Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del Bilag 317
Offentligt
2402440_0001.png
www.holstebro.dk
KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Dato: 4. februar 2021
Sagsnummer: 15.00.00-P00-1-20
Henv. til: Søren Landkildehus
Direkte tlf.: 9611 3801
[email protected]
Til partiernes beskæftigelsesordførere.
I forbindelse med den indgåede politiske ”Aftale om en ny ret til tidlig pension” har Holstebro Kommune
bl.a. noteret sig følgende passager i aftalen:
”Aftalepartierne er enige om, at det er vigtigt med en stærk beskæftigelsesindsats, som understøtter, at
flest mulige ledige kommer i arbejde. Omdrejningspunktet for den aktive beskæftigelsesindsats er
jobcentrene. Jobcentrene er imidlertid ramt af for meget bureaukrati, og for mange ledige får ikke den
individuelle hjælp, som de har behov for i jobcentret. Det ønsker aftalepartierne at forbedre.”
”Ændringer af den kommunale beskæftigelsesindsats skal samlet set tilvejebringe en besparelse på 300
mio. kr. i 2022, 750 mio. kr. 2023 og en årlig besparelse på 1,1 mia. kr. fra 2024 og frem inden for
jobcentrenes samlede indsatsområde. Aftalepartierne forpligter sig på at tilvejebringe besparelsen og vil
i 2021 mødes og aftale den konkrete udmøntning.”
For Holstebro Kommunes vedkommende vil besparelserne løbe op i ca. 11 mio. kr. fra 2024.
Som en naturlig følge heraf, har Holstebro Kommunes arbejdsmarkedsudvalg drøftet, hvilke forslag til
fjernelse af bureaukratiske regler med henblik på sikring af bedre individuel hjælp, udvalget kan pege
på.
Det kan umiddelbart forekomme ganske ulogisk, at prøve at sikre bedre individuel hjælp ved at spare et
så stort beløb – men det forhindrer ikke udvalget i gå positivt ind i tankegangen og processen. Efter
nærmere drøftelse har arbejdsmarkedsudvalget derfor besluttet at komme med nedenstående forslag,
som kan frigøre ressourcer:
1.
Afskaf rehabiliteringsteamene
Rehabiliteringsteams er et dyrt og ressourcekrævende organ, og det er vores erfaring, at det
ikke er på et møde mellem borger og flere mennesker, som borger aldrig før har mødt, at der
sker en udvikling eller kommer ideer frem, som kan flytte borger nærmere arbejdsmarkedet.
Mange borgere synes endvidere, at det er meget ubehageligt at skulle til møde i
rehabiliteringsteamet. Alene i Holstebro bruges ca. 1 mio. kr. om året på sundhedskoordinator –
det koster mere end 15.000,- kr. pr. mødedag (inkl. forberedelse). Det må kunne gøres billigere.
Dertil kommer de personalemæssige ressourcer internt i kommunen med forberedelse til mødet,
gennemførsel af mødet og referatskrivning m.v. fra mødet. Anslået for Holstebros vedkommende
3 – 4 fuldtidsstillinger. De ressourcer kan nemt anvendes bedre. Endvidere har erfaringerne vist,
at formålet med rehabiliteringsteams ikke er blevet opfyldt. Det har ikke medført det forventede
antal færre førtidspensioner, som hensigten var.
Fortsæt gerne med uvildig lægelig rådgivning og vurdering, men det kan fås billigere end ved det
nuværende Klinisk Funktion.
Side 1/5
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 26/5-21 fra Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommune om forslag besparelser til finansiering af tidlig pension
2402440_0002.png
www.holstebro.dk
KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO
Lad det endvidere være op til den enkelte kommunes vurdering, hvornår der er behov for
rådgivning af specialister fra social-, sundheds- og børne-/familieområdet til at støtte den enkelte
sagsbehandler – og hvilke specialister, der er behov for i den enkelte sag.
Der bruges mange penge på kravet om, at der skal foreligge en særlig lægeerklæring, LÆ 265, i
langt de fleste sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet. Ofte er der i forvejen i sagen
tilstrækkeligt med lægelige oplysninger – men alligevel SKAL der indhentes LÆ 265. I Holstebro
er dette en udgift på 600.000,- kr. årligt.
