Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 321
Offentligt
2404093_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelses-
og ligestillingsministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021 - 3826
Orientering om lufthavnstilsynets genåbning
27. maj 2021
Kære Beskæftigelsesudvalg
Jeg skriver til jer for at orientere om, at lufthavnstilsynet i Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering (STAR) atter genåbner i Kastrup Lufthavn i begyndelsen
af juni måned 2021. Lufthavnstilsynet har på grund af COVID-19 været nedlukket
siden september 2020.
Der er samtidig fastsat en målsætning om, at lufthavnstilsynet resten af 2021 gen-
nemfører 30 kontrolaktioner under forudsætning af, at situationen omkring pande-
mien ikke forværres.
STAR vurderer, at lufthavnskontrollen kan gennemføres sundhedsmæssigt forsvar-
ligt, da der alene vil ske kontrol af passagerer, der har fået foretaget en negativ test
for COVID-19 i forbindelse med ankomsten til Kastrup.
Samtidig har lufthavnstilsynet fået anvist en placering i lufthavnen uden krydsende
trafik af fodgængere, hvilket vil gøre det forholdsvist enkelt for lufthavnstilsynets
medarbejdere at påse, at afstandskrav mv. overholdes.
STAR vurderer, at det både er relevant og forsvarligt at genoptage kontrollen med
udrejsende ydelsesmodtagere. Ikke mindst fordi flytrafikken er støt stigende i takt
med vaccineudrulningen.
STAR vurderer dog, at det stadig er for tidligt at gennemføre tilsyn i de andre luft-
havne, da kontrollen her kun kan ske i de mindre ankomsthaller.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard