at gøre op med ved at tage højde for alle de ydelser, som

borgerne i kontanthjælpssystemet kan modtage både i og uden for kontanthjælpssystemet.

Kapitel 3

3. Tydelige og positive økonomiske incitamenter til at

blive helt og delvist selvforsørgende

Sammen med et enkelt og gennemskueligt system skaber pejlemærkerne for den øvre grænse et

tydeligt økonomisk incitament til at overgå til uddannelse og fuldtidsbeskæftigelse. Ydelseskom-

missionen

anbefaler

at fastholde det økonomiske incitament til delvis beskæftigelse i småjob, som

kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen skaber i dag, men også at det sikres på en mere hensigts-

mæssig måde. Få ordinære timer kan være med til at bane vej for, at borgeren på længere sigt

kan blive fuldtidsbeskæftiget, ligesom det kan hjælpe borgeren til at skabe afklaring om valg af

uddannelse. Kommissionen

anbefaler,

at incitamentet til småjob bliver langt mere enkelt end kon-

tanthjælpsloftet og 225-timersreglen, at det virker mere lige end 225-timersreglen, hvor der er stor

forskel på, hvor meget hjælpen reduceres, hvis man ikke lever op til timekravet, og at incitamentet

er positivt frem for negativt. Det sidste betyder, at man får noget frem for at undgå at miste noget,

når man arbejder nogle timer ved siden af ydelsen. Dette har givet anledning til en anbefaling om, at

ydelsesmodtagere på den laveste sats kan beholde hele indkomsten fra de første timers arbejde uden

fradrag i kontanthjælpen.

4. Fritidstillæg: mere lige vilkår for børn

Det er en central del af Ydelseskommissionens opdrag at sikre, at et nyt kontanthjælpssystem un-

derstøtter, at børn i Danmark vokser op med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 3

Det er kommissionens vurdering, at man bedst opnår det, hvis børnene har et fritidsliv, som ligner

deres jævnaldrendes så meget som muligt. Det er også kommissionens vurdering, at man inden for

rammerne af udgiftsneutralitet ikke kan understøtte et almindeligt fritidsliv for børn af forældre i

kontanthjælpssystemet ved alene at hæve ydelserne. Det er i stedet nødvendigt at støtte børnenes fri-

tidsaktiviteter målrettet, hvis deres kultur- og fritidsforbrug skal hæves fra, hvad der er ’beskedent’,

til hvad der er ’almindeligt’ i befolkningen – det vil sige fra det, som et kortsigtet minimumsbudget

foreskriver, til det, som et referencebudget foreskriver. CASA beskriver minimumsbudgettet som et

budget, der giver mulighed for et beskedent forbrug, og referencebudgettet som et budget, der giver

mulighed for et almindeligt forbrug, som hverken er et luksus- eller minimumsforbrug.

Derfor

anbefaler

Ydelseskommissionen, at børn i alderen nul til 17 år i en familie får ret til et fritids-

tillæg, som er økonomisk hjælp øremærket børns deltagelse i et almindeligt børne- og ungdomsliv.

Hensigten med tillægget er at give børnene et almindeligt fritidsliv og mulighed for at blive en del

af fællesskabet, selvom forældrene ikke er i arbejde. Det er Ydelseskommissionens forventning, at

fritidstillægget også kan være med til at afhjælpe svære dilemmaer og mulige konflikter, der kan

opstå, når børns aktiviteter skal prioriteres i forhold til forældrenes.

5. Anbefalingernes samfundsøkonomiske konsekven-

ser

De økonomiske konsekvenser af Ydelseskommissionens anbefalinger vurderes samlet set at være

udgiftsneutrale. Det betyder, at den finanspolitiske holdbarhed hverken forværres eller forbedres

som følge af kommissionens anbefalinger.

Anbefalingerne skønnes at medføre en beskæftigelseseffekt på cirka 950 fuldtidspersoner om året

på kort sigt og cirka 750 fuldtidspersoner om året på det helt lange sigt. Skønnene er behæftede med

betydelig usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at nogle af de nuværende regler stadig er ved at

blive indfaset. Indfasningen af de gældende regler medfører, at udgifterne til det eksisterende ydel-

sessystem vil falde over tid (og have en beskæftigelseseffekt, som er stigende), indtil de nuværende

regler er fuldt indfasede. Derfor vil de (alt andet lige konstante) beskæftigelseseffekter, der følger

af Ydelseskommissionens anbefalinger, være faldende relativt til beskæftigelsesudviklingen under

det eksisterende kontanthjælpssystem. Det er værd at bide mærke i, at beskæftigelseseffekterne af

Ydelseskommissionens anbefalinger er der på trods af, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen

afskaffes, som bidrager med en beskæftigelseseffekt på cirka 450 fuldtidspersoner til det nuværende

system

1. En analyse viser, at indførelsen af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen til sammen har givet en beskæftigelseseffekt på cirka 450

fuldtidspersoner, jf. kapitel 9 med reference til Økonomisk Analyse: Evaluering af Jobreform fase I, Finansministeriet 2019.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Samtidig reduceres indkomstforskellene hos børnefamilier i kontanthjælpssystemet på både kort og

det helt lange sigt, mens cirka 4-6.000 børn af forældre i kontanthjælpssystemet rykker over lavind-

komstgrænsen (det vil sige halvdelen af den midterste indkomst i befolkningen).

Kapitel 3

Anbefalingerne mere konkret og detaljeret

I dette afsnit opremses anbefalingerne mere konkret og detaljeret.

Anbefalinger til en model for et nyt kontanthjælpssy-

stem

Ydelseskommissionen anbefaler:

Et nyt kontanthjælpssystem bygges op omkring et optjeningsprincip, som gælder for alle. Op-

tjeningsprincippet bygger på, at man har været myndig borger i riget i et antal år, og at man

har opnået kompetencer i form af uddannelse eller beskæftigelse.

Kontanthjælpssystemet indeholder én ydelse med to niveauer i form af grundsats og forhøjet

sats.

Med optjeningsprincippet er der følgende måder, hvorpå man kan blive berettiget til forhøjet

sats:

Beskæftigelse eller uddannelse:

•

Forhøjet sats ved gennemført erhvervskompetencegivende uddannelse eller 2,5 års ordinær

beskæftigelse inden for de seneste ti år og

•

Lovligt ophold i riget i syv ud af de seneste otte år efter det fyldte 18. år

Grundskole:

•

Forhøjet sats ved bestået afgangseksamen på grundskoleniveau og

Lovligt ophold i riget i 12 ud af de seneste 13 år efter det fyldte 18. år

Opfylder man kravet om ordinær beskæftigelse eller erhvervskompetencegivende uddannelse, er

man berettiget til forhøjet sats, hvis man samtidig har haft lovligt ophold i riget som myndig person i

syv ud af de seneste otte år. Det betyder, at man tidligst er berettiget til forhøjet sats, når man er fyldt

25 år. Opfylder man ikke kravet om beskæftigelse eller uddannelse, er man berettiget til forhøjet sats

efter 12 år med lovligt ophold i riget som myndig person ud af de seneste 13 år, hvis man har bestået

afgangseksamen på grundskoleniveau. Dette krav kan man tidligst opfylde, når man er fyldt 30 år.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 3

Et kortsigtet minimumsbudget (grundbudget) udgør et pejlemærke for den nedre grænse af

ydelsen

for at sikre borgere og familier i kontanthjælpssystemet en rimelig og ens levestandard.

SU udgør et pejlemærke for den øvre grænse for grundsatsen,

så borgere uden uddannelse har

et økonomisk incitament til at tage en uddannelse, herunder integrationsgrunduddannelse (IGU).

85 procent af den overenskomstfastsatte mindsteløn for ufaglærte på HK-området og den

maksimale dagpengesats udgør pejlemærker for den øvre grænse for forhøjet sats,

så der er

et økonomisk incitament til beskæftigelse – også i den lavere ende af lønskalaen – og til at forsikre

sig mod arbejdsløshed. Niveauet for mindstelønnen og den maksimale dagpengesats er nogenlunde

det samme.

Børn med forældre i kontanthjælpssystemet får ret til et fritidstillæg. Fritidstillægget gives

til børn i alderen nul til 17 år og i form af et skattefrit tillæg på 450 kroner om måneden per

barn i en familie, dog maksimalt 1.800 kroner per familie.

Størrelsen på fritidstillægget svarer

til forskellen på udgifterne til ”kultur og fritid” i reference- og minimumsbudgettet. De overordnede

rammer for fritidstillægget udstikkes fra centralt hold med inspiration fra underposterne under kul-

tur- og fritidsposten i referencebudgettet. Tillægget skal ud over et aktivt fritidsliv med deltagelse i

foreningslivet give mulighed for at dække ekstra udgifter i forbindelse med uddannelse som fx en

studietur eller computer og barnets udgifter til familiens ferie eller barnets ferie som fx lejrskole

eller sommerlejr. 75 procent af fritidstillægget fradrages i det ordinære børnetilskud, som enlige

forsørgere, der har optjent ret til de fulde børneydelser, får udbetalt for hvert barn. Det svarer til, at

det ordinære børnetilskud reduceres med knap 340 kroner (skattefrit) for hvert barn per måned til

og med fire børn.

Ydelseskommissionens forslag til satser og fritidstillæg for forskellige familietyper fremgår af tabel

3.1. Tabellen indeholder også en sammenligning med udvalgte gældende satser i form af kontant-

hjælp for borgere på 30 år og derover samt uddannelseshjælp for uddannelsesparate unge under 30

år.

En sammenligning af satserne er dog ikke tilstrækkelig til at vurdere, om kommissionens anbefa-

linger ændrer familietypernes levestandard. Det skyldes, at borgere i kontanthjælpssystemet kan

modtage en række supplerende ydelser som fx boligstøtte, der kan have en væsentlig betydning

for borgernes disponible indkomst. Kapitel 12 indeholder en sammenligning af den disponible ind-

komst for forskellige familietyper i dag og med Ydelseskommissionens anbefalinger til satser.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 3

Tabel 3.1:

Satser i det nye kontanthjælpssystem sammenlignet med udvalgte gældende

satser, 2021, kroner

Enlig kontanthjælpsmodtager

Personer i kontanthjælpspar (ydel-

se per person)

Antal børn

10.150

14.000

1.350

10.150

14.000

1.800

6.600

10.450

10.150

14.000

225

10.150

14.000

450

10.150

14.000

675

10.150

14.000

900

Antal børn

Ydelse før skat,

grundsats

Ydelse før skat,

forhøjet sats

Fritidstillæg

(skattefrit)

Fradrag i

ordinært

børnetilskud

(skattefrit)

Grundsats

Uddannelses-

hjælp (uddan-

nelsesparat)

Integrations-

ydelse

Forhøjet sats*

Kontanthjælp

over 30 år eller

uddannelses-

hjælp inkl.

aktivitetstillæg

7.600

12.700

10.150

14.000

450

10.150

14.000

900

- 338

- 675

- 1.013

- 1.350

10.330

10.511

10.691

10.872

6.600

10.511

10.872

11.233

11.595

6.410

12.821

6.410

8.973

6.219

12.700

12.437

14.180

12.437

14.361

12.437

14.541

12.437

14.722

6.219

10.450

8.703

14.361

8.703

14.722

8.703

15.083

8.703

15.445

11.698

15.547

11.698

15.547

*Fritidstillæg inkl. evt. fradrag i ordinært børnetilskud er bruttoficeret.

**Særskilt sats for hjemmeboende på 2.550 kroner om måneden (i den trykte udgave af rapporten fremgår det ved en

fejl, at satsen for hjemmeboende er 2.500 kroner. Fejlen er rettet i den digitale udgave af rapporten).

I dag har enlige uden børn generelt en disponibel indkomst, som er lavere end indkomsten blandt

andre familietyper, som modtager den samme ydelse. Derfor

anbefaler

Ydelseskommissionen, at

enlige uden børn, der modtager grundsats, får et tillæg på 1.000 kroner om måneden, og at enlige

uden børn, der modtager forhøjet sats, får et tillæg på 2.250 kroner om måneden.

Unge, som bor hjemme hos deres forældre, må formodes at kunne få dækket en række udgifter,

som andre, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, ikke har mulighed for at få dækket. Derfor

anbefaler

Ydelseskommissionen, at der er en særskilt sats for hjemmeboende på 2.500 kroner om

måneden, uanset om den hjemmeboende ellers er berettiget til grundsats eller forhøjet sats.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 3

For at sikre et tydeligt og positivt økonomisk incitament til småjob indføres der en ny fra-

dragsmodel for lønindtægter, hvor:

•

Borgere, der modtager grundsats, kan tjene, hvad der svarer til forskellen mellem

grundsats og forhøjet sats, uden at der sker fradrag i hjælpen.

I dag er forskellen cirka

3.850 kroner om måneden (2021-priser). Det svarer til cirka otte timers arbejde om ugen i et

lavtlønsjob.

•

Borgere, der har en samlet indtægt, hvor summen af lønindtægter og hjælp oversti-

ger niveauet for forhøjet sats, kan beholde 35 procent af lønindtægten, mens der sker

fradrag i kontanthjælpen for resten af lønindtægten.

Det samme gælder borgere, som får

nedsat hjælpen på grund af deres ægtefælles lønindtægter, og borgere, der modtager forhøjet

sats.

Når summen af lønindtægter og den enkeltes hjælp rammer den maksimale dagpengesats, fradrages

den del af lønnen, som overstiger dagpengesatsen, krone for krone i kontanthjælpen.

De øvrige beregningstekniske regler om fradrag i ydelsen ved lønindtægter bibeholdes. Det betyder

blandt andet, at lønindtægten opgøres efter AM- og ATP-bidrag.

Den nye fradragsmodel skal følges nøje for at sikre, at den ikke bidrager til, at flere borgere vælger

at indrette sig med en kombination af hjælp og lønindtægter fra et småjob frem for at overgå til fuld-

tidsbeskæftigelse, og hvor det derfor kan blive nødvendigt at indføre en tidsbegrænsning.

Anbefalinger i tillæg til modellen for et nyt kontant-

hjælpssystem

Ydelseskommissionen er opmærksom på, at der kan være større forskelle i borgernes huslejer/boli-

gudgifter, og at det er langt fra alle, der modtager boligstøtte. Der er også forsørgere, som er under

optjening til fuld børne- og ungeydelse samt børnetilskud. Endelig kan overgangen til det nye kon-

tanthjælpssystem for nogle borgere betyde en nedgang i den disponible indkomst, som kræver tid

til, at man kan indrette sig efter de nye vilkår. Det kan fx være tilfældet for unge under 30 år, der har

udfordringer med deres psykiske helbred, og som i dag modtager et aktivitetstillæg eller en højere

sats som følge af en bestemt psykisk diagnose.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Ydelseskommissionen anbefaler:

Der skal være mulighed for at yde løbende supplerede hjælp i ekstraordinære situationer.

Det skal give kommunerne mulighed for at tilpasse den samlede udbetaling af hjælp til borgere i

særlige situationer efter en konkret vurdering og samtidig være en anledning til at tage stilling til

behov for hjælp ved fx at iværksætte andre tiltag, som kan hjælpe borgeren. Hjælpen skal afgrænses

til ekstraordinære tilfælde, hvor borgerens forsørgelsesmæssige situation er udfordret som følge af

fx manglende optjening af børne- og ungeydelse og eventuelt børnetilskud, manglende adgang til

boligstøtte eller vanskelige overgangsperioder for udsatte som fx borgere med psykiske lidelser og/

eller stofmisbrug. Det kan fx være i forbindelse med en overgang til en lavere sats i det nye kon-

tanthjælpssystem. Konkret afgrænses hjælpen, så borgeren maksimalt kan få et skattefrit beløb, der

svarer til reduktionen i børne- og ungeydelsen og eventuelt børnetilskud på grund af optjeningsreg-

lerne eller et maksimalt beløb på 2.000 kroner per måned, fx hvis der ikke er nogen eller begrænset

adgang til boligstøtte. Kommunen skal alene kunne yde hjælpen i en midlertidig periode på et år,

hvor staten og kommunen deler finansieringen ligeligt mellem sig det første halve år, og kommunen

får ansvaret for hele finansieringen det sidste halve år.

Det kan være vanskeligt og ressourcekrævende for kommunerne at træffe afgørelse om tildeling af

hjælp til enkeltudgifter. Hjælpen skal have et forebyggende sigte og skal som udgangspunkt være

til en udgift, der har været uforudsigelig. Hvad, der kan betegnes som en rimeligt begrundet enkelt-

udgift, afhænger af en konkret vurdering, men det kan fx være udgifter til et nyt køleskab, hvis det

gamle er gået i stykker.

Ydelseskommissionen anbefaler:

Der indføres økonomisk hjælp til enkeltudgifter efter en positivliste, så det bliver mere tyde-

ligt, hvad kommunerne kan tildele hjælp til.

Det betyder, at der fra centralt hold skal udarbejdes

en positivliste over, hvilke rimelige begrundede enkeltudgifter den enkelte borger skal have mulig-

hed for at få økonomisk hjælp til at få dækket. Det kan fx være udgifter til hårde hvidevarer, tøj,

børneudstyr, møbler, nødvendigt teknisk udstyr som fx en computer eller mobiltelefon, udgifter

forbundet med studiestart eller transportudgifter. Det skal fortsat være kommunerne, som tildeler

hjælpen efter en konkret trangsvurdering af den enkelte borgers økonomiske forhold.

Ydelseskommissionen forudser en risiko for, at der i et nyt kontanthjælpssystem vil være udsatte

borgere, der ikke kan opfylde kravene til forhøjet sats eller ikke kan arbejde selv få timer, og som vil

være i systemet langvarigt. Det er borgere, som kan modtage grundsats i en længere periode.

Kapitel 3

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 3

Ydelseskommissionen anbefaler:

Kommunerne skal gennemføre en tværfaglig genvurdering for alle aktivitetsparate borgere

over 30 år efter to år på grundsats. Efter den første genvurdering skal borgeren have sin sag

genvurderet en gang om året, hvis borgeren ikke har deltaget i virksomhedsrettet indsats eller

haft lønnede timer.

Genvurderingen skal sikre, at udsatte borgere bedst muligt bliver hjulpet i job

eller uddannelse ved hjælp af en klar og koordineret plan for, hvordan de med den rette tværfaglige

støtte kommer videre. For de borgere, som ikke er i stand til at gennemføre grundskolen, må kommu-

nen grundigt overveje, om der er tale om mere væsentlige og varige begrænsninger i arbejdsevnen,

så de slet ikke hører til i kontanthjælpssystemet. Genvurderingen skal ske inden for mere fleksible

rammer med hensyn til deltagere, end det sker i dag i fx møder i rehabiliteringsteamet.

Der afsættes en pulje på 20 millioner kroner om året i tre år til et forsøg, der skal udvikle, af-

prøve og implementere en model for at belønne mindre skridt på vej mod job og uddannelse.

Ydelseskommissionen foreslår, at forsøget indeholder to faser – et pilotprojekt og et hovedforsøg.

Hovedforsøget skal bidrage til viden om effekter af indsatsen, som man kan bruge til at vurdere, om

forsøget bør bredes ud til resten af landet.

Vejledningsindsatsen i den kommunale ungeindsats udvides til at omfatte alle unge fra grund-

skolen og op til 30 år.

Udvidelsen vil betyde, at unge over 25 år, som fx er i ufaglært beskæftigelse,

får bedre mulighed for støtte og rådgivning i forhold til at blive afklaret om mulige veje til at påbe-

gynde en uddannelse. I dag gælder vejledningsindsatsen alene unge under 25 år.

Afledte og øvrige anbefalinger

Ydelseskommissionen har en række anbefalinger, der er afledte i forhold til anbefalingerne præsen-

teret ovenfor. Desuden har kommissionen en række øvrige anbefalinger, der følger af, at kommis-

sionen har gennemført en grundig kortlægning af kontanthjælpssystemet i bred forstand. De afledte

og øvrige anbefalinger fremgår af kapitel 12.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Perspektivering

Anbefalingerne repræsenterer den model, som efter Ydelseskommissionens opfattelse bedst muligt

og på tværs af målgrupper løser de dilemmaer og afvejer de forskellige hensyn, der ifølge kommis-

soriet skal tages ved udformningen af et nyt økonomisk sikkerhedsnet for borgere, som står uden

anden forsørgelse. Der er en række elementer i kommissionens anbefalinger, som kan prioriteres

anderledes, og der er mekanismer, som man kan skrue op eller ned for som led i en politisk priorite-

ring. I det sidste afsnit af kapitel 12 er der en gennemgang af en række eksempler på forhold, der kan

indgå i en sådan prioriteringsøvelse, ligesom der er en vurdering af, hvilke konsekvenser justerin-

gerne vil have sammenlignet med de konsekvenser, som Ydelseskommissionens model indebærer.

Kapitel 3

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4:

Regler og satser i

kontanthjælpssystemet i dag

Indledning

Kontanthjælpssystemet er et fuldt skattefinansieret ydelsessystem, der frem til 1. januar 2020 bestod

af følgende tre ydelser til forsørgelse: kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Fra

1. januar 2020 er integrationsydelsen erstattet af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt over-

gangsydelse (SHO-ydelse) uden ændring i ydelsesniveauet. I det følgende anvendes betegnelsen

SHO-ydelse, uanset om der henvises til ydelsen før eller efter 1. januar 2020. ”Kontanthjælp” an-

vendes som en fælles betegnelse for de tre ydelser, når det ikke er relevant at skelne mellem dem.

Kontanthjælpssystemet fungerer som et underliggende økonomisk sikkerhedsnet i Danmark, der

dels hjælper borgere, som ud over ledighed har sociale udfordringer og derfor nogle ekstra udfor-

dringer i forhold til at komme i beskæftigelse, og dels borgere, som alene har den udfordring, at de

er ledige. Den sidste gruppe er navnligt yngre ugifte borgere, der bruger kontanthjælpssystemet som

forsikring mod ledighed. Det er er muligt, fordi den egentlige arbejdsløshedsforsikring i Danmark

er frivillig.

Kontanthjælpssystemet opfylder sammen med en række supplerende ydelser som fx børne- og un-

geydelse, boligstøtte og børnetilskud til enlige forsørgere den grundlovssikrede ret til hjælp fra det

offentlige, hvis man ikke kan forsørge sig selv eller sin familie.

De supplerende ydelser er ikke alene målrettet ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet, men er

mere bredt rettet mod blandt andet lavindkomstgrupper og forsørgere.

De økonomiske vilkår for borgere i kontanthjælpssystemet er altså ikke alene afhængige af reglerne

for selve forsørgelsesydelsen, men af flere andre regelsæt, fx reglerne om boligstøtte, civilstatus og

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

økonomisk fripladstilskud til dagtilbud. Blandt andet derfor er kontanthjælpssystemet i dag meget

komplekst.

Kapitel 4 beskriver det overordnede regelgrundlag for de ydelser, man kan få som modtager af hjælp

i kontanthjælpssystemet.

Kapitel 4

Betingelser for ret til at modtage hjælp

En gennemgående betingelse for at have ret til at modtage hjælp i kontanthjælpssystemet er, at man

har været ude for ændringer i sine forhold, en såkaldt social begivenhed, som indebærer, at man ikke

kan forsørge sig selv eller sin familie, og behovet for forsørgelse ikke kan dækkes på anden måde,

fx via lønindkomst, formue eller en anden ydelse.

Retten til hjælp er derudover betinget af, at man lever op til en pligt om at stå til rådighed for arbejde

eller uddannelse, og/eller at man deltager i aktive tilbud og samtaler i jobcenteret. Det indebærer, at

man kan blive sanktioneret og helt eller delvist miste hjælpen, hvis man ikke lever op til kravene.

Social begivenhed

En social begivenhed kan fx være arbejdsløshed eller sygdom hos en selv eller ens ægtefælle, sam-

livsophør, ophør i uddannelse eller en ægtefælles strafafsoning. De ændringer, der kan udløse hjælp,

skal være udefrakommende og kan både være forudsete og uforudsete.

Arbejdsløshed vil altid være en social begivenhed. Hvis man bliver selvforskyldt ledig, fx fordi man

siger sit job op uden en rimelig grund og derefter søger om hjælp, vil man få en sanktion, men man

vil ikke af den grund være afskåret fra at kunne modtage hjælp. Til gengæld skal man, når man så

modtager hjælp, fremover stå til rådighed for arbejde, uddannelse og/eller samtaler og tilbud.

Den sociale begivenhed kan ikke i sig selv udløse ret til hjælp, men skal medføre, at man ikke læn-

gere kan forsørge sig selv og sin familie. Fx vil en lønmodtager med ret til fuld løn under sygdom

ikke kunne få hjælp, da sygdommen ikke medfører, at lønmodtageren ikke kan forsørge sig selv og

sin familie. Går man på fx orlov eller efterløn, er man ikke afskåret fra at forsørge sig selv, fordi man

selv har valgt ordninger, hvor der ikke stilles krav om, at man skal udnytte sine arbejdsmuligheder.

Børn under 18 år er omfattet af forældrenes forsørgelsesansvar. Et barn under 18 år vil derfor nor-

malt ikke opfylde betingelserne for at få hjælp i kontanthjælpssystemet, fordi forældrene har ansvar

for at forsørge barnet. Forældrenes forsørgelsespligt ophører, når deres barn fylder 18 år. På det

tidspunkt kan ”barnet” derfor modtage hjælp, hvis det ikke har et andet forsørgelsesgrundlag som fx

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4

SU eller formue i form af fx en frigivet børneopsparing. Der kan i visse tilfælde ses bort fra den del

af formuen, der efter en konkret vurdering er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig

boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens eller familiens erhvervs- eller uddan-

nelsesmuligheder. At fylde 18 år kan altså være en social begivenhed, der indbefatter ændringer, som

afstedkommer, at man ikke kan forsørge sig selv (og sin familie).

Kommunen skal derfor altid foretage en samlet individuel vurdering af, om de ændrede forhold kan

begrunde ret til hjælp.

Betingelsen om en social begivenhed er uddybet i bilag 4.1.

Rådighedsforpligtelsen og sanktioner

Kontanthjælpssystemet bygger grundlæggende på et princip om ret og pligt, hvor sociale rettighe-

der og hjælp fra det offentlige er knyttet sammen med pligter. Det er derfor også en grundlæggende

betingelse for at modtage hjælp i kontanthjælpssystemet, at man selv og ens eventuelle ægtefælle

står til rådighed for arbejde, uddannelse og/eller deltager i aktiviteter rettet herimod. Man skal med

andre ord aktivt udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder. Betingelsen kaldes også rådig-

hedsforpligtelsen.

De konkrete pligter, man skal leve op til som modtager af hjælp i kontanthjælpssystemet, afhænger

af hvilken af ydelserne, man modtager, og hvordan man er blevet visiteret. Tabel 4.1 giver et over-

blik over de forskellige visitationskategorier, rådighedsforpligtelsen og eksempler på de konkrete

pligter, der er knyttet op på den enkelte visitationskategori.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4

Tabel 4.1:

Visitationskategorier, rådighedsforpligtelsen og eksempler på pligter

Kontanthjælps- og SHO-ydelsesmodtagere

Kriterier for visi-

tation

Jobparate

Vurderes at være i stand

til at påtage sig et ordi-

nært arbejde, som gør

pågældende i stand til at

forsørge sig selv inden

for tre måneder.

Rådighedsforplig-

telsen

Skal aktivt søge arbejde,

tage imod tilbud om

arbejde og deltage i

aktiviteter rettet mod at

komme i arbejde.

Eksempler på

pligter

Tilmelde sig som job-

søgende, indgå jobsøg-

ningsaftale, registrere

jobsøgninger, registrere

og opdatere CV, selvboo-

ke og deltage i samtaler

i jobcentret og i aktive

tilbud som fx virksom-

hedspraktik.

Deltage i jobsamtaler og

rådighedsvurderinger i

jobcentret, aktive tilbud

og møder i rehabilite-

ringsteam.

Aktivitetsparate

Vurderes ikke at være i

stand til at påtage sig et

ordinært arbejde, som

gør pågældende i stand

til at forsørge sig selv

inden for tre måneder.

Skal tage imod tilbud

om arbejde tilpasset

pågældendes ressourcer

og behov samt deltage i

aktiviteter rettet mod at

komme i arbejde.

Uddannelseshjælpsmodtagere

Kriterier for visi-

tation

Åbenlyst uddannelses-

parate

Vurderes ikke at have

nogen barrierer, og der-

med ikke at have behov

for støtte og hjælp, i

forhold til at starte på en

uddannelse, som pågæl-

dende kan gennemføre

på almindelige vilkår.

Rådighedsforplig-

telsen

Skal stå til rådighed for

arbejdsmarkedet, indtil

den pågældende kan

påbegynde uddannelse

på ordinære vilkår.

Eksempler på

pligter

Tilmelde sig som

jobsøgende, indgå

jobsøgningsaftale,

registrere jobsøgninger,

registrere og opdatere

CV, selvbooke og deltage

i samtaler i jobcentret og

deltage i aktive tilbud

som fx virksomheds-

praktik. Herudover pligt

til at overholde krav i

uddannelsespålægget ved

fx at foreslå uddannelser,

søge om optagelse og

eventuelt deltage i læse-,

skrive- og regnetest.

Deltage i jobsamtaler og

rådighedsvurderinger

i jobcentret og deltage

i aktive tilbud som fx

brobygning til uddan-

nelse. Herudover pligt

til at overholde krav i

uddannelsespålægget ved

fx at foreslå uddannelser

og søge om optagelse og

eventuelt deltage i læse-,

skrive- og regnetest.

Uddannelsesparate

Vurderes - med den rette

støtte og aktive indsats

- at kunne påbegynde en

uddannelse inden for ca.

et år og gennemføre den

på almindelige vilkår.

Skal stå til rådighed for

uddannelse på ordinæ-

re vilkår og en indsats

rettet mod uddannelse på

ordinære vilkår.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4

Kriterier for visi-

tation

Aktivitetsparate

Vurderes at have proble-

mer af faglig, social og/

eller helbredsmæssig ka-

rakter og dermed behov

for ekstra støtte og hjælp

i længere tid end ca. et

år, inden pågældende kan

påbegynde en uddannel-

se og gennemføre den på

almindelige vilkår.

Rådighedsforplig-

telsen

Skal stå til rådighed ved

at udnytte sine uddannel-

ses- eller arbejdsmulig-

heder under hensyntagen

til, at pågældende er

aktivitetsparat.

Eksempler på

pligter

Deltage i jobsamtaler

og rådighedsvurderin-

ger i jobcentret, møder

i rehabiliteringsteamet

og aktive tilbud som fx

brobygning til uddan-

nelse. Herudover pligt

til at overholde krav i

uddannelsespålægget ved

fx at foreslå uddannelser

og søge om optagelse og

eventuelt deltage i læse-,

skrive- og regnetest.

Kilde: Lov om aktiv socialpolitik.

Udgangspunktet er, at man som kontanthjælpsmodtager skal stå til rådighed, med mindre man har

haft en rimelig grund til ikke at gøre det. Det beror på en konkret vurdering fra kommunen, om man

har haft en rimelig grund til ikke at stå til rådighed. Manglende rådighed sanktioneres med fradrag i

ydelsen. Ved gentagelse kan ydelsen helt bortfalde.

Som aktivitetsparat modtager af hjælp kan man kun blive sanktioneret, hvis kommunen vurderer, at

en sanktion vil fremme ens rådighed og derved bringe den aktivitetsparate borger tættere på arbejds-

markedet eller i uddannelse.

Man bliver sanktioneret med en sanktionssats per dag, hvis en forseelse løber over tid. Det kan fx

være tilfældet, hvis man uden rimelig grund udebliver fra et aktivt tilbud. Sanktionen består her af

et fradrag i hjælpen med virkning fra den dag, hvor man udebliver fra tilbuddet, og frem til det tids-

punkt, hvor man igen møder op i tilbud.

Hjælpen nedsættes med tre sanktionssatser, hvis forseelsen ikke løber over tid. Det kan fx være

tilfældet, hvis man uden rimelig grund har sagt nej til et tilbud om arbejde eller ikke har søgt et

konkret job, som man er blevet pålagt af jobcenteret at søge. De fire sanktionssatser og tilhørende

ydelsesintervaller, der er i dag, fremgår af tabel 4.2.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 4.2:

Sanktionssatser og ydelsesintervaller

Kapitel 4

2021-niveau, kroner

Månedlig ydel-

sessats

Sanktionssatser

Under 5.633

5.633 - 9.935

9.936 - 13.519

Over 13.519

200

400

600

700

Kilde: Vejledning nr. 9883 af 3. december 2020 om satser m.v.

Ved gentagelse kan man få en såkaldt skærpet rådighedssanktion. Det kan ske, hvis man har fået

én sanktion og på ny tilsidesætter pligten om at stå til rådighed, og hvis kommunen efter en kon-

kret vurdering finder, at man med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed. Den

skærpede sanktion indebærer, at man i op til tre måneder alene vil få hjælp udbetalt for de dage,

man deltager i tilbud, møder op til samtale eller møder op i jobcenteret. Hjælpen ophører, og sagen

lukkes, hvis man i en hel kalendermåned udebliver fra de aktiviteter, som kommunen har anvist en

til. Man kan på ny ansøge om og modtage hjælp, hvis man opfylder betingelserne for at modtage

hjælp, herunder rådighedsforpligtelsen.

Bilag 4.2 uddyber reglerne om rådighedsforpligtelsen og sanktioner.

Gensidig forsørgelsespligt

Kontanthjælpssystemet er det underliggende økonomiske sikkerhedsnet og bygger derfor på selv-

forsørgelsesprincippet. Kommunen kan derfor ikke yde hjælp til en borger, som kan forsørge sig

selv, eller som har mulighed for at blive forsørget af andre.

Efter de gældende regler har enhver mand og kvinde i forhold til det offentlige ansvar for at forsør-

ge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år. En gift kontanthjælpsansøger skal derfor som

udgangspunkt forsørges af sin ægtefælle. Først hvis ægtefællen ikke kan løfte forsørgelsespligten,

kan der ydes kontanthjælp. Det betyder, at der ved beregning af hjælp til ægtefæller tages hensyn

til begge ægtefællers økonomiske forhold, herunder indtægter og formue. Det betyder også, at både

kontanthjælpsmodtageren og ægtefællen har pligt til at søge arbejde og tage imod tilbud om arbejde

eller tilbud, i det omfang den enkelte er i stand til det.

Hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er beretti-

get til i kontanthjælpssystemet med fradrag for indtægter, uanset om begge ægtefæller modtager

kontanthjælp. Har den ægtefælle, som ikke har været udsat for en selvstændig social begivenhed,

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4

arbejdsindtægter, der er lavere end kontanthjælpssatsen, beregnes der supplerende hjælp til denne

ægtefælle.

Den gensidige forsørgelsespligt gælder ikke for samlevende, der ikke er gift. Den ene part i et pa-

pirløst parforhold kan derfor modtage kontanthjælp, selv om den anden part tjener tilstrækkeligt til

at forsørge dem begge, eller hvis den anden har en formue, der kan tjene som forsørgelse for begge

samlevende.

Med virkning fra 1. januar 2014 blev der indført gensidig forsørgelsespligt for samlevende i kon-

tanthjælpssystemet. Den gensidige forsørgelsespligt for samlevende blev ophævet igen per 1. januar

2016, blandt andet fordi reglerne om gensidig forsørgelsespligt havde vist sig at være svære at ad-

ministrere i praksis.

Formue

Den sociale begivenhed giver ikke i sig selv ret til hjælp, idet den sociale begivehed skal medføre, at

man ikke længere kan forsørge sig selv og sin familie. Har man været udsat for en social begivenhed,

og har man formue, skal man derfor som udgangspunkt ”leve formuen op”, inden man kan modtage

hjælp.

Det beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvad der kan betragtes som formue. Formue

kan fx være rede penge, indestående på bankkonti eller værdier, som hurtigt kan omsættes til penge

(fx aktier, obligationer, værdipapirer, guld, sølv og lignende), kapitalpensioner, kostbart indbo, lot-

terigevinster eller biler, ligesom sommerhuse udgør formue.

Der er en formuegrænse, som betyder, at kommunen skal se bort fra beløb på op til 10.000 kroner

(20.000 kroner for ægtefæller). Desuden skal kommunen se bort fra den del af formuen, der er nød-

vendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn

til ansøgerens eller familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Kommunen skal i det enkelte tilfælde vurdere, om der ud over minimumsbeløbet er grundlag for at

se bort fra en formålsbestemt formue.

Kommunen ser normalt bort fra formue i form af ejerbolig eller andelsbolig, hvis ansøgeren/famili-

en bor der. Hvis der er betydelig friværdi i ejerbolig, der tjener som bolig for ansøgeren og eventuel

familie, kan kommunen ud fra en konkret vurdering henvise ansøgeren til at optage lån, forudsat at

ansøgeren vil kunne klare de øgede boligudgifter, der følger med lånet, og lånet reelt kan optages.

Herudover skal kommunen se bort fra visse erstatninger og pensioner uden tilbagekøbsret. Pensi-

onsordninger med tilbagekøbsret (pensionsordninger som fx kapitalpensioner), der kan rådes over

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

før tid, indgår i formueopgørelsen efter en karensperiode på seks måneders modtagelse af hjælp og

med en bagatelgrænse på 50.000 kroner (100.000 kroner for ægtefæller).

Formue- og bagatelgrænserne blev indført i 1998. De er ikke ændrede siden og vokser derfor ikke i

takt med ydelsessatser eller pris- og lønudviklingen i samfundet.

Det er kommunerne, der træffer afgørelse om retten til hjælp, og derfor er det også kommunerne, der

vurderer og træffer afgørelse om hvilke aktiver, der indgår i opgørelsen af formue.

Kapitel 4

Fradrag for indtægter

Da kontanthjælpssystemet fungerer som det underliggende økonomiske sikkerhedsnet, er der en

række regler for, hvilke og hvor store indtægter man kan have ved siden af sin hjælp.

Indtægter skal som udgangspunkt fratrækkes krone for krone i den beregnede ydelse, uanset hvordan

de behandles skattemæssigt. Det gælder således også for skattefrie indtægter. Ægtefællens indtægter

skal også trækkes fra i hjælpen. Det sker som udgangspunkt på samme måde, som når ydelses-

modtagerens egne indtægter trækkes fra, men på grund af ægtefællernes gensidige forsørgelsespligt

foretages fradraget i summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til.

Når en ægtefælle modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, fratrækker kommunen dog kun

den del af ægtefællens indtægter i form af anden offentlig forsørgelsesydelse, som overstiger den

hjælp, ægtefællen ville have modtaget i kontanthjælp som henholdsvis forsørger eller ikke-forsørger

fyldt 30 år.

Ved arbejdsindtægt fratrækkes lønnen i hjælpen - bortset fra et beløb på 28,40 kroner (2021-niveau)

per udført arbejdstime - efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag, henlagte feriepenge og

eventuelle bidrag til kollektive pensionsordninger. Ved beregningen af hjælpen beholder man altså

28,40 kroner per løntime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af

mere end 160 timer per måned per person (for hver af ægtefællerne). Den supplerende kontanthjælp

ophører, hvis personen opnår fuldtidsbeskæftigelse (37 timer ugentligt) eller opnår beskæftigelse

med en indtægt, der overstiger satsen og maksimalt timefradrag.

En række særlige indtægter medfører ikke fradrag i hjælpen. Det gælder eksempelvis vederlag som

tilforordnet ved valg, legater af særlig karakter, børns indtægter og indtægter vedrørende børn, trans-

portgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i aktive tilbud, lejeindtægt ved udlejning af ét værelse

og visse erstatninger.

Bilag 4.3 uddyber reglerne om formue og fradrag for indtægter.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4

Hjælpen i kontanthjælpssystemet

Kontanthjælp, uddannelseshjælp og SHO-ydelse

udgør den økonomiske hjælp i kontanthjælpssyste-

met. Ydelserne fremgår af lov om aktiv socialpolitik.

Ydelserne er målrettet forskellige grupper af borgere, der adskiller sig fra hinanden i forhold til ud-

dannelsesniveau, parathed i forhold til arbejde eller uddannelse, opholdstid her i riget og omfanget

af tidligere beskæftigelse:

•

Kontanthjælp

er for borgere på 30 år eller derover og borgere under 30 år, som har en er-

hvervskompetencegivende uddannelse. For at modtage kontanthjælp skal man også leve op

til et opholdskrav og et beskæftigelseskrav. Opholdskravet betyder, at man skal have opholdt

sig lovligt her i riget (Danmark, Færøerne og Grønland) i sammenlagt ni år inden for de se-

neste ti år, mens beskæftigelseskravet betyder, at man skal have haft ordinær beskæftigelse

i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i to år og seks måneder

inden for de seneste ti år.

•

Uddannelseshjælp

er for unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Man skal også opfylde opholds- og beskæftigelseskravet for at modtage uddannelseshjælp.

•

SHO-ydelse

er for personer, som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, men som i

øvrigt opfylder betingelserne for at modtage hjælp i kontanthjælpssystemet.

Over tid er der gennemført omlægninger af ydelsessystemet, der betyder, at flere grupper modtager

forskellige ydelsesniveauer i kontanthjælpssystemet. Uddannelseshjælpen blev – sammen med nye

visitationskategorier – indført med kontanthjælpsreformen i 2014, mens integrationsydelsen (nu

selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse) blev indført i sin nuværende form i

2015. Satserne for uddannelseshjælp og SHO-ydelse er som udgangspunkt lavere end satsen for

kontanthjælp og afspejler et formål om at sikre en tilskyndelse til uddannelse og arbejde samt et krav

om ophold og beskæftigelse for at kunne få ret til fulde sociale ydelser i Danmark.

Niveauet for ydelserne er fastsat med udgangspunkt i, at systemet fungerer som det underliggende

økonomiske sikkerhedsnet. Tabel 4.3 viser en række udvalgte satser for ydelserne i kontanthjælps-

systemet, satser for SU, dagpenge og førtidspension. Satserne til forsørgere er uafhængig af antallet

af børn. I stedet tages der højde for børn/antallet af børn i de supplerende ydelser.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4

Tabel 4.3:

Udvalgte satser i kontanthjælpssystemet sammenholdt med satser for SU,

dagpenge og førtidspension

2021-niveau, kroner per måned per person.

Enlig uden

børn

Kontanthjælp 30

år eller derover

Kontanthjælp

under 30 år

Jobparat

Aktivitetsparat

(25-29 år) eller

psykisk syg

Aktivitetsparat

under 25 år

Gravide

Uddannelseshjælp

Uddannelsesparat

Aktivitetsparat

(25-29 år) eller

psykisk syg

Aktivitetsparat

under 25 år

Gravide

SHO-ydelse

Dagpenge (maksi-

mum)

Dagpenge unge-

sats (under 25 år)

Dagpenge på

dimittendvilkår

Ressourcefor-

løbsydelse

Førtidspension

6.410

11.698

12.821

15.547

6.410

11.698

8.973

15.547

7.541

11.698

14.860

15.547

7.541

11.698

10.396

15.547

11.698

Enlig med

børn

15.547

Par uden børn

Par med børn

11.698

15.547

7.541

11.698

15.547

14.860*

7.541

11.698

15.547

11.698

7.541

11.698

6.219

6.321

19.322

9.661

13.815

11.698

19.331

15.547

12.821

12.437

12.642

19.322

9.661

15.844

15.547

19.331

7.541

11.698

6.219

6.321

19.322

9.661

13.815

11.698

16.432

15.547

11.698

8.703

8.846

19.322

9.661

15.844

15.547

16.432

Anm.: Satsen for gravide under 30 år på kontanthjælp eller uddannelseshjælp udgør 11.698 kroner per måned, men

enlige forsørgere, der er gravide, modtager satsen for enlige forsørgere, da den er højere end satsen for gravide. Sat-

serne i kontanthjælps- og SU-systemet er angivet for udeboende. Dagpengesatserne er angivet for fuldtidsforsikrede.

Satserne for aktivitetsparate unge er inkl. aktivitetstillæg. Satserne for ressourceforløbsydelse er for modtagere på 25 år

eller derover. Ressourceforløbsydelse for personer under 25 år er lavere og afhænger af, om personen er hjemmeboen-

de og af evt. forsørgelsespligt.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4

Reguleringen af ydelserne i kontanthjælpssystemet afspejler i et vist omfang lønudviklingen – og

dermed produktiviteten i samfundet – men ikke fuldt ud. Ydelserne blev indtil 2020 mindrereguleret

for at tilvejebringe nye midler til satspuljen, der årligt blev udmøntet til bl.a. sociale formål. Herud-

over er der aftalt en afdæmpet regulering af indkomstoverførslerne med skatteaftalen af 2012. Den

afdæmpede regulering betyder, at indkomstoverførslerne årligt reguleres med 0,75 procent mindre

end lønudviklingen to år forinden. Med finanslovsaftalen for 2019 er der indført en obligatorisk

pensionsordning for ydelsesmodtagere. Ordningen indebærer, at der ved siden af det beløb, som

indkomstoverførslerne vokser med, når de årligt reguleres, indbetales bidrag til en personlig pensi-

onsordning

Niveauet for ydelserne er ikke fastlagt i forhold til at sikre en bestemt levestandard, og levestandar-

den afhænger også af adgangen til de supplerende ydelser og dermed det samlede niveau af hjælp.

Højesteret afsagde i 2012 en dom, der slog fast, at den samlede hjælp, som en familie kunne få på de

dengang laveste satser, var i overensstemmelse med grundloven. Her tillagde Højesteret adgangen

til andre supplerende ydelser betydelig vægt.

Kontanthjælp

Borgere, der er fyldt 30 år, samt borgere under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse, kan modtage kontanthjælp. Kontanthjælpsmodtagere visiteres jobparate eller aktivitetsparate.

Størrelsen af kontanthjælp afhænger blandt andet af, om man er fyldt 30 år, er ude- eller hjemmebo-

ende, har forsørgelsespligt over for børn, om man får et aktivitets- eller barselstillæg, eller om man

får en særlig sats som følge af graviditet

eller visse typer af psykisk sygdom

, jf. tabel 4.4. Disse

tillæg og særlige satser bringer unge op på niveau med borgere, der er fyldt 30 år.

2. Med indførelsen af en obligatorisk pensionsordning fra 2020 reguleres indkomstoverførsler efter lov om aktiv socialpolitik med 1,7

procent tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår. Der fradrages derudover en procentsats, som for finansårene 2020-2023

udgør 0,75.

3. Den særlige sats til unge gravide kvinder, der har passeret 12. svangerskabsuge, blev indført ved en ændring i bistandsloven i 1986,

hvor man overgik fra at udmåle hjælpen skønsmæssigt ud fra hidtidigt leveniveau til at indføre en kontanthjælpsmodel med tre elemen-

ter (grundydelse, boligtillæg og børnetillæg). Der blev samtidig indført en lavere ydelse til unge under 23 år uden forsørgelsespligt dog

således, at unge gravide kvinder under 23 år fik den højere grundydelse, når de havde passeret 12. svangerskabsuge. De særlige satser er

løbende videreført i takt med, at målgruppen for ungesatser blev udvidet til først 25 år og senest til 30 år.

4. De særlige satser til unge med visse psykiske diagnoser blev indført i 2007, fordi disse unge psykisk syge, der modtog kontanthjælp

med satserne for unge under 25 år, havde svært ved at få kontanthjælpen til at række til de faste udgifter til bolig, mad, medicin og

andre udgifter, herunder udgifter til socialt samvær.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4

Tabel 4.4:

Satser for kontanthjælp (2021-niveau)

Kroner per måned

25 - 29 år, hjemmeboende

Under 25 år, hjemmeboende

25 - 29 år, udeboende

Under 25 år, udeboende

Under 30 år, forsørger, som ikke har erhvervet ret

til ekstra børnetilskud

Fyldt 30 år, andre

Under 30 år, gravid (passeret 12. svangerskabsuge)

Under 30 år, psykisk syg, udeboende

25-29 år, hjemmeboende med aktivitets- eller bar-

selstillæg

25-29 år, udeboende med aktivitets- eller barselstil-

læg

Under 30 år, enlig forsørger

Under 30 år, psykisk syg, forsørgelsespligt

Under 30 år, enlig forsørger med aktivitets- eller

barselstillæg

Under 30 år, forsørger som ikke har erhvervet ret til

ekstra børnetilskud. Med aktivitets- eller barselstil-

læg.

Fyldt 30 år, forsørger børn

Under 30 år, bidragspligt, maksimum hjælp inkl.

tillæg

3.639

7.541

10.396

11.698

14.860

15.547

Anm.: Satsen for psykisk syge forudsætter, den pågældende har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret

som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand. skizoaffektiv

lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype.

Kilde: Vejledning nr. 9883 af 3. december 2020 om satser m.v.

Uddannelseshjælp

Borgere under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse kan modtage uddannelses-

hjælp.

Niveauerne for uddannelseshjælp er fastsat med udgangspunkt i niveauerne for SU for at lette over-

gangen til uddannelse og er i de fleste tilfælde lavere end kontanthjælp, jf. tabel 4.5. Ligesom for

kontanthjælp afhænger størrelsen af uddannelseshjælp blandt andet af alder, om man er ude- eller

hjemmeboende, har forsørgelsespligt over for børn, og om man modtager et aktivitets- eller barsel-

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4

stillæg, eller om man får en særlig sats som følge af graviditet eller visse typer af psykisk sygdom.

Tillæggene bringer unge, der er fyldt 25 år, op på niveau med borgere, der er fyldt 30 år og modtager

kontanthjælp.

Tabel 4.5:

Satser for uddannelseshjælp (2021-niveau)

Kroner per måned

25-29 år, hjemmeboende

Under 25 år, hjemmeboende

Under 25 år, hjemmeboende med aktivitets- eller

barselstillæg

25-29 år, udeboende

Under 25 år, udeboende

Under 25 år, udeboende med aktivitets- eller barsel-

stillæg

Under 30 år, forsørger, som ikke har erhvervet ret

til ekstra børnetilskud

25-29 år, hjemmeboende med aktivitets- eller bar-

selstillæg

25-29 år, udeboende med aktivitets- eller barselstil-

læg

Under 30 år, gravid (passeret 12. svangerskabsuge)

Under 30 år, psykisk syg, udeboende

Under 30 år, enlig forsørger

Under 30 år, bidragspligt, maksimum hjælp inkl.

tillæg

Under 30 år, psykisk syg, forsørgelsespligt

Under 30 år, enlig forsørger med aktivitets- eller

barselstillæg

Under 30 år, forsørger, som ikke har erhvervet ret

til ekstra børnetilskud. Med aktivitets- eller barsel-

stillæg

2.762

3.638

6.410

7.540

8.973

11.698

12.821

15.547

Anm.: Satsen for psykisk syge forudsætter, at den pågældende har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagno-

sticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand,

skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af bor-

derlinetype.

Kilde: Vejledning nr. 9883 af 3. december 2020 om satser m.v.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

SHO-ydelse

Kontanthjælpssystemet indeholder i dag et optjeningsprincip, der betyder, at det er en betingelse

for at modtage kontant- eller uddannelseshjælp, at man har opholdt sig lovligt her i riget (Danmark,

Færøerne og Grønland) i sammenlagt ni år inden for de seneste ti år, og at man samtidig har haft

ustøttet beskæftigelse svarende til to år og seks måneder inden for de seneste ti år. Kravet om lovligt

ophold og ustøttet beskæftigelse gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang de efter EU-ret-

ten er berettiget til hjælp.

Borgere, der i dag opfylder betingelserne for at modtage kontant- eller uddannelseshjælp, men som

ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, kan modtage SHO-ydelse.

Opholdskravet blev indført første gang i 2002 med den tidligere starthjælp og introduktionsydelse.

Dengang var opholdskravet sammenlagt syv år inden for de seneste otte år. I 2007 blev det suppleret

af et beskæftigelseskrav, som dog ikke nåede at få virkning. Starthjælpen og introduktionsydelsen

blev ophævet i 2012. Opholdskravet blev genindført med indførelsen af integrationsydelsen i 2015

og skærpet i 2019 til ni ud af de seneste ti år, hvor der også blev indført et beskæftigelseskrav, jf.

figur 4.1.

Figur 4.1:

Opholds- og beskæftigelseskrav fra 2002 til i dag

Kapitel 4

2002

Opholdskrav

2007

Beskæftigel-

seskrav

2012

Ophævelse af

opholds- og

beskæftigelseskrav

2015

Opholdskrav

2019

Beskæftigelseskrav

og skærpet

opholdskrav

Kilde: Lov om aktiv socialpolitik.

Til forskel fra kontanthjælp findes der alene fire satser for SHO-ydelse, jf. tabel 4.6. Her er der ikke

særlige satser for psykisk syge, gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, eller unge, der har

dokumenteret bidragspligt over for et barn.

Som SHO-ydelsesmodtager er der dog mulighed for at modtage danskbonus i seks måneder. Betin-

gelsen er, at man har bestået prøve i Dansk 2 eller tilsvarende eller højere prøve i dansk. Man kan

dog også modtage danskbonus, hvis man er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psy-

kisk, sensorisk eller intellektuel funktionsevnenedsættelse, og man som følge heraf ikke er i stand

til eller har rimelig udsigt til at kunne bestå en prøve i dansk. Danskbonus udgør et månedligt tillæg

til SHO-ydelse på 1.618 kroner om måneden (2021-niveau) inden for perioden på seks måneder.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4

Tabel 4.6:

Satser for SHO-ydelse (2021-niveau)

Kroner per måned

Forsørger, enlig

Forsørgere, gift eller samlevende

Enlige fyldt 30 år og udeboende unge under 30 år

Hjemmeboende under 30 år

Danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik i seks

måneder

Kilde: Vejledning nr. 9981 af 10. december 2020 om satser.

12.437

8.703

6.219

2.679

1.618

Supplerende ydelser

Borgere, der modtager en ydelse i kontanthjælpssystemet, kan være berettiget til at modtage en ræk-

ke supplerende ydelser til deres ydelse.

De supplerende ydelser kan både være ydelser, som man automatisk modtager, hvis man opfyl-

der bestemte kriterier - eksempelvis børne- og ungeydelse. De supplerende ydelser kan også være

trangsbestemte ydelser, som tildeles efter ansøgning og ud fra en konkret vurdering. Det kan fx være

hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter.

Supplerende ydelser, der er betinget af ret til hjælp i kontanthjælpssystemet:

•

Særlig støtte,

som er en skattefri ydelse, der blandt andet afhænger af boligudgiften, ind-

komst og børn under 18 år, herunder antallet af børn. Ydelsen kan tildeles personer med høje

boligudgifter eller mange børn.

•

Hjælp i særlige tilfælde,

dækker over hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, udgifter

til sygebehandling, medicin og tandbehandling. Fælles for disse former for hjælp er, at de

baserer sig på en vurdering af borgerens behov for økonomisk hjælp. Dertil kommer tilskud

til betaling for tandpleje, som er et retskrav for borgere i kontanthjælpssystemet.

Midlertidigt børnetilskud

trådte i kraft den 1. januar 2020 med virkning fra august 2019 og er målret-

tet børn fra 0-14 år i familier i kontanthjælpssystemet, som er berørt af kontanthjælpsloftet, og/eller

som modtager SHO-ydelse. Tilskuddet kan maksimalt udgøre det beløb, som familien har mistet

som følge af kontanthjælpsloftet og/eller indførelsen af SHO-ydelsen. Det nye børnetilskud skal

gælde, indtil et nyt ydelsessystem på baggrund af Ydelseskommissionens anbefalinger kan træde i

kraft.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Supplerende ydelser, der ikke er betinget af ret til hjælp i kontanthjælpssystemet:

•

Boligstøtte,

som er en skattefri ydelse, der blandt andet afhænger af husleje og indkomst.

Børne- og ungeydelsen,

som er skattefri og udbetales til børnefamilier i Danmark med børn

under 18 år (aftrappes ved indkomster over et vist niveau). Der gælder et optjeningskrav for

ret til børne- og ungeydelsen, hvor man skal have opholdt sig lovligt eller været beskæftiget

her i riget i mindst seks år inden for de seneste ti år. Den fulde ydelse optjenes gradvist.

•

Børnetilskud,

som er uafhængig af indkomst og udbetales til dækning af de udgifter, en enlig

forsørger har til børn, når der ikke er to indtægter til at dække fx faste udgifter. Ordinært

børnetilskud bliver udbetalt per barn efter ansøgning til børn af enlige forsørgere. Ekstra

børnetilskud ydes sammen med ordinært børnetilskud til enlige forsørgere, der har barnet

hos sig. Der ydes kun ét ekstra børnetilskud uanset antallet af børn. Særligt børnetilskud

ydes blandt andet til børn, hvor ingen eller kun den ene forælder lever, hvor faderskabet ikke

er fastslået, og når barnet er adopteret af en enlig. Der er også et optjeningskrav på seks år

for ret til fuldt børnetilskud.

•

Socialpædagogisk og økonomisk fripladstilskud i dagtilbud

kan ydes til husstande med en

indkomst under en vis grænse, eller når det er særligt påkrævet af sociale eller pædagogiske

årsager, så det bliver billigere eller helt gratis at have sit barn i dagtilbud.

•

Hjælp i særlige tilfælde

kan ud fra en behovsvurdering ydes til borgere med lav indkomst til

at dække forskellige og uforudsete udgifter som fx sygebehandling, medicinudgifter, tandbe-

handling, flytning og særlig hjælp vedrørende børn.

Hertil kommer

forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

som kan udbetales til den forælder, der er

berettiget til bidraget, når det ikke betales til tiden af den anden bidragspligtige forælder. Der er også

et optjeningskrav på seks år for ret til forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Bilag 4.4 uddyber reglerne om de supplerende ydelser.

Kapitel 4

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4

Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen

Som led i Jobreform fase I blev kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen indført med virkning fra 1.

oktober 2016. Det overordnede formål med ændringerne var at sikre, at det bedre skal kunne betale

sig at arbejde. Det gælder også, hvis man kun kan arbejde få timer om ugen og modtage hjælp ved

siden af.

De mekanismer, der ligger i kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, er ikke nye i kontanthjælps-

systemet. Et kontanthjælpsloft blev indført første gang i 2003, ophævet i 2012 og genindført i 2016.

En timeregel blev indført i 2006, ændret i 2009, ændret og ophævet i 2012 og genindført i 2016, jf.

figur 4.2.

Figur 4.2:

Kontanthjælpsloft og timeregel fra 2003 til i dag

2003

Kontanthjælpsloft

2006

Timeregel

2009

Timeregel ændret

2012

Timeregel ændret

2012

Kontanthjælpsloft

og timeregel

ophævet

2016

Kontanthjælpsloft

og timeregel

Kilde: Lov om aktiv socialpolitik

Kontanthjælpsloftet

Hovedreglen er, at alle modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet ved indtræden i systemet er

omfattet af kontanthjælpsloftet. Kontanthjælpsloftet er en øvre grænse for, hvor meget man kan

modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte. Alle kontanthjælpsmodtagere er som udgangs-

punkt omfattet af et individuelt loft for, hvor meget den samlede hjælp højst må udgøre per måned.

Der er i dag 29 forskellige loftsstørrelser, og indplaceringen af den enkelte afhænger af borgerens

ydelsessats, om borgeren er enlig eller gift/samlevende, og om borgeren har forsørgelsespligt over

for børn og i givet fald også antallet af børn.

Konkret fungerer loftet ved, at særlig støtte og dernæst boligstøtte nedsættes, hvis den samlede hjælp

overstiger kontanthjælpsloftet. Selve kontanthjælpen reduceres ikke.

Kontanthjælpsloftet er fastsat med udgangspunkt i de laveste overenskomstmæssige lønniveauer

i Danmark. Det betyder, at ydelsesforskelle mellem fx forsørgere og ikke-forsørgere eller mellem

SHO-ydelse og kontanthjælp til dels udlignes via kontanthjælpsloftet, fordi grupper med lavere sat-

ser har mere plads under loftet til at modtage boligstøtte og/eller særlig støtte.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Arbejdsindtægter indgår ikke direkte i den øvre grænse for, hvor meget man kan modtage i kon-

tanthjælp, boligstøtte og særlig støtte. Arbejder man nogle timer om måneden ved siden af hjælpen,

fratrækkes arbejdsindtægten i hjælpen. Det skaber mere ”plads” under loftet til at modtage særlig

støtte og boligstøtte, som er skattefrie ydelser. Derudover beholder man 28,40 kroner per arbejdsti-

me, jf. figur 4.3.

I januar 2021 var knap 16.410 personer berørt af kontanthjælpsloftet svarende til knap 15 procent af

ydelsesmodtagerne i kontanthjælpssystemet. Heraf var ca. 12.620 kontanthjælpsmodtagere, 2.260

uddannelseshjælpsmodtagere og 1.530 modtagere af SHO-ydelse.

Figur 4.3:

Mekanisme i kontanthjælpsloftet

Kapitel 4

Sådan fungerer kontanthjælpsloftet

Særlig støtte og

boligstøtte

Kontanthjælpsloft

Kontanthjælp

uddannelseshjælp eller

integrationsydelse

Samlet indtægt

Særlig støtte og

boligstøtte

jde

Arbe

giver

plads

til

rlig

støtte

boligs

tøtte

Kontanthjælp

uddannelseshjælp eller

integrationsydelse

Løn fra

arbejde

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4

225-timersreglen

Ud over kontanthjælpsloftet er man som modtager af kontanthjælp omfattet af 225-timersreglen,

som er et skærpet rådighedskrav. Kravet indebærer, at ydelsesmodtagere, som har modtaget en ydel-

se i sammenlagt et år inden for de seneste tre år, som udgangspunkt skal have haft 225 timers ordi-

nært og ustøttet beskæftigelse inden for de seneste 12 kalendermåneder for at beholde retten til den

fulde ydelse. Det svarer til ca. fem-seks timer om ugen i gennemsnit set over et helt år. For ægtepar

gælder det hver ægtefælle. Nedsættelsen i hjælpen afhænger af ydelsens størrelse og ydelsesmod-

tagerens civilstand. For ægtepar kan hjælpen halveres, dog således at parret minimum får udbetalt,

hvad der svarer til én kontanthjælpssats for personer fyldt 30 år. For ugifte nedsættes hjælpen med

533 kroner eller 1.067 kroner per måned (2021-niveau).

Man skal undtages fra 225-timersreglen, hvis kommunen vurderer, at man ikke kan leve op til ar-

bejdskravet på grund af manglende arbejdsevne. Man skal også undtages, hvis kommunen er ved at

vurdere, om man skal i ressourceforløb, fleksjob eller have tildelt en førtidspension, eller hvis man

er under forrevalidering.

Ugifte borgere, der modtager SHO-ydelse, er ikke omfattet af 225-timersreglen. Derudover bliver

ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller modtager SHO-ydelse, og hvor en eller begge ægtefæller

har forsørgelsespligt over for et barn, først omfattet af reglen, når de har opnået ret til fuld børne- og

ungeydelse til barnet.

Ugifte borgere, der modtager uddannelseshjælp på SU-niveau, er omfattet af 225-timersreglen, men

får ikke nedsat deres ydelse som følge af reglen. Perioden med uddannelseshjælp på SU-niveau

indgår i opgørelsen af, om borgeren har modtaget hjælp i et år ud af tre år og dermed omfattes af

225-timersreglen. Hvis borgeren overgår til at modtage en højere ydelse, fx kontanthjælp, vil bor-

geren derfor skulle opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de sidste 12

kalendermåneder, for at hjælpen ikke nedsættes.

I januar 2020 var godt 29.600 aktivitetsparate undtaget fra 225-timersreglen på grund af begrænset

arbejdsevne svarende til 40 procent af de i alt 74.700 aktivitetsparate. Det skønnes med usikkerhed,

at 10.900 ugifte personer og 600 gifte personer blev reduceret i ydelse som følge af 225-timersreglen

i januar 2020

5. Omfanget af gifte, hvor ægteparret får halveret hjælpen, er ikke opgjort.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Ydelseskommissionens overvejelser

Gennemgangen af regler og satser i kontanthjælpssystemet har givet anledning til følgende overve-

jelser hos Ydelseskommissionen:

Kapitel 4

Stor kompleksitet

Kontanthjælpssystemet er komplekst. Det indeholder flere forskellige ydelser - SHO-ydelse, uddan-

nelseshjælp og kontanthjælp - og mange satser, ligesom der er en lang række supplerende ydelser,

der på forskellig vis afhænger af hinanden. Figur 4.5 illustrerer indkomsten og indkomsregulerin-

gen, der kan være relevant for en kontanthjælpsmodtager.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 4.5:

Illustration af indkomst og indkomstregulering for modta-

gere af hjælp i kontanthjælpssystemet

Kontanthjælp

Loft

Boligstøtte

< 225 timer

Særlig støtte

Sanktion

Hjælp i særlige

tilfælde

Fradrag for

indtægter

Børne- og

ungeydelse

Indtægter

(løn mv.)

Børnetilskud

Friplads-

tilbud

Børnebidrag

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kompleksiteten afspejler, at der – blandt andet i kontanthjælpssystemet – er taget en række særlige

hensyn til bestemte grupper. Intentionerne bag de enkelte ydelser er velmenende, men det samlede

resultat er et komplekst og vanskeligt forståeligt system med utilsigtede konsekvenser. Dertil har

systemet gennem årene været gennem en lang række regelændringer og udsat for knopskydninger,

som har været med til løbende at øge kompleksiteten.

Ydelsernes indbyrdes afhængighed, et stort antal ydelsessatser, fradrag for arbejdsindkomst samt

genberegning og efterregulering af ydelserne gør det svært for medarbejderne, der er i kontakt med

borgerne i systemet, at forklare borgerne, hvad de kan få af hjælp. Det kan skabe usikkerhed hos

borgerne og være et grundlag for konflikter frem for at motivere borgeren til at begynde på en ud-

dannelse, gøre mere for at komme i arbejde eller i det hele taget deltage aktivt i indsatsen. Et højt

konfliktniveau har således konsekvenser for såvel borgerne som for medarbejderne, idet konflikter

med borgerne kan tære på trivslen.

Kompleksiteten kan i sig selv betyde, at borgerne ikke forstår - og dermed ikke kan reagere rationelt

på de incitamenter, der er lagt ind i reglerne. Et godt eksempel er kontanthjælpsloftet med 29 indivi-

duelle lofter, hvor der er indbygget et økonomisk incitament for borgeren til at supplere hjælpen med

lønarbejde, men for borgeren, der oplever at få nedsat særlig støtte og/eller boligstøtte, kan dette

incitament være svært at forstå og handle efter. Ligeledes indeholder 225-timersreglen et økonomisk

incitament til i et vist omfang at supplere hjælpen med lønarbejde for at undgå nedsættelse af hjæl-

pen. Reglen bidrager til kompleksitet, fordi kravet om 225 timers ordinær og ustøttet beskæftigelse

løbende skal være opfyldt i de seneste 12 kalendermåneder, hvilket kan være svært for borgeren at

forstå og overskue konsekvensen af. Kompleksiteten er nærmere beskrevet i kapitel 10.

De mange særregler, herunder kriterier for ydelsens størrelse, der er lagt ind for at skabe en ønsket

målretning til særlige grupper i kontanthjælpssystemet, medfører også en række utilsigtede dyna-

mikker. Et eksempel på det er, at alder automatisk udløser et højere ydelsesniveau, hvilket kan

nedsætte det økonomiske incitament til at overgå til uddannelse eller arbejde. Det gælder særligt, jo

tættere borgeren kommer på den alder, der vil give en højere ydelse.

Et andet eksempel er aktivitetstillægget for unge under 30 år, der målrettet skal give et højere for-

sørgelsesgrundlag til borgere på uddannelseshjælp og kontanthjælp, der er visiteret aktivitetsparate

og dermed ikke umiddelbart er i stand til at forsørge sig selv på arbejdsmarkedet eller tage en ud-

dannelse på almindelige vilkår. Aktivitetstillægget kan have den utilsigtede virkning, at tillægget

hæmmer borgerens progression mod selvforsørgelse og uddannelse, fordi det indebærer en væsent-

lig nedgang i indkomsten. Det kan udfordre den aktive indsats for at bringe aktivitetsparate tættere

på uddannelse og arbejdsmarkedet, når visitation fra aktivitetsparat til uddannelses- eller jobparat

Kapitel 4

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4

kan medføre en væsentlig nedgang i ydelse. Endvidere er tildelingen af aktivitetstillæg knyttet op

på den kommunale visitation af borgeren. Det skaber en risiko for en variation i visitationspraksis,

hvor kommunerne visiterer borgere i sammenlignelige situationer forskelligt, så borgere i samme

situation får et forskelligt forsørgelsesgrundlag. Det underminerer borgernes retssikkerhed og kan

mindske tilliden og opbakningen til kontanthjælpssystemet, der som det underliggende økonomiske

sikkerhedsnet udgør en hjørnesten i det danske velfærdssamfund.

Et tredje eksempel er de to satser, der tildeles unge under 30 år med bestemte psykiske sygdomme,

hvor satsen afhænger af, om den unge har forsørgelsespligt over for børn eller ej. Som borger kan

man modtage den særlige sats, uanset hvad ens situation i øvrigt er. Der findes borgere, der ikke er

hæmmet af deres psykiske sygdom i sådan en grad, at de ikke vil kunne varetage fx et job. Omvendt

er der borgere, der ikke har en af de pågældende diagnoser, men som har andre udfordringer som fx

en anden psykisk sygdom, anden fysisk sygdom eller sociale udfordringer, der gør, at de ikke er i

stand til at varetage et job eller tage en uddannelse.

På den baggrund finder Ydelseskommissionen, at princippet om et enkelt og gennemskueligt kon-

tanthjælpssystem bør prioriteres højt i indretningen af et nyt kontanthjælpssystem.

Betingelsen om en social begivenhed

Kontanthjælp fungerer som det underliggende økonomiske sikkerhedsnet i Danmark, og hensigten

med det har været, at de, som kan, også skal forsørge sig selv. Derfor er det blandt andet en betin-

gelse for at modtage kontanthjælp, at man har været udsat for ændringer i sine forhold, en såkaldt

social begivenhed, og at denne ændring har ført til, at man ikke længere er i stand til at forsørge sig

selv og sin familie.

Rækkevidden af begrebet social begivenhed fremgår ikke eksplicit af lovgivningen, der blot angiver

sygdom, arbejdsløshed og samlivsophør som eksempler på ændringer, der kan begrunde adgang til

kontanthjælp. Eksemplerne er ikke udtømmende, og Ankestyrelsen har derfor i en række principaf-

gørelser afgrænset begrebet. Fordelen herved er, at begrebet løbende kan tilpasses samfundsudvik-

lingen.

Adgangen til hjælp vil blive lempet, hvis man fjerner betingelsen om en social begivenhed og alene

ser på de økonomiske muligheder for at forsørge sig selv og sin familie.

Bliver betingelsen om en social begivenhed afskaffet, vil det betyde, at alle med en indtægt lavere

end den sats, de ville kunne få i kontanthjælpssystemet, ville kunne få supplerende hjælp, hvis de

ellers opfylder rådighedsforpligtigelsen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Hvis man med et meget lavt betalt fuldtidsjob kunne modtage supplerende hjælp, ville man stadig

skulle bestræbe sig på at forsørge sig selv ved at stå til rådighed for – og være aktivt søgende i for-

hold til – bedre betalte job. Der vil hermed blive tale om en ny form for rådighedsforpligtigelse for

den ledige og en ekstra forpligtigelse for myndighederne at skulle tage sig af. En mulighed for at

supplere meget lavtlønnede job med hjælp kan derfor forventes at få konsekvenser for løndannelsen,

blandt andet i form af lavere lønninger. Et system med mulighed for at supplere lave lønindkomster

med hjælp vil have karakter af en generel løntilskudsordning.

En afskaffelse af betingelsen om en social begivenhed vil derudover betyde, at borgere, der har

indrettet sig på en bestemt måde, også vil kunne blive berettiget til hjælp. Fx vil man, hvis man

ikke ønsker at arbejde, men gerne vil gå hjemme, mens børnene er små, få mulighed for at modtage

hjælp, når man vil stille sig til rådighed igen, fx når børnene bliver store, selv om der ikke i sig selv

er sket ændringer i de forhold, man har indrettet sig efter.

Betingelsen om en social begivenhed gør det mere enkelt at sikre, at der er et reelt behov for hjælpen

i den forstand, at man ikke selv kan løse problemet fx ved at påbegynde arbejde eller en uddannelse.

På den baggrund finder Ydelseskommissionen det hensigtsmæssigt at opretholde betingelsen om en

social begivenhed.

Kapitel 4

Formue

En social begivenhed udløser ikke i sig selv ret til kontanthjælp, eftersom den sociale begivenhed

skal medføre, at man ikke længere kan forsørge sig selv og sin familie. Man skal derfor som ud-

gangspunkt ”leve sin formue op”, inden man kan modtage hjælp. Der ses dog bort fra formue på

op til 10.000 kroner (20.000 kroner for ægtefæller). Der kan efter en konkret vurdering ses bort fra

den del af formuen, herunder en frigivet børneopsparing, der er nødvendig for at kunne bevare eller

opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens eller familiens

erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Ydelseskommissionen finder det hensigtsmæssigt, at der er

en formuegrænse og bemærker, at denne grænse ikke har været reguleret siden 1998. Det kan derfor

overvejes at regulere formuegrænsen, så den i højere grad flugter med nutidens pris- og lønniveau.

Pensionsordninger med tilbagekøbsret (pensionsordninger som fx kapitalpensioner), der kan hæves

før tid, indgår i formueopgørelsen efter en karensperiode på seks måneders modtagelse af hjælp og

med en bagatelgrænse på 50.000 kroner (100.000 kroner for ægtefæller). Ydelseskommissionen har

drøftet justeringer for pensioner med tilbagekøbsret, men ønsker ikke, at der bliver skabt incitament

til at indbetale til pension frem for at betale til medlemskab af en a-kasse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4

Fradrag for indtægter

Indtægter skal som udgangspunkt fradrages krone for krone i modtagerens kontanthjælp. Den sær-

lige fradragsregel for lønindkomst, hvor kontanthjælpsmodtageren kan beholde 28,40 kroner pr ar-

bejdstime, før der foretages fradrag i kontanthjælpen, giver et incitament for kontanthjælpsmodtage-

ren til at komme ind på og få fodfæste på arbejdsmarkedet. Ydelseskommissionen har overvejet, om

fradragsreglen kan justeres yderligere i retning af et øget incitament til lønarbejde, og om fradrags-

reglen kan gøres mere enkel og dermed nemmere at forstå. Hvis det økonomiske incitament til arbej-

de, herunder i småjob, øges tilstrækkeligt, kan det overflødiggøre 225-timersreglen i den henseende.

Gensidig forsørgelsespligt

Det følger af Ydelseskommissionens kommissorium, at borgere og familier i kontanthjælpssystemet

skal have en nogenlunde ensartet levestandard.

Mange ugifte par, som bor sammen, lever på omtrent samme måde som ægtepar, men de ugifte

par har ikke en gensidig forpligtigelse til at forsøge hinanden. Ydelseskommissionen konstaterer,

at kontanthjælpspar, der ikke har en forpligtigelse til at forsørge hinanden, alt andet lige har en

højere levestandard end kontanthjælpsægtepar, som gensidigt skal forsørge hinanden. Det kommer

i karambolage med hensynet om en ensartet levestandard og kunne kalde på en udvidelse af den

gensidige forsørgelsespligt, så den også kommer til at gælde for ugifte par, der bor sammen. Det

skal dog ses i lyset af, at der også flere steder er økonomiske fordele ved at være gift. Fx kan man

udnytte sin ægtefælles uudnyttede personfradrag og fradrag for kapitalbeskatning. Samtidig vil en

gensidig forsørgelsespligt for samlevende par de facto være regulerende for parternes valg af øko-

nomiske forpligtelser over for hinanden og dermed indgribende i samliv, der efter eget valg ikke er

reguleret i en ægteskabskontrakt. Ydelseskommissionens arbejde kan eventuelt bruges som et afsæt

for videre drøftelser om at udvide den gensidige forsørgelsespligt på en måde, der dækker bredere

end de gældende regler uden nødvendigvis at dække alle ugifte par, der bor sammen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 5:

Hvem er borgerne i

kontanthjælpssystemet?

Indledning

Borgerne i kontanthjælpssystemet udgør omtrent tre procent af befolkningen i alderen 18-65 år.

Gruppen af borgere i kontanthjælpssystemet er kendetegnet ved at være meget sammensat. Årsa-

gerne til, at de er i systemet, kan være mange. Nogen er der i meget kort tid, inden de igen får foden

inden for på arbejdsmarkedet eller kommer i uddannelse. Andre er der i længere tid, og det kan

skyldes, at de ofte – i tilknytning til ledighed – har andre og mere komplekse udfordringer, der kan

udgøre en barriere i forhold til at starte i et job eller på en uddannelse.

Anbefalingerne til et nyt system skal afspejle, hvem kontanthjælpssystemet skal hjælpe. Ud fra for-

skellige vinkler kaster kapitel 5 lys over, hvad der kendetegner borgerne i kontanthjælpssystemet.

Den samlede gruppe af borgere i kontant-

hjælpssystemet

Sammensætningen af borgere i kontanthjælpssystemet er ikke alene afhængig af, hvordan kontant-

hjælpssystemet er indrettet. Gruppen af borgere er også afhængig af udefrakommende ændringer

som fx økonomiske konjunkturer, flygtningetilstrømning og indretningen af andre ydelsessystemer.

Det hænger sammen med, at kontanthjælpssystemet er det underliggende økonomiske sikkerheds-

net, der træder til, hvis man har været ude for ændringer, der gør, at man ikke har andre muligheder

for at forsørge sig selv og sin familie.

Figur 5.1 illustrerer blandt andet, at gruppen af borgere i kontanthjælpssystemet er påvirket af de

økonomiske konjunkturer, der er illustreret ved de vertikale linjer i figuren. Ser man på udviklingen

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

i perioden fra 2004 til 2019, følger antallet af fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet nogenlunde

konjunkturudviklingen, foruden at antallet fortsætter med at stige helt frem til 2016 på grund af en

særlig høj indvandring. Herefter falder antallet. Desuden fremgår udviklingen i ydelsesgrupperne

af figuren. Her er det iøjnefaldende, at der har været et stort fald i antallet af fuldtidspersoner, der

modtager kontanthjælp. Det skyldes indførslen af uddannelseshjælpen i 2014 og integrationsydel-

sen i 2015 (i dag selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse - herefter forkortet til

SHO-ydelse) og senere de forbedrede økonomiske konjunkturer.