Der er endvidere regler om, at lægelige oplysninger i sager, der skal forelægges
rehabiliteringsteamet udelukkende må indhentes fra egen læge og fra Klinisk Funktion. Det er et
fordyrende element, idet der er ofte ventetid, og det er ofte dyrere end at indhente ved en anden
speciallæge.
Alt i alt vurderes, at der ved afskaffelse af rehabiliteringsteamene i Holstebro kan spares ca. 4,2
mio. Holstebro er en kommune af gennemsnitlig størrelse, så på landsplan vil det ca. svare til
420 mio. kr.
2. Afskaf jobafklaringsforløb. Lad borgerne fortsætte på sygedagpenge. Der spares mange
ressourcer ved:
a. at sagerne ikke skal i rehabiliteringsteamet (hvis rehabiliteringsteamene ikke afskaffes
helt)
b. at der ikke skal laves indsatsplaner
c. at man ikke kun kan få oplysninger fra Klinisk Funktion
d. at man ikke skal vente på behandling af sagerne i Klinisk Funktion
e. at medarbejderne kun skal forholde sig til ét regelsæt
f. at borgerne vil forstå det langt bedre end ”Jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse” – herunder at borgerne skal forholde sig til et nyt regelsæt
g. at arbejdsgiverne kun skal forholde sig til ét regelsæt
3.
Fjern forlængelsesmulighederne i sygedagpengeloven.
Det foreslås, at borgerne kan få almindelige sygedagpenge i et nærmere antal definerede uger
(f.eks. 22 uger som nu, 40 uger, 52 uger eller et helt andet antal uger). Herefter kan borgerne
fortsætte med sygedagpenge eventuelt med gradueret sats. Der er ikke saglig begrundelse for,
at nogle sygdomme er ”finere” end andre og kan begrunde forlængelser. Der er ikke rimelighed
bag, at sygedagpengeperioden kan forlænges, hvis en læge erklærer, at borger er rask om �½ år,
i modsætning til, at sygedagpenge ikke kan forlænges, hvis borgers tilstand er uafklaret. Der er
rigtig mange personalemæssige ressourcer bundet i revurderingerne og følgerne heraf:
a.
b.
c.
d.
e.
Til at indhente lægeerklæringer som baggrund for vurderingen
Betaling af og udgifter til lægeerklæringerne
Partshøringer
Møder – ofte med deltagelse af bisidder
Behandling af klagesager, hvilket kræver mange ressourcer både i kommunen og i
Ankestyrelsen.
4.
Giv borgerne ejerskab til egen plan
Lad de borgere, der er i stand til det, selv skrive referater fra jobsamtaler og lave Min Plan for
deres vej tilbage til arbejdsmarkedet via en borgerinterfaceordning. Det vil ikke være den store
Side 2/5
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 26/5-21 fra Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommune om forslag besparelser til finansiering af tidlig pension
2402440_0003.png
www.holstebro.dk
KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO
tidsmæssig besparelse, idet Jobcentret fortsat vil skulle tjekke, at det relevante indhold er
kommet med. Men det vil betyde noget for borgers involvering og ejerskab til egen sag og plan
og dermed styrke den individuelle hjælp til borger.
5.
Harmoniser ydelserne og lovgivningen
Der er alt for mange forskellige ydelser og dermed forskellige regelsæt for rettigheder og pligter.
F.eks. er der for nylig kommet 2 forskellige ydelser til at afløse integrationsydelsen – og
integrationslovens regelsæt er ikke harmoniseret med beskæftigelsesindsatslovens regelsæt. Et
par eksempler:
a.
b.
c.
Jobparate omfattet af integrationsloven kan komme i praktik i 13 uger. Jobparate efter
beskæftigelsesindsatsloven kan komme i praktik i 4 uger.
Borgere omfattet af integrationsloven kan komme i løntilskud i 1 år – borgere omfattet af
beskæftigelsesindsatsloven i 6 mdr.
Hjælpemidler til borgere omfattet af integrationsloven kan
ikke
gives som udlån.
Hjælpemidler til borgere omfattet af beskæftigelsesindsatsloven kan gives som udlån –
dog ikke hvis borger er fleksjobvisiteret – så kan det nemlig ikke gives som udlån.
Bevilling af arbejdstøj efter integrationsloven forudsætter en økonomisk beregning på, at
borger ikke selv kan afholde udgiften. Denne forudsætning er ikke et krav, hvis borger er
omfattet af beskæftigelsesindsatsloven.
