Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 320
Offentligt
2403894_0001.png
Akademikernes forslag til nye reforminitiativer
1
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0002.png
Indledning
Akademikerne repræsenterer næsten 450.000 medlemmer, der med en bred vifte
af kompetencer og ekspertiser alle spiller en afgørende rolle i at skabe et endnu
stærkere, mere velfungerende og trygt samfund.
Vi arbejder for et Danmark, der giver alle mulighed for at udfolde deres fulde potentiale og
dygtiggøre sig gennem hele livet. Det er til gavn for den enkelte, virksomhederne og samfundet
og udgør en forudsætning for en fortsat solid, bæredygtig dansk økonomi.
I februar
2021 offentliggjorde
Akademikerne analysen "Akademikernes
forslag til nye reform-
veje",
som det første i rækken af bidrag til Kommissionen for 2. generationsreformer. Analysen
peger på en række strukturelle problemer for arbejdsmarkedet, uddannelserne og virksomhed-
erne, der betyder, at vi spænder ben for den enkeltes muligheder for at udfolde sig fuldt ud.
Konsekvensen er, at vi ikke lykkes med at indfri samfundets potentialer godt nok. Det kræver
politisk handling, og vigtigst, så kræver det en ny vej i reformpolitikken.
Der er brug for, at nye reformer investerer mere i mennesker og rammerne omkring dem. Det er
ikke alene vejen til at sikre, at arbejdsstyrken har de rette kompetencer, så der kan skabes mere
innovation, fle e virksomheder og højproduktive arbejdspladser. Det er også vejen til at skabe
mere trivsel og rummelighed på arbejdsmarkedet.
Akademikerne giver med dette katalog derfor sit bud på en række løsninger, der kan være
med til at dreje reformpolitikken i Danmark i en ny og bedre retning. Temaerne går igen
fra
"Akademikernes forslag til nye reformveje",
og løsningerne er både af strukturel og
understøttende karakter.
1
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0003.png
INDHOLDSFORTEGNELSE
TEMA 1 Mere social lighed og rummelighed på arbejdsmarkedet
1.1 Særlig indsats overfor udsatte børn og unge i uddannelsessystemet
1.2 Øget mobilitet og fleksibili et i ungdomsuddannelsessystemet
1.3 Styrkelse af voksnes muligheder for at kvalifi ere sig til videregående uddannelse
1.4 Et handicapvenligt uddannelsessystem
1.5 Flere med handicap i job
TEMA 2 Lettere vej for nyuddannede til arbejdsmarkedet
2.1 Mere spredt dimission hen over året
2.2 Nye fleksible muligheder or vekselvirkning mellem universitetsuddannelse og arbejdsmarked
2.3 Fremtidsrettet dimensioneringsmodel
TEMA 3 Flere seniorer i job
3.1 Investeringer i et bedre seniorarbejdsliv
TEMA 4 Ny viden sikrer værdiskabende omstilling
4.1 Omstillingspilot til mindre virksomheder
4.2 Fradrag for grønne omstillingskompetencer
4.3 Eksportordning målrettet mindre virksomheder
4.4 Bedre rammer for erhvervslivets forskningsinvesteringer og virksomhedernes innovation
TEMA 5 Flere iværksættere som vej til vækst og jobskabelse
5.1 Bedre adgang til lånekapital for iværksættere i opstartsfasen
5.2 Et fl xicuritysystem gearet til iværksættere og selvstændige
5.3 Etnisk erhvervsfremme til integration af indvandrere på arbejdsmarkedet
5.4 Styrkelse af universiteternes rolle i at understøtte tværfagligt iværksætteri
TEMA 6 Efter- og videreuddannelse for hele arbejdsstyrken
6.1 En samlet national kompetencestrategi
6.2 Et styrket system for videregående efter- og videreuddannelse
TEMA 7 Et godt og stressfrit arbejdsliv for alle
7.1 Lederuddannelser i socialt og organisatorisk arbejdsmiljø
7.2 National handleplan for forebyggelse af sygefravær og nedslidning
TEMA 8 Øget tryghed via modernisering af dagpengesystemet
TEMA 9 Et styrket beskæftigelsessystem
8.1 Forbedring af kompensationsgraden i dagpengesystemet via en trappemodel
9.1 Et nyt og bedre beskæftigelsessystem
Bilag 1: Et nyt system skal være både bedre og billigere
2
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0004.png
TEMA1
Mere social
lighed og
rummelighed på
arbejdsmarkedet
3
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0005.png
1.1
SÆRLIG INDSATS OVERFOR UDSATTE BØRN OG UNGE I UDDANNELSESSYSTEMET
Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaerne Bedre uddannelser for alle og Flere i job.
Udfordring
Hver femte 25-årige har ikke gennemført
mindst en ungdomsuddannelse. Det er
uden sammenligning Danmarks vigtig-
ste uddannelsesudfordring. Vi taber en
gruppe af unge i uddannelsessystemet;
unge, der mistrives og er udfordret af
sociale og/eller psykiske problemstil-
linger eller psykiske lidelser. De udsatte
børn og unge er en uhomogen gruppe,
men de har det til fælles, at de har svært
ved at leve op til de krav, der stilles i
uddannelsessystemet. Et system, der
er fintunet til effektivt at løfte de fleste,
men som ikke evner at løfte de mange,
der har brug for fleksible og individuelle
løsninger.
Initiativ
Den store andel af mønsterbrydere på univer-
siteternes kandidatuddannelser, ikke mindst
på de regionale udbud, vidner også om, at
adgangen til gratis uddannelse og SU formår
at udligne de sociale skel – vel at mærke for
de unge, der har formået at komme godt
igennem folkeskolen og videre på en
adgangsgivende uddannelse. SU kan derfor
heller ikke stå alene, men skal have følgeskab
af en særlig håndholdt indsats overfor socialt
eller på anden vis udsatte børn og unge i
folkeskolen.
Der foreslås en national handlingsplan for
bekæmpelse af social ulighed i uddannelses-
systemet. Et politisk prestigeprojekt, der skal
være lige så visionært og fremsynet som
SU-loven i 1970, og som for alvor skal give
folkeskolerne handlekraft med konkrete,
målrettede
og effektfulde
tiltag overfor børn,
der mistrives og er fagligt udfordrede. Alle
folkeskoler skal have en lokal handleplan til
at løfte andelen af udsatte børn og unge, der
kommer videre i uddannelsessystemet efter
folkeskolen. Børnene skal spottes tidligt med
henblik på at forbedre vilkårene for børn og
unge fra socialt udsatte hjem, eksempelvis
ved brug af tolærerordninger, individuelle
indsatser i matematik, intensive sprogforløb,
en særlig social ressourceperson for barnet/
den unge og familien samt adgang til en
helhedsorienteret tværfaglig indsats ved mis-
trivsel, sociale eller psykiske problemstillinger
via PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)
efter behov.
Det foreslås også, at en national handlings-
plan indtænker en styrkelse af VUC og andre
samfundsinstitutioner, der har som formål at
samle de unge op, der af den ene eller anden
grund ikke passer ind i det gængse uddannel-
sessystem, og som først senere har ressourcer
eller livsomstændigheder, der gør det muligt
for dem at tage en uddannelse.
Konsekvenser
Der er god samfundsøkonomisk og sam-
fundsmæssig værdi i at investere i mennesker,
så de kan blive selvforsørgende. En analyse fra
AE viser eksempelvis, at
de offentlige
finanser
forbedres med ca. 200.000 kr. om året, når en
ung kontanthjælpsmodtager uden uddan-
nelse bliver løftet til faglært eller mellemlangt
videregående uddannelsesniveau. Samme
analyse fra AE viser, at hf-kursisterne på VUC
oftere har ufaglærte forældre og oftere har
afbrudte ungdomsuddannelsesforløb bag sig.
To år efter afsluttet hf, er ni ud af ti i beskæf-
tigelse eller under uddannelse, hvor særligt
uddannelser som sygeplejerske, pædagog,
folkeskolelærer og socialrådgiver er blandt
topscorerne.
4
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0006.png
1.2
ØGET MOBILITET OG FLEKSIBILITET I UNGDOMSUDDANNELSESSYSTEMET
Spiller ind i Kommissions arbejde med temaet Bedre uddannelse for alle.
Udfordring
Alt for mange unge får fortsat ikke
en ungdomsuddannelse. Frafald fra
erhvervsuddannelserne er højt, ligesom
erhvervsuddannelserne har svært ved at
tiltrække unge direkte fra grundskolen.
Derfor er der behov for at tænke øget
mobilitet og fleksibilitet ind i ungdoms-
uddannelsessystemet.
Initiativer
erstattes frafald af omvalg. Der skal derfor
være bedre mulighed for merit, hvis den
unge har taget dele af eller en hel gymnasial
uddannelse og ønsker en erhvervs-
uddannelse efterfølgende. Der skal være
bedre og tydeligere muligheder for, at de
unge kan skifte fra én ungdomsuddannelse
til en anden uden at skulle starte helt forfra.
Det kan fx ske ved, at skift fra en gymnasial
uddannelse efter 1. eller 2.g giver merit på
udvalgte erhvervsuddannelser.
Delforslag C:
Delforslag A:
Ungdomsuddannelser med styrkede
muligheder for almene kompetencer og
videreuddannelse
Alle unge har brug for stærke kompetencer,
både almene, boglige og praktiske. De unge
stemmer med fødderne og viser behovet for
almene og boglige kompetencer, også i
erhvervsuddannelser, bl.a. ved at søge EUX
samt ved at tage en gymnasial uddannelse,
før de tager en erhvervsuddannelse.
Det skal gentænkes og tydeliggøres, hvilke
almene faglige, personlige og sociale
kompetencer alle unge skal tilegne sig
gennem ungdomsuddannelse. Fælles-
mængden kan tilegnes på forskellige måder
på de forskellige ungdomsuddannelser.
Der er ikke i dag en samlet plan og progres-
sion i fagligheden på tværs af ungdoms-
uddannelserne – det bør der være.
Erhvervsuddannelser som
overbygnings- uddannelser
Erhvervsuddannelserne (EUD) er indplaceret
i ungdomsuddannelsessystemet. Alligevel er
det kun hver fje de unge, der starter på EUD,
der kommer direkte fra grundskolen. EUD er
dermed allerede i høj grad en uddannelse for
voksne og fungerer for mange som en over-
bygningsuddannelse. Hver femte faglært har
taget en gymnasial uddannelse først.
Erhvervsuddannelser skal derfor kunne tages
som overbygningsuddannelse. Ligeledes skal
erhvervsuddannelser – hvor det giver mening
– kunne gennemføres på kortere tid (også
kortere end det er tilfældet i dag), og
mere målrettet, hvis de bygges ovenpå en
gymnasial uddannelse.
Delforslag D:
Delforslag B:
Bedre mulighed for merit mellem
ungdomsuddannelserne
Ved gode muligheder for om- og tilvalg
Flere ungdomsuddannelser under
samme tag udenfor de store byer
Udenfor de store byer kan det i nogle tilfæl-
de give mening, at udkantsskoler får bedre
5
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0007.png
mulighed for at udbyde fle e ungdoms-
uddannelser under samme tag. Hvis skoler
skal fusionere, skal det være fagligt begrun-
det i at give de unge fle e valgmuligheder og
skabe bedre uddannelsesmiljøer – økonomi
bør ikke være det bærende argument.
videregående uddannelser. Desuden ved vi,
at fle e bliver ledere, forøger deres chance for
at komme i arbejde, samt at det har en positiv
indkomsteffekt på de fles e uddannelsesret-
ninger.
Set i forhold til delforslag B vil mobiliteten og
fleksibili eten i ungdomsuddannelses-
systemet øges. Det bidrager til, at omvalg
bliver lettere, og det hjælper unge, der af den
ene eller anden grund lander i blindgyder i
det nuværende system. Nye meritregler skal
sikres i en ny meritbekendtgørelse.
Set i forhold til delforslag C vil det kunne
bidrage til, at ungdomsuddannelserne i
højere grad indrettes, så unge kan træffe et
velinformeret uddannelsesvalg på baggrund
af motivation, interesse og faglige forudsæt-
ninger. Som det er i dag, er der for hver af
de mere end 100 erhvervsuddannelser et
fagligt udvalg, sammensat af arbejdsgivere
og arbejdstagere. De faglige udvalg beslutter
uddannelsernes kompetencemål, varighed
og struktur i samarbejde med Undervisnings-
ministeriet. I de gymnasiale uddannelser er
fagrækken og strukturen politisk vedtaget,
og fagenes indhold fastsættes af Under-
visningsministeriet i dialog med elever, lærere
og ledelser. En større ensartethed vil kunne
bidrage til større overskuelighed og dermed
være til gavn for de unge, arbejdsmarkedet
og uddannelsessystemet.
Set i forhold til delforslag D vil udbuddet af
fle e ungdomsuddannelser under samme
tag i udkantsområder give den enkelte
uddannelsesinstitution et bredere elev-
grundlag, et fælles ungdomsmiljø og
bidrage til en bredere geografisk ungdoms-
uddannelsesdækning.
Set i forhold til delforslag E vil den sociale
mobilitet øges, og unges valg af ungdoms-
uddannelse kvalifi eres.
Delforslag E:
Bedre sammenhæng mellem
grundskolen og ungdom-
suddannelserne
Alle elever, der forlader grundskolen, skal
være parate til en gymnasial uddannelse
eller erhvervsuddannelse. Det foreslås, at
vejledningen – særligt den individuelle –
styrkes, både i folkeskolen og på de enkelte
ungdomsuddannelser. De unge skal hermed
opnå indsigt i og mulighed for at gå i dialog
med fagpersoner om uddannelses- og erh-
vervsmuligheder samt deres eget potentiale.