Figur 5.1:

Antal fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet og andre indkomstover-

førsler, 2004-2019 og realvæksten i BNP 2004-2018

180000

160000

140000

120000

100000

80000

60000

40000

20000

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

Kapitel 5

Kontanthjælpsystemet

Uddannelseshjælp

Kontanthjælp

Integrationsydelse

Anm.: Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige

varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode. De røde vertikale linjer angiver, hvornår der er et skift i

konjunkturerne. Her er konjunkturerne opgjort ved, at realvæksten i BNP enten falder under eller over en årlig vækst

på to procent. I 2007 falder den årlige realvækst i BNP under to procent. Det samme gælder i 2018. I 2015 stiger den

årlige vækst til at udgøre mere end to procent.

Kilde: Jobindsats.dk, Statistisk tiårsoversigt 2019 og egne beregninger.

Stigningen i antallet af fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet helt frem til 2016 skal ses i lyset

af en særlig høj tilstrømning af flygtninge i 2014 og 2015. Det afspejler sig i figur 5.2, der viser den

årlige tilgang til kontanthjælpssystemet som følge af indvandring og den årlige afgang som følge

af udvandring i perioden fra 2008 til 2018. Tilgangen fra indvandring generelt har været større end

afgangen fra systemet i forbindelse med udvandring. Tilsammen har ind- og udvandringen bidraget

til at øge antallet af borgere i systemet i hele perioden. Der har imidlertid været store udsving i bidra-

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 5

get fra indvandring i løbet af perioden. I 2014 og 2015 skete der en markant stigning i tilgangen til

kontanthjælpssystemet som følge af den stigende flygtningetilstrømning. Dette er en væsentlig del

af årsagen til, at antallet af kontanthjælpsmodtagere steg helt frem til starten af 2016. Var tilgangen

til systemet fra indvandring fortsat på samme niveau som i 2012, ville antallet af borgere i systemet

alt andet lige være faldet siden 2014.

Figur 5.2:

Tilgang til og afgang fra kontanthjælpssystemet som følge af ind- og udvan-

dring, 2008-2018

Fuldtidspersoner

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Indvandring

Udvandring

Anm.: Den årlige tilgang til og afgang fra kontanthjælpssystemet som følge af indvandring og udvandring er opgjort

som tilgangen/afgangen fra juni i året til juni året efter. 2018 viser eksempelvis tilgangen som følge af indvandring fra

juni 2018 til juni 2019.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Faldet i antallet af fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet siden 2016 er et udtryk for, at der er

mange, som har forladt kontanthjælpssystemet til fordel for beskæftigelse, uddannelse og andre

ydelser, og at der ikke tilsvarende er personer, som har søgt ind i systemet, jf. figur 5.3. En sådan

nettoafgang (afgang fra systemet fratrukket tilgangen) vidner om, hvor bredt spændet er i gruppen

af borgere i kontanthjælpssystemet. I den ene ende af spektret er der borgere, som forlader systemet

for at forsørge sig selv via et job, eller som overgår til SU-berettiget uddannelse, mens der i den

anden ende er borgere, der forlader systemet, fordi de får tilkendt en førtidspension, der som ud-

gangspunkt er en varig offentlig forsørgelsesydelse. Imellem de to yderpunkter er der borgere, som

forlader systemet for delvist at forsørge sig selv via et fleksjob, ligesom der er borgere, som kommer

i ressourceforløb.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 5.3:

Nettoafgang (fuldtidspersoner) fra kontanthjælp til andre ydelser og be-

skæftigelse, juni 2016-juni 2019

Fuldtidspersoner

Kapitel 5

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

-2.000

-4.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

-2.000

-4.000

Anm.: Dagpenge er inkl. midlertidige ydelser, sygedagpenge er inkl. jobafklaringsforløb, og fleksjob er inkl.

ledighedsydelse. Andre ydelser dækker over revalidering (inkl. forrevalidering), feriedagpenge, 6-ugers-selvvalgt

uddannelse, rotationsvikarer, fleksydelse og barselsdagpenge. Nettoafgangen er defineret ved afgangen fra kontant-

hjælpssystemet fratrukket tilgangen til kontanthjælpssystemet fra samme status opgjort i fuldtidspersoner.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Gruppen af borgere i kontanthjælpssystemet vil ikke kun blive påvirket af ændringer på kontant-

hjælpsområdet, men også af, hvordan andre ydelsessystemer er indrettet. Reformer, der øger eller

begrænser muligheden for at modtage andre ydelser, vil slå igennem på vejene ind og ud af kontant-

hjælpssystemet.

Figur 5.4 viser den årlige nettoafgang fra kontanthjælpssystemet til andre ydelser i perioden fra 2008

til 2018. Der har været relativt store udsving i nettoafgangen til andre ydelser. Fra 2008 til 2013 faldt

nettoafgangen til andre ydelser, mens den steg kraftigt fra 2013 til 2014.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 5

Figur 5.4:

Årlig nettoafgang (fuldtidspersoner) fra kontanthjælpssystemet til andre

ydelser, 2008-2018

Fuldtidspersoner

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

-2.000

-4.000

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

8.000

6.000

4.000

2.000

-2.000

-4.000

Anm.: Den årlige nettoafgang til andre ydelser er opgjort som nettoafgangen fra juni i året til juni året efter. 2018

viser eksempelvis nettoafgangen til andre ydelser fra juni 2018 til juni 2019. Følgende ydelser er med i opgørelsen:

Dagpenge (inkl. midlertidige ordninger), fleksjob, ledighedsydelse, førtidspension, ressourceforløb, revalidering (inkl.

forrevalidering), sygedagpenge (inkl. jobafklaring)

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Faldet i nettoafgangen til andre ydelser frem til 2013 kan især henføres til, at færre blev tilkendt

førtidspension, mens flere ledige opbrugte retten til dagpenge og trådte ind i kontanthjælpssystemet,

jf. figur 5.5. Udviklingen skal ses i lyset af førtidspensionsreformen, der trådte i kraft i 2013, og

stigningen i antallet af personer, der opbrugte dagpengeperioden som følge af dagpengereformen,

der trådte i kraft i juli 2010. Den kraftige stigning i nettoafgangen til andre ydelser fra 2013 til 2014

kan især henføres til en stigning i nettoafgangen til ressourceforløb og et fald i nettotilgangen fra

sygedagpenge. Stigningen i nettoafgangen til ressourceforløb fra 2013 til 2014 er et udtryk for, at

implementeringen af ressourceforløbene skete gradvist, mens faldet i nettotilgangen fra sygedag-

penge skal ses i lyset af sygedagpengereformen, som trådte i kraft 1. juli 2014. Reformen indebærer

blandt andet, at borgere, som opbruger sygedagpengeperioden, typisk overgår til jobafklaringsforløb

i stedet for kontanthjælpssystemet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 5.5:

De enkelte ydelsers bidrag til nettoafgangen fra kontanthjælpssystemet,

2008-2018

Fuldtidspersoner

Kapitel 5

15.000

10.000

5.000

-5.000

-10.000

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

-10.000

Dagpenge inkl. midlertidige ordninger

Førtidspension

Fleksjob inkl. ledighedsydelse

Sygedagpenge inkl. jobafklaring

Ressourceforløb

Andet

Anm.: Den årlige nettoafgang til de enkelte ydelser er opgjort som nettoafgangen fra april i året til april året efter.

2018 viser eksempelvis nettoafgangen til de enkelte ydelser fra juni 2018 til juni 2019. Andet dækker over revalidering

(inkl. forrevalidering), feriedagpenge, 6-ugers-selvvalgt uddannelse, rotationsvikarer, fleksydelse og barselsdagpenge

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Nærmere indblik i vejene ind i og ud af kontanthjælps-

systemet

Forskelligheden blandt borgerne i kontanthjælpssystemet træder også frem, når man ser nærmere på

de forskellige veje ind i kontanthjælpssystemet, borgerne har. Her er det belyst ved de veje, borgerne

har fulgt de forudgående to år, før de træder ind i systemet, jf. boks 5.1.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Boks 5.1:

Definition af standardveje

Et forløb er defineret på baggrund af otte statustidspunkter (nedslag hvert kvartal). Der

skelnes overordnet mellem gengangere og ikke-gengangere i ydelsessystemet (ikke udeluk-

kende kontanthjælpssystemet).

Gengangere i ydelsessystemet:

•

Intensiv kontanthjælp

Modtog kontanthjælp, uddannelseshjælp eller SHO-ydelse (tidligere integrationsydelse) i 75

procent eller mere af statustidspunkterne (svarende til seks ud af otte kvartaler).

Systematisk genganger på kontanthjælp

Modtog kontanthjælp, uddannelseshjælp eller SHO-ydelse (tidligere integrationsydelse) to

eller flere statustidspunkter i de forudgående to år, hvor man ikke var på kontanthjælp mv.

det forrige statustidspunkt.

Kontanthjælp i øvrigt

Minimum ét statustidspunkt med kontanthjælp, uddannelseshjælp eller SHO-ydelse (tidlige-

re integrationsydelse).

Dagpengevejen

Minimum ét statustidspunkt med dagpenge

Sygedagpengevejen:

Minimum ét statustidspunkt med sygedagpenge, inkl. jobafklaring

•

Ikke-gengangere i ydelsessystemet:

•

Beskæftigelsesvejen:

Beskæftigelse i 75 procent eller mere af statustidspunkterne (svarende til seks ud af otte

kvartaler)

Selvforsørgelsesvejen:

Selvforsørgelse i 75 procent eller mere af statustidspunkterne (svarende til seks ud af otte

kvartaler)

Uddannelsesvejen:

Uddannelse i 75 procent eller mere af statustidspunkterne (svarende til seks ud af otte kvar-

taler)

Indvandret:

Uden for Danmark i 75 procent eller mere af statustidspunkterne (svarende til seks ud af otte

kvartaler)

Sammensat (øvrig uden ydelse):

Alle andre forløb uden ydelse

•

For de forløb, som opfylder kriterier for mere end én vej, er der anvendt følgende pri-

oriteringsrækkefølge: Kontanthjælp (intensiv kontanthjælp), beskæftigelsesvejen, selv-

forsørgelsesvejen, indvandret, uddannelsesvejen, kontanthjælp (systematisk genganger),

kontanthjælp (øvrig), sygedagpengevejen, dagpengevejen, sammensæt (øvrig uden ydelse).

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 5.6 viser en gruppering af veje ind i kontanthjælpssystemet for forløb påbegyndt i 1. kvartal

2019. 47 procent af de borgere, som påbegyndte et forløb i kontanthjælpssystemet, kan kategorise-

res som ikke-gengangere i ydelsessystemet. Cirka 13 procent kommer overvejende fra henholdsvis

selvforsørgelse eller uddannelse, mens ni procent kommer fra beskæftigelse.

Figur 5.6:

Standardveje ind i kontanthjælpssystemet, procent af alle forløb påbegyndt

1. kvartal 2019

Uddannelse

Andel

Kapitel 5

Andel

Ikke-gangere i

ydelsessystemet

Selvforsørgelse

Sammensat (uden ydelse)

Beskæftigelse

Indvandret

Kontanthjælp (øvrige)

Kontanthjælp (intensiv)

Kontanthjælp (systematisk genganger)

Sygedagpenge

Dagpenge

47 pct.

Gengangere i

ydelsessystemet

53 pct.

Anm.: Se definition af standardveje i boks 5.1.

Kilde: Beskæftigelsesministeriets egne beregninger.

53 procent af de borgere, som påbegyndte et forløb i kontanthjælpssystemet, kan kategoriseres som

gengangere i ydelsessystemet. Heraf har godt 44 procent af borgerne i de forudgående to år tidligere

været i kontanthjælpssystemet. Mange af de borgere, der forlader kontanthjælpssystemet, vender

altså tilbage dertil. En væsentlig del af borgerne i kontanthjælpssystemet lader til at have udfordrin-

ger med at forlade systemet og få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.

Udfordringen med fastholdelse kan både være relateret til, at borgerne har utilstrækkelige kompe-

tencer i forhold til de krav, der stilles på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, ligesom det kan

handle om, at borgerne har andre typer af udfordringer af social og/eller sundhedsmæssig karakter.

Endelig kan det være, at kontanthjælpssystemet på visse områder (fx visse typer indsatser) i sig selv

bidrager til at fastholde nogle borgere i systemet.

Gruppen af borgere i kontanthjælpssystemet kan også anskues ud fra, hvor lang tid de er i systemet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 5

Figur 5.7:

Andel borgere i kontanthjælpssystemet, fordelt på anciennitetsintervaller

for hvert år i perioden 2012-2019

0-1 år

1-2 år

2-3 år

3-4 år

4-5 år

5-6 år

6-7 år

7-8 år

8-9 år

9-10 år 10 år eller

mere

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Anm.: Der er lavet et nedslag i DREAM i uge 20 i årene 2012 til 2019 og anvendt et afbrydelseskriterie på fire uger.

Den opgjorte anciennitet er inklusiv alle ydelser i kontanthjælpssystemet. Det vil sige skift mellem fx uddannelses-

hjælp og kontanthjælp vil tælle som ét forløb, når ancienniteten opgøres.

Kilde: DREAM og egne beregninger.

Figur 5.7 viser, hvor længe borgeren har været i kontanthjælpssystemet på et bestemt tidspunkt (års-

tal), og om det har ændret sig over tid.

I årene 2017-2019 havde cirka hver tredje borger været i systemet i mindre end et år. Der er samtidig

en gruppe af borgere, der opholder sig længere tid i kontanthjælpssystemet, og der er en tendens til,

at borgere med længerevarende forløb udgør en større andel af den samlede gruppe af borgere i 2019

end i 2012. Det dækker over et løbende fald i antallet af borgere med forløb på under fire år, mens

antallet af borgere med forløb på ti år eller derover har været ret konstant i perioden, jf. bilag 5.1.

Ser man på borgere med ikke-vestlig herkomst i relation til deres varighed i systemet, skiller kvinder-

ne sig ud. Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at kvinder fra ikke-vestlige lande udgør 25 procent

af gruppen af borgere, der har været i kontanthjælpssystemet i mindst ti år i træk. Blandt borgere i

den arbejdsdygtige alder udgør de kun fem procent. Fokuserer man på kvinder fra MENAP-landene

og Tyrkiet, udgør de 20 procent af gruppen med mindst ti års anciennitet i kontanthjælpssystemet,

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

selvom de kun udgør to procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder

Kontanthjælpssystemet indeholder altså borgere, der er der i kortere og længere tid. Det kan være en

afspejling af, at nogle borgeres udfordringer primært knytter sig til ledighed, mens andre borgere har

andre typer af udfordringer end ledighed. Man skal dog være opmærksom på, at en del af de borgere,

der afgår fra systemet, vender tilbage dertil, jf. ovenfor.

De uddannelses- og aktivitetsparate borgere, der afgår fra kontanthjælpssystemet til beskæftigelse,

afgår typisk i de første to måneder af ledighedsforløbet jf. figur 5.8. Herefter afgår en stadig mindre

del af de tilbageværende borgere, men der bliver ved med at være en afgang, selvom den er ganske

beskeden. Afgangen til beskæftigelse for de jobparate er også markant højere gennem de første må-

neders ledighed, hvorefter afgangen falder til et noget lavere, men langt fra ubetydeligt niveau. De

unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal have en uddannelsesrettet indsats, og det

er også denne gruppe, der i højst grad afgår til uddannelse, jf. figur 5.9.

Figur 5.8:

Afgang til beskæftigelse, alle personer i kontanthjælpssystemet fordelt på

visitationskategori, 2017-2018

Afgangsrate (pct.)

Kapitel 5

Afgangsrate (pct.)

År i kontanthjælpssystemet

Jobparate/åbenlyst uddannelseseparate

Uddannelses-/aktivitetsparate

6. Beskæftigelsesministeriet (2021): Kvinder fra MENAPT-lande på kontanthjælp. I MENAPT landegruppen indgår Syrien, Kuwa-

it, Libyen, Saudi-Arabien, Libanon, Somalia, Irak, Qatar, Sudan, Bahrain, Djibouti, Jordan, Algeriet, Forenede Arabiske Emirater,

Tunesien, Egypten, Marokko, Iran, Yemen, Mauretanien, Oman samt Afghanistan, Pakistan samt Tyrkiet. Kilde:

https://www.bm.dk/

media/17467/faktaark.pdf

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 5

Figur 5.9:

Afgang til uddannelse, alle personer i kontanthjælpssystemet fordelt på

ydelser, 2017-2018

Afgangsrate (pct.)

Afgangsrate

(pct.)

År i kontanthjælpssystemet

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp

Integrationsydelse

Anm.: Månedlige afgangsrater. Opgørelsen af visitationskategorierne blandt integrationsydelsesmodtagere er forbundet

med usikkerhed. Figur 5.8: Opgørelsen er kun foretaget for 2017, da det ikke er muligt at angive, om personer

modtager aktivitetstillæg i 2018.

Kilde: Egne beregninger på DREAM.

Unge, der modtager et aktivitetstillæg, er den gruppe, der afgår mindst til beskæftigelse fra syste-

met, jf. figur 5.10. Også helt tidligt i ledighedsforløbet er afgangsraten for unge med aktivitetstil-

læg meget lav. Det kan være udtryk for flere ting. Det kan fx være et udtryk for, at de betydelige

udfordringer af social og/eller sundhedsmæssig karakter, som mange af disse unge har, er med til

at fastholde dem i kontanthjælpssystemet. Det kan også afspejle, at aktivitetstillægget hæmmer de

unges progression, eller det kan være en kombination af udfordringerne og tillægget, jf. kapitel 9.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 5.10:

Afgang til beskæftigelse, aktivitets- og uddannelsesparate i kontanthjælpssy-

stemet fordelt på ydelser og alder, 2017

Afgangsrate (pct.)

Kapitel 5

Afgangsrate (pct.)

År i kontanthjælpssystemet

Kontanthjælp og uddannelseshjælp (< 30 år), aktivitetsparate m. aktivitetstillæg

Kontanthjælp (≥ 30 år), aktivitetsparate

Kontanthjælp og uddannelseshjælp (< 30 år), aktivitets- eller uddannelsesparate u. aktivitetstillæg

Integrationsydelse, aktivitetsparate

Anm.: Månedlige afgangsrater. Opgørelsen af visitationskategorierne blandt integrationsydelsesmodtagere er forbundet

med usikkerhed.

Figur 5.10: Der findes ikke væsentlige forskelle i afgangsraten betinget på alder for aktivitetsparate integrationsydel-

sesmodtagere, hvorfor de er lagt sammen i figuren. Opgørelsen er kun foretaget for 2017, da det ikke er muligt at

angive, om personer modtager aktivitetstillæg i 2018.

Kilde: Egne beregninger på DREAM.

Karakteristika blandt borgere i kontant-

hjælpssystemet

En anden måde at betragte borgerne i kontanthjælpssystemet på er ved at se nærmere på en række

udvalgte karakteristika blandt borgerne. Det kan bidrage til at få indsigt i de udfordringer, der udspil-

ler sig blandt de borgere, der lader til at have andre udfordringer end ledighed alene.

Hvor klar er borgerne til beskæftigelse eller uddannel-

se?

Visitationskategorier giver en pejling af, hvor mange af borgerne i kontanthjælpssystemet, der er

henholdsvis tæt på eller længere væk fra arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Her viser det

sig, at cirka to tredjedele af borgerne i systemet er visiteret aktivitetsparate, jf. tabel 5.1. Det betyder,

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 5

at to tredjedele af borgerne i systemet er blevet vurderet til ikke at være i stand til at forsørge sig selv

via et ordinært job inden for tre måneder eller til inden for et år at kunne begynde på og gennemføre

en uddannelse på almindelige vilkår. En stor del af borgerne i systemet kan dermed siges at have

andre udfordringer end blot ledighed. Der er væsentlige forskelle på andelen af aktivitetsparate på

tværs af ydelsesgrupperne. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at reglerne for visitation varierer på

tværs af ydelserne, jf. kapitel 4.

Tabel 5.1:

Visitationskategorier for borgere i kontanthjælpssystemet, 2019

Jobparate

Aktivitets-

parate

Åbenlyst

uddannel-

sesparate

Uddannel-

sesparate

I alt

Kontanthjælp

(andel)

Uddannelses-

hjælp (andel)

Integrations-

ydelse (andel)

Andel i alt

Antal i alt

0,27

0,73

0,58

0,05

0,01

0,02

1.900

0,37

0,05

0,12

14.200

100

115.400

0,55

0,22

25.300

0,39

0,64

74.100

Anm.: Borgere i kontanthjælpssystemet er opgjort ved nedslag i november 2019. For alle registre, hvor andet ikke er

opgivet, er det seneste tilgængelige år anvendt.

Kilde: DREAM og egne beregninger.

Demografi

Borgerne i kontanthjælpssystemet er i gennemsnit 37 år, og halvdelen er kvinder. Det svarer nogen-

lunde til køns- og aldersfordelingen i befolkningen i den arbejdsdygtige alder, jf. tabel 5.2.

Ser man på herkomst, er det iøjnefaldende, at 27 procent af borgerne i kontanthjælpssystemet har ik-

ke-vestlig herkomst, mens borgere med ikke-vestlig herkomst udgør ti procent i befolkningen. Bor-

gere med ikke-vestlig herkomst er altså overrepræsenteret i kontanthjælpssystemet. Det gælder på

tværs af samtlige visitationskategorier, men særligt blandt de borgere, der er visiteret jobparate. Det

kan henføres til visitationsreglerne for borgere på integrationsydelse. Borgere med dansk herkomst

er tilsvarende underrepræsenteret i systemet, idet 70 procent af borgerne i kontanthjælpssystemet

har dansk herkomst, hvilket gælder cirka 85 procent af befolkningen.

Bilag 5.2 viser de samme karakteristika som tabel 5.2-5.7 for hver af ydelseskategorierne. Her frem-

går det blandt andet, at der er variation på tværs af ydelseskategorierne, når det kommer til alder

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

og herkomst. Uddannelseshjælpsmodtagerne er i gennemsnit 23 år, kontanthjælpsmodtagere 44 år,

mens integrationsydelsesmodtagerne i gennemsnit er 37 år. Andelen af borgere af ikke-vestlig her-

komst blandt uddannelseshjælpsmodtagere er i gennemsnit ti procent, mens den er 24 procent blandt

kontanthjælpsmodtagere og 94 procent blandt integrationsydelsesmodtagere. Ser man på køn sam-

men med herkomst, er 54 procent af borgerne i kontanthjælpssystemet med dansk herkomst mænd,

mens det gælder for 46 procent af borgerne i systemet med ikke-vestlig herkomst.

Tabel 5.2:

Demografiske karakteristika blandt borgere i kontanthjælpssystemet for-

delt på visitationskategorier og hele befolkningen i den arbejdsdygtige

alder, 2019

Jobpa-

rate

Aktivi-

tetspa-

rate

Åbenlyst

uddan-

nelses-

parate

0,47

0,82

0,47

0,15

0,45

1.900

Uddan-

nelses-

parate

Alle i sy-

stemet

Befolk-

ning 18

- 65 år

Kapitel 5

Alder (gennemsnit)

Mænd (andel)

Dansk herkomst

(andel)

Heraf mænd

(andel)

Ikke-vestlig her-

komst (andel)

Heraf mænd

(andel)

Antal personer

0,52

0,53

0,87

0,42

0,46

25.300

0,52

0,72

0,55

0,25

0,44

74.100

0,48

0,83

0,48

0,15

0,53

14.200

0,52

0,70

0,54

0,27

0,46

115.400

0,51

0,84

0,50

0,10

0,50

3.576.000

Anm.: Borgerne i kontanthjælpssystemet er opgjort ved et nedslag i november 2019. For alle registre, hvor andet ikke

er opgivet, er det seneste tilgængelige år anvendt. Antallet af personer er afrundet til nærmeste 100.

Kilde: DREAM samt Danmarks Statistiks befolkningsdata og egne beregninger.

Ser man på forskellige typer af familier, er cirka tre ud af ti borgere i kontanthjælpssystemet forsør-

gere, mens det gælder knap fire ud af ti af borgerne i hele befolkningen, jf. tabel 5.3. Heraf udgør en-

lige forsørgere en forholdsvis større andel i kontanthjælpssystemet end i befolkningen. Størstedelen

af borgerne i systemet har dog ikke forsørgelsespligt over for børn. I 2017 var der omkring 92.000

børn under 18 år, der havde forældre i kontanthjælpssystemet

7. Egne registerdata trukket på lovmodellen.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 5

Tabel 5.3:

Typer af familier blandt borgere i kontanthjælpssystemet fordelt på visitati-

onskategorier og hele befolkningen i den arbejdsdygtige alder, 2019

Jobpa-

rate

Aktivi-

tetspa-

rate

Åbenlyst

uddan-

nelses-

parate

0,56

0,02

0,21

0,19

0,07

1.900

Uddan-

nelses-

parate

Alle i sy-

stemet

Befolk-

ning 18

- 65 år

Enlig (andel)

Gift (andel)

Har børn (andel)

Forsørger (andel)

Enlig forsørger

(andel)

Antal personer

0,55

0,24

0,64

0,45

0,14

25.300

0,68

0,15

0,50

0,27

0,11

74.100

0,61

0,02

0,20

0,17

0,07

14.200

0,64

0,15

0,49

0,29

0,11

115.400

0,36

0,41

0,61

0,38

0,05

3.576.000

Anm.: Borgerne i kontanthjælpssystemet er opgjort ved et nedslag i november 2019. For alle registre, hvor andet ikke

er opgivet, er det seneste tilgængelige år anvendt. Antallet af personer er afrundet til nærmeste 100.

Kilde: DREAM samt Danmarks Statistiks befolkningsdata, familiedata og egne beregninger.

Uddannelse

Ser man på uddannelsesniveauet blandt borgerne i kontanthjælpssystemet, er det generelt markant

lavere end i befolkningen. Fx har cirka seks ud af ti borgere i systemet grundskolen som højst fuld-

førte uddannelse, hvilket gælder for knap to ud af ti i befolkningen, jf. tabel 5.4.

Tabel 5.4:

Højst gennemførte uddannelse blandt borgere i kontanthjælpssystemet

fordelt på visitationskategorier og hele befolkningen i den arbejdsdygtige

alder, 2019

Jobpa-

rate

Aktivi-

tetspa-

rate

Åbenlyst

uddan-

nelses-

parate

0,03

0,68

0,98

0,96

Uddan-

nelses-

parate

Alle i sy-

stemet

Befolk-

ning 18

- 65 år

Uoplyst (andel)

Grundskole

(andel)

Heraf 9. klasse

(inkl. 7. - 9.

klasse)

0,15

0,47

0,48

0,79

0,07

0,64

0,75

0,84

0,03

0,81

0,92

0,93

0,08

0,62

0,74

0,85

0,16

0,21

0,82

0,88

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 5

Jobpa-

rate

Aktivi-

tetspa-

rate

Åbenlyst

uddan-

nelses-

parate

0,28

0,01

0,00

1.900

Uddan-

nelses-

parate

Alle i sy-

stemet

Befolk-

ning 18

- 65 år

Gymnasiel uddan-

nelse (andel)

Erhvervsuddan-

nelse (andel)

Videregående ud-

dannelse (andel)

Antal personer

0,09

0,21

0,08

25.300

0,08

0,16

0,05

74.100

0,15

0,01

0,00

14.200

0,10

0,15

0,05

115.400

0,12

0,30

0,22

3.576.000

Anm.: Borgere i kontanthjælpssystemet er opgjort ved et nedslag i november 2019. For alle registre, hvor andet

ikke er opgivet, er det seneste tilgængelige år anvendt. I Danmarks Statistiks gruppering af erhvervsuddannelser kan

der være nogle få uddannelser, der ikke er erhvervskompetencegivende. Det t kan forklare, at cirka 1 procent blandt

de (åbenlyst) uddannelsesparate har en erhvervsuddannelse. På baggrund af data er det ikke muligt at undersøge, om

personen har modtaget en karakter ved 9. klasses afgangseksamen, idet data ikke går langt nok tilbage i tid for alle i

populationen. Derfor ses der kun på, hvorvidt personen har deltaget i 9. klasse. Tal for 9. klasse inklusiv 7. – 9. klasse

inkluderer også medbragt uddannelse. Kategorien ’Uoplyst’ dækker dels over borgere uden registreret uddannelse og

dels over borgere, hvis uddannelse er angivet som uoplyst mv. i Danmarks Statistiks uddannelsesstatistik.

Kilde: DREAM samt Danmarks Statistiks befolkningsdata, uddannelsesstatistik og egne beregninger.

Sociale og sundhedsmæssige karakteristika

Man kan gøre brug af sociale og sundhedsmæssige karakteristika til at kaste mere lys over, hvad der

gør sig gældende af udfordringer blandt borgerne i kontanthjælpssystemet.

Når det gælder sundhed, har borgerne i kontanthjælpssystemet dårligere helbred end befolkningen

som helhed, hvilket også kan være en udfordring i forhold til arbejde og uddannelse, jf. tabel 5.5.

Flere af borgerne i systemet har været indlagt de seneste fem år, og antallet af kontakter til prak-

tiserende læge er i samme periode højere blandt borgerne i systemet end blandt befolkningen. På

det psykiatriske område har cirka ti procent borgere i kontanthjælpssystemet været hos en privat

psykiater de seneste fem år, mens det gælder for tre procent i befolkningen. Aktivitetsparate har

generelt været mere i kontakt med sundhedsvæsenet end de øvrige borgere i kontanthjælpssystemet,

mens job- og åbenlyst uddannelsesparate ikke adskiller sig væsentligt fra befolkningen på de nævnte

sundhedsindikatorer.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 5

Tabel 5.5:

Kontakt til sundhedsvæsenet blandt borgere i kontanthjælpssystemet for-

delt på visitationskategorier og hele befolkningen i den arbejdsdygtige

alder, 2019

Jobpa-

rate

Aktivi-

tetspa-

rate

Åbenlyst

uddan-

nelses-

parate

Uddan-

nelses-

parate

Alle i sy-

stemet

Befolk-

ning 18

- 65 år

Har været indlagt

inden for de sene-

ste fem år (andel)

Antal kontakter

til almen læge

seneste år

Har været til

psykolog inden

for de seneste fem

år (andel)

Har været til

privat psykiater

inden for de sene-

ste fem år (andel)

Har modtaget am-

bulante behand-

linger inden for

de seneste fem år

(andel)

Antal personer

0,18

0,22

0,17

0,20

0,14

6,7

9,6

6,6

7,6

8,6

6,2

0,05

0,08

0,06

0,10

0,08

0,06

0,04

0,15

0,03

0,09

0,11

0,03

0,58

0,68

0,58

0,60

0,65

0,58

25.300

74.100

1.900

14.200

115.400

3.576.000

Anm.: Borgere i kontanthjælpssystemet er opgjort ved nedslag i november 2019. For alle registre, hvor andet ikke er

opgivet, er det seneste tilgængelige år anvendt.

Kilde: DREAM samt Danmarks Statistiks befolkningsdata og egne beregninger.

At relativt mange borgere i kontanthjælpssystemet ofte har kontakt til sundhedsvæsnet afspejler sig

også i deres diagnosehistorik. 15 procent af borgerne i systemet har fået stillet en diagnose, der kan

være relateret til et handicap, mens det gælder for fire procent af den danske befolkning, jf. figur

5.11. 41 procent af borgerne i systemet har fået stillet en diagnose, der kan være relateret til en psy-

kisk lidelse, hvad der kun gælder for 12 procent i befolkningen. Gennemsnittet dækker over, at det

særligt er de unge i kontanthjælpssystemet, som har fået stillet en diagnose, der kan være forbundet

med en psykisk lidelse. Det er muligt, at andelen med diagnoser er undervurderet her. Det skyldes,

at registrene højst går ti år tilbage i tid, og at der ikke indgår diagnoser baseret på kontakt til og

behandling ved privatpraktiserende speciallæger og egen læge. Førstnævnte kan medføre, at ande-

len med diagnoser blandt kontanthjælpsmodtagere er mere undervurderet end blandt uddannelses-

hjælpsmodtagerne, da kontanthjælpsmodtagerne er den gruppe, der i gennemsnit er ældst, og derfor

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

er der større mulighed for, at nogen af dem har fået en diagnose, der ikke findes i registrene. At diag-

noserne er givet inden for de sidste ti år peger dog i retning af, at der er tale om aktuelle diagnoser.

Udfordringerne blandt borgerne i kontanthjælpssystemet på det sociale- og sundhedsmæssige områ-

de afspejler sig i de offentlige serviceudgifter, der kan relateres til den enkelte borger. Det fremgår

af en analyse af forbruget af offentlige serviceudgifter blandt borgerne i kontanthjælpssystemet, jf.

bilag 5.3. Analysen viser blandt andet, at servicetrækket i høj grad er koncentreret på mindre grupper

af borgere. Fx modtager fem procent af borgerne i kontanthjælpssystemet med det højeste offentlige

servicetræk godt 36 procent af det samlede offentlige forbrug blandt borgerne i systemet.

Figur 5.11:

Andel af borgere med diagnoser, der kan være forbundet med et handicap,

en psykisk lidelse eller alkoholforbrug, blandt borgere i kontanthjælpssyste-

met, herunder fordelt på ydelser, blandt dagpengemodtagere og befolknin-

gen i alderen 18-65 år, 2018

Kapitel 5

Pct.

Handicap

Psykisk

Handicap

Alkohol

Psykisk

Handicap

Alkohol

Psykisk

Handicap

Alkohol

Psykisk

Handicap

Psykisk

Alkohol

Integrationsydelse

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp Kontanthjælpssystemet

Dagpenge

Hele befolkningen

Andel med diagnose

Anm.: Målgruppen består af personer, der er i kontanthjælpssystemet i uge 46 i 2018, og som har været i systemet i

mindst fire uger. Dagpengemodtagere er afgrænset på samme måde som kontanthjælpsmodtagere. Hele befolkningen er

personer i den erhvervsdygtige alder: 18 til 65-årige. Oplysninger om diagnoser er baseret på diagnoser registreret ved

ambulant behandling og indlæggelser ved psykiatriske, offentlige og private hospitaler. Diagnoser er registreret til og

med 2018: for private diagnoser, der er stillet tilbage til 2012, for ambulant behandling tilbage til 2008 og for indlæg-

gelser tilbage til 2014. Diagnoser relateret til handicap og psykiske lidelser er defineret som beskrevet i Socialpolitisk

Redegørelse 2019, side 275. Diagnoser er baseret på aktions- og bidiagnoser.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 5

Tabel 5.6:

Sociale karakteristika blandt borgere og deres familier i kontanthjælpssy-

stemet fordelt på visitationskategorier og hele befolkningen i den arbejds-

dygtige alder, 2019

Jobpa-

rate

Aktivi-

tetspa-

rate

Åbenlyst

uddan-

nelses-

parate

0,10-0,11

Uddan-

nelses-

parate

Alle i sy-

stemet

Befolk-

ning 18

- 65 år

Har været an-

bragt (andel)

Har modtaget

personrettede

forebyggende

foranstaltninger

(andel)

Har børn, der har

været anbragt

(andel)

Har siddet i

fængsel inden for

de seneste ti år

(andel)

Har været an-

holdt inden for

de seneste ti år

(andel)

Antal personer

(for hele alders-

gruppen 18-65 år)

0,10-0,22

0,17-0,26

0,16-0,19

0,15-0,23

0,03-0,05

0,01-0,11

0,02-0,48

0,15-0,17

0,25-0,37

0,02-0,43

0,01-0,07

0,00-0,13

0,00-0,18

0,00-0,01

0,00-0,02

0,00-0,16

0,00-0,06

0,05

0,10

0,03

0,06

0,08

0,01

0,11

0,19

0,10

0,16

0,17

0,04

25.300

74.100

1.900

14.200

115.400

3.576.000

Anm.: Borgere i kontanthjælpssystemet er opgjort ved et nedslag i november 2019. For alle registre, hvor andet ikke

er opgivet, er det seneste tilgængelige år anvendt.

1. Anbringelsesstatistikken samt statistikken over forebyggende foranstaltninger går tilbage til omkring 1980. Således

kan andelen, som har modtaget personrettede forebyggende foranstaltninger eller været anbragt, være underestimeret

for de ældre aldersgrupper. Derfor opgøres personrettede forebyggende foranstaltninger og anbringelser som et interval

over aldersgrupperne: 18-19 år, 20-29 år, 30-39 år og 40-49 år. Andelene for de enkelte aldersgrupper fremgår af bilag

5.5. Det bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at de yngre aldersgrupper i kontanthjælpssystemet kan være mere udsat-

te end de ældre aldersgrupper. Derfor kan det ikke entydigt konkluderes, at forskellene alene skyldes underestimerede

andele for de ældste aldersgrupper.

2. Se forbehold ved 1. Andelene for de enkelte aldersgrupper er afgrænset til intervallerne: 18-19 år, 20-29 år, 30-39 år

og 40-49 år, 50-59 år og 60-65 år.

3. Befolkningen følger samme aldersafgrænsning som for personer i kontanthjælpssystemet.

Kilde: DREAM samt Danmarks Statistiks befolkningsdata, familiedata, kriminalstatistik og data om børn og unges

anbringelser og forebyggende foranstaltninger og egne beregninger.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Sociale karakteristika viser, at borgerne i kontanthjælpssystemet i gennemsnit er en væsentlig mere

udsat gruppe, end når man betragter befolkningen i samme aldersgruppe, jf. tabel 5.6. Det viser sig

fx ved, at mellem 15 og 23 procent af borgerne har været anbragt uden for hjemmet som barn, og

mellem to og 43 procent har modtaget personrettede forebyggende foranstaltninger under opvæk-

sten. Blandt befolkningen gælder det blot for mellem tre og fem, henholdsvis mellem én og syv

procent. Personrettede forebyggende foranstaltninger kan blandt andet dække over en fast kontakt-

person for barnet eller den unge eller en aflastningsordning i en plejefamilie, et opholdssted eller på

en døgninstitution.

Når det gælder kriminalitet, har flere af borgerene i kontanthjælpssystemet end i befolkningen været

anholdt eller siddet i fængsel inden for de seneste ti år. De sociale udfordringer er generelt særligt

udbredte blandt gruppen af borgere, der er visiteret aktivitetsparate. Blandt de uddannelsesparate

er der dog også en stor andel, som har været anbragt eller modtaget forebyggende foranstaltninger.

Fokuserer man yderligere på sidstnævnte gruppe, viser den sig på mange måder at være særlig udsat.

Uddannelseshjælpsmodtagere har i gennemsnit social- og sundhedsudgifter på niveau med førtids-

pensionister, herunder sundhedsudgifter, der er godt tre gange højere end gennemsnittet blandt den

samlede befolkning i den arbejdsdygtige alder, jf. bilag 5.3. I modsætning til kontanthjælps- og

integrationsydelsesmodtagerne går uddannelseshjælpsmodtagernes primære udgifter til behandling

på psykiatriske hospitaler. Det dækker over, at næsten 38 procent af de aktivitetsparate uddannelses-

hjælpsmodtagere i løbet af 2017 har været patient på et psykiatrisk hospital. Ud over et relativt højt

servicetræk på sundhedsområdet har modtagerne af uddannelseshjælp et stort træk på tilbud til unge

og voksne med særlige behov, fx botilbud, misbrugsbehandling, opholdssteder og døgninstitutioner.

Kapitel 5

Grupper af borgere, der ligner hinanden (klyngeanaly-

ser)

Karakteristikaene beskriver gruppen af borgere i kontanthjælpssystemet ud fra, hvordan gruppen ser

ud i gennemsnit, når man kigger på et enkelt karakteristikum ad gangen. Gruppen af borgere kan

dog være sammensat af mindre grupper – eller klynger – af borgere, der adskiller sig fra hinanden.

For at afdække det kan man gennemføre en klyngeanalyse. Kommissionen har betragtet henholdsvis

uddannelseshjælpsmodtagere og kontant- og integrationsydelsesmodtagere med afsæt i to klynge-

analyser. Analyserne har givet kommissionen et indblik i, hvilke mindre grupper af borgere, der er

i kontanthjælpssystemet, når man tager udgangspunkt i karakteristikaene ovenfor. Generelt viser

analyserne, at borgerne er en sammensat gruppe. Der er en gruppe borgere, som er kendetegnet

ved at have sociale udfordringer, mens andre grupper har psykiske eller fysiske problemstillinger,

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 5

og endelig er der borgere, som umiddelbart ikke ser ud til at have barrierer for at komme i job eller

uddannelse.

Man kan læse mere om de to klyngeanalyser i bilag 5.4 samt i Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

krutterings analyse ”Hvem er uddannelseshjælpsmodtagerne?”

Ydelseskommissionens overvejelser

Indblikket i borgernes karakteristika og deres forløb i kontanthjælpssystemet har givet Ydelseskom-

missionen anledning til følgende overvejelser.

For det første er gruppen af borgere i kontanthjælpssystemet ikke alene afhængig af de ændringer,

der sker på kontanthjælpsområdet. Gruppen af borgere påvirkes også af udefrakommende ændrin-

ger som fx økonomiske konjunkturer, flygtningestrømme og ændringer på andre ydelsesområder.

Udefrakommende ændringer kan dermed påvirke sammensætningen af borgere i systemet og betyde

noget for, hvor stor en andel af borgerne, der ikke har udfordringer ud over ledighed.

For det andet er gruppen af borgere i kontanthjælpssystemet en meget sammensat gruppe. Cirka en

tredjedel af borgerne er umiddelbart i stand til at begynde i et job eller i en uddannelse, som de kan

gennemføre på normale vilkår. Denne gruppe af borgere opholder sig typisk kortere tid i kontant-

hjælpssystemet end de resterende to tredjedele af borgere, der har udfordringer, som gør, at de ikke

umiddelbart er i stand til at arbejde eller uddanne sig. Kommissionen har samtidig hæftet sig ved, at

en stor del af de borgere, der afgår fra kontanthjælpssystemet, vender tilbage til systemet igen. Af-

gangen fra systemet til job eller uddannelse er kun et første skridt. Succes er betinget af, at borgeren

gennemfører uddannelsen og får varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Selvom den samlede gruppe af borgere i kontanthjælpssystemet er en sammensat gruppe, er det slå-

ende, at sagsbehandlere vurderer, at størstedelen af borgerne har udfordringer, der udgør en barriere i

forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Det gælder umiddelbart de

to tredjedele af borgerne i systemet, der er blevet visiteret aktivitetsparate. En række karakteristika

indikerer, at særligt aktivitetsparate har udfordringer af sundhedsmæssig og/eller social karakter. Fx

har 15 procent haft kontakt til en privat psykiater inden for de seneste fem år, hvilket gælder for tre

procent af den danske befolkning i den arbejdsdygtige alder. 41 procent har fået stillet en psykisk

diagnose, og 15 procent har fået stillet en diagnose, der kan være relateret til et handicap. Dette skal

sammenlignes med kun 12 procent henholdsvis fire procent af den samlede befolkning i den arbejds-

8. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2020): ”Hvem er uddannelseshjælpsmodtagerne?”. Kilde:

https://star.dk/om-styrelsen/

publikationer/2020/1/hvem-er-uddannelseshjaelpsmodtagerne/

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

dygtige alder. I den forbindelse har kommissionen særligt hæftet sig ved gruppen af de aktivitets-

parate uddannelseshjælpsmodtagere, hvor psykiske udfordringer ser ud til at være særligt udtalte.

Desuden har 19 procent været anholdt inden for de seneste ti år, hvilket kun gælder for fire procent

blandt den danske befolkning i den arbejdsdygtige alder. Det skal i den sammenhæng nævnes, at

denne gruppe har et væsentligt lavere uddannelsesniveau end resten af befolkningen: 62 procent

har grundskole som højst fuldførte uddannelse sammenlignet med 21 procent af befolkningen i den

arbejdsdygtige alder.

Endelig er borgere med ikke-vestlig herkomst overrepræsenteret i kontanthjælpssystemet: Omtrent

30 procent er af ikke-vestlig herkomst, selvom borgere af ikke-vestlig herkomst kun udgør ti procent

af befolkningen. Samtidig udgør kvinder fra ikke-vestlige lande 25 procent af den gruppe borgere,

der har været i kontanthjælpssystemet i mindst ti år, selvom de kun udgør fem procent af befolk-

ningen i den arbejdsdygtige alder. Det afspejler en relativt lav integration på arbejdsmarkedet og

understreger vigtigheden af, at ydelsessystemet også bliver set i et integrationsperspektiv.

Indsigten i, hvad der kendetegner borgerne i kontanthjælpssystemet, er afgørende for en ny indret-

ning af kontanthjælpssystemet. Et ydelsessystem kan selv sagt ikke løse de sundhedsmæssige og

sociale udfordringer, der gør sig gældende hos en stor del af borgerne i systemet. Men systemet skal

indrettes, så det kan rumme, at en stor del af borgerne i systemet har udfordringer ud over ledighed,

og sikre, at systemet i sig selv på ingen måde er en hindring for borgernes progression i retning af

uddannelse og/eller selvforsørgelse. Det stiller blandt andet krav om et enkelt og gennemskueligt

system med klare og enkle regler.

Kapitel 5

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6:

Indsats for borgerne i

kontanthjælpssystemet

Indledning

Ydelseskommissionen har fået som opgave at anbefale løsninger til et robust og fremtidssikret

kontanthjælpssystem, som skal fungere som et midlertidigt økonomisk sikkerhedssystem målrettet

borgere, der ikke er i stand til at forsørge sig selv eller deres familie. Kontanthjælpssystemet kan

imidlertid ikke stå alene, hvis flere borgere skal finde vej til selvforsørgelse. En velfungerende aktiv

beskæftigelsesindsats er også en vigtig forudsætning. Endelig er det for udsatte borgere i kontant-

hjælpssystemet nødvendigt, at indsatserne er helhedsorienterede, så de sociale og helbredsmæssige

forhold er i fokus på lige fod med beskæftigelsesperspektivet. Sociale og helbredsmæssige indsatser

er i visse tilfælde selve forudsætningen for en vellykket beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af Ydelseskommissionens kommissorium, at kommissionen kan beslutte, om den for at

løse opdraget også vil foreslå ændringer inden for kontanthjælpssystemet i bred forstand. Det kan fx

være ændringer af den aktive beskæftigelsesindsats.

Desuden er det en del af kommissionens opdrag at iagttage, at et nyt ydelsessystem kan fungere sam-

men med en pligt til at bidrage 37 timer, hvad der svarer til en almindelig arbejdsuge, for nyankomne

og andre udlændinge med et integrationsbehov.

Borgere i kontanthjælpssystemet har ret og pligt til at deltage i en aktiv beskæftigelsesindsats. Det

skal understøtte dem i at komme videre i arbejde eller uddannelse og dermed være med til at sikre,

at deres ophold i kontanthjælpssystemet bliver så kortvarigt som muligt.

Af de grunde har kommissionen set nærmere på reglerne om den aktive indsats samt omfanget og

typer af indsatser, som borgerne får, ligesom kommissionen har set på effekterne heraf.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Reglerne om den aktive beskæftigelsesind-

sats

Det er kommunerne, der har ansvar for at tilbyde borgerne i kontanthjælpssystemet en aktiv indsats

i form af samtaler og tilbud. Tilbuddene skal have et uddannelses- eller beskæftigelsesrettet sigte

og dermed bidrage til, at borgeren kan træde ind på arbejdsmarkedet eller starte på en uddannelse.

Tilbuddene kan fx medvirke til at vedligeholde borgernes kvalifikationer, ligesom de skal kunne

opkvalificere borgerne, hvis der er behov for det. Samtidig skal der tages hensyn til hvilke områder

på arbejdsmarkedet, der kan have behov for arbejdskraft. Endelig kan kommunerne gøre brug af

tilbuddene til at afprøve, om borgerne lever op til deres pligt om at stå til rådighed.

Tilbuddene kan gives som en enkeltstående indsats eller kombineres og skal være sammenhængen-

de med eventuelle sociale og sundhedsmæssige indsatser. Det afhænger af, hvad kommunen vurde-

rer, der bedst muligt hjælper den enkelte borger tættere på sit uddannelses- eller beskæftigelsesmål.

Kommunen kan også give borgeren tilbud i kombination med småjob.

Med Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats (2018) har kommunerne fået mere ansvar og

større frihed til at tilrettelægge indsatsen fleksibelt efter borgerens behov. Der er samtidig indført en

styrket opfølgning på kommunernes indsats og resultater samt et skærpet tilsyn på de kommuner, der

ikke lever op til intentionerne bag forenklingen af beskæftigelsesindsatsen og efterlader borgerne

”passive” uden at give dem en nødvendig indsats. Den skærpede opfølgning skal derfor også bidrage

til at sikre, at alle borgere får den nødvendige aktive indsats og ikke bliver langvarigt ”passive” i

kontanthjælpssystemet.

Reglerne om den aktiv beskæftigelsesindsats for borgerne i kontanthjælpssystemet er både reguleret

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og i integrationsloven.

Kapitel 6

Indsats efter integrationsloven

Nyankomne flygtninge og familiesammenførte er omfattet af integrationsloven og skal tilbydes et

program af kommunen, hvis de er fyldt 18 år. Nyankomne flygtninge og familiesammenførte til

flygtninge skal tilbydes et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, mens andre familiesammenførte

skal tilbydes et introduktionsprogram. Der er ikke forskel på indholdet i de to programmer.

Integrationslovens program blev indført den 1. januar 1999. Reglerne om programmets varighed og

indhold blev senest ændret med virkning fra den 1. juli og 1. oktober 2016 som opfølgning på to- og

trepartsaftalerne om integration i 2016.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6

Programmet kan vare op til fem år og skal først og fremmest bidrage til, at borgerne hurtigt bliver

selvforsørgende gennem beskæftigelse. Programmet skal påbegyndes snarest muligt og senest en

måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for den enkelte borger.

For integrationsydelsesmodtagere omfatter programmet både danskuddannelse og beskæftigelses-

rettede tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løn-

tilskud.

Kommunen skal så vidt muligt inden for to uger og senest ved programmets start give integrations-

ydelsesmodtagere et virksomhedsrettet tilbud i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med

løntilskud, medmindre det er åbenbart, at borgeren ikke er i stand til at deltage i et virksomhedsrettet

tilbud.

Alle integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af programmet, anses som udgangspunkt for

jobparate de første tre måneder, efter kommunen har overtaget ansvaret for dem, medmindre det

er åbenbart, at borgeren ikke er i stand til at deltage i virksomhedspraktik eller løntilskud. For en

jobparat integrationsydelsesmodtager må der maksimalt være seks uger mellem hvert virksomheds-

rettet tilbud, og de virksomhedsrettede tilbud skal som minimum have et omfang af gennemsnitligt

15 timer om ugen. For en aktivitetsparat integrationsydelsesmodtager skal den virksomhedsrettede

indsats tilrettelægges efter en konkret vurdering af forudsætninger og behov. Kommunerne skal ud

over den virksomhedsrettede indsats tilbyde danskuddannelse, og kommunerne kan herudover til-

byde anden vejledning og opkvalificering.

Programmets nærmere indhold fastlægges i en kontrakt mellem kommunen og den enkelte borger.

Efter tre måneder skal kommunen visitere den enkelte integrationsydelsesmodtager job- eller akti-

vitetsparat. Efter visitationen skal kommunen følge op på kontrakten mindst fire gange inden for de

første seks måneder. Herefter skal kommunen følge op på kontrakten efter behov, indtil kontraktens

mål om job eller uddannelse er opfyldt. Opfølgningen skal som udgangspunkt ske ved en individuel

samtale, men kan også ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis det er mest hensigtsmæssigt.

Indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Borgerne i kontanthjælpssystemet, som ikke har et integrationsbehov, skal have en indsats efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats. De gældende regler trådte i kraft den 1. januar 2020, efter der i

2018 blev indgået en bred politisk aftale om en forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats, jf.

ovenfor.

Aftalen betyder blandt andet, at kommunen skal afholde fire samtaler inden for de første seks må-

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

neder med de borgere, der modtager kontant- eller uddannelseshjælp. Herefter skal jobcentret og

borgeren aftale individuelt, hvordan kontaktforløbet skal være fremover.

Kravene til deltagelse i tilbud er forskellige, alt efter hvilken ydelse borgeren modtager. Kontant-

hjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af et program, har senest

efter seks måneder ret og pligt til at påbegynde et tilbud af mindst to ugers varighed. Herefter er det

op til jobcentret løbende at vurdere den enkeltes behov for yderligere tilbud.

Uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere under 30 år uden erhvervskompe-

tencegivende uddannelse, som ikke er omfattet af et program, er omfattet af et uddannelsespålæg og

har dermed ret og pligt til hurtigst muligt og senest efter én måned at stå til rådighed for tilbud rettet

mod uddannelse. Herefter må der højst gå fire uger mellem tilbuddene.

Pligten til at deltage i tilbud kan bortfalde for både kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere

samt integrationsydelsesmodtagere, der ikke er omfattet af et program, hvis de fx skal starte på or-

dinært arbejde på fuld tid inden for de næste seks uger.

Kapitel 6

Flere nye muligheder på vej til borgere med udfordrin-

ger ud over ledighed

Ydelseskommissionen har noteret sig, at et bredt flertal i Folketinget i 2018 har indgået en prin-

cipaftale om en ny hovedlov, så borgere med komplekse udfordringer kan få en helhedsorienteret

indsats på tværs af social-, sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Aftalen skal også

styrke indsatsen for de borgere i det nye kontanthjælpssystem, der har komplekse udfordringer ud

over ledighed og behov for en indsats rettet mod job og uddannelse, der er sammenhængende og

koordineret på tværs af forvaltninger.

Ydelseskommissionen har også noteret sig, at regeringen vil indføre en pligt til at bidrage 37 ti-

mer om ugen for de borgere i kontanthjælpssystemet, som har et integrationsbehov på grund af fx

manglende sprogkundskaber og tilknytning til arbejdsmarkedet

. Det er endnu ikke afklaret, hvad

indsatsen præcis skal bestå af. Uanset hvad indsatsmodellen kommer til at indeholde, er det regerin-

gens målsætning, at indsatsen styrker tilknytningen til arbejdsmarkedet for gruppen af borgere med

et integrationsbehov.

9. Jf. statsministerens nytårstale den 1. januar 2021

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6

Hvor meget tid bruger borgerne på at del-

tage i samtaler og tilbud?

Det har ikke været muligt at opgøre, hvor meget borgerne i kontanthjælpssystemet har deltaget i

samtaler og aktive tilbud i 2020 efter de gældende regler, som trådte i kraft den 1. januar 2020. Det

skyldes blandt andet COVID-19, der har betydet, at den aktive indsats har været suspenderet i en

del af perioden. Opgørelsen baserer sig derfor på data fra 2019 og skal ses i lyset af, at minimums-

kravene for omfanget af samtaler og aktive tilbud i loven om en aktiv beskæftigelsesindsats på det

tidspunkt varierede på tværs af både ydelser og visitationskategorier.

Figur 6.1 viser andelen af borgere i kontanthjælpssystemet med en anciennitet på minimum seks

måneder i systemet, der har fået mindst fire samtaler inden for et halvt år i perioden fra marts 2018

til marts 2019. Det har kun været muligt at lave opgørelsen for de borgere, der har fået en indsats

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Figur 6.1:

Andelen af borgere i kontanthjælpssystemet med en anciennitet på mini-

mum seks måneder, der har fået mindst fire samtaler inden for et halvt år,

marts 2018 – marts 2019

Procent

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp

Integrationsydelse ej omfattet af

et program

Anm.: Det har ikke været muligt at lave opgørelsen for integrationsydelsesmodtagere omfattet af et program.

Kilde: Særkørsel på Jobindsats.dk og egne beregninger.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Andelen af borgere, der har fået fire samtaler inden for et halvt år, varierer på tværs af ydelserne.

Blandt uddannelseshjælpsmodtagerne har knap 60 procent fået fire samtaler, mens det gælder for

lidt under halvdelen af borgerne på kontanthjælp. Blandt integrationsydelsesmodtagerne, som ikke

er omfattet af et program, gælder det lidt over en fjerdedel.

Aktiveringsgraden fortæller noget om, hvor meget tid en borger bruger i et aktivt tilbud i løbet af den

tid, som borgeren modtager en ydelse i kontanthjælpssystemet.

Borgerne i kontanthjælpssystemet deltager i gennemsnit i aktive tilbud i knap en fjerdedel af den

tid, de er ledige i, jf. figur 6.2. Der er væsentlige forskelle i omfanget af den tid, borgerne bruger på

aktivering, når man ser på tværs af de forskellige ydelser.

Figur 6.2:

Aktiveringsgraden i kontanthjælpssystemet, 2019

Kapitel 6

Procent

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp

Integrationsydelse

omfattet af program

Integrationsydelse ej

omfattet af et program

Anm.: Aktiveringsgraden viser, hvor stor en andel af alle ydelsesmodtagere, der deltog i aktivering inden for den valgte

periode. Opgørelsen er beregnet som det samlede antal aktiveringstimer for ydelsesmodtagerne inden for den valgte

periode divideret med antallet af mulige aktiveringstimer. Antallet af mulige aktiveringstimer er defineret som antallet

af timer, som alle periodens ydelsesmodtagere kunne være aktiveret i, hvis de var konstant aktiverede i det antal timer,

de modtog ydelse.. Aktivering 37 timer ugentlig regnes som fuld tid. Den vandrette sorte streg viser gennemsnittet for

alle ydelsesgrupperne, som er cirka 22 procent.

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.

Integrationsydelsesmodtagerne omfattet af program er den gruppe, der deltager mest i tilbud. De er

i gennemsnit i et tilbud i 50 procent af den tid, de er ledige i, mens uddannelseshjælpsmodtagerne i

gennemsnit er aktiveret i knap 30 procent af tiden. Kontanthjælpsmodtagerne er i gennemsnit akti-

veret i 15 procent af tiden.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6

Jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere aktiveres generelt mere end aktivitetspa-

rate inden for hver af de to ydelser, mens åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere

aktiveres mere end uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, der aktive-

res i samme omfang, jf. figur 6.3.

Figur 6.3:

Aktiveringsgrader fordelt på visitationskategorier og ydelser, 2019

Procent

Jobparat

Aktivitetsparat

Uddannelsesparat

Åbenlyst uddannelsesparat

Kontanthjælp

Integrationsydelse omfattet af program

Uddannelseshjælp

Integrationsydelse ej omfattet af et program

Anm.: Aktiveringsgraden viser, hvor stor en andel af alle ydelsesmodtagere, der deltog i aktivering inden for den valgte

periode. Opgørelsen er beregnet som det samlede antal aktiveringstimer for ydelsesmodtagerne inden for den valgte

periode divideret med antallet af mulige aktiveringstimer. Antallet af mulige aktiveringstimer er defineret som antallet

af timer, som alle periodens ydelsesmodtagere kunne være aktiveret i, hvis de var konstant aktiverede i det antal timer,

de modtog ydelse. Aktivering 37 timer ugentlig regnes som fuld tid. Borgere, hvis visitationskategori er uoplyst, er ikke

med i opgørelsen.

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.

Ser man på herkomst, aktiveres borgere med ikke-vestlig baggrund en smule mere end borgere med

dansk og vestlig baggrund, jf. figur 6.4. Det hænger sammen med, at integrationsydelsesmodtagere

hovedsagligt er ikke-vestlige indvandrere, og at mere end halvdelen af dem er omfattet af integra-

tionslovens program, der stiller krav om en mere hyppig aktivering end reglerne efter loven om en

aktiv beskæftigelsesindsats.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 6.4:

Aktiveringsgraden for hele målgruppen fordelt på herkomst, 2019

Kapitel 6

Procent

Fra Danmark

Fra vestligt land

Fra ikke-vestligt land

Anm.: Aktiveringsgraden viser, hvor stor en andel af alle ydelsesmodtagere der var deltog i aktivering inden for den

valgte periode. Opgørelsen er beregnet som det samlede antal aktiveringstimer for ydelsesmodtagerne inden for den

valgte periode divideret med antallet af mulige aktiveringstimer. Antallet af mulige aktiveringstimer er defineret som

antallet af timer, som alle periodens ydelsesmodtagere kunne være aktiveret, hvis de var konstant aktiverede i det antal

timer, de modtog ydelse. Aktivering 37 timer ugentlig regnes som fuld tid. Borgere, hvis visitationskategorien er

uoplyst, er ikke med i opgørelsen.

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.

Der er overordnet en tendens til, at aktiveringsgraden falder i takt med, at ancienniteten i kontant-

hjælpssystemet stiger, jf. figur 6.5. Det gælder dog ikke i samme udstrækning, når man kigger på

tværs af ydelsesgrupperne. For borgere på kontanthjælp er aktiveringsgraden fx relativt kontant.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6

Figur 6.5:

Aktiveringsgraden fordelt på anciennitet i kontanthjælpssystemet og ydelse,

2019

Aktiveringsgraden

0-1 år

1-2 år

2-3 år

3-4 år

4-5 år

5-6 år

6-7 år

7-8 år

8-9 år

9-10 år mere end

10 år

Kontanthjælp

Integrationsydelse omfattet af program

Uddannelseshjælp

Integrationsydelse ej omfattet af et program

Anm.: Aktiveringsgraden viser, hvor stor en andel af alle ydelsesmodtagere, der deltog i aktivering inden for den valgte

periode. Opgørelsen er beregnet som det samlede antal aktiveringstimer for ydelsesmodtagerne inden for den valgte

periode divideret med antallet af mulige aktiveringstimer. Antallet af mulige aktiveringstimer er defineret som antallet

af timer, som alle periodens ydelsesmodtagere kunne være aktiveret i, hvis de var konstant aktiverede i det antal timer,

de modtog ydelse. Aktivering 37 timer ugentlig regnes som fuld tid. I opgørelsen er anciennitet optalt til og med den

sidste uge på ydelse i 2019 med et afbrydelseskriterium på fire uger. Den opgjorte anciennitet er inklusiv kontanthjælp,

uddannelseshjælp og integrationsydelse. Skift mellem kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse vil således

ikke afbryde et forløb

Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger.

På landsplan er aktiveringsgraden i 2019 22 procent. Tallet dækker over en stor kommunal variati-

on i aktiveringsgraden, der ligger mellem 12 til 45 procent, jf. figur 6.6. Aktiveringsgraden er i det

laveste interval (11-20 procent) for landets fem største kommuner. Variationen i aktiveringsgraden

mellem kommunerne kan skyldes, at sammensætningen af borgerne og kommunernes rammevilkår

i øvrigt er forskellige, ligesom det kan skyldes, at kommunerne administrerer reglerne forskelligt.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 6.6:

Aktiveringsgrad i procent blandt borgere i kontanthjælpssystemet i 2019

Kapitel 6

Anm.: Aktiveringsgraden viser, hvor stor en andel af alle ydelsesmodtagere, der deltog i aktivering inden for den

valgte periode. Opgørelsen er beregnet som det samlede antal aktiveringstimer for ydelsesmodtagerne inden for den

valgte periode divideret med antallet af mulige aktiveringstimer. Antallet af mulige aktiveringstimer er defineret som

antallet af timer, som alle periodens ydelsesmodtagere kunne være aktiveret i, hvis de var konstant aktiverede i det

antal timer, de modtog ydelse. Aktivering 37 timer ugentlig regnes som fuld tid. Borgere, hvis visitationskategorien er

uoplyst, er ikke med i opgørelsen.

Kilde: Særkørsel på jobindsats.dk og egne beregninger.

Illustration: Datawrapper

Ordinære timer

Foruden at deltage i tilbud har cirka syv procent af borgerne i kontanthjælpssystemet løntimer på

ordinære vilkår i 2018, hvad man også kan kalde småjob, og de har i gennemsnit omkring ti timer

om ugen. Andelen af borgere i systemet i småjob er overrepræsenterede i brancherne ’handel og

transport mv.’ og ’erhvervsservice’, mens de er underrepræsenterede i brancherne ’industri, råstof-

udvinding og forsyningsvirksomhed’ samt ’offentlig administration, undervisning og sundhed’

10. Beskæftigelsesministeriet (2019): Udviklingen i kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinære løntimer fordelt på branche.

https://

bm.dk/arbejdsomraader/analyser-publikationer/analyser/2019/udviklingen-i-kontanthjaelpsmodtagere-mv-med-ordinaere-loentimer-for-

delt-paa-brancher/

og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2020): Nøgletal for kontanthjælpsområdet.

https://star.dk/me-

dia/10373/centrale-figurer-kontanthjaelpsomraadet-1.pdf

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6

Hvilke tilbud kan borgerne deltage i?

Aktiveringen kan bestå af flere forskellige tilbud. Overordnet kan man skelne mellem følgende typer

af aktive tilbud: virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats og vejledning og opkvalificering.

Virksomhedspraktik

Tilbud om virksomhedspraktik er primært målrettet borgere, der har vanskeligt ved at opnå eller

fastholde beskæftigelse i løntilskud eller job på normale vilkår. Praktikken kan også gives til uddan-

nelseshjælpsmodtagere, der kan have gavn af den som led i en uddannelsesrettet indsats.

Virksomhedspraktikken gives med henblik på at afklare eller udvikle borgerens faglige, sociale eller

sproglige kompetencer og for at bringe borgeren tættere på sit job- eller uddannelsesmål ved at del-

tage i konkrete arbejdsopgaver og ved at indgå i kollegiale sammenhænge.

Når der indgås en aftale om praktik, skal det præcise formål med praktikken aftales mellem borge-

ren, virksomheden og jobcentret. Det skal ske for at sikre, at virksomhedspraktikken har et indhold,

som giver mening for den enkelte borger. Praktikken kan foregå både hos offentlige og private ar-

bejdsgivere. Borgere i virksomhedspraktik modtager deres ydelse under forløbet

Der er to varighedsbegrænsninger for virksomhedspraktik: Én på fire uger for borgere tæt på ar-

bejdsmarkedet (job- og uddannelsesparate) og én på 13 uger for borgere længere væk fra arbejds-

markedet (aktivitetsparate), hvor der også er mulighed for forlængelse. Efter en konkret vurdering

er det muligt at give flere forskellige praktikforløb umiddelbart efter hinanden.

Løntilskud

Ansættelse i løntilskud anvendes primært til borgere, der er relativt tæt på beskæftigelse eller ud-

dannelse, men kan også anvendes af aktivitetsparate. Borgeren skal have været ledig og modtaget

en offentlig forsørgelsesydelse i mindst seks måneder for at kunne komme i løntilskud

. Åbenlyst

uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere kan ikke ansættes i løntilskud, da de vurderes at

have tilstrækkelige kompetencer til at påbegynde og gennemføre en uddannelse med det samme.

11. Hos arbejdsgiveren skal der altid være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud på den ene side og antallet af

personer i virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, nytteindsats, ansættelse med løntilskud efter lov om kompensation til handi-

cappede i erhverv mv. samt virksomhedspraktik og nytteindsats efter integrationsloven på den anden side. Det kalder man rimeligheds-

kravet.

12. Borgere, som enten ikke har en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse eller uddannelse på højere niveau, er over 50 år

eller enlig forsørger, er undtaget for kravet om forudgående ledighed.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Formålet med ansættelse i løntilskud er at give borgeren nye kompetencer, erfaringer og kontakter

og derved et bedre udgangspunkt for at søge job eller uddannelse. Borgeren modtager løn under

ansættelsen, som svarer til niveauet for ydelsen. Der udbetales løntilskud til arbejdsgiveren.

Der er en varighedsbegrænsning på seks måneder for løntilskud hos private arbejdsgivere og fire

måneder for løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, når borgeren er visiteret job- eller uddannel-

sesparat. For aktivitetsparate er der en varighedsbegrænsning på seks måneder med mulighed for

forlængelse på op til yderligere seks måneder ved både offentlige og private arbejdsgivere.

Kapitel 6

Nytteindsats

Nytteindsats er primært tiltænkt borgere, der er i stand til at påtage sig et arbejde eller påbegynde

en uddannelse med det samme. Da der heller ikke er krav til, hvor lang tid borgeren skal have væ-

ret ledig for at deltage i nytteindsats, benyttes indsatsen ofte som ’straks-aktivering’. Nytteindsats

kan også efter en konkret vurdering gives til borgere, der er visiteret aktivitetsparate. Det vil dog

sjældent være det mest relevante tilbud, da de aktivitetsparate ofte vil have behov for andre og mere

støttende indsatser.

Formålet med nytteindsats er, at borgeren får mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre

samfundsnyttigt arbejde for sin ydelse. Et tilbud om nytteindsats skal dermed holde borgeren aktiv

og motivere borgeren til hurtigt at komme tættere på eller i gang med et job eller en uddannelse.

Et tilbud om nytteindsats kan have en varighed på op til 13 uger. Efter en konkret vurdering vil det

være muligt at give flere nytteindsatsforløb efter hinanden. Indsatsen kan gives i en offentlig virk-

somhed, fx en kommune. Borgere i nytteindsats vil under tilbuddet modtage deres ydelse.

Vejledning og opkvalificering

VVejledning og opkvalificering er en samlekategori for en række tilbud. Det kan være korte vejled-

nings- og afklaringsforløb eller særlige projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under ud-

dannelsesforløb og danskundervisning. Det kan også være ordinære uddannelsesforløb, som blandt

andet omfatter almen voksenuddannelse, AMU-kurser og erhvervskompetencegivende uddannelser.

Tilbud om vejledning og opkvalificering gives for at udvikle og afdække borgerens faglige, sociale

eller sproglige kompetencer med henblik på at opkvalificere borgeren til arbejdsmarkedet.

For uddannelseshjælpsmodtagere gives tilbud om vejledning og opkvalificering som led i en uddan-

nelsesrettet indsats med henblik på, at de kan påbegynde og gennemføre en studie- eller erhvervs-

kompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår. Borgere i tilbud om vejledning og opkvalifi-

cering modtager deres ydelse under forløbet.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6

Brugen af de forskellige aktive tilbud

Vejledning og opkvalificering er den type af tilbud, som borgerne får mest af, jf. figur 6.7. Blandt

de aktiverede kontanthjælpsmodtagere har omkring 80 procent været i vejlednings- og opkvalifice-

ringstilbud i løbet af et år (2019), mens den tilsvarende andel for uddannelseshjælps- og integrati-

onsydelsesmodtagere er omtrent 90 procent for begges vedkommende.

Cirka ni ud af ti af de borgere, der deltager i et vejlednings- og opkvalificeringstilbud, deltager i et

tilbud under kategorien ”øvrig vejledning og opkvalificering”, jf. bilag 6.1. Kategorien er meget

bred og kan fx indeholde tilbud med et rent sundhedsmæssigt indhold i form af motion eller hånd-

tering af fysisk eller psykisk lidelse, ligesom den kan indeholde tilbud om jobsøgningskursus med

fokus på jobsøgning og hjælp til ansøgning samt udarbejdelse af CV. 12 procent af de borgere, der

deltager i et vejlednings- og opkvalificeringstilbud, deltager i danskundervisning.

Figur 6.7:

Andel aktiverede fordelt på type af aktivering og ydelse, 2019

100

Procent

Løntilskud

Nytteindsats

Vejledning og

opkvalificering

Virksomhedspraktik

Kontanthjælp

Integrationsydelse omfattet af program

Hele målgruppen

Uddannelseshjælp

Integrationsydelse ej omfattet af et program

Anm.: Personer, der har været aktiveret flere gange inden for den valgte aktiveringstype og ydelse, tæller kun med én

gang. Har en person i 2019 deltaget i mere end én af de fire hovedtyper af aktivering, vil personen indgå i opgørelsen

mere end én gang.

Kilde: Særkørsel på jobindsats.dk og egne beregninger.

Virksomhedspraktik anvendes også relativt ofte. Cirka halvdelen af de aktiverede kontanthjælps- og

integrationsydelsesmodtagere har været i virksomhedspraktik i løbet af 2019, mens det kun gælder

for cirka en tredjedel af uddannelseshjælpsmodtagerne. Løntilskud anvendes til gengæld relativt

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

lidt. Ud af alle aktiverede er cirka seks procent i løntilskud i 2019. Nytteindsats anvendes også re-

lativt lidt.

På tværs af ydelsesgrupperne er der således forskel på, hvor store andele der deltager i de forskellige

typer tilbud, jf. figur 6.7. Det afspejler blandt andet de forskellige regler, der er for ydelsesgrupperne.

Det kan dog også afspejle sammensætningen af borgere, der modtager de forskellige ydelser.

Der er stor kommunal variation i brugen af de forskellige tilbud, jf. figur 6.8-6.11.

Figur 6.8:

Andel i vejledning og opkvalificering 2019

Kapitel 6

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6

Figur 6.9:

Andel i nytteindsats 2019

Anm.: Borgere, der har været aktiveret flere gange inden for det enkelte tilbud, tæller kun med én gang, mens de

tæller med flere gange, hvis de har deltaget i flere forskellige tilbud. Der gøres opmærksom på skalaforskellen i de to

figurer.

Kilde: Særkørsel på jobindsats.dk og egne beregninger.

Illustration: Datawrapper

Figur 6.10:

Andel i virksomhedspraktik 2019

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 6.11:

Andel i løntilskud 2019

Kapitel 6

Anm.: Borgere, der har været aktiveret flere gange inden for det enkelte tilbud, tæller kun med én gang, mens de

tæller med flere gange, hvis de har deltaget i flere forskellige tilbud. Der gøres opmærksom på skalaforskellen i de to

figurer.

Kilde: Særkørsel på jobindsats.dk og egne beregninger.

Illustration: Datawrapper

Når man ser på andelen af kommunernes borgere, der har deltaget i de aktive tilbud, ser man føl-

gende variation:

•

Andelen af borgere i vejledning og opkvalificering svinger mellem 50 og 98 procent

Andelen af borgere i løntilskud svinger mellem 0 og 16 procent

Andelen af borgere virksomhedspraktik svinger mellem 31 og 73 procent

Andelen af borgere i nytteindsats svinger mellem 0 og 43 procent

Den kommunale variation i brugen af de forskellige tilbud kan blandt andet skyldes sammensætnin-

gen af borgere i kommunen og kommunens rammevilkår i øvrigt. Den kan også skyldes, at kommu-

nerne administrerer reglerne forskelligt.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6

Effekter af samtaler og forskellige aktive-

ringstilbud

Brugen af de forskellige aktiveringstilbud skal ses i sammenhæng med, om de hjælper borgerne i

beskæftigelse eller uddannelse eller tættere derpå. Den følgende gennemgang uddybes i bilag 6.2,

der giver et overblik over forskningen i effekter af samtaler og aktiv beskæftigelsesindsats. Tabel 6.1

giver et overblik over effekterne af samtaler og forskellige aktive tilbud for job- og uddannelsespa-

rate samt aktivitetsparate borgere i kontanthjælpssystemet.

Tabel 6.1:

Oversigt over effekter for job- og uddannelsesparate samt aktivitetsparate

borgere

Job- og uddannelsesparate

Samtaler

Løntilskud (privat)

Løntilskud (offentlig)*

Virksomhedspraktik

Ordinær uddannelse**

Øvrig vejledning og opkvalificering

Mentor

Nytteindsats

(+)

Aktivitetsparate

Anm.: Tabellen viser de gennemsnitlige effekter i kontanthjælpssystemet. +: positiv effekt, (+): indikation af positiv

effekt, -: negativ effekt og blank: endnu ikke afklaret, studier viser ikke en effekt eller eventuelt modstridende effekter

eller for lidt viden. Viden om jobparate inkluderer viden fra litteratur om dagpengemodtagere og forskellige delmål-

grupper som fx unge. Der kan dog være delresultater for specifikke målgrupper, som ikke fremgår af tabellen.

* Løntilskudsforløb i den offentlige sektor fastholder jobparate i ledighed og medfører i gennemsnit negative beskæf-

tigelseseffekter. I forbindelse med beskæftigelsesreformen, hvis første dele trådte i kraft i 2015, blev den maksimale

varighed af offentligt løntilskud reduceret. Rosholm og Svarer (2020) har evalueret løntilskudsordningen efter beskæf-

tigelsesreformen og finder positive effekter på afgangsraten til beskæftigelse af at deltage i offentlige løntilskud for

både jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. De finder dog ingen effekt på den efterfølgende beskæfti-

gelsesgrad af offentligt løntilskud, jf. bilag 6.2.

**Der gennemføres i øjeblikket et serviceeftersyn af uddannelsesindsatsen til dagpengemodtagere, der forventes at

kunne bidrage med ny viden om effekter ved forskellige uddannelsesordninger.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Samtaler har en positiv effekt for borgere, der umiddelbart er klar til job eller uddannelse.

Man kan ikke sige, om øvrig vejledning og opkvalificering, som anvendes mest på tværs af ydelses-

grupper, hjælper borgerne hurtigere i beskæftigelse. Derimod er er der positive effekter af (privat)

løntilskud, som samtidig er det tilbud, der anvendes mindst.

Der er indikationer på, at virksomhedspraktik hjælper borgerne hurtigere i beskæftigelse – det sam-

me gælder nytteindsats for de job- og uddannelsesparate. Det er tilbud, som i nogen grad gives til

borgere i kontanthjælpssystemet.

Kapitel 6

Uddybende om effekter af samtaler og aktiv indsats for

jobparate og uddannelsesparate

Effektlitteraturen om job- og uddannelsesparate ledige indeholder også dagpengemodtagere. Det

skyldes både, at jobparate kontanthjælpsmodtagere med afsæt i visitationen som jobparate ikke har

udfordringer ud over ledighed og i den forstand ligner dagpengemodtagere. Det skyldes også, at

begreber som ”jobparate kontanthjælpsmodtagere” og ”uddannelsesparate uddannelseshjælpsmod-

tagere” ikke er udbredt i den internationale litteratur.

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelsesindsats anfører i deres afrapportering

fra 2014, at der er positive beskæftigelseseffekter af samtaler til ledige. Konklusionen hviler blandt

andet på en litteraturgennemgang fra Rosholm & Svarer fra 2010, der har kigget på 37 effektstudier

af samtaler. Rosholm og Svarer finder, at samtaler er mest effektive, når de har fokus på rådgivning

af den ledige frem for alene at være et redskab til afprøvning af rådighed.

Der er positive motivationseffekter på beskæftigelsen af aktive indsatser for jobparate ledige, fordi

udsigten til en aktiv indsats øger jobsøgningen. Det er dog også veldokumenteret, at en del aktive

indsatser har fastholdelseseffekter. I mange studier ser man kun på fastholdelses- og programef-

fekten, og positive effekter af aktive indsatser (nettoeffekt) er ofte forklaret ved, at de positive pro-

grameffekter mere end opvejer fastholdelseseffekterne, fx fordi borgerne har tilegnet sig kompeten-

cer.

Der er positive beskæftigelseseffekter af deltagelse i aktive tilbud med løntilskud i den private sek-

tor, mens der er indikation på positive beskæftigelseseffekter af deltagelse i virksomhedspraktik.

Endelig er der indikationer på, at krav om nytteindsats har positive effekter på afgangen fra ledighed

til beskæftigelse og uddannelse baseret på et studie om åbenlyst uddannelsesparate unge under 30 år.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6

Uddybende om effekter af samtaler og aktiv indsats for

aktivitetsparate

Virksomhedsrettede indsatser har i gennemsnit positive effekter på beskæftigelsen for forskellige

grupper af udsatte borgere. Effekterne viser sig ofte i kombination med andre former for indsatser,

der indebærer ekstra støtte og hjælp i en længere periode.

