Besvarelse af spørgsmål som Jobcenter Københavns ungeindsats ikke nåede at besvare fyldestgørende
ved foretrædet på Beskæftigelsesudvalgsmødet den 4.november 2020
Spørgsmål vedr. vigtigheden af politiske mål
Som supplement til spørgsmålet om politiske mål for beskæftigelsesindsatsen er det vigtigt at understrege
at vi som jobcenter hele tiden følger udviklingen for de enkelte målgrupper i indsatsen og dermed har
mulighed for at korrigere indsatsen for de grupper vi ser en bekymrende eller ikke-tilfredsstillende udvikling
for.
Fx har vi gennem 2020 konstateret, at andelen af helt unge (18-19-årige) uddannelseshjælpsansøgere er let
stigende i København. Det er bekymrende og som følge heraf iværksætter vi inden dette års udgang en
særindsats for netop denne målgruppe. Vi opstiller særlige mål for indsatsen og følger op på, om vi indfrier
målene eller om der er andre tiltag der kan mindske denne helt unge målgruppes tid på offentlig
forsørgelse.
Spørgsmål vedr. den langsigtede virkning af vores indsats
–
med fokus på de unge der hverken kommer i
uddannelse eller arbejde efter endt indsats i jobcentret
Gruppen af NEETs (unge i alderen 16-24 år uden for job og uddannelse) var i København i 2018 på ca.9.600.
Antallet i hele landet udgjorde i 2018 ca. 70.000
1
, dvs. 10% af den samlende ungegruppe.
Den brede NEET-gruppe findes der generelt stor viden om, den er ret heterogen og dækker også
velfungerende unge der af forskellige årsager ikke er i job eller uddannelse (højskoleophold,
udenlandsrejser etc.). Men den mere snævre gruppe af udsatte unge uden for arbejde og uddannelse er
knapt så belyst.
Karakteristika for den udsatte gruppe er, at de har mange afbrudte uddannelsesforløb bag
sig, og har haft et højt fravær på de uddannelsesforløb de har været i. Fraværet er oftest begrundet i
misbrug, sygdom somatisk/psykisk (diagnoser), sociale årsager/mistrivsel og evt. kriminalitet. De har
generelt haft ringe udbytte i grundskolen grundet faglige vanskeligheder. Og den samlede gruppe har brug
for målrettet uddannelsesvejledning.
VIVE-rapporten
’Udsatte
unge
–
barrierer og muligheder for uddannelse og job’
2
, som blev præsenteret på
dette års virtuelle JobCAMP, sætter fokus på netop den andel udsatte unge, der hverken har været i job
eller uddannelse igennem et helt år
3
. VIVE konkluderer bl.a., at en helhedsorienteret indsats i parallelle
samtidige spor over tid er midlet til at nå målet om at flere af gruppen af NEETs-unge kommer i
uddannelse.
Ift. de unge der overgår til selvforsørgelse efter en jobcenterindsats har vi ikke datamæssig mulighed for at
identificere og følge disse. Og det er vores erfaring, at vi ej heller kvalitativt lykkes med at få kontakt til
disse unge. Men vi har en stor interesse i at få indsigt i gruppens videre færd. Vi vil derfor forsøge at få
Københavns Kommunes Velfærdsanalyseenhed til at sætte fokus på netop denne gruppe, som supplement
til deres afdækkende analyse fra 2018 - Unge københavnere. Syv tværgående analyser om 15-24 årige
københavnere
4
. Analysens hovedresultater peger overordnet på, at der er behov for drøftelse af en
tværgående indsats for netop NEETs-målgruppen.
1
2
Data fra Danmarks Statistik
Link til præsentation af analysen på JobCAMP 2020:
https://www.kl.dk/media/25606/seniorforsker-iben-bolvig-
vive.pdf
og link til hele analysen:
https://www.vive.dk/media/pure/14561/3641625
3
VIVES andel af udsatte unge udgør 2,7% af den samlede ungegruppe
4
Link til analysen:
https://www.kk.dk/sites/default/files/unge_koebenhavnere_2.8_b.pdf