Der skal fortsat afsættes tid og ressourcer til
brobygning i grundskolens ældste klasser,
og brobygningen skal inkludere besøg på
forskellige ungdomsuddannelser og vise
bredden.
Konsekvenser
Set i forhold til delforslag A vælger mange
unge allerede i dag først at tage en studen-
tereksamen og derefter at tage en faglig
uddannelse. Forslaget vil dermed gøre valget
mere legitimt, og erhvervsuddannelserne ville
kunne markedsføre sig også som overbyg-
ningsuddannelser. Undersøgelser fra fx AE
viser, at nogle af de faktorer, der kendetegner
unge, der tager en erhvervsuddannelse efter
gymnasiet, er, at det i højere grad er piger, at
de har bedre karakterer fra grundskolen og -
oftere end andre faglærte - har forældre med
6
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0008.png
1.3
STYRKELSE AF VOKSNES MULIGHEDER FOR AT KVALIFICERE SIG TIL
VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaerne Bedre uddannelser for alle og Flere og bedre job.
Udfording
komprimeret eller delvist uden SU.
Der foreslås følgende konkrete ændringer
De voksne, der af den ene eller anden
årsag ikke fulgte den lige uddannelses-
vej i deres teenageår, skal have mulighed
for senere i livet at kvalificere sig til vid-
eregående uddannelse. De praktiske og
økonomiske barrierer er i dag for store
for de voksne, der har brug for opkvalifi-
cering eller erhvervsmæssigt sporskifte,
ikke mindst i forhold til at kvalificere sig
til optag på en universitetsuddannelse.
Initiativ
Hf-uddannelserne spiller en vigtig rolle i
forhold til den sociale uddannelsesmobilitet,
men skal hf i endnu højere grad være del af
løsningen, er der behov for at forbedre ram-
merne for hf-uddannelserne. Der foreslås
derfor tre konkrete og gensidigt supplerende
initiativer.
1. De ekstra timer, som skal læses på en
hf-uddannelse for at give adgang til lange
videregående uddannelser (udvidet fag-
pakke), skal kunne spredes ud over både 1.
og 2. år på hf-uddannelsen.
2. Når man på 2-årig hf læser ekstra hf-
fag (udvidet fagpakke) for at få adgang til
universitetet, skal man have mulighed for
at fravælge et C-niveau-fag.
3. Unge voksne og voksne skal have SU
under hele deres gymnasiale uddannelse.
Det supplerende overbygningsforløb, der
efter 2-årig hf giver adgang til universitets-
uddannelse, skal derfor have status som
en halvårlig fuldtidsuddannelse ift. SU, hvis
den påbegyndes senest 2 år efter afsluttet
hf-eksamen.
4. Elever, der ønsker adgang til en univer-
sitetsuddannelse, skal først lukke deres
hf-eksamen efter 2�½ år, når det suppler-
ende overbygningsforløb er gennemført,
således at alle karakterer indgår i det
adgangsgivende gennemsnit.
Delforslag A:
Hf-uddannelserne skal reelt sikre
voksnes mulighed for optag på
universitetsuddannelser
Det skal være muligt for voksne uden
adgangsgivende ungdomsuddannelse at
kvalifi ere sig til optag på en universitets-
uddannelse senere i livet. Med en hf kan
voksne få adgang til videregående uddan-
nelser, men det er imidlertid urimeligt
vanskeligt at gennemføre en hf-uddannelse,
der giver adgang til universitetsuddannel-
serne, fordi hf-uddannelsen enten er meget
Delforslag B:
Onlineundervisning sidestilles
taxametermæssigt med ordinær
undervisning
Det nuværende taxameter til online-
undervisning på VUC står ikke mål med de
udgifter, det kræver at udvikle og afholde god
online-undervisning. Gennem fle e omgange
er undervisningstaxameteret til online-
7
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0009.png
undervisning blevet reduceret, uden at der
er taget højde for de omkostninger, som
skolerne har til at udvikle god online-under-
visning. Desuden er taxameteret ikke
opdateret ift. simultanundervisning, hvor
kursisterne følger klasseundervisningen on-
line simultant med deres klassekammerater,
der befinder sig f sisk i et undervisningsloka-
le. Det lave taxameter til online-undervisning
er et benspænd for at online-undervisning
kan være en del af løsningen ift. at sikre lige
uddannelsesmuligheder i hele Danmark.
Det foreslås, at undervisningstaxameteret til
online-undervisning sidestilles taxameter-
mæssigt med ordinær undervisning, således
at taxameteret kan dække udgifterne til
undervisningen og simultanundervisning,
hvor undervisningen følges samtidig både
fysisk og online.
Konsekvenser
Der er stadig mange unge, der ikke får en
uddannelse efter grundskolen. Blandt
25-årige har 15 pct. af kvinderne og 21 pct.
af mændene højst en grundskoleuddan-
nelse. Det betyder lavere beskæftigelse og
velstand.
1
Der er derfor store potentialer i at
styrke hf-uddannelserne og gøre dem i stand
til at løfte fle e af de voksne, der først senere i
deres liv er klar til at fortsætte i uddannelses-
systemet.
Delforslag C:
Deltagerbetalingen på hf-enkeltfag
fjernes
På trods af at uddannelse til og med ung-
domsuddannelsesniveau er gratis for unge i
Danmark, opkræves der deltagerbetaling for
voksne, som ønsker at tage en ungdomsud-
dannelse gennem enkeltfagssystemet senere
i livet. Uanset niveauet for deltagerbetaling
er det principielt et uheldigt signal, at voksne,
som ikke fik fæ diggjort deres ungdomsud-
dannelse som unge, skal betale for det, når de
senere i livet er klar.
Derfor foreslås, at deltagerbetalingen for
voksne, der ønsker at tage fag på hf-
enkeltfag, fje nes.
1) Finansministeriet, Økonomisk Analyse: Behov for 2. generationsreformer, 2020
8
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0010.png
1.4
ET HANDICAPVENLIGT UDDANNELSESSYSTEM
Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaerne Bedre uddannelser for alle og Flere i job.
Udfordring
særlige vilkår ved eksamen, mv.
Det foreslås samtidig, at unge med handicap
skal have ret til en mere fleksibel behandling
i forhold til SU-systemets krav om heltid og
studieaktivitetskrav, herunder også ret til til-
deling af ekstra SU-klip og handicaptillæg, der
kan være med til at fastholde den studerende
på uddannelsen.
Konsekvenser
Særlige tiltag, der skal forbedre handicap-
pede unges mulighed for at få en uddannelse,
er ikke kun en god samfundsøkonomisk
investering, fordi det hjælper samfundsborg-
ere med handicap til at blive selvforsørgende
og bidragsydere til samfundet. Endnu
vigtigere er det en samfundsmæssig værdi,
at vi som samfund aktivt investerer i alle
mennesker, også dem. der på grund af
handicap, ikke passer ind i det gængse
uddannelsessystem.
For unge med handicap er uddannelse
fuldstændig afgørende for at finde fod-
fæste på arbejdsmarkedet og på den
måde være med til at bidrage og tage
del i samfundet. Desværre går udviklin-
gen den forkerte vej. Tal fra Danske
Handicaporganisationer viser, at det er
blevet vanskeligere for handicappede
at gennemføre en kompetencegivende
uddannelse. Igennem de senere år er
andelen af personer med handicap, der
får en videregående uddannelse eller en
erhvervsuddannelse, således faldet fra
74 pct. til 66 pct. (2010 – 2016). Det er en
forkert udvikling, der ikke kan vendes
uden en større fleksibilitet og forståelse
fra systemets side overfor studerende og
elever med handicap.
Initiativ
Der foreslås derfor en national indsats for
et handicapvenligt uddannelsessystem. En
national indsats, der består af en række ind-
satser møntet på at få knækket den negative
udvikling for unge handicappedes deltagelse
i uddannelsessystemet.
Elever og studerende med handicap skal have
ret til at få en helhedsorienteret studieplan
ved optaget på en erhvervsuddannelse eller
en videregående uddannelse. Den helheds-
orienterede studieplan udfærdiges lokalt i
samarbejde med den pågældende med det
formål, at der bliver taget hensyn til den stu-
derendes individuelle behov og taget hånd
om konkrete udfordringer, herunder behovet
for øget fleksibili et, behovet for forsinkelser,
9
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0011.png
1.5
FLERE MED HANDICAP I JOB
Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaet Flere i job.
Udfordring
effekter
kan spredes, og indsatsen eventuelt
permanentgøres.
Der skal også være bedre adgang til at bruge
Isbryderordningen, som giver nyuddannede
med handicap mulighed for at få relevant
erhvervserfaring via løntilskud og for at få et
fastholdelsesfleksjo . Der er brug for mere
oplysning om ordningen, så både sagsbehan-
dlerne i jobcentrene og de unge kender den.
Konsekvenser
Når borgere med handicap kommer i job, får
de større livskvalitet, fle e handlemuligheder,
bedre økonomi og større uafhængighed af
offentlig
støtte. Det giver samtidig samfundet
en større talentmasse, større arbejdsudbud
og økonomiske gevinster. Og selv om beskæf-
tigelsen over de senere år samlet set er steget
mere for personer med handicap end for
personer uden, så er det fortsat sværere for
handicappede at komme i job, end det er for
personer uden handicap. Gabet mellem
andelen af beskæftigede med og uden
handicap er stadig stort, og i 2019 var 58 pct.
af personer med handicap i beskæftigelse,
mens det samme gjaldt 84 pct. af personerne
uden handicap, jf. ovennævnte undersøgelse.
Hvis der kan ændres på det, så en større andel
af borgere med handicap kommer i beskæf-
tigelse, så vil det give et større arbejdsudbud
og færre udgifter
til offentlig
forsørgelse.
Borgere med handicap har viden og
kompetencer, som vi bruger alt for lidt
eller slet ikke, og det er et spild både
menneskeligt og samfundsmæssigt.
Mange handicappede vil gerne og har
ressourcerne til at være på arbejds-
markedet. Men det kræver, at både
offentlige og private virksomheder er
rummelige nok til at ansætte borgere
med handicap, og det kræver en vis
ekstra støtte.
Initiativ
Det foreslås derfor, at indsatsen styrkes
markant for at få fle e borgere med handicap i
job. Det handler bl.a. om at sikre de handicap-
pede bedre adgang til hjælpemidler, støtte og
særlige forløb. Det er afgørende for, at de kan
komme ind på og blive på arbejdsmarkedet.
Ifølge VIVE oplever 38 pct. af de personer med
handicap, der har erfaringer med jobcentret,
at jobcentrets vejledning og hjælp kun i ringe
2
grad er en støtte til at komme i beskæftigelse.
Derudover skal virksomhederne have større
incitamenter til at ansætte handicappede
– både kvalitative incitamenter, som fx
oplysning om relevante handicapordninger,
og økonomiske incitamenter, som fx tilskud til
hjælpemidler og fysiske ændringer på arbejd-
spladsen. Der er i øjeblikket et forsøg i gang
i en række kommuner med et ”kompensa-
tionskort”, som fortæller virksomheden hvilke
støtteordninger og hvilken kompensation,
kommunen kan give den enkelte jobsøger
med handicap. Det er vigtigt, at forsøget
bliver evalueret, så gode erfaringer og
2) VIVE, Handicap og Beskæftigelse 2019, 2020
10
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0012.png
TEMA2
Lettere vej for
nyuddannede til
arbejdsmarkedet
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0013.png
2.1
MERE SPREDT DIMISSION HEN OVER ÅRET
Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaerne Bedre uddannelser for alle og Flere i job.
Udfording
Fremdriftsreformen har vist sin tydelige
effekt på gennemførelsestiden på
universitetsuddannelserne. Gennem-
førelsestiden er i dag for kandidater på
5,2 år – en reduktion på 1,1 år i forhold
til før fremdriftsreformen. Den største
reduktion i studietid er sket på kandida-
tuddannelserne, og skal primært findes
i den stramme styring af specialefrister,
der betyder, at kandidater i dag for langt
de flestes vedkommende dimitterer i
juni måned.
Initiativ
Fremdriftsreformen er samtidig et første-
klasses eksempel på nødvendigheden af at se
på tværs af politiske søjler, når der skal findes
løsninger på strukturelle udfordringer. For
nok har fremdriftsreformen reduceret den
gennemsnitlige studietid, sådan som tilsigtet,
men reformen har samtidig sendt regningen
videre til kommunerne og dagpengesystemet
ved at skabe en ketchupeffekt, når kandidat-
erne dimitterer på samme tidspunkt lige før
sommerferien. En kontraproduktiv
effekt
af
fremdriftsreformen, der siden 2016, år for år,
kun er blevet mere udtalt, og som betyder,
at dimittenderne i dag har en utilsigtet to-
tre måneders periode i dagpengesystemet,
inden de for alvor kan blive jobsøgende. Den
korte specialeperiode har samtidig gjort det
vanskeligt for specialestuderende at søge job
inden afsluttet uddannelse.
Det foreslås derfor, at studietiden for
kandidatuddannelser med sommeroptag
forlænges med to måneder fra 22 måneder
til 24 måneder, idet dette vil bidrage til at
afhjælpe ketchupeffekten i juni måned og i
det hele taget bidrage til en mere jævn for-
deling af dimittendernes afgang til arbejds-
markedet hen over året.