Også regelsættene inden for beskæftigelseslov og aktivlov er forskellige fra ydelse til
ydelse.
d.
e.
De mange forskellige regelsæt medfører, at borgerne ofte kommer til at skifte sagsbehandler,
idet det ikke er muligt for sagsbehandlerne at have detailviden på alle områderne. Det er
ressourcekrævende både for borger og Jobcenter at skifte sagsbehandler – og praksis viser, at
der er stor risiko for, at udviklingsprocessen går i stå eller sættes tilbage, og at megen viden går
tabt. Det er til ugunst for både borger, stat og kommune, og det er Holstebro Kommunes
vurdering, at det specielt for borgere med psykisk sårbarhed er uheldigt. Ved en harmonisering
og forenkling kan de personalemæssige ressourcer bruges bedre, og borgerne kan sikres
stabilitet og fremdrift.
6.
Indfør varig mulighed for telefoniske eller digitale samtaler – både opfølgningssamtaler,
jobsamtaler og fællessamtaler med a-kasser.
Jobcentrene skal varigt have mulighed for ud fra en faglig vurdering af træffe afgørelse om,
hvilken samtaleform der i den konkrete sag vurderes mest hensigtsmæssig. Det er erfaringen fra
Holstebro Kommune, at der af og til kan komme bedre resultater ud af telefoniske eller digitale
jobsamtaler – muligvis idet borger er i trygge rammer i eget hjem eller andet selvvalgt sted.
Telefonsamtaler og digitale samtaler er mere effektive – kommunikationen er ofte mere direkte
og målrettet. Det sparer således personalemæssige ressourcer og sparer borgeren for ulejlighed,
tid, kørsel osv.
7.
Afskaf alle krav til samtalehyppighed
Lad det være op til en konkret vurdering i den enkelte sag, hvilken hyppighed samtaler skal
foregå med – også i de første 6 måneder af sagsforløbet. Der er ikke altid fagligt belæg til at
have 4 samtaler inden for de første 6 måneder. Der er borgere, hvor det giver god mening med
hyppige samtaler – men der er også borgere, hvor det ikke giver mening – f.eks. hvis en borger
gennemgår en operation og efterfølgende skal igennem genoptræning. Unødvendig afholdelse af
samtaler medfører, at der ikke er tid til at afholde samtaler oftere med de borgere, hvor det
kunne være gavnligt.
8.
Mindre bureaukrati ifm. kursusbestilling/oprettelse/puljer.
Side 3/5
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 26/5-21 fra Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommune om forslag besparelser til finansiering af tidlig pension
2402440_0004.png
www.holstebro.dk
KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO
De mange puljer på uddannelsesområdet betyder i praksis, at f.eks. et simpelt CNC-forløb skal
deles op i flere tilbud og placeringer – og dermed registreringer – for at få delelementerne til at
stemme overens med regelsættene. I praksis er hele arbejdet med både positivlister og puljer så
tidskrævende, at det bagvedliggende arbejde med at bevilge borgerne meningsfulde forløb kan
betyde både fejl og merarbejde til tilsyn/kontrol med udbetalingerne. Det foreslås at puljerne og
positivlisterne nedlægges, og der i stedet afsættes midler i forhold til en kommunes andel af
ufaglærte.
9.
Styrk incitamenterne til, at ledige fleksjobvisiterede kommer i arbejde
a. Lav en varighedsbegrænsning på ledighedsydelse – f.eks. svarende til begrænsningen for
forsikrede ledige
b. Gør det muligt at sanktionere, hvis borger ikke ønsker at udnytte arbejdsevnen fuldt ud i
et fleksjob
c. Sørg for, at det kan betale sig at arbejde. Alt for mange fleksjobvisiterede får 0 kr. ud af
at gå op i tid – i værste fald får de en nedgang i indtægt her og nu (hvis de er omfattede
af en pensionsordning). Som et par eksempler kan nævnes, at en fleksjobvisiteret, der
arbejder til mindsteløn i en butik intet får ud af at arbejde mere end 2 timer om ugen. Er
der tale om en fleksjobvisiteret, der arbejder til mindsteløn, hvor der desuden er
pensionsordning vil borgeren direkte gå ned i indkomst her og nu, hvis pgl. arbejder
mere end 6 timer om ugen (idet pensionsdelen jo først udbetales ved pensionering).