Der er en positiv effekt på beskæftigelsen af løntilskud i den private sektor, mens der er indikation

på en positiv effekt på beskæftigelsen af virksomhedspraktik.

Der er indikation på en positiv effekt på beskæftigelsen af mentorstøtte – både som særskilt indsats

og i kombination med andre indsatser. Den mest solide viden om mentorstøtte stammer fra det dan-

ske forsøg om mentorstøtte til udsatte unge i 2013, der viser positive effekter af mentorstøtte som

særskilt indsats. Der er også positive effekter af sammensatte indsatser, som mentorstøtte indgår i.

Der findes dog et dansk registerbaseret studie, der ikke finder positive effekter af mentorstøtte, men

derimod tegn på det modsatte. Forfatterne til studiet peger selv på, at det kan skyldes selektion. Det

har nemlig ikke været muligt at isolere effekten af indsatsen, fordi man ikke har haft en sammenlig-

nelig kontrolgruppe, der har kunnet sammenlignes med gruppen, som har modtaget mentorindsat-

sen.

Øvrig relevant viden relateret til delmålgrupper

Effektlitteraturen indeholder viden om samtaler og aktive indsatser for en række målgrupper, som

kan være afgrænset på en anden måde end ved brug af visitationskategorierne i kontanthjælpssyste-

met. Der er fx indikation af positive effekter af nytteindsats til åbenlyst uddannelsesparate og indi-

kation af positive effekter af brobygning til uddannelse og mentorstøtte for udsatte grupper af unge.

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med psykiske lidelser, hvor der er diagnosticeret skizo-

freni, bipolar lidelse eller tilbagevendende depression, og hvor der er tilknytning til det psykiatriske

behandlingssystem, er fundet en positiv beskæftigelseseffekt af virksomhedsrettede indsatser i form

af en IPS-indsats (individuel placering og støtte). IPS-indsatsen handler om at få udsatte borgere

med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet og med svære psykiatriske diagnoser hurtigt ind på ar-

bejdsmarkedet og tilbyde dem støtte, mens de er der. Populært sagt er indsatsen baseret på en ”job

først, dernæst støtte”-tilgang frem for en ”bedre helbred først, dernæst job”-tilgang.

Effekterne gennemgået oven for handler om effekter i forhold til afgangen til job og/eller uddannel-

se. For udsatte borgere, hvor job eller uddannelse kan have en længere udsigt, kan det være relevant

at se på, om samtaler og indsats skaber progression i borgerens forløb i retning af job og uddannelse.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Et større dansk studie under navnet Beskæftigelsesindikatorprojektet (BIP) viser, at sagsbehandle-

rens tro på borgeren har positive effekter for progressionen blandt aktivitetsparate kontanthjælps-

modtagere, mens sagsbehandlerskift har negative effekter for progressionen. Et andet studie viser i

tillæg hertil, at aktive tilbud generelt er bedre for udsatte borgeres progression mod job end ikke at

deltage i tilbud. Under deltagelse i virksomhedsrettede tilbud flytter borgerne sig fremad på samtlige

af de progressionsindeks, som man har konstrueret i studiet med afsæt i BIP-indikatorerne.

I bilag 6.2 uddybes effektlitteraturen, som kort er gennemgået ovenfor. I kapitel 7 gengives de dele

af effektlitteraturen, der afdækker viden om effekterne af den beskæftigelsesrettede integrationsind-

sats.

Kapitel 6

Samfundsøkonomisk afkast

Man kan stille sig selv det spørgsmål, om udgifterne ved samtaler og aktiv beskæftigelsesindsats kan

stå mål med eller ligefrem er større end de positive beskæftigelseseffekter, der er herved. Kort sagt:

Hvad er businesscasen? Det spørgsmål har kommissionen ikke behandlet. En analyse fra Finans-

ministeriet i 2018 viser dog, at den private løntilskudsordning har et positivt samfundsøkonomisk

afkast. Det betyder, at de positive beskæftigelseseffekter er større end udgifterne ved at give virk-

somheder løntilskud for at ansætte en ledig. Analysen viser også, at effekterne af mentorindsatsen

samlet set ikke har en nævneværdig samfundsøkonomisk virkning. Det er værd at gøre opmærksom

på, at den samfundsøkonomiske analyse opgør gennemsnittet for de positive beskæftigelseseffekter

og omkostninger. Det er derfor ikke givet, at indsatser med et positivt afkast skal udbredes yderli-

gere og er meningsfuldt over for alle borgere. Det er heller ikke givet, at indsatser med et negativt

afkast helt skal afskaffes eller ikke kan være gavnligt over for den enkelte borger.

Særligt om indsatser for aktivitetsparate

borgere

Kommunerne skal i dag tilbyde alle borgere i kontanthjælpssystemet en indsats, der understøtter, at

de hurtigst muligt kommer i job eller uddannelse, og at eventuelle udfordringer i forhold til at opnå

tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet afhjælpes.

En del af de borgere, der befinder sig i kontanthjælpssystemet, er kendetegnet ved at have udfordrin-

ger ud over ledighed, jf. kapitel 5. Kommunerne skal generelt tilrettelægge indsatsen under hensyn

til borgerens særlige behov og forudsætninger. Borgere, som har udfordringer ud over ledighed

visiteres aktivitetsparate og skal ydermere have tilbudt en koordinerende sagsbehandler, der kan

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6

sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats på tværs af kommunale forvaltninger og andre

myndigheder.

Det er kommunernes ansvar løbende at sikre, at de borgere, der har en varig og væsentlig nedsat ar-

bejdsevne, og som vurderes at være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,

får deres sag forberedt til og forelagt kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam.

Selvom borgere, der er visiteret aktivitetsparate, er en gruppe, hvor der generelt er svagere evidens

for positive virkninger af en aktiv indsats, kan fraværet af en aktiv indsats hæmme borgernes pro-

gression i retningen af beskæftigelse, jf. ovenfor, eller modvirke afgangen til anden forsørgelse.

Der er de seneste år sat flere større projekter i værk, som har til formål at sætte særligt fokus på

borgere, som er visiteret aktivitetsparate, herunder borgere med en længere historik i kontanthjælps-

systemet. Satspuljeprojekterne Flere skal med og Flere skal med II har skullet understøtte, at flest

mulige borgere i puljernes målgruppe af aktivitetsparate borgere over 30 år i kontanthjælpssystemet

opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer

. Projekterne har såle-

des skullet sikre en håndholdt virksomhedsrettet indsats og individuel støtte for målgrupperne, hvor

hver borger fx har fået en individuel jobformidler.

Kommunerne har samtidig systematisk skullet gennemgå alle borgernes sager og vurdere, om de

var i målgruppen for hjælp i kontanthjælpssystemet, eller om de snarere skulle i et ressourceforløb,

fleksjob eller på førtidspension. Borgere, som kunne være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob

eller førtidspension, skulle have deres sag forelagt for kommunens rehabiliteringsteam.

Slutevalueringen af Flere skal med viser, at 37 procent af de borgere, som var i indsatsgruppen og

modtog den aktive indsats i projektet, var i beskæftigelse, uddannelse, fleksjob eller virksomheds-

praktik ved projektets afslutning

. Indsatsgruppen udgjorde 55 procent af målgruppen. Cirka 34

procent af målgruppen fik forelagt deres sag for rehabiliteringsteamet. 81 procent af disse borgere

blev afklaret med den følge, at de blev visitret til en anden ydelse. Af de 81 procent blev cirka 31

procent visiteret til førtidspension, og 34 procent blev visteret til ressourceforløb.

13. Flere skal med foregik i perioden fra august 2017 til august 2019, mens Flere skal med II løber fra december 2019 og to år frem.

Målgruppen for Flere skal med var aktivitetsparate borgere over 30 år med minimum fem års anciennitet i kontanthjælpssystemet, mens

målgruppen for Flere skal med II er aktivitetsparate borgere over 30 år (som ikke er omfattet af integrationslovens program) uanset

deres anciennitet i kontanthjælpssystemet.

14. Rambøll m.fl. for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2020):

https://www.star.dk/da/om-styrelsen/publikationer/2020/12/

slutevaluering-af-flere-skal-med/

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Ydelseskommissionens overvejelser

Gennemgangen af den aktive indsats har givet anledning til følgende overvejelser hos Ydelseskom-

missionen:

Kommissionen har bidt mærke i, at kun syv procent af borgerne i kontanthjælpssystemet har ordi-

nære timer i et småjob ved siden af ydelsen, og de arbejder i gennemsnit ti timer om ugen. Derfor

bør ydelsessystemet i højere grad end i dag via gennemskuelige og tilstrækkeligt stærke økonomiske

incitamenter understøtte, at flere borgere tager ordinære timer ved siden af deres ydelse. Det er sam-

tidig vigtigt, at den aktive indsats tilrettelægges, så den også understøtter borgerne i at tage ordinære

timer. Ordinære timer kan bane vej for, at borgeren på sigt kan forsørge sig selv i et ordinært arbejde.

Selv hvis dette ikke sker, er få ordinære timer generelt bedre end ingen, da selv få arbejdstimer kan

forbedre livskvaliteten for den enkelte borger og dennes familie – særligt børnene.

Den aktive beskæftigelsesindsats har til formål at understøtte borgernes vej fra forsørgelse i kontant-

hjælpssystemet til selvforsørgelse via arbejdsmarkedet. Indsatsen kan også bruges til at afprøve, om

borgerne lever op til deres rådighedspligt.

Der er forskelle på, hvor meget borgerne aktiveres. Det gælder både på tværs af ydelser og visitati-

onskategorier.

Kommissionen har hæftet sig ved, at de mest anvendte tilbud hører under kategorien ”vejledning og

opkvalificering”, og at man ikke kan sige, om tilbud under den kategori har positive effekter i for-

hold til at hjælpe borgerne videre i beskæftigelse eller uddannelse. Derimod er der positive effekter

af (privat) løntilskud, som samtidig er det tilbud, der anvendes mindst. I den forbindelse bemærker

Ydelseskommissionen, at det er vigtigt, at kommunerne har et økonomisk incitament til at iværk-

sætte den indsats, der mest effektivt hjælper den enkelte borger videre. Det er derfor vigtigt, at den

økonomiske styring i kommunerne fremmer de effektive indsatser.

Den viden, der foreligger om effekter af den aktive indsats, er relativ endimensionel. De gennemfør-

te studier har i sagens natur måttet fokusere på, om de konkrete indsatser, som gennemføres – med

det indhold, de nu engang har – virker i forhold til de udstukne målsætninger. Der findes begrænset

viden om, hvad kvaliteten og det nærmere indhold af indsatserne betyder for, om en given type

indsats har effekt eller ej. Ligeledes er der begrænset viden om eventuelle afledte indirekte effekter.

Potentialet i indsatser for ydelsesmodtagere kan således være større, end det umiddelbart tager sig

ud, når man ser på effektlitteraturen.

Kommissionen har også hæftet sig ved, at det især er de aktivitetsparate, som i mindre grad modta-

Kapitel 6

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6

ger indsatser i kontanthjælpssystemet. Flere skal med viser imidlertid, at det er vigtigt at fastholde et

fokus på en regelmæssig indsats for borgerne, da det kan bidrage til at identificere nye veje videre.

Det er selv efter lang tid i kontanthjælpssystemet muligt at få udsatte borgere i gang igen, og det

er derfor afgørende, at man ikke giver op over for dem. Det er et synspunkt, som er i tråd med det

effektstudie, som viser, at aktive tilbud generelt er bedre for udsatte borgeres progression end slet

ikke at deltage i tilbud

. I relation hertil har kommissionen bemærket, at sagsbehandlere spiller en

vigtig rolle for udsatte borgeres progression. Sagsbehandlerens tro på borgeren skaber rent faktisk

progression, mens skift mellem sagsbehandlere har den modsatte effekt.

Samtidig viser Flere skal med, at en tilværelse uden en indsats kan udgøre en barriere for at identifi-

cere de borgere, som burde visiteres til andre ydelser. Der er derfor brug for løbende genvurderinger

af borgerens situation, som skal foretages med jævne mellemrum for at hjælpe borgeren videre på

bedst mulig vis.

For Ydelseskommissionen er det et grundlæggende princip, at et nyt kontanthjælpssystem indrettes

med fokus på midlertidighed. Det betyder, at systemet skal understøtte, at perioden med forsørgelse

i kontanthjælpssystemet bliver så kort som muligt. Når det er sagt, bør indretningen af indsatsen i

et nyt system tage højde for, at der kan være borgere i systemet i længere tid. For nogen er vejen fra

forsørgelse i kontanthjælpssystemet til selvforsørgelse via arbejdsmarkedet eller en anden ydelse

kort, og for andre er den noget længere. Det er derfor nødvendigt at have indsatser med forskelligt

indhold alt efter hvilke borgere, de retter sig mod.

For en stor gruppe af de borgere, som kan forventes at være relativt længe i kontanthjælpssystemet,

herunder mere eller mindre udsatte unge, er der behov for en tværfaglig og helhedsorienteret indsats,

som balancerer sundheds- og socialfaglige samt beskæftigelsesrettede indsatser, fordi borgerne ofte

har meget komplekse udfordringer. Det skal også ses i lyset af, at de virksomhedsrettede indsatser,

der i gennemsnit har positive effekter på beskæftigelsen for forskellige grupper af udsatte borgere,

ofte viser sig i kombination med andre indsatser, der indebærer ekstra støtte og hjælp i en længere

periode.

I den forbindelse har Ydelseskommissionen hæftet sig ved, at kommunerne allerede i dag har ad-

gang til en række værktøjer, som understøtter en tværfaglig indsats, samt at udsatte borgere får en

håndholdt helhedsorienteret indsats og tilbud om én koordinerende sagsbehandler. Derudover er der

et nyt tiltag om en helhedsorienteret indsats på vej til borgere med komplekse udfordringer.

15. Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) (2017): Measuring employability trajectories

among social welfare recipients – måling af aktivitetsparate lediges vej mod beskæftigelse.

https://www.vive.dk/da/udgivelser/mea-

suring-employability-trajectories-among-social-welfare-recipients-8752/

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 7:

Integration og indvandring

Indledning

Det fremgår af kommissoriet for Ydelseskommissionen, at kommissionen bl.a. skal ”gøre sig over-

vejelser om et balanceret optjeningsprincip for nytilkomne på linje med integrationsydelsen, så ny-

tilkomne først skal bidrage i en periode, før de kan få fuld gavn af de danske overførselsindkomster.”

Kapitel 7 giver på den baggrund en samlet introduktion til tidligere og gældende optjeningsprincip-

per i ydelsessystemet, herunder optjeningsprincippernes målgrupper og effekter på integration og

indvandring.

Begrundelser for optjeningsprincipper i

ydelsessystemet

Der er løbende indført optjeningsprincipper i ydelsessystemet. Et optjeningsprincip blev første gang

indført i forbindelse med integrationsloven i 1999, men blev afskaffet efter lidt over et år. Siden blev

optjeningsprincippet genindført i form af starthjælpen og introduktionsydelsen i 2002 og integra-

tionsydelsen i 2015, der fra 2020 skiftede navn til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller over-

gangsydelse (SHO-ydelse). I de politiske udspil om disse ydelser har der navnlig været henvist til:

•

Optjeningsprincipper skal sikre, at nyankomne har bidraget til det danske samfund i en peri-

ode, før der opnås fuld adgang til offentlige ydelser.

•

Optjeningsprincipper skal give nyankomne en større økonomisk gevinst ved at arbejde og

blive integreret i det danske samfund. Nyankomne vil ofte få en relativt lav løn, indtil de har

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

erhvervet sig kvalifikationer og erfaringer, som gør dem mere efterspurgte på arbejdsmarke-

det.

•

Optjeningsprincipper skal understøtte, at de offentlige ydelser ikke er en selvstændig tiltræk-

ningsfaktor for indvandring.

Optjeningsprincipperne bliver ligeledes set i sammenhæng med, at borgere med ikke-vestlig oprin-

delse er overrepræsenterede i kontanthjælpssystemet. I 2019 havde 27 procent af borgerne i kontant-

hjælpssystemet ikke-vestlig oprindelse. Til sammenligning havde 10 procent af de 18-65-årige i hele

befolkningen ikke-vestlig oprindelse, jf. kapitel 5.

De nuværende optjeningsprincipper i ydelsessystemet er beskrevet i kapitel 4 og beskrives derfor

kun kort i boks 7.1, hvor reglerne er opdelt på: SHO-ydelse, børneydelser for forsørgere og sammen-

hæng til optjening af pension.

Kapitel 7

Boks 7.1:

Optjeningsprincipper i ydelsessystemet

SHO-ydelse

Kontanthjælpssystemet indeholder i dag et optjeningsprincip, der betyder, at det er

en betingelse for at modtage kontant- eller uddannelseshjælp, at man lovligt har op-

holdt sig her i riget (Danmark, Færøerne og Grønland) i sammenlagt ni år inden for

de seneste ti år, og at man samtidig har haft ustøttet beskæftigelse svarende til to

år og seks måneder inden for de seneste ti år. Kravet om lovligt ophold og ustøttet

beskæftigelse gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere og borgere i Schweiz, der efter

EU-retten er berettiget til hjælp.

Personer, der opfylder betingelserne for at modtage kontant- eller uddannelseshjælp,

men som ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, kan modtage SHO-ydelse.

Børneydelser for forsørgere

Der gælder ligeledes et optjeningsprincip for ret til fuld børne- og ungeydelse samt

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, dvs. såkaldte børneydelser

for forsørgere.

Optjeningsprincippet betyder, at mindst en af barnets forsørgere skal have haft bo-

pæl eller beskæftigelse i riget i mindst 6 år inden for de seneste 10 år for at få ret til

fuld ydelse. Den fulde ydelse optjenes efter en trappemodel, hvor der optjenes 1/12 af

den fulde ydelse hvert halve år, indtil der er opnået ret til fuld ydelse.

Optjeningsprincippet gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere og borgere i Schweiz,

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 7

der efter EU-retten er berettiget til hjælp.

Sammenhæng til optjening af pension

Når en folke- eller førtidspensionist ikke har boet i Danmark længe nok til at få fuld

pension, er der mulighed for at få udbetalt en nedsat pension, som bliver kaldt brøk-

pension eller procentandel af fuld pension.

”Nye” førtidspensionister (tilkendt førtidspension efter den 1. januar 2003) kan få

brøkpensionen suppleret op med hjælp efter aktivloven. Den samlede hjælp (dvs.

brøkpension og hjælp efter aktivloven) kan højst udgøre det beløb, der ville kunne

udbetales, hvis pensionisten havde været berettiget til fuld førtidspension. For perso-

ner, der ikke opfylder opholdskravet som ovenfor beskrevet, kan hjælpen per måned

højst udgøre et beløb, der svarer til SHO-ydelsen.

SHO-ydelsesmodtagere i tal

Udviklingen i antal SHO-ydelsesmodtagere

I april 2020 var der omkring 13.500 SHO-ydelsesmodtagere, hvoraf 48 procent var flygtninge og

familiesammenførte omfattet af integrationslovens program, jf. boks 7.2.

Boks 7.2:

Integrationslovens program og visitationsregler

Nyankomne flygtninge og familiesammenførte i Danmark er omfattet af integrati-

onsloven og skal tilbydes et program af kommunen, hvis de er fyldt 18 år, jf. kapitel 6.

Programmet kan vare op til 5 år og skal først og fremmest bidrage til, at målgruppen

hurtigt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. For SHO-ydelsesmodtagere

omfatter programmet dels danskuddannelse, dels beskæftigelsesrettede tilbud i form

af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud.

Alle SHO-ydelsesmodtagere, der er omfattet af programmet, anses som udgangs-

punkt for jobparate de første tre måneder, efter at kommunen har overtaget ansvaret,

medmindre det er åbenbart, at den enkelte ikke er i stand til at deltage i virksomheds-

praktik eller løntilskud. Kommunen skal efter disse tre måneder foretage en egentlig

visitation af den enkelte SHO-ydelsesmodtager som jobparat eller aktivitetsparat.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Antallet af SHO-ydelsesmodtagere er faldet med knap 13.000 personer

siden juli 2016, hvor in-

tegrationsydelsen trådte i stedet for kontant- og uddannelseshjælp for alle, der ikke havde opholdt

sig i riget i sammenlagt mindst syv ud af de seneste otte år. Det svarer til et fald i antallet af ydel-

sesmodtagere på 49 procent. Faldet er sket blandt ydelsesmodtagere omfattet af integrationslovens

program, jf. figur 7.1.

Udviklingen skal ses i sammenhæng med, at der er kommet væsentligt færre nye flygtninge og fami-

liesammenførte til flygtninge til Danmark, og at beskæftigelsen er steget markant for denne gruppe,

især blandt yngre mænd.

Lidt over halvdelen af SHO-ydelsesmodtagerne var per 1. januar 2020 fra Syrien, mens hver femte

SHO-ydelsesmodtager var fra Eritrea, Iran eller Afghanistan.

Figur 7.1:

Antal 16-66-årige personer på integrationsydelse/SHO-ydelse fordelt på, om

de er omfattet af integrationslovens program eller ej, september 2015-april

2020.

30000

25000

20000

15000

10000

5000

Kapitel 7

I alt

Omfattet af program

Øvrige

Anm. 1: Integrationsydelsen blev indført den 1. september 2015 – i stedet for kontant- og uddannelseshjælp – for

nyankomne, der ikke havde opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt mindst syv år ud af de seneste otte år. Fra den 1.

juli 2016 kom integrationsydelsen til at gælde for alle, der ikke havde opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt mindst

syv år ud af de seneste otte år. Den 1. januar 2019 blev det nuværende opholds- og beskæftigelseskrav indført.

Anm. 2: Pga. efterregistreringer vil data for især den seneste måned være vurderet for lavt. Data for hele perioden er

trukket i april 2021.

Anm. 3: Udsving omkring slutningen af 2018 og begyndelsen af 2019 skyldes datamæssige forhold.

Kilde: Jobindsats.dk

16. Tallet er opgjort i berørte personer, ikke i fuldtidspersoner.

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 7

Jobparate og ordinære løntimer blandt SHO-ydelses-

modtagere

I april 2020 var 68 procent af SHO-ydelsesmodtagerne, der er omfattet af integrationslovens pro-

gram, jobparate, jf. figur 7.2. Til sammenligning er omkring en femtedel af personerne i kontant-

hjælpssystemet som helhed jobparate, jf. kapitel 5.

Det skal ses i sammenhæng med, at SHO-ydelsesmodtagere, der er omfattet af integrationslovens

program, siden oktober 2016 som hovedregel skal visiteres som jobparate i de første tre måneder ef-

ter ankomst til kommunen, jf. boks 7.2 ovenfor. Andelen af jobparate blandt disse ydelsesmodtagere

steg derfor også markant i 2. halvdel af 2016.

Figur 7.2:

Andel jobparate 16-66-årige personer på integrationsydelse/SHO-ydelse for-

delt på, om de er omfattet af integrationslovens program eller ej, september

2015 - april 2020, procent

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

I alt

Omfattet af program

Øvrige

Anm: Se anmærkninger under figur 7.1. Udsving i begyndelsen af 2019 skyldes datamæssige forhold.

Kilde: Jobindsats.dk

I februar 2020 havde knap 12 procent af de jobparate SHO-ydelsesmodtagere ordinære løntimer.

Denne andel er steget siden begyndelsen af 2017. Andelen af de øvrige SHO-ydelsesmodtagere med

ordinære løntimer har ligget nogenlunde konstant i samme periode på 3-4 procent

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Uddannelsesniveau blandt SHO-ydelsesmodtagere

Som beskrevet senere i dette kapitel viser analyser, at der er en sammenhæng mellem uddannelse og

beskæftigelse blandt ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte.

Det understøttes af, at SHO-ydelsesmodtagerne generelt har et relativt lavt uddannelsesniveau, hvil-

ket også gælder for kontanthjælpsmodtagerne som helhed, jf. kapitel 5. 67 procent af integrations-/

SHO-ydelsesmodtagerne har således højst fuldført grundskolen, mens 14 procent har en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse (en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse). Der er stort set

ikke forskel på mænd og kvinder, jf. figur 7.3. Til sammenligning har 20 procent af 18-64-årige

personer med dansk oprindelse højst fuldført grundskolen, mens 67 procent har en erhvervskompe-

tencegivende uddannelse i 4. kvartal 2019.

Figur 7.3:

Integrations-/SHO-ydelsesmodtagere fordelt på højst fuldført uddannelse

og køn, 1. oktober 2019

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

Grundskole

10%

Mænd

Kvinder

Ingen/Ukendt

Lang videregående uddannelse

Mellemlang videregående

uddannelse

Kort videregående uddannelse

Erhvervsfaglig uddannelse

Gymansial uddannelse

Kapitel 7

Anm.: Både medbragte uddannelser og danske uddannelser er inkluderet i opgørelsen. For knap 9 ud af 10 personer

bygger opgørelsen på medbragte uddannelser (for 85 procent mænd og 92 procent kvinder). Der er usikkerhed knyttet

til opgørelsen af medbragte uddannelser, da opgørelsen i høj grad bygger på imputerede data, dvs. et kvalificeret skøn.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

100

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 7

Børnefamilier på SHO-ydelse

Kapitel 5 med bilag viser, at knap 6 ud af 10 SHO-ydelsesmodtagere er forsørgere. Andelen af for-

sørgere er dermed omkring dobbelt så høj som blandt borgere i kontanthjælpssystemet som helhed.

Det er derfor relevant at se nærmere på børnefamilier på SHO-ydelse.

De knap 13.000 voksne på SHO-ydelse er fordelt på lidt over 10.500 familier, hvoraf i alt 56 procent

var børnefamilier per 1. januar 2020. 16 procent af familierne består af enlige med børn, og 40 pro-

cent består af par med børn, jf. figur 7.4.

61 procent af børnefamilierne (knap 3.600 familier) har 1-2 børn, mens 7 procent af børnefamilierne

(knap 430 familier ) har mindst 5 børn, jf. figur 7.5.

Figur 7.4:

Familier, hvor mindst én person er mindst 18 år og er på SHO-ydelse, for-

delt på familietype, 1. januar 2020, antal og procent

3780

36%

4191

40%

1653

16%

819

Par med børn

Par uden børn

Enlige med børn

Enlige uden børn

101

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 7.5:

Familier, hvor mindst én person er mindst 18 år og er på SHO-ydelse, for-

delt på antal børn i familien, 1. januar 2020, antal

5.000

4.599

Kapitel 7

4.000

3.000

2.000

1.731

1.854

1.272

1.000

622

426

Ingen børn

5 børn og derover

Anm.: Pga. afrundinger summer tallene i figur 7.4 ikke nødvendigvis til 100 procent

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Karakteristika ved forældre, der optjener

børneydelser

SHO-ydelsen omfatter personer i kontanthjælpssystemet, mens optjeningsprincippet for ret til fulde

børneydelser omfatter forsørgere, uanset om de er i kontanthjælpssystemet eller ej.

På baggrund af Danmarks Statistiks registre er det opgjort, at omkring 8.800 forældre var i gang med

at optjene ret til fulde børneydelser i 2018 efter den nuværende seksårige optjeningsperiode.

102

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 7

Boks 7.3

Der anvendes følgende afgrænsning af forældre, der optjener børneydelser efter den

nuværende seksårige optjeningsperiode i 2018:

•

Børn under 18 år med mindst én forælder i befolkningen den 30. september 2018.

Kun børn med forældre med ikke-EU/EØS/EFTA-statsborgerskab.

Mindst én af forældrene har modtaget børne- og ungeydelse/børnetilskud i 4. kvartal

2018, som de ikke modtog i 4. kvartal 2017, eller barnet har seneste indvandring efter

1. januar 2018, eller begge forældre er indvandret efter 1. januar 2018.

Ingen af forældrene har mindst 6 års beskæftigelse eller ophold inden for de seneste

10 år.

•

Blandt denne gruppe forældre modtog 36 procent integrationsydelse/SHO-ydelse. Optjeningsprin-

cipperne i ydelsessystemet har især betydning for disse forældre. Det er derfor relevant at se nærme-

re på deres karakteristika. Det viser sig, at:

•

79 procent af forældrene er i et parforhold, mens 21 procent er enlige.

For omkring 40 procent af forældrene er der gået 0-2 år siden seneste indvandring til

Danmark, mens der for omkring halvdelen er gået 2-4 år. For kun hver tiende af forældrene

er der gået 4-6 år siden seneste indvandring til Danmark. Det bemærkes, at den seksårige

optjeningsperiode trådte i kraft den 1. januar 2018 og dermed er ved at blive indfaset.

•

62 procent af forældrene kommer fra Syrien, mens 19 procent kommer fra Eritrea. 4 procent

kommer fra hhv. Iran, Afghanistan og Somalia, jf. figur 7.6.

103

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 7.6:

Forældre, der modtager integrationsydelse/SHO-ydelse og optjener bør-

neydelser efter den nuværende seksårige optjeningsperiode, fordelt på de

hyppigste oprindelseslande, 30. september 2018, procent

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Syrien

Eritrea

Iran

Afghanistan

Somalia

Kapitel 7

Anm.: Forældre, der optjener børneydelser efter den nuværende seksårige optjeningsperiode, er afgrænset i fodnote 2.

Tabellen viser de fem hyppigste oprindelseslande blandt forældrene, der optjener børneydelser. Tallene kan derfor ikke

summeres til 100 procent

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Optjeningsprincippernes effekter på ind-

vandreres integration

Optjeningsprincipperne i ydelsessystemet er som tidligere nævnt indført bl.a. med henvisning til,

at nyankomne ofte vil få en relativt lav løn, indtil de har erhvervet sig kvalifikationer og erfaringer,

som gør dem mere efterspurgte på arbejdsmarkedet. Lavere ydelser er på den baggrund med til at

sikre en økonomisk tilskyndelse til at søge beskæftigelse, som matcher ens kvalifikationer og såle-

des fremme integration på arbejdsmarkedet. Der er tegn på, at de lavere ydelser har levet op til dette

formål, men i tillæg er der også tegn på, at de har haft afledte negative konsekvenser.

Tabel 7.1 nedenfor opsummerer effekterne af de lavere ydelser (integrationsydelse/SHO-ydelse,

starthjælp og introduktionsydelse) for nyankomne flygtninges integration. Ifølge danske effektana-

lyser er der tegn på, at de lavere ydelser øger sandsynligheden for, at nyankomne flygtninge finder

beskæftigelse. Det gælder dog primært for nyankomne mænd, og beskæftigelseseffekterne er ikke

104

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 7

større end, at en betydelig andel af gruppen lever i lang tid eller permanent med en lav indkomst.

Samlet set har de lavere ydelser reduceret den gennemsnitlige indkomst for gruppen, fordi den

øgede arbejdsindkomst ikke opvejer den lavere indkomst fra overførsler. Herudover tyder effekta-

nalyserne på, at der har været en stigning i kriminalitet (om end fra et lavt niveau) som følge af de

lavere ydelser.

Tabel 7.1:

Oversigt over ydelsernes effekter på nyankomne flygtninges integration

Beskæftigelse

Indkomst

Kriminalitet

Børns uddan-

nelse

Integrationsydelse/

SHO-ydelse (2015-nu)

Starthjælp og intro-

duktionsydelse (2002-

2011)

Introduktionsydelse

(1999-2000)

(kun for mænd)

(især for mænd)

(kun for kvinder)

(kun for udsatte)

Anm: +: Øger, -: Mindsker og blank: Ingen effekt eller endnu ikke afklaret, herunder evt. modstridende viden.

Note: *: Der foreligger kun én analyse.

Konkret viser de enkelte danske effektanalyser af de lavere ydelser til nyankomne flygtninge:

•

integrationsydelsen/SHO-ydelsen (2015-nu)

har fået flere mandlige flygtninge hurtigere

i job. ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed har beregnet beskæftigelseseffekten og når

frem til, at andelen af mænd, der har været eller er i arbejde efter ti måneders ophold, er øget

fra 4 procent (med kontanthjælp) til knap 8 procent (med integrationsydelse). Integrations-

ydelsen har ikke haft en effekt blandt kvinderne.

Samtidig reducerede indførelsen af integrationsydelsen den gennemsnitlige disponible

indkomst med ca. 20.000 kroner opgjort i 2016 for både mænd og kvinder (fra hhv. 100.000

kroner og 128.000 kroner), da den øgede arbejdsindkomst ikke opvejede den lavere ind-

komst fra overførsler samlet set. Den har endvidere medført flere sigtelser for kriminalitet

blandt en lille gruppe kvinder, og at kvinder lidt oftere søger læge.

Resultaterne bygger på én analyse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed. Analysen

kan ikke vise den langsigtede effekt af SHO-ydelsen.

•

starthjælpen og introduktionsydelsen (2002-2011)

havde positive beskæftigelseseffekter,

især for mænd. Den seneste beregning af beskæftigelseseffekten fra ROCKWOOL Fon-

105

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

dens Forskningsenhed viser, at flygtninges beskæftigelsesfrekvens steg fra 14 procent (med

kontanthjælp) til 22 procent (med starthjælp og introduktionsydelse) 1-2 år efter ankomst i

Danmark. Beskæftigelseseffekten aftog med opholdstiden, og 9-10 år efter ankomst havde

starthjælp og introduktionsydelse ingen effekt. Det skal ses i sammenhæng med, at gruppen

ikke længere var omfattet af starthjælpen efter 9-10 år. Overordnet peger undersøgelserne på

en positiv effekt på den strukturelle beskæftigelse, dvs. på den gennemsnitlige beskæftigelse

på det lange sigt.

Kapitel 7

Samtidig betød de lavere ydelser ifølge den seneste analyse fra ROCKWOOL Fondens

Forskningsenhed, at nyankomne flygtninges gennemsnitlige indkomst (i 2017-priser) faldt

betydeligt fra en gennemsnitlig årsindkomst på 155.000 kroner (før starthjælp og introdukti-

onsydelse) til 92.000 kroner (efter starthjælp og introduktionsydelse). Analysen viser endvi-

dere, at flygtninge på starthjælp og introduktionsydelse oftere blev dømt for kriminalitet, og

at de lavere ydelser ikke havde negative konsekvenser for børns uddannelse i almindelighed,

men havde det for nogle af de svageste børn. En analyse fra KRAKA viser ligeledes, at

starthjælp og introduktionsydelse ikke havde konsekvenser for børns uddannelse i alminde-

lighed.

•

At introduktionsydelsen (1999-2000)

kortvarigt øgede omfanget af ejendomsforbrydelser

(især butikstyverier) blandt nyankomne flygtninge. Dette resultat er baseret på én analyse fra

forskere tilknyttet forskningsnetværket EARN. Analysen tyder endvidere på, at introdukti-

onsydelsen ikke havde effekter på nyankomne flygtninges beskæftigelse og indkomst i den

forholdsvis korte periode, den var gældende.

Effekterne uddybes i bilag 7.1:

Optjeningsprincippernes effekter på integration og indvandring.

Optjeningsprincippernes effekter på ind-

vandring

En anden begrundelse for optjeningsprincipper er, at de offentlige ydelser ikke må være en selv-

stændig tiltrækningsfaktor for indvandring. Der foreligger to danske analyser om optjeningsprin-

cippernes effekter på indvandring. Den ene analyse finder en tydelig effekt af ydelsesniveauet på

indvandringen, mens den anden analyse kun finder en mindre og usikker indirekte effekt:

•

Danske forskere ved Princeton University har analyseret effekten af ydelsesniveauet på

nettoindvandringen i Danmark med udgangspunkt i indførelsen af starthjælp og introdukti-

106

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 7

onsydelse i 2002, afskaffelsen af disse ydelser i 2012 og indførelsen af integrationsydelse i

2015. Analysen viser overordnet, at ydelsesniveauet har en betydelig effekt på nettoindvan-

dringen i Danmark. Effekten er på op imod 5.000 personer om året. Denne effekt er nogen-

lunde konsistent, hvad enten der ses på indførelsen af starthjælp og introduktionsydelse i

2002, afskaffelsen i 2012 eller indførelsen af integrationsydelse i 2015.

•

Forskere ved Aalborg Universitet finder i en analyse – på tværs af de 15 EU-lande fra før

udvidelsen i 2004 – at asylansøgere maksimerer deres kortsigtede sikkerhed ved at vælge

destinationslande med relativt liberale politikker for indvandring og familiesammenføring.

Niveauet for de sociale ydelser i et land lader ikke til at påvirke sandsynligheden for, at

asylansøgere vælger specifikt dette land inden for en klynge af lande, som er foretrukket

af asylansøgere fra et givet land. Antallet af asylansøgere i et land falder dog en smule, når

ydelsesniveau hæves i de andre foretrukne lande. Dog viser robusthedsanalyserne, at de

sidstnævnte effekter er usikre. Derfor må det overordnet set konkluderes, at analyserne ikke

finder, at ydelsesniveauet har betydning for sandsynligheden for at asylansøgere vælger

et specifikt land. Der benyttes data fra perioden 2008-2015. Årene omkring indførelsen af

starthjælpen i 2002 og integrationsydelsens/SHO-ydelsens effekter efter 2015 er således

ikke inkluderet i analysen.

Effekterne uddybes i bilag 7.1:

Optjeningsprincippernes effekter på integration og indvandring.

Effekter af den beskæftigelsesrettede inte-

grationsindsats

Den beskæftigelsesrettede integrationsindsats har til formål at forbedre indvandreres integration på

arbejdsmarkedet og kan således supplere eller være et alternativ til optjeningsprincipperne i ydel-

sessystemet.

VIVE har udarbejdet rapporten ”Kortlægning af integration i kommunerne”, der bl.a. indeholder et

litteraturstudium om effekterne af de enkelte elementer i den beskæftigelsesrettede integrationsind-

sats

. Rapporten udkom den 23. april 2021.

Ifølge litteraturstudiet er der positive beskæftigelseseffekter for indvandrere ved virksomhedsprak-

tik, privat løntilskud og ansættelse i vikarbureau. På længere sigt (dvs. efter 3-5 år) er der positive

17. Vibeke Jakobsen, Tine Jeppesen, Helle Bendix Kleif, Line Mehlsen og Frederik Thuesen (2021): “Kortlægning af integration i

kommunerne – Kommunernes indsatser for at bringe ikkevestlige indvandrere i beskæftigelse”. VIVE – Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd

107

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

beskæftigelseseffekter af sprogundervisning, men der er ingen effekt på kort sigt, hvilket kan skyl-

des, at sprogundervisningen giver kursisterne mindre tid til at søge job. Der er indikation på positive

beskæftigelseseffekter af offentlig løntilskud. I forbindelse med virksomhedspraktik, peger littera-

turstudiet på, at en brancheorienteret tilgang kan være særlig effektiv til at øge beskæftigelsen blandt

især ikke-vestlige kvinder. Den brancheorienterede tilgang skal få ledige flygtninge og indvandrere i

beskæftigelse i de brancher, hvor der lokalt er gode beskæftigelsesmuligheder for målgruppen. Virk-

somhedspraktik er et kerneelement i indsatsen. Samlet set indeholder forløbet typisk tre praktikop-

hold, som sammen med andre indsatser (fx sprogundervisning og praktiske kurser) skal kvalificere

den ledige til ansættelse i den udvalgte branche.

Tabel 7.2:

Overblik over beskæftigelseseffekter af de enkelte elementer i den beskæfti-

gelsesrettede integrationsindsats

Effekt

Intensive samtaleforløb

Tidlig virksomhedsrettet indsats som opfølgning på

to- og trepartsaftalerne (visitering som jobparat og

kontinuerlig indsats)

Tidlig virksomhedspraktik eller løntilskud

Løntilskud (privat)

Løntilskud (offentlig)

Virksomhedspraktik mv.

Uddannelsesaktivering

Ordinær uddannelse

Ansættelse i vikarbureau

Brancheorienteret tilgang

Danskundervisning, kort sigt

Danskundervisning, lang sigt

(+)

(+)*

(+)

Kapitel 7

Anm.: +: positiv effekt, (+): midlertidig positiv effekt eller indikation på positiv effekt, -: negativ effekt og blank: End-

nu ikke afklaret, herunder evt. modstridende eller for lidt viden.

Note *: Resultatet bygger på én dansk analyse, der viser eller tilnærmer sig at vise en kausal effekt.

Kilde: Arendt 2013; Arendt 2016; Arendt 2019a; Arendt 2019b; Arendt 2020a; Arendt 2020c; Thuesen 2020, jf. littera-

turlisten til bilag 7.1: Optjeningsprincippernes effekter på integration og indvandring.

Ydelseskommissionen har ikke haft mulighed for at vurdere resultaterne i VIVE’s nye rapport.

Kommissionen har tidligere foretaget en litteraturgennemgang. Tabel 7.2 nedenfor opsummerer

effekterne af de enkelte elementer i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats ifølge denne lit-

teraturgennemgang. Effekterne vedrører primært beskæftigelse, men kan også vedrøre fx ordinær

108

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 7

uddannelse. Tabellen bygger hovedsageligt på resultaterne af relevante effektanalyser, der viser en

årsagssammenhæng (kausal effekt).

Det fremgår af tabellen, at privat løntilskud og ansættelse i vikarbureau har en positiv beskæfti-

gelseseffekt, ligesom der er indikation på en positiv effekt af offentlig løntilskud. Disse resultater

bygger på mindst to nordiske analyser. Baseret på én dansk analyse ser tidlige virksomhedsrettede

indsatser og en virksomhedsrettet indsats med en brancheorienteret tilgang ligeledes ud til at have

en positiv beskæftigelseseffekt, ligesom der er indikation på en positiv effekt af danskundervisning

på lang sigt. De positive virkninger af tidlige virksomhedsrettede tiltag (som opfølgning på to- og

trepartsaftalerne om integration) gælder dog kun for mænd, mens indsatsen ikke har haft nogen be-

tydning for kvindernes beskæftigelse.

Hvad har i øvrigt betydning for beskæfti-

gelse blandt ikke-vestlige indvandrere?

Analyser viser, at beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere (flygtninge og familiesammen-

førte) også hænger sammen med andre forhold end ydelsernes niveau og den beskæftigelsesrettede

integrationsindsats. Det drejer sig bl.a. om følgende forhold ifølge analyser, der viser en statistisk

sammenhæng, men ikke en årsagssammenhæng:

•

Dansk erhvervskompetencegivende uddannelse:

Ikke-vestlige flygtninge og familiesammen-

førte, der har færdiggjort en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse, har generelt en

højere beskæftigelsesfrekvens end dem uden en uddannelse fra Danmark. Der er tale om

en sammenhæng, men det kan ikke konkluderes, at det er uddannelse i sig selv, som øger

beskæftigelsesfrekvensen.

•

Danskkundskaber, socialt netværk og opholdstid:

Der er en positiv sammenhæng mellem

gode danskkundskaber og ikke-vestlige indvandreres chance for at være i arbejde eller

under uddannelse, men en negativ sammenhæng mellem udelukkende eller primært at have

venner med indvandrerbaggrund og ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse og uddannelse.

Beskæftigelsesfrekvensen (selvforsørgelsesgraden) stiger endvidere de første år i Danmark

for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, men falder derefter for mænd, mens den

er mere stabil for kvinder.

•

Kønsroller og negativ social kontrol:

Ikke-vestlige indvandrerkvinder har en lavere be-

skæftigelsesfrekvens end mænd, hvilket bl.a. kan skyldes traditionelle kønsroller og negativ

social kontrol.

109

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

•

Diskrimination:

Chancerne for at blive indkaldt til samtale er lavere for især minoritetset-

niske mænd og minoritetsetniske kvinder med tørklæde end blandt etnisk danske mænd og

kvinder.

Kapitel 7

•

Alder og sygdom:

Ikke-vestlige indvandrere på over 45 år og ikke-vestlige indvandrere med

især en psykisk sygdom har en lavere sandsynlighed for at være i beskæftigelse.

Disse sammenhænge uddybes i bilag 7.1:

Optjeningsprincippernes effekter på integration og ind-

vandring.

Ydelseskommissionens overvejelser

Gennemgangen af optjeningsprincipperne i ydelsessystemet har givet anledning til følgende overve-

jelser hos Ydelseskommissionen.

Kontanthjælpssystemet indeholder i dag et opholds- og beskæftigelseskrav for ret til kontant- eller

uddannelseshjælp. Personer, som ikke opfylder kravet, kan modtage SHO-ydelse. Der gælder ligele-

des et optjeningsprincip for fuld adgang til børneydelser for forsørgere. Begge optjeningsprincipper

betyder, at nyankomne tildeles lavere ydelser end den øvrige befolkning, så længe de er omfattet af

optjeningsperioden.

Optjeningsprincipperne begrundes overordnet med, at nyankomne skal have bidraget til det danske

samfund i en periode og have opnået kvalifikationer, inden der opnås ret til de fulde velfærdsydelser,

som det også fremgår af kommissoriet for Ydelseskommissionen.

Det følger endvidere af kommissoriet, at ydelsesniveauerne i kontanthjælpssystemet, herunder for

nyankomne, skal sammenholdes med, at det for borgeren altid skal kunne betale sig at tage et arbej-

de på almindelige vilkår. Den indkomst, en kontanthjælpsmodtager har til rådighed, skal med andre

ord være lavere end, hvad den pågældende forventes at have til rådighed som beskæftiget på det dan-

ske arbejdsmarked. Dette er generelt vigtigt, selv om det langt fra altid er tilstrækkeligt for at opnå

beskæftigelse – for eksempel i de tilfælde, hvor traditionelle kønsroller eller negativ social kontrol er

en barriere for kvinders beskæftigelse. Desuden skal det kunne betale sig at tage en uddannelse for

unge. Og endelig må ydelsesniveauer ikke være en selvstændig tiltrækningsfaktor for indvandrere.

Disse hensyn kan fremmes gennem en optjeningsperiode med en lavere ydelse. Herved styrkes den

økonomiske tilskyndelse til uddannelse og arbejde, mens relevante kvalifikationer for det danske

arbejdsmarked erhverves, ligesom ydelsesniveauet samlet set vil være en mindre tiltrækningsfaktor.

Alt dette forventes at fremme accepten af systemet i befolkningen og fremme integration på arbejds-

110

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 7

markedet.

Det taler imidlertid imod de nuværende optjeningsprincipper, at de gør det samlede kontanthjælps-

system unødigt kompliceret, idet personer med de samme eller lignende udfordringer i forhold til

beskæftigelse og uddannelse er underlagt forskellige regelsæt for optjening.

Ydermere skal hensynet til at sikre økonomisk tilskyndelse til at forlade ydelsessystemet afstemmes

med, at jo lavere ydelsesniveauet bliver, des mere vil de positive effekter på beskæftigelse og uddan-

nelse blive ledsaget af utilsigtede negative konsekvenser. De nuværende lavere ydelser for personer,

der er under optjening til kontanthjælp, har bl.a. som konsekvens, at en gruppe børnefamilier lever

længe med en meget lav disponibel indkomst, nemlig de familier der samtidig er under optjening

til fuld adgang til børneydelser. Dette kan ydermere have afledte negative konsekvenser, bl.a. øget

kriminalitet.

Danmark har i årtier haft problemer med at integrere ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet,

og fremskridtene har været små, navnlig for indvandrerkvinder. Optjeningsprincippets lavere ydel-

ser har øget beskæftigelsen. Men effekterne er ikke store nok til, at de betydelige beskæftigelsespro-

blemer, vi stadig står med, kan løses ved at sænke ydelserne yderligere. Navnlig ikke når de negative

afledte effekter tages med i betragtning.

Samlet set er erfaringerne, at et optjeningsprincip med lavere ydelser i begyndelsen og højere siden-

hen øger beskæftigelsen. Men det står også klart, at et sådant optjeningsprincip skal suppleres med

andre typer af integrationsindsatser og initiativer, hvis beskæftigelsesintegrationen skal forbedres

yderligere, og navnlig hvis integrationen mere generelt skal lykkes bedre for både voksne og børn.

111

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 7

112

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8:

Levestandard

Indledning

I kommissoriet for Ydelseskommissionen fremgår det blandt andet, at kommissionen i sine anbefa-

linger skal ”sikre balance mellem en rimelig levestandard, samtidig med at ydelsesmodtagere skal

have en tilstrækkelig tilskyndelse til at arbejde eller uddanne sig” og ”sikre, at borgere og familier i

kontanthjælpssystemet, der ikke har andre forsørgelsesmuligheder, har en nogenlunde ens levestan-

dard”. Fastlæggelsen af, hvad der er en rimelig og ensartet levestandard, skal således ses i lyset af

flere hensyn.

Ydelseskommissionen har valgt at afgrænse levestandard til de økonomiske rammer, som har betyd-

ning for den enkeltes valg og forbrugsmuligheder (inklusiv forbrug til børns fritidsaktiviteter). Det

gælder først og fremmest den disponible indkomst og de faktorer, der kan påvirke forbrugsmulighe-

derne direkte, som fx boligforhold, gæld og formue.

Levestandard kan også defineres i en bredere forstand, der omfatter en persons livssituation og ge-

nerelle levevilkår. Det indebærer andre centrale faktorer som fx uddannelsesniveau samt sundheds-

mæssige og sociale forhold. Elementer i en bredere definition er gennemgået i kapitel 5.

Hvad er en rimelig levestandard?

Ydelseskommissionen lægger til grund, at en rimelig levestandard indebærer, at ydelsens størrelse

har en nedre grænse, som muliggør et forbrug, der vurderes som rimeligt, og som overholder kravet

i grundloven om, at man er berettiget til hjælp fra det offentlige, hvis man ikke kan forsørge sig selv

eller sin familie.

113

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Det bør desuden indgå i fastlæggelsen af et rimeligt ydelsesniveau, at der er en økonomisk gevinst

ved at tage et arbejde, at det kan betale sig at forsikre sig mod ledighed i en a-kasse, at ydelserne

ikke skal være en selvstændig tiltrækningsfaktor for immigration, og at unge har en tilskyndelse til

at gennemføre en uddannelse. Disse hensyn fremgår af kommissoriet og fastsætter dermed en øvre

grænse for, hvad der anses for et rimeligt forsørgelsesniveau blandt borgerene i kontanthjælpssyste-

met. Samtidig har forsørgelsesydelser generelt en indbyrdes relation, hvor kontanthjælpssystemet

udgør et økonomisk sikkerhedsnet, som kun skal træde til, når andre muligheder for forsørgelse

glipper. På den baggrund kan man argumentere for, at ydelserne i kontanthjælpssystemet også skal

udgøre det laveste niveau blandt forsørgelsesydelserne.

Den konkrete vurdering af et rimeligt ydelsesniveau vil i sidste ende bero på en politisk stillingtagen,

hvor forskellige hensyn i relation til, hvad der opfattes som rimligt, må afvejes i forhold til hinanden

inden for grundlovens rammer.

Kapitel 8

Hvordan kan man opgøre levestandard?

Ydelseskommissionen har afdækket de opgørelsesmetoder, der i forskellig grad tidligere har været

anvendt som målestok for en rimelig levestandard. Det gælder især de opgørelser, som har været

anvendt i en dansk kontekst.

Ved alle opgørelsesmetoder og indikatorer for levestandard gælder det, at de forudsætter en række

valg, der er skønsbetonede. Ingen enkeltstående metode kan identificere, opsummere eller vurdere

den samlede befolknings levestandard, uden at der kan sættes spørgsmålstegn ved konkrete eksem-

pler, eller om der er taget højde for alle forhold.

Herudover vil der skulle foretages en politisk/skønsmæssig vurdering af faktorer, såsom:

Tidsperspektivet.

Det er muligt at have en lavere indkomst (og forbrug) i en kortere periode,

uden at det går alvorligt ud over levestandarden. Der vil være udgifter, der kan udsættes, og

den sociale konsekvens vil normalt være mindre på kort sigt.

Om levestandarden skyldes valg, der fører til et

ufrivilligt

økonomisk afsavn eller et

frivil-

ligt/selvforskyldt

afsavn, fx fordi man tager en uddannelse, vælger at arbejde på deltid eller

foretager andre personlige prioriteringer som fx at foretage en bevidst personlig prioritering

med gæld og/eller høje boligudgifter til følge.

Levestandard kan både defineres i forhold til muligheden for at dække konkrete behov på et givent

tidspunkt gennem en absolut opgørelse eller i forhold til den samfundsmæssige kontekst gennem en

relativ opgørelse.

114

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

Der kan peges på tre primære opgørelsesmetoder til at opgøre en rimelig levestandard på, der i

forskellig grad beror på et relativt element: budgetmetoden, relative indkomstgrænser og afsavnsun-

dersøgelser. De tre opgørelsesmetoder var også i fokus i arbejdet af Ekspertudvalget om fattigdom

(Ekspertudvalg om fattigdom, 2013), hvor en betydelig del af den eksisterende viden om metoder til

at opgøre rimelig levestandard på er opsamlet.

Budgetmetoden

Med budgetmetoden definerer en gruppe eksperter typisk en forbrugskurv med de varer og tjenester,

som skal anskaffes for at opnå en given levestandard. Givet priserne på de valgte varer og tjenester

kan man opgøre den samlede udgift ved at anskaffe sig forbrugskurven, og derved hvad en given

familie som minimum skal kunne afholde for at opnå den fastsatte levestandard.

De fleste danske opgørelser, der er baseret på budgetmetoden, har i større eller mindre grad taget

udgangspunkt i det standard-/referencebudget, som Forbrugerstyrelsen fik udarbejdet for danske

husholdninger af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) i 1993 (Forbrugerstyrelsen, 1993)

eller i en af de to efterfølgende opdateringer i 2002 og 2015 (CASA, 2002 og 2015).

Seneste opdatering er fra 2015, hvor Rockwool Fondens Forskningsenhed (RFF) i samarbejde med

CASA udarbejdede et nyt referencebudget (RFF, 2016 og CASA, 2015).

CASAs metode består i, at en række eksperter inden for de enkelte forbrugsområder tildeler de

enkelte familietyper et forbrug, hvor niveauet og levestandarden afspejler eksperternes vurdering

af, hvad der er et rimeligt og almindeligt forbrug. CASA har i den forbindelse sondret mellem et

referencebudget, et discountbudget og et minimumsbudget.

RFF udgav i 2012 (RFF, 2012) et arbejdspapir om starthjælpens betydning for flygtninges levevil-

kår og beskæftigelse. Arbejdspapiret introducerede også et minimumsbudget både på langt og kort

sigt. Minimumsbudgettet var en tilpasning af referencebudgettet ved at udelade visse budgetposter,

og det kortsigtede minimumsbudget afskilte sig fra det langsigtede ved ydermere at se bort fra ud-

gifter til opsparing til varige forbrugsudgifter som fx møbler og værktøj, der muliggør, at de varige

forbrugsgoder med mellemrum kan udskiftes. Udgifter til varige forbrugsgoder udgør mellem to og

tre procent af de samlede minimumsbudgetter på tværs af forskellige familietyper (ikke vist). Ifølge

RFF er det meget vanskelige at klare sig for det kortsigtede minimumsbudget i en længere periode,

hvis man ikke får de varige goder foræret af venner eller får dem betalt via enkeltydelser af kommu-

nen. RFF tager imidlertid ikke stilling til, hvad der udgør en længere periode.

I RFF’s opgørelse fra 2016 blev der ud over en fornyelse af referencebudgettet også fastlagt et mini-

115

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

mumsbudget, der afspejler eksperternes vurdering af, hvad der er et nødvendigt forbrug, som giver

mulighed for at kunne leve et beskedent, men sundt liv med mulighed for deltagelse i sociale og

samfundsmæssige sammenhænge. Minimumsbudgettet tager således udgangspunkt i referencebud-

gettets budgetposter og inden for disse vurdere, hvad der er nødvendigt og beskedent.

Med standard- og minimumsbudgettet er det nødvendigt at definere forbrugskurve for mange for-

skellige familietyper, så der kan tages højde for, at de faktiske behov afhænger af en række karak-

teristika som fx køn, alder og stordriftsfordele ved at bo flere sammen. Det betyder i praksis, at der

opgøres et stort antal budgetter.

Varerne i forbrugskurven kan opdeles i en række kategorier som fx mad, medicin, tøj, fritid, trans-

port, bolig, og hvad der er nødvendigt på kort eller lidt længere sigt. En udfordring ved metoden er,

at der skal tages stilling til, hvilke forbrugsgoder der udgør et rimeligt forbrug for en given famili-

etype.

Varekurven er fastsat for et givent år. Der vil derfor løbende være behov for at justere budgetterne

som følge af den generelle velstandsudvikling og teknologiske fremskridt i samfundet. Det vil til

gengæld medføre, at man ikke kan tolke udviklingen over en længere periode som en udvikling i

den absolutte levestandard.

Tabel 8.1 og 8.2 viser minimumsbudgettet fordelt på budgettets hovedposter for udvalgte familiety-

per. Her er budgetterne vist for henholdsvis enlige og par med op til fire børn hver. Fx har en enlig

forsørger med to børn samlede udgifter for i alt cirka 16.700 kroner om måneden, mens et par med

to børn tilsvarende har udgifter for cirka 22.100 kroner om måneden. Ud over udgifter til bolig og

børnepasning svarer det til henholdsvis cirka 9.600 kroner og 13.700 kroner. Boligudgifter udgør

generelt den største udgiftspost. Udgifter til ”mad og drikke” samt ”kultur og fritid” fylder også en

del. For boligudgiften og andre udgiftsposter, der involverer hustandens fælles omkostninger, vil der

naturligt fremkomme stordriftsfordele, så fx to personer, der bor sammen, ikke har dobbelt så stort

budget som én person, der bor alene. Fx antages det, at man sparer henholdsvis 10 og 20 procent i

gennemsnit i madbudgettet, hvis man er henholdsvis to eller tre personer i husstanden frem for én.

Kapitel 8

116

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

Tabel 8.1:

Minimumsbudget fordelt på hovedposter per måned. Enlige, fordelt på an-

tal børn, 2021-priser i kroner.

Antal børn

Beklædning og sko

Hygiejne og sundhed

Transport

Mad og drikke

- stordriftsfordele*

Dagligvarer

Forsikring

Bolig **

Varige forbrugsgoder

Kultur og fritid ***

Nettoudgifter til bør-

nepasning ****

Udgifter i alt

Udgifter ekskl. bolig og

børnepasning

455

493

647

1.623

165

642

4.784

280

1.167

10.254

5.470

899

563

980

2.987

- 298

224

642

6.608

335

1.342

14.279

7.641

1.396

633

1.314

4.246

- 849

272

642

7.108

417

1.525

16.704

9.595

1.865

749

1.662

5.957

- 1.191

319

642

7.170

798

2.005

19.674

12.504

2.342

899

2.010

7.526

- 1.505

365

642

7.732

580

2.487

23.077

15.345

Anm.: *For madvarer er der stordriftsfordele i form af ti procents besparelse ved en familiestørrelse på to personer

og 20 procents besparelse ved tre eller flere personer. **Der anvendes Ydelseskommissionens egne beregninger af

udgifter til husleje, vand og varme. ***Kultur og fritid er summen af individ- og husholdningsspecifikke omkostninger.

****Ydelseskommissionen anvender Finansministeriets familietypemodel til beregning af nettoudgifter til daginstituti-

on. Nettoudgiften beregnes som udgifterne til daginstitution, som afhænger af barnets alder, fratrukket offentligt tilskud

i form af søskenderabat og fripladstilskud, hvor fripladstilskud afhænger af husstandsindkomst. Der gives fripladstil-

skud op til hele udgiften til daginstitution. RFF (2015) beregner nettoudgiften med en anden metode.

Kilde: RFF 2016 og egne beregninger.

117

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 8.2:

Minimumsbudget fordelt på hovedposter per måned. Par, fordelt på antal

børn, 2021-priser i kroner.

Antal børn

Beklædning og sko

Hygiejne og sundhed

Transport

Mad og drikke

- stordriftsfordele*

Dagligvarer

Forsikring

Bolig **

Varige forbrugsgoder

Kultur og fritid ***

Nettoudgifter til bør-

nepasning ****

Udgifter i alt

Udgifter ekskl. bolig og

børnepasning

867

742

1.294

3.656

- 366

252

1.131

6.090

344

1.645

15.654

9.564

1.311

812

1.627

5.016

- 1.003

316

1.131

6.714

433

1.828

809

18.994

11.472

1.808

883

1.960

6.279

- 1.256

378

1.131

7.214

506

2.002

1.188

22.094

13.693

2.277

998

2.308

7.989

- 1.598

430

1.131

7.275

564

2.484

1.518

25.377

16.584

2.754

1.149

2.656

9.559

- 1.912

480

1.131

7.337

622

2.964

1.815

28.555

19.403

Kapitel 8

Anm.: *For madvarer er der stordriftsfordele i form af ti procents besparelse ved en familiestørrelse på to personer

og 20 procents besparelse ved tre eller flere personer. **Der anvendes Ydelseskommissionens egne beregninger af

udgifter til husleje, vand og varme. ***Kultur og fritid er summen af individ- og husholdningsspecifikke omkostninger.

****Ydelseskommissionen anvender Finansministeriets familietypemodel til beregning af nettoudgifter til daginstituti-

on. Nettoudgiften beregnes som udgifterne til daginstitution, som afhænger af barnets alder, fratrukket offentligt tilskud

i form af søskenderabat og fripladstilskud, hvor fripladstilskud afhænger af husstandsindkomst. Der gives fripladstil-

skud op til hele udgiften til daginstitution. RFF (2015) beregner nettoudgiften med en anden metode.

Kilde: RFF 2016 og egne beregninger.

Relative indkomstgrænser

Ved relative indkomstgrænser fastsættes en indkomstgrænse, som afgrænser personer med relativ

lav indkomst i forhold til den øvrige befolkning i et givent år. Den kritiske indkomstgrænse er typisk

fastsat som en andel af medianindkomsten. Medianindkomsten er indkomsten for den ”midterste”

person i befolkningen, hvor halvdelen af befolkningen har en indkomst, der er højere end median-

indkomsten, mens den anden halvdel har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten.

118

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

Det er baseret på en konkret vurdering hvilken andel af fx medianindkomsten i befolkningen, der

skønnes at medføre tilstrækkelige forbrugsmuligheder i forhold til den øvrige befolkning, og som

dermed understøtter en rimelig levestandard. Valget af denne grænseværdi i den relative indkomst-

grænse har således stor betydning for den konkrete indkomstgrænse i kroner og ører og derfor også

for hvilke personer, der kan vurderes at have en rimelig levestandard.

Eksempelvis udgør den officielle lavindkomstgrænse, der senest er offentliggjort i Finansministe-

riets publikation

Ulighedsredegørelsen 2020,

50 procent af den familieækvivalerede disponible

indkomst. Ækvivaleringen indebærer, at den samlede disponible indkomst korrigeres for stordrifts-

fordele i familien og fordeles ligeligt på familiemedlemmerne. Den (ækvivalerede) disponible ind-

komst er derfor et mål for familiernes forbrugsmuligheder, og den beskrives nærmere nedenfor i

afsnittet om disponible indkomster.

Ekspertudvalget om fattigdom anbefalede en relativ fattigdomsgrænse, der afgrænsede personer

med en ækvivaleret disponibel indkomst under 50 procent af medianindkomsten om året tre år i

træk

. Der blev i de enkelte år set bort fra familier, hvor der var hjemmeboende studerende over 18

år, samt personer i familier med væsentlig formue.

Relative indkomstgrænser kan være følsomme over for indkomstudviklingen andre steder i ind-

komstfordelingen end blandt personer med de allerlaveste indkomster. Det skyldes, at medianind-

komsten er givet ved indkomsterne blandt de 50 procent af befolkningen med de laveste indkomster

i det relevante år, mens lavindkomstgruppen udgør godt otte procent af befolkningen i 2018. Det

betyder blandt andet, at en disponibel indkomst svarende til fx 50 procent af medianen ikke giver

anledning til præcis samme forbrugsmuligheder i forskellige år.

Afsavnsundersøgelser

Med afsavnsundersøgelser spørges til en række materielle og sociale afsavn tilpasset nutidige dan-

ske forhold. Udgangspunktet er den enkelte persons eller families egen vurdering af økonomiske

ressourcer og hvilke økonomisk betingede afsavn, der opleves. Det kan fx være ”at have råd til et

måltid mad” og ”købe nødvendig medicin”.

Afsavnsundersøgelser adskiller sig fra de to øvrige metoder ved at afdække de adspurgte personers

18. Den tidligere officielle fattigdomsgrænse i Danmark blev fastsat af den daværende SRSF-regering med udgangspunkt i arbejdet af

Ekspertudvalget om fattigdom og var gældende i perioden 2013-2015. Ekspertudvalget definerede fattigdom som en situation, hvor en

familie ufrivilligt har væsentligt dårligere levevilkår sammenlignet med den øvrige befolkning, og hvor situationen skyldes mangel på

ressourcer (særligt økonomiske) og er vedvarende. Det vil sige, hvor familien ikke har eller kun i begrænset omfang har mulighed for

ved egen drift at ændre situationen (Ekspertudvalg om fattigdom, 2013).

119

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

egne vurderinger af afsavn ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser. At afsavnsundersøgelser i sin

natur beror på en subjektiv vurdering betyder dog også, at to personer, der ellers tilsyneladende er

identiske i forhold til en række karakteristika, godt kan opleve meget forskellige niveauer af økono-

miske afsavn.

Resultatet af en afsavnsundersøgelse kan ikke uden videre omsættes til et konkret indkomstniveau,

som kan lægges til grund for en statistisk afgrænsning af personer eller familier med udgangspunkt

i registeroplysninger. En sådan opgørelse er svær at anvende i praksis, da det kræver, at der kan

identificeres et indkomstniveau, der medfører en given grænseværdi af afsavn.

Afsavnsundersøgelser er modsat velegnede til at indgå i nuancerede analyser af levestandarden i en

befolkning. Metoden har den fordel, at den måler personers vurdering af deres faktiske materielle

og sociale situation som konsekvens af den adspurgtes økonomiske situation. Derved kan der fx

peges på de udfordringer, der kan være for familier med lav indkomst, og/eller hvor forældrene ikke

arbejder. Og besvarelserne kan bidrage til at isolere befolkningsgrupper med særlige udfordringer.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (tidligere SFI, nu VIVE) gennemførte i 2016 afsavnsun-

dersøgelsen ”Fattigdom og afsavn”, der undersøgte oplevede materielle og sociale afsavn blandt

såkaldt økonomisk fattige og ikke-fattige defineret efter den tidligere officielle fattigdomsgrænse.

VIVE undersøgte afsavn for både voksne og børn og så desuden på betydningen af, om personer var

i beskæftigelse (lønmodtagere og selvstændige) eller modtog forskellige former for overførselsind-

komst (SFI, 2016).

Til at belyse afsavnene blandt voksne blev der udviklet 49 afsavnsindikatorer fordelt på ni forskel-

lige dimensioner. Ud af de 49 afsavnsindikatorer blev 14 indikatorer anvendt til at beskrive basale

afsavn, fx om man af økonomiske grunde ikke får et dagligt hovedmåltid. Børns afsavn blev belyst

både gennem spørgsmål til forældrene og gennem spørgsmål stillet direkte til børn mellem 11 og 17

år. Der blev generelt spurgt til forekomsten af afsavn inden for en afgrænset tidsperiode, som oftest

de seneste tre måneder.

Tabel 8.3 opsummerer de metode- og datamæssige fordele og udfordringer, der er forbundet med de

tre primære opgørelsesmetoder til at fastsætte en rimelig levestandard i en nyere dansk konktekst.

Det fremgår, at lavindkomstgrænsen i 2021 er nogenlunde på niveau med minimumsbudgettet for

en enlig uden børn. Når lavindkomstgrænsen opregnes til andre familietyper, vil der imidlertid være

større afvigelser til minimumsbudgettet, hvilket blandt andet skyldes, at den anvendte ækvivale-

ringsfaktor vægter børn og voksne ens.

Kapitel 8

120

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

Tabel 8.3:

Eksempler på opgørelsesmetoder til at fastsætte rimelig levestandard

Relative indkomst-

grænser

Kort beskrivelse

Der fastsættes en ind-

komstgrænse for relativ

lav indkomst i forhold

resten af befolkningen.

Ved afgrænsning af

lavindkomstgruppen

er indkomstgrænsen

eksempelvis fastsat ved

50 procent af medianind-

komsten.

• Kan opgøres som et

kronebeløb.

• Mekanisk og regi-

sterbaseret.

• Benyttes internati-

onalt af fx EU og

OECD.

Udfordringer

• Valg af reference-

punkt kræver konkret

stillingtagen.

• Kan være følsom

over for indkomstud-

viklingen andre

steder i indkomstfor-

delingen end blandt

personer med de

laveste indkomster.

Budgetmetoden

Afsavnsundersø-

gelser

Spørgeskemaundersøgel-

se, hvor udgangspunktet

er den enkelte persons

eller families økonomi-

ske ressourcer, og hvilke

afsavn der opleves.

Der defineres forbrugs-

kurve med de varer

og tjenester, der skal

anskaffes for at opnå en

given levestandard. På

baggrund heraf kan der

opstilles budgetter for

forskellige familietyper.

Fordele

• Kan opgøres som et

kronebeløb.

• Direkte kobling til en

fastsat levestandard

for en given famili-

etype.

Afdækker den adspurgtes

egen opfattelse af økono-

misk betingede materiel-

le og sociale afsavn.

• Valg af indhold i

forbrugskurv kræver

konkret stillingtagen.

• Løbende behov for at

justere budgetterne i

takt med samfunds-

udvikling.

• Ressourcekrævende

at udarbejde.

• Kan ikke uden videre

opgøres som et kro-

nebeløb.

• Egne vurderinger

af afsavn medfører

subjektivitet.

• Interviewbaseret.

• Skal indsamles

mere end én gang

for at kunne opgøre

udvikling.

• Ressourcekrævende

at udarbejde.

Eksempel i Danmark

Lavindkomstgruppen og

den tidligere officielle

danske fattigdomsgrænse

127.800kr. ved 50 pro-

cent af medianindkom-

sten (2021-niveau)

CASA (2015) og Rock-

wool Fonden (2016)

VIVE (2016)

Opgørelsesmetodens

indkomstgrænse

(eksempel med en enlig

uden børn)

123.000 kr. ved mini-

mumsbudget inkl. varige

forbrugsgoder (2021-ni-

veau)

121

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Boks 8.1 indeholder en række eksempler på, hvordan man i en international sammenhæng har an-

vendt forskellige opgørelsesmetoder til at fastsætte en rimelig levestandard.

Kapitel 8

122

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Boks 8.1: Eksempler på international anvendelse af opgørel-

sesmetoder til at fastsætte rimelig levestandard på

Historisk baggrund

Historisk har man opgjort og sammenlignet landes levestandarder ved at se på landenes

produktion. Den samlede produktion af varer og tjenester i et land divideret med antal

indbyggere giver et gennemsnitligt udtryk for velstanden per indbygger. Imidlertid er det

en tilgang, som ikke tager højde for en række ting af betydning for de enkelte mennesker og

familier. Deres situation kan være meget forskellig fra gennemsnittets. Målet tager heller

ikke højde for ikke-materielle forhold som fx vores behov for sociale relationer. Af de grun-

de har internationale organisationer som EU, FN og OECD udarbejdet nye indikatorer, der

bedre indfanger menneskers liv og velfærd. De måske mest kendte er FN’s 17 verdensmål.

Absolutte indkomstgrænser

Absolutte indkomstgrænser defineres typisk ud fra et absolut eksistensminimum, hvilket

indebærer muligheden for at dække basale behov, som fx bolig, rent drikkevand og mad.

Grænsen anvendes typisk til at måle levestandard i lavindkomstlande, hvor adgangen til

basale fornødenheder typisk ikke er en selvfølge.

Da både behovet for og priserne på grundlæggende fornødenheder kan variere på tværs

af områder og lande, er det vanskeligt at fastsætte et globalt eksistensminimum i kroner

og øre. Nogle lande har derfor deres egen definition, men ofte anvendes Verdensbankens

absolutte fattigdomsgrænse på 1,25 dollars om dagen i internationale sammenligninger.

Relative indkomstgrænser

Danmarks Statistik har til brug for opfølgning på FN’s verdensmål (delmål 1.2: Halver ge-

nerel fattigdom) etableret en række indikatorer for fattigdom. Danmarks Statistiks indika-

tor for relativ fattigdom adskiller sig markant fra Ekspertudvalgets anbefalinger ved alene

123

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

at tage udgangspunkt i personernes disponible indkomst i et enkelt år i stedet for tre år.

OECD og Europa-Kommissionen opgør også løbende en række indikatorer for relativ lav

indkomst, der tager udgangspunkt i en andel af medianindkomsten i befolkningen. OECD’s

indikator baserer sig på 50 procent af medianindkomsten i et enkelt år, mens Europa-Kom-

missionens indikator ”i risiko for fattigdom” anvender 60 procent af medianindkomsten i

et enkelt år som kritisk indkomstgrænse.

Afsavnsundersøgelser

Danmark Statistik udfører årligt og på vegne af Europa-kommissionen den europæiske

spørgeskemaundersøgelse SILC (Statistics on Income and Living Conditions). Undersø-

gelsen har fokus på indkomster, levevilkår og social eksklusion og baseres årligt på et for-

holdsvis lille datagrundlag bestående af omkring 6.000 husstande (cirka 12.000 personer).

Stikprøvestørrelsen betyder, at opgørelser baseret på SILC skal fortolkes varsomt, særligt

hvis spørgeskemaet underopdeles eller spørgsmål krydses. Spørgsmålene er tilpasset en

international kontekst, samtidig med at de fleste danske opgørelser af befolkningens ind-

komstforhold er baseret på register- og ikke spørgeskemadata. SILC anvendes derfor ho-

vedsaligt til internationale sammenligninger og ikke i en udelukkende national kontekst.

Europa-Kommissionen udarbejder en række indikatorer baseret på SILC, blandt andet en

indikator for alvorlige materielle afsavn (”severely materially deprived people”). Personer

defineres som værende med alvorlige materielle afsavn, hvis de oplever økonomiske pro-

blemer og afsavn ved fire ud af i alt ni kriterier. Danmarks Statistik udarbejder også på bag-

grund af SILC de såkaldte ”indikatorer for velfærd”, herunder indikatoren ”økonomisk sår-

bare”, der er baseret på oplevede økonomiske udfordringer og afsavn. En person betragtes

som økonomisk sårbar, hvis vedkommende opfylder mindst tre ud af fem kriterier som fx

”har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til”. De fem kriterier, som Danmarks

Statistik anvender, er således en delmængde af de ni kriterier, som Europa-Kommissionen

anvender.

124

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

Disponible indkomster

Til at kortlægge familiers forbrugsmuligheder kan man se på den disponible indkomst, der er det

beløb, som er tilbage efter skat, renteudgifter og eventuelle indbetalinger til pensionsordninger (før

fradrag for udgifter til forbrug, herunder boligforbrug). Ydelseskommissionen har valgt at se på

de faktiske disponible indkomster i kontanthjælpssystemet ved hjælp af registerdata og gennem

udvalgte stiliserede familietypeeksempler, hvor en række faktorer, der påvirker indkomsten, kan

holdes konstante. Det gælder fx familiesammensætning.

Registerbaseret opgørelse

Opgørelsen af disponibel indkomst er baseret på registerdata fra 2017. De viste opgørelser afspejler

de faktiske forhold for personer i kontanthjælpssystemet ud fra en gennemsnitsbetragtning, og der

indgår kun registrerede indkomstelementer i opgørelsen.

Den disponible indkomst er familieækvivaleret, hvilket gør det muligt at sammenligne indkomsten

på tværs af familiesammensætninger. Ækvivaleringen indebærer, at den samlede disponible ind-

komst korrigeres for stordriftsfordele i familien og fordeles ligeligt på familiemedlemmerne. Den

(ækvivalerede) disponible indkomst er derfor et mål for familiernes forbrugsmuligheder, jf. boks

8.2.

125

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Boks 8.2: Ækvivaleret disponibel indkomst

Opgørelsen af den disponible indkomst for personer i kontanthjælpssystemet er baseret på

registeroplysninger for 2017, som er det seneste tilgængelige år i lovmodellens grunddata.

I 2017 var overgangen til integrationsydelsen og indførelse af kontanthjælpsloftet fuldt ind-

faset hele året, mens en overgangsordning for indførelse af 225-timersreglen gjaldt frem til

31. marts. Fra 1. januar 2019 blev optjeningskravet for modtagelse af kontant- og uddannel-

seshjælp skærpet, hvilket ikke indfanges i opgørelsen.

Den disponible indkomst udgør bruttoindkomsten fratrukket skat og indbetalinger til pen-

sion. Skattefrie overførsler, såsom børnetilskud og boligstøtte indgår, hvorimod formue

ikke indgår i den disponible indkomst (kun indirekte i form af eksempelvis renteindtægter).

Der indgår udelukkende registrerede indkomstelementer, mens andre kilder til indkomst,

herunder støtte fra familie og venner, egenproduktion og øvrig ikke-registreret indkomst

(fx sort arbejde) ikke indgår i opgørelsen.

Indkomsterne er opgjort på familieniveau og derefter fordelt ligeligt på alle medlemmer af

familien, herunder børn. Indkomster for børn under 18 år afspejler derfor hovedsageligt

forældrenes indkomster. Det samme er i stort omfang tilfældet for hjemmeboende børn

over 18 år.

I beregningen af de ækvivalerede indkomster korrigeres familiens faktiske indkomst, så

der tages højde for forskelle i familiernes størrelse, herunder det forhold, at børn i familien

forudsættes forsørget af de voksnes indkomst. Hertil anvendes et såkaldt ækvivalensmål

givet ved:

Ækvivalensmål = (antal voksne + antal børn)0,6

Ækvivalensmålet indebærer en antagelse om stordriftsfordele inden for familier med to

eller flere personer. Det indebærer fx, at en familie med to personer ikke skal have dobbelt

så stor en faktisk indkomst som en familie med én person for at have den samme ækviva-

lerede indkomst per person.

Sigtet med ækvivaleringen er at opgøre familiernes reelle, private forbrugsmuligheder. Dog

kan familiernes forbrugsmuligheder afvige herfra som følge af fx forbrug, der stilles til rå-

dighed af venner og familie, samt indkomster, der ikke er registeret i data, herunder fx

”sort arbejde”. Ligeledes vil familierne på kort sigt kunne øge deres forbrugsmuligheder

gennem låntagning eller brug af tidligere opsparing. Endelig tager den opgjorte disponible

indkomst ikke højde for de forbrugsmuligheder, familierne opnår gennem det offentlige

forbrug, fx i form af ”gratis” hospitalsbehandlinger og uddannelse.