Den normerede tid for kandidatuddannel-
serne er reguleret således, at kandidat-
uddannelser med vinteroptag har en
varighed på 24 måneder, mens kandidat-
uddannelser med sommeroptag er på 22
måneder. De to måneders forskel har stor
indvirkning på institutionernes fremdriftsag-
eren, i og med en andel af institutionernes
bevilling afhænger af, hvor meget de stud-
erendes gennemsnitlige studietid afviger fra
den normerede studietid. Universiteterne har
derfor indført stramme specialefrister med
det formål at sikre, at kandidatspecialerne
kan blive bedømt og forsvaret i juni måned
og dermed leve op til kravet om normeret
studietid på 22 måneder.
Konsekvenser
En mere jævn dimission hen over året vil
bidrage til at sænke dimittendledigheden
og udgifterne til dagpengesystemet. En
forlængelse af normeret studietid med to
måneder for kandidatuddannelser med
sommeroptag vil betyde, at juli og august
bliver en SU-periode for de studerende i
stedet for en dagpengeperiode for de
dimittender, der ellers ville være overgået
til dagpengesystemet. Et overslag fra
Akademikerne viser, at de ekstra udgifter
til SU fratrukket færre udgifter til dimittend-
dagpenge, vil give en årlig mindreudgift på
godt 23 mio. kr.
12
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0014.png
2.2
NYE FLEKSIBLE MULIGHEDER FOR VEKSELVIRKNING MELLEM
UNIVERSITETSUDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED
Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaet Bedre uddannelse for alle og Flere i job.
Udfordring
I dag udgør 3+2-strukturen den
uddannelsesmæssige hovedvej på
universiteterne, men med aftalen om
mere fleksible universitetsuddannelser
fra 2018 har universitetsbachelorer fået
et treårigt retskrav til fortsættelse på
den naturlige kandidatuddannelse, lige-
som universiteterne har fået mulighed
for at udbyde nye typer af forsknings-
baserede overbygningsuddannelser,
den 1-årige AO, der også kan udbydes på
deltid hen over 2 år, samt erhvervskan-
didatuddannelsen, der er på deltid hen
over 4 år. Samtidig er der mulighed for,
at den akademiske bachelor kan vælge
eksempelvis at tage en merituddannelse
til pædagog.
Initiativ
Bachelor-kandidat-strukturen bør fortsat
udgøre den uddannelsesmæssige hovedvej
på universiteterne, men andre over-
bygningsuddannelser, eksempelvis en anden
kandidatuddannelse eller erhvervskandidat-
uddannelse kan være relevant, hvis beskæfti-
gelsesudsigterne for den naturlige kandidat-
uddannelse viser sig mindre gunstige, eller
hvis den studerende ud fra faglige interesser
ønsker at tone sin uddannelse i en anden
retning.
Men det kan også være, at den studerende
med sin bachelor ønsker at prøve kræfter med
arbejdsmarkedet og få erhvervskompetencer,
som vedkommende på et senere tidspunkt
kan bringe i spil på kandidatoverbygningen.
Lovgrundlaget for øget vekselvirkning og
fleksibili et er således på plads, men en alvor-
lig udfordring for de mere fleksible mulighe -
er for vekselvirkning mellem uddannelse og
arbejdsmarked, er det forhold, at virksom-
hederne reelt ikke efterspørger akademiske
bachelorer. Et forhold, der kun er blevet mere
udfordret under coronakrisen.
Det foreslås derfor, at de nye fleksible
muligheder promoveres overfor virksom-
hederne, eksempelvis med en revitalisering
af bachelorløftet med særlig fokus på, hvor-
dan virksomhederne kan bidrage til at styrke
de studerendes arbejdsmarkedsrelevans
gennem vekselvirkning mellem uddannelse
og arbejdsmarked. Ligeledes kunne en
kampagne overfor virksomhederne også
indeholde en opfordring til at ansætte
studerende i studiejobs.
Endvidere foreslås det, at de nye muligheder
for fleksibili et udbygges med nye alternative
forskningsbaserede heltids- og deltidsuddan-
nelser til kandidatoverbygningen samt med
merituddannelser, hvor der måtte være et
særligt arbejdsmarkedsbehov.
Endelig foreslås, at studerende på bachelor-
uddannelsens 5. semester modtager spor-
skifte- og karrierevejledning i et samarbejde
mellem universitets og faglige organisationer,
a-kasser mv., med henblik på at få viden om
de muligheder, der er, for at stige af med sin
bachelor for en periode eller at skifte fagligt
spor på overbygningen med henblik på at
forbedre sine beskæftigelsesmuligheder.
Konsekvenser
I de seneste tyve år er der årligt 1.500 akade-
miske bachelorer, som ikke får en kandidatud-
dannelse. Dette tal har ligget rimelig stabilt
hen over årene til trods for det forhold, at der
13
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0015.png
i perioden har været en stor stigning i antallet
af bacheloruddannede. Med andre ord har
der været en faldende afgang fra bachelor-
uddannelserne til arbejdsmarkedet. Der er
i dag ca. 40.000 akademiske bachelorer på
arbejdsmarkedet.
Den øgede fleksibili et, der er indført med det
treårige retskrav for bachelorer, må, alt andet
lige, forventes at øge andelen af bachelorer,
der vælger ikke at fortsætte direkte på
kandidatoverbygningen.
14
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0016.png
2.3
FREMTIDSRETTET DIMENSIONERINGSMODEL
Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaerne Bedre uddannelser til alle og Flere i job.
Udfordring
Dimensioneringen af de videregående
uddannelser udgør et vigtigt værn
mod overoptag på uddannelser med
ledighedsudfordringer. Modellen blev
gennemført som en hård opbremsning
på visse uddannelser, fordi der på
daværende tidspunkt ikke var andre
centrale politiske redskaber for at
bremse udbuddet. Det er der efterføl-
gende kommet med resultattilskud på
beskæftigelse i det nye bevillingssystem
af uddannelserne, som har betydet, at
der i dag er en dobbeltstyring – centralt
politisk og på de enkelte uddannelsesin-
stitutioner. Det er unødigt bureaukratisk.
Initiativ
Den nuværende dimensioneringsmodel tager
ikke højde for fremskrivninger af forventet
efterspørgsel på uddannelserne, men er alene
baseret på ledighedstal for de seneste fem års
dimittendårgange. Det gør, at dimensioner-
ingsmodellen bliver for bagudskuende og
risikerer at komme ud af trit med fremtidige
kompetencebehov på arbejdsmarkedet.
Ligeledes tager dimensioneringsmodellen
heller ikke hensyn til, at professionshøjskol-
erne og erhvervsakademierne har en uddan-
nelsesforpligtigelse i forhold til deres respek-
tive regionale arbejdsmarkeder.
Samtidig ved vi, at både de nationale og
internationale politiske beslutninger om
omstilling, CO2-neutralitet og cirkularitet,
samt beslutninger om fx øget digitalisering
og store infrastrukturprojekter vil ændre
kravene til arbejdsstyrkens kompetence-
sammensætning radikalt de kommende år.
Den stigende betydning af politiske beslut-
ninger gør det derfor ekstra relevant at
udvide dimensioneringsmodellen til at inde-
holde jævnlige konsekvensberegninger af
de politiske beslutninger for den fremtidige
efterspørgsel efter kompetencer – på samme
måde, som det fx er et krav til lovforslag.
Ved samtidig at konsekvensberegne hvilke
kompetencer, der vil være faldende efter-
spørgsel på, som følge af bl.a. de politiske
beslutninger, vil modellen også kunne
anvendes som et godt supplement til arbejds-
markedsbalancen og positivlisten for efter-
uddannelse.
Der foreslås derfor en forbedret og mere
fremtidsrettet dimensioneringsmodel for de
videregående uddannelser, der udover en
fortsat ledighedsbaseret dimensionering også
inkorporerer fremskrivninger af forventet
efterspørgsel på uddannelserne. En justeret
dimensioneringsmodel bør tage udgang-
spunkt i følgende:
Modellen skal indeholde en
fremskrivning af kandidatudbud på grund-
lag af den nuværende udvikling i optag. På
nationalt niveau oprettes et beredskab til
at konsekvensberegne konkrete politiske
beslutningers betydning for kompetence-
behov samt løbende opdatering og juster-
ing af den konkrete udvikling.
En justeret dimensionerings-
model skal medtage regionale hensyn, idet
der er videregående uddannelser, der har
særlige regionale forpligtelser, og der er
forskel på de regionale arbejdsmarkeders
uddannelsesbehov.
15
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0017.png
Konsekvenser
Dimensioneringen har i 2020 haft sit første
gennemløb på universiteterne, dvs. med de
studerende, der blev optaget i 2015, og som
har gennemført kandidatuddannelsen inden-
for normeret tid. Desværre er første gennem-
løb sket i et atypisk år grundet coronakrisen,
og derfor er det endnu ikke muligt at aflæse
dimensioneringsmodellens reelle beskæfti-
gelseseffekt
for nyuddannede.
Konsekvenserne af den nuværende
dimensioneringsmodel kan aflæses i nogle
forskningsmiljøer, som er blevet ganske små
med risiko for at forsvinde, og dermed har
den svækket samfundets videnberedskab.
Dette er sket som en automatisk følge af
dimensionering på studiepladser og har
således ikke været genstand for en selvstæn-
dig politisk drøftelse.
Endelig har søgningen mod de dimensio-
nerede uddannelser faldet mere end antal
studiepladser, og en analyse, udarbejdet af
DM, byggende på Danmarks Statistik viser, at
søgningen siden 2013 er faldet med 33 pct.
på de humanistiske uddannelser. Og denne
tendens ser ud til at fortsætte. Der er sket
en ændring af unges søgningsmønster, og
dermed er der en markant begrænsning af
udbudssiden. De uddannelser, der allerede
har været gennem en 30 pct. nedskæring af
studiepladser, bør undtages for yderligere
dimensionering de efterfølgende 5 år, så
effekten
af dimensionering kan nås at aflæses
i ledighedstallene og søgningen til uddan-
nelsen.
16
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0018.png
TEMA3
Flere seniorer
i job
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0019.png
3.1
INVESTERINGER I ET BEDRE SENIORARBEJDSLIV
Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaerne Flere i job og Flere og bedre job.
Udfordring
Gennem de seneste to-tre årtier er
der implementeret en række struktur-
reformer, som har ført til en senere til-
bagetrækning og derved løftet
seniorernes beskæftigelsesgrad. Der er
dog fortsat behov for at styrke det lange
arbejdsliv gennem bedre betingelser
for og attraktivitet i, at flere bliver læn-
gere på arbejdsmarkedet. Betingelser,
som baserer sig på incitamenter frem
for tvang. Der foreslås derfor en række
tiltag, som både skal forebygge, at
seniorer slides ned fysisk og psykisk,
give mulighed for øget investering i
kompetenceudvikling for 50+ gruppen,
samt i det hele taget skabe øget attrak-
tivitet og højere grad af fleksibilitet for
seniorer i arbejde.
Initiativer
kendskabet til den nye bekendtgørelse om
psykisk arbejdsmiljø samt de vejledninger,
der udarbejdes i tilknytning hertil. Bekendt-
gørelsen er den første af sin slags om psykisk
arbejdsmiljø i Danmark og forventes at få
afgørende betydning for virksomhedernes
arbejdsmiljøarbejde, ikke mindst ift. arbejdet
med at skabe godt seniorarbejdsliv for fle e,
i de kommende år. Akademikernes arbejds-
miljøundersøgelse samt fle e andre undersø-
gelser dokumenterer3 at et godt arbejdsmiljø
,
har afgørende betydning for et godt senior-
arbejdsliv samt for seniorernes ønskede
tilbagetrækningstidspunkt.
Delforslag C:
Der skal gøres en indsats for at mindske
nedslidning – både psykisk og fysisk, da det
kan bidrage til forlænge arbejdslivet. Denne
indsats skal påbegyndes langt før senior-tiden
indtræffer, i og med at det dels er en forebyg-
gende indsats, dels giver en produktivitets-
forøgende gevinst. Der kan med fordel ses
på forslag 7.1 og 7.2 under ’Tema stressfrit
arbejdsliv’, som også kan danne en fin amme
for særlige senior-initiativer til forebyggelse af
nedslidning.
Delforslag A:
Livslang læring og kompetenceudvikling
gennem hele arbejdslivet skal prioriteres,
herunder bør der være en særlig supplerende
pulje for seniorer, der skal sikre, at seniorerne
kan følge med kravene på arbejdsmarkedet,
så de kan forblive i arbejde, så længe de har
lyst. Denne indsats skal påbegyndes allerede
ved 50+ fasen.
Delforslag D:
Indenfor pensionsområdet bør der ses på,
om ændringer i skattefradrag kan øge
incitamentet til at blive længere på arbejds-
markedet.
Delforslag B:
Der bør iværksættes en informations-
kampagne eller lignende for at øge
Delforslag E:
Det bør gøres muligt at tage selvfinansie et
delpension i 5 år før folkepensionsalderen.
3) Akademikerne, Akademikernes Psykiske arbejdsmiljø 2020; Seniorarbejdsliv.dk
18
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0020.png
Denne mulighed bør også omfatte den
gruppe, der er ramt af 3 års-reglen i dag. Der
bør også ses på samspilsproblematikker med
andre overførsler, bl.a. forhindrer restriktionen
på aldersopsparing delpension.
Konsekvenser
DA og Akademikerne har sammen analyseret,
at der er et potentiale for at øge arbejds-
udbuddet med 2200 personer, alene hvis den
offentlige
sektor lærer af, hvad den private
gør på det akademiske område. Yderligere
initiativer, som dem der foreslås iværksat her
her, vil betyde, at det bliver mere attraktivt for
fle e akademiske seniorer at blive på arbejds-
markedet i længere tid. Derved øges arbejds-
udbuddet yderligere. Her skal det bemærkes,
at det vil være den mest erfarne og dermed
en meget kvalifi eret del af arbejdsstyrken,
det udvides med. Udvides initiativerne til at
gælde hele arbejdsstyrken ventes gevinsten
på arbejdsudbuddet at være endnu større.