10. Indfør en sikring af, at de borgere, der har behov for psykiatrisk og/eller psykologisk hjælp kan
få det – og uden ventetid
Ofte opleves, at borgere ikke får den hjælp til behandling af psykiske lidelser, der er behov for.
Psykisk sårbare borgere med lidelser, som burde kunne behandles, får ikke tilstrækkelig hjælp i
sundhedsvæsenet. Det kan medføre, at de kommer til at være alt for længe på offentlige
ydelser. Det er til ugunst for både stat, kommune og ikke mindst borgerne.
11. Lav en kraftig minimering af pligten til at indberette til DFDG
Kommunerne registrerer rigtig meget af hensyn til de centrale myndigheders behov. Det tager
mange personalemæssige ressourcer. Der er senest 3.12.20 kommet ny bekendtgørelse om
DFDG. Bekendtgørelsen fylder (med bilag) knapt 70 sider. Det er særdeles tvivlsomt om alle
medarbejdere og alle kommuner registrerer alt korrekt i henhold til en så omfangsrig
bekendtgørelse. Det kan således medføre, at de centrale myndigheder træffer beslutninger på et
forkert grundlag til ugunst for både stat, kommuner og borgere.
12. Fjern pligt til at vejlede om repatriering
Ved hver eneste samtale med en borger i målgruppen for repatriering skal vejledes om
muligheden for repatriering. Det tager tid, det medfører frustrationer for både borger og
sagsbehandler, og det medfører ofte en særdeles dårlig stemning/relation mellem borger og
sagsbehandler. Og en dårlig relation er et dårligt grundlag for at flytte borger. Send i stedet
vejledning ud fra centralt hold, så tit det måtte ønskes.
13. Fjern pligt til at vejlede om rettigheder og pligter efter de nugældende regler. Det kolliderer med
den gode jobrettede samtale.
Ændringen blev lanceret som en forenkling – men det er vores erfaring, at der bestemt ikke er
tale om en forenkling men om en særdeles tidkrævende opgave, hvis det skal gøres ordentligt og
efter reglerne. Det kunne være en ide, at Jobcentret skulle sørge for den første vejledning, at det
centralt fra sikres, at vejledningen er tilgængelig for borger på Jobnet, og at borger selv herefter
Side 4/5
 BEU, Alm.del - 2020-21 - Bilag 317: Henvendelse af 26/5-21 fra Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommune om forslag besparelser til finansiering af tidlig pension
2402440_0005.png
www.holstebro.dk
KIRKESTRÆDE 11. 7500 HOLSTEBRO
forpligtes til at se på Jobnet eller det udleverede eksemplar hver halve år - eller at man kan
nøjes med at sende hvert halve år. Alternativt burde det være muligt at vejlede i forbindelse
med indkaldelser til møder, afgivelse af tilbud osv. efter de gamle regler, hvor vejledningen kan
indarbejdes i standardbreve.
14.
Bak op om kommunernes arbejde – en værdig beskæftigelsesindsats begynder med, at vi
behandler hinanden ordentligt.
Kommunerne har politikere og embedsmænd, som gør deres ypperste for at udfylde de politiske
rammer og loyalt forvalte lovgivningen, som den er tænkt. Det er af den grund frustrerende for
både borgere, politikere og medarbejdere, når centrale politikere omtaler kommunernes arbejde
nedladende og ringeagtende. Hvis lovgivningen forvaltes forskelligt, kunne det muligvis skyldes,
at den ikke er klar. Nyeste forskning viser, at tiltro til evner og vilje er en faktor, der er af stor
betydning i beskæftigelsesindsatsen. Lad os derfor bakke op om hinandens arbejde – det vil
medføre færre frustrationer og dermed bedre arbejde til gavn for borgerne og deres
arbejdsmarkedstilknytning.
Holstebro kommunes arbejdsmarkedsudvalg håber, at de medsendte forslag vil indgå i de politiske
forhandlinger.
Med venlig hilsen
Holstebro kommunes arbejdsmarkedsudvalg
Lars Stampe (A), udvalgsformand
Torben Strømgaard (V), næstformand
Dorthe Pia Hansen (A)
Ole Andersen (A)
Leif Brøgger (V)
Side 5/5