126

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

Hovedparten af personerne i kontanthjælpssystemet har en relativt lav disponibel indkomst, der pla-

cerer dem i 1. eller 2. indkomstdecil. Det betyder, at de hører til i henholdsvis de 10 og 20 procent

af befolkningen med de laveste indkomster i befolkningen. Andelen af personer i kontanthjælpssy-

stemet med en disponibel indkomst, der placerer dem i 1. indkomstdecil, er højere i 2017 end i 2007

og 2012 og udgør cirka 66 procent i 2017, jf. figur 8.1.

Figur 8.1:

Ækvivaleret disponibel årsindkomst for personer i kontanthjælpssystemet

opdelt på indkomstdeciler for hele befolkningen i årene 2007, 2012 og 2017

Pct.

Hele befolkningen

1. decil

2. decil

3. decil

4. decil

5. decil

6. decil

7. decil

8. decil 9. decil 10. decil

2007

2012

2017

Anm.: I figuren indgår kun personer ml. 18 og 64 år. Personer er rangeret efter ækvivaleret disponibel indkomst i året.

Personer i kontanthjælpssystemet er bestemt ud fra deres primære arbejdsmarkedstilknytning, hvilket er vurderet ud fra

oplysninger i DREAM-databasen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Stigningen i andelen af personer i kontanthjælpssystemet med relativt lave indkomster kan blandt

andet skyldes, at konjunkturudviklingen og øget indvandring har påvirket sammensætningen i grup-

pen, herunder andelen, der er relativt langt fra arbejdsmarkedet, og at forløbene i systemet i gennem-

snit er blevet længere. Det kan også skyldes ændringer i kontanthjælpssystemet henover perioden,

herunder indførelsen af uddannelseshjælp, integrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-timers-

reglen, jf. kapitel 5.

Omkring halvdelen af personerne i kontanthjælpssystemet, som var placeret i 1. indkomstdecil i

2017, modtog primært integrationsydelse eller uddannelseshjælp. Til sammenligning var henholds-

vis cirka 16 og 42 procent dagpenge- og SU-modtagere placeret i 1. indkomstdecil, jf. figur 8.2.

127

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 8.2:

Ydelsesmodtagere opdelt på ydelsesgrupper og ækvivaleret disponibel ind-

komst, årsindkomst i 2017

Pct.

Kapitel 8

Pct.

1. decil

2. decil

3. decil

4. decil

5. decil

6. decil

7. decil

8. decil

9. decil 10. decil

Kontanthjælp

Integrationsydelse

Uddannelseshjælp

Dagpenge

Anm.: I figuren indgår kun personer ml. 18 og 64 år. Personerne er rangeret efter ækvivaleret disponibel indkomst i

året. Den primære arbejdsmarkedstilknytning er vurderet ud fra oplysninger i DREAM-databasen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Den gennemsnitlige disponible indkomst blandt kontanthjælpsmodtagere er lavere end blandt dag-

penge- og SU-modtagere. Det kan blandt andet skyldes, at personerne i kontanthjælpssystemet har

en mindre tilknytning til arbejdsmarkedet end fx dagpengemodtagere og SU-modtagere. Det af-

spejles også i, at personer i kontanthjælpssystemet i gennemsnit har væsentligt lavere lønindkomst i

løbet af året, jf. figur 8.3. Således har SU-modtagere en (ækvivaleret) årlig disponibel indkomst på

knap 180.000 kroner, mens uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere har en (ækvi-

valeret) disponibel indkomst på henholdsvis 115.000 og 125.000 kroner om året.

128

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

Figur 8.3:

Indkomst før skat og disponibel indkomst opdelt på primær arbejdsmar-

kedstilknytning, ækvivalerede indkomstelementer i 2017

1.000

500

400

300

200

100

-100

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp Integrationsydelse

Dagpenge

Beskæftigede

Alle

1.000

500

400

300

200

100

-100

Overførsler

Lønindkomst mv.

Kapitalindkomst

Disponibel indkomst

Anm.: 18-64-årige. Den primære arbejdsmarkedstilknytning er vurderet ud fra oplysninger i DREAM-databasen.

Familieækvivalerede indkomstelementer. Lønindkomst mv. omfatter lønindkomst, syge- og barselsdagpenge og

udenlandsk personlig indkomst. Ikke alle indkomstelementer er medtaget. Skattefrie overførsler er ikke bruttoficerede.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Det hænger sammen med, at der ikke sker fradrag i ydelsen for dagpenge- og SU-modtagere som

følge af en eventuel ægtefælles formue og indkomst, og at SU-modtagere kan have en betydelig

personlig lønindkomst uden, at der sker fradrag i ydelsen. Endelig indgår forældres lønindkomst i

hjemmeboende SU-modtageres disponible indkomst.

I gennemsnit har kontanthjælpsmodtagere den højeste overførselsindkomst set over hele året, og

overførselsindkomsten blandt kontanthjælpsmodtagere er højere end blandt dagpengemodtagere på

trods af, at dagpengesatsen er højere end kontanthjælpssatsen, jf. figur 8.4. Det skyldes blandt andet,

at dagpengemodtagere typisk er tættere på arbejdsmarkedet og modtager overførselsindkomst i en

mindre del af året. For personer i kontanthjælpssystemet udgør kontanthjælp, uddannelseshjælp

eller integrationsydelsen i gennemsnit mellem 45 og 67 procent af bruttoindkomsten i løbet af året.

129

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 8.4:

Overførselsindkomst opdelt på primær arbejdsmarkedstilknytning, ækviva-

leret disponibel årsindkomst i 2017

1.000

200

Kapitel 8

1.000

200

150

100

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp Integrationsydelse

Dagpenge

Beskæftigede

Alle

Kontanthjælp

Boligstøtte og særlig støtte

Børneydelser

Andre overførsler

Anm.: Se anmærkning til figur 8.3. Kontanthjælp mv. omfatter kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.

Andre indkomsterstattende ydelser omfatter blandt andet andre indkomsterstattende ydelser end kontanthjælp såsom

dagpenge og SU. Se bilag 8.1 for en fuld dekomponering af den disponible indkomst.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Inden for grupperne af ydelsesmodtagere er der en vis forskel (spredning) på de disponible indkom-

ster, jf. figur 8.5. Blandt uddannelseshjælpsmodtagerne er forskellen mellem den disponible ind-

komst for personerne med de laveste indkomster (10. percentil) og personerne med de højeste ind-

komster (90. percentil) 155.600 kroner, mens den tilsvarende forskel udgør 77.500 kroner og 55.400

kroner blandt henholdsvis kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere i 2017. Spredningen i

disponibel indkomst er således relativt stor blandt modtagere af uddannelseshjælp sammenlignet

med de andre grupper i kontanthjælpssystemet. Det skal ses i lyset af muligheden for at modtage

aktivitetstillæg, samt at en stor del af personerne i gruppen (22 procent) er hjemmeboende og derfor

får del i forældrenes indkomst.

Spredningen i ydelsesgrupperne generelt kan blandt andet hænge sammen med forskelle i lønind-

komst, eventuel partners indkomst og familiesammensætning.

130

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

Figur 8.5:

Spredning i disponibel indkomst opdelt på primær arbejdsmarkedstilknyt-

ning, ækvivaleret disponibel årsindkomst i 2017

1.000

500

1.000

500

400

300

200

100

Kontanthjælp

Integrationsydelse

Alle

P10

P50

P90

Gennemsnit

Anm.: Se anmærkning til figur 8.3. P’erne står for percentiler. P10 er fx udtryk for 10-percentilen, som angiver den

gennemsnitlige ækvivalerede disponible årsindkomst for de personer, der er i gruppen med de 10 procent laveste

indkomster.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Overførselsindkomsten er i gennemsnit højere for personer, der har modtaget hjælp i kontanthjælps-

systemet over en længere periode. Det kan hænge sammen med, at personer i kontanthjælpssyste-

met med tiden skifter ydelsestype, eksempelvis når de fylder 30 år, bliver forsørgere eller ændrer

visitationskategori og derved får et aktivitetstillæg. Man kan som udgangspunkt først modtage ak-

tivitetstillægget efter tre måneder. Samtidig er lønindkomsten faldende for personer, der har været

længere tid i kontanthjælpssystemet. Det skal ses i lyset af, at personer, der har modtaget hjælp i

kontanthjælpssystemet over en længere periode, typisk vil være længere væk fra arbejdsmarkedet.

Den gennemsnitlige disponible indkomst er i 2017 cirka 20.000 kroner højere for personer, der har

været i kontanthjælpssystemet i mere end et halvt år, end den er for personer, der har været der i

under et halvt år, jf. figur 8.6.

131

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 8.6:

Indkomst for personer i kontanthjælpssystemet efter varighed i systemet,

ækvivaleret disponibel årsindkomst i 2017

1.000

200

150

100

-50

Under �½ år

Overførsler

Kapitel 8

1.000

200

150

100

-50

�½ - 1 år

Lønindkomst mv.

1 - 2 år

2 - 4 år

4+ år

Disponibel indkomst

Kapitalindkomst

Anm.: I figuren indgår kun personer ml. 18 og 64 år. Personer i kontanthjælpssystemet er bestemt ud fra deres

primære arbejdsmarkedstilknytning, hvilket er vurderet ud fra oplysninger i DREAM-databasen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Stigningen i den disponible indkomst for personer, der har modtaget hjælp over en længere perio-

de, er hovedsageligt drevet af en højere gennemsnitlig hjælp, jf. figur 8.7. Niveauet for boligstøtte,

særlig støtte og børneydelser stiger ligeledes en smule. Det kan blandt andet hænge sammen med, at

anciennitet i kontanthjælpssystemet er korreleret med en højere alder og dermed også en større andel

af modtagere af hjælp i familier med børn.

132

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

Figur 8.7:

Overførselsindkomst for personer i kontanthjælpssystemet efter varighed i

systemet, ækvivaleret disponibel årsindkomst i 2017

1.000

200

1.000

200

150

100

Under �½ år

�½ - 1 år

1 - 2 år

2 - 4 år

4+ år

Kontanthjælp

Boligstøtte og særlig støtte

Børneydelser

Andre overførsler

Anm.: Se anmærkning til figur 8.6.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Den disponible indkomst varierer på tværs af familiesammensætning og ydelsesgrupper. I opgørel-

serne angiver familiesammensætningen, om familien består af et par eller en enlig, samt om der er

børn under 18 år i familien på opgørelsestidspunktet.

Figur 8.8-8.11 viser, at enlige uden børn på uddannelseshjælp og integrationsydelse har en lave-

re ækvivaleret disponibel indkomst end personer i familier med en anden sammensætning. Enlige

ikke-forsørgere, som primært modtog uddannelseshjælp eller integrationsydelse, havde en relativt

lav disponibel indkomst på henholdsvis 76.500 og 73.500 kroner i 2017. Til sammenligning havde

enlige forsørgere, som modtog uddannelseshjælp eller integrationsydelse, en disponibel indkomst

på henholdsvis 103.300 kroner og 98.400 kroner.

Den ækvivalerede disponible indkomst er derimod stort set på samme niveau for enlige forsørgere

og ikke-forsørgere over 30 år, som modtog kontanthjælp, idet den disponible indkomst var hen-

holdsvis 114.700 og 112.000 kroner. Det svarer til en forskel på 225 kroner per måned i 2017.

Personer i kontanthjælpssystemet i par havde generelt en højere disponibel indkomst end enlige i

2017, hvilket hovedsageligt skyldes lønindkomst, typisk partnerens. Undtagelsen herfra er integra-

tionsydelsesmodtagere i par, som i mindre grad havde lønindkomst.

133

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 8.8:

Disponibel indkomst for enlige forsørgere, ækvivaleret årsindkomst 2017

1.000 kr.

140

Kapitel 8

1.000 kr.

140

-10

Kontanthj.

u. 30

Kontanthj.

o. 30

Udd.hjælp

Int.ydelse

-10

Overførsler

Lønindkomst mv.

Kapitalindkomst

Disponibel indkomst

Figur 8.9:

Disponibel indkomst for enlige ikke-forsørgere, ækvivaleret årsindkomst

2017

1.000 kr.

190

1.000 kr.

190

140

-10

Kontanthj.

u. 30

Kontanthj.

o. 30

Udd.hjælp

Int.ydelse

-10

Overførsler

Lønindkomst mv.

Kapitalindkomst

Disponibel indkomst

134

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

Figur 8.10:

Disponibel indkomst for forsørgere i par, ækvivaleret årsindkomst 2017

1.000 kr.

240

1.000 kr.

240

190

140

-10

Kontanthj.

u. 30

Kontanthj.

o. 30

Udd.hjælp

Int.ydelse

-10

Overførsler

Lønindkomst mv.

Kapitalindkomst

Disponibel indkomst

Figur 8.11:

Disponibel indkomst for ikke-forsørgere i par, ækvivaleret årsindkomst

2017

1.000 kr.

240

1.000 kr.

240

190

140

-10

Kontanthj.

u. 30

Kontanthj.

o. 30

Udd.hjælp

Int.ydelse

-10

Overførsler

Lønindkomst mv.

Kapitalindkomst

Disponibel indkomst

Anm.: I figurerne indgår kun personer ml. 18 og 64 år. Personer i kontanthjælpssystemet og deres ydelse er bestemt

ud fra deres primære arbejdsmarkedstilknytning, hvilket er vurderet ud fra oplysninger i DREAM-databasen. Se bilag

8.1 for en fuld dekomponering af den disponible indkomst.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

135

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Familietypeeksempler

I det følgende betragtes levestandarden blandt borgere og familier i kontanthjælpssystemet ved brug

af en række regneeksempler, der supplerer de registerbaserede opgørelser. Regneeksemplerne an-

vendes til at illustrere indkomstniveauet for en ”typisk” familietype, der modtager hjælp i kontant-

hjælpssystemet. Familietypeeksemplerne bygger på konkrete antagelser, hvilket gør dem relativt

lette at tolke. Det kan være en fordel, når betydningen af forskellige ydelsesniveauer skal illustreres.

Registerbaserede opgørelser anvendes til at vise befolkningens faktiske indkomster og fordelingen

af dem, og opgørelserne kan anvendes til at undersøge forskelle i indkomster mellem forskellige

befolkningsgrupper. Opgørelserne kan dog være svære at tolke i relation til ydelsesniveauerne i

kontanthjælpssystemet, da opgørelserne i sagens natur afhænger af de enkelte familiers sammensæt-

ning. Fx kan en høj familieækvivaleret disponibel indkomst for en ung hjemmeboende uddannelses-

hjælpsmodtager være udtryk for, at forældrene har en høj indkomst. Her er den unges indkomst ikke

kun et resultat af ydelsesniveauet for unge hjemmeboende uddannelseshjælpsmodtagere.

Familietypeeksemplerne tager udgangspunkt i antagelser om udvalgte familietyper som fx antallet

af børn, børnenes alder samt husleje. Det antages blandt andet, at begge personer i et par modtager

hjælp (i form af den samme ydelse) i kontanthjælpssystemet, og det er derfor ikke relevant at skelne

mellem ægtefæller og samlevende. Det antages også, at personerne modtager hjælp i systemet i et

helt år (helårsmodtagere). De konkrete antagelser fremgår af anmærkningerne under de figurer, der

viser familietypeeksemplerne.

Som pejlemærker for en rimelig levestandard holdes familietypernes disponible indkomster op imod

minimumsbudgettet og lavindkomstgrænsen, der er defineret som 50 procent af den familieækviva-

lerede disponible medianindkomst. Som nævnt tager minimumsbudgettet højde for stordriftsfordele,

der er ved at bo flere sammen, og i den sammenhæng vægtes børn og voksne forskelligt, hvilket

lavindkomstgrænsen ikke gør.

Kapitel 8

Disponible indkomster som andel af minimumsbud-

gettet

Figurerne 8.12-8.14 viser, hvor stor en andel den disponible indkomst udgør af minimumsbudgettet

for følgende ti familietyper: Enlige uden børn, enlige med henholdsvis et, to, tre og fire børn, par

uden børn samt par med henholdsvis et, to, tre og fire børn.

Den disponible indkomst er opdelt, så man kan se, hvor meget børnebidrag/særligt børnetilskud,

136

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

børne- og ungeydelse samt ordinært og ekstra børnetilskud (børneydelser), særlig støtte, boligstøtte

og hjælpen i kontanthjælpssystemet udgør af den disponible indkomst. Søjlerne viser de disponible

indkomster med virkningen af kontanthjælpsloftet. Der er samtidig indsat en streg for hver familie-

type, der markerer, hvad den disponible indkomst ville have været uden kontanthjælpsloftet.

Figur 8.12 viser, hvor stor en andel den disponible indkomst udgør af minimumsbudgettet for kon-

tanthjælpsmodtagere på 30 år eller derover.

Figur 8.12:

Den disponible indkomst som andel af minimumsbudgettet per familie,

kontanthjælpsmodtagere over 30 år, 2021, procent.

140

120

100

0 børn

1 barn

2 børn

Enlige

3 børn

4 børn

0 børn

1 barn

2 børn

Par

3 børn

4 børn

Børnebidrag/særligt børnetilskud

Boligstøtte

Kontanthjælp

Børneydelser

Særlig støtte

I alt, uden loft

Anm.: Der er taget udgangspunkt i familier, der ikke berøres af 225-timersreglen, og opgørelsen er eksklusiv det

midlertidige børnetilskud. Alle børn antages at være 7-14 år. Børnebidraget forudsættes at svare til normalbidraget, der

udgør 1.443 kroner per barn per måned. Minimumsbudgettet er opgjort inklusiv egne beregninger af bruttoudgifter til

bolig og nettoudgifter til daginstitution. Det er forudsat månedlig husleje svarende til medianhuslejen for kontant-

hjælpsmodtagere, afrundet til nærmest 500 kroner, samt udgifter til el, vand og varme på mellem 784 og 1.337 kroner

per måned.

Kilde: Familietypemodellen fra december 2020, RFF (2016) og egne beregninger.

Figur 8.13 viser, hvor stor en andel den disponible indkomst udgør af minimumsbudgettet for ud-

dannelseshjælpsmodtagere uden aktivitetstillæg.

137

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 8.13:

Den disponible indkomst som andel af minimumsbudgettet per familie, ud-

dannelseshjælpsmodtagere uden aktivitetstillæg, 2021, procent.

140

120

100

0 børn

1 barn

2 børn

Enlige

3 børn

4 børn

0 børn

1 barn

2 børn

Par

3 børn

4 børn

Kapitel 8

Børnebidrag/særligt børnetilskud

Boligstøtte

Kontanthjælp

Anm.: Se figur 8.12.

Børneydelser

Særlig støtte

I alt, uden loft

Kilde: Familietypemodellen fra december 2020, RFF (2016) og egne beregninger.

Figur 8.14:

Den disponible indkomst som andel af minimumsbudgettet per familie,

SHO-ydelsesmodtagere med fuld optjening af børneydelser, 2021, procent.

140

120

100

0 børn

1 barn

2 børn

Enlige

3 børn

4 børn

0 børn

1 barn

2 børn

Par

3 børn

4 børn

Børnebidrag/særligt børnetilskud

Boligstøtte

Kontanthjælp

Børneydelser

Særlig støtte

I alt, uden loft

Anm.: Se figur 8.12. Forsørgere forudsættes at have optjent ret til fuld børne- og ungeydelse samt børnetilskud, mens

der ses bort fra evt. danskbonus.

Kilde: Familietypemodellen fra december 2020, RFF (2016) og egne beregninger.

138

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

Figur 8.14 viser, hvor stor en andel den disponible indkomst udgør af minimumsbudgettet for

SHO-ydelsesmodtagere med fuld optjening af børneydelser.

Figur 8.12-8.14 viser følgende hovedtendenser:

Stort set alle familietyper, hvor den enlige eller parret modtager kontanthjælp på den højeste sats, har

en disponibel indkomst, der overstiger udgifterne i minimumsbudgettet. Uden kontanthjælpsloftet

ville enlige forsørgere have haft en disponibel indkomst noget over minimumsbudgettet.

Det samme gør sig ikke gældende for de familietyper, hvor den enlige eller parret modtager uddan-

nelseshjælp eller SHO-ydelse. Enlige og par uden børn har en disponibel indkomst, der er noget un-

der minimumsbudgettet. Det er udelukkende de enlige forsørgere, hvis disponible indkomst dækker

minimumsbudgettet. Uden kontanthjælpsloftet ville de enlige forsørgere i de to ydelsesgrupper have

haft en disponibel indkomst, som ville være noget over minimumsbudgettet.

Bidraget fra de universelle ydelser til børn i form af børnetilskud samt børne- og ungeydelse udgør

en betydelig andel af den disponible indkomst for enlige forsørgere på tværs af samtlige ydelses-

grupper. Det bidrager i sig selv til at skabe en uensartet levestandard på tværs af børnefamilier alt

efter, om forsørgeren er enlig eller ej.

Figur 8.15 viser de månedlige disponible indkomster i procent af minimumsbudgettet for enlige og

par med børn på henholdsvis kontanthjælp, uddannelseshjælp og SHO-ydelse (med og uden optje-

ning af børne- og ungeydelse samt børnetilskud for så vidt angår enlige forsørgere).

139

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 8.15:

Den disponible indkomst som andel af minimumsbudgettet per familie for-

delt på familietyper og ydelsesgrupper, 2021, procent.

140

120

100

1 barn 2 børn 3 børn 4 børn

Kontanthjælp

1 barn 2 børn 3 børn 4 børn

Uddannelseshjælp

1 barn 2 børn 3 børn 4 børn

SHO-ydelse

Kapitel 8

Enlige

Par

Enlige, uden optjening

Par, uden optjening

Anm.: Se figur 8.12. Der ses bort fra evt. danskbonus til personer på SHO-ydelse. Modtagere af kontanthjælp og

SHO-ydelse forudsættes at være fyldt 30 år.

Kilde: Familietypemodellen fra december 2020, RFF (2016) og egne beregninger.

Levestandarden er generelt højere i de børnefamilier, hvor forsørgeren er enlig og modtager en

lavere ydelse i form af uddannelseshjælp eller SHO-ydelse, end i tilsvarende børnefamilier, hvor

der er to forsørgere i kontanthjælpssystemet. Dette skal ses i lyset af, at satserne for forsørgere på

disse ydelser er betydeligt lavere for par end for enlige, og således ikke afstemt med, at enlige for-

sørgere også modtager børnebidrag og børnetilskud. Ligeledes er levestandarden for forsørgere på

SHO-ydelse, der ikke har optjent ret til de børnerelaterede ydelser, betydeligt lavere end for forsør-

gere, der har optjent ret til de børnerelaterede ydelser. Det er især tilfældet for enlige forsørgere. For-

skellen ville have været endnu større i fravær af kontanthjælpsloftet, som især reducerer den særlige

støtte og boligstøtten for enlige forsørgere. Den samme tendens ser man for børnefamilier med tre

eller fire børn, hvor forsørgerne modtager kontanthjælp. Uden kontanthjælpsloftet ville tendensen

dog her indtræde ved to børn. I dag er levestandarden altså uensartet alt afhængig af forsørgerens

situation, og derved stilles børnene meget forskelligt afhængigt af, om forældrene er enlige eller ej.

Figur 8.16 viser de disponible indkomster i procent af minimumsbudgettet for familier, der berøres

af 225-timers-reglen. Ægtepar over 30 år, der modtager kontanthjælp, oplever en relativt stor ned-

gang i levestandarden, når de berøres af 225-timers-reglen, da den ene ægtefælle mister hele sin

kontanthjælp. Reglen bidrager således til en meget uens levestandard på tværs af familietyper. Som

140

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

følge af samspillet mellem 225-timers-reglen og kontanthjælpsloftet opnår ægtepar på uddannelses-

hjælp en højere levestandard, mens ægtepar på SHO-ydelse opnår samme levestandard som ægtepar

på kontanthjælp berørt af reglen.

Modtagere af uddannelseshjælp og SHO-ydelse omfattes alene af 225-timers-reglen for ægtepar,

og forsørgere på SHO-ydelse er endvidere kun omfattet, når de har optjent ret til de fulde børne-

relaterede ydelser. Som udgangspunkt vil man ud fra billedet i figur 8.16 kun forvente en beskeden

beskæftigelseseffekt af 225-timersreglen. Det er kun en relativ lille andel af ydelsesmodtagerne i

kontanthjælpssystemet, som påvirkes i betydeligt omfang.

Figur 8.16:

Den disponible indkomst for familier, der berøres af 225-timersreglen, som

andel af minimums-budgettet. Fordelt på familietyper og ydelsesgrupper,

2021, procent.

140

120

100

0 1 barn 2

børn

børn børn børn

Kontanthjælp

0 1 barn 2

børn

børn børn børn

Uddannelseshjælp

0 1 barn 2

børn

børn børn børn

SHO-ydelse

Enlige

Samlevende

Par, ikke berørt af timeregel

Ægtepar

Enlige, ikke berørt af timeregel

Anm.: Se figur 8.12. Der tages udgangspunkt i familier, der er berørt af 225-timres-reglen. Der ses bort fra evt.

danskbonus. Modtagere af kontanthjælp og SHO-ydelse forudsættes at være fyldt 30 år.

Kilde:

Familietypemodellen fra december 2020, RFF (2016) og egne beregninger.

141

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Disponible indkomster i kroner og øre i relation til mi-

nimumsbudgettet og lavindkomstgrænsen

Figur 8.17 viser de månedlige disponible indkomster i kroner og øre for familietyperne beskrevet

ovenfor. Fx har en enlig med to børn en disponibel indkomst på cirka 18.500 kroner om måneden,

uanset hvilken ydelse den enlige modtager. Undtagelsen er enlige under optjening til børneydelser,

der særligt i starten af optjeningsperioden har en disponibel indkomst, der er betydeligt lavere. Den

disponible indkomst for et par, som har to børn og modtager SHO-ydelse med fuld optjening af

ydelser til børn, er til sammenligning cirka 19.150 kroner, mens den er cirka 1.900 kroner lavere for

et tilsvarende par, der modtager SHO-ydelse og ikke har optjent ret til børneydelser. Optjeningen

af ydelser til børn for par har ikke en lige så stor indvirkning på den disponible indkomst for mod-

tagere af SHO-ydelse, som den har for enlige. Det skal særligt ses i lyset af bidraget fra børnetil-

skuddet, som kun enlige forsørgere kan modtage. Den disponible indkomst for en enlig modtager af

SHO-ydelse med to børn og fuld optjening af ret til børneydelser er cirka 18.300 kroner, mens den

er cirka 6.300 kroner lavere, hvis der ikke er optjent ret til børneydelser.

De disponible indkomster er samtidig relateret til minimumsbudgettet og lavindkomstgrænsen, som

her udgør et supplerende pejlemærke for levestandard. Som det fremgår af figuren, indebærer la-

vindkomstgrænsen en højere disponibel indkomst end minimumsbudgettet for samtlige børnefa-

milier, hvorimod der ikke er en nævneværdig forskel i pejlemærkerne for enlige og par uden børn.

Minimumsbudgetterne vægter således udgifter til børn betydeligt mindre end lavindkomstgrænsen,

hvor børn og voksne indgår med samme vægt, jf. boks 8.2.

Det er udelukkende par uden børn og par med ét barn, som modtager kontanthjælp, der har en dis-

ponibel indkomst over lavindkomstgrænsen. Resten af familietyperne har en disponibel indkomst,

der ligger under.

Kapitel 8

142

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

Figur 8.17:

Disponibel indkomst i kroner per familie fordelt på familietyper og ydelses-

grupper i relation til minimumsbudgettet og lavindkomstgrænsen, 2021.

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

0 børn

1 barn

2 børn

Enlige

3 børn

4 børn

0 børn

1 barn

2 børn

Par

3 børn

4 børn

Kontanthjælp

SHO (30+), uden optjening

Uddannelseshjælp

Minimumsbudget

SHO (30+), fuld optjening

Lavindkomstgrænsen

Anm.: Se figur 8.12. Modtagere af kontanthjælp og SHO-ydelse forudsættes at være fyldt 30 år, og der ses bort fra

evt. danskbonus. Minimumsbudgettet er opgjort inkl. nettoudgifter til daginstitution for modtagere af SHO-ydelse, der

er gruppen med den laveste egenbetaling.

Kilde:

Familietypemodellen fra december 2020, RFF (2016) og egne beregninger.

Figur 8.18 sammenholder de månedlige disponible indkomster i kroner og øre for enlige og par på

henholdsvis kontanthjælp, uddannelseshjælp og SHO-ydelse (med og uden optjening af børne- og

ungeydelse samt børnetilskud for så vidt angår enlige forsørgere).

143

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 8.18:

Disponibel indkomst i kroner per familie fordelt på familietyper og ydelses-

grupper, 2021.

30000

25000

20000

15000

10000

5000

0 1 barn 2

børn

børn børn børn

Kontanthjælp

0 1 barn 2

børn

børn børn børn

Uddannelseshjælp

0 1 barn 2

børn

børn børn børn

SHO-ydelse

Kapitel 8

Enlige

Anm.: Se figur 8.17.

Par

Enlige, uden optjening

Par, uden optjening

Kilde: Familietypemodellen fra december 2020 og egne beregninger.

Det er bemærkelsesværdigt, at enlige modtagere af uddannelseshjælp eller SHO-ydelse med tre eller

fire børn har en disponibel indkomst, der er højere end par med samme ydelse og antal børn. Den re-

lativt høje disponible indkomst for enlige forsørgere på disse ydelser skal ses i lyset af, at forsørger-

satsen er betydeligt højere for enlige end for par, samtidig med at enlige kan modtage børnetilskud

samt børnebidrag fra den anden forælder. Uden optjeningen af de børnerelaterede ydelser (herunder

særligt børnetilskud) er den disponible indkomst for enlige forsørgere på SHO-ydelse betydeligt

lavere end for par og afhænger kun i begrænset omgang af antallet af børn.

Par, som modtager kontanthjælp, har generelt en højere disponibel indkomst end enlige, som mod-

tager kontanthjælp.

Udvalgte resultater fra den seneste af-

savnsundersøgelse

Som nævnt kan levestandarden også belyses ud fra de afsavn, som borgere i kontanthjælpssystemet

og deres eventuelle børn oplever. Konklusionerne fra den seneste afsavnsundersøgelse fra 2016 er

blandt andet, at der er et væsentligt højere omfang af materielle og sociale afsavn blandt kontant-

144

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

hjælpsmodtagere i forhold til de øvrige indkomstgrupper. Det gælder både i forhold til det samlede

omfang af afsavn og omfanget af basale afsavn. Det hænger blandt andet sammen med, at en del af

kontanthjælpsmodtagerne samtidig har udfordringer af social og/eller sundhedsmæssig karakter, jf.

nedenfor.

Tabel 8.4:

Sammenhæng mellem indkomstgrundlag blandt økonomisk fattige og om-

fanget af afsavn, procent

Lønind-

komst,

heltid

(reference-

gruppe)

Mindst 1

afsavn

Mindst 3

afsavn

Mindst 5

afsavn

Mindst 10

afsavn

Mindst 15

afsavn

Mindst 20

afsavn

Stikprøvestør-

relse

68,4

37,5

29,5

16,6

11,3

2,8

184

Lønind-

komst,

deltid

Selvstændig

Kontant-

hjælp

Andet

75,2

54,3*

40,9

19,6

11,5

5,1

103

55,6

34,9

19,3

7,3*

3,6*

1,1

189

95,1*

86,7*

82,6*

59,3*

43,5*

24,6*

260

78,4

59,9*

46,7*

28*

18,5

9,4

300

Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Signifikanstestene refererer til forskellen

mellem undergrupperne (her indkomstgrupperne) med undergruppen i den første kolonne (her lønindkomst, heltid)

som referencekategori.

Kilde: Tabel 7.9 i Benjaminsen, Lars, Morten Holm Enemark og Jesper Fels Birkelund (2016). Fattigdom og afsavn.

København: SFI.

Fx oplever lidt mere end otte ud af ti kontanthjælpsmodtagere i gruppen af økonomisk fattige

have minimum fem afsavn, mens det i gruppen af økonomisk fattige gælder to ud af ti, der er selv-

stændige, og fire ud af ti, der er deltidsbeskæftigede, jf. tabel 8.4. Forskellen mellem omfanget af af-

savn blandt kontanthjælpsmodtagere og personer med lønindkomst (heltid) er statistisk signifikant.

19. Den tidligere definition af økonomisk fattigdom betød, at den enkelte person havde haft en familieækvivaleret disponibel indkomst

(efter skat og renteudgifter) på mindre end 50 procent af medianindkomsten (i det enkelte år) i mindst tre sammenhængende år. End-

videre indgik det som kriterier i definitionen af økonomisk fattigdom, at personen ikke var studerende eller boede i husstand med en

studerende, samt at husstanden ikke havde en formue over 100.000 kroner per voksen (2010-priser). Kilde: ”Fattigdom og afsavn” (SFI,

2016).

145

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Det gælder både inden for gruppen af økonomisk fattige og økonomisk ikke-fattige (ikke vist her).

Derudover har syv ud af ti kontanthjælpsmodtagere i gruppen af økonomisk fattige mindst ét basalt

afsavn, mens knap hver tredje har mindst tre basale afsavn, jf. tabel 8.5. Det er mærkbart mere end

de øvrige grupper af økonomisk fattige. Fx har lidt mere end hver tredje kontanthjælpsmodtager i

gruppen af økonomisk fattige undladt at spise tre daglige måltider, mens cirka har hver fjerde har

undladt at købe lægeordineret medicin på grund af økonomi, mens det gør sig gældende i ret be-

grænset udstrækning blandt de øvrige indkomstgrupper blandt de økonomisk fattige. Blandt grup-

pen af økonomisk ikke-fattige adskiller kontanthjælpsmodtagerne sig fra de øvrige indkomstgrupper

på nogenlunde samme måde, som de gør blandt de økonomisk fattige (ikke vist her).

Tabel 8.5:

Sammenhæng mellem indkomstgrundlag blandt økonomisk fattige og basa-

le afsavn, procent

Lønind-

komst,

heltid

(reference-

gruppe)

Ikke spist et

dagligt hoved-

måltid, pga.

økonomi

Ikke spist tre

måltider om

dagen, pga.

økonomi

Har ikke

passende

overtøj, her-

under varmt

vintertøj, pga.

økonomi

Har ikke

mindst to

par sko, pga.

økonomi

Intet toilet i

boligen

Intet bad i

boligen

Ikke opvar-

met bolig

tilstrækkeligt,

pga. økonomi

Intet køle-

skab, pga.

økonomi

Lønind-

komst,

deltid

Selvstændig

Kontant-

hjælp

Andet

Kapitel 8

0,4

1,5

14,1*

5,3*

5,1

4,7

34,1*

11,8*

1,3

0,9

10,7*

3,2

1,2

0,9

8,4*

4,8

0,8

2,9

0,9

2,3

3,6*

5,1

0,9

7,9*

4,3

7,3

4,1

13*

10,5*

2,2

1,6

0,3

146

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

Lønind-

komst,

heltid

(reference-

gruppe)

Ingen seng,

pga. økonomi

Ikke taget

offentlig

transport,

pga. økonomi

Ingen telefon,

pga. økonomi

Ikke haft

familie eller

venner til

middag, pga.

økonomi

Ikke købt

lægeordineret

medicin, pga.

økonomi

Haft svært

ved at afholde

udgifter ift.

handicap

Mindst ét

basalt afsavn

Mindst tre

basale afsavn

Stikprøvestør-

relse

Lønind-

komst,

deltid

Selvstændig

Kontant-

hjælp

Andet

0,9

1,5*

1,5

9,3

18,2

36*

14,7

2,6

0,6

2,9

6,4

0,3

19,2*

8,5*

8,7

1,6*

26*

14,2

2,3

22,4*

13,4*

2,7

184

7,4

103

13,1*

1,8

189

70*

32*

260

40,8*

14,3*

300

Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05). Signifikanstestene refererer til forskellen

mellem undergrupperne (her indkomstgrupperne) med undergruppen i den første kolonne (her lønindkomst, heltid)

som referencekategori.

Kilde: Tabel 7.8 i Benjaminsen, Lars, Morten Holm Enemark og Jesper Fels Birkelund (2016). Fattigdom og afsavn.

København: SFI.

Tabel 8.4 og 8.5 ovenfor viser en række statistiske sammenhænge mellem indkomstgrundlag og

afsavn. VIVE har imidlertid også udarbejdet en såkaldt multivariat analyse af den statistiske sam-

menhæng mellem indkomstgrundlag og afsavn, hvor der samtidig tages højde for betydningen af

en række bagvedliggende faktorer som fx køn, alder, etnisk baggrund, psykisk lidelse, gæld samt

misbrug af alkohol og stoffer. Den multivariate analyse viser, at der er en meget kraftig sammen-

hæng mellem at være på kontanthjælp og at have afsavn, mens alle andre sammenhænge mellem de

bagvedliggende faktorer og afsavnene er små i sammenligning. VIVE påpeger, at det skal tages med

i betragtning, at kategorien ”kontanthjælpsmodtager” måler en gruppe af personer, der både er ken-

147

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

detegnet ved en lav indkomst og en høj forekomst af andre sociale og helbredsmæssige problemer,

herunder psykiske lidelser. VIVE anfører derfor, at den høje grad af indbyrdes sammenhæng mellem

de bagvedliggende faktorer indebærer, at en entydig fortolkning af de enkelte faktorers betydning

ikke er ligetil.

Kapitel 8

Særligt om afsavn blandt børn

VIVE fremhæver, at familier, hvor forældrene er på kontanthjælp, kun udgør cirka en femtedel af

de børnefamilier, der er økonomisk fattige som defineret af Ekspertudvalget om fattigdom. Derimod

kommer størstedelen af de økonomisk fattige børn fra familier, hvor mindst en af forældrene er i

beskæftigelse, herunder en betydelig del fra familier, hvor mindst én forælder er selvstændig.

Børn i økonomisk fattige familier har flere afsavn end andre børn. Således vurderede 19 procent af

børnene i de økonomisk fattige familier, at de havde afsavn på mindst fem af i alt 22 indikatorer mod

fem procent af de øvrige børn. VIVE vurderer dog, at der ikke er tale om et markant omfang af ma-

terielle og sociale afsavn blandt de 11-17-årige børn i økonomisk fattige familier. Cirka hver tredje

af de økonomisk fattige forældre angiver at have ladet være med at købe nødvendige ting til sig selv

til fordel for børnene. Til sammenligning gælder det hver femte blandt de økonomisk ikke-fattige

forældre. En mulig forklaring kan være, at forældrene prioriterer børnenes behov før deres egne.

En anden forklaring kan være niveauet af offentlige velfærdsydelser i Danmark (kontanthjælpsloft

og 225-timersreglen var ikke indført), og en tredje forklaring kan være muligheden for at modtage

supplerende hjælp.

Undersøgelsen ser også på forskellen mellem børn i familier, hvor forældrene henholdsvis er og

ikke er i beskæftigelse. Der skelnes ikke mellem ydelseskategorier som fx kontanthjælp i denne del

af undersøgelsen. Det ser dog ud til, at der er markant forskel i antallet af børns oplevede afsavn alt

afhængigt af, om deres forældre er i beskæftigelse eller ej, og forskellen bliver særligt tydelig, når

man ser på andelen af børn med flere afsavn, jf. tabel 8.6.

148

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

Tabel 8.6:

Samlet antal afsavn blandt børn 11-17 år. Særskilt for forældres beskæftigel-

sessituation blandt økonomisk fattige og ikke-fattige, procent, 2016

Økonomisk fattige

Antal afsavn:

Mindst én

forælder be-

skæftigelse (n

= 263)

61,6

34,6

22,6

9,6

1,0

Forældre ikke

i beskæftigelse

(n = 54)

Økonomisk ikke-fattige

Mindst én

forælder i be-

skæftigelse (n

= 247)

60,5

23,7

10,7

1,5

0,0

Forældre ikke

i beskæftigelse

(n = 17)

Mindst 1 afsavn

Mindst 2 afsavn

Mindst 3 afsavn

Mindst 5 afsavn

Mindst 10 afsavn

97,1*

91,2*

80,5*

56,8*

14,9*

88,4*

78,7*

68,4*

42,7*

21,3

Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05) inden for de to undergrupper under ”øko-

nomisk fattige” og ”økonomisk ikke-fattige”.

Kilde: Tabel 12.34 i Benjaminsen, Lars, Morten Holm Enemark og Jesper Fels Birkelund (2016). Fattigdom og

afsavn. København: SFI.

Det er tegn på, at forældrenes beskæftigelsessituation har stor betydning for, om børnene oplever

afsavn. Børns oplevelse af afsavn ser således ud til også at være knyttet sammen med forældrenes

beskæftigelsessituation og generelle ressourcer og ikke kun deres økonomiske situation. Det under-

støttes af, at der blandt børn, hvis forældre ikke er i beskæftigelse, er 43-57 procent, som oplever

at have mindst fem afsavn, sammenlignet med 2-10 procent blandt børn med mindst én forælder i

beskæftigelse.

VIVE foretager desuden en multivariat analyse af, hvordan omfanget af børns afsavn hænger sam-

men med en række baggrundsfaktorer, herunder om mindst én af forældrene modtager kontanthjælp.

Den multivariate analyse bekræfter, at der er et højere omfang af oplevede afsavn blandt børn af

kontanthjælpsmodtagere, hvilket stadig gælder, når der samtidig kontrolleres for herkomst, der også

har stor forklaringskraft.

Oplevelsen af afsavn på grund af økonomiske begrænsninger kan underopdeles i en række forskel-

lige dimensioner. Her er resultatet også, at andelen, der oplever afsavn, er større blandt børn med

forældre, der ikke er i beskæftigelse, end blandt børn med forældre i beskæftigelse. Fx har 46-49

procent af børnene, hvor ingen af forældrene er i beskæftigelse, oplevet mindst ét afsavn af sociale

aktiviteter, mens det kun gælder 8-12 procent af børnene med forældre i beskæftigelse, jf. tabel 8.7.

149

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 8.7:

Andelen af børn med mindst ét afsavn vedrørende forskellige dimensioner.

Særskilt for forældres beskæftigelsessituation blandt økonomisk fattige og

ikke-fattige, procent, 2016

Økonomisk fattige

Mindst ét af-

savn i dimensi-

onen:

Mad og måltider

(0-17 år, forældre)

Mad og måltider

(11-17 år, egne)

Beklædning og

fodtøj (0-17 år,

forældre)

Beklædning og

fodtøj (11-17 år,

egne)

Bolig og indbo

(11-17 år, egne)

Kommunikation

(11-17 år, egne)

Sociale aktiviteter

(6-17 år, forældre)

Sociale aktiviteter

(11-17 år, egne)

Rekreative akti-

viteter (11-17 år,

egne)

Helbred og per-

sonlig pleje (0-17

år, forældre)

Mindst én for-

ælder beskæf-

tigelse

9,9

42,1

Forældre ikke

i beskæftigelse

Økonomisk ikke-fattige

Mindst én for-

ælder i beskæf-

tigelse

4,7

41,1

Forældre ikke

i beskæftigelse

Kapitel 8

15,1

70,5*

13,2

74,8*

21,8

40,4*

9,8

29,0*

0,9

1,4

0,9

3,9

15,6

10,5

5,8

11,9

58,4*

41,0

21,8*

46,4*

3,3

5,6

0,4

7,9

56,3*

21,3

15,2

49,0*

25,1

75,3*

15,7

62,6*

13,3

29,7*

3,2

35,3*

Anm.: Med * er markeret forskelle, der er statistisk signifikante (p < 0,05) inden for de to undergrupper under ”øko-

nomisk fattige” og ”økonomisk ikke-fattige”. N varierer en smule på tværs af dimensioner, men er relativt lav for nogle

dimensioners underopdelinger. Transport indgår ikke, da dimensionen ikke opgøres efter ”mindst ét afsavn”. ”Egne”

dækker over børnenes egne besvarelser ift. oplevede afsavn. ”Forældre” dækker over svar fra forældrene om børnenes

afsavn.

Kilde: Egen opsummering af tabeller: 12.2, 12.6, 12.10, 12.18, 12.22, 12.26 og 12.30 i Benjaminsen, Lars, Morten

Holm Enemark og Jesper Fels Birkelund (2016). Fattigdom og afsavn. København: SFI.

Hver af dimensionerne dækker over en række spørgsmål til de oplevede afsavn. Børnene er ikke

blevet spurgt, om deres afsavn er på grund af økonomi, og det er således først og fremmest forældre-

nes svar, der afspejler, om disse afsavn er af økonomiske grunde. I Mad og måltider spørges der fx

ind til, om børnene ikke får tre daglige måltider eller ikke dagligt får frokost på grund af økonomi. I

150

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

Beklædning og fodtøj er spørgsmålene blandt andet, om børnene har undværet nødvendigt tøj eller

gået i genbrugstøj på grund af økonomi. Dimensionen Bolig og indbo indeholder spørgsmål, om fx

barnet har eget værelse eller seng. For Kommunikation er det fx at have adgang til PC eller tablet

og eje en mobiltelefon. Sociale aktiviteter indeholder spørgsmål som fx: ”Har det seneste år undladt

at gøre ting med vennerne, fx biograf, svømmehal, bowling eller lignende på grund af forældres

økonomi” eller ”Børnene har undværet fødselsdagsfejring med klassen eller kammerater på grund

af økonomi”. Rekreative aktiviteter går på, om barnet fx har undværet skoleudflugter på grund af

økonomi eller har undladt at deltage i udflugter med fritidsaktivitet på grund af forældres økonomi.

Helbred og personlig pleje indeholder både spørgsmål, om børnene ikke har fået lægeordineret

medicin på grund af økonomi, og spørgsmål om, hvorvidt børnene ikke har været til frisør jævnligt.

Der er en væsentlig andel af insignifikante resultater i undersøgelsen, hvilket blandt andet skal ses i

lyset af, at antallet af observationer er relativt lille – især når der foretages underopdelinger af grup-

per fx på baggrund af forældrenes arbejdsmarkedstilknytning.

Afsavnsundersøgelsen er baseret på data fra 2012, hvilket skyldes den generelle forsinkelse på de

registerdata, der anvendes til beregning af indkomst og derfor også opgørelser af fattigdom. Ved

udtrækket af respondenter til spørgeskemaundersøgelsen var opgørelsen fra 2012 de senest tilgæn-

gelige data. Det betyder, at respondenternes økonomiske situation kan have ændret sig siden 2012

frem mod 2015, hvor respondenterne svarede på spørgeskemaet. Desuden blev kontanthjælpsloft og

timeregel ophævet i 2012 og genindført i 2016.

Særligt om trivsel blandt børn i lavindkomstfamilier

Kontanthjælpssystemet er det underligende økonomiske sikkerhedsnet for familier, som ikke har

andre muligheder for forsørgelse. Familier på kontanthjælp vil derfor som udgangspunkt være fami-

lier med relativt lave indkomster. Der kan være nogle særlige udfordringer i forhold til de børn, som

vokser op med forældre i kontanthjælpssystemet.

En panelundersøgelse fra VIVE om trivslen blandt børn i Danmark på forskellige livsområder viser

blandt andet, at der er indikationer på, at børn i lavindkomstfamilier generelt trives dårlige end andre

børn. De har fx et lavere selvvurderet helbred, og de har ikke det samme fritidsliv som andre børn,

jf. også afsavnsundersøgelsen. De har også oftere dårligere karakterer i grundskolen end andre børn

(VIVE, 2018).

151

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Boligudgifter

Boligudgifter udgør en væsentlig del af en borgers budget, som det også fremgår af minimumsbud-

gettet. Niveauet af boligudgifterne påvirker direkte muligheden for øvrigt forbrug og er derved en

vigtig faktor for den enkeltes levestandard.

I bilag 8.2 er kontanthjælpsgruppens boligudgifter analyseret. Kontanthjælpsgruppen omfattede i

september 2019 cirka 118.000 personer. Der findes imidlertid ikke dækkende oplysninger om husle-

je for alle personer i denne gruppe. Ydelseskommissionens opgørelser af husleje baserer sig derfor

på huslejeudgifter blandt de personer, der modtager boligstøtte, hvor der findes dækkende register-

data.

På baggrund af en sammenkobling af registre kan der identificeres 50.900 modtagere af hjælp i kon-

tanthjælpssystemet, der bor i boliger, der modtager boligstøtte. Det svarer til 43 procent af modta-

gerne. Da nogle bor i samme husstand, er der tale om cirka 46.450 boliger med huslejer. At en højere

andel ikke modtager boligstøtte kan blandt andet skyldes, at nogle bor sammen med andre, der har

en indtægt, som er for høj til, at husstanden er berettiget til boligstøtte. Det kan fx være tilfældet for

unge, der bor hjemme hos deres forældre. Det kan også skyldes, at personen er hjemløs eller bor

på et værelse eller i en ejer- eller andelsbolig, hvor der ikke er mulighed for at modtage boligstøtte.

Knap 18.000 i kontanthjælpsgruppen modtager særlig støtte. Særlig støtte kan ydes til både husleje,

forbrugsudgifter og andre udgifter, jf. kapitel 4. Ud af de knap 18.000 personer modtager 13.150

personer både boligstøtte og særlig støtte, mens cirka 4.850 kun modtager særlig støtte.

Blandt de cirka 60.000 borgere, som ikke modtager boligstøtte, er cirka 57 procent modtagere af

kontanthjælp, mens cirka 36 procent modtager uddannelseshjælp, og cirka 7 procent modtager in-

tegrationsydelse.

Figur 8.19 viser de fire kategorier i kontanthjælpssystemet for modtagere af særlig støtte og/eller

boligstøtte.

Kapitel 8

152

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

Figur 8.19:

Personer i kontanthjælpssystemet fordelt på, om de modtager boligstøtte og

særlig støtte, september 2019

120000

100000

80000

60000

40000

20000

57 procent

modtager ikke

boligstøtte

43 procent

modtager

boligstøtte

Modtager særlig støtte men ikke boligstøtte

Modtager hverken boligstøtte eller særlig støtte

Modtager boligstøtte og særlig støtte

Modtager boligstøtte, men ikke særlig støtte

Kilde: Boligstøtteregistret og Udbetaling Danmarks loftsdatabase (KMD AKTIV).

Boligudgifter for personer i kontanthjælps-

systemet

Ser man på udgifter til husleje for de 50.900 personer, der modtager boligstøtte og indgår i opgø-

relsen, er huslejen per husstand i gennemsnit højst i hovedstadsområdet og områdets tilstødende

kommuner. Her ligger huslejen per husstand i et interval fra cirka 5.300 til 6.600 kroner om måneden

(2019- pl). I gennemsnit er huslejen lavest i flere af de jyske kommuner samt i Guldborgsund og Lol-

land kommuner. De laveste huslejer ligger i et interval fra cirka 3.700 til 4.300 kroner om måneden.

På tværs af hele boligmassen er huslejen knap 3.000 kroner om måneden blandt de 10 procent med

de laveste huslejer (1. huslejedecil), mens den er over cirka 7.000 kroner om måneden blandt de 10

procent med de højeste huslejer (9. huslejedecil).

I gennemsnit er den månedlige husleje cirka 4.800 kroner om måneden. Den gennemsnitlige afvigel-

se fra gennemsnittet (standardafvigelsen) er på landsplan cirka 1.600 kroner om måneden.

Sammenfattende viser opgørelsen af huslejen, at spredningen i lejen er større inden for kommu-

nerne, end den er mellem kommunerne. Det gælder uanset, om man opgør huslejen per bolig, per

kvadratmeter eller inden for sammenlignelige familietyper, jf. bilag 8.2.

153

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Husleje før og efter boligstøtte

Uden virkning fra kontanthjælpsloftet

Kontanthjælpsgruppens huslejer kan belyses før og efter boligstøtte, men uden særlig støtte og uden

hensyn til virkningen fra kontanthjælpsloftet for at identificere boligstøttens rene virkning.

Uden boligstøtte er huslejen i gennemsnit cirka 4.700 kroner for de boliger, hvor borgeren i kontant-

hjælpssystemet modtager boligstøtte (her opgjort til 43 procent af samtlige borgere i systemet). Ud-

gifterne falder til cirka 3.100 kroner om måneden, når man indregner den boligstøtte, som borgerne

modtager. I gennemsnit dækker boligstøtten godt 1.600 kroner om måneden af personernes husleje

eller cirka 35 procent af huslejen.

Generelt er det sådan, at højere huslejer alt andet lige fører til højere boligstøtte – og især til for-

sørgere, da tilskudsprocenten er større for denne gruppe, end den er for ikke-forsørgere inden for

kontanthjælpsgruppen. Da boligstøtten ydes til en procentdel af huslejen, vil denne støtte alt andet

lige udjævne noget af den forskel, der er mellem lejernes udgifter.

Inklusiv boligstøtte er huslejen fortsat højst i flere af kommunerne i hovedstadsområdet og enkelte

tilstødende kommuner, mens den er lavest i flertallet af de jyske kommuner samt Langeland, Lolland

og Guldborgsund kommuner, jf. bilag 8.2.

Kapitel 8

Med virkning fra kontanthjælpsloftet

Cirka en tredjedel af de personer, der modtager boligstøtte, men ikke særlig støtte, er berørt af kon-

tanthjælpsloftet. At være berørt af loftet indebærer, at boligstøtten reduceres. Personer, der er berørt

af kontanthjælpsloftet, fordeler sig i cirka 8.500 familier. Knap otte ud af ti af familierne er familier

med børn.

For de personer, der er berørt af kontanthjælpsloftet, er huslejen gennemsnitligt cirka 5.600 kroner

om måneden. Efter boligstøtte falder udgifterne til leje til i gennemsnit 3.000 kroner om måneden,

og når man tager højde for reduktionen fra kontanthjælpsloftet, er udgifterne i gennemsnit 4.500

kroner om måneden. Når man kombinerer bidraget fra boligstøtten og reduktionen fra loftet, udgør

den offentlige støtte til husleje i gennemsnit cirka 1.100 kroner om måneden. Det svarer til 21 pro-

cent af huslejen.

De gennemsnitlige huslejer for de personer, der er berørt af kontanthjælpsloftet, er højst i hoved-

stadsområdet og enkelte tilstødende kommuner, mens de er lavest i mange af de jyske kommuner

samt Langeland og Guldborgsund kommuner, jf. bilag 8.2.

154

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

Udgifter til husleje og forbrug før og efter

boligstøtte og særlig støtte

Uden virkning fra kontanthjælpsloftet

Cirka 13.300 personer – fordelt på 13.200 familier – modtager både boligstøtte og særlig støtte.

Det er altså primært enlige ikke-forsørgere, der modtager særlig støtte. Det skyldes formentlig, at

forsørgere har mulighed for at modtage mere boligstøtte end ikke-forsørgere, og at ikke-forsørgere

til gengæld modtager mere særlig støtte.

Inklusiv et skønnet forbrug til el, vand, varme og antenne udgør boligudgifterne for de 13.300 per-

soner i gennemsnit cirka 5.600 kroner om måneden. Efter boligstøtte og særlig støtte er udgifterne i

gennemsnit 3.400 kroner om måneden.

Med virkning fra kontanthjælpsloftet

Af de cirka 13.150 familier, som modtager boligstøtte og særlig støtte bliver godt 4.300 familier

berørt af kontanthjælpsloftet. Personernes boligudgifter i form af husleje og skønnet forbrug er i

gennemsnit cirka 4.200 kroner om måneden efter indregningen af den offentlige støtte og kontant-

hjælpsloftet.

Kontanthjælpsloftet har ikke samme betydning for den gruppe af personer, som både modtager

boligstøtte og særlig støtte, som den har for gruppen af personer, der udelukkende modtager bolig-

støtte. De personer, som alene modtager boligstøtte, får reduceret bidraget fra det offentlige med

godt 1.400 kroner om måneden på grund af loftet, mens personer, som både modtager boligstøtte

og særlig støtte, får reduceret bidraget med cirka 800 kroner om måneden. Forskellen kan henføres

til, at gruppen, som både modtager boligstøtte og særlig støtte, primært består af enlige uden for-

sørgelsespligt, og de har typisk ”mere plads under loftet” til at modtage boligstøtte og særlig støtte,

end forsørgere har, jf. kapitel 4. Kombinationen af boligstøtte og særlig støtte har – også når loftet

indgår – en lidt større udjævnende virkning for gruppen af personer, der både modtager boligstøtte

og særlig støtte, end den har for de personer, som kun modtager boligstøtte.

155

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Personer, som alene modtager særlig støt-

Blandt de cirka 118.000 personer er der knap 4.300, som er berettigede til at modtage særlig støtte,

men som ikke modtager boligstøtte. En stor del af gruppen må antages fx at bo i boliger uden et al-

mindeligt køkken (fx et lejet værelse) og dermed ikke være berettigede til boligstøtte. I gennemsnit

er de 4.300 personer berettiget til særlig støtte på i alt cirka 1.200 kroner om måneden, uanset om de

er berørt af loftet eller ej.

Kapitel 8

Gæld og formue

Det følger af kommissoriet, at Ydelseskommissionen skal undersøge betydningen af personlig gæld

for ydelsesmodtageres levestandard og overveje initiativer, som kan understøtte, at personlig gæld

ikke modvirker tilskyndelsen til at arbejde eller tage en uddannelse.

En persons gæld og formue kan påvirke en persons forbrugsmuligheder og derved have betydning

for levestandarden. Fx kan personer med en meget høj gæld have tilsvarende store renteudgifter,

hvilket vil påvirke rådighedsbeløbet og dermed forbrugsmulighederne. Stiftelsen af ny gæld kan

være udtryk for, at personer ikke har den nødvendige indkomst i forhold til den levestandard, de øn-

sker at opretholde, ligesom manglende overblik over økonomien og misvedligeholdelse af gæld kan

skyldes andre udfordringer af fx social karakter. Kommissionen har ikke afdækket nærmere, hvad

der er på spil blandt borgerne i kontanthjælpssystemet i den forbindelse.

Gæld har imidlertid mindre betydning for borgernes levestandard, når de modtager en ydelse i kon-

tanthjælpssystemet. Det skyldes, at man som hovedregel ikke kan opkræve og inddrive offentlig

gæld hos borgere, der modtager en hjælp i kontanthjælpssystemet, og at man ved inddrivelse af

privat gæld skal tage hensyn til, hvor økonomisk trængt borgeren er, jf. kapitel 9. Formue har også

mindre betydning for personer i kontanthjælpssystemet sammenlignet med andre ydelsesmodtagere

og befolkningen generelt, da der normalt ikke kan ydes kontanthjælpslignende ydelser til personer

med en formue, der kan tjene som forsørgelsesgrundlag. Det beror på en konkret vurdering i det

enkelte tilfælde, om et aktiv kan betragtes som formue, jf. kapitel 4.

Indretningen af reglerne om opkrævning og inddrivelse af gæld kan imidlertid have betydning for

incitamenterne til at komme i beskæftigelse, hvis fx en indkomstfremgang ved arbejde medfører, at

der skal betales afdrag på gæld. Det beskrives nærmere i kapitel 9.

156

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

Nettoformue for personer i kontanthjælpssystemet

Gæld og formue kan betragtes under ét ved at se på nettoformuen. Nettoformuen består af en persons

aktiver (fx opsparing, værdien af fast ejendom, bil og pensionsopsparing) fratrukket personens pas-

siver (fx lån og restancer). Med andre ord vil en positiv nettoformue betyde, at en person har større

aktiver (formue) end passiver (gæld) og vice versa for en negativ nettoformue.

Cirka 60 procent af modtagerne i kontanthjælpssystemet har positive nettoformuer, hvilket i høj

grad skyldes indbetaling til diverse pensionsordninger (aktiver), jf. figur 8.20. De resterende 40

procent eller omkring 53.000 personer har negative nettoformuer. Heraf har knap halvdelen negative

nettoformuer, der overstiger 100.000 kroner, jf. figur 8.21.

Figur 8.20:

Antal med oplyst nettoformue fordelt på alder, 2018

Antal personer

60.000

Antal personer

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

Under 30 årige

30-50 årige

Over 50 årige

Positiv nettoformue

Negativ nettoformue

157

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 8.21:

Antal med negativ nettoformue (gæld) fordelt efter størrelse, 2018

Antal personer

20.000

Kapitel 8

Antal personer

20.000

15.000

10.000

5.000

1-10t kr.

10-20t kr.

20-50t kr.

50-100.t kr. 100-250t kr.

> 250t kr.

Anm.: Oprundede tal. I opgørelsen af nettoformue er kun valgt formue-/gældsposter, som overstiger 100 kroner,

hvilket reducerer antallet af personer til 122.500.

Kilde: Opgørelse på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistik samt yderligere oplysninger om andre typer af gæld

hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen per ultimo 2018.

I opgørelsen af kontanthjælpsgruppens nettoformue indgår en betydelig gæld til offentlige myndig-

heder, som samlet er skønnet til 10,8 mia. kroner fordelt på 76.000 ydelsesmodtagere. Det svarer til

godt 142.000 kroner per person ultimo 2018.

Samlet gæld for personer i kontanthjælpssystemet

Ses der alene på personernes gæld, det vil sige uden reale aktiver og pensioner, men med positive

saldi på fx banklån og værdipapirer, har i alt 88.200 personer i kontanthjælpssystemet gæld. Det

svarer til cirka to ud af tre personer. Gælden udgør 192.000 kroner i gennemsnit og varierer på tværs

af ydelser, hvor den i gennemsnit er størst for kontanthjælpsmodtagere (253.000 kroner), jf. figur

8.22. Der ses en tydelig alders- og kønsbetinget forskel, idet gennemsnitsgælden stiger med alderen,

og mænd har større gæld end kvinder, jf. figur 8.23.

158

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

Figur 8.22:

Antal personer med gæld efter ydelse og herkomst, 2018

1.000 kroner

300

1.000 kroner

300

250

200

150

100

Udd.hjælp

Kt.hjælp

Int.ydelse

Alle ydelser

Dansk

Ikke-vestlig

Vestlig

Alle personer

Figur 8.23:

Gennemsnitlig gæld efter alder og køn, 2018

1.000 kroner

400

1.000 kroner

400

300

200

100

u. 30 år

30-50 år

50+ år

Kvinder

Mænd

Anm.: Afrundede tal. Omfatter kun personer med en samlet nettogæld på over +/-1.000 kroner.

Kilde: Opgørelse på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistik samt yderligere oplysninger om andre typer af gæld

hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen per ultimo 2018.

159

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Ses der på herkomst, har personer med ikke-vestlig baggrund den mindste gæld på i gennemsnit

157.000 kroner per person, og personer med en dansk baggrund har den største gæld på i gennemsnit

204.000 kroner.

Sammenlignes gælden for personer i kontanthjælpssystemet med personer på ressourceforløbsydel-

se og dagpenge, er gælden væsentligt større for personer i kontanthjælpssystemet jf. figur 8.24. Gæl-

den udgør 192.000 kroner i gennemsnit for personer i kontanthjælpssystemet, og 149.000 og 88.000

kroner for henholdsvis ressourceforløbsydelses- og dagpengemodtagere. En forklarende faktor kan

fx være, at længere tids offentlig forsørgelse kan øge behovet for at stifte gæld samt formuekravet i

kontanthjælpssystemet. Mens ressourceforløbsydelse og dagpenge begge har varighedsbegrænsnin-

ger og ikke har noget formuekrav, er det ikke tilfældet for kontanthjælp. Samtidig er dagpengemod-

tagere generelt en gruppe med større tilknytning til arbejdsmarkedet.

Figur 8.24:

Gennemsnitlig gæld efter ydelse, 2018

1.000

300

250

200

150

100

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp Integrationsydelse Alle i kth.systemet Ressourceforløbs-

ydelse

Dagpenge

Kapitel 8

1.000

300

250

200

150

100

Anm.: Afrundede tal. Omfatter kun personer med en samlet nettogæld på over +/-1.000 kroner.

Kilde: Opgørelse på baggrund af udtræk fra Danmarks Statistik samt yderligere oplysninger om andre typer af gæld

hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen per ultimo 2018.

I bilag 8.3 er gælden foldet ud på typer af gæld. Særligt gæld til kontokortselskaber fylder meget i

gennemsnit for personer i kontanthjælpssystemet, idet næsten 48.000 personer har kontokortgæld

på omkring 71.000 kroner i gennemsnit. Der er også en forholdsvis stor gennemsnitlig gæld til for-

skudsvis udlagte børnebidrag på i gennemsnit cirka 135.000 kroner (16.000 personer). Cirka 58.000

personer har desuden gæld i relation til politibøder på 30.000 kroner i gennemsnit. Som nævnt har

160

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

kontanthjælpsmodtagere større gæld end de øvrige ydelsesmodtagere. Fx er den gennemsnitlige

kontokortgæld og gæld til skatteforvaltningen for kontanthjælpsmodtagere henholdsvis 91.000 og

61.000 kroner, mens den for dagpengemodtagere er henholdsvis 56.000 og 35.0000 kroner.

Politisk har forebyggelse og reduktion af gæld, herunder for personer i kontanthjælpssystemet, væ-

ret prioriteret gennem initiativer, der alle bygger på en høj grad af frivillighed, se boks 8.3.

161

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Boks 8.3:

Initiativer med henblik på at forebygge og mindske gæld

Aftaler i forbindelse med satspuljer og reserven til foranstaltninger på social,

sundheds- og arbejdsmarkedsområdet

I aftaler om satspuljen har der løbende været afsat midler til tidsafgrænsede projekter, der

understøtter frivillig økonomi- og gældsrådgivning.

Seneste projekt i forbindelse med udmøntning af satspuljen var for perioden 2018-2021,

hvor der blev afsat 19,5 mio. kroner over to år til en ansøgningspulje til en ny og samlet

økonomi- og gældsrådgivning. Ansøgningspuljen havde til formål at støtte projekter, som

tilbyder gratis økonomi- og gældsrådgivning med henblik på at reducere social udsathed.

Herudover blev der afsat 2,5 mio. kroner til oprettelsen af en vidensfunktion for økono-

mi- og gældsrådgivning, hvor relevante aktører på området skulle udvikle den samlede

gældsrådgivningsindsats i form af redskaber, der kunne bidrage til at sikre større kvalitet i

og viden om indsatsen.

Med afskaffelsen af satspuljen med virkning fra 2020 blev det besluttet at videreføre en

række projekter i ”reserven til foranstaltninger på social, sundheds- og arbejdsmarkeds-

området” (SSA-reserven).

Det blev således i aftale om udmøntning af SSA-reserven 2020-2023 besluttet at styrke

den frivillige økonomi- og gældsrådgivning ved at etablere landsdækkende tilbud og vide-

reføre den fælles vidensfunktion fra 2018. I alt blev der afsat 55,0 mio. kroner til indsatsen

i perioden 2020-2023. Midlerne udmøntes ligesom satspuljeprojektet gennem en ansøg-

ningspulje målrettet frivillige og sociale foreninger og private organisationer, herunder de

almene boligorganisationer.

Aftale: ”Et opgør med kviklån”

I aftalen ”Et opgør med kviklån” d. 19. dec. 2019 blev det aftalt at indføre en række initia-

tiver målrettet forbrugslån samt at afsætte yderligere 5 mio. kroner til indsatsen for gælds-

rådgivning. Midlerne blev specifikt afsat til den fælles vidensfunktion for økonomi- og

gældsrådgivning.

Formålet med aftalen var at skabe et ordentligt reguleret forbrugslånsmarked og sætte en

stopper for meget høje renter og omkostninger. Konkret blev der vedtaget nye lofter i mar-

kedet for forbrugslån uden sikkerhed, så de årlige omkostninger (ÅOP) ikke må overstige

35 procent, og de samlede omkostninger ikke må overstige på 100 procent over lånets løbe-

tid. Det blev også indført et forbud mod markedsføring af lån med ÅOP over 25 procent og

et forbud mod markedsføring af lån i forbindelse medreklamer for spil på TV. Derudover

blev det besluttet, at undervisningen i privatøkonomi i danske folkeskoler og ungdomsud-

dannelser skulle øges, ligesom overvågning og regulering af långivning mellem personer

(især via sociale medier) skulle øges.

162

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

Ydelseskommissionens overvejelser

Gennemgangen af levestandard for personer i kontanthjælpssystemet har givet anledning til en ræk-

ke overvejelser hos Ydelseskommissionen.

Opgørelsesmetoder for levestandard kan kvalificere et grundlag til at vurdere rimelighed ud fra, men

en konkret vurdering af rimelighed vil i sidste ende bero på en politisk beslutning. Der er en række

fordele og ulemper ved de enkelte opgørelsesmetoder, og det kan derfor være mere meningsfuldt

at vurdere borgernes levestandard, som forskellige ydelser bidrager til, ved at sammenholde flere

pejlemærker for levestandarden. Budgetmetoden og relative indkomstgrænser har den fordel, at man

kan opgøre en kritisk indkomstgrænse og derved sætte den i forhold til konkrete ydelsesniveauer.

Afsavnsundersøgelser kan derimod ikke uden videre benyttes som grundlag for vurderinger af leve-

standarden i kroner og øre blandt borgere i kontanthjælpssystemet. De vil i stedet være velegnede

til at indgå som et element i en efterfølgende vurdering af, hvordan et nyt kontanthjælpssystem

fungerer i praksis, selvom der ofte er andre faktorer end de rent økonomiske, der har betydning for

oplevelsen af afsavn.

Det er Ydelseskommissionens vurdering, at minimumsbudgettet er det mest oplagte pejlemærke

at vurdere en rimelig levestandard ud fra, når et nyt kontanthjælpssystem skal indrettes. Det skyl-

des, at minimumsbudgettet afspejler, hvad det koster at dække borgernes behov, så de kan leve et

beskedent, men sundt liv med mulighed for at deltage i sociale og samfundsmæssige sammenhæn-

ge. Derudover tager minimumsbudgettet højde for stordriftsfordele. Det kan dog være relevant at

tilpasse minimumsbudgettets poster, så de i højere grad afspejler en midlertidig tilstand. Det skal

ses i sammenhæng med, at det er kommissionens intention at sikre, at et nyt kontanthjælpssystem

kommer til at udgøre et midlertidigt forsørgelsesgrundlag for de borgere, der ikke er i stand til at

forsørge sig selv eller deres familie.

I relation til indretningen af et nyt kontanthjælpssystem er det desuden en svaghed ved den relative

indkomstgrænse, at den i princippet ikke forholder sig til, om borgerne kan få dækket deres behov

for livsførelse ud fra det niveau, som lavindkomstgrænsen den sætter. Samtidig er det Ydelses-

kommissionens vurdering, at budgetmodellen sikrer en højere grad af legitimitet for ydelsesniveau-

et, selvom der også kan opstå diskussioner af, hvad der skal lægges i varekurven. Kommissionen

bemærker, at indretningen af et nyt kontanthjælpssystem naturligvis ikke alene kan baseres på ét

pejlemærke om levestandard med ophæng i minimumsbudgettet, da indretningen også skal ske med

respekt for de andre hensyn i kommissoriet. Det gælder blandt andet hensynet om, at det skal kunne

betale sig at arbejde, uddanne sig og forsikre sig mod arbejdsløshed. Det er hensyn, der kan komme

i karambolage med hensynet om en rimelig og ensartet levestandard.

163

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Med afsæt i de stiliserede familietypeeksempler har kommissionen bidt mærke i, at stort set alle

familietyper på den højere ydelse (kontanthjælp for borgere fyldt 30 år) har en disponibel indkomst,

der dækker minimumsbudgettet. Det samme gør sig ikke gældende for familietyper på de lavere

ydelser, hvor kun de enlige forsørgere får dækket minimumsbudgettet. Børnefamilier med to voksne

har typisk en indkomst under minimumsbudgettet. Uden kontanthjælpsloftet ville enlige forsørgere

i alle ydelsesgrupper have haft en disponibel indkomst, som ville have været noget over minimums-

budgettet. Kommissionen har også hæftet sig ved, at der i dag er forskelle i levestandarden på tværs

af familietyper, som det formentlig ikke har været intentionen at skabe. Bidraget fra de universelle

ydelser til børn af enlige forsørgere bidrager i sig selv til at skabe en uensartet levestandard på tværs

af børnefamilier alt efter, om forsørgeren er enlig og efter antallet af børn. Det er tankevækkende,

at enlige med tre eller fire børn i dag kan have en disponibel indkomst, der er højere end par med

samme antal børn.

Kommissionen har også bidt mærke i, at optjeningsprincippet for ydelser til børn betyder en markant

reduktion af levestandarden blandt børnefamilier, hvor forældrene modtager SHO-ydelse.

Borgere i kontanthjælpssystemet oplever et større antal afsavn, herunder basale afsavn, som blandt

andet hænger sammen med, at en del af borgerne samtidig har udfordringer af social og/eller sund-

hedsmæssig karakter. Det er særligt slående, at børn, hvis forældre ikke er i arbejde, oplever afsavn

i langt større udstrækning end børn af forældre, hvor mindst den ene af forældrene er i arbejde. Det

gælder både et basalt afsavn som ”mad og måltider”, men også i forhold til at tage aktiv del i fæl-

lesskabet via sociale og rekreative aktiviteter. Det er derfor kommissionens vurdering, at et nyt kon-

tanthjælpssystem bør indrettes med langt større fokus på at sikre børns inddragelse i fællesskabet.

Det kan være med til at skabe en hensigtsmæssig livsbane for børnene, som på sigt ikke kun – og

vigtigst af alt – kommer børnene til gavn, men også samfundet som helhed.

Husleje udgør ligesom for den øvrige del af befolkningen en stor andel af budgettet for borgere i

kontanthjælpssystemet. Det er derfor relevant at overveje, om kontanthjælpssystemet i højere grad

end i dag skal korrigere for forskelle i boligudgifter med henblik på at sikre en mere ensartet leve-

standard på tværs af sammenlignelige familier med forskellige boligudgifter. En vej kunne være

at have et supplerende boligtillæg, der fx afhang af bopæl. Opgørelserne viser dog, at der er større

spredning i huslejer inden for kommunegrænsen end mellem kommuner. Det gør det vanskeligt at

fastsætte objektive kriterier for et boligtillæg. Samtidig indebærer det eksisterende boligstøttesy-

stem og særlig støtte i en vis udstrækning, at der korrigeres for sammenlignelige familiers forskel-

lige boligudgifter, fordi støtten (op til en vis grænse) er højere for personer med højere udgifter.

Kontanthjælpsloftet, der sætter et loft over særlig støtte og boligstøtte, samt det forhold, at under

halvdelen af borgerne i kontanthjælpssystemet modtager boligstøtte, er med til at modvirke den

Kapitel 8

164

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

udjævnende mekanisme, som støtten ellers repræsenterer. Af den resterende gruppe af lejere, som i

dag ikke modtager boligstøtte, skønnes det, at omtrent halvdelen (ca. 20 procent af hele gruppen af

kontanthjælpsmodtagere) umiddelbart vil være berettiget til boligstøtte (af varierende omfang) ud

fra økonomiske forhold samt oplysninger om husstandens sammensætning

En afskaffelse af kontanthjælpsloftet vil i sig selv betyde en mere ensartet levestandard på tværs af

sammenlignelige familier med forskellige boligudgifter. En afskaffelse af kontanthjælpsloftet skal

dog samtidig holdes op imod andre hensyn, der begrænser borgernes levestandard. Det drejer sig om

hensyn til, at det skal kunne betale sig at arbejde, tage en uddannelse og forsikre sig.

Sammenlignet med borgere i ressourceforløb eller modtagere af dagpenge er gælden markant højere

blandt borgere i kontanthjælpssystemet. Det kan i sidste ende have betydning for levestandarden,

da borgernes løn kan indeholdes, ligesom borgerne skal betale renter og afdrag. Borgere i kontant-

hjælpssystemet vil dog ofte være undtaget fra inddrivelse af gæld, jf. kapitel 9. Det er derfor kom-

missionens vurdering, at der i dag findes regler, der understøtter, at gæld kun i begrænset omfang

påvirker levestandarden for borgerne i kontanthjælpssystemet. Som følge af reglerne vurderes det

således ikke at være nødvendigt, at fastlæggelsen af niveauet af hjælp i kontanthjælpssystemet tager

højde for, om borgerne har gæld. Omvendt kan et forsørgelsesgrundlag, som alle kan leve et beske-

dent, men sundt liv for, medvirke til, at færre har behov for at stifte gæld, mens de modtager hjælp

i kontanthjælpssystemet.

Mulige løsninger til at forebygge stiftelse af gæld skal ses i et bredere perspektiv end kontanthjælps-

systemet, men det er muligt at pege på tiltag, som kan understøtte, at borgerne i mindre grad oparbej-

der gæld. Politiske initiativer til at modvirke stiftelsen af gæld har i høj grad beroet på frivillighed.

Det skyldes, at gæld i mange tilfælde er udtryk for en personlig prioritering, der kan være svær at

styre fra centralt hold. Reklame for – og udbud af – særlige lånetyper med meget høje renter er dog

blevet begrænset ved lov.

20. Den potentielle boligstøtte er skønsmæssigt opgjort ud fra den skattepligtige årsindkomst og evt. nettoformue for husstanden,

oplysninger om boligens størrelse, antal voksne, børn samt hvorvidt der bor førtids- eller folkepensionister i husstanden. Der kan være

flere grunde til at en husstand ikke modtager boligstøtte, selvom de økonomiske forhold umiddelbart tilsiger det, f.eks. at de ikke har

ansøgt, ikke er berettiget ud fra tekniske kriterier (f.eks. adgang til eget køkken), eller fordi en evt. boligstøtte er under grænsen for mi-

nimum egenbetaling osv. Det er derfor ikke muligt at sige noget håndfast om, hvorvidt hele den gruppe, der potentielt kan få boligstøtte,

ville søge eller være berettiget til boligstøtte ved andre regler i kontanthjælpssystemet.

165

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8

166

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 9:

Incitamenter i

kontanthjælpssystemet

Indledning

Som det underliggende økonomiske sikkerhedsnet skal kontanthjælpssystemet blandt andet under-

støtte, at der er en økonomisk gevinst ved at arbejde, tage en uddannelse og forsikre sig i en a-kasse.

Ydelsesniveauet skal også ses i relation til niveauet for andre forsørgelsesydelser.

Der er mange faktorer, der kan have betydning for, om borgere har

incitament til og mulighed for

forlade kontanthjælpssystemet til fordel for beskæftigelse, uddannelse, selvforsørgelse eller andre

ydelser. Nogle har fx begrænsede muligheder for at reagere på økonomiske incitamenter og kan

have svært ved at komme i arbejde, gennemføre en uddannelse og blive berettiget til forsikring i

en a-kasse, fordi de har udfordringer af social og/eller sundhedsmæssig karakter. Det kan fx være

udfordringer som hjemløshed, misbrug og/eller psykisk sygdom. Kompetencer erhvervet via ud-

dannelse og arbejdsmarkedserfaring spiller også en rolle for mulighederne, mens dele af den aktive

beskæftigelsespolitik også har en effekt, jf. kapitel 6 og 7.