19
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0021.png
TEMA4
Ny viden sikrer
værdiskabende
omstilling
20
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0022.png
4.1
OMSTILLINGSPILOT TIL MINDRE VIRKSOMHEDER
Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaet Flere og bedre job.
Udfordring
Konsekvenser
En ny erhvervsstøtteordning, målrettet
SMV’erne og opstartsvirksomhederne vil have
potentiale til at skabe bedre match mellem
virksomhederne og akademikere.
De seneste tal for ordningen i projektet
Vækst Via Viden i Nordjylland, som er en
lignende regional ordning, viser, at der er
skabt 750 match mellem virksomheder og
videregående uddannede, hvoraf 147 af disse
match er lykkedes via en lignende tilskuds-
ordning. Af dem er 78 pct. fastansatte efter
forløb i samme virksomhed, og ca. 90 pct. går
i job efter forløbet. Derudover bliver der på
sigt skabt et job mere udover den specifi ke
højtuddannede i virksomheden, og antallet af
undgåede fyringer er på 0,20 pr. forløb. Dvs.
at der gennemsnitligt skabes/fastholdes ca.
to job pr. tilskudsmodtagende virksomhed
varigt.
Der bør afsættes i omegnen af 80 mio. kr.
årligt minimum 3 år frem. Det svarer til, at ca.
750-800 virksomheder årligt kan benytte sig
af ordningen. Ordningen vil dog være ud-
giftsneutral over tid,
da effekter
fra lignende
ordninger viser en betydelig fremgang i
ansættelse og omsætningen i de deltagende
virksomheder.
Ordningen skal på baggrund af objektive
kriterier understøtte viden- og kompetence-
fl w til alle SMV’er med op til 50 ansatte og
med en omsætning på højest 75 mio. kr., hvor
SMV’er kan opnå medfinansie ing til løn i 6-12
måneder: SMV’er i yderområder kan få 12
måneders tilskud til ansættelsen, mens
Tilbage i 2013 viste OECD tal, at der
er et underskud af viden i den danske
private sektor, sammenholdt med andre
sammenlignelige lande – og der ligger
en gevinst på 20 mia. kr. i øget BNP, hvis
vi formår at øge videnniveauet i den
private sektor i Danmark. Selvom vi har
set en lille vækst i antal akademikere i
SMV’er over de sidste ti års tid, så er der
stadig et stort potentiale, der kan ind-
fris her, såfremt SMV’erne får hjælp til
at finde og ansætte nye videnintensive
kompetencer.
Initiativ
Det foreslås derfor, at der indføres en ny
erhvervsstøtteordning, målrettet små og
mellemstore virksomheder samt opstarts-
virksomheder. Ordningen vil skulle bistå den
konkrete omstilling i mindre virksomheder i
hele landet. Ordningen kan med fordel
anvendes til at bistå 70 pct. målsætningen
ved at fokusere på især grøn omstilling, klima/
CO2-reduktion og miljø samt life science.
Temaer som digitalisering, sundhed og
eksport er dog også centrale for at sikre, at
de mange danske mindre virksomheder ikke
overlever sundhedskrisen og kollaps i dele
af verdenshandelen som følge af Covid-19
konsekvenserne, men også vokser og skaber
velstand til samfundet.
21
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0023.png
virksomheder i bynære områder kan få 6
måneder. Ordningen giver 50 pct. støtte
til løn, dog maks. 15.000 kr. pr. måned.
Derudover skal virksomhederne beskrive de
opgaver, der skal løses af den nyansatte
medarbejder samt dokumentere nyansæt-
telse.
Ordningen bør være så nem at søge som
mulig og kan med fordel forankres i Erhvervs-
ministeriet. Ordningen skal varetages i
samarbejde med øvrige myndigheder, som
kan bistå kontrolelementet, fx har datakilder
til brug for godkendelse af, at virksomheden
lever op til kriterierne og/eller mulighed for
at bistå med anden kontrol og tilsyn af
ordningens brug.
Forslaget kræver umiddelbart ikke lovæn-
dringer, og EU har lempet sin vurdering af
statsstøtteproblematikken i sådanne
programmer de seneste år.
22
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0024.png
4.2
FRADRAG FOR GRØNNE OMSTILLINGSKOMPETENCER
Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaet Flere og bedre job.
Udfordrimg
Konsekvenser
Erfaringerne fra udeblivende gevinster ved store
IT-investeringer, bl.a. Rigsrevisionen 2019, viser,
at vi går glip af svimlende summer, hvis vi ikke
kombinerer investering i teknologiapparatet med
investering i ny viden i den medarbejdergruppe,
der skal implementere den nye teknologi.
Danske virksomheder har behov for
adgang til relevante kompetencer for at
kunne udnytte de nye muligheder, som
følger med krav om en grøn omstilling.
Det handler ikke kun om investering i
teknologiapparatet, men også om at
sikre den nødvendige viden. Ellers
udebliver både de miljømæssige og de
produktivitetsmæssige gevinster.
Initiativ
Det foreslås derfor, at de økonomiske
incitamenter - til at øge kompetencerne til
den grønne omstilling via indhentning af ny
human kapital til virksomhederne - øges.
Det kan ske i form af et fradrag til alle
virksomheder for den viden og de kompe-
tencer, det kræver at gennemføre grønne
omstillingstiltag.
Konkret foreslås, at virksomheder gives et
skattefradrag for de samlede lønudgifter, som
anvendes på at implementere ny viden om
grønne omstillingstiltag i processer, produk-
ter og services. Det vil sige, at både tid, brugt
på allerede ansatte medarbejderes efter- og
videreuddannelse, kan trækkes fra, ligesom
nyansattes medarbejderes løn, såfremt de
ansættes til at udvikle og implementere
grønne tiltag i virksomheden.
23
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0025.png
4.3
EKSPORTORDNING MÅLRETTET MINDRE VIRKSOMHEDER
Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaet Flere og bedre job.
Udfording
Konsekvenser
Der vil være store potentialer i at understøtte
små virksomheder i at kunne træde ud på
internationale markeder. Det er robotklyngen
på Fyn et godt eksempel på, hvor fle e
virksomheder sammen ledes ud på i
nternationale markeder - og dermed har
bidraget til, at robot-området er blevet
en dansk styrkeposition i international
sammenhæng.
Små virksomheder udgør 90 pct. af alle
virksomheder i Danmark, og derfor
afhænger vækst og økonomi i høj grad
af, at danske virksomheder når ud på
de internationale markeder. Det kræver
investeringer at få de mindre med,
ikke mindst i en tid, som kræver
konsolidering ovenpå et stort ydre stød,
som coronakrisen har været, og hvor
hjælpepakker mv. har holdt især de store
virksomheder oppe. Samtidig har vi set,
hvordan flere små virksomheder er
hurtigst med omstilling af produktion
til nye behov i markedet.
Initiativ
Det foreslås derfor, at der etableres en
decideret eksportordning, målrettet mindre
virksomheder uden den store interne
kapacitet, som indeholder løntilskud (se
forslag om omstillingspilot) og et program,
der skubber til internationaliseringen af
mindre virksomheder, hvis produkter og
services efterspørges udenfor landets
grænser.
24
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0026.png
4.4
BEDRE RAMMER FOR ERHVERVSLIVETS FORSKNINGSINVESTERINGER OG
VIRKSOMHEDERNES INNOVATION
Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaet Flere og bedre job.
Udfordring
Delforslag B:
Virksomheder, der udvikler ny viden
og teknologi, har generelt høj
produktivitet, gode job og vellønnede
medarbejdere. Bedre rammer for
erhvervslivets forskning og innovation
generelt og for virksomhedernes
innovation og videnudvikling specifikt
kan bidrage til styrket innovationskraft,
øget produktivitet og til at skabe flere
og bedre job. Det kræver en bred vifte af
initiativer, og i det følgende foreslås tre
vigtige skridt.
Initiativer
Større tværfaglighed i innovations-
indsatsen
At finde løsninger på de s ore samfunds-
mæssige udfordringer kræver ofte en tvær-
gående indsats med viden og innovative
input fra mange forskellige fagområder, fx i
klimaindsatsen og indsatsen for digitalisering.
Det er relevant på alle niveauer i innovations-
indsatsen – ikke mindst der, hvor pengene til
forskning og innovation fordeles, fx i Innova-
tionsfonden. Der bør således afsættes særlige
ressourcer til at sikre større tværfaglighed i
fondens uddeling af midler, så den dækker al
forskning og viden fra en bred vifte af fag-
områder. Den seneste evaluering af Innova-
tionsfondens indsats viste, at fonden ikke har
været god nok til at inddrage alle fagligheder
ved uddeling af midler.5
Delforslag A:
En samlet dansk innovationsstrategi,
der bl.a. afklarer universiteternes rolle
Et frugtbart samarbejde mellem universiteter
og virksomheder om ny viden og produkter
er ofte vigtigt for virksomhedernes innova-
tion. Det er således vigtigt at sikre optimale
overordnede rammer for samarbejdet mellem
erhvervslivet
og de offentligt
finansie ede
forskningsinstitutioner, primært universi-
teterne. Derfor er der brug for at skabe større
klarhed om universiteternes rolle i den sam-
lede innovationsindsats, og i en evaluering fra
et internationalt ekspertpanel peges på dette
behov blandt en række andre, først og frem-
mest behovet for at udvikle en samlet dansk
innovationsstrategi.4
Delforslag C:
Øget fokus på medarbejderdreven
innovation
Der bør sættes særlig fokus på at understøtte
medarbejderdreven innovation i virksom-
hederne. Der kan gives incitamenter til, at der
indgås partnerskaber herom mellem virk-
somheder og videninstitutioner, med henblik
på at understøtte nye metoder og løsninger
i forhold til medarbejderdreven udvikling af
nye produkter og services. Danmark er
kendetegnet af et lavt hierarki og stor tillid
mellem mennesker, hvilket muliggør at gode
ideer fra medarbejderne hurtigere kan
komme i spil, og virksomhedernes fokus
herpå bør øges.
4) European Commission: Peer Review of the Danish R&I System, 2019
5) Innovation Fund Denmark: Report of the International Evaluation Panel, 2029
25
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0027.png
Konsekvenser
Øget tværfaglighed i forsknings- og
samarbejdsprojekter støttet af Innovations-
fonden vil bidrage til at sikre, at løsninger
bliver bedre og mere robuste, fordi de bliver
til i et samarbejde på tværs af de traditio-
nelle discipliner og sektorer (siloer). Det
vil øge konkurrenceevnen og sikre, at fle e
fagligheder indgår i innovationen i Danmark.
Endelig vil det formentlig også sikre en
større fokus på service, kommunikation og
samfundsforhold i innovationen.
Medarbejderdreven innovation kan
understøtte en stærkere interaktion mellem
de forskellige fagligheder i en virksomhed,
herunder øge samarbejdet mellem faglærte
og akademikere om innovation og nye
produkter og services. Desuden vil med-
arbejderdreven innovation kunne øge
medarbejdernes engagement i arbejdet.
26
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0028.png
TEMA5
Flere iværksættere
som vej til vækst
og jobskabelse
27
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0029.png
5.1
BEDRE ADGANG TIL LÅNEKAPITAL FOR IVÆRKSÆTTERE I OPSTARTSFASEN
Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaet Flere og bedre job.
Udfordring
Nye virksomheder er vigtige for et
innovativt og dynamisk erhvervsliv,
da de udfordrer eksisterende virksom-
heder til at forny sig, bidrager til at øge
produktiviteten og sikrer en effektiv
konkurrence, ligesom de skaber nye
arbejdspladser. I Danmark er det dog
svært for videniværksættere at rejse
kapital i opstartsfasen, da de
eksisterende muligheder på forskellig vis
stiller krav, som er meget vanskelige at
imødekomme.
Initiativ
Hos banken gælder der krav om sikkerheds-
stillelse, ligesom kreditvurderings- og rating-
modellerne gør det vanskeligt for
såvel nyuddannede iværksættere som
videniværksættere at blive lånegodkendt.
Business angels eller venturefonde hjælper
primært med at sikre virksomheder kapital til
at skalere forretningen og stiller derfor krav
om, at man som virksomhed er længere i
vækstforløbet. Desuden ser vi, at det fører til
en stor kønslig slagside i fordelingen af ven-
ture kapital, hvor blot 1 pct. går til kvindelige
iværksættere. Hos Vækstfonden kan iværksæt-
terne søge lån eller kaution, men alle aktu-
elle låne- og kautionsprodukter forudsætter
ekstern medfinansie ing, og lån/kautioner i
Vækstfonden lyder på min. 400.000 kr.
Desuden foregår hovedparten af Vækstfond-
ens investeringer indirekte via kapitalfonde
og venturefonde.
Det foreslårs derfor, at iværksætternes adgang
til lånekapital kan sikres gennem en ramme
på 50 mio. kr. til små, risikovillige statslån på
op til max 350.000 kr. i Vækstfonden, hvor
der ikke stilles krav om medfinansie ing eller
sikkerhed. Ansøgningen kan fx gå gennem
erhvervshusene, og ordningen kan markeds-
føres bl.a. på de videregående uddannelsesin-
stitutioner for at sikre kendskab og spredning.
Det kan samtidig overvejes at skrive ind i lov-
grundlaget for Vækstfonden, at de ikke alene
har til opgave at bistå danske virksomheder
med finansie ing af vækst, men at de også har
en opgave med at sikre opstartsfinansie ing
til potentielle vækstvirksomheder.
Konsekvenser
Det vil bidrage til at styrke jobskabelse og
fødekæden for nye opstartsvirksomheder i
hele Danmark, men også bidrage til et mere
dynamisk erhvervsliv, hvor nye små virksom-
heder presser store virksomheder til at være
agile og forny sig.
28
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0030.png
5.2
ET FLEXICURITYSYSTEM GEARET TIL IVÆRKSÆTTERE OG SELVSTÆNDIGE
Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaet Flere og bedre job.
Initiativ
En vej til øget vækst, innovation og
flere arbejdspladser går gennem flere
opstartsvirksomheder. Derfor er der
brug for, at flexicuritysystemet i højere
grad afspejler de behov, der er på arbe-
jdsmarkedet i dag ved at styrke sikker-
heden for iværksættere og selvstændige
og dermed øge risikovilligheden blandt
flere.
Initiativer
om konkurs). Desuden kan iværksættere/
nye selvstændige have udfordringer med at
opfylde beskæftigelseskravet, hvis de enten
ikke har en indtægt endnu eller bliver syge
indenfor det første halve år.
Uanset om man er lønmodtager eller
selvstændig, rammes man lige så hårdt
økonomisk, når indtægten forsvinder.
Delforslag B:
Udvalgte ledige skal have mulighed
for at starte virksomhed på arbejd-
sløshedsdagpenge
Arbejdsløshedsdagpengene skal kunne
anvendes aktivt til at få en mindre gruppe af
ledige til at starte virksomhed. I Erhvervshus
Nordjylland har de siden 2013 på forsøgsbasis
udvalgt ledige til at deltage i iværksætter-
forløb, mens de modtager dagpenge
(Innovativ Vækst) med positive resultater. En
væsentlig forudsætning for de positive
resultater er, at de udvalgte ledige har kunnet
bruge al deres tid og ressourcer på at kvalifi-
cere sig og opbygge de nødvendige kompe-
tencer til at starte virksomhed.
Konsekvenser
Set i forhold til delforslag A, vil det kunne
bidrage til at skabe et mere tidssvarende fl x-
icurity-system at sidestille lønmodtagere og
selvstændige i retten til arbejdsløsheds- og
sygedagpenge. Et system, hvor fle e tør starte
egen virksomhed, fordi det vil minimere den
økonomiske risiko for den enkelte. Desuden
vil det kunne stimulere fle e kvinder til at
starte virksomhed, og det vil kunne ændre
den aktuelle situation, hvor Danmark er det
land i OECD med færrest kvindelige iværksæt-
Delforslag A:
Arbejdsløsheds- og sygedagpenge til
iværksættere fra første dag
Iværksættere/selvstændige skal sikres ret til
arbejdsløsheds- og sygedagpenge, hvilket vil
indebære, at lønmodtagere, selvstændige og
iværksættere sidestilles, så alle kan modtage
arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge
(fuld dagpengesats) fra første dag, såfremt
de lever op til de almindelige krav, hvad
angår ret til hhv. arbejdsløshedsdagpenge og
sygedagpenge.
Vi har et utidssvarende dagpengesystem,
der kun for lønmodtagere tilbyder en økono-
misk sikring i forbindelse med arbejdsløshed
og sygdom. Svaghederne i systemet blev
tydelige under nedlukningen som følge af
coronakrisen. Mens ansatte, der blev ramt af
ledighed, fra dag ét kunne få arbejdsløsheds-
dagpenge/løn, så har selvstændige og
iværksættere måtte vente på arbejdsløsheds-
dagpenge i typisk 3 uger, efter de har lukket
deres virksomhed (1 uger hvis der var tale
29
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0031.png
tere (4 pct. af danske kvinder er iværksæt-
tere) til trods for, at kvinder repræsenterer
57 pct. af de studerende på danske universi-
teter.
Den økonomiske usikkerhed er en af de
væsentligste årsager til, at ikke fle e kvinder
starter virksomhed.6 Det bekræftes af en
undersøgelse blandt nordiske akademikere,
som peger på økonomisk usikkerhed under
sygdom som den allervæsentligste udfor-
dring ved at starte og drive virksomhed.7
Set i forhold til delforslag B, fører det til
positive beskæftigelseseffekter, at ledige
får mulighed for at starte virksomhed på
dagpenge, hvis der forinden er foretaget
en screening og udvælgelse, og det
ledsages af et skræddersyet opstartspro-
gram. I forsøgsordningen Innovativ Vækst i
Region Nordjylland er 75 pct. af deltagerne
blevet selvforsørgende, dvs. de har etableret
egen virksomhed eller er kommet i job efter
have deltaget i programmet.
Indførelse af mulighed for at starte virksom-
hed på dagpenge for ledige vil kræve, at det
bliver muligt for a-kasserne at dispensere
fra de eksisterende rådighedsregler i lov om
arbejdsløshedsforsikring.
6) The missing Entrepreneurs 2019
7) Female entrepreneurship in the Nordics 2020, Nordic innovation
30
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0032.png
5.3
ETNISK ERHVERVSFREMME TIL INTEGRATION AF INDVANDRERE PÅ
ARBEJDSMARKEDET
Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaet Flere i job.
Udfordring
Til trods for mange års forsøg på integra-
tion af indvandrere på arbejdsmarkedet
er der ikke er sket en mærkbar fremgang
i beskæftigelsen for gruppen de seneste
12 år, hvor kun halvdelen af ikke-vestlige
indvandrere er i beskæftigelse i dag, og
det er 20 pct. lavere end beskæftigelsen
for danskere. For at kunne at indfri
beskæftigelsespotentialet og få indvan-
drere i job kræver det en mere målrettet
indsats og øgede investeringer i integra-
tion.
Initiativer
deltagerne i Etnisk Erhvervsfremme
virksomhed indenfor videnstunge service-
erhverv, hvor nydanske iværksættere
traditionelt har været underrepræsenterede,
og hvor chancerne er små for, at virksom-
heden overlever og kommer ind i et positivt
vækstforløb.
Konsekvenser
Den samlede årlige nettogevinst for det
offentlige
af etnisk erhvervsfremme lyder på
12,8 mio. kr. – blot igennem egen selvbeskæf-
tigelse frem for ikke at være i beskæftigelse
(beregnet på baggrund af én vejlednings-
årgang). Selvbeskæftigelse blandt indvan-
drerne i etnisk erhvervsfremmeprogrammet
har en positiv dobbelteffekt for
de offentlige
finanse , idet der både skabes skatte-
indtægter og job samtidig med, at den
offentlige
understøttelse til arbejdsløse
undgås.
Der er behov for en særlig erhvervsfrem-
meindsats, målrettet indvandrere, og derfor
foreslås det, at der afsættes midler til etnisk
erhvervsfremme.
I 2010-2013 samarbejdede København,
Aarhus, Odense, Aalborg, Vejle og Slagelse
kommuner om ’Etnisk Erhvervsfremme’, som
en særlig indsats for at skabe job og beskæf-
tigelse. Initiativet var målrettet ikke-vestlige
indvandrere, som fik individuel ejledning,
kurser, netværk og opsøgende besøg til
eksisterende og potentielle iværksættere.
Halvdelen af deltagerne i Etnisk Erhvervsfre-
mme, som etablerede virksomhed i løbet af
2012, var uden arbejde året før. Deltagerne i
Etnisk Erhvervsfremme-programmet skabte
således ikke kun job til sig selv men også til
andre. Det peger på, at iværksætteri kan være
med til at trække nydanskere ud af arbejds-
løshed. Desuden etablerede en større del af
31
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0033.png
5.4
STYRKELSE AF UNIVERSITETERNES ROLLE I AT UNDERSTØTTE
TVÆRFAGLIGT IVÆRKSÆTTERI
Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaet Bedre uddannelser for alle og Flere og bedre job.
Udfordring
Konsekvenser
En styrkelse af universiteternes rolle ift.
udviklingen af tværfaglige iværksætterteams
vil kunne bidrage til målsætningen om at
skabe fle e innovative virksomheder og hø-
jproduktive arbejdspladser i Danmark. Den
centrale pulje, som universiteter kan søge,
bør lyde på 200 mio. kr.
Universiteterne spiller en stor rolle i at
hjælpe studerende til at se arbejdet med
at skabe virksomhed som en karrierevej.
De seneste 10 år er er sket en fordobling
i antallet af udbudte iværksætterforløb
og i antal studerende, som ifm. deres
studier deltager i iværksætteraktiviteter.
Det er positivt, idet iværksættere fra
universiteter tre år efter etablering af en
virksomhed har højere beskæftigelse,
omsætning, værditilvækst og arbejdsk-
raftproduktivitet end øvrige iværksæt-
tere.
Initiativ
Men i Danmark starter de fles e nye virksom-
heder som enkeltmandsvirksomheder, og
færre kvinder end mænd starter virksomhed
i teams. Det er et problem, fordi fraværet af
det rette hold kommer ind på en 3. plads på
listen over årsager til, at nye virksomheder må
lukke.8
Der er derfor behov for bedre rammer til at
understøtte, at fle e studenteriværksættere
fra forskellige fag og fakulteter mødes og
får erfaringer med værdien i tidligt at have
forskellige kompetencer ombord ifm. i opbyg-
ningen af en virksomhed.
Det foreslås, at der etableres en central
pulje, som universiteter, der udvikler og
udbyder iværksætterforløb på tværs af fag
og fakulteter, kan søge. Formålet er at styrke
overlevelsesrate og vækst i virksomheder,
som startes af universitetsstuderende.
8) Michael S. Dah, Ledelseskompetencer for vækst i nye virksomheder, 2016
32
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0034.png
TEMA6
Efter- og videre-
uddannelse for
hele arbejds-
styrken
33
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0035.png
6.1
EN SAMLET NATIONAL KOMPETENCESTRATEGI
Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaerne Bedre uddannelser for alle og Flere og bedre job.
Udfordring
Danmark mangler en tværgående og
samlet indsats for efter- og videre-
uddannelse og livslang læring. Indsatsen
er i dag spredt ud på beskæftigelses-,
uddannelses- og erhvervsområderne,
og flere ministerier har med hver deres
tilgang ansvaret for en del af initiati-
verne. Det giver store forskelle i politisk
fokus og finansiering. Derfor er der risiko
for, at uddannelsessektorens indsats
ikke rammer rigtigt, og at ressourcerne
ikke udnyttes godt nok. Der mangler
en strategisk tilgang til kompetenceud-
vikling i den samlede arbejdsstyrke, og
der er behov for mere sammenhæng i
efter- og videreuddannelsessystemet, så
der bliver bedre mulighed for at lære nyt
undervejs i arbejdslivet.
Initiativ
Der er brug for en national og tværgående
vision og strategi for livslang læring for hele
arbejdsstyrken med fokus på opkvalifi ering,
omskoling, efter- og videreuddannelse og
kompetenceudvikling. Strategien skal være
grundlaget for en samlet og koordineret
indsats, så Danmark bliver i stand til at imøde-
komme både nutidens og fremtidens behov
for arbejdskraft og kompetencer i alle sektor-
er. Strategien bør udformes med udgangs-
punkt i et samarbejde mellem regeringen,
arbejdsmarkedets parter og uddannelsessek-
toren, og implementeringen må være en
fælles opgave.
Udfordringen ses især på de områder, hvor
samfundet og arbejdsmarkedet udvikler sig
hastigt, herunder ikke mindst i forhold til den
grønne omstilling. For at arbejdsstyrken kan
bidrage hertil, skal den være rustet til de nye
udfordringer knyttet til grøn omstilling og
bæredygtighed. Og for at nå regeringens kli-
mamål i 2030, er der brug for en systematisk
og strategisk tilgang til udbuddet af efter- og
videreuddannelse på området. Det kræver
en ihærdig efter- og videreuddannelsesind-
sats for at sikre, dels at medarbejderne i de
danske virksomheder har kompetencerne til
at bidrage til den grønne omstilling, dels at
samfundet ikke står tilbage med en gruppe
borgere uden de rigtige kompetencer.
At udforme en national kompetencestrategi,
inkl. en strategi for de nødvendige kompe-
tencer til den grønne omstilling, i et bredt
samarbejde kræver vilje fra mange parter til
at gå ind i processen og søge fælles resultater.
I samarbejde med relevante aktører skal der
indsamles viden om og gennemføres analy-
ser af kompetencebehovene for forskellige
sektorer, brancher og fagområder - og om
udbuddet af aktuelle kompetencer og ud-
dannelsesmuligheder på forskellige niveau-
er. På den baggrund kan de mest relevante
indsatser og initiativer fastlægges og sættes
i gang. Uddannelsesinstitutionerne skal have
mulighed for at udbyde
både offentligt
og
privat finansie ede uddannelser, som under-
støtter kompetencestrategien, herunder den
del som omhandler den grønne omstilling.
På det grønne område foreslås, at der foretag-
es en særlig afdækning af, hvilken efter- og
videreuddannelsesindsats arbejdsstyrken
behøver for at gennemføre regeringens
klimamålsætninger.
Som en del af strategien kan der etableres
fleksible pa tnerskaber for kompetenceud-
vikling, som er ansvarlige for gennemførelsen
af den efter- og videreuddannelse, der er
identifi eret i strategien. Sektorpartnerskaber
mellem arbejdsgivere, arbejdstagere,
34
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0036.png
virksomheder og uddannelsesinstitutioner
kan være med til at sikre et mere responsivt
og fleksibelt sama bejde om den kompeten-
ceudvikling, som bedst understøtter sek-
torens fremadrettede vækst og udvikling.