Dertil er der en række faktorer af social/kulturel karakter, der kan påvirke den enkeltes motivation til

fx at arbejde. Nogle oplever fx en større pligtfølelse end andre til at forsørge sig selv og sin familie,

hvilket blandt andet kan hænge sammen med kønsrollerne i familien. Nogle drager mere nytte end

andre af at indgå i et arbejdsfællesskab og opleve, at man bidrager til fællesskabet, ligesom der kan

være forskel på behovet for selvrealisering via arbejdet. Arbejdslyst og faglig stolthed har også be-

tydning for, at nogle borgere drager nytte af at være i arbejde, mens arbejde på bekostning af mindre

fritid af andre borgere kan betragtes som en forringelse af deres situation. Begge dele er faktorer,

som også påvirker den enkeltes tilskyndelse til at være i beskæftigelse henholdsvis i kontanthjælps-

systemet.

167

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Endelig har det en betydning, om der er et økonomisk incitament til at tage et arbejde, gennemføre

en uddannelse eller forsikre sig. Borgerne er forskellige med hensyn til, hvad der motiverer dem.

Nogle borgere påvirkes i højere grad af de økonomiske incitamenter, mens andre vægter fx fritid

højere.

Den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse eller uddannelse i forhold til at være ledig og

modtage en overførselsindkomst afhænger af en række faktorer. Det gælder blandt andet udform-

ningen af skatte- og overførselssystemet. Niveauet for kontanthjælpen har både betydning for de

økonomiske incitamenter til beskæftigelse og uddannelse for borgere i kontanthjælpssystemet samt

for ikke-forsikrede borgere i beskæftigelse eller uddannelse.

I overvejelsen af de økonomiske incitamenter bør det bemærkes, at to tredjedele af borgerne i kon-

tanthjælpssystemet i dag er visiteret aktivitetsparate. Kontanthjælpsmodtagere og modtagere af

SHO-ydelse, som ikke er omfattet af introduktionsprogrammet efter integrationsloven, er aktivitets-

parate, hvis det vurderes, at de ikke er i stand til at tage et ordinært arbejde inden for tre måneder.

Modtagere af uddannelseshjælp er aktivitetsparate, hvis det vurderes, at de ikke er i stand til at påbe-

gynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre den på almindelige vilkår. De aktivitetsparate

vil i mindre grad reagere på ændrede økonomiske incitamenter. Desuden modtager de aktivitetstil-

læg og har derfor et mindre økonomisk incitament end job- og uddannelsesparate.

Selvom andre faktorer end de økonomiske i sig selv kan være drivende for at komme i beskæftigelse

eller uddannelse, og at borgere i kontanthjælpssystemet kan være langt fra arbejdsmarkedet, er det

hensigtsmæssigt, at de økonomiske incitamenter ikke modvirker tilskyndelsen til at være i beskæf-

tigelse eller under uddannelse, og at incitamenterne fremstår tydelige for borgeren. De økonomiske

incitamenter modarbejder beskæftigelse, hvis levestandarden ikke forbedres væsentligt i overgan-

gen fra ydelsesmodtager til beskæftiget

Det er i sidste ende en politisk prioritering, hvordan forholdet skal være mellem levestandarden i

beskæftigelse og levestandarden i kontanthjælpssystemet. Politikkerne har i det spørgsmål traditio-

nelt lagt vægt på både det direkte incitament til beskæftigelse, der ligger i en økonomisk gevinst ved

at tage et arbejde, og så et mere normbaseret hensyn om, at der skal være forskel på den forventede

indkomst ved kontanthjælp og beskæftigelse, uanset om det fremmer beskæftigelsen eller ej. Det

normbaserede hensyn har rod i et hensyn om at sikre legitimiteten af et skattefinansieret kontant-

hjælpssystem.

Ydelseskommissionens opdrag er først og fremmest at komme med forslag til indretningen af den

økonomiske hjælp til ikke-forsikrede ledige uden anden forsørgelse. I den forbindelse er det nødven-

digt at have fokus på ydelsessystemets økonomiske incitamenter.

Kapitel 9

168

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 9

Som nævnt ovenfor påvirkes borgerens tilskyndelse til beskæftigelse ikke alene af økonomiske in-

citamenter, men også af mange andre forhold.

I dette kapitel gennemgås forskellige faktorers betydning for de økonomiske incitamenter for bor-

gere i kontanthjælpssystemet i forhold til at tage et arbejde (fuld tid og deltidsarbejde ved siden af

ydelsen), at uddanne sig, forsikre sig i en a-kasse og eventuelt overgå til andre ydelser.

Økonomiske incitamenter til arbejde, ud-

dannelse, forsikring i a-kasse og overgange

til andre ydelser

Økonomiske incitamenter til fuldtidsbeskæftigelse ba-

seret på registerdata

Det økonomiske incitament til at være i beskæftigelse – frem for at modtage overførselsindkomst

– kan opgøres med udgangspunkt i to beslægtede begreber: nettokompensationsgraden og forskels-

beløbet.

Nettokompensationsgraden er et relativt begreb, der opgøres i procent. Det angiver forholdet mellem

den disponible indkomst (efter nettoudgifter til daginstitution og transport) i et overførselsalternativ

(fx dagpenge eller kontanthjælp) og i et beskæftigelsesalternativ (baseret på forventet/nuværende

timeløn). En høj nettokompensationsgrad indebærer et svagt økonomisk incitament til at være i

beskæftigelse.

Forskelsbeløbet er et absolut begreb, der opgøres i kroner, og angiver forskellen mellem den dispo-

nible indkomst i overførsels- og beskæftigelsesalternativet.

Den disponible indkomst i de to alternativer opgøres ved at antage, at den enkelte person er be-

skæftiget henholdsvis overførselsindkomstsmodtager i et helt kalenderår. Her ses der på det direkte

og umiddelbare økonomiske incitament til beskæftigelse, idet der fx ikke tages højde for en højere

fremtidig indkomst. Opgørelsen af timelønninger er behæftet med nogen usikkerhed og er nærmere

beskrevet i bilag 9.1.

I den resterende del af dette kapitel anvendes nettokompensationsgraden som det gennemgående

mål for det økonomiske incitament til beskæftigelse, mens forskelsbeløbene fremgår af bilag 9.2.

Figur 9.1 viser en fordeling af nettokompensationsgraderne for befolkningen i alderen 18-64 år og

169

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

særskilt for borgerne i kontanthjælpssystemet. Omkring 90 procent af befolkningen har nettokom-

pensationsgrader under 80 procent i 2021, mens godt 97 procent har nettokompensationsgrader

under 90 procent, jf. figur 9.1.

Figur 9.1:

Personer opdelt på nettokompensationsgrader, 2021

Andel

af gruppen, pct.

Kapitel 9

0-10

10-19

20-29

30-39

40-49

50-59

60-69

70-79

80-89

90+

Personer ml. 18-64 år

Personer i kontanthjælpssystemet

Anm.: 18-64-årige. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i befolkningssammensætningen i 2017 på

baggrund af reglerne for 2021. Personer i kontanthjælpssystemet og deres ydelsestyper er bestemt ud fra deres primære

arbejdsmarkedstilknytning, hvilket er vurderet ud fra oplysninger i DREAM-databasen. Beregningerne medtager ikke

særlig støtte, det midlertidige børnetilskud eller aktivitetstillæg og er baseret på en repræsentativ stikprøve på 33

procent af populationen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens forskelsbeløbsmodel.

Borgerne i kontanthjælpssystemet har overordnet set lavere nettokompensationsgrader end befolk-

ningen generelt. 96 procent af personerne i kontanthjælpssystemet har således en nettokompensati-

onsgrad under 80 procent, mens godt 99 procent har en nettokompensationsgrad under 90 procent.

Borgerne i kontanthjælpssystemet har dermed relativt stærke økonomiske incitamenter til beskæf-

tigelse.

Forskellen i kompensationsgrad mellem befolkningen generelt og borgere i kontanthjælpssystemet

skal blandt andet ses i lyset af, at en stor andel af befolkningen er forsikret i en a-kasse og i tilfælde

af ledighed vil modtage dagpenge.

Borgere i kontanthjælpssystemet har til gengæld et betydeligt svagere økonomisk incitament til be-

skæftigelse, end tilfældet er for gruppen af beskæftigede, der ikke er forsikret i en a-kasse, jf. figur

9.2.

170

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 9

Figur 9.2:

Personer opdelt på nettokompensationsgrader, 2021

Andel af gruppen, pct.

0-10

10-19

20-29

30-39

40-49

50-59

60-69

70-79

80-89

90+

Beskæftigede (ikke-forsikrede)

Anm.: Se anmærkningen til figur 9.1.

Personer i kontanthjælpssystemet

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens forskelsbeløbsmodel.

Figur 9.3:

Personer i kontanthjælpssystemet opdelt på nettokompensationsgrad, 2021

Andel af gruppen, pct.

0-10

10-19

20-29

30-39

40-49

50-59

60-69

70-79

80-89

90+

Kontanthjælp, u. 30 år

Uddannelseshjælp

Anm.: Se anmærkningen til figur 9.1.

Kontanthjælp, o. 30 år

Integrationsydelse

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens forskelsbeløbsmodel.

171

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Fordelingen af nettokompensationsgrader varierer betydeligt på tværs af ydelsesgrupperne i kon-

tanthjælpssystemet, jf. figur 9.3. Særligt uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere

under 30 år har relativt stærke økonomiske incitamenter til beskæftigelse. Forskellene på tværs af

ydelsesgrupperne hænger i høj grad sammen med ydelsernes forskellige niveauer, men er også rela-

teret til, om ydelsesmodtageren er forsørger eller ej.

Det er primært kontanthjælpspar over 30 år med børn, der har relativt svage økonomiske incita-

menter til beskæftigelse, jf. figur 9.4. Det skal ses i lyset af, at satserne i kontanthjælpssystemet

for forsørgere er væsentligt højere end satsen for ikke-forsørgere. Derudover modtager forsørgere

børneydelser og i højere grad end ikke-forsørgere indkomstregulerede offentlige ydelser, herunder

i form af økonomisk friplads i daginstitution og mere fordelagtig boligstøtte. Enlige forsørgere i

beskæftigelse har desuden et højere beskæftigelsesfradrag, hvilket sænker kompensationsgraden for

enlige forsørgere.

Figur 9.4:

Personer i kontanthjælpssystemet med nettokompensationsgrader over 80

procent opdelt på familiesammensætning

Andel af gruppen , pct.

Par m. børn

Par u. børn

Enlige m. børn

Enlige u. børn

Kapitel 9

Kontanthjælp, u. 30 år

Uddannelseshjælp

Kontanthjælp, o. 30 år

Integrationsydelse

Anm.: Familiesammensætninger er opgjort ud fra Danmarks Statistiks C-familiebegreb, hvilket dækker familier med

hjemmeboende børn under 18 år. Se i øvrigt anmærkning til figur 9.2.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens forskelsbeløbsmodel.

Lovmodellens forskelsbeløbsmodel er et analyseværktøj, og resultaterne i figur 9.1-9.4 skal derfor

fortolkes med forsigtighed. Det skyldes, at opgørelsen tager udgangspunkt i personers disponible

indkomst (efter nettoudgifter til daginstitution og transport) i beskæftigelses- og overførselsscena-

172

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 9

riet, mens personers indkomster reelt kun kan observeres i et af scenarierne. Der er derfor en række

oplysninger, der må skønnes over, herunder blandt andet beregningsgrundlaget for eventuel bolig-

støtte, timeløn

og transportudgifter. Disse skøn har selvsagt betydning for de konkrete opgørelser

Incitamenter til uddannelse, forsikring i a-kasse og

overgange til andre ydelser

Kontanthjælpssystemet skal sikre at der er en tilstrækkelig tilskyndelse til at arbejde eller uddanne

sig, herunder i integrationsgrunduddannelse (IGU) for nytilkomne. Kontanthjælpssystemets opbyg-

ning skal samtidig sikre, at der er en tilskyndelse til at forsikre sig gennem en a-kasse.

I det nugældende kontanthjælpssystem er ydelsesniveauerne fx for uddannelsesparate uddannel-

seshjælpsmodtagere under 30 år blandt andet indrettet efter, at der ikke må være en økonomisk

tilskyndelse til at blive i kontanthjælpssystemet frem for at påbegynde og gennemføre en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse, mens SHO-ydelsen, som er på niveau med uddannelseshjælp, er

ydermere indrettet for at give et økonomisk incitament til beskæftigelse i en integrationsfase samt

for at modvirke, at ydelsesniveauet er en selvstændig begrundelse for indvandring, jf. kapitel 7.

Ydelsessystemet er samtidig indrettet, så ressourceforløbsydelsen som udgangspunkt ligger på et

kontanthjælpslignende niveau. Dog er ressourceforløbsydelsen højere end ydelsen for personer på

uddannelseshjælp eller SHO-ydelse. Førtidspension og ydelser til personer, der er visiteret til fleks-

job, der udgør mere permanente ydelser, ligger som udgangspunkt på et højere niveau end ydelserne

i kontanthjælpssystemet. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at borgerne skal visiteres til ressour-

ceforløbs med ressourceforløbsydelse, fleksjobordningen og førtidspension. Selvom borgerne altså

ikke har et frit valg i forhold til forsørgelsesydelse, er det stadig vigtigt at sikre en hensigtsmæs-

sig sammenhæng i ydelsesniveauerne mellem forskellige ydelser, da niveauerne skal afspejle, om

ydelserne er midlertidige eller varige, og da ydelsesniveauerne under alle omstændigheder påvirker

borgernes incitamenter og derfor forventet ”søgning” mod andre ydelser.

Desuden er den maksimale dagpengesats højere end samtlige ydelsesniveauer i kontanthjælpssyste-

met, hvilket er med til at sikre et økonomisk incitament til at forsikre sig i en a-kasse, hvilket også

gør sig gældende efter der er taget høje for bidraget til a-kassen.

Foruden forskelle i ydelsesniveauerne er der en række andre forskelle mellem ydelserne. Det gælder

21. Estimationen af timeløn tager ikke højde for helbred og vil formodentlig overvurderer lønnen for kontanthjælpsmodtagere en

smule.

22. Se desuden bilag 9.3 for en nærmere beskrivelse af forskelsbeløbsmodellen og de antagelser, der ligger bag opgørelserne.

173

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

blandt andet, at der i reglerne om fradrag i ydelsen er bedre mulighed for at have anden indkomst ved

siden af SU- og ressourceforløbsydelsen. Hertil afhænger SU, ressourceforløbsydelse og dagpenge

ikke af ens egen eller ægtefælles formue samt ægtefælles indkomst, hvilket kontanthjælp gør, og

regler som kontanthjælpsloftet gælder ikke for personer på SU, ressourceforløb og dagpenge, der

således ikke kan blive reduceret i boligstøtte. Endelig er det muligt at optage SU-lån på op til cirka

3.200 kroner om måneden til en lav rente, og SU-modtagere har adgang til billige studieboliger,

mens uddannelseshjælpsmodtagere som udgangspunkt skal finde bolig på lige fod med alle andre.

Kapitel 9

Incitament til uddannelse

For uddannelseshjælpsmodtagere ligger ydelsen for både forsørgere og ikke-forsørgere, som visite-

res uddannelsesparate, på niveau med den SU, de unge har i forbindelse med en uddannelse, jf. tabel

9.1. Det samme gælder for modtagere af SHO-ydelse. Incitamentet til at overgå til ordinær uddan-

nelse er således søgt sikret ved, at ydelsesniveauet er tæt forbundet på tværs af ydelseskategorierne.

Niveauet for kontanthjælpsmodtagere under 30 år ligger en anelse højere, hvilket blandt andet skal

ses i lyset af, at unge, som i dag modtager kontanthjælp frem for uddannelseshjælp, har en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse.

174

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 9

Tabel 9.1:

Udvalgte ydelsesniveauer for job- og uddannelsesparate, 2021, kroner per

måned

Satser for

forskellige

familietyper

Enlige forsørgere

(30 år og derover)

Forsørgere (30 år

og derover)

Ikke-forsørgere

(30 år og derover)

Enlige forsørgere

(under 30 år)

Forsørgere (under

30 år)

25-29 år, udebo-

ende

25-29 år, hjemme-

boende

Under 25 år, ude-

boende

Under 25 år,

hjemmeboende

Uddannelses-

hjælpsmodta-

gere

12.821

8.973

6.410

2.762

6.410

2.762

Kontant-

hjælpsmodta-

gere

15.547

11.698

14.860

10.396

7.541

3.639

7.541

3.639

SHO-ydelses-

modtagere

12.437

8.703

6.219

12.437

8.703

6.219

2.679

6.219

2.679

12.642

8.846*

6.321

12.652

8.846*

6.321

982 - 3.143**

6.321

982 - 3.143**

Anm.: *Angiver beløb inklusiv forsørgertillæg, hvis forsørgeren bor med en SU-modtager eller modtager af uddannel-

seshjælp. **SU-satserne er afhængige af forældrenes indkomst. Når man er under uddannelse og har et barn, har man

derudover mulighed for at søge et særligt børnetilskud.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet, Udlændinge- og integrationsministeriet, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Aktivitetsparate uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år har mulighed for at

modtage et aktivitetstillæg. Aktivitetstillægget indebærer, at ydelsen er højere end SU-ydelsen, jf.

tabel 9.2. For unge i alderen 25-29 år er forskellen betydelig. Samlet set kan aktivitetstillægget såle-

des mindske incitamentet for den enkelte til at påbegynde en uddannelse. Dette bakkes op af ”Ana-

lyse af beskæftigelsesindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet” udarbejdet af Marselisborg for

Beskæftigelsesministeriet i 2019. I analysen fremhæver kommuner, at aktivitetstillægget hæmmer

de unges progression mod uddannelse, fordi det medfører et økonomisk tab for de unge med akti-

vitetstillæg at overgå til SU. Medarbejderne peger desuden på økonomien som et konfliktpotentiale

i relationen mellem sagsbehandler og den enkelte unge, idet den unges ydelse reduceres, hvis den

unge visiteres om fra aktivitetsparat til uddannelsesparat.

175

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 9.2:

Udvalgte ydelsesniveauer inkl. aktivitetstillæg for uddannelseshjælpsmod-

tagere, 2021, kroner per måned

Uddannelseshjælpsmodta-

gere

Enlig forsørgere under 30 år

Forsørgere under 30 år, som

ikke har erhvervet ret til ekstra

børnetilskud

25-29 år og udeboende

25-29 år og hjemmeboende

Under 25 år og udeboende

Under 25 år og hjemmeboende

15.548

11.698

7.540

3.638

SU (til sammenligning)

Kapitel 9

12.642

8.846*

6.321

982 - 3.143**

6.321

982 - 3.143**

Anm.: *angiver beløb inklusiv forsørgertillæg, hvis forsørgeren bor med en SU-modtager eller modtager af uddannel-

seshjælp. **SU-satserne er afhængig af forældrenes indkomst.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet, Udlændinge- og integrationsministeriet, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Forskelsbeløb mellem uddannelseshjælp og SU

Figur 9.5 viser regneeksempler med uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtageres forskelsbe-

løb i forhold til uddannelse (den gruppe af uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke modtager ak-

tivitetstillæg). Eksemplerne viser dermed, hvor meget uddannelseshjælpsmodtagernes disponible

indkomst ændres, når de påbegynder en ordinær uddannelse med SU. Der er således taget højde for

tillægsydelser i form af fx boligstøtte. Forskelsbeløbene er opgjort ved gældende regler. Det under-

streges, at der er tale om regneeksempler, og at beregningerne kun er dækkende for familier med de

karakteristika, som er lagt til grund i beregningerne, fx familier uden erhvervsindkomst.

Eksemplerne viser, at enlige forsørgere under 30 år opnår en fremgang i den disponible indkomst på

omkring 1.000 kroner om måneden ved at påbegynde en uddannelse. Indkomstfremgangen er dog

betinget af eksistensen af kontanthjælpsloftet. Par vil opleve en mindre nedgang i den disponible

indkomst. Uden virkningen fra kontanthjælpsloftet vil ingen af personerne i regneeksemplerne have

et umiddelbart økonomisk incitament på kort sigt til at overgå til en uddannelse.

For de fleste familietyper er der tale om meget begrænsede forskelle mellem hjælpen i kontant-

hjælpssystemet og SU. Der sker således primært en ændring for enlige uden børn eller med tre eller

fire børn, som vil få et negativt incitament til at overgå til SU i en situation uden kontanthjælpsloftet.

176

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 9

Figur 9.5:

Ændring i disponibel indkomst for uddannelsesparate uddannelseshjælps-

modtagere, når de overgår fra kontanthjælpssystemet til en uddannelse

med SU, kroner per måned, 2021.

1.500

1.000

500

-500

-1.000

-1.500

-2.000

-2.500

0 børn

1 barn

2 børn

3 børn

4 børn

0 børn

1 barn

2 børn

Par

3 børn

4 børn

Enlig

Forskel, med kontanthjælpsloft

Forskel, uden kontanthjælpsloft

Anm.: Der er taget udgangspunkt i familier, der ikke berøres af 225-timersreglen, og der er ikke taget højde for det

midlertidige børnetilskud. Det er endvidere forudsat månedlig husleje svarende til medianhuslejen for personer i

kontanthjælpssystemet afrundet til nærmest 500 kroner, samt udgifter til el, vand og varme på mellem 784 og 1.337

kroner per måned. Alle børn antages at være 7-14 år. Forskelsbeløbet for par opgøres under forudsætning af begge

personer kommer i uddannelse.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af Familietypemodellen fra december 2020.

Incitament til at forsikre sig i en a-kasse

I det nugældende kontanthjælpssystem ligger den maksimale dagpengesats højere end samtlige sat-

ser i kontanthjælpssystemet, jf. tabel 9.3. En forsørger over 30 år, som får den højeste sats i kontant-

hjælpssystemet, modtager 80 procent af den maksimale dagpengesats i kontanthjælp.

Hvad angår unge under 30 år, som er uddannelses- eller jobparate, ligger den maksimale dagpen-

gesats også højere end hjælpen i kontanthjælpssystemet, både når der kigges på dagpengesatsen for

dimittender og for almindelige dagpengemodtagere. For aktivitetsparate under 30 år ligger dagpen-

gesatsen højere undtagen for forsørgere, der modtager en ydelse på niveau med dagpengesatsen for

dimittender. Hvad angår SHO-ydelsesmodtagere, ligger dagpengesatsen højere end samtlige satser

for SHO-ydelse.

177

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Omvendt skal man betale medlemsbidrag på cirka 450-500 kroner om måneden (hvoraf en del er

fradragsberettiget) for at modtage dagpenge. Samtidig er der som udgangspunkt et beskæftigelses-

krav på et års arbejde inden for en periode på tre år, for at man kan modtage dagpenge.

Det skal bemærkes, at regler som kontanthjælpsloftet samtidig gør sig gældende for personer i kon-

tanthjælpssystemet, som nedsættes i deres boligstøtte og eventuelt særlig støtte, hvis de er berørt af

loftet. Det er med til at styrke det økonomiske incitament til at forsikre sig i en a-kasse, idet man

ikke nedsættes i boligstøtten, hvis man er på dagpenge. Omvendt er dagpengeydelsen højere, hvor-

med man er berettiget til mindre i boligstøtte, ligesom særlig støtte primært er rettet mod personer

i kontanthjælpssystemet. Det økonomiske incitament til at forsikre sig i en a-kasse styrkes desuden

gennem formuekravet og ægtefælleafhængigheden i kontanthjælpssystemet, som ikke er gældende

i dagpengesystemet.

Kapitel 9

Overgange til andre ydelser

Ressourceforløb er en indsats for personer, der har komplekse udfordringer ud over ledighed. Det

er især borgere, som kan være i målgruppen for at få tilkendt førtidspension, hvis der ikke gøres en

ekstra, tværfaglig indsats for at understøtte vejen mod job eller uddannelse. Det kræver en visitation

fra kommunens rehabiliteringsteam at deltage i ressourceforløb og modtage ressourceforløbsydelse.

Ressourceforløbsydelsen ligger på niveau med satsen for personer fyldt 30 år på kontanthjælp,

jf. tabel 9.3. Personer visiteret fra sygedagpenge eller ledighedsydelse modtager en højere ydelse

end kontanthjælp under ressourceforløb. For personer, der overgår til ressourceforløbsydelse fra

SHO-ydelse eller uddannelsesparate på uddannelseshjælp, er ydelsen højere end satserne i kontant-

hjælpssystemet. Omvendt er ressourceforløbsydelsen på niveau med ydelserne for aktivitetsparate

uddannelseshjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år. Andre økonomiske fordele

ved ressourceforløbet er, at kontanthjælpsloftet ikke er gældende for personer i forløbet, ligesom

ydelsen ikke er afhængig af eventuel ægtefælles indkomst og formue. De økonomiske fordele i res-

sourceforløbet skal dog skal ses i lyset af, at det kræver en visitation fra kommunen for at komme i

ressourceforløb.

178

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 9

Tabel 9.3:

Udvalgte ydelsesniveauer for job- og uddannelsesparate i det nugældende

kontanthjælpssystem, ressourceforløbsydelse og dagpenge, 2021, kroner

per måned

Satser for

forskellige

familiety-

per

Uddannel-

seshjælps-

modtagere

Kontant-

hjælps-mod-

tagere

SHO--ydel-

sesmodta-

gere

Ressour-

ceforløb

Dagpen-

ge-maksi-

mum (fuld-

tids-forsik-

ret)

Enlige forsør-

gere (over 30

år)

Forsørgere

(over 30 år)

Ikke-forsørge-

re (over 30 år)

Enlige forsør-

gere (under

30 år)

Forsørgere

(under 30 år)

25-29 år, ude-

boende

25-29 år,

hjemmebo-

ende

Under 25 år,

udeboende

Under 25 år,

hjemmebo-

ende

15.547

12.437

15.547*

19.322**

15.547

11.698

8.703

6.219

15.547*

11.698*

19.322**

12.821

14.860

12.437

15.547*

19.322**

8.973

6.410

10.396

7.541

8.703

6.219

15.547*

11.698*

19.322**

2.762

3.639

2.679

11.698*

19.322**

6.410

7.541

6.219

11.698*

19.322**

2.762

3.639

2.679

3.639*

19.322**

Anm.: *Hvis man forud for ressourceforløbet har modtaget sygedagpenge eller ledighedsydelse, modtages en ydelse på

dette niveau. Det er dog kun muligt at modtage ressourceforløbsydelse på niveau med sygedagpenge, så længe man er

berettiget til sygedagpenge. **Den maksimale sats for dimittender udgør 15.844 kroner for forsørgere og 13.815 kroner

for ikke-forsørgere. For unge under 25 år og uden en dimittend-uddannelse udgør den maksimale sats 9.661 kroner

efter 6 måneders dagpengeudbetaling.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Figur 9.6 nedenfor viser de disponible indkomster opgjort per familie for udvalgte ydelsesgrup-

per baseret på regneeksempler. Den disponible indkomst er i flere tilfælde højere for modtagere af

ressourceforløbsydelse end for kontanthjælpsmodtagere, fordi modtagere af ressourceforløbsydelse

ikke er omfattet af kontanthjælpsloftet. Desuden er den disponible indkomst for dagpengemodtagere

højere end for kontanthjælpsmodtagere, og det gælder på tværs af alle familietyper. På den baggrund

179

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

kan borgere i kontanthjælpssystemet siges at have et incitament til på kort sigt at forsikre sig i en

a-kasse og overgå til ressourceforløbsydelse. Som nævnt kræver det dog en visitation fra kommu-

nen, for at borgeren kan modtage ressourceforløbsydelse.

Figur 9.6:

Disponible indkomster for udvalgte ydelsesgrupper over 30 år, fordelt på

antal børn og familietype, kroner per måned, 2021

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

0 børn

1 barn

2 børn

3 børn

4 børn

0 børn

1 barn

2 børn

Ægtepar

3 børn

4 børn

Enlig

Kapitel 9

SHO-ydelse

Kontanthjælp

Ressourceforløbsydelse

Dagpenge

Anm.: For modtagere af kontanthjælp og SHO-ydelse er der taget udgangspunkt i familier, der ikke berøres af

225-timersreglen, og der er ikke taget højde for det midlertidige børnetilskud. Familierne på SHO-ydelsen forudsættes

at have optjent ret til fuld børne- og ungeydelse samt børnetilskud, mens der ses bort fra evt. danskbonus. For dagpen-

gemodtagere er der taget udgangspunkt i dagpengemaks og indregnet tre karensdage og ligningsmæssigt fradrag for

a-kasse-kontingent. Det er endvidere forudsat månedlig husleje svarende til medianhuslejen for kontanthjælpsmodtage-

re afrundet til nærmest 500 kroner samt udgifter til el, vand og varme på mellem 784 og 1.337 kroner per måned. Alle

børn antages at være 7-14 år.

Kilde: Egne beregninger på Familietypemodellen fra december 2020.

Økonomiske incitamenter til småjob

I ovenstående gennemgang er incitamentet til at overgå fra kontanthjælpssystemet til fuldtidsbe-

skæftigelse belyst gennem nettokompensationsgraden. Personer i kontanthjælpssystemet kan også

arbejde delvist ved siden af ydelsen.

Den sammensatte marginalprocent udgør et mål for det økonomiske incitament til at arbejde en

time ekstra og er defineret som den andel af indkomsten ved en ekstra times arbejde, der betales i

180

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 9

indkomstskat eller fradrages i familiens offentlige ydelser.

Fradragsreglerne i kontanthjælpssystemet skal balancere flere forskellige hensyn. De skal sikre, at

ydelserne målrettes dem, som har mindst, og fx ikke har en betydelig indkomst ved siden af kontant-

hjælpsydelsen. Kontanthjælp har – i kraft af at udgøre det underliggende økonomiske sikkerhedsnet

– ikke til formål at ”toppe” en lav løn op, og der er derfor forholdsvist begrænsede muligheder for

at have supplerende indkomst ved siden af ydelsen. Samtidig skal reglerne sikre et incitament til at

have småjob ved siden af ydelsen, men også et incitament til at overgå til fuldtidsbeskæftigelse frem

for at arbejde delvist ved siden af ydelsen. Det er derudover væsentligt, at fradragsreglerne og ge-

vinsten ved at arbejde ved siden af ydelsen er gennemskuelige for borgeren, så borgeren rent faktisk

kan reagere på incitamenterne.

De sammensatte marginalprocenter skal ses i sammenhæng med, at ydelsesmodtagere er forpligtede

til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, uddannelse og/eller en indsats, der kan bringe dem tætte-

re herpå. Manglende opfyldelse af denne rådighedsforpligtelse kan således resultere i økonomiske

sanktioner, hvilket ikke afspejles i marginalprocenten. Hertil kommer 225-timersreglen, der ikke er

indregnet i marginalprocenterne. I kombination med kontanthjælpsloftet sikrer 225-timersreglen en

større økonomisk gevinst ved få timers beskæftigelse, fordi indtægten fra få timers beskæftigelse

fradrages i ydelsen. Det skaber ”mere plads under loftet” til at modtage boligstøtte og særlig støtte,

som er skattefrie ydelser, jf. kapitel 4.

Figur 9.7 viser regneeksempler på sammensatte marginalprocenter for familietyper bestående af en-

lige uden børn i kontanthjælpssystemet ved gældende regler. Formålet med eksemplet er at illustrere

regler for fradrag og deres konsekvenser for incitamentet til at arbejde en time ekstra ved samtidig

modtagelse af offentlige ydelser. I regneeksemplerne opgøres den sammensatte marginalprocent ved

en ugentlig arbejdstid på mellem 1 og 37 timer.

Generelt gælder det, at den sammensatte marginalprocent for personer i kontanthjælpssystemet er

relativt høj. Det skyldes dels, at arbejdsindtægter fradrages krone for krone i ydelsen (bortset fra et

timefradrag på 28,40 kroner (2021-pl) per arbejdstime), dels fradrag i særlig støtte og indkomstaf-

hængighed ved beregningen af boligstøtte og økonomisk fripladstilskud til dagtilbud samt kon-

tanthjælpsloftet. Der er således et begrænset incitament til at arbejde delvist ved siden af ydelsen.

Omvendt giver det begrænsede incitament til at arbejde deltid et stærkere incitament til at gå direkte

fra kontanthjælp til fuldtidsbeskæftigelse

Enlige uden børn har en sammensat marginalprocent på 100 procent ved de første 10 til 11 timers

arbejde, fordi de ikke berøres af kontanthjælpsloftet ved de konkrete forudsætninger og samtidig

fradrages i særlig støtte. Enlige uden børn har således ingen gevinst ved at arbejde få timer ved

181

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

siden af ydelsen. Marginalprocenten falder til godt 80 procent, når den særlige støtte er udfaset, og

til omkring 40 procent, når de enlige uden børn helt forlader kontanthjælpssystemet, jf. figur 9.7.

Kontanthjælpsmodtagere skal arbejde omkring 33 timer om ugen, før de mister hele kontanthjælpen,

mens denne grænse ligger på omkring 19 timer for uddannelseshjælps- og SHO-ydelsesmodtagere.

Figur 9.7:

Eksempler: Sammensat marginalprocent for enlige uden børn, der modta-

ger en ydelse i kontanthjælpssystemet, fordelt på arbejdstid, 2021

120

100

1 time

2 timer

3 timer

4 timer

5 timer

6 timer

7 timer

8 timer

9 timer

10 timer

11 timer

12 timer

13 timer

14 timer

15 timer

16 timer

17 timer

18 timer

19 timer

20 timer

21 timer

22 timer

23 timer

24 timer

25 timer

26 timer

27 timer

28 timer

29 timer

30 timer

31 timer

32 timer

33 timer

34 timer

35 timer

36 timer

37 timer

Kapitel 9

Kontanthjælp

SHO-ydelse

Kontanthjælp (ungesats)

Uddannelseshjælp

Anm.: Der er taget udgangspunkt i en timeløn på 123 kroner, svarende til mindstelønnen for HK-området. Der er taget

udgangspunkt i familier, der ikke berøres af 225-timersreglen, og der er ikke taget højde for det midlertidige børnetil-

skud. Familierne på SHO-ydelse forudsættes at være over 30 år og have optjent ret til fuld børne- og ungeydelse samt

børnetilskud, mens der ses bort fra evt. danskbonus. Det er endvidere forudsat månedlig husleje svarende til median-

huslejen for enlige kontanthjælpsmodtagere uden børn afrundet til nærmest 500 kroner samt udgifter til el, vand og

varme.

Kilde: Egne beregninger på familietypemodellen fra december 2020.

Regneeksempler for familietyper bestående af henholdsvis enlige med børn, par uden børn og par

med børn bidrager til billedet af, at de sammensatte marginalprocenter udgør omkring 80-90 procent

for familietyper med arbejdstid i hovedparten af intervallet mellem 1 og 37 timer om ugen, jf. bilag

9.4. For ægtepar er det forudsat, at arbejdstiden alene varierer for den ene ægtefælle, mens den anden

ægtefælle ikke arbejder.

Det kan dog bemærkes, at den sammensatte marginalprocent for familietyper bestående af enlige

med to børn er negativ ved de første arbejdstimer. Det skyldes, at arbejdsindkomsten i dette timei-

nterval medfører øget plads under kontanthjælpsloftet til at modtage boligstøtte og særlig støtte.

182

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 9

Modsat er den sammensatte marginalprocent ved 37 timers arbejde høj for enlige med børn, der

modtager kontanthjælp, idet ydelsen først bortfalder ved fuldtidsbeskæftigelse.

For familietyper bestående af ægtepar uden børn afviger den sammensatte marginalprocent fra de

godt 80 procent især for kontanthjælpsmodtagere på voksensats. Det hænger hovedsageligt sammen

med, at kontanthjælpsloftet bidrager til lave sammensatte marginalprocenter omkring 1 og 25 timers

beskæftigelse om ugen.

Den sammensatte marginalprocent udgør omkring 90 procent for familietyper bestående af ægtepar

med to børn, idet kontanthjælpsmodtagere på voksensats dog har lave sammensatte marginalpro-

center ved 1 times beskæftigelse. Det skyldes, at arbejdsindkomsten her medfører øget plads under

kontanthjælpsloftet til at modtage boligstøtte og særlig støtte.

Som nævnt er der dog ikke taget højde for 225-timersreglen i beregningerne, som giver et incitament

til at arbejde ekstra timer, jf. afsnit om effekten af 225-timersreglen nedenfor. Det gælder særligt for

personer tæt på at opfylde reglen og for personer, der vil opleve meget store ydelsesreduktioner, hvis

de ikke opfylder timekravet, jf. kapitel 4.

Det gælder samtidig, at marginalprocenterne varierer meget, alt efter hvor meget man arbejder ved

siden af ydelsen. Det skyldes flere forskellige regler som kontanthjælpsloftet, fradragsregler, herun-

der i forhold til aftrapning af supplerende ydelser som særlig støtte, boligstøtte og fripladstilskud. De

varierende marginalprocenter ved at arbejde ved siden af ydelsen kan gøre det svært for borgeren at

gennemskue og dermed reagere på det økonomiske incitament ved at arbejde ved siden af sin ydelse,

jf. bilag 9.4.

Kontanthjælpsloftet

Kontanthjælpsloftet er en øvre grænse for, hvor meget man kan modtage i ydelse i kontanthjælpssy-

stemet, boligstøtte og særlig støtte. Loftet er fastsat med udgangspunkt i de laveste overenskomst-

mæssige lønniveauer i Danmark. Arbejder man nogle timer om måneden ved siden af hjælpen,

fratrækkes arbejdsindtægten i ydelsen. Det skaber mere ”plads” under loftet til at modtage særlig

støtte og boligstøtte, som er skattefrie ydelser. Kontanthjælpsloftet giver således et større incitament

til både at arbejde delvist ved siden af kontanthjælpen samt overgå til fuldtidsbeskæftigelse, jf. ka-

pitel 4.

Der er 29 individuelle loftsstørrelser for kontanthjælpsloftet. Kommunen indplacerer personer, der

modtager SHO-ydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, under en af de individuelle loftsstørrel-

ser. Det er personens samlede ydelsesbeløb, samt hvorvidt personen er enlig eller gift/samlevende,

183

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

og hvorvidt personen har forsørgelsespligt over for børn og i givet fald også antallet af børn, der er

afgørende for loftsindplaceringen. De 6 af satserne er de 6 forskellige satser for kontanthjælpsloftet

for gifte SHO-ydelsesmodtagere, som ikke opfylder 225-timerskravet. Antallet af lofter understre-

ger kompleksiteten ift. de økonomiske incitamenter i det nuværende kontanthjælpssystem.

Kontanthjælpsloftet har i gennemsnit forbedret de økonomiske incitamenter til fuldtidsbeskæfti-

gelse marginalt, når man betragter alle personer i kontanthjælpssystemet med afsæt i registerdata.

Kontanthjælpsloftet har således bidraget til at reducere andelen af kontanthjælpsmodtagere med en

nettokompensationsgrad over 80 procent med cirka 3,2 procentpoint, jf. figur 9.8.

Figur 9.8:

Personer i kontanthjælpssystemet med nettokompensationsgrader over 80

procent ved gældende regler og uden kontanthjælpsloft, 2021

Andel af gruppen, pct.

Kontanthjælp,

u. 30 år

Kontanthjælp,

o. 30 år

Uddannelseshjælp

Integrationsydelse

Alle personer i

kontanthjælpssystemet

Alle berørt af

kontanthjælpsloft

Kapitel 9

Gældende regler

Uden kontanthjælpsloft

Anm.: 18-64-årige. Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i befolkningssammensætningen i 2017 på

baggrund af reglerne for 2021. Beregningerne medtager ikke særlig støtte.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens forskelsbeløbsmodel.

At den samlede virkning ikke er større skyldes primært, at det er en mindre gruppe på cirka 15

procent (januar, 2021), der berøres af kontanthjælpsloftet. Blandt de personer, der berøres af loftet,

reduceres andelen med en nettokompensationsgrad over 80 procent markant fra 21,7 til 3,1 procent

som følge af loftet, jf. figur 9.9. Den store virkning blandt de berørte af kontanthjælpsloftet afspej-

ler, at loftet blandt andet havde til formål at begrænse omfanget af de samlede offentlige ydelser for

personer i kontanthjælpssystemet, som modtager særlig støtte og boligstøtte, med henblik på at sikre

et incitament til at overgå til beskæftigelse.

184

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 9

Figur 9.9:

Personer berørt af kontanthjælpsloftet med nettokompensationsgrader

over 80 procent ved gældende regler og uden kontanthjælpsloft, 2021

Andel af gruppen, pct.

Kontanthjælp,

u. 30 år

Kontanthjælp,

o. 30 år

Uddannelseshjælp

Integrationsydelse

Alle berørt af

kontanthjælpsloft

Gældende regler

Anm.: Se anmærkning til figur 9.13.

Uden kontanthjælpsloft

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens forskelsbeløbsmodel.

Det skal bemærkes, at opgørelsen undervurderer effekten af kontanthjælpsloftet på nettokompensa-

tionsgraden. Det hænger sammen med, at særlig støtte ikke er indregnet i opgørelsen, idet det ikke

har været muligt at skønne over, hvilke konkrete beskæftigede personer som vil blive tildelt særlig

støtte i tilfælde af ledighed i overførselsalternativet.

Beskæftigelseseffekt af kontanthjælpsloftet

I Økonomisk Analyse: Evaluering af Jobreform fase 1 udarbejdet af Finansministeriet i april 2019

undersøges, hvordan kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har ændret beskæftigelsen for perso-

ner i kontanthjælpssystemet på kort sigt.

Analysen forsøger at isolere beskæftigelseseffekterne af kontanthjælpsloftet ved at sammenligne

beskæftigelsen for personer, som er berørt af kontanthjælpsloftet (behandlingsgruppen), med be-

skæftigelsen for personer, der ikke berøres (kontrolgruppen), før og efter indførelsen af loftet i

oktober 2016. Det bemærkes, at det ikke er muligt helt at isolere effekten af kontanthjælpsloftet fra

effekterne af 225-timersreglen.

I figur 9.10a er den marginale effekt på sandsynligheden for at afgå fra kontanthjælpssystemet til

beskæftigelse opgjort for en ydelsesreduktion på 100 procent, hvilket vil sige, at borgeren mister

185

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

hele kontanthjælpen som følge af kontanthjælpsloftet i perioden 2015-2017. Figuren viser således

effekten af kontanthjælpsloftet på den månedlige merafgang til beskæftigelse

Figur 9.10a:

Marginale effekter af kontanthjælpsloft på merafgang til beskæftigelse,

2015-2017

Procentpoint

-1

Jan

2015

Merafgang (kvartal)

Kapitel 9

Procentpoint

Reform

-1

Okt

2016

Konfidensinterval

Dec.

2017

Merafgang (måned)

23. I perioden, før reformen har virkning, bliver hverken kontrol- eller behandlingsgruppen berørt af kontanthjælpsloftet. Der er således

kun en udsigt til en ydelsesreduktion ude i fremtiden. Hvis analysen skal måle effekten af kontanthjælpsloftet, skal merafgangen til be-

skæftigelse hhv. mersandsynligheden for småjob som følge af ydelsesreduktioner i perioden før tredje kvartal 2016 derfor ligge stabilt

omkring gennemsnittet uden større udsving. I figur 1 og 2 er gennemsnittet normaliseret til nul. De viser, at fra første kvartal 2015 til

andet kvartal 2016 (figur 1) hhv. 3 kvartal (figur 2) er nul indeholdt i konfidensintervallerne (de røde linjer i figurerne). Det vil sige, at

ingen af fluktuationerne er så store, at de bliver signifikant forskellige fra nul.

186

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 9

Figur 9.10b:

Marginale effekter af kontanthjælpsloftet på mersandsynlighed for småjob,

2015-2017

Procentpoint

-2

-4

-6

Jan

2015

Mersandsynlighed for småjob (kvartal)

Mersandsynlighed for småjob (måned)

Anm.: Den gennemsnitlige marginale effekt før reformen får virkning er normaliseret til 0, så de marginale effekter i

figur 9.10a kan fortolkes som månedlig merafgang til beskæftigelse målt i procent, mens de marginale effekter i 9.10b

fortolkes som mersandsynligheden for, at en person har et småjob i måneden. Reformen vurderes at få virkning på

beskæftigelsen kvartalet før ikrafttrædelsestidspunktet, og merafgang og –sandsynlighed er således normaliseret fra

dette tidspunkt.

Konfidensintervallerne, der angiver usikkerheden i beregningen, knytter sig til de marginale effekter på kvartalsniveau.

Kilde: Finansministeriet, 2019.

Procentpoint

Reform

-2

-4

-6

Okt

2016

Konfidensinterval

Dec.

2017

Skiftet i merafgangen fra tredje kvartal 2016 tyder på, at reformen har virkning allerede herfra. Selv-

om behandlingsgruppen først oplever en ydelsesreduktion i fjerde kvartal 2016, er der således tegn

på, at forventningen om reduktionen får behandlingsgruppen til at øge sin afgang til beskæftigelse.

Merafgangen til beskæftigelse er signifikant fra tredje kvartal 2016, det vil sige kvartalet før refor-

men får ydelsesmæssige konsekvenser, og øges gradvist over tid. I 2017 når effekten et niveau, som

svarer til en merafgang på mellem 0,9 og 2,0 procentpoint ved en ydelsesreduktion på 100 procent

Den gennemsnitlige potentielle ydelsesreduktion for personer, der berøres af kontanthjælpsloftet,

udgør 12 procent, hvilket betyder, at kontanthjælpsloftet i praksis indebærer en merafgang på 0,1 til

0,2 procentpoint. Omregnet til fuldtidspersoner svarer det til en øget beskæftigelse på mellem 170

og 270 fuldtidspersoner i 2017.

Figur 9.10b svarer til figur 9.10a, men viser kontanthjælpsloftets effekt på sandsynligheden for at

have arbejde ved siden af ydelsen frem for at helt at afgå fra kontanthjælpssystemet. Der ses et klart

187

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

skifte i mersandsynligheden, fra før reformen træder i kraft, hvor de marginale effekter er omkring

nul, til omkring og efter reformtidspunktet. Effekten af en ydelsesreduktion på 100 procent er mel-

lem 9 og 13 procentpoint i 2017, svarende til cirka et-to procentpoint ved en gennemsnitlig ydel-

sesreduktion på 12 procent. Måler man på stigningen i antallet af arbejdstimer ved siden af ydelsen

(ikke vist), svarer effekten til en øget beskæftigelse på 70 til 110 fuldtidspersoner i 2017.

Kapitel 9

225-timersreglen

225-timersreglen indebærer, at ydelsesmodtagere omfattet af reglen som udgangspunkt skal have

haft 225 timers ordinært og ustøttet beskæftigelse inden for de seneste 12 kalendermåneder for at

undgå, at en af ægtefællerne i ægtepar mister hele ydelsen eller ugifte mister en del af ydelsen, jf.

kapitel 4. Reglen giver således incitament til især at have småjob ved siden af sin ydelsen. I januar

2020 var godt 29.600 aktivitetsparate undtaget fra 225-timersreglen pga. begrænset arbejdsevne

svarende til 40 procent af de i alt 74.700 aktivitetsparate. Det skønnes med usikkerhed, at 10.900

ugifte personer og 600 gifte personer blev reduceret i ydelse som følge af 225-timersreglen i januar

2020.

I Økonomisk Analyse: Evaluering af Jobreform fase 1 nævnt ovenfor undersøges effekterne af

225-timersreglen ved at se på andelen af kontanthjælpsmodtagere, der har arbejdet 225 timer eller

lige derover, før og efter reglen blev indført. Her er der dog ikke tale om en effektanalyse.

Figur 9.11a viser fordelingen af arbejdstimer det seneste år for personer i kontanthjælpssystemet, der

er (eller ville være) omfattet af 225-timersreglen før og efter indførelsen af reglen.

188

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 9

Figur 9.11a:

Fordeling af arbejdstimer det seneste år for personer med mindst ét års an-

ciennitet inden for tre år, 2015 og 2018

Pct.

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

100

150

200

250

300

350

400

450

500

225 timer

Pct.

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

Arbejdstimer inden for det seneste år

2018

2015

Figur 9.11b:

Fordeling af skalerede arbejdstimer det seneste år for personer med under

ét års anciennitet inden for tre år, 2015 og 2018

Pct.

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

100

150

200

250

300

350

400

450

500

Pct.

0,8

0,7

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,0

Arbejdstimer inden for det seneste år

2018

2015

Anm.: Der er ikke vist arbejdstimer over 500 timer. Samlingen af observationer ved 160 timer (en måned), 320 timer

(to måneder) og 480 timer (tre måneder) afspejler, at mange får registreret et timeantal svarende til hele måneder. Det

kan skyldes, at arbejdsgivere afrunder til nærmeste måned, når de registrerer arbejdstimer. Dette kaldes ”rounded

number bunching”.

Kilde: Finansministeriet (2019).

189

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

I 2018 var andelen, som havde arbejdet mellem 225 til 300 timer inden for det seneste år, 8,9 procent

sammenlignet med 6,3 procent i 2015. Det svarer til en stigning på 2,6 procentpoint. Den højere

andel i 2018 modsvares til en vis grad af en lavere andel af personer med under 225 timer, jf. figur

9.11a. Det fremgår også af figur 9.11a, at mange har 1 eller 2 måneders arbejde svarende til ca. 160

eller 320 timer.

Den højere andel med mellem 225 og 300 timers beskæftigelse inden for det seneste år kan ikke

nødvendigvis henføres til effekterne af 225-timersreglen alene, men kan fx også skyldes konjunktu-

rudvikling eller ændringer i jobcentrenes praksis.

For at undersøge omfanget af konjunktureffekter er fordelingen af timer for jobparate kontanthjælps-

modtagere med under et års kontanthjælpsanciennitet fremskrevet til et års anciennitet, jf. figur

9.11b. Forskellen på disse to fordelinger skal tilskrives forskelle i konjunkturerne i 2015 og 2018.

Af figuren fremgår det, at de to fordelinger stort set er identiske, hvilket kan indikere, at forskellen

fra figur 9.11a ikke skyldes forskelle i konjunktursituationen.

Omregnet til fuldtidspersoner er skiftet i arbejdstimer ikke markant. Men det indikerer, at nogle

personer i kontanthjælpssystemet har ændret adfærd og er kommet tættere på arbejdsmarkedet som

følge af 225-timersreglen.

Kapitel 9

Rådighedsforpligtelse og sanktioner

Den danske velfærdsmodel bygger grundlæggende på princippet om ret og pligt, hvor sociale ret-

tigheder og hjælp fra det offentlige er knyttet sammen med pligter. Det er derfor en grundlæggende

betingelse for at modtage hjælp i kontanthjælpssystemet, at borgeren og dennes eventuelle ægtefælle

står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket vil sige, at man aktivt skal udnytte sine arbejds- eller

uddannelsesmuligheder, fx ved at søge job og deltage i samtaler og tilbud. Manglende opfyldelse

af rådighedsforpligtelsen sanktioneres med fradrag i eller nedsættelse af hjælpen. Fradrag sker med

én sanktionssats per dag, borgeren udebliver. Fradraget i hjælpen kan ikke overstige den beregnede

hjælp i en kalendermåned. Nedsættelse af hjælpen sker i de situationer, hvor borgeren ikke kan træde

tilbage fra sin forseelse mod rådighedsforpligtelsen; nedsættelse kan højst ske med 3 sanktionssatser

per måned. Ved gentagelser kan hjælpen bortfalde

Rådighedsforpligtelsen og sanktionsreglerne kan dermed indirekte øge incitamentet til at søge be-

skæftigelse eller uddannelse frem for at være på offentlig forsørgelse. I afsnittet om effekter af

økonomiske incitamenter til beskæftigelse nedenfor ses der i danske og internationale studier også

positive effekter af beskæftigelseskrav og økonomiske sanktioner.

24. Rådigheds- og sanktionsreglerne er nærmere beskrevet i kapitel 4.

190

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 9

Betydning af regler om gæld

Udgangspunktet for opkrævning og inddrivelse af offentlig og privat gæld er, at en skyldner skal

afdrage sin gæld, men at man ikke skal afdrage gæld, hvis man ikke har råd til det. Dette princip –

trangsbeneficiet – er fastlagt i retsplejelovens § 509. Princippet indebærer, at man i udgangspunktet

ikke kan foretage udlæg i det, som er normalt at have i de fleste hjem, herunder almindeligt indbo.

Inddrivelse af privat gæld sker via fogedretten, der ved udlæg i skylderens aktiver skal tage hensyn

til ovenstående princip.

Ved opkrævning og inddrivelse af offentlig gæld er det en altovervejende hovedregel, at der ydes

henstand, hvis skyldneren modtager en ydelse i kontanthjælpssystemet. Overgår skyldneren til be-

skæftigelse med en årlig nettoindkomst, der overstiger minimumsgrænserne i Skatteministeriets

bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige, kan der fastsættes afdragsordninger og

foretages inddrivelse via lønindeholdelse efter tabeltrækmetoden, medmindre en individuel beta-

lingsevnevurdering fører til, at skyldneren ikke aktuelt har betalingsevne. Tabeltrækmetoden tager

hensyn til, om skyldner har forsørgelsespligt over for børn. Regler om opkrævning og inddrivelse

af gæld, herunder om Gældsstyrelsens mulighed for lønindeholdelse, er nærmere beskrevet i boks

9.1 og i bilag 9.5.

191

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Boks 9.1:

Om tabeltrækmetoden til at fastsætte størrelse på afdrag af

gæld

Lønindeholdelse og afdragsordninger efter tabeltrækmetoden er relativt enkelt, automa-

tiseret og systemunderstøttet. Tabeltrækmetoden er samtidig udtryk for en form for gen-

nemsnitsbetragtning, idet skyldneren anses for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb

til sig og sin familie.

Der fastsættes en lønindeholdelsesprocent på baggrund af A-indkomst efter skat ud fra

en tabel i inddrivelsesbekendtgørelsen, hvor lønindeholdelsesprocenten stiger i takt med

skyldnerens nettoindkomst. Lønindeholdelsesprocenten varierer mellem 0-40 procent, og

minimumsgrænsen i 2021 er en årlig nettoindkomst på 123.820 kroner for ikke-forsørgere

og 154.409 kroner for forsørgere. Lønindeholdelsesprocenten differentieres for hvert ind-

komsttrin mellem forsørgere og ikke-forsørgere.

Udgangspunktet er, at al A-indkomst medregnes (herunder A-indkomst, der ikke kan fore-

tages lønindeholdelse i). Visse indtægter – fx børne- og ungeydelse, børnetilskud, børnebi-

drag, boligstøtte og andre boligydelser – medregnes dog ikke. Det skyldes, at disse beløb er

øremærkede til at dække særlige udgifter, fx udgifter til forsørgelse af børn samt boligud-

gifter.

I den opgjorte indkomst fradrages skat, AM-bidrag, ATP-bidrag og pensionsindbetalinger

fra arbejdsgiveren, hvorefter nettoindkomsten foreligger.

Når lønindeholdelsesprocenten er fastlagt, beregnes størrelsen på de månedlige afdrag

som lønindeholdelsesprocenten ganget med hele den indkomst, der er lønindeholdelse i. I

tilfældet for disse beregninger, hvor personen enten modtager fuld kontanthjælp eller er i

fuld beskæftigelse, beregnes afdragene med udgangspunkt i nettoindkomsten fra arbejde.

I tilfælde, hvor en kontanthjælpsmodtager har lønindkomst ved siden af kontanthjælpen,

beregnes det på følgende måde: Der foretages som tidligere nævnt ikke lønindeholdelse i

kontanthjælp, men der kan foretages lønindeholdelse i kontanthjælpsmodtagerens even-

tuelle lønindkomst. Hvis nettoindkomsten af kontanthjælp og lønindkomst efter arbejds-

timefradrag fx ligger i intervallet 123.920 - 154.409 kroner i 2021, vil der kunne foretages

lønindeholdelse med en afdragsprocent på 5 for ikke-forsørgere (som er den laveste pro-

centsats i denne kategori) i den del af den pågældendes indkomst, der ikke er kontanthjælp

eller anden undtaget indkomst.

192

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 9

Henstand med betaling af gæld hos ydelsesmodtagere og muligheden for fastsættelse af afdragsord-

ninger og inddrivelse hos beskæftigede kan mindske incitamentet til at overgå fra kontanthjælp til

beskæftigelse, fordi afdrag på gæld nedsætter skyldnerens disponible indkomst.

I figur 9.12 og 9.13 vises disponible indkomster for enlige med og uden børn, for kontanthjælps-

modtagere og SHO-ydelsesmodtagere over 30 år, når der tages højde for afdrag på gæld, når man

er i beskæftigelse (beregnet efter tabeltrækmetoden). Der ses bort fra særskilt lønindeholdelse, jf.

bilag 9.5.

Afdragenes størrelse varierer for forskellige antagelser om lønniveau. Derfor viser figurerne eksem-

pler med HK-mindsteløn og en skønnet gennemsnitsløn. For begge ydelsesgrupper vil en antaget

løn på HK-mindstelønsniveau betyde et afdrag på henholdsvis 550 og 880 kroner om måneden for

enlige med og uden børn, mens afdragene er større, hvis der antages en højere løn.

Figur 9.12:

Disponibel indkomst for enlige kontanthjælpsmodtagere over 30 år, før og

efter afdrag på gæld ved beskæftigelse, 2020

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Kontanthjælp HK-mindsteløn

Gennemsnitsløn

Enlig uden børn

Kontanthjælp HK-mindsteløn

Gennemsnitsløn

Enlig med to børn

Disponibel indkomst efter afdrag

Afdrag

Anm.: Inkl. Boligstøtte, særlig støtte, børneydelser og nettoudgifter til børnepasning. Den gennemsnitlige timeløn

skønnes 172 kroner, mens mindstelønnen for HK-området er 123 kroner Der er taget udgangspunkt i familier, der ikke

berøres af 225-timers-reglen. Der er ikke taget højde for det midlertidige børnetilskud, da det er en midlertidig ydelse.

Se boks 9.1 for nærmere beskrivelse af metode for beregning af afdragets størrelse.

Kilde: Egne beregninger på Familietypemodellen fra maj 2020.

For SHO-ydelsesmodtagerne betyder et højere lønniveau et månedligt afdrag på henholdsvis 800

og 1.600 kroner for enlige med og uden børn. Tilsvarende 1.500 og 2.350 kroner for kontanthjælps-

193

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

modtagere. Forskellen skyldes forskelle i den skønnede gennemsnitstimeløn for de to ydelsesgrup-

per. For begge ydelsesgrupper er der fortsat et økonomiske incitament til at overgå til beskæftigelse,

når der tages højde for eventuel afdrag på gæld.

Figur 9.13:

Disponibel indkomst for enlige SHO-ydelsesmodtagere over 30 år, før og

efter afdrag på gæld ved beskæftigelse, 2020

30.000

Kapitel 9

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

SHO-ydelse HK-mindsteløn

Gennemsnitsløn

Enlig uden børn

SHO-ydelse HK-mindsteløn

Gennemsnitsløn

Enlig med to børn

Disponibel indkomst efter afdrag

Afdrag

Anm.: Inkl. Boligstøtte, særlig støtte, børneydelser og nettoudgifter til børnepasning. Den gennemsnitlige timeløn

skønnes 151 kroner, mens mindstelønnen for HK-området er 123 kroner Der er taget udgangspunkt i familier, der ikke

berøres af 225-timers-reglen. Der er ikke taget højde for det midlertidige børnetilskud, da det er en midlertidig ydelse.

Modtagere af integrationsydelse forudsættes at være over 30 år og have optjent ret til fuld børne- og ungeydelse samt

børnetilskud, mens der ses bort fra evt. danskbonus Se boks 2 for nærmere beskrivelse af metode for beregning af

afdragets størrelse.

Kilde: Egne beregninger på Familietypemodellen fra maj 2020.

Effekter af økonomiske incitamenter til be-

skæftigelse

En række forskere fra Aarhus Universitet har udarbejdet litteratursurveyet ”Effekter af kontant-

hjælpslignende ydelser” for Ydelseskommissionen, som indeholder en gennemgang af forsknings-

litteraturen om effekter af ydelsesniveau i kontanthjælpssystemet [reference udestår].

En af forskernes hovedkonklusioner er, at der typisk er en positiv beskæftigelseseffekt af reducerede

194

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 9

ydelsesniveauer eller ydelseslængder, og at økonomiske incitamenter således har den virkning, at

flere kommer i beskæftigelse. Det samme gælder effekten af sanktioner. Effekterne kan variere over

tid og på tværs af de enkelte ydelsesmodtagere, hvor der fx kan være en andel, som ikke reagerer på

de økonomiske incitamenter. Størrelsen på effekterne skal generelt holdes op imod, at hvis en ydelse

eventuelt reduceres så vil en andel af ydelsesmodtagerne skulle leve med et lavere ydelsesniveau og

således en lavere levestandard.

En mindre del af litteraturen undersøger, om børn af ledige påvirkes af ændringer i ydelsessystemet.

Resultaterne i denne litteratur er ikke entydige i den forstand, at man altid finder effekter. Men når

man finder effekter, er de negative, og samlet set er der således en tendens i retning af, at lavere

ydelser kan påvirke børns skolegang/uddannelsesudfald negativt.

En tredje hovedkonklusion er, at der typisk er positive beskæftigelseseffekter af sanktioner og akti-

vitetskrav for ledige i kontanthjælpslignende ordninger.

Ydelseskommissionens overvejelser

Gennemgangen af de økonomiske incitamenter for personer i kontanthjælpssystemet har givet an-

ledning til følgende overvejelser hos Ydelseskommissionen:

Økonomiske incitamenter er ét blandt flere aspekter, der er relevant at tage i betragtning, når det

kommer til at opgøre, hvor attraktivt det er for den enkelte at være fuldtidsbeskæftiget frem for at

modtage en ydelse i kontanthjælpssystemet eller at arbejde få timer ved siden af ydelsen.

Der er mange veje ind og ud af kontanthjælpssystemet, ligesom der er mulighed for at arbejde ved

siden af ydelsen, og hver overgang er typisk forbundet med en indkomstændring. Det stiller borge-

re i kontanthjælpssystemet over for varierende økonomiske incitamenter, som kan være med til at

påvirke deres valg. De økonomiske incitamenter kan dog kun bidrage til at flytte den enkelte, hvis

vedkommende kan gennemskue de ydelsesmæssige konsekvenserne af sine valg, hvilket kræver, at

incitamenterne er tydelige.

Det nuværende kontanthjælpssystem har i dag en kompleksitet, der kan gøre systemet svært at gen-

nemskue og derved gøre det vanskeligt for den enkelte at se de økonomiske gevinster ved at tage en

uddannelse, få et arbejde, uanset om det er på fuld tid eller deltid, eller komme tættere på arbejds-

markedet ved at arbejde nogle ordinære timer ved siden af ydelsen. Kompleksiteten afspejler, at

der – blandt andet i kontanthjælpssystemet – er taget en række særlige hensyn til bestemte grupper.

Intentionerne bag kan være velbegrundede, men resultatet er et komplekst system, der kan hindre,

at de økonomiske incitamenter virker. Et praktikertjek af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen

195

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

viser, at nogle – særligt udsatte – borgere har svært ved at forstå betydningen af reglerne om kontant-

hjælpsloftet og timereglen, ligesom det kan være vanskelligt for sagsbehandlerne at forklare borger-

ne, hvad reglerne indebærer, jf. kapitel 10. Kontanthjælpssystemet rummer derfor et stort potentiale

for forenkling for blandt andet at understøtte, at økonomiske incitamenter i højere grad end i dag

virker efter hensigten, så flere overgår til fuldtidsbeskæftigelse, og flere tager eventuelt blot nogle

få ordinære timer ved siden af ydelsen. Få ordinære timer kan på sigt føre til, at flere borgere bliver

selvforsørgende og derved forlader kontanthjælpssystemet.

Økonomiske incitamenter understøtter et princip om, at borgere skal modtage hjælp i kontanthjælps-

systemet i en midlertidig periode, men incitamenterne er ikke altid nok til at bringe borgerne videre

i fx beskæftigelse. Det kan blandt andet skyldes, at borgerene ikke kan gennemskue incitamenterne,

og/eller at de ikke er i stand til at reagere på dem, fordi de har udfordringer af fx social eller sund-

hedsmæssig karakter. Empiriske studier viser dog, at det økonomiske incitament har en betydning

i forhold til at bringe borgere i beskæftigelse/uddannelse. Studierne viser samtidig, at langt fra alle,

som får reduceret deres ydelse, opnår mere beskæftigelse som følge af reduktionen. Derfor kan den

positive beskæftigelseseffekt også være ledsaget af en mere ulige indkomstfordeling. Det er en afledt

virkning, man også skal have for øje ved indretningen af et nyt kontanthjælpssystem.

Næsten alle borgere i kontanthjælpssystemet har i dag et stærkt incitament til at overgå til fuldtids-

beskæftigelse. Der er generelt også et incitament til at forsikre sig i en a-kasse. Incitamenterne til

beskæftigelse er generelt stærkest blandt borgere på de lavere ydelser som fx SHO-ydelse, ligesom

de er stærkere for enlige og par uden børn end for enlige og par med børn. Forskellen på tværs af

familietyperne kan i høj grad tilskrives adgangen til universelle ydelser uden for kontanthjælpssyste-

met som fx boligstøtte, børne- og ungeydelse samt børnetilskud til enlige forsørgere.

Ydelseskommissionen hæfter sig ved, at de økonomiske incitamenter, der følger med kontant-

hjælpsloftet og 225-timersreglen, er baseret på en negativ tilskyndelseslogik, hvor borgernes ind-

tægt mindskes, med mindre de har ordinær beskæftigelse ved siden af ydelsen. Dette har haft nogen

effekt, men effekten har været begrænset. Kommissionen ser et potentiale i at indbygge økonomiske

incitamenter i et nyt kontanthjælpssystem, der er baseret på en positiv tilskyndelseslogik.

Derudover er der som udgangspunkt incitament til uddannelse, men aktivitetstillægget kan udgøre

en barriere for overgangen til uddannelse blandt unge. Her ser økonomiske incitamenter ud til at

virke. Overgangen fra kontanthjælpssystemet til SU betyder et større tab af indtægt for unge, der får

aktivitetstillæg, som SU-lån ikke kan kompensere for. Desuden må en del af de unge, der får akti-

vitetstillæg, forventes at have svært ved at supplere SU’en med indtægter fra et arbejde ved siden

af uddannelsen. Endelig kan aktivitetstillægget være med til at skabe konflikt mellem den unge og

Kapitel 9

196

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 9

sagsbehandleren, da progressionen ved at gå fra aktivitetsparat til uddannelsesparat er forbundet

med tab af indtægt.

En del af borgerne i kontanthjælpssystemet har gæld, jf. kapitel 8. Reglerne om opkrævning og ind-

drivelse af offentlig gæld bevirker alt andet lige, at det økonomiske incitament i overgangen fra kon-

tanthjælpssystemet til beskæftigelse mindskes, fordi skyldneren overgår fra henstand med afdrag

til afdrag via lønindeholdelse. Der vurderes imidlertid, at der på trods af reglerne om inddrivelse af

offentlig gæld via lønindeholdelse er et økonomisk incitament til at overgå til beskæftigelse.

Endelig er der et økonomisk incitament til at overgå til ydelser som ressourceforløb for visse grup-

per i kontanthjælpssystemet, ligesom der er incitamenter til at overgå til førtidspension og fleksjob.

Her er der dog ikke tale om et frit valg for borgeren, fordi overgangen til de tre andre ydelser forud-

sætter en forudgående visitation af kommunen.

I indretningen af et nyt kontanthjælpssystem er det vigtigt, at der fortsat er økonomiske incitamenter

til job, uddannelse, a-kasse og et hensigtsmæssigt samspil til andre ydelser. I den forbindelse er et

mere enkelt og gennemskueligt system et vigtigt hensyn, både fordi det understøtter borgernes rets-

sikkerhed, men også fordi det er en central forudsætning for, at incitamenterne kan virke.

At der er hensigtsmæssige økonomiske incitamenter i kontanthjælpssystemet skal også ses i sam-

menhæng med befolkningens opbakning til kontanthjælpssystemet som det underliggende økono-

miske sikkerhedsnet i samfundet. Her skal gevinsten ved at arbejde og derigennem bidrage til sam-

fundets fælles goder opleves som ”rimelig” i forhold til niveauet af de offentlige forsørgelsesydelser.

Som nævnt skal sikringen af økonomiske incitamenter i et nyt kontanthjælpssystem samtidig vejes

op imod, at der skal sikres en rimelig og ensartet levestandard, ligesom der skal tages højde for, at

gruppen af borgere i kontanthjælpssystemet er sammensat, og at ikke alle kan forventes at reagere

som forventet på økonomiske incitamenter.

197

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 9

198

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 10:

Administrationen af

kontanthjælpssystemet

Indledning

Formålet med dette kapitel er at beskrive, hvordan administrationen af reglerne om kontanthjælp

overordnet er tilrettelagt, hvilke myndigheder der er involveret heri, samt i hvilket omfang admi-

nistrationen er it-understøttet. Ydelseskommissionens anbefalinger til et nyt ydelsessystem vil dels

kunne føre til et forandret administrativt set-up, men det eksisterende administrative set-up sætter

også nogle rammer, som Ydelseskommissionens anbefalinger vil skulle implementeres indenfor.

Desuden indeholder kapitlet en overordnet beskrivelse af borgere og sagsbehandleres perspektiv på

kontanthjælpssystemet. Det gælder blandt andet de krav i det administrative system, der skal give

borgeren ikke kun fundamental retssikkerhed, men også oplevelsen af retssikkerhed og dermed en

tillid til systemet. Et system, hvor borgeren kan forstå hvorfor, hvordan og til hvad, ydelsen gives, vil

give borgeren en tillid til kommunen, der kan foranledige, at kommunen får frigjort ressourcer, som

kan bruges til at fokusere på, hvad der er den mest hensigtsmæssige indsats for den enkelte borger.

Administrationen i dag

Opgaver fordelt mellem myndigheder

I dag administreres reglerne på kontanthjælpsområdet af to myndigheder: kommunerne og Udbeta-

ling Danmark (UDK).

Det er kommunerne, der modtager og behandler en borgers ansøgning om kontanthjælp. Det be-

tyder, at det er kommunerne, der træffer afgørelse om, hvorvidt en borger er berettiget til hjælp,

199

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

ligesom kommunen afgør (udmåler), hvor meget hjælp borgeren i givet fald kan få. Størrelsen på

hjælpen afhænger blandt andet af, om borgeren har haft lønindtægter, og om borgeren har fået en

sanktion. Det er ligeledes kommunen, der udbetaler hjælpen til borgeren.

Kommunernes administration af kontanthjælp sker i samarbejde mellem det kommunale jobcenter

og ydelsescenter. Reglerne om den økonomiske hjælp i kontanthjælpssystemet (ydelserne) i lov

om aktiv socialpolitik administreres i den del af kommunerne, som overvejende benævnes som

ydelsescentrene, mens den aktive indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats administreres

i jobcentrene i kommunerne.

Beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene omfatter blandt andet opgaver efter lov om en aktiv beskæf-

tigelsesindsats og beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder efter blandt an-

det lov om aktiv socialpolitik. Efter lov om aktiv socialpolitik bistår jobcentret fx borgeren, når

borgeren ved ansøgning om hjælp skal tilmelde sig som arbejdssøgende, ligesom jobcentret skal

undersøge, om borgeren lever op til sin pligt om at stå til rådighed. Jobcentret skal give den del af

forvaltningen, der udbetaler ydelsen, besked, hvis en borger ikke lever op til sin rådighedspligt og

skal have en sanktion med nedsat hjælp.

Kommunalbestyrelsen kan efter de gældende regler beslutte, at opgaver fra andre dele af forvalt-

ningen kan varetages i jobcenteret og dermed tilpasse administrationen til lokale forhold. Det er fx

muligt at lægge kommunens ydelsescenter i jobcenteret. Derimod er det som udgangspunkt ikke

muligt at lægge varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen helt eller delvist i andre dele af den kom-

munale forvaltning.

De øvrige ydelser, der tilkommer borgere i kontanthjælpssystemet såsom boligstøtte, børne- og un-

geydelse samt børnetilskud, administreres af UDK, ligesom UDK administrerer kontanthjælpsloftet

og det midlertidige børnetilskud.

Kapitel 10

Systemunderstøttelse

Det er kommunerne og UDK, der som de ansvarlige myndigheder har ansvaret for, hvordan de tilret-

telægger og indretter administrationen. Det gælder også spørgsmålet om, hvordan it-understøttelsen

skal foregå.

Den systemmæssige administration af kontanthjælpssystemet sker i dag med systemet KMD-aktiv

og en række andre systemer som fx e-indkomst og CPer Systemerne er ikke integreret, hvorfor den

enkelte sagsbehandler selv indhenter oplysninger og indtaster oplysningerne i KMD-aktiv.

Kommunernes Landsforening har i samaarbejde med it-leverandører udviklet systemet ”Kommu-

200

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 10

nernes Ydelsessystem” (KY), hvor oplysninger fra de andre systemer (skat, e-indkomst, CPR, etc.)

automatisk hentes og opdateres i den enkelte sag i KY. Herefter ser den enkelte sagsbehandler på

opgaven og anvender KY’s forslag til afgørelse eller træffer anden afgørelse. Der er ikke tale om

automatiske afgørelser.

KY er ved udgange af februar 2021 implementeret i 23 kommuner, og det er forventningen, at alle

kommuner overgår til KY inden udgangen af 2021.

Når der kommer ny lovgivning, skal it-leverandøren tilpasse gældende it-systemer, så de er klar

til, at de nye regler træder i kraft. Siden folketingsåret 2018/19 har det været et krav, at der skal

foretages en vurdering af lovforslags implementeringsmæssige konsekvenser, hvori der indgår en

vurdering af, hvorvidt de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning er fulgt. De syv prin-

cipper foreskriver blandt andet, at lovgivning skal være formuleret enkelt og klart, og at regler så

vidt muligt udformes ved brug af objektive kriterier, der kan understøttes med afsæt i data, som

myndighederne allerede ligger inde med. Reglerne skal muliggøre digital kommunikation, og data

skal håndteres trygt og sikkert og med brug af eksisterende offentlig infrastruktur. Ydermere skal

reglerne give mulighed for intelligent it-anvendelse i kontroløjemed, hvor kontrollen med eksem-

pelvis indberetninger foretages på så tidligt et tidspunkt i sagskæden som muligt for at undgå eller

minimere konsekvenserne af fejl og snyd for såvel borgere som offentlige myndigheder.

Formålet med vurderingen af implementeringskonsekvenser er at sikre et bedre beslutningsgrundlag

og et øget fokus på såvel administrative og it-relaterede omstillings- og driftsmæssige konsekvenser

af lovforslag. Ved større lovændringer skal det således overvejes, hvornår den nødvendige it-under-

støttelse kan være klar. Lovgivning, der er udarbejdet til at være digitaliseringsklar, vil være lettere

at it-understøtte. Omvendt vil mange undtagelser og afhængigheder være langt sværere at it-under-

støtte, og det vil derfor tage længere tid både at udvikle og anvende en it-løsning til det.

Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har vist sig at være eksempler på, hvordan komplekse og

gensidigt afhængige regler kan skabe et vanskeligt administrerbart system, der krævede opbygning

af et komplekst nyt it-system i UDK, store ændringer af eksisterende it-systemer i kommunerne

samt en del underliggende manuelle processer for oplysninger, der ikke er tilgængelige i registre.

Sagsbehandling rettet mod borgeren

Nogle udfordringer i sagsbehandlingen er fx, at myndighederne skal henvise til lovgrundlaget og

foretage mange sagsskridt, der for nogle borgere kan være svære at forstå, og at myndighederne

samtidig skal fremstille sagen pædagogisk og forståelig for borgerne.

201

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Særligt reglerne om partshøring, som er en væsentlig del af sagens oplysning, samt vejledningsplig-

ten volder vanskeligheder i forbindelse med sagsbehandlingen.

I forhold til partshøring/agterskrivelse følger det af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at hvis en part i

en sag ikke kan antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysnin-

ger om sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort

parten bekendt med oplysningerne og givet parten lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det

gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betyd-

ning for sagens afgørelse. Partshøringen skal således sikre, at den, der er part i en sag, får mulighed

for at gøre sig bekendt med og kommentere myndighedens beslutningsgrundlag, inden der træffes

afgørelse. Forvaltningsloven indeholder ingen formkrav til selve høringsproceduren. Partshøringen

skal dog naturligvis foregå på en måde, i en form og med en frist, der stemmer overens med formålet

med partshøring.

Partshøring kan ske ved en agterskrivelse – altså varsling af en ændring, som vil blive gennem-

ført, medmindre borgeren gør indsigelse. I agterskrivelsen bør det fremgå, at ændringen vil blive

gennemført som varslet, medmindre myndigheden modtager bemærkninger inden for en nærmere

angivet frist på typisk 14 dage. Agterskrivelsen bør indeholde oplysninger om ændringen, og om

begrundelsen herfor.

Reglen om partshøring i forvaltningslovens § 19 anses for en garantiforskrift. Hvis en sådan forskrift

tilsidesættes, svigtes en garanti for afgørelsens rigtighed, og der gælder derfor en formodning om, at

afgørelsen er påvirket af fejlen, og dermed anses afgørelsen for at være ugyldig.

Både lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) og for-

valtningsloven indeholder regler for, hvordan kommunen skal administrere kontanthjælpsreglerne.

Retssikkerhedsloven indeholder regler for, hvordan kommunerne og Ankestyrelsen skal behandle

sager i forhold til borgerne. Det er blandt andet reglerne om, at borgeren skal inddrages ved sagens

behandling, og at sagerne skal behandles bredt (helhedsorienteret sagsbehandling). Videre indehol-

der retssikkerhedsloven regler om opfølgning i sager om hjælp til løbende forsørgelse, oplysning af

sagerne, herunder borgerens medvirken og pligt til at oplyse om ændringer samt om myndigheders

og andres pligt til at give oplysninger til brug for behandlingen af en social sag, samt om indhentning

af økonomiske oplysninger fra e-Indkomstregistret.

Videre indeholder retssikkerhedslovens regler om behandling af klager og om prøvelsesgrundlaget i

sociale sager. Endelig indeholder retssikkerhedsloven regler om opholdskommune (den kommune,

hvor man har bopæl eller sædvanligvis opholder sig i), handlekommune (den kommune, der har

pligt til at handle ved fx at yde hjælp eller give tilbud) og mellemkommunal refusion (fx at en tidli-

Kapitel 10

202

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 10

gere opholdskommune skal afholde udgifterne vedrørende en borger helt eller delvist).