Sektorpartnerskabernes vigtigste opgave er
at systematisere arbejdet med at kortlægge
kompetencebehovene og udvikle det nød-
vendige udbud af aktiviteter, der kan sikre ar-
bejdsstyrkens kompetencer. Partnerskaberne
skal have øje for de udviklingsbehov, der går
på tværs af faglighed og uddannelsesniveau
og sikre tværgående behovsdrevet kompe-
tenceudvikling. Partnerskaberne kan også
være med til at sikre et samarbejde mellem
private
og offentlige
udbydere af VEU.
Konsekvenser
Fælles retning og koordineret implementer-
ing kan give gode resultater i form af bedre
udnyttelse af ressourcerne til efter- og vid-
ereuddannelse og et bedre match mellem
virksomhedernes kompetencebehov og
arbejdsstyrkens samlede kompetencer. Det vil
være til gavn for udvikling og resultater i både
offentlige
og private virksomheder og for
muligheden for at nå klimamålene i 2030.
35
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0037.png
6.2
ET STYRKET SYSTEM FOR VIDEREGÅENDE EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE
Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaerne Bedre uddannelser for alle og Flere i job.
Udfordring
Det videregående efter- og videre-
uddannelsessystem skal styrkes både
mht. sammenhæng, udbud og finan-
siering for at opfylde virksomhedernes
efterspørgsel på kompetencer på højt
niveau. Offentlig finansiering som støt-
teordninger, tilskud og puljer, herunder
SVU og VEU-godtgørelse, skal til forskel
fra nu omfatte alle grupper uanset
uddannelsesniveau - også løstansatte
og ledige. Grupper med videregående
uddannelse skal således have mulighed
for at få del de indbetalte VEU-bidrag,
som virksomhederne betaler ud fra det
samlede antal medarbejdere - også dem
med videregående uddannelse.
Initiativ
Med et arbejdsmarked under stærk foran-
dring
har offentlige
og private virksomheder
brug for de rette kompetencer, herunder ikke
mindst højtspecialiserede kompetencer, fx på
nye områder som klima, bæredygtighed og
digitalisering. Uddannelserne forældes hur-
tigt i dag, og kun med et videregående efter-
og videreuddannelsessystem,
der effektivt
understøtter borgernes kompetenceudvikling
gennem hele livet, sikres de rette kompeten-
cer til de innovative og højproduktive
virksomheder.
Der er behov for en kompetent og omstilling-
sparat arbejdsstyrke, og det er et vigtigt ind-
satsområde for samfundet som helhed, at de
rette kompetencer findes i den samlede a be-
jdsstyrke. Derfor skal alle borgere, også dem
med videregående uddannelse, have adgang
til et relevant
offentligt
udbud af efter- og vid-
ereuddannelse under de samme økonomiske
betingelser. Der skal således være større
opmærksomhed på, at der er en tilstrækkelig
finansie ing af kompetenceudvikling for alle
grupper, og på at
den offentlige
finansie ing
udgør en vigtig del af grundlaget.
Det
offentlige
videregående efter- og videre-
uddannelsessystem skal bestå af et sammen-
hængende udbud både i form af længerevar-
ende forløb og i form af kortere specialiserede
og arbejdspladsrettede kurser for at sikre et
bedre match mellem udbud og efterspørgsel.
Særligt er der brug for, at universiteternes
efter- og videreuddannelsesudbud i højere
grad matcher behovene på det videninten-
sive arbejdsmarked.
Konsekvenser
Det kræver et positivt og langsigtet samspil
mellem politikerne, arbejdsmarkedets parter
og uddannelsesinstitutionerne at realisere
forslaget. Det er oplagt at tage udgangspunkt
i og udbygge eksisterende aftaler og partner-
skaber på området.
Potentialet i løbende at øge arbejdsstyrkens
kompetencer bliver tydeligt, når man ser
på, hvad der vil ske, hvis man ikke gør det:
Grupper med få eller forældede kompetencer
risikerer at glide helt ud af arbejdsmarkedet
eller få længere perioder med ledighed, fordi
der ikke længere er efterspørgsel på deres
kompetencer - med store menneskelige og
økonomiske omkostninger til følge. Og skal
virksomhederne holde trit med udenlandske
konkurrenter på udvikling af højteknologi og
specialiserede serviceydelser, så skal der øget
fokus på, at grupper med højtspecialiserede
kompetencer hele tiden udvikler og fornyr
deres kompetencer. Begge dele bidrager til at
fastholde og øge arbejdsudbuddet, fordi fle e
kan bidrage med mere og i fle e forskellige
sammenhænge.
36
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0038.png
TEMA7
Et godt og
stressfrit
arbejdsliv
for alle
37
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0039.png
7.1
LEDERUDDANNELSER I SOCIALT OG ORGANISATORISK ARBEJDSMILJØ
Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaerne Flere og bedre job og Flere i job.
Udfordring
Et godt og sundt arbejdsmiljø er gro-
bund for en sund vækst og samfunds-
økonomi. Alligevel er arbejdsrelateret
stress og nedslidning fortsat et stort
samfundsproblem. Tal fra NFA, det Natio-
nale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,
viser, at 16 pct. af de danske arbejdstag-
ere føler sig stressede ofte eller hele
tiden. Dykker man ned i tallene og ser
på, hvilke jobgrupper der ligger højest
ift. stressniveauet, ses det, at følgende
fem jobgrupper har haft mest stress
indenfor de to seneste uger fra undersø-
gelsestidspunktet; socialrådgivere,
læger, gymnasielærere, passagerser-
vicemedarbejdere samt undervisere og
forskere ved universiteter.9
Dog under forudsætning af, at et tilstrække-
ligt stort antal ledere deltager i uddannels-
erne, samt at lederne rent faktisk har han-
dlerum på deres arbejdspladser.
Som
led i de offentlige
overenskomstfor-
handlinger i 2018 (OK18) blev der aftalt
iværksættelse af en lederuddannelse i psykisk
arbejdsmiljø på det statslige område. Der
har været gennemført i alt 5 hold af lederud-
dannelsen, og en ekstern evaluering viser, at
lederuddannelsen er en stor succes.11 forbin-
I
delse med OK21 er det aftalt at videreføre
lederuddannelsen på det statslige område
samt at iværksætte lederuddannelser i psykisk
arbejdsmiljø på det kommunale og regionale
arbejdsmarked.
Hvis vi skal se en markant
effekt,
er det heru-
dover nødvendigt at iværksætte lederuddan-
nelser i psykisk arbejdsmiljø af en tilsvarende
kvalitet for alle personaleledere i den private
sektor, samt sikre at flest mulige lede e på det
offentlige
område får mulighed for at deltage
i uddannelsen. Coronakrisen vil forventeligt
lede til en højere grad af hjemme- og dis-
tancearbejde, hvilket har potentiale til både at
forbedre og forringe forebyggende indsatser
ift. stress og det psykosociale arbejdsmiljø. Et
væsentligt element i lederuddannelserne skal
derfor være at klæde lederne og arbejdsplad-
serne på til distanceledelse.
Initiativ
God ledelse er et væsentligt paramenter ift.
stressforebyggelse – og reduktion. Imidlertid
viser fle e undersøgelser, heriblandt Akade-
mikernes arbejdsmiljøundersøgelse fra 2015
med svar fra 28.000 akademikere, at lederne
på tværs af sektorer efterspørger mere viden
og handlekompetence i forhold til stress
samt socialt og organisatorisk arbejdsmiljø.1
0
Udbredelse af lederuddannelser i socialt og
organisatorisk arbejdsmiljø og de forskel-
lige rammevilkår, som har betydning herfor
(som fx forskellige strukturelle, systemiske
og diskursive og organisatoriske forhold),
har således potentiale til at blive
et effektivt
værktøj til reduktion af arbejdsrelateret stress
på det danske arbejdsmarked.
Konsekvenser
God ledelse med fokus på et godt socialt
og organisatorisk arbejdsmiljø bidrager
til mindre stres og har stor betydning for
sundheden, livskvaliteten og trivslen for den
enkelte. God ledelse udgør således en vigtig
forudsætning for et stabilt, højt arbejdsudbud
og offentlige
og private virksomheders
9) NFA, Arbejdsmiljø og helbred i Danmark, 2018
10) Akademikerne, Akademikernes psykiske arbejdsmiljø 2020
11) Akademikerne, Den frivillige lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø er en succes, 2020
38
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0040.png
produktivitet, kvalitet og konkurrenceevne.
Ifølge stressforeningen koster sygefravær
grundet arbejdsbetinget stress det danske
samfund 27 mia. kr. årligt, og der bruges
14 mia. kr./år i samfundsudgifter, i form af
sygefravær, tidlig død og udgifter til sund-
hedsvæsenet pga. stress.12 vurderes, at
Det
der vil være ganske store gevinster, hvis alle
danske personaleledere deltager i leder-
uddannelser i socialt og organisatorisk ar-
bejdsmiljø, og derigennem opnår viden og
handlekompetencer ift. stress samt socialt og
organisatorisk arbejdsmiljø.
12) Stressforeningen, statistik
39
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0041.png
7.2
NATIONAL HANDLEPLAN FOR FOREBYGGELSE AF SYGEFRAVÆR OG NEDSLIDNING
Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaerne Flere og bedre job og Flere i job.
Udfordring
Konsekvenser
Arbejdsrelateret stress samt smerter i
muskler og led er blandt de aller-
hyppigste årsager til sygefravær, ligesom
det er hyppige årsager til, at folk
må trække sig for tidligt fra arbejds-
markedet. Potentialet for at nedbringe
sygefraværet med gennemsnitligt bare
én dag for ansatte i kommuner og
regioner og med gennemsnitligt en
halv dag for ansatte i staten og i den
private sektor svarer til hele 5.000 flere
fuldtidsansatte på offentlige og private
arbejdspladser.
Initiativ
Med en aldrende befolkning og stigende
pensionsalder er det helt centralt for arbejds-
udbuddet i fremtiden, at folk kan holde til at
arbejde. Det er således vigtigt at se på både
psykosociale udfordringer såsom arbejdsre-
lateret stress, og fysiske udfordringer, såsom
smerter og sygdomme i muskler og led. For
begge dele rammer bredt en stor del af de
danske lønmodtagere og er årsag til både
sygefravær og tidlig tilbagetrækning.
For at løse udfordringerne er der behov for
en national handleplan for forebyggelse af
sygefravær og nedslidning, der bygger på
den viden, evidens og gode erfaringer, vi
har. En sådan handleplan kunne eksempelvis
indeholde krav om lederuddannelser i socialt
og organisatorisk arbejdsmiljø på hele arbe-
jdsmarkedet samt målrettet fysisk træning i
arbejdstiden, da vi ved, at det kan forebygge
skader ved den belastning, der kan være
ved både stillesiddende samt fysisk hårdt
krævende jobs.
Potentialerne er store. De Økonomiske Råd
peger på, at øget indsats i forhold til at
forbedre sundhedstilstanden og forebygge
nedslidning vil have potentiale til at øge
arbejdsudbuddet, set over hele livet.
Herudover peger Finansministeriet selv på,
at et relativt lille fald i sygefravær vil svare til
hele 5.000 fle e fuldtidsansatte
på offentlige
og private arbejdspladser.
40
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0042.png
TEMA8
Øget tryghed via
modernisering af
dagpenge-
systemet
41
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0043.png
8.1
FORBEDRING AF KOMPENSATIONSGRADEN I DAGPENGESYSTEMET VIA EN
TRAPPEMODEL
Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaerne Flere og bedre job og Flere i job.
Udfordring
de første fi e måneder for dem, som har være
medlem af a-kassen i en årrække og kun har
haft kortere ledighedsperioder. Kompensa-
tionsgraden er blevet for lav for mange, men
generelle forbedringer for alle er ikke nok,
hvis man skal løfte udfordringen. Der skal
også ske forbedringer for dem, som har den
laveste kompensationsgrad. Ingen ledige må
dog stilles ringere end i dag, og forbedringer
for nogle grupper må ikke ske på bekostning
af andre grupper, fx dimittenderne.
Konsekvenser
Det kræver en investering i dagpengesys-
temet at gennemføre forslaget, men til
gengæld fremtidssikrer man systemet og
undgår de stærkt øgede udgifter, som vil
komme, hvis de stærkeste grupper begynder
at forlade systemet.
De øgede udgifter til dagpengeforbedringer
skal holdes op imod de samfundsøkonomiske
fordele, som fl xicuritymodellen bidrager
med. Denne beregning er desværre aldrig
blevet foretaget, men omkostningerne ved
en misligholdt fl xicuritymodel kan sagtens
være højere end udgifterne til forbedring af
dagpengesystemet.
Hvis man jf. ovenstående forslag investerer
fx 3 mia. kr. og bruger den ene halvdel til et
generelt løft og den anden halvdel til et løft
for dem, som har den laveste kompensations-
grad, så vil den generelle sats for alle kunne
hæves til 21.000 kr., mens satsen for den sid-
stnævnte gruppe kan øges til 24.000 kr. i de
første fi e måneder. Indregnes virkningerne
på arbejdsudbuddet og tilbageløb fra skatter
og afgifter efter de gældende regneregler vil
disse forbedringer have en samlet budget
Kompensationsgraden i dagpenge-
systemet skal øges for at sikre, at det
fortsat er attraktivt for alle at være en
del af en solidarisk ordning og for at
sikre flexicuritysystemet. Det kan ske
via en trappemodel, der kombinerer en
forøgelse af dagpengene for alle ledige
med forbedringer for dem med en år-
rækkes medlemskab af a-kassen og lav
ledighedsrisiko.