Retssikkerhedsloven indeholder således en række regler om, hvordan myndighederne skal behandle

sagerne. Der er lagt vægt på borgernes retssikkerhed, og på at borgerne får mulighed for aktivt at

medvirke og få indflydelse, når myndighederne behandler deres sag. Retssikkerhedsloven supple-

rer de generelle regler for sagsbehandling og offentlig forvaltning, som findes i forvaltningsloven,

offentlighedsloven, databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven og den kommunale sty-

relseslov. Det indebærer, at de generelle regler i disse love gælder, når der ikke findes særlige regler

i retssikkerhedsloven. Endvidere supplerer retssikkerhedsloven principperne for god forvaltnings-

skik, som kan udledes af Folketingets Ombudsmands praksis. Nogle af reglerne i retssikkerhedslo-

ven bygger på principperne om god forvaltningsskik og den almindelige forvaltningsret.

I forvaltningsloven findes blandt andet reglerne om partshøring og begrundelse.

Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. fastlægger ansvaret for orga-

niseringen og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter blandt andet lov om en aktiv beskæftigel-

sesindsats, lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. Loven fastlægger endvidere rammerne

for den statslige it-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen og for registrering, indberetning og

videregivelse af oplysninger om beskæftigelsesindsatsen m.v.

Endelig gælder visse af retssikkerhedslovens regler for UDK’s sagsbehandling og særlige sagsbe-

handlingsregler, der er nærmere beskrevet i lov om UDK. UDK er herudover omfattet af forvalt-

ningsloven mv. ligesom andre offentlige myndigheder.

Klagemulighed

De afgørelser, som kommunerne og UDK træffer om kontanthjælp, kontanthjælpsloftet og det mid-

lertidige børnetilskud, kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Her behandles klagen

efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

For at give et indblik i de klagesager, som Ankestyrelsen behandler, giver tabel 10.1 et overblik over

udfaldet af sager om hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik, som Anke-

styrelsen behandlede i 2019. De fleste af sagerne vedrører hjælp til dækning af rimeligt begrundede

enkeltudgifter og midlertidig huslejehjælp (§§ 81 og 81a) og hjælp til sygebehandling, medicin,

tandbehandling og tandpleje (§§ 82-82a). Ankestyrelsen stadfæster (fastholder kommunens afgørel-

se) i langt størstedelen af de påklagede sager. Antallet af påklagede sager skal ses i lyset af, at der i

2019 var 173.000 borgere, som var i berøring med/modtog en forsørgelsesydelse i kontanthjælpssy-

stemet (Jobindsats.dk), og at lidt under halvdelen af de omkring 55.000 borgere, der modtager hjælp

203

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

i særlige tilfælde i løbet af et år, typisk ikke har været ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet i

samme år, jf. bilag 10.1.

Tabel 10.1:

Ankestyrelsens behandling af klagesager om hjælp i særlige tilfælde fordelt

på sagernes type og udfald*, 2019

Type af sag

Andel ændre-

de/

ophævede

sager

Forsørgelse af

børn - § 84

Hjælp til en-

keltudgifter

og midlertidig

huslejehjælp – §§

81-81a

Hjælp til flytning

- § 85

Hjælp til sygebe-

handling, medi-

cin, tandbehand-

ling og tandpleje

- §§ 82-82a

Særlig hjælp

vedrørende børn

- § 83

I alt

Andel hjemvi-

ste sager

Andel stadfæ-

stede sager

Antal realitets-

behandlede

sager i alt**

Kapitel 10

1.051

343

803

2.215

Anm.: *Forklaring af sagernes udfald: ”Stadfæstelse”: Afgørelsen og følgevirkningerne af den ændres ikke, men

fastholdes.”Hjemvisning”: Der skal træffes en ny afgørelse af den myndighed, som traf den afgørelse, klagen vedrø-

rer. Hjemvisning anvendes fx i tilfælde, hvor sagsbehandlingen i forbindelse med den oprindelige afgørelse har været

mangelfuld, hvis der fx mangler væsentlige oplysninger i sagen. Hjemvisning kan også ske som følge af, at der er

indkommet nye væsentlige oplysninger af betydning for underinstansens oprindelige afgørelse eller som følge af væ-

sentlige sagsbehandlingsfejl eller hjemmelsmangler. Ved hjemvisning er udgangspunktet, at den afgørelse, der klages

over, ophæves. Ophævelse af en afgørelse uden samtidig hjemvisning forekommer sjældent. ”Ændring”: Ankestyrelsen

sætter sin egen afgørelse i stedet for kommunens afgørelse. **Antallet af realitetsbehandlede sager dækker over sager,

som Ankestyrelsen har modtaget og behandlet. Ankestyrelsen modtager også sager, som styrelsen afviser og derfor

ikke behandler. I 2019 drejede det sig om cirka fem procent af de sager, som styrelsen modtog om hjælp i særlige til-

fælde. En afvisning kan fx skyldes, at borgeren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen, eller det kan skyldes,

at Ankestyrelsen ikke er den kompetente myndighed til at behandle sagen og derfor sender klagen videre til en anden

instans. Procenterne i tabellen summerer til mere end 100 procent på grund af afrunding.

Kilde: Ankestyrelsen (2019).

204

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 10

Ansøgning om kontanthjælp

Kommunen har ansvaret for, at den enkelte sag er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at kommunen

kan træffe afgørelse om, hvorvidt og i givet fald hvor meget en borger kan modtage i hjælp. Dette

fremgår af bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 10 om oplysning af sociale sager og bygger på

officialprincippet, som er en forvaltningsretlig grundsætning, der gælder på lige fod med lovgivning.

Kommunen kan anmode personer, der søger om eller får hjælp, om at medvirke til at få de oplysnin-

ger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og at lade sig undersøge

hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen. Samtidig

har personer, der får hjælp, pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.

Borgeren medvirker således til at oplyse sagen og tilvejebringer selv oplysninger ved ansøgning om

kontanthjælp og den løbende kontanthjælp.

Borgeren skal komme med oplysning om/dokumentation for:

•

årsagen til, at borgeren ansøger om hjælp (dokumentation for opsigelse/selv sagt op/midler-

tidig ansættelse/ophørt/færdiggjort uddannelse),

•

om borgeren har ret til arbejdsløshedsdagpenge,

sygdom, barsel,

dokumentation for opholdskravet om ni ud af de seneste ti års ophold i riget (borgeren har

pligt til at bidrage med de oplysninger, der er nødvendige, for at kommunen kan afgøre, om

opholdskravet er opfyldt. Kommunen kontrollerer oplysningerne fx i CPR).

•

egne børn under 18 år - hjemmeboende og udeboende/betales der børnebidrag,

egne og evt. ægtefælles indtægter/herunder hvilke indtægter de seneste mdr./egen og ægte-

fælles lønsedler,

•

formueoplysninger – egne og evt. ægtefælles bankindeståender/pensionsopsparinger/andre

værdier,

•

oplysninger om boligen, herunder oplysninger, som er relevante for en tildeling af særlig

støtte, hvor borgeren ved ansøgningen og løbende skal tilvejebringe alle de oplysninger, der

er nødvendige for, at kommunen kan træffe afgørelse om særlig støtte, dvs. boligudgifter,

udgifter til vand, varme, elektricitet, indkomst, evt. ægtefælles indkomst.

205

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Løbende sagsbehandling

Der kan også være behov for, at kommunen laver løbende sagsbehandling, når en borger modtager

kontanthjælp. En række regler kan medføre, at den del af ydelsen, der udbetales om måneden, æn-

drer sig. Det kan fx være tilfældet, hvis en ydelsesmodtager får børn eller bliver gift, og der skal

tages stilling til, om modtageren fortsat skal kunne modtage hjælp – og i givet fald størrelsen på

hjælpen som følge af den gensidige forsørgelsespligt mellem ægtefæller. Borgerens civilstand har

også betydning for virkningen af 225-timersreglen, ligesom indplacering på kontanthjælpslofterne

også afhænger af, hvorvidt borgeren er enlig eller samlevende/gift. Der kan også være behov for

løbende sagsbehandling, hvis borgeren via et småjob får lønindtægter ved siden af hjælpen, og der

skal foretages et fradrag i hjælpen, eller hvis borgeren får en eller flere sanktioner, som medfører en

nedsættelse af borgerens hjælp.

Kommunen skal følge op på sagen hver tredje måned for at sikre, at betingelserne for at få hjælp

stadig er opfyldt - og fordi kommunen skal være opmærksom på, om der er grundlag for andre for-

mer for hjælp. Pligten til denne opfølgning fremgår af § 10 i lov om aktiv socialpolitik, og denne

opfølgning er væsentlig og handler ikke kun om økonomi, herunder om man fx har indtægter, men

også om borgeren har andre behov for hjælp, og om borgeren opfylder sin rådighedsforpligtelse.

I forhold til sanktionering er der fastsat særskilte regler for aktivitetsparate borgere, jf. kapitel 4.

Reglerne indebærer blandt andet, at kommunen har pligt til at sikre personlig kontakt med borgeren

forud for eventuel sanktionering. Baggrunden for pligten til personlig kontakt er, at aktivitetsparate

modtagere af hjælp kan være meget udsatte og have svært ved at overskue de betingelser, som kom-

munen stiller for at modtage ydelsen. De kan samtidigt have svært ved at reagere på en økonomisk

sanktion i form af fradrag i deres forsørgelsesgrundlag. Det kan fx være på grund af svær psykisk

sygdom, misbrugsproblemer, hjemløshed eller lignende. Nogle kan også på grund af psykiske pro-

blemer, manglende bolig eller andre faste rammer for deres tilværelse have svært ved at forholde

sig til skriftlige henvendelser fra kommunen som fx indkaldelser til samtaler eller partshøringer i

forbindelse med eventuelle sanktioner for manglende fremmøde.

Kapitel 10

Administrationen af boligstøtte

Boligstøtte administreres af UDK. Individuel boligstøtte ydes med det generelle sigte at sikre be-

folkningsgrupper med lavere indtægter, herunder børnefamilier og pensionister, mulighed for at

skaffe sig og opretholde en rimelig bolig.

206

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 10

Der er fastsat krav om, at boligen skal have eget køkken og forsvarligt afløb, for at man kan modtage

boligstøtte. Boligstøtte beregnes ud fra husstandens indkomst (dog uden børns indkomst) og formue

over en vis størrelse, huslejens størrelse, husstandens sammensætning og boligens størrelse. Som

medlemmer af husstanden medregnes ansøgeren, dennes ægtefælle, hjemmeværende børn og andre,

der har fast ophold i boligen uden at være logerende.

Ved behandling af en ansøgning om boligstøtte foretages en foreløbig opgørelse af månedens hus-

standsindkomst med udgangspunkt i borgerens egne oplysninger. Som udgangspunkt skal der ikke

kræves dokumentation for oplysning om indkomster, hvor udbetaleren har pligt til at indberette ind-

komsterne til indkomstregisteret. For indkomster, som ikke skal indberettes til indkomstregisteret,

udgøres dokumentation for oplysningerne af forskudsopgørelsen eller anden dokumentation. Der-

med undgås det, at ansøgeren og UDK skal bruge ressourcer på at fremfinde, scanne, journalisere,

systematisere og vurdere yderligere dokumentation for indkomst.

Boligstøtteloven indeholder en række maksimale grænser for huslejens størrelse, boligstøttens stør-

relse, beløb for egenbetaling og en bagatelgrænse for udbetalingen af boligstøtte. Herudover er der

takstberegninger for varme, varmt vand, elforbrug og vandforbrug mv., således at boligudgiften

beregnes ensartet uanset den kontraktlige leje.

Månedlig foreløbig forudbetaling

Den enkelte måneds boligstøtte udbetales som en foreløbig ydelse på grundlag af den foreløbige op-

gørelse af månedens indkomst. Boligstøtte udbetales forud som støtte til huslejen, der også betales

forud.

Borgeren skal ved ansøgning og løbende give oplysninger, der er nødvendige for, at UDK kan træffe

afgørelse om boligstøtte. Det gælder dog ikke oplysninger om indkomst, medmindre der er tale om

udenlands indkomst eller indkomst fra selvstændig virksomhed. UDK anvender oplysninger fra

indkomstregisteret og årsopgørelsen direkte og automatisk i sagsbehandlingen. Til brug for kontrol

har UDK i øvrigt adgang til CPR-registeret, BBR-registeret (til brug for areal) og huslejeregisteret

for almene boliger (huslejer).

Månedlig genberegning af foreløbigt udbetalt bolig-

støtte

UDK skal automatisk indhente oplysninger om den del af den enkelte måneds indkomst, som indbe-

rettes til indkomstregisteret, når den er registreret i indkomstregisteret ca. seks uger efter udbetalin-

gen af den enkelte måneds foreløbige boligstøtte.

207

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

UDK skal foretage en automatisk genberegning af månedens foreløbige boligstøtte, hvis indkomst-

sammenligningen viser en afvigelse på mere end 800 kroner, og indkomstændringen medfører, at

den foreløbige boligstøtte har været mere end 200 kroner for lav eller for høj. En genberegning

medfører, at forskelsbeløbet kommer til at indgå som en justering (blive lagt til eller trukket fra) ved

førstkommende udbetaling af foreløbig boligstøtte.

De to beløbsgrænser på 800 og 200 kroner skal sikre, at UDK på den ene side ikke skal foretage

en justering for alt for små beløb, og at boligstøttemodtagerne på den anden side ikke risikerer for

store tilbagebetalingskrav eller efterbetalinger i forbindelse med efterreguleringen. Der ses bort fra

udsvingsgrænserne på 800 og 200 kroner, når den endelige efterregulering finder sted.

Kapitel 10

Efterregulering

Efter kalenderårets udløb foretages en endelig opgørelse af de enkelte måneders husstandsindkomst

og på grundlag heraf en endelig beregning (indtægtsregulering) af de enkelte måneders boligstøtte.

Efterreguleringen gennemføres, når årsopgørelsen fra SKAT foreligger, og sker på baggrund af års-

opgørelsen og oplysninger fra indkomstregisteret.

I 2020 oplevede cirka en tredjedel af de borgere, som i hele eller dele af året både modtog en ydelse

i kontanthjælpssystem og boligstøtte, at få reduceret deres boligstøtte. Cirka 15 procent fik reduceret

deres boligstøtte en enkelt gang. Reduktionen kan skyldes flere ting – fx skift af bolig og ændringer

i indkomsten hos ydelsesmodtageren eller andre i husstanden (særskilt dataudtræk for Ydelseskom-

missionen).

Administrationen af særlige regler

Særlig støtte ved høje boligudgifter eller stor forsørger-

byrde

Kommunerne træffer afgørelse om retten til særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller

stor forsørgerbyrde (børn). Kommunerne vurderer berettigelsen til særlig støtte, beregner støttens

størrelse og giver oplysningen videre til UDK med henblik på, at UDK foretager selve udbetalingen

i forbindelse med administrationen af kontanthjælpsloftet, jf. nedenfor. UDK har ansvaret for ud-

betaling af særlig støtte til samtlige berettigede modtagere. Det indebærer ikke alene personer, der

samtidig modtager kontanthjælp, men også personer, der har et andet forsørgelsesgrundlag som fx

ressourceforløbsydelse eller arbejdsløshedsdagpenge.

208

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 10

Borgeren skal ved ansøgning og løbende tilvejebringe alle de oplysninger, der er nødvendige for,

at kommunen kan træffe afgørelse om særlig støtte. Det indbefatter oplysninger om boligudgifter,

udgifter til vand, varme, elektricitet, indkomst og eventuel ægtefælles indkomst. Som kontrol ind-

henter kommunen oplysninger indberettet til skattemyndighederne om indkomst og formue.

Kontanthjælpsloftet

Grundidéen bag kontanthjælpsloftet er, at borgere i kontanthjælpssystemet skal have en større øko-

nomisk gevinst ved at tage et job til en månedsløn i den lave ende af lønskalaen, når der tages højde

for, hvad de samlet set kan modtage i hjælp (kontanthjælp, boligstøtte, særlig støtte, tilskud til dag-

institutionsbetaling, børne- og ungeydelse samt børnetilskud), og at ingen kan få de samlede ydelser

reduceret med mere end summen af særlig støtte og boligstøtte, jf. kapitel 4.

Kontanthjælpsloftet administreres af UDK, der også udbetaler særlig støtte og boligstøtte. Kommu-

nerne indberetter ydelsesniveauer mv. til UDK. Kontanthjælpsloftet har virkning med det samme,

således at loftet gælder, så snart en person modtager en kontanthjælp.

For samtlige modtagere af kontanthjælp – og ikke kun personer, der modtager særlig støtte – videre-

giver kommunen oplysninger om personens ydelsesniveau og indplacering på loftet samt eventuelle

andre relevante oplysninger såsom arbejdsindkomst, hvorefter UDK foretager en beregning af den

samlede hjælp og træffer afgørelse om nedsættelse af særlig støtte og/eller boligstøtte.

Foreløbig, ny og endelig beregning og nedsættelse som følge af loftet

Den foreløbige beregning og nedsættelse foretages ved, at loftet for den enkelte fratrækkes satsen

for kontanthjælp m.v. for den enkelte. Det betyder, at der ved den foreløbige beregning og nedsættel-

se ikke udbetales særlig støtte eller boligstøtte, der er større end loftet fratrukket satsen for kontant-

hjælp m.v. Dette får særlig betydning for ægtepar/samlevende, der modtager kontanthjælp svarende

til voksensats, hvor loftet svarer til satsen.

Månedens faktisk udbetalte kontanthjælp og den særlige støtte, som kan beregnes forud for loftsre-

duktionen, afhænger af en eventuel arbejdsindkomst og vil først foreligge cirka en måned efter ud-

betalingen af den foreløbige boligstøtte. Den genberegnede boligstøtte for måneden foreligger som

udgangspunkt to måneder efter udbetalingen af den foreløbige boligstøtte. Den nye beregning af

nedsættelsen af boligstøtte og særlig støtte som følge af loftet finder derfor som udgangspunkt sted

samtidig med UDK’s genberegning af boligstøtten for den pågældende måned. Den nye beregning

af nedsættelsen som følge af loftet foretages, uanset om genberegningen af boligstøtten medfører

ændring af boligstøtten.

209

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

UDK foretager en endelig beregning for nedsættelse af den samlede hjælp i de enkelte måneder i

forbindelse med den årlige endelige efterregulering af boligstøtten efter kalenderårets udløb.

Kapitel 10

225-timersreglen

Med 225-timersreglen skal en borger, der har modtaget kontanthjælp mv. i sammenlagt et år eller

mere i løbet af de seneste tre år, have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de

seneste 12 kalendermåneder for at bevare retten til fuld hjælp. Hvis borgeren ikke opfylder arbejds-

kravet, vil kontanthjælpen mv. blive sat ned. For ægtepar på kontanthjælp mv. nedsættes hjælpen til

ægteparret, og hjælpen til den ene ægtefælle kan helt falde bort. Ægteparret vil dog som minimum

fortsat kunne modtage, hvad der svarer til én fuld kontanthjælp for en person fyldt 30 år, jf. kapitel 4.

For at administrere 225-timersreglen skal kommunen sikre, at sagerne er tilstrækkeligt oplyst for at

kunne træffe den korrekte afgørelse. Det indebærer blandt andet, at kommunen skal tilvejebringe

dokumentation for det udførte arbejde ved opslag i indkomstregisteret (eIndkomst), og hvis timerne

ikke er registreret der, skal kommunen kunne dokumentere timerne på anden måde, fx ved at borge-

ren selv indsender eller fremviser lønsedler og lignende.

Kommunen skal vejlede om 225-timersreglen, blandt andet som led i kontaktforløbet med borge-

ren. Kommunen skal derudover udsende varslingsbrev til borgere seks måneder før, deres hjælp

forventes at bortfalde eller blive nedsat, hvis de ikke opfylder arbejdskravet. Senest en måned før

bortfaldsdatoen, skal kommunen meddele, at kommunen agter af træffe afgørelse om borfald eller

nedsættelse af hjælpen, og borgeren bliver i den forbindelse partshørt. Hvis borgeren ikke fremkom-

mer med ny information, træffer kommunen afgørelse om bortfald eller nedsættelse af hjælpen, og

afgørelsen kan påklages.

Borgeres og sagsbehandleres oplevelse af

administrationen

Der er ikke for nyligt foretaget større undersøgelser af borgere og sagsbehandleres oplevelse af

administrationen på kontanthjælpsområdet. Der er dog gennemført et såkaldt praktikertjek af Jo-

breform fase I fra efteråret 2017 med fokus på kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Praktiker-

tjekket kan give en indikation af, hvordan borgere og sagsbehandlere reagerer på ordninger som

kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen og den grad af kompleksitet, der er indlejret heri.

Praktikertjekket viser blandt andet, at cirka 80 procent af medarbejderne – ifølge medarbejderne selv

– i høj grad eller i nogen grad har forstået incitamenterne og mekanismerne i kontanthjælpsloftet og

i 225-timersreglen.

210

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 10

Tilsvarende har omkring 60 procent af de adspurgte jobparate kontanthjælpsmodtagere – ifølge

borgerne selv – i høj grad eller i nogen grad kunnet forstå den skriftlige information, de har modta-

get for reglerne om henholdsvis loftet/timereglen. De øvrige grupper (aktivitetsparate modtagere af

kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse) har haft sværere ved at forstå de skriftlige

materialer. 45 procent af dem har angivet, at de i høj grad eller i nogen grad synes, at den skriftlige

information om kontanthjælpsloftet/timreglen har været til at forstå. Lidt flere blandt de aktivitets-

parate har dog kunnet forstå den mundtlige information om reglerne for de to ordninger, som sags-

behandlerne har overleveret ved deres møde med borgerne.

Videre viser praktikertjekket, at de forståelsesmæssige udfordringer, der er i forhold til både kon-

tanthjælpsloftet og 225-timersreglen, typisk handler om usikkerhed omkring den konkrete udmønt-

ning af mekanismerne i ydelsesudbetalingerne, når borgeren har ordinære timer ved siden af kon-

tanthjælpen. For kontanthjælpsloftet består udfordringen i at formidle mekanismerne i reglen, som

fx hvordan optjening af ordinære løntimer skaber ”luft” under loftet. For 225-timersreglen består

den primære udfordring i at formidle, hvordan borgerne kan forvente, at deres arbejdstimer indgår

i opgørelsen af de 225 timer, samt hvilket samspil der er med loftet, når borgerne optjener timer.

Praktikertjekket peger også på, at medarbejderne i jobcentrene oplever, at de har begrænset adgang

til information om borgernes status i forhold til kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, herunder

om borgerne har fået nedsat særlig støtte/boligstøtte som følge af kontanthjælpsloftet, om borgerne

har modtaget varslingsbrev om 225-timersreglen eller har fået ydelsen reduceret som følge af reglen,

eller om hvor mange timer borgerne har optjent.

Ydelseskontorerne har adgang til denne viden, men der er et begrænset samspil og en begrænset

systemmæssig overførsel af viden til medarbejderne i jobcentrene. Praktikertjekket peger endvidere

på, medarbejdere i jobcentrene derfor efterspørger en bedre informationsudveksling/-deling internt i

kommunen, så den viden eller information, der ligger hos ydelseskontorerne om fx borgernes optje-

ningsstatus, kan nyttiggøres i jobcentermedarbejdernes møde med borgerne. Det kan sætte medar-

bejderne i jobcentrene i stand til at vejlede med udgangspunkt i borgernes situation og tilpasse deres

vejledningsindsats bedre, herunder at vejledningen gives på det tidspunkt, der er mest relevant for

den enkelte borger.

211

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Ydelseskommissionens overvejelser

Gennemgangen af administrationen af kontanthjælpssystemet har givet anledning til følgende over-

vejelser hos Ydelseskommissionen:

Kontanthjælpssystemet har til formål at sikre et forsørgelsesgrundlag for borgere, der ikke selv er i

stand til at forsørge sig selv eller deres familie. Kontanthjælpssystemets funktion som det underste

økonomiske sikkerhedsnet er derfor helt fundamental, og det stiller høje krav til administrationen

af systemet.

Det er mere vanskeligt at sikre en velfungerende administration af kontanthjælpsområdet, hvis sy-

stemet har en høj grad af kompleksitet, flere parallelle ydelser, mange særregler samt interaktioner

mellem forskellige ydelser, som det fx ses ved kontanthjælpsloftet. Det kan skabe usikkerhed hos

sagsbehandlere og borgere om både regelgrundlaget og om borgerens ydelse og dermed føre til

mistillid og konfliktfyldte relationer, hvilket ikke er gavnligt for borgernes progression mod selv-

forsørgelse.

Komplekse regler og den tilhørende administration kan også betyde, at borgeren ikke reagere på fx

økonomiske incitamenter på et fuldt oplyst grundlag.

Et kontanthjælpssystem, som er enkelt, gennemskueligt og sammenhængende for både sagsbehand-

lere og borgere, udgør derfor et grundlag for at skabe en velfungerende administration. Konkret

taler det for et system, der blandt andet er kendetegnet ved få satser samt klare og enkle kriterier for

fastlæggelsen af borgerens ydelse. Med enkle og gennemskuelige ydelsesregler får medarbejderne

i jobcenteret lettere ved at forklare sammenhæng mellem den job- og uddannelsesrettede indsats i

jobcenteret og de økonomiske incitamenter i ydelsessystemet til at finde arbejde, herunder i form

af småjobs. Enkle og gennemskuelige ydelsesregler vil dermed understøtte, at borgeren oplever et

sammenhængende system med én indgang, der på den ene side understøtter progression mod selv-

forsørgelse og på den anden side sikre den enkeltes forsørgelsesgrundlag i en midlertidig periode.

Når det er vigtigt at skabe en velfungerende administration, skyldes det først og fremmest, at det

understøtter borgernes retssikkerhed, tillid til systemet, motivation samt oplevelsen af selvbestem-

melse og mestring i forhold til at forlade kontanthjælpssystemet, som er et midlertidigt system. Det

understøtter også, at borgerne rent faktisk reagerer på de økonomiske incitamenter, der er indbygget

i systemet. En velfungerende administration er med andre ord en administration med et minimalt

omfang af administrative byrder forstået som den tid og energi, som borgerne skal bruge på at forstå

systemet og navigere i det. Eksempler på byrder er forståelsen af de kriterier, der ligger til grund for

tildelingen af den ydelse, man får, og de regler, man skal leve op til med rådighedspligten.

Kapitel 10

212

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 10

Man kan også betragte administrative byrder ud fra en sagsbehandlervinkel. Her vil færre admi-

nistrative byrder alt andet lige generere mere rum for, at sagsbehandleren kan koncentrere sig om

at hjælpe den enkelte borger bedst muligt videre. En måde at bidrage til at mindske administrative

byrder for sagsbehandlere kan fx være at sikre, at sagsbehandlingen så vidt som muligt er digitali-

seret og automatiseret. Samtidig spiller sagsbehandleren – og myndighederne i det hele taget – en

vigtig rolle i forhold til at minimere de administrative byrder, som borgerne måtte opleve ved sy-

stemet. Erfaringerne fra arbejdet med digitaliseringsklar lovgivning viser imidlertid, at en vigtig

forudsætning for, at det kan ske i praksis, er, at man allerede ved udarbejdelsen af reglerne arbejder

fokuseret med at sikre, at de kan implementeres enten i eksisterende it-systemer eller ved et nyt sy-

stem, hvorved reglerne rent faktisk bliver digitaliseringsklare. Administrative byrder eller lempelser

for kommunerne, som måtte blive indført ved lov, vil skulle forhandles med de kommunale parter.

En forenkling af ydelsessystemet vil derfor ikke automatisk frigive ressource for kommunerne, der

derefter kan bruges til fx. vejledning og indsats.

Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er eksempler på ordninger, der styrker det økonomiske in-

citament til at arbejde, men som ikke er nemme at forstå for alle borgere – og heller ikke altid nemt

for sagsbehandlerne at forklare. Administrationen af kontanthjælpsloftet er desuden tung, blandt

andet fordi kontanthjælpsloftet bygger oven på boligstøtteberegningerne. Det betyder samtidig, at

der er en vis forsinkelse i, at borgeren mærker den økonomiske gevinst, der er forbundet ved at have

ordinære timer. Dermed får de økonomiske incitamenter ikke den umiddelbart ønskede virkning.

225-timersreglen er også tung at administrere, da kommunerne løbende skal opgøre de arbejdstimer,

borgeren har haft ved siden af hjælpen, og fordi kommunerne forinden, at hjælpen falder bort eller

sættes ned, skal sende varslingsbrev og bortfaldsbrev (agterskrivelse) til borgeren og træffe afgørel-

se.

Med anbefalingerne til et nyt ydelsessystem vil Ydelseskommissionen derfor søge at skabe størst

mulig enkelhed til gavn for både borgere og sagsbehandlere. Det skal blandt andet ske ved at undgå

komplekse konstruktioner som fx kontanthjælpsloftet, der kan føre til, at borgerne løbende modtager

mange breve, da man skal regne forskellige ydelser med forskellige udbetalingskadencer sammen.

Det skal også ske ved at sikre mere enkle regler til at understøtte borgernes økonomiske incitament

til at komme i beskæftigelse – også i få timer om ugen med lønindtægter fra et småjob ved siden af

ydelsen, der kan udgøre en trædesten, så borgeren på sigt får en mere varig tilknytning til arbejds-

markedet.

Med respekt for sagsbehandlingens hensyn til borgerens retssikkerhed er der også rum for at ska-

be nogle mere pædagogiske løsninger, som kan reducere antallet af breve til borgeren og styrke

borgerens forståelse af den information, som borgeren får. En mulighed er i højere grad at bruge

213

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

agterskrivelser ved partshøring. Muligheden for agterskrivelse ved afgørelser om sanktioner blev

indført fra 1. januar 2020 for at gøre det nemmere for kommunerne at sanktionere i samme måned

som forseelsen. Det er frivilligt for kommunerne, om de vil benytte agterskrivelse eller den mere tra-

ditionelle partshøring. Det sparer sagsbehandleren og borgeren for en postgang. En anden mulighed

kan være at gøre brug af mere lagdelt information i afgørelser, så fx lange referencer til lovgrundlag

ikke slører for budskabet. Afgørelser og vejledninger kan i stedet være korte og kommunikeret i let

forståeligt sprog, som man typisk finder i en pjece, og hvor kommunen har overholdt sine pligter til

at henvise til lovgivningen ved at indsætte et link til lovgivningen.

Kapitel 10

214

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 11: Børneliv, udsatte

borgere og de mange hensyn

- Udfordringerne for et nyt

ydelsessystem

Indledning

Ydelseskommissionen har foretaget en grundig kortlægning af kontanthjælpssystemet, så anbefa-

lingerne til regeringen om et nyt ydelsessystem kan tage udgangspunkt i et solidt grundlag af viden.

Kommissionen har ikke bare set på de forsørgelsesydelser, løbende ydelser og enkeltydelser samt

universelle ydelser, som borgere i kontanthjælpssystemet kan modtage, men også afdækket, hvad

der kendetegner borgerne og deres forløb i systemet.

Kommissionen har også set på reglerne om – og brugen af – visitation af borgerne, den aktive be-

skæftigelsesindsats, rådighedsforpligtelsen og sanktioner.

Ligeledes har kommissionen set på de økonomiske incitamenter i overgangen fra kontanthjælpssy-

stemet til arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet, dagpengesystemet samt førtidspensions- og fleks-

jobområdet.

Desuden har kommissionen fra forskellige vinkler set på levestandarden blandt borgere og familier

i kontanthjælpssystemet for at have et grundlag for at komme med anbefalinger til at sikre et mere

rimeligt og ensartet forsørgelsesgrundlag.

Sidst, men ikke mindst, har kommissionen haft et parallelt fokus på børn i kontanthjælpssystemet.

Det er forældrene, som er hovedpersonerne i systemet i den forstand, at lovgivning og regler formu-

leres med udgangspunkt i de voksne. Men det er ikke kun forældrene, som er på kontanthjælp – det

er børnene også.

Kapitel 11 opsummerer, hvad kommissionen anser som udfordringer i kontanthjælpssystemet gene-

relt og hvilke barrierer, det gældende system indeholder i forhold til at tage hånd om udfordringerne.

215

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Udfordringer for et økonomisk sikkerheds-

net i dag

En sammensat gruppe af borgere

Kontanthjælpssystemet udgør samfundets underliggende økonomiske sikkerhedsnet, der skal træde

til, når borgere ikke har andre muligheder for at forsørge sig selv eller deres familie. Blandt andet

derfor er borgerne i systemet generelt mere udsatte og sårbare end befolkningen som helhed, jf. ne-

denfor. Samtidig rummer systemet en meget sammensat gruppe af borgere, som ikke blot påvirkes

af de ændringer, der sker i kontanthjælpssystemet, men også af udefrakommende ændringer som

fx ændringer på andre ydelsesområder, ændringer i de økonomiske konjunkturer og begivenheder i

verden som fx krige, der påvirker flygtningestrømme, jf. kapitel 5. Det kan betragtes som en ram-

mebetingende udfordring at skulle indrette ét kontanthjælpssystem, der skal kunne tage hånd om en

meget sammensat gruppe af borgere.

Kapitel 11

Borgerne har forskellige forløb

Den sammensatte gruppe af borgere afspejles blandt andet i, at der er stor forskel på, hvor længe

borgerne er i kontanthjælpssystemet. Nogle borgere er der i meget kort tid, mens andre er der i en

længere periode. Cirka en tredjedel af borgerne i systemet er der i under et år, og mange af dem afgår

fra systemet inden for de første tre måneder. De resterende to tredjedele af borgerne er der i længere

tid end et år. De borgere, der er i kontanthjælpssystemet i fem år eller længere tid, svarer til godt 25

procent, jf. kapitel 5. Selvom kontanthjælpssystemet er et midlertidigt system, skal det derfor også

kunne rumme borgere, som vil være i systemet i en længere periode.

Kommissionen har derudover hæftet sig ved, at der er mange gengangere i systemet: Lidt mere end

fire ud af ti af de borgere, der afgår fra systemet, vender tilbage, jf. kapitel 5.

En stor del af borgerne er udsatte og sårbare

Selvom den samlede gruppe af borgere i kontanthjælpssystemet er en sammensat gruppe med for-

skellige forløb, er gruppen generelt mere udsat og sårbar end befolkningen i den arbejdsdygtige

alder set under ét, og uddannelsesniveauet er generelt lavere, jf. kapitel 5. Nogle eksempler på det:

•

Cirka 65 procent af borgerne i kontanthjælpssystemet har grundskolen som højest gennem-

førte uddannelse, mens det gælder cirka 20 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige

alder.

•

Omtrent 40 procent af borgerne i kontanthjælpssystemet har en diagnose, der kan være rela-

216

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 11

teret til en psykisk lidelse, mens det gælder for lidt mere end ti procent af befolkningen i den

arbejdsdygtige alder.

•

Cirka otte procent af borgerne i systemet har siddet i fængsel inden for de seneste ti år, mens

det gælder 1 procent af befolkningen i den arbejdsdygtige alder.

•

Mellem 15 og 23 procent af borgerne har været anbragt uden for hjemmet som barn, og

mellem to og 43 procent har modtaget personrettede forebyggende foranstaltninger under

opvæksten. Blandt befolkningen i samme aldersgrupper er det blot mellem tre og fem pro-

cent, som har været anbragt uden for hjemmet som barn, mens mellem én og syv procent har

modtaget personrettede forebyggende foranstaltninger under opvæksten.

At borgerne generelt er mere udsatte og sårbare end befolkningen afspejler sig også i den måde, som

borgerne er visiteret på, idet to ud af tre borgere er visiteret aktivitetsparate. Det betyder, at to tred-

jedele af borgerne – ud fra en konkret individuel vurdering – vurderes at have udfordringer, der gør,

at de ikke umiddelbart er i stand til at forsørge sig selv på arbejdsmarkedet eller tage en uddannelse

og gennemføre den på ordinære vilkår, jf. kapitel 5.

Kommissionen har hæftet sig ved, at der er grupper af borgere med hver deres særlige udfordringer

i kontanthjælpssystemet:

Unge under 30 år

Det drejer sig for det første om unge under 30 år, hvor psykiske udfordringer ser ud til at være særligt

udtalte. Fx havde cirka halvdelen af uddannelseshjælpsmodtagerne under 30 år i 2018 en diagnose,

der kunne være relateret til en psykisk lidelse, mens hver tredje havde en diagnose, der kunne være

relateret til et handicap. Til sammenligning var det gældende hos henholdsvis fire ud af ti og en ud

af ti af borgerne på kontanthjælp. Uddannelseshjælpsmodtagerne har også generelt et højere træk

på serviceudgifterne end de andre grupper af ydelsesmodtagere, og det er især drevet af udgifter

på socialområdet samt udgifter til psykiatriske hospitaler og afdelinger, jf. kapitel 5. Viden peger

samtidig på, at udsatte unge, der får den rette støtte og indsats, kan finde fodfæste i uddannelse eller

job til trods for eventuelle komplekse udfordringer, der kan udgøre en barriere herfor, jf. kapitel 6.

Det er derfor vigtigt at sikre, at kontanthjælpssystemet ikke fastholder de unge og står i vejen for en

indsats, der hjælper dem videre i uddannelse eller job.

Udsatte borgere med længere forløb

For det andet drejer det sig om udsatte borgere med et længere forløb i kontanthjælpssystemet,

hvor projektet ”Flere skal med” har vist gode resultater. Projektet blev sat i værk på baggrund af, at

mere end 27.000 borgere i 2017 havde været i kontanthjælpssystemet i fem år eller længere, og at

217

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

en del af borgerne ikke havde modtaget en aktiv indsats i flere år. Projektet løb i perioden fra august

2017 til august 2019 og omfattede aktivitetsparate borgere i kontanthjælpssystemet fra 88 af landets

kommuner. ”Flere skal med” viser, at udsatte borgere med længerevarende forløb i kontanthjælps-

systemet kan gå længe uden at få en indsats, men at en tredjedel af borgerne rent faktisk er i stand

til at komme i job, uddannelse eller deltage i en virksomhedsrettet indsats. Samtidig var der knap en

tredjedel af borgerne i ”Flere skal med”, som viste sig slet ikke at høre til i kontanthjælpssystemet,

men i et ressourceforløb, i et fleksjob eller på en førtidspension, jf. kapitel 6.

Kommissionen har noteret sig, at der efter ”Flere skal med” er blevet iværksat yderligere to midler-

tidige ordninger, der blandt andet har til formål at afklare borgerne i kontanthjælpssystemet. Det ene

tiltag er ”Flere skal med 2”, som skal udbrede indsatsen fra ”Flere skal med” til flere af de aktivitets-

parate borgere i kontanthjælpssystemet. Projektet løber fra december 2019 til december 2021. Det

andet er en pulje, som i perioden fra 2020 til 2021 skal styrke indsatsen for at afklare, om aktivitets-

parate kontanthjælpsmodtagere fyldt 30 år fortsat skal være i kontanthjælpssystemet. Puljen målret-

tes primært borgere, som har modtaget kontanthjælp i en periode på mere end otte ud af de seneste

ti år. Kommunen skal afklare, om borgeren fx er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller

førtidspension og derfor skal have forelagt sin sag for kommunens rehabiliteringsteam, jf. kapitel 6.

Kapitel 11

Borgere med ikke-vestlig baggrund er overrepræsenterede

For det tredje drejer det sig om borgere med ikke-vestlig baggrund, som er markant overrepræsen-

terede i kontanthjælpssystemet. Borgere med ikke-vestlig baggrund udgør knap tre ud af ti borgere

i systemet, men alene en ud af ti borgere i befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Ser man på de

længerevarende forløb, skiller kvinderne sig ud: Af gruppen af borgere, der har været i kontant-

hjælpssystemet i ti år i træk, udgør kvinder fra ikke-vestlige lande 25 procent. Blandt borgere i den

arbejdsdygtige alder udgør de kun fem procent, jf. kapitel 5.

Disse borgeres udfordringer er en kombination af integrationsudfordringer og de udfordringer, som

mange af de øvrige borgere i kontanthjælpssystemet også har. Med integrationsudfordringer tænkes

der på udfordringer, der er knyttet til at skulle klare sig på alle planer i et samfund med andre både

skrevne og uskrevne regler end der, hvor man kommer fra. Gruppen er meget sammensat, og inte-

grationsudfordringen varierer meget inden for gruppen.

218

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 11

Mange (basale) afsavn

Den seneste afsavnsundersøgelse fra 2016 viser, at det er forholdsvis almindeligt for de fleste men-

nesker indimellem at måtte undvære forskellige goder af økonomiske årsager. I forhold til andre

indkomstgrupper oplever borgere i kontanthjælpssystemet dog et større antal afsavn, herunder basa-

le afsavn. Det gør sig gældende, uanset om borgerne tilhører gruppen af såkaldt økonomisk fattige

eller økonomisk ikke-fattige defineret efter den tidligere officielle fattigdomsgrænse. Ud over det

rent økonomiske hænger oplevelsen af afsavn blandt andet sammen med, at en del borgere i kontant-

hjælpssystemet har andre udfordringer end ledighed af fx social og/eller sundhedsmæssig karakter,

jf. kapitel 8

Børn af forældre i kontanthjælpssystemet

Der er ikke et markant omfang af materielle og sociale afsavn blandt børn i økonomisk fattige fami-

lier, hvilket kan hænge sammen med, at cirka hver tredje af de økonomisk fattige forældre oplyser, at

de prioriterer børnenes behov over egne behov. Børn i økonomisk fattige familier oplever dog flere

afsavn end andre børn. Familier, hvor forældrene modtager kontanthjælp, udgør cirka en femtedel

af de børnefamilier, der er økonomisk fattige. Størstedelen af de økonomisk fattige børn kommer

fra familier, hvor mindst en af forældrene er i beskæftigelse, herunder en betydelig del fra familier,

hvor mindst én forælder er selvstændig. Kommissionen har hæftet sig ved, at forældrenes beskæf-

tigelsessituation og generelle ressourcer, og ikke kun deres økonomiske situation, i høj grad ser ud

til at have betydning for børns oplevelse af afsavn. Blandt andet er der markant forskel i antallet af

børns oplevede afsavn alt afhængig af, om børnenes forældre er i beskæftigelse eller ej. Det gælder

blandt andet afsavn i forhold til sociale aktiviteter som fx at gå i svømmehal med venner og rekrea-

tive aktiviteter som fx at deltage i ugentlige fritidsaktiviteter, skoleudflugter og en uges familieferie,

jf. kapitel 8.

Fordi kontanthjælpssystemet er det underliggende økonomiske sikkerhedsnet, vil familier på kon-

tanthjælp i sagens natur være familier med relativt lave indkomster, og der kan være nogle særlige

udfordringer i forhold til de børn, som vokser op med forældre i kontanthjælpssystemet. Der er tyde-

lige indikationer på, at børn i lavindkomstfamilier oplever forskellige afsavn, jf. ovenfor. Derudover

trives de generelt dårligere end andre børn. De har fx lavere selvvurderet helbred, og de har oftere

dårligere karakterer i grundskolen end andre børn, jf. kapitel 8.

Familier på kontanthjælp har en levestandard, som er betydeligt under medianlevestandarden, og

25. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i gruppen af økonomisk ikke-fattige er lavt (33), men forskellen mellem dem og lønmodtagere

på fuld tid i gruppen af økonomisk fattige er alligevel statistisk signifikant, jf. kapitel 8.

219

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

det er ikke på den politiske dagsorden at ændre på det. Det er Ydelseskommissionens vurdering,

at der er behov for nye måder til at understøtte, at børn med forældre i kontanthjælpssystemet får

et fritidsliv som andre børn uden for kontanthjælpssystemet – og med de samme muligheder for at

være en aktiv del af fællesskabet.

Kapitel 11

Problemer ved kontanthjælpssystemets

håndtering af udfordringerne

Et ydelsessystem kan selvsagt ikke løse de sundhedsmæssige og sociale udfordringer, der gør sig

gældende hos en stor del af borgerne i systemet. Men systemet bør indrettes på en måde, så det tager

højde for, at mange af borgerne i systemet har udfordringer ud over ledighed, og systemet må ikke

være en hindring for, men skal understøtte borgernes progression i retningen af selvforsørgelse. Sy-

stemet bør også indrettes på en måde, der tager hensyn til børns behov og muligheder for at deltage

aktivt i fællesskabet uagtet, at de vokser op hos forældre i kontanthjælpssystemet.

Et komplekst system møder en sammensat gruppe

med mange udsatte og sårbare mennesker

En sammensat gruppe af borgere, hvor mange er udsatte og sårbare, kalder for det første på et kon-

tanthjælpssystem, der er enkelt, så den enkelte borger kan gennemskue hvilken økonomisk hjælp,

vedkommende er berettiget til, og hvilke pligter vedkommende har. Et enkelt system er på den måde

med til at skabe ro og sikkerhed om borgernes økonomiske situation, ligesom det er med til at under-

støtte borgernes retssikkerhed og tillid til systemet. Det er vigtigt for, at borgeren kan få en tillidsfuld

relation til sin sagsbehandler. En tillidsfuld relation mellem borger og sagsbehandler er med til at

understøtte borgeren i at komme videre fra kontanthjælpssystemet, der skal udgøre et midlertidigt

forsørgelsesgrundlag.

Et enkelt system er også en forudsætning for, at borgeren kan reagere i sin egen interesse på de øko-

nomiske incitamenter ved fx at kunne gennemskue, hvad vedkommende kan få ud af at arbejde få

timer ved siden af hjælpen.

Et komplekst system med mange ydelser, satser, tillæg og særregler

For det første indeholder kontanthjælpssystemet i dag flere forskellige ydelser til forsørgelse i form

af kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse

(herefter SHO-ydelse). Og til hver ydelse er der knyttet en række satser. Dertil kommer særlige sat-

ser og tillæg, der gælder for de borgere, som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, men ikke for

220

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 11

de borgere, der modtager SHO-ydelse. Samtidig kan borgere, der modtager SHO-ydelse, modtage

danskbonus i en midlertidig periode på seks måneder, kapitel 4.

Opdelingen mellem de forskellige ydelser er baseret på, at det både er opholdskrav, beskæftigelses-

krav, inddeling efter alder og erhvervskompetencegivende uddannelse, som styrer, hvilken ydelse

man er berettiget til. For at overgå fra SHO-ydelsen til kontant- eller uddannelseshjælp skal man

opfylde dels et opholdskrav om ni ud af de seneste ti års ophold i riget, dels et krav om 2,5 års fuld-

tidsbeskæftigelse inden for de seneste ti år. Alle borgere skal leve op til opholdskravet, mens det som

udgangspunkt kun er borgere, der er blevet folkeregistreret på baggrund af indrejse fra udlandet fra

den 1. januar 2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret i riget, der skal leve

op til beskæftigelseskravet

Borgere, der er født i Danmark eller kommet til Danmark som barn, kan dermed opfylde opholdskra-

vet allerede fra det 18. år, og opholdskravet svarer dermed reelt til en aldersgrænse for denne gruppe.

Herudover eksisterer der en aldersgrænse ved 30 år, som skiller uddannelseshjælp fra kontanthjælp

med den undtagelse, at personer under 30 år kan få kontanthjælp, hvis de har en erhvervskompe-

tencegivende uddannelse. I dag indeholder kontanthjælpssystemet altså en kompliceret blanding af

opholds-, beskæftigelses-, uddannelses- og alderskrav.

Ud over ydelserne til forsørgelse kan borgerne i kontanthjælpssystemet løbende modtage en række

supplerende ydelser i kontanthjælpssystemet samt universelle ydelser som boligstøtte, børne- og

ungeydelse samt – for de enlige forsørgeres vedkommende – børnetilskud, jf. kapitel 4. De univer-

selle ydelser er ydelser, som borgere uden for kontanthjælpssystemet også kan modtage. Børne- og

ungeydelse samt børnetilskud er betinget af seks års ophold i riget og optjenes gradvist i perioden.

Endelig er der mulighed for at modtage hjælp i særlige tilfælde til dækning af enkeltudgifter.

Kontanthjælpsloftet, der består af 29 individuelle loftsstørrelser, indebærer et komplekst samspil

mellem de forskellige ydelser, hvilket er med til at øge kompleksiteten i systemet yderligere. Den

kompleksitet, som kontanthjælpsloftet afføder, kan ikke stå mål med loftets formål. 15 procent af

borgerne i kontanthjælpssystemet er i dag berørt af kontanthjælpsloftet i den forstand, at de har fået

nedsat deres særlige støtte og/eller boligstøtte som følge af kontanthjælpsloftet, jf. kapitel 4.

225-timersreglen indebærer også en kompleksitet, der skal ses i sammenhæng med, at det tyder på,

at der er meget små arbejdsudbudseffekter af reglen. For det første skal kommunen vurdere, om

borgeren skal undtages fra reglen, hvis borgeren ikke kan leve op til arbejdskravet på grund af mang-

26. Det gælder dog også de borgere, som har haft et udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder og (gen)indrejser i

riget den 1. januar 2008 eller senere, og som har haft folkeregisteradresse her i riget med virkning før 1. januar 2008 og (gen)ansøger

om uddannelses- eller kontanthjælp den 1. januar 2019 eller senere.

221

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

lende arbejdsevne

. Dertil kommer, at ugifte borgere, der modtager SHO-ydelse, ikke er omfattet af

225-timersreglen, og at ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller modtager SHO-ydelse, og hvor en

eller begge ægtefæller har forsørgelsespligt over for et barn, først er omfattet af reglen, når de har

opnået ret til den fulde børne- og ungeydelse til deres barn, jf. ovenfor. Endelig er ugifte borgere,

der modtager uddannelseshjælp på SU-niveau, omfattet af 225-timersreglen, men de får ikke nedsat

deres ydelse som følge af reglen, jf. kapitel 4.

Der findes ydermere regler, som understøtter, at ydelsesmodtagere tager supplerende beskæftigelse,

fx småjobs, men reglerne om timefradrag kan opfattes som komplekse og giver sig udslag i forsin-

kelser i beregningen af den udbetalte hjælp og variationer i forsørgelsesgrundlaget, som kan være

vanskelig at forstå for den enkelte borger.

Kompleksiteten er i nogen grad en reaktion på, at kontanthjælpssystemet skal rumme en meget sam-

mensat gruppe af borgere, som har vidt forskellige forløb i systemet og forskelligt udgangspunkt

i livet. En stor del af gruppen er borgere med meget komplekse sociale og/eller sundhedsmæssige

udfordringer, som er dårligt hjulpet af den usikkerhed, et komplekst system skaber. De vil ofte have

behov for en relativ kompleks hjælp i form af forskellige indsatser, men ikke for et komplekst sy-

stem til at regulere deres økonomiske situation.

En anden vigtig konklusion i forhold til kompleksiteten i ydelsessystemet er, at de mange forskellige

ydelser, som er tilrettelagt som en målrettet hjælp til fx boligudgifter, udgifter til børn – hver for sig

– gør det vanskeligt at sikre et hensigtsmæssigt samspil på tværs af de mange ydelser. Kontanthjæl-

pen skal i samspil med de øvrige ydelser, som tildeles forskellige grupper af borgere, kunne sikre,

at de forskellige grupper af borgere har en mere ensartet og rimelig levestandard. Behovet for hjælp

til forsørgelse via kontanthjælp afhænger dermed af, hvor meget der i forvejen ydes i de universelle

ydelser, jf. kapitel 8.I dag er der forskelle i levestandarden på tværs af familietyper, som det forment-

lig ikke har været intentionen at skabe.

Kapitel 11

Hensyn til børn af forældre i kontanthjælpssystemet

Kontanthjælpssystemet tager i et vist omfang hensyn til, om modtageren har forsørgelsespligt over

for børn, idet der er højere satser til forsørgere, enlige forsørgere og forsørgere med bidragspligt,

end der er til ikke-forsørgere. Hertil kommer de universelle ydelser som boligstøtte, børne- og un-

geydelse, børnetilskud og økonomisk fripladstilskud til dagtilbud, der på forskellig vis tager antallet

af børn og børnenes alder i betragtning.

27. Man undtages også, hvis kommunen er ved at vurdere, om man skal i ressourceforløb, fleksjob eller have tildelt en førtidspension,

eller hvis man er under forrevalidering.

222

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 11

Uensartet levestandard for børn i forskellige familier

Kommissionen har bidt mærke i, at alle familietyper – med undtagelse af par med tre og fire børn –

på den højere ydelse (kontanthjælp for borgere fyldt 30 år), har en disponibel indkomst, der dækker

udgifterne i minimumsbudgettet

. Det samme gør sig ikke gældende for familietyper på de lavere

ydelser, hvor kun de enlige forsørgere får dækket udgifterne i minimumsbudgettet. Par med op til

fire børn, som modtager uddannelseshjælp eller SHO-ydelse (med optjent ret til fuld børne- og

ungeydelse), får således ikke dækket udgifterne i minimumsbudgettet. Det samme gælder enlige

forsørgere på SHO-ydelse med op til fire børn, som alene har optjent ret til to tredjedele af børne-

og ungeydelsen samt børnetilskud (ikke vist her). Uden kontanthjælpsloftet ville enlige forsørgere i

alle ydelsesgrupper have haft en disponibel indkomst, som ville have været noget over udgifterne i

minimumsbudgettet, jf. kapitel 8.

De universelle ydelser til børn af enlige forsørgere bidrager i sig selv til at skabe en uensartet leve-

standard på tværs af børnefamilier alt efter, om forsørgeren er enlig eller lever i par.

Kommissionen finder det tankevækkende, at enlige modtagere af de lavere ydelser med tre eller fire

børn i dag kan have en disponibel indkomst, der er højere end par med samme antal børn, som også

modtager de lavere ydelser.

Kommissionen bemærker også, at optjeningsprincipper for børne- og ungeydelse samt børnetilskud

betyder en markant reduktion af levestandarden blandt børnefamilier, hvor forældrene modtager

SHO-ydelse. Disse familier kan have en disponibel indkomst, som er markant lavere end mini-

mumsbudgettet, hvis ikke de modtager enkeltydelser i betydeligt omgang.

Manglende fokus på børns aktive deltagelse i fællesskabet

Kontanthjælpssystemet og nogle af de universelle ydelser tager i et vist omfang hensyn til børne-

familiers økonomiske behov. Nogle gange sker det også med eksplicit reference til børnene som fx

børnetilskuddet til enlige forsørgere. Ydelserne er imidlertid ikke reserveret til finansiering af bør-

nenes aktiviteter og kommer derfor ikke nødvendigvis børnene til gode.

Kommissionen har fokus på at sikre, at børn vokser op med mulighed for at være en aktiv del af

fællesskabet, også selv om de vokser op hos forældre i kontanthjælpssystemet. I den forbindelse

konstaterer kommissionen, at økonomisk fripladstilskud til dagtilbud alene udmøntes til forsørgere,

hvis børn indskrives til deltagelse i fællesskabet med andre børn i fritidstilbud. Tilsvarende målret-

ning af økonomisk hjælp i ydelsessystemet til børns aktive deltagelse i andre dele af fællesskabet

28. Minimumsbudgettet afspejler en række eksperters vurderinger af, hvad der er et nødvendigt forbrug, som giver mulighed for at

kunne leve et beskedent, men sundt liv med mulighed for at deltage i sociale og samfundsmæssige sammenhænge, jf. kapitel 8.

223

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

kan overvejes. Det vil ikke garantere børns aktive deltagelse i fællesskabet, men der vil trods alt

være økonomisk mulighed for og incitament til, at børn deltager aktivt i fællesskabet.

Kapitel 11

Mangel på enkle og gennemskuelige økonomiske inci-

tamenter

Næsten alle borgere i kontanthjælpssystemet har i dag et stærkt incitament til at overgå til fuld-

tidsbeskæftigelse. Der er generelt også et incitament til at forsikre sig i en a-kasse og til at tage en

uddannelse, jf. kapitel 9.

Det nuværende kontanthjælpssystem har dog i dag en kompleksitet, der kan gøre systemet svært

at gennemskue og derved gøre det vanskeligt for den enkelte at se og reagere på de økonomiske

gevinster ved at arbejde.

Desuden kan aktivitetstillægget udgøre en barriere for overgangen til uddannelse blandt de unge,

der får tillægget, da overgangen fra kontanthjælpssystemet til SU betyder et større tab af indtægt for

dem. Det kan SU-lån ikke kompensere for. Desuden må en del af de unge, der får aktivitetstillæg,

forventes at have svært ved at supplere SU’en med indtægter fra et arbejde ved siden af uddannelsen.

Endelig kan aktivitetstillægget være med til at skabe konflikt mellem den unge og sagsbehandleren,

da progressionen ved at gå fra aktivitetsparat til uddannelsesparat er forbundet med tab af indtægt.

Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er indført med det formål at styrke det økonomiske incita-

ment til at arbejde, også få timer om ugen. Kontanthjælpsloftets effekter kan dog ikke stå mål med

de afledte negative konsekvenser, som loftet bidrager til, blandt andet ved at gøre kontanthjælpssy-

stemet mere komplekst. Det tyder også på, at effekterne af 225-timersreglen er begrænsede, og at

de derfor heller ikke kan stå mål med reglens intention, og det er bemærkelsesværdigt, at cirka 40

procent af de aktivitetsparate er undtaget fra reglen.

Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er eksempler på ordninger, der styrker det økonomiske

incitament til at arbejde, men som ikke er nemme at forstå for alle borgere – og heller ikke nemme

for alle sagsbehandlere at forklare. Det kan være en del af forklaringen på de begrænsede effekter.

Dertil kommer en tung administration af ordningerne, hvor kontanthjælpsloftet bygger oven på bo-

ligstøtteberegningerne. Det betyder samtidig, at der er en vis forsinkelse i, at borgeren mærker den

økonomiske gevinst, der er forbundet ved at have ordinære timer. Med 225-timersreglen skal kom-

munerne løbende opgøre de arbejdstimer, borgeren har haft ved siden af hjælpen, ligesom de – før

hjælpen falder bort eller sættes ned – skal sende varslingsbrev og bortfaldsbrev (agterskrivelse) til

borgeren og træffe afgørelse, jf. kapitel 10.

224

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 11

I relation til de økonomiske incitamenter, der er indbygget i kontanthjælpssystemet, finder kom-

missionen det i øvrigt uhensigtsmæssigt, at de i alt overvejende grad alene er baseret på en negativ

tilskyndelseslogik.

Samlet set finder Ydelseskommissionen derfor, at der er behov for at indføre mere enkle og dermed

mere gennemskuelige økonomiske incitamenter, så borgerne rent faktisk kan reagere på dem, lige-

som man med fordel også kan betjene sig af incitamenter, der tager afsæt i en positiv tilskyndelses-

logik.

For mange udsatte borgere efterlades passive i syste-

met

Sammen med de økonomiske incitamenter skal den aktive beskæftigelsesindsats understøtte, at kon-

tanthjælpssystemet udgør et forsørgelsesgrundlag i en midlertidig periode. Den aktive beskæfti-

gelsesindsats bør dog samtidig tage højde for, at der kan være borgere i systemet i længere tid. For

nogen er vejen fra forsørgelse i kontanthjælpssystemet til selvforsørgelse kort, for andre er den lang.

Indsatserne er nødt til at have forskelligt indhold alt efter hvilken gruppe, de retter sig mod.

For en stor gruppe af de ydelsesmodtagere, som kan forventes at være relativt længe i kontanthjælps-

systemet, er der behov for indsatser, som sikrer, at den aktive beskæftigelsesindsats kombineres

med en sundheds-, og/eller socialfaglig indsats. Det skyldes, at borgere med længerevarende forløb

i kontanthjælpssystemet ofte har komplekse udfordringer.

”Flere skal med” vidner om, at man har ladet stå til for længe og ikke taget ordentlig hånd om og

hjulpet en stor gruppe af udsatte borgere med længerevarende forløb i kontanthjælpssystemet vide-

re, hvad enten de har skullet videre i livet ved at deltage på arbejdsmarkedet i støttet eller ustøttet

beskæftigelse, eller helt har skullet forlade kontanthjælpssystemet, jf. kapitel 6.

Det halter stadig med integrationen

Kontanthjælpssystemet indeholder i dag et opholds- og beskæftigelseskrav, som man skal leve op til

for at få ret til de højere ydelser, ligesom der er et opholdskrav for forsørgere i forhold til at få adgang

til de fulde børneydelser, jf. kapitel 4. De to ting til sammen betyder, at nyankomne tildeles lavere

ydelser end den øvrige befolkning, så længe de er omfattet af optjeningsperioden.

Optjening begrundes overordnet med, at nyankomne skal have bidraget til det danske samfund i en

periode og have opnået kvalifikationer, inden de kan opnå ret til de fulde velfærdsydelser, sådan som

det også fremgår af kommissoriet for Ydelseskommissionen jf. kapitel 2 og 7. Det fremgår også af

225

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

kommissoriet, at ydelsesniveauerne i kontanthjælpssystemet, herunder for nyankomne, skal sam-

menholdes med, at det altid skal kunne betale sig at tage et arbejde på almindelige vilkår.

Danmark har i årtier haft problemer med at integrere ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet.

Fremskridtene har været små, særligt når det kommer til indvandrerkvinder. Princippet om optjening

med lavere ydelser har øget beskæftigelsen, men effekterne er ikke store nok til, at de betydelige

problemer, vi stadig står med, kan løses ved at sænke ydelserne yderligere. Især ikke, når de afledte

negative effekter og hensynet om at opretholde en rimelig levestandard tages med i betragtning.

Det fremgår af Ydelseskommissionens kommissorium, at det er kommissionens opgave at gøre

sig overvejelser om et balanceret optjeningsprincip for nyankomne på linje med SHO-ydelsen, så

nyankomne først skal bidrage i en periode, før de kan få fuld gavn af danske overførselsindkomster.

Ligeledes har kommissionen fået til opgave at sørge for, at et balanceret optjeningsprincip sikrer, at

ydelsesniveauet ikke bliver en selvstændig tiltrækningsfaktor, men at det tilskynder til selvforsør-

gelse og samtidig understøtter rimelige levevilkår. Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt at

supplere et sådant optjeningsprincip med andre typer af integrationsindsatser, hvis integrationen skal

forbedres afgørende – og især hvis den skal forbedres for både voksne og børn.

Kapitel 11

226

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12:

Anbefalinger

Indledning

Kapitlet indeholder en gennemgang af kommissionens anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem.

Anbefalingerne er udarbejdet inden for rammerne af de hensyn, der fremgår af Ydelseskommissio-

nens kommissorium og på baggrund af de barrierer, som er indeholdt i kontanthjælpssystemet i dag

i forhold til, at det kan fungere som samfundets underliggende økonomiske sikkerhedsnet.

Med kommissoriets hensyn følger en række dilemmaer, der skal afvejes i forhold til hinanden. Fx

skal et nyt kontanthjælpssystem på den ene side tilgodese et hensyn om en rimelig og ensartet leve-

standard, mens det på den anden side skal understøtte et hensyn om, at der skal være en gevinst ved

at arbejde, tage en uddannelse og forsikre sig mod arbejdsløshed, ligesom ydelserne ikke må blive

en selvstændig tiltrækningsfaktor.

Ydelseskommissionens anbefalinger er udtryk for kommissionens forslag til afvejning af dilemmaer

med afsæt i kommissoriets betingelse om, at anbefalingerne samlet set skal være udgiftsneutrale.

Principper for et nyt ydelsessystem

Ydelseskommissionen har udmøntet kommissoriet i en række overordnede principper, som ligger

bag kommissionens anbefalinger. Det drejer sig om:

•

227

rimeligt ydelsesniveau,

som tager udgangspunkt i familiernes behov,

sikkerhed

om ydelsesmodtagerens økonomi,

den

retfærdighed,

der ligger i ensartede ydelser for ydelsesmodtagere i samme situation,

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

•

at sikre, at der er tydelige og positive

økonomiske incitamenter

til job og uddannelse og

endelig

Kapitel 12

•

enkelthed og gennemskuelighed

både af hensyn til retssikkerheden og af hensyn til borge-

re og de sagsbehandlere, som skal træffe vigtige beslutninger baseret på ydelsessystemets

regler.

Kommissoriets særlige fokus på børns muligheder for at være en aktiv del af fælleskabet og princip-

pet om ensartethed har kommissionen udmøntet i et princip og en ambition om, at:

•

Børn med forældre i kontanthjælpssystemet skal have mulighed for det samme fritidsliv som

andre børn. Et fritidsliv, som er almindeligt blandt deres jævnaldrende.

I umiddelbar forlængelse af disse principper og kommissoriet i øvrigt følger en række principper for

den praktiske indretning af ydelsessystemet. Et centralt princip er, at:

•

Ydelser og indsatser skilles ad. Ydelsesniveauerne fastsættes efter familiernes behov for

forsørgelse med et konkret budget som pejlemærke, mens understøttende indsatser vælges

ud fra, hvad der støtter borgeren på vejen mod selvforsørgelse.

Ligeledes skal det kunne betale sig at arbejde eller tage en uddannelse, og det bør være en ambition,

at der er økonomiske incitamenter, som alle kan reagere på.

Ydelseskommissionens anbefalinger sigter således mod at skabe et nyt kontanthjælpssystem, som

er langt mere enkelt og gennemskueligt for både borgere og sagsbehandlere, end det er i dag. Et nyt

kontanthjælpssystem, som sikrer en rimelig og mere ensartet levestandard på tværs af forskellige

familietyper, og hvor hensynet til børns aktive deltagelse i fællesskabet er helt central.

Et ydelsessystem med et optjeningsprincip

for alle

Ydelseskommissionen

anbefaler,

at indretningen af et nyt kontanthjælpssystem bygges op omkring

et optjeningsprincip, der skal gælde for alle. Optjeningsprincippet skal have rod i et krav om ordinær

beskæftigelse eller uddannelse og et krav om lovligt ophold i riget.

228

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Kun kontanthjælp, to grundlæggende niveauer

Inden for rammerne af optjeningsprincippet

anbefaler

Ydelseskommissionen, at det nye kontant-

hjælpssystem skal indeholde kontanthjælp med to grundlæggende niveauer i form af en grundsats og

en forhøjet sats, og at optjeningsprincippet indeholder følgende krav, der berettiger til forhøjet sats:

•

Beskæftigelse eller uddannelse: Man er berettiget til forhøjet sats, når man har gennemført

en erhvervskompetencegivende uddannelse eller haft 2,5 års ordinær beskæftigelse inden for

de seneste ti år, og når man har opholdt sig lovligt i riget i syv ud af de seneste otte år efter

det fyldte 18. år.

•

Grundskole: Man er berettiget til forhøjet sats, når man har gennemført afgangseksamen på

grundskoleniveau, og når man har opholdt sig lovligt i riget i 12 ud af de seneste 13 år efter

det fyldte 18. år.

Når man har opfyldt opholdskravet, er man ved at opfylde kravet om ordinær beskæftigelse eller

erhvervskompetencegivende berettiget til forhøjet sats fra, man er fyldt 25 år. Opfylder man ikke

kravet om beskæftigelse eller erhvervskompetencegivende uddannelse, er man i stedet berettiget

til forhøjet sats fra, man er fyldt 30 år, hvis man har bestået afgangseksamen på grundskoleniveau.

Det anbefalede optjeningsprincip og indretningen af kontanthjælpssatserne medfører en markant

forenkling af kontanthjælpssystemet: De nuværende ydelser selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,

overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp med hver deres mange satser afskaffes og er-

stattes af kontanthjælp, der grundlæggende indeholder to satser. Desuden afskaffes særlig støtte,

aktivitets- og barselstillægget, de særlige satser for unge gravide og unge med bestemte diagnoser.

Det gør det samtidig muligt at etablere et system med et mere ens forsørgelsesgrundlag for forskel-

lige familietyper, hvor der er taget højde for de universelle og øvrige ydelser, som også borgere i

kontanthjælpssystemet har ret til.

Med til forenklingen hører også afskaffelsen af kontanthjælpsloftet med dets 29 individuelle lofter,

der gælder for forskellige familietyper.

Det samme gør afskaffelsen af 225-timersreglen, som borgerne løbende skal opfylde, og hvor kom-

munerne i dag skal vurdere, om den enkelte borger, der er visiteret aktivitetsparat, skal undtages

fra reglen. Og sidst, men ikke mindst, kommer optjeningsprincippet til at gælde for alle borgere i

systemet, hvor det i dag alene er nogle af borgerne, der skal leve op til beskæftigelseskravet om 2,5

års beskæftigelse inden for de seneste ti år, jf. kapitel 4.

229

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Et ydelsessystem med to ydelsesniveauer og ét optjeningsprincip, der bygger på tid til at opbygge

kompetencer, skal balancere hensynet til en ensartet levestandard med hensynet til økonomiske

incitamenter for alle.

Et nyt optjeningsprincip med to satser afspejler forskellen i den løn, som borgerne alternativt ville

kunne opnå på arbejdsmarkedet. Optjeningsprincippet understøtter samtidig et hensyn om, at flest

mulige borgere tager en uddannelse. Nyankomne flygtninge og indvandrere og unge uden uddan-

nelse eller med begrænset arbejdsmarkedserfaring har fx typisk en lavere løn end borgere med ud-

dannelse og/eller erfaring på arbejdsmarkedet. Hvis det var den samme sats i kroner og øre for alle

borgere i kontanthjælpssystemet, ville blandt andre unge og nyankomne have et mindre incitament

til at søge job til en løn, som matcher deres kompetencer. Optjeningsprincippet understøtter dermed

et økonomisk incitament til at søge mod beskæftigelse og uddannelse og skal ses i lyset af systemet

i dag, hvor unge uddannelseshjælpsmodtagere alene ved at fylde 30 år – uanset deres kompetencer

– kan få en højere sats. Ved at have gennemført afgangseksamen på grundskoleniveau vil man med

optjeningsprincippet have tilegnet sig kompetencer på et vist niveau, før man kan få forhøjet sats.

Boks 12.1 giver et overblik over, hvordan det nye kontanthjælpssystem grundlæggende kommer til

at se ud.

Kapitel 12

230

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Boks 12.1:

Et optjeningsprincip for alle

Krav for at blive berettiget til forhøjet sats:

Beskæftigelse eller uddannelse

•

Erhvervskompetencegivende uddannelse eller 2,5 års ordinær beskæftigelse inden for de

seneste ti år og

Lovligt ophold i riget i syv ud af de seneste otte år efter det fyldte 18. år

Grundskole

•

Gennemført afgangseksamen på 9. klasses niveau og

Lovligt ophold i riget i 12 ud af de seneste 13 år efter det fyldte 18. år

Ordforklaring

•

Erhvervskompetencegivende uddannelse er videregående uddannelse, erhvervsuddannelse

og erhvervsgrunduddannelsen under forberedende grunduddannelse (FGU).

2,5 års ordinær beskæftigelse er ustøttet beskæftigelse, der samlet set skal svare til 2,5 års

fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste ti år. Kravet om beskæftigelse er et engangskrav,

der skal være opfyldt ved det tidspunkt, hvor man ansøger om hjælp. Man skal altså ikke

løbende leve op til kravet om beskæftigelse.

Ophold i riget dækker ophold i Danmark, Færøerne eller Grønland.

•

231

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Fastlæggelse af satser i et nyt kontant-

hjælpssystem

Et fremtidigt kontanthjælpssystem skal understøtte, at borgere – og ikke mindst alle børn uanset

deres baggrund og forældres situation – vokser op under rimelige forhold og med mulighed for at

være en aktiv del af fællesskabet i Danmark. Kontanthjælpen skal sikre en rimelig og nogenlunde

ensartet levestandard på tværs af forskellige familietyper.

Der findes ikke en entydig definition af, hvad der udgør en rimelig levestandard. Fastlæggelsen af,

hvad der er en rimelig levestandard, skal ses i lyset af flere hensyn. Ud over hvad der kan siges at

være en rimelig

nedre

grænse, skal der også være en økonomisk gevinst ved at tage et arbejde. Det

skal kunne betale sig at forsikre sig mod ledighed i en a-kasse, og ydelsen må ikke være en selv-

stændig tiltrækningsfaktor for immigration. Derfor skal der også være en øvre grænse for ydelses-

niveauet.

På den baggrund

anbefaler

Ydelseskommissionen, at man lægger følgende pejlemærker til grund,

når man fastlægger niveauet for satserne i det nye kontanthjælpssystem:

Kapitel 12

Pejlemærker for en nedre grænse

Ydelseskommissionen

anbefaler,

at man anvender et kortsigtet minimumsbudget som pejlemærke

for en nedre grænse. Et sådan kortsigtet minimumsbudget blev introduceret og videreudviklet af

Rockwool Fondens Forskningsenhed tilbage i 2012 og 2016 sammen med og med udgangspunkt i

tidligere bidrag af CASA. Det kortsigtede minimumsbudget – herefter kaldet et grundbudget – mu-

liggør et beskedent, men sundt liv med mulighed for at deltage i familie- og samfundsmæssige sam-

menhænge. Grundbudgettet er et kortsigtet minimumsbudget uden opsparing til varige forbrugsgo-

der som fx møbler og værktøj. På tværs af familietyper udgør de varige forbrugsgoder mellem to

og tre procent af minimumsbudgettet, jf. kapitel 8. Ligesom reference- og minimumsbudgettet tager

grundbudgettet højde for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen.

Valget af grundbudget skal ses i lyset af, at kontanthjælpssystemet skal udgøre et forsørgelsesgrund-

lag i en midlertidig periode, ligesom det skal ses i lyset af en anden anbefaling fra Ydelseskommissi-

onen om, at det i et nyt kontanthjælpssystem fortsat skal være muligt at modtage hjælp til enkeltud-

gifter til fx nødvendige varige forbrugsgoder, hvis borgeren har et konkret behov herfor, jf. nedenfor.

Tabel 12.1a og 12.1b lister udgiftsposterne i grundbudgettet op for en række forskellige familietyper:

232

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Tabel 12.1a:

Grundbudget fordelt på hovedposter. Enlige, fordelt på antal børn. Udgifter

per måned. 2021-priser.

Antal børn

Beklædning

og sko

Hygiejne og

sundhed

Transport

Mad og

drikke

- stordriftsfor-

dele*

Dagligvarer

Forsikring

(indboforsik-

ring og a-kas-

sebidrag)

Bolig**

Varige for-

brugsgoder

Kultur og

fritid***

Nettoudgifter

til børnepas-

ning****

Udgifter i alt

Udgifter ekskl.

bolig og bør-

nepasning

455

493

647

1.623

165

899

563

980

2.984

- 298

224

1.396

633

1.314

4.246

- 849

272

1.865

749

1.662

5.957

- 1.191

319

2.342

899

2.010

7.526

- 1.505

365

642

4.772

1.617

6.592

1.342

7.092

1.525

7.152

2.005

7.213

2.487

9.962

5.190

13.927

7.336

16.270

9.178

19.159

12.006

21.978

14.765

Anm.: *For madvarer er der stordriftsfordele i form af 10 procents besparelse ved en familiestørrelse på to personer

og 20 procents besparelse ved tre eller flere personer. **Der anvendes Ydelseskommissionens egne beregninger af

udgifter til husleje, el, vand og varme. ***Kultur og fritid er summen af individ- og husholdningsspecifikke omkost-

ninger. **** Der anvendes Ydelseskommissionens egne beregninger af nettoudgifter til børnepasning, der gælder for

en kontanthjælpsmodtager fyldt 30 år.

Kilde: RFF 2016 og egne beregninger.

233

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 12.1b:

Grundbudget fordelt på hovedposter. Par, fordelt på antal børn. Udgifter

per måned. 2021-priser.

Antal børn

Beklædning

og sko

Hygiejne og

sundhed

Transport

Mad og

drikke

- stordriftsfor-

dele*

Dagligvarer

Forsikring

(indboforsik-

ring og a-kas-

sebidrag)

Bolig**

Varige for-

brugsgoder

Kultur og

fritid***

Nettoudgifter

til børnepas-

ning****

Udgifter i alt

Udgifter ekskl.

bolig og bør-

nepasning

867

742

1.294

3.656

- 366

252

1.311

812

1.627

5.016

- 1.003

316

1.808

883

1.960

6.279

- 1.256

378

2.277

998

2.308

7.989

- 1.598

430

2.754

1.149

2.656

9.559

- 1.912

480

Kapitel 12

1.131

6.073

1.645

6.695

1.828

7.195

2.002

7.256

2.484

7.317

2.964

15.294

9.220

809

18.543

11.039

1.188

21.570

13.186

1.518

24.794

16.019

1.815

27.914

18.781

Anm.: *For madvarer er der stordriftsfordele i form af 10 procents besparelse ved en familiestørrelse på to personer

og 20 procents besparelse ved tre eller flere personer. **Der anvendes Ydelseskommissionens egne beregninger af

udgifter til husleje, el, vand og varme. ***Kultur og fritid er summen af individ- og husholdningsspecifikke omkost-

ninger. **** Der anvendes Ydelseskommissionens egne beregninger af nettoudgifter til børnepasning, der gælder for

en kontanthjælpsmodtager fyldt 30 år.

Kilde: RFF 2016 og egne beregninger.

Som det fremgår af grundbudgetterne, er a-kassebidrag en del af udgifterne til forsikring. Det skal

ses i sammenhæng med, at det er en del af kommissionens opgave at sikre en tilskyndelse til for-

sikring mod arbejdsløshed. Derfor er det vigtigt, at man kan videreføre sit a-kassemedlemskab i de

måneder, hvor man måtte blive ledig og modtage hjælp i kontanthjælpssystemet.

234

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Satserne i det nye kontanthjælpssystem vil blive reguleret årligt og på samme måde som en lang

række andre indkomstoverførsler, herunder satserne i det nuværende system. Det betyder, at satserne

årligt vil blive reguleret med, hvad der svarer til lidt mindre end lønudviklingen to år forinden.

Pejlemærker for en øvre grænse

Ydelseskommissionen

anbefaler,

at SU udgør et pejlemærke for en øvre grænse for grundsatsen.

Den øvre grænse kan dog være højere end SU’en, da SU’en giver adgang til en række andre fordele

som fx at have en vis opsparing, ægtefælleindkomst og mulighed for at optage SU-lån til en lav rente

og bosætte sig i billige studieboliger, jf. kapitel 9. Pejlemærket sikrer, at borgere uden uddannelse

har et økonomisk incitament til at tage en uddannelse. Godtgørelse under integrationsgrunduddan-

nelse (IGU) svarer til niveauet for SU, hvorfor SU som pejlemærke også sikrer et økonomisk inci-

tament til at deltage i integrationsaktiviteter i stil med IGU.

Ydelseskommissionen

anbefaler

videre, at 85 procent af den overenskomstfastsatte mindsteløn for

ufaglærte på HK-området og den maksimale dagpengesats udgør et pejlemærke for den øvre grænse

for forhøjet sats. Det sikrer både et økonomisk incitament til beskæftigelse også i den lavere ende af

lønskalaen og til at forsikre sig mod arbejdsløshed. Mindstelønnen og den maksimale dagpengesats

er nogenlunde ens, jf. tabel 12.2.

Tabel 12.2:

Overenskomstfastsat mindsteløn og maksimal dagpengesats, kroner per

måned, 2021

HK’s mindsteløn for ufaglærte

Dagpenge per måned

Dagpenge fradraget de tre karensdage, gennemsnit

per måned

19.788

19.322

19.099

Anm.: Den maksimale dagpengesats per dag er 892 kroner. Karensdage betyder, at ledige dagpengemodtagere som

udgangspunkt bliver trukket for et beløb svarende til en dags dagpenge hver fjerde måned. Det svarer i gennemsnit til

en kvart dag om måneden.

Kilde: www.hk.dk og www.bm.dk.

Betydningen af de universelle ydelser

De universelle ydelser som fx børne- og ungeydelse, børnetilskud til enlige forsørgere og boligstøtte

betyder, at kontanthjælpen isoleret set giver et meget ufuldstændigt billede af levestandarden for en

given ydelsesmodtager. Fastlæggelsen af niveauet for kontanthjælpen kan derfor ikke alene ske ud

235

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

fra pejlemærkerne, men må også ske under hensyntagen til de universelle ydelser, som borgerne i

øvrigt kan få, hvis de opfylder betingelserne herfor. Det er således summen af ydelser efter skat –

det beløb, som borgeren populært sagt ender med at stå med i hånden – man skal kigge på, når man

fastlægger niveauet for kontanthjælpen ud fra pejlemærkerne.

De universelle ydelser, der varierer på tværs af forskellige familietyper, gør det vanskeligt at lægge

kontanthjælpen på et ensartet niveau, hvis man samtidig ønsker at skabe en ensartet levestandard

på tværs af familier i kontanthjælpssystemet. For at opnå en helt ensartet levestandard, skulle man

for hver enkelt borger eller familie fastlægge kontanthjælpen, så summen af kontanthjælpen, de

universelle ydelser, eventuelt børnebidrag og andre indkomster efter skat svarede til fx familiens

grundbudget (eller en faktor ganget med deres grundbudget). Det vil imidlertid forudsætte et system,

som vil være vanskeligt at administrere på en enkel måde i praksis og gøre det uklart for borgerne,

hvad de vil kunne modtage i kontanthjælp. Det skyldes, at kommunerne i et sådant system ikke vil

kunne udmåle kontanthjælpen efter faste satser, men i stedet skulle ”fylde op” med kontanthjælp på

baggrund af, hvad de universelle ydelser allerede dækker i den enkelte families grundbudget.

Det er Ydelseskommissionens vurdering, at variationen i de universelle ydelser er et resultat af, at

man ved indretningen af den enkelte ydelse har haft fokus på målretningen i den pågældende ydelse,

men uden at kunne tage højde for samspillet mellem ydelserne, og hvad ydelserne samlet set betyder

for borgernes økonomi (ydelser efter skat). Desuden er der over tid sket ændringer af de forskellige

ydelser, som også påvirker samspillet mellem ydelserne.

Det er uden for Ydelseskommissionens kommissorium at anbefale ændringer i de universelle ydel-

ser, som jo også ydes til mange andre borgere end kontanthjælpsmodtagere. På baggrund af afdæk-

ningen af kontanthjælpssystemet opfordrer kommissionen dog til, at man i en anden sammenhæng

får set nærmere på, om indretningen af de universelle ydelser samlet set er hensigtsmæssige.

Kapitel 12

Børn skal have ret til fritidstillæg

Det er en central del af Ydelseskommissionens opdrag at sikre, at et nyt kontanthjælpssystemet un-

derstøtter, at børn i Danmark vokser op med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet. Det

er kommissionens vurdering, at dette bedst opnås, hvis børnene generelt har et fritidsliv, som ligner

deres jævnaldrendes så meget som muligt.

En undersøgelse fra det tidligere SFI (nu VIVE) fra 2016 om afsavn hos blandt andre 11-17 årige

børn viser, at det særligt er børn, hvis forældre ikke er i beskæftigelse, der oplever at lide et eller flere

afsavn i forhold til sociale aktiviteter som fx at gå i svømmehal med venner og rekreative aktiviteter

236

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

som fx ugentlige fritidsaktiviteter, skoleudflugter og en uges familieferie, jf. kapitel 8. Hvis børn i

kontanthjælpsfamilier skal have et fritidsliv, som minder om, hvad der er almindeligt blandt deres

jævnaldrende, vil den dertil relaterede budgetpost blive relativt stor i forhold til grundbudgettet, jf.

nedenfor.

Det er kommissionens vurdering, at man i praksis ikke kan understøtte et almindeligt fritidsliv for

børn af forældre i kontanthjælpssystemet ved blot generelt at hæve ydelserne, fordi det naturligt vil

fordele sig på mange udgiftsposter og ikke kun komme børnene til gavn. Det, som ydelserne reali-

stisk set vil kunne hæves med, vil derfor langt fra række. Man kan med fordel i stedet støtte børnenes

fritidsaktiviteter meget målrettet, hvis man vil sikre, at deres kultur- og fritidsforbrug hæves fra,

hvad der er ’beskedent’, til hvad der er ’almindeligt’ i befolkningen – det vil sige fra det, som det

kortsigtede minimumsbudget foreskriver, til det, som referencebudgettet foreskriver.

Det er derfor kommissionen vurdering, at der er behov for at gå nye veje for at sikre, at kontant-

hjælpssystemet i højere grad end i dag understøtter, at børn af forældre i kontanthjælpssystemet

indgår aktivt i fællesskabet på lige fod med deres jævnaldrende.

Derfor

anbefaler

Ydelseskommissionen, at børn i alderen nul til 17 år i en familie får ret til et fri-

tidstillæg – et tillæg, som er økonomisk hjælp øremærket barnets aktive deltagelse i et almindeligt

børne- og ungdomsliv, der blandt andet indbefatter deltagelse i kultur- samt fritids- og forenings-

livet. Fritidstillægget er en mulighed for at gøre noget særligt for børnene inden for rammerne af

udgiftsneutralitet.

Hensigten med tillægget er at give børnene et almindeligt fritidsliv og ikke mindst mulighed for at

blive en del af fællesskabet, selvom forældrene ikke er i arbejde. Det kan på længere sigt være med

til at få børnene ind på en hensigtsmæssig vej i forhold til job og uddannelse, ligesom det kan sikre,

at børn får mulighed for at få glæde af at være en del af det danske kultur-, fritids- og foreningsliv og

lære af de normer og værdier, som er der. Det er gavnligt for alle børn og måske særligt gavnligt for

de børn, som enten ikke selv er – eller hvis forældre ikke er – født og opvokset i Danmark.

Med fritidstillægget anbefaler kommissionen et nyt system, der er mere målrettet børn end det nu-

værende. Det betyder alt andet lige også en mindre udfordring i relation til at sikre, at der er økono-

miske incitamenter til job, uddannelse og arbejdsløshedsforsikring, da en del af hjælpen er øremær-

ket børns deltagelse i fællesskabet. Det er Ydelseskommissionens forventning, at fritidstillægget

også kan være med til at afhjælpe dilemmaer, der kan opstå, når børns aktiviteter skal prioriteres i

forhold til forældrenes.

237

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Størrelse og indhold

Ydelseskommissionen

anbefaler,

at fritidstillægget er skattefrit og udgør 450 kroner per barn per

familie om måneden. De 450 kroner svarer omtrent til den forskel i udgifterne, der typisk er for børn

til ”kultur og fritid” i henholdsvis reference- og minimumsbudgettet, jf. tabel 12.3.

Mens minimumsbudgettet er udarbejdet af en række eksperter for at kortlægge, hvad der udgør et

nødvendigt og beskedent forbrug for forskellige familier, er standardbudgettet udviklet af eksperter-

ne for at kortlægge, hvad der kendetegner et rimeligt og almindeligt forbrug, idet det hverken er et

luksus- eller et minimumsforbrug, jf. kapitel 8.

Størrelsen på fritidstillægget muliggør dermed, at børn med forældre i kontanthjælpssystemet kan

deltage i kultur-, fritids- og foreningslivet på lige fod med jævnaldrende børn i en typisk familie i

Danmark.

Tabel 12.3:

Børnerelaterede udgifter til kultur og fritid, opdelt på relevante aldersin-

tervaller og standard-/minimumsbudget. Kroner per måned per barn i hver

alderskategori, 2021-priser

Barn 3 - 6 år

Budgettype

Gaver, fødselsda-

ge, jul

Oplevelser (fx

zoo, biograf,

teater, tivoli)

Ferie

Mobiltelefon

Abonnement til

mobiltelefon

Fysisk aktivitet

(kontigenter og

udstyr)

Legetøj, bøger

mv.

Total, kultur og

fritid

Minimum

Standard

Forskel

Kapitel 12

Barn 7 - 10 år

Minimum

Standard

Forskel

Barn 11 - 14 år

Minimum

Standard

Forskel

175

262

125

262

156

220

176

109

583

474

174

647

473

480

986

505

Anm.: Der ses på udgifter i posten ”kultur og fritid”, som går specifikt til børnene i den pågældende alderskategori.

Kilde: RFF 2016, særtræk fra CASA og egne beregninger.

238

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Ydelseskommissionen

anbefaler,

at hver familie maksimalt kan få et fritidstillæg på 1.800 kroner

om måneden, så forældre med fire eller flere børn sikres et økonomisk incitament til at arbejde og

forsikre sig mod arbejdsløshed. Grænsen for fritidstillægget skal også ses i lyset af, at der vil være

nogle stordriftsfordele forbundet med fritidstillægget som fx udstyr, der kan anvendes af flere børn.

Ydelseskommissionen

anbefaler,

at de overordnede rammer for fritidstillægget udstikkes fra cen-

tralt hold med inspiration fra underposterne under kultur- og fritidsposten i referencebudgettet, og

at tillægget også giver mulighed for at dække ekstra udgifter i forbindelse med uddannelse som fx

studietur og computer samt barnets udgifter til familiens ferie eller barnets lejrskole eller sommer-

lejr. Udgifter til børnepasning i fx daginstitution og SFO skal ikke være en del af fritidstillægget.

Det er Ydelseskommissionens intention, at flest mulige børn får gavn af fritidstillægget. Derfor

an-

befaler

Ydelseskommissionen, at kommunerne får pligt til at vejlede borgerne om barnets ret til fri-

tidstillæg. Kommunerne kan herudover understøtte, at børnene rent faktisk deltager i foreningslivet.

Mere ensartet levestandard på tværs af børnefamilier

– fradrag i børnetilskud

Enlige forsørgere tilgodeses i dag relativt mere end forsørgere i par via bidraget fra de universelle

ydelser, og det skaber i sig selv en uensartet levestandard på tværs af familietyperne – og der-

med også for børnene. Enlige forsørgere modtager også ydelser i dag, hvis hensyn overlapper med

hensynet bag det nye fritidstillæg. Her tænkes på det ordinære og det ekstra børnetilskud, som er

ydelser, enlige forsørgere kan modtage ud over børne- og ungeydelsen, samt det børnebidrag, som

en forsørger, der har barnet hos sig, kan modtage fra den anden forælder efter aftale eller fastsat af

Familieretshuset.

Ydelseskommissionen er enige i intentionerne med børnetilskuddet og ønsker med det nye fritids-

tillæg at udbrede elementer herfra til alle børn, dog uden at give børn af enlige forsørgere ydelsen to

gange. Derfor

anbefaler

Ydelseskommissionen, at 75 procent af fritidstillægget fradrages i det or-

dinære børnetilskud, som enlige forsørgere, der har optjent ret til de fulde børneydelser, får udbetalt

for hvert barn. Det svarer til, at det ordinære børnetilskud reduceres med knap 340 kroner (skattefrit

beløb) for hvert barn per måned til og med fire børn.

239

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Administration af fritidstillæg og fradrag i børnetil-

skud

Fritidstillægget er ikke en ydelse, som udbetaltes til borgeren, men et beløb til at dække omfattede

udgifter i relation til børnenes fritidsliv, udgifter, som afholdes af kommunen. Kommunerne kan

hente inspiration i administrationen af fritidspas, som en del kommuner kender til. Administrationen

af fritidstillægget er nærmere beskrevet i boks 12.2.

Kapitel 12

240

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Boks 12.2:

Administration af fritidstillægget

Udbetaling af fritidstillæg

•

Fritidstillægget vil blive administreret ved hjælp af en positivliste over de typer af udgifter

til børn, som kommunen kan yde fritidstillæg til. Positivlisten vil blive udsendt fra centralt

hold, men udarbejdes og vedligeholdes i dialog med kommunerne.

Tillægget vil kunne ydes som rekvisitioner eller vouchers som led i betalingsaftaler indgået

mellem kommunen og organisationer/virksomheder eller som godtgørelse fra kommunen for

udgifter, som forældrene selv har lagt ud for. Tillægget vil undtagelsesvis kunne ydes som

kontante udbetalinger eller som indestående på et betalingskort. Det vil skulle konkretiseres

nærmere.

Der vil være mulighed for, at kommunerne udvikler en digital adgang i samarbejde med

private aktører, der kan gøre det nemmere for borgerne at tilgå informationer om deres børns

fritidstillæg og selv købe fx udstyr.

•

Håndtering af fritidstillæg

•

75 procent af fritidstillægget fradrages i det ordinære børnetilskud til enlige forsørgere sva-

rende til en reduktion i det ordinære børnetilskud på knap 340 kroner per måned per barn for

op til fire børn. Det sker for at sikre, at der er et økonomisk incitament til beskæftigelse og

arbejdsløshedsforsikring i familier med fire eller flere børn.

Fradraget foretages, uanset om der gøres brug af fritidstillægget.

Fritidstillægget vil være forudbetalt. Fritidstillægget opspares automatisk for det enkelte

barn, også selvom tillægget ikke bliver brugt i den pågældende måned.

Det skal være muligt for forældre at spare fritidstillægget op i seks måneder med henblik på

at afholde større udgifter til barnet. Forældrene kan dog ikke medtage det opsparede beløb,

hvis de overgår til selvforsørgelse, inden tillægget udbetales.

Fritidstillægget kan efter en konkret vurdering fra kommunens side forudbetales til betaling

af fx et hel- eller halvårligt kontingent til barnets fritidsforening. Tillægget vil være tilbage-

betalingspligtigt i de tilfælde, hvor kommunen har forudbetalt fritidstillægget, og forældrene

efterfølgende træder ud af kontanthjælpssystemet. Der vil dog være en bagatelgrænse, som

skal fastsættes nærmere.

•

241

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Ydelseskommissionens samlede anbefalin-

ger til en ny satsstruktur

På den baggrund

anbefaler

Ydelseskommissionen et nyt kontanthjælpssystem, hvor grundbudgettet

udgør et pejlemærke for en nedre grænse af satserne, mens SU og 85 procent af mindstelønnen/

dagpengemaksimum udgør pejlemærker for en øvre grænse. Det er dog problematisk, at SU i mange

tilfælde ligger under den nedre grænse, om end SU giver adgang til andre fordele, jf. ovenfor.

Ydelseskommissionen

anbefaler

en samlet satsstruktur med to grundlæggende niveauer og et tillæg,

der afhænger af familietypen, henholdsvis et børnetillæg og et tillæg til enlige uden hjemmeboende

børn. Et børnetillæg på 3.550 kroner per forsørger uanset antallet af børn og et tillæg på 1.000 kroner

for enlige uden børn, der modtager grundsats, og på 2.550 kroner for enlige uden børn, der modtager

forhøjet sats.

Derudover

anbefaler

Ydelseskommissionen, at satsen for hjemmeboende er 2.550 kroner om måne-

den (I den trykte udgave af rapporten fremgår det ved en fejl, at satsen for hjemmeboende er 2.500

kr. Fejlen er rettet i den digitale udgave af rapporten) uanset, om den hjemmeboende ellers ville være

berettiget til grundsats eller forhøjet sats.

Opbygningen med de to grundlæggende satsniveauer, en sats for hjemmeboende og nogle få tillæg

er både det nødvendige og tilstrækkelige antal satser, der kræves for både at kunne justere de samle-

de ydelser efter de angivne pejlemærker, prioritere mellem forsørgere og ikke-forsørgere og justere

graden af de stordriftsfordele, man ønsker at lægge til grund.

Tabel 12.4a og 12.4b indeholder kommissionens anbefalinger til satser og tillæg i et nyt kontant-

hjælpssystem.

Fordelt på de forskellige familietyper viser tabel 12.4c, hvad enlige og par med børn samlet set får

per barn i børne- og ungeydelse, fritidstillæg og eventuelt børnetilskud, ligesom tabellen viser fra-

draget i det ordinære børnetilskud for enlige forsørgere.

Kapitel 12

242

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Tabel 12.4a:

Ydelser i det nye kontanthjælpssystem fordelt på familietyper på grundsats,

kroner per måned, 2021

Enlige kontanthjælpsmodtagere

Personer i kontanthjælpspar

(ydelse per person)

6.600

Antal børn

Grundsats

Tillæg til enlige

uden børn

Børnetillæg

Ydelse før skat

Fritidstillæg

(skattefrit)

6.600

1.000

6.600

3.550

7.600

10.150

450

3.550

10.150

900

3.550

10.150

1.350

3.550

10.150

1.800

6.600

3.550

10.150

225

3.550

10.150

450

3.550

10.150

675

3.550

10.150

900

Tabel 12.4b:

Ydelser i det nye kontanthjælpssystem fordelt på familietyper på forhøjet

sats, kroner per måned, 2021

Enlige kontanthjælpsmodtagere

Personer i kontanthjælpspar

(ydelse per person)

10.450

Antal børn

Forhøjet sats

Tillæg til enlige

uden børn

Børnetillæg

Ydelse før skat

Fritidstillæg

(skattefrit)

10.450

2.250

10.450

3.550

12.700

14.000

450

3.550

14.000

900

3.550

14.000

1.350

3.550

14.000

1.800

10.450

3.550

14.000

225

3.550

14.000

450

3.550

14.000

675

3.550

14.000

900

243

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 12.4c:

Skattefrie ydelser per barn fordelt på familietyper, kroner per måned, 2021

Enlige

Antal børn

Børne- og

ungeydelse

Ordinært

børnetilskud

Ekstra bør-

netilskud

Fritidstillæg

Fradrag i

ordinært

børnetilskud

I alt ekskl.

børnebidrag/

særligt bør-

netilskud

Børnebidrag/

særligt bør-

netilskud*

963

500

509

450

- 338

963

500

255

450

- 338

963

500

170

450

- 338

963

500

127

450

- 338

963

450

963

450

Par

963

450

963

450

Kapitel 12

2.085

1.830

1.745

1.703

1.413

1.443

Anm.: *Det antages, at børnebidraget svarer til normalbidraget.

Kilde: Familietypemodellen fra december 2020 og egne beregninger.

Figur 12.1 og 12.2 indeholder en række regneeksempler, der viser, hvad de samlede ydelser efter

skat vil være for forskellige familietyper på henholdsvis grundsats og forhøjet sats. Figurerne viser

den andel, som den disponible indkomst udgør i procent af grundbudgettet som ét ud af flere pejle-

mærker. Den disponible indkomst er delt op, så man kan se bidraget fra henholdsvis børnebidrag/

det særlige børnetilskud til enlige forsørgere, børneydelser (børne- og ungeydelse samt ordinært og

ekstra børnetilskud til børn af enlige forsørgere), boligstøtte, grund- eller forhøjet sats samt fritids-

tillægget.

Figurerne indeholder også en sammenligning med udvalgte ydelser, der findes i dag. Det drejer sig

om uddannelseshjælp (uden aktivitetstillæg) for at illustrere relationen til en af de lavere ydelser, der

er i dag, og kontanthjælp for borgere fyldt 30 år for at illustrere relationen til en af de højere ydelser,

der er i dag.

244

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Figur 12.1:

Disponibel indkomst for familietyper på grundsats, procent af grundbudget-

tet, 2021.

140

120

100

0 børn

1 barn

2 børn

Enlige

3 børn

4 børn

0 børn

1 barn

2 børn

Par

3 børn

4 børn

Børnebidrag/Særligt børnetilskud

Boligstøtte

Fritidstillæg

Børneydelser

Hjælp i kontanthjælpssytemet

Uddannelseshjælpsmodtagere, i alt

Anm.: Grundbudgettet er opgjort inklusiv egne beregninger af bruttoudgifter til bolig og nettoudgifter til daginstituti-

on. Der er forudsat månedlig husleje svarende til medianhuslejen for kontanthjælpsmodtagere, afrundet til nærmest 500

kroner, samt udgifter til el, vand og varme på mellem 784 og 1.337 kroner per måned. Alle børn antages at være 7-14

år. Børnebidraget forudsættes at svare til normalbidraget, der udgør 1.443 kroner per barn per måned. Ved gældende

regler er der taget udgangspunkt i modtagere af uddannelseshjælp, som ikke berøres af 225-timersreglen, og opgørel-

sen er eksklusiv det midlertidige børnetilskud.

Kilde: Familietypemodellen fra december 2020, RFF (2016) og egne beregninger.

De disponible indkomster for forsørgere, der modtager grundsats, er omtrent på niveau med udgif-

terne i grundbudgettet, jf. figur 12.1. Det gælder derimod ikke enlige og par uden børn. Det skal ses i

sammenhæng med, at SU for enlige og par uden børn er på omtrent samme niveau som grundsatsen

for ikke-forsørgere, jf. nedenfor. Man kan derfor ikke hæve grundsatsen for enlige og par uden børn,

når der samtidig skal være et økonomisk incitament til uddannelse på kort sigt. Det skal også ses

i lyset af, at kommissionen vil styrke mulighederne for at supplere hjælpen med lønindtægter, jf.

nedenfor.

245

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 12.2:

Disponibel indkomst for familietyper på forhøjet sats, procent af grundbud-

gettet, 2021.

140

120

100

0 børn

1 barn

2 børn

Enlige

3 børn

4 børn

0 børn

1 barn

2 børn

Par

3 børn

4 børn

Kapitel 12

Børnebidrag/særligt børnetilskud

Boligstøtte

Fritidstillæg

Børneydelser

Hjælp i kontanthjælpssytemet

Kontanthjælpsmodtagere, i alt

Anm.: Se figur 12.1. Ved gældende regler er der taget udgangspunkt i personer over 30 år, der modtager kontanthjælp,

og ikke berøres af 225-timersreglen.

Kilde: Familietypemodellen fra december 2020, RFF (2016) og egne beregninger.

Den disponible indkomst (inklusiv fritidstillæg) for de personer, der modtager forhøjet sats, dækker

udgifterne i grundbudgettet for alle familietyper, og ligger for enlige forsørgere på mellem cirka

120-125 procent af grundbudgettet og for forsørgerpar på mellem 105-120 procent af grundbudget-

tet, jf. figur 12.2.

Med Ydelseskommissionens anbefalinger sker der en udjævning i levestandarden på tværs af famili-

etyperne på henholdsvis grundsats og forhøjet sats, når man tager fritidstillægget med i betragtning.

I figur 12.1 og 12. 2 ser man det ved, at familietypernes disponible indkomst i procent af grund-

budgettet nærmer sig hinanden (søjlerne danner i højere grad en horisontal linje end de streger, der

markerer den disponible indkomst, der følger af de nuværende ydelser).

Figur 12.3 viser den andel, den disponible indkomst for personer på grundsats udgør af den dispo-

nible indkomst for de personer, der udelukkende modtager SU (i praksis har en del SU-modtagere

lønindtægt ved siden af SU’en og derfor en højere disponibel indkomst end illustreret her). Den dis-

ponible indkomst for personer på grundsats svarer omtrent til den disponible indkomst for personer,

der modtager SU på tværs af alle familietyper. Figur 12.3 viser samtidig relationen til lavindkomst-

246

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

grænsen (50 procent af medianindkomsten) på tværs af familietyperne

. Baseret på regneeksem-

plerne ligger alle familietyper på grundsats under lavindkomstgrænsen.

Figur 12.3:

Disponibel indkomstfor familietyper på grundsats, procent af disponibel

indkomst for familier på SU, 2021.

140

120

100

0 børn

1 barn

2 børn

Enlige

3 børn

4 børn

0 børn

1 barn

2 børn

Par

3 børn

4 børn

Børnebidrag/særligt børnetilskud

Boligstøtte

Fritidstillæg

Børneydelser

Hjælp i kontanthjælpssytemet

Uddannelseshjælpsmodtagere, i alt

Anm.: Se figur 12.1. Modtagere af SU forudsættes at være under 30 år.

Kilde: Familietypemodellen fra december 2020 og egne beregninger.

Figur 12.4 viser den andel, den disponible indkomst udgør for personer på forhøjet sats af den

disponible indkomst for familier med forældre i job til den overenskomstfastsatte mindsteløn. For

samtlige familietyper ligger den disponible indkomst under eller på niveau med 85 procent af mind-

stelønnen, når man ser bort fra fritidstillægget. Den disponible indkomst for par uden børn samt for

enlige og par med to børn er på niveau med lavindkomstgrænsen, mens de er under grænsen for

enlige og par med tre eller flere børn. For par med fire børn er lavindkomstgrænsen på niveau med

den disponible indkomst for familier, der arbejder til mindstelønnen.

29. Medianindkomsten er indkomsten for den ”midterste” person i befolkningen, hvor halvdelen af befolkningen har en indkomst, der

er højere end medianindkomsten, mens den anden halvdel har en indkomst, der er lavere.

247

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 12.4:

Disponibel indkomst for familietyper på forhøjet sats, procent af disponibel

indkomst for familier i lavtlønsjob, 2021.

100

0 børn

1 barn

2 børn

Enlige

3 børn

4 børn

0 børn

1 barn

2 børn

Par

3 børn

4 børn

Kapitel 12

Børnebidrag/særligt børnetilskud

Boligstøtte

Fritidstillæg

Kontanthjælpsmodtagere, i alt

Børneydelser

Hjælp i kontanthjælpssytemet

85 pct.

Lavindkomstgrænse

Anm.: Se figur 12.2. Der er forudsat en timeløn på 123,42 kroner, svarende til mindstelønnen for en ufaglært på

HK-området.

Kilde: Familietypemodellen fra december 2020 og egne beregninger.

Den udjævning i levestandarden, der sker med kommissionens anbefalinger, betyder, at familiety-

perne kommer til at adskille sig en smule mere fra hinanden, når det kommer til det økonomiske

incitament til job og uddannelse (søjlerne i figur 12.3 og 12.4 danner i mindre grad en horisontal lin-

je end de streger, der viser relationen mellem de nuværende ydelser og henholdsvis SU og mindste-

lønnen). Ydelseskommissionens forslag til et nyt kontanthjælpssystem er udtryk for den afvejning

mellem en ensartet levestandard og (ensartede) økonomiske incitamenter, som kommissionen finder

mest hensigtsmæssig, en afvejning, som skal foretages ved indretningen af et nyt kontanthjælpssy-

stem.

Figur 12.5 viser ydelserne efter skat i kroner og øre for de forskellige familietyper, der modtager

henholdsvis grundsats og forhøjet sats. De er samtidig sammenlignet med de disponible indkomster

for familier på uddannelseshjælp og kontanthjælp i dag. Med kommissionens anbefalinger vil ydel-

serne efter skat for enlige forsørgere med tre eller fire børn på de lavere ydelser ikke længere være

højere, end de er for par med tre eller fire børn, der modtager en af de lavere ydelser.

248

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Figur 12.5:

Disponibel indkomst for familietyper på grundsats, forhøjet sats og udvalg-

te satser for uddannelseshjælp og kontanthjælp, kroner per måned, 2021.

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Grundsats

Forhøjet sats

Grundsats

Forhøjet sats

0 børn

1 barn

2 børn

Enlige

3 børn

4 børn

0 børn

1 barn

2 børn

Par

3 børn

4 børn

Ydelser ekskl. fritidstillæg

Uddannelseshjælp

Fritidstillæg

Kontanthjælp

Anm.: Se figur 12.1. Grundsats og forhøjet sats inkl. fritidstillæg. Ved gældende regler tages udgangspunkt i familier,

der ikke berøres af 225-timers-reglen. Modtagere af kontanthjælp forudsættes at være fyldt 30 år.

Kilde: Familietypemodellen fra december 2020 og egne beregninger.

Som det fremgår af kapitel 8, vil minimumsbudgetternes varekurv være afhængig af opgørelsestids-

punktet. For at sikre, at varekurvens indhold med tiden ikke divergerer substantielt fra udviklingen

i satserne, vil det efter kommissionens opfattelse være hensigtsmæssigt, at minimumsbudgetterne

med mellemrum opdateres. For at fritidstillæggets målretning og indretning ligeledes kan forblive

tidssvarende, kan det være formålstjenligt at følge brugen af ordningen, ligesom det i tillæg hertil

med mellemrum kan observeres, hvorvidt de rapporterede afsavn blandt børnefamilier øges eller

mindskes – fx som følge af fritidstillægget.

Forståeligt og mærkbart økonomisk incita-

ment til beskæftigelse

Med Ydelseskommissionens forslag til et nyt kontanthjælpssystem vil der være et klart økonomisk

incitament til at arbejde, uddanne og forsikre sig. Ydelseskommissionen ønsker derudover at sikre et

økonomisk incitament til beskæftigelse i form af småjob, så borgerne oplever en økonomisk gevinst

249

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

ved at arbejde i ustøttet beskæftigelse, også selvom det er få timer. Det betyder noget for den enkel-

te borger at blive belønnet for sin indsats og få en lønseddel på lige vilkår med andre ansatte – og

måske særligt for den borger, hvor vejen til selvforsørgelse via arbejdsmarkedet kan synes lang. Få

ordinære timer kan være med til at give borgeren en arbejdsidentitet og styrke troen på egne evner,

og det kan på længere sigt bane vej for, at borgeren får en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet

– i bedste fald som selvforsørgende.

Det er vigtigt, at det økonomiske incitament bliver nemt for sagsbehandlerne at forklare borgerne,

og at det bliver nemt for borgerne at forstå og dermed reagere på. Det står i modsætning til kontant-

hjælpsloftet og 225-timersreglen, der også blev indført for at øge tilskyndelsen til at tage småjob.

Ydelseskommissionen ønsker samtidig, at det økonomiske incitament til småjob baserer sig på en

positiv frem for en negativ tilskyndelseslogik. Borgeren skal opleve en tydelig og umiddelbar øko-

nomisk gevinst ved at tage selv ganske få timers ordinær beskæftigelse modsat princippet i den gæl-

dende 225-timersregel, hvor borgeren oplever en nedgang i sin indkomst, hvis borgeren ikke lever

op til timekravet i reglen. Heri indgår det også, at den økonomiske tilskyndelse til de første timer er

meget lille for de borgere, der ikke er berørt af kontanthjælpsloftet. For borgere, der ikke er berørt

af loftet, er tilskyndelsen først væsentlig, når de nærmer sig de 225 timers ordinær beskæftigelse.

Dertil kommer, at 40 procent af de aktivitetsparate ydelsesmodtagere i dag er undtaget fra reglen.

Det er dog vigtigt at sikre, at fradragsmodellen ikke gør det attraktivt for borgerne at indrette sig

permanent i en situation, hvor lønindtægterne fra et småjob supplerer hjælpen, så borgeren hænger

fast i kontanthjælpssystemet.

På den baggrund

anbefaler

Ydelseskommissionen, at der indføres en ny fradragsmodel for lønind-

tægter, hvor:

•

Borgere, der modtager grundsats, kan tjene, hvad der svarer til forskellen mellem grundsats

og forhøjet sats, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen. I dag er forskellen cirka 3.850

kroner om måneden (2021-pl). Det svarer til cirka otte timers arbejde om ugen i et lavtløns-

job.

•

Borgere, der har en samlet indtægt, hvor summen af lønindtægter og kontanthjælp overstiger

niveauet for forhøjet sats, kan beholde 35 procent af lønindtægten, mens der sker fradrag i

kontanthjælpen for resten af lønindtægten. Det samme gælder borgere, som får nedsat hjæl-

pen på grund af deres ægtefælles lønindtægter og borgere, der modtager forhøjet sats.

•

Når summen af lønindtægter og kontanthjælpen for den enkelte kontanthjælpsmodtager

rammer den maksimale dagpengesats, fradrages den del af lønnen, som overstiger dagpen-

gesatsen, krone for krone i kontanthjælpen.

Kapitel 12

250

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

•

De øvrige beregningstekniske regler om fradrag i ydelsen ved lønindtægter bibeholdes. Det

betyder blandt andet, at lønindtægten opgøres efter AM- og ATP-bidrag.

Ydelseskommissionen

anbefaler,

at den nye fradragsmodel følges nøje for at sikre, at den ikke bi-

drager til uhensigtsmæssig adfærd, hvor flere borgere vælger at indrette sig med en kombination af

kontanthjælp og lønindtægter fra et småjob frem for at overgå til fuldtidsbeskæftigelse, og hvor det

derfor kan blive nødvendigt at indføre en tidsbegrænsning.

Figur 12.6 viser den sammensatte marginalprocent ved arbejde i et lavtlønsjob for en enlig uden

børn på grundsats. Marginalprocenten viser, hvor stor en andel af indkomsten ved en ekstra times

arbejde, som borgeren betaler i indkomstskat, eller som fradrages i offentlige ydelser.

Figur 12.6:

Sammensat marginalprocent for enlige uden børn på grundsats, fordelt på

ugentlig arbejdstid, procent, 2021.

120

100

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37

YK, uændret fradrag

Gældende regler

Anm.: Der er forudsat en timeløn på 123,42 kroner, svarende til mindstelønnen for en ufaglært på HK-området. ”YK,

uændret fradrag” angiver den sammensatte marginalprocent med Ydelseskommissionens anbefalinger, ekskl. indførel-

sen af indkomstfradraget og afskaffelsen af timefradraget. Gældende regler er angivet for en uddannelseshjælpsmodta-

ger, der ikke berøres af 225-timers-reglen. Der er forudsat månedlig husleje svarende til medianhuslejen for kontant-

hjælpsmodtagere, afrundet til nærmeste 500 kroner, samt udgifter til el, vand og varme på 784 kroner per måned.

Kilde: Familietypemodellen fra december 2020 og egne beregninger.

Med kommissionens anbefalinger reduceres den sammensatte marginalprocent ved de første otte

timers arbejde fra 100 til 40 procent for en borger, som i dag modtager uddannelseshjælp. Afskaf-

felsen af særlig støtte reducerer marginalprocenten til godt 80 procent, mens indkomstfradragsmo-

251

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

dellen indebærer, at marginalprocenten reduceres yderligere fra godt 80 til 40 procent. Ved ni timers

arbejde fradrages lønindkomsten i kontanthjælpen, og den sammensatte marginalprocent stiger til

knap 80 procent. Det er fortsat godt fem procentpoint lavere end ved det gældende timefradrag.

Som følge af det lempeligere fradrag af arbejdsindkomst og en lidt højere ydelse vil kontanthjælpen

til gengæld først være fuldt fradraget ved en ugentlig arbejdstid på 33 timer, mens det ved gældende

regler er tilfældet ved en ugentlig arbejdstid på 19 timer.

I bilag 12.1 vises regneeksempler for andre familietyper.

Kapitel 12

Muligheder for supplerende hjælp

Ydelseskommissionen er opmærksom på, at de enkelte familiers økonomiske situation i praksis vil

afvige fra de forudsætninger, som er lagt til grund i de regneeksempler, der er præsenteret ovenfor

i figurerne 12.1-12.5. Der kan fx være større forskelle i borgernes husleje/boligudgifter, og det er

langt fra alle, der modtager boligstøtte. Der er også forsørgere, som er under optjening til fuld bør-

ne- og ungeydelse samt børnetilskud. Endelig kan overgangen til det nye kontanthjælpssystem for

nogle borgere betyde en nedgang i den disponible indkomst, som kræver tid til, at man kan indrette

sig efter de nye vilkår. Det kan fx være tilfældet for unge under 30 år, der har udfordringer med deres

psykiske helbred, og som derfor i dag modtager et aktivitetstillæg eller en højere sats som følge af

en bestemt psykisk diagnose.

Løbende supplerende hjælp i ekstraordinære tilfælde

Derfor

anbefaler

Ydelseskommissionen, at der indføres en mulighed for at yde løbende supplere-

de økonomisk hjælp i ekstraordinære situationer. Adgangen til løbende supplerende hjælp vil give

kommunerne mulighed for at kunne tilpasse den samlede udbetaling af hjælp til borgere i særlige

situationer efter en konkret vurdering og samtidig reducere behovet for at finde ”systemløsninger”

for at håndtere særlige grupper. Systemløsninger i form af særlige tillæg til særlige grupper vil alli-

gevel ikke kun tage højde for den variation, der også vil være i de økonomiske vilkår blandt borgere i

disse grupper. Hvis man skal sikre en mere ensartet levestandard, kan det således være nødvendigt at

behandle borgere individuelt (og dermed forskelligt) for at kunne tage højde for borgerens konkrete

situation. Vurdering af behovet for supplerende hjælp vil samtidig være en anledning for kommuner-

ne til at tage konkret stilling til behovet for hjælp ved fx at iværksætte andre tiltag, som kan hjælpe

borgeren i den konkrete situation.

Kommissionen

anbefaler,

at adgangen til at yde supplerende økonomisk hjælp afgrænses til ekstra-

252

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

ordinære tilfælde, hvor borgerens forsørgelsesmæssige situation er udfordret som følge af fx mang-

lende optjening af børne- og ungeydelse og eventuelt børnetilskud, manglende adgang til boligstøtte

eller vanskelige overgangsperioder for udsatte som fx borgere med fx psykiske lidelser og/eller stof-

misbrug, herunder i forbindelse med en eventuel overgang til en lavere sats i det nye kontanthjælps-

system. Konkret afgrænses hjælpen, så borgeren maksimalt kan få et skattefrit beløb, der svarer til

reduktionen i børne- og ungeydelsen og eventuelt børnetilskud på grund af optjeningsreglerne eller

et maksimalt beløb på 2.000 kroner per måned, fx hvis der ikke er nogen eller begrænset adgang til

boligstøtte. Kommunen kan alene yde hjælpen i en midlertidig periode på et år, hvor staten og kom-

munen deler finansieringen ligeligt mellem sig det første halve år, mens kommunen får ansvaret for

hele finansieringen det sidste halve år. Det skal understøtte en hensigtsmæssig styring af udgifterne,

og at hjælpen målrettes ekstraordinære situationer. Der skal samtidig stilles krav til kommunerne om

at bogføre udgifterne på personnummer-niveau, så det er muligt at følge udviklingen i udgifterne på

området.

Efter udløbet af den midlertidige periode på et år vil det fortsat være muligt for kommunerne at yde

hjælp til dækning af enkeltudgifter som beskrevet nedenfor. Det vil også fortsat være muligt at yde

hjælp til dækning af udgifter i relation til fx sygebehandling og medicin, hvis borgeren ikke selv har

mulighed for at afholde udgifterne på grund af sin økonomiske situation. Disse former for supple-

rende hjælp kan især være nødvendige at yde til familier, der efter udløbet af den midlertidige peri-

ode fortsat er i starten af optjeningsperioden til børne- og ungeydelse samt eventuelt børnetilskud,

hvor optjeningens konsekvenser for levestandarden er mest udtalte. Jo lavere en families disponible

indkomst er, des flere udgifter vil kunne betragtes som rimelige og nødvendige at få ekstra hjælp til.

Mere tydelige rammer for tildeling af enkeltydelser

Det kan være vanskeligt og ressourcekrævende for kommunerne at træffe afgørelse om tildeling af

hjælp i særlige tilfælde. Hjælpen skal have et forebyggende sigte og skal som udgangspunkt være

til en udgift, der har været uforudsigelig. Hvad, der kan betegnes som en rimeligt begrundet enkelt-

udgift, afhænger af en konkret vurdering, men det kan fx være udgifter til et nyt køleskab, hvis det

gamle er gået i stykker. For at kunne modtage hjælpen skal ansøgeren have været ude for ændringer i

sine forhold – en såkaldt social begivenhed – som fx arbejdsløshed. Kommunen skal tildele hjælpen

ud fra en konkret trangsvurdering. Det betyder, at kommunen kun kan tildele hjælpen, hvis ansøge-

ren ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften, jf. kapitel 4.

Ydelseskommissionen

anbefaler,

at der indføres økonomisk hjælp til enkeltudgifter efter en positiv-

liste, så det tydeliggøres, hvad kommunerne konkret kan tildele hjælp til efter § 81. Det betyder, at

der fra centralt hold skal udarbejdes en positivliste over, hvilke rimelige begrundede enkeltudgifter

253

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

den enkelte borger skal have mulighed for at få økonomisk hjælp til at få dækket. Der kan være tale

om udgifter til fx hårde hvidevarer, beklædning, børneudstyr, indbo (herunder møbler, køkkengrej),

nødvendigt teknisk udstyr (computer, mobiltelefon), udgifter forbundet med studiestart og trans-

portudgifter. Hjælpen skal fortsat ydes af kommunen efter en konkret trangsvurdering af den enkelte

borgers økonomiske forhold. Det indebærer en beregning af borgerens rådighedsbeløb på grundlag

af indtægter og rimelige faste udgifter. Det skal altså fortsat være op til kommunen at vurdere, om

borgeren har et økonomisk behov for hjælpen – det vil sige, at borgeren ikke er i stand til selv at

betale udgiften helt eller delvist. Kommunen er derfor ikke forpligtet til at yde hjælpen.

Kapitel 12

Konsekvenser af anbefalingerne

Med Ydelseskommissionens anbefalinger opnår man et mere enkelt kontanthjælpssystem, end det

vi har i dag. Man opnår også en mere ensartet levestandard på tværs af familier, og navnlig på tværs

af børnefamilier, samt et større fokus på børns deltagelse i fællesskabet.

Endelig bliver det økonomiske incitament til beskæftigelse, herunder i småjob, mere enkelt og gen-

nemskueligt, end det er i dag. Det vil også gøre det nemmere for sagsbehandlerne at tydeliggøre

incitamenterne over for borgerne.

Dette afsnit belyser konsekvenserne af Ydelseskommissionens anbefalinger. Først ses der på, hvor

mange og hvem, der på kort sigt vil modtage henholdsvis grundsats og forhøjet sats. Dernæst ses der

på de fordelingsmæssige konsekvenser af anbefalingerne på både kort og varigt sigt.

Forudsætninger for opgørelsen af konsekvenser

De opgørelser, der belyser anbefalingernes konsekvenser, tager udgangspunkt i data fra 2017. Det er

det seneste år med tilgængelige og fuldt dækkende oplysninger om beregningsgrundlaget for hjælp

i kontanthjælpssystemet. Indkomster og ydelsesniveauer er efterfølgende opregnet til 2021-priser.

De tilgængelige registeroplysninger om befolkningens uddannelsesniveau er i nogen grad mangel-

fulde, især for personer med indvandrerbaggrund. Det er derfor beregningsteknisk lagt til grund, at

10 procent af de personer, som ikke har registreret en gennemført grundskoleuddannelse, vil være

i stand til at dokumentere det. Desuden vil der i praksis være mulighed for, at nogle personer kan

gennemføre grundskolen, fra ændringen af optjeningskravet meldes ud, til reglerne træder i kraft.

254

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Borgere og familier i det nye kontanthjælpssystem

På den baggrund vil Ydelseskommissionens anbefalinger på kort sigt betyde, at lidt mindre end

halvdelen af borgerne i systemet vil modtage grundsats, mens lidt mere end halvdelen vil modtage

forhøjet sats, jf. figur 12.7. Cirka 10 procent af de 25-29 årige vil modtage forhøjet sats, mens det

gælder knap 70 procent af de borgere, der er fyldt 30 år.

Figur 12.7:

Andel borgere på grundsats og forhøjet sats fordelt på aldersgruppe, hel-

årspersoner opgjort i 2017

Pct.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Under 25 år

25-29 år

30+ år

I alt

Grundsats

Forhøjet sats

Anm.: Helårspersoner er defineret som personer, som modtager ydelse i kontanthjælpssystemet i alle måneder i 2017.

I 2017 var der knap 91.000 helårspersoner i kontanthjælpssystemet.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

Figur 12.8 viser, hvordan fordelingen af borgere på grundsats og forhøjet sats vil se ud, når man

tager udgangspunkt i hvilken ydelse, borgerne modtager i dag. Stort set alle, der i dag modtager ud-

dannelseshjælp eller SHO-ydelse, vil modtage grundsats, mens cirka 80 procent af de borgere, der i

dag modtager kontanthjælp, vil modtage forhøjet sats.

Ser man på visitationskategorier, er der et flertal blandt de aktivitetsparate, der vil modtage forhøjet

sats, mens der er et flertal blandt de job- og uddannelsesparate, der vil modtage grundsats, jf. figur

12.9. Det hænger blandt andet sammen med, at der i gruppen af job- og uddannelsesparate er mange

unge uddannelsesparate, der ikke vil leve op til opholdskravet om syv års ophold i riget ud af de

seneste otte år efter det fyldte 18. år.

255

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 12.8:

Andel borgere på grundsats og forhøjet sats fordelt på eksisterende ydelses-

kategorier, helårspersoner opgjort i 2017

Pct.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

SHO-ydelse

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp

Kapitel 12

Grundsats

Forhøjet sats

Figur 12.9:

Andel borgere på grundsats og forhøjet sats fordelt på eksisterende visitati-

onskategorier, helårspersoner opgjort i 2017

Pct.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Aktivitetsparate

Job- og uddannelsesparate

Grundsats

Anm.: Se figur 12.7.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

Forhøjet sats

256

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Figur 12.10 viser, hvordan fordelingen af borgere på grundsats og forhøjet sats vil se ud, når man

opgør det på baggrund af familietyper. Figuren viser blandt andet, at det blandt enlige uden børn

vil være cirka halvdelen, der vil modtage forhøjet sats. Figuren viser også, at der er en større andel

blandt enlige med børn end blandt par med børn, der vil modtage forhøjet sats.

Ser man på herkomst, vil cirka 60 procent af helårspersonerne af dansk herkomst modtage forhøjet

sats, jf. figur 12.11. Blandt indvandrere af ikke-vestlig herkomst er den andel cirka 30 procent.

Figur 12.10:

Andel borgere på grundsats og forhøjet sats fordelt på familietyper, hel-

årspersoner opgjort i 2017

Pct.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Enlig

uden

børn

Enlig

med 1

barn

Enlig

med 2

børn

Enlig

med 3

børn

Enlig Par uden Par med 1 Par med Par med Par med

med

børn

barn

2 børn

3 børn mindst 4

mindst 4

børn

Grundsats

Forhøjet sats

Anm.: Se figur 12.7. Antal børn omfatter både hjemmeboende og udeboende børn. Vestlige lande omfatter alle 28

EU-lande (UK indgik også i 2017) samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz,

Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

257

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 12.11:

Andel borgere på grundsats og forhøjet sats fordelt på herkomst, helårsper-

soner opgjort i 2017

Pct.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Dansk

Indvandrer fra

vestligt land

Efterkommer fra

vestligt land

Indvandrer fra ikke-

vestligt land

Efterkommer fra

ikke-vestligt land

Kapitel 12

Grundsats

Forhøjet sats

Anm.: Se figur 12.7. Antal børn omfatter både hjemmeboende og udeboende børn. Vestlige lande omfatter alle 28

EU-lande (UK indgik også i 2017) samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz,

Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

Ud over oplysningerne ovenfor indeholder tabellerne 12.10 og 12.11 sidst i kapitlet en opgørelse af

andelen af borgere på henholdsvis grundsats og forhøjet sats fordelt på alder og køn. Tabel 12.10

viser opgørelsen gjort op i berørte personer, og tabel 12.11 viser opgørelsen i helårspersoner.

Fordelingsmæssige konsekvenser

Kommissionens opgave har været at komme med anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem, som

indeholder en række ønskede balancer og hensyn. Kommissionen har med andre ord defineret et nyt

kontanthjælpssystem fra bunden, dog som overbygning på de eksisterende universelle ydelser.

Et nyt kontanthjælpssystem skal sikre en mere ensartet og rimelig levestandard for borgerne i sy-

stemet, hvor der er taget særlige hensyn til børnefamilier. Ydelseskommissionens anbefalinger in-

debærer en række tilsigtede ændringer i forhold til det gældende system. De fordelingsmæssige

konsekvenser af Ydelseskommissionens anbefalinger skal også ses i lyset af, at det nuværende kon-

tanthjælpssystem indeholder en høj grad af kompleksitet som følge af blandt andet et meget stort

antal satser, kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og særlige tillæg. Skiftet fra et komplekst til et

mere enkelt system betyder, at alle i systemet bliver påvirket i større eller mindre grad.

258

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Opgørelsen af de fordelingsmæssige konsekvenser af anbefalingerne tager udgangspunkt i ændrin-

ger af borgernes disponible indkomster. Ud over ændringerne i selve satserne og tildelingen af et

nyt fritidstillæg inddrages også ændringer i ikke-skattepligtige ydelser som fx boligstøtte og særlig

støtte.

De fordelingsmæssige konsekvenser af anbefalingerne på indkomstforskellene og på lavindkomst-

gruppen bliver beregnet på baggrund af familieækvivalerede disponible indkomster

. Familieækvi-

valeringen indebærer, at familiens samlede disponible indkomst korrigeres for stordriftsfordele i

familien og fordeles ligeligt på familiemedlemmerne. Det gør det muligt at sammenligne forbrugs-

muligheder på tværs af familier med forskellige antal personer i familien.

De fordelingsmæssige konsekvenser opgøres som umiddelbare virkninger på de disponible indkom-

ster. Det betyder, at en eventuelt ændret adfærd som følge af det nye ydelsessystem ikke indgår. Det

er således ikke muligt at opgøre, hvem der fx vil arbejde i et småjob ved siden af ydelsen som følge

af kommissionens anbefalinger om en ny indkomstfradragsmodel, eller hvem der på længere sigt vil

modtage forhøjet sats, fordi de vil leve op til optjeningskravet.

Per 1. januar 2019 trådte en stramning af optjeningskravet i kraft for retten til kontant- eller uddan-

nelseshjælp, som først på sigt vil omfatte alle personer i kontanthjælpssystemet. For at få det fulde

billede er fordelingsvirkningerne af Ydelseskommissionens anbefalinger derfor opgjort som den

varige virkning, hvor det er lagt til grund, at de eksisterende optjeningsregler er fuldt indfasede,

således at alle ydelsesmodtagere er omfattede heraf.

Overgangsreglerne betyder imidlertid, at der i dag fortsat er personer i kontanthjælpssystemet, som er

omfattet af og opfylder det gamle lempeligere optjeningskrav. Disse personer modtager derfor i dag

kontant- eller uddannelseshjælp frem for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydel-

se (SHO-ydelse), til trods for at de ikke opfylder det nye skærpede optjeningskrav. Færre personer

modtager således de lavere ydelser, og færre personer i kontanthjælpssystemet er derfor eksempelvis

placeret i lavindkomstgruppen end, når det nugældende optjeningskrav er fuldt indfaset. Ydelses-

kommissionens anbefalinger er vurderet i forhold til gældende regler, som så er afhængige af, om

de betragtes på kort eller længere sigt. Dermed har anbefalingerne ikke samme fordelingsvirkninger

på kort og langt sigt. Med henblik på at belyse virkningerne på kort sigt præsenteres nedenfor også

fordelingsvirkninger af Ydelseskommissionens forslag til et nyt kontanthjælpssystem i 2021.

30. For en nærmere beskrivelse af familieækvivalering, se kapitel 8, boks 8.2.

259

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

En mere ensartet levestandard blandt børnefamilier

Ydelseskommissionen ønsker med sine anbefalinger at sikre en balance mellem et enkelt og gen-

nemskueligt kontanthjælpssystem med få satser på den ene side og en mere ensartet levestandard

på tværs af familietyper i kontanthjælpssystemet på den anden side. Som nævnt tilgodeses enlige

forsørgere i dag relativt mere end forsørgere i par via bidraget fra de universelle ydelser. Det er en

forskel, som i sidste ende stiller børn forskelligt og mindsker chanceligheden iblandt dem, og som

kommissionen derfor ønsker at udjævne.

Med Ydelseskommissionens anbefalinger ensrettes levevilkårene blandt børnefamilier i kontant-

hjælpssystemet i højere grad, end tilfældet er i dag. Det kan blandt andet ses ved, at indkomst-

forskellene blandt personer i børnefamilier i kontanthjælpssystemet målt ved Gini-koefficienten

reduceres med ca. 1,3 procentpoint opgjort ved varig virkning, jf. tabel 12.5.

Tabel 12.5:

Virkningen af Ydelseskommissionens anbefalinger på indkomstforskellene

målt ved Gini-koefficienten, 2021

Antal

Gældende

regler

Med anbefa-

linger

Ændring

Kapitel 12

Befolknings-

gruppe

Alle i befolknin-

gen

Familier i kon-

tanthjælpssyste-

met

Børnefamilier i

kontanthjælpssy-

stemet

1.000

personer

5.667

Gini-koefficient, procent

Procent point

28,2

+ 0,0

339

23,2

23,1

- 0,0

180

18,4

17,4

- 1,1

Anm.: Indkomstforskelle opgjort på baggrund af familieækvivalerede disponible indkomster og indeholder både

kontanthjælpsmodtageren og familiemedlemmer. Opgørelserne tager udgangspunkt i befolkningssammensætning,

arbejdsmarkedstilknytning og kontanthjælpssystemet i 2017. Indkomster og ydelsesniveau er efterfølgende opregnet

til 2021-priser. Ydelseskommissionens anbefaling om et nyt fritidstillæg (samt eventuelt fradrag i børnetilskuddet som

følge heraf) er indregnet i familiernes ækvivalerede disponible indkomster.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

31. Gini-koefficienten er et af de mest anvendte mål for indkomstforskelle, hvor 0 angiver fuld lighed i befolkningen, og 100 angiver,

at al indkomst ligger hos én person. Jo mindre Gini-koefficienten er, jo mindre er indkomstforskellene. Se fx Fordeling og incitamenter

2017, Økonomi- og Indenrigsministeriet, bilag 4.2 for en teknisk beskrivelse af Gini-koefficienten.

260

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten reduceres også samlet set for personer i familier i

kontanthjælpssystemet. Virkningen af Ydelseskommissionens anbefalinger på indkomstforskellene

for befolkningen som helhed er omtrent neutral, hvilket skal ses i lyset af, at personer i kontant-

hjælpssystemet udgør en forholdsvis lille andel af befolkningen.

Det skal bemærkes, at Ydelseskommissionens anbefaling om løbende supplerende økonomisk hjælp

i ekstraordinære tilfælde, hvor borgerens forsørgelsesmæssige situation er udfordret, ikke indgår i

fordelingsberegningerne. Det skyldes, at ordningen bygger på, at afgørelsen om supplerende hjælp

træffes på baggrund af en individuel og konkret vurdering, hvorfor det ikke er muligt at opgøre hvil-

ke personer, der tildeles hjælp og i hvilket omfang. Dog må det forventes, at ordningen vil bidrage

til at reducere indkomstforskellene i befolkningen, og at færre vil ligge under lavindkomstgrænsen.

Figur 12.12:

Virkning af Ydelseskommissionens anbefalinger på personlig disponibel

indkomst opdelt på ændring per måned, 2021

Pct

-4.000-

-3.500

-3.000-

-2.500

-2.000-

-1.500

-1.000-

-500

500

1.000-

1.500

2.000-

2.500

3.000-

3.500

Pct

26 pct.

46 pct.

28 pct.

Ændring i disponibel indkomst pr. måned

Anm.: Personlig disponibel indkomst. Disponibel indkomst omfatter personlig indkomst tillagt kapitalindkomst

fratrukket personlige skatter og pensionsindbetalinger. Opgørelsen omfatter 191.400 berørte personer kontanthjælpssy-

stemet. Se desuden anmærkning til tabel 1

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Ydelseskommissionens anbefaling til et nyt kontanthjælpssystem har betydning for den disponible

indkomst for alle i kontanthjælpssystemet i større eller mindre grad. Således vil knap halvdelen af

personerne i kontanthjælpssystemet opleve en ændring i den disponible indkomst på under +/- 500

kroner om måneden. For omkring 25 procent reduceres den disponible indkomst med mere end 500

261

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

kroner om måneden, mens den disponible indkomst øges med mere end 500 kroner om måneden for

omkring 30 procent, jf. figur 12.12.

Fritidstillægget indgår i opgørelsen af de disponible indkomster, hvor det beregningsteknisk er lagt

til grund, at børnefamilier i kontanthjælpssystemet udnytter 80 procent af tillægget. Det skal dog

bemærkes, at fritidstillægget ikke er en ydelse, som udbetales af kommunen, men et beløb til at

dække de udgifter, der er omfattet af tillægget, jf. ovenfor. Det er dog en ret, som alle børnefamilier

i kontanthjælpssystemet får, og tillægget medfører større forbrugsmuligheder for gruppen. Fritidstil-

lægget indgår derfor beregningsteknisk på lige fod med andre ydelser, der udbetales i ”rede penge”.

Det bemærkes også, at en del af Ydelseskommissionens anbefalinger medfører øgede udgifter til

bestemte grupper i kontanthjælpssystemet, herunder den udvidede mulighed for supplerende hjælp

i ekstraordinære tilfælde, dækning af transportudgifter samt større økonomisk fripladstilskud til

børnefamilier (daginstitution), jf. tabel 12.9. Det er dog ikke muligt at henføre disse udgifter til kon-

krete personer og dermed indregne beløbene i de disponible indkomster, hvorfor ændringerne i de

disponible indkomster skal ses i lyset af disse supplerende tiltag.

Med Ydelseskommissionens anbefalinger indføres en grundsats, der er lidt højere end de laveste

satser, der findes i kontanthjælpssystemet i dag. Niveauet for grundsatsen afspejler et af kommissi-

onens pejlemærker, grundbudgettet, og skal sikre en mere rimelig og ensartet levestandard på tværs

af de forskellige familier.

Størstedelen af de 45.600 personer, der ved fuldt indfasede regler modtager SHO-ydelse, bliver med

Ydelseskommissionens anbefalinger indplaceret på grundsatsen og vil derved modtage en højere

sats. Undtaget herfra er enlige forsørgere, som i dag modtager en SHO-ydelse, der er højere end

grundsatsen. Indførelsen af grundsatsen er den primære årsag til, at den disponible indkomst for

omkring 65 procent af SHO-ydelsesmodtagerne øges med over 500 kroner om måneden med kom-

missionens anbefalinger, jf. figur 12.13.

Kapitel 12

262

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Figur 12.13:

Personer i kontanthjælpssystemet opdelt på ydelseskategori og ændring i

disponibel indkomst per måned, 2021

Pct.

100

191.400

89.000

56.700

45.600

Pct.

100

Alle

Kontanthjælp

Udd.hjælp

SHO-ydelse

Reduceres med

mere end 500 kr.

Forskel indenfor

+/- 500 kr.

Øges med mere

end 500 kr.

Figur 12.14:

Personer på SHO-ydelse, for hvem disponible indkomst øges med mere end

500 kroner om måneden opdelt på familietype, 2021

Antal: 29.000 personer

Enlig

med børn

Par uden

børn

Enlig uden

børn

28 pct.

61 pct.

Par med

børn

Par med børn

Enlig uden børn

Par uden børn

Enlig med børn

Anm.: Berørte personer. Varig virkning opgjort ved fuldt indfasede optjeningsregler. Se desuden anmærkning til figur

12.12.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

263

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

For SHO-familietyperne er det særligt parfamilier med børn og enlige uden børn, der med det nye

kontanthjælpssystem vil opleve en indkomstfremgang. Af gruppen af SHO-ydelsesmodtagere med

en disponibel indkomstfremgang på mere end 500 kroner om måneden udgør personer i parfamilier

med børn 61 procent, og enlige ikke-forsørgere udgør 28 procent, jf. figur 12.14.

Fremgangen i disponibel indkomst for enlige ikke-forsørgere på SHO-ydelse skal blandt andet ses i

lyset af, at den disponible indkomst for denne familietype i dag ligger et stykke under grundbudget-

tet, der, som nævnt, er et pejlemærke for fastsættelsen af grundsatsen.

Et andet element, der bidrager til at øge den disponible indkomst blandt SHO-børnefamilier, er

fritidstillægget.

Fritidstillægget har som nævnt til formål at fremme chancelighed blandt børn i Dan-

mark ved at give børnene af forældre i kontanthjælpssystemet de samme muligheder som jævn-

aldrende for et fritidsliv og for at deltage i fællesskabet. Fritidstillægget er skattefrit og udgør 450

kroner per barn per familie om måneden op til fire børn (maksimalt 1.800 kroner).

Det er Ydelseskommissionens forventning, at anbefalingen om at afskaffe aktivitetstillægget vil

have en positiv indvirkning på deltagelsen i den aktive indsats og dermed i sidste ende understøtte,

at flere kan forlade kontanthjælpssystemet og blive selvforsørgende. Hvor aktivitetstillægget kan

have medvirket til at modvirke progressionen, kan indkomstfradragsmodellen, hvor unge på grund-

sats får mulighed for at tjene, hvad der svarer til forskellen mellem grundsats og forhøjet sats uden

fradrag i hjælpen, være med til at understøtte progressionen. Få ordinære timer på arbejdsmarkedet

kan både være med til at bane vej for selvforsørgelse via lønindtægter, ligesom det kan være med

til at afklare de unge om et fremtidigt uddannelsesvalg. Hertil kommer, at kommunerne i dag har en

forpligtelse til at sætte ind med en forstærket indsats, hvis det skønnes at være nødvendigt for den

unges progression, og kommunerne har gode muligheder for at gøre dette meget tidligt efter deres

første møde med den unge. Herudover vil der være mulighed for at benytte sig af den supplerende

hjælp i ekstraordinære tilfælde, som kommunerne vil kunne tildele trængte familier efter en samlet

vurdering af familiernes økonomiske situation. De fordelingsmæssige konsekvenser af afskaffelsen

skal derfor ses i lyset af ønsket om at nytænke progressionen for denne gruppe og skal ses som led

i Ydelseskommissionens ønske om, at behovet for progression skal mødes med en relevant indsats

og ikke ændringer i ydelserne, som til gengæld fastsættes efter forsørgelsesbehovet for forskelige

familietyper med en betydelig ensartethed inden for familietyper.

Ydelseskommissionens anbefaling om at afskaffe aktivitetstillægget påvirker hovedsageligt unge

under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke opfylder kravene

for at modtage forhøjet sats. Samlet er der omkring 23.000 personer, der i dag modtager uddannel-

seshjælp og aktivitetstillæg, og som med Ydelseskommissionens anbefalinger i stedet vil modtage

grundsatsen. Heraf er det knap 60 procent, hvor reduktionen i den disponible indkomst er større end

500 kroner om måneden, jf. figur 12.15.

Kapitel 12

264

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Figur 12.15:

Uddannelseshjælpsmodtagere med aktivitetstillæg opdelt på virkningen

størrelse

Reduceres med

mere end 500 kr.

Forskel indenfor

+/- 500 kr.

Forskel indenfor

+/-

500 kr.

42 pct.

58 pct.

Reduceres med

mere end 500 kr.

Antal:23.000 personer

Figur 12.16:

Gennemsnitlig reduktion for uddannelseshjælpsmodtagere med aktivi-

tetstillæg, der reduceres med mere end 500 kroner om måneden opdelt på

satser

Andel af gruppen, pct.

Under 25 år

hj.boende

Under 25 år

udeboende

25-29 år

udeboende

Forsørgere

under 30 år

Under 30 år

psykisk syg

25-29 år

hj.boende

Øvrige

Reduktion, kr.

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Andel af gruppen (v-akse)

Gennemsnitlig reduktion (h-akse)

Anm.: Varig virkning opgjort ved fuldt indfasede optjeningsregler. Uddannelsesmodtagere med aktivitetstillæg, der

med Ydelseskommissionens anbefalinger overgår til grundsats.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

265

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

En stor del af gruppen, der mister deres aktivitetstillæg, går dermed ikke mærkbart ned i indkomst.

Det skyldes blandt andet, at nogle unge i dag modtager en ydelse inkl. aktivitetstillæg, der svarer til

grundsatsen for enlige uden børn. Det afspejler, at Ydelseskommissionens grundsats er højere end

de laveste nugældende satser.

Udeboende mellem 25 og 29 år udgør 27 procent af de uddannelseshjælpsmodtagere med aktivi-

tetstillæg, der får reduceret den disponibel indkomst med mere end 500 kroner om måneden. Den

disponible indkomst for udeboende mellem 25 og 29 år reduceres i gennemsnit med 2.200 kroner

om måneden, jf. figur 12.16. Uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år med en psykisk diagnose

udgør omkring 20 procent af gruppen og får i gennemsnit reduceret den disponible indkomst med

2.300 kroner om måneden.

Tabel 12.12-12.15 sidst i kapitlet viser detaljerede opgørelser af ændringen i disponibel indkomst

opdelt på en række karakteristika.

Kapitel 12

Lavindkomstgruppen

Lavindkomstgruppen er et mål for omfanget af personer med relativ lav indkomst. Lavindkomst-

gruppen omfatter personer, hvis disponible indkomst på familieniveau højst udgør 50 procent af

medianindkomsten i befolkningen. I 2021 er lavindkomstgrænsen for en enlig skønnet til 128.000

kroner. Personer indgår dermed ikke i lavindkomstgruppen alene i kraft af egen individuelle dispo-

nible indkomst (medmindre man er enlig), men som følge af den samlede familieindkomst.

En anden potentiel målestok for de fordelingsmæssige konsekvenser af Ydelseskommissionens an-

befalinger ville være at sammenholde de disponible indkomster med de faktiske minimumsbudget-

ter for hver enkelt familie. Det har dog ikke været muligt at udarbejde et sådan analyseværktøj til

brug for Ydelseskommissionens arbejde.

Ydelseskommissionens anbefalinger opgjort i varig virkning medfører isoleret set, at antallet af børn

af forældre i kontanthjælpssystemet i lavindkomstgruppen reduceres med 5.900 børn. Antallet af

personer i lavindkomstgruppen som helhed reduceres med 4.800 personer, jf. tabel 12.6.

266

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Tabel 12.6:

Varig virkning af Ydelseskommissionens anbefalinger på lavindkomstgrup-

pen

Gældende

regler

Personer i lavind-

komstgruppen

heraf personer i

kontanthjælpsfa-

milier

heraf børn i

kontanthjælpsfa-

milier

467.600

Flytter ned

Flytter op

Med anbe-

falinger

462.700

Ændring

14.900

19.700

- 4.800

157.700

14.900

19.700

152.900

- 4.800

46.200

2.900

8.700

40.300

- 5.900

Anm.: Varig virkning opgjort ved fuldt indfasede optjeningsregler. Flytter ned (op) omfatter personer med en re-

duktion (stigning) i den familieækvivalerede indkomst, der betyder, at de flytter ned (op) i lavindkomstgruppen. Det

anvendte familiebegreb er DSTs E-familie. Børn er opgjort som personer under 18 år. Lavindkomstgrænsen ændrer sig

marginalt som følge af, at Ydelseskommissionens anbefalinger påvirker de disponible indkomster og derved indkomst-

fordelingen i befolkningen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Den relativt store reduktion af antallet af børn i kontanthjælpsfamilier i lavindkomstgruppen i for-

hold til antallet af voksne skal ses i lyset af, at anbefalingerne typisk bidrager til at øge de disponible

indkomster for personer i børnefamilier i kontanthjælpssystemet, mens de disponible indkomster

modsat typisk reduceres blandt voksne uden børn. Der er således voksne og børn i børnefamilier,

som flyttes ud af lavindkomstgruppen, og voksne i familier uden børn der flyttes ind i lavindkomst-

gruppen.

En del af de børnefamilier, der med Ydelseskommissionens anbefalinger fortsat er placeret i la-

vindkomstgruppen, vil faktisk opleve en fremgang i den disponible indkomst, der ligger tættere

på lavindkomstgrænsen, end tilfældet er efter gældende regler. Af de 40.300 børn, der er i lavind-

komstgruppen efter virkningen af ydelseskommissionens anbefalinger er indregnet, oplever knap 70

procent en fremgang i den familieækvivalerede disponible indkomst og omkring 39 procent oplever

en fremgang på mere end 500 kroner om måneden, jf. figur 12.17.

267

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Figur 12.17:

Børn i lavindkomstgruppen (med ydelseskommissionens anbefalinger) op-

delt på indkomstændring

Reduceres

med mere

end 500 kr.

16 pct.

Øges med

mere end

500 kr.

39 pct.

Øges med mere

end 500 kr.

Forskel indenfor

+/- 500 kr.

Reduceres med

mere end 500 kr.

Kapitel 12

45 pct.

Forskel

indenfor

+/-

500 kr.

Antal:

40.300

børn

Figur 12.18:

Børn i lavindkomstgruppen (med ydelseskommissionens anbefalinger) op-

delt på indkomstændring og familietype

Pct.

100

25.200

15.100

Pct.

100

Børn hos

par forsørger

Børn hos

enlig forsørger

Reduceres med

mere end 500 kr.

Forskel indenfor

+/- 500 kr.

Øges med mere

end 500 kr.

Anm.: Varig virkning opgjort ved fuldt indfasede optjeningsregler. Familieækvivaleret disponibel indkomst. Se også

anmærkning til tabel 12.6.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

268

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Det er især børn i parfamilier, der med Ydelseskommissionens anbefalinger oplever en indkomst-

fremgang. Således øges den familieækvivalerede disponible indkomst med mere end 500 kroner om

måneden for knap 60 procent af børnene i parfamilier, jf. figur 12.18.

Det er vigtigt at bemærke, at lavindkomstgruppen opgøres på baggrund af familiens årsindkomst.

Det betyder, at andre faktorer end ydelsesniveauerne i kontanthjælpssystemet kan have betydning

for, om en familie befinder sig i lavindkomstgruppen eller ej. Fx indgår der personer i lavindkomst-

gruppen, der kun kortvarigt er i kontakt med kontanthjælpssystemet. For disse personer vil en æn-

dring i ydelsesniveauet have mindre betydning for familiens årsindkomst. En lav årsindkomst kan

fx også skyldes perioder som selvforsørgende, skift i familietype i løbet af året og perioder med

udlandsophold.

Umiddelbar helårsvirkning i 2021

Indfasningen af de nye skærpede optjeningsregler betyder som sagt, at der på kort sigt vil være per-

soner i kontanthjælpssystemet, der er omfattet af de gamle optjeningsregler og derfor modtager de

højere ydelser i stedet for SHO-ydelserne.

Ydelseskommissionens anbefalinger opgjort med helårsvirkning i 2021 medfører isoleret set, at an-

tallet af børn af forældre i kontanthjælpssystemet i lavindkomstgruppen reduceres med 4.100 børn.

Antallet af personer i lavindkomstgruppen som helhed øges med 2.200 personer, jf. tabel 12.7.

Tabel 12.7:

Virkningen af ydelseskommissionens anbefalinger på antal personer i la-

vindkomstgruppen, 2021

Gældende

regler

Personer i lavind-

komstgruppen

heraf personer i

kontanthjælpsfa-

milier

heraf børn i

kontanthjælpsfa-

milier

460.300

Flytter ned

Flytter op

Med anbe-

falinger

462.700

Ændring

17.700

15.300

+ 2.400

150.300

17.900

15.300

152.900

+ 2.600

44.400

3.100

7.200

40.300

- 4.100

Anm.: Flytter ned (op) omfatter personer med en reduktion (stigning) i den familieækvivalerede indkomst, der bety-

der, at de flytter ned (op) i lavindkomstgruppen. Det anvendte familiebegreb er DSTs E-familie. Børn er opgjort som

personer under 18 år. Lavindkomstgrænsen ændrer sig marginalt som følge af, at Ydelseskommissionens anbefalinger

påvirker de disponible indkomster og derved indkomstfordelingen.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

269

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Antallet af personer i lavindkomstgruppen forventes at blive reduceret yderligere som følge af Ydel-

seskommissionens anbefaling om at afsætte 180 millioner kroner til løbende supplerende økono-

misk hjælp målrettet personer med de laveste indkomster i kontanthjælpssystemet. Disse midler

vil blive bevilliget i de enkelte kommuner baseret på en konkret og samlet vurdering af familiernes

situation, og det er derfor ikke muligt at inddrage dem i fordelingsberegningerne ovenfor.

Det kan bemærkes, at antallet af børn i lavindkomstgruppen reduceres, mens det samlede antal af

personer i lavindkomstgruppen stiger. Det skyldes, at omlægningen af satserne medfører en ændring

i sammensætningen af familier i lavindkomstgruppen som følge af, at den disponible indkomst ty-

pisk øges for personer i parfamilier med børn og reduceres i parfamilier uden børn, jf. figur 12.19.

Figur 12.19:

Personer i kontanthjælpssystemet opdelt på familietyper og ændring i dis-

ponibel indkomst per måned, 2021

Pct.

100

Kapitel 12

78.600

20.000

24.300

56.000

Pct.

100

Enlig uden

børn

Enlig med

børn

Par uden

børn

Par med

børn

Reduceres med

mere end 500 kr.

Forskel indenfor

+/- 500 kr.

Øges med mere

end 500 kr.

270

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Figur 12.20:

Indkomstfordeling ved hhv. gældende regler og med Ydelseskommissionens

anbefalinger, 2021

1.000 personer

Tusinde

1.000 personer

Lavindkomstgrænse

Tusinde

Enlige uden børn

på grundsats

140

200

280

160

220

100

180

120

240

260

Ækv. disponibel indkomst, 1.000 kr.

Gældende regler

Med Yks anbefalinger

Anm.: Figur 12.19 er opgjort som ændring i den personlig disponibel indkomst for personer i kontanthjælpssystemet.

Figur 12.20 er opgjort med udgangspunkt i familieækvivalerede disponible indkomster for personer i kontanthjælpsfa-

milier. Figur 12.20 viser personer i kontanthjælpsfamilier med ækvivalerede disponibel indkomster op til 300.000

kroner - omkring 3,5 procent af gruppen af personer i kontanthjælpsfamilier ligger over dette beløb.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Lavindkomstgrænsen i befolkningen svarer omtrent til medianindkomsten for kontanthjælpsgrup-

pen. Det betyder, at antallet af kontanthjælpsmodtagere henholdsvis over og under lavindkomst-

grænsen er meget følsom over for ændringer i ydelserne. Det betyder også, at det er muligt for

mange familier at blive kategoriseret som henholdsvis i og uden for lavindkomstgruppen på trods

af, at de har indkomster, som ikke afviger meget fra hinanden, jf. figur 12.20.

Ydelseskommissionens anbefalinger har en neutral virkning på indkomstforskellene målt ved Gi-

ni-koefficienten i befolkningen som helhed i 2021. Det afspejler, at ændringerne i de disponible

indkomster hovedsageligt har betydning for de relative indkomster mellem personerne i kontant-

hjælpssystemet, men mindre betydning for indkomstforskellene mellem henholdsvis personer i kon-

tanthjælpssystemet og de øvrige personer i befolkningen.

Anbefalingerne reducerer således indkomstforskellene mål ved Gini-koefficienten blandt personer i

børnefamilier i kontanthjælpssystemet med cirka 1,0 procentpoint, jf. tabel 12.8.

271

300

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 12.8:

Virkningen af Ydelseskommissionens anbefalinger på indkomstforskellene

målt ved Gini-koefficienten, 2021

Antal

Gældende

regler

Med anbefa-

linger

Ændring

Kapitel 12

Befolknings-

gruppe

Alle i befolknin-

gen

Børnefamilier i

befolkeningen

Familiger i

kontanthjælpssy-

stemet

Børnefamilier i

kontanthjælpssy-

stemet

1.000

personer

5.667

2.388

Gini-koefficient, procent

Procent point

28,2

- 0,0

339

23,2

23,1

- 0,0

180

18,4

17,3

- 1,0

Anm.: Indkomstforskelle er opgjort på baggrund af familieækvivalerede disponible indkomster og indeholder både

kontanthjælpsmodtageren og familiemedlemmer. Opgørelserne tager udgangspunkt i befolkningssammensætning,

arbejdsmarkedstilknytning og personer i kontanthjælpssystemet i 2017. Indkomster og ydelsesniveau er efterfølgende

opregnet til 2021-priser. Ydelseskommissionens anbefaling om et nyt fritidstillæg (samt eventuelt fradrag i børne-

tilskuddet som følge heraf) er indregnet i familiernes ækvivalerede disponible indkomster. Beregningsteknisk er det

antaget, at børnefamilierne i kontanthjælpssystemet udnytter 80 procent af fritidstillægget.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Med de gældende regler har enlige forsørgere i kontanthjælpssystemet i gennemsnit en højere dis-

ponibel indkomst end personer i par med børn. Den relativt store reduktion i indkomstforskellene

blandt personer i kontanthjælpsfamilier med børn skal ses i lyset af, at satserne for personer i par

med børn øges, mens satserne for enlige med børn reduceres.

Supplerende tiltag på indsatssiden til at

understøtte midlertidighed

Ydelseskommissionen har løbende drøftet samspillet mellem ydelserne og den aktive beskæftigel-

sesindsats i kontanthjælpssystemet, for det har været et naturligt fokus i Ydelseskommissionens

anbefalinger at understøtte et mere velfungerende system bredt set.

Kommissionens anbefalinger betyder, at der bliver en klar adskillelse mellem størrelsen på hjælpen

på den ene side og visitationen og indsatsen på den anden side. Det står i modsætning til i dag, hvor

272

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

unge under 30 år, som visiteres aktivitetsparate, vil opleve en indkomstnedgang, hvis der sker pro-

gression i deres forløb, og de derved bliver visiteret job- eller uddannelsesparate. Med kommissio-

nens anbefalinger vil ydelsen blive tildelt efter objektive kriterier om opholdstid i riget, beskæftigel-

se og uddannelse, og ydelsesniveauet vil tage udgangspunkt i et forsørgelsesbehov. Det skaber nogle

gunstige rammer for, at visitationen og tilrettelæggelsen af indsatsen kan ske ud fra det behov, som

den enkelte borger har for bedst muligt at kunne komme videre mod uddannelse eller beskæftigelse.

Nogle borgere på forhøjet sats vil have gavn af de muligheder, der gælder for aktivitetsparate i dag.

Omvendt kan der være ”stærke” unge på grundsats, der alene skal have en job- eller uddannelsesret-

tet indsats. Ydelseskommissionens arbejde kan derfor bruges som en anledning til at overveje, om

det kunne være hensigtsmæssigt at justere visitationskategorierne. En stillingtagen til det spørgsmål

ligger dog uden for rammerne af Ydelseskommissionens arbejde, og kommissionen har derfor ikke

udarbejdet anbefalinger til et nyt visitationssystem.

Det er Ydelseskommissionens forventning, at flere af anbefalingerne vil have en positiv indvirkning

på den aktive indsats. Det gælder ikke mindst kommissionens forslag om at afskaffe aktivitetstillæg-

get, som vil give de unge en større økonomisk tilskyndelse til at gå i uddannelse. Det er kommissi-

onens forventning, at anbefalingen også vil understøtte en bedre dialog om uddannelsespålægget,

når den unge ikke længere har et økonomisk incitament til at blive fastholdt i en situation langt fra

uddannelse eller beskæftigelse.