Initiativ
Kompensationsgraden i dagpengesystemet
er faldet i mange år, bl.a. fordi der er sket en
mindreregulering i forhold til lønudviklingen.
Det er helt nødvendigt at forbedre kompen-
sationsgraden, hvis dagpengene fortsat skal
give en tilstrækkelig økonomisk tryghed i
tilfælde af ledighed – og hvis det solidariske
dagpengesystem skal overleve. Der er brug
for et dagpengesystem og en ydelse, som gør
det attraktivt for alle - også for dem, som har
været forsikret længe og er mindst ledige - at
være en del af systemet. Ellers er der risiko
for, at de melder sig ud af a-kassen og søger
til private forsikringsordninger eller sparer op
selv. Udfordringen handler derfor ikke kun
om tryghed for den enkelte ledige, men også
om at fremtidssikre dagpengesystemet og
dermed opretholde fl xicuritymodellen som
en vigtig del af fundamentet for den danske
arbejdsmarkedsmodel.
Dagpengesystemet kan forbedres med en
trappemodel, der kombinerer en bedre ge-
nerel sats for alle ledige med en højere sats i
42
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0044.png
virkning på i alt 2,2-3,6 mia. kr.
Investerer man mere, bliver forbedringerne
af kompensationsgraden tilsvarende større.
Fx kan en investering på 5 mia. kr. give en
generel sats for alle på 23.000 kr., mens satsen
for dem med den laveste kompensationsgrad
de første fi e måneder kan hæves til 28.000 kr.
Disse forbedringer vil have en samlet budget-
virkning på i alt 3,6-5,9 mia. kr.
Dagpengesystemet er en afgørende del af
den danske model, og hvis opbakningen kan
bevares og måske endda øges, kan fleksib -
liteten på arbejdsmarkedet fastholdes og
længere opsigelsesvarsler undgås.
Solidariteten, som betyder, at de bedst still-
ede bidrager til de dårligst stillede, må ikke
gå tabt. Hvis dem med den laveste kompen-
sationsgrad forlader a-kasserne, vil de øvrige
medlemmer og samfundet stå tilbage med
en dårligere forsikringsordning og en større
regning. Der er et stort potentiale i at mod-
ernisere og forbedre dagpengesystemet, men
det skal gøres, mens opbakningen stadig er
der.
43
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0045.png
TEMA9
Et styrket
beskæftigelses-
system
44
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0046.png
9.1
ET NYT OG BEDRE BESKÆFTIGELSESSYSTEM
Spiller ind i Kommissionens arbejde med temaet Flere og bedre job.
Udfordring
Delforslag A:
Der skal etableres en individuel træknings-
ret for de ledige til en national positivliste,
som indeholder kurser, der afspejler de store
investeringsplaner og større aktuelle trends –
aktuelt den grønne og digitale omstilling, og
som har blik for behovet for kurser indenfor
professionelle/personlige udviklingsbehov..
I dag er beskæftigelsesindsatsen
opdelt i 98 kommuner, mens den højt-
uddannede lediges rådighedsforplig-
telse er national (for dagpengemod-
tagere med hhv. lang og mellemlang
videregående uddannelse). Samtidig
har kommunerne ikke økonomisk incita-
ment til at få andre kommuners borgere i
job på samme vis som ved egne borgere.
Derfor skaber strukturen i systemet i dag
grænser på det danske arbejdsmarked,
der ikke bør være der - og hindrer det
holdbare match mellem virksomhed
og ledig. Konsekvenserne er store for
det offentlige med udgifter til arbejds-
løshedsydelser, tab af skatteindtægter
og dynamiske effekter samt begrænset
geografisk mobilitet hos arbejdstagere
og tabt fortjeneste for de virksomhed-
er, som forgæves forsøger at rekruttere
medarbejdere – især når det gælder det
videregående niveau.
Initiativer
Delforslag B:
Denne ændring vil medføre, at a-kasserne skal
bemyndiges til at sætte frivillig virksomhed-
spraktik i gang. Det er en betingelse, at det
kun er frivillige tilbud, der pålægges, da virk-
somhedskontakten netop er så værdifuld for
a-kasserne. De håndterer allerede rekruttering
med dyb respekt for efterspørgselssiden, og
der er dårlige erfaringer med tvungne tilbud,
både for ledige og for virksomhederne. Det
forventes desuden, at a-kasserne qua deres
virkes formål og af konkurrencehensyn vil
være interesserede i at have
en god jobeffekt
for deres ledige medlemmers kontaktforløb,
hvorfor a-kasserne vurderes at have stor inter-
esse i at nudge de ledige til frivilligt at finde
relevante virksomheder at komme i praktik i.
Delforslag C:
Det foreslås derfor, at kontaktforløb og hen-
visning til tilbud mv. placeres i a-kassen for
dagpengemodtagerne de første 6 måneder
af ledighedsperioden. Samtidig bør kompe-
tenceværktøjet udvikles, og anvendelsesgra-
den øges, så det bliver mere transparent for
de ledige, hvilke kompetencer der efterspørg-
es aktuelt - også for specialiserede grupper.
Se bilag for uddybning af dette forslag.
A-kasserne skal have mulighed for ifm. den in-
dividuelle vejledning at henvise et mindre an-
tal egnede kandidater til iværksætterforløb i
Erhvervshuset (i løbet af de første 6 måneders
ledighed). De forsikrede ledige, som har lyst
og ikke mindst vurderes egnede af a-kassen
til et sådant forløb, henvises derfor til nærm-
este Erhvervshus, medmindre der er særlige
brancheønsker, som gør et andet Erhvervshus’
tilbud mere relevant. A-kasserne skal årligt
kunne råde over et antal pladser til ledige på
Erhvervshusenes iværksætterforløb, fordelt
45
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0047.png
efter objektive kriterier. Dette forslag fo-
rudsætter, at det bliver muligt for a-kasserne
at dispensere fra de eksisterende rådigheds-
regler i lov om arbejdsløshedsforsikring. Se i
øvrigt afsnit 5.2, delforslag B: Udvalgte ledige
skal have mulighed for at starte virksomhed
på arbejdsløshedsdagpenge
for langtidsledighed, og måske helt skal skifte
spor.
Adgang til uddannelse for ledige med
risiko for langtidsledighed
Derfor foreslås det også, at der indføres en
særskilt refusion til kommunerne for uddan-
nelsesaktivering af alle ledige med mere end
6 måneders ledighed.
I dag får kommunerne et samlet tilskud til
aktivering af ledige. Derfor vælger nogle
kommuner uddannelse fra som aktiver-
ingsredskab, da denne form for aktivering
ofte er dyrere end jobaktivering. Det betyder,
at mange ledige, som er i risiko for langtid-
sledighed, ikke væsentligt får forbedret deres
muligheder for at få et job, og at deres erh-
vervede kompetencer ikke vedligeholdes og
udvikles. Det betyder, at de kommer længere
væk fra jobmarkedet. Modellen skal omfatte
højtuddannede på lige fod med andre grup-
per. Dette forslag vil også give jobcentrene
mulighed for at give en stærkere indsats til
alle ledige med risiko for langtidsledighed.
Denne nye mulighed vil desuden reducere
stigma for den gruppe af forsikrede ledige,
som skal henvises fra a-kassen til jobcentret
efter de første 6 måneder.
Konsekvenser
Forslaget vil medføre et væsentligt enklere
system for både arbejdssøgende og arbe-
jdsgivere med færre indgange og hurtig
adgang til dyb og bred faglig viden om
kompetencerne blandt uddannedeledige.
Det vil øge det konkrete samarbejdsrum
mellem a-kasserne og Erhvervshusene be-
tragteligt, og det vil have positive
effekter
for
rekruttering på arbejdsmarkedet. Den økono-
miske gevinst ligger i, at der vil blive anvendt
Forløb for ledige med mere end 6
måneders ledighed
Forsikrede ledige med mere end et halvt års
sammenhængende ledighed
vil fortsat blive varetaget i et samarbejde mel-
lem jobcentre og a-kasser
(i 2018 udgør denne gruppe ca. 30 pct af alle
forsikrede ledige).
Grundlæggende vil dette fordre mindre
’creaming’, dvs. at der bruges unødige res-
sourcer på de ledige, som relativt hurtigt selv
finder et yt job. I jobcentret vil der være en
række tilbud, som a-kassen ikke kan tilbyde,
bl.a. tværgående forløb ift. socialområdet,
hvis det har vist sig, at der er andre udfor-
dringer på spil end ledighed, eller andre år-
sager til behov for fx længerevarende opkval-
ifi eringskurser, måske endda sporskifte eller
decideret omskoling.
Samle indsatser for videregående ud-
dannede ledige i de større uddannelses-
kommuner?
Det kan overvejes, om der yderligere bør ske
en ændret organisering i overdragelsen af de
videregående/højtuddannede ledige, som
har længere ledighed end de 6 måneder,
således at de alle varetages i en større uddan-
nelseskommune (hvori der findes mindst et
universitet eller professionshøjskole). Det vil
øge kompetencerne i systemet til håndtering
af gruppen, og det vil øge antallet af rele-
vante tilbud for de ledige, som er i reel risiko
46
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0048.png
væsentligt færre
offentlige
ressourcer på alle
de forsikrede ledige, som går i job i løbet af
det første halve år (over 70 pct.), mens de
primære ressourcer
i det offentlige
system
herved kan anvendes til ledige med større,
ofte tværgående, udfordringer. For den ledige
vil gevinsten være at få en mere indsigtsfuld
og behovsorienteret vejledning samt mere tid
til at finde jo , opslåede såvel som uopfordre-
de.
Det strukturelle arbejdsudbud vil i udgangs-
punktet ikke blive berørt, i hvert fald ikke
negativt, men der forventes en positiv netto-
gevinst, idet adgangen til den del af arbejd-
sudbuddet, som er øjeblikkelig tilgængelig
for rekrutterende virksomheder, bliver langt
nemmere og med noget færre indgange.
Virksomheden, som ikke kender udbuddet
så godt, afhænger ikke længere af den lokale
virksomhedskonsulents viden om uddannet
arbejdskraft i andre kommuner, men går i
stedet direkte til a-kasserne, som er special-
iseret i at kende egne medlemmers kom-
petenceprofile , og ved hvor substitution til
andre nært-beslægtede fagligheder giver god
mening i den givne rekrutteringssituation.
Transaktionsomkostningerne ved rekruttering
i form af det gode, holdbare match mellem
arbejdssøgendes kompetencer og arbejdsgiv-
ers uløste opgaver, vurderes dermed også at
blive væsentligt mindre, idet virksomhederne
vil få langt færre trin at skulle igennem for at
finde de rette kompetencer i den tilgængelige
reserve af arbejdsstyrken, uanset hvor de bor
i landet.
Forslaget kræver ændring af Lov om Aktiv
Beskæftigelsesindsats og Lov om Organ-
isering og understøttelse af beskæftigelse-
sindsatsen. Herudover skal der gives delvis
valgfrihed til håndtering af kontaktforløb,
og henvisningsvejene til relevante tilbud
justeres. Det drejer sig, som nævnt, især om
adgang til virksomhedsrettede tilbud, adgang
til relevant og målrettet opkvalifi ering samt
adgang til iværksætterforløb. Se bilag for uddyb-
ning.
47
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0049.png
Bilag 1:
Et nyt system skal både være bedre og billigere
Akademikerne foreslår, at det
aftalte besparelse i jobcentrene
som følge af finansiering af aftale
om ret til tidlig pension bør bidrage
konkret til et væsentligt forenklet
og mere effektivt beskæftigelses-
system.
Ændringerne bør have slutbrugernes behov i
centrum, og formålet bør entydigt være at bringe
ledige tættere på virksomheder med åbne still-
inger og uløste opgaver. Dette gælder både le-
dige tæt på arbejdsmarkedet og de udsatte, som
er langt fra. Men behovene er ikke ens, og vi skal
derfor væk fra en ’one size fits al ’-tænkning og i
stedet udvikle et behovsorienteret system, hvor
fle
e offentlige
midler anvendes på den gruppe
af ledige, som er langt fra arbejdsmarkedet, og
de stærke ledige får tid til selv at søge fle e jobs.
Kommunerne er gode til at møde de lokale
behov, og det skal de blive ved med – herunder
især have øget fokus på restgruppen og særligt
de udsatte unge. Men for de stærke ledige, som
er medlem af et fagligt netværk og har et eget
sprog om deres del af arbejdsmarkedet, er næste
job ikke en borgernær opgave. Danskere pendler
gerne over regionale afstande, og vi har behov
for at skubbe endnu mere til den geografiske
mobilitet for at styrke sammenhængskraften
og fastholde et dynamisk arbejdsmarked i hele
Danmark.
Derfor foreslår Akademikerne, at alle forsikrede
lediges kontaktforløb placeres i a-kassen de
første 6 måneder af ledighedsperioden, såfremt
nævnte forudsætninger imødekommes:
Behovsorienteret tilrettelæggelse af kontakt-
forløbet
Valgfrihed i kontaktform, herunder øget
digitalisering
Afbureaukratisering med fokus på kvalitet
frem for kvantitet
Aftaler om virksomhedspraktik skal indgås
frivilligt
Økonomisk ramme til bidrag til implementer-
ingsudgifter mv.
Ved implementering af dette forslag vurderes det
offentlige
system at opnå en forventet bespar-
else på skønnet årligt mellem 0,5 mia. kr. og ca. 1
mia. kr. Akademikerne bemærker dog, at over-
drages opgaven uden nævnte forudsætninger
er opfyldt i rimeligt omfang, vil konsekvensen
være en væsentlig medlemskontingentforøgelse
i kasserne.