Ydelseskommissionen har også en klar forventning om, at grundskolekravet for at få forhøjet sats

og indkomstfradragsmodellen vil have betydning for den måde, hvorpå kommunerne arbejder med

borgerne i den aktive indsats. Det bliver tydeligere for borgerne, at progression i retning af uddan-

nelse eller beskæftigelse har betydning i kroner og øre, ligesom det bliver naturligt for kommunerne

at understøtte borgerne i at færdiggøre grundskolen eller få ordinære timer i et småjob.

Med indførelsen af et nyt ydelsessystem er det ekstra vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen tager hånd

om de borgere, der har udfordringer ud over ledighed som fx sundhedsmæssige eller sociale udfor-

dringer, og som kan være i risiko for langvarigt at ”hænge fast” i kontanthjælpssystemet. Ydelses-

kommissionen forventer, at kravene til forhøjet sats og indkomstfradragsmodellen skærper kommu-

nernes fokus på de borgere, der ikke kan klare kravene eller opnå ordinære timer, og som derfor har

behov for mere tværfaglige og målrettede indsatser.

Suppleret med mulighederne i den nye hovedlov om helhedsorienteret indsats indeholder den aktive

indsats grundlæggende de elementer, som Ydelseskommissionen finder nødvendige i forhold til at

understøtte midlertidigheden i kontanthjælpssystemet. Uanset alder og målgruppe har kommunerne

i dag mulighed for at arbejde aktivt med at hjælpe borgerne med at løse eventuelle udfordringer ud

273

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

over ledighed. Med det nye ydelsessystem bliver der behov for et ekstra fokus på, at disse mulighe-

der anvendes så effektivt og hensigtsmæssigt som muligt.

Desværre er det især de aktivitetsparate ledige, som i mindre grad modtager indsatser i kontant-

hjælpssystemet, jf. kapitel 6. ”Flere skal med”-indsatsen viser, at det er vigtigt at fastholde et fokus

på en regelmæssig indsats for borgerne, da det kan bidrage til at identificere nye veje videre. Det er

selv efter lang tid i kontanthjælpssystemet muligt at få udsatte borgere i gang igen, og det er derfor

afgørende, at man fastholder troen på dem. Samtidig viser ”Flere skal med”, at en tilværelse uden

en indsats kan udgøre en barriere for at identificere de borgere, som burde visiteres til andre ydelser.

Det er kommissionens forventning, at den kommende lov om en helhedsorienteret indsats vil bi-

drage til, at borgerne hurtigere får den nødvendige tværfaglige hjælp. Kommissionen har også en

forventning om, at et kommende initiativ om en 37 timers arbejdsuge for nyankomne og andre

udlændinge med et integrationsbehov alt efter indhold vil kunne bidrage positivt for borgere med

integrationsmæssige udfordringer, idet der bliver bedre mulighed for, at andet end de ”normale” ak-

tiveringsindsatser – det vil sigeindsatser, som styrker integrationen i bredere forstand – tages i brug

for at få borgere med integrationsbehov ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.

For Ydelseskommissionen er det et grundlæggende princip, at et nyt kontanthjælpssystem er indret-

tet med fokus på midlertidighed. Det er ikke Ydelseskommissionens opfattelse, at der nødvendigvis

er behov for større regelændringer i den aktive beskæftigelsesindsats, men det er vigtigt, at flere

kommuner har fokus på at give borgerne en differentieret og rettidig indsats, der tager afsæt i den

enkelte lediges udfordringer. Indsatsbehovet vil variere alt efter, om det er en ”stærk” ledig, som

skal ”vendes i døren”, eller en udsat borger, som skal have en tværfaglig koordineret indsats. Hvis

det allerede ved indgangen til kontanthjælpssystemet har vist sig, at borgeren har et sådant behov,

er det vigtigt, at den forstærkede tværfaglige og koordinerede indsats kan sættes i værk med det

samme. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven udstikker rammerne for at sætte

relevante og eventuelt tværfaglige indsatser i gang, men det er kommunerne, der skal sikre, at det

rent faktisk sker.

Kommissionen har hæftet sig ved, at de mest anvendte tilbud hører under kategorien ”vejledning og

opkvalificering”, og at man ikke kan sige, om tilbud under den kategori har positive effekter i for-

hold til at hjælpe borgerne videre i beskæftigelse eller uddannelse. Derimod er der positive effekter

af løntilskud, som samtidig er det tilbud, der anvendes mindst. Kommunerne kan med fordel lade

sig inspirere af de gode erfaringer, der er gjort i forskellige projekter som fx ”Flere skal med” og

”IPS-indsats” (individuel placering og støtte), jf. kapitel 6. I relation til brugen af effektive indsatser

bemærker Ydelseskommissionen i øvrigt, at det er vigtigt, at kommunerne bruger ressourcerne der,

Kapitel 12

274

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

hvor de har størst effekt og kommer flest borgere til gavn, og at der er økonomiske incitamenter til at

understøtte, at kommunerne iværksætter den indsats, der mest effektivt hjælper den enkelte borger

videre.

Ydelseskommissionen forudser, at der også i et nyt kontanthjælpssystem vil være udsatte borgere,

som vil være i systemet langvarigt, hvis de ikke kan opfylde kravene til at få forhøjet sats, eller ikke

kan arbejde selv få timer. Disse borgere vil potentielt modtage grundsats i en længere periode.

Ydelseskommissionen har tre konkrete anbefalinger målrettet disse udsatte borgere:

Genvurdering af borgere over 30 år på grundsats

Ifølge de gældende regler skal kommunerne i dag løbende sikre, at de borgere, der vurderes at være

i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, får deres sag forberedt til og forelagt

kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam.

Ydelseskommissionen ønsker at understøtte, at borgere får afklaret deres sag endnu hurtigere i dag.

Kommissionen

anbefaler

derfor, at kommunerne skal gennemføre en tværfaglig genvurdering for

alle aktivitetsparate borgere over 30 år efter to år på grundsats.

Genvurderingen skal sikre, at de udsatte borgere bedst muligt bliver hjulpet i job eller uddannelse

ved hjælp af en klar og koordineret plan for, hvordan de med den rette tværfaglige støtte kommer i

job eller uddannelse. For personer, som end ikke er i stand til at færdiggøre grundskolen, må kom-

munen grundigt overveje, om der er tale om mere væsentlige og varige begrænsninger i arbejdsev-

nen, så personerne slet ikke hører til i kontanthjælpssystemet. Genvurderingen skal ske inden for

mere fleksible rammer med hensyn til deltagere end fx møder i rehabiliteringsteam.

Efter den første genvurdering skal borgeren have sin sag genvurderet årligt, hvis borgeren ikke har

deltaget i virksomhedsrettet indsats eller haft lønnede timer. Der kan for udenlandske statsborgere,

som det sker i dag, også indgå en vejledning om mulighederne for støtte til frivillig repatriering.

Hvis genvurderingen er med til at fremme midlertidighed i kontanthjælpssystemet, vil det være

oplagt at overveje at udvide genvurderingen til andre målgrupper, som er langvarigt i kontanthjælps-

systemet. Det kunne fx være borgere, som er på forhøjet sats, men som over tid er kommet længere

fra arbejdsmarkedet.

Pulje til forsøg med belønning af progression

For at sætte lys på de udsatte borgere

anbefaler

Ydelseskommissionen, at der afsættes en pulje på 20

275

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

millioner kroner om året i tre år til et forsøg, der skal udvikle, afprøve og implementere en model for

at belønne mindre skridt på vejen mod uddannelse og beskæftigelse. Ydelseskommissionen foreslår,

at forsøget indeholder to faser – et pilotprojekt og et hovedforsøg. Kommissionen har ikke haft et

tilstrækkeligt grundlag for at foreslå en konkret model til national implementering, idet det ville

kræve et forudgående forsøgs- og udviklingsarbejde at pege på en model.

I pilotprojektet vil det være muligt at afprøve forsøgsindsatsen i et mindre antal kommuner med det

formål at kvalificere indholdet i forsøget og tilvejebringe viden om hvilke progressionsmål, der er

virksomme. Herefter kan hovedforsøget blive sat i gang.

Der er på nuværende tidspunkt ikke entydig viden om effekterne af økonomiske incitamenter til

udsatte borgere i en dansk kontekst. Hovedforsøget bør derfor bidrage til viden om effekterne af

indsatsen til brug for en vurdering af en eventuel udbredelse til resten af landet.

Igangsættelse af et forsøg med progressionsbonus vil kræve en lovændring, der giver klar og tydelig

hjemmel til forsøg med progressionsbonus.

Kapitel 12

Udvidet vejledningsindsats om uddannelse til borgere

under 30 år på grundsats

Gruppen af personer på grundsats vil hovedsagelig bestå af unge under 25 år, som ikke lever op til

optjeningskravene, og hvor hovedfokus, som det allerede er i dag, bør være på at understøtte de unge

i at komme i uddannelse.

Med

Aftale om bedre veje til uddannelse og job

(2017) fik kommunerne det fulde ansvar for at gøre

alle unge under 25 år parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Alle kommuner har som følge af aftalen etableret en kommunal ungeindsats (KUI), der koordinerer

ungeindsatsen på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen for unge under 25 år.

KUIs opsøgende vejledningsindsats over for unge stopper ved det 25. år. Det er en afgrænsning, som

Ydelseskommissionen ikke mener harmonerer med reglerne for unge i beskæftigelsessystemet, hvor

indsatsen for unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse (uddannelseshjælpsmodtagere)

gælder til op til det 30. år.

Ydelseskommissionen

anbefaler

derfor at udvide vejledningsindsatsen i den kommunale ungeind-

sats (KUI) til at omfatte alle unge fra grundskolen og op til 30 år. Udvidelsen vil betyde, at unge

over 25 år, som fx er i ufaglært beskæftigelse, får bedre mulighed for støtte og rådgivning i forhold

til mulige veje til uddannelse.

276

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Det samlede incitamentsbillede med Ydel-

seskommissionens anbefalinger

Ydelseskommissionens anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem og supplerende tiltag på indsats-

siden giver anledning til at tegne et samlet incitamentsbillede for anbefalingerne:

Generelt sikres de økonomiske incitamenter til uddannelse, beskæftigelse og arbejdsløshedsforsik-

ring ved fastlæggelsen af de to niveauer af satser i det nye kontanthjælpssystem, hvor SU’en, mind-

stelønnen og dagpengemaksimum udgør pejlemærker for de øvre grænser for niveauerne.

Selvom kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen afskaffes, vil der fortsat være et mærkbart og øko-

nomisk incitament baseret på en positivt tilskyndelseslogik til at arbejde få timer om ugen. Det

gælder særligt for de borgere, der modtager grundsats, og for hvem et småjob kan være vejen til på

sigt at forlade kontanthjælpssystemet.

For de borgere på grundsats, der ikke er i stand til at arbejde få timer om ugen, vil der med forsøget

med en progressionsbonus være et positivt økonomisk incitament til at gøre fremskridt i retningen

af uddannelse eller arbejdsmarkedet. For de borgere, som umiddelbart kan opnå tilknytning til ar-

bejdsmarkedet eller overgå til uddannelse, men som mangler motivation, vil reglerne om rådighed

og sanktioner ligesom i dag fungere som et negativt økonomisk incitament til at stå til rådighed for

arbejde eller uddannelse.

Øvrige og afledte anbefalinger

Kommissionens grundige kortlægning af kontanthjælpssystemet i bred forstand har betydet, at kom-

missionen har en række øvrige anbefalinger til indretningen af et nyt kontanthjælpssystem. Dertil

har kommissionen en række anbefalinger, der er afledt af anbefalingerne præsenteret ovenfor.

Øvrige anbefalinger

Tiltag til at forebygge stiftelse af gæld

Det fælles udgangspunktet for inddrivelse af offentlig og privat gæld er, at skyldner ikke skal afdra-

ge gæld, hvis vedkommende ikke har råd til det (trangsbeneficiet). Inddrivelse af offentlig gæld via

lønindeholdelse er begrænset for personer i kontanthjælpssystemet, ligesom de som udgangspunkt

ikke kan gældssaneres.

Ud af cirka 124.000 personer i kontanthjælpssystemet i 2018 har 88.200 en nettogæld på i gennem-

277

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

snit 192.000 kroner, jf. kapitel 8. Sammenlignet med personer i ressourceforløb eller modtagere af

dagpenge er gælden blandt borgere i kontanthjælpssystemet meget markant.

Reglerne om opkrævning og inddrivelse af offentlig gæld bevirker alt andet lige, at det økonomi-

ske incitament i overgangen fra kontanthjælpssystemet til beskæftigelse mindskes, fordi skyldneren

overgår fra henstand med afdrag til afdrag via lønindeholdelse.

Ydelseskommissionen vurderer dog ikke, at der er et generelt incitamentsproblem ved overgang fra

kontanthjælpssystemet til beskæftigelse for personer med offentlig gæld trods lønindeholdelse. Dog

anbefaler

Ydelseskommissionen en øget brug af økonomi- og gældsrådgivning, eventuelt tidligt i

kontanthjælpsforløbet, for på den måde at forebygge gældsopbygning.

Ydelseskommissionen konstaterer, at der er en forholdsvis stor gennemsnitlig offentlig gæld til for-

skudsvis udlagte børnebidrag. Efter gældende regler fradrager kommunen et beløb svarende til Ud-

betaling Danmarks (UDK) forskudsvise udbetalte børnebidrag (normalbidrag cirka 1.450 kroner per

barn) i den bidragspligtiges kontanthjælp, hvis kontanthjælpen udgør mindst cirka 15.550 kroner i

2021. Der kan maksimalt fradrages normalbidrag for to børn, og kun hvis den bidragspligtige ikke

forsørger eget barn under 18 år i hjemmet eller har forsørgelsespligt over for flere end to børn under

18 år, der ikke bor i hjemmet.

Ydelseskommissionen

anbefaler,

at de gældende fradragsregler om forskudsvis udbetalt børne-

bidrag videreføres til alle bidragspligtige, der modtager børnetillæg. De gældende begrænsninger

videreføres (maksimalt fradrag svarende til normalbidrag for to børn og ikke fradrag, hvis der er

hjemmeboende børn eller mere end to udeboende børn under 18 år).

Kapitel 12

Formuegrænser tilpasses nutidige forhold og reguleres fremadrettet lø-

bende

Det er en betingelse for at modtage hjælp i kontanthjælpssystemet, at man har været udsat for en

social begivenhed og ikke længere kan forsørge sig selv eller sin familie. Har man formue, skal

den som udgangspunkt ”leves op”, inden man kan modtage hjælp. Der er dog en formuegrænse,

som betyder, at kommunen skal se bort fra beløb på op til 10.000 kroner (20.000 kroner for æg-

tefæller). Hensigten med grænserne er at tillade opsparing til forudsigelige udgifter. Desuden skal

kommunen se bort fra den del af formuen, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nød-

vendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens eller familiens erhvervs- eller

uddannelsesmuligheder. Ydelseskommissionen har noteret, at det også kan gælde formue i form af

børneopsparing.

Ydelseskommissionen ønsker at fastholde princippet om, at det ikke skal være muligt at beholde

278

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

større opsparinger, men formuegrænserne har været uændret siden 1998 og har derfor ikke fulgt

udviklingen i købekraften i samfundet.

Ydelseskommissionen

anbefaler

derfor, at formuegrænsen hæves til 1,5 gange forhøjet sats (tre

gange forhøjet sats for ægtefæller). Heri ligger også en fremadrettet automatisk regulering. Desuden

bør der i sagsbehandlingen være fokus på, om der kan ses bort fra de dele af en formue, herunder

en frigivet børneopsparing, som bør bevares af hensyn til ansøgerens eller familiens boligbehov,

erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.

Pensionsordninger med tilbagekøbsret (pensionsordninger som fx kapitalpensioner), der kan hæves

før tid, indgår i formueopgørelsen efter en karensperiode på seks måneders modtagelse af hjælp og

med en bagatelgrænse på 50.000 kroner (100.000 kroner for ægtefæller).

Ydelseskommissionen

anbefaler,

at den nuværende karensperiode på seks måneder og kravet om

tilbagekøb af pensioner med tilbagekøbsret fastholdes med undtagelse af arbejdsgiverindbetalte

pensioner med tilbagekøbsret. Det skal ses i lyset af, at den type af pensioner typisk ikke er selvvalg-

te. Yderligere undtagelser af kravet om tilbagekøb kan indebære en risiko for at skabe et økonomisk

incitament til at indbetale til pension frem for at betale til medlemskab af en a-kasse.

Afledte anbefalinger

Tilpasning af sanktioner i den nye ydelsesstruktur

Ydelseskommissionen konstaterer, at sanktionsreglerne blev forenklet og skærpet fra 2020. Det be-

tød blandt andet bedre mulighed for at give en skærpet sanktion, hvis borgeren har fået én sanktion

og på ny tilsidesætter pligten om at stå til rådighed, og hvis kommunen efter en konkret vurdering

finder, at borgeren med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed.

Ydelseskommissionen vurderer, at de nuværende sanktionsregler kan videreføres i et nyt kontant-

hjælpssystem, men at sanktionssatserne skal tilpasses en ny ydelsesstruktur.

Ydelseskommissionen

anbefaler,

at der ikke sanktioneres i børnetillæg og tillæg til enlige uden

børn, da tillæggene netop er begrundet med et ønske om at sikre en nogenlunde ens levestandard for

alle. Kommissionen foreslår derfor tre sanktionssatser på 100, 300 og 500 kroner for henholdsvis

hjemmeboende, personer på grundsats og personer på forhøjet sats.

Tilpasning af ressourceforløbsydelse

Ressourceforløbsydelse følger i dag niveauet for de højeste satser i kontanthjælpssystemet (vok-

sensatsen for kontanthjælp uden virkningen fra regler om kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ægte-

fælleafhængighed og formue). Reglerne om fradrag i ydelsen som følge af lønindtægter er desuden

279

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

mere lempelige for ressourceforløbsydelsen end kontanthjælpen.

En ændring i ressourceforløbsydelsen vil kunne indebære ændringer for både personer i ressour-

ceforløb, men også for personer i jobafklaringsforløb, da de også modtager ressourceforløbsydelse

under jobafklaringsløbet.

Ydelseskommissionen har overvejet, om satserne for ressourceforløbsydelse, herunder for personer

i jobafklaringsforløb, kan ændres til forhøjet sats, og om fritidstillægget kan videreføres ved over-

gang fra kontanthjælpssystemet til ressourceforløbsydelse. Der opstår dog hurtigt problemstillinger,

hvis satsstrukturen fra kontanthjælpssystemet får fuldt gennemslag på andre ydelsesområder.

Ydelseskommissionen

anbefaler

derfor, at ressourceforløbsydelse fastholdes på det gældende ni-

veau og dermed ikke indekseres efter kontanthjælpsniveauet. Ydelseskommissionen bemærker dog,

at det vil være oplagt i anden sammenhæng at overveje, om de satsændringer, der følger af kommis-

sionens anbefalinger, giver anledning til en justering af ressourceforløbsydelsen.

Kapitel 12

Særregel om boligstøtte til par under 30 år afskaffes

I dag er der en særregel i boligstøtteloven, der betyder, at for husstande med to voksne husstandsmed-

lemmer, hvor begge er under 30 år, forøges indkomstgrænsen for beregningen af boligstøtte for

hvert barn i husstanden til og med tre børn. Med særreglen fraviger man hovedreglen, hvor ind-

komstgrænsen først sættes op, hvis der er mere end ét barn i husstanden. Indkomstgrænsen sættes

således allerede op ved det første barn med særreglen. Særreglen gælder for alle indkomsttyper som

fx både kontanthjælpsmodtagere og SU-modtagere. Formålet med særreglen er at reducere risikoen

for, at unge forsørgerpar med relativt lave indkomster har svært ved at betale deres husleje.

Med Ydelseskommissionens forslag til et nyt kontanthjælpssystem er der lagt op til et system, hvor

satsernes størrelse for hjælpen ikke længere er knyttet op på alder ligesom i dag, men at den er

bygget op omkring et optjeningsprincip. Det kan skabe uhensigtsmæssigheder i forhold til vilkår i

boligstøttesystemet, hvor udmålingen af hjælpen er afhængig af alder. Ydelseskommissionen

anbe-

faler

derfor, at særreglen i boligstøttesystemet for par under 30 år med børn afskaffes for personer i

kontanthjælpssystemet.

Ferierettigheder

Borgere, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret

til op til fire ugers ferie, hvor de kan modtage hjælpen. En ferieperiode kan højst vare to uger ad

gangen. Borgere, der modtager SHO-ydelse, har ikke ret til ferie.

Ved afholdelse af ferie med uddannelses- eller kontanthjælp sker der ikke fradrag i hjælpen krone

for krone for feriepenge, men fradrag i hjælpen for dage med ret til feriepenge. Reelt er der tale om,

280

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

at hjælpen suspenderes for de dage, hvor ferien afholdes. For borgere i småjobs betyder det, at de vil

modtage et mindre beløb per dag i feriegodtgørelse, når de har få arbejdstimer per måned, end hvis

de alene havde modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet.

Ydelseskommissionen vil sikre, at det ikke skal være muligt at modtage et beløb, der er lavere end

ydelsen i forbindelse med afholdelse af ferie.

Kommissionen

anbefaler

derfor, at der ydes supplerende hjælp for de feriedage, hvor de optjente

feriepenge udgør et mindre beløb end ydelsen per dag.

De øvrige eksisterende regler om ferierettigheder bibeholdes og udvides til også at gælde de tidli-

gere modtagere af SHO-ydelse. Hermed ensrettes reglerne, og kontanthjælpssystemet bliver mere

simpelt.

Transportudgifter

Reglerne om dækning af transportudgifter er i dag forskellige alt efter, om personen får en indsats

efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) eller integrationsloven. Reglerne afhænger deri-

mod ikke af ydelsens niveau.

Efter reglerne i LAB kan transportudgifter efter en konkret vurdering refunderes med op til 1.000

kroner om måneden. Efter integrationsloven dækkes dokumenterede transportudgifter uden en kon-

kret trangsvurdering og uden et loft.

Det er i flere sammenhænge, blandt andet i forbindelse med ”Analyse af beskæftigelsesindsatsen

for unge i kontanthjælpssystemet”

, blevet fremført, at de unge dels har svært ved at lægge ud for

transportudgifterne (befordringsgodtgørelsen er bagudbetalt), dels oplever de unge, at deres i forve-

jen begrænsede rådighedsbeløb svinder, når de faktiske transportudgifter kun dækkes delvist eller

slet ikke. Denne problemstilling udmønter sig i praksis, når de unge udebliver fra tilbud eller har et

fragmenteret fremmøde under henvisning til, at de ikke har råd til at komme frem.

På den baggrund

anbefaler

Ydelseskommissionen, at hjælpen til transport skal dække de faktiske

og rimelige transportudgifter til og fra aktiveringssted og bopæl. Hjælpen skal dermed generelt ikke

være baseret på en trangsvurdering, og der skal ikke være et loft over dækning af transportudgifter.

For personer på grundsats skal ordningen lægge sig tæt op ad den eksisterende ordning for personer,

som får en indsats efter integrationsloven. Kommunerne skal derfor have mulighed for at lægge ud

for transportudgifterne for personer på grundsats, eventuelt ved brug af et rejsekort.

32. Kilde: star.dk:

https://star.dk/media/12050/analyse-af-unge-i-kontanthjaelpssystemet.pdf.

281

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

ATP og OP

I dag indbetales ATP-bidrag for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget en af

de to ydelser i en sammenhængende periode på 12 måneder, og som modtager mindst 15.547 kroner

som forsørger eller 11.698 kroner som ikke-forsørger (2021-niveau). Aktivitetstillæg indgår ikke.

Ydelsesmodtageren betaler selv en tredjedel af ATP-bidraget (95 kroner), der bliver trukket fra den

månedlige ydelse. Kommunen betaler to tredjedele (knap 200 kroner). Staten refunderer kommu-

nernes udgifter til ATP-bidrag.

Ydelseskommissionen

anbefaler,

at ATP-bidrag skal indbetales for personer på forhøjet sats, og at

”karensperioden” på 12 måneder fastholdes.

Fra 2020 opsparer uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere uanset deres ydelsesniveau til obligato-

risk pension (OP). Bidragsprocenten var 0,3 procent i 2020 og øges med 0,3 procentpoint per år frem

mod 2030, hvor bidragsprocenten er 3,3 procent. Modtagere af SHO-ydelse bidrager ikke til OP.

Kommissionen

anbefaler,

at obligatorisk pension (OP) skal indbetales af alle.

Kapitel 12

Ikrafttrædelse

Ydelseskommissionen

anbefaler,

at den nye ydelsesstruktur i kontanthjælpssystemet implementeres

på én gang og samtidig for alle, og at tilpasningsperioden fra vedtagelse til ikrafttræden er 12 måne-

der. I tilpasningsperioden skal kommunerne vejlede om de kommende ydelsesændringer og orien-

tere borgerne om det forventede ydelsesniveau. Herved sikres borgeren mulighed for at tilpasse sig

til en eventuel ny økonomiske situation. Udsatte borgere skal som i dag hjælpes med at blive i deres

boliger, ligesom kommunerne med de nye regler om løbende supplerende hjælp i ekstraordinære

tilfælde får mulighed for at lette overgangen for særligt udsatte borgere.

Den samlede økonomi

I beregningerne af Ydelseskommissionens anbefalinger er det forudsat, at et nyt kontanthjælpssy-

stem træder i kraft med virkning fra 1. januar 2023.

Kommissionens anbefalinger skal være neutrale for den strukturelle offentlige saldo og arbejdsud-

buddet. Udgangspunktet for konsekvensvurderingerne af kommissionens anbefalinger er struktu-

relle virkninger heraf i forhold til de permanente rammer og regler for kontanthjælpssystemet. Det

midlertidige børnetilskud er alene gældende frem til ultimo 2021 og er ikke en del af den permanen-

te ramme i det nuværende system. Derfor indgår tilskuddet ikke i beregningerne.

282

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Konsekvensvurderinger af kommissionens anbefalinger sker på baggrund af ministeriernes regne-

principper.

De økonomiske konsekvenser af kommissionens anbefalinger er opgjort på kort sigt og som varig

virkning:

Kortsigtet virkning: Den kortsigtede virkning er de strukturelle økonomiske konsekvenser frem til

2025. Der regnes på den umiddelbare virkning af kommissionens anbefalinger, afledte-, admini-

strative- og adfærdsmæssige konsekvenser. Det strukturelle niveau er et skøn over, hvor stort det

offentlige overskud eller underskud ville være i en ”normal” situation ved den givne finanspolitik –

det vil sige en situation, hvor den økonomiske aktivitet hverken er særskilt høj eller lav, og hvor de

offentlige finanser samtidig ikke er påvirket af andre midlertidige forhold.

Varig virkning: Konsekvensberegningerne af kommissionens anbefalinger er ligeledes opgjort i en

varig virkning, der defineres som en situation, hvor de gældende regler er fuldt indfaset. Optjenings-

kravet for ret til kontant- og uddannelseshjælp blev skærpet væsentligt per 1. januar 2019, hvilket

først på sigt vil omfatte alle personer i kontanthjælpssystemet. Det skyldes, at beskæftigelseskravet

kun er gældende for borgere, som er kommet til landet senere end 2008. I den varige virkning vil alle

indvandrere i kontanthjælpssystemet være omfattet af optjeningsreglerne. De nye optjeningsregler

vil løbende blive mere og mere bindende i takt med, at populationen af ydelsesmodtagere skiftes

ud. Det er vanskeligt at skønne over, hvilken beskæftigelseshistorik den kommende population af

indvandrere i kontanthjælpssystemet vil have, da det blandt andet afhænger af udviklingen i konk-

junktursituationen. Disse beregninger er derfor behæftet med usikkerhed.

De samlede økonomiske konsekvenser af Ydelseskommissionens anbefalinger skønnes på baggrund

af betydelig usikkerhed at udgøre en ændring i de offentlige udgifter til kontanthjælpssystemet på

100 millioner kroner i 2022, -170 millioner kroner i 2023, -170 millioner kroner i 2024 og -200

millioner kroner i 2025 og vil årligt medføre en beskæftigelseseffekt på i størrelsesordenen 950

fuldtidspersoner. Fordi det nugældende beskæftigelseskrav stadig er under indfasning, vil Ydelses-

kommissionens anbefalinger have en stigende udgiftsprofil over tid, indtil de nuværende regler er

fuldt indfasede. Det skønnes derfor med betydelig usikkerhed, at der varigt vil være en beskæftigel-

seseffekt på i størrelsesordenen 750 fuldtidspersoner.

De økonomiske konsekvenser af kommissionens anbefalinger og den dertilhørende udgiftsprofil

– på kort og på længere sigt – bevirker, at den finanspolitiske holdbarhed hverken forværres eller

forbedres og vurderes dermed samlet set at være udgiftsneutral. Den samlede økonomi i 2022-2025

fremgår af nedenstående tabel 12.9.

283

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 12.9:

Strukturelt 2021-2025, 2021-pl.

Kapitel 12

Økonomiske konsekvenser ved ikrafttrædelse 1. januar 2023

2022

Ydelsesmæssige konsekvenser af kommissionens model:

Før skat og tilbagekøb, mio. kr.

Efter skat og tilbagekøb, mio. kr.

Øvrige anbefalinger:

Ændring af ferierettigheder

Ændring af formuekravet (formuegrænse

og pensioner)

Supplerende hjælp i ekstraordinære tilfælde

- 10

180

- 10

180

- 10

180

- 970

- 430

- 950

- 420

- 950

- 420

2023

2024

2025

Transportudgifter

Revurdering i tværfagligt team

Udvidet vejledningsindsats i KUI

Ændring af sanktionssatser

Pulje til forsøgsordning (progression)

Daginstitution (afledte økonomiske konse-

kvenser)

Administration, fritidstillæg

Øvrig administration

Adfærdsmæssige konsekvenser, mio. kr.

Adfærdsmæssige konsekvenser, fuldtidsper-

soner

Samlet virkning, mio. kr., efter skat og tilba-

geløb

Anm.: Tabellen er afrundet og summer ikke.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

100

- 250

950

- 170

- 250

950

- 170

- 10

- 250

950

- 200

284

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Perspektivering

Ovenfor er der redegjort for Ydelseskommissionens samlede anbefalinger. Anbefalingerne repræ-

senterer den model, som efter Ydelseskommissionens opfattelse bedst muligt og på tværs af mål-

grupper løser de dilemmaer og afvejer de forskellige hensyn, der ifølge kommissoriet skal tages

ved udformningen af et samlet nyt økonomisk sikkerhedsnet for borgere, som står uden anden for-

sørgelse. Kommissionen har tænkt kontanthjælpssystemet helt forfra og foreslår en model for et

mere enkelt og retfærdigt system, hvor der bliver taget afgørende skridt for at flytte flere børn ud af

lavindkomst. Kommissionen præsenterer en model, der samtidig bidrager markant til at øge beskæf-

tigelsen i forhold til i dag.

Der er en række elementer i anbefalingerne, som kan prioriteres anderledes, og mekanismer, som

man kan skrue op eller ned for som led i en politisk prioritering. Det vil imidlertid forskyde balan-

cerne i modellen, ligesom det vil have betydning for økonomien og ikke mindst de fordelingsmæs-

sige konsekvenser, hvis der ændres markant i modellen.

Desuden har ikke alle centrale rammevilkår været tilgængelige på tidspunktet for kommissionens

afslutning af arbejdet. Det fremgår af kommissoriet, at et nyt ydelsessystem skal være sammentænkt

med en pligt til at bidrage 37 timer svarende til en almindelig arbejdsuge for nyankomne og andre

udlændinge med et integrationsbehov. Kommissionen vurderer, at en sammentænkning er relevant

og mulig, men også at effekten af det vil afhænge af, hvordan det konkret gribes an, hvilket Ydel-

seskommissionen ikke har haft mulighed for at gå ind i. De udmeldinger, der er kommet vedrørende

kravet om at bidrage i 37 timer og den tilhørende arbejds- og aktivitetslogik, kan forudsætte en mere

direkte kobling mellem ydelserne og aktiveringsindsatsen, end der er lagt til grund i Ydelseskom-

missionens anbefalinger. Det vil i givet fald betyde en tilpasning i forhold til Ydelseskommissionens

anbefalinger.

Nedenfor gennemgås en række eksempler på forhold, der kan indgå i en sådan prioriteringsøvelse.

Afslutningsvist vurderes det, hvilken virkning justeringerne vil have sammenlignet med de balancer

og konsekvenser, som Ydelseskommissionens model indebærer.

Koblingen til en pligt til at bidrage 37 timer

Ydelseskommissionen foreslår, at nyankomne skal modtage grundsats på linje med andre, som ikke

lever op til beskæftigelses- og uddannelseskravet eller grundskolekravet. Det er en klar forenkling

i forhold til det gældende system, hvor der er mange forskellige ydelser og satser, og det giver et

system med en mere ensartet levestandard på tværs af og inden for de forskellige familietyper.

285

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Som nævnt kender Ydelseskommissionens ikke detaljerne i pligten til at bidrage i 37 timer, og derfor

er det vanskeligt på forhånd at tage konkret stilling til, hvordan den ydelsesmæssige konstruktion

for 37 timer eventuelt kan passes ind, herunder om det er mest hensigtsmæssigt at have et særskilt

ydelsessystem for borgere, der er omfattet af den særlige pligt til at bidrage 37 timer om ugen.

Arbejds- og aktivitetslogikken i 37 timer må forventes at betyde, at manglende deltagelse uden en

rimelig grund direkte afspejler sig i en lavere udbetalt ydelse. Det antages derfor, at personen skal

bidrage i alle 37 timer for at modtage den fulde ydelse. Ydelseskonsekvensen af at indføre krav om

at bidrage i 37 timer vil afhænge af, om fraværet alene fører til reduktion i grundsatsen, eller om det

skal gælde den samlede ydelse inklusiv børnetillægget.

Ydelseskommissionen ønsker at understrege, at indførelse af en 37-timers ordning som annonceret

i praksis vil repræsentere en regulering af ydelserne for målgruppen i nedadgående retning, jf. ne-

denfor. Hvor meget og hvor meget for hvilke grupper vil afhænge af den konkrete udformning af

ordningen. De fordelingsberegninger, som Ydelseskommissionen præsenterer, vil derfor ikke blive

realiseret præcis som angivet, hvis der ud over den anbefalede model også etableres en 37 timers

ordning.

Hvis det beregningsteknisk antages, at målgruppen for pligt til at bidrage 37 timer modtager grund-

sats, og at fravær medfører en tilsvarende reduktion af grundsatsen, vil et fravær på 20 procent

medføre en tilsvarende reduktion på 20 procent af grundsatsen.

Konkret vil en nyankommet enlig ikke-forsørger have ret til en sats på 7.600 kroner efter Ydelses-

kommissionens model. Hvis den pågældende alene deltager 80 procent af tiden, vil ydelsen blive

reduceret til 6.080 kroner, hvilket er en anelse lavere end i dag, hvor ydelsen er 6.219 kroner.

Hvis en nyankommet enlig forsørger med to børn deltager 80procent af tiden og får reduceret grund-

satsen tilsvarende, vil ydelse blive nedsat til 8.830 kroner, hvilket er markant lavere end ydelsen ef-

ter gældende regler på 12.437 kroner. For en nyankommet par-forsørger, som deltager lige så meget

som i de to ovenstående eksempler, vil det betyde, at ydelsen nedsættes til 8.830 kroner. Det er mere

end i dag, hvor ydelsen er 8.703 kroner. Er det derimod den samlede ydelse, der reduceres – det vil

sige grundsats og børnetillæg – vil ydelsen være lavere end i dag, svarende til 8.120 kroner.

Alternativt er det muligt som led i politiske prioriteringer at indføre en særskilt sats for personer, der

er i målgruppen for 37 timer. Det vil til gengæld have større konsekvenser for den ensartede leve-

standard, der kan opnås ved at følge Ydelseskommissionens anbefalinger, ligesom det vil bidrage til

at øge ydelseskompleksiteten, som kommissionen har forsøgt at nedbringe. Det vil i givet fald være

relevant at overveje at kombinere et lavere ydelsesniveau for målgruppen i 37 timer med nogle af

de øvrige elementer, der ligger i Ydelseskommissionens anbefalinger – eksempelvis den lempede

Kapitel 12

286

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

indkomstfradragsmodel og ikke mindst fritidstillægget, som er direkte målrettet børnene. Begge

ordninger kan der skrues op for relativt enkelt.

Afskaffelse af særregler for unge

Ydelseskommissionen lægger op til en markant forenkling af kontanthjælpssystemet og dermed et

opgør med de mange knopskydninger, der følger af politiske ønsker om at tilgodese bestemte grup-

per. Hensigten er at skabe et system, der er mere enkelt at navigere i for den enkelte borger og sags-

behandler, at skabe mere enkle og entydige incitamenter til at komme i uddannelse og beskæftigelse

og at give børnene en bedre levestandard end i dag.

Kommissionen mener desuden ikke, at der er fagligt belæg for at bevare særregler for unge i form

af aktivitetstillæg eller særlige satser for udvalgte diagnoser. Leveomkostningerne for disse unge

adskiller sig ikke systematisk fra andre unge, og der er et svært forklarligt element af vilkårlighed

i, hvem der får den højere og den lavere ydelse i dag. Endelig, og som noget meget væsentligt, så

hæmmer den højere ydelse de unges progression mod selvforsørgelse og uddannelse, fordi det in-

debærer en væsentlig nedgang i indkomsten blot at gøre sig parat til at kunne påbegynde en uddan-

nelse. Desuden giver forslaget om det lempede indkomstfradrag for borgere på grundsats de unge

mulighed for ved få timers arbejde at opnå et mærkbart højere forsørgelsesgrundlag.

Der kan uanset disse forhold være et politisk ønske om at fastholde særregler for visse unge, fx de

særlige satser til unge med bestemte psykiske lidelser. Fastholdelse af særregler er ikke uforeneligt

med kommissionens anbefalinger, men vil naturligvis have konsekvenser for den samlede målret-

ning og økonomi. Idet kommissionens forslag indebærer, at der både vil være personer over og un-

der 30 år, som modtager grundsats, vil man ikke blot kunne videreføre den nuværende afgrænsning

af særregler for unge.

Krav for at få forhøjet sats

Ydelseskommissionen har overvejet hensigtsmæssigheden af, at anbefalingen om optjeningsregler

indeholder en mulighed for, at beskæftigelse og erhvervskompetencegivende uddannelse skal give

ret til forhøjet sats allerede fra det fyldte 25. år. Det ville være mere hensigtsmæssigt, hvis de unge,

som er i stand til at opnå fuldtidsbeskæftigelse i 2�½ år eller til at tage en erhvervskompetencegiven-

de uddannelse, hvormed der følger dimittendrettigheder i dagpengesystemet, i stedet lod sig forsikre

i dagpengesystemet. Hvis man fjerner den hurtige vej til at kunne blive berettiget til forhøjet sats i

kontanthjælpssystemet, ville det yderligere understøtte, at flere ville vælge at lade sig forsikre i en

a-kasse.

287

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Det vil samtidig forenkle det anbefalede optjeningskrav, idet det alene ville være muligt at komme

på forhøjet sats efter det fyldte 30. år, det vil sige et optjeningskrav på 12 ud af 13 år efter det fyldte

18. år, hvor det er ”grundskolekravet”, der er afgørende for retten til forhøjet sats.

Udfordringen er imidlertid, at unge kan have en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor det ikke

på forhånd er givet, at man vil kunne optjene tilstrækkelig beskæftigelse til at opnå ret til dagpenge.

For de unge, som kommer ind i kontanthjælpssystemet, kan de anbefalede lempelser af indkomstfra-

draget betyde, at flere unge vil have mere beskæftigelse, mens de modtager grundsatsen i kontant-

hjælpssystemet, men det kan være et usikkert beskæftigelsesgrundlag for at melde sig ind i a-kasse.

Det har ikke inden for rammerne af kommissionens arbejde været muligt at udarbejde en konkret

model, der kan understøtte en mere glidende overgang for personer i kontanthjælpssystemet, som

har beskæftigelse, og til dagpengesystemet. Det kan overvejes, om der kan findes en mere hensigts-

mæssig løsning, hvor den forhøjede sats ikke risikerer at konkurrere med dimittendsatsen i dagpen-

gesystemet.

Det bemærkes, at der vil være et provenu, hvis optjeningskravet skærpes, så der tidligst kan opnås

forhøjet sats fra det fyldte 30. år, det vil sige efter ophold i Danmark i 12 ud af 13 år efter det fyldte

18. år og gennemført grundskole.

Kapitel 12

Grundbudgettet

Ydelseskommissionen har med grundbudgettet taget udgangspunkt i CASA og Rockwool Fondens

Forskningsenheds minimumsbudget fra 2016, men i en version, hvor opsparing til varige forbrugs-

goder ikke indgår. Baggrunden er, at kontanthjælpssystemet skal udgøre et beskedent forsørgelses-

grundlag i en midlertidig periode, og at det derudover er muligt at modtage hjælp til enkeltudgifter,

der ligger ud over grundbudgettet, til fx nødvendige varige forbrugsgoder.

I grundbudgettet indgår poster som fx udgifter til a-kassebidrag samt kultur og fritid. Ydelseskom-

missionen har valgt, at a-kassebidraget skal indgå i grundbudgettet, da fx personer, som er i gang

med at optjene ret til dagpenge, men kommer på kontanthjælp, skal kunne fortsætte med at indbetale

til ordningen, og generelt har kommissionen ønsket at gøre plads til, at flere kan være forsikret i en

a-kasse. Derfor bør grundbudgettet tage højde for det, så man kan videreføre sit a-kassemedlemskab

i de måneder, hvor man måtte blive ledig og modtage hjælp i kontanthjælpssystemet. Alternativt,

hvis a-kassebidraget blev taget ud af grundbudgettet, kunne det i stedet tilføjes positivlisten for

enkeltydelser. I så fald ville rammen for løbende supplerende hjælp skulle udvides, men der ville

samlet set være et provenu som følge heraf.

288

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Fritidstillægget på 450 kroner per barn per familie svarer omtrent til den forskel i udgifterne, der

typisk er for børn til ”kultur og fritid” i henholdsvis reference- og minimumsbudgettet – hvor refe-

rencebudgettet afspejler et almindeligt forbrug, der hverken er et luksus- eller minimumsforbrug.

Størrelsen på fritidstillægget har til hensigt at sikre, at børn med forældre i kontanthjælpssystemet

kan deltage i kultur-, fritids- og foreningslivet på lige fod med jævnaldrende børn i en typisk familie

i Danmark.

Tilsvarende vil det være muligt at lægge poster ind i budgettet set i lyset af, at der er borgere, som er

i systemet i længere tid. Det kunne fx være en større udgiftspost til ferie, eller at man brugte et mi-

nimumsbudget med opsparing til varige forbrugsgoder som pejlemærke i stedet for grundbudgettet,

som er et kortsigtet minimumsbudget uden denne post.

Som led i de politiske prioriteringer vil det være muligt at justere udgiftsposterne i grundbudgettet –

fx a-kassebidrag, udgifter til kultur- og fritid eller opsparing til varige forbrugsgoder – for ad den vej

enten at justere den måde, ydelserne målrettes på, eller at lægge et nyt enten lavere eller højere pej-

lemærke for ydelserne. Det vil med et lavere pejlemærke for ydelserne give en øget tilskyndelse til

beskæftigelse, men vil omvendt betyde, at flere personer vil rykke under lavindkomstgrænsen. Det

må ydermere forventes at give et større træk på hjælp i særlige tilfælde, da flere vil kunne få bevilget

hjælp efter konkret trangsvurdering. Og tilsvarende med et højere pejlemærke, lavere beskæftigelse

og flere borgere over lavindkomstgrænsen.

Pejlemærke for forhøjet sats

Ydelseskommissionen lægger op til, at 85 procent af den overenskomstfastsatte mindsteløn for

ufaglærte på HK-området og den maksimale dagpengesats skal udgøre et pejlemærke for den øvre

grænse for forhøjet sats. Niveauet er valgt, da det efter kommissionens vurdering balancerer hensy-

net til levestandarden for børn i familier med to voksne på den ene side, og hensynet til, at det skal

kunne betale sig at arbejde på den anden side. Det valgte niveau skal desuden ses i lyset af, at Ydel-

seskommissionens samlede forslag til en ny kontanthjælpsmodel har en positiv beskæftigelseseffekt.

Det øvre pejlemærke for den forhøjede sats kan i sagens natur justeres både op og ned. Hvis det øvre

pejlemærke sættes ned, vil det have en positiv beskæftigelseseffekt, men det vil til gengæld betyde,

at færre børn flyttes over lavindkomstgrænsen.

Tilbagekøb af pensioner

Ydelseskommissionens anbefaling om at bevare kravet om tilbagekøb af visse pensioner med tilba-

gekøbsret er begrundet i, at hvis borgere sparer op til fremtidigt forbrug i stedet for at forsikre deres

289

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

indkomst gennem en a-kasse, så er det ikke en opgave for et underligende økonomisk sikkerhedsnet

at træde til, hvis de bliver ledige. Den konkrete opsparingsform ændrer ikke på dette forhold. Dog

anbefaler Ydelseskommissionen, at der gøres en undtagelse vedrørende opsparing, som den enkelte

ikke selv har valgt, men som er en del af en obligatorisk arbejdsgiveradministreret ordning.

Ydelseskommissionens principielle holdning til krav om tilbagekøb med henvisning til muligheder-

ne for at forsikre sin indkomst gennem de subsidierede a-kasser efterlader imidlertid to grupper, der

er grund til at se nærmere på i forhold til, om de har hensigtsmæssige vilkår for opsparing generelt.

Det drejer sig dels om dem, der har forsikret sig, men opbrugt deres dagpengeret, dels om grupper,

der er så løst tilknyttede arbejdsmarkedet, at man ikke med rimelighed vil kunne kræve, at de for-

sikrer deres indkomst.

Hvordan disse grupper behandles, så der samlet set er hensigtsmæssige vilkår for opsparing også til

pension, vil skulle tænkes sammen med pensionsområdet i øvrigt, inklusiv den obligatoriske pensi-

onsopsparing for kontanthjælpsmodtagere, og med dagpengesystemet. Dette ligger imidlertid uden

for de rammer, som kommissoriet for Ydelseskommissionen har udstukket.

Kapitel 12

Gensidig forsørgelsespligt

Ydelseskommissionen anbefaler ikke ændringer vedrørende den gensidige forsørgelsespligt, som

i dag gælder for gifte par, men ikke for samlevende. Hvis man ønsker, at par skal behandles mere

ens, kan man enten udvide den gensidige forsørgelsespligt, så ugifte samlevende par ligestilles med

ægtepar, eller man kan indskrænke forsørgelsespligten ved at ligestille ægtepar med samlevende par.

Med ægteskab indgår man samtidig en kontrakt om gensidig forsørgelsespligt parterne imellem.

Samlevende med fælles børn i husstanden har tilsvarende en fælles forsørgelsespligt over for deres

børn og lever i den forstand i et kontraktlignende forhold. Det kunne være et argument for at indføre

gensidig forsørgelsespligt for samlevende med fælles børn i husstanden, sådan som det i dag gælder

mellem ægtefæller. Omvendt kunne man have den holdning, at alle myndige personer har forsør-

gelsespligt over for sig selv, og at det er staten, som skal træde til, hvis ens egen forsørgelse svigter.

Det er i sidste ende en politisk vurdering, om man ønsker, at der skal ske ændringer på dette område

og i givet fald hvilke.

Nyt navn

Kontanthjælp og kontanthjælpssystemet er ord, som er tæt knyttet til det eksisterende ydelsessy-

stem, og det bør overvejes at finde et nyt navn, hvis der etableres et ydelsessystem som det, Ydel-

seskommissionen foreslår. Kommissionen har ikke udarbejdet et færdigt forslag til nyt navn, men

290

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

diskuteret forskellige alternativer og fundet, at navne i stil med midlertidig økonomisk støtte og

midlertidig indkomsthjælp kunne være egnede navne. Selv om ’midlertidig’ ikke vil blive brugt

i daglig tale, er det hensigtsmæssigt at have betegnelsen ’midlertidig’ med i det officielle navn og

derved understrege, at der ikke er tale om varig forsørgelse.

Detaljeret opgørelse af anbefalingernes

konsekvenser

Kapitlet afsluttes med en række tabeller, der belyser de nærmere detaljer ved konsekvenserne af

Ydelseskommissionens anbefalinger.

Tabel 12.10:

Andel borgere på grundsats og forhøjet sats fordelt på en række faktorer,

berørte personer

Grundsats (i pro-

cent)

Alder

Under 25 år

25 - 29 år

30+ år

I alt

Køn

Mænd

Kvinder

Herkomst

Dansk

Indvandrer fra vestligt

land

Efterkommer fra vestligt

land

Indvandrer fra ikke-vest-

ligt land

Efterkommer fra ik-

ke-vestligt land

Ydelseskategori

SHO-ydelse

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp

Visitationskategori

Aktivitetsparat

Job- og uddannelsesparat

Familietype

Enlig uden børn

Enlig med et barn

100,00

80,3

30,1

54,2

53,8

54,6

46,2

40,0

56,9

72,2

73,6

98,8

18,6

96,0

46,7

63,2

56,5

36,7

Forhøjet sats (i

procent)

0,0

19,7

69,9

45,8

46,2

45,4

53,8

60,0

40,1

27,8

26,4

0,2

81,4

4,0

53,3

36,8

43,5

63,3

291

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Grundsats (i pro-

cent)

Enlig med to børn

Enlig med tre børn

Enlig med mindst fire

børn

Par uden børn

Par med et barn

Par med to børn

Par med tre børn

Par med mindst fire børn

32,7

33,8

7,7

65,3

54,3

53,0

59,2

64,7

Forhøjet sats (i

procent)

67,3

66,2

92,3

34,7

45,7

47,0

40,8

35,3

Anm.: Tallene i tabellen viser andel berørte personer i 2017. Det drejer sig om cirka 196.800 personer i 2017. I den

enkelte opgørelse fremgår personer med ukendte baggrundskarakteristika ikke. Vestlige lande omfatter alle 28 EU-lan-

de (UK indgik også i 2017) samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten,

Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. Antal børn omfatter både

hjemmeboende og udeboende børn.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

292

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Tabel 12.11:

Andel borgere på grundsats og forhøjet sats fordelt på en række faktorer,

helårspersoner

Grundsats (i pro-

cent)

Alder

Under 25 år

25 - 29 år

30+ år

I alt

Køn

Mænd

Kvinder

Herkomst

Dansk

Indvandrer fra vestligt

land

Efterkommer fra vestligt

land

Indvandrer fra ikke-vest-

ligt land

Efterkommer fra ik-

ke-vestligt land

Ydelseskategori

SHO-ydelse

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp

Visitationskategori

Aktivitetsparat

Job- og uddannelsesparat

Familietype

Enlig uden børn

Enlig med et barn

Enlig med to børn

Enlig med tre børn

Enlig med mindst fire

børn

Par uden børn

Par med et barn

100,0

89,5

31,7

49,3

47,6

50,8

38,5

35,7

47,2

70,7

61,5

99,8

20,5

97,9

44,6

62,5

47,9

34,2

33,4

36,8

47,9

58,7

54,9

Forhøjet sats (i

procent)

10,5

68,3

50,7

52,4

49,2

61,5

64,3

52,8

29,3

38,5

0,2

79,5

2,1

54,4

37,5

52,1

65,8

66,6

63,2

52,1

51,3

45,1

293

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Grundsats (i pro-

cent)

Par med to børn

Par med tre børn

Par med mindst fire børn

56,7

64,3

69,0

Forhøjet sats (i

procent)

43,3

35,7

31,0

Anm.: Tallene i tabellen viser antal helårspersoner i 2017. I 2017 var der knap 91.000 helårspersoner i kontanthjælps-

systemet.

Helårspersoner er defineret som personer i kontanthjælpssystemet, som modtager ydelse i alle måneder i 2017. I den

enkelte opgørelse fremgår personer med ukendte baggrundskarakteristika ikke. Vestlige lande omfatter alle 28 EU-lan-

de (UK indgik også i 2017) samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten,

Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. Antal børn omfatter både

hjemmeboende og udeboende børn.

Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.

294

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Tabel 12.12:

Varig virkning for berørte personer i kontanthjælpssystemet af Ydelses-

kommissionens anbefalinger på personlig disponibel indkomst opdelt på

ændring per måned

Antal

Reduce- Forskel

res med indenfor

mere +/- 500

end 500

kroner

Øges

med

mere

end 500

kroner

Reduce- Forskel

res med indenfor

mere +/- 500

end 500

kroner

Øges

med

mere

end 500

kroner

All

Perso-

ner

Andel i gruppen, procent

Ændring i disponibel indkomst per

måned, kroner

- 1.500

- 2.200

- 1.400

- 1.600

100

800

1.200

1.600

1.400

1.500

1.000

- 200

- 400

200

- 400

Alder

Under 25 år

25 - 29 år

30+ år

44.700

29.400

117.400

102.200

89.200

125.900

20,8

34,3

25,6

23,8

28,1

31,8

67,9

41,1

39,4

49,1

43,1

51,7

11,3

24,6

35,0

27,1

28,7

16,6

Køn

Mænd

Kvinder

Her-

komst

Dansk

Indvandrer fra

vestligt land

Indvandrer fra

ikke-vestligt

land

Efterkommer

fra vestligt land

Efterkommer

fra ikke-vestligt

land

5.400

30,8

49,0

20,2

- 1.700

1.200

- 300

53.300

11,3

32,0

56,7

- 1.300

100

1.800

900

600

33,9

51,4

14,7

- 1.800

1.000

- 500

6.200

24,9

58,5

16,6

- 1.700

1.100

- 200

Ydel-

seska-

tegori

Integrations-

ydelse

Kontanthjælp

Uddannelses-

hjælp

45.600

8,2

28,2

63,6

- 1.200

100

1.800

1.100

89.000

56.700

31,1

31,7

46,7

60,2

22,2

8,0

- 1.400

- 1 900

1.000

1.200

- 200

- 500

Fami-

lietype

Enlig uden børn

Enlig med et

barn

Enlig med to

børn

Enlig med tre

børn

Enlig med fire

børn

Par uden børn

Par med et barn

Par med to børn

90.900

27,5

46,8

25,8

- 1.800

100

1.100

- 200

15.500

10.600

3.700

1.800

25.800

13.600

13.000

29,0

27,4

25,8

22,3

32,8

27,3

14,0

51,3

50,8

47,5

44,2

56,0

41,0

38,8

19,7

21,8

26,7

33,5

11,3

31,7

47,2

- 1.200

- 1.100

- 1.200

- 1.500

- 1.600

- 1.500

- 100

1.400

1.500

1.700

1.500

1.700

- 100

100

300

- 300

600

295

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Antal

Reduce- Forskel

res med indenfor

mere +/- 500

end 500

kroner

Øges

med

mere

end 500

kroner

Reduce- Forskel

res med indenfor

mere +/- 500

end 500

kroner

Øges

med

mere

end 500

kroner

All

Perso-

ner

Par med tre

børn

Par med fire

børn

8.000

5.600

Andel i gruppen, procent

Ændring i disponibel indkomst per

måned, kroner

- 1.300

100

1.900

2.200

1.100

1.500

7,5

5,6

29,8

23,8

62,8

70,6

Visita-

tions-

kate-

gori

Aktivitetsparat

102.000

37,3

35,1

27,6

- 1.700

1.600

- 200

Jobparat mv.

89.400

191.400

12,8

25,8

59,1

46,3

28,1

27,8

- 1.400

- 1.600

100

1.300

1.500

200

Berørte kontant-

hjælpsmodtagere

Anm.: Vestlig / ikke-vestlig følger Danmarks Statistik definition. Andele og beløb er rettet i forhold til den trykte

version, der er behæftet med fejl.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

296

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Tabel 12.13:

Varig virkning for helårsmodtagere i kontanthjælpssystemet af Ydelses-

kommissionens anbefalinger på personlig disponibel indkomst opdelt på

ændring per måned

Antal

Reduce- Forskel

res med indenfor

mere +/- 500

end 500

kroner

Øges

med

mere

end 500

kroner

Reduce- Forskel

res med indenfor

mere +/- 500

end 500

kroner

Øges

med

mere

end 500

kroner

All

Perso-

ner

Andel i gruppen, procent

Ændring i disponibel indkomst per

måned, kroner

- 1.600

- 2.600

- 1.500

- 1.800

- 1.700

- 1.800

900

1.300

1.700

1.600

1.000

- 500

- 1.100

300

- 600

Alder

Under 25 år

25 - 29 år

30+ år

13.800

11.200

64.900

44.900

56.600

41,8

57,6

32,6

36,8

37,4

48,7

3934

13,9

21,1

22,9

23,2

26,5

18,7

28,5

46,3

40,2

39,4

24,8

Køn

Mænd

Kvinder

Her-

komst

Dansk

Indvandrer fra

vestligt land

Indvandrer fra

ikke-vestligt

land

Efterkommer

fra vestligt land

Efterkommer

fra ikke-vestligt

land

2.200

48,5

23,3

28,2

- 1.900

1.300

- 600

28.800

12,5

16,1

71,4

- 1.300

100

2.000

1.300

200

58,1

22,0

19,9

- 2.000

- 100

1.000

- 1.000

2.000

48,4

24,7

26,9

- 1.900

1.300

- 600

Ydel-

seska-

tegori

Integrations-

ydelse

Kontanthjælp

Uddannelses-

hjælp

27.400

11,0

15,6

73,3

- 1.300

100

2.000

1.300

43.700

18.700

43,3

60,8

24,7

30,0

32,0

9,2

- 1.600

- 2.200

- 100

1.000

1.500

- 400

- 1.200

Fami-

lietype

Enlig uden børn

Enlig med et

barn

Enlig med to

børn

Enlig med tre

børn

Enlig med fire

børn

Par uden børn

Par med et barn

Par med to børn

42.900

40,0

22,3

37,7

- 2.000

1.200

- 300

7.900

4.600

1.700

1.000

11.800

6.300

43,6

43,3

40,4

30,3

49,9

36,7

16,6

23,1

20,2

19,9

25,7

34,9

21,5

22,4

33,3

36,5

39,7

43,9

15,2

41,8

61,1

- 1.300

- 1.200

- 1.100

- 1.200

- 1.600

- 100

1.500

1.600

1.900

2.000

1.700

1.900

- 100

200

400

- 500

100

900

297

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Antal

Reduce- Forskel

res med indenfor

mere +/- 500

end 500

kroner

Øges

med

mere

end 500

kroner

Reduce- Forskel

res med indenfor

mere +/- 500

end 500

kroner

Øges

med

mere

end 500

kroner

All

Perso-

ner

Par med tre

børn

Par med fire

børn

4.200

3.200

Andel i gruppen, procent

Ændring i disponibel indkomst per

måned, kroner

- 1.400

100

2.100

2.500

1.600

2.000

8,3

5,8

13,5

10,5

78,1

83,8

Visita-

tions-

kate-

gori

Aktivitetsparat

66.800

42,8

22,2

35,0

- 1.800

1.600

- 200

Jobparat mv.

23.000

89.800

20,7

37,1

25,5

23,0

53,8

39,8

- 1.600

- 1.700

1.600

500

Helårs kontant-

hjælpsmodtagere

Anm.: Vestlig / ikke-vestlig følger Danmarks Statistik definition. Andele og beløb er rettet i forhold til den trykte

version, der er behæftet med fejl.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

298

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Tabel 12.14:

Virkning på disponibel indkomst for berørte kontanthjælpsmodtagere, 2021

Antal

Reduce- Forskel

res med indenfor

mere +/- 500

end 500

kroner

Øges

med

mere

end 500

kroner

Reduce- Forskel

res med indenfor

mere +/- 500

end 500

kroner

Øges

med

mere

end 500

kroner

All

Perso-

ner

Andel i gruppen, procent

Ændring i disponibel indkomst per

måned, kroner

- 1500

- 2.200

- 1.600

- 1.700

- 1.600

100

800

1.200

1.100

1.300

1.000

- 200

- 500

- 200

- 300

- 400

Alder

Under 25 år

25 - 29 år

30+ år

44.700

29.400

117.400

102.200

89.200

125.900

21,1

35,9

31,6

27,2

32,7

31,8

67,9

40,8

40,7

50,0

43,7

51,7

11,0

23,4

27,7

22,8

23,6

16,6

Køn

Mænd

Kvinder

Her-

komst

Dansk

Indvandrer fra

vestligt land

Indvandrer fra

ikke-vestligt

land

Efterkommer

fra vestligt land

Efterkommer

fra ikke-vestligt

land

5.400

31,5

49,2

19,3

- 1.700

1.100

- 300

53.300

25,5

34,6

´40,0

- 1.800

100

1.300

100

600

33,9

51,4

14,7

- 1.800

1.000

- 500

6.200

24,7

58,6

16,7

- 1.700

1.100

- 200

Ydel-

seska-

tegori

Integrations-

ydelse

Kontanthjælp

Uddannelses-

hjælp

28.400

6,5

34,4

59,1

- 1.100

200

1.300

700

104.500

58.500

34,8

32,2

43,5

59,6

21,8

8,2

- 1.600

- 1.900

1.000

1.200

- 300

- 500

Fami-

lietype

Enlig uden børn

Enlig med et

barn

Enlig med to

børn

Enlig med tre

børn

Enlig med fire

børn

Par uden børn

Par med et barn

Par med to børn

Par med tre

børn

90.900

30,4

47,3

22,4

- 1.900

100

800

- 400

18.500

10.600

3.700

1.800

25.800

13.600

13.000

8.000

30,5

28,7

28,6

26,0

37,9

33,8

21,2

16,2

51,8

52,0

49,1

46,2

54,9

41,3

40,6

33,5

17,6

19,3

22,3

27,8

7,2

24,9

38,2

50,3

- 1.300

- 1.200

- 1.400

- 1.700

- 1.600

- 100

1.200

1.300

1.700

1.200

1.400

1.600

- 200

- 100

100

- 500

- 300

200

600

299

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Antal

Reduce- Forskel

res med indenfor

mere +/- 500

end 500

kroner

Øges

med

mere

end 500

kroner

Reduce- Forskel

res med indenfor

mere +/- 500

end 500

kroner

Øges

med

mere

end 500

kroner

All

Perso-

ner

Par med fire

børn

5.600

Andel i gruppen, procent

Ændring i disponibel indkomst per

måned, kroner

- 1.500

100

1.900

900

14,1

29,8

56,1

Visita-

tions-

kate-

gori

Aktivitetsparat

102.000

43,8

35,7

20,5

- 1.800

1.100

- 600

Jobparat mv.

89.400

191.400

13,8

29,8

60,0

47,1

26,2

23,3

- 1.400

- 1.700

1.200

200

- 200

Berørte kontant-

hjælpsmodtagere

Anm.: Vestlig / ikke-vestlig følger Danmarks Statistik definition. Andele og beløb er rettet i forhold til den trykte

version, der er behæftet med fejl.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

300

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Tabel 12.15:

Virkning på disponibel indkomst for helårskontanthjælpsmodtagere, 2021

Antal

Reduce- Forskel

res med indenfor

mere +/- 500

end 500

kroner

Øges

med

mere

end 500

kroner

Reduce- Forskel

res med indenfor

mere +/- 500

end 500

kroner

Øges

med

mere

end 500

kroner

All

Perso-

ner

Andel i gruppen, procent

Ændring i disponibel indkomst per

måned, kroner

- 1.600

- 2.600

- 1.700

- 1.800

- 1.900

- 1.800

900

1.300

1.200

1.100

1.300

1.000

- 500

- 1.300

- 300

- 400

- 600

Alder

Under 25 år

25 - 29 år

30+ år

13.800

11.200

64.900

44.900

56.600

42,6

60,9

42,1

43,6

45,5

48,7

39,4

13,0

22,5

24,1

23,7

26,5

18,0

26,1

35,4

32,3

30,8

248

Køn

Mænd

Kvinder

Her-

komst

Dansk

Indvandrer fra

vestligt land

Indvandrer fra

ikke-vestligt

land

Efterkommer

fra vestligt land

Efterkommer

fra ikke-vestligt

land

2.200

49,9

23,5

26,6

- 1.900

1.200

- 600

28.800

35,5

18,9

45,6

- 2.000

1.400

200

58,1

22,0

19,9

- 2.000

- 100

1.000

- 1.000

2.000

48,3

24,7

27,0

- 1.900

1.300

- 600

Ydel-

seska-

tegori

Integrations-

ydelse

Kontanthjælp

Uddannelses-

hjælp

13.800

9,8

18,8

71,4

- 1.200

100

1.400

900

56.500

19.600

47,2

61,2

23,3

29,4

29,5

9,4

- 1.700

- 2.200

- 100

1.100

1.500

- 500

- 1.200

Fami-

lietype

Enlig uden børn

Enlig med et

barn

Enlig med to

børn

Enlig med tre

børn

Enlig med fire

børn

Par uden børn

Par med et barn

Par med to børn

Par med tre

børn

42.900

45,4

22,9

31,7

- 2.100

800

- 700

7.900

4.600

1.700

1.000

11.800

6.300

4.200

46,6

46,1

45,3

37,0

59,7

48,7

29,8

23,4

24,1

22,4

22,8

28,5

32,4

21,6

24,4

18,4

29,3

31,5

31,8

34,5

7,8

29,7

45,7

58,2

- 1.400

- 1.300

- 1.500

- 1.800

- 1.700

- 100

1.300

1.500

1.800

1.300

1.500

1.800

- 300

- 100

100

- 1.000

- 500

100

600

301

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 12

Antal

Reduce- Forskel

res med indenfor

mere +/- 500

end 500

kroner

Øges

med

mere

end 500

kroner

Reduce- Forskel

res med indenfor

mere +/- 500

end 500

kroner

Øges

med

mere

end 500

kroner

All

Perso-

ner

Par med fire

børn

3.200

Andel i gruppen, procent

Ændring i disponibel indkomst per

måned, kroner

- 1.600

2.100

1.000

19,5

17,7

62,7

Visita-

tions-

kate-

gori

Aktivitetsparat

66.800

51,9

22,8

25,3

- 1.900

1.100

- 700

Jobparat mv.

23.000

89.800

23,2

44,5

27,2

23,9

49,6

31,5

- 1.600

- 1.800

1.400

1.200

300

- 400

Helårs kontant-

hjælpsmodtagere

Anm.: Vestlig / ikke-vestlig følger Danmarks Statistik definition. Andele og beløb er rettet i forhold til den trykte

version, der er behæftet med fejl.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

302

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Litteraturliste

Agersnap, Ole, Amalie Sofie Jensen og Henrik Kleven (2020): “The Welfare Magnet Hypothesis:

Evidence from an Immigrant Welfare Scheme in Denmark”. American Economic Review: In-

sights, Vol. 2, No. 4, pp. 527-42.

Andersen, Lars Højsgaard, Christian Dustmann og Rasmus Landersø (2019): “Lowering welfare

benefits: intended and unintended consequances for migrants and their families”. ROCKWOOL

Fondens Forskningsenhed, Study paper 138, København.

Kilde:

https://www.rockwoolfonden.dk/publikationer/lowering-welfare-benefits-inten-

ded-and-unintended-consequences-for-migrants-and-their-families/

Andersen, Lars Højsgaard, Hans Hansen, Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs (2012):

“Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæftigelsen”. ROCKWOOL Fondens

Forskningsenhed, arbejdspapir 25, København.

Kilde:

https://www.rockwoolfonden.dk/publikationer/starthjaelpens-betydning-for-flygtninges-le-

vevilkaar-og-beskaeftigelse/

Andersen, T. M., Andersen, L., Fløtten, T., Pedersen, L., Ploug, N., & Sjursen, J. (2013): En dansk

fattigdomsgrænse - analyser og forslag til opgørelsesmetoder. Ekspertudvalg om Fattigdom, Kø-

benhavn.

Kilde:

https://www.ft.dk/samling/20121/almdel/sou/bilag/263/1257640.pdf

Andersen, Torben M., Simonsen, Marianne, Skipper, Lars, Svarer, Michael og Vejlin, Rune

(2020):Litteratursurvey af effekter afkontanthjælpslignende ydelser, Aarhus Universitet, Aarhus.

Arendt, Jacob Nielsen (2018): “Sammenhængen mellem beskæftigelse og uddannelse for ik-

ke-vestlige flygtninge og familiesammenførte”. ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, arbejds-

papir 54, København.

303

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Kilde:

https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2018/06/Arbejdspapir-54-Sammenhæn-

gen-mellem-beskæftigelse-og-uddannelse.pdf

Arendt, Jacob Nielsen (2019a): “Employment Effects of a Job-First Policy for Refugees”. ROCK-

WOOL Fondens Forskningsenhed, Study Paper nr. 139, April 2019, København.

Kilde:

https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2019/04/Study-Paper-139_Employment-effe-

cts-of-a-job-first-policy-for-refugees.pdf

Arendt, Jacob Nielsen og Dario Pozzoli (2013): “Effekter af beskæftigelses- og uddannelsesrettede

indsatser for ikke-vestlige ledige indvandrere: En oversigt over danske og internationale kvantita-

tive studier”. KORA- Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning,

København.

Kilde:

https://www.vive.dk/media/pure/9068/2043272

Arendt, Jacob Nielsen og Iben Bolvig (2020c): “Early labor market entry, language acquisition

and labor market success of refugees”. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd, working paper 5. august 2020, København.

Kilde:

https://www.vive.dk/da/udgivelser/early-labor-market-entry-language-acquisition-and-la-

bor-market-success-of-refugees-15357/

Arendt, Jacob Nielsen og Marie Louise Schultz-Nielsen (2019b): “Employment Effects of Welfare

Policies for Non-Western Immigrant Women” i Calmfors, Lars og Nora Sánchez-Gassen (eds.):

“Integrating Immigrants into the Nordic Labour Markets”. Nordisk Ministerråd, 159-184, Køben-

havn.

Arendt, Jacob Nielsen, Andersen, Henrik Lindegaard, Saaby, Morten (2017): Measuring emplo-

yability trajectories among social welfare recipients – måling af aktivitetsparate lediges vej mod

beskæftigelse. KORA- Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

24. April, København.

Kilde:

https://www.vive.dk/da/udgivelser/measuring-employability-trajectories-among-social-wel-

fare-recipients-8752/

Arendt, Jacob Nielsen, Iben Bolvig, Christoph Kolodziejczyk og Jacob Seier Petersen (2016):

“Kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet: Effektive indsatser, veje igennem

systemet og benchmarking mellem kommunerne”. KORA- Det Nationale Institut for Kommuners

og Regioners Analyse og Forskning, København.

Arendt, Jacob Nielsen, Iben Bolvig, Mette Foged, Linea Hasager og Giovanni Peri (2021): “Lan-

guage Training and Refugees’ Integration”. NBER working paper, Marts 2020, Cambridge, MA.

Litteraturliste

304

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Litteraturliste

Arendt, Jacob Nielsen, Iben Bolvig, Mette Foged, Linea Hasager og Giovanni Peri (2020a): “In-

tegrating Refugees: Language Training or Work-First Incentives?” NBER working paper, Marts

2020 Cambridge, MA.

Benjaminsen, Lars, Enemark, Morten Holm, Birkelund, Jesper Fels (2016): Fattigdom og Afsavn,

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København.

Kilde:

https://www.vive.dk/da/udgivelser/fattigdom-og-afsavn-6388/

Beskæftigelsesministeriet (2019): Udviklingen i kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinære lønti-

mer fordelt på branche, BM, København.

Bonke, Jens & Christensen, Anders Eiler Wiese (2016): Minimumsbudget for forbrugsudgifter–

hvad er det mindste, man kan leve for? 1. udgave, 1. oplag, Rockwool Fondens Forskningsenhed

og Syddansk Universitetsforlag, København.

Kilde:

https://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2016/11/104896_Minimumsbudget-for-for-

brugsudgifter_P.pdf

Christensen, Britta, Hansen, Finn Kenneth og Hansen, Henning (1993): Forbrugerstyrelsens fa-

miliebudget – et standardbudget for danske husstande (udarbejdet af Center for Alternativ Sam-

fundsanalyse, CASA for Forbrugerstyrelsen, Hovedrapport. Rapport 1993.2. 2, Forbrugerstyrelsen,

København.

Danmarks Statistik (2019): Statistisk Tiårsoversigt.

Kilde:

https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=29816&sid=sto2019

Diop, Lanciné og Anna Diop-Christensen (2021): “What do asylum seekers prioritise – safety or

welfare benefits? The influence of policies on asylum flows to the EU15 countries” (forthcoming i

Journal of Refugee Studies).

Finansministeriet (2019) Evaluering af Jobreform Fase 1, Finansministeriet, København.

Kilde:

https://fm.dk/udgivelser/2019/april/evaluering-af-jobreform-fase-1/

Hansen, Finn Kenneth, Hansen, Henning og Wingender, Malte Moll (2015): Notat: Hvad koster

det at leve, CASA, November 2015, København.

Kilde:

https://casa-analyse.dk/wp-content/uploads/2016/12/Hvad-koster-det-at-leve.pdf

Hansen, Finn Kenneth: Hvad koster det at leve? Standardbudget for familier. CASA. Marts 2002.

København.

Jakobsen, V., Jeppesen, T., Kleif, H.B., Mehlsen, L., Thuesen, F. (2021): Rapport: Kortlægning

af Integration i Kommunerne. Rapport | VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

305

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Velfærd, København.

Kilde:

https://www.vive.dk/da/udgivelser/kortlaegning-af-integration-i-kommunerne-16147/

Kilde:

https://star.dk/media/10373/centrale-figurer-kontanthjaelpsomraadet-1.pdf

Kilde:

https://bm.dk/arbejdsomraader/analyser-publikationer/analyser/2019/udviklingen-i-kontant-

hjaelpsmodtagere-mv-med-ordinaere-loentimer-fordelt-paa-brancher/

Kaarsen, Nicolai og Kristine Vasiljeva (2016): “Hvordan påvirker lavere overførsler flygtninge-

børns præstation i uddannelsessystemet?”. KRAKA 9. juni 2016.

Kilde:

http://kraka.dk/analyse/hvordan_paavirker_lavere_overfoersler_flygtningeboerns_praestati-

on_i_uddannelsessystemet

Marselisborg (2020): Analyse af beskæftigelsesindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet, Styrel-

sen for Arbejdsmarked- og Rekruttering, København.

Kilde:

https://star.dk/om-styrelsen/publikationer/2020/1/analyse-af-beskaeftigelsesindsat-

sen-for-unge-i-kontanthjaelpssystemet/

Mploy (2018): Praktikertjek af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, STAR, København.

Kilde:

https://star.dk/media/7529/praktikertjek.pdf

Ottosen, Mai Heide, Andreasen, Asger Graa, Dahl, Karen Margrethe , Hestbæk, Anne-Dorthe,

Lausten, Mette & Rayce, Signe Lynne Boe (2018): Børn og Unge i Danmark - Velfærd og trivsel,

VIVE, København.

Kilde:

https://www.vive.dk/media/pure/10762/2240313

Rambøll for Styrelsen for Arbejdsmarked- og Rekruttering (2014): Evaluering af mentorindsats til

unge uden uddannelse og job, STAR, København.

Kilde:

https://star.dk/da/om-styrelsen/publikationer/2014/10/evaluering-af-mentorindsats-til-un-

ge-uden-uddannelse-og-job/

Rambøll m.fl. for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2020): Slutevaluering af Flere

skal med, STAR, København.

Kilde:

https://www.star.dk/da/om-styrelsen/publikationer/2020/12/slutevaluering-af-fle-

re-skal-med/

Regeringen (2018): Aftale om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med kom-

plekse problemer, 11. december 2018, København.

Kilde:

https://www.regeringen.dk/media/6039/aftale-om-rammerne-for-en-helhedsorienteret-ind-

sats-for-borgere-med-komplekse-problemer.pdf

Regeringen (2019): Kommissorium for Ydelseskommissionen, Beskæftigelsesministeriet, Køben-

Litteraturliste

306

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

Litteraturliste

havn.

Kilde:

https://bm.dk/media/11876/kommissorium-for-ydelseskommissionen.pdf

Regeringen (2020): Aftale om bedre veje til uddannelse og job, Børne- og Undervisningsministeri-

et, København.

Kilde:

https://www.uvm.dk/publikationer/folkeskolen/2017-aftale-om-bedre-veje-til-uddannel-

se-og-job

Rosholm, Michael (2014): “Do case workers help the unemployed?,” IZA World of Labor, Insti-

tute of Labor Economics, p. 1-72, August.

Kilde:

https://wol.iza.org/articles/do-case-workers-help-the-unemployed/long

Rosholm, Michael og Svarer, Michael (2010): Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspo-

litik, STAR, København

Kilde:

https://star.dk/media/1342/effekter-af-samtaler-i-den-aktive-arbejdsmarkedspolitik.pdf

Rosholm, Michael og Svarer, Michael (2020): Evaluering af offentlige løntilskudsjob til ledige,

STAR, København

Kilde:

https://bm.dk/media/17562/evaluering-af-offentlige-loentilskud-til-ledige.pdf

Sievertsen, Hans Henrik, De Montgomery, Christopher J. (2015): Børn i Lavindkomstfamilier,

SFI- Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København.

Kilde:

https://www.vive.dk/media/pure/5382/277420

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten (2019): Retfærdig Retning for Danmark,

Altinget, København.

Kilde:

https://www.altinget.dk/misc/Retfærdig%20retning%20for%20Danmark_2019-06-25_EN-

DELIG.pdf

Statsministeriet (2021): Statsministerens nytårstale:

Kilde:

https://www.stm.dk/statsministeren/nytaarstaler-siden-1940/mette-frederiksens-nytaarsta-

le-1-januar-2021/

Styrelsen for Arbejdsmarked- og Rekruttering (2018): Faktaark: Kontanthjælpsloftet, STAR, Kø-

benhavn.

Kilde:

https://star.dk/media/7559/faktaark_kt_loft_a4_final_2018julisatser.pdf

Styrelsen for Arbejdsmarked- og Rekruttering (2019): Hvad er flere skal med?

Kilde:

https://flereskalmed.star.dk/om-indsatsen/

Styrelsen for Arbejdsmarked- og Rekruttering (2020): Nøgletal for kontanthjælpsområdet, STAR,

307

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren

København.

Thuesen, Frederik, Gabriel Pons Rotger og Vibeke Jakobsen (2020): “En brancheorienteret tilgang

til at få flygtninge og indvandrere i job”. VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd, 22. juni 2020 København.

Kilde:

https://www.vive.dk/da/udgivelser/en-brancheorienteret-tilgang-til-at-faa-flygtninge-og-ind-

vandrere-i-job-14884/

Litteraturliste

308

BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 325: Ydelseskommissionens anbefalinger, fra beskæftigelsesministeren