Forudsætningerne for, at
a-kasserne kan overtage kontakt-
forløbet de første 6 måneders af
ledighedsperioden er følgende:
Behovsorienteret tilrettelæggelse af
kontaktforløbet
Der skal gives valgfrihed til tilrettelæggelsen af
samtaler i kontaktforløbet med øje for den en-
kelte lediges behov. Der skal være en indledende
kontakt umiddelbart efter indmeldelsen, hvor
medlem og rådgiver drøfter vedkommendes sit-
uation og aftaler forløbets indhold (a la CV-sam-
talen i dag). Og der skal være en fællessamtale
med jobcenteret ved udgangen af forløbet,
hvis medlemmet ikke har opnået beskæftigelse
endnu. Derudover skal a-kasserne selv kunne
dosere omfanget i samarbejde med medlemmet.
Herunder indkalde til rådighedsprøvende sam-
tale, hvis det vurderes nødvendigt – som i dag.
Herudover skal a-kasserne stille den kontakt til
rådighed, som vurderes relevant i det enkelte
tilfælde, eller som medlemmet selv efterspørger.
48
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0050.png
Digitalisering af kontakten
Al kontakt, herunder samtalerne, kan varetages
digitalt, medmindre medlemmet ønsker et fysisk
møde. Så skal a-kassen levere det.
Afbureaukratisering - fra kvantitet til
kvalitet
Der skal ske en afbureaukratisering af registre-
ringskrav og procesmæssig kontrol samt doku-
mentationskrav, der ikke fokuserer på kvaliteten
af indsatsen. Det kan fx være mål, registrering og
kontrol af rettidighed i afviklingen af samtalerne
eller antallet af underretningspligtige henven-
delser mv. I stedet bør der på en enkel vis følges
med i jobeffekter
og især i nedbringelsen af
andelen af langtidsledige over tid.
er dårlige erfaringer med tvungne tilbud, både
for ledige og for virksomhederne. Det forventes
desuden, at a-kasserne qua deres virkes formål
og af konkurrencehensyn vil være interesserede
i at have
gode jobeffekter,
hvorfor det vurderes,
at a-kasserne af fle e årsager selv vil nudge de
ledige til frivilligt at finde elevante virksomheder
at komme i praktik i.
Adgang til målrettet opkvalificering for
nyledige
Med opkvalifi eringsaftalerne er der kommet
enkelte rettigheder til alle ledige ift. opkvalifi er-
ingskurser; til hhv. mangelområderne og bredere
i fald der forelægger en arbejdsgivererklæring.
Disse rettigheder bør fastholdes fremover ved at
styrke arbejdsmarkedskontorernes rolle (decen-
trale STAR-kontorer), som i forvejen forvalter den
regionale positivliste til den regionale uddan-
nelsespulje.
Retten til et kursus indenfor mangelområder og
retten til et kursus ved ansættelseserklæring –
begge for alle ledige – som kom i 2020 med op-
kvalifi eringsaftalen, bør bevares de kommende
år.
På sigt vil en individuel trækningsret, der spares
op til over tid på arbejdsmarkedet, løse denne
udfordring. Trækningsretten kan være til en
national positivliste, der indeholder kurser, som
afspejler de store investeringsplaner og større
aktuelle trends i virksomhederne som grøn og
digital omstilling. Listen kunne også indeholde
professionelle/personlige kurser ved behov for
brancheskift. Denne model vil gavne erfarne
nyledige, men i udgangspunktet ikke nyledige
dimittender, hvilket også flug er med de af
bestyrelsen tidligere vedtagne rammer omkring
dimittendledighed.
Såfremt der er enkelte, der har behov for konk-
rete ’værktøjskurser’ fx indenfor det digitale
område eller GMP-kurser, kan disse enten egen-
Økonomi til implementering af opgaven i
a-kasserne
Der bør allokeres 100 mio. kr. til administration i
a-kasserne, fordelt efter objektive kriterier, bl.a. til
at sikre ramme til implementering af eventuelle
fælles administrative procedurer, justeringer i
IT-systemer mv. Beløbet bør afsættes årligt i 3 år.
Aftaler om virksomhedstilbud skal være
frivillige.
Følgevirkninger
Vedr. virksomhedstilbud:
Ændringen vil medføre, at a-kasserne skal bemy-
ndiges til at sætte virksomhedsrettede tilbud i
gang; primært virksomhedspraktik. Det er en bet-
ingelse, at det kun er frivillige tilbud, der sættes i
værk, da virksomhedskontakten er værdifuld for
a-kasserne. De håndterer allerede rekruttering
med dyb respekt for efterspørgselssiden, og der
49
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0051.png
finansie es; dog med den væsentlige ændring, at
den ledige ikke skal trækkes i dagpenge (som det
er i dag), eller der kan bevilges en lille ramme hos
arbejdsmarkedskontorerne, som den nyledige
dimittend kan søge direkte hos VEU-koordina-
torerne i STAR’s arbejdsmarkedskontorer.
Det foreslås hermed også, at staten fremover
finansie er 100 pct. ved kurser på den regionale
positivliste frem for den delte finansie ing i dag,
hvor staten finansie er 80 pct. og kommunerne
20 pct. Det vil lette bureaukratiet betragteligt,
ligesom det vil udvise stærk politisk vilje til at
bruge kriseårene og genopretningen til at sikre
en bedre kompetenceudvikling i arbejdsstyrken.
Det foreslås, at 2021 niveauet som minimum fast-
holdes – dvs. 235 mio. kr. årligt til den regionale
pulje.
Ses der herudover på de administrative kon-
sekvenser, så sker der umiddelbart en væsentlig
forenkling af systemet, idet arbejdsmarkedskon-
torerne under Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering allerede i dag varetager koordin-
ering og godkendelse af kurser på de regionale
positivlister. Ved denne ændring bliver deres
kompetencer styrket, og det vil give mere pro-
gression
i viden om effekter
at samle opgaven
hos arbejdsmarkedskontorerne samt mulighed
for rentable hold.
Forløb for ledige med mere end 6 måneders
ledighed
Forsikrede ledige med mere end et halvt års
sammenhængende ledighed vil fortsat varetages
i et samarbejde mellem jobcentre og a-kasser (i
2018 ca. 30 pct.). Grundlæggende vil dette fordre
mindre ’creaming’, dvs. minimere anvendelsen af
unødige ressourcer på ledige, som relativt hurtigt
selv finder et yt job. I jobcentret vil der være en
række tilbud, som a-kassen ikke kan tilbyde, bl.a.
tværgående forløb ift. socialområdet, hvis det har
vist sig, at der er andre udfordringer på spil end
ledighed, eller andre årsager til behov for fx læn-
gerevarende opkvalifi eringskurser, måske endda
sporskifte eller decideret omskoling.
Det kan overvejes, om der yderligere bør ske
en ændret organisering i overdragelsen af de
videregående/ højtuddannede ledige, som har
længere ledighed end de 6 måneder således, at
alle varetages i en større uddannelseskommune.
Herved samles viden og tilbud til langtidsledige
og afstanden til mange forskellige typer virksom-
heder forkortes, hvorved sandsynligheden for at
finde og fastholde det gode m tch øges.
Adgang til uddannelse for ledige med risiko
for langtidsledighed
Det foreslås derfor også supplerende, at der
indføres en særskilt refusion til kommunerne for
uddannelsesaktivering af alle ledige med mere
end 6 måneders ledighed. I dag får kommunerne
et samlet tilskud til aktivering af ledige. Derfor
vælger nogle kommuner uddannelse fra som
aktiveringsredskab, da denne form for aktivering
ofte er dyrere end jobaktivering. Det betyder,
at mange ledige, som er i risiko for langtid-
sledighed, ikke væsentligt får forbedret deres
muligheder for at få et job, og at deres erhverve-
de kompetencer ikke vedligeholdes og udvikles.
Det betyder, at de kommer længere væk fra job-
markedet. Modellen skal omfatte højtuddannede
på lige fod med andre grupper. Dette forslag
vil også give jobcentrene mulighed for at give
en stærkere indsats til alle ledige med risiko for
langtidsledighed. Denne nye mulighed vil desud-
en reducere stigma for den gruppe af forsikrede
ledige, som henvises fra a-kassen til jobcentret
ved udgangen af 5. ledighedsmåned.
Indgåelse af aftale om løntilskud
Hvis a-kassen og den ledige i slutningen af peri-
oden gerne vil have et løntilskudstilbud i gang, så
påbegyndes en dialog herom i den overdragen-
de fællessamtale, der, som tidligere nævnt, bør
50
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0052.png
placeres i begyndelsen af 6. måned i ledigheds-
perioden.
Konsekvenser af placering af kontaktforløb i
a-kasserne
Forslaget vil medføre et væsentligt enklere sys-
tem for både arbejdssøgende og virksomheder
med færre indgange og hurtig adgang til dyb og
bred faglig viden om det relevante kompeten-
ceudbud.
For den ledige vil gevinsten være at få en mere
indsigtsfuld vejledning i øjenhøjde og mere tid til
at finde jo , opslåede såvel som uopfordrede, når
der er færre system-aktører at skulle mødes med.
Transaktionsomkostningerne ved rekruttering i
form af det gode, holdbare match mellem ar-
bejdssøgendes kompetencer og arbejdsgivers
uløste opgaver, vurderes at blive væsentligt
mindre, idet virksomhederne vil få langt færre
indgange og trin at skulle igennem for at finde
de rette kompetencer i den tilgængelige re-
serve i arbejdsudbuddet, dvs. de ledige, uanset
hvor de bor i landet. Virksomheden, der ønsker
at rekruttere og ikke selv kender udbuddet
så godt, afhænger ikke længere af den lokale
virksomhedskonsulents viden om udbuddet
af videregående uddannet arbejdskraft i andre
kommuner (de store uddannelseskommuner),
men kan i stedet gå til en landsdækkende organ-
isation, nemlig a-kasserne, som er specialiseret i
egne medlemmers kompetenceprofile , og som
har et godt overblik over nærtbeslægtede alter-
nativer til virksomhedernes drømmeprofile , og
om de er umiddelbart tilgængelige.
Ved denne ændring mødes den lediges indivi-
duelle behov i øjenhøjde. Muligheder og poten-
tialer kommer i centrum, og et nyt system gør
det nemmere for virksomhederne at rekruttere
og fastholde også videregående uddannede
forsikrede ledige, som kun i mindre omfang
rekrutteres via jobcentrene i dag. A-kasserne har
dyb viden om kompetencerne indenfor faget
og kan møde rekrutteringsbehovet på tværs af
kommuner.
Forslaget vil desuden øge det konkrete samarbe-
jdsrum mellem de for arbejdsmarkedet relevante
aktører betragteligt, fx mellem a-kasserne og
Erhvervshusene, og det vil have positive
effekter
for rekruttering på arbejdsmarkedet.
Forslaget berører ikke ufaglærte og faglærtes ret
til ’6 ugers selvvalgt uddannelsesløft’, ligesom
dette forslag ikke berører de ikke-forsikrede ledi-
ges rammer og forløb i jobcentrene.
Fælles værktøjer i beskæftigelsesindsatsen
Fælles viden om arbejdsmarkedet
Der er behov for dybere datadreven viden om
den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet. Kom-
petenceværktøjet, som blev vedtaget i trepart III,
bør udvikles, så anvendelsesgraden kan øges, så
det bliver mere transparent for de ledige, hvilke
kompetencer der aktuelt efterspørges. Kompe-
tenceværktøjet crawler de aktuelle jobopslag
i hele landet på kompetenceniveau og kan
dermed anvendes som vidensgrundlag for alle
aktører og ikke mindst slutbrugerne selv.
Ny pulje til professionelle/personlige kom-
petencer
Der er behov for en ny pulje som bistår ledige,
der skal igennem et kultur- og værdiskift. Det
er nødvendigt, hvis vi skal fastholde og udvikle
dynamikken på det danske arbejdsmarked fre-
mover – i hele landet. Fx ved ændring af arbejds-
identitet fra
offentlig
underviser til privatansat
eksportmedarbejder. Den regionale positivliste
forvaltes meget snævert, dvs. primært til fag-
51
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0053.png
faglig substitution indenfor mangelområder. Det
gør adgangen til efterspørgselssiden sværere for
ledige i et regulært brancheskift; noget mange
har skullet sande her i Corona-tiden.
Baggrund for forslaget
I dag er beskæftigelsesindsatsen opdelt i 98 kom-
muner, mens den lediges rådighedsforpligtelse
er national (for dagpengemodtagere med hhv.
lang og mellemlang videregående uddannelse).
Kommunerne har ikke økonomisk incitament til
at få andre kommuners borgere i job på samme
måde som egne borgere. Hertil kommer, at viden
om det akademiske arbejdsmarked er meget
forskellig fra kommune til kommune. Derfor
skaber strukturen i systemet grænser og hindrer
match. Konsekvenserne er store for
det offentlige
med høje udgifter til arbejdsløshedsydelser, tab
af skatteindtægter
og dynamiske effekter
- samt
begrænset geografisk mobili et hos arbejdstag-
ere. Hertil også tabt fortjeneste for virksomhed-
erne, som enten søger meget længe efter rette
medarbejdere på videregående niveau eller helt
må opgive.
52
BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 320: Henvendelse af 27. maj 2021 fra Akademikerne med forslag til Reformkommissionen
2403894_0054.png
Akademikerne er talerør for 447.000 offentligt og privatansatte
og udgør den akademiske fagbevægelse
Akademikerne
Nørre Voldgade 29 1358 København K
Tlf.: 33 69 40 40
E-mail: [email protected